Byrådet – Dagsorden – 27. januar 2020



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2020-2040                 Dok.nr.: 330-2020-18311                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende dagsorden.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at Dagsorden godkendes.

2. Ansøgning om lån fra foreningen Storebælt vinterbadere (B)

2.     Ansøgning om lån fra foreningen Storebælt vinterbadere (B)

Sagsnr.: 330-2020-534                   Dok.nr.: 330-2020-1936                                              Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte om ansøgning om lån fra foreningen ”Storebælt Vinterbadere” skal imødekommes.
Baggrund
Foreningen ”Storebælt Vinterbadere” har søgt forskellige institutioner og fonde om tilskud til udvidelse af eksisterende omklædningsfaciliteter og opførelse af møde/kursuslokale og fået tilsagn fra LAG (landudvikling), Lokale og anlægsfonden, Veluxfonden, DGI, og Slagelse kommune for i alt 570.000 kr., Århus vinterbadere har ydet et lån på 50.000 kr., derudover har foreningen en egenfinansiering på 300.000 kr. fra henholdsvis foreningen og donationer fra foreningens medlemmer. Det samlede projekt er budgetteret til 920.000 kr.
LAG har via Erhvervsstyrelsen bevilget et tilskud på 200.000 kr., dog på den betingelse, at tilskuddet først kan udbetales når projektet er færdigt og der foreligger et godkendt projektregnskab. Foreningen har derfor behov for et lån til mellemfinansiering af projektet på 200.000 kr.
Byggeriet blev påbegyndt 1. maj 2019 og håndværkerne er i fuld gang og foreningen forventer, at projektet står færdigt medio februar 2020. Tilsagnet fra Erhvervsstyrelsen udløber 31. maj 2021 og anmodning om udbetaling skal ske senest 2 måneder efter denne dato.
Byrådet besluttede den 27. maj 2013, at stille lån til rådighed for foreninger, der har fået tilsagn om EU- og Statsstøtte, og hvor tilskuddet først afregnes når projektet er færdigt. Den samlede ramme, der stilles til rådighed udgør 2 mio. kr. og på følgende vilkår:
·         Kommunen skal have lovhjemmel til at yde støtte til foreningen.
·         Foreningen skal være hjemmehørende i Slagelse kommune
·         Lånet kan maksimalt udgøre 250.000 kr., og kan aldrig udgøre mere en tilsagnet.
·         Der udstedes gældsbrev på lånets størrelse.
·         Der udarbejdes likviditetsbudget og lånet udbetales i rater efter behov.
·         Tilbagebetalingen sker når projektet er afsluttet og tilskuddet udbetalt.
Foreningen Storebælt Vinterbadere har tidligere fået bevilget et lån på 185.000 kr. i forbindelse med etablering af sauna i 2016. Lånet er tilbagebetalt.
Status på den økonomiske ramme på 2 mio. kr. er, at der p.t. er ydet lån til Skælskør Turisme til projektet Stigsnæs Skanse med 197.281,88 kr. Lånet forventes tilbagebetalt i 2020.
Retligt grundlag
Lov om udvikling af landdistrikterne (Landdistriktsloven) hvoraf det fremgår af § 4, at kommuner og andre offentlige myndigheder kan finansiere forskellige støtteforanstaltninger som beskrevet i § 2, 6) herunder foranstaltninger til forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne, som omfatter c) fornyelse og udvikling i landsbyer og dermed er del af et kommunalt formål.
Retningslinjer ved lån i forbindelse med likviditetsforskydning ved bevilling af EU og/eller Statsstøtte som godkendt af Byrådet den 27. maj 2013.
Handlemuligheder
Der er to handlemuligheder:
1.    at give afslag på lån
2.    at give tilsagn på lån på de anførte betingelser.
Vurdering
Finans, Betaling og Revision anbefaler, at foreningen ydes et lån på 200.000 kr., så projektet kan gennemføres og den bevilgede støtte kan hjemtages.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Lånet vil få en likviditetsmæssig betydning – derudover vil der være altid være en risiko for, at tilskuddet af forskellige årsager ikke udbetales. Denne vurderes dog til at være minimal.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2020
2021
2022
2023
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
1.04
200
200
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
-200
200
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Kultur- og fritidsudvalget har bevilget et tilskud på 50.000 kr.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,
1.    at der gives tilsagn om lån på 200.000 kr. på de godkendte vilkår.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. januar 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

3. Endelig vedtagelse af ændringer af lokalplan 48 - Rude Lokalcenter med tilhørende kommuneplantillæg nr. 32 (B)

3.     Endelig vedtagelse af ændringer af lokalplan 48 - Rude Lokalcenter med tilhørende kommuneplantillæg nr. 32 (B)

Sagsnr.: 330-2019-23950               Dok.nr.: 330-2019-489600                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om lokalplan 48 - Rude lokalcenter samt kommuneplantillæg nr. 32 til Kommuneplan 2017 skal vedtages endeligt.
Baggrund
Byrådet besluttede på mødet den 16. september 2019 at sende forslaget til ændringer af lokalplan 48 i offentlig høring fra den 20. september 2019 til den 15 november 2019.
Lokalplanen og kommuneplantillægget skal give mulighed for, at det gamle hospital på Tingstien 1b kan omdannes til boligformål i form af tre lejeboliger. Lokalplanen sikrer også bedre adskillelse af det private parkeringsareal fra det kommunale vejareal i krydset mellem Tingstien og Østervej. Endvidere indeholder lokalplanforslaget nye bevaringsbestemmelser for den oprindelige del af hospitalet fra 1902, der har høj arkitektonisk værdi og samtidig er vigtig for landsbyens historie.
I høringsperioden er der modtaget 1 høringssvar fra Banedanmark, som gør opmærksom på, at de ikke har bemærkninger til planforslaget. Der er fortaget administrative rettelser af lokalplanen, som omfatter: mindre korrektur, rettelser af matrikelnavn for matrikel 5r samt indskrivning af delområde B2 i paragraf 2.0.2, der oplister delområderne.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter paragraf 23c.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 48 endeligt. Derved skabes det nødvendige plangrundlag for opførelse af nye boliger i det gamle hospital.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage lokalplan 48 endeligt. Dette vil betyde, at boligerne ikke kan etableres.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at lokalplanen vedtages endeligt, da det vil styrke landsbyen at have flere lejeboliger. Derudover vil en restaurering af hospitalet forskønne landsbyen og bidrage til at bevare og formilde kulturmiljøet i Rude.
Vedtages den endelige lokalplan ikke vil brugsmulighederne for det gamle hospital forsat være begrænset til offentlige formål, og bygningen må derfor forventes fortsat at stå tom og gradvist forfalde.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at ændringerne af lokalplan 48 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 32 vedtages endeligt.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. januar 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

4. Endelig vedtagelse af lokalplan 1222, Boliger og kontorer ved Østerbro i Slagelse, samt kommuneplantillæg 29 til Kommuneplan 2017 (B)

4.     Endelig vedtagelse af lokalplan 1222, Boliger og kontorer ved Østerbro i Slagelse, samt kommuneplantillæg 29 til Kommuneplan 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2018-60032               Dok.nr.: 330-2019-489645                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om lokalplan 1222, Boliger og kontorer ved Østerbro i Slagelse, med tilhørende kommuneplantillæg 29 til Kommuneplan 2017 skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.
Baggrund
Lokalplan 1222 med kommuneplantillæg 29 blev igangsat i april 2019 for at skabe plangrundlag for opførelse af en bebyggelse i 8 etager til ungdomsboliger og kontorer på hjørnegrunden ved Østerbro og Jernbanegade i Slagelse. Endelig vedtagelse af lokalplan 1222 vil aflyse en del af lokalplan 158, Område ved Vestsjællandscenteret.
Lokalplan og kommuneplantillæg er vedtaget som forslag af Byrådet den 16. september 2019 og fremlagt i offentlig høring i perioden 20. september til 15. november 2019. Slagelse Kommune har i offentlighedsfasen modtaget 9 høringssvar. Blandt høringssvarene er en bemærkning fra Banedanmark, som gør opmærksom på, at de som infrastrukturforvalter skal inddrages i den videre projektudvikling. De øvrige høringssvar omhandler:
·         Bebyggelsens omfang
·         Parkeringsforhold
·         Opholdsareal på tagterrasser, herunder adgangsforhold og komfort
·         Facadernes udseende, herunder muligheden for at opsætte solcellepaneler på facader
·         Anvendelsen til ungdomsboliger og kontorer i relation til den konkrete placering i Slagelses bymidte
·         Områdets omdannelse fra grønt areal til bebygget areal
·         Lokalplanens betydning for Vestsjællandscenterets udviklingsmuligheder
·         Trafikforhold
Høringssvarene fra den offentlige høring samt Slagelse Kommunes kommentarer ses i hvidbogen (vedlagt som bilag). Høringssvarene giver anledning til følgende ændring i lokalplanen:
·         Tilføjelse af mulighed for solcellepaneler i syd- og vestvendte facader
Herudover er der foretaget mindre sproglige rettelser.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes i henhold til planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes i henhold til planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planerne som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1222 og tilhørende kommuneplantillæg 29 med de foreslåede ændringer. Vedtagelsen vil gøre det muligt at opføre en ny etagebebyggelse til ungdomsboliger og kontorer på hjørnet af Østerbro og Jernbanegade i Slagelse.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage lokalplan 1222 og kommuneplantillæg 29. Dermed vil plangrundlaget fortsat være lokalplan 158 og den gældende kommuneplanramme, og det vil ikke være muligt at opføre ny etagebebyggelse.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at lokalplan 1222 og kommuneplantillæg 29 vedtages endeligt. Dette vil gøre det muligt at opføre nye, centralt beliggende ungdomsboliger i en etagebebyggelse, som i kraft af dens højde og arkitektur vil tilføre bymidten et nyt og markant udtryk. Udviklingen af området kan desuden ses i sammenhæng med udbygning af campusområdet ved Slagelse Station, hvor der også fortættes med ny, høj bebyggelse mod jernbanen.
Flere høringssvar fra den offentlige høring kommenterer på, at der gives mulighed for en ny etagebebyggelse, som i omfang og udseende afviger fra omgivelserne, herunder at udnyttelsesgraden af området vil være højere end i de øvrige centerområder i bymidten. Der er også flere bemærkninger angående mulighederne for at etablere tilstrækkeligt med p-pladser.
Lokalplan og kommuneplantillæg fastlægger en maks. bebyggelsesprocent på 265 og en maks. bygningshøjde på 27 m (maks. 8 etager). I de øvrige centerområder i bymidten ligger bebyggelsesprocenten mellem 60 og 185 og maks. etagehøjder er mellem 2 ½ og 6 etager (rådhuset). Det er administrationens vurdering, at netop området ved jernbanen og Vestsjællandscenteret kan bære den høje udnyttelsesgrad og et nyt højt byggeri. I vurderingen indgår den store skala, der ses i lokalplanområdets omgivelser (bebyggelse, anlæg, byrum) og den høje aktivitet med bl.a. jernbanen og biltrafik til og fra Vestsjællandscenteret. I den forbindelse kan også nævnes, at uddannelsesbyggeriet i campusområdet opføres efter en maks. bebyggelsesprocent på 200 og en maks. bygningshøjde på 22 m.
Lokalplanen reserverer de ubebyggede arealer til parkering og færdsel. Det begrænsede grundareal betyder, at bygherre skal finde plads til parkering på andre måder end på terræn ved etagebebyggelsen, f.eks. i kælder/konstruktion eller på anden grund i nærheden. Lokalplanområdet ligger desuden inden for det område i bymidten, hvor parkeringsfonden kan finde anvendelse. Det er i bymidten generelt en udfordring at finde ledigt areal til parkering ved nybyggeri eller ændret anvendelse i eksisterende bygninger. Det er administrationens vurdering, at lokalplanen ikke i sig selv gør udfordringen væsentligt større. Administrationen bemærker i øvrigt, at der administrativt og politisk netop nu er stort fokus på at finde løsninger, som mest hensigtsmæssigt for bylivet kan skabe flere p-pladser både på terræn og på sigt i parkeringshuse.
Der gøres i flere af høringssvarene bemærkninger til nedlæggelsen af det nuværende grønne areal, og Slagelse Kommune opfordres til at forny den strategiske planlægning for grønne områder generelt. Administrationen henviser i den forbindelse til, at der arbejdes med de grønne arealer og elementer i den igangværende proces for en helhedsplan for bymidtens byrum (under titlen ”De 12 Torve”). Administrationen anbefaler desuden, at emnet tages op strategisk/politisk i forbindelse med næste kommuneplanrevision.
Endelig gøres der også bemærkninger vedrørende Vestsjællandscenterets udvidelsesmuligheder, da endelig vedtagelse af lokalplanen vil aflyse en del af lokalplanen for Vestsjællandscenteret og dermed reducere centerets byggeret. Da eksisterende lovlige forhold fortsætter uanset den nye lokalplan, er det administrationens vurdering, at reduktionen ikke har betydning for Vestsjællandscenterets nuværende bebyggelse. Evt. fremtidige udvidelser af Vestsjællandscenteret forudsætter ny lokalplan.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Hjørnegrunden (matr. nr. 467h, Slagelse Bygrunde) er solgt på betingelse af, at lokalplan og kommuneplantillæg vedtages endeligt.
Hvis parkeringsfonden bringes i anvendelse, vil de pladser, der indbetales for, være offentligt tilgængelige. Ansøger indbetaler den halve udgift til etablering af parkeringspladserne, og Slagelse Kommune forpligter sig til at afholde den anden halvdel af udgiften. Parkeringspladserne skal etableres indenfor en periode af 5 år, ellers skal indbetalingen betales tilbage til indbetaleren.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at lokalplan 1222, Boliger og kontorer ved Østerbro i Slagelse med tilhørende kommuneplantillæg 29 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Anbefales.
Steen Olsen (A) beder forvaltningen om en redegørelse indenfor det kommende år om hvordan parkeringspladserne skal anvises.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. januar 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
(O) stemte imod.
(Ø) opretholdt bemærkning fra byrådsmødet, hvor sagen blev sendt i høring, med opfordring til træbeklædning på facaden.

5. Forslag til Lokalplan 1213 Landsbyen Næsby ved Stranden (B)

5.     Forslag til Lokalplan 1213 Landsbyen Næsby ved Stranden (B)

Sagsnr.: 330-2018-73339               Dok.nr.: 330-2019-502970                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til om Forslag til Lokalplan 1213, for Landsbyen Næsby ved Stranden samt miljøvurderingsscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på møde den 3. december 2018 at igangsætte en bevarende lokalplanlægning for Landsbyen Næsby ved Stranden. I forbindelse med beslutningen ønskede udvalget, at lokalplanen tager hensyn til beplantning, og at sagen tages op i Kulturmiljørådet.
Lokalplanlægningen er igangsat på baggrund af en ansøgning fra arkitekt m.a.a. Torben Wissing der på vegne af bygherre Willy Jensen anmoder om en bevarende lokalplan for den samlede landsby der samtidig sikre, at matr. nr. 32, kan udstykkes som tre selvstændige boligejendomme. Anmodningen er i tråd med beslutning i det tidligere Plan-, Erhverv- og Udviklingsudvalg den 3. december 2007, at udstykning af ejendommen forudsætter udarbejdelse en bevarende lokalplan for landsbyen. Af ansøgningen dengang blev det oplyst, at der fra landsbyens beboere gennem mange år havde været et ønske om en bevarende lokalplan for landsbyen, som er særlig bevaringsværdig.
Forslag til lokalplanen giver mulighed for tre nye selvstændige boligejendomme, der skal opføres som traditionelle længehuse, herunder murede huse uden tagudhæng, belagt med teglstenstag af ler eller strå. Desuden sikres det, at de nye boliger placeres 5 meter fra landsbyvejen (Smedevej) og at facaden placeres parallelt med Smedevej.
Lokalplanen registrerer to af landsbyens eksisterende huse med høj bevaringsværdi, herunder den gamle Rytterskole (Smedevej 2) og den firelængede Ågård (Næsbyvej 24).
Øvrige eksisterende boligejendomme samt enkelte udhuse- og driftsbygninger er vigtige, særligt på grund af deres placering og sammenhæng i landsbyen. Ejendommene er dele af landsbyens oprindelige bebyggelsesstruktur. Lokalplanen lægger op til, at såfremt bygningerne skal fornys, skal ny bolig placeres hvor det oprindelige stuehus ligger.
Lokalplanen stiller desuden krav til nye og eksisterende ejendommes udformning fremadrettet. Dette ved at fremtidige ændringer sker i en form, der er tilpasset bygningernes oprindelige stil og udformning samt landsbyen som helhed.
Lokalplanen sikre desuden større træer mod fældning og beskæring. Træerne klassificeres som bevaringsværdige af landskabelige, naturmæssige hensyn. Enkelte huser desuden bilag IV arter og har på den baggrund ”fredningsstatus”.
Endelig sikre lokalplanforslaget sikre, at hver ejendom kan bebygges med op til 30 %, opføres i 1½ etage med maksimalt 8,5 m højde. Dog kan drifts- og udhusbygninger over 50 m2 opføres i op til 12 m, såfremt ejendommens drift er afhængig af dette.
Under udarbejdelsen af lokalplanforslaget har administrationen modtaget en indsigelse der er underskrevet af landsbyens boligejere. Af indsigelsen fremgår det, at boligejerne imødeser en sikring af landsbyens bevaringsværdier men, at man ikke ønsker, at der kan ske udstykning med efterfølgende mulighed for bebyggelse på matr. nr. 32, da en friholdelse og sikring af at ejendommen kan fremstå som en åben plads er vigtig for landsbyens kulturhistoriske værdi som forte-landsby. Matriklen består i dag ubebygget i form af en tæt skov med rødgran der oprindeligt blev plantet med henblik på en juletræskultur. I dag er træerne mindst 20 meter høje. Indsigelsen fra boligejerne er vedlagt.
Der er gennemført en miljøscreening af lokalplanforslaget, hvor det konkluderes, at planlægningen ikke udløser en miljøvurdering.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1213 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage lokalplanen endeligt.
Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et plangrundlag. Dette vil betyde, at matr. nr. 32 ikke vil kunne udstykkes og, at landsbyen som helhed ikke vil få sikret og forstærket sine bevaringsværdier.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslagene i 8 ugers offentlig høring.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Byrådet vedtager lokalplanforslaget og sender det i 8 ugers offentlig høring, da lokalplanen vil sikre at landsbyens eksisterende huse fremadrettet om- og tilbygges i en form og med et materiale der sikre, at såfremt der sker ændringer på en ejendom, vil dette ske i et mere oprindeligt udseende men dog under forudsætning af at placeringen af landsbyhusene fastholdes også selvom der sker en fornyelse i form at et nyt hus.
Endelig vil forslaget til lokalplanen muliggøre en udstykning, herunder en indpasning af tre selvstændige boliger i den eksisterende landsby. Placeringen for de nye huse bliver hvor forten (den åbne plads) oprindelig lå. I mange år har pladsen dog været tætgroet skov (rødgran) De nye huse vil derfor ligge midt i landsbyen med en udformning der indordner sig de eksisterende huses byggestil og karakter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at forslag til Lokalplan 1213, Lokalplan for Landsbyen Næsby ved Stranden vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,
2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.    at borgermøde afholdes på Slagelse Rådhus, d. 13. eller 18. februar 2020 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
At 1-3; anbefales med borgermøde den 18. februar fra 17.00-18.30
Udvalget er opmærksom på de modtagne indsigelser og Kulturmiljørådet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. januar 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse med borgermøde den 18. februar fra 17.00 til 18.30.
Økonomiudvalget henleder opmærksomheden på de modtagne indsigelser fra Kulturmiljøudvalget.

6. Forslag til Lokalplan 1227, Daginstitution mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej, Slagelse, med kommuneplantillæg nr. 38 (B)

6.     Forslag til Lokalplan 1227, Daginstitution mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej, Slagelse, med kommuneplantillæg nr. 38 (B)

Sagsnr.: 330-2019-53297               Dok.nr.: 330-2019-512497                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1227, Daginstitution mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej, Slagelse, med forslag til kommuneplantillæg nr. 38 og tilhørende miljøvurderingsscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på møde den 3. juni 2019 at igangsætte en lokalplan for en daginstitution med op til 200 institutionspladser i området mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej. Planlægningen er igangsat på baggrund af et behov for at udvide daginstitutionskapaciteten i Slagelse by.
·         Lokalplanforslaget giver mulighed for opførelse af en daginstitution med tilhørende udearealer, parkering osv. indenfor et delområde på 20.000 m².
·         Der gives mulighed for en bebyggelsesprocent på 15%, svarende til at der kan bygges op til 3000 m²
·         Der må bygges i én etage og en højde på max. 8,5 m.
·         Udearealet i daginstitutionens område vil være op til 17.000 m²
·         Der gives mulighed for at en del af parkeringsarealet til daginstitutionen gøres multifunktionel, idet det kan anvendes til leg udenfor hente-/bringe-tiderne.
·         Udenfor daginstitutionens område er planlagt et offentligt grønt areal
Lokalplanområdets placering er valgt ud fra flere forskellige faktorer.
·         Det har været et ønske, at placeringen er central for både Tidselbjerget og Skovbrynet.
·         En analyse af vej- og togtrafikstøj viser, at der ud mod Ndr. Ringgade er for meget støj til placering af en daginstitution. Man ønskede desuden en rolig placering.
·         Bakkevej som adgangsvej til daginstitutionen er ikke mulig af trafiksikkerhedshensyn. Placeringen af ny vej er afhængig af hvor terræn møder Ndr. Ringgade. Adgang til daginstitutionen for bløde trafikanter kan ske ad Bakkevej, der ikke belastes af biler til og fra daginstitutionen.
·         Området er en del af et perspektivområde for boligudvikling, hvorfor det skal sikres, at en placering af vej og daginstitution kan understøtte en eventuel fremtidig boligudvikling. Der er i lokalplanens kortbilag 3 et bud på en byudvikling af området op mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej.
·         Områdets kuperede terræn.
Håndteringen af regnvand sker så vidt muligt indenfor lokalplanområdet og begrænser den mængde af regnvand, der ledes videre til Skovsø Å. Løsningen til regnvandshåndteringen er blevet udarbejdet i samarbejde med konsulenter. Det har vist sig ikke muligt at håndtere al regnvandet indenfor lokalplanområdet, men med forskellige tiltag er det muligt at nedbringe mængden af regnvand, der skal håndteres udenfor lokalplanområdet væsentligt. Samtidig gives der mulighed for at regnvandshåndteringen kan indgå som et rekreativt element.
Arealet er i dag ikke kommuneplanlagt, men beliggende indenfor byzonen og udpeget som perspektivområde for byudvikling. Der er derfor udarbejdet et forslag til et tillæg til Kommuneplan 2017 der udpeger området til offentlige formål.
Arealet er i dag omfattet af lokalplan 1085 Erhvervsområde, Nordre Ringgade – Bakkevej. Ved vedtagelsen af lokalplan 1227 aflyses den tidligere lokalplan i sin helhed.
Der har i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplantillægget været afholdt en lovpligtig foroffentlighedsfase i perioden fra den 24. oktober 2019 til den 7. november 2019. Kommunen modtog ingen ideer, forslag eller kommentarer.
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen og Kommuneplantillægget blevet udarbejdet en miljøvurderingsscreening. Samlet set vurderes der ikke at forekomme en væsentlig påvirkning af miljøet, hvorfor der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering og miljørapport.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage forslag til lokalplan 1227 og kommuneplantillæg 38 og dermed sende planforslagene i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslagene, hvilket er en forudsætning for endelig vedtagelse.
Byrådet kan vælge at afvise planforslagene. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag for opførelsen af en daginstitution i det pågældende område.
Byrådet har mulighed for at vedtage justeringer af planforslagene sammen med beslutningen om at fremlægge planforslagene i 8 ugers offentlig høring.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at den foreslåede lokalplan kan danne grundlag for realiseringen af en daginstitution af god kvalitet. Beliggenheden i rolige omgivelser med et grønt areal lige udenfor daginstitutionen, kan give mulighed for mange gode aktiviteter.
Placeringen imellem Tidselbjerget og Skovbrynet vil opfylde et nuværende og kommende behov for flere institutionspladser.
Det vurderes samtidig at vejens placering og det grønne område er et godt afsæt til en eventuel fremtidig byudvikling af områderne nord og syd for Bakkevej.
Administrationen anbefaler, at forslag til lokalplan 1227, Daginstitution mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej Slagelse, med tilhørende kommuneplantillæg nr. 38 til Slagelse Kommuneplan 2017 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser af etablering af vej vil blive afklaret i en projektering af dette.
De økonomiske konsekvenser af etablering af LAR-løsning vil blive afklaret i en projektering af dette.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at forslag til lokalplan 1227 og kommuneplantillæg nr. 38 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring
2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.    at borgermøde afholdes tirsdag den 10. februar 2020 eller torsdag den 12. februar 2020 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00 på Slagelse Bibliotek.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
At 1-3; anbefales med borgermøde d. 18. februar fra kl. 19.00 til 20.30.
Steen Olsen (A) ønsker:
- At der inden det offentlige møde redegøres for hvordan håndtering af regnvand påvirker målopfyldelse og robusthed i Gudum/Skovsø Å, under henvisning til udviklingen fra 2013 til 2019.
- At belysning af skilte (8.8) ikke finder sted, og at højde på belysning (9.10) nedsættes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. januar 2020:
Fraværende: 
At 1 til 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse med borgermøde den 18. februar 2020 fra kl. 19.00 til 20.30.
Økonomiudvalget opfordrede til at der med det samme sættes gang i proces for udlægning af yderligere arealer til institutionsbyggeri m.v. i området ved Bakkevej.
Økonomiudvalget opfordrede til at tankerne fra projektet Bæredygtigt Byggeri medtænkes ved anlæg af daginstitutionen.
Thomas Clausen (Ø) bemærkede at byggeriet skal være klimaneutralt.

7. Forslag til ophævelse af lokalplan 1085 Erhvervsområde Nordre Ringgade - Bakkevej, Slagelse Øst (B)

7.     Forslag til ophævelse af lokalplan 1085 Erhvervsområde Nordre Ringgade - Bakkevej, Slagelse Øst (B)

Sagsnr.: 330-2019-53297               Dok.nr.: 330-2019-541828                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til om lokalplan 1085, Erhvervsområde Nordre Ringgade - Bakkevej, Slagelse Øst skal ophæves, og fremlægges som forslag i 4 ugers offentlig høring.
Baggrund
Med sidste revision af kommuneplan blev erhvervsområdet ved Bakkevej i Slagelse udtaget af kommuneplanens rammer. Området blev udpeget som et fremtidigt boligområde (et perspektivareal), der på sigt skal binde de to byudviklingsområder Tidselbjerget og Skovbrynet sammen (se kortbilag).
Indenfor området ligger lokalplan 1085 for et erhvervsområde; et levn fra den nu udgåede ramme, der dengang gav mulighed for erhverv.
Med forslag til lokalplan 1227 for en børnehave som midtpunkt i området er det aktuelt at aflyse lokalplan 1085 i sin helhed.
Hele arealet indenfor lokalplan 1085 er kommunalt ejet og ligger indenfor byzonen.
Retligt grundlag
Lokalplaner ophæves efter planlovens kapitel 6.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage forslag til ophævelse af lokalplan 1085 og offentliggøre dette i mindst 4 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslagene, hvilket er en forudsætning for endelig vedtagelse.
Byrådet kan vælge at afvise at ophæve lokalplanen. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at planlægning for området vil være i konflikt med opførelsen af en daginstitution.
Vurdering
Administration anbefaler at lokalplan 1085 for et erhvervsområde ophæves, idet den er blevet overhalet af udviklingen i en sådan grad, at det fører til en uhensigtsmæssig administration. Området er udpeget som et kommende boligområde. En daginstitution skal ikke ligge som nabo til erhverv.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at forslag til ophævelse af lokalplan 1085 vedtages til fremlæggelse i 4 ugers offentlig høring.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. januar 2020:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

8. Næsby Strand digeprojekt - ekspropriationsbeslutning (B)

8.     Næsby Strand digeprojekt - ekspropriationsbeslutning (B)

Sagsnr.: 330-2019-72505               Dok.nr.: 330-2019-504023                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal overfor Byrådet anbefale, at der træffes beslutning om ekspropriation på 11 ejendomme i forbindelse med digeprojektet i Næsby Strand.
Baggrund
I forbindelse med digeprojektet i Næsby Strand er det nødvendigt at gennemføre ekspropriation på 11 ejendomme. Ekspropriationen giver digelaget ret til at anlægge og vedligeholde diget på de berørte ejendomme.
Åstedsforretningerne blev, efter forudgående informationsmøde, gennemført den 29. november 2019. Der var fremmøde på ti ejendomme.
Knus Vincent (V) deltog som politisk repræsentant i åstedsforretningerne.
De fremmødte blev oplyst om projektet, anlægsarbejdets omfang, konsekvensen af den påtænkte ekspropriation og om erstatningsregler. Ved den almindelige erstatningsret skal der ved ekspropriation alene gives erstatning for de dokumenterede tab, der er forårsaget af ekspropriationen.
Herefter blev særlige forhold for den enkelte ejendom drøftet og der blev fremlagt et erstatningstilbud.
På otte ejendomme har ekspropriationskommissionen skønnet, at der opnås en fordel, der er større end tabet, som måtte kunne henføres til digeprojektet og dets arealrestriktioner. Der tilbydes derfor ingen erstatning til de otte berørte grundejere. To grundejere, som ikke har nytte af diget, er tilbudt erstatning. På en ejendom eksproprieres et mindre arbejdsareal og arealet reetableres efterfølgende, der gives ingen økonomisk erstatning.
Aftaler som blev indgået i forbindelse med åstedsforretningerne fremgår af protokolbilag og forligstilbud, bilag 1.
Efter åstedsforretningerne har der været en lovpligtige høringsperioden, som har været fra den 29. november – 31. december 2019. I høringsperioden er der indkommet 3 høringssvar, som alle omhandler forligstilbuddet og erstatningen, bilag 2.
Der er ikke indkommet indsigelser imod projektet eller anlægsarbejdet.
På de ejendomme, hvor der ikke er indgået aftale om erstatning (forligstilbud), skal sagen indbringes for Taksationskommissionen.
Resultatet af åstedsforretningen, se bilag 3, fordeler sig således:
·         5 har accepteret både ekspropriationen og forligstilbud
·         2 har accepteret ekspropriationen men ikke forligstilbud
·         3 har hverken accepteret ekspropriationen eller forligstilbud
·         1 har ikke meldt tilbage
Servitut om digeprojektet tinglyses på de aktuelle ejendomme.
Retligt grundlag
Ekspropriationen foretages med hjemmel i kystbeskyttelseslovens § 6.
Handlemuligheder
Byrådet kan beslutte om, der skal eksproprieres eller om der ikke skal eksproprieres. Hvis der træffes beslutning om ikke at gennemføre ekspropriationen kan digeprojektet ikke gennemføres.
Afgørelsen offentliggøres og sendes til de berørte grundejere. Afgørelsen kan indenfor 4 uger påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Vurdering
Center for Miljø, Plan og Teknik anbefaler, at ekspropriationen godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Næsby Strand Digelag afholder alle udgifter, ca. kr. 150.000.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at ekspropriationen godkendes.
2.    at de under åstedsforretningerne indtrufne aftaler tages til efterretning.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
At 1-2; anbefales.
Et kortbilag er vedhæftet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. januar 2020:
Fraværende: 
At 1 til 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

9. Ændringer af bådpladsvilkår i Korsør Lystbådehavn (B)

9.     Ændringer af bådpladsvilkår i Korsør Lystbådehavn (B)

Sagsnr.: 330-2019-83026               Dok.nr.: 330-2019-490245                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal anbefale overfor Byrådet, at bådpladsvilkårene i Korsør Lystbådehavn ændres, så op til 25 % af pladserne kan udlejes til andre end andelshavere.
Baggrund
Ifølge vedtægternes pgf. 12 for Korsør Lystbådehavn har havnens bestyrelse mulighed for at foretage udlejning af ledige bådpladser til andre end andelshavere efter almene retningslinjer, der godkendes af Slagelse Kommune.
Jf. beslutning fra Økonomiudvalget i Slagelse Kommune af den 24. oktober 2016 blev den af havnens bestyrelse foreslåede retningslinjer for udlejning af ledige havnepladser mulig for en periode af maksimalt 3 år for de enkelte lejere, som foreslået af bestyrelsen i havnen.
Selvom der er en naturlig prisforskel på at leje en andelsplads af havnen som andelshaver og ikke andelshaver, er der relativ stor efterspørgsel for at leje pladser som ikke-andelshaver, og Korsør Lystbådehavn har fortsat mange ledige bådpladser og dermed mange andele, der ikke er solgt.
Med henblik på at understøtte havnens økonomi bedst mulig og samtidig sikre, at havnen bliver anvendt af flest mulige anmoder bestyrelsen for Korsør Lystbådehavn om godkendelse til, at den anførte tidsbegrænsning på 3 år må fjernes. For at opretholde en god balance i forhold havnens fundering som A.m.b.A. foreslår bestyrelsen, at der i stedet fastsættes et maksimum på 25% af antal bådpladser, der må udlejes til ikke-andelshavere.
Retligt grundlag
Det fremgår af gældende kompetenceplan for Slagelse Kommune, at kompetencen til at godkende dette forhold ligger hos Byrådet.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge ikke at godkende den af Korsør Lystbådehavn foreslåede ændring og i stedet fastholde den gældende begrænsning på 3 år, hvis det vurderes, at udlejning af op til 25 % af bådpladserne ikke er i Slagelse Kommunes interesse.
Vurdering
Borger- og Udviklingsdirektøren anbefaler, at den af bestyrelsen for Korsør Lystbådehavns foreslåede retningslinje godkendes, idet der sker en økonomisk understøttelse af Korsør Lystbådehavn, hvilket samtidigt understøtter foreningslivet og turismen i Slagelse Kommune.
Den maksimale udlejning på 25 % til ikke-andelshavere sikrer, at havnens bådpladser fortsat primært udlejes til andelshavere.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Byrådet godkender den af Korsør Lystbådehavns bestyrelse foreslåede ændring af bådpladsvilkår, således at optil 25 % af bådpladserne kan udlejes til ikke-andelshavere.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. januar 2020:
Fraværende: 
Lis Tribler (A) deltog ikke i behandling af punktet på grund af inhabilitet.
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

10. Indkøbspolitik 2020 (B)

10.   Indkøbspolitik 2020 (B)

Sagsnr.: 330-2019-80650               Dok.nr.: 330-2019-479640                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Slagelse Kommunes politikker skal genbesøges i hver valgperiode, således også Indkøbspolitikken. Denne sag handler om at sætte gang i en proces med henblik på udarbejdelse af en ny indkøbspolitik 2020.
Baggrund
Den gældende Indkøbspolitik blev godkendt i 2014. Politikken er efterfølgende korrigeret/tilpasset. Første gang i 2016 som følge af ny Udbudslov. Ved denne lejlighed blev to af de tilhørende retningslinjer om køb af varer og tjenester ændret i samarbejde med samarbejdsudvalget for Bygge og Anlæg. I 2017 vedtog Byrådet at indsætte et afsnit om mikroplast i Indkøbspolitikken, og senest i 2018 vedtog Byrådet, at der ved næste revision/udarbejdelse af ny Indkøbspolitik skulle indtænkes elementer omkring skattely.
Udviklingen på indkøbsområdet i Danmark viser, at der udover fokus på de økonomiske gevinster og sikring af kvalitet ved gennemførelse af udbud, er et stigende fokus på bæredygtighed og FN’s Verdensmål.
Det er derfor helt naturligt, at Indkøbspolitikken også skal have fokus rettet mod denne dagsorden. Det er også ligeså naturligt, at Indkøbspolitikken og den igangværende proces omkring en bæredygtighedsstrategi, helst skal have samme retning for denne del.
En yderligere tendens er øget åbenhed. Der skal derfor være fokus på sikre gennemsigtighed i vores indkøb og herunder at indkøb foretages på et sundt, ansvarligt og etisk grundlag.
Udarbejdelse af en ny indkøbspolitik er forankret i Indkøb- og forsikringsafdelingen.
Retligt grundlag
Udbudsloven, Tilbudsloven, Konkurrencelovgivning, Lov om Erhvervsstøtte/Erhvervsfremme osv.
Handlemuligheder
Byrådet kan bestemme, at nuværende Indkøbspolitik fastholdes. Det skal anføres, at den nuværende Indkøbspolitik reelt kan videreføres, idet der ikke er forhold der er i modstrid med gældende lovgivning.
Byrådet kan bestemme, at igangsætte en proces med henblik på, at der udarbejdes en ny Indkøbspolitik 2020, med bl.a. de betragtninger som er anført ovenfor.
Vurdering
Det anbefales at igangsætte en proces med henblik på udarbejdelse af en ny indkøbspolitik hvor bæredygtighedsdagsordenen mv. tænkes ind. I arbejdet inddrages Bæredygtighedsstrategien, ligesom samarbejdsudvalget for bygge og anlæg inddrages i forhold til udarbejdelse af retningslinjer om køb af varer og tjenester samt køb af bygge/anlægsydelser som understøttelse til Indkøbspolitikken.
Det anbefales videre, at formen på en ny indkøbspolitik ikke ændres væsentligt. Det vil sige, at der lægges op til en Indkøbspolitik der er holdt i en kort og overordnet form. Det gør politikken mere robust og holdbar overfor eventuelt kommende/nye elementer på indkøbsområdet. Indkøbspolitikken understøttes af retningslinjer som det også er tilfældet i dag. Anvendelse af et sådant koncept, har vist sig at være ’bæredygtigt’ i forhold til håndtering af udviklingen på området.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Økonomiske og/eller personalemæssige konsekvenser afhænger af, i hvor stor en udstrækning der ønskes gennemført kontroller på politikken og de understøttende retningslinjer. I fald der ønskes øgede krav med tilhørende udvidede kontroller på arbejdsklausuler, kontroller på skattely, konkret opfølgning på krav om miljøforhold mv., vil sådanne nye opgaver ikke kunne holdes indenfor bestående ressourcer.
Konsekvenser for andre udvalg
Indkøbspolitikken er gældende for alle områder og dermed alle udvalg i det der er tale en tværgående politik. Egentlig forelæggelse vil alene ske for de udvalg der er direkte involveret.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,
1.    at Proces for udarbejdelse af ny indkøbspolitik igangsættes
2.    at Relevante parter inddrages i arbejdet, herunder miljøområdet, samarbejdsudvalget for Bygge og anlæg, HovedMED-udvalget, osv.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Anbefales.
Udvalget ønsker et overblik over nuværende kontrolprocedure for faktura og regningsbehandling. Ligesom muligheden for større åbenhed anbefales.
Notat udarbejdet af udvalgsformanden vedlægges.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. januar 2020:
Fraværende: 
At 1 til 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Økonomiudvalget tilslutter sig Erhvervs- og Teknikudvalgets anbefaling om større åbenhed.
Thomas Clausen (Ø) bemærkede at der skal være fokus på indkøb af økologiske varer, hvor det er muligt.

11. Anlægsbevilling - Etape 1B Strukturplan for Tidselbjerg (B)

11.   Anlægsbevilling - Etape 1B Strukturplan for Tidselbjerg (B)

Sagsnr.: 330-2019-81581               Dok.nr.: 330-2019-493101                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal overfor Byrådet anbefale, hvorvidt der gives anlægsbevilling til gennemførsel af Strukturplan Tidselbjerg Etape 1B. 
Baggrund
I februar 2017 godkendte Byrådet strukturplanen for Tidselbjerget i Slagelse og forvaltningen igangsatte første etape af strukturplanen (1A), der indeholdt en ombygning/udvidelse af første del af Hvedevej (Fra Valmuevej frem til ”bagsiden” af blomstergården), samt udbud af en kommunal grund med mulighed for at opfører 20 - 22 boliger (Bakketoften). Første etape forventes at være afsluttet ultimo 2020.
Anden etape (1B) iht. Strukturplanen, er af byrådet besluttet, opstarter i 2020 og afsluttet ultimo 2021. Derfor ansøges om frigivelse af 5.9 mio. kr. til gennemførsel af etape 1B.
Etape 1B indeholder en forlængelse af Hvedevej og etablering af første del af LAR-løsningen i området, således at udbud af ca. 40.000 m2 kommunalt areal til boligformål kan gennemføres. Det vurderes konservativt at salget af denne grund kan indbringe en salgsindtægt på 25 mio. kr. i 2021.
Retligt grundlag
I henhold til Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn skal anlægsbevilling frigives af Byrådet.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge at anbefale over for Byrådet, hvorvidt der gives anlægsbevilling til gennemførelse af etape 1B strukturplan for Tidselbjerg.
Vurdering
Center for Miljø, Plan og Teknik anbefaler der gives anlægsbevilling til udførelse af projektet finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Anlæg
01.04
 
5.900
 
 
 
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
01.04
 
-5.900
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkning
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at der gives en anlægsbevilling på  5.9 mio. kr. til udførelse af etape 1B iht. strukturplanen for Tidselbjerget i Slagelse finansieret af det afsatte rådighedsbeløb
Beslutning i Økonomiudvalget den 9. december 2019:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

12. Vedtagelse af ny Børne- og Ungepolitik (B)

12.   Vedtagelse af ny Børne- og Ungepolitik (B)

Sagsnr.: 330-2019-10523               Dok.nr.: 330-2019-513326                                          Åbent
Kompetence: Børne- og Ungeudvalget og Byrådet
Beslutningstema
Børne- og Ungeudvalget skal indstille endeligt udkast til ny Børne- og Ungepolitik til vedtagelse i Byrådet. Desuden skal Børne- og Ungeudvalget godkende forslag til udmøntningsproces.
Baggrund
Den nye Børne- og Ungepolitik erstatter den eksisterende Børne- og Ungepolitik. Hvor den gamle politik havde et stort fokus på det specialiserede område, har den nye et bredere fokus, der omfatter både det specialiserede og det almene område. Det brede fokus bevirker, at der ikke er behov for sektorspecifikke politikker som for eksempel en skolepolitik. Udkastet til den nye Børne- og Ungepolitik er blevet til på baggrund af en længerevarende proces, hvor en række interessenter har deltaget:
·         Fokusgruppeinterviews med ca. 50 børn og unge i alderen 5-18 år om en god dag og det gode børne- og ungeliv. Deltagerne kom fra børnehaver, almen- og specialskoler, sociale væresteder, misbrugstilbud og pårørendegrupper
·         Spørgeskemaundersøgelse til en række bestyrelsesformænd i dagtilbud og skoler om det gode børne- og ungeliv
·         En workshop for ca. 45 børn og unge i alderen 5-18 år samt Børne- og Ungeudvalget, hvor inputs fra interviews og spørgeskema blev kvalificeret
·         En workshop, hvor udvalget, medarbejdere, forældre, elever og andre interessenter var med til at definere og prioritere politikkens indhold
·         En lille arbejdsgruppe med interesserede parter (tre elever og en repræsentant fra DLF) deltog i udformningen af udkastet
Udkastet til Børne- og Ungepolitikken udstikker retningen for arbejdet med og omkring alle børn og unge i Slagelse Kommune – lige fra det endnu ufødte barn til den 18-årige. Forældrene udgør et særligt omdrejningspunkt i politikken, fordi deres ressourcer og rolle som aktive medspillere er altafgørende for at skabe trivsel og udvikling for alle børn og unge.
Høringssvar
Børne- og Ungeudvalget besluttede på deres møde i november 2019 at sende udkast til en ny Børne- og Ungepolitik i høring i MED-udvalg, bestyrelser, børnegrupper og interesseorganisationer på 0-18 årsområdet samt i offentlig høring. Udkastet har været i høring frem til 8. december, og der er kommet 55 høringssvar fra i alt 81 høringsparter. Høringssvarene kommer hovedsagelig fra medarbejdere og bestyrelser i dagtilbud, skoler og klubber samt nogle få elevråd, understøttende funktioner, organisationer og privatpersoner. De samlede høringssvar et vedlagt som bilag (se bilag 1).
Administrationen har udarbejdet en opsamling på høringssvarene (se bilag 2). Opsamlingen viser, at høringsparterne generelt udtrykker tilslutning og opbakning til indholdet i politikken. Derudover er der en række ændringsforslag og kommentarer, de fleste er fra en enkelt eller et par høringsparter, mens nogle er fra flere parter. Overordnet set viser opsamlingen, at rigtig mange parter:
·         Anerkender den inddragende proces, og at børn og unges perspektiver er en del af den endelige politik
·         Synes, det er et fint udkast - enkelt opbygget, kort, letlæseligt og med et klart udtryk
·         Synes, det er fine intentioner, værdier og idealer, der udstikker retning for arbejdet med og omkring børn og unge
·         Synes, det er positivt, at politikken er tænkt som en værdiramme/pejlemærke for alle aktører i børn og unges liv, herunder forældrene
·         Påpeger behov for ressourcer til at understøtte målene i politikken
·         Efterspørger opmærksomhed på udmøntningsprocessen, herunder rammer for lokal udmøntning
Mere konkret viser høringssvarene, at mange parter:
·         Er enige i indholdet og bakker om og intentionerne i principperne
·         Synes, det er godt og vigtigt, at et af principperne sætter fokus på forældrene
·         Efterspørger større fokus på forældrenes ansvar og rolle i politikken
·         Synes, at punkt 4 i princip 4 har for snævert fokus på misbrug og psykisk sygdom
·         Påpeger, det kan være svært at indfri nogle af målene i princip 4 og 6 indenfor den nuværende økonomiske ramme, herunder en voksen at tale med, ture ud af huset og fysiske rammer
Endeligt udkast til Børne- og Ungepolitik
På baggrund af høringssvarene har administrationen foretaget en række ændringer i udkastet til Børne- og Ungepolitikken. Ændringerne i de seks principper fremgår med rødt i det reviderede udkast (se bilag 3) og omfatter:
·         Tilføjelser af enkelte vigtige begreber eller ord
·         Enkelte ændrede formuleringer
·         Enkelte uddybninger
Derudover er forordet forkortet og indholdet skærpet. Det endelige udkast kan ses i bilag 4.
Udmøntningsproces
Med afsæt i de indkomne høringssvar om udmøntning har administrationen udarbejdet et forslag til en overordnet udmøntningsproces. Forslaget er baseret på, at udmøntningen skal ske lokalt. Processen indebærer i grove træk følgende:
·         I januar-februar layoutes og formidles politikken
·         I februar nedsættes en arbejdsgruppe, der udarbejder forslag til, hvordan Børne- og Ungeudvalget kan følge op på den lokale udmøntning. Forslaget til opfølgning lægges op til Børne- og Ungeudvalgets godkendelse i april
·         I februar indleder administrationen en dialog med virksomhedslederne om behovet for understøttelse til udmøntningen. Arbejdsgruppen kan udarbejde forslag til understøttende tiltag
·         I april-juni drøfter hver virksomhed / understøttende funktion, hvordan de vil arbejde med at realisere de seks principper i politikken, og hvordan de løbende vil følge op på arbejdet. Lokale børn, unge, forældre og medarbejdere inddrages i dialogen
·         I august får Børne- og Ungeudvalget en tilbagemelding om den lokale udmøntning
·         Fra august og fremadrettet iværksættes lokale tiltag til udmøntning ligesom der er en løbende lokal dialog om og opfølgning på udmøntningen
·         Fra januar 2021 og frem gives en årlig tilbagemelding til Børne- og Ungeudvalget om, hvordan det går lokalt med at udmønte politikken
Retligt grundlag
Jf. Serviceloven § 19, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres.
Handlemuligheder
Børne- og Ungeudvalget kan indstille det endelige udkast til ny Børne- og Ungepolitik til vedtagelse i Byrådet, som det foreligger. Eller udvalget kan indstille udkastet til Byrådets vedtagelse med ændringsforslag.
Børne- og Ungeudvalget kan godkende forslag til udmøntningsproces som beskrevet eller med ændringsforslag.
Vurdering
Administrationen vurderer, at der er bred tilslutning til indholdet i det endelige udkast blandt de forskellige interessenter. Den inddragende proces og afsættet i børn og unges perspektiver er blevet positivt modtaget, og administrationen vurderer at det har bidraget til et skærpet fokus på at sætte børn og unge i centrum i opgaveløsningen.
Med de tilføjede ændringer imødekommer det endelige udkast stort set alle de bemærkninger og ændringsforslag, som et større antal høringsparter har peget på. Bemærkningerne om, at der i politikken burde være endnu mere fokus på forældrenes ansvar og rolle, har administrationen ikke imødekommet. Administrationen vurderer, at hensigten med en politik er at udstikke en ramme for medarbejdernes arbejde, og at det er i den lokale udmøntning af politikken, at virksomhedernes konkrete forventninger til forældrene kan kommunikeres. Men politikkens fokus på forældrene kan være med til at støtte medarbejderne i at adressere forældrenes ansvar og rolle.
Administrationen vurderer, at forslaget til udmøntningsproces balancerer hensynet til henholdsvis lokal udmøntning og politisk opfølgning. Processen er i vid udstrækning tilrettelagt som en inddragende proces, hvor de forskellige parter kan bidrage til at designe processen, ligesom der er taget højde for, at der kan ske en opfølgning til det politiske niveau. 
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Flere høringsparter påpeger, at det kan være svært at realisere intentionerne i politikken indenfor den nuværende økonomiske ramme. Nogle påpeger også, at der er behov for øgede kompetencer blandt medarbejderne.
Særligt punktet ’Vi sørger for at alle børn og unge har en voksen, de kan tale med, når de har brug for det’ i princip 4 bliver påpeget som en udfordring at leve op til med de nuværende ressourcer. Også princip 6 om motiverende læringsmiljøer mødes med bemærkninger om, at det kan være svært at realisere indenfor den nuværende økonomiske ramme, specielt i forhold til det fysiske læringsmiljø og brug af eksterne læringsrum.
Konsekvenser for andre udvalg
Den nye Børne- og Ungepolitik sætter retningen for hele 0-18 års området og har således også betydning for andre afdelingers og udvalgs arbejde med børn og unge. Det kan fx være Folkesundhed samt Kultur og Fritid.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Børne- og Ungeudvalget indstiller det endelige udkast til ny Børne- og Ungepolitik til vedtagelse i Byrådet
2.    at Børne- og Ungeudvalget godkender forslag til udmøntningsproces
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
At 1: Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 2: Godkendt.

13. Orientering om afsendte dokumenter til Ankestyrelsen vedr. køb og videresalg af DSB-grund (O)

13.   Orientering om afsendte dokumenter til Ankestyrelsen vedr. køb og videresalg af DSB-grund (O)

Sagsnr.: 330-2017-69259               Dok.nr.: 330-2020-16749                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet orienteres om afsendte dokumenter til Ankestyrelsen vedr. køb og videresalg af DSB-grund til Professionshøjskolen Absalon.  
Baggrund
Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstillede den 16. december 2019, at dokumenterne i forbindelse med salget af grunden til Professionshøjskolen Absalon skulle forelægges på førstkommende byrådsmøde sammen med kommunens redegørelse af 4. december 2017 til Ankestyrelsen, og kommunens svar på Ankestyrelsens brev af 3. december 2019.
Som bilag til denne sag er:
·         Slagelse Kommunes redegørelse af 4. december 2017 til Ankestyrelsen
·         Ankestyrelsens brev af 3. december 2019
·         Slagelse Kommunes svar til Ankestyrelsen af 20. december 2019
·         Hensigtserklæring af 18. oktober 2016 mellem UCSJ og Slagelse Kommune
·         Udbudsmaterialet fra juli 2017 vedr. pendlerparkeringen og den endelige aftale om kommunens salg af arealet
·         Slagelse Kommunes aftale med DSB om køb af pendlerparkeringen
·         ”Hovedvilkår til salg”, som DSB fremsendte medio 2015
·         Materiale vedr. kommunens vurdering af markedsprisen for pendlerparkeringen
Ankestyrelsen har telefonisk d. 15. januar 2020 bedt om supplerende materiale, hvilket også er tilknyttet denne sag. Det drejer sig om udbudsmaterialet fra august 2017 og en samlet vurdering af markedsprisen for arealerne omkring Campus-området.
Retligt grundlag
Sagen er ikke et lukket punkt, da området er handlet og overdraget i 2017.
Handlemuligheder
Byrådet skal tage orienteringen til efterretning.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.

14. Udpegning til Skatteankenævn (B)

14.   Udpegning til Skatteankenævn (B)

Sagsnr.: 330-2020-3729                 Dok.nr.: 330-2020-19722                                            Åbent
Kompetence: Byrådet  
Beslutningstema
Byrådet skal indstille 3 medlemmer og stedfortrædere til Skatteankenævn Vestsjælland.
Baggrund
Skatteankenævnene behandler klager over Told- og Skatteforvaltningens afgørelser vedrørende fysiske personer og dødsboer.

Med baggrund i beslutning om en ny struktur for skatteankenævn, bortfalder udpegningen fra januar 2018, og der skal derfor udpeges til skatteankenævn i den nye struktur.

Slagelse Byråd skal indstille 3 medlemmer og 3 stedfortrædere.

Funktionsperioden for de nuværende skattenævn er forlænget til og med den 30. juni 2020. Funktionsperioden for de nye skattenævn begynder således den 1. juli 2020 og udløber den 30. juni 2022. 
Retligt grundlag
Skatteforvaltningslovens § 8, stk. 3 og 4 samt § 25 i bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse og motorankenævnskredse.  

Handlemuligheder
Ingen bemærkninger

Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Det indstilles,
1.    at Byrådet udpeger 3 personer og 3 stedfortrædere til Skatteankenævn Vestsjælland.

15. Udpegning til Vurderingsankenævn (B)

15.   Udpegning til Vurderingsankenævn (B)

Sagsnr.: 330-2020-3863                 Dok.nr.: 330-2020-20812                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal udpege 2 personer til Vurderingsankenævn Vestsjælland.
Baggrund
Med baggrund i beslutning om en ny struktur for vurderingsankenævn, bortfalder udpegningen fra januar 2018, og der skal derfor udpeges til vurderingsankenævn i den nye struktur.
Vurderingsankenævnene afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser efter:

1) Lov om vurdering af landets faste ejendomme
2) Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 3.
Slagelse Byråd skal udpege 2 personer til Vurderingsankenævn Vestsjælland.

Funktionsperioden for de nye vurderingsankenævn begynder den 1. januar 2021 og perioden udløber den 30. juni 2022.

Retligt grundlag
Skatteforvaltningsloven og bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, fælles skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motornævnskredse. 
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger

Vurdering
Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg 
Ingen bemærkninger
Indstilling
Det indstilles,
1.    at Byrådet udpeger 2 medlemmer til Vurderingsankenævn Vestsjælland.

16. Initiativsag - Situationen på børne- og ungeområdet (B)

16.   Initiativsag - Situationen på børne- og ungeområdet (B)

Sagsnr.: 330-2020-5059                 Dok.nr.: 330-2020-28858                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 19. januar 2020 via sin initiativret ønsket, at Byrådet behandler sagen om situationen på børne- og ungeområdet vedrørende familiebehandling, anbringelser og tvangsfjernelser.
Baggrund
Der er borgere, som klager over, at Slagelse kommune ikke har taget vare på dem i tide, da de var børn. Der er borgere, der klager over, at kommunen tvangsfjerner deres børn, selv om de som forældre godt kan tage vare på deres egne børn. Det er et paradoks eller måske en dobbeltfejl, som bør tages alvorligt. Fejl kan næppe undgås, men antallet skal minimeres. Det bør føre til en drøftelse af, om kommunen gør det rigtige, på det rigtige tidspunkt og i tilpas omfang. Det bør om nødvendigt føre til beslutninger, som vil have konsekvenser for, hvordan kommunen fremover behandler borgerne, både børn og voksne.
Når en forfærdet minister kommenterer en børnesag fra Slagelse kommune, hvor et par unge kvinder er stået frem i medierne og har kritiseret kommunens årelange behandling af dem og af familien, og når en forfærdet formand for byrådets Børne- og Ungeudvalg vil vende sagen på førstkommende udvalgsmøde, kan man vel forvente, at der kommer en redegørelse for, hvordan tilstanden er på dette vigtige sociale område, men nej.
På udvalgsmødet mandag den 13. januar 2020 var sagen ikke engang et selvstændigt punkt på dagsordenen, men gemmer sig formentlig under et generelt orienteringspunkt:
”Udvalget fik på anmodning en redegørelse for en børnesag”.
Og så er der det med pengene. Kommunens embedsmænd forventer en overskridelse på ni millioner kroner i 2020 af budgettet for familiebehandling, anbringelser og tvangsfjernelser. På udvalgsmødet blev der fremlagt en spareplan.
Sammenfaldet mellem dårlig økonomi på kommunens budget og ringe sociale forhold for en masse børn og unge og deres familier kalder på de rigtige retningslinjer og på de rigtige beslutninger.
Det er nødvendigt, at ressourcerne anvendes rigtigt. De skal anvendes på de børn og voksne, der har behov, for at beskytte børn og unge og for at hjælpe familierne. Ressourcerne skal ikke spildes på at belaste børn og unge og deres familier.
Det er ikke kun en sag for fem udvalgsmedlemmer bag lukkede døre, men en sag for hele byrådet.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i Styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,
1.    at byrådet på førstkommende byrådsmøde får forelagt en redegørelse for situationen på børne- og ungeområdet vedrørende familiebehandling, anbringelser og tvangsfjernelser.

17. Initiativsag - Klimavenlige energirenoveringer (B)

17.   Initiativsag - Klimavenlige energirenoveringer (B)

Sagsnr.: 330-2020-5073                 Dok.nr.: 330-2020-28895                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 19. januar 2020 via sin initiativret ønsket, at Byrådet behandler sagen om opkøb og renovering af private udlejningsejendomme og enfamilieshuse som led i klimapolitikken.
Baggrund
Der er private udlejningsejendomme og enfamilieshuse, som trænger til energirenovering for at være mere klimavenlige. Disse renoveringer koster mange penge, og nye ejere har ikke nødvendigvis de fornødne midler til at få foretaget energirenoveringerne.
For tiden sender Slagelse Kommune kapitalforvaltningen af sine midler i udbud hos private banker efter beslutning i Økonomiudvalget den 9. december 2019. Det er selvfølgelig ædelt, at kommunens skatteydere vil stille kapital til rådighed for skatteydere over hele Danmark eller for folk i andre lande, men spørgsmålet er, om det ikke ville bedre at bruge nogle af pengene til fordel for lokale lejere, bygningsarbejdere, håndværksmestre og derudover for klimaet, så kommunen også på dette område gør en indsats for at begrænse brugen af fossile brændsler og for at reducere klimabelastningen. Måske kan kommunen oven i købet få en bedre forrentning af pengene?
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i Styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten indstiller,
1.    at Slagelse kommune bruger en del af sine frie midler til opkøb af private udlejningsejendomme og enfamilieshuse med henblik på at foretage klimavenlige energirenoveringer til gavn for beboere, lokale firmaer og deres ansatte samt som et led i klimapolitikken.

18. Initiativsag - Hjemløses ophold på hotel i mere end 6 uger (B)

18.   Initiativsag - Hjemløses ophold på hotel i mere end 6 uger (B)

Sagsnr.: 330-2020-5412                 Dok.nr.: 330-2020-30856                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Venstre ved byrådsmedlem Christopher Trung, har den 20. januar via sin initiativret ønsket, at Byrådet behandler sag vedrørende tolkning af lovgivningen i forhold til hjemløses ophold på hotel i mere end 6 uger.
Baggrund
Formålet med behandlingen er at sikre en gennemgang af hvorvidt det er en gyldig påstand at et ophold på mere end 6 uger skulle være ulovligt, i forhold til en konkret sag omtalt i medierne.
Skulle tilfældet være at der ikke kan findes gyldigt lovgrundlag, indstilles der til at tolkningen omgående korrigeres med tilbagevirkende kraft for de borgere der har været berørt af tolkningen, samt at den korrigerede tolkning anvendes fremadrettet for lignende tilfælde hvor det kan gøre sig gældende. Dette gælder også sager, som kommunen har valgt at lukke.
Retligt grundlag
·         Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
·         Kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde midlertidige boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp, følger af § 110 i serviceloven.
·         Kommunalbestyrelsens pligt til at overholde lovgivningen følger af § 50 b i styrelsesloven.
·         Erhvervsstyrelsens oplysning om tolkningen af planloven følger af bilag 2 i denne sag.
·         Realudligning som følge af mulig mangel- eller fejlinformerende vejledning, følger af beretning fra Folketingets ombudsmand, følger af bilag 3 i denne sag, med henvisning til forvaltningslovens § 7 stk. 1.
·         Notat om kompetenceplan, vedhæftet som bilag 4 I denne sag.
Handlemuligheder
Byrådet kan anerkende at kommunens tolkning af lovgivningen ikke har været gyldig, og at tidligere påbud som følge af kommunens tidligere tolkning af lovgivningen bliver ophævet.
Vurdering
Efter en samlet vurdering af bilagene i sagen, heriblandt vurderingen fra Erhvervsstyrelsen om at planlovens § 35 stk. 1 ikke kan anvendes i byzone, vurderes det at kommunen har fejltolket lovgivningen på området, og at der derfor omgående bør ske en korrigering med tilbagevirkende kraft.
Det vil betyde at eksempelvis hjemløse vil kunne opholde sig på hoteller i kommunen i mere end 6 uger ad gangen, såfremt hotellet overholder kravene i sommerhusloven, og dermed vil kommunen samtidig kunne overholde sin forpligtelse til at tilbyde midlertidige boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp, følger af § 110 i serviceloven.
Kompetenceplanen, der blev vedtaget af et flertal i Byrådet den 28. maj 2018, fastsætter den delegeret beslutningskompetence mellem Byrådet, fagudvalgene og administrationen. Her skal det bemærkes at beslutningskompetencen vedrørende denne sags område, umiddelbart tilfalder administrationen. Byrådet kan, som følge af notat om kompetenceplanen (bilag 4), vælge at fravige kompetenceplanen vedrørende denne sag og dermed foretage en principafgørelse, som får betydning får fremtidige tilsvarende sager, med den konsekvens at kommunen vil overholde den gældende lovgivning.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Byrådsmedlem Christopher Trung, Venstre, indstiller,
1.    at Byrådet beslutter at der skal fraviges fra kompetenceplanen som beskrevet i baggrundene for sagen, og at administrationen omgående korrigerer tolkningen af lovgivningen med tilbagevirkende kraft for de borgere og virksomheder der har været berørt af tolkningen, samt at den korrigerede tolkning anvendes fremadrettet for lignende tilfælde hvor det kan gøre sig gældende. Dette gælder også sager, som kommunen har valgt at lukke.
19. Lukket: Beredskabssamarbejde med Sorø Kommune (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
20. Lukket: Godkendelse af referat (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.