Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (2014-2017) – Referat – 8. marts 2016

Formanden indstiller,

1.    at Dagsordenen godkendes.

Dagsordenen blev godkendt med følgende ændringer:

Pkt. 15 behandles efter pkt. 4.

Pkt. 6 behandles før pkt. 5.

Orienteringspunkterne vedrørende pkt. 2. d. 4. blev udsat til næste møde.

Orientering fra

a. Udvalgsformanden

b. Udvalgets medlemmer

c. Uddannelsesdirektøren

d. Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration

1. Månedlige nøgletal for beskæftigelsesområdet (bilag 1)

2. Månedlig status på flygtningeområdet (bilag 2)

3. Opfølgning på Jobfokus (bilag 3)

4. Opfølgning på resultat af indsatserne fra anden aktør (bilag 4 og 4A)

5. Orientering om status på Projekt Stabil Start, Back Stage og Vasac forløb (bilag 5)

6. Slagelse Sprogcenter – aktuelle tal og fakta - 31. december 2015 (bilag 7)

e. Centerchefen for Børn og Familie

1. Orientering vedr. boligplacering af integrationsflygtninge (bilag 6)

f. Centerchefen for Kultur, Fritid & Borgerservice

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1.    at Orienteringerne tages til efterretning.

Ad a. Udvalgsformanden orienterede om dialogmøde med KKR, Region Sjælland og STAR om de overordnede udfordringer; ungeindsats, forgæves rekrutteringer, potentialet i jobcentrenes tværgående samarbejder om rekruttering.

Ad c. Direktøren orienterede om opslag af stillingen som arbejdsmarkedschef. Forventes besat 1. juni 2016.

Mulighederne for flytning fra Hulby Møllegaard drøftes internt.

Ad d.4. Orientering udsat til næste møde.

Ad d.6. Aktuelle tal og fakta pr. 31. december 2015 for Slagelse Sprogcenter blev omdelt på mødet (bilag 7).

Ad e. På maj-mødet kan der gives status for konsekvenserne af ændrede regler for integrationsydelse.

Ad f. Resultat af tilfredshedsanalyse i forhold til Borgerservice er nyligt afsluttet, med et meget positivt resultat.

Orienteringerne blev taget til efterretning.

Udvalget orienteres om regnskabsresultat for 2015. Desuden skal udvalget indstille til Økonomiudvalg og Byråd vedr. overførsel af mindre-/merforbrug på drift til 2016.

Der foreligger regnskabsresultat 2015 for drift. Resultat på drift fremgår af bilag 1 og er fordelt på udgiftstyper samt resultat pr. enhed/virksomhed.

Fagudvalgene skal fremsende ansøgning til Økonomiudvalget om overførsel fra 2015 til 2016 af merforbrug / mindreforbrug på drift. Økonomiudvalget behandler på møde d. 14. marts 2016 de enkelte fagudvalgs anbefalinger med henblik på indstilling i samlet sag til Byrådet den 29. marts 2016.

For Budgetramme 1 (serviceudgifter, særligt dyre enkeltsager og ældreboliger) overfører virksomheder og Centre mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene, jfr. Kasse- og Regnskabsregulativet.

For budgetramme 1 overføres bevillinger til virksomheder og centre efter følgende hovedprincipper:

· mindreforbrug under 5 % af det korrigerede budget overføres

· mindreforbrug på over 5 % af det korrigerede budget overføres, såfremt der er givet overførelsesadgang ved budgetopfølgning pr. ultimo september 2015

· mindreforbrug på over 5 % af det korrigerede budget, hvor der ikke er søgt om overførelsesadgang tilføres kassen

· merforbrug overføres fuldtud (og skal være afviklet inden udgangen af 2016)

For Budgetramme 2 (øvrige driftsudgifter) er der ikke overførsel af mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene.

Såfremt en virksomhed ønsker at afvige fra hovedprincipperne skal det indstilles af fagudvalget til godkendelse i Økonomiudvalget og Byråd.

Regnskabsresultatet for 2015 viser for drift et samlet forbrug på 1178,5 mio. kr.

Resultatet fordeler sig således:

Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på drift (Budgetramme 1) overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder.

Bilag 1 viser for hver virksomhed og center overførsler i henhold til Kasse- og Regnskabsregulativet, herunder de dispensationer for 5 %-reglen, som Byrådet godkendte ved budgetopfølgning pr. ultimo september 2015 (Byrådet den 30. november 2015, sag nr. 7).

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Reglerne for overførselsadgang af drift og anlæg fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 1.

Udvalget kan godkende indstilling fra administrationen vedr. overførsel af mer-/mindreforbrug for drift og anlæg, herunder at der ved merforbrug over 100.000 kr. udarbejdes handleplaner.

Ved merforbrug, hvor der ikke via handleplan kan opnås balance i løbet af 2 år, skal udvalget afklare mulighed for at finansiere merforbruget på tværs af egne politikområder. Alternativt kan Byrådet ansøges om finansiering via kassen.

Ved mindreforbrug udover 5%, som ikke er søgt overført (jf. bilag 1), er udgangspunktet, at de uforbrugte midler tilgår kassen. Alternativt kan udvalget anbefale Økonomiudvalg og Byrådet, at der gives dispensationer for 5 %-reglen.

Administrationen anbefaler at kommunens styringsregler følges, og der overføres uforbrugte budgetrammer fra 2015 til 2016 under hensyntagen til 5% reglen som angivet i bilag 1.

I 2016 har kommunen en særlig udfordring med ekstraordinære udgifter som følge af flygtningesituationen. Der bør derfor være skærpet opmærksomhed på anvendelsen af mindreforbrug udover 5%, der ikke er søgt dispensation for.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration indstiller,

1.    at orientering om regnskabsresultat for 2015 tages til efterretning

2.    at fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 2.1 overføres et samlet mindreforbrug på drift på i alt 3,1 mio. kr. til fordeling på de respektive enheder.

3.    at fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 2.1 ikke overføres mindreforbrug på drift på i alt 0,4 mio. kr.

At 1. Taget til efterretning.

At 2 og 3. Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

Udvalget orienteres om budgetopfølgningen ultimo januar 2015.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede i forbindelse med budgetopfølgningen ultimo marts 2015 at følge udviklingen på arbejdsmarkedsområdet tæt.

Udviklingen skyldes forventede merudgifter til førtidspensionister, primært på grund af flere tilflyttere fra andre kommuner. Derudover er der forventede merudgifter til kvindekrisecentre og boligstøtte.

Overførsler af serviceudgifter fra 2015 til 2016 er ikke medtaget i budgetopfølgning for ultimo januar 2016.

Ved budgetopfølgningen januar 2016, er den forventede påvirkning af refusionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2016 medtaget.  Det vil først fra tidligst ultimo februar 2016 være muligt at få oplysninger om fordelingen af ydelsesmodtagere ift. ny refusionsmodel. Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der skal sikre opgørelsen af antal. I budget 2016 er det KL’s fordelingstal der ligger til baggrund for den forventede refusion/ medfinansering.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning på møde den 5. maj 2015 om tæt opfølgning på arbejdsmarkedsområdet.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger .

Centercheferne indstiller,

1.    at Budgetopfølgningen ultimo januar 2016 tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Slagelse Kommune har i perioden 2010 til 2015 arbejdet med et aftalestyringskoncept med henblik på, dels at fagudvalgene indgår udviklingsaftaler for de enkelte politikområder, dels at centrene inden for rammerne af udviklingsaftalerne indgår virksomhedsaftaler med virksomhederne på det enkelte område.

Dette koncept blev opdateret i medio januar 2016 med henblik på at lægge større vægt på aftaleprocessen med målformulering samt at øge fokus på effekt.

Formål med aftalestyringen er at skabe et politisk forankret styringsinstrument, som kan understøtte Slagelse Kommunes øgede fokus på mål og effekt.

Aftalestyringsmodellen skal sikre, at:

· der arbejdes med udgangspunkt i politiske ønsker til fokusområder og mål

· der er fokus og koordinering på tværs af organisationen og politikområderne

· målene er mere effektorienterede – frem for procesorienterede

Tidsplanen for 2016 er en undtagelse. Her skulle der ske en drøftelse af temaer/overordnet mål på udvalgsmøder i februar med henblik på at godkende de endelige effektmål i marts.

Fremadrettet vil processen med drøftelse og godkendelse af udviklingsaftalerne foreligge på udvalgsmøder i henholdsvis november og december. Dvs. at processen for drøftelse og godkendelse af udviklingsaftalerne for 2017 foregår på udvalgsmøderne i november og december 2016.

Udover at understøtte forankring i byrådet og kobling til den politiske budgetaftale, så sikrer tidsplanen en komprimeret aftaleproces i fagudvalgene, umiddelbart inden aftalernes ikrafttræden. Derved understøtter processen også det politiske ønske om, at aftalerne er relevante (forstået som nutidige).

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal godkende Udviklingsaftale for 2016 med eventuelle korrektioner, der besluttes på mødet.

På baggrund af de politiske tilbagemeldinger på mødet i februar 2016 er der udarbejdet en udviklingsaftale for 2016, som bygget op efter den nye skabelon, der er godkendt af Økonomiudvalget.

Konkret betyder de politiske tilbagemeldinger i forhold til den nye udviklingsaftale:

· Jobcenter: Mål, indsatser og effektindikatorer er overført fra Beskæftigelsesplan 2016 samt Handleplan og styringsaftale for beskæftigelsesindsatsen for unge – 2016. Begge dele tager udgangspunkt i Budgetforlig 2016/2017 og de 6 strukturelle udfordringer i kommunen.

· Integration og Netværk: Mål, indsatser og effektindikatorer er udarbejdet med udgangspunkt i ”Integrationspolitik 2013-2016” og den tidligere udviklingsaftale.

Det er en udfordring at måle effekt for flygtningeområdet, da området indtil videre er meget begrænset understøttet datamæssigt fra centralt hold. Da Integration og Netværk ofte bliver spurgt om egne data, arbejder man på at udvikle en intern database.

· Center for Børn og Familie, Voksne: Mål, indsatser og effektindikatorer er udarbejdet med udgangspunkt i Byrådets strategi i Budgetforlig 2016/2017, herunder de 6 strukturelle udfordringer i kommunen. Målingerne støtter især op om at højne uddannelsesniveauet for de unge under 30 år og minimere risikoen for misbrug af de sociale ydelser.

· Center for Kultur, Fritid og Borgerservice: Mål, indsatser og effektindikatorer er udarbejdet med udgangspunkt i Vækst i Balance, herunder de 6 strukturelle udfordringer i kommunen. Der er tale om et projektmål i sin absolutte startfase, som indgår som anden sag på mødets dagsorden. Der er derfor behov for tid til at kortlægge effektiviseringspotentialer.

Ingen bemærkninger.

Centercheferne indstiller,

1.    at Udvalget godkender Udviklingsaftale for 2016.

Udviklingsaftalen blev godkendt, under forudsætning af, at Byrådet godkender principbeslutning vedrørende nyt borgerservicekoncept.

Thomas Clausen (Ø) stemte imod, med henvisning til at han ikke havde godkendt beskæftigelsesplanen og handleplan for ungeindsatsen.

Udvalget skal beslutte, om det kan indstilles til Byrådet, at der træffes en principbeslutning om udvikling af et nyt borgerservice koncept, som betyder en fusion mellem Borgerservicecentrene og Bibliotekerne gældende fra 1. januar 2017.

Sektorudvalget for Center for Kultur, Fritid og Borgerservice har siden november 2015 drøftet forskellige muligheder for at udvikle et nyt borgerservice koncept, som også har fokus på at udnytte medarbejder ressourcer og kompetencer i Borgerservice og Biblioteker i højere grad end det er tilfældet i dag.

Formålet med dette et nye borgerservice koncept er at skabe:

· Det mest optimale servicetilbud til borgerne

· Den bedste indgang til det digitale Danmark

· Optimering af fagfællesskaber, ressourcer og kompetencer

Som det blev fremlagt på temamødet den 2. februar 2016, har sektorudvalget udarbejdet 3 mulige modeller:

· Model 1 er en fuld integration af borgerservicecentre og bibliotek

· Model 2 er bevaring af borgerservicecenter i Slagelse og Bibliotek i Slagelse, mens Skælskør og Korsør integreres (et stærkt center og to decentrale borgerhuse)

· Model 3 er et øget digitalt samarbejde uden integration af organisationerne i øvrigt

Ved model 1 fusioneres bibliotek og borgerservice, så det bliver en organisation, der betjener borgerne samlet fra bibliotekerne. De nuværende biblioteker bliver således en slags borgerhuse. Visionerne med disse borgerhuse er, at de:

- skal ruste borgerne til at kunne betjene sig selv digitalt. Det skal primært foregå gennem medbetjening

- igennem forskellige arrangementer understøtter borgernes tilegnelse af viden og læseglæde samt sikrer, at alle børn stifter bekendtskab med folkebiblioteket

- skal sikre en bred og alsidig programvirksomhed med hovedvægt på læring, viden og kulturoplevelser og indgå i tæt brugerdialog omkring tilbuddene

- skal understøtte den bedst mulige dialog mellem borgerne og det offentlige med henblik på at frigive tid og ressourcer hos både borgeren og kommunen

I denne model vil der være betjening fra bibliotekerne i deres åbningstimer og indholdet i servicen vil blive fleksibelt over ugen, så man i både Korsør, Skælskør og Slagelse vil kunne få den fulde service af borgerservice og biblioteksservice på bestemte tidspunkter.

Der vil være en bedre udnyttelse af de nuværende to institutioners ressourcer og kompetencer, ligesom adgangen for borgerne bliver lettere. Desuden vil der jf. kommunens ejendomsstrategi være en mere optimal udnyttelse af kommunens bygninger.

Visionerne i model 2 er de samme som i model 1, ligesom der foretages en organisatorisk fusion.  Forskellen er, at der bevares en dobbelt betjening i Slagelse således, at både borgerservice i Gørtlergade og Biblioteket i Stenstuegade er betjeningssteder. Betjeningen vil i Korsør og Skælskør foregå fra bibliotekerne, åbningstimer vil følge bibliotekets åbningstimer og den fulde service af borgerservice og biblioteksservice kan fås på bestemte tidspunkter i løbet af ugen.

Model 3 er en fastholdelse af de nuværende organisationer og fortsat adskillelse af betjeningen. I denne model vil der være et øget fokus på at udvikle fælles digitale løsninger, som kan skabe et økonomisk rationale over tid. Det forventes ikke, at det økonomiske rationale vil være på niveau med det i model 1 og 2.

I SektorMED blev der fra medarbejderside bakket op om et nyt koncept, mere præcist en generel opbakning til model 2 og flere gav udtryk for, at det ville være hensigtsmæssigt at arbejde hen imod model 1.

Desuden var der enighed om, at der skal være en inddragende proces for at sikre:

- Ejerskab

- God videndeling

- God planlægning af snitflader mellem enheder/huse

- Rigtig estimering af ressourcer

- At bibliotekets ”objektive”/videnstunge stemning/indretning ikke ødelægges

Derfor forslås en tidsplan, som giver god tid til at få styr på detaljerne og som samtidig kan give et realistisk bud på det konkrete serviceniveau og det økonomiske rationale ved det nye koncept. Inden dette arbejde igangsættes beder administrationen om en principbeslutning på, at der er politisk opbakning til et nyt borgerservicekoncept.

Fra april – maj 2016 udarbejdes oplæg til konkret service niveau og økonomiske rationale, som vil udgøre det politiske beslutningsgrundlag for endelig godkendelse. Sagen forventes fremlagt for Byrådet i juni 2016.

Såfremt Byrådet princip godkender: Pr. 1. august 2016 nedsættes arbejdsgrupper, som skal udrede de konkrete forhold i en sammenlægning og som tager højde for ovenstående tilbagemeldinger fra SektorMED. Disse arbejdsgrupper arbejder frem til de relevante milepæle, som er:

- 1. januar 2017: Organisatorisk fusion

- 1. februar 2017: Fuld integration i betjeningen i Skælskør Kommune

- 1. oktober 2017: Fuld integration i Korsør (afhænger af sammenflytning i Kulturhuset)

- 1. januar 2018: Fuld integration i Slagelse   

Kommunalfuldmagten.

Byrådet kan vælge at afvise principbeslutningen, hvorefter bibliotek og borgerservice fortsætter uændret. Eller Byrådet kan godkende principbeslutningen og derved igangsætte oplægget, som mere konkret beskriver serviceniveau og økonomiske rationale.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at der er potentiale i at tænke de to institutionernes opgavefællesskab sammen i en ny organisatorisk enhed. Det vil give muligheden for at udvikle et nyt borgerservicekoncept, som dels understøtter borgerne i at kunne betjene sig selv digitalt, dels giver adgang til et miljø, der fremmer tilegnelse af viden, læseglæde og kulturel dannelse. Det understøtter bl.a. de politiske visioner om, at flere borgere skal kunne mestre eget liv og flere unge skal i uddannelse.

Endvidere vurderes det, at der i model 1 er et væsentligt potentiale at hente ved at udnytte de eksisterende ressourcer langt mere effektivt. Ved model 1 ses også et bygningsmæssigt potentiale.

Denne sag vedrører både Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget. Borgerservice vil fortsat høre under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og biblioteket vil fortsat høre under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at Udvalgene indstiller til Byrådet, at der træffes en princip beslutning om model 1 – en fuld integration af borgerservice og bibliotek gældende fra den 1. januar 2017, idet endelig godkendelse foretages, når effektiviseringspotentialet er kortlagt

2.    at Udvalgene indstiller til Byrådet at godkende proces til forberedelse af model 1.

Fraværende:  Lis Tribler (A)

Ad 1: Godkendt.

Ad 2: Godkendt.

At 1 og 2. Anbefales til Byrådets godkendelse.

Thomas Clausen (Ø) stemte imod.

Udvalget skal beslutte om der kan holdes delvist åbent i Borgerservice i uge 28 og 29 på grund af sommerferieplanlægningen.

Borgerservicecentrene afvikler normalt sommerferie fra medio juni til medio september for at få driften, herunder betjeningen af borgerne til at foregå på et acceptabelt niveau og for medarbejderne rimeligt arbejdspres. Medarbejderne har krav på 3 ugers sammenhængende ferie.

En sygemelding eller uforudset hændelse kan betyde, at der opstår urimeligt stor ventetid på borgerbetjeningen, som kan medføre uhensigtsmæssige situationer for medarbejderne samt en væsentlig forøgelse af sagsbehandlingstiden, som i forvejen er længere hen over sommeren.

Der har igennem en årrække været flere sparerunder med færre personaler til følge. Det har i den sammenhæng været kutyme at benytte sig af ansatte på særlige vilkår, bl.a. løntilskudsjob, seniorjob og vikardækning i forbindelse med spidsbelastningsperioder eller i forbindelse med serviceudvidelser i opgaveløsningen.

For at få sommerferie planlægningen i 2016 til at hænge sammen, foreslås følgende åbningstid i uge 28 og 29:

Skælskør: Åbent mandag og tirsdag

Korsør:    Åbent onsdag, torsdag og fredag

Slagelse: Åbent som normalt

I en årrække har leder og medarbejdere indgået en frivillig aftale om, at hovedferien udgør 2 uger for nøglemedarbejdere. Denne aftale skal indgås igen, hvis ovenstående åbningstid skal indføres. Hvis der ikke kan indgås aftale om 2 ugers hovedferie for nøglemedarbejdere, vil det være nødvendigt at holde lukket i Korsør og Skælskør i uge 28-29-30 og holde åbent som normalt i Slagelse.

Ferieaftalen.

Udvalget kan:

A) Træffe beslutning om delvis åbningstid i Korsør og Skælskør i uge 28 og 29, under forudsætning af at indgå aftale med medarbejderne, som beskrevet ovenfor.

B) Træffe beslutning om lukning i Korsør og Skælskør i uge 28, 29 og 30.

Administrationen vurderer, at en begrænset åbningstid i hhv. Korsør og Skælskør (løsning A), er den løsning hvor dels borgerne fortsat får service i de tre byer, dels hvor driften kan hænge sammen i uge 28 og 29.

Ingen.

Ingen.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at udvalget godkender løsning A, hvor der holdes delvist åbent i Korsør og Skælskør i uge 28 og 29.

Godkendt.

Thomas Clausen(Ø) stemte imod, da forslaget skyldes en beklagelig reduktion af medarbejderstaben.

Udvalget skal godkende, at BIU fastholder de 9 principper af 7. april 2015 og beslutte, hvilke af de skitserede boligmuligheder, der skal arbejdes videre med i forhold til mulig boligplacering.

Udvalget skal endvidere tage bestemmelsen om boligplacering i ghetto områder til efterretning.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har på sit møde den 2. februar 2016 ønsket:

1. en drøftelse af grundprincipperne for boligplacering med det formål at vurdere, om der er behov for justering af principperne.

2. belysning af muligheden for anvendelse af kommunale bygninger, til boligplacering.

3. undersøgelse af om der er mulighed for dispensation fra reglen om ikke at boligplacere, i ghettoområder.

Ad 1) Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede på sit møde den 7. april 2015 9 principper for boligplacering:

1. At boligplacere flygtninge i hele kommunen, gerne mindre klynger

2. At benytte eksisterende boliger

3. At anvende kommunale boliger, herunder nedlagte, eller ikke udlejede plejeboliger, samt almene og private lejeboliger, beliggende i kommunen

4. At private lejeboliger også kan være parcelhuse

5. At anvende muligheden for kollektive bofællesskaber i videst mulig grad – særligt i forhold til midlertidige boligplaceringer

6. At gå efter boliger, der ikke overstiger 2.122 kr. (2015) pr. voksen person pr. måned i forhold til midlertidig placering

7. At der først investeres i indretning af kommunale bygninger, når det er sandsynligt indenfor en kort periode, at der ikke er tilstrækkelig med almene eller private lejemål

8. At midlertidige boligplaceringer, som ikke kan løses ved ovenstående løses ved placering på f.eks. vandrehjem og hoteller

9. At der orienteres i lokalsamfund, evt. afholdes ”Borger-info-møder” inden ejendommene tages i brug med henblik på at arbejde for godt naboskab og lokalt engagement.

Det blev i forbindelse med principperne præciseret, at boligplacering skal kunne ske i hele Slagelse Kommune også udover købstæderne, og at de kommunale bygninger/ejendomme forventes at være højt prioriteret. Dansk Folkeparti ønskede tillige, at det skal være sidste mulighed, at der boligplaceres på hoteller og vandrehjem.

Sundheds- og Seniorudvalget godkendte den 30. april 2015 principperne under forudsætning af, at beboerdemokratiet bliver inddraget og udvalget orienteret, hvis det bliver aktuelt. Udvalget udtrykker bekymring for, om Center for Sundhed og Omsorg har boliger, der opfylder kriterierne. Evt. regninger på misligholdte lejemål kan ikke afholdes indenfor Center for Sundhed og Omsorg.

Principperne har været anvendt de seneste 9 måneder, og administrationen oplever tiltagende vanskeligheder med at finde permanente boliger. Det er primært på grund af lovændring om nedsat integrationsydelse og mangel på billige boliger.

Indtil nu har administrationen løst opgaven med at skaffe midlertidige boliger – dels ved placering på Vimarhus, dels gennem boligselskaberne.

Ad 2) Center for Kommunale Ejendomme (CKE) har stillet forslag om fem kommunalt ejede bygninger, der potentielt kan undersøges som mulig midlertidig indkvartering. CKE har desuden lavet en overslagsberegning for et kommunalt ejet og drevet bar-marksprojekt og identificeret forskellige mulige kommunale grundstykker til placeringen:

Ad 3) Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har senest den 8. september 2015 opdateret sin vejledende skrivelse til kommunerne. Det fremgår, at der er tale om et ubetinget forbud mod at anvise boliger til flygtninge i ghettoområder.

Reglen er specificeret i § 12 i Integrationsloven.

Lov om integration af udlændinge i Danmark.

Ad 1) Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan beslutte, at ændre eller tilføje i de politisk vedtagne principper for boligplacering af integrationsflygtninge.

Ad 2) Udvalget kan vælge, hvilke af de foreslåede kommunale ejendomme og/eller grundstykker, som der ønskes arbejdet videre med. Dette med henblik på en mere tilbundsgående analyse af myndighedskrav, økonomi etc. Udvalget kan også vælge at pege på helt andre indkvarteringsmuligheder der ønskes belyst.

Ad 3) Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan tage reglen om ikke at kunne anvende ghettoområder til boligplacering til efterretning. Spørgsmålet er senest prøvet i ministeriet af Svendborg Kommune december 2014. (Se bilag 1)

Ad 1) Det har ikke indtil nu været muligt at anvende princip 3, 5 og 7. Det er primært hensynet til økonomi, idet relevante kommunale ejendomme har været tænkt ind i det samlede kommunale budget.

Princip 4 har været anvendt i meget begrænset omfang, idet boligudgifterne i private boliger oftest er for dyre.

Princip 8 har ikke været taget i anvendelse siden udvalgets principbeslutning den 7. april 2015.

Der har, jf. princip 9 været afholdt ét borger-info-møde i Vemmelev inden ibrugtagning af Vimarhus. Borgerne gav udtryk for, at de ønskede en tidligere involvering, hvilket ikke var hensigtsmæssigt af hensyn til kontraktforhandlingen.

Det har vist sig vanskeligt at indgå aftaler med boligselskaber og private udlejere om etablering af permanente kollektive bofællesskaber. Det er primært begrundet i de administrative og økonomiske udfordringer ved konstellationen.

Den kommunale administration er udfordret af et tiltagende ressourceforbrug til boligadministration på allerede erhvervede boliger. Hertil kommer, at administrationen er udfordret af, at der som udgangspunkt ikke er afsat midler til boligplacering, og et tiltagende ressourceforbrug til søgning efter boliger, øvrige kommunale driftsopgaver og administration ved modtagelse og forsørgelse.

Kommunens ledige boligkapacitet til flygtninge forventes opbrugt i løbet af 1.-2. kvartal 2016 og der er derfor behov for, at udvalget snarest tager stilling til:

1. om der skal ske ændringer i principperne for boligplacering.

2. om integrationsflygtninge kan placeres midlertidigt på hotel og vandrehjem i Slagelse kommune ved mangel på boliger.

Ad 2) Center for Kommunale Ejendomme (CKE) vurderer ud fra en byggeteknisk vinkel, at de mest egnede kommunale ejendomme i prioriteret rækkefølge er:

Rude – Østergården

Slagelse – Klostermarken Skole

Rude - Sputnik

Dalmose - Attekærgård

Slagelse - Bjergbyparken

Der er i bilag 2 uddybende data på de 5 ejendomme samt et barmarksprojekt på kommunal grund.

At Bjergbyparken vurderes lavest i egnethed, skyldes usikkerhed i både det bygningsfysiske, det økonomiske og det belåningstekniske (støttet byggeri).

Klostermarken Skole fraflyttes først af specialskolen september 2016. Ejendommen er politisk besluttet solgt og indtægterne er allerede brugt til etape 2. på Nørrevangsskolen. Skal denne kommunale ejendom i spil kræver det derfor, at den planlagte indtægt udredes.

CKE er sideløbende i dialog med ejere af private bygninger, der har udtrykt ønske om eventuelt at udleje deres bygninger til brug for midlertidig boligplacering. I forlængelse heraf har CKE foretaget en umiddelbar vurdering af det økonomiske perspektiv i en sådan løsning.

De foreløbige beregninger på udgifterne, kunne godt indikere, at en lejeløsning med fordel kan gøres til en del af løsningen. Til sammenligning med den i bilag 2 beregnede årlige driftsudgift pr. sengeplads over 3 år er den foreløbige beregningen ved leje på mellem kr. 48.000 – 61.000 pr. sengeplads pr. år, fordelt over 3 år. Typisk ligger der fra private udlejeres side et ønske om en minimum bindingsperiode på 2-4 år.

Volumenet i de private bygninger ligger mellem 30 og 90 sengepladser pr. ejendom.

CKE vurderer, at en kombination af kommunalt ejet indkvartering og privat udlejning meget vel kan udgøre en tilpas fleksibel model for dækning af indkvarteringsbehovet, som dels er svær at forudsige og dels kan ændre sig ganske pludseligt.

Ad 3) Administrationen vurderer ikke, at det er muligt at dispensere fra ghettoreglen. Vurderingen skal ses i lyset af, at Svendborg Kommune tidligere har fået afslag på en tilsvarende anmodning.

Slagelse Kommune modtager i 2016 (ligesom i 2015) et ekstraordinært tilskud til investeringer forbundet med den stigende flygtningekvote på 1,8 mio. kr. Administrationen skønner, at de forventede udgifter i 2016 vil udgøre 1,7 mio. kr. + personaleressourcer.

Ad 1 og 2) En eventuel beslutning om anvendelse af kommunale bygninger skal afstemmes med relevante fagudvalg.

Centerchefen for Børn og Familie indstiller,

1.    at udvalget fastholder de 9 principper af 7. april 2015

2.    at udvalget beslutter hvilke af de skitserede boligmuligheder, der skal arbejdes videre med i forhold til mulig boligplacering

3.    at udvalget tager bestemmelsen om boligplacering i ghetto områder til efterretning

Udvalget peger på, at der arbejdes videre med anvendelse af Østergården i kombination med private lejemål. Udvalget ønsker på næste møde at få forelagt forslag til principper for indgåelse af private lejemål.

Udvalget besluttede at fremsende ansøgning til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeren om dispensation fra forbuddet mod anvendelse af lejemål i særligt udsatte boligområder til flygtninge.

Thomas Clausen (Ø) foreslog, at der tilføjes et princip 10, således at der i nødstilfælde kan købes parcelhuse til husning af flygtninge midlertidigt.

For forslaget stemte Thomas Clausen (Ø)

Imod forslaget stemte 4 (A, V og O).

Forslaget bortfaldt.

Udvalget besluttede at fastholde de 9 principper for boligplacering af flygtninge. Udvalget ønsker løbende at følge behovet for midlertidige boliger, med mulighed for at principperne tages op til fornyet overvejelse.

Udvalget ønsker, at få forelagt alternative beregninger for boligplaceringer i pavilloner med udspecificerede anlægsinvesteringer og afledte driftsudgifter i kortere og længere perioder.

Imod stemte 2 (A og Ø).

Jobcentret har nået målet for tilgang til førtidspension og alt tyder på, at målene nås i forhold til langtidsforsørgede i virksomhedsrettede tilbud og samarbejdsgraden med virksomhederne.

Derimod har Jobcentret ikke fået sat et tilstrækkeligt realistisk målkrav eller levet op til de forventede resultater for unges påbegyndelse i uddannelse. Herudover var der en markant stigning i ledigheden på kontanthjælpsområdet i 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, som har haft konsekvenser i form af stigende langtidsledighed blandt kontanthjælpsmodtagerne. Det samme har ikke været tilfældet for langtidsledigheden blandt A-dagpengemodtagere, hvor Slagelse har fulgt landsudviklingen.

Perspektivanalysen fra 2015 og indeværende opfølgning viser, at Slagelse i 2015 ikke har kunnet følge det landsdækkende niveau for, hvor mange unge, som påbegynder i uddannelse. Den problemstilling blev der iværksat forskellige initiativer i forhold til i forbindelse med Budget 2016. Men herudover viser resultaterne også, at selve målet har været sat for ambitiøst. Både i Slagelse og på landsplan er der betydeligt færre unge, som påbegynder i uddannelse i 2015 end i 2014. Forklaringen er, at erhvervsuddannelsesreformen har gjort det markant vanskeligere at få de unge hurtigt i uddannelse.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings opdateringer af besparelsespotentialet det seneste år mangler desværre fortsat opgørelsen for A-dagpenge, inkl. særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. Det gør det vanskeligere at sammenligne tallene tilbage i tid og giver et misvisende billede af det samlede resultat, da Slagelse oplever en positiv udvikling på A-dagpengeområdet. På samme vis indgår dagpenge i forbindelse med sygdom under 14 dages varighed heller ikke p.t. i de 4 sidste målinger.

Som allerede kendt fra Perspektivanalysen medio 2015 viser besparelsespotentialet, at kommunen fra 2. halvår 2014 mistede terræn på kontanthjælpsområdet, inkl. uddannelseshjælpen. Hermed kom der samlet set større kommunale forsørgelsesudgifter, som slår hårdest igennem i den seneste opgjorte periode for 4. kvartal 2014-3. kvartal 2015 i besparelsespotentialet. Sammenlignet med samme periode året før, så stiger besparelsespotentialet i forhold til kontanthjælp fra 39,8 mio. kr. til 54,2 mio. kr. Omvendt er der fortsat en positiv udvikling for A-dagpenge, som dog ikke p.t. kan opgøres i besparelsespotentialet, mens sygedagpenge og de permanente forsørgelsesydelser samlet set er tilnærmelsesvis status quo i forhold til sidste år. Det betyder for disse ydelser, at der ved seneste opgørelse er et positivt resultat på 82,3 mio. kr. for de permanente forsørgelsesydelser og 30,7 mio. kr. for sygedagpenge.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration indstiller,

1.    at Opfølgning på Beskæftigelsesplan 2015 drøftes.

Drøftet.

Udvalget skal drøfte oplæg til at etablere en landsbypedelordning i Slagelse Kommune efter modtagelse af høringssvar og herunder beslutte, om udvalget ønsker at fremsende sagen til Økonomiudvalget.

Samtidig foreligger notat vedr. muligheden for inddragelse af Social Økonomisk Virksomhed.

På baggrund af ønske fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har administrationen udarbejdet et oplæg, som beskriver mulighederne for at etablere en landsbypedelordning i Slagelse Kommune (bilag 1).

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets har på sit møde den 5. januar 2016 drøftet sagen og besluttet at fremsende oplægget til høring i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget samt Uddannelsesudvalget med henblik på efterfølgende behandling i udvalget den 8. marts 2016. Høringsfristen var den 28. februar 2016.

Udvalget ønskede samtidig muligheden for inddragelse af Social Økonomisk Virksomhed undersøgt.

Udvalgenes høringssvar fremgår nedenfor, og notat vedr. muligheden for inddragelse af Social Økonomisk Virksomhed fremgår af bilag 4.

Bekendtgørelse af lov om seniorjob nr. 1543 af 20. december 2006.

Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 12. september 2014.

Landsbypedelordningen kan starte som et 2-årigt pilotprojekt i et/få lokalområder. Årsagen til dette skal findes i de erfaringer, som andre kommuner har gjort sig ved etablering af ordningen.

Hvis man ønsker at lave en permanent ordning, der dækker hele kommunen, vil det stride mod kommunalfuldmagten, hvis der er områder, der ønsker ordningen, som ikke tilgodeses. Ved en permanent ordning kan man ligeledes ikke fra centralt hold vælge kun at tilgodese et afgrænset lokalområde. Dette kan kun ske ved det ovennævnte pilotprojekt.

For at sikre sammenhæng imellem landsbypedelordningen bør pilotprojektet kobles på Slagelse Kommunes initiativ om borgerdreven innovation i landdistrikter. I initiativet er der skabt et forum, hvor det er muligt at drøfte opgaverne, som skal udføres, og beskrive disse i et samarbejde mellem koordinator i lokalråd, lokale virksomheder, lokale foreninger, og borgerne generelt.

Ordningen kan etableres på to måder i forhold til de målgrupper, der kan varetage funktionen som landsbypedel:

1) En ordning, hvor pedelfunktionen udelukkende bestrides af Slagelse Kommunes seniorjobbere. Dette vil dog være forbundet med udfordringer i forhold til, at det kræver en egnet kandidat blandt ansøgere af seniorjob. Det er administrationens vurdering, at der blandt ansøgere til seniorjobstillinger er egnede kandidater, der kan varetage en stilling som landsbypedel. Det skal dog understreges, at der ikke er så mange ansøgere som tidligere, hvilket kan udskyde ordningens start.

2) En ordning, hvor seniorjobberne understøttes ved brugen af ledige fleksjobbere i aktiveringsforløb. De ledige fleksjobbere vil sideløbende med aktivitetstilbuddet stå til rådighed for arbejdsmarkedet og vil derved søge og påtage sig arbejde. Dette vil medføre en høj udskiftningsgrad, hvilket potentielt vil give udfordringer i forhold til vidensdeling omkring opgaverne i de enkelte områder. For at benytte fleksjobbere i aktiveringsforløb bør det derfor sikres, at viden omkring opgaver og områder forankres hos seniorjobberne, og at ordningen primært dækkes af denne målgruppe.

Administrationen har i forbindelse med forslaget overvejet mulige andre målgrupper, bl.a. målgruppen for nytteindsatsen. Fordele og ulemper er beskrevet i bilag 3.

Som alternativ til den ovenstående model foreslås det,

1.  at landsbypedellerne ansættes i de lokale landsbyskoler. Skolerne har som udgangspunkt en tæt kontakt til nærområdet og vil derved kunne varetage opgaveløsningen i forhold til ledelse af de enkelte pedeller og koordinering/styring af løsningen af de enkelte opgaver.

Forslaget forudsætter en tillægsbevilling, som finansieres af kassen.

Sagen har været sendt i høring i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og Uddannelsesudvalget for indhentning af kommentarer.

Drøftet.

Ordningen må ikke være på bekostning af ordinære jobs.

Udvalget ønsker ordningen forankret i Ejendomsservice eller Entreprenørservice.

Fraværende:  Johnny Persson (V), Niels Christian Nielsen (A)

Uddannelsesudvalget (UU) ønsker en drøftelse på et fælles møde mellem UU og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Socialdemokratiet (A) og Socialistisk Folkeparti (F) bemærker, at ordningerne ikke må ske på bekostning af ordinært arbejde.

Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration indstiller,

1.    at udvalget drøfter sagen

2.    at udvalget beslutter, om sagen skal fremsendes til økonomiudvalget.

Udvalget anbefaler model 1 til Økonomiudvalget.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tilslutter sig de kommentarer, der er kommet fra de øvrige fagudvalg, herunder at ordningen ikke sker på bekostning af ordinært ansatte. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefaler, at ordningen finansieres af kassen.

Godkendelse af oplæg til fordelings af udvalgets budgetramme for 2016.

På udvalgets møde den 2. februar 2016 blev udvalget orienteret om udvalgets budgetramme for 2016 til egne aktiviteter.

Udvalget er tildelt en budgetramme på i alt kr. 47.917.

Efter ønske fra udvalget fremlægges oplæg til anvendelse af budgetrammen:

· I beløbet indgår forskud på kr. 12.383 fra udvalgets budgetramme i 2017.

Ingen bemærkninger.

Udvalget kan godkende forslaget eller komme med andre forslag i forhold til fordelingen.

Administrationen anbefaler oplægget.

Såfremt studietur afholdes i 2016, forventes et forbrug på kr. 12.383 af udvalgets budgetramme for 2017.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration indstiller,

1.    at Oplæg til fordeling af udvalgets budgetramme for 2016 godkendes.

Drøftet.

Administrationen udarbejder forslag til temadag ultimo maj.

Udvalget skal godkende udpegning af Carsten Bloch Nielsen (som LO-repræsentant) og Anders Steinmetz Thomsen (som virksomhedsrepræsentant) som medlemmer af § 17, stk. 4-udvalget - Lokalt Arbejdsmarkedsråd (LAR).

Medlemmer af Lokalt Arbejdsmarkedsråd (LAR) udpeges for 4 år ad gangen. Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode, hvorfor rådets nuværende funktionsperiode udløber den 31. december 2017.

I henhold til Bekendtgørelse af lov om kommuners styrelse (LBK nr. 186 af 19. februar 2014), § 17, stk. 4, har Byrådet i Slagelse Kommune den 27. oktober 2014 nedsat § 17, stk. 4-udvalget – Lokalt Arbejdsmarkedsråd (LAR). I Byrådets beslutning er sammensætning og antallet af rådets medlemmer fastsat.

Byrådet har uddelegeret kompetencen til udpegning af medlemmer til rådet til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på baggrund af indstillinger fra organisationerne m.v.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration indstiller,

1.    at de indstillede repræsentanter Carsten Bloch Nielsen (som LO-repræsentant) og Anders Steinmetz Thomsen (som virksomhedsrepræsentant) godkendes som medlem af Lokalt Arbejdsmarkedsråd (LAR).

Godkendt.

Beslutningsforslag af 26. februar 2016 fra Thomas Clausen, Enhedslisten (Ø) vedr. tilsidesættelse af forældelsesfristen på tre år i forbindelse med den nye praksis efter Højesterets dom om ugyldig fratagelse af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft.

Thomas Clausen, Enhedslisten (Ø), har den 26. februar 2016 fremsendt nedenstående forslag til behandling på udvalgets møde den 8. marts 2016.:

Udvalgets forretningsorden § 3, stk. 4. – medlemmers ret til at få behandlet en sag.

Udvalget kan helt eller delvist imødekomme eller afvise det indstillede.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Thomas Clausen, Enhedslisten (Ø) indstiller,

1.    at  Jobcentret ser bort fra forældelsesfristen på tre år i forbindelse med genoptagelse af sager om ugyldig fratagelse af sygedagpenge, jævnfør principafgørelse 75-15, der fastlægger praksis efter en dom fra Højesteret den 10. september 2015

2.    at Jobentret intensiverer samarbejdet med de faglige organisationer på sygedagpengeområdet.

Udsat til næste møde.

Beslutningsforslag af 26. februar 2016 fra Thomas Clausen, Enhedslisten (Ø) om evaluering af erfaringerne med jobafklaringsforløb og ressourceforløb.

Thomas Clausen, Enhedslisten (Ø), har den 26. februar 2016 fremsendt nedenstående forslag til behandling på udvalgets møde den 8. marts 2016.:

Udvalgets forretningsorden § 3, stk. 4. – medlemmers ret til at få behandlet en sag.

Udvalget kan helt eller delvist imødekomme eller afvise det indstillede.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Thomas Clausen, Enhedslisten (Ø) indstiller,

1.    at  der udarbejdes en redegørelse for, hvor mange jobafklaringsforløb og ressourceforløb, der er afsluttet og med hvilke resultater

2.    at der udarbejdes en redegørelse for omfanget af praksis med at tilsidesætte erklæringer fra egen læge og speciallæge.

At 1. Der udarbejdes redegørelse inden udløbet af 2016.

At 2. Der udarbejdes redegørelse til næste udvalgsmøde.

Beslutningsforslag af 26. februar 2016 fra Thomas Clausen, Enhedslisten (Ø) vedr. ændringsforslag til handleplan og styringsaftale for beskæftigelsesindsatsen for unge, som blev behandlet på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 1. december 2015.

Thomas Clausen, Enhedslisten (Ø), har den 26. februar 2016 fremsendt nedenstående forslag til behandling på udvalgets møde den 8. marts 2016.:

Udvalgets forretningsorden § 3, stk. 4. – medlemmers ret til at få behandlet en sag.

Handleplan og styringsaftale for indsatsen for unge 2016 blev godkendt på udvalgets møde den 1. december 2015.

Udvalget kan helt eller delvist imødekomme eller afvise det indstillede.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Thomas Clausen, Enhedslisten (Ø) indstiller,

1.    at  Handleplan og styringsaftale for beskæftigelsesindsatsen for unge 2016 ændres til at have fokus på job og uddannelse.

2.    at punkt 2 i handleplanen ændres til anvisning af konkrete og relevante jobs, herunder også deltidsjobs, til unge arbejdsløse/uddannelsesparate.

3.    at punkt 3 om nytteindsats fjernes.

4.    at at punkt 4 om jobsøgnings- og cv-indsats justeres i overensstemmelse med fjernelsen af punkt 3, inklusive fjernelse af begrebet "skræmmeeffekter".

5.    at at indhold og omfang af virksomhedsnære tilbud præciseres.

6.    at at punkt 2 i handleplanen ændres til anvisning af konkrete og relevante jobs, herunder også deltidsjobs, også til unge arbejdsløse/aktivitetsparate.

7.    at at Handleplanen samler sig om initiativer for 2016.

8.    at at der foretages en første evaluering af de initiativer fra 2015, som er omtalt i Handleplanen.

Udvalget afviste indstillingens forslag 1 - 8.

Thomas Clausen (Ø) stemte for forslagene.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder.

Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager til behandling på udvalgets kommende møder.

Oversigten fremlægges i revideret form på hvert møde.

Ingen bemærkninger.

Udvalget kan beslutte eventuelle punkter til behandling eller orientering på kommende møder (se bilag 1).

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1.    at Oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder godkendes.

Godkendt.