Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget (2014-2017) – Referat – 3. oktober 2016

1. Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2013-114099 Dok.nr.: 330-2016-529260 Åbent

Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Godkendelse af dagsorden.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at dagsordenen godkendes.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Godkendt.

2. Orientering fra centerchefen og borgerdirektøren (O)

Sagsnr.: 330-2013-114099 Dok.nr.: 330-2016-529268 Åbent

Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Orientering fra centerchef for Teknik og Miljø samt borgerdirektøren.

· Særlige sager/mails udsendt til udvalget.

· Årshjul for den kommende tids aktiviteter.

· Status lokalplaner.

· Afgørelser fra andre instanser.

Baggrund

Centerchef for Teknik og Miljø giver orientering om:

Borgerdirektøren giver orientering om:

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø samt borgerdirektøren indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Centerchefen orienterede om:

- Grøn fornuft ekskursion

- Algade 14, Korsør

Borgerdirektøren orienterede om: seminar Slagelse byudvikling og investeringer. Steen Olsen (A) deltager fra udvalget.

Flemming Erichsen (A) spurgte til status på Storebælts Udstillingscenter.

Flemming Erichsen (A) spurgte ind til revideret arealudviklingsstrategi.

Udvalget ønsker en udvalgssag om nyt navn til "Skidenrenden".

Bilag

mails_til_udvalget_051016.docx

EPM Mødeplan oktober 2016.pdf

Lokalplanoversigt_oktober_politisk.docx

3. Udvikling af Korsør og etablering af vandsportcenter (B)

Sagsnr.: 330-2015-12272 Dok.nr.: 330-2016-539438 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Beslutningstema 1: Godkendelse af prospekt for Færgehavnen og vandsportscenter, der fremlægges sammen med businesscase for vandsportscentret.

Beslutningstema 2: Godkendelse af forslaget om at gøre Færgehavnen brugbar for offentligheden til sommeren 2017.

Beslutningstema 3: Godkendelse af frigivelse af anlægsmidler

Baggrund

Byrådet har nedsat et § 17 stk. 4 Korsør – Byen møder vandet, der skal udarbejde en helhedsplan/udviklingsplan for Korsør. Udvalget har udarbejdet en vision, der er godkendt af Byrådet. Visionen sætter blandt andet fokus på, hvordan der kan skabes vækst i Korsør.

Udvalget har peget på fem områder, der skal sættes særligt fokus på i udviklingsplanen.

Byrådet har afsat en ramme på 30 mio. kr. til realisering af udvalgte initiativer i perioden 2016 – 2019.

§ 17 stk. 4 udvalget har siden 25. februar 2016 arbejdet på ideen om at udvikle Færgehavnen til et aktiv for Korsør. Udvalget har besluttet at arbejde med ideen om et internationalt anerkendt vandsportscenter med tilhørende bagvedliggende servicearealer og andre funktioner, der samlet set kan være med til at skabe vækst i Korsør.

Udvalget fik på møde i august forelagt første ideskitse til prospekt og de første vurderinger i en businesscase. På mødet i september blev udvalget forelagt det endelige materiale og valgte at godkende det og anbefale det over for Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget.

§ 17 stk. 4 udvalget besluttede på baggrund af businesscasen, at Vandsportscentret skal tage udgangspunkt i ”verdensklasse” konceptet og ligeledes satse på SIT segment (Special Interest Tourism). Der skal dog sikres en balance, hvor borgerne i Korsør og resten af kommunen også skal opleve værdi af det samlede projekt.

Næste skridt henimod udvikling og realisering er identificering af og dialog med potentielle investorer. Forud for dette skal § 17 stk. 4 udvalget drøfte retningslinjer for implementering af ”verdensklasse” vandsportsaktiviteter med fokus på SIT segment (Special Interest Tourism) i Færgehavnen, mulig udnyttelse af øvrige områder og fremtidige driftsmodeller.

På mødet præsenteres prospekt og businesscase.

Offentlig tilgængelighed og værdi for borgerne

Færgehavnen er i dag låst af med kæder og er ikke offentligt tilgængeligt.

§ 17 stk. 4 udvalget for Korsør - Byen møder vandet har på deres møde i august anbefalet, at der skal arbejde videre med at klargøre en række konkrete elementer til realisering. De udvalgte elementer vil dels skabe værdi for borgerne, dels skabe synlighed på Færgehavnen, men også være første fase i at gøre området investorparat – dvs. elementerne øger sandsynligheden for den positive business case på længere sigt, men kan også skabe værdi uanset der ikke investeres yderligere i Færgehavnen.

De konkrete elementer fremgår af bilag. Anlægsinvesteringen vil udgøre ca. 8 mio. kr.. Efter etableringen vil der være driftsudgifter på ca. 0,5 mio. kr. årligt.

Videreudvikling og frigivelse af anlægsmidler

Der ønskes frigivelse af mdiler til følgende:

1. Som nævnt i denne sag, arbejdes der på at udvikle Færgehavnen til et internationalt vandsportscenter, men også at skabe offentlig tilgængelighed til området. Derfor har §17 stk. 4 udvalget også arbejdet med en række elementer, der bør realiseres i løbet af 2017.

2. Et andet af § 17 stk. 4 udvalgets fokusområder er Korsør Lystbådehavn, der ønskes udviklet, så den bliver mere turismefokuseret til gavn for byen og Slagelse kommune. §17 stk. 4 udvalget ønsker som følge heraf, at der tilknyttes en ekstern konsulent med speciale i udvikling af maritime miljøer, som kan være med til at udvikle den helt rigtige udviklingsplan for Korsør Lystbådehavn.

3. Endvidere har §17 stk. 4 udvalget et ønske om, at arbejdet med markedsføring og fundraising af Færgehavnen, samt af det samlede projekt Korsør – Byen møder vandet, intensiveres, hvorfor det er vigtig, at der udarbejdes en designguide og fundraising strategi. Dette tiltag er et væsentligt for at tiltrække investorer.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten, der giver kommunen mulighed for at arbejde med generel udvikling af struktur og rammer.

Handlemuligheder

Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget kan vælge at godkende prospekt og businesscase og anbefale det over for Økonomiudvalget.

Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget kan vælge at sende prospekt og businesscase tilbage til §17.4- udvalget med henblik på at ændre materialet.

Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget kan tilslutte sig de elementer, der peges på for at gøre Færgehavnen investorparat og åben for Færgehavnen. Alternativt at udvælge enkelte elementer.

Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget kan anbefale frigivelse af midler for at sikre fremdrift i udviklingen af Korsør og understøtte fremsynethed. Alternativt at anbefale færre midler frigivet og i denne sammenhæng pege på de initiativer, der ønskes fremmet.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det udarbejdede prospekt og businesscase er solidt gennemarbejdet og fremsynet. Oplægget understøtter endvidere den retning, § 17 stk. 4 udvalget ønsker at tegne for Korsør. Endelig at det, qua den fremlagte businesscase, er et økonomisk bæredygtigt projekt.

Administrationen vurderer endvidere, at der nu også bør arbejdes i dybden med Lystbådehavnen, som et af de fem udpegede fokusområder i den samlede udviklingsplan, og at der derfor bør tilknyttes eksterne kompetencer.

Endeligt at det er nødvendigt af hensyn til at geare midlerne og sikre investorer og fonde, at udarbejde solidt kommunikations – og fundingsmateriale.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ved frigivelse af midler til videre udvikling af projektet skal der fortsat være fokus på ekstern gearing. Dette understøttes af en kommunikations – og fundingsmateriale.

Der er afsat et rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. i budget 2016 til projektet. Byrådet har den 30. maj 2016 givet anlægsbevilling til 0,5 mio. kr. Der anmodes nu om anlægsbevilling til de resterende 1,5 mio. kr. Det anbefales at der af budgetmidlerne for 2016 afsættes 150.000 kr. til udviklingsplan for Korsør Lystbådehavn, 350.000 kr. til designguide og fundraising strategi samt 1.000.000 til opstart af den indledende del af igangsættelsen af arbejdet med at gøre Færgehavnen offentlig tilgængelig. Alle beløb er ekskl. moms.

Investorparathed og offentlig tilgængelighed i Færgehavnen sommeren 2017 vurderes at ville beløbe sig til ca. 8 mio. kr. Såfremt tiltagene overstiger de afsatte midler for 2016 og 2017, kan der flyttes enkeltelementer til realisering primo 2018.

Investorparatheden og offentlig tilgængelighed vil udløse driftsomkostninger, der vurderes at blive ca. 0,5 mio. kr. årligt.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Afsat rådighedsbeløb	1.3	2.000	8.000	10.000	10.000
Disponeret		500
Anlæg (bevillingsønske)	1.3	1.500

Konsekvenser for andre udvalg

Det konkrete indhold i delelementerne for investorparatheden og tilgængeligheden sommeren 2017 kan henføres til ansvars – og interesseområder indenfor hhv. fritidsområdet, naturområdet og vedligeholdelse af stier og toiletter. Det anbefales derfor at Hhv. Udvalget for Kultur, Fritid og Turisme, Udvalget for Landdistrikter, Teknik og Ejendomme samt Udvalget for Erhverv, Plan og Miljø bidrager til finansieringen af driftsomkostningerne med ca. 200.000 kr. pr. politikområde.

Indstilling

Borger og Udviklingsdirektøren indstiller,

1. at prospekt og businesscase anbefales

2. at Oplægget til at igangsætte enkelte elementer for at sikre investorparathed og tilgængelighed sommeren 2017 anbefales

3. at det anbefales, at der gives en anlægsbevilling på 1.500.000 kr., finansieret af det afsatte rådighedsbeløb sted nr. 020575 udvikling af Korsør.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Der udarbejdes retningslinjer for tilgængelighed.

Bilag

Korsør vandsportscenter - del 1

Korsør vandsportscenter - del 2

Korsør vandsportscenter - del 3

Korsør vandsportscenter - del 4

Korsør vandsportscenter - del 5

Businesscase for Vandsportscenter

Igangsættelse af enkelte elementer

Anlægsbevilling - Korsør - Byen møder vandet.pdf

4. Genoptaget - Samarbejdsaftale med Slagelse Erhvervscenter 2016 og 2017 (B).

Sagsnr.: 330-2016-30009 Dok.nr.: 330-2016-537149 Åbent

Kompetence: Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget skal beslutte om den udarbejdede samhandelsaftale med Slagelse Erhvervscenter skal godkendes.

Baggrund

På Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets møde i maj, 2016, skulle der have været forelagt oplæg til samhandelsaftale. Dette blev udskudt grundet den økonomiske situation i Slagelse Erhvervscenter. I stedet gav bestyrelsesformand Flemming Hansen en orientering om den forventede tidsmæssige horisont på fremlæggelse af en samhandelsaftale til politisk behandling.

I forlængelse heraf fremlægges nu forslag til Samhandelsaftale for 2016 og 2017.

Oplægget er udarbejdet i samarbejde med Erhvervscentret og foreslås at hedde en Samarbejdsaftale fremadrettet, idet der er en gensidig afhængighed mellem Erhvervscentret og kommunen – dette fordrer et tillidsfuldt samarbejde under hensyntagen til parternes respektive roller.

Oplægget er søgt forenklet i forhold til tidligere oplæg, således at der alene arbejdes ud fra én aftale med bilag. Når denne aftale er endeligt godkendt og underskrevet, bortfalder således tidligere aftale og hensigtserklæring.

Særligt omkring afrapportering og opfølgning kan nævnes, at

· Referater fremsendes via udviklingsdirektøren til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget umiddelbart efter bestyrelsesmøderne

· Referaterne vil være tilgængelige på selskabets hjemmeside

· Den årlige afrapportering fremlægges for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget på maj mødet ved selskabets direktør. Afrapporteringen følger op på forventede resultater, jf. aftalens bilag 1.

· Selskabets direktør og borger – og udviklingsdirektøren er ansvarlige for, overfor de respektive parter, at reagere, såfremt det opleves at parterne ikke lever op til forpligtelserne jf. aftalens bilag.

Vedr. Selskabets budget fra 2017

Der fremlægges en sag til Økonomiudvalgets møde i august, hvor følgende bliver indstillet:

· Budget til løn for udlånt tjenestemand overføres til Selskabets budget. Selskabet modtager fakturaer fra kommunen på lønudgiften, der fortsat bogføres på kommunens konto

· Budgettet til selskabet reduceres fra 2017 med beløbet svarende til kontingentet for medlemskabet til Væksthus Sjælland. Fra 2017 betales kontingentet af kommunen.

Retligt grundlag

Lov om Erhvervsfremme.

Handlemuligheder

· Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget kan vælge at godkende samhandelsaftalen.

· Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget kan vælge, at godkende samhandelsaftalen under forudsætning af gennemførsel af ændringsforslag.

· Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget kan vælge ikke at godkende samhandelsaftalen.

Vurdering

Intet at bemærke

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den økonomiske ramme for Slagelse Erhvervscenter videreføres uændret, dog med ændringer for 2017 beskrevet i denne sagsfremstilling.

Konsekvenser for andre udvalg

Intet at bemærke

Indstilling

Borger og Udviklingsdirektøren indstiller,

1. at Samhandelsaftalen for 2016 og 2017 godkendes.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. august 2016:

Fraværende:

Der udarbejdes et nyt forslag til samarbejdsaftale.

Forslaget skal indeholde:

Konkrete mål og evaluering af disse.

En indsats/ garanti ift. praktik og lærepladser.

Et fokus på En indgang.

En prioritering af indsatsområderne.

GENOPTAGET

Administrative bemærkninger

I det vedlagte bilag er udarbejdet en revideret udgave af samarbejdsaftalen med udgangspunkt i Erhvervs-, Plan og Miljøudvalgets ønske om en præcisering af effektmål i tilknytning til en prioritering af indsatsen indenfor erhvervsserviceområdet.

Indstilling

Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,

2. at Samhandelsaftalen for 2016 og 2017 godkendes.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Godkendt.

Udvalget anbefaler Erhvervscenterets bestyrelse, at der på hvert bestyrelsesmøde følges tæt op på målene.

Bilag

Revideret samarbejdsaftale (003).docx

5. Budget for Slagelse Erhvervscenter 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2016-30009 Dok.nr.: 330-2016-545295 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til nogle justeringer af budgetgrundlaget for Slagelse Erhvervscenter med virkning fra budget 2017.

Baggrund

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget behandler i øjeblikket ny samarbejdsaftaler for Slagelse Erhvervscenter, gældende for 2016 og 2017.

I sammenhæng hermed er der drøftet en række dispositioner af betydning for økonomien i 2017:

1. Byrådets har besluttet at Slagelse Kommune fremadrettet betaler regningen for medlemskab af Væksthus Sjælland. Budgettet til SEC skal tilsvarende reduceres, i alt 1.508.000 kr. fra 2017.

2. I forbindelse med etableringen af SEC blev der aftalt udlån af tjenestemand. Slagelse Kommune afholder forsat lønomkostning. Lønomkostningen skal sammen med budget til lønnen flyttes til SEC, således at der er samme aftale som for de andre selskaber, hvor Slagelse Kommune udlåner tjenestemænd, i alt 848.000 kr. fra 2017

3. SEC havde i 2015 en likviditetsudfordring, fordi regningen vedrørende Væksthus Sjælland skulle betales allerede primo 2015. SEC lånte derfor 1.500.000 kr. af Slagelse Kommune for midlertidigt at styrke likviditeten. 1.000.000 kr. blev betalt tilbage i 2015. Resten af lånet skal tilbagebetales i 2017, i alt 500.000 kr.

Retligt grundlag

Lov om Erhvervsfremme og Slagelse Kommune økonomiske styringsregler.

Handlemuligheder

Intet at bemærke.

Vurdering

Administrationen anbefaler at alle 3 poster indarbejdes i den økonomiske del af samarbejdsaftalen og tilsvarende indarbejdes i Slagelse Kommunes budget for 2017. Ændringerne har ingen kassevirkning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.	Politikomr.	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift – SEC (667005)	3.1		-1.508	-1.508	-1.508
Drift – SEC (667005)	3.1		-500
Drift – SEC (667005)	3.1		848	848	848
Drift – Erhvervsfremme (667002)	3.1		1.508	1.508	1.508
Drift – Direktionen (651012)	1.2		500
Drift – Direktionen (651015)	1.2		-848	-848	-848

Konsekvenser for andre udvalg

Intet at bemærke.

Indstilling

Borger- og udviklingsdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender justeringerne af budgetgrundlaget for Slagelse Erhvervscenter.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Anbefales.

6. Opfølgning på DI analyse - Lokalt Erhvervsklima 2016. (D)

Sagsnr.: 330-2012-165251 Dok.nr.: 330-2016-523752 Åbent

Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Udvalget orienteres om de overordnede resultater fra DI’ analyse Lokalt Erhvervsklima 2016 med henblik på at drøfte om der er anledning til nye eller ændrede aktiviteter.

Baggrund

Igen i år har DI barslet med en analyse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. I det følgende er foretaget en beskrivelse af de resultater som vurderes interessante for Slagelse Kommune.

Analysen er baseret på en kombination af en spørgeskemaundersøgelse blandt DI’s medlemsvirksomheder og en gruppe af statistiske efterretninger om erhvervsrelaterede forhold i den enkelte kommune.

DI’s analyse af det lokale erhvervsklima er en udmærket undersøgelse til at måle temperaturen på, hvordan DI’ virksomheder i en given kommune oplever sine rammevilkår og kommunens indsats for erhvervslivet.

Det er samtidig almindeligt accepteret, at den metode man har valgt til at gennemføre undersøgelsen, indeholder en række udfordringer, der gør det svært at justere den førte praksis ud fra undersøgelsens resultater i det mange faktorer spiller ind på resultaterne.

Med dette i betragtning er i det følgende fremhævet en række resultater og afledte problemstillinger som Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at forholde sig til og drøfte.

Den generelle udvikling i Slagelse Kommunes placering i analysen.

Slagelse Kommune var rangeret som nummer 91 i 2013 og som nummer 53 i 2014 og er i 2015 placeret på 26. pladsen. Det er derfor positivt, at Slagelse Kommune i år er placeret som nummer 22 og derved fortsætter fremgangen.

I ovennævnte periode er der især foretaget to væsentlige ændringer i Slagelse Kommunes betjening af erhvervslivet. Ultimo 2013 etableredes Én Indgang for Erhvervslivet og i september 2014 etableredes Slagelse Erhvervscenter A/S.

Det skal bemærkes at Slagelse Erhvervscenter indenfor det sidste halve år har været i gang med en turn around i forbindelse med fremkomst af et stort underskud og ledelsesmæssige ændringer.

Slagelse Erhvervscenter har udarbejdet en samlet kommentering af analysens resultater (vedlagt som bilag).

Resultater af analysen, såvel positive som negative, der kan give anledning til overvejelser og drøftelse i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.

Arbejdskraft – samlet placering som nr. 42 (mod nr. 48 i 2015). Kategorien er sammensat af Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft og Jobcenterets service overfor virksomhederne, og fordeler sig som følgende:

o Kommunens indsats for at sikre kvalificeret arbejdskraft placering som nr. 25 (mod nr. 45 i 2015)

o Jobcenterets service overfor virksomhederne – placering som nr. 61 (mod nr. 49 i 2014)

Selv om der således er tale en mindre positiv fremgang generelt set, dækker det over en tilbage gang i virksomhedernes serviceoplevelse i relation til Jobcentret. Kan Jobcentret service løftes, samtidig med at den generelle indsats fra Slagelse Kommune fastholdes og udvikles, vil der være mulighed for et væsentligt løft i oplevelsen af serviceniveau. Dette kan ikke udelukkes, at have betydning for Slagelse Kommunes image erhvervsmæssigt og dermed også for tiltrækning af virksomheder og arbejdspladser.

· Information og dialog med kommunen – samlet placering som nr. 22 (mod nr.7 i 2015)
Kategorien består af Formidling af væsentlig information til din virksomhed, Dialog mellem erhvervsliv og politikere og Dialog mellem virksomheder og embedsmænd, og fordeler sig som følgende:

· Formidling af væsentlig information til din virksomhed – placering som nr. 41 (mod nr. 12 i 2015)

· Dialog mellem erhvervslivet og kommunens politikere – placering som nr. 24 (mod nr. 8 i 2015)

· Dialog mellem erhvervsliv og kommunens embedsmænd – placering som nr. 6 (mod nr. 11 i 2015)

Virksomhedernes tilfredshed med dialogen og kommunikationen med Slagelse Kommune udviser overordnet en tilbagegang. Det vurderes ikke til, at slå igennem i forhold til opfattelsen af Slagelse Kommunes image jævnfør nedenstående.

Kommunens image – samlet placering som nr. 53 (mod nr. 67 i 2015)
Kategorien består af Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder og Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere, og fordeler sig som følgende:

o Adgang til børnepasning – placering som nr. 40 (mod nr. 57 i 2015)

· Fastholde og tiltrække nye borgere – placering som 69 (mod nr. 78 i 2015)

Selv om der er tale om en fremgang, vil der her være mulighed for yderligere at styrke image gennem en forbedret kommunikation eksempelvis via ”Væksttiltaget for Bosætning”.

Kommunens velfærdsservice – samlet placering som nr. 40 (mod nr. 26 i 2015)
Kategorien består af virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats med hensyn til adgang til børnepasning og indsatsen indenfor folkeskoleområdet og fordeler sig som følgende:

· Folkeskolen – placering som nr. 53 (mod nr. 31 i 2015)

· Adgang til børnepasning – placering som 28 (mod nr. 27 i 2015)

Uddannelsesniveau – samlet placering som nr. 82 (mod nr. 85 i 2015).
Kategorien består af andel af 25 – 64-årige med en uddannelse efter grundskolen i 2015 (pct.).

Som bekendt arbejdes der intenst på forbedringer indenfor dette område.

Kommunal sagsbehandling – samlet placering som nr. 3 (mod nr. 47 i 2015)
Kategorien er sammensat af kompetent og hurtig sagsbehandling på Miljøområdet, i Byggesager og i Sygedagpengesager, og fordeler sig som følgende :

· Miljøområdet – placering som nr. 7 (mod nr. 52 i 2015)

· Byggesager – placering som nr. 5 (mod nr. 6 i 2015)

· Sygedagpengesager – placering som nr. 9 (mod nr. 80 i 2015)

Her er tale om en betydelig fremgang og placering som indikerer at virksomhederne ser positivt på Slagelse Kommunes indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet, i byggesager og i sygedagpengesager. Denne udvikling vurderes, at have en positiv effekt på kommunes image.

Retligt grundlag

Slagelse Kommune kan tilrettelægge og udføre erhvervsfremmeinitiativer med hjemmel i Lov om Erhvervsfremme og med hjemmel i kommunalfuldmagten.

Handlemuligheder

Udvalget kan vælge at tage analysen til efterretning og lade de eksisterende aktiviteter og tiltag fortsætte uforandret.

Udvalget kan desuden vælge at bede administrationen udfærdige forslag til eller nye eller ændrede aktiviteter på erhvervsfremme- og myndighedsområdet.

Endelig har udvalget mulighed for at formulere specifikke ændringer i de eksisterende aktiviteter på baggrund af det foreliggende materiale.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der er tale om en positiv udvikling, som også DI analysen indikerer. På de punkter hvor der er tilbagegang og/eller lave placeringer er der igangværende initiativer. Fremgang i DI analysen forudsætter et stadigt fokus fra såvel Slagelse Kommune og Slagelse Erhvervscenter.

På trods af usikkerhedsmomenterne med analysen er det vurderingen, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget med fordel kan drøfte de afledte problemstillinger, der er præciseret i ovennævnte gennemgang af udvalgte resultater af analysen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Analysens resultater giver i sig selv ikke anledning til økonomiske eller personalemæssige konsekvenser.

Konsekvenser for andre udvalg

Selve analysen har ikke direkte konsekvenser for andre udvalg.

Indstilling

Borger og Udviklingsdirektøren indstiller,

1. at Resultaterne af DI analysen drøftes

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Drøftet.

Bilag

Slagelse Erhvervscenter kommentarer til DIs analyse 2016.

7. Anmodning om opstart af ny lokalplan for boligområde ved Valmuevej, Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2016-66111 Dok.nr.: 330-2016-533167 Åbent

Kompetence: Erhvervs- Plan- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om en lokalplan for boligområde ved Valmuevej skal sættes i gang.

Baggrund

Torben Wissing ansøger, på vegne af WJ-ejendomme, om igangsættelse af lokalplan for et nyt boligområde ved Valmuevej i Slagelse. Matr. nr. 83a Slagelse Markjorder. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for parcelhuse og tæt lav boliger. Området er på ca. 2 ha og planlægges til omkring 20 boligenheder.

Lokalplananmodningen er i tråd med Slagelse Kommuneplan 2013, da området er udlagt til boligområde; rammeområde 1.2B15.

Lokalplanområdet ligger i umiddelbar nærhed af Tidselbjerg, som er planlagt til at være en bæredygtig bydel med plads til 400-500 boliger på ca. 45 ha. Bydelen er beskrevet i lokalplan 1111 fra marts 2015. På vedhæftede kortbilag ses afstanden mellem de to områder. Slagelse Kommune ejer en stor del af området og har indtil videre afsat 1,5 millioner til forundersøgelser og byggemodning.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at lokalplanlægningen sættes i gang.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen ved at nedlægge et §14 forbud. Et §14 forbud tinglyses på ejendommen og kræver at der udarbejdes en anden lokalplan, til et andet formål, inden for 1 år.

Vurdering

Lokalplananmodningen er i tråd med Slagelse Kommuneplan 2013, og kommunen skal som udgangspunkt virke for kommuneplanens realisering.

Timingen af områdets udvikling er dog ikke optimal, da det ligger i umiddelbar nærhed af den planlagte bydel Tidselbjerg. Der er derfor risiko for, at det nye boligområde vil fjerne fokus fra udviklingen af Tidselbjerg.

Af denne grund er det relevant at overveje om kommunen ønsker at forhindre udviklingen af området. Der er mulighed for at nedlægge et §14 forbud mod det ansøgte, hvilket kræver at der udarbejdes en anden lokalplan til et andet formål.

Center for Teknik og Miljø vurderer at det ikke er en oplagt løsning idet området på sigt er planlagt anvendt til boligformål.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at lokalplanen sættes i gang.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Godkendt.

Bilag

Anmodning om ny lokalplan ved Valmuevej, matr. nr. 83a, Slagelse Markjor....pdf

Plantegning

Afstand mellem boligområde og Tidselbjerg

8. Anmodning om opstart af ny lokalplan for Gl. Torv 1 / Klingeberg 3, Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2016-65911 Dok.nr.: 330-2016-531718 Åbent

Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om lokalplan nr. 1093, Bymidten i Slagelse – anvendelse af stueetager, skal fastholdes for ejendommen Gl. Torv 1/Klingeberg 3, eller om der skal igangsættes en ny lokalplan for denne ene ejendom.

Baggrund

Nicolai Mentzler, ejer af ejendommen Gl. Torv 1/Klingeberg 3 (”Postgaarden”), anmoder om ændring af lokalplan nr. 1093, Bymidten i Slagelse – anvendelse af stueetager. Ansøger ønsker mulighed for at kunne udleje et lokale beliggende ud mod Gl. Torv til bankvirksomhed.

Ejendommen Gl. Torv 1/Klingeberg 3 er beliggende på matr. nr. 120a, Slagelse Bygrunde, og omfattet af lokalplan nr. 1093, vedtaget i oktober 2010. Lokalplanen regulerer anvendelsen af stueetager i de centrale strøggader. Muligheden for etablering af kontor- og servicevirksomheder og herunder bankvirksomhed begrænses af lokalplanens § 3.3 med tilhørende kortbilag: ”I de på kortbilaget markerede gadestrækninger i 10 m’s dybde må der ikke etableres nye samt udvides eksisterende banker, sparekasser, forsikringskontorer, foreningskontorer, ejendomsmæglervirksomheder, spilleforretninger, liberale erhverv og lign. kontor- og servicevirksomheder”.

Gl. Torv er en af de markerede gadestrækninger, og den ansøgte placering af bankvirk-somhed ud mod torvet kan derfor ikke godkendes efter lokalplanen.

Formålet med lokalplan nr. 1093 er at fremme detailhandelsudviklingen i bymidten og forhindre, at der i bymidtens strøggader sker nyetablering og udvidelse af eksisterende kontor- og servicevirksomhed. Da der ikke kan dispenseres fra formålsparagraffer i en lokalplan, er det ikke muligt at imødekomme ansøgers ønske om ændring af lokalplanen ved dispensation.

Ansøger bemærker i sin anmodning, at stueetagen mod Gl. Torv er høj og eventuelt kan betragtes som mezzaninetage (jf. lokalplan nr. 1093, der regulerer anvendelsen af stueetager). Ansøger henviser også til den tidligere etablering af bank- og forsikringsvirksomhed (Nykredit) på hjørnet af Stenstuegade og Rosengade – ”IP-huset” – og anfører, at der her blev givet mulighed for en ændring af lokalplan nr. 1093 i lighed med det, der ønskes for ejendommen Gl. Torv 1/Klingeberg 3.

I forhold til ansøgers bemærkning om, at stueetagen er høj og evt. kan betragtes som mezzaninetage, mener Center for Teknik og Miljø, at etagen fortsat skal betragtes som stueetage.

I forhold til sagen vedrørende ejendommen på hjørnet af Stenstuegade og Rosengade kan Center for Teknik og Miljø oplyse, at der ikke blev ændret i eller meddelt dispensation fra lokalplan nr. 1093. Det blev i stedet besluttet, at der skulle udarbejdes en ny lokalplan for den enkelte ejendom, som muliggjorde den ansøgte anvendelse til bank- og forsikringsvirksomhed Dette resulterede i lokalplan nr. 1138 for ejendom til centerformål, hjørnet Rosengade/Stenstuegade, Slagelse (vedtaget maj 2015).

Retligt grundlag

Planlovens kap. 5 om lokalplanlægning, herunder § 19 om dispensationsmuligheder.

Handlemuligheder

- Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan beslutte, at lokalplan nr. 1093, Bymidten i Slagelse – anvendelse af stueetager, skal fastholdes for ejendommen Gl. Torv 1/Klingeberg 3 ud fra den oprindelige betragtning om, at stueetager i de centrale strøggader skal forbeholdes detailhandel, restauranter mv. Dette vil betyde et afslag på anmodningen om ændring af lokalplanen.

- Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan beslutte at igangsætte en ny lokalplan for ejendommen Gl. Torv 1/Klingeberg 3, som muliggør anvendelse af stueetage til bankvirksomhed. Dette vil betyde, at ansøgers anmodning imødekommes.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø vurderer, at der er både bylivsmæssige og bevaringsmæssige fordele ved at give mulighed for at stueetagen i den konkrete ejendom kan anvendes til bankvirksomhed.

Det pågældende lokale er et (for bymidten) relativt stort lejemål med begrænsede muligheder for opdeling, hvilket ikke er attraktivt for de mindre detailbutikker. Samtidigt ønsker de større detailbutikker og -kæder i højere grad at placere sig ”sammen”, f.eks. i Vestsjællandscentret og i butiksområder uden for bymidten. En udvidelse af anvendelsesmulighederne kan modvirke, at lokalet står tomt i længere tid, hvilket vil være positivt for bylivet, også selvom der ikke etableres detailbutik.

Ejendommen Gl. Torv 1/Klingeberg 3 – ”Postgaarden” – har en markant facade ud mod torvet og er registreret som bevaringsværdig i kategorien ”høj” (SAVE-kategori 3). En væsentlig forudsætning for bevaring er, at en bygning benyttes og ikke står tom. Dette understøtter en udvidelse af anvendelsesmulighederne, så det er lettere at udleje lokalerne.

I vurderingen indgår, at Gl. Torv er et vigtigt sted i det historiske gadenet omkring Skt. Mikkels Kirke og en af de centrale strøggader i bymidten. Gadens karakter skal så vidt muligt fastholdes, hvilket kan ske ved fortsat at stille visse krav til facadernes udformning og udseende. Det bør også undersøges, hvordan en eventuel ny lokalplan kan sikre en vis grad af publikumsorienteret aktivitet og åbenhed mod torvet, selvom der åbnes for nye anvendelsesmuligheder i ejendommens stueetage.

En eventuel ny lokalplan vil være i overensstemmelse med rammerne i Kommuneplan 2013, som udlægger områdets anvendelse generelt til centerformål og specifikt til bycenter.

Da der vil være tale om en ændring til en eksisterende lokalplan (hvor fra der ikke kan dispenseres), er det muligt at igangsætte en administrativ lokalplan. Det forudsættes i den forbindelse, at øvrige hensyn i området ikke tilsidesættes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det forventes, at ansøger bidrager til udarbejdelsen af en eventuel ny lokalplan. Det vil sige, at ansøger laver aftale med en rådgiver, som udarbejder lokalplanforslag, og at ansøger afholder udgifter hertil.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at lokalplan for ejendommen Gl. Torv 1/Klingeberg 3, der giver mulighed for at anvende stueetagen til bl.a. bankvirksomhed, sættes i gang.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Godkendt.

Bilag

Lokalplananmodning med underskrift.pdf

Oversigtskort_Matr 120a_Gl. Torv 1-Klingeberg 3.pdf

Gadefotos_Gl Torv 1_16 sept 2016.pdf

9. Forslag til lokalplan 1168 Boligområde Hvilebjerg, Sørbymagle samt Kommuneplantillæg nr. 40 til Kommuneplan 2013 og tilhørende miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2016-45884 Dok.nr.: 330-2016-533872 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1168 - Boligområde Hvilebjerg, Sørbymagle samt forslag til tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2013 og miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Baggrund

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 10. august 2015 ikke at endelig vedtage forslag til lokalplan 1127 – Boligområde i Sørbymagle Øst og i stedet igangsætte en ny lokalplanlægning for området. Beslutningen blev truffet på baggrund af indsigelser fra lokalrådet, som var bekymrede for den øgede trafikmængde gennem Sørbymagle bymidte.

Center for Teknik og Miljø har nu udarbejdet forslag til lokalplan 1168 – Boligområde Hvilebjerg i Sørbymagle. De planlagte boliger skal vejbetjenes fra Ringvejen.

Lokalplan 1168 har til formål at videreudvikle Sørbymagle og arbejder hen imod en færdiggørelse af Ringvejen, der afrunder byen mod nordøst. Lokalplanen åbner mulighed for etablering af tæt lav og åben lav boliger i et rekreativt område, hvor regnvand håndteres lokalt. Der er i lokalplanen givet temmelig frie rammer for bebyggelsens udseende, for at give mulighed for nye bæredygtige boligformer og større mulighed for at imødekomme tilflytteres boligdrømme. Det nye boligområde vil derfor få et mere alsidigt udtryk, men blive bundet sammen af de store sammenhængende, grønne friarealer.

Planlægningen af området har taget afsæt i områdets landskabelige værdier, med bebyggelse og friarealer der følger terrænets kurver og karakter. Der er skabt en stærkere sammenhæng mellem det nye boligområde og de omgivende landområder, ved at skabe forbindelse ud i det åbne land og trække landzonen ind i lokalplanområdet.

Lokalplanen forudsætter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, da en større del af område ikke er kommuneplanlagt. Hele området har tidligere været udlagt som byzone, men en stor del af området blev i forbindelse med forslag til lokalplan 1127 tilbageført til landzone. Ved den endelige vedtagelse af lokalplanen, med tilhørende kommuneplantillæg, udvides byzonearealet, og der etableres et rekreativt landzoneareal.

Der har i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget været afholdt en lovpligtig for-offentlighedsfase i perioden fra den 1. juli 2016 til den 15. juli 2016. Kommunen modtog i alt 4 idéer, forslag eller øvrige kommentarer, som er indarbejdet i lokalplanforslaget, og holdt et dialogmøde med Sørbyområdets Lokalråd.

Eftersom det samlet vurderes, at miljøpåvirkningen fra planforslaget ikke vil være væsentlig, er der ikke krav om udarbejdelse af en miljøvurdering iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Retligt grundlag

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23 c.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1168 – Boligområde Hvilebjerg, Sørbymagle – med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 40 til Slagelse Kommuneplan 2013 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at arealet fortsat vil blive bortforpagtet til landbrug.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Der er mulighed for at afholde borgermøde i forbindelse med den offentlige høring.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at Forslag til lokalplan 1168 – Boligområde Hvilebjerg, Sørbymagle - med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 40 til Slagelse Kommuneplan 2013 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

Det anbefales, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.

Det anbefales, at der afholdes et borgermøde ca. midtvejs i høringsperioden. Det foreslås, at borgermødet afholdes i Sørbymagles Forsamlingshus enten den 29. november eller 30. november 2016 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at forslag til lokalplan 1168 Boligområde Hvilebjerg, Sørbymagle med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 40 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2. at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3. at der afholdes borgermøde enten d. 29. eller 30. november i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00 i Sørbymagle Forsamlingshus,

4. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Der afholdes borgermøde den 30. november 2016.

Bilag

Forslag til lokalplan 1168 - Boligområde Hvilebjerg, Sørbymagle

10. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1153 - Erhvervsområde ved Rødstensgården ved Valbygårdsvej, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 (B)

Sagsnr.: 330-2015-22337 Dok.nr.: 330-2016-520746 Åbent

Kompetence: Byråd

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1153 og kommuneplantillæg nr. 31 skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen”

Baggrund

Virksomheden Slagelse Kloakservice ApS holder til på Rødstensgården ved Valbygårdsvej lige uden for Slagelse.

Virksomhedens aktiviteter og fysiske udvikling har hidtil været reguleret på baggrund af landzonetilladelser. Virksomheden har derfor ønsket at få udarbejdet en landzonelokalplan med såkaldt bonusvirkning i forhold til Planlovens landzonebestemmelser. Den såkaldte bonusvirkning betyder, at der ikke skal yderligere landzonetilladelser til hver gang der, i overensstemmelse med lokalplanen, foretages fysiske ændringer på ejendommen, uanset at ejendommen ligger i landzone.

Byrådet vedtog på sit møde den 27. juni 2016 at fremlægge Forslag til lokalplan 1153 samt kommuneplantillæg nr. 31 til Slagelse Kommuneplan 2013 i 8 ugers offentlig høring.

Lokalplanen skaber plangrundlaget for den eksisterende virksomheds fortsatte udvikling. Lokalplanen fastlægger områdets disponering i forhold til placering af ny bebyggelse, parkering, oplag og tilkørselsforhold. Ejendommen vejbetjenes via adgangsvej til hhv. Valbygårdsvej og Skolevej. Lokalplanen fastlægger bestemmelser om etablering af støjvold på indersiden- eller som en del af en afskærmende beplantning. Derudover fastlægger lokalplanen bestemmelser om, at et areal mellem Tølløsebanen og adgangsvejen til Valbygårdsvej udlægges som et grønt friareal.

I offentlighedsperioden er der modtaget 6 høringssvar fra hhv. Museum Vestsjælland, DONG Energy, Slagelse Kloakservice ApS (2 høringssvar), Vejdirektoratet og Anne og Leon Ringbo, Valbygårdsvej 73, 4200 Slagelse. Høringssvarende fremgår af vedlagte hvidbog.

· Museum Vestsjællands bemærkning er en udtalelse i forhold til arkæologi.

· Dong Energy bemærker at naturgas bør udgå af bestemmelse 6.4.

· Slagelse Kloakservice ApS bemærker i sin første bemærkning, at man er indstillet på at rykke byggefelterne mod syd. I sin anden bemærkning er man indstillet på, at det vestlige byggefelt rykkes yderligere mod syd, derudover skal det være tydeligt, at en støjvold må etableres som en jordvold. Det bemærkes, at tekst der beskriver det grønne område gerne må udgå.

· Vejdirektoratets bemærkninger går på at lokalplanens bestemmelser (5.1, 7.1 og 8.9) tilgodeser nuværende eller fremtidige vejforhold og vejinteresser og anses for forhandlet med Slagelse Kommune og at disse ikke kan ændres uden fornyet høring af vejdirektoratet.

· Anne og Leon Ringbo bemærker, at de ønsker de to nord/sydgående byggefelter rykket tilbage til den eksisterende nord/sydgående bygnings nordlige facade. Såfremt dette ikke imødekommes accepteres, som alternativ, en løsning hvor det østlige af de to byggefelter rykkes ca. 15 meter tilbage og det vestlige byggefelt rykkes ca. 40 meter tilbage.

På baggrund af høringssvarende er der foretaget følgende ændringer i lokalplanen:

· Der er foretaget en korrigering af redegørelsen i forhold til museumsloven (Museum Vestsjælland).

· Mindre justering af bestemmelse 6.4 om varmeplanlægning (DONG Energy).

· Bestemmelse 9.5 om terrænregulering er justeret, her gøres det tydeligt, at en støjvold må etableres som en jordvold (Slagelse Kloakservice ApS).

· Justering af enkelte byggefelters udstrækning og placering (Anne og Leon Ringbo; Slagelse Kloakservice ApS).

· Bestemmelse 9.6 om friareal justeres for at sikre udsigtsforhold. Justeringen betyder, at området skal etableres med græs og beplantning må ikke overstige en højde på 1,5 meter.

Bemærkninger fra Vejdirektoratet har ikke givet anledning til ændringer i lokalplanen.

Som en del af hvidbogsbehandlingen, er der, på foranledning af nærmeste nabo til Rødstensgården, Valbygårdsvej 73, 4200 Slagelse, foretaget besigtigelse af udsigtsforhold fra ejendommen fra hhv. vestvendt terrasse og vindue på 1. sal.

Rødstensgårdens eksisterende bebyggelse er, grundet sin størrelse, karakter af store landbrugsbygninger og nære beliggenhed til naboejendommen, dominerende elementer i oplevelsen af udsigten fra naboejendommen.

Naboen ser helst, at de to nord/sydgående byggefelter rykkes tilbage til den eksisterende nord/sydgående bygnings nordlige facade.

Det er vurderingen, at et kompromis som tilgodeser begge parters interesser - naboens og Rødstensgårdens – og som begge parter finder tåleligt, medvirker til, at påvirkningen af udsigtsforholdende fra naboejendommen ved nybyggeri begrænses mest muligt samtidig med at virksomheden Slagelse Kloakservice ApS kan udvide bygningsmassen hensigtsmæssigt.

Kompromiset består i en reduktion af byggemuligheder mod nord, hvor de to parallelle nord/syd gående byggefelter trækkes tilbage. Det østlige byggefelt reduceres med ca. 15 m og følger kanten af den øst/vest gående bygning og det vestlig byggefelt flyttes ca. 40 meter mod syd og forlænges mod syd med 40 meter.

Retligt grundlag

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23 c.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1153 og Kommuneplantillæg nr. 31 endeligt med de justeringer der fremgår af hvidbogen. Derved skabes plangrundlaget for den eksisterende virksomheds fortsatte virke og udvikling.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage lokalplan 1153 og Kommuneplantillæg nr. 31 endeligt. I dette tilfælde vil det betyde, at virksomheden fortsat skal reguleres ved landzonetilladelser i det omfang Planloven gør det muligt.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø, Plan anbefaler, at byrådet vedtager lokalplan 1153 – Erhvervsområde ved Rødstensgården ved Valbygårdsvej, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 31 endeligt med de justeringer der fremgår af hvidbogen. En vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget vil skabe plangrundlaget for virksomhedens fortsatte udvikling og virksomheden vil ikke skulle søge om landzonetilladelse hver gang der foretages ændringer i overensstemmelse med lokalplanens såkaldte bonusvirkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at Lokalplan 1153 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 31 vedtages endeligt med de ændringer som fremgår af hvidbogen.

2. at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Anbefales.

I relation til beplantning henledte Udvalget opmærksomheden på hurtigt voksende beplantningstyper.

Bilag

Lokalplan 1153 Erhvervsområde ved Rødstensgården ved Valbygårdsvej samt Kommuneplantillæg 31

Hvidbog - Lokalplan 1153

11. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1167 - Dagligvarebutik på Skovvej, Korsør - samt Kommuneplantillæg nr. 39 til Slagelse Kommuneplan 2013 (B)

Sagsnr.: 330-2016-11144 Dok.nr.: 330-2016-527391 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til lokalplan 1167 – Dagligvarebutik på Skovvej, Korsør – med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 39 til Slagelse Kommuneplan 2013 skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.

Baggrund

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 7. marts 2016 igangsætning af lokalplan for en ny dagligvarebutik på Skovvej 28-30 i Korsør.

Lokalplanen giver mulighed for at etablere en dagligvarebutik, der tjener det lokale opland i Korsør Sydøst. På ejendommen er der en række lukkede erhvervsbygninger. Eksisterende bebyggelse vil blive nedrevet med henblik på opførelse af en ca. 1000 m² stor dagligvarebutik. Der etableres ca. 88 parkeringspladser i tilknytning til butikken. Eksisterende overkørsel fra Helenevej vil blive nedlagt, og der vil i stedet blive etableret overkørsel fra Skovvej. Eksisterende overkørsel fra Fredensvej bibeholdes af hensyn til tankanlægget på grunden.

Lokalplanforslaget har været behandlet af Byrådet den 27. juni 2016, hvor det blev besluttet at sende forslaget i 10 ugers offentlig høring. Den forlængede høring var begrundet i sammenfaldet med sommerferien.

Lokalplanen har været i offentlig høring fra den 1. juli til den 9. september 2016. I forbindelse med offentlighedsfasen har Slagelse Kommune modtaget 5 høringssvar, herunder indeholder det ene høringssvar 9 underskrifter, og der er yderligere 3 naboer, der støtter op om høringssvaret. Første høringssvar er fra DONG, der gør opmærksom på, at arealet er udlagt til naturgasforsyning. Der er to høringssvar, fra nogle naboer og Korsør Erhvervsforening, hvori der ses frem til en ny butik, da den vil gavne hele Korsør. Og slutteligt er der to høringssvar, fra nogle naboer og en række erhverv i midtbyen, der ikke mener, at det er hensigtsmæssigt at placere en butik på Skovvej pga. nabogener og konkurrence til butikkerne i bymidten. Høringssvarene er behandlet i vedlagte hvidbog. Høringssvarene giver anledning til følgende ændringer i lokalplanen:

- Hækkene skal være stedsegrønne, ikke løvfældende og have et tæt udtryk i en højde på minimum 1,5 m langs lokalplanens afgrænsning for at minimere indbliks- og lysgener fra dagligvarebutikkens parkeringsareal

- Plankeværket ud til Helenevej hæves fra 1 meter til minimum 1,5 meter for at minimere indbliks- og lysgener fra parkeringsarealet, og det skrives ind i lokalplanens forudsætning for ibrugtagning

- I lokalplanens redegørelse er det anført, at lokalplanområdet er udlagt til naturgasforsyning

Herudover har administrationen lavet en mindre tekstredigering og uddybning af lokalplanens bestemmelse 5.3 Gangarealer, så den bliver mere forståelig for borgerne.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Handlemuligheder

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1167 og Kommuneplantillæg nr. 39 med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for en ny dagligvarebutik på Skovvej i Korsør.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1167 og Kommuneplantillæg nr. 39 endeligt. Derved vil den påtænkte dagligvarebutik på ejendommen ikke kunne opføres.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at Byrådet vedtager Lokalplan 1167 – Dagligvarebutik på Skovvej, Korsør – med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 39 endeligt med de foreslåede ændringer. En vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget vil skabe det fornødne plangrundlag, som muliggør en ny udnyttelse af ejendommen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at Lokalplan 1167 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 39 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen,

2. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Bilag

Hvidbog, Lokalplan 1167 - Dagligvarebutik på Skovvej, Korsør - samt Kommuneplantillæg nr. 39.pdf

Lokalplan 1167 - Dagligvarebutik på Skovvej, Korsør - med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 39.pdf

12. Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet ENERGI OG TEKNIK (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609 Dok.nr.: 330-2016-408692 Åbent

Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til retningslinjetemaet ”energi og teknik” kan godkendes.

Baggrund

Med planstrategiens endelige vedtagelse den 27. juni 2016 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på møde den 8. august 2016 proces og tidsplan for Kommuneplan 2017.

Der er i juni 2016 indgået aftale mellem regeringen og et flertal i Folketinget om Danmark i bedre balance, som giver nye muligheder i forhold til planlægning i bl.a. landdistrikterne, i kystnærhedszonen, inden for detailhandel og nye udlæg til bolig og erhverv. Aftalen danner grundlag for den nye planlov, som forventes i januar 2017. De ændringer der foretages i Kommuneplan 2017 på baggrund af aftalen, forudsætter, at ny planlov vedtages i januar 2017. Indtil da gælder de statslige interesser for kommuneplanlægning udsendt i december 2015.

Desuden er der vedtaget ny lovgivning, og internt i kommunen er der vedtaget planer og strategier.

Retningslinjerne, som beskriver principperne for arealanvendelse i kommunen, revideres med udgangspunkt i disse nye forhold.

Kommuneplanens retningslinjer er inddelt i 12 temaer. Denne sagsfremstilling behandler temaet ”energi og teknik”. Under temaet ”energi og teknik” hører retningslinjer for:

- Antennemaster

- Biogasanlæg

- Kraftvarmeanlæg og varmeanlæg

- Ledningsanlæg

- Vindmøller

- Solceller og solcelleanlæg

Der er ikke vedtaget interne strategier eller planer, der vil påvirke retningslinjerne. Den nye planlov giver ikke anledning til nye muligheder inden for retningslinjerne. Kommuneplanen skal, jf. de statslige interesser, indeholde retningslinjer for placering af vindmøller. Slagelse Kommune skal redegøre for beslutningen, hvis der reduceres i udpegningerne af arealer til vindmøller.

Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer foreslår Center for Teknik og Miljø følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2013:

I indledningen for retningslinjetemaet er der tilføjet, at Slagelse Kommune arbejder på en strategisk energiplan. Det vedrører retningslinjerne inden for temaet.

Antennemaster

Mindre sproglige tilretninger.

Biogasanlæg

Omskrivning af redegørelsen vedrørende forhold til aftalen om Grøn Vækst fra 2009 og Energiaftalen fra 2012.

I redegørelsen er der tilføjet et afsnit om vurderingen af antal af biogasanlæg, der kan servicere Slagelse Kommune.

Kraftvarmeanlæg og varmeanlæg

Varmeanlæg er tilføjet til overskriften. Tilretning af indledning samt retningslinje vedrørende varmeforsyningsloven og Slagelse Kommunes varmeforsyningsplan. Retningslinjekortet opdateres med tilføjelse af varmeværk ved Stop 39.

Ledningsanlæg

Mindre sproglige tilretninger.

Vindmøller

Tilretning af redegørelsen i forhold til nye instanser og bekendtgørelser. Redegørelsens tekst vedrørende gennemgang af vindmølleområde 1 og 2 er blevet slettet, da teksten var en redegørelse for en indsigelse fra Naturstyrelsen dengang Vindmølleplanen var i høring. For kommende planperiode vurderes denne redegørelse ikke at være nødvendig.

Solceller og solvarmeanlæg

Solvarmeanlæg er tilføjet til overskriften, og der er foretaget mindre tilretninger.

De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinjer kan ses i bilag 1.

Retligt grundlag

Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.

Handlemuligheder

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”energi og teknik”.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”energi og teknik”.

Vurdering

Der er ikke tilføjet nogen nye retningslinjer, og der er kun tilrettet og tilføjet en smule i redegørelserne ud fra, hvad der er sket, siden Kommuneplan 2013 blev vedtaget.

Da det vurderes, at Hashøj Biogas og et potentielt biogasanlæg ved Gørlev i Kalundborg Kommune vil dække behovet for afsætning af husdyrgødning til biogasproduktion, udpeges der ikke yderligere anlægsområder til lokalisering af større fælles biogasanlæg.

Der ændres eller reduceres ikke i udpegning af arealer til vindmøller. Udpegningen vurderes at være tilstrækkelig for kommende planperiode.

Slagelse Kommune udarbejder i kommende planperiode en strategisk energiplan, hvor problemstillingerne vedrørende ovenstående emner og retningslinjer vil blive behandlet.

Center for Teknik og Miljø vurderer, at revisionen af de enkelte retningslinjetemaer ikke er så væsentlige, at de skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2017.

På baggrund af ovenstående anbefaler Center for Teknik og Miljø, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”energi og teknik”.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at forslag til retningslinjetemaet ”energi og teknik” godkendes.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Godkendt.

Det indledende afsnit om Energipolitiske aftale i "pkt. 2.5 vindmøller" udgår, idet aftalen er opfyldt. På den baggrund er udvalget ikke indstillet på udbygning af (store) landvindmøller.

Bilag

Bilag 1 - ENERGI OG TEKNIK.docx

Bilag 2 - 2.5 VINDMØLLER NY.docx

13. Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet MILJØ (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609 Dok.nr.: 330-2016-408742 Åbent

Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til retningslinjetemaet ”miljø” kan godkendes.

Baggrund

Med planstrategiens endelige vedtagelse den 27. juni 2016 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på møde den 8. august 2016 proces og tidsplan for Kommuneplan 2017.

Desuden er der vedtaget ny lovgivning, og internt i kommunen er der vedtaget planer og strategier.

Retningslinjerne, som beskriver principperne for arealanvendelse i kommunen, revideres med udgangspunkt i disse nye forhold.

Kommuneplanens retningslinjer er inddelt i 12 temaer. Denne sagsfremstilling behandler temaet ”miljø”. Under temaet ”miljø” hører retningslinjer for:

- Affald

- Støjfølsomme anlæg

- Risikovirksomheder

- Prioritering af vandressourcen

Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer foreslår Center for Teknik og Miljø følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2013:

Affald

Mindre tilretninger i forhold til indledning og redegørelse.

Støjfølsomme anlæg

Mindre tilretning.

Risikovirksomheder

Virksomheder med store oplag af brand- og eksplosionsfarlige stoffer, giftige stoffer og miljøfarlige stoffer udpeges som risikovirksomheder og er omfattet af risikobekendtgørelserne.

DLG (Korsør) og Hashøj Biogas (Dalmose) er blevet klassificeret som risikovirksomheder, hvorfor de fremgår i Kommuneplan 2017. DLG har øget deres oplag af gødning, og er dermed i henhold til risikobekendtgørelsen en risikovirksomhed. Hashøj Biogas er grundet en omklassificering af biogasanlægs oplag i EU blevet udpeget som risikovirksomhed.

Teksten er blevet omstruktureret, så der nu er retningslinjer for emnet.

Prioritering af vandressourcen

Grundvandet under Slagelse Kommune er en begrænset ressource, og grundvandsressourcen er allerede i dag relativt hårdt udnyttet. For at sikre en bæredygtig udnyttelse af vandressourcen er der i Kommuneplan 2017 tilføjet en ny retningslinje, der prioriterer anvendelsen af grundvandet.

Prioriteringen svarer til indholdet af retningslinje 39 i Vandplan 2009-2015, som igen var en videreførelse af prioriteringen i de tidligere regionplaner. Vandområdeplan 2015-2021 indeholder ingen retningslinjer. Derfor foreslås prioriteringen af vandressourcen optaget som en retningslinje i Kommuneplan 2017.

De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinjer kan ses i bilag 1.

Retligt grundlag

Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.

Handlemuligheder

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”miljø”.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”miljø”.

Vurdering

Der er i oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen ikke krav til, at Slagelse Kommune skal fastlægge retningslinjer for anvendelsen af grundvandet. Men for at sikre en fortsat hensigtsmæssig og bæredygtig planlægning, der forholder sig til grundvandet, er retningslinjen for ”prioritering af vandressourcen” indarbejdet i Kommuneplan 2017. Prioriteringen har ingen sammenhæng med ”Områder med særlig drikkevandsinteresse” (OSD). Dette vil blive beskrevet under ”byudvikling”, som behandles til november.

Center for Teknik og Miljø vurderer, at revisionen af de enkelte retningslinjer ikke er så væsentlige, at de skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2017.

På baggrund af ovenstående anbefaler Center for Teknik og Miljø, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”miljø”.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at forslag til retningslinjetemaet ”miljø” godkendes.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Godkendt.

Bilag

Bilag 1 - MILJØ.docx

14. Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet TRAFIK OG VEJE (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609 Dok.nr.: 330-2016-408767 Åbent

Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til retningslinjetemaet ”trafik og veje” kan godkendes.

Baggrund

Med planstrategiens endelige vedtagelse den 27. juni 2016 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på møde den 8. august 2016 proces og tidsplan for Kommuneplan 2017.

Desuden er der vedtaget ny lovgivning, og internt i kommunen er der vedtaget planer og strategier.

Retningslinjerne, som beskriver principperne for arealanvendelse i kommunen, revideres med udgangspunkt i disse nye forhold.

Kommuneplanens retningslinjer er inddelt i 12 temaer. Denne sagsfremstilling behandler temaet ”trafik og veje”. Under temaet ”trafik og veje” hører retningslinjer for:

- Havne

- Kollektiv trafik

- Parkering

- Regionale forbindelser

- Veje

- Trafiksikkerhed og tryghed

Den nye planlov giver ikke anledning til nye muligheder inden for retningslinjerne.

Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer foreslår Center for Teknik og Miljø følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2013:

Havne

Mindre tilretninger og tilføjelse af kortbilag.

Kollektiv trafik

Der er tilføjet nye retningslinjer til kollektiv trafik, der blandt andet skal understøtte en enkel, hurtig og effektiv busbetjening – særligt mellem de større trafikmål. Indledningen er blevet uddybet, så rollefordelingen inden for den kollektive trafik er lettere at forstå.

Parkering

De nuværende retningslinjer for parkering bliver primo 2017 erstattet af en parkeringsstrategi for alle tre købstæder. Parkeringsstrategien forholder sig til udbygning og regulering af parkeringsforholdene i Slagelse Kommune de kommende 10 år. I parkeringsstrategien vil krav til antallet af parkeringspladser i forhold til anvendelse og placering fremgå. Parkeringsstrategien bliver Slagelse Kommunes retningslinje inden for parkering. Dette er udgangspunktet for emnet i Kommuneplan 2017.

Regionale forbindelser

Der er tilføjet en mere fyldestgørende indledning, og i redegørelsen er der tilføjet afsnit om fokus på kørsel med modulvogntog.

Veje

Der er tilføjet en mere omfattende indledning, der fortæller om vejstrukturen og som fastlægger mål for afvikling af trafikken på vejene i Slagelse Kommune.

Der er tilføjet to nye afsnit; trafikveje og lokalveje med tilsvarende nye retningslinjer.

Trafikveje omfatter gennemfartsveje og fordelingsveje. For fremadrettet at kunne planlægge ud fra klare retningslinjer inden for trafikveje, er emnet tilføjet Kommuneplan 2017. Retningslinjerne behandler blandt andet fremkommelighed, vejtilslutninger og krydsningsmuligheder.

For lokalveje er der tilføjet retningslinje, der beskriver forhold omkring hastighedsnedsættelse og begrænsning af gennemkørende trafik.

Trafiksikkerhed og tryghed

Byrådet vedtog i foråret 2016 en trafiksikkerhedsplan for Slagelse Kommune. Emnet ”trafiksikkerhed og tryghed” er derfor tilføjet som ny retningslinje til Kommuneplan 2017. Trafiksikkerhedsplanen sætter rammerne og prioriterer arbejdet med at fremme trafiksikkerhed i Slagelse Kommune. Retningslinjerne omhandler procedure ved anlægsprojekter, der ændrer den trafikale infrastruktur, prioritering af trafiksikkerhedsprojekter og tryghedsfremmende tiltag.

De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinjer kan ses i bilag 1.

Retligt grundlag

Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.

Handlemuligheder

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”trafik og veje”.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”trafik og veje”.

Vurdering

Hele retningslinjetemaet ”trafik og veje” er blevet opdateret, da indholdet i Kommuneplan 2013 ikke er tidssvarende. Med de nye tilføjelser til kollektiv trafik, parkering, regionale forbindelser og veje skabes grundlaget for en god trafikplanlægning for både bilister, gående og cyklister på tværs af hele kommunen. Endvidere indarbejdes ny retningslinje for trafiksikkerhed og tryghed, så der kan arbejdes målrettet med trafiksikkerhed i kommunen.

Center for Teknik og Miljø vurderer, at revisionen af de enkelte retningslinjetemaer ikke er så væsentlige, at de skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2017.

På baggrund af ovenstående anbefaler Center for Teknik og Miljø, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”trafik og veje”.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at forslag til retningslinjetemaet ”trafik og veje” godkendes.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Godkendt.

Der kom bemærkninger i forhold til Stigsnæs og færgedrift.

Bilag

Bilag 1 - TRAFIK OG VEJE.docx

15. Natura 2000 - handleplaner 2016-21 (B)

Sagsnr.: 330-2014-10828 Dok.nr.: 330-2016-496555 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om udkast til handleplaner for Natura 2000-område nr. 116 og nr. 162 kan sendes til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd.

Baggrund

Staten udarbejder hvert 6. år Natura 2000-planer for de 252 udpegede beskyttelsesområder, som indgår i den danske del af det europæiske Natura 2000-netværk. Formålet med planerne er at sikre og forbedre forholdene for en række særlige dyrearter og naturtyper. Planerne beskriver målene for hvert enkelt område og fastlægger de overordnede indsatser, der skal ske inden for planperioden.

Naturstyrelsen offentliggjorde den 20. april 2016 anden generation af Natura 2000-planer gældende for perioden 2016-2021.

På baggrund af de statslige Natura 2000-planer skal kommunerne udarbejde handleplaner. Udkast til handleplaner skal være vedtaget senest 6 måneder efter offentliggørelsen af Natura 2000-planerne, dvs. senest den 20. oktober 2016. Forslagene sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. De endelige handleplaner skal være vedtaget senest 12 måneder efter offentliggørelsen dvs. senest den 20. april 2017.

Natura 2000-planerne er bindende for myndighederne, men staten bemærker, at frivillighed er en hjørnesten i gennemførelsen af planerne. Kommunerne er derfor kun forpligtet til at sikre gennemførsel af handleplanerne på privat ejendom i det omfang, der kan opnås frivillige aftaler.

Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land og kystnære områder.

Natura 2000-handleplanerne indeholder ikke indsatskrav om vandkvalitet i vandløb, vådområder eller grundvand da dette sikres gennem vandområdeplanerne. Ligeledes er der ikke krav om reduktion af kvælstofdeposition, som reguleres via anden lovgivning bl.a. husdyrgodkendelsesloven.

Center for Teknik og Miljø har udarbejdet forslag til handleplan for Natura 2000-område nr. N116 ”Centrale Storebælt og Vresen” og nr. N162 ”Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø”. Forslagene er vedlagt som bilag 1 og 2.

Kommunerne har i KL-regi udarbejdet et fælles paradigme, der kan anvendes ved udarbejdelse af handleplanerne. De to fremlagte forslag er udarbejdet på grundlag af dette paradigme. Der er tale om kortfattede skematiske handleplaner, der overordnet beskriver den forventede indsats i planperioden. Det er et statsligt krav, at handleplanerne skal være så konkrete, at gennemførslen kan vurderes, men de må ikke foregribe indholdet af aftaler eller afgørelser på den enkelte ejendom. Handleplanerne beskriver derfor ikke projekter på konkrete private arealer. Undtaget er dog handleplaner, der kun omhandler en enkelt ejendom, hvilket er tilfældet for Slagelse Kommunes indsats i handleplan for N116.

Handleplanen for område nr. N116 har hovedvægt på en indsats for dværgterne og splitterne på Lejodde. Lejodde er det eneste geografiske område på land i dette Natura 2000-område, som varetages af Slagelse Kommune. Sprogø varetages af A/S Storebælt og Vresen varetages af Naturstyrelsen Fyn. De to statslige enheder fremsender resumé af forvaltningsplaner for de nævnte områder senest den 20. januar 2017. Disse resuméer vil blive vedhæftet som bilag til handleplanen. Indsatsen på Lejodde vil indledende bestå i en vurdering af konkrete trusler og muligheder for forbedringer af ynglesteder. Efterfølgende vil der blive overvejet tiltag som frahegning af kreaturer for at sikre mod nedtrampning af reder, en indsats mod rovdyr f.eks. ræv og anlæggelse af fugleøer i Lejsø.

Handleplanen for område nr. N162 har hovedvægt på:

· Forbedring af vilkårene for fuglearterne almindelig ryle, rørdrum, havterne, splitterne, dværgterne og klyde.

· Bekæmpelse af invasive arter (primært rynket rose) på naturtypen grå/grøn klit.

· Videreførelse af den indsats for klokkefrø, som blev igangsat i første planperiode.

Indsatsen her vil indledende bestå i en vurdering af konkrete trusler for de ovennævnte arter og naturtyper og muligheder for biotopforbedringer. Kortlægning og bekæmpelse af rynket rose vil blive påbegyndt hurtigt, og der vil overvejet tiltag som supplerende kreaturgræsning eller høslæt, frahegning af kreaturer for at beskytte fuglereder, en indsats mod rovdyr som ræv og mink, anlæggelse/oprensning af vandhuller, ekstensivering af agerjord og udsætning af klokkefrø.

Staten understreger vigtigheden af, at der ved realisering af konkrete projekter, som udføres på baggrund af handleplanerne, sker en inddragelse af lodsejere og lokale interessenter herunder f.eks. grønne råd o.l. Center for Teknik og Miljø har derfor i handleplanerne formuleret, at der løbende gennem planperioden sker en inddragelse af Natursamrådet i Slagelse Kommune. Natursamrådet består af repræsentanter fra Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Sportsfiskerforeningerne, Gefion, Dansk Skovforening, Museum Vestsjælland, Bevaringsforeningerne, Naturstyrelsen, VisitVestsjælland, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget samt Center for Teknik og Miljø.

Center for Teknik og Miljø har givet medlemmerne af Natursamrådet mulighed for at komme med bemærkninger til handleplanerne inden denne politiske behandling. Slagelse Jægerråd er kommet med en række bemærkninger til Natura 2000-område nr. 162. Det foreslås bl.a., at man som supplement til traditionelt dyrehold ser på muligheden for alternativ græsning med gæs, får, geder frilandsgrise m.m. og muligheden for afsætning hos lokale aktører. Center for Teknik og Miljø har i handleplanen bemærket, at Natursamrådet kan inddrages i sådanne overvejelser i forbindelse med konkrete projekter, hvis det er i overensstemmelse med beskyttelsesinteresserne.

Retligt grundlag

Natura 2000-handleplanerne udarbejdes på baggrund af Bekendtgørelse nr. 1531 af 08/12/2015 af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), og Bekendtgørelse nr. 944 af 27/6/2016 om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner.

Handlemuligheder

Center for Teknik og Miljø vurderer, at de to forslag til handleplaner lever op til de krav, der fremgår af indsatsprogrammet i de statslige Natura 2000-planer.

Byrådet kan beslutte at tilføje en indsats, som går ud over disse krav.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø vurderer, at de fremlagte forslag til Natura 2000-handleplaner lever op til statens krav for udarbejdelsen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den del af indsatsen, som vedrører afgræsning og høslæt finansieres via tilskudsordninger i NaturErhvervstyrelsen. Øvrige tiltag forudsættes af staten finansieret af kommunen kompenseret via DUT-midler. DUT-forhandlingen angående Natura 2000- indsatsen er dog endnu ikke er på plads. KL anbefaler derfor, at kommunerne indtil videre budgetterer indsatsen ud fra budgettet i første planperiode, hvilket for Slagelse Kommune var 536.000 kr. årligt.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede den 3. november 2014 at bidrage med 250.000 kr. årligt i perioden 2016-20 til projektet SemiAquatic-LIFE, der er målrettet en indsats for udpegede arter i Natura 2000-områderne. Udgifternes afholdes via driftskontoen på naturområdet. Center for Teknik og Miljø er opmærksom på, at der via driftskontoen sikres en samlet Natura 2000 indsats, der modsvarer DUT-kompensationen.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at det overfor Byrådet anbefales at godkende forslag til Natura 2000-handleplanerne.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Bilag

Natura 2000-N116 handleplan 2016-2021 Forslag A4.pdf

Natura 2000-N162 handleplan 2016-2021 Forslag A4.pdf

16. Revision af vandløbsregulativer (B)

Sagsnr.: 330-2010-108384 Dok.nr.: 330-2016-531214 Åbent

Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Udvalget har ønsket en evaluering af revisionen af vandløbsregulativerne efter vedtagelsen af de første regulativer. Udvalget skal beslutte, om der skal skelnes mellem målsatte og ikke-målsatte vandløb ved kontrol af regulativer med teoretisk skikkelse. Udvalget skal beslutte om administrationen skal have kompetencen til at sende forslag til regulativer i offentlig høring.

Baggrund

Den 4. maj 2015 vedtog Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget en række overordnede principper for regulativrevisionen. I forbindelse med vedtagelsen ønskede udvalget en evaluering efter revisionen af de første tre ”pilot-regulativer”. Udvalget vedtog Regulativ for Hesselbyrenden den 2. maj 2016, samt Regulativ for Skidenrenden og Regulativ for Maglemose Å den 8. august 2016. Regulativ for Maglemose Å er blevet påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet og er derfor ikke trådt i kraft endnu.

Vandsynsrådet har været involveret i regulativrevisionen fra start og har udvist stor interesse og engagement overfor opgaven. Medlemmer af Vandsynsrådet er løbene kommet med input til regulativerne og har i den grad været med til at kvalificere de nye regulativer. Resultatet er korte og præcise regulativer, der tager hensyn til både afvandingen og de miljømæssige interesser.

Regulativ for hvert vandløb

Udvalget besluttede tilbage i maj 2015, at der skal udarbejdes et regulativ for hvert vandløb og at de nye regulativer skal være differentierede og tilpasset de enkelte vandløbsstrækninger. Regulativerne bygger naturligvis på en lang række administrative ”fællesbestemmelser”, der går igen i alle de nye regulativer. I forhold til kontrol og vedligeholdelse tilpasses bestemmelserne til de enkelte vandløbsstrækninger, således at der tages hensyn til både de afvandingsmæssige og miljømæssige interesser for vandløbet. At hvert vandløb har sit eget regulativ giver et godt overblik og korte og præcise regulativer.

Regulativtyper

Det blev i maj 2015 bl.a. besluttet, at vi:

· Beholder regulativerne med teoretisk skikkelse

· Ændrer regulativerne med geometrisk skikkelse til teoretisk skikkelse, bortset fra rørlagte strækninger.

Som supplement til beslutningen, har administrationen i samarbejde med Vandsynsrådet udarbejdet en ny metode til kontrol af visse vandløb med såkaldt ”teoretisk skikkelse”. I de almindelige regulativer med teoretisk skikkelse sammenligner man vandspejlet for det opmålte profil med vandspejlet i det teoretiske profil. Hvis der er en vandspejlsstigning på 10 cm eller mere, i forhold til vandspejlet for det teoretiske profil, iværksættes en oprensning. I den nye metode laves en vandspejlsberegning på et profil, som svarer til regulativ-dimensionerne, hvor bunden er hævet med 10 cm. Derefter laves en vandspejlsberegning på baggrund af kontrolopmålingen. Hvis vandspejlet for det opmålte profil er højere end vandspejlet i det profil, hvor regulativbunden er hævet med 10 cm, iværksættes en oprensning. Den nye metode tilgodeser i højere grad afvandingsinteresserne, end de almindelige regulativer med teoretisk skikkelse, da risikoen for bundaflejringer på mere end 10 cm er mindre. Den nye metode kan dog medføre hyppigere oprensninger – eller oprensninger over længere strækninger – i forhold til de almindelige regulativer med teoretisk skikkelse. Oprensning af vandløb kan have en negativ konsekvens for de økologiske forhold i vandløbet, ved at forringe og ensarte vandløbsmiljøet. Administrationen har derfor valgt kun, at indføre den nye kontrolmetode i vandløb, der ikke er målsatte i vandområdeplanen.

Gefion har dog både overfor Vandsynsrådet og i forbindelse med høringen af Forslag til regulativ for Vestermose Å fremsat et ønske om, at vi også for de målsatte vandløb indfører den nye kontrol af teoretiske skikkelse. I princippet kunne vi godt indføre den nye kontrol af teoretiske skikkelse i de målsatte vandløb, der før havde ”geometrisk skikkelse”, da det alt andet lige er en lille forbedring. Administrationens indstilling er dog, at de målsatte vandløb bør have den almindelige teoretiske skikkelse, hvor der accepteres en vandspejlsstigning på op til 10 cm før end der iværksættes en oprensning, da der dermed er større chance for målopfyldelse. Der er behov for en politisk stillingtagen til dette, da der kommer flere regulativer, hvor det vil være en problemstilling.

Grøde- og brinkskæringsbestemmelser

I de nye regulativer er der indført de nye grøde- og brinkskæringsbestemmelser, der blev godkendt i maj 2015. De nye grødeskæringsprincipper efterlader i højere grad mere grøde nede i selve vandløbet til gavn for fisk og smådyr. Til gengæld skæres der hyppigere og der indføres brinkskæring og hårdere bekæmpelse af stivstænglet vegetation. Udsætningsforeningen UFV95 har dog bemærket, at vores grødeskæringsprincipper ikke er helt i overensstemmelse med anbefalingerne i en ny faglig rapport omkring grødeskæring. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) er i gang med at udarbejde en vejledning, på baggrund af den rapport der foreligger. Når vejledningen er offentliggjort er det oplagt, at kigge på om grøde- og brinkskæringsbestemmelserne skal justeres.

Proces og lodsejerinvolvering

Forud for revision af hvert vandløb bliver alle bredejerne indkaldt til møde om revisionen. Det er langt fra alle, der kommer til lodsejermøderne, men som regel er der repræsentanter fra størstedelen af vandløbsstrækningerne. På møderne bliver der fortalt om, hvad et regulativ er, hvad revisionen indeholder og hvilken proces der ligger forud. Oplevelsen er, at de fleste lodsejere går fra møderne med en større forståelse for hvad et regulativ er og hvad revisionen kan indebære. Administrationen modtager ofte værdifuld information om vandløbet på møderne, som kan bruges i forbindelse med revisionen.

Rækkefølgeplan

Den rækkefølgeplan, der er godkendt, vil vi forsat arbejde efter, dog med den tilføjelse, at hvis Tude Å-projektet indhenter regulativrevisionen – skal udarbejdelsen af et nyt regulativ for Tude Å fremskyndes.

Kompetence til at sende i offentlig høring

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har i dag kompetencen til at sende forslag til regulativer i offentlig høring og til at vedtage nye vandløbsregulativer. For at lette sagsgangen af regulativrevisionen vil administrationen foreslå, at kompetencen til, at sende regulativerne i offentlig høring sker uden om udvalget, med mindre overordnede principper fraviges eller der er noget som tilsiger en tidlig politisk inddragelse. Det er stadig udvalget, der skal vedtage det endelige regulativ.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten.

Handlemuligheder

Udvalget skal tage stilling til hvilken kontrol af teoretisk skikkelse, der skal anvendes for de målsatte vandløb.

Udvalget skal godkende, at der arbejdes videre med de grødeskæringsbestemmelser som tidligere vedtaget indtil der foreligger en ny officiel vejledning fra SVANA.

Udvalget skal tage stilling til, om lodsejerne forsat skal inddrages tidligt i processen omkring revision af vandløbsregulativerne eller ej.

Udvalget skal tage stilling til, om kompetencen til at sende forslag til regulativer i offentlig høring, skal overdrages til administrationen – med mindre overordnede principper fraviges eller andet tilsiger en tidlig politisk inddragelse.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at:

· Der for målsatte vandløb udarbejdes regulativer med almindelig teoretisk skikkelse, da der er større chance for målopfyldelse – end teoretisk skikkelse med den nye metode til kontrol.

· Vi forsætter med de nye grøde- og brinkskæringsbestemmelser, der både tager hensyn til de afvandingsmæssige og miljømæssige interesser.

· Vi forsat afholder lodsejermøder tidligt i processen, da det er administrationens vurdering, at den tid, der bruges på den tidlige information og inddragelse er godt givet ud.

· Udvalget overdrager kompetencen til at sende forslag til regulativer i offentlig høring til administrationen, da det vil lette sagsgangen for regulativrevisionen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at der for de målsatte vandløb udarbejdes regulativer med almindelig teoretisk skikkelse, hvor der accepteres en vandspejlsstigning på op til 10 cm før end der iværksættes en oprensning.

2. at der forsat anvendes de godkendte grøde- og brinkskæringsbestemmelser indtil der foreligger en ny vejledning, hvorefter bestemmelserne vurderes på ny.

3. at der forsat afholdes lodsejermøder.

4. at udvalget overdrager kompetencen til at sende forslag til regulativer i offentlig høring til administration.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Godkendt.

17. Måling af spildevandspåvirkning (O)

Sagsnr.: 330-2016-5803 Dok.nr.: 330-2016-527331 Åbent

Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Status på arbejdet med at måle spildevandspåvirkningen i vores vandløb fremlægges til orientering.

Baggrund

Jf. vandplanerne skal Slagelse Kommune sikre en forbedret spildevandsrensning på ejendomme i det åbne land, på de ejendomme der leder spildevand til et målsat vandløb, der ikke opfylder den fastlagte målsætning. Kommunen løfte denne indsats ved at påbyde grundejerne at sikre en forbedret rensning efter reglerne i spildevandsbekendtgørelsen.

Før der kan meddeles påbud, skal ejendommen bidrage med forurening til et vandløb, der skal være forurenet af spildevand i et omfang, så miljømålet ikke er opfyldt.

Den 14. december 2015 besluttede Byrådet at undersøge disse parametre nærmere.

Efter at undersøgelserne blev sat i gang blev vi som bekendt ramt af et historisk tørt forår. Opstarten af undersøgelsen har derfor haft fokus på en registrering af udløb og vandløbenes fysiske forhold, samt udvælgelse af de enkeltejendomme hvorfra udledning fra septiktank og frem til recipient skal undersøges i detaljen.

Der er analyseret på spildevandspåvirkningen i selve vandløbene, og vurderet visuelt på de registrerede udløb i forhold til, om der var tegn på spildevandspåvirkning fx slamfaner eller flora der indikerer spildevandspåvirkning.

Selve måleserierne der ønskes gennemført, kræver at der er vand i systemet, så de planlægges derfor til gennemførelse i september-oktober og november-december, hvor der forventes mere vand i systemerne. Et tørt efterår vil dog kunne forskyde dette yderligere.

Ultimo oktober forventes det første delresultat at foreligge, og hele projektet forventes afsluttet omkring årsskiftet.

De foreløbige resultater tyder på, at der både findes vandløb, hvor den manglende målopfyldelse ikke kan tilskrives spildevand, og det modsatte hvor målopfyldelse ikke kan opnås uden en indsats over for spildevand.

I forhold til den konkrete udledning syntes det også ret tydeligt visuelt, at det vil være svært, at påvise en udledning af spildevand fra ejendomme der ligger langt fra vandløbene. Omvendt er det med ejendommene tæt på vandløbene, hvor spildevandet ikke når at blive nedsivet og omsat i drænsystemerne, og derfor bidrager til spildevandspåvirkning af vandløbene.

Der er dog foreløbigt kun tale om visuelle observationer, så der kan ikke kan konkluderes på noget endnu.

Forholdet til vandplanen:

I de nye vandområdeplaner er en række vandløb udtaget i forhold til kravet om målopfyldelse. I Slagelse Kommune er det primært aktuelt i den sydlige del af kommunen, hvor indsatsen i forhold til spildevandsrensning er afsluttet. Slagelse Kommune startede her, fordi disse vandløb har udløb til de sårbare natura2000-omåder ved dobbeltkysten og Glænø.

40 ejendomme i dette område har undladt, at opfylde de udstedte påbud. Hidtil har Slagelse Kommune fulgt op på sagerne med påmindelsesbreve. Når indsatskravet efterfølgende er udtaget i de nye vandområdeplaner, vil det være vanskeligt at forfølge disse sager. Sagerne henlægges derfor indtil videre med den begrundelse, at påbudsgrundlaget er ændret. Sagerne ville først kunne genoptages, hvis der igen stilles rensekrav til de pågældende vandløb.

I de områder, hvor der endnu ikke er gennemført indsatser i Slagelse Kommune, er kravene ikke ændret i den nye vandområdeplan. Så ændringerne i den nye vandområdeplan får ikke den store betydning i Slagelse Kommune for så vidt angår spildevandsområdet.

Der er sendt 108 påbud ud i områder, hvor der er indsatskrav både i den gamle vandplan og i den nye vandområdeplan. 36 grundejere har gennemført en forbedret spildevandsrensning, mens 72 grundejere afventer de igangværende målinger.

Tidsfrist for indsatskravet langs de vandløb, hvor målsætningen ikke er opfyldt er fortsat den 30. oktober 2016.

I Slagelse Kommune består indsatsen i 3 faser:

1. Det igangsatte måleprogram (forventes afsluttet omkring nytår)

2. Undersøgelser af spildevandsrensningen på alle enkeltejendommene, for at kunne finde ud af på hvilke ejendomme, at påbud om forbedret spildevandsrensning kan komme på tale (verificering af BBR-data, tilsyn)

3. Udstedelse af egentlige påbud jf. administrationsgrundlaget. Myndighedsarbejdet afventer undersøgelse under pkt. 1, og forventes gennemført i 2017-18.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten, Spildevands-bekendtgørelsen.

Handlemuligheder

Sagen fremlægges til orientering

Vurdering

Arbejdet med spildevandsmålinger er meget afhængig af vejret, så der er ikke mulighed for at forcere arbejdet yderligere.

Slagelse Kommune er i udgangspunktet i gang med alle de ejendomme, der forudsættes indsats over for inden den 30. oktober 2016 jf. vandområdeplanen. Det er dog ikke muligt at få taget stilling til, hvilke ejendomme der skal have påbud om forbedret spildevandsrensning inden den 30. oktober. Den endelige stillingtagen til om der skal gives varsel og påbud om forbedret spildevandsrensning på en given ejendom, afventer færdiggørelsen af den undersøgelse, som Orbicon er i gang med. Efter formuleringen i administrationsgrundlaget, som Byrådet vedtog den 14. december 2015, skal udfaldet af målingerne indgå som en del af myndighedens grundlag i sager om spildevandsrensning i det åbne land.

I mellemtiden arbejdes på at få alle nødvendige data på plads forud for udstedelse af varsel og påbud, herunder afdækningen af renseforholdene på de enkelte ejendomme. Dette arbejde bidrager samtidig med et opdateret datagrundlaget i BBR.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen

Indstilling

Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,

1. at Orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Taget til efterretning.

18. Orientering om opstart af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (O)

Sagsnr.: 330-2016-25256 Dok.nr.: 330-2016-535377 Åbent

Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget orienteres om opstart af et forløb, der skal munde ud i vedtagelse af en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse ultimo 2018.

Baggrund

Der er udpeget Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) i alle kommuner i Danmark. I disse områder og i indvindingsoplande til almene vandværker udenfor OSD har Staten undersøgt, hvor godt grundvandet er beskyttet mod forurening fra overfladen. På den baggrund udpeger staten ”Nitratfølsomme indvindingsområder” (NFI) og ”Indsatsområder” (IO). Udpegningen af NFI og IO sker efterhånden, som staten er færdig med deres undersøgelser. NFI og IO er typisk væsentlig mindre end OSD.

OSD i Slagelse Kommune er underopdelt i 3 områder – Agersø/Omø, Slagelse Nordøst og Slagelse. Området ”Slagelse” er langt det største og dækker de centrale dele af Slagelse, se bilag 1. Staten er for nylig blevet færdig med at undersøge grundvandet i området ”Slagelse”, samt i indvindingsoplande til almene vandværker udenfor OSD. På den baggrund bliver der udpeget NFI og IO i de undersøgte områder. Desuden bliver selve OSD udvidet med et lille område i den sydøstlige del af kommunen. Udpegningen af arealerne sker i en bekendtgørelse, som er i høring frem til den 17. oktober 2016. Bekendtgørelsens bilag for Sjælland, der viser udpegningen af henholdsvis OSD, indvindingsoplande udenfor OSD, NFI og IO, er vedlagt som bilag 2-5.

I ”Indsatsområder” (IO) er kommunen forpligtet til at udarbejde planer for, hvordan grundvandet skal beskyttes. Planerne skal tage udgangspunkt i den viden om grundvandets sårbarhed, som er fremkommet via statens grundvandskortlægning.

I Slagelse Nordøst nåede Vestsjællands Amt at udarbejdede en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. For Agersø og Omø er kommunen i gang med at udarbejde en indsatsplan. Den indsatsplan, der nu skal udarbejdes, dækker ”Indsatsområderne” i OSD og indvindingsoplande uden for OSD i resten af Slagelse kommune. Det samlede areal af disse indsatsområder er 42,6 km².

Formålet med indsatsplanerne er at sikre overblik over hvilke initiativer, der skal iværksættes for at beskytte den nuværende og fremtidige drikkevands- og grundvandsressource.

Indsatsplanerne skal udarbejdes i tæt samarbejde med vandværker og øvrige interessenter. Til at bistå kommunen i udarbejdelsen af planerne, skal kommunen nedsætte et Grundvandsråd. Grundvandsrådet består af repræsenter fra Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget og de vigtigste interesseorganisationer, se byrådsbeslutning af 27/8- 2012 og beslutning i EPM af 7/4-2014.

Forløb

Indsatsplanen vil blive udarbejdet i tæt dialog med vandværker og interesseorganisationer. Når direkte berørte lodsejere er identificeret, vil disse også blive involveret i udarbejdelsen af planen. I opstartsfasen vil Teknik og miljø afholde møder med vandværkerne og med Grundvandsrådet. Primo 2017 er det planen at afholde et temamøde for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, hvor Udvalget kan drøfte principperne for de indsatser, som planen skal beskrive. Efterfølgende skal Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget behandle principperne på et ordinært møde. De enkelte vandværker og de direkte berørte lodsejere vil blive inddraget ved fastlæggelse af de konkrete indsatser. Teknik og miljø vil derfor afholde en række dialogmøder i sidste halvdel af 2017 med deltagelse af de direkte berørte parter.

Grundvandrådet vil få mulighed for at drøfte indsatsplanen minimum 4 gange: I opstartsfasen, ved et midtvejsmøde, når det endelige udkast foreligger og inden den endelige beslutning skal træffes af Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget og Byrådet.

Inden planen vedtages endeligt, skal den i 12 ugers offentlig høring. Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget og Byrådet vil i 2018 skulle behandle planen forud for den offentlige høring. Den endelige vedtagelse af planen forventes at kunne ske ultimo 2018.

Retligt grundlag

Indsatsplaner udarbejdes med hjemmel i vandforsyningslovens § 13.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Slagelse Kommune modtager via DUT-midlerne godt 800.000 kr. årligt til og med 2017 til at løse opgaven med at udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Beløbet skal både dække kommunens eget tidsforbrug og rådgiverydelser.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen.

Indstilling

Centerchefen for Teknik og miljø indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1_OSD og IO i Slagelse Kommune.pdf

Bilag 2 - OSD - udkast til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Bilag 3 - NFI - udkast til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Bilag 4 - IO - udkast til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Bilag 5 - Indvindingsoplande udenfor OSD - udkast til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

19. Væksttiltag for Energiklynge - orientering om arbejdet og beslutning om anvendelse af klimamidler til udvikling af Energiklynge (O/B)

Sagsnr.: 330-2016-67939 Dok.nr.: 330-2016-546903 Åbent

Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget orienteres om status på arbejdet med væksttiltaget Energiklynge og de aktiviteter, som administrationen vurderer, bør igangsættes her og nu.

I forlængelse af ovenstående bedes Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget endvidere godkende anvendelse af midler fra klimabudgettet 2016 til at understøtte elementer af udviklingen af Energiklyngen i indeværende år.

Baggrund

Energiklynge er en del af Slagelse Kommunes væksttiltag – formuleret i vækststrategien ”Vækst i balance”. Økonomiudvalget har ved dette væksttiltag, som ved de øvrige væksttiltag, godkendt kommissorium, herunder organiseringen. I forlængelse af dette, er der etableret en styregruppe for Energiklynge med deltagelse af SK Forsyning, Slagelse Erhvervscenter og Slagelse Kommune. Slagelse Kommune er projektejer. Projektledelsen varetages af Slagelse Erhvervscenter.

Udviklingsarbejdet med Energiklynge er politisk forankret i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget og indgår i afrapporteringen omkring Vækst i balance, når der afrapporteres til Økonomiudvalget.

Udvikling af energiklynge er et erhvervsudviklingstiltag med energibranchen og viden som omdrejningspunktet. Målet med Energiklynge er at skabe et fagligt miljø, der kan tiltrække virksomheder inden for energiområdet og dermed skabe lokale jobs og vækst inden for denne ”sektor”. Udvikling af Energiklyngen søges koblet til uddannelses- og forskningsinstitutioner med henblik på at skabe praktik/jobmuligheder for studerende og for at styrke muligheder for undervisning i eksperimenterende læringsmiljøer.

Der er på flere fronter arbejdet med en række tiltag, som alle understøtter udviklingen af Energiklyngen, herunder:

· § 17.4-udvalget Grøn Fornuft har udviklet to forslag til at skabe merværdi med afsæt i etablering af SK Forsynings halmvarmeværk på Halsskov; EnergiPark Korsør og Energi- og Miljø Kompetence Center (EMKC). Forslagene har været forelagt og drøftet på et temamøde med Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget i april 2016. Økonomiudvalget har i juni 2016 besluttet, at der skal arbejdes videre med EMKC. Grøn fornuft udvalget har endvidere ved formandskabet peget på vigtigheden af at fastholde den viden og de relationer, der på nuværende tidspunkt er opnået omkring mulige fremtidige investorer i en energipark. Energy Universe Europe (EUE) anses som en central aktør i forhold til at fastholde kompetencerne.

· Byrådet har i juni 2016 truffet beslutning om placering af EnergiPark Korsør, og status er at lokalplanprocessen for EnergiPark Korsør er igangsat og forventes endelig vedtaget i april 2017.

· Slagelse Erhvervscenter har igangsat initiativer, der har haft til formål at afsøge potentialer inden for forsøgsmæssig produktion og videndeling med sigte på at tiltrække virksomheder og eventuelt etablere videncenter med kobling til erhverv og uddannelse.

· Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har i december 2015 bevilliget 350.000 kr. til Slagelse Erhvervscenter til ansøgning om deltagelse i EU projekt om etablering af en brint tankstation til busser og 10 brintbusser i kommunen. Slagelse Erhvervscenter har indgået aftale med EUE om udarbejdning af ansøgningen, hvor det fremgår, at både Slagelse Kommune og EUE er partner i projektet. EUE har modtaget forhåndsgodkendelse, og der forestår nu videre bearbejdning og yderligere afklaringer, førend endelig godkendelse. Disse afklaringer skal foreligge senest medio december 2016.

· § 17.4 Korsør - byen møder vandet har på møde den 28. august 2016 drøftet etableringen af Energipark i Korsør og anerkender dette arbejde.

· Der har været afholdt fælles temamøde mellem Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget og Landdistrikt -, Teknik – og Ejendomsudvalget i september 2016 omkring energi. Her blev der bl.a. peget på brint og teknologiudvikling, som vigtige områder at satse på.

En række væsentlige interessenter, der har særlig viden om hhv. energi og klyngeudvikling, skal medvirke til den videre udvikling af Energiklynge. Eksempelvis kan nævnes EUE og DTU.

Foreløbigt projekt overblik

EnergiPark Korsør udgør knudepunktet for udvikling af Energiklyngen. EnergiPark Korsør er betegnelsen for en klynge af energiproducerende virksomheder eller virksomheder, der er afledt heraf/relateret hertil, som placeres fysisk samlet.

Følgende delelementer bidrager til at skabe synergi omkring ”Energiklynge”:

1) Erhvervs/Virksomhedsudvikling

- Erhvervsfremme tiltag. Tiltrækning af nye virksomheder. Regionale, nationale og internationale virksomheder og investorer.

- Salg af erhvervsarealer

2) Energi- og Miljø Kompetence Center (EMKC)
Videreudvikling af ideen om etablering af et videns- og oplevelsescenter inden for energi og forsøgsproduktion. Det er oplægget, at EMKC kunne placeres fysisk i EnergiPark Korsør for at opnå synergi og tilgængelighed til virksomhederne i området. Idéen er inspireret af et formidlingscenter i Nordtyskland. Et center som dette kan rumme udstilling af nye teknologier, formidlingsaktiviteter, hands-on oplevelser, skoletjeneste, kursusaktiviteter- og faciliteter med særlig teknologier, iværksættermiljøer mv. Det er intentionen, at etableringen og brugen af centeret skal ske i samspil mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner mhp, at formidle kompetencer, danne netværk og dele viden. Afklaring af idé og potentialer i en dansk kontekst forestår.

3) Halmvarmeværket
SK Forsyning forventer at opføre et 11,5 MW halmfyret fjernvarmeværk i EnergiPark Korsør fra fyringssæsonen 2018/2019, der skal fjernvarmeforsyne det nordlige Korsør. Det er intentionen, at værket skal aftage spildvarme fra brintproduktionen, og at anlægget stilles til rådighed i forhold til afprøvning af nye teknologier mv. Derudover er det tanken/visionen, at anlægget designes som ”åben produktionen” med ”oplevelsesfacader” og en vandakkumulatortank med udvendige trapper, så det også kan finde anvendelse som udkigstårn.

4) Brintproduktion
Videreudvikling og evt. realisering af ideen etablering af brintproduktionsanlæg, der producerer brint baseret vedvarende strøm fra en ca. 45-50 meter høj vindturbine, som er en ny innovativ vindteknologi fra firmaet SheerWind. Vindturbinen placeres ved siden af brintproduktionsanlægget. Anlægget producerer ”billig” brint til brinttankstationen. Overskudsvarmen fra produktionen leveres til halmvarmeværket.

5) Brintbusser og brinttankstation

Etablering af en brinttankstation til busser og 10 brintbusser, der skal indgå i kommunens kollektive trafik. Efter ansøgning fra EUE er der givet forhåndstilsagn fra EU om medfinansiering på 17,3 mio. kr. Der udestår en række opgaver, bl.a. at pege på restfinansieringen af projektet, inden en endelig aftale med EU kan indgås. Den lokale produktion af brint udgør et væsentlig grundlag for, at businesscasen for brintbusprojektet kan hænge sammen.

Der arbejdes videre med videreudviklingen af sammenhænge og fremdrift af det samlede ”Energiklynge – væksttiltag”. Administrationen vurderer dog, at der her og nu bør sættes særligt ind i forhold til to af delelementerne, for at udnytte momentum:

· Færdiggørelse af fase to af ansøgningen til EU omkring brintbusser, herunder afklaring af finansiering

· Tiltrækning af virksomheder til EnergiPark Korsør, hvor der pt. er vist interesse fra konkrete virksomheder.

Opgaven med de to nævnte her og nu initiativer kan intensiveres, hvis der er mulighed for at tilkøbe kompetencer og ressourcer fra eksterne konsulenter, hvorfor det foreslås at anvende midler fra klimabudgettet 2016.

Retligt grundlag

Erhvervsfremmeloven.

Handlemuligheder

Udvalget kan vælge:

1) At anvende de reserverede midler til Energiklynge i klimabudgettet i 2016 på i alt 350.000 kr. Administrationen disponerer midlerne, som skal anvendes til køb af ekstern bistand for at understøtte arbejdet med delelementerne i Energiklyngen. Det drejer sig om bistand til interessentkortlægning og investorprospekt og dialog med erhvervsliv og investorer, samt færdiggørelse af næste fase af EU ansøgning om brintbusser og -tankstation.

2) Ikke at anvende midler fra klimabudgettet i 2016 til at understøtte udviklingen af Energiklyngen.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det vil skabe værdi at tilkøbe eksterne kompetencer her og nu for at øge fremdriften i udviklingen af Energiklyngen, herunder at afklare investorparatheden og fastholde de interesserede parter, der måtte være på nuværende tidspunkt. Fase 2 ansøgningen omkring brintbusser bør endvidere udarbejdes af konsulenter, der har indsigt i fase 1 ansøgningen.

Det vurderes, at hvis der ikke afsættes midler i 2016 til tilkøb af eksterne kompetencer, vil det ikke være muligt at få færdiggjort fase to af EU-ansøgningen om brintbusser og –tankstation til fristen medio december, hvorefter der ikke vil være mulighed for at indgå i projektet.

Indenfor den næste måned forventes yderligere overblik over næste fase i projektet, hvorfor det anbefales, at udvalget igen får forelagt en sag omkring udviklingen af Energiklyngen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er i klimabudgettet for 2016 reserveret 350.000 kr. til at understøtte udvikling af en Energiklynge.

I budgetforliget indgår 1 mio. kr. til at sikre de nødvendige kompetencer for at komme videre med udviklingen af Energiklyngen i 2017.

Konsekvenser for andre udvalg

Videreudvikling af Energiklyngen er et væksttiltag godkendt af Byrådet i forbindelse med godkendelse af Vækst i balance, og det indgår ligeledes i afrapporteringen til Økonomiudvalgene omkring de samlede væksttiltag.

Grøn Fornuft-udvalget vil blive inddraget i det videre arbejde med realisering af delprojekter i Energiklyngen.

Indstilling

Borger- og udviklingsdirektøren indstiller,

1. at orientering om arbejdet med Energiklynge tages til efterretning

2. at der i 2016 anvendes 350.000 kr. fra klimamidlerne til tilkøb af eksterne kompetencer mhp. at øge fremdriften i udviklingen af Energiklyngen.

3. at der på november mødet fremlægges en sag omkring Energiklynge

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Godkendt.

Udvalget ønsker på baggrund af artikel i Ingeniøren, at få en vurdering af SheerWind møllen.

20. Pressemeddelelse (B)

Sagsnr.: 330-2013-114099 Dok.nr.: 330-2016-529762 Åbent

Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget ønsker, at følgende offentliggøres ved udarbejdelse af pressemeddelelse.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Ingen bemærkninger.

21. Eventuelt (D)

Sagsnr.: 330-2013-114099 Dok.nr.: 330-2016-529788 Åbent

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 3. oktober 2016:

Fraværende:

Ingen bemærkninger.

22. Lukket: Orientering om faldefærdige bygninger (O)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.