Kompetence

Byrådet og Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget forelægges tre budgetopfølgninger i løbet af 2025 til godkendelse.

Børne- og Ungeudvalget skal godkende "Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2025" for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Desuden skal Børne- og Ungeudvalget godkende status på implementering af budgetforlig 2025-2028.

Børne- og Ungeudvalget skal godkende aktuelle handleplaner.

Byrådet skal godkende omplacering af budgetmidler mellem udvalg, samt godkende tillægsbevillinger i forbindelse med den foreløbige vippeafregningen.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender "Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2025", som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet
2. at Børne- og Ungeudvalget godkender status på implementering af budgetforlig for 2025-2028
3. at Børne- og Ungeudvalget godkender aktuelle handleplaner, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet
4. at Byrådet godkender budgetomplaceringen på 1 mio. kr. fra Børne- og Ungeudvalget til Socialudvalget vedr. ordblindeindsatsen.
5. at Byrådet godkender, at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 0,3 mio. Kr. til istandsættelse af Dalmose Klub, og at beløbet finansieres af driften på Skole og Dagtilbud og omplaceres til anlæg under Kommunale Ejendomme.
6. at Byrådet godkender indtægts- og udgiftsbevilling på 0,5 mio. kr. vedr. Natursociale indsatser i Skoleskoven.
7. at Byrådet godkender budgetomplaceringen 0,2 mio. kr. fra Børne- og Ungeudvalget til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget vedr. BiDS.

8. at Byrådet godkender tillægsbevillinger jf. foreløbige vippeafregninger på skole- og dagtilbudsområdet på 0,6 mio. kr.

    

Sagens indhold

Med afsæt i kommunens målsætning om god økonomisk styring er der fortsat skærpet fokus på, at budgetopfølgningen giver et så præcist og retvisende billede som muligt.

Et korrekt grundlag gør det muligt for udvalget at træffe de nødvendige økonomiske beslutninger – herunder at justere for eventuelle merforbrug, så budgetrammen overholdes, og at tilføre eventuelle mindreforbrug til kassen.

Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

• Økonomisk målbillede og de 3 økonomiske formål
• Korrigerede budget pr. ultimo september 2025
• Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• Budgetgrundlaget for 2025
• Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

Forventet resultat på drift

Centre og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning at afholde driftsudgifter for i alt 1.193,7 mio. kr. Sammenholdes forventet forbrug med korrigeret budget er der et mindreforbrug på 10,1 mio. kr. I bilag 1 er forbruget på drift specificeret nærmere. 

 Politikområde Skole

Myndighed og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning at afholde udgifter for i alt 810,3 mio.kr. Sammenholdes forventet forbrug med korrigeret budget er der et mindreforbrug på driftsudgifterne på 6,1 mio. kr.

For almen myndighed forventes et mindreforbrug på 12,5 mio. kr., mens der for specialundervisning, myndighed forventes et merforbrug på 9,2 mio. kr. Almenområdet er udfordret på manglende indtægter vedr. SFO samt øgede udgifter til befordring, men grundet puljen 'Fra Almen til special' forventes pt. et mindreforbrug. 0,9 mio. kr. af mindreforbruget er bundet i statslige puljer (ekskl. Flere hænder til PPR). Der er på specialområdet øget elevtal pr. 5/9 ift. forventningen tidligere, hvilket giver øget merforbrug. 

Almenskoler forventer et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., mens øvrige virksomheder og klubber forventer et samlet mindreforbrug på 2,6 mio. kr.

Det forventes til denne budgetopfølgning, at de tildelte midler fra den statslige tildelingspulje 'Flere hænder til PPR' ikke bliver anvendt i år, og der forventes overført ca. 14,3 mio. kr. til 2026. Dette er der taget højde for i resultatet. 

Dalmose Skole er i handleplan.

Politikområde Dagtilbud

Myndighed og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning at afholde udgifter for i alt 383,3 mio.kr. Sammenholdes forventet forbrug med korrigeret budget er der et mindreforbrug på driftsudgifterne på 4,0 mio. kr.

Myndighed udviser et forventet mindreforbrug på 5,7 mio. kr., og det er især vippen og kompetenceudvikling, hvor der er mindreforbrug.

Virksomhederne forventer samlet et merforbrug på 1,7 mio. kr. De integrerede institutioner har et forventet merforbrug på 2,0 mio. kr. Dette er fordelt på over 30 institutioner, og der er tre institutioner med handleplan; Sct. Mikkels Børnehave, Flakkehaven og Slots Bjergby Daginstitution.

Dagplejen er med byrådsbeslutning tilført 1,2 mio. kr. samt en suspenderet vippe, hvilket betyder, at der forventes et budget i balance, og derfor har de ikke længere handleplan.

Øvrige virksomheder forventer et merforbrug på 0,2 mio. kr. 

Opsummering for begge politikområder

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2025 og forventet resultat ved forrige budgetopfølgning, opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Handleplaner

• Dalmose Skole
• Sct. Mikkels Børnehave
• Flakkehaven
• Slots Bjergby Daginstitution

Handleplanerne findes i bilag 3.

Vurdering/konklusion

Det er administrationens vurdering, at det samlede forventede resultat for Skole og Dagtilbud er sandsynligt, dog med den usikkerhed, at meget af økonomien er bundet op på virksomhederne, som har en tendens til at forvente et mere negativt resultat, end de ender ud med. For skoleområdet er 5/9-afregningen vigtig ift. deres budgetter, og da den er foretaget for i år, er budgetterne nu helt kendte. Skoleområdet har stadig fokus på at øge inklusionen og dermed sænke segregeringen, men økonomisk kan de ikke følge med de politiske ambitioner, der er besluttet i tidligere års budgetforhandlinger. Der skal derfor fortsat arbejdes hårdt for at nå de fastsatte besparelser på specialområdet.

På dagtilbudsområdet er der en stor opmærksomhed på børnetallet, da dette er faldende og derfor kræver et fokus ift. tilpasning på virksomhederne. 

Anlæg

I Budgetopfølgning 3 behandles forventet resultat på anlæg i den samlede budgetopfølgningssag til Økonomiudvalget, og der vil derfor ikke være separat behandling af anlæg i fagudvalgenes budgetopfølgningssager.

Opfølgning på Budget 2025-2028

De fleste af tiltagene i budget 2025 - 2028 er implementeret. Incitamentsmodel Børn og Unge er igangsat på baggrund af beslutning i Børne- og Ungeudvalget september 2025.

Styringsarket er vedlagt som bilag 2.

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelsens bevilling. 

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres tre årlige budgetopfølgninger pr. ultimo februar, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ordblindeindsats

Skole og Dagtilbud fik til budget 2025 - 2028 tilført et årligt beløb på 1,0 mio. kr. til ordblindeindsatsen. Opgaven varetages af SUB (Specialundervisning og Beskæftigelse), som derfor skal have tilført budgettet i 2025. Budgettet overføres endnu ikke i overslagsårene, da der ikke er indgået aftale herom.

Dalmose Klub

Børne- og Ungeudvalget har tidligere besluttet, at der skal istandsættes lokaler i Dalmose, således at de kan benyttes til klubtilbud. Istandsættelse består blandt andet af nyt køkken og branddøre. Oprindeligt var istandsættelsen tænkt som et projekt på driften, men grundet istandsættelse størrelse skal der oprettes en anlægsbevilling. Dette skal finasieres af klubpuljen, der ligger central på Skole og Dagtilbud. Denne pulje blev oprettet i forbindelse med overførselssagen fra Regnskab 2023. Anlægsskemaet er vedhæftet i bilag 4. 

Natursociale indsatser i Skoleskoven.

Der ansøges om indtægts- og udgiftsbevilling til projektet 'Natursociale indsatser i Skoleskoven' som finansieres af Nordea fonden. Projektet varetages af Naturskolen.

BIDS

Puljemidler til bevægelse i skoler og dagtilbud er placeret i Skole og Dagtilbud, men det er en medarbejder i Kultur og Fritid, der varetager aktiviteterne. Derfor skal der ske en budgetomplacering på 0,2 mio. kr. fra Skole og Dagtilbud til Kultur, Fritid og Borgerservice

Almen Skoler - Vippen

SFO - Vippen

Det er forventningen, at der på vippen for SFO ved udgangen af 2025 er et merforbrug på 0,8 mio. kr. Det skyldes en lille stigning i antal børn, der benytter SFO tilbud, i forhold til det prognosen indikerede ved budgetlægningen. Vippen er i konstant bevægelse, da den ligeledes bliver påvirket af til/fraflytning og til/afgang af børn i private skoler.

Klub - Vippen

Der er i 2025 beregnet en vippe, og det forventede gennemsnitlige børnetal er lavere end det budgetlagte, hvilket betyder, at der skal lægges 0,2 mio. kr. i kassen.

Privat-, Fri-, og efterskoler - Vippen

Der er et merforbrug på privat-, fri-, og efterskoler på 7,883 mio. kr. Disse finansieres af kassen jf. økonomiudvalgets beslutning fra april 2013. Forbruget vedr. efterskoler balancerer med budgettet, mens det er på privat- og friskoler merforbruget er.

Dagtilbud - Vippen

Der forventes ved årets udgang et mindreforbrug på vippen for Dagtilbud på 3,047 mio. kr., da børnetallet er lavere end budgetlagt. 

* Ansøgninger til Økonomiudvalget og Byrådet om tillægsbevillinger indarbejdes i samlesagen til Økonomiudvalget og Byrådet. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget (B), Socialudvalget (O)

Beslutningstema

I løbet af 2024 blev gennemført en række organisatoriske ændringer af de tre specialskoler - Storebæltskolen, Rosenkilde Skole og Nordskolen, der nu alle tre har samme lovmæssige grundlag i Folkeskoleloven. Endvidere er klubområdet på de almene folkeskoler blevet harmoniseret under Dagtilbudsloven. Det betyder, at der for nuværende er forskel på almene skolers og specialskolers fritidstilbud, herunder forskelle i forældrebetalingen.

Børne- og Ungeudvalget blev på udvalgsmøde den 6. maj 2025 præsenteret overordnet for de umiddelbare muligheder for en reorganisering af specialskolernes fritidstilbud. Her blev det protokolleret, at udvalget bemyndiger administrationen til at arbejde videre med forskellige scenarier.

I nærværende sag præsenteres udvalget for muligheder for skoleopdelte fritidsordninger med tilhørende takstændringer.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte endelig organisering af fritidstilbud for hver af de tre specialskoler i Slagelse Kommune.

Socialudvalget kan tage sagen til orientering, idet specialskolerne, jf. kompetenceplan for Slagelse Kommune, politisk er organiseret i regi heraf.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at administrationen igangsætter processen med harmonisering af fritidstilbud efter mulighed 1 på Storebæltskolen, med udmøntning snarest muligt.

2. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at administrationen igangsætter processen med harmonisering af fritidstilbud efter mulighed 1 på Rosenkilde Skole, med udmøntning snarest mulig.

3. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at administrationen igangsætter processen med harmonisering af fritidstilbud efter mulighed 1 på Nordskolen, med udmøntning snarest mulig.

4. at Socialudvalget orienteres om Børne- og Ungeudvalgets beslutninger.

Sagens indhold

Den 7. november 2023 besluttede Børne- og Ungeudvalget en reorganisering af fritidstilbud på almenområdet, som betød, at der nu er en SFO-del under Folkeskoleloven for børnehaveklasse til og med 3. klasse, samt en klubdel under dagtilbudsloven fra 4. til 10. klasse.

Reorganiseringen omfattede ikke kommunens tre specialskoler.

Alle tre specialskoler (Rosenkilde Skole, Nordskolen og Storebæltsskolen) driftes af Center for Skole og Dagtilbud som selvstændige specialskoler efter Folkeskoleloven §3, stk. 2-3. På samme måde som på kommunens øvrige folkeskoler er der på de tre specialskoler nu en undervisningsdel og en fritidsdel.

De tre specialskoler har dog i dag forskellige fritidstilbud, som varierer i både forældretakst og i lovgivning. Ifm. udarbejdelsen af nærværende sag, har skolebestyrelserne samt Handicaprådet været inddraget med mulighed for at afgive høringssvar. En opsummering af svarene fremgår i nedenstående afsnit og er vedlagt sagen som bilag 1 og bilag 2.

Generelle betragtninger

Administrationen bemærker, at uanset organisering, vil der være et fritidstilbud på den enkelte skole, som imødekommer elevernes behov og forudsætninger. Det betyder i praksis, at der vil være et fritidstilbud ved hver specialskole. Tilbuddet foreslås forankret, således at der lokalt og ud fra skolens samlede virksomhed, træffes beslutning om forankring af fritidstilbuddets ledelsesmæssige ophæng. Dette med henblik på, at opnå størst mulig synergi mellem tilbud og medarbejdergruppe.

Uanset organisering af tilbuddene vil det være gældende for forældre med børn i specialtilbud, at de har ret til 50% behandlingsmæssigt fripladstilskud jf. dagtilbudslovens §43, stk.1, nr. 3.

Uanset organisering kan alle elever uanset skoletype søge om økonomisk- eller socialpædagogisk friplads samt søskendetilskud efter gældende lovgivning jf. folkeskolelovens §50, stk. 2.

Opmærksomhedspunkter

En harmonisering af fritidstilbuddene på specialområdet vil forventeligt aflede en række administrative processer.

Administrationen bemærker i denne sammenhæng, at der, i en midlertidig periode, kan opstå sagsbehandling af børn og unge, som i dag får et fritidstilbud efter Barnets Lov. Dette skyldes, at en harmonisering vil medføre en ny individuel afgørelse ift. hvilket fritidstilbud, den enkelte har ret til. Administrationen forventer at sagsbehandlingen kan forløbe over ca. 20-30 uger fra den endelige politiske beslutning til iværksættelse. Der vil dog i hele sagsbehandlingsperioden og efter iværksættelse være et fritidstilbud tilgængeligt for den enkelte.

Administrationen bemærker ligeledes, at der som resultat af ovenstående, kan opstå klager til Ankestyrelsen, som administrationen skal behandle. Administrationen vurderer, at der i disse tilfælde højest vil være tale om mindre justeringer i fritidstilbuddene og ikke egentlige lovgivnings-, takst- eller organiseringsmæssige konsekvenser.

Administrationen bemærker, at der er forældre, som kun ønsker morgenpasning. De vil med en harmonisering med resten af kommunen skulle betale for et heldagsmodul, på lige vilkår med øvrige forældre i Slagelse Kommune.

Fire muligheder for en fremtidig harmonisering

Nedenfor har administrationen skitseret tre muligheder for at skabe ensartede fritidstilbud, samt en fjerde mulighed, som svarer til organiseringen i dag. Fordele og ulemper ved de enkelte muligheder vil fremgå af hhv. bilag 5 (Storebæltskolen), bilag 6 (Rosenkilde Skole) og bilag 7 (Nordskolen).

Mulighed 1 - samme organisering som almenskoler

Elever fra 0. - 3. klasse får et SFO tilbud efter Folkeskolelovens §3, stk. 7 og elever fra 4. til og med 10. klasse får et klubtilbud efter Dagtilbudslovens §4, stk. 1-3.

Dette vil betyde, at specialskolerne tilbyder fritidstilbud ud fra samme lovgivningsmæssig ramme som almenskolerne. Dermed skabes en ensartethed hvad angår sammenhængen til kommunens øvrige folkeskoler, specialskolerne imellem og de takstformer der gælder for forældrebetalingsdelen.

Mulighed 2 - udvidet SFO efter Folkeskolelovens §3, stk. 7 (SFO 1 og SFO 2) for alle elever

Dette vil betyde, at de tre specialskoler har et fritidstilbud ud fra samme lovgivning. Dermed skabes en ensartethed mellem specialskolerne og de takstformer der gælder for specialskolernes forældre.

Mulighed 3 - særligt klubtilbud efter Barnets Lov §84, stk. 1

 Dette vil betyde, at de tre specialskoler har et fritidstilbud ud fra samme lovgivning. Dermed skabes en ensartethed mellem specialskolerne og de takstformer der gælder for specialskolernes forældre.

Mulighed 4 - nuværende organisering fastholdes

 Dette vil betyde, at der er forskellige lovgivninger og forældretakster på de tre specialskoler.

Høringsproces og tilbagemeldinger

Administrationen har den 27. august 2025 sendt skriftligt høringsmateriale til de tre specialskolers bestyrelser samt Handicaprådet.

Tilbagemeldingerne fra bestyrelser og Handicapråd er vedlagt sagen i fuld form som hhv. bilag 1, 2, 3 og 4.

Uddrag fra høringssvaret fra Storebæltskolens bestyrelse

• Det bemærkes, at mulighed 1 og mulighed 2 ikke vil være lovmedholdeligt og dermed ikke muligt at iværksætte.

Administrationen bemærker hertil, at Barnets Lov §84 forpligter kommunalbestyrelsen til at sørge for særlige klubtilbud til større børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, hvis deres behov ikke kan dækkes af almindelige fritidstilbud. 

Hvis kommunen vurderer, at børnenes behov kan dækkes af andre fritidstilbud, fx almindelige SFO’er, klubber eller fritidshjem, og at der ikke længere er behov for et særligt tilbud, kan kommunen vælge at omorganisere tilbuddet og ikke længere benytte §84 som hjemmel.

Dette vil kræve:

• En faglig vurdering af børnenes støttebehov.
• At der ikke sker en forringelse af barnets støtte.
• At ændringen ikke strider mod barnets retssikkerhed.
• At dette opnås ved, at der foreslås oprettet et tilbud ved den enkelte specialskole, som er målrettet målgruppen.

Hele skolebestyrelsens høringssvar er vedlagt sagen som bilag 1.

Uddrag fra høringssvaret fra Rosenkilde Skoles bestyrelse

• Det bemærkes, at en svækkelse af fritidstilbuddet vil medføre, at mange forældre vil skulle passe deres barn hjemme, hvilket vil medføre krav om tabt arbejdsfortjeneste.

Administrationen vurderer ikke, at det vil blive aktuelt med krav om tabt arbejdsfortjeneste, idet der ikke sker en svækkelse af fritidstilbuddet.

Uddrag af væsentlige overskrifter i høringssvaret fra Nordskolens bestyrelse

• Det bemærkes, at bestyrelsen ikke oplever et behov for at etablere et klubtilbud.

Hele skolebestyrelsens høringssvar er vedlagt sagen som bilag 3.

Uddrag af væsentlige overskrifter i høringssvaret fra Handicaprådet

• Det bemærkes, at nogle af mulighederne for harmonisering kan betegnes som forskelsbehandling og er i strid med FNs Handicapkonvention.

Administrationen bemærker, at en beslutning om omorganisering af fritidstilbud skal ske i overensstemmelse med konventionens principper, hvilket bl.a. betyder:

• Ingen forringelse af adgangen til fritidstilbud.
• Ingen diskrimination – børn med handicap må ikke stilles ringere end andre.
• Inklusion og deltagelse skal sikres.
• Barnets tarv og rettigheder skal være i centrum.

Hvis et tilbud under Barnets Lov §84 fjernes og der ikke sikres et tilsvarende eller bedre tilbud, kan det være i strid med konventionen.

Det er administrationens vurdering, at det ikke vil være i strid med konventionen, når der som tidligere beskrevet, vil blive truffet individuelle afgørelser om eventuel fratagelse af fritidstilbud efter Barnets Lov. 

Hele Handicaprådets høringssvar er vedlagt sagen som bilag 4.

Antal indmeldte på specialskolerne

Der er pr. 01. september 2025 indmeldt 129 børn i fritidstilbud på de tre specialskoler. De fordeler sig således:

• 76 børn fra 0. - 10. klasse på Storebæltsskolen.

• 19 børn fra 0. - 5. klasse på Nordskolen.

• 34 børn på Rosenkilde Skole.

Nordskolen opkræver kun forældrebetaling fra tidligere elever fra Klostermarken Skole (pt. 1 elev).

Muligheder for reorganisering af fritidstilbud på de enkelte specialskoler

I dette afsnit skitseres et skoleopdelt overblik over de økonomiske konsekvenser ved de forskellige muligheder.

Fordele og ulemper ved de enkelte muligheder vil fremgå af hhv. bilag 5 (Storebæltskolen), bilag 6 (Rosenkilde Skole) og bilag 7 (Nordskolen).

Storebæltskolens tilbud

På Storebæltskolen er der i dag følgende tilbud:

• SFO-Morgentilbud. Alle dage på nær helligdage.

• SFO-Eftermiddagstilbud. Alle dage på nær helligdage.

• SFO-Ferietilbud. Alle dage skolen holder lukket på nær helligdage.

• Klubtilbud alle torsdage i skoleuger. 

Storebæltskolen tilbyder et klubtilbud til elever, der er indskrevet i skolens SFO, og som går på mellemtrinnet eller i udskolingen. Klubben afvikles én gang ugentligt, hver torsdag i tidsrummet kl. 16.00–20.00, i alle skoleuger.

Der opkræves forældrebetaling for tilbuddene og disse lyder på 2.090 kr. for et heldagsmodul og 1.767 kr. for et eftermiddagsmodul. Der opkræves ikke særskilt forældrebetaling for deltagelse i klubtilbud. Klubtilbuddet er integreret i det samlede SFO-tilbud, som Storebæltskolen modtager takst for at drive.

SFO er organiseret efter Folkeskolelovens §3, stk. 7 og klubtilbud efter Barnets Lov §84, stk. 1.

Skolebestyrelsen har ikke nogen formel kompetence ift. fritidstilbuddet, når tilbuddet er efter Barnets Lov.

Betydning i forældrebetaling ved mulighed 1 - samme organisering som almenskoler

• 0 forældre vil få uændret forældrebetaling.

• 0 forældre vil få en lavere forældrebetaling.

• 0 forældre vil få en højere forældrebetaling.

Betydning i forældrebetaling ved mulighed 2 - udvidet SFO efter Folkeskoleloven

• 0 forældre vil få uændret forældrebetaling.
• 0 forældre vil få en lavere forældrebetaling.
• 0 forældre vil få en højere forældrebetaling.

Betydning i forældrebetaling ved mulighed 3 - særligt klubtilbud efter Barnets Lov

• 0 forældre vil få uændret forældrebetaling.
• 76 forældre vil få en lavere forældrebetaling.
• 0 forældre vil få en højere forældrebetaling.

Betydning i forældrebetaling ved mulighed 4 - nuværende organisering fastholdes

• En harmonisering efter mulighed 4 vil betyde, at alle forældre vil få en uændret forældrebetaling, men der vil være forskellige takster internt på Storebæltskolen og specialskolerne imellem.

Rosenkilde Skoles tilbud

På Rosenkilde Skole er der i dag følgende tilbud:

• Morgentilbud.

• Fritidstilbud på alle skoledage.

• Fritidstilbud i skolernes ferier.

Tilbuddene gælder for alle elever og er organiseret efter Barnets Lov §84, stk. 1.

Der er ingen forældrebetaling for elever på Rosenkilde Skole.

Skolebestyrelsen har ikke nogen formel kompetence ift. fritidstilbuddet, når tilbuddet er efter Barnets Lov.

Betydning i forældrebetaling ved mulighed 1 - samme organisering som almenskoler

• 0 forældre vil få en uændret forældrebetaling.
• 0 forældre vil få en lavere forældrebetaling.
• 34 forældre vil få en højere forældrebetaling.

Betydning i forældrebetaling ved mulighed 2 - udvidet SFO efter Folkeskoleloven

• 0 forældre vil få en uændret forældrebetaling.
• 0 forældre vil få en lavere forældrebetaling.
• 34 forældre vil få en højere forældrebetaling.

Betydning i forældrebetaling ved mulighed 3 - særligt klubtilbud efter Barnets Lov

• 0 forældre vil få en uændret forældrebetaling.
• 0 forældre vil få en lavere forældrebetaling.
• 34 forældre vil få en højere forældrebetaling.

Betydning i forældrebetaling ved mulighed 4 - nuværende organisering fastholdes

• En harmonisering efter mulighed 4 vil betyde, at alle forældre vil få en uændret forældrebetaling, men der vil være forskellige satser specialskolerne imellem.

Nordskolens tilbud

På Nordskolen, som fra 01. august 2024 tæller elever fra tidligere Slagelse Heldagsskole og tidligere Klostermarken Skole, er der i dag følgende tilbud:

• Fritidstilbud for alle elever fra tidligere heldagsskole. Alle dage.

• SFO-tilbud 0. - 4. klasse (for elever fra tidligere Klostermarken Skole). Alle dage.

• Feriepasning 0. - 4. klasse. Efterårsferie, vinterferie og sommerferie.

Der er ingen forældrebetaling for elever fra den tidligere Slagelse Heldagsskole, da fritidsdel og skoledel på Heldagsskolen var et samlet tilbud uden forældrebetaling.

Forældrebetaling for elever på den tidligere Klostermarken Skole er 1.767 kr. og 2.090 kr. Der er én betalende elev. 12 elever betaler ikke.

Tilbuddene er organiseret efter Folkeskolelovens §3, stk. 7.

Betydning i forældrebetaling ved mulighed 1 - samme organisering som almenskoler

• 1 forældre vil få uændret forældrebetaling.
• 0 forældre vil få en lavere forældrebetaling.
• 12 forældre vil få en højere forældrebetaling.

Betydning i forældrebetaling ved mulighed 2 - udvidet SFO efter Folkeskoleloven

• 1 forældre vil få en uændret forældrebetaling.
• 0 forældre vil få en lavere forældrebetaling.
• 12 forældre vil få en højere forældrebetaling.

Betydning i forældrebetaling ved mulighed 3 - særligt klubtilbud efter Barnets Lov

• 0 forældre vil få en uændret forældrebetaling.
• 1 forældre vil få en lavere forældrebetaling.
• 0 forældre vil få en højere forældrebetaling.

Betydning i forældrebetaling ved mulighed 4 - nuværende organisering fastholdes

• En harmonisering efter mulighed 4 vil betyde, at alle forældre vil få en uændret forældrebetaling, men der vil være forskellige takster internt på Nordskolen og specialskolerne imellem.

Retligt grundlag

Af Folkeskolelovens §3, stk. 7 fremgår det at Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse.

Af Folkeskolelovens §36, stk. 7 fremgår det, at forældre har krav på, at deres barn optages i en skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, ved den skole, hvor barnet er optaget, hvis der er etableret en skolefritidsordning og der er plads i denne.

Af Folkeskolelovens §50, stk. 2 fremgår det, at Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. og hel eller delvis fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende

Af Dagtilbudslovens §4, stk. 2 fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet.

Af Dagtilbudslovens §43, stk. 1, nr. 3 fremgår det, at Kommunalbestyrelsen skal give et behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud.

Af Barnets Lov § 84, stk. 1 fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et klubtilbud nævnt i dagtilbudsloven §§ 65 og 66.

Af Barnets Lov § 11 fremgår det, at Kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse af en plads i et særligt dag- eller klubtilbud efter § 82 skal meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af afgørelsen. 1. pkt. gælder ligeledes for kommunalbestyrelsens afgørelser om ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 87 og 88 i de tilfælde, der er omfattet af de regler om afviklingsperioden, som social- og boligministeren har fastsat i medfør af § 87, stk. 4, og kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af bilstøtte efter § 90, nr. 7, jf. § 114 i lov om social service, før udløbet af genanskaffelsesperioden.

Derudover fremgår af Barnets Lov §11, stk. 2, at iværksættelse af kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 må i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse påklages til Ankestyrelsen, først påbegyndes, når varslingsperioden, jf. stk. 1, 1. pkt., er udløbet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

For elever med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal kommunen give helt eller delvist behandlingsmæssigt fripladstilskud. Alle eleverne på specialskolerne opfylder dette kriterie og får dermed automatisk 50% behandlingsmæssigt fripladstilskud.

Tilskuddet nedsætter forældrebetalingen for barnets plads i dagtilbud, fritidstilbud og SFO.

Ved harmonisering af fritidstilbud på specialskoler skal forældrene betale takst som øvrige forældre. Forældre til elever på specialskoler kan søge om økonomisk friplads og få søskendetilskud efter de almindeligt gældende regler.

De foreløbige beregninger viser, at harmonisering vil være en nulsumsløsning for Slagelse Kommune, idet budgettildeling til fritidstilbuddene vil være uændret og forældrebetaling samlet set også vil være uændret - bl.a. fordi elever fra Nordskolens og Storebæltskolens 4. - 10. klasse fremover skal betale klubtakst i stedet for SFO-takst og elever fra Rosenkilde Skole fremover opkræves forældrebetaling for både SFO og klub.

Den endelige vedtagelse af taksterne følger i særskilt sag til Byrådet, hvis Børne- og Ungeudvalget beslutter en harmonisering.

Nedenfor er illustreret takster uden 50% behandlingsmæssig friplads og eventuelt søskendetilskud og økonomisk friplads.

Storebæltskolen

Rosenkilde Skole

Nordskolen

Tværgående konsekvenser

En harmonisering af fritidstilbuddene på de tre specialskoler vil betyde en mere stringent administration og finansiering af specialskoleelevernes skole-fritidstilbud mellem Center for Skole og Dagtilbud og Center for Børn og Unge.

Sagens videre forløb

Såfremt Børne- og Ungeudvalget beslutter en harmonisering af fritidstilbud på en eller flere af specialskolerne, vil sagen endeligt skulle behandles i Byrådet, grundet en ændring i nuværende takster.

En evt. ny sag til Byrådet vil forventeligt kunne præsenteres på Byrådets møde den 27. januar 2026.

Derudover vil Børne- og Ungeudvalget ved en senere sag orienteres om endelig tidsplan for udmøntning af en evt. harmonisering af fritidstilbud.

Kompetence

Børne - og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget drøftede den 12. august 2025 sagen ”Optimering af faglokaler i Slagelse Kommune” - herunder at udvalget på et møde i efteråret 2025 præsenteres for et oplæg til beslutning om kommissorium og tidsplan for det videre arbejde med optimering af faglokaler.

Sagen her fremlægger kommissorium og tidsplan for den videre proces til beslutning.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender kommissoriet for det videre arbejde med optimering af skolernes faglokaler som beskrevet i sagens bilag 1.

2. at Børne- og Ungeudvalget godkender tids- og procesplan for det videre arbejde med optimering af skolernes faglokaler som beskrevet i sagens bilag 1.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget drøftede den 12. august sagen ”Optimering af faglokaler i Slagelse Kommune” - herunder at udvalget på et møde i efteråret præsenteres for et oplæg til beslutning om kommissorium og tidsplan for det videre arbejde med optimering af faglokaler.

Administrationen foreslår, at formålet for det videre arbejde, jf. kommissoriet formuleres således:

"Arbejdet med optimering af skolernes faglokaler skal skabe grundlag for en politisk beslutning om anvendelsen af de tildelte midler hertil i folkeskolens kvalitetsprogram"

Kommissoriet, tids- og procesplanen og herunder de spørgsmål, der sendes ud til skoleledernes besvarelse, fremgår af sagens bilag 1.

Det bemærkes, som beskrevet i økonomiafsnittet herunder, at der, efter anvendelsen af midler til bl.a. udvidelse af Hashøjskolen og istandsættelse af håndværk/design på Nymarkskolen jf. tidligere prioriteringer, vil være et restbeløb til renovering af øvrige faglokaler på cirka 16,192 mio. kr. 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Nedenstående tabel viser fordeling af midlerne fra "Folkeskolens Kvalitetsprogram" på 32 mio. kr. til renovering af faglokaler jf. budgetforliget 2025- 2028, samt de prioriteringer, der allerede er indregnet.

Af det samlede budget på 32 mio. kr. er 12.808 mio. kr. disponeret.

Det betyder at der i restdisponering er 19.192 mio. kr.

Det forventes, at udgiften til håndværk/design på Nymarkskolen vil blive cirka 3 mio. kr. Dermed er der til finansiering af renovering af øvrige faglokaler cirka 16,192 mio. kr. tilbage.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget præsenteres for en sag forventeligt i januar 2026, hvor der træffes beslutning om frigivelse af midler til opgradering af håndværk/design på Nymarkskolen.

Administrationen arbejder med afdækning af behov for renovering af faglokaler jf. tids- og procesplanen, hvorefter Børne- og Ungeudvalget præsenteres for en sag forventeligt i juni 2026, hvor der træffes beslutning om anvendelsen af de resterende midler på cirka 16,192 mio. kr.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget godkende udvalgets takster for 2026. 

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

at Byrådet godkender takster for budget 2026 for Børne- og Ungeudvalget.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget har følgende takster til godkendelse  

• takster for forældrebetaling
• takster til særlige tilbud

Taksterne er beregnet ud fra de fastsatte budgetrammer i budget 2026-29 og fremgår af bilag 1.      

Retligt grundlag

Borgernes betaling for ydelser skal jf. styrelseslovens § 41a godkendes af Byrådet. Desuden fremgår det af de godkendte kompetenceregler, at takster og gebyrer m.m. godkendes af Byrådet.  

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Takster er beregnet med udgangspunkt i de fastsatte budgetrammer for budget 2026-2029. Principper for beregning og kalkulation af taksterne er uddybet i sagens bilag.

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger 

Sagens videre forløb
Fagudvalget behandling af takster for 2026 indarbejdes i et samlet takstforslag til Byrådet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Staten har igangsat initiativer på dagtilbudsområdet, som har til formål at forenkle administrative opgaver og styrke den lokale faglige frihed i arbejdet med kvalitet i dagtilbud. Dette initiativ har udmøntet sig i administrationens forslag til et justeret tilsynskoncept og en reduceret og tilpasset praksis af redskaberne sprogvurdering og TOPIvurdering i Hjernen og Hjertet.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at iværksætte det justerede tilsynskoncept samt anvende den forenklede minimumsramme i anvendelsen af redskaberne i Hjernen og Hjertet.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender administrationens forslag til justeret tilsynskoncept.

2. at Børne- og Ungeudvalget godkender en minimumsramme for anvendelse af redskaberne i Hjernen og Hjertet.

Sagens indhold

Staten har iværksat initiativer, der har til formål at forenkle og understøtte den lokale faglige frihed. Som led i ændring af dagtilbudsloven gældende pr. 01.01.25 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af dagtilbudsledere og pædagogisk konsulent.

Gruppen fik til opgave at omsætte regelforenkling til praksis og understøtte en praksisnær anvendelse af lovgivningen - særligt med fokus på lovændringens hovedpunkter. Disse er

• Fjernelse af krav om skriftlighed til den pædagogiske evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan.
• Ophævelse af krav om, at kommunerne skal beskrive, hvordan tilsynet med dagtilbuddene tilrettelægges og forenkling af regler om inddragelse af data i tilsynet.

Parallelt med arbejdsgruppens arbejde i foråret 2025 offentliggøres den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud. Resultaterne peger på behov for styrkede indsatser i det pædagogiske læringsmiljø. Konklusionen fremhæver tilsynet og opfølgning på tilsyn som væsentlige elementer i kvalitetsudviklingen.

Det reviderede tilsynskoncept er udviklet med afsæt i regelforenkling og statens initiativer, og  afspejler lovændringens formål. Administrationen har udarbejdet en minimumsramme for anvendelse af redskaberne i Hjernen og Hjertet, som understøtter faglig relevans og lokal praksis, der er i overensstemmelse med øget faglig frihed.

Tilsynet som medspiller i evalueringskulturen

Processen i arbejdsgruppen tydeliggjorde tilsynets potentiale som en integreret, sammenhængende, systematisk og evaluerende kvalitetsudvikling af dagtilbud. Som led i det statslige initiativ blev der i april 2025 igangsat en prøveordning med anmeldt tilsyn. Formålet med ordningen var at styrke tilsynets uvildighed og faglige relevans ved at give dagtilbudsleder større frihed til at definere behov og formål for det anmeldte tilsyn. Dette for at skabe en kontekstnær og målrettet indsats i det pædagogiske læringsmiljø i det enkelte dagtilbud. Det anmeldte tilsyn integrerer på denne måde de centrale elementer fra KIDS-redskabet - fysiske omgivelser, relationer, leg og aktivitet, og kobler dem med udvalgte tematikker fra læreplanen, som afspejler aktuelle lokale behov. 

Denne tilgang understøtter en metodisk og aktiv anvendelse af tilsynet som redskab i kvalitetsudviklingen. Metoden bidrager konkret til at realisere det statslige initiativ om regelforenkling ved at undgå særskilt dokumentation og skriftlighed omkring læreplanen, men inkludere den aktiv i tilsynet. Igangværende tilsyn med anmeldt tilsyn og opfølgende uanmeldt tilsyn fungerer som en integreret del af evalueringskulturen, da det bidrager til en systematisk og refleksiv praksis, hvor tilsynet bliver en aktiv medspiller i udviklingen af dagtilbuddets kvalitet.

På Børne- og Ungeudvalgsmødet den 12. august 2025 blev ovenstående metodiske tilgang til tilsynspraksis fremlagt for udvalget. 

Revideret tilsynskoncept

Som led i statens initiativ til regelforenkling er kravet om, at kommunerne skal beskrive, hvordan tilsynet tilrettelægges, blevet ophævet.

Administrationen har vurderet, at det er hensigtsmæssigt, at udarbejde et justeret tilsynskoncept, da en tydelig ramme styrker tilsynets funktion og værdi.

Herunder følger administrationens overvejelser om tilsynskonceptets formål og værdi,

• Konceptet fungerer som en praktisk ramme og et arbejdsredskab for den tilsynsførende, der understøtter tilrettelæggelse og gennemførelse af tilsynet.
• Konceptet styrker samarbejdet og den fælles forståelse af tilsynets rolle og opgave.
• Konceptet skaber transparens og gennemsigtighed i vurderinger og beslutninger.
• Konceptet understøtter en evalueringskultur, da det bidrager til en systematisk og refleksiv tilgang til kvalitet i dagtilbud.

For yderligere information om tilsynskonceptet henvises til vedlagte bilag 1.

Forenkling af praksis - Hjernen og Hjertet

Hjernen og Hjertet er en digital platform, der understøtter dagtilbuddets arbejde med børns trivsel, læring og udvikling gennem vurderingsværktøjer. Systemet anvendes bredt i Slagelse Kommunes dagtilbud. De tre bundne værktøjer under Hjernen og Hjertet er TOPIvurdering, sprogvurdering og overgangsbeskrivelse.

Redskaberne understøtter systematik og faglig refleksion i justering af det pædagogiske læringsmiljø, for de børn der har brug for særlige indsatser og støtte.

En nærmere beskrivelse af de tre bundne værktøjer følger herunder.

Nuværende praksis - TOPIvurdering

Alle børn vurderes 2 gange årligt i september og marts. Der vurderes ud fra en struktur med en vurdering af barnet fra den enkelte medarbejder og efterfølgende med det brede perspektiv fra alle medarbejdere på stuen. Denne vurderingsform gælder for alle børn. Dette kaldes også hhv. egen vurdering og fælles vurdering i redskabet.

Administrationens forslag til justeret praksis - TOPIvurdering

Alle børn vurderes 2 gange årligt i oktober og april. Der vurderes ud fra en differentieret struktur med lokal frihed, hvor egen vurdering og fælles vurdering giver mest mening for medarbejderne i praksis. 

Ved at implementere den justerede praksis forlænges observationsperioden for de børn, som starter i dagtilbud i løbet af sommeren, da observationsperioden vil starte i oktober og april i modsætning til september og marts. Derudover muliggøre den justerede praksis, at der kan understøttes med øget datakvalitet, da medarbejderne får bedre grundlag for vurdering af de børn, som lige er startet i dagtilbuddet.

De 5-årige vurderes ikke i april. Overgangsbeskrivelsen til skolen for de 5-årige indeholder allerede en vurdering af barnets trivsel og udvikling. Ved at undlade TOPIvurdering inden skolestart, minimeres administrative opgaver med overlappende indhold. 

Nuværende praksis - sprogvurdering

Ifølge Dagtilbudslovens §11 skal Kommunalbestyrelsen gennemføre en sprogvurdering, når barnet er 3 år, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om behov for sprogstimulering.

I Slagelse Kommune har vi en udvidet praksis for sprogvurdering. Det betyder, at alle børn vurderes som 3-årig, 4-årig - hvis den 3-årige vurdering har givet anledning til særlig indsats eller bekymring og som 5-årig. 

Ved datagennemgang af sprogvurderinger for alle dagtilbud fra perioden 2023-2025 viste progressionen fra barnets vurdering ved 3 år til 5 år følgende:

• 92% af børnene der var i generel indsats som 3-årig, var i generel indsats som 5-årig.
• 27% af børnene der var i særlig indsats som 3-årig, var i fokuseret indsats som 5-årig.
• 40% af børnene der var i særlig indsats som 3-årig, var i særlig indsats som 5-årig.

Den høje stabilitet i generel indsats indikerer, at mange børn i dagtilbud ikke har behov for udvidet praksis, men der med fordel kan være fokus på prioritering af de samlede pædagogiske ressourcer og opfølgende indsatser, ved de børn der er i fokuseret og særlig indsats.

Administrationens forslag til justeret praksis - sprogvurdering

Alle børn sprogvurderes som 3-årig og 4-årig - hvis barnet er placeret i fokuseret eller særlig indsats som 3-årig. Igen som 5-årig - hvis barnet er placeret i fokuseret eller særlig indsats som 4-årig.

Ovenstående differentieret sprogvurderingspraksis sigter mod den målrettede pædagogiske indsats, hvor sprogvurderingen koncentreres i højere grad om de børn, hvor der er fagligt belæg for opfølgning.

Administrationen foreslåede minimumsramme minimerer unødig administrativ arbejde for medarbejderne og frigiver tid og ressourcer til målrettede og sammenhængende indsatser i læringsmiljøet.

Retligt grundlag

Lov nr. 1460 af 10. december 2024, Lov om ændring af dagtilbudsloven. Regelforenkling aftalt i et samarbejdsprogram. 

Dagtilbudsloven §5 beskriver Kommunalbestyrelsens tilsynspligt. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet i daginstitutioner, dagpleje, obligatoriske læringstilbud og puljeordninger, herunder det pædagogiske indhold og den måde, opgaverne udføres på. Tilsynet skal sikre, at rammer og prioriterede indsatser efterleves.

Dagtilbudsloven §5a  fastsætter krav til minimumsstandarder for tilsyn.

Dagtilbudsloven §5b beskriver procedurer for skærpet tilsyn.

Dagtilbudsloven §11 beskriver Kommunalbestyrelsens forpligtigelser om sprogvurdering og sprogstimulering

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget vil løbende orienteres om data og status på arbejdet med en evt. justeret praksis.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan drøfte opsamlingen fra seneste to temamøder den 24. september 2025 med interessenter fra hhv. skoleområdet og dagtilbudsområdet og drøfte initiativer på baggrund af temamøderne.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter opsamlingen fra seneste temamøder den 24. september 2025.

Sagens indhold

Året sidste temamøde mellem Børne- og Ungeudvalget og interessenter på skole- og dagtilbudsområdet blev afholdt på Willemoesvej 2B, Slagelse, den 24. september 2025. Mødet var opdelt efter hhv. skoleområdet og dagtilbudsområdet.

Programmet bestod af fagligt oplæg fra administrationen med et historisk oprids af tidligere temamøder og disses relevans for temamødet den 24. september 2025. Til begge temamøder var der eksterne oplægsholdere fra hhv. Furesø Kommune og Aalborg Universitet.

Temaet for skoledelen var bl.a. arbejdet med trivsel og forskudte mødetider.

Temaet for dagtilbudsdelen var bl.a. kvalitet i dagtilbud, med udgangspunkt i den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud.

De deltagende på møderne var øverste leder, formand/næstformand i bestyrelser, Børne- og Ungeudvalget og repræsentanter for faglige organisationer.

Herunder følger nogle af overskrifterne fra opsamlingen på borddrøftelserne på skoleområdet:

• Der blev udtrykt undren over rigiditeten i senere fremmøde, da det er blevet normen i mange andre sektorer.
• Det et af afgørende at elever mødes af en voksen.
• Det er afgørende at elevinddragelse er en central værdi.
• Det er vigtigt at gøre op med antagelser om elevernes hverdag.
• Der er opmærksomhed på praktiske begrænsninger som transport og bustider.
• Trivsel skal være et centralt mål og måleparameter, på linje med faglige resultater.
• Skolerne skal have frihed til lokale prøvehandlinger uden styring oppefra.

En tematiseret udgave af noterne fra borddrøftelserne er vedlagt sagen som bilag 1.

Herunder følger nogle af overskrifterne fra opsamling på borddrøftelserne på dagtilbudsområdet:

• Der er en bekymring over manglende tid til nærvær og leg med børnene.
• Der er et ønske om at reducere dokumentationsopgaver.
• Minimumsnormeringer opleves som utilstrækkelige.
• Manglende uddannelse og kompetencer blandt personalet.
• Kulturen og børnesynet i den enkelte institution er afgørende.
• Manglende kollegial sparring og efteruddannelse, særligt i dagplejen.
• Kvalitet må ikke være personafhængigt - det skal være et fælles anliggende.
• Der efterspørges et ønske om at invitere faglige konsulenter ind til observation og evaluering af praksis.

En tematiseret udgave af noterne fra borddrøftelserne er vedlagt sagen som bilag 2.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Såfremt drøftelserne afstedkommer at Børne- og Ungeudvalget ønsker nye initiativer sat igang protokolleres disse under punkt 15 "Input til kommende møder"

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Skole- og Dagtilbudscentret afholdt i samarbejde med Aalborg Universitet og "Laboratoriet for praksisrettet dagtilbuds- og skoleforskning"  den 10. september 2025 en konference "Inklusion
–fra vision til virkelighed" med deltagelse af formand og medlemmer af Børne- og Ungeudvalget og medlemmer af §17.4-udvalget.

Målgruppen for konferencen var alle ansatte på ledelsesvilkår i Skoler, Dagtilbud og klubber. Herudover var der eksterne deltagere fra bl.a. andre kommuner og fra Professionshøjskolen Absalon.

Sagen her samler op på konferencen og Børne- og Ungeudvalget kan drøfte indholdet og egne indtryk.  

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter konferencen "Inklusion
–fra vision til virkelighed" 

Sagens indhold

Konferencen indeholdt oplæg og workshops med forskellige oplægsholdere og temaer indenfor dagtilbud og skole.

Herunder gives en kort opsummering af indholdet i konferencens oplæg.

• Thomas Nordahl, Forskningsleder fra Norge

Inklusion handler om deltagelse frem for fysisk placering. Fællesskab og kommunikation er centrale elementer. PPR’s tilstedeværelse på skolerne er afgørende. Inklusion gavner alle elever både fagligt og socialt. Skolekultur og ledelse spiller en stor rolle.

• Charlotte Ringsmose og Line Skov Hansen, Aalborg Universitet

Inklusion starter i de første 1000 dage. Kun dagtilbud med høj kvalitet løfter udsatte børn. Sproglig udvikling og socioøkonomi påvirker børns deltagelse i fællesskaber. Kommunale tilsyn overvurderer ofte kvaliteten.

• Janne Hedegaard Hansen, Københavns Professionshøjskole

Autentisk samarbejde er centralt – fra 'mit' til 'vores'. Tværprofessionelt samarbejde skal ske der, hvor børn og familier er. Samarbejdet er selve indsatsen og skal foregå inde i klassen som en forebyggende praksis.

• Morten Rahbek Borup og Christina Rovsing Vingborg, Syddjurs Kommune

Specialklasser blev udfaset og ressourcer lagt ud til årgangene. Fleksibel holddeling og samarbejde styrker fællesskabet. Livsduelighed prioriteres over faglige resultater. PPR deltager aktivt i undervisning og forældresamarbejde.

• Københavns Kommune

Ledelsesuddannelse skaber højere kvalitet i dagtilbud. Systematisk arbejde med data og konkrete tiltag. KIDS-analyse viser behov for bedre børne-børne relationer og legemiljøer.

• Trond Johnsen, Lillehammar

Inklusion og demokrati hænger sammen. Kun 3 % får specialundervisning – i almenskolen. Fokus på klasseledelse, struktur og relationer.

• Poul Duedahl, historiker

Historien former vores forståelse af inklusion. Tidligere ekskluderende praksisser skal huskes og bruges til at skabe inkluderende fortællinger. Danmarkshistorien skal rumme afvigelser og svinkeærinder – inklusion er også en historisk bevægelse.

Et samlet lidt større referat af konferencen fremgår af bilag 1.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven:

§§ 3a og 5, stk. 5 om personlig assistance samt supplerende undervisning eller anden faglig støtte.

§ 5, stk. 6-7 om modersmålsundervisning og undervisning i dansk som andetsprog §§ 18 og 25 a om undervisningsdifferentiering og holddannelse

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand:

§ 1 om hvad den specialpædagogiske bistand omfatter

§ 9 om forskellige måder at give specialpædagogisk bistand

Det betyder, at folkeskolen grundlæggende skal tilgodese alle børns læring og trivsel. Børn med særlige behov skal så vidt muligt ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises sammen med deres kammerater i den almene undervisning. Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Inklusionsstrategien er i høring frem til ultimo oktober og behandles politisk med henblik på endelig vedtagelse i december 2025.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

På Børne- og Ungeudvalgsmødet den 03. juni 2025 blev det protokolleret, at udvalget ønsker en opdatering på beredskabsplaner i dagtilbud og på skoler.

Nærværende sag skaber et overblik over lovpligtige beredskabsplaner for hhv. dagtilbud og folkeskoler.

Børne- og Ungeudvalget kan tage sagen til orientering.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres om beredskabsplaner i dagtilbud og på skoler.

Sagens indhold

På udvalgsmødet den 03. juni fremsatte udvalgsmedlemmerne et ønske om, at administrationen udarbejder et overblik over, hvilke forventninger centraladministrationen har til beredskabsplaner på dagtilbuds- og skoleområdet.

Administrationen præsenterer med nærværende sag et overblik over, hvilke lovpligtige beredskabsplaner dagtilbud og skoler skal have udarbejdet.

I Danmark er dagtilbud og skoler forpligtede til at have en beredskabsplan, som skal sikre, at personalet kan handle hurtigt og hensigtsmæssigt i tilfælde af eksempelvis ulykker, brand, trusler eller andre kritiske hændelser. Beredskabsplanen indeholder således flere elementer, hvoraf eksempelvis strømsvigt og vandsvigt kan fremgå.

Kravet om en beredskabsplan fremgår ikke nødvendigvis som ét samlet lovkrav, men kan være en del af eksempelvis arbejdsmiljøloven, dagtilbudsloven, folkeskoleloven, brandlovgivning, lokale kommunale krav m.fl.

Kommunernes Landsforening, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Beredskabsstyrelsen har alle vejledninger til, hvordan en beredskabsplan kan udarbejdes, hvad den bør rumme samt hvordan den kan implementeres og vedligeholdes. Beredskabsstyrelsens skabelon er vedlagt til inspiration som bilag 1.

Lovpligtige beredskabsplaner i dagtilbud

Følgende beredskabsplaner skal være udarbejdet og gældende for alle dagtilbud:

• Brand og evakueringsplan - herunder bl.a. beskrivelse af flugtveje og brandslukningsudstyr.
• Arbejdsmiljø og sikkerhed - herunder bl.a. beskrivelse af arbejdspladsvurdering og beredskab ved ulykker og vold.
• Adgang til førstehjælp og minimum 1 ansat som kan yde førstehjælp - herunder bl.a. psykisk førstehjælp og beskrivelse af førstehjælpsudstyr.
• Vold, trusler og kriseberedskab - herunder bl.a. beskrivelse af forebyggelse, pludselige ulykker og kriser og kommunikation.
• Underretningspligt - herunder bl.a. beskrivelse af tidligt indsats, mistrivsel og overgreb.
• Datasikkerhed - herunder bl.a. beskrivelse af GDPR, IT-nedbrud og strømsvigt.

Alle dagtilbud i Slagelse Kommune har ovenstående beredskabsplaner som fast del i deres drift.

Tilsynsforpligtelsen for alle beredskabsplaner er et kommunalt anliggende. Dog gælder det for private og selvejende institutioner, at bestyrelsen har ansvar for udarbejde og vedligeholdelse af beredskabsplanerne.

Administrationen bemærker, at skole- og dagtilbudsområdet i tilfælde af krisesituationer, i modsætning til eksempelvis ældreområdet, ikke er omfattet af generelle beredskabsplaner omkring beholdning af vand, mad mm. (prepping).

Herudover bemærkes det, at skole- og dagtilbudsområdet er omfattet af generelle beredskabsplaner, som vedrører eksempelvis sundhedsberedskabsplanen.

Lovpligtige beredskabsplaner på skoler

Følgende beredskabsplaner skal være udarbejdet og gældende for alle skoler:

• Brand og evakueringsplan - herunder bl.a. beskrivelse af flugtveje og brandslukningsudstyr.
• Arbejdsmiljø og sikkerhed - herunder bl.a. beskrivelse af arbejdspladsvurdering og beredskab ved ulykker og vold.
• Adgang til førstehjælp og minimum 1 ansat som kan yde førstehjælp - herunder bl.a. psykisk førstehjælp og beskrivelse af førstehjælpsudstyr.
• Vold, trusler og kriseberedskab - herunder bl.a. beskrivelse af forebyggelse, pludselige ulykker og kriser, skoleskyderi og kommunikation.
• Underretningspligt - herunder bl.a. beskrivelse af tidligt indsats, mistrivsel og overgreb.
• Datasikkerhed - herunder bl.a. beskrivelse af GDPR, IT-nedbrud og strømsvigt.

Alle skoler i Slagelse Kommune har ovenstående beredskabsplaner som fast del i deres drift.

Tilsynsforpligtelsen for alle beredskabsplaner er et kommunalt anliggende. Dog gælder det for private- og friskoler, at bestyrelsen har ansvar for udarbejde og vedligeholdelse af beredskabsplanerne.

Retligt grundlag

Arbejdsmiljøloven, som bl.a. beskriver sikkerhed, sundhed, vold og psykisk belastning på en arbejdsplads.

Bygningsreglement 2018, som bl.a. beskriver sikkerhed ved brand.

Databeskyttelsesforordningen, som bl.a. beskriver regler ved arbejdet med persondata.

Databeskyttelsesloven, som bl.a. beskriver regler ved arbejdet med persondata.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

På baggrund af budget 2025 - 2029 har administrationen arbejdet med to scenarier for placering af Slagelse Naturskole på Kruusesminde. I dette dagsordenpunkt præsenteres status på processen og det videre forløb. Børne- og Ungeudvalget kan tage sagen til orientering.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud, samt chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager status om Naturskolens flytning til Kruusesminde til orientering

Sagens indhold

I forbindelse med budgetaftalen for 2025 og overslagsårene vedtaget i Byrådet den 7. oktober 2024 blev det besluttet at flytte Naturskolen fra den nuværende placering i en tidligere lærerbolig ved Tårnborg Skole til de kommunale bygninger på Kruusesminde.

Den 6. maj 2025 besluttede Børne- og Ungeudvalget at frigive 0,3 mio. kr. til en indledende afdækning af mulighederne og nødtørftig renovering af garage. 

Projektgruppen Kruusesminde under Kommunale Ejendomme, Skole og Dagtilbud, samt Slagelse Naturskole har nu gennemgået mulighederne på Kruusesminde og der er opnået en større afklaring af potentialer, funktioner og mulige placeringer i bygningerne.

Aktuelt udestår en konsekvensberegning i detaljer af bygningsgennemgangen og behovet for forbedringer i forhold til at kunne rumme naturskole. Dette arbejde forventes afsluttet ultimo oktober/start november, så en beslutningssag om frigivelse af anlægsmidler kan præsenteres for fagudvalg og Byråd i december 2025.

To scenarier

Der arbejdes aktuelt med at afklare de nærmere muligheder for naturskolens placering i eksisterende bygningsmasse ved Kruusesminde/Storebælt Klint.

I den forbindelse indgår to scenarier.

Scenarie A

Scenariet omfatter en løsning, hvor bygninger på begge sider af gårdspladsen inddrages. Det omfatter - foruden den østlige bygningsmasse (staldbygningen med de røde porte, tænkt til laboratoriefunktioner, samt den bagvedliggende røde lade til opmagasinering og laboratorie) - også bygningerne mod vest, herunder jagtstuen (foreslået til udstillingsformål) og mejerilejligheden (foreslået til kontor og administration for naturskolen).

Der er i denne forbindelse opmærksomhed på, at bygningsmassen mod vest rummer niveauforskelle, som kan vise sig at have betydning for tilgængelighed og brandforhold, endvidere at kontoret og udstillingen i så fald vil grænse op til en beboet del af samme bygning, og dermed ikke udnytte bygningens fulde potentiale samt potentielt være til gene.

Scenarie A kan forventeligt stå klar til ibrugtagning i løbet af 2026

Se bilag 1 for situationsplan - scenarie A

Scenarie B

Scenariet tager udelukkende udgangspunkt i den østlige bygningsdel, som tænkes samlet til én enhed for naturskolen. Kommunale Ejendomme og Slagelse Naturskole vurderer, at bygningen til højre for hovedbygningen vil kunne indrettes til at rumme alle nuværende og kommende aktiviteter i Naturskolen.

Denne løsning vurderes umiddelbart at kunne give et mere sammenhængende, trygt og funktionelt område for børn og personale, samtidig med, at der kan arbejdes på at bygningernes autenticitet forsøges bevaret. Scenariet forventes dog at ligge over den nuværende budgetramme, hvorfor det bør undersøges yderligere, inden der tages stilling til det videre forløb. 

Scenarie B kan forventeligt stå klar primo 2027, men dele af Naturskolens nuværende aktiviteter vil kunne flyttes allerede i 2026. 

Se bilag 2 for situationsplan - scenarie B

Begge scenarier har ikke været gennemgået af brandmyndighederne endnu. Brandmyndighedens vurdering vil fremgå af de endelige forslag i december 2025.

Faglig set vurderer administrationen på nuværende tidspunkt, at scenarie B vil være den bedste løsning.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der afsat kr. 500.000 i budget 2025 til forundersøgelse og projektering

Af disse er kr. 300.000 frigivet af Byrådet til projektering og nødtørftig renovering af garage.

I budget for 2026 er der afsat kr. 2,5 mio. til renovering og flytning.

Tværgående konsekvenser

Slagelse Naturskoles flytning vil være en del af et samarbejde med skolerne, dagtilbuddene, klubberne, civilsamfundets institutioner og kommunens borgere i almindelighed. Ligeledes vil Slagelse Kommunes samarbejde med Bikubenfonden om "Natur Til et Godt Liv" være en naturlig del af naturskolens udvidede muligheder på Kruusesminde.

Sagens videre forløb

Når de detaljerede beregninger for henholdsvis scenarie A og scenarie B er afsluttet, vil der på Børne- og Ungeudvalgets møde den 2. december 2025 foreligge et dagsordenpunkt om anbefaling af frigivelse af anlægsmidler til vedtagelse i Byrådet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget protokollerede på udvalgsmødet den 4. marts 2025, at udvalget løbende ønsker en orientering om status for brug af klubbussen samt en plan for klubbernes brug af bussen.

Nærværende sag giver en status for brugen af bussen, set fra et fritidspædagogisk perspektiv, samt beskriver plan for, hvordan bussen vil bruges fremadrettet.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres om sagen vedr. brugen af klubbussen.

Sagens indhold

I 2021 tildelte det daværende Børne- og Ungeudvalg klubområdet 5 mio. kr., som skulle højne kvaliteten i arbejdet med kommunens unge.

Distrikt Slagelse valgte at ansøge om midler til en klubbus, som på daværende tidspunkt havde fire ansatte.

Med reorganiseringen af fritidstilbudsområdet den 1. januar 2024 er der oprettet nye klubtilbud i de fire klubdistrikter. Et af de tværgående tilbud, som klubberne kan tilbyde de unge, er bussen.

Den fremtidige brug af bussen vil således i højere grad indgå i de tværgående tilbud på klubområdet, med det formål, at skabe en større synlighed for bussen, skabe sammenhæng mellem aktiviteter og tilbud i distrikterne og som mobil klub med et større blik for det opsøgende arbejde i hele kommunen.

Den nye ramme for fritidstilbudsområdet er i tråd med Børne- og Ungepolitikken for Slagelse Kommune.

Indtil videre har brugen af klubbussen i de fire distrikter haft udgangspunkt i, at distrikterne skulle bindes yderligere sammen og give de unge mulighed for, at mødes på tværs af klublokationer. Dette fokus vil fortsat være gældende fremadrettet.

På baggrund af ovenstående fremmer anvendelse af bussen disse fritidspædagogiske principper:

• Fokus på fællesskaber - lokalt og på tværs af distrikter.

Bussen giver klubdistrikterne mulighed for, at børn og unge kan samles i forpligtende fællesskaber. Eksempelvis til et rollespilsarrangement, hvor de unge både har medindflydelse og er med til at udvikle legen i samspil med unge på tværs af distrikterne.

• Fokus på inklusion.

Bussen benyttes til brobygning og understøttelse af overgangen ved skoleskift. Eksempelvis når de unge fra mindre skoler skal fortsætte skolegangen på en større skole. Bussens understøttelse gælder ligeledes ved relationsdannelse mellem både børn og voksne i forskellige klubber, som gør overgangen lettere og bidrager til øget trivsel.

• Øget kendskab til samarbejdspartnere.

Bussen gør det muligt for klubdistrikterne, at besøge hinanden og øge mulighederne for interessefællesskaber ansatte imellem. De ansatte i klubberne får mulighed for at planlægge og arrangere events sammen på baggrund af deres differentierede pædagogiske kompetencer.

Status på brugen af klubbussen

Børne- og Ungeudvalget besluttede på udvalgsmødet den 04. marts 2025, at bussen deles mellem Slotsbjergby Daginstitution og de fire klubdistrikter, således at daginstitutionen benytter bussen i dagtimerne og klubberne benytter den i eftermiddag- og aftentimerne. På udvalgsmødet den 06. maj 2025 godkendte udvalget, at finansieringen sker fra en central konto hvor mer- og mindreforbrug placeres decentralt, fordelt med 12,5% til hvert klubdistrikt og 50% til Slotsbjergby Daginstitution.

Siden beslutningen om deling af bussen har daginstitutionen brugt bussen minimum 3 dage om ugen fra kl. 0830 - 1330. I ferieperioderne har daginstitutionen et mindre behov for bussen, men til gengæld øges tilgængelighed for bussen i disse perioder for klubområdet.

Klubberne har i samme periode benyttet bussen efter kl. 14 på hverdage og uden tidsbegrænsning i weekender. Bussen er brugt ca. 2-3 gange ugentligt siden marts 2025, både til aktiviteter på tværs af distrikter og i Slagelse Kommune, men også til aktiviteter udenfor kommunegrænsen. Derudover benyttes bussen også som ekstra klublokale eftermiddage og aftener, særligt i Stillinge og ved Nymarkskolen.

På klubområdet bruges bussen som et tilbud i alle fire distrikter. Altså koordineres brugen af bussen imellem de fire distriktsledere, så børn og unge i alle fire distrikter kan deltage til fællesarrangementer og til arrangementer, som tilbydes i det enkelte distrikt.

Herunder følger et overblik over, hvad bussen bl.a. er brugt til siden udvalgsmødet den 04. marts 2025.

• Bussen er anvendt til et aften arrangement på Vestermose Natur- og Idrætsfriskole, hvor unge fra distriktsklubben mødtes med friskolens klub og SFO unge. Arrangement havde til formål at skabe opmærksomhed omkring udeliv men også omkring bussen, hvor der er mulighed for gaming og andre spil.
• Tur til Stillinge, hvor klubansatte fra Slagelse distrikterne havde arrangeret en Nerf kamp for de unge.
• Fodboldturnering i Sørbyhallen for de fire klubber i distrikt Slagelse Syd.
• Tur til discgolfbanen i Sorø.
• Tur til Køge Svømmeland.
• Tur til BonBon Land.
• En weekendtur for klubbørn i klub Antvorskov.
• Deltagele i Cool Korsør. Her var målgruppen ungdomsklubben fra 13-18 år.
• Tur til Korsør til rollespilsevent.
• Tur til Korsør Lystskov.
• Et besøg i Ringstedcentret.
• Et ekstra klublokale ved større events.

Fremtidig brug af klubbussen

Som nævnt herover vil den fremtidige brug af bussen også centreres omkring andre tilbud og aktiviteter.

For resten af 2025 og 2026 vil distriktslederne have fokus på følgende:

• Fortsat deltagelse i tværgående og lokale aktiviteter.
• Fortsat brug af bussen til aktiviteter, som er placeret udenfor kommunegrænsen.
• Muligheder for mobile klubtilbud.
• Brug af bussen til opsøgende arbejde med understøttelse fra den Kriminalpræventive Enhed.
• Fælles ture, eksempelvis til større arrangementer i eller udenfor Slagelse Kommune.

Status på buskørekort

• I distrikt Slagelse Nord er der to chauffører. Distriktet overvejer ligeledes en yderligere ansættelse, hvor der tilbydes buskørekort.
• I distrikt Slagelse Syd er der ligeledes to chauffører.
• I distrikt Korsør og distrikt Skælskør er der endnu ikke opnået buskørekort for de ansatte. Dette skyldes primært, at der ikke har været ledige pladser på de udbudte kørekortkurser samt det længere fravær, som et buskørekort afleder. Forløbet forløber sig over 6 hele uger.

Retligt grundlag

Klubtilbuddene er organiseret efter dagtilbudslovens §65, som bl.a. beskriver, at klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, i samarbejde med børnene og de unge, skal skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget vil løbende få en orientering omkring brugen af klubbussen.

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Børn- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Børn- og Ungeudvalget orienteres om forlængelse af aftalen om Kulturbussen i 2026-2027.

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Børn- og Ungeudvalget orienteres om aftaleforlængelse af Kulturbussen 2026-2027.

Sagens indhold

Museum Vestsjælland har henvendt sig til de kommuner, der på nuværende tidspunkt indgår i projektet Kulturbussen, med forslag om forlængelse af projektet i 2026 og 2027. Det drejer sig om Holbæk, Kalundborg, Slagelse, Ringsted, Odsherred og Sorø Kommuner.

Kulturbussen har kørt siden efteråret 2014 og har givet skoleklasser fra Midt- og Vestsjælland nem, sikker og gratis transport til undervisningstilbud på en række museer. Kørslen indgår i videst muligt omfang som en del af undervisningsforløbet i form af indslag i selve bussen eller besøg på kulturinstitutioner eller fortidsminder på vej til målet for turen. Ordningen sikrer bedre ressource-udnyttelse af regionens kulturinstitutioner og bedre tilbud til skolerne. Se følgebrevet fra Museum Vestsjælland - bilag 1. 

Ordningen har været en stor succes, og på baggrund af de seneste år hvor Slagelse Kommune hvert år købte ekstra klip, udvidede Slagelse Kommune antallet af klip til 46 i aftalen for 2024-2025. Antal af klip for perioden 2026-2027 bliver på 40 klip. 
Eventuelt ikke-brugte klip overføres til det efterfølgende år eller også bliver der ikke opkrævet for dem.

I Slagelse Kommune indgår følgende destinationer: Vikingeborgen Trelleborg samt Slagelse Museum og Flakkebjerg Skolemuseum. Derudover kan der etableres andre samarbejder. De deltagende klasser fra Slagelse Kommune har tilbud om besøg på en række destinationer i hele Midt- og Vestsjælland og får på den måde adgang til hele regionens historiske og kulturelle landskab.

Det er et krav til destinationen, at der på stedet tilbydes undervisning med pædagogiske og didaktiske overvejelser - herunder at undervisningen forholder sig til klassetrin og læreplaner. 

Økonomi

Den kommunale medfinansiering er af afgørende betydning for bussens fortsatte drift. Holbæk, Kalundborg, Slagelse, Ringsted, Odsherred og Sorø kommuner har alle bevilget drift til bussen i perioden 2018-2025.

Under forudsætning af at de seks kommuner deltager, vil der for Slagelse Kommunes vedkommende være tale om en udgift på 201.500 kr. årligt til 40 klip årligt. Se budget for Kulturbussen 2026-2027 -  bilag 2. 

I 2024 og 2025 blev tilskuddet fra Slagelse Kommune delt ligeligt mellem områderne under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Børne- og Ungeudvalget.

Tilsvarende for 2026-2027 vil udgiften blive delt mellem Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets- og Børne- og Ungeudvalgets områder. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets del vil blive finansieret af midler til udvikling og projekter.

I aftalen for 2024-2025 havde Slagelse Kommune en årlig udgift på ca. 223.000 kr. inkl. moms for 46 klip.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Kulturbussen er et vigtigt tilbud, der i høj grad medvirker til at give elever en god og lærerig oplevelse i forhold til kultur, historie og kulturarv, og at projektet derigennem bidrager til elevernes generelle dannelse og selvforståelse. Samtidig bidrager projektet til udvikling og samarbejde på de deltagende kulturinstitutioner. Kulturbussen supplerer og understøtter også Slagelse Kommunes Natur- og Kulturrygsæks intentioner ved at facilitere elevernes adgang til- og viden om kultur- og naturoplevelser både lokalt og regionalt.

Projektets målgruppe er skoleelever og bidrager til at opfylde folkeskolens mål om undervisning uden for skolen.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger) om kommunernes ulovbestemte opgaver. Kommunen kan lovligt efter kommunalfuldmagten varetage opgaver med henblik på at støtte borgernes mulighed for fritidsaktiviteter herunder aktiviteter af generel kulturel karakter med lige adgang for alle.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Udgiften for Slagelse Kommune er 201.500 kr. årligt i perioden 2026-2027.  Kultur-, Fritid- og Turismeudvalgets- og Børne- og Ungeudvalgets områder deler udgiften lige.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Jørgen Grüner (F) og Philip Westh Weirup (C), ønsker via deres initiativret, at byrådet sikrer, at Børn og Ungeforvaltningen udmønter den vedtagne budgetaftale fra 2023-2026. De midler, der blev afsat til at styrke almenområdet, tilføres almenskolerne, så skolerne og skoleledelserne får mulighed for at oprette mellemformer, eller tilsvarende initiativer, der kan understøtte inklusionsstrategien.

Indstilling

Byrådsmedlemmer og medlemmer af Børn og Unge udvalget Philip Westh Weirup (C) og Jørgen Grüner (F) indstiller,

1. at de midler, der blev afsat i budgetforliget pr. 1.1.2023-26, udlægges som en pulje i ressourcemodellen, så de kommer ud på skolerne og gør en forskel.

2. at midlerne i 2026 – fra den 1.1.2026 – fordeles således:

1. 20 millioner kr. overføres til specialmyndighed
2. 13,5 millioner kr. overføres til almenskolerne, som en del af ressourcetildelingsmodellen.

3. at Fra 1.1.2027 skal den samlede pulje udmøntes decentralt.

Sagens indhold

Med budgetforliget fra 2023-2026 besluttede forligspartierne en ny retning for specialundervisningsområdet. Baggrunden var en relativ høj segregeringsgrad i Slagelse Kommune. Af budgetforliget 2023-26 fremgår:

Der skal derfor oprettes specialklasserækker, autismetilbud, mellemformer og lignende tilbud, så almenområdet i højere grad end i dag, på tværs af skoler kan tilbyde specialundervisning. …

Der tilføres samlet 15 mio. kr. i 2023 stigende til 30 millioner kroner fra 2024 til flere specialundervisningstilbud på almenområdet

Der blev således givet et klart politisk signal om at reducere segregeringsgraden samtidig med, at der fulgte økonomi med, så de decentrale skoleledelser fik de nødvendige midler at arbejde med.

Vi vil samtidig gerne anerkende, at denne udvikling er i fuld gang. Der er tale om en markant kulturændring, som bæres af et samlet skolevæsen. Ambitionsniveauet på det politiske niveau har været højt, og de mål der blev formuleret ved budgetaftalen i oktober 2022, har ikke været mulige at indfri, fuld ud. Derfor har det været nødvendig – ifm. med budgetopfølgningerne – at moderere ambitionsniveauet. Midlerne har derfor været anvendt til at understøtte udviklingen på området for specialundervisning, og det er derfor kun en reduceret del af midlerne, der er blevet udlagt til skolerne.

På Børn og Unge udvalgsmødet den 30.09.2025 fik udvalget en orientering om udmøntning af puljen ”fra special til almen”. Heraf fremgår det, at der var blevet anvendt 7,5 millioner kr. til finansiering af Eventen, Ung Slagelse, der tidligere havde været finansieret af almen myndighed. 20 millioner var anvendt til specialmyndighed, mens der var anvendt 6 millioner kr. til inklusionsfremmende initiativer på skolerne.

Punktet var et orienteringspunkt og både Philip Westh Weirup (c) og Jørgen Grüner (f) spurgte ind til anvendelsen af midlerne og pointerede det oprindelige formål med budgetaftalen for 2023-26.

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en for byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Eventen, Ung Slagelse finansieres fra den 1.1.2026 fortsat af midler fra myndighed. Hvis ændring fremlægges sag ifm. vedtagelsen af budget 2027-30 eller som en del af den løbende budgetopfølgning i 2026.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Elevtal - Heltidsundervisningen

På Børne- og Ungeudvalgets møde den 30. september 2025 blev der spurgt ind til elevtallet i Heltidsundervisningen under UngSlagelse. Administrationen kan oplyse, at der pr. 7. oktober 2025 var indskrevet 35 elever i Ungdomsskolens Heltidsundervisning, fordelt med 16 elever på Vestre Skole i Sct. Pedersgade og 19 elever på Hulby Møllegaard.

Svar på spørgsmål om 10.kl. på ZBC

I forbindelse med orientering af BUU den 30.september 2025 om 10.kl. på ZBC bad udvalget om en uddybning af dels ZBCs løfteevne på resultaterne ved afgansprøven, dels en beskrivelse af hvor eleverne går hen, når de forlader 10. klasse på ZBC

Svar på spørgsmålene fremgår af bilag nr. 1: ”Svar på spørgsmål om 10.kl. på ZBC fra BUU-mødet 30. september”

Nationale inklusionstal - VIVE

VIVE har opgjort de nyeste inklusionstal for skoleåret 2024/2025. Analysen ser på, hvor stor en andel af eleverne i hver kommune der er indskrevet i almenklasser (inklusionsgraden), og hvordan denne andel har udviklet sig det seneste år. Efter en årrække med faldende inklusionsgrad i Danmark ligger inklusionsgraden nu stabilt på 92,7%. Analysen indeholder både folkeskoleeleverne og eleverne på de frie og private skoler.

For Slagelse Kommune viser opgørelsen, at vi har haft en stigning i inklusionsgraden på 0,7 procentpoint fra skoleåret 2023/2024 til 2024/2025. Det betyder, at 88,6 % af eleverne nu undervises i almenområdet.

Slagelse er blandt de ti kommuner i landet med den største positive udvikling i inklusionsgraden det seneste år. Tallene understøtter, at skole- og dagtilbudsområdets arbejde med at fastholde og støtte flere elever i almenmiljøet har haft en positiv effekt i det seneste skoleår.

Se en uddybning i bilag nr. 2: "VIVE analyse af inklusionsgraden i Danmark"

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som
ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet.