Byrådet – Referat – 29. marts 2016

1. Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2016-4856 Dok.nr.: 330-2016-142225 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Godkendelse af dagsorden.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at dagsordenen godkendes.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F)

Morten Hass Augustsen (V) foreslog at sag nr. 24 udgår af dagsordenen. Byrådet har allerede vedtaget regler for udbetaling af kørselsgodtgørelse. Et mindretal bestående af (Ø) og Tonny Borgstrøm (Uden for partierne) (i alt 3) stemte imod. Sagen er således taget af dagsordenen.

Thomas Clausen (Ø) foreslog at behandle sag nr. 27 som en åben sag. Sagen er lukket, da der er nævnt strafbareforhold omkring en konkret borger i sagen, og vedkommende ikke har samtykket i videregivelsen af oplysningerne. Et mindretal bestående af (Ø) (i alt 2) stemte for forslaget. Sagen behandles således fortsat som en lukket sag.

Dagsordenen blev i øvrigt godkendt.

2. Ansøgning om lån til opførelse af sauna til Storebælt vinterbadere (B)

Sagsnr.: 330-2016-17384 Dok.nr.: 330-2016-131035 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om de vil yde et lån til Storebælt Vinterbadere.

Baggrund

Storebælt Vinterebadere søger om et lån på 185.000 kr. i forbindelse med opførelse af en Sauna ved klubhuset på Quistgårdsvej 6 i Korsør. Foreningen har fået tilskud fra:

LAG 100.000 kr.

LOA, Lokale og anlægsfonden 85.000 kr.

Bank Trelleborg Fonden 75.000 kr.

De samlede tilskud udgør 260.000 kr. Klubben har indhentet tilbud på opførelse af sauna på 257.750 kr. Udfordringen for klubben er, at LAG-midler og midler fra LOA først kan udbetales når anlægsprojektet er gennemført og har derfor brug for et midlertidigt lån. Projektet forventes gennemført inden 1. oktober 2016. Byggetilladelse er udstedt.

Formålet med foreningen er at fremme sundhed og trivsel for medlemmerne og skabe nærvær og glæde gennem fælles aktiviteter og oplysende foredrag. Tillige vil foreningen arbejde for forbedring af de nuværende badefaciliteter for foreningens sommer- og vinterbadere. Klubben har et tæt samarbejde til VisitVestsjæland og klubben er allerede i fuld gang med at planlægge en årlig tilbagevendende ”Vinterbadefestival”, hvor vinterbadere fra hele landet inviteres. Arrangementet vil være åbent for alle.

Byrådet har den 27. maj 2013 godkendt retningslinjer ved lån i sager med EU-støtte (LAG) og statsstøtte på følgende vilkår:

1. Kommunen skal have direkte lovhjemmel til at yde støtte

2. Foreningen skal være hjemmehørende i Slagelse kommune..

3. Lånet kan maksimalt udgøre 250.000 kr. og kan aldrig overstige de bevilgede LAG-midler

4. Der udfærdiges og underskrives et lånedokument – hvor forrentning, udbetlingsterminer og tilbagebetalingstidspunkt nærmere defineres. Lånedokumentet skal underskrives af de tegningsberettigede for foreningen.

5. Der udarbejdes et likviditetsbudget og på baggrund heraf udbetales lånet i nærmere aftalte rater – inden udbetaling af næste rate kan finde sted, skal det dokumenteres hvilke udgifter, der har været afholdt.

6. Lånet forrentes på markedsmæssige vilkår. Det billigste indhentede tilbud fra pengeinstitutterne lægges til grund for forrentningen. Forrentningen sker med en fast forrentning – renten tilskrives ved betalingstidspunktet.

7. Tilbagebetalingen sker i forbindelse med udbetaling af EU-støtten og datoen herfor vil fremgå af bevillingen. Såfremt projektet af forskellige årsager bliver forsinket kan tilbagebetalingen udskydes senest til udgangen af efterfølgende budgetår. Årsagen til forsinkelsen skal beskrives og dokumenteres af foreningen og en udsættelse kan efter ansøgning godkendes af fagudvalget.

Byrådet afsatte en pulje på 2 mio. kr. til lån i forbindelse med likviditetsforskydning. De tidligere bevilligede lån er indfriede og hele puljen er intakt.

Retligt grundlag

Lov om udvikling af landdistrikterne (Landdistriktsloven) hvoraf det fremgår af § 4, at kommuner og andre offentlige myndigheder kan finansiere forskellige støtteforanstaltninger som beskrevet i § 2, 6) herunder foranstaltninger til forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne, som omfatter c) fornyelse og udvikling i landsbyer og dermed er del af et kommunalt formål.

Retningslinjer ved lån i forbindelse med likviditetsforskydning ved bevilling af EU og/eller Statsstøtte som godkendt af Byrådet den 27. maj 2013.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge følgende løsninger:

1. at give afslag på lån

2. at bevilge et lån svarende til de bevilgede lag-midler med 100.000 kr. jf. Byrådets retningslinjer

3. at bevilge et lån på de ansøgte 185.000 kr.

Vurdering

Center for Økonomi vurderer, at risikoen ved et lån er beskedent og kortvarigt. Klubben forventer, at projektet er færdigt inden 1. oktober og lånet kan tilbagebetales umiddelbart herefter.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen – medmindre lånet ikke tilbagebetales.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Konst. kommunaldirektør indstiller,

1. at Byrådet godkender punkt 2 under handlemuligheder.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: John Dyrby Paulsen (A), Niels O. Pedersen (A)

Økonomiudvalget anbefaler mulighed nr. 3.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F)

Byrådet besluttede at bevillige et lån på maksimalt kr. 185.000 (mulighed nr. 3).

Bilag

Ansøgning Storebælt vinterbadere

beskrivelse vinterbader projekt.pdf

3. Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1145 og kommuneplantillæg nr. 28 for boligområdet Slagelse Bypark (B)

Sagsnr.: 330-2014-14783 Dok.nr.: 330-2016-129866 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan nr. 1145 og Kommuneplantillæg nr. 28 for boligområdet Slagelse Bypark skal vedtages endeligt.

Baggrund

Steen Hansen har i 2014 anmodet om, at lokalplan 1009 for boligudvikling nord for Slagelse Station revideres. Grundejeren ønsker en ny lokalplan, der muliggør en tættere og mere bymæssig udbygning af området.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på møde den 03. marts 2014, at ansøgeren skulle fremsende et oplæg til projektet, herunder en visualisering, en illustration af områdets disponering og projektets nøgletal.

Ansøgerens konsulent, Holscher Nordberg A/S, udarbejdede et konkret oplæg til områdets udvikling, der viste en ny bydel nord for stationen, ’Slagelse Bypark’. Der blev lagt op til 27.000 m² bebyggelse, hvilket svarer til ca. 300 boliger.

På dette grundlag besluttede Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget på møde den 05. januar 2015 at igangsætte udarbejdelsen af lokalplan nr. 1145 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 28.

Byrådet besluttede på mødet den 31. august 2015, at forslag til Lokalplan nr. 1145 og Kommuneplantillæg nr. 28 samt miljøvurdering skulle fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Første offentlighøring:

Forslag til Lokalplan nr. 1145 og Kommuneplantillæg nr. 28 samt miljøvurdering har herefter været fremlagt i offentlig høring i perioden den 4. september 2015 til den 2. november 2015.

I høringsperioden kom der 17 bemærkninger/indsigelser, herunder 1 underskriftindsamling med 33 underskrifter.

Bemærkningerne og indsigelserne drejede sig om:

· Manglende behov for nye boliger i Slagelse by.

· Højt og tæt byggeri, der ikke er i harmoni med resten af byen.

· Byggeriets kote-forhold.

· Afgrænsning mod Ndr. Ringgade.

· Afgrænsning mod syd.

· Støjgener i området.

· Vej-, trafik- og parkeringsforhold.

· Potentiel vindturbulens.

· Potentielle sociale problemer.

· Skygge- og indbliksgener.

· Værdiforringelse af naboejendom.

· Ønske om at være omfattet af lokalplanen.

· Ønske om ikke at være omfattet af lokalplanen.

· Regnvandshåndtering.

· Ejerforhold.

De indkomne bemærkninger til forslagene blev behandlet i hvidbog (offentlig høring), der vedhæftes som Bilag 1. Kommentarerne gav anledning til følgende ændringer:

· Det blev præciseret i lokalplanen, at adgang med bil til området sker primært ad Kvægtorvsvej; kun et par huse i områdets sydøstlige hjørne betjenes ad Nørregade. Der etableres ikke mulighed for gennemkørende trafik mellem Kvægtorvsvej og Nørregade/Hellig Andersvej-kvarteret.

· Der blev set et behov for, at der i forhold til de sydlige naboejendomme etableres en bedre afgrænsning. Afgrænsning er ændret således, at der er en større afstand mellem bygninger og naboskel, suppleret med passende beplantning i skel. Beplantningen skal placeres på en mindre jordvold, således at indsigtsproblemer minimeres. Desuden vendes de nye huse, så de placeres vest-østvendt med gavlen mod syd. Der tilføjes ny bestemmelse 9.5 ”Beplantning i skel mod syd: Der skal etableres beplantning i form af fritstående træer på en jordvold med en højde på 1 m.”

· Det blev præciseret i lokalplanen, at ny bebyggelse langs lokalplanområdets sydlige og østlige afgrænsning skal være i samme niveau som nabogrunde.

· Matr. nr. 44 be fjernes fra lokalplanen.

I høringsperioden blev der ligeledes fra kommunens side rettet i planmaterialet:

· Bestemmelse 7.2 Bygningsfremspring blev rettet til – ”Mindre bygningsdele som karnapper, altaner og lignende må tilbage-/fremrykkes op til 1,8 m fra facadebyggelinjen.

· Bestemmelse 9.14 Opstilling af boder blev rettet til – ”Der må lejlighedsvist opstilles boder og lignende i lokalplanområdet.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget behandlede lokalplanens endelige vedtagelse på mødet den 11. januar 2016. Udvalget besluttede at sende sagen tilbage til Administrationen med ønske om, at bygningerne højest opføres i 4-5 etager, og at der tages hensyn til boliger på Nordre Ringgade, samt at der er sikkerhed for at p-forhold kan imødekommes.

Fornyet behandling:

Sagen blev genotaget på møde i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 1. februar 2016. Udvalget drøftede sagen med bygherrens rådgiver med henblik på at afklare lokalplanlægningens videre forløb. Udvalget besluttede, at der skulle arbejdes videre med forslagets antal etager og arealer. Det reviderede forslag skulle sendes i supplerende nabohøring.

Center for Vækst og Plan har nu udarbejdet et revideret lokalplanforslag, hvori de højeste bygninger er flyttet væk fra Ndr. Ringgade således, at de ikke foranlediger skyggebelastning af/indbliksgener for naboerne på Ndr. Ringgade.

Supplerende høring:

Det reviderede lokalplanforslag har været fremlagt i supplerende høring i perioden den 12. februar 2016 til den 27. februar 2016. I høringsperioden kom der 10 bemærkninger, herunder 1 underskriftindsamling på vegne af 3 husstande. Bemærkningerne drejer sig primært om:

· Trafik og parkering.

· Antal etager.

· Områdets afgrænsning mod syd.

· Partshøringen.

De indkomne bemærkninger til forslagene er behandlet i hvidbog (supplerende høring), der vedhæftes som Bilag 2. Hovedpunkterne (trafik og parkering, antal etager og afgræsning mod syd) er desuden gennemgået i ’Vurdering’ nedeunder.

Bemærkningerne giver anledning til følgende ændringer:

· Illustration s.26 rettes.

· Det præciseres i bestemmelse 9.5, at kravet om beplantning i skel på jordvolden gælder for følgende tilstødende matrikler: 39 f, 44 ap, 44 ai, 44 ar, 44 av.

· Bestemmelse 11.2 tilføjes følgende: ”Grundejerforeningen skal forestå vedligeholdelse af den tilstødende del af Nørregade i samarbejde med andre grundejere langs vejen.”

Retligt grundlag

Lokalplanlægning reguleres gennem Planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har nu mulighed for at anbefale Byrådet, at Lokalplan 1145 og Kommuneplantillæg nr. 28 vedtages endeligt.

Udvalget har også mulighed for at forkaste forslagene. I så fald vil Lokalplan 1009, der giver mulighed for boligudvikling i op til 2 etager, fortsat gælde for området.

Vurdering

Center for Vækst og Plan anbefaler, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender hvidbogen og indstiller Lokalplan nr. 1145 og Kommuneplantillæg nr. 28 til endelig godkendelse i Byrådet.

Det er helt i tråd med kommunens Planstrategi og bosætningsstrategi at fortætte i Slagelse bymidte. Lokalplanområdet, der ligger tæt på stationen og den kommende campus, betragtes som meget bynære og centralt beliggende, hvorfor det vurderes, at området kan bære en tættere, højere og mere bymæssig udbygning. Bygherren har leveret et gennemtænkt helhedsplan for området af meget høj kvalitet.

Projektet vil tilbyde nye, attraktive boliger, centralt beliggende i Slagelse by. Her vil der være plads til boliger til familier, studerende, pendlere, sygehus personale og lignende. Realisering af lokalplanen vil betyde, at boligmarkedet i Slagelse vil kunne byde på en ny bydel med nye boligformer, der forventes at tiltrække nye indbyggere.

Center for Vækst og Plan vurderer, at ingen af de modtagne bemærkninger er til hinder for, at det reviderede lokalplanforslag nu vedtages endeligt. Der er taget højde for de problemstillinger, som er nævnt i høringssvarene, og der er taget hensyn til de omkringboende.

Trafik og parkering:

Der er taget højde for parkeringsbehovet, der medføres af områdets udvikling. Lokalplanens bestemmelse 5.9 stiller krav om 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal, og der er udarbejdet en samlet parkeringsløsning for hele lokalplanområdet. Al beboerparkering kan rummes inden for lokalplanområdet, idet der er udlagt tilstrækkelig parkering, enten ved husene eller på den tidligere gasværksgrund, der kan rumme 300 p-pladser. Den stærke forurening af gasværksgrunden betyder, at den ikke er egnet til andet formål end parkering.

Grunden forventes at kunne betjene flere funktioner og brugere; begge områders beboere (primært om aften/natten) og eksempelvis stationens pendlere/de ansatte i bymidten

(primært om dagen). Derudover kan der opstilles flere løsningsmodeller for anvendelsen af grunden til parkering. Fx offentlig kommunal parkeringsplads, der frit kan bruges eller en løsning, hvor grunden enten sælges eller udlejes. En eventuel salgspris eller udlejningspris skal politisk godkendes, men det kan oplyses, at den offentlige grundværdi er for 2014 vurderet til 150 kr./m2, hvilket giver en salgspris på 1.450.000 kr. ekskl. moms.

Udvikling af campus området syd for banen er på ingen måde afhængig af brug af gasværksgrunden (se vedhæftet notat).

Antal etager:

Der har været meget diskussionen om byggeriets antal etager. Realiteten er, at der kun bygges i 7 etager to steder. Der bygges kun i 6 etager 3 steder. Alle disse bygninger er nu placeret ind i området af hensyn til naboerne. Projektet medfører ikke skyggegener for naboer.

Det er en selvfølge, at den tætte bebyggelse gør, at projektet er mere realiserbart økonomisk set. Projektets tætte bebyggelsesprocent kunne dog opnås ved konsekvent at bygge i kun 4 og 5 etager, fx i stil med Ringparken. Imidlertid et det et afgørende element i projektets bymæssige kvaliteter, at der bygges i forskellige højder. De varierende bygningshøjder nedbryder karréerne, giver diversitet rundt om gårdrummene og tillader solen at komme ind i gårdrummene. Kort sagt, det er de varierende bygningshøjder, der sikrer at området kan udvikles til en spændende, attraktiv bydel – til gavn for almenvældet i Slagelse Kommune.

Områdets afgrænsning mod syd:

Det planlagte byggeri medfører ikke indbliksgener for naboer mod syd. Langs områdets sydlige grænse må der kun bygges i to etager. De nye huse skal være i samme niveau som nabogrunde. Der er lagt en større afstand mellem de nye huse og naboskel. I naboskel skal der etableres beplantning i form af fritstående træer på en jordvold med en højde på 1 m. De nye huse er vendt, så de placeres vest-østvendt med gavlen mod syd.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen ved selve vedtagelsen af lokalplanen.

Konsekvenser for andre udvalg

§17, 4 Helhedsplanudvalg vedrørende Campus bør orienteres om status for Slagelse Bypark.

Indstilling

Centerchef for Vækst og Plan indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at lokalplan nr. 1145 og kommuneplantillæg nr. 28 godkendes med de bemærkninger, som fremgår af de 2 hvidbøger,

2. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende: Johnny Persson (V)

Anbefales.

Ali Yavuz (A) og Steen Olsen (A) ønsker kun, at der bygges i max. 5 etager.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

At 1 til 2 anbefales.

Afvigende mening, Lis Tribler (A): Der bør bygges i max. 5 etager.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F)

Lokalplanen med tilhørende hvidbøger blev godkendt.

Et mindretal bestående af (Ø), Kurt Rasmussen (A), Steen Olsen (A), Bodil Knudsen (A), Ali Yavuz (A) og Lis Tribler (A) (i alt 7) stemte imod.

Bilag

Lokalplan nr. 1145 til endelig vedtagelse marts 2016.pdf

Bilag 1: Hvidbog offentlig høring - lokalplan 1145.

Bilag 2: Hvidbog supplerende høring - lokalplan 1145.

Notat vedr. campus og parkering

4. Forslag til lokalplan 1157, Boligbebyggelse Rosenkildevej/Valmuevej, Slagelse med tilhørende miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2015-85197 Dok.nr.: 330-2016-107819 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1157 med tilhørende miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Baggrund

Lokalplanen åbner mulighed for, at to private grundejere kan bebygge deres ejendomme med 60-70 rækkehuse i 1-2 plan i en fælles bebyggelsesplan. Der er tale om tre matrikler med et samlet grundareal på ca. 22.000 m². Lokalplanområdet ligger i den sydvestlige del af Tidselbjerget, og er det første nye byggeri inden for rammelokalplanen, der har udpeget området til bæredygtig boligudvikling. Dette projekt kaldes derfor i daglig tale, Tidselbjerget I.

Bebyggelsen vejbetjenes i en vejbøjle med tilslutning til Rosenkildevej. Det er bygherrernes intention at bygge med en grad af bæredygtighed, bl.a. for at undgå for stor belastning af kloaknettet med regnvand. Bygherrerne har ønsket meget vide rammer for bebyggelsens arkitektoniske udformning, så der kan skabes variation og samtidig arbejdes frit med bl.a. tagformerne, hvor der bl.a. kan overvejes sedum-tage (grønne tage). Det har ikke været muligt for projektet at afvente den overordnede LAR-løsning, altså den lokale afledning af regnvand, der vil kræve væsentlige anlægsarbejder i området. Derfor er der åbnet mulighed for, at overfladevand håndteres separat i lokalplanområdet uden nødvendigvis at skulle afvente den overordnede løsning.

Der er gennemført en miljøscreening af planforslaget. På den baggrund konkluderes, at lokalplanen ikke udløser en miljøvurdering.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage forslag til lokalplan 1157. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et plangrundlag for en ny bebyggelse, som bygherrerne ønsker.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslagene i 8 ugers offentlig høring. I så fald forsinkes planprocessen, så lokalplanen tidligst vil kunne vedtages i august 2016 i stedet for juni 2016, som er planlagt.

Der er mulighed for at afholde borgermøde i forbindelse med den offentlige høring.

Vurdering

Center for Vækst og Plan vurderer, at det er rimeligt at igangsætte den konkrete udvikling af Tidselbjerget, da der synes at være fornyet interesse for at bygge i Slagelse. Da der her samtidig er tale om et initiativ, der tages af private grundejere, ser vi ikke, at der er anledning til at afvise udviklingsmuligheden. Dog skal der peges på, at en udbygning af området medfører en øget trafik i området, hvorfor det vil blive nødvendigt at genoverveje en opgradering af det overordnede vejnet i området, primært Rosenkildevejs udvidelse og eventuelt krydset, Valmuevej/Rosenkildevej.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Lokalplanforslagets eventuelle godkendelse har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

På længere sigt må det dog forventes, at udviklingen af Tidselbjerg-området, som sættes i gang med denne lokalplan, må medføre investeringer til først og fremmest en opgradering af infrastrukturen i området, lige som der vil blive fremlagt en plan for byggemodning af de kommunale arealer.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Vækst og Plan indstiller,

1. at forslag til lokalplan 1157, Boligbebyggelse Rosenkildevej/Valmuevej, Slagelse med tilhørende miljøscreening vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2. at der afholdes borgermøde enten den 11. maj 2016 kl. 18.30 eller den 12. maj 2016 kl. 16.30 på Slagelse Bibliotek, og

3. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende: Johnny Persson (V)

Anbefales.

Der afholdes borgermøde den 11. maj kl. 18.30.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

At 1 til 3 anbefales.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F)

At 1 til 2 godkendt.

Bilag

Forslag til lp1157, til politisk behandling

5. Forslag til Lokalplan 1159 Erhvervsområde ved Sørby Hovedgade - Sørby Auto samt Kommuneplantillæg nr. 34 og tilhørende miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2015-75861 Dok.nr.: 330-2016-97608 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til om forslag til lokalplan 1159 Erhvervsområde ved Sørby Hovedgade – Sørby Auto og forslag til Kommuneplantillæg nr. 34 til Kommuneplan 2013 og miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Baggrund

Virksomheden Sørby Auto, beliggende på Sørby Hovedgade 1 i Sørbymagle, har anmodet om at få udarbejdet en lokalplan. Lokalplanen skal give virksomheden mulighed for at udvide sit areal med ca. 1100 m² og sin bygningsmasse med 500-600 m² med henblik på at etablere en udstillingshal og en vaskehal. En udvidelse af bygningsmassen kan ikke rummes indenfor virksomhedens nuværende ejendom. Samtidig ønsker virksomheden at etablere et befæstet areal ud til Ringvejen med henblik på udstilling af biler, hvorfor virksomheden ønsker at erhverve de ca. 1100 m² af naboejendommen der i dag er udlagt til grønt område.

Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 2. november 2015 at igangsætte lokalplanlægningen.

Naboejendommen er ejet af Slagelse Kommune. Det grønne område er fastlagt som en del af principperne i den gældende lokalplan 20 – Blandet bolig og erhvervsområde – Sørby Hovedgade. Virksomhedens ønsker til ny bebyggelse kan ikke rummes indenfor den gældende lokalplan 20.

Virksomhedens udvidelsesønsker skal derfor gennemføres via en ny lokalplanlægning til erhvervsformål, der giver mulighed for mindre håndværksvirksomhed og autoforhandlervirksomhed med tilknyttet værksted.

Lokalplanen kræver, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, der ændrer anvendelsen fra boligområde til erhvervsområde. Der har i den forbindelse været afholdt den lovpligtig foroffentlighedsfase for kommuneplantillægget, der ikke gav anledning til høringssvar.

Naboarealet til virksomheden indeholder et busstoppested med cykelparkering, som fastholdes med lokalplanen. Derudover er der en fungerende ”genbrugsø” på arealet samt en teknikbygning til fibernet, som muligvis skal flyttes.

I forbindelse med Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets behandling af lokalplananmodningen den 2. november 2015 udtrykte Udvalget, at køber skal afholde alle udgifter i forbindelse med salget af det pågældende areal, herunder udgifter til reetablering af en ”genbrugsø” og evt. flytning af teknikbygningen til fibernet. Disse vilkår forventes at fremgå af salgskontrakten, som udarbejdes af Center for Kommunale Ejendomme.

Der er nu udarbejdet et Forslag til lokalplan 1159 – Erhvervsområde ved Sørby Hovedgade – Sørby Auto med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 34 (vedlagt som bilag). Lokalplanen er delt op i 3 delområder.

Delområde 1 udgør det største areal med det eksisterende værksted. Her er der udlagt et byggefelt til ny bebyggelse samt angivet areal til parkering og oplag. Der er fastlagt bestemmelse om, at der skal etableres et støjafskærmende hegn på indersiden af et levende hegn langs delområde 1 ind mod naboejendommen og det grønne område mod nordøst. Det støjafskærmende hegn vil samtidig skærme for lysindfald hos naboejendommen fra tilkørende biler.

Delområde 2 udgør den eksisterende bolig. Lokalplanen fastholder den eksisterende bolig til boligformål, men giver samtidig mulighed for, at bygningen kan anvendes til administration eller liberalt erhverv, såfremt der ikke længere er behov for bygningens anvendelse til boligformål.

Delområde 3 udgør det eksisterende busstoppested med cykelparkering. Såfremt der, i en fremtidig situation, ikke længere skal være busstoppested på denne placering, må delområde 3 anvendes efter lokalplanens bestemmelser for delområde 1.

Lokalplanområdet vejbetjenes af 3 overkørsler. Vejdirektoratet har meddelt tilladelse til at benytte eksisterende overkørsel i forbindelse med ændring af anvendelsen for det nuværende grønne område.

Det er en forudsætning for Sørby Auto´s realisering af lokalplanen, at det ønskede naboareal som ejes af Slagelse Kommune, sælges til virksomheden.

Økonomiudvalget har den 18. januar truffet beslutning om at sælge arealet. Økonomiudvalget ønskede samtidig, at der blev reserveret tilstrækkelig areal på ejendommen til en evt. fremtidig rundkørsel. Der er ikke reserveret areal til en evt. rundkørsel i lokalplanen da en rundkørsel, i fald det skulle blive aktuelt, ikke vil blive placeret på dette sted af rent tekniske årsager.

Der er foretaget en vurdering af om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget. Samlet set vurderes der ikke at være en væsentlig påvirkning af miljøet ved en realisering af lokalplanen. Center for Vækst og Plan har derfor afgjort, at planforslaget ikke skal miljøvurderes. Miljøvurderingsscreeningen fremgår som bilag sidst i lokalplanforslaget.

Retligt grundlag

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23 c.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Miljøvurderingsscreeninger og afgørelser i forhold til om en planlægning skal miljøvurderes, tilvejebringes efter kapitel 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1159 – Erhvervsområde ved Sørby Hovedgade – Sørby Auto med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 34 til Slagelse Kommuneplan 2013. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at den eksisterende virksomhed fortsat er omfattet af den eksisterende lokalplan, som kun i meget beskedent omfang muliggør bebyggelsesmæssig udvidelse og derved ikke løser virksomhedens ønsker.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Der er mulighed for at afholde borgermøde i forbindelse med den offentlige høring.

Vurdering

Center for Vækst og Plan anbefaler, at Forslag til lokalplan 1159 – Erhvervsområde ved Sørby Hovedgade – Sørby Auto med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 34 til Slagelse Kommuneplan 2013 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

Det anbefales, at der afholdes et borgermøde ca. midtvejs i høringsperioden. Det foreslås, at borgermødet afholdes lokalt i Sørbymagle enten den 27. eller 28. april, eller den 4. maj 2016 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.30.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Vækst og Plan indstiller,

1. at forslag til lokalplan 1159 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 34 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2. at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3. at der afholdes borgermøde enten den 27. eller 28. april, eller den 4. maj 2016 i tidsrummet mellem 18.30 -20.30,

4. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende: Johnny Persson (V)

Anbefales.

Der afholdes borgermøde den 04. maj kl. 18.30.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

At 1 til 4 anbefales.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F)

At 1 til 3 godkendt.

Bilag

Forslag til lokalplan 1159 Erhvervsområde ved Sørby Hovedgade - Sørby Auto samt kommuneplantillæg 34

6. Beslutning om nyt borgerservice koncept på bibliotekerne (B)

Sagsnr.: 330-2016-10503 Dok.nr.: 330-2016-76160 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, om det kan indstilles til Byrådet, at der træffes en principbeslutning om udvikling af et nyt borgerservice koncept, som betyder en fusion mellem Borgerservicecentrene og Bibliotekerne gældende fra 1. januar 2017.

Baggrund

Sektorudvalget for Center for Kultur, Fritid og Borgerservice har siden november 2015 drøftet forskellige muligheder for at udvikle et nyt borgerservice koncept, som også har fokus på at udnytte medarbejder ressourcer og kompetencer i Borgerservice og Biblioteker i højere grad end det er tilfældet i dag.

Formålet med dette et nye borgerservice koncept er at skabe:

· Det mest optimale servicetilbud til borgerne

· Den bedste indgang til det digitale Danmark

· Optimering af fagfællesskaber, ressourcer og kompetencer

Som det blev fremlagt på temamødet den 2. februar 2016, har sektorudvalget udarbejdet 3 mulige modeller:

· Model 1 er en fuld integration af borgerservicecentre og bibliotek

· Model 2 er bevaring af borgerservicecenter i Slagelse og Bibliotek i Slagelse, mens Skælskør og Korsør integreres (et stærkt center og to decentrale borgerhuse)

· Model 3 er et øget digitalt samarbejde uden integration af organisationerne i øvrigt

Model 1 – fuld integration

Ved model 1 fusioneres bibliotek og borgerservice, så det bliver en organisation, der betjener borgerne samlet fra bibliotekerne. De nuværende biblioteker bliver således en slags borgerhuse. Visionerne med disse borgerhuse er, at de:

- skal ruste borgerne til at kunne betjene sig selv digitalt. Det skal primært foregå gennem medbetjening

- igennem forskellige arrangementer understøtter borgernes tilegnelse af viden og læseglæde samt sikrer, at alle børn stifter bekendtskab med folkebiblioteket

- skal sikre en bred og alsidig programvirksomhed med hovedvægt på læring, viden og kulturoplevelser og indgå i tæt brugerdialog omkring tilbuddene

- skal understøtte den bedst mulige dialog mellem borgerne og det offentlige med henblik på at frigive tid og ressourcer hos både borgeren og kommunen

I denne model vil der være betjening fra bibliotekerne i deres åbningstimer og indholdet i servicen vil blive fleksibelt over ugen, så man i både Korsør, Skælskør og Slagelse vil kunne få den fulde service af borgerservice og biblioteksservice på bestemte tidspunkter.

Der vil være en bedre udnyttelse af de nuværende to institutioners ressourcer og kompetencer, ligesom adgangen for borgerne bliver lettere. Desuden vil der jf. kommunens ejendomsstrategi være en mere optimal udnyttelse af kommunens bygninger.

Model 2 – et stærkt center og to decentrale borgerhuse

Visionerne i model 2 er de samme som i model 1, ligesom der foretages en organisatorisk fusion. Forskellen er, at der bevares en dobbelt betjening i Slagelse således, at både borgerservice i Gørtlergade og Biblioteket i Stenstuegade er betjeningssteder. Betjeningen vil i Korsør og Skælskør foregå fra bibliotekerne, åbningstimer vil følge bibliotekets åbningstimer og den fulde service af borgerservice og biblioteksservice kan fås på bestemte tidspunkter i løbet af ugen.

Model 3 – Øget digitalt samarbejde

Model 3 er en fastholdelse af de nuværende organisationer og fortsat adskillelse af betjeningen. I denne model vil der være et øget fokus på at udvikle fælles digitale løsninger, som kan skabe et økonomisk rationale over tid. Det forventes ikke, at det økonomiske rationale vil være på niveau med det i model 1 og 2.

Proces og inddragelse

I SektorMED blev der fra medarbejderside bakket op om et nyt koncept, mere præcist en generel opbakning til model 2 og flere gav udtryk for, at det ville være hensigtsmæssigt at arbejde hen imod model 1.

Desuden var der enighed om, at der skal være en inddragende proces for at sikre:

- Ejerskab

- God videndeling

- God planlægning af snitflader mellem enheder/huse

- Rigtig estimering af ressourcer

- At bibliotekets ”objektive”/videnstunge stemning/indretning ikke ødelægges

Derfor forslås en tidsplan, som giver god tid til at få styr på detaljerne og som samtidig kan give et realistisk bud på det konkrete serviceniveau og det økonomiske rationale ved det nye koncept. Inden dette arbejde igangsættes beder administrationen om en principbeslutning på, at der er politisk opbakning til et nyt borgerservicekoncept.

Fra april – maj 2016 udarbejdes oplæg til konkret service niveau og økonomiske rationale, som vil udgøre det politiske beslutningsgrundlag for endelig godkendelse. Sagen forventes fremlagt for Byrådet i juni 2016.

Såfremt Byrådet princip godkender: Pr. 1. august 2016 nedsættes arbejdsgrupper, som skal udrede de konkrete forhold i en sammenlægning og som tager højde for ovenstående tilbagemeldinger fra SektorMED. Disse arbejdsgrupper arbejder frem til de relevante milepæle, som er:

- 1. januar 2017: Organisatorisk fusion

- 1. februar 2017: Fuld integration i betjeningen i Skælskør Kommune

- 1. oktober 2017: Fuld integration i Korsør (afhænger af sammenflytning i Kulturhuset)

- 1. januar 2018: Fuld integration i Slagelse

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at afvise principbeslutningen, hvorefter bibliotek og borgerservice fortsætter uændret. Eller Byrådet kan godkende principbeslutningen og derved igangsætte oplægget, som mere konkret beskriver serviceniveau og økonomiske rationale.

Vurdering

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at der er potentiale i at tænke de to institutionernes opgavefællesskab sammen i en ny organisatorisk enhed. Det vil give muligheden for at udvikle et nyt borgerservicekoncept, som dels understøtter borgerne i at kunne betjene sig selv digitalt, dels giver adgang til et miljø, der fremmer tilegnelse af viden, læseglæde og kulturel dannelse. Det understøtter bl.a. de politiske visioner om, at flere borgere skal kunne mestre eget liv og flere unge skal i uddannelse.

Endvidere vurderes det, at der i model 1 er et væsentligt potentiale at hente ved at udnytte de eksisterende ressourcer langt mere effektivt. Ved model 1 ses også et bygningsmæssigt potentiale.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der vil forventeligt være et økonomisk rationale i takt med graden af sammenlægning af tilbuddene. Men det vurderes, at der først kan gives et retmæssigt billede af dette, når arbejdsgruppen er kommet længere i arbejdet. Det forventes at kunne fremlægges politisk i juni 2016.

Konsekvenser for andre udvalg

Denne sag vedrører både Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget. Borgerservice vil fortsat høre under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og biblioteket vil fortsat høre under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Indstilling

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Udvalgene indstiller til Byrådet, at der træffes en princip beslutning om model 1 – en fuld integration af borgerservice og bibliotek gældende fra den 1. januar 2017, idet endelig godkendelse foretages, når effektiviseringspotentialet er kortlagt

2. at Udvalgene indstiller til Byrådet at godkende proces til forberedelse af model 1.

Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende: Lis Tribler (A)

Ad 1: Godkendt.

Ad 2: Godkendt.

Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 8. marts 2016:

Fraværende:

At 1 og 2. Anbefales til Byrådets godkendelse.

Thomas Clausen (Ø) stemte imod.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Økonomiudvalget anbefaler model 1. Det bør sikres, at beslutningerne fra behandlingen i de hørte fagudvalg fremgår af sagen, når denne behandles af Byrådet.

Et mindretal bestående af Michael Gram (FB) stemte imod.

Afvigende mening, (FB): Model 3 bør vælges.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F)

At 1 til 2 godkendt.

Et mindretal bestående af (Ø) og (FB) (i alt 3) stemte imod.

7. Budgetproces for Budget 2017-2020 (B)

Sagsnr.: 330-2016-16850 Dok.nr.: 330-2016-126364 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte proces og tidsplan for udarbejdelse af Budget 2017-2020.

Baggrund

Økonomiudvalget drøftede på sit møde den 22. februar 2016 principper for den kommende budgetlægning af Budget 2017-2020. Udvalget ønskede en budgetmodel, hvor Borgmesteren udarbejder et budgetoplæg i balance, der i august fremlægges til politisk forhandling.

Processen foreslås dermed ændret i forhold til de foregående år, hvor fagudvalgene i foråret har udarbejdet forslag til forhandling på Byrådets budgetseminar. Ændringen skal bl.a. ses på baggrund af den 2-årige budgetaftale, som er indgået for 2016 og 2017.

Forslag til den politiske budgetproces fremgår af Bilag 1 med beskrivelse af den overordnede ramme for budgetlægningen. Rammen er udgangspunkt for det budgetoplæg, som Borgmesteren fremlægger, herunder råderumskatalog, høring, forhandling samt tidsplan.

I overensstemmelse med den økonomiske politik indeholder forslaget et råderumskatalog, der skal give konkrete oplæg til prioritering inden for en ramme på mindst 2 % af serviceudgifterne i 2017-2020.

Det indgår i processen, at såvel borgere i almindelighed som medarbejdere, brugerbestyrelser og andre høringsparter får mulighed for at afgive høringssvar og derigennem bidrage til budgetlægningen.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen.

Handlemuligheder

Byrådet skal tage stilling til hovedprincipper i budgetprocessen. Det fremlagte forslag til budgetproces indeholder bl.a. nedenstående elementer, men Byrådet har mulighed for at vælge andre modeller og elementer i processen:

1. Budgetteringsmodel

a. Justering af basisbudget og budgetrammer

b. Råderumskatalog

c. Driftsønsker

d. Anlægsønsker

2. Høringsproces

3. Budgetforhandlinger

4. Budgetmateriale og tidsplan

1. Budgetteringsmodel

I henhold til den foreslåede budgetproces udarbejder Borgmesteren et budgetoplæg i balance, som fremlægges til den politiske forhandling. I de foregående år har fagudvalgene bidraget til det oplæg, som Økonomiudvalget har videresendt til forhandling i budgetseminaret.

Budgettet bygger fortsat på en rammebudgettering, hvor ansvaret for at udmønte budgettet i høj grad er placeret i fagudvalgene. Byrådet har dog fortsat mulighed for at omdisponere i og mellem udvalgenes budgetrammer.

1.a. Justering af basisbudget og budgetrammer

Borgmesterens budgetoplæg tager udgangspunkt i overslagsårene 2017-19 i Budget 2016-19 fremskrevet med KL’s seneste pris og lønskøn. Endvidere reguleres for demografi i henhold til de gældende retningslinjer, statens lov- og cirkulæreprogram samt eventuelle tillægsbevillinger godkendt efter budgetvedtagelsen i oktober 2015.

Overførselsudgifter budgetlægges på grundlag af forventede antal modtagere og ydelser for såvel budgetåret 2017 som budgetoverslagsårene 2018-2020.

På indtægtssiden træffer Byrådet beslutning om skatter, særtilskud og lån i forbindelse med budgetforhandlingerne, herunder også om valg mellem selvbudgetteret eller statsgaranteret udskrivningsgrundlag.

1. b. Råderumskatalog

Det indgår i oplægget, at der udarbejdes et katalog over konkrete omprioriteringsmuligheder på mindst 2 % af serviceudgifterne i 2017 - 2020. Råderumskataloget giver Byrådet nogle omprioriteringsmuligheder i forbindelse med budgetforhandlingerne, og sikrer samtidig konkret udmøntning af den overordnede rammereduktion på 1 %, der allerede er indeholdt i budgetoverslagene for 2018-2020.

1. c. Driftsønsker

Budgetoplægget vil som udgangspunkt ikke indeholde nye driftsønsker, men alene eventuelle tilpasninger til gældende aktivitetsniveau eller andre justeringer, der skønnes pligtige. Driftsønsker fra partierne og Byrådets medlemmer kan indgå i de politiske budgetforhandlinger.

1. d. Anlægsønsker:

Budgetoplægget vil som udgangspunkt indeholde de anlæg, der allerede er indarbejdet i budgetoverslagene for 2017-19. Anlægsønsker fra partierne og Byrådets medlemmer kan indgå i de politiske budgetforhandlinger.

2. Høring

Der lægges i budgetprocessen op til en uændret høringsproces, hvor borgere, interesseorganisationer, brugerbestyrelser, MED-udvalg m.v. får mulighed for at give kommentarer til budgetoplæg inden de politiske forhandlinger.

Høringsmaterielt gøres tilgængeligt via hjemmesiden, ligesom høringssvarene offentliggøres.

Der gennemføres 2 høringsrunder. 1. høringsrunde gennemføres medio august, når Borgmesterens budgetoplæg udsendes. 2. høringsrunde gennemføres medio september inden 2. behandlingen af budgettet.

3. Budgetforhandlinger

Byrådets medlemmer og partier har mulighed for at fremsende forslag, der forelægges på budgetseminar den 1. september sammen med Borgmesterens budgetoplæg. Herefter indgår forslagene i de politiske forhandlinger.

Byrådets medlemmer og partier har mulighed for at få bistand fra Center for Økonomi i forbindelse med udarbejdelsen af konkrete forslag.

4. Budgetmateriale og tidsplan

Borgmesterens budgetoplæg samt forslag fra byrådsmedlemmer og partier udsendes til alle byrådsmedlemmer i papirform og udgives samtidig elektronisk på kommunens hjemmeside.

Tidsplan for budgetlægningen fremgår af Bilag 1. Før sommerferien vil der primært være en administrativ proces, der understøtter udarbejdelsen af Borgmesterens budgetoplæg. Dog vil der i foråret blive fremlagt forslag til revision af den økonomiske politik.

I august/september sker en intensiv politisk behandling af de fremlagte budgetforslag.

Vurdering

Center for Økonomi vurderer, at den 2-årige budgetaftale giver god mulighed for at vælge en model som skitseret, hvor fagudvalgene ikke er involveret i udarbejdelsen af budgetoplæg, men hvor der er lagt mere vægt i den politiske forhandling af forslag fra partier og Byrådets medlemmer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Konst. kommunaldirektør indstiller,

1. at Forslag til budgetproces for Budget 2017-2020 som beskrevet i Bilag 1 godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Anbefales.

Et mindretal bestående af Michael Gram (FB) stemte imod, for så vidt angår råderumskataloget.

Afvigende mening, Troels Christensen (I): Råderumskataloget bør omfatte 2 % på konto 6 (administration) og tilsvarende på resten.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F)

Godkendt.

Et mindretal bestående af (Ø) og Tonny Borgstrøm (Uden for partierne) (i alt 3) stemte imod. (FB) (i alt 1) stemte imod, for så vidt angår et råderumskatalog.

Afvigende mening, Troels Christensen (I): Råderumskataloget bør omfatte 2 % på konto 6 (administration) og tilsvarende på resten.

Bilag

Bilag 1 - Budgetproces 2017-2020.pdf

8. Borgerrådgiverens årsberetning for 2015 (O)

Sagsnr.: 330-2016-17306 Dok.nr.: 330-2016-130521 Åbent

Kompetence: Byråd

Beslutningstema

Orientering om borgerrådgiverens virksomhed 2015

Baggrund

Borgerrådgiverens fjerde årsberetning dækker perioden fra 1. januar til 31. december 2015.

I beretningen beskriver borgerrådgiveren rammerne for sit virke, og Byrådet orienteres om antallet af henvendelser fra borgere, typer af henvendelser og om resultatet af de sager, som behandles. Desuden orienterer borgerrådgiveren om de overordnede forhold, som ikke er tilfredsstillende og kommer med anbefalinger til forbedring af sagsbehandlingen og borgerbetjeningen.

Det fremgår af beretningen, at borgerrådgiveren i 2015 havde i alt 346 henvendelser fra borgere. Det er stort set samme antal som i 2014, hvor 354 borgere henvendte sig.

Selvom antallet af henvendelser til borgerrådgiveren er stort set uændret, er antallet af klager over sagsbehandlingen faldet med 35 procent fra 171 klager i 2014 til 111 klager i 2015.

Der er generelt i forvaltningen iværksat mange tiltag med vægt på kommunikation, opfølgningsprocedurer og faglig kompetenceudvikling. Det er borgerrådgiverens opfattelse, at forvaltningens arbejde med at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen har haft effekt. Færre borgere har klaget over sagsbehandlingen, og særligt klagerne over lang sagsbehandlingstid er faldet.

Selvom klagerne over lang sagsbehandlingstid er faldet, er det fortsat dette område, som de fleste borgere klager over. Klagerne over sagsbehandlingstiden er sammen med klager over vejledningen af borgerne og personalets optræden de tre områder, som genererer flest klager. Borgerrådgiveren påpeger, at borgernes klager viser, at der fortsat er problemer med at leve op til principperne om god forvaltningsskik og kommunens servicemål. Desuden har kommunen i visse tilfælde ikke levet op til lovgivningens krav til sagsbehandling.

Det er borgerrådgiverens konklusion, at der samlet set er tale om en positiv udvikling med et markant fald i det samlede antal klager.

Retligt grundlag

Det fremgår af § 6, stk. 2, i vedtægt for borgerrådgiveren, at borgerrådgiveren skal afgive en årlig beretning til Byrådet, hvor borgerrådgiveren redegør for sin virksomhed, herunder eventuelle konstateringer af overordnede forhold inden for borgerrådgiverens kompetence, som ikke er tilfredsstillende i kommunens sagsbehandling, borgerbetjening mv. Borgerrådgiveren kan i den forbindelse fremkomme med forslag og anbefalinger til kommunens politiske ledelse, borgmesteren eller forvaltninger. Beretningen offentliggøres.

Det fremgår af § 21 i borgerrådgiverens vedtægt, at årsberetningen skal indeholde oversigter over antallet af behandlede sager samt resultatet af behandlingen. Årsberetningen skal også indeholde en beskrivelse af de generelt konstaterede problemer vedrørende sagsbehandlingen og borgerrådgiverens forslag til forbedring af de konstaterede generelle problemer. Årsberetningen skal desuden indeholde forvaltningens beskrivelse af, hvad der i løbet af året har været af tiltag til at imødekomme de problemer, som borgerrådgiveren har påpeget. Borgerrådgiveren skal drøfte årsberetningen med de respektive udvalgsformænd, direktionen samt de respektive forvaltningsledelser.

På byrådets møde den 26. maj 2015 blev Økonomiudvalget pålagt at varetage den forberedende sagsbehandling vedrørende borgerrådgiverens område. Borgerrådgiverens årsberetning forelægges derfor Økonomiudvalget forud for forelæggelsen i Byrådet.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller,

1. at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at Borgerrådgiverens årsberetning for 2015 tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F), Jens Jørgensen (V)

Årsberetningen blev taget til efterretning.

Byrådet ønsker fremadrettet, at den direkte dialog mellem Borgererådgiveren og Byrådet som helhed genoptages i forhold til årsberetningen.

Bilag

Årsberetning2015

9. Godkendelse af kvalitetsrapporten 2014/15 for skoleområdet (B)

Sagsnr.: 330-2016-10279 Dok.nr.: 330-2016-74661 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Uddannelsesudvalget skal drøfte kvalitetsrapporten 2014/15 på skoleområdet og indstille rapporten til godkendelse i Byrådet.

Baggrund

Kvalitetsrapporten er et kommunalt værktøj til mål- og resultatstyring. Den skal understøtte en systematisk evaluering og opfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Desuden indgår kvalitetsrapporten i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings kvalitetstilsyn med folkeskolen.

Kvalitetsrapporten 2014/15 er den første ordinære rapport efter indførelsen af folkeskolereformen. Sidste år blev udarbejdet en ekstraordinær kvalitetsrapport som en ’nulpunktsmåling’ på de nye nationale og kommunale mål for folkeskolen. Fremadrettet skal der udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år.

De konkrete resultater af de nationale test skal indgå i kvalitetsrapporten. Da resultaterne er fortrolige, fremgår de af en særskilt lukket sag til Uddannelsesudvalget og Byrådet.

Center for Uddannelse har udarbejdet en hovedrapport og 23 skolerapporter i samarbejde med skolelederne. Kvalitetsrapporten og skolerapporterne indeholder de lovmæssige krav til indikatorer, samt indikatorer fra Slagelse Kommunes skolepolitik.

Skolerapporternes resultater indgår i dialogmøder mellem uddannelseschefen og hvert ledelsesteam i foråret. Er der resultater, der giver anledning til særlig opmærksomhed på den enkelte skole, vil konkrete mål og indsatser blive implementeret i skolernes virksomhedsaftaler.

Af folkeskoleloven fremgår det, at kvalitetsrapporten skal godkendes af Byrådet senest den 31. marts 2016, og forinden have været i høring i skolebestyrelserne.

Kvalitetsrapporten har været i høring i perioden 5. januar- 15. februar 2016 hos skolebestyrelser, MED-udvalg, Slagelse Lærerkreds, BUPL, Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte og Ungerådet.

Som bilag til sagen er vedlagt kvalitetsrapportens hovedrapport, en opsamling på høringssvar, der er relevante på centralt niveau, samt alle høringssvar.

Det viser kvalitetsrapporten:

Kvalitetsrapporten 2014/15 viser, at Slagelse Kommune fortsat ligger under landsgennemsnittet på de fleste indikatorer, og der er et pænt stykke vej til indfrielse af de nationale og kommunale mål. Kvalitetsrapporten viser også, at der er en positiv udvikling, især i forhold til elevernes faglige resultater. Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag i 9. klasse er steget og flere elever består dansk og matematik med en karakter på mindst 2 i både 9. og 10. klasse.

Det er endnu ikke muligt at vurdere udviklingen af elevernes trivsel, da det er første gang, at den nationale trivselsmåling er blevet foretaget. Men der er en positiv udvikling i forældrenes tilfredshed med skolen. I forhold til sidste år har en større andel af forældrene svaret, at de er meget tilfredse med skolen.

Der er en minimal eller ingen positiv udvikling på områderne inklusion, elevfravær og overgang til ungdomsuddannelser.

For en uddybende vurdering af resultaterne henvises til den sammenfattende helhedsvurdering i vedlagte kvalitetsrapport.

Centrale understøttende indsatser til forbedring af kvaliteten:

Center for Uddannelse har iværksat følgende centrale indsatser, der understøtter kvalitetsudviklingen af folkeskolerne og bidrager til, at Slagelse Kommune på sigt kan efterkomme de kommunale og nationale mål for folkeskolen:

· ’Gør en god skole bedre’ – Udviklingsproces med inddragelse af skolebestyrelserne.

· ’Visible Learning’ – Et projekt der skal bidrage til, at eleverne lærer mere.

· Udvikling af den Pædagogiske Udviklings- og Inklusionsenhed (PUI), der skal understøtte den sammenhængende indsats for 0-18 årige.

· ’Mind My Mind’ - Udviklings- og forskningsprojekt der skal sikre, at flere børn og unge får tidlig og effektiv hjælp, når de har psykiske vanskeligheder

· Idræt og Bevægelse – flere delprojekter og partnerskabsaftaler.

· Elevfravær - Herunder Drop Out og yderligere fokus på det ulovlige fravær.

· Talentudvikling, herunder etablering af eliteidrætsklasser og kunsttalentklasser.

· It og medier, herunder ny it-strategi med afsæt i kommende brugerportal, folkeskolereform og nye fælles mål.

· Den åbne skole + Globalt udsyn, innovation og entreprenørskab, herunder udarbejdelse af rammeaftaler og strategier.

· Projekt ’Specialkompetencer ind i almenundervisningen i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer’. Projektet udvikles i og med Kompetencecenteret.

· Kompetenceudvikling, herunder uddannelsesforløbet ’Strategisk- og læringsbaseret skoleledelse’ for alle skole-, SFO- og klubledere.

· Bedre overgange mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser.

For en mere uddybende beskrivelse af indsatserne henvises til afsnittet i kvalitetsrapporten ’Centrale understøttende indsatser til forbedring af kvaliteten’.

Høring

Høringsparterne er blevet bedt om at forholde sig til, om de centrale indsatser er dækkende i forhold til at kunne efterkomme de kommunale og nationale mål, samt hvilke resultater der bør give anledning til særlig opmærksomhed.

Center for Uddannelse har modtaget i alt 26 høringssvar fra 19 skolers bestyrelser og MED-udvalg, Slagelse Lærerkreds, SektorMED for Uddannelse, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Generelt mener høringsparterne, at de centrale understøttende indsatser er dækkende og hver især gode i forhold til at opnå de kommunale og nationale mål - men også, at der er alt for mange indsatser på én gang. Der er en bekymring for, om det er muligt at gennemføre alle indsatser lige kvalificeret, med de ressourcer der er til rådighed.

Flere gør også opmærksom på, at indsatserne skal have tid til at virke, og effekten først kan ses på den lange bane.

Flere høringsparter oplever, at der mangler ressourcer, værktøjer, viden og/eller sparring i forhold til inklusionsopgaven.

Flere høringsparter gør opmærksom på, at den nye it-strategi med udgangspunkt i den kommende brugerportal vil kræve ressourcer. Med den centrale besparelse på it-området, skal den enkelte skole selv finde pengene i eget budget.

Flere høringsparter mener, at der bør være fokus på at tiltrække og fastholde uddannede lærere i kommunen, samt at kompetenceudvikling af lærere og pædagoger fortsat bør prioriteres, for at skolerne kan nå de fastsatte mål.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven § 40a, samt Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen.

Handlemuligheder

Uddannelsesudvalget skal drøfte kvalitetsrapporten og kan anbefale Byrådet at godkende rapporten.

Vurdering

På baggrund af høringssvarene vurderer Center for Uddannelse, at de centrale indsatser vil bidrage til, at Slagelse Kommune på sigt kan efterkomme de kommunale og nationale mål. Center for Uddannelse vurderer også, at der ikke skal sættes nye større indsatser i gang de kommende år.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Uddannelseschefen indstiller,

1. at Uddannelsesudvalget anbefaler Byrådet, at godkende kvalitetsrapporten 2014/2015.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F), Jens Jørgensen (V)

Kvalitetsrapporten blev godkendt.

Et mindretal bestående af (Ø) (i alt 2) stemte imod.

Uddannelsesudvalget behandler på et kommende møde en sag omhandlende evaluering af rammen for rapporten.

Bilag

Bilag 1 - Kvalitetsrapport 2014/15

Bilag 2 - Opsamling på høringssvar til kvalitetsrapport 2014/15

Bilag 3 - Samlede høringssvar til kvalitetsrapporten 2014/15

10. Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug (B)

Sagsnr.: 330-2015-89149 Dok.nr.: 330-2016-127138 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Rusmiddelcentret har udarbejdet udkast til ny Kvalitetsstandard for årene 2016 og 2017, for den sociale stofmisbrugsbehandling efter Servicelovens § 101 og før godkendelsen har Kvalitetsstandarden været til høring i Rådet for Socialt Udsatte.

Baggrund

Kvalitetsstandarden beskriver det serviceniveau som, man som borger, kan forvente at modtage, hvis man modtager social behandling for stofmisbrug i Slagelse Kommune.

Retligt grundlag

Byrådet skal efter, Servicelovens § 101 og Bekendtgørelse nr. 430/04/2014, fastsætte en kvalitetsstandard for kommunens tilbud for den sociale stofmisbrugsbehandling.

Handlemuligheder

Kvalitetsstandarden for den sociale misbrugsbehandling er lovpligtig og omfatter en række obligatoriske indsatsområder og henvender sig primært til borgere med stofafhængighed og deres pårørende. Kvalitetsstandarden beskriver den hjælp, man som borger i Slagelse Kommune kan forvente. Kvalitetsstandarden skal revideres mindst hvert andet år. Rådet for Socialt Udsatte har udarbejdet vedlagte høringssvar til Handicap- og Psykiatriudvalget.

Vurdering

Administrationen anbefaler at kvalitetsstandarden godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,

1. at kvalitetsstandarden for social behandling for stofmisbrug, videresendes til Byrådet med de aftalte indarbejdede ændringer.

Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 1. december 2015:

Fraværende:

Kvalitetsstandarder for social behandling for stofmisbrug sendes til høring i Rådet for Socialt Udsatte.

Beslutning i Rådet for socialt udsatte den 13. januar 2016:

Fraværende: Diana Madsen, Lone Gramkow Hansen, Merete Keis Schrøder, Paul Visby

Centerleder Lena Andersen fra Rusmiddelcenter Slagelse orienterede under punktet. Kvalitetsstandarden er målrettet borgere og andre kommuner, og omfatter ikke den medicinske behandling som også udføres i Rusmiddelcenter Slagelse. Orienteringen blev taget til efterretning.

Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 29. februar 2016:

Fraværende: Helle Blak (F)

Kvalitetsstandarden videresendes til Byrådet med de aftalte indarbejdede ændringer.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F), Helle Jacobsen (V), Jens Jørgensen (V)

Kvalitetsstandarden blev godkendt.

Byrådet ønsker oplyst, om Rådet for Socialt Udsatte har modtaget et svar på de fremsendte bemærkninger.

Bilag

Bilag: Tilrettet Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i 2016 & 2017

Høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. Kvalitetsstandarden

11. Vedtagelse af tillæg 4 til spildevandsplan 2015-2018 (B)

Sagsnr.: 330-2015-81260 Dok.nr.: 330-2016-92373 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

I Slagelse Kommunes spildevandsplan 2015 – 2018 er det planlagt, at området Snekkerupvej i Flakkebjerg skal separatkloakeres.

Det skal besluttes, om spildevandsplantillæg 4 for Snekkerupvej i Flakkebjerg kan vedtages.

Tillægget har efter behandling i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget d. 1. december 2015 været i offentlig høring i 8 uger.

Baggrund

Den 1. december 2015 besluttede Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget at sende tillæg 4 for Snekkerupvej i Flakkebjerg i offentlig høring. Tillægget har været i offentlig høring fra den 2. december 2015 til den 27. januar 2016. Der er ikke indkommet indsigelser til tillægget i høringsperioden, hvorfor der ikke er udarbejdet hvidbog. Ændringerne i tillægget er baseret på dialog med borgerne i forbindelse med individuelle besøg på alle berørte ejendomme

Snekkerupvej nr. 1-7 (9 ejendomme) er i Slagelse Kommunes Spildevandsplan 2015-2018 planlagt separatkloakeret på baggrund af høringssvar i forbindelse med den offentlige hørring af spildevandsplanen. Snekkerupvej nr. 1-7 er i dag fælleskloakeret med udledning til Lungrenden, Øllemoserenden og slutteligt Bjerge Å. Lodsejerne har haft mulighed for at vælge mellem at håndtere regnvandet på egen grund eller at blive separatkloakeret. Der er ingen lodsejere, som ønsker at udtræde fra regnvandsdelen. Alle bliver dermed separatkloakeret.

Vandløbene vil derfor fremover kun modtage byens regnvand og spildevandet pumpes til kloakledning i Slagelsevej, hvorfra spildevandet ledes til Dalmose Renseanlæg.

Retligt grundlag

Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.

Handlemuligheder

Spildevandsplantillæg 4 for Snekkerupvej i Flakkebjerg kan vedtages eller sendes tilbage til fornyet behandling.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at spildevandsplantillæg 4 godkendes, da det vil forbedre kloakforholdene væsentligt i området og er et ønske fra de berørte grundejere.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kloakeringen foretages af SK Spildevand A/S. SK Forsynings andel i kloakeringen anslås til at være i størrelsesordenen 1,5 millioner kroner.

Der opkræves ikke tilslutningsbidrag fra allerede kloakerede ejendomme. Lodsejerne skal dog selv afholde udgifter til separeringsarbejdet på egen grund af regnvand og spildevand samt sløjfning af eksisterende septiktank/bundfældningstank. Disse omkostninger er af SK Forsyning, efter en konkret vurdering på alle 9 ejendomme, vurderet til at være i størrelsesordenen 10.000-50.000 kr.

Der skal fortsat betales vandafledningsbidrag efter SK Forsynings takster.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at tillæg 4 for Snekkerupvej i Flakkebjerg vedtages.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende: Johnny Persson (V)

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F), Helle Jacobsen (V), Jens Jørgensen (V)

Godkendt.

Bilag

Tillæg 4 - Snekkerupvej

12. Deponering ved indgåelse af lejemål til VASAC på Industrivej 5 i Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2011-177069 Dok.nr.: 330-2016-48163 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Med henblik på at tilvejebringe tilstrækkelig lagerkapacitet til Hjælpemiddeldepotet samt at optimere driften fremlægges forslag om deponering ved indgåelse af lejemål på Industrivej 5 i Slagelse pr. 1. april 2016.

Baggrund

Slagelse Kommune vedtog med virkning fra den 1. januar 2013 at hjemtage driften af hjælpemiddeldepotet. Samtidige besluttedes det, at driften af depotet skulle varetages af VASAC Slagelse i ombyggede lokaler på Industrivej 9 i Slagelse.

Undervejs i anlægsprocessen blev en ønsket tilbygning samt en overdækning af læsseområdet desværre taget ud af projektet grundet manglende økonomi i anlægsprojektet. Efter indflytning i de nyindrettede lokaler, stod det hurtigt klart, at pladsen til opbevaring af den stigende mængde hjælpemidler er utilstrækkelig. Siden hen medførte K17 indkøbsaftalen, som trådte i kraft 1. september 2014, at der skulle bruges mere gulvplads til nye typer af ex. badebænke, kørestole og sengeborde samt mere reolplads til nye typer af madrasser og fritstående liftsystemer. Endvidere er der stigende aktivitet på hjælpemiddelområdet – både i form af flere, men også større hjælpemidler. Dette har betydet, at pladsproblematikken er vokset og dermed behovet for mere lagerplads.

For at dække det reelle pladsbehov for Hjælpemiddeldepotet på Industrivej 9, har VASAC måtte lave følgende midlertidige løsninger på samlet 564 m².

· Opsætning af telt på grunden ved Industrivej 9 (100 m²) – desværre ødelagt af storm

· Optage plads fra andre VASAC-aktiviteter til lager og adskillelse af hjælpemidler på Industrivej 7 (i alt 198 m²).

· Optage plads i forskellige kommunale bygninger – dels i Skælskør i værksted/garager på Næstved Landevej 94 cirka (ca. 500 m²) som måtte forlades grundet påbud fra Arbejdstilsynet og senest i 2 kommunale bygninger i Slagelse - Rosenkildevej 59 (161 m²) og lagerlokaler på Østre skole (105 m²).

De midlertidige løsninger medfører en række ulemper:

· Den spredte placering af depotet medfører, at der anvendes ekstra tid til at køre hjælpemidler frem og tilbage fra hoveddepotet på Industrivej og de 2 satellitdepoter.

· Den manglende plads på depotet indebærer, at der mange gange flyttes rundt med hjælpemidler for at komme frem og tilbage og for at få fat i de relevante hjælpemidler. Der kommer løbende nye produkter til – ved siden af de eksisterende produkter. Dette tager både megen tid og indebærer unødige arbejdsmiljømæssige udfordringer, som følge af mange løft etc.

På baggrund af ovenstående har VASAC i samarbejde med Center for Sundhed og Omsorg undersøgt muligheden for at leje 810 m² lagerhal, som ligger som nærmeste nabo til det eksisterende depot. VASAC, Center for Handicap og Psykiatri og Center for Sundhed og Omsorg er enige om, at lagerbygningen vil muliggøre samling af alle hjælpemidler på Industrivej, så der ikke længere skal foretages ekstrakørsler til fjerndepoter eller foretages gentagne flytning af hjælpemidler for at kunne komme til andre hjælpemidler. En yderligere gevinst ved den øgede lagerkapacitet er, at der kan etableres en fysisk adskilt opbevaring af hjælpemidler, som har været udlånt til borgere med f.eks. MRSA-bakterier, inden hjælpemidlerne kan rengøres. Dette vil nedsætte risikoen for spredning af disse resistente bakterier.

Lejemålet forudsætter opsættelsen af en rumadskillelse, da det er en del af flere lagerhaller.

Det er aftalt mellem Center for Kommunale Ejendomme og udlejer, at lejer afholder alle omkostninger ved etableringen af rumadskillelsen og udlejer overtager skillevæggen ved lejemålets ophør.

Den årlige leje pr. 1. januar 2016 udgør 93.150 kr. (excl. moms) + forbrug for 810 m². Depositum er 23.287,50 kr. (excl. moms). Lejeaftalen er uopsigelig i 3 år.

Etablering af rumadskillelsen koster ca. 85.285 kr. (excl. moms) - jf. tilbud indhentet af Kommunale Ejendomme.

Alle udgifter til etablering af rumadskillelse samt husleje, depositum og løbende forbrugs-/driftsudgifter finansieres af Center for Sundhed og Omsorg via finansiering af driften af Hjælpemiddeldepotet indenfor den eksisterende budgetramme.

Retligt grundlag

Ifølge Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. af 15. december 2011 § 3 stk. 1 nr. 7 er indgåelse af lejemål til kommunalt formål omfattet af kommunens låntagning. Det betyder, at værdien af det lejede enten skal belaste kommunens låneramme eller der skal ske deponering af det lejedes værdi. Efter § 5 stk. 5 kan opsagte lejemål inden for samme regnskabsår eller senest 31. marts efterfølgende år modregnes i værdien.

Handlemuligheder

Center for Kommunale Ejendomme oplyser, at kommunen ikke råder over arealer til det ønskede formål i Slagelse.

Hvis det bliver muligt for VASAC at leje lagerhallen på Industrivej 5, vil det betyde, at lokalerne (garager) på Rosenkildevej 59 frigøres. Ejendomsservice har et erkendt behov for at overtage garagerne på Rosenkildevej, når/hvis lejemålet bliver en realitet. De har i forvejen lokalerne lige overfor til deres område Slagelse-Nord, og har behov for garagerne til den løbende drift af den kommunale vognpark. Endvidere frigøres lagerlokalerne på Østre skole.

Driftsoptimering

Center for Handicap og Psykiatri og Center for Sundhed og Omsorg er enige om, at en samling af lageraktiviteterne umiddelbart ved siden af Industrivej 9 vil betyde betydelige driftsfordele i form af sparet transport og arbejdstid samt bedre arbejdsmiljø.

Deponering

Ved lejemål til kommunale formål skal der ifølge lånebekendtgørelsen ske en deponering svarende til det lejedes værdi, hvis kommunen ikke har ledig låneramme.

Lejemålet på Industrivej 5, Slagelse har en værdi opgjort efter reglerne i lånebekendtgørelsen på 4.294.884 kr. Deponeringsforpligtigelsen kan modregnes i værdien af opsagte lejemål og CSU har ved udgangen af januar måned opsagt Norgesvej 14, Slagelse, hvor deponeringsværdien udgør 7.300.000 kr., hvorfor der netto ikke skal ske en kassefinansieret deponering.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at lagerbygningen vil give den fornødne plads til at samle alle hjælpemidler på Industrivej samt give et bedre fysisk arbejdsmiljø for depotmedarbejderne. Endvidere vurderes det, at tilvejebringelsen af en tilstrækkelig og samlet lagerkapacitet i umiddelbar nærhed til Hjælpemiddeldepotet vil sikre optimering af driften.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Samlingen af lagerkapaciteten på Industrivej 5 vil være udgiftsneutral for den løbende drift, da driftsoptimeringen via sparet transport og arbejdstid til fjerndepoter opvejer de øgede udgifter til husleje ved det nye lejemål.

Beslutningen har ingen ansættelsesmæssige konsekvenser, men vil medvirke til et forbedret arbejdsmiljø i Hjælpemiddeldepotet.

Deponering

Binding af 4.294.884 kr. til Industrivej 5, Slagelse bevirker, at samme beløb ikke frigøres ved Center for Specialundervisning opsigelse af Norgesvej 14 i Slagelse.

Konsekvenser for andre udvalg

Sundhed og Seniorudvalget er ansvarlig for hjælpemiddelområdet. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget er ansvarlig for Ejendomsstrategien.

Indstilling

Centercheferne indstiller, at det anbefales overfor Byrådet,

1. at VASAC Slagelse’s indgåelse af lejemål på Industrivej 5 i Slagelse til Hjælpemiddeldepotet godkendes,

2. at deponering på 4.294.884 kr. finansieres ved modregning af andele af deponeringsværdien på opsagte lejemål under Center for Specialundervisning.

Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 29. februar 2016:

Fraværende: Helle Blak (F)

Godkendt.

Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 4. marts 2016:

Fraværende:

Indstillingerne tiltrådt af Sundheds- og Seniorudvalget.

Steen Olsen (A)udtaler, at han ikke finder, at sagsfremstillingen er udarbejdet tilstrækkeligt kvalificeret med henblik på en langtidsløsning, vurderet både i forhold til interne og eksterne muligheder.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende: Ole Drost (V)

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

At 1 til 2 anbefales.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F), Helle Jacobsen (V), Jens Jørgensen (V)

At 1 til 2 godkendt.

13. Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - Center for Uddannelse (B)

Sagsnr.: 330-2015-74564 Dok.nr.: 330-2016-70143 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

For anlægsprojekter, hvor bruttoudgifter er 2 mio. kr. eller mere, skal der udfærdiges særskilt anlægsregnskab og forelægges Byrådet.

Anlægsregnskabet her omhandler understøttelse af IT på skolerne.

Baggrund

Anlægsprojektet IT-medie Handleplan på skolerne er et flerårligt projekt, og budgetterne er afsat til at understøtte målene i IT og mediehandleplanerne, der omfatter Smart-Board med højtalere i alle lokaler, styrket netværkskapacitet og lærerpc´er.

301790 IT-medie Handleplan på skolerne 2012 – 2015

Bevilling 2012	6.000.000 kr.
Bevilling 2013	6.000.000 kr.
Bevilling i alt	12.000.000 kr.
Forbrug 2012 – 2015	12.023.125 kr.
Afvigelse/Merforbrug	- 23.125 kr.

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ foreskriver, at der skal aflægges anlægsregnskab.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Chefen for Center for Uddannelse anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes og merudgiften på 23.125 finansieres af Skole-IT driftsbudgettet, konto nr. 301 01 066-04.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Jf. Slagelse kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ, skal overskridelse af anlægsbevilling finansieres indenfor fagudvalgets egne budgetramme.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift
Anlæg	8.1	-23
Afledt drift
Finansiering
CFU		-23
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Centerchefen for Uddannelse indstiller,

1. at Anlægsregnskabet anbefales godkendt overfor Byrådet

2. at Merudgiften på 23.125 finansieres af Skole-IT driftsbudget (301 01 066-04)

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

At 1 til 2 anbefales.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F), Helle Jacobsen (V), Jens Jørgensen (V)

At 1 til 2 godkendt.

14. Overførsel af mer- /mindreforbrug på drift og anlæg fra 2015 til 2016 for samtlige udvalg (B)

Sagsnr.: 330-2016-16381 Dok.nr.: 330-2016-160096 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget og Byrådet skal godkende den samlede overførsel af mindre-/ merforbrug på drift og anlæg fra 2015 til 2016

Baggrund

Virksomheder og Centre har med baggrund i kommunens Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn ret/pligt til at overføre mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene.

Budgettets bevillinger er overordnet opdelt i 3 budgetrammer:

· Budgetramme 1 – Driftsudgifter med overførselsadgang

o består af bevillinger til serviceudgifter (løn og en række øvrige driftsudgifter), særligt dyre enkeltsager og ældreboliger

· Budgetramme 2 - Driftsudgifter uden overførselsadgang

o består af bevillinger til overførselsudgifter, udgifter til forsikrede ledige, medfinansiering på sundhedsområdet samt refusioner

· Budgetramme 3 – Anlægsudgifter

o består af samtlige anlægsbevillinger

Hovedprincipper for overførselsadgang

Mer-/mindreforbrug i regnskabsåret overføres som bevilling til det efterfølgende år for virksomheder og centre efter følgende hovedprincipper for budgetramme 1:

· mindreforbrug under 5 % overføres

· mindreforbrug på over 5 % overføres, såfremt der er givet overførelsesadgang ved budgetopfølgning pr. ultimo september 2015

· mindreforbrug på over 5 %, hvor der ikke er søgt om overførelsesadgang tilføres kassen

· merforbrug overføres (og skal være afviklet inden udgangen af 2016)

Mer-/mindreforbrug i budgetramme 3 (anlæg) overføres fuldt ud.

Såfremt en virksomhed ønsker at afvige fra hovedprincipperne skal det indstilles af fagudvalget til godkendelse i Økonomiudvalget og Byråd.

Fagudvalgene behandler i marts 2016 deres respektive regnskabsresultater for 2015, og indstiller samtidig overførsel af mindre-/ merforbrug på udvalgets virksomheder/enheder. Fagudvalgenes ansøgninger om overførsel af drift og anlæg til 2016 fremgår af bilag 3.

Drift

Bilag 1 viser overførsel af mer-/mindreforbrug for drift fra 2015 til 2016 i henhold til ovenstående hovedprincipper.

Regnskabet for 2015 viser et samlet mindreforbrug på -57,7 mio. kr. for virksomheder/centre, der er omfattet af regelsættet for overførsel (budgetramme 1). Heraf kan der i henhold til hovedprincipperne samlet overføres et netto mindreforbrug på -49,4 mio. kr. til 2016, mens 0,2 mio. kr. overføres til at blive indregnet i taksterne i 2017 for institutioner under den regionale rammeaftale.

Der ud over vil mindreforbrug i 2015 på -8,3 mio. kr. forblive i kassen, og skal derfor ikke bevilges i 2016. Det hidrører fra mindreforbrug, der bl.a. som følge af 5 %-reglen ikke overføres i fuldt omfang.

Under Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget er der på Renovation et mindreforbrug på -3,3 mio. kr., der ikke er omfattet af overførselsadgangen. Mellemværende med det brugerfinansierede område sker over statusbalancen, hvorved over-/underskud automatisk overføres mellem regnskabsårene.

Anlæg:

Bilag 2 viser overførsel af mer-/mindreforbrug for anlæg fra 2015 til 2016 i henhold til ovenstående hovedprincipper. Samlet beløber de ikke-forbrugte anlægsmidler sig til 158,7 mio. kr. Sammenlignet med året forinden er det en stigning på knap 15 mio. kr., og dermed et udtryk for, at der fortsat er stort efterslæb i gennemførelsen af de budgetterede anlægsprojekter.

Finansiering:

Der er i Budget 2016 afsat en generel budgetpulje på 32 mio. kr., som bl.a. har til formål at tage højde for overførsel mellem regnskabsårene. Budgetpuljen udgør 1 % af serviceudgifterne i budgettet, hvilket er maksimum i henhold til bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen m.v. Budgetpuljen kan anvendes til at finansiere en del af den samlede bevilling af overførsler til 2016.

Enkelte overførsler af anlæg (bl.a. boliger og havneinvesteringer) kan lånefinansieres. Samlet kan 36,0 mio. kr. af de ikke-forbrugte anlægsbevillinger lånefinansieres.

Den resterende finansiering skal ske ved forbrug af kassen.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Reglerne for overførselsadgang af drift og anlæg fremgår af Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn (Regelsæt 1).

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan indstille og Byråd beslutte, hvorvidt hovedprincipperne for overførselsadgang skal følges.

Alternativt kan Økonomiudvalget vælge at indstille og Byrådet beslutte at afvige fra hovedprincipperne. Dette kan både ske for at følge fagudvalgenes anbefalinger til afvigelser, eller fordi der ønskes andre afvigelser fra hovedprincipperne for overførselsadgang.

Vurdering

Center for Økonomi vurderer, at hovedprincipperne for overførsel af drift og anlæg er velfungerende og giver enhederne mulighed for tilrettelæggelse af en effektiv økonomistyring.

Det er Center for Økonomis opfattelse, at nedbringelsen af driftsoverførslerne i forhold til de tidligere år er udtryk for en god og afbalanceret styring i virksomheder og centre, og at der med denne nedbringelse opnås en større sikkerhed i forhold til bl.a. fremtidig overholdelse af kommunens serviceramme.

Til gengæld giver stigningen i ikke-forbrugte anlægsbevillinger, som overføres, anledning til at sikre den fornødne opfølgning på anlægsprojekternes tidsplaner. Med en evt. opstramning fra staten omkring kommunernes anlægsrammer i en kommende økonomiaftale kan der opstå vanskeligheder ved at realisere store overførsler i de kommende år.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den samlede overførsel på drift og anlæg i henhold til hovedprincipperne fremgår af nedenstående tabel. Bilag 1 og 2 viser specifikation på politikområder.

Finansiering af disse overførsler er i oversigten vist med brug af den generelle budgetreserve (32 mio. kr. på politikområde 1.03), mulig lånefinansiering (36 mio. kr.) samt kasseforbrug (140,1 mio. kr. i 2016 og -0,2 mio. kr. i 2017).

Lånefinansieringen indgår i bevillingsoversigten, men Byrådet tager i forbindelse med den årlige opgørelse af lånerammen (primo 2017) konkret stilling til låneoptagelsen på baggrund af det faktiske forbrug i 2016.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift	Se bilag 1	49.355	-202
Anlæg	Se bilag 2	158.720
Drift	1.03	-32.000
Finansiering
Låneoptagelse	1.04	-36.000
Kassen		-140.075	202

I bilag 3 er vist alternativ bevillingsoversigt, som svarer til de indstillinger, som fagudvalgene har afgivet.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Konst. kommunaldirektør indstiller,

1. at mer-/mindreforbrug for drift og anlæg i 2015 overføres til 2016 i henhold til hovedprincipperne i Regelsæt for Økonomistyring og Ledelsestilsyn, jfr. bilag 1 og 2.

2. at Overførslerne finansieres i 2016 af bevillinger til den generelle budgetpulje (32,0 mio. kr.), låneoptagelse (36,0 mio. kr.) samt kasseforbrug (140,1 mio. kr.)

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at alle mindre- og merforbrug overføres mellem 2015 og 2016, med undtagelse af Økonomiudvalgets eget mindreforbrug.

Fremadrettet anbefaler Økonomiudvalget, at der sker overførsel ud over 5 %, og at der i stedet arbejdes videre med andre styringsredskaber.

Sagen og bilag 3 opdateres inden Byrådets møde.

Et mindretal bestående af Michael Gram (FB) stemte imod, for så vidt angår overførslen af mindreforbrug i indeværende år.

Administrative bemærkninger:

Center for Økonomi har efter udsendelse af dagsorden til Økonomiudvalget konstateret, at sagens oplysninger vedr. lånfinansiering ikke er korrekte. Det er alene muligt at lånefinansiere 25 mio. kr. af anlægsoverførslerne til 2016, idet der allerede i 2014 er hjemtaget lån på 11 mio. kr. vedrørende anlægsprojektet Plejecenteret Rosenkildevej.

Indstillingen til Byrådet vedrørende finansiering af overførslerne fra 2015 til 2016 skal derfor justeres til følgende:

1. at Overførslerne finansieres af den generelle budgetpulje (32 mio. kr.), lån (25 mio. kr.) og det resterende beløb finansieres af kassen.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Ali Yavuz (A), Helle Blak (F), Jens Jørgensen (V)

Godkendt, herunder at 5 % reglen bortfalder.

Et mindretal bestående af Tonny Borgstrøm (Uden for partierne) stemte imod.

Bilag

Bilag 1 - Driftsoverførsler 2015-16.pdf

Bilag 2 - Anlægsoverførsler 2015-16.pdf

Bilag 3 - Gennemgang af udvalgenes indstillinger af overførsler 2015-16

15. Lånoptagelse 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2016-15974 Dok.nr.: 330-2016-119824 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til om ledig restlåneramme for 2015 på 4,5 mio. kr. og budgetteret låneramme for 2016 med 21,2 mio. kr. skal konverteres til et samlet lån på i alt 25.724.712 kr., eller om provenuet delvis skal anvendes til frigivelse af deponerede midler.

Baggrund

I forbindelse med afslutning af regnskabet opgøres kommunes endelige låneramme og restlånerammen for 2015 er opgjort til 4.534.712 kr. Provenuet kan anvendes til optagelse af lån eller til nedbringelse af deponerede midler. For budget 2016 udgør en del af finansieringsgrundlaget lånoptagelse af den automatiske låneadgang med 21.190.000 kr.

Af den finansielle strategi fremgår det:

”Lån for indeværende budgetår optages inden udgangen af april

måned og godkendes senest i Byrådets møde i marts måned.

Samtidig tager Byrådet stilling til udnyttelse/finansiering af endelig

opgjort låneramme for seneste regnskabsår”

Den samlede låneramme for 2015/2016 udgør 25.724.712 kr. – der er ikke reguleret for overførte anlæg med automatisk låneadgang fra foregående år. Overførte beløb reguleres i forbindelse med opgørelse af den endelige låneramme for 2016.

Alternativ kan restlåneramme for 2015 anvendes til frigivelse af deponerede midler.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Låneramme: § 1

En kommunes samlede låntagning må i det enkelte regnskabsår ikke overstige kommunens adgang til at optage lån i henhold til § 2 (den automatiske låneadgang).

Frist for lånoptagelse:

§ 2 stk. 3 ” Ved opgørelse af låneadgangen efter stk. 1 i et regnskabsår medregnes alene de udgifter, som afholdes i det pågældende regnskabsår. Beslutning om optagelse af lån skal være truffet af kommunalbestyrelsen i et møde senest den 31. marts året efter regnskabsåret. Lån skal være optaget senest den 30. april året efter regnskabsåret.

Nedbringelse af deponering:

§6 stk. 3 – andet punktum. Såfremt kommunen i årene, efter deponeringen er foretaget, har ledig låneramme, kan kommunen nedbringe det deponerede beløb med et beløb svarende til den ledige låneramme.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge, at

1. anvende restlåneramme for 2015 til at frigive deponerede midler med 4,5 mio. kr., samt at optage lån for 21,2 mio. kr. vedrørende budget 2016

2. hjemtage et samlet lån på 25,7 mio. kr.

3. hjemtagelse af budgetteret lånoptagelse på 21,2 mio. kr. udskydes til lånerammen for 2016 er gjort op.

Vurdering

Center for Økonomi anbefaler punkt 2 et samlet lån på 25,7 mio. kr.

Slagelse Kommune har pr. 31/12 2015 en samlet deponering på 135,3 mio. kr., der alene vedrører sale & lease back af skolerne i Skælskør og salg af gadelys. Midler, der vil være gode at have ved et eventuelt tilbagekøb.

Et lån optages i Kommunekredit med maksimal løbeløb på 25 år.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016
Bevillingsønske
Drift
Anlæg
Afledt drift
Finansiering lånoptagelse	1.04	-4.535

Kassen	1.04	4.535

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen

Indstilling

Konstituerende kommunaldirektør indstiller,

1. at Byrådet godkender et samlet lån på 25.724.712 kr.

2. at Lån optages i Kommunekredit med maksimal løbetid

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

At 1 til 2 anbefales.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F), Jens Jørgensen (V), Niels O. Pedersen (A)

At 1 til 2 godkendt.

Et mindretal bestående af Tonny Borgstrøm (Uden for partierne) stemte imod.

16. Frigivelse af anlægsrammer 2016 - Veje og Trafik - Entreprenørservice (B)

Sagsnr.: 330-2016-3738 Dok.nr.: 330-2016-88547 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

På budget 2016 er afsat beløb til Hovedistandsættelse af broer med 1,0 mio. kr. samt Udskiftning af vintermateriel med 2,3 mio. kr. Byrådet skal beslutte at give anlægsbevillinger, før arbejderne kan sættes i gang.

Baggrund

I budget 2016 er afsat følgende rådighedsbeløb:

a) Sted 222510 Hovedistandsættelse af broer 1.000.000 kr.

b) Sted 214500 Vintermateriel 2.300.000 kr.

Bemærkninger til projekterne:

a) Sted 222510 Hovedistandsættelse af broer: Der gives en årlig anlægsbevilling for at sikre kapitalbevarende vedligehold samt eftersyn/undersøgelser, der afklarer behov for større renoveringer ofte i et omfang, der kræver særskilt anlægsbevilling.
Det skal nævnes, at Halsskovbroen alene har årlige udgifter i nærheden af 0,5 mio. kr. anvendt til forsikring, maskineftersyn, el-eftersyn m.v.
Restbevilling fra 2015 på 0,4 mio. kr. forventes overført til at medfinansiere belægning m.v. på Halsskovbroen.

b) Sted 214500 Vintermateriel: Slagelse Kommunes vintermateriel har et større efterslæb på udskiftning til tidssvarende materiel. Efterslæbet er resultat af tilstanden på det materiel, der fulgte med ved kommunesammenlægningen samt at der på vinterbudgettet ikke har været afsat den fornødne økonomi til at indhente efterslæbet i årene efter.

Praksis har været, at der årligt er indkøbt enkelte saltspredere og plove, når der er sket nedbrud/skade i en grad, hvor en reparation ikke har kunnet forsvares.

Praksis skal nu ændres og efterslæbet skal hentes ind. Indkøb til nyt og tidssvarende materiel vil give øget driftssikkerhed, mulighed for bedre dokumentation på udførsel, bedre kvalitet i forhold til saltning m.v. Indkøbene vil ske på baggrund af et udbud for den 4-årige periode.

Retligt grundlag

Jf. kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ skal Byrådet give anlægsbevillinger, før arbejderne kan igangsættes.

Handlemuligheder

Udvalget kan vælge at anbefale anlægsbevillingerne eller ikke at anbefale anlægsbevillingerne. Hvis anlægsbevillingerne ikke anbefales, kan arbejderne ikke sættes i gang.

Vurdering

Centerchef for Teknik og Miljø anbefaler, at anlægsbevillingerne gives.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. Rådighedsbeløbene er afsat i budget 2016.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift
Anlæg	06.02	3.300
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb		3.300
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales over for Byrådet,

1. at der gives anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til det på sted 222510 Hovedistandsættelse af broer afsatte rådighedsbeløb i 2016,

2. at der gives anlægsbevilling på 2,3 mio. kr. til det på sted 214500 Vintermateriel afsatte rådighedsbeløb i 2016.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende: Ole Drost (V)

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

At 1 til 2 anbefales.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F), Jens Jørgensen (V), Niels O. Pedersen (A)

At 1 til 2 godkendt.

Bilag

Bilag 1 Hovedistandsættelse af broer.pdf

Bilag 2 Vintermateriel.pdf

17. Afledt drift på Sportscollege (B)

Sagsnr.: 330-2016-4120 Dok.nr.: 330-2016-60305 Åbent

Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget

Beslutningstema

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (LTE) skal beslutte, hvordan bygningsdriften af Sportscollege skal finansieres samt beslutte, hvilke nye faciliteter af Sportscollege, man vil finansiere.

Baggrund

Etableringen af et Sportscollege i Slagelse Kommune har været længe undervejs. Nu er byggeriet få måneder fra at stå færdigt, og skal tages i brug af idrætsudøvere samt almindelige studerende.

Sportscollege består af en boligdel, som Slagelse Boligselskab (SBS) administrer, en kommunal del, som Kultur og Fritid administrerer og en del fællesarealer, som deles af de to ejere (kommunen og SBS).

Anlægsmidler til etablering af Sportscollege blev vedtaget i Byrådet, uden at der blev bevilliget midler til afledt drift af bygningen og de nye tilbud og faciliteter.

Det er derfor op til fagudvalgene (i praksis K&F og LTE) at finde midler til afledt drift indenfor eget område. Siden Ejendomsservice overtog bygningsdriften af kommunale bygninger pr. 1. januar 2016, så bliver det Ejendomsservice, som står for bygningsdriften af de kommunale arealer i det kommende Sportscollege.

Budgettet, som Ejendomsservice har fået overført fra Kultur & Fritid til bygningsdriften på Slagelse Stadion, indeholder både den gamle og den nye tribune. Det overførte budget fra Kultur & Fritid anløber 1,17 mio.kr. Dette budget kan drifte de nye omklædningsfaciliteter i Sportscollege, klimaskærmen i den Ny Tribune samt Gl. Tribune.

Ovenstående forudsætter, at alle de gamle omklædningsrum i Gl. Tribune fremadrettet kun driftes som frostfrie (ca. 12-15 grader, så man undgår skimmelsvamp) depoter. Kultur & Fritid har tilkendegivet, at dette også er deres hensigt. Der er ikke behov for mere end de 9 nye omklædningsrum, som bygges i Sportscollege.

Ejendomsservice har foretager følgende estimat over udgifter på de arealer, som der ikke er overført budget til:

Nye faciliteter i Sportscollege	Trænings-, test- og behandlerrum	Café- og mødefaciliteter samt køkken med depoter
Areal i m²	220 m²	182 m²
Energi	27.000 kr.	22.636 kr.
Indvendigt vedligehold	15.180 kr.	12.553 kr.
Udvendigt vedligehold	12.980 kr.	10.738 kr.
Rengøring	14.375 kr.	43.125 kr.
Samlet udgift til nye faciliteter	69.535 kr.	89.052 kr.

Ovenstående tabel er lavet ud fra estimat fra energiekspert i Center for Kommunale Ejendomme, V&S-prisindex samt overslag fra Rengøringsservice.

Samlet mangler der at blive finansieret 158.587 kr. til bygningsdrift på Sportscollege.

Dette beløb er eksklusiv eventuelle udgifter i den fælles ejerforening, som det forventes, at der bliver etableret mellem Slagelse Kommune og Slagelse Boligselskab. Aftaler er ikke forhandlet færdig, så der kan forekomme yderligere mindre udgifter.

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes kasse- og Regnskabsregulativ.

Handlemuligheder

Administrationen ser følgende handlemuligheder med finansiering af nye faciliteter i Sportscollege:

1. LTE anviser finansiering til samtlige nye faciliteter i Sportscollege – Trænings-, test- og behandlerrum samt køkken og mødefaciliteter – tilsammen estimeret til 158.587 kr.

2. LTE anviser finansiering til energi (el, vand og varme) i alle nye faciliteter (ca. 49.636 kr.) samt vedligehold (ca. 51.451 kr.). I alt ca. 101.087 kr.

Rengøringen af køkken, depoter, mødefaciliteter samt trænings-, test- og behandlerrum varetages i fællesskab af brugere af faciliteterne.

3. LTE anviser anden model til finansiering af de nye faciliteter på Sportscollege.

Vurdering

Administrationen oplyser, at da der ikke er afsat afledte driftsmidler til Sportscollege, vil finansiering af de nye arealer betyde en yderligere besparelse på bygningsdriften på andre kommunale bygninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at udvalget beslutter finansieringen af nye faciliteter i Sportscollege.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende: Ole Drost (V)

Overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler udvalget model 2 for 2016, idet finansiering for 2017 og overslagsårene finansieres af kassen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Anbefales, dog således, at den fremtidige finansiering ikke er kassefiansieret, men indgår i budgetforhandlingerne.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F), Jens Jørgensen (V), Niels O. Pedersen (A)

Økonomiudvalgets indstilling følges.

18. Anlægsbevilling og forhøjelse af rådighedsbeløb til etablering af udearealer på Nørrevangsskolen etape 2 (B)

Sagsnr.: 330-2013-86564 Dok.nr.: 330-2016-61137 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Der ansøges om forhøjelse af rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på 0,9 mio. til etablering af udearealer vedrørende Nørrevangsskolen etape 2.

Baggrund

Som et led i ejendomsstrategien er det tidligere blevet besluttet at flytte Klostermarken og Havrebjerg skoler til Nørrevangsskolen, også kaldet etape 2. Byrådet har på mødet i november 2015 godkendt en forhøjelse af anlægsbevillingen til Nørrevangsskolens etape 2, således at den samlede anlægsbevilling for projektet nu er på 23,8 mio. kr. I den bevillingsansøgning var der ikke indregnet udgifter til etablering af udearealer til skolerne.

Uddannelsesudvalget har på deres møde i december besluttet at udmønte 0,9 mio. kr. af skoleområdets anlægspulje til etablering af udearealer for de 2 skoler på Nørrevangsskolen.

Der søges derfor om en forhøjelse af både rådighedsbeløb og anlægsbevilling med 0,9 mio. kr. for Nørrevangsskolens etape 2 til etablering af udearealer finansieret af skoleområdets anlægspulje.

Økonomien for etablering af udearealer på Nørrevangsskolen fremgår af bilag 1.

Retligt grundlag

I henhold til kommunens Kasse- og regnskabsregulativ skal Byrådet godkendte anlægsbevilling og forhøjelse af rådighedsbeløb.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at godkende forhøjelsen af rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen med den anførte finansiering, så der kan etableres udearealer på Nørrevangsskolen.

Byrådet kan vælge at godkende forhøjelsen af rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen med en anden finansiering end den foreslåede.

Byrådet kan vælge ikke at godkende forhøjelsen af rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen med den anførte finansiering, hvilket vil betyde at der ikke vil være adgang til udearealer på Nørrevangsskolen for de 2 skolers elever.

Vurdering

Centercheferne for Kommunale Ejendomme og Uddannelse anbefaler at Byrådet godkender forhøjelsen af rådighedsbeløbet og anlægsbevillingen, så der kan etableres udearealer på Nørrevangsskolen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Såfremt Byrådet godkender forhøjelsen af rådighedsbeløbet med den foreslåede finansiering vil det betyde, at Center for Uddannelses anlægsramme på politikområder 08.01 vil blive reduceret med 0,9 mio. kr. i 2016.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift
Anlæg, sted 013470	01.02	900
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb	08.01	-900
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Forhøjelsen af rådighedsbeløbet vil betyde, at Økonomiudvalgets anlægsramme på politikområde 01.02 vil blive opskrevet med 0,9 mio. kr. i 2016.

Indstilling

Centercheferne for Kommunale Ejendomme og Uddannelse indstiller,

1. at Uddannelsesudvalget overfor Byrådet anbefaler, at der gives en anlægsbevilling på 0,9 mio. kr. til Nørrevangsskolens etape 2 (stednr. 013470).

2. at Uddannelsesudvalget overfor Byrådet anbefaler at flytte rådighedsbeløb i 2016 på 0,9 mio. kr. fra Skoleområdets anlægspulje (stednr. 301700) til Nørrevangsskolen etape 2 (sted 013470).

3. at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: John Dyrby Paulsen (A), Niels O. Pedersen (A)

At 1 til 3 anbefales.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F), Jens Jørgensen (V), Niels O. Pedersen (A)

At 1 til 2 godkendt.

Bilag

Bilag 1 - Udearealer Nørrevangsskolen

19. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors og Slagelse Kommune (B)

Sagsnr.: 330-2016-18088 Dok.nr.: 330-2016-135975 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Administrationen ønsker bemyndigelse til udarbejdelse og indgåelse af en samarbejdsaftale mellem Røde Kors og Slagelse Kommune.

Baggrund

Udlændingestyrelse har etableret asylcenter i det gamle sygehus i Korsør. Asylcentret skal fortrinsvis anvendes til indkvartering af familier.

Asylcentret blev taget i brug fredag den 26. februar 2016, hvor de første familier flyttede ind. Efterfølgende har der været en løbende indflytning. Den seneste information fra Røde Kors er, at der pt. bor ca. 180 personer på asylcentret. Der er plads til 200 asylansøgere på asylcentret i Korsør.

I forbindelse med byrådets udtalelse til Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet udtrykte byrådet – såfremt der blev etableret et asylcenter i Korsør – bl.a. en forventning om, at Slagelse Kommune efter nærmere drøftelser får mulighed for at varetage en række af de borgerrettede funktioner.

Som led i etablering af asylcenter i det gamle sygehus i Korsør, har der været kontakt mellem Røde Kors og Slagelse Kommune, hvor spørgsmålet om, at Slagelse Kommune kan varetage en række af de borgerrettede funktioner, har været drøftet.

Der har således været en positiv drøftelse omkring Slagelse Kommunes varetagelse af børneundervisningen for asylbørn samt pasningen af børn i aldersgruppen 3-5 årige.

Andre funktioner som kultur- og fritidsaktiviteter, klubtimer og udvidet fritidstilbud er også blevet nævnt som mulige funktioner som Slagelse Kommune kan varetage.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse nr. 438, om undervisning og aktivering af asylansøgere m.fl.

Handlemuligheder

Sagen forelægges med henblik på at give administrationen bemyndigelse til at forhandle og indgå en samarbejdsaftale mellem Røde Kors og Slagelse Kommune.

Der vil efterfølgende blive forelagt sag for Økonomiudvalg og Byråd, hvor der gives information om aftalen, ligesom der vil skulle søges bevillinger for de indtægter og de udgifter der er forbundet med samarbejdsaftalen mv.

Vurdering

Både Røde Kors og Slagelse Kommune har en fælles interesse i, at få en samarbejdsaftale på plads så hurtigt som muligt. Det forventes at aftalen kan træde i kraft medio april måned 2016. Det vurderes derfor som nødvendigt at administrationen bemyndiges til at indgå i de relevante forhandlinger samt til at indgå samarbejdsaftalen

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Som nævnt forelægges efterfølgende sag omkring bevillingsberigtigelse. Det er der dog administrationens både holdning og vurdering, at indtægter og udgifter skal udligne hinanden. Dvs. der ikke bliver tale om merudgifter for Slagelse Kommune.

Konsekvenser for andre udvalg

En samarbejdsaftale vil kunne omfatte opgaver på flere udvalg. De relevante udvalg vil blive løbende blive orienteret herom.

Indstilling

Konst. kommunaldirektør indstiller,

1. at Administrationen bemyndiges til at indgå i forhandlinger samt indgå samarbejdsaftale med Røde Kors.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Anbefales. Økonomiudvalget ønsker, at beslutningen om at indgå den forhandlede aftale træffes politisk.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F), Jens Jørgensen (V)

Godkendt således at forhandlingsresultatet forelægges Økonomiudvalget med henblik på indstilling til Byrådet.

Et mindretal bestående af (O) og Tonny Borgstrøm (Uden for partierne) (i alt 4) stemte imod.

20. Afregningsmetode ved aflastningstilbud til børn, unge og voksne med handicap (B)

Sagsnr.: 330-2013-81760 Dok.nr.: 330-2016-32071 Åbent

Kompetence: BY

Beslutningstema

Det skal besluttes om Slagelse Kommune skal anmode kommunekontaktrådet (KKR) i Region Sjælland om at ændre beregning af antal døgn ved aflastningstilbud til børn, unge og voksne med handicap.

Baggrund

Byrådet besluttede den 30. november 2015, at der skulle behandles en sag vedr. afregningsmetoder for aflastning for handicappede børn. I sagsfremstillingen, rejst af byrådsmedlemmerne Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, rejses spørgsmålet om borgerne får den tildelte aflastning, idet der anvendes en beregningsmetode, der er uigennemsigtig for brugeren.

Slagelse Kommune driver 2 aflastningstilbud til børn, unge og voksne handicappede hos hhv. virksomhederne Autisme Center Vestsjælland og Socialt Resursecenter Slagelse. Driften af disse tilbud er Handicap og Psykiatriudvalgets ansvarsområde.

I forhold til driften af aflastningstilbud har spørgsmålet af opgørelsen af takstdage været rejst flere gange gennem årene. Spørgsmålet har således været behandlet flere gange i økonomigruppen under Rammeaftalen for det specialiserede socialområde i Region Sjælland.

Sagens kerne er, at der i den aftalte afregningsmetode tælles 1 takstdøgn fra kl. 00:00 til 24:00 og ønsket fra brugerside har været, at der i stedet tælles som ”Hoteldøgn” fra eksempelvis kl. 12:00 til 12:00 næste dag.

Baggrunden er, at et aflastningsophold, der indeholder 1 overnatning, men samlet under 24 timer i alt tæller 2 takstdøgn efter den nuværende metode, mens den efter ”hoteldøgnsmetoden” kan planlægges til kun at tælle 1 takstdøgn. Brugervinklen er, at når man som borger får tildelt et antal døgn, så vil man naturligvis søge at planlægge sit forbrug så optimalt som muligt.

I Region Sjælland er det aftalt i Rammenaftalen, at alle kommuner anvender samme tællemetode samt at fastholde den nuværende tællemetode. Det er vigtigt at understrege, at en ændring i tællemetoden ikke ændrer serviceniveauet for brugeren eller giver besparelser hos den bevilligende myndighed, idet den bevilligende myndighed vil tildele de tekniske takstdøgn, som brugeren har behov for, alt efter hvilken tællemetode som benyttes. Hvis tællemetoden ændres vil det indebærer en takstforhøjelse, som vil betyde færre bevillige døgn. Sammenhængen mellem tællemetode og resurseforbruget er beskrevet i vedhæftede notat fra økonomigruppen under Rammeaftalen. Bilaget indgår desuden i den politiske godkendte Rammeaftale for det specialiserede socialområde i Region Sjælland.

I forbindelse med denne sag har Center for Handicap og Psykiatri været i kontakt med de øvrige 4 regioners KKR samt en lang række aflastningstilbud uden for Region Sjælland og på tværs af hele landet.

Selvom de øvrige KKR regioner ikke har tællemetoden specifikt med i deres Rammeaftale, så er tilbagemeldingen fra alle regioner, at den langt mest udbredte praksis hos kommunerne er ”hoteldøgnsmetoden”. Det tilføjes, at et ”hoteldøgn” er en overnatning, men ikke nødvendigvis er 24 timer, idet det rent praktisk kan være eksempelvist fra kl: 14:00 til kl. 10:00 næste dag.

Der har også været kontakt til Kommunernes Landsforening, som ikke har lavet erfaringsopsamling eller anbefalinger omkring opgørelsen af aflastningsdøgn.

Retligt grundlag

Lov om socialservice § 66, nr. 6 og § 107

Handlemuligheder

Administrationen vurderer, at der er 2 handlemuligheder vedr. afregningsmetoden:

Handlemulighed 1: At den nuværende tællemetode i Region Sjælland fastholdes. Der afregnes således forsat med per påbegyndt døgn med et 1 takstdøgn som løber kl. 00:00 til 24:00.

Handlemulighed 2: At den nuværende metode i Region Sjælland til opgørelse af takstdage tages op af borgmesteren i KKR-regi i Region Sjælland med henblik på fælles politisk stillingtagen med henblik på at indføre en ny metode efter en ”hoteldøgnsmodel”, hvor der afregnes pr. påbegyndt døgn med et takstdøgn som løber eksempelvist kl. 12:00 til 12:00 næste dag. Det tilføjes, at et ”hoteldøgn” er 1 overnatning, men ikke nødvendigvis er 24 timer, idet det rent praktisk kan være eksempelvist fra kl: 14:00 til kl. 10:00 næste dag. Ændringen kan eventuelt gennemføres med Rammeaftalen for 2017.

Vurdering

På baggrund af, at det er hensigtsmæssigt for brugernes oplevelse samt at det øvrige land langt overvejende bruger ”hoteldøgnsmetoden”, så vurderes det relevant at søge at ændre metoden i Region Sjælland. Administrationen anbefaler derfor handlemulighed 2.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Driften af aflastningstilbuddene i Slagelse kommune er Handicap og Psykiatriudvalgets ansvarsområde, medens myndighedsopgaven i forhold til serviceniveau er Uddannelsesudvalgets område.

Indstilling

Centercheferne indstiller,

1. at anmode KKR Region Sjælland om ændring af tællemetoden gældende for Rammenaftalen fra 2017.

Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 29. februar 2016:

Fraværende: Helle Blak (F)

Godkendt.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 7. marts 2016:

Fraværende:

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Anders Nielsen (A), Helle Blak (F), Jens Jørgensen (V), Niels Christian Nielsen (A)

Godkendt.

Bilag

Bilag 1 - Notat vedr opgørelse af takstdage på aflastningsområdet

Notat vedr. proces for behandling af ændring af tællemetoden

21. Nyt kommissorium for § 17 stk. 4 Helhedsplanudvalget (campus) (B)

Sagsnr.: 330-2013-53388 Dok.nr.: 330-2016-83563 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om nyt kommissorium for § 17 stk.4 Helhedsplanudvalget (campus) herunder udvidelse af det nuværende udvalg.

Baggrund

Byrådet (2010-2013) vedtog den 17.12.2013 ”Helhedsplanen for Videns- og Uddannelsesby Slagelse, 2012-2020”.

Af Helhedsplanen fremgår det bl.a., at en af kommunens visioner er at hæve uddannelsesniveauet og udvikle Slagelse til en attraktiv studieby.

Derfor blev det anbefale at prioritere en specifik helhedsplan for et sammenhængende Campusområde.

Byrådet nedsatte den 27.5.2013 et Helhedsplanudvalg, placeret under Økonomiudvalget.

I december 2014 beslutter det nuværende Byråd at nedlægge udvalget og oprette et nyt Helhedsplanudvalg med campus som fokusområde.

I 2014 blev visionen om at udvikle Slagelse til en studieby konkretiseret i en Masterplan- og byrumsanalyse. Her præsenterer rådgiverne Gehl Architects og Dansk Bygningsarv et samlet fysisk koncept for campusområdet.

Bag visionen om Campus Slagelse står Syddansk Universitet (SDU), University College Sjælland (UCSJ) og Erhvervsakademi Sjælland i Slagelse (EASJ) samt Slagelse Kommune.

Campusområdet og Stationspladsen som er byens visitkort skal blive en attraktion for hele byen og markere ankomsten til byen for rejsende med bus og tog. De skal opleve en stemning af at stå af midt i et pulserende campus- og bymiljø ikke kun for studerende - men for alle borgere.

Siden 2014 har der tillige under titlen ”Kickstart af Campusliv” været arbejdet målrettet med at formidle og synliggøre campusprojektet gennem midlertidige aktiviteter og aktiv involvering af borgere, studerende og interessenter.

I 2015 sættes for alvor fart under udviklingen af Campus Slagelse med følgende tiltag:

· Udvikling af et vækst- og vidensmiljø i det nedlagte Posthus ved Slagelse Station, hvor tværgående aktiviteter skal bygge bro mellem byens studerende, borgere, forskere, iværksættere og det etablerede erhvervsliv.

· Udskrivning af en arkitektkonkurrence, der har til formål at stille forslag om, hvorledes campusområdet og stationspladsen kan kobles sammen med bymidten.

· Køb af DSB arealet vest for Godsbanebygningen for at sikre den nødvendige plads til nyt uddannelsesbyggeri og fællesfaciliteter for uddannelserne, herunder en ny mulig idrætshal.

· Denne mulighed sættes yderligere i fokus da Lokale og Anlægsfonden i december måned 2015 udpeger Slagelse Kommune som en ud af tre kommuner, der skal være med til at udvikle fremtidens nye idrætshal.

· Udarbejdelse af et projektforslag som skal danne grundlag for en mulig politisk beslutning om en ny broforbindelse over jernbanen i området fra Godsbanebygningen og over til Busterminalen og de ubebyggede industriarealer nord for jernbanen.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 17 stk. 4.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte:

1. At fortsætte udvalgsarbejdet som hidtil med 6 politikere,

2. At anbefale en udvidelse af udvalget med 1 deltager fra hver af de tre uddannelsesinstitutioner Syddansk Universitetet, University College Sjælland og Erhvervsakademiet Sjælland samt fra 2 deltagere fra erhvervslivet.

Vurdering

Mange af de tanker og visioner, som blev skabt tilbage i 2013 og 2014, har udviklet sig til reelle projekter, som er ved at blive klar til realisering når det besluttes politisk.

Det er i høj grad hensigtsmæssigt med et Helhedsplanudvalg, som fortsat kan skabe fælles handlekraft mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, grundejere, investorer og kommune.

De mange delprojekter som nærmer sig en mulig realisering medfører et stort behov for et tættere samarbejde parterne imellem, og en optimering af den hidtidige mødestruktur.

Derfor anbefaler administrationen, at det nuværende Helhedsplanudvalg, bestående af 6 politikere, bliver udvidet med 1 deltager fra hver af de tre uddannelsesinstitutioner – med Syddansk Universitetet, University College Sjælland og Erhvervsakademiet Sjælland samt 2 deltager fra erhvervslivet.

Med en udvidelse af Helhedsplanudvalget vil uddannelserne blive opdateret på alle forhold i campusprojekterne, og derfor er det ikke længere nødvendigt at afholde de kvartalsmæssige Fællesmøder mellem uddannelserne og politikerne.

Hidtil har der været afholdt Helhedsplanudvalgsmøde cirka en gang om måneden, i alt 10 årlige møder. Det har været hensigtsmæssigt for at skabe fremdrift i visions- og planlægningsarbejdet. Nu hvor de respektive delprojekter går ind i realiseringsfasen er der ikke behov for en hyppig mødefrekvens.

Administrationen vil anbefale, at der afholdes tre udvalgsmøder fra nytår og frem til sommerferien, og tre udvalgsmøder efter sommerferien og frem til jul. Der skal stadig være mulighed for at indkalde til ekstraordinære møder dersom det påkræves.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Borger og udviklingsdirektøren indstiller, at det overfor Byrådet indstilles,

1. at Der træffes beslutning om en udvidelse af udvalget med 1 deltager fra hver af de tre uddannelsesinstitutioner Syddansk Universitetet, University College Sjælland og Erhvervsakademiet Sjælland samt fra 2 deltagere fra erhvervslivet.

2. at Der træffes beslutning om forslag til 2 repræsentanter fra erhvervslivet der skal indtræde i udvalget

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

At 1 til 2 anbefales. Økonomiudvalget indstiller, at det overlades til Slagelse Erhvervscenter at udpege de to erhvervsrepræsentanter.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Anders Nielsen (A), Helle Blak (F), Jens Jørgensen (V)

Økonomiudvalgets indstilling følges.

Bilag

Kommissorium for § 17 stk. 4 - Helhedsplanudvalget for Campus Slagelse.docx

22. Anmodning om optagelse af sag: Konsulentaftale, Flådestationen (B)

Sagsnr.: 330-2016-21399 Dok.nr.: 330-2016-163996 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 15. marts 2016 via deres initiativret ønsket, at Byrådet behandler sagen om kontrakt med et lobbyfirma i forbindelse med bevarelse af flådestationen i Korsør

Baggrund

Sagsfremstillingen til Økonomiudvalgets møde den 14. marts 2016:

”Rud-Pedersen tilknyttes Slagelse Kommune som fast rådgiver i opløbet til indgåelse af forsvarsforlig 2017. Rud-Pedersen vil give strategisk, analytisk og operationel rådgivning til Slagelse Kommune og fungere som kommunens ”øjne og ører” i såvel embeds- som politikermiljøet ved centrale beslutningstagere inden for forsvarsområdet.”

Administrationen anbefaler, at vedlagte aftale indgås. Vedlagte aftale med Rud-Pedersen indgås og finansieres med 240.000 kr. i 2016 og 48.000 kr. i 2017 af Økonomiudvalgets overførte midler.

Spørgsmålet er imidlertid, om det er en kommunal opgave at bruge kommunale skattekroner på et lobbyfirma i bestræbelserne på at bevare statslige arbejdspladser, om hvilken lovhjemmel der er til stede for at bruge kommunale midler på en sådan lobbyvirksomhed, og om en sådan lobbyvirksomhed overhovedet har nogen effekt.

”2012 blev Varde både i det politiske miljø og i pressen set som en af taberne i en kommende stribe kasernelukninger. Derfor hyrede kommunen lobbybureauet JKL til at redde kasernen. (…) JKL fik 1.102.500 kr. for sin indsats, herunder en bonus på 200.000 kr., fordi kasernen endte med at overleve.” (Jyllands-Posten, 17.7.2015)

”Varde Kommune overskred med stor sandsynlighed grænsen for, hvad en kommune må anvende kommunale skattemidler på, da den for et par år siden betalte et lobbybureau 1,1 mio. kr. for at hjælpe med at redde den lukningstruede Varde Kaserne.

Det siger jurist Klaus Josefsen (…), ekstern lektor i kommunalret på Aarhus Universitet, (…) advokatfuldmægtig i advokatfirmaet NJORD Law Firm.

I Varde mener man, at lobbyudgiften var relevant, fordi den hjalp med at redde en stor mængde arbejdspladser i kommunen.

»Dette argument er imidlertid ikke en juridisk relevant kommunal interesse, og anvendelsen af disse midler til bevarelse af en statslig forsvarsinstitution har derfor ikke været lovlig,« vurderer Klaus Josefsen.

(Jyllands-Posten, 26.7.2015)

Uffe Thorndahl, tidligere folketingsmedlem for Fremskridtspartiet og tidligere borgmester i Hørsholm, klagede den 27. juli 2015 til Statsforvaltningen over Varde Kommunes køb af konsulentbistand. Statsforvaltningen bad den 28. oktober 2015 Varde Kommune om blandt andet at ”redegøre for kommunens hjemmel til at afholde udgiften.”

Ved henvendelse til Statsforvaltningen den 15. marts 2016 har Enhedslisten Slagelse fået oplyst, at Statsforvaltningen endnu ikke har truffet nogen afgørelse i sagen. Dette er i sig selv tilstrækkelig grund til ikke at indgå en kontrakt med en lobbyvirksomhed.

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, indstiller

1. at Byrådet omgør beslutningen fra Økonomiudvalget den 14. marts 2016 om at indgå aftale med Rud-Pedersen A/S til en udgift af 288.000 kroner.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F), Jens Jørgensen (V)

(A), (V), (O) og (FB) (i alt 24) stemte imod forslaget Et mindretal bestående af (Ø), (I) og Tonny Borgstøm (Uden for partierne) (i alt 5) stemte for forslaget. Forslaget bortfaldt dermed.

23. Anmodning om optagelse af sag: Byrådsmedlemmernes mulighed for betalt kursus (B)

Sagsnr.: 330-2016-21589 Dok.nr.: 330-2016-165449 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte, om Økonomiudvalgets beslutning fra mødet den 14. marts 2016 skal opretholdes. Økonomiudvalget har modtaget anmodning fra Steen Olsen (A) om betaling af hans deltagelse i et kursus om bestyrelsesarbejde. Økonomiudvalget har henvist Steen Olsen til at søge finansiering i eget fagudvalg (udvalgspuljen).

Baggrund

Det vedhæftede bilag indeholder den mailkorrespondance, som er baggrunden for Steen Olsens ønske om optagelse af sag.

Steen Olsen stiller følgende spørgsmål:

1. Hvad tænker i om et sådan forløb i forhold til den i min verden syge virksomhedskultur der hersker i Slagelse Kommune?

2. Som HR ansvarlige er I klar over hvad der sker og konsekvenser i hverdagen? Det kunne være i forhold til kompetence planer.

3. Hvad tænker I om, at kommunens jurist ikke har beføjelser til selv at kunne bevilge et kursus til 3500 kroner til et byrådsmedlem – men skal tale med kommunaldirektør og økonomiudvalg?

4. Hvad tænker I om, at kommunens jurist der vurdering af min ansøgning som angivet i mailsvar? – bla. uden dialog? – (Det er muligt at denne har kontakter til de højre magter men efter min bedste overbevisning har hun ikke nogen mulighed for at kende til mine kursusbehov!)

5. Kan det forventes at økonomiudvalget vil revurdere procedure for kursusbevilling?

6. Kan det forventes at økonomiudvalget vil revurdere de afsatte budgetter tildelt udvalgene incl. at de tilsyneladende også skal bære udgifter til en administrativ medarbejders deltagelse i feks. KL møde.

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Steen Olsen (A) indstiller,

1. at Byrådet pålægger Økonomiudvalget, at revurdere den økonomiske ramme til udvalgene således at der er realistisk mulighed for, at dække de mest almindelige udgifter til udvalgets bespisning, deltagelse i Kl årsmøder, ministerbesøg, m.v. Der anbefales et økonomisk gennemsnit af seneste 4 års forbrug.

2. at Byrådet beslutter, at udgifter der skal dækkes af den tildelte pulje - alene er til politikkernes udgifter og administrativ medarbejderes udgifter ved deltagelse afholdes inden for eget budget.

3. at Byrådet pålægger Økonomiudvalget på baggrund af mit sagsforløb, at forenkle procedure for kursusbevilling til byrådsmedlemmer. Dette ved at der afsættes en samlet økonomisk ramme på feks. 15.000 kr. i byrådsperioden hvor byrådsmedlemmer selv vurdere og tilmelder sig hvad man har brug for uddannelsesmæssigt - eventuel med sparring med et direktionsmedlem fra det fagområde det enkle byrådsmedlem arbejder inden for.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F), Jens Jørgensen (V)

Steen Olsen (A) trak forslaget, for så vidt angår at 2.

Byrådet besluttede at oversende sagen til færdigbehandling i Økonomiudvalget i forbindelse med den sag, som udvalget allerede er igang med at behandle. Herunder bør Økonomiudvalget have fokus på synliggørelse via hjemmesiden.

Bilag

Anmodning, Steen Olsen.pdf

24. Kørepenge, nytårsparole, efterprøvelse af administrationens vurdering (B)

Sagsnr.: 330-2016-19516 Dok.nr.: 330-2016-163940 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal efterprøve, om Byrådssekretariatets afvisning af at udbetale kørepenge til Tonny Borgstrøm (Uden for partierne) til en nytårsparole er korrekt.

Baggrund

Tonny Borgstrøm har den 15. marts 2016 bedt om at få Byrådets vurdering af Byrådssekretariatets afvisning af at udbetale kørepenge.

Tonny Borgstrøm har den 30. december 2015 deltaget i Falcks nytårsparole, og har anmodet om udbetaling af kørepenge med baggrund i deltagelsen. Tonny Borgstrøm har den 10. marts 2016 modtaget følgende vejledning:

Jeg henviser til Byrådets beslutning af 14. december 2015.

Det er en betingelse for at få befordringsgodtgørelse, at der er tale om kørsel med baggrund i et hverv besluttet af Slagelse Kommune, herunder at deltagelsen direkte sker for at kunne varetage dette hverv, eller man deltager som repræsentant for Slagelse Kommune. Det sidste er tilfældet, f.eks. hvis man skal holde en tale i forbindelse med en indvielse, men altså ikke hvis man er almindelig gæst.

Tonny Borgstrøm fastholder sin anmodning om at få udbetalt kørepenge:

Hvad har du gjort med kørsel til Borgmester, Knud Vinsent, John dyrby, Lis tripler, sten Olsen, Anders Nielsen, Morten Hass m.f. De var alle som byrådsmedlem inviteret til samme Årsparole hos Falck.

I øvrigt var parolen i 2015!!

Den vedtagelse du hentyder til, gælder først fra 2016!!!

Byrådssekretariatet har derfor den 14. marts 2016 fremsendt denne afvisning:

Byrådet traf beslutningen på mødet den 14. december 2015. Der er ikke noget i teksten om, at beslutningen først skulle gælde fra det kommende kalenderår. Den er derfor umiddelbart gældende. Parolen, hvor du har deltaget, oplyser du, blev afholdt den 30. december 2015 og altså efter byrådsmødet.

Jeg har gennemgået indberetningerne fra de byrådsmedlemmer, som du nævner nedenfor. Jeg kan ikke se, at der er andre, som har bedt om udbetaling af kørepenge ved deltagelse i parolen.

Jeg afviser derfor denne anmodning om udbetaling af befordringsgodtgørelse. Hvis du er uenig i min vurdering, og ønsker Byrådets vurdering, har du mulighed for det. I givet fald beder jeg dig give mig besked, så sørger jeg for, at sagen kommer med på Byrådets møde.

Retligt grundlag

Kommunens anliggender styres af Byrådet, jf. § 2 i styrelsesloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at Byrådet beslutter, om afvisningen af at udbetale kørepenge skal fastholdes.

Beslutning i Byrådet den 29. marts 2016:

Fraværende: Helle Blak (F), Jens Jørgensen (V)

Det blev under punktet godkendelse af dagsorden besluttet ikke at medtage sagen på dagsordenen, da Byrådet allerede har vedtaget regler for udbetaling af kørselsgodtgørelse.

25. Lukket: Resultater af de nationale test i dansk og matematik 2014/15 (E)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

26. Lukket: Børnesagen fra Skælskør, retssagen (O)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

27. Lukket: Anmodning om optagelse af sag: Olieforureningssag, Eggeslevmagle (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.