Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget – Referat – 4. marts 2024

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om status på den aktuelle boligsociale helhedsplan "En fælles indsats". 

Teknik-, Plan og Landdistriktsudvalget orienteres om tidsplan for proces i forhold til kommende boligsociale helhedsplan (2026-29).

Indstilling

Direktør for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller, 

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget tager status om den aktuelle boligsociale helhedsplan "En fælles indsats" til orientering.

2. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget tager tidsplanen for proces i forhold til kommende boligsociale helhedsplan (2026-29) til orientering.

Sagens indhold

Generelt om den boligsociale helhedsplan

• En boligsocial helhedsplan er midlertidig ( typisk 4 år) og  skal igangsætte sociale og forebyggende indsatser, der kan medvirke til en positiv udvikling i udsatte boligområder.
• De igangsatte  boligsociale indsatser, har til hensigt at løfte et udsat alment boligområde ved hjælp af nære, lokalt forankrede projekter, der arbejder tæt på områdets beboere
• En boligsocial indsats foregår i en almen boligorganisation i samarbejde med kommunen. Indsatsen udformes typisk som en såkaldte boligsocial helhedsplan for en eller flere afdelinger, som støttes af Landsbyggefonden.

Den boligsociale helhedsplan "En fælles indsats" blev iværksat i 2021. Den løber til udgangen af 2025 og dækker indsatser i Ringparken, på Motalavej og i Sydbyen. Slagelse Kommune medfinansierer den boligsociale helhedsplan med medarbejderressourcer svarende til 6,7 mio kr. Det betyder konkret, at Slagelse Kommunes medarbejdere fra forskellige afdelinger bidrager med timer i den boligsociale helhedsplans arbejde helt lokalt i de konkrete boligområder. 

Disse medarbejderressourcer leveres ind i fire temaer: Uddannelse og Livschancer,
Beskæftigelse, Sammenhængskraft og Medborgerskab samt Kriminalitetsforebyggelse og udmøntes blandt andet gennem lokal uddannelsesvejledning, beskæftigelsesindsatser og idrætsindsatser. 

Der udarbejdes kvartalsmæssigt en rapport over fremdriften i samarbejdet omkring den boligsociale helhedsplan, hvori det også fremgår, hvorvidt kommunen lever op til aftalen om medfinansiering af timer. I forbindelse med den sidste kvartalsrapportering i kalenderåret, udarbejdes desuden en ledelsesvurdering af den boligsociale helhedsplans ledelse, hvori årets samarbejde opsummeres og vurderes. Denne ledelsesvurdering og 4. kvartalsrapport danner grundlag for politisk orientering i Slagelse Kommune. Begge dokumenter er vedlagt som bilag.

Seneste orientering blev givet i TPL 9.1.23 og ØK 23.1.23.

Status og vurdering af arbejdet med den boligsociale helhedsplan 2023

• 2023 er afsluttet med alle aktiviteter i normal drift. 
• Både økonomi og aktiviteter i den boligsociale helhedsplan udvikler sig som forventet
• Samarbejdet med lokale frivillige, foreninger og professionelle aktører forløber overordnet som forventet.

Følgende aktiviteter for året fremhæves særligt i ledelsesrapporten:

• Bestyrelsen har afholdt møder med de boligsociale følgegrupper, som repræsenterer afdelingsbestyrelserne i de enkelte boligområder. Møderne gav anledning til gode snakke om udviklingen af boligområderne og der blev udtrykt stor tilfredshed med, og opbakning til, samarbejdet omkring den boligsociale helhedsplan. Møderne gav ikke anledning til at ændre i de boligsociale aktiviteter.
• Get2Sport (som understøtter børn og unge i et aktivt fritidsliv) har sammen med SVØM Slagelse i Korsør startet et nyt Familiehold, hvor hele familien kan lære at svømme sammen. Der har været arrangeret fællesspisninger ifm. holdet, som aktuelt består af 19 børn og deres forældre. Derudover har Get2Sport sammen med boligsociale medarbejdere og fritidsjobbere understøttet etableringen af et amerikansk fodboldhold (Wolfpack).
• Derudover er der afholdt en række netværksskabende aktiviteter i beboerhusene, fx. juletræsfest og en halloween fest med mange deltagere fra områderne. 

Derudover kan det nævnes, at 

• Der af UU er henvist 12 unge til fritidsjobsformidlingen, som efterfølgende har fået 8 unge i konkrete fritidsjobs. Fritidsjobsindsatsen har i alt i 2023 fået 53 i lommepengejob/fritidsjob. Heraf er det lykkedes at fastholde 50 af disse i længere end 8 uger. 
• Den lokale vejledningsindsats virker og de unge kommer i aktivitet (uddannelse eller beskæftigelse). Data på de 15-24 årige unge i de tre boligområder viser, at ca. 96 % af de unge er i aktivitet. 
• Der er afholdt 130 vejledningssamtaler (åben vejledning) med borgere i de tre boligområder med henblik på at hjælpe borgere i job og uddannelse. 

Det kommende kvartal (1. kvartal 2024) forventes alle aktiviteter ligeledes at være i normal drift. Kvartalet vil desuden byde på etablering af VUC 9. klasse i Ringparken, hvor lokale beboere får mulighed for at modtage undervisning i dansk, matematik og engelsk og tage afgangsprøve. Det sker i forlængelse af de gode erfaringer, man har fået med tilsvarende indsats det seneste halve år på Motalavej, hvor pt. 10 - som er startet på første hold - følger undervisningen. 

Yderligere og uddybende info om aktiviteterne i den boligsociale helhedsplan i 2023 kan også læses i bilag 1 og 2. 

Kommende boligsociale helhedsplan (2026-29)

Siden den nuværende boligsociale helhedsplan blev iværksat i 2021 er der sket god udvikling i de boligsociale områder, der oprindelig var en del af planen, blandt andet blev Sydbyen undervejs fjernet fra listen over socialt udsatte boligområder. Men der er stadig fremadrettet behov for et skærpet fokus på tværs af de involverede kommunale og boligsociale aktører for at sikre, at beboerne i boligområderne kan øge deres muligheder for at blive selvforsørgende og aktive medborgere, der tager ansvar for sig selv og sine, samt tager ansvar for deres lokalområde (fra nuværende beskrivelse af den boligsociale helhedsplan). 

På den senest offentliggjorte liste over udsatte boligområder i Danmark fra december 2023, figurerer Ringparken på den såkaldte forebyggelsesområde-liste, mens Motalavej figurerer på listen over udsatte boligområder og ligeledes er ny på parallelsamfunds-listen. (Kilde: BL - Danmarks Almene Boliger)

Et forebyggelsesområde er et område, der har mere end 30 pct. beboere, der er ikke vestlige indvandrere eller efterkommere og samtidig opfylder mindst to af følgende fire kriterier:

• Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der ikke er i arbejde og heller ikke er i gang med en uddannelse, overstiger 30 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
• Andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 2 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
• Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
• Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. 

Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

• Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der ikke er i arbejde og heller ikke er i gang med en uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
• Andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
• Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
• Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. 

Et parallelsamfund er et udsat område, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er højere end 50 pct.

Med Motalavej og Ringparkens fortsatte tilstedeværelse på listerne, og Sydbyen, der har været derpå, er der dermed fortsat incitament for at have et samarbejde omkring den boligsociale helhedsplan. 

Tidsplan for proces omkring kommende boligsociale helhedsplan (2026-29)

Den 15.01.2024 blev der afholdt et møde mellem Slagelse Kommune og sekretariatet for den boligsociale helhedsplan med det formål at få forventningsafstemt, og komme med input til processen for ansøgningen til den kommende boligsociale helhedsplan.

Prækvalifikation af kommende ansøgning

Den boligsociale helhedsplan ”En fælles indsats” afsluttes med sin nuværende finansiering i 2025. I 2024 skal der således påbegyndes en ny prækvalifikationsproces i Landsbyggefonden med henblik på at opnå finansiering til en ny boligsocial helhedsplan.

En del af en prækvalifikation er at vurdere behovet for en boligsocial indsats ved at undersøge, hvordan udviklingen og status er på en række relevante forhold i de tre boligområder. Prækvalifikationen er et kort skriftligt materiale omkring status på udviklingen i de tre boligområder, og da et prækvalifikationsmateriale baserer sig på data, er inddragelse af eks beboerne i denne fase, lille..

Den endelige ansøgning

Ansøgningen derimod er markant mere krævende, og særligt fordi inddragelsesaspektet fylder meget. Er prækvalifikationsmaterialet fyldestgørende vil Landsbyggefonden kunne behandle ansøgningen indenfor 6 uger ift. at påbegynde arbejdet med den reelle ansøgning. 

Såvel prækvalifikationsmaterialet som endelig ansøgning bliver til i et tæt samarbejde mellem sekretariatet for den boligsociale helhedsplan og Slagelse Kommune. Den vedhæftede procesplan, som er godkendt i bestyrelsen, viser de enkelte trin, samarbejdsflader og sammenhæng i hele ansøgningsprocessen. Der arbejdes ud fra, at den endelige ansøgning om den næste boligsociale helhedsplan vil være endeligt klar til politisk godkendelse i marts 2025

Afslutningsvis skal nævnes, at denne sag drejer sig specifikt om den boligsociale indsats i udsatte boligområder, men at der også er samarbejder mellem kommune, beboere og boligorganisationer i øvrige almene boligområder.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

__________________________________________________________________

Administrativ bemærkning den 4. marts 2024

Bilag 4, erstatter bilag 3, den endelige godkendte plan for næste boligsocial helhedsplan,
2025-2029, i Slagelse Kommune.

Kompetence

Byrådet og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende ”Budgetopfølgning 01 - forventet regnskab 2024” for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet samt status på implementering af budgetforliget.

Byrådet godkender bevilling til færgedriften vedrørende statstilskud til nedsættelse af færgetakster.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender Budgetopfølgning 01 - forventet regnskab 2024, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet 

2. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender status på implementering af budgetforlig 2024

3. at Byrådet godkender indtægtsbevilling på -1,224 mio. kr. til færgedriften vedrørende nedsættelse af færgetakster på passagerområdet til fuldt landevejsprincip. Bevillingen vil være gældende i 2024 og overslagsår.

Sagens indhold

Formålet med at gennemføre budgetopfølgning 01 - forventet regnskab 2024 er at vurdere det forventede regnskab for 2024.  For at fastholde kommunens positive økonomiske udvikling er der fortsat skærpet fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt.
Et retvisende billede giver udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tilpasninger, så udvalgets samlede budgetramme overholdes ved forventet merforbrug og tilsvarende, at forventet mindreforbrug lægges i kassen.

I budgetopfølgning 1 er der fokus på implementering af budgetforlig for 2024 (bilag 2), og om de budgetforudsætninger som ligger til grund for budget 2024 holder på de forskellige budgetområder.

Overførelser af mer- og mindreforbrug fra 2023 til 2024 på drift og anlæg behandles i særskilt sag og besluttes endeligt på Byrådsmøde d. 18. marts 2024. Derfor indgår evt. overførelser fra 2023 ikke i forventet resultat for 2024. Når overførelserne fra 2023 kendes, kan det blive nødvendigt at korrigere handleplaner og forventninger til resultatet for 2024. 

Budgetopfølgning 01 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i: Det korrigerede budget 2024, herunder budgetforudsætninger, aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata samt forventninger til forbrugsudviklingen resten af året.

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgning 01 for Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Der forventes for udvalget samlet et merforbrug på ca. 10,3 mio. kr. Vintervedligeholdelse, bus- og færgedrift er den primære årsag til det forventede merforbrug. 

På politikområdet Havne og Færger forventes et merforbrug på 1,9 mio. kr.
Merforbruget forventes på færgedriftens vedtagne budget 2024. Årsagen til merforbruget er primært at der skal foretages større periodisk vedligeholdelse af færgerne. Det har tidligere været muligt for færgedriften at spare op til dette over år, men øgede udgifter, herunder prisudvikling særligt på brændstof og besparelser har gjort dette vanskeligt. Der forventes at kunne fremlægges et reelt budgetbehov ultimo marts '24 og herved kan drøftelse om handleplan eller andre kompenserende tiltag tages op, når beslutning om overførsler er kendt.

På politikområdet Drift og Teknik forventes et merforbrug på 8,6 mio. kr. Der er følgende bemærkninger til enkelte områder.
På busdriften forventes et merforbrug på 2,5 mio. kr. på det vedtagne budget 2024. På baggrund af udmelding fra Movia omkring budgetbehov 2024 forventes udgifter til kollektiv trafik på ca. 56 mio. kr. for 2024. Hertil kommer en efterregulering på 6,5 mio. kr. fra regnskab 2022. Hvilket giver et forventet forbrug i 2024 på 62,5 mio. kr. ud af et budget på 60 mio. kr. Busdriften havde i 2023 et merforbrug på 8 mio. kr., hvis dette merforbrug helt eller delvist overføres til 2024 vil det betyde en tilsvarende større afvigelse. Det budgetmæssige (mer)underskud vil i så fald skulle indarbejdes i trafikbestillingen 2025. Økonomiudvalget gav i oktober 2022 fagudvalget 2-3 år til at realisere vedtagne tilpasninger vedrørende busdriften. Forudsætningerne for denne tilkendegivelse har dog ændret sig, idet byrådet med budgetaftalen 2024 har tilbageført besparelsen på 7 mio. kr. (½ effekt i 2024). 

På vintervedligeholdelsen forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug på 7 mio. kr. Der er i januar alene brugt ca. 7 mio. kr. mere end på samme tidspunkt i 2023. Dette vedr. 1 mio. kr. på saltindkøb, 2 mio. kr. på eget mandskab og maskiner og 3,7 mio. kr. på private kontrakter (vognmænd, landmænd, entreprenører m.v.).

Handleplaner for henholdsvis færge- og busdrift vil blive udarbejdet til budgetopfølgning 02, hvor overførsler fra 2023 vil være kendt og konsekvens heraf kan indregnes. Vintervedligeholdelsens merforbrug i 2023 forventes udlignet mod kassen jævnfør de nye overførselsregler for driftsudgifter.

På skadedyrsbekæmpelsen forventes pt. et underskud på ca. 1,0 mio. kr. i 2024. Området skal ”hvile i sig selv” og efter regnskab 2023 skylder kommunen akkumuleret ca. 2 mio. kr. Dette mellemværende forventes udlignet over de kommende 2 år ved at anvende ca. 1 mio. kr. mere årligt end der kommer ind i gebyrindtægter.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 01 - forventet regnskab 2024  opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter. Bilag 1 giver et mere detaljeret overblik.

Anlæg  

Forventninger til alle anlægsprojekter behandles i særskilt sag til Økonomiudvalg og Byråd.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.
Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Byrådet skal godkende indtægtsbevilling på -1,224 mio. kr. til færgedriften vedrørende nedsættelse af færgetakster på passagerområdet til fuldt landevejsprincip. Færgedriftens takster nedsættes med 1,224 mio. kr. som finansieres af et tilsvarende årligt statstilskud. Bevillingen vil være gældende i 2024 og overslagsår.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Fagudvalgenes forventninger til regnskab 2024 og behandling af budgetopfølgning 1 indgår i samlet sag til behandling i Økonomiudvalget den 11. marts 2024 og Byrådet den 18. marts 2024. 

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2023 på udvalget område. Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om resultatet på budgetenheder og anlægsprojekter omfattet overførelsesadgang.      

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget tager foreløbigt regnskabsresultat for 2023 til orientering

Sagens indhold

Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat 2023 på drift og anlæg – herunder enheder som i henhold til overførelsesreglerne i kommunens Kasse- og regnskabsregulativ er omfattet af mulighed for overførelse af mer-og mindreforbrug til 2024.

Orienteringen skal bidrage til indsigt i anvendelse af udvalgets budgetrammer, budgetoverholdelse, samt hvorvidt resultatet kan give budgetudfordringer, eller behov for budgetjusteringer inden for udvalgets rammer for 2024 og ved budgetlægningen af 2025-2028.

Byrådet besluttede i forbindelse med behandling af budgetopfølgning 3 for 2023, at direktionen har mandat til dispensere fra 3 % reglen for overførelse af mindreforbrug. Økonomiudvalget indstiller på baggrund af direktionens anbefalinger overførelserne på drift og anlæg over for Byrådet.

Det betyder også, at Byrådets beslutning om overførelser til 2024 kan påvirke forventet resultat for 2024 og omfanget af handleplaner m.m.   

Resultat på drift er opdelt på de udgiftstyper budgettet er lagt på. Opdeling på udgiftstyper skal ses i sammenhæng med den overordnede budgetstyring og finansiering af kommunernes økonomi, herunder fastsættelse af service- og anlægsramme og mulighed for sanktion.

Resultat pr. budgetenhed på drift fremgår af bilag 1 og resultat på anlægsprojekter fremgår af bilag 2 fordelt på de enkelte projekter.

Regnskabsresultat, drift

Regnskabsresultatet for 2023 viser for drift et samlet forbrug på 177,1 mio. kr. Ved Budgetopfølgning 3 for 2023, som blev godkendt i november 2023, var det forventede regnskab anslået til 182,4 mio. kr.

Resultatet fordeler sig således:

6.1 Havne og Færgedrift

Et samlet merforbrug på 1,5 mio. kr.  Resultatet er opnået ved, at udskudte projekter og indkøb på havnedriften bevirker et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr.  På færgeområdet er der et merforbrug på 2,5 mio. kr., som primært skyldes prisudvikling blandt andet på brændstof, periodisk vedligeholdelse af færger som ikke har kunnet udskydes, akutte skader og defekter som har medført ekstra dokning. Dertil skal lægges et overført merforbrug fra 2022 og vedtagne budgetbesparelser. 

6.2 Drift og Teknik

 Et samlet mindreforbrug på 3,2 mio. kr. som primært skyldes:

At Vej og Trafik har et samlet merforbrug på  4,0 mio. kr.
Busdriften har et merforbrug på  8,0 mio. kr. Der primært skyldes øget udgifter til Movia som følge af høj inflation, færre passagerer samt en øget udgift til flexhandicap.
Vej og trafik øvrig (herunder vejbidrag til SK-forsyning) har mindreforbrug på 4,0 mio. kr. Der er afregnet mindre i vejbidrag til SK-Forsyning end budgetteret, ca. 2,4 mio. kr. Slagelse Kommune har ikke modtaget en slutregning for 2022. Afregning af vejbidrag sker i forhold til SK-Forsynings anlægsvirksomhed. Vejbelysning har et mindreforbrug som til dels skyldes at det i efteråret 2022 blev besluttet, at elforbruget på alt vejbelysning skulle reduceres, på grund af energiudfordringerne på daværende tidspunkt.

At Entreprenørservice på Driftsområdet har et mindreforbrug på  4,1 mio. kr. Skyldes blandt andet at vand og andet vejrlig har medført at projekter og anden vedligeholdelse indenfor vejdrift og de grønne områder ikke har kunnet gennemføres med afslutning i efteråret 2023 som  forventet.

At Entreprenørservice på Entreprenørområdet (0-budgetområdet) har et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. skyldes blandt andet at en række planlagte maskininvesteringer ikke er braget i mål og leveret inden årsskiftet, at planlagt værkstedvedligehold måtte udskydes til 2024 m.v. Herudover er der oparbejdet en del skyldig løn grundet overarbejde i forbindelse med vintervejret, som skal udbetales eller afspadseres i 2024.

At Entreprenørservice på Vinterområdet har et merforbrug på 2,4 mio. kr., skyldes perioder med frost og sne i både starten af året samt en længere periode igen mod slutningen af året. Desuden har der været flere episoder med storm og højvande, hvor indsatsen også er finansieret via vinterbudgettet. Indsatsen på vinteren baseres på efterlevelsen af Vinter- og renholdelses-regulativets serviceniveauer og tilstandskrav, hvor de indsatser der skal til i høj grad er vejrafhængige. Merforbruget forventes dækket af kassen

At skadedyrsbekæmpelsen har et mindreforbrug på  2,9 mio. kr. skyldes at gebyrindtægter ikke har været anvendt som forventet. Skadedyrsbekæmpelsen er brugerfinansieret og skal som udgangspunkt "hvile i sig selv". Mellemværendet skal afvikles over de kommende 2 år.

6.3. Plan og Landdistriktsudvikling

Et samlet mindreforbrug på 1,2 mio. kr. som primært skyldes uforbrugte midler vedrørende byfornyelses- og nedrivningsprojekter.

Regnskabsresultat, anlæg

Regnskabsresultatet for 2023 viser for anlæg et samlet forbrug på  44,6 mio. kr. Ved Budgetopfølgning 3 for 2023, som blev godkendt i november 2023, var det forventede regnskab anslået til 53,6 mio. kr.

Afvigelser på de enkelte anlægsprojekter fremgår af bilag 2.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

”Kasse- og regnskabsregulativet” for Slagelse Kommune afsnit om budgetrammer og overførelsesadgang, som er opdateret med Byrådet godkendelse af de nye overførelsesregler d. 22. maj 2023.    

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Overførelse af mer-og mindreforbrug på drift og anlæg kan påvirke forventet resultat for 2024 og de forventninger som ligger til grund for forventet resultat 2024 i sagen om Budgetopfølgning 1 for 2024, som behandles på samme dagsorden. Det kan også blive nødvendigt at udvalget efterfølgende godkender budgetpasninger imellem budgetenheder med henblik på at sikre en hensigtsmæssigt drift i 2024 og samtidig minimere omfanget af handleplaner m.m.         

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Økonomiudvalget indstiller på møde d. 11. marts 2024 til Byrådet d. 18. marts 2024 overførsel af mer-og mindreforbrug på drift og anlæg til 2024.

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om der skal arbejdes videre med de udvalgte mulige vindmølleområder som en del af revisionen af kommuneplanens retningslinjetema for vindmøller.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at der arbejdes videre med de udvalgte mulige vindmølleområder i temaplanen for vindmøller. 

Sagens indhold

Med Byrådets vedtagelse af DK2020 Klimaplanen, som bl.a. har fokus på produktion af vedvarende energi, har Slagelse Kommune et mål om at udbygge produktionen af vedvarende energi med 135.000 MWh frem til 2025 og yderligere 310.000 MWh frem til 2030. Det fremgår af klimaplanens handling 10, at Slagelse Kommune vil undersøge muligheden for at udpege yderligere arealer til planlægning for vindmøller. På nuværende tidspunkt er der 91 ældre vindmøller i drift i Slagelse Kommune, der samlet har en produktionskapacitet på ca. 44 MW. Til sammenligning har en vindmølle på 150 meter totalhøjde i dag en kapacitet på ca. 4-4,5 MW. Hvis alle 91 eksisterende vindmøller blev erstattet af 11 nye vindmøller på 150 meter, ville den nuværende kapacitet altså kunne opretholdes.

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på sit møde den 23. marts 2023 at igangsætte forarbejdet til udarbejdelse af en ny temaplan for vindmøller. På baggrund af beslutningen, har administrationen, med afsæt i den statslige afstandskortlægning for vindmøller med en totalhøjde på hhv. 125 meter og 150 meter, foretaget en indledende screening af mulige nye vindmølleområder i forhold til en afvejning af andre planlægningsmæssige interesser, der også skal varetages i det åbne land.

Som bilag 1 er vedlagt et afstandskort for vindmøller på hhv. 125 meter og 150 meter baseret på den statslige afstandskortlægning til boliger og større infrastruktur (afstand til boliger er 4 x møllens totalhøjde; afstand til større infrastruktur er min. 1 x møllens totalhøjde). Dette kort kan kun benyttes til at identificere områder, hvor gældende afstandskrav er overholdt. Afvejninger af andre planlægningsmæssige interesser og beskyttelsesinteresser indgår ikke i dette kort.

Områder hvor vindmøller umiddelbart ikke vil kunne opstilles er områder, der er omfattet af streng beskyttelse (f.eks. natura 2000 områder, frede landskaber og beskyttet natur). Det vil også typisk være områder der i kommuneplanen er omfattet modsatrettede interesser som f.eks. visse beskyttede landskaber, værdifulde geologiske områder, Grønt Danmarkskort (hovedsageligt naturnetværk kerneområde og korridor), udpegede kulturmiljøer, kirkeomgivelser og områder pålagt fredskov blot for at nævne et par eksempler.   

Efter udsagn fra flere vindmølleopstillere har de vindmøller der opstilles i dag en totalhøjde på minimum 150 meter. Sådanne møller vil påvirke landskabet visuelt uanset hvordan der arbejdes med indpasningen i landskabet. Forstyrrelsen kan dog begrænses ved at vindmøller opstilles i et, i forhold til landskabet, let opfatteligt geometriske mønster og gerne minimum 3 vindmøller i et område. Indbyrdes afstand mellem vindmøller i et vindmølleområde skal være 3-4 gange rotordiameter (vingernes diameter; det areal vingerne bestryger). Set med vindretningen skal møllevingerne dreje med uret. De skal fremstå i ensfarvede lysegrå nuancer og må ikke være lysreflekterende og må ikke fremstå med reklamer. Møllerne skal fremstå harmonisk med hensyn til harmoniforholdet mellem møllens navhøjde (der hvor vingerne er monteret) og rotordiameter. Vindmøller inden for et område skal være ens, med samme rotordiameter og navhøjde og samme omløbsretning og omløbshastighed.

Med afsæt i et kriterie om at et vindmølleområde skal kunne rumme min. 3 vindmøller samt en analyse i forhold til andre planlægningsmæssige interesser, er de potentielle placeringer til nye vindmøller baseret på de statslige afstandskrav indskrænket til 9 mulige vindmølleområder (se bilag 2).

De 9 identificerede mulige vindmølleområder er:

1. Næsbyskov
2. St. Frederikslund
3. Lyngbygård nord
4. Lyngbygård syd
5. Bildsø
6. Hulby
7. Vejlen
8. Valbygård
9. Tårnholm

På baggrund af denne screening anbefaler administrationen, at der i forbindelse med udarbejdelse af en temaplan for vindmøller arbejdes videre med 6 af de 9 områder. Idet hhv. område 3 Lyngbygaard nord, område 6 Hulby og område 7 Vejlen udgår. Område 3 ligger for tæt på område 4 hvor der er modtaget en konkret projektansøgning. Område 6 kan ikke rumme vindmøller på 150 meter totalhøjde, som er den størrelse møller der opstilles i dag jf. de tilbagemeldinger administrationen modtager fra vindmølleopstillere. Område 7 er i strid med kommuneplanens udpegning af Grønt Danmarkskort (naturnetværk kerneområde), lokale geologiske interesser (Tude å delta) og naturinteresser.

Som en del af planprocessen anbefaler administrationen, at der arbejdes videre med følgende områder (se bilag 3 for områdernes placering):

1. Næsbyskov
2. St. Frederikslund
4. Lyngbygård syd
5. Bildsø
8. Valbygård
9. Tårnholmen

Administrationen anbefaler, at den videre bearbejdning af de mulige vindmølleområder sker under hensyntagen til lokale forhold og planlægningsmæssige interesser samt ved inddragelse af lokale interessenter (lodsejere, naboer og relevante interesseorganisationer) for de enkelte områder. Som en del af udarbejdelsen af temaplanen for vindmøller vil det blive undersøgt og belyst, hvor de enkelte vindmølleområder forventes nettilsluttet.

Retligt grundlag

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23 c.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Såfremt Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter at arbejde videre med mulige vindmølleområder, vil udvalget på et senere tidspunkt behandle en sag om forslag til kommuneplantillæg for vindmøller med udpegning af vindmølleområder.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget samt Økonomiudvalget igangsætte arbejdet med udskiftning af 2 stitunneller i Slagelse i indeværende år.                                       

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget samt Økonomiudvalget godkende omplacering af rådighedsbeløb mellem anlægsprojekter indenfor anlægsrammen under TPL med henblik på at imødekomme forventet udgift vedr. tunnellerne.   

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkende, at restrådighedsbeløb på anlægsprojekt PFAS renseanlæg (KMU) skal indgå som finansiering af forventet udgift vedr. tunnellerne. 

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget  godkende, at  restrådighedsbeløb på anlægsprojekter under Økonomiudvalget skal indgå som som finansiering af forventet udgift vedr. tunnellerne. 

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget samt Økonomiudvalget godkende kassefinansieret tillægsbevilling på 1,284 mio. kr. vedr. den del af rådighedsbeløbet, som ikke kan finansieres indenfor den samlede anlægsramme.                                                   

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget samt Økonomiudvalget godkende anlægsbevilling til det samlede rådighedsbeløb vedr. udskiftning af stitunneller.

Indstilling

Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at der iværksættes en udskiftning af de to ståltunneler ved den anbefalede løsning 4 finansieret ved indstillingens at 2-5.

2. at Byrådet godkender at der afsættes rådighedsbeløb til anlægsprojekt Udskiftning af stitunneller, som finansieres via omplaceringen fra følgende anlægsprojekter under Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget:   0,130 mio. kr. fra anlægsprojekt Opgradering af infrastruktur omkring Slagelse station (181), 0,030 mio. kr. fra anlægsprojekt Parkering, Slagelse bymidte (188), 0,462 mio. kr. fra anlægsprojekt Forlængelse Ringvej ved Hvilebjerg (49). 

3. at Byrådet godkender at der omplaceres 2,039 mio.kr. fra anlægsprojekt PFAS Renseanlæg (301) Klima og Miljøudvalget til anlægsprojekt Udskiftning af stitunneller under Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

4. at Byrådet godkender at der omplaceres 1,805 mio. kr. fra følgende anlægsprojekter under Økonomiudvalget: 0,162 mio. kr. fra anlægsprojekt Ny placering af hjælpemiddelsdepot (330), 0,083 mio. kr. fra anlægsprojekt Renovering af Torvegade (257), 0,860 mio. kr. fra anlægsprojekt PFAS renseanlæg (301,), 0,2 mio. fra anlægsprojekt Etablering af søjlesystem Hashøj Skole (312), 0,1 mio. kr. fra anlægsprojekt Nyt klasselokale Hashøj skole (331)  til anlægsprojekt Udskiftning af stitunneller under Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

5. at Byrådet godkender at der gives kassefinansieret tillægsbevilling på 1,284 mio. kr. i 2024 til anlægsprojekt vedr. udskiftning af tunneller.

6. at Byrådet godkender at der gives anlægsbevilling til det samlede rådighedsbeløb på 5,75 mio. kr.

Sagens indhold

Slagelse Kommune får hvert år gennemført genereleftersyn på ca. 1/5-del af kommunens 134 broer og bygværker. Dette i henhold til anbefaling og praksis ud fra Vejdirektoratets paradigme på området. Et generaleftersyn er en systematisk visuel gennemgang af en bro/bygværk. Generaleftersynet giver Slagelse Kommune en mulighed for at planlægge vedligeholdelses- og udbedringstiltag det/de kommende år.

Når der ved et generaleftersyn opdages skader eller forhold som kan have betydning for levetid, bæreevne eller andre væsentlige parametre kan der iværksættes et særeftersyn. Ved et særeftersyn bliver forholdene undersøgt grundigere eks. ved at tage prøver, foretage scanning, undersøge godstykkelse eller lignende.

Ved generaleftersynene i 2023 blev blandt andet ståltunnellen, der fører en sti under Søndermarksvej efterset. Her konstateres der væsentlig rust og enkelte steder helt igennem. Generelt konkluderes, at levetiden er brugt op og der bør iværksættes midlertidig afstivning m.v. frem til en udskiftning er gennemført.

Som følge af udviklingen på ståltunnellen under Søndermarksvej vælges det at fremrykke eftersynet af de 5 øvrige ståltunneller med nogenlunde tilsvarende alder (alle i Slagelse by), for at vurdere om der er sket tilsvarende skadesudvikling over de seneste 5-7 år.

Ståltunnellen, der fører en sti under Byskovvej, viser sig at være i tilsvarende ringe forfatning, med rust, bobler i overfladebeskyttelsen samt begyndende deformation i flere samlinger.

Supplerende undersøgelser på de 4 øvrige ståltunneller har bekræftet, at der er begrænset levetid tilbage, men ikke med en akut tilstand.

Tunnellerne under Søndermarksvej og Byskovvej bliver afstivet i november 2023 og der etableres efterfølgende et midlertidigt trædæk over afstivningen. En løsning, som etableres for at forbedre trafiksikkerheden for de mange som dagligt benytter stierne. Tunnelerne har herefter kunne passeres med en reduceret frihøjde til fods.

Af hensyn til budgetprocesser m.v. er der i januar/februar 2024 blevet indhentet en vurdering af, om der med den aktuelle afstivning kan opnås sikkerhed for at en udskiftning kan udskydes til eksempelvis 2025. Alternativt at der suppleres med yderligere tiltag, som vil nødvendiggøre en fuld afspærring, men udskyde udskiftningen med minimum 1 år.

Rådgivningsvirksomheden WSP, som har varetaget generel- og særeftersyn samt vurderet på den midlertidige afstivningsløsning, vil ikke tage tage ansvar for at den udførte tværafstivning vil sikre at en udskiftning kan udskydes til eksempelvis 2025. Den nuværende afstivning bevirker, at sandsynligheden for et pludseligt kollaps er afværget, men at et brud i stål m.v. kan give sætning i vej m.v. og heraf nødvendiggøre en afspærring af både vej og sti. Det vurderes derimod, at nuværende afstivning kan suppleres med en vertikalafstivning og det vil betyde mulighed for at udskyde udskiftningen til 2025. Det vil imidlertid betyde en fuldstændig lukning for færdsel gennem begge tunneller og herved lede de mange brugere, børn m.v. til krydsning af henholdsvis Byskovvej og Søndermarksvej frem til foråret 2025.

Efterårets og vinterperiodens massive nedbørsmængder har ikke gavnet på forholdende omkring tunnellerne og en udskiftning anbefales snarest muligt.

Løsningsmuligheder:

Der er indhentet vurdering og anlægsoverslag på 4 løsninger:

1. Lukning af begge tunneller frem til foråret 2025 ved udførsel af supplerende vertikal afstivning. Herefter skal løsning 2, 3 eller 4 gennemføres. Det vurderes at supplerende afstivning, aflukning af tunnel samt løbende tilsyn m.v. kan foretages for 150.000 kr. for begge tunneller tilsammen.
2. Ny bund (delvis relining). Bunden skiftes i begge tunneller og vil afværge nuværende situation, men ikke forlænge levetiden på den øvrige del af ståltunnellernes konstruktion. Løsningen forventes at koste 4,5 mio. kr. for begge tunneller tilsammen.
3. Ny ståltunnel. Vejene lukkes helt i en periode på op til 7 dage pr. tunnel. Vejene graves op, nuværende konstruktion nedbrydes og fjernes. Nye tunneller sættes ind og der bygges op med ny vej inkl. kantbjælke og autoværn. Løsningen forventes at koste 4,65 mio. kr. for begge tunneller tilsammen. 
4. Ny betontunnel. Vejene lukkes helt i en periode på op til 7 dage pr. tunnel. Vejene graves op, nuværende konstruktioner nedbrydes og fjernes. Nye tunneller sættes ind og der bygges op med ny vej inkl. kantbjælke og autoværn. Løsningen forventes at koste 5,75 mio. kr. for begge tunneller tilsammen.

Vurdering:

Administrativt vurderes det at være givet bedst ud med en fuld udskiftning af begge tunneller, da der herved opnås en ny lang levetid dvs. løsning 3 eller 4.

Løsning 1 kan købe tid i forhold til den budgetmæssige disponering, men vil betyde et år med en væsentligt forringet trafiksikkerhed og ulempe for brugerne som helhed idet tunnellerne spærres af for færdsel gennem.

Løsning 2 vurderes ikke at give tilstrækkelig værdi i forhold til projektets kompleksitet og omkostning idet den resterende stålkonstruktion har et begrænset antal års levetid (8-10 år). Løsningen er undersøgt, men anbefales ikke.

Løsning 3 vil medføre en udgift på 4,65 mio. kr., hvor hver af tunnellerne kan skiftes med en afspærring på 4-7 dage (muligvis lidt hurtigere) inkl. ny kantbjælke og autoværn, hvor vejene føres over. Nye ståltunneller vil betyde flere løbende driftsudgifter end ved en betonløsning samt en kortere levetid (forventet 60-80 år).  

Løsning 4 vil medføre en udgift på 5,75 mio. kr., hvor hver af tunnellerne kan skiftes med en afspærring på 4-7 dage inkl. ny kantbjælke og autoværn, hvor vejene føres over. En ny betonløsning vil medføre færrest driftsudgifter i levetiden og samtidig betyde en væsentlig længere levetid (100-120 år) sammenlignet med en ny ståltunnel (løsning 3). Løsning 4 er på den baggrund den anbefalede løsning.

Anbefaling:

På ovenstående baggrund anbefales det, at iværksætte en udskiftning af begge ståltunneller i 2024 til betonløsning (løsning 4) med et samlet anlægsoverslag på 5,75 mio. kr.

”Det fremgår af kommens Kasse- og Regnskabsregulativ at fagudvalget ved ansøgning om tillægsbevillinger med kassevirkning skal fremsende alternative forslag til imødegåelse af opståede merforbrug – derfor er der udarbejdet følgende handlemuligheder”.

Handlemulighed:

1. Byrådet kan vælge, at følge anbefalingen med udskiftning (løsning 4) med udførsel i 2024 og finansiere  det delvis ved en omprioritering og heraf omplacering af rådighedsbeløb fra andre anlæg både indenfor TPL men også på tværs af andre fagudvalg samt en kassefinansieret tillægsbevilling og samtidig give anlægsbevillingen, så arbejdet kan sættes i gang.
2. Byrådet kan vælge, at iværksætte løsning 1 eller 3 og finansiere det delvis ved en omprioritering og heraf omplacering af rådighedsbeløb fra andre anlæg både indenfor TPL men også på tværs af andre fagudvalg fra andre anlæg samt en kassefinansieret tillægsbevilling og samtidig give anlægsbevillingen, så arbejdet kan sættes i gang.

Rådighedsbeløb, som anbefales omplaceret fra andre anlægsprojekter til anlægsprojekt vedr. stitunnellerne, er udtryk for restbudget/mindreforbrug.

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have godkendt en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet jf. Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.

Som hovedregel finansieres et merforbrug på et anlægsprojekt af øvrige budgetter inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller af andre anlægsprojekter, hvor der forventes mindreforbrug. Mindreforbrug tilføres som hovedregel kassen eller kan overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug. Omplacering af rådighedsbeløb mellem anlægsprojekter skal godkendes af Økonomiudvalget.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Administrationen indstiller at der foretages omplaceringer af rådighedsbeløb fra andre anlægsprojekter på 4,066 mio. kr. til anlægsprojekt udskiftning af stitunneller (TPL). 

Administrationen indstiller, at afsat rådighedsbeløb på 0,4 mio. kr. i 2024 på anlægsprojekt Vedvarende energi (ØU) indgå som finansiering af anlægsprojekt vedr. udskiftning af stitunneller.

Administrationen indstiller, at der gives kassefinansieret tillægsbevilling på 1,284 mio. kr. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Sagen forelægges Klima og Miljøudvalget inden den sendes til viderebehandling i Økonomiudvalget og Byråd.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrativ bemærkning pr. 5. marts 2024

Der er fortaget en mindre rettelse, hvorfor bilag 3 er tilføjet sagen, som erstatter bilag 2. 

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Lokalplan 1294, Trækuberne, Sverigesvej, Slagelse skal vedtages endeligt.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1294 vedtages endeligt. 

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 18. december 2023 at sende forslag til lokalplan 1294 i offentlig høring i 5 uger.

Lokalplanforslaget giver mulighed for at etablere op til 60 nye rækkehuse på den kommunale grund på Sverigesvej i Slagelse, der tidligere husede den nu lukkede Hellig Anders Skole.

Ambitionen for grunden er at genavende de gamle fundamenter og opføre træhuse hvor de udtjente skolebygninger i dag står. Lokalplanen giver mulighed for at bygge i maks. 3 etager mod vest og maks. 2 etager mod øst. Der arbejdes med 3 typer boliger med en gennemsnitsstørrelse på lige under 90m².

Forslaget til Lokalplan 1294 har været i offentlig høring fra den 22. december 2023 til den. 26. januar 2024. Slagelse Kommune har modtaget 5 høringssvar. Høringssvarene omhandler blandt andet gener i form af lys og støj fra trafik til området, bygningshøjdernes betydning for udsyn og lysindfald, trafikforhold på Skovvejen samt tilfredshed med planforslaget sammenlignet med tidligere planer. Der er desuden fremkommet et længere høringssvar der omhandler utilfredshed med flere forhold i planforløbet og den mulige arealoverførsel til Slagelse Boligselskab, at der foreligger utilstrækkelige miljøundersøgelser, at der har været mangelfuld borgerinddragelse samt foreslår en ændring af byggefelternes afgrænsning. 

Høringssvarene er behandlet i hvidbogen vedlagt som bilag 2. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lokalplanen. 

Lokalplanområdet er omfattet af støjkonsekvenszonen for Antvorskov Kaserne. Plan- og Landdistriktsstyrelsen gav d. 27. april 2021 tilladelse til, at der kunne foretages byudvikling på området. Tilladelsen fremgår af bilag 3. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har ikke fremsendt bemærkninger under lokalplanforslagets offentlige høring.

Vurdering

I den offentlige høring er fremkommet bekymringer for gener i form af lys og støj fra trafik til området samt påvirkning af lysindfald fra tre beboere i nærområdet. De beskrevne gener vurderes imidlertid at kunne begrænses ligesom en bebyggelse i op til 3 etager ikke vurderes at overstige, hvad der kan forventes i et sammensat byområde, der har gennemgået en udvikling gennem mange år.

Administrationen vurderer, at lokalplanen sikrer en bebyggelse der hensigtsmæssigt kan indpasses i nærområdet uden at skabe skygge- eller indbliksgener for naboer og samtidig bevarer eksisterende friarealer og stiforbindelse i området. 

Der er foretaget undersøgelser af grunden for at kortlægge omfanget af jordforureningen på arealet. De miljømæssige forhold vil blive håndteret i overensstemmelse med gældende miljølovgivning. Lokalplansforslaget har været offentliggjort i henhold til planlovens bestemmelser med henblik på at sikre borgerinddragelse i forbindelse med den offentlige høring af lokalplansforslaget.

Andre klagepunkter fremkommet i høringssvar omhandler utilfredshed med en række forhold i løbet af planforløbet samt den mulige arealoverførsel til Slagelse Boligselskab. Disse vurderes ikke at være rettet mod det konkrete plan og vurderes ikke bør give anledning til ændringer af lokalplanen.  

Det er administrationens vurdering, at projektet skaber meget værdi for Slagelse by, bl.a. ved at imødekomme et særligt behov for sygepleje- og lægeboliger mv. tæt på sygehuset, samt at aktivere og forskønne en større ejendom, der ellers risikerer at forfalde yderligere. Hævede terrasser mellem bygninger byder på unikke opholdsarealer. Genbrug af de eksisterende betonfundamenter skaber merværdi set fra et bæredygtighedsperspektiv. Projektet taler hermed ind i Slagelse Kommunes nye bæredygtighedsstrategi, hvor kommunen i de kommende år, vil have et særligt fokus på at fremme de bæredygtige tiltag.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at lokalplanen vedtages endeligt.

Handlemuligheder 

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1294 endeligt. Derved skabes plangrundlaget for opførsel af op til 60 rækkehuse ved Sverigesvej. 
2. Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1294 endeligt. Det vil betyde at det påtænke projekt ikke kan realiseres.
3. Byrådet kan vælge at fortage mindre ændringer som en del af den endelige vedtagelse.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Slagelse Kommune ejer grunden og dens bygninger.

Byrådet har den 18. december godkendt et forhåndstilsagn om at Slagelse Kommune afholder omkostningen på 8,8 mio. kr. til nedrivning og oprydning af grunden på Sverigesvej 15.  Byrådet meddelte desuden forhåndstilsagn til at stille grundkapitallån til rådighed overfor Slagelse Boligselskab og til at sælge grunden til Slagelse Boligselskab for ca. 9,4 mio. kr. svarende til værdien af grundkapitalslånet.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte at fremrykke 1,2 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til anlæg nr. 323 "Infrastruktur Ringparken Slagelse" fra 2025 til 2024. Byrådet kan endvidere på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte at give anlægsbevilling på 1,6 mio. kr., som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2024 og 2025.

Indstilling

Chefen for Teknik-, Plan- og Erhverv indstiller, 

1. at Byrådet afsætter et rådighedsbeløb på 1,2 mio. kr. i 2024 finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2025.

2. at Byrådet godkender en anlægsbevilling på 1,6 mio. kr. finansieret af rådighedsbeløbene afsat i 2024 og 2025. 

Sagens indhold

Ringparken i Slagelse er et større alment boligområde i Slagelse. Boligområdet skal frem mod 2030 gennemgå en gennemgribende omdannelse med udgangspunkt i den lovbestemte godkendte udviklingsplan. Udviklingsplanen er godkendt af Slagelse Byråd i maj 2019 med et tillæg til udviklingsplanen godkendt i august 2021. 

En del af omdannelsen beskrevet i udviklingsplanen indebærer ændringer af infrastrukturen i området. For at realisere ændringerne af infrastrukturen har FOB udarbejdet en infrastrukturansøgning med sparring fra Slagelse Kommune. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkendte i 2020 ansøgningen med et tilsagn på i alt 74,1 mio. kr. fra Landsbyggefonden.

En realisering af infrastrukturprojektet som beskrevet i ansøgningen vil medføre en kommunal udgift, da infrastrukturansøgningen indeholder en fordeling af økonomiske ansvarsområder mellem FOB, med tilsagn fra Landsbyggefonden, og Slagelse Kommune. Kommunens andel er i infrastrukturansøgningen opgjort til 13,4 mio. kr. inklusiv moms. Der er i Slagelse Kommunes budget afsat 4 mio. kr. i 2025 og 6 mio. kr. i 2026 til ændringer af infrastrukturen i Ringparken. Da kommunen ikke betaler moms, mangler der således at blive afsat 0,7 mio. kr. i henhold til beløbet opgivet i infrastrukturansøgningen.

FOB har i forlængelse af Landsbyggefondens tilsagn, igangsat arbejde på infrastrukturprojektet for Ringparken. Infrastrukturprojektet er således under udarbejdelse for de dele der i infrastrukturansøgningen tilhører FOBs økonomiske ansvarsområde. Fremdriften i projektet er imidlertid udfordret af, at der ikke er igangsat nærmere planlægning ved rådgiver for de dele af projektet der i ansøgningen er under Slagelse Kommunes økonomiske ansvarsområde. For at Slagelse Kommune kan indgå en aftale med en rådgiver vedrørende de kommunale dele af projektet, kræves der, at der bevilliges og meddeles en anlægsbevilling til formålet i 2024. Med denne sag har Byrådet mulighed for at fremrykke eksisterende afsatte midler i 2025 til 2024.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at der afsættes rådighedsbeløb og meddeles en anlægsbevilling i 2024 med henblik på at kunne igangsætte planlægning for de områder der vedrører de kommunale dele af projektet. Den manglende planlægning for de kommunale dele medfører en væsentlig forhindring for fremdriften og gennemførslen af infrastrukturprojektet. Hele infrastrukturprojektet i Ringparken bør blive anskuet som et samlet projekt, således at der kommer synergi mellem investeringerne i infrastruktur i området.

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have godkendt en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet. Jf. Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Med denne sag har Byrådet mulighed for at fremrykke 1,2 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb til anlæg nr. 323 "Infrastruktur Ringparken Slagelse" fra 2025 til 2024. Anlægsbevillingen på 1,6 mio. kr. finansieres af rådighedsbeløbene afsat i 2024 og 2025. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ansøgning om anlægsbevilling på det øvrige rådighedsbeløb skal behandles politisk på et senere tidspunkt.

I forbindelse med budgetforhandlingerne 2025-2028 vil et budgetønske om at afsætte yderligere 0,7 mio. kr. til anlæg 323 blive behandlet.

Kompetence

Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget. 

Beslutningstema

Teknik-, Plan og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om en planlægning skal igangsættes med henblik på formidling og sikre offentlig adgang til Halsskov Kulfyr.

Indstilling

Chefen for Teknik-, Plan- og Erhverv indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter at igangsætte en planlægning for Halsskov Kulfyr og fyrmesterbolig med lanterne i gavlen, med henblik på at gøre området offentligt tilgængeligt, så området og de to ejendomme kan indgå som et formidlingscenter for fyrvæsnets og skibsfart i Danmark.

Sagens indhold

Bevaringsforeningen for Korsør og omegn har nedsat en arbejdsgruppe der skal arbejde for en bevaring af Halsskov Kulfyr. Arbejdsgruppen har gennem længere tid arbejdet på et projekt om at få restaureret det fredede Kulfyr og etablere et formidlingscenter for fyrvæsen og skibsfart i Danmark. Det er hensigten at Kulfyr og den tidligere fyrmestervilla, der er nabo til kulfyret, skal indgå sammen med ejendommenes udearealer.

Halsskov Fyr blev i 1727 oprettet af Postvæsnet. Det nuværende Halsskov Kulfyr er bygget i 1801. Fyret er det eneste af sin art, der er tilbage i Europa. Kulfyret har været fredet siden 1959 og har gennem de sidste 15 år været beklædt med en presenning, for at bremse kulfyrets nedbrydning. Fredningsbeskrivelse ses i Bilag 2. Fyrmestervillaen er i dag ikke omfattet af fredningen, men bør som led i lokalplanarbejdet SAVE-vurderes og udpeges som kulturmiljø.

Kulfyret ejes i dag af Slagelse Kommune. Villaen har siden 1957 været privatejet. Siden kommunen overtog Kulfyret i 2007 har der været igangsat projekter og der har været foretaget undersøgelser med henblik på en restaurering af Halsskov Kulfyr. 

Arbejdsgruppen for en bevaring af Halsskov Kulfyr har sit udspring i Korsør Bevaringsforening. Bevaringsforeningen samarbejder med kommunens Lokale Kulturmiljøråd. Bevaringsforeningen har parallelt hermed, oprettet en lokal arbejdsgruppe der skal arbejde for en bevaring af Halsskov Kulfyr samt etablere en offentlig adgang til fyret.

Arbejdsgruppen har involveret og fremlagt planerne for de nærmeste naboer. Ejer af den tidligere fyrmesterbolig er blevet involveret fra start, og hun er positiv overfor idéen om at gøre Halsskov Kulfyr offentligt tilgængeligt og på sigt at etablere et formidlingscenter i fyrmesterboligen.

Lokalplanområdet vil omfatte ejendommene, Lygtebakken 19 (det fredede kulfyr), Revvej 61 (den tidligere fyrmestervilla) samt eventuelle dele af naboarealer. Alle involverede ejere har givet fuldmagt til, at foreningen i samarbejde med kommunen kan udarbejde en planlægning, der sikrer stedet, bevarer det fredede fyr og sikrer offentlig adgang til området - samt sørger for, at fyrmestervillaen på sigt, vil kunne indrettes som et formidlingscenter.

Såvel udearealer, såvel bygninger er af høj historisk og rekreativ værdi. Lokalplanen skal muliggøre, at stedet åbnes så alle kan få del i værdierne, uanset, om det vedr. en gåtur for den gode udsigt, et besøg af skoleklasser, møder i f.eks. foreningsregi, foredrag, forelæsninger eller lignende.

Der bliver tale om en hovedadgang fra Revvej og som gående vil man også kunne ankomme via trappe fra Værftet, der vil være åbent for at alle kan opleve de kulturhistoriske, natur- og miljømæssige værdier stedet har. Kulfyret og det yngre lanternefyrs historie, udvikling, arkitektur, teknik og placering vil kunne opleves og formidles. Endeligt vil stedet kunne indgå til formidling af historie om fyrtårnenes funktion og etablering for den danske skibstrafik.

Foreningen har aktuelt planer om at lokalplanområdet skal kunne udvikles og realiseres over en årrække. Dog haster det med en restaurering af Kulfyret, og det bliver igangsat, så snart det er muligt. Kulfyret er på Slots- og Kulturstyrelsens liste over nødlidende, fredede bygninger.

Herefter følger arbejdet med at gøre Kulfyret offentligt tilgængeligt, bl.a. ved en reetablering af den gamle trappe fra Værftet og op til kulfyret. Ligeledes skal der anlægges parkeringspladser på del af grunden der tilhøre ejer af Revvej 61.

Fyrmestervillaens omdannelse til et formidlingscenter vil være det sidste som skal realiseres, da foreningen har indgået aftale med ejeren af den tidligere fyrmesterbolig (Revvej 61) om, at hun kan blive boende så længe hun ønsker det. Dvs. at der kan gå en rum tid før villaen kan ændres til et formidlingscenter.

Administrationen anbefaler at igangsætte planlægningen således arealerne og ejendommene med tiden kan indrettes til formidlingscenter og blive et offentligt tilgængeligt område. Lokalplanlægningen skal på den baggrund, ledsages af et kommuneplantillæg, der udlægger de to ejendomme til offentlige formål. 

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Bevaringsforeningen for Korsør og Omegns arbejdsgruppe har tidligere på møde med Kommunale Ejendomme drøftet projektet samt muligheder for fremtidigt ejerforhold.

Efterfølgende har Kommunale Ejendomme udtalt, at kommunens administration er positive med henblik på, at arbejdsgruppen arbejder mod en sikring af kulfyret, men at kommunen ikke selv råder over midler og/eller påtænker, at afsætte midler til istandsættelsen eller andet i det samlede projekt.

Kommunale Ejendomme ser på nuværende tidspunkt processen som igangværende, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er taget stilling til et fremtidigt ejerforhold.

Planlægningen vil udover en ændret anvendelse kunne bruges aktivt af arbejdsgruppen bl.a. ved søgning af midler gennem fonde med henblik på en restaurering af kulfyret. Arbejdsgruppen er opmærksom på eventuel påkrævede fuldmagt, såfremt kulfyret fortsat ejes af kommunen. 

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanlægningen igangsættes, vil Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget og Byrådet blive forelagt et Forslag til lokalplan med tilhørende Kommuneplantillæg.   

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1293, Boligbebyggelse ved Rosenkildevej i Slagelse og miljøvurderingsscreening skal vedtages og fremlægges i 4 ugers høring. 

Indstilling

Chefen for Teknik-, Plan- og Erhverv indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at Byrådet godkender, at forslag til Lokalplan 1293, Boligbebyggelse på Rosenkildevej i Slagelse, fremlæggelse i 4 ugers offentlig høring,

2. at Byrådet godkender afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget

3. at Byrådet godkender, at der afholdes borgermøde på Slagelse Rådhus den 4. april eller 9. april 2024 i tidsrummet mellem 17.00 og 18.30. 

Sagens indhold

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på sit møde den 6. november 2023 at igangsætte lokalplanlægningen for en ny boligbebyggelse i den nordlige del af Slagelse by, ved Rosenkildevej. Lokalplanområdet er i alt ca. 17.500 m².

Planlægningen er igangsat efter anmodning fra Sweco Architects / Halberg og Olsen, der på vegne af bygherre, ønsker udarbejdet en lokalplan for opførelse af en boligbebyggelse med mulighed for at etablere ca. 32 boliger som en tæt-lav bebyggelse.

Arealet henligger i dag som et åbent markareal. Den tæt-lav bebyggelse opføres i form af mindre stokke og dobbelthuse der koncentreres omkring et indre grønt fællesareal, hvor der er indrettet vandspejl der udover at have funktion af en tilbageholdelse af overfladevand, også vil indgå som et rekreativt og landskabeligt element for beboerne.

Bebyggelsen vejbetjenes fra Rosenkildevej og vil med sin placering få Valmuemarken og Tidselbjerget som nærmeste nabobebyggelse. Lokalplanområdets fællesareal, stamvej og stiføring er placeret så der kan skabes en sammenhængende stiføring mellem lokalplanens område og Tidselbjerget.   

Bygherre forventer at hver bolig er ca. 96 m². Boligerne etableres som en samlede bebyggelse, hvor der kan ske udstykning af hver enkelt boligenhed med en minimums grundstørrelse på 400 m² inkl. andel af fælles friareal. Boligerne kan opføres i op til 2 etager og den samlede bebyggelsesprocent bliver maksimalt 35 %.

Boligerne kan opføres med facader i træ, tegl og/eller med pudsede facader. Tagene udformes som saddeltag eller med ensidig taghældning. Tagmaterialerne spænder fra tegl- og betontagsten, eller som grønne tage, og der er derfor ikke et krav til taghældning.

Lokalplanområdet separat kloakeres. En mindre del af lokalplanområdet er endnu ikke indeholdt i kommunens spildevandsplan, men indgår i den nuværende revision.

Administrationen anbefaler, at lokalplanen vedtages som forslag da boligtypen passer ind i kommunens boligpolitik. Dertil vil størrelsen samt bebyggelsen som helhed passe fint ind i forhold til hvad kommunen ellers har af boligtyper, herunder familien der ønsker en mindre bolig eller tilflytterfamilien der er første gangs køber.  

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværprofil for Rosenkildevej bør forlænges som 2 kørebaner med fællessti i begge sider op til og med ny overkørsel til den ny bebyggelse. Denne del er en kommunal udgift. Den anslåede udgift til forlængelse af tværprofilet af Rosenkildevej forventes at være 10.8 mio. kr. 

Opgradering af vejstrækningen hen til lokalplanområdet skal bringes ind i budgetprocessen for Budget 2025-28.

Tværgående konsekvenser

Planlægningen forudsætter udarbejdelse af et tillæg til spildevandsplanen. Den nødvendige del af lokalplanområdet tages med i den reviderede spildevandsplan der behandles parallelt med lokalplanprocessen. 

Derudover skal opgradering af vejstrækningen hen til lokalplanområdet bringes ind i budgetprocessen for Budget 2025-28. 

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanforslaget sendes i offentlig høring, vil Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet blive forelagt en endelig lokalplan efter høringsperiodens udløb. 

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget. 

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til et nyt administrationsgrundlag for flexboligordningen og de mulige kriterier for ordningen.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender det nye administrationsgrundlag for flexboligordningen  med ét eller flere af de foreslåede kriterier for tilladelserne og sender det i fornyet høring hos kommunens lokalråd. 

Sagens indhold

Den 7. august 2023 besluttede Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, at der skulle udarbejdes et oplæg til et fremtidigt administrationsgrundlag for flexboligordningen . Slagelse Kommune har modtaget indspark fra Bisserup Byting, Ø-udvalget, Skælskør Lokalråd, Agersø Beboerforening, Omø Beboer- og Grundejerforening. Ordningen er desuden blevet drøftet i Korsør og Skælskør bymidtegrupper, samt med lokale ejendomsmæglere. Bemærkninger og mødereferater er vedhæftet sagen som bilag 3. Hovedpunkterne og administrationens vurdering er opsummeret i nedenstående evaluering af ordningen. Flere af høringsparterne har givet udtryk for, at de ønsker at blive hørt igen, når det nye administrationsgrundlag ligger klart. 

Evaluering

Fælles for næsten alle høringsparter har været et ønske om, at flexboligtilladelserne fremover kun skal gælde nuværende ejere. Den nuværende praksis er, at tilladelsen gives permanent til ejendommen. Permanent flexbolig status er hverken i kommunen eller lokalområdernes interesse, da muligheden for at stille krav om helårsbeboelse forsvinder og det samlede antal flexboliger stiger over tid. En enkelt undtagelse fra dette synspunkt kommer fra en familie, der ønsker at deres bolig kan gives videre som arv.

Positive erfaringer

Lokalrådenes positive erfaringer omfatter nye tilflyttere, da ordningen giver mulighed for først af afprøve et lokalområde som feriegæst eller deltidsbeboer for på sigt at flytte helt. Administrationens opgørelse viser, at tæt på 50% kommunens flexboliger har tilknyttet et CPR nr., hvormed boligen er den primær bopæl.

Oplevelsen er også, at flexboligejerne generelt er gode til at istandsætte og vedligeholde deres boliger, hvilket har bidraget til at sænke omfanget af nedslidte bygninger. Derudover biddrager flexboligejerne på forskelligvis til lokalsamfundet. Nogle mest som feriegæster med stor købekraft særligt i højsæsonen, andre bruger husene oftere og i flere tilfælde ses et stort engagement i lokalområdet og foreningslivet. De lokale mæglere påpegede dertil, at flexboliger i købstæderne også efterspørges som pendlerboliger. 

Muligheden for flexbolig er også med til at øge køberskaren til boliger særligt i kommunens kystområder, hvor ordningen formentlig har betydet, at det er blevet lettere at sælge ejendomme. Dette er centralt for de borgere, der af den ene eller anden årsag har behov for at sælge deres bolig. Mæglerne oplyste dog, at ordningens effekt ikke kan aflæses direkte på liggetider og salgspriser.

Negative effekter
Der er blandt høringsparterne stort fokus på, at ordningen ikke må blive så populær, at den presser mulige helårsbeboere ud af boligmarkedet. Det kan betyde, at de populære områder udvikler sig til fritidssamfund. Den udbredte holdning er, at flexboliger er bedre end tomme huse, men ikke lige så gode som helårsboliger. De faste beboere i de berørte områder ønsker et levende lokalsamfund hele året rundt. Derfor skaber flexboligordningen en bekymring for flere tomme bygader med mørke husrækker særligt i vinterhalvåret. Nogle oplever allerede dette som en realitet. 

Antallet af børnefamilier er helt essentielt for de små lokalsamfund og afgørende for at opretholde skole, dagtilbud og fritidsaktiviteter. Flexboliger købes typisk af et ældre segment og/eller bruges i fritiden, hvilket dermed ikke biddrager til opretholdelsen af skoler mv. Denne udfordring gælder særligt for Bisserup, Agersø og Omø, hvor det i forvejen kan være vanskeligt for potentielle tilflyttere at finde den rigtige bolig.

En gennemgående bemærkning er, at flexboligerne ikke bidrager med indkomstskatter til kommunekassen. Flytter ejerne først permanent til området som pensionstilværelse, står Slagelse Kommune til gengæld med udgifterne, hvis borgerne går hen og bliver plejekrævende.

Administrationen vurderer dertil, at ordningen særligt i Korsør har været benyttet til boliger, som burde være attraktive helårsboliger. Her ses blandt andet en del flexboliger på byens mest attraktive placeringer på første række med havudsigt og strand samt i nyere byggerier. Tilladelser givet fra 2016 og frem er givet permanent til adresserne, hvormed flexboligerne ikke ændrer status ved ejerskifte. Generelt søges flexboligtilladelserne til ældre huse, men ca. 20 af kommunens 240 boligtilladelser er givet til boliger, der er opført efter år 2000, hvilket administrationen ikke mener er hensigtsmæssigt.  

Ubenyttede helårsboliger
Som et led i evalueringen af ordningen har Slagelse Kommune set på andelen af helårsboliger uden folkeregisteradresse i de berørte lokalområder. De ubeboede huse udgør omkring 35 % af boligmassen på øerne og 10 % i Bisserup, hvilket er omtrent dobbelt så mange som flexboligerne. 

Det er administrationens formodning, at en stor del af disse boliger reelt benyttes som flexboliger, men aldrig formelt har søgt tilladelsen. Det kan være huse, der går i arv til familiemedlemmer, som ikke ønske at bosætte sig, men stadig vil fastholde en tilknytning til området. Dertil kan nogle boliger være ejet af ældre borgere på plejehjem eller andre tilfælde, hvor salg af boligen ikke er ønsket eller realistisk.

De mange tilfælde af ubeboede helårsboliger bør håndteres for at undgå smuthuller, såfremt der strammes op på reglerne for flexboligordningen.

Som en start kan Slagelse Kommune rette en venlig henvendelse om at søge flexboligtilladelse, til ejerne af de ubeboede helårshuse,  hvis dette matcher deres brug af ejendommen. Administrationen foreslår at give ejerne en periode på et år til at søge flexboligtilladelsen, før nye kriterier for tilladelserne træder i kræft. Tilladelsen bør dog kun gælde den nuværende ejer, såfremt denne ændring vedtages.

Slagelse Kommune kan også bruge lov om boligforhold til at stille krav om overholdelse af bopælspligten. Det betyder, at ejere af ubeboede huse enten selv skal flytte ind eller finde en lejer. Såfremt ejeren ikke gør dette, har kommunen mulighed for at anvise borgere til boligen. Disse tiltag er meget indgribende både over for ejerne og potentielt anviste borgere. Samtidig kan der opstå en række udfordringer, hvis boligerne ikke egner sig til udlejning. Eller ejeren ikke har mulighed for at leve op til de forpligtigelser, som er forbundet med boligudlejning. Derfor kræver dette tiltag nøje overvejelse samt en grundigere undersøgelse af problematikkens omfang og de juridiske aspekter.

Forslag til regulering af ordningen

På baggrund af inddragelsesprocessen og ved at skele til praksis i vores nabokommuner har administrationen udarbejdet et revideret administrationsgrundlag. Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til nedenstående ændringer af administrationspraksis, hvor udvalget kan vælge mellem flere nye kriterier for tilladelserne.

De foreslåede kriterier tilgodeser på forskelligvis helårsbeboelse for at opretholde stærke lokalsamfund og modvirke store koncentrationer af flexboliger særligt i de populære flexboligområder. Strammes kravene for meget kan det til gengæld blive vanskeligere at sælge boligerne i de omfattede lokalområder og udfordringen med ubeboede boliger risikere at vokse. Kommunen skal derfor forsøge at finde en god balance i reguleringen af ordningen.

Administrationen anbefaler som udgangspunkt at kriterierne 1, 2a og 2b samt evt. 3b) indføres. Men Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan også vælge kun at indføre kriterie 1, hvis de ønsker en mildere regulering eller indfører kravet 3a, såfremt de ønsker helt at lukke ordningen i de mest populære flexboligområder. 

Kriterier for flexboligtilladelser:

1) at flexboligtilladelser skal fremover kun gives til nuværende ejere af ejendommen.
Denne regel er eneste mulighed for at modvirke at antallet af flexboliger ikke akkumulerer over tid i de populære område. Dette kriterier har fået stor opbakning i hørringssvarene med en enkelt undtagelse der tilgodeses med regel 2b.

2a) at der først kan gives forhåndstilladelse til flexbolig, når en ejendom har til salg i minimum ni måneder.
Dette krav giver netop helårsbeboerne en konkurrencemæssig forlomme uden at lukke markedet helt for flexboliger. Administrationen vurderer, at denne regel både vil være nem at administrere og tage hensyn til mange af de bekymringer, som er blevet rejst i de indkomne høringssvar. 

2b) at flexboligtilladelser først gives, når ejere har ejet ejendom i min. 9 måneder, medmindre ejendommen er overtaget via arv eller at ejerne har fået forhåndstilladelse jf. 2a. Reglen er formuleret for at undgå smuthuller i ovenstående regel med den undtagelse, at arvede ejendomme fortsat kan få flexboligtilladelse. 

3a) at flexboligordningen stoppes helt i Korsør, Skælskør, Bisserup, Agersø og Omø.
Denne praksis anvendes i hoveddelen af vores nabokommuner Holbæk, Kalundborg, Næstved og Vordingborg for at fastholde helårsbeboelse, hvor det er centralt for kommunernes by- og servicestruktur. Administrationen gør opmærksom på, at lokalplaner på Omø og Agersø giver mulighed for flexboliger. Skal ordningen stoppes helt på øerne, vil det kræve en ændring af disse lokalplaner. 

3b) at der fastlægges en grænse for andelen af flexboliger ud af det samlede antal boliger for Bisserup, Agersø og Omø på 25 %.

Retligt grundlag

Flexboligordningen blev indført med en lovændring i 2013. I dag fremgår muligheden af planlovens § 41 a og dertil i § 7 lov om boligforhold, der beskriver procedure for  opretholdelse og ophævelse af bopælspligten. 

Det er op til den enkelte kommune at fastlægge retningslinjer for ordningens udbredelse i kommunen. Retningslinjerne skal sikre en ensartet og synlig administration i overensstemmelse med lovens intentioner.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ordningen administreres af Slagelse Kommunes Byggeriafdeling under Center for Erhverv, Plan og Teknik. Gøres reglerne mere komplekse at administrere øges ressourceforbruget til opgaven.

Tværgående konsekvenser

Flexboligordningen har indirekte effekt på bosætningsindsatsen og landdistriktsudviklingen samt de kommunale services i kystområderne. Effekten er dog ikke så markant, at den er direkte målbar i eksempelvis elevtal på skolerne i landdistrikterne. 

Sagens videre forløb

Udvalget kan vælge at sende et revideret administrationsgrundlag i høring hos alle lokalråd.

Udvalget kan vælge at genoptage evalueringen af ordningen på et senere tidspunkt for at vurdere udviklingen. Administrationen anbefaler, at sagen først genoptages i 2028, så at effekten af det nye administrationsgrundlag når at blive synlig. 

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Teknik- , Plan- og Landdistriktsudvalget skal orienteres om anvendelse af kommunalt tilskud på 745.000 kr. til LAG Slagelse i 2023.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Teknik- , Plan- og Landdistriktsudvalget tager sagen til orientering. 

Sagens indhold

LAG Slagelse er en forening, der arbejder i henhold til det nationale Landdistriktsprogram 2023-2027, og som har kan yde tilskud til udviklingsprojekter i landdistrikterne med EU-midler.

LAG Slagelse er vigtig samarbejdspartner for kommunen i forhold til at understøtte udviklingen i landdistrikterne. Der samarbejdes om fælles indsatser for at skabe attraktive levevilkår og styrke bosætningen i landdistrikterne. Derudover har LAG Slagelse mulighed for at støtte udviklingen af erhverv på landet. 

LAG Slagelse tager udgangspunkt i sin udviklingsstrategi med fokus på erhverv og forbedring af rammevilkår i landdistrikterne. Den arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser i kommunens landdistrikter og attraktive levevilkår i landområder for at styrke bosætningen. Der arbejdes med indsatsområderne:

• Iværksætteri og udvikling af virksomheder, 

• Fremme af erhvervssamarbejde

• Udvikling af nye oplevelser

• Det gode liv på landet

• Nye grønne løsninger

I LAGens virke spiller den aflønnede koordinator en entral rolle. Koordinatoren modtager henvendelser fra potentielle projektansøgere, tilbyder sparring i forhold til udviklingen af projektidéer, hjælper med ansøgninger og afrapportering af de projekter, som er støttet og udviklet i foreningens regi. 

Om anvendelse af det kommunale tilskud for 2023 jævnfør afrapportering (bilag 1)

471.000 kr. af det samlede tilskud på 745.000 kr. er anvendt til drift, herunder aflønning af foreningens koordinator. Det resterende beløb på 273.000 kr. er uddelt som tilskud fra foreningens KVIK-puljet til almennyttige udviklingsprojekter i kommunens landdistrikter. 

På grund af uforbrugte midler og tilbageløbsmilder i den tidligere forening Landudvikling Slagelse, har LAG Slagelse i 2023 haft et ekstraoridnært højt beløb på 443.816 kr. til rådighed, som kunne ydes i tilskud til lokale aktiviteter og projekter fra KVIK-puljen. 

Ud af 13 ansøgninger til KVIK-puljen er er der givet tilsagn om støtte til 12 projekter. De 13 ansøgninger bygger på dialog og sparring med mange borgere og foreninger, hvoraf flere har valgt at søge andre finansieringsmuligheder. Aktiviteterne favner bredt fra køb af udstyr, der understøtter aktiviteter, etablering af sociale mødesteder og anlæg  samt tilskud til arrangementer.

På baggrund af den årlige afrapportering udbetales nyt tilskud på 745.000 kr. til LAG Slagelse for 2024, jævnfør Budget 2024-2027.

Retligt grundlag

Ifølge de uskrevne kommunalfuldmagtsregler er det af almen interesse for kommunen, at fremme udviklingen i kommunens landdistrikter.  

Bekendtgørelse om Landdistrikts Fonden, hvoraf det fremgår af § 4, at kommuner kan deltage i finansieringen af foranstaltninger, der er omfattet af § 1.

Bekendtgørelse om drift af lokale aktionsgrupper i udpegede landdistrikter i perioden 2023-2027 fastsætter rammerne for de opgaver, som lokale aktionsgrupper skal varetage i forbindelse med administrationen af tilskudsordningen for LAG i perioden for det nationale Landdistriktsprogram 2023-2027.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kommunen har i Budget 2024-2027 afsat 750.000 kr. om året i tilskud til LAG Slagelse.

LAG Slagelse, der tidligere hed Landudvikling Slagelse, har modtaget et årligt kommunalt tilskud siden 2007.  Tilskuddet blev oprindeligt bevilliget, fordi der jævnfør Landdistriktsprogrammet 2007-2014 blev stillet krav om 50 % offentlig medfinansiering af LAG-støttede projekter. Selv om dette krav ikke længere gældende, har kommunen fortsat ydet årligt tilskud til kommunens LAG.  

I 2023 har LAG Slagelse modtaget 1.284.935 kr. jævnfør det nationale Landdistriktsprogram.  1.027.948 kr. et EU-tilskud, som kan gives til støtte af udviklingsprojekter, mens det resterende beløb på 256.987 kr. kan anvendes til foreningens drift. Beløbet til drift er ikke tilstrækkeligt til at sikre LAGens virke, hvorfor en del af det kommunale tilskud anvendes til drift. 

LAG Slagelse har i 2023 indstillet seks erhvervsprojekter og ét almennyttigt projekt til støtte via det nationale Landdistriktsprogram til en samlet sum af 942.386 kr. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om ansøgninger om landzonetilladelse til batteriparker i det åbne land.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Der er modtaget flere henvendelser om at etablere batteriparker i det åbne land i Slagelse Kommune.

Batteriparker skal helst placeres tæt ved en transformerstation. Parkerne behøver ikke nødvendigvis placeres i landzone og kan også placeres i byzone, hvis der er plads til dem.

Ansøgerne oplyser, at i takt med at Danmark gradvist overgår fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder som sol og vind, står elnettet over for nye udfordringer. Den varierende produktion fra vedvarende energi kan resultere i svingninger i energiforsyningen, hvilket potentielt kan påvirke stabiliteten i elnettet og i sidste ende forbrugerne.

Batterierne er med til at håndtere udfordringerne ved variabel og uregelmæssig energiproduktion fra vedvarende energikilder og sikre, at elnettet holdes stabilt. Batteriparkerne placeres typisk i nærhed af eksisterende transformerstationer, da batterierne primært skal aflaste elnettet og visuelt fremstår som teknisk anlæg.

Når batteriparkerne opstilles ved transformerstationer i det åbne land, vil projektet kræve landzonetilladelse.

Batteriparken består af "containere"/battery racks med tilhørende teknikskabe, der indeholder batterier, invertere, transformere og øvrig elektronik.

Billeder med eksempler på udseende er vedlagt som bilag.

Det er en ny type teknisk anlæg, men kan sidestilles med andre tekniske anlæg, fx større solcelleanlæg, der etableres i det åbne land. Pt. behandler vi en ansøgning om et 750 m² anlæg umiddelbart udenfor Havrebjerg og et 0,6 ha anlæg ved Vemmelev, men er orienteret om, at 1-2 andre projekter på vej.

I landzone gives der normalt landzonetilladelse til mindre tekniske anlæg, jf. kommunens administrationsgrundlag, fx etablering af mindre solcelleparker i områder uden særlige landskabelige eller naturmæssige værdier. En tilladelse vil typisk være på vilkår om, at anlægget fjernes, når det ikke længere er i brug, og om etablering af afskærmende beplantning.

Der kan ikke gives landzonetilladelse til større solcelleparker, da de kræver udarbejdelse af lokalplan.

Ansøgninger om batteriparker vil blive behandlet på samme måde.

Retligt grundlag

Ansøgning om landzonetilladelse til byggeri, tekniske anlæg m.m. behandles jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget. 

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om Boligprogram 2024.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget tager Boligprogram 2024 til orientering. 

Sagens indhold

Der er udarbejdet et boligprogram for 2024. Boligprogrammet er en grundig gennemgang af Slagelse Kommunes ubebyggede boligarealer delt op i skoledistrikter og fremskrivningsområder. Med boligprogrammet gives et overblik over, hvor mange ledige boliggrunde, der er, hvor mange, der hvert år bliver taget i brug, og hvor de populære boliggrunde ligger. 

Boligprogrammet indeholder desuden en oversigt over, hvor mange nye boliger, der forventes opført i de kommende 10 år. Der er tale om en fremskrivning baseret på, hvor der er ledige arealer, hvor der er bygget de foregående år, hvordan markedet er pt. og kendskab til konkrete projekter. 

Boligprogrammet indgår i grundlaget for Befolkningsprognose 2024, som udarbejdes af Center for Økonomi i marts 2024. Befolkningsprognosen indgår i grundlaget for budget 2025-2028. 

Vurdering

Boligprogram 2024 viser, at kommunens boligmasse vil blive udbygget markant de kommende år med en forventet tilvækst på ca. 3.000 boliger over de kommende 5 år. Størstedelen heraf forventes opført i Slagelse, hvor der forventes en tilvækst på ca. 2.700 nye boliger over de kommende 5 år. I Korsør forventes en tilvækst på ca. 100 nye boliger over de kommende 5 år og i Skælskør forventes en tilvækst på ca. 100 nye boliger over de kommende 5 år.

I Slagelse er der flere nye boligområder under udbygning eller på vej med etageboliger, parcelhuse, tæt-lav boliger, ungdomsboliger, seniorbofællesskaber og friplejehjem. Centralt i Slagelse er der især tale om Kvægtorvskvarteret, Ringparken, kasernegrunden, brandstationen og Fordgrunden, som er under udbygning eller planlægges udbygget med etageboliger. I Slagelse Vestby og den nordøstlige del af Slagelse er der flere nye boligområder under udbygning, der udvider købstadens omfang med parcelhuse, tæt-lav boliger og etageboliger. 

I Korsør forventes det attraktive areal ved Pierne udbygget med rækkehuse fra år 2027. I Korsør forventes desuden en udbygning ved Skovåsen fra år 2028, idet der med Kommuneplan 2022 er udlagt en ny boligramme. Endvidere forventes Nyelandsgård udbygget med nye forhuse og et baggårdsmiljø med etageboliger. 

I Skælskør er parcelhuskvarteret Gråstenvænget næsten fuldt udbygget. Udbygningen af denne del af Skælskør forventes dog at fortsætte, idet der blandt andet er en lokalplan under udarbejdelse syd for Gråstenvænget. I de kommende år forventes desuden en udbygning med etageboliger på Næstvedvej 47 samt en tilvækst med rækkehuse ved Trestensvej. 

Uden for købstæderne opleves også en positiv boligudvikling med parcelhuse og især rækkehuse. Rækkehusbebyggelse bidrager til en øget diversitet i boligmassen i de mindre byer.

I alt er der over de kommende 10 år fremskrevet en boligudbygning på ca. 4.200 nye boliger. Til sammenligning er der over de seneste 10 år opført ca. 2.800 boliger. 

Retligt grundlag

Udarbejdelse af boligprogram er i overensstemmelse med kommunalfuldmagten.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Befolkningsprognose 2024 udarbejdes på baggrund af Boligprogram 2024.

Befolkningsprognosen samt budgetlægningen af budget 2025-2028 behandles af Økonomiudvalget.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.