Økonomiudvalget – Referat – 22. august 2022

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal både godkende revisionens beretning for 2021, det endelig årsregnskab 2021 (årsrapport) og revisionsprotokollat for ældreboliger i Slagelse kommune 2021.

Slagelse kommunes revision EY deltager på Økonomiudvalget under dette punkt.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1.     at revisionsberetning 1, 2 og 3 afgivet af kommunens revision EY godkendes

2. at afgivne revisionsbemærkninger tages til efterretning

3.  at årsregnskab 2021 (årsrapport) godkendes

4. at revisionsprotokollat vedrørende årsregnskab 2021 for ældreboligerne i Slagelse kommune afgivet af revisionsselskabet PWC godkendes.

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 25. april 2022, at årsregnskabet 2021 skulle oversendes til revision.

Revisionen har den 15. juni 2022 afsluttet revisionen af Slagelse kommunes årsregnskab for 2021, og har ikke konstateret forhold af en sådan væsentlighed eller karakter, at det kommer til udtryk i revisionspåtegningen på årsregnskabet. I forbindelse med revisionen er der konstateret følgende forhold, som har givet anledning til nedenstående to revisionsbemærkninger vedrørende kommunens økonomiske situation og budgetopfølgningsprocessen.  

Revisionsbemærkning 1 Kritisk økonomisk situation

Af revisionsberetning nr. 2 vedrørende revision af årsregnskab 2021 fremgår revisionsbemærkning nr. 1 under punkt 3.1.1 med følgende bemærkning:

Byrådet har den 30. maj 2022 vedtaget et genåbnet budget for 2022. Det fremgår af indstillingen, at der arbejdes på et flerårigt budget for overslagsårene (2023-2026), og at kommunens økonomi ikke vil være i balance, før dette vedtages. Det flerårige budget forventes forelagt Byrådet efter sommerferien.

Det genåbnede budget for 2022 indeholder samlede besparelser for 115 mio. kr. på driftsudgifterne. Størstedelen af besparelserne er en teknisk udmøntning af allerede vedtagne rammebesparelser. Det genåbnede budget medfører derfor alene en reduktion af de samlede budgetterede driftsudgifter på ca. 2 mio. kr.

Budgettet indeholder herudover en forskydning a de forventede anlægsudgifter fra 2022 og 2023 til 2024-2026. Anlægsbudgettet for 2022 udgør således 277 mio. kr. og falder i 2023 til 115 mio. kr. Samlet set reduceres anlægsbudgettet for perioden 2022-2026 dog kun med ca. 9 mio. kr. Forskydningen har derfor i sig selv begrænset effekt på kommunens langsigtede økonomi.

Baseret på det vedtagne budget den 30. maj vurderer vi, at kommunens økonomi fortsat er meget presset. Det skyldes bl.a.

• Det budgetterede resultat for det skattefinansierede område (drift og anlæg) udgør for 2022 et underskud på 153 mio. kr.
• Kommunens kassebeholdning er pr. 31. december 2021 negativ med 55 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning i 2021 udgør 397 mio. kr. og forventes med det vedtagne budget at falde til 222 mio. kr. i 2022. Der forventes med det vedtagne budget altså et fald i den gennemsnitlige kassebeholdning på 175 mio. kr. i 2022.
• Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning forventes med det vedtagne budget, at være negativ i 2024.

Det bemærkes, at der i det genåbnede budget ikke indgår følgende forhold, som forventes at have negativ effekt på kommunens økonomi:

• Inflationen i budgettet er baseret på niveauet ved udarbejdelsen af det oprindelige budget i 2021. Der er således ikke indarbejdet effekten af den kraftige stigning i inflationen i 2022.
• Budgetopfølgningen for 1. kvartal 2022 behandlet i Byrådet den 30. maj 2022 (før genåbningen) udviser høje forbrugsprocenter for årets første måneder. Det fremgår af indstillingen, at såfremt niveauet holdes året ud, vil det medføre en overskridelse af servicerammen med 153 mio. kr. De decentrale enheder har samtidig indmeldt en samlet forventet overskridelse på 187 mio. kr.
• Midtvejsreguleringen i henhold til økonomiaftalen forventes at påvirke kommunens indtægter negativt med samlet 40 mio. kr. (inkl. kompensation for den stigende inflation).
• Der indgår i budgetrammen for 2023 og 2024 et væsentligt fald i anlægsbudgettet, som udgør hhv. 115 mio. kr. og 146 mio. kr. Dette skal ses i sammenhæng med et nuværende anlægsbudget for 2022 på 277 mio. kr. Der er altså en væsentlig opbremsning i anlægsinvesteringerne set ift. 2022.
• Der er ikke indarbejdet en evt. sanktion fra staten grundet overskridelsen af servicerammen i 2021.

Revisionen gør opmærksom på, at såfremt kommunens gennemsnitlige kassebeholdning er negativ, kan det medføre, at kommunen bliver sat under administration af staten.

Baseret på ovennævnte finder revisionen, at kommunens økonomiske situation er meget kritisk. Det vurderes således, at det er nødvendigt med væsentlige budgettiltag for at undgå, at kommunen bliver sat under administration i 2024 eller tidligere.

Revisionsbemærkning 2 Budgetopfølgningsproces

Af revisionsberetning nr. 2 vedrørende revision af årsregnskab 2021 fremgår revisionsbemærkning nr. 2 under punkt 3.1.2 med følgende bemærkning:

Der er i forbindelse med årets afslutning konstateret en overskridelse af servicerammen på 95 mio. kr. I budgetopfølgningen pr oktober 2021 forventede økonomiafdelingen en overskridelse på 10-20 mio. kr. Overskridelsen er altså i væsentligt omfang relateret til forbruget i november og december 2021.

Den forventede overskridelse var baseret på en vurdering af forbrugsprocenterne frem til oktober 2021. 

De decentrale enheder indmeldte i oktober 2021 samlet set en forventet overskridelse af servicerammen på 130 mio. kr. De decentrale enheder har dog historisk meldt et for højt forventet forbrug ind i forhold til det som faktisk realiseres. Økonomiafdelingen vurderede derfor, at forbrugsprocenterne, lig med tidligere år, var et bedre skøn over det forventede forbrug. Den historiske forskel er opsummeret i vedhæftede revisionsberetning side 12.

Økonomiafdelingen har i notat af 10. maj 2022 redegjort for udviklingen i serviceudgifterne i slutningen af 2021. I denne sammenhæng fremhæves bl.a.

ca. 30 mio. kr. af stigningen relateres til øgede udgifter på anbringelsesområdet, der på grund af corona-nedlukningerne var mere uforudsigeligt end normalt.

Det generelle mindreforbrug i kommunen i forhold til korrigeret budget er faldet betydeligt fra 2020 til 2021. Økonomiafdelingen vurderer, at dette kan relateres til, at de godkendte overførsler fra 2020 til 2021 blev reduceret kraftigt, og at der på tværs af de decentrale enheder derfor har været fokus på at begrænse omfanget af overførsler fra 2021 til 2022. Opsummering af udviklingen i realiseret mindreforbrug og godkendte overførsler på driften fra 2019 til 2021.

Det bemærkes herudover særligt, at der til trods for overskridelsen af servicerammen på 95 mio. kr. fortsat er realiseret et mindreforbrug på 19 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

Baseret på ovenstående finder revisionen:

• Det er kritisk, at der i året er realiseret et merbrug på servicerammen på 95 mio. kr. svarende til 15 % af den samlede overskridelse på landsplan. Overskridelsen kan medføre sanktioner fra staten.
• Set i lyset af kommunens økonomiske situation finder vi det særligt afgørende, at Byrådet sikrer balance i kommunens økonomi.
• Vi finder det uhensigtsmæssigt, at overforbruget på anbringelsesområdet på 30 mio. kr. først bliver identificeret efter årets udløb. Det skal være muligt at identificere et overforbrug af denne størrelse tidligere i processen.
• De decentrale enheder har udvist uhensigtsmæssig adfærd, hvis de stigende forbrugsprocenter i november og december 2021 skal ses som konsekvens af, at de decentrale enheder var nervøse for, at overførsel af mindreforbrug til 2022 ikke ville blive godkendt af Byrådet.
• Vi finder det uhensigtsmæssigt, at det forventede forbrug ikke i højere grad er baseret på decentrale indmeldinger. Dette indebærer også, at økonomiafdelingen i højere grad skal forholde sig kritisk til og have bemyndigelse til at udfordre det indmeldte forventede forbrug fra de decentrale enheder, så der sikres den nødvendige balance mellem forbrug, bevillinger, serviceramme og finansielle formåen. 

Revisionen har på baggrund af det store uventede forbrug i november og december 2021 endvidere skærpet revisionsindsatsen af nettodriftsudgifterne i perioden. Dette har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Opfølgning på revisionsbemærkning fra 2020

Slagelse kommune fik, tillige med landets øvrige kommuner, en revisionsbemærkning vedrørende KSD, som følge af et forbehold i it-revisor-erklæring. Revisionsbemærkningen er lukket i forbindelse med revisionsberetning for 2021 

Endelig godkendelse af årsregnskab 2021

I henhold til styrelsesloven skal Byrådet foretage en endelig godkendelse af årsregnskabet når resultatet af den udførte revision foreligger.

Regnskabet er de 25. april oversendt til revision og har medført to revisionsbemærkninger jf. ovenfor.

Revisionsberetning nr. 1 vedrørende revisionens formål og omfang, samt ansvar for regnskabsaflæggelse, revisionsberetning nr. 2 vedrørende revision af årsregnskabet 2021 og revisionsberetning nr. 3 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v. 2021 vedhæftes sagen. Derudover vedhæftes Revisionens påtegning af årsregnskabet og Årsrapporten for 2021.

Revisionsprotokollat vedrørende ældreboligerne i Slagelse kommune

Administration af kommunens ældre- og handicapboliger er outsourcet pr. 1. januar 2021 til Slagelse Boligselskab. Regnskaberne for afdelingerne bliver derfor revideret af boligselskabets revision PWC og indarbejdet i kommunens regnskab.

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

Revisionsprotokollatet for årsregnskab 2021 vedhæftes sagen til orientering

Retligt grundlag

Lov om kommunernes styrelse (alias styrelsesloven) § 42 (revisionsberetninger)

Lov om kommunernes styrelse § 42 b (udsendelse af revisionsberetning til Byrådet senest 7 dage efter modtagelse)

Revisionsberetningerne til sendt til Byrådets medlemmer via mail den 20. juni 2022.

Lov om kommunernes styrelse § 45 stk. 2 (endelig godkendelse af årsregnskab)

Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. § 113.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Revisionens bemærkninger til kommunens overordnede økonomiske situation afviger ikke fra forvaltningens vurdering, og der er med dels genåbning af budget 2022, dels med arbejdet med at skabe balance i budget 2023-26 taget initiativer, som skal imødegå den negative udvikling i kommunens økonomiske situation.

I forhold til præcisionen i de løbende budgetopfølgninger arbejdes der vedholdende på at opfølgningerne kommer tættere på det faktiske resultat.

Både forvaltning, Økonomiudvalget og det samlede Byråd er således meget opmærksom på kommunens økonomiske situation, som følges løbende.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende budgetopfølgning 3 og forventet regnskab 2022 for udvalgets økonomi, herunder skal udvalget beslutte nødvendige tiltag for at overholde udvalgets samlede budgetramme. 
Økonomiudvalget skal endvidere godkende og indstille godkendelse af tillægsbevilling til Kommunale Ejendomme. 

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender budgetopfølgning 3 for 2022, som indarbejdes i den samlede budgetopfølgning, der godkendes af Byrådet
2. at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at kommunale Ejendomme bevilliges en kassefinansieret tillægsbevilling på 0,55 mio. kr.
3. at Økonomiudvalget godkender budgetomplacering af 4,0 mio. kr. fra anlæg til drift under politikområde 1.6 Kommunale Ejendomme.

Sagens indhold

Alle fagudvalg gennemfører budgetopfølgning 3 for 2022 med rapportering og godkendelse af forventet regnskab for 2022 på udvalgets område.

Budgetopfølgningen tager udgangspunkt i:

• det korrigerede budget pr. 30. juni 2022 (dvs. inklusive driftsoverførsler 2021-2022 og konsekvenser af genåbning af budget 2022)
• i aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

I budgetopfølgningen er der fokus på budgetområder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, og som derfor kræver særlig handling eller forklaring.

Der er fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt. Det skærpede fokus skal ses i lyset af resultatet af budgetopfølgning 2, genåbning af budget 2022, udviklingen i forbrugsprocenterne, den forventede overskridelse af servicerammen samt de stigende priser.
Hermed sikres at udvalget har mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tiltag, så udvalgets samlede budgetramme overholdes, herunder at besparelsesforslagene fra genåbningen af budgettet kan udmøntes som beskrevet, og at der udarbejdes yderligere handleplaner eller justeringer i nuværende serviceniveau.

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Økonomiudvalgets politikområder forventer ved denne budgetopfølgning et samlet forbrug på 621,0 mio. kr. og dermed et mindreforbrug for driftsudgifterne på 9,7 mio. kr.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 3 og forventet resultat ved sidste budgetopfølgning.

Bemærkninger til forventet driftsresultat

På politikområde Administrationen forventes et samlet mindreforbrug på 19,7 mio. kr.

Mindreforbruget kan henføres til at der er en vis tilbageholdenhed set i lyset af Genåbning af budget 2022 samt forventninger til 2023 og at enkelte større tværgående puljer på nuværende tidspunkt ikke forventes anvendt fuldt ud i 2022.

De væsentligste afvigelser på Administrationen:

• Center for Miljø, Plan og Teknik: forventet mindreforbrug på 2,1 mio. kr.
  Årsag er primært at der har været vakante stillinger i 2021 (overført mindreforbrug), samt en vakant stilling i 2022.
• Center for Økonomi og Digitalisering: forventet mindreforbrug på 2,3 mio. kr. Årsag er  vakante stillinger, som umiddelbart ikke vil kunne genbesættes samt generel tilbageholdenhed.
• Center for Ledelse, Udvikling og HR: Forventet mindreforbrug på 2,4 mio. kr.
  Årsag er primært en midlertidig ubesat stilling, generel og markant tilbageholdenhed samt tilbageførte AUB midler fra 2021, som skal videreføres til 2023.
• Tjenestemandspensioner: Forventet mindreforbrug i alt på 3,3 mio. kr.
• Tværgående Indsatser (elever, lederudvikling, sundhedsordning m.m.): Mindreforbrug på tværgående indsatser på 4,0 mio. kr. Det er primært drevet af 'Elever', som erfaringsmæssigt svinger meget hen over årene samt mindreforbrug på leder- og kompetenceudvikling.
• Revision, gebyrer, bilpulje m.m.: Forventet mindreforbrug på 2,0 mio. kr.
  Mindreforbrug overført fra 2021 er på nuværende tidspunkt ikke disponeret.
   
• IT Fælles koncern, -infrastruktur, kontrakter: Forventet merforbrug på 4,5 mio. kr.
  Skyldes igangsatte men endnu ikke færdiggjorte projekter under Strategisk IT-Udvikling, bl.a. udvikling af nyt intranet og hjemmeside, ny serverplatform, reinvestering og opgradering af netværksudstyr samt implementering af MitID (ny NemID). Projekterne var oprindeligt forudsat finansieret af mindreforbrug i 2020. Handleplan: Merforbrug i 2021 blev finansieret af kassen og det vil også blive indstillingen for 2022, når regnskabsresultatet foreligger.
   
• Administrationsbidrag - salg af opholdssteder: Forventet mindreindtægt på 1,0 mio. kr.
  Forventet resultat er på baggrund af et estimeret forbrugsgennemsnit for 2020-2021.
  Tendensen de sidste par år er færre indtægter / salg af pladser og det må forventes at indtægtsbudgettet skal tilpasses, hvis udviklingen fortsætter.
• Pulje tiltag Corona / Ukraine: Forventet mindreforbrug på 4,0 mio. kr.
  Der er på nuværende disponeret udgifter til midlertidige boliger for ukrainske flygtninge, Corona udgifter samt konsulentrapporter i 2022. Der forventes at der fortsat vil være behov for at disponere midler til ukrainske flygtninge i 2023 også.

På politikområde Tværgående områder og Initiativer forventes et merforbrug på 5,6 mio. kr.
Forsikringsområdet er den primære årsag til afvigelsen med et merforbrug på ca. 7,8 mio. kr. Slagelse Kommune er selvforsikret og merforbruget søges indhentet ved at tilpasse præmieindbetalingerne. Der er overført et underskud på ca. 12 mio. kr. fra 2021. Præmier for 2022 er derfor steget betragteligt, især på arbejdsskade. Det er forventningen at præmiestigningen over 3 år kan udligne underskuddet.

På politikområde Kommunale Ejendomme forventes et merforbrug på 3,9 mio. kr.
Merforbruget er opstået under Ejendomsservice og skyldes primært stigende energipriser samt øgede udgifter til materialer og håndværkerydelser. Prisudviklingen for energi medfører alene ekstra udgifter for næsten 5,5 mio. kr. Ejendomsservice udviser tilbageholdenhed på alle udgifter, bl.a. løn (vakante stillinger) og personaleudgifter. På trods af igangsatte initiativer forventer Ejendomsservice et merforbrug på 4,0 mio. kr.
Planlagte vedligeholdelsesopgaver (anlægsrammen) for 4 mio. kr. bliver udskudt til senere år, hvorfor der foreslås, at merforbruget på driften finansieres af mindreforbruget på vedligeholdelsesopgaver (anlægsrammen). Konsekvenserne ved at udskyde udvalgte planlagte vedligeholdelsesopgaver er bygninger, hvor rammerne omkring kommunens velfærdsproduktion er i dårligere stand, og hvor vi fx risikerer et dårligere indeklima eller utidssvarende lokaler.

Handleplaner
IT fælles koncern, - infrastruktur, kontrakter. Det vil blive indstillet at merforbrug finansieres af kassen i forbindelse med regnskabet.
Ejendomsservice. En handlemulighed vil være, at der i forbindelse med budgetopfølgningen bliver taget stilling til om det forventede merforbrug i 2022 kan finansieres af et tilsvarende mindreforbrug på puljen Bygningsvedligeholdelse under anlæg.
Administrationsbidrag – salg af opholdssteder. Budgettering foretages på baggrund af forventninger til salg af pladser. Budgettet forventes at skulle tilpasses fremadrettet, hvis udviklingen fortsætter.
Forsikringsområdet. Underskud afvikles over en 3 årig periode ved at øge præmieindbetalingerne.

Anlæg

Økonomiudvalgets politikområder forventer et samlet forbrug på 73,4 mio. kr. og dermed et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 4,4 mio. kr. 

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Bevillingsansøgninger
Kommunen prioriterer et meget højt aktivitetsniveau i Køb & Salg, hvilket medfører en stor stigning i de administrative opgaver omkring køb og salg af grunde og bygninger. For at kunne imødekomme det politiske ønske om at øge aktiviteten blev der i 2021 tilført tillægsbevilling på 0,55 mio. kr. til Køb og Salg i Kommunale Ejendomme. Tillægsbevillingen blev kassefinansieret og givet ved budgetopfølgning 3 i 2021. Tillægsbevillingen blev på daværende tidspunkt kun søgt om i 2021, hvorfor der nu søges om samme beløb i 2022. Der er endvidere udarbejdet et driftsforslag, som indgår i budgetmaterialet til 2023-2026, hvis prioriteringen ønskes fastholdt i overslagsårene.

Ejendomsservice drift. Forventede merforbrug i 2022 på 4,0 mio. kr. ønskes finansieret af et tilsvarende mindreforbrug på puljen Bygningsvedligeholdelse under anlæg.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.
Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger. 

Vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Økonomiudvalget skal indstille godkendelse af tillægsbevilling på 0,55 mio. kr. til Kommunale Ejendomme finansieret af kassen i 2022 samt godkende budgetomplacering af 4,0 mio. kr. fra anlæg til drift vedrørende Ejendomsservice.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Fagudvalgenes behandling af budgetopfølgning 3 for 2022 indgår i samlet sag til behandling i Økonomiudvalget den 22. august 2022 og Byrådet den 31. august 2022.  

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet skal efter indstilling fra Økonomiudvalget godkende den samlede budgetopfølgning pr. 30.
juni 2022 og forventet resultat for 2022.
Endvidere orienteres Byrådet omkring udvikling i likviditet, langfristet gæld, serviceramme, givne
bevillinger i 2022 samt handleplaner m.m., som har betydning for kommunens samlede økonomi i
2022.

Byrådet skal på baggrund af forventet resultat for 2022 og udviklingen i den gennemsnitlige likviditet drøfte og beslutte nødvendige tiltag for at imødegå det forventede merforbrug i 2022.

Byrådet skal samtidig godkende ansøgninger om tillægsbevillinger og budgetomplaceringer mellem
udvalg.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1.     at Byrådet efter indstilling fra Økonomiudvalget godkender den samlede budgetopfølgning 3                for 2022. 

2.      at Byrådet efter indstilling fra Økonomiudvalget godkender sagens bevillingspunkt 1.a - 6.a.                i alt -39,8 mio.kr., herunder at ekstra finansiering til stigende priser på 40,5 mio. kr.                        tilføres kassen 

3.     at givne tillægsbevillinger tilføres kassen med 39,8 mio. kr. i 2022. 

4.     at Byrådet efter indstilling fra Økonomiudvalget godkender tiltag nr. 1 til 5. beskrevet under                handlemuligheder 

Sagens indhold

Fagudvalgene har gennemgået budget 2022 på baggrund af forbruget opgjort pr. ultimo juni 2022 og forventninger for resten af året. I bilag 1. er budgetopfølgningen beskrevet mere uddybende.

Der er i denne budgetopfølgning taget udgangspunkt i korrigeret budget pr. 30.juni 2022 inkl.  konsekvenser af Genåbning af budget 2022 på drift/anlæg, samt kendte forhold som har betydning for resultatet.

Driftsresultat

Samlet set viser budgetopfølgningen et forventet merforbrug på 99,2 mio.kr. Merforbruget er sammensat af et forventet fald i indtægterne, forventet stigning i udgifterne samt forventet mindreforbrug på anlæg.

Sammenholdes det forventede driftsresultat med vedtaget budget vil der være et merforbrug på 270 mio. kr. Merforbruget skyldes dels, at der er givet bevillinger for netto 183,1 mio. kr. på drift, anlæg og finansiering og dels  en budgetafvigelse i forhold til det korrigerede budget på 99,2 mio.kr. 

Driftsmæssigt overstiger de samlede forventede udgifter til drift og anlæg de samlede forventede indtægter. Det betyder, at der i 2022 forventes et driftsmæssigt underskud på 271,4 mio. kr., hvilket er en stigning på 47,5 mio. kr. siden budgetopfølgning 2.

Ubalancen mellem indtægter og udgifter vil skulle finansieres af kassebeholdningen. Hertil kommer brugerfinansieret område og finansielle poster.

Indtægter

Sanktion skatter

Sanktionen, som følge af at kommunerne under et har hævet skatterne mere end aftalt i Økonomiaftalen for 2022, udgør 144.000 kr. og udmøntes via nedsættelse af kommunernes bloktilskud.

Kommunal Medfinansiering

Tidligere afregningsmodel blev suspenderet fra 2019 og fastlåst på kommunens budgetlagte udgifter. Pulje til imødegåelse af efterreguleringer blev nulstillet fra og med 2021 i forventning om ny afregningsmodel. Der er således ikke afsat budget til efterbetaling for 2021 på 5,3 mio.kr.

Midtvejsregulering 2022

Der modregnes netto 39,9 mio.kr. i midtvejsreguleringen for 2022. Beløbet består af følgende hovedelementer:

• Ekstra finansiering Ukrainske flygtninge -2,3 mio.kr.
• Ekstra finansiering COVID19 -8,6 mio.kr.
• Finansiering af mulighed for tidlig pension ”Arnepension” 4,1 mio.kr.
• Lavere skøn overførelsesudgifter 88,6 mio.kr.
• Ekstra finansiering til stigende priser -40,5 mio. kr.
• Lov & cirkulæreprogram og andre reguleringer -1,4 mio.kr.

Reguleringerne indstilles i denne sag indarbejdet i budget 2022, dog indstilles ekstra finansiering som følge af stigende priser tilført kassen.

L&C og andre reguleringer vil først blive indarbejdet til Budgetopfølgning 4., når det økonomiske behov er belyst mere præcist.     

Ejendomsskatter

På ejendomsskat forventes en merindtægt på 5,4 mio.kr., som skyldes en stigning i grundværdierne efter budgetlægningen. Samtidig er der på nuværende tidspunkt tilbagebetalt for meget opkrævet ejendomsskat for 1,7 mio.kr., og netto forventes en merindtægt på 3,7 mio.kr.

Udgifter

Samlet forventes der på nuværende tidspunkt et merforbrug på netto 89,0 mio. kr. 

Økonomiudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 9,7 mio. kr. på driften, hvilket hovedsageligt skyldes et mindreforbrug på administrationsområdet på 19,7 mio. kr. og et merforbrug på 5,6 mio. kr. på  tværgående områder og initiativer, samt Kommunale Ejendomme med 3,9 mio.kr. 

Erhvervs-, Beskæftigelses- Uddannelsesudvalget 

Der forventes et samlet mindreforbrug vedrørende overførselsudgifterne på 56,0 mio. kr. I forhold til serviceudgifterne forventes et merforbrug på 2,1 mio. kr.

Det samlede mindreforbrug dækker hovedsageligt over følgende:

• Fald i ledigheden og udgifter til kontanthjælp og forsikrede ledige
• Stigning i udgifter til flygtninge  fra Ukraine - dog usikkert hvordan situationen vil udvikle sig
• Stigning i udgifterne til sygedagpenge som følge af COVID19 og refusionsregler, samt jobafklaring.
• Fald i udgifterne til resurseforløb, Revalidering og fleksjob
• Erhverv forventer et mindreforbrug på 0,4 mio. kr.
• Ungeenheden forventer balance. 

Klima- og Miljøudvalget  

Der forventes et mindreforbrug på 5,1 mio.kr. som skyldes forskellige projekter ikke kan igangsættes i 2022 , ligesom der er ledige stillinger som følge af rekrutteringsudfordringer

Socialudvalget

Der forventes et samlet merforbrug på 112 mio. kr. på driften. Mer- og mindreforbruget på driften fordeler sig således: 

• Handicap, Psykiatri og Misbrug forventer et merforbrug på 45,3 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes stigende udgifter til Botilbudsområdet under Handicap og Psykiatri Myndighed, samt Specialcenter Slagelse som forventer et merforbrug på 16,3 mio.kr. 
• Børn og familie forventer et merforbrug på  88,5 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes et samlet merforbrug på 84,7 mio. kr. under Børn og Familie Myndighed.
• Førtidspensioner og boligstøtte forventer et mindreforbrug på 21,8 mio. kr.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Der forventes et samlet minderforbrug på 0,8 mio.kr.

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Der forventes et samlet merforbrug på 5,3 mio. kr., som skyldes stigende udgifter til vejbelysning og kollektiv trafik.

Seniorudvalget

Der forventes et samlet merforbrug på 16,8 mio. kr., som primært vedr. følgende områder:  

• Elever har et mindreforbrug på 6,3 mio.kr.
• Plejecentre forventer et merforbrug på 14,6 mio.kr. 
• Hjemme- og Sygeplejen forventer et merforbrug på 8,4 mio.kr. 

Børne- og Ungeudvalget

Der forventes et samlet merforbrug på 32,9 mio. kr. om primært vedr. følgende områder:

• Specialundervisning forventer et merforbrug på 28 mio.kr. 
• Virksomheder under skoleområdet forventer et samlet merforbrug på 4,6 mio.kr. 
• Dagtilbud forventet merforbrug på 7,6 mio.kr. som kan henføres til vippeordning (budgetkompensation ifm. BO4) som følge af flere børn (0-2 årige)
• Der er mindreforbrug på alm. skoler myndighed , samt virksomheder under Dagplejen 

Sundhedsudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 5,6 mio. kr., som hovedsageligt skyldes forventede mindreforbrug under områderne Sundhed og Forebyggelse samt Sundhedstjeneste og tandplejen.

Anlæg

Anlægsrammen er i maj måned redisponeret samtidig med, at der er i forbindelse med Genåbning af budget 2022 er foretaget en budgettilpasning med henblik på at nedbringe den samlede anlægsramme. I samme forbindelse blev der godkendt nye akutte anlægsprojekter for 37,3 mio. kr.  

Anlægsrammen er nedjusteret fra 345 mio.kr til 294,5 mio. kr. Der forventes et forbrug på 262 mio.kr., svarende til en forbrugsprocent på 88,9%  - en stigning på 14,6 mio.kr. siden sidste budgetopfølgning.

Serviceramme

Servicerammen er i det vedtagne budget fastsat til 3.831,5 mio.kr., hertil kan lægges midtvejsreguleringen for 2022. KL har beregnet den korrigerede serviceramme til 3.877.6 mio. kr.   

Fagudvalgene forventer et forbrug på serviceudgifter på 4.092,8 mio.kr., svarende til en forventet overskridelse af den korrigerede serviceramme på 215,2 mio.kr., hvilket er en stigning på 29 mio.kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Stigningen i serviceudgifterne og overskridelsen af servicerammen i 2022 skal ses i sammenhæng med det stigende udgiftspres i den sidste del af 2021 og som er fortsat i 2022. 

Forbrugsprocenter - serviceudgifter

I forhold til vedtaget budget ligger forbrugsprocenterne på serviceudgifterne pr. ultimo juli 2022 3,5% over sidste års niveau. Ses forbrugsprocenterne ifht. korrigeret budget ligger forbrugsprocenten 4,1 % over sidste års niveau.

Forbrugsprocenter ifht. vedtaget budget

Forbrugsprocenter

Forbrugsprocenter ifht. korrigeret budget

Udviklingen i forbrugsprocenterne er fortsat forbundet med en vis usikkerhed de kommende måneder. Men afvigelsen til 2021 har været stødt stigende og indikerer et stort merforbrug på serviceudgifter i 2022. Der er således en klar sammenhæng imellem det afrapporterede merforbrug og udviklingen i forbrugsprocenter.

Likviditet

Budgetopfølgningen estimerer en gennemsnitlig kassebeholdning ved årets udgang på 180,2 mio.kr.

Prognosen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig kassebeholdning på 396 mio.kr. ved starten af 2022 og som pr. ultimo juli 2022 er faldet til 291,4 mio.kr.

Der forventes et yderligere et fald på omkring 111 mio. kr. i løbet af 2022, blandt andet som følge af et stort kassetræk i 2021, et højt anlægsniveau i 2022 og et yderligere forventet merforbrug i 2022.

Langfristet gæld

Den langfristede gæld forventes, inkl. forventet optagelse af lån på 92,1 mio.kr. at falde fra 1,478 mia.kr. til 1,455 mia.kr. (bilag 1. afsnit 4.)

Bevillinger 

I forbindelse med budgetopfølgningen er der søgt om følgende bevillinger (bilag 1. afsnit 5.):

1. Økonomiudvalget (drift og indtægter)
   1. Der afsættes pulje til på 2,3 mio.kr. til finansiering af ekstra udgifter forbundet med Ukrainske flygtninge (ekstra tilskud)
   2. Der afsættes pulje til på 8,6 mio.kr. til finansiering af ekstra udgifter forbundet med COVID19 (ekstra tilskud)
   3. Forventet lavere skøn på overførelsesudgifter som modregnes i kommunens tilskud udmøntes på henholdsvis Erhvervs-, og Beskæftigelses- og Ungeudvalget med -91,1 mio. kr. og Socialudvalget (førtidspensioner) med -1,6 mio.kr. i alt -92,7 mio.kr.
   4. Midtvejsregulering modregnes i kommunens tilskud/udligning med 39,9 mio.kr.
   5. Efterbetaling for 2021 på Kommunal Medfinansiering på 5,3 mio.kr. er ikke budgetlagt
   6. Højere indtægter på ejendomsskat end budgetlagt -3,7 mio.kr.
   7. Kommunerne har hævet skatteprocenterne mere end aftalt og det har medført en kollektiv skattesanktion på 144.000 kr.
   8. Kommunale Ejendomme søger finansiering til ekstra medarbejder, som skal forestå salg af ejendomme og arealer 0,5 mio.kr.
      
      
2. Erhvervs-, Beskæftigelsesudvalget og Uddannelsesudvalget
   1. Der forventes et mindreforbrug på Slagelse Erhvervscenter på -0,3 mio.kr.
   2. Budgetomplacering af 146.000 kr. fra ungeenheden til Socialudvalget

       

3. Socialudvalget (Drift)
   1. Indtægts- og udgiftsbevilling på +/-406.000 kr. til Misbrug Myndighed på vedr. Projekt Styrkelse af alkoholbehandling.
      
      
4. Kultur- Fritids og Turismeudvalget
   1. Budgetomplacering af budget på 428.000 kr. til Økonomiudvalget vedr. stadsarkivar
      
      
5. Seniorudvalget
   1. Budgetomplacering af budget til Frivilligcenter på 0,5 mio. kr. til Sundhedsudvalget
      
      
6. Sundhedsudvalget
   1. Budgetomplacering af budget til kørsel på 0,7 mio.kr til Seniorudvalget

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Styrelseslovens § 40 fastsætter, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet

Handlemuligheder 

Tiltag for at nedbringe det forventede merforbrug 

Økonomiudvalget kan overfor Byrådet indstille forskellige tiltag for at bremse forbruget resten af 2022 og derved forbedre kommunens samlede økonomi og likviditet.  

1. Alle enheder skal gennemfører fuld aktivitetsstop resten af 2022 – på både drift og anlæg. Det betyder, at alt hvad der ikke er kontraktlige bindinger på udsættes. Der kan dog forsat købes de absolut nødvendige materialer og øvrige vareindkøb, som indgår i den konkrete opgaveløsning på det enkelte område.
   
   

2. Byrådet opfordrer til tilbageholdenhed i forhold til genbesættelse af stillinger, idet der må forventes væsentlige reduktioner i bevilliger fra 2023 og frem på alle områder.
   
   

3. Hver gang en stilling bliver ledig trækkes 1 måneds løn til et central regnskabsværn. Dette gælder alle stillinger efter 1. august 2022 og frem til 31. december 2022. Den enkelte budgetansvarlige leder vurderer om og hvornår den ledige stilling skal genbesættes – med respekt for opfordringen til generel tilbageholdenhed ved stillingsbesættelse.
   
   

4. Indtægternes ved midtvejsreguleringen vedrørende serviceudgifter lægges i kassen som en del af et centralt regnskabsværn (enkelte undtagelser vedr. lov- og cirkulæreprogram bliver beskrevet nærmere)

5. Administrationen udarbejder oplæg til justerede økonomiske styringsregler med særligt fokus på at justere reglerne for overførsler mellem årene. Ændringer skal gælde fra Budgetåret 2023 og påvirker således ikke reglerne i forbindelse med overførselssagen for 2022/2023.

    

Handleplaner

Der er til denne budgetopfølgning udarbejdet en række handleplaner som ultimo 2022 forventer et merforbrug på tilsammen 173,3 mio.kr. Der mangler på nuværende tidspunkt handleplaner på enkelte udfordrede budgetområder f.eks. ældreområdet (Bilag 1. afsnit 6.)

Økonomiudvalget og Byrådet kan desuden vælge imellem følgende muligheder:

A: Nedenstående ansøgninger om tillægsbevillinger og budgetomplaceringer godkendes.

B: Ansøgninger om tillægsbevillinger og budgetomplaceringer drøftes med henblik på, hvorvidt budgetomplaceringer skal imødekommes, og finansieringen af tillægsbevilling kan ske indenfor egen budgetramme.

Vurdering

Med udgangspunkt i fagudvalgenes forventede resultat for 2022, samt udvikling i forbrugsprocenter på serviceudgifter er det administrationens vurdering, at økonomien er under så stort et pres,  at der allerede nu bør igangsættes tiltag for nedbringe merforbruget og dermed forbedre kommunens samlede økonomi og likviditet resten af 2022.

Administrationen har under handlemuligheder udarbejdet forskellige forslag til tiltag som kan iværksættes.

Omkring handleplaner vurderer administrationen, at det er usikkert, om det i lyset af de kommende budgetforhandlinger for budget 2023-2026, er muligt at realisere de igangsatte handleplaner i 2023.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er til denne budgetopfølgning søgt følgende tillægsbevillinger og budgetomplaceringer, som jf. gældende budgetregler kræver Økonomiudvalgets eller Byrådets godkendelse. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger 

Sagens videre forløb

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal fastlægge principper for Slagelse Kommunes overordnede organisering og ansvarsfordeling, herunder beslutte antallet af direktører i en ny organisering

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.     at økonomiudvalget fastlægger de overordnede principper for organisering og ansvarsfordeling

2. at økonomiudvalget fastlægger antallet af direktører

Sagens indhold

Økonomiudvalget besluttede på deres møde den 23. marts 2022 at genindføre en koncernmodel samt ansætte 2-3 direktører som sammen med kommunaldirektøren udgør den tværgående direktion.

Beslutningen er baseret på en vurdering af, at der er stigende behov for at sikre tværgående sammenhænge i forhold til løsning af de kommunale kerneopgaver, såvel drift som udvikling. Det tilsvarende gør sig gældende for det strategisk politiske arbejde på tværs af fagudvalgene og i forhold til eksterne samarbejdspartnere såsom organisationer, erhvervslivet, det regionale sundhedsområde, psykiatrien og uddannelsessektoren. 

Økonomiudvalget besluttede endvidere, at økonomiudvalget ville fastlægge de mere detaljerede rammer om direktionens størrelse, opgavefordeling mellem chefer og direktører, samarbejdsrelationer i organisationen m.v. i august 2022, når den nye kommunaldirektør er startet. Målet var, at en ny direktion vil kunne tiltræde omkring 1. januar 2023.

I lyset af den økonomiske situation er der brug for en afklaring af budgettet, og konsekvenserne heraf, før der et tilstrækkeligt overblik til at kunne beskrive fremadrettede organisering, opgaveløsning m.m. Kommunaldirektøren indstiller derfor, at økonomiudvalget alene fastlægger principperne for organisering og ansvarsfordeling samt tage stilling til antallet af direktører. Oplæg til den fremadrettede organisering og ansvarsfordeling vil derefter blive fremlagt til økonomiudvalget den 19. september 2022, når budgetforhandlingerne forventes at være overstået. Som konsekvens heraf kan rekrutteringsprocessen i forhold til ny direktion tidligst være færdig i december 2022 – og en ny direktion således tiltræde 1. februar 2023.

Økonomiudvalgets beslutning betyder, at den nuværende forvaltningsstruktur, som er besluttet i forbindelse med det nuværende organisationsudviklingsprojekt, afskaffes. Det betyder ikke, at organisationsudviklingsprojektet nedlægges, men der er brug for at genbesøge de principper og rammer, som organisationsudviklingsprojektet baserer sig på. De er fastlagt af økonomiudvalget den 18. juni 2018 (der henvises til sagen for en nærmere uddybning). Nedenstående oplæg til principper er således baseret på de grundtanker, der tidligere er fastlagt, tilpasset ønsket om etablering af en koncernmodel med en direktion.

Jf. § 18, stk. 3 i kommunestyrelsesloven varetager Økonomiudvalget den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører personaleforhold.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder:

1. Økonomiudvalget kan fastlægge de overordnede principper for organisering og ansvarsfordeling, herunder fastlægge antallet af direktører.

2. Økonomiudvalget kan afvente forestående budgetforhandlinger og således afklare principperne for organisering og ansvarsfordeling, herunder fastlægge antallet af direktører, når de kommende års økonomiske og politiske rammer er fastlagt.

3. Økonomiudvalget kan ændre beslutningen fra den 21. marts 2022 om at etablere en direktion og fastholde den gældende forvaltningsstruktur.

Vurdering

Kommunaldirektøren anbefaler, at økonomiudvalget på mødet afklarer fremtidige principper og rammer, således at processen med at ansætte direktion og fastlægge ny organisering kan igangsættes hurtigst muligt. Umiddelbart efter budgetforhandlingerne vil den nærmere organisering således kunne foldes og besluttes af økonomiudvalget.

Det er en væsentlig forudsætning at få fastlagt rammerne for organisationen for at sikre, der hurtigst muligt sker koordinationen og implementeringen af de forventeligt meget omfattende forandringer i opgaveløsning, strukturer og serviceniveau, der skal implementeres efter budgetforhandlingerne.

Udsættes afklaringen yderligere vil det betyde, at direktionen og den justerede organisering først kan være på plads i stykke inde i 2023. 

I det administrative budgetforslag er der i forlængelse af økonomiudvalgets beslutning den 21. marts 2022 indarbejdet 4,5 mio. kr. til finansiering af direktionen. De samlede økonomiske og personalemæssige konsekvenser afhænger af den endelige beslutning om ny organisering på Økonomiudvalgets møde den 19. september 2022. De økonomiske beslutninger fra dette møde bliver indarbejdet i 2. behandlingen af Budget 2023-2026.

Tværgående konsekvenser

Ambitionen med etableringen af en direktion er, jf. økonomiudvalgets behandling 21. marts 2022, at sikre højere grad af tværgående strategisk retning og koordination – både i forhold til byråd, fagudvalg og organisationen. De tværgående opgaver for direktionen er kort beskrevet ovenfor og bliver nærmere uddybet i beslutningsoplæg til ny organisering til økonomiudvalgsmødet den 19. september 2022.

Sagens videre forløb

Med udgangspunkt i økonomiudvalgets beslutninger på mødet, drøftes principperne for organisering og ansvarsfordeling med HovedMED den 24. august 2022. Under forudsætning af, at der er indgået budgetforlig, drøfter HovedMED den 14. september igen rammerne for organisationsoplægget – nu i lyset af budgetforligets kendte konsekvenser for økonomi og opgaveløsning. 

Herefter får Økonomiudvalget den 19. september 2022 forelagt organisationsnotat til udvalgets behandling. På samme møde beslutter økonomiudvalget tids- og procesplan for etablering af direktion, samt vælger eksternt rekrutteringsbureau.

Ved væsentlige ændringer i den nuværende struktur vil økonomiudvalgets beslutning den 19. september blive sendt i høring i berørte områder, hvorefter der på økonomiudvalgets møde i oktober kan træffes endelig beslutning. 

Administrationen forventer i forhold til tidsplanen, at Økonomiudvalget tidligst i december 2022 kan godkende ansættelsen af direktører – med henblik på tiltræden 1. februar 2023. For at nå denne tidsplan kan der være brug for at indkalde Økonomiudvalget til ekstraordinært møde i forbindelse med, at økonomiudvalget skal godkende af stillingsopslag og/eller i forbindelse med, at økonomiudvalget godkender af ansættelsen af de enkelte direktører. Økonomiudvalget tager stilling hertil i forbindelse med, at de fastlægger tids- og procesplan den 19. september 2022.  

Kompetence

Byrådet (B)

Beslutningstema

• Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte at give anlægsbevilling for 2.200.000 kr. finansieret af rådighedsbeløb på 220.000 kr. og lån for 1.980.000 kr. til 20 almene boliger på Vejsgård Alle i Vemmelev. Boligerne hører under Specialcenter Slagelse.

• Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte at give anlægsbevilling for 2.200.000 kr. finansieret af rådighedsbeløb på 220.000 kr. og lån for 1.980.000 kr. til 20 almene boliger på Vejsgård Alle i Vemmelev.

Indstilling

Ejendomschefen indstiller,

1.     at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at give anlægsbevilling for 2.200.000 kr. finansieret af rådighedsbeløb på 220.000 kr. og lån 1.980.000 kr. 

2.     at Byrådet godkender anlægsbevilling for 2.200.000 kr. finansieret af rådighedsbeløb på 220.000 kr. og lån for 1.980.000 kr.

Sagens indhold

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have afsat et rådighedsbeløb og givet en anlægsbevilling. Anlægsbevillingen frigiver rådighedsbeløbet og anlægget kan igangsættes.

Der søges om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekt. Da anlægsprojektet
ligger i almene boliger, skal beboerne afholde udgiften vedrørende boligerne og kommunen skal afholde udgifterne vedrørende servicearealerne. Anlægsprojektet er godkendt af beboerne på ekstraordinært afdelingsmøde d. 30-06-2022.

Anlægsbevilling: Udskiftning af døre og vinduer på Vejsgård Alle, som huser 20 almene boliger under Specialcenter Slagelse.

Døre og vinduer på Vejsgård Alle 1-5 og 2-40, som består af almene boliger, er i så ringe stand, at de ikke virker efter hensigten. Derfor ønskes udskiftet 189 hoved- og terrassedøre samt vinduer. Afdelingen omkring de almene boliger har ikke midler til denne udgift i driftsbudgetterne. Der har været søgt om erstatning hos udførende entreprenør, men det blev afvist.

Der søges om en anlægsbevilling på 2.200.000 kr. Udgiften fordeles 90/10 mellem beboerne og kommunen.

Beboernes andel på 1.980.000kr. kan lånefinansieres og indregnes i huslejen. Det er aftalt med beboerne på det ekstraordinære afdelingsmøde, at huslejen maks. må stige med 100 kr. om måneden pr. bolig som konsekvens af udskiftningen af døre og vinduer. Renteudvikling og priser på byggematerialer kan derfor betyde, at udskiftningen vil ske i en prioriteret rækkefølge.

Lånet optages i Kommunekredit med et 30 årigt lån og en årlig ydelse på ca. 81.000 kr., fordelt med 65.000 kr. på afdrag og 16.000 kr. på rente.

Retligt grundlag

Kasse- og Regnskabsregulativ.

Almenboliglovens § 91 og 92.

Lånebekendtgørelsens § 2 stk. 1 nr. 12.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder:

1. Kan anbefale Byrådet at give anlægsbevilling for 2.200.000 kr. finansieret af rådighedsbeløb på 220.000 kr. og lån for 1.980.000 kr.

1. Kan afvise at anbefale Byrådet at give anlægsbevilling.

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Kan godkende at give anlægsbevilling for 2.200.000 kr. finansieret af rådighedsbeløb på  220.000 kr. og lån for 1.980.000 kr.
2. Kan afvise at give anlægsbevilling.

Vurdering

Administrationen anbefaler at godkende anlægsbevillingen, så beboerne kan få udskiftet de dårlige vinduer og døre.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Optagelse af lån påvirker Slagelse Kommunes langfristede gæld.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byggeregnskab og skema C forelægges til Byrådets godkendelse vedrørende opførsel af 36 ungdomsboliger i Kløverhuset på hjørnet mellem Jernbanevej og Østerbro i Slagelse.

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at anskaffelsessummen for skema C for de 36 ungdomsboliger på 45.023.616 godkendes.
2. at skema C for de 36 ungdomsboliger godkendes
3. at byggeregnskabet godkendes med en samlet anskaffelsessum (før tilskud fra boligselskabet) på i alt 45.563.074 kr. godkendes

Sagens indhold

Byrådet gav den 16. september 2019 et forhåndstilsagn om opførsel af 33 ungdomsboliger, administration for Slagelse Boligselskab og udstillingslokale, samt en offentlig udsigtsplatform med en samlet anskaffelsessum på 39,5 mio.kr.

Skema A og B blev godkendt af Byrådet den 23. marts 2020. Projektet blev udvidet i forhold til forhåndstilsagnet med yderligere 3 ungdomsboliger, det vil sige fra 33 til 36 ungdomsboliger og anskaffelsessummen fra 39,5 mio. kr. til 45,0 mio. kr. for ungdomsboligerne. Udvidelsen er sket på bekostning af oprindeligt planlagt fælleslokale/udstillingslokale i stueetagen.

Projektet indeholder 35 stk. 2 rums ungdomsboliger med et gennemsnitligt bruttoareal på 48,7 m2 og 1 stk. 2 rums-bolig på 37,9 m2. Sidstnævnte bliver udlejet til økonomirådgivning for lejerne i alle kommunens boligselskaber. En rådgivning der skal medføre færre huslejerestancer, undgå udsættelser af egen bolig og en generel genopretning af lejernes økonomi.

Ejendommen er færdig og ungdomsboligerne og Slagelse Boligselskabs administration er flyttet ind i bygningen. Slagelse Boligselskab aflægger nu skema C til godkendelse for de almene ungdomsboliger og et byggeregnskab ligeledes for ungdomsboligerne. Fællesudgifter mellem ungdomsboliger og administration bliver fordelt efter en fordelingsnøgle opgjort på antal m2. Fordelingsnøglen i byggeregnskabet har været 77 % til ungdomsboligerne og 23 % (foreløbig opgørelse), fordelingsnøglen er efterfølgende korrigeret til 81 % til ungdomsboliger og 19 % til administrationen. Byggeregnskabet er ikke korrigeret for den faktiske fordelingsnøgle. 

Den endelige anlægssum er 45.563.074 kr., hvilket er en merudgift på 539.458 kr., svarende til en overskridelse på 1,2 %. Merudgiften er en overskridelse af den samlende almene ramme for byggeriet, hvilket betyder, at overskridelsen finansieres direkte af selskabets arbejdskapital og dermed ikke påvirker den kommunale garantistillelse eller huslejeniveauet. Anskaffelsessummen i skema C er opgjort til nettobeløbet (efter tilskud fra Slagelse boligselskab på 539.458 kr.) kr. 45.023.616 kr.

Anskaffelsessummen for ungdomsboligerne finansieres, som forudsat i skema A og B:

Støttede lån  39.620.788 kr.

Kommunal grundkapitallån (10%)   4.502.361 kr.

Beboerindskud      900.467 kr.

Anskaffelsessum skema C efter fradrag af tilskud 45.023.616 kr.

+ tilskud 539.458 kr.

Anskaffelsessum byggeregnskab 45.563.074 kr.

Overskridelsen på 1,2 % skyldes nogle funktionstilpasninger gennem byggeperioden, som der ikke var taget højde for i udbuddet, og nogle ekstraomkostninger til jordarbejder ved etablering af kælder under byggeriet. Det har blandt andet været opgravning af ekstra forurenet jord, samt fjernelse og omprojektering af eksisterende fundamenter, som var ukendt ved jordbundsundersøgelserne.

Huslejen for ungdomsboligerne er uændret i forhold til skema A og B og udgør 4.250 kr. pr. måned.

Der vedlægges både byggeregnskab, revisorerklæring, revisionsprotokollat og skema C til godkendelse.

Retligt grundlag

Lov om almene boliger og bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. kapitel 10. 

Handlemuligheder

Med baggrund i regnskaberne og revisionsrapporterne kan Byrådet godkende regnskaberne og tilhørende skema C, eller Byrådet kan beslutte at bede om supplerende oplysninger til regnskabet.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at de fremlagte anlægsregnskaber med tilhørende revisionsrapport kan godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende nedenstående anlægsregnskaber og delanlægsregnskaber vedr. Corona hjælpepakken anlæg.

Byrådet kan i forbindelse med aflæggelse af regnskaberne godkende, at anlægsprojekter med mindreforbrug finansieres af de øvrige anlægsprojekter indenfor rammen af hjælpepakken på anlægsområdet, og at det samlede mindreforbrug på afsluttede anlæg i alt 61.000 kr. overføres til Kommunale Ejendomme til finansiering af 5 års gennemgang af afsluttede anlægsprojekter. 

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1.   at Økonomiudvalget anbefaler overfor Byrådet at anlægsregnskaberne pkt. A. til pkt. K. godkendes.

2.  at Økonomiudvalget anbefaler over Byrådet at mindreforbrug på pkt. E, H., I., og J. finansierer merforbruget på Pkt. A., C., D., F., G. og K. og den resterende del overføres til Kommunale Ejendomme til finansiering af 5 års gennemgang af afsluttede anlægsprojekter.

Sagens indhold

I marts 2020 valgte økonomiudvalget af fremskynde udvalgte eksisterende anlægsprojekter samt tilført en samlet pulje på 28,68 mio. kr. til igangsættelse af nye anlægsprojekter. Denne sagsfremstilling indeholder et samlet anlægsregnskab for ”Corona hjælpepakken” på anlægsområdet på 28,62 mio. kr. 

Årsagen til den manglende balance mellem budget og forbrug for nogle af de enkelte initiativer er, at flere af bevillingerne blev afsat inden kvalificering af projektet var gennemført. Det betyder at nogle anlægsprojekter har et merforbrug, imens andre har et merforbrug. Der er et samlet mindreforbrug på 61.000 kr.

Rådighedsbeløbet fra hjælpepakken til anlægsprojekterne pkt. A-D vedr. Stillinge Strand, Fortovsbelægninger, Toiletbygning Næsby Strand og Trafiksikkerhed er indgået i eksisterende anlægsprojekter, og derfor aflægges delanlægsregnskaber på denne baggrund.

Økonomiudvalget har modtaget status hver 14. dag på fremdriften af projekterne i løbet af 2020 og starten af 2021.

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbevillingens anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af mindre- eller merforbrug. I dette tilfælde ses puljen til ”Hjælpepakke Corona Anlæg” som en samlet pulje, men der er udarbejdet del- og anlægsregnskab på de 11 projekter.

Anlægsregnskaber

Nedenfor ses hvordan hjælpepakken er fordelt på 11 projekter.

Beløb i 1.000 kr.

Der aflægges et samlet anlægsregnskab for alle ovenstående initiativer under Hjælpepakke for anlæg, der blev bevilliget i marts 2020.

I sagens bilag kan ses en nærmere beskrivelse ift. anlægsregnskab for hver er de nævnte anlæg.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger 

Retligt grundlag

Når anlægsprojektet er afsluttet skal der umiddelbart efter aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse. Overstiger de samlede udgifter eller indtægter 2 mio. kr. skal anlægsregnskabet godkendes af Økonomiudvalg og Byråd.

Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at videresende delanlægsregnskab og anlægsregnskab Pkt. A. –K. til Byrådet på det foreliggende grundlag, eller bede om yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammerne er anvendt.

Vurdering

Administrationen anbefaler at økonomiudvalget videresender delanlægsregnskab og anlægsregnskab Pkt. A.-K til Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Nedenstående økonomiskema viser finansiering ift. de aflagte over- og underskud fordelt på områder/projekter.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkning

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan indstille opdateret revisionsregulativ til Byrådet godkendelse.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.     at opdateret revisionsregulativ godkendes.

Sagens indhold

Slagelse kommunes revisionsregulativ er senest blevet godkendt 26. november 2007 og kommunens revision EY har anbefalet at revisionsregulativet får en opdatering. 

Byrådet godkendte den 13. september 2021 (punkt 3) på grund af skærpede krav til revisors uafhængighed, en delegering til Økonomi- og Digitaliseringschefen til at foretage en vurdering ved tilkøb af revisionsydelser, om opgaven er forenelig med at være kommunens revisor. Delegeringen fragår af punkt 18 i revisionsregulativet

Punkt 11 er ændret således, at der ikke længere er krav til revisionen om et årligt uanmeldt eftersyn til:

"Revisionen foretager en gang årligt, eller så ofte revisionen finder anledning dertil, eftersyn af kommunens likvide beholdninger (kontantbeholdninger, konti i pengeinstitutter og værdipapirer m.v.) på væsentlige områder.

For så vidt angår andre let realisable aktiver såsom værdipapirer, deponerede effekter, aktiver tilhørende legater m.v., foretages eftersyn ud fra et skønnet behov."

Derudover er revisionsregulativet gennemskrevet uden væsentlige ændringer i indhold.

Revisionsregulativet vedhæftes sagen til orientering.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse nr. 1051 af 15/10 2019 om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. § 5 stk. 3.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende opdateret revisionsregulativ eller forkaste det. Såfremt regulativet forkastes vil regulativ fra 2007 være gældende indtil nyt vedtages. 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at opdateret regulativ godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra økonomiudvalget godkende, at der for efteråret 2022 tilbydes vederlagsfri transport til borgere fra 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i det omfang, der er behov for, at borgeren transporteres til et vaccinationssted.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra økonomiudvalget godkende, at der fra 2023 skal tilbydes vederlagsfri transport til borgere fra 65 år, hvis der indgås national aftale om dette på samme vilkår som nærværende aftale for efteråret 2022.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.     at Byrådet beslutter, at der i efteråret 2022 tilbydes vederlagsfri transport til borgere fra 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i det omfang, der er behov for, at borgeren transporteres til et vaccinationssted.

2.     at Byrådet beslutter, at der fra 2023 skal tilbydes vederlagsfri transport til borgere fra 65 år, hvis der indgås national aftale om dette på samme vilkår, som nærværende aftale for efteråret 2022.

Sagens indhold

På ønske fra Sundhedsministeriet er der indgået aftale med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner om støtte og hjælp til den kommende vaccinationsindsats over sommer og efterår 2022 mod COVID-19 og evt. samtidig vaccination mod pneumokokker og influenza (bilag 1).

Formålet er at sikre, at borgere på plejehjem og borgere fra 65 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, får mulighed for at tage imod vaccinationstilbud. Kommunerne opfordres så vidt muligt til at yde supplerende indsatser til målgruppen.

Indsatserne omfatter følgende opgaver:

• Transport til borgere fra 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i det omfang, der er behov for, at borgeren transporteres til et vaccinationssted, jf. Sundhedsstyrelsens vejledninger.

• Opfølgende telefonopkald til borgere fra 65 år, som efter 3-4 uger ikke har bestilt tid til vaccination. Borgeren kontaktes én gang.

• I forhold til vaccination på plejehjem bistår kommuner med det praktiske, herunder at informere borgere og pårørende om vaccinationstilbud, forberede borgers/og eller værges informerede samtykke, kvalificere lister med borgere, der skal tilbydes vaccination mv.

• Identifikation, så vidt det er muligt, af borgere, som har behov for hjemmevaccination.

Det fremgår af KL´s direktørmail den 1. juni 2022, at selve indsatsen først forventes igangsat den 15. september 2022 afhængig af udvikling i smittetryk.

Retligt grundlag

Servicelovens § 117, hvor det fremgår, at kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler.

Hvis kommunalbestyrelsen efter Servicelovens § 117, stk. 1, vælger at tilbyde transport til Covid-19 vaccination for borgere omfattet af målgruppen, er kommunen forpligtet til ud fra et lighedsprincip at sikre, at alle borgere i tilsvarende situation, modtager tilbud om transport.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Godkende, at der i efteråret 2022 tilbydes vederlagsfri transport til borgere fra 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i det omfang, der er behov for, at borgeren transporteres til et vaccinationssted.

    

2. Afslå, at der i efteråret 2022 tilbydes vederlagsfri transport til borgere fra 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i det omfang, der er behov for, at borgeren transporteres til et vaccinationssted.

    

3. Godkende, at der fra 2023 skal tilbydes vederlagsfri transport til borgere fra 65 år, hvis der indgås national aftale om dette på samme vilkår, som nærværende aftale for efteråret 2022.

    

4. Afslå, at der fra 2023 skal tilbydes vederlagsfri transport til borgere fra 65 år, hvis der indgås national aftale om dette på samme vilkår, som nærværende aftale for efteråret 2022.

Vurdering

Administrationen vurderer, at vederlagsfri transport via Servicelovens § 117 til målgruppen støtter op om den fælles nationale vaccinationsindsats, samt sikrer at udsatte borgere, der ønsker vaccinen, kan blive vaccineret, selvom de ikke har mulighed for at transportere sig selv. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er indgået aftale mellem Sundhedsministerieriet, KL og Danske Regioner om, at kommunernes udgifter forbundet med hjælp til borgere, som i vaccination har behov for hjælp til f.eks. tidsbestilling, transport, ledsagelse, opringning m.v. refunderes via bloktilskudsfordeling for 2022 inden udgangen af 2022.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget og Økonomiudvalget godkende takst for døgnkost samt vask og leje af linned gældende for borgere på midlertidige pladser.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.     at Byrådet godkender takst for midlertidige pladser omfattende døgnkost, vask og leje af linned med 135 kr. pr. døgn gældende fra 1. juli 2022.

Sagens indhold

Byrådet vedtog i forbindelse med genåbning af Budget 2022, at borgere der tilbydes ophold på midlertidige pladser skal opkræves en døgntakst på ca. 135 kr. dækkende forplejning i form af døgnkost samt leje og vask af linned. Taksten er nu endeligt beregnet og viser, at de faktiske udgifter svarer til 135 kr. pr. døgn.

Slagelse Kommune har i alt 47 midlertidige pladser, fordelt på 45 pladser på Blomstergården i Slagelse, 1 aflastningsplads på Plejecenter Solbakken i Korsør og 1 aflastningsplads på Plejecenter Hjemmet ved Noret i Skælskør. Borgere der fremover tilbydes ophold på disse pladser skal opkræves betaling. 

Taksten er, i henhold til den vedtagne besparelse, gældende fra 1. juli 2022. Det skal hertil oplyses, at de borgere, der siden 1. juli 2022 har haft ophold eller tilbydes ophold orienteres om denne brugerbetaling.

Det skal bemærkes, at der på Blomstergården findes to E-hospitalspladser, som Region Sjælland råder over og kan udskrive patienter til. Patienter, der er på E-hospital betaler ikke for opholdet, da det er at sammenligne med indlæggelse på sygehus. Som følge heraf er de to E-hospitalspladser, der er etableret i henhold til Sundhedsloven, ikke omfattet af den nye brugerbetalingstakst. 

Retligt grundlag

Ifølge Servicelovens § 84, skal Byrådet tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Jfr.  tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 

Efter stk. 2 kan Kommunen tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.

Hjemmelen for at opkræve takster er fastsat i Social- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 1576 af 27. december 2014 om betaling for generelle tilbud mv. efter servicelovens § 84 mfl. 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

Godkender takst på 135 kr. pr. døgn for borgeres ophold på midlertidige pladser omfattende døgnkost samt vask og leje af linned gældende fra 1. juli 2022.

Alternativt kan Byrådet fastsætte anden takst.

Vurdering

Det er administrations vurdering, at den beregnede takst er realistisk ud fra de faktiske udgifter kommunen afholder til døgnkost samt vask og leje af linned. Døgnkost er indregnet med samme pris som beboerne med permanente ophold på kommunens plejecentre.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det skal bemærkes, at borgere på midlertidige ophold siden 2019 har været fritaget for betaling af døgnkost samt leje og vask af linned. Udgiften var finansieret af Værdighedsmidler, der ved genåbning af budget 2022 er besluttet besparet.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema 

Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget kan godkende omplacering af midler til Økonomiudvalget i forbindelse med nyoprettede stillinger på integrationsområdet.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget godkender omplacering af midler til økonomiudvalget i forbindelse med nyoprettede stillinger på integrationsområdet.

Sagens indhold

Integration og netværk er koordinerende forvaltning på integrationsområdet, og er blandt andet ansvarlig for modtagelse af nyankomne udlændinge, koordinering på tværs af forvaltninger, samarbejde med frivillige, forebyggende familiekonsulentindsats samt den beskæftigelsesrettede integrationsindsats efter integrationsloven (integrationsprogrammet).

Pr. 22. juni 2022 har Integration og Netværk modtaget 279 opholdstilladelser på flygtninge fra Ukraine fordelt med 181 voksne og 98 børn. Slagelse Kommune modtog til sammenligning 249 flygtninge, da Syrienkrisen var på sit højeste i 2015 og 2016. Ergo er der på tre måneder modtaget flere flygtninge, end Slagelse Kommune modtog på to år under forrige flygtningestrøm. Der afventes forsat 110 flygtninge på kvoten i 2022 ved nuværende antal ansøgere på 28.800 efter særloven for flygtninge fra Ukraine.

Som følge af den høje eksponering af nyankomne flygtninge, herunder det ansvar der følger med de nævnte ansvarsområder, har integrationsindsatsen pr. 1/7 ansat to integrationskonsulenter på fuld tid, som primært indgår i den beskæftigelsesrettede aktivitet. Integrationskonsulenter er både sagsbehandlende og virksomhedsunderstøttende efter integrationsloven og ansættes derfor på en 50/50 ordning konto 5/konto 6.

Som følge af belastningsgrad ved de mange modtagelser i foråret, har flere medarbejdere ligeledes haft merarbejde, som vanskeligt vil kunne afspadseres i 2022 uden, at det medfører driftsforstyrrelser.

Retligt grundlag

Integrationslovens §10 - Modtagelse og Visitation fra Udlændingestyrelsen, §19 a - Ansvarlig koordinerende forvaltning, Kapitel 4 - beskæftigelsesrettede aktiviteter / 5-årigt Integrationsprogram

Handlemuligheder 

Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget kan godkende omplacering af midler til økonomiudvalget i forbindelse med nyoprettede stillinger på integrationsområdet.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det er muligt at omplacere midler fra det grundtilskud, som modtages til integrationsopgaven på konto 5, således at det kan dække de merudgifter det er nødvendigt at afholde på konto 6 som led i ansættelse af to integrationskonsulenter og eventuel udbetaling af overarbejde.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Under integrationsprogrammet på Erhvervs- Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget modtages et grundtilskud for modtagne flygtninge. Grundtilskuddet skal dække de udgifter der er til integrationsindsatsen herunder lønudgiften til medarbejdere. Da medarbejderes lønudgift er placeret under 2 udvalg, er der behov for at flytte midler fra grundtilskuddet under Erhvervs- Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget til Økonomiudvalget, hvor den anden del af lønudgiften afholdes. Da flygtningene fra Ukraine modtager et 2 årigt ophold, er der tale om tidsbegrænsede stillinger, der løber fra medio 2022 til medio 2024. Udover lønudgiften til 2 nyoprettede stillinger, så vil der i 2022 bliver udbetalt merarbejde til medarbejdere i indsatsen, der hvor det vil give for store driftsforstyrrelser at skulle afholde den optjente frihed.

Det bemærkes, at budgetomplaceringen fra overførelsesudgifter til serviceudgifter vil kunne medvirke til pres på servicerammen, og potentielt påvirke forbruget på andre områder.

Tværgående konsekvenser

Budgetomplaceringen fra overførelsesudgifter til serviceudgifter vil kunne medvirke til pres på servicerammen, og potentielt påvirke forbruget på andre områder – hvis det skulle blive aktuelt med begrænsninger i centres og virksomheders forbrug.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkende, at Arbejdsmarkedschefen kan indgå partnerskaber om sociale investeringer for borgere med andre problemer end ledighed.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender anbefalingen fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget om, at Arbejdsmarkedschefen bemyndiges til at indgå partnerskaber med Den Sociale Investeringsfond og/eller Den Sociale Kapitalfond om sociale investeringer for relevante borgere med andre problemer end ledighed.
2. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres, hvis det besluttes at indgå partnerskaber.
3. at Økonomiudvalget på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender partnerskabsaftalerne, hvis der skal ske omkontering mellem de to udvalg.

Sagens indhold

Sammenlignet med andre kommuner har Slagelse Kommune en meget høj andel borgere med andre problemer end ledighed. På det seneste har vi også, som resten af landet, set en stigning i sygemeldte borgere i længere tid (personer i jobafklaringsforløb).

For at borgere med andre problemer end ledighed kan hjælpes tættere på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse, er der behov for at kvalificere og intensivere indsatserne til målgrupperne med anvendelse af de bedste helhedsorienterede og tværfagligt mestrende metoder og indsatser. Sådanne indsatser er på kort sigt dyrere end de sædvanlige indsatser, men hvis indsatserne skaber de forventede effekter, vil de hurtigt blive en økonomisk gevinst for kommunen ved at understøtte, at borgerne igen bliver en del af et arbejdsfællesskab med mulighed for at leve et meningsfuld og selvstændigt liv.

Udfordringen er imidlertid, at det ikke er muligt at finansiere disse indsatser indenfor områdets aktuelle budget. Derfor er Center for Arbejdsmarked og Integration i gang med at afsøge mulighederne for at finansiere sådanne indsatser gennem et socialt investeringsprogram med eksterne investorer.

Med sociale investeringsprogrammer er det den eksterne investor, der betaler for indsatsen undervejs. Hvis indsatsen skaber de forventede effekter blandt målgruppen, betaler kommunen, som har modtaget investeringen, investeringen og en andel af den økonomiske gevinst tilbage til investoren. Hvis indsatsen mod forventning ikke skaber de ønskede effekter, betaler kommunen ikke, og investoren taber investeringen.

Hvis effekten indfrier forventningerne, opnår både kommunen og investor en økonomisk gevinst. Kommunens økonomiske gevinst indebærer, at tilbagebetalingen til investor kan rummes inden for det eksisterende budget til de kommunale forsørgelsesydelser.

En fordel for kommunen ved at anvende sociale investeringer er, at kommunen får mulighed for at afprøve mere kvalificerede og intensive metoder uden først at skulle finde budgettet til indsatsen. Kommunen skal først betale, når indsatsen medfører en besparelse for kommunen.

I forbindelse med afsøgningen er centret i dialog med Den Sociale Investeringsfond og Den Sociale Kapitalfond. Den Sociale Investeringsfond er en statslig organisation, der har til opgave at etablere og finansiere sociale investeringer. Den Sociale Kapitalfond er en privat organisation, der blev etableret i 2011 bl.a. med kapital fra Trygfonden, med henblik på at foretage investeringer, der skal bidrage til sociale formål og samtidig give et økonomisk afkast til investor.

Da Slagelse Kommune ikke tidligere har arbejdet med sociale investeringsprogrammer, trækker kommunen på rådgivning fra en ekspert i sociale investeringer fra Komponent, så Slagelse Kommune får belyst konsekvenserne af aftalen, før den eventuelt indgås. Der indgås kun aftale med en investor, hvis aftalen vurderes at være gunstig for Slagelse Kommune. 

Der sigtes aktuelt mod at indgå en eller flere aftaler under udbudsgrænsen på 5,58 mio. kr. Varigheden af aftalerne forventes at være 2-4 år.

Der er også et langsigtet læringsperspektiv for Slagelse Kommune i arbejdet. Hvis indsatsen er succesfuld, kan Slagelse Kommune efter investeringsperioden vælge at fortsætte indsatserne uden om ekstern investor. Det vil dog kræve, at Slagelse Kommune kan finde det økonomiske råderum til at betale for indsatsen up front, evt. ved en omprioritering mellem indsats- og forsørgelsesbudgettet. Herudover opnår kommunen de første erfaringer med sociale investeringer som tilgang.

Retligt grundlag

§§ 1, 4 og 6 i lov om Den Sociale Investeringsfond om Fondens formål, tilskudsmuligheder og vederlag.

Kommunalfuldmagtsreglernes adgang for kommunerne til at samarbejde med private, herunder Den Sociale Kapitalfond, om varetagelse af kommunale opgaver, og kravene til kommunerne om økonomisk ansvarlighed.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at godkende anbefalingen fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget om, at Center for Arbejdsmarked og Integration kan indgå partnerskab om sociale investeringer for målgrupperne jobafklaringsforløb og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det er muligt at kvalificere og intensivere indsatserne til målgrupperne med anvendelse af de bedste helhedsorienterede og tværfagligt mestrende metoder og indsatser. Det er en omkostningstung post, der ikke kan rummes inden for områdets nuværende budget. Derfor er den sociale investeringsmodel attraktiv, da den giver mulighed for:

• Bedre og/eller tidligere indsatser, end kommunen ellers ville have økonomisk mulighed for at iværksætte.
• Kommunen risikerer ikke et økonomisk tab, hvis indsatsen virker dårligere end forventet.
• Leverandør og investor får med investeringsaftalen incitament til at opnå gode og varige resultater for borgeren. Aftalen sikrer, at leverandøren ikke får incitament til at “holde” på borgeren.
• Kommunen får mulighed for at afprøve nye typer af indsatser. Hvis indsatsen er succesfuld, kan kommunen efter kontraktperioden vælge at fortsætte indsatserne uden det behøver være organiseret som en social investering.

Den sociale investeringsmodel gør, at der ikke vil være tale om en bevilling i sagen, da vi først betaler tilbage til investor, når der er opnået en besparelse. Det er således ydelserne der opnås besparelse på, vi tilbagebetaler med. Det er derfor administrationens vurdering, at kommunen aldrig vil komme til at tilbagebetale mere, end det vi sparer. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De økonomiske og personalemæssige konsekvenser vil blive beskrevet i forbindelse med orienteringen til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, når der indgås et partnerskab, da vi først her kender de konkrete faktorer.

Der vil ikke være tale om en bevilling i sagen, da den sociale investeringsmodel gør, at vi først betaler tilbage til investor, når der er opnået en besparelse på ydelsen. 

Tværgående konsekvenser

Med den rette investering og indsats, vil en langsigtet gevinst være, at færre borgere tilkendes førtidspension, der henhører under Socialudvalget.

Sagens videre forløb

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres, hvis det besluttes at indgå partnerskaber.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget indstiller partnerskabsaftalerne til godkendelse i Økonomiudvalget, hvis der - mod forventning - skal ske omkontering mellem de to udvalg. 

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet kan, efter indstilling fra Klima- og Miljøudvalget, beslutte om Slagelse Kommune vil gøre brug af muligheden for at ekspropriere rettigheder til etablering af biogasledninger fra Hashøj Biogas, hvis det ikke er muligt for EVIDA (gasselskabet) at indgå frivillige aftaler med lodsejerne.

Byrådet skal desuden udpege en repræsentant fra byrådet, som kan deltage i en eventuel ekspropriation.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Byrådet træffer beslutning om, at Slagelse Kommune vil ekspropriere rettigheder til etablering af biogasledninger fra Hashøj Biogas, hvis det ikke er muligt for EVIDA (gasselskabet) at indgå frivillige aftaler med lodsejerne.

2.     at Byrådet udpeger en repræsentant fra Byrådet, hvis det bliver nødvendigt at ekspropriere.

Sagens indhold

Hashøj Biogas vil opgradere deres biogas til naturgas-kvalitet og levere det til naturgasnettet.

Gasselskabet EVIDA er jf. lovningen forpligtet til at modtage gassen.

I første etape skal der lægges en gasledning frem til gasnettet i Skælskør. I anden etape planlægger Hashøj Biogas at udvide deres produktionskapacitet. Hvis det realiseres, bliver en ledning mod Herlufmagle i Næstved Kommune også aktuel.

Tilslutningsledningen til Skælskør er en plastledning der ligger ca. 1,6 m under jorden og har en diameter på 12,5 cm. Ledningen fører gas under tryk på 7 bar, og forventes af føre op til 3000 kubikmeter gas i timen. Biogassen erstatter fossilt naturgas 1:1. 

Biogasledningen (tilslutningsledning) mellem Hashøj Biogas og Skælskør skal være driftsklar den 1. januar 2023.

Som udgangspunkt træffes der frivillige aftaler med lodsejerne. Ekspropriation kommer kun på tale, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale.

Byrådets beslutning om at have viljen til ekspropriation, har også betydning for gennemførelsen af de frivillige aftaler. En positiv tilkendegivelse fra Byrådet betyder, at de frivillige aftaler kan gennemføres på "ekspropriationslignende vilkår". Hermed stilles lodsejerne bedre rent skattemæssigt.

Hvis forhandlingerne med en lodsejer ender med, at der ikke kan gennemføres en frivillig aftale, vil ekspropriationsprocessen blive sat i gang og forelagt Byrådet til beslutning.

Retligt grundlag

Gasforsyningsloven (LBK nr. 126 af 6. februar 2020) kapitel 12 §55

Handlemuligheder

Byrådet kan:

1. vælge at gøre brug af muligheden for at ekspropriere rettigheder til etablering af biogasledninger fra Hashøj Biogas, hvis det ikke er muligt for EVIDA at indgå frivillige aftaler med lodsejerne.
2. vælge ikke at gøre brug af muligheden for at ekspropriere rettigheder til etablering af biogasledninger fra Hashøj Biogas.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at Byrådet bør tilkendegive, at kommunen har viljen til at ekspropriere til formålet. Hermed kan de frivillige aftaler ske på ekspropriationslignende vilkår, og lodsejerne tilbydes ikke dårligere vilkår end ved en egentlig ekspropriation.

Med indgåelse af frivillige aftaler om, at gasledningen må ligge på lodsejerens jord, forventer EVIDA, at anlægsarbejdet kan være afsluttet inden 1. januar 2023.

Da det opgraderede biogas kommer til at erstatte fossilt naturgas vil tilslutningsledningen bidrage positivt til kommunens klimamål.

Økonomiske og personalemæssige

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis forhandlingerne med den berørte lodsejer ender med, at der ikke kan laves en frivillig aftale, vil ekspropriationsprocessen blive sat i gang og sagen vil afslutningsvist blive forelagt Byrådet igen til beslutning.

Kompetence

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Slagelse Kommunes nye informationssikkerhedspolitik.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

at Byrådet godkender Slagelse Kommunes nye Informationssikkerhedspolitik.

Sagens indhold

Slagelse Kommunes Informationssikkerhedspolitik skal årligt revurderes med henblik på, om den stadig er fyldestgørende og retvisende. Den nuværende Informationssikkerhedspolitik er godkendt i Byrådet den 28. maj 2018 er ikke længere retvisende, da der blandt andet er sket væsentlige organisatoriske ændringer i kommunen. Endvidere er indarbejdet nye emner som forhold omkring logning og overvågning, distancearbejde samt uddannelse.

Slagelse Kommunes nuværende Informationssikkerhedspolitik og Informationssikkerhedsregler er baseret på it-sikkerhedsstandarden ISO 27000 og er samtidig også implementeringen af væsentlige krav fra EU databeskyttelsesforordning og databeskyttelsesloven.

Stab for Økonomi og Digitalisering har udarbejdet forslag til en ny informationssikkerhedspolitik, der klarlægger målsætning, ansvar og organisation i relation til informationssikkerhedsområdet.

Forslaget har været behandlet i kommunens Informationssikkerhedsudvalg, som har godkendt udkastet den 12. maj 2022 med henblik fremlæggelse for Byrådet til godkendelse.

Forslag til en revideret informationssikkerhedspolitik fastsætter rammerne for en samlet informationssikkerhedshåndbog, der udgøres af Informationssikkerhedspolitikken, en række informationssikkerhedsregler, underliggende informationssikkerhedsprocedurer og -vejledninger samt en it-beredskabsplan.

Af hensyn til smidige og fleksible arbejdsgange ved ajourføring, redigering, overholdelse af myndighedskrav mv. forudsættes det:

• At den overordnede informationssikkerhedspolitik besluttes af Byrådet
• At informationssikkerhedsregler samt it-beredskabsplan besluttes af chefen for Stab for Økonomi og Digitalisering (også formand for Informationssikkerhedsudvalget)
• At de centrale informationssikkerhedsprocedurer besluttes af chefen for Stab for Økonomi og Digitalisering, mens procedurer for de enkelte chefområder besluttes og godkendes af den enkelte chef.
• At informationssikkerhedsvejledninger gældende for den enkelte leders område besluttes af den pågældende leder.

Den helt afgørende forskel fra den nuværende Informationssikkerhedspolitik den nye informationssikkerhedspolitik er:

• At organisationen er trukket ud af politikken og placeret i informationssikkerhedshåndbogens kapitel 6 i overensstemmelse med sikkerhedsstandarden,
• At medarbejdernes aktiviteter i kommunens systemer mm. logges – det har de hele tiden været, men her gøres det synligt og officielt.
• At kommunen forbeholder sig ret til at tilgå data og e-mails hos medarbejdere, hvis det sker af drifts- eller sikkerhedshensyn logges – det er ikke nyt, men her gøres det synligt og officielt.
• At der er krav til arbejde fra distancen – er blevet meget aktuelt i forbindelse med Corona.
• At ledelsen på alle niveauer har ansvar for at medarbejderne har den nødvendige viden og kompetence omkring databeskyttelse – det er ikke nyt, men her gøres det synligt og officielt.

Retligt grundlag

Informationssikkerhedspolitikken skal sikre, at kommunen lever op til kravene om beskyttelse af personoplysninger jf. EU Databeskyttelsesforordning art. 32 Behandlingssikkerhed, hvor det anføres, at den dataansvarlige skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende Informationssikkerhedspolitikken, som den foreligger, eller anmode administrationen om at udarbejde et revideret udkast.

Vurdering

Informationssikkerhedspolitikken skal opdateres, da den gamle ikke længere er dækkende.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutte at vedtage Udviklingsstrategi 2022 for Slagelse Kommune endeligt.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Byrådet vedtager Udviklingsstrategi 2022 for Slagelse Kommune endeligt med de bemærkninger, der fremgår af hvidbogen.

Sagens indhold

Slagelse Kommune skal, som alle andre kommuner, fremlægge en udviklingsstrategi inden udgangen af 2023. Udviklingsstrategien skal udarbejdes senest hvert fjerde år og er en overordnet strategisk retningsgiver for, hvad vej kommunen skal udvikle sig de kommende år.

Udviklingsstrategien er Byrådets vision for Slagelse Kommune og skal skabe retning og stille skarpt på de indsatsområder, der skal prioriteres. Udviklingsstrategien danner grundlaget for den efterfølgende revision af kommuneplanen.

Byrådet godkendte på mødet den 28. marts 2022 Forslag til udviklingsstrategi 2022 med fokus på fire overordnede temaer: Uddannelse, erhverv, boliger og bæredygtighed med tilknyttede indsatsområder. Som en del af behandlingen blev det også besluttet, at der skal foretages en delvis revision af kommuneplanen med fokus på bæredygtig byudvikling i købstæderne. 

Udviklingsstrategien har været i offentlig høring fra den 1. april 2022 til den 27. maj 2022. I forbindelse med høringen modtog kommunen seks høringssvar, som er samlet i hvidbogen tilknyttet denne sag. Høringssvarene har givet anledning til, at indledningen til erhvervsafsnittet er skrevet om.

Retligt grundlag

Planlovens § 23a.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan vælge at vedtage Udviklingsstrategi 2022 med de bemærkninger, der fremgår af hvidbogen. Dermed skabes grundlaget for at kunne vedtage Forslag til kommuneplan 2022.

2. Byrådet kan, som en del af den endelige vedtagelse af Udviklingsstrategi 2022, vælge at foretage mindre justeringer af Udviklingsstrategi 2022.

3. Byrådet kan vælge ikke at vedtage Udviklingsstrategi 2022 endeligt. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at udviklingsstrategien sendes retur til administrationen med henblik på en revision af udviklingsstrategien.

Vurdering

En udviklingsstrategi er et vigtigt redskab for både administrationen og byrådet i forhold til at arbejde ud fra en given retning og et fælles mål. Samtidig kan en udviklingsstrategi have en signalværdi i forhold til eksterne samarbejdspartnere, borgere i Slagelse Kommune samt kommende tilflyttere. 

Udviklingsstrategi 2022 stiller skarpt på fire overordnede temaer; uddannelse, erhverv, boliger og bæredygtighed med hver deres indsatsområder, som bør prioriteres.

De fem indsatsområder under ”Uddannelse” har som overordnet målsætning at gøre uddannelse til en fundamental søjle i udviklingen af kommunen. Campus Slagelse og koblingen til de øvrige uddannelsesinstitutioner skal styrke byens uddannelsesprofil, flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse, talentudviklingen skal fremmes, synergi mellem erhvervslivet, uddannelserne og kommunens institutioner skal højne uddannelsesniveauet, og det skal være attraktivt at lære og studere i Slagelse Kommune. 

Under ”Erhvervsudvikling” stiller vi skarpt på kommunens styrker og potentialer. Attraktive erhvervsarealer skal prioriteres og udvikles, detailhandlen i særligt Slagelse by skal løftes, Campus Slagelse skal ses som vigtig aktør i erhvervsudviklingen, kommunen som hjemsted for mange offentlige arbejdspladser skal profileres, og Stigsnæs Havns potentialer skal udnyttes. Overordnet skal der investeres i det faktum, at Slagelse er centralt placeret; erhvervsarealer ved motorvejen, detailhandel og campus ved jernbane samt Stigsnæs Havn. Dette er i fin overensstemmelse med de visioner for kommunens erhvervsudvikling, der er kommet efter en større inddragelsesproces med private virksomheder og eksterne aktører i 2022. 

Inden for boligudvikling skal vi prioritere at bygge mere af det, vi ikke har nok af. Vi skal skabe rammerne for, at der kan bygges boliger til ældre ud fra, hvad de ældre efterspørger, at de studerende kan bo tæt på studie og byliv samt, at der kan bygges med fokus på at skabe alternative boformer. Bymidterne skal fremstå præsentable og være købstædernes visitkort, den almene sektor skal gives et løft i forhold til at sikre almene boligområder i balance, og i landdistrikterne vil kommune fortsat have fokus på borgerdreven innovation og indsatser, der kan understøtte landsbyernes udvikling.

Udviklingen af kommunen skal ske på et bæredygtigt grundlag med fokus på synergi og merværdi, der skaber handling her og nu til glæde for de kommende generationer. I alle typer af planer, projekter og indsatser skal det sikres, at alle bidrager til løsninger, der reducerer energiforbruget, øger genanvendelsen, beskytter grundvandet, sikrer biodiversiteten og mindsker miljøbelastningen. Det overordnede mål er at reducere CO2-udledningen med mindst 70 % frem mod 2030 og være CO2-neutral i 2050.

Med udviklingsstrategiens fokus tages fat på en revision af kommuneplanen, hvor der alene fokuseres på at skabe en entydig retning i forhold til bæredygtig byudvikling i købstæderne. Det vil kunne give investorerne en vis form for sikkerhed og dermed sikre, at der fortsat investeres i Slagelse Kommune.  

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Med udviklingsstrategiens endelige vedtagelse følger senere på året en behandling af forslag til en revideret kommuneplan. 

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om afskrivninger foretaget i 2021.

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1.     at Økonomiudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Jævnfør kommunens principper for afskrivninger skal der hvert år afrapporteres om de krav vi er nødsaget til at afskrive.

Grundlaget for afskrivninger er beskrevet i kommunens kasse- og regnskabsregulativ.

En restance kan ikke afskrives med mindre, der er et retsgrundlag for afskrivningen. Det er eksempelvis; forældelse; gældssanering fastsat af Skifteretten; konkurs; uerholdelige dødsboer; akkord-ordninger; afgørelser truffet af SKAT, jf. inddrivelseslovens § 13 og 16.

Principperne for afskrivninger og dermed tab på en debitor er, at tabet tilbageføres driften, hvilket medfører, at den opnåede indtægt tilbageføres og dermed 0-stilles. I 2021 er der afskrevet for 4,763 mio.kr., hvoraf 3,619 mio.kr., dvs. 76%, er tilbageført driften. Den øvrige del på 1,144 mio. kr. påvirker balancen.

Afskrivningsårsagerne fordeler sig således:

De gennemsnitlige afskrivninger over de seneste 14 år udgør 7,957 mio. kr. pr. år. Afskrivningerne for 2021 ligger således betydeligt under gennemsnittet.

Den største post er tilbagebetalingspligtig kontanthjælp, og det skyldes primært lovgivningen. Kan der ikke indenfor 3 år fastsættes en betalingsordning, så bortfalder kravet uden videre. I de sager, hvor der kan fastsættes en betalingsordning og denne misligholdes, kan sagen overdrages til inddrivelse i Gældsstyrelsen.

Retligt grundlag

Lovgrundlaget for afskrivninger findes i Forældelsesloven, Inddrivelseslovens §13 og §16. Konkursloven. Principper for afskrivninger i Slagelse Kommune fremgår endvidere i Kasse- og regnskabsregulativet.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Sagen tages til orientering

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen yderligere bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.     at orienteringen tages til efterretning

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.     at økonomiudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.