Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (2018-2021) – Referat – 13. januar 2020



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90230               Dok.nr.: 330-2019-524875                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Godkendt.

2. Behandling af forslag til den revidere Ø-politik (B)

2.     Behandling af forslag til den revidere Ø-politik (B)

Sagsnr.: 330-2018-18254               Dok.nr.: 330-2019-467189                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har på møde den 7. maj 2018 besluttet, at der skulle igangsættes en proces om revision af kommunens Ø-politik, og at opgaven skulle forankres i Ø-udvalget. Ø-udvalget har nedsat en projektgruppe bestående af medlemmer af Ø-udvalget og repræsentanter for beboerforeningerne på Agersø og Omø. Opgaven er håndteret i regi af borgerdreven innovation i landdistrikterne. Der har været holdt stormøder på Agersø og Omø i to omgange, hvor der blev gjort status på de to øers handleplaner, og hvor deltagerne kom med input til Ø-politikken. Der er også holdt en vidensmesse i Magleby Forsamlingshus. Et udkast har været i høring på begge øer i september 2019.
Til Ø-politikken er der udarbejdet en hvidbog, som rummer:
·         Beskrivelse af processen og input til Ø-politikken som fremsat i dialogen med borgerne på øerne. 
·         Høringssvar fra øerne.
Ø-udvalget og medlemmer af projektgruppen har foretræde for Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og vil præsentere forslaget til den reviderede Ø-politik.
Ø-politikkens vision
Med respekt for de to øers forskellighed skal Agersø og Omø være naturmæssigt og socialt bæredygtige helårsbeboede lokalsamfund.
Målsætninger
Ø-politikkens temaer er tværgående og rummer følgende målsætninger: 
·         at langtidssikre en stabil og hyppig færgedrift til øerne.
·         at understøtte og sikre Agersø og Omø som aktive helårssamfund med fysisk og digital infrastruktur.
·         at fremme mulighederne for øget bosætning og et varieret udbud af boligmuligheder på øerne, samt tilstræbe at nybyggeri bliver energirigtigt. Udviklingen af alternative boformer som f.eks. bofællesskaber, tiny houses og husbåde er interessante, idet de små samfund på øerne på den måde kan tiltrække nye borgere til kommunen.
·         at sikre et trygt liv for øboere i alle aldre og udvikle løsninger, der er tilpasset øerne uden at der af den grund gås på kompromis med kvaliteten.
·         at fremme nytænkning indenfor økonomisk og bæredygtig erhvervsudvikling på øerne. Der arbejdes for at understøtte etablering og drift af håndværksvirksomheder, kreative og liberale erhverv, turisme samt landbrug og fiskeri. Der vil være fokus på samarbejde med relevante aktører, bl.a. Erhvervscentret og LAG Småøerne og fokus på nye produktions- og ejerskabsstrukturer. Ø-turisme skal udvikles i balance mellem øernes ressourcer og markedsefterspørgslen med fokus på det unikke. 
·         at genoprette og sikre øernes naturmæssige livsgrundlag for mennesker og dyr.
·         at sikre rammer for varierede tilbud indenfor kultur, idræt og aftenskole.
·         at sikre øboerne indflydelse bl.a. via det kommunale ø-udvalg og sikre, at ø-udvalget bliver hørt i alle sager vedrørende øerne.
Der forventes en opdatering af indbyggertallet på de to øer inden politikkens endelige vedtagelse i Byrådet.
Høring
Idet politikken er tværgående foreslår Ø-udvalget en politiske høringsrunde omfattende Erhvervs- og Teknikudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Forebyggelses- og Seniorudvalget med foretræde. Derudover Børne- og Ungeudvalget, Udvalget for specialiserede indsatser og Social og Beskæftigelsesudvalget uden foretræde.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har følgende handlemuligheder.
1. Udvalget kan sende forslaget til den reviderede Ø-politik i høring.
2. Udvalget kan sende forslaget til den reviderede Ø-politik tilbage til Ø-udvalget med bemærkninger, som der skal arbejdes videre med.
Vurdering
Forslaget til Ø-politikken har været sendt i administrativ høring med henblik på en vurdering af, hvorvidt indsatsområderne ligger indenfor lovens rammer. I forhold til afsnittet om offentlig service stilles der krav om, at sundhedspersonale skal være bosiddende på øerne. Dette vurderes at være lovligt, hvis kravet er driftsmæssigt begrundet, som eksempelvis hvis sundhedspersonale indgår i en vagtordning, hvor de skal kunne rykke ud akut.
Administrationen anbefaler, at Ø-politikken sendes i høring.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ø-politikken er tværgående og rummer temaer, som overlapper med flere fagudvalgs ressortområder.
Indstilling
Centerchef for Miljø-, Plan- og Teknik indstiller,
1.    at forslaget til den reviderede Ø-politik sendes i høring.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Udvalget ønsker, at forslaget sendes tilbage til Ø-udvalget med ønske om at oplægget justeres med fokus på en Ø-politik, hvor visionerne er tydeligere suppleret med de mere konkrete handlinger (forpligtigelser).
Steen Olsen (A) og Anne Bjergvang (A) anbefaler centerchefens indstilling om høring i fagudvalg og forvaltning, ud fra det udstukne kommissorium og ud fra principperne om borgerdreven innovation.
Bilag
Forslag til Ø-politik 2 03.01.2020
Hvidbog for Ø-politik

3. Dialog med lokalrådene (D)

3.     Dialog med lokalrådene (D)

Sagsnr.: 330-2019-86798               Dok.nr.: 330-2019-513178                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
I kommunen er der praksis for at holde 3 dialogmøder med lokalrådene samt en større landdistriktskonference. Formålet med dialogmøderne er at styrke dialogen med borgerne i landdistrikterne og understøtte netværksdannelsen lokalrådene imellem. På møderne drøftes emner af interesse for borgerne i landdistrikterne. Dagsordenen udarbejdes i samarbejde med lokalrådene, Landliv Slagelse og fagudvalget, der har landdistriktsudvikling som ressortområde – aktuelt Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget. Dialogmøderne har ca. 2 timers varighed og afsluttes med uformelt samvær.
Administrationen oplever en stigende efterspørgsel fra medarbejdere i administrationen samt eksterne for at deltage i dialogmøderne. Dette kan ses som tegn på, at landdistriktsudviklingen nyder større bevågenhed end tidligere og indsættes i et bredt perspektiv favnende problemstillinger, der relaterer sig til tilværelsen på landet.
Temamøder
Det foreslås at der gives mulighed for at supplere dialogmøderne med 1-2 årlige temamøder, som giver mulighed for fordybelse i et enkelt tema. Formålet med temamøderne er at høre lokalrådenes synspunkter og holdninger i forhold til aktuelle og/eller strategiske indsatser, hvilket kan genere input til den politiske drøftelse af landdistriktsudviklingen. Forslag til temaer kunne være bosætning og boligudbud i landdistrikterne, fysisk og digital infrastruktur, kollektiv trafik, offentlig service med mere. 
Proces for 2020
Der holdes dialogmøder 22. januar, den 16. juni og 22. september.
Der holdes temamøde den 15. april om bosætning og boligudbud.
Den årlige landdistriktskonference holdes den 25. november 2020.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Med henblik på planlægningen anbefales det, at der ved starten af året fastsættes datoer for det kommende års dialog- og temamøder samt landdistriktskonference.
Vurdering
Administrationen vurderer, at dialogmøderne bidrager til at styrke relationen mellem politiker, administration og borgere. Dialogerne åbner for nye samarbejder og mod udviklingen af nye borger- og politikerroller, i en proces hvor kommunen går mod at blive mere samskabende.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Kultur- og Fritidsudvalget holder 4 temamøder om året for fritidsforeninger, hvor lokalrådene også har mulighed for at deltage. Temaet for det sidste temamøde den 3. december 2019 var ’fremme af fællesskaber gennem aktiviteter og faciliteter’.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkeds direktøren indstiller,
1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter formål og rammer for dialogen med lokalrådene og borgerne i landdistrikterne. 
2.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget fastsætter datoer for dialog- og temamøder samt landdistriktskonference i 2020. 
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
At 1; Drøftet.
At 2; Drøftet.
2 møder pr. ½ år fastholdes (dialog/temamøder). Øget fokus på formål med mødet og efterfølgende information om aftaler og opgaver mm.

4. Anmodning om opstart af ny lokalplan for tæt-lav boligbebyggelse i Højbjergparken (B)

4.     Anmodning om opstart af ny lokalplan for tæt-lav boligbebyggelse i Højbjergparken (B)

Sagsnr.: 330-2019-88322               Dok.nr.: 330-2019-526477                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om en lokalplan for tæt-lav boligbebyggelse i Højbjergparken skal sættes i gang.
Baggrund
Center for Kommunale Ejendomme har modtaget et oplæg fra en interesseret bygherre, der ønsker at opføre dobbelthuse på 6 matrikler i Højbjergparken i Korsør. Det drejer sig matrikelnummer: 94, 1æa, 93, 1øq, 92 og 1øo, Tårnborg Hgd., Korsør, som alle er beliggende ud mod Tårnborgvej. Center for Kommunale Ejendomme har på den baggrund anmodet om opstart af en ny lokalplan, der giver mulighed for tæt-lav boligbebyggelse i Højbjergparken ud mod Tårnborgvej. 
Bygherre ønsker at opføre 12 boliger fordelt på 6 dobbelthuse i Højbjergparken. Boligerne opføres med henblik på udlejning. Boligerne ønskes opført i ét plan og på hver ca. 100 m². Bygherre ønsker desuden mulighed for udstykning af matriklerne, så et eventuelt salg af boligerne kan ske enkeltvis.
Området er i dag omfattet af Lokalplan nr. 129, Lysehøj - Boligområde syd for Musholmparken, der ikke rummer mulighed for tæt-lav boligbebyggelse. Lokalplananmodningen er ikke i overensstemmelse med gældende ramme i Kommuneplan 2017 (2.4B3), der fastlægger områdets anvendelse til åben-lav boligområde. Det er derfor en forudsætning for udarbejdelse af den anmodede lokalplan, at der udarbejdes et kommuneplantillæg der muliggør tæt-lav boligbebyggelse.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at planlægningen sættes i gang.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at det gældende plangrundlag ikke ændres, og at nuværende forhold bibeholdes. Det vil betyde, at det ikke vil være muligt at etablere tæt-lav boligbebyggelse.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at lokalplananmodningen imødekommes. Det vurderes, at dobbelthus bebyggelse vil kunne indpasses i området såfremt, ny bebyggelse ikke adskiller sig markant arkitektonisk fra omkringlæggende boliger.
Ifølge Masterplan for Korsør by skal der arbejdes for, at der etableres flere mindre men attraktive ejer- og/eller lejeboliger. En imødekommelse af lokalplananmodningen der muliggør tæt-lav boligbyggeri vil være i overensstemmelse med masterplanen.
Området har været til salg siden 2006 og er endnu ikke fuldt udbygget. Af denne årsag er det ønskværdigt at fremme områdets forsatte udvikling ved at tillade andre boligtyper. På den baggrund er det administrationens vurdering, at der skal gives mulighed for tæt-lav boligbebyggelse langs Tårnborgvej indenfor det markerede område på vedlagte kortbilag.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at lokalplanen sættes i gang.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Godkendt.
Steen Olsen (A) kan ikke anbefale opstart af lokalplanen med baggrund i intentionerne i kommuneplanen og den tidligere lokalplan, herunder nuværende ejers forventninger.
Bilag
Anmodning om lokalplan for tæt-lav boligbebyggelse i Højbjergparken
Kortbilag til lokalplananmodning

5. Forslag til Lokalplan 1213 Landsbyen Næsby ved Stranden (B)

5.     Forslag til Lokalplan 1213 Landsbyen Næsby ved Stranden (B)

Sagsnr.: 330-2018-73339               Dok.nr.: 330-2019-502970                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til om Forslag til Lokalplan 1213, for Landsbyen Næsby ved Stranden samt miljøvurderingsscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på møde den 3. december 2018 at igangsætte en bevarende lokalplanlægning for Landsbyen Næsby ved Stranden. I forbindelse med beslutningen ønskede udvalget, at lokalplanen tager hensyn til beplantning, og at sagen tages op i Kulturmiljørådet.
Lokalplanlægningen er igangsat på baggrund af en ansøgning fra arkitekt m.a.a. Torben Wissing der på vegne af bygherre Willy Jensen anmoder om en bevarende lokalplan for den samlede landsby der samtidig sikre, at matr. nr. 32, kan udstykkes som tre selvstændige boligejendomme. Anmodningen er i tråd med beslutning i det tidligere Plan-, Erhverv- og Udviklingsudvalg den 3. december 2007, at udstykning af ejendommen forudsætter udarbejdelse en bevarende lokalplan for landsbyen. Af ansøgningen dengang blev det oplyst, at der fra landsbyens beboere gennem mange år havde været et ønske om en bevarende lokalplan for landsbyen, som er særlig bevaringsværdig.
Forslag til lokalplanen giver mulighed for tre nye selvstændige boligejendomme, der skal opføres som traditionelle længehuse, herunder murede huse uden tagudhæng, belagt med teglstenstag af ler eller strå. Desuden sikres det, at de nye boliger placeres 5 meter fra landsbyvejen (Smedevej) og at facaden placeres parallelt med Smedevej.
Lokalplanen registrerer to af landsbyens eksisterende huse med høj bevaringsværdi, herunder den gamle Rytterskole (Smedevej 2) og den firelængede Ågård (Næsbyvej 24).
Øvrige eksisterende boligejendomme samt enkelte udhuse- og driftsbygninger er vigtige, særligt på grund af deres placering og sammenhæng i landsbyen. Ejendommene er dele af landsbyens oprindelige bebyggelsesstruktur. Lokalplanen lægger op til, at såfremt bygningerne skal fornys, skal ny bolig placeres hvor det oprindelige stuehus ligger.
Lokalplanen stiller desuden krav til nye og eksisterende ejendommes udformning fremadrettet. Dette ved at fremtidige ændringer sker i en form, der er tilpasset bygningernes oprindelige stil og udformning samt landsbyen som helhed.
Lokalplanen sikre desuden større træer mod fældning og beskæring. Træerne klassificeres som bevaringsværdige af landskabelige, naturmæssige hensyn. Enkelte huser desuden bilag IV arter og har på den baggrund ”fredningsstatus”.
Endelig sikre lokalplanforslaget sikre, at hver ejendom kan bebygges med op til 30 %, opføres i 1½ etage med maksimalt 8,5 m højde. Dog kan drifts- og udhusbygninger over 50 m2 opføres i op til 12 m, såfremt ejendommens drift er afhængig af dette.
Under udarbejdelsen af lokalplanforslaget har administrationen modtaget en indsigelse der er underskrevet af landsbyens boligejere. Af indsigelsen fremgår det, at boligejerne imødeser en sikring af landsbyens bevaringsværdier men, at man ikke ønsker, at der kan ske udstykning med efterfølgende mulighed for bebyggelse på matr. nr. 32, da en friholdelse og sikring af at ejendommen kan fremstå som en åben plads er vigtig for landsbyens kulturhistoriske værdi som forte-landsby. Matriklen består i dag ubebygget i form af en tæt skov med rødgran der oprindeligt blev plantet med henblik på en juletræskultur. I dag er træerne mindst 20 meter høje. Indsigelsen fra boligejerne er vedlagt.
Der er gennemført en miljøscreening af lokalplanforslaget, hvor det konkluderes, at planlægningen ikke udløser en miljøvurdering.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1213 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage lokalplanen endeligt.
Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et plangrundlag. Dette vil betyde, at matr. nr. 32 ikke vil kunne udstykkes og, at landsbyen som helhed ikke vil få sikret og forstærket sine bevaringsværdier.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslagene i 8 ugers offentlig høring.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Byrådet vedtager lokalplanforslaget og sender det i 8 ugers offentlig høring, da lokalplanen vil sikre at landsbyens eksisterende huse fremadrettet om- og tilbygges i en form og med et materiale der sikre, at såfremt der sker ændringer på en ejendom, vil dette ske i et mere oprindeligt udseende men dog under forudsætning af at placeringen af landsbyhusene fastholdes også selvom der sker en fornyelse i form at et nyt hus.
Endelig vil forslaget til lokalplanen muliggøre en udstykning, herunder en indpasning af tre selvstændige boliger i den eksisterende landsby. Placeringen for de nye huse bliver hvor forten (den åbne plads) oprindelig lå. I mange år har pladsen dog været tætgroet skov (rødgran) De nye huse vil derfor ligge midt i landsbyen med en udformning der indordner sig de eksisterende huses byggestil og karakter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at forslag til Lokalplan 1213, Lokalplan for Landsbyen Næsby ved Stranden vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,
2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.    at borgermøde afholdes på Slagelse Rådhus, d. 13. eller 18. februar 2020 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
At 1-3; anbefales med borgermøde den 18. februar fra 17.00-18.30
Udvalget er opmærksom på de modtagne indsigelser og Kulturmiljørådet.
Bilag
Bilag - Underskriftindsamling mod udstykning
Bilag - Forslag til LP 1213

6. Forslag til Lokalplan 1227, Daginstitution mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej, Slagelse, med kommuneplantillæg nr. 38 (B)

6.     Forslag til Lokalplan 1227, Daginstitution mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej, Slagelse, med kommuneplantillæg nr. 38 (B)

Sagsnr.: 330-2019-53297               Dok.nr.: 330-2019-512497                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1227, Daginstitution mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej, Slagelse, med forslag til kommuneplantillæg nr. 38 og tilhørende miljøvurderingsscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på møde den 3. juni 2019 at igangsætte en lokalplan for en daginstitution med op til 200 institutionspladser i området mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej. Planlægningen er igangsat på baggrund af et behov for at udvide daginstitutionskapaciteten i Slagelse by.
·         Lokalplanforslaget giver mulighed for opførelse af en daginstitution med tilhørende udearealer, parkering osv. indenfor et delområde på 20.000 m².
·         Der gives mulighed for en bebyggelsesprocent på 15%, svarende til at der kan bygges op til 3000 m²
·         Der må bygges i én etage og en højde på max. 8,5 m.
·         Udearealet i daginstitutionens område vil være op til 17.000 m²
·         Der gives mulighed for at en del af parkeringsarealet til daginstitutionen gøres multifunktionel, idet det kan anvendes til leg udenfor hente-/bringe-tiderne.
·         Udenfor daginstitutionens område er planlagt et offentligt grønt areal
Lokalplanområdets placering er valgt ud fra flere forskellige faktorer.
·         Det har været et ønske, at placeringen er central for både Tidselbjerget og Skovbrynet.
·         En analyse af vej- og togtrafikstøj viser, at der ud mod Ndr. Ringgade er for meget støj til placering af en daginstitution. Man ønskede desuden en rolig placering.
·         Bakkevej som adgangsvej til daginstitutionen er ikke mulig af trafiksikkerhedshensyn. Placeringen af ny vej er afhængig af hvor terræn møder Ndr. Ringgade. Adgang til daginstitutionen for bløde trafikanter kan ske ad Bakkevej, der ikke belastes af biler til og fra daginstitutionen.
·         Området er en del af et perspektivområde for boligudvikling, hvorfor det skal sikres, at en placering af vej og daginstitution kan understøtte en eventuel fremtidig boligudvikling. Der er i lokalplanens kortbilag 3 et bud på en byudvikling af området op mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej.
·         Områdets kuperede terræn.
Håndteringen af regnvand sker så vidt muligt indenfor lokalplanområdet og begrænser den mængde af regnvand, der ledes videre til Skovsø Å. Løsningen til regnvandshåndteringen er blevet udarbejdet i samarbejde med konsulenter. Det har vist sig ikke muligt at håndtere al regnvandet indenfor lokalplanområdet, men med forskellige tiltag er det muligt at nedbringe mængden af regnvand, der skal håndteres udenfor lokalplanområdet væsentligt. Samtidig gives der mulighed for at regnvandshåndteringen kan indgå som et rekreativt element.
Arealet er i dag ikke kommuneplanlagt, men beliggende indenfor byzonen og udpeget som perspektivområde for byudvikling. Der er derfor udarbejdet et forslag til et tillæg til Kommuneplan 2017 der udpeger området til offentlige formål.
Arealet er i dag omfattet af lokalplan 1085 Erhvervsområde, Nordre Ringgade – Bakkevej. Ved vedtagelsen af lokalplan 1227 aflyses den tidligere lokalplan i sin helhed.
Der har i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplantillægget været afholdt en lovpligtig foroffentlighedsfase i perioden fra den 24. oktober 2019 til den 7. november 2019. Kommunen modtog ingen ideer, forslag eller kommentarer.
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen og Kommuneplantillægget blevet udarbejdet en miljøvurderingsscreening. Samlet set vurderes der ikke at forekomme en væsentlig påvirkning af miljøet, hvorfor der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering og miljørapport.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage forslag til lokalplan 1227 og kommuneplantillæg 38 og dermed sende planforslagene i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslagene, hvilket er en forudsætning for endelig vedtagelse.
Byrådet kan vælge at afvise planforslagene. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag for opførelsen af en daginstitution i det pågældende område.
Byrådet har mulighed for at vedtage justeringer af planforslagene sammen med beslutningen om at fremlægge planforslagene i 8 ugers offentlig høring.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at den foreslåede lokalplan kan danne grundlag for realiseringen af en daginstitution af god kvalitet. Beliggenheden i rolige omgivelser med et grønt areal lige udenfor daginstitutionen, kan give mulighed for mange gode aktiviteter.
Placeringen imellem Tidselbjerget og Skovbrynet vil opfylde et nuværende og kommende behov for flere institutionspladser.
Det vurderes samtidig at vejens placering og det grønne område er et godt afsæt til en eventuel fremtidig byudvikling af områderne nord og syd for Bakkevej.
Administrationen anbefaler, at forslag til lokalplan 1227, Daginstitution mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej Slagelse, med tilhørende kommuneplantillæg nr. 38 til Slagelse Kommuneplan 2017 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser af etablering af vej vil blive afklaret i en projektering af dette.
De økonomiske konsekvenser af etablering af LAR-løsning vil blive afklaret i en projektering af dette.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at forslag til lokalplan 1227 og kommuneplantillæg nr. 38 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring
2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.    at borgermøde afholdes tirsdag den 10. februar 2020 eller torsdag den 12. februar 2020 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00 på Slagelse Bibliotek.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
At 1-3; anbefales med borgermøde d. 18. februar fra kl. 19.00 til 20.30.
Steen Olsen (A) ønsker:
- At der inden det offentlige møde redegøres for hvordan håndtering af regnvand påvirker målopfyldelse og robusthed i Gudum/Skovsø Å, under henvisning til udviklingen fra 2013 til 2019.
- At belysning af skilte (8.8) ikke finder sted, og at højde på belysning (9.10) nedsættes.
Bilag
lokalplanforslag Lokalplan 1227_institution ved Ndr Ringgade

7. Forslag til ophævelse af lokalplan 1085 Erhvervsområde Nordre Ringgade - Bakkevej, Slagelse Øst (B)

7.     Forslag til ophævelse af lokalplan 1085 Erhvervsområde Nordre Ringgade - Bakkevej, Slagelse Øst (B)

Sagsnr.: 330-2019-53297               Dok.nr.: 330-2019-541828                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til om lokalplan 1085, Erhvervsområde Nordre Ringgade - Bakkevej, Slagelse Øst skal ophæves, og fremlægges som forslag i 4 ugers offentlig høring.
Baggrund
Med sidste revision af kommuneplan blev erhvervsområdet ved Bakkevej i Slagelse udtaget af kommuneplanens rammer. Området blev udpeget som et fremtidigt boligområde (et perspektivareal), der på sigt skal binde de to byudviklingsområder Tidselbjerget og Skovbrynet sammen (se kortbilag).
Indenfor området ligger lokalplan 1085 for et erhvervsområde; et levn fra den nu udgåede ramme, der dengang gav mulighed for erhverv.
Med forslag til lokalplan 1227 for en børnehave som midtpunkt i området er det aktuelt at aflyse lokalplan 1085 i sin helhed.
Hele arealet indenfor lokalplan 1085 er kommunalt ejet og ligger indenfor byzonen.
Retligt grundlag
Lokalplaner ophæves efter planlovens kapitel 6.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage forslag til ophævelse af lokalplan 1085 og offentliggøre dette i mindst 4 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslagene, hvilket er en forudsætning for endelig vedtagelse.
Byrådet kan vælge at afvise at ophæve lokalplanen. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at planlægning for området vil være i konflikt med opførelsen af en daginstitution.
Vurdering
Administration anbefaler at lokalplan 1085 for et erhvervsområde ophæves, idet den er blevet overhalet af udviklingen i en sådan grad, at det fører til en uhensigtsmæssig administration. Området er udpeget som et kommende boligområde. En daginstitution skal ikke ligge som nabo til erhverv.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at forslag til ophævelse af lokalplan 1085 vedtages til fremlæggelse i 4 ugers offentlig høring.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Anbefales.
Bilag
Bilag 1 kort til sagsfremstilling

8. Endelig vedtagelse af ændringer af lokalplan 48 - Rude Lokalcenter med tilhørende kommuneplantillæg nr. 32 (B)

8.     Endelig vedtagelse af ændringer af lokalplan 48 - Rude Lokalcenter med tilhørende kommuneplantillæg nr. 32 (B)

Sagsnr.: 330-2019-23950               Dok.nr.: 330-2019-489600                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om lokalplan 48 - Rude lokalcenter samt kommuneplantillæg nr. 32 til Kommuneplan 2017 skal vedtages endeligt.
Baggrund
Byrådet besluttede på mødet den 16. september 2019 at sende forslaget til ændringer af lokalplan 48 i offentlig høring fra den 20. september 2019 til den 15 november 2019.
Lokalplanen og kommuneplantillægget skal give mulighed for, at det gamle hospital på Tingstien 1b kan omdannes til boligformål i form af tre lejeboliger. Lokalplanen sikrer også bedre adskillelse af det private parkeringsareal fra det kommunale vejareal i krydset mellem Tingstien og Østervej. Endvidere indeholder lokalplanforslaget nye bevaringsbestemmelser for den oprindelige del af hospitalet fra 1902, der har høj arkitektonisk værdi og samtidig er vigtig for landsbyens historie.
I høringsperioden er der modtaget 1 høringssvar fra Banedanmark, som gør opmærksom på, at de ikke har bemærkninger til planforslaget. Der er fortaget administrative rettelser af lokalplanen, som omfatter: mindre korrektur, rettelser af matrikelnavn for matrikel 5r samt indskrivning af delområde B2 i paragraf 2.0.2, der oplister delområderne.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter paragraf 23c.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 48 endeligt. Derved skabes det nødvendige plangrundlag for opførelse af nye boliger i det gamle hospital.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage lokalplan 48 endeligt. Dette vil betyde, at boligerne ikke kan etableres.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at lokalplanen vedtages endeligt, da det vil styrke landsbyen at have flere lejeboliger. Derudover vil en restaurering af hospitalet forskønne landsbyen og bidrage til at bevare og formilde kulturmiljøet i Rude.
Vedtages den endelige lokalplan ikke vil brugsmulighederne for det gamle hospital forsat være begrænset til offentlige formål, og bygningen må derfor forventes fortsat at stå tom og gradvist forfalde.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at ændringerne af lokalplan 48 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 32 vedtages endeligt.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Anbefales.
Bilag
Høringssvar Banedanmark
kommuneplantillæg_32_Rude_Lokalcenter_endlig vedtagelse
Lokalplan 48 - Rude Lokalcenter_endelig vedtagelse

9. Endelig vedtagelse af lokalplan 1222, Boliger og kontorer ved Østerbro i Slagelse, samt kommuneplantillæg 29 til Kommuneplan 2017 (B)

9.     Endelig vedtagelse af lokalplan 1222, Boliger og kontorer ved Østerbro i Slagelse, samt kommuneplantillæg 29 til Kommuneplan 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2018-60032               Dok.nr.: 330-2019-489645                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om lokalplan 1222, Boliger og kontorer ved Østerbro i Slagelse, med tilhørende kommuneplantillæg 29 til Kommuneplan 2017 skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.
Baggrund
Lokalplan 1222 med kommuneplantillæg 29 blev igangsat i april 2019 for at skabe plangrundlag for opførelse af en bebyggelse i 8 etager til ungdomsboliger og kontorer på hjørnegrunden ved Østerbro og Jernbanegade i Slagelse. Endelig vedtagelse af lokalplan 1222 vil aflyse en del af lokalplan 158, Område ved Vestsjællandscenteret.
Lokalplan og kommuneplantillæg er vedtaget som forslag af Byrådet den 16. september 2019 og fremlagt i offentlig høring i perioden 20. september til 15. november 2019. Slagelse Kommune har i offentlighedsfasen modtaget 9 høringssvar. Blandt høringssvarene er en bemærkning fra Banedanmark, som gør opmærksom på, at de som infrastrukturforvalter skal inddrages i den videre projektudvikling. De øvrige høringssvar omhandler:
·         Bebyggelsens omfang
·         Parkeringsforhold
·         Opholdsareal på tagterrasser, herunder adgangsforhold og komfort
·         Facadernes udseende, herunder muligheden for at opsætte solcellepaneler på facader
·         Anvendelsen til ungdomsboliger og kontorer i relation til den konkrete placering i Slagelses bymidte
·         Områdets omdannelse fra grønt areal til bebygget areal
·         Lokalplanens betydning for Vestsjællandscenterets udviklingsmuligheder
·         Trafikforhold
Høringssvarene fra den offentlige høring samt Slagelse Kommunes kommentarer ses i hvidbogen (vedlagt som bilag). Høringssvarene giver anledning til følgende ændring i lokalplanen:
·         Tilføjelse af mulighed for solcellepaneler i syd- og vestvendte facader
Herudover er der foretaget mindre sproglige rettelser.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes i henhold til planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes i henhold til planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planerne som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1222 og tilhørende kommuneplantillæg 29 med de foreslåede ændringer. Vedtagelsen vil gøre det muligt at opføre en ny etagebebyggelse til ungdomsboliger og kontorer på hjørnet af Østerbro og Jernbanegade i Slagelse.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage lokalplan 1222 og kommuneplantillæg 29. Dermed vil plangrundlaget fortsat være lokalplan 158 og den gældende kommuneplanramme, og det vil ikke være muligt at opføre ny etagebebyggelse.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at lokalplan 1222 og kommuneplantillæg 29 vedtages endeligt. Dette vil gøre det muligt at opføre nye, centralt beliggende ungdomsboliger i en etagebebyggelse, som i kraft af dens højde og arkitektur vil tilføre bymidten et nyt og markant udtryk. Udviklingen af området kan desuden ses i sammenhæng med udbygning af campusområdet ved Slagelse Station, hvor der også fortættes med ny, høj bebyggelse mod jernbanen.
Flere høringssvar fra den offentlige høring kommenterer på, at der gives mulighed for en ny etagebebyggelse, som i omfang og udseende afviger fra omgivelserne, herunder at udnyttelsesgraden af området vil være højere end i de øvrige centerområder i bymidten. Der er også flere bemærkninger angående mulighederne for at etablere tilstrækkeligt med p-pladser.
Lokalplan og kommuneplantillæg fastlægger en maks. bebyggelsesprocent på 265 og en maks. bygningshøjde på 27 m (maks. 8 etager). I de øvrige centerområder i bymidten ligger bebyggelsesprocenten mellem 60 og 185 og maks. etagehøjder er mellem 2 ½ og 6 etager (rådhuset). Det er administrationens vurdering, at netop området ved jernbanen og Vestsjællandscenteret kan bære den høje udnyttelsesgrad og et nyt højt byggeri. I vurderingen indgår den store skala, der ses i lokalplanområdets omgivelser (bebyggelse, anlæg, byrum) og den høje aktivitet med bl.a. jernbanen og biltrafik til og fra Vestsjællandscenteret. I den forbindelse kan også nævnes, at uddannelsesbyggeriet i campusområdet opføres efter en maks. bebyggelsesprocent på 200 og en maks. bygningshøjde på 22 m.
Lokalplanen reserverer de ubebyggede arealer til parkering og færdsel. Det begrænsede grundareal betyder, at bygherre skal finde plads til parkering på andre måder end på terræn ved etagebebyggelsen, f.eks. i kælder/konstruktion eller på anden grund i nærheden. Lokalplanområdet ligger desuden inden for det område i bymidten, hvor parkeringsfonden kan finde anvendelse. Det er i bymidten generelt en udfordring at finde ledigt areal til parkering ved nybyggeri eller ændret anvendelse i eksisterende bygninger. Det er administrationens vurdering, at lokalplanen ikke i sig selv gør udfordringen væsentligt større. Administrationen bemærker i øvrigt, at der administrativt og politisk netop nu er stort fokus på at finde løsninger, som mest hensigtsmæssigt for bylivet kan skabe flere p-pladser både på terræn og på sigt i parkeringshuse.
Der gøres i flere af høringssvarene bemærkninger til nedlæggelsen af det nuværende grønne areal, og Slagelse Kommune opfordres til at forny den strategiske planlægning for grønne områder generelt. Administrationen henviser i den forbindelse til, at der arbejdes med de grønne arealer og elementer i den igangværende proces for en helhedsplan for bymidtens byrum (under titlen ”De 12 Torve”). Administrationen anbefaler desuden, at emnet tages op strategisk/politisk i forbindelse med næste kommuneplanrevision.
Endelig gøres der også bemærkninger vedrørende Vestsjællandscenterets udvidelsesmuligheder, da endelig vedtagelse af lokalplanen vil aflyse en del af lokalplanen for Vestsjællandscenteret og dermed reducere centerets byggeret. Da eksisterende lovlige forhold fortsætter uanset den nye lokalplan, er det administrationens vurdering, at reduktionen ikke har betydning for Vestsjællandscenterets nuværende bebyggelse. Evt. fremtidige udvidelser af Vestsjællandscenteret forudsætter ny lokalplan.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Hjørnegrunden (matr. nr. 467h, Slagelse Bygrunde) er solgt på betingelse af, at lokalplan og kommuneplantillæg vedtages endeligt.
Hvis parkeringsfonden bringes i anvendelse, vil de pladser, der indbetales for, være offentligt tilgængelige. Ansøger indbetaler den halve udgift til etablering af parkeringspladserne, og Slagelse Kommune forpligter sig til at afholde den anden halvdel af udgiften. Parkeringspladserne skal etableres indenfor en periode af 5 år, ellers skal indbetalingen betales tilbage til indbetaleren.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at lokalplan 1222, Boliger og kontorer ved Østerbro i Slagelse med tilhørende kommuneplantillæg 29 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Anbefales.
Steen Olsen (A) beder forvaltningen om en redegørelse indenfor det kommende år om hvordan parkeringspladserne skal anvises.
Bilag
Lokalplan 1222 Boliger og kontorer ved Østerbro i Slagelse med kommuneplantillæg 29
Hvidbog - Lokalplan 1222 Boliger og kontorer ved Østerbro og Jernbanegade med kommuneplantillæg 29

10. Prioritering af byfornyelsesindsatsen i Slagelse Kommune (B)

10.   Prioritering af byfornyelsesindsatsen i Slagelse Kommune (B)

Sagsnr.: 330-2019-7025                 Dok.nr.: 330-2020-371                                                Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, hvordan Slagelse Kommune skal gøre brug af, og prioritere, sine midler til byfornyelse.
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede i februar 2019, at det ønskede et oplæg til en strategi for kommunens byfornyelsesindsats.
Administrationen har de seneste år behandlet istandsættelse af ejendomme og nedrivninger af ejendomme som led i en forskønnelse og en boligsocial sikring af kommunen. Det har særligt været ejendomme, der fremstår synlige i by- og landsbybilledet, der har været prioriteret.
Fremadrettet er det vigtigt at sikre, at der sættes ind dér, hvor det er mest nødvendigt og bedst givet ud for både den enkelte borgere og lokalsamfundet som helhed. Med en strategisk byfornyelsesindsats kan der sættes fokus på flere forskellige tiltag, der kan gøre gavn på flere forskellige niveauer, hvad angår det boligsociale og det fysiske miljø.
Strategien for byfornyelse tager udgangspunkt i de muligheder, der er i Lov om byfornyelse for byer og landsbyer på under 4000 indbyggere. Strategien forholder sig til fire indsatsområder; nedrivning af ejendomme, istandsættelse af ejendomme, områdefornyelse og tilflytterboliger.
Staten har afsat midler til Slagelse Kommune, som kan søges frem mod 2022. De statslige midler skal suppleres med kommunal medfinansiering. 
Retligt grundlag
Lov om byfornyelse.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende Strategi for byfornyelse.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at foretage justeringer af strategien, i forhold til at prioritere anderledes, inden godkendelse af Strategi for byfornyelse. 
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at godkende Strategi for byfornyelse. Det vil sige, at kommunens hidtidige praksis vil fortsætte.
Vurdering
Slagelse Kommune vil gerne kunne tilbyde attraktive og gode boliger på tværs af boligtyper og geografi. Det er et fokus, når der skal planlægges og opføres nye boliger, men det er også vigtigt at have for øje, når det gælder den bestående bygningsmasse.
Udtjente, nedslidte og skæmmende boliger skaber ikke de optimale rammer for en tryg og sund tilværelse. Disse boliger kan hæmme et områdes udvikling, virke utrygskabende og kan tiltrække udsatte borgergrupper.
Præsentable bymiljøer og gode mødesteder kan løfte en bys udvikling, hvorfor der også er fokus istandsættelse af ejendomme, der ikke benyttes som boliger.
Administrationen foreslår en strategi, hvor der er særligt fokus på nedrivning og kondemnering ud fra et fysisk aspekt, men hvor der også kigges nærmere på boligsociale forhold. Det skal sikre, at der tages hånd om de borgere, der bor i boliger, der ikke er egnede til beboelse. Og det skal medvirke til, at der ikke flytter flere borgere ind i huse, der ikke er egnede til beboelse. Det betyder, at det nuværende samarbejde på tværs af diverse afdelinger i kommunen skal udbygges med henblik på at sikre en klar, effektiv og hensigtsmæssig rollefordeling. Et fortsat fokus på at nedrive skæmmende ejendomme ved indfaldsveje og mødesteder skal medvirke til at skabe bedre fysiske rammer i landsbyerne. I den sammenhæng vurderes det væsentligt at prioritere byerne og landsbyerne over det åbne land, da særligt byerne fungerer som bosætningsbyer.
Ud over at kondemnere og nedrive faldefærdige bygninger er det også strategiens fokus at yde tilskud til istandsættelse af ejendomme. Her foreslås et særligt fokus på at istandsætte de mest trængende forsamlingshuse, da disse danner ramme om arrangementer og dermed tjener et fælles formål i de enkelte byer/landsbyer. En forskønnelse af et forsamlingshus kan skabe ny energi i et område og have en afsmittende effekt på øvrige tiltag i lokalområderne.
Med et områdefornyelsesprojekt er det muligt at støtte et projekt, der tager hånd om flere forskellige problemstillinger samtidigt med henblik på at løfte et lokalsamfund. Det sker typisk i en inddragende proces i tæt dialog med lokalråd og andre interessenter. Processen er længerevarende og mere ressourcekrævende.
En attraktiv tilflytterbolig med en rimelig lejepris vurderes at kunne styrke bosætningen i det pågældende lokalområde og vil kunne anvendes til markedsføring af kommunen overfor potentielle tilflyttere, hvorfor strategien også foreslår, at der skal arbejdes med tilflyttebolig som indsatsområde.
Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe, der med udgangspunkt i strategien vil komme med et bud på en handleplan, der præsenteres for udvalget i maj 2020. Udvalget vil fremadrettet blive orienteret om status på indsatsen to gange årligt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Hvis kommunen vil gøre brug af midlerne i byfornyelsespuljen er det et krav, at der skal suppleres med kommunal medfinansiering.
Staten har tildelt Slagelse Kommune 6,8 mio. kr., som kan bruges frem mod 2022. Slagelse Kommune har afsat 2,4 mio. kr. Slagelse Kommune får, alt afhængig af det støttede projekt, helt op til 60 % refusion af udgifterne. Det vil sige, at for at kunne udnytte den fulde statslige ramme, skal kommunen bevilge et større beløb.
En styrket indsats vil kræve en udbygning af det eksisterende samarbejde internt i kommunen.
Konsekvenser for andre udvalg
En tværgående indsats, der vedrører både boligsociale og fysiske indsatser, vil omfatte flere forskellige fagudvalgs kompetenceområder. 
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender Strategi for byfornyelse.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Godkendt idet udvalget ønsker at økonomiudvalget bevilger yderligere midler, så den statslige ramme udnyttes fuldt ud.
Udvalget ønsker, at der også er fokus på de bevarende lokalplaner i strategien for byfornyelse.
Bilag
Strategi for byfornyelse

11. Tilflytterbolig (B)

11.   Tilflytterbolig (B)

Sagsnr.: 330-2019-76813               Dok.nr.: 330-2019-449846                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om administrationen skal gå videre med en indsats omkring tilflytterboliger for potentielle tilflyttere til Slagelse Kommune samt hvilke modeller og støttemuligheder udvalget i givet fald ønsker at anvende.
Baggrund
En tilflytterbolig kan lejes for en begrænset periode af potentielle tilflyttere, der overvejer at flytte til kommunen.
Formålet med tilflytterboligen er at styrke bosætningen i kommunen, og tilbuddet bygger på antagelserne 1) at potentielle tilflyttere er interesserede i at bo ”på prøve”, 2) at ophold i boligen vil påvirke beslutningen om tilflytning positivt.
I en række kommuner er der etableret tilflytterboliger efter forskellige modeller med bosætning til følge (se bilag).
Denne sag bygger på et konceptoplæg i forsøgsprojektet Tilflytterbolig under Balance Danmark (se bilag) samt administrationens egen research. To modeller er relevante at arbejde videre med:
Model 1: Anpartsejet tilflytterbolig (Balance Danmark modellen)
En lokal gruppe af borgere, virksomheder og foreninger opretter et anpartsselskab (Aps) som køber, ejer og udlejer den bolig, der skal anvendes som tilflytterbolig. I denne konstruktion vil anpartshaverne i tilfælde af konkurs kun hæfte med deres individuelle indskud i anpartsselskabet.
Finansiering:
·         Køb og istandsættelse af huset kan finansieres ved realkreditlån (60%), banklån, pantebrev samt tilskud fra fx fonde eller kommune.
·         Istandsættelsesudgifter kan støttes med kommunens byfornyelsesmidler med 60% refusion fra staten på nogle typer udgifter.
·         Afdrag, renter og løbende driftsomkostninger finansieres gennem husleje samt anpartshavernes indskud.
Eksempel:
Balance Danmark har udarbejdet et budget på en konkret bolig som købes og istandsættes for 1.050.000 kr., støttes med 500.000 kr. i byfornyelsesmidler (200.000 kr. fra kommune og 300.000 fra stat) og udlejes for 5.400 kr. om måneden (se bilag). Et lignende projekt i Slagelse Kommune vil sandsynligvis være dyrere, idet boligpriserne ligger højere her.
Model 2: Kommunalt drevet tilflytterbolig (Ærø modellen)
Kommunen køber og istandsætter en nedslidt ejendom med midler fra byfornyelsespuljen. Administrationen står for drift af boligen som tilflytterbolig. Der kan evt. indgås samarbejde med lokale interessenter om dette. Såfremt tilflytterboligen opgives og må sælges igen vil en evt. nettoudgift blive dækket af byfornyelsespuljen.
Eksempel:
·         Ejendom købes for 800.000 kr., og ombygges for 900.00 kr. Efterfølgende værdi/salgspris er 1.100.000 kr. Tabet på 600.000 kr. dækkes med 60% af staten. Kommunal nettoudgift er 240.000 kr. efter et evt. salg.
Retligt grundlag
Kommunen har forskellige muligheder for at støtte etablering af tilflytterboliger med hjemmel i Lov om byfornyelse og udvikling af byer.
·         Jf. Kap. 3, §8 om bygningsfornyelse af private udlejningsboliger, kan kommunen give tilskud på op til 100% af udgifterne til vedligeholdelse (primært klimaskærm) med 60% refusion fra staten. Huset skal enten være utidssvarende eller være fra før 1960, væsentligt nedslidt og ligge i en by med under 4000 indbyggere, eller det skal have en energimærkning med forslag til forbedringer.
·         Jf. kap 11, §98 stk. 2 om tilskud til byfornyelsesforanstaltninger, der ikke i øvrigt kan ydes støtte til, kan kommunen give tilskud (uden refusion fra staten) til øvrige arbejder på boligen (fx køkken og gulv), hvis det er nødvendigt for projektets gennemførelse. Der kan ikke gives tilskud efter § 98, stk. 2 til de private foreningers købsudgifter, ligesom der ikke kan gives driftstilskud i udlejningsperioden, eller hvis projektet har kommercielle interesser.
·         For begge ovenstående typer af støtte gælder, at støtten bortfalder og skal tilbagebetales helt eller delvist, såfremt boligens anvendelse ændres inden for 5 år. Derved vil kommunen ikke kunne komme til at finansiere bygningsforbedringer, der i sidste ende tjener et andet formål end tilflytterboligen.
·         Jf. kap 5 §38d om opkøb af nedslidte ejendomme kan kommunen selv opkøbe en ejendom med henblik på istandsættelse og få 60% refusion fra staten. Kommunen kan selv udleje boligen som tilflytterbolig med en begrænset lejeperiode på 3-4 måneder (Vi afventer dog svar fra Social- og Indenrigsministeriet om denne models lovlighed).
Handlemuligheder
1.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan gå videre med anpartsejede tilflytterboliger efter model 1. Herunder kan der afsættes byfornyelsesmidler og/eller landdistriktsmidler til at støtte konkrete projekter. Hvert enkelt projekt vil blive tildelt støtte efter en ansøgning til Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget. Administrationen vil informere lokalområderne om mulighederne samt rådgive om etablering af anpartsselskab, finansiering og koncept for tilflytterbolig mm.
2.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan gå videre med en kommunalt drevet tilflytterbolig efter model 2. Herunder skal der afsættes byfornyelsesmidler og evt. landdistriktsmidler til at støtte projektet. Kommunale Ejendomme vil varetage indkøb, istandsættelse og administration af boligen, mens bosætningskonsulenter vil stå for markedsføring og kontakt med lejerne.
3.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at gå videre med både handlemulighed 1 og 2.
4.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at gå videre med etablering af tilflytterboliger eller alternativt at bede administrationen om at udarbejde et justeret oplæg med ønskede ændringer.
Vurdering
Administrationen anbefaler at starte et forsøgsprojekt efter handlemulighed 1, som tilstræber så lidt kommunal indblanding som muligt. Eftersom der ikke er sikkerhed for, at der vil være tilstrækkeligt behov for en tilflytterbolig, anbefales det at afprøve behovet med en enkelt bolig, før der etableres flere.
Hvis ingen lokale grupper ønsker at arbejde med projektet kan kommunen iværksætte et forsøgsprojekt efter handlemulighed 2. Hvis der etableres en succesfuld kommunalt drevet tilflytterbolig, kan den inspirere lokale grupper til projekter efter anpartsmodellen.
Det skal bemærkes, at i modsætning til en anpartsejet bolig kan der ikke for en kommunalt ejet bolig fastsættes kriterier for, hvem der må leje boligen.
Hvis der etableres en attraktiv tilflytterbolig med en rimelig lejepris er det administrationens vurdering, at den vil kunne styrke bosætning i det pågældende lokalområde og vil kunne anvendes til markedsføring af kommunen overfor potentielle tilflyttere.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Model 1:
·         Anpartsejede tilflytterboliger kan støttes med byfornyelsesmidler (se under ”Retligt grundlag” for nærmere betingelser). Størrelsen af støtten vil afhænge af det konkrete projekt, hvilken ramme for støtte Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter samt om de støttede udgifter berettiger 60% refusion fra staten.
·         Derudover kan der afsættes kommunale landdistriktsmidler til at give konkrete projekter støtte til udgifter, der ikke kan støttes med byfornyelsesmidler (fx juridisk bistand, købsudgifter, tomgangsleje). Det kan være nødvendigt for et projekts realisering.
·         Omfanget af personalemæssige ressourcer vil afhænge af, hvor meget rådgivning en evt. lokal gruppe får brug for (se vurdering i bilagsnotat).
Model 2:
·         En kommunalt ejet tilflytterbolig kan købes og istandsættes for byfornyelsesmidler og derudover støttes med kommunale landdistriktsmidler til udgifter, der ikke kan støttes med byfornyelsesmidler. Det kræver en større investering end model 1, fordi en værdi vil være bundet i ejendommen indtil et evt. salg.
·         Modellen kræver store personalemæssige ressourcer både til køb, istandsættelse og administration af boligen og til markedsføring og kontakt med lejere (se vurdering i bilagsnotat).
Konsekvenser for andre udvalg
Hvis Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget ønsker at etablere en tilflytterbolig efter handlemulighed 2 skal et budget for kommunalt køb og drift af bolig godkendes i Økonomiudvalget.
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter at gå videre med at understøtte etablering af anpartsejede tilflytterboliger efter handlemulighed 1
2.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter at støtte anpartsejede tilflytterboliger med byfornyelsesmidler efter §8 (60% refusion fra staten).
3.    at  Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget giver mulighed for at støtte anpartsejede tilflytterboliger med byfornyelsesmidler efter §98 stk. 2 (ingen refusion fra staten) i det omfang det er nødvendigt for et projekts gennemførelse.
4.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget giver mulighed for at støtte hver enkelt anpartsejet tilflytterbolig med samlet op til 500.000 kr. fra de kommunale byfornyelsesmidler (efter evt. refusion fra staten).
5.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget giver mulighed for at etablere en kommunalt ejet tilflytterbolig efter handlemulighed 2, såfremt ingen anpartsejede tilflytterboliger kan etableres.
6.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget afsætter 200.000 kr. fra landdistriktsmidlerne til støtte til udgifter, der ikke kan støttes med byfornyelsesmidler, men som er nødvendige for et projekts gennemførsel.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
At 1; Godkendt.
Konkrete projekter med beløb forelægges Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget. Ordningen evalueres efter et år.
Bilag
Balance Danmark Beregning - konkret ejendom på Ærø
Tilflytterbolig Brugsforeningernes Arbejdsgiverforenings rolle
Balance Danmark Forsøgsprojekt Tilflytteboliger - Projektbeskrivelse
Ankestyrelsens brev til Ærø Kommune ang kommunalt ejede tilflytterboliger
Notat_Tilflytterboliger

12. Anlægsbevilling og prioritering af udviklingstiltag på strande i 2020 (B)

12.   Anlægsbevilling og prioritering af udviklingstiltag på strande i 2020 (B)

Sagsnr.: 330-2019-81546               Dok.nr.: 330-2019-479819                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til anvendelsen af anlægsrammen vedrørende ”Udviklingstiltag på strande”.
Baggrund
I 2019 drøftede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget anvendelsen af anlægspuljen ”Bedre badebroer” på årligt 1 mio. kr. Midlerne vedrørte fire lokaliteter: Stillinge Strand, Kobæk Strand, Bisserup Strand og strandene i Korsør.
På udvalgsmødet d. 6. maj 2019, blev følgende projekter besluttet:
-      Stillinge Strand (150.000 kr.). Etablering af handicapvenlig adgang til vandet.
-      Kobæk Strand (550.000 kr.). Rekreative faciliteter nær stranden. Udførslen afventer Kystdirektoratets sagsbehandling og forventes v/tilsagn udført i foråret.
-      Bisserup Strand (300.000 kr.). Renovering af sti og parkeringsforhold. Knap halvdelen af midlerne er anvendt herpå. Den videre prioritering afventer igangværende drøftelser med Bytinget.
Det foreslås, at prioritere anlægsrammen for 2020 på 1 mio. kr. til udvikling af området ved Stillinge Strand.
Helhedsplanen for området fra 2018 har opbakning hos såvel borgere og erhvervsliv og administrationen ønsker at genoptage dialogen med de, som i sin tid var engagereret i tilblivelsen.
Forslaget skal ses i lyset af at der i forvejen i første halvår af 2020 etableres en ny og mere attraktiv toiletbygning ved Stillinge strand (særskilt budget under Erhvervs- og Teknikudvalget). 
I vedlagte bilag er der givet eksempler på nogle af de tiltag, som vil blive anvendt til at løfte attraktionen i området omkring Stillinge Strand.
Midlerne i 2020 anvendes til at sikre en tydeligere forbindelse mellem parkeringspladsen og stranden samt aktiviteter v/”torvet” som tydeligt midtpunkt.
-      Der opstilles et markant og let genkendeligt ”vartegn” malet i blåhvide havfarver på ”torvet” (eksempelvis en legeskulptur eller et tårn). Der arbejdes på, at rykke bustoppestedet væk fra ”torvet” så det kan udvikles til en samlet central plads. Dette kan være med terrasseområder med trædæk, sand til ophold og leg eks. natur- og strandinspirerede legeredskaber i form af balancebomme, hængekøjer mm.
-      ”Vartegnet” gentages i mindre version ved p-pladsen for at underbygge – ”nu er vi kommet til stranden”.
-      Farver og figurer vil gå igen i grupper af robiniestolper, som opsættes på ruten mellem p-pladsen og stranden.
-      Der vil desuden blive arbejdet med opsætning af liggestole, bænke og plantekasser, samt beplantet med træer, marehalm, græsser m.v.
Det beskrevne projekt vil kunne stå alene, men åbner samtidig fine muligheder for videreudvikling ved en senere lejlighed.
Retligt grundlag
Byggeloven, Strandbeskyttelseslinjen.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge, at der arbejdes videre med delelementer fra helhedsplanen for Stillinge strand (eksemplificeret i bilaget) og herved sammen med den nye toiletbygning give området et løft i 2020.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at disponere en anderledes anvendelse af anlægsmidlerne.
Eksempelvis
-      Etablering af stærkere badebroer evt. som helårsbadebroer til erstatning for nuværende ”sæsonbadebroer” ved udvalgte strande i Korsør (eks. Granskoven og Ceresstranden).
-      Opsætning af faciliteter til ophold og idræt på udvalgte strandnære arealer forudsat at der gives dispensation fra Kystdirektoratet.
-      Forbedring af handicapfaciliteterne og tilgængeligheden ved udvalgte strande og deres faciliteter.
Vurdering
Center for Miljø, Plan og Teknik anbefaler den foreslåede disponering af midlerne for 2020.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der vil til den politiske møderække i februar måned blive udarbejdet en frigivelsessag på anlægsrammen for det beløb der er afsat i 2020.
Konsekvenser for andre udvalg
Der skal for visse udviklingstiltag findes afledt drift indenfor politikområdet Drift og Teknik, under Erhvervs- og Teknikudvalget.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget til stilling til prioriteringen indenfor anlægsrammen på 1,0 mio. kr.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Udvalget prioriterer 1 mio. kr. i 2020 til området ved Stillinge Strand, jf. oplæg.
Udvalget ønsker opmærksomhed på, at parkeringsmulighederne søges udvidet i området i forlængelse af den nuværende p-plads, samt opmærksomhed på handicapadgang (både i vand og på land).
Bilag
Inspiration Stillinge Strand

13. Nordskoven - igangsætning af kommuneplantillæg (B)

13.   Nordskoven - igangsætning af kommuneplantillæg (B)

Sagsnr.: 330-2011-64771               Dok.nr.: 330-2019-487241                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om der skal igangsættes et kommuneplantillæg, der skal muliggør, at der kan rejses skov i arealet udlagt til omfartsvej nord for Slagelse.
Baggrund
I Kommuneplan 2017 er der udlagt en transportkorridor på 200 meters bredde til en mulig omfartsvej nord for Slagelse. Udlægget til omfartsvejen har været en del af kommuneplanen siden midten af firserne. I Kommuneplan 2017 blev det besluttet at fastholde reservationen til vejareal. Reservationen i kommuneplanen har blandt andet den konsekvens, at det udpegede område er udlagt til negativ skovrejsning.

En del af projektområdet, der er udpeget til den bynære skovrejsning, Nordskoven, ligger i reservationen til en nordlig omfartsvej. Projektområdet er udlagt i forbindelse med en samarbejdsaftale mellem Slagelse Kommune og Naturstyrelsen fra 2012 om etablering af et 300 hektar stort skov- og naturområde. Transportkorridoren til omfartsvej udgør 54 hektar i det 300 hektar store projektområde.

Ud af det 200 meter brede bælte, der er reserveret til en evt. omfartsvej, vurderes det, at en realiseret omfartsvej maksimalt skal benytte sig af et bælte på 30 meter. Det svarer til 7 hektar.
For at kunne rejse skov inden for den reserverede korridor til en nordlig omfartsvej, skal der laves et kommuneplantillæg, der ændrer udpegningen fra negativ til positiv skovrejsning.

Reservationen til korridoren fastholdes uanset om der laves et kommuneplantillæg, der ændrer udpegningen fra negativ til positiv skovrejsning.

Retligt grundlag
Planloven og Skovloven.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at igangsætte et kommuneplantillæg, der ændrer arealet inden for transportkorridoren fra negativ til positiv skovrejsning. Det vil betyde, at der kan arbejdes videre med et projekt, hvor der kan plantes skov inden for korridoren til en nordlig omfartsvej.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at fastholde arealet som negativ skovrejsning. Det vil sige, at der ikke kan plantes skov inden for transportkorridoren til den nordlige omfartsvej.

Vurdering
Vi vurderer, at en ændring fra negativ til positiv skovrejsning i transportkorridoren til en omfartsvej nord for Slagelse vil give fremdrift i skovrejsningsprojektet Nordskoven. Hvis det bliver muligt at rejse skov i den udlagte korridor, kan Nordskoven udvikles bynært direkte op til byzonen. Det vil skabe sammenhæng i oplevelsen af skoven, da korridoren i dag udgør et bredt, lysåbent bælte, der driftes med græsslåning 2-3 gange om året.

En af gevinsterne ved skovrejsningen Nordskoven er, at skoven binder CO2. Ved at gøre det muligt at tilplante en større del af Nordskovens eksisterende areal med træer, vil skoven kunne binde endnu mere CO2 og dermed nedbringe kommunens CO2-aftryk.

Hvis der rejses skov i transportkorridoren, vil arealet 20 år efter opnå fredskovsstatus. Inden for de 20 år, kan man frit fælde skov for at anlægge omfartsvej. Hvis man op til de 20 år er gået, fortsat har planer om at realisere en omfartsvej nord for Slagelse, kan der søges dispensation hos Miljøstyrelsen til at undgå fredskovsstatus. Det sker ved, at Naturstyrelsen indstiller, at der ønskes dispensation.

Ved et evt. afslag på dispensationsansøgningen, vil arealet blive omfattet af Skovloven. Det betyder, at der skal laves erstatningsskov, når en evt. omfartsvej skal realiseres. Erstatningsskovens størrelse beregnes i de enkelte tilfælde, og kan enten være 110, 150 eller 200 % af beregningsgrundlaget.

I praksis vil konsekvensen af, at der pålægges erstatningsskov være, at der skal etableres erstatningsskov i størrelsesordenen 7-14 hektar. At etablere erstatningsskov vil kræve, at der afsættes 30.000 kr. pr. hektar til beplantning, og at der skaffes arealer til erstatningsskoven (den nuværende gennemsnitspris pr. hektar jord i forbindelse med statslig skovrejsning er ca. 160.000 kr. pr. hektar).

Slagelse Kommunes samarbejdspartner Naturstyrelsen er villig til at lade omkostningerne til nyt areal i forbindelse med erstatningsskov indgå i den nuværende økonomiske samarbejdsaftale om Nordskoven. Det vil sige, at Naturstyrelsen vil påtage sig 40 % af den økonomiske byrde ved evt. erstatningsskov. Det er aftalt med Naturstyrelsen, at et fremtidigt vejprojekt skal dække tilplantningsomkostningerne på 30.000 kr. pr. hektar af det areal, der inddrages til at anlægge en evt. omfartsvej.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Vi forventer at skulle bruge 0,7-1,3 mio. kr. (i nutidskroner) til jordopkøb i forbindelse med etablering af evt. erstatningsskov. Dertil kommer udgifter til tilplantning af erstatningsskov, som skal afholdes af et evt. kommende vejprojekt i størrelsesordenen ca. 200.000 - 400.000 kr. 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at der igangsættes et kommuneplantillæg, som ændrer områdets udpegning fra negativ skovrejsning til positiv skovrejsning.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Godkendt.

14. Tillæg 3 til spildevandsplan 2019 - Snekkerup (B)

14.   Tillæg 3 til spildevandsplan 2019 - Snekkerup (B)

Sagsnr.: 330-2019-78963               Dok.nr.: 330-2019-501287                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Det skal besluttes, hvorvidt forslag til tillæg 3 til spildevandsplan 2019 skal sendes i 8 ugers offentlig høring. 
Baggrund
Tillæg 3 til spildevandsplan 2019 omhandler forbedret spildevandsrensning, separatkloakering og etablering af ny regnvands- og spildevandsledning i Snekkerup med afsæt i spildevandsplanens fokusområde, kloakering af landsbyer.
Tillægget skal primært ses som en mulighed for, at de berørte grundejere kan komme med bemærkninger til projektet. 
Samlet er der 12 ejendomme, som bliver omfattet af projektet. 10 ejendomme i Snekkerup skal separatkloakeres. 2 ejendomme mellem Snekkerup og Fårdrup skal spildevandskloakeres.
Den eksisterende fælleskloak i Snekkerup udskiftes og fortsætter som regnvandsledning, og der bliver etableret en ny gravitationsledning til spildevand. Hvor spildevandet samles, opføres der en pumpebrønd, der pumper det videre til Fårdrup, hvorfra spildevandet ledes til Slots Bjergby Renseanlæg.
Tillægget sendes i 8 ugers offentlig høring. Herefter behandles indkomne bemærkninger, og det endelige tillæg sendes til politisk behandling i Miljø-, Plan-, og Landdistriktsudvalget. Byrådet træffer efterfølgende beslutning om vedtagelse af spildevandstillægget.
Der vil i høringsperioden blive afholdt et borgermøde, hvor alle berørte grundejere vil blive inviteret. Borgermødet er planlagt afholdt onsdag den 29. januar kl. 17.00-19.00 i SK forsynings lokaler.
Invitationer til borgermødet og høring af tillægget udsendes til grundejerne umiddelbart efter udvalgsmødet.
Retligt grundlag
Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, hvorvidt forslag til tillæg 3 til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring eller ej. Det kan også besluttes at udskyde den offentlige høring.
Vurdering
Kloakeringsprojektet i Snekkerup vil få positiv effekt på Lindes å, når der fra byen fremadrettet ikke ledes urenset spildevand til vandløbet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Alle udgifter afholdes af SK Forsyning. SK Forsyning A/S oplyser, at der er budgetteret med ca. 3 mil. kr. for kloakeringsprojektet i Snekkerup.
Der opkræves ikke tilslutningsbidrag fra allerede kloakerede ejendomme, dog skal lodsejeren selv afholde udgifter til ledningsarbejdet på egen grund samt sløjfning af eksisterende septiktank/bundfældningstank.
Der opkræves delvist tilslutningsbidrag for de 2 ejendomme, som spildevandskloakeres. Tilslutningsbidraget i 2019 for delvis tilslutning (kun spildevand) er inkl. moms kr. 38.758,75. Lodsejeren skal desuden selv afholde udgifter til ledningsarbejdet på egen grund, som skal udføres af autoriseret kloakmester.
Når tilslutning er foretaget, skal lodsejer fremadrettet betale vandafledningsbidrag mv. efter SK Forsynings gældende takster.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at sende forslag til tillæg 3 til spildevandsplanen 2019 i 8 ugers offentlig høring.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Godkendt.
Bilag
Tillæg 3 til spildevandsplan 2019 - Snekkerup

15. Tillæg 4 til spildevandsplan 2019 - Hejninge og Næsby ved Stranden (B)

15.   Tillæg 4 til spildevandsplan 2019 - Hejninge og Næsby ved Stranden (B)

Sagsnr.: 330-2018-64202               Dok.nr.: 330-2019-503203                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Det skal besluttes, hvorvidt forslag til tillæg 4 til spildevandsplan 2019 skal sendes i 8 ugers offentlig høring. 
Baggrund
Tillæg 4 til spildevandsplan 2019 omhandler spildevandskloakeringen af de 2 landsbyer Hejninge og Næsby ved Stranden med afsæt i spildevandsplanens fokusområde, kloakering af landsbyer.
Tillægget skal primært ses som en mulighed for, at de berørte grundejere kan komme med bemærkninger til projektet. 
Projektet omfatter 42 ejendomme, hvor der skal ske en forbedret spildevandsrensning. Ud af de 42 ejendomme fortsætter 11 ejendomme som fælleskloakeret, 17 ejendomme separatkloakeres og 14 ejendomme spildevandskloakeres.
Hejninge er i dag fælleskloakeret med udledning via dræn til Tude Å. SK Forsyning og Slagelse Kommune ønsker at forbedre åens tilstand, og sikre at vandplanens målsætning for Storebælt opfyldes. Derfor planlægges der etablering et nyt kloak- og renseanlæg i byen.
Landsbyen Næsby ved Stranden er ikke kloakeret i dag, men planlægges spildevandskloakeret. Regnvand skal som hidtil håndteres på egen grund. Spildevandet fra landsbyen vil blive ledt via eksisterende spildevandsledning til rensning på Korsør Renseanlæg.
Tillægget sendes i 8 ugers offentlig høring. Herefter behandles indkomne bemærkninger, og det endelige tillæg sendes til politisk behandling i Miljø-, Plan-, og Landdistriktsudvalget. Byrådet træffer efterfølgende beslutning om vedtagelse af spildevandstillægget.
Der afholdes i høringsperioden et borgermøde, hvor alle berørte grundejere er inviteret. Borgermødet afholdes torsdag den 30. januar kl. 19-21.00 i SK forsynings lokaler.
Høring af tillægget udsendes til grundejerne umiddelbart efter udvalgsmødet.

Der er gennemført en miljøscreening af planforslaget, hvor det konkluderes, at planlægningen ikke udløser en miljøvurdering.
Retligt grundlag
Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, hvorvidt forslag til tillæg 4 til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring eller ej. Det kan også besluttes at udskyde den offentlige høring.
Vurdering
Kloakeringsprojekterne i Hejninge og Næsby ved Stranden vil få positiv effekt på Tude å, når der fra byerne fremadrettet ikke ledes urenset spildevand til vandløbet. Endvidere vil projekterne også medvirke til, at målsætningen for vandområdet Storebælt kan opnås.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Alle udgifter afholdes af SK Forsyning. SK Forsyning A/S oplyser, at der er budgetteret med ca. 8 mil. kr. for kloakeringsprojektet i Hejninge og ca. 2 mil. kr. for Næsby ved Stranden.
Der opkræves ikke tilslutningsbidrag fra allerede kloakerede ejendomme i Hejninge. Derimod skal lodsejeren afholde udgifter til ledningsarbejder på egen grund – herunder sløjfning af eksisterende septiktanke/bundfældningstanke.
Ved ny spildevandskloakering i Næsby ved Stranden skal ejendommene betale et tilslutningsbidrag pr. boligenhed på 38.758,75 kr. inklusive moms (2019-priser). Udover tilslutningsbidraget kommer udgifter til sløjfning af septiktanken og ledningsarbejder på egen grund.
Når tilslutning er foretaget, skal lodsejer fremadrettet betale vandafledningsbidrag mv. efter SK Forsynings gældende takster.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at sende forslag til tillæg 4 til spildevandsplanen 2019 i 8 ugers offentlig høring.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Godkendt.
Bilag
Tillæg 4 - Hejninge og Næsby ved Stranden

16. Næsby Strand digeprojekt - ekspropriationsbeslutning (B)

16.   Næsby Strand digeprojekt - ekspropriationsbeslutning (B)

Sagsnr.: 330-2019-72505               Dok.nr.: 330-2019-504023                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal overfor Byrådet anbefale, at der træffes beslutning om ekspropriation på 11 ejendomme i forbindelse med digeprojektet i Næsby Strand.
Baggrund
I forbindelse med digeprojektet i Næsby Strand er det nødvendigt at gennemføre ekspropriation på 11 ejendomme. Ekspropriationen giver digelaget ret til at anlægge og vedligeholde diget på de berørte ejendomme.
Åstedsforretningerne blev, efter forudgående informationsmøde, gennemført den 29. november 2019. Der var fremmøde på ti ejendomme.
Knus Vincent (V) deltog som politisk repræsentant i åstedsforretningerne.
De fremmødte blev oplyst om projektet, anlægsarbejdets omfang, konsekvensen af den påtænkte ekspropriation og om erstatningsregler. Ved den almindelige erstatningsret skal der ved ekspropriation alene gives erstatning for de dokumenterede tab, der er forårsaget af ekspropriationen.
Herefter blev særlige forhold for den enkelte ejendom drøftet og der blev fremlagt et erstatningstilbud.
På otte ejendomme har ekspropriationskommissionen skønnet, at der opnås en fordel, der er større end tabet, som måtte kunne henføres til digeprojektet og dets arealrestriktioner. Der tilbydes derfor ingen erstatning til de otte berørte grundejere. To grundejere, som ikke har nytte af diget, er tilbudt erstatning. På en ejendom eksproprieres et mindre arbejdsareal og arealet reetableres efterfølgende, der gives ingen økonomisk erstatning.
Aftaler som blev indgået i forbindelse med åstedsforretningerne fremgår af protokolbilag og forligstilbud, bilag 1.
Efter åstedsforretningerne har der været en lovpligtige høringsperioden, som har været fra den 29. november – 31. december 2019. I høringsperioden er der indkommet 3 høringssvar, som alle omhandler forligstilbuddet og erstatningen, bilag 2.
Der er ikke indkommet indsigelser imod projektet eller anlægsarbejdet.
På de ejendomme, hvor der ikke er indgået aftale om erstatning (forligstilbud), skal sagen indbringes for Taksationskommissionen.
Resultatet af åstedsforretningen, se bilag 3, fordeler sig således:
·         5 har accepteret både ekspropriationen og forligstilbud
·         2 har accepteret ekspropriationen men ikke forligstilbud
·         3 har hverken accepteret ekspropriationen eller forligstilbud
·         1 har ikke meldt tilbage
Servitut om digeprojektet tinglyses på de aktuelle ejendomme.
Retligt grundlag
Ekspropriationen foretages med hjemmel i kystbeskyttelseslovens § 6.
Handlemuligheder
Byrådet kan beslutte om, der skal eksproprieres eller om der ikke skal eksproprieres. Hvis der træffes beslutning om ikke at gennemføre ekspropriationen kan digeprojektet ikke gennemføres.
Afgørelsen offentliggøres og sendes til de berørte grundejere. Afgørelsen kan indenfor 4 uger påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Vurdering
Center for Miljø, Plan og Teknik anbefaler, at ekspropriationen godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Næsby Strand Digelag afholder alle udgifter, ca. kr. 150.000.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at ekspropriationen godkendes.
2.    at de under åstedsforretningerne indtrufne aftaler tages til efterretning.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
At 1-2; anbefales.
Et kortbilag er vedhæftet.
Bilag
Bilag 1 - Åstedsprotokol, Ekspropriation Næsby Strand
Bilag 2 - Høringssvar, ekspropriation Næsby Strand
Bilag 3 - Resultat af åstedsforretning
Bilag 4 - Ekspropriationsplan

17. Status på højvandssikring af Skælskør (O)

17.   Status på højvandssikring af Skælskør (O)

Sagsnr.: 330-2019-68208               Dok.nr.: 330-2019-510693                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om status på højvandssikringen af Skælskør samt relationen til helhedsplanen for Skælskør.
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 3. juni 2019 at igangsætte en helhedsplan og forskønnelse af Skælskør med fokus på udviklingen af havneområdet. Der er ikke afsat midler til dette arbejde.
I budget 2020 -2023 er der i 2021-2022 afsat i alt 8 mio. kr. til højvandssikringen af Skælskør, svarende til den på tidspunktet estimerede kommunale andel i projektet.
Som i øvrige kystbeskyttelsesprojekter skal højvandssikringen finansieres gennem partsfordeling af de grundejere, der opnår beskyttelse, herunder kommunen.
I det fremtidige arbejde skal de to projekter koordineres.
Administration er ved at få udarbejde et skitseprojekt for højvandsikring af Skælskør. I skitseprojektet er der identificeret tre sikringsforslag, der vil sikre Skælskør mod en 100 års hændelse fremskrevet til år 2070.
På mødet vil administrationen nærmere redegøre for perspektiverne for økonomi og partsfordeling.
De tre sikringsforslag er som følger:
Sikringsforslag 1
Højvandssikringen består udelukkende af landanlæg, der udføres som mur, spuns og på det grønne område i den østlige del af havnen, som et dige. Hvor sikringen krydser vejene hæves vejen. Havnearealerne sikres ikke. Se bilag 1.
Det samlede anlægsoverslag inklusivt korrektionsbidrag for sikringsforslag 1 er anslået til 14,4 mio. kr. Sikringsforslag 1 vil sikre 93 bygninger.
Sikringsforslag 2
Højvandssikring baseres på samme landanlæg som sikringsforslag 1, samt en sluse anlagt i broen under Vestergade. Slusen består af sidehængte højvandsklapper. Ved varsel om stormflod lukkes sluseportene. Det reducerer den visuelle påvirkning langs kanalen udfor biblioteket og sikre arealerne langs norret. Havnearealerne sikres ikke. Se bilag 2.
Det samlede anlægsbudget inklusivt korrektionsbidrag for sikringsforslag 2 er anslået til 18,3 mio. kr. Sikringsforslag 2 vil sikre 97 bygninger.
Sikringsforslag 3
Mængden af landanlæg på havnen minimeres ved etableringen af en højvandssluse, der krydser havnen. Slusen består af en stålkonstruktion, der ligger på bunden af havnen og hæves i tilfælde af stormflod. Herved sker der en samlet sikring af de bagvedliggende arealer. Se bilag 3.
Det samlede anlægsbudget inklusivt korrektionsbidrag for sikringsforslag 3 er anslået til 35,8 mio. kr. Sikringsforslag 3 vil sikre 105 bygninger.
For at danne basis for valget af sikringsforslag planlægges det, at holde et åbent borgermøde hvor borgere inklusivt lokalråd og foreninger kan deltage samt to workshops, vedrørende de tre løsningsforslag. De to workshops vil blive afholdt i to omgange. Én i et forum for berørte grundejere og én workshop for bymidtegruppen.
Workshopdeltagerne vil blive præsenteret for de 3 løsningsforslag og få mulighed for at komme med deres input til, hvilket sikringsforslag de foretrækker.
Det forventes, at der herefter på udvalgsmødet i marts, kan fremlægges en procesplan for borgerinddragelse og valg af sikringsforslag.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Der indkaldes til borgermøde d. 26. februar. Procesplan rundsendes snarest.
Bilag
Bilag 1: Sikringsforslag 1
Bilag 2: Sikringsforslag 2
Bilag 3: Sikringsforslag 3

18. Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration (O)

18.   Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration (O)

Sagsnr.: 330-2017-90230               Dok.nr.: 330-2019-524888                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Orientering fra Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik.
Baggrund
Orientering fra Administrationen:
·         Naturpark herunder projekt Lagunestien
·         Flux
·         Sagsanlæg skrotvirksomhed i Korsør
·         Landzonesag / Panzermuseum
·         Folkehøjskolen i Skælskør
·         Frikommuneforsøg (Understøtte økosamfund og grønne projekter)
·         Korsør Erhvervspark
Orientering fra Udvalgsformanden:
·         Grundvandsproces / Jørgen Grüner
·         Rønnebærhaven /Jørgen Grüner
·         Sag om nedrivning af bygning, TystofteFondens Forsøgsstation i Skælskør / Knud Vincents
·         Muligt Samarbejde med aktører fra Dansk Byplanlaboratorium, Realdania, Arkitektskole / Steen Olsen
·         Opfølgning på møde med Naturforum / Steen Olsen
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Orienteringspunkter drøftet.
Bilag
Mailliste
Masterplan 2020 - jan
Lokalplanoversigt janaur 20 MPL

19. Eventuelt (D)

19.   Eventuelt (D)

Sagsnr.: 330-2017-90230               Dok.nr.: 330-2019-524902                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Intet.
20. Lukket: Behandling af sag vedr. ejendommen Lundby Byvej 38 i Skælskør (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
21. Lukket: Godkendelse af referat (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

22. Projektforslag jf. varmeforsyningsloven for Hashøj Kraftvarmeforsyning (B)

22.   Projektforslag jf. varmeforsyningsloven for Hashøj Kraftvarmeforsyning (B)

Sagsnr.: 330-2018-71323               Dok.nr.: 330-2020-606                                                Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte om udvalgets beslutning fra april 2019 skal fastholdes.
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har den 1. april 2019 godkendt et projektforslag for at Hashøj Kraftvarmeværk må etablere et nyt varmeanlæg.
Efterfølgende er der kommet bemærkninger til sagen fra Hashøj Biogas som krævede en genbehandling, særligt for at sikre, at parterne fik mulighed for at fremkomme med høringssvar. Indholdet i de nye høringssvar og scenarier fremlægges med henblik på en endelig beslutning i sagen.
Hashøj biogasanlæg har i mange år leveret biogas til Hashøj kraftvarmeforsyning. I løbet af de seneste år, har der dog tegnet sig et billede af, at selskaberne bag de respektive anlæg sandsynligvis ikke ville kunne fortsætte samarbejde efter 2019, hvor deres kontrakt ophørte den 31. december 2019.
Den 17. januar 2019 indsendte Hashøj Kraftvarmeforsyning (HKV) et projektforslag for etablering af en 2,1 MW varmepumpe, et 2 MW biomassefyr og et varmelager, fordi selskabet vil forberede sig til en fremtid uden biogas. Hashøj Biogas ApS(HB) vil fortsat levere biogas, udbygge biogasanlægget og etablere et opgraderingsanlæg som muliggøre leveringen af biogas til naturgasnettet.
Med til historikken hører, at biogasselskabet i 2013 blev fritaget fra varmeforsyningslovens prisregulering. Det betyder, at HB ikke er reguleret i sin prisdannelse af biogassen. HKV er stadig underlagt varmeforsyningslovens ”hvile-i-sig-selv” princip, samtidigt med at en del af HKV’s kunder er bundet af en kommunal pålagt tilslutnings- og forblivelsespligt, og det fratager dem reelt muligheden for at fravælge fjernvarme.
HKV og HB har ingen fornyet aftale for levering af biogas. HKV har pr. 1.1.2020 lukket for modtagelsen af biogas. HB kan ikke levere gas til andre modtager og destruerer biogassen. I starten af januar har Slagelse Kommune inviteret begge parter til et fælles møde med henblik for at undersøge hvorvidt parterne kan nå til enighed. Det er efter det oplyste imidlertid ikke lykkedes.
Slagelse Kommune kan ikke tvinge selskaberne til at enes og har heller ikke nogen kompetence i forhold til parternes prisfastsættelse.
I forbindelse med genoptagelsen af sagen, blev der i sommer 2019 udarbejdet et nyt projektforslag, som bl.a. belyser de samfundsøkonomiske forhold for en række scenarie (1-4a,4b på næste side). Dette materiale har været i høring hos de berørte parter. Dansk Gas Distribution (nu EVIDA) har ingen bemærkninger. HB har i oktober 2019 fremsendt et høringssvar.
Efterfølgende har både HKV og HB fremsendt yderligere materiale, mails mv. som ikke har været i høring/kontrahøring. 9. januar 2020 har HB fremsendt en mail med en række ankepunkter, herunder selskabets manglende inddragelse, et ønske om en forlænget høringsperiode, ekstra beregninger mv.
Bl.a. har høringen fra oktober introduceret en ren varmepumpe scenarie (scenarie 5), og HB har i december fremsendt et scenarie, som kombinerer etablering af en varmepumpe med aftagning af overskudsvarme (scenarie 4c) fra biogas anlægget. Det kunne give anledning til en udsættelse af sagen. 
Som myndighed, i forhold til varmeforsyningsloven, har Slagelse Kommune en opgave med at belyse samfundsøkonomisk konsekvenser af relevante scenarie. På den baggrund skal der træffes en politisk beslutning.
Mulige fremtidsscenarier:
·         Scenarie 1: I dette scenarie fortsætter HKV med at aftage biogas de næste 20 år. Det svarer til, at samarbejde mellem selskaberne fortsætter som det har gjort de seneste 20 år. Ift. at kunne gennemføre isolerede samfundsøkonomiske beregninger, antages det, at biogas anlægget forbliver i drift som det er i dag, dvs. anlægget udvides ikke og der etableres ingen opgraderingsanlæg.
·         Scenarie 2: Selskaberne kan ikke enes om en ny leveringsaftale og biogasleverancen til HKV stopper i slutningen af 2019. Derefter producerer HKV alt varme på naturgas og træpiller, scenariet anses som referencescenariet. Definition af referencescenariet er vigtigt, da alle samfundsøkonomiske beregninger holdes op imod referencescenariet.
·         Scenarie 3: Selskaberne enes ikke om en ny leveringsaftale og biogasleverancen til HKV stopper i slutningen af 2019. HKV etablere bl.a. en luft-til-vand varmepumpe og et flisfyr jf. projektforslaget.
Derudover er der flere scenarier, som forudsætter at biogasanlægget udvides og der etableres et opgraderingsanlæg.
·         Scenarie 4a: HKV aftager i en overgangsperiode biogas, men HKV går samtidigt i gang med at bygge en varmepumpe og et flisfyr jf. scenarie 3. Biogasanlægget udvides og der etableres et opgraderingsanlæg. Efter 3 år stopper samarbejde mellem selskaber, HB sælger derefter alt biogas til naturgasnettet, HKV producerer varme på den nye enhed.
·         Scenarie 4b: HKV fortsætter med at aftage biogas, biogasanlægget udvides og der etableres et opgraderingsanlæg. HB har selv beskrevet dette scenarie, hvor HB fortsætter med at leverer biogas til HKV de næste 20 år bar end mindre mængde end før i tiden, og derudover modtager KHV også overskudsvarme fra HB.
·         Scenarie 4c.: (har ikke været i høring):
HKV etablere en varmepumpe jf. projektforslaget, men modtager også overskudsvarme fra HB, samt en mindre mængde biogas.
·         Scenarie 5: (har ikke været i høring)
HKV etablerer en ren varmepumpe løsning.
Retligt grundlag
Da projektforslaget er modtaget i januar 2019 skal det behandles i forhold til lov om varmeforsyning (bekendtgørelse nr. 1211 af 9. oktober 2018) og projektbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1792 af 27. december 2018). HKV er omfattet af reglerne for mindre fjernvarmeområder (se indstilling fra den 1. april 2019), som muliggøre deres projekt.
Der følger bekendtgørelsen at politikerne kan godkendte projekter, hvis de er samfundsøkonomisk fordelagtige. Der er dog i princippet ikke tale om en ”skal” bestemmelse, da der kan være andre saglige hensyn som politisk vægtes højt. Høringsparter kan indklage beslutninger til energiklagenævnet.
Handlemuligheder
1.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at fastholde den oprindelige beslutning (godkendelse af projektet), fordi projektforslaget (scenarie 3 med bl.a. varmepumpe, biomasseanlæg) fortsat må antages at være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige alternativ i forhold til alle relevante scenarier.
2.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan også træffe en ny beslutning, hvor projektforslaget ikke godkendes, da kommunen principielt set ikke er forpligtet til at godkende projektet, selvom dette må anses for det samfundsøkonomisk mest fordelagtige.
3.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan også vælge at udsætte beslutningen for at der kan gennemføres ekstra beregninger ift. scenarier 5, 4b mv., forlængede høringsfrister mv.
Vurdering
Administrationen vurderer:
·         At scenarie 1 ikke er relevant. HB anfører selv at det ikke er sandsynligt at biogasanlægget fortsætter driften som hidtil.
·         At scenarie 2 er et relevant reference scenarie; scenariet kræver ingen tilladelser og er indtruffet i skrivende stund.
·         At scenarie 3 er det mest fordelagtige alternativ i forhold til alle relevante scenarier. I forhold til referencescenariet, udviser projektforslaget et samfundsøkonomisk robust overskud på ca. 25 mio. kr. Varmeprisen for forbrugerne i scenarie 3 vil være en smule lavere end den er i dag.
·         At alle variationer af scenarie 4, som forudsætter at biogas anlægget udvides og at der etableres et opgraderingsanlæg er forbundet med en række væsentlige risici (fx lokalplansforhold, VVM) som tilsammen gør, at det er ikke er sikkert at anlægget kan udvides eller at der kan etableres et opgraderingsanlæg. Derfor vurdere administrationen at ingen variation af scenarie 4 kan anses som relevant scenarie. Hertil kommer, at et opgraderingsanlæg ikke i sig selv vil kunne anses for et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter varmeforsyningsloven.  Kommunen har ingen indgrebsbeføjelser over for Hashøj Biogas, hvis projektet ud fra kommercielle overvejelser må opgives. Det bemærkes også at partner ikke har en aftale om fortsat samarbejde, hvilket anses som betingelse for en udbygning af biogas anlægget.
·         At scenarie 5 ikke er et relevant scenarie, fordi en ren varmepumpeløsning ift. dimensionering og drift vil have en række ulemper ift. en kombinationsløsning, hvor en varmepumpe kombineres med et forbrændingsanlæg, som nemt kan producere spidslast.
Administrationen anbefaler derfor, at projektet (scenarie 3 med varmepumpe og biomassefyr mv.) godkendes, da det er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige alternativ i forhold til alle relevante scenarier, og fordi forbrugerne stadig vil have en rimelig varmepris. Det indgår også i administrationens vurdering, at biogas anlægget er fritaget fra varmeforsyningslovens ”hvile-i-sig selv princip”, hvilket gør det muligt at øge prisen på biogassen. Såfremt HKV ikke kan realiserer det ansøgte projektet, kan det i sidste ende betyde, at der skabes en monopol lignende situation, hvor HB frit kan danne en biogas pris, og HKV er tvunget til at betale den pris (som kan går op til naturgasprisen), samtidigt med at kunderne i den anden ende er bundet af en forblivelsespligt.
Administrationen anbefaler ikke, at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget træffer en ny beslutning om ikke at godkende projektet, fordi udvalget vægter andre hensyn over varmeforbrugeren hensyn, fx at biogas anlægget har en positiv klimaeffekt, eller hensyn til de landbrug som leverer eller modtager gylle fra biogas anlægget. Hvis Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget vælger at træffe en ny beslutning om ikke at godkende projektet, er det ikke ensbetydende med biogas anlæggets fortsatte drift. Samtidigt medføre den nuværende situation (at HKV fyrer med naturgas mv.) at varmeprisen for forbrugerne stiger med ca. 4000 kr. ift. 2019.
Administrationen anbefaler heller ikke, at udsætte beslutningen, da administrationen vurderer at ekstra beregninger eller forlængede høringer ikke grundlæggende ville ændre på resultatet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Selve godkendelsen af projektforslaget har ingen direkte effekt på kommunens budget.
Hashøj Kraftvarmeforsyning har søgt om kommunegaranti, som den 27. maj 2019 blev godkendt i Byrådet. Som følge af genoptagelse af sagen, blev sagen om kommunegarantien sat i bero. Godkendelsen af projektforslaget vil medføre at sagen om kommunegarantien også videreføres.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at den oprindelige beslutning om at godkende projektforslaget (scenarie 3: etablering af en varmepumpe, et biomassefyr og en varmeakkumuleringstank) fastholdes.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020:
Fraværende: 
Godkendt.
Bilag
Opdateret projektforslag Hashøj kraftvarmeforsyning ved. nyt biomasse_og varmepumpeanlæg inkl. bilag
HB Høringssvar til projekforslag Hashøj
Notat_vurdering af sagen
mails og ekstra materialer
kommunens egen notat ved. Cowis bemærkniger pr. 23.12.2019
opsamling fra mødet den 3. januar 2020
Oprindelige projektforslag-Hashøj Kraftvarmeforsyning med bilag
tillæg varmeakkumuleringstank
Radikale Venstre

Christopher Trung er medlem af Slagelse Byråd for Radikale Venstre

E-mail: trung@slagelse.dk
Telefon: 21 40 80 28  (Skriv gerne SMS først) 

Følg med i det politiske arbejde
Åbenhed og transparens
Selvbetjening - Slagelse.dk

Vi har brug for dig!

Hjemmesiden drives af kampagneholdet bag Christopher Trung – Webmaster: Mads Johannes Carlsen. Trung.dk er dækket af copyright. Siden er programmeret og betalt af Christopher Trung.