Social- og Beskæftigelsesudvalget (2018-2021) – Referat – 12. august 2019

Social- og Beskæftigelsesudvalget.

Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende dagsordenen.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Formanden indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender dagsordenen.

Fraværende:  Palle Kristiansen (O)

Godkendt med bemærkning om, at der udarbejdes notat til Social- og Beskæftigelsesudvalget omkring udlevering af referater til borgerne jf. tidligere beslutning i udvalget.

Punktet sættes ligeledes på Social- og Beskæftigelsesudvalgets kommende møde i september 2019.

Formanden oplyser, at det er formanden som har sat punkt 9 på dagsordenen.

Det manglende bilag til punkt 9 (bemærk: Aktuelt bilag 6 jf. at der i teksten referes til bilag 4) er udleveret og tilføjes når referatet publiceres.

Social- og Beskæftigelsesudvalget.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centercheferne indstiller,

1.    at Orienteringerne tages til efterretning

Fraværende:  Palle Kristiansen (O)

Taget til efterretning.

Social- og Beskæftigelsesudvalget følger på hvert møde op på de politiske mål, der er politisk udpeget som de vigtigste i Beskæftigelsesplan 2019 samt øvrige ønskede nøgletal.

Social- og Beskæftigelsesudvalget kan drøfte orienteringen om nøgletal.

Administrationens vurdering og forklaring på udviklingen for de enkelte effektindikatorer på beskæftigelsesindsatsen fremgår af bilag, herunder sammenligning til landsplan og klynge.

Udviklingstendenser, hvor der er væsentlige ændringer siden sidste opfølgning er nedenstående fremhævet med fed skrift.

De overordnede udviklingstendenser gennem det sidste år er:

·         Reduktion i antal borgere på kommunal forsørgelsesydelse er mindre end i sammenligningsgrundlag. Siden forrige opfølgning er der tale om et tilbagefald til tidligere måneders tendens. Resultat påvirkes primært af stigning på sygedagpenge og jobafklaringsforløb.

·         Stabil samarbejdsgrad med virksomhederne, som følger sammenligningsgrundlag.

·         Stigning i beskæftigelsen for borgere med bopæl i kommunen følger sammenlignelige kommuner, men er mindre end på landsplan.

·         Reduktion i bruttoledigheden følger tilnærmelsesvis sammenligningsgrundlag.

·         Reduktion i langtidsledigheden er mindre end i sammenligningsgrundlag, men udviklingen er vendt i 2019.

·         Reduktion i antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er i beskæftigelse efter 3 år i Danmark. Andelen i beskæftigelse er dog fortsat lidt højere end i sammenligningsgrundlag. Det var i 3. kvartal 2018, at Slagelse oplevede en dårligere udvikling end i sammenligningsgrundlag.

·         Reduktion i antal unge uden en uddannelse (uddannelseshjælp) følger landsplan og er større end i sammenlignelige kommuner. Siden forrige opfølgning er udviklingen nu blevet bedre end for sammenlignelige kommuner.

·         Reduktion i langtidsforsørgede følger sammenlignelige kommuner, men reduktionen er mindre end på landsplan. Siden forrige opfølgning er reduktionen blevet mindre end på landsplan.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Opfølgning tages til efterretning.

Fraværende:  Palle Kristiansen (O)

Taget til efterretning.

Alle fagudvalg gennemfører Budgetopfølgning 3 for 2019 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.

Social og beskæftigelsesudvalget godkender budgetopfølgningen, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.

I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2019 at have et merforbrug for driftsudgifterne på 6,9 mio. kr.  Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget.

Hovedårsagerne til det forventede merforbrug er en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere og jobafklaring, samt en stigning i antal tilkendte førtidspensioner, blandt andet som konsekvens af indsatser og projekt kørt i Jobcentret.

Merforbruget på ovenstående områder har direkte betydning for budgetlægningen af 2020-2023, hvor der også ses større udgifter end det oprindeligt budgetlagte.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren samt Børn- og Ungedirektøren indstiller,

1.   at  Budgetopfølgning 3 for 2019 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet

Fraværende:  Palle Kristiansen (O)

Godkendt og videresendes til orientering til Økonomiudvalget og Byrådet.

Social- og Beskæftigelsesudvalget besluttede den 6. maj 2019 ved behandlingen af Budgetopfølgning 2 for 2019, at udviklingen i førtidspensioner skulle drøftes på møde den 3. juni med udgangspunkt i et underbyggende notat.

Punktet blev drøftet på juni-mødet, men ønskes genoptaget på indeværende august-møde med en række supplerende oplysninger, som er indarbejdet i sagen:

·         Bemærkninger om, at førtidspensionen skal revurderes efter 5 år ved bevilling for personer under 40 år (se svar i bilag).

·         Tidligere forsørgelse – hvor længe var borgeren på tidligere forsørgelse.

·         Tal på tildelt førtidspension holdt op imod klyngekommuner inkl. 1. halvår 2019.

·         Opgørelse over nettoudgifter, som flytter fra et ydelsesområde til et andet.

Da tabeller og figurer ikke kunne aflæses i den offentliggjorte sagsfremstilling på sidste møde, er der denne gang lavet et bilag med kun tabeller og figurer, som der henvises til i sagsfremstillingen. Administrationen er opmærksom på, at selve sagsfremstillingen er blevet forholdsvis lang. Det skyldes, at der er tale om en genoptaget sag med tilhørende supplerende svar på de stillede spørgsmål. For at lette forståelsen er der derfor tilføjet underoverskifter i selve sagsfremstillingen.

Tal fra Jobindsats.dk (tabel 1) viser, at det samlede antal førtidspensionister, opgjort som fuldtidspersoner pr. år, over tid har været svagt faldende i perioden 2014-2018. Gennem det seneste år fra maj 2018 til maj 2019 ses dog en stigning i det samlede antal førtidspensionister fra 3.383 til 3.443, opgjort som for fuldtidspersoner i de enkelte måneder.

Stigningen i antal nye tilkendelser de seneste år er begrundet i flere forhold, f.eks. ændrede reformer og regler for tilbagetrækning, fokusindsatser på Jobcentret og Byrådets ønske om en ændret tilgang til de svagest ledige borgere på langvarig forsørgelse.

Af Byrådets budgetforlig for 2017 fremgår således, at: ”Der skal være en ny tilgang til de svageste ledige, hvor det er åbenbart formålsløst at forsætte indsatsen i forhold til at udvikle arbejdsevnen. Her skal muligheden for at tildele førtidspension anvendes”

Administrationen på Jobcentret og i Rådgivning og Udbetaling har ved efterfølgende budgetopfølgninger gjort opmærksom på de økonomiske konsekvenser af en lempelig tilgang til tilkendelse af førtidspension. Herudover har administrationen orienteret om, at de ændrede refusionsregler fra 2016 betyder, at de kommunale udgifter til førtidspension år for år vil stige, da alle nytilkendelser af førtidspensioner indebærer markant mindre statslig refusion end de gamle førtidspensioner, som afsluttes til folkepensioner.

I 2017-2019 er der sket en kraftig stigning i tilgangen til førtidspensioner fra primært kontanthjælp og ressourceforløb, og i 2019 ses også en stigende tendens for jobafklaringsforløbene (tabel 2). Stigningen i tilgangen til førtidspension følger dog tilnærmelsesvis samme stigning i tilgangen som på landsplan og i sammenlignelig klynge (figur 1). Slagelse Kommunes andel af tilgang til førtidspensioner har ligget forholdsvist stabilt omkring 1,7 % af tilgangen på landsplan og omkring 10 % af sammenlignelig klynge. Dog udgjorde tilgangen for Slagelse Kommune i 2017 en markant større andel end på landsplan og i klyngen. Det skyldes bl.a., at Slagelse Kommune tilbage i 2013 og 2014 var hurtigere til at implementere den nye reform omkring ressourceforløb.

De 1,7 % og 10 % skal holdes op imod, at andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsmodtagere tilsammen udgjorde 2,1-2,2 % af landsplan i perioden 2015-2018, mens andelen af klyngen udgjorde 15-16 % i perioden 2015-2018. Siden 2017 ses en stigning i tildelingen af førtidspensioner sammenlignet med årene 2013-2015. Stigningen fra 2017 hænger sammen med, at ressourceforløbene blev indført i 2013. Konsekvensen af den nye lovgivning var bl.a., at en stor del af borgerne først skulle afklares via et ressourceforløb, førend de kunne tildeles en førtidspension.

Tabel 3-5 viser tilgange til førtidspension i perioden 2016-2019 fordelt ud fra alder, herkomst og køn. På helt overordnet niveau vurderes der ikke at være markante forskelle i tildelingen. Langt hovedparten af borgerne, som tilkendes førtidspension er over 45 år. Der er en tendens til en lille stigning i andelen, som er fra ikke-vestlige lande. Det underbygges af, at andelen med ikke-vestlig baggrund ikke er vokset i samme periode for andre kommunale ydelser. Der er også en tendens til en stigning i andelen af kvinder, som tilkendes førtidspension, så fordelingen aktuelt er 50/50. Hvis man kigger på perioden fra 2004-2019 svinger kønsfordelingen dog meget fra år til år, hvorfor det historisk set er vanskeligt at se klare tendenser over en længere periode, hvad angår kønsfordelingen. Samlet set for alle førtidspensionister udgør kvinderne i maj 2019 51,9 %. Samlet set for borgere på kommunale ydelser, eksklusiv førtidspension, udgør kvinderne i maj 2019 55,0 %. Der er derfor på overordnet niveau datamæssig belæg for de seneste års stigning i andelen af kvinder, som tildeles førtidspension.

En vigtig forklaring på, at stigningerne til førtidspension primært ses fra kontanthjælp og ressourceforløb er, at der fra både centralt og lokalt politisk niveau har været øget fokus på, at borgerne i udkanten af arbejdsmarkedet enten skal sikres en indsats, så de kommer hurtigere i virksomhedsrettede tilbud og dernæst i beskæftigelse, eller også skulle de hurtigere afklares til en førtidspension, hvis der ikke er mulighed for at sikre progression. Det vil sige, at der er tale om oprydning som følge af for passive indsatser. Derfor har staten i en periode tilført kommunerne ekstra midler til at øge de aktive indsatser og afklaringen af borgerne.

Det er konkret sket via satspuljemidlerne, hvor staten har haft sat midler af til projekterne ”Flere skal med” og ”Bedre ressourceforløb”. Projekterne har været rettet mod udsatte borgere, der har været i kommunal forsørgelse i over 5 år, typisk på enten kontanthjælp eller i ressourceforløbsydelse. Af tabel 6 fremgår tilgangen til førtidspension i 2018 og januar-maj 2019 ud fra borgernes sammenhængende varighed på forsørgelse som bosat i Slagelse Kommune. Tabellen viser, at det er omkring 60 % af tildelingerne, hvor borgeren har modtaget kommunal ydelse i minimum 6 år, mens ca. 25 % har modtaget en sammenhængende kommunal ydelse i 3-5 år. Generelt set er varigheden en smule undervurderet, da det kun er muligt at måle på varigheden, så længe borgerne har været bosat i kommunen. Eksempelvis vil borgere, som har været under længere afklaring mod førtidspension i andre kommuner og som flytter til Slagelse Kommune typisk ende i kategorien 0-2 år, selvom de reelt har haft mange år sammenhængende forsørgelse. Det er typisk uddannelseshjælpsmodtagere og åbenlyse tilfælde af nye sygedagpengemodtagere, som herudover ender i kategorien under 0-2 år.

Der er netop blevet udarbejdet en landsdækkende statusrapport for ”Flere skal med”. Rapporten viser, at for målgruppen, som Jobcentret oprindeligt vurderede til at være i indsatsgruppen til virksomhedsforløb, som inkluderer ordinære timer, fleksjob, uddannelse samt løntilskud og virksomhedspraktik (277 personer), er 43 % pr. februar 2019 i et af disse forløb. 5 % er på nuværende tidspunkt kommet i selvforsørget beskæftigelse og 4 % er kommet i ordinær uddannelse. For de borgere, som blev vurderet til at være i målgruppen for enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension (160 personer), er det pr. februar 2019 37 %, som har fået tilkendt en førtidspension. Resten er indtil videre kommet videre til enten ledighedsydelse/fleksjob eller ressourceforløb med en tilnærmelsesvis ligelig fordeling. En lille andel på knap 10 % er fortsat på andre ydelser.

Samme tendens kan ses i forhold til ressourceforløbene, hvor der har været en stigning i virksomhedsforløb fra ca. 40 primo 2017 til ca. 120 i april 2019. Der er endnu ikke lavet en måling i forhold til selvforsørgelse, men ovenstående tabel viser, at der er sket en kraftig stigning i afgang fra ressourceforløb til førtidspensioner. På det seneste er Jobcentret også begyndt at tage mere aktivt fat i jobafklaringsforløbene, hvilket har en tilsvarende afsmittende effekt i forhold til tilgangen til førtidspension fra dette område. Samme konsekvens må forventes at ske, idet øjeblik at det lykkedes at få vendt den negative udvikling på sygedagpengeområdet.

Den mere aktive tilgang til at afklare de mest udsatte borgere betyder, udover stigende kommunale udgifter til førtidspension, også stigende udgifter til rehabiliteringsindsatsen, herunder stigende udgifter til lægeerklæringer. En del af udgifterne til stigende førtidspension modsvares af en besparelse på de forsørgelsesydelser, som borgerne kommer fra. Men udgifterne til disse ydelser er ikke lige så høje som udgifterne til førtidspension, som er den dyreste ydelse. Desuden skal der være opmærksomhed om, at faldet i øvrige ydelser på ingen måder kan sættes lig med den årlige afgang, som der er til førtidspension, da der hvert år kommer nye potentielle førtidspensionister til. Hvis der skal ske et fald i gruppen af øvrige borgere på forsørgelse, opnås det kun ved enten at få borgerne i selvforsørgelse, eller ved at nytilgangen til førtidspension øges til et højere niveau end tidligere år. Historisk har tilgangen til førtidspension fra 2004-2018 i 11 af årene haft en relativ stabil tilgang på mellem 176-229 personer. Det er kun i årene 2014-2016, at tilgangen var markant lavere (94-144) som følge af indførelsen af de nye ressourceforløb. I 2017 var tilgangen en smule større, da de første ressourceforløb for alvor blev afsluttet dette år.

Ressourcetrækket på øvrige forsørgelsesydelser er derfor som udgangspunkt neutralt, da der ikke er sket nogen markant stigning i tilgangen til førtidspension, hvis man ser det over en længere periode. Vurdering skal holdes op i mod, at de ekstra tilførte statslige satspuljemidler kun har været midlertidige og delvist allerede er forsvundet igen. Endelig modtager målgruppen af de mest udsatte borgere, som tildeles førtidspension, i forvejen ikke nogen særlig aktiv indsats. Reelt set kan det konstateres, at ca. 45 % af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og 35 % af ressourceforløbene har været såkaldt passive gennem det seneste år. Disse andele burde ikke være over 25-30 %, hvis man kigger på landsniveau. De passive indsatser i mange kommuner er årsagen til, at staten besluttede at iværksatte de 2 satspulje-projekter i en periode. Det er ikke muligt at frigive ressourcer for en målgruppe, som i forvejen i overvejende grad modtager en passiv indsats. Den politiske fokus har fornuftigt været på at udnytte den nuværende højkonjunktur til at opnå størst mulig økonomisk effekt for de afgrænsede midler til aktive indsatser. Det betyder, at indsatser til borgere tættere på arbejdsmarkedet har haft størst prioritet.

Som tidligere nævnt er en førtidspension markant dyrere end de fleste andre ydelser. Derved vil borgere, der tildeles en førtidspension, koste kommunen mere, end hvis de var forblevet på andre ydelser. I vedhæftede bilag vedrørende økonomien ses, at der er et spænd på ca. 3-12 mio. kr. i merforbrug på 102 helårspersoner, som er det der forventes at være i nytilkendelser i 2020.

Tilkendelse af førtidspension er omfattet af den sociale lovgivning og er meget regelfastsat. Der er 3 forhold, som indgår i en pensionsvurdering: Beskæftigelse, helbred og sociale forhold.

Der er mulighed for i nogen grad at påvirke antallet af nye tilkendelser, primært ved en prioriteret længerevarende beskæftigelsesindsats, også overfor borgere langt fra arbejdsmarkedet.

Administrationen foreslår, at udvalget drøfter, om der skal arbejdes med en ændret prioritering, f.eks. af beskæftigelsesindsatsen overfor langvarigt forsørgede.

At sikre retvisende budget til førtidspension i 2019 og overslagsårene, svarende til faktisk forbrug og forventet stigende udgift på mellem 20-30 mio. kr. årligt ved uændret tilkendelsespraksis.

At sikre retvisende budget til førtidspension, svarende til nuværende forbrug, og at indarbejde en forventning om en lavere budgetstigning, svarende til en reduktion i antal forventede tilkendelser.

Handlemulighed 2 forudsætter en intensiveret indsats for at bringe langvarigt forsørgede i hel eller delvis selvforsørgelse.

Det er administrationens vurdering, at borgere med helbredsproblemer, der berettiger til førtidspension efter lovens bestemmelser, fortsat skal have tilkendt pension, og at administrationen i den type sager skal foregå så gnidningsløst som muligt.

Administrationen vurderer, at den økonomiske udvikling på førtidspensionsområdet bør danne grundlag for særlige indsatser i andre tilfælde, hvor der er tvivl om borgerens arbejdsevne. F.eks. hvor borgerens primære udfordring er manglende sociale ressourcer, faglige kompetencer eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det bemærkes, at sociale og beskæftigelsesrettede indsatser for disse målgrupper erfaringsmæssigt er langvarige og ressourcetunge. Administrationen vurderer, at en prioriteret indsats ikke kan ske uden ressourcetilførsel.

I budget og regnskab opgøres udgifterne til førtidspension i to hovedgrupper:

1.    Pensioner, der er tilkendt efter gamle regler (med høj statsrefusion)

2.    Pensioner, der er tilkendt efter nuværende regler (med lav statsrefusion)

Når statsrefusionen falder, bliver kommunens andel af udgiften større. Derfor er det dyrere for kommunen at tilkende førtidspensioner nu.

Det afspejler sig i den økonomiske udvikling og kommunens forbrug, sådan:

Stigningen i de kommunale udgifter forventes at fortsætte med 20-30 mio. kr. årligt ved uændret indsats og praksis.

Samlet set er antallet af førtidspensionister nogenlunde stabilt, men udgifterne påvirkes som tidligere nævnt af, at der er størst afgang fra de ”billige” pensioner og høj tilgang af de dyre førtidspensioner. Derfor stiger kommunens udgifter til førtidspension.

Udviklingen i forholdet mellem de gamle og nye pensioner kan ses her:

Tallene fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at det samlede antal førtidspensionister er svagt stigende. Det skal bemærkes, at tallene stemmer ikke fuldstændig overens med data fra Jobindsats, idet data afhænger af opgørelsestidspunktet.

Selv med et meget lavt antal nye tilkendelser om året, vil kommunens udgifter stige, fordi:

1.    Der vil fortsat være borgere, som uden tvivl opfylder lovens bestemmelser for tilkendelse af førtidspension.

2.    Førtidspension er en af de dyreste udgifter til forsørgelse, som kommunen har. Derfor vil nye tilkendelser stort set altid betyde, at kommunen får en merudgift, når en borger overgår fra anden forsørgelsesydelse, f.eks. fra kontanthjælp til førtidspension.

3.    Antallet af førtidspensioner med lav statsrefusion stiger år for år, så selvom der er nogenlunde samme afgang fra de gamle førtidspensioner som tilgang, stiger udgifterne

4.    Førtidspension er en langvarig ydelse, som fortsætter indtil folkepension. Tilkendelser har derfor budget virkning i mange år uden mulighed for at kommunen ved indsatser kan påvirke udgiften.

I forhold til det oprindeligt budgetlagte for 2019 er ressourceforløb blevet nedskrevet med 40 helårspersoner, svarende til 6,6 mio. kr. netto. Den direkte årsag er projektet ”Bedre ressourceforløb, (TVIR)”, som har bevirket en større afgang til førtidspension. På jobafklaringsforløb opleves imidlertid store stigninger på grund af pres på sygedagpengeområdet. Da ressourceforløb og jobafklaringsforløb ligger på samme økonomiske funktion, kan nedjusteringen ikke aflæses direkte i budgetopfølgningerne, men kun i de tilhørende noter.

På kontanthjælpsområdet var der i august 2018 ønske om at være mere optimistiske i forhold til Budget 2019, hvorfor budgettet blev nedskrevet med 50 helårspersoner. Aktuelt ser det ud til, at det reviderede budgetmål for kontanthjælp nås i 2019. En del af årsagen kan måske hænge sammen med indsatsen fra ”Flere skal med”, hvor nogle af disse er blevet tilkendt en førtidspension.

Er ikke vurderet endnu. Det må forventes, at en eventuel ændret prioritering vil medføre et ressourcetræk i andre centre, f.eks. indenfor misbrug og psykiatri.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice og Centerledelsen for Arbejdsmarked og Integration indstiller,

1.    at Udvalget drøfter udviklingen på førtidspensionsområdet.

Fraværende:  Palle Kristiansen (O)

Drøftet.

Drøftelse af rammerne for en kommende Integrationspolitik i Slagelse Kommune.

I budgetaftalen 2019-2022 er det i afsnit ”H. Øvrige tiltag” under punkt 57 besluttet, at Slagelse Kommune skal udarbejde en integrationspolitik, der sikrer Slagelse Kommune den bedst mulige integration.

Den eksisterende integrationspolitik er godkendt i 2013. Det er en tværgående politik, som tager udgangspunkt i aktivt medborgerskab inden for områderne Beskæftigelse og Erhverv, Uddannelse og Læring, Tryghed og Bolig, Familie og Sundhed samt Frivillighed og Netværk.

Målgruppen omfatter alle udlændinge i Slagelse Kommune – ligesom den danske målgruppe er inddraget som væsentlig aktør, hvis integration skal lykkes.

Politikken blev udarbejdet i tre spor bestående af: 1) det daværende fagudvalg for Beskæftigelse, Uddannelse og Integration 2) daværende § 17 stk. 4-udvalg (Integrationsudvalget) og 3) et administrativt spor bestående af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle berørte forvaltninger i Slagelse Kommune.

Siden politikken blev formuleret og godkendt i 2013, er der sket mange lovændringer på udlændingeområdet. Generelt er udlændingeområdet lovgivningsmæssigt præget af omfattende styring og mange proceskrav. Det vurderes derfor i høj grad relevant at få inddraget nye perspektiver i en kommende politik på området.

Herudover kan lovgivning omfatte blandet andet, Lov om Dagtilbud, Folkeskoleloven, Retsplejeloven mv.

Ingen bemærkninger.

Ved beslutningen om en tværgående integrationspolitik vil der skulle foretages høring i alle berørte fagudvalg, Økonomiudvalget og relevante § 17 stk. 4-udvalg mv.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter rammer og forventninger til Slagelse Kommunes Integrationspolitik 2020.

Fraværende:  Palle Kristiansen (O)

Drøftet med bemærkning om, at Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker, med inspiration fra processen fra Børne- og Ungepolitikken, at der arbejdes videre med procesplan for udvikling af Integrationspolitikken i Slagelse Kommune, hvor der arbejdes med bred borgerinvolvering og på tværs af Slagelse Kommune, såvel administrativt og politisk.

Sagen genoptages til septembermødet med 1. udkast til procesplan

Der orienteres om revisionsbemærkningerne for regnskabsåret 2018.

Revisionen har givet følgende bemærkninger:

Overordnet set har man valgt et ekstra fokus på ledelsestilsynet på tværs af centret. Der har siden sommeren 2018 været arbejdet på et overordnet årshjul, der indeholder alle former for tilsyn der laves i centret. I dette årshjul er også koblet ledelsestilsynet på sager. Der er udarbejdet nye skemaer og procedurer for tilsynet.

Der er indført dialogmøder med afdelingsleder og medarbejdere som opfølgning på ledelsestilsynet. Formål med mødet er at afdække eventuelle mangler, og hvad der skal til for at rette op på dem.

Ligeledes er der er indført faglig undervisning i form af workshops, som tager afsæt i evt. fejl og mangler i ledelsestilsynet.

Der er fra 1. januar 2019, indført ny metode. Inden sygedagpenge sagsbehandler træffer afgørelse i sagen, er der lavet rehabiliteringsplan samt sagsresume. Når sagsbehandler har truffet afgørelsen bookes der med det samme tid i teamet. Dette skulle medfører at sagerne bliver forelagt rehabiliteringsteamet inden for 4 uger. Udfordringen er manglende tider i rehabiliteringsteamet.

Vedr. indsatsplanen skal denne laves i min plan (rehabiliteringsplanen), der er fokus på dette i teamet samt ved ledelsestilsyn og dialogmøder, hvorfor der gerne skulle rettes op på dette fremadrettet.

Ved månedlige dialogmøder og sagssparringsmøder gennemgås hver sagsbehandlers sagsstamme med fokus på rettigheden (både samtalerne og rettigheden i forbindelse med at sagerne skal forelægges rehabiliteringsteamet). Der er opsat måltal for afdelingen i forhold til rettigheden, hvor der arbejdes på at nå en rettighed på 95%.

Det forventes at man er ca. et år om at have forbedret rettigheden markant.

Der opleves fortsat manglende rettidighed af behandling af sager i rehabiliteringsteamet.

Der holdes fokus på Min Plan, forlængelser og forlæggelse af sager for Rehabiliteringsteamet, samt manglende udfærdigelse af den forberedende del.

Ligeledes er der udfærdiget en vejledning i forhold til brug af ny Min Plan.

Der ses en generel fremgang på områder der har fået bemærkninger. Der ses er en forbedring ved hvert kvartals ledelsestilsyn, derved forventes en klar forbedring ved næste revisionsbesøg.

Centret har fortsat fokus på det samlede ledelsestilsyn og en konstant udvikling af skabeloner og opfølgninger.

Lov om kommunernes styrelse § 42 (revisionsberetninger)

Ingen bemærkninger

Det vurderes at det øgede fokus på områderne har en positiv effekt, derved forventes færre revisionsbemærkninger ved næste revisionsbesøg.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Centerledelsen indstiller,

1.    at Sagen tages til orientering

Fraværende:  Palle Kristiansen (O)

Taget til orientering.

(V) finder fejlniveauet i sagsbehandlingen bekymrende og uacceptabelt. (V) imødeser en revisionsbemærkning næste år, hvor det høje fejlniveau er blevet ændret.

Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status på udbudsproces på beskæftigelsesområdet.

Forenklingsreformen vil medføre et ændret serviceniveau for samtaler og tilbud. Konsekvensen heraf er blandt andet at afklare afledte behov for borgerrettede tilbud – herunder inddragelse af eksterne aktører.

På baggrund af behovet vurderes det i hvert enkelt tilfælde, om Center for Arbejdsmarked og Integration – samlet set - forventer at skulle købe enkeltydelser hos private leverandører, der overskrider grænsen på kr. 5.000.000,00, hvilket forpligter centret til at iværksætte en udbudsproces.

Primo august måned skal afdelingerne i Center for Arbejdsmarked og Integration give deres bud på indsatser – herunder målgrupper, tilbudstyper og dimensionering. Herefter vurderes det samlede behov. Social- og Beskæftigelsesudvalget kan forvente at blive præsenteret for en samlet og overordnet opgørelser over indsatser på mødet i november 2019.

Sideløbende med udbudsprocessen vil Center for Arbejdsmarked og Integration intensivere dialogen med øvrige centre i kommunen med henblik på at afdække mulighederne for, at der kan aftales indsatser til visse af målgrupperne i f.eks. Sundhed og Ældre. Målet hermed er at sikre en mere helhedsorienteret indsats for udsatte målgrupper. Her tænkes bl.a. på trænings- og mestringsforløb, som Center for Arbejdsmarked og Integration tidligere har købt ved private leverandører.

Andre ydelser hos private leverandører, som kan blive aktuelle at konkurrenceudsætte, hvis beløbsstørrelsen forventes at overskride kr. 5.000.000,00 kan formentlig blive specialiserede mentorindsatser for særlige målgrupper.

I dag køber Center for Arbejdsmarked og Integration en række ydelser eksternt, f.eks. Almen Voksenundervisning (AVU), Ordblindeundervisning, Brobygningsforløb og kompetencegivende kurser/uddannelser i det offentlige uddannelsessystem. Disse ydelser skal ikke, uanset beløbsstørrelse, konkurrenceudsættes, da der er tale om offentligt udbudte og godkendte forløb. Sluttelig tilbyder Center for Arbejdsmarked og Integration i øjeblikket også en række andre specialindsatser – f.eks. SUMAK og Veteranhaven. Disse tilbud skal heller ikke konkurrenceudsættes, da der er tale om virksomhedspraktikker i socialøkonomiske virksomheder.

Det forudsættes, at kommende leverandører overholder den til enhver tid gældende lovgivning i forhold til at iværksætte aktive tilbud, herunder bl.a.:

·         Lov om aktiv beskæftigelse

·         Lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

·         Bekendtgørelse om andre aktører m.fl.

·         Forvaltningsloven

·         Offentlighedsloven

·         Lov om retssikkerhed og administration på et socialt område

·         Persondataforordningen

Yderligere forudsættes det, at kommende leverandører efterlever Slagelse Kommunes kodeks for god virksomhedsservice, når der samarbejdes med lokale virksomheder.

Endelig skal det bemærkes, at Center for Arbejdsmarked og Integration i forbindelse med kontrakternes indgåelse, vil udarbejde en model der – i forhold til den konkrete leverance – præciserer tilsyn med leverandøren og dennes ydelser.

Lov nr. 1564 af 15. december 2015 – Udbudsloven

Social- og Beskæftigelsesudvalget drøftes status på udbudsprocessen

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Orienteringen tages til efterretning.

Fraværende:  Palle Kristiansen (O)

Taget til efterretning med ønske om løbende orientering.

Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres her om 225-timersreglen samt antallet af aktivitetsparate borgere, der er omfattet af og undtaget fra reglen.

Social- og Beskæftigelsesudvalget har stillet følgende spørgsmål:

Spørgsmål a og b blev senest besvaret ved Social- og Beskæftigelsesudvalgets møder den 3. december 2018 (punkt 17, lukket punkt) og 7. januar 2019 (punkt 7). I det følgende gengives teksten fra disse møder.

Formålet med 225-timersreglen er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor er udgangspunktet, at borgere, der har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse fra 1. april 2017 løbende skal opfylde kravet om 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Ellers kan ydelsen nedsættes og hvis borger er gift, kan den helt bortfalde. Det er kun almindeligt ustøttet arbejde, der tæller. Virksomhedspraktik og løntilskud tæller således ikke med. Hvorvidt en borgers ydelse bortfalder eller nedsættes, afhænger af, om borger er gift og hvilken ydelse, borgeren modtager.

Borgeren får igen ret til den fulde ydelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse), når borgeren har arbejdet mindst 225 timer de seneste 12 kalendermåneder. Alle timerne skal ligge efter, at ydelsen er bortfaldet/nedsat. Perioden, hvor borgeren skal opfylde arbejdskravet, kan forlænges med perioder, hvor borgeren ikke har kunne udnytte sine arbejdsmuligheder – fx pga. graviditet, uddannelse, værnepligt, dokumenteret sygdom mv.

Alle borgere, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse er som udgangspunkt omfattet af 225 timers-reglen.

Der er dog undtagelser, hvor en person undtages fra 225 timers-reglen:

For flere eksempler på undtagelser henvises til bilag 4 ”Jobcenterets interne arbejdsgang vedr. 225-timersreglen”.

Orientering af borgere sker løbende, både mundtligt og skriftligt og kan ikke adskilles fra proceduren for vurdering af, om borgeren opfylder 225 timers-reglen.

Selve proceduren på Jobcentret er, at alle kontanthjælpsmodtagerne ved første visitationssamtale/henvendelse til Jobcentret bliver vurderet til at være jobparate eller aktivitetsparate ud fra den samlede situation. Her bliver borgeren også orienteret mundtligt omkring 225-timersreglen.

Der bliver ved hver personlig jobsamtale med borgeren, foretaget en individuel, konkret vurdering vedr. 225 timers-reglen. Denne vurdering vil altid indgå i borgerens sag og borgeren vil blive mundtligt vejledt omkring dette.

I forbindelse med nye undtagelser, forlængelser af undtagelser eller ophør af undtagelser, skal sagsbehandleren skrive en vurdering i borgerens sag, orientere borgeren og oprette fravær i borgerens sag.

Rådgivning og Udbetaling vil altid sende et varslingsbrev og senere i forløbet et partshøringsbrev til borgeren inden borgeren ”falder for” 225-timersreglen og ydelse i givet fald nedsættes. Disse breve afsendes automatisk, alt efter hvilke oplysninger der er registreret i IT-systemerne. Der er tale om standardbreve, der anvendes i hele landet. Borgeren har derfor mulighed for at orientere sig, blandt andet ved disse varslings- og partshøringsbreve inden en eventuelt nedsættelse af ydelsen.

Det skal ligeledes bemærkes, at Jobcentrets vejledning og sagsforløb også fremgår af borgerens ”min plan”. Hermed fremgår det journaliserede også som en del af den information, som borgeren modtager.

Er en borger omfattet af 225-timersreglen, vil der altid blive vejledt omkring dette. Det noteres i borgerens journal, at dette er sket.

Borgeren vil i denne forbindelse blive vejledt omkring jobsøgning, med henblik på at opnå ordinær ansættelse, eller de 225 timer, der kræves for ikke at få reduceret i ydelsen. Vurderes det, at borgeren har brug for yderligere støtte, vil der blive henvist til en jobkonsulent i forhold til virksomhedspraktik eller anden relevant hjælp og vejledning. En sådan jobkonsulent vil være behjælpelig med at støtte borgeren i at få ordinært lønnede jobtimer.

Der er i alt 1661 borgere, der er vurderet aktivitetsparate (kontanthjælp over/under 30 og integrationsydelse over/under 30) (kilde: jobindsats, juni 2019).

Heraf er de 1009 borgere, undtaget 225-timersreglen (kilde: jobindsats, juli 2019), hvormed der i alt er ca. 652 ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af 225-timersreglen.

Det er desværre ikke muligt at trække disse oplysninger i vores systemer.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerledelsen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget modtager orienteringen

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om 225-timersreglen

Arbejdsmarked og rekrutterings vejledning 10310

Ankestyrelsens principafgørelse 6-17

Ankestyrelsens principafgørelse 98-17

Oversigt over breve der udsendes vedr. 225-timersreglen

Fraværende:  Palle Kristiansen (O)

Sagen genoptages med udgangspunkt i at fremskaffe yderligere oplysninger til punkt d.

Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om det videre arbejde med outputtet fra dialogmøderne samt en kort evaluering fra de deltagende borgere.

Nedenfor præsenteres Social- og Beskæftigelsesudvalget for følgende:

1.    Evaluering af borgernes oplevelse med at deltage i dialogmødet

2.    Tids- og procesplan for det videre arbejde med forslagene fra dialogmøderne

3.    Hvor er der sammenfald mellem outputtet fra dialogmøderne og de igangsatte prøvehandlinger

For at opnå den størst mulige svarprocent, har der været forsøgt telefonisk kontakt til de seks deltagende borgere. For de der ikke svarede, blev der dels indtalt på deres telefonsvarer, dels sendt en mail om deltagelse i evalueringen. Der er i alt tre borgere, der har svaret.

Borgerne er blevet stillet nedenstående fem spørgsmål, som der er blevet bedt om at vurdere på en skala fra 1-5, hvor 1 er utilstrækkeligt og 5 er helt optimalt. Der har for hvert spørgsmål været mulighed for at uddybe sit svar.

Af nedenstående plan fremgår den samlede proces fra dialogmøderne blev afholdt til efteråret, hvor Social- og Beskæftigelsesudvalget løbende orienteres om arbejdet med outputtet fra dialogmøderne.

For at give det bedst mulige overblik, vil der for hver af prøvehandlingerne, blive listet op, hvor de hver især har elementer i sig, der harmonerer med outputtet fra dialogmøderne. Det bør bemærkes, at de fleste prøvehandlingerne var igangsat inden dialogmødet blev afholdt.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen vurderer;

1)    At evalueringen fra borgerne bygger på en svarprocent svarende til 50%. For nogle af spørgsmålene gælder det, at borgernes individuelle vurderinger lå langt fra hinanden, mens de for andre var mere jævnbyrdige.

2)    At den foreslåede tids- og procesplan sikrer et flow i arbejdet med outputtet fra dialogmøderne samt en løbende orientering af udvalget.

3)    At overblikket i forhold til, hvor der er sammenfald mellem output og prøvehandlinger, indikerer, at der på nuværende tidspunkt er igangsat en række tiltag, der svarer til flere af de ved dialogmødet drøftede emner.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerledelsen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget modtager orienteringen

Fraværende:  Palle Kristiansen (O)

Taget til orientering.

Social- og Beskæftigelsesudvalget.

Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder i 2019.

Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager til behandling på udvalgets kommende møder.

Oversigten fremlægges i revideret form på hvert møde.

Ingen bemærkninger.

Social- og Beskæftigelsesudvalget kan beslutte at godkende punkter til orientering, drøftelse og /eller beslutning på udvalgets kommende møder-

Ingen bemærkning.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centercheferne indstiller,

1.    at Oversigten over sager til behandling på Social- og Beskæftigelsesudvalgets kommende møder godkendes.

Fraværende:  Palle Kristiansen (O)

Godkendt med bemærkning om, at Social- og Beskæftigelsesudvalget ønsker at der bliver arbejdet med Center for Arbejdsmarked og Integrations image, herunder forslag til plan for evaluering af borgernes oplevelser og hvorledes medarbejderne resultater bliver målt.