Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget (2014-2017) – Referat – 8. maj 2017



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2017-275938                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Pkt. 6 udsat.
Godkendt.

2. Orientering fra centerchef for Teknik og Miljø samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren (O)

2.     Orientering fra centerchef for Teknik og Miljø samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren (O)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2017-275955                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Orientering fra centerchef for Teknik og Miljø samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren.
· Særlige sager/mails udsendt til udvalget
· Årshjul for den kommende tids aktiviteter
· Status lokalplaner (følger med den endelige dagsorden)
· Afgørelser for andre instanser (der er ingen afgørelser denne gang)
Baggrund
Centerchef for Teknik og Miljø giver orientering om:
· Orientering om badebro ved Kobæk Strand
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren giver orientering om:
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Der vil blive udsendt en orientering fra administrationen om Vandrådet og Naturrådet.
Steen Olsen (A) orienterede om årsmøde ved Politisk Forum, Teknik og Miljø og om workshop om service.
Knud Vincents (V) spurgte ind til Lundrenden.

3. EnergiPark Korsør, etablering af erhvervs- og oplevelsesområde samt salg (B)

3.     EnergiPark Korsør, etablering af erhvervs- og oplevelsesområde samt salg (B)

Sagsnr.: 330-2016-92324               Dok.nr.: 330-2017-190924                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om indstilling af ambitionen for indretning og funktion af EnergiPark Korsør, indstille vilkår for salg samt finansiering og indstille igangsættelse af anlægsarbejdet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Baggrund
På mødet den 30. januar 2017 afviste Byrådet, at der skulle udarbejdes en masterplan for EnergiPark Korsør. Kortmaterialet, tidshorisonten og skønnet omkring behov for bevilling er derfor baseret på et skøn og med den forudsætning, at der ikke dukker uventede forhold op i forbindelse med anlægsarbejderne som f.eks. jordbundsforhold, som indebærer en meromkostning for vejanlæg.
Byrådet har desuden vedtaget forslaget til lokalplan LP 1158, EnergiPark Korsør på mødet den 24. april 2017.
Lokalplan forslaget lægger op til, at området indrettes med erhvervsområde mod øst og oplevelsesområde med mulighed for udstilling og demonstration af produktion mod vest. Op­levelsesområdet udgøres af arealer, som ikke må bebygges med baggrund i beliggenheden i forskellige beskyttelseszoner. Se bilag ”Kort, EnergiPark Korsør, aktiviteter”.
Herudover lægges der op til, at området også skal fungere som rekreativt område og bindeled mellem Korsør Station og Korsør by, herunder også i byggeperioden.
Den samlede kommunale omkostning til indretning af EnergiPark Korsør med henblik på salg af arealer samt flytning af sti udgør kr. 14.400.000 i 2017. Der forventes der en indtægt på kr. 2.960.000 i 2017. Se bilag ”EnergiPark Korsør, indretning og funktion”.
Dog søges der kun om en udgiftsbevilling på kr. 5.659.000, idet der allerede er givet en udgiftsbevilling på kr. 6.000.000 i 2016 til vejprojektet i forbindelse med vejadgangen til Kodakbygningen. Kodak Huset A/S har betalt vejbidrag som fastsat, knapt kr. 500.000. Byrådet meddelte bevilling til dette anlægsarbejde den 29. august 2016.
Anlægsarbejdet vil blive igangsat umiddelbart efter, at der er indgået forpligtende aftale om salg af arealer.
Hvis anlægsarbejdet kan været færdig den 31. juli 2017, vil SK Forsyning A/S kunne påbegynde anlægget af halmvarmeværket som ønsket af virksomheden.
Foruden ovenstående anlægsarbejde, såfremt kommunen vælger at sælge mindre erhvervsarealer, i størrelsesordenen mellem 2.000 m2 og 7.500 m2, vil der komme en senere udgift til den resterende byggemodning, stikveje m.v., i takt med frasalget af arealer. En forventet udgift på kr. 3.100.000 formodentligt i 2019, som medtages de kommende budgetforhandlinger.
Indretning og funktion
Der henvises til bilagene ”EnergiPark Korsør, aktiviteter” samt notatet ”EnergiPark Korsør, indretning og funktion”. Udvalgene og Byrådet skal beslutte,
a) hvorvidt EnergiPark Korsør skal være et traditionelt erhvervsområde, som henvender sig til alle interesserede købere, eller
b) om EnergiPark Korsør skal reserveres til virksomheder indenfor cleantech-branchen, eller
c) om EnergiPark Korsør skal reserveres til virksomheder indenfor clean-tech-branchen, som ønsker at indgå i forpligtende samarbejder omkring videns- og ressourcedeling, herunder indgå i ”åben produktion”
Slagelse Kommune kan som sælger fastsætte de vilkår der skal være gældende for arealerne via tinglysning. Forvaltningen vil sikre dette med baggrund i den politiske beslutning, endvidere vil kommunen sikre, at vi får forkøbsret ved videresalg af oplevelsesarealer med henblik på at imødegå eventuel spekulation.
Endvidere vil forvaltningen, hvis mulighed c vælges, sikre at det indarbejdes i grundejerforeningens vedtægter, at grundejerforeningen skal orienteres inden videresalg af en ejendom med henblik på vejledning af køber om kravene til virksomhederne i området.
Anvendelse af oplevelsesarealerne
Der arbejdes med en aktivering af området i forhold til at kunne tiltrække besøgende f.eks. etablering af solcellebelægning på stiforbindelsen, energigenererende stibelysning eller interaktiv skiltning vil kræve yderligere bevilling, og iværksættes derfor ikke på nuværende tidspunkt.
I forhold til eksempler på potentialet som oplevelsesområde, se bilag ”Fra Selandias Innovations Camp 2017 til Byrådet i Slagelse Kommune”.
Betalingsflow
Etableringen af vejadgangen til de vestlige erhvervsarealer igangsættes umiddelbart efter byrådets godkendelse.
Indtægterne ved købsaftaler vil ikke kunne dække anlægsudgifterne til etableringen af vejadgangen. Der er derfor behov for at etablere betalingsflow. Varigheden af og størrelsen af et kasseudlæg vil således afhænge af størrelse og pris på de solgte arealer. Se bilag ”EnergiPark Korsør cashflow”
Fastsættelse af salgspris
Der henvises til notatet ”EnergiPark Korsør, salg af arealer”. Udvalgene og Byrådet skal beslutte principperne for beregningen af salgsprisen på arealerne, herunder prisen for oplevelsesarealer og erhvervsarealer,
d) hvorvidt der skal prisfastsættes svarende til en fordeling af de samlede forventede omkostninger ved byggemodning af EnergiPark Korsør, kr. 17.500.000 på salgbare arealer. Det vil sige på 62.800 m2 oplevelsesareal og på 71.200 m2 erhvervsareal. En pris på kr. 215 plus moms pr. m2 for erhvervsarealer og en pris på kr. 27 uden moms pr. m2 for oplevelsesarealer, som alle annonceres som vurderingspriser. Køber skal ud over købesummen betale tilslutningsafgifter og udstykningsomkostninger.
e) hvorvidt der skal prisfastsættes med henblik på at minimere kommunens udgifter til anlæg, det vil sige at den forventede restbyggemodning stikvej mv., som forventes etableret i 2019, lægges over på køber. En pris på kr. 185 plus moms pr. m2 for erhvervsarealer og en pris på kr. 18 uden moms pr. m2 for oplevelsesarealer, som alle annonceres som vurderingspriser. Køber skal ud over købesummen betale tilslutningsafgifter og udstykningsomkostninger.
Retligt grundlag
Forholdene omkring vejanlægget, herunder fastsættelse af betaling af vejbidrag, reguleres af vejloven.
Salg af kommunale arealer sker med baggrund i bekendtgørelsen om offentligt udbud ved salg af kommunale ejendomme, samt kommunalretlige principper.
Grundlaget for kommunale investeringer i lokale rekreative områder som f.eks. parker og legepladser udgøres af de ulovbestemte kommunalfuldmagtsprincipper.
Projektprogrammet Energy Future, som EnergiPark Korsør indgår i, er forankret hos Erhvervs-, Plan-, og Miljøudvalget. Sagen er afgørende for realiseringen af projektet i sin helhed i overensstemmelse med den af udvalget besluttede ramme. Det er derfor dette udvalg, som har ansvaret for det forberedende arbejde af sagen i sin helhed.
Handlemuligheder
Der er tale om et minimum af byggemodning i forhold til kravene i lokalplanen. Dog kan arbejdet for så vidt angår det grønne strøg (kr. 200.000), det nordlige regnvandsbassin (kr. 300.000) udskydes man skal laves jf. lokalplanbestemmelserne og etablering af grønne områder (kr. 300.000) kan undlades, da der ikke er krav om det i lokalplanen men bør anlægges for at højne oplevelsesværdien i området.
Udvalgene kan også beslutte at udskyde projektet i sin helhed med henblik på at rykke tidspunktet for anlægsudgifterne.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at udvalgene og Byrådet foretager de nødvendige prioriteringer i relation til EnergiPark Korsør.
EnergiPark Korsør er en del af det samlede projektprogram Energy Future, og projektets øvrige dele kan ikke realiseres uden dette fysiske erhvervsområde. En udskydelse af projektet helt eller delvist, salgsprisens størrelse og fastsættelsen af vilkår har direkte betydning for muligheden for at tiltrække virksomheder til området herunder EMKC.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De nye anlægsarbejder, der igangsættes med denne sag, giver et finansieringsbehov på kr. 8.400.000 i 2017 til anlæg samt en driftsudgift på kr. 250.000.
Der søges desuden om en indtægtsbevilling på kr. 2.960.000 kr. og som følge heraf søges der netto om en kassefinansieret bevilling på kr. 5.690.000. Byggemodningen vil derfor medføre et likviditetsudlæg, som belaster kassen i en periode. Se bilag ” EnergiPark Korsør cashflow”
De forventede omkostninger til byggemodningen modsvares over tid af forventede tilsvarende indtægter ved salg af arealer.
Herudover søges der om at udgiften til yderligere byggemodning på kr. 3.100.000 samt en bevilling til fast årlig drift fra 2018, maksimalt kr. 550.000, hvis ingen af arealerne er frasolgt, og kr. 250.000 pr. år ved 100 % salg, medtages i budgetforhandlingerne 2018.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Indtægter
 
 
 
 
 
Salg
 
2.960
 
 
 
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
250
 
 
 
Anlæg
Økonomiudvalg
8.400
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
5.690
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Den kommunale driftsopgave hører under Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
til færdigbehandling af disse punkter i Byrådet:
1.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget anbefaler en indretning og funktion i EnergiPark Korsør, jf. mulighederne a, b eller c, til Økonomiudvalget og Byrådets,
2.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget anbefaler til Økonomiudvalget og Byrådet, at der afsættes rådighedsbeløb i 2017 og gives anlægsbevilling til etablering af infrastruktur på kr. 8.400.000, som dækkes over tid ved salg af arealer, herunder at beløbet finansieres af kassen, ligesom indtægter tilgår i kassen, samt en driftsbevilling på kr. 250.000
3.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget anbefaler til Økonomiudvalget og Byrådet, at udgiften til yderligere byggemodning på kr. 3.100.000 medtages i budgetproces 2018 – 2021,
4.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget anbefaler til Økonomiudvalget og Byrådet, at udgiften til fast årlig drift, maksimalt kr. 550.000 medtages i budgetproces 2018 – 2021,
5.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget indstiller til Byrådets beslutning, at anlægsarbejdet igangsættes umiddelbart (det vil sige inden udløbet af klagefristen for den vedtagne lokalplan) med henblik på færdiggørelse af byggemodningen inden udgangen af juli 2017 hvis muligt,
til færdigbehandling af disse punkter i Økonomiudvalget:
6.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget anbefaler til Økonomiudvalgets beslutning omkring udbud af henholdsvis oplevelsesarealer og erhvervsarealer i EnergiPark Korsør til
vurderingspriser, med udgangspunkt i mulighederne d eller e,
7.    at Økonomiudvalget beslutter, at forvaltningen bemyndiges til at gennemføre salget, herunder indgå forkøbsaftaler med interesserede købere i overensstemmelse med at 1 og at 5 ovenfor.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Ad pkt. 1: Der ønskes i første omgang en løsning som tilgodeser etablering af halmkraftværket.
Der tages således ikke stilling til a, b og c.
Ad pkt 2: Det anbefales, at der afsættes midler jf. beslutning pkt. 1.
Ad pkt. 3 og 4: Afventer jf. beslutning pkt. 1.
Ad pkt. 5: Anlægsarbejdet igangsættes jf. beslutning pkt. 1.
Ad pkt. 6 og 7: Vedrører salg til SK Forsyning, jf. beslutning pkt. 1.
Udvalget tager forbehold for det bilagte notat "Salg af arealer", side 2/3 vedrørende salg af landbrugsjord.

4. Igangsættelse af anlægsarbejdet i Halsskov Færgehavn (B)

4.     Igangsættelse af anlægsarbejdet i Halsskov Færgehavn (B)

Sagsnr.: 330-2015-12272               Dok.nr.: 330-2017-300584                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om igangsættelse af anlægsarbejdet i Halsskov Færgehavn.
Baggrund
På mødet den 30.januar 2017 besluttede byrådet, at give en anlægsbevilling på kr. 8.000.000 til etablering af 2017 tiltagene Halsskov Færgehavn.
Disse tiltag består:
· Nedtagning af fenderværk,
· Toiletbygning med omklædningsrum og udendørs bad.
· Udlægning af 0,5 meter sand samt etablering af 3 stk. beachvolley baner, gerne således at der også kan spilles strandhåndbold på arealet.
· Trampestier opgraderes, så de bliver brede nok til barnevogne mv.
· Den asfalterede vej og parkeringsplads istandsættes.
· Opsætning af bord og bænke, skraldestativer og infotavler.
· Etablering af de første 7 meter af et udspringstår med klatrevæg mv.
· Etablering af en promenadesti langs campingpladsen ud til spidsen af molen, hvor der etableres kikkert og bænke.
· Etablering af adgang til vandet med trappe og flydeplatform i vandet
Tiltagene er opdelt i to projekter, da nedtagning af fenerværk er en specialopgave i forhold til de resterende anlægstiltag. 2017 tiltagene er således opdelt i de to projekter, Nedtagning af fenderværk og Tilgængelighedsprojekt.
Der har været afholdt licitation den 28. marts for Nedtagning af fenderværk og den 24. april for Tilgængelighedsprojektet. Begge licitationer har vist sig at være højre end forventet.  Den samlede anlægssum for de to projekter, ved licitationen, løber op i ca. kr. 11.450.000.
Dette har bevirket, at administrationen har set på jf. prioriteringsliste fra §17.4 udvalget, hvordan projekterne kan tilpasses anlægsbevillingen. Ved en efterfølgende tilbudsindhentning, på et mindre projekt, er der kommet pris på Nedtagning af fenderværk. Der afholdes ny licitation på Tilgængelighedsprojektet d. 9 maj 2017, med en forventning om at budgettet derved kan overholdes. Se bilag ”Redegørelse for budget for 2017 tiltagene”.
Dette betyder, at på projektet, Nedtagning af fenderværk, bliver det kun færgeleje III og sydsiden af leje II som nedtages. Se bilag ”Kort over molerne”.
På projektet, Tilgængelighedsprojekt, udtages følgende: udvendig belysning af udspringstårn, udvendig belysning af facilitetsbygning (toilet og omklædning) listebeklædning på facilitetsbygning, lille flydeponton, stor flydeponton, landgangslejder, Klatrevæg, skyllekar, udsigtskikkert samt beplantning.
Ved den ovenstående ændring bliver den samlede anlægssum for de to projektet på ca. kr. 7.950.000. Se bilag ”Redegørelse for budget for 2017 tiltagene”.
De dele af projekterne som bliver udtaget vil der være mulighed for, at søge anlægsbevilling til i 2018, da §17.4 udvalget disponerer over kr. 10.000.000 i 2018 og kr. 10.000.000 i 2019.  
For at to projekter kan stå klar til den 31. juli 2017, skal der indgås kontrakt med de to vinderede entreprenører den 10 maj 2017. Såfremt dette ikke sker vil tidsplanen blive rykket. Administrationen vurderer, at dette kan medføre, at tidsplanen rykkes med optil 3 måneder.
Idet licitationen er igangsat, for at overholde tidsplanen, kan konsekvens af stop af projektet betyde, at der skal betales en kompensation til de billigste entreprenører. Administrationen vurderer, at kompensationen kan være optil 15% af tilbudssummen. Administrationen har igangsat en juridisk vurdering af om licitationen kan stoppes uden økonomisk konsekvens for kommunen. Redegørelsen vil blive fremlagt på mødet.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan træffe beslutning om:
· at anlægsarbejdet skal igangsættes straks således, at tidsplanen holdes og indvielsen kan ske den 31. juli 2017.
· at anlægsarbejdet udskydes til efter, at byrådet på deres møde i maj har drøftet hvilke anlægsprojekter der skal udskydes til 2018. Dette bevirker, at tidsplanen rykkes med optil 3 måneder. De to projekter kan således forventes, at kunne blive indviet i 4. kvartal 2017.
· At anlægsarbejdet udskydes til 2018, og at der søges om yderligere anlægsbevilling i 2018 således, at projekterne bliver udført i deres helhed og uden tilpasning.     
Vurdering
Administrationen vurderer, at såfremt man ønsker, at tiltagene skal kunne bruges i 2017 er det vigtig at anlægsarbejdet igangsættes straks. En udskydelse til senere på året vil bevirke, at tiltagene står færdig i 2017, dog så sent på året, at brugen af dem sandsynligvis vil være meget begrænset, da arbejdet først kan forventes at være færdig i 4. kvartal 2017.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Byrådet har den 30. januar 2017 givet en anlægsbevilling på kr. 8.000.000, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb sted nr. 020575 udvikling af Korsør. På nuværende tidspunkt er der brugt samt disponeret over et beløb på i alt kr. 1.300.000 af de afsatte midler.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Afsat rådighedsbeløb
1.3
2.000
8.000
10.000
10.000
Disponeret
 
2.000
1.300
 
 
Anlæg
1.3
 
6.260
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget beslutter om anlægsarbejdet skal gennemføres jf. tidligere tidsplan og dermed igangsættes nu.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Det oprindelige projekt godkendes, under forudsætning af at Økonomiudvalget og Byrådets godkender at fremfykke de budgetlagte midler afsat i budget 2018.

5. Rammer og ressourcer ved styring af projekter

5.     Rammer og ressourcer ved styring af projekter

Sagsnr.: 330-2017-29598               Dok.nr.: 330-2017-275012                                          Åbent
Kompetence: Erhverv- Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal orienteres om rammer og principper for projektstyring herunder også ressourceanvendelsen i projektorganiserede opgaver.
Baggrund
Erhverv- Plan- og Miljøudvalget fik på mødet den 3. april 2017 en mundtlig orientering om rammer og principper for projektstyring. Udvalget ønskede her efter en sag på maj-mødet.
Projektmodel
For arbejdet med projekter i Slagelse kommune foreligger en vedtaget projektmodel, som er skabelonen for, hvordan projektarbejdet overordnet set bør gribes an (bilag 1). Opgaver der projektorganiseres vil ofte have tværgående karakter og/eller et udviklingssigte med den grundlæggende præmis, at resultaterne af projektet ved en positiv beslutning implementeres i driftsorganisationen – dette uanset om det er et anlægsprojekt (afledt drift) eller et driftsprojekt. Projektstyringen og beslutninger omkring et projekt afhænger dels af projektets karakter (om det er et kortere eller længerevarende projekt, drifts- eller anlægsprojekt, internt projekt eller et projekt med mange eksterne samarbejdspartnere), og dels af de aktuelle vilkår for projektets gennemførsel, som gør sig gældende for det enkelte projekt. Derfor er der ikke et fast regelsæt på detailniveau, idet forskellighederne kræver mere rammestyring end detailstyring. Rammen omkring projektstyringen er således projektmodellen og de elementer, som modellen tilskriver anvendes, er rettesnor for det løbende projektarbejde.
Projekter organiseres med en styregruppe, en projektledelse, en projektgruppe og evt. en følgegruppe. Strategisk vigtige projekter, som kræver direktionens bevågenhed, kan indgå som en del af direktionens projektportefølje, lige som flere af disse kan være forankret/født i et § 17 stk. 4-udvalg.
Et eksempel
Projekt Færgehavn/Vandsportscenter er organiseret med et §17 stk. 4 udvalg (5 byrådspolitikere og repræsentanter fra en række lokale aktører), der refererer til Erhvervs- Plan- og Miljøudvalget. Administrativt har projektet en styregruppe med deltagelse af direktør, centerchef, afdelingsleder og projektleder samt en projektgruppe med en faglig bredde svarende til behovet for specifikke interne kompetencer i projektet.
Projektmodellen tilskriver, at der kan arbejdes med 4 faser (idé, planlægge, udføre, afslutte) samt med specifikke dokumenter for ud for hvert faseskift, der giver beslutningstagere (politisk niveau, direktion, styregruppe) et oplyst og kvalificeret beslutningsgrundlag. Projektstyringen er digitaliseret via et projektstyringsprogram (Antura), som projektledere kan benytte. Antura er ved at blive udbredt i organisationen.
Projekters ressourcetræk
Et velkendt dilemma i projektarbejde er projektets behov for træk på organisationens egne medarbejderressourcer sideløbende med opretholdelse af den daglige drift. Større tværgående projekter igangsættes og trækker i en lang række sammenhænge på interne kompetencer (udbud, jura, bygherrerådgivning, kommunikation, planmæssige forhold, organisationsudvikling mm.). Enkelte af disse faktureres med afsæt i, at ydelsen indgår som element i indtægtsdækket virksomhed. Det gælder faglig bistand fra bygherrerådgivningen og kommunens udbudsjurister.
I specifikke opgaver kan et projekt have brug for at købe ekstern ekspertbistand ind, når kommunens interne ressourcer ikke sidder inde med den specifikke viden og kompetence på et snævert fagligt område. Det kan fx være ved afholdelse af en arkitektkonkurrence, hvor der hyres ekspertkompetence til at køre konkurrencen, så alle rammer og vilkår nøje følger lovgivningen på området. Ofte vil man også bede eksperter vurdere de udvalgte forslags gennemførbarhed, så dommerpanelet (der ofte sammensættes med faglige såvel som ikke faglige kapaciteter) på baggrund af et ens videngrundlag kan afgøre, hvilket forslag der skal vinde en konkurrence.
Et eksempel
Korsør- Byen møder vandet har i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale med henblik på udvælgelse af rådgiver til teknisk rådgivning og bistand købt bistand fra Bygherrerådgivningen og dermed indirekte også ydelser fra kommunens udbudsteam til gennemgang af udbudsmateriale samt bistand i forbindelse med udvælgelsen af rådgiver til teknisk rådgivning og bistand. Det skal forstås således, at Bygherrerådgivningen køber udbudsbistand af kommunens udbudsjurister, i stedet for at købe det hos en advokat, og udgiften betales af anlægsprojektet.
Der ud over kan tidsmæssige udfordringer, hvor der af hensyn til fremdrift og efterfølgende beslutninger aftales hurtige tidsfrister for analyser og vurderinger, sætte de interne ressourcer så meget under pres, at det bliver nødvendigt at supplere opgaveløsningen med eksterne ressourcer.
Projekteringsbehov i anlægsprojekter
Fysiske udviklingsplaner benytter sig ofte af et forarbejde, der folder muligheder ud i forhold til visioner for et område, før næste skridt med konkret projektering og det egentlige anlægsarbejde/byggeri iværksættes. Projekteringsarbejdet, der visualiserer anlægsarbejdet/byggeriet, ses som nødvendigt bl.a. i forhold til følgende målsætninger i processen fra idé til gennemført anlæg:
· Afdækning af muligheder og barrierer for et anlægsarbejde/byggeri
· Vigtigt redskab i den politiske proces
· Vigtigt redskab i høring/involvering af eksterne interessenter
· Vigtigt redskab i borgernes mulighed for involvering i processen
Et eksempel
”Korsør – byen møder vandet” har anvendt projekteringsmateriale til både afdækning af muligheder, til de politiske processer og som borgerinvolverende processer:
· Borgermøde i Færgehavnen sommeren 2016
· Nabomøde i februar 2017
· Og fremadrettet til informationsmøde i maj 2017
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på en evaluering af kommunens organisering og ledelse.

6. Status på Slagelse Erhvervscenters indfrielse af samarbejdsaftale for 2016 og 2017 (O)

6.     Status på Slagelse Erhvervscenters indfrielse af samarbejdsaftale for 2016 og 2017 (O)

Sagsnr.: 330-2016-30009               Dok.nr.: 330-2017-267959                                          Åbent
Kompetence: Erhverv-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Udvalget for Erhverv-, Plan- og Miljø orienteres om Slagelse Erhvervscenters forberedelse af afrapportering på samarbejdsaftalens effektmål, der vil foregå ultimo 2017.
Baggrund
Samarbejdsaftalen der skal evalueres ultimo 2017 har følgende effektmål, der skal følges op på:
1.1 Prioritering af indsats i perioden samt effektmåling
For perioden frem til ultimo 2017 ønsker Slagels Kommune et primær fokus på Selskabets forpligtigelser, vedrørende realiseringen af Erhvervsservicekonceptet. Dette indebærer:
A)  Prioritering af ”Én indgangmed henblik på at yde den optimale erhvervsservice overfor eksisterende virksomheder i kommunen og potentielle ny virksomheder.
Effektmåling er her dels en brugeranalyse af alle virksomheder/personer, der har anvendt ”Én indgang” i 2017. Brugeranalysen gennemføres ved hjælp af kort og præcist digitalt spørgeskema, der udsendes pr mail til de berørte.
Spørgeskemaet udvikles i samarbejde mellem Selskabet og Slagelse Kommune og ligeledes udsendelse og indsamling af data samt rapportering.
Det ønskede effektmål for brugeranalysen vedrørende ”’En indgang” i 2017 er: Den gennemsnitlige tilfredshedsgrad skal være minimum 3,5 udregnet på basis af en svarskala på spørgsmålene fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er særdeles tilfreds.
Dernæst er effektmålingen vedrørende ”’En indgang” en opgørelse i procent over virksomheder, Selskabet har haft kontakt med via ”En indgang” i forhold til det samlede antal virksomheder i Slagelse Kommune ved udgangen af 2017.
B)  Prioritering af fremskaffelse af kvalificeret arbejdskraft.
Effektmåling er her DI’s erhvervsklima undersøgelse. Slagelse Kommune skal som minimum opnå en placering som nummer 20 i 2017 under området ”Virksomhedernes tilfredshed med kommunes indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft”.  Placeringen i 2016 er nummer 25.
C)  Prioritering af fremskaffelse af praktikpladser
· Effektmåling er her opnåelse af 625 praktikpladser ved udgangen af 2017. Antallet af praktikpladser i 2014: 694, 2015: 679, 2016: 650.  Årsagen til faldet i antallet af praktikpladser skyldes afgang af en stor landsdækkende kunde/virksomhed hos Selandia. (Statistik/budgettal fra Selandia).

D) Prioritering af iværksætterindsatsen med henblik på etablering af ny levedygtige virksomheder.
· Effektmåling er her 100 flere iværksættervirksomheder ved udgangen af 2017 fra et udgangspunkt på 209 reelt aktive nye virksomheder i 2013. Tal for 2014 og 2015 foreligger endnu ikke fra Danmarks statistik.  Det vil sige, at det forventede resultat vil være 309 reelt aktive nye virksomheder i 2017. (Kilde – Væksthus Sjælland).
Det samlede effektmål af ovennævnte prioriteringer A), B), C) og D) forventes at resultere i:
· 600 nye arbejdspladser ved udgangen af 2017 (Danmarks Statistik)
· Den private omsætning er øget med 400 mio. kr. ved udgangen af 2017 (Danmarks Statistik)
I det følgende er præciseret en kort status på Slagelse Erhvervscenters forberedelse af denne evaluering ultimo 2017.
A. Prioritering af ”Én indgang”.
Der er gennemført en markedsperspektivering af et samlet evalueringskoncept og AM Research er valgt som ekstern konsulent til udvikling og gennemførelse af en løbende ekstern evaluering af Erhvervsservicekonceptet i Slagelse Erhvervscenter A/S. Evalueringen dækker perioden fra 1. januar 2017 og frem og gennemføres som et kort og præcist spørgeskema. De første resultater forventes i anden halvdel af 2017.
B. Prioritering af fremskaffelse af kvalificeret arbejdskraft.
Der er implementeret en grundig og systematisk proces omhandlende alle parametre i DI’s erhvervsklimaundersøgelse herunder også området ”Virksomhedernes tilfredshed med kommunes indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft”. Som en del af indsatsen er der udviklet et tættere samarbejde med ”Virksomhedsservice” under Jobcenter Slagelse som en del af udmøntningen af den gældende samarbejdsaftale.
C. Prioritering af fremskaffelse af praktikpladser.
Der er indgået en ”Praktikpladsaftale” d. 30. november 2016 og målet er opnåelse af 625 praktikpladser ved udgangen af 2017. Resultatet for 2016 var 686 praktikpladser mod 645 praktikpladser for 2015 svarende til en stigning på 6,4%.
D. Prioritering af iværksætterindsatsen med henblik på etablering af nye levedygtige virksomheder.
Den fokuserede iværksætterindsats udvikles forsat og målet er 100 flere iværksættervirksomheder ved udgangen af 2017 fra et udgangspunkt på 209 reelt aktive nye virksomheder i 2013. Resultatet for 2014 var 226 reelt aktive nye virksomheder og forventede resultat vil være 309 reelt aktive nye virksomheder i 2017".
Samlet effektmål.
Det samlede effektmål er 600 nye private arbejdspladser i Slagelse Kommune ved udgangen af 2017 og en stigning i den private omsætning på 400 mio. kr. Foreløbig er der, i perioden 3. kvartal 2013 til 3. kvartal 2016, skabt 1.513 nye arbejdspladser fordelt på 567 nye arbejdspladser i det offentlige og 946 nye arbejdspladser i det private. Og så er de ca. 320 statslige arbejdspladser som flytter ud, ikke talt med. Der arbejdes på at fremskaffe tal for udviklingen i den private omsætning.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at orienteringen, vedrørende status på forberedelse af afrapportering på samarbejdsaftalens effektmål, tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Udsat.
Spørgsmål til sagen fremsendes til administrationen.

7. Anmodning om opstart af ny lokalplan - Boliger ved Valmuevej, etape 2 (B)

7.     Anmodning om opstart af ny lokalplan - Boliger ved Valmuevej, etape 2 (B)

Sagsnr.: 330-2017-29910               Dok.nr.: 330-2017-278277                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om en lokalplan for boliger ved Valmuevej skal sættes i gang.
Baggrund
Arkitektfirmaet HS ansøger, på vegne af Lone Andersen, om igangsættelse af lokalplan for et nyt boligområde ved Valmuevej i Slagelse. Matr. nr. 84 Slagelse Markjorder. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for parcelhuse og tæt-lav boliger. Området er på ca. 3,5 ha og planlægges til omkring 32 boliger.
Lokalplanområdet ligger i umiddelbar nærhed af Tidselbjerget og som nabo til det nyligt godkendte lokalplanforslag 1173 – Boliger ved Valmuevej. Der vil blive indarbejdet stiforbindelse til de omkringliggende boligområder og rekreative næromgivelser, og der arbejdes på en mulig løsning med LAR, som vil kunne indgå som rekreativt element i bebyggelsen.
Lokalplananmodningen er i tråd med Slagelse Kommuneplan 2013, da området er udlagt til boligområde; rammeområde 1.2B15.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at lokalplanlægningen sættes i gang.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen ved at nedlægge et §14 forbud. Et §14 forbud tinglyses på ejendommen og kræver at der udarbejdes en anden lokalplan, til et andet formål, inden for 1 år.
Vurdering
Med 2. etape af boliger ved Valmuevej gives mulighed for planlægning af et boligområde med traditionelle parcel- og dobbelthuse parallelt med Tidselbjerget. Området er i Kommuneplan 2013 udlagt til boligområde men indgår ikke i rammelokalplanen for Tidselbjerget. Med den videre udbygning af området er det derfor vigtigt, at der indarbejdes et samspil med Tidselbjerget, i form af bl.a. stiforbindelser og grønne korridorer.
Lokalplanen vil bidrage positivt til en variation i boligmassen mellem natur og by i den nordlige del af Slagelse by.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Vejadgangen til lokalplanområdet (Valmuevej) skal forbedres. Økonomi ukendt.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at lokalplanen sættes i gang.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Godkendt.

8. Anmodning om opstart af ny lokalplan for butik til særlige pladskrævende varegrupper ved Slagelse Megacenter (B)

8.     Anmodning om opstart af ny lokalplan for butik til særlige pladskrævende varegrupper ved Slagelse Megacenter (B)

Sagsnr.: 330-2017-28487               Dok.nr.: 330-2017-264050                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om lokalplananmodning for etablering af en butik til særlige pladskrævende varegrupper ved Slagelse Megacenter skal imødekommes.
Baggrund
Slagelse Kommune har modtaget en anmodning om, at der udarbejdes en ny lokalplan for matr. nr. 6 bk Slagelse Markjorder med henblik på, at der kan etableres en butik til pladskrævende varegrupper. Ansøgeren ønsker at opføre en bilforretning. Arealet er i alt ca. 19.000 m². Bebyggelsen forventes at være i størrelsesordenen 3.500 m².
Området er udlagt til erhverv i Kommuneplan 2013. Rammeområde 1.4E13 giver mulighed for kontor og serviceerhverv. Lokalplananmodningen forudsætter et mindre kommuneplantillægget, der ændrer erhvervsanvendelse til at omfatte butik til særlige pladskrævende varegrupper.
Området er desuden omfattet af lokalplan nr. 1114, der ligeledes giver mulighed for kontor og serviceerhverv. Lokalplan nr. 1114 vil blive aflyst ved vedtagelse af den nye lokalplan.
Byrådet har den 25. marts 2013 fremlagt et forslag til lokalplan for butikker, der forhandler særlige pladskrævende varegrupper, i området. Naturstyrelsen nedlagde veto mod planlægning for detailhandel på det pågældende sted i efteråret 2013, jf. Planlovens detailhandelsbestemmelser.
Retligt grundlag
Lokalplanlægning reguleres gennem Planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at planlægningen sættes i gang.
Udvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. I så fald vil området ikke kunne bebygges med en butik til særlige pladskrævende varegrupper. Lokalplan 1114 for kontor og serviceerhverv vil forsat være gældende.
Vurdering
Den nye planloven forventes at træde i kraft i løbet af juni 2017. Bestemmelserne om detailhandel forventes at give kommunen større fleksibilitet i planlægningen med udgangspunkt i lokale ønsker og forhold. Planafdeling vurderer, at der ikke er grundlag for, at Erhvervsstyrelsen fremsender indsigelse mod planen.
Området er påtænkt udlagt til større udvalgsvarebutikker som del af større aflastningsområde i Kommuneplan 2017. En bilforretning er i planlovens forstand en butik til særlig pladskrævende varegrupper. Denne specifikke anvendelse vurderes ikke at være konflikt med planlægning for området, idet den hænger fint sammen med de to eksisterende udvalgsvarebutikker med et bilrelateret tema.
Særligt karakteristisk for området er dets placering som både en ankomst til og afgrænsning af Slagelse by. Arealet er eksponeret mod både Korsørvej og omfartsvejen. Det er derfor en vigtig forudsætning for en ny lokalplan, at området sikres arkitektonisk kvalitet, en klar bebyggelses­struktur og en markant profil mod de om­givende veje.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Et nyt plangrundlag er forudsætning for, at der kan opføres en bilforretning. Arealet er kommunalt ejet. Handelsvilkår og prissætning behandles på Økonomiudvalgets møde i maj måned.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Lokalplanen igangsættes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Godkendt.
Planen udarbejdes under hensyn til arkitektonisk kvalitet og omgivelserne, især facader mod veje.

9. Anmodning om opstart af lokalplan 1183, Boligbebyggelse ved Danasvej i Slagelse og tilhørende kommuneplantillæg (B)

9.     Anmodning om opstart af lokalplan 1183, Boligbebyggelse ved Danasvej i Slagelse og tilhørende kommuneplantillæg (B)

Sagsnr.: 330-2016-45625               Dok.nr.: 330-2017-255976                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til, hvorvidt en anmodning om igangsættelse af lokalplan med tilknyttet kommuneplantillæg, som muliggør en ny etageboligbebyggelse på den gamle NV-OX erhvervsgrund mellem Sdr. Stationsvej og Danasvej i Slagelse, skal imødekommes.
Baggrund
Arkitekt Torben Wissing anmoder, på vegne af Dan Mark Ejendomme A/S, om igangsættelse af lokalplan, som giver mulighed for at opføre et større boligbyggeri på den centralt beliggende tidligere erhvervsgrund.
Boligområdet vejbetjenes alene fra Ndr. Ringgade, hvilket betyder, at eksisterende boliger langs Danasvej også fremover skal vejbetjenes fra Ndr. Ringgade.
Bebyggelsesplanen giver mulighed for at opføre 15.000 m2, svarende til ca. 180 boliger på arealet med en bebyggelsesprocent på 80. Den vestlige del tænkes opført i op til 4 etager, den østlige del i op til 6 etager.
Området er omfattet af kommuneplanens rammeområde 1.1BE3, Kvægtorvsbebyggelsen, som giver mulighed for en bebyggelsesprocent på 100, en højde på maks. 4 etager og en anvendelse til blandet bolig- og erhverv.
En imødekommelse af det forespurgte projekt vil derfor kræve at der også udarbejdes et kommuneplantillæg.
Bebyggelsesplanen er udformet så boligblokkene danner gårdrum, hvis opholdsarealer beskyttes mod støj fra Ndr. Stationsvej og jernbanen. Der er udarbejdet en støjmåling og rapport for lokalplanområdet, som viser en moderat overskridelse af de vejledende grænseværdier.
Det oplyses, at bebyggelsesplanen, evt. kombineret med en støjskærm langs Ndr. Stationsvej, vil sikre at opholdsarealerne vil kunne overholde vejledende grænseværdier.
Bebyggelsen forudsættes opført i et moderne formsprog med flade tage i varierende højde og med facader udført i teglsten eller som pudsende facader i jordfarver.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5, mens ændringer af kommuneplanen reguleres efter Planlovens kapitel 6.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at lokalplanlægningen og udarbejdelse af kommuneplantillæg sættes i gang.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. I dette tilfælde vil det påtænkte boligbyggeri ikke kunne realiseres.
Vurdering
Planafdelingen anbefaler, at udvalget imødekommer lokalplananmodningen. At den maksimale bygningshøjde overstiger 4 etager argumenteres med de terrænmæssige forhold, hvor grunden ligger lavt i forhold til Ndr. Stationsvej og med at den største højde i Slagelse Bypark nordfor er fastlagt til 6 etager.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs-, og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at anmodning om opstart af lokalplan for boligområdet ved Danasvej i Slagelse imødekommes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Godkendt.
Planen udarbejdes under hensyn til arkitektonisk kvalitet og omgivelserne. Udvalget ønsker variation i bebyggelsens udformning og højde i stil med planlægning for Slagelse Bypark.

10. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1164 - For butik, tankanlæg og cafe ved Kalundborgvej/Omfartsvejen, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 (B)

10.   Endelig vedtagelse af Lokalplan 1164 - For butik, tankanlæg og cafe ved Kalundborgvej/Omfartsvejen, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 (B)

Sagsnr.: 330-2016-38359               Dok.nr.: 330-2017-233352                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1164 – For butik, tankanlæg og cafe ved Kalundborgvej/Omfartsvejen, Slagelse og Kommuneplantillæg nr. 43 skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget valgte d. 1. februar 2016 at imødekomme lokalplananmodning for en butik til særlig pladskrævende varegrupper på 2500 m2 i tilknytning til tank og cafe ved Kalundborgvej, Slagelse. Området udgør den nordvestligste spids af Slagelse by og ligger, hvor Kalundborgvej og omfartsvejen mødes.
Området er omfattet af Lokalplan 1116, vedtaget marts 2014, der giver mulighed for en cafe og tankanlæg. I forslaget til Lokalplan 1116 indgik oprindeligt en dagligvarebutik, som blev taget ud af lokalplanen efter veto fra Naturstyrelsen.
Bygherres rådgiver, Torben Wissing, anmodede sent i processen om, at Lokalplan 1164 gav mulighed for en dagligvarebutik i stedet for en butik til særlig pladskrævende varegrupper, hvilket blev imødekommet i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen som forslag.
Lokalplanen blev vedtaget som forslag af byrådet d. 19. december 2016 og sendt i offentlig høring fra den 28. december 2016 til den 22. februar 2017. I forbindelse med offentligheds-fasen har Slagelse Kommune modtaget 3 høringssvar. De indkomne høringssvar omhandler varmeplanlægning, butikstype, butiksstørrelse og vejforhold.
Høringssvarene fra den offentlige høring giver anledning til følgende ændringer i lokalplanen:
· Kravet om tilslutningspligt til naturgas-/fjernvarmeforsyning i §6.6. er fjernet,
· Lokalplanen er konsekvensrettet i forhold til servitutter for Kalundborgvej og Omfartsvejen,
· Størrelsen på dagligvarebutikker er øget til 1200m2 i henhold til forventet ændring i den ny planlov.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1164 og Kommuneplantillæg nr. 43 med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for en dagligvarebutik i tilknytning til tankanlæg og cafe ved Kalundborgvej/Omfartsvejen.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1164 endeligt. Det vil betyde, at Lokalplan 1116, der giver mulighed for tankanlæg og cafe, fortsat danner plangrundlag for området.
Vurdering
Plan anbefaler, at byrådet godkender hvidbogen med de foreslåede rettelser og vedtager Lokalplan 1164 endeligt. Herved skabes plangrundlaget for, at der kan etableres en dagligvarebutik i tilknytning til tankanlæg og cafe, som var den oprindelige idé med udarbejdelsen af den eksisterende lokalplan for området.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen Bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Lokalplan 1164 – For butik, tankanlæg og cafe ved Kalundborgvej/Omfartsvejen, Slagelse med tilhørende kommuneplantillæg nr. 43 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen,
2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Anbefales.
Vedtages endeligt med butikstørrelse på max. 1000 m2.

11. Endelig vedtagelse af lokalplan 1173 - Boliger ved Valmuevej (B)

11.   Endelig vedtagelse af lokalplan 1173 - Boliger ved Valmuevej (B)

Sagsnr.: 330-2016-66111               Dok.nr.: 330-2017-233280                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1173 – Boliger ved Valmuevej skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen.
Baggrund
Lokalplan 1173 åbner mulighed for parcelhuse og tæt lav bebyggelse ved Valmuevej i den nordøstlige del af Slagelse. Området er på ca. 2 ha og giver mulighed for enten 21 parcelhuse eller 16 parcelhuse kombineret med ca. 8-10 boliger i rækkehuse/dobbelthuse. Der er tilknyttet et grønt friareal til området.
Lokalplanen blev vedtaget som forslag af byrådet d. 30. januar 2017 og sendt i offentlig høring fra den 3. februar til den 31. marts 2017. I forbindelse med offentlighedsfasen har Slagelse Kommune ikke modtaget nogen høringssvar.
I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen, indstiller administrationen følgende ændringer:
· Valmuevej har med dens nuværende vejprofil ikke kapacitet til, at trafikmængden øges væsentligt, der indtegnes derfor en vejbyggelinje langs Valmuevej på 10 m målt fra Valmuevejs vejmidte, hvor der ikke må opføres bebyggelse,
· For at give mulighed for et fremtidigt stisystem i og omkring lokalplanområdet, reserveres der areal til en sti, der leder fra det grønne område i lokalplanområdet mod nord,
· Regnvandsbassinet fjernes fra arealanvendelseskortene, da det ikke er nødvendigt at specificere hvor i delområde 2, bassinet skal placeres.
Administrationen har undersøgt muligheden for en løsning med LAR (Lokal Afledning af Regnvand) i området, men finder ikke at lokalplanområdet er egnet hertil. Dette skyldes områdets begrænsede størrelse, og at området ligger på en bakketop. Der er derfor ikke noget oplagt sted at lede vandet hen indenfor lokalplanområdet. Området foreslås i stedet separatkloakeret.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1173 med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for et nyt boligområde i Sørbymagle.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1173 endeligt. Derved vil det påtænkte boligområde ikke kunne opføres.
Vurdering
Lokalplan 1173 understøtter Kommuneplan 2013, hvori ny boligudvikling i Slagelse blandt andre er rammelagt til at ske mod nordøst i forlængelse af byen. Det nye boligområde kommer til at blive udviklet parallelt med Tidselbjerg og er planlagt til at være fleksibelt i forhold til den kommende efterspørgsel på boligtyper. Plan vurderer, at lokalplanen ved at tilbyde et alternativ til de nye boliger i Tidselbjerg vil være med til at øge den potentielle målgruppe for området som helhed.
På baggrund heraf anbefaler administrationen, at byrådet godkender hvidbogen med de foreslåede rettelser og vedtager Lokalplan 1173 endeligt. Herved skabes plangrundlaget for, at det nye boligområde kan etableres.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Lokalplan 1173 – Boliger ved Valmuevej vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen,
2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Anbefales.

12. Anmodning om kommuneplanændring (B)

12.   Anmodning om kommuneplanændring (B)

Sagsnr.: 330-2017-28266               Dok.nr.: 330-2017-283963                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om anmodningen om ændring af kommuneplan 2013, således at del af den udlagte Grønne Ring, øst for Omfartsvejen, udlægges til lav boligbebyggelse, skal imødekommes.
Baggrund
Slagelse Kommune har modtaget en anmodning fra ejeren Poul Børge Jensen om en kommuneplanændring, som giver mulighed for at bebygge den østlige del af matr.nr. 5c og del af matr. nr. 1a, Hyllerup, som i dag er omfattet af kommuneplanens rammeområde 1.5R1, Rekreativt område, del af den Grønne Ring. Området vil kunne rumme ca. 30 – 40 boliger.
Ansøger er bekendt med, at såfremt et sådant boligudlæg kan imødekommes og indgå i den nært forestående endelige kommuneplanrevision, vil det efterfølgende kræve en mere detaljeret lokalplan at realisere det påtænkte boligbyggeri.
Der henvises til, at Slagelse Kommune i 2006 godkendte lokalplan 273, Boligområde ved Skolevej/Grøn Ring, for et tilsvarende nordfor liggende ca. 200 meter bredt areal til rekreative formål i den grønne ring. Planen giver mulighed for bebyggelse på den østlige halvdel af arealet, mens der respekteres en 100 meter bred rekreativ, ubebygget del af den Grønne Ring, som afslutning op mod Omfartsvejen. Lokalplanens byggemulighed er endnu ikke realiseret.  
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kap. 4).
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at imødekomme anmodningen om kommuneplanændring. Det vil betyde, at det ønskede boligudlæg vil indgå som en udvidelse af boligramme 1.5B4 i den samlede kommuneplanrevision, se bilag 5.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge ikke at imødekomme anmodningen om kommuneplanændringen. Det vil betyde, at området fortsat er omfattet af rammebestemmelse 1.5R1, som rekreativt område i den Grønne Ring, som forhindrer boligbebyggelse.
Vurdering
Det er Planafdelingens vurdering, at Slagelse Kommune i sin tid udlagde den grønne rekreative ring om Slagelse byområde, som en bufferzone op mod den kommende vestlige omfartsvej. På dette tidspunkt var det endelige trace for Omfartsvejen endnu ikke fastlagt og den Grønne Ring er følgelig ikke udlagt i samme bredde på hele strækningen.
I Slagelse Kommuneplan 2001 blev det beskrevet at ”i forbindelse med drøftelser omkring den vestlige omfartsvej rundt om Slagelse er afgrænsningen af den grønne ring blevet præciseret således, at en bredde på den Grønne Ring på 100 m anses for tilstrækkelig”. Det var på denne baggrund at Slagelse Kommune i 2006 godkende lokalplan 273, Boligområde ved Skolevej/Grøn Ring, som reducerede den Grønne Rings bredde til 100 meter.
Planafdelingen er enig i, at den aktuelle forespørgsel meget minder om ovenstående lokalplansag, når der respekteres en grøn ring på min. 100 meters bredde.
Planafdelingen skal gøre opmærksom på, at det kan være forbundet med større udfordringer at udlægge nye byggegrunde vest for de boliger, som i mange år har ligget ”i 1. række mod vest”.
Det anbefales dog, at anmodningen om kommuneplanændring imødekommes til at indgå i den samlede kommuneplanrevision 2017.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at anmodningen om kommuneplanændring imødekommes, således at det ønskede ny udlæg til lav boligbebyggelse bliver indarbejdet i den ny samlede Kommuneplan 2017.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Godkendt.

13. Kommuneplan 17 - borgerinddragelse i høringsperioden (B)

13.   Kommuneplan 17 - borgerinddragelse i høringsperioden (B)

Sagsnr.: 330-2016-39607               Dok.nr.: 330-2017-172273                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, hvornår og hvordan der skal afholdes borgermøder i forbindelse med den offentlige høring af Forslag til kommuneplan 2017.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget fik på mødet den 6. marts 2017 præsenteret forslag til datoer for borgerinddragelse i forbindelse med høringen af Forslag til kommuneplan 2017. Udvalget besluttede at udsætte sagen, til når tidsplanen for vedtagelse af den nye planlov er kendt.
Administrationen går ud fra, at den nye planlov træder i kraft, inden byrådet går på sommerferie. Det vil sige, at byrådet efter planen behandler Forslag til kommuneplan 2017 den 26. juni 2017.
Forslag til kommuneplan 2017 forventes dermed at komme i offentlig høring i slutningen af juni, jf. vedhæftede tidsplan. For at give flest mulige borgere mulighed for at kommentere på forslaget foreslås offentlighedsfasen at vare i 9 uger i stedet for 8 uger.
I forbindelse med offentlighedsfasen har Slagelse Kommune mulighed for at invitere til dialog og debat omkring forslaget. Da Forslag til kommuneplan 2013 var i høring, arrangerede Slagelse Kommune blandt andet en kommuneplanmesse i hver af de tre købstæder.
Der kan afholdes ét eller flere borgermøder i juli og august, da høringen forventes afsluttet i slutningen af august. Endvidere vil administrationen aktivt opsøge kontakt til større foreninger, som f.eks. erhvervsforeningerne i de tre købstæder samt Landliv Slagelse, og åbne op for, at interesserede foreninger, bymidtegrupper, lokalråd og borgergrupper kan anmode om møde med administrationen hen mod slutningen af høringsperioden.
Retligt grundlag
Planloven anfører, at der skal være en minimum 8 ugers offentlighedsfase, der som minimum skal annonceres. Der er ikke krav om ”debat” i perioden.
Såfremt offentlighedsfasen giver anledning til væsentlige ændringer i den endelige Kommuneplan 2017, kan der blive krav om en fornyet offentlighedsfase.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget bedes tage stilling til, hvor mange borgermøder der skal afholdes i forbindelse med den offentlige høring af Forslag til kommuneplan 2017, og hvornår disse skal afholdes.
Vurdering
Kommuneplanen er den overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig og bruge sine arealer. Denne udvikling vedrører i høj grad kommunens borgere. Derfor anbefaler administrationen, at der i forbindelse med høringen af Forslag til kommuneplan 2017 afholdes borgermøde.
For at koncentrere indsatsen og brugen af ressourcer og for at skabe mest muligt oplæg til diskussion på tværs af kommunens geografi anbefaler administrationen, at der afholdes ét borgermøde.
Hvis borgermødet afholdes i uge 29 (17-20. juli), har Kommuneplan 2017 været i høring i omkring tre uger. Det giver borgerne tid nok til at sætte sig ind i planforslaget, før der afholdes borgermøde. Det giver endvidere borgerne mulighed for efterfølgende at have mere tid til at komme med ideer og bemærkninger til planforslaget, inden høringsperioden slutter.
Hvis borgermødet afholdes i uge 32 (8-10. august), har Kommuneplan 2017 været i høring i omkring seks uger. Borgerne har dermed længere tid til at sætte sig ind i planforslaget, før der afholdes borgermøde. Men det giver samtidig borgerne kortere tid til at komme med ideer og bemærkninger til planforslaget, inden høringsperioden slutter.     
Det forventes, at flere har mulighed for at deltage ved et borgermøde i august end i juli, da flere muligvis er på ferie i midten af juli. Administrationen anbefaler derfor, at der afholdes ét borgermøde i uge 32.
Administrationen vil endvidere give foreninger, bymidtegrupper, lokalråd og borgergrupper med interesse for kommuneplanen mulighed for at komme til møde med administrationen i høringsperiodens 7. uge.    
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at der i forbindelse med høringen af Forslag til kommuneplan 2017 afholdes ét borgermøde i uge 32 (8-10. august).
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Godkendt.
Der ønskes 3 borgermøder i hhv. Slagelse, Korsør og Skælskør.

14. Analyse af mulige udpegninger til nyt sommerhusområde (B)

14.   Analyse af mulige udpegninger til nyt sommerhusområde (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609               Dok.nr.: 330-2017-261901                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om et eksisterende sommerhusområde på Omø skal tilbageføres til landzone, og om der tilsvarende skal udpeges et nyt sommerhusområde og dermed igangsættes et tillæg til Slagelse Kommunes planstrategi.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 5. september 2016, at administrationen skulle skitsere muligheder for udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen.
Udvalget fik på mødet den 7. november 2016 forelagt mulige nye udpegninger. Udvalget besluttede at genoptage sagen. Der har efterfølgende været afholdt temamøde i januar 2017 i udvalget, hvor det blev besluttet, at administrationen skulle kigge nærmere på alle muligheder i kystnærhedszonen i forhold til de nye muligheder i planloven. Analysen af mulige nye udpegninger er vedhæftet denne sagsfremstilling som bilag 1. Analysens konklusioner fremgår af et resume forrest i bilaget.
Forudsætning for at udpege et nyt sommerhusområde i kystnærhedszonen er, at et andet, ubebygget sommerhusområde i kystnærhedszonen tilbageføres til landzone. Endvidere er der følgende krav til udpegning af nyt sommerhusområde i kystnærhedszonen:
- Udlæg af sommerhusområder skal være beliggende i sammenhængende områder og skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder.
- Der skal byttes i forholdet 1:1. Det vil sige, at det antal ubebyggede grunde, der tilbageføres, kan udlægges andre steder.
- Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.
- Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for naturområder beskyttet af naturbeskyttelsesloven, strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder.
- Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige landskabsinteresser og naturbeskyttelsesinteresser og må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser.
- Der må kun udtages større, ubebyggede arealer og ikke enkelte ubebyggede grunde i de respektive sommerhusområder.
- Det skal i planstrategien beskrives, hvordan de nye sommerhusgrunde kan understøtte vækst og udvikling lokalt.
Af sidstnævnte fremgår, at der, i tilfælde af udpegning af nyt sommerhusområde, skal laves et tillæg til planstrategien, der beskriver Slagelse Kommunes strategi.
Udlæg af nyt sommerhusområde i kystnærhedszonen sker på baggrund af en ansøgning til Erhvervsstyrelsen, hvor Slagelse Kommune skal argumentere for de nye udpegninger. På denne baggrund kan Erhvervsstyrelsen udstede et landsplandirektiv, som forventes udstedt senest i efteråret 2018. Der er frist for indsendelse af ansøgning den 15. oktober 2017.
Administrationen har på baggrund af ovenstående krav analyseret hele Slagelse Kommunes kystnærhedszone med henblik på at afdække nye, mulige sommerhusområder.
De eneste større, ubebyggede sommerhusområder Slagelse Kommune kan tilbageføre, er to områder på Omø syd (S18 og S19). Disse rummer henholdsvis 16 (S18) og 26 grunde (S19). Det vil sige, at Slagelse Kommune har mulighed for at konvertere op til 42 sommerhusgrunde til 42 nye sommerhusgrunde et andet sted.   
På baggrund af analysen, der redegør for udviklingsmulighederne i de eksisterende sommerhusområder, ser administrationen følgende muligheder for nye sommerhusområder:
Sommerhusområde
Bebyggede grunde
Ubebyggede grunde
Mulige nye grunde
S1 – Bildsø Strand
165
4
15
S3 – Kongsmark Strand
675
10
42
S4 – Kelstrup og
Næsby Strand
866
50
42
S7 – Knivkær nord
133
3
42
S9 – Kobæk Strand
270
9
20
Det er kun delområde A i S3 – Kongsmark Strand, der er kommunalt ejet. Administrationen har ikke været i dialog med nogle af grundejerne.
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4).
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at tilbageføre S18 på Omø til landzone og dermed frigøre 16 sommerhusgrunde, der kan udlægges et andet sted.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at tilbageføre S19 på Omø til landzone og dermed frigøre 26 sommerhusgrunde, der kan udlægges et andet sted.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at tilbageføre S18 og S19 på Omø til landzone og dermed frigøre 42 sommerhusgrunde, der kan udlægges et andet sted.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge ikke at tilbageføre hverken S18 og S19 på Omø til landzone. Dermed vil det ikke være muligt at udpege nye sommerhusområder, og der skal således ikke udarbejdes tillæg til planstrategi eller ansøgning til Erhvervsstyrelsen.
Vurdering
I stort set alle kommunens sommerhusområder er der ubebyggede grunde. Der er flest ubebyggede grunde (50) ved Kelstrup og Næsby strand (S4). I alt er der omkring 200 ubebyggede sommerhusgrunde i Slagelse Kommune. I de områder, hvor det er muligt at udvide, er der således endnu ubebyggede grunde. Disse grunde ligger mere kystnært og dermed mere attraktivt.   
Der er ingen af de udpegede områder, der har en bedre kystnær placering end områderne på Omø. Begge områder på Omø ligger lige ud til kysten i tilknytning til eksisterende sommerhusområde. Dog har områderne, siden de blev udlagt til sommerhusområder i 2010, ligget ubenyttet hen.
For at skabe nye muligheder på fastlandet samtidig med, at der fastholdes muligheder på Omø, foreslår administrationen, at S18 tilbageføres til landzone. Det vil medføre, at der fortsat kan planlægges for nye sommerhuse i S19 på Omø, som vurderes at være mere attraktivt i forhold til at koncentrere bebyggelsen på den sydlige spids af Omø. 
Det nye udlæg (16 sommerhusgrunde), foreslås placeret som udvidelse af sommerhusområdet ved Knivkær (S7) lige syd for Knivkærvej, hvor der kun er tre ubebyggede grunde tilbage. En ny række af sommerhuse vil ligge i 6-7 række 270 m fra kysten med god tilgængelighed og tæt på handlemuligheder og nærhed til større byer. Eneste ulempe er, at området ikke umiddelbart er kloakforsynet. Frølunde og Svenstrup i nærheden er kloakeret, så det vurderes ikke at være problematisk at føre forsyning frem til området. Der er som udgangspunkt ingen naturmæssige interesser inden for området.
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at S18 på Omø tilbageføres til landzone og, at de 16 sommerhusgrunde placeres som udvidelse af S7 ved Knivkær som angivet i bilag 1.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at sommerhusområdet S18 på Omø tilbageføres til landzone,
2.    at sommerhusområdet S7 ved Knivkær udvides med 16 sommerhusgrunde som angivet i bilag 1,
3.    at tillæg til planstrategi sættes i gang.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Udvalget ønsker ikke at ændre i plangrundlaget.
Udvalget ønsker en status på vindmøller ved Omø.

15. Budgetopfølgning pr. ultimo marts 2017 - Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget (B)

15.   Budgetopfølgning pr. ultimo marts 2017 - Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2017-497                   Dok.nr.: 330-2017-202862                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde ved udgangen af marts 2017.
Erhvervs- Plan- og Miljøudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2017 at have et mindreforbrug for driftsudgifterne på 0,7 mio. kr. og et merforbrug for anlægsudgifterne på 0,9 mio. kr.  Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget. Det bemærkes, at overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2016 til 2017, som blev godkendt af Byrådet den 27. marts 2017, er indeholdt i det korrigerede budget.
Forventet mindreforbrug drift på 0,7 mio. kr. under Miljø og Natur skyldes primært forsinkelse vedrørende udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.
Forventet merforbrug anlæg på 0,9 mio. kr. under Miljø og Natur skyldes et overført merforbrug fra 2016 på den ene del af Tude Å projektet. De to Tude Å projekter skal ses under et og merforbruget vil blive dækket af tilsvarende mindreforbrug på den øvrige projektdel.
Udskydelse af anlægsprojekter
Byrådet besluttede på møderne i marts og april en ekstraordinær gennemgang af alle anlæg i 2017 for at vurdere, hvilke igangværende anlægsprojekter, der helt eller delvist kan udskydes til 2018 og konsekvenserne af et egentligt anlægsstop i 2017.
De igangværende anlæg under udvalget er Tude Å projektet. Som det fremgår af bilag 1b vurderer forvaltningen at ud af de disponerede midler i 2017 kan 8,0 mio. kr. stoppes i 2017 og udskydes til 2018 med den konsekvens at projektet forsinkes yderligere ca. 12 måneder samt eventuelle meromkostninger kan tilkomme.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektør samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Budgetopfølgningen ultimo marts 2017 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet
2.    at Udvalget drøfter muligheden for et delvist anlægsstop i 2017, jf. bilag 1b.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Ad 1:Godkendt.
Ad 2: Der ønskes ikke anlægsstop i forhold til Tude Å.

16. Nordvej 4, Slagelse - Anvendelsesændring (B)

16.   Nordvej 4, Slagelse - Anvendelsesændring (B)

Sagsnr.: 330-2015-75914               Dok.nr.: 330-2017-291298                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om det vil anbefale opstart af en ny lokalplan for Nordvej 4, Slagelse, når den nye planlov forventeligt vedtages omkring juli 2017. Lokalplanen skal åbne mulighed for indretning af basar og selskabslokale i eksisterende bygninger.
Baggrund
CBJ-Huse v/Claus Jensen har de sidste par år flere gange spurgt til muligheden for at indrette basar på forskellige ejendomme i kommunen. Svaret har desværre hver gang været negativt, da det var i strid med planlægningen for området. Da der sidste forår blev spurgt om indretning af basar på Nordvej 4, Slagelse blev det imidlertid positivt vurderet som en mulighed.
Den givne principielle tilladelse måtte trækkes tilbage den 15. marts 2017, da en planjurist klart vurderede, at indretning af basar på Nordvej 4 ikke er muligt på det foreliggende plangrundlag. Juristen fandt dog, at når den nye planlov vedtages, vil der åbne sig nye muligheder, hvis der er politisk vilje til det.
Claus Jensen oplyser, at der er investeret meget i projektet og lavet mange lejeaftaler i tillid til den tidligere givne principielle tilladelse - med en snarlig opstart i foråret 2017. På den baggrund ønsker han en tilkendegivelse af, at Udvalget om muligt vil arbejde på, at tilvejebringe det nødvendige plangrundlag for at basaren og selskabslokalet kan realiseres hurtigst muligt.
Nordvej 4 står i dag uden anvendelse. Ejendommen har tidligere været anvendt til Tæppeland og senest rengørings- og skadesfirma.
Basaren udgør ca. 3.000 m² i stueplan og ca. 3.000 m² på 1. sal fordelt i mindre enheder. Hertil kommer selskabslokalet på godt 1200 m². Det er oplyst, at projektet omfatter op mod ca. 200 ufaglærte arbejdspladser.
Retligt grundlag
Lov om planlægning.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at anbefale opstart af lokalplanen når den nye planlov er vedtaget.
Udvalget kan vælge ikke at anbefale opstart af lokalplanen hvis Udvalget for eksempel finder, at bydelscentret bliver for stort eller der ikke ønskes etableret basar på ejendommen, hvor efter projektet falder.
Vurdering
Vedtagelsen af den nye planlov forventes at give mulighed for, at kommunen kan udarbejde en lokalplan for basaren og selskabslokalet med tilhørende kommuneplantillæg.
Lokalplanen forventes tidligst at kunne vedtages endeligt i februar 2018.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at det meddeles CBJ-Huse v/Claus Jensen, at Udvalget er sindet at igangsætte en ny lokalplan for indretning af basar og selskabslokale på Nordvej 4, Slagelse, under forudsætning at den nye planlov vedtages og hjemler mulighed for det. 
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Godkendt.
Materiale om projektets omfang og antal arbejdspladser udsendes til udvalget.

17. Initiativretssag - Slagelse Kommunes behandling af manglende oprensning i 2001-2002 af olieforurenet grund (B)

17.   Initiativretssag - Slagelse Kommunes behandling af manglende oprensning i 2001-2002 af olieforurenet grund (B)

Sagsnr.: 330-2017-28757               Dok.nr.: 330-2017-304818                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 11. april 2017 via deres initiativret ønsket, at Byrådet tager stilling til Slagelse Kommunes behandling af den manglende oprensning i 2001-2002 af den olieforurenede grund, Præstestræde 5 i Eggeslevmagle, samt til Slagelse Kommunes efterfølgende håndtering af sagen om en skeloverskridende mur/gavlvæg som følge af olieforureningssagen.
Baggrund
Hvor længe skal man som borger vente på en afgørelse?
Enhedslisten stillede på byrådsmødet den 29. marts 2016 forslag om, at der af administrationen bliver udarbejdet en redegørelse om olieforureningen af et par nabogrunde i Eggeslevmagle, og at denne redegørelse forelægges for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget. Forslaget blev vedtaget.
På Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets møde den 2. maj 2016 blev der fra administrationen givet en mundtlig orientering om olieforureningssagen.
”Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. maj 2016:
I forhold til Præstestræde 3-5 udarbejdes en "second opinion" på byggesagsbehandlingen.”
Af maillisten til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets møde den 6. juni 2016 fremgår det, at der den 30. april 2016 fra administrationen er fremsendt en skriftlig redegørelse til udvalget.
Af maillisten til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets møde den 3. oktober 2016 fremgår det, at der til udvalget fra administrationen den 3. september 2016 er fremsendt mail om den skeloverskridende gavlvæg.
Sagen har tilsyneladende ikke været til egentlig behandling i udvalget.
Baggrunden for hele sagen er, at der i 2001 skete en olieforurening på adressen Præstestræde 3 i Eggeslevmagle. Denne olieforurening bredte sig til naboejendommen Præstestræde 5 i Eggeslevmagle. Denne ejendom ejes af Kurt Gliese Henriksen.
”I 2002 blev huset på Præstestræde 3 revet ned af kommunen som følge af forureningen.
Eftersom husene var bygget sammen, skulle muren i den ene side af Kurt Henriksens hus forstærkes.
Det blev den, men den forstærkede mur endte med at rage 12,5 centimeter ind på Præstestræde 3.
Udbygningen sker med en byggetilladelse, som Kurt Gliese Henriksen ifølge eget udsagn ikke har søgt om. Tilladelsen søges med vilkår om en » matrikulær sammenlægning « af de to ejendomme, som ikke sker.
I 2011 bliver Slagelse Kommune af naboen gjort opmærksom på overtrædelsen af skellet mellem de to grunde, og efter et længere tovtrækkeri bliver Kurt Gliese Henriksen meldt til politiet. Sigtelserne frafaldes dog i oktober 2014, og der er ikke sket mere i sagen siden.
-Jeg har været stavnsbundet i seksten år, og det må så fortsætte. Jeg kan ikke sælge et hus, som overtræder skellet til naboens grund, og hvis jeg laver et anerkendelsessøgsmål i byretten, vil det koste mig 15-20 tusind at udvide skellet, siger Kurt Gliese Henriksen.
-Det er en enormt dårlig forretning for mig at overtage nabogrunden, da jeg så ville eje en stor forurenet grund i stedet for en mindre forurenet grund, siger Kurt Gliese Henriksen.
(Sjællandske 18.2.2016)
Politianmeldelsen af Kurt Gliese Henriksen på grund af muren ind over skellet stod Slagelse Kommune for:
”-Påbuddet skal være efterkommet inden den 11. april 2011. Såfremt dette ikke sker, vil sagen uden yderligere varsel blive meldt til politiet, skrev Slagelse Kommune den 4. marts i påbuddet.
Kurt Henriksen nægtede at efterkomme kommunens ønsker, og efter flere påbud meldte de ham i 2013 til politiet.”
(Sjællandske, 13.2.2016)
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i Styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, indstiller,
1.    at Slagelse Byråd beslutter, ar Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget behandler sagen om den olieforurenede grund, Præstestræde 5 i Eggeslevmagle, samt vedlægger den udarbejdede skriftlige redegørelse samt øvrige relevante dokumenter som bilag til sagen.
2.    at Slagelse Byråd beslutter, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget behandler sagen om den Skeloverskridende gavlvæg/mur samt vedlægger den mail, som er fremsendt til udvalget den 3. september 2016, sammen med øvrige relevante dokumenter som bilag til sagen.
Beslutning i Byrådet den 24. april 2017:
Fraværende: 
Sagen oversendes til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget til videre behandling.
Fortsat behandling
Der vedlægges relevante bilag til sagen.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at sagen drøftes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Drøftet.
Udvalget kan hverken juridisk eller pr. kulance bidrage økonomisk jf. gældende regler og lovgivning.
Byrådet orienteres om beslutningen.

18. Evaluering af forsøg med afhentning af dagrenovation med lille bil (O)

18.   Evaluering af forsøg med afhentning af dagrenovation med lille bil (O)

Sagsnr.: 330-2016-82159               Dok.nr.: 330-2017-241561                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs -, Plan- og Miljøudvalget orienteres om evaluering af forsøgsordning med afhentning af affald med lille bil.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede den 5. december 2016 at igangsætte en forsøgsordning med afhentning af affald med lille bil på ejendomme med særlige fysiske adgangsforhold, herunder Lille Færgestræde.
Forsøget skulle afdække om en lille bil skal indgå i det kommende indsamlingsudbud. Erfaringerne skal også indgå i administrationsgrundlag for afhentning af dagrenovation fra ejendomme med særlige fysiske forhold.
Ejendomme med særlige fysisk adgangsforhold er f.eks. fredede ejendomme og smalle veje, hvor skraldebilen ikke kan køre. Hvis vejen er udført med kørefast og jævn belægning, så kan skraldemanden trække beholderne med lang adgangsvej mod merbetaling. Det er ikke muligt hvis vejbelægningen ikke er kørefast på grund af eksempelvis huller i vejen og løse sten.
Forsøgsordningen har kørt i 3 måneder i starten af 2017 og omfattet 3 områder i kommunen. Trekanten og Rønnevej i Slagelse, Lille Færgestræde herunder Revvej 15 og Strandvej 14 i Korsør. Notat om forsøgsordningen fremgår bilag.
Forsøget viser, at det kan være en fordel at hente dagrenovation med lille bil fra adresser med særlige fysiske forhold, da bilen kan køre på smalle veje med dårlig belægning. Det er en dyr ordning, som kun bør tages i brug på et minimum af ejendomme.
Retligt grundlag
Arbejdstilsynets vejledning om indretning og brug af dagrenovationssystemet, gengivet i Slagelse Kommunes regulativ for husholdningsaffald, bilag 1.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ordningen er et godt supplement til en renovationsordningen, som samtidig øger serviceniveauet for afhentning af dagrenovation.
Det er en økonomisk dyr ordning, som kun bør tages i anvendelse hvis det er sidste løsning for afhentning, som kan tilbydes til ejendomme med særlige fysiske adgangsforhold.
Fx bør det overvejes, om det er rimeligt, at ejendomme, som kan vejbetjentes fra anden vej, ved at ændre standpladsen, skal tilbydes afhentning med lille bil.
Der kan endvidere anlægges en proportionalitetsbetragtning, i forhold til om meromkostningen ved afhentning med lille bil er dyrere end etablering af løsning, der overholder arbejdsmiljøkrav.
Eksempelvis vil etablering af kørefast belægning på Lille Færgestræde koste ca. 90.000 kr., svarende til 11.000 kr. pr ejendom, som får hentet affald fra Lille Færgestræde. Beløbet svarer til 3,5 års ekstraudgift for kørsel med lille bil (1,5 time) uden tid til bortkørsel af affald.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Forsøgsordningen i 3 måneder (7 tømningsdage) er gennemført for kr. 25.550. Udgiften til forsøgsordningen er indeholdt i eksisterende budget.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Pkt. indgår i pkt. 19.

19. Affaldsindsamling på ejendomme med særlige fysiske forhold (D)

19.   Affaldsindsamling på ejendomme med særlige fysiske forhold (D)

Sagsnr.: 330-2016-82461               Dok.nr.: 330-2017-277126                                          Åbent
Kompetence:
Beslutningstema
Udvalget skal drøfte kriterier for afhentning af affald på ejendomme med særlige fysiske adgangsforhold. Drøftelsen skal lægge til grund for et administrationsgrundlag.
Baggrund
Byrådet sendte den 27. marts 2017 regulativ for husholdningsaffald i høring med en bemærkning fra Erhvervs-, Plan-, og Miljøudvalgets behandling om, at der skal udarbejdes et administrationsgrundlag for afhentning af dagrenovation, hvor der tages hensyn til ejendomme med særlige fysiske forhold.
Antallet af ejendomme med særlige fysiske forhold er ikke kortlagt. Et forsigtigt skøn baseret på registreringer i vores affaldssystem er ca. 1500 ejendomme.
Den kommende affaldsordning ændrer basisløsningen for private fra 2 stk. 140 liters beholdere til 2 stk. 240 liters beholdere. Dermed bliver der behov for større standplads, bredere adgangsveje, ligesom at beholderne bliver tungere. Det kan betyde, at der fremover blive flere ejendomme.
Eksempler på typer af ejendomme med særlige fysiske forhold:
1. Huse, hvor facade følger vejskel
2. Fredede ejendomme
3. Veje med stor stigning, hvor renovationsbilen ikke kan køre
4. Smalle veje, hvor renovationsbilen ikke kan køre – god/dårlig belægning
5. Hus med vejadgang over anden mands matrikel
1. Huse, hvor facade følger vejskel
Det drejer sig typiske om ældre byhuse, f.eks. Fiskergade, som ikke har nogen forhave, hvor affaldsbeholderne kan stå. I dag indsamles affaldet, hvor det er muligt fra alternative tømningsadresser, f.eks. gennem baghaven. Ellers må ejendommens ejer flytte affald gennem huset til vejen på tømningsdagen.
2. Fredede ejendomme
Forhold på fredede ejendomme, f.eks. Fæstningen er svære at løse, da evt. fysisk ændringer kræver godkendelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. I dag løses affaldsindsamlingen gennem dialog mellem renovatør og ejendom, f.eks. ved brug af rampe/kærre til skraldemanden.
3. Ejendomme på veje med stor stigning, hvor renovationsbilen ikke kan køre
Veje med stigninger over 1:10 (10 cm pr. løbende meter) f.eks. Lygtebakken kræver særlig aftale, afhængig af hvad der er muligt. I dag indsamles affaldet fra ejendomme med stigning enten i beholder eller sække, hvor skraldemanden henter med kærre. På mindre veje stiller ejendommens ejer oftest beholderen frem til nærmeste vej, hvor skraldebilen kan holde.
4. Ejendomme på smalle veje, hvor renovationsbilen ikke kan køre, god/dårlig belægning
Hvis vejen er udført med kørefast og jævn belægning, så kan skraldemanden hente beholderen med lang adgangsvej mod merbetaling. Det er typisk koteletgrunde eller rækkehuse f.eks. på Brydes Allé. Vi har registreret ca. 350 ejendomme, som i dag tømmes med lang adgangsvej.
Hvis belægningen ikke er kørefast og jævn, fx pga. løse sten, grus og græs eller huller i vejen, så kan skraldemanden ikke længere hente beholderen med lang adgangsvej f.eks. Lille Færgestræde. Hvis det er en offentlig vej, kan vi som vejmyndighed udbedre vejen. Hvis det er privat vej, er udfordringen enten manglende vedligeholdelse eller en vedligeholdelse med løse sten/granit, der ikke er kørefast.
I dag indsamles affaldet ved, at ejeren af ejendommen stiller affaldet frem til nærmeste vej, hvor skraldebilen kan holde.
5. Hus med vejadgang over anden mands matrikel
Det er typisk udstykninger, hvor der er tinglyst en vejadgang over anden mands grund. Hvis belægningen er kørefast, afhentes beholderne med lang adgangsvej. Ved dårlig belægning, er det problematisk, at grundejeren ikke har en interesse i at vedligeholde belægningen. I disse tilfælde hentes affaldet ved, at ejeren af ejendommen stiller beholderen frem til vej, hvor skraldebilen kan holde.
Nedenstående er en række eksempler på forslag til løsninger for afhentning af affald på ejendomme med særlige fysiske forhold.
Uændret affaldsløsning
I dag tilbydes ejendomme med særlige fysiske forhold en individuel løsning. Alle ejendomme sorterer i bio- og restaffald. Typisk har ejendommene en sækkeløsning, eller en kombineret sække- og beholderløsning. Den løsning fungerer i dag, og vil derfor også kunne fungere fremover. Såfremt der ikke er plads til genbrugsbeholderen eller 2 ekstra sække, kan der gives dispensation for henteordning for genbrugsmaterialer – og i stedet henvises til genbrugspladsen.
Afhentning med lille bil
De seneste 3 måneder har vi kørt en forsøgsordning med kørsel med lille bil til affaldsindsamling på smalle veje med dårlig belægning. Forsøget viste, at det er muligt at hente dagrenovation med lille bil og samtidig forsætte sorteringen. De fysiske forhold er dog nogle steder så udfordret, at det er nødvendigt at vende i privat indkørsel.
Fordelen med afhentning af affald med lille bil er, at den kan komme på smalle veje, hvor belægningen ikke er god nok til, at skraldemanden kan hente beholderne. Sorteringen bevares. Ulempen er at det er en dyr løsning.
Placering af beholdere på offentlige arealer
Administrationen kan tillade permanent placering af beholdere på offentlige arealer. I dag har mange borgere tilladelse til at stille beholdere på offentlig vej på tømningsdagen.
En permanent tilladelse vil kunne løse de ejendomme med fysiske forhold, hvor der ikke er plads til beholdere. Fordelen er, at det er nem løsning uden ekstra udgifter. Ulempen er, at beholderne fylder på fortovet og bliver synlige i bybilledet
Fælles affaldsindsamling
Ejendomme kan gå sammen om en fælles affaldsløsninger. Det bliver brugt i boligselskaber og andelsforeninger, men er ikke udbredt i ejerboliger. Fordelen er, at det er en brugerfinansieret løsning. Ulempen er, at det kan være vanskeligt at skabe tilslutning til en fællesløsning, herunder enighed om placering af beholderne. Ansvar for vedligeholdelse og oprydning er ligeledes vigtigt, da denne type bolig ikke har en viceværtfunktion.
Borgere med særlige behov
En ekstra service til ejendomme med borgere med særlige behov kan ikke finansieres af renovationsgebyret uden meromkostninger for de berørte borgere pga. lighedsprincippet. Lighedsprincippet betyder, at borgere i samme situation skal behandles lige. Renovationsgebyret skal være omkostningsægte, og må ikke fastsættes således, at nogle brugere betaler væsentligt mere end svarende til det serviceniveau de modtager/eller får stillet til rådighed, mens andre bruger betaler væsentligt mindre.
Et ekstra serviceniveau til borgere med særlige behov kan i stedet finansieres som brugerbetaling. Center for Sundhed og Ældre har oplyst, at der i dag ikke bevilges hjælp til affald. Såfremt udvalget ønsker ekstra service, eksempelvis hjælp til flytning af beholdere, vil administrationen kontakte Center for Sundhed og Ældre med henblik på et muligt samarbejde med Visitationen.
Retligt grundlag
Bekendtgørelsen nr. 1309 af 18. december 2012 om affald.
Handlemuligheder
Administrationen ønsker, at udvalget drøfter løsningsforslag, herunder serviceniveau og økonomi for indsamling af affald på ejendomme med særlige fysisk forhold med henblik på vedtagelse af et administrationsgrundlag på et kommende udvalgsmøde.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
En udvidelse af serviceniveauet betyder øget omkostninger og administration.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget drøfter løsningsforslag og kriterier for afhentning af affald hos ejendomme med særlige fysiske forhold med henblik på vedtagelse af et administrationsgrundlag.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Drøftet.
Ingen borgere skal stilles ringere i forhold til i dag.

20. Principper for EU-udbud 2018 - indsamling af dagrenovation og genanvendelige materialer (B)

20.   Principper for EU-udbud 2018 - indsamling af dagrenovation og genanvendelige materialer (B)

Sagsnr.: 330-2017-21691               Dok.nr.: 330-2017-231384                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal tage stilling til en række principper, som skal ligge til grund for et kommende udbud for indsamling af dagrenovation og genanvendelige materialer, herunder udbudsform og tildelingskriterier.
Baggrund
Der skal ny kontrakt for indsamling af dagrenovation gældende fra 1. maj 2018.
Da den samlede udgift til indsamlingen overskrider EU’s tærskelværdier på ca. 1,5 mio. kr., skal opgaven udbydes i EU-udbud.
Affaldsordning 2018 er besluttet i hovedprincipper af Byrådet 28. november 2016 og rammerne er fastlagt i ”Regulativ for husholdningsaffald 2018”, som på Byrådsmøde 27. marts 2017 blev sendt i offentlig høring til 1. maj 2017.
Udbud gennemføres parallelt med Regulativ for husholdningsaffald 2018, idet der skal afsættes mellem et halvt og et helt år til at købe renovationsbiler. Der tages derfor forbehold for resultatet af høringen af regulativet. I yderste konsekvens kan ændringer i regulativet betyde, at opstart af ny affaldsordning må udskydes med nogle måneder.
Sidst blev indsamlingsopgaven udbudt som offentligt udbud i 3 geografiske områder. Samme renovatør vandt de 3 entrepriser. Renovatøren blev valgt ud fra det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor tildelingskriterierne blev vægtet med 50% på pris, 30% på miljø/arbejdsmiljø og 20% på kvalitet.
Vi lægger op til at udbyde i ét geografisk område. Dette er også tendensen på landsplan, idet de store landsdækkende renovatører som oftest vinder den samlede opgave.
For at tilgodese mindre vognmænd vil entreprisen for tømning af nedgravede affaldsløsninger og maxi- og vippecontainere blive udbudt som særskilt opgave. Det begrundes i, at tømning foregår med kran- eller ophalerbil, som normalt ikke indgår i renovatørens vognpark.
Inden opgaven med indsamling kan udbydes, skal der tages stilling til en række forslag til principper for udbuddet:
1. Udbudsform
Opgaven udbydes enten som offentligt udbud, hvor alle kan afgive bud eller som begrænset udbud med prækvalifikation, hvorefter kun de bedst egnede indbydes til at afgive bud.
2. Tildelingskriterier
De bydende skal overholde en række udvælgelseskriterier, f.eks. fremsendte tilbudslister, nøgletal, sikkerhedsstillelse og forsikringsoplysninger. Hvis disse er opfyldt vil buddene blive vurderet efter en række tildelingskriterier.
· Renovatør vælges enten ud fra laveste pris eller ud fra det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor tildeling både vægtes efter pris, miljø/arbejdsmiljø (eksempelvis støj, udledning og kørsel) og kvalitet (eksempelvis mandskabets arbejdsplan og kommunikation med kommunen).
· Vægtning fordeles enten med 50% på pris, 30% på miljø/arbejdsmiljø og 20% på kvalitet eller efter en anden %-fordeling.
Forslagene uddybes i Notat af 7. april 2017 om indsamlingsopgaven, som er bilag til sagen.
Retligt grundlag
Lov nr. 1564 af 15. december 2015 om offentlige indkøb (Udbudsloven).
Handlemuligheder
Der kan for hvert af punkterne vælges mellem følgende løsninger:
1.Udbudsform
1. Offentligt udbud
2. Begrænset udbud (med prækvalifikation)
Fordelen ved offentligt udbud er at alle kan byde, men det er også i nogle tilfælde ulempen.
3.Tildelingskriterier
1. Laveste pris
2. Økonomisk mest fordelagtige tilbud (benyttet i nuværende kontrakt med følgende vægtning: Pris 50%, Miljø/arbejdsmiljø 30%, Kvalitet 20%)
3. Anden fordeling af %-vægtning
Fordelen ved økonomisk mest fordelagtige tilbud er at miljø og kvalitet også kan vægte, når renovatøren skal vælges. Ulempen er, at vi måske ikke opnår laveste pris.
Vurdering
Administrationen anbefaler,
· at indsamlingsopgaven udbydes som offentligt udbud, så alle interesserede kan byde,
· at der som tildelingskriterier benyttes det økonomisk mest fordelagtige tilbud og vægtning: Pris 50%, Miljø/arbejdsmiljø 30%, Kvalitet 20%, idet det sikrer det bedste forhold mellem kvalitet/miljø og pris.
Det vurderes, at et almindeligt offentligt udbud vil være det mest optimale, da der på grund af den komplekse opgave typisk kun vil være 2-5 tilbudsgivere og at en eventuel gevinst ved at gennemføre et udbud med prækvalifikation vil være lille eller ingen.
Erfaringen viser, at det er mest almindeligt at vælge renovatør ud fra det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det vurderes, at være det mest optimale, da tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem kvalitet og pris” sikrer et højt serviceniveau overfor borgerne. Desuden foretrækker renovatørerne denne evaluering af tilbud, der sikrer værdien af de kvalitative kriterier i den samlede evaluering og tildeling.
Af miljøhensyn vil vi stille krav om, at der vælges et drivmiddel til skraldebilerne, der dels er afprøvet, dels sikrer at nuværende niveau for støj og udledning af CO2, CO, NOx og HC ikke øges væsentligt. De nuværende skraldebiler kører på diesel med el-aggregat til lift- og komprimatorfunktionen. Bilerne er relativt driftssikre og støjsvage, men der opnås ikke nødvendigvis den optimale reducering af udledning af CO2, CO, NOx og HC.
Vi vil stille krav om GPS-tracking på skraldebilerne og samtidig en tracking af aktivitet på liften. Ved at anvende dette system, vil det ikke være nødvendigt med tags i beholderne.
Det forventes at udbud annonceres medio maj 2017 med tilbudsfrist for bud ultimo juni 2017.
Resultatet af udbuddet forventes forelagt Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget 07. august 2017.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Udbud er indeholdt i budget 2017. Resultatet af udbuddene vil kunne betyde stigning i affaldsgebyrerne.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1. at indsamlingsopgaven udbydes som offentligt udbud,
2. at der som tildelingskriterier benyttes det økonomisk mest fordelagtige tilbud og vægtning: Pris 50%, Miljø/arbejdsmiljø 30%, Kvalitet 20%,
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Godkendt.

21. Principper for EU-udbud 2018 - indkøb af affaldsbeholdere (B)

21.   Principper for EU-udbud 2018 - indkøb af affaldsbeholdere (B)

Sagsnr.: 330-2017-21688               Dok.nr.: 330-2017-246036                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal tage stilling til en række principper, som skal ligge til grund for et kommende udbud for indkøb af affaldsbeholdere, herunder udbudsform, opdeling af opgaven, tildelingskriterier samt design og funktion.
Baggrund
Affaldsordning 2018 er besluttet i hovedprincipper af Byrådet 28. november 2016 og rammerne er fastlagt i Regulativ for husholdningsaffald 2018 med offentlig høring til 1.maj 2017. Som led i at udrulle Affaldsordning 2018 skal langt de fleste boliger og sommerhuse have udskiftet de nuværende 2 stk. 140 liter beholdere med 2 stk. 240 liter 2-kammer-beholdere. Kommunen skal have indkøbt, klargjort og udkørt ca. 65.000 stk. affaldsbeholdere og de fleste gamle beholdere skal hjemtages, inden affaldsordningen iværksættes 1. maj 2018.
Da den samlede udgift til indkøb af beholdere overskrider EU’s tærskelværdier på ca. 1,5 mio. kr., skal opgaven udbydes i EU-udbud.
Udbud gennemføres parallelt med Regulativ for husholdningsaffald 2018, idet kommunen vil sikre en rettidig og billigst mulig leverance. Dette set i lyset af, at leverandørerne af beholdere har udsigt til mange store ordrer og der er op til 6 måneders leveringstid på beholderne. Der tages forbehold for resultatet af høringen af regulativet, der i yderste konsekvens kan betyde, at der skal gennemføres nyt udbud og at opstart af affaldsordning 2018 udskydes.
De nuværende beholdere er mørkegrå standardbeholdere, hvor kun lågene er forskellige. Beholderne har låg-i-låg og der er prægning på låg (Slagelse Kommune, Bioaffald og Restaffald).
Vi lægger op til at de nye beholdere designmæssigt vil være i stil med de nuværende beholdere og med de eksempler der blev præsenteret i forbindelse med interview af fokusgrupper samt på temamøde i 2016. Der tilstræbes anvendelse af genbrugsplast i produktionen.
Inden opgaven med indkøb af beholdere kan udbydes, skal der tages stilling til en række principper for udbuddet:
1. Udbudsform.
Opgaven udbydes enten som offentligt udbud, hvor alle kan afgive bud eller som begrænset udbud med prækvalifikation, hvorefter kun de bedst egnede indbydes til at afgive bud.
2. Opdeling af opgaven
Opgaven med indkøb, klargøring, udkørsel og hjemtagning af affaldsbeholdere udbydes enten som én samlet opgave med løsning af alle elementer eller som én delopgave for levering og klargøring og én delopgave for udkørsel og hjemtagning.
3. Tildelingskriterier
De bydende skal overholde en række udvælgelseskriterier, f.eks. fremsendte tilbudslister, nøgletal, sikkerhedsstillelse og forsikringsoplysninger. Hvis disse er opfyldt vil buddene blive vurderet efter en række tildelingskriterier.

· Leverandør/renovatør vælges enten ud fra laveste pris eller ud fra det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor tildeling vægtes efter pris, miljø/arbejdsmiljø (eksempelvis anvendelse af genbrugsplast, støj, udledning og udkørsel) og kvalitet (eksempelvis design, funktion og udkørselsplaner).

· Vægtning fordeles enten med 50% på pris, 25% på miljø/arbejdsmiljø og 25% på kvalitet eller efter en anden %-fordeling.

4. Design og funktion
Valget står mellem standardløsninger for affaldsbeholdere, som vi har i dag, special-beholdere eller andre løsninger.
Forslagene uddybes i Notat af 7. april 2017 om beholderopgaven, som er bilag til sagen.
For at give kommunen en bred indsigt i de gældende specifikationer for beholdere af plast, standarder, mulige beholdertyper og plastkvaliteter er der 19. april 2017 gennemført en markedsdialog med 3 leverandører af 2-kammer-beholdere. Resultatet vil i anonymiseret form indgå i udbudsmaterialet.
Retligt grundlag
Lov nr. 1564 af 15. december 2015 om offentlige indkøb (Udbudsloven).
Handlemuligheder
Der kan for hvert af punkterne vælges mellem følgende løsninger:
1. Udbudsform
1. Offentlig udbud.
2. Begrænset udbud (med prækvalifikation).

Fordelen ved offentlig udbud er, at alle kan byde, men det er også i nogle tilfælde ulempen.
2. Opdeling af opgaver
1. Opgaven udbydes samlet for indkøb, klargøring, udkørsel og hjemtagning af beholdere.
2. Opgaven udbydes som delopgave for indkøb og klargøring og delopgave for udkørsel og hjemtagning af beholdere.
Fordelen ved at udbyde opgaven i delopgaver er, at der sandsynligvis vil være flere tilbudsgivere. Ulempen ved at udbyde i opdelte opgaver er, at der kan blive tvivl om ansvarsfordeling samt mere administration.

3. Tildelingskriterier
1. Laveste pris.
2. Økonomisk mest fordelagtige tilbud med vægtning pris 50%, miljø/arbejdsmiljø 25% og kvalitet 25%.
3. Anden fordeling af %-vægtning.
Fordelen ved økonomisk mest fordelagtigt tilbud er, at miljø og kvalitet også kan vægte, når leverandør vælges. Ulempen er, at vi måske ikke opnår laveste pris.

4. Design og funktion
1. Standardløsninger for affaldsbeholdere.
2. Special-beholdere (farve, mål, design, funktion).
3. Andre løsninger.
Fordelen ved at vælge standardløsninger for affaldsbeholdere frem for special-beholdere eller andre løsninger er, at de er billigere og afprøvede. Ulempen er, at de ikke skiller sig ud som ”Slagelse-model”.
Vurdering
Administrationen anbefaler,
· at opgaven med indkøb, klargøring, udkørsel og hjemtagning udbydes som samlet opgave, idet den praktiske og administrative kompleksitet ved opgaven og berøringsfladen til borgerne er så stor, at det vil være en fordel med én samlet leverandør på alle ydelserne og derved én samarbejdspartner for kommunen,
· at beholderopgaven udbydes som offentligt udbud, så alle interesserede kan byde,
· at der som tildelingskriterie benyttes det mest fordelagtige tilbud med vægtning 50% på pris, 25% på miljø/arbejdsmiljø og 25% på kvalitet, idet det sikrer det bedste forhold mellem kvalitet/miljø og pris,
· at der vælges standardbeholdere med anvendelse af genbrugsplast, mørkegrå beholderkroppe og forskellige låg for beholder henholdsvis til mad/rest og genbrug, idet det vurderes at betyde lavere priser og fordi beholderne er afprøvet.
Et almindeligt offentligt udbud vil være det mest optimale, da der typisk kun vil være 2-4 tilbudsgivere og at en eventuel gevinst ved at gennemføre et udbud med prækvalifikation vil være lille eller ingen.
Erfaringen viser, at den økonomiske gevinst ved at opdele opgaven er relativt begrænset, da opgaveløsningen og den samlede logistik er kompliceret og kræver erfaring.
Det er mest almindeligt at anvende tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor der sikres det bedste forhold mellem kvalitet/miljø og pris ved at prisen vægter 50% og de kvalitative og miljømæssige krav vægter med minimum 50%.
Det vurderes, at det på grund af prisen er hensigtsmæssigt, at der tages udgangspunkt i de eksisterende standardløsninger for affaldsbeholdere.
Det forventes at udbuddet annonceres medio maj 2017 med udbudsfrist for bud ultimo juni 2017. Resultatet af udbuddet forventes forelagt Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget 7. august 2017.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Udbud og indkøb af beholdere er indeholdt i budget 2017 eller dækkes af renovationens mellemværende med kommunekassen. Resultatet af udbuddene vil have betydning for de fremtidige affaldsgebyrer.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at beholderopgaven udbydes som offentligt udbud,
2.    at opgaven med indkøb, klargøring, udkørsel og hjemtagning udbydes som samlet opgave,
3.    at der som tildelingskriterie benyttes det mest fordelagtige tilbud med vægtning 50% på pris, 25% på miljø/arbejdsmiljø og 25% på kvalitet,
4.    at der vælges standardbeholdere med anvendelse af genbrugsplast, mørkegrå beholderkroppe og forskellige låg for beholder henholdsvis til mad/rest og genbrug.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Godkendt.

22. Partsfordeling af ledningsejere i kystbeskyttelsesprojekter (B)

22.   Partsfordeling af ledningsejere i kystbeskyttelsesprojekter (B)

Sagsnr.: 330-2016-10082               Dok.nr.: 330-2017-271502                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget skal beslutte, om Slagelse Kommune vil pålægge ledningsejere bidragspligt i de kystbeskyttelsessager, samt antal parter der eventuelt kan pålægges
Baggrund
Center for Teknik og Miljø har flere igangværende kystbeskyttelsesprojekter, som har til formål at beskytte lavtliggende områder mod oversvømmelse fra havet. Projekterne er så langt, at der er brug for at få afklaret, om der skal tildeles parter til de ledningsejere, der drager nytte at en kystbeskyttelse.
I de beskyttede områder, kan der ligge en række forsyningsledninger som f.eks. vand, varme, gas, el, antenne, tele/ fibernet, regn- og spildevand.
Det har hidtil været uklart om kystbeskyttelsesloven gav mulighed for at pålægge ledningsejere parter i forbindelse med kystbeskyttelsesanlæg. I den tidligere kystbeskyttelseslov blev brugt begrebet ”grundejere” om de der kunne pålægges bidrag, men med lovændringen er det nu præciseret, at Byrådet kan pålægge bidrag til ”ejere af fast ejendom” (herunder ledningsejere), der kan opnå beskyttelse eller en anden fordel ved et kystbeskyttelsesanlæg. Det enkelte bidrags størrelser fastsættes af Byrådet.
For ledningsejere skal det herefter besluttes, hvilken beskyttelse der opnås med et kystbeskyttelsesanlæg. I det følgende tages der udgangspunkt i, at et ledningsanlægs værdi afspejles i kundegrundlaget til den pågældende ledning. Jo flere kunder der er koblet på et ledningsanlæg des større værdi udgør det pågældende ledningsanlæg for en forsyning. Bidragstildelingen tager hermed ikke udgangspunkt en lednings aktuelle værdi f.eks. om den er ny eller gammel, men derimod brugsværdien af ledningen. Uanset om ledningen er ny eller gammel forbliver brugsværdien, udtrykt i de kunder der er tilsluttet ledningen, nogenlunde konstant.
Princippet om brugsværdien målt i antal kunder skal ses i forhold til selve målet med et kystbeskyttelsesanlæg, som i udgangspunktet ikke tager afsæt i en aktuel værdi af f.eks. et hus, men derimod ønsket om at sikre boligen eller boligområdet som et trygt og velfungerende bysamfund, der ikke sættes ud af funktion i tilfælde af stormflod.
Hvis et bysamfund eller et boligområde skal kunne betegnes som trygt og sikkert, skal der ikke være risiko for, at grundlæggende forsynings-funktioner sættes ud af kraft i tilfælde af stormflod. Det er den forpligtigelse som ledningsejerne skal beskytte, og det er også derfor, at administrationen foreslår, at bidragsfordelingen tager afsæt i brugsværdien udtrykt i kundegrundlaget i det beskyttede området.
Principper for tildeling af part til ledningsejere
Kystdirektoratet oplyser, at de pt. arbejder med en række overordnede principper for en partsfordeling:
Fordelingen skal:
· være en simpel model, der er nem at efterregne,
· ses ud fra en helhed i kystbeskyttelsesprojektet,
· være solidarisk, hvor alle der drager nytte yder et bidrag.
Det er ud fra disse principper, at administrationen har udarbejdet et forslag til partsfordeling af ledningsejere i kystbeskyttelsessager:
Administrationen foreslår en pragmatisk løsning ud fra en vurdering om, at ledningsejere med rimelighed kan tildeles en part, for hver 30 kunder/boliger i et område, der beskyttes.
Princippet om brugsværdier og kundegrundlag sikrer ønsket om en simpel model, der er nem at efterregne. Princippet sidestiller også forsyningsarterne som lige vigtige. En varmeforsyning bliver f.eks. partsfordelt ligesom en elforsyning og spildevandsforsyning.
I kystbeskyttelsesprojekter høres interessenterne om projekt og partsfordeling. Høringen forelægges politisk og partsfordelingen skal ligeledes godkendes af byrådet. Det bliver derfor muligt at følge sagerne op politisk, hvis det viser sig, at der bliver brug for at justere i principperne for partsfordeling herunder også til ledningsejere.
Retligt grundlag
Lov nr. 1732 af 27/12/2016
LBK nr. 78 af 19/01/2017.
Handlemuligheder
· Ledningsejere partsfordeles efter de overordnede principper administrationen har fremlagt.
· Ledningsejere gøres ikke bidragspligtige i forbindelse med projekter om kystbeskyttelse.
· Ledningsejere partsfordeles efter andre principper end dem som forvaltningen har fremlagt.
· Udvalget meddeler, at digesagerne sættes standby og afventer Kystdirektoratets vejledning om partsfordeling af ledningsejere til efteråret 2017 og vurderer herefter om ledningsejere skal partsfordeles i sager om kystbeskyttelse
Vurdering
Borgere inden for et beskyttet område opfatter det typisk som uretfærdigt, hvis ikke alle interessenter i området bidrager. Det undgås ved, at forsyningsselskaber partsfordeles i sager om kystbeskyttelse, så de også tager ansvar for anlægs- og vedligeholdelsesudgifterne til kystbeskyttelsen.
Der er ikke en facitliste for, hvordan man kan beregne sig til en part, eller hvordan man udregner ”tryghed” i kroner og øre, men ud fra en simpel helhedsorienteret og solidarisk betragtning findes en part per 30 kunder at være et rimeligt niveau i forhold til ledningsejere generelt.
Kystdirektoratet har oplyst, at de forventer, at der ligger en ny vejledning klar ultimo 2017. Med de aktuelle og fremskredne kystbeskyttelsessager har Center for Teknik og Miljø vurderet, at kommunen ikke kan vente på en vejledning om partsfordeling med ledningsejere.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at der pålægge ledningsejere en part per 30 kunder, inden for et område der beskyttes af et kystbeskyttelsesanlæg
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Udvalget afventer vejledning fra Kystdirektoratet.

23. Måling af spildevandspåvirkning (D)

23.   Måling af spildevandspåvirkning (D)

Sagsnr.: 330-2016-5803                 Dok.nr.: 330-2017-157586                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Resultatet af spildevandsmålinger i vandløb og fra ejendomme i det åbne land fremlægges til orientering og drøftelse .
Forvaltningen vil præsentere resultaterne af undersøgelsen på mødet.
Baggrund
På Byrådsmøde den 14. december 2015 blev administrationsgrundlaget for spildevandsafgørelser godkendt. Jf. administrationsgrundlaget skal:
• ”den konkrete vurdering af ejendommens udledning i forhold til proportionalitetsprincippet tage udgangspunkt i kommunens måleprogram for udvalgte repræsentative ejendomme” og…
• ”der skal sættes ind over for ejendomme i det åbne land, hvis Slagelse Kommune ved målinger i recipienten har dokumenteret, at det omhandlende nedstrøms-liggende vandområde er forurenet af spildevand i et omfang der gør, at det vedtagne mål for vandområdet ikke er opfyldt.”
Måleprogrammet fremlægges hermed til drøftelse og orientering.
Måleprogrammet er udarbejde over én forår- og efterårssæson. Målingerne på udledning fra enkeltejendomme er sket ud fra 6 repræsentative udledningspunkter. Der er målt på drænbrønde, drænudløb, og i selve vandløbene. Der måles på et meget dynamisk miljø med mange usikkerhedsfaktorer impliceret. Selv om der er taget op mod 400 vandprøver og 35 kontinuere flowmålinger vil det være umuligt at eliminere alle usikkerheder i undersøgelsen; men selv når der tages højde for de mange usikkerhedsfaktorer, munder undersøgelserne dog ud i nogle klare anbefalinger til det videre arbejde med forbedret spildevandsrensning i det åbne land.
Undersøgelsen fremlægges i to dele som er bilagt sagen:
· ”Spildevandsundersøgelser spredt bebyggelse” der beskriver, hvordan analyser mv. er gennemført, og hvad de viser. Denne del er grundlaget for at vurdere betydningen af spildevandspåvirkningen fra enkeltejendommene i det åbne land.
· ”Notat om organisk belastning og følsomhed i vandløb” der sammenholder data og erfaringer, som er indhentet med undersøgelsen samt kendskabet til spildevandsbelastningen fra beboerne i de enkelte oplande. Notat med kort er det operationelle dokument, som kommunen kan bruge som afsæt for det videre arbejde med forbedret spildevandsrensning i det åbne land. I dokumentet er undersøgelsens konklusioner ført over på GIS-kort og med rød, gul, grøn farvesignatur er behovet for indsatsen over for spildevand fra spredt bebyggelse gradueret.
Spildevandsundersøgelser spredt bebyggelse (Målingerne)
Der er målt på to forhold med følgende hovedelementer:
1. Påvirkning af vandløbene
a) Overordnet vurdering på baggrund af inspektioner af vandløbene af om andre forhold end organisk belastning kan være årsag til at målsætning ikke opfyldes
b) Inspektion af kritiske strækninger, hvor der mangler målopfyldelse for at vurdere udløbs-forhold, lokale fysiske forhold mv. der potentielt kan begrænse målopfyldelse, samt placering af prøvesteder
c) Indsamling og analyse af prøver fra både vandløb og dræn på strækninger med manglende målopfyldelse. Prøver analyseres for organisk stof, næringsstoffer og mikrobiologisk sammensætning, som samlet markører for spildevandspåvirkning.
2) Påvirkningen fra enkeltejendomme
a) Udvælgelse af lokaliteter
b) Anvendelse af tracer dosering i afløbssystemer for kortlægning af strømningsveje, og i hvilken grad vand fra ejendommene når vandløbet
c) Måling af koncentrationer af organisk stof i vand i brønde, dræn og vandløb, for vurdering af om der sker omsætning eller nedbrydning under transport til vandløbet.
Undersøgelsen viser, at der kommer en udledning fra enkeltejendommene, også selv om de ligger langt fra vandløbet, men undersøgelsen viser også, at det ikke altid kan konkluderes, at recipienten påvirkes i et omfang der gør, at spildevandet kan angives som årsagen til en manglende målopfyldelse.
På visse vandløbsstrækninger er fortyndingen så stor, at spildvandspåvirkningen ikke kan være årsag til en manglende målopfyldelse. Betydningen af fortynding gør sig særligt gældende ved udledning til de store og meget vandførende vandløb som fx Tude Å og Vårby Å. Fortyndingsgraden kan også betyde noget i de mellemstore vandløb, fordi størsteparten af udledningen sker i forbindelse med de store afstrømningsperioder, hvor der samtidig er ekstra meget vand i dræn og vandløb.
Undersøgelsen viser også, at når der udledes gennem dræn over en strækning på ca. 750 meter eller mere, vil en stor del af spildevandet blive nedsivet i drænsystemet i den halvdel af året, hvor drænene ikke dræner vand fra markerne.
De ”flade vandløbsstrækninger” med meget lidt fald, som der er en del af i Slagelse Kommune, er sårbare over for fosfor-påvirkningen fra husspildevandet. Fosfor-udledningen er betydelig uanset afstanden fra udledningspunkt til recipient og markant højere end baggrundsudledningen fra drænvand uden påvirkning af spildevand (markbidraget). Fosforpåvirkningen fremmer en opblomstring af bl.a. alger der sætter sig på vandløbs-bund og sten mv.. Algernes iltforbrug i nattetimerne (inden de henfalder) kan resultere i iltfattige forhold ved bunden.
Notat om organisk belastning og følsomhed i vandløb
Med udgangspunkt i erfaringerne fra målingerne og kendskabet til vandafstrømningen samt antallet af beboere inden for de forskellige vandløbsoplande, kan man beregne betydningen af spildevandspåvirkningen i de enkelte vandløb. Beregningen tager udgangspunkt i datasæt fra de dele af året (maj og oktober), hvor vandløbet er mest belastet med spildevand (lav vandføring i kombination med maksimal spildevandsbelastning). På kortbilag vises vurderingen uden opstrøms belastning, samt tilsvarende kort, hvor opstrøms udledninger akkumuleres ned igennem vandløbssystemet. Kortbilagene ”Uden opstrøms belastning” forudsætter at spildevandet fra de opstrøms ejendomme er afskåret først, og er et ret præcist billede af, om oplandets ejendomme er årsag til den manglende målopfyldelse, eller årsagen skal findes i en belastning med spildevand ”udefra”.
Retligt grundlag
Undersøgelsen er gennemført inden for rammerne af kommunalfuldmagten.
Påbud inden for spildevandsområdet gives inden for rammerne af Miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
Udgangspunktet for det videre arbejde jf. formuleringen i administrationsgrundlaget vil være målinger, beregninger og kortbilag (se notat med kort), der viser vandløbene med en rød, gul og grøn markering.
De røde strækninger kan være så følsomme over for påvirkning, at selv meget små belastninger har betydning. Det betyder, at selv påvirkning fra ejendomme mere end ca. 750 meter fra vandløbet, kan have en negativ betydning.
Enkeltejendommes udledning til de røde strækninger kræver derfor særlig opmærksomhed.
De gule strækninger kan betegnes som en opmærksomhedszone. På de gule strækninger er der stadig en stabil vandføring også i tørre afstrømningsperioder. Tilstanden er generelt ikke påvirket af spildevandsbelastningen fra ejendomme i oplandet til de gule strækninger i en grad der fører til manglende målopfyldelse, men i ”first flush” situationer eller særlig kraftige sommeregnssituationer, kan belastningen, eventuelt sammen med en anden påvirkning, indvirke på en manglende målopfyldelse.
Endelig er der grønne strækninger, hvor vandføring og fortynding er så stor, at spildevandet med sikkerhed ikke er en afgørende faktor for den manglende målopfyldelse
Vandområdeplanen stiller ikke krav til rensning af fosfor i Slagelse Kommune, selv om følgevirkningerne af fosforudledning kan være direkte årsag til en manglende målopfyldelse. Problemet er ikke alvorligt, da langt de fleste renseløsninger i det åbne land etableres som nedsivningsanlæg, der allerede opfylder kravene til fosforrensning. Etableres derimod et minirenseanlæg, er der en merudgift til fosforrensning.
Vurdering
I praksis betyder undersøgelsen at der bør sættes ind over for de røde og gule vandløb, mens de grønne vandløb ikke er belastet af spildevand, i et omfang der kan føre til manglende målopfyldelse.
Udvalgsformand Villum Christensen (I) finder ikke, at rapporten er velegnet til at sikre dokumentation for, at spildevand er årsag til manglende målopfyldelse (god økologisk tilstand/faunatal 5 og derover), hvilket er en forudsætning for at kunne give påbud.
Han har derfor ønsket at vedlægge et notat om rapportens metodiske mangler (bilagt).
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at orienteringen tages til efterretning
2.    at det drøftes hvordan undersøgelsen kan indgå i det fremtidige arbejde med forbedret spildevandsrensning jf. gældende administrationsgrundlaget
3.    at der på baggrund af drøftelserne udarbejdes et forslag, der indskrives i administrationsgrundlaget
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Drøftet.
Udvalgets spørgsmål til rapporten fremsendes til administrationen.
Til næste udvalgsmøde udarbejder administrationen:
- et oplæg til en handleplan for påbud
- et oplæg for udstedelse af et konkret påbud

24. Kanosejlads på Tude Å (B)

24.   Kanosejlads på Tude Å (B)

Sagsnr.: 330-2017-21068               Dok.nr.: 330-2017-263886                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal tage stilling til, om der må sejles med udlejningskanoer på Tude Å. 
Baggrund
To lokale lodsejere har henvendt sig til kommunen, fordi de ønsker at starte en virksomhed, der skal udleje kanoer til sejlads på den nedre del af Tude Å. Projektet er i tråd med tiltagene indenfor kyst- og naturturisme og kommunens vækststrategi.
Lodsejerne har søgt om at udleje kanoer til sejlads på Tude Å mellem Trelleborg og Næsby Slusebro ved Bildsøvej. Der vil være tale om 9 kanoer. I skolernes sommerferie og i efterårsferien skal der sejles 4-5 gange dagligt på alle ugens dage. I maj, juni og september skal der kun sejles i weekenderne. Det vil sige, at der vil være aktivitet i perioden 1.maj-1.september.
Kanoudlejningen arrangeres i samarbejdes med Trelleborg og kombineres med et tilbud om vandre- eller kanotur med naturguide. Der udleveres informationsmateriale omkring regler og god adfærd på åen til alle lejere. Materialet udarbejdes i samarbejde med Center for Teknik og Miljø.
Projektet blev fremlagt ved et møde i Vandsynsrådet den 30. marts 2017. De berørte lodsejere er desuden blevet orienteret pr. brev. I den forbindelse har Center for Teknik og Miljø modtaget indsigelser fra flere sider:
Lodsejere
Syv lodsejere, som tilsammen ejer 10 matrikler primært på sydsiden af Tude Å, mener, at kanosejlads i det planlagte omfang vil gribe forstyrrende ind i naturen. De mener, at det vil belaste dyre- og fuglelivet med bl.a. mere aktivitet i yngletiden. De mener, at sjældne fugle som isfugl og blå kærhøg vil blive skræmt væk. De bemærker, at der allerede er offentlig adgang til området via en trampesti. Eftersom der kun er 40 meter mellem stien og åen er de bekymrede for, at der ikke bliver ro og plads til naturen og dyrelivet. I øvrigt er de bekymrede for, at aktiviteten vil begrænse lodsejernes muligheder for at drive jagt og fiskeri og at ejendommene derfor vil falde i værdi.
Lodsejernes skriftlige bemærkninger er vedlagt som bilag i deres fulde længde.
Lystfiskere
Korsør Lystfiskerforening har fiskeret på hele den berørte strækning. De mener ikke, at kanosejlads vil forstyrre fiskeriet, da der normalt ikke fiskes i den periode, hvor man planlægger at sejle. ’Danmarks Sportsfiskerforbund’ påpeger, at der ikke er belæg for, at kanosejlads skader fiskeriet, men de bakker generelt op om lodsejernes holdning.
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening har udtrykt en generel bekymring for, at der bliver færre steder, hvor naturen kan være i ro. De er bekymrede for, at udlejningssejlads vil få en kommerciel karakter, som sætter profit over naturhensyn, samt at det vil være svært at stoppe aktiviteten igen, hvis den først er startet op. De mener, at kanosejlads i det planlagte omfang vil være forstyrrende for naturen. De er bekymrede for, at gæster på trampestien ikke vil få den samme oplevelse af området, når der er kanoer på åen. De bemærker i øvrigt, at der i f.eks. i fuglereservater ofte forbud mod sejlads i perioden 1. april – 15. juli.
Om reglerne for sejlads fremgår det af regulativet for Tude Å, at almenheden har ret til at sejle opstrøms Næsby Slusebro med ikke motordrevne fartøjer som robåde, kajakker og kanoer. Dog må sejladsen ikke medføre skade på vandløbet eller være til ulempe for andres jagt eller fiskeri. Retten til sejlads giver i øvrigt ikke adgang til at betræde andres ejendom. Regulativet for Tude Å indeholder ikke nogen nærmere beskrivelse af udlejningssejlads.
Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at de gældende sejladsbestemmelser for Tude Å primært sigter mod enkeltpersoners brug af vandløbet og ikke har haft udlejningssejlads for øje. Udlejning af kanoer vil sandsynligvis medføre en større aktivitet på åen end det er tilfældet i dag. Center for Teknik og Miljø har vurderet, at udlejningssejlads, hvis det foregår ureguleret, vil stride imod regulativets bestemmelser om, at sejladsen ikke må medføre skade på vandløbet eller være til ulempe for andres jagt eller fiskeri.
Tude Ådal er omfattet af en fredning. Fredningen indeholder ikke bestemmelser om sejlads, men sætter begrænsninger i muligheden for at opføre faste konstruktioner som f.eks. bådebroer. Aktiviteten indebærer, at der etableres to nye bådebroer, bord/bænke-sæt, et madpakkehus mm. Dette kræver, at der gives dispensation fra fredningen. Der er sendt en ansøgning til Fredningsnævnet.
Retligt grundlag
Regler om sejlads på vandløb er fastsat i vandløbslovens § 4 Stk. 3 og i Regulativ for Tude å Havrebjerg – Storebælt, pkt. 6.1 og 6.2. Udvalget kan som vandløbsmyndighed fastsætte nærmere regler for sejlads.
Handlemuligheder
a) Udvalget kan beslutte, at man ønsker at understøtte projektet omkring udlejning af kanoer til sejlads på Tude Å.  Udvalget skal i så fald beslutte, at udlejningssejlads tillades i en prøveperiode hvorefter der igangsættes en revision af sejladsbestemmelserne for Tude Å. De nye bestemmelser skal fastsætte nærmere rammer for udlejning af kanoer. Nye sejladsbestemmelser skal endeligt vedtages af udvalget.
b) Udvalget kan beslutte, at udlejningssejlads på Tude Å er uønsket af hensyn til naturen og lodsejerne i området. Udvalget skal i så fald beslutte, at der ikke ændres ved de gældende sejladsbestemmelser for Tude Å.
Vurdering
Kanosejlads kan give et større slid på vandløbet og en større sandvandring. Særligt uerfarne sejlere kan have en tendens til at støde ind i brinkerne. Det kan medføre en forringelse af vandløbets fysiske tilstand og større udgifter til oprensning. En øget aktivitet af kanoer vil kunne have en forstyrrende effekt på fugle- og dyrelivet i området. Det vil i et vist omfang medføre gener for de berørte lodsejere. 
Omvendt kan udlejningen af kanoer forbedre offentlighedens muligheder for at opleve ådalen samt understøtte kommunens vækststrategi om at styrke kyst- og naturturismen.
Hvis man ønsker, at det skal være muligt at sejle med udlejningskanoer på Tude Å, skal der vedtages et nyt regulativ, hvori reglerne for udlejning af kanoer fastsættes nærmere. Reglerne kan f.eks. være begrænsning i antallet af både/sejladser, krav om registrering af både, regler om adfærd, landgang mm.
Vi har ingen tidligere erfaringer med erhvervsmæssig sejlads indenfor kommunen. Hvis udvalget ønsker, at der skal være udlejningsbåde på Tude Å, vil det derfor være hensigtsmæssigt ekstraordinært at tillade udlejningssejlads i en prøveperiode, som skal danne grundlag for det endelige regulativ. Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at udlejningssejlads kan tillades indenfor de ansøgte rammer, i en begrænset periode, når formålet er at udarbejde nærmere regler for aktiviteten.
Center for Teknik og Miljø anbefaler, at der tillades sejlads med udlejningskanoer i en prøveperiode i 2017 og 2018, hvorefter prøveperioden drøftes og evalueres i Vandsynsrådet. Det anbefales, at udlejningssejlads tillades i prøveperioden indenfor de ansøgte rammer. Herefter udarbejdes et nyt regulativ, som skal sætte de nærmere rammer for udlejningssejlads på Tude Å.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at udlejningssejlads tillades i prøveperioden 2017-2018 indenfor de ansøgte rammer.
2.    at udlejningssejlads efterfølgende drøftes og evalueres i Vandsynsrådet og i udvalget.
3.    at Center for Teknik og Miljø igangsætter udarbejdelsen af nye sejladsbestemmelser for Tude Å på baggrund af de erfaringer, man har fået i løbet af 2017 og 2018.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Der igangsættes ikke udlejning før der har været afholdt en konkret borgerdialog.
Sagen genoptages efter sommerferien.

25. Pressemeddelelser (B)

25.   Pressemeddelelser (B)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2017-275981                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget ønsker, at følgende offentliggøres ved udarbejdelse af pressemeddelelse.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Ingen bemærkninger.

26. Eventuelt (D)

26.   Eventuelt (D)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2017-275997                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Ingen bemærkninger.
27. Lukket: Behandling af sag vedr. ejendom beliggende på Løvegade, Slagelse (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.