Byrådet – Referat – 24. april 2017



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-5316                 Dok.nr.: 330-2017-264953                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Godkendelse af dagsordenen
Indstilling
Borgmesteren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Dagsordenen godkendes
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
Dagsordenstekst til punkt 9 - Kommissorium for ekstern undersøgelse vedrørende JIVE - omdelt.
Pkt. nr. 18 - "Anmodning om optagelse af sag - iværksættelse af en uvildig, ekstern undersøgelse vedr. JIVE" - udgår efter aftale med forslagsstiller i konsekvens af sag nr. 9.
Dagsordenen blev herefter godkendt.

2. Kommuneplan 17 - udlæg af nyt erhvervsareal ved Kongevejen/Stop 39 i Slagelse (D)

2.     Kommuneplan 17 - udlæg af nyt erhvervsareal ved Kongevejen/Stop 39 i Slagelse (D)

Sagsnr.: 330-2016-39607               Dok.nr.: 330-2017-169345                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal drøfte, om der i Kommuneplan 2017 skal udpeges et nyt erhvervsareal til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper ved Kongevejen/Stop 39 i Slagelse.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget fik på mødet den 6. marts 2017 præsenteret forslag til kommuneplanens hovedstruktur, ”Mål og Strategi”, herunder nye og ændrede arealudlæg. Administrationen pegede i den anledning på muligheden for at udpege et nyt erhvervsområde til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, ved Kongevejen/Stop 39 i Slagelse. Udvalget godkendte hovedstrukturen og arealudlæggene, men tog forbehold for erhvervsudlægget ved Kongevejen. Denne del skulle genoptages på udvalgsmøde i april. 
Forud for genoptagelse på udvalgsmøde i april, skulle udlægget drøftes på et temamødet for kommuneplanen i byrådet den 7. marts 2017.   
Det foreslåede erhvervsudlæg ved Kongevejen/Stop 39 er på 65.500 m2 og er beliggende sydøst for Hunsballe-grunden, indkapslet mellem Sdr. Ringgade, Vestmotorvejen og Kongevejen i den sydlige del af Slagelse.
Kommunen er tidligere blevet kontaktet af en større udbyder af byggematerialer og lignende, der har et konkret ønske om at etablere en butik på ca. 14.000 m² på halvdelen af grunden. På den resterende del af grunden vil der også skulle opføres yderligere byggeri til pladskrævende varegrupper.

Området er ikke udlagt til byområde i Kommuneplan 2013. Området skal derfor udpeges som nyt byudviklingsområde i Kommuneplan 2017. Det giver flere barrierer i forbindelse med de statslige krav til den kommunale planlægning:
- Kommunen skal kunne dokumentere behovet for det nye byområde.
- Området ligger i direkte tilknytning til motorvejen. Udlæg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begrænses og udlæg reserveres primært til transporttunge virksomheder. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, betragtes ikke som transporttunge virksomheder.
Det er muligt, at Erhvervsstyrelsen vil gøre indsigelse mod udlægget i Forslag til kommuneplan 2017.
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4).
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan drøfte udpegningen af arealet ved Kongevejen/Stop 39 i Slagelse til erhvervsområde med mulighed for etablering af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper.
Vurdering
Arealet, med dets placering tæt på motorvejen og med god synlighed, er et attraktivt potentiel erhvervsområde, som investorer er interesserede i.
Udpegning af området til erhverv i Forslag til kommuneplan 2017 vil, givet de retningslinjer der er for arealudlæg, med stor sandsynlighed medføre et statsligt veto, da området ikke tænkes anvendt til transporttunge virksomheder. Med udvidelsen af Slagelse Megacenter og med udpegningen af nyt erhvervsområde til blandt andet butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper vest for omfartsvejen, er der desuden god tilstrækkelig rummelighed i Slagelse.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget drøfter udpegning af arealet ved Kongevejen/Stop 39 i Slagelse til nyt erhvervsområde med mulighed for at etablere butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Drøftet.
Flemming Erichsen (A), Ali Yavuz (A) og Steen Olsen (A) kunne ikke tilslutte sig at forslaget om udpegning af arealet ved Kongevejen/Stop 39 i Slagelse til nyt erhvervsområde.
Forslaget frafaldt.
Villum Christensen (I) begærede sagen i Byrådet.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
Byrådet godkendte at udpege arealet ved Kongevejen/Stop 39 i Slagelse til nyt erhvervsområde. For stemte 17; (V), (O), (I), Michael Gram (FB) og Tonny Borgstrøm(uden for partierne). Imod stemte 14; (A), (Ø) og (F).

3. Grødeskæringsredskaber i regulativer (B)

3.     Grødeskæringsredskaber i regulativer (B)

Sagsnr.: 330-2010-108384             Dok.nr.: 330-2017-77767                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Administrationen har brug for, at udvalget træffer beslutning om det skal fremgå af vandløbsregulativerne hvilke grødeskæringsredskab, der skal anvendes i de enkelte vandløb.
Baggrund
I forbindelse med udvalgets vedtagelse af nyt regulativ for Vestermose Å den 9. januar 2017 ønskede et mindretal bestående af Flemming Erichsen (A), Ali Yavuz (A) og Steen Olsen (A), at grødeskæringsredskaberne indgår i regulativerne.
Danmarks Sportsfiskerforbund har den 16. februar 2017 klaget over kommunes vedtagelse af regulativ for Vestermose Å. Ét af klagepunkterne er, at Danmarks Sportsfiskerforbund ikke mener, at det fremgår af regulativet hvordan vedligeholdelsen skal foretages.
Udsætningsforeningen Vestsjælland 95 (UFV95) har i forbindelse med høring af de nye regulativer flere gange fremkommet med ønsket om, at grødeskæringsredskabet bliver skrevet ind i regulativerne.
Hvorvidt grødeskæringsredskaber skal skrives ind i regulativerne eller ej har ligeledes været drøftet i Vandsynsrådet. På Vandsynsrådets møde den 8. september 2016 var punktet sat på dagsordenen som et selvstændigt punkt. Af mødenotatet fremgår det, at UFV95 er bekymret for, at det ikke længere fremgår af regulativerne og er i tvivl om hvilken konsekvens det kan have på sigt. Administrationen argumenterede i mod, da det væsentligste ikke er metoden, men resultatet af grødeskæringen. Der skal skæres den strømrede, der står beskrevet i regulativet – hverken mere eller mindre.
I Skov- og Naturstyrelsens notat om udarbejdelse af vandløbsregulativer fra 2007 står, at: Regulativet bør ikke fastlægge bindende krav til anvendelse af grødeskæringsredskab. Dette beror dels på, at grødesammensætningen kan ændres gennem regulativperioden, dels at nye erfaringer og metoder kan komme til.
Hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt, at der skal skæres med mejekurv eller le i vandløbet afhænger af flere forhold. Først og fremmest handler det om arbejdsmiljø og hvad der er fysisk muligt. Mejekurven egner sig til de større vandløb. Derimod egner mejekurven sig ikke til de smalle vandløb, hvor der skal skæres en smal strømrende. Det kan dog alligevel være nødvendigt at anvende mejekurven, hvis vandstanden er høj, bunden er blød, vandløbet er dybtliggende eller grøden er meget kraftig. Flere af disse parametre kan variere fra år til år.
De restaurerede vandløbsstrækninger og målsatte vandløb skæres som udgangspunkt manuelt med le, da det er mere skånsomt end mejekurven.
I dag er det sådan, at stort set alle vandløbene skæres både med le og mejekurv. Som udgangspunkt skæres f.eks. Bækkerenden med mejekurv, men der er en række strækninger med hegn, bygninger eller større træer hvor maskinen ikke kan være eller nå og disse strækninger skæres derfor manuelt.
Hvert år forud for årets grødeskæring udarbejdes et skema med valg af grødeskæringsredskaber for de enkelte vandløb. Skemaet bliver tilrettet hvert år på baggrund af åmændenes indmeldinger eller hvis vandløbet har ændret målsætning eller er blevet restaureret. Skemaet for 2016 er vedlagt som bilag.
Retligt grundlag
Vandløbslovens § 12, samt bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge, at forsætte regulativrevisionen med ikke, at skrive ind i de nye regulativer hvilke grødeskæringsredskab, der anvendes. Dermed er det en administrativ opgave fra år til år, at tilrettelægge grødeskæringen mest hensigtsmæssigt. Administrationen vil først og fremmest tage udgangspunkt i vandløbenes fysiske beskaffenhed, samt arbejdsmiljømæssige forhold. Som udgangspunkt vil der blive anvendt mejekurv i større vandløb, hvor der skal skæres en strømrende over 50 cm. For øvrige vandløb anvendes håndredskaber med mindre vandstanden er høj, bunden er blød, vandløbet er dybtliggende eller grøden er meget kraftig. I målsatte eller restaurerede vandløb anvendes som udgangspunkt håndredskaber. Ved ikke at skrive ind i regulativerne, hvilke redskaber, der skal anvendes giver det mulighed for at indføre nye redskaber.
Udvalget kan alternativt vælge, at der i de nye vandløbsregulativer skrives ind, hvilke grødeskæringsredskaber, der skal anvendes. Administrationen vil foreslå, at der som udgangspunkt skrives ind i regulativerne, at: I vandløb, hvor der skal skæres en strømrende over 50 cm anvendes mejekurv. For øvrige vandløb anvendes håndredskaber med mindre vandstanden er høj, bunden er blød, vandløbet er dybtliggende eller grøden er meget kraftig. I målsatte eller restaurerede vandløb skæres som udgangspunkt med håndredskaber.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der ikke skrives ind i de nye regulativer, hvilke grødeskæringsredskab, der skal anvendes. Grødeskæringen bør tilrettelægges fra år til år ud fra en administrativ vurdering af hvad der er mest hensigtsmæssigt. Vurderingen baseres først og fremmest på de fysiske og arbejdsmiljømæssige forhold.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at der ikke skrives ind i de nye regulativer hvilket grødeskæringsredskab, der anvendes til de enkelte vandløb.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:  Ali Yavuz (A), Johnny Persson (V)
Flemming Erichsen (A) og Steen Olsen (A) kom med følgende ændringsforslag:
"Udvalget vælger, at der i de nye vandløbsregulativer skrives ind, hvilke grødeskæringsredskaber, der skal anvendes. Som udgangspunkt skrives ind i regulativerne, at: I vandløb, hvor der skal skæres en strømrende over 50 cm anvendes mejekurv eller en mere skånsom maskinel metode.
For øvrige vandløb anvendes håndredskaber medmindre vandstanden er høj, bunden er blød, vandløbet er dybtliggende eller grøden er meget kraftig. I målsatte eller restaurerede vandløb skæres som udgangspunkt med håndredskaber.
Grødeskæringen i Slagelse Kommune må ikke i sig selv være hindrende for den biologiske målopfyldelse eller være tilstands skadende".
Et flertal bestående af Villum Christensen (I), Knud Vincents (V) og Frederik Pedersen (O) kunne ikke tilslutte sig ændringsforslaget, og ændringsforslaget blev hermed forkastet.
Udvalget godkendte indstillingen.
Imod stemte: Flemming Erichsen (A) og Steen Olsen (A).
Steen Olsen (A) begærede sagen i Byrådet.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
Ændringsforslag fremsat af Flemming Eriksen (A) og Steen Olesen (A) i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget blev genfremsat i Byrådet. For stemte 14; (A), (F) og (Ø). Imod stemte 16; (V), (O), (I) og Michael Gram (FB). Tonny Borgstrøm undlod at stemme.
Forslaget bortfaldt.
Byrådet godkendte, at det ikke skrives ind i de nye regulativer, hvilket grødeskæringsredskab, der anvendes til de enkelte vandløb.
Helle Blak (F) ønsker, at der i regulativerne også tages miljø- og naturmæssige hensyn.

4. Regnskab 2016 (B)

4.     Regnskab  2016 (B)

Sagsnr.: 330-2017-26177               Dok.nr.: 330-2017-274235                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende regnskabet for 2016, således at det kan overdrages til revision og offentliggøres.
Baggrund
I henhold til Lov om kommunernes styrelse samt bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der aflægges et årsregnskab (kaldet årsrapport) indeholdende obligatoriske oversigter og redegørelser. Efter godkendelse skal årsregnskabet offentliggøres og oversendes til revisionen.
I tabellen nedenfor vises hovedkonklusionen på regnskabet i forhold til driftsresultatet, resultat af anlægsvirksomhed, samlet resultat af det skattefinansierede område samt forsyningsvirksomhed.
Resultatopgørelse i mio. kr.
Budget 2016
Korrigeret budget 2016
Regnskab 2016
Indtægter skatter, tilskud og udligning
-4.855,3
-4.853,0
-4.854,3
Driftsudgifter
4.774,7
4.853,6
4.833,9
Renter m.v.
3,2
2,5
0,7
Resultat af ordinær driftsvirksomhed
-77,4
3,1
-19,7
Anlægsudgifter (excl. Forsyniningsvirksomhed)
103,8
266,7
169,8
Jordforsyning (drift og anlæg)
-12,2
7,5
5,1
Resultat af det skattefinansierede område
14,2
277,3
155,2
Forsyningsvirksomhed (drift og anlæg)
4,5
4,5
1,8
Resultat i alt
18,7
281,8
157,0
- er lig med indtægter/ + er lig med udgifter
Konklusion regnskabsresultat
Resultatopgørelsen viser et overskud på den ordinære driftsvirksomhed på 19,7 mio. kr., mens det samlede resultat på det skattefinansierede område er et underskud på 155,2 mio.kr. hvilket er 141,0 mio. kr. højere end det oprindelige budget.
Det skyldes primært kassefinansierede tillægsbevillinger og nettoforbrug af overførte drifts- og anlægsmidler fra 2015. Fra 2015 til 2016 overførte institutioner og centre uforbrugte driftsbevillinger på 62,2 mio. kr. og fra 2016 til 2017 var overførslen 47,8 mio. kr. For anlæg blev der overført 158,8 mio. kr. fra 2015 til 2016 og fra 2016 til 2017 var overførslen 97,6 mio. kr., hvilket betyder at nettoopsparingen for institutionerne er faldet med 14,4 mio. kr., og overførte anlægskroner er faldet med 61,2 mio. kr.
Regnskabet sammenlignet med korrigeret budget
Tabellen nedenfor viser driftsudgifter opgjort pr. udvalg for 2016 set i forhold til det korrigerede budget – negative afvigelser er lig med et mindreforbrug:
Driftsudgifter i mio. kr.
Korrigeret budget 2016
regnskab 2016
afvigelser
01 Økonomiudvalget
438,9
419,0
-19,9
02 Beskræftigelses- og Integrationsudvalget
1.270,3
1.290,3
20,0
03 Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget
34,2
27,5
-6,7
04 Handicap- og psykiatriudvalget
379,5
385,0
5,5
05 Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
101,3
94,0
-7,3
06 Landdistrikt- Teknik og Ejendomsudvalget
391,3
386,1
-5,2
07 Sundheds- og Seniorudvalget
1.022,8
1.037,3
14,5
08 Uddannelsesudvalget
1.215,3
1.194,7
-20,6
Driftsudgifter i alt
4.853,6
4.833,9
-19,7
Samlet for alle udvalgene er der et mindreforbrug på 19,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Afvigelsen udgør samlet 0,4 % af det bevilgede driftsbudget – i 2015 var afvigelsen på 1,3 %.
Økonomiudvalget har den største procentvise afvigelse med 19,9 mio. kr. ud af et samlet budget på 438,9 mio. kr. Mindreforbruget skyldes merindtægt på forsikringer og mindreforbrug på Byråd, Brand- og redningsskolen, administrationen og tværgående drift – der er dog et lille merforbrug på 3,3 mio. kr. på serviceområderne, hvilket opvejes af merindtægter og mindreforbrug på de øvrige områder.
Likviditet
Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen udgør 226,2 mio. kr. ultimo 2016, og har været faldende hen over året fra 395,4 mio. kr. ultimo 2015. Årsagen til den faldende gennemsnitlige likviditet skyldes, at Byrådet gennem flere år har budgetteret med et kassetræk, bevilling af en række kassefinansierede tillægsbevillinger, samt institutionernes forbrug af ”opsparede midler”.
Faldet af den faktiske likvide beholdning finansierer årets regnskabsresultat med 157,0 mio. kr. og afdrag på langfristet gæld netto 44,5 mio. kr., samt finansforskydninger mellem årene. Finansforskydninger kan eksempelvis være ydede lån til foreninger, borgere m.v., forskydning af kommunens deponeringsforpligtigelse, forskydning af kommunens tilgodehavende hos borgere og virksomheder (debitorer) og periodisering af betalinger hen over årsskiftet.
Finansiering
Slagelse Kommune har i 2016 afdraget 60 mio. kr. på den langfristede gæld og optaget nye lån for i alt 15,1 mio. kr. Den samlede langfristede gæld udgør 1.183,7 mio. kr.
Retligt grundlag
Lov om Kommunernes styrelse samt Bekendtgørelse om Kommunernes budget og regnskabsvæsen.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Der har i 2016 været et merforbrug både på drift og på anlæg i forhold til det oprindelige budget, men et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget. Det skyldes at udvalgene forbruger af de overførte midler fra tidligere år.
Det samlede underskud blev 59,2 mio. kr. på driften og 66 mio. kr. på anlæg i forhold til det oprindelige budget. Det er derfor vigtigt fortsat at fokusere på en stram økonomistyring.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen
Indstilling
Økonomi og Teknik direktøren indstiller på forvaltningens vegne, at det overfor Byrådet anbefales
1.    at årsregnskabet for 2016 godkendes og offentliggøres
2.    at årsregnskabet 2016 oversendes til revision
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. april 2017:
Fraværende: 
Årsregnskabet godkendes og oversendes til revision.
A og I bemærker, at de ikke kan godkende årsrapporten for 2016 i den foreliggende form, da borgmesterens forord er stærkt misvisende, og bl.a. ikke afspejler Slagelse Kommunes alvorlige økonomiske udfordringer, samt ikke adresserer den politiske situation omkring budget 2016 korrekt.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
Årsregnskabet godkendes og oversendes til revisionen.
17; (A), (I), (Ø), (F) og Tonny Borgstrøm (udenfor partierne) bemærker, at de ikke kan godkende årsrapporten for 2016 i den foreliggende form, da borgmesterens forord er stærkt misvisende, og bl.a. ikke afspejler Slagelse Kommunes alvorlige økonomiske problemer, samt ikke adresserer den politiske situation omkring budget 2016 korrekt.
Forordet udgår.

5. Opfølgning vedr. forventet regnskab 2017 (B)

5.     Opfølgning vedr. forventet regnskab 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2017-25446               Dok.nr.: 330-2017-229134                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet orienteres om forventet regnskab 2017 for drift og anlæg samt initiativer, der kan sikre den fornødne styring.
Baggrund
I forbindelse med behandling af det foreløbige regnskab for 2016 besluttede Byrådet i sit møde den 27. marts 2017 bl.a. følgende:
1. Der udarbejdes hurtigst muligt et revideret skøn for forventet regnskab 2017, herunder et revideret likviditetsskøn.
2. Administrationen foretager en gennemgang af anlæg 2017 mhp, at det kan vurderes, hvilke anlæg der kan udskydes eller bevillinger lægges i kassen.
3. Administrationen udarbejder et forslag til en transparent økonomimodel. Frekvensen for økonomirapportering drøftes med gruppeformændene.
4. Der indføres et midlertidigt ansættelsesstop indenfor konto 6. Administrationen fremkommer med forslag til nedbringelse af de administrative udgifter, med afsæt i KORA-rapporten. MED-organisationen involveres.
Med baggrund i ovenstående pkt. 1 og 2 er der administrativt lavet en ekstraordinær opfølgning vedr. forventet regnskab 2017, der - som følge af sagens hastende karakter - ikke er behandlet i fagudvalgene. Det skal samtidig bemærkes, at det korte forløb ikke har givet mulighed for at kvalitetssikre alle data vedr. forbrug m.v. Eventuelle bevillingsansøgninger er derfor heller ikke indeholdt i sagsfremstillingen, men vil være en del af den ordinære budgetopfølgning, der forelægges til politisk behandling i maj.
Endvidere gives der, jf. pkt. 3, en kort beskrivelse af oplæg til en økonomistyringsmodel, som kan medvirke til at styrke det økonomiske overblik og indsigt for udvalg og Byråd.
I forhold til pkt. 4 fremlægges særskilt sag for Økonomiudvalget på et kommende møde.
Vedr. 1 og 2: Forventet regnskab 2017 og udskydelser af anlæg
Den ekstraordinære budgetopfølgning fremgår af bilag 1, hvor der ud over de samlede opgørelser er oversigt over hvert fagudvalg for såvel drift (detaljeret i bilag 2) som anlæg (detaljeret i bilag 3). Overordnet indeholder opfølgningen forventet regnskab 2017 som angivet i nedenstående tabel:
Samlede indtægter, udgifter og anlæg (1.000 kr.)
Korrigeret budget
Forventet
resultat
Afvigelse
Indtægter
-4.934.407
-4.928.088
6.319
Renter m.v.
2.154
2.154
0
Driftsudgifter 
4.832.194
4.857.335
25.141
 Heraf: serviceudgifter
3.282.145
3.312.975
30.830
Øvrige driftsudgifter
1.550.049
1.544.360
-5.689
Anlæg
230.290
167.083
-63.207
Forsyningsvirksomhed (brugerfinansieret)
5.400
5.400
0
I alt til finansiering
135.632
103.884
-31.748
Anm.: I afvigelses-kolonnen angiver et negativt tal en mindreudgift/merindtægt
De væsentligste afvigelser mellem korrigeret budget og forventet regnskab for 2017 er kort beskrevet nedenfor. For uddybende bemærkninger henvises til bilag.
Indtægter
Der forventes mindreindtægter på netto 6,3 mio. kr. Det skyldes primært efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2016 som følge af et faldende antal forsikrede ledige på landsplan.
Der er p.t. ikke kendskab til den samlede midtvejsregulering af de generelle tilskud, som Økonomi- og Indenrigsministeriet foretager i juli.
Driftsudgifter
Budgetopfølgningen viser forventede driftsudgifter, der netto er 25,1 mio. kr. højere end det korrigerede budget. Det er særlig udgifter vedr. handicap- og psykiatriområdet og vedr. ældreområde, der har problemer med budgetoverholdelse.
Serviceudgifterne forventes at være 30,8 mio.kr. højere end det korrigerede budget, og dermed overskride kommunens serviceramme med knap 35 mio. kr.
Anlægsudgifter
Opfølgningen viser forventede anlægsudgifter, der netto er 63,2 mio. kr. lavere end det korrigerede budget. Det forventes at 48,1 mio. kr. kan overføres til 2018, mens de resterende 15,1 mio. kr. kan tilføres kassen. Erfaringsbaseret kan områderne dog ikke realisere anlægsprojekterne helt i det tempo som forventes tidligt på året. Det samlede mindreforbrug skønnes derfor lige nu at lande på 100 mio. kr. Til 2. budgetopfølgning foretages en nærmere vurdering af anlægsprojekterne end det har været muligt på den korte tid, der har været til den ekstraordinære opfølgning på regnskab 2017.
Likviditet
Det fremgår af oversigten, at der med den aktuelle opfølgning forventes et samlet finansieringsbehov i 2017 på 104,9 mio. kr. Heraf vil de 80,3 mio. kr. være kasseforbrug. Den gennemsnitlige likviditet målt over 365 dage (jfr. kassekreditreglen) vil med det forventede regnskab ved udgangen af 2017 forventeligt være på 150 mio. kr.
Vedr. 3: Oplæg til en transparent økonomistyringsmodel
Slagelse Kommune er ved at etablere en fælles ledelsesinformationsplatform, som vil give løbende opdaterede data om bl.a. udvikling i likviditeten, faktisk forbrug samt disponering for resten året. Det vil sikre, at byrådet får en meget transparent økonomistyringsmodel.
Indtil systemet er i drift anbefaler Forvaltningen, at der (i de måneder, hvor der ikke er en egentlig budgetopfølgning) gives en månedlig budgetstatus til Økonomiudvalgets møder som videresendes til byrådet orientering.
Opfølgning vil indeholde følgende hovedelementer:
- Forbrugsprocenter på drift og anlæg ultimo afsluttet måned, opdelt på udvalg og politikområde, således at den faktiske udgiftsudvikling kan følges.
- Oversigt over faktisk og gennemsnitlig likviditet samt prognose for udviklingen i likviditeten 12 måneder frem.
Vedr. 4: Ansættelsesstop og forslag til nedbringelse af de administrative udgifter
Byrådet besluttede den 27. marts et ansættelsesstop på konto 6 og at administrationen skal fremkomme med forslag til administrative besparelser. Forvaltningen vil på økonomiudvalgsmødet give en kort orientering om status for ansættelsesstoppet.
Forvaltningen anbefaler samtidig, at ansættelsesstoppet ophører mod at der allerede nu gennemføres reduktioner på den centrale del af administrationen (konto 06) indenfor en ramme på 15 mio. Kr. Denne proces vil blive gennemført med inddragelse af relevante Sektor MED og HovedMED, - og vil kunne afsluttes i løbet af maj måned 2017.
Ved at iværksætte disse reduktioner nu, vil der kunne opnås en vis effekt af besparelserne allerede i 2017, og fuld effekt med virkning fra 2018.
Efter analyser af KORA rapporten vil forvaltningen senere i 2017 foreslå konsekvenser af analysen i forhold til den samlede administration.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. Kommunalbestyrelsen har godkendt ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn”.
Handlemuligheder
Intet at bemærke.
Vurdering
Der er et fortsat pres på driftsøkonomien, som kræver stor opmærksomhed på overholdelse af bevillinger. Ved den ordinære budgetopfølgning, der forelægges for fagudvalgene i maj, følges tæt op på de relevante områder med bl.a. handleplaner.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne:
1.    at Økonomiudvalget godkender, at forvaltningen som afløsning for ansættelsesstoppet allerede nu gennemfører reduktioner og besparelser indenfor en ramme på 15 mio. kr. på de administrative udgifter på konto 06.
2.    at Den ekstraordinære opfølgning på regnskab 2017 tages til efterretning med anbefaling til byrådet..
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. april 2017:
Fraværende: 
1. at) Økonomiudvalget indstiller over for byrådet, at ansættelsesstoppet fastholdes, indtil der er fremlagt og godkendt forslag til at nedbringe de administrative udgifter jf. KORA-analysen. Ansættelsesstoppet forvaltes inden for de gældende kompetenceregler med løbende orientering til økonomiudvalget om dispensationer.
Sten Knuth (V), Knud Vincent (V) og Michael Gram (FB) stemte imod, da de ønsker at ophæve ansættelsesstoppet og gennemføre de foreslårede besparelser, jf 1. at).
2. at) Taget til efterretning
Økonomiudvalget ønsker endvidere, til 2. budgetopfølgning, en yderligere gennemgang af alle anlægsprojekter med henblik på at vurdere effekten af et anlægstop resten af 2017. Sten Knuth (V), Knud Vincent (V) og Michael Gram (FB) stemte imod.
A finder den ekstraordinære opfølgning på det forventede regnskab 2017 bekymrende og foreslår, at der til fremlæggelsen for byrådet tillige udarbejdes en likviditetsprognose for 2018 og 2019. Troels Christensen (I) stemte for.
V ønsker at afvente den kommende Økonomiaftale og de kommende budgetforhandlinger før likviditetsprognosen for 2018 og 2019 fremskrives. Michael Gram (FB) undlader at stemme.
Sten Knuth (V), Knud Vincent (V) og Michael Gram (FB) ønsker en drøftelse af de positive driftsoverførsler. John Dyrby Paulsen (A), Lis Tribler (A), Niels O. Pedersen (A) og Troels Christensen (I) stemte imod, hvorfor forslaget bortfalder.
A konstaterer, at borgmesterens bemærkninger fra 20/3-17 om at Slagelse Kommunes budget 2017 ser fornuftigt, ud ikke kan genfindes i de foreliggende forventninger til regnskab 2017. A konstaterer desuden, at i denne valgperiode er likviditeten, målt ved den såkaldte kassekreditregel, faldet med 400 mio. kr., svarende til 10 mio. kr. i gennemsnit hver måned siden januar 2014.
A foreslår, at der udarbejdes et overslag til disponibel likviditet ultimo 2017. Sten Knuth (V), Knud Vincent (V), Troels Christensen (I) og Michael Gram (FB) stemmer imod, hvorfor forslaget bortfalder.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
At 1. Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt. For stemte 20; (A), (O), (I), (Ø), (F) og Tonny Borgstrøm (udenfor partierne). Imod stemte 10; (V). Michael Gram(FB) undlod at stemme.
At 2. Godkendt
Byrådet godkendte, at der til 2. budgetopfølgning udarbejdes en yderligere gennemgang af alle anlægsprojekter med henblik på at vurdere effekten af et anlægsstop resten af 2017. For stemte 17; (A), (I), (Ø), (F) og Tonny Borgstrøm (udenfor partierne). Imod stemte 14, (V), (O) og Michael gram (FB).
(O), (A), (I), (V) og Michael Gram (FB) stillede forslag om, at alle partier indkaldes til fælles budgetdrøftelser med henblik på at drøfte og beslutte handlemuligheder i forbindelse med budget 2017-2020 i lyset af regnskab 2016 og forventningerne til regnskab 2017. Det bemærkedes, at der i denne sammenhæng ikke skal røres ved de decentrale enheders (virksomhedernes) mindreforbrug, men alt herudover kan drøftes. På baggrund af forhandlingerne forventes et oplæg at kunne blive fremsendt til næstkommende byrådsmøde.
Godkendt
(O) bemærker, at partiet snarest fremsender forslag vedrørende mindre-forbrug, som kan indgå i forhandlingerne.
(Ø) fremsatte forslag om stop for unødvendige ressourceforløb og unødvendige udgifter til ressourceforløb. Forslaget indgår i de kommende budgetdrøftelser.
Tonny Borgstrøm (udenfor partierne) ønskede at virksomhedernes opsparinger tilbageføres til kassen.

6. Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - Beredskabet (B)

6.     Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - Beredskabet (B)

Sagsnr.: 330-2017-20130               Dok.nr.: 330-2017-166629                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der aflægges anlægsregnskab for et ældre anlægsprojekt på Brand- og Redningsskolen samt en materielanskaffelse til Redningsberedskabet i 2016. For anlægsprojekter hvor bruttoudgiften er større end 2,0 mio. kr., skal der udfærdiges selvstændig anlægsregnskab. Anlægsregnskabet skal forelægges byrådet.
Baggrund
Kursusfaciliteter
Byrådet besluttede på deres møde i december 2013 at give Beredskabet lov til at foretage en ombygning af kursusfaciliteter i tilknytning til Brand- og redningsskolen. Ombygningen blev finansieret af et driftsoverskud fra 2012/2013. Der blev investeret 5,768 mio. kr. i udvidelse og istandsættelse af klargørings- og omklædningsfaciliteter og i samme forbindelse blev tagetagen klargjort til evt. senere udvidelse af undervisningslokaler. Anlægsprojektet blev færdiggjort i slutningen af 2014.
Materielanskaffelse
Byrådet besluttede på deres møde i november 2016 at give Beredskabet lov til at foretage en anlægsinvestering på 0,479 mio. kr. Der blev anskaffet en ny frontløfter samt en ny slangeplejecentral. Investeringen blev finansieret af beredskabets egne driftsmidler.
I hele 1.000 kr.
Ombygning kursus-faciliteter
Materielanskaffelse
Bevilling
5.768
479
Udgifter
5.768
478
Afvigelser (Mindreforbrug)
0
1
En specifikation af forbruget fremgår af bilag 1 og 2.
Retligt grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse kommune foreskriver, at der aflægges anlægsregnskab.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Det anbefales at anlægsregnskaberne videresendes til byrådets godkendelse.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I henhold til regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune skal et mindreforbrug på et anlægsprojekt tilføres kassebeholdningen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at det overfor Byrådet anbefales
1.    at anlægsregnskaberne godkendes
2.    at mindreforbrug tilføres kassebeholdningen
3.    at sagen videresendes til behandling i Byrådet
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. april 2017:
Fraværende: 
Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
Godkendt

7. Kørselsgodtgørelse i forbindelse med borgerlige vielser (B)

7.     Kørselsgodtgørelse i forbindelse med borgerlige vielser (B)

Sagsnr.: 330-2017-22722               Dok.nr.: 330-2017-192922                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om der skal udbetales kørselsgodtgørelse til byrådsmedlemmer i forbindelse med borgerlige vielser.
Baggrund
Hidtil har der ikke været lovhjemmel til at udbetale kørselsgodtgørelse til byrådsmedlemmer i forbindelse med borgerlige vielser.
Folketinget har netop vedtaget en lov, som giver Byrådet mulighed for, med virkning fra den 1. april 2017, at beslutte, om der skal udbetales kørselsgodtgørelse.
Byrådet skal derfor tage stilling til, om det ønskes, at der i Slagelse kommune skal kunne udbetales kørselsgodtgørelse til byrådsmedlemmer i forbindelse med borgerlige vielser.
Retligt grundlag
Efter den kommunale styrelseslov § 16f, bliver det tilladt at udbetale kørselsgodtgørelse til byrådsmedlemmer i forbindelse med borgerlige vielser.
Handlemuligheder
Byrådet kan beslutte at godkende kørselsgodtgørelse ved borgerlige vielser. I så fald skal Økonomiudvalget anvise finansiering. Hvis det godkendes, vil kommunens diætregulativ blive opdateret.
Byrådet kan også vælge ikke at vedtage en kørselsgodtgørelse, hvilket vil betyde, at der ikke sker ændringer i forhold til nuværende praksis.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der udbetales kørselsgodtgørelse til borgerlige vielser.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I 2016 var der i alt ca. 60 borgerlige vielser som blev forestået af politikere. Ca. 30 af disse blev afhold på et af kommunens rådhuse, mens 30 vielser blev holdt andre steder i kommunen.
Kørselsgodtgørelse vil ske efter gældende regler i diætregulativet, hvilket i 2017 er 1,93 kr. pr. km.
Under forudsætning af, at det antages at der blev kørt 40 km i forbindelse med hver af de 60 vielser, ville udgiften for 2016 have beløbet sig til 4.632 kr.
Antal vielser varierer fra år til år men henset til antallet i 2016 vil den forventelige omkostning beløbe sig til mellem 5 – 10.000 kr.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at det godkendes, at der udbetales kørselsgodtgørelse til byrådsmedlemmer i forbindelse med borgerlige vielser.
2.    at Udgiften afholdes indenfor Økonomiudvalgets afsatte ramme
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. april 2017:
Fraværende: 
Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
At 1 til 2 godkendt.
(Ø) og Tonny Borgstrøm (udenfor partierne) stemte imod.

8. JIVE

8.     JIVE

Sagsnr.: 330-2016-74587               Dok.nr.: 330-2017-205671                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhverv- plan- og Miljøudvalget skal give deres anbefaling til Økonomiudvalget om Slagelse Kommunes engagement i JIVE-projektet.
Baggrund
På møde i Økonomiudvalget den 20. marts 2017 blev det i forbindelse med orientering om JIVE-projektet besluttet, at forvaltningen til næste møde i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget fremlægger en beslutningssag, som beskriver handlemuligheder i forhold til det videre forløb.
Arbejdet med en ansøgning til EU om et brintbusprojekt (JIVE) sker i perioden, hvor Slagelse Erhvervscenter var projektejer og med EUE som direkte samarbejdspartner jvnf. beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 1. december 2014 (Bilag 1: Beslutning fra Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget), hvor der bevilges 350.000 kr. til Slagelse Erhvervscenter, hvis denne indgår aftale med EUE om ansøgning til EU-brintprojekt.
I perioden november 2014 til marts 2016 arbejder Slagelse Erhvervscenter i samarbejde med EUE på Slagelses Kommunes deltagelse i ansøgning til EU – i sin endelige form kaldet JIVE. JIVE konsortiet fremsender ansøgning til EU den 3. maj 2016. Formand for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, Villum Christensen, står som underskriver at et Letter og Intent på vegne af Slagelse Kommune dateret 17. marts 2016 (Bilag 2: Letter og Intent). Brevet er udarbejdet af EUE og sendt til Slagelse Kommune i kopi (Bilag 3: Mail fra EUE til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren).
Slagelse Kommune bliver med EU´s forhåndstilsagn til JIVE den 6. september 2016 (Bilag 4: Invitation letter fra EU/FCH-JU til JIVE-konsortiet) en aktiv part i dialogen omkring den danske del af projektet her under dialogen om medfinansiering. Med forhåndsgodkendelsen fra EU rammesættes 17,3 mio. kr. til den danske del af projektet dog endeligt betinget af, at den nødvendige medfinansiering på 47 mio. kr. kan skaffes.
Organiseringsdelen handler bl.a. om hvilken rolle Slagelse Kommune skal have i projektet. Grundet tidspres beslutter forvaltningen at lade Slagelse Kommune indgå som tredjepart (third party). I en mail fra EUE 6. september 2016 bekræftes det, at kommunen senere kan indgå som direkte partner. (Bilag 5: Mailkorrespondance 16. november 2016 mellem Slagelse Kommune og EUE). EUE indgår som den danske partner i JIVE. Dette betyder konkret, at EUE bliver bindeled og eneste indgang for Slagelse kommune til JIVE-projektet og det styrende konsortium (Bilag 6: Organiseringen af JIVE-projektet).
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget beslutter den 2. februar 2017 at etablere et program for energiklyngeprojektet, som JIVE er en del af, og forankre programledelsen i Slagelse Kommune.
For en detaljeret tidslinje for Slagelse Kommunes beslutninger vedr. JIVE-projektet samt andre relevante dispositioner se bilag 7: Tidslinje vedr. beslutninger i forbindelse med JIVE
Udfordringer omkring JIVE
1. Organiseringen med Slagelse Kommune som tredjepart (third party) og EUE som partner
Organiseringen med EUE som partner og Slagelse Kommune som tredjepart er valgt som en midlertidig løsning, da den organisering på flere måder ikke er optimal. Det er problematisk, at Slagelse Kommune, der jo er myndighed på og bestiller af den omhandlende busdrift i JIVE-projektet ikke kan kommunikere direkte med projektkonsortiet eller de tilknyttede parter. I ansøgningen er EUE skrevet ind som myndighed.
I praksis er erfaringen med rollefordelingen, at Slagelse Kommune i alle sager/henvendelser skal gå via EUE, og at al kommunikation fra JIVE-projektet til Slagelse Kommune ligeledes skal gå via EUE. Og omvendt kan EUE ikke udfylde rollen i projektet uden tæt og kontinuerlig kontakt med Slagelse Kommune. Relationen Slagelse Kommune-EUE er et kunde-leverandørforhold med EUE som konsulentvirksomhed. I praksis har og kan EUE ved henvendelse fra Slagelse Kommune vedr. projektet sætte timetælleren i gang, med det til følge, at selv enkle aktiviteter som fx videresendelse af kontaktoplysninger har udløst afregning af timebetaling fra EUE (Bilag 8: Faktura fra EUE_opgaver uden for kontrakt i perioden 20/12 -2016 til 20/2 - 2017). På disse betingelser – EUE som én indgang / én udgang i forhold til projektet - bliver konstellationen med EUE som partner og Slagelse Kommune som tredjepart uholdbar.
Slagelse Kommune har i februar 2017 som en konsekvens her af rettet direkte henvendelse til lederen af den nordeuropæiske del af projektet og udtrykt ønske om at undersøge muligheden for at indgå som fuldgyldig partner i JIVE-projektet. Konsortiet (Den nordeuropæiske clusterleder såvel som projektets øverste ledelse) meddeler, at dette ikke umiddelbart er muligt på så fremskredent et tidspunkt i projektet og henviser i stedet til EUE som den fortsatte danske partner i projektet. (Bilag 9: Konklusionsreferat 15.03.17 og svarmail fra Lars Riise, formand for EUE 15. marts samt bilag 10: Mailkorrespondance med JIVE konsortiet februar og marts 2017)
På forespørgsel fra Slagelse Kommune til EuroCenter (Nationalt kontaktpunkt for Horizon 2020 i Danmark, som er det EU-program JIVE-projektet har fået forhåndstilsagn fra) oplyser centeret, at EU-bevillingsaftalen forudser, at nye partnere tiltræder projektet (Bilag 11: Svar fra EuroCenter)
2. Den danske del af projektet skal finde en medfinansiering på 47 mio. kr.
I fase 1 (ansøgningens udarbejdelse og fremsendelse til EU) arbejdes der i forbindelse med den danske del af ansøgningen med en strategi baseret på mulighed for, at 30% af den samlede finansiering af projektet skal findes hos private virksomheder, 5 % hos Movia, 15 % hos Region Sjælland og 35 % skal finansieres af Slagelse Kommune og EUE (Bilag 12: Finansieringsstrategi figur fra projektansøgningen, s. 65). I det endelige notat til JIVE-konsortiet, der konfirmerer medfinansieringsstrategien, og som fremsendes til JIVE-konsortiet i november 2016, er de private virksomheder skrevet ud, og tilbage resterer Region Sjælland, Transport- Bygnings- og Boligministeriet samt Energi- Forsynings- og Klimaministeriet (Bilag 13: Letter confirming matchfunding, november 2016).
I et risikovurderingsnotat udarbejdet af EUE (Bilag 14: Notat på risikovurdering, november 2016) vurderes muligheden for at skaffe den tilstrækkelige medfinansiering til at være 60%. Ind til nu er det ikke lykkedes EUE at skaffe medfinansiering fra hverken private virksomheder eller offentlige instanser. Senest med et afslag fra Movia på at medfinansiere via deres udviklingspulje (bilag 15: Mail med afslag fra Region Sjælland og Movia). Med baggrund i Slagelse Kommunes egne sonderinger hos Region Sjælland og i relevante ministerier er det ikke vurderingen, at der kan findes medfinansiering i eksisterende midler. Det vurderes derfor ikke realistisk inden for udgangen af dette år at skaffe forpligtende offentlig medfinansiering til projektet. Dette bekræftes i skrivelse fra henholdsvis Regions Sjælland og Energi- Forsynings- og Klimaministeriet til Slagelse Kommune. (Bilag 16: Afslag fra Transportministeriet og Energistyrelsen). Der resterer at se resultatet af det kommende energiforlig lige som også eventuelle nye regionale vækstmidler kan være en mulighed, hvilket dog tidsmæssigt vil udsætte den danske del af JIVE- projekt betragteligt. Vurderingen er derfor, at medfinansieringen på 47 mio. kr. ikke vil kunne skaffes inden for en relevant tidshorisont.
Som besluttet på fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 10. februar 2017 igangsættes arbejdet med et prospekt for brintsatsningen.
3. Andre forhold
Supplerende til JIVE –projektet opereres der med en lokal brintproduktion (Brint Produktion Korsør) med en ny vindteknologi (vindturbine) faciliteret af EUE. Det har vist sig som en ikke farbar teknologi, og Byrådet har på møde 27. februar 2017 besluttet at vindturbineteknologien skrives ud af aktuelle planer (Bilag 17: Beslutning fra byrådsmøde 27. februar 2017).
Perspektiver for energiklynge og green tech
JIVE-projektet er et delelement af etableringen af en energiklynge omkring Energipark Korsør, men Energipark Korsør er ikke afhængig af, at JIVE-projektet implementeres.  Slagelse Kommune´s arbejde med en energiklynge omkring Energipark Korsør er fortsat både en vigtig og stor satsning, der skal ses understøttet af grønne teknologier som fx vind/solenergi, lige som også brint fortsat kan være et perspektiv på den lidt længere bane.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
1. Slagelse Kommune kan fortsætte engagementet i JIVE-projektet som hid til, dvs. som tredjepart og med EUE som den fortsatte danske partner. Den beslutning er dog under forudsætning af, at der udarbejdes en rammeaftale med EUE omkring leverance på samspillet med projektkonsortiet og med en fast pris på leverancen.
2. Slagelse Kommune kan fortsætte engagementet i JIVE-projektet med en ændret præmis omkring roller, hvor Slagelse Kommune søger om at blive fuldgyldig partner i JIVE-projektet. Det arbejde udføres af EUE, som modtager honorar jvnf. bilag 18: Tilbud fra EUE vedr. omstrukturering.
3. Slagelse Kommune stopper sit engagement i JIVE og udtræder af samarbejdet med EUE og JIVE-konsortiet.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget drøfter Slagelse Kommune´s engagement i JIVE-projektet og på baggrund af dette laver en anbefaling til Økonomiudvalget
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Villum Christensen (I), Flemming Erichsen (A), Ali Yavuz (A) og Steen Olsen (A) kom med følgende udtalelse:
"På baggrund af sagsfremstillingen, mange uafklarede spørgsmål og en række mangelfulde svar omkring det faktiske sagsforløb, meddeler udvalget økonomiudvalget, at der ikke på det foreliggende grundlag kan træffes en beslutning i sagen.
Udvalget har desuden ikke længere tillid til, at byrådets beslutning fra den 27/2-2017 om energiklynge- og brintsatsningen kan gennemføres med den nuværende programejer (jf. programbeskrivelse for "Energi Future" af 17/3-2017)".
Knud Vincents (V) og Frederik Pedersen (O) kunne tilslutte sig handlemulighed 3, da der ikke findes tilstedeværende matchfonde.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. april 2017:
Fraværende: 
Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tage Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets beslutning til efterretning.
Sten Knuth (V), Knud Vincent (V) og Michael Gram (FB) stemte imod, idet de anbefaler byrådet at tilslutte sig handlemulighed 3, da der ikke findes tilstedeværende matchfonde.
Økonomiudvalget anbefaler byrådet at gennemføre en ekstern undersøgelse.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
Sagen tages til efterretning og der gennemføres en ekstern undersøgelse

9. Kommissorium for ekstern undersøgelse vedrørende JIVE (B)

9.     Kommissorium for ekstern undersøgelse vedrørende JIVE (B)

Sagsnr.: 330-2017-29508               Dok.nr.: 330-2017-274132                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget ønsker en hurtig undersøgelse og kortlægning med bistand fra KL, der strækker sig fra perioden 1.9.2016 og frem til nu. Det sker på baggrund af skriftlig information.
Baggrund
KL har specifikt brug for kommunens beslutningsgrundlag for deltagelse i selve JIVE projektet. Derudover skal KL have tilsendt alle bilag fra sager med beslutninger siden 1.9. 2016 og frem samt alt relevant materiale derudover, herunder SMS og mails af relevans. KL kan desuden få brug for at rekvirere materiale fra tidligere end 1.9.2016.
Såfremt KL vurderer at det er lovligt, vil lydfilerne kunne anvendes i undersøgelsen.
På baggrund af materialet skal KL kortlægge om forvaltningen har efterlevet principperne for god embedsmandsskik, herunder særligt hvordan forvaltningen har fulgt op på fællesmødet den 10.2.2017 og efterfølgende byrådsmødet den 27.2.2017.
Undersøgelsen skal indeholde, om borgmester og udvalgsformand for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har efterlevet de politiske beslutninger, herunder om de i deres virke har levet op til styrelseslovens gældende regler. Det gælder særligt udvalgsformandens ageren op til udvalgets møde den 2.10.2016 samt borgmesterens ageren i forlængelse af byrådsmødet d. 27.2.2017.
Rapporten ønskes om muligt klar til 22.5.2017 - og senest til økonomiudvalgets junimøde.  KL informerer medio maj økonomiudvalget om fremdriften.
Såfremt byrådet tiltræder kommissoriet fremsendes det aftalte materiale til KL d. 25.4.2017. KL giver senere på ugen et estimat for udgifterne til undersøgelsen.
Retligt grundlag
Styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller,
1.    at Byrådet anmoder KL om at iværksætte en undersøgelse på baggrund af sagsfremstillingens udkast til kommissorium.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
(Ø) fremsatte ændringsforslag, hvorefter der ikke iværksættes en undersøgelse af KL, men at alle materialer tilsendes byrådets medlemmer. For stemte 2; (Ø). Imod stemte 28; (V), (A), (O), (I), Michael Gram (FB) og Tonny Borgstrøm (udenfor partierne).
Helle Blak undlod at stemme.
Forslaget bortfaldt.
At 1 godkendt med den tilføjelse, at alle materialer, herunder lydfiler, hvis de lovligt kan anvendes, tilgår byrådsmedlemmerne. For stemte 29. (Ø) undlod at stemme.

10. Proces for anvendelse af anlægsbudget til udbygning af Slots Bjergby (B)

10.   Proces for anvendelse af anlægsbudget til udbygning af Slots Bjergby (B)

Sagsnr.: 330-2017-23044               Dok.nr.: 330-2017-196415                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget; Økonomiudvalget og Byrådet
Beslutningstema
Uddannelsesudvalget beslutter tids- og procesplan for anvendelse af anlægsbudget til udbygning i Slots Bjergby.
Baggrund
Som en del af budgetaftalen besluttede Byrådet i oktober 2016, at løfte området i Slots Bjergby, både i forhold til lokalplaner og institutionsudbygning og der blev afsat 20 mio. kr. til daginstitution og skole i Slots Bjergby.
Kommunale Ejendomme har udarbejdet et notat, som er vedlagt som bilag 2. I bilaget beskrives tids- og procesplan samt faktuelle oplysninger om projektet.
Proces
Der er et udbredt ønske om, at lokale kræfter inddrages i såvel tilblivelse af byggeri samt i anvendelse af det færdige byggeri. Bestyrelser og lokalråd skal således medvirke til, at opkvalificere byggeprojektet og give mulighed for at opfylde lokale ønsker til et tæt samarbejde mellem skole og daginstitution.
Der er områder hvor det er oplagt at drage fordel ved muligheden for samskabelse mellem bestyrelser, kommune og lokale kræfter. Der er områder, hvor det nødvendigvis må være kommunens fagcentre, der alene træffer afgørelserne, da disse sidder med pligter og ansvar i forhold til lovgivning og økonomi. Det er vigtigt, at der indledningsvist skabes overblik over hvilke aktører, der kan træffe beslutninger på de forskellige områder. Helt overordnet kan det dog siges at budgetlægning, økonomi, kapacitetskrav, teknik og arkitektur typisk vil være ansvarsområder, der ligger ved de kommunale fagcentre. Mens forhold som indretning, planløsninger, samarbejdsformer, inventar og lignende, vil være områder hvor bestyrelserne og de lokale kræfter vil kunne deltage i samskabelsen med kommunen.
I Slots Bjergby er der en lang tradition for, at lokale kræfter engagerer sig i lokalområdet, hvilket også er grundlaget for, at projektet allerede er godt forankret i både bestyrelser og lokalråd. Virksomhedslederne for henholdsvis daginstitution og skole har på den baggrund udarbejdet et målhierarki som beskriver vision, mål og procesplan for arbejds- og styregrupper (jf. bilag 1). Som det fremgår af procesplanen er der skitseret en ”arbejdsplan” for de forskellige arbejds- og styregrupper i projektet. Medlemmer til styregruppen er ikke udpeget endnu og Uddannelsesudvalget skal beslutte om der i givet fald skal være politisk repræsentation i styregruppen.
Fordele ved politisk repræsentation er bl.a. at: det signalerer både fokus og interesse for lokalområdet og, at der skabes en politisk sammenhæng til øvrige indsatsområder – eksempelvis landdistrikter m.fl.
Ulemper ved politiskrepræsentation kan være at: den politiske dagsorden kan blive for markant – det er vigtigt at det er lokalområdet (bestyrelser, borger m.fl.) som sætter dagsordenen og har indflydelse på projektet.
Tidsplan
Målet er at have projektet færdigbeskrevet til sommerferien 2017, således at rådgiver kan udarbejde endeligt projektforslag og budget til godkendelse i Uddannelsesudvalget. Såfremt projektforslaget godkendes, kan udbudsprojektet være klar omkring oktober måned og selve byggeriet kan påbegyndes primo 2018. 
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
At Uddannelsesudvalget beslutter tids- og procesplan for udbygning i Slots Bjergby.
Vurdering
Det er administrationens vurdering at projektet allerede er godt forankret i lokalråd og bestyrelser og at det udover at være en udbygning af daginstitution og skole i Slots Bjergby også er et fælles projekt til gavn for hele området og lokalbefolkningen herunder at bygningen skal kunne rumme aktiviteter for beboerne i området.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der gøres opmærksom på at Statens Byggeforskningsinstituts anvisninger for byggeri af skoler og daginstitutioner naturligvis overholdes, samt at der skal tages hensyn til de efterfølgende driftsomkostninger. Således vil akustik, energieffektivitet, materialernes holdbarhed og rengøringsvenligheden også skulle prioriteres indenfor budgetrammen.
Projektsummen på de 20 mio. kr. indeholder også rådgivning og uforudsete udgifter.
Hvorvidt salgsprovenuet ved evt. frasalg af ejendommene på Brovej 3 og 7, kan anvendes til finansiering af det samlede projekt, er endnu ikke politisk behandlet.
For et par år siden blev der til udvidelse af Slots Bjergby Daginstitution afsat ca. 10 mio. kr.
Der resterer 3,25 mio. kr. Beløbet er medtaget i regnskabsafslutning for 2016 – og fremgår af sag vedrørende overførsel af mindre- og merforbrug. Denne sag er ligeledes på nærværende dagsorden – og vil efterfølgende tilgå Økonomiudvalg og Byråd.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Børn og Unge direktøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Uddannelsesudvalget beslutter tids- og procesplan for anvendelse af anlægsbudget til udbygning i Slotsbjergby
2.    at Uddannelsesudvalget beslutter om der skal udpeges politisk repræsentation til styregruppen
3.    at Uddannelsesudvalget – under forudsætning af Byrådets imødekommelse af anbefaling vedrørende ”regnskabsafslutning 2016” - beslutter, at de resterende midler på ca. 3,25 mio. kr. tilføres projektsummen
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende: 
Udvalget godkendte 1. |at|.
Udvalget besluttede at udpege Johnny Persson (V) og Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne) til styregruppen.
Udvalget godkendte 3. |at|.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. april 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
At 1 til 3 godkendt.

11. Forslag til lokalplan 1163 Genbrugsplads ved Slagelse Landevej, Korsør samt Kommuneplantillæg nr. 37 til Kommuneplan 2013 og tilhørende miljøvurdering (B)

11.   Forslag til lokalplan 1163 Genbrugsplads ved Slagelse Landevej, Korsør samt Kommuneplantillæg nr. 37 til Kommuneplan 2013 og tilhørende miljøvurdering (B)

Sagsnr.: 330-2016-16680               Dok.nr.: 330-2017-168987                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1163 – Genbrugsplads ved Slagelse Landevej, Korsør samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 37 til Kommuneplan 2013 og miljøvurdering, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Baggrund
I forbindelse med AffaldPlus’ strukturtilpasning skal genbrugspladserne i hhv. Korsør og Vemmelev sammenlægges. Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 11. januar 2016 at pege på en placering af den nye genbrugsplads ved Slagelse Landevej ved Korsør Renseanlæg. På baggrund af udvalgets beslutning blev lokalplan 1163 igangsat. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013. Derfor er lokalplanen ledsaget af et forslag til Kommuneplantillæg nr. 37.
I forbindelse med Kommuneplantillægget er der afholdt en foroffentlighedsfase med indkaldelse af idéer og forslag til planlægningen. Slagelse Kommune modtog i alt to høringssvar. Høringssvarene, der fremgår af vedlagte hvidbog, omhandler:
· Potentielle trafik-, støj- og lugtgener.
· Korsør Renseanlægs arkitekttegnede bygninger risikerer at blive undertrykket af et nyt teknisk anlæg foran renseanlægget.
Erhvervs,- Plan- og Miljøudvalget behandlede den 9. januar 2017 et forslag til lokalplan 1163 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 37 og miljøvurdering. Udvalget besluttede ikke at tilslutte sig lokalplanforslaget, idet genbrugspladsen ville skærme for renseanlæggets arkitektur. Efterfølgende er der foretaget en revidering af lokalplanforslaget i samarbejde med AffaldPlus og dennes rådgiver.
Lokalplanen giver mulighed for placering af en genbrugsplads og haveaffaldsplads på to adskilte arealer i tilknytning til Korsør Renseanlæg. Selve genbrugspladsen placeres nord for- og i forlængelse af Korsør Renseanlæg (retning mod Vemmelev). Haveaffaldspladsen placeres syd for renseanlægget. Ved denne placering er der taget størst mulig hensyn til støjpåvirkning af nabobeboelse fra genbrugspladsen, den landskabelige påvirkning, indkig til renseanlæggets synlige bygning ved udløbet fra renseanlægget, trafikbetjening og den fortsatte landbrugsdrift.
Der fastsættes bestemmelser om etablering af en støjvold der beplantes, så området indgår som en helhed sammen med Korsør Renseanlæg. For at sikre synlighed omkring renseanlæggets særlige arkitektur, sikres indkig til bygningen fra Slagelse Landevej idet genbrugspladsen og haveaffaldspladsen ligger tilbagetrukket hhv. nord og syd for renseanlægget og udgør et samlet anlæg sammen med renseanlægget. Området foran renseanlægget og ud mod Slagelse Landevej er friholdt for bebyggelse.
Den valgte placering sikrer ligeledes, at den eksisterende adgangsvej til renseanlægget kan benyttes hensigtsmæssigt af den nye genbrugsplads og haveaffaldsplads. Der vil blive anlagt en adgangsvej på arealet op mod renseanlæggets vestlige afgrænsning. Der skal etableres en venstresvingsbane på Slagelse Landevej ved overkørslen til adgangsvejen.
Da der er tale om en planlægning for et nyt arealudlæg til etablering af en genbrugsplads og haveaffaldsplads, som må forventes at påvirke miljøet i form af støj, trafikbelastning, jordforurening og som vil påvirke det lokale landskab væsentligt, er der udarbejdet en miljøvurdering af planlægningen.
Det kan ikke undgås, at planlægningen for etablering af en ny genbrugsplads og haveaffaldsplads vil få miljømæssige konsekvenser for de nære omgivelser. Det er dog vurderingen, at de væsentlige konsekvenser i forhold til trafik, støj og visuelle forhold herunder indpasning i landskabet er minimeret ved tilvejebringelse af afværgende foranstaltninger:
· Trafikken forventes reguleret ved sænkning af hastighedsbegrænsningen til 60 km/t på en nærmere angiven strækning på Slagelse Landevej ved genbrugspladsen og der etableres venstresvingsbane til trafik svingende ind på den eksisterende adgangsvej.
· Der sikres den bedst mulige trafikale løsning og adgang til området ved at benytte den eksisterende adgangsvej til Korsør Renseanlæg.
· Genbrugspladsen etableres med beplantede støjvolde og en støjmur ved kolonihaveforeningen, der sikrer at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes.
· Støjvoldende etableres svarende til de eksisterende jordvolde omkring Korsør Renseanlæg, så området visuelt fremstår som et samlet anlæg og dermed indpasses så diskret som muligt i landskabet.
Miljøvurderingens ikke-tekniske resumé fremgår af lokalplanens redegørelse. Selve Miljø-vurderingen fremgår af lokalplanplanforslaget som bilag.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.
Miljøvurderingen tilvejebringes efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1163 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 37 og miljøvurdering og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at genbrugspladsen ikke kan etableres på denne placering. Da der er truffet beslutning om at nedlægge genbrugspladsen i Vemmelev og etablere en ny fælles genbrugsplads for Korsør-Vemmelev, vil det være nødvendigt at finde en alternativ placering som sandsynligvis vil kræve lokalplanlægning. Dette vil få væsentlige konsekvenser for AffaldPlus’ tidsplan i forhold til åbning af en ny genbrugsplads inden udgangen af 2017.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.
Vurdering
Plan anbefaler, at Forslag til lokalplan 1163 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 37 og miljøvurdering vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.
Planforslaget understøtter den strukturtilpasning som AffaldPlus er i gang med at gennemføre.
Som en del af strukturtilpasningen af genbrugspladserne skal AffaldPlus sammenlægge genbrugspladserne i Korsør og Vemmelev og i den forbindelse etablere en ny tidssvarende og fremtidssikret genbrugsplads inden udgangen af 2017. Den nye genbrugsplads skal betjene både Korsør og Vemmelev. Derfor skal der være gode trafikale adgangsforhold til genbrugspladsen fra hhv. Korsør og Vemmelev.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Forslag til lokalplan 1163 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 37 samt miljøvurdering vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.
2.    at Der afholdes borgermøde enten den 30. maj 2017 eller den 31. maj 2017 tidsrummet mellem 18.30 og 20.00 i Ydun Forsamlingshus.
3.    at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:  Ali Yavuz (A), Johnny Persson (V)
Anbefales.
Borgermøde afholdes den 30. maj 2017.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. april 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
At 1 til 2 godkendt

12. Forslag til lokalplan 1171, Almene boliger, Engdraget, Tidselbjerget II, Slagelse (B)

12.   Forslag til lokalplan 1171, Almene boliger, Engdraget, Tidselbjerget II, Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2016-83384               Dok.nr.: 330-2017-174297                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1171, Almene boliger, Engdraget, Tidselbjerget, Slagelse, med tilhørende miljøvurderingsscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på møde den 5. december 2016 at imødekomme en anmodning fra Slagelse Boligselskab om udarbejdelse af en lokalplan for en ny almen boligbebyggelse i Tidselbjergområdet under benævnelse ”Engdraget”. Anmodningen blev fremsat på baggrund af, at Byrådet på møde den 27. juni 2016 godkendte Skema A, der er et forhåndstilsagn om offentlig støtte til byggeriet, og på baggrund af Slagelse Boligselskabs efterfølgende projektudvikling.
Forslaget til lokalplan 1171 er udarbejdet på grundlag af rammelokalplan (lokalplan 1111, vedtaget i marts 2015) og strukturplan for Tidselbjerget (godkendt af Slagelse Byråd på møde den 27. februar 2017).
Området for lokalplan 1171 omfatter et areal på ca. 46.000 m² i den sydligste del af Tidselbjerget. Der findes ikke eksisterende bebyggelse inden for lokalplanområdet. Lokalplanen har til formål at muliggøre opførelse af Slagelse Boligselskabs projekt for 126 almene boliger med tilhørende fællesfaciliteter (i alt ca. 13.200 m²). Lokalplanen fastlægger principperne for placering, omfang og udseende af bebyggelsen samt for placering og udformning af vej- og stiforløb, parkeringsarealer og grønne fællesarealer. Lokalplanen skal desuden bidrage til at sikre, at visionen for Tidselbjerget om mest mulig bæredygtighed i flest mulige projekter bliver opfyldt.
Slagelse Boligselskab har i udviklingen af deres projekt for Engdraget arbejdet med en bred definition af bæredygtighed og med inddragelse af potentielle beboere, naboer, borgere generelt, rådgivere og den kommunale administration. Det er boligselskabets ønske, at der bygges med fokus på lavenergi, og at bæredygtighedstiltag generelt integreres i størst muligt omfang. Dette omfatter f.eks., at anlæg til afledning af overfladevand (LAR-løsninger) i de grønne fællesarealer udnyttes aktivt i forhold til at skabe oplevelsesmæssig værdi for områdets beboere og brugere.
Der er gennemført en miljøvurderingsscreening af forslag til lokalplan 1171. Det vurderes, at de planlagte anvendelser og aktiviteter ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal gennemføres en egentlig miljøvurdering af planforslaget.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage forslag til lokalplan 1171, og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Offentlig høring opfylder Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget og er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage planforslaget. Det vil betyde, at der ikke bliver etableret et plangrundlag for realisering af Slagelse Boligselskabs projekt for en ny almen boligbebyggelse.
Byrådet har desuden mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.
Vurdering
Planafdelingen anbefaler, at forslag til lokalplan 1171 med tilhørende miljøvurderingsscreening vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.
Lokalplanforslaget giver mulighed for en ny almen boligbebyggelse anlagt efter bæredygtighedsprincipper og placeret i et oplevelsesrigt landskab. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommunens bosætningsindsats generelt. Nærheden til det åbne land og bebyggelsesstrukturen med relativt små private udearealer og store fællesarealer taler til en målgruppe, som kan omfatte både børnefamilier, unge par/singler og seniorer, og som ønsker at bo i en lejebolig, men i tæt kontakt med naturen. I Slagelse Boligselskabs projekt er der desuden en stor grad af nytænkning i forhold til bæredygtighedstiltag og til etablering af et beboerfællesskab omkring udvikling og vedligeholdelse af fælles faciliteter og fællesarealer.
Intentionerne i lokalplanforslaget viderefører de overordnede retningslinjer og principper, som beskrives i rammelokalplan og strukturplan for Tidselbjerget. Der er lagt særlig vægt på principperne for placering af bebyggelse i forhold til det eksisterende landskab og ønsket om at udnytte landskabets naturlige form i et system af anlæg til afledning af overfladevand (LAR-løsninger).
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Adgangsveje skal udlægges som private fællesveje. Udlæg af private fællesveje skal godkendes af Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.  
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at forslag til lokalplan 1171 med tilhørende miljøvurderingsscreening vedtages til fremlægges i 8 ugers offentlig høring,
2.    at der afholdes borgermøde enten den 6. juni eller den 8. juni 2017 i tidsrummet kl. 17.30-19.30,
3.    at at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:  Ali Yavuz (A), Johnny Persson (V)
Anbefales.
Borgermøde afholdes den 06. juni 2017.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. april 2017:
Fraværende: 
Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
At 1 til 2 godkendt.

13. Endelig vedtagelse af lokalplan 1158 - Energipark Korsør samt Kommuneplantillæg nr. 45 til Kommuneplan 2013 og sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen (B)

13.   Endelig vedtagelse af lokalplan 1158 - Energipark Korsør samt Kommuneplantillæg nr. 45 til Kommuneplan 2013 og sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen (B)

Sagsnr.: 330-2015-96369               Dok.nr.: 330-2017-164418                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om lokalplan 1158 og kommuneplantillæg nr. 45 samt den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen.
Baggrund
Idéen om Energipark Korsør er skabt i Grøn Fornuft Udvalget (§ 17 stk. 4). Efterfølgende er tankerne omkring Energipark Korsør, som en klynge af energiproducerende virksomheder og heraf afledte virksomheder, videreudviklet.
I første omgang skal der etableres et halmvarmeværk, der skal fjernvarmeforsyne det nordlige Korsør og et brintproduktionsanlæg som leverer brint til en brinttankstation. Som en del af Energipark Korsør reserveres areal til domicilbyggeri, herunder et energikompetencecenter og oplevelsescenter, som skaber en randbebyggelse mod nord og ud mod Tårnborgvej. I randbebyggelsen mod Tårnborgvej er der endvidere mulighed for opførelse af butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Området afgrænses mod vest af en oplevelsespark - et grønt strøg, hvor opstilling, udstilling og demonstration af bæredygtig og vedvarende energiproduktion kan finde sted. Det er også her en ny placering af stien, der forbinder Korsør Station med byen, kan fastlægges.
Byrådet besluttede på sit møde den 19. december 2016 at fremlægge forslag til lokalplan 1158 – Energipark Korsør med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 45 og miljøvurdering i 8 ugers offentlig høring.
I forbindelse med offentlighedsfasen er der modtaget 7 høringssvar, som fremgår af vedlagte hvidbog. Høringssvarene handler i hovedtræk om følgende:
lokalplanens forhold til varmeplanlægningen, lokalplanens betydning for nuværende og fremtidigt byggeri, placeringen af en høj skiltepylon, anbefalinger og input til Energipark Korsør på baggrund af en workshop, vindturbinens effektivitet og størrelsesforhold samt støj fra vindturbinen, forhold omkring cykel- og gangstier herunder belysning, fjernvarme kontra andre alternative energikilder til varmeproduktion, nybyggeri til butiksformål er overflødigt, bekymring omkring ambitionsniveauet for Energipark Korsør, krav til materialevalg så der etableres et arkitektonisk spændende område, høje bygninger, dynamisk skiltning og lyskunst vil virke anmassende i omgivelserne, fælles løsning omkring håndtering af overfladevand, LAR løsninger, grønne tage/facader samt solceller, beplantning skal bestå af naturligt hjemmehørende arter, fokus på undervisning som en del af Energi- og Miljøkompetencecenteret, samarbejde med naboområder omkring oplevelseselementet, fokus på at brintbusserne bliver en realitet.
På baggrund af de modtagne høringssvar, administrationens mindre justeringer samt Byrådets beslutning den 27. februar 2017 vedr. punkt 17 ”Initiativretssag - Slagelse Kommune støtter brintbus-projekt i Korsør Erhvervspark”, er der foretaget følgende justeringer af lokalplan 1158:
· Vindturbinen er skrevet ud af lokalplanen.
· Der er foretaget en mindre justering af bestemmelserne § 5.10, 5.12, 9.16 og 9.17 om befæstelse og håndtering af regnvand.
· Der er foretaget en mindre justering af bestemmelsen § 7.3 vedr. den sydlige del af fortidsmindebeskyttelseslinjen så det fremgår, at den her udgør 25 m. Der er samtidig fortaget konsekvensrettelser i lokalplanens redegørelse ang. den sydlige beskyttelseslinje.
· Bestemmelser om varmeforsyning er ændret så ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. Der er foretaget mindre justeringer i redegørelsen ang. varmeforsyning.
· Bestemmelsen om beplantning i den grønne korridor i § 9.3 er justeret så beplantning skal bestå af hjemmehørende, egnskarakteristiske løvfældende træer.
Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af lokalplan 1158 og Kommuneplantillæg 45 som er vedlagt som bilag. Den sammenfattende redegørelse redegør for hvordan miljøhensyn er integreret i planlægningen, hvordan der er taget hensyn til de høringssvar der er modtaget i offentlighedsfasen, alternativer i forhold til områdets indretning og hvilken overvågning og afværgeforanstaltninger der bør finde sted.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.
Miljøvurderingen og den sammenfattende redegørelse tilvejebringes efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1158 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 45 og den sammenfattende redegørelse endeligt med de justeringer, der fremgår af hvidbogen. Derved skabes plangrundlaget for realiseringen af Energipark Korsør.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage lokalplan 1158 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 45 og den sammenfattende redegørelse endeligt. Hvis Byrådet vælger ikke at vedtage lokalplan 1158, vil Energipark Korsør og idéen om en energiklynge, ikke kunne realiseres i samme omfang og særligt ikke på arealer, der fortsat vil ligge i landzone. Det vil ikke være muligt, at etablere et varmeværk i den vestlige del af området og der vil ikke kunne etableres en oplevelsespark mod vest op mod kolonihaveområdet.
Vurdering
Plan anbefaler, at lokalplan 1158 – Energipark Korsør med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 45 og den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen vedtages endeligt. Det vil skabe plangrundlaget for realiseringen af Energipark Korsør.
En realisering af Energipark Korsør vil understøtte Slagelse Kommunes vækststrategi – Vækst i Balance. Med Energipark Korsør sættes fokus på tre af de fire indsatsområder: Erhverv, Uddannelse og samarbejde i og udenfor Slagelse Kommune.
Desuden vil en realisering af Energipark Korsør medvirke til at binde Korsør Station sammen med den øvrige by, idet der skabes en bystruktur med stiforbindelser til stationsområdet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Hvis Byrådet vedtager planlægningen for Energipark Korsør, følger der omkostninger til byggemodning herunder etablering af adgangsvej, fællesarealer, beplantning samt afledt drift. Byrådet har afsat et rådighedsbeløb med en samlet ramme på 6,0 mio. kr. til etablering af op til ca. 400 m vej. Der må forventes en betydelig indtægt ved et evt. grundsalg, der kan godtgøre omkostningerne til byggemodningen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Lokalplan 1158 – Energipark Korsør med tilhørende kommuneplantillæg nr. 45 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.
2.    at Den sammenfattende redegørelse i forhold til miljøvurderingen vedtages.
3.    at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:  Ali Yavuz (A), Johnny Persson (V)
Anbefales.
Udvalget ønsker en max. byggehøjde på 26 m.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. april 2017:
Fraværende: 
Anbefales til Byrådets godkendelse.
Michael Gram undlod at stemme .
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
At 1 til 2 godkendt med tilføjelsen fra Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalg om en max. byggehøjde på 26 meter.
Michael Gram (FB) og Tonny Borgstrøm (udenfor partierne) stemte imod.

14. Endelig vedtagelse af lokalplan 1177 - boligbebyggelse mellem Bredegade og Oehlenschlægersgade, Slagelse (B)

14.   Endelig vedtagelse af lokalplan 1177 - boligbebyggelse mellem Bredegade og Oehlenschlægersgade, Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2016-79103               Dok.nr.: 330-2017-166082                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1177 skal vedtages endeligt.
Baggrund
Byrådet vedtog på sit møde den 19. december 2016 at fremlægge Forslag til lokalplan 1177 – boligbebyggelse mellem Bredegade og Oehlenschlægersgade, Slagelse i 8 ugers offentlig høring.
Lokalplanen giver mulighed for at etablere 8 boliger i op til to etager med tilhørende 12 parkeringspladser og adgang fra Oehlenschlægersgade. Bebyggelsen opføres mellem den gamle brødfabrik og etageejendommen ud mod Bredegade på et grønt areal, hvor der tidligere har stået baghuse. Der etableres opholdsareal syd for den nye bebyggelse.

Lokalplanen har været i offentlig høring fra den 28. december 2016 til den 22. februar 2017. I offentlighedsperioden har Slagelse Kommune modtaget to indsigelser fra naboer til lokalplanområdet, hvoraf den ene har fire underskrifter. Indsigelserne, der er samlet og behandlet i vedlagte hvidbog, vedrører:
- Forslag om forbud mod vinduer i gavlen på ny bygning
- Forslag om anden adgangsvej til ejendommen

Den nye bygning til 8 boliger placeres i henhold til bygningsreglementet 2,5 m fra skel. Slagelse Kommune har dermed ikke hjemmel til at forbyde vinduer i gavlen.
Vejadgangen fra Oehlenschlægersgade er lovlig og anvendes i dag af beboere i Oehlenschlægersgade 11C. Indsigerne påpeger en række forhold vedrørende trafiksikkerheden i området ved øget trafikal belastning som følge af opførelse af 8 nye boliger. Under de forudsætninger der er for at tilvejebringe en adgangsvej til boligerne, har administrationen i samråd med bygherre valgt den, der skaber færrest gener for fremtidige og nuværende beboere i området.
Indsigelserne giver således ikke anledning til ændringer i lokalplanen.
Retligt grundlag
Lokalplanlægning reguleres efter planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1177 endeligt. Derved skabes plangrundlaget for at opføre 8 nye boliger i Slagelse bymidte.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage lokalplan 1177 endeligt. I dette tilfælde vil det betyde, at de 8 nye boliger ikke kan realiseres.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Byrådet vedtager lokalplan 1177 – boligbebyggelse mellem Bredegade og Oehlenschlægersgade i Slagelse uden ændringer. Det vil gøre det muligt at opføre en bygning med 8 boliger centralt i Slagelse. Det vil kunne tiltrække unge under uddannelse, der foretrækker at bo centralt i mindre lejligheder med nærhed til studiet samt børnefamilier. 
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at lokalplan 1177 – boligbebyggelse mellem Bredegade og Oehlenschlægersgade i Slagelse vedtages endeligt uden ændringer,
2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:  Ali Yavuz (A), Johnny Persson (V)
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. april 2017:
Fraværende: 
Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
At 1 godkendt.

15. Færgetakster 2017-2018 (B)

15.   Færgetakster 2017-2018 (B)

Sagsnr.: 330-2017-20677               Dok.nr.: 330-2017-194307                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal beslutte, om forslaget til takster i skuldersæsonen, for færgerne til Omø og Agersø, kan anbefales godkendt af Byrådet.
Baggrund
Skuldersæsonen er perioden lige før og efter sommerferien. I forslaget er sæsonen lagt fra 6. juni til 24. juni og igen fra 7. august til 30. september. Inden for skuldersæsonen yder staten tilskud til nedsættelse af færgetaksterne, for på denne måde at tiltrække flere besøgene til vores ø-samfund.
Ø-udvalget og beboerforeningerne på Agersø og Omø har i henvendelse af 2. marts afgivet deres ønske til takstbladet for skuldersæsonen. Ø-udvalget anbefaler, at ”takstnedsættelsen for 2017 fordeles på hver side af sommerferien fra 6. juni og frem og så i august, så langt pengene rækker”.
Takstforslaget, der herefter blev udarbejdet, har den 22. marts været sendt til Ø-udvalget for en hurtig høring. På baggrund af høringssvaret er der foretaget en mindre justering, så der sker samme procentuel prisnedsættelse for de to øer. Ø-udvalget gør i øvrigt opmærksom på, at Folketinget har vedtaget, at der skal tilføres ekstra tilskudsmidler, og at lovforslaget er i høring lige nu. De ekstra midler forventes udmeldt primo august 2017, og forventes at være på yderligere 115.000 kr.
Ordningen fungerede også i efteråret 2016, hvor staten gav ca. 250.000 kr. i tilskud til nedsættelse af færgetaksterne. Uforbrugte tilskudsmidler fra 2016 på ca. 40.000 kr. er overført til dækning af takstnedsættelse i 2017.
Retligt grundlag
BEK nr. 1057 af 29. juni 2016 om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer.
Handlemuligheder
De fremsendte takster kan godkendes eller der kan komme forslag til ændrede takster.
Vurdering
Hvis antal besøgene personer og køretøjer bliver på samme niveau som i 2016, vil regnskabet for 2018 ende op med et underskud på ca. 64.000 kr. (excl. de mulige 115.000 kr.) Hvis de nedsatte takster viser sig at være en succes, så der kommer flere besøgene end forudsat i takstforslaget, vil underskuddet for 2018 blive større.
Det kan være svært at forudsige passagerantallet i 2017, når taksterne sættes ned. Det overordnede mål med ordningen er dog at sikre flest muligt besøgende til øerne, så for at fremme dette mål vil det være fornuftigt at fastsætte den maksimale takstnedsættelse, for efterfølgende at evaluere og indhente erfaringer med henblik på justering at taksterne efterfølgende.
Det er vanskeligt at gennemføre Ø-udvalgets ønske om at fortsætte med nedsatte takster ”så længe pengene rækker”, dels fordi kunderne skal kunne orientere sig om taksterne, og dels fordi taksterne skal være godkendt af Byrådet, før de kan realiseres.
Eventuelt uforbrugte midler ville kunne overføres til 2018.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at det overfor Byrådet anbefales, at det fremlagte takstforslag i skuldersæsonen for færgerne til Agersø og Omø godkendes,
2.    at sagen sendes videre til behandling i økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. april 2017:
Fraværende: 
Anbefales til Byrådets godkendelse.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
At 1 godkendt.

16. Opfølgning på bygningsdrift - april 2017 (E)

16.   Opfølgning på bygningsdrift - april 2017 (E)

Sagsnr.: 330-2016-74406               Dok.nr.: 330-2017-177178                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der orienteres om 3. opfølgning på omlægning af bygningsdriften og etablering af Ejendomsservice.
Baggrund
I forbindelse med omlægning af bygningsdriften og etablering af Ejendomsservice besluttede Byrådet, at der skulle laves 3 opfølgninger. De blev forelagt udvalget i juni 2016, november 2016 og nu forår 2017. Denne opfølgning er således den 3. og sidste.
Opfølgning har, som den forrige opfølgning, haft fokus på de decentrale virksomhedslederes oplevelse af Ejendomsservice.
Undersøgelse af serviceoplevelsen i de decentrale virksomheder
Der er endnu engang lavet en spørgeskemaundersøgelse, der er sendt elektronisk ud til alle decentrale virksomhedsledere i Slagelse Kommune. Undersøgelsen er lavet i tråd med den forrige undersøgelse, men der er lavet en mindre række tilretninger ud fra de uhensigtsmæssigheder i selve undersøgelsen, der blev identificeret sidst. Ud fra svarene på undersøgelsen er der udarbejdet en samlet rapport med alle svarprocenter, samt rapporter for de enkelte fagområder. Disse er vedhæftet sagen som bilag.  
Der er igen fokuseret på 3 emner: Indberetninger af opgaver til Ejendomsservice, oplevelsen af servicemedarbejderne og oplevelsen af dialogen med ledelsen i Ejendomsservice. Derudover er der spurgt til, om den enkelte har indberettet en opgave via den digitale portal indenfor de sidste 3 måneder. Der har været en svarprocent på 91.
Virksomhedernes oplevelse af servicemedarbejderne:
· 89% af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med medarbejdernes imødekommenhed. 2% er utilfredse.
· 87% af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med medarbejderes faglighed. 2% er utilfredse.
· 82% af virksomhederne føler (tilfreds eller meget tilfreds), at de bliver mødt med forståelse af medarbejderne. 2% er utilfredse.
Set i forhold til sidste undersøgelse, er der en mindre fremgang på alle parametre på disse spørgsmål. Heraf kan udledes, at virksomhederne er ganske tilfredse med samarbejdet med servicemedarbejderne, og at dette samarbejde kun er blevet bedre med tiden.
Virksomhedernes oplevelse af dialogen med ledelsen i Ejendomsservice:
· 75% af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med ledelsens imødekommenhed. 7% er utilfredse.
· 90% af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med ledelsens faglighed.
2% er utilfredse.
· 80% af virksomhederne føler (tilfreds eller meget tilfreds), at de bliver mødt med forståelse af ledelsen. 7% er utilfredse.
Set i forhold til sidste undersøgelse, er der her en tilbagegang med tilfredsheden med ledelsen i Ejendomsservice, når det kommer til imødekommenhed, hvorimod både fagligheden og følelsen af at blive mødt med forståelse er forbedret. Det er selvfølgelig et observationspunkt, der vil være opmærksomhed på fremadrettet. 
Hvor mange har indberettet en opgave via den digitale portal indenfor de sidste 3 måneder:
· 54% svarer, at det har de.
· 46% svarer, at det har de ikke.
Overordnet set viser undersøgelsen en større tilfredshed med servicemedarbejderen i forhold til sidste undersøgelse, og det på trods af, at tilfredsheden lå højt allerede i første måling.
Til gengæld er der opmærksomhedspunkter i forhold til virksomhedernes møde med ledelsen i Ejendomsservice. Der er en klar indikation af, at det kun er på daginstitutionsområdet, der er en grad af utilfredshed, hvilket gør det tydeligt, hvor der skal sættes ind. Denne tendens var helt den samme i første måling, og er således fortsat et opmærksomhedspunkt.
Postkortordning
Den tidligere ordning med postkort er udgået med udgangen af 2016, så den er der ikke yderligere kommentarer til her.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Byrådet kan med udgangspunkt i denne 3. og sidste opfølgning pege på tilpasninger i forhold til Ejendomsservice eller på fokuspunkter til det fremadrettede arbejde.
Vurdering
Det første års tid med en samlet bygningsdrift er nu gået, og det overordnede indtryk er, at organisationen i høj grad har tilpasset sig til de nye forhold. Det har været en lang proces, men stille og roligt er der ved at indfinde sig en hverdag for alle berørte medarbejdere.
Erfaringerne indtil nu viser, at den elektroniske indberetning stille og roligt er blevet godt implementeret. For nogen typer opgaver virker det stadig som en meget omstændig og bureaukratisk proces, men for andre, der tidligere kunne tage en del tid, ses det som en klar forbedring. Der er stadig løbende tilretninger.
Dialog er også stadig et nøgleord. Det er fortsat et område, hvor der er stor fokus på, og et område hvor der er plads til forbedringer, men der er ingen tvivl om, at den indsats, der indtil nu er lagt i at få forbedret dialogen mellem Ejendomsservice og den enkelte virksomhed, både med konkrete opgaver, men også med en generel forventningsafstemning - det har virket, og det vil være et område, der vil være fokus på at forbedre fremadrettet også.
Der er også stadig mindre tvister mellem Ejendomsservice og de enkelte virksomheder, men det er nu i et leje, som er yderst fornuftigt, og ikke mindst forventeligt, når der er tale om 2 grupper med forskellige interesser, der skal forventningsafstemme. Det er mindre tvister, hvilket ses som et tegn på, at alle har vænnet sig til de niveauer, der er lagt i SLA’erne.
Tvisterne løses almindeligvis i en god dialog parterne imellem.
SLA’erne er pt. ved at blive opdateret. På baggrund af det første års erfaringer, og de rettelser og justeringer, der er lavet undervejs, er SLA’erne nu ved at blive opdateret, og tilpasset endnu engang. Dette sker i samarbejde med brugerne, så begge siders synspunkter bliver tilgodeset, og dermed sikrer, at fremtidige tvister forbliver minimale samt, at begge parter kender retningslinjerne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er forudsat en besparelse på 10 mio. kr. fra 2019 på omlægning af bygningsdriften.
Konsekvenser for andre udvalg
Omlægning af bygningsdriften har betydning for stort set alle fagudvalg. Opfølgningen har derfor også forsøgt at inddrage alle decentrale virksomheder og brugergrupper.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at opfølgningen tages til efterretning,
2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)
Taget til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. april 2017:
Fraværende: 
Økonomiudvalget ønsker en ny opfølgning efter sommerferien.
Liberal Alliance er skeptiske over for ordningen.
Niels O. Pedersen (A) finder ikke undersøgelsesrapporten dækkende for hvad der foregår i praksis og ønsker ordningen rullet tilbage.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
Opfølgningen taget til efterretning.
Byrådet godkendte en ny opfølgning efter sommerferien.
(I) gentog skepsis overfor ordningen.
Niels O. Pedersen (A) finder ikke, at undersøgelsesrapporten er dækkende for hvad der foregår i praksis og ønsker ordningen rullet tilbage.

17. Oprettelse af "småjobs" for unge arbejdsløse (B)

17.   Oprettelse af "småjobs" for unge arbejdsløse (B)

Sagsnr.: 330-2017-14672               Dok.nr.: 330-2017-268967                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Byrådsmedlemmerne, Johnny Gregersen og Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 19. februar 2017 via deres initiativret ønsket, at Byrådet behandler sagen oprettelse af ”småjobs” for unge arbejdsløse.
Byrådet har den 27. februar 2017 oversendt sagen til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Baggrund
Enhedslisten foreslår, at der skabes 100 ”småjobs” for unge arbejdsløse.
Den konkrete anledning til Enhedslistens forslag er Jobcentrets succes med i løbet af fem måneder at finde 100 ”småjobs” i private virksomheder til kontanthjælpsmodtagere, som har været på kontanthjælp igennem længere tid, jævnfør pressemeddelelse fra den 13. februar 2017.
Hvis ikke de 100 ”småjobs” til unge arbejdsløse kan findes i private virksomheder, skal de skabes på kommunale arbejdspladser.
Mindstelønnen for 3Fs medlemmer på det offentlige område som for eksempel for rengøringsassistenter er 119,97 kroner i timen per 1. marts 2016.
Hvis man er under 30 år, hjemmeboende og af Jobcentret erklæret for at være uddannelsesparat, modtager man 2.631 kroner i uddannelseshjælp.
Hvis man vælger mindsteløn plus feriepenge for jobbet som rengøringsassistent, skal der findes et job på 19,5 timer, ikke om ugen, men om måneden, hvilket giver en ugentlig arbejdstid på under fem timer.
Hvis man er under 30 år, udeboende og af Jobcentret erklæret for at være uddannelsesparat, modtager man 6.106 kroner i uddannelseshjælp. I så fald bliver arbejdstiden under 11 timer om ugen.
Der var i Slagelse Kommune i december 2016 eksempelvis 88 ”åbenlyst uddannelsesparate og 180 uddannelsesparate” på uddannelseshjælp ud af i alt 770 unge på uddannelseshjælp, jævnfør nøgletal til Beskæftigelsesudvalgets møde 7. februar 2017.
Hvis oprettelsen af ”småjobs” også omfatter ”aktivitetsparate” på uddannelseshjælp, vil timetallet også variere, afhængigt af de forskellige satser fra 3.465 kroner til 14.808 kroner om måneden.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Byrådsmedlemmerne, Johnny Gregersen og Thomas Clausen, indstiller
1.    at Slagelse Byråd beslutter, at jobcentret arbejder aktivt for inden 1. juni 2017 at skabe 100 jobs på ordinære vilkår til unge arbejdsløse på uddannelseshjælp og i et omfang, så timetallet svarer til satserne for henholdsvis uddannelseshjælp og uddannelseshjælp plus aktiveringstillæg.
2.    at De 100 ”småjobs” ikke må erstatte eksisterende, ordinære stillinger. 
Beslutning i Byrådet den 27. februar 2017:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V)
Byrådet godkendte at oversende sagen til BIU.
Administrationens bemærkninger:
Administrationen har efterfølgende udarbejdet vedlagte notat til orientering for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedr. oprettelse af småjob for unge arbejdsløse.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. april 2017:
Fraværende: 
Udvalget (V, A og O) stemmer imod indstillingen.
Sagen sendes i byrådet.
Helle Blak (F)  finder,  at Enhedslistens forslag læner sig flot op ad beskæftigelsessplanen og de af Jobcentret beskrevne mål om, at unge skal motiveres til at blive selvforsørgende.
Helle Blak (F) anbefaler varmt forslaget.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
For forslaget om småjob til unge arbejdsløse stemte 3; (Ø) og (F).  Imod forslaget 27; (A), (V), (I), (O) og Michael Gram (FB). Tonny Borgstrøm (udenfor partierne) undlod at stemme.
Forslaget bortfaldt.

18. Anmodning om optagelse af sag - iværksættelse af en uvildig, ekstern undersøgelse vedr. JIVE (D)

18.   Anmodning om optagelse af sag - iværksættelse af en uvildig, ekstern undersøgelse vedr. JIVE (D)

Sagsnr.: 330-2017-27722               Dok.nr.: 330-2017-255430                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Byrådsmedlem Troels Christensen (I) har anmodet borgmesteren om optagelse af sag på økonomiudvalgets dagsorden den 18. april 2017 vedr. iværksættelse af en uvildig, ekstern undersøgelse af projekt JIVE med reference til et ad-hoc-udvalg.
Baggrund
På grund af beslutning i EPM den 3/4-17 (pkt. 3 om ”JIVE”) og de mange modstridende oplysninger, som er givet til pressen om det faktiske hændelsesforløb i forbindelse med kommunens håndtering af brintsatsningen, herunder brintbus-projektet, ønsker Liberal Alliance, at økonomiudvalget tager stilling til iværksættelse af en uvildig, ekstern undersøgelse med reference til et ad-hoc-udvalg (kontroludvalg).
Formålet er at få afdækket forløbet omkring forvaltningens udmøntning af de politiske beslutninger, herunder evt. vildledning og/eller mangelfuld orientering til det politiske niveau, borgmesterens samt udvalgsformandens rolle i sagen og forvaltningens ageren i forhold til gældende styringsregler og principper.
Kontroludvalget består af 5 medlemmer, og nedsættes som et 17.4 udvalg og skal have kompetence til at sikre informationsadgang til alle nødvendige akter i sagen og have direkte reference til byrådet. Udvalget sammensættes af et medlem fra hver af de fem største partier. Udvalget vælger selv sin formand, som drager omsorg for at undersøgelsesrapporten kan fremlægges og offentliggøres på byrådets møde i august 2017. Udgifterne dækkes af de midler, der var afsat til brintbus-projektet, indenfor en nærmere fastsat ramme.
Vi forestiller os at det kan afvikles inden for en ramme af 150.000 kr.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Byrådsmedlem Troels Christensen indstiller,
1.    at sagen drøftes
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. april 2017:
Fraværende: 
Troels Christensen (I) løfter sagen til byrådet.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
Udgået.

19. Initiativretssag - Ophævelse af tilladelse til SK-Forsyning til at anvende Slagelse Gamle Stadion til omladningsplads (B)

19.   Initiativretssag - Ophævelse af tilladelse til SK-Forsyning til at anvende Slagelse Gamle Stadion til omladningsplads (B)

Sagsnr.: 330-2017-28749               Dok.nr.: 330-2017-266296                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 11. april 2017 via deres initiativret ønsket, at Byrådet behandler sagen ophævelse af Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets tilladelse til SK-Forsyning til at anvende Slagelse Gamle Stadion til omladningsplads.
Baggrund
Naboerne har nu i flere år været plaget af støjgener, og det ser ud til, at det fortsætter et par år til.
Slagelse Gamle Stadion er udlagt til rekreativt område og ikke til en omladningsplads.
Slagelse Kommune må om nødvendigt stille andre arealer til rådighed, så vedvarende støjgener undgås, for eksempel ved Slagelse Svømmehal eller på Hunsballegrunden.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, indstiller
1.    at Slagelse Byråd ophæver Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets tilladelse til SK-Forsyning til at anvende Slagelse Gamle Stadion til omladningsplads.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
For forslaget stemte 3; (Ø) og (F).
Imod forslaget stemte 17; (V), (O), (I), Bodlil Knudsen (A) og Michael Gram (FB).
11 undlod at stemme; Lis Tribler (A), John Dyrby Paulsen (A), Steen Olsen (A), Ali Yavuz (A), Jørgen Andersen (A), Anders Nielsen (A), Flemming Eriksen (A), Niels O. Pedersen (A), Niels Chr. Nielsen (A), Kurt Rasmussen (A) og Tonny Borgstrøm (udenfor partierne).
Forslaget bortfaldt.

20. Initiativretssag - Slagelse Kommunes behandling af manglende oprensning i 2001-2002 af olieforurenet grund (B)

20.   Initiativretssag - Slagelse Kommunes behandling af manglende oprensning i 2001-2002 af olieforurenet grund (B)

Sagsnr.: 330-2017-28757               Dok.nr.: 330-2017-266479                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 11. april 2017 via deres initiativret ønsket, at Byrådet tager stilling til Slagelse Kommunes behandling af den manglende oprensning i 2001-2002 af den olieforurenede grund, Præstestræde 5 i Eggeslevmagle, samt til Slagelse Kommunes efterfølgende håndtering af sagen om en skeloverskridende mur/gavlvæg som følge af olieforureningssagen.
Baggrund
Hvor længe skal man som borger vente på en afgørelse?
Enhedslisten stillede på byrådsmødet den 29. marts 2016 forslag om, at der af administrationen bliver udarbejdet en redegørelse om olieforureningen af et par nabogrunde i Eggeslevmagle, og at denne redegørelse forelægges for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget. Forslaget blev vedtaget.
På Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets møde den 2. maj 2016 blev der fra administrationen givet en mundtlig orientering om olieforureningssagen.
”Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. maj 2016:
I forhold til Præstestræde 3-5 udarbejdes en "second opinion" på byggesagsbehandlingen.”
Af maillisten til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets møde den 6. juni 2016 fremgår det, at der den 30. april 2016 fra administrationen er fremsendt en skriftlig redegørelse til udvalget.
Af maillisten til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets møde den 3. oktober 2016 fremgår det, at der til udvalget fra administrationen den 3. september 2016 er fremsendt mail om den skeloverskridende gavlvæg.
Sagen har tilsyneladende ikke været til egentlig behandling i udvalget.
Baggrunden for hele sagen er, at der i 2001 skete en olieforurening på adressen Præstestræde 3 i Eggeslevmagle. Denne olieforurening bredte sig til naboejendommen Præstestræde 5 i Eggeslevmagle. Denne ejendom ejes af Kurt Gliese Henriksen.
”I 2002 blev huset på Præstestræde 3 revet ned af kommunen som følge af forureningen.
Eftersom husene var bygget sammen, skulle muren i den ene side af Kurt Henriksens hus forstærkes.
Det blev den, men den forstærkede mur endte med at rage 12,5 centimeter ind på Præstestræde 3.
Udbygningen sker med en byggetilladelse, som Kurt Gliese Henriksen ifølge eget udsagn ikke har søgt om. Tilladelsen søges med vilkår om en » matrikulær sammenlægning « af de to ejendomme, som ikke sker.
I 2011 bliver Slagelse Kommune af naboen gjort opmærksom på overtrædelsen af skellet mellem de to grunde, og efter et længere tovtrækkeri bliver Kurt Gliese Henriksen meldt til politiet. Sigtelserne frafaldes dog i oktober 2014, og der er ikke sket mere i sagen siden.
-Jeg har været stavnsbundet i seksten år, og det må så fortsætte. Jeg kan ikke sælge et hus, som overtræder skellet til naboens grund, og hvis jeg laver et anerkendelsessøgsmål i byretten, vil det koste mig 15-20 tusind at udvide skellet, siger Kurt Gliese Henriksen.
-Det er en enormt dårlig forretning for mig at overtage nabogrunden, da jeg så ville eje en stor forurenet grund i stedet for en mindre forurenet grund, siger Kurt Gliese Henriksen.
(Sjællandske 18.2.2016)
Politianmeldelsen af Kurt Gliese Henriksen på grund af muren ind over skellet stod Slagelse Kommune for:
”-Påbuddet skal være efterkommet inden den 11. april 2011. Såfremt dette ikke sker, vil sagen uden yderligere varsel blive meldt til politiet, skrev Slagelse Kommune den 4. marts i påbuddet.
Kurt Henriksen nægtede at efterkomme kommunens ønsker, og efter flere påbud meldte de ham i 2013 til politiet.”
(Sjællandske, 13.2.2016)
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i Styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, indstiller,
1.    at Slagelse Byråd beslutter, ar Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget behandler sagen om den olieforurenede grund, Præstestræde 5 i Eggeslevmagle, samt vedlægger den udarbejdede skriftlige redegørelse samt øvrige relevante dokumenter som bilag til sagen.
2.    at Slagelse Byråd beslutter, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget behandler sagen om den Skeloverskridende gavlvæg/mur samt vedlægger den mail, som er fremsendt til udvalget den 3. september 2016, sammen med øvrige relevante dokumenter som bilag til sagen.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
Sagen oversendes til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget til videre behandling.
21. Lukket: Aftale i forbindelse med opførelse af støjvolden ved Byskovvolden (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.