5. Førtidspensionsområdet - udvikling i antal og økonomiske konsekvenser (D)
5. Førtidspensionsområdet - udvikling i antal og økonomiske
konsekvenser (D)
Sagsnr.: 330-2019-36405 Dok.nr.: 330-2019-258883 Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Social- og Beskæftigelsesudvalget besluttede den 6. maj 2019
ved behandlingen af Budgetopfølgning 2 for 2019, at udviklingen i
førtidspensioner skulle drøftes på møde den 3. juni med udgangspunkt i et
underbyggende notat.
Punktet blev drøftet på juni-mødet, men ønskes genoptaget på
indeværende august-møde med en række supplerende oplysninger, som er
indarbejdet i sagen:
·
Bemærkninger om, at førtidspensionen skal revurderes efter 5 år
ved bevilling for personer under 40 år (se svar i bilag).
·
Tidligere forsørgelse – hvor længe var borgeren på tidligere
forsørgelse.
·
Tal på tildelt førtidspension holdt op imod klyngekommuner inkl.
1. halvår 2019.
·
Opgørelse over nettoudgifter, som flytter fra et ydelsesområde
til et andet.
Da tabeller og figurer ikke kunne aflæses i den
offentliggjorte sagsfremstilling på sidste møde, er der denne gang lavet et
bilag med kun tabeller og figurer, som der henvises til i sagsfremstillingen. Administrationen
er opmærksom på, at selve sagsfremstillingen er blevet forholdsvis lang. Det
skyldes, at der er tale om en genoptaget sag med tilhørende supplerende svar på
de stillede spørgsmål. For at lette forståelsen er der derfor tilføjet
underoverskifter i selve sagsfremstillingen.
Udviklingen i førtidspensioner 2014-2019
Tal fra Jobindsats.dk (tabel 1) viser, at det samlede antal
førtidspensionister, opgjort som fuldtidspersoner pr. år, over tid har været
svagt faldende i perioden 2014-2018. Gennem det seneste år fra maj 2018 til maj
2019 ses dog en stigning i det samlede antal førtidspensionister fra 3.383 til
3.443, opgjort som for fuldtidspersoner i de enkelte måneder.
Stigningen i antal nye tilkendelser de seneste år er
begrundet i flere forhold, f.eks. ændrede reformer og regler for
tilbagetrækning, fokusindsatser på Jobcentret og Byrådets ønske om en ændret
tilgang til de svagest ledige borgere på langvarig forsørgelse.
Af Byrådets budgetforlig for 2017 fremgår således, at: ”Der
skal være en ny tilgang til de svageste ledige, hvor det er åbenbart
formålsløst at forsætte indsatsen i forhold til at udvikle arbejdsevnen. Her
skal muligheden for at tildele førtidspension anvendes”
Administrationen på Jobcentret og i Rådgivning og Udbetaling
har ved efterfølgende budgetopfølgninger gjort opmærksom på de økonomiske
konsekvenser af en lempelig tilgang til tilkendelse af førtidspension.
Herudover har administrationen orienteret om, at de ændrede refusionsregler fra
2016 betyder, at de kommunale udgifter til førtidspension år for år vil stige,
da alle nytilkendelser af førtidspensioner indebærer markant mindre statslig
refusion end de gamle førtidspensioner, som afsluttes til folkepensioner.
Stigning i tilgang til førtidspension følger udvikling i
andre kommuner
I 2017-2019 er der sket en kraftig stigning i tilgangen til
førtidspensioner fra primært kontanthjælp og ressourceforløb, og i 2019 ses
også en stigende tendens for jobafklaringsforløbene (tabel 2). Stigningen i
tilgangen til førtidspension følger dog tilnærmelsesvis samme stigning i
tilgangen som på landsplan og i sammenlignelig klynge (figur 1). Slagelse
Kommunes andel af tilgang til førtidspensioner har ligget forholdsvist stabilt
omkring 1,7 % af tilgangen på landsplan og omkring 10 % af sammenlignelig
klynge. Dog udgjorde tilgangen for Slagelse Kommune i 2017 en markant større
andel end på landsplan og i klyngen. Det skyldes bl.a., at Slagelse Kommune
tilbage i 2013 og 2014 var hurtigere til at implementere den nye reform omkring
ressourceforløb.
De 1,7 % og 10 % skal holdes op imod, at andelen af
aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsmodtagere tilsammen
udgjorde 2,1-2,2 % af landsplan i perioden 2015-2018, mens andelen af klyngen
udgjorde 15-16 % i perioden 2015-2018. Siden 2017 ses en stigning i tildelingen
af førtidspensioner sammenlignet med årene 2013-2015. Stigningen fra 2017
hænger sammen med, at ressourceforløbene blev indført i 2013. Konsekvensen af
den nye lovgivning var bl.a., at en stor del af borgerne først skulle afklares
via et ressourceforløb, førend de kunne tildeles en førtidspension.
Ingen markante ændringer i tildeling på baggrund af
alder, herkomst og køn
Tabel 3-5 viser tilgange til førtidspension i perioden
2016-2019 fordelt ud fra alder, herkomst og køn. På helt overordnet niveau
vurderes der ikke at være markante forskelle i tildelingen. Langt hovedparten
af borgerne, som tilkendes førtidspension er over 45 år. Der er en tendens til
en lille stigning i andelen, som er fra ikke-vestlige lande. Det underbygges
af, at andelen med ikke-vestlig baggrund ikke er vokset i samme periode for
andre kommunale ydelser. Der er også en tendens til en stigning i andelen af
kvinder, som tilkendes førtidspension, så fordelingen aktuelt er 50/50. Hvis
man kigger på perioden fra 2004-2019 svinger kønsfordelingen dog meget fra år
til år, hvorfor det historisk set er vanskeligt at se klare tendenser over en
længere periode, hvad angår kønsfordelingen. Samlet set for alle
førtidspensionister udgør kvinderne i maj 2019 51,9 %. Samlet set for borgere
på kommunale ydelser, eksklusiv førtidspension, udgør kvinderne i maj 2019 55,0
%. Der er derfor på overordnet niveau datamæssig belæg for de seneste års
stigning i andelen af kvinder, som tildeles førtidspension.
Øget politisk fokus på at sikre hurtigere afklaring af
udsatte borgere via aktiv indsats
En vigtig forklaring på, at stigningerne til førtidspension
primært ses fra kontanthjælp og ressourceforløb er, at der fra både centralt og
lokalt politisk niveau har været øget fokus på, at borgerne i udkanten af
arbejdsmarkedet enten skal sikres en indsats, så de kommer hurtigere i
virksomhedsrettede tilbud og dernæst i beskæftigelse, eller også skulle de
hurtigere afklares til en førtidspension, hvis der ikke er mulighed for at
sikre progression. Det vil sige, at der er tale om oprydning som følge af for
passive indsatser. Derfor har staten i en periode tilført kommunerne ekstra
midler til at øge de aktive indsatser og afklaringen af borgerne.
Det er konkret sket via satspuljemidlerne, hvor staten har
haft sat midler af til projekterne ”Flere skal med” og ”Bedre ressourceforløb”.
Projekterne har været rettet mod udsatte borgere, der har været i kommunal
forsørgelse i over 5 år, typisk på enten kontanthjælp eller i
ressourceforløbsydelse. Af tabel 6 fremgår tilgangen til førtidspension i 2018
og januar-maj 2019 ud fra borgernes sammenhængende varighed på forsørgelse som
bosat i Slagelse Kommune. Tabellen viser, at det er omkring 60 % af
tildelingerne, hvor borgeren har modtaget kommunal ydelse i minimum 6 år, mens
ca. 25 % har modtaget en sammenhængende kommunal ydelse i 3-5 år. Generelt set
er varigheden en smule undervurderet, da det kun er muligt at måle på
varigheden, så længe borgerne har været bosat i kommunen. Eksempelvis vil
borgere, som har været under længere afklaring mod førtidspension i andre
kommuner og som flytter til Slagelse Kommune typisk ende i kategorien 0-2 år,
selvom de reelt har haft mange år sammenhængende forsørgelse. Det er typisk
uddannelseshjælpsmodtagere og åbenlyse tilfælde af nye sygedagpengemodtagere,
som herudover ender i kategorien under 0-2 år.
Forskellige effekter ved øget aktiv indsats for udsatte
borgere
Der er netop blevet udarbejdet en landsdækkende
statusrapport for ”Flere skal med”. Rapporten viser, at for målgruppen, som
Jobcentret oprindeligt vurderede til at være i indsatsgruppen til
virksomhedsforløb, som inkluderer ordinære timer, fleksjob, uddannelse samt
løntilskud og virksomhedspraktik (277 personer), er 43 % pr. februar 2019 i et
af disse forløb. 5 % er på nuværende tidspunkt kommet i selvforsørget
beskæftigelse og 4 % er kommet i ordinær uddannelse. For de borgere, som blev
vurderet til at være i målgruppen for enten ressourceforløb, fleksjob eller
førtidspension (160 personer), er det pr. februar 2019 37 %, som har fået
tilkendt en førtidspension. Resten er indtil videre kommet videre til enten
ledighedsydelse/fleksjob eller ressourceforløb med en tilnærmelsesvis ligelig
fordeling. En lille andel på knap 10 % er fortsat på andre ydelser.
Samme tendens kan ses i forhold til ressourceforløbene, hvor
der har været en stigning i virksomhedsforløb fra ca. 40 primo 2017 til ca. 120
i april 2019. Der er endnu ikke lavet en måling i forhold til selvforsørgelse,
men ovenstående tabel viser, at der er sket en kraftig stigning i afgang fra
ressourceforløb til førtidspensioner. På det seneste er Jobcentret også begyndt
at tage mere aktivt fat i jobafklaringsforløbene, hvilket har en tilsvarende
afsmittende effekt i forhold til tilgangen til førtidspension fra dette område.
Samme konsekvens må forventes at ske, idet øjeblik at det lykkedes at få vendt
den negative udvikling på sygedagpengeområdet.
Overgang til førtidspension betyder stigende kommunale
udgifter samlet set
Den mere aktive tilgang til at afklare de mest udsatte
borgere betyder, udover stigende kommunale udgifter til førtidspension, også
stigende udgifter til rehabiliteringsindsatsen, herunder stigende udgifter til
lægeerklæringer. En del af udgifterne til stigende førtidspension modsvares af
en besparelse på de forsørgelsesydelser, som borgerne kommer fra. Men
udgifterne til disse ydelser er ikke lige så høje som udgifterne til
førtidspension, som er den dyreste ydelse. Desuden skal der være opmærksomhed
om, at faldet i øvrige ydelser på ingen måder kan sættes lig med den årlige
afgang, som der er til førtidspension, da der hvert år kommer nye potentielle
førtidspensionister til. Hvis der skal ske et fald i gruppen af øvrige borgere
på forsørgelse, opnås det kun ved enten at få borgerne i selvforsørgelse, eller
ved at nytilgangen til førtidspension øges til et højere niveau end tidligere
år. Historisk har tilgangen til førtidspension fra 2004-2018 i 11 af årene haft
en relativ stabil tilgang på mellem 176-229 personer. Det er kun i årene
2014-2016, at tilgangen var markant lavere (94-144) som følge af indførelsen af
de nye ressourceforløb. I 2017 var tilgangen en smule større, da de første
ressourceforløb for alvor blev afsluttet dette år.
Ressourcetrækket på øvrige forsørgelsesydelser er derfor som
udgangspunkt neutralt, da der ikke er sket nogen markant stigning i tilgangen
til førtidspension, hvis man ser det over en længere periode. Vurdering skal
holdes op i mod, at de ekstra tilførte statslige satspuljemidler kun har været
midlertidige og delvist allerede er forsvundet igen. Endelig modtager
målgruppen af de mest udsatte borgere, som tildeles førtidspension, i forvejen
ikke nogen særlig aktiv indsats. Reelt set kan det konstateres, at ca. 45 % af
de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og 35 % af ressourceforløbene har
været såkaldt passive gennem det seneste år. Disse andele burde ikke være over
25-30 %, hvis man kigger på landsniveau. De passive indsatser i mange kommuner
er årsagen til, at staten besluttede at iværksatte de 2 satspulje-projekter i
en periode. Det er ikke muligt at frigive ressourcer for en målgruppe, som i
forvejen i overvejende grad modtager en passiv indsats. Den politiske fokus har
fornuftigt været på at udnytte den nuværende højkonjunktur til at opnå størst
mulig økonomisk effekt for de afgrænsede midler til aktive indsatser. Det
betyder, at indsatser til borgere tættere på arbejdsmarkedet har haft størst
prioritet.
Som tidligere nævnt er en førtidspension markant dyrere end
de fleste andre ydelser. Derved vil borgere, der tildeles en førtidspension,
koste kommunen mere, end hvis de var forblevet på andre ydelser. I vedhæftede
bilag vedrørende økonomien ses, at der er et spænd på ca. 3-12 mio. kr. i
merforbrug på 102 helårspersoner, som er det der forventes at være i
nytilkendelser i 2020.
Retligt
grundlag
Handlemuligheder
Tilkendelse af førtidspension er omfattet af den sociale
lovgivning og er meget regelfastsat. Der er 3 forhold, som indgår i en
pensionsvurdering: Beskæftigelse, helbred og sociale forhold.
Der er mulighed for i nogen grad at påvirke antallet af nye
tilkendelser, primært ved en prioriteret længerevarende beskæftigelsesindsats,
også overfor borgere langt fra arbejdsmarkedet.
Administrationen foreslår, at udvalget drøfter, om der skal
arbejdes med en ændret prioritering, f.eks. af beskæftigelsesindsatsen overfor
langvarigt forsørgede.
Handlemulighed 1:
At sikre retvisende budget til førtidspension i 2019 og
overslagsårene, svarende til faktisk forbrug og forventet stigende udgift på
mellem 20-30 mio. kr. årligt ved uændret tilkendelsespraksis.
Handlemulighed 2:
At sikre retvisende budget til førtidspension, svarende til
nuværende forbrug, og at indarbejde en forventning om en lavere budgetstigning,
svarende til en reduktion i antal forventede tilkendelser.
Handlemulighed 2 forudsætter en intensiveret indsats for at
bringe langvarigt forsørgede i hel eller delvis selvforsørgelse.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at borgere med
helbredsproblemer, der berettiger til førtidspension efter lovens bestemmelser,
fortsat skal have tilkendt pension, og at administrationen i den type sager
skal foregå så gnidningsløst som muligt.
Administrationen vurderer, at den økonomiske udvikling på
førtidspensionsområdet bør danne grundlag for særlige indsatser i andre
tilfælde, hvor der er tvivl om borgerens arbejdsevne. F.eks. hvor borgerens primære
udfordring er manglende sociale ressourcer, faglige kompetencer eller manglende
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det bemærkes, at sociale og beskæftigelsesrettede indsatser
for disse målgrupper erfaringsmæssigt er langvarige og ressourcetunge. Administrationen
vurderer, at en prioriteret indsats ikke kan ske uden ressourcetilførsel.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
I budget og regnskab opgøres udgifterne til førtidspension i
to hovedgrupper:
1. Pensioner, der
er tilkendt efter gamle regler (med høj statsrefusion)
2. Pensioner, der
er tilkendt efter nuværende regler (med lav statsrefusion)
Når statsrefusionen falder, bliver kommunens andel af
udgiften større. Derfor er det dyrere for kommunen at tilkende førtidspensioner
nu.
Det afspejler sig i den økonomiske udvikling og kommunens
forbrug, sådan:
År | Udgifter til førtidspension efter gamle regler | Udgifter til førtidspension efter nye regler | Udgifter i alt |
2016 | 284,3 mio. kr. | 28,0, mio. kr. | 312,3 mio. kr. |
2017 | 273, 6 mio. kr. | 56,9 mio. kr. | 330,5 mio. kr. |
2018 | 259, 6 mio. kr. | 82,8 mio. kr. | 342,4 mio. kr. |
Forventet i 2019 | 251,9 mio. kr. | 123,2 mio. kr. | 375,1 mio. kr. |
Stigningen i de kommunale udgifter forventes at fortsætte
med 20-30 mio. kr. årligt ved uændret indsats og praksis.
Samlet set er antallet af førtidspensionister nogenlunde
stabilt, men udgifterne påvirkes som tidligere nævnt af, at der er størst
afgang fra de ”billige” pensioner og høj tilgang af de dyre førtidspensioner.
Derfor stiger kommunens udgifter til førtidspension.
Udviklingen i forholdet mellem de gamle og nye pensioner kan
ses her:
Antal | Efter gamle regler | Efter nye regler | Antal personer i alt |
| (kilde: KMD Opus) | (kilde: STAR) | |
2016 | 2.645 personer | 266 personer | 2.911 personer |
2017 | 2.547 personer | 472 personer | 3.019 personer |
2018 | 2.472 personer | 634 personer | 3.106 personer |
Juni 2019 | 2.417 personer | 709 personer | 3.126 personer |
Tallene fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
(STAR) viser, at det samlede antal førtidspensionister er svagt stigende. Det
skal bemærkes, at tallene stemmer ikke fuldstændig overens med data fra
Jobindsats, idet data afhænger af opgørelsestidspunktet.
Selv med et meget lavt antal nye tilkendelser om året, vil
kommunens udgifter stige, fordi:
1. Der vil fortsat
være borgere, som uden tvivl opfylder lovens bestemmelser for tilkendelse af
førtidspension.
2. Førtidspension
er en af de dyreste udgifter til forsørgelse, som kommunen har. Derfor vil nye
tilkendelser stort set altid betyde, at kommunen får en merudgift, når en
borger overgår fra anden forsørgelsesydelse, f.eks. fra kontanthjælp til førtidspension.
3. Antallet af
førtidspensioner med lav statsrefusion stiger år for år, så selvom der er
nogenlunde samme afgang fra de gamle førtidspensioner som tilgang, stiger
udgifterne
4. Førtidspension
er en langvarig ydelse, som fortsætter indtil folkepension. Tilkendelser har
derfor budget virkning i mange år uden mulighed for at kommunen ved indsatser
kan påvirke udgiften.
I forhold til det oprindeligt budgetlagte for 2019 er
ressourceforløb blevet nedskrevet med 40 helårspersoner, svarende til 6,6 mio.
kr. netto. Den direkte årsag er projektet ”Bedre ressourceforløb, (TVIR)”, som
har bevirket en større afgang til førtidspension. På jobafklaringsforløb
opleves imidlertid store stigninger på grund af pres på sygedagpengeområdet. Da
ressourceforløb og jobafklaringsforløb ligger på samme økonomiske funktion, kan
nedjusteringen ikke aflæses direkte i budgetopfølgningerne, men kun i de
tilhørende noter.
På kontanthjælpsområdet var der i august 2018 ønske om at
være mere optimistiske i forhold til Budget 2019, hvorfor budgettet blev
nedskrevet med 50 helårspersoner. Aktuelt ser det ud til, at det reviderede
budgetmål for kontanthjælp nås i 2019. En del af årsagen kan måske hænge sammen
med indsatsen fra ”Flere skal med”, hvor nogle af disse er blevet tilkendt en førtidspension.
Konsekvenser
for andre udvalg
Er ikke vurderet endnu. Det må forventes, at en eventuel
ændret prioritering vil medføre et ressourcetræk i andre centre, f.eks.
indenfor misbrug og psykiatri.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice og
Centerledelsen for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.
at Udvalget drøfter udviklingen på førtidspensionsområdet.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 12. august 2019:
Fraværende:
Palle Kristiansen (O)
Drøftet.