Kompetence
Byrådet
Beslutningstema
Ældreloven træder i kraft 1. juli 2025 og pr. denne dato skal der være vedtaget takster for helhedsplejeforløb, forløbsmodel samt kvalitetsmål. Byrådet kan i denne sag godkende ny forløbsmodel for de i ældreloven beskrevne sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Forløbsmodellen bygger på borgernes funktionsevne, hvor helhedsplejeforløbene kobles med kvalitetsmål for den borgeroplevede kvalitet.
Byrådet skal derudover godkende forløbstakster for afregning til private leverandører af helhedspleje.
Indstilling
Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1. at Byrådet efter indstilling fra Seniorudvalget godkender ny forløbsmodel, med udgangspunkt i borgernes funktionsevne
2. at Byrådet efter indstilling fra Seniorudvalget godkender kvalitetsmål for den borgeroplevede kvalitet af helhedsplejen
3. at Byrådet efter indstilling fra Økonomiudvalget godkender forløbstakster for afregning af helhedspleje til private leverandører gældende fra 1. juli 2025.
Sagens indhold
I denne sag gennemgås indledningsvis ældrelovens overordnede formål og indhold, med fokus på bestemmelser omkring helhedspleje. Derefter præsenteres den af Seniorudvalget anbefalede forløbsmodel for de i ældreloven beskrevne sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Forløbsmodellen bygger på borgernes funktionsevne, hvor helhedsplejeforløbene kobles med kvalitetsmål for den borgeroplevede kvalitet. Og endeligt de beregnede forløbstakster der skal anvendes ved afregning til private leverandører af helhedspleje.
Seniorudvalget har behandlet sag om forløbsmodel og kvalitetsmål på møderne i april og maj 2025, ligesom sagen har været i høring hos Ældrerådet.
Ældrelovens formål og indhold
Ældreloven træder i kraft den 1. juli 2025 og vil ændre måden, hvorpå kommunen leverer plejen til ældre borgere. Ældreloven gælder for personer, som opholder sig lovligt i Danmark, og som har nået folkepensionsalderen, jævnfør § 1a i lov om social pension, og har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i forbindelse med personens aldring.
Ældreloven introducerer helhedspleje, som betyder, at ældre ikke længere modtager en eller flere af de nuværende enkeltydelser til f.eks. rengøring, tøjvask og personlig pleje, men i stedet bliver tildelt et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb.
Et forløb omfatter alt, hvad kommunen tilbyder på tværs af ældreområdet: Nuværende hjemmepleje (§83), rehabilitering (§83a) og træning (§86 stk. 1) i Serviceloven. Fra 2026/2027 forventes det, at også almen sygepleje vil blive inkluderet. Både offentlige og private leverandører skal kunne sikre en sammenhængende levering af hele pleje- og omsorgsforløbet.
Helhedsplejen skal tilbydes i form af få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, som gør det muligt for borgeren og medarbejdere at tilpasse plejen løbende ud fra borgerens aktuelle fysiske, psykiske og sociale behov. Denne løbende tilpasning kaldes ”borgernær visitation”. Det betyder, at ansvaret for at justere plejen flyttes væk fra en central visitation og over til de tværfaglige faste teams, der arbejder direkte med borgeren.
Intentionen bag helhedsplejen er at give større frihed til de enkelte teams i plejen, så de kan tage beslutninger tættest muligt på borgeren. Ældreministeriet bemærker, at lovens intentioner er få forløb i størrelsesordenen 3-5 og kun ét forløb ad gangen pr. borger. Dette skal reducere behovet for revisitation og i stedet indføres en løbende tilpasning af det enkelte pleje- og omsorgsforløb i tæt dialog med borgerne.
Der skal bemærkes, at det på nuværende tidspunkt er meldingen fra Ældreministeriet og Kommunernes Landsforening, at modellen med helhedstakster også vil omfatte plejecentre. Det vil betyde, at der formentligt vil blive to helhedsforløbstakster vedrørende plejecentrene: somatiske og skærmede. Denne del er fortsat under afklaring og medtages derfor ikke i denne sag.
Ældreloven fastslår, at målene for helhedsplejen er:
- En helhedsorienteret indsats, der tager hensyntagen til borgerens samlede livssituation
- Tværfaglighed
- Kontinuitet, fleksibilitet og sammenhæng i hjælpen med færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet
- Borgerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen.
Helhedsplejen finansieres via forløbstakster, som dækker både rengøring, personlig og praktisk hjælp, træning og rehabilitering. Samtidig bortfalder de nuværende kvalitetsstandarder fra serviceloven, hvilket medfører, at kommunen skal finde nye måder at fastlægge og følge op på kvaliteten af plejen.
Helhedspleje er gældende for både kommunale og private leverandører. Det betyder, at private leverandører skal kunne levere helhedspleje som en forudsætning for at kommunen kan godkende dem til private leverandør. Der er igangsat proces for nye kontrakter og ny godkendelsesproces for private leverandører.
Visitations- og styringsmodel for pleje- og omsorgsforløb
Seniorudvalget har, efter præsentation af 3 alternative modeller, besluttet at anvende funktionsevnemodellen som udgangspunkt for tildeling af helhedspleje.
Funktionsevnemodellen er kendetegnet ved:
- At forløbene visiteres efter Fælles Sprog III (FS III). FSIII er en fælleskommunal dokumentationsstandard til kommunernes ældre- og sundhedsområde, som er udviklet af KL. I FSIII vurderes borgerens funktionsevne på en række parametre på en skala fra 0-4
- At forløbene understøtter helhedsleje og borgerens selvbestemmelse og giver stor fleksibilitet til de faste tværfaglige teams, når der skal ske tilpasning af helhedsplejen
- Forløbene styrker medarbejdernes faglige frihed og tværfaglige samarbejde
- At det bliver lettere at følge udviklingen af borgerens funktionsevne, som understøttende værktøj for den løbende indsats med rehabilitering og vedligeholdelse træning af borgerne
- At det bliver lettere at håndtere klager, fordi tildelingen af forløb baseres på en objektiv vurdering af borgerens funktionsevne.
Modellen forudsætter:
- En omfattende implementering, herunder kompetenceudvikling og kulturændring hos medarbejdere, der skal vænne sig til en mere helhedsorienteret rolle, hvor de skal arbejde tværfagligt og tæt sammen med den ældre borger og de pårørende for at sikre fleksibilitet, kontinuitet og sammenhæng i helhedsplejen
- En nærværende og tæt faglig ledelse af teamet
- En omlægning af plejen til faste tværfaglige teams
- En ny styring, herunder også bedre datagrundlag og -praksis
- En ændring af den nuværende godkendelsesmodel, i form at nye kontakter, med de private leverandører, så den understøtter helhedspleje.
Administrationen har i dette halvår arbejdet med alle de ovennævnte 5 punkter, og er fortsat i proces med at detailplanlægning af faste tværfaglige teams, dataunderstøttelse mm.
Administrationens anbefaler, at der i tildeling af helhedspleje tages afsæt i funktionsevnemodellen, velvidende at det vil kræve tid og ressourcer, før alle teams er klar til at arbejde efter den nye model. Funktionsevnemodellen vurderes at have størst potentiale i forhold til at opfylde formålet med ældreloven og harmonerer med plejens fremadrettede arbejde i faste tværfaglige teams ved at give større faglig frihed, men også mere ansvar til det det enkelte team.
Pr. 1. juli 2025 er Slagelse Kommune klar til at anvende den nye forløbsmodel for alle nye borgere, der skal visiteres og i takt med at visiterede borgere skal revisiteres. Der må forventes en overgangsperiode hvor medarbejderne i helhedsplejen gradvist, via læring og sparring i hverdagen, bliver i stand til at udføre pleje- og omsorg i den i ældreloven nye tænkning om helhedspleje og øget selvbestemmelse for borgerne.
Det er vigtigt at bemærke, at Ældreloven fastsætter, at uanset hvilket visitations- og styringsgrundlag kommunen vælger, må der ikke på forhånd defineres et detaljeret indhold i de enkelte forløb, som visitationen, lederne og de udførende medarbejdere er bundet af. Det betyder, at man ikke kan fortsætte den nuværende praksis med kvalitetsstandarder og enkeltydelser, hvorefter kommunens politisk fastlagte serviceniveau udmøntes, og som sikrer borgerne et ensartet serviceniveau.
Udmøntning af pleje og omsorgsforløbene
Hvert pleje- og omsorgsforløb afregnes med en timetakst for levering af en times helhedspleje og gennemsnitstider for hvert pleje- og omsorgsforløb.
Timetaksten for helhedspleje kombineret med gennemsnitstiden i hvert forløb skal primært anvendes til afregning af de private leverandører
Ændringen fra de nuværende enkeltydelser til få pleje- og omsorgsforløb serviceniveauet eller i omkostningerne til plejen.
Administrationen har designet en model med 4 helhedsplejeforløb, der følger FSIII vurderingerne. Hertil kommer muligheden for at indplacere borgere med særlige krævende plejebehov på et individuelt forløb, hvor plejen afregnes med en timepris for hver times leveret helhedspleje. Hermed opfyldes lovens krav om få forløb.
Nedenfor ses den nye forløbsmodel for helhedspleje, der indstilles til godkendelse.
Hvert forløb er kendetegnet ved at være målrettet et plejebehov, hvor borgen visiteres til de enkelte forløb med afsæt i en vurdering af borgernes funktionsevne. Hvert forløb har et gennemsnitlig antal timer, som forløbene afregnes med. Inden for hvert forløb kan den enkelte borgers plejetid svinge ganske meget. Gennemsnitstiden i et forløb er således ikke en rettighed, men en tid der anvendes i den faglige og økonomiske styring.
Pleje- og omsorgsforløb | Forløb 1 | Forløb 2 | Forløb 3 | Forløb 4 | Individuelt |
Borgerens plejebehov | Lettere | Middel til moderat | Moderat til omfattende | Omfattende | Omfattende |
Gennemsnitstid pr. uge | 0,4 timer | 3,2 timer | 10,4 timer | 19,3 timer | Mere end 25 timers pleje pr. uge |
Forventet procentfordeling af borgerne i forløb | 40-45% | 40-45% | 5-10% | 2-5% | 1-2% |
De enkelte forløb er nærmere beskrevet i bilag 1.
Fra den 1. juli 2025 er der centralt fra foretaget en forenkling af FSIII, hvorefter der fremtidigt er 13 funktionsevnetilstande den enkelte borger skal vurderes ud fra, i stedet for som hidtil 30, hvorfor de gennemsnitlige forløbstider i hvert forløb skal genberegnes. Genberegningen vil ske i takt med, at borgerne visiteres til forløbene, og man derved kan konstatere, hvordan borgerne fordeler sig på forløbene. Der kan desuden ske ændringer i de fastlagte funktionsevneintervaller og i gennemsnitstiden for hvert af forløbene. Genberegningen skal dels sikre at forløbene afspejler borgernes plejebehov på de 5 forløb, og dels sikre at den økonomiske ramme for forløbene holder.
Organisering af forløbene
Pleje- og omsorgsforløbene forudsætter en organisering af plejen i helhedspleje dvs. at plejen leveres af et team der dækker tværfaglige kompetencer inden for Social – og sundhedshjælpere (SSH), Social og sundhedsassistenter (SSA), rehabiliterings terapeuter og ufaglærte.
I kommunens organisering af helhedsplejen fra 1. juli 2025 vil der til hvert område, og senere på året når der skal en omlægning til faste tværfaglige teams vil være:
- SSH’ere, SSA’ere, rehabiliterings terapeuter og ufaglærte, der varetager helhedsplejen
- Tilknyttet faste terapeuter fra træning, der understøtter og varetager den rehabiliteringen indsats samt løbende vedligeholdende træning
- Tilknyttet faste visitatorer, der nyvisiterer borgerne til teamet og revisitere borgere tilknyttet teamet, når der et behov for ændring i pleje og omsorg ud over det tildelte forløb
- Sygeplejersker, der varetager ydelser efter sundhedsloven i sammenhæng og samarbejde med helhedsplejen.
Den private leverandør vil ligeledes blive mødt med tilsvarende krav om kompetencer til varetagelse af helhedsplejen, der afspejler ovenstående.
Kvalitetsmål for pleje- og omsorgsforløbene
Med de nye pleje- og omsorgsforløb skal leverandørerne kunne håndtere store udsving i plejens omfang (timer). Hvert pleje- og omsorgsforløb afregnes med en gennemsnitstakst, fordi antallet af timer, der skal leveres, kan variere omkring gennemsnittet. Det kan skabe en risiko for at økonomien i forløbene kan komme til at fylde mere end kvalitet, når omfanget og indholdet i borgerens pleje vurderes i dagligdagen.
Derfor er det vigtigt, at der knyttes kvalitetskrav til forløbene f.eks. om borgernes oplevelse af indflydelse på plejen, som leverandøren skal arbejde efter i lighed med en overholdelse af gennemsnitstiden i forløbene.
Kvalitetskravene skal forhindre, at leverandører (både kommunale og private) kompenserer for øgede udgifter ved at skære ned på den borgeroplevede kvalitet, f.eks. ved at reducere borgerens indflydelse på plejen eller bryde kontinuiteten i plejen.
Administrationen anbefaler derfor, at Byrådet godkender de overordnede borgerrettede kvalitetsmål for forløbene, som administrationen vil arbejde videre med og indarbejde i forløbene for at forpligte både de kommunale og de private leverandører.
Herefter præsenteres kort Ældrelovens bærende værdier og dernæst administrationens forslag til de borgerrettede kvalitetsmål.
Ifølge Ældrelovens formålsparagraf (§1) er målet, at ældre borgere skal opleve en alderdom med mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Loven understreger, at helhedsplejen særligt skal understøtte:
- Den ældres selvbestemmelse
- Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
- Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet.
Overordnede kvalitetsmål
Med afsæt i Ældrelovens formål og værdier samt de nye regler for Ældretilsyn, anbefaler administrationen følgende overordnede kvalitetsmål:
- Borgeren oplever indflydelse på plejen
- Borgeren oplever kontinuitet i plejen, med et minimum af medarbejdere der kommer hos borgeren
- Borgeren oplever sammenhæng i den pleje de modtager
I den kommende implementering af ældreloven vil målene for plejen og den borgeroplevede kvalitet blive udfoldet og der vil blive udarbejdet metode for hvordan der følges op, hvorefter det vil blive forelagt politisk. Målene vil derudover naturligt indgå som en central del af den løbende lærings- og forbedringsindsats, der følger med implementeringen af Ældreloven.
Afregningstakster til godkendelse
Byrådet skal godkende taksterne der anvendes over for de private leverandører fra 1. juli 2025. Taksterne bygger på kravene til beregning af takster i Ældreloven, herunder de fastsatte krav til beregning af overheads. Der er tale om en fast timepris, uanset hvilket tidspunkt på ugen eller døgnet pleje- og omsorg udføres.
I tabellen ses takster for afregning til private leverandører:
Takster pr. 1. juli 2025 til brug for de private leverandører af helhedspleje | Beløb ekskl. moms. | Beløb inkl. moms |
1 times helhedspleje | 677,29 kr. | 846,61 kr. |
Nyt takstblad til godkendelse ses i bilag 2.
De kommunale leverandører af helhedspleje afregnes samme takst, dog fratrukket overhead, da de i den faste overhead inkluderede ydelser, er til rådighed for de kommunale leverandører ud over taksten.
Det skal bemærkes, at Seniorudvalget på nuværende tidspunkt ikke har taget stilling til udmøntning at de i budgetforliget ekstra budgetmidler til kvalitetsløft af ældreområdet. Når der træffes beslutning om udmøntning, og hvis det har indflydelse på helhedsplejen, vil der blive foretaget genberegning af forløbstaksterne til fornyet godkendelse.
Retligt grundlag
Ældreloven, lov nr. 1651 af 30. december 2024.
Byrådet skal ifølge ældrelovens § 9 træffer beslutning om, hvilke tilbud om helhedspleje i form af få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, der skal tilbydes efter ældrelovens § 10, herunder rammerne for organisering, tilrettelæggelse og udmøntning af tilbuddene.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Udgangspunktet er, at de nye takster for helhedsplejeforløb afholdes inden for det afsatte budget på områderne, der indgår i taksterne og dermed uændret serviceniveau for borgerne.
Der er afsat ekstra budget i kvalitetsløft af ældreområdet med 8,7 mio. kr. i 2025 stigende til 13,4 mio. kr. i 2028.
Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet politisk beslutning om udmøntning af disse midler, og derfor er de ikke medtaget i taksterne på nuværende tidspunkt.
Når der træffes beslutning om udmøntning af kvalitetsløftmidlerne, vil der blive beregnet nye forløbstakster til godkendelse.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.
