Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende administrationens forslag til fastsættelse af en økonomisk ramme, som administrationen kan anvende ved indgåelse af aftaler om boliger til ukrainske flygtninge.
Sagens indhold
Slagelse er forpligtet til at stille boliger til rådighed for kommunens ukrainske flygtninge i en periode på op til 2 år eller så længe særloven gælder. Administrationen har 4 hverdage at handle på, når kommunen får overgivet en flygtning fra Udlændingestyrelsen.
Det vides endnu ikke, hvor stort antallet af flygtninge fra Ukraine til Slagelse bliver. Regeringen forventer, at det samlede antal ukrainere kan overstige 100.000 flygtninge. Slagelse Kommunes andel af 100.000 udgør 1235 flygtninge.
Der er behov for at se bredt på mulige boliger, og administrationen arbejder derfor med flere løsninger med henblik på at kunne løse opgaven. Aktuelt anvendes Kastanjegården til boligplacering, men da der kun er 19 boliger, forventes kapaciteten opbrugt medio april.
Mulige boliger her og nu er:
- kommunale bygninger, som hurtigt kan klargøres til beboelse (f.eks. Atkærcentret),
- almene og private lejligheder og hoteller,
Ungdomsboliger, jf. midlertidig aftale om udvidelse af anvisningsrettens §59 mellem SB, FOB og Slagelse kommune, se bilag 1.
Andre boligmuligheder: (som afventer lovtilpasning og økonomiske aftaler mellem stat og kommune)
- Campingpladser, sommerhuse, ældre-plejeboliger, almene boliger omfattet af ghettolovgivning, private boligselskaber m.v.
Privat indkvartering: (afventer lovfortolkning og økonomiske aftaler mellem stat og kommune)
Også i Slagelse er der borgere, som har ukrainske flygtninge boende privat i værelser, sommerhuse m.v.
Når Udlændingestyrelsen har bevilget opholdstilladelse, er flygtningen berettiget til forsørgelsesydelse, der også dækker udgifter til bolig, dog med en max egenbetalingssats på 2.400 kr. månedligt for enlige med og uden børn og en sats på 4.800 til par med børn. Aktuelt er lovgrundlag og finansiering af privat indkvartering ikke aftalt.
Der pågår forhandlinger om den generelle finansiering af kommunernes merudgifter i forbindelse med ukrainske flygtninge, herunder udgifter til boligplacering. Det er uafklaret, hvordan staten kompenserer kommunerne.
Administrationen har imidlertid akut behov for et økonomisk handlerum med henblik på at kunne indgå nødvendige aftaler til dækning af de kommunale udgifter ved indgåelse af aftaler om lejemål, idet de første ukrainere allerede er modtaget i kommunen.
Når kommunen indgår aftale om at kunne råde over et lejemål, overtager kommunen samtidig den økonomiske forpligtelse fuldt ud for lejemålet under tomgang. Når der flytter en familie ind i boligen, betaler flygtningen selv en del af udgiften, den lovbestemte fastsatte sats.
Retligt grundlag
Særloven og Lov om integration af udlændinge i Danmark.
Ministerierne og KL arbejder aktuelt med at justere gældende lovgivning med henblik på at lovliggøre boligplacering i andre typer af boliger, f.eks. boliger under parallel samfundslovgivningen (tidligere ghettoområder).
Handlemuligheder
Byrådet kan beslutte at godkende administrationens forslag om at afsætte et økonomisk råderum på Socialudvalgets ramme til midlertidige boliger til ukrainske flygtninge.
Vurdering
Seneste melding om op til 100.000 flygtninge vil medføre et boligbehov på 300-400 boliger, afhængig af familiestørrelser og boligudbud. Heraf forventes 40-50 boliger at kunne findes i kommunale bygninger. Administrationen forventer at boligplacere flere familier i samme bolig, når det er muligt, og vil dermed forsøge at begrænse behovet for boliger. Da større lejemål er dyrere, forventes en samplacering af flere familier ikke at have den store effekt på nedenstående skøn over udgiftsbehovet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Skønnet beregning over kommunale nettomerudgifter til midlertidige boliger ved en månedlig udgift til husleje, lys og varme på 5.000 kr. Beregningen forudsætter, at 1 familie består af 1 voksen + 1-2 børn.
Samlet boligudgift udgør 5.000 kr. mdl. | Flygtningens mdl. egenbetaling udgør | Månedlig netto kommunal udgift | Årlig netto kommunal udgift |
Tomgangsleje, 5 boliger (akut nødberedskab | 0 | 25.000 kr. | 300.000 kr. |
1 familie, 5.000 kr. | 2.400 kr. | 2.600 kr. | 31.200 kr. |
Ved 10.000 flygtninge, skøn ca. 10 boliger, udover boliger i kommunale bygninger | 24.000 kr. | 26.000 kr. | 312.000 kr. |
Ved 20.000 flygtninge, skøn ca. 40 boliger | 96.000 kr. | 104.000 kr. | 1.248.000 kr. |
Ved 100.000 flygtninge, skøn ca. 200 boliger | 480.000 kr. | 520.000 kr. | 6.240.000 kr. |
De kommunale merudgifter forventes delvist finansieret af staten, når forhandlinger herom er afsluttet.
Administrationen anbefaler, at Byrådet foreløbig afsætter et rammebeløb på 1,0 mio. kr. i 2022, som finansieres af uforbrugte midler 2021 på pulje til kompetenceudvikling/Corona hjælpepakke under Økonomiudvalget.
Tværgående konsekvenser
Det har betydning for skoler og dagtilbud, om boligerne kan findes i områder hvor der er ledig kapacitet eller mulighed for kapacitetstilpasning.
Indstilling
Konstitueret kommunaldirektør indstiller,
1. at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler en budgetomplacering af 1,0 mio. kr. i 2022 fra Corona hjælpepakke pulje under politikområde 1.2 Administration til midlertidige boliger under Socialudvalgets politikområde 4.3 Førtidspensioner og Boligstøtte.
2. at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler at administrationen bemyndiges til på samme vis (at 1) at omplacere et samlet budget op til netto 1,0 mio. kr. til midlertidig boligplacering til Socialudvalgets budgetramme i 2022.
3. at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at den midlertidige aftale mellem SB, FOB og Slagelse kommune, jf. bilag 1 godkendes.