Erhvervs- og Teknikudvalget (2018-2021) – Referat – 6. april 2021



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2021-55479                                  Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal godkende dagsordenen.
Indstilling
Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget godkender Dagsordenen.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. april 2021:
Fraværende: 
Godkendt.

2. Fribus 1.0 - Udbud (B)

2.     Fribus 1.0 - Udbud (B)

Sagsnr.: 330-2019-41547               Dok.nr.: 330-2021-102150                                Åbent
Kompetence:
Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om Fribus 1.0 i Stillinge skoledistrikt fortsat skal hjemtages af kommunen og fortsætte i sin nuværende form.
Sagens indhold
Fribussen i Stillinge blev implementeret i august 2020 ifm. det nye skoleår. Kontraktperioden på buslinjen er fra 01. august 2020 til 31. juli 2021, med option til 31. december 2021. Fortsætter Fribussen i kommunal regi, vil det kræve at linjen udbydes. Det er forvaltningens skøn, at et EU-udbud vil tage cirka 6 måneder. Et EU-udbud vil blive gennemført af Indkøb & Forsikring i Slagelse Kommune.
Evaluering
Administrationen har igangsat en brugerundersøgelse, som blev gennemført i slutningen af 2020. Undersøgelsen afspejler, at der er generel opbakning til Fribus-projektet og høj tilfredshed blandt brugerne. Administrationen bemærker, at de fleste buskunder er overvejende tilfredse og at projektet kunne bidrage til flere nye målgrupper, som ikke brugte Movias buslinjer før – læs mere om brugerundersøgelsens resultater i vedlagte bilag 1.
Jævnfør brugerundersøgelsens resultater kan det konkluderes, at projektets formål er opfyldt.
I forbindelse med evalueringen kom det frem, at buslinjens ønskes omlagt permanent fra Kelstrup til Næsby Strand. Forslaget møder stor opbakning i Følgegruppen til Fribus- projektet.
Klager
Administrationen modtog ingen klager om selve fribuslinjen. Der er dog kommet forbedringsforlag ifm. særkørselsordningen og stoppesteder.
Retligt grundlag
Folkeskolelovens § 26.
Bekendtgørelse nr. 665 om befordring af elever i Folkeskolen (§1-5).
EU's Forsyningsdirektiv.
Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
A.    Udvalget kan beslutte at fortsætte med fribussen i Stillinge i sin nuværende form.
B.    Udvalget kan beslutte at projektet skal stoppe. Hvis udvalget vælger at stoppe projektet, vurderes det at Movias- buslinjer 438, 439 og 491 skal genoprettes, for at sikre skolebuskørsel til Stillinge skole. Løsningen ville indebære, at driftsbudgettet skal forøges, idet udgiften til disse tre buslinjer formodes at være ca.  1,8 mio. kr. højere end udgiften til Fribussen. 
Vurdering
Med baggrund i brugerundersøgelsens resultater anbefaler administrationen, at linjen skal fortsætte i kommunal regi og at forberedelserne til EU- udbuddet sættes i gang fra april 2020.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Udfaldet af EU-udbuddet vides ikke. Det tilstræbes, at driftsøkonomien til Fribus 1.0 forbliver på det nuværende lave niveau. Da al kørsel med Fribus 1.0 er gratis for alle målgrupper – herunder skolebørn – består en del af effektiviseringsgevinsten i, at der ikke længere skal udstedes skolebuskort. Denne besparelse tilgår Børne- og Ungeudvalget. 
Omlægning til Næsby Strand
Forslaget om permanent ruteomlægning vil være omkostningsneutral for kommunen.
Tværgående konsekvenser
Fribussen understøtter både børn og unges mulighed for at komme til skole og uddannelsessted, hvilket ligger i tråd med kommunens fokus på landdistriktsudvikling og øget bosætning på landet. 
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter at projektet videreføres.
2.    at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter at EU-udbuddet igangsættes.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. april 2021:
Fraværende: 
At 1-2: Godkendt.

3. Beslutning om Fribus 2.0 i området syd for Slagelse (B)

3.     Beslutning om Fribus 2.0 i området syd for Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2020-150850             Dok.nr.: 330-2021-86051                                  Åbent
Kompetence:
Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal beslutte hvilket ruteforslag, der skal være den nye Fribus 2.0. i området syd for Slagelse.
Sagens indhold
Erhvervs- og Teknikudvalget har på møde den 1. februar 2021 besluttet at sende tre skitseforslag (blå, rød og grøn) til en ny Fribus 2.0 i høring fra den 3. februar til den 8. marts 2021.
De prioriterede målgrupper for Fribussen er skolebørn og unge, der skal transporteres til skoler og uddannelsesinstitutioner. Derudover er det tanken at Fribussen skal komme flere borgere til gavn, og at projektet skal generere flere målgrupper i den kollektive trafik.
Om høringen
Der blev holdt et digitalt borgermøde den 17. februar 2021, hvor interessenter i bred forstand var inviteret. På borgermødet blev der blandt andet blev præsenteret et forslag til køreplan for de tre ruter. På mødet kunne deltagerne tilkendegive deres holdninger til ruteforslagene med udgangspunkt i deres lokalsamfund. Tilkendegivelserne er taget med som høringssvar blandt de 35, som kommunen har modtaget (se hvidbog). Høringssvarene afspejler en generel opbakning til idéen om Fribus 2.0 og rummer mange konstruktive forslag til tilpasninger af ruteforslag og køreplan. Det bemærkes, at de unge har bidraget positivt i processen og blandt andet kommet med konkrete forslag til, hvordan det kan blive mere attraktivt at bruge den kollektive transport.
Proces
Nedenstående er en beskrivelse af de vigtigste opgaver, som skal løses for at sikre, at Fribussen kommer til at køre fra august 2021:
1.    Der indledes en dialog med alle Folkeskoler, hvor den nye Fribus skal køre med henblik på at finjustere køreplanen.
2.    Der gennemføres en ansøgningsrunde i dialog med Folkeskolerne, hvor forældre i områder, der ikke bliver betjent af Fribussen, kan søge om særtransport i minibusser i henhold til Folkeskolelovens § 26.
3.    Den endelige ruteføring koordineres med øvrige administrative afdelinger i forhold til vejtekniske forhold og trafiksikkerhed.
4.    For at sikre en løsning, der skaber størst mulig tilfredshed, skal der oprettes en følgegruppe, som varetager borgernes interesser, og som vil fungere som sparingspart i arbejdet med implementering af projektet. Følgegruppen skal også bidrage til evaluering af projektet og være med til at komme med anbefalinger i forhold til projektets fortsættelse efter det første år.
5.    Der indhentes tilbud og indgås aftale med operatør.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten.
Bekendtgørelse nr. 665 om befordring af elever i Folkeskolen (§1-5).
Handlemuligheder
A. Erhvervs- og Teknikudvalget kan beslutte den røde rute. Den røde rute skaber forbindelse mellem landdistrikterne i den sydlige del af området og tilbyder en tværgående forbindelse mellem Dalmose og Skælskør, som ikke betjenes med kollektiv trafik i dag, hvilket har været et stort ønske jævnfør høringssvarene. Til forskel fra den grønne rute, der kører på samme strækning mellem Dalmose og Skælskør, kører den røde rute igennem flere mindre landsbyer i området. Den røde linje garanterer borgerne i den sydlige del et højt betjeningsniveau med i alt 10 afgange, hvoraf 3 af afgangene er en B bus, der kører i modsat retning, hvilket er blevet positivt kommenteret i høringssvarene. Ruten kører til knudepunkter, hvor der er forbindelse til Korsør og Slagelse. Ulempen ved den røde linje er, at den efterlader den nordvestlige og nordøstlige del af området uden gratis Fribus. Rød rute har et befolkningspotentiale på 4.186 potentielle kunder indenfor et afstandsbælte på 1,5 km.
B. Erhvervs- og Teknikudvalget kan beslutte den blå rute. Den blå rute skaber forbindelse mellem den østlige og midterste del af området og betjener Sørbymagle, Dalmose, Flakkebjerg og Slots Bjergby. Antvorskov Skole anbefaler denne rute i forhold til betjeningen af sit skoledistrikt (overbygningen). Ifølge forslaget til køreplan er der 12 afgange, hvoraf de 4 afgange er en B bus, der kører i modsat retning. Ulempen er ifølge høringssvarene, at den ikke er nyskabende som den røde og grønne rute, der binder nye lokalsamfund sammen, og ikke giver mulighed for at unge kan komme til uddannelse i Korsør (FGU). Jævnfør høringssvar fra Region Sjælland bliver kommunen gjort opmærksom på, at der kan opstå et uønsket konkurrenceforhold i forhold til rute 480R, hvor der er sammenfald mellem denne og den blå rute. En anden ulempe er, at den efterlader den vestlige og sydlige del af området uden gratis Fribus. Blå rute har et befolkningspotentiale på 5.643 potentielle kunder indenfor et afstandsbælte på 1,5 km.
C.  Erhvervs- og Teknikudvalget kan beslutte den grønne rute. Den grønne rute forbinder de fleste landdistrikter i området syd for Slagelse undtagen Flakkebjerg og Hashøj. Den imødekommer et udbredt ønske, som udtrykt i høringssvarene, om en tværgående korridor mellem Dalmose og Skælskør, der giver mulighed for direkte forbindelse til Skælskør og Slagelse og skiftemulighed til Korsør. Ifølge forslaget til køreplan er der 8 daglige afgange, hvoraf den ene er en B bus, der kører i modsat retning m morgenen. Det fremgår imidlertid af høringssvarene at ruten vurderes at have en lang omkørselstid, hvorfor kørepanen bliver vanskelig at tilpasse til konkrete behov. Derfor vil rutens anvendelig være afhængig af, om der kommer flere afgange i begge retninger. Administrationen finder det umiddelbart vanskeligt at garantere en mulighed for flere afgange på B bussen om eftermiddagen. En ulempe ved den grønne rute er, at der ikke er så mange muligheder for tilpasninger i forhold til den skitserede ruteplan, uden at det vil gå ud over antallet af afgange af hensyn til projektets økonomiske ramme. I forhold til høringssvar fra Region Sjælland bliver kommunen gjort opmærksom på, at der kan opstå et uønsket konkurrenceforhold i forhold til 480R og 470R, hvor der er sammenfald mellem disse og den grønne rute. Grøn rute har et befolkningspotentiale på 8.358 potentielle kunder indenfor et afstandsbæltet på 1,5 km.
D. Erhvervs og Teknikudvalget kan beslutte en kombination af det røde og det blå ruteforslag. Denne kombination, som er foreslået i flere høringssvar, har som fordel, at den betjener et større geografisk område, end hvis man vælger en enkelt rute (ABC handlemulighederne). Kombinationen vil imødekomme ønsket om den tværgående forbindelse mellem Dalmose og Skælskør og give mulighed for direkte forbindelse til Slagelse med korte rejsetider set i forhold Antvorskov Skole og Uddannelsesinstitutioner. Det antages at der vil være 7 daglige afgange på hver linje, dvs. 14 i alt. Ulempen er, at den vestlige del af området (Vemmelev skoledistrikt) ikke får en gratis Fribus. En anden ulempe er, at der bliver et lavere serviceniveau i form af buskørsel i begge retninger, hvis projektøkonomien fordeles på de to ruteforslag, fremfor på et enkelt. Kombinationsmodellen må endvidere forventes at medføre længere ventetider for nogle skolebørn og reducere betjeningen af oplandet til Flakkebjerg Skole med Fribussen. Det er administrationens vurdering, at Regionens bemærkninger om et uønsket konkurrenceforhold til rute 480R, bliver væsentligt begrænset som følge af et færre antal afgange, og at der kun køres i en retning. En kombination af rød og blå rute vil kunne generere flest passagerer indenfor et afstandsbælte på 1,5 km.
Vurdering
På baggrund af høringssvarene vurderer administrationen, at rød og blå ruteforslag rummer alle de elementer, der skal til, for at blive velegnede Fribusruter med mange daglige afgange.
I den efterfølgende kvalificering er administrationen blevet opmærksom på, at den grønne rute har begrænset fleksibilitet og indflydelsesrum i forhold til muligheden for justeringer. Umiddelbart vurderes det at stort set ingen af de forslåede ruteændringer, som foreslået i høringssvarene vil kunne imødekommes på grund af projektets økonomi og omkørselstiden. Administrationen gør også opmærksom på, at den grønne rute på sigt kan skabe uønsket konkurrenceforhold som kan påvirke 470R og 480Rs driftsøkonomi, hvilket kan medføre ændringer.
Movia har desuden gjort kommunen opmærksom på, at lovhjemlen til Fribusprojektet er transport af skolebørn og ikke en bredere målgruppe, hvilket eventuelt vil kunne få konsekvenser for muligheden for at opnå tilladelse til den nye rute. Som konsekvens heraf, er det præciseret, at hovedformålet er at transportere skolebørn og unge til skole og uddannelse.
På baggrund af de indkomne høringssvar og refleksioner over disse, har administrationen, som det fremgår ovenfor, valgt at tilføje endnu en handlemulighed i form af en kombination af den blå og røde rute. Denne kombination vil have et størst passagerpotentiale, men vil også medføre et lavere serviceniveau på den måde forstået, at der bliver færre afgange på den enkelte rute, og at borgerne i enkelte lokalsamfund vil få længere transporttid. På den anden side giver kombinationsmodellen flere afgange tilsammen i forhold til de øvrige løsningsforslag.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Fribus 2.0 i Slagelse syd har et budget på 3,1 mio. kroner årligt. Beløbet skal dække udgifter til Fribussen samt til lukkede kørselsordninger til skolebørn, som kommunen er forpligtet til at transportere i henhold til Folkeskoleloven.  
Dele af projektet bliver EU-finansieret i forhold til at undersøge alternative mobilitetsløsninger for unge.
Tværgående konsekvenser
Omlægningerne af den kollektive transport i landdistrikterne er et anliggende der har berøringsflade med Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget samt Børne- og Ungeudvalget i forhold til transport af skolebørn.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter hvilket skitseforslag der skal være Fribus 2.0.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. april 2021:
Fraværende: 
Udvalget besluttede handlemulighed D, da det giver det største dækning og bemærker derudover at forvaltningen vil arbejde med supplerende lukkede kørsler.
Anders Koefoed (V) kan ikke tilslutte sig udvalgets beslutning, da der er huller i busbetjeningen i oplandet omkring Vemmelev, og at der ikke er aftenbetjening.

4. Klimakommune og Klimakommune Plus+ (B)

4.     Klimakommune og Klimakommune Plus+ (B)

Sagsnr.: 330-2020-152380             Dok.nr.: 330-2021-104308                                Åbent
Kompetence:
Byrådet
Beslutningstema
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om Slagelse Kommune skal ansøge Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune og Klimakommune Plus+.
Såfremt at Byrådet beslutter at tilslutte sig Klimakommune, skal der tages stilling til CO2-reduktionsmålet og tidshorisont for Klimakommuneaftalen. Hvis Byrådet beslutter at tilslutte sig Klimakommune Plus+, skal der udvælges minimum to indsatsområder.
Sagens indhold
Byrådet besluttede på mødet den 26. oktober 2020, punkt nr. 15, at ”Slagelse Kommune indleder samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening med det formål, at Slagelse Kommune snarest bliver Klimakommune og Klimakommune Plus+ med fokus på begrænsning af energiforbrug, og på CO2-reduktion i kommunens egne bygninger, ved udbud af kommunale køretøjer samt fokus på økologisk drift af kantiner med vægt op lavest mulige klimabelastning og fokus på biodiversitet”.
Samtidig blev det besluttet, at sagen sendes i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget mhp at sagen forelægges Byrådet.
Klimakommune (2 % årlig CO2 reduktion inden for egen drift)
En Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligter kommunen til at nedbringe energiforbrug og CO2-udledning i kommunens egne bygninger og andre aktiviteter, herunder transport, med minimum 2 % om året i minimum fem år. Efter en aftale om Klimakommune er indgået, skal der udarbejdes en basisopgørelse over CO2 udledningen og en handlingsplan samt en årlig opgørelse over CO2-udledningen.
Slagelse Kommune var Klimakommune i perioden 2009-2015. I denne periode blev energirenoveringsindsatsen i de kommunale bygninger øget, ikke mindst på grund af EU projektet REEEZE, hvor der blev anvendt 17 mio. kr./år over en 3-års periode. I perioden blev der opnået en CO2 reduktion på 13 % og et fald i el- og varmeforbruget på henholdsvis 15 % og 11 %. Indsatsen betød, at de lavt hængende frugter er høstet.
Efter afslutning af REEEZ-projektet i 2015, valgte man politisk ikke at forlænge Klimakommuneaftalen. Administrationen vurderede, at det ikke var muligt at opnå en årlig 2% CO2-reduktion med et årligt energirenoveringsbudget på 6 mio. kr. Det skal hertil nævnes, at følgeomkostninger steg i takt med, at de lavt hængende frugter var høstet, hvorfor man i stedet vedtog et CO2-reduktionsmål på 0,5 %. 
Administrationen har efter byrådsbeslutningen i oktober 2020 forsøgt at blive skarpere på, hvad det vil kræve for at blive Klimakommune. Vi har i den forbindelse udarbejdet et overslag over CO2 udledningen for årene 2015-2019.
I drøftelserne med Danmarks Naturfredningsforening er vi blevet opmærksomme på, at den metode vi tidligere har anvendt til opgørelse af CO2 reduktion er ”konservativ”, og at andre klimakommuner anvender en anden opgørelsesmetode.   
Ved valg af en anden opgørelsesmetode og på baggrund af statusopgørelsen, vurderer administrationen det som sandsynligt at opnå en CO2 reduktion på 2% årligt fra egen drift med en ekstra bevilling på i størrelsesorden 5 mio. kr. årligt. Vurderingen er behæftet med usikkerheder, men ligger væsentlig under de 12 mio. kr., som vi tidligere har anslået, det ville koste.
For at kunne imødekomme en Klimakommuneaftale vurderer administrationen, at det er nødvendigt at oprette en stilling, som varetager en systematisk opfølgning på energistyringssystemet, arbejder med energiadfærd i bygninger, udpeger og gennemfører besparelsesprojekter samt monitorerer og afrapporterer indsatsen. 
Klimakommune Plus+ (tillægsaftale til Klimakommune)
For at blive Klimakommune Plus+ skal kommunen udover basiskravet om 2 % årlig CO2 reduktion forpligte sig til minimum to af følgende indsatsområder:
·        Energirenovering i private boliger, boligselskaber og/eller virksomheder
·        Grønne klimatilpasningstiltag
·        Grønne indkøb
·        Økologisk arealdrift og bespisning
·        Tilslutning til initiativet ”Ansvarlig Kommune” og dermed udelukke investeringer i fossile selskaber
·        Tilslutning til Global Covenant of Mayors for Climate and Energy (tidligere Compact of Mayors), der er en international klimaaftale om at reducere udledningen af CO2 og klimatilpasse byerne.
Kritierier for Klimakommune Plus+ er uddybet i bilag 1.
Administrationens vurdering af status for at efterleve kriterierne for Klimakommune Plus+:
1)    Energirenovering: Slagelse Kommune arbejder i samarbejde med SK Forsyning på at fremme energirenovering i private boliger gennem Energitjek Slagelse, og ordningen forventes at blive udvidet til at omfatte virksomheder. Indsatsen vurderes at være tilstrækkelig til at opfylde kriterierne for Klimakommune Plus+.
2)    Klimatilpasning: Slagelse Kommune arbejder med forskellige grønne tilpasningsprojekter, herunder Tude Ådals projektet og Nordskoven, og indsatsen forventes at blive udvidet som led i DK2020 projektet. Indsatsen vurderes at være tilstrækkelig til at opfylde kriterierne for Klimakommune Plus+.
3)    Grønne indkøb: Med Slagelse Kommunes nye indkøbspolitik sættes bæredygtigt indkøb i højere fokus, og som led i politikken stiller vi krav om miljømærkning i vores udbud. Vi er i september 2020 blevet medlem af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI), der forpligter os til en lang række grønne indkøbsmål, som vi pt. arbejder på at efterleve. For at leve op til Klimakommune Plus+ kriterierne skal 65 % af indkøbet inden for 10 udvalgte produktgrupper over de næste 4 år være miljømærkede. Det vil kræve ekstra ressourcer at indfri dette.   
4)    Økologi – arealdrift og bespisning
Arealdrift: Slagelse Kommune anvender i begrænset omfang pesticider til ukrudtsbekæmpelse. Der stilles i dag ikke krav om pesticidfri drift i forpagtningskontrakterne. For at efterleve kriterierne for Klimakommune Plus+ skal alle kommunens egne samt bortforpagtede arealer drives økologisk senest i 2025. I første halvår 2021 vil administrationen forelægge en plan for udfasning af pesticider til politisk stillingtagen.

Bespisning: Der anvendes økologiske fødevarer i forplejningen, procentandelen varierer dog meget alt afhængig af, om det er i kantiner i administrationen, på ældreområdet, aktivitetscentre, dagtilbud og skoleområdet mv. Administrationen skønner, at det samlede kommunale økologiske fødevareforbrug i dag er på cirka 20 %. For at kunne indmelde økologi som indsatsområde i Klimakommune Plus+, skal kommunen have indført, at mindst 40 % af fødevareforbruget er økologisk. Det er et krav, at 75 % af fødevareforbruget er økologisk senest 2 år efter indgåelse af Klimakommune Plus+ aftalen.

5)     Fossilfri investeringer: Som hovedregel investerer Slagelse Kommune ikke i selskaber, der fremstiller fossile brændstoffer, jf. Slagelse Kommunes finansielle strategi, og dermed lever vi op til kriteriet for Klimakommune Plus+.

6)    Global Covenant of Mayors for Climate and Energy: Slagelse Kommune er med i DK2020 og lever dermed op til kravene i Global Covenant of Mayors for Climate and Energy. Der følger med aftalen nogle forpligtelser ift. afrapporteringer.
Samlet set vurderer administrationen, at vi kan leve op til følgende indsatser uden væsentlige meromkostninger: Energirenovering, klimatilpasning, Ansvarlig kommune og Global Covenant of Mayors for Climate and Energy. Valg af grønne indkøb vil kræve ekstra ressourcer. Det er ikke muligt at vælge økologi som indsatsområde, da vi på nuværende tidspunkt ikke lever op til minimumskriteriet for dette.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget beslutte at:
1.    Ansøge om at blive Klimakommune og forpligte sig til 2 % årlig CO2 reduktion i 5 år.

En klimakommuneaftale vil øge fokus på at nedbringe CO2-udledning fra kommunens egen drift og understøtte klimamålene i bæredygtighedsstrategien. Set ift. den samlede udledning af CO2 fra Slagelse Kommunes geografiske område udgør kommunens udledning kun en beskeden del, men til gengæld har vi direkte handlemulighed, og det vil samtidig være et godt signal for omverdenen. Administrationen vurderer, at det er nødvendigt med en ekstrabevilling til energitiltag på 5 mio. kr./år for at kunne indfri aftalen.
2.    Ansøge om at blive Klimakommune og Klimakommune Plus +, og forpligte sig til 2 % årlig CO2 reduktion i 5 år samt vælge to af følgende indsatsområder: Energirenovering, klimatilpasning, indkøb, Ansvarlig kommune og Global Covenant of Mayors for Climate and Energy.
Samme bemærkninger som under handlemulighed 1. Det forventes, at kommunen med den nuværende og planlagte indsats (og dermed uden meromkostninger) kan blive Klimakommune Plus+, hvis to af følgende indsatsområder vælges; energirenovering, klimatilpasning, Ansvarlig kommune og Global Covenant of Mayors for Climate and Energy. 
Valg af indkøb vil være forbundet med ekstra ressourceforbrug, men omfanget er uafklaret. Det er ikke muligt at vælge økologi som indsatsområde, da vi på nuværende tidspunkt ikke lever op til kriterierne.
3.    Ikke at ansøge om at blive Klimakommune og KlimakommunePlus+.
Dette vil betyde, at nedbringelse af CO2 fra egen drift ikke blive prioriteret så højt.

Byrådet kan også vælge et højere reduktionsmål end 2 %, vælge en længere aftaleperiode end 5 år og vælge flere end to indsatsområder.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at såfremt at Byrådet tilslutter sig Klimakommune Plus+ vælges indsatsområder, som er omkostningsneutrale. Kravene til Energirenovering og Ansvarlig Kommune kan indfries umiddelbart og anbefales som indsatsområder. 
På sigt kan Klimakommune Plus+ aftalen udvides med yderligere indsatser.
Aftalen om Klimakommune og Klimakommune Plus + med Danmarks Naturfredningsforening kan opsiges, hvis forhold gør, at vi ikke længere ønsker at være en del af aftalen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er i budgettet årligt afsat 3,4 mio. kr. til energiforbedringer af Slagelse Kommunes ejendomme. Disse midler er lånefinansieret, og projekterne der finansieres heraf kræver en kort tilbagebetalingstid, hvilket gør, at ikke alle midler kan anvendes til CO2 reduktion.
Derudover er i henhold til budgetaftalen 2021-2024 og beslutning i Økonomiudvalget den 7. december 2020, punkt nr. 8 afsat 2,4 mio. kr. i 2021 og 2,15 mio. i overslagsårene til bæredygtig vedligeholdelse. Nogle af disse midler kan også anvendes til at reducere CO2 aftrykket fra den kommunale bygningsdrift.
Administrationen vurderer, at med en ekstra bevilling på 5 mio. kr./år er det realistisk at opnå en årlig CO2 reduktion på 2 %. Pengene skal reserveres i det kommende budgetforhandlinger for 2022.
Midler skal anvendes til investeringer i energiforbedringer, opsætning af solceller og ansættelse af en medarbejder, der administrerer bygningernes CO2 regnskab, systematisk følger op på kommunes energistyringssystemer og arbejder med konkrete besparelsestiltag mv.
Afhængig af konkrete projekter, lovgivning og regler om tilbagebetalingstid kan en del af beløbet blive lånefinansieret.
Der forventes ikke at være meromkostninger forbundet med at blive Klimakommune Plus+, med mindre at grønne indkøb vælges som indsatsområde. Det er pt uafklaret, hvad det vil kræve af ekstra ressourcer i form af tid og økonomi.
Tværgående konsekvenser
Klimakommune og Klimakommune Plus+ vedrører i høj grad forhold under Erhvervs- og Teknikudvalgets kompetenceområde. Der er sammenhæng til Bæredygtighedsstrategien og klimaprojektet DK2020.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen og Ejendomschefen indstiller,
1.    at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget beslutter, om Slagelse Kommune skal søge om at blive Klimakommune og Klimakommune Plus+.
2.    at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget beslutter at reducere udledningen af COfra kommunens egen drift med 2 % årligt i 5 år ved tilslutning til klimakommune. 
3.    at  Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget beslutter at vælge Energirenovering og Ansvarlig Kommune som indsatsområde ved tilslutning til Klimakommune Plus+.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 6. april 2021:
Fraværende: 
Ad 1; Udvalget anbefaler, at kommunen søger om at blive klimakommune og klimakommune Plus+.
Ad 2; Anbefales.
Ad 3; Anbefales.
Jørgen Gruner (F) ønsker de oprindelige beregningsgrundlag vedhæftet.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. april 2021:
Fraværende: 
At 1: Udvalget anbefaler, at kommunen tilslutter sig klimakommune og klimakommuneplus.
Henrik Brodersen (O) og Villum Christensen (I) kan ikke tilslutte sig udvalgets beslutning, ønsker ikke at Dansk Naturfredningsforening skal |diktere| Slagelse Kommunes miljøpolitik.
Slagelse Kommune er i forvejen langt fremme mht. energirenovering, grønne indkøb og udviklingen af den kollektive trafik
At 2: Anbefales.
At 3: Anbefales.

5. Budget 2022 - Status på Erhvervs- og Teknikudvalget eget budget (B/D)

5.     Budget 2022 - Status på Erhvervs- og Teknikudvalget eget budget (B/D)

Sagsnr.: 330-2021-24201               Dok.nr.: 330-2021-112986                                Åbent
Kompetence:
Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget orienteres omkring status på budgetforudsætninger og ”Kan/skal opgaver” på udvalgets eget område, samt drøfter eventuelle behov for uddybninger og muligheder for omprioriteringer.
Ligeledes skal udvalget i forbindelse med budgetprocessen tage stilling til evt. dialogmøder med relevante interessenter og fællesmøder med andre udvalg.
Sagens indhold
Udvalget drøftede på møde i januar 2021 budgetprocessen for eget område frem til juni 2021. Der blev på mødet ikke taget stilling til dialogmøder med relevante interessenter og evt. fællesmøder med andre udvalg
Der orienteres   om seneste status på de budgetforudsætninger, som ligger til grund for udvalgets budgetramme for 2022 – 2025.
For at give udvalget mere indsigt i, hvordan budgetrammen er sammensat præsenteres udvalget for budgetrammen opdelt i ”kan/skal” opgaver opdelt i følgende kategorier:
·        Skal opgaver (Lovbestemt)
·        Skal opgaver med mulighed for justering (lovbestemt/politisk fastsat serviceniveau)
·        Kan opgaver (Lokalt besluttede opgaver)
I oversigten er tilknyttet kommentarer til de enkelte områder, samt hvis muligt en vurdering af potentiale for eventuel politisk prioritering  
På mødet vil administrationen nærmere gennemgå forudsætninger for budgettet og kan / skal opgaver.
Retligt grundlag
Styrelseslovens § 37-40 omkring kommuners budgetlægning, samt vedtaget politiks budgetproces for budget 2022-2025.
Handlemuligheder
Udvalget drøfter og vurderer om der er behov for uddybning eller yderligere budgetmateriale til de kommende budgetmøder, herunder om det giver anledning til drøftelser omkring omprioriteringer inden for egen budgetramme. 
Ligeledes skal udvalget drøfte evt. indkaldelse af dialogmøder med interessenter.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen Bemærkninger
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget tager orienteringen til efterretning, og samtidig drøfter behov for uddybning og mulighed for omprioritering inden for egen budgetramme.
2.    at Erhvervs- og Teknikudvalget tager stilling til evt. indkaldelse af dialogmøder mv.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. april 2021:
Fraværende: 
At 1: Orienteringen taget til efterretning.
At 2: Der tages stilling til behov for evt. dialogmøder løbende.

6. Overdragelse af brugsret til areal til Dalmosegruppen (B)

6.     Overdragelse af brugsret til areal til Dalmosegruppen (B)

Sagsnr.: 330-2021-23813               Dok.nr.: 330-2021-110295                                Åbent
Kompetence:
Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om Center for Kommunale Ejendomme kan overdrage brugsretten af et uudnyttet areal i Dalmose mellem Dalmose skole og Atkærcentret til Dalmose Skole og Dalmosegruppen, som er en lokal frivillig netværks-/aktionsgruppe.
Sagens indhold
Center for Kommunale Ejendomme har fået en henvendelse fra Dalmosegruppen, som ønsker at skabe et aktivt byrum for byens borgere i samarbejde med Dalmose Skole. Området fremstår i dag som et forladt område, hvor der tidligere har været drevet institution.
Beskrivelse af de to områder samt ansvarsfordelingen:
Område 1 – nyttehave
Ideen er at skolen og byens borgere etablerer og driver nyttehaven, som blandt andet skal bruges til følgende:
-      Danne rammer for udendørsaktiviteter, som kan skabe grobund for læring og socialt samvær
-      Give de ældre på Atkærcentret mulighed for at lære fra sig ift. deres erfaringer med at plante og passe grønsager for herefter at anvende grønsagerne i faget Madkundskab og til fx aktiviteter mellem Atkærcentret og skolen
-      Direkte i undervisningen ift. konceptet ”fra jord til bord” samt skabe endnu mere fokus omkring madspild
-      Bruge området til undervisning i faget Natur og teknik ift. mikroorganismer, planters livscyklus, fotosyntese og meget mere.
Dalmosegruppen og skolen står for at rydde op på arealet, reparere og opsætte hegn, fælde mindre træer samt etablere nyttehaven med fondsmidler
Hvad kræver ovenstående af Center for Kommunale Ejendomme:
Center for Kommunale Ejendomme står for den overordnede vedligeholdelse af rebskabsskuret, som står på grunden og som fremadrettet skal bruges til redskaber til brug i nyttehaven
Område 2 – multifunktionelt areal
Tankerne er, at området kan bruges til udendørsarrangementer for skolen og Atkærcentret samt give bedre adgang til skolen fra Stationsvej. Derudover kan området bruges til parkering ifm. arrangementer på skolen og for besøgende på fodsporet.
Center for Kommunale Ejendomme fjerner gammelt plankeværk/hegn, beskærer og fælder træer og buske, som står i vejen samt asfalterer området og sikre området mod gennemkørsel med større sten. En omkostning på ca. 50.000 kr.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan:

a)    Godkende at brugsretten for område 1 overdrages til Dalmosegruppen og brugsretten for område 2 overdrages til Dalmose skole. Center for Kommunale Ejendomme asfalterer og rydder op på område 2.
Omkostningerne dækkes af CKE.
Ejendomservice involveres idet der er lignede aftaler andre steder i Dalmose.
b)    Afslå anmodningen om overdragelse af brugsretten for området.
Vurdering
Administrationen anbefaler at Erhvervs- og Teknikudvalget godkender overdragelse af brugsretten ift. nedenstående overvejelser:
-      Området står tomt og er begyndt at gro til med selvsået træer og buske. Området har ingen andre anvendelsesmuligheder og har ingen prioritering hos Center for Kommunale Ejendomme
-      Ved at overdrage området bliver der ryddet op uden omkostninger (område 1) og vi står ikke længere for vedligeholdelse af området udover redskabsskuret. Der er dog større omkostninger forbundet med område 2, da der skal ryddes op og asfalteres
-      Det er også vigtigt at tage med i betragtningen at dette er et initiativ, som er taget af frivillige kræfter i lokalområdet og de har fået hele byen med herunder Skolen, Atkærcentret og det lokale erhvervsliv, som også støtter skolen ifm. med at skabe mindre madspild
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Dalmosegruppen forestår selv de nødvendige investeringer i området, mens Kommunale Ejendomme forestår den nødvendige opdeling og asfaltering.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Ejendomschefen indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget godkender, at brugsretten for område 1 overdrages til Dalmosegruppen og brugsretten for område 2 overdrages til Dalmose skole.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. april 2021:
Fraværende: 
Godkendt.

7. Fremtidig anvendelse af Aktivitetshuset Byparken, Korsør (B)

7.     Fremtidig anvendelse af Aktivitetshuset Byparken, Korsør (B)

Sagsnr.: 330-2021-22059               Dok.nr.: 330-2021-107508                                Åbent
Kompetence:
Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte om Aktivitetshuset i Byparken, Korsør fortsat skal anvendes til foreningsudlån eller om bygningen skal reserveres til aktiviteter i Byparken.
Sagens indhold
Aktivitetshuset i Korsør Bypark er opført i 2002 og er 93 m2 og består af et aktivitetslokale med køkkenfacilitet og en separat toiletafdeling, der kan fungere som selvstændigt offentligt toilet. Den har været i brug ved events, som fx motionsløb, koncerter og ballet i Byparken. Bygningen har siden 2018, i samråd med Center for Kultur, Fritid og Borgerservice, været udlånt til foreningsbrug til en forening, der udleverer madvarer. Foreningen betaler ikke husleje eller forbrug, men betaler selv renovation. 
Før udlånet stod bygningen uden daglig anvendelse og der var derfor en del hærværk, som nu er reduceret.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at:

A) Fastholde den nuværende anvendelse, hvor bygningen bruges af en enkelt forening.
B) Ophøre udlånet til foreningen og dermed fremover fokusere på udlån til events, udstillinger, koncerter og daginstitutioner.
Vurdering
Udlån til en enkelt forening begrænser en mere forskelligartet brug af Aktivitetshuset og udvikling af Byparken. Den nuværende anvendelse giver dog også en del trafik og aktivitet i Byparken.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det nuværende foreningsbrug betyder et øget forbrug af el, vand og varme. Dog vedligeholder foreningen arealerne omkring bygningen og deres tilstedeværelse har medført reduceret hærværk. Det vurderes derfor at, der ikke er væsentlige økonomiske forskelle på de to handlemuligheder.
Indstilling
Ejendomschefen indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget træffer beslutning i sagen.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. april 2021:
Fraværende: 
Udvalget erklærer Flemming Erichsen (A) inhabil.
Udvalget beslutter handlemulighed B, og ønsker at forvaltningen finder egnede alternativer. Forudsætning herfor er at der er tale om forening i traditionel forstand.

8. Etablering af vandværksboring på kommunens areal (B)

8.     Etablering af vandværksboring på kommunens areal (B)

Sagsnr.: 330-2021-12051               Dok.nr.: 330-2021-93038                                  Åbent
Kompetence:
Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget kan beslutte, om Bisserup Vandværk skal have lov til at etablere en boring på et areal ejet af kommunen, og i givet fald på hvilke økonomiske vilkår.
Sagens indhold
Bisserup Vandværk ved formand Knud Vincents har spurgt, om vandværket kan få lov til at etablere en boring på matr. nr. 2y, Bisserup By, Holsteinborg. Baggrunden er, at den ene af vandværkets eksisterende to boringer er tæret, og derfor har en kort levetid. Den tærede boring ligger inde i selve vandværket, og det er ikke muligt at renovere den. Vandværket ligger på en grund, der kun er 150 m2. Grunden er næsten 100 % bebygget, og det er ikke muligt at etablere en ny boring her. Bisserup Vandværk har ikke ledningsforbindelse til andre vandværker. Vandværket er derfor sårbart, hvis en af de to boringer falder ud.
Matr. nr. 2y, Bisserup By, Holsteinborg er et grønt areal, vest for Bisserup By. Arealet er omfattet af Lokalplan 1135, Bevarende lokalplan for Bisserup, Delområde 4. Delområde 4 ”må anvendes til offentlige formål som grønt område og rensningsanlæg”. Kommunens Entreprenørservice vedligeholder matr. nr. 2y.
Bisserup Vandværk foreslår, at boringen etableres ca. 75 meter syd for Holsteinborgvej, se kortbilag. Boringen vil så komme til at ligge godt 300 meter nordvest for selve vandværket. Der skal etableres en råvandsledning fra boringen til vandværket. Vandværkets ret til boringen og til råvandsledning skal tinglyses på matr. nr. 2y.
En vandværksboring skal beskyttes mod forurening fra overfladen. Kommunen fastsætter normalt et fredningsbælte på 10 meter omkring vandværksboringer, hvor der ikke må anvendes eller opbevares forurenende stoffer, f.eks. pesticider. Miljøbeskyttelsesloven fastsætter en 25 meter zone omkring vandværksboringer, hvor der ikke må anvendes pesticider, dyrkes og gødskes til erhvervsmæssige og offentlige formål. Endelig beregner Miljøstyrelsen et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) omkring vandværksboringer. I BNBO skal kommunen tage stilling til, om der er behov for restriktioner i forhold til erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.
Restriktionerne på anvendelse af fredningsbælte og 25 meter zone samt eventuelle restriktioner i BNBO vil ikke medføre nogen ændring i forhold til kommunens nuværende anvendelse af arealet.
Om fremtidsudsigterne bemærker vandværket, at værket på sigt kunne flyttes til den nordlige del af matr. nr. 2y, op mod Holsteinborgvej, da den nuværende grund er fuldt udnyttet - begge rentvandstanke ligger under bygningen og ind på nabogrund. Da dette spørgsmål ikke er aktuelt nu, behandles det ikke nu.
Retligt grundlag
Det er en politisk beslutning, om udvalget vil give Bisserup Vandværk tilladelse til at etablere en boring på kommunens jord.
Selve etableringen af boringen kræver tilladelse efter § 21 i Vandforsyningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1450 af 05/10/2020.
Handlemuligheder
A.    Erhvervs- og Teknikudvalget kan sige ja til, at Bisserup Vandværk etablerer en boring på kommunens jord. Hvis udvalget siger ja, vil vandværket skulle søge en boretilladelse i henhold til Vandforsyningsloven. Vilkår om boringens præcise placering, overbygning, fredningsbælte, tinglysning og adgang til boringen vil blive fastsat i tilladelse efter Vandforsyningsloven.
B.    Erhvervs- og Teknikudvalget kan sige nej til, at Bisserup Vandværk etablerer en boring på kommunens jord. Vandværket må så finde et andet sted at etablere en ny boring.
Vurdering
Administrationen vurderer, at kommunen kan tillade Bisserup Vandværk at etablere en boring på matr. nr. 2y, Bisserup By, Holsteinborg uden at det vil medføre gener i forhold til den nuværende anvendelse af arealet. Entreprenørservice vurderer, at boringen ikke vil medføre øgede udgifter til vedligehold af arealet, og Planafdelingen vurderer, at en vandværksboring ikke vil være i konflikt med bestemmelserne i lokalplanen. En vandværksboring vil dog medføre visse begrænsninger i, hvad arealet kan anvendes til i fremtiden.
Miljøafdelingen vurderer, at det er sandsynligt, at der kan etableres en vellykket boring det pågældende sted. Det kommende BNBO omkring boringen vil ikke berøre landbrugsarealer i omdrift.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Vandværker betaler normalt erstatning for at placere boringer og ledningsanlæg på fremmed jord. Erstatningerne følger som oftest Landsaftale om erstatninger for anbringelse af vandforsynings- og spildevandsanlæg i landbrugsjord, som er indgået imellem Landbrug & Fødevarer, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og Danske Vandværker. I den opdaterede aftale for 2021 betales der for placering af vandforsyningsboring med pålæg om deklaration af et areal på 20 x 20 meter i fri mark eller langs skel en engangserstatning på 51.370 kr. pr. boring, der omfatter såvel areal- som ulempeerstatning. Ved placering af boringen i udyrket areal betales en erstatning, der svarer til 1/3 af beløbet, svarende til 17.123 kr.
Hvis Erhvervs- og teknikudvalget siger ja til, at Bisserup Vandværk placerer en boring på kommunens jord, bør tilsagnet som minimum være betinget af, at vandværket afholder alle udgifter i forbindelse med tinglysning af boringen samt, at arbejdsarealet i forbindelse med borearbejdet og eventuelle andre berørte dele af matr. nr. 2y reetableres uden udgift for kommunen. Kommunen kan desuden kræve erstatning for etablering af boringen som beskrevet ovenfor.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Ejendomschefen indstiller,
1.    at Bisserup Vandværk får lov til at etablere en boring på matr. nr. 2y, Bisserup By, Holsteinborg, forudsat at vandværket søger og får tilladelse til boringen efter Vandforsyningsloven, at vandværket afholder alle udgifter i forbindelse med tinglysning af boring og råvandsledning, og at vandværket sikre, at arealet reetableres efter borearbejdet er udført og afholder alle udgifter hertil.
2.    at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter, om der skal kræves erstatning på 17.123 kr. for etablering af boringen.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. april 2021:
Fraværende: 
At 1-2: Godkendt, dog ønsker udvalget at rørføring etableres via Skolebakken.

9. Indledende drøftelse af fremtidig brug af M/F Broen (D)

9.     Indledende drøftelse af fremtidig brug af M/F Broen (D)

Sagsnr.: 330-2021-22880               Dok.nr.: 330-2021-118696                                Åbent
Kompetence:
Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs og Teknikudvalget skal drøfte den kommende proces for den fremtidige brug af M/F Broen.
Sagens indhold
Byrådet i Slagelse Kommune har den 23. marts 2020 godkendt erhvervelse og landsætning af færgen M/F Broen, så den sidst bevarede Storebæltsfærge kom til at ligge i Halsskov Havn. Den 3. august 2020 blev færgen bugseret ind i færgeleje 2, hvor den efterfølgende blev gjort landfast. Et arbejde som blev afsluttet i december 2020. M/F Broen er blevet afmeldt fra det internationale skibsregister, og er dermed ikke længere en sejlende færge, men betragtes nu som en kommunal ”bygning”.
Center for Kommunale Ejendomme har overtaget færgen, og er i gang med at gøre færgen tæt, og sikre den mod uvedkommende, ligesom bl.a. orienteringslys, adgangsforhold.
I fortsættelse heraf anbefales det at Erhvervs- og Teknikudvalget drøfter den kommende proces og ikke mindst den politiske inddragelse, samt at der igangsættes udarbejdelsen af et projektforslag over fremtidig brug, disponering og ikke mindst renovering (primært indvendigt men også udvendigt), tilpasset de fremtidige planer for brug af færgen.
Projektforslaget kan bl.a. omhandle:
·        Forslag til fremtidig brug af færgen herunder udstilling om byggeriet af Storebæltsbroen og tunnelforbindelsen, Færgefartshistorien og som et samlingspunkt for foreningerne i vandsportscentret samt muligheder for kulturelle aktiviteter, cafevirksomhed og overnatning.
·        Inddragelse af frivillige som kan formidle færgens egen historie m.m.
Arbejdsgruppen omkring Storebæltsudstillingen har lavet et forslag, der kan tages udgangspunkt i (Bilag 1)
Arbejdet med projektforslaget bør referere til både Erhvervs- og Teknikudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
A.    Udvalget drøfter den fremtidige brug af M/F Broen
Vurdering
Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter den fremtidige brug af M/F Broen, og lægger en klar retning for M/F Broen, hvor et projektforslag vil danne grundlag for renovering, fondsansøgninger og ikke mindst den ønskede udstilling om bl.a. Storebæltsbroen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Ejendomschefen indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget drøfter sagen
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. april 2021:
Fraværende: 
Udvalget ønsker at der indkaldes til et fællesmøde med Kultur- og Fritidsudvalget på baggrund af et revideret oplæg fra forvaltningen.

10. Borgbjergvej 4242 - nyt vejnavn i lokalplan 70 (B)

10.   Borgbjergvej 4242 - nyt vejnavn i lokalplan 70 (B)

Sagsnr.: 330-2021-20068               Dok.nr.: 330-2021-98196                                  Åbent
Kompetence:
Erhvervs-og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til oprettelse af nyt vejnavn i lokalplan 70.
Sagens indhold
Der skal tildeles et vejnavn til udstykningen, der er omfattet af lokalplan 70 – for et område til daginstitution, idrætshalanlæg og boligområde l.
Fremtidig adgang til udstykningen sker via Borgbjergvej.
Bygherren ønsker at vejen skal hedde Borgbjerg Vænge. Alternativt kunne være Borgbjergvænget eller Borgbjerghuse.
Der forefindes i dag ikke en vej i Slagelse Kommune eller inden for en radius af 15 km fra lokalplanområdet, som er tildelt vejnavnet: Borgbjerg Vænge, Borgbjergvænget eller Borgbjerghuse.
Vejnavne og adresser fastsættes under hensyntagen til, at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulige måde, herunder ved brug af navigationssystemer, kan orientere sig og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør, bolig- eller erhvervsenhed m.v.
Registreringen af de fastsatte vejnavne og adresser har som formål at sikre, at de korrekte oplysninger herom kan stilles til rådighed på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.
Retligt grundlag
De overordnede regler for vejnavne og adresser findes i Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (BBR) §3. De mere præcise regler for vejnavne og adresser findes i §§ 3-4 i Adresseloven og i Bekendtgørelse om vejnavne og adresser (Adressebekendtgørelsen) §§ 3-10.
Handlemuligheder
Udvalget skal tage stilling til, om den nye vej skal tildeles vejnavnet Borgbjerg Vænge, Borgbjergvænget eller Borgbjerghuse eller at vejen navngives med et andet navn.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget træffer beslutning om nyt vejnavn for udstykningen.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. april 2021:
Fraværende: 
Udvalget besluttede at tildele vejen navnet Borgbjerg Vænge.

11. Ndr. Ringgade og Bakkevej 4200 - nyt vejnavn i lokalplan 1227 (B)

11.   Ndr. Ringgade og Bakkevej 4200 - nyt vejnavn i lokalplan 1227 (B)

Sagsnr.: 330-2021-19979               Dok.nr.: 330-2021-99137                                  Åbent
Kompetence:
Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til oprettelse af nyt vejnavn.
Sagens indhold
Der skal tildeles et vejnavn til udstykningen, der er omfattet af lokalplan 1227 – Daginstitution mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej, Slagelse.
Adgang til lokalplanområdet sker via kommunevejen – Ndr. Ringgade.
Vi forslår at vejen skal hedde Skovsøbakken da det allerede har fået det som arbejdstitel, og der ligger en å som hedder Skovsø Å, alternativt kan vejen hedde Skovsøparken eller Skovsøhøjen.
Der forefindes i dag ikke en vej i Slagelse Kommune eller inden for en radius af 15 km fra lokalplanområdet, som er tildelt vejnavnet: Skovsøbakken, eller Skovsøparken eller Skovsøhøjen.
Vejnavne og adresser fastsættes under hensyntagen til, at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulige måde, herunder ved brug af navigationssystemer, kan orientere sig og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør, bolig- eller erhvervsenhed m.v.
Registreringen af de fastsatte vejnavne og adresser har som formål at sikre, at de korrekte oplysninger herom kan stilles til rådighed på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.
Retligt grundlag
De overordnede regler for vejnavne og adresser findes i Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (BBR) §3. De mere præcise regler for vejnavne og adresser findes i §§ 3-4 i Adresseloven og i Bekendtgørelse om vejnavne og adresser (Adressebekendtgørelsen) §§ 3-10.
Handlemuligheder
Udvalget skal tage stilling til, om den nye vej skal tildeles vejnavnet Skovsøbakken, eller Skovsøparken, Skovsøhøjen eller at vejen navngives med et andet navn.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget træffer beslutning om nyt vejnavn for udstykningen.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. april 2021:
Fraværende: 
Udvalget besluttede at tildele vejen navnet Skovsøbakken.

12. Leje af areal i Bisserup til parkeringsplads (B)

12.   Leje af areal i Bisserup til parkeringsplads (B)

Sagsnr.: 330-2020-149322             Dok.nr.: 330-2021-119369                                Åbent
Kompetence:
Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til om der skal udarbejdes en lejeaftale for leje af areal matr. 1 ae, Vodstien 2 i Bisserup med henblik på at benytte arealet til parkering.
Sagens indhold
Bisserup Byting har et ønske om at kommunen erhverver arealet matr. 1 ae, Vodstien 2 ca. 1300 m2, som ejes af Holsteinsborg gods.
Der er stort behov for holdepladser for biler samt et friareal, således at biler ikke kører om på arealet ved stranden syd for sportspladsen. Ishusets mange kunder kan ikke finde pladser at holde på.
Kommunen / borgmesteren har haft møde med ejeren v. Christian Holsteinsborg. Ejeren ønsker ikke at sælge arealet, men har derimod tilbudt at leje arealet ud i en 3 årig periode med mulighed for forlængelse.
Forhandlinger pågår.
Hvis arealet skal benyttes til parkering, skal der min. afsættes 75.000 kr. (gerne mere) til etableringsomkostninger. Hertil kommer et mindre beløb til vedligeholdelse.
Administrationen vil på mødet nærmere redegøre for sagen.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter om der skal arbejdes videre med sagen.
Vurdering
Administrationen finder at arealet vil kunne aflaste parkeringsforholdene og de trafikale problemer i Bisserup i sommermånederne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er i udvalgets budget ikke afsat særskilte midler til leje, etablering og drift af arealet.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen  indstiller,
1.    at Der udarbejdes en lejeaftale, som forelægges til Økonomiudvalgets godkendelse.
2.    at Erhvervs- og Teknikudvalget tager stilling til finansiering inden for eget budgetområde.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. april 2021:
Fraværende: 
At 1: Anbefales.
At 2: Udvalget ønsker at omkostninger til etablering holdes på under 75.000kr. og at den samlede finansiering findes indenfor udvalgets ramme.

13. Handicapparkering ved Stillinge Strand (B)

13.   Handicapparkering ved Stillinge Strand (B)

Sagsnr.: 330-2021-19707               Dok.nr.: 330-2021-91263                                  Åbent
Kompetence:
Erhvervs- og Teknik udvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget kan beslutte, hvorvidt der skal etableres handicapparkering ved toiletbygningen på Stillinge Strand, eller al handicapparkering skal indrettes på den store grusparkering ved Stillingevej hvor øvrige strandgæster parkerer.
Sagens indhold
I forbindelse med udviklingen af Stillinge Strand som turismedestination, godkendt på Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 2. marts 2020 (punkt 8), samt etablering af et nyt strandtoilet på vendepladsen ved Stillinge Strand, godkendt i Erhvervs- og Teknikudvalget den 13. januar 2020 (punkt 10), blev hele områdets udformning og infrastruktur taget op til revision.
De trafikale udfordringer på den smalle Stillinge Strandvej, der som en flaskehals fører gående, cyklister og bilister til stranden har i mange år været en kendt udfordring, der hverken fremmer benyttelsen eller den gode oplevelse som strandgæst ved Stillinge Strand.
Entreprenørservice har været i dialog med naboer til pladsen ved toiletbygningen, erhvervsdrivende ved Stillinge Strandvej samt Slagelse Kommunes Handicapråd. Dette med henblik på at begrænse de trafikale gener, og i øvrigt forbedre tilgængeligheden fra den store grusparkering ved Stillingevej til stranden. Indsatsen bygger videre på borgerinddragelse og helhedsplan, som blev sat i værk i regi af Kyst- og Naturturisme 2017-2018.
I en balancering af de forskellige interesser og hensyn, herunder naturligvis også hensynet til de handicappede, er der således etableret flere og bedre handicap parkeringspladser på den store grus parkering, udlagt ny asfalt på del strækninger og der arbejdes på handicapvenlige trafikchikaner.
Ved toiletbygningen er den tidligere handicapparkering og vendeplads nu omdannet til område for parkering af cykler, opholds-  og serviceareal i forbindelse med besøg ved stranden.
Dermed er det ikke længere muligt for hverken handicappede eller andre at parkere ved toiletbygningen, og det trafiksikre område omfatter nu også adgangen fra stranden til toiletbygningen.
Entreprenørservice har særligt i starten af 2021 modtaget flere klager over fjernelsen af handicapparkeringen ved stranden. Særligt nævnes at afstanden fra den nye handicapparkering ved Stillingevej til stranden er uoverkommelig for handicappede.
Renovation og Beredskab har ingen problemer med den nye indretning af arealerne omkring toiletbygningen, der er illustreret på bilag 1.
Indretningen af området omkring toiletbygningen, samt trafikbegrænsende skiltning på Stillinge Strandvej vurderes nu i væsentligt omfang at begrænse følgende tidligere trafikale problemstillinger:
-      Mange nysgerrige bilister kørte til vendepladsen ved toiletbygningen på Stillinge Stand og retur. Andre så stort på parkeringsforbuddet eller handicapkravet og parkerede på stedet.
-      En parkeret bil ved stranden skal som minimum lave en trepunktsvending for at køre retur efter besøget ved stranden. Vendingen kan ikke undgå at skabe farlige situationer for både børn og voksne som færdes mellem strand, opholdsarealer, ishuse og parkering.
-      Etablering af en enkelt handicap parkeringsplads vil skabe megen forgæves kørsel i det befærdede område til og fra stranden. Endvidere vil en handicap parkeringsplads være på bekostning af pladser til de mange cyklende der nu har fået forbedret muligheden for at parkere ved stranden.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
A.    Erhvervs- og Teknikudvalget kan beslutte at fastholde den nye indretning af arealerne ved toiletbygningen på Stillinge Strand, hvor handicappede tilgodeses med flere og bedre parkeringsmuligheder på den store grusparkering ved Stillingevej. Indretningen evalueres i efteråret 2021.
B.    Erhvervs- og Teknikudvalget kan beslutte, at der skal indrettes én eller flere handicap-parkeringspladser ved den nye toiletbygning på Stillinge Strand. Indretningen evalueres i efteråret 2021.
C.    Erhvervs- og Teknikudvalget kan beslutte hvorvidt dilemmaet med handicapadgangen kan løses ved at kommunen fastholder det nugældende forbud mod bilkørsel på Stillinge Strandvej, og i samarbejde med Turistforening og Lokalråd indkøber et gade/tivoli-tog som er egnet til formålet
D.   Erhvervs- og Teknikudvalget kan beslutte at prioritere handicapparkering og øvrige handicapforhold ved Næsby Strand, hvor der aktuelt er en ny toiletbygning med handicaptoilet under opførelse, og parkering helt ude ved stranden. Beslutningen bør understøttes ved fremme af et anlægsønske på budget 2022.
E.    Erhvervs- og Teknikudvalget kan beslutte at understøtte etableringen af en handicapvenlig badebro ved Kongsmark Strand, som der under Kultur- og Fritidsudvalget er afsat anlægsmidler til i budget 2021. Der er ikke afsat afledt drift til den handicapvenlige badebro, og der er ikke afsat midler til handicapindretning af toiletbygning og parkeringsarealer m.m. Beslutningen bør understøttes ved fremme af et anlægsønske på budget 2022.
Vurdering
Administrationen vurderer at de færdselssikkerhedsmæssige forhold for adgangen til Stillinge Strand bør sættes i højsædet, og den nye indretning af arealet ved toiletbygningen fastholdes. Det vurderes samtidig at det vil være muligt at etablere langt bedre tilkørsels- og adgangsforhold ved Næsby Strand og/eller Kongsmark Strand.
Om muligt kan der arrangeres en ordning med et tog der kan fragte turister og handicappede rundt i området ved Stillinge Strand.
Det skal i den forbindelse nævnes at den handicapvenlige badebro ved Musholm Bugt Feriecenter, son i særlig grad benyttes af handicappede, forudsætter at man tilbagelægger 400 meter på en grussti med stor højdeforskel, og at handicapparkering ved toiletbygningen i det meste af badesæsonen 2020 i forvejen var umuliggjort, grundet opførelse af ny toiletbygning, uden at det gav anledning til klager.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Hvis der i skal etableres handicapvenlige foranstaltninger ved Næsby Strand og/eller Kongsmark Strand, vil det forudsætte en drifts- og anlægsbevilling på budget 2022.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter at den nye indretning af arealerne ved toiletbygningen på Stillinge Strand fastholdes og evalueres i efteråret 2021.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. april 2021:
Fraværende: 
Godkendt -  idet hensynet til de bløde trafikanter vægtes højt.
Villum Christensen (I) ønsker at turistforeningen inddrages i løsningen.

14. Prioritering af trafiksikkerhedspuljen for 2021 (B)

14.   Prioritering af trafiksikkerhedspuljen for 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2021-21447               Dok.nr.: 330-2021-97672                                  Åbent
Kompetence:
Erhvervs- og Teknikudvalget
 
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal træffe beslutning om realisering af anlægsrammen afsat til trafiksikkerhedsforanstaltninger i 2021.
Sagens indhold
På Byrådets møde den 1. marts 2021 pkt. 18, blev anlægsrammen på 6 mio. kr. til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger frigivet. Sagen her handler om, hvordan de frigivne midler foreslås anvendt.
Prioritering af trafiksikkerhedsmidlerne tager udgangspunkt i det foreløbige arbejde med trafiksikkerhedsplan 2021, som forventes godkendt af udvalg og Byråd i august. Trafiksikkerhedsplanen indeholder en handleplan for sortplet-indsatsen og en prioriteret liste for indsatsen i landsbyerne, som årets indsats rettes imod. Der er også projekter uden for byerne, men de prioriteres ikke i år.
Prioriteringen har været behandlet i trafiksikkerhedsudvalget den 23. februar, som kunne tilsluttede sig sortplet-indsatsen og tryghedsprojekter i landsbyerne som fokusområde i år. Der anvendes 2 mio. kr. til hver af de to områder.
Sortpletindsatsen anbefales følgende steder:
·        Slagelse – to signalanlæg på Sdr. Ringgade.
·        Korsør - signalanlægget i krydset Teilmanns Alle/Dahlsvej/Norvangen
·        Skælskør - krydset Stigsnæs Landevej / Maglebyvej.
I landsbyerne arbejdes på små tiltag som afstribning, bump og skiltning. De tre højest prioriterede landsbyer er:
·        Sønderupsønder - sidearealer til de bløde trafikanter, bump til hastighedsnedsættelse
·        Kirke Stillinge – skiltning og afmærkning i krydset Bildsøvej/Stillingevej
·        Vemmelev – Borgergade, ændring af gadeprofilet til 2-minus-en vej.
Udvalget orienteres om projekterne per mail før anlægsstart.
Udover ovenstående anlægsprojekter afsættes 1 mio. kr. til kampagner, som præsenteres for udvalget til mødet i maj. Den resterende anlægsbevilling på 1 mio. kr. går til administration af ovenstående opgaver.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at:
·        Realisere anlægsrammen som foreslået
·        Vælge andre projekter til realisering
·        Vælge ikke at realisere anlægsrammen
Vurdering
Administrationen har taget udgangspunkt i arbejdet med Trafiksikkerhedsplan 2021, så forslagene til disponering af midlerne bygger på faktiske data fx konkrete henvendelser fra borgerne og registrerede uheld på vores vejnet koblet med viden om, hvad der virker.
Den foreslåede fordeling af anlægsrammen vil tilgodese den brede indsats, som borgerne ønsker sig i deres henvendelser til kommunen om trafiksikkerhed.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Anlægsrammen på 6 mio. kr. til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger er frigivet på Byrådets møde den 1. marts (nr. 94)
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2021
2022
2023
2024
Anlæg - Trafiksikkerheds-fremme
 
94 -ETU
6000
6000
6000
 
6000
Sortpletudpegning
Tryghedsprojekter
Kampagner
Administrationsudgifter
 
2000
2000
1000
1000
 
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter, at anlægsrammen anvendes som foreslået
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. april 2021:
Fraværende: 
Godkendt.

15. Cykelplan 2021 - prioritering af anlægsprojekter 2021 (B)

15.   Cykelplan 2021 - prioritering af anlægsprojekter 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2012-29628               Dok.nr.: 330-2021-94266                                  Åbent
Kompetence:
Erhvervs- og Teknikudvalget
 
 
Beslutningstema
Med udgangspunkt i ”Cykelplan 2021” skal Erhvervs- og Teknikudvalget beslutte udførelse af årets anlægsprojekter inden for cykelstier samt udarbejdelse af to konkrete skitseprojekter
Sagens indhold
Arbejdet med cykelstierne blev senest behandlet på Erhvervs- og Teknikudvalgets møde den 11. januar 2021 pkt. 2. Anlægsrammen på 3 mio. kr. til cykelstier blev frigivet på Byrådets møde den 1. marts pkt. 18.
På mødet den 11. januar godkendte udvalget de generelle målsætninger i ”Cykelplan 2021”. Sagen blev sendt til trafiksikkerhedsudvalget for en udtalelse om anvendelsen af midlerne til cykelstier og særligt til tryghedsskabende skoleveje, samt at der skulle vælges projekter til en ansøgning om 50% medfinansiering fra den statslige pulje på 150 mio. kr. til cykelstier.
Trafiksikkerhedsudvalget behandlede sagen på deres møde den 23. februar 2021 og tilsluttede sig, at cykelbudgettet anvendes til at ændre cykelstien på Korsørvej/ Kinavej fra en enkeltrettet til en dobbeltrettet cykelsti, samt at de resterende midler anvendes til cykelbaner samt en ”to-minus-en vej” i Slots Bjergby jf. rækkefølgen i handleplanen (bilag 1) i ”Cykelplan 2021” som ligger i forslag og behandles på udvalgets møde i august som en samlet plan.
Eksempler på de forskellige stityper ses i bilag 2.
Desuden gennemføres skitseprojektering af cykelsti på Næstvedvej i Skælskør og på Valbyvej i Slagelse, så de kan indgå i en ansøgning til cykelpuljemidlerne.
Administrationen gør opmærksom på, at Erhvervs- og Teknikudvalget på sit møde den 1. marts 2021 har besluttet, at ansøge cykelpuljen til forskønnelsesprojektet på Tårnborgvej i Korsør. Projektet sigter mod en opstart på den ”forskønnende del” inden Tour de France i 2022.
Arbejdet frem mod 2022 vurderes at koste 2,4 mio. kr., hvoraf 1,4 mio. kr. kan relateres til trafiksikkerhed og cykelsti.
Projektet kører i et selvstændigt forløb, hvor der endnu ikke er taget stilling til finansieringen, så administrationen har set bort fra, at disponere anlægsmidlerne til dette projekt. Udvalget kan dog vælge at anvende årets midler til projektering og anlæg på Tårnborgvej.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan følge administrationens anbefalinger om anvendelse af cykelmidlerne, eller udvalget kan beslutte, at andre af cykelplanens projekter fremmes i stedet.
Udvalget kan vælge, om der skal arbejdes videre med skitseprojektering af de to anbefalede cykelstiprojekter, eller beslutte at fremme andre projekter fra cykelplanen.
Udvalget kan alternativt vælge at anvende anlægsmidlerne på 1.4 mio. kroner til arbejdet med Tårnborgvejs Forskønnelse, så første etape kan være klar i 2022.
Vurdering
Forslag til nye stier er udpeget på baggrund af borgerhenvendelser, ”Lup’erne”, data fra den tidligere cykelstiplan, ønske om at få sammenhængende stiforløb og skabe rundture mv.  
Cykelbaneprojekterne prioriteres i år, så arbejdet kan komme godt i gang allerede i 2021. Cykelbaneprojekterne er relativt billige, så man kan nå langt for midlerne, og hurtigt skabe en synlig indsats. Samtidig vil indsatsen med cykelbaner supplere de øvrige forventede indsatser med at sikre trygge skoleveje.
Med udarbejdelse af de foreslåede skitseprojekter ønsker administrationen at være på forkant med projekter til statens cykelpulje, så kommunen står stærkt, når puljen åbnes for ansøgninger i 2021.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Projekterne finansieres af de frigivne anlægspulje (nr. 101)
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2021
2022
2023
2024
Anlægsmidler cykelstier
 101 - ETU
3000
7000
7000
7000
Skitseprojektering på Næstvedvej og Valbyvej, cykelsti Korsørvej/ Kinavej, Cykelbaner
 -
3000
 
Tværgående konsekvenser
De foreslåede anlægsprojekter har ingen konsekvenser for andre udvalg.
Driftsmæssigt skal cykelbanerne indarbejdes i vintertjenesten.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,
1.    at  Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter, at der anvendes i alt 3 mio. kr. til cykelstien på Idagårdsvej ml. Korsørvej og Kinavej, som ændres fra enkeltrettet til dobbeltrettet samt skitseprojektering af cykelsti på Næstvedvej i Skælskør og på Valbyvej i Slagelse og til etablering af cykelbaner, samt en ”to-minus en vej” på Hashøjvej i Slots Bjergby jf. rækkefølgen, som ses af den foreløbige handleplan i ”Cykelplan 2021”.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. april 2021:
Fraværende: 
Godkendt.

16. Gensidig orientering (O)

16.   Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2021-55486                                  Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.
Sagens indhold
1.    Orientering fra udvalgsformand
2.    Orientering fra udvalgsmedlemmer
3.    Orientering fra administrationen:
a.    Fællesmøde med erhvervscenteret den 3. maj
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen og Ejendomschefen indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget orienteres.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. april 2021:
Fraværende: 
Udvalget er indforstået med udlån af "haven" bag Guldagergaard, og at denne må hegnes ind i perioden.
Udvalget rykker for at bumpene i Flakkebjerg bliver fjernet.
Administrationen orienterede om status på vejforløbet ved Møllebakken.
17. Lukket: Stillingtagen til nedlæggelse af offentlig stiareal og efterfølgende salg (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
18. Lukket: Godkendelse af referat (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.