Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (2014-2017) – Referat – 8. august 2017

Godkendelse af dagsordenen.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Dagsordenen godkendes.

Punkt 4 (Veteranstrategien) flyttes til behandling før punkt 2 (Gensidig orientering).

Orientering fra

a. Udvalgsformanden

b. Udvalgets medlemmer

c. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør

d. Børn og Ungedirektør

1. KORA analyse – om ungdomsuddannelser

2. Bemærkninger til KORA analyse

e. Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration

1. Nøgletal – Effektindikatorer på beskæftigelsesindsatsen

2. Nøgletal – Diverse statistikker på beskæftigelsesområdet

3. Månedlig status på integrationsområdet

4. Notat vedr. STU-leverandører

5. Fællesnotat vedr. borgerrådgiverens rapport for 1. kvartal 2017

f. Centerchefen for Børn og Familie

1. Notat vedr. genbehandling af kontanthjælp og integrationsydelse

2. Notat vedr. boligplacering af flygtninge

3. Fællesnotat vedr. borgerrådgiverens rapport for 1. kvartal 2017

g. Centerchefen for Kultur, Fritid & Borgerservice

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Orienteringerne tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Udvalget ønsker, at Center for Arbejdsmarked og Integration og Center for Børn og Familie optager dialog med borgerrådgiveren, vedr. borgerrådgiverens anbefalinger om at yderligere tværgående samarbejde og læring kan styrke mødet med borgeren.

Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde ved udgangen af juni 2017.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender budgetopfølgningen, som indgår i den samlede opfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2017 at have et mindreforbrug for driftsudgifterne på 2,307 mio. kr.

Bilag angiver nærmere specifikation af forbruget.

Der er pr. 31. maj 2017 ikke modtaget ansøgninger om frivillige indskudslån.

Slagelse Kommune forventes at have indtægter på flygtninge, når refusioner og statstilskud er lagt til, på ca. 10,6 mio. kr. Til dette skal bemærkes, at der er flere udgifter, der i dette ikke er opgjort, bl.a. udgifter til administration. Ligeledes er diverse tilskud til diverse befolkningsgrupper ikke opgjort.

Indtægter via udligningssystemet medregnes ikke i budgetterne på kommunens fagudvalg.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42, stk. 7, fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Ingen bemærkninger.

Budgetopfølgningen viser en nedgang i ledighed, som er større end tidligere forventet. Ligeledes arbejdes der fortsat på at kunne holde de stigende udgifter på førtidspensionerne under udvalgets egen ramme.

Ingen bemærkninger.

Budgetopfølgningen vil indgå i det Halvårsregnskab for 2017, som skal godkendes i Økonomiudvalget og Byrådet.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.   at  Budgetopfølgningen ultimo juni 2017 godkendes og videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Godkendt.

Udvalget skal godkende kommunens Veteranstrategi for 2017-2018.

Som kaserneby, der både huser Antvorskov Kaserne og Flådestationen i Korsør, har Slagelse Kommune en særlig forpligtigelse til at sikre veteraner og tidligere udsendte gode forhold og støtte i forhold til de problemstillinger, de møder. 

En veteran er ifølge Danmarks nationale veteranpolitik: ”en person, der på baggrund af en beslutning truffet af folketinget har været udsendt i mindst én international mission”. I Slagelse Kommune bor der ca. 800 veteraner med tidligere udsendelser bag sig. Ifølge Socialforskningsinstituttet får ca. én ud af seks tidligere udsendte problemer senere i livet som følge af de oplevelser, de har haft under deres udsendelse.

Slagelse Kommune har ikke formuleret en selvstændig veteranpolitik men støtter sig i stedet til den nationale veteranpolitik (se bilag), der blev opdateret med et såkaldt servicetjek i 2016 (se bilag). Kommunens veteranstrategi (se bilag) tager dermed udgangspunkt i den nationale veteranpolitik tilpasset til de lokale forhold. Formålet med strategien er at støtte veteraner i deres tilbagevenden til en almindelig hverdag sammen med deres familie og pårørende.

Slagelse Kommune har i dag ansat en veterankoordinator. Kommunens veteranstrategi er dog ikke isoleret til veterankoordinatoren, men den tjener som pejlemærke for hele kommunens arbejde med veteraner og tidligere udsendte. I denne forbindelse koordinerer og sikrer veterankoordinatoren arbejdet og samarbejdet omkring veteranerne og fungerer blandt andet som bindeled mellem konkrete veteraner og forskellige instanser i og uden for kommunen.

Veteranstrategien skal anvendes - og anvendes allerede i dag - som pejlepind for kommunens arbejde. Elementer af strategien indgår ligeledes allerede i kommunens drøftelser med andre aktører og i kommunens eksterne kommunikation på området. Strategien behandler dog ikke selve de driftsmæssige forhold omkring veteranarbejdet i kommunen. 

Strategien er formuleret i fire overordnede strategispor:

Vi anerkender veteranerne for den indsats, som veteranerne har ydet for Danmark, ligesom vi anerkender de pårørende for den støtte og det afsavn, som de yder veteraner før, under og efter udsendelserne. Fokus er både på anerkendelse i hverdagen og ved officielle arrangementer og mærkedage.

Det at være pårørende stiller i sig selv store krav og er på den måde en del af den udsendtes indsats. Dette skal anerkendes, og de pårørende skal have adgang til støtte på samme måde som veteranerne herunder især familie og børn.

Kommunen har medansvar for at finde veteraner, der har behov for hjælp. Samtidig skal vi tage medansvar for at bygge bro til de rette instanser, der hvor det er nødvendigt og relevant. Dette gælder både i forhold til forsvars-, regionale-, kommunale- og frivillige aktører. Dette arbejde involverer i høj grad et samarbejde mellem kommunens veterankoordinator og Veterancentret samt relevante aktører i kommunen.

Igennem dialog med veteraner og pårørende, skal der dannes grundlag for en udvikling af indsatsen over for veteraner og pårørende. Der skal udvikles rammer, som har til formål at hjælpe veteraner med forskellige udfordringer tilbage i beskæftigelse, der hvor der er et behov. Der ønskes udvikling af private arbejdsmarkedsrettede tiltag, som skal bidrage til rehabiliteringsindsatsen og skal understøttes gennem erfaringsudveksling.

Danmarks Veteranpolitik.

Udvalget kan godkende kommunens veteranstrategi, eller godkende strategien med udvalgets eventuelle ændringer.

Administrationen anbefaler, at udvalget godkender Veteranstrategien for 2017-2018.

De økonomiske omkostninger ved veteranarbejdet er som udgangspunkt indeholdt i allerede afsatte driftsmidler i de enkelte fagområder. Selve strategien har dermed ikke konkrete personalemæssige eller økonomiske meromkostninger.

Udvalget kan eventuelt vælge at sende veteranstrategien i høring i Uddannelsesudvalget og Handicap- og Psykiatriudvalget.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at udvalget godkender Veteranstrategien for 2017-2018.

Veterankoordinatoren Heidi Anita Stentoft fremlagde den nye veteranstrategi for udvalget. Udvalget udtalte stor anerkendelse af veterankoordinatorens arbejde.

Udvalget ønsker, at veterankoordinatoren leverer en årsrapport hvert år, hvori bl.a. følgende skal indgå:

- Hvor mange veteraner har koordinatoren årligt kontakt med og i hvilken form.

- Hvilke indsatser/tilbud henviser koordinatoren til - både antal borgere og konkrete tilbud.

- Hvordan samarbejder koordinatoren med de forskellige samarbejdspartnere internt i kommunen og eksternt.

- Hvordan sikrer koordinatoren, at allerede eksisterende tilbud i kommunen anvendes iht. samarbejdsaftaler.

- Veterankoordinatorens forslag til opmærksomhedspunkter.

Udvalget ønsker, at den endelige strategi samt udmøntningsplan forelægges for udvalget, når den har været drøftet med repræsentanter for veteraner og samarbejdspartnere.

Udvalget skal godkende udpegning af Steen Bach Nielsen som medlem af § 17 stk. 4-udvalget – Lokalt Arbejdsmarkedsråd (LAR).

Byrådet besluttede den 27. oktober 2014 og den 23. marts 2015 sammensætningen af rådet. Sammensætningen inkluderer tillige ”… 1 repræsentant fra Danske Handicaporganisationer …”.

Til den vakante plads – repræsentant for Danske Handicaporganisationer (DH-Slagelse) – i rådet indstilles Steen Bach Nielsen.

Medlemmer af Lokalt Arbejdsmarkedsråd (LAR) udpeges for 4 år ad gangen. Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode, hvorfor rådets nuværende funktionsperiode udløber den 31. december 2017.

I henhold til Bekendtgørelse af lov om kommuners styrelse (LBK nr. 186 af 19. februar 2014), § 17, stk. 4, har Byrådet i Slagelse Kommune den 27. oktober 2014 nedsat § 17 stk. 4-udvalget – Lokalt Arbejdsmarkedsråd (LAR). I Byrådets beslutning er sammensætning og antallet af rådets medlemmer fastsat.

Byrådet har uddelegeret kompetencen til udpegning af medlemmer til rådet til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på baggrund af indstillinger fra organisationerne m.v.

a) Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan udpege den indstillede repræsentant som nyt medlem af Lokalt Arbejdsmarkedsråd, eller

b) Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan undlade at udpege et nyt medlem.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at den indstillede repræsentant for Danske Handicaporganisationer (DH-Slagelse) Steen Bach Nielsen godkendes som medlem af Lokalt Arbejdsmarkedsråd (LAR).

Godkendt.

Udvalget skal drøfte nytteindsats, sanktioner og alternative tilbud for unge i forhold til tidligere fremlagte orienteringer.

På baggrund af Helle Jacobsens (V) anmodning om en status på og drøftelse af effekter af nytteindsats og sanktioner for unge på uddannelseshjælp blev vedlagte statusnotat af 30. januar 2017 fremlagt på udvalgets møde den 7. februar 2017 til drøftelse.

Udvalget besluttede på mødet at udsætte sagen.

Udvalget har samtidig på mødet den 3. april 2017 meddelt, at udvalget ønsker at følge anvendelsen af nytteindsatsen og effekterne heraf.

På mødet den 15. maj 2017 blev udvalget orienteret om status på nytteindsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere, jfr. vedlagte notat af 5. maj 2017. Orienteringen blev taget til efterretning. Ann Sibbern (O) ønskede samtidig at genoptage sagen fra 7. februar 2017 om, hvorvidt nytteindsats kan udbydes til andre målgrupper (over 30 år) samt om sanktioner anvendes tilstrækkeligt, og om der kan findes andre tilbud til unge, der melder sig syge op til aktivering. Helle Blak (F) ønskede en opgørelse af økonomien omkring nytteindsatsen. Ali Yavuz (A) ønskede en sammenligning af sygefravær for unge mellem kommuner.

Udvalget orienteres løbende om status på nytteindsatsen under de månedlige nøgletal.

Nytteindsatsen retter sig primært mod gruppen af åbenlyst uddannelsesparate unge (under 30), som ikke har andre udfordringer en ledighed/mangel på uddannelse. Nytteindsatsen vil endvidere kunne anvendes til enkelte jobparate kontanthjælpsmodtagere. Erfaringen siger, at såfremt nytteindsatsen anvendes ret meget bredere kan den få en fastholdende effekt. Jobcentret har derfor valgt at målrette visitationen til nytteindsatsen. (Til andre målgrupper, der har brug for ”et skub”, anvendes almindelige virksomhedspraktikker, og såfremt borgerne ikke deltager anvendes åbent tilbud og sanktioner.)

I nytteindsatsen arbejdes der med renholdelse og diverse serviceopgaver i og omkring de virksomheder, der har indgået aftale om nytteindsatsen (forventelig 80-100 pladser hos virksomheder i Slagelse Kommune, sygehuset/psykiatrien og ZBC).

Som noget nyt er Jobcentret i samarbejde med Entreprenørservice og Kommunale Ejendomme i gang med udpegning af en række områder (f.eks. indfaldsveje til de større byer), hvor deltagerne i nytteindsatsen vil skulle udføre renholdelsesopgaver i det åbne land. Denne del forventes igangsat hen over efteråret. Derudover er der en række driftsopgaver på Østre Skole, intern kontorservice og hjælpemidler m.v.

Sygemeldinger især blandt unge åbenlyst uddannelsesparate har tidligere været drøftet. Primo 2017 kunne sygefraværet opgøres til ca. 11 %. Af vedlagte notat fra Jobcentret af 2. august 2017 fremgår det, at man i ungeindsatsen har strammet op på opfølgningen i forbindelse med sygefravær blandt de åbenlyst uddannelsesparate, og medio 2017 nu kan registrere et markant fald i sygefraværet, som nu opgøres til ca. 3 %.

I forbindelse med drøftelsen af sygefravær blandt de unge blev der efterspurgt en sammenligning med unge i andre kommuner. Opgørelsen er desværre ikke mulig at lave, da sådanne tal ikke foreligger. Imidlertid synes udfordringen at være imødekommet med de seneste tiltag i Jobcentret, jf. ovenstående.

Udvalget har på baggrund af en afrapportering i februar 2017 drøftet anvendelsen af sanktioner overfor gruppen af unge. Af opgørelsen af brugen af sanktioner fremgår det, at Slagelse Kommune overordnet sanktionerer i større omfang end på landsplan. Det fremgår også, at Slagelse Kommune i højere grad end på landsplan anvender punkt- og periodesanktioner. Der er imidlertid ikke noget der tyder på, at denne anvendelse sker af andre grunde end at unge i Slagelse i lidt højere grad end på landsplan udebliver fra tilbud.

Center for Arbejdsmarked og Integration vurderer,

· At det nye samarbejde med Entreprenørservice og Kommunale Ejendomme giver nye muligheder i nytteindsatsen, som formentlig for visse borgere vil virke som et yderligere incitament til at komme videre med en ungdomsuddannelse

· At de igangsatte tiltag i forhold til opfølgning på sygefravær blandt åbenlyst uddannelsesparate unge har haft den ønskede effekt

· At anvendelsen af sanktioner sker på betryggende vis. Dette understøttes yderligere af en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, som blev forelagt udvalget den 15. maj 2017.

Som udvalget blev orienteret om i mail den 7. juni 2017, blev udgifterne til nytteindsatsen i 2016 opgjort til ca. 1,2 mio. kr., heraf udgjorde ca. 800.000 kr. udgifter til løn til personale ansat til at drive indsatsen. Udgiften til nytteindsatsen i 2017 forventes at ligge på ca. samme niveau.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at  Nytteindsats, sanktioner og alternative tilbud for unge drøftes.

Udvalget drøftede forslaget.

O og V ønsker, at forvaltningen fremkommer med forslag til nytteindsatslignende tilbud til borgere over 30 år, som ikke har andre udfordringer end ledighed.

O, V og A ønsker, at forslaget også skal indeholde en vurdering af ressourceforbruget hertil.

F er i mod, at nytteindsats anvendes som skræmmemetode overfor unge, som er åbenlyst uddannelsesparate. F mener, at nytteindsatsen skal anvendes til at motivere og gøre de unge klar til uddannelse.

Udvalget orienteres om Regeringens udspil om sammenhængende ungeindsats og sammenhængen til Ungehuset.

Regeringen har før sommeren fremlagt et udspil til en reform af de forberedende tilbud til de unge, der ikke går ”den lige vej” i uddannelse. Regeringen har haft nedsat en ekspertgruppe, der det seneste år har arbejdet med problemstillingen. I den overordnede konklusion peger gruppen på, at de unge, der ikke tager den lige vej, bliver mødt af et komplekst system af forberedende tilbud, hvor snitfladerne mellem stat og kommune og mellem uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen er uoverskuelige, og hvor ingen står med det fulde og klare ansvar for den unge. Derfor vil Regeringen samle 6 eksisterende tilbud i én ramme under den ny Forberedende Grunduddannelse for de unge, der har behov for en anden vej i uddannelse.

Slagelse Kommune har siden 2008 arbejdet målrettet sammen med uddannelsesinstitutionerne på at skabe et formelt og engageret samarbejde i forbindelse med promoveringen af Slagelse som uddannelsesby, og arbejdet med 95% målsætningen på uddannelsesområdet. I det samarbejde er der udviklet mange procedurer for overgange mellem folkeskolen og uddannelserne, og jobcentret og uddannelserne, men også internt i kommunen er der udviklet procedurer for overgangen fra ung til voksen og hele koordineringen omkring den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) m.fl.

Ungehuset var også et led i det samarbejde, og blev etableret som de unges og uddannelsesinstitutionernes indgang til kommunen. Slagelse Kommune har derfor allerede en række erfaringer i forhold til en del af forslagene. Disse erfaringer vil indgå i det arbejde, der hen over efteråret, skal beskrive en ny sammenhængene og enkelt vej for de unge ind i uddannelsessystemet.

Ungeindsatsen skal ifølge regeringens udspil sikre sammenhæng i varetagelsen af de funktioner og den ekspertise, som de unge møder i det kommunale system. 

Nedenstående viser det samlede tiltænkte kommunale ansvar for de unge i reformen: 

1. Kommunen skal følge alle unge op til 25 år

2. Koordineret og sammenhængende ungeindsats:

• Varetagelse af Ungdommens Uddannelsesvejlednings (UU) opgaveportefølje

• Koordinering af støtte- og vejledningsfunktioner som f.eks. Specialpædagogisk støtte, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og misbrugsindsats

• Én plan, der leder til uddannelse og beskæftigelse

• Én fast kontaktperson gennem hele forløbet for de unge, der har behov

• Jobcentrenes funktioner og opgaver over for den unge

• Koordinering af opsøgende funktioner bl.a. i forhold til virksomhedspraktikker

• Kommunalt ansvar for den nye Forberedende Grunduddannelse

3. 10. klasse styrkes med en ny praksisfaglig 20/20-ordning

Ungehuset bidrager allerede i dag med en række initiativer, som gør det lettere for den unge at finde vej til den rette uddannelse. Det vurderes, at disse understøtter på flere områder den vej, som regeringen ønsker at gå med deres nye udspil. Det drejer sig bl.a. om:

Ungehuset er åben i kommunens normale åbningstid, men indenfor åbningstiden er der aftalt faste tidsrum, hvor de unge kan møde de forskellige samarbejdspartnere f.eks. vejledere fra de forskellige uddannelsesinstitutioner, UU, uddannelsespsykologer, frivillig mentor-tilbud m.m.

Velkomstfunktionen i Ungehuset består af en medarbejder, der modtager alle unge, der henvender sig i huset. Pt. har 4.000 unge været igennem velkomsten. Mellem 18-20 % ”vendes i døren” efter at have talt med enten velkomstmedarbejderen alene, en vejleder eller f.eks. har fået tilbudt en frivillig mentor. De resterende unge kommer for at melde sig ledig eller søge ydelser. Velkomstfunktionen hjælper endvidere de unge med at printe og finde relevante papirer samt hjælper med at udfylde dem.

Velkomstfunktionen sidder i samme lokale som vejlederne, således at de unge præsenteres for UU-vejlederne og Uddannelsesinstitutionernes vejledere i forbindelse med velkomsten. UU vejlederne møder både de unge, som allerede er tilknyttet en af ungevejlederne, men også alle nye unge under 25 år, som har brug for vejledning omkring valg af ungdomsuddannelse. Som noget nyt har jobcentret indgået aftale med UU om vejledning af de 25-30 årige, som ellers ikke er en del af UU’s målgruppe.

Derudover mødes de unge af vejledere fra Selandia, SOSU, VUC, Slagelse Produktionsskole, Korsør Produktionshøjskole og Sprogcentret. Her er der bl.a. en stor synergieffekt i, at UU og produktionsskolerne sidder side om side, da UU foretager målgruppevurderingen af de unge der skal ind på produktionsskolerne. Og når de unge er afklaret i deres valg, så kan de få en mere uddannelsesspecifik vejledning fra de enkelte uddannelser.

Ungehuset har fokus på det forebyggende arbejde, netop for at unge ikke havner i Jobcentret. Derfor har der været behov for at oprette virksomhedsrettede tilbud deriblandt en erhvervspraktik-mulighed for alle unge – ikke kun ledige unge, men også for øvrige unge som et led i at kunne bruge det til cv’et eller til kvote-ansøgning. Som led i Ungehusets tilbud er der etableret Pop-Up Job cafe, hvor rekrutteringskonsulenter, fra Jobcentrets Virksomhedsservice, understøtter de unge i søgning af praktikpladser, fritidsjob, studiejob og job.

Der har fra august 2016 til og med januar 2017 været afprøvet et psykologtilbud, hvor fokus er fastholdelse i uddannelse. Uddannelsespsykologerne og tilbuddet bygger på en platform af et klart fokus på uddannelsesforløb og med retningen imod et helt konkret defineret mål mod uddannelse.

I dette tilbud er det psykologerne selv, der står for både modtagelse af henvisninger og eventuelle viderehenvisninger til andre tilbud. Dette gør også, at psykologerne kan være med til at afdække behov for eventuelle gruppeforløb indenfor forskellige temaer. Eksempelvis er der på den baggrund afprøvet et mindfulness-forløb på 8 uger for en gruppe på 12 unge. Derudover har psykologtilbuddets telefonrådgivning vist sig at være en gevinst for både de unge, men også sagsbehandlerne i en hurtig afklaring af, hvad der kan være en rigtig vej for en ung.

I forbindelse med budgetforliget for 2017 blev der bevilget økonomi til netop gratis psykolog tilbud i Ungehuset, som nu er løbet i gang efter ovenstående model. Tilbuddet indeholder her i maj 2017 følgende:

• Samtaler med de unge to dage om ugen

• Telefonrådgivning fire dage om ugen fra kl. 8-10

• Gruppeforløb målrettet de problematikker, der viser sig i henvisningerne og samtalerne

Tilbuddet er udviklet sammen med Selandias psykologer, som forestår rådgivningen. Det forventes at Selandia ansætter en fuldtidspsykolog efter sommerferien, hvorefter antallet af samtaledage for de unge øges og psykologerne vil indgå i Ungehusets netværkssamarbejde med henblik på refleksion og læring blandt husets samarbejdspartnere. Tilbuddet vil svare til lidt mere end en fuldtidsstilling, der fordeles mellem tre psykologer.

Herudover har Ungehuset i dag en række andre tilbud til de unge, så som:

· Frivillig mentorordninger

· Rollemodelkorpset

· Ung-til-Ung-netværket

· Torsdagscafé m.v.

Herudover har Jobcentret sammen med både Center for Skole og Center for Børn og Familie gennemgået de nuværende aktiviteter i Ungehuset med henblik på den revitalisering, som tidligere har været drøftet politisk. Gennemgangen peger på nogle steder, hvor der er behov for justeringer, men for nuværende er arbejdet med justeringerne sat på stand by, indtil det er afklaret, i hvilket omfang Ungehuset kan/skal indgå i udmøntningen af regeringens udspil om en sammenhængende ungeindsats.

Diverse love om ungdomsuddannelse, udbud heraf, samt lov om aktiv beskæftigelsesindsats m.fl.

Administrationen arbejder videre med et konkret oplæg for den samlede indsats på ungeområdet, men afventer pt. en mere konkret udmelding fra Regeringen.

Kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Administrationen forventer, at et konkret udspil for den samlede indsats på ungeområdet fremlægges for alle relevante udvalg.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

F ønsker en status for psykologtilbuddet i Ungehuset, herunder hvordan information om tilbuddet bredes ud.

Ann Sibbern (O) har på udvalgets møde den 15. maj 2017 anmodet om en orienteringssag vedrørende Center for Arbejdsmarked og Integrations anvendelse af tolkebistand og danskundervisning, hvortil der var knyttet en række specifikke spørgsmål:

· Omfang og udgifter til tolkebistand

· Afklaring om lovkrav ifm. tolkebistand

· Omfang af borgere på offentlig forsørgelse, som ikke taler dansk

· Omfang af borgere, som ikke taler dansk, som har været på offentlig forsørgelse i mere end 5 år og 10 år.

· Centrets praksiskrav til deltagelse i danskundervisning.

I integrationsindsatsen benyttes tolk i forbindelse med myndighedsarbejde og ved oprettelse af virksomhedspraktikker, løntilskud og Integrationsgrunduddannelse (IGU), såfremt borgernes dansk er mangelfuldt. Der ydes en sjælden gang tolkebistand på arbejdspladser, det sker fx i de indledende praktikker og på baggrund af arbejdsgivernes efterspørgsel.

Tolkeudgifterne i integrationsindsatsen er knyttet til myndighedsarbejde i forbindelse med integrationsprogrammet (Integrationsloven), visitationssamtaler på Sprogcentret (Danskuddannelsesloven), myndighedsarbejde forbundet med ansøgninger om ydelse og boligplacering (Lov om Aktiv Socialpolitik) og familiekonsulentindsatsen, som følger op på børn og familier (Serviceloven). Det er et lovkrav i forhold til myndighedsarbejdet under de nævnte lovgivninger, at der benyttes tolk til borgere, som ikke behersker dansk i tilstrækkeligt omfang.

Eventuelle afgørelser, der er truffet uden brug af tolk, bliver normalt hjemsendt af Ankestyrelsen, såfremt borgernes dansk er utilstrækkeligt og information kan være misforstået. Der er også skærpede krav til, at partshøringer efter Integrationsloven skal ske mundtligt ved brug af tolk, såfremt borgeren ikke som minimum går på modul 5 på Danskuddannelse, som er det næstsidste modul inden afsluttende prøve. I henhold til Integrationsloven er det et lovkrav, at alle borgere omfattet af integrationsprogrammet skal modtage tilbud om Danskuddannelse, som i Slagelse tilbydes af Slagelse Sprogcenter.

På integrationsområdets konto 5.60 er der i 2017 budgetteret med en samlet udgift til tolkebistand på 2,5 mio. kr., hvoraf knap 1,4 mio. kr. går til at lønne 3 interne tolke for at reducere tolkeudgifterne. Sprogcentret har afsat et tolkebudget på 40.000 kr. for 2017, hvor der ultimo maj er kontoført 5.000 kr.

På grund af lovkrav til indholdet i og niveauet for danskundervisning i integrationsperioden siden 1999, kan langt hovedparten af borgere uden for integrationsindsatsen i dag tale og forstå dansk på et niveau, som sjældent gør det nødvendigt at anvende tolkebistand.

Til tolkeudgifter for borgere på offentlig forsørgelse, som ikke er omfattet af integrationsindsatsen, budgetteres der med et forbrug på 200.000 kr., hvor der ultimo maj er kontoført 46.000 kr.

Der foretages ikke registrering på, hvorvidt borgere omfattet af Integrationsloven eller Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats taler dansk. Det er ikke et krav, at borgere skal kunne tale dansk for at modtage ydelser efter Lov om Aktiv Socialpolitik eller for at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud.

Vellykket integration er en forudsætning for meddelelse af tidsbegrænset opholdstilladelse. Borgere under Integrationsloven, der ikke består en Danskuddannelse, vil få dette noteret i deres integrationskontrakt – og det vil indgå i Udlændingestyrelsens samlede vurdering, hvis der søges om permanent opholdstilladelse efter 8 år i Danmark. Her gælder også, at man ikke må have modtaget offentlig hjælp efter Lov om Aktiv Socialpolitik eller Integrationsloven inden for de sidste 4 år.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har i det Nationale Integrationsbarometer opstillet 3 indikatorer, som forsøger at måle på niveauet af danskkundskaber:

· Andelen af kursister omfattet af integrationsprogrammet, der består en prøve i dansk indenfor 5 år fra påbegyndelse af danskuddannelsen. I seneste opgørelse for 2015 er andelen i Slagelse 86 % mod 72 % på landsplan.

· Andelen af indvandrere (ankommet som 0-12-årige) med ikke-vestlig oprindelse, der opnår karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i mundtlig dansk og retskrivning. I seneste opgørelse i 2014/2015 var andelen 89 % på landsplan. Opgørelsen kan ikke trækkes på kommuneniveau iflg. Integrationsbarometret. Andelen af alle i 9. klasse, som ikke opnår karakteren 2 har over tid været markant højere i Slagelse end på landsplan.

· Andelen af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, der slet ikke eller i mindre grad oplever problemer med deres danskkundskaber. Undersøgelsen blev sidst gennemført i 2014 på landsplan, hvor 54 % svarede, at de slet ikke eller i mindre grad oplever problemer med danskkundskaber. Ministeriet laver ikke denne undersøgelse mere.

Der foretages som nævnt ikke registrering af danskkundskaber hos indvandrere. En kritisk grænse i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet er imidlertid at ende i gruppen af de såkaldt langtidsforsørgede (over 3 sammenhængende år på offentlig forsørgelse). Gruppen med ikke-vestlig herkomst er i større risiko for at ende blandt de langtidsforsørgede, hvor begrænsede danskkundskaber indgår som en del af forklaringen.

I Slagelse er der i marts 2017 i alt 294 langtidsforsørgede (over 3 sammenhængende år) på kontanthjælp og ressourceforløb, hvor herkomsten er ikke-vestlig baggrund. Borgere uden for integrationsperioden, som ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, vil typisk ende på disse 2 ydelser. En del af forklaringen er begrænsede danskkundskaber, men som oftest vil der også være fysiske, psykiske eller kulturelle årsager. Blandt kontanthjælpsmodtagerne udgør kvinderne med ikke-vestlig herkomst 65 % og blandt ressourceforløbene udgør de 56 %.

I alt 93 med ikke-vestlig herkomst har ultimo marts 2017 været på kontanthjælp i over 5 år, hvoraf 41 har været på kontanthjælp i over 10 år. Hos kontanthjælpsmodtagere på ydelsen i over 5 år udgør kvinderne 71 %. Hos gruppen med over 10 år på kontanthjælp udgør kvinderne 78 %.

For borgere under integrationsprogrammet er det et lovkrav, at alle skal deltage i Danskuddannelse, når de kommer til landet.

Som beskrevet kan de fleste indvandrere på offentlig forsørgelse, som ikke er under integrationsprogrammet, klare sig på et tilstrækkeligt sprogligt niveau, hvor der ikke behøves tolkebistand for at overholde lovgivningens krav. Men samtidig indikerer Integrationsbarometret, at der er en gruppe på op til 46 %, hvor danskkundskaberne i større eller mindre omfang kan opleves som et problem for borgerne selv. Herunder er der også en udfordring med tilstrækkelige danskkundskaber blandt de unge, som kommer direkte fra Folkeskolen.

I 2015 lavede Center for Arbejdsmarked og Integration en større screening af de daværende kontanthjælpsmodtageres barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Den viste, at ca. 100 kontanthjælpsmodtagere havde kulturelle/etniske udfordringer, som blev vurderet til at udgøre en barriere i forhold til arbejdsmarkedet. En væsentlig del af disse etniske udfordringer vurderes at være begrænsede danskkundskaber, men der ikke foretaget en isoleret registrering af selve sprogudfordringen.

Fundamentet for Integrationsaftalen i 2016 var, at borgerne hurtigst muligt skal ud i virksomhederne, da det er det bedste sted at få trænet begrænsede danskkundskaber og dermed forbedre sproget. Af samme grund er virksomhedstilbud og jobformidling prioriteret også for denne målgruppe, ligesom det er tilfældet for mange andre målgrupper. Ny undersøgelse fra Udlændinge og Integrationsministeriet (maj 2017) viser, at gode danskkundskaber er afgørende for ikke-vestlige indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Sammenhængen er i særlig grad gældende for kvinder, hvor herkomsten er ikke-vestlig.

Fra gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er uden for integrationsperioden, deltager løbende ca. 8-10 borgere i danskundervisningstilbud på Sprogcentret. 80-90 % af disse er kvinder og typisk i alderen 40-50 år. Det er oftest blandt kvinder af ikke-vestlig herkomst, at det er mest vanskeligt at sikre et virksomhedsmatch, hvor de samtidig kan få forbedret deres danskkundskaber. 

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Orienteringen om tolkebistand og danskundervisning tages til efterretning.

Taget til efterretning.

O og V ønsker, at forvaltningen udarbejder forslag til, hvordan vi i Slagelse Kommune kan nedbringe antallet af borgere, som er langtidsforsørgede, hvor herkomsten er ikke-vestlig baggrund med begrænsede sprogkundskaber, hvor der bl.a. tages stilling til deltagelse i sprogundervisning og nytteindsatslignende aktiviteter.

Overordnede principper for indsatsen forelægges for udvalget på septembermødet, herefter endeligt oplæg på oktobermødet. I det endelige oplæg skal også fremgå en forventet ressourceanvendelse holdt op mod forventet effekt.

Med de begrænsede ressourcer Jobcentret har til rådighed i øjeblikket finder F og A det ikke relevant at bruge ressourcer på en ny indsats rettet mod 294 kvinder og mænd med ikke-vestlig herkomst.

A ønsker ikke kun, at der sættes fokus på de 294 borgere af ikke-vestlig herkomst, men at fokus sættes på hele gruppen af langtidsforsørgede.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder i 2017.

Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager til behandling på udvalgets kommende møder.

Oversigten fremlægges i revideret form på hvert møde.

Ingen bemærkninger.

Udvalget kan beslutte eventuelle punkter til behandling eller orientering på kommende møder.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder godkendes.

Godkendt.