Økonomiudvalget – Referat – 22. maj 2017



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-3392                 Dok.nr.: 330-2017-326081                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at dagsordenen godkendes
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende:  Michael Gram (FB)
A foreslog, at der tilføjes et dagsordenspunkt med titlen "Uddybning af svar fra borgmesteren", og følgende sagsfremstilling:
"I et svar af 24/4-17, på en række spørgsmål stillet af Liberal Alliance, anfører borgmesteren, at "Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har taget en beslutning om at Slagelse Kommune skal indtræde som fuldbyrdet partner i JIVE konsortiet" (svar på spørgsmål 8), men dette synes ikke at være i overensstemmelse med drøftelserne i Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget. Borgmesteren bedes derfor uddybe, hvornår en sådan beslutning er taget i Erhevers-, Plan- og Miljøudvalget? Den igangværende KL-undersøgelse vil formentlig alene afdække, at borgmesterens svar ikke kan finde støtte i det til KL fremsendte bilagsmateriale, og derfor er det A's opfattelse, at borgmesteren ikke kan undlade at redegøre for sine svar med henvisning til den igangværende KL-undersøgelse".
Forslaget afvist, idet borgmesten ikke ønskede sagen optaget på dagsordenen. Borgmesteren fremførte, at der afventes undersøgelse fra KL som bliver fremlagt i juni måned, hvor sagen kan drøftes nærmere.

2. Siden sidst fra udvalgets medlemmer (O)

2.     Siden sidst fra udvalgets medlemmer (O)

Sagsnr.: 330-2017-3392                 Dok.nr.: 330-2017-326110                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Orientering fra udvalgets medlemmer.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Troels Christenen (I) rejste følgende spørgsmål:
Når Ældrerådet, for så vidt angår diæter, kørselsgodtgørelse, telefongodtgørelse og kontorholdsgodtgørelse, er en integreret del af Sundhedsforvaltningens budget:
- Hvorfor har Sundhedsforvaltningen IKKE sørget for at anvende indkøbsaftalerne?
- Hvorfor har Sundhedsforvaltningen muliggjort, at ældrerådsmedlemmerne har haft mulighed for selv at vælge den dyre løsning kr. 1.000 pr. år i stedet for 218 kr. pr. år?
- Hvorfor har Sundhedsforvaltningen udbetalt 1.400 kr. årligt til de enkelte ældrerådsmedlemmer, i stedet for - i lighed med byrådsmedlemmerne - at lade dem afhente kontorartikler på rådhuset?
Ældrerådets vedtægter:
- Hvorfor er de seneste vedtægter, vedtaget af Ældrerådet den 8. december 2015, endnu ikke blevet godkendt af Byrådet i henhold til vedtægternes §8?
- Hvorfor blev de forrige vedtægter, som er vedtaget 14. august 2014, blevet godkendt af byrådet den 6. oktober 2014 jfr. de daværende vedtægters §20?
Troels Christensen (I) spurgte til status på whistleblowerordningen. Kommunaldirektøren orienterede om, at sagen forventes forelagt Økonomiudvalget i juni.
Troels Christensen (I) spurgte til status på fleksible arbejdstider. Kommunaldirektøren orienterede om, at sagen forelægges Økonomiudvalget hurtigst muligt og senest til august.

3. Orientering fra borgmester og kommunaldirektør (O)

3.     Orientering fra borgmester og kommunaldirektør (O)

Sagsnr.: 330-2017-3392                 Dok.nr.: 330-2017-326130                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Orientering fra borgmesteren og kommunaldirektøren.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Borgmesteren orienterede om:
- at der planlægges møde mellem HovedMED og Økonomiudvalget, forud for Økonomiudvalgets møde den 19. juni 2017.
- at der gennemføres en undersøgelse fra en ekstern revisor angående Slagelse Kommunes rettigheder vedrørende de ydelser/produkter som er betalt i forbindelse med JIVE-projektet.
Økonomidirektøren orienterede om, at SK Forsyning har ønsket et møde i forbindelse med igangværende sagsforløb omkring fremtidig garantiprovision. Sagen forelægges derfor først igen til juni.
Kommunaldirektøren orienterede om Maritime Days

4. Budgetopfølgning pr. ultimo marts 2017, Økonomiudvalget (B)

4.     Budgetopfølgning pr. ultimo marts 2017, Økonomiudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2017-30434               Dok.nr.: 330-2017-283937                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde ved udgangen af marts 2017.
Økonomiudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Byråd.
Baggrund
I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2017 at have et mindreforbrug for driftsudgifterne på 2,6 mio. kr. og et merforbrug for anlægsudgifterne på 4,3 mio. kr.  Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget. Det bemærkes, at overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2016 til 2017, som blev godkendt af Byrådet den 27. marts 2017, er indeholdt i det korrigerede budget.
De overordnede beløb for Økonomiudvalgets budgetopfølgning ser således ud:
Anm.: I afvigelses-kolonnen angiver et negativt tal en merudgift/mindreindtægt i forhold til korr. budget.
Indtægter og renter
Indtægter og renter forventes samlet at blive 6,3 mio. kr. lavere end budgetteret. Det skyldes hovedsagelig beskæftigelsestilskuddet, som efterreguleres af staten på baggrund af udviklingen i antallet af forsikrede ledige, der modtager dagpenge.
Drift
Der er totalt set afrapporteret et forventet netto mindreforbrug på 2,6 mio. kr. Dette dækker over både mer- og mindreforbrug på de forskellige enheder/områder.
Det primære merforbrug fremkommer på Center for Arbejdsmarked og Integration, på forventet 13,5 mio. kr. Der er søgt omplacering af 4,7 mio. kr. fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (konto 5). Fordelingen mellem konto 6 og 5 har ændret sig i forbindelse med refusionsomlægningerne og søges således tilrettet ved denne budgetopfølgning. Såfremt det godkendes af byrådet ender forventet regnskab på 8,8 mio. kr. Der udarbejdet handplan for 2018 med henblik på at indhente de resterende 8,8 mio. kr. Handleplanen er vedlagt sagen som bilag 2.
Anlæg
For anlæg forventes der et netto merforbrug på 4,3 mio. kr.
Resultatet skyldes primært, at den forventede salgsindtægt vedrørende bygningsoptimering på 7,5 mio. kr. ikke forventes at kunne realiseres, da den Ejendomsstrategiske udviklingsplan ikke blev godkendt politisk. Tilsvarende vil låneoptagelse på 11,6 mio. kr. vedr. dette projekt ikke ske i 2017, men der må søges dispensation hos Økonomi- og Indenrigsministeriet for låneoptagelse i 2018.
I bilag 1a er der redegjort nærmere for forventet resultat på drift og anlæg.
Udskydelse af anlægsprojekter
Byrådet besluttede i marts måned en gennemgang af alle anlæg i 2017 for at vurdere, hvilke anlæg, der kan færdiggøre i 2018. De igangværende anlæg, undtaget anlægsprojekter vedrørende køb og salg af ejendomme, er gennemgået, og det vurderes, at den samlede forventede afvigelse på anlægsprojekterne vedrørende Nørrevang på 0,7 mio. kr. samt den forventede afvigelse på Molerne Halsskov Færgehavn på 1,3 mio. kr. kan udskydes til 2018. De øvrige anlæg med forventede afvigelser er i deres afsluttende fase. Derfor anbefales det ikke at udskyde disse anlæg.
I forbindelse med projekt Bygningsoptimering er budgetteret en salgsindtægt på 7,5 mio. kr. i 2017. Projektet forventes ikke realiseret i 2017, men kan flyttes til 2018 såfremt Byrådet godkender projektet.
Herudover har Byrådet i april måned besluttet en gennemgang af alle anlægsprojekter med henblik på at vurdere effekten af et anlægsstop resten af 2017. Dog er anlægsprojekter vedrørende køb og salg af ejendomme ikke gennemgået. Gennemgangen fremgår af bilag 1b, hvor disponeringerne for resten af 2017 er vurderet i forhold til, hvorvidt de kan stoppes og hvad konsekvenser ved et sådan stop vil være. Det er vurderet, at 10,8 mio. kr. af disponeringerne kan stoppes i 2017 og udskydes til 2018.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Handleplan for Center for Arbejdsmarked og Integration fremgår af bilag 2. Handleplan for Center for Skole opdateres.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
ØU (1.02)
-712
712
 
 
Anlæg
ØU (1.06)
-1.250
1.250
 
 
Anlæg
ØU (1.05)
7.500
-7.500
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Låneoptagelse
ØU (1.04)
11.600
-11.600
 
 
Kassen
 
17.138
-17.138
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.   at  Budgetopfølgningen ultimo marts 2017 godkendes og videresendes til orientering for Byrådet.
2.   at  Bevillingsforslag vedr. overførsel af anlægsbevillinger og tilhørende lån indarbejdes i sag om bevillinger i forbindelse med den samlede budgetopfølgning, som godkendes af Byrådet
3.   at  Udvalget drøfter muligheden for anlægsstop, jf. bilag 1b.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Ad 1) Godkendt.
Ad 2) Godkendt.
Ad 3) Drøftet.

5. Samlet budgetopfølgning pr. ultimo marts 2017 (B)

5.     Samlet budgetopfølgning pr. ultimo marts 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2017-34947               Dok.nr.: 330-2017-324820                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Alle fagudvalg behandler budgetopfølgning pr. ultimo marts 2017 med vurdering af forventet regnskabsresultat for 2017. Økonomiudvalg og Byråd orienteres om det samlede resultat af budgetopfølgningen. Ansøgning om bevillinger i forlængelse af budgetopfølgningen behandles i særskilt sag.
Baggrund
Fagudvalgene har gennemgået budget 2017 på baggrund af forbruget frem til ultimo marts samt forventninger for resten af året. I bilag 1 er budgetopfølgningen samlet beskrevet med henblik på den overordnede rapportering.
De overordnede beløb i budgetopfølgningen er vist nedenstående. Opfølgningen er baseret på korrigeret budget pr. 31. marts 2017.
Samlede indtægter, udgifter og anlæg (1.000 kr.)
Korrigeret budget
Forventet
resultat
Afvigelse
Indtægter
-4.934.407
-4.928.088
6.319
Renter m.v.
2.154
2.154
0
Driftsudgifter 
4.832.194
4.866.064
33.870
 Heraf: serviceudgifter
3.282.145
3.323.362
41.217
Øvrige driftsudgifter
1.550.049
1.542.702
-7.347
Anlæg
230.290
169.376
-60.914
Forsyningsvirksomhed (brugerfinansieret)
5.400
5.400
0
I alt til finansiering
135.632
114.906
-20.726
Anm.: I afvigelses-kolonnen angiver et negativt tal en mindreudgift/merindtægt
Tabellens beløb er nærmere specificeret således:
Indtægter (incl. Renter)
Indtægterne forventes at blive 6,3 mio. kr. lavere end budgetteret. Det skyldes en forventet efterregulering af beskæftigelsestilskud for 2016 som følge af lavere ledighed på landsplan. Efterreguleringen er på 16,3 mio. kr., hvoraf de 10 mio. kr. er budgetteret vedr. tilskud og udligning.
Driftsudgifter
Det forventes, at årets driftsudgifter på det skattefinansierede område samlet vil blive 33,9 mio. kr. højere end det korrigerede budget. Det vedrører primært serviceudgifter under Handicap- og Psykiatriudvalget (26,8 mio. kr.).
Anlægsudgifter
Der forventes anvendt 60,9 mio. kr. mindre på anlæg end afsat i det korrigerede budget. Den største del af mindreforbruget stammer fra Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (49,7 mio. kr.).
Bevillingsansøgninger
Budgetopfølgningen indeholder en række ansøgninger om bevillinger, herunder anlægsudgifter, der flyttes fra 2017 til 2018. Ansøgning om bevillinger, som skal godkendes af Økonomiudvalg og Byråd, behandles i særskilt sag.
Likviditet
Den gennemsnitlige kassebeholdning målt over 365 dage, som er Økonomi- og Indenrigsministeriets formelle metode til opgørelse af kommunens likviditet, er ved udgangen af april 2017 på 182 mio. kr. På baggrund af budgetopfølgningen forventes gennemsnitslikviditeten ved året udgang at være faldet til ca. 145 mio. kr.
Serviceudgifterne
Udvalgenes budgetopfølgning betyder forventede serviceudgifter på 3.323 mio. kr., hvilket er 45 mio. kr. (1,4 %) højere end den serviceramme, der blev fastlagt med det oprindelige budget. Erfaringsmæssigt er de forventninger, der er indmeldt i budgetopfølgningen forbundet med forsigtighed. Center for Økonomi vurderer derfor, at overskridelsen af servicerammen er nedbragt til 25-30 mio. kr.
Handleplaner
Fagudvalgene har behandlet handleplaner for de enheder, hvor der forventes et merforbrug på over 100.000 kr. Oversigt over handleplaner fremgår af bilag 1, afsnit 7.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. Halvårsregnskab udarbejdes i henhold til styrelseslovens § 45 a.
I kommunens Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn er der fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger pr. ult. januar, marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet
Handlemuligheder
Økonomiudvalg og Byråd kan beslutte at iværksætte yderligere tiltag, der begrænser drifts- og anlægsudgifterne. Herunder vil det være muligt at gennemføre udsættelser af anlæg, som anført i bilag 2, hvor fagudvalgenes indstillinger til stop af anlægsprojekter fremgår.
Vurdering
Der er et fortsat pres på driftsøkonomien, som kræver stor opmærksomhed på overholdelse af bevillinger, herunder tæt opfølgning på de relevante områder med bl.a. handleplaner.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Budgetopfølgningens økonomiske konsekvenser i form af ansøgning om tillægsbevillinger fremgår af særskilt sag.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Budgetopfølgning pr. ult. marts 2017 tages til efterretning
2.    at Ansøgning om bevillinger behandles i særskilt sag
3.    at Anlægsstop drøftes
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Ad 1) Anbefales, at byrådet tager til efterretning.
A bemærkede, at budgetopfølgningen, med et forventet underskud for 2017 på ca. 110 mio. kr., understreger de meget store økonomiske udfordringer Slagelse Kommune står overfor.
Ad 2) Anbefales til Byrådets godkendelse.
Ad 3) Drøftet.
A foreslog, at der i de igangværende økonomidrøftelser mellem partierne tillige kan tages udgangspunkt i partiernes ønske om decentraliseringen, og at det politiske beslutningsgrundlag vedr. gennemførte centraliseringstiltag derfor tilsidesættes, idet der generelt ønskes en større frihed for institutionerne til at løse opgaver inden for eget budget.
Økonomiudvalget anbefaler forslaget over for byrådet.
Sten Knuth (V), Knud Vincent (V) stemte imod.
Michal Gram (FB) undlod at stemme.

6. Bevillinger vedr. budgetopfølgning pr. ult. marts 2017 (B)

6.     Bevillinger vedr. budgetopfølgning pr. ult. marts 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2017-35112               Dok.nr.: 330-2017-326144                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalg og Byråd skal godkende ansøgning om og finansiering af bevillinger, som fagudvalgene har fremsendt i forbindelse med budgetopfølgning pr. ultimo marts 2017.
Baggrund
Fagudvalgene er i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2017 fremkommet med ansøgning om bevillinger, som er samlet i denne sag. Der er nedenstående kort beskrevet de enkelte ansøgninger.
Ansøgningerne omplacerer bevillinger mellem udvalg/politikområder eller er udtryk for udskydelse af anlægsprojekter. Samlet betyder ansøgningerne, at kassen i 2017 tilføres 45,2 mio. kr., mens der i 2018 forbruges 45,0 mio. kr.
Oversigt over ansøgningerne fremgår af bilag 1.
1. Overførsel af anlægsmidler fra 2017 til 2018 for Økonomiudvalget
Forventet mindreforbrug i 2017 vedr. flytning af Nørrevangskolen samt Molerne Halsskov Færgehavn på henholdsvis 0,7 mio. kr. og 1,3 mio. kr. foreslås overflyttet til 2018.
Projekt vedr. bygningsoptimering, der er udgiftsbudgetteret under politikområde 6.03 Kommunale Ejendomme, indeholder en salgsindtægt på 7,5 mio. kr., som ikke forventes realiseret i 2017. Såfremt et projekt realiseres i 2018 kan indtægten flyttes til 2018 – alternativt bortfalder den budgetterede salgsindtægt. Økonomi- og Indenrigsministeriet kan samtidig ansøges om flytning af lånedispensation på 11,6 mio. kr., men der er dog ikke sikkerhed for bevilling heraf.
2. Omplacering af driftudsgifter vedr. Jobcenter
I forbindelse med refusionsreformens indførsel 1. januar 2016, hvor fokus er på virksomhedsrettet aktivering, skal medarbejderudgifter i større grad afholdes som administrative udgifter. Dermed flyttes i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler udgifter på 4,7 mio. kr.  fra overførselsudgift under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til serviceudgift under Økonomiudvalget.
3. Projektmidler fra TrygFonden
Handicap- og Psykiatriudvalget søger om bevilling på 2,1 mio. kr. i 2017 til Projekt ”Bedre liv – bedre lys” finansieret af midler fra TrygFonden.
4. Overførsel af anlægsmidler fra 2017 til 2018 for Handicap- og Psykiatriudvalget
Den resterende bevilling på 0,248 mio. kr. til overdragelse af vejanlæg og grønne områder til grundejerforeningen i Rosenkildeparken forventes tidligst anvendt i 2018 og beløbet foreslås derfor overført til anlæg i 2018.
Endvidere foreslår Handicap- og Psykiatriudvalget, at afsat rådighedsbeløb i 2017 til alternative plejeboliger på 0,2 mio. kr. tilføres kassen.
5. Overførsel af anlægsmidler fra 2017 til 2018 for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Anlægstilskud vedr. Gerlev Svømmehal forventes først udbetalt i 2018 og rådighedsbeløbet på 2 mio. kr. foreslås derfor flyttet fra 2017 til 2018.
6. Omplacering af udgifter vedr. bygningsdrift
I etableringen af den fælles bygningsdrift under Ejendomsservice er der i takt med opgaveflytningen overført bevillinger til Ejendomsservice. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget ansøger om omplacering af samlet 1,4 mio. årligt fra Sørby Børnehave, Forebyggelse vedr. Sundhedsområdet, Livsstil vedr. Sundhedsområdet, Slagelse Familiecenter samt Redningsberedskabet.
7. Overførsel af anlægsmidler fra 2017 til 2018 for Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Udvalget foreslår at overføre anlæg for samlet 46,5 mio. kr. fra 2017 til 2018.
Heri indgår overførsel af anlægsbevilling vedr. optimering af bygningsdrift på 19,8 mio. kr., som ikke p.t. er godkendt som projekt. Beløbet skal endvidere ses i sammenhæng med salgsindtægt på 7,5 mio. kr. under Økonomiudvalget samt lånedispensation på 11,5 mio. kr.
8. Omplacering af midler til central bilpulje
Sundheds- og Seniorudvalget indstiller, at der overføres bevilling på 60.000 kr. til den centrale bilpulje under Økonomiudvalget.
9. Bevillinger finansieret af puljemidler
Sundheds- og Seniorudvalget er fra staten tildelt følgende puljemidler:
a. Værdighedsmidler: 15,072 mio. kr. i 2017
b. Klippekort for beboere på plejecentre: 5,169 mio. kr. årligt i 2017 og i 2018
c. Ombygning af køkken (Plejecentret Møllebakken): 1.321 mio. kr. i 2017
Der søges om såvel udgiftsbevilling som indtægtsbevilling på de nævnte beløb, og samlet er bevillingerne uden kassevirkning.
10. Overførsel af anlægsmidler fra 2017 til 2018 for Uddannelsesudvalget
Uddannelsesudvalget ansøger om overførsel til 2018 af rådighedsbeløb for anlæg, der ikke forventes gennemført i 2017. Det drejer sig om 6,175 mio. kr. på skoleområdet (skoleudbygning samt toiletter) og om 7,125 mio. kr. på dagtilbudsområdet (Slots Bjergby). For sidstnævntes vedkommende vil der med overførslen være mulighed for afholdelse af projekteringsudgifter inden for en ramme på 1 mio. kr. i 2017.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
Kommunens Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn fastlægger, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger pr. ult. januar, marts, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget og Byrådet kan beslutte, om der skal gives bevillinger som ansøgt.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at de ansøgte bevillinger imødekommes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De enkelte tillægsbevillinger fremgår af ovenstående beskrivelse samt bilag 1:
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Pkt. 1: Anlæg
ØU (1.02)
ØU (1.06)
ØU (1.05)
ØU (1.04)
-712
-1.250
7.500
11.600
712
1.250
-7.500
-11.600
 
 
Pkt. 2: Drift
ØU (1.02)
BIU (2.01)
4.700
-4.700
4.700
-4.700
4.700
-4.700
4.700
-4.700
Pkt. 3: Drift
HP (4.01)
HP (4.01)
2.118
-2.118
 
 
 
Pkt. 4: Anlæg
HP (4.01)
HP (4.01)
-248
-200
248
 
 
 
Pkt. 5: Anlæg
KFT (5.01)
-2.000
2.000
 
 
Pkt. 6: Drift
ØU (1.01)
SSU (7.02)
UU (8.01 & 04)
LTE (6.03)
-400
-585
-437
1.422
-400
-585
-437
1.422
-400
-585
-437
1.422
-400
-585
-437
1.422
Pkt. 7: Anlæg
LTE (6.01-03)
-46.513
46.513
 
 
Pkt. 8: Drift
SSU (7.01)
ØU (1.02)
-60
60
-60
60
-60
60
-60
60
Pkt. 9a: Drift
SSU (7.01)
SSU (7.01)
15.072
-15.072
 
 
 
Pkt. 9b: Drift
SSU (7.01)
SSU (7.01)
5.169
-5.169
5.169
-5.169
 
 
Pkt. 9c: Anlæg
SSU (7.01)
SSU (7.01)
1.321
-1.321
 
 
 
Pkt. 10: Anlæg
UU (8.01)
UU (8.02)
-6.175
-7.250
6.175
7.250
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Kassen
 
45.248
-45.048
 
 
 
Den samlede nettovirkning af udvalgenes indstillinger er således, at kassen tilføres netto 0,2 mio. kr. samlet for hele perioden 2017-2020.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Ansøgning om bevillinger som beskrevet i pkt. 1-10 godkendes af Økonomiudvalg og Byråd med en samlet tilførsel til kassen i 2017 på 45,248 mio. kr. samt kassefinansiering i 2018 på 45.048 mio. kr.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

7. Overordnede nøgletal - maj 2017 (O)

7.     Overordnede nøgletal - maj 2017 (O)

Sagsnr.: 330-2017-11220               Dok.nr.: 330-2017-324844                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Overordnede nøgletal for Slagelse Kommune forelægges Økonomiudvalget til orientering.
Baggrund
Økonomiudvalget orienteres om overordnede nøgletal for kommunens udvikling gennem en række udvalgte og kommenterede data, jfr. Bilag 1 ”Generelle udviklingsdata for Slagelse Kommune – maj 2017”.
Økonomiudvalget modtager en ajourføring af rapporten i de møder, hvor der fremlægges budgetopfølgning. De bagvedliggende statistiske data opgøres med forskellig kadence, hvorfor ikke alle oplysninger vil være ændret i forhold til det foregående kvartal. Bilag viser de områder, hvor der foreligger nye data i forhold til data fremlagt for Økonomiudvalget den 20. februar 2017.
Retligt grundlag
Den kommunale Styrelseslov
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Orientering om ”Generelle udviklingsdata for Slagelse Kommune – maj 2017” tages til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Taget til efterretning.

8. Anlægsregnskaber under 2 mio. kr. for 1. kvartal 2017 (B)

8.     Anlægsregnskaber under 2 mio. kr. for 1. kvartal 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2017-30423               Dok.nr.: 330-2017-284120                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende bevilling for de anlægsregnskaber under 2 mio. kr., som er godkendt i fagudvalgene i 1. kvartal 2017, og hvor der er et mer- eller mindreforbrug, som skal finansieres af kassen, driften eller andre anlægsprojekter.
Baggrund
Ifølge reglerne for Økonomistyring og ledelsestilsyn for Slagelse Kommune skal anlægsprojekter med bruttoudgifter eller –indtægter på 2 mio. kr. eller derunder kun godkendes i de respektive fagudvalg. Da flere af anlægsregnskaberne enten har mer- eller mindreforbrug, som skal finansieres af kassen, driften eller andre anlægsprojekter, skal sagerne forelægges Byrådet til godkendelse.
Der er i 1. kvt. 2017 godkendt 6 anlægsprojekter under 2 mio. kr. med mer- eller mindreforbrug i fagudvalgene. Den samlede økonomi for de godkendte regnskaber er således:
                                               1.000 kr.
Samlet nettoanlægsbevilling         1.801
Samlet nettoudgifter                   1.321
Mindreudgift i alt                           480
I bilag 1 fremgår de anlægsprojekter med mer- eller mindreforbrug, der er godkendt i fagudvalgene for 1. kvt. 2017.
Retligt grundlag
Styrelsesloven og reglerne for økonomistyring og ledelsestilsyn for Slagelse Kommune.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Center for Økonomi anbefaler at anlægsregnskaberne godkendes, således at alle formelle krav er opfyldt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ifølge reglerne for økonomistyring og ledelsestilsyn i Slagelse Kommune skal et evt. mindreforbrug tilføres kassen og et evt. merforbrug skal finansieres inden for udvalgets egen budgetramme. Mer- og mindreforbrug for anlægsregnskaber vedrørende køb/salg har dog i 2017 været med til at finansiere de budgetterede salgsindtægter på arealer og ejendomme.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg, salgsindt.
01.05
-4
 
 
 
Anlæg, jf. bilag 1
 
-480
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
484
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Mer- eller mindreforbruget, jf. bilag 1, reguleres i fagudvalgenes rammer.
Indstilling
Økonomi- op Teknikdirektør indstiller på forvaltningens vegne at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler,
1.    at  mer- eller mindreforbrug på anlægsregnskaberne i bilag 1 godkendes
2.    at det godkendes, at 0,004 mio. kr. finansieres af anlægsprojektet vedrørende salgsindtægter på arealer og ejendomme.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

9. Beskæftigelsesplan 2017 (B)

9.     Beskæftigelsesplan 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2017-6047                 Dok.nr.: 330-2017-272044                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende forslag til Beskæftigelsesplan 2017.
Baggrund
Beskæftigelsesplan 2016 var udtryk for et erkendt behov for at øge fokus på kerneopgaven, så indsatserne på beskæftigelsesområdet kunne optimeres med baggrund i bl.a. den forestående refusionsreform i 2016. Politisk blev der derfor lavet et grundigt og gennemarbejdet politisk afsæt til en ny og tydelig retning, der som udgangspunkt havde et flerårigt sigte, fordi der var tale om et paradigmeskifte i beskæftigelsesindsatsen.
I forhold til beskæftigelsesplanen for 2017 har der derfor været bred enighed om i både Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Det lokale Arbejdsmarkedsråd, at det kun var nødvendigt at foretage mindre politiske justeringer i planen for 2016.
Det kommunale budgetforlig for 2017 betød imidlertid en omfattende besparelse på beskæftigelsesområdet, som der skulle udarbejdes forslag til udmøntning af i 4. kvartal 2016 (budgetkatalog 2017). Den endelige politiske godkendelse af budgetkataloget og hermed retningen for besparelserne blev godkendt af Byrådet den 19. december 2016. Af samme grund har justeringen af Beskæftigelsesplan 2017 afventet indtil nu.
Retligt grundlag
Lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., § 4, der handler om beskæftigelsesplan og resultatrevision.
Handlemuligheder
Byrådet skal godkende forslag til Beskæftigelsesplan 2017 med mulighed for at tilføje eventuelle justeringer, som indarbejdes efterfølgende.
Vurdering
Center for Arbejdsmarked og Integration vurderer, at budgetkataloget for 2017 i altovervejende grad følger den retning, som blev lagt i beskæftigelsesplanen for 2016. Dog betyder budgetkataloget, at der i forhold til selve udmøntningen af den politiske retning er kommet større driftsmæssige prioriteringer af de enkelte målgrupper og konkrete indsatser.
Justeringerne i beskæftigelsesplanen for 2017 omfatter:
· Indarbejdet nyt ministermål på integrationsområdet, hvormed flygtninge og familiesammenførte træder mere tydeligt frem i afsnittet om borgere tættest på arbejdsmarkedet. Med integrationsreformen skal flygtninge og familiesammenførte som udgangspunkt visiteres som jobparate, og målgruppen indgår i større grad som en integreret del af beskæftigelsesindsatsen.
· Indarbejdet justeret ministermål i forhold til langtidsledige, så fokus flyttes fra A-dagpengemodtagere til jobparate kontanthjælpsmodtagere med baggrund i markant faldende ledighed. Desuden er indarbejdet nye tiltag som følge af reformer i forhold til kontanthjælp og A-dagpengeområdet, der øger fokus på deltidsbeskæftigelse ved at tilskynde økonomisk til blot få timers beskæftigelse om ugen, indtil der kan opnås fuldtidsbeskæftigelse.
· Indarbejdet budgetforligets ønske om en ny tilgang til de svageste borgere, hvor det er formålsløst at fortsætte indsatsen i forhold til at udvikle arbejdsevnen inden for lovgivningens lempede krav i 2016. Herunder at muligheden for at anvende førtidspension skal anvendes i større grad end hidtil.
· Indarbejdet budgetkatalogets prioriteringer i forhold til mentorindsats, nedlæggelse af kommunale vejledningstilbud, oprettelse af nyt ret og pligt-tilbud til aktivitetsparate samt mere effektive indsatser for løntilskud og revalidering ved at have større fokus på det private arbejdsmarked og målrette revalidering til virksomhedernes efterspørgsel.
· Byrådet har ønsket, at der fremlægges en samlet plan for 0-30 års ungeområdet. Administrationen vil fremlægge et bud herpå til fagudvalgsmøderne i juni 2017. I forbindelse hermed vil 15-18 års-indsatsen, som kort skitseres i udkastet til beskæftigelsesplanen, blive nærmere beskrevet. I afsnittet om unge uden en uddannelse er indskrevet Byrådets intentioner om en mere forebyggende indsats for de unge, inden de fylder 18 år, så færre når at blive en del af selve beskæftigelsesindsatsen.
· Indarbejdet generelle sproglige rettelser, så planen passer til 2017.
· Resultatkrav for 2017 indgår ikke, men forudsættes at indgå som en del af nyt opfølgningssystem for 2017. Det skal bemærkes, at det ikke længere er et lovkrav at opsætte resultatkrav og effektmål i beskæftigelsesplanen.
  • Indføjet kommunens arbejde med Socialøkonomiske Virksomheder. Endvidere fremlægges en ny strategi for arbejdet med Socialøkonomiske Virksomheder for BIU umiddelbart efter sommerferien.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Byrådet skal godkende Beskæftigelsesplan 2017. Det lokale Arbejdsmarkedsråd er orienteret om de foreløbige tanker om retningen i budgetkataloget ultimo oktober 2016.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget godkender Beskæftigelsesplan 2017,
2.    at Udvalget fremsender planen til endelig godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 15. maj 2017:
Fraværende: 
Godkendt.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

10. Kommunalvalg 2017 - optælling af stemmer (B)

10.   Kommunalvalg 2017 - optælling af stemmer (B)

Sagsnr.: 330-2017-9002                 Dok.nr.: 330-2017-196305                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal beslutte om der ønskes en foreløbig og vejledende optælling af personlige stemmer på valgaftenen. Og om der eventuel skal finoptælles på valgnatten.
Baggrund
Valgloven foreskriver, at der, når afstemningen er afsluttet, skal ske en optælling af partistemmerne. Herudover er der mulighed for at træffe beslutning om, at der skal ske en foreløbig optælling af de personlige stemmer.
Valgloven foreskriver ligeledes, at der skal ske en endelig fintælling af partistemmer og personlige stemmer senest dagen efter. Der er derfor mulighed for at igangsætte fintællingen lige efter den foreløbige optælling på valgaftenen.
Der er fremsat ønske om, at vurdere muligheden af og omkostningen ved, at optælle de personlige stemmer på selve valgaftenen samt foretage en fintælling i umiddelbar forlængelse heraf.
Foreløbig og vejledende optælling af personlige stemmer
Ved kommunalvalg 2013 besluttede Økonomiudvalget, at der ikke skulle ske en foreløbig og vejledende optælling af personlige stemmer, der skulle alene tælles partistemmer.
Hvis det besluttes, at der skal ske en optælling af personlige stemmer på valgaftenen, vil denne optælling være foreløbig og vejledende. Der vil derfor kunne blive flyttet stemmer fra en kandidat til en anden i forbindelse med fintællingen. Dette kan – selvom det ikke er sandsynligt – potentielt betyde en ændring af antallet af mandater for de enkelte partier.
Ved kommunalvalget i 2013 var den første optælling færdig ved midnat.
Hvis der skal ske en foreløbig og vejledende optælling af personlige stemmer må det forudses at optællingen vil vare yderligere nogle timer, hvis ikke der sættes yderligere personale på. Af hensyn til det ret omfattende tælle-arbejde vurderes det at være hensigtsmæssigt under alle omstændigheder, at tilknytte yderligere personale, idet risikoen for fejltælling vil stige, såfremt det samme personale skal tælle gennem længere tid.
Det vurderes, at der skal bruges mellem 2 og 5 ekstra personer ekstra pr. valgsted, alt efter valgstedets størrelse, hvis sluttidspunktet for optællingen ikke skal rykkes væsentligt. Der vil være behov for i alt 72 personer. Da Økonomiudvalget har besluttet, at tællere skal bemandes af tilforordnede og at disse skal have 1 gange diæt, vil udgiften hertil beløbe sig til kr. 30.000.
Fintælling
Der har været praksis for, at der i Slagelse kommune er foretaget fintælling den efterfølgende dag inden for administrationens almindelige arbejdstid.
Økonomiudvalget kan vælge, at man skal starte fintællingen umiddelbart efter den vejledende optælling.
Fintællingen må ikke ske på de enkelte valgsteder men skal ske et centralt sted, jf. ministeriets vejledning. I Slagelse kommune foretages fintællingen sædvanligvis i Antvorskovhallen. Det er valgbestyrelsen, der skal godkende og underskrive optællingsresultatet. Valgbestyrelsen vil derfor skulle være tilstede i Antvorskovhallen løbet af natten.
En fintælling kræver erfaringsmæssigt 90 personer og tager ca. 8 timer. Fintællingen har ved de tidligere valg været foretaget af personale fra kommunen.
Udgiften til fintælling dagen efter dækkes af medarbejdernes normale løn, da dette sker inden for normal arbejdstid. Det er derfor ikke medtaget en udgift til lønninger i det godkendte valgbudget.
Fintælling om natten ville betyde, at personalet skal møde ind mellem kl. 22 og kl. 24.00 tirsdag den 21. november 2017 og fortsætter indtil man er færdig. Da arbejdstiden kommer til at ligge udenfor normal kontortid, vil der skulle indgås aftale med medarbejderorganisationerne om honorering. Det må forudses, at udgiften vil beløbe sig til mellem 300. - 500.000 kr.
Ingen af nabokommunerne har erfaringer med at fintælle om natten. Derimod har man i Kolding Kommune i en del år foretaget fintælling om natten.
Kolding Kommune oplyser, at de har ca. 66.000 vælgere fordelt på 15 valgsteder.
De kalder mellem 200 og 240 tællere ind til tælling kl. 20.00. Alle tællere er kommunalt ansatte. Tællerne starter ude på valgstederne med den første optælling og følger herefter med stemmerne ind til en central placeret hal. Ved sidste kommunalvalg var de færdige med optællingen kl. 8 om morgenen. De har ikke udarbejdet et samlet budget for valget.
Vi har i Slagelse kommune ikke et centralt sted, som vil være egnet til at foretage fintælling med 200 tællere. Et sådanne sted kræver meget store gulvarealer til opsætning af tælleborde, borde til samling af optalte stemmesedler, plads til administrativ personale samt mulighed for forplejning af alle tællerne. Antvorskovhallen er den mest velegnede hal, da den ligger central placeret og har 2 haller ved siden af hinanden, hvilket er en fordel når der skal tælles både regionsvalg og kommunalvalg på samme sted. Erfaringen fra tidligere valg er, at det antal man kan være i Antvorskovhallen er meget passende i forhold til antal stemmer og tidsforbrug.
Retligt grundlag
Lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014 om kommunale og regionale valg.
I den gældende kompetenceplan, opdateret den 1. juni 2016, har Byrådet udpeget Økonomiudvalget som ansvarlig for afviklingen af valg i Slagelse Kommune. Byrådet har kompetencen i forhold til klager over valget.
Handlemuligheder
Foreløbig og vejledende optælling af personlige stemmer
Økonomiudvalget kan enten beslutte, at praksis fra kommunalvalg 2013 skal videreføres og der derfor ikke skal ske en foreløbig optælling af personlige stemmer på valgaftenen, eller beslutte, at der skal ske en foreløbig og vejledende optælling på valgnatten.
Fintælling
Økonomiudvalget kan enten beslutte, at praksis fra tidligere kommunalvalg skal videreføres og fintælling starter den efterfølgende da fra kl. 8.00, eller at administrationens skal arbejde videre med sagen og indgå i forhandlinger om en ny aftale med fagforeninger om aflønning, såfremt man ønsker at foretage fintælling om natten. Såfremt udvalget vælger denne løsning vil udvalget få forelagt en sag til endelig godkendelse af modellen og finansieringen, når den endelige udgift er kendt.
Vurdering
Det skal bemærkes, at det erfaringsmæssigt er vanskeligt at bemande valgstederne med frivillige, hvorfor det ikke kan udelukkes, at en udvidelse af behov for stemmetællere vil betyde et yderligere træk på ansat personale og dermed en yderligere omkostning.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Udgiften vil skulle afholdes inden for Økonomiudvalgets ramme.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at Økonomiudvalget beslutter
1.    at praksis fra tidligere om alene at tælle partistemmer skal videreføres eller om der også skal ske en foreløbig og vejledende optælling af de personlige stemmer på valgaftenen
2.    at praksis fra tidligere om fintælling næste dag videreføres eller om administrationen skal arbejde videre med en sag om model og finansieringen af fintælling om natten, som Økonomiudvalget senere skal have forelagt.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Økonomiudvalget besluttede at videreføre hidtidig praksis.

11. Kommunalvalg 2017 - Tilbud om unges øgede valgdeltagelse (B)

11.   Kommunalvalg 2017 - Tilbud om unges øgede valgdeltagelse (B)

Sagsnr.: 330-2017-10726               Dok.nr.: 330-2017-325618                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal tage stilling til, hvorvidt de ønsker at gennemføre bilagte aktivitet for at øge valgdeltagelsen blandt unge vælgere.
Baggrund
I forlængelse af tidligere sag i Økonomiudvalget om tiltag til øget valgdeltagelse er her et yderligere forslag, målrettet unge vælgere. Forslaget er udarbejdet af den lokale virksomhed WhoThat og er bilagt. 
Den økonomiske ramme for projektet er 100.000 kroner. Hertil skal bemærkes, at budgettet ikke omfatter markedsføring af tiltaget. Det pointeres i bilagte projekt at der forudsættes markedsføring, men der angives ikke beløb i budgettet. Der skal påregnes et beløb på markedsføring i størrelsesordenen 40-50.000 kroner hvis projektets målsætninger kan opnås (administrationens estimat).
Retligt grundlag
Intet at bemærke
Handlemuligheder
Udvalget kan beslutte hvorvidt de ønsker at igangsætte tiltaget, med det angivne budget. 
Noter i øvrigt, at de opstillede partier og lokallister har en aktiv rolle i projektet, idet der skal optages partivideoer.
Vurdering
Administrationen vurderer at målsætningerne i bilagte projekt forudsætter at der anvendes midler til markedsføring. Hvis Økonomiudvalget beslutter at igangsætte projektet anbefaler administrationen at der tillige afsættes 50.000 kroner til markedsføring.
Tiltaget anvender de unges foretrukne medier, og de kan derfor komme ud til målgrupper som kommunen har svært ved at nå. Projektets målsætning om at nå 15.000 personer i målgruppen forekommer optimistisk, men det er en vælgergruppe, som traditionelt har lav stemmedeltagelse, og tidligere undersøgelse har påvist, at de, der ikke stemmer når de er unge heller ikke stemmer når de bliver ældre. Derfor er der en langsigtet gevinst i at øge målgruppens valgdeltagelse.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Projektets budget er 100.000 kroner, eventuelt med yderligere 50.000 kroner til markedsføring.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
100-150
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Intet at bemærke
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget drøfter og beslutter hvorvidt projektet skal igangsættes
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Godkendt.
John Dyrby Paulsen (A), Lis tribler (A) og Niels O. Pedersen (A) stemte imod.

12. Afvikling af valg til Ældrerådet i november 2017 (B)

12.   Afvikling af valg til Ældrerådet i november 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2017-13031               Dok.nr.: 330-2017-204431                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal indstille form for afholdelse af Ældrerådsvalg til Økonomiudvalget, og i forlængelse af dette anmode om tillægsbevilling til at dække udgifter forbundet med afvikling af ældrerådsvalget.
Baggrund
I 2017 skal der afholdes valg til Ældrerådet. Ældrerådet er et lovpligtigt rådgivende råd, der varetager de ældres vilkår og interesser for at skabe det bedste grundlag for borgere over 60 år i kommunen. Borgere, der har fast bopæl i kommunen og er fyldt 60 år inden deadline for valget, er stemmeberettigede og valgbare, hvilket vil være ca. 21.200 borgere.
Ældrerådet i Slagelse Kommune består af 15 medlemmer og fem stedfortrædere. Valgperioden er fire år og følger byrådsperioden. De nuværende medlemmer af Ældrerådet er således valgt i 2013. Ældrerådet tiltræder d. 1.1.18 efter valgets afholdelse i november 2017.
I 2013 blev det nuværende Ældreråd valgt ved brevafstemning, og stemmeprocenten var 49,2 %. I 2009 var der også tale om brevafstemning med en stemmeprocent på 45,8 %.
Stemmeprocenten ved ældrerådsvalget var i 2013 på 51,9 % på landsplan, og den mest benyttede afstemningsform var brevstemme med en gennemsnitlig stemmeprocent på 47,8 %.
Erfaringsmæssigt ses det, at de kommuner, der afholder ældrerådsvalg med fysisk fremmøde og i kombination med valg til Byråd, generelt har en højere stemmeprocent, 71,4 i gennemsnit i 2013.
Valgformen besluttes lokalt.
Nedenfor redegøres for mulige modeller for afholdelse af valget.
Model 1: Fysisk fremmøde i forbindelse med Kommunale og Regionsrådsvalg
Valget afvikles i forbindelse med Kommunal- og Regionsrådsvalget d. 21.11.2017, med afstemning på samme 25 lokationer med samme afstemningstid. Ved afvikling af Ældrerådsvalget samtidigt med Kommunal- og Regionalrådsvalget er der en række formaliteter der skal overholdes af hensyn til Kommunal- og Regionalrådsvalget – bl.a. ift. afvikling, optælling mv.
Der udsendes valgkort med post til alle stemmeberettigede.
Denne afvikling kræver, at der er tydelig opdeling af de forskellige valg, således skal der være tydelig anvisning til området/lokalet/afsnittet/boksen med valg til Ældrerådet. De fysiske rammer skal være tydeligt afskærmet fra Kommunal- og Regionsrådsvalget. I visse tilfælde, særligt på mindre afstemningssteder, vil der skulle lejes et ekstra separat lokale hertil.
Som ved øvrige valg, skal der være mulighed for at stemme, hvis det ikke er muligt at møde frem rent fysisk på dagen. Dette ved Borgerservice, hvortil der skal produceres materiale.
Valgbordet/området til afvikling af ældrerådsvalget skal konstant bemandes med to personer. Der skal være mulighed for pauser undervejs, og der skal derfor som udgangspunkt være afsat fire personer pr. valgbord set over hele dagen. Disse hjælper også til ved optælling. Agersø og Omø er undtaget fra ovenstående, hvor to personer pr. valgbord/område vurderes tilstrækkeligt.
I alt skal der således være 96 personer til at bistå ved valget. Der skal være forplejning til de personer, der bistår ved valget.
Ved afvikling af valget i denne model er der derfor også en række krav udstyrsmæssigt til Ældrerådsvalget, det betyder at der fx skal være 25 afstemningsbokse og 25 stemmeurner.
De samlede omkostninger anslås til: 590.000 - 720.000 kr.
(afhængigt af antallet/fordelingen af tilforordnede borgere og ansatte i kommunen til at bistå ved valget, som alene beløber sig til mellem ca. 120.000 - 250.000 kr. Porto alene udgør i denne model ca. 170.000 kr. og indkøb af stemmebokse 125.000 kr.).
Model 2: Brevstemning
Der fremsendes fysisk brev med valgmateriale og frankeret svarkuvert til de stemmeberettigede borgere. Behovet for tællere vil være ca. 10, hvilket umiddelbart vil kunne dækkes af administrativt personale indenfor almindelig arbejdstid.
Som nævnt har denne afstemningsform været benyttet de sidste gange valget har været afviklet.
De samlede omkostninger anslås til: 350.000 kr. (Porto alene udgør ca. 250.000 kr.)
Model 3: Digital afvikling af valget
Valgmateriale udsendes via digital post og borgerne stemmer elektronisk. Der udsendes fysisk brev med tilsvarende indhold til borgere fritaget for digital post (ca. 20% af de stemmeberettigede).
I denne model kan et privat firma stå for hele processen. Der er forespurgt om priser hos to private firmaer, og umiddelbart ligger priserne forholdsvis ens.
De samledes omkostninger anslås til: 250.000 kr.
Model 4: Fysisk fremmøde og digitalt (kombination af model 1 og 3)
Denne model indebærer udsendelse af materiale via digital post med mulighed for at stemme digitalt eller ved fremmøde. Derudover udsendes materiale med brev til borgere, fritaget for digital post, med mulighed for at stemme digitalt eller ved fysisk fremmøde. I denne model vil ovenstående forhold for både model 1 og 3 gøre sig gældende.
De samlede omkostninger anslås til: 970.000 kr.
Om omkostningerne/beregningerne
Det skal påpeges, at ovenstående omkostninger, beror på estimater ud fra tidligere afholdte valg, samt bud på priser, indhentet ved private firmaer. De endelige priser afhænger af de tilbud, der skal indhentes ved leverandører, hvilket først kan gøres, når model for afholdelse er besluttet.
Der er ikke i nogen af modellerne medtaget lønudgifter til administrativt personale som særskilt post i de tidsrum, hvor arbejdet med valgafholdelsen foregår indenfor normal arbejdstid.
Erfaringen taler i øvrigt for, at der ofte opstår mindre uforudsete udgifter, hvorfor der til beregning af omkostninger er lagt en buffer på 30.000 kr. ved hver model.
Ældrerådets anbefaling til udvalget
Ældrerådet har på møder d. 28.2.2017 og 18.4.2017 drøftet valg til Ældrerådet i 2017, herunder afholdelsesform. Ældrerådet anbefaler fremmødevalg kombineret med digital afstemning (beskrevet i model 4).
Retligt grundlag
Retssikkerhedsloven § 30 til 33.
Kompetencen vedr. valg i kommunen er, jf. kompetenceplanen for Slagelse Kommune, tillagt Økonomiudvalget.
Handlemuligheder
Udvalget skal afgøre hvilken model for afvikling af valget udvalget vil indstille til Økonomiudvalget. Samtidig skal udvalget anmode Økonomiudvalget om tillægsbevilling til at dække udgifter forbundet hermed.
Vurdering
Hvis der alene ses på stemmeprocenter, lader det til, at fysisk fremmødevalg er mest optimalt. Dog er er der begrænset viden om og erfaring med den digitale afstemningsform til ældrerådsvalget, så det er ikke muligt sammenligne direkte. Flere kommuner har dog besluttet at benytte digital afstemning til ældrerådsvalget i 2017 (bl.a. Odense, Aalborg og Frederikshavn), og det vurderes, at det fremadrettet vil være en form, flere kommuner vælger.
Ved tidligere valg og afstemninger har det været et problem at rekruttere tilstrækkeligt personale/tilforordnede, og det vurderes som en udfordring af få tilknyttet det relativt høje antal personer, der er nødvendige, hvis der bliver tale om fysisk fremmødevalg. Det skal dog bemærkes, at Ældrerådet mener at kunne skaffe de 96 personer der skønnes nødvendige ved fremmøde valg. Omkostningerne og ressourceforbruget ved fremmødevalg er forholdsvist høje. Dette skyldes primært diæter og honorarer til de personer, der bistår ved valget, samt indkøb af diverse (stemmebokse mv.) samt porto.
Fysisk fremmødevalg er en relativt omfattende form for afstemning, når det samtidig sker sammen med Kommunal- og Regionsrådsvalget. Det gælder som ovenfor beskrevet ift. afgrænsning og opdeling af lokale, men også ift. optælling og registrering mv. Der vil være en række forskrifter omkring valgafholdelsen, der også vil gælde for denne form, for at sikre at alle juridiske bestemmelser overholdes i forbindelse med afviklingen af Kommunal- og Regionsrådsvalget.
Brevstemme er en model, der er erfaring med at anvende, og samtidig er omkostningerne begrænsede, hvor porto udgør den største post.
Kombinationen af fremmøde og digital afstemning vil teknisk kunne lade sig gøre. Da der på forhånd ikke vides, hvor mange borgere, der vil gøre brug af den ene eller anden afstemningsform, vil det være nødvendigt at opsætte begge modeller for afvikling af valget.
I forhold til omkostningerne er den digitale model klart den billigste og mindst ressourcekrævende. Digital afstemning vil være i tråd med Slagelse Kommunes Digitaliseringsstrategi.
De borgere, der vil blive omfattet af den digitale model, er kun dem, der i forvejen modtager digital post fra det offentlige i e-boks, mens borgere undtaget fra digital post, modtager fysisk brev.
Yderligere vil der i afstemningsperioden være support og vejledning til borgerne fra det firma, der i givet fald er ansvarlig for at stå for processen. I tillæg hertil kan det fremhæves, at alle ved den digitale model får mulighed for at stemme hjemmefra (digitalt eller via brev), idet der ikke er behov for transport til afstemningssted. Afstemningsperioden vil heller ikke være begrænset til en enkelt dag, men kan lægges over en længere periode.
Samlet set anbefaler administrationen model 3, den digitale afvikling af ældrerådsvalget, med brev til borgere fritaget fra digital post.
Uanset afstemningsform nedsættes der en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Ældrerådet og administrationen for at sikre afviklingen af valget.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De samlede omkostninger til afholdelse af valg til Ældrerådet estimeres ved model 3 til 250.000 kr., som skal dækkes ved tillægsbevilling hos Økonomiudvalget.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget indstiller, at afholdelse af valg til Ældrerådet sker ved model 3, digital afstemning, med brev til borgere fritaget for digital post.
2.    at Udvalget anmoder Økonomiudvalget om tillægsbevilling på 250.000 kr. til at dække udgifter forbundet med afholdelse af valget.
Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 10. maj 2017:
Fraværende: 
Ann Sibbern (O), Frederik Pedersen (O) og Jens Jørgensen (V) anbefaler, at ældrerådsvalget afvikles efter model 2 grundet den økonomiske situation, med anmodning om tillægsbevilling på 350.000 kr. til afviklingen.
Kurt Rasmussen (A) og Steen Olsen (A) anbefaler model 4 under forudsætning af, at Ældrerådet kan garantere det nødvendige antal tilforordnede og afløsere (reserve), med anmodning om tillægsbevilling på 970.000 kr. til afviklingen.
Videresendes til Økonomiudvalget med ovenstående bemærkning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Model 2 godkendt.
De 350.000 kr. finansieres inden for Økonomiudvalgets ramme.

13. Henvendelse fra Ung Slagelse vedrørende arbejdsmiljø (O)

13.   Henvendelse fra Ung Slagelse vedrørende arbejdsmiljø (O)

Sagsnr.: 330-2017-35937               Dok.nr.: 330-2017-332619                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget får henvendelse fra bestyrelsen for UngSlagelse vedrørende betydningen af politiske forespørgsler i forhold til virksomheden og nedenstående beskrivelse til orientering.
Baggrund
Formand og næstformand for bestyrelsen i UngSlagelse har rettet henvendelse til borgmester og Økonomiudvalg vedrørende de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af gentagne anmodninger fra politisk side om redegørelser m.v. i forhold til UngSlagelses virksomhed.
Oplistningen af redegørelser/besvarelser i henvendelsen kan forekomme overvældende. Det skal dog bemærkes at flere af redegørelserne/besvarelserne vedrører løbende drift og sædvanlig udvikling og disse redegørelser er typisk rekvireret på administrationens initiativ. Det drejer sig bl.a. om 
· Personalesager
· Løbende budgetopfølgning/merforbrug i 2014
· UngSlagelses input til analyse af virksomheden i forlængelse af fagudvalgets beslutning
· UngSlagelses input til ny ungdomsskoleplan og opfølgning på denne
I juni 2015 godkendte Byrådet en revideret ungdomsskoleplan, som bl.a. byggede på det omfattende materiale analysen af ungdomsskolens virksomhed og arbejdet med ungdomsskoleplanen havde genereret. Det var intentionen, at denne i højere grad end tidligere skulle sætte rammen for ungdomsskolens prioriteringer, udbud m.v. og dermed give UngSlagelse en ajourført anerkendt arbejdsplatform. Planen har i overensstemmelse med dens indhold givet anledning til efterfølgende opfølgninger og politiske afrapporteringer.
Herudover har der været stillet spørgsmål, både fra politisk side og i form af borgerhenvendelser, incl. fra tidligere medarbejdere, der har givet anledning til de beskrevne redegørelser/besvarelser. Mange af disse henvendelser har handlet om Ungdomsskolens valg og prioritering af tilbud og aktiviteter og enkelte om lovligheden af UngSlagelses dispositioner.
Der er ifølge Ungdomsskoleloven, Ungdomsskoleplanen og Styrelsesloven en klar opgave og ansvarsfordeling i forhold til ungdomsskolens virksomhed, som tillægger Byråd og fagudvalg en række kompetencer i forhold til Ungdomsskolen, og hermed også en legitim ret til at efterspørge oplysninger om virksomheden, bl.a. for at få det nødvendige beslutningsgrundlag.
I forbindelse med 360- graders analysen af skoleområdet har fag- og Økonomiundvalg eksempelvis besluttet, at analysen omfatter tildelingsmodeller for UngSlagelse.
Senest har en initiativretssag fra Byrådsmødet i oktober 2016 givet anledning til, at der er udarbejdet diverse redegørelser fra UngSlagelse. I forlængelse heraf har fagudvalget på møde den 8. maj 2017 besluttet, at der i forbindelse med den forestående budgetproces anmodes om et notat vedrørende ledelsesstruktur, budgettets størrelse relateret til tidligere års regnskaber samt udbud og geografisk spredning af tilbud.
Fremadrettet systematisk ledelsesinformation m.v.
Økonomiudvalget er orienteret om at der i løbet af 2017 implementeres et nyt ledelsesinformationssystem – LIM, der vil give det politiske niveau bedre indsigt i den kommunale virksomhed. Fra administrationens side vil vi være opmærksomme på, at de succeskriterier og effektmål, der allerede er en del af ungdomsskoleplanen, indgår i denne løbende afrapportering.
I dag sker den årlige afrapportering på målopfyldelsen til skolechefen. På længere sigt burde det kunne erstatte en del af behovet for ad hoc redegørelser fra bl.a. UngSlagelse.
I den udstrækning informationer om UngSlagelses virksomhed er tilgængelige for Center for Skole, kan fremtidelige notater, redegørelser m.v. til det politiske niveau udfærdiges herfra, med der af mindre indsats fra virksomheden.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget tager henvendelsen og ovenstående beskrivelsen til orientering.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Økonomiudvalget tager henvendelsen og ovenstående beskrivelse til orientering.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Taget til orientering.
Borgmesteren drøfter henvendelsen med formanden.

14. Status på kørselsbemyndigelser (B)

14.   Status på kørselsbemyndigelser (B)

Sagsnr.: 330-2017-3724                 Dok.nr.: 330-2017-323944                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal orienteres om status for kørselsbemyndigelser.
Baggrund
På Økonomiudvalgsmødet d. 23. januar 2017 modtog udvalget en orientering om status på kørselsbemyndigelser for 2016. I forlængelse af orienteringen ønskede udvalget en nærmere vurdering af, om der kan opnås et yderligere provenu ved at lease flere kommunale biler, som kan erstatte kørsel til høj takst.
Administrationen har gennemført en analyse af de udstedte kørselsbemyndigelser siden 1. juli 2016 og efterfølgende gennemført drøftelser med de centre, hvor der umiddelbart så ud til at være nogle muligheder for at opnå yderligere provenu.
Analysen gav dels anledning til at kigge nærmere på de sager, hvor en medarbejder har fået en kørselsbemyndigelse, men ikke har fået udbetalt kørsel til høj takst i perioden. Dette vil dog alene reducere antallet af kørselsbemyndigelser med ca. 150, men ikke generere et provenu.
Herudover gav analysen anledning til at kigge på enkeltstående funktioner eller funktioner, hvor grupper af medarbejdere indgår, hvor der kunne være en anledning til at erstatte kørsel til høj takst med leasing af biler.
De relevante centerchefer er i forlængelse af drøftelserne blev bedt om at tage fat i yderligere leasing af biler, hvor dette er fundet relevant.
Generelt skal alle chefer have fokus på en stram styring af kørselsbemyndigelser.
Analysen viste i øvrigt, at sammenligning af forbruget i perioden efter 1. juli 2016 (9 mdr.) med den 9 måneders periode inden, er det samlede forbrug på kørselsgodtgørelse faldet med ca. 3,1 mio.kr. (fra 8,7 mio.kr til 5,6 mio.kr.).
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Direktion følger udviklingen tæt og sikrer i dialog med centercheferne, at der fastholdes et fokus på at afsøge muligheder for større udnyttelsesgrad af bilparken.
For at sikre stram styring af kørselsbemyndigelser anbefales det, at beslutningskompetence til udstedelse af kørselsbemyndigelser for resten af 2017 alene beror ved centercheferne.
Vurdering
Beslutningen i budgetforliget om at minimere udgifterne til kørsel til høj takst har givet anledning til en positiv udvikling, hvor udgifterne er reduceret kraftigt. Men der er stadig behov for at følge udviklingen tæt, og for stram styring af udstedelse af kørselsbemyndigelser.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Økonomiudvalget drøfter orienteringen
2.    at Økonomiudvalget beslutter at kun centerchefer kan udstede kørselsbemyndigelser i resten af 2017.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Ad 1) Taget til efterretning.
Ad 2) Godkendt.
Økonomiudvalget ønsker ny orientering om udviklingen i kørselsbemyndigelsen på sit møde i november.

15. Orientering om sygefravær (O)

15.   Orientering om sygefravær (O)

Sagsnr.: 330-2016-79799               Dok.nr.: 330-2017-309934                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget orienteres om status på sygefravær.
Baggrund
Økonomiudvalget blev i januar 2017 orienteret om de igangværende indsatser i forhold til arbejdet med nedbringelse af sygefravær. Indsatserne er igangsat efter drøftelse og godkendelse i HovedMED.
1. kvartal 2017 viser et samlet sygefravær på 6,37 %, hvilket er et lille fald sammenlignet med sygefraværet i 1.kvartal 2016, hvor fraværet var på 6,44 %.
Erfaringsmæssigt ses henover årene et fast mønster, hvor 1. kvartal er højest, hvorefter de kommende 2 kvartaler har et lavere fravær, mens 4. kvartal stiger igen.
Ved sammenligning af 1. kvartal 2016 og 1. kvartal 2017 kan det konstateres, at sygefraværet er stigende hos Center for Arbejdsmarked og Integration, Center for Økonomi, Center for Teknologi og Digitalisering, Center for Kultur, Fritid og Borgerservice samt Center for Skole.
Modsat er sygefraværet faldende i Center for Sundhed og Ældre, Center for Kommunale Ejendomme, Center for Teknik og Miljø, Center for Handicap og Psykiatri, Center for HR og Beredskabet.
Sygefraværet for Center for Børn og Familie er uændret.
Forskydninger i sygefraværet i centrene Sundhed og Ældre, Skole, Børn og Familie samt Handicap og Psykiatri har størst betydning for det samlede sygefravær, da disse centre tilsammen dækker ca. 4.400 årsværk ud af de ca. 5.500 årsværk, som indgår i statistikken.
Centrene Sundhed og Ældre, Skole samt Børn og Familie har gennemført eller planlagt temadage, hvor arbejdspladserne med udgangspunkt i værktøjet ”Hold Hus med Sygefraværet” skal fastlægge handleplaner for det lokale arbejde i forhold til sygefraværet.
Center for Handicap og Psykiatri har planlagt en temadag for alle formænd og næstformænd i deres MED-udvalg, som sammen skal fastlægge centrets indsatser inden for arbejdsmiljøområdet.
På baggrund af en analyse af antallet og typer af arbejdsskader skal centrenes MED-udvalg desuden drøfte evt. indsatser for nedbringelse af disse.
Den nyligt afviklede arbejdsmiljøkonference havde til formål at klæde arbejdsmiljøgrupperne på i forhold til det lokale arbejde med stressrelaterede problemstillinger.
Der er tidligere gennemført særligt ”håndholdte” forløb for arbejdspladser med særligt højt fravær i 1. kvartal 2015 og dette fortsættes. Ud af de 7 afsluttede forløb oplever 3 af arbejdspladserne, efter et fald i sygefraværet, at sygefraværet stiger igen i 1. kvartal 2017 og de vil derfor blive genbesøgt.
De afsluttede forløb er (tallene er 1. kvartal 2015 – 3. kvartal 2016 – 1. kvartal 2017):
1. Vikarservice: 10,97 % - 10,01 % - 8,44%
2. Plejecenter Smedegade: 14,49 % - 9,02 % - 7,22%
3. Skovbørnehuset: 12,56 % - 10,12 % - 6,46%
4. Loppen: 16,66 % - 12,23 % - 4,61%
5. Plejecenter Møllebakken: 14,01 % - 6,93 % - 7,58%
6. Specialcenter Øst: 10,28 % - 7,56 % - 8,26%
7. Birkelunden: 16,06 % - 4,9 % - 7,42%
På nuværende tidspunkt er der ved at blive sat gang i eller igangværende forløb på følgende arbejdspladser udvalgt på baggrund af 3. kvartal 2016 (Tallene er 2./3. kvartal 2016 – 1. kvartal 2017):
1. Sygeplejen Slagelse/Hashøj: 8,17 % - 9,46%
2. Hjemmeplejen Grevsensvej: 9,2 % - 14.11%
3. Hjemmeplejen Dalmose: 8,35 % - 9,79%
4. Plejecenter Solbakken: 10,45 % - 12.29%
5. Hjemmeplejen Holbækvej: 15,92 % - 15,54 %
6. Hjemmeplejen Præstevangen: 11,98 % - 14,30 %
Udvalgt på baggrund af 2. kvartal 2016:
7. Specialcenter Slagelse (Øst/Vest): 12,36/10,72 % - 8,26 %
8. Center for Sundhed og Ældre, Sekretariat: 8,25 % - 5,64 %
9. ACV – Team Rosenkilde skole: 8,49 % - 6,82 %
Politisk følges sygefraværet også og bl.a. har Sundheds- og Seniorudvalget på møde den 5. april 2017 fået en orientering om arbejdet med sygefraværet i Center for Sundhed og Ældre.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Med udgangspunkt i HovedMEDs drøftelse anbefales det, at der arbejdes videre med de igangsatte initiativer.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Økonomiudvalget drøfter orienteringen.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Økonomiudvalget konstaterer at de holdhåndte indsatser virker og ønsker derfor at disse indsaser styrkes gennem omprioritering af administrative ressourcer til formålet. Der sættes i første omgang særligt fokus på ældreområdet. Der skal måles på effekten af indsatsen.
Troels Christensen (I) bemærker, at sygefraværets størrelse vidner om massive ledelsesudfordringer i Slagelse Kommune.

16. Ansøgning om garanti for Korsør Lystbådehavn A.m.b.a. (B)

16.   Ansøgning om garanti for Korsør Lystbådehavn A.m.b.a. (B)

Sagsnr.: 330-2016-67699               Dok.nr.: 330-2017-316532                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal indstille overfor Byrådet, om Slagelse Kommune vil stille garanti for 2,6 mio. kr. for Korsør Lystbådehavn A.m.b.a.
Baggrund
Korsør Lystbådehavn a.m.b.a. lagde i 2016 en strategi for udvikling af Korsør Lystbåde A.m.b.a. med en investeringsplan frem til 2021. Inden projektet gik i gang søgte Korsør Lystbådehavn Slagelse Byråd om en principiel godkendelse af en økonomisk understøttelse i form af kommunal garantistillelse for en ramme på i alt 4 mio. kr., som Byrådet godkendte den 31. oktober 2016.
I 2016 blev der stillet en garanti på 0,8 mio. kr. til istandsættelse og renovering af bro 5 – arbejdet er afsluttet og det samlede anlægsregnskab udgør:
Lån
 
     800.000
 
 
Ramning og køb af pæle
     -396.126
 
BEAS - højvandsstandere
       -88.165
 
kabler
       -24.780
 
indkøb af pæle
       -18.000
 
indkøb i byggemarked (træ, fittings)
     -140.093
 
Fortøjningsklamper
       -64.610
 
VVS
        -2.714
 
 
     -734.488
 
overskud/mindreforbrug
 
       65.512
Opgjort i hele kr.
Det overskydende beløb vil ifølge bestyrelsen blive overført til næste anlægsprojekt.
Projektet for 2017 er ny kran og et nyt stativsystem til i alt 2,8 mio. kr., hvoraf Korsør Lystbådehavn ansøger om lån med kommunal garantistillelse for 2,6 mio. kr.
Den samlede investering udgør 9,5 mio. kr., når hele planen er realiseret.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 2 stk. 1 nr. 18. Hvilket betyder, at der for anlægsarbejder i havne, herunder lystbådehavne, er automatisk låneadgang, der ikke udløser en deponeringsforpligtigelse.
Handlemuligheder
Der er følgende handlemuligheder:
1. At Slagelse Kommune stiller garanti på 2,6 mio. kr. gældende for 2017
2. At der gives afslag på Korsør Lystbådehavns ansøgning om garantistillelse.
Vurdering
Der kan stilles garanti uden deponeringsforpligtigelse til de anførte projekter.
Lystbådehavnens regnskab ser fornuftigt ud og havnen er i positiv økonomisk udvikling med et overskud på 855.072 kr. for 2016. For 2017 forventes et overskud på 980.000 kr.  
Ad 1 at lån optages i Kommunekredit, eller hvor det er billigst, på følgende vilkår:
· Lånet skal være fastforrentet
· Lånet har en maksimal løbetid på 25 år
· Lånet optages som annuitets- eller serielån uden afdragsfrihed.
· At lystbådehavnen forpligter sig til at holde Slagelse Kommune orienteret, såfremt havnens økonomiske grundlæg ændrer sig, og de skal fremsende godkendte regnskaber.
· At foreningen indsender anlægsregnskab for de enkelte delprojekter, som Slagelse Kommune er med til at understøtte ved en garantistillelse – og at et eventuelt overskud ikke anvendes til den løbende drift, men enten overføres til næste delprojekt eller til at nedbringe eksisterende lån.
· At garanti for 2017 på 2,6 mio. kr. udmøntes inden udgangen af april måned 2018.
Ad 2. et afslag vil være usagligt, da Byrådet har tilkendegivet, at ville stille garanti for en samlet økonomisk ramme på i alt 4 mio. kr., tillige med at havnens økonomi er forbedret.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Garantistillelse for anlægsopgaver i havne er uden økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune. Kommunen påtager sig dog en risiko, såfremt lånet misligholdes, og det vurderes til at risikoen vil være middel til stor (3-4). Foreningens økonomi ser fornuftig ud på nuværende tidspunkt med et overskud på 855.072 kr. i 2016, 708.632 kr. i 2015, 412.096 kr. i 2014, 320.000 kr. i 2013 og 235.027 kr. for 2012, men hvordan økonomien og medlemsinteressen ser ud om 15 år er umuligt at sige noget om, men alt andet lige så skulle klubben blive mere attraktiv for nye medlemmer, andelshavere og brugere, når alle delprojekterne er gennemført.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Teknik direktøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at der stilles en kommunal garanti på 2,6 mio. kr. på de nævnte vilkår 
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende:  Lis Tribler (A)
Anbefales til byrådets godkendelse.
Lis Tribler forlod lokalet som inhabil, da hun er andelshaver i Korsør Lystbådehavn.

17. Hemmeshøj Forsamlingshus - Ansøgning om kommunegaranti (B)

17.   Hemmeshøj Forsamlingshus - Ansøgning om kommunegaranti (B)

Sagsnr.: 330-2017-22255               Dok.nr.: 330-2017-290223                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal beslutte, om det over for Økonomiudvalget og Byrådet vil anbefale, at kommunen stiller kommunegaranti på 150.000 kr. til afvikling af kassekredit.
Baggrund
Hemmeshøj Forsamlingshus oplyser, at forsamlingshuset i de seneste år har været gennem en lidt turbulent periode. I 2004 nedbrændte huset, og det blev genopført i 2005. Derefter har de økonomiske dispositioner igennem en periode ikke været optimale. En ny bestyrelse, der er forankret i lokalområdet, er valgt i efteråret 2016. Den nye bestyrelse oplyser, at den har fået godt fat i den daglige drift med mange udlejninger af forsamlingshuset, og bestyrelsen forventer at kunne fastholde denne udvikling.
Forsamlingshuset har en kassekredit på 200.000 kr. i Andelskassen JAK. Banken er under afvikling, og kassekreditten er blevet opsagt til fuld og endelig indfrielse. Bestyrelsen oplyser, at den ikke kan finde en bank eller sparekasse i kommunen, der ønsker at overtage kassekreditten på grund af de skærpede krav til udlån i den finansielle sektor.
Bestyrelsen har fået en vurdering af ejendommens værdi, i form af et telefonisk overslag, på ca. 800.000 kr. Der er en restgæld i ejendommen på ca. 460.000 kr. hos Realkredit A/S.
Forsamlingshuset kan med en kommunegaranti indfri kassekreditten med en ny kredit på 150.000 kr. Størrelsen på kassekreditten kan reduceres fra 200.000 kr. til 150.000 kr. på grund af foreningens likviditet og indestående.
Bestyrelsen forventer at kunne afvikle kassekreditten på 150.000 kr. over fem år med 30.000 kr. årligt.
Kommunal garantistillelse
Slagelse Kommune kan generelt ikke stille garanti for en kassekredit, da det ikke er muligt at øremærke en kredit til kun at omfatte aktiviteter, som kommunen lovligt kan støtte. Slagelse Kommune vil alene kunne stille garanti for et lån på 150.000 kr. Dette forudsætter, at det kan sandsynliggøres, at midlerne anvendes til aktiviteter, som kommunen lovligt kan støtte.
I forbindelse med kommunal garantistillelse skal kommunen deponere et beløb svarende til lånets hovedstol, når kommunen ikke har ledig låneramme. En garanti på 150.000 kr. vil betyde, at Slagelse Kommune derfor skal deponere et tilsvarende beløb. Beløbet skal finansieres af kassen. Det deponerede beløb vil blive frigivet med 1/25-del pr. år – eller 6.000 kr. pr. år.
Øvrige betingelser for en kommunal garanti:
at lånet ikke er afdragsfrit
at lånet afvikles over 5 år.
at lånet kan optages som et serie- eller annuitetslån
at lånet kun understøtter lovlig kommunal aktivitet.
at lånets renteprofil er fast rente.
at Hemmeshøj Forsamlingshus forpligter sig til løbende at sende budgetter og regnskaber til Slagelse Kommune.
at provenuet fra lånet alene anvendes til nedbringelse af eksisterende kassekredit i JAK.
Retligt grundlag
Principperne i Kommunalfuldmagtsreglerne, der giver kommuner adgang til at yde tilskud til etablering og drift af forsamlingshuse, der imødekommer borgernes behov for fællesfaciliteter til kulturelle formål.
Den kommunale deponeringsforpligtigelse er reguleret i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. nr. 1580 af 17. december 2013.
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan:
A. Anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at kommunen stiller en garanti på 150.000 kr.; dette vil betyde en kassefinansieret tillægsbevilling
B. Meddele afslag på ansøgningen om garantistillelse. Et afslag vil have den konsekvens, at foreningen vil blive økonomisk udfordret og skal undersøge muligheden for alternative løsninger.
Vurdering
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at forsamlingshuset arbejder på at fastholde rollen som samlingssted i lokalområdet.
Center for Økonomi har vurderet foreningens økonomi: Forsamlingshuset har kun fremsendt en delvis resultatopgørelse/regnskab, idet bestyrelsen ikke kan stå inde for perioden 1/11 2015 til 31/7 2016 (regnskabet har forskudt regnskabsperiode), og en garantiforpligtigelse må anses for at være med en høj risiko.
Der er p.t. stillet garanti for lån til Tjæreby, Ydun og Magleby Forsamlingshuse. Garantier er stillet før kommunesammenlægningen; der har ikke været tradition for at stille garantier over for forsamlingshuse gennem de seneste år.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Økonomiske konsekvenser ved et tilsagn:
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
1.04
150
-6
-6
-6
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
1.04
-150
6
6
6
Afslag har ingen direkte økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune.
Såfremt der gives tilsagn om garantistillelse, så er risikoen for tab ene og alene Slagelse Kommunes. Risikoen vurderes til at være 5 eller høj jf. principperne om kommunal garantistillelse. Et tilsagn vil påvirke kommunens likviditet og likviditetsprognose med øjeblikkelig virkning.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Der tages stilling til, om Slagelse Kommune skal give tilsagn om en garanti på 150.000 kr. til Hemmeshøj Forsamlingshus på nævnte vilkår, og
2.    at  Deponeringsforpligtelsen på 150.000 kr. finansieres af kassen, hvis der gives tilsagn om garanti.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:  ingen
Ad 1: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der gives tilsagn om garanti med bemærkningen i Ad 2.
Ad 2: Det skal undersøges, om garantien kan gives med pant i ejendommen, inden Økonomiudvalget behandler sagen.
Tilføjelse under henvisning til ad 2:
En sikkerhedsstillelse med pant i ejendommen ændrer intet i forhold til deponeringsforpligtigelsen. Deponeringsforpligtigelsen udløses af aktiviteten og ikke af risikoen. Deponeringen bliver ikke frigivet i forbindelse med en evt. misligholdelse af garantien.
Det er svært, at sige om en sikkerhedsstillelse har en reel værdi uden at ejendommens handelsværdi vurderes af en sagkyndig. Den offentlige ejendomsværdi er ikke et udtryk for handelsværdien. På landet kan den offentlige ejendomsværdi ofte være mere end dobbelt så høj, som den reelle handelsværdi. (Erfaring fra lån til betaling af ejendomsskatter)
Tinglysning af et skadesløsbrev/ejerpantebrev på 150.000 kr. koster 3.960 kr. i stempel og tinglysningsafgifter. Såfremt Økonomiudvalget vælger løsningen med sikkerhedsstillelse, så skal der træffes beslutning om, hvem der skal afholde omkostningerne ved tinglysning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. april 2017:
Fraværende: 
Sagen sendes tilbage til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget til nærmere drøftelse.
Administrationens bemærkninger:
Til fornyet drøftelse i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.
Det har været nævnt i Økonomiudvalget, at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skulle anvise midler til finansiering af deponering. Administrationen vil anbefale, at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget afsætter 150.000 kr. i deponering fra de overførte midler.
Administrationen har talt med bestyrelsen for forsamlingshuset, og der er intet til hinder for et pant i ejendommen. Forsamlingshuset har pt. et ejerpantebrev på 200.000 kr., der ligger til sikkerhed for kassekreditten. Ejerpantebrevet kan stilles til sikkerhed for et evt. lån.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
3.    at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget drøfter sagen.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende:  ingen
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget, at der gives tilsagn om en garanti på 150.000 kr. til Hemmeshøj Forsamlingshus, og at deponeringen finansieres af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets overførte midler.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse med bemærkning om, at det skal tinglyses med ejerpantebrev i ejendommen.

18. Anlægsbevilling vedrørende Campus midler til renovering af Posthus og igangværende udvikling (B)

18.   Anlægsbevilling vedrørende Campus midler til renovering af Posthus og igangværende udvikling (B)

Sagsnr.: 330-2017-33777               Dok.nr.: 330-2017-314824                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte at give anlægsbevilling til det i 2017 afsatte rådighedsbeløb for anlægsprojektet Campus Slagelse.
Baggrund
Økonomiudvalget har på sit møde den 20. juni 2016 besluttet at den planlagte miljøsanering og renovering af Posthuset på 12,0 mio. kr. skal finansieres dels ved salg af Willemosevej (estimeret til 5,0 mio. kr.) dels via budgetterede campusmidler på i alt 7,0 mio. kr. i 2016 og 2017.
Til den fortsatte udvikling af Campus Slagelse anbefales de resterende budgetterede midler i 2017 på i alt ca. 1.217.000 kr. tillige frigivet.
Midlerne vil blive anvendt i forbindelse med de igangværende miljø- og geotekniske undersøgelser forud for de forestående byggerier på DSB grunden samt planlægningsarbejdet med den ny bro over jernbanen samt øvrige udviklingstiltag i campusområdet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Rådighedsbeløb til Campus Slagelse består i budget 2017 af udisponerede midler på 3,217 mio. kr. overført fra 2016 samt et afsat rådighedsbeløb i 2017 på 5,0 mio. kr.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
ØU–Tværgående omr.
8.217
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
8.217
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at der meddeles anlægsbevilling på 8,217 mio. kr. til afsatte rådighedsbeløb vedrørende Campus Slagelse.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

19. Anlægsbevilling - Uddybning af havneanlæg (B)

19.   Anlægsbevilling - Uddybning af havneanlæg (B)

Sagsnr.: 330-2017-32782               Dok.nr.: 330-2017-306802                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Før anlægsarbejder kan sættes i gang, skal Byrådet via fagudvalget træffe beslutning om at give anlægsbevilling til det afsatte rådighedsbeløb. I budget 2017 er afsat rådighedsbeløb 200.000 kr. til uddybning af havneanlæg.
Baggrund
I budgettet er afsat 200.000 kr. om året til uddybning af havneanlæg. Herudover er der overført 35.000 kr. fra 2016 til 2017, som er rest af uforbrugte midler.
I 2017 forventes oprensning af sejlrende til Omø havn.
Retligt grundlag
Jf. Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn skal Byrådet give anlægsbevilling før arbejdet kan igangsættes.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at anbefale frigivelse af anlægsbevilling, hvorefter arbejdet sættes i gang, eller udvalget kan vælge ikke at anbefale frigivelse af anlægsbevilling, som betyder at arbejdet ikke sættes i gang.
Vurdering
Centerchef for Teknik og Miljø anbefaler, at der gives anlægsbevilling og at arbejdet igangsættes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er afsat rådighedsbeløb i budget 2017 på 200.000 kr. De 35.000 kr., som er overført fra 2016 er frigivet tidligere.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
Havne
200
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
200
 
 
 
Kassen
 
0
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at det anbefales over for Byrådet
1.    at der meddeles anlægsbevilling 200.000 kr. til det på sted 240585 Uddybning af havneanlæg afsatte rådighedsbeløb i 2017.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

20. Anlægsbevilling budget 2017 - Veje og Trafik (B)

20.   Anlægsbevilling budget 2017  - Veje og Trafik (B)

Sagsnr.: 330-2017-28265               Dok.nr.: 330-2017-267640                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal over for Byrådet anbefale, at der meddeles anlægsbevilling for de i budget 2017 afsatte beløb til nye og igangværende anlæg inden for Vej- og Trafikområdet. Anlægsrammen er på i alt 26,352 mio. kr. og vedrører fire anlægspuljer; Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, Tilgængelighedsfremmende tiltag, Anlæg af nye cykelstier og Cykelstier samt ét projekt; Afkørsel 41 Tjæreby, anlæg af østvendte ramper.
Baggrund
I budget 2017 er afsat følgende rådighedsbeløb:
a) Sted 222739 Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger        5.000.000 kr.
b) Sted 222740 Tilgængelighedsfremmende tiltag                        1.500.000 kr.
c) Sted 222845 Anlæg af nye cykelstier                                    2.552.000 kr.
d) Sted 222900 Cykelstier                                                       5.000.000 kr.
e) Sted 222536 Afkørsel 41, Tjæreby, anlæg af østvendte ramper 12.300.000 kr.
a) Sted 222739 Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger
Anvendelsen af anlægsrammen beskrives i særskilt sag ”Trafiksikkerhedsplanens handleplan for 2017”

b) Sted 222740 Tilgængelighedsfremmende tiltag
Der arbejdes videre med tilgængelighedsfremmende tiltag i henhold til Slagelse Kommunes Tilgængelighedsplan. Forslag til projekter forelægges Handicaprådet og Ældrerådet til kommentering inden realisering.

c) Sted 222845 Anlæg af nye cykelstier og
d) Sted 222900 Cykelstier
(Gårdagervej - Vemmelev)
I henhold til Cykelstiplan 2015-2028 er strækningen mellem Gårdagervej og Vemmelev næste strækning som skal udføres. Planen beskriver at strækningen skal stå færdig i 2018.
Planlægningsarbejdet igangsættes i første halvår 2017 og udgiften til den samlede strækning er skønnet til ca. 11,6 mio. kr.
Det forventes, at det samlede arbejde kan udføres i perioden fra ultimo 2017 frem til ultimo 2018. Det forudsætter, at der i 2018 frigives et restbeløb til strækningen.

e) Sted 222536 Afkørsel 41, Tjæreby, anlæg af østvendte ramper
Medfinansieringsprojektet er under forberedelse, og der forventes anlægsstart medio juli 2017 og vil foregå frem til ultimo 2018. Vejdirektoratet er den projektansvarlige på projektet.
Retligt grundlag
Jf. kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ, skal Byrådet give anlægsbevillinger, før arbejderne kan igangsættes.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at anbefale begge anlægsbevillinger eller afvente med behandling til der foreligger licitationsresultater.
Vurdering
Med hensyn til fremdriften i projekterne anbefaler Center for Teknik og Miljø, at der gives anlægsbevilling med behandling af denne sag, og at de enkelte projekter kan igangsættes under forudsætning af tilbudsindhentningen viser, at projekterne kan udføres indenfor de afsatte anlægsrammer.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
6.02
26.352
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
6.02
26.352
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at der meddeles anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. til det på sted 222739 Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger afsatte rådighedsbeløb i 2017,
2.    at der meddeles anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til det på sted 222740 Tilgængelighedsfremmende tiltag afsatte rådighedsbeløb i 2017
3.    at der meddeles anlægsbevilling på 2,552 mio. kr. til det på sted 222845 Anlæg af nye cykelstier afsatte rådighedsbeløb i 2017,
4.    at der meddeles anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. til det på sted 222900 Cykelstier afsatte rådighedsbeløb i 2017
5.    at der meddeles anlægsbevilling på 12,3 mio. kr. til det på sted 222536 Afkørsel 41 Tjæreby, anlæg af østvendte ramper afsatte rådighedsbeløb i 2017.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

21. Igangsættelse af anlægsarbejdet i Halsskov Færgehavn (B)

21.   Igangsættelse af anlægsarbejdet i Halsskov Færgehavn (B)

Sagsnr.: 330-2015-12272               Dok.nr.: 330-2017-320441                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om igangsættelse af anlægsarbejdet i Halsskov Færgehavn.
Baggrund
På mødet den 30.januar 2017 besluttede byrådet, at give en anlægsbevilling på kr. 8.000.000 til etablering af 2017 tiltagene Halsskov Færgehavn.
Disse tiltag består:
· Nedtagning af fenderværk,
· Toiletbygning med omklædningsrum og udendørs bad.
· Udlægning af 0,5 meter sand samt etablering af 3 stk. beachvolley baner, gerne således at der også kan spilles strandhåndbold på arealet.
· Trampestier opgraderes, så de bliver brede nok til barnevogne mv.
· Den asfalterede vej og parkeringsplads istandsættes.
· Opsætning af bord og bænke, skraldestativer og infotavler.
· Etablering af de første 7 meter af et udspringstår med klatrevæg mv.
· Etablering af en promenadesti langs campingpladsen ud til spidsen af molen, hvor der etableres kikkert og bænke.
· Etablering af adgang til vandet med trappe og flydeplatform i vandet
Tiltagene er opdelt i to projekter, da nedtagning af fenerværk er en specialopgave i forhold til de resterende anlægstiltag. 2017 tiltagene er således opdelt i de to projekter, Nedtagning af fenderværk og Tilgængelighedsprojekt.
Der har været afholdt licitation den 28. marts for Nedtagning af fenderværk og den 24. april for Tilgængelighedsprojektet. Begge licitationer har vist sig at være højre end forventet.  Den samlede anlægssum for de to projekter, ved licitationen, løber op i ca. kr. 11.450.000.
Dette har bevirket, at administrationen har set på jf. prioriteringsliste fra §17.4 udvalget, hvordan projekterne kan tilpasses anlægsbevillingen. Ved en efterfølgende tilbudsindhentning, på et mindre projekt, er der kommet pris på Nedtagning af fenderværk. Der afholdes ny licitation på Tilgængelighedsprojektet d. 9 maj 2017, med en forventning om at budgettet derved kan overholdes. Se bilag ”Redegørelse for budget for 2017 tiltagene”.
Dette betyder, at på projektet, Nedtagning af fenderværk, bliver det kun færgeleje III og sydsiden af leje II som nedtages. Se bilag ”Kort over molerne”.
På projektet, Tilgængelighedsprojekt, udtages følgende: udvendig belysning af udspringstårn, udvendig belysning af facilitetsbygning (toilet og omklædning) listebeklædning på facilitetsbygning, lille flydeponton, stor flydeponton, landgangslejder, Klatrevæg, skyllekar, udsigtskikkert samt beplantning.
Ved den ovenstående ændring bliver den samlede anlægssum for de to projektet på ca. kr. 7.950.000. Se bilag ”Redegørelse for budget for 2017 tiltagene”.
De dele af projekterne som bliver udtaget vil der være mulighed for, at søge anlægsbevilling til i 2018, da §17.4 udvalget disponerer over kr. 10.000.000 i 2018 og kr. 10.000.000 i 2019.  
For at to projekter kan stå klar til den 31. juli 2017, skal der indgås kontrakt med de to vinderede entreprenører den 10 maj 2017. Såfremt dette ikke sker vil tidsplanen blive rykket. Administrationen vurderer, at dette kan medføre, at tidsplanen rykkes med optil 3 måneder.
Idet licitationen er igangsat, for at overholde tidsplanen, kan konsekvens af stop af projektet betyde, at der skal betales en kompensation til de billigste entreprenører. Administrationen vurderer, at kompensationen kan være optil 15% af tilbudssummen. Administrationen har igangsat en juridisk vurdering af om licitationen kan stoppes uden økonomisk konsekvens for kommunen. Redegørelsen vil blive fremlagt på mødet.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan træffe beslutning om:
· at anlægsarbejdet skal igangsættes straks således, at tidsplanen holdes og indvielsen kan ske den 31. juli 2017.
· at anlægsarbejdet udskydes til efter, at byrådet på deres møde i maj har drøftet hvilke anlægsprojekter der skal udskydes til 2018. Dette bevirker, at tidsplanen rykkes med optil 3 måneder. De to projekter kan således forventes, at kunne blive indviet i 4. kvartal 2017.
· At anlægsarbejdet udskydes til 2018, og at der søges om yderligere anlægsbevilling i 2018 således, at projekterne bliver udført i deres helhed og uden tilpasning.     
Vurdering
Administrationen vurderer, at såfremt man ønsker, at tiltagene skal kunne bruges i 2017 er det vigtig at anlægsarbejdet igangsættes straks. En udskydelse til senere på året vil bevirke, at tiltagene står færdig i 2017, dog så sent på året, at brugen af dem sandsynligvis vil være meget begrænset, da arbejdet først kan forventes at være færdig i 4. kvartal 2017.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Byrådet har den 30. januar 2017 givet en anlægsbevilling på kr. 8.000.000, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb sted nr. 020575 udvikling af Korsør. På nuværende tidspunkt er der brugt samt disponeret over et beløb på i alt kr. 1.300.000 af de afsatte midler.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Afsat rådighedsbeløb
1.3
2.000
8.000
10.000
10.000
Disponeret
 
2.000
1.300
 
 
Anlæg
1.3
 
6.260
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget beslutter om anlægsarbejdet skal gennemføres jf. tidligere tidsplan og dermed igangsættes nu.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Det oprindelige projekt godkendes, under forudsætning af at Økonomiudvalget og Byrådets godkender at fremfykke de budgetlagte midler afsat i budget 2018.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

22. EnergiPark Korsør, etablering af erhvervs- og oplevelsesområde samt salg (B)

22.   EnergiPark Korsør, etablering af erhvervs- og oplevelsesområde samt salg (B)

Sagsnr.: 330-2016-92324               Dok.nr.: 330-2017-333610                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om indstilling af ambitionen for indretning og funktion af EnergiPark Korsør, indstille vilkår for salg samt finansiering og indstille igangsættelse af anlægsarbejdet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Baggrund
På mødet den 30. januar 2017 afviste Byrådet, at der skulle udarbejdes en masterplan for EnergiPark Korsør. Kortmaterialet, tidshorisonten og skønnet omkring behov for bevilling er derfor baseret på et skøn og med den forudsætning, at der ikke dukker uventede forhold op i forbindelse med anlægsarbejderne som f.eks. jordbundsforhold, som indebærer en meromkostning for vejanlæg.
Byrådet har desuden vedtaget forslaget til lokalplan LP 1158, EnergiPark Korsør på mødet den 24. april 2017.
Lokalplan forslaget lægger op til, at området indrettes med erhvervsområde mod øst og oplevelsesområde med mulighed for udstilling og demonstration af produktion mod vest. Op­levelsesområdet udgøres af arealer, som ikke må bebygges med baggrund i beliggenheden i forskellige beskyttelseszoner. Se bilag ”Kort, EnergiPark Korsør, aktiviteter”.
Herudover lægges der op til, at området også skal fungere som rekreativt område og bindeled mellem Korsør Station og Korsør by, herunder også i byggeperioden.
Den samlede kommunale omkostning til indretning af EnergiPark Korsør med henblik på salg af arealer samt flytning af sti udgør kr. 14.400.000 i 2017. Der forventes der en indtægt på kr. 2.960.000 i 2017. Se bilag ”EnergiPark Korsør, indretning og funktion”.
Dog søges der kun om en udgiftsbevilling på kr. 5.659.000, idet der allerede er givet en udgiftsbevilling på kr. 6.000.000 i 2016 til vejprojektet i forbindelse med vejadgangen til Kodakbygningen. Kodak Huset A/S har betalt vejbidrag som fastsat, knapt kr. 500.000. Byrådet meddelte bevilling til dette anlægsarbejde den 29. august 2016.
Anlægsarbejdet vil blive igangsat umiddelbart efter, at der er indgået forpligtende aftale om salg af arealer.
Hvis anlægsarbejdet kan været færdig den 31. juli 2017, vil SK Forsyning A/S kunne påbegynde anlægget af halmvarmeværket som ønsket af virksomheden.
Foruden ovenstående anlægsarbejde, såfremt kommunen vælger at sælge mindre erhvervsarealer, i størrelsesordenen mellem 2.000 m2 og 7.500 m2, vil der komme en senere udgift til den resterende byggemodning, stikveje m.v., i takt med frasalget af arealer. En forventet udgift på kr. 3.100.000 formodentligt i 2019, som medtages de kommende budgetforhandlinger.
Indretning og funktion
Der henvises til bilagene ”EnergiPark Korsør, aktiviteter” samt notatet ”EnergiPark Korsør, indretning og funktion”. Udvalgene og Byrådet skal beslutte,
a) hvorvidt EnergiPark Korsør skal være et traditionelt erhvervsområde, som henvender sig til alle interesserede købere, eller
b) om EnergiPark Korsør skal reserveres til virksomheder indenfor cleantech-branchen, eller
c) om EnergiPark Korsør skal reserveres til virksomheder indenfor clean-tech-branchen, som ønsker at indgå i forpligtende samarbejder omkring videns- og ressourcedeling, herunder indgå i ”åben produktion”
Slagelse Kommune kan som sælger fastsætte de vilkår der skal være gældende for arealerne via tinglysning. Forvaltningen vil sikre dette med baggrund i den politiske beslutning, endvidere vil kommunen sikre, at vi får forkøbsret ved videresalg af oplevelsesarealer med henblik på at imødegå eventuel spekulation.
Endvidere vil forvaltningen, hvis mulighed c vælges, sikre at det indarbejdes i grundejerforeningens vedtægter, at grundejerforeningen skal orienteres inden videresalg af en ejendom med henblik på vejledning af køber om kravene til virksomhederne i området.
Anvendelse af oplevelsesarealerne
Der arbejdes med en aktivering af området i forhold til at kunne tiltrække besøgende f.eks. etablering af solcellebelægning på stiforbindelsen, energigenererende stibelysning eller interaktiv skiltning vil kræve yderligere bevilling, og iværksættes derfor ikke på nuværende tidspunkt.
I forhold til eksempler på potentialet som oplevelsesområde, se bilag ”Fra Selandias Innovations Camp 2017 til Byrådet i Slagelse Kommune”.
Betalingsflow
Etableringen af vejadgangen til de vestlige erhvervsarealer igangsættes umiddelbart efter byrådets godkendelse.
Indtægterne ved købsaftaler vil ikke kunne dække anlægsudgifterne til etableringen af vejadgangen. Der er derfor behov for at etablere betalingsflow. Varigheden af og størrelsen af et kasseudlæg vil således afhænge af størrelse og pris på de solgte arealer. Se bilag ”EnergiPark Korsør cashflow”
Fastsættelse af salgspris
Der henvises til notatet ”EnergiPark Korsør, salg af arealer”. Udvalgene og Byrådet skal beslutte principperne for beregningen af salgsprisen på arealerne, herunder prisen for oplevelsesarealer og erhvervsarealer,
d) hvorvidt der skal prisfastsættes svarende til en fordeling af de samlede forventede omkostninger ved byggemodning af EnergiPark Korsør, kr. 17.500.000 på salgbare arealer. Det vil sige på 62.800 m2 oplevelsesareal og på 71.200 m2 erhvervsareal. En pris på kr. 215 plus moms pr. m2 for erhvervsarealer og en pris på kr. 27 uden moms pr. m2 for oplevelsesarealer, som alle annonceres som vurderingspriser. Køber skal ud over købesummen betale tilslutningsafgifter og udstykningsomkostninger.
e) hvorvidt der skal prisfastsættes med henblik på at minimere kommunens udgifter til anlæg, det vil sige at den forventede restbyggemodning stikvej mv., som forventes etableret i 2019, lægges over på køber. En pris på kr. 185 plus moms pr. m2 for erhvervsarealer og en pris på kr. 18 uden moms pr. m2 for oplevelsesarealer, som alle annonceres som vurderingspriser. Køber skal ud over købesummen betale tilslutningsafgifter og udstykningsomkostninger.
Retligt grundlag
Forholdene omkring vejanlægget, herunder fastsættelse af betaling af vejbidrag, reguleres af vejloven.
Salg af kommunale arealer sker med baggrund i bekendtgørelsen om offentligt udbud ved salg af kommunale ejendomme, samt kommunalretlige principper.
Grundlaget for kommunale investeringer i lokale rekreative områder som f.eks. parker og legepladser udgøres af de ulovbestemte kommunalfuldmagtsprincipper.
Projektprogrammet Energy Future, som EnergiPark Korsør indgår i, er forankret hos Erhvervs-, Plan-, og Miljøudvalget. Sagen er afgørende for realiseringen af projektet i sin helhed i overensstemmelse med den af udvalget besluttede ramme. Det er derfor dette udvalg, som har ansvaret for det forberedende arbejde af sagen i sin helhed.
Handlemuligheder
Der er tale om et minimum af byggemodning i forhold til kravene i lokalplanen. Dog kan arbejdet for så vidt angår det grønne strøg (kr. 200.000), det nordlige regnvandsbassin (kr. 300.000) udskydes man skal laves jf. lokalplanbestemmelserne og etablering af grønne områder (kr. 300.000) kan undlades, da der ikke er krav om det i lokalplanen men bør anlægges for at højne oplevelsesværdien i området.
Udvalgene kan også beslutte at udskyde projektet i sin helhed med henblik på at rykke tidspunktet for anlægsudgifterne.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at udvalgene og Byrådet foretager de nødvendige prioriteringer i relation til EnergiPark Korsør.
EnergiPark Korsør er en del af det samlede projektprogram Energy Future, og projektets øvrige dele kan ikke realiseres uden dette fysiske erhvervsområde. En udskydelse af projektet helt eller delvist, salgsprisens størrelse og fastsættelsen af vilkår har direkte betydning for muligheden for at tiltrække virksomheder til området herunder EMKC.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De nye anlægsarbejder, der igangsættes med denne sag, giver et finansieringsbehov på kr. 8.400.000 i 2017 til anlæg samt en driftsudgift på kr. 250.000.
Der søges desuden om en indtægtsbevilling på kr. 2.960.000 kr. og som følge heraf søges der netto om en kassefinansieret bevilling på kr. 5.690.000. Byggemodningen vil derfor medføre et likviditetsudlæg, som belaster kassen i en periode. Se bilag ” EnergiPark Korsør cashflow”
De forventede omkostninger til byggemodningen modsvares over tid af forventede tilsvarende indtægter ved salg af arealer.
Herudover søges der om at udgiften til yderligere byggemodning på kr. 3.100.000 samt en bevilling til fast årlig drift fra 2018, maksimalt kr. 550.000, hvis ingen af arealerne er frasolgt, og kr. 250.000 pr. år ved 100 % salg, medtages i budgetforhandlingerne 2018.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Indtægter
 
 
 
 
 
Salg
 
2.960
 
 
 
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
250
 
 
 
Anlæg
Økonomiudvalg
8.400
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
5.690
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Den kommunale driftsopgave hører under Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
til færdigbehandling af disse punkter i Byrådet:
1.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget anbefaler en indretning og funktion i EnergiPark Korsør, jf. mulighederne a, b eller c, til Økonomiudvalget og Byrådets,
2.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget anbefaler til Økonomiudvalget og Byrådet, at der afsættes rådighedsbeløb i 2017 og gives anlægsbevilling til etablering af infrastruktur på kr. 8.400.000, som dækkes over tid ved salg af arealer, herunder at beløbet finansieres af kassen, ligesom indtægter tilgår i kassen, samt en driftsbevilling på kr. 250.000
3.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget anbefaler til Økonomiudvalget og Byrådet, at udgiften til yderligere byggemodning på kr. 3.100.000 medtages i budgetproces 2018 – 2021,
4.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget anbefaler til Økonomiudvalget og Byrådet, at udgiften til fast årlig drift, maksimalt kr. 550.000 medtages i budgetproces 2018 – 2021,
5.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget indstiller til Byrådets beslutning, at anlægsarbejdet igangsættes umiddelbart (det vil sige inden udløbet af klagefristen for den vedtagne lokalplan) med henblik på færdiggørelse af byggemodningen inden udgangen af juli 2017 hvis muligt,
til færdigbehandling af disse punkter i Økonomiudvalget:
6.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget anbefaler til Økonomiudvalgets beslutning omkring udbud af henholdsvis oplevelsesarealer og erhvervsarealer i EnergiPark Korsør til
vurderingspriser, med udgangspunkt i mulighederne d eller e,
7.    at Økonomiudvalget beslutter, at forvaltningen bemyndiges til at gennemføre salget, herunder indgå forkøbsaftaler med interesserede købere i overensstemmelse med at 1 og at 5 ovenfor.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Ad pkt. 1: Der ønskes i første omgang en løsning som tilgodeser etablering af halmkraftværket.
Der tages således ikke stilling til a, b og c.
Ad pkt 2: Det anbefales, at der afsættes midler jf. beslutning pkt. 1.
Ad pkt. 3 og 4: Afventer jf. beslutning pkt. 1.
Ad pkt. 5: Anlægsarbejdet igangsættes jf. beslutning pkt. 1.
Ad pkt. 6 og 7: Vedrører salg til SK Forsyning, jf. beslutning pkt. 1.
Udvalget tager forbehold for det bilagte notat "Salg af arealer", side 2/3 vedrørende salg af landbrugsjord.
Administrative bemærkninger
Administrationen har efter møde i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget igen vurderet den vejføring, der peges på til brug for Halmvarmeværket. Med baggrund i den vurdering anbefales fortsat at vejføringen etableres som beskrevet i kortmaterialet, der er vedlagt som bilag til sagen. Det vil være vanskeligt at etablere en interim vej grundet terrænforskelle og vejen skal umiddelbart efter etableringen kunne klare en belastning af tunge køretøjer.
Det er en mulighed – for at nedbringe de umiddelbare omkostninger – at vurdere anlæg af en grusvej (samme vejføring) i første omgang og senere lægge asfalt på. Driftsomkostningerne bliver til gengæld højere, indtil der kommer asfaltbelægning på. Der kan endvidere forventes en merudgift, såfremt man udskyder anlæggelsen af asfalten udover driftsudgifter. Her tænkes på afretning af vej og påfyldning af nyt materiale, når asfalten skal pålægges, samt flere til og frakørsler af materiel til området.
Anbefalingen i udvalget betyder, at anlæg af det grønne strøg (kr. 200.000) og det nordlige regnvandsbassin (kr. 300.000) udskydes. Begge dele indgår i lokalplanen, men behøver ikke at blive etableret i 2017. Begge dele er ikke en her og nu forudsætning for etablering af Halmvarmeværket.
Etablering af grønne områder (kr. 300.000) undlades endvidere indtil andet anbefales/besluttes, idet det ikke en løsning, der er nødvendig for at Halmvarmeværket kan etableres.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Økonomiudvalget anbefaler, at der gives anlægsbevilling på 7,6 mio. kr., samt 0,250 mio. kr. til drift, finansieret af kassen.
Bevillingen er forudsat en salgspris på 215 kr. m2 til SK Forsyning.
Michael Gram (FB) undlod at stemme.

23. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1164 - For butik, tankanlæg og cafe ved Kalundborgvej/Omfartsvejen, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 (B)

23.   Endelig vedtagelse af Lokalplan 1164 - For butik, tankanlæg og cafe ved Kalundborgvej/Omfartsvejen, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 (B)

Sagsnr.: 330-2016-38359               Dok.nr.: 330-2017-233352                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1164 – For butik, tankanlæg og cafe ved Kalundborgvej/Omfartsvejen, Slagelse og Kommuneplantillæg nr. 43 skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget valgte d. 1. februar 2016 at imødekomme lokalplananmodning for en butik til særlig pladskrævende varegrupper på 2500 m2 i tilknytning til tank og cafe ved Kalundborgvej, Slagelse. Området udgør den nordvestligste spids af Slagelse by og ligger, hvor Kalundborgvej og omfartsvejen mødes.
Området er omfattet af Lokalplan 1116, vedtaget marts 2014, der giver mulighed for en cafe og tankanlæg. I forslaget til Lokalplan 1116 indgik oprindeligt en dagligvarebutik, som blev taget ud af lokalplanen efter veto fra Naturstyrelsen.
Bygherres rådgiver, Torben Wissing, anmodede sent i processen om, at Lokalplan 1164 gav mulighed for en dagligvarebutik i stedet for en butik til særlig pladskrævende varegrupper, hvilket blev imødekommet i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen som forslag.
Lokalplanen blev vedtaget som forslag af byrådet d. 19. december 2016 og sendt i offentlig høring fra den 28. december 2016 til den 22. februar 2017. I forbindelse med offentligheds-fasen har Slagelse Kommune modtaget 3 høringssvar. De indkomne høringssvar omhandler varmeplanlægning, butikstype, butiksstørrelse og vejforhold.
Høringssvarene fra den offentlige høring giver anledning til følgende ændringer i lokalplanen:
· Kravet om tilslutningspligt til naturgas-/fjernvarmeforsyning i §6.6. er fjernet,
· Lokalplanen er konsekvensrettet i forhold til servitutter for Kalundborgvej og Omfartsvejen,
· Størrelsen på dagligvarebutikker er øget til 1200m2 i henhold til forventet ændring i den ny planlov.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1164 og Kommuneplantillæg nr. 43 med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for en dagligvarebutik i tilknytning til tankanlæg og cafe ved Kalundborgvej/Omfartsvejen.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1164 endeligt. Det vil betyde, at Lokalplan 1116, der giver mulighed for tankanlæg og cafe, fortsat danner plangrundlag for området.
Vurdering
Plan anbefaler, at byrådet godkender hvidbogen med de foreslåede rettelser og vedtager Lokalplan 1164 endeligt. Herved skabes plangrundlaget for, at der kan etableres en dagligvarebutik i tilknytning til tankanlæg og cafe, som var den oprindelige idé med udarbejdelsen af den eksisterende lokalplan for området.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen Bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Lokalplan 1164 – For butik, tankanlæg og cafe ved Kalundborgvej/Omfartsvejen, Slagelse med tilhørende kommuneplantillæg nr. 43 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen,
2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Anbefales.
Vedtages endeligt med butikstørrelse på max. 1000 m2.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

24. Endelig vedtagelse af lokalplan 1173 - Boliger ved Valmuevej (B)

24.   Endelig vedtagelse af lokalplan 1173 - Boliger ved Valmuevej (B)

Sagsnr.: 330-2016-66111               Dok.nr.: 330-2017-233280                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1173 – Boliger ved Valmuevej skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen.
Baggrund
Lokalplan 1173 åbner mulighed for parcelhuse og tæt lav bebyggelse ved Valmuevej i den nordøstlige del af Slagelse. Området er på ca. 2 ha og giver mulighed for enten 21 parcelhuse eller 16 parcelhuse kombineret med ca. 8-10 boliger i rækkehuse/dobbelthuse. Der er tilknyttet et grønt friareal til området.
Lokalplanen blev vedtaget som forslag af byrådet d. 30. januar 2017 og sendt i offentlig høring fra den 3. februar til den 31. marts 2017. I forbindelse med offentlighedsfasen har Slagelse Kommune ikke modtaget nogen høringssvar.
I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen, indstiller administrationen følgende ændringer:
· Valmuevej har med dens nuværende vejprofil ikke kapacitet til, at trafikmængden øges væsentligt, der indtegnes derfor en vejbyggelinje langs Valmuevej på 10 m målt fra Valmuevejs vejmidte, hvor der ikke må opføres bebyggelse,
· For at give mulighed for et fremtidigt stisystem i og omkring lokalplanområdet, reserveres der areal til en sti, der leder fra det grønne område i lokalplanområdet mod nord,
· Regnvandsbassinet fjernes fra arealanvendelseskortene, da det ikke er nødvendigt at specificere hvor i delområde 2, bassinet skal placeres.
Administrationen har undersøgt muligheden for en løsning med LAR (Lokal Afledning af Regnvand) i området, men finder ikke at lokalplanområdet er egnet hertil. Dette skyldes områdets begrænsede størrelse, og at området ligger på en bakketop. Der er derfor ikke noget oplagt sted at lede vandet hen indenfor lokalplanområdet. Området foreslås i stedet separatkloakeret.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1173 med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for et nyt boligområde i Sørbymagle.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1173 endeligt. Derved vil det påtænkte boligområde ikke kunne opføres.
Vurdering
Lokalplan 1173 understøtter Kommuneplan 2013, hvori ny boligudvikling i Slagelse blandt andre er rammelagt til at ske mod nordøst i forlængelse af byen. Det nye boligområde kommer til at blive udviklet parallelt med Tidselbjerg og er planlagt til at være fleksibelt i forhold til den kommende efterspørgsel på boligtyper. Plan vurderer, at lokalplanen ved at tilbyde et alternativ til de nye boliger i Tidselbjerg vil være med til at øge den potentielle målgruppe for området som helhed.
På baggrund heraf anbefaler administrationen, at byrådet godkender hvidbogen med de foreslåede rettelser og vedtager Lokalplan 1173 endeligt. Herved skabes plangrundlaget for, at det nye boligområde kan etableres.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Lokalplan 1173 – Boliger ved Valmuevej vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen,
2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

25. Godkendelse af leveranceaftale mellem Visit Vestsjælland og ejerkommunerne for 2017 og frem til medio 2018 (B)

25.   Godkendelse af leveranceaftale mellem Visit Vestsjælland og ejerkommunerne for 2017 og frem til medio 2018 (B)

Sagsnr.: 330-2017-33268               Dok.nr.: 330-2017-310581                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefale at Slagelse Kommune godkender leveranceaftalen udarbejdet af Visit Vestsjælland (herefter VV) og ejerkommunerne.
Baggrund
Siden medio 2016 har der været en del ændringer i VV, - herunder udarbejdelse af ny strategi. Ligeledes vil der ske en ny ansættelse af en direktør. I denne sag fremlægges til godkendelse en leveranceaftale som er en handleplan i forlængelse af strategien. Aftalen tydeliggør forventninger til samarbejdet og de indsatser, som har betydning for de kommende år arbejde på turistområdet.
I det sidste ½ år er der arbejdet målrettet med at få relationerne og samarbejdet mellem selskabet og ejerkommunerne styrket væsentligt, idet ejerkommunerne har haft et ønske om at styrke sammenhængen i destinationen på tværs af kommunerne. Ligeledes er der behov for at skabe bedre rammer for produktudvikling hos turismeaktørerne.
Denne sag bliver forelagt i alle tre ejerkommuner (Slagelse, Sorø og Kalundborg) og giver en status på strategien og den leveranceaftale, som skal skabe de ønskede effekter på turismeområdet.
Strategien
VV vedtog i november 2016 en strategi med fire indsatsområder (vedlagt som bilag). Den overordnede vision i strategien er, at:
Skabe muligheder for aktørerne for at kunne øge væksten i turismeerhvervet
Skabe muligheder for kommunerne for at styrke beskæftigelsen og samarbejdet på tværs af de tre kommuner.
Det overordnede effektmål for 2020 er en samlet turismeomsætning på 2.128 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på 403 mio. kr. siden 2014. Skal dette mål nås, kræver det, at de kommercielle aktører har succes. VisitVestsjælland skal derfor være den afgørende facilitator, der skaber sammenhængskraft på tværs af de tre ejerkommuner og styrker den fælles attraktionskraft. Ligeledes skal VV understøtte styrkelsen af en gennemslagskraft på tværs, som den enkelte aktør ikke kan opnå alene.
De fire indsats områder er:
· Større sammenhæng i destinationen på tværs af aktører og kommuner.
· Netværk, forretnings- og produktudvikling i erhvervet i tråd med brandet.
· Bedre udnyttelse, øget kapacitet og kvalitet af overnatningsstederne
· Branding og markedsføring af den samlede destination
Særligt de første 2 indsatser kræver et tæt sammenspil mellem ejerkommunerne og selskabet. Dette er bl.a. kommet til udtryk i forbindelse med udarbejdelse af leveranceaftalen og et øget samspil med den daglige ledelse i selskabet og administrationerne i de tre ejerkommuner
Leveranceaftale 2017
Leveranceaftalen skal konkret understøtte VV strategi og er ejerkommunernes aftale med VV. Aftalen anvendes til at følge op på effekterne af indsatsen på turismeområdet. Leveranceaftalen (vedlagt som bilag) beskriver, hvilke aktiviteter og effektmål VV leverer i 2017 og frem til sommeren 2018. Leveranceaftalen tages op til drøftelse en gang årligt – næste gang sommeren 2018. Leverancerne er set fra de tre ejerkommuners side første skridt på vejen til at indløse strategiens overordnede effektmål.
Det primære formål med leveranceaftalen er, at ejerkommunerne og VV sammen operationaliserer strategien for at realisere de fastlagte målsætninger. Aftalen omhandler primært kommuner og aktører, da ejerkommunerne ser organiseringen omkring partnerskaber som en opgave for bestyrelsen.
En styrkelse af mulighederne skal ske gennem en tillidsdagsorden, hvor VV gennem hele 2017 vil lægge vægt på tillid – både selskab og kommuner imellem og ikke mindst selskab og aktører imellem. Tillid går begge veje og VV vil skabe rammerne for, at tilliden kan vokse. Derfor er det også nødvendig at have afklaring af, hvilke roller parterne har. I forlængelse af leveranceaftalen er der også udarbejdet et effektskema (vedlagt som bilag) der sætter mål for selskabet.
Retligt grundlag
Er i overensstemmelse med styrelsesvedtægten
Handlemuligheder
Udvalget kan sende sagen videre til Økonomiudvalg og Byråd med en anbefaling om godkendelse eller udvalget kan bede om yderligere oplysninger inden videre behandling
Vurdering
Administrationen vurderer, at leveranceaftalen tydeliggør forventninger til alle parter i samarbejdet omkring turismefremme samt tydeliggør de indsatser, der skal til for at udmønte strategien.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er ingen nye økonomiske konsekvenser for kommunen i forhold til ovenstående indsatser.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne
1. at  Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at leveranceaftalen godkendes.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende:  ingen
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at leveranceaftalen godkendes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

26. Anlægsregnskab og skema C for 20 handicapboliger og servicearealer Vejsgaard Alle (B)

26.   Anlægsregnskab og skema C for 20 handicapboliger og servicearealer Vejsgaard Alle (B)

Sagsnr.: 330-2010-94131               Dok.nr.: 330-2016-618769                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der fremlægges anlægsregnskaber og skema C ved etablering af 20 almene handicapboliger og personalebygning på Vejsgaard Alle i Vemmelev samt anlægsregnskab for voldgiftssag om samme byggeri.
Baggrund
I perioden fra oktober 2009 til maj 2014 har byggeriet af 20 almene boliger og tilknyttet serviceareal for personale været politisk behandlet på følgende områder:
· Afsætning af anlægsbeløb
· Placering af byggeriet
· Tilsagn om støtte og godkendelse af skema A
· Godkendelse af licitationsresultat og skema B
· Godkendelse af fornyet udbud
· Beslutning om tillægsbevilling til vandafledning og anlægning af sag mod totalrådgiver
· Orientering om status for byggeriet
· Bevillingskorrektioner
Boliger og servicearealet blev taget i brug den 1. marts 2014 hvor beboerne flyttede fra det tidligere botilbud Vimarhus i Vemmelev, der efterfølgende er solgt. Det færdige byggeri består af 20 boliger, 2 fælles beboerhuse og en personalebygning.
Der kan nu fremlægges anlægsregnskab for boliger, personalebygning samt bevilling til den anlagte voldgiftssag.
Regnskab for 20 ældre-/handicapboliger incl. boligernes fællesarealer.
Det udarbejdede regnskab for de 20 boliger viser:
· En endelig anskaffelsessum for boligerne på 36.812.443 kr. incl. moms svarende til et mindreforbrug på 393 kr. Mindreforbruget er beregnet ud fra den politisk godkendte anskaffelsessum efter licitationsresultatet på 36.812.836 kr.
· Der vedlægges regnskab for boligerne som bilag 1
· Der vedlægges skema C for boligerne som bilag 2
Regnskab for servicearealerne for personale incl. vandafledning på grunden.
Det udarbejdede regnskab for servicearealerne og vandafledning viser:
· En endelig anskaffelsessum for servicearealerne samt vandafledningen på netto 14.426.047 kr. excl. moms efter modtagelse af servicearealtilskud fra staten på 800.000 kr. Sammenholdt med nettobevillingen på 14.430.910 kr. viser regnskabet et mindreforbrug på 4.863 kr.
· Der vedlægges regnskab for personalebygning og vandafledning som bilag 3
· Der vedlægges skema C for personalebygning og vandafledning som bilag 4
Der vedlægges samtidigt samlet revisorerklæring fra Ernst & Young P/S for boliger, personalebygning og vandafledning som bilag 5.
Regnskab for voldgiftssag
Det udarbejdede regnskab for voldgiftssagen viser excl. moms:
Afsat bevilling                                                                    kr.  1.000.000
Afholdte udgifter                                                               kr.  1.248.607
Merforbrug                                                                       kr.     248.607
Merforbruget vedrører de samlede omkostninger ved voldgiftssagen, herunder modpartens omkostninger som følge af at modparten fik medhold i Voldgiftsretten.
Den 5. marts 2013 orienterer totalrådgiveren Virumgaard Arkitekter (ansvarlig for alle arkitekt- og ingeniørydelser på byggeriet) byggeriets styregruppe om, at færdiggørelse af byggesagen i Vemmelev vurderes at blive væsentligt dyrere end de tidligere udmeldinger.
Der foretages på denne baggrund en juridisk vurdering, der udføres af Lett Advokater, som anbefaler, at der rejses en erstatningssag mod Virumgaard Arkitekter a/s.
Den 3. april 2013 behandles sagen i Udvalget for Handicap og Socialpsykiatri og efterfølgende i Økonomiudvalget. Der orienteres om byggeriets forventede merforbrug, og det besluttes at indlede en sag mod totalrådgiveren, Virumgaard Arkitekter a/s, og at byggeriet fortsættes.
3. september 2013 bevilger Byrådet 14.989.000 kr. til dækning af de uforudselige udgifter til at færdiggøre byggeriet og til at føre sag ved Voldgiftsretten mod Virumgaard Arkitekter a/s.
Byggeriet blev afleveret mandag den 3. februar 2014.
Voldgiftsretten afsagde kendelse i sagen den 4. januar 2016, uden mulighed for at anke.
Kendelsen frikendte Virumgaard Arkitekter a/s. Voldgiftsretten pålagde Slagelse Kommune at betale egne og Virumgaard Arkitekter a/s samt Voldgiftsrettens omkostninger til behandling af sagen.
Retligt grundlag
Lov om almene boliger §§ 91, 98 og 127 vedrørende garanti og §§ 105, 115 og 115a vedrørende etablering samt Slagelse Kommunes regler for økonomistyring vedr. anlægsregnskaber over 2,0 mi. kr.
Handlemuligheder
De fremlagte regnskaber belyser ud fra gældende regler og praksis resultaterne af anlægsprojekterne for henholdsvis boligerne, personalbygning og vandafledning samt voldgiftssagen med en sammenholdning af de givne bevillinger og de afholdte udgifter. Hertil kommer den udarbejdede, vedlagte revisionsrapport.
Med baggrund i regnskaberne og revisionsrapporterne kan Byrådet beslutte at godkende regnskaberne med tilhørende skema C. Byrådet kan også beslutte at bede om supplerende oplysninger til regnskaberne.
Vurdering
Det er administrationens vurdering at de fremlagte anlægsregnskaber med tilhørende revisionsrapport kan godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Mindreforbruget vedr. boligerne indgår i den endelige finansiering af boligerne og skal derfor ikke tilføres kassen.
Det samlede merforbrug vedr. personalebygning, vandafledning og voldgiftssag i alt 243.000 kr. foreslås finansieret af udviklingspuljen.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
4.01
 
-243
 
 
Anlæg
4.01
 
243
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Borgere, der anvises en bolig i en af de 20 boliger vil afhængig af indtægtsgrundlag i form af kontanthjælp, førtidspension eller alderspension være berettiget til boligsikring eller boligydelse efter en individuel beregning
Indstilling
Børn- og Ungedirektør indstiller på forvaltningens vegne
1.    at anskaffelsessummen for 20 de boliger 36.812.443 kr. incl. moms godkendes
2.    at skema C for de 20 boliger godkendes
3.    at anskaffelsessummen for personalebygning og vandafledning 14.426.047 kr. excl.      moms godkendes.
4.    at skema C for personalebygning og vandafledning godkendes
5.    at regnskabet for voldgiftssagen godkendes
6.    at nettomerforbruget vedr. personalebygning, vandafledning og voldgiftssagen 243.000 kr. finansieres af udviklingspuljen.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
At 1 | 5: Anbefales godkendt
At 6: Anbefales til ØU, at de 248.000 finansieres som tillægsbevilling af kommunens samlede uforbrugte anlægsmidler for 2017.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

27. Omplacering af budget - Slagelse Musikhus som selvejende virksomhed (B)

27.   Omplacering af budget - Slagelse Musikhus som selvejende virksomhed (B)

Sagsnr.: 330-2016-10571               Dok.nr.: 330-2017-89386                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal indstille til Byrådet, at der foretages budgetomplacering af budgetmidler i forbindelse med Slagelse Musikhus og Badeanstaltens (Musikhusets) overgang til selveje.
Baggrund
Byrådet har ved budgetforliget 2016-18 besluttet, at Musikhuset skal overgå til selveje.
Musikhuset organiseres i løbet af 2017 som en ”selvstændig juridisk enhed”; konkret bliver Musikhuset organiseret som en erhvervsdrivende fond, der driver virksomheden på markedsvilkår med kommunalt driftstilskud øremærket kulturelle aktiviteter.
Fonden etableres i et samarbejde blandt flere af kommunens store erhvervsvirksomheder, der er meget engagerede i at sikre driften af et velrenommeret lokalt spillested. Etableringen af fonden er yderligere støttet af en bred gruppe borgere, der har engageret sig i Musikhusets støtteforening.
Denne sag vedrører kommunens driftstilskud til Musikhuset, som vil medføre flere budgetomplaceringer på udvalgenes områder. Næste sag i forbindelse med Musikhuset – forventelig i juni eller august - vil omhandle samarbejdsvilkår med Fonden.
Ændringer på Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets (KFT) område
Musikhusets nuværende budget overføres hovedsageligt til Center for Kultur, Fritid og Borgerservice og anvendes fremover til tilskud til den selvejende virksomhed. En mindre del overføres til Center for Kommunale Ejendomme til udgifter vedrørende bygningerne – skatter, afgifter og bygningsforsikring. I økonomisystemet lukkes Musikhusets enhed herefter.
Musikhusets overgang til selveje medfører øgede driftsudgifter for virksomheden, da flere driftsudgifter tidligere har været betalt af kommunen. Kommunens tilskud er derfor højere end Musikhusets tidligere kommunale udgiftsbudget.
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at de aktiviteter, der afvikles for kommunalt driftstilskud i 2017, udgør ca. 90 % af Musikhusets samlede aktivitet inkl. driftsudgifter.
Efter overgangen til selveje forventes det, at driften af Musikhuset efter en indkøringsperiode optimeres, og at aktiviteterne udvides med flere og nye aktiviteter. Dermed vil de aktiviteter, som kommunen yder tilskud til udgøre en mindre og mindre andel af de samlede aktiviteter. Kommunens driftstilskud forventes derfor at kunne reduceres med en ”trappemodel”, så tilskuddet reduceres med 50.000 kr. årligt fra og med 2018.
Ændringer på Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalgets (LTE) område
I forhold til bygningerne på adresserne Sdr. Stationsvej 3 og 5A, der rummer Musikhuset og Badeanstalten, ejes bygningerne fortsat af Slagelse Kommune, der indgår en erhvervslejekontrakt med den erhvervsdrivende fond, og huslejen indtægtsføres i Center for Kommunale Ejendomme.
Erhvervslejekontrakten er uopsigelig fra Slagelse Kommunes side i 10 år, men kan opsiges af Musikhuset med et varsel på seks måneder til den 1. i måneden.
Musikhuset har hidtil ikke betalt husleje, da der ikke betales husleje internt mellem kommunale institutioner og Center for Kommunale Ejendomme. Huslejen er fastsat til 1,2 mio. kr. årligt på baggrund af vurdering fra en uvildig erhvervsmægler. Denne udgift indgår i fondens drift og de aktiviteterne, kommunen yder tilskud til.
Ændringer på Økonomiudvalgets område
Slagelse Kommune udlåner tjenestemandsansat medarbejder til Musikhuset og fakturerer Musikhuset for udgiften til den pågældendes løn.
Driftsudgifter til tjenestemandspension, kr. 110.423 kr. i 2017, overføres fra Økonomiudvalgets budget til Center for Kultur, Fritid og Borgerservice under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets område og indgår i det samlede driftstilskud til Musikhuset.
Driftsbudget til løn- og regnskabsopgaver, som hidtil er varetaget i kommunens Center for Økonomi, 23.898 kr. i 2017, overføres fra Økonomiudvalgets budget til Center for Kultur, Fritid og Borgerservice under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets område og indgår i det samlede driftstilskud til Musikhuset.
Forslag til ændringer i udgiftsbudgettet på de tre udvalgsområder fremgår af bilaget.
Det samlede driftstilskud til Musikhuset udgør 1.904.000 kr. i 2017 for perioden 1. juli – 31. december.
Retligt grundlag
Slagelse Kommunes kompetenceplan angiver, at Økonomiudvalget har kompetencen i forhold til budgetomplacering mellem fagudvalg; i dette tilfælde mellem Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og Økonomiudvalget. Byrådet har kompetencen i forhold til kassefinansiering.
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan:
a) Vælge at anbefale Byrådet, at der foretages budgetomplacering af budgetmidler i forlængelse af Musikhusets overgang til selveje.
b) Vælge at afvise forslag om budgetomplacering. Konsekvensen heraf vil være, at det ikke er muligt at realisere overgangen til selveje for Musikhuset pga. de aktuelle driftsudgifter.
Vurdering
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at Musikhusets drift kan optimeres i en indkøringsfase i de første år som selvejende virksomhed. Det forventes, at Musikhusets drift optimeres og udvides, så Musikhuset kan levere en uændret ydelse/aktivitetsniveau til kommunens borgere til en faldende pris. Da de samlede aktiviteter øges, vil de ”kommunale aktiviteter” relativt udgøre en mindre og mindre del af de samlede aktiviteter.
Centret anbefaler - i enighed med Center for Kommunale Ejendomme – at der foretages budgetomplacering mellem de to udvalgs driftsbudgetter som beskrevet ovenfor.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Mindreudgiften, som realiseres ved nedtrapningen af driftstilskuddet til Musikhuset, foreslås overført til Økonomiudvalgets område til at dække en del af de reduktioner, som blev vedtaget i forbindelse med budgetforliget for Budget 2017-2020. I nedenstående er der taget udgangspunkt i at skæringsdatoen for overgang til selveje er 1. juli 2017.
Musikhusets enhed i økonomisystemet lukkes efter overgangen til selveje.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift, Kultur
KFT – 05.01
577
1.132
1.082
1.032
Drift, Komm. Ejd.
LTE – 06.03
-650
-1.145
-1.145
-1.145
Drift, Økonomiudv.
ØU – 01.02
-67
-137
-137
-137
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Uudmøntede besparelser
ØU – 01.02
50
150
200
250
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Samtidig med Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets behandling af denne sag, forelægges en tilsvarende sag for Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Byrådet, at der foretages budgetomplacering af budgetmidler i forbindelse med Musikhusets overgang til selveje. Herefter lukkes Musikhusets enhed i økonomisystemet.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende:  ingen
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der foretages omplacering af budgetmidler, under forudsætning af at udvendigt vedligehold fortsat påhviler kommunen, samt at niveauet af kulturelle aktiviteter fastholdes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Økonomidirektøren orienterede om, at det på et møde den 16. maj 2017 med erhvervsfolkene bag fonden og Musikhusets ledelse blev aftalt, at fonden kan overtage driften 1. januar 2018. Etableringen af Musikhuset som selvejende virksomhed påvirker således ikke budgetrammerne for 2017, men først fra 2018 og frem.
Anbefales til byrådets godkendelse.

28. Forslag til omplacering af rådighedsbeløb på anlægsrammer indenfor Drift & Teknik (B)

28.   Forslag til omplacering af rådighedsbeløb på anlægsrammer indenfor Drift & Teknik (B)

Sagsnr.: 330-2016-3738                 Dok.nr.: 330-2017-183753                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefale, at mindreforbrug på tildelte rådighedsbeløb på olieforurening på Slagelse Materielgård (203510) og på omisolering af bro på Bildsøvej (222535) omplaceres til 020545 Rekreativt areal ved Gl. Stadion og 222510 Hovedistandsættelse af broer.
Baggrund
Følgende anlægsprojekter har et mindreforbrug 203510 Olieforurening på Slagelse Materielgård, 327.000 kr. og 222535 Isolering af bro- Bildsøvej over jernbanen, 233.000 kr., i alt 560.000 kr.
Mindreforbruget foreslås omplaceret med 409.000 kr. til broer og 151.000 til Gl. stadion.
Broer
Den årlige anlægspulje til istandsættelse af broer vil i 2017 og 2018 blive væsentligt udfordret af store og nødvendige renoveringstiltag på flere broer.
Broen på Nordskovvej, på kommunegrænsen til Sorø Kommune, har været spærret for al kørende trafik igennem det seneste års tid grundet broens tilstand.
Ved at broen er ”grænsebro” er udgiftsfordelingen 50/50 mellem Sorø og Slagelse Kommune.
Projektet med udskiftning af broen er estimeret til kr. 1.820.000 og herved vil Slagelse Kommunes andel beløbe sig til kr. 910.000.
Grundet overført mindreforbrug fra 2016 til 2017 på 222510 Hovedistandsættelse af broer vil det med omplaceringen af rådighedsbeløb på 409.000 kr. være muligt at renovere/udskifte broen på Nordskovvej i 2017.
Gl. Stadion
Byrådet har den 28. april 2014 givet anlægsbevilling på 1,28 mio. kr. til anlæg af ”Rekreativt areal ved Gl. Stadion, Slagelse”. Gl. Stadion ejes i dag af SK Forsyning a/s. Driftsforpligtigelsen for det rekreative brug og indretning er Slagelse Kommunes.
Gl. Stadion indgår som en integreret del af de grønne områder ved Parkvej i Slagelse og skal i den forbindelse ses i sammenhæng med Lystanlægget og de grønne områder foran stadion og sportscollege.
Tiltagene vil være renovering af krat/beplantning mod Parkvej samt renovering af det gamle indgangsparti fra 1927.
Renovering af port og murværk har Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget besluttet at renovere som en kulturarvsindsats på mødet den 6. februar 2017.
Der foreslås omplaceret kr. 151.000 til renovering af krat og beplantning mod Parkvej samt dække det eksisterende merforbrug fra anlægsfasen på 51.000 kr.
Retligt grundlag
Jævnfør kasse- og regnskabsregulativet skal Byrådet træffe beslutning, om der kan foretages omplacering af anlægsbevillinger, før arbejderne igangsættes.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at anbefale omplacering af rådighedsbeløbene fra de 2 foreslåede anlægsprojekter til sted 222510 (broer) og 020545 (Gl. stadion), hvorved de to projekter er gjort mulige og vil blive iværksat i 2017.
Vurdering
Center for Teknik & Miljø foreslår, at der omplaceres som beskrevet i afsnittet baggrund.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der flyttes 151.000kr.  fra sted 203510 Olieforurening til sted 020545 Gl. Stadion.
Der flyttes 176.000 kr. fra sted 203510 Olieforurening til sted 222510 Hovedistandsættelse af broer.
Der flyttes 233.000 kr. fra sted 222535 Isolering af bro til sted 222510 Hovedistandsættelse af broer.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
6.02 – 222510
6.02 – 020545
409
151
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
6.02 – 203510
6.02 - 22535
327
233
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Omplacering af rådighedsbeløb til renovering af kratbeplantning ved Gl. Stadion porten skal ses i sammenhæng med de tildelte midler til renovering af porten fra Kultur-, Fritids-, og Turismeudvalget.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,
1.    at der i 2017 til politikområde Drift og Teknik gives rådighedsbeløb og anlægsbevilling med yderligere 151.000 kr. til eksisterende anlægssted 020545 Rekreativt areal ved Gl. Stadion
2.    at der i 2017 til politikområde Drift og Teknik gives rådighedsbeløb og anlægsbevilling med yderligere 409.000 kr. til eksisterende anlægssted 222510 Hovedistandsættelse af broer
3.    at udgiften på 560.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb indenfor politikområdet Drift og Teknik på følgende steder:
a. 327.000 kr. fra sted 203510 Olieforurening Slagelse Materielgård
b. 233.000 kr. fra sted 22535 Isolering af bro – Bildsøvej over jernbanen
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

29. Rammer og ressourcer ved styring af projekter

29.   Rammer og ressourcer ved styring af projekter

Sagsnr.: 330-2017-29598               Dok.nr.: 330-2017-275012                                          Åbent
Kompetence: Erhverv- Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal orienteres om rammer og principper for projektstyring herunder også ressourceanvendelsen i projektorganiserede opgaver.
Baggrund
Erhverv- Plan- og Miljøudvalget fik på mødet den 3. april 2017 en mundtlig orientering om rammer og principper for projektstyring. Udvalget ønskede her efter en sag på maj-mødet.
Projektmodel
For arbejdet med projekter i Slagelse kommune foreligger en vedtaget projektmodel, som er skabelonen for, hvordan projektarbejdet overordnet set bør gribes an (bilag 1). Opgaver der projektorganiseres vil ofte have tværgående karakter og/eller et udviklingssigte med den grundlæggende præmis, at resultaterne af projektet ved en positiv beslutning implementeres i driftsorganisationen – dette uanset om det er et anlægsprojekt (afledt drift) eller et driftsprojekt. Projektstyringen og beslutninger omkring et projekt afhænger dels af projektets karakter (om det er et kortere eller længerevarende projekt, drifts- eller anlægsprojekt, internt projekt eller et projekt med mange eksterne samarbejdspartnere), og dels af de aktuelle vilkår for projektets gennemførsel, som gør sig gældende for det enkelte projekt. Derfor er der ikke et fast regelsæt på detailniveau, idet forskellighederne kræver mere rammestyring end detailstyring. Rammen omkring projektstyringen er således projektmodellen og de elementer, som modellen tilskriver anvendes, er rettesnor for det løbende projektarbejde.
Projekter organiseres med en styregruppe, en projektledelse, en projektgruppe og evt. en følgegruppe. Strategisk vigtige projekter, som kræver direktionens bevågenhed, kan indgå som en del af direktionens projektportefølje, lige som flere af disse kan være forankret/født i et § 17 stk. 4-udvalg.
Et eksempel
Projekt Færgehavn/Vandsportscenter er organiseret med et §17 stk. 4 udvalg (5 byrådspolitikere og repræsentanter fra en række lokale aktører), der refererer til Erhvervs- Plan- og Miljøudvalget. Administrativt har projektet en styregruppe med deltagelse af direktør, centerchef, afdelingsleder og projektleder samt en projektgruppe med en faglig bredde svarende til behovet for specifikke interne kompetencer i projektet.
Projektmodellen tilskriver, at der kan arbejdes med 4 faser (idé, planlægge, udføre, afslutte) samt med specifikke dokumenter for ud for hvert faseskift, der giver beslutningstagere (politisk niveau, direktion, styregruppe) et oplyst og kvalificeret beslutningsgrundlag. Projektstyringen er digitaliseret via et projektstyringsprogram (Antura), som projektledere kan benytte. Antura er ved at blive udbredt i organisationen.
Projekters ressourcetræk
Et velkendt dilemma i projektarbejde er projektets behov for træk på organisationens egne medarbejderressourcer sideløbende med opretholdelse af den daglige drift. Større tværgående projekter igangsættes og trækker i en lang række sammenhænge på interne kompetencer (udbud, jura, bygherrerådgivning, kommunikation, planmæssige forhold, organisationsudvikling mm.). Enkelte af disse faktureres med afsæt i, at ydelsen indgår som element i indtægtsdækket virksomhed. Det gælder faglig bistand fra bygherrerådgivningen og kommunens udbudsjurister.
I specifikke opgaver kan et projekt have brug for at købe ekstern ekspertbistand ind, når kommunens interne ressourcer ikke sidder inde med den specifikke viden og kompetence på et snævert fagligt område. Det kan fx være ved afholdelse af en arkitektkonkurrence, hvor der hyres ekspertkompetence til at køre konkurrencen, så alle rammer og vilkår nøje følger lovgivningen på området. Ofte vil man også bede eksperter vurdere de udvalgte forslags gennemførbarhed, så dommerpanelet (der ofte sammensættes med faglige såvel som ikke faglige kapaciteter) på baggrund af et ens videngrundlag kan afgøre, hvilket forslag der skal vinde en konkurrence.
Et eksempel
Korsør- Byen møder vandet har i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale med henblik på udvælgelse af rådgiver til teknisk rådgivning og bistand købt bistand fra Bygherrerådgivningen og dermed indirekte også ydelser fra kommunens udbudsteam til gennemgang af udbudsmateriale samt bistand i forbindelse med udvælgelsen af rådgiver til teknisk rådgivning og bistand. Det skal forstås således, at Bygherrerådgivningen køber udbudsbistand af kommunens udbudsjurister, i stedet for at købe det hos en advokat, og udgiften betales af anlægsprojektet.
Der ud over kan tidsmæssige udfordringer, hvor der af hensyn til fremdrift og efterfølgende beslutninger aftales hurtige tidsfrister for analyser og vurderinger, sætte de interne ressourcer så meget under pres, at det bliver nødvendigt at supplere opgaveløsningen med eksterne ressourcer.
Projekteringsbehov i anlægsprojekter
Fysiske udviklingsplaner benytter sig ofte af et forarbejde, der folder muligheder ud i forhold til visioner for et område, før næste skridt med konkret projektering og det egentlige anlægsarbejde/byggeri iværksættes. Projekteringsarbejdet, der visualiserer anlægsarbejdet/byggeriet, ses som nødvendigt bl.a. i forhold til følgende målsætninger i processen fra idé til gennemført anlæg:
· Afdækning af muligheder og barrierer for et anlægsarbejde/byggeri
· Vigtigt redskab i den politiske proces
· Vigtigt redskab i høring/involvering af eksterne interessenter
· Vigtigt redskab i borgernes mulighed for involvering i processen
Et eksempel
”Korsør – byen møder vandet” har anvendt projekteringsmateriale til både afdækning af muligheder, til de politiske processer og som borgerinvolverende processer:
· Borgermøde i Færgehavnen sommeren 2016
· Nabomøde i februar 2017
· Og fremadrettet til informationsmøde i maj 2017
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende: 
Sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på en evaluering af kommunens organisering og ledelse.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Økonomiudvalget ønsker en nærmere analyse af udgiftsfordelingen til anlægsprojekter med afsæt i 3 konkrete cases:
- Storebæltsudstillingen
- Solens Plads
- Halvskov Færgehavn

30. Anmodning om optagelse af sag - Test af den samlede økonomi i lokale indkøb kontra centrale indkøbsaftaler (B)

30.   Anmodning om optagelse af sag - Test af den samlede økonomi i lokale indkøb kontra centrale indkøbsaftaler (B)

Sagsnr.: 330-2017-35784               Dok.nr.: 330-2017-331739                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Byrådsmedlem John Dyrby Paulsen (A) har, anmodet borgmesteren om optagelse af sag på økonomiudvalgets dagsorden den 22. maj 2017
Der ønskes en test af om lokale indkøb, ud fra en samlet økonomisk vurdering, kan matche de priser Slagelse Kommune opnår ved deltage i store centrale indkøbsaftaler.
Baggrund
På baggrund af drøftelser med en række lokale virksomheder foreslår socialdemokraterne, at det undersøges om lokale indkøb ud fra en samlet økonomisk vurdering kan matche de priser Slagelse Kommune opnår via centrale indkøbsaftaler.
Det er hos mangle lokale virksomheder opfattelsen, at lokale leverandører sagtens kan matche de priser, kommunale enheder betaler på fx fødevareområdet, og derfor vil det være nærliggende, at teste prisen på udvalgte fødevarer for at afdække, om lokale indkøb ud fra en samlet vurdering, er dyrere end samme type varer indkøbt gennem indkøbsaftalerne.
En sådan test af priser og vurderingen af den samlede økonomi kunne fx ske gennem Slagelse Erhvervscenter.
Hvis det er rigtigt, at lokale indkøb samlet set ikke er dyrere end centrale indkøb, så bør Slagelse Kommune naturligvis købe ind hos lokale virksomheder. Socialdemokratiet er meget positive overfor projekter, der sætter gang i lokal omsætning, herunder fx projektet ”Lokale Fødevarer”, som vi gerne ser fremmet ved øget indkøb lokalt, fremfor indkøb gennem store centrale indkøbsaftaler.
En prissammenligning med udgangspunkt i en samlet vurderingen af fordele og ulemper ved lokalt indkøb, fremfor indkøb gennem indkøbsaftaler, kunne derfor passende tage udgangspunkt i fødevarer, der kan fremskaffes lokalt, fx grøntsager, ost, æg, mælk, frugt og lignende. I sammenligningen skal naturligvis tages højde for transportomkostninger, fleksibilitet og service mv.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget skal på baggrund af drøftelser træffe beslutning om, hvorvidt en test af indkøbspriser og en vurdering af den samlede økonomi ved lokale indkøb bør iværksættes.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Byrådsmedlem John Dyrby Paulsen (A) indstiller,
1.    at Økonomiudvalget snarest muligt igangsætter en vurdering af den samlede økonomi i indkøb via lokale producenter og leverandører af fødevarer, kontra indkøb via centrale indkøbsaftaler
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. maj 2017:
Fraværende: 
Forvaltningen udarbejder en uddybet sag til juni-mødet.
31. Lukket: Genoptaget. Principbeslutning om salg af areal på ca. 2.500 m2 i Slagelse (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
32. Lukket: Genoptaget. Principbeslutning om salg af rekreativt areal på ca. 1.900 m2 i Slagelse (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
33. Lukket: Genoptaget. Salg af arealer Sdr. Stationsvej i Slagelse til UCSJ (Campus). (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
34. Lukket: Genoptaget. Salg af ejendom i Slagelse (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
35. Lukket: Salg af fredskov ved Flakkebjerg (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
36. Lukket: Salg af erhvervsareal i Korsør (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
37. Lukket: Fastsættelse af pris og udbudsform på erhvervsareal på Asienvej i Slagelse (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
38. Lukket: Køb af arealer vedr. jordfordelingsprojekt Tude Ådal (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
39. Lukket: Overholdelse af deklaration om anvendelse af Slagelse Vandrehjem (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.