Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (2018-2021) – Referat – 6. april 2021

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende dagsordenen.

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender dagsordenen.

Godkendt.

Der gives en orientering om status på PFOS forureningen i Korsør.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget tager orientering til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Anne Bjergvang har i medfør af sin initiativret som byrådsmedlem rejst følgende initiativsag.

Baggrunden for initiativsagen er et ønske om via konkrete handlinger at øge aktivitetsniveauet i forhold til bekæmpelse af forurening og fremadrettet at beskytte natur og borgere bedre mod de risici, der er ved at miljøfarlige stoffer lander i naturen og dermed i fødekæden.

Hertil kommer, at der er et behov for at give forvaltningen mulighed for flere undersøgelser og prøvetagninger, som kan afdække mulige forureninger, hvorved vi som kommune kan forsøge at komme på forkant med mulige forureninger, før de fx bliver så store, som det vi ser lige nu omkring PFOS.

Forureningen med PFOS fra Brandskolen i Korsør, FluxWaters udledninger i Tude Å, Korsør Renseanlæg udledning af PFOS m.fl. har vist, at der er behov for at udvikle de værktøjer, som hidtil har været anvendt i miljøarbejdet i Slagelse kommune. Der er behov for en mere udadvendt tilgang til miljøarbejdet, hvor beskyttelsen af miljøet, borgernes behov og en mere opsøgende tilgang til miljøproblemer bliver en vigtig brik i det fremadrettede arbejde. 

I forureningssager, som f.eks. PFOS fra Brandskolen, kan det desuden konstateres, at der også opstår et behov for let adgang til information, støtte og hjælp for de borgere, som muligt kan være ramt af forurening.

Endelig er det vigtigt at aktivere den vidensbank, som borgerne repræsenterer og derfor skal borgere, der har viden, kendskab eller blot mistanke om mulig nedsivning/udsivning til naturen af forurenende stoffer have nemmere adgang til at fortælle Slagelse kommune om deres viden.

Formålet med denne initiativsag er at give forvaltningen bedre muligheder for gennem konkrete handlinger at beskytte naturen, menneskene, grundvandet og vandmiljøet samt at sikre et højere vidensniveau og dermed større tryghed for borgerne.

På vegne af Socialdemokratiet indstiller Anne Bjergvang (A) følgende ,

1.    at der, hvis dette ikke allerede er sket, hurtigst muligt oprettes en hotline, hvor de borgere som har været i nærkontakt med bl.a. PFOS forureningen i Korsør kan rette henvendelse og få råd, viden, støtte og vejledning.

2.    at der til samme hotline kan ske henvendelse fra borgere om mulige forureninger, der ikke er kortlagte, men hvor der er mistanke om nedsivning/udsivning.

3.    at Slagelse kommune aktivt iværksætter undersøgelser for miljøfarlige stoffer i grøfter o.lign., som ligger i umiddelbart tilknytning til industrier med henblik på at kortlægge mulige forureninger, som ikke tidligere er registrerede og samtidig stoppe evt. uregistrerede udledninger af miljøfarlige stoffer.

4.    at der som et forsøg måles for fx PFOS i badevandet i de områder, hvor der er under (X antal efter forvaltningens vurdering) km fra et udledningspunkt til en badestrand.

5.    at Borgmesteren anmodes om at rette henvendelse til Region Sjælland med henblik på at afdække muligheden for at iværksætte en forøget overvågning og prøvetagning på allerede kortlagte grunde, hvor der på baggrund af den nyeste viden skønnes risiko for nedsivning til grundvandet eller udsivning til havmiljøet.

6.    at Borgmesteren anmodes om at kontakte Miljøstyrelsen med henblik på af afdække muligheden for inddragelse af Statens to nye miljøskibe i undersøgelser efter miljøfarlige stoffer i vores nære havmiljø.

7.    at Borgmesteren anmoder Miljøstyrelsen om, at der i lighed med grundvandsundersøgelser, udarbejdes en liste over miljøfarlige stoffer, som der stilles krav om jævnlige undersøgelse for i udledninger fra både industriel udledning og kommunale rensningsanlæg.

8.    at forvaltningen til udvalgsmødet i maj udarbejder et estimat for nødvendige personaleressourcer med henblik på ovenstående.

Udvalget kunne ikke godkende Ad. 1 - 8.

Intentionerne omkring oplysning og tryghedsskabende initiativer er udvalget enig i. Der er tillid til, at de initiativer forvaltningen har taget imødekommer behovet. På baggrund af byrådets ønske om reduktion i de centrale omkostninger på myndighedsfunktion og administration, vil det være vanskeligt at forøge ambitionsniveauet på Miljøområdet. En opsøgende indsats vil koste betydelige ressourcer. Udvalget skønner, at en mere målrettet indsats vil være en bedre udnyttelse af ressourcerne. Der er enighed om, at der er behov for ekstra ressourcer til området. Der er enighed om, at en mere omfattende monitorering og øgede krav til alle rensningsanlæg er ønskelig, men at det er en landspolitisk dagsorden der bør fremmes i folketinget. Ikke mindst af hensyn til at få afsat den nødvendige økonomi til formålet fra statens side.

Anne Bjergvang (A) og Steen Olsen (A) begærede sagen i Byrådet.

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 14. marts 2021 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om miljøkontrol.

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af §11 i styrelsesloven.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,

1.    at   miljøafdelingen i Slagelse kommune i samarbejde med SK Forsyning og private vandværker udarbejder en plan for test af, om der findes flere sundheds- og miljøskadelige stoffer i drikkevandet i kommunen.

2.    at   udgifterne til ovennævnte teststrategi indgår i budgetforhandlingerne for 2022.

At 1 til 2 - Sagen oversendes til behandling i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Udvalget kunne ikke tilslutte sig Ad. 1 og 2.

Udvalget havde følgende bemærkninger: Miljøstyrelsen udarbejder allerede retningslinjer for kontrol af grundvand. Slagelse Kommune og SK Forsyning er dog særligt opmærksomme på, at være aktive i forhold til at overvåge og udvikle nye indsatsområder for screening af grundvand. Hvis der er politisk stemning for at udvikle et lokalt overvågningsprogram kan dette godt gøres, hvis der afsættes de nødvendige ressourcer til dette. Udvalget er af den opfattelse, at det er en landspolitisk dagsorden der bør adresseres i Folketinget, med henblik på at få afsat den nødvendige økonomi til opgaven.

Byrådsmedlem, Troels Brandt, Radikale Venstre, har d. 21.02.21 via sin initiativret udtrykt ønske om, at byrådet tager stilling til nedsættelse af en miljømæssig task force, som via stikprøver systematisk overvåger tilstanden på potentielle områder i kommunen, der kan have været eksponeret for forurening.

Før jul målte SK Forsyning meget høje koncentrationer af PFOS ved udledningen fra Korsør Rensningsanlæg. Slagelse Kommunes kildeopsporing har siden påvist, at det er brandskolen i Korsør, som er kilden til forureningen PFOS er ikke et stof, som der tidligere er blevet målt efter på Korsør Renseanlæg, men det dukkede op i prøver, som blev taget i forbindelse med et EU-projekt, hvor man undersøgte for såkaldte neonikotinoider. Da resultaterne blev bekræftet af yderlige prøver, gik Slagelse Kommune i gang med kildeopsporingen.

I Danmark må der ikke tilføres forurenende stoffer til vores vandløb, søer, havet, grundvandet osv. Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 27. Derfor skal spildevandet som hovedregel renses, inden det udledes. Spildevand ledes hovedsageligt ud i naturen via renseanlæg, overløb fra fælleskloakerede områder, udledninger af separat regnvand, særskilte industrielle udledninger fra f.eks. virksomheder og ejendomme uden for kloakerede områder. Alle udledninger af spildevand kræver en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Dette fremgår af bl.a. §§ 19, stk. 1 og § 28, stk. 1.

Kommunen er godkendelsesmyndighed på de fleste udledningstilladelser, dvs. det er kommunen, der skal ansøges om tilladelse.

Selvom det er kommunen, der træffer afgørelse om udledningstilladelserne, er det Miljøstyrelsen, der efterfølgende fører tilsyn med en del af udledningerne.

Limboland i arbejdsgangen mellem myndighederne?

Krydsfeltet mellem godkendelses myndighed og tilsyns myndighed synes at være et tema. Hvem gør hvad? Og hvor langt tilbage i kommunes erhvervsmæssige historie skal der i øvrigt trackes? Uanset hvad, så mener de Radikale, at vi et ansvar for vores borgere af i dag og et ansvar for at handle på det samlede vidensniveau, som vi lægger inde med nu. Og i denne sag og så kunne en kommunal task force første tidlige opsporing føre til konkrete handlinger fra en Miljøstyrelse, der må formodes ikke at have indgående lokal kendskab og derfor er de afhængige af indrapporteringer ude fra det kommunale virkelighed. Den seneste verserende debat om Agersøsunds tilstand er blot endnu sag.

Miljøstyrelsen er tilsyneladende, og måske med god grund, ude af stand til at være opsøgende i praksis og reagerer først på konkrete kommunale henvendelser, der melder om store overskridelser af grænseværdier for specifikke kemikalier.

Den seneste sag om udledningen af PFOS til Korsør Nor gør det indlysende nødvendigt, at mobilisere en lokal task force, der rutinemæssigt foretager stikprøver på områder, der igennem tiden kan have været udsat for forurening.

Task forcen kan begynde med, at screene kommunens for stoffer, der er på “EU´s list of emerging chemicals”.

Vores borgere kan ikke være tjent med, at leve med en usikkerhed om fortidens miljøsyndere, der som konsekvens af det daværende primitive vidensniveau, forurener årtier efter stoffet er blevet kendt som kræftfremkaldende eller virksomheden har indstillet sin aktivitet med brug af PFOS.

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af §11 i styrelsesloven.

Der er ingen tid at spilde. Arbejdet går i gang nu.

Ingen bemærkninger.

Ressourcetræk fra alle interessenter på området, der kan og vil screene og foretage stikprøvekontrol på kommunal områder med en skærpet mistanke om mulig forurening.

Mulighed for politisk repræsentation af enkelte politikere med interesse og kendskab til emnet.

Byrådsmedlem Troels Brandt, Radikale Venstre, indstiller,

1.    at der til det følgende byrådsmøde nedsættes en task force, der udarbejder en kommunal procedure og manual for miljø screeningsarbejdet. Endvidere udstyres task forcen med de fysiske screeningsværktøjer, der gør dem i stand til at foretage opsøgende og opsporede miljømæssige indsatser. Ikke mindst skal task forcen kunne foretage afværgeforanstaltninger, så den miljømæssige ulykke kan standses eller minimeres inden Miljøstyrelsen tager over. Screeningsarbejdet følges af enkelte politikere fra de relevante fagudvalg og nøglepersoner udenfor den kommunale forvaltning inviteres med i arbejdet via open call.

At 1 - Sagen oversendes til behandling i Miljø, Plan og Landdistriktsvalget.

Udvalget finder ikke anledning til at nedsætte en Task Force. Miljøafdelingen bruger sine ressourcer til at inddæmme de konkrete problemer. En stor del af de ressourcer, der bruges på PFOS forureningen, vil blive betalt af Brandskolen. Det ekstra ressourcetræk på Miljøafdelingen vil også blive adresseret i en konkret sag.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte at godkende forslag til kommuneplanens hovedstruktur.

Med udviklingsstrategiens endelige vedtagelse den 22. juni 2020 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.

Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens fysiske udvikling og består af tre dele:

-      Hovedstruktur (hvad vil vi?)

-      Retningslinjer (hvordan gør vi?)

-      Rammer (hvor gør vi hvad?)

Hovedstrukturen beskriver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen og er dermed kommuneplanens visionsafsnit.

Hovedstrukturen indeholder:

-      En kort indledning, et afsnit om mål og strategi, et afsnit om omverdenen, et afsnit om bymønster, et afsnit om købstæderne, et afsnit om lokalbyerne, et afsnit om landsbyerne, et afsnit om landdistrikterne, et afsnit om øerne og et afsnit om arealudlæg.

Hovedstrukturen er samlet i ét dokument i bilag 1. Ændringer til arealudlæg fremgår af bilag 2, og kommunens rummelighed fremgår af bilag 3.

Mål og strategi
Mål og strategi, som i den nuværende kommuneplan hedder ”Redegørelse for forudsætninger”, er blevet omstruktureret og dermed også omskrevet med fokus på udviklingsstrategien og de deraf følgende indsatsområder samt bæredygtighedsstrategien. Endvidere er der tilføjet et nyt afsnit om ”Almen boligstrategi”, som er skrevet i dialog med de almene boligselskaber, med det formål at påpege hvordan den almene boligsektor kan støtte op om en langsigtet byudvikling, herunder med fokus på omdannelserne af Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør.

Omverden

Indholdet er tilpasset i forhold til gældende planer og strategier på regionalt, nationalt og internationalt plan.

Bymønster
Afsnittet, der før hed ”By og land”, beskriver kommunens struktur og netværk af byer, som så efterfølgende uddybes i hvert sit selvstændige afsnit med dertilhørende nye kortbilag (købstæder, lokalbyer, landsbyer, landdistrikter og øer).

Arealudlæg
De mest væsentlige ændringer til kommuneplanens hovedstruktur sker inden for arealudlæg (bilag 2) og rummelighed (bilag 3).

Med udgangspunkt i de henvendelser administrationen har modtaget, den aktuelle efterspørgsel, kommuneplanens retningslinjer for byudvikling og de strategiske muligheder, der ligger inden for et 12 årigt sigte, foreslår administrationen følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2017:

1.2B37. Ny boligramme nord for Skovbrynet i Slagelse.

1.2B38. Ny boligramme mellem Skovbrynet og Tidselbjerget i Slagelse.

1.2B39. Ny boligramme mellem Skovbrynet og Tidselbjerget i Slagelse.

L.B1. Ny boligramme nordøst for Korsør Lystskov.

2.4B4. Ny boligramme ved Musholmparken i Korsør.

2.4R7. Nyt område til ferie-, konference og fritidsanlæg lige nord for Korsør Station.

11.B3. Ny boligramme ved Agersø Campinggård.

11.R2. Nyt område til rekreativt formål ved Agersø Campinggård.

1.2D9. Øst for den kommende børnehave ved Skovbrynet. Området ændres fra offentlig formål til boligområde (1.2B41).

1.2D10. Vest for den kommende børnehave ved Skovbrynet. Området ændres fra offentlig formål til boligområde (1.2B40).

1.2R9. Rekreativt område i Ringparken. Området ændres til boligområde i henhold til udviklingsplanen for Ringparken (1.2B45).

1.2B8. Boligområdet Ringparken. Maks. etageantal ændres fra 4 til 6 etager og bebyggelsesprocent øges.

1.5E4. Mindre erhvervsområde ved Marievangsvej i Slagelse ændres til boligområde og inddrages i ramme 1.5B8.

1.3B18. En mindre del af boligområdet ved REMA 1000 og Børnehaven Østervang ved Jordbærvej i Slagelse ændres til offentlige formål og inddrages i ramme 1.3D14 for at skabe mulighed for fremtidig udvidelse af børnehaven.

1.2E6. Erhvervsområde ved Skovbrynet ændres til blandet bolig og erhverv, så anden etape af Skovbrynet kan lokalplanlægges og realiseres i planperioden (1.2BE7).

1.2E9. En del af erhvervsområdet ved Nordvej og Kalundborgvej i Slagelse udpeges til byomdannelsesområde (1.2E15).

1.2E4. Dele af erhvervsområdet, der i dag består af boliger, ændres til flere boligrammer (1.2B42, 1.2B43 og 1.2B44), og en eksisterende boligramme (1.2B2) udvides.

1.2E4 og 1.2E9. Der formes en ny erhvervsramme (1.2E16) af dele af erhvervsrammerne 1.2E4 og 1.2E9.

1.2B15. Boligrammen for Tidselbjerget i Slagelse opdeles i to rammer, så der skabes en selvstændig ramme for etape 3 (1.2B46).

71.B6. Entreprenørservices materielgård ændres fra boligområde til erhvervsområde i henhold til de faktuelle forhold.

2.2D1. Mindre del af ramme til offentlig formål ved Skovvej i Korsør ændres til boligområde (2.2B4).

3.3B6. En større boligramme i Skælskør opdeles i to dele, så der i den nye ramme (3.3B11) skabes mulighed for både at opføre parcelhuse og rækkehuse.

3.4R3. Mindre del af ramme til rekreativt område ved Parkvænget i Skælskør ændres til boligområde (3.4B8).

3.4B1. REMA 1000s matrikel i Skælskør ændres fra boligområde til centerområde (3.4C1).

16.BE1. Blandet bolig- og erhvervsområde i Svenstrup ændres til boligområde (16.B2).

L.5R. Den rekreative ramme, der rummer Bildsø Feriekoloni og Bildsø Camping, udvides med henblik på at skabe grundlag for en udvikling af Bildsø Camping.

4.B7. Ramme til boligformål i Bisserup udvides for at forbedre infrastrukturen og skabe en større sammenhæng.

6.B1. Boligområde i Dalmose udvides, så et eksisterende parcelhusområde kan forlænges.

Området nord for det nye boligudlæg mellem Skovbrynet og Tidselbjerget i Slagelse udpeges som perspektivområde til boliger.

De foreslåede rettelser til kommuneplanens rammeområder kan ses i bilag 2.

De henvendelser, som administrationen har modtaget vedrørende forslag til ændringer til kommuneplanens arealudlæg, som administrationen ikke har inddraget i forslaget, kan ses i bilag 4, hvor begrundelserne også fremgår.

Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.

A.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende forslag til kommuneplanens hovedstruktur.

B.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til kommuneplanens hovedstruktur.

I nærværende planperiode har Slagelse Kommune oplevet en stor efterspørgsel på at bygge boliger, særligt i Slagelse. Med den forestående udvikling af etape 2 af Tidselbjerget og den igangværende og kommende udbygning af Skovbrynet, vurderes der at være grundlag for at binde de to boligområder sammen. Derfor udlægges et større boligområde med den kommende børnehave centralt i området. Endvidere udlægges et større område nord for Skovbrynet til boligformål, da området kan ses som en naturlig forlængelse af Skovbrynet mod nord. Det er dog en forudsætning for udbygningen af området, at områdets forsyning, spildevand og infrastruktur, kan kobles på Skovbrynet. Alternativt skal området indgå som en del af udbygningen af området mellem Skovbrynet og Tidselbjerget. I så fald vil området indgå som etape 4 i rækkefølgeplanen for områdets udbygning. I rammerne for etape 2 af Skovbrynet mod øst og det nye boligområde nord for Skovbrynet vil der blive tilføjet en bestemmelse, der sikrer, at der i kommende lokalplaner udlægges et rekreativt bånd langs Nykøbing Landevej.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender forslag til kommuneplanens hovedstruktur.

Udsat.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte at godkende forslag til retningslinjetemaet ”Fritid”.

Med udviklingsstrategiens endelige vedtagelse den 22. juni 2020 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.

Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens fysiske udvikling og består af tre dele:

-      Hovedstruktur (hvad vil vi?)

-      Retningslinjer (hvordan gør vi?)

-      Rammer (hvor gør vi hvad?)

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte på møde den 4. maj 2020 og dernæst på mødet den 31. august 2020 proces og tidsplan for Kommuneplan 2021. Kommuneplan 2021 forventes vedtaget i oktober 2021.

Retningslinjerne, som beskriver principperne for arealanvendelse i kommunen, revideres med udgangspunkt i at opdatere indholdet i forhold til ajourføring, ny lovgivning og internt vedtagne planer og strategier.

Kommuneplanens retningslinjer er inddelt i 12 temaer. Denne sagsfremstilling behandler temaet ”Fritid”. Under temaet ”Fritid” hører retningslinjer for:

-      Friluftsliv ved vandet

-      Golfbaner

-      Kolonihaver

-      Naturskole

-      Stier

-      Idræts- og fritidsfaciliteter (ny)

-      Støjende fritidsanlæg

Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer foreslår administrationen følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2017:

Mindre sproglige tilretninger og præciseringer.

Hele emnet er omskrevet med det formål at præcisere, hvad naturskolen kan i et større perspektiv i forhold til naturformidling og synergi på tværs af aktører og interessenter. Retningslinjerne fastholdes.

Hele emnet er omskrevet med det formål at gøre stitemaet lidt mere konkret og anvendeligt. Det foreslås, at den nuværende Stiplan udgår, hvilket også betyder, at der ikke længere arbejdes med primære og sekundære stier. Der arbejdes i stedet ud fra retningslinjer, som beskriver nogle overordnede hensigter.

Med et øget fokus på at sikre rammerne for gode idræts- og fritidsfaciliteter er der tilføjet et nyt emne med retningslinjer, der sætter fokus på at tænke idræts- og fritidsfaciliteter ind i planlægningen af vores byer og lokalsamfund.

Mindre præciseringer og tilføjelse af afsnit om mulige hensigter med motorsportscenter ved Stigsnæs.

De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinjer kan ses i bilag 1.

Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.

A.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”Fritid”.

B.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”Fritid”.

Der er i Kommuneplan 21 ikke udlagt nye arealer til nye kolonihaveområder, idet der ikke vurderes at være behov for flere arealer.

Hele retningslinjetemaet ”Fritid” forholder sig til de mange muligheder, der er i kommunen, hvad angår friluftsliv. Retningslinjetemaet er med revisionen blevet uddybet, idet både naturskole og stier er blevet mere konkrete. Endvidere understreger tilføjelsen af emnet ”Idræts- og fritidsfaciliteter”, at kommunen har fokus på at skabe gode rammer for mange forskellige måder at bevæge sig på. Dette er vigtigt, da idræt og bevægelse betyder noget for fællesskabet, den fysiske og mentale sundhed samt den generelle livskvalitet.

Gode, sammenhængende stiforbindelser er vigtige i mange henseender; de kan sikre gode forhold for motionister, øge mobiliteten i og mellem lokalsamfund og skærpe opmærksomheden i forhold til at højne den turismemæssige værdi. Stiemnet er blevet revideret, så fokus er rettet mod tiltag, der kan understøtte det eksisterende netværk, og som hænger sammen med den virkelighed, vi oplever, fremfor at være fokuseret på en Stiplan, som ikke anvendes. Endvidere er indholdet tilpasset budgetaftalens intentioner, hvad angår stier.        

Administrationen vurderer, at revisionen af de enkelte retningslinjeemner ikke er så væsentlige, at de skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2021.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”Fritid”.

Udsat.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte at godkende forslag til retningslinjetemaet ”Byudvikling”.

Med udviklingsstrategiens endelige vedtagelse den 22. juni 2020 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.

Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens fysiske udvikling og består af tre dele:

-      Hovedstruktur (hvad vil vi?)

-      Retningslinjer (hvordan gør vi?)

-      Rammer (hvor gør vi hvad?)

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte på møde den 4. maj 2020 og dernæst på mødet den 31. august 2020 proces og tidsplan for Kommuneplan 2021. Kommuneplan 2021 forventes vedtaget i oktober 2021.

Retningslinjerne, som beskriver principperne for arealanvendelse i kommunen, revideres med udgangspunkt i at opdatere indholdet i forhold til ajourføring, ny lovgivning og internt vedtagne planer og strategier.

Kommuneplanens retningslinjer er inddelt i 12 temaer. Denne sagsfremstilling behandler temaet ”Byudvikling”. Under temaet ”Byudvikling” hører retningslinjer for:

-      Byer og lokalsamfund

-      Boliger

-      Erhverv

-      Detailhandel

Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer foreslår administrationen følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2017:

Retningslinjetemaet har skiftet overskrift fra ”Byer” til ”Byudvikling” og dermed fået en anden struktur i forhold til indholdet og sammenhængen. Indledningen er blevet omskrevet med fokus på de overordnede intentioner inden for byudvikling.

Byer og lokalsamfund indeholder retningslinjer for byområdernes udvikling, herunder forhold vedrørende byfortætning, samspil med infrastruktur, grønne områder, regnvandshåndtering og biodiversitet. Hele emnet er blevet omskrevet, hvorfor mange retningslinjer er blevet slettet, og nye er kommet til. Der er blandt andet tilføjet en retningslinje vedrørende en maks. bygningshøjde i Slagelse samt retningslinjer, der dikterer en rækkefølge for udviklingen af det nye boligområde mellem Tidselbjerget og Skovbrynet i Slagelse samt for den fortsatte udvikling af Tidselbjerget.

Retningslinjerne for boliger anvendes, når der planlægges for nye boligområder. Her er fokus blandt andet på at sikre tilgængelighed til øvrige byfunktioner, herunder skoler og institutioner. Der er tilføjet en ny retningslinje, der har til formål at skærpe fokus på at skabe variation i ejerformer, når der planlægges for nye boligområder. Endvidere er retningslinjen vedrørende krav til udendørs opholdsarealer præciseret, og der er tilføjet krav til udendørs opholdsarealer for etageboliger. Redegørelsen er skrevet helt om.

Formålet med retningslinjerne for erhverv er at sikre rimelige udviklingsmuligheder for erhvervslivet samtidig med, at der tages højde for at sikre omgivelserne mod unødige gener fra virksomheder.

Retningslinjeemnet beskriver kommunens detailhandelsstruktur og udpeger, hvor i kommunen, der kan etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Hele indledningen er blevet opdateret i henhold til den seneste detailhandelsanalyse fra januar 2019. Det nuværende fokus på, at købstædernes bymidter er de naturlige omdrejningspunkter for detailhandlen fastholdes.

I Slagelse skal nye udvalgsvarebutikker koncentreres i bymidten, i Slagelse Megacenter (aflastningsområde til bymidten) og ved Bilka ved Sdr. Ringgade. Dagligvarebutikker kan placeres i de eksisterende centerområder, bydelscentre og lokalcentre. Der er endvidere fokus på at forskønne bymidten, jf. helhedsplanen for ”De 12 torve”.

I Korsør koncentreres detailhandlen omkring Korsør bymidte, og der er fokus på at skabe bedre forbindelse mellem Korsør Lystbådehavn og bymidten. I Skælskør koncentreres detailhandlen omkring Algade, og der er fokus på at skabe bedre forbindelse mellem Algade og ”dagligvaretorvet”. 

De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinjer kan ses i bilag 1. Oversigt over rammer til detailhandel, der beskrives under detailhandel, fremgår af bilag 2.

Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.

A.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”Byudvikling”.

B.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”Byudvikling”.

Det er vigtigt, at kommuneplanen indeholder retningslinjer, der er anvendelige i det daglige arbejde og som kan bruges i en konstruktiv dialog med kommende bygherrer. Retningslinjerne for ”Byer og lokalsamfund” og ”Boliger” er derfor, inden for enkelte områder, blevet revideret med det formål at sende et signal om, at vi ønsker at skabe by- og boligområder, der er rare at bo og være i, og hvor der både er plads til boligen og bilen samt attraktive opholdsarealer.

Med en stigende efterspørgsel på at bygge boliger er der også pres på tilbageværende friarealer i eksisterende byområder, hvorfor det er særlig vigtigt at forholde sig til i hvilken grad, vi ønsker at byfortætte. I den nye kommuneplan er der derfor tilføjet en retningslinje, der beskriver, at byfortætning hovedsageligt skal finde sted inden for de stationsnære områder med god kollektiv trafikbetjening eller i områder, hvor fortætning vil bidrage positivt til en variation af boligmassen. Byfortætning skal som udgangspunkt tilpasses den omkringliggende bebyggelsesstruktur, hvorfor retningslinjen også udelukker byfortætning i åben-lav boligområder.

Der udpeges et nyt, større boligområde mellem Tidselbjerget og Skovbrynet i Slagelse Øst. Størstedelen af arealet er kommunalt ejet. Det vurderes at være hensigtsmæssigt at fastlægge en rækkefølge for, hvordan kommunen ønsker at udvikle området, da det vil give mulighed for at investere i en overordnet infrastruktur, før de enkelte grunde til udvikling frasælges. Kommuneplanen indeholder derfor en retningslinje, der dikterer en rækkefølge af udbygning af området i tre etaper. Med en rækkefølgeplan kan byrådet afvise at udarbejde en lokalplan, hvis det strider mod rækkefølgebestemmelserne.   

Administrationen vurderer, at revisionen af de enkelte retningslinjeemner ikke er så væsentlige, at de skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2021.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”Byudvikling”.

Udsat.

Miljø- Plan- og Landdistriktsudvalget kan godkende masterplanerne for kommunens købstæder Slagelse, Korsør og Skælskør enkeltvis.

-          Udvikle og styrke Slagelse som handelsby

-          Prioritere udviklingen af Slagelse Bymidte som driver for handel, bosætning og gode oplevelser

-          Forbedre infrastrukturen, herunder parkeringsmulighederne, i og omkring bymidten

-          Arbejde for bedre alternativer til biltrafik med særligt fokus på forbindelserne mellem bymidten og de større boligområder

-          Fortsat øge udvalget af bomuligheder i Slagelse til alle målgrupper

-          Fortsat have fokus på udviklingen af Slagelse som uddannelsesby, herunder styrke koblingen mellem uddannelsesområderne og øvrige byfunktioner

-          Fortsat have fokus på udviklingen af Slagelse som sygehusby, herunder understøtte regionale initiativer for udvidelse og omdannelser i sygehuskvarteret

-          Styrke Slagelse som sportsby, for både elite- og breddeidræt

-          Skabe en sundere, grønnere og stadig mere bæredygtig by for alle

-          Slagelse Bymidte

-          Kvægtorvet

-          Tidselbjerget, nordlig del (etape 2 og evt. 3)

-          Bakkevejkvarteret (flere etaper)

-          Skovbrynet (etape 2 samt eventuel udvidelse)

-          Slagelse Megacenter Vest (Korsørvej)

-          Erhvervsområde Syd (Skælskørvej)

-          Erhvervsområde Hunsballe (Kongevej)

-          Omdannelsesområde øst - Sorøvej

-          Omdannelsesområde nord - Kalundborgvej

-          Omdannelsesområde vest - Korsørvej

-          Ringparken

-          Klostergrunden (Antvorskov Ruin)

-          Idræt Nord

-          Idræt Vest

-          Idræt Syd

-          Slagelse Bikepark

-          Slagelse Streetpark

-          Slagelse Stadion

-          Byringen

-          Parkeringshuse i bymidten

-          Fodsporet

-          Skovsporet (’Grønt Gennembrud’)

-          Den Grønne Løber - Nord og Syd (aktivitetsloop)

-          Forbedret dækning med offentlig transport

Fremtidens Korsør bygger videre på fortiden - Korsør er og bliver en havneby. Det er givet af geografien og historien. Det er ufravigeligt, og det er unikt. Og det er et absolut bærende karaktertræk for Korsør. Korsør er Slagelse Kommunes traditionsrige og stolte, maritime kraftcenter. Korsør er også ’mulighedernes by’. Der er meget at gøre, og store potentialer venter på at blive forløst.

I planperioden har Slagelse Kommune følgende mål for udviklingen af Korsør:

-          Udvikle og styrke Korsør som kommunens maritime kraftcenter

-          Optimere forbindelserne til vandet, herunder undersøge havnefrontens udviklingsmuligheder

-          Styrke bymidten og dens detailhandel ved fortsat at optimere mulighederne for oplevelser i byen

-          Styrke erhvervsudviklingen gennem optimering af eksisterende erhvervsområder

-          Sætte fokus på Halsskovs potentiale for boligudvikling

-          Styrke kultur- og fritidslivet, om muligt ud fra en maritim vinkel

I den 12 årige planperiode vil der være fokus på følgende fokusområder, som betragtes som særlige potentialer. De bygger til dels videre på Udviklingsplan Korsør (Byen Møder Vandet) fra 2016. Fokusområder:

Havnefronten:

-          Fremtidens havnefront – hvornår, hvor og hvordan udvikles Korsør Havn

-          Højvandssikringsprojektet som driver for byliv

Bymidten:

-          Havnepladsen – i dialog med Søfartsstyrelsen

-          Handelsgaderne (Algade/Nygade)

Halsskov:

-          Udviklingsplan for området mellem Kongebroen og havnefronten

-          Udviklingsplan for nyt bydelscenter

Færgehavnen:

-          Fortsat udvikling af vandsportscenter og færgen som national attraktion

-          Ny boligudvikling i området

Lystbådehavnen:

-          Fortsat udvikling af havnen

-          Bedre kobling mellem bymidte og lystbådehavn

Maritim Kulturby:

-          Byudvikling med kultur som driver

-          Byens Hus – plan for sammenlægning af flere funktioner under samme tag

Tårnborgvej:

-          Forskønnelse og trafikforbedring på Tårnborgvej

Stationsbyen:

-          Udviklingsplan for område syd for stationen

-          Udviklingsplan for område nord for stationen

VIP-areal:

-          Idéudvikling

Halsskov stadion (Ørnumvej):

-          Idéudvikling

-          Udvikle havnen som byens hjerte med fokus på mere liv og ophold samt styrkelse af havnemiljøet og historien

-          Skabe gode rammer for ungdomslivet herunder udvikle et fysisk samlingspunkt for og med byens unge

-          Skælskør skal være et kulturelt pejlemærke i Slagelse Kommune ved at integrere professionel kunst i byrumsfornyelser og styrke byens kulturudbud

-          Naturen i og omkring Skælskør skal prioriteres for at skabe endnu mere naturkvalitet og flere udfoldelsesmuligheder mennesker såvel som plante- og dyreliv

-          Sikre et varieret boligudbud til alle aldersgrupper og familietyper med fokus på diversitet, kvalitet, bæredygtighed, fællesskab og alternative boformer.

Byliv:

-          Samlet bevarende lokalplan for bymidten

-          Udvikle et ungehus ved stationsområdet

-          Helhedsplan for Skælskør havn og efterfølgende udvikling af havnen som byens eventplads samt højvandssikring af byen

-          Forbedring af Algade med fokus på trafikale udfordringer og tilgængelig

-          Styrke forbindelserne mellem Algade, ’dagligvaretorvet’, Fodsporet, havnen og noret

-          Fastholde butikslivet i Algade

-          Fornyelse af Svanetorvet som opholdstorv med cafemiljø og leg

-          Fornyelse af Nytorv - som byens markedsplads

-          Formidling af byens historie, bygnings- og kulturarv i gadebilledet

Kunst- og kulturby:

-          Fornyelse af gamle Skælskør Rådhus med nyt kulturindhold

-          Bedre skiltning til byens attraktioner, kulturinstitutioner og faciliteter

-          Lokale guides og oplevelsespakker til turister, besøgende og lokale

-          Støtte eksisterende kulturtilbud og aktører

-          Styrke byens image som kunst- og kultur by

-          Integrere kunst som en naturlig del af byrumsfornyelser

-          Arbejde med historiefortælling i bybilledet og formidling af kunst og kulturarv

Naturrigdom:

-          Forbedre biodiversiteten i parker og byrum

-          Promovere og revitalisere vandreruten Lagunestien

-          Udnytte vandet og tilbyde flere naturoplevelser i byen

-          Styrke synergien mellem Skælskør by og naturparkprojektet

-          Skabe en grøn forbindelse fra nor til fjord

-          Fremme Skælskør som destination for naturturisme

Boligudbud:

-          Styrke den positive nettotilflytningen bl.a. med en bosætningskampagne

-          Tiltrække nye bofællesskaber, bæredygtige og alternative boligbyggerier

-          Sikre boliger til alle aldersgrupper og en god balance mellem ejer-, leje- og andelsboliger

-          Udbygge boligtilbuddet til det stigende antal ældre, herunder ældre-, senior- og plejeboliger

-          Omdannelse af området omkring tidligere Labofa og det ’nye’ rådhus

Erhvervsliv og arbejdsliv:

-          Støtte turistfremmende indsatser og forlænge højsæsonen

-          Støtte lokale erhvervsnetværk og kontorfællesskaber for pendlere, iværksættere mfl.

-          Udbygge eksisterende samarbejder og synergi mellem kunst og kulturliv, handel, natur og turisme

-          Markedsundersøgelse af udbuddet af overnatningsmuligheder

-          Udnytte byens styrker til at tiltrække og skabe nye virksomheder inden for det kreative felt, natur, miljø og turisme

-          Fastholde og skabe nye bæredygtige arbejdspladser

-          Udbygning af erhvervsområdet i østbyen

Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende masterplanerne for Slagelse, Korsør og Skælskør enkeltvis. Dermed vil de nye masterplaner sendes i offentlig høring i forbindelse med vedtagelsen af den samlede kommuneplanrevision.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at komme med bemærkninger og ændringsforslag til masterplanerne Slagelse, Korsør og Skælskør enkeltvis. Dermed vil ændringerne indarbejdes i en eller flere af masterplanerne og derefter fremlægges Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget forud i forbindelse med vedtagelsen af den samlede kommuneplanrevision og efterfølgende sendes i offentlighøring.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at forkaste de nye masterplaner Slagelse, Korsør og Skælskør enkeltvis. Derved vil en eller flere af de tidligere masterplaner fra forrige kommuneplan fastholdes.

Masterplanerne er udarbejdet med det udgangspunkt at hver købstads særlige karakter og position skal styrkes, så de hver får en klar og unik identitet. Slagelse er Vestsjællands handels- og uddannelsescentrum, Korsør er kommunens havneby med kant og en stolt maritim historie og Skælskør er kommunens kunst-, kultur-, og naturby. Dermed tilbyder byerne forskellige kvaliteter og udviklingspotentialer, og kommunens købstæder kan udvikles i synergi og samspil fremfor at blive hinandens konkurrenter i et regionalt perspektiv.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender Masterplanen for Slagelse.

2.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender Masterplanen for Korsør.

3.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender Masterplanen for Skælskør.

Ad 1 - 3; Godkendt med de faldne bemærkninger.

Grænsen for hvornår en bebyggelse er en stor landsby, og hvornår der er tale om en mindre bebyggelser herunder husmandssteder, spredt bebyggelse og de helt små landsbyer, er vanskeligt at tegne helt klart op alene på indbyggertal, da det kan skifte fra år til år, og overgangen samtidig er helt flydende. Derfor foreslår administrationen, at landsbyerne samtidig skal have et fysisk samlingspunkt i landsbykernen for at blive omfattet af retningslinjerne.

Det er vigtigt, at de landsbyer, der har en tilstrækkelig størrelse og et miljø til, at der er en generel interesse at varetage, gives nogle udviklingsmuligheder og samtidig beskyttes.

Målet med retningslinjerne er at værne om den enkelte landsbys særegen og sikre, at nye projekter bidrager positivt til landsbyerne for dermed at styre og styrke udviklingen af landsbyerne.

Udviklingsmulighederne i de mindre bebyggelser under ”7.2 åbent land” vil være færre men friere, hvilket efter administrationens vurdering vil være mest gavnlig for disse.

Drøftet.

Sagen genoptages.

Ved sidste møde bad Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget om en redegørelse for de strategiske overvejelser bag udpegningerne af nye arealer i landsbyerne i forhold til følgende interesser: Kulturmiljøet, kirkeomgivelser, skole afstand og infrastruktur herunder busnetværket.

De 35 landsbyer er fordel som følgende:

Årsagerne til de enkelte udpegninger fremgår af bilaget.

Udsat.

Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1230 og kommuneplantillæg nr. 34 skal vedtages endeligt.

I forbindelse med Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets behandling af en sag om etablering af en ca. 10 meter høj støjmur på Teilmanns Allé 1 den 4. februar 2019, fandt udvalget støjmuren for bastant i forhold til nabobyggeriet, og ønskede en mere blød overgang rent æstetisk ind mod byen. Udvalget besluttede derfor at nedlægge et § 14 forbud mod opførelse af muren og at der skulle udarbejdes en ny lokalplan for området. Der verserer en særskilt retssag herom anlagt af HJM A/S mod Slagelse Kommune med påstand om at forbuddet er ugyldigt.

Efterfølgende godkendte Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 13. august 2019 principperne for en zonerig af lokalplanområdet, hvor området blev opdelt i 4 delområder til hhv. centerformål med mulighed for bl.a. boliger, erhvervsformål med mulighed for let erhverv, offentlige formål og erhvervsformål til havneerhverv. Byrådet besluttede herefter den 19. december 2019, at sende Forslag til Lokalplan 1230, Blandet byområde ved Norvangen, Korsør Havn samt Forslag til tillæg nr. 34 til Kommuneplan 2017 i 8 ugers offentlig høring.

På baggrund af høringen og en nærmere gennemgang af planlovens regler om planlægning for miljøfølsom anvendelse i områder der kan være belastet med luftforurening, besluttede Byrådet den 16. november 2020 at sende et revideret forslag til Lokalplan 1230 samt et tilhørende revideret forslag til Kommuneplantillæg nr. 34 i 8 ugers offentlig høring.

Det reviderede planforslag er reduceret i sin udstrækning så lokalplanområdet alene omfatter delområde 1 og 2 længst mod vest. Anvendelsesbestemmelsen er justeret, så der ikke er mulighed for miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger og uddannelsesinstitution. Det betyder, at lokalplanens delområde 1 udelukkende må anvendes til centerformål med mulighed for indretning af butikker. Anvendelsen for delområde 2 fastholdes til let erhverv for mindre håndværksvirksomheder.

Lokalplanområdet vejbetjenes via den eksisterende overkørsel ved krydset Teilmanns Allé og Caspar Brands Plads.

Lokalplanen anviser parkeringsarealer mod Teilmanns allé samt langs havnefronten i delområde 1 og 2. Det fremgår, at parkeringsarealer, som ikke udnyttes til parkering, kan fungere som midlertidige opholdsarealer og aktivitetsområder. Parkering må desuden etableres som parkeringshus indenfor byggefeltet i delområde 1.

I forbindelse med den offentlige høring af det reviderede planforslag er der modtaget 7 høringssvar, som fremgår af vedlagte hvidbog og indeholder administrationens bemærkninger. Der er modtaget 1 høringssvar fra Flådestation Korsør, 5 høringssvar fra virksomheder og 1 høringssvar for Det konservative Folkeparti.

Høringssvarene omhandler navnlig om der foreligger en saglig planlægningsmæssig begrundelse for planforslagene, herunder om lokalplanen er udtryk for ekspropriation. Der er ligeledes henvist til forvaltningsretlige grundsætninger.

Herudover angår bemærkningerne overordnet, at planlægningen strider mod planlovens intentioner om at forebygge miljøkonflikter, samt planlovens bestemmelser om erhvervsområder, erhvervshavne og byomdannelsesområder.

Der stilles spørgsmålstegn ved behovet for yderligere butikker i Korsør, og flere høringssvar fremhæver, at planlægningen ikke tager tilstrækkeligt hensyn til havnens og havnevirksomhedernes interesser. Derudover handler bemærkningerne om, at planlægningen strider mod Havneloven og ikke tilgodeser havnens interesser, at miljøfølsom anvendelse medfører skærpede krav til virksomheder og at der ikke har været dialog med virksomhederne i området. Der er en bekymring omkring trafiksikkerhed ved sammenblanding af tung trafik med blødere trafikanter.

Høringssvarene har ikke givet anledning til forslag om ændringer i lokalplan 1230 og Kommuneplantillæg nr. 34. Der henvises til hvidbogen for en mere detaljeret gennemgang af de indkomne høringssvar.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

A.    Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

B.    Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1230 og Kommuneplantillæg nr. 34 endeligt. Derved skabes plangrundlaget for en fremtidig benyttelse af området til centerformål med mulighed for indpasning af butikker og mindre håndværksvirksomheder.

C.    Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1230 og Kommuneplantillæg nr. 34 endeligt. Dette vil betyde, at der ikke sker en opdatering af plangrundlaget for området og gældende kommuneplanrammer og lokalplaner vil fortsat udgøre plangrundlaget. Det meddelte forbud efter planlovens § 14 er tidsmæssigt udløbet. Etablering af en støjvæg vil derfor være umiddelbart tilladt – efter forudgående byggetilladelse - hvis lokalplanen ikke vedtages.

Bemærkningerne fra den offentlige høring handler særligt om manglende hjemmel til at nedlægge et § 14 forbud, manglende planlægningsmæssig saglig begrundelse og hensyntagen til eksisterende virksomheder.

Det er administrationens vurdering, at § 14 forbuddet er nedlagt lovligt iht. Planloven, og med en planlægningsmæssig saglig begrundelse om at området skal bindes bedre sammen med den øvrige by, samt at der skal være en mere blød overgang ind mod byen rent æstetisk. Disse forhold sikres efter administrationens vurdering med lokalplanen i den foreliggende form.

De faktiske forhold i området og nærområdet bevirker, at eksisterende virksomheder, i forhold til støj, lugt, støv eller anden luftforurening, er reguleret efter de givne forhold i nærområdet.

Store dele af erhvervsområdet fungerer i dag som uddannelsesinstitution, kontor og liberalt erhverv samt mindre håndværksvirksomheder hvortil der er etableret et større parkeringsareal, og ud mod Teilmanns Allé er der i dag indrettet butik. Området er som sådan omgivet af blandede byfunktioner der, inden for kort afstand, rummer eksisterende boliger (ca. 20 meter), folkeskole (ca. 15 meter) samt uddannelsesinstitutionen FGU (ca. 50 meter). Lokalplanområdet grænser desuden op til et område udlagt til centerformål.

Med udgangspunkt i de faktiske forhold i nærområdet, forventes planlægningen ikke at medføre yderligere støjkrav til eksisterende virksomheder i området. Der forventes ej heller at skulle stilles yderligere krav til virksomheder i forhold til håndtering af lugt og støvgener eller anden luftforurening. Dette beror dog altid på en konkret vurdering ud fra de faktiske forhold på det givne tidspunkt.

Området rummer store bygningsvolumener i delområde 1, som lokalplanen fremadrettet giver mulighed for at udnytte til centerformål. På nuværende tidspunkt er en del af bygningen i delområde 1, med facade mod Teilmanns Allé, indrettet til butiksformål. I delområde 1 og 2 er der udlagt byggefelter til placering af ny bebyggelse. Det vurderes ikke, at lokalplanen påvirker den eksisterende lovlige anvendelse af bebyggelsen inden for delområde 1, som således kan fortsætte inden for de hidtidige rammer. Lokalplanen er imidlertid udtryk for, at der ikke fremadrettet kan meddeles tilladelse til etablering af mere miljøtunge virksomheder i området, da det som anført vil være uhensigtsmæssigt set i forhold til den faktiske udvikling af anvendelsen i området.

Lokalplanområdet udgør en del af Korsør bymidte. Set ud fra et byudviklingsperspektiv, er det naturligt at området ud mod Teilmanns Allé fastlægges til centerformål i sammenhæng med det tilstødende område ligeledes udlagt til centerformål. Som en naturlig forlængelse af det eksisterende butiksmiljø langs Teilmanns Allé, hvor der i dag er indrettet hvidevarebutik i eksisterende bygninger indenfor lokalplanområdet, er det vurderingen, at det vil styrke bymiljøet omkring bymidten og bidrage til at binde bymidten bedre sammen i området omkring Teil-manns Allé og Caspar Brands Plads.

Området udgør en del af et ældre erhvervsområde med tilknytning til havneerhverv. Nærområdet har dog med tiden udviklet sig til at være en mere blandet bydel med uddannelsesinstitution, liberalt erhverv, herunder lægehus, kontorerhverv og butik. Senest er ”Glasværket” indrettet som et større kontorbyggeri, der også rummer mindre håndværksvirksomheder, som er indpasset under hensyntagen til områdets støjfølsomme anvendelse.

Lokalplanen understøtter den udvikling der har været i gang i området over tid og hvor der bl.a. er indrettet butik i en del af bebyggelsen mod Teilmanns Allé.

Ønsket om at området bliver en mere integreret del af byen understøttes af planlægningen ved at der gives mulighed for, at et evt. fremtidigt parkeringsareal langs havnefronten må udvides ind i delområde 2 med forbindelse til det eksisterende parkeringsareal ved Glasværket. Derved bidrager lokalplanen til at åbne området mod havnefronten ved at skabe forbindelse til det bagvedliggende parkeringsareal omkring Glasværket, så området åbner sig mod det bagvedliggende byområde.

Administrationen anbefaler, at Byrådet vedtager Lokalplan 1230, Blandet byområde ved Norvangen, Korsør Havn samt Kommuneplantillæg nr. 34 til Kommuneplan 2017.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter,

1.    at Byrådet vedtager Lokalplan 1230, Blandet byområde ved Norvangen, Korsør Havn med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 34 endeligt uden ændringer.

Anbefales.

Byrådet besluttede den 26. oktober 2020 at sende forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i offentlig høring. Byrådet skal tage stilling til, om planforslaget kan endeligt vedtages. Samtidig skal Byrådet tage stilling til den udarbejdede miljøvurderingsscreening.

Indsatsplaner udarbejdes med hjemmel i vandforsyningslovens § 13, indenfor de indsatsområder, som Staten har udpeget. Hvis kommunen vurderer, at statsligt udpegede indsatsområder er utilstrækkelige, kan kommunen med hjemmel i vandforsyningslovens § 13a udpege yderligere områder. Der er ikke udpeget yderligere områder.

Kravene til indholdet af indsatsplaner er beskrevet i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner med tilhørende vejledning fra februar 2018.

Kommunen kan pålægge ejere af ejendomme i indsatsområder rådighedsindskrænkninger for at beskytte grundvandet mod nitrat og/eller pesticider, jf. miljøbeskyttelseslovens § 26a. Kommunen kan desuden med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24 meddele forbud eller påbud i forhold til aktiviteter, der vurderes at kunne udgøre en risiko overfor boringen.

Kommunen og vandværkerne kan for at gennemføre en indsatsplan indgå aftaler om dyrkningspraksis e.l. eller om salg af hele eller dele af ejendommen (vandforsyningslovens § 13d)

Indgreb overfor ellers lovlige aktiviteter skal ske mod fuld erstatning. I relation til miljøbeskyttelseslovens § 26a betales erstatningerne af kommunen, medmindre kommunen beslutter, at erstatningerne skal betales af det vandværk, der har fordel af indsatsen (vandforsyningslovens § 13d og miljøbeskyttelseslovens § 64a). Ifølge planforslaget betales erstatningerne af de enkelte vandværker.

I relation til miljøbeskyttelseslovens § 24 (relevant for BNBO) betales erstatningerne af det vandværk, der har fordel af indsatsen.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, at vedtage planforslaget med tilhørende miljøvurderingsscreening, eventuelt med visse mindre ændringer. Alternativt kan Byrådet forkaste planforslaget og anmode administrationen om at udarbejde et nyt planforslag. Særligt planens mål, retningslinjer og indsatser i relation til pesticider og nitrat har fyldt i forløbet op til planens tilblivelse og i de modtagne høringssvar.

Administrationen vurderer, at indsatsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer, herunder reglerne for inddragelse af Grundvandsrådet og de berørte lodsejere og virksomheder.

Der er et stort politisk råderum ved valget af omfanget og arten af grundvandsbeskyttelses-indsatser. Det er i høj grad op til en afvejning af hensynet til den fremtidige vandforsyning og hensynet til ikke at pålægge landbrugserhverv, virksomheder og lodsejere unødigt store restriktioner.

Administrationen vurderer, at de valgte indsatser er relevante i forhold til at opnå en forbedret beskyttelse af den fremtidige drikkevandsforsyning. Indsatserne vurderes at være begrundet i relevante forhold, herunder særligt i hensynet til den fremtidige vandforsyning. Valget af indsatser vurderes at være i overensstemmelse med reglerne og Miljøstyrelsens vejledning om indsatsplaner.

Ifølge Miljøstyrelsen sikrer godkendelsesordningen for pesticider grundvandet under 85-95 % af danske lerjorde. På de sidste lerjorde kan der være behov for supplerende indsatser. Sådanne indsatser kan være begrænsning af ellers lovlig anvendelse af pesticider. Ifølge Miljøstyrelsen er det imidlertid ikke muligt at udpege hvilke lerjorde, der er velbeskyttede overfor pesticider, og hvilke der er mere sårbare, end godkendelsesordningen tager hånd om. I den situation vurderer administrationen, at det er relevant – og i overensstemmelse med regler og vejledninger – at der lægges vægt på mere overordnede forhold, så som kildepladsernes vigtighed, konsekvenserne ved forurening af kildepladserne, stor grundvandsdannelse, kort strømningstid, den naturlige beskyttelse af grundvandet mv. Det er i vid udstrækning disse hensyn, der begrunder indsatsen i de prioriterede indsatsområder.

Administrationen har forelagt høringssvaret fra Stigsnæs Vandindvinding I/S for en ekstern advokat. På baggrund af redegørelsen herfra vurderer administrationen, at beskyttelse af denne vandindvinding er relevant, og at der er hjemmel til at pålægge Stigsnæs Vandindvinding I/S, at finansiere beskyttelsesindsatsen. Der lægges her særlig vægt på, at hele vandforsyningsstrukturen på Stigsnæs er lagt an på, at Stigsnæs Vandindvinding I/S har pligt til at forsyne erhvervsområdets nuværende og fremtidige virksomheder med vand, herunder med vand til formål, der kræver drikkevandskvalitet. Det er et politisk valg, om kommunen skal udnytte den juridiske mulighed for at pålægge Stigsnæs Vandindvinding I/S at finansiere indsatsen eller selv skal finansiere indsatserne.

Planforslaget indeholder en retningslinje om, at Slagelse Kommune vil arbejde for at friholde indsatsområder og BNBO for nye virksomheder, der kan udgøre en grundvandsrisiko. Retningslinjen gælder desuden etablering af nye aktiviteter og udvidelse af eksisterende aktiviteter på eksisterende virksomheder, hvis aktiviteten kan udgøre en grundvandsrisiko. Retningslinjen udmønter Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets beslutning fra 1. april 2019.

Det er administrationens vurdering, at det ikke er muligt at lave en udtømmende beskrivelse af hvilke aktiviteter, der kan komme ind under denne retningslinje, da det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Byrådet har tidligere bevilget de nødvendige ressourcer til udmøntningen af planen. Det gælder midler afsat i budgetaftalerne for 2020-2023 og 2021-2024. Der er reserveret 43 mio. kr. til oprettelse af en jordpulje, som kan understøtte jordfordeling som virkemiddel til at opnå målet om at begrænse erhvervsmæssig anvendelse af pesticider og dyrkning i de prioriterede indsatsområder (og sprøjtefrie BNBO). Der er desuden afsat 1,05 mio. kr. i 2021-2024 til administration og procesomkostninger i relation til jordfordeling. Hertil kommer 500.000 kr/år, der i forvejen var bevilget til indsatsen overfor anvendelse af pesticider i BNBO. Der er endvidere afsat kr. 700.000,- til indvindingsstrategiplan og udarbejdelse af lokale overvågningsprogrammer. Endelig har Byrådet afsat ressourcer til styrkelse af kommunens miljøtilsyn, herunder tilsynet med virksomheder og landbrug i sårbare grundvandsområder.

Ingen bemærkninger.

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter,

1.    at det foreliggende planforslag med tilhørende miljøvurderingsscreening godkendes.

Anbefales.

Udvalget kvitterer for en konstruktiv dialog og de faglige kvalificerede høringssvar.

Alle berørte indvindinger betales af indvindingsselskaberne selv.

Den politiske aftale vedhæftes som bilag.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om Slagelse Kommune skal ansøge Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune og Klimakommune Plus+.

Såfremt at Byrådet beslutter at tilslutte sig Klimakommune, skal der tages stilling til CO₂-reduktionsmålet og tidshorisont for Klimakommuneaftalen. Hvis Byrådet beslutter at tilslutte sig Klimakommune Plus+, skal der udvælges minimum to indsatsområder.

Byrådet besluttede på mødet den 26. oktober 2020, punkt nr. 15, at ”Slagelse Kommune indleder samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening med det formål, at Slagelse Kommune snarest bliver Klimakommune og Klimakommune Plus+ med fokus på begrænsning af energiforbrug, og på CO2-reduktion i kommunens egne bygninger, ved udbud af kommunale køretøjer samt fokus på økologisk drift af kantiner med vægt op lavest mulige klimabelastning og fokus på biodiversitet”.

Samtidig blev det besluttet, at sagen sendes i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget mhp at sagen forelægges Byrådet.

En Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligter kommunen til at nedbringe energiforbrug og CO₂-udledning i kommunens egne bygninger og andre aktiviteter, herunder transport, med minimum 2 % om året i minimum fem år. Efter en aftale om Klimakommune er indgået, skal der udarbejdes en basisopgørelse over CO₂ udledningen og en handlingsplan samt en årlig opgørelse over CO₂-udledningen.

Slagelse Kommune var Klimakommune i perioden 2009-2015. I denne periode blev energirenoveringsindsatsen i de kommunale bygninger øget, ikke mindst på grund af EU projektet REEEZE, hvor der blev anvendt 17 mio. kr./år over en 3-års periode. I perioden blev der opnået en CO₂ reduktion på 13 % og et fald i el- og varmeforbruget på henholdsvis 15 % og 11 %. Indsatsen betød, at de lavt hængende frugter er høstet.

Efter afslutning af REEEZ-projektet i 2015, valgte man politisk ikke at forlænge Klimakommuneaftalen. Administrationen vurderede, at det ikke var muligt at opnå en årlig 2% CO₂-reduktion med et årligt energirenoveringsbudget på 6 mio. kr. Det skal hertil nævnes, at følgeomkostninger steg i takt med, at de lavt hængende frugter var høstet, hvorfor man i stedet vedtog et CO₂-reduktionsmål på 0,5 %. 

Administrationen har efter byrådsbeslutningen i oktober 2020 forsøgt at blive skarpere på, hvad det vil kræve for at blive Klimakommune. Vi har i den forbindelse udarbejdet et overslag over CO₂ udledningen for årene 2015-2019.

I drøftelserne med Danmarks Naturfredningsforening er vi blevet opmærksomme på, at den metode vi tidligere har anvendt til opgørelse af CO₂ reduktion er ”konservativ”, og at andre klimakommuner anvender en anden opgørelsesmetode.   

Ved valg af en anden opgørelsesmetode og på baggrund af statusopgørelsen, vurderer administrationen det som sandsynligt at opnå en CO₂ reduktion på 2% årligt fra egen drift med en ekstra bevilling på i størrelsesorden 5 mio. kr. årligt. Vurderingen er behæftet med usikkerheder, men ligger væsentlig under de 12 mio. kr., som vi tidligere har anslået, det ville koste.

For at kunne imødekomme en Klimakommuneaftale vurderer administrationen, at det er nødvendigt at oprette en stilling, som varetager en systematisk opfølgning på energistyringssystemet, arbejder med energiadfærd i bygninger, udpeger og gennemfører besparelsesprojekter samt monitorerer og afrapporterer indsatsen. 

For at blive Klimakommune Plus+ skal kommunen udover basiskravet om 2 % årlig CO₂ reduktion forpligte sig til minimum to af følgende indsatsområder:

·         Energirenovering i private boliger, boligselskaber og/eller virksomheder

·         Grønne klimatilpasningstiltag

·         Grønne indkøb

·         Økologisk arealdrift og bespisning

·         Tilslutning til initiativet ”Ansvarlig Kommune” og dermed udelukke investeringer i fossile selskaber

·         Tilslutning til Global Covenant of Mayors for Climate and Energy (tidligere Compact of Mayors), der er en international klimaaftale om at reducere udledningen af CO₂ og klimatilpasse byerne.

Kritierier for Klimakommune Plus+ er uddybet i bilag 1.

Administrationens vurdering af status for at efterleve kriterierne for Klimakommune Plus+:

1)    Energirenovering: Slagelse Kommune arbejder i samarbejde med SK Forsyning på at fremme energirenovering i private boliger gennem Energitjek Slagelse, og ordningen forventes at blive udvidet til at omfatte virksomheder. Indsatsen vurderes at være tilstrækkelig til at opfylde kriterierne for Klimakommune Plus+.

2)    Klimatilpasning: Slagelse Kommune arbejder med forskellige grønne tilpasningsprojekter, herunder Tude Ådals projektet og Nordskoven, og indsatsen forventes at blive udvidet som led i DK2020 projektet. Indsatsen vurderes at være tilstrækkelig til at opfylde kriterierne for Klimakommune Plus+.

3)    Grønne indkøb: Med Slagelse Kommunes nye indkøbspolitik sættes bæredygtigt indkøb i højere fokus, og som led i politikken stiller vi krav om miljømærkning i vores udbud. Vi er i september 2020 blevet medlem af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI), der forpligter os til en lang række grønne indkøbsmål, som vi pt. arbejder på at efterleve. For at leve op til Klimakommune Plus+ kriterierne skal 65 % af indkøbet inden for 10 udvalgte produktgrupper over de næste 4 år være miljømærkede. Det vil kræve ekstra ressourcer at indfri dette.   

4)    Økologi – arealdrift og bespisning

Arealdrift: Slagelse Kommune anvender i begrænset omfang pesticider til ukrudtsbekæmpelse. Der stilles i dag ikke krav om pesticidfri drift i forpagtningskontrakterne. For at efterleve kriterierne for Klimakommune Plus+ skal alle kommunens egne samt bortforpagtede arealer drives økologisk senest i 2025. I første halvår 2021 vil administrationen forelægge en plan for udfasning af pesticider til politisk stillingtagen.

Bespisning: Der anvendes økologiske fødevarer i forplejningen, procentandelen varierer dog meget alt afhængig af, om det er i kantiner i administrationen, på ældreområdet, aktivitetscentre, dagtilbud og skoleområdet mv. Administrationen skønner, at det samlede kommunale økologiske fødevareforbrug i dag er på cirka 20 %. For at kunne indmelde økologi som indsatsområde i Klimakommune Plus+, skal kommunen have indført, at mindst 40 % af fødevareforbruget er økologisk. Det er et krav, at 75 % af fødevareforbruget er økologisk senest 2 år efter indgåelse af Klimakommune Plus+ aftalen.

5)      Fossilfri investeringer: Som hovedregel investerer Slagelse Kommune ikke i selskaber, der fremstiller fossile brændstoffer, jf. Slagelse Kommunes finansielle strategi, og dermed lever vi op til kriteriet for Klimakommune Plus+.

6)    Global Covenant of Mayors for Climate and Energy: Slagelse Kommune er med i DK2020 og lever dermed op til kravene i Global Covenant of Mayors for Climate and Energy. Der følger med aftalen nogle forpligtelser ift. afrapporteringer.

Samlet set vurderer administrationen, at vi kan leve op til følgende indsatser uden væsentlige meromkostninger: Energirenovering, klimatilpasning, Ansvarlig kommune og Global Covenant of Mayors for Climate and Energy. Valg af grønne indkøb vil kræve ekstra ressourcer. Det er ikke muligt at vælge økologi som indsatsområde, da vi på nuværende tidspunkt ikke lever op til minimumskriteriet for dette.

Ingen bemærkninger.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget beslutte at:

1.    Ansøge om at blive Klimakommune og forpligte sig til 2 % årlig CO₂ reduktion i 5 år.

En klimakommuneaftale vil øge fokus på at nedbringe CO₂-udledning fra kommunens egen drift og understøtte klimamålene i bæredygtighedsstrategien. Set ift. den samlede udledning af CO₂ fra Slagelse Kommunes geografiske område udgør kommunens udledning kun en beskeden del, men til gengæld har vi direkte handlemulighed, og det vil samtidig være et godt signal for omverdenen. Administrationen vurderer, at det er nødvendigt med en ekstrabevilling til energitiltag på 5 mio. kr./år for at kunne indfri aftalen.

2.    Ansøge om at blive Klimakommune og Klimakommune Plus +, og forpligte sig til 2 % årlig CO₂ reduktion i 5 år samt vælge to af følgende indsatsområder: Energirenovering, klimatilpasning, indkøb, Ansvarlig kommune og Global Covenant of Mayors for Climate and Energy.

Samme bemærkninger som under handlemulighed 1. Det forventes, at kommunen med den nuværende og planlagte indsats (og dermed uden meromkostninger) kan blive Klimakommune Plus+, hvis to af følgende indsatsområder vælges; energirenovering, klimatilpasning, Ansvarlig kommune og Global Covenant of Mayors for Climate and Energy. 

Valg af indkøb vil være forbundet med ekstra ressourceforbrug, men omfanget er uafklaret. Det er ikke muligt at vælge økologi som indsatsområde, da vi på nuværende tidspunkt ikke lever op til kriterierne.

3.    Ikke at ansøge om at blive Klimakommune og KlimakommunePlus+.

Dette vil betyde, at nedbringelse af CO₂ fra egen drift ikke blive prioriteret så højt.

Byrådet kan også vælge et højere reduktionsmål end 2 %, vælge en længere aftaleperiode end 5 år og vælge flere end to indsatsområder.

Administrationen anbefaler, at såfremt at Byrådet tilslutter sig Klimakommune Plus+ vælges indsatsområder, som er omkostningsneutrale. Kravene til Energirenovering og Ansvarlig Kommune kan indfries umiddelbart og anbefales som indsatsområder. 

På sigt kan Klimakommune Plus+ aftalen udvides med yderligere indsatser.

Aftalen om Klimakommune og Klimakommune Plus + med Danmarks Naturfredningsforening kan opsiges, hvis forhold gør, at vi ikke længere ønsker at være en del af aftalen.

Der er i budgettet årligt afsat 3,4 mio. kr. til energiforbedringer af Slagelse Kommunes ejendomme. Disse midler er lånefinansieret, og projekterne der finansieres heraf kræver en kort tilbagebetalingstid, hvilket gør, at ikke alle midler kan anvendes til CO₂ reduktion.

Derudover er i henhold til budgetaftalen 2021-2024 og beslutning i Økonomiudvalget den 7. december 2020, punkt nr. 8 afsat 2,4 mio. kr. i 2021 og 2,15 mio. i overslagsårene til bæredygtig vedligeholdelse. Nogle af disse midler kan også anvendes til at reducere CO₂ aftrykket fra den kommunale bygningsdrift.

Administrationen vurderer, at med en ekstra bevilling på 5 mio. kr./år er det realistisk at opnå en årlig CO₂ reduktion på 2 %. Pengene skal reserveres i det kommende budgetforhandlinger for 2022.

Midler skal anvendes til investeringer i energiforbedringer, opsætning af solceller og ansættelse af en medarbejder, der administrerer bygningernes CO₂ regnskab, systematisk følger op på kommunes energistyringssystemer og arbejder med konkrete besparelsestiltag mv.

Afhængig af konkrete projekter, lovgivning og regler om tilbagebetalingstid kan en del af beløbet blive lånefinansieret.

Der forventes ikke at være meromkostninger forbundet med at blive Klimakommune Plus+, med mindre at grønne indkøb vælges som indsatsområde. Det er pt uafklaret, hvad det vil kræve af ekstra ressourcer i form af tid og økonomi.

Klimakommune og Klimakommune Plus+ vedrører i høj grad forhold under Erhvervs- og Teknikudvalgets kompetenceområde. Der er sammenhæng til Bæredygtighedsstrategien og klimaprojektet DK2020.

Miljø, Plan og Teknik chefen og Ejendomschefen indstiller,

1.    at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget beslutter, om Slagelse Kommune skal søge om at blive Klimakommune og Klimakommune Plus+.

2.    at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget beslutter at reducere udledningen af CO₂ fra kommunens egen drift med 2 % årligt i 5 år ved tilslutning til klimakommune. 

3.    at  Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget beslutter at vælge Energirenovering og Ansvarlig Kommune som indsatsområde ved tilslutning til Klimakommune Plus+.

Ad 1; Udvalget anbefaler, at kommunen søger om at blive klimakommune og klimakommune Plus+.

Ad 2; Anbefales.

Ad 3; Anbefales.

Jørgen Gruner (F) ønsker de oprindelige beregningsgrundlag vedhæftet.

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, at anlægsrammen på 1,5 mio. kr. som i 2021 er afsat til implementering af bæredygtighedsstrategien, afsættes som anlægsbevilling. 

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet give en anlægsbevilling, jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

A.    Udvalget kan vælge at videresende den søgte anlægsbevilling på det foreliggende grundlag til Økonomiudvalget og Byrådet,

B.    Udvalget kan bede om yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammerne anvendes.

Ingen bemærkninger.

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter,

1.    at der gives anlægsbevilling til implementering af bæredygtighedsstrategien.

Anbefales.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte om der kan gives landzonetilladelse og campingtilladelse til at lovliggøre Sov ude i Rude, en mindre campingplads med 6 telte.

Særlige omstændigheder kan fx være fordi campingpladsen ønskes drevet i forbindelse med vandrerhjem eller lystbådehavne, hvor eksisterende faciliteter kan udnyttes, eller i visse områder – fx inde i landet – hvor der ikke er basis for en stor campingplads. Men det er en forudsætning, at der ikke herved sker en spredning af små campingpladser i det åbne land. Endelig er det også muligt at meddele tilladelse til en campingplads på under 100 campingenheder, når der i en gældende kommuneplan er åbnet mulighed for dette.

Landzonetilladelse gives efter planlovens § 35, stk. 1.

Campingtilladelse gives efter sommerhuslovens § 2 samt Campingreglementet § 2.

A.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan give afslag på campingtilladelse med henvisning til, at pladsen er for lille i forhold til lovens minimumskrav på 100 campingenheder og at der ikke er tale om et ganske særligt tilfælde.

B.    Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at vurdere, at der er tale om et helt særligt tilfælde, hvor der kan gives campingtilladelse, og dermed også landzonetilladelse, til en ny campingplads på mindre end 100 pladser.

Den ansøgte campingplads er af en begrænset størrelse og det vurderes, at det rent landskabeligt ikke er et problem at lovliggøre pladsen, der er placeret i en eksisterende granlund. Der kan i en tilladelse stilles vilkår om bevaring af afskærmende beplantning m.m., så det sikres, at pladsen ikke fremadrettet bliver mere synlig i landskabet.

Som udgangspunkt bør der ikke etableres små campingpladser spredt i det åbne land.

Der er i forvejen flere eksisterende campingpladser i området. Fra Sov ude i Rude er der ca. 5 km til campingpladsen i Bisserup, ca. 11 km til campingpladsen i Skælskør og ca. 13 km til campingpladsen i Boeslunde (i fugleflugtslinje).

Der kan kun ses bort fra grænsen på 100 campingenheder, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder som gør det uproblematisk at tillade en mindre kapacitet. Af vejledningen til campingreglementet fremgår at det fx kan være, at den lille campingplads ønskes placeret inde i landet, hvor der ikke er basis for en stor campingplads.

Det er administrationens vurdering, at der på stedet ikke er basis for en stor campingplads eller blot en traditionel campingplads. 

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender campingtilladelse til en campingplads med 6 enheder med baggrund i at der er tale om særlige omstændigheder

2.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender landzonetilladelse til lovliggørelse afpladsen.

Ad 1 og 2; Godkendt.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til om kommunen skal yde støtte til istandsættelse af beboelsens stråtag på Holsteinborgvej 206 i landsbyen Bisserup, 4243 Rude.

Vedlagte ansøgning beskriver arbejde, omfang i billeder og tekst. Ejerne oplyser, at dette arbejde vil beløbe sig til 254.187,50 kr. inkl. moms.

Byfornyelseslovens §§ 22 og 26 og i bekendtgørelse nr. 144 af 21.02.2020 om støtteberettigede udgifter til bygningsfornyelse og udbud af bygge- og anlægsarbejder efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte at yde støtte med op til 75% for istandsættelse af bevaringsværdige ejendomme. I den konkrete ansøgning vil det maksimale støttebeløb være 254.187,50 kr. inkl. moms.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan også beslutte at yde en mindre støtte end 75 % eller slet ingen støtte til istandsættelsesarbejdet da ejendommen har modtaget støtte til forbedringer.

Endelig kan Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte ikke, at meddele støtte til istandsættelsen.

Formålet med byfornyelsesmidler er at sikre attraktive by- og landsbymiljøer. Istandsættelse af nedslidte private ejendomme kan ses som et af flere redskaber til at sikre udvikling, især af mindre byer og landområder generelt, idet forskønnelseseffekter kan være med til at tiltrække nye beboere og dermed være med til at sikre grundlaget for mange af landsbyens funktioner.

Administrationen anbefaler generelt, at støtte til istandsættelse skal sikre, at bygningens originalitet og arkitektoniske værdi bevares eller højnes, og der stilles derfor krav til udførelse og materialer.

Ejendommen fremstå synligt og er beliggende i landsbyen Bisserup der har et højt antal af bevaringsværdige huse. At yde støtte til et stråtag vil sikre ejendommen mod en istandsættelse af et forkert tagmateriale set i forhold til husets stil og oprindelse.

Ejendommen vil med sin beliggenhed kunne opnå byfornyelsesstøtte fra Landsbypuljen. Staten vil medfinansiere 80 % af kommunens udgifter.

Hvis der ydes støtte på 75 % til forbedringsarbejder på ejendommen vil det, når refusionen fra staten fratrækkes, betyde en udgift for kommunen på op til 38.128, 13 kr. inkl. moms.

Ingen bemærkninger.

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at der ydes støtte til en istandsættelse af beboelsesbygningen på ejendommen, beliggende Holsteinborgvej 206 i Bisserup landsby, 4243 Rude.

Godkendt.

Miljø- plan og landdistriktsudvalget orienteres omkring status på budgetforudsætninger og ”Kan/skal opgaver” på udvalgets eget område, samt drøfter eventuelle behov for uddybninger og muligheder for omprioriteringer.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget tager ”Budget 2022 - Status på Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget eget budget” til efterretning, og samtidig drøfter behov for uddybning og mulighed for omprioritering inden for egen budgetramme.

Udsat.

Drøftelse af konsekvensen af Byrådets beslutning om, at der ikke sker fuld overførsel af det samlede mindreforbrug af driftsmidler.

På udvalgsmøde d. 1. marts 2021 pkt. 8 tog udvalget orienteringen om foreløbig regnskabsresultat for 2020 til efterretning. Samtidig anbefalede udvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at der på drift på de respektive politikområder og enheder overføres et samlet mindreforbrug på driften på i alt 9,5 mio. kr. En del af disse midler var planlagt konkrete projekter og tiltag, hvilket fremgår af sagen.

Byrådet godkendte samtidig at færgerne betragtes som en samlet kommunal virksomhed, hvor mindre- og merforbrug kan overføres mellem årene, hvilket svarer til ca. 4.6 mio. kr. af det samlede mindreforbrug.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Sagen drøftes.

Ingen bemærkninger.

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter sagen.

Udsat.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, om lokalplan for opførelse af ungdomsboliger på Valbyvej 71 i Slagelse skal sættes i gang.

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

I forbindelse med den midlertidige dispensation har Slagelse Kommune vurderet, at etablering af ungdomsboliger ikke vil give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Det blev desuden vurderet at være hensigtsmæssigt i forhold til kommunens overordnede planlægning for ungdoms- og studieboliger i Slagelse By. Området er beliggende under 2 km fra centrum og på nuværende tidspunkt i umiddelbar nærhed til nogle af Selandias erhvervsuddannelser, bl.a. Kokke- og Tjenerskolen.

En ændring af områdets anvendelse til boligformål bør ses i en større sammenhæng, hvor området til offentlige formål i dag ligger som en ”buffer” mellem erhvervsområdet ved Elmedalsvej mod vest og boligområdet omkring Esbjergvej mv. mod øst på den anden side af Valbyvej. Et forslag om ændring til boligformål for den pågældende ejendom blev drøftet politisk i forbindelse med Kommuneplan 2017, og det daværende Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalg ønskede ikke dengang at ændre rammen. I mellemtiden har den midlertidige tilladelse og dispensation til ungdomsboliger betydet, at støjgrænsen i skel mod erhvervsområdet er sænket fra 55db til 50db, hvilket også er den grænse, som en ny lokalplan vil forholde sig til. Skel.dk oplyser i den forbindelse, at der har været dialog med Nilpeter A/S angående forholdet mellem erhverv og boliger, og at Nilpeter A/S ikke har indvendinger mod lokalplananmodningen.

Administrationen fastholder ovenstående vurdering ift. etablering af ungdomsboliger, herunder at planlægningen vil være i tråd med udviklingsstrategiens fokus på at fremme flere boliger til de studerende. Det anbefales på den baggrund, at anmodningen om ny lokalplan imødekommes, og at en ændring af kommuneplanrammen indarbejdes i det kommende forslag til Kommuneplan 2021.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter igangsætning af lokalplanen.

2.    at Miljø-, Plan- og landdistriktsudvalget beslutter, at ændring af kommuneplanrammen

       sker i forbindelse med den igangværende kommuneplanrevision.

Ad 1 og 2; Godkendt.

Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om en lokalplan for dobbelthuse ved Blomstervænget i Dalmose skal sættes i gang.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Miljø- Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at lokalplanlægningen sættes i gang.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at den ønskede boligbebyggelse ikke kan realiseres.

Administrationen anbefaler, at anmodningen imødekommes. Opførelsen af boliger på arealet er i tråd med kommuneplanens hensigter og kan etableres som en naturlig udvidelse af Dalmose mod vest. Det vurderes, at projektets udformning med store grundstørrelser for boligtypen medfører, at projektet opnår en fornuftig udnyttelse af det pågældende areal samtidig med, at der skabes gode udearealer for de enkelte boliger. Det vurderes derfor, at projektet bør fremmes på trods af, at der ikke planlægges et fælles fri- og opholdsareal i henhold til kommuneplanens retningslinjer. 

Slagelse Kommune oplever generelt en stigning i antallet af ældre borgere. Ifølge Slagelse Kommunes Befolkningsprognose 2021-2034 forventes antallet af borgere over 60 år indenfor Dalmoses skoledistrikt at stige med 16 % frem mod 2034. Det vurderes altså, at der vil være et stigende behov for seniorvenlige boliger i lokalområdet i de kommende år. Boligerne vil give mulighed for at kunne flytte i en mindre bolig med mindre vedligeholdelse og samtidig bidrage til et varieret boligudbud i Dalmose. En realisering af projektet vil desuden kunne fremme, at boliger frigøres til eksempelvis børnefamilier, hvilket kan gøre Dalmose mere attraktiv for tilflyttere.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter igangsætning af lokalplanen.

Udsat.

Vejforløb ønskes undersøgt.

Byrådet kan tage stilling til om forslag til Lokalplan 1218, Boligbebyggelse på Møllevej 3 og 5, Slagelse, forslag til Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2017 samt tilhørende miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring. 

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på deres møde d. 4. marts 2019 at igangsætte lokalplanlægningen for en ny boligbebyggelse på Møllevej 3 og 5.

Der er udarbejdet forslag til Lokalplan nr. 1218, der giver mulighed for, at der kan opføres op til ca. 16 boliger i en etagebebyggelse på op til 3½ etage. Bebyggelsen kan desuden opføres med kælder. Bygningshøjden må ikke overstige 15 m. Facader skal fremstår som blank mur i tegl eller som pudset facade. Bygningens tag skal udføres som sadel- eller mansardtag med en hældning mellem 30-45 grader og udføres med teglsten. Bebyggelsen kan opføres med udvendig svalegang, trappeopgange og elevatortårn på bygningens bagside set i forhold til Møllevej.

Lokalplanen medfører desuden, at udsmykning af facaden på den eksisterende etageejendom indenfor lokalplanområdet, Møllevej 3, skal bevares.

Lokalplanområdet vejforbindes via en enkeltsporet ind- og udkørsel til Møllevej. Kørebanens bredde skal min. være 2,8 m, derudover skal der etableres en stiadgang med en min. bredde på 1 m. 

Til bebyggelsen skal der udlægges areal til min. 1,2 parkeringsplads per ny bolig. Af disse skal min. 0,8 parkeringspladser per ny bolig indledningsvis etableres. Derudover skal der anlægges yderligere 3 parkeringspladser til brug for beboere på Møllevej 3 i henhold til en tinglyst servitut. De resterende 0,4 p-plads per bolig kan anvendes som grønt opholdsareal. På bygningens bagside etableres, udover parkering og arealer til affaldshåndtering, et grønt opholdsareal til brug for beboerne fra både Møllevej 3 og 5.

Lokalplanforslaget er ledsaget af et kommuneplantillæg, der udvider det tilstødende rammeområde 1.1B6, så det også omfatter lokalplanområdet. Rammeområde 1.1B6 giver mulighed for en bebyggelsesprocent på 110 og 3½ etage. Der er gennemført en foroffentlighedsfase for kommuneplantillægget. I denne fremkom 3 hørringsvar, der blandt andet vedrørte parkeringsforhold. Høringssvarene er samlet i vedlagte hvidbog.

Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Byrådet kan vælge at vedtage forslag til Lokalplan 1218, Boligbebyggelse på Møllevej 3 og 5, Slagelse samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2017 og sende planforslagene i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslagene. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Det vil således ikke være muligt at opføre den planlagte bebyggelse i op til 3½ etage på ejendommen.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslagene inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Møllevej 5 rummer i dag et garageanlæg samt en mindre beboelsesejendom. I dag er kun få af garagerne i brug. Lokalplanen skaber mulighed for fortætning på en central placering i Slagelse. Nye boliger indenfor lokalplanområdet vil få god forbindelse til Slagelse Station, Campusområdet og bymidten. Der vil således kunne opføres attraktive centralt beliggende boliger på en relativt rolig beliggenhed.   

Lokalplanområdet indeholder i dag en etageejendom i 3½ etage, der planlægges bevaret. Derudover er der etagebygninger i henholdsvis 3 og 3½ etage som umiddelbare naboer til lokalplanområdet. Det vurderes, at en bygning i 3½ etage udført i henhold til lokalplanforslagets bestemmelser kan indpasses hensigtsmæssigt indenfor lokalplanområdet.  

Forslaget til lokalplan 1218 fastsætter krav til antal parkeringspladser i henhold til parkeringsnormen for etageboliger i Slagelse By. Hermed vurderes det, at der sikres en god balance mellem antallet af parkeringspladser og muligheden for et attraktivt og brugbart grønt opholdsareal.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter,

1.    at forslag til Lokalplan 1218 og forslag til Kommuneplantillæg nr. 31 vedtages til

       fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3.    at borgermøde afholdes digitalt den 19. eller 26. maj 2021 i tidsrummet kl. 18.30

       til 20.00.

Ad 1 og 2; Anbefales.

Ad 3; Det anbefales, at der afholdes digitalt borgermøde d. 26. maj kl.- 18.30 - 20.00.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal endvidere drøfte og beslutte om kommunen vil afholde udgifterne, hvis højvandssikring af Kobæk Strand ikke gennemføres.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede d. 22. juni 2020 at afsætte yderligere kr. 150.000 til alternative løsninger for delstrækningen i Natura 2000-området, inden udvalget beslutter om kystbeskyttelsesprojektet i Kobæk Strand skal fremmes.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede samtidig, at kommunen afholder udgifterne, hvis projektet ikke gennemføres.

Projektet omfatter nu forslag til fire alternative løsninger for delstrækningen i Natura 2000. Der skal udarbejdes konsekvensvurdering på alle fire løsninger. Natura 2000-området er det gule område i bilag 1. Der er endvidere udarbejdet et budget for hver af løsningerne i bilag 1.

Saltengen 1: Den eksisterende vejdæmning (Saltengen) hæves op til kote +2,2, og der anlægges nye rørledninger under vejdæmningen.

Saltengen 2: Der etableres spuns (2,2 m DVR90) på begge sider af eksisterende vejdæmningen. Vejdæmning hæves op til kote +2,0 mellem spunsvæggene. Der anlægges nye rørledninger under vejdæmningen og gennem spunsvæggene.

Saltengen 3: Der etableres spuns (2,2 m DVR90) på den sydlige side af den eksisterende vejdæmning. Vejdæmning bibeholdes, som den er på nuværende tidspunkt. Der anlægges nye rørledninger under vejdæmningen og gennem spunsvæggen.

Saltengen 4: Der etableres spuns, topkote 2,2 m DVR90 langs grænsen af Natura 2000-området op mod Kobæk Strand.

Administrationen har haft møde med Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen om de alternative løsninger i Natura 2000-området. Konklusion på mødet var, at der skal udarbejdes en konsekvensvurdering for at få afklaret, om der er en linjeføring der ikke vil skade Natura 2000-områdets integritet.

Kystdirektoratet har vurderet, at alle fire metoder kan give den ønskede risikoreduktion, og de foreslåede materialer og linjeføringer ser fornuftige ud, set ud fra en helhedsbetragtning.

På baggrund af konsekvensvurderingen skal myndighederne vurdere hvilken løsning, der kan arbejdes videre med.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal herefter beslutte om projektet skal forsøges videreført og sendes i høring hos grundejerne.

LBK nr. 57 af 21/01/2019, kystbeskyttelsesloven.

BEK nr. 1062 af 21/08/2018, kysthabitatbekendtgørelsen.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge:

A.    om der skal afsættes yderligere ca. kr. 400.000 til udarbejdelse konsekvensvurdering af alternative løsninger, inden udvalget tager beslutning om fremme af projektet.

B.    om kommunen vil afholde udgifterne til udarbejdelse af konsekvensvurderingen løsninger, hvis projektet ikke bliver gennemført, eller om den vil pålægge grundejerforeningerne at afholde udgifterne. Kommunen afholder hermed i alt ca. kr. 400.000.

Der skal udarbejdes en konsekvensvurdering for at få afklaret, om der er en linjeføring der ikke vil skade Natura 2000-området og hvilken løsning grundejerne kan forvente i projektet.

Administrationen anbefaler derfor, at der udarbejdes en konsekvensvurdering af de alternative løsninger

Administrationen anbefaler endvidere, at kommunen afholder udgifter, hvis projektet ikke videreføres.

Udgifter til udarbejdelse af konsekvensvurdering anslås til kr. 400.000, som finansieres af klima/naturkontoen.

Der er på nuværende tidspunkt brugt kr. 394.000 på udarbejdelse af kystbeskyttelsesprojektet. Derudover er der anvendt kr. 80.000 til møder og kommunikation m.v..

Ingen bemærkninger.

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender, at afsætte yderligere kr. 400.000 til konsekvensvurdering af alternative løsninger for delstrækningen i Natura 2000-området, inden udvalget beslutter om projektet skal fremmes.

2.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at kommunen står i forskud med udgifterne.

3.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at kommunen selv afholder udgifterne, hvis projektet ikke bliver gennemført.

Ad 1 - 3; Godkendt.

Status på arbejdet med Tude Å projektet fremlægges til Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets orientering.

Tude Å projektet gennemføres som en del af Lov om Vandplanlægning og herunder vandområdeplanernes krav om at reducere kvælstofudledningen til Storebælt.

Uanset valg af løsning skal vandløbsmyndigheden give en tilladelse efter vandløbslovgivningen.

Sagen fremlægges til orientering

Der har været et klart ønske både politisk og mellem interessenterne, at søge en løsning der kunne tilgodese de interesser, der er i forhold til fiskemålsætningerne i vandområdeplanen og herunder ørredbestanden i Tude Å. Som projektejer er kommunen også forpligtet til at sikre fiskemålsætningerne i Tude Å i videst muligt omfang.

Det er administrationens vurdering, at den foreslåede projektændring er et meget stort skridt i den retning, og at den kan gennemføres inden for en acceptabel økonomisk ramme, og uden gener for lodsejerne. Samtidigt vil der være en driftsmæssig gevinst, hvis man kan undgå smolt-digerne, som var forudsat i det oprindelige projekt.

Med baggrund i interessenternes tilbagemeldinger vil rådgiver gå tættere på en endelig løsning, og med mindre denne ændrer billedet helt, vil det være administrationens anbefaling, at gennemføre projektet i retning af den foreslåede løsning.

Der er en række usikkerheder ift. økonomien i projektet, som ikke kan gøres op, før den præcise projektløsning er valgt.

Hvis projektet skal genudbydes, vil der være brug for en helt ny genberegning af projektøkonomien.

Men selv hvis projektet gennemføres efter det afholdte udbud, må det forventes, at anlægsprojektet bliver dyrere, som følge af den almindelige pristalsregulering, som ligger i udbudsaftalen.

Det afsatte budget er ikke på samme måde pristalsreguleret ligesom tilskud fra staten heller ikke er det.

Økonomispørgsmålet tages op i en særskilt politisk sagsfremstilling, når der er taget politisk beslutning om den videre proces.

Intet at bemærke.

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Orienteringen tages til efterretning

Orientering taget til efterretning.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

1.    Orientering fra udvalgsformand (føres til referat på mødet)

2.    Orientering fra udvalgsmedlemmer (føres til referat på mødet)

3.    Orientering fra administrationen:

·  Møllebakken 29A

·  Rottebekæmpelse

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres.

Taget til efterretning.

Der kommer en udvalgssag på om rottebekæmpelse.

Genoptages.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende referatet.

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender referatet.

Godkendt.