Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan drøfte det udarbejdede datasæt, der beskriver skolerne ud fra en række kriterier, der kan sige noget om deres socioøkonomiske profil.

Udvalget kan desuden drøfte, hvilken retning det giver anledning til for den fremtidige beregningsmetode og fordelingsnøgle ift. det socioøkonomiske tillæg. 

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter det udarbejdede datasæt, der beskriver skolerne ud fra en række kriterier, der kan sige noget om deres socioøkonomiske profil.

2. at Børne- og Ungeudvalget drøfter, hvilken retning der skal være for den fremtidige beregningsmetode og fordelingsnøgle ift. det socioøkonomiske tillæg.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget har på tidligere møder senest den 4. februar 2025 drøftet ny fordelingsnøgle for socioøkonomisk tillæg på almenskolerne. Administrationen blev bedt om yderligere data ift. de socioøkonomiske profiler på skolerne, samt at der skulle nyberegnes modeller til socioøkonomisk fordeling, hvor der i de forskellige modeller varieres i puljernes størrelse, eksempelvis pulje til dansk som andetsprog.

Udvalget vil på et senere møde få modeller til beslutning ud fra drøftelserne på dette møde.

Administrationen har til denne temadrøftelse udarbejdet et datasæt, der beskriver skolerne ud fra en række kriterier, der kan sige noget om deres socioøkonomiske profil.

Derudover er der lavet opdatering af grundlaget for den nuværende fordelingsmodel bygget på et statistisk overblik over den sociale baggrund for de børn og unge via en analyse fra Danmarks Statistik. De opdaterede tal indgår som en fordelingsnøgle, der kan anvendes til fordeling af det socioøkonomiske tillæg.

Index100 rapporten 'Ydelsesbehov og visitationspraksis på specialundervisningsområdet i Slagelse Kommune 2024' indgår som baggrundsbilag til sagen.

Retligt grundlag

Folkeskolelovens §40 stk. 2 punkt 1 vedr. skolevæsenets økonomiske rammer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Administrationen vil på baggrund af temadrøftelsen i Børne- og Ungeudvalget udarbejde nye forslag til beregningsmetode for og fordeling af det socioøkonomiske tillæg. Dette vil blive forelagt udvalget til beslutning.

--------

Administrativ bemærkning pr. 6. maj 2025

Bilag "Opdateret TEMADRØFTELSE socioøkonomisk tillæg" er opdateret, da tal for DSA-elever i slide 6 ved en fejl indeholdte specialelever. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget (B), Socialudvalget (O).

Beslutningstema

I løbet af 2024 er der gennemført en række organisatoriske ændringer af de tre specialskoler, Storebæltsskolen, Rosenkilde Skole og Nordskolen. Det betyder, at alle tre skoler nu drives som specialskoler under Folkeskoleloven. Skolernes fritidstilbud er dog stadig organiseret efter forskellige lovgivninger og med forskelle i forældrebetaling.

Børne- og Ungeudvalget får præsenteret denne principbeslutningssag, da SFO og klubtilbud jf. kompetenceplanen ligger på dette udvalgs ressortområde. Socialudvalget får sagen til orientering, fordi specialskolerne er politisk forankret i regi heraf.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter at der skal ske en harmonisering af fritidstilbud på kommunens tre specialskoler, jf. handlemulighed A.

2. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at Center for Skole og Dagtilbud indhenter udtalelse fra Handicaprådet og de tre specialskolers bestyrelser.

3. at Socialudvalget orienteres om Børne- og Ungeudvalgets beslutning.

Sagens indhold

Den 7. november 2023 besluttede Børne- og Ungeudvalget en reorganisering af fritidstilbudsområdet på almenområdet, som betyder at der fremover er en SFO del under Folkeskoleloven for børnehaveklasse til og med 3. klasse, samt en klubdel under dagtilbudsloven fra 4. til 10. klasse. Reorganiseringen omfattede ikke kommunens tre specialskoler.

I 2023 overgik Rosenkilde Skole til at blive en selvstændig specialskole efter Folkeskoleloven under Center for Skole og Dagtilbud.

Den 1. august 2024 blev Slagelse Heldagsskole, som var under Folkeskoleloven, og Klostermarken Skole, som var under både Folkeskoleloven og Barnets Lov, nedlagt og Nordskolen oprettet under Folkeskoleloven.

Alle tre specialskoler (Rosenkilde Skole, Nordskolen og Storebæltsskolen) driftes nu af Center for Skole og Dagtilbud som selvstændige specialskoler efter Folkeskoleloven. På samme måde som på kommunens øvrige skoler er der på de tre specialskoler nu en undervisningsdel og en fritidsdel.

De tre specialskoler har i dag dog forskellige fritidstilbud, som varierer i både forældretakst og i lovgivning.

Bemærkning fra administrationen

Denne sag handler alene om, at Børne- og Ungeudvalget kan beslutte en harmonisering af de tre specialskolers fritidstilbud.

Hvis Børne- og Ungeudvalget beslutter en harmonisering, vil administrationen efterfølgende præsenterer en sag for fagudvalgene og Byrådet, som bl.a. indeholder den endelige organisering, de nye takster mm. Det er forventningen, at denne sag vil kunne præsenteres politisk til september 2025 eller oktober 2025.

En endelig organisering kan træde i kraft pr. 01. august 2026, da der ved ændring i takster mm. vil være varslingsfrister.

Specialskolernes fritidstilbud i dag

Der er pr. 1. marts 2025 indmeldt 111 børn i fritidstilbud på de tre specialskoler. De fordeler sig således:

• 66 børn fra 0. - 10. klasse på Storebæltsskolen.
• 13 børn fra 0. - 5. klasse på Nordskolen.
• 32 børn på Rosenkilde Skole.

På Nordskolen er det kun de tidligere elever fra Klostermarken der opkræves forældrebetaling (1 elev).

Storebæltskolen

På Storebæltskolen er der i dag følgende tilbud:

• SFO-Morgentilbud. Alle dage på nær helligdage.

• SFO-Eftermiddagstilbud. Alle dage på nær helligdage.

• SFO-Ferietilbud. Alle dage skolen holder lukket på nær helligdage.

• Klubtilbud alle torsdage i skoleuger. 

  Storebæltskolen tilbyder et klubtilbud til elever, der er indskrevet i skolens SFO, og som går på mellemtrinnet eller i udskolingen. Klubben afvikles én gang ugentligt, hver torsdag i tidsrummet kl. 16.00–20.00, i alle skoleuger.

Der opkræves forældrebetaling for tilbuddene og disse lyder på 2.090 kr. for et heldagsmodul og 1.767 kr. for et eftermiddagsmodul. Der opkræves ikke særskilt forældrebetaling for deltagelse i klubtilbud. Klubtilbuddet er integreret i det samlede SFO-tilbud, som Storebæltskolen modtager takst for at drive. Alle elever får 50% behandlingsmæssig friplads og mulighed for søskendetilskud og økonomisk friplads.

SFO er organiseret efter Folkeskolelovens §3, stk. 7 og klubtilbud efter Barnets Lov §84, stk. 1.

Nordskolen

På Nordskolen, som fra 1. august 2024 tæller elever fra tidligere Slagelse Heldagsskole og tidligere Klostermarken Skole, er der i dag følgende tilbud:

• Fritidstilbud for alle elever fra tidligere heldagsskole. Alle dage.
• SFO tilbud 0. - 4. klasse (for elever fra tidligere Klostermarken Skole). Alle dage.
• Feriepasning 0. - 4. klasse. Efterårsferie, vinterferie og sommerferie.

Der er ingen forældrebetaling for elever på den tidligere Slagelse Heldagsskole, da fritidsdel og skoledel på Heldagsskolen var et samlet tilbud uden forældrebetaling.

Forældrebetaling for elever på den tidligere Klostermarken Skole er 1.767 kr. og 2.090 kr. Der er én betalende elev. Elever får 50% behandlingsmæssig friplads og mulighed for søskendetilskud og økonomisk friplads.

Rosenkilde Skole

På Rosenkilde Skole er der i dag følgende tilbud:

• Morgentilbud.
• Fritidstilbud på alle skoledage.
• Fritidstilbud i skolernes ferier.

Tilbuddene gælder for alle elever og er organiseret efter Barnets Lov §84, stk. 1.

Der er ingen forældrebetaling for elever på Rosenkilde Skole.

Fire handlemuligheder for en fremtidig harmonisering

Nedenfor har administrationen skitseret tre muligheder for at skabe ensartede fritidstilbud, samt en fjerde mulighed, som svarer til organiseringen i dag.

Handlemulighed A - samme organisering som almenskoler

Elever fra 0. - 3. klasse får et SFO tilbud efter Folkeskolelovens §3, stk. 7 og elever fra 4. til og med 10. klasse får et klubtilbud efter Dagtilbudslovens §4, stk. 1-3.

Dette vil betyde, at specialskolerne tilbyder fritidstilbud ud fra samme lovgivningsmæssig ramme som almenskolerne. Dermed skabes en ensartethed hvad angår sammenhængen til kommunens øvrige folkeskoler, specialskolerne imellem og de takstformer der gælder for forældrebetalingsdelen.

Fordele

• Samme lovgivningsmæssige ramme som almenskolerne.
• Større synergi i tilbuddene på tværs af almen- og specialområdet.
• Ensartethed i taksterne for alle
• Skolebestyrelsen får indflydelse på organisering af tilbud efter folkeskoleloven.

Ulemper

• Forældre, der ikke tidligere har skulle betale for et fritidstilbud, vil få en udgift.

• Forældre kan opleve økonomisk ulighed, hvis deres barn kun kan benytte fritidstilbuddet i begrænset omfang på grund af fysisk eller psykisk funktionsevne.

En harmonisering efter handlemulighed A vil betyde, at:

• 52 forældre vil få uændret forældrebetaling.
• 15 vil få en lavere forældrebetaling.
• 44 vil få en højere forældrebetaling.

Handlemulighed B - udvidet SFO efter Folkeskolelovens §3, stk. 7 (SFO 1 og SFO 2) for alle elever

Dette vil betyde, at de tre specialskoler har et fritidstilbud ud fra samme lovgivning. Dermed skabes en ensartethed mellem specialskolerne og de takstformer der gælder for specialskolernes forældre.

Fordele

• Samme lovgivningsmæssige ramme på tværs af specialskoleområdet.
• Ensartede rammer i tilbuddene til målgruppen på de tre specialskoler.
• Ensartethed i taksterne.
• Skolebestyrelsen får indflydelse på organisering af tilbud efter folkeskoleloven.

Ulemper

• Forældre, der ikke tidligere har skulle betale for et fritidstilbud, vil få en udgift.
• Forældre kan opleve økonomisk ulighed, hvis deres barn kun kan benytte fritidstilbuddet i begrænset omfang på grund af fysisk eller psykisk funktionsevne.

• Det følger af Barnets Lov §84, at kommunen er forpligtet til at stille et særligt klubtilbud til større børn og unge til rådighed, hvis barnets behov ikke kan dækkes af et klubtilbud efter dagtilbudsloven.

• Forældre kan opleve økonomisk ulighed, da der skal betales en SFO-takst i hele skoleforløbet, hvor forældre til børn på almenskoler overgår til en lavere klubtakst efter 3. klasse.

En harmonisering efter handlemulighed B vil betyde, at:

Handlemulighed C - særligt klubtilbud efter Barnets Lov §84, stk. 1

Dette vil betyde, at de tre specialskoler har et fritidstilbud ud fra samme lovgivning. Dermed skabes en ensartethed mellem specialskolerne og de takstformer der gælder for specialskolernes forældre.

Fordele

• Samme lovgivningsmæssige ramme på tværs af specialskoleområdet.
• Ensartede rammer i tilbuddene til målgruppen på de tre specialskoler.
• Ensartethed i taksterne.

Ulemper

• Forældre fra almenskoler, herunder specialklasser, kan opleve økonomisk ulighed, da tilbud på kun specialskoler vil være uden forældrebetaling.
• Der kan opstå en økonomisk konsekvens for Slagelse Kommune, når der ikke kommer forældrebetaling fra de forældre, der tidligere har betalt for et tilbud.
• Skolebestyrelsen har ikke nogen formel kompetence ift. fritidstilbuddet, når tilbuddet er efter Barnets Lov.

En harmonisering efter handlemulighed C vil betyde, at:

• 67 forældre vil få fjernet forældrebetaling.
• 44 forældre vil fortsætte uden forældrebetaling.

Handlemulighed D - nuværende organisering fastholdes

Dette vil betyde, at der er forskellige lovgivninger og forældretakster på de tre specialskoler.

Fordele

• Forældre som benytter tilbuddene i dag vil ikke skulle forholde sig til en ændring, uanset om de er i et tilbud med eller uden forældrebetaling.

Ulemper

• Forældre kan opleve økonomisk ulighed, hvis der er forældrebetaling for nogle og ikke for andre.

• Skolebestyrelsen har ikke nogen formel kompetence ift. fritidstilbuddet, når tilbuddet er efter Barnets Lov.

En harmonisering efter handlemulighed D vil betyde, at alle forældre vil få en uændret forældrebetaling, men der vil være forskellige takster internt på Nordskolen og skolerne imellem.

Generelle betragtninger

Uanset organisering af tilbuddene vil det være gældende for forældre med børn i specialtilbud, at de har ret til 50% behandlingsmæssig fripladstilskud.

Uanset organisering skal specialskolernes fritidstilbud imødekomme elevernes behov. Det vil i praksis betyde, at der skal være et fritidstilbud ved hver specialskole.

Uanset organisering kan alle elever uanset skoletype søge om økonomisk- eller socialpædagogisk friplads samt søskendetilskud.

Opmærksomhedspunkter

Administrationen bemærker, at en reorganisering vil medføre en øget sagsbehandling for børn og unge, som i dag får et fritidstilbud på Rosenkilde Skole. Det betyder en sagsbehandlingstid, som også skal tænkes med i den videre proces med henblik på en evt. reorganisering af tilbuddene på tværs af specialskolerne.

Der har tidligere været en bekymring fra forældre på Rosenkilde Skole, der kun ønskede pasningstilbud i ferierne. Her vil forældrene skulle indskrive børnene i SFO for derefter at udskrive dem igen med en måneds varsel.

Der er også forældre, der kun ønsker morgenpasning, og de vil med harmonisering med resten af kommunen skulle betale for et heldagsmodul.

Retligt grundlag

Af Folkeskolelovens §3, stk. 7 fremgår det at Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse.

Af Folkeskolelovens §36, stk. 7 fremgår det, at forældre har krav på, at deres barn optages i en skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, ved den skole, hvor barnet er optaget, hvis der er etableret en skolefritidsordning og der er plads i denne.

Af Folkeskolelovens §50, stk. 2 fremgår det, at Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. og hel eller delvis fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende

Af Dagtilbudslovens §43, stk. 1, nr. 3 fremgår det, at Kommunalbestyrelsen skal give et behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

For elever med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal kommunen give helt eller delvist behandlingsmæssigt fripladstilskud. Alle eleverne på specialskolerne opfylder dette kriterie og får dermed automatisk 50% behandlingsmæssig fripladstilskud.

Tilskuddet nedsætter forældrebetalingen for barnets plads i dagtilbud, fritidstilbud og SFO.

Ved harmonisering af fritidstilbud på specialskoler skal forældrene betale takst som øvrige forældre. Forældre til elever på specialskoler kan søge om økonomisk friplads og få søskendetilskud efter de almindeligt gældende regler.

Nedenfor er illustreret takster uden 50% behandlingsmæssig friplads og eventuelt søskendetilskud og økonomisk friplads: 

De foreløbige beregninger viser, at harmonisering vil være en nulsumsløsning for Slagelse Kommune, idet budgettildeling til fritidstilbuddene vil være uændret og forældrebetaling samlet set også vil være uændret - bl.a. fordi elever fra Nordskolens og Storebæltskolens 4. - 10. klasse fremover skal betale klubtakst i stedet for SFO takst og elever fra Rosenkilde Skole fremover opkræves forældrebetaling for både SFO og klub.

Taksterne er illustreret til sagens oplysning. Den formelle vedtagelse af taksterne følger i særskilt sag til Byrådet, såfremt Børne- og Ungeudvalget beslutter en harmonisering.

Tværgående konsekvenser

En harmonisering af fritidstilbuddene på de tre specialskoler vil betyde en mere stringent administration og finansiering af specialskoleelevernes skole-fritidstilbud mellem Center for Skole og Dagtilbud og Center for Børn og Unge.

Sagens videre forløb

Hvis Børne- og Ungeudvalget beslutter en harmonisering af fritidstilbud på specialskolerne, vil Center for Skole og Dagtilbud indhente udtalelse fra Handicaprådet samt de tre specialskolers bestyrelser.

Endelig organisering, lovgrundlag og takster vil kunne præsenteres for Børne- og Ungeudvalget på udvalgsmødet september 2025 eller oktober 2025 og endeligt vedtages af Byrådet ultimo september 2025 eller oktober 2025.

Socialudvalget vil ligeledes få en ny sag til orientering.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

På baggrund af Børne- og Ungeudvalgsmødet den 4. marts 2025 præsenteres der i nærværende sag muligheder for, hvordan udgifter til drift af klubbussen kan fordeles.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte en finansieringsmodel for den fremtidige fælles brug af klubbussen. 

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at Slotsbjergby Daginstitution og klubberne deles om mer- og mindreudgifter til drift af bussen, jf. handlemulighed 2.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget blev på udvalgsmødet den 4. marts 2025 præsenteret for den fremtidige brug af klubbussen.

Udvalget godkendte at udgifter til drift af bussen deles mellem institution og klubber, samt at klubberne har fortrinsret til brug af bussen.

Udvalget godkendte ikke administrationens forslag til finansieringsplan. På udvalgsmødet blev det protokolleret, at udvalget anbefaler en finansieringsmodel, som bygger på en central kontering.

Derudover besluttede udvalget, at drift af bussen ledelsesmæssigt placeres hos chefen for Skole og Dagtilbud.

Nærværende sag præsenterer to finansieringsmodeller for bussen.

Finansieringsbehov

Klubberne har hidtil afholdt driftsudgifterne på bussen. Udgiften har i gennemsnit de seneste 3 år andraget 122.000 kr. til vedligehold, syn og forsikring. Herudover har der været udgifter til brændstof på gennemsnitlig 24.000. kr.

I alt udgifter for 146.000 kr. pr. år.

Slotsbjergby Daginstitution tildeles særskilt budget til busdrift. Kr. 137.627 kr. i 2025.

Samlet er der derfor en rådighedsramme på 283.627 kr. pr. år i Center for Skole og Dagtilbud.

Handlemulighed 1 - finansiering fra central konto med mer- og mindreforbrug centralt

Drift af bussen placeres ledelsesmæssigt hos chefen for Skole og Dagtilbud.

Det samlede budget fra klubområdet og Slotsbjergby Daginstitution på 283.627 kr. samles på central konto i Center for Skole og Dagtilbud. Alle udgifter afholdes fra denne konto, inkl. udgifter til brændstof.

Såfremt der er mer- eller mindreforbrug afholdes dette indenfor af Center for Skole og Dagtilbuds ramme.

Handlemulighed 2 - finansiering fra central konto med mer- og mindreforbrug decentralt

Drift af bussen placeres ledelsesmæssigt hos chefen for Skole og Dagtilbud.

Det samlede budget fra klubområdet og Slotsbjergby Daginstitution på 283.627 kr. samles på central konto i Center for Skole og Dagtilbud. Alle udgifter afholdes herfra, inkl. udgifter til brændstof.

Såfremt der er mer- eller mindreforbrug afholdes dette indenfor klubområdets og Slotsbjergby Daginstitutions ramme, fordelt med 12,5% til hvert klubdistrikt og 50% til Slotsbjergby Daginstitution.

Retligt grundlag

Klubtilbuddene organiseres efter dagtilbudslovens §65, som bl.a. beskriver, at klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, i samarbejde med børnene og de unge, skal skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

For Slotsbjergby Daginstitution er der ingen økonomiske konsekvenser ved samdriftsmodellen, idet der allerede er driftsbudget til en bus jf. ovenstående afsnit om økonomi.

Klubdistrikt Slagelse Syd har hidtil afholdt udgifterne til bussen. Denne udgift deles nu mellem distrikterne og alle fire distrikter vil fremover anvende bussen. For det samlede klubområde vil det derfor ikke have en økonomisk påvirkning.

Tværgående konsekvenser

Ved at dele klubbussen opnås der synergi på tværs af fagområderne, som fremover bruger bussen.

Deleløsningen sikrer derudover en udnyttelse af kapacitet, da brugen af bussen øges i takt med, at både dagtilbud og klubområde benytter bussen til aktivitet.

Placeringen af det ledelsesmæssige ophæng i Center for Skole og Dagtilbud skaber en tættere forbindelse mellem fagområderne, som bruger bussen fremadrettet. 

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget vil til november 2025 præsenteres for en sag, som beskriver klubbernes plan for brug af bussen.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget og Byrådet

Beslutningstema

Af budgetforlig for 2025 og 2026 for Slagelse Kommune fremgår, at der er afsat midler til, at Slagelse Naturskole - som i dag er beliggende i Tjæreby - flytter til bygningerne i naturområdet Kruusesminde.

Børne- og Ungeudvalget kan godkende proces for flytning og udvidelse af mødekalender med inspirationstur for udvalget.

Byrådet kan efter indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget godkende anlægsbevilling vedr. udgifter til indledende myndighedsbehandling samt anlægsmidler til flytte- og etableringsudgifter samt nedjustering af huslejeindtægt som følge af opsigelse af lejer.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender plan for flytning af Naturskolen til Kruusesminde 

2. at Børne- og Ungeudvalget godkender udvidelse af mødekalender med inspirationstur i efteråret 2025

3. at Byrådet godkender anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. vedr.  anlægsprojekt Naturskole Kruusesminde (404), og at den finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2025 (jf. bilag 1)

4. at Byrådet godkender, at indtægtsbudget vedr. huslejen (KE) nedjusteres med 0,083 mio. kr. i 2025 og 0,1 mio. i 2026 og overslagsårene, og at det finansieres via kassen. 

Sagens indhold

Sammen med Den Danske Naturfond investerede Slagelse Kommune i 2024 i naturområdet Kruusesminde. Naturområdet Kruusesminde er på i alt 260 ha, hvoraf Slagelse Kommune ejer og har ansvaret for Kruusesmindes hovedbygning og de tilhørende driftsbygninger.

Af budgetforlig for 2025 og 2026 fremgår, at bygningerne forventes at kunne danne ramme om et formidlingscenter, ligesom det er oplagt at placere Slagelse Kommunes naturskole på Kruusesminde, så skoleelever og andre målgrupper kan få udbytte af omgivelserne.

Flytningen af Slagelse Naturskole fra Tjæreby til Kruusesminde er således en del af en samlet vision for området, hvor Slagelse Kommune i samarbejde med Den Danske Naturfond i de kommende år skaber rammerne for, at stedet kan udvikle sig til et unikt formidlingscenter til gavn for besøgende både nationalt og lokalt, ikke mindst lokale børn og unge. Her vil man i de kommende år kunne opleve de store naturarealer, havmiljø, kystnatur og bl.a. beskyttede fuglearter.

Administrationen har i samarbejde med lederen af naturskolen og programleder for Kruusesminde udarbejdet forslag til proces for flytning, etablering og ibrugtagning af Slagelse Naturskole i Kruusesminde.

Kruusesminde er i dag registreret som en landbrugsejendom med landbrugspligt og ny anvendelse af bygninger eller arealer kræver myndighedsbehandling i to step. Først en landzonetilladelse i henhold til Planlovens §35, der dispenserer for ny anvendelse af bygninger og arealer. Derefter en byggesagsbehandling, der afklarer hvilke byggetekniske krav, der stilles til denne nye anvendelse. De krav, der skal indfries, kan eksempelvis være i forhold til brandsikkerhed, ventilation og tilgængelighed, herunder fx trappelifte, handicaptoilet og belægninger.

Plan for flytning af Slagelse Naturskole til Kruusesminde vil overordnet set løbe i to parallelle spor.

Første spor

Målet med første spor er en flytning af administration, udstilling og depot til Kruusesminde samt at flytte events og aktiviteter til Kruusesminde.

I forhold til at benytte Kruusesminde til events og aktiviteter vil der indledningsvis være fokus på Naturskolens anvendelse af arealerne omkring Kruusesminde til en række events. Før sommerferien forventes der afholdt to arrangementer. Efter sommerferien vil der være mulighed for at afholde en større række arrangementer og aktiviteter på steder, fx naturdetektiv, KribleKrable og troldedansk. Disse arrangementer er ikke afhængig af, at depot mv. er flyttet til Kruusesminde.

Arrangementer vil blive afholdt under hensynstagen til naboerne på stedet. Samtidig vil arrangementerne tage højde for, at dele af bygningerne er udlejet i 2025 og der kan være større maskiner på området. 

Sideløbende med disse aktiviteter vil Naturskolen afholde sædvanligt program med bl.a. Blå Flag arrangementer i sommerferien og planlagte arrangementer ude af huset. 

I forhold til flytningen af Slagelse Naturskole til Kruusesminde vil Naturskolens lokalebehov blive omsat til de nødvendige byggeansøgninger og der vil blive udarbejdet et økonomisk overslag over udgifter til den nødvendige ombygning.

I den forbindelse søges der frigivelse af 0,25 mio. kr. til ekstern brandrådgivning og ekstern udarbejdelse af myndighedsprojekt. samtidig søges frigivelse af 50.000 kr. til renovering af garage til det mest basale udstyr til brug ved events og aktiviteter. Den samlede økonomi til ombygning og permanent flytning af Naturskolen, kommer til behandling på en sag til Børne- og Ungeudvalget til efteråret 2025.

Lokalebehovet for Slagelse Naturskole er administrationslokaler til leder, naturvejleder og ungejobber. Hertil kommer depotplads og udstillingslokale til naturformidling.

Naturskolens administration og udstillingslokalet vil blive placeret i to tidligere lejemål, omtalt som Jagtstuen og lejemålet ved siden af. Naturskolens udstyr til lokale og udkørende aktiviteter forventes placeret i henholdsvis en lagerbygning og ejendom.

I forhold til at sikre at dette scenarie kan realiseres, er lejer af ejendom opsagt pr. 1. maj 2025.

Selve flytningen af administrationen, udstilling og depot afventes således byggeansøgning og godkendelse af projekt i Børne- og Ungeudvalget og vil forventelig kunne ske i 4. kvartal 2025.

Der er vedlagt oversigtskort i bilag 1. 

Andet spor

Parallelt med spor 1 hvor målet er flytningen af administration, udstilling og depot til Kruusesminde og sikre aktiviteter på stedet vil pågå en proces med fokus på et gennemarbejdet udviklingsplan for Slagelse Naturskole, som er i tråd med helhedsplanen for naturområdet.

Denne proces vil desuden være afhængig af om ansøgning til Villum Fonden (se sag 6) imødekommes. I denne ansøgning søges om midler til etablering af udendørsundervisningsrum, udstyr og medarbejdertimer.

Yderligere foreslås andet spor suppleret med en udvidelse af udvalgets mødekalender med et inspirationsbesøg for udvalget og administration i efteråret 2025. Turen foreslås arrangeret til henholdsvis Ishøj Naturcenter, hvor der vil være oplæg omkring deres arbejde, indsatser og strategier og til Dybsø Naturskole med oplæg vedrørende rammer, målgruppe og formål.

Godkendes udvidelsen af mødekalenderen vil der blive udarbejdet et detaljeret program for inspirationsbesøget.

Målet med andet spor er, at der er ultimo 2025 foreligges en langsigtet udviklingsplan for Slagelse Naturskole på Kruusesminde, som kan iværksættes i 2026 med midler i budgetforliget og evt. fondsmidler. Samtidig vil målet være et forslag til de samlede aktiviteter Slagelse Naturskole kan afholde på Kruusesminde fra 2026. Som del af de samlede aktiviteter vil der blive set på målgrupper for naturskolen, hvor der udover børn og unge også kan samarbejdes med bl.a. ældreområdet i forhold til borgere med demens og børn i specialklasser.    

Retligt grundlag

Dagtilbud:

BEK nr 968 af 28/06/2018 "Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer" 

Læreplanstema nr. 5: Natur, udeliv og science

§ 10. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns læring inden for natur, udeliv og science, jf. bilag 5.

§ 11. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet natur, udeliv og science skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet, jf. bilag 5, og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed

Folkeskolen:

BEK nr 1715 af 30/12/2024 "Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og opmærksomheds-punkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)" Specielt afsnittet om natur/teknologi:

§ 13. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

Stk. 2. Elevernes læring skal i vidt omfang bygge på deres egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser, som skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknologi, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude skal vedligeholdes og fremmes.

Stk. 3. Eleverne skal udvikle forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling i forhold til en bæredygtig udvikling. Eleverne skal gennem faget udvikle interesse for naturfag og teknologi samt tilegne sig naturfaglige kompetencer som grundlag for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anlægsudgift

Der er i alt afsat 3 mio. kr. til at flytte naturskolen til Kruusesminde fordelt mellem 0,5 mio. kr. i 2025 og 2,5 mio. kr. i 2026.

Ejendomsservice i Center for Kommunale Ejendomme har udarbejdet et overslag for udgiften forbundet med myndighedsbehandling samt renoveringsudgifter for garage. 

Der vil være udgifter i forbindelse med byggesagsbehandlingen estimeret til 250.000 kr. og til renovering af garage på 50.000 kr.

Som følge heraf søges anlægsmidler på 0,3 mio. kr. for 2025 frigivet, således indledende myndighedsbehandling og renovering af garage kan igangsættes.  

På baggrund af byggesagsbehandlingen vil Børne- og Ungeudvalget blive præsenteret for et projekt, der ved godkendelse, vil kunne iværksættes umiddelbart efter. Projektet vil bl.a. indeholde udgifter til såvel renovering, imødekommelse af myndighedskrav som flytteudgifter.   

Driftsbudget

I forbindelse med Slagelse Kommunes køb af bygningerne i Kruusesminde fik Kommunale Ejendomme tilført et årligt budget til drift og vedligeholdelse, jævnfør byrådsbeslutning den 29. januar 2024. Dette budget består af:

• Drift og vedligehold af bygningerne: 1,1 mio. kr.
• Huslejeindtægter: -0,6 mio. kr.
• Total (netto): 0,5 mio. kr.

Kommunale Ejendomme vurderer, at det nuværende driftsbudget kan rumme Slagelse Naturskoles flytning i Kruusesminde. 

Som anført er flytningen til Kruusesminde betinget af opsigelse af lejer. Gældende for dette lejemål vil der være et årligt indtægtstab på husleje på 100.000 kr. i helårseffekt. Dette betyder, at de årlige huslejeindtægter skal nedjusteres 83.000 kr. i 2025 og 100.000 kr. i 2026 og overslagsår.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Udvalget vil blive præsenteret for en samlet udviklingsplan for Slagelse Naturskoles bygningsrammer og aktiviteter på Kruusesminde i 4. kvartal 2025 i forlængelse af byggesagsbehandlingen.  

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungevalget orienteres om ansøgning fra Slagelse Kommune "Nye Udendørs Undervisningsrum på Kruusesminde - et nyt naturvidenskabeligt læringscenter" til Villumfonden. Administrationen har udarbejdet ansøgningen og på grund af ansøgningsfrist er ansøgningen indsendt. 

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres om ansøgningen til Villum Fonden.

Sagens indhold

I forbindelse med Slagelse Naturskoles flytning til Kruusesminde har der fra Slagelse Naturskole været et ønske om at udvide mulighederne for aktiviteter og events på stedet.

Villum Fonden opslog i foråret 2025 en pulje til Udendørs undervisningsrum med ansøgningsfrist den 2. april 2025. Puljen er rettet mod grundskoler og kommuner og målpuljen er primært elever i grundskolen og sekundært undervisere i forhold til kompetenceløft. Puljeopslag er vedlagt som bilag 1. 

Formålet med puljen er at styrke udviklingen af nye udendørs undervisningsrum med nye undervisningsformer. Målet er at give eleverne en større forståelse af naturvidenskab og teknologi gennem konkrete oplevelser og praktiske læringsaktiviteter. Målet er desuden at give eleverne forståelse for naturens og samfundets komplekse systemer og at inspirere til en bæredygtig tankegang. 

Administrationen i Slagelse Kommune har på baggrund af puljeopslaget udarbejdet en samlet ansøgning fra Broskolen, Baggesenskolen, Storebæltsskolen og Slagelse Naturskole til et 4-årigt projekt, der fokuserer på etablering af nye undervisningsrum, udvikling af nye naturoplevelser og uddannelse af lærere til "mini-naturvejledere". Målet er at skabe optimale rammer for en praksisnær, undersøgende og virkelighedsnær undervisning i naturvidenskab. 

Konkret søges der midler til:

• Etablering af henholdsvis naturværksted og naturlaboratorium på Kruusesminde
• Undervisningsmaterialer
• Medarbejdertimer til naturvejleder
• Udviklingsmidler til udvikling af undervisningsforløb
• Kompetenceudvikling og videndeling

Der ansøges 3,7 mio. kr. og der er en egenbetaling på 1,1 mio. kr. 

Ansøgningen er vedlagt som bilag 2. 

Retligt grundlag

Dagtilbud:

BEK nr 968 af 28/06/2018 "Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer" 

Læreplanstema nr. 5: Natur, udeliv og science

§ 10. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns læring inden for natur, udeliv og science, jf. bilag 5.

§ 11. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet natur, udeliv og science skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet, jf. bilag 5, og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed

Folkeskolen:

BEK nr 1715 af 30/12/2024 "Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og opmærksomheds-punkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)" Specielt afsnittet om natur/teknologi:

§ 13. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

Stk. 2. Elevernes læring skal i vidt omfang bygge på deres egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser, som skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknologi, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude skal vedligeholdes og fremmes.

Stk. 3. Eleverne skal udvikle forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling i forhold til en bæredygtig udvikling. Eleverne skal gennem faget udvikle interesse for naturfag og teknologi samt tilegne sig naturfaglige kompetencer som grundlag for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, samt Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, samt Børne- og Ungeudvalget orienteres om aktiviteter i Slagelse Kommunes kommende Kultur- og Naturrygsæk.

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice og Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Børne- og Ungeudvalget orienteres om de foreslåede aktiviteter.

Sagens indhold

På baggrund af den politiske beslutning om at træde ud af Kulturregion Midt- og Vestsjælland og dermed ud af børnekulturindsatsen KUMULT!, har administrationen etableret et Kultur- og Natursekretariat bestående af medarbejdere fra Slagelse Naturskole, Center for Skole og Dagtilbud og fra Center for Kultur, Fritid og Turisme. Kultur- og Natursekretariatet har i forlængelse af de politiske tilkendegivelser fra de to seneste budgetforlig vedr. Kultur- og Naturrygsæk i tæt samspil med de lokale kulturaktører, haft fokus på at udvikle en lokal Kultur- og Naturrygsæk målrettet børn i de kommunale skoler og dagtilbud.

Slagelse Kommunes nye Kultur- og Naturrygsæk skal synliggøre, facilitere adgang til- og understøtte de lokale kultur- og naturaktørers tilbud til kommunens skoler. Rygsækforløbene skal bidrage til at børn i de kommunale dagtilbud og skoler oplever, erfarer og tager læring og viden om deres lokale natur og kulturarv via læringsforløb hos de lokalt forankrede natur- og kulturinstitutioner.

Ved Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgsmødet d. 15. august 2024 blev udvalget orienteret om status og proces omkring etableringen af Kultur- og Naturrygsæk.

Denne sag vedrører kommende aktiviteter i Kultur- og Naturrygsækken.

I det følgende redegøres for centrale aspekter i den aktuelle status og proces omkring etablering af Slagelse Kommunes Kultur- og Naturrygsæk:

To-årige pilot

I skoleårene 25/26 og 26/27 vil formen på seks obligatoriske skoleforløb og tre obligatoriske dagtilbudsforløb afprøves. Der vil være opmærksomhed på at koble eksisterende indsatser på de obligatoriske rygsækforløb, have fokus på at skabe en naturlig overgang fra KUMULT! til Kultur- og Naturrygsækken samt tænke kultur koblet med natur ind i hvert forløb. I løbet af prøveperioden vil sekretariatet løbende evaluere på logistikken i forbindelse med afvikling af forløbene i rygsækken og efter 1. og 2. år vil sekretariatet evaluere på rygsæksforløbene med både de deltagende kulturaktører, kommunens skoler, elevrådene og Slagelse Naturskole med henblik på at sikre en fuldstøbt og meningsfuld Kultur- og Naturrygsæk for kommunens børn fra skoleåret 27/28. Se nedenstående oversigter over de obligatoriske forløb for skoler og dagtilbud for prøveperioden samt bilag 1 for hvordan forløbene vil blive præsenteret for det pædagogiske personale. 

Skoleforløb i prøveperioden

Disse seks obligatoriske forløb bliver lanceret for eleverne på Slagelse Kommunes skoler i prøveperioden. Forløbene er endnu ikke fuldt færdigudviklede, så der kan ske indholdsmæssige ændringer, inden de bliver endeligt præsenteret for skolerne op til skolernes sommerferie 2025. Da Sjællands Teaters dramaforløb hvert år er baseret på deres aktuelle forestillinger for målgruppen, vil indholdet i deres forløb ændrer sig en smule år for år for at imødekomme koblingen mellem kultur- og natur.

Samarbejde med skolerne

D. 21. marts 2025 orienterede sekretariatet om Kultur- og Naturrygsækken ved det fælles ledermøde for skoler og dagtilbud. Her blev skolerne inviteret til at være med til at:

1. Kvalificere rygsækforløbene – særligt med henblik på pædagogiske og faglige betragtninger i forhold til før-før og efter-efter arbejdet i forbindelse med kultur- og naturoplevelserne. Hver skole kan udpege repræsentanter fra det pædagogiske personale, der kan være med til at kvalificere de enkelte forløb. Der vil maks. være tre lærere i hver repræsentationsgruppe og sekretariatet vil have fokus på den brede repræsentation fra skolerne i udvælgelse af kandidaterne.
2. Repræsentationsgruppen fra skolerne, vil være med til at udvikle introduktionsmateriale til forløbene og udarbejde plan for implementering og evaluering af forløbene i daglig praksis
3. Repræsentationsgruppen vil blive inviteret til tre møder à en time om året online: et udviklingsmøde, et evalueringsmøde og et videndelingsmøde. Inden hvert online møde, bliver repræsentanterne tilsendt materiale de skal reflektere over inden mødet.

I forbindelse med musikforløbet for 0. klasser, er sekretariatet blevet kommunens koordinator for Levende Musik i Skolen (LMS). Dette betyder et tættere samarbejde med skolerne om musikformidling i skolen. I den forbindelse er der også dialog om at uddanne et kulturcrew på tværs af skolerne med elever fra 4. klasse og op i samarbejde med LMS og Slagelse Musikhus. Der er således et udstrakt samarbejde på tværs af relevante aktører og centre.

Yderligere et skoleforløb på tegnebrættet i løbet af- eller efter prøveperioden

Guldagergaard er i 2025 fortsat begrænset på deres fysiske rammer og kapacitet. Guldagergaard ser udvikling af- og deltagelse i Kultur- og Naturrygsækken som væsentlig og spændende for både Guldagergaard og kommunens børn og unge. I den forbindelse har Guldagergaard igangsat et projekt med henblik på udvikling af læringsforløb og -materiale i det eksterne læringsmiljø. Læringsforløbene på Guldagergaard har til formål at give børn hands-on erfaring med ler som et kunstnerisk og eksperimenterende materiale, hvor forløbene på sigt vil skabe bro mellem kunstnerisk praksis, håndværk og pædagogisk læring.

Dagtilbudsforløb i prøveperioden

Disse tre obligatoriske forløb bliver lanceret for børnene i Slagelse Kommunes dagtilbud i prøveperioden. Forløbene er endnu ikke fuldt færdigudviklede, så der kan ske indholdsmæssige ændringer, inden de bliver endeligt præsenteret for dagtilbuddene senest medio juni 2025.

Samarbejde med dagtilbud

Samarbejdet mellem sekretariatet og dagtilbud vil primært foregå gennem det velfungerende  Kulturambassadørkorps i kommunens dagtilbud. Langt de fleste dagtilbud har allerede en kulturambassadør og ved det fælles ledermøde d. 21. marts, blev alle dagtilbud bedt om at udpege en kulturambassadør, hvis de ikke allerede havde en.

Kulturambassadørkorpset bliver indbudt til ca. to halve temadage om året på Slagelse Bibliotekerne, hvor de kan netværke og få faglige oplæg og workshops, der inspirerer til at tænke kultur og natur ind i deres daglige arbejde og videreformidle input og informationer om kultur- og naturtilbud til det øvrige pædagogiske personale i deres dagtilbud. Disse ambassadører vil være ansvarlige for at sikre koordinering, dokumentation og evaluering af kultur- og naturforløbene i de enkelte dagtilbud.

Kultur- og naturkoblingen

Slagelse Naturskole har forskellige typer af udviklende samarbejder med kulturaktørerne, for at understøtte- og kvalitetssikre koblingen mellem kultur og natur i Kultur- og Naturrygsækken. I forløbet for 7. klasser, er der fokus på teknologiforståelse og koblingen til skolernes Maker Spaces.

Slagelse Kommune på Skoletjenesten.dk

I slutningen af 2024 lukkede 'Skolen i virkeligheden', en digital platform for Åben Skole. I den forbindelse er Slagelse Kommune gået over til 'Skoletjenesten - videncenter for eksterne læringsmiljøer' og har fået sin egen digitale kommuneside for læringstilbud. Her er der oprettet en særlig underfane, hvor Kultur- og Naturrygsæk forløbene vil være mere detaljeret beskrevet.

Form på og tilgang til rygsækforløbene

For at bygge ovenpå de gode erfaringer fra KUMULT!, vil hvert forløb i Kultur- og Naturrygsækken følge den samme didaktiske tilgang, sommerfuglemodellen, som KUMULT! forløbene følger. I sommerfuglemodellen er der både et før-, et under- og et efterforløb i hver oplevelse for eleverne. Kultur- og Naturrygsækforløbene beskrives derfor ud fra en sommerfugleskabelon, så det er nemt for lærerne at navigere i- og finde beskrivelser af de forskellige etaper i de enkelte rygsækforløb. I venstre hjørne af sommerfugleskabelonen, vil der blive indsat en QR-kode, der vil lede til det beskrevne forløb på Slagelse Kommunes Skoletjenesteside. I bilag 2 findes udkastet til skabelonen og den metodiske tilgang hvert forløb vil blive beskrevet i.

Bæredygtig transport

Sekretariatet planlægger i samarbejde med den enkelte skoleledelse de mest bæredygtige ruter til og fra kultur- og naturoplevelserne for den enkelte skole. Der vil være fokus på at tænke bæredygtighed og bevægelse ind som et aktiv i ruteplanlægningen. Som udgangspunkt er transport med afsæt i aktiv transport (cykel/gå), offentlig transport og sidst bestillingsbus. Ruteplanen vil blive præsenteret for lærerne på bagsiden af sommerfugleskabelonen.  

Samarbejde med SKE

Elevrådene (SKE) vil blive inviteret til at være med i et Kultur- og Naturrygsæks-panel for at komme med input til- og evaluere på rygsækforløbene. For at give eleverne medejerskab over Kultur- og Naturrygsækken vil de blive inddraget og inviteret til at være med til at kvalificere fokus og formidling afstemt med muligheder, rammer mv.

Civilsamfundet

For at sikre kendskabet til- og forlænge oplevelserne i Kultur- og Naturrygsækken, vil der for hvert obligatoriske forløb tilbydes fritidsoplevelser for de deltagende børn og unge og deres voksne. Disse tilbud vil bl.a. blive markedsført via Slagelse Kommunes familiekulturklub, Kulturpiraterne. 

Skal- og kan-forløb

Samtlige kultur- og naturudbydere vil blive tilbudt assistance fra sekretariatet til at få deres tilbud for skoler og dagtilbud på kommunens Skoletjeneste-side. Der er indbudt til kulturelt netværksmøde om det d. 12. maj på Slagelse Bibliotekerne. 

Der er også ved at blive planlagt en læringsmesse d. 16. april 2026 på Slagelse Bibliotekerne, hvor skoler og dagtilbud vil blive præsenteret ikke alene for de obligatoriske rygsækstilbud, men også for alle de andre mange gode kultur-, fritids- og naturtilbud der findes i kommunen. 

Retligt grundlag

Folkeskolelov § 3, stk. 4

Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I det seneste budgetforlig er der afsat 445.000 kr. årligt til indsatsen og fra 2027 yderligere 250.000 kr.

Tværgående konsekvenser

Sagen har som udgangspunkt relevans for både Børne- og Ungeudvalget og Kultur-, Fritid og Turismeudvalget.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

Som led i vedtagelsen af den politiske aftale "Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden" i 2018 blev det aftalt, at alle kommuner skulle have en sammenhængende plan for vejledningsaktiviteter. I 2024 er kravene til indholdet i den sammenhængende plan blevet skærpet og derfor blev der igangsat et arbejde med at gentænke opgaveløsningen på området op mod de lovgivningsmæssige rammer. Udvalgene orienteres om status på implementering af den sammenhængende plan samt yderligere fokusområder for skoleåret 2025/26.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status og fokus for implementering af den sammenhængende plan.  

Sagens indhold

I 2018 blev der med den politiske aftale "Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden" aftalt, at alle kommuner i 2022 skulle have en sammenhængende plan for vejledningsaktiviteter i kommunen i 8. og 9. klasse. I 2024 blev kravene til den kommunale sammenhængende plan for vejledning udvidet til også at gælde 7. og 10. klasse og det blev blandt andet skærpet, at der skal være et tættere og mere formelt samarbejde om de unge, der har brug for en særlig vejledningsindsats. 

Derudover sætter den sammenhængende Børne- og ungepolitik i Slagelse Kommune sammen med det styrkede politiske fokus for 2024-2025 på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesområdet retning for udviklingen på ungeområdet. Her er der blandt andet fokus på at styrke de tidlige og forebyggende indsatser og styrke brobygningen mellem grundskoler og ungdomsuddannelser. 

I juni 2024 blev Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Socialudvalget orienteret om Slagelse Kommunes sammenhængende plan. Af sagen fremgik det, at der årligt ville blive fremlagt en sag med status til orientering til udvalgene i forbindelse med evalueringen af den sammenhængende plan. Den sammenhængende plan er vedlagt som bilag. 

Indhold i den sammenhængende plan 
I den sammenhængende plan fremgår den overordnede ramme for vejledningsaktiviteter, herunder hvordan der samarbejdes på tværs af elevråd, skole, ungeenhed og erhvervs- og foreningslivet. Ligeledes hvordan vejledningsaktiviteter indgår i de lokale årsplaner på skolerne, herunder f.eks. i faget "Uddannelse og job" som er et obligatorisk fag i folkeskolen samt via erhvervspraktik og åben skole, hvor skolen inddrager lokalsamfundet som en del af undervisningen. Der udarbejdes i samarbejde mellem vejledere og skolerne lokale planer for den konkrete implementering på hver skole. 

Et væsentligt perspektiv i vejledningsindsatsen er begrebet "karrierelæring". Det indebærer, at vejledning sker med et fokus på læring frem for på selve valget. Der lægges således vægt på, at de unge skal indgå i aktiviteter, hvor de erfarer forskellige typer af uddannelse og arbejde samt aktiviteter, hvor den unge reflektere over og forholder sig til sine erfaringer.

Uddannelsesvejledningen i Slagelse Kommune er forankret i Ungeenheden. Medarbejderne er opdelt i grundskolevejledere, ungevejledere og special/STU-vejledere (særligt tilrettelagt uddannelse). 

Status på og evaluering af den sammenhængende plan for skoleåret 2024/2025 
Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kommunens fælles elevråd (SKE), uddannelsesvejledningen og skolerne. Arbejdsgruppen har til formål at evaluere og udvikle arbejdet med implementeringen af den sammenhængende plan. Den 28. april 2025 har der været afholdt et møde i arbejdsgruppen med henblik på at evaluere arbejdet for skoleåret 2024/2025. 

På mødet er der gjort status og det vurderes, at Slagelse Kommune arbejder i en begyndende indfasning og i det kommende skoleår kommer der yderligere fokus på den nye omlægning i lovgivningen set i forhold til det nye kvalitetsprogram. Nedenfor fremhæves nogle af de forhold, der er arbejdet med indtil videre. 

• Flere vejlednings- og læringsforløb i grundskolerne
  I den sammenhængende plan er det et krav, at alle grundskoler som minimum afholder 5 vejlednings- og læringsforløb for hvert af de 4 klassetrin 7.-10. klasse. 
  Det ses gennem dialog og via samarbejde om forløb, at nogle skoler tilrettelægger flere vejlednings- og læringsforløb sammen med uddannelsesvejledningen, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. Der har blandt andet været et forløb for 7. klasseselever på 4 skoler, som har deltaget i en uges praktik, hvor 3 af dagene har været i en erhvervsvirksomhed, mens de resterende 2 dage har været på ZBC. Der ses samtidig også fortsat, at der er flere skoler, der ikke følger kravet i den sammenhængende plan om minimum 5 vejlednings- og læringsforløb. Derudover ses det også, at de skoler der tilrettelægger vejlednings- og læringsforløb, ikke synliggøre dette i deres sammenhængende plan.
  Repræsentanterne fra SKE tilkendegiver, at aktiviteterne i den sammenhængende plan ser gode ud, men der er ikke mange af dem, som husker at have oplevet særlige aktiviteter i indeværende år. 
    

• Individuelle planer
  Som nationalt besluttet og som det fremgår af den sammenhængende plan, skal der være et tættere og mere formelt samarbejde om de unge, der har behov for en særlig vejledningsaktivitet. Til det formål har uddannelsesvejledningen udarbejdet et identifikationsværktøj, som kaldes uddannelsesdialog. På baggrund af en række spørgsmål indikerer værktøjet, hvilke udskolingselever der har behov for en særlig skole- og/eller vejledningsindsats for at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. Dialogen sker i første omgang mellem eleven og lærerteamet og derefter inddrages forældrene og vejlederteamet ved de elever, hvor det vurderes relevant. Herefter udarbejdes konkrete handleplaner for det videre arbejde. Status er således, at der er udarbejdet en ramme for afviklingen af individuelle samtaler som gør, at de unge der har et særligt vejledningsbehov, kan identificeres. Værktøjet er behandlet i SKE, som udtrykker tilfredshed hermed. De beskriver, at værktøjet fungerer godt og at spørgsmålene er gode. 

• Øget samarbejde og snitfladebeskrivelse på tværs 
  Der arbejdes på at afklare roller og snitflader i det tværgående arbejde mellem grundskolerne, uddannelsesvejledningen og ungdomsuddannelserne. Det gør sig blandt andet gældende i forbindelse med tilbuddet om juniormesterlære fra 2025/2026. Med Folkeskolens Kvalitetsprogram skal kommunerne oprette juniormesterlære i 8. og 9. klasse, hvor elever tilknyttes en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en erhvervsrettet uddannelse et par dage om ugen. Status er, at der forinden har været et arbejde med at afstemme roller og snitflader på tværs for at sikre gode og sammenhængende forløb for den unge.
  I arbejdsgruppen blev der udtrykt en bekymring for, hvordan virksomhederne vil modtage eleverne, og der er således et ønske om, at Slagelse Kommune synliggør hvilke virksomheder, der er åbne for juniormesterelever.
  Kravet om juniormesterlære indarbejdes i den sammenhængende plan.

• Fokus på karrierelæring i alle vejledningsaktiviteter 
  Karrierelæring tænkes i højere grad ind i eksisterende vejledningsfora. Det ses blandt andet ved, at der er tilrettelagt konkrete vejlednings- og læringsaktiviteter før, under og efter Slagelse Uddannelses- og Karrierefestival (SUK), der er Vestsjællands største uddannelsesevent. Aktiviteterne bidrager til at øge de unges refleksion af valg af uddannelse og job undervejs i festivalen. Aktiviteterne er lavet i et samarbejde mellem afdeling Job og Virksomhed i Slagelse Kommune, grundskolelærer og uddannelsesvejledningen.

Nedenfor peges der på de udviklingsområder, som der arbejdes med i skoleåret 2025/2026 for at komme nærmere intentionerne i det sammenhængende plan og uddannelsesdialogen. 

Udvikling af den sammenhængende plan for skoleåret 2025/2026
På baggrund af erfaringerne fra indeværende skoleår, er der beskrevet en række tiltag, der afprøves i skoleåret 2025/2026. Disse fremgår nedenfor. 

• Yderligere vejlednings- og læringsforløb i grundskolerne 
  Der vil fortsat være et fokus på at alle grundskoler kommer i mål med at afholde minimum 5 vejlednings- og læringsforløb på hvert af de 4 klassetrin 7-10. klasse.
  Det sker blandt andet ved, at uddannelsesvejledningen kommer med konkrete forslag til 3 af de 5 vejlednings- og læringsforløb, som en hjælp og inspiration til skolerne. Ledelsesmæssigt følges indsatsen tæt og der vil løbende være dialog med de skoler, hvor der er udfordringer i forhold til at komme i mål med minimum 5 vejledningsforløb. Uddannelsesvejledningen kan blandt andet følge udviklingen ved at se, hvor mange skoler der har synliggjort deres sammenhængende plan med en beskrivelse af deres vejlednings- og læringsforløb på deres hjemmeside. Uddannelsesvejledningen udarbejder til formålet en skabelon, som skolerne kan anvende i forbindelse med beskrivelsen af deres aktiviteter. 

• Individuelle planer
  Der vil være et stort fokus på at udbrede uddannelsesdialog-værktøjet, så samtlige skoler kan bruge værktøjet og systematikken i forhold til opsporing af unge, som har behov for en særlig vejledningsaktivitet. Der arbejdes på processen og den systemtekniske del med henblik på at gøre det mere smidigt for skolerne at anvende værktøjet. 

• Glidende overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse 
  Indtil nu har det været sådan, at ungevejlederne overtager vejledningsopgaven fra grundskolevejlederne i forbindelse med ungdomsskoleårets start. Der ses et potentiale i at forsøge at etablere en mere glidende overgang for den unge, hvor der gives mulighed for at grundskolevejlederen kan følge den unge ind i ungdomsskoleforløbet. Det kan blandt andet være gavnligt i de tilfælde, hvor der er opbygget en god relation. Målet er, at det kan bidrage til, at den unge oplever sig tryg til at indgå i en dialog med vejlederen, hvis starten er svær eller hvis valget af uddannelse ikke var det rigtige og den unge gerne vil have hjælp til et skifte. Helt konkret aftales dette på et overdragelsesmøde i samarbejde mellem den unge, uddannelsesvejledningen, grundskolen og ungdomsuddannelsen. 

• Øget synlighed af ungevejledere på ungdomsuddannelserne 
  Der afprøves en ny praksis med øget synlig tilstedeværelse af blandt andet ungevejlederne på ungdomsuddannelserne. Formålet er, at de unge nemt og hurtigt kan få vejledning i forhold til den valgte retning, sparre om udfordringer, begyndende fravær eller hvis den unge gør sig tanker om at skifte til en anden uddannelsesaktivitet. Initiativet skal således bidrage til at mindske frafald og sikre gode overgange henimod andre muligheder, hvis der er behov for et skift. Derudover bidrager tiltaget til at styrke relationen mellem vejledere og den pågældende uddannelse, hvilket gør det nemmere og mere tilgængeligt for lærerne at henvise eleverne til vejlederne. 

Retligt grundlag

Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som bidrager til, at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Heri fremgår blandt andet, at Kommunalbestyrelsen etablerer en sammenhængende kommunal ungeindsats for unge under 25, som har til formål at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Dertil står der, at Kommunalbestyrelsen udarbejder til brug for vejledning i 7.-10. klasse en sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen relateret til elevernes valg af og overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Ligesom det fremgår, at Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der for elever i 8.-10. klasse, der har behov herfor, tilrettelægges en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, med henblik på at eleverne kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Der er en sammenhæng til beskæftigelsesplanen 2023-24 med fokus på at få flere borgere i arbejde og at flere unge får en uddannelse. 

Sagens videre forløb

Udvalgene vil i starten af 2026 blive orienteret om arbejdet med implementering af den sammenhængende plan. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget blev på udvalgsmødet den 5. marts 2024 præsenteret for udviklingsplanerne for klubområdet, herunder indgåede samarbejdsaftaler med Kultur og Fritid, den Kriminalpræventive Enhed, samt UngSlagelse.

Nærværende sag giver en status på klubområdet i 2024 samt et indblik i pædagogiske tiltag og samarbejdsaftaler for 2025.

Børne- og Ungeudvalget kan tage sagen til orientering.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres om status på klubområdet for 2024 og 2025.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget besluttede i november 2023 den nye organisering af fritidstilbudsområdet. Den 1. januar 2024 trådte den nye organisering af området i kraft.

Forskellige fagcentre og de fire distriktsledere har sidenhen arbejdet på at udvikle området. Bl.a. igennem samarbejdsaftaler med den Kriminalpræventive Enhed, Ungdomsskolen og Fritids- og Kulturområdet, men også med et fokus på aktiviteter, som koordineres og afvikles på tværs af klubdistrikterne.

Generelt for alle distrikter gælder, at reorganiseringen har skabt en tættere forbindelse mellem distrikter indbyrdes og med de øvrige interne og eksterne samarbejdsparter.

Den tætte koordination og inddragelse, i fx tværgående pædagogiske tiltag, har skabt større synlighed over de enkelte aktørers tilbudsvifter.

Bemærkning fra administrationen

Center for Skole og Dagtilbud samarbejder med Kommunale Ejendomme og de fire distriktsledelser omkring de mest optimale rammer og muligheder for nye klublokationer i de enkelte distrikter.

Det er forventningen, at der på Børne- og Ungeudvalgets møde den 03. juni 2025, vil blive præsenteret en status på dette arbejde.

Pædagogiske tiltag på tværs af distrikter

Den nye ramme for fritidstilbudsområdet er i tråd med Børne- og Ungepolitikken for Slagelse Kommune, som bl.a. har som ambition at skabe større tilknytning mellem de unge og fællesskaber.

I tråd med intentionerne i politikken indtænkes inddragelse af unge som et bærende princip i udviklingen af pædagogiske tiltag.

Foruden den store pædagogiske viden, der allerede eksisterer i kommunens tilbud i dag, er administrationen også opmærksom på den nyeste forskning inden for fritidspædagogikken.

Distriktslederne arbejder grundlæggende efter følgende pejlemærker:

• Mangfoldige aktiviteter

Klubbernes ambition er at tilbyde et mangfoldigt udvalg af fritidsaktiviteter, der imødekommer alle børns forskellige interesser og behov.

• Styrkelse af fællesskabet

Gode og sunde fællesskaber har en positiv indvirkning på børn og unges trivsel. Gennem fælles oplevelser og samarbejde på tværs støttes de unge i, at danne relationer ved at tilbyde aktiviteter, der fremmer sociale kompetencer og forståelse for demokrati.

Fællesskabsforståelsen centreres omkring Børne- og Ungepolitikken, som udgør et fagligt pejlemærke i at sikre fritidstilbud, der tilgodeser børns trivsel, udvikling og læring.

• Motiverende læringsmiljøer

De motiverende læringsmiljøer beror på en hverdag, hvor tilrettelæggelsen tager udgangspunkt i afveksling og bevægelse.

• Fritid og fremtidig med muligheder

Børn og unge skal rustes til en positiv fremtid. Gennem en inkluderende praksis får børn og unge, som er i fare for marginalisering, et socialt fællesskab, hvor der er både er voksne rollemodeller og andre unge at spejle sig i. Herigennem udvikles selvværd, selvtillid og sociale kompetencer, der kan medvirke til et godt børne- og ungeliv for den enkelte og i fællesskab.

For at indfri ovenstående pejlemærker bliver der arbejdet efter et fælles værdisæt, som bl.a. baserer sig på følgende:

• Det skal sikres, at børn og unge får en fritid med mening og indhold.
• Der skal skabes brobygning til voksenlivet ved at støtte de unge i udvikling af værdier og færdigheder.
• De unge skal støttes i at danne relationer ved at tilbyde aktiviteter, der fremmer sociale kompetencer og forståelse for demokrati.
• Der skal arbejdes bredt med en forebyggende indsats ved at fokusere på de mange og en tidlig indsats.
• Gennem en inkluderende praksis tilbydes børn og unge, som er i fare for marginalisering, et socialt fællesskab, hvor der er såvel voksne rollemodeller som andre unge at spejle sig i.
• Der skal tages udgangspunkt i den enkelte og alle børn og unge skal behandles ens ved at behandle dem forskelligt.
• De unge skal udfordres til at tage ansvar og reflektere over eget liv og egne valg.
• De unge skal turde sætte sig selv i spil og stille de nysgerrige spørgsmål.
• De rigtige rammer skal skabes sammen med kontinuitet og tryghed.

De pædagogiske tiltag foregår både lokalt i distriktet men i høj grad også på tværs af distrikterne.

Herunder følger en oversigt over udbyttet af det tætte samarbejde i 2024:

Temadage og kompetenceudvikling

• Fælles temadage er blevet afholdt, hvor alle ansatte i klubber samt samarbejdspartnere har deltaget.

• Der er skabt et styrket samarbejde på tværs af klubber og distrikter gennem aktiviteter og kompetenceudvikling.

• Kursusforløb om ADHD for alle ansatte i distrikt Korsør.

Lokale og tværgående pædagogiske tiltag

• Stort bevægelsesevent i april 2024 med 200 deltagere.

• Rollespils- og gamingevents.

• Nerf-krig på skolernes gange.

• Pjaskeparty i Slagelse og Korsør distrikterne.

• Ungfest for alle.

• Halloween-arrangementer.

• Skolefester og øvrige aktiviteter med skolernes deltagelse.

• Tur til Lalandia, BonBon-Land, Vilde Vulkaner, Legejunglen m.m.

• Deltagelse i keramikfestival med fremstilling af fløjter til paraden.

• LAN-events.

• Sodavandsdiskotek for 10 - 13-årige, hvor ikke-medlemmer også er inviteret med.

• Pjaskeparty i Korsør Svømmehal.

• Dodgeball i Storebæltshallen.

• Jule-diskotek på Brotorvet.

• Rulleskøjte-diskotek.

• Klubbanko i Vemmelev.

• Live-rollespil på Broskolen.

• Pool-turnering i Vemmelev.

• Bogklub i samarbejde med Slagelse Biblioteker.

• Weekendtur til Lalandia.

• Friluftstur i Holbæk gennem Ungdomsringen.

• Besøg i ungdomsklubber på tværs af distrikter.

Støtte og fleksibilitet i klubberne

• Klub Stillinge har haft mulighed for at besøge andre klubber, når der ikke var lokaler til rådighed.

• Oliemøllen har stillet klubfaciliteter til rådighed på onsdage.

• Generelt positiv modtagelse af nye klubber fra forældre, skole og samarbejdspartnere.

Styrket samarbejde

• Tættere samarbejde med UngSlagelse og Kultur og Fritid, eksempelvis ifm. bogklubber, dramaundervisning, åbent hus arrangementer, ungdomsskoleundervisning mm.

• Udpegede aktivitetsmedarbejdere til fortsat at styrke forbindelsen mellem klubber og foreninger.

• Oprettelse af kombinationsstillinger.

• Øget synlighed af klubberne blandt unge og i lokalsamfundet.

Klubbus

• Besøg i Korsør for at styrke fællesskaber.
• Fodboldturnering i Sørby Hallen.
• Skøjtetur til København.
• Ramsløgsindsamling og madlavning i Korsør Lystskov.
• Disc golf i Sorø.

Samarbejdsaftaler

Samarbejdsparterne er enige om, at aftalerne har bidraget til større synergi i de forskellige tiltag, som er iværksat i 2024.

Der er også fundet udviklingspunkter i samarbejdsaftalerne, som vil være i særligt fokus i løbet af 2025. Disse er:

• Fortsat udvikling af kendskab til foreningspartnerskaber.
• Fokus på kendskab til kulturelle aktører.
• Kendskab til anvendelsesmuligheder af Hel Fritid.
• Flere kombinationsstillinger.
• Igangsætning af tiltag i samarbejde med den Kriminalpræventive Enhed.

Samarbejdsaftalerne er vedlagt sagen som hhv. bilag 1, bilag 2 og bilag 3.

Større pædagogiske tiltag i 2025

Nedenfor følger beskrivelser af de større pædagogiske tiltag, som det enkelte klubdistrikt afholder i løbet af 2025.

Distrikt Slagelse Syd

• Syd distriktet vil afholde en aktivitet, som forløber fredag den 09. maj 2025 kl. 09 - 1230. Temaet bliver "sport og fællesskab", hvor de unge får mulighed for bl.a. at dyrke taekwondo, basket, zumba mm.

• I Korsør planlægges der i 2025 en større aktivitet for de unge, som forløber fredag den 22. august 2025 fra kl. 16 - 22. Temaet vil være "beach", hvor de unge får mulighed for fysisk aktivitet og social samvær bl.a. igennem vandsport, strand aktiviteter mm.

Distrikt Slagelse Nord

• Distrikt Nord planlægger i 2025 et større aktivitet for de unge, som forløber søndag den 14. september 2025 fra kl. 16 - 20. Temaet vil være "street", hvor de unge får mulighed for bl.a. at afprøve forskellige aktiviteter, herunder danse- og graffitiworkshop, up-cycling mm.

Distrikt Skælskør

• I Skælskør planlægger klubberne et større aktivitet for de unge, som afholdes i oktober / november 2025. Aktiviteten forløber over 24 timer. Temaet vil være "LAN", hvor de unge får mulighed for bl.a. at afprøve forskellige computerspil ved fysisk fremmøde i større lokaler, VR briller, og robotteknologi.

Klubbus

Klubbussen vil fremadrettet blive anvendt af både Slotbjergby Daginstitution og klubberne.

Dialogen imellem og den konkrete planlægning af anvendelsen af bussen er igangsat af parterne.

Ambitionen for klubområdet er, at klubbussen som minimum anvendes på følgende vis i 2025:

• Fælles besøg på tværs af distrikterne til idræts- og kulturtilbud.
• Tilstedeværelse af et mobil klubtilbud i områder, hvor der ikke er faste klubtilbud i dag.
• Deltagelse på større pædagogiske aktiviteter.
• Transport mellem distrikterne til de mange tiltag, som findes i de enkelte distrikter, således alle unge får gavn af tilbuddene i de enkelte distrikter.
• Kriminalpræventivt i tæt samarbejde med den Kriminalpræventive Enhed, skolerne m.fl.

Retligt grundlag

Klubtilbuddene organiseres efter dagtilbudslovens §65, som bl.a. beskriver, at klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, i samarbejde med børnene og de unge skal skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

De forskellige fagcentre og klubdistrikter forpligter sig på at udmønte samarbejdsaftalerne. Bl.a. vil der i klubberne blive udarbejdet udmøntningsplaner for de forskellige samarbejder.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget vil løbende blive orienteret om status på klubområdet, herunder arbejdet med samarbejdsaftalerne, klubbernes udmøntningsplaner og brugen af klubbussen mm.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om skoleudviklingssamtalerne i 2025.

Den 7. november 2023 besluttede Børne- og Ungeudvalget, at de årlige skoleudviklingssamtaler skal afrundes med en orienteringssag til Udvalget med de væsentligste pointer fra samtalerne.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager sagen om skoleudviklingssamtaler i 2025 til orientering.

Sagens indhold

Det fremgår af folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen skal gennemføre en skoleudviklingssamtale årligt med lederen på en folkeskole.

Den 2. november 2022 besluttede Børne- og Ungeudvalget at delegere afholdelsen af skoleudviklingssamtalen til Center for Skole og Dagtilbud.

Skoleudviklingssamtalen skal indgå som et element i et samarbejde og en løbende lokal dialog om skolens udvikling og kvalitet, så eleverne får de bedst mulige rammer for faglig udvikling og trivsel. Samtalen skal desuden styrke den fælles viden om og forståelse af skolens udfordringer, udviklingsområder og iværksatte indsatser. 

Der er i lovgivningen få formelle krav og høj grad af lokal frihed til at tilrettelægge samtalerne.

Gennemførelse af skoleudviklingssamtaler i 2025

Center for Skole og Dagtilbud har afholdt skoleudviklingssamtaler i perioden januar til april 2025. Skoleudviklingssamtaler på Hashøjskolen og Hvilebjergskolen er udsat til efteråret 2025 på grund af lederskifte, og de indgår derfor ikke i denne orientering.

Skoleudviklingssamtalerne er foregået ude på skolerne. Samtalerne har haft en varighed af 2 timer på specialskoler og på skoler med 0.-6. årgang og en varighed af 3 timer på skoler med 0.-9. årgang.

Obligatoriske deltagere har været skoleledelse, chef for Skole og Dagtilbud samt 1-2 faglige konsulenter og en administrativ medarbejder. Det har også været et krav, at skolebestyrelsen blev inviteret til at deltage med en repræsentant. Desuden har skolelederne på skift deltaget i hinandens samtaler. Det har været et ønske fra skoleledergruppen med henblik på at skabe læring skolerne imellem. 

Til samtalerne var udarbejdet en dagsorden, som skulle sikre en fælles forventning om, hvilke temaer, der som minimum skulle berøres. Dagsordenen er blevet revideret efter sidste års samtaler på baggrund af en evaluering med skolelederne. Ved samtalerne havde skolelederne mulighed for selv vægte temaer afhængig af, hvad de og eventuelt deres skolebestyrelse var særligt optaget af. 

Bilagsmateriale

Dagsordenen til skoleudviklingssamtalerne er vedlagt som sagens bilag 1.

Alle samtaler blev indledt med skolernes egne punkter, der var fremsendt til Center for Skole og Dagtilbud inden samtalen. En oversigt over skolernes egne punkter er vedlagt som sagens bilag 2.

Inden hver samtale havde Center for Skole og Dagtilbud sendt relevante skoledata til skolen. Det var overordnede skoledata fra Uddannelsesstatistik.dk, resultater af de nationale overgangstest samt resultater af den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen. Center for Skole og Dagtilbud havde analyseret skolernes resultater, så det kunne indgå i samtalerne. Flere af skolerne præsenterede egne data og andet relevant materiale i forbindelse med samtalerne.

De overordnede skoledata fra Uddannelsesstatistik.dk fremgår samlet af sagens bilag 3. Der foreligger ikke data fra Omø Skole, da de fleste data ikke kan vises på grund af for få elever. Der foreligger endnu ikke data for Nordskolen, da skolen blev oprettet i august 2024. Der foreligger endnu ikke data fra Hashøjskolen og Hvilebjergskolen, da samtalerne er udskudt til efteråret.

De Nationale Overgangstest er fortrolige jf. folkeskoleloven § 55b og kan ikke offentliggøres.

Center for Skole og Dagtilbud noterede de væsentligste pointer fra hver samtale i et kort referat. Referater fremgår samlet af sagens bilag 4.

Væsentlige pointer fra skoleudviklingssamtalerne

Vedr. overordnede politiker, strategier og rammer:

• Skolerne arbejder målrettet med at fastholde og realisere principper i Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik. Principperne danner baggrund for alle fokusområder og udviklingstiltag på skolerne. F.eks. har flere skoler aktuelt et særligt fokus på at øge elevindflydelsen i undervisningen. 
• Skolerne er i proces med, hvordan de vil realisere ledelsesgrundlaget i praksis.
• Skoler er, i forbindelse med skoleårets planlægning, i gang med at implementere initiativerne i folkeskolens kvalitetsprogram, der gælder fra kommende skoleår, herunder juniormesterlære, afkortet skoledag, timebank og flere valgfag.
• Skolelederne og administrationen oplever generelt et styrket samarbejde skolerne imellem. Der er på visse områder fortsat potentiale for udvikling. Der opleves desuden stor merværdi i det styrkede tværfaglige samarbejde i kommunen, herunder med Børn og Familie. 
• Åben Skole/lokalt samarbejde er i stigende grad blevet en naturlig del af skolernes hverdag, og der ses fortsat en positiv udvikling.
• Nogle af skolerne har reduceret i ledelsen og arbejder med at uddelegere flere opgaver til medarbejdere (med-ledelse). Andre skoler har haft udskiftninger i ledelsesteamet og er i gang med at etablere sig.

 Vedr. Styrket faglighed og resultater:

• Skolerne arbejder med databaseret ledelse for at sikre elevernes faglige progression og trivsel. Flere skoler har fokus på at videreudvikle arbejdet med henblik på optimering og bedre udnyttelse af data. F.eks. afprøver en skole, hvordan kunstig intelligens (AI) kan anvendes.
• Skolernes anvendelse af sprogvurderinger fra dagtilbud blev drøftet. Bl.a. anvendes de til hensigtsmæssig klassedannelse.
• Konkrete resultater af og opfølgning på den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen blev drøftet. Nogle skoler oplever et stigende antal dansksprogede børn, der er sprogligt udfordret, når de starter i skole. Det er et vigtigt fokuspunkt i samarbejdet med dagtilbuddene.
• På skoler med 7.-9. klasse blev konkrete resultater af afgangsprøverne drøftet. Desuden blev resultater af De Nationale Overgangstest drøftet på alle skoler. Det blev synliggjort, hvor der kunne være behov for nærmere analyse og tiltag.
• Flere skoler har et særligt fokus på at styrke den faglige indsats i udskolingen for at sikre, at flere elever ’samles op’, så de kan bestå dansk og matematik.
• Skolerne har generelt et stigende fokus på de højt begavede elever og deres særlige behov. 
• I forhold til lærings- og feedback-kultur anvender skolerne klassekonferencer, arbejder i fagteams mv. Flere skoler prioriterer også tid til systematiske læringssamtaler med eleverne.
• Skoler har givet udtryk for, at de ser en sammenhæng mellem faglige resultater, trivsel og inklusion – De har fokus på at opnå de bedst mulige resultater inden for de givne rammer og ressourcer, men den øgede inklusion kan påvirke resultaternes gennemsnit.
• De enkelte skolers særlige fokusområder samt nuværende og kommende tiltag i forhold til en varieret skoledag og den styrkede faglighed blev drøftet, f.eks. Det Pædagogiske Læringscenters rolle, den styrkede undervisning for de fagligst svageste elever i dansk og matematik, Makerspace, Teknologiforståelse, co-teaching, praksisnær undervisning, udeskole, prøveforberedende undervisning mv.
• Fem skoler er optaget af pilotprojektet MUST – en anderledes skoleuge, der skal give mere frihed og fordybelse for eleverne. Udviklingsprojektet er fondsstøttet og sker i samarbejde med professionshøjskolen Absalon. Skolerne organiserer det på forskellig måde.

 Vedr. fokusområdet ’Læsning’:

• Skolernes har i stigende grad fokus på at arbejde systematisk med elevernes tidlige sprogudvikling, som er forudsætningen for læseudviklingen. F.eks. har en skole etableret en sprogcafé i SFO’en, hvilket andre skoler har ladet sig inspirere af.
• Nogle skoler har prioriteret, at læsevejleder eller kommende børnehaveklasselærer besøger de nærliggende dagtilbud, bl.a. med fokus på sprogudvikling.
• Skolerne foretager risikotest for ordblindhed og ordblinde test og har stort fokus på at give ordblinde elever de rette hjælpeværkstøjer.
• Der er forskel på, hvordan skolerne er dækket ind med læse- og matematikvejledere. På nogle skoler blev mulighed og behov for vejlederuddannelse drøftet.
• Flere igangværende og planlagte læseindsatser blev drøftet, f.eks. læselæreordning, deltagelse i Mary Fondens Læseleg, ny læsestrategi, sprogcafé i SFO mv.

 Vedr. fokusområdet ’trivsel og fravær’:

• Skolerne anvender resultaterne fra den nationale trivselsmåling. På flere skoler inddrages elevrådet i analysearbejdet. Nogle skoler oplever, at anvendelsen af trivselsmålingen har sine begrænsninger.
• Flere skoler supplerer opfølgning på elevernes trivsel med TOPH skolebørn. Det har øget kvaliteten i handleplanerne.
• Skolerne arbejder med mange forskellige trivselsfremmende tiltag, f.eks. med Trivselsagenter(elever), Trivselspædagoger, social kanon, MOT-programmet, Social- og boligstyrelsens projekt ’God, trivsel, bedre adfærd, bedre betingelser’, samtalegrupper og sansemotoriske hjælpemidler mv.
• Elevfraværet på hver enkelt skole blev drøftet. Nogle skoler har oplevet et stigende elevfravær, og er især udfordret af elever med bekymrende langtidsfravær. Alle skoler har en systematik for opfølgning på fravær.
• Erfaringer og fremtidigt perspektiv i forhold til onlineundervisning for elever med bekymrende og langvarigt fravær blev drøftet, bl.a. i forbindelse med deltagelse i Børne- og Undervisningsministeriets forsøg.

 Vedr. fokusområdet ’inklusionsindsats’:

• Ud over skoler med NEST-klasser er flere andre skoler kommet langt med at integrere NEST-inspireret pædagogik i både undervisning og sfo.
• Både almenskoler med specialklasser og specialskoler har oplevet udfordringer med at rekruttere og fastholde medarbejdere med specialpædagogiske kompetencer.
• Mange skoler har modtaget uddannelse i og er begyndt at anvende Diamant-forløb. Diamantforløb giver redskaber til at arbejde med børn og unges vredeshåndtering, følelsesmæssige udtryk, og til at styrke børns fællesskaber.
• Skolerne er fortsat meget tilfredse med det tværfaglige samarbejde med de forebyggende socialrådgivere. De flere hænder i PPR ses også som kærkomment.
• Skolerne er kommet godt i gang med at etablere strukturer og mellemformer, der har fokus på, at flere elever kan opleve sig inkluderende i almenområdet.
• Flere skoler oplever sig udfordret af den øgede inklusion af elever med sociale og adfærdsmæssige udfordringer i almenklasserne. Det har bl.a. betydet flere henvendelser fra forældre, der oplever at undervisningsmiljøet er udfordret.

 Vedr. fokusområdet ’Bevægelsesindsats’:

• Alle skoler har fortsat et stort fokus på, at motion og bevægelse er en integrere del af skoledagen i både undervisnings- og fritidsdelen med henblik på elevernes læring, trivsel og sundhed.
• Et par skoler har prioriteret flere idrætstimer på alle årgange. Det kan ikke fortsætte i samme omfang i kommende skoleår pga. ny timetalsfordeling og forkortet skoledag, men der vil være ekstra fokus på valgfag inden for motion og bevægelse.
• Nogle skoler har etableret legeagenter i frikvartererne. Andre skoler er særligt optaget af, hvordan indretning og legemiljø kan bidrage til mere bevægelse.

 Vedr. overgange:

• Alle skoler har fokus på brobygning mellem skole og dagtilbud. Der er bl.a. fokus på børnenes sproglige-, personlige- og sociale udvikling. F.eks. har en skole udarbejdet små film om skolestart.
• Skoler, der modtager børn fra mange daginstitutioner, er udfordret på at sikre optimal brobygning for alle.
• Skolerne har gode erfaringer med at anvende TOPI (Tidlig Opsporing og Indsats) i brobygningsarbejdet.
• SFO’er arbejder i stigende grad systematisk med børnenes overgang til klub.
• Overgange mellem indskoling, mellemtrin og udskoling blev drøftet på flere skole.
• På skoler med 7.-9. årgang har der været konkret gennemgang og drøftelse af data om overgang til ungdomsuddannelse, og drøftelse af samarbejdet med UU/Ungeenheden. Skolerne er optagede af kædeansvaret, så flest mulige elever fastholdes i ungdomsuddannelserne.

Eksempler på andre temaer, der blev bragt op:

• Skolerne fysiske rammer.
• Arbejdsmiljø, herunder intro-program for nye medarbejdere, sygefravær og personaleomsætning.
• Økonomiske forhold, herunder ressourcetildeling og prioriteringer.
• Forældresamarbejde.
• Skolemadsordning.
• Skolebefordring, herunder bustider og sikker skolevej.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven § 40 a, stk. 1-2: Kommunalbestyrelsen skal årligt gennemføre en skoleudviklingssamtale med skolens leder. I samtalen skal inddrages resultater fra obligatoriske test, status på eventuelle handlingsplaner og opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

I skoleudviklingssamtalerne indgik flere tværgående indsatsområder/politikker, som er relevante for skolernes kvalitet og udvikling. Her kan f.eks. nævnes:

• Udmøntning af Børne- og Ungepolitikken, der danner baggrund for alle fokusområder og udviklingstiltag på skolerne. 
• Status på udmøntning af Slagelse Kommunes Ledelsesgrundlag.
• Den tidlige indsats, herunder den fremskudte rådgivnings rolle.
• Overgang til ungdomsuddannelse, herunder samarbejde med UU/Ungeenheden.
• Bevægelsesindsatsen, som en vigtig del af skolernes arbejde.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Skole OL Svømmestævne i Slagelse Svømmehal

Torsdag den 27. marts deltog over 200 elever fra Antvorskov Skole, Baggesenskolen, Dalmose Skole, Hashøjskolen, Hvilebjergskolen og Søndermarksskolen i Skole OL Svømmestævne i Slagelse Svømmehal. Her dystede 12 klasser fra 4. og 5. årgang i en klassekamp, hvor fællesskab, færdigheder og fairplay var i fokus. Eleverne prøvede kræfter med forskellige vandaktiviteter, hvor alle kunne deltage uanset niveau, og stævnet skabte stor begejstring blandt både elever og lærere.

Hashøj Skolens 4. og 5. klasse svømmede sig til sejr og kvalificerede sig dermed til den store Skole OL-finale i København den 17. og 18. juni 2025.

Arrangementet blev afholdt i et tæt samarbejde mellem Svøm Slagelse Korsør, Dansk Svømmeunion og Fritidsafdelingen i Slagelse Kommune. Det blev en stor succes og understøtter kommunens indsats for at fremme bevægelse og fællesskab i skolerne.

Netværksmøde i Bevægelsesnetværket

Den 2. april 2025 blev der afholdt netværksmøde i Bevægelsesnetværket for lærer og pædagoger i skole, SFO og Klub med fokus på årsplanlægning for skoleåret 2025/2026 og integration af bevægelse i skoledagen. Mødet bød på faglig sparring, idegenerering og en afsluttende netværkssession med Idrætspartnerskabsforeningerne.

Ved punktet omkring Åben Skole og Åben Klub var der stor opbakning fra de lokale fritids- og foreningsaktører. I alt deltog ni foreninger, som engagerede sig aktivt i dialogen med skoler og klubmedarbejdere om kommende samarbejder. Der var en positiv energi og god dynamik i netværksmødet, hvilket skabte et stærkt grundlag for videre samarbejde om bevægelse i skoler og fritidstilbud.

Fokus på cykling i kommunens dagtilbud

I maj måned sætter kommunens dagtilbud fokus på cykling som en del af indsatsen for at styrke børns motoriske udvikling og bevægelsesglæde. Alle Dagtilbud opfordres til at deltage i Cyklistforbundets kampagne "Vi Kan Cykle! 2025", der har til formål at motivere de yngste børn til at blive fortrolige med cyklen gennem leg og læring.

Som en del af kommunens "Åben Dagtilbud- Idrætspartnerskabs"-indsats  gennemføres desuden 10 cykelforløb i 10 dagtilbud fordelt over hele kommunen. Forløbene afvikles ude i dagtilbuddene af foreningen Dansk Skolecykling og skal understøtte børns cykelfærdigheder samt styrke pædagogernes kompetencer i at arbejde med cykling som en del af den pædagogiske praksis.

Initiativet er et led i kommunens arbejde med at fremme bevægelse og transportvaner hos børn fra en tidlig alder og understøtter samtidig den tværgående indsats for et mere aktivt hverdagsliv i dagtilbud.

National indsats for børn og unges læseglæde – Slagelse Kommune

National indsats for børn og unges læseglæde er et styrket samarbejde mellem de pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne 2023-2025, hvor Slagelse Kommune har været én af de 17 indsatskommuner og har haft en væsentlig og eksemplarisk rolle.

Slagelse Bibliotekerne har adopteret klasser på 4 skoler, hvor der er arbejdet med forskellige læseglædeaktiviteter. Samarbejdet mellem Slagelse Bibliotekerne og skolerne har fungeret upåklageligt, har understøttet elevinddragelsen og helt faktuelt bidraget til, at vores elever læser lidt mere - og med glæde.

Projektet kulminerede i et fantastisk Læseglædeevent på Slagelse Bibliotek 25. februar 2025, hvor alle 130 elever var samlet og fremviste deres aktiviteter via forskellige stationer.

Projektledelsen fra Tænketanken, Fremtidens Biblioteker deltog på dagen med en meget positiv og anerkendende respons.

Slagelse Kommune har fået godkendt ansøgning om videreførelse af indsatsen hos Slots - og Kulturstyrelsen og har nu ressourcer til at fortsætte.

Slagelse Kommune er blevet udvalgt til: 

• Følgeforskning - og med i udgivelse 
• Flere interviews - udgivet i nyhedsbreve - og interview om tovholderrollen til bogudgivelse.
• Udsendelse på DR1 og i P4 den 20. marts 2025
• 20. marts 2025: Lanceringskonference i Vejle, hvor Slagelse Kommune sammen med de andre kommuner præsenterede dele af projektet. Samme dag blev materialet/bog mv om den nationale læseglædeindsats udgivet Sammen om børns læseglæde by National indsats for børn & unges læseglæde - Issuu
• Oplæg til Lærfest 2025 i Aarhus den 2. og 3. april.
• Live streaming den 10. april 2025 i tv-studie på Amager sammen med forskere og projektledelse, hvor Slagelse Kommune er inviteret til interview.

Afholdelse af nordisk konference om inklusion

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som
ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet.