Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal træffe beslutning om hvilke justeringsforslag i forbindelse med reduktioner i den kollektive bustrafik, som skal sendes i offentlig høring i perioden fra 8. august 2023 til 29. august 2023. Yderligere skal udvalget beslutte, om sagen skal sendes til kommentering i øvrige fagudvalg.

Indstilling

Teknik, Plan og Erhvervschefen indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget udpeger de justeringsforslag som i forbindelse med trafikbestilling 2024 skal sendes i offentlig høring i perioden fra 8. august 2023 til 29. august 2023.

2. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget anmoder følgende fagudvalg; Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget og Sundhedsudvalget om at fremkomme med kommentarer til justeringsforslagene senest den 8. september 2023.

Sagens indhold

Slagelse Kommune skal én gang årligt beslutte om gældende køreplaner for de lokale buslinjer skal ændres. Kommunen skal senest ultimo oktober oplyse Trafikselskabet Movia om der ønskes ændringer til ikrafttræden ved efterfølgende køreplanskifte ultimo juni.

På baggrund af Teknik, Plan og Landdistriktsudvalgets drøftelser af punkt nr. 2 den 7. juni 2023 og punkt nr. 2 den 19. juni 2023, har Movia arbejdet videre med forslag til justeringer i den kollektive bustrafik. Disse forslag danner grundlag for afgivelse af kommunens trafikbestilling 2024. Justeringsforslagene indeholder mulige reduktioner på alle linjer som kører internt Slagelse Kommune, og hvor udgiften ligger hos Slagelse Kommune. Dette gælder også for linjerne 901, 902 og 903 jævnføre udvalgets beslutning.

Spørgsmål der fremgår af beslutningen fra udvalgets møde den 19. juni 2023, er besvaret i sagens bilag 1: ”Besvarelse af spørgsmål i udvalgets beslutning af 19. juni 2023”.

Med beslutningen i Movias bestyrelse den 30. juni 2023 er der redegjort for, at kommuner og regioner oplever væsentlige stigninger i udgiftsniveau til den kollektive trafik for både 2023 og 2024. Ændringerne i de økonomiske forudsætninger for Slagelse Kommune fremgår af sagens bilag 2: ”Økonominotat med baggrund i Movias økonomital pr. 26.06.2023”.

Det overordnede budskab er, at Slagelse Kommune skal finde justeringer i den kollektive bustrafik med halvårsvirkning på 6,0 mio. kr. i 2024 og helårsvirkning på 12,0 mio. kr. i de efterfølgende år. Dette med henblik på, at der i 2026 for budgetområdet ”Busdrift”, vil være balance mellem budget og udgifter. Denne udfordring er væsentligt ændret i forhold til den viden, der var grundlag for udvalgets behandling af trafikbestillingen på møderne i juni måned. På disse møder blev de indledende beregninger for justeringsforslagene 1 til 8 fremlagt.

For at kunne opnå tilpasningen mellem budget og udgifter har administrationen bedt Movia om, at udarbejde et sparekatalog indeholdende justerende tiltag i serviceniveauet for den kollektive bustrafik for 12 mio. kr. i helårsvirkning. Disse tiltag er overordnet beskrevet herunder, men kan ses beskrevet i sagens bilag 3: ”Slagelse sparekatalog juli 2023” og bilag 4 "Oversigt - Justeringsforslag på buslinjer".

Movias sparekatalog for Slagelse indeholder nedenstående 12 justeringsforslag, hvoraf de sidste 3 forslag ikke direkte kan sammenlægges med justeringsforslagene 1 til 9. Indledningsvist er det værd at bemærke, at der er godt 1,8 mio. påstigere om året der kører med de kommunalt finansierede busser i Slagelse Kommune.

Justeringsforslag 1: Linje 431 Slagelse st. – Dalmose (forventet antal årlige passagerer i 2024 uden justeringer er 132.000)

Linjen kører i dag med timedrift mellem kl. 6 og kl. 22 på hverdage og 2-timesdrift i weekender. Hvis linjen reduceres til kun at køre skolekørsel, hvilket vil være 4 dobbeltture pr. skoledag tilpasset betjeningsområdets distriktsskoler og ingen kørsel i weekender, skønnes det at udgifterne på denne linje kan reduceres med 1,1 mio. kr.

Det vil alene være målgruppen folkeskoleelever der tilgodeses, alle andre målgrupper (pendlere, uddannelsessøgende og lejlighedsrejsende) vil stort set ikke have glæde af linjen. Der vil være risiko for, at linjen får ringe forbindelse til anden kollektiv trafik.

Justeringsforslag 2: Linje 432 Slagelse st. – Reersø Havn (linjen er fælles med Kalundborg Kommune og det forventet antal årlige passagerer i 2024 uden justeringer er 113.000 på hele linjen).

Linjen kører i dag med timedrift mellem kl. 5 og kl. 20, plus en ekstra sen afgang på hverdage og 2-timesdrift i weekender.

Hvis linjen reduceres til kun at køre skolekørsel, hvilket vil være 4 dobbeltture pr. skoledag tilpasset betjeningsområdets distriktsskole og ingen kørsel i weekender, skønnes det at udgifterne på denne linje kan reduceres med 0,9 mio. kr.

Det vil alene være målgruppen folkeskoleelever der tilgodeses, alle andre målgrupper (pendlere, uddannelsessøgende og lejlighedsrejsende) vil stort set ikke have glæde af linjen. Der vil være risiko for, at linjen får ringe forbindelse til anden kollektiv trafik.

Justeringsforslag 3: Linje 437 Slagelse st. – Nordrup (linjen er fælles med Kalundborg Kommune og det forventet antal årlige passagerer i 2024 uden justeringer er 32.000 på hele linjen).

Linjen kører i dag stort set timedrift mellem kl. 6 og kl. 19 mellem Slagelse st. og Ørslev. Om morgenen kører den to ture omkring Nordrup og om eftermiddagen fem ture. Ingen kørsel i weekender.

Hvis linjen reduceres til kun at køre skolekørsel, hvilket vil være 4 dobbeltture pr. skoledag tilpasset betjeningsområdets distriktsskole og ingen kørsel i weekender, skønnes det at udgifterne på denne linje kan reduceres med 0,7 mio. kr.

Det vil alene være målgruppen folkeskoleelever der tilgodeses, alle andre målgrupper (pendlere, uddannelsessøgende og lejlighedsrejsende) vil stort set ikke have glæde af linjen. Der vil være risiko for, at linjen får ringe forbindelse til anden kollektiv trafik.

Justeringsforslag 4: Linje 902 Korsør st. – Vemmelev (forventet antal årlige passagerer i 2024 uden justeringer er 102.000)

Linjen kører i dag med timedrift mellem kl. 6 og kl. 23 på hverdage og 2-timesdrift i weekender mellem kl. 8 og kl. 22. Linjen supplerer linje 901 mellem Vemmelev og Slagelse i myldretidsperioderne morgen (én tur) og eftermiddag (tre ture).

Hvis linjen reduceres til kun at køre skolekørsel, hvilket vil være 4 dobbeltture pr. skoledag og tilpasset betjeningsområdets distriktsskole og ingen kørsel i weekender, skønnes det at udgifterne på denne linje kan reduceres med 1,7 mio. kr.

Det vil alene være målgruppen folkeskoleelever der tilgodeses, alle andre målgrupper (pendlere, uddannelsessøgende og lejlighedsrejsende) vil stort set ikke have glæde af linjen. Der vil være risiko for, at linjen får ringe forbindelse til anden kollektiv trafik.

Justeringsforslag 5: Linje 907 Korsør st. – Stigsnæs Havn (forventet antal årlige passagerer i 2024 uden justeringer er 142.000)

Linjen kører i dag mellem Korsør st. og Skælskør busterminal med timedrift mellem kl. 6 og kl. 21, plus en ekstra sen afgang på hverdage. 11 af turene plus en ekstra tur om fredagen er forlænget til Stigsnæs Havn. Derudover har linjen 2-timesdrift i weekender.

Hvis linjen reduceres til kun at køre på hverdage i perioden mellem kl. 6 og kl. 18 samtidig med, at alle afgange føres til Stigsnæs Havn skønnes det, at udgifterne på denne linje kan reduceres med 1,2 mio. kr.

Dette justeringsforslag medfører at der ikke er direkte forbindelse mellem Korsør og Skælskør efter kl. 18 på hverdage og ingen kørsel i weekender. Vedrørende betjening af Stigsnæs Havn skal justeringsforslaget ses i sammenhæng med et forslag om, at Region Sjællands linje 470R forlænges til Stigsnæs Havn aften og weekend. Et forslag som vil betyde at Slagelse Kommune skal yde et bidrage til denne linje.

Justeringsforslag 6: Linje 615 Bisserup Strand – Sorø (linjen er fælles med Næstved og Sorø Kommune og det forventet antal årlige passagerer i 2024 uden justeringer er 60.000 på hele linjen).

Linjen kører i Slagelse Kommune på strækningen mellem Bisserup Strand og kommunegrænsen syd for Skafterup. Linjen skaber forbindelse mellem Bisserup, Fuglebjerg og Sorø. Linjen kører kun hverdage med drift mellem kl. 5 og kl. 19, plus en ekstra sen afgang på hverdage mellem Fuglebjerg og Bisserup. Linjen har maksimalt 13 ture i begge retninger på fredage udenfor skolernes ferier, øvrige hverdage køres der 12 ture i begge retninger. I skolernes ferier kører linjen 10 ture i begge retninger

Hvis linjen nedlægges med den kørsel som er i Slagelse Kommune skønnes det, at der kan spares 0,23 mio. kr.

Bisserup vil med dette forslag ikke have direkte forbindelse til rejsemål på strækningen mellem Bisserup og Sorø (via Fuglebjerg). Der vil være forbindelse mod Skælskør og Næstved med linje 670.

Justeringsforslag 7: Fribusser (ruterne Lilla, Rød og Blå).

Fribuslinjerne kører som åbne skolebuslinjer for alle borgere. Linjerne er gratis og kører som ring-buser, som forbinder kommunens landdistrikter med byerne, som fx Slagelse og Skælskør. Bus-serne betjener såvel oplandet og byerne, og der sikres korrespondancer til Movia buslinjer. Der tilbydes kørsel i både times- og to-times-intervaller alle hverdage, undtaget skoleferier, fra tidlig morgen til eftermiddag. Da linjerne kører hele dagen, bruges linjerne af mange målgrupper, som skoleelever, uddannelsessøgende og pendlere.

Hvis fribusserne reduceres til alene at køre skolekørsel, hvilket vil være 4 dobbeltture pr. skoledag, skønnes besparelsen at være 1,0 mio. kr.

Dette justeringsforslag vil dog medføre, at eksisterende kontrakter med operatøren skal opsiges, og kørslen skal genudbydes af Movia. Ved et eventuelt genudbud vil der være usikkerhed om udfaldet af tilbudsindhentningen. Resultatet ved en ny tilbudsindhentning på disse linjer, kan medføre en et øget tilskudsbehov pr. køreplantime, og dermed en risiko for at et ringere serviceniveau bliver forholdsvis dyre. Besparelsespotentialet på dette forslag er forbundet med stor usikkerhed.

Justeringsforslag 8: Flextur.

Flextur kan benyttes af alle borgere helt på linje med bus, tog og metro i og mellem kommuner med flextur, og skal bestille seneste to timer før ønsket afhentningstidspunkt. I Slagelse Kommune er det besluttet, at egenbetalingen til flextur har to forskellige takster. En ”Bytakst” for de ture der kører internt i byerne Slagelse og Korsør (hvor turens start og slut er indenfor samme byzone), og en ”Landtakst” for alle andre ture der kører internt i Slagelse Kommune. Bytaksten er i dag 68 kr. pr. tur og landtaksten er 41 kr. pr. tur for de første 10 km, herefter er prisen 7 kr. pr. km.

Justeringsforslaget består i at ændre de nuværende takster, så alle flexture der kører internt i Slagelse Kommune starter med 68 kr. Ændres de nuværende takster på flextur skønnes det, at der kan opnås en besparelse på 0,3 mio. kr.

Alle brugere af ordningen der ikke kører internt i byerne Slagelse og Korsør vil opleve en forøgelse af udgiften til transport med Flextur.

Justeringsforslag 9: Sammentænkning af linjerne 901 og 903

901 erstatter 903 på den sydlige del (som samtidig afkortes ved svømmehallen). 903 erstatter 901 mellem Slagelse St. og Skovsø. Herved spares én bus på linje 901 – og den samlede linje bliver mere ”buseffektiv” – og vil omløbsmæssigt bedre kunne reduceres til timesdrift aften og weekend.

Med nye ruter for 901 og 903 i Slagelse by, samt at 901 ændres til timedrift aften og weekend skønnes den økonomiske nettoeffekten af dette tiltag, at udgiften kan reduceres med 3,2 mio. kr.

Justeringsforslaget vil medføre, at der ikke længere vil være kollektiv trafik til betjening af boligområder langs Idagårdsvej (kvarterene ved: Amerikavej, Afrikavej, Lillevangsvej, Ærøvej, Agersøvej og Idagårds allé), da strækningen mellem stoppestederne ved Kinavej og svømmehallen på Antvorskov allé ikke længere vil blive betjent. Passagerer til og fra disse områder skal benytte stoppesteder på Korsørvej (linje 901), Skælskørvej (linje 470R) og Sdr. Ringgade (linjerne 431 og 480R).

Movia har følgende kommentarer til linjerne i dette justeringsforslag, der begge delvist eller helt fungerer som bybuslinjer. Begge linjer er billigst pr. time at drive – hvilket betyder, at der skal skæres mest drift væk, for at opnå besparelser. For at opnå besparelser i forbindelse med trafikbestilling 2023 er linjerne ændret pr. 25. juni i år; 901 Slagelse, Skovsø - Korsør St. har erstattet tidligere 908 og 903 Blomstergården – Korsørvej er reduceret til timesdrift aften og i weekenderne. Disse ændringer har medført besparelse på 3,5 mio. kr. inkl. inflationen.

Yderligere skal det bemærkes, at linje 901 indgår i det strategiske net og er med mere end 1,1 mio. påstigere klart hovedlinjen i kommunen. Linjen fungerer som bybus i både Korsør og Slagelse, hvor den også er er tilpasset togforbindelser på begge stationer. Linjen sikrer Vemmelev god forbindelse til både Korsør og Slagelse. Desuden understøtter den en betjening af ungdomsuddannelserne og 10. klassecentret i Slagelse. Linjen har årlige passagerindtægter for mere end 13,2 mio. kr.

Justeringsforslagene 1 til 9 har en skønnet samlet økonomisk effekt i helårsvirkning på 10,4 mio. kr. En afledt konsekvens ved realisering af justeringsforslag 5 og 9 er, at der skal betales kompensation for afvikling af 2 busser, hvis disse ikke kan omplaceres. Kompensationen vil være en engangudgift på 3,75 mio. kr.

Movia har udover ovenstående 9 justeringsforslag regnet på yderligere 3 forslag, disse beskrives herunder som justeringsforslag 10, 11 og 12. Disse forslag er beskrevet og beregnet ud fra det nuværende serviceniveau på linjerne, og kan derfor ikke umiddelbart sammenstilles med de ovenstående 9 justeringsforslag. Movia anbefaler ikke at disse justeringsforslag realiseres.

Justeringsforslag 10: Linje 907 Korsør st. – Stigsnæs Havn (forventet antal årlige passagerer i 2024 uden justeringer 142.000) – Kan ikke sammentænkes med justeringsforslag 5.

Linjen kører i dag mellem Korsør st. og Skælskør busterminal med timedrift mellem kl. 6 og kl. 21, plus en ekstra sen afgang på hverdage. 11 af turene plus en ekstra tur om fredagen er forlænget til Stigsnæs Havn. Derudover har linjen 2-timesdrift i weekender.

Hvis linjen nedlægges, vil dette reducere kommunens årlige udgifter med 5,0 mio. kr., men reduktionerne vil betyde, at der skal betales kompensation for afvikling af 2 busser.

Med dette justeringsforslag vil der ikke være forbindelse til Stigsnæs Havn. Dette justeringsforslag vil medføre øget udgifter til skolekørsel, da der skal oprettes kørsel for de elever der er berettiget til transport til og fra skole. Udgiftsmæssige konsekvenser for skoleområdet er ikke vurderet.

Justeringsforslag 11: Bybuslinje 903 Blomstergården– Korsørvej (Slagelse by - forventet antal årlige passagerer i 2024 uden justeringer 235.000) – Kan ikke direkte sammentænkes med justeringsforslag 9.

Linjen kører halvtimesdrift i dagtimerne og timesdrift aften og i weekenderne.

Hvis linjen reduceres til kun at køre timedrift skønnes det, at udgifterne på denne linje kan reduceres med årligt 1,9 mio. kr., men reduktionerne vil betyde, at der skal betales kompensation for afvikling af 1 bus.

Det er Movias vurdering, at dette justeringsforslag vil medføre, at 1/3-del af linjens passagerer vil forsvinde, og dermed også en væsentlig ringere indtjening på linjen.

Justeringsforslag 12: Linje 901 Skovsø – Korsør st. (forventet antal årlige passagerer i 2024 uden justeringer 1.111.000) - Kan ikke direkte sammentænkes med justeringsforslag 9.

Linjen kører halvtimesdrift mellem kl. 5 og 24 på hverdage og mellem kl. 7 og 24 i weekender.

Hvis linjen reduceres til kun at køre timedrift aften og weekend skønnes det, at udgifterne på denne linje kan reduceres med 1,5 mio. kr.

Det er Movias vurdering, at dette justeringsforslag vil medføre, en årlig reduktion på ca. 200.000 passagerer. Linjen vil få færre korrespondancer med togforbindelser aften og weekend på både Korsør station og Slagelse station.

Retligt grundlag

Lovbekendtgørelse 2023-03-01 nr. 215 om trafikselskaber (Trafikselskabsloven)

Loven fastlægger rammerne for den offentlige bustrafik i Danmark, dvs. trafikselskabernes opgaver, takster, rutetilladelser, passagerrettigheder, trafikinformation mv. Loven fastlægger ligeledes rammerne for kommunernes opgaver.

Handlemuligheder

Teknik- Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge:

1. At sender alle justeringsforslag fra sparekataloget i høring.

2. At sende udvalgte justeringsforslag fra sparekataloget i høring.

3. At undlade, at justeringsforslagene sendes i høring.

Vurdering

Det er administrationens anbefaling, at alle justeringsforslag fra sparekataloget – handlemulighed 1 – 12 sendes i høring i perioden 8. august 2023 til 29. august 2023. Administrationen anbefaler, at høringen annonceres på kommunens hjemmeside og facebookside, i Movia-busserne, på kommunens digitale informationstavler ved Korsør, Skælskør og Slagelse, derudover sendes høringen direkte til alle lokalråd, folkeskoler, specialskoler, friskoler, Ældrerådet, Handicaprådet, Ældre Sagen, LAG, følgegrupper for fribusser og Ø-udvalget.

Det er administrationens vurdering, at på trods af at justeringsforslagene beskriver et serviceniveau tilpasset folkeskolerne er det vigtigt, at en realisering af disse tiltag forudsætter en koordinering mellem den kollektive trafik og skole. Dette med henvisning til, at detailplanlægningen af køreplanerne kan medføre behovet for dialog om eventuelle justering i både køreplaner og skolers ringetider, for at opnå bedst mulige overgangstider mellem transport og skole.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for den kollektive bustrafik, når det tages i betragtning, at trafikbestilling 2023 ikke opnåede den ønskede effekt pga. øget udgiftsniveau, samt at efterreguleringen for 2022 der beløber sig til ca. 6,5 mio. kr. skal betales primo 2024.

Nedenstående tabel indeholder effekterne af Movias økonomital for ”1. Estimat for 2023” og ”1. behandlede budget for 2024”, forklaringer til indholdet fremgår af sagens bilag 2: ”Økonominotat med baggrund i Movias økonomital pr 26.06.2023”.

*) Der er i Movias beregninger ikke indregnet en eventuel nedgang i udgifterne som følge af fastlæggelse af serviceniveau for en maksimal visitering af ture i flexhandicap på maksimalt 20 ekstrature om året. Administrationen for Sundhed og Ældreområdet har estimeret, at udgiften til flexhandicap kan reduceres med 1,1 mio. kr., dette er med udgangspunkt i, hvordan prisniveauet var i 2022. Med de seneste udmeldinger om prisniveauerne for 2023 og 2024, må det antages, at effekten nærmere vil lige omkring 1,0 mio. kr. årligt, denne effekt fremgår ikke af ovenstående.

Tværgående konsekvenser

Reduktioner i serviceniveauet for den kollektive trafik, vil medføre reduktioner i den velfærd der stilles til rådighed for kommunens borgere og gæster. Reduktioner i den kollektive bustrafik vil få negative konsekvenser for borgerrettet velfærd under stort set alle kommunens politiske fagudvalg; Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget og Sundhedsudvalget.

Sagens videre forløb

Efter afholdt høring i perioden 8. august til 29. august 2023, forberedes sagen til udvalgets endelige behandling af trafikbestilling 2024 på mødet den 2. oktober 2023.

Kompetence: Økonomiudvalget, Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende ”budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2023” for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

At Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2023 og aktuelle handleplaner

At Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender forslag til budgetomplaceringer jævnfør pkt. 1.-2. under bevillinger. Herunder indstiller til godkendelse i Økonomiudvalget (pkt. 1) vedrørende omplacering af budget til Klima- og Miljøudvalget.

Sagens indhold

Formålet med at gennemføre budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2023 er at vurdere det forventede regnskab for 2023.  Med baggrund i kommunens økonomiske situation er der skærpet fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt.

Situationen er på nuværende tidspunkt den, at kommunens økonomi udvikler sig positivt, men fortsat vil være udfordret med risiko for yderligere fald i likviditeten og overskridelse af servicerammen.

Et retvisende billede giver udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tilpasninger, således at udvalgets samlede budgetramme overholdes ved forventet merforbrug og tilsvarende, at forventet mindreforbrug lægges i kassen.

Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

Det korrigerede budget pr. ultimo juni 2023, aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata, forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

Forventet resultat på drift og anlæg 

Drift

For Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget forventes ved budgetopfølgning 2 samlet et forbrug på ca. 180,3 mio. kr. og dermed forventes budget og regnskab stort set at balancere. Der er dog større afvigelser indeholdt i forventningen, som der kort redegøres for.

Generelt vil inflation og specielt udviklingen i energi- og brændstofpriser også være en betydende faktor ultimo 2023, og vil kunne presse budgetterne på de tekniske områder.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 2- forventet resultat 2023 og forventet resultat ved forrige budgetopfølgning 01, opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

I bilag 1 er forbruget på drift specificeret nærmere. Effekt af handleplaner er indarbejdet i det forventede resultat.

Politikområde Havne og Færgedrift

Der forventes ved denne budgetopfølgning et mindreforbrug for driftsudgifterne på 0,3 mio. kr.

På havneområdet forventes et mindreforbrug på 0,8 mio. kr.
Mindreforbruget skyldes tilbageholdenhed samt udskydelse af projekter, hvilket betyder at det overførte mindreforbrug fra 2022 ikke forventes anvendt fuldt ud i 2023, men kan omprioriteres til f.eks. færgedriften.

På færgedriften forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr.

Færgerne er fortsat udfordret på økonomien. Prisstigninger, indarbejdede besparelser og overført merforbrug fra 2022 presser økonomien. Derudover er der planlagt periodiske vedligeholdelse, som ikke kan udskydes og skal gennemføres i 2023. Brændstofpriserne er lavere end ved sidste opfølgning og fortsætter tendensen vil det have en positiv effekt på resultatet. Da færgedriften i første omgang forventede et merforbrug på ca. 2,0 mio. kr. til denne opfølgning, er der udarbejdet en handleplan (bilag 3), som kort redegøre for de forudsætninger, der ligger til grund for den nye forventning.

Politikområde Drift og Teknik

Der forventes ved denne budgetopfølgning et merforbrug for driftsudgifterne på 1,9 mio. kr.

Busdrift

Der forventes et merforbrug på 8,9 mio. kr.

Det forventede merforbrug svarer til det, som udvalget blev orienteret om i forbindelsen med trafikbestillingssagen 2024 på udvalgsmødet den 7. juni. Øgede udgifter til Movia grundet prisstigninger, markant stigning i udgifter til den visiterede flexhandicap-ordning samt udmøntning af de besluttede besparelser på busdriften, er hovedårsagen til merforbruget.

Økonomiudvalget har den 24. oktober 2022 givet udvalget 2-3 år til at realisere de vedtagne budgettilpasninger vedrørende busdriften og bringe driften i balance. Der er udarbejdet en handleplan (bilag 4).

Vejbidrag

Der forventes afregnet 2,0 mio. kr. i 2023 til SK-Forsyning. Hvilket betyder et forventet mindreforbrug på 2,4 mio. kr. Størrelsen af vejbidraget beregnes på baggrund af de anlægsaktiviteter som SK Spildevand A/S har, og som kan relateres til regnvandshåndtering af overfladevand fra veje.

Entreprenørservice

Entreprenørservice området er fordelt på Drift, Entreprenør og Vinter.

På Entreprenørservice er forventningen at budgetterne bliver anvendt og at de vedtagne besparelser i 2023 bliver indfriet. På driften forventes et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. og Entreprenørvirksomheden forventes at ende i balance eller med et lille overskud. Vinteren er kommet grønt fra start i 2023 og herved forventes et mindreforbrug i år på 1,5 mio. kr.

Skadedyrsbekæmpelse

Der forventes et mindreforbrug for året på 1,7 mio. kr., forudsat at indsatsen fastholdes på nuværende niveau. Det forventes, at der i løbet af året tilføres yderligere 1,5 årsværk til styrkelse af indsatsen.

Politikområde Plan og Landdistriktsudvikling

Der forventes ved denne budgetopfølgning et mindreforbrug for driftsudgifterne på 1,1 mio. kr. Mindreforbruget forventes på landdistriktsudvikling og borgerstyrede budgetter og er overførte midler som ikke forventes anvendt i 2023. Området Byfornyelse/nedrivning forventes at balancere.

Anlæg 

Forventninger til alle anlægsprojekter behandles i særskilt sag til Økonomiudvalg og Byråd.
Der er igen foretaget en vurdering af anlægsrammen 2023 i forhold til hvor meget der kan udskydes og flyttes til 2024. På baggrund af administrationens vurdering til forventet forbrug på de enkelte anlægsprojekter og forslag til redisponering, forventes Byrådet på møde d. 28. august 2023 at godkende at der på udvalgets anlægsramme omplaceres 8,3 mio. kr. til 2024.

I bilag 2 er forventet forbrug på anlægsprojekter for TPL specificeret nærmere.

Bevillinger – budgetomplaceringer

1. Fjernelse af tang på strande. Klima- og Miljøudvalget har på baggrund af evaluering besluttet at ophøre med fjernelse af tang ved de kommunens strande. Klima- og Miljøudvalget ønsker i den forbindelse at det afsatte budget overføres til Klima- og Miljøudvalget. 0,425 mio. kr. i 2023 og 0,650 mio. kr. i overslagsårene.

2. Kommunale badebroer. Udvalget har besluttet at der fortsat skal opsættes kommunale badebroer. Budgettet hertil skal findes indenfor udvalgets rammer. Det forslås derfor at der omplaceres 0,2 mio. kr. i 2023 og overslagsår fra Landdistriktsudvikling til Drift og Teknik (Entreprenørservice).

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.  

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Handlemuligheder

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har følgende handlemuligheder i forhold til at sikre budgetoverholdelse:

A. at godkende handleplan for færgedrift og for busdrift. Busdriftens økonomi skal være i balance indenfor en 2-3 års periode.

B. at omprioritere overskydende midler fra f.eks. vejbidrag og Plan og Landdistriktsudvikling til busdriften for at minimere merforbrug her i 2023. Omprioritere overskydende midler fra havne til færgedriften for at nedbringe det forventede merforbrug. 
Bemærk at det er ikke muligt at anvende overskydende midler fra vintervedligeholdelse (mer-/mindreforbrug udlignes mod kassen) og skadedyrsbekæmpelse (brugerfinansieret).

Administrationen anbefaler udvalget at omprioritere midler indenfor udvalgets driftsramme samt at der fortsat henstilles til generel tilbageholdenhed, hvor det er muligt for sikre overholdelse af udvalgets samlede budget.

Vurdering

Det er administrationens vurdering at det forventede regnskab ved budgetopfølgning 2 er retvisende ud fra de på nuværende tidspunkt kendte præmisser.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det indstilles at der omplaceres budget vedrørende tangfjernelse fra TPL til KMU. Det indstilles at budget til opsætning af kommunale badebroer findes under landdistriktsudvikling.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Teknik-, Plan-, og Landdistriksudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan-, og Landdistriksudvalget kan beslutte, om den eksisterende forretningsorden skal opdateres - særligt i forhold til afholdelse af ekstraordinære møder.  

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget beslutter en revideret forretningsorden. 

Sagens indhold

Den 8. maj 2023 besluttede Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget på et ekstraordinært møde at der skulle en sag på det næste ordinære møde vedrørende afholdelse af fremtidige ekstraordinære møder. Da det følger af den kommunale styrelseslov, at de stående politiske udvalg selv fastsætter deres forretningsorden skal den gældende forretningsorden fra den 3. marts 2022 derfor revideres, hvis denne ønskes ændret.

Byrådet kan som led i den generelle tilrettelæggelse af arbejdet i kommunen bestemme, om og i hvilket omfang udvalgsmøder skal kunne afvikles som virtuelle møder. Virtuelle møder dvs. via video eller telefon opfylder kravet til et møde jf. styrelsesloven § 16, stk. 1, litra a.

Byrådet besluttede den 28. marts 2022 retningslinjer for mødeform i byråd og udvalg. Byrådet besluttede, at der for ordinære udvalgsmøder ikke skal være mulighed for at deltage virtuelt. Ved ekstraordinære møder er det op til det enkelte udvalg at afgøre, om der kan være virtuel deltagelse.

Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget har ingen særlige regler vedrørende afholdelse af ekstraordinære møder i sin gældende forretningsorden § 2, stk. 3. Det er derfor muligt for formanden at indkalde til et fysisk eller virtuelt ekstraordinært møde. Hvis dette vilkår skal ændres kræver det, at Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget beslutter at revidere den gældende forretningsorden.  

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov § 20, som foreskriver, at udvalgene udøver deres virksomhed i møder samt udvalgene selv fastsætter deres forretningsorden.

Lov om kommunernes styrelse – 3. udgave med kommentarer af Hans B. Thomsen, Lise Brandi-Hansen, Christina Ekman og Christian Vigh” Djøfs forlag, 2022, s. 452: "Medmindre kommunalbestyrelsen eller udvalget, f.eks. i sin forretningsorden, har fastsat noget andet, kan udvalgets formand træffe beslutning om, at et ekstraordinært udvalgsmøde afholdes som et virtuelt møde eller kunne tillade enkelte medlemmer at deltage virtuelt i et ekstraordinært fysisk møde". 

Gældende forretningsorden § 11 foreskriver, at ændringer til forretningsordenen skal behandles på to på hinanden følgende ordinære møder.

Handlemuligheder

Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget har følgende handlemuligheder:

1. Tydeliggøre i udvalgets forretningsorden, hvordan ekstraordinære møder i fremtiden skal afholdes.  

2. Lade den gældende forretningsorden være i uændret tilstand.

Vurdering

Administrationen vurderer, at en tydeliggørelse af udvalgets forretningsorden vil være hensigtsmæssig, da det vil undgå tvivlsspørgsmål. Udvalget kan i sin forretningsorden tydeligt skrive, om de ønsker adgang til, at ekstraordinære møder kan afholdes virtuelt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ifølge gældende forretningsorden § 11 skal ændringer til forretningsordenen behandles på to på hinanden følgende ordinære møder. 

------------------------------------------------------------------------------

Administrativ bemærkning pr. 13. juni 2023

Sagen behandles på udvalgets møde i august 2023, da ændringer til forretningsordenen skal behandles på to på hinanden følgende ordinære møder. 

Et nyt udkast til forretningsorden er vedlagt som bilag 2. Der er tilført en ny bestemmelse i § 2, stk. 4, som lyder: "Hvis formanden skønner det, kan ekstraordinære møder afvikles virtuelt".

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, om en revision af lokalplan 120, Erhvervsområde ved Industrivej i Dalmose, med henblik på at muliggøre etablering af et solcelleanlæg til Hashøj Kraftvarmeforsyning, skal sættes i gang.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at lokalplanændringen, der skal muliggøre etableringen af et solcelleanlæg, sættes i gang (handlemulighed A).

Sagens indhold

Hashøj Kraftvarmeforsyning har fremsendt en anmodning om ændring af den gældende Lokalplan 120, Erhvervsområde ved Industrivej i Dalmose, så lokalplanen giver mulighed for etablering af  solcelleanlæg inden for området.

Hashøj Kraftvarmeforsyning har erhvervet fra Slagelse Kommune et areal (matr. nr. 3fu Vemmeløse By, Gimlinge) på ca. 14.000 m² inden for afgrænsningen af Lokalplan 120 ved Industrivej i Dalmose på betingelse af at lokalplan 120 ændres, så der kan etableres solcelleanlæg. De pågældende areal er afgrænset således at der sikres adgangsvej fra Industrivej mellem matr. nr. 3gd og 37.

Der forventes ikke at skulle etableres bebyggelse i det pågældende område. Eventuel bebyggelse vil i givet fald udgøre mindre teknikbygninger.

Arealet forventes at fremstå som et græsareal og overfladevand forventes at kunne afledes ved naturlig nedsivning.

Etablering af solceller på terræn indenfor området vil ikke være omfattet af lokalplanens bebyggelsesprocent, da disse ikke betragtes som bebyggelse.

Planlægningen vil kunne gennemføres som en mindre revision af Lokalplan 120.

Kommuneplanens retningslinjer for store solenergianlæg giver mulighed for at udnytte eksisterende erhvervsområder til solenergianlæg.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har følgende handlemuligheder:

1. Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at lokalplanændringen, der skal muliggøre etablering af solcelleanlæg, sættes i gang.

2. Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at der ikke ændres i den gældende lokalplan, og der kan dermed ikke etableres solcelleanlæg inden for lokalplanområdet.

Vurdering

I forhold til at sikre en fornuftig forsyningssikkerhed baseret på vedvarende energiløsninger, er det administrationens vurdering, at en revision af Lokalplan 120 vil understøtte Slagelse Kommunes målsætning og ønsker med DK2020 Klimaplanen om at reducere udledningen af CO2 med 70% inden 2030 og om at være CO2 neutral i 2050. Dette skal bl.a. ske ved at arbejde for etablering af flere store solcelleanlæg.

På baggrund af ovenstående vurdering anbefaler administrationen handlemulighed A, hvor planlægningen gennemføres som en mindre revision af Lokalplan 120, erhvervsområde ved Industrivej i Dalmose.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Projektet forventes ikke at medføre kommunale udgifter til byggemodning.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanændringen igangsættes, vil Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet på et senere møde blive forelagt et forslag til lokalplan.

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget. 

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende lokalplananmodning for erhvervsbyggeri ved Harrestedvej 8, hvormed udarbejdelsen af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg igangsættes. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender anmodning om lokalplan for erhvervsbyggeri ved Harrestedvej 8.

Sagens indhold

Slagelse Kommune har modtaget en lokalplananmodning for dele af matr. nr. 4a Sørbylille By, Sludstrup.

Anmodningen kommer fra virksomheden Cavaleros, som udvikler rideudstyr til ryttere og heste samt behandlingsmetoder. Virksomheden oplyser, at de ser et stort eksportpotentiale, og estimerer at få op mod 30-60 medarbejdere inden for de næste 5 år. Virksomhedens butik er i dag placeret i et erhvervsområde i Slagelse by. Denne placering inden for byzone begrænser udvidelsesmulighederne og forhindrer dyrehold. De ønsker derfor at flytte virksomheden til en ny placering ved ejernes private bopæl, en landejendom på 23,4 ha lidt uden for Sørbylille. Denne placering i landzone kan bedre understøtte samspillet imellem virksomhedsaktiviteterne og hestehold heriblandt produktafprøvning. 

Ejendommen ønskes udbygget med opførelsen af et nyt erhvervsbyggeri på 2000 m^² fordelt på 2 plan samt en ridehal på 1800 m^². Erhvervsbyggeriet skal rumme 300 m² butik med lager samt kontorarbejdspladser med tilhørende mødelokaler, kantine, køkken og toilet faciliter. Foran bygningen placeres kundeparkering imens vareindlevering sker bagtil. Bygningen skal tilpasses de landlige omgivelser med fremtoning som en maskinhal til landbrugsformål. Der placeres solceller på taget og en del af de ubebyggede arealer skal beplantes med elefantgræs, som kan afbrændes i et pillefyr, der skal opvarme ejendommen. På de ubebyggede arealer etableres et regnvandsbassin, og der anvendes beplantningsbælter til afskærmning mod omgivelserne. 

Byggeriet er for omfattende til at kunne opføres med landzonetilladelse, og kræver derfor en landzonelokalplan. Da området ligger uden for eksisterende kommuneplanrammer, vil planen også medføre et kommuneplantillæg, der udlægger ejendommen til erhvervsformål. 

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5. 

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c. 

Handlemuligheder

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget  har følgende handlemuligheder:

1. Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende lokalplananmodning for erhvervsbyggeri ved Harrestedvej 8, hvormed udarbejdelsen af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg igangsættes. 

    

2. Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at godkende lokalplananmodning for erhvervsbyggeri ved Harrestedvej 8, hvormed erhvervsbyggeriet ikke kan opføres.  

Vurdering

Området for lokalplanen ligger i landzone og er derfor omfattet af kommuneplanens retningslinjer 7.2 åbent land. Hovedformålet med planlovens zoneinddeling på lands- og kommuneplan niveau, er at forhindre, at bebyggelse spreder sig i det åbne land. Dette betyder. at kommunen som udgangspunkt ikke kan placere erhvervsbyggeri i det åbne land, men i de udpegede erhvervsområder, som det hvor virksomheden hører til i dag.

Særligt butikker er strengt reguleret og må som udgangspunkt kun foregå i erhvervs- og centerområder målrettet detailhandel. Visse virksomhedstyper kan, såfremt der langt overvejende sælges serviceydelser, placeres uden for detailhandelsrammerne. Dette omfatter eksempelvis frisører og dyreklinikker. Af virksomhedstyper der ikke med rimelighed kan placeres i byzone fremhæves også hestepensioner. Cavaleros ydelser minder om en hestepension eller dyreklinik i og med, der primært sælges en service og dernæst produkter relateret til hestehold. Dermed vurderer administrationen, at virksomheden falder ind under undtagelserne i planloven, som gør det muligt at planlægge for erhverv i landzone. Denne vurdering bunder i virksomhedens ganske særlige karakter og behovet for både at rumme erhverv, et mindre detailareal og dyrehold. Dog gør administrationen opmærksom på, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen kan se anderledes på sagen og eventuelt komme med indsigelser. 

Kommuneplanens § 7.2.6 giver mulighed for at opføre erhverv i landzone, såfremt det ikke kan placeres i erhvervsområder. Det følger dog af bestemmelsen at "Placering i det åbne land skal dog begrænses mest muligt, og der skal i givet fald tages hensyn til de naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige, rekreative, miljømæssige, landbrugsmæssige og trafikale forhold".

Administrationen anbefaler, at lokalplanarbejdet igangsættes, og at der udarbejdelsen lægges vægt på at tage hensyn landbrugsinteresserne samt at projektet tilpasses de landlige omgivelser. Det betyder konkret, at byggeriet ikke skal optage mere landbrugsareal end nødvendigt, og at der anvendes beplantningsbælter for at afskærme visuelt mod naboejendomme. Dertil skal lokalplanen have fokus på, hvordan virksomhedsaktiviteten vil påvirke de trafikale forhold. Administrationen ser også en mulighed for at have arbejde med biodiversitet i udformningen af beplantning, etablering af regnvandsbassin og hestehold.

Da der er tale om et nyt erhvervsudlæg i landzone, skal lokalplanen sandsynligvis miljøvurderes. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Igen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Igen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanlægningen igangsættes, vil Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet på et senere møde blive forelagt et forslag til lokalplan.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Forslag til Lokalplan 1259, Ungdomsboliger ved Valbyvej, Slagelse samt Forslag til Kommuneplantillæg nr. 22 til Kommuneplan 2021 og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Forslag til Lokalplan 1259 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 22 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

2. at Byrådet beslutter, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.

3. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at borgermøde afholdes på Slagelse Rådhus den 4. eller 5. oktober i tidsrummet mellem kl. 17.00 og 18.30.

Sagens indhold

Den 6. april 2021 besluttede det daværende Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalg at igangsætte lokalplanlægningen af ungdomsboliger på Valbyvej 71 i Slagelse.

På Valbyvej 71 i Slagelse er der opført en bygning på 2 etager, som tidligere har været anvendt som kontor. Med afsæt i ønsket om at fremme etablering af studieboliger i Slagelse by har kommunen i marts 2019 meddelt en midlertidig dispensation til, at bygningen må anvendes til ungdomsboliger. Dispensationen udløber den 19 marts 2029, hvorved brugen af boligerne inden denne dato skal være indstillet, hvis der ikke i den mellemliggende periode er udarbejdet en ny lokalplan, der tillader boliger i området.

Der er på nuværende tidspunkt indrettet 47 ungdomsboliger i etagebygningen.  

Med lokalplan 1259 gøres den midlertidige tilladelse til ungdomsboliger permanent. Herudover giver lokalplanen mulighed for at opføre 10 nye ungdomsboliger i form af 1 etages rækkehuse, som placeres i den nordlige del af lokalplanområdet. 

Byggefeltet for den nye rækkehusbebyggelse er på 378 m². Såfremt der indrettes 10 ungdomsboliger, vil gennemsnitsstørrelsen pr. bolig være 37,8 m². 

Området vejbetjenes fra Valbyvej via den eksisterende overkørsel og interne vej, som er i den sydligste del af lokalplanområdet. Den interne vej er udformet således, at en renovationsbil kan vende ved renovationspladsen, der er placeret i det sydvestlige hjørne. 

Der udlægges parkeringspladser svarende til 0,7 p-plads pr. bolig. Dette svarer til 40 p-pladser, hvoraf 36 anlægges. Herudover etableres 1 cykelparkeringsplads pr. bolig på de udlagte arealer til cykelparkering. 

Den eksisterende randbeplantning langs Valbyvej og langs områdets sydlige skel mod offentlig sti bevares. De øvrige ubebyggede arealer udlægges til fælles friareal og fælles terrasse til ophold for områdets beboere. En del af friarealet må indrettes som private haver tilknyttet rækkehusbebyggelsen. 

Regnvand fra den nye rækkehusbebyggelse forsinkes inden for lokalplanområdet inden udledning til eksisterende kloaknet. 

Lokalplanområdet ligger inden for et udpeget konsekvensområde omkring et erhvervsområde forbeholdt produktionserhverv. Lokalplanen muliggør, der kan etableres støjhegn mod virksomhedsområdet, i tilfælde af at virksomheden mod vest vælger at udvide. For at sikre, at dette støjhegn bliver etableret, når virksomheden udvider, tinglyses en deklaration på Valbyvej 71. Støjhegnet skal sikre, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overholdes, så det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomheden. Denne deklaration tinglyses inden eller i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen. 

Området er i dag omfattet af Lokalplan 126, Uddannelsesområde ved Valbyvej/Elmedalsvej. Denne lokalplan ophæves for det område, der er omfattet af Lokalplan 1259.

Lokalplanen forudsætter et kommuneplantillæg, der muliggør tæt-lav boligbebyggelse. Med Kommuneplantillæg nr. 22 gives der mulighed for både etageboligbebyggelse og tæt-lav boligbebyggelse inden for eksisterende rammeområde 1.2B48.

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen er der blevet udarbejdet en miljøvurderingsscreening. Der vurderes ikke at forekomme væsentlige påvirkninger af miljøet, hvorfor der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering og miljørapport.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1261, Ungdomsboliger ved Valbyvej, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 22 til Slagelse Kommuneplan 2021 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

2. Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at der hverken kan opføres eller indrettes ungdomsboliger på matriklen efter den midlertidige tilladelses udløb. 

3. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Vurdering

I forbindelse med den midlertidige tilladelse har Slagelse Kommune vurderet, at etablering af ungdomsboliger ikke vil give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Det blev desuden vurderet at være hensigtsmæssigt i forhold til kommunens overordnede planlægning for ungdoms- og studieboliger i Slagelse By. Området er beliggende under 2 km fra centrum og på nuværende tidspunkt i umiddelbar nærhed af bl.a. Kokke- og Tjenerskolen.

Antallet af boliger er siden lokalplananmodningen blevet reduceret. Ved anmodningen ønskede bygherre at etablere 16 nye ungdomsboliger i 2 etager. Dette er blevet reduceret til 10 ungdomsboliger i form af 1 etages rækkehuse. Med det reducerede antal boliger kan de påkrævede parkeringspladser anlægges inden for det eksisterende parkeringsareal. Desuden er renovationspladsen blevet flyttet fra nord for parkeringsarealet til syd for parkeringsarealet. Flytning af renovation og etablering af parkeringspladser inden for eksisterende parkeringsareal har muliggjort, at arealerne omkring den fælles terrasse kan friholdes for veje, biler og renovationsbiler. Hermed er kvaliteten af opholdsarealerne blevet ophøjet siden lokalplananmodningen.  

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanforslaget sendes i offentlig høring, vil Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet blive forelagt en endelig lokalplan efter høringsperiodens udløb.

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om en lokalplan for en tæt-lav boligbebyggelse i Forlev ved Vemmelev skal sættes i gang. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at lokalplanen sættes i gang.

Sagens indhold

Niels Toftegaard Nielsen ansøger på vegne af Agnete Toftegaard Nielsen om opstart af lokalplan for et nyt boligbyggeri i den sydlige del af Forlev ved Vemmelev, nærmere bestemt Stationsvej 28, 4241 Vemmelev. Ejendommen er i dag en erhvervsejendom (gartneri) med en tilknyttet bolig. Bolig samt erhverv er beliggende på matr.nr. 16h, der omfatter et større areal (47.166 m²). Ejer har med baggrund i en lokalplanudarbejdelse planer om, at lade ca. 5400 m² af den samlede ejendom overgå til privat boligbebyggelse. I den forbindelse nedlægges et enkelt af erhvervets større drivhuse. Erhvervsejer, der selv bebor ejendommen i dag, har planer om at blive boende og derfra drive eksisterende erhverv, dog i en reduceret form. Det er tanken, at erhvervet nedlægges på sigt.

Forlev er omfattet af en samlede blandet bolig og erhverv (ramme 17.BE3).

Vejadgang planlægges via eksisterende overkørsel fra Stationsvej. Herfra vejbetjenes boligerne med ny privat fællesvej der placeres vest østgående fordi bygherre har intention om at opføre byggeriet i 2 etaper samt på sigt udvide lokalplanområdet mod øst (fremtidigt byggeri planlægges indenfor den eksisterende større og sammenhængende boligramme 17.B18)

Bebyggelsen består af boliger opført i 1 til 1½ plan. Af anmodningsskemaet fremgår det ligeledes, at der påtænkes op til 12 boliger i en størrelse svarende til 100 m² og 70 m² boliger. Alle boliger har egen lille have og en terrasse. Boligerne placeres i små grupper i et større sammenhængende fælles friareal. Arealet tættest Stationsvej har større eksisterende træer, der søges bibeholdt. Bebyggelsen har en fælles parkeringsplads med 2 p-pladser per bolig. 

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har følgende handlemuligheder:

A. Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at lokalplanlægningen sættes i gang.

B. Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at det ønskede boligområde ikke kan realiseres. 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at lokalplanen sættes i gang.

Lokalplanområdet ligger i tilknytning til boligbebyggelse i dag. Dertil er der kort afstand til både Forlev friskole og den større Vemmelev Skole. Da Forlev ligger nordfor og i direkte forlængelse af Vemmelev, er den ønskede bebyggelse oplagt for de mindre familier med børn i skolealderen. Særligt Vemmelev har flere gode fritidsaktiviteter.

Vurderingen er også, at den resterende del af virksomheden ikke vil påvirke de nye eller eksisterende boliger negativt. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanlægningen igangsættes vil Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget og Byrådet blive forelagt et Forslag til lokalplan.   

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om der skal arbejdes videre med et yderligere pilotprojekt om privatfinansierede anlæg på offentlige veje.

Udvalget skal desuden beslutte, om ønsket om at etablere bump på den offentlige vej Teglværksvej i Slagelse skal realiseres efter resultatet af indhentede tilkendegivelser og bemærkninger fra berørte grundejere.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at privatfinansierede bump på den offentlige vej Teglværksvej i Slagelse ikke realiseres

2. at der udvides med et yderligere pilotprojekt, hvorefter udvalget tager stilling til, om administrationen fortsat skal bruge resurser på at arbejde med privatfinansierede vejanlæg på offentlige veje

Sagens indhold

Sagen om privatfinansierede anlæg på offentlig vej blev senest behandlet på udvalgsmøde den 10. oktober 2022, hvor det blev besluttet at gennemføre og senere få præsenteret en case med forbehold for, at der kan tilvejebringes nødvendig finansiering til afledt drift.  

Casen udspringer i et ønske fra én grundejer som ønsker at betale og anlægge et vejbump på Teglværksvej i Slagelse.

Borgerne er blevet anmodet om at komme med bemærkninger, om de kan tilslutte sig projektet og desuden om de er villige til at betale for det.

Oversigt over placering af bump, økonomi og orienteringsbrev kan ses af bilag 1-5.

I alt var der 92 modtagere af brevet, heraf har 16 borgere forholdt sig positivt til projektet og også været villige til at bidrage økonomisk. 25 borgere har forholdt sig negativt eller meget negativt til projektet. 51 har ikke reageret med en tilbagemelding. En samlet oversigt over tilbagemeldingerne er samlet i bilag 6.

Samlet må det konstateres, at projektet har mødt en meget lille opbakning, også selv om der ikke nødvendigvis skulle lægges en medfinansiering.

Case viser, at selv et simpelt anlæg rummer en kompleksitet, hvor administrationen bruger væsentlige ekstra resurser, da borgerne ikke har den nødvendige viden og erfaring inden for området.

Det handler det blandt andet om formulering af orienteringsbrev til borgerne, viden om hvordan et trafikanlæg skal etableres, udarbejdelse af en brugbar skitse, samt forståelse for at projekterne skal konkurrence-afprøves

Retligt grundlag

Lov om offentlige veje §8 stk. 3

Handlemuligheder

 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har følgende alternative handlemuligheder til indstillingen:

1. Bump på Teglværksvej gennemføres på trods af den ringe opbakning

2. Der arbejdes ikke fremadrettet med at private kan finansiere anlæg på offentlig vej

Vurdering

Eftersom der ikke har været muligt at indhente en tilfredsstillende opbakning til bump på Teglværksvej, bør borgernes tilbagemelding tages følge og projektet opgives.

Erfaringen med den fremlagte case viser overordnet:

• sager med privat finansiering bør kun tages op, hvis ønsket udgår fra en større gruppe af borgere fx en lokal borgergruppe eller en grundejerforening
• der er meget lidt at hente, ved at lade private klare de administrative dele af opgaven. Administrationen er alligevel tvunget til at følge sagen tæt. GDPR-reglerne gør, at der er grænser for, hvad kommunen kan overlade til private borgere at gennemføre. Kun kommunen har mulighed for at hente oplysninger om ejere, lejere og virksomheder i området, kan sende breve ud i e-boks og kan behandle personoplysninger inden for et forvaltningsområde
• der er i forvejen er et stort efterslæb på vej-området. Det bør overvejes, om der overhovedet skal arbejdes videre med denne type "kan-opgave". Det der taler for et videre arbejde er, at der på denne måde udvises en kommunal velvilje til at samarbejde med borgerne om projekter, som de ønsker udført. I forhold til den nuværende personaleresurser i administrationen, kan det dog ikke anbefales, at der årligt løftes mere en 1-2 sager af denne type.

Sammenfattet vurderer administrationen, at der bør indhentes yderligere erfaringer med en tilsvarende case et andet sted. Casen fremlægges igen for udvalget, som herefter endelig vurderer om kommunen skal bruge resurser på denne type opgaver.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Alternativt hvis det besluttes at gennemføre den fremlagte case, så skal der afsættes midler til den afledte drift på 3000 kr.

Den konkrete case har for nuværende taget ca. en uges arbejdstid i administrationen. det er svært at se en sag, der kan gøres hurtigere.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Den fremlagte case afsluttes med et orienteringsbrev til borgerne om udvalgets beslutning.

Afhængig af beslutningen vil administrationen vurdere, om der skal gennemføres en ny case.

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Teknik-, Plan og Landdistriktsudvalget skal beslutte om udvalget vil tillade nedrivning af to bevaringsværdige bygninger på Herregården Gerdrup, Gerdrupvej 135 A-C, 4230 Skælskør.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at der ikke gives nedrivningstilladelse.

Sagens indhold

Ansøger Vkst har på vegne af ejer af ejendommen Gerdrupvej 135 A-C, 4230 Skælskør søgt om tilladelse til nedrivning af to bevaringsværdige driftsbygninger (se bilag 1 - nedrivningsansøgning). Begge bygninger er blevet overflødiggjorte i forhold til ejers landbrugsdrift.

Bygningerne har gennem flere år stået ubenyttet hen og er i forfald. Ejers ønske om nedrivning er en overvejelse der løber over flere år. Dertil er omkostningerne til bevaring for store set i et landbrugsøjemed.

Ejer har i forbindelse med at finde anden anvendelse søgt fondsmidler, hvilket ikke er lykkedes. På den baggrund søger de nu kommunen om tilladelse til nedrivning af de to driftslænger. Det er planen at reetablere arealet i form af en beplantning og belægning, så der genskabes en sammenhængende og et flot anlæg omkring den eksisterende gårdsplads.  

Begge bygninger er noteret bevaringsværdige i henhold til Slagelse Kommuneplan 2021. Begge bygninger er tilmed SAVE-vurderet med høj bevaringsværdig (3) (se bilag 2 - SAVE-vurderinger).

Kommunens administration har i forlængelse af modtaget ansøgning haft ansøgningen offentligt bekendtgjort og ansøgningen har været sendt i høring til de høringsberettiget. På den baggrund har kommunen modtaget 4 høringssvar. Alle argumenterer mod en nedrivning (se bilag 3 - samlet høringssvar).

På baggrund af modtaget høringssvar har kommunen orienteret ejer og dennes ansøger, som har sendt kommentering på høringssvar. De fastholder ansøgning om nedrivning og uddyber deres planer efter en nedrivning (se bilag 4 - ejer/ansøgers kommentering).

Ejendommen er ikke omfattet af en bevarende lokalplan. Et afslag på nedrivningstilladelse forudsætter derfor et forbud efter Planlovens § 14 og derefter udarbejdelse af en lokalplan inden for 12 måneder. Administrationen har varslet et forbud efter § 14. Ejerens kommentarer til dette er vedhæftet som bilag 5.

Retligt grundlag

Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer §§ 17 og 18.

Planlovens § 14.

Handlemuligheder

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har følgende handlemuligheder:

1. Teknik-, Plan og Landdistriktsudvalget kan beslutte at give afslag på nedrivning. Administration vil derefter arbejde videre med et § 14 forbud og ny lokalplan for ejendommen.

    

2. Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte at tillade nedrivning af de to længer, hvilket betyder at varsling om § 14 forbud bortfalder og at bygningerne efterfølgende kan nedrives.

Vurdering

Med afsæt i ejendommens kulturhistoriske værdier er det administrationens vurdering at bygningerne bør bevares.

Slagelse Kommune har flere herregårde hvilket vidner om tidligere storhedstid og meget rige og arbejdsom egne. De imponerende bygningsanlæg er sammen med de større landbrugsejendomme, godser og de firlængede gårde vigtige at bevare intakte i form af et hovedhus med tilhørende længer, der enten er sammenbygget eller står adskilte omkring et indre gårdrum. Det er et traditionelt motiv i dansk byggeskik og håndværk. Endvidere er bygningerne med deres indbyrdes placering smukt indpasset i den danske natur og landskab.

Landsforeningen for landets bevaringsforeninger bemærker, at Gerdrup Herregård har nationale bevaringsværdier. Gården har fortsat sine længer selvom de er i forfald. Længerne danner sammen med hovedhuset ét stort centralt gårdrum. Længerne er i øvrigt meget dominerende i gårdrummet. Gården er sin egen identitet både for lokalområdet (Eggeslevmagleområdet), og for Slagelse Kommune.

I følge ejer er der flere grunde, der taler for en nedrivning. Af ansøgningen fremgår det, at bygninger ikke længere er egnet til moderne landbrug, at istandsættelse er for omfattende, samt at det ikke har været muligt at skaffe fondsmidler til restaurering eller anden anvendelse.

Fordi bygningerne ikke er fredet, men kun noteret som bevaringsværdige er der ingen garanti for et afslag på nedrivning og ny lokalplan vil sikre bygninger, idet ejeren ikke vil være forpligtet til at istandsætte eller vedligeholde de 2 længer. Effekten af en bevarende lokalplan kan derfor blive at bygninger bare langsomt forfalde.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis udvalget vælger at give afslag på nedrivning skal administrationen i samråd med ejerne udarbejde et lokalplanforslag med henblik på en bevaring af bygningerne samt en fremtidig anvendelse.

Hvis udvalget vælger at tillade en nedrivning, meddeles der nedrivningstilladelse og sagen afsluttes.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Sagen genoptaget idet Udvalget besluttede, at administrationen tager en dialog med ejer om en uvildig undersøgelse af ejendommens bærende konstruktioner.

Ejeren har i første omgang ikke ønsket at bekoste en undersøgelse af bygningernes tilstand. Som grundlag for den videre politisk behandling har kommunens Center for Kommunale Ejendomme derfor udarbejdet en undersøgelse af ejendommens bærende konstruktioner. Rapporten er vedlagt som bilag 6. 

Rapporten konkluderer, at de to længer bærer tydelig præg af manglende vedligehold og opretning ved skader. 

Dele af konstruktionen, fundament, dele af søjler og bjælkelag, dele af murværk og
dele af tag kræver afhjælpning og forebyggende vedligehold, mens der flere steder er bygningsdele der er nedslidte (med behov for udskiftning eller genopretning snarest muligt) eller defekte (med akut behov for udskiftning).

Det vurderes, at det vil koste et ikke uanseligt beløb at bringe bygningen tilbage til en god stand, og betydelig mere hvis bygningen skal ombygges til anden brug der kræver opvarmning og som skal overholde gældende bygningsreglement. 

Ejeren har i juli måned fremsendt en rapport om bygningernes tilstand udarbejdet af Skark arkitekter. Skark arkitekter vurderer, at det ikke er almindelige reparations- og vedligeholdelsesarbejder der skal til for at genoprette bygningernes stand til et acceptabelt niveau, men derimod gennemgribende restaureringsarbejder, hvor størstedelen af bygningsmassen vil skulle udskiftes. Rapporten er vedlagt som bilag 7. 

Vurdering af kommunal overtagelsespligt:

Hvis kommunen nægter tilladelse til nedrivning, kan ejeren i henhold til planlovens § 49, stk. 1 og stk. 2, begære, at kommunen overtager ejendommen mod erstatning. Overtagelsespligten påhviler dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud.

I praksis berør overtagelsespligten på en vurdering af mulighederne for at anvende ejendommen, som den er tænkt, uden at det medfører urimelige udgifter for ejerne, som dog ikke kan tilskrives ejerens manglende opfyldelse af sin vedligeholdelsesforpligtigelse af bygningerne efter byggeloven.

Dvs. at hvis de udgifter, der påføres ejendommens ejer udelukkende skyldes dårlig vedligeholdelse, vil kommunen ikke blive forpligtet til at overtage ejendommen. Omvendt, hvis de udgifter skyldes uforudsete ting, fx manglende fundering med medfølgende sætningsskader, som gør, at det er nødvendigt at fundere under bygningen for at kunne bruge den, så vil det formentlig medføre overtagelsespligt.

Administrationen vurderer, at betingelserne for overtagelsespligt ikke er opfyldte.

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget 

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har ønsket en orientering om flexboligtilladelser. Udvalget kan drøfte flexboligordningen. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Teknik-, Plan-og Landdistriktsudvalget drøfter flexboligordningen.

Sagens indhold

Flexboligordningen blev implementeret i 2013 og har til formål at imødekomme forfald af boliger i områder med affolkning i landdistrikterne. Helt konkret gør ordningen det muligt for boligejeren at få tilladelse til frit at benytte boligen til fritidsformål eller som helårsbeboelse. Boligen ændrer ikke status, men ejeren undgår bopælspligten. Dette skal gøre det attraktivt at opkøbe boliger i landdistrikter, som ellers vil være svære at sælge, og dermed bringe liv og aktivitet tilbage til områderne. Ordningen udvides/ændres i 2016, med formål at gøre ordningen mere fleksibel, og for yderligere at fremme omsætteligheden af boliger.  

Flexboligloven har siden dens implementering været administreret i hht. Administrationsgrundlaget (bilag 3). Som udgangspunkt kan alle helårsboliger i kommunen uanset om de ligger i byzone eller landzone, landsbyer eller det åbne land opnå en flexboligtilladelse.

Der er i Slagelse Kommune givet i alt 225 flexboligtilladelser (se bilag 1). Dertil er der 8 afslag/annulleringer og 67 sager med positiv tilkendegivelse, men hvor der ikke er søgt om endelig tilladelse.

Inden for købstæderne Slagelse, Korsør og Skælskør er der givet sammenlagt 97 tilladelser ud af 225, svarende til 43 % - heraf de fleste i Korsør. Nærmere geografisk fordeling af flexboliger kan ses i bilag 2.

Den geografiske fordeling af tilladelser givet i perioden 2021-2023 fordeler sig efter samme mønster som det totale antal flexboligtilladelser (se bilag 4).

50 % af alle flexboligtilladelser er givet til boliger beliggende indenfor 300 m fra kysten, hvoraf mange er beliggende i kystbyer som Korsør, Skælskør og Bisserup. Generelt ses der en jævn stigning i det samlede antal af flexboligtilladelser.

Der foreligger ingen officiel opgørelse over hvordan flexboligerne bruges og i hvilket omfang.

Retligt grundlag

Planlovens § 41a.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Slagelse kommune har tidligere haft mulighed for at ændre på administrationspraksis, da flexboligordningen var til drøftelse i Miljø-, Plan- og Landdistriksudvalget i 2021. Dengang valgte udvalget at bevare administrationspraksis i uændret form. Siden da er antallet af flexboligtilladelser steget med 41, fra 184 til 225. Administrationspraksissen i sin nuværende form understøtter en nem administration af ordningen, og der gives til stadighed positive tilbagemeldinger fra ansøgerne.

Ved nuværende administrationspraksis er det muligt uanset hvor du bor i kommunen at få den mest fleksible flexboligtilladelse, som det har været ønsket fra politisk side. Det har betydet, at ud af de 225 flexboligtilladelser, er der kun givet 3 personlige tilladelser, hvoraf de resterende er givet til boligen.

Flere kommuner har siden 2016 ændret på deres administrationspraksis og tilføjet forskellige begrænsninger for at undgå udvikling i bestemte retninger. Fx giver Guldborgsund, Holbæk og Kalundborg Kommune kun personlige tilladelser, dvs. at de gælder ind til ejerskifte. Næstved Kommune har krav om liggetid på 9 mdr. forud for flexboligtilladelse. Dertil har mange kommuner lagt forskellige geografiske begrænsninger ind. Omvendt findes der også flere vandkantskommuner med samme administrationspraksis som Slagelse Kommune.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis udvalget vælger at fastholde eksisterende administrationsgrundlag, afsluttes sagen. Flexboligordningen kan herefter eventuelt drøftes igen indenfor en prædefineret årrække.

Hvis udvalget vælger at udarbejde et ændret administrationsgrundlag, vil udvalget blive fremlagt et udlæg til en ny administrationspraksis. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 14. maj 2023 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om Neble som særligt bevaringsværdig landsby.

Indstilling

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,

1. at Slagelse Kommune snarest muligt udarbejder lokalplan for Neble som særligt bevaringsværdig landsby med vægt på bygningskultur og biodiversitet.

2. at administrationen udarbejder status over planarbejdet med særligt bevaringsværdige landsbyer.

Sagens indhold

Vestsjællands Amtsråd vedtog den 24. november 1997 Regionplan 1997-2008. Heri hed det om bevaringsværdige landsbyer: ”Der skal i kommuneplanen fastsættes rammer for bevaring af bebyggelser og bymiljøer for alle udpegede særligt bevaringsværdige landsbyer og stationsbyer. Der skal efter kommunalbestyrelsens skøn udarbejdes bevarende lokalplaner så betids, at byerne sikres imod i ubemærkethed at undergå forandringer i strid med bevaringsinteresserne. (side 61)

De fire kommuner, som nu udgør Slagelse Kommune, udpegede mere end 20 særligt bevaringsværdige landsbyer, herunder Neble.

Neble er særligt bevaringsværdig på grund af sin struktur med oprindelige landbrugsejendomme, som er beliggende inden for landsbyen, med ejendomme fra 1800-tallet og fremefter, som repræsenterer byggeskik fra de forskellige årtier, og med træer, beplantning og bevoksning, som giver grundlag for mangfoldighed og megen biodiversitet.

Nu er der gået 25 år siden regionplanen fra sidst i 1990’erne. Der er behov for, at arbejdet med at sikre de særligt bevaringsværdige landsbyer intensiveres i kommuneplanen med dertil hørende bevarende lokalplaner.

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte om de ville anbefale, at restmidler på 421.000 kr. fra puljen til trafikfremme ved indfaldsveje kan anvendes til at gennemføre opstribning af knapt 6 km. 2 minus 1 vej på Drøsselbjergvej og Kongsmarkvej. Se strækning på i bilag 1.

Indstilling

Centerchefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at restsummen fra "trafikfremme ved indfaldsveje" overføres til projekt opstribning af 2 minus 1 vej på Drøsselbjergvej og Kongsmarkvej

Sagens indhold

De aktuelle 421.000 kr. er restsum fra en pulje, der blev afsat til trafikfremme ved indfaldsveje. Restbeløbet er ikke disponeret eller tilført kassen, og der skal derfor tages stilling til, hvad restsummen kan anvendes til.

I forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskab for "trafikfremme ved indfaldsveje" på møde den 8. august 2022 ønskede udvalget et forslag til benyttelse af restmidlerne.

Beløbet ville være tilstrækkeligt til at gennemføre et tryghedsprojekt med  opstribning af 2 minus 1 vej på Drøsselbjergvej og Kongsmarkvej, som Erhvervs- og Teknikudvalget ønskede til udførelse straks på deres møde den 3. maj 2021.

Når projektet oprindeligt ikke blev realiseret, så var det fordi det daværende byråd umiddelbart efter indførte et anlægsstop.

Med en 2 minus 1 vej afmærkes vejen i begge sider med en kraftig stiplet linje, så vejen på denne måde indsnævres til 3 meter, hvor bilisterne i møde skal vige for hinanden ind over den stiplede linje og under hensyntagen til cyklende og gående langs vejen. Formålet med en 2 minus 1 vej er at få nedsat hastigheden hos bilisterne, og at give mere plads til de bløde trafikanter.

Typisk stiller politiet krav om, at denne type projekter udføres i kombination med andre tiltag som indsnævringer og bump, men dette vil selvsagt være en væsentlig fordyrelse af projektet. Med henvisning til tilsvarende projekter i andre kommuner, har administrationen derfor aftalt med politiet, at projektet forsøgsvis godt kan gennemføres alene med skiltning og opstribning. Bilag 2 viser en skitse med 2 minus 1 vej afmærkning inklusiv en chikane, som altså undlades i første omgang.

Der kan eventuelt senere kan tages stilling til, om det skal udvides med en etape 2, hvor der tilføres bump på strækningen.

Retligt grundlag

Færdselsloven og vejreglerne

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. At overføre de ikke forbrugte anlægsmidler til brug for opstribning af 2 minus 1 vej på Drøsselbjergvej og Kongsmarksvej

2. at lade de ikke forbrugte midler gå i kassen

3. at anvende midlerne til andre formål f.eks. opgradering af fodgængerfelter mv. på Ndr. Stationsvej i Slagelse ("sortpletopgave")

Vurdering

Ønsket om en indsats på Drøsselbjergvej og Kongsmarkvej har længe været ønsket af lokale grundejerforeninger, og forarbejdet er gjort, så det ligger klar til udførelse. Strækningen er også nyligt blevet forsynet med ny asfalt, så det vil være det rigtige tidspunkt at gennemføre projektet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen

Sagens videre forløb

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, at der gives anlægsbevilling til retablering af Byskovvolden efter vinterens jordskred.  

Indstilling

Teknik, Plan og Erhvervschefen indstiller, at Byrådet beslutter,

1. at der gives en anlægsbevilling og afsættes et rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. finansieret af kassen til retablering af Byskovvolden.

Sagens indhold

Den 13. januar 2023 skete et større jordskred på Byskovvolden på den del af volden som vender mod Nykobbelvvej/Vestmotorvejen. Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget blev orienteret herom pr. mail samme dag.

Efterfølgende skete flere mindre jordskred i samme område. Der blev etableret afspærring rundt på Byskovvolden, afspærring af servicevejen og dele af MTB-sporene samt en enkelt kørebane på Nykobbelvej.

Jordentreprenøren på Byskovvolden, Rådgiver på etablering af Byskovvolden, Miljøafd., landmåler og geotekniker blev koblet på dels for håndtering og omplacering af nedfalden jord, men også for at få sat gang i de nødvendige undersøgelser. Undersøgelserne har skulle belyse årsager samt belyse eventuel risiko for yderligere skred på strækningen.

Jordskred hægtes op flere sammenfald, hvor nedsivende nedbør i toppen af volden via bl.a. sprækkedannelser fra en tør sommer i 2022 efterfulgt af den mest nedbørsrige januar, nogensinde målt jf. DMI, konkluderes at være de væsentligste årsager.

De geotekniske undersøgelser viser et øvre vandspejl i volden, som skal sænkes for at gøre volden stabil fremadrettet, hvilket skal sikres ved indbygning af dræn i forbindelse med retableringen.

Der er gennem maj/juni 2023 blevet fastsat og beskrevet en model for retableringen (den tørre nedskredne jord kalkes før genopbygning i trappeløsning, dræn m.v.) og der er på den baggrund også lavet et estimat for omkostningerne hertil.

Aktuelt er området fortsat afspærret og et MTB-spor også afskåret fra anvendelse. Den nedskredne jord er tørret op og opbygning skal ske i en tør periode ind over sommeren/sensommeren. Der vurderes fra geotekniker risiko for yderligere skader/skred hvis ikke volden "lukkes" inden de våde måneder/vinterperioden. Der er ikke afsat økonomi til håndtering af jordskred og der er på den baggrund brug for en bevilling, der muliggør retableringen med udførsel i september 2023. Herefter forventes der ikke yderligere jordskred og afspærring kan fjernes, MTB-spor bruges på ny og den rekreative anvendelse/færdsel rundt i området kan være normaliseret.

Retablering og interimsforanstaltninger estimeres til ca. 2,9 mio. kr. Der er på eksisterende anlæg 90 - Byskovvolden afsat en bevilling på 1,4 mio. kr. i 2023 og der er derfor brug for en ekstra bevilling på 1,5 mio. kr. for at anlægsprojektet kan håndtere allerede afholdte omkostninger til afspærring, midlertidig jordhåndtering, undersøgelser m.v. samt den forestående retablering.

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have givet en anlægsbevilling. Jf. Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at godkende den ekstra bevilling til anlæg 90 - Byskovvolden, så retablering og genåbning af området kan effektueres.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget sender anlægsbevillingen til Økonomiudvalg og Byråd, så retablering kan effektueres.

Arbejdet med retablering kan ikke gennemføres i en ny våd periode og det vurderes på den baggrund, at så frem arbejdet ikke kan gennemføres i september 2023 må arbejdet udskydes til sommeren 2024. En udskydelse vil betyde risiko for yderligere skader på volden, en længere periode uden adgang til MTB-spor og fortsatte udgifter til at opretholde afspærring gennem det kommende år. En udskydelse vil derfor være behæftet med ekstraudgifter samt usikkerhed på om nye skader bevirker et ændret økonomisk behov til retableringen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ikke afsat rådighedsbeløb og finansieringen af den ekstra anlægsbevilling, til anlæg 90, skal ske via finansiering af kassen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Administrationen orienterer om status på byggesagsbehandlingen.

Administrationen orientere om ledelinjer.

Administrationen orienterer om tilgængelighedsplan. 

Administrationen orienterer om skolekørsel. 

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Sagens indhold

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.