Kompetence

Økonomiudvalget og Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende ”budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2025” for udvalgets egen økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender "Budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2025", som indgår i samlet budgetopfølgning til Byrådet

2. at Økonomiudvalget godkender status på implementering af budgetforlig for 2025-28

3. at Økonomiudvalget godkender aktuelle handleplaner, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet

4. at Økonomiudvalget godkender en indtægts- og en udgiftsbevilling på 2,0 mio. kr. vedr. et statstilskud fra Finansministeriet til Udarbejdelse af projektplan for et "Storebæltscenter" ved Kruusesminde

5. at  Byrådet godkender tillægsbevilling på -1,0 mio. kr. til politikområde 1.2 Administration vedrørende Udbetaling Danmark, midlerne tilbageføres kassen.

6. at Byrådet godkender tillægsbevilling på -1,0 mio. kr. til politikområde 1.3 Tværgående vedrørende budget til Støttet Boligbyggeri, midlerne tilbageføres kassen.

Sagens indhold

Formålet med at gennemføre denne budgetopfølgning er at vurdere det forventede regnskab for 2025.  Med baggrund i kommunens målsætning for god økonomiske styring er der fortsat skærpet fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt.

Et retvisende billede giver udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tilpasninger, så udvalgets samlede budgetramme overholdes ved forventet merforbrug og tilsvarende, at forventet mindreforbrug lægges i kassen.

Budgetopfølgningen og forventet regnskab 2025 tager derfor udgangspunkt i:

• Det korrigerede budget pr. ultimo marts 2025 (inkl. godkendte overførelser fra 2024)
• Resultatet af regnskab 2024
• Budgetgrundlaget for 2025
• Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

For økonomiudvalget er der til budgetopfølgning 1 følgende bemærkninger til budget og forventet regnskab for driften 2025. Der forventes for udvalget et samlet mindreforbrug på 28,8 mio. kr. Den primære årsag til mindreforbrug er at den centrale administration forventes at have et mindreforbrug på 38,6 mio. kr., på tværgående områder og initiativer forventes et mindreforbrug 0,9 mio. kr. og Kommunale Ejendomme forventer et merforbrug på 11,2 mio. kr.

Der vil for politikområde Administrationen kunne forventes et mindreforbrug på 38,6 mio. kr. Heraf udgør Økonomiudvalgets pulje på ca. 12 mio. kr. en væsentlig del, idet denne ikke er disponeret. Derudover forventes mindreforbrug på den centrale administration, hvor flere centre forventer mindreforbrug. Der forventes også større mindreforbrug på budget til HR tværgående opgaver, på IT-området, Udbetaling Danmark, Tjenestemandspensioner samt byrådets egne budgetter. 

For politikområde Kommunale Ejendomme forventes et merforbrug på 11,2 mio. kr. Merforbruget kan specielt henføres til Ejedomsservice med 10,3 mio. kr., som skyldes til dels et overført merforbrug fra 2024 samt enten stigende udgifter eller manglende finansiering til udgifter i 2025. Der er udarbejdet handleplan. Derudover er der igangsat et arbejde med at beskrive principper for anvendelse af kommunens bygninger samt hvordan finansiering heraf skal håndteres. Baggrunden er, at der de seneste år har været flere enkeltstående sager, hvor det har været nødvendig med en konkret vurdering af eller forhandling om hvem, der betaler hvad, fordi det har været uklart i den enkelte situation. Principperne drøftes med de enkelte centre og skal efterfølgende endeligt godkendes i direktionen i maj 2025. Det forventes at principperne er fuldt implementeret fra 2026.

For politikområde Tværgående områder og initiativer forventes et mindreforbrug på 0,9 mio. kr.

For politikområde Køb og Salg forventes balance.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2025 opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Handleplaner

Bilag 3 - Handleplan for forventet merforbrug på Ejendomsservice vedlagt.

Vurdering/konklusion

Det er administrationens vurdering at det forventede resultat er retvisende ved budgetopfølgning 1.
Det skal bemærkes at der i mindreforbruget er indeholdt puljemidler til bl.a. reformarbejde på i alt ca. 16 mio. kr. som ikke er disponeret endnu. Det må derfor antages at det forventede forbrug vil blive større under politikområde Administration, hvis Økonomiudvalget disponerer midlerne til at blive brugt i 2025. Modsat hvis Kommunale Ejendommes handleplan for nedbringelse af merforbrug under Ejendomsservice effektueres vil dette påvirke det samlede resultatet i en positiv retning. Frem mod budgetopfølgning 2 vil administrationen også se på muligheder for evt. at omprioritere en del af mindreforbruget under Økonomiudvalget til andre budgetudfordrede områder. 

Anlæg 

På udvalgets anlægsprojekter forventes afholdt anlægsudgifter for 59,2 mio. kr. svarende til det korrigerede budget pr. ultimo februar 2025.

Forventningerne til det samlede forbrug på udvalgets anlægsprojekter bygger på den seneste redisponeringssag og forventet forbrug i 2025, som blev forelagt og godkendt på byrådsmødet den 24. februar 2025.

Opfølgning på Budget 2025 -2028

For Økonomiudvalget er opfølgningsemnerne mest omkring implementering af centrenes tildelte ressourcer til driften. Derudover er der en opfølgning på udmøntning af forskellige reduktioner jævnfør prioriteringsforslag. Hovedkonklusionen er at næste alle forslag er implementeret eller igangsatte og følger planen. 

I bilag 2 er opfølgningen specificeret nærmere.

Bevillingsansøgninger

1. Udbetaling Danmark. 
Det forventet regnskab er tilpasset udmelding fra UDK om udgifter i 2025. I den forbindelse kan budgettet reduceres med 1,0 mio. kr., som kan tilføres kassen. Forventes også at få virkning for overslagsårene.

2. Støttet boligbyggeri.
Det forventet regnskab er tilpasset forventede udgifter i 2025. I den forbindelse kan budgettet reduceres med 1,0 mio. kr., som kan tilføres kassen. Forventes også at få virkning for overslagsårene.

3. Kruusesminde.
På finansloven for 2025 udmøntes 75 mio. kr. til 38 til lokale initiativer på tværs af landet. Slagelse kommune forventes at få tilskud til "Udarbejdelse af projektplan for et ”Storebæltscenter” ved Kruusesminde Der udmøntes 2,0 mio. kr. i 2025 som et tilskud til Slagelse Kommune til at udarbejde en projektplan for et ”Storebæltscenter” ved Kruusesminde. Centeret skal danne rammen for en blå naturpark og være del af det sammenhængende naturområde, der er under udvikling i Kruusesminde." Der skal i den forbindelse gives en indtægts- og en udgiftsbevilling til statstilskuddet.

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger: pr. ultimo februar, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Årsrapport 2024, samt at regnskabet oversendes til kommunens eksterne revision. 

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender Årsrapporten for 2024

2. at Byrådet godkender, at Årsrapporten 2024 oversendes til ekstern revision

Sagens indhold

Økonomiudvalget skal aflægge regnskab overfor Byrådet, således at årsrapporten kan overgives til revision inden 1. maj efter regnskabsårets udløb.

Årsrapport 2024 er vedlagt, og er klar til godkendelse samt revision. I tabellen nedenfor vises hovedkonklusionen i forhold til driftsresultat, resultat af anlæg, samlet resultat af de skatte- og brugerfinansierede områder. 

(-) lig med indtægter

Konklusion på regnskabet

Regnskabsopgørelsen viser et overskud på den ordinære driftsvirksomhed på 307,7 mio. kr. Det samlede resultat på det skattefinansierede område viser et underskud på 111,3 mio. kr., hvilket er en forskel på 177,6 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget og 72,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.   

Det korrigerede budget indeholder blandt andet overførsel af over/underskud vedrørende regnskab 2023 for kommunens institutioner og centre, hvor godkendte overførsler på driften udgjorde 45,8 mio. kr. og 42,8 mio. kr. vedrørende uafsluttede anlæg. I alt er der overført 88,6 mio. kr. fra 2023 til 2024.

Regnskabet for de enkelte udvalg, sammenlignet med korrigeret budget

Tabellen nedenfor viser de enkelte udvalgs driftsudgifter i 2024, sammenlignet med korrigeret budget. 

(-) lig med mindreforbrug

Samlet set har alle udvalgene et mindreforbrug på 106,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Afvigelsen udgør samlet 1,71 % af det bevilligede driftsbudget. I regnskab 2023 var afvigelsen 2,69 %.

Likviditet

Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen udgør 417,6 mio. kr. ultimo 2024, mod 197,6 ultimo 2023. Den gennemsnitlige kassebeholdning er således forøget med 220,0 mio. kr. i 2024.

Finansiering

Slagelse kommune har i 2024 afdraget 101,9 mio. kr. på den langfristede gæld, og har optaget nye lån for 0,6 mio. kr., hvorefter den langfristede gæld ultimo 2024 udgør 1.261,2 mio. kr.

Låneoptagelse og afdrag afholdes på kommunens balance, og påvirker dermed ikke kommunens regnskabsresultat. Forskellen på låneoptagelse og afdrag udgør en udgift på 101,3 mio. kr., der skal afholdes af det samlede resultat.

Af den langfristede gæld udgør 393,0 mio. kr. gæld vedrørende kommunens almene ældre- og handicapboliger. Afdrag heraf finansieres via husleje betalt af lejerne. 

Garantiforpligtigelse

Slagelse Kommunes samlede garantiforpligtigelse udgør 3.118,9 mio. kr., hvoraf 1.750,0 mio. kr. vedrører støttet byggeri, og 638,0 mio. kr. vedrører Udbetaling Danmark (solidarisk hæftelse af samtlige kommuner i Danmark). Herudover er der yderligere godkendt garantier for 911,5 mio. kr. primært vedrørende de to store udviklingsplaner i Korsør og Slagelse, der endnu ikke er aktiveret. 

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven § 45

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. § 8.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Den godkendte årsrapport offentliggøres på kommunens hjemmeside. 

Revisionen aflægger revisionsberetning inden den 15. juni til Byrådet, og beretningen behandles på Byrådet møde i august. Beretningen fremsendes til Byrådets medlemmer senest 7 dage efter modtagelse jf. Kommunestyrelseslovens § 42b. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Årsrapport 2024 fra Korsør Havn.

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender Korsør Havn's Årsrapport for 2024.

Sagens indhold

Byrådet skal efter Havnelovens bestemmelser godkende Korsør Havns regnskab. Korsør Havn har fremsendt Årsrapport 2024 til Byrådets godkendelse.

Det fremgår af bestyrelsesvedtægt for Korsør Havn, at der skal aflægges regnskab hvert år inden den 1. maj, efter at regnskabet er revideret af den af Byrådet valgte revisor. Regnskabet skal i fornødent omfang være ledsaget af havnebestyrelsens bemærkninger, navnlig vedrørende eventuelle revisionsbemærkninger.

Årsrapporten er forsynet med revisionspåtegning uden bemærkning eller forbehold.

I revisionsprotokollatet er der til brug for vurderingen af udviklingen i likviditeten udarbejdet følgende oversigt:

Det likvide beredskab udgør 30,1 mio. DKK og er i året forbedret med 1,9 mio. DKK. Årets udviklingen kan i hovedtal forklares således:

• Overskud før afskrivninger på 8,0 mio. DKK

• Finansielle nettoindtægter på 1,0 mio. DKK

• Nettoinvesteringer på 6,3 mio. DKK

• Afdrag på langfristede gældsforpligtelser på 0,8 mio. DKK

Udvalgte nøgletal for perioden: 

Årets resultat er et overskud på 5,0 mio. kr. mod et overskud på 1,5 mio. kr. året før.

Det fremgår af lovgivningen, at en kommunal selvstyrehavn skal overgå til at være en kommunal havn, når den i 5 på hinanden følgende år har haft et negativt driftsresultat efter renter, men før afskrivninger.

Det gennemsnitlige resultat før renter og afskrivninger for de sidste 5 år udgør 3,6 mio. kr. Ændring af havnens status er dermed ikke påkrævet.

I perioden fra 2020 til 2024 er havnens egenkapital blevet reduceret med 0,8 mio. kr. og ved udgangen af 2024 udgør egenkapitalen 142,7 mio. kr.

Havnebestyrelsen har godkendt og underskrevet Årsrapport 1. januar 2024 - 31. december 2024, med tilhørende Revisionsprotokollat af den 12. marts 2025 vedrørende årsregnskab for 2024. Underskrift fra såvel bestyrelse som revision er foretaget elektronisk via Penneo™ sikker digital underskrift i perioden 12/3 til 20/3 2025.

Retligt grundlag

Havnelovens § 9 stk. 3:

Kommunalbestyrelsen skal efter havnebestyrelsens indstilling godkende bestyrelsesvedtægt og regnskaber, samt beslutning om optagelse af lån og ansættelse og afskedigelse af havnechef. 

Havnelovens § 9 stk. 16:

En Kommunal selvstyrehavn skal overgå til at være en kommunal havn, når den i 5 på hinanden følgende pr har haft et negativt driftsresultat efter renter, men før afskrivninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Forældrebestyrelsen ved Slots Bjergby Daginstitution har på baggrund af afstemning blandt forældrene valgt at indføre en madordning i institutionen fra august 2025. Daginstitutionen har aktuelt ikke de krævede køkkenfaciliteter for at kunne etablere madordningen.

Byrådet kan beslutte at godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling til etablering af et anretterkøkken, indrettet som en del af Hashøjskolens nuværende hjemkundskabslokale.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet godkender, at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 1 mio. kr. til etablering af et anretterkøkken i Slots Bjergby Daginstitution

2. at Byrådet godkender, at beløbet finansieres via kassen (handlemulighed A).

Sagens indhold

Forældrebestyrelsen i Slots Bjergby Daginstitution har efter en afstemning blandt forældrene som den første daginstitution i Slagelse Kommune besluttet ikke at fravælge en madordning i dagtilbuddet. Mere end 96% af forældrene deltog i afstemningen. 66% af dem stemte "Ja" til ordningen, 26,4% stemte "Nej" og 7,6% overlod det til bestyrelsen at træffe afgørelsen.

Fravalg af madordning eller ej træffes af forældrene hvert andet år.

Hvis forældrene ikke fravælger madordning skal Slagelse Kommune etablere ordningen og stille de nødvendige faciliteter til rådighed.

I forbindelse med en gennemgang af dagtilbuddenes køkkenfaciliteter i september 2020 blev det administrativt besluttet at opgradere dagtilbuddenes køkkener til at være et anretterkøkken som standard i Slagelse Kommune.

Da Hashøjskolen og Slots Bjergby Daginstitution blev lagt sammen i den nye tilbygning til Hashøjskolen (Livshuset - indviet 12. maj 2022) var det på tale at bygge et køkken til daginstitutionen, men for at kunne holde byggeriet inden for anlægsrammen blev det udeladt i den endelige projektering med en bemærkning om, at det kunne blive etableret, når behovet opstod.

Madordningen forventes at være i drift fra den 1. august 2025 og daginstitutionen har truffet aftale med en ekstern leverandør af maden. Maden skal opbevares og anrettes i det projekterede anretterkøkken.

Kommunale Ejendomme har i samarbejde med skolen og daginstitutionen udarbejdet et forslag til projekt, hvor en tredjedel af skolens nuværende hjemkundskabslokale inddrages til et anretterkøkken. Hjemkundskabslokale og anretterkøkken bliver to selvstændige rum, med hver sin indgang. Placeringen betyder, at anretterkøkkenet kommer til at ligge i umiddelbar forbindelse med daginstitutionsdelen i den fælles skole- og daginstitutionsbygning (Livshuset) i Slots Bjergby.

De ansøgte midler skal bruges til projektering og etablering af et selvstændigt rum med komplet anretterkøkken i en del af skolens hjemkundskabslokale. Derudover suppleres med nye skabe og bordplads i hjemkundskabslokalet. Der etableres ny dør til hjemkundskabslokalet fra gang og der sikres mulighed for vareindlevering fra vejkant til anretterkøkkenet. Anlægget forventes afsluttet, så anretterkøkkenet kan være klar til drift efter sommerferien 2025. Se skitse i bilag nr. 1.

Finansieringsmuligheder

Handlemulighed A: Byrådet kan vælge at give tillægsbevillingen og finansiere beløbet via kassen

Handlemulighed B: Byrådet kan vælge at give tillægsbevillingen og finansiere beløbet fra rådighedsbeløbet til forbedring af faglokaler på skolerne. (Projekt nr. 389)

Det er praksis, at der ved udgifter skal peges på en finansieringsmulighed inden for eget politikområde som en af handlemulighederne. Administrationen bemærker, at der på Børne- og Ungeudvalgets møder den 4. marts og den 1. april 2025 er tilsammen tre anlægssager (Projektering af udvidelse af Hashøjskolen, Etablering af anretterkøkken i Slots Bjerg Bjergby Daginstitution og genetablering af Vemmelev Skole efter brand), hvor træk på den statslige pulje på i alt 32 mio til forbedring af faglokaler (Nr. 389 Investering i bedre faglokaler i skolerne) er angivet som en af handlemulighederne. Finansiering af de tre anlægssager fra den pulje betyder selvsagt, at der er færre midler til forbedring af de øvrige skolers faglokaler. Den statslige pulje på 32 mio kan frit disponeres af Slagelse Kommune. Puljen udmøntes over en fireårig periode. I 2025 har Slagelse fået tildelt kr. 7,7 mio. Sammenlagt kan de tre aktuelle anlægssager overskride årets tildeling.

Retligt grundlag

Dagtilbudsloven:

§16a: "Alle børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og privatinstitutioner skal have et sundt frokostmåltid alle hverdage"

§16b stk. 9: "Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år og højst én gang om året give mulighed for fravalg af et sundt frokostmåltid"

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ikke forlods afsat midler til indretning af anretterkøkken i de dagtilbud, der ikke har det. Der søges om en rådighedsbeløb og anlægsbevilling på kr. 1 mio. i 2025. Detaljerne i anlægget fremgår af bilag nr. 2 fra Kommunale Ejendomme.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget vil senest på møde den 3. juni 2025 i en selvstændig sag skulle beslutte rammerne og den maksimale forældrebetaling for madordningen i Slots Bjergby Daginstitution.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Fra 1. januar 2026 ændres reglerne for, om byrådsmedlemmer kan modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Fremover bliver det op til det afgående byråd at beslutte, hvorvidt denne mulighed skal være tilgængelig i den kommende funktionsperiode. Beslutningen skal træffes i valgåret og senest den 30. juni.

Endvidere er det muligt for Byrådet at stille et generelt krav om revisorerklæring fra fx selvstændigt erhvervsdrivende byrådsmedlemmer som dokumentation for den tabte arbejdsfortjeneste. 

Derfor skal Byrådet med denne sag og på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget tage stilling til, om det skal være muligt for byrådsmedlemmer at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i funktionsperioden 2026-2029, herunder om der i givet fald skal stilles et generelt krav om revisorerklæring herfor.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet tager stilling til, om det skal være muligt for byrådsmedlemmer at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i funktionsperioden 2026-2029.

2. at Byrådet – såfremt det skal være muligt for byrådsmedlemmer at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste - tager stilling til, om der skal stilles et generelt krav om revisorerklæring fra selvstændigt erhvervsdrivende som dokumentation for den tabte arbejdsfortjeneste, samt fra hvilket tidspunkt kravet skal gælde.

3. at Byrådet bemyndiger administrationen til at fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til byrådsmedlemmets fremlæggelse heraf.

Sagens indhold

Baggrund

Reglerne vedrørende dækning af dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste blev ændret i 2023 med  virkning fra funktionsperioden 2026-2029. Ændringerne er begrundet i et ønske om på den ene side ikke at videreføre den gældende bureaukratisk bebyrdende ordning (indhentelse af dokumentation), der ikke er gennemsigtig for hverken administrationen eller byrådsmedlemmerne, og på den anden side at sikre, at også personer, der udsættes for et dokumenterbart tab i deres arbejdsfortjeneste, burde kunne kompenseres herfor mod en reduktion af det faste vederlag.

Med de nye regler sikres det således, at Byrådet fremover vil kunne foretage den lokale afvejning af, om muligheden for at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indenfor de nugældende rammer, skal gælde i Slagelse Kommune.

Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Medlemmer af Byrådet har mulighed for at tilmelde sig ordningen vedrørende erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ét regnskabsår ad gangen. Vælger et medlem denne ordning, modtager medlemmet et reduceret vederlag, og modtager til gengæld - inden for nogle fastsatte rammer - erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for tid brugt på pligtmæssige møder, kurser og seminarer samt en række øvrige aktiviteter som led i varetagelse af hvervet som byrådsmedlem. 

Det årlige faste vederlag udgør pr. 1. april 2025 134.492,63 kr., hvilket i givet fald reduceres med 26.026,91 kr. 

I følge de nye regler, der træder i kraft pr. 1. januar 2026, skal der - bortset fra ved det konstituerende møde - ikke gælde en ubetinget ret for det enkelte medlem til at vælge at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste mod reduktion af det faste vederlag. Byrådet skal i stedet senest seks måneder før udløb af indeværende funktionsperiode med virkning for den kommende funktionsperiode beslutte, om Byrådets medlemmer skal kunne vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Byrådets beslutning er bindende for hele den kommende funktionsperiode. Retten for det enkelte medlem, består således ikke længere som udgangspunkt, men kun hvis Byrådet har besluttet, at ordningen skal være en mulighed.

Dog bevarer byrådsmedlemmet retten til at modtage enten diæt eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med det konstituerende møde, ligesom stedfortrædere der indkaldes til at deltage i enkeltmøder i Byrådet bevarer retten til at modtage enten diæt eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

Dokumentationskrav

Byrådet kan desuden beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste er betinget af medlemmets fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Byrådet kan afgrænse målgruppen for kravet om revisorerklæring – fx selvstændigt erhvervsdrivende. Byrådet kan fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til medlemmets fremlæggelse heraf.

Beslutningen skal træffes senest to måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket beslutningen skal gælde. Beslutningen  gælder, indtil Byrådet ændrer beslutningen, hvilket kan ske flere gange. Efter de nugældende regler beror det på en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilken dokumentation der kan kræves, før tabet kan anses for dokumenteret.

Byrådet kan bemyndige administrationen til – under overholdelse af krav om lighed og saglighed - at fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til medlemmets fremlæggelse heraf.

Retligt grundlag

§ 16, stk. 5 i kommunestyrelsesloven giver med virkning fra 1. januar 2026 Byrådet mulighed for at til- eller fravælge muligheden for at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for byrådsmedlemmers politiske arbejde.

Efter § 16, stk. 6 i kommunestyrelsesloven kan Byrådet stille generelt krav om revisorerklæring som betingelse for at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

Efter § 16, stk. 11, litra d i kommunestyrelsesloven skal Byrådet yde godtgørelse for dokumenterede udgifter til revisorerklæringen. Og efter § 16, stk. 14 i samme lov er indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiget til at fastsætte et loft for Byrådets godtgørelse for udgiften til erklæringen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der kan blive en udgift til godtgørelse af udgifterne til revisorerklæringer, såfremt Byrådet beslutter, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal være en mulighed i den nye funktionsperiode. Udgiftens størrelse kan ikke angives. Og indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til at fastsætte et loft for Byrådets godtgørelser er endnu ikke udnyttet.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan efter indstilling fra Klima- og Miljøudvalget vedtage Tillæg 2 til indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse. Plantillægget udmønter Byrådets beslutning om, at indsatsen i de prioriterede indsatsområder skal ske via påbud, hvis det ikke er muligt at opnå frivillige aftaler herom på rimelige vilkår. Plantillægget ophæver desuden 2 prioriterede indsatsområder.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet godkender Tillæg 2 til indsatsplanen

Sagens indhold

Byrådet traf på mødet den 27. maj 2024 beslutning om, at grundvandsbeskyttelsesindsatsen i de prioriterede indsatsområder skal gennemføres via påbud, hvis frivillige aftaler ikke kan opnås på rimelige vilkår. Beslutningen blev truffet på baggrund af, at en evaluering havde vist, at der har været yderst begrænset succes med at gennemføre indsatsen med de nuværende rammer. Ifølge den gældende indsatsplan kan indsatsen for at få begrænset erhvervsmæssig anvendelse af pesticider og dyrkning i områderne alene gennemføres ad frivillighedens vej.

En nødvendig betingelse for at kunne gennemføre indsatsen via påbud er, at dette er beskrevet i en vedtaget indsatsplan. Tillæg 2 beskriver derfor, at indsatsen om nødvendigt kan gennemføres via påbud. Tillæg 2 udmønter dermed Byrådets beslutning fra 27. maj 2024.

Når Byrådet i indsatsplanen har udtrykt "påbudsvilje", er der mulighed for, at lodsejeren kan få skattefritagelse for den erstatning vedkommende modtager i forbindelse med en beskyttelsesaftale.

Byrådet besluttede den 28. oktober 2024 at sende Tillæg 2 i 12 ugers offentlig høring. Denne høring er gennemført i perioden 13. november 2024 - 5. februar 2025.

Administrationen angav i forbindelse med høringen, at det prioriterede indsatsområde, der skulle beskytte 3 boringer tilhørende Stigsnæs Vandindvinding I/S vil blive sløjfet i forbindelse med den endelige vedtagelse af Tillæg 2. Baggrunden er, at Stigsnæs Vandindvinding I/S og SK Vand i en fælles henvendelse har meddelt, at de 3 boringer vil blive taget ud af drift som drikkevandsboringer. Beskyttelsen har ikke væsentlig betydning for andre drikkevandsboringer. Administrationen finder derfor ikke grundlag for at fastholde beskyttelsesindsatsen.

Der er indkommet 6 høringssvar.

Landbrugsorganisationen VKST og 3 berørte lodsejere skriver, at indsatsen overfor pesticider og gødning ikke er nødvendig, idet den generelle regulering af pesticider og gødningsanvendelse efter deres opfattelse er tilstrækkelig til at beskytte grundvandet. 2 af lodsejerne ønsker at Slagelse Kommune køber den jord, som kommunen vurderer skal beskyttes, frem for at pålægge lodsejerne dyrkningsrestriktioner mod erstatning.

De to sidste høringssvar kommenterer på det forhold, at det prioriterede indsatsområde ved Stigsnæs Vandindvinding I/S sløjfes i forbindelse med den endelige vedtagelse af tillægget. De skriver, at der i fremtiden kan blive brug for at anvende boringerne i drikkevandsproduktionen.

Hvidbogen med administrationens kommentarer til høringsbemærkningerne samt høringssvarene i fuld længde findes i bilag 2.

Høringsbemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af forslaget til Tillæg 2. Eneste forskel i forhold til høringsforslaget er derfor, at det prioriterede indsatsområde ved Stigsnæs Vandindvinding I/S er blevet ophævet. Det rettede Tillæg 2 findes som bilag 1. Administrationen foreslår, at der arbejdes videre med at købe arealerne i de tilfælde, hvor lodsejeren ønsker dette. SK Vand har tidligere tilkendegivet interesse for at købe de arealer, der skal beskyttes ved deres kildepladser.

Det reviderede tillæg har været forelagt Grundvandsrådet til orientering.

Retligt grundlag

Indsatsplaner og ændringer af indsatsplaner udarbejdes med hjemmel i vandforsyningslovens § 13.

Kommunen kan for at gennemføre en indsatsplan meddele påbud om rådighedsindskrænkninger for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat og pesticider. Hjemlen hertil findes i miljøbeskyttelseslovens § 26a.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det forventes, at der er behov for konsulentbistand på ca. 100.000 kr. i 2025 til beregning af erstatningstilbud og indgåelse af aftaler.

Administrationen foreslår, at disse omkostninger finansieres indenfor egen ramme.

Erstatningen til lodsejeren skal betales af det vandværk, der har gavn af indsatsen.

Tværgående konsekvenser

Administrationen vil have fokus på, om udmøntningen af den grønne trepartsaftale kan bidrage til beskyttelsen af de prioriterede indsatsområder.  

Sagens videre forløb

Administrationen vil efter vedtagelse af Tillæg 2 arbejde for at opnå frivillige aftaler med de berørte lodsejere, og hvis dette ikke er muligt meddele påbud. Klima- og Miljøudvalget vil blive orienteret om status for indsatsen.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Der er udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen 2024, det fastsætter rammerne for spildevandskloakeringen af Gl. Forlev. Planen har været i offentlig høring i 8 uger, der er modtaget høringssvar efter høringsfristen, men der er stadig valgt at udarbejde en hvidbog.

Byrådet skal beslutte om Forslag til Tillæg 1 til Spildevandplanen 2024, spildevandskloakeringen af Gl. Forlev, kan vedtages.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter at Tillæg 1 til Spildevandsplanen 2024 vedtages uden ændringer.

Sagens indhold

Tillæg 1 til Spildevandsplanen 2024 omhandler spildevandskloakeringen af Gammel Forlev, med afsæt i spildevandsplanens fokusområde, Kloakering af landsbyer. Landsbyen er beliggende mellem Slagelse og Korsør. Sammen med Spildevandsplan 2024 er tillæg nr. 1 planlægningsgrundlaget for meddelelse af tilladelser til gennemførsel af projektet. Tillægget giver det juridiske grundlag til at foretage eventuelle nødvendige arealerhvervelser i forbindelse med etablering af kloakledninger.

Spildevandskloakeringen af Gammel Forlev forventes at få en positiv effekt på Vårby Å, da der fremadrettet ikke ledes spildevand urenset til vandløbet. Men derimod ledes til Korsør Renseanlæg. 

Spildevandet fra Gl. Forlev bliver sendt til Korsør Renseanlæg frem for at etablere et lokalt renseanlæg. Valget bunder sig i spildevandsplanens strategi om at sende spildevand til eksisterende renseanlæg, i stedet for at etablere nye. Spildevandet sendes til Korsør Renseanlæg fordi det har bedre rensning af spildevandet end et evt. lokalt renseanlæg. Et lokalt renseanlæg med en lavere kapacitet, har ikke samme renseevne. Derudover er der også økonomiske fordele ved at samle serviceudgifter på færre anlæg.

Det blev d. 16. januar 2024 endeligt besluttet af Klima- og Miljøudvalget, at landsbyen skal spildevandkloakeres. 

Tillæg 1 til spildevandsplan 2024 blev den 28 oktober 2024, fremlagt for byrådet, hvor det blev besluttet at sende tillægget i offentlig høring i perioden fra 19. december 2024 til den 13. februar 2025.

Der blev sendt høringsbreve ud til samtlige berørte ejendomme, og tillægget blev ligeledes offentliggjort på kommunens hjemmeside. Endvidere er der inden høringsperioden afholdt et borgermøde, hvor alle berørte grundejere var inviteret.

Efter endt høring er der modtaget 2 høringssvar, begge svar er behandlet trods den sene indmelding.

Høringerne omhandler pumpestationens placering, samt udtryk for uenighed i afgørelserne om ledningsanlæggenes ejerforhold i landsbyen. Høringssvaret er blevet kommenteret af Envafors. De har givet udtryk for, at de er villige til dialog med borgerne omkring pumpestations placering. Ejerforholdet af ledningerne i Gammel Forlev er afgjort af to uafhængige advokatfirmaer, der begge har vurderet ledningerne til at være private. Informationer indsendt ved høring lægger ikke an til ændringer af tillægget.

Høringssvaret kan ses i hvidbogen, der er vedlagt sagen.

Tillæg 1 træder i kraft efter Byrådets vedtagelse og planen kan ikke påklages.

Retligt grundlag

Tillæg til spildevandsplanen udarbejdes i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 928 af 28/06/2024), som forpligter kommunen i at udarbejde en plan for forsvarlig håndtering og bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen er desuden udarbejdet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1393 af 21. juni 2021), der fastlægger de tekniske og juridiske rammer for spildevandsanlæg og tilslutning til offentlige kloakker.

Derudover skal tillægget leve op til kravene i loven om miljø vurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3. januar 2023), som sikrer, at miljøpåvirkningerne af projekterne vurderes grundigt, inden de igangsættes. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kloakeringen med tilhørende skelbrønde anlægges af Forsyningen.

Der skal betales et tilslutningsbidrag pr. boligenhed på 48.672,00 kr. inklusive moms (2025-priser), dette bidrag gælder kun for spildevand.

Tilslutningsbidraget opkræves før arbejdet påbegyndes. Ud over tilslutningsbidraget kommer udgifter ledningsarbejder på hver ejendom.

Når tilslutningen er foretaget, skal grundejer fremadrettet betale vandafledningsbidrag mv. efter forsyningens gældende takster.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om en lokalplan for en boligbebyggelse ved Sorø Landevej 131, 4230 i Skælskør skal sættes i gang. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at lokalplan med et tilhørende kommuneplantillæg, sættes i gang med særligt fokus på boligfordelingen mellem åben-lav og tæt-lav. 

Sagens indhold

SKARK A/S anmoder på vegne af ejer af Sorø Landevej 131, Skælskør om opstart af en planlægning med henblik på opførelse af ca. 170 boliger, herunder forskellige boligtyper (tæt-lav og åben-lav). Bygherre ønsker fællesskabsorienterede boligformer, mindre boliger hvor det er tæt-lav boliger, der vil være i fokus til at balancere boligsammensætningen. Fordelingen i tal er ca. 145 tæt-lav og ca. 26 åben-lav boliger.

Størstedelen af arealet er i dag omfattet af Slagelse Kommuneplanramme 3.3B1. Planlægningen respekterer rammeindholdet, herunder en parcelhusbebyggelse med en minimumgrundstørrelse på 700 m² pr. bolig der samlet set udløser en maksimal bebyggelsesprocent på 30 og en tæt-lav bebyggelse med en minimumsgrundstørrelse på 400 m², med en maksimal bebyggelsesprocent på 40. Boligerne bygges i maksimalt 2 etager og overholder kommuneplanens boligpolitik, de generelle rammebestemmelser samt retningslinjer overholdes.

Det samlede areal som byggeherre ønsker lokalplanlagt omfatter 61.700 m² og er en del af matrikel 2a, Båslunde by, Eggeslevmagle der består i barmarksjord placeret sydøstlig for landbrugsgården, samt en mindre matrikel eget af Evida Syd A/S, beliggende matr.nr. 2g, Båslunde by, Eggeslevmagle.

Af anmodningen fremgår det også, at man ønsker en rammetilpasning, således den mindre del af den eksisterende kommuneplanramme der omfattes af matrikel 3a, Båslunde by, Eggeslevmagle, beliggende Sorø Landevej 125 helt udgår. I stedet ønskes en mindre rammeudvidelse mod nord, der er del af matr.nr. 2a. Af den årsag skal lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg. I praksis vil det få den betydning, at Sorø Landevej 125, der i dag har et mindre rammeareal (ca. 2500 m²) helt vil udgå.                           

Lokalplanområdet grænser op til Sorø Landevej. Mod syd afgrænses grunden af et lille, bugtet vandløb der støder op til boligområdet Hesselhaven, der i dag, ligger i udkanten af Skælskør by.

Landskabet er angivet som kystforland og fremstår som mark med overgang til overdrev langs kanten af Skælskør Nor. Forskudt 300 m fra Norets kant løber en strandbeskyttelseslinje, som afgrænser planområdet mod vest. Strandbeskyttelseslinjen løber lige igennem en lille sø, som er registreret som beskyttet naturtype. Udvikling af planområdet vil ske med hensyntagen til det beskyttede naturområde. De landskabelige og rekreative kvaliteter ønskes indarbejdet i disponering af området og udformning af bygningsstrukturen, så et nyt boligområde fremstår som en naturlig del af omgivelserne.

Lokalplanområdet vil blive vejbetjent fra den offentligt udlagte vej, Hesselhaven. I Bilag, side 14 ses ansøgers dispositionsforslag, hvor det ses, hvordan den nye bebyggelse disponeres. Det fremgår at de enkelte boligenheder placeres i klynger der gennemskæres af en grøn kile. Den grønne kile udgør et større fælles friareal. Samtidig etableres der grønne fællesarealer mellem klyngerne. I den sammenhæng vil området, både inde- og udenfor lokalplanområdet være rige på naturlige kvaliteter og potentialer, med en placering nær og flere steder med udsigt til Skælskør Nor, og beliggende i et bølgende marklandskab og flere rekreative naturområder med vandrestier omkring Noret, der alt indeholder et stort potentiale for at udvikle attraktive boliger, som en naturlig udvidelse af Skælskørs eksisterende struktur, hvor by og natur mødes.

Plan anbefaler at planlægningen, herunder lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg i igangsættes i et samarbejde med bygherres rådgiver. Her vil de øvrige bestemmelser og retningslinjer i kommuneplanen indgå, samtidig med, at der planlægges for nye varierede boliger disponeret i klynger som indpasses i landskabet som det beskrives i anmodningen, herunder respekten for de naturlige landskabskoter.

Administrationen vurderer, at der er efterspørgsel på boliger i tilknytning Skælskør by. Den påtænkte boligudstykning vil blive en del af byens nordøstlige del og grænse op til Hesselby Huse. Med den påtænkte placering og udformning forventes de nye boliger at være mindst lige så attraktive som de eksisterende boligområder i Skælskør.

Administrationen vurderer dog, at 170 boliger – heraf 145 tæt-lav – er et højt antal. Derfor anbefales det, at der i det videre arbejde rettes fokus mod en balanceret fordeling mellem boligtyperne.

Konkret bør det undersøges, om andelen af åben-lav boliger kan øges, så de udgør enten en tredjedel eller halvdelen af det samlede antal boliger.

Overfladevand og tilbageholdelseskoefficient i relation til kommunens spildevandsplan skal overholdes. Det er meget fint hvis arealet kan optage overfladevand indenfor området, men det er et element der skal afklares i lokalplanprocessen og vil blive indarbejdet i et Forslag til lokalplan. Det samme gælder evt. støjafskærmning mod Sorø Landevej 131, hvor det sammen med en evt. støjafskærmning også skal sikres, at der ikke skabes selvetablerede ud- og indkørsler fra området. Ligeledes skal der i lokalplan indarbejdes hensyn for de bløde trafikanter.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

For hvad angår lokalplanområdet og adgang til lokalplanområdet, vil dette ikke forudsætte udgifter for kommunen da det vil være bygherre alene, der afholder samtlige udgifter. I den sammenhæng har kommunens vejmyndighed oplyst, at vejadgang til nyt boligområde skal etableres fra den offentlige vej Hesselhaven, nærmere bestemt fra toppunktet af vejkurven.

Det kan ikke udelukkes, at efter en udbygning af lokalplanområdet der skal rumme både ældre, børnefamilier mf. (et velbalanceret boligkvarter) vil kommunen kunne have en interesse i at forbedre forholdene for de bløde trafikanter, således der skabes en mere sikker og rekreativ forbindelse mellem Skælskør by, vest for landevejen, således det nye boligområde, boligområdet Hesselhaven og Gartnerhaven mf. vil få en bedre og mere sikker færdsel til skole, hal og idrætsanlæg beliggende øst for landevejen. Dette vil være en kommunal udgift, at etablere denne infrastruktur.   

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis planlægningen igangsættes, vil Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet på et senere møde blive forelagt et forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg. 

______________________________________________________________________________

Administrationens bemærkninger pr. 31. marts 2025

I forlængelse af Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets behandling af sagen 3. marts 2025 har kommunens vejafdeling vurderet på de trafik- og vejmæssige konsekvenser som en udvidelse med et nyt boligkvarter langs Sorø Landevej, Skælskør vil medføre, herunder hvilke eventuelle behov dette kan medføre for fremtidige vejudbygningsanlæg. Dette vedrører særligt de offentlige strækninger udenfor lokalplanområdet fordi lokalplanområdet med sin placering, ligger på Sorø Landevejs modsatte side af Skælskør hal, skole mv.

Vejafdelingen havde inden mødet ligesom bygherre fastsat, at lokalplanområdets vejbetjening skal ske fra Hesselhaven der er forbundet til Sorø Landevej som det fremgår ovenfor i sagsfremstillingen. Vejafdelingen oplyser:

For hvad angår lokalplanområdet og adgang til lokalplanområdet, vil dette ikke forudsætte udgifter for kommunen da det vil være bygherre alene, der afholder samtlige udgifter til vejtilslutningen ud på Hesselhaven. I den sammenhæng har kommunens vejmyndighed oplyst, at vejadgang til nyt boligområde skal etableres fra den offentlige vej Hesselhaven, nærmere bestemt fra toppunktet af vejkurven.

Det kan ikke udelukkes, at efter en udbygning af lokalplanområdet, der skal rumme både ældre, børnefamilier m.fl. (et velbalanceret boligkvarter) vil kommunen kunne have en interesse i at forbedre forholdene for de bløde trafikanter, således der skabes en mere sikker og rekreativ forbindelse mellem Skælskør by, vest for landevejen, således det nye boligområde og boligområderne Hesselhaven og Gartnerhaven m.fl. vil få en bedre og mere sikker færdsel til skole, hal og idrætsanlæg beliggende øst for landevejen. Dette vil være en kommunal udgift at etablere denne infrastruktur f.eks. en rundkørsel eller andet. Dette bør vurderes i forbindelse med en trafiksikkerhedsanalyse og senere i anlægsfasen en trafiksikkerhedsrevision.   

Administrationen har også bedt bygherres rådgiver om at oplyse hvilke forudsætninger, forventninger og kriterier bygherre har sat op for sit boligprojekt. På den baggrund er de blevet bedt om at redegøre for om deres projekt skal indeholde tæt-lav bebyggelse og i så fald hvor stort et omfang af tæt-lav bebyggelse. I sammenhængen er de blevet oplyst om de igangværende boliglokalplaner i Skælskør by der kun tillader tæt-lav bebyggelse og at det derfor forventes, at der opføres en større mængde af tæt-lav bebyggelse de kommende år.

Bygherre er også blevet orienteret om, at der inde i lokalplanprocessen kan blive stillet krav om at de skal levere en vandhåndteringsplan og hvordan de forholder sig her. Den private bygherre har gennem sin rådgiver sendt følgende oplysninger (Bilag - Bygherres planer for byggeriet):

Boligtypologi og arealfordeling

Vi forstår og anerkender udvalgets ønske om at afklare fordelingen mellem åben-lav (parcelhuse) og tæt-lav bebyggelse.

På baggrund af vores vurdering af markedsefterspørgslen ser vi en betydelig udfordring i at udlægge en større andel af området til parcelhusgrunde.

Vores forslag er derfor:

• 30 % af det samlede areal på 61.700 m² (inkl. tillægsarealet som nævnt på side 6 i prospektet) udlægges til åben-lav bebyggelse.
• Dette svarer til 18.510 m², hvilket vil give plads til ca. 18 parcelhusgrunde.
• Det er vores klare vurdering, at 18 parcelhusgrunde er et meget stort antal for Skælskør, og at et større udbud sandsynligvis vil overstige den reelle efterspørgsel.
• Vi har ikke set et udbud i denne størrelsesorden i Skælskør i over 10 år, og vi tvivler stærkt på, at der vil være mulighed for at sælge et større antal inden for en realistisk tidsramme.

For at imødekomme kommunens ønsker er vi dog åbne for, at en større andel af tæt-lav bebyggelsen allokeres til rækkehuse, da vi vurderer, at denne boligform bedre matcher den faktiske efterspørgsel i området.

Vejforhold

Vi er positive over for kommunens ønske om at sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling i takt med områdets udvikling. Vi støtter ideen om adgang via Hesselhaven og bistår gerne kommunen i denne proces.

Vandhåndteringsplan

Vi takker for varslingen omkring vandhåndteringsplanen og er indforståede med, at dette kan blive et krav, hvis der identificeres udfordringer i forhold til overfladevand. Vi har allerede taget højde for dette i ansøgningen og vil naturligvis være imødekommende over for eventuelle behov for yderligere afklaring.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Temalokalplan 1299, Digitale skilte på Skovvej 33, Korsør, skal vedtages endeligt med mindre ændringer i redegørelsen, som omhandler en opdatering af Museum Vestsjællands beskrivelse af lokalplanområdet.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1299 vedtages endeligt med mindre ændringer jf. handlemulighed A.

Sagens indhold

Lokalplanen forhindrer opsætning af digitale skilte inden for lokalplanområdet på adressen Skovvej 33 i Korsør.

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede den 4. november 2024 under pkt. 11, at lokalplanområdet for lokalplan 1299 indskrænkes til kun at omfatte Skovvej 33, hvor et § 14-forbud er nedlagt mod opsætning af et digitalt skilt den 2. oktober 2023 under pkt. 14. Denne indskrænkning skyldes, at temalokalplanens tidligere størrelse, som omfattede købstæderne, betød at kommunalbestyrelsen mistede muligheden for at benytte Planlovens § 12, stk. 3 i lokalplanområdet.

Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 31. januar 2025 til den 28. februar 2025. Slagelse Kommune har ikke modtaget høringssvar.

Slagelse Kommune har inden høringsperioden modtaget en revideret beskrivelse af lokalplanområdet fra Museum Vestsjælland, som er tilføjet under afsnittet Museumsloven i redegørelsen. Den reviderede beskrivelse har ikke indvirkning på lokalplanens resterende indhold.   

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1299 endeligt med de mindre ændringer.

B. Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag og § 14-forbuddet mod opsætning af et digitalt skilt ikke længere er gældende for lokalplanområdet.

C. Byrådet kan vælge at foretage mindre ændringer som en del af den endelige vedtagelse.

Administrationen anbefaler, at lokalplanen vedtages endeligt med de mindre ændringer i afsnittet, som omhandler Museumsloven.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Lokalplan 1300og Kommuneplantillæg nr. 8 skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen.

Indstilling

1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1300 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 8 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen (Handlemulighed A). 

Sagens indhold

Den 28. oktober 2024 besluttede Byrådet at vedtage Lokalplan 1300 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 8 som forslag og sende det 8 ugers offentlig høring. 

Nærværende forslag til lokalplan 1300 giver mulighed for at opføre 58 tæt-lav boliger i 1-1½ etage, med minimum to forskellige boligstørrelser og med en maks. bebyggelsesprocent på 40%.

Bebyggelsen planlægges som en blanding af familieboliger og ældreboliger. Bebyggelsen planlægges at bestå af et antal rækkehuse samt to cirkelformede boligbebyggelser for at give området en identitetsskabende signatur.

De cirkelformede boligbebyggelser vil indeholde åbne gårdrum og de resterende opholdsrum i lokalplanområdet vil bestå af en blanding af fælles gårdrum, grønne arealer mellem de forskellige boligtyper, søer til regnvandshåndtering samt mindre private haver og terrasser. Der vil blive opført et fælleshus for områdets beboere. Der er fokus på at friarealerne skal indeholde beplantning med hjemmehørende arter, og have rekreative elementer. 

Området vejbetjenes af en fælles stamvej som deles med nabobebyggelsen Bakkesøhuse mod vest, og som forgrener sig til en boligvej, der løber langs områdets sydlige grænse. Stamvejen forbindes med Trestensvej i den nordlige ende af lokalplanområdet. Trestensvej vil på sigt blive nedgraderet til en stiforbindelse. 

Af stamvejen, vil der udspringe en boligvej som skal løbe langs lokalplanområdets sydlige afgrænsning. Adgang til boligerne vil for de cirkelformede boligbebyggelser ske via stier, og for rækkehusene som er placeret tættere på vejene, ske via fortov og boligvej.

Boligerne planlægges med to parkeringspladser pr. familiebolig og én parkeringsplads pr.
ældrebolig, hvor lokalplanen stiller krav til etablering af 1½ parkeringsplads pr. familiebolig fra start.

Der er udarbejdet et kommuneplantillæg i forbindelse med lokalplanforslaget, da bebyggelsen planlægges med grundstørrelser på ned til 275 m2, hvor kommuneplanens generelle ramme foreskriver min. 400 m2.

Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 1. november 2024 til den 27. december 2024. Slagelse Kommune har modtaget 5 høringssvar. Høringssvarene omhandler primært trafikale forhold, regnvandshåndtering og  spildevand. 

Høringssvarene er behandlet i hvidbogen vedlagt som bilag 2.

Høringssvarene har givet anledning til følgende ændringer i lokalplanen:

• Lokalplanens kortbilag 2 (arealanvendelseskort) ændres, således at byggefeltet med rækkehuse i lokalplanområdets østlige hjørne, rykkes 0,5 meter ind. Der vil derved være minimum 3 meter mellem byggefeltet i dette område og skel, og derfor god plads til at etablere både sti og hegn.

• I lokalplanens bestemmelse § 7.1 om byggefelter tilføjes der følgende:
  "Dog placeres byggefeltet med rækkehuse i lokalplanområdets østlige hjørne, 3 meter fra skel, som vist på kortbilag 2."

• Der tilføjes en hegn-signatur på kortbilag 2, samt ændres bestemmelsen første del af bestemmelse § 9.4 til at efter lokalplanændringerne lyde som følgende:
  ”Der må ikke opføres hegn i skel langs lokalplanområdets ydre afgrænsninger. Der må dog undtagelsesvist opføres hegn i skel på lokalplanområdets ydre afgrænsninger, langs områdets østlige afgrænsning, jf. kortbilag 2."

• Lokalplanens redegørelse for de eksisterende forhold, under ”Landskabelige og rekreative forhold” (s.26) ændres til at lyde som følgende: 
  ”Området fremstår i dag som marker, med fri udsigt over landskabet mod nord og syd. Yderligere kan man mod syd og vest se Skælskørs nuværende bygrænse med åben-lav bebyggelse og området ved Skælskørhallen.”

• I lokalplanens bestemmelse § 9.6 ændres ordet ”regnvandskloak” til ”kloaksystem”.  

• Ved bestemmelsen § 9.6 tilføjes der til Ad 9.6:

  ”På sigt forventes lokalplanområdet at indgå i en vandhåndteringsplan for hele Trestensgården."

• I afsnittet ”Varmeplanlægning" om fjernvarme (s. 29) fjernes Envafors navn.

Handlemuligheder 

Byrådet har følgende handlemuligheder: 

A. Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1300 og Kommuneplantillæg nr. 8 med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for opførelsen af op til 58 tæt-lav boliger i Skælskør.

B. Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1300 endeligt. Det vil betyde, at boligerne ikke kan opføres.

C. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse.

Vurdering

Byggeriet vil markere et fortsat startskud for udviklingen af Trestensområdet i Skælskør, der i kommuneplanen er udlagt som et nyt, større boligområde.

Administrationen vurderer, at lokalplanen er godt i tråd med kommunens Boligpolitik, idet der er planlagt en blanding af boligtyper og ejerformer, da almene boliger til både familier og ældre blandes med private rækkehuse. Dette skaber variation og tiltrækker en bredere målgruppe. Samtidig er friarealerne planlagt til at bidrage til fællesskabet og styrke den sociale bæredygtighed, som også er et fokuspunkt i Boligpolitikken.

Administrationen vurderer, at der vil være en efterspørgsel på mindre rækkehuse i Skælskør på grund af den demografiske udvikling med flere ældre og generelt mindre husstande.

Håndtering af regnvand og spildevand:

Både naboer og forsyningen har udtrykt deres bekymring over håndteringen af regnvand og spildevand i området. Bygherre har fået udarbejdet en vandhåndteringsplan, se bilag 4, der demonstrerer hvilke løsninger der skal implementeres, for at kunne tilbageholde regnvand på området. Det foreslås, at hverdagsregnen håndteres ved at etablere en række nedsivningsbassiner/regn-bede til håndtering af al tagvandet, mens overfladevand fra vej- og parkeringsareal skal ledes til kloak via et forsinkelsesbassin for at overholde den afskærende ledningskapacitet.

Vandhåndteringsplanen følger de rammer, der fremgår af Slagelse Kommunes Spildevandsplan, og imødekommer de stigende krav, som klimaforandringer og den dertil hyppigere og voldsommere nedbør stiller til planlægningen.

På baggrund af høringsperioden for naboområdet er der blevet afholdt et møde med forsyningen. Det er blevet aftalt, at forsyningen vil håndtere spildevandet fra de to områder. Forsyningen ønsker dog ikke, at der igangsættes yderligere lokalplaner, før der er udarbejdet en helhedsplan for resten af Trestensgården, som inkluderer fælles regnvandsløsninger. Forsyningen har også ønsket, at lokalplanen nævner den fælles vandhåndteringsplan, som lokalplanområdet og resten af Trestensgården forventes at indgå i på sigt.

Trafikale forhold:

Under høringsperioden har naboerne udtrykt bekymring over den øgede trafik, som det nye byggeri vil medføre. Vejadgangen fra Hesselbyvej er dog begrænset til kun at betjene de to nye boligområder. Øvrige arealer ved Trestensgården vil blive vejbetjent fra andre veje.

Krydset mellem Hesselbyvej og Sorøvej er blevet vurderet, og det er konstateret, at krydset kan medføre trafikale udfordringer på sigt. Dette kan medføre øget trafikbelastning og potentielle sikkerhedsrisici for både bilister og andre trafikanter.

For at imødegå de potentielle trafikale problemer foreslår Vej-afdelingen i forvaltningen at etablere en hævet flade ved krydset Hesselbyvej-Sorøvej. En hævet flade fungerer som en hastighedsdæmper, der vil reducere bilisternes hastighed og dermed øge trafiksikkerheden i området. Ved at tvinge bilister til at sænke farten ved passage af krydset, vil den hævede flade skabe et tryggere miljø for både bilister og bløde trafikanter som cyklister og fodgængere. Risikoen for ulykker og farlige situationer reduceres, hvilket bidrager til et mere overskueligt trafikmiljø. Denne foranstaltning vil ikke kun forbedre sikkerheden, men også optimere trafikafviklingen og forebygge fremtidige trafikproblemer.

Midlerne til at finansiere dette vil komme fra Trafiksikkerhedspuljen, hvor der i 2024 blev besluttet at der skulle reserveres midler til trafikmæssige foranstaltninger ved Hesselbyvej. Der har tidligere været sager for trafikmæssige foranstaltninger i området, hvor der allerede er anlagt en lignende hævet flade i vejkrydset ved Sorøvej og Smidstrupvej. Der har yderligere været afsat 400.000 kr. til en bremsehelle på Sorøvej placeret lige før udkørslen til Skælskørhallen og Hesselgården, der dog blev besparet.

Når Trestensvej på sigt nedgraderes til en stiforbindelse, vil bløde trafikanter kunne bevæge sig fra hallen hele vejen til Hesselbyvej via stier og fortove. Planen er også, at man på sigt skal kunne komme fra Trestensgården til skolen via stiforbindelser, men dette vil først blive aktuelt ved udviklingen af de øvrige arealer. Se kortbilag 3 for en illustration af dette.

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at lokalplanen vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen. 

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5. 

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Slagelse Kommune har solgt det pågældende areal til bygherre. Salgsaftalen er betinget af og træder først i kraft ved den endelige vedtagelse af lokalplanen. 

Bygherre står selv for byggemodning af området inklusiv planlægning af vejbetjening, i samarbejde med naboområdet. 

Udgifterne ved at nedklassificere Trestensvej til en sti, vil på sigt ligge hos Slagelse Kommune.

Den trafiksikkerhedsfremmende foranstaltning, i form af en hævet flade i krydset mellem Hesselbyvej og Sorøvej, vil blive finansieret af Trafiksikkerhedspuljen, hvor der er afsat 284.000 kr. Dette beløb er utilstrækkeligt, og der vil skulle afsættes det dobbelte beløb, som minimum.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet orienteres om Borgerrådgivningens årsberetning 2024.

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller,

1. at Byrådet orienteres om Borgerrådgivningens beretning for 2024.

Sagens indhold

Borgerrådgiver udarbejder hvert år en beretning om arbejdet i borgerrådgivningen, med en opgørelse over arbejdet i året, og med anbefalinger til forvaltningen. Beretningen er vedlagt som bilag 1.

Retligt grundlag

Vedtægt for Borgerrådgiveren, hvoraf det bl.a fremgår af § 6, at borgerrådgiveren skal afgive en årligberetning til Byrådet

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan godkende, at Christopher Trung (B) fritages for sit udvalgshverv i Socialudvalget.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet godkender at Christopher Trung (B) fritages for sit udvalgshverv i Socialudvalget.

Sagens indhold

Administrationen har modtaget anmodning fra Christopher Trung (B), der ønsker at blive fritaget for sit udvalgshverv i Socialudvalget pga. arbejdsbyrden i det civile job. 

Valg af medlemmer til udvalg ved konstituering umiddelbart efter kommunalvalg har virkning for  kommunalbestyrelsens funktionsperiode jf. styrelseslovens § 17 stk. 3.

Ønsker et medlem at udtræde af et udvalg, er det byrådets kompetence at godkende fritagelsen for udvalgshverv jf. styrelseslovens § 28. Den ledigblevne plads besættes af den samme valggruppe.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 28

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådsmedlem Ida Lynge (V) ønsker sig fritaget for sit hverv som medlem af bestyrelsen for Korsør Havn.

Byrådet kan på den baggrund godkende, at Ida Lynge (V) fritages for sit hverv som medlem af bestyrelsen for Korsør Havn.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet godkender, at Ida Lynge (V) fritages for sit hverv som medlem af bestyrelsen for Korsør Havn. 

Sagens indhold

Administrationen har modtaget oplysning om, at Ida Lynge (V) ønsker at udtræde af bestyrelsen for den kommunale selvstyrehavn Korsør Havn på grund af arbejdspres. 

Valg af medlemmer til udvalg mv., herunder til eksterne bestyrelser, ved Byrådets konstituering umiddelbart efter kommunalvalget, har virkning for Byrådets funktionsperiode, jf. kommunestyrelseslovens § 17, stk. 3.

Ønsker et byrådsmedlem derfor at udtræde af en bestyrelse, er det Byrådets kompetence at godkende fritagelsen for hvervet, jf. kommunestyrelseslovens § 28, stk. 1.

Den ledigblevne plads i bestyrelsen for Korsør Havn vil i givet fald skulle besættes af den valggruppe, der besatte pladsen ved konstitueringen - i dette tilfælde valggruppen VCFBAO.

Retligt grundlag

Kommunestyrelseslovens §§ 17, stk. 3 og 28, stk. 1, jf. beskrivelserne ovenfor.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Sofie Janning har på vegne af Socialdemokratiet via sin initiativret ønsket, at Byrådet tager stilling til en sag, som sætter gang i mulighederne for at etablere plejehjemspladser til socialt udsatte ældre i Slagelse Kommune. Afdækningen skal omfatte en vurdering af behov, ressourcer og finansieringsmuligheder for at kunne tilbyde en målrettet plejeindsats til denne gruppe af borgere.

Forvaltningen inddrager erfaringer fra andre kommuner, der har etableret lignende tilbud, for at kunne udvikle en bæredygtig model, der passer til Slagelse Kommunes behov og ressourcer. Samarbejde med relevante aktører og eksperter på området vil være afgørende for at udvikle den rette model fx Rådet for Socialt Udsatte, Handicaprådet og Forsorgshjemet Toften

Indstilling

Socialdemokratiet indstiller,

1. at Byrådet godkender forslaget om at afdække muligheder, for i en forsøgsordning, at etablere plejehjemspladser til socialt udsatte ældre. Mulighederne skal lægge grundlag for en politisk beslutning om etableringen af disse plejehjemspladser og omfatter følgende punkter:

• Afdækning af behovet for plejehjemspladser målrettet socialt udsatte, herunder personer med hjemløshed, stofmisbrug, psykisk sygdom eller andre sociale problemer

• Forvaltningen afdækker muligheder til hvor der kan etableres specialiserede plejehjemspladser, der kan tilbyde den nødvendige pleje og støtte til denne gruppe. Fx en særlig afdeling på et eksisterende tilbud.

• Forvaltningen afdækker de økonomiske forhold der er til etablering af disse pladser.

• Slagelse kommune søger om midler via de afsatte statslige midler.

Sagens indhold

I Slagelse Kommune er der en voksende gruppe ældre socialt udsatte borgere, som har behov for plejehjemspladser, der kan tilpasses deres særlige behov. Mange af disse borgere kæmper med hjemløshed, stofmisbrug, psykiske lidelser og andre sociale problemer, som gør det svært for dem at få den nødvendige pleje i et traditionelt plejehjemsmiljø. De nuværende plejehjemsmodeller rummer ofte ikke den nødvendige kapacitet eller de rette rammer for at imødekomme denne målgruppes komplekse sundheds- og sociale udfordringer.

Dette vil sikre, at ældre socialt udsatte får den rette pleje og støtte og får mulighed for at leve en værdig alderdom.

Siden den første hjemløsetælling i 2009 er antallet af personer over 60 år i hjemløshed næsten fordoblet, hvilket understreger det akutte behov for specialiserede plejehjemspladser for ældre socialt udsatte. Derfor er det nødvendigt, at Slagelse Kommune undersøger mulighederne for at etablere plejehjemspladser målrettet denne voksende gruppe af socialt udsatte ældre.

Regeringen har netop afsat 22,1 millioner kroner til forsøgsordninger på ældreområdet, herunder initiativer til særlige plejehjemspladser for socialt udsatte ældre. Midlerne fordeles via en ansøgningspulje, og Slagelse Kommune bør derfor undersøge, hvordan vi kan anvende disse midler, samt hvilke muligheder der er for at skabe sådanne pladser i kommunen.

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af §11 i styrelsesloven.

Etablering af plejehjemspladser målrettet socialt udsatte ældre vil kunne støtte op om lovgivning om social service og ældrepleje og sikre, at Slagelse Kommune lever op til sine forpligtelser på dette område.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Thomas Vesth har på vegne af Storebæltslisten den 20. april 2025 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om arealet mellem Korsør Station og Korsør Erhvervspark.

Indstilling

Byrådsmedlem Thomas Vesth, Storebæltslisten, indstiller,

1. at arealet mellem Korsør Station og Korsør Erhvervspark, 37.000 m2 af mat.nr. 1 abg Tårnborg Hgd. Korsør Jorder, udbydes til salg med henblik på at tiltrække det projekt, der i størst muligt omfang kan bidrage til at fremme udviklingen i Korsør og Slagelse Kommune som helhed.

Sagens indhold

Slagelse Kommune har længe ønsket at aktivere arealet overfor Korsør Station. Der har været to udbud siden januar 2024 begge med kriteriet højeste pris.

Byrådet annullerede det seneste udbud på mødet i november 2024 med beslutning om, at salget skulle genoptages, når udviklingsplanen for Korsør forelå. På mødet 220425 forventes Økonomiudvalget at igangsætte flere initiativer med henvisning til udviklingsplanen for Korsør. Ventepausen må således være afsluttet nu.

Jeg foreslår derfor, arealet udbydes med følgende kriterier indenfor det kommunale formål:

• Nye boligformer med henblik på at tiltrække nye grupper af skatteborgere
• Erhvervsfremme/Turisme
• Beskæftigelse

Samt med en fast pris svarende til den markedspris, der afspejler værdien af arealet, ovenstående kriterier samt det faktum at Slagelse Kommune ikke kan garantere en byggeret på arealet ud over 8.000 m2.

I udbuddet skal vi naturligvis også sikre, at projektet ikke helt eller delvist skal finansieres af Slagelse Kommune.

Det følger af § 6, stk. 2 i bek.nr. 396 af 030321 om offentligt udbud ved salg af kommunens ejendomme, at princippet om højest mulige pris kan fraviges for at varetage en interesse indenfor det kommunale formål.

Byrådets annullering af det seneste udbud fik igangsat en debat bl.a. i de lokale medier om tabte muligheder og forskelsbehandling.

I medierne, nok mest de sociale, fremgik det igen og igen, at ”ingenting bliver til noget i Korsør”. Og ja f.eks. har der lokalt været arbejdet med projektet ”Gateway til Sjælland” siden 1997 på en grund anvist af Slagelse Kommune, men projektet mangler finansiering, herunder den nødvendige offentlige finansiering, og realiseringen synes derfor ikke tæt på.

I november 2024 blev Jørgen Andersen (A) og jeg interviewet til TV Storebælt. Her fremgik det bl.a. at også Socialdemokraterne var kede af, at Slagelse Kommune missede de muligheder, et projekt som f.eks. Holten Tower ville kunne give Korsør.

Jeg opfordrer Byrådet til at tage dette til efterretning og skære en streg i sandet ved at genudbyde arealet overfor Korsør Station med henblik på at kommunen kan tiltrække det projekt, der på nuværende tidspunkt bedst vil kunne bidrage til at fremme udviklingen i Korsør og Slagelse Kommune.

Jeg er tryg ved, at vi i den efterfølgende lokalplansproces vil kunne sikre den demokratiske prøvelse og fastholdelsen af de lokale interesser i forhold til det vindende projekt. Ligesom jeg er tryg ved, at dette er et vilkår, tilbudsgiverne kender.

Lad os sætte gang i udviklingen af Korsør også gennem tiltrækning af private aktører og ekstern finansiering!

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af §11 i styrelsesloven.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 20. april 2025 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om idræt og anden fritidsaktivitet på Flakkebjerg Friskole.

Indstilling

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,

1. at der indgås en aftale mellem Slagelse kommune og Flakkebjerg Friskole om brug af lokaler på Flakkebjerg Friskole.

2. at der gives tilskud via kassefinansiering til idrætsforeningen IF 62’s fritidsaktivitet (badminton) på Flakkebjerg Friskole.

Sagens indhold

Idrætsforeningen IF62, som har haltider både i Dalmosehallen og på Flakkebjerg Friskole, har i mange år brugt disse steder til at spille badminton. 

Før Flakkebjerg skole blev en friskole, havde klubben fri adgang til gymnastiksalen, hvor Slagelse kommune stillede lokalerne til fri afbenyttelse. Det ændrede sig, da skolen blev en friskole. Friskolen ville godt fortsætte dette samarbejde mod et mindre pengebeløb i forhold til antal spillere. Aftalen bestod også i, at badmintonspillerne ikke benyttede badefaciliteterne. 

Bestyrelsen for badmintonafdelingen i IF62 forespurgte da, om kommunen ville bidrage med et mindre beløb, men svaret var dengang negativt. Der er ifølge klubben for sæson 2023 betalt 8.100 kroner og 7.650 kroner for sæson 2024.

Brugerne af gymnastiksalen er beboere fra Flakkebjerg-området og særlig spillere, der føler sig bedre hjemme i et mindre lokale. Det er både familier med børn og ældre spillere. Det er badmintonafdelingens vurdering, at en del af disse spillere ikke længere vil deltage, hvis de ikke kan spille i Flakkebjerg. Fortsat aktivitet på Flakkebjerg Friskole er en styrkelse af lokalområdet og af klubbens ungdomsarbejde.

I forbindelse med kommunens salg af Flakkebjerg Skole blev det på byrådsmødet den 27. februar 2023 vedtaget, at ”der skal aftales rammer for lokale fritidsbrugeres og foreningers fortsatte brug af bygninger og arealer.” På byrådsmødet den 24. april 2023 blev det vedtaget at sælge skolen til en pris på 1-3 millioner kroner under salgsvurderingerne fra to ejendomshandlere. I sagsfremstillingen står der, at ”administrationen tager kontakt til Flakkebjerg Friskole med henblik på en nærmere aftale om anvendelse af skolens faciliteter og de kommunale arealer.”

På et spørgsmål herom har kommunens administration den 4. marts 2025 svaret, at der ikke er indgået nogen aftale mellem kommunen og Flakkebjerg Friskole og blandt andet begrundet den manglende aftale med henvisning til ”facilitetsplanen der peger ind i at eksisterende kapacitet skal udnyttes inden det overvejes at etablere ekstra kapacitet.”

I dette tilfælde er der ikke er tale om ”at etablere ekstra kapacitet”, men om fortsat at kunne benytte eksisterende kapacitet. Der er ingen grund til at forringe vilkårene for idrætsforeningen IF 62 og dens badmintonspillere i Flakkebjerg.

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af §11 i styrelsesloven.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.