6. Unge i uddannelse eller beskæftigelse - tilrettelæggelse af den kommunale ungeindsats (B)
6.     Unge i uddannelse eller beskæftigelse - tilrettelæggelse af den
 kommunale ungeindsats (B)
Sagsnr.: 330-2017-77212               Dok.nr.: 330-2019-228635                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende rammer for den Kommunale Ungeindsats,
 der starter op 1. august 2019.
Baggrund
I maj 2018 blev loven om den
 kommunale ungeindsats vedtaget på baggrund af ’Aftalen om bedre veje til
 uddannelse og job’. Loven indebærer, at kommunerne skal etablere en
 sammenhængende ungeindsats. Det er op til den enkelte kommune at beslutte,
 hvordan ungeindsatsen tilrettelægges. Tilrettelæggelsen
 skal understøtte koordination på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
I lovgrundlaget er målgruppen for
 den kommunale ungeindsats defineret som unge under 25 år. I Slagelse Kommune
 har Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget i juni 2018
 vedtaget at udvide målgruppen, så den omfatter unge fra 7. klasse til 30 år.
 Det skal bidrage til et yderligere fokus på henholdsvis den forebyggende
 tidlige indsats i grundskolen, på overgangen fra grundskole til
 ungdomsuddannelse og på uddannelse og beskæftigelse for unge op til 30 år.
Lokal proces
I 2018 og 2019 har en bred vifte af
 interessenter været inddraget i overvejelserne om tilrettelæggelse af
 ungeindsatsen. En række unge, uddannelsesinstitutioner, erhvervsrepræsentanter,
 medarbejdere og fagudvalg har givet deres input gennem interviews, arbejdsgrupper,
 konferencer mm.
Et forslag til principper for
 ungeindsatsen blev præsenteret for Byrådet den 26. januar 2019 og efterfølgende
 sendt i høring. Administrationens endelige oplæg samt høringssvarene blev
 behandlet i fagudvalgene og Byrådet i maj. Byrådet besluttede ikke at godkende
 principperne, og at fagudvalgene skulle drøfte et nyt oplæg i juni.
Revideret oplæg til ungeindsats 
Det reviderede oplæg består af tre
 dele, der bliver foldet ud i de følgende afsnit:
·        
Et fælles fundament, der beskriver, hvordan den unge bliver mødt.
·        
Organisering af uddannelsesvejledningen, der beskriver to
 modeller
·        
Opfølgning på ungeindsatsen
Et fælles fundament for ungeindsatsen
Ungeindsatsen baseres på et fælles
 fundament, der skal understøtte, at den unge er omdrejningspunkt for indsatsen.
 Fundamentet er baseret på seks elementer, og alle medarbejdere og afdelinger,
 der varetager opgaver med unge, arbejder med afsæt i dette fundament.
 Nøglemedarbejdere og mulige tovholdere i arbejdet med de unge er:
·        
Uddannelses- og erhvervsvejledere (UU)
·        
Rådgivere i Børn og Familie
·        
Sagsbehandlere i Handicap og Psykiatri
·        
Sagsbehandlere i Ungehuset
Andre relevante faggrupper, som kan
 indgå i indsatsen omkring en ung, er: Rusmiddelcenteret, SSP og
 skolekontaktpersoner, PUI-psykologer, Fokus, Rådgivning og Udbetaling samt
 Familiehuset. De seks elementer i fundamentet er: et fælles formål, et fælles
 mindset, en fælles plan, en fælles proces med beslutningskompetence tæt på den
 unge, en fælles hotline og en fælles kontaktpersonordning. Elementerne er
 beskrevet nedenfor.
Et fælles formål 
Det overordnede formål med den
 sammenhængende kommunale ungeindsats er, at alle unge er i uddannelse eller
 beskæftigelse. Unge, som ikke er fast forankret i uddannelse eller
 beskæftigelse, skal have et målrettet løft. Ungeindsatsen skal sikre, at:
·        
alle unge bliver parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse
 eller komme i beskæftigelse.
·        
den unge oplever sammenhæng i de kommunale tilbud
·        
den unge får ejerskab til uddannelsesplanen, der bliver
 omdrejningspunktet for indsatsen og samarbejdet mellem den unge og de
 forskellige aktører
Et fælles mindset: Den unge i centrum
Omdrejningspunktet for
 ungeindsatsen er den unge og eventuelt den unges familie. Indsatsen skal tage
 afsæt i den unges ønsker og drømme i forhold til uddannelse og beskæftigelse og
 baseres på den unges motivation. Samtidig skal indsatsen bygge på den unges
 styrker, ressourcer og muligheder. Det forudsætter, at de fagprofessionelle er
 gode til at sætte den unge i centrum, inddrage den unge og eventuelt familien
 og styrke deres ejerskab. Gennem fælles kompetenceudvikling for de
 fagprofessionelle skal der udvikles et fælles mindset og tilgang, hvor den unge
 i centrum. 
En fælles plan: Ungeplanen
Alle unge, som har brug for
 indsatser fra flere enheder i kommunen, skal have tilbudt en fælles plan.
 Ungeplanen er først og fremmest den unges plan, som skal skabe overblik og give
 mening for den unge. Det er også den fælles overordnede plan på tværs af
 afdelinger og lovgivninger. Ungeplanen skal sætte en klar retning for den unge
 mod uddannelse og job og tage afsæt i den unges ønsker, motivation og styrker,
 men også være realistisk i forhold til, hvad der er muligt. I ungeplanen
 beskrives de udviklingsmål og indsatser, der skal til for at den unge på sigt
 kan få sin ønskede uddannelse eller job. Det kan fx være en indsats i
 rusmiddelcenteret, hjælp til bolig, uddannelsesvejledning eller sproglige
 kompetencer. Indsatser og mål formuleres på tværs af lovgivninger og
 afdelinger, så de er prioriterede i fællesskab, er så enkle som muligt og
 involverer så få fagpersoner som muligt. For at gøre den unge aktivt styrende i
 eget liv er det vigtigt, at den unge kan genkende sig selv i planen. Planen skal
 derfor skrives med den unges egne ord og formuleringer og et aktivt
 ’jeg-sprog’. 
En fælles kontaktpersonsordning
Når en ung har behov for støtte fra
 flere afdelinger i kommunen, udpeges en tovholder
 (koordinerende sagsbehandler) for den unge. Tovholderen har til opgave at
 støtte den unge til at realisere sin uddannelsesplan, følge den unge i overgang,
 være bindeled og koordinere andre kommunale indsatser mm. Unge, der har behov
 for støtte til at få hverdagen til at fungere og få struktur på livet, skal
 også tilbydes en kontaktperson, der varetager denne støtte. Kontaktpersonen
 anvendes i de tilfælde, hvor den unge ikke kan bevilges hjemmevejleder eller
 kontaktperson efter Serviceloven, og hvor den unge vurderes at have behov for
 støtte længere, end der kan bevilges mentor efter Beskæftigelsesloven.
Kontaktpersonen kan være en
 medarbejder i en af kommunens virksomheder eller en voksen fra den unges
 netværk. Det afgørende er, at vedkommende via sin relation til den unge kan
 medvirke til, at den unge bliver forankret i uddannelse eller job.
 Kontaktpersonen skal leve op til fælles kompetencekrav. Kontaktpersoner skal
 klædes på til opgaven gennem informationsmøder og løbende sparring fx via en
 kontaktpersons-netværksgruppe.
En fælles proces med beslutningskompetence tæt på den
 unge
Ungeplanen udarbejdes i tæt dialog
 med den unge og eventuelt familien. En god relation til den unge er
 forudsætningen for at kunne udarbejde en plan, som den unge føler ejerskab til.
 Det er tovholderen, som sammen med den unge, udfylder første del af ungeplanen.
 Tovholderen har et særligt ansvar for at have blik for den unge og understøtte,
 at den unges ønsker, drømme, ressourcer, styrker og motivation kommer frem. Det
 gælder både i tovholderens indledende dialog med den unge og i det
 efterfølgende samarbejde, herunder netværksmøder og opfølgning.
På et netværksmøde udfyldes de
 øvrige punkter i ungeplanen i dialog med den unge, eventuelt forældre og
 relevante fagpersoner fra andre afdelinger. Tovholderen er mødeleder og har ansvar
 for, at den unges perspektiver er i centrum. Fagpersonerne har faglig og
 økonomisk beslutningskompetence inden for eget område for at sikre, at de
 indsatser, som den unge og fagpersonerne bliver enige om, rent faktisk kan
 iværksættes. Hvis den unge har behov for en kontaktperson, besluttes det også
 på netværksmødet.
Efter netværksmødet kontakter
 tovholder den unge for at få den unges feedback på netværksmødet. Ved
 efterfølgende netværksmøder følger tovholder i dialog med den unge, eventuelt
 familien og netværksgruppen op på planen og justerer eventuelt planen til. Når
 den unge er fast forankret i uddannelse eller job, eller kun har behov for en
 indsats i én afdeling, kontakter tovholderen den unge for at følge op og undgå
 tilbagefald samt for at få den unges feedback på det samlede forløb.
En fælles hotline: Let tilgængelighed for alle unge
Alle unge skal have mulighed for
 let at kunne få hjælp, uanset deres alder og hvad de har brug for hjælp til.
 Der etableres en unge-hotline, som de unge kan skrive eller ringe til og få
 svar senest den førstkommende hverdag. Hotlinen guider den unge videre til det
 tilbud eller den fagperson, den unge skal tale med.
Organisering af uddannelsesvejledningen
Børne- og Ungeudvalget besluttede
 på deres møde i juni 2018 at opsige samarbejdsaftalen om UU med UU Vestsjælland
 med virkning fra 1. januar 2018. Der skal træffes beslutning om den
 fremadrettede organisering af vejledningsopgaven. Administrationen foreslår to
 modeller, der er beskrevet nedenfor. Fordele og ulemper ved de to modeller
 fremgår af bilag 1.
Model 1:
Vejledningen opdeles i en
 grundskolevejledning og en unge/STUvejledning. Center for Børn og Unge får
 drift- og ledelsesansvaret for grundskolevejledningen, og Center for
 Arbejdsmarked og Integration (Ungehuset) får drifts- og ledelsesansvaret for unge/STUvejledningen.
 Dette for at sikre den bedste koordinering med øvrige tilbud og indsatser for
 unge i hvert af de to centre.
Vejledningen forbliver en
 organisatorisk kompetenceenhed under Center for Børn og Unge, der skal sikre,
 at de vejledningsfaglige kompetencer på tværs af målgruppen fastholdes og
 videreudvikles. Modellen imødeser høringssvar fra dele af organisationen.
Model 2:
Vejledningen forbliver en samlet
 enhed med drift- og ledelsesansvar for den samlede vejledningsopgave. Dette for
 at sikre sammenhæng i vejledningsforløbet for den enkelte unge og i den
 vejledningsprofessionelle faglighed og hermed undgå overgange og
 overleveringer.
Vejledningsopgaverne organiseres
 sådan, at den enkelte unge så vidt muligt har den samme vejleder i hele
 forløbet fra grundskole til 25 år. Det indebærer, at vejlederne omkvalificeres
 til både at varetage grundskolevejledning og unge/STUvejledning. Modellen
 imødeser høringssvar fra andre dele af organisationen.
Opfølgning på ungeindsatsen
I lovgrundlaget er der opstillet
 tre nye nationale uddannelsespolitiske målsætninger for unge:
·        
Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i
 uddannelse eller være i beskæftigelse.
·        
Mindst 85% af alle 25-årige skal have en ungdomsuddannelse i 2025
 og 90% i 2030.
·        
Andelen af op til 25-årige uden tilknytning til uddannelse eller
 arbejdsmarked skal være reduceret med minimum 20% i 2025 og halveret i 2030.
I Slagelse Kommune har Børne- og
 Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget i juni 2018 vedtaget at
 supplere de nationale målsætninger med en lokalpolitisk målsætning:
·        
Andelen af unge, der ikke er startet på ungdomsuddannelse direkte
 efter 9. eller 10. klasse, er højst 6 % i 2025 og 5 % i 2030. 
Baseline for de fire målsætninger
 blev vedtaget på fagudvalgenes møder i juni 2018. Administrationen følger op på
 de fire målsætninger en gang årligt og afrapporterer til Byrådet.
Derudover udarbejder
 administrationen forslag til tre enkle effektmål, som beskriver den forventede
 effekt af ungeindsatsen og samtidig er trin henimod opfyldelse af de
 overordnede målsætninger. Et vigtigt parameter, der skal inddrages i
 effektmålene, er de unges oplevelser af indsatsen. Børne- og Ungeudvalget samt
 Social- og Beskæftigelsesudvalget følger op på effektmålene kvartalsvist.
 Effektmålene er samtidig en vigtig vejviser i administrationens arbejde med at
 implementere og udvikle ungeindsatsen. Forslaget til effektmål behandles på
 fagudvalgenes møder i september.  
Retligt
 grundlag
Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv
 samt pligt til uddannelse og beskæftigelse m.v. af 29. maj 2018.
Aftale af 13. oktober 2017 om bedre veje til uddannelse og
 job.
Handlemuligheder
Fagudvalgene og Byrådet kan godkende forslaget til fælles
 fundament for ungeindsatsen med suppleringer og ændringsforslag.
Fagudvalgene kan indstille model 1 eller model 2 for
 organisering af uddannelsesvejledningen til beslutning i Byrådet.
Fagudvalgene og Byrådet kan godkende forslaget til opfølgning
 på ungeindsatsen med suppleringer og ændringsforslag.
Vurdering
Administrationen vurderer, at forslaget til et fælles
 fundament for ungeindsatsen sætter den unge i centrum og kan skabe progression
 for den enkelte unge. Dette vil bidrage til, at flere unge fastholdes i
 uddannelse eller beskæftigelse.
Samtidig vurderer administrationen, at forslaget til
 opfølgning bidrager til et løbende indblik i implementeringen af ungeindsatsen
 og progressionen hen imod de politiske målsætninger.
I forhold til de to modeller for organisering af
 uddannelsesvejledningen er det administrationens vurdering, at begge modeller
 vil tilgodese de unge. Model 1 vægter en vejledning, der er specialiseret i en
 målgruppe (elever i grundskole eller unge/STUelever) og tæt koordinering med
 basisorganisationen. Derimod model 2 vægter en vejledning, hvor der er
 sammenhæng i vejledningsforløbet for den enkelte unge.
Økonomiske
 og personalemæssige konsekvenser
Økonomiske konsekvenser
Den samlede økonomi til kommunale ungeindsatser er på
 baggrund af de gældende budgetter opgjort til 130-152 mio. kr. årligt i
 perioden 2018- 2022 (Se bilag 3).
Væksten i udgifterne skyldes primært estimerede udgifter til
 FGU. Der pågår særskilt analyse heraf, der først kan gøres færdigt, når optaget
 til FGU pr. 1. august 2019 er kendt. Der fremlægges et oplæg i forbindelse med
 budget 2020-23.
Det er ikke muligt for indeværende at vurdere behovet for
 kontaktpersoner. Udgiften i 2019 afholdes derfor inden for Center for Børn og
 Unges og Center for Arbejdsmarkeds budgetter til indsatser. Der fremlægges et
 konkret forslag i forbindelse med budget 2020-23. For FGU-elever er der via
 DUT-midler tilført kommunen 0,5 mio. kr. i 2021 til kontaktpersoner. Disse vil
 indgå i budgetoplægget.
Personalemæssige konsekvenser
De primære personalemæssige konsekvenser vedrører
 uddannelsesvejlederne. Model 1 indebærer en opdeling af vejlederne i to
 grupper, hvoraf unge- og STUvejlederne vil få ny ledelsesmæssig forankring og
 fysisk placering. Der fastholdes kompetenceudvikling og sparring i en samlet
 enhed.
Model 2 indebærer ikke ændringer i ledelsesmæssig forankring
 eller fysisk placering. Derimod skal vejlederne omkvalificeres i forhold til at
 varetage en bredere vejledningsopgave. Det første år vil være en implementerings-
 og omstillingsproces, hvor vejlederne kommer grundigt ind i de nye
 vejledningsområder- og opgaver. Model 2 drøftes på personalemøde med MEDstatus
 i UU mandag den 3. juni, og deres høringssvar til modellen vil foreligge til
 fagudvalgenes møde. Høringssvar vedrørende model 2 fra SektorMED i Center for
 Arbejdsmarked og Integration samt Center for Børn og Unge vil foreligge til
 behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Grundlæggende forudsætter fundamentet i ungeindsatsen en
 længerevarende kompetenceudviklingsindsats for alle medarbejdere, der varetager
 opgaver med unge. I dag er der forskellige tilgange til de unge og forskellige
 arbejdsgange i de forskellige afdelinger. Det fælles mindset, hvor den unge
 sættes i centrum, skal udvikles gennem fælles kompetenceudvikling og
 ledelsesunderstøttelse på tværs af alle afdelinger. Særligt nøglepersonerne har
 behov for fælles kompetenceudvikling understøttet af sparring i konkrete sager.
Konsekvenser
 for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og Ungedirektøren samt Erhvervs- og
 Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Børne- og Ungeudvalget, Social- og
 beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser anbefaler
 til Byrådets godkendelse: 
1.   
 at Fundamentet for ungeindsatsen godkendes
2.   
 at Enten model 1 eller model 2 for organisering af uddannelsesvejledningen
 besluttes
3.   
 at Opfølgningen på ungeindsatsen godkendes
Beslutning i Social- og
 Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Ad 1. Anbefales til byrådets godkendelse.
Ad 2. (A) anbefaler model 1. (F), (V), (Ø) og (O) anbefaler
 model 2.
Ad 3. Anbefales til byrådets godkendelse med bemærkning om,
 at forslaget bliver sendt i høring og med bemærkninger om, at involvere de
 unge.
Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, at der er
 halvårlige målinger frem for kvartalsvise.
Beslutning i Børne- og
 Ungeudvalget den 3. juni 2019:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådet godkendelse med bemærkning om,
 at forslaget bliver sendt i høring, således at høringssvarene kan foreligge
 forud for Byrådsmødet i juni.
At 2 - (A) er positivt indstillet over for model 1, men
 afventer høringssvarene og ønsker en nærmere beskrivelse af de to modeller.
 (F), (V) og (O) anbefaler model 2 til Byrådets godkendelse.
At 3 - Anbefales til byrådets godkendelse med bemærkning om
 at involvere de unge. Udvalget ønsker, at der er halvårlige målinger frem for
 kvartalsvise.
Overordnet skitse til effektmålinger fremlægges ved
 byrådsbehandlingen i juni.
Beslutning i Udvalget for
 Specialiserede Borgerindsatser den 3. juni 2019:
Fraværende: 
Jørn-Ole Didriksen (V), Palle Kristiansen (O)
Udvalget besluttede, at sagen skal genoptages på udvalgets
 augustmøde, da det foreliggende grundlag er ændret markant i forhold til det,
 der tidligere er fremlagt for Byrådet. Administrationen bedes forholde sig til
 de fremsendte forslag fra Christopher Trung omkring indarbejdelse af
 høringssvarene.
Beslutning i Byrådet den 24.
 juni 2019:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.
Byrådet udtrykte bekymring for området og ønsker at følge
 udviklingen tæt mhp nødvendige justeringer.
At 2 - Godkendt at uddannelsesvejledning organiseres efter
 model 2.
At 3 - Den fremlagte skitse til halvårlige effektmålinger
 godkendt.