Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (2018-2021) – Referat – 7. august 2018

Godkendelse af dagsorden.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at dagsorden godkendes.

Godkendt.

Steen Olsen (A) ønskede, at spørgsmål til Tude Å pkt. 22 bliver medtaget i sagen.

Knud Vincents (V) bemærkede, at der ikke, som aftalt, var en sag om Landdistriksudvikling på dagsorden. Sagen foreligger til næste udvalgsmøde.

Orientering fra Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik.

· Masterplan

· Mailliste

· Afgørelser fra andre instanser

· Status lokalplan

Orientering fra Administrationen:

· Kort status på sager over sommeren

· Dækning/udbud af mobil bredbånd

Orientering fra Udvalgsmedlemmer:

· KIMO

· Arrangementer

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Jørgen Gruner (F) orienterede om møde på Lindholm Skole, møde med borgere vedr. gener fra Skrot / Korsør Havn samt kommende arrangement om plastforurening, møde med Gefion og møde vedr. Rugvænget.

Anne Bjergvang (A) orienterede om møde i KIMO.

Udvalget ønsker en oversigt over konsekvenserne ved udflytning af Korsør Havn til Stigsnæs.

Anne Bjergvang (A) ønsker en orientering om status vedr. Naturpark og betydningen af at staten har udtaget Natura 2000 arealer.

Administrationen orienterede om verserende sager henover sommeren.

Der ønskes en temadrøftelse om miljøtilsyn.

Der ønskes en status om grødeskæring, herunder opfølgning på Vestermose Å.

Administration orienterede om administrativ opstart af lokalplan, Boliger Skovsøpark, Slagelse og udvidelse af Aldi, Tårnborgvej Korsør.

Byrådet skal beslutte retningslinjer for offentliggørelse af referater fra lukkede punkter på udvalgsmøder. De stående udvalg og Økonomiudvalget skal drøfte og anbefale retningslinjerne til Byrådet.

Alle beslutninger i Byrådet skal offentliggøres, inkl. oplysninger om hvem der stemte for eller imod. Det gælder også for beslutninger på lukkede punkter i Byrådet. Det følger af, at Byrådsmøder som udgangspunkt er åbne.

For de stående udvalg og Økonomiudvalget er det modsat, da udvalgsmøder som udgangspunkt er lukkede. For udvalgene er der ikke lovkrav om offentliggørelse af dagsorden, indstillinger eller beslutninger, hverken for åbne eller lukkede punkter.

Det eneste lovkrav for udvalgsmøder er, at der offentliggøres en fortegnelse over sager, der skal behandles.

Praksis for udvalgsmøder i Slagelse Kommune har længe været, at vi ved åbne punkter offentliggør dagsorden, indstillinger, bilag og beslutninger. Mens vi ved lukkede punkter kun offentliggør overskriften på punktet og ikke andet.

I Slagelse Kommune ønsker vi at være så åbne og transparente som muligt. Administrationen foreslår derfor, at Byrådet træffer beslutning om, at kommunen fremover offentliggør beslutninger og afstemningsforhold fra lukkede punkter fra de stående udvalg.

Det kræver, at protokollen fremover skrives, så beslutningerne bliver forståelige, selv om indstillingen ikke er offentliggjort, samtidig med at der ikke røbes fortrolige oplysninger.

For at sikre at Byrådet træffer beslutning om retningslinjerne på et oplyst grundlag, får de stående udvalg og Økonomiudvalget mulighed for at afgive høringssvar til Byrådet, hvor fordele og ulemper kan beskrives, inden Byrådet træffer beslutning.

Styrelseslovens § 8 og § 20.

Byrådet har kompetence til at beslutte retningslinjerne for de stående udvalgs offentliggørelse af dagsorden, indstillinger og beslutninger. Byrådet kan beslutte at fastholde de nuværende retningslinjer eller fastsætte nye retningslinjer.

Byrådet kan overlade det til de stående udvalg og Økonomiudvalget selv at fastsætte egne retningslinjer for offentliggørelse af lukkede punkter.

Administrationen vurderer, at offentliggørelse af beslutninger fra lukkede punkter vil give offentligheden bedre indsigt i de kommunale beslutningsprocesser. Samtidigt vil det være nemmere for udvalgsmedlemmerne efterfølgende at diskutere udvalgets beslutninger med borgere eller presse.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Konstitueret kommunaldirektør indstiller,

1.    at Udvalgene drøfter retningslinjer for offentliggørelse af beslutninger fra lukkede punkter og afgiver høringssvar til Byrådets videre behandling

2.    at Byrådet beslutter nye retningslinjer for offentliggørelse af beslutninger fra lukkede punkter på stående udvalg og Økonomiudvalg

Anbefales.

Udvalget ønsker størst mulig åbenhed, hvorfor indstillingen anbefales.

Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)

At 1 | drøftet. Udvalget ønsker forslag til konkrete retningslinjer forelagt før stillingtagen.

At 1 | drøftet. Udvalget forventer, at der fremlægges forslag til konkrete retningslinjer.

Anbefales.

Som følge af regeringens aftale om initiativer der modvirker parallelsamfund skal udvalget drøfte anbefaling til byrådet vedr. politisk forankring af indsatsen i Slagelse Kommune.

Regeringen, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti indgik den 9. maj 2018 aftale om initiativer på boligområdet, der skal modvirke parallelsamfund. Den 9. maj indgik regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti også delaftalen på undervisningsområdet og endelig indgik regeringen, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF den 28. maj en delaftale om bedre fordeling i daginstitutioner. Aftalernes elementer forventes at blive vedtaget i folketinget i løbet af efteråret. Aftalerne er vedlagt som bilag 1.

Overordnet er aftalernes fokus, at der i 2030 ikke længere er ghettoområder i Danmark. Væsentligt for Slagelse Kommune indføres med aftalen begrebet ”hård ghetto”, for de områder, der de seneste 4 år har været på regeringens ghettoliste. Der er i alt 16 hårde ghettoer. Til disse områder knyttes nogle særlige initiativer for især den fysiske forandring af boligområderne (se neden for). Ringparken og Motalavej er begge på listen over ”hårde ghettoer”.

1. Aftale for boligområdet.

Målrettet de hårde ghettoer er der formuleret en række målsætninger og indsatsområder:

Kommuner og boligorganisationer får 6 måneder til at lave en udviklingsplan for disse områder. Udviklingsplanen skal med konkrete initiativer angive vejen til et mål om max 40 % almene familieboliger i områderne i 2030. Dette er en betingelse for at opnå støtte fra Landsbyggefonden. Der er afsat 10 mia. kr. i årene 2019-2026.

Vejene til nedbringelse af andelen af familieboliger er:

· Fortætning med privat nybyggeri - boliger

· Fortætning med privat nybyggeri – erhverv

· Salg af almene boliger. Centraladministrationen laver en analyse på salg for de 16 hårde ghettoområder.

· Ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger og ældreboliger

· Nedrivning af boliger

For områder, der opfylder 3 betingelser, kan en højere procentandel end de 40% godkendes. Disse kriterier er: 1) Området udgør mere en 12 % af den samlede mængde almene familieboliger, 2) Fortætning med privat nybyggeri er ikke rentabelt, 3) salg kan efter en markedsvurdering kun ske med tab. Godkendes en højere andel af boligministeren, skal en udviklingsplan anvise en vej til at komme af ghettolisten i 2030, dvs. indsatser, der flytter områderne på de øvrige kriterier (tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse, beboersammensætning).

Ringparken: Området omfatter Schackenborgvænge (Slagelse Almene Boligselskab), Kierulffsvej og Albert Ibsensvej (FOB). Der foreligger en vision for området, Ny Ringby, initieret af FOB. Visionsplanen har fokus på fortætning og har fastsat en målsætning om nybyggeri af ca. 800 private boliger i området (bilag x). Det vurderes at visionsplanen Ny Ringby med få justeringer vil kunne imødekomme de nye krav i aftalen om parallelsamfund.

Motalavej: Området omfatter Motalavej og dele af Egersundsvej.  Der er 3 afdelinger (BoligKorsør), hvor af der i de 2 af afdelingerne har været eller er iværksat helhedsplaner med fokus på reducering af boliger. Der er ikke en plan for den sidste afdeling. Det er vurderingen, at fortætning alene ikke er en mulighed for området. Der vil også skulle undersøges muligheder for salg og for yderligere nedjusteringer i antallet af boliger i området.

Boligministeren kan efter drøftelser med aftaleparterne beslutte en fuld afvikling af et eller flere af de hårde ghettoområder. Genopbygning tillader 25 % almene boliger. Boligministerens foretager en konkret vurdering bl.a. med afsæt i, om den fremsendte udviklingsplan vil kunne skabe de ønskede forandringer.

Med henblik på en balanceret beboersammensætning i udsatte boligområder er følgende redskaber aftalt:

• Stop for kommunal anvisning af borgere på en række ydelser (integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløsheds- og sygedagpenge). Der har i en årrække ikke været anvist borgere på integrationsydelse.

• Obligatorisk fleksibel udlejning – Kommunens udlejningsaftalen med boligorganisationerne indeholder også aftale om fleksibel udlejning

• Kriminelle skal kunne nægtes at bosætte sig i et udsat boligområde

• Udvidelse af mulighed for at sætte kriminelle ud af deres lejlighed samt mere effektiv udsættelse ved en umiddelbar fogedforretning.

Der til kommer en række målsætninger målrettet boligorganisationerne og beboerdemokratiet.

Aftalens hovedfokus er på forældreansvar og normalisering. Dette udmøntes i 2 indsatsområder:

1. Sprogprøver i 0. kl. på skoler med for høj andel elever fra udsatte boligområder

2. Konsekvent indgriben over for folkeskoler med vedvarende dårlige resultater

3. Styrket forældreansvar: Sanktionsmulighed over for forældre til børn med for højt fravær (>15 %)

Aftalen fokuserer på at børn fra udsatte boligområder dels skal være i dagtibud og dels at der i daginstitutionerne ikke må være en overvægt af børn fra udsatte boligområder. Dette udmøntes i følgende initiativer:

1. Der må højst nyoptages 30% børn fra udsatte boligområder. Der er afsat 200 mio. kr. i en lånepulje til anlæg.

2. Børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som etårige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.

Aftalerne går på tværs af flere fagområder (støttet byggeri, skole og dagtilbud, anvisning af boliger, fysisk planlægning, infrastruktur) og vil kunne få konsekvenser for bl.a. daginstitutioner og boligudbuddet i kommunen.

Der er i administrativt regi påbegyndt et analysearbejde (fase 1), der frem til ultimo august skal undersøge de konkrete afledte konsekvenser af aftalerne og etablere et grundlag for en hensigtsmæssig administrativ organisering fremadrettet (= fase 2), der matcher de reelle udfordringer.

Jvnf. styrelsesvedtægten er det politiske ansvar for Ghettoudspillet, der efterfølgende er landet i aftalerne om parallelsamfund, lagt i Social- og Beskæftigelsesudvalget under betegnelsen ”Boligsocial udvikling”.

Aftalerne om at imødegå parallelsamfund er en samlet politisk pakke som i deres respektive virkemidler griber ind på tværs af fagområder og afspejler vigtigheden af samtidige og koordinerede indsatser. Der til kommer at aftalerne har fastsat en tidshorisont for indsatsen. Det kan give anledning til at sikre koordinering også i den politiske forankring. Det er derfor administrationens forslag, at der i forbindelse med den fremadrettede indsats vedtages en politisk forankring, der afspejler:

· Social- og Beskæftigelsesudvalget har ansvar for fremdriften af det samlede program og er koordinerende ifht. den boligsociale indsats. Udvalget beslutter den overordnede milepælsplan for den samlede indsats og får herefter præsenteret halvårlig status for indsatsen. Koordinering vil være fremdrift på målopfyldelse på de af aftalen opstillede mål samt koordinering med den boligsociale helhedsplan.

· Økonomiudvalget får ligeledes forelagt halvårlig status mhp. opfølgning på økonomi. Der ud over har Økonomiudvalget ansvaret for udviklingsaftalen for Motalavej, hvor det forventes at salg og nedrivning vil være de vigtigste virkemidler. Nybyggeri og infrastruktur koordineres med henholdsvis Miljø- Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget.

· Miljø, Plan og Landdistriktsudvalget har ansvaret for Udviklingsplanen for Ringparken (Ny Ringby) og koordinerer med Erhvervs- og Teknikudvalget ifht. infrastruktur.

· Børn og Ungeudvalget har ansvaret for indsats ifht. aftalen på undervisningsområdet og dagtilbudsområdet.

En gang årligt laves et dialogmøde med de involverede udvalg og boligorganisationerne.

De politiske aftaler indgået mellem regeringen og en række partier:

· Aftale om at modvirke parallelsamfund

· Delaftalen på undervisningsområdet

· Delaftale om bedre fordeling i daginstitutioner

1. Udvalgene kan vælge at anbefale oplægget til politisk forankring og koordinering som beskrevet oven for

2. Udvalgene kan anbefale, at der etableres en tværgående politisk koordinering men med en anden politisk forankring end beskrevet for oven.

3. Udvalgene kan vælge at anbefale, at der ikke arbejdes med en samlet koordinering på tværs af delområderne, men at de enkelte udvalg selvstændigt sikrer koordinering efter behov.

4. Udvalgene kan anbefale, at al kompetence for indsatserne samles i et udvalg

Administrationen anbefaler handlemulighed 1.

1) Det er vurderingen, at for at lykkes med den overordnede indsats, dvs. at de 2 boligområder i 2030 ikke længere er på ghettolisten, er det vigtigt, at der arbejdes med en flerstrenget indsats, og at denne koordineres mhp. at undgå uhensigtsmæssige konsekvenser.

For det andet er det vurderingen, at aftalerne hver for sig vil influere på en række forhold vedr. bolig, der vil få betydning for beboersammensætningen i andre boligområder, byudviklingen i Slagelse og Korsør samt dagtilbud og skole. Udviklingsmulighederne i de 2 områder skal desuden kobles sammen med den boligsociale indsats og bør ligeledes være koblet til øvrige prioriteringer i by- og boligudviklingen i kommunen.

Vælges en forankring med et mindre fokus på at koordinere, er risikoen at indsatsernes implementering i for høj grad forholder sig til snævre faglige målsætninger, og at det kan få uhensigtsmæssige konsekvenser for andre områder/forhold af væsentlig betydning.

Ingen bemærkninger

Afhængig af den endelige beslutning om politisk forankring, vil de involverede udvalg i højere grad skulle orientere sig i forhold til de tværgående programmer med fælles målsætning og tids- og procesplan, der vil udgøre en del af rammen for de enkelte udvalgs beslutninger på delområder.

Direktionen indstiller,

1.    at Udvalget over for byrådet anbefaler at kommunens indsats som følge af regeringens aftaler om parallelsamfund, forankres som beskrevet i handlemulighed 1

Punktet udsættes til udvalgets møde september 2018.

Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)

Anbefales til Byrådet med den ændring at udviklingsplan for Motalavej placeres i Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget. Salg og nedrivning placeres i Økonomiudvalget.

Anbefales.

Fagudvalgene ønskes inddraget på tværs.

Jørgen Grüner (F) ønsker, at der afholdes koordinerende udvalgsformandsmøder med henblik på, at sikre en bred politisk forankring i udvalgene.

Motalavej indtænkes i det videre planarbejde.

Byrådet skal tage stilling til om et kommuneplantillæg for landanlæggene til Omø Syd Havmøllepark skal sættes i gang.

Selskabet Omø South Nearshore A/S har i flere år ønsket at etablere en havmøllepark syd for Omø på et ca. 44 km² stort havområde. Havmølleparken planlægges at indeholde en samlet effekt på 200-320 MW og vil indeholde op til 80 havmøller. Det er planen, at den genererede strøm fra havmøllerne skal føres i land ved Stigsnæs via op til seks 66 KV kabler og videre frem til transformerstationen ved Stigsnæsværket.

Myndighedsarbejdet varetages fælles mellem Energistyrelsen og Slagelse Kommune. Energistyrelsen er myndighed på havet. Slagelse Kommune er myndighed på land. Havmølleparker er altid VVM pligtige. Landanlæggene indgår som en del af det samlede anlæg og er derfor også VVM pligtigt. Før anlægget kan realiseres skal Energistyrelsen meddele en etableringstilladelse og Slagelse Kommune skal vedtage et kommuneplantillæg samt meddele en VVM-tilladelse til landanlægget ved Stigsnæs.

Energistyrelsen meddelte i marts 2014 tilladelse til at virksomheden kunne foretage de såkaldte forundersøgelser og udarbejde en VVM redegørelse for anlægget.

Byrådet vedtog den 5. januar 2015, at igangsætte udarbejdelse af en VVM redegørelse samt kommuneplantillæg for landanlæggene ved Stigsnæs.

Den 30. januar 2017 vedtog Byrådet, at sende Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 og VVM redegørelse for Omø Syd kystnær havmøllepark i offentlig høring. Den offentlige høring forløb fra den 15. februar 2017 til den 22. april 2017.

Siden da har Slagelse Kommune afventet Energistyrelsens stillingtagen til de indkomne høringssvar. Styrelsen har i juli 2018 fremsendt et endeligt høringsnotat (vedhæftet). Styrelsen giver samtidig tilsagn om, at den er indstillet på at give en etableringstilladelse til projektet baseret på VVM redegørelsen.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 er i mellemtiden bortfaldet. Rent teknisk, er det derfor nødvendigt, for en realisering af kabelanlæggene på land, at der udarbejdes et nyt kommuneplantillæg til Kommuneplan 2017 for landanlæggene.

Et nyt kommuneplantillæg vil, ligesom det tidligere kommuneplantillæg, udpege et anlægsområde ved Stigsnæs med tilhørende retningslinjer for etablering af kabelanlæg og give mulighed for to ilandføringspunkter ud for Østerhoved, enten ved Klintevej eller længere mod øst.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Miljøvurderingen af planen tilvejebringes efter Miljøvurderingsloven (Lovbekendtgørelse 448 af 10/05/2017).

VVM redegørelsen tilvejebringes efter lovgivning som var gældende på tidspunktet for opstart af VVM processen: VVM bekendtgørelsen (Lovbekendtgørelse 957 af 27/06/2016) og §§ 11g-11i i Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse 1529 af 23/11/2015).

Byrådet kan vælge at imødekomme anmodningen om udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Det vil betyde, at udarbejdelsen af et kommuneplantillæg sættes i gang med afholdelse af en foroffentlighedsfase.

Byrådet kan vælge ikke at imødekomme anmodningen om udarbejdelse af et Kommuneplantillæg. Det vil betyde, at der ikke bliver udpeget et anlægsområde ved Stigsnæs med tilhørende retningslinjer for etablering af kabelanlæg. Konsekvensen vil være, at havmølleparken og projektet i den kendte udformning ikke vil kunne realiseres.

VVM-redegørelsen konkluderede, at havmølleparkens negative påvirkninger af miljøet hovedsagelig vil være knyttet til anlægsfasen og vil derfor være midlertidige. Påvirkningerne i driftsfasen vil for både det marine og det terrestriske miljø være begrænsede og ulemperne ved at gennemføre projektet vil ikke overstige fordelene. Projektet vil føre til en væsentligt reduktion af CO₂-udledningen i Danmark, og vil dermed medvirke til at opfylde den energipolitiske målsætning i Danmark.

Høringssvarene fra den offentlige høring i 2017 omhandlede i høj grad projektets visuelle påvirkninger, påvirkninger af fiske, fugle og marsvin, betydning for sejlads, konsekvenser for turisme på Omø, og forringelse af ejendomsværdi. Høringssvarene berørte desuden vindmøllernes højde og placering af kabelstation og kabeltracé på land. Energistyrelsen vurderer påvirkningerne som acceptable og vil i givet fald meddele etableringstilladelse til projektet.

I lyset af Energistyrelsens vurdering anbefaler administrationen, at Byrådet imødekommer anmodningen og igangsætter udarbejdelsen af et kommuneplantillæg for landanlæggene. Derved kan planprocessen for landanlæggene fortsætte og Byrådet får mulighed for at forholde sig til høringssvar inden projektet godkendes.

Der forventes ikke at skulle foretages nye undersøgelser/analyser i forbindelse med miljøvurderingen af kommuneplantillægget eller VVM redegørelsen af anlægsprojektet. Indholdsmæssigt er det således det samme kommuneplantillæg og den samme miljøvurdering og VVM redegørelse der udgør høringsmaterialet.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at kommuneplantillægget sættes i gang.

Anbefales

Administrationen udarbejder et notat i relation til Fugledirektivet og Miljøbestyrelsens kommentarer.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om en ny lokalplan for udvidelse af daginstitutionen Nygården i Vemmelev skal sættes i gang.

Anmodningen om ny lokalplan er fremsat af Center for Kommunale Ejendomme på baggrund af konkrete ønsker om bedre mulighed for udvidelse og tilpasning af funktionerne i den kommunale daginstitution Nygården.

Nygården er beliggende på Borgergade i Vemmelevs vestlige udkant og er en del af Dagtilbud Vemmelev. Institutionen har i dag plads til 50 børnehavebørn og 20 vuggestuebørn. Bebyggelsen på området består af et stuehus til en ældre landejendom, som er sammenbygget med en nyere tilbygning. Vest for bygningerne er et stort, naturpræget legeområde, og på den østlige side af bygningerne findes tilkørsel (fra Borgergade) og parkeringsareal.

Området er omfattet af lokalplan 1072, Daginstitution på Vejsgården i Vemmelev, vedtaget marts 2010. Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til offentlige formål (daginstitution) og sætter retningslinjer for placering, omfang og udseende af bebyggelse samt indretning af friarealer. Over tid har det dog vist sig, at lokalplan 1072 ikke giver de muligheder for udvidelser og tilpasninger af bygninger og friarealer, som ønskes i den daglige drift – særligt på grund af lokalplanens afgrænsning af byggefelter. Lokalplanen er desuden formuleret på en måde, der ikke rummer mulighed for dispensation. Som konsekvens af dette er der i dag forhold på ejendommen, som ikke er i overensstemmelse med lokalplanen (dvs. ikke er lovlige), men som har stor betydning eller er nødvendige for hverdagen i institutionen. For eksempel en overdækning ved ind- og udgangen til legeområdet, som sikrer børnene skygge og læ under udendørs ophold.

Der ønskes en ny lokalplan, som viderefører den overordnede hensigt og formålet fra den nuværende lokalplan. Dvs. at fastlægge rammer for områdets anvendelse til integreret daginstitution, som sikrer en god sammenhæng mellem de forskellige dele af bebyggelsen og en hensigtsmæssig disponering af friarealerne.

Herudover er der for en ny lokalplan ønske om:

· Større fleksibilitet i mulighederne for opførelse af småbygninger, overdækninger mm., som har tilknytning til anvendelsen af legeområde og udendørs funktioner.

· Fastholdelse af udvidelsesmulighed på op til 800 m2 (byggefelter).

· Opdateret disponering af friarealerne på ejendommen, som fortsat skal anvendes til hhv. legeområde, parkeringsarealer og tilkørsel/adgangsvej.

En ny lokalplan vil være i overensstemmelse med Kommuneplan 2017.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at lokalplan-lægningen sættes i gang.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at der fortsat vil være forhold på ejendommen, som ikke er i overensstemmelse med gældende planlægning, og som skal lovliggøres. I de tilfælde, hvor der ikke kan gives dispensation, kan lovliggørelse betyde fjernelse/nedrivning.

Den gældende lokalplan 1072 sætter rammerne for områdets anvendelse til daginstitution. En stor del af indholdet kan videreføres i en ny lokalplan, for eksempel bestemmelserne for områdets anvendelse, udstykning samt vej-, sti- og parkeringsforhold. Ændringerne vil primært omfatte de bebyggelsesregulerende bestemmelser og bør sikre en åbenhed og fleksibilitet, der passer til anvendelsen som daginstitution og til behovet for bygningsmæssige udvidelser og tilpasninger. Det anbefales desuden, at der i en ny lokalplan fortsat er fokus på at sikre et godt samspil mellem ny og eksisterende bebyggelse, herunder bevaringsværdierne i det ældre stuehus, og at bevare den grønne karakter i udearealerne.

Udover en generel opdatering og tilpasning til nutidige forhold og gældende lovgivning bør der i en ny lokalplan skabes mulighed for at give dispensation i de tilfælde, hvor det viser sig nødvendigt.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at lokalplanen sættes i gang,

2.    at der i lokalplanen fortsat lægges vægt på at bevare karakteren af de grønne udearealer og at sikre et godt samspil mellem ny og eksisterende bebyggelse.

Godkendt.

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1201 samt Kommuneplan tillæg nr. 18 til og miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Lindholm Dagskole er et skole- og behandlingstilbud, der henvender sig til børn og unge i alderen 8-18 år, der har vanskeligt ved at indgå i den almindelige folkeskole. Skolen har siden 2009 ligget på Rosenkildevej 46, som tidligere blev anvendt af spejderforeningen FDF.

Lindholm Dagskole købte naboejendommen Rosenkildevej 44 i foråret 2018. Anvendelse af ejendommen til skoleformål forudsætter en ny lokalplan. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på deres møde d. 9. april at igangsætte planlægningen.

Forslag til Lokalplan 1201 omfatter Rosenkildevej 44 og 46. Lokalplanen har til formål at skabe mulighed for, at Lindholm Dagskole kan udvide med Rosenkildevej 44 og at sætte rammerne for skolens disponering og arkitektoniske udtryk.

Med udvidelsen vurderer skolen, at antallet af elever vil stige fra 20 til ca. 30, og at antallet af lærere vil stige fra 6 til ca. 10.

Lokalplanområdet omfatter 4 permanente og 1 midlertidig, eksisterende bygninger, som planlægges anvendt til skoleformål. En af bygningerne er en ældre erhvervsbygning, som Lindholm Dagskole påtænker at istandsætte. Lokalplanen giver dog også mulighed for, at denne bygning kan fjernes, og at en ny kan etableres i samme område, dog i minimum 5 m. afstand fra skel.

Bebyggelse skal anlægges i respekt for de eksisterende bygninger og nabolagets udtryk. Facader skal fremstå i teglsten som blank eller pudset mur og må males i jordfarver samt deres blanding med sort og hvid. Der må bygges i op til 1½ etage og 8,5 m. Tage kan anlægges som saddeltag eller fladt tag eller med ensidig taghældning.

Med lokalplanen fastlægges antal parkeringspladser efter Slagelse Kommunes parkeringsnormer: 0,5 parkeringspladser pr. ansat. Desuden skal der etableres parkeringspladser til skolens egne køretøjer og være tilstrækkelig vendeplads til afsætning af elever og større køretøjer.

Der planlægges for to fælles friarealer. Det ene er beliggende ud mod Rosenkildevej og skal fremstå som en almindelig forhave. Det andet er beliggende længere tilbage på ejendommen og skal anvendes til leg og ophold for elever og lærere.

Lokalplanen forudsætter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, da området er udlagt til boligområde. Med kommuneplantillægget ændres området omfattet af lokalplanen til offentlige formål.

Der har i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget været afholdt en lovpligtig foroffentlighedsfase i perioden fra den 28. maj 2018 til den 11. juni 2018. Desuden blev der afholdt et dialogmøde med de nærmeste naboer til lokalplanområdet. Kommunen modtog i alt 11 idéer, forslag eller øvrige kommentarer, som omhandlede elevantal, anvendelse, trafik, parkering, støj, belægning, fremtiden, huspriser, eksisterende bygninger, dialogmødet og lokalplanlægningsprocessen. Idéerne har givet anledning til at ny belægning skal udføres i fliser, belægningssten eller asfalt. Desuden er der udlagt areal til parkering samt afsætning og afhentning af elever.

Eftersom det samlet vurderes, at miljøpåvirkningen fra planforslaget ikke vil være væsentlig, er der ikke krav om udarbejdelse af en miljøvurdering iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23 c.

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1201 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 18 til Slagelse Kommuneplan 2017 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at Lindholm dagskole ikke kan benytte Rosenkildevej 44 til skoleformål. Det vil desuden betyde, at skolens udvikling og disponering ikke er lokalplanlagt.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Skolen har lovligt brugt Rosenkildevej 46 med minimale genevirkninger for naboer. Forslag til Lokalplan 1201 giver skolen mulighed for at udvide med en naboejendom.

Lokalplanen skaber klarhed for naboer og andre interesserede i, hvordan Lindholm Dagskole må udvikle sig. Formålet med lokalplanen er at sikre en hensigtsmæssig udvikling og disponering af skolen, som tager hensyn til lokalområdet og giver mulighed for, at skolen kan udvikles over tid.

For at tage hensyn til naboer planlægges ny belægning udført i fliser, belægningssten eller asfalt. Desuden er der fastsat et antal parkeringspladser inden for skolens område for at sikre parkeringsmuligheder for skolens ansatte og skolens egne køretøjer samt vendemuligheder for taxaer ved afsætning og afhentning af elever.

Administration anbefaler, at Forslag til lokalplan 1201, Lindholm Dagskole, Rosenkildevej, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 18 til Slagelse Kommuneplan 2017 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

Det anbefales, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Forslag til Lokalplan 1201, Lindholm Dagskole, Rosenkildevej, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 18 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3.    at borgermøde afholdes på Slagelse Bibliotek den 25. september 2018 i tidsrummet mellem 19.00 og 20.30.

Anbefales.

Placering af byggefelt afklares under processen.

Anvendelsesbestemmelserne præciseres således at "lokalplanområdet må kun anvendes til skoleformål i form af dagskole. Overnatning må kun finde sted ved særlige lejligheder".

Der findes en tidligere dato for afholdelse af borgermøde.

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til lokalplan 1205, Korsør Erhvervspark og miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Miljø- Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede den 4. juni 2018 at igangsætte en ny lokalplan for Korsør Erhvervspark. Lokalplan 1205 er en revision af den gældende lokalplan 1158, Energipark Korsør og omfatter den samme områdeafgrænsning. Revisionen af planlægningen er en følge af at den etablerede vejadgang ind i området er placeret længere mod nord end forudsat i lokalplan 1158, hvorved det ikke er muligt at udstykke arealet hensigtsmæssigt og sælge arealer. Samtidig har erhvervsområdet skiftet karakter fra at være energipark til at være en mere traditionel erhvervspark.

Lokalplan 1205 inddeler erhvervsområdet i 3 delområder:

· Delområde 1: Virksomhedsklasse 1-3 (f.eks. kontor og administrationsbyggeri, forskning og undervisning, mindre håndværksvirksomheder eller en mindre bioteknisk virksomhed). Området må delvist anvendes til butikker med særligt pladskrævende varegrupper; delområdet er ca. 100.000 m² stort og udgør randen af området mod nord, syd og øst,

· Delområde 2: Virksomhedsklasse 1-5 (f.eks. varmeværk, industri- og værkstedsvirksomheder, samt kontor og administrationsbyggeri forskning og undervisning, ol.); delområdet er ca. 56.000 m² stort og udgør den centrale del af lokalplanområdet,

· Delområde 3: Grønt areal til opstilling af tekniske installationer til produktion af bæredygtig og vedvarende energi (f.eks. solenergi), samt indretning af regnvandsbassin. Området rummer den nord-sydgående stiforbindelse. Desuden rummer området fælles friarealer, herunder de beskyttede områder omkring to fortidsminder, samt fælles anlæg (et regnvandsbassin og regnvandsledning mod vest) der skal vedligeholdes af grundejerforeningen; delområdet er ca. 112.000 m² stort og udgør den vestlige del af lokalplanområdet.

For at foregribe evt. miljøkonflikter med et fremtidigt boligområde mod nord op mod stationen skal bebyggelsen i delområde 1 udgøre en randbebyggelse omkring de mere tunge virksomheder i delområde 2. Derudover er det hensigten, at randbebyggelsen i delområde 1 danner en pæn facade ud mod Tårnborgvej. Delområde 3 skal fungere som en bufferzone mellem virksomheder og det eksisterende kolonihaveområde mod vest.

Erhvervsområdet vejbetjenes via den eksisterende vejforbindelse (Energivej) til rundkørslen på Tårnborgvej ved motorvejstilslutning 42. Fra erhvervsområdet er der mulighed for at etablere en adgangsvej til området nord for lokalplanområdet op mod Storebæltsvej.

Det er hensigten, at den primære adgangsvej (Energivej og Servicevej) skal udgøre en grøn korridor der forbinder to lavtliggende områder hhv. mod øst (ved Tårnborgvej) og vest (op mod kolonihaveområdet). Den grønne korridor vil kunne bidrage til håndtering af regnvand/overfladevand.

Der er foretaget en miljøscreening af planforslaget, der samlet set konkluderer, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering.

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1205, Korsør Erhvervspark og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. Det vil betyde, at den gældende lokalplan 1158 fortsat udgør plangrundlaget for erhvervsparken, og at udfordringerne i forhold til udstykning og salg af arealer indenfor erhvervsparken ikke bliver løst.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Administrationen anbefaler, at Byrådet vedtager Forslag til lokalplan 1205, Korsør Erhvervspark og dermed sender det i 8 ugers offentlig høring. Derved skabes der mulighed for debat omkring planforslaget.

En ny lokalplan vil opdatere plangrundlaget i forhold til den eksisterende adgangsvejs placering ind i området. Derved vil delområderne kunne udlægges hensigtsmæssigt i forhold til adgangsvejen og i forhold til en hensigtsmæssig udstykning af ejendomme indenfor erhvervsparken.

En realisering af lokalplanen vil medføre udgifter til byggemodning af området, herunder anlæg til håndtering af overfladevand, etablering af beplantning samt etablering af fællessti for cyklende og gående langs områdets primære adgangsvej. Indtægter i forbindelse med salg af erhvervsarealer indenfor lokalplanområdet forventes at kunne dække udgifter til byggemodning.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Forslag til lokalplan 1205, Korsør Erhvervspark vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3.    at borgermøde afholdes på Korsør Bibliotek d. 25. september 2018 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.

Anbefales.

Steen Olsen (O) anmoder om redegørelse for lokalplanens økonomiske konsekvenser.

Der findes en tidligere dato for afholdelse af borgermøde.

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 2017, Erhvervsområde ved Sdr. Ringgade i Slagelse med tilhørende miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Erhvervs- og Turismeudvalget besluttede på mødet den 5. januar 2018 at igangsætte kommuneplantillæg for et nyt erhvervsområde ved Sdr. Ringgade i Slagelse. Formålet med tillægget er at udpege området som et område til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Området er i dag landområde.

Udpegningen giver i sig selv ikke mulighed for bebyggelse; etablering af butikker vil forudsætte udarbejdelse af en lokalplan.

Området udgør et areal på omkring 65.000 m² og er beliggende sydøst for Hunsballe-grunden indkapslet mellem Sdr. Ringgade, Vestmotorvejen og Kongevejen i den sydlige del af Slagelse.

Der har været afholdt en foroffentlighedsfase for kommuneplantillægget. I den forbindelse er der modtaget 2 høringssvar, hvoraf det ene er på vegne af 45 husstande. Høringssvarene, som fremgår af vedlagte hvidbog (bilag 1), omhandler bekymring om mertrafik, støjforhold og skiltning. Høringssvarene har givet en indikation af nogle af de problemstillinger, der skal håndteres under lokalplanlægningen samt givet ideer til, hvordan området kan disponeres i forhold til adskillelse mellem erhvervsområde og boligområde. Høringssvarene har således givet anledning til, at der under øvrige bestemmelser er tilføjet, at der under lokalplanlægningen skal sikres, at der friholdes et ubebygget areal mellem ny bebyggelse og omkringliggende boligområde.

Der er foretaget en miljøscreening med henblik på at vurdere, om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget. Samlet set vurderes der ikke at være en væsentlig påvirkning af miljøet ved en realisering af planlægningen. Administrationen har derfor afgjort, at planforslaget ikke skal miljøvurderes. Miljøscreeningen er vedlagt planforslaget som bilag.

På mødet den 4. juni 2018 anbefalede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget overfor byrådet at vedtage forslag til kommuneplantillæg til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring. Økonomiudvalget besluttede den 18. juni at sende sagen retur til administrationen med ønske om at få belyst, hvorvidt der kan laves et kommuneplantillæg med et bredere anvendelsesgrundlag samt krav til æstetik/arkitektur.

Administrationen har kigget nærmere på mulighederne angående et bredere anvendelsesgrundlag. Det tilføjes under øvrige bestemmelser, at området også kan anvendes til virksomheder op til miljøklasse 3. Det vil sige virksomheder inden for liberalt erhverv, kontorer, småværksteder og visse servicevirksomheder.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Byrådet har mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Kommuneplantillæg nr. 11 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver udarbejdet et nyt plangrundlag. Det vil betyde, at området fortsat vil være udpeget som landområde i Kommuneplan 2017.

Administrationen vurderer, at området ud til Sdr. Ringgade, som indfaldsvej til Slagelse fra syd, er hensigtsmæssigt at anvende til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Områdets synlighed, gode tilgængelighed, nære afstand til det eksisterende Bilka og sammenhæng med trafik- og transportcentret ved Stop 39 kan ses som optimal til detailhandel med pladskrævende varegrupper. Endvidere vil der i området også kunne indpasses virksomheder inden for kontor- og serviceerhverv samt grossister og håndværksprægede virksomheder. Virksomheder af disse typer forudsætter en afstand mellem virksomhed og boligområde på op til 75 m.

Administrationen vurderer, at der i en lokalplan for området er mulighed for at disponere arealet således, at der sikres en hensigtsmæssig adskillelse mellem erhvervsområdet og boligområdet, både hvad angår afstand og eventuel afskærmning i form af eksempelvis beplantning. Hensynet til adskillelsen mellem erhverv og bolig er tilføjet kommuneplantillægget, så det sikres, at nogle af de bekymringer, der i foroffentlighedsfasen blev indsendt af omkringliggende naboer, håndteres i næste planlægningsfase. Endvidere er der under øvrige bestemmelser tilføjet, at lokalplanlægningen skal stille krav til nye bygningers æstetik og arkitektur, så området fremstår præsentabelt.  

Vejdirektoratet forudsætter, at en eventuel ny adgang til området fra Sdr. Ringgade anlægges i passende afstand fra den eksisterede rundkørslen ved Sdr. Ringgade/Trafikcenter Alle/Vestmotorvejen.

Der er ingen økonomiske og personalemæssige konsekvenser ved selve kommuneplantillægget.

Beslutninger efter vejlovens bestemmelser ligger inden for Erhvervs- og Teknikudvalgets kompetenceområde.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Forslag til kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 2017, Erhvervsområde ved Sdr. Ringgade i Slagelse, vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.

Anbefales.

Der henvises til side 9 i forslag til kommuneplantillæg.

"Ved lokalplanlægning af området skal det, af hensyn til naboer, sikres, at der friholdes et ubebygget areal i passende afstand mellem bebyggelse i området og tilstødende boligområde ved Kongevejen lige øst for området, og bebyggelse lige nord for området. I lokalplanlægningen skal der også kigges nærmere på en hensigtsmæssig afskærmning mellem erhverv og tilstødende boligområder. Endvidere skal lokalplanen stille krav til nye bygningers æstetik og arkitektur, så området fremstår præsentabelt."

Udvalget ønsker, at der afholdes møde med beboerne.

Steen Olsen (A) og Anne Bjergvang (A) kunne ikke tilslutte sig indstillingen.

Byrådet skal tage stilling til, om Kommuneplantillæg nr. 10 skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen.

Byrådet besluttede den 30. april 2018 at sende et forslag til Kommuneplantillæg nr. 10, Bynær skov ved Valmuevej i Slagelse i 8 ugers offentlig høring.

Kommuneplantillægget ændrer rammeområde 1.2R3’s specifikke anvendelse fra ”Kolonihaver” til ”Rekreativt område”. Derved skabes mulighed for skovrejsning indenfor rammeområdet.

Naturstyrelsen har i 2013 indgået en 30-årig samarbejdsaftale med Slagelse Kommune om etablering af et 300 ha skov- og naturområde nord for Slagelse by, kaldet Nordskoven. Rammeområde 1.2R3 indgår i dette område. Hele området er i Kommuneplan 2017 udpeget som positiv skovrejsning, hvor skovrejsning er ønsket. Skoven etableres stykke for stykke; jorden til skovprojektet bliver løbende opkøbt, efterhånden som den bliver sat til salg.

I forbindelse med den offentlige høring af Kommuneplantillæg nr. 10 er der modtaget et høringssvar fra Dansk Gasdistribution A/S, som gør opmærksom på, at der i det pågældende område ligger en gasledning. Gasledningen er sikret ved en tinglyst servitut, som pålægger visse restriktioner indenfor 2x5 meter omkring ledningen (servitutbæltet). Bemærkningen fremgår af vedlagte hvidbog og indstilles indarbejdet i kommuneplantillæggets redegørelse under afsnittet ”Ledningsanlæg” så det her fremgår, hvilke restriktioner der er pålagt indenfor servitutbæltet.

Når kommuneplantillægget er vedtaget, vil der efterfølgende blive udarbejdet en tilplantningsplan. Planen vil fastlægge træartsvalg og placering af bevoksninger samt rekreative anlæg som stier mm. og vil blive udformet med respekt for det eksisterende tracé for gasledningen. Der sigtes mod en tilplantning i foråret 2019.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage Kommuneplantillæg nr. 10 med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for rejsning af skov i området i tråd med samarbejdsaftalen mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune om etablering af skov- og naturområdet Nordskoven.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Kommuneplantillæg nr. 10 endeligt. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at den eksisterende specifikke anvendelse til kolonihaver fortsat er gældende, og der vil ikke være mulighed for at rejse skov inden for rammeområdet.

Administrationen anbefaler, at byrådet vedtager Kommuneplantillæg nr. 10 endeligt. Dette vil understøtte samarbejdsaftalen med Naturstyrelsen Vestsjælland om etablering af skov- og naturområdet Nordskoven, der har de overordnede mål at:

· Give bedre mulighed for friluftsliv og motion tæt på byen

· Forbedre biodiversiteten og genoprette vådområder

· Sikre klimatilpasningen ved at tilbageholde regnvand

· Binde CO₂ og sænke Slagelse Kommunes samlede CO₂-bidrag

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Kommuneplantillæg nr. 10 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.

Anbefales.

Pernille Ivalo Frandsen (V) vil gerne henstille til, at Naturstyrelsen og Slagelse Kommune i samarbejde lægger en plan for stisystemet i den kommende Nordskov, som muliggør at cyklister fra området kan anvende stierne i skoven på deres vej ind til byen.

Byrådet skal tage stilling til, om Kommuneplantillæg nr. 16 skal vedtages endeligt uden ændringer.

Erhvervs- og Turismeudvalget godkendte på mødet den 5. marts 2018 at igangsætte kommuneplantillæg for et mindre erhvervsområde ved Rensevej i Slagelse. Kommuneplantillægget vedrører rammerne 1.2E9 og 1.2E4. Kommuneplantillæggets formål er at ændre den specifikke anvendelse af ejendommene Rensevej 2-4 fra tungere industri til lettere industri. Med kommuneplantillægget ændres afgrænsningen, så ejendommene Rensevej 2-4 kommer ind under naborammen 1.2E4, som er udlagt til lettere industri.

I forbindelse med den offentlige høring er der modtaget ét høringssvar fra Museum Vestsjælland, der fastslår, at en ændring af områdets specifikke anvendelse ikke påvirker nogen bevaringsinteresser. Høringssvaret giver således ikke anledning til ændringer. Hvidbogen er vedhæftet sagen som bilag 1.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage Kommuneplantillæg nr. 16 endeligt. Derved opdateres plangrundlaget for ejendommene Rensevej 2-4.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Kommuneplantillæg nr. 16 endeligt. Dette vil betyde, at ejendommene Rensevej 2-4 fastholdes til tungere industri.

Da der er placeret boliger lige syd for Rensevej 2-4, er der ikke umiddelbart mulighed for at anvende ejendommene på Rensevej 2-4 til tungere industri. Det er administrationens vurdering, at den ønskede ændring af rammeforholdene for ejendommene Rensevej 2-4 vil være hensigtsmæssig med henblik på en langsom omdannelse af erhvervsområdet omkring Rensevej i Slagelse. En ændring af rammeforholdene vil ikke medføre ændrede vilkår for nabovirksomhederne. Administrationen anbefaler derfor, at kommuneplantillægget vedtages endeligt.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Kommuneplantillæg nr. 16 vedtages endeligt uden ændringer.

Anbefales.

Byrådet skal tage stilling til, om Kommuneplantillæg nr. 17 skal vedtages endeligt uden ændringer.

Erhvervs- og Turismeudvalget godkendte på mødet den 5. marts 2018 at igangsætte kommuneplantillæg for et mindre boligområde ved Agerhønevej 38 i Slagelse. Kommuneplantillæggets formål er at ændre anvendelsen af ejendommen Agerhønevej 38 fra rekreativt område til boligområde. Området er beliggende i ramme 1.5R1 og fremstår i dag som privat grønt område. Med kommuneplantillægget ændres afgrænsningen, så ejendommen Agerhønevej 38 kommer ind under naborammen 1.5B2, som er udlagt til boligformål.

I forbindelse med den offentlige høring af planforslaget er der modtaget ét høringssvar fra Museum Vestsjælland, der fastslår, at en ændring af områdets specifikke anvendelse ikke påvirker nogen bevaringsinteresser. Høringssvaret giver således ikke anledning til ændringer. Hvidbogen er vedhæftet sagen som bilag 1.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage Kommuneplantillæg nr. 17 endeligt. Derved opdateres plangrundlaget for ejendommen Agerhønevej 38.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Kommuneplantillæg nr. 17 endeligt. Dette vil betyde, at ejendommen Agerhønevej fastholdes som rekreativt område.

Agerhønevej 38 er placeret som den sidste ejendom på Agerhønevej, som er en boligvej, der ender blindt ud til Den grønne ring og Omfartsvejen. Agerhønevej 38 vurderes samlet set som en naturlig forlængelse af eksisterende parcelhuse på begge sider af Agerhønevej, hvorfor administrationen anbefaler, at kommuneplantillægget vedtages endeligt.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet indstilles,

1.    at Kommuneplantillæg nr. 17 vedtages endeligt uden ændringer.

Anbefales.

Byrådet skal tage stilling til, om lokalplan 1190 og kommuneplantillæg nr. 9 skal vedtages endeligt.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 6. november 2017 at igangsætte ny lokalplan for udvidelse af Hashøjskolen i Slots Bjergby. Lokalplanen har til formål at muliggør opførelse af et nyt livs- og læringshus i forlængelse af skolen, syd for eksisterende bygninger. Et livs- og læringshus kombinerer funktioner og aktiviteter, der er rettet mod både skole, daginstitution og beboerne i området. Ved realisering af ny bygning fraflytter Slotsbjergby Daginstitution Brovej 3 og 7.

I forbindelse med den offentlige høring af planforslaget er der modtaget ét høringssvar fra en afdelingsbestyrelse i boligområdet syd for Jættehøjvej. Høringssvaret, som fremgår i hvidbogen (bilag 1), omhandler infrastrukturen i området med særligt fokus på trafiksikkerhed på og omkring Jættehøjvej. Lokalplanen kan ikke stille krav til foranstaltninger uden for lokalplanområdets afgrænsning, men i redegørelsen kan tiltag og hensyn, der kan sikre en sammenhængende planlægning af hele området, præciseres og belyses. De bemærkninger, der vedrører lokalplanområdets tilstødende veje, som fremgår af høringssvaret, er allerede beskrevet i lokalplanens redegørelse. Høringssvaret giver således ikke anledning til ændringer i lokalplanen.

Administrationen har kun foretaget mindre, tekniske rettelser i lokalplanens redegørelse, herunder slettet afsnittet vedrørende kirkeomgivelser, da det grundet nye udpegninger, ikke er aktuelt samt tilføjet et afsnit under trafikplanlægning vedrørende mulig stiforbindelse mellem skole og fremtidig dagligvarebutik. 

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Byrådet har generelt mulighed for, som en del af den endelige vedtagelse, at foretage mindre justeringer af planen.

Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1190 og kommuneplantillæg nr. 9 endeligt. Derved skabes mulighed for at kunne etablere et livs- og læringshus i forlængelse af Hashøjskolen i Slots Bjergby.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage lokalplan 1190 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 9 endeligt. Det vil betyde, at det ikke vil være muligt at opføre et nyt livs- og læringshus i forlængelse af Hashøjskolen i Slots Bjergby.

Lokalplan 1190 muliggør en udvidelse af skole og daginstitution og tager stilling til indpasning i forhold til eksisterende bygninger og forhold vedrørende trafik og parkering. Det er i den forbindelse vurderet hensigtsmæssigt at fastholde Brovej som adgangsvej for bilister og udvide eksisterende parkeringsplads øst for skolen. Dermed udnyttes eksisterende infrastruktur samtidig med, at der skabes mulighed for at bløde trafikanter kan tilgå området trafiksikkert fra syd. Dette er også i tråd med det indkomne høringssvar samt med Slots Bjergby Landsbyråds bemærkninger til den overordnede infrastruktur, der er indkommet i forbindelse med inddragelse af Landsbyrådet ved udarbejdelse af trafikanalyse for Slots Bjergby. Administrationen vil kigge nærmere på de konkluderede anbefalinger i det videre arbejde.

Et nyt livs- og læringshus samler institution og skole og giver endvidere borgerne i Slots Bjergby og nærmeste opland en mulighed for at mødes i et nyt fælles hus. Endvidere giver lokalplanen mulighed for, at overflødige kommunale bygninger kan sælges og tages i brug som boliger.

Administrationen anbefaler derfor, at lokalplan 1190 vedtages endeligt. 

Der er afsat 23,25 mio. kr. i Slagelse Kommunes budget til udvidelse af Hashøjskolen i 2017-2019. Den valgte trafikløsning lægger op til flere tiltag uden for lokalplanområdet, der bør prioriteres med henblik på mulig realisering i takt med skolens udvidelse.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Lokalplan 1190 – Udvikling af Hashøjskolen til livs- og læringshus i Slots Bjergby med tilhørende kommuneplantillæg nr. 9 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

Anbefales.

Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1193 og kommuneplantillæg nr. 7 skal vedtages endeligt uden ændringer.

Virksomheden HJ Huse A/S holder til på adressen Bildsøvej 106, Kelstrup, 4200 Slagelse og har samtidig en vognmandsafdeling, herunder entreprenørmateriel, på adressen Dyssegårdsvej 1, Kelstrup Strand. Virksomheden ønsker at udvide og samle sine aktiviteter på adressen Bildsøvej 106 og derigennem fremtidssikre virksomheden og dens fortsatte vækst.

Byrådet besluttede den 28. maj 2018 at sende lokalplan 1193 og Kommuneplantillæg nr. 7 i 4 ugers offentlig høring. Lokalplanen fastlægger principper for disponeringen af området mht. placering af bebyggelse, placering af nuværende og fremtidige befæstede arealer samt tilkørselsforhold. Lokalplanen fastsætter en bebyggelsesprocent på 40, og at bebyggelse maksimalt må opføres i 8,5 meters højde. Dog må mindre bygningsdele, op til 40% af det bebyggede areal, opføres i 12 meters højde. Dette af hensyn til inddækning af teknik, materialeaflæsning opførelse af siloer m.v. For at forebygge evt. miljøkonflikter med omgivelserne, fastlægger lokalplanen bestemmelser om etablering af randbeplantning og støjafskærmning samt afskærmning af belysning.

Som en del af beslutningen om at sende planforslaget i høring, blev der lagt vægt på, at der skal tages hensyn til naboer i forhold til en ny adgangsvej, beplantning og lys. Disse emner blev drøftet ved borgermødet for lokalplanen. Emnerne er desuden indtænkt i lokalplanen. Lokalplanen fastsætter bestemmelser om at udendørs belysning af arbejdsarealer skal være afskærmet og nedadrettet, der skal etableres en afskærmende randbeplantning som kan kombineres med støjafskærmning. Endelig er den nye adgangsvej til Kongsmarkvej placeret i en afstand af ca. 70 m til nærmeste beboelse.

I forbindelse med den offentlige høring er der modtaget 1 høringssvar fra en nabo til lokalplanområdet. Høringssvaret fremgår af vedlagte hvidbog og handler om, at ejendomsværdien vil falde som følge af lokalplanen samt om støj fra virksomheden og mistet udsyn.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i planen. Slagelse Kommune kan ikke vurdere planlægningens betydning for ejendomspriserne i området. Støj fra virksomheden reguleres gennem miljøbeskyttelsesloven. Udsigten fra ejendommen vil fortsat udgøre et landskab med landbrugsjord i omdrift samt levende hegn.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1193 og Kommuneplantillæg nr. 7 med de foreslåede ændringer der fremgår af hvidbogen. Derved skabes plangrundlaget for virksomhedens fortsatte udvikling.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1193 og Kommuneplantillæg nr. 7 endeligt. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et samlet plangrundlag for virksomheden. Det vil betyde, at virksomhedens fysiske udvidelse fremadrettet vil skulle ske på baggrund af landzonetilladelser. Virksomhedens fysiske udvikling vil dermed ikke ske på baggrund af en samlet plan for området. Det kan ikke forventes, at virksomhedens udvidelsesønsker i samme grad vil kunne understøttes gennem landzonetilladelser som gennem en lokalplan.

Administrationen anbefaler, at Byrådet vedtager Lokalplan 1193 og Kommuneplantillæg nr. 7 endeligt. Derved skabes et samlet plangrundlag for området, som muliggør en udvidelse og dermed fortsat udvikling af virksomheden.

Lokalplanen giver mulighed for etablering af en ny adgangsvej til Kongsmarkvej. En ny overkørsel til virksomheden her vil formentlig kræve modificeringer af Kongsmarkvej på den berørte strækning, fx sideudvidelse. Udgifterne vil kunne pålægges virksomheden.

Kørsel med lange køretøjer på Kongsmarkvej kan eventuelt også kræve justering af autoværn mellem cykelsti og Bildsøvej ved krydset Kongsmarkvej/Bildsøvej. Eventuelle udgifter til modificeringer ved krydset Kongsmarkvej/Bildsøvej skal afholdes af Slagelse Kommune.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Lokalplan 1193, Erhvervsområde ved HJ Huse ved Bildsøvej, Kelstrup med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017 vedtages endeligt uden ændringer.

Anbefales.

Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1194 samt Kommuneplantillæg nr. 14 skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.

Lokalplan 1194 giver mulighed for at omdanne de ubebyggede erhvervsarealer, der ligger nord for Ndr. Ringgade i Slagelse, til en ny bydel bestående af ca. 330 boliger. Husene grupperes i boliggrupper omkring grønne uderum, omgivet af en markant og ny skovbeplantning.

Byrådet vedtog Lokalplan 1194 og tilhørende kommuneplantillæg på sit møde den 25. juni efter en forkortet 4 ugers offentlig høring. Administration har den 28. juni modtaget et høringssvar fra Udsætningsforening Vestsjælland 95; ved en fejl fremgik det af kommunens hjemmeside, at fristen for høringssvar var sat til den 29. juni. Høringssvaret skal forelægges Byrådet inden planen kan vedtages endeligt. Den endelige vedtagelse af lokalplanen er derfor annulleret og lokalplanen er igen på forslagsstadiet.

Høringssvaret fra Udsætningsforeningen Vestsjælland (herefter UFV95) udtrykker bekymring for den fremtidige afledning af urenset overfladevand fra lokalplanområdet til Skovse Å via SK Forsynings kloaknet. UFV95 mener, at der mangler LAR løsninger, dvs. løsninger til lokalt håndtering af regnvand. UFV95 er af den opfattelse, at en lokal nedsivning vil give en klimaoptimeret funktion.

UFV95 mener, at lokalplanen er uklar og mangelfuld omkring, hvorledes overfladevandet skal bortledes, og er derfor af den opfattelse, at den næppe er lovmedholdelig. UFV95 mener, at lokalplanen bør ledsages af en redegørelse, hvoraf det fremgår, at planen ikke påvirker recipienten negativt eller forhindrende for miljømålene.

Høringssvaret giver anledning til en uddybende beskrivelse af regnvandshåndtering i lokalplanen. Der er desuden tilføjet mulighed for opsamling og genbrug af tagvand til toiletskyl og tøjvask i maskine.

Der er administrativt foretaget følgende mindre justeringer i planen:

· § 11:Grundejerforeninger er udvidet med krav om, at der skal oprettes et overordnet ejerlav med medlemspligt for samtlige grundejere indenfor lokalplanområdet.

· Lokalplanens redegørelsen er udvidet med en mere uddybende beskrivelse af emnerne: Beplantning og belysning.

· Kortbilag 2, Arealanvendelseskort, er justeret minimalt i forhold til byggefelter pga. ny viden om jordbundsforhold.

· Kortbilag 3, Områdeplan, er justeret minimalt mellem område B og C og område B og E.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1194 og Kommuneplantillæg nr. 14 endeligt med de foreslåede ændringer. Herved skabes et plangrundlag, som muliggør en boligbebyggelse på arealet.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1194 og Kommuneplantillæg nr. 14 endeligt. Det vil betyde, at den eksisterende lokalplan 1011 Erhverv og Service i Slagelse Øst fortsat gælder. Området vil kunne udvikles med erhvervsbyggeri.

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Lokalplanen ændrer områdets anvendelse for erhvervsformål til boligformål. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget foretaget en miljøvurderingsscreening af planens indvirkning på miljøforhold i bred forstand, herunder vand. Konklusion af miljøvurderingsscreening var, at der ikke forekommer en væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingsscreeningen var vedhæftet det offentliggjorde lokalplanforslag.

Nedsivning som alternativ til afledning af regnvand via kloaknettet er ikke tilladt i Slagelse by, da grundvandet står meget højt.

Der er dog indtænkt andre LAR-løsninger i forslaget til lokalplan, der betyder, at en del af regnvandet håndteres lokalt eller i hvert fald forsinkes inden det kommer ned i kloaknettet:

· Med omdannelsen af erhvervsområdet til boligområdet er der planlagt en omfattende træbeplantning i hele lokalplanområdet, hvilket giver en markant mindre befæstelsesgrad end erhvervsudvikling. Det vil tilbageholde en del af regnvandet.

· Tage kan også være sedumtage/grønne tage, der ligeledes bidrager til, at regnvandet så vidt muligt håndteres lokalt.

Til de 2 tiltag kan der med fordel tilføjes mulighed for at tagvand må opsamles og genbruges til toiletskyl og eventuel tøjvask i maskine. Lokalplanens bestemmelser er derfor ændret på dette punkt. Desuden er lokalplanens redegørelse for regnvandshåndtering uddybet.

Lokalplanlægning kan ikke stille flere krav til regnvandshåndtering. Kommunen meddelte SK Forsyning tilladelse til udledning af overfladevand til Skovsø Å fra dette område i 2008. Kommunen er ikke tilsynsmyndighed på udledninger, som stammer fra SK Forsyning. Det er derfor ikke muligt for kommunen at påbyde SK Forsyning, at neddrosle udledningen eller stille krav om særlige renseforanstaltninger. Administration er indstillet på at indgå i en dialog med SK Forsyning om mulighederne for neddrosling af udledningsmængden på Skovsø Å og andre vandløb, hvor forsyningen afleder overfladevand.

Administrationen anbefaler derfor, at Forslag til lokalplan 1194 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 14 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer, så en omdannelse af området til boligformål kan realiseres.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Lokalplan 1194, Boligområdet Skovbrynet i Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 14 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

Anbefales.

Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug i 2018 skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender handleplaner og budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.

I henhold til budgetopfølgningen forventes Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget i 2018 at have et mindreforbrug for driftsudgifterne på 1,5 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 9,4 mio. kr. Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget, og Bilag 1a specificerer anlæg på enkelte anlægsprojekter.

Jævnfør Økonomiudvalgets beslutning af 18. juni 2018 skal Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget tage fornyet stilling til om det forventede mindreforbrug på anlægsprojekterne i 2018 skal overføres til 2019. Administrationen indstiller at anlægsmidler for 9,4 mio. kr. overføres til 2019.

For politikområde Miljø og Natur forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. for den skattefinansierede drift.

Den brugerfinansierede drift forventer et merforbrug på ca. 1,8 mio. kr. Forventningen til regnskabet er på nuværende tidspunkt meget usikkert grundet implementering af de nye affaldsløsninger.

For politikområde Planlægning og Byggesager forventes et mindreforbrug på driften på 0,2 mio. kr.

For politikområde Landdistriktsudvikling forventes et mindreforbrug på 1,2 mio. kr., som primært består af udisponerede midler.

For politikområde Færger forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr.

Mindreforbrug skyldes primært disponerede midler til planlagt periodisk vedligeholdelse af færgerne.

På anlæg under Miljø og Natur forventes et mindreforbrug på 3,7 mio. kr.

Afvigelsen skyldes en forsinkelse på Tude Å projektet grundet klagesagsbehandling samt at afsatte midler til Naturparken kun forventes anvendt i mindre grad i 2018.

På anlæg under Landdistriktsudvikling forventes et mindreforbrug på 5,7 mio. kr., som primært skyldes at anlægsmidler til IT i landdistrikterne (mobil bredbånd/sendemaster) kun forventes anvendt i mindre grad i 2018. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget behandler på mødet i august et oplæg til den videre proces for at få styrket den digitale infrastruktur.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Ingen bemærkninger.

Center- og stabschefer anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes.

Forventet mindreforbrug i 2018 (9,4 mio. kr.) på anlægsprojekter ved budgetopfølgning 3 indstilles bevillingsmæssigt overført til 2019.

Ingen bemærkninger.

Center- og stabschefer indstiller,

1.    at Budgetopfølgningen 3 for 2018 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byråd.

2.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget anbefaler til Økonomiudvalg og Byråd at mindreforbrug på anlæg 9,4 mio. kr. i 2018 overføres til 2019.

Ad 1: Godkendt.

Ad 2: Anbefales.

Der ønskes en nærmere præcisering af mindreforbrug på landdistriksmidlerne.

Afløserfartøjet overholder budget 2018. Budgetopfølning er således ikke korrekt.

Der ønskes et forslag til, hvordan IT-midler kan udmøntes.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om der kan gives landzonetilladelse til en stor erhvervsbygning i landzone.

Virksomheden RH Pumper købte i foråret 2017 ejendommen Stenrøjlervej 1, 4200 Slagelse, der ligger i det åbne land ved landevejen mellem Slagelse og Sorø. Virksomheden blev etableret i de to eksisterende bygninger, hhv. en kontor- og lagerbygning.

Allerede i forbindelse med købet af ejendommen blev virksomheden gjort opmærksom på, at der er meget begrænsede muligheder for udvidelse af erhvervsvirksomheder i det åbne land. Vi gjorde samtidig opmærksom på, at der muligvis i den kommende planlovsændring af juni 2017 ville blive mulighed for at opføre en 500 m² tilbygning, men at der ikke kunne forventes tilladelse til en større udvidelse.

Virksomheden søgte efterfølgende landzonetilladelse til en 360 m² oplagsplads til rør og til en containerplads til 10 containere på hver 15 m², hvilket der blev givet landzonetilladelse til i december 2017.

Der er nu søgt om tilladelse til en fritliggende erhvervsbygning på 1245 m². Hallen vil blive 25,72 m bred og 48,40 m lang. Hallen ønskes placeret i den nordlige del af grunden mod landevejen. RH PUMPER A/S har behov for lagerhallen til midlertidig indendørs opbevaring af de fabriksnye industripumper og tilhørende pumpemateriel, der indkøbes hos underleverandører, og som efterfølgende skal anvendes til indbygning i kundernes forskellige projekter.

Ansøger har anmodet om, at sagen bliver politisk behandlet.

Ejendommen har været anvendt til erhverv siden 1971, hvor der blev etableret asfaltfabrik på stedet. Efterfølgende har ejendommen bl.a. været anvendt til dæklager og maskinværksted, for endeligt i 2006 med landzonetilladelse at overgå til kontor og lager for firmaet SHOWTECH Festudlejning.

Der er på ejendommen en 201 m² kontorbygning, 335 m² lagerbygning og transformerstation.  Der er ingen bolig på ejendommen, der ligger i det åbne land, men i en mindre række af boligejendomme langs landevejen.

Der er i landzone meget begrænsede muligheder for at opføre nye erhvervsbygninger, hvis disse ønskes opført udenfor landsbyer eller lokalplanlagte områder i landzone, der tillader erhverv. Det skyldes, at det åbne land ønskes friholdt for spredt og uplanlagt bebyggelse. Det åbne land ønskes friholdt til landbruget eller til andre erhverv, der naturligt hører til i landzone (fx maskinstation).

I juni 2017 trådte den reviderede planlov i kraft. Ændringen gav bl.a. mulighed for, at virksomheder, der allerede var etableret i en overflødiggjort bygning, kunne udvide med en tilbygning på op til 500 m² uden landzonetilladelse. Tidligere gjaldt denne undtagelse kun, hvis virksomheden var etableret i en overflødiggjort landbrugsbygning.

Med denne ændring kan en virksomhed som RH Pumper i det åbne land nu udvide med op til 500 m², hvor der tidligere reelt ikke var mulighed for andet end meget små udvidelser.

Ansøger har dog oplyst, at virksomheden ikke kan nøjes med en udvidelse på 500 m² og at man ikke er interesseret i en tilbygning, men i stedet ønsker en fritliggende bygning.

Planlovens § 35, stk. 1 fastsætter, at alt nybyggeri landzone kræver landzonetilladelse, medmindre byggeriet er omfattet af en af undtagelserne i §§ 36-37.

Undtagelsen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 20 giver mulighed for en tilbygning med indtil 500 m² på en ejendom til udvidelse af en erhvervsvirksomhed i landzone, som lovligt er etableret i en overflødiggjort bygning (dog ikke indenfor kystnærhedszone eller strandbeskyttelseslinjen).

Virksomheden RH pumper er etableret i overflødiggjorte bygninger på baggrund af en tidligere landzonetilladelse og ejendommen ligger hverken indenfor strandbeskyttelse eller kystnærhedszonen. Virksomheden kan dermed udvide uden landzonetilladelse, hvis udvidelsen sker som en tilbygning til en af virksomhedens eksisterende bygninger og under forudsætning af at udvidelsen er på max. 500 m².

Alle andre former for udvidelse af virksomheden, enten større end 500 m² eller som en fritliggende bygning uanset størrelse, vil kræve landzonetilladelse.

Ansøger har i ansøgningen henvist til landdistriktbestemmelsen, men denne er ikke længere gældende. Dette var en tilføjelse i planlovens 35, stk. 1, der gav kommunen mulighed for at lægge vægt på udviklingen i et vanskeligt stillet landdistrikt. Denne formulering blev dog fjernet fra planloven i juni 2017 og erstattet med en særlig undtagelse for omdannelseslandsbyer. 

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge af give landzonetilladelse til en 1245 m² lagerhal.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan give afslag på landzonetilladelse til en 1245 m² lagerhal.

Virksomheden vil kunne opføre en 500 m² tilbygning uden landzonetilladelse.

Virksomheden har ligeledes mulighed for at anmode Slagelse Kommune om udarbejdelse af en landzonelokalplan for ejendommen.

Center for Miljø, Plan og Teknik anbefaler, at der gives afslag på opførelse af en 1245 m² lagerhal.

Der er i planloven ikke nogen klar grænse for, hvor meget udvidelse af erhverv, der kan gennemføres på baggrund af en landzonetilladelse. Det fremgår dog af den nye vejledning om landzoneadministration fra juli 2018, at større udvidelser af erhvervsvirksomheder, i forlængelse af planlovens formål om, at det åbne land forbeholdes landbrugs-, skovbrugs- og fiskerierhvervet og friholdes for spredt bebyggelse, skal henvises til egentlige erhvervsområder i byzone, som er indrettet til formålet.

Det fremgår ligeledes af vejledningen, at det ikke er hensigten med den reviderede planlov, at virksomheder, som er etableret i overflødiggjorte bygninger i det åbne land, skal kunne foretage større bygningsmæssige udvidelser på stedet. Hensigten er at give nye virksomheder mulighed for at etablere sig uden større omkostninger.

Der er dermed ikke lagt op til større bygningsmæssige udvidelser ud over en tilbygning på de 500 m², selvom kommunen i begrænset omfang har mulighed for at give tilladelse til mindre udvidelser ud over de 500 m².

I den konkrete sag er der netop søgt om større bygningsmæssige udvidelser, idet der ønskes opført ca. 2½ gang mere end den umiddelbar tilladte udvidelse. Der er dermed tale om større erhvervsbyggeri i modstrid mod planlovens formål om at friholde det åbne land og at erhvervsbyggeri skal henvises til erhvervsområder.

I overensstemmelse med denne praksis gives der i henhold til kommunens administrationsgrundlags pkt. 7 normalt afslag til at udvide erhvervsvirksomheder i det åbne land (dog er der flere undtagelser, men de er ikke relevante for denne sag).

Det vil derfor være i overensstemmelse med planlovens formål, praksis for erhvervsbyggeri i det åbne land, kommunens egen administrationspraksis og den nye landzonevejledning at give afslag på landzonetilladelse til en 1245 m² lagerhal.

Virksomheden har naturligvis fortsat mulighed for at opføre en 500 m² tilbygning til virksomheden. Dette kræver blot, at der indsendes en ansøgning om byggetilladelse.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at give landzonetilladelse til den ansøgte 1245 m² hal. Hallen vil fremstå som en stor bygning i det åbne land omgivet af mindre boligejendomme og vil være i modstrid med planlovens formål om at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land.

Der skal i landzonesager lægges stor vægt på lovens almene formål, uanset om en enkelte sags betydning kan være begrænset. I vurderingen af, hvor stor en bygning, der kan gives lov til, skal det derfor indgå, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. En tilladelse vil nemlig kunne medføre en uheldig præcedensvirkning, idet det vil kunne medføre en berettiget forventning om, at andre virksomheder, der etableres i små overflødiggjorte bygninger, også vil kunne få tilladelse til større bygningsmæssige udvidelser i modstrid med intentionen bag den reviderede planlov.

Ingen.

Ingen.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at der gives afslag på landzonetilladelse til en 1245 m² hal. Der vil naturligvis stadig kunne opføres en 500 m² tilbygning uden landzonetilladelse.

Der gives en landzonetilladelse på grund af de særlige forhold.

Udvalget henstiller til, at ansøger får udarbejdet lokalplan for at sikre rammerne for fremtidig udvikling.

Korsør Havn har opsagt administrationsaftalen med kommunen for Havne og Færger med ophør pr. 31. december 2018, idet Korsør Havn gerne vil indgå i forhandlinger om en videre drift af de kommunale havne.

Indledningsvis ønskes den videre proces og mulige organisationsmodeller drøftet i forhold til færgedrift.

Siden primo 2010 har Korsør Havn stået for den daglige ledelse og drift af Agersø/Omø Færgerne og de kommunale havne jf. vedlagte administrationsaftale. Bestyrelsen for Korsør Havn har nu opsagt administrationsaftalen.

Ingen.

Kommunen kan f.eks. vælge mellem, at placere opgaven i egen organisation, at arbejde mod en fællesdrift med anden kommune, at udlicitere opgaven, at indgå i et offentlig privat samarbejde, eller evt. mellemløsninger.

Ingen.

Kommunen har ”udlejet” personale til varetagelse af opgaven. Det drejer sig om 1 chefskipper (efter 01. nov.), 13 besætningsmedlemmer og 2 administrative medarbejdere.

Ingen.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at Sagen/processen drøftes med henblik på en efterfølgende sag til Byrådet.

Udvalget ønsker, at der overfor Byrådet nærmere redegøres for de forskellige modeller: Kommunen hjemtager driften, Kommunen står for færgedriften i samarbejde med andre kommuner eller driften udliciteres.

Anne Bjergvang (A) og Steen Olsen (A) ønsker, at opgaven hjemtages sammen med kommunale havne, og at administrationen placeres i Stignæs.

Der ønskes en realistisk tidsplan for processen. Der sker en forhandling med Korsør Havn om overdragelsestidspunktet.

Medarbejdere orienteres i forhold til den igangværende proces.

Ø-udvalget høres i sagen.

Der sker en løbende orientering til Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 17. juni 2018 via sin initiativret ønsket, at Byrådet behandler sagen om SK Forsynings og entreprenørvirksomheden Muncks aktiviteter på Gl. Stadion i Slagelse.

En borger har den 6. marts 2018 fremsendt klage til byrådet ved skriftlig henvendelse til ledelsessekretariatet.

Klagen omhandler aktiviteter for SK Forsyning på området ved Gl. Stadion. Kommunen har ifølge klagen givet SK Forsyning og entreprenørvirksomheden Munck tilladelser til, at der på området må foretages støjende og støvgenerende anlægsaktiviteter under henvisning til reglerne for "Visse midlertidige aktiviteter".

I klagen gøres opmærksom på varigheden på aktiviteterne, der nu er inde i sit tredje år, og der henvises til, at der efter klagerens oplysninger er givet tilladelse til yderligere 2 år.

Klageren henviser til "Vejledning om regulering af visse midlertidige aktiviteter" af 14. december 2017, punkt 2. 3., stk. 6 og til punkt 5. 1., hvor der under pkt. 5. beskrives projekter på 8 måneder som "langvarige projekter".

Klageren skriver videre: ”Området ved Gl. Stadion fungerer nu som base for anlægsarbejder for både kommunens projekter for kloakseparering og SK Forsynings udvidelse af fjernvarmenettet. Virksomheder med den type aktiviteter hører hjemme i et erhvervsområde, ikke i midtbyen, hvor planloven og lokalplaner burde beskytte os borgere mod år efter år at blive nabo til støjende og støvende virksomheder. Vi har nok støj fra trafik, udrykninger mm. i området. Aktiviteterne har markant forøget både støj- og støvgener for os naboer. ”

Borgeren har den 17. juni endnu ikke fået svar på sin henvendelse.

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Byrådsmedlem Thomas Clausen indstiller,

1.    at kommunen med det samme svarer borgeren.

2.    at sagen som anført i klagen videresendes til udvalgsbehandling med henblik på stillingtagen til de omtalte ”visse midlertidige aktiviteter”.

At 1 til 2 godkendt.

Borgeren har modtaget svar på sin henvendelse den 12. juli. Svaret fremgår af bilaget.

Center for Miljø, Plan og Teknik har givet 2 midlertidige tilladelser til SK Forsynings fjernvarme- og spildevandsprojekt i Slagelse.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at orientering tages til efterretning.

Anbefales.

Forslag til spildevandsplan 2019 og tilhørende miljøvurdering skal godkendes til 8 ugers offentlig høring.

Spildevandsplanen, som er en sektorplan, skal ligesom kommuneplanen revideres hver 4. år.

På et fælles temamøde mellem SK Forsynings bestyrelse og Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 26. juni 2018 blev spildevandsplanen drøftet. På den baggrund, og i tæt samarbejde med SK Forsyning, er der udarbejdet et forslag til spildevandsplan 2019.

Forslag til spildevandsplan 2019 er en overordnet rammeplan for arbejdet med spildevandet i en planperiode på 12 år. Rammeplanen beskriver, hvor og hvornår der skal ske noget i et område. Efterfølgende udarbejdes spildevandstillæg i alle de anlægsprojekter, der berører grundejerne direkte. Tillægget vil beskrive, hvad der skal ske for et område og sendes i høring direkte til de enkelte berørte grundejere

Målet er at styrke dialogen, samarbejdet og forståelsen for spildevandsopgaven ved at borgerne, forsyningen og kommunen i fællesskab udformer et tillæg til spildevandsplanen, hvor det beskrives hvordan spildevandshåndteringen skal se ud hos dem.

Et andet mål er at udarbejde en spildevandsplan, der har fokus på at få ”Mest miljø for pengene”. Det betyder, at vi sætter ind der, hvor effekterne er størst.  Indsatserne i forslaget skal kunne gennemføres inden for SK-Forsyningens budget, uden at det bliver nødvendigt at hæve spildevandstaksten.

Spildevandsplanen består af 3 dele. En digital spildevandsplan der beskriver indholdet, en miljøvurdering der beskriver konsekvenserne for miljøet, et digitalt kort, hvor borgere og virksomheder kan søge, hvad der gælder for deres ejendom.

Spildevandsplanen indeholder 3 fokusområder:

· Kortlægning af forsyningens ledningsnet frem til 2030

· Undersøgelse af 100 km kloakledning om året

· Tætne 10 km kloakledning om året

· Separatkloakere en række områder

· Kortlægge og registrerer kommunens egne regnvandsledninger

· Forbedre vandmiljøet i Vestermose Å, Gudum Å, Bjerge Å, Lindes Å og Harrested Å.

· Forbedret spildevandsrensning i det åbne land på ca. 320 ejendomme

· Renovere/kloakere og/eller rense spildevandet i landsbyerne:  Bildsø, Neble, Flakkebjerg Stationsby, Gerlev, Gl. Forlev, Hejninge, Hemmeshøj, Lundforlund, Nordrup, Næsby ved Stranden, Skørpinge, Skalsbjerg, Snekkerup, Stude, Sønderup og Hyllested.

I store træk fortsætter indsatserne fra den gældende spildevandsplan også i den kommende planperiode med de samme overordnede forudsætninger i forhold til miljø, klima og forsyningssikkerhed.

I løbet af 2019 forventes det, at det omfattende arbejde med sommerhuskloakeringerne afsluttes, hvorefter fokus i højere grad rettes mod kloakering og renovering af landsbyerne. Denne indsats skal ses i lyset af arbejdet med forbedret spildevandsrensning i det åbne land. En samordnet indsats både over for enkeltbebyggelserne i det åbne land og udledningerne fra vores landsbyer skal understøtte målet om at få rene vandløb.

Tilvalget af arbejdet med landsbyerne betyder også fravalg af yderligere indsats på de sommerhusområder der endnu ikke er kloakeret. Det gælder også de større samlede sommerhus-områder som Frølunde Fed, Knivskær og Stigbjerg Huse, som ellers ligger relativt tæt på kloakerede områder.

I de større byområder fortsættes den hidtidige indsats med at skabe et bedre overblik over det eksisterende ledningsnet. Renovering sker under hensyn til tilstand og aflastning af nedstrøms anlæg ved at afskære regnvandet opstrøms fx med separatkloakering, som er med til at gøre vores kloaksystemer mere robuste i forhold til klimaforandringer.

Løbende søges det at samordne indsatsen med andre større anlægsprojekter, hvor det giver mening at få ordnet kloakken samtidigt. Fx betyder elektrificeringen af jernbanen, at ledningsanlæg under Bane Danmarks arealer skal sikres i den kommende planperiode.

En opblomstring af nye byggemodninger er en særlig joker, som kan forskyde indsatserne med at renovere byernes ledningsanlæg eller indsatsen i landsbyerne.

I de kommende år forventes det at en del gamle erhvervsområder bliver omdannet til boligområder. Selv om området er tilsluttet forsyningens kloak, betyder omdannelserne typisk at de gamle interne ledningsanlæg på erhvervsgrundene skal erstattes af nye ledningsanlæg frem til de nye boligområder. Som udgangspunkt skal bygherre på de gamle erhvervsgrunde forvente at skulle betale de ekstra omkostninger til nye ledningsanlæg frem til de nye matrikler. Efter aftale med forsyningen vil det være muligt at aftale en overdragelse af ledningsanlægget til forsyningen. Reglerne herom vil ikke fremgå direkte af spildevandsplanen, men skal gøres gældende i en revideret betalingsvedtægt.

Ifølge miljøbeskyttelsesloven § 32 er det Slagelse Kommune, der skal løfte opgaven med at udforme spildevandsplanen.

Spildevandsplanen omfatter oplysning jf. Spildevandsbekendtgørelsens (BEK nr. 1469 af 12/12/2017) § 5 stk. 1, samt § 6 om behandlingen af forslaget samt kapitel 8 om ophævelse af tilslutningsretten og pligten.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurdering kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En klage kan have opsættende virkning.

Forslaget skal fremlægges i offentlig høring i 8 uger fra den 30. oktober 2018 til den 24. december 2018.

Forslaget til spildevandsplanen kan sendes i offentlig høring. Alternativt kan Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget sende forslaget tilbage til fornyet behandling.

Administrationen vurderer, at forslaget lever op til de overordnede mål med en spildevandsplan, herunder også målet om at sikre et bedre vandmiljø.

Forinden Byrådets behandling sendes planen til høring i Forsyningens bestyrelse, hvorefter den sendes til Byrådet med bestyrelsens bemærkninger. Hvis der er væsentlige bemærkninger sendes den tilbage til behandling i udvalget.

Administrationen anbefaler, at forslaget til spildevandsplanen med den tilhørende miljøvurdering sendes i 8 ugers offentlig høring.

Udgifter til kloakering afholdes af SK Forsyning. Grundejere skal selv afholde udgifter til kloakering på egen grund.

Uddgifter til etablering af renseforanstaltninger i det åbne land afholdes af grundejer.

Det er i spildevandsplanen foreslået, at der udarbejdes en plan og budget for etablering, drift og vedligeholdes af kommunale spildevandsanlæg (regnvandsledninger for vejafvanding). Ressourcer til arbejdet med denne plan forventes at kunne afholdes inden for eksisterende budget.

Kommunalt ejet ejendomme er ligesom alle andre ejendomme i Slagelse Kommune omfattet af spildevandsplanen og kan derfor blive berørt.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget sender forslag til spildevandsplan 2019 med tilhørende miljøvurdering videre til Forsyningens bestyrelse og herefter videre til Byrådet med anbefaling om, at planen kan sendes i 8 ugers offentlig høring.

Godkendt.

Knud Vincent (V) ønsker, at fravalget om kloakering af sommerhusområdet genovervejes.

Der skal tages stilling til, om den gældende Affaldsplan 2014 skal forlænges fra 2018 til 2020.

Miljøstyrelsen har den 23. marts 2018 på sin hjemmeside bekendtgjort, at den næste nationale affaldsplan – som kommunerne skal basere deres næste affaldsplaner på – først forventes sendt i høring i 2019 og udgivet primo 2020, og at kommunerne derfor kan vente med at udarbejde nye lokale affaldsplaner.

Styrelsen begrunder forsinkelsen af den nye nationale affaldsplan med, at man har ventet på seks nye affaldsdirektiver fra EU, og disse først forventes vedtaget i år, hvorefter Danmark har to år til at implementere dem.

Da direktiverne indeholder en række væsentlige ændringer om bl.a. affaldsdefinitioner og genanvendelsesmål, som den nationale og de kommunale affaldsplaner skal være med til at realisere, vil den nationale affaldsplan blive udarbejdet sideløbende med den juridiske implementering af direktiverne. Miljøstyrelsen oplyser i den forbindelse, at man har været i dialog med EU-Kommissionen, der er indforstået med, at den næste nationale affaldsplan kommer i 2020.

Efterfølgende har Rådet, Parlamentet og Kommissionen vedtaget de seks direktiver, men f.eks. den endelige udformning af beregningsregler for genanvendelse og udformning af et vedtaget producentansvar for emballager vil først foreligge i 2019. Hertil kommer, at Regeringens udspil til ny forsyningsstrategi og plan for udrulning af cirkulær økonomi stadig ikke er færdigforhandlet, og begge initiativer spiller også væsentligt ind på den fremtidige affaldspolitik.

Grundlag for eventuel forlængelse af gældende affaldsplan er nærmere belyst i AffaldPlus’ notat af 19. juni 2018, som er bilag til sagen.

Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald.

Kommunen kan vælge at forlænge gældende affaldsplan til 2020.

Alternativt kan kommunen udarbejde en ny affaldsplan, som så imidlertid skal tilpasses den nationale plan, når den foreligger.

Administrationen anbefaler at forlænge den gældende affaldsplan til 2020.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at gældende Affaldsplan 2014 forlænges fra 2018 til 2020,

2.    at ny affaldsplan vedtages i 2020.

Anbefales.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede den 4. juni 2018, at der skulle foretages en kvalificering af et forslag til ændring af Tude Ådal-projektet, som er blevet fremsat af sportsfiskerorganisationerne. Der skal træffes beslutning om, hvorvidt der skal ske ændringer eller justeringer af projektbeskrivelsen for Tude Ådal.

Byrådet godkendte den 25. april 2016 projektbeskrivelsen til etablering af vådområde i Tude Ådal.

Sportsfiskerorganisationerne har på et møde den 30. maj 2018 fremsat et forslag til ændring af Tude Ådal-projektet. Baggrunden for ændringsforslaget er, at sportsfiskerne mener, at projektet som det er udformet nu, vil hindre opfyldelsen af de miljømål, der er fastsat for ørred. Sportsfiskernes fokus ift. det pågældende miljømål er primært projektets negative påvirkning af smolt (den del af ørredynglen, der vandrer til havet).

Problematikken omkring smolt har været kendt siden projektets start og har været genstand for flere projektændringer i forbindelse med offentlige høringer. Efter at administrationen har rådført sig med bl.a. Aqua-DTU, er der indarbejdet flere ændringer, der har til formål at reducere påvirkningen af smolt.

En historisk gennemgang af projektet er tidligere forelagt udvalget (vedlagt som bilag 1).

Ændringsforslaget:

Sportsfiskernes forslag består i at lede vandstrømmen udenom projektområdet i den periode, hvor smolten vandrer til havet og på den måde sikre uændrede forhold for smolt. Sportsfiskerne mener ikke at det nuværende projektet lever op til de nye miljømål ift. ørred, som der bl.a. stilles krav til i reguleringsbekendtgørelsens §18. Sportsfiskerne fremsætter i deres forslag bl.a. en analyse af, at deres forslag vil kunne gennemføres indenfor den foreliggende økonomiske ramme og ikke vil have negativ betydning for omsætningen af kvælstof. Netop kvælstofreduktionen er afgørende for Tude Ådal-projektet, idet størrelsen af statens støtte til projektet alene beregnes på baggrund af kvælstofomsætningens størrelse.

Gennemgang af sportsfiskernes ændringsforslag:

Center for Miljø, Plan og Teknik har gennemgået det fremsatte forslag og vurderer, at sportsfiskernes forslag vil fjerne problemstillingen omkring smolt, men vil afføde en række andre problemstillinger. Gennemgangen viser bl.a., at projektændringen ikke kan gennemføres indenfor den foreliggende økonomiske ramme. Desuden vil ændringen medføre både retslige og aftalemæssige konsekvenser. Dette uddybes i nedenstående.

Ændringsforslagets økonomiske konsekvenser for projektet som helhed:

1. Ændringsforslaget forudsætter, at det højvandslukke, der i dag findes i broen på Bildsøvej renoveres. (I det nuværende projekt nedlægges dette højvandslukke). Niras beregnet omkostningerne til renovering og installation af lukke mekaniske (findes ikke i dag) til 6,7 mio. kr.

2. Ændringsforslaget forudsætter, at der anlægges en sluse umiddelbart opstrøms Bildsø broen. Slusen vil gøre, at vandet ikke ledes ind i området i den periode, hvor smolten vandrer til havet. Niras har vurderet, at omkostningerne til en sådan sluse vil beløbe sig til 4,0 mio. kr.

3. Ændringsforslaget vil betyde, at flere planlagte anlæg ikke skal gennemføres og der vil derfor være en anlægsbesparelse.

Der skal bl.a. ikke etableres dige langs vandløbet og der skal ikke ske en afblænding af slusen i Bildsøvej. Niras opgør besparelsen til 600.000 kr.

4. Ændringsforslaget vil ikke kunne opretholde den samme kvælstofomsætning som det nuværende projekt. Der er tale om en reduktion på omkring 760 kg pr. år. Da statens økonomiske støtte til projektet beregnes ud fra projektets evne til at omsætte kvælstof (ca. 1100 kr. pr. kg/år), betyder det, at staten kan vælge at reducere støtten med ca. 835.000 kr. (se bilag 4)

Samlet meromkostning:  10,1 mio. kr.

Ændringsforslagets retslige konsekvenser:

1. Ændringsforslaget vil betyde, at ca. 3 km. vandløb vil blive stillestående og at miljømålene på denne strækning derfor kan ikke overholdes. Projektændringen afføder således problemstilling ift. smådyr, vandplanter og andre fisk end ørred. Således giver ændringsforslaget problemstillinger, der er helt analog til den problemstilling, som sportsfiskernes ændringsforslaget søger løst jf. reguleringsbekendtgørelsens §18.

2. Ændringsforslaget vil kræve, at Fredningsnævnet kan godkender ændringen. Fredningen indeholder et forbud mod faste konstruktioner og anlæg (etablering af en ekstra sluse opstrøms Bildsøbroen).

3. Der skal udarbejde en ny dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Projektændringen vil ændre vandstandsforholdene i projektområdets i foråret, hvilket kan være problematisk for bl.a. ynglende fugle og padder.

4. Da projektændringen betyder mindre kvælstofomsætning, skal der indhentes tilladelse hos Naturstyrelsen og Landbrugsstyrelsen. Styrelsen kan på baggrund af den mindre kvælstofomsætning vælge at reducere støtten til projektet.

Ændringsforslagets aftalemæssige konsekvenser:

1. Der er indgået projektaftaler med alle lods- og grundejere langs den vandløbsstrækning, som sportsfiskerforeningerne foreslår bliver afskåret i perioden marts-maj. Disse aftaler skal genforhandles, og da ændringen kan opfattes som en rekreativ forringelse og dermed ligge udenfor aftale grundlaget. Konsekvensen være at, nogle lods- eller grundejere vil betragte ændringen som et aftalebrud og dermed modsætte sig projektet.

2. Som led i de overordnede/indledende forhandlinger med landbruget indeholder Tude Ådal-projektet en målsætning om, at projektet skal forbedre afvandingsmulighederne for landbruget. Dette sker ved at udnytte projektarealet som ”overløbsbassin” når vandstanden i Storebælt er så høj, at slusen lukkes og åvandet derfor stuves op i vandløbet. ”Overløbsbassinet” reducere derved frekvensen af større oversvømmelser af de vandløbsnære arealer. Projektændringen vil betyde, at projektarealet ikke kan udnyttes til denne funktion i perioden marts-maj, da projektarealet er afskåret fra vandløbet.

Sportsfiskerne har mundtligt fremlagt en variant af det ovenfor gennemgåede ændringsforslag. I dette forslag bibeholdes en mindre vandstrøm ind i projektområdet i den periode hvor smolten vandre mod havet (marts-maj), således at det afskårede vandløb ikke bliver stillestående, projektområdet vil delvist kunne opretholde sin funktion som ”overløbsbassin” og den negative påvirkning af kvælstofomsætningen vil ligeledes blive reduceret proportionalt med den delstrøm, som ledes til projektområdet.

En sådan løsning vurderes at være teknisk omfattende og anlægsomkostningerne kan vise sig at være betydeligt større end de ovenfor anførte. Der er ikke foretaget en tilbundsgående gennemgang af dette ændringsforslag, idet det kun i mindre omfang løser de problemstillinger, som det oprindelige ændringsforslag kaster af sig.

Skal konsekvenserne af dette ændringsforslag vurderes teknisk og økonomisk, vil det kræve at der tilvejebringes en række nye hydrologiske og tekniske undersøgelser. Disse vurderes af Niras at koste i størrelsesorden 200.000 kr.

Det retslige grundlag for Tude Ådal projektet er særdeles omfattende, men de væsentligste lovgivninger er: Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven, Reguleringsbekendtgørelsen og Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Center for Miljø, Plan og Teknik ser nedenstående tre løsningsmodeller. En nærmere beskrivelse af de tre scenarier fremgår af bilag 2.

1. Projektet gennemføres i uændret form jf. byrådets beslutning d. 25. april 2016.

2. Byrådets godkendelse af projektet d. 25. april 2016 omstødes og i stedet igangsættes indarbejdelse af sportsfiskernes forsalg.

3. Projektet gennemføres i uændret form jf. byrådets beslutning d. 25. april 2016 og understøttes af kompenserende tiltag, der målrettes opvækstmulighederne for ørred.

4. Den mundtligt fremlagte variant af sportsfiskernes ændringsforslag undersøges.

Sportsfiskernes ændringsforslag (bilag 3) løser problemstilling ift. smolt, men kaster andre problemstillinger af sig, hvoraf flere er konfliktfyldte og andre har økonomiske konsekvenser for projektet.

Selv om sportsfiskernes forslag løser en problemstilling ift. smolt viser en validering, at ændringsforslaget ikke kan holdes indenfor den nuværende anlægsramme, som fremført. Projektet vil blive 10,1 mio. kr. dyrere end det af Byrådet godkendte projekt. De kvælstofberegninger, som sportsfiskerne har fremsat er desværre ikke retvisende, idet forslaget vil betyde at omsætningen vil blive påvirket i negativ retning med 760 kg N/år.

Center for Miljø, Plan og Teknik vurderer, at såfremt der er et politisk ønske om at imødegå smoltproblematikken yderligere, kan det kun ske ved at iværksætte kompenserende tiltag. Disse kompenserende tiltag skal målrettes den generelle smoltoverlevelse og kan ske gennem bl.a. at forbedre de fysiske forhold i ørredens opvækstområder. Udvælgelsen af relevante vandløbsstrækninger sker i samarbejde med Aqua-DTU, der har tilbudt deres hjælp. I samarbejde med DTU-Aqua udvælges således de vandløbsstrækninger, hvor der via effektive virkemidler kan kompenseres for det beregnede smolttab.

Scenarie 3 vil imødekomme sportsfiskernes ønske om en øget sikring af ørredbestanden. Samtidig vil løsningsmodellen ikke påvirke de aftaler og krav, som andre interessenter har stillet ift. deres opbakning af projektet. En nærmere beskrivelse af bl.a. beregningsgrundlaget fremgår af bilag 2.

Center for Miljø, Plan og Teknik foreslår, at der indenfor vandløbsdriftsbudgettet (stednr.: 071005) øremærkes 500.000 kr. pr. år over en 3-årig periode til at hæve de generelle opvækstbetingelser for ørred.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget fastholder det af byrådet godkendte projekt.

2.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget indenfor den eksisterende drift ramme afsætter 1,5 mio. kr. over en 3 årig periode til forbedring af opvækstforholdene for ørred (scenarie 3).

Steen Olsen (A) havde følgende ændringsforslag.

Følgende tiltag /redegørelser iværksættes før der tages beslutning i sagen:

-At spørgsmål tilsendt Jørgen Grüner d. 10.  juni fra Steen Olsen bliver besvaret.

-At der på mødet redegøres for udarbejdelsesproces af Niras-rapporten og hvad denne har kostet.

-At der tages en dialog og møde med Danmarks Sportsfiskerforbund og UFV95 om konklusioner i Niras-rapporten jf. den politiske beslutning om, at administrationen kvalificerer supplerende forslag fra Lystfiskerforeningen, herunder forhold om økonomi, afvanding mv.

-At administrationen redegør for, hvordan de er kommet frem til de 3 x 500.000 kr., og hvordan de tænkes anvendt.

Et flertal bestående af Jørgen Grüner (F), Knud Vincent (V) og Pernille Ivalo Frandsen (V) kunne ikke tilslutte sig ændringsforslaget.

Flertallet fandt at Lystfiskerne /UVF95 er blevet inddraget i processen.

Et flertal bestående af Jørgen Grüner (F), Knud Vincent (V) og Pernille Ivalo Frandsen (V) tilsluttede sig administrationens indstilling.

Der gives svar på Lystfiskernes mail af 5. august og Steen Olsens spørgsmål. Mail/spørgsmål vedlagt, som to bilag til referatet.

Steen Olsen (A) begærede sagen i Byrådet.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal overfor Byrådet indstille et medlem til kommunens Trafiksikkerhedsudvalg.

Udpegningen er i overensstemmelse med kommunalfuldmagten.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.   

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at der indstilles 1 repræsentant blandt udvalgets medlemmer til Trafiksikkerhedsudvalget.

Udvalget anbefaler Steen Olsen (A).

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om status i projekt ”Grøn Vækst i Byggeriet”.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Teknikudvalget får en orientering om projektet på mødet den 6. august 2018.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning

Taget til efterretning.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har ønsket en orientering om status for og indsatsen overfor forurenede grunde i Slagelse Kommune. Udvalget har desuden ønsket oplysninger om, hvor mange forurenede grunde Slagelse Kommune ejer.

Indsatsen overfor forurenede grunde er delt mellem kommunerne og regionerne. Kommunerne er myndighed i forhold til nyere forureninger, hvor forureneren kan pålægges at undersøge og oprense forureningen – ”Forureneren betaler”. Regionerne står for hele indsatsen overfor ældre forureninger og forureninger, hvor forureneren af en eller anden årsag ikke kan stilles til ansvar – ”Offentlig finansieret indsats”.

Mulighederne for at få forureneren til at rydde op skal være opbrugt, før regionerne kan bruge midler på at undersøge eller oprense forureninger.

Som hovedregel vil kommunerne kunne meddele påbud til forureneren i sager hvor forureningen er sket helt eller i det væsentligste efter 1. januar 2001 – for udvalgte store virksomhedstyper efter 1. oktober 1994. Der er – i hvert fald i teorien – endvidere mulighed for at meddele forureneren påbud i ældre forureningssager, hvis forureningen er sket som følge af ansvarspådragende adfærd. Dette fordrer dog, at kommunen kan dokumentere, at forureningen er sket som følge af, hvad der på forureningstidspunktet blev anset for uagtsom adfærd. Jo ældre forureningen er, jo vanskeligere er det typisk at løfte denne bevisbyrde. Dette betyder ofte, at kommunen må opgive at forfølge ”forureneren betaler princippet” i sager, hvor forureningen er sket før 2001. Ved helt gamle forureninger kan forureneransvaret ikke håndhæves pga. forældelse.

Forureningssager, hvor forureneren ikke kan stilles til ansvar, overtages af regionen. Region Sjælland havde i 2014, hvor deres seneste jordforureningsstrategi blev offentliggjort, i alt 9.201 sager i hele regionen. Dette tal dækker over lokaliteter, hvor der er påvist forurening (V2-kortlagt), lokaliteter hvor der er kendskab til at der har været aktiviteter der ofte har medført forurening (V1-kortlagt) og sager som regionen endnu ikke har forholdt sig til. Der var dokumenteret forurening på 2.175 lokaliteter.

Regionens indsats er styret af, hvor mange midler der fra Statens side afsættes til opgaven. Regionens arbejde prioriteres derfor stramt. Region Sjælland forventer først at være færdige om ca. 50 år. Regionen prioriterer som hovedregel deres indsats områdevis – fortrinsvis af hensyn til grundvand. Størstedelen af Slagelse Kommune er placeret i prioriteringsgruppe 2 eller 3 ud af 5. Agersø og Omø er dog placeret i prioriteringsgruppe 1. Slagelse By er placeret i prioriteringsgruppe 4. Stignæs Vandindvinding I/S’s indvindingsopland er prioriteret lavest, fordi det ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Prioriteringen er vist på vedlagte kort.

Mens udgangspunktet i ”Forureneren betaler”-sager er, at forureneren skal fjerne al den forurening vedkommende har forårsaget, er kriteriet for regionernes indsats, at ”aktuel risiko skal fjernes”. Dette medfører ofte, at regionerne kun fjerner en del af forureningen eller afværger risikoen på anden måde end at fjerne forurening. Denne forskel i oprydningsniveauet er et bevidst valg fra lovgivers side, blandt andet for at få prioriteret de afsatte midler til de mest presserende miljøproblemer.

I Slagelse Kommune findes der pt. 505 V2-kortlagte ejendomme og 611 V1-kortlagte ejendomme. Nogle ejendomme er kortlagte på begge niveauer. Det samlede antal kortlagte ejendomme er 994.

Til sammenligning har Slagelse Kommune 13 åbne jordforureningssager, hvor ”Forureneren betaler”-princippet søges håndhævet.

Slagelse Kommune ejer 49 V2-kortlagte grunde og 48 V1-kortlagte grunde. Nogle ejendomme er kortlagte på begge niveauer. Slagelse Kommune ejer i alt 86 kortlagte ejendomme. Disse er vist på vedlagte kortbilag og oplistet i vedlagte skema.
Der verserer ikke pt. ”forureneren betaler”-sager, hvor det er Slagelse Kommune, der har forårsaget forureningen. Slagelse Kommune har i flere tidligere sager oprenset forurening, som kommunen har forårsaget. Det gælder f.eks. forurening ved nu nedlagte tankanlæg på kommunens materielgårde.

Kommunens hjemmel til at påbyde forureneren af undersøge og/eller oprense forurening findes i jordforureningslovens kapitel 5 (særligt § 40, 41 og 48) (nyere forureninger) og miljøbeskyttelseslovens § 69 (ældre forureninger). Regionens opgavevaretagelse er hjemlet i jordforureningslovens kapitel 3.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Der ønskes en mere specifik redegørelse for kommunens særliget forurenet grunde, herunder procesplan og økonomi.

Redegørelsen skal bruges til budgetforhandlingerne 2020.

Siden 2008 har kommunen uddelt prisen Årets Landdistriktsindsats. Formålet med prisen er at skabe opmærksomhed om livet i kommunens landdistrikter og støtte initiativer, der kan forbedre forholdene for borgerne på landet.

Af fundatsen fremgår det, der bliver lagt vægt på at indsatsen:

· Afspejler viljen og evnen til at forbedre vilkårene i landdistrikterne

· Kan virke som inspiration og fremstå som eksempel til efterfølgelse i andre sammenhænge i kommunen.

Indsatser, der afspejler den gode vilje og fællesskabet i lokalområdet, prioriteres.

Prisen er på 10.000 kr., en messingplade med indgraveret titel og årstal samt et træ til udplantning på et fælles areal. 

Sidste års vinder var Spejderne i Vemmelev som har arbejdet for at engagere unge i Vemmelev.

Det foreslås, at der som tidligere år, stilles krav om, at initiativer, der indstilles til prisen, skal finde sted uden for byerne Slagelse, Korsør og Skælskør.

Prisen tænkes uddelt i forbindelse med den årlige konference for lokalrådene i november/december.

Dommerkomitéen består af 5 medlemmer. På møde i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 10. januar 2018 udpegede udvalget Troels Brandt og Anne Bjergvang som politiske repræsentanter til dommerkomiteen for prisuddelingen.

Det foreslås, at der udpeges yderligere tre personer: 

· Formanden for Landudvikling Slagelse, Niels Jørgensen 

· Formanden i Frivilligcentret i Slagelse Kommune, Falk Bærentzen

· En repræsentant fra Landliv i Slagelse.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har følgende handlemuligheder:

1. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at udskrive prisen Årets Landdistriktsindsats 2018 for at motivere lokalråd og borgergrupper i landdistrikterne til at forbedre vilkårene i landdistrikterne og gøre dem mere attraktive.

2. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at udskrive prisen. 

Det anbefales, at prisen Årets Landdistriktsindsats 2018 udskrives, fordi prisen er med til at skabe synlighed om de mange initiativer der finder sted i kommunens landdistrikter.

Det anbefales, at det præciseres, at prisen ikke kan gives til enkeltpersoner, for at understrege at kommunen ønsker at hylde det fælles initiativ til lokalsamfundenes bedste.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at konkurrencen om ’Årets Landdistriktsindsats 2018’ udskrives med henblik på prisuddeling i november/december 2018.

2.    at der stilles krav om at de indstillede indsatser foregår udenfor kommunens købstæder Slagelse, Korsør og Skælskør.

3.    at det præciseres at prisen tildeles to eller flere personer, som har ydet en fælles indsats til lokalsamfundets bedste.

4.    at der udpeges yderligere 3 medlemmer til dommerkomitéen bestående af formanden for Landudvikling Slagelse, formanden for Frivilligcentret i Slagelse Kommune samt en repræsentant for Landliv Slagelse.

Godkendt.

Borgerdreven Innovation er en længerevarende proces, der skal skabe udvikling på den korte og lange bane, og som involverer et samarbejde mellem flere lokalområder med mulighed for facilitering af kommunale medarbejdere. Indsatsen bygger på princippet om, at kommunen møder borgerne med en åben dagsorden, og hvor de involverede lokalråd og borgergrupper, beslutter, hvad processen skal føre til. Den Borgerdrevne Innovation er dog i flere tilfælde blevet brugt til udarbejdelsen af lokale udviklingsplaner (LUP), i form af borgernes egen vision for udviklingen af deres område. Formålet med de lokale udviklingsplaner at etablere tværgående samarbejder mellem flere lokalområder og inspirere til strategisk udvikling.

For at skabe udvikling på den korte bane suppleres den borgerdrevne innovation med Borgene Bestemmer, hvor der stilles 100.000 kr. på spil pr. skoledistrikt til borgernes idéer til initiativer, der kan skabe fællesskab og trivsel, og hvor borgerne stemmer om hvilke idéer, der skal have finansiering til deres gennemførelse. Der arbejdes ofte efter en model, hvor lokalrådene fordeler pengene mellem de involverede landsbyer i skoledistriktet, for at sikre at flest mulige landsbyer bliver tilgodeset, hvorfor Borgerne Bestemmer kommer til at fungere som middel til at skabe lokalt engagement.

For sikre kontinuitet skal der udpeges 3 nye områder for Borgerdreven Innovation og Borgerne Bestemmer for de næste 2 år. Følgende muligheder er i spil:

Indsatsen i Tårnborg skoledistrikt kunne omfatte en proces der involverer Tårnborg og skoledistriktets øvrige landsbyer Svenstrup og Halseby (se kortbilag). Processen i Tårnborg Skoledistrikt foreslås suppleret med 100.000 kr. til Borgerne Bestemmer.

Kirkeskovsskolens Skoledistrikt omfatter blandt andet landsbyerne Bisserup, Ørslev, Rude, Glænø, Venslev m.m. I forhold til denne indsats har borgere i Bisserup udtrykt ønske om, at den borgerdrevne innovation sammentænkes med den kommende indsats om etablering af en naturpark langs kommunens sydkyst. Da der allerede har været afholdt Borgerne Bestemmer i Bisserup, Rude og Venslev foreslås det, at der afsættes 50.000 kr. til landsbyerne i den resterende del af skoledistriktet.

Eggeslevmagle Skoledistrikt foreslås delt op, så der kører to uafhængige processer, hvor den ene omfatter Eggeslevmagle/Skælskør og landsbyerne omkring, mens den anden omfatter Agersø og Omø og eventuelt et lokalområde på fastlandet. Processen på øerne foreslås set i samspil med den netop påbegyndte proces om revision af kommunens Ø-politik samt opdatering af øernes egne handlingsplaner. Indsatsen i Eggeslevmagle Skoledistrikt foreslås suppleret med Borgerne Bestemmer, hvor der stilles 50.000 kr. til rådighed i hver af de to områder.

Til orientering kan oplyses at der allerede er udarbejdet lokale udviklingsplaner i Hejninge/Stillinge/Havrebjerg, Hashøj Nordvest og Sørbyområdet og at der aktuelt arbejdes på planer for Dalmose/Flakkebjerg samt Boeslunde/Gryderup.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan udpege de 3 foreslåede områder for Borgerdreven Innovation og Borgerne Bestemmer. Hermed vil der igangsættes processer der kan være med til at understøtte udviklingen i de foreslåede lokalområder, og som kan være med til at øge samarbejdet landsbyerne imellem.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at udpege nye områder for Borgerdreven Innovation, for at prioriterer ressourcerne til andre formål, der kan skabe udvikling i landdistrikterne.

Administrationen anbefaler, at den borgerdreven innovation, i det omfang det er muligt og relevant, sammentænkes med det kommende arbejde med at få det i kommuneplanen udpegede område langs kommunens sydkyst godkendt som naturpark. Som følge heraf vil naturparken kunne indgå som tema i udarbejdelsen af de lokale udviklingsplaner, hvis der er opbakning til det. Lokalsamfundene vil kunne formulere forslag til aktiviteter, der kan give planerne om etablering af naturparken indhold, hvormed der skabes synergi mellem de forskellige indsatser om udviklingen af landdistrikterne.

Medarbejdere i HR, Ledelse og Udvikling leverer ressourcerne til facilitering af Borgerdreven Innovation. Erfaringsmæssigt anvendes der ca. 10 timer om ugen på facilitering og understøttelse af indsatsen pr. område. 

Byrådet har på møde den 28. maj 2018 frigivet 2 millioner til et rammebeløb til det forberedende arbejde, der skal føre til en ansøgning om at få det i kommuneplanen udpegede område godkendt som Naturpark.

Initiativtager der måtte opstå i regi af Borgerdreven Innovation, og som har forbindelse til ressortområder i andre fagudvalg, skal forelægges de pågældende udvalg. 

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Tårnborg, Eggeslevmagle og Kirkeskovsskolens skoledistrikter udpeges som områder for Borgerdreven Innovation for de næste to år.

2.    at den Borgerdrevne Innovation suppleres med Borgerne Bestemmer, så der gives 100.000 kr. til Tårnborg og til Eggeslevmagle Skoledistrikt og 50.000 kr. til Kirkeskovskolens Skoledistrikt.

3.    at der i det omfang det er muligt skabes samspil med arbejdet med at få det i kommuneplanen udpegede område langs kommunens sydkyst godkendt som naturpark.

Fraværende:  Steen Olsen (A)

Udvalget fandt Steen Olsen (A) inhabil som formand for Eggeslevmagle Landsbyråd.

Godkendt.

Kirkeskovskoven hæves til 100.000 kr.

Der afsættes 50.000 kr. til Naturpark.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget råder over en pulje på 575.000 kr. til Landdistriktsudvikling. Puljen går til tildeling af driftstilskud til lokalrådene samt til projekttilskud til aktiviteter, som kan skabe udvikling og trivsel i landdistrikterne.

Slagelse Kommune har registreret 29 lokalråd, som dækker over en bred vifte af foreninger bestående af lokalråd, landsbyråd og –laug samt beboerforeninger i landdistrikterne. Mens nogle lokalråd kræver medlemskab og opkræver medlemsbidrag, er der andre lokalråd, der modtager frivillige bidrag, eller som regner borgerne i det geografiske område, som de dækker over, for medlemmer uden opkrævning af medlemsbidrag.

Fælles for lokalrådene er, at de:

· Repræsenterer en bred interessevaretagelse for borgerne i et afgrænset geografisk område

· Er åbne for alle borgere og husstande med folkeregisteradresse i området,

· Er stiftet efter sædvanlige foreningsretlige principper med vedtægter, valg af bestyrelse/råd på en årlig generalforsamling

· Fører regnskab over de midler, som de har til rådighed.

Kommunen yder et årligt driftstilskud til lokalrådene på 11.000 kr. Midlerne kan gå til udgifter forbundet med almindelig drift så som lokaleleje, arbejdsmateriale, forplejning eller udgifter til sociale aktiviteter i lokalområdet. For at opnå driftstilskud stilles der krav om, at lokalrådet skal være en aktiv drivkraft for udviklingen af lokalområdet, hvorfor midlerne bevilliges på baggrund af en konkret ansøgning vedlagt godkendt regnskab samt en beskrivelse af de aktiviteter, som lokalrådet påtænker at gennemføre i indeværende år.

Lokalråd, foreninger og borgergrupper kan søge om støtte til projekter, der foregår udenfor Slagelse by, og kun i særlige tilfælde i Korsør og Skælskør.

Projektstøtten tildeles ud fra parametrene om, at aktiviteten, som der søges om støtte til, skal bidrage til udviklingen af kommunens landdistrikter, øge den sociale sammenhængskraft og fællesskabet i området, styrke bosætningen samt understøtte et tværgående samarbejde mellem flere foreninger eller lokalområder. Derudover stilles der krav om lokal forankring, medfinansiering samt planer for drift og vedligehold i det omfang, hvor det er relevant.

I forhold til behandlingen af de konkrete ansøgninger om projektstøtte vurderes de ofte på baggrund af sparring med sagsbehandler for andre puljer og tilskudsmuligheder som LAGens KVIK-pulje, Puljen til Kulturelle formål, Borgerne Bestemmer samt aktiviteter i Entreprenørservice for at skabe synergi og eventuelt booste projekter med et større udviklingspotentiale som anlæg af sociale mødesteder samt afholdes af større sociale og kulturelle arrangementer m.m. 

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har følgende handlingsmuligheder:

1. Udvalget kan godkende de foreslåede retningslinjer for tildeling af driftstilskud, hvormed lokalrådene får mulighed for at råde over et beløb til at dække almindelige driftsudgifter i forbindelse med afholdelse af deres aktiviteter.

2. Udvalget kan godkende de foreslåede retningslinjer for tildeling af projektstøtte med fokus på parametre som udviklingspotentiale, understøttelse af trivsel og fællesskab, bosætning og tværgående samarbejder.

3. Udvalget kan vælge ikke at godkende retningslinjerne for tildeling af driftstilskud til lokalråd og projektstøtte med midler fra Landdistriktspuljen for at prioritere midlerne til andre formål inden for landdistriktsudviklingen. Som konsekvens heraf forudser administrationen, at der er risiko for, at man vil komme til at svække lokalrådenes motivation og indsats for at opretholde den sociale sammenhængskraft i lokalsamfundene.

Kommunen tilstræber en tæt dialog med lokalrådene blandt andet gennem møder med lokalrådenes paraplyorganisation Landliv Slagelse og dialogmøder med lokalrådene tre gange om året suppleret med en større åben landdistriktskonference i november. Det er administrationens opfattelse, at lokalrådene spiller en vigtig rolle i udviklingen af nærdemokratiet i kommunen, og at de er vigtige dialog- og samarbejdspartnere i forhold til anliggender, der vedrører borgerne i lokalområderne. De udgør således en vigtig ressource for udviklingen af landdistrikterne, hvorfor det giver mening at yde dem et årligt driftstilskud.

Der opleves en stigende interesse for at søge om projektstøtte til aktiviteter, som kan skabe trivsel og fællesskab i lokalsamfundene, hvorfor ansøgninger om projektstøtte ofte handler om afholdelse af konkrete sociale arrangementer eller om etablering og udvikling af sociale mødesteder med tilhørende faciliteter. Det anbefales derfor, at der opretholdes en mulighed for at søge om projektstøtte til disse formål for at understøtte skabelsen af social kapital i landdistrikterne.

I forhold til tildelingen af projektilskud anbefales det, at administrationen tildeles kompetencen til at behandle ansøgninger under 25.000 kr., mens ansøgninger over dette beløb behandles i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, for at smidiggøre sagsbehandlingen. 

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at udvalget godkender retningslinjer for tildeling af driftstilskud til lokalråd

2.    at udvalget godkender retningslinjer for tildeling af projektstøtte med midler fra Landdistriktspuljen

3.    at minimumsgrænsen for ansøgninger om projektstøtte fastsættes til 3.000 kr.

4.    at administrationen tildeles kompetencen til at sagsbehandle ansøgninger om projektstøtte på under 25.000 kr.

Godkendt.

Der ønskes fremadrettet en drøftelse af proces og beløb.

Ingen bemærkninger.