Økonomiudvalget – Referat – 12. juni 2023

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende handleplan til genopretning af økonomien i Slagelse kommune i forlængelse af revisionsbemærkninger i regnskab 2021 og Ankestyrelsens tilbagemelding herom.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet godkender handleplan til genopretning af økonomien i Slagelse kommune.

Sagens indhold

Byrådet behandlede den 31. august 2022 revisionens beretning for 2021. Beretningen omfattede to revisionsbemærkninger, om henholdsvis kommunens kritiske økonomiske situation og kommunens budgetopfølgningsproces formuleret således:

1. Kritisk økonomisk situation

Byrådet har den 30. maj 2022 vedtaget et genåbnet budget for 2022. Det fremgår af indstillingen, at der arbejdes på et flerårigt budget for overslagsårene (2023-2025), og at kommunens økonomi ikke vil være i balance, før dette vedtages. Det flerårige budget forventes forelagt Byrådet efter sommerferien.

Det genåbnede budget for 2022 indeholder samlede besparelser for 115 mio. kr. på driftsudgifterne. Størstedelen af besparelserne er en teknisk udmøntning af allerede vedtagne rammebesparelser. Det Slagelse Kommune Revisionsberetning nr. 2 af 15. juni 2022 11 genåbnede budget medfører derfor alene en reduktion af de samlede budgetterede driftsudgifter på ca. 2 mio. kr.

Budgettet indeholder herudover en forskydning af de forventede anlægsudgifter fra 2022 og 2023 til 2024-2026. Anlægsbudgettet for 2022 udgør således 277 mio. kr. og falder i 2023 til 115 mio. kr. Samlet set reduceres anlægsbudgettet for perioden 2022-2026 dog kun med ca. 9 mio. kr. Forskydningen har derfor i sig selv begrænset effekt på kommunens langsigtede økonomi.

Baseret på det vedtagne budget den 30. maj vurderer vi, at kommunens økonomi fortsat er meget presset.

Dette skyldes bl.a.:

? Det budgetterede resultat for det skattefinansierede område (drift og anlæg) udgør for 2022 et underskud på 153 mio. kr.

? Kommunens kassebeholdning er pr. 31. december 2021 negativ med 55 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning i 2021 (365-dagsreglen) udgør 397 mio. kr. og forventes med det vedtagne budget at falde til 222 mio. kr. i 2022. Der forventes med det vedtagne budget altså et fald i den gennemsnitlige kassebeholdning på 175 mio. kr. i 2022.

? Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning forventes med det vedtagne budget – lig sidste år – at være negativ i 2024. Det bemærkes, at der i det genåbnede budget ikke indgår følgende forhold, som forventes at have negativ effekt på kommunens økonomi:

? Inflationen i budgettet er baseret på niveauet ved udarbejdelsen af det oprindelige budget i 2021. Der er således ikke indarbejdet effekten af den kraftige stigning i inflationen i 2022.

? Budgetopfølgningen for 1. kvartal 2022 behandlet i Byrådet den 30. maj 2022 (før genåbningen omtalt ovenfor) udviser høje forbrugsprocenter for årets første måneder. Det fremgår af indstillingen, at såfremt niveauet holdes året ud, vil det medføre en overskridelse af servicerammen med 153 mio. kr. De decentrale enheder har samtidig indmeldt en samlet forventet overskridelse på 187 mio. kr.

? Midtvejsreguleringen i henhold til økonomiaftalen forventes at påvirke kommunens indtægter negativt med samlet 40 mio. kr. (inkl. kompensationen for den stigende inflation).

? Der indgår i budgetrammen for 2023 og 2024 et væsentligt fald i anlægsbudgettet, som udgør hhv. 115 mio. kr. og 146 mio. kr. Dette skal ses i sammenhæng med et nuværende anlægsbudget for 2022 på 277 mio. kr. Der er altså en væsentlig opbremsning i anlægsinvesteringerne set ift. 2022.

? Der er ikke indarbejdet en evt. sanktion fra staten grundet overskridelsen af servicerammen i 2021. Vi gør opmærksom på, at såfremt kommunens gennemsnitlige kassebeholdning set over de seneste 365 dage er negativ, kan det medføre, at kommunen bliver sat under administration af staten.

Baseret på ovenstående finder vi, at kommunens økonomiske situation er meget kritisk. Det vurderes således, at det er nødvendigt med væsentlige budgettiltag for at undgå, at kommunen bliver sat under administration i 2024 eller tidligere. 

2 Budgetopfølgningsproces

Der er i forbindelse med årets afslutning konstateret en overskridelse af servicerammen på 95 mio. kr. I budgetopfølgningen pr. oktober 2021 forventede økonomiafdelingen en overskridelse på 10-20 mio. kr. Overskridelsen er altså i væsentligt omfang relateret til forbruget i november og december 2021.

Den forventede overskridelse var baseret på en vurdering af forbrugsprocenterne frem til oktober 2021.

De decentrale enheder indmeldte i oktober 2021 samlet set en forventet overskridelse af servicerammen på 130 mio. kr. De decentrale enheder har dog historisk meldt et for højt forventet forbrug ind i forhold til det som faktisk realiseres. økonomiafdelingen vurderede derfor, at forbrugsprocenterne – lig tidligere år – var et bedre skøn over det forventede forbrug. Den historiske forskel er opsummeret nedenfor.

Økonomiafdelingen har i notat af 10. maj 2022 redegjort for udviklingen i serviceudgifterne i slutningen af 2021. I denne sammenhæng fremhæves bl.a.:

? Ca. 30 mio. kr. af stigningen relateres til øgede udgifter på anbringelsesområdet, der på grund af corona-nedlukningerne var mere uforudsigeligt end normalt

? Det generelle mindre forbrug i kommunen i forhold til korrigeret budget er faldet betydeligt fra 2020 til 2021. Økonomiafdelingen vurderer, at dette kan relateres til, at de godkendte overførsler fra 2020 til 2021 blev reduceret kraftigt, og at der på tværs af de decentrale enheder derfor har været fokus på at begrænse omfanget af overførsler fra 2021 til 2022. Vi har nedenfor overordnet opsummeret udviklingen i realiseret mindre forbrug og godkendte overførsler på driften fra 2019 til 2021. 

Det bemærkes herudover særligt, at der til trods for overskridelsen af servicerammen på 95 mio. kr. fortsat er realiseret et mindreforbrug på 19 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Baseret på ovenstående finder vi:

? Det er kritisk, at der i året er realiseret et merforbrug på servicerammen på 95 mio. kr., svarende til 15 % af den samlede overskridelse på landsplan. Overskridelsen kan medføre sanktioner fra staten.

? Set i lyset af kommunens økonomiske situation finder vi det særligt afgørende, at Byrådet sikrer balance i kommunens økonomi.

? Vi finder det uhensigtsmæssigt, at overforbruget på anbringelsesområdet på 30 mio. kr. først bliver identificeret efter årets udløb. Det skal være muligt at identificere et overforbrug af denne størrelse tidligere i processen.

? De decentrale enheder har udvist uhensigtsmæssig adfærd, hvis de stigende forbrugsprocenter i november og december 2021 skal ses som konsekvens af, at de decentrale enheder var nervøse for, at overførsel af underforbrug til 2022 ikke ville blive godkendt af Byrådet.

? Vi finder det uhensigtsmæssigt, at det forventede forbrug ikke i højere grad er baseret på decentrale indmeldinger. Dette indebærer også, at økonomiafdelingen i højere grad skal forholde sig kritisk til og have bemyndigelse til at udfordre det indmeldte forventede forbrug fra de decentrale enheder, så der sikres den nødvendige balance mellem forbrug, bevillinger, serviceramme og finansielle formåen.

Vi har på baggrund af det store uventede forbrug i november og december 2021 endvidere skærpet vores revisionsindsats af nettodriftsudgifterne i perioden. Dette er uddybet i afsnit 7.3.1. Dette har ikke givet anledning til bemærkninger vedrørende bogføringen i perioden.

Handleplanen herfor tog Byrådet til efterretning.

Ankestyrelsen har den 31. maj 2023 rettet henvendelse til Slagelse kommune med følgende anmodning:

"Vi beder kommunalbestyrelsen i Slagelse kommune om på førstkommende møde, at genbehandle revisionsbemærkningerne og træffe en egentlig afgørelse om de revisionsbemærkninger, som revisionen af regnskab 2021 har givet anledning til."

Ankestyrelsen mener, at ved at tage revisionsmærkningerne til efterretning, så har Byrådet ikke taget egentlig stilling til revisionens bemærkninger om kommunens kritiske økonomi og budgetopfølgning.

På denne foranledning fremlægges denne sag:

Byrådet tager revisionens bemærkninger til kommunens overordnede økonomiske situation alvorlig, og arbejder målrettet for at genoprette økonomien i Slagelse kommune med følgende handlinger: 

• Genåbning af budget 2022. 
• Anlægsbudgettet for perioden 2022-2026 reduceres og udskydes. Der er en væsentlig opbremsning af anlægsbudgetterne for 2023 og 2024.
• Det vedtagne budget 2023-2026 skal imødegå den negative økonomiske udvikling og sikre en stabil økonomisk situation. 
• skærpet reglerne for overførsels adgang for overførsel af mer- og mindreforbrug mellem årene.
• i forhold til præcisionen i de løbende budgetopfølgninger arbejdes, der vedholdende på at opfølgningen kommer tættere på det faktiske resultat.
• Byrådet følger den økonomiske situation tæt med løbende opfølgning på den økonomiske situation. 

Både forvaltning, Økonomiudvalget og det samlede Byråd er således meget opmærksom på kommunens økonomiske situation.

Henvendelse fra Ankestyrelsen vedhæftes (bilag 1), samt Revisionsberetning nr. 2 vedrørende revision af årsregnskab 2021.

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven § 45 stk. 2.

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende ovenævnte handleplan, skitseret i punktform eller ej.

Vurdering

Såfremt handleplanen bliver godkendt, så vil Byrådets godkendelse blive fremsendt til Ankestyrelsen og sagen er formentlig dermed lukket.

Såfremt Byrådet forkaster handleplanen, så skal Ankestyrelsen orienteres og der skal udarbejdes et nyt udkast til Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan godkende lånoptagelse for 8,9 mio. kr. i forbindelse med renovering af faldstammer m.v. i afd. 10 i Skælskør Boligselskab og deraf følgende huslejestigning på 18 %. 

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender lånoptagelse for 8,9 mio. kr. og en afledt huslejestigning på 18%.

Sagens indhold

DAB søger på vegne af afd. 10 i Skælskør Boligselskab, beliggende Præstevangen 19-28, Skælskør, om at optage lån for 8.876.000 kr. med en afledt huslejestigning på 18 % i forbindelse med renovering af stigestrenge og koblingssystem til afdelingens brugsvandssystem, faldstammer og bygningsarbejder i forbindelse med VVS-installationer.

Afdelingen består af 72 lejemål fordelt således:

Projektbeskrivelse:

Afdelingens faldstammer er meget slidte. Boligforeningen anbefaler derfor, at renovere disse for at sikre fortsat velfungerende rørføring og bidrage til generel fremtidssikring af afdelingens boligmasse.

Da projektet omfatter renovering af vand- og afløbsrør, vil der være en periode hvor der ikke er mulighed for at anvende bad-, toilet-, og køkkenfaciliteter i egen bolig. Der vil blive opstillet toilet/badvogne samt køkkenvogne i perioden, og i de berørte opgange vil der blive etableret midlertidige rør med drikkevand, som beboere kan afhente vand fra. Projektet vil forventeligt tage ca. en måned pr. opgang med et vist overlap. I hele perioden, hvor der arbejdes i en opgang, vil man ikke kunne benytte vand i egen bolig. Man vil dog kunne anvende eget toilet (dog uden skyld) efter 1-2 dage.

Den samlede udgift til projektet udgør 10.976.000 kr., der finansieres af afdelingens hensættelser med 2.100.000 kr. og 30 årigt realkreditlån på 8.876.000 kr. Den årlige ydelse på realkreditlånet udgør 499.471 kr. Der kræves ikke kommunal garanti for lånet.

Projektet forventes påbegyndt primo september 2023 og forventes færdigt primo januar 2024.

Den nuværende gennemsnitlige husleje udgør 650 kr./m2 og denne vil efter projektets gennemførsel stige til 767 kr./m2. Afhængig af boligens størrelse vil lejestigningen udgøre 613-935 kr. pr. md.

Venteliste:

Der er p.t. 862 på venteliste til afd. 10.

Beboerdemokrati:

De fremmødte lejere godkendte den 14. november 2022 det fremlagte projekt, finansiering og afledt huslejestigning.  Skælskør Boligselskabs bestyrelsen godkendte den 14. december 2022 år projekt, finansiering og huslejestigning. Bestyrelsen blev gjort opmærksom på, at rådgiver har en forventning om, at budgettet for projektet ikke kan overholdes og der formentlig bliver behov for godkendelse af yderligere finansiering. Yderligere omkostninger finansieres af selskabet.

Retligt grundlag

Optagelse af lån med pant i afdelingen skal godkendes af kommunens jf. Almenboliglovens § 29 stk. 1

Huslejestigninger over 5 % skal jf. Almenboliglovens § 10 stk. 3 godkendes af kommunen.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan give tilsagn til lånoptagelse og huslejestigning i afd. 10 i Skælskør Boligselskab eller afslå ansøgningen.

Et afslag vil betyde, at projektet udskydes og ikke kan gennemføres indenfor nær fremtid.

Vurdering

Projektet er godkendt af beboerdemokratiet og må anses for en nødvendighed.

Lånoptagelse og huslejestigning anbefales godkendt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den samlede huslejestigning for afdelingen udgør 499.471 kr. De lejere, der er berettiget til boligstøtte vil formentlig få en del af huslejestigningen dækket via øget boligstøtte.

Da udbetaling af boligstøtte ikke sker via kommunen og dermed ikke har data over om lejerne er berettiget til boligstøtte eller ej kan der ikke gives en beregning for den øgede udgift til kommunal med finansring. Kommunen finansierer 50 % af de øgede udgifter til boligsikring og 25 % til øget boligydelse (primært folkepensionister). 

Tværgående konsekvenser

Renoveringen medfører, at lejerne i en periode ikke har adgang til toilet og vand.  Sundhed og Ældre servicere p.t. 6 plejekrævende borgere i de to afdelinger 10 og 11. Boligselskabet tilbyder, at sætte tørklosetter op i enkelte boliger, hvor borgeren ikke selv kan gå til toiletvognen. Derudover vil der blive adgang til vand, således at der kan tappes vand i de enkelte opgange. Det vil dog i en periode betyde øgede gener for plejepersonalet og i sidste ende kan det betyde øgede omkostninger for Slagelse kommune.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan godkende lånoptagelse for 6,0 mio. kr. i forbindelse med renovering af faldstammer m.v. i afd. 10 i Skælskør Boligselskab og deraf følgende huslejestigning på 14 %. 

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender lånoptagelse for 6,0 mio. kr. og en afledt huslejestigning på 14%.

Sagens indhold

DAB søger på vegne af afd. 11 i Skælskør Boligselskab, beliggende Præstevangen 29-37, Skælskør, om at optage lån for 6.005.000 kr. med en afledt huslejestigning på 14 % i forbindelse med renovering af stigestrenge og koblingssystem til afdelingens brugsvandssystem, faldstammer og bygningsarbejder i forbindelse med VVS-installationer.

Afdelingen består af 57 lejemål fordelt således:

Projektbeskrivelse:

Afdelingens faldstammer er meget slidte. Boligforeningen anbefaler derfor, at renovere disse for at sikre fortsat velfungerende rørføring og bidrage til generel fremtidssikring af afdelingens boligmasse.

Da projektet omfatter renovering af vand- og afløbsrør, vil der være en periode hvor der ikke er mulighed for at anvende bad-, toilet-, og køkkenfaciliteter i egen bolig. Der vil blive opstillet toilet/badvogne samt køkkenvogne i perioden, og i de berørte opgange vil der blive etableret midlertidige rør med drikkevand, som beboere kan afhente vand fra. Projektet vil forventeligt tage ca. en måned pr. opgang med et vist overlap. I hele perioden, hvor der arbejdes i en opgang, vil man ikke kunne benytte vand i egen bolig. Man vil dog kunne anvende eget toilet (dog uden skyld) efter 1-2 dage.

Den samlede udgift til projektet udgør 8.505.000 kr., der finansieres af afdelingens hensættelser med 2.500.000 kr. og 30 årigt realkreditlån på 6.005.000 kr. Den årlige ydelse på realkreditlånet udgør 337.914 kr. Der kræves ikke kommunal garanti for lånet.

Projektet forventes påbegyndt primo september 2023 og forventes færdigt primo januar 2024.

Den nuværende gennemsnitlige husleje udgør 571 kr./m2 og denne vil efter projektets gennemførsel stige til 651 kr./m2. Afhængig af boligens størrelse vil lejestigningen udgøre 469-762 kr. pr. md.

Venteliste:

Der er p.t. 834 på venteliste til afd. 11 i Skælskør Boligselskab.

Beboerdemokrati:

De fremmødte lejere godkendte den 14. november 2022 det fremlagte projekt, finansiering og afledt huslejestigning.  Skælskør Boligselskabs bestyrelsen godkendte den 14. december 2022 år projekt, finansiering og huslejestigning. Bestyrelsen blev gjort opmærksom på, at rådgiver har en forventning om, at budgettet for projektet ikke kan overholdes og der formentlig bliver behov for godkendelse af yderligere finansiering. Yderligere omkostninger finansieres af selskabet.

Retligt grundlag

Optagelse af lån med pant i afdelingen skal godkendes af kommunens jf. Almenboliglovens § 29 stk. 1

Huslejestigninger over 5 % skal jf. Almenboliglovens § 10 stk. 3 godkendes af kommunen.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan give tilsagn til lånoptagelse og huslejestigning i afd. 11 i Skælskør Boligselskab eller afslå ansøgningen.

Et afslag vil betyde, at projektet udskydes og ikke kan gennemføres indenfor nær fremtid.

Vurdering

Projektet er godkendt af beboerdemokratiet og må anses for en nødvendighed.

Lånoptagelse og huslejestigning anbefales godkendt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den samlede huslejestigning for afdelingen udgør 337.914 kr. De lejere, der er berettiget til boligstøtte vil formentlig få en del af huslejestigningen dækket via øget boligstøtte.

Da udbetaling af boligstøtte ikke sker via kommunen og dermed ikke har data over om lejerne er berettiget til boligstøtte eller ej kan der ikke gives en beregning for den øgede udgift til kommunal med finansring. Kommunen finansierer 50 % af de øgede udgifter til boligsikring og 25 % til øget boligydelse (primært folkepensionister). 

Tværgående konsekvenser

Renoveringen medfører, at lejerne i en periode ikke har adgang til toilet og vand.  Sundhed og Ældre servicere p.t. 6 plejekrævende borgere i de to afdelinger 10 og 11. Boligselskabet tilbyder, at sætte tørklosetter op i enkelte boliger, hvor borgeren ikke selv kan gå til toiletvognen. Derudover vil der blive adgang til vand, således at der kan tappes vand i de enkelte opgange. Det vil dog i en periode betyde øgede gener for plejepersonalet og i sidste ende kan det betyde øgede omkostninger for Slagelse kommune.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence: Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet kan beslutte at der gives yderligere anlægsbevilling til Højvandssikring af Korsør. 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller, at Byrådet beslutter,

1. at anlægsbevillingen på 1,5 mio. kr. godkendes og finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til projektet.

Sagens indhold

Klima- og Miljøudvalget besluttede på udvalgsmødet den 30. september 2019, at projektet om højvandssikring af Korsør bymidte skulle udbydes uden projekt konkurrence.

Da de forventede rådgiverydelser overstiger grænserne for EU-udbud, blev udbuddet gennemført efter reglerne herfor. Slagelse Kommune prækvalificerede tre rådgiverteams til opgaven med at få skabt en bæredygtig sikring af Korsør bymidte mod oversvømmelser fra havet.

Til gennemførsel af projektet afsat en økonomisk ramme på i alt 26,0 mio. kr. Den kommunale andel af projektet er 10,0 mio. kr., som er afsat i anlægsbudgettet. Principper for partsfordeling fremgår af bilag 2.

Slagelse Kommune har via udbuddet indgået kontrakt med Sweco på 1.750.000 kr. Efterfølgende er indgået en tillægsaftale på 1.045.000 kr., som omhandler yderligere udredning af ledninger samt skybrudsanalyse.

Der søges om anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. Tidligere godkendte anlægsbevilling på 1,75 mio. kr. dækkede beløbsmæssigt kontraktsummen på hovedaftalen.  

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have givet en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projekt-forudsætninger, samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at godkende anlægsbevillingen. 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Klima- og Miljøudvalget sender den ansøgte anlægsbevilling til Økonomiudvalget og Byrådet, så arbejdet med projekteringen af en højvandssikringsløsning kan fortsætte.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anlægsbevillingen finansieres indenfor det afsatte rådighedsbeløb til anlæg 192. Højvandssikring Korsør.

Se bilag 1.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget beslutte beregningsmodel  af takster indenfor dagrenovation.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller

1. at Byrådet godkender ændringen i takstberegning ved at vælges handlemulighed B;
at Affald og Genbrug beregner takster for kommunens kunder, der tillader at kunderne betaler i et en-til-en-forhold i forhold til deres beholdertype og -størrelse.

Sagens indhold

Administrationen   har udarbejdet  en ny model for beregninger af takster på affaldsområdet. Modellen  er mere nuanceret end den tidligere takstmodel og giver muligheden for at kunderne  kan betale for deres dagrenovation (madaffald og restaffald) i et en-til-en-forhold , dvs. til den pris som renovatøren reelt tager for indsamling af affaldet. 

Den nuværende model beregner takster på baggrund af den samlede pris for indsamlingen af al mad- og restaffald og den totale indsamlede mængde mad- og restaffald. Ud fra disse tal bliver der beregnet en gennemsnitlig literpris. Kundernes takst bliver derfra ganget op ift. deres beholderstørrelse. Den gennemsnitlige literpris gælder for alle beholdere på tværs af forskellige renovatører, beholdertyper og -størrelser. Modellen tager ikke højde for, at nogle beholdere er billigere at tømme per liter end andre i forhold til renovatørens prisliste.

Med ændringerne vil kunder med større beholdere, såsom nedgravede løsninger og maxicontainere, opleve et fald i takster på henholdsvis ca. 13 % og 26 %, hvorimod kunder med mindre beholdere vil opleve en stigning i takster, en kunde med en standard beholder på 240L vil opleve en prisstigning på ca. 22 %.
Forskellen mellem de to modeller på de enkelte fraktioner fremgår af bilag 1.

Retligt grundlag

Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 5 af 03/01/2023,
§ 48: Kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger og § 48 a: Kommunalbestyrelsen fastsætter og opkræver en pris svarende til markedsprisen.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Affald og Genbrug fortsætter med metoden for beregning af takster; gennemsnitlig literpris per beholder
2. Affald og Genbrug tager en ny metode i brug til at beregne takster for kommunens kunder, der tillader at kunderne betaler i et en-til-en-forhold i forhold til deres beholdertype og -størrelse

Vurdering

Ved at gøre brug af den nye metode vil taksten afspejle den reelle pris af tømning af kundens beholder - altså egentlig brugerbetaling.

Taksterne vil med den nye beregning være mere ligeligt fordelt, da prisen per liter varierer i forhold til beholdertype og størrelse.

Med den nuværende beregningsmodel betaler kunder med større beholderløsninger en større andel end hvad tømningsprisen egentligt er for deres beholdertype og -størrelse.

Hvis kunden har en dyrere beholderløsning vil denne ændring i takstberegning muligvis fremme kunders valg af billigere beholderløsninger for mad- og restaffald i fremtiden og derved effektivisere driften af affaldshåndtering i kommunen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Uanset valg, vil det samlede opkrævede beløb være det samme og der vil ikke være nogle økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune. Det er fordelingen blandt kunderne der ændres ved ændring af takstberegningsmetode.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalg og Socialudvalg godkende takster for STU-takster gældende fra 1. august 2023 hos Center for Specialundervisning.

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender takster for STU-takster gældende fra 1. august 2023 hos Center for Specialundervisning.

Sagens indhold

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) henvender sig til unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

Godkendelse af STU-takster hos Center for Specialundervisning er en del af udmøntning af budget 2023-2026, hvor det blev besluttede at samle kommunens STU-tilbud ét sted.

Center for Specialundervisning har i samarbejde med Ungeenheden udarbejdet og beskrevet de takstgrupper, som er gældende for STU i Slagelse Kommune samlet ved CSU-Slagelse fra skoleårets start. 

Taksterne erstatter de tidligere taksttabeller for STU ved ACV Anholtvej 3, ACV Rosenkildevej 58 og CSU-Slagelse. Med en godkendelse sikres dermed ensartede takster og en mere simpel struktur for taksterne for STU-tilbud i Slagelse Kommune. Beskrivelse af opbygning og takstgrupperne vedlægges som bilag 1.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, LBK nr. 610 af 28/05/2019.

Kommunestyrelseslovens §41a vedr. fastsættelse af takst for benyttelse af sociale institutioner, ordninger m.v.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemulighed:

1. Godkende STU-taksterne gældende fra 1. august 2023 hos Center for Specialundervisning. Taksterne skal være klar til skolestart 1. august 2023.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at taksterne godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Efter Socialudvalgets behandling af sagen den 31. maj, sendes den til behandling i Økonomiudvalget den 12. juni og Byrådet den 19. juni 2023.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget beslutte at pålægge SK Forsyning A/S som ejer af SK Vand A/S at etablere et nyt vandværk, der lever op til nutidige principper for vandbehandling samt investere i at fremskaffe mere råvand. Formålet er at sikre en tilstrækkelig behandlings- og distributionskapacitet samt vandressource til, at SK Vand A/S kan leve op til kommunens ejerstrategi for selskabet, herunder en høj forsyningssikkerhed. Det kommunale pålæg er nødvendigt for, at SK Vand A/S kan søge Forsyningssekretariatet om tillæg til deres indtægtsramme.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet pålægger SK Forsyning A/S som ejer af SK Vand A/S at udmønte ejerstrategien ved at gennemføre analyser, planlægning samt etablere anlæg, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelig behandlingskapacitet og forsyningssikkerhed med drikkevand samt sikre, at den efterspurgte vandressource kan leveres, jf. vandbehovsprognosen 2022-2032. Pålæg til SK Forsyning A/S er vedlagt som bilag 1. Vandbehovsprognose for SK Vand A/S er vedlagt som bilag 2.

Sagens indhold

Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning A/S (vedlagt som bilag 3) har bl.a. til formål at sikre sammenhæng mellem kommunens og SK Forsyning A/S visioner, strategier, planer mv. Kommunen vil sikre, at SK Forsyning A/S på kort og langt sigt udvikler sig til gavn for kunderne, der for langt hovedpartens vedkommende udgøres af kommunens borgere og erhvervsliv.

Det fremgår af ejerstrategien, at SK Forsyning A/S skal udfylde særlige roller og forpligtigelser indenfor bl.a. vandforsyning, at SK Forsyning A/S skal bidrage til at udvikle kommunens erhvervsliv, at SK Forsyning A/S skal udvikles og drives effektivt under anvendelse af tidssvarende teknologier, og at forsyningssikkerhed skal vægtes højest i SK Forsyning A/S strategi.

I Kommuneplan 2021 og forslag til Kommuneplan 2022 er der forventning om en ikke ubetydelig befolkningstilvækst og boligudbygning, primært i de 3 købstæder. Kommunen har desuden et ønske om at udnytte de attraktivt beliggende erhvervsarealer til at sikre de bedst mulige rammer for fortsat erhvervsudvikling. Vandforsyningen til denne udvikling skal kunne leveres af SK Vand A/S. Samtidig skal SK Vand A/S fungere som forsyningssikkerhed i forhold til private vandværker.

Behov for nyt vandværk

SK Vand A/S har 4 vandværker i Slagelse Kommune - Valbygård, Erdrup, Nordre og Vestre. SK Vand A/S leverer godt 80% af alt behandlet drikkevand i Slagelse Kommune - Valbygård Vandværk alene leverer ca. 1/3-del af alt behandlet drikkevand i kommunen. Valbygård Vandværk er dermed af vital betydning for drikkevandsforsyningen i Slagelse Kommune.

Valbygård Vandværk ligger lavt i terrænet godt 2 km nordvest for Slagelse By. Placeringen er hverken optimal i forhold til trykforhold eller de transportledninger, der forbinder den største højdebeholder i Slagelse med vandværker og beholdere i Korsør og Skælskør. Vandværket er opført i 1934 efter datidens principper med åbne filtre til vandbehandling og nedgravede rentvandsbeholdere. Dette medfører en forhøjet forureningsrisiko i forhold til nutidige vandbehandlingsprincipper med lukkede systemer. Vandværket fremstår som én samlet behandlingslinje, hvilket gør vandværket sårbart, f.eks. i tilfælde af en forurening. Vandværkets behandlingskapacitet er ikke tilstrækkelig i forhold til den forventede udvikling i vandbehovet.

Behov for mere råvand

En vandforsyning som SK Vand A/S bør råde over en råvandsmængde, som er ca. 25 % større end det aktuelle behov. Denne buffer skal sikre fleksibilitet, så det til enhver tid er muligt at opretholde vandforsyningen, selvom en eller flere boringer er ude af drift f.eks. som følge af fysiske nedbrud, forurening eller andre ændringer i grundvandskvaliteten. Bufferen skal også sikre, at SK Vand A/S med kort varsel kan dække nye vandbehov, f.eks. nye vandforbrugende erhverv samt at SK Vand A/S kan overtage forsyningen for private vandværker, som opgiver egen vandindvinding. På papiret råder SK Vand A/S aktuelt over en råvands-buffer på 21 % (forskel mellem tilladelse og indvinding). Reelt er det dog tvivlsomt, om SK Vand A/S kan udnytte hele den tilladte indvindingsmængde. Det skyldes, at der på flere kildepladser er udfordringer med højt indhold af klorid og/eller pesticidrester.

Som grundlag for at vurdere behovet for råvand har SK Vand A/S og Slagelse Kommune i samar-bejde opdateret vandbehovsprognosen for SK Vand A/S for perioden 2022-2032. Prognosen viser, at der frem mod 2032 kan være behov for op til 1 mio. m³ nyt råvand. Vandbehovsprognosen er vedlagt som bilag 2.

Opfyldelse af ejerstrategien

For, at målene i ejerstrategien og ønskerne til udvikling i kommunen skal harmonere med SK Vand A/S vandbehandling og tilgængelige vandressource, er det nødvendigt at SK Vand A/S foretager betydelige investeringer. Der skal etableres et nyt vandværk med en mere hensigtsmæssig placering og med en indretning og kapacitet, som lever op til nutidige og fremtidige krav. Der skal endvidere etableres ledningsanlæg, og der skal fremskaffes mere råvand. Ud over selve anlægsarbejderne vil det i den forbindelse være nødvendigt for SK Vand A/S at udføre en række analyser, undersøgelser, overvågninger, modelleringer, planlægning, lodsejerdialog, prøveboringer, dimensionsberegninger mv. og at afholde udgifterne til dette.

Byrådet har den 27. februar 2023, pkt. 14 vedtaget lokalplan for nyt vandværk, og Byrådet har den 22. maj 2023, pkt. 10 vedtaget at sende tillæg til vandforsyningsplanen for nyt vandværk i offentlig høring.

SK Vand A/S er underlagt en indtægtsramme, som bliver fastsat af Forsyningssekretariatet, herunder et generelt, årligt effektiviseringskrav. Etablering af et nyt, tidssvarende vandværk samt sikring af adgang til mere råvand – og de dertil knyttede undersøgelser mv. - er ikke omfattet af den indtægtsramme, som SK Vand A/S får tildelt, medmindre aktiviteterne gennemføres efter pålæg fra Slagelse Kommune. Et pålæg om udbygning fra kommunen giver SK Vand A/S mulighed for at søge et tillæg til indtægtsrammen. Tillægget udgør de samlede omkostninger til undersøgelser og nyanlæg, som fordeles over aktivernes levetid, og svarer årligt til renter og afskrivning samt eventuelle afledte øgede driftsomkostninger. Et tillæg til indtægtsrammen vil sikre en mere fornuftig balance mellem lånefinansiering og egenfinansiering. Den nuværende indtægtsramme dækker primært udgifter til vedligehold af det eksisterende anlæg, ikke udgifter til nyinvesteringer.

Retligt grundlag

Vandforsyningslovens § 47, stk. 1 og Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, § 30 stk. 2.

Det fremgår af vandforsyningslovens § 47, stk.1, at Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en rimelig vandforsyning, kan miljøministeren pålægge udbygning af allerede eksisterende almene vandforsyninger og fastsætte vilkårene i denne forbindelse.

Det fremgår af Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning § 30, stk. 2, at Sager om udbygning af en almen vandforsynings anlæg i medfør af § 47, stk. 1, afgøres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den almene vandforsyning ligger.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Vedtage at give pålæg om udbygning af SK Vand A/S som foreslået.
2. Undlade at give pålæg om udbygning af SK Vand A/S.

Vurdering

SK Vand A/S nuværende kildepladser og vandværker fungerer og leverer vand af en tilfredsstillende mængde og kvalitet. SK Vand A/S samlede vandindvindings- og behandlingsanlæg lever dog ikke op til målet i kommunens ejerstrategi om at prioritere forsyningssikkerhed højest. Dels forudser vandbehovsprognosen at SK Vand A/S kommer til at mangle råvand, dels er vandbehandlingen på Valbygård Vandværk ikke så effektiv og sikker, som på et nyt, tidssvarende vandværk.

Den tilgængelige mængde af råvand er udfordret af forurening og andre ændringer i grundvandskvaliteten samtidig med, at der er forventning om stigende vandbehov. Ændringer i vandbehov eller -kvalitet kan relativt hurtigt gøre det vanskeligt for SK Vand A/S at imødekomme ønsker om vandforsyning til f.eks. ny vandforbrugende industri. Da det erfaringsmæssigt tager adskillige år at finde og opnå tilladelse til at indvinde grundvand i de mængder, som SK Vand A/S har behov for, vurderer administrationen, at et pålæg om at fremskaffe mere råvand nu vil være nødvendigt for, at forsyningen kan leve op til målene i ejerstrategien.

Valbygård Vandværk lever pga. alder og konstruktion ikke op til flere af målene i ejerstrategien, herunder målet om at forsyningssikkerhed skal vægtes højest. Administrationen anbefaler derfor, at Byrådet pålægger SK Forsyning A/S som ejer af SK Vand A/S at etablere et nyt, tidssvarende vandværk.

Hvis Byrådet undlader at give pålæg om udbygning, vil SK Vand A/S skulle dække de øgede udgifter til renter og afskrivning på nyt vandværk, nye ledningsanlæg og ny kildeplads indenfor den eksisterende indtægtsramme. Det vil uvægerligt medføre, at andre investeringer ikke kan gennemføres eller må udskydes, f.eks. planlagte ledningsrenoveringer. Den afledte effekt heraf vil være dårligere forsyningssikkerhed, unødigt stort vandspild mv.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune. Beslutningen har kun økonomiske konsekvenser for SK Vand A/S.

Forsyningen forventer samlet at skulle investere ca. 200 mio. kr. for at kunne etablere et tidssvarende vandværk med tilhørende ledningsanlæg samt tilvejebringe en ekstra råvandsressource på ca. 1 mio. m³.

SK Vand A/S overslag over investeringsbehovet i kr. er vist i bilag 4.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Forudsat, at Byrådet beslutter at pålægge SK Forsyning udbygning som beskrevet, indgår det som et vilkår, at forsyningen orienterer kommunen om udviklingen ultimo 2024.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal beslutte overordnede principper for eksterne aktørers brug af kommunale lokaler, bygninger, faciliteter og arealer.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik og Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller

At 1. Økonomiudvalget beslutter de beskrevne principper for eksterne aktørers brug af kommunale lokaler, bygninger, faciliteter og arealer.

Sagens indhold

Med afsæt i opmærksomhed rejst gennem politikerportalen, på forskellighed i eksterne aktørers forhold og vilkår i brugen af kommunale lokaler, bygninger, arealer mv. har Center for Kommunale Ejendomme sammen med Center for Kultur, Fritid og Borgerservice afdækket eksisterende aftaler, vilkår og forskelligheder.

Denne afdækning viser meget forskellige forhold og vilkår i de respektive aftaler. Derudover peger afdækningen på, at eksisterende aftaler ikke er udarbejdet efter en fælles standard.

Ovenstående afdækning indebærer ikke brugere og aktiviteter, som på almindelig vis er anvist i kommunale lokaler indenfor det folkeoplysende områder. Brugere og aktiviteter anvist indenfor det folkeoplysende område, anvises på baggrund af gældende retningslinjer på Kultur- og Fritidsområdet.

Center for Kommunale Ejendomme og Center for Kultur, Fritid og Borgerservice har på den baggrund opstillet nogle overordnede principper for eksterne aktørers brug af kommunale lokaler, bygninger og arealer.

Følgende principper er opstillet:

• Slagelse Kommune skal sikre ligebehandling af eksterne brugeres adgang til kommunale lokaler.

   

• Det tilstræbes, at kommunale lokaler tjener mere end et formål med henblik på at effektivisere de kommunalt ejede lokaler og give rum for endnu flere aktiviteter.

   

• Kommunale lokaler skal anvendes så effektivt som overhovedet muligt, hvorfor lokaler der tildeles/udlånes skal være rimeligt dimensioneret i forhold til aktiviteten.

   

• Alle aftaler indgås med et rimeligt opsigelsesvarsel af det lånte eller lejede.

   

• Alle aftaler om lokaler, arealer og faciliteter er bygget op om en standard for skriftlig brugs- eller lejeaftale.

• Hvor kommunalfuldmagtens bestemmelser tilsiger det, skal der opkræves markedsleje, eksempelvis ved kommercielle aktiviteter.

Principperne omfatter ikke:

• Lokaler, baner og haller, der kan bookes i kommunens bookingsystem

• Lokaler, baner og haller, der er anvist efter Folkeoplysningsloven.

• Kommunale lokaler, som ikke indgår i kommunal drift
• Lokaler, der til daglig indeholder kommunens administration
• Udlån og udleje til kommunale institutioner
• Udlån og udleje til kommunale kerneopgaver
• Udlån og udleje til samfundskritiske opgaver
• Bortforpagtede lokaler og arealer

Disse vil fortsat blive håndteret på baggrund af gældende retningslinjerne på Kultur- og Fritidsområdet.

Videre proces

Med Økonomiudvalgets beslutning af forelagte principper, vil Center For Kommunale Ejendomme og Center For Kultur, Fritid og Borgerservice tage dette afsæt ved genforhandling af berørte aftaler. Der lægges op til en smidig proces, hvor der er rum for dialog med brugeren. Center For Kommunale Ejendomme og Center For Kultur, Fritid og Borgerservice vil tage nærmere fat i de konkrete aftaler, som under gældende lovgivning eller kommunalfuldmagtsreglerne med fordel kan justeres.

Følgende typer af aftaler vil være det primære fokus efter beslutninger af principper:

• Aftaler med karakter af ”eksklusivret” (brug og ophold i bygning/lokale/areal levner ikke eller vanskeligt plads til, at andre kan gøre brug af det)
  
  
• Aftaler, som historisk har indskrevet vilkår omkring uopsigelighed eller meget lang varighed (som kunne være i strid med nuværende lovgivning). Eksempelvis er der aftaler uden udløbsdato og en indskrevet uopsigelighed, hvor Slagelse Kommune ikke har mulighed for at opsige lejeforholdet. Et andet eksempel er lejeaftaler, der strækker sig over 40-70 år, hvor der deslige er indskrevet vederlagsfri brug eller en uopsigelighed i hele kontraktens løbetid
  
  
• Aftaler, hvor ikke tilskudsberettigede brugere anvender faciliteterne vederlagsfrit (defineret som anlægsstøtte), og de aftaler, hvor brugeren driver kommercielle aktiviteter sideløbende med støtteberettigede formål

Processen vil ikke have indvirkning på den brug af kommunale lokaler, arealer og faciliteter, der er underlagt folkeoplysningslovens bestemmelser.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtens bestemmelser om udlån af kommunale lokaler til lovlige og ikke lovlige kommunale opgaver/formål.

Folkeoplysningslovens kapitel 6, der beskriver under hvilke vilkår, kommunalbestyrelsen kan anvise lokaler og udendørsanlæg. Lokaler kan herefter ikke anvises vederlagsfrit til foreninger/brugere, der ikke er under folkeoplysningsloven eller foreninger/brugere, der sideløbende har kommercielle aktiviteter.

Som understøttelse hertil er udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet af 20. januar 2023, hvor det slås fast, at kommuner kun kan øremærke støtte til foreninger mv., der tjener både lovlige kommunale formål samt har kommercielle aktiviteter sideløbende, såfremt aktiviteterne skilles både fysisk og retligt. Der er således som altovervejende hovedregel ikke adgang til at give støtte til arealer, bygninger og lokaler, der anvendes til både lovlige kommunale formål og kommerciel virksomhed.

Slagelse Kommunes gældende retningslinjer for lån af lokaler, haller og udendørs anlæg på Kultur- og Fritidsområdet.

Efter konkurrencelovens § 11a kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede påbud om, at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales.

Ejendomsstrategien 2022-2025.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder

A: Beslutte de foreslåede principper for eksterne brugeres anvendelse af kommunale lokaler, arealer og faciliteter

B: Beslutte de foreslåede principper for eksterne brugeres anvendelse af kommunale lokaler, arealer og faciliteter med mindre, konkrete ændringer inden for de fremlagte ramme.

C: Bede administrationen udarbejde nyt oplæg på baggrund af anden prioritering af principper

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Økonomiudvalget beslutter de foreslåede principper.

Ved beslutning af principper får administrationen et vigtigt værktøj til at håndtere eksisterende og fremtidige aftaleforhold således, at eksterne brugere vil blive behandlet efter ligebehandlingsprincippet samt på fornødent og korrekt juridisk grundlag.

Derudover er det administrationens vurdering, at vedtagelse af principperne vil understøtte ejendomsstrategien og dermed kan bidrage til, at den kommunale bygningsmasse udnyttes bedst muligt til gavn for flere.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

På kort sigt vurderes det, at der ikke vil være nogen tydelig økonomisk gevinst for Slagelse Kommune ved vedtagelse af principperne.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Behandlingen af genforhandlede/fornyede aftaleforhold vil blive håndteret administrativt og/eller rejst i det relevant fagudvalg alt efter aktørers tilhørsforhold og omfang af justeringer i aftalens indhold.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

ADMINISTRATIV BEMÆRKNINGER PR. 2. JUNI

Hvilke lokaler/bygninger gælder principperne for? 

Principperne gælder for de bygninger, lokaler og arealer, der for nuværende og fremadrettet lånes og lejes ud til eksterne brugere. I disse er der forskellige vilkår, der gør sig gældende, eksempelvis lange låne- eller lejeforhold, kommercielle aktiviteter, eksklusivret eller manglende formel aftale.

Et eksempel kan være en forening, der har lånt et lokale, hvor deres foreningsaktiviteter også har et kommercielt sigte, fx tilsigtet salg. Det kan også være en bruger, der har fået tildelt en facilitet hvor der ikke betales husleje, men som har forskellige kommercielle aktiviteter. Her vil princippet om, at der skal betales markedsleje, spille ind, for at brugeren kan være lovligt i faciliteten.

Et andet eksempel er eks. en fodboldklub, der har ét eller flere klublokaler i en kommunal hal, hvor de har eneret til lokalerne. Klublokalet bliver primært brugt til sociale aktiviteter eller til at holde møder i, og da der er tale om en fodboldklub, er dette ikke deres primære aktivitet, og derfor ikke aktiviteter, hvor de lovmæssigt har krav på at få stillet et lokale gratis til rådighed, hvor det kun er fodboldklubben, der har lov til at anvende det. Her vil principperne om ligebehandling og effektiv anvendelse af kommunale lokaler spille ind, eks. at flere foreninger kan dele lokalet.

Et tredje eksempel er en forening, der har lånt et lokale eller en bygning til lav leje eller gratis på uopsigelige vilkår i en periode på fx 50 år. Der kan også være tale om lån af en bygning, et lokale, en grund eller en facilitet uden opsigelsesdato, hvor det er uopsigeligt for Slagelse Kommune. Her vil princippet om rimeligt opsigelsesvarsel spille ind, set i lyset af kommunens mulighed for at anvende faciliteten til egen virksomhed/anvendelse/salg.

Et fjerde eksempel er brugere, der ikke har en formel aftale om lokaler, som de anvender. En formel aftale kan enten være en bekræftelse fra kommunens bookingsystem til eksempelvis sæsonmæssig brug, eller det kan være et skriftligt tilsagn pr. mail, hvor administrationen har givet brugeren lov til at anvende lokalet, arealet eller bygningen. Principperne vil i det sidste tilfælde blive brugt som en guideline til, hvad tilsagnsmails skal indeholde fremadrettet.

Yderligere eksempler på berørte aftaler, bygninger, arealer, lokaler og faciliteter kan ses i bilag 1 - Der gøres opmærksom på, at bilag 1 ikke er fuldstændigt, da der fortsat arbejdes på at afsøge aftaleforhold i de kommunale ejendomme.

Hvem gælder principperne ikke for?

De foreslåede principper omfatter ikke de foreninger og foreningslignende selvorganiserede grupper, som med hjemmel i kommunens gældende retningslinjer på kultur- og fritidsområdet, og dermed Folkeoplysningsloven og kommunalfuldmagten, har fået tildelt tider vederlagsfrit i kommunale haller, lokaler og anlæg og/eller selvejende haller til deres primære aktivitet. 

Det gælder, uanset om lokalet/arealet bookes via bookingsystemet Winkas eller ej. 

Nedenfor er eksemplificeret, hvilke grupper der ikke berøres af de nye principper:

• Håndboldklub, der har fået tildelt timer til træning og kampe i Spar Nord Arena Slagelse.
• Klatreklub, der har fået tildelt træningstid i den selvejende hal Skælskør Hallen, som har en drifts- og samarbejdsaftale med kommunen.
• Fodboldklub, der har fået tildelt tid til kampe og træning på bane i Slagelse.
• Selvorganiserede foreningslignende grupper, der har fået tildelt træningstid til fodbold i UV-hallen.
• Hundeklub, der har fået lov til at bruge kommunal hundetræningsbane til træning.
• Teaterforening, som booker Det Lille Teater til at øve i.
• Kunstforening, som booker Magasinet, Skælskør eller Røde Tårn til udstilling af værker. 
• Aftenskoler, som får anvist lokaler på Østre Skole eller andre skoler til folkeoplysende aktiviteter.

Kendetegnende for ovennævnte brugere er, at de bruger faciliteten til deres forenings/gruppes primære formål, at formålet er støtteberettiget i forhold til Folkeoplysningsloven og/eller kommunalfuldmagten, at andre foreninger/borgere/grupper kan bruge faciliteten på andre, tidspunkter hvor faciliteten står ledig, og at der ikke er tale om kommercielle aktiviteter. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Årsrapport 2022 for Korsør Havn

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender Årsrapport for 2022 for Korsør Havn godkendes. 

Sagens indhold

Byrådet skal efter Havnelovens bestemmelser godkende Korsør Havns Årsrapport. Den selvstyrende havn, Korsør Havn har fremsendt årsrapport 2022 til Byrådets godkendelse.

Ifølge Korsør Havns bestyrelsesvedtægt aflægges hvert år inden den 1. maj efter at det er revideret af den af Byrådet valgte revisor. Regnskabet skal i fornødent omfang være ledsaget af havnebestyrelsens bemærkninger, navnlig vedrørende eventuelle revisionsbemærkninger.

Årsrapporten er forsynet med revisionspåtegning uden bemærkning eller forbehold. 

Af revisionsprotokollat vedrørende årsregnskab 2022 har revisionen til brug for udviklingen i likviditeten udarbejdet en oversigt, der viser forholdet mellem omsætningsaktiver og kortfristet gældsforpligtigelse:

Det likvide beredskab udgør 26,6 mio. kr. og er i året reduceret med 5,9 mio. kr. Siden 31/12 2019 er det likvide beredskab reduceret med ca. 11 mio. kr.

Revisionen anbefaler ledelsen, fortsat at have fokus på udviklingen i havnens aktiviteter og finansieringsstruktur, således at det sikres, at det likvide beredskab også på sigt er tilstrækkeligt.

Af ledelsesberetningen er anført, at havnen er polstret med relativ stor egenkapital og en meget stærk likviditet, men er også udfordret af, at der ikke er mulighed for at udvide havnearealerne i Korsør by. Bestyrelsen fortsætter derfor arbejdet med at finde udviklingsmuligheder for havnen i form af muligheder for at etablere nye havneområder eller tilkøbe eksisterende havnearealer, herunder ser bestyrelsen fortsat positivt på mulighederne for nye havneaktiviteter i forbindelse med Stigsnæs Industrihavn.

Havnens revision har i den anledning leveret likviditetsberegninger på projektbudget Stigsnæs Kulhavn.

Havnen investerer i miljørigtige teknologier og er med i Non-stop EU-projekt, hvor der bliver lagt landstrøm i Amerikakajen. Herudover er der investeret i elkran og elbil, og bestyrelsen har til hensigt at fortsætte investeringerne i miljøforbedringer i forbindelse med driften af havnen.

Årsrapport 2022 (bilag 1), revisionsprotokollat vedrørende regnskab 2022 (bilag 2) og regnskabserklæring 2022 (bilag 3) vedhæftes.

Retligt grundlag

Havnelovens § 9 stk. 3:

Kommunalbestyrelsen skal efter havnebestyrelsens indstilling godkende bestyrelsesvedtægt og regnskaber, samt beslutning om optagelse af lån og ansættelse og afskedigelse af havnechef.

Havnelovens § 9 stk. 16:

At en kommunal selvstyrehavn skal overgå til, at være en kommunal havn, når den i 5 på hinanden følgende år har haft et negativt driftsresultat efter renter, men før afskrivninger.

Handlemuligheder

At godkende Årsrapporten 2022, eller

anmode havnebestyrelsen om en yderligere redegørelse før godkendelse kan ske. 

Vurdering

Korsør Havns resultat og udvikling af egenkapitalen:

Havnens driftsresultat efter renter (men før afskrivninger) udgør i 2022 0,1 mio. kr. Driftsresultatet har været støt faldende fra 5,9 mio. kr. i 2018 til 0,1 mio. kr. i 2022. Årets resultat efter afskrivninger udviser i 2022 et underskud på 3,9 mio. kr. Årets resultat efter har ligeledes været faldende fra 2018, der udviste et overskud på 1,7 mio. kr. Havnens resultat har de seneste 4 år været et underskud, men underskuddet er efter afskrivninger og påvirker dermed ikke havnelovens bestemmelser om ændring af ejerstatus, da driftsresultatet efter renter stadig giver et mindre overskud.

I perioden fra 2018 til 2022 er havnens egenkapital reduceret med 12 mio. kr.

Årsrapporten er forsynet med revisionspåtegning uden bemærkninger eller forbehold.

På baggrund af ovenstående indstilles Årsrapport 2022 med tilhørende revisionsprotokol til godkendelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende regnskab samt vedtægtsændringer for Den Selvejende Institution Atkærvænget Ældreboliger. 

Indstilling

Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller

1. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkender regnskab samt vedtægtsændringer for Den Selvejende Institution Atkærvænget Ældreboliger. 

Sagens indhold

I forbindelse med overdragelse af Den Selvejende Institution Atkærvænget Ældreboligers centerbygning til kommunen, har der fra beboernes side været et ønske om nye vedtægter, som giver plads til beboerne i bestyrelsen. De nye vedtægter er behandlet på bestyrelsesmøde den 17. april 2023. 

De gældende vedtægter foreskriver, at bestyrelsen består af tre medlemmer, som er blevet udpeget af kommunalbestyrelsen. Det ene medlem er ansat i Slagelse Kommune, det andet medlem er tidligere ansat i Slagelse Kommune og det tredje medlem er en beboer. 

Fremadrettet foreslås det, at der stadig er 3 medlemmer af bestyrelsen, som vælges af generalforsamlingen. Minimum to bestyrelsesmedlemmer skal vælges blandt lejerne i boligafdelingen, disses ægtefæller/samlevere eller myndige husstandsmedlemmer. Der kan kun vælges ét bestyrelsesmedlem pr. lejlighed. Efter vedtagelsen af vedtægtsændringen i bestyrelsen fremlægges den nu til godkendelse i Slagelse Byråd. 

Udover godkendelse af nye vedtægter godkendte bestyrelsen også årsregnskabet for 2022.

Retligt grundlag

Vedtægterne for Den Selvejende Institution Atkærvænget Ældreboliger foreskriver, at regnskaber samt vedtægtsændringer skal forelægges Slagelse Byråd til godkendelse.  

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Godkende årsregnskabet samt vedtægtsændringerne.

2. Ikke godkende årsregnskabet samt vedtægtsændringerne.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at ændre vedtægterne, da beboerne får mere indflydelse i bestyrelsen. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget beslutte, at fastsætte et serviceniveau for ekstrakørsler i flexhandicapkørselsordningen efter endt høring. 

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget beslutter et serviceniveau for ekstrakørsler til flexhandicapkørselsordningen, hvor behovet for ekstrakørsler tager udgangspunkt i en individuel vurdering ud fra fastsatte kriterier, men med et loft på 20 ekstrakørsler. 

Sagens indhold

Seniorudvalget behandlede sag om serviceniveau på ekstrakørsler i flexhandicapkørselsordningen på mødet den 28. marts 2023 punkt 6. Her fik Seniorudvalget forelagt fire forslag til serviceniveau på flexhandicapkørsel, hvor administrationen indstillede forlag 1, som var ingen ekstrature ud over det lovpligtige. 

Seniorudvalget valgte at sende forslag 2 i høring i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Socialudvalget, Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte. Der er nu indkommet høringssvar og Seniorudvalget skal beslutte, hvilket serviceniveau for ekstrakørsler i flexhandicapordningen, Seniorudvalget vil indstille til byrådets godkendelse.

Baggrund

I Budgetaftale 2023-26 blev der vedtaget en reduktion i budgetområdet 'Bustrafik' på 7 mio. kr. årligt (prioriteringsforslag 8.6.2.03 Busdrift). Af prioriteringsforslaget fremgår det, at en del af reduktionen skal findes ved at nedbringe kommunens omkostninger til den visiterede flexhandicapkørsel. Dette skal ske ved, at de visiterende enheder i Center for Handicap og Psykiatri og Center for Sundhed og Ældre undersøger muligheden for at sætte rammer og kriterier for, hvordan der visiteres til ydelsen.

Flexhandicapordningen

Flexhandicapkørsel er en lovbestemt kørselsordning for borgere over 18 år med funktionsnedsættelser, fx svært bevægelseshæmmede, blinde eller stærkt svagtseende borgere. Denne gruppe borgere har et retskrav på at kunne benytte trafikselskabernes ordning for individuel handicapkørsel.
Svært bevægelseshæmmede omfatter kørestolsbrugere og personer, der bruger ganghjælpemidler som krykker, gangstokke og lignende. Kørestol eller ganghjælpemiddel skal være bevilget af kommunen. Ved blinde og svagtseende forstås personer med synsstyrke på 10% eller mindre samt personer med komplikationer som for eksempel synsfeltindskrænkning, der gør, at man ser mindre end 10%. 
Flexhandicapkørsel kan bruges til alle formål. Det gælder besøg hos familie og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter. Flexhandicapkørsel kan også anvendes i forbindelse med behandling og terapi, hvis dette ikke er dækket af anden kørselsordning.

Serviceniveau på Flexhandicapkørsel

Det er kommunen, der visiterer borgere til flexhandicapkørsel ud fra de lovmæssigt fastlagte kriterier i forhold til målgruppe for ordningen. Movia Flextrafik står for tilrettelæggelsen af kørslen. Movia ejes af de 45 kommuner og to regioner på Sjælland og er dermed en offentlig virksomhed reguleret af lov om trafikselskaber.

Borgere fra 65 år visiteres til ordningen af Center for Sundhed og Ældre, og borgere i alderen 18-65 år visiteres til ordningen af Center for Handicap og Psykiatri.
Borgeren har lovmæssigt ret til at få visiteret 104 enkeltture i et kalenderår, hvilket svarer til gennemsnitligt en ud- og hjemtur om ugen uanset længde. Hvis borgeren har brugt de 104 ture inden årets afslutning, har borgerne i særlige tilfælde kunnet visiteres til ekstrature efter ansøgning. Antallet af ekstrature har udgjort kommunens serviceniveau på flexhandicapkørsel. For nuværende har Slagelse Kommune ikke et politisk fastsat serviceniveau på ekstrature. 

Serviceniveau i andre kommuner 

Administrationen har undersøgt serviceniveauet i andre kommuner. Serviceniveauet er forskelligt fra kommune til kommune. Nogle kommuner tilbyder ikke ekstrature, nogle kommuner har et loft for ekstrature på for eksempel 20 ekstrature, mens der for nogle kommuner ikke er et loft, men hvor der er en individuel vurdering ved ansøgning om ekstrature. 

Brug af flexhandicapkørsel

I 2022 anvendte 710 borgere flexhandicapkørsel. Antal borgere, der benyttede ekstrature i 2021 var 59 borgere, og i 2022 var det 58 borgere. I bilag 1 ses en sammenligning af brug af flexhandicapkørsel generelt i 2021 og 2022.

Egenbetaling

Borgeren har en egenbetaling i form af et forudbetalt medlemskab på 300 kr. om året. Derudover koster de første 5 km 24 kr. Fra 5 - 40 km er kørselsprisen 2,4 kr./km. Fra 40 km er kørselsprisen 1,2 kr./km. Ledsager koster op til 50% af turens pris. Det er muligt at have to ledsagere med. 
Kommunen betaler resten af omkostningerne til kørslen, som altså udgør en udgift for kommunen.  

Administrationen har undersøgt muligheden for at justere i egenbetalingen. Transportministeriet oplyser, at egenbetalingen skal følge de ordinære takster, som fastsættes af trafikselskabet - her Movia.   

Forslag til fremtidigt serviceniveau på flexhandicapkørsel

Administrationen har opstillet følgende forslag til serviceniveau for flexhandicapkørsel:

Forslag 1: Ingen ekstrature 
Der bevilges ikke ekstrature udover de lovbestemte 104 ture om året. Fordelen ved denne ordning er, at der ikke vil være udgifter til ekstrature i flexhandicap-ordningen. Ulempen er, at borgere med særlige behov ikke har mulighed for ekstrature. I 2022 var der 58 borgere, som benyttede ekstrature hvor andre kørselsordninger ikke dækker samt til vederlagsfri fysioterapi og træning. Den økonomiske effekt ved denne model ud fra kørselsmønstret i 2022 estimeres til en reduktion i udgifter til flexhandicapkørsel på 1,3 mio. kr. årligt.

Forslag 2: Individuel vurdering af behovet for ekstrature, men med et loft på 20 ekstrature ud fra fastsatte kriterier. Dette forslag har været i høring.
Der bevilges højst 20 ekstrature, udover de lovbestemte 104 ture om året. Ved denne ordning vil 9 ud af 58 borgere, der i 2022 benyttede ekstrature, få dækket deres kørselsbehov fuldt ud, mens de øvrige kun vil få dækket deres behov for ekstrature delvist eller slet ikke, da ekstraturene kun dækker kørsel til vederlagsfri fysioterapi og træning, samt ture, hvor andre kørselsordninger ikke dækker. Fordelen ved denne ordning er, at det vil holde udgifter til ekstrature nede. Den økonomiske effekt ved denne model ud fra kørselsmønstret i 2022 estimeres til en reduktion i udgifter til flexhandicapkørsel på 1,1 mio. kr. årligt. 

Forslag 3: Individuel vurdering af behovet for ekstrature, men med et loft på 100 ekstrature ud fra fastsatte kriterier. 
Fordelen er, at borgere, som har behov for at få bevilget ekstrature udover de 104 kørsler, har mulighed for det, ud fra en individuel vurdering og fastsatte kriterier. Der var 6 borgere, som brugte mere end 100 ekstrature i 2022. Ved denne mulighed får 46 ud af 58 borgere dækket deres nuværende kørselsbehov. Den økonomiske effekt ved denne model ud fra kørselsmønstret i 2022 estimeres til en reduktion i udgifter til flexhandicapkørsel på 500.000 kr. årligt. 

Forslag 4: Individuel vurdering af behovet for bevilling af ekstrature ud fra fastsatte kriterier.
Fordelen er, at borgere, som har behov for at få bevilget ekstrature udover de lovpligtige 104 kørsler, har mulighed for det, ud fra en individuel vurdering og fastsatte kriterier. Ulempen ved denne ordning er, at kommunen ikke vil have et loft for udgifter til ekstrature. I 2022 brugte 6 borgere ekstrature til andre formål. Disse 6 borgere får ikke dækket deres kørselsbehov ved fastsættelse af serviceniveau, fordi ekstraturene bliver bevilliget efter fastsatte kriterier. Den økonomiske effekt ved denne model ud fra kørselsmønstret i 2022 estimeres til en reduktion i udgifter til flexhandicapkørsel på 370.000 kr. årligt. 

Forskellen på forslag 4 og den nuværende ordning er, at det på nuværende tidspunkt er muligt for borgere at få bevilget et ubegrænset antal ekstrature til valgfrie formål. Ved forslag 4 er formålet begrænset gennem fastsættelse af kriterier.

Beregningerne i forslag 2, 3 og 4 er lavet med den forudsætning, at kriterierne for bevilling af ekstrature er, at kørslen er til vederlagsfri fysioterapi.

Borgerens mulighed for at benytte andre kørselsordninger

Flexhandicapordningen udgør et supplement til øvrige kørselsordninger til lignende formål. I bilag 2 er vedlagt en oversigt over andre mulige kørselsordninger, som borgerne kan benytte.

Indkomne høringssvar vedrørende forslag 2

Høringssvar fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget:

(V), (B) og (C) anbefaler forslag 2 i den videre proces. (A) kan ikke anbefale forslag 2 og vil gerne se på, om man kan optimere og organisere anderledes, gerne i dialog med Handicaprådet og Ældrerådet.

Høringssvar fra Socialudvalget:

(V), (F) og (C) anbefaler forslag 2. (A) stemte imod med følgende bemærkning: (A) vil gerne se på, om man kan optimere og organisere anderledes, gerne i dialog med Handicaprådet og Ældrerådet. 

Høringssvar fra Ældrerådet er vedlagt i bilag 3. Et kort resume gives her:

• Ældrerådet er enig i, at det er en individuel vurdering af behovet, der er udgangspunktet for
  at blive visiteret til ekstrakørsler, og anbefaler, at der ikke sættes et loft på ekstrakørsler, men at det er de fastsatte kriterier, der regulerer antallet af bevillinger af ekstrakørsler. Ældrerådet har lagt vægt på den særlige målgruppe, som flexhandicapkørsel retter sig imod, og også at ordningen kan bruges til alle formål, som for eksempel besøg hos familie og venner, indkøb og aktiviteter. Flexhandicapkørselsordningen indgår derfor som et vigtigt element i den forebyggende indsats mod ensomhed.

Høringssvar fra Handicaprådet er vedlagt i bilag 4. Et kort resume gives her:

• Forslaget vil begrænse en del menneskers mulighed for at komme til nødvendig behandling, på arbejde eller besøge familie. Dette kan Handicaprådet ikke støtte op omkring. 
• Det er Handicaprådets opfattelse, at selv om der er personer, der bruger ekstrakørsler, så er der også personer, der ikke bruger alle de bevilgede kørsler, hvorfor ordningen burde være uden væsentlige ekstraudgifter, som der beskrives i materialet, at der er for nuværende.

• Handicaprådet kan ikke støtte op omkring at begrænse muligheden for ekstrakørsler for de mennesker, der har behov for den mulighed.

• Handicaprådet anbefaler, at den nuværende praksis på området bevares med baggrund i den forringelse af busdækningen, der vil ske fra dette års sommer. Der er stor risiko for, at det vil betyde større social isolation, når man samlet set får begrænset sin mulighed for at transportere sig med de tilbud, der vil være tilbage, hvis forslaget gennemføres.

Rådet for Socialt Udsatte har ikke indgivet høringssvar. 

Administrativ bemærkning til høringssvar

Handicaprådet anfører, at der er en faktuel fejl i materialet, hvor det fremgår at blinde og svagsynede lovgivningsmæssigt fik krav på at komme ind i ordningen i 2018. Handicaprådet anfører, at det trådte i kraft i 2017. 

Administrationen bemærker, at lov nr. 315 blev vedtaget 25. april 2018, hvor blinde og svagsynede blev en del af målgruppen for individuel handicapkørsel pr. 1. juli 2018.

Handicaprådet anfører, at det udsendte materiale ikke er fuldt tilgængeligt for mennesker med nedsat syn eller helt blinde, idet bilag 1 læses og forstås som engelsk tekst, hvilket umuliggør læsning af bilaget.

Administrationen bemærker, at høringsmaterialet er gjort tilgængeligt i henhold til den harmoniserede europæiske standard EN 301 549 (gældende lovgivning). Derudover er dokumentet testet i relevante programmer, som alle læser dokumentet op på dansk. Administrationen har været i løbende dialog med pågældende borger.

Administrationen bemærker generelt, at det forsat er muligt at bruge flexhandicapkørsel til vederlagsfri fysioterapi inden for de 104 lovbestemte ture. 

Retligt grundlag

Efter § 11, stk. 1 i lov om trafikselskaber skal trafikselskabet etablere individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede personer og for blinde og stærkt svagtseende personer - alle på 18 år og derover.

Jf. § 11, stk. 2 skal den individuelle handicapkørsel omfatte mindst 104 enkeltture om året så tæt til gadedøren som muligt og foregå i egnet køretøj. 

Jf. § 11, stk. 4 må taksterne for individuel handicapkørsel ikke være væsentligt højere end taksten for øvrig trafik, der varetages af trafikselskabet. 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Beslutte et serviceniveau for ekstrakørsler på flexhandicapkørselsordningen, hvor der foretages en individuel vurdering af behovet for ekstrakørsler, ud fra fastsatte kriterier, og et loft på 20 ekstrakørsler.

2. Beslutte et andet serviceniveau for ekstrakørsler på flexhandicapkørselsordningen.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der er behov for at nedbringe udgifterne til flexhandicapkørselsordningen med henblik på budgetoverholdelse på budgetområde 'Bustrafik'.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Budgettet til flexhandicapkørsel er placeret sammen med den kollektive bustrafik (de gule busser) og flextur under budgetområdet 'Bustrafik' i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget. Det betyder, at udgifter til flexhandicapkørsel påvirker budgettet for den øvrige kollektive trafik. I 2023 udgør den samlede budgetramme 52,6 mio. kr.

Udover budgetreduktionen på 7,0 mio. kr., besluttet i Budgetaftale 2023-26, har det været en udfordring, at den afsatte budgetramme til 'Bustrafik' ikke stod mål med den årlige udgift. På Byrådets møde den 28. november 2022 punkt 19 om trafikbestilling 2023 blev der besluttet besparelser i den kollektive bustrafik for et beløb svarende til 9,5 mio. kr. i helårsvirkning for perioden juni 2023 til juni 2025. Herefter skønnes det, at der er balance mellem serviceniveau og budget. Det skal bemærkes, at indfasningen af budgetreduktionen betyder et merforbrug i 2023 på cirka 5,4 mio. kr. og et merforbrug i 2024 på cirka 4,8 mio. kr. på budgetområdet. Dette er med afsæt i de forudsætninger, som på beslutningstidspunktet lå til grund for trafikbestillingen. Indeholdt i forudsætningerne var, at udgifter til flextur og flexhandicapkørsel ikke fortsatte med at stige, set i forhold til det forventede forbrug i 2022. Det forventede forbrug var estimeret til henholdsvis 4,5 mio. kr. for flextur og 6,7 mio. kr. for flexhandicapkørsel. Det har imidlertid vist sig, at den faktiske udgift i 2022 til flexhandicapkørsel beløb sig til 7,1 mio. kr. og forventes fortsat at stige i årene fremover, blandt andet på grund af demografiudviklingen.

Udgifterne til flexhandicapkørsel har været: 

2016: 2,5 mio. kr.

2017: 2,8 mio. kr. 

2018: 4,2 mio. kr. 

2019: 5,5 mio. kr. 

2020: 5,9 mio. kr.
(Movias bestyrelse besluttede den 10. september 2020, som følge af Covid-19, at regioner og kommuner skulle betale den afsatte budgetudgift til flextrafik, herunder flexhandicap, også selvom Movia ikke udførte de pågældende kørsler).  

2021: 6,1 mio. kr.  

2022: 7,1 mio. kr.

Årsager til stigende udgifter til flexhandicap indtil nu:

• Udvidelse af kørselsordningen i 2017, så den også omhandler kørsel til behandling, terapi og lignende
• Udvidelse af målgruppen i 2018, så den omfatter blinde og stærkt svagtseende fra 18 år og op
• Generel stigning i antal borgere, der bruger ordningen. I 2021 var der 605 aktive brugere af ordningen. I 2022 var antallet steget til 710 aktive brugere
• Stigning i brugen af ekstrakørsler. I 2021 blev der kørt 3923 ekstrakørsler. I 2022 var dette tal steget til 4566.

Fremtidige udgifter til flexhandicapkørsel

Som følge af demografiudviklingen på ældreområdet, vil der forventeligt være en generel stigning i udgifter til flexhandicapkørsel i de kommende år. Et estimat baseret på ren demografi viser en pris- og lønfremskrevet stigning i udgifter fra 2022 til 2023 på 340.000 kr. årligt. Ud fra Slagelse Kommunens befolkningsprognose 2022 vil der være en tilsvarende årlig stigning i udgifter i årene frem til 2032. Budgettet til den kollektive trafik demografireguleres pt. ikke, men dette analyseres videre med henblik på at indgå i Budget 2024-27.

En beregning baseret på de faktiske udgifter for første tredjedel af 2023 viser en estimeret udgift på 8,9 mio. kr. til flekshandicapkørsel i 2023. Der ses dels en stigning i antal kørsler generelt og dels er udgifterne pr. tur steget med ca. 20 % fra 2022 til 2023, hvilket i nogen udstrækning kan tilskrives den generelle inflationsudvikling.

Tværgående konsekvenser

Da budgettet til flexhandicapkørsel indgår i budgettet til den kollektive trafik, vil beslutninger vedrørende serviceniveauet for flexhandicap få konsekvenser for serviceniveauet i den ordinære kollektive bustrafik.

Sagens videre forløb

Seniorudvalget får en opfølgning på brugen af flexhandicapkørselsordningen primo 2024.    

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal drøfte Ligestillingsredegørelse 2023

Indstilling

Økonomi- og digitaliseringschefen indstiller,

1. at Økonomiudvalget drøfter Ligestillingsredegørelsen 2023

Sagens indhold

Alle kommuner skal indberette ligestillingsredegørelse hvert 3. år, hvilket betyder at der skal indberettes redegørelse i 2023. I ligestillingsredegørelsen 2023, skal der på det kommunale område beskrives for perioden 1. november 2020 til 31. maj 2023.

Formålet med ligestillingsredegørelserne er at gøre status for ligestillingsindsatsen og indsamle god praksis som inspiration til det videre arbejde med ligestilling, både inden for personaleområdet og kerneopgaverne.

Af personalepolitikken fremgår det, at vi vil være en arbejdsplads med lige muligheder og ligeværd for alle og at vi skal afspejle det samfund, som vi er en del af, og som vi samarbejder med om kerneopgaven.

 I ligestillingsredegørelsen skal der udelukkende redegøres for ligestilling af kvinder og mænd.

Der har ikke i kommunen været rejst sager om manglende ligestilling hverken mellem køn eller etnisk ligestilling.

Retligt grundlag

Ligestillingslovens § 5 og 5a

Ligestillingsredegørelserne følger op på ligestillingslovens § 4 om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal drøfte planlægning af udvalgets mødeaktiviteter (dialogmøder, temamøder, konferencer, studieture) for 2024.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget drøfter og prioriterer udvalgets mødeaktivitet for 2024 med hensyntagen til udvalgets afsatte midler til mødeaktivitet generelt.

Sagens indhold

Som forberedelse til det politiske arbejde i 2024 skal alle fagudvalg drøfte udvalgets mødeaktivitet ud over de ordinære udvalgsmøder, deltagelse i konferencer og planlægning af eventuel studietur.

Politisk mødekalender for 2024 bliver politisk behandlet efter sommerferien, men som udgangspunkt for planlægningen af øvrige mødeaktiviteter, forventes mødestrukturen med fagudvalgsmøder i første uge, økonomiudvalgsmøde i tredje uge og byrådsmøde i fjerde uge at videreføres i 2024.

Økonomiudvalget skal drøfte følgende:

• Ønsker til dialogmøder med hvilke interessenter, hvor ofte, med hvilket indhold.
• Ønsker til temamøder
• Ønsker til deltagelse på konferencer (Bilag 1: oversigt over KL-konferencer)
• Ønsker til studietur

I forlængelse af denne drøftelse skal Økonomiudvalget drøfte prioriteringen af de midler, der er afsat til udvalgets deltagelse i konferencer, studieture, generel mødeforplejning og lignende.

Den økonomiske ramme for Økonomiudvalgets mødeaktivitet er beskrevet her under. Rammen dækker al mødeaktivitet i udvalget dog ikke kørselsgodtgørelse i forbindelse med udvalgsmøder, temamøder og dialogmøder.

Økonomiudvalgets egen pulje:

Udgifter til Økonomiudvalgets drift er forplejning til udvalgsmøder, dialogmøder og temamøder.

• Gennemsnitligt er der i 2022 brugt ca. 1.500 kr. til forplejning pr. møde inkl. dialogmøder og temamøder.

• Deltagelse i KL-konference med 2 overnatninger forventes at koste ca. 10.000 kr. pr deltager (deltagergebyr, 2 middage, transport). 

• Deltagelse i KL konference af 1 dags varighed forventes at koste ca. 2.500 kr. pr. deltager. 

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

På baggrund af Økonomiudvalgets drøftelser fremlægges en sag på mødet i august med henblik på konkret beslutning om aktiviteter.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalg, Seniorudvalg, Økonomiudvalg

Beslutningstema

Klima-og Miljøudvalget, Økonomiudvalg og Seniorudvalget orienteres om igangsætning af proces til omstilling kommunens bilpark til elbiler.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Klima og Miljøudvalget, Seniorudvalget samt Økonomiudvalget tager sagen til orientering

Sagens indhold

Byrådet har i december 2022 ifm. vedtagelse af DK2020 klimaplanen også vedtaget et mål om at hele kommunens bilpark skal køre på el i 2030. 

Forvaltningen orienterer nu om startskuddet til processen med omstilling af kommunens bilflåde til elbiler. Kommunen ejer ca. 455 person- og varebiler, og en analyse viser at en stor del af bilerne kan omstilles til elbiler.

Næste store indkøb af personbiler til hjemmeplejen omfatter omkring 100 biler.

Af hensyn til logistikken omkring levering af nye biler og aflevering af de gamle flådebiler opdeles udskiftningen af bilflåden i flere udbud.  

Første udbud vil omfatte ca. 51 elbiler til levering i 2024.

Elbilerne skal indgå i Center for Sundhed og Ældres drift af hjemmeplejen på hhv. Linde Alle i Korsør, Smedegade i Slagelse og Atkærvænget i Dalmose.

Elbiler og ladestandere til elbiler er komplementære ydelser. For at sikre sammenhængen i indkøb af disse ydelser, udbydes elbilerne sideløbende med anlæg af el-infrastrukturen.

Retligt grundlag

Udbudsloven, tilbudsloven, koncessionsdirektivet.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Administrationen anbefaler at udvælgende tager sagen til orientering.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen personalemæssige konsekvenser.

Der er afsat 1,2 mio. årligt i årene 2024, 2025, og 2026 på anlægskontoen for DK2020 planen til handling 22: Elbiler i egen drift.

Erfaringer fra andre kommuner viser, at leasing af elbiler ikke nødvendigvis er dyrere end leasing af fossile biler. Man ser dog også store prisudsving på både el-biler og infrastruktur, og der indgår mange faktorer i den samlede økonomi. Derfor kan det lige nu ikke siges, om udbud af elbiler og ladestander er dyrere end konventionelle udbud. De økonomiske konsekvenser kendes derfor først efter udbudsforretningerne.  

Tværgående konsekvenser

Sagen berører ældreområdet, idet det er dem som skal omstille 51 biler til elbiler. Samtidigt er den omfattet af Klima- og Miljøudvalgets arbejdsområde med bæredygtighed og klima, vedrører indkøbsafdelingen ift. tilrettelæggelse og udbud af biler og ladestandere, samt vedrører Økonomiudvalget som matrikelejere.

Sagens videre forløb

Der vil efterfølgende udarbejdes en frigivelsessag på baggrund af de indkomne tilbud.

Forvaltningen vil trække på erfaringerne fra første ’etape’ i forhold til det efterfølgende udbud 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Sofie Janning, Socialdemokratiet, har i medfør af § 11 i Styrelsesloven i april 2023 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om det fysiske arbejdsmiljø på Torvegade 22-26.

Indstilling

Socialdemokratiet indstiller, 

1. at der udarbejdes en projektplan med udgangspunkt projektplanen fra april 2021, som snarest muligt sikrer en renovering af Torvegade eller en anden egnet placering. Fokus på åbne og imødekomne rammer i mødet med barnet og familien samt gode fysiske- og psykiske arbejdsvilkår for ledere og medarbejdere i Afdeling for Børn og Familie.

Sagens indhold

I forbindelse med Task Force projektet i Afdeling for Børn og Familie, blev der udvalgt 4 punkter som der skulle arbejdes videre med.

1. Implementering af udviklingsplan i samarbejde med Socialstyrelsen, der skal styrke det socialfaglige arbejde

2. Kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere

3. Fokus på psykisk arbejdsmiljø og sagstal

4. Bedre fysiske rammer for borgere og medarbejdere

 Det er netop pkt. 4 ”Bedre fysiske rammer for borgere og medarbejdere”, denne sag handler om.

I et samarbejde mellem Center for Kommunale Ejendomme og Afdeling for Børn og Familie blev der udarbejdet et forslag til ombygning og renovering af Torvegade 22-24-26.

Udgangspunktet var at skabe mere imødekommende og målrettede rammer for de forældre og børn, der kommer i afdelingen, samt at forbedre de fysiske og psykiske arbejdsvilkår for medarbejdere og ledere.

D. 26. april 2021 besluttede et enig byråd at godkende en anlægsbevilling og en igangsættelse af arbejdet.

Ved genåbningen af budget 2022 blev dette arbejde skubbet til 2026.

Det er Socialdemokratiets klare opfattelse at bedre rammer for mødet, mellem børnene, deres forældre samt ansatte, er i direkte sammenhæng, som det 4 ben i at lykkes på området.

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Vi mener i Socialdemokratiet, at de fysiske rammer for borgere og medarbejdere, skal løses snarest og ikke vente til 2026.

Hele området har efter Task Force projektet arbejdet på 3 ud af 4 elementer. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagsoversigt med sager til de kommende 3 møder er vedhæftet som bilag 1. Sagsoversigten er ikke endelig. 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at økonomiudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan efter indstilling fra Økonomiudvalget bevilge en anlægsbevilling på 225.000 kr. finansieret af kassen.

Indstilling

Chef for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet godkender handlemulighed B, dvs. bevilger et anlægstilskud på 225.000 kr. finansieret af kassen til fjernvarmekonvertering til Børnehuset Marievang

Sagens indhold

Den selvejende institution Børnehuset Marievang med driftsoverenskomst har fået et tilbud på at konvertere deres gasfyr til fjernvarme. Fra institutionens side er man interesseret i tilbuddet, da det ene af institutionens gasfyr vil være udtjent om 1-2 år.  SK-Forsyning udfører pt. udgravning i området, hvorfor en relativ billig pris på fjernvarmekonvertering vil kunne opnås. Børnehaven skal tilkendegive overfor SK-Forsyning om de vil med på ordningen senest 30-06-2023. Konsekvensen ved ikke at få bevillingen bliver, at institutionen ikke kommer med på tilbuddet om de billige tilslutninger og prisen bliver væsentligt højere.  

Institutionen søger om, at få lov til at optage et lån på 225.000 kr. En selvejende institution med driftsoverenskomst er omfattet af kommunens låneramme og det betyder, at optager institutionen et eksternt lån, så skal Slagelse kommune enten have ledig låneramme eller kommunen skal deponere et beløb svarende til lånets hovedstol. Slagelse kommune har disponeret over lånerammen for 2023, så en bevilling til børnehuset, om at de må optage et lån på 225.000 kr. vil betyde at kommunen skal deponere 225.000 kr. Deponeringen skal kassefinansieres. De løbende ydelser på lånet bliver betalt af Slagelse kommune. Bevillingen vil ligeledes betyde, at Slagelse kommune stiller garanti for lånet.  

Børnehuset Marievang er regnskab- og lønførende direkte i Slagelse kommune løn- og økonomisystem. Det vil sige, at institutionen får budgetbevillinger på lige vilkår med de kommunale institutioner, ligesom de trækker direkte på kommunens likviditet.

Retligt grundlag

Dagtilbudslovens § 98 stk. 2, hvoraf det fremgår, at kommunen skal afholde alle udgifter efter loven, herunder til driften af daginstitutioner, der drives som selvejende daginstitutioner med driftsoverenskomst med kommunen.

Driftsoverenskomst mellem Slagelse Kommune og Børnehuset Marievang.

Lånebekendtgørelsen i forhold til evt. lånoptagelse, deponering og garantistillelse.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. At godkende, at den selvejende institution med driftsoverenskomst Børnehuset Marievang må optage et lån med kommunal garanti på 225.000 kr. til etablering af fjernvarme, hvor en deponering på 225.000 kr. kassefinansieres og der gives bevilling til afholdelse af de løbende ydelser på lånet.
2. At der gives et anlægstilskud på 225.000 kr. til etablering af fjernvarme. Bevillingen vil være at betragte som et lån, der afskrives over 20 år.
3. At give afslag på ansøgningen fra Børnehuset Marievang

Vurdering

Ad A. et lån optaget i en kreditforening eller lignende vil betyde, at lånet skal forrentes og dermed en merudgift for kommunen, der er forpligtet til at betale ydelserne på lånet. Derudover skal kommunen deponerer 225.000 kr. Finansiering af deponeringen vil ske via en kassefinansiering.

Ad B et anlægstilskud på 225.000 kr. vil ligeledes ske via en kassefinansiering, men der vil ikke være løbende ydelser, der skal betales. Anlægstilskuddet vil være at sidestille med et lån, hvis driftsoverenskomsten opsiges. Denne model har været anvendt ved de seneste ”lånesager” kommunen har haft med selvejende institutioner med driftsoverenskomst.

Ad C et afslag vil betyde, at institutionen ikke kan blive tilsluttet fjernvarme i forhold til det fremsendte tilbud. Institutionen bliver derfor nødsaget til at købe et nyt gasfyr inden for 1-2 år og prisen på en senere fjernvarmetilslutning bliver væsentlig højere.

Administrationen anbefaler, da institutionens udgifter allerede bliver afholdt af Slagelse kommune vil administrationen anbefale, løsningsmodel B. Anlægstilskuddet vil blive sidestillet med et lån og dermed blive afskrevet over 20 år. Såfremt driftsoverenskomsten ophører, så skal det ikke afskrevne restbeløb tilbagebetales til Slagelse kommune.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger