Byrådet – Referat – 24. april 2023



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

Der var afbud fra Jørgen Andersen (A). Bodil Knudsen (A) var indkaldt som stedfortræder

Der var afbud fra Ole Drost (V). Peter Beck (V) var indkaldt som stedfortræder

Der var afbud fra Troels Christensen (C). Peter Lotinga (C) var indkaldt som stedfortræder.

At 1: Godkendt inkl. tillægsdagsorden med bemærkning om, den behandles efter punkt 4.

 




Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

Kompetence

Byrådet

 

 Beslutningstema

Byrådet skal godkende dagsordenen.

 

 Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at Byrådet godkender dagsordenen.

2. Troels Christensen søger om orlov (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med bemærkning om, at der er udpeget stedfortrædere til øvrige poster jf. sagsfremstillingen.

Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal som følge af anmodning om orlov fra Troels Christensen godkende, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder for Troels Christensen er til stede. 

 

Indstilling

Det indstilles,

1. at Byrådet godkender, at betingelser for indkaldelse af en stedfortræder for Troels Christensen er til stede. 

 

Sagens indhold

Troels Christensen har den 11. april 2023 meddelt Byråds- og Direktionssekretariatet, at han ønsker at holde orlov fra sit hverv som byrådsmedlem af helbredsmæssige årsager. Indtil videre vil orloven vare 2 måneder og påbegyndes den 11. april 2023. 

Borgmesteren skal foranledige indkaldelse af en stedfortræder til førstkommende møde i Byrådet, når et medlem er forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode på mindst en måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet hverv, forretninger eller lignende. 

For liste C er 1. stedfortræder Peter Lotinga. Byråds- og Direktionssekretariatet vurderer, at betingelserne for at indkalde Peter Lotinga er tilstede. 

I henhold til Styrelseslovens § 28, stk. 2, er det valggruppen, der bestemmer, hvem der skal indtræde som suppleant for de poster, som Troels Christensen varetager. 

VCBF udpeger suppleanter til følgende poster: 

  • Til Sundhedsudvalget udpeges Jane Dahl (C)
  • Til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget udpeges Philip Westh Weirup (C)
  • Til bestyrelsen for Destination Sjælland udpeges Philip Westh Weirup (C)
  • Fuldmægtig Stig Hansens Fond udpeges Philip Westh Weirup (C)
  • Til Slagelse Musikskole udpeges Jane Dahl (C)
  • Til Korsør Lystbådehavn a.m.b.a. udpeges Peter Lotinga (C)

 

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 15, stk. 2 og 4.

Styrelseslovens § 28, stk. 2. 

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

 

Vurdering

Ingen bemærkninger

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

3. Regnskab 2022 (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.



Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Årsrapport 2022 og at den oversendes til ekstern revision og offentliggøres.

Indstilling

Økonomi- og digitaliseringschefen indstiller,

1. at Byrådet godkender Årsrapporten 2022 og at denne offentliggøres. 

2. at Byrådet godkender, at Årsrapporten 2022 oversendes til ekstern revision.

Sagens indhold

Økonomiudvalget skal aflægge regnskab overfor Byrådet,  således at årsrapporten kan overgives til revision inden 1. maj efter regnskabsårets udløb.

Årsrapport 2022 er udfærdiget og vedhæftet og klar til godkendelse og revision. I tabellen nedenfor vises hovedkonklusionen i forhold til driftsresultat, resultat af anlæg, samlet resultat af de skattefinansierede område, samt kommunens forsyningsvirksomhed:

Regnskabsopgørelse i mio. kr.Budget  2021

Korrigeret

budget 2022

Regnskab

2022

 Skatter samt tilskud og udligning-5.868,2-5.835,0      -5.836,7
 Driftsudgifter5.689,95.861,05.697,9
 Renter m.v.-0,719,021,3
 Resultat af ordinær driftsvirksomhed-179,045,0-117,6
 Anlægsudgifter 218,2214,9195,4
 Jordforsyning-40,7-4,7-1,0
 Resultat skattefinansierede område-1,5255,276,8
Resultat af forsyningsvirksomheder                       -3,3            -3,3             -5,4
Resultat i alt-4,8251,971,4

(-) lig med indtægter og (+) lig med udgifter

Konklusion på regnskabet

Regnskabsopgørelsen viser et overskud på den ordinære driftsvirksomhed på 117,6 mio. kr. og det samlede resultat på det skattefinansierede området et underskud på 76,8 mio. kr., hvilket er en forskel på 78,3 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget og 178,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

Det korrigerende budget indeholder blandt andet overførsel af over/underskud vedrørende regnskab 2021 for kommunens institutioner og centre, hvor godkendte overførsler på driften udgør 31,9 mio. kr. og 159,3 mio. kr.  vedrørende uafsluttede anlæg, eller overført i alt 191,2 mio. kr.

Regnskab sammenlignet med korrigeret budget

Tabellen nedenfor viser driftsudgifter opgjort pr. udvalg for 2022 set i forhold til det korrigerede budget:

Driftsudgifter (mio. kr.)

Korrigeret

budget

Regnskab

2022

Afvigelse
 Økonomiudvalget654,6592,8 -61,8
 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Udannelsesudvalget913,0889,6 -23,4
 Klima- og Miljøudvalget29,917,5 -12,4
 Socialudvalget1.563,31.561,9-1,4 
 Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget104,399,2 -5,1
 Teknik-, Plan- og Landdistriktudvalget194,6186,3 -8,3
 Seniorudvalget808,1809,4 1,3
 Børne- og Ungeudvalget                                         1.133,9   1.094,7     -39,2
 Sundhedsudvalget459,3446,6 -12,7
 Driftsudgifter                                                     5.861,0  5.698,0   -163,0

(-)lig med mindreforbrug/(+) lig med merforbrug

Samlet for alle udvalgene er der et mindreforbrug på 163,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Afvigelsen udgør samlet 2,86 % af det bevilgede driftsbudget. I regnskab 2021 var afvigelsen 0,53 %.

Likviditet

Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen udgør 214,5 mio. kr. ultimo 2022. Den gennemsnitlige kassebeholdning har været faldende hen over hele året og er 182,2 mio. kr. lavere end den gennemsnitlige primo beholdning, der udgjorde 396,7 mio. kr. Årsagen til den faldende likviditet skal ses i forhold til de seneste års negative regnskabsresultater. Ultimo 2022 er den faktiske likviditet -243,4 mio.kr., hvilket er et fald på 188 mio. kr. i forhold til ultimo 2021.

Finansiering

Slagelse kommune har i 2022 afdraget med 99,2 mio. kr. på den langfristede gæld og har optaget nye lån for 90,4 mio. kr., hvorefter den langfristede gæld ultimo 2022 udgør 1.463,9 mio. kr.

Af den langfristede gæld udgør 439,8 mio. kr. gæld vedrørende kommunens almene ældre- og handicapboliger. Afdrag heraf finansieres via husleje betalt af lejerne.

Garantiforpligtigelse

Slagelse kommunes samlede garantiforpligtigelse udgør 3.461,1 mio. kr. , hvoraf 1.755,2 mio. kr. vedrører støttet byggeri og 1.144,8 mio. kr. vedrører Udbetaling Danmark (solidarisk hæftelse af samtlige kommuner i Danmark). Herudover er der yderligere godkendt garantier for 1.088,8 mio. kr. til det støttede byggeri, der endnu ikke er aktiveret.

Årsrapport 2022 er vedhæftet.

Retligt grundlag

I henhold til bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. § 8 skal kommunens årsregnskab (kaldet årsrapport) indeholdende obligatoriske oversigter og redegørelser aflægges af Økonomiudvalget til Kommunalbestyrelsen inden den 1. maj det efterfølgende år.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan beslutte at årsregnskabet indeholdende obligatoriske oversigter og redegørelser oversendes til Byrådets godkendelse.

Byrådet kan godkende årsregnskab 2022 og oversende regnskabet til revision. Regnskabet bliver efter godkendelse offentliggjort på Slagelse Kommunes hjemmeside.

Vurdering

På det skattefinansierede område har der været et underskud på 76,8 mio. kr. Det er 78,3 mio. kr. mere end Vedtaget Budget 2022, og 178,4 mio. kr. mindre end korrigeret budget. Slagelse kommune har overskredet den udmeldte serviceramme fra KL med 93,4 mio. kr. (ikke korrigeret for udgifter til Covid19 og Ukraine)  mod 95 mio. kr. sidste år. 

En overskridelse af servicerammen kan betyde økonomiske sanktioner, hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét har overskredet deres budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. Sanktionen fordeles med en kollektiv straf af alle kommuner på 40 % af overskridelsen (fordeles i forhold til folketallet), mens 60 % fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Regnskabet og revisionsrapport skal endelig godkendes af Byrådet inden udgangen af august.

Sagens forløb

17-04-2023 Økonomiudvalget

At 1: Indstilles til byrådets godkendelse.

At 2: Indstilles til byrådets godkendelse.



4. Anlægsregnskaber Samlesag (B)

Beslutning

At 1-4: Godkendt.

Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

Kompetence

Byrådet 

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Kultur-, Fritids og Turismeudvalget og Økonomiudvalget godkende nedenstående anlægsregnskaber punkt A-J og delanlægsregnskaber punkt K og L, samt godkende tilpasning af anlægsbevilling til renovering af svømmehaller.

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsregnskaberne pkt. A-J, og at mindreforbruget på 2,632 mio. kr. tilføres kassen.

2. at Byrådet godkender delanlægsregnskaber pkt. K, Skælskør Rådhus og Pkt. L. Renovering af Svømmehaller.

3. at Byrådet godkender, at mindreforbrug på 0,040 mio. kr. vedr. pkt. B, Korsør Skaterpark, overføres til driften i Kommunale Ejendomme.

4. at Byrådet godkender at anlægsbevilling til Renovering af Svømmehaller tilpasses det afsatte rådighedsbeløb.

 

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbevillingens anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af over- eller underskud.

Mindreforbrug tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug.

Merforbrug finansieres som hovedregel af øvrige bevillinger inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller andre anlægsprojekter, hvor der forventes et mindreforbrug.

Der aflægges anlægsregnskab på nedenstående anlægsprojekter fra perioden 2021-2022 og delanlægsregnskaber for perioden 2019-2022.

Samlet oversigt ses her:

Anlægsregnskaber

Punkt Nr. Anlægsnavn Forbrug Anlægsbudget  Resultat  
 A 149 B73 Banefaciliteter 5.1905.750 560 
 B 219 Korsør Skaterpark  1.6141.654 40
 C 232 Nyt lysanlæg træningsbane SBI 526 650 124
 D 233 B73 Udvidelse af Klubhus* 4.388 5.287 899
 E 286 Ungdommens idrætsmødested*  291 350 59
 F 287 Skælskør Roklub* 208  250 42
 G 290 Hegn, Boeslunde Stadion 493 500 
 H 234 Vesthallen, Nyt gulv* 884884 
 I 235 Vemmelev, KFUM Spejdercenter*     380380 
 J271  Sørbyhallen  591000941 
Delanlægsregnskab  
 K 150 Skælskør Rådhus  341 5.000 4.659
 L 146 Renovering Svømmehaller28.744 29.400 717 

*Anlægstilskud.

Alle beløb er i 1.000.

I det nedenstående er de enkelte anlægsregnskaber beskrevet. 

Pkt. A B73 Banefaciliteter

Ny kunstgræsbane er etableret med nyt LED lysanlæg og er i brug. Byrådet besluttede 14. december 2020

med udgangspunkt i Budget 2020, at der skulle opføres en kunstgræsbane med SBR infill indenfor rådighedsbeløbet på 5,390 mio. kr.

Banen er opført i tæt samarbejde med klubben og entreprenørservice, og den blev overdraget B73 den 3. juni 2021.

Mindreforbrug på 0,560 mio. kr. tilføres kassen.

Se bilag 1.

Pkt. B Korsør Skaterpark

Slagelse Kommune har sammen med foreningen Korsør Skatepark, arbejdet tæt sammen om realiseringen af Korsør Skaterpark. Både med hensyn til fundraising og med parkens funktioner og behov, samt ønsker fra brugerne. 
Projektet er blevet til i samarbejde med lokal rådgiver og entreprenør, projektet blev udbudt i omvendt licitation, hvor entreprenørerne fik oplyst ønsker til udformning og skate-flow samt en maks. pris. Dernæst var det deres opgave at byde ind med, hvor mange ønsker der kunne opfyldes indenfor budgettet.

Budgettet er sammensat af bevilling fra Slagelse Kommune samt donationer fra Trelleborg Fonden, Den Nationale Platform for Gadeidræt, Landudvikling Slagelse og Brand af 1848 Fond. 

Mindreforbruget på 40.000 kr. søges overført til Kommunale Ejendomme, da der udestår en regning til rådgiver for opfølgning på udbedring af mangler efter 1. års gennemgang. Arbejdet kan først udføres, når frosten forsvinder og temp stiger. 

Se bilag 2.

Pkt. C Nyt lysanlæg træningsanlæg SBI

Nyt LED lysanlægget står klar og er i brug. Det nye lysanlæg efterlever krav fra DBU til at spille på divisionsniveau.

Mindreforbrug på 0,124 mio. kr. tilføres kassen.

Se Bilag 3.

Pkt. D B73 udvidelse af klubhus

Foreningen B73 har udvidet klubhuset med bl.a. finansiering i form af anlægstilskud fra Slagelse Kommune. Baggrunden for tilskuddet var ønsket om en udvidelse af klubhuset, så klubben kunne stille bedre forhold til rådighed for de medlemmer, som B73 har i dag. Klubben har medlemstilgang, hvilket kræver udvidelse af de nuværende faciliteter. Anlægget står klar og er i brug.

Tilskuddet til foreningen er udbetalt, differencen er en regnefejl i anlægsforslaget i forhold til momsen.

Mindreforbrug på 0,899 mio. kr. tilføres kassen.

Se Bilag 4 for foreningens regnskab. 

Pkt. E Ungdommens idrætsmødested

Ungdommens idrætsmødested er et projekt, der udvikles i samarbejde med de unge om et areal mellem skole og hal i Dalmose, som skal være et mødested med mulighed for at være aktiv. Tilskuddet er udbetalt til foreningen. Grundet en regnefejl vedr. moms i anlægsforslaget er der et mindreforbrug. Foreningen er i gang med projektet.

Mindreforbrug på 0,059 mio. kr. tilføres kassen.

Se bilag 5.

Pkt. F Skelskør Roklub

Anlægget er en facilitet til opbevaring af udstyr. Tilskuddet er udbetalt til klubben, og klubben har stået for opførelsen. Grundet en regnefejl vedr. moms i anlægsforslaget er der et mindreforbrug. Anlægget står klar.

Mindreforbrug på 0,042 mio. kr. tilføres til kassen.

Se bilag 6 for foreningens regnskab.

Pkt. G Hegn Boeslunde stadion

Det gamle hegn var i dårlig stand, og projektet indebar en udskiftning af hegnet ved Boeslunde stadion. Arbejdet er afsluttet og er i brug.

Mindreforbrug på 7.000 kr. tilføres kassen. 

Se bilag 7.

Pkt. H Vesthallen nyt gulv

Projektet indbefattede et nyt halgulv i Vesthallen. Projektet er udført, og gulvet er i brug.

Forbrug og budget balancerer.

Se bilag 8 for foreningens regnskab.

Pkt. I Vemmelev KFUM spejdercenter

Anlægget er nye og forbedret rammer til spejderaktivitet i Vemmelev. Tilskuddet er udbetalt til foreningen, og anlægget er klar og er i brug.

Forbrug og budget balancerer.

Se bilag 9 for foreningens regnskab.

Pkt. J Sørby hallen

Der var i projektet afsat 1 mio.kr. til afklaring af behov og anlægsbudget for etablering af en 'Ny hal i Sørby til E-sport'. En ekstern rådgiver har udarbejdet budgettet og dette blev behandlet i BY 20. december 2021, hvor det blev besluttet at oversende sagen til Byrådets behandling efter 1. januar 2022 i forbindelse med genåbning af budgettet. I de genåbnede budgetforhandlinger blev det besluttet ikke at arbejde videre med projektet, og det er derfor afsluttet.

Mindreforbruget på 0,941 mio. kr. tilføres kassen.

Se bilag 10.

Pkt. K. Delanlægsregnskab Skælskør Rådhus

I budgetaftalen 2019-2022 er der afsat samlet 5,0 mio. kr. til udvikling og omdannelse af Skælskør Rådhus, så huset i fremtiden kan rumme kulturelle aktiviteter.

Skælskør Rådhus er en totaltfredet ejendom, og derfor skal alle ændringer eller vedligeholdelsesarbejder godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen.  

Projektet har været ramt af anlægsstop adskillige gange, hvorfor der først i 2023 er indgået en kontrakt med en rådgiver, som skal udarbejde et oplæg til Slots- og Kulturstyrelsen med henblik på udvikling og renovering af ejendommen.  

Der er afholdt udgifter for 0,341 mio. kr. i periode 2019 - 2022.  

Se bilag 11.

Pkt. L. Delanlægsregnskab 146 Renovering Svømmehaller

Byrådet besluttede at dele sagen i fire delprojekter. Status er følgende:

Delprojekt 1, ny tag og facade på Slagelse Svømmehal. Projektet er udført og afsluttet.

Delprojekt 2, nyt 50-meters bassin ved Slagelse Svømmehal. Projektet er ført frem til færdig udbudsprojekt. Afklaring af samarbejde med rådgiver, som besluttet i Byrådet, pågår.

Delprojekt 3, renovering af Korsør Svømmehal. Tilstanden på svømmehallen er dårlig, og der skal derfor foretages årlig tilstands vurdering. Tilstands vurdering 2023 bliver udført i løbet af marts måned. Derudover er projektet stoppet.

Delprojekt 4, renovering af Slagelse Svømmehal. Projektet er stoppet.

Der er samlet afholdt udgifter for 28,744 mio. kr. for alle delprojekter.

Se bilag 12 for uddybning af udgiftsposter på de enkelte delprojekter. 

 

Tilpasning af anlægsbevilling til renovering af svømmehaller

I forbindelse med budgetforhandlingerne 2022 var der en gennemgang af alle anlæg, hvor man besluttede at rådighedsbeløbet til renovering af svømmehaller blev reduceret. Der var tidligere givet en større anlægsbevilling(frigivet rådighedsbeløb), der ønskes nedjusteret, så det passer til rådighedsbeløbet. 

 

Retligt grundlag

Når anlægsprojektet er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse.

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at anlægsrammer ikke må afviges uden godkendelse i Byrådet, idet bevillingskompetencen er byrådets.

Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

 

Handlemuligheder

Byrådet kan godkende anlægsregnskab pkt. A. til pkt. J på foreliggende grundlag eller bede om yderlige beskrivelse.

Byrådet kan godkende delanlægsregnskaber pkt. K og pkt. L på foreliggende grundlag eller bede om yderlige beskrivelse.

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at anlægsregnskaber pkt. A. til pkt. L godkendes, og at mindreforbruget på 2,632 mio. kr. tilføres kassen, dog med undtagelse af pkt. B, Korsør Skaterpark, hvor der søges om 40.000 kr. til driften i Kommunale Ejendomme.

Administrationen anbefaler, at delanlægsregnskaber pkt. K og pkt. L godkendes.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

Kommunale Ejendomme

40

 

 

 

Anlæg

Kultur Fritid og Turisme

-2.672

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

2.632

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

30-03-2023 Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

At 1-4: Indstilles til Byrådets godkendelse.



Afbud: Troels Christensen, Ida Lynge
17-04-2023 Økonomiudvalget
At 1-4: Indstilles til Byrådets godkendelse.

5. Reduktion i driftstilskuddet til fælleskommunale samarbejder (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.

(Ø) stemte imod.




Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte 2 % reduktion i driftstilskuddet til de fælleskommunale samarbejder Destination Sjælland og Museum Vestsjælland.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at de fælleskommunale samarbejder Destination Sjælland og Museum Vestsjælland bidrager til råderummet i 2024.

2. at Byrådet beslutter, at driftstilskuddet til de pågældende samarbejder fremskrives med KL's pris- og lønfremskrivning og derefter reduceres med 2 %.

Sagens indhold

Flere Sjællandske kommuner er med i en række fælleskommunale samarbejder. I indeværende sag drejer det sig om Holbæk, Odsherred, Slagelse, Sorø, Ringsted og Kalundborg.

I forbindelse med arbejdet med budget 2024 skal der i alle kommuner findes økonomisk råderum, og der er blandt de deltagende kommuner enighed om, at de fælleskommunale samarbejder bør bidrage hertil. Dette kræver, at der indgås aftaler med de andre kommuner i de fælleskommunale samarbejder.

Der er blandt de seks kommuner enighed om, at indeværende sag lægges op til politisk behandling i april måned. Når sagen fremlægges nu og uafhængigt af budgetprocessen, skyldes det dels hensynet til koordineringen mellem de involverede kommuner, dels hensynet til, at der så tidligt som muligt kan ske en orientering af de enkelte selskaber.

Slagelse Kommune indgår i følgende fælleskommunale samarbejder:

  • Destination Sjælland (Turismesamarbejdet mellem Sorø, Slagelse, Holbæk og Kalundborg)
  • Vestsjællands Museum (Museumssamarbejde mellem Odsherred, Holbæk, Sorø, Ringsted, Slagelse og Kalundborg)

Der foreslås følgende model for budgetreduktion for de fælleskommunale samarbejder:

  • Driftstilskuddet til de pågældende samarbejder fremskrives med KL's løn- og prisfremskrivning 
  • Herefter reduceres driftstilskuddet med 2%

Retligt grundlag

Kommunen kan lovligt efter kommunalfuldmagten disponere økonomisk ift. opgaver, der har til formål generelt at fremme den lokale turistudvikling eller borgernes mulighed for fritidsaktiviteter herunder aktiviteter af generel kulturel karakter med lige adgang for alle.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte, hvorvidt de fælleskommunale samarbejder Destination Sjælland og Museum Vestsjælland skal bidrage til råderummet i 2024.

Byrådet kan i den forbindelse beslutte, at driftstilskuddet til de pågældende samarbejder fremskrives med KL's pris- og lønfremskrivning og derefter reduceres med 2 %.

Vurdering

På baggrund af de reduktioner, som Slagelse Kommune står overfor, vurderer administrationen, at de fælleskommunale samarbejder kan bidrage med en mindre reduktion i driftstilskuddet svarende til den foreslåede model. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis ovenstående model besluttes, vil der til Budget 2024 kunne findes råderum for 129.354 kr. for Slagelse Kommune. 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift - Destination Sjælland

5.2

 

    75

 

 

Drift - Museum Vestsjælland

5.1

 

54

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

 

129

 

 

*i 2024-priser 

Tværgående konsekvenser

Udmøntningen af besparelserne og konsekvenserne heraf skal afdækkes nærmere i samarbejde med de relevante parter.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

17-04-2023 Økonomiudvalget

At 1-2: Indstilles til byrådets godkendelse.



6. Godkendelse af ekstraordinær takststigning for Sørby-Kirkerup Vandværk

Beslutning

At 1: Godkendt.

Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget en gang årligt godkende anlægs- og driftsbidrag (takster) for private almene vandværker i Slagelse Kommune. Disse er godkendt på Byrådsmødet d. 19. december 2022. Efterfølgende har Sørby-Kirkerup Vandværk søgt om en stigning i kubikmeterprisen pga. uforudsete udgifter.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

  1. at Byrådet godkender ekstraordinær takststigning for Sørby-Kirkerup Vandværk

Sagens indhold

Sørby-Kirkerup Vandværk har d. 23. februar 2023 søgt om en stigning i kubikmeterprisen på 1,0 kr. pr. kubikmeter, således at den fremtidige kubikmeterpris vil være på 5,0 kr. pr. kubikmeter (eksklusiv moms) Begrundelsen er høje elpriser samt beslutning om klargøring af en reserveboring til indvindingsformål.

Administrationen har gennemgået og vurderet årsregnskabet (2021), budgettet og investeringsplanen for vandværket.

Almene vandforsyninger skal fastsætte takster en gang årligt. Taksterne skal godkendes af Byrådet på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget.

Taksterne består af et anlægs- og et driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af en fast afgift samt en kubikmeterpris. Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

Ved godkendelsen skal kommunen foretage en legalitetskontrol, dvs. en kontrol af, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Byrådet skal sikre, at de fremlagte takster er i overensstemmelse med følgende principper:

  • at taksterne opfylder ”Hvile i sig selv princippet” – Pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og vandforsyningen må udelukkende opsamle formue, hvis det kan begrundes, hvad pengene skal bruges til.
  • at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens borgere behandles lige.

Retligt grundlag

Kommunens godkendelse af vandforsyningernes takster sker i henhold til vandforsyningslovens § 53. Taksterne skal godkendes hvert år.

Handlemuligheder

  1. Byrådet kan vælge enten at godkende takststigningen for Sørby-Kirkerup Vandværk eller
  2. Byrådet kan vælge ikke at godkende takststigningen for Sørby-Kirkerup Vandværk.

Byrådet kan som hovedregel ikke fastsætte andre takster end dem, der er foreslået af vandforsyningerne.  

Hvis Byrådet ikke kan godkende takststigningen, skal beslutningen begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling om at nå til enighed om taksterne.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Sørby-Kirkerup Vandværk overholder gældende lovgivning og tidligere nævnte principper, og anbefaler derfor, at takststigningen godkendes for vandværket.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

Sagens forløb

29-03-2023 Klima- og Miljøudvalget
At 1: Indstillet til Byrådets godkendelse.  

Fraværende: Thomas Vesth
17-04-2023 Økonomiudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

7. Takster for stadepladser (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med bemærkning om, at taksterne for 2023 også prisreguleres.

(Ø) stemte imod.

Peter Lotinga (C) og Thomas Vesth (I) var fraværende under punktet.



Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)
Fraværende: Thomas Vesth, Peter Lotinga

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik- Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget træffe beslutning om regulering af taksterne på stadepladserne.

Indstilling

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at Byrådet beslutter at fastholde de nuværende takster, men at de fra budgetåret 2024 reguleres årligt efter nettoprisindekset.

Sagens indhold

Byrådet behandlede på mødet den 19. december 2022 taksterne på stadepladserne og besluttede at Teknik- Plan- og Landdistriktsudvalget arbejder videre med takster på stadepladser. 

En stadeplads er et areal på 4x4m. Der er ingen begrænsninger i varesortimentet. Stadelejen omfatter alene leje af pladsen. Eventuelt strømforbrug afregnes direkte med forsyningen. For foodtrucks gælder samme regler, men her er der ikke samme begrænsning på pladsforbrug.

På Nytorv i Slagelse er der p.t. 7 stadepladser som er udlejet til 5 personer á 5000 kr. årligt. Det vil sige to personer, der hver har to stadepladser. Desuden er der 2 foodtrucks på Nytorv á 12.000 kr. årligt.

På Solens Plads i Korsør er der lige nu udlejet én stadeplads á 5000 kr. årligt.

Administrationen har været i dialog med en Erhvervsmægler, for at finde ud af om markedslejen er steget eller faldet siden sidste vurdering i 2020.

Erhvervsejendomsmægleren udtaler følgende:

Butikslokaler - også i bymidten – har, ved genudlejning, holdt niveauet i de seneste par år. Således ikke steget og heller ikke væsentligt faldet, dette på trods af Corona og følgelig større nethandel.

Vi ser at flereudlejere følger fuld indeksering her i efteråret, hvorfor flere huslejer kommer til at stige med ca. 10%, hvilket bl.a. gør sig gældende i eks. Vestsjællandscentret.

Mægleren mener, at det kan være markedskonformt, at lade huslejen, der har været gældende i et par år, stige med 12-15%.

Administrationen har undersøgt, hvad kommunerne omkring os tager i leje for deres stadepladser. Taksterne tager udgangspunkt i forskellige forudsætninger, men i forhold til de kommuner vi kan sammenligne os med, ligger lejeniveauet i Slagelse Kommune som et af de højeste.

 

Ud fra lejeniveauerne i vores nabokommuner kan der ikke kan siges noget fornuftigt om, hvad der er et rimeligt niveau. Det er i sidste ende et politisk spørgsmål, hvilken strategi der skal være på området.

I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2008, blev stadelejen harmoniseret. På daværende tidspunkt blev taksten lagt på et højt niveau. Taksterne er ikke blevet reguleret siden.

Siden taksterne for stadeleje i Slagelse Kommune ligger på et højt niveau foreslår administrationen at de fremlagte takster fastholdes, men at de fremover reguleres efter det relevante indeks på området, som her vil være nettoprisindekset.

Retligt grundlag

Lov om offentlige veje § 80 stk. 1, som angiver at vejmyndigheden skal give tilladelse til råden over vejarealet som fx en stadeplads er. I § 80 stk. 2 er det angivet, at kommunen kan opkræve leje for for arealer, der bruges i forretningsmæssigt øjemed.

Lov om kommuners styrelse (kommunalfuldmagten) handler bl.a. om, at kommunen skal handle forretningsmæssigt fornuftigt, og herunder at opgavevaretagelsen tilgodeser det almennyttige hensyn. Konkret ift. stadepladser eller brugen af de offentlige vejarealer i det hele taget, så kan der anlægges flere hensyn til brugen af torve og stræder, fx ønsket om at varetage kommunens ønske om at skabe liv i byen.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. Byrådet kan vælge at fastholde de nuværende takster eller nedsætte taksterne.
  2. Byrådet kan låse taksterne fast eller vælge at indeksregulere dem efter nettoprisindekset.

Vurdering

Der er stor variation i taksterne i nabokommunerne, men administrationen vurderer, at Slagelse kommune ligger på et rimeligt niveau i forhold til den nuværende efterspørgsel.

Administrationens oplever, at der er en stor udskiftning af lejere. Det tyder på at det er svært at få forretningen til at hænge sammen for stadepladslejerne. Eventuelle takststigninger kan derfor medføre at torvelivet helt forsvinder.

Hvis Byrådet ønsker en politik for takstregulering af stadepladser, vil det være rimeligt, at tage udgangspunkt i den almindelige indeksstigning på området.  

Der kan være mange strategier ift. regulering af stadepladser. Ud fra et ønske om at styrke livet på torve og pladser, kunne man f.eks. gøre brugen gratis og lægge vægt på andre reguleringsmekanismer, i lighed med reguleringen af de forretningsdrivende som råder over arealer til udeservering eller udstilling af varer uden for butikkerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

Sagens forløb

23-03-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget
At 1: Godkendt med den anbefaling, at taksterne for 2023 også prisreguleres.  

Afbud: Henrik Brodersen
17-04-2023 Økonomiudvalget

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse med den anbefaling, at taksterne for 2023 også prisreguleres. 


8. FOB godkendelse af projektide og skema A ved opførsel af 114 almene ungdomsboliger i Ringparken (B)

Beslutning

At 1-5: Godkendt.

Peter Lotinga (C) og Thomas Vesth (I) var fraværende under punktet.



Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)
Fraværende: Peter Lotinga, Thomas Vesth

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende fremsendt projekt fra FOB om opførsel af 114 ungdomsboliger i Ringparken, godkende skema A, kommunal garantistillelse, udkast til afvigelser m.v. til ABT18 og kommunal grundkapital på 14,1 mio. kr.

 

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Byrådet på Statens vegne meddeler tilsagn om tilskud til etablering af 114 ungdomsboliger

2. at Byrådet godkender skema A og etablering af 114 ungdomsboliger med en samlet anskaffelsessum på 141,2 mio. kr., og dermed grundkapitallån, kommunal garantistillelse og ungdomsboligbidrag.

3. at Byrådet godkender, at grundkapitallån på 14,1 mio. kr. indarbejdes i budget 2024 finansieret af kassen. 

4. at Byrådet bevilger kommunal garantistillelse på maksimalt 124,2 mio. kr.

5. at Byrådet godkender fremsendte ændringer til ABT 18

 

Sagens indhold

Byrådet godkendte den 30. august 2021 tillæg til udviklingsplan for Ringparken, Slagelse med plan om opførsel af 120 ungdomsboliger. På denne baggrund søger BDO på vegne af FOB om projekt godkendelse om opførsel 114 ungdomsboliger på et areal i Ringparken tilhørende afdelingen i boligselskabet. Den samlede anskaffelsessum udgør 141,2 mio. kr.

Projektet

Ungdomsboligerne opføres i den nordvestlige del - ud mod Valbyvej og Kierulffsvej. Den nye bygning vil med den eksisterende boligbebyggelse på grunden, danne en karré med et indre gårdrum, der indeholder haveanlæg og parkeringsareal.

Bygningen består af en stueetage med fællesfaciliteter og boliger, samt 4 overliggende boligetager med et samlet støtteberettiget areal på 4.938 m2 fordelt med 4 boliger à 39 m2, 80 à 42 m2, 2 á 43 m2, 18 á 47 m2 og 10 á 49 m2. Boligerne opvarmes med fjernevarme og har gulvvarme. Øvrige fællesarealer opvarmes med radiatorer.

Det samlede antal m2 for hele projektet udgør 5.292 m2 incl. fælleslokaler og vaskerum. Alle boligerne er 1 rumsboliger med eget køkken og bad.

Den økonomiske ramme for projektet er sammensat således (1.000 kr.):

Grundudgifter7.658 kr.
Entrepriseudgifter 108.852 kr.
Omkostninger til rådgiver, byggesagshonorar, adm., provision og renter   22.369 kr.
Gebyrer til offentlige myndigheder 2.293 kr.
Anskaffelsessum i alt141.172 kr.

Finansiering

Det maksimale rammebeløb for opførsel af ungdomsboliger udgør 19.730 kr. pr. m2 og 383.730 kr. pr. bolig og forventes udnyttet fuldt ud, hvorefter den samlede anskaffelsessum udgør 14.171.960 kr. Anskaffelsessummen finansieres således:

Realkreditlån 88%                 124.231.325 kr.
Beboerindskud 2 %  2.823.739 kr.
Grundkapitallån 10 % 14.117.196 kr.
Anskaffelsessum ialt 141.171.960 kr.

Finansieringen forudsætter 100% kommunal garanti for realkreditlånet. Kommunen garanterer for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Ligesom kommunen forpligter sig ved godkendelse af anskaffelsessummen, at finansiere 10 % i form af et grundkapitallån med 14,1 mio. kr. 

Størrelsen på kommunens garanti ansættes til hele lånets hovedstol, indtil det endelige garantibeløb kan gøres op af kreditforeningen.

Ungdomsboligbidrag

Ved opførsel af nye ungdomsboliger forpligter kommunen sig til at medfinansiere et ungdomsboligbidrag til nedbringelsen af huslejeudgiften i ungdomsboligerne. Satsen udgør 250 kr. pr. m2 (2023). Staten afholder 80 % og kommunen 20 %. For de 114 ungdomsboliger udgør udgiften for kommunen 246.900 kr. pr. år.  Bidraget ydes første gang 3 måneder efter lånoptagelse og kommunens andel bliver opkrævet efterfølgende år.

Udlejning

Det er en betingelse, at de etablerede boliger anvises til uddannelsessøgende og andre unge med særlige behov

Huslejeniveau

Den gennemsnitlige husleje vil gennemsnitlig udgøre 1.295 kr. pr. m2 pr. år uden forbrugsafgifter.  Det vil betyde, at de mindste lejligheder på 39 m2 vil have en månedlig husleje på 4.209 kr. + forbrug og de største lejligheder på 49 m2 vil have en husleje på 5.288 kr. pr. måned. + forbrug. Der vil, såfremt kriterierne opfyldes, kunne søges boligsikring til lejlighederne, der udgør mellem 647 til 812 kr. pr. måned for studerende over 20 år på ren SU, der bor alene i boligen.

Grunden

Ungdomsboligerne opføres på en del af et areal tilhørende eksisterende boligafdeling og der vil blive indgået en aftale om overdragelse af byggerettigheder til den nye boligafdeling.

Provenuet herfra vil tilfalde boligorganisationens dispositionsfond, hvor midlerne indgår i finansieringen af den samlede helhedsplan for Ringparken.

Overdragelsesaftalen vil blive gjort betinget af, at bygherre efterfølgende opnår et godkendt skema B, herunder tinglysning af skøde og opdeling i ejerlejligheder. 

Lokalplan

Projektet er udarbejdet med udgangspunkt i lokalplan nr. 1269 - Byudvikling i Ringparken Vest i Slagelse og Kommuneplantillæg nr. 9, Byudvikling i Ringparken Vest i Slagelse

Fælleslokale

I forbindelse med projektet opføres endvidere 354 m2 fælleslokale, som skal fungere som fælleslokale på tværs af de eksisterende afdelinger i Ringparken. Der vil blive oprettet en særlig afdeling til disse fælleslokaler til brug for flere afdelinger. Udgifterne til etablering af fælleslokaler finansieres med afsatte midler i den fysiske helhedsplan for Ringparken, hvor skema A blev godkendt af Byrådet i august 2021.

Udbud

Projektet udbydes i totalentreprise på baggrund af fremskudt dispositionsforslag. Grundlag for udbudsmateriale og entrepriseudbud tager udgangspunkt i vedhæftede illustrationer med beskrivelser udarbejdet af JJW Arkitekter.

ABT18

Projektet udbydes i totalentreprise og i den forbindelse skal bygherre lægge ABT18 til grund uden afvigelser, medmindre Byrådet forinden har godkendt eventuelle afvigelser.

Bygherre har udarbejdet udkast til ABT18 med afvigelser, tilføjelser, ændringer og præcisering med tilhørende sagsnotat og anmoder Byrådet om godkendelse af disse konkrete afvigelser m.v. 

Udbudsjurist i Indkøb og Forsikring har været i dialog med boligselskabets rådgivere og der er ingen af begrundelserne for ændring af ABT18-standard, der giver anledning til yderligere bemærkninger.

Ansøgning fra BDO, Skema A og beskrivelse og illustrationer af de fremtidige ungdomsboliger i Ringparken vedhæftes.

Vurdering af behov for opførsel af ungdomsboliger jf. Almenboliglovens  § 104

Med Lokalplan 1269, Byudvikling i Ringparken Vest i Slagelse, er der skabt mulighed for etablering af ungdomsboliger som en del af en større omdannelse af Ringparken i overensstemmelse med udviklingsplanen og helhedsplanen for Ringparken.  Heraf forventes opført ca. 150 private ungdomsboliger og 114 almene ungdomsboliger. FOB’s ønske om etablering af ungdomsboliger er dermed i tråd med gældende planlægning for området.

Slagelse Kommune har i flere år haft fokus på at udvikle Slagelse som studieby og som en del heraf at skabe gode muligheder for, at de studerende kan bosætte sig i byen, tæt på deres uddannelse. Slagelse Kommune har i de seneste år planlagt for en udbygning med ca. 1000 nye ungdomsboliger i Slagelse, da det vurderes, at der mangler ungdomsboliger. Der er pt. ca. 500 private ungdomsboliger under opførelse i Slagelse. Etablering af 114 almene ungdomsboliger vurderes derfor at bidrage til at skabe balance på boligmarkedet mellem det private og almene udbud af ungdomsboliger.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen kan på vegne af Staten give tilsagn om ydelsesstøtte og ungdomsboligbidrag til en almen boligorganisation til etablering af almene jf. Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.:

Finansiering og grundkapital: § 118 og 118 a

Tilsagn om ydelsesstøtte: § 115 stk. 1

Kommunal garanti: § 98 og 127

Ungdomsboligbidrag: § 135 - 139.

Udlejningskriterier: § 52 stk. 1

Vurdering af boligbehov: § 104 stk. 1

Handlemuligheder

Ungdomsboligerne er en del af udviklingsplanen for Ringparken, der senest er godkendt i 2021, så handlemulighederne er begrænsede. Byrådet kan dog beslutte, at projektet skal omfatte 120 ungdomsboliger og ikke kun 114.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at der meddeles støtte til det fremlagte projekt på 114 ungdomsboliger, da projektet er en del af udviklingsplanen for Ringparken. Såfremt Byrådet vælger, at fastholde antallet af ungdomsboliger på 120 jf. udviklingsplanen vil det betyde, at projektet skal ændres og at anskaffelsessummen vil blive større og dermed et større grundkapitallån og ungdomsboligbidrag. Det vil ligeledes betyde, at boligerne ikke kan forventes ibrugtaget i juni 2025. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2 nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse.

Såfremt den kommunale garanti bliver udmøntet, skal denne afholdes af kassen.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2023

2024

2025

2026

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

246,9

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

1.04

 

14.117,2

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

1.04

 

-14.117,2

 

246,9

Grundkapitallån forventes udbetalt umiddelbart efter godkendelse af skema B i 2024 og skal indarbejdes i budget 2024. Ungdomsboligbidraget forventes udbetalt første gang i 2026, da boligerne forventes færdige i juni 2025.

Grundkapitallån påvirker kommunens likviditet, men ikke service- eller anlægsramme.

Udgiften til ungdomsboligbidrag er en del af servicerammen fra 2026 og fremadrettet.

Boligstøtte: der er flere faktorer der afgør om man kan modtage boligstøtte og med hvor meget. Hvis vi antager, at alle lejerne bor alene og er på ren SU for udeboende over 20 år og et gennemsnitligt areal på 43 m2, så udgør den årlige udgift til boligstøtte 975.384 kr., hvoraf den kommunale medfinansiering udgør 487.692 kr. pr. år.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Skema B godkendes i 2024 og skema C i 2025.

Sagens forløb

17-04-2023 Økonomiudvalget
At 1-5: Indstilles til Byrådets godkendelse.

9. Borgerrådgiverens beretning for 2022 (B)

Beslutning

At 1: Taget til efterretning.

 



Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

Kompetence

Byråd

Beslutningstema

Byrådet orienteres om Borgerrådgiverens beretning for 2022.

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller,

  1. at Byrådet tager Borgerrådgiverens årsberetning for 2022 til efterretning

Sagens indhold

Årsberetningen dækker perioden fra 1. januar til 31. december 2022.

I beretningen orienterer borgerrådgiveren om antallet af henvendelser fra borgere, typer af henvendelser og om klager. Desuden orienterer borgerrådgiveren om de overordnede forhold, som er konstateret i forbindelse med henvendelserne, og kommer med anbefalinger til forvaltningens arbejde med at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen.

Det fremgår af beretningen, at der i 2022 er kommet 335 henvendelser til borgerrådgivningen. Til sammenligning modtog borgerrådgivningen i 202 391 henvendelser. Antallet af klager er faldet fra 60 klager over sagsbehandlingen i 2021 til 45 klager i 2022.

Årsberetningen viser, at det fortsat er sagsbehandlingstiden, der er den hyppigste årsag til klager. Det er vurderingen, at lang sagsbehandlingstid i nogle sager medfører afledte problemer med sagsbehandlingen, og at der er få men langvarige sager, der er komplekse.

Det er borgerrådgiverens vurdering, at der over de seneste år er sket en ændring fra klage til dialog, når borgerens henvendelser behandles. Borgerrådgiveren vurderer, at der med denne ændring er sket en forbedring for både borgere og forvaltning i arbejdet med bedre borgerbetjening. 

Borgerrådgiveren oplever, at der er et godt samarbejde med forvaltningen i arbejdet på at forbedre sagsbehandling og borgerbetjening. 

Beretningen er vedlagt som bilag 1.

Retligt grundlag

Det fremgår af § 6 i Vedtægt for borgerrådgiveren, at borgerrådgiveren skal afgive en årlig beretning til Byrådet, hvor borgerrådgiveren redegør for sin virksomhed, herunder eventuelle konstateringer af overordnede forhold inden for borgerrådgiverens kompetence, som ikke er tilfredsstillende i kommunens sagsbehandling, borgerbetjening mv. Borgerrådgiveren kan i den forbindelse fremkomme med forslag og anbefalinger til kommunens politiske ledelse, borgmesteren eller forvaltninger. Beretningen offentliggøres.  

Det fremgår af § 21 i borgerrådgiverens vedtægt, at årsberetningen skal indeholde oversigter over antallet af behandlede sager samt resultatet af behandlingen. Årsberetningen skal også indeholde en beskrivelse af de generelt konstaterede problemer vedrørende sagsbehandlingen og borgerrådgiverens forslag til forbedring af de konstaterede generelle problemer. Årsberetningen skal desuden indeholde forvaltningens beskrivelse af, hvad der i løbet af året har været af tiltag til at imødekomme de problemer, som borgerrådgiveren har påpeget. Borgerrådgiveren skal tilbyde at drøfte årsberetningen med udvalg, direktion samt forvaltningsledelser.
 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

 

10. Forslag til Lokalplan 1282, Dagligvarebutik ved Holbækvej, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2021 og tilhørende miljøscreening (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.



Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

Kompetence

Byrådet 

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Forslag til Lokalplan 1282, Dagligvarebutik ved Holbækvej, Slagelse samt Forslag til Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2021 og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Forslag til Lokalplan 1282, Dagligvarebutik ved Holbækvej, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 19 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring. 

2. at Byrådet beslutter, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages. 

3. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at borgermøde afholdes på Slagelse Rådhus den 24. eller 25. maj 2023 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00. 

 

Sagens indhold

Den 5. september 2022 besluttede Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget at igangsætte lokalplanlægningen af en dagligvarebutik på Holbækvej 20 i Slagelse. 

Forslag til Lokalplan 1282 giver mulighed for at etablere en dagligvarebutik på 1.200 m², som placeres ca. i midten af lokalplanområdet. Dagligvarebutikken opføres i 1 etage med en facadehøjde på maks. 7 meter og bygningshøjde på maks. 8,5 meter. 

Syd og vest for dagligvarebutikken etableres parkeringsarealer. Der anlægges som minimum 1 parkeringsplads pr. 25 m² bruttoetageareal til butiksformål. Nord og øst for dagligvarebutikken etableres plads til varelevering samt enkelte parkeringspladser.

For at sikre at de eksisterende samt kommende boligejendomme ikke generes at støj fra virksomheden, herunder ved varelevering, etableres en beplantet støjafskærmning langs lokalplanafgrænsningens nordlige og østlige del.

Ubebyggede arealer, som ikke anvendes til torveareal, parkering og varelevering, anlægges som grønne arealer. Langs lokalplanafgrænsningen mod syd og vest etableres afskærmende beplantning i form af hække, således at parkeringsarealet bliver mindre fremtrædende. 

I den sydligste del af lokalplanområdet, tættest på lyskrydset, placeres en reklamepylon. 

Lokalplanen forudsætter et kommuneplantillæg, der ændrer anvendelsen fra bolig til butiksformål. Der er derfor gennemført en idéfase for kommuneplantillægget i perioden fra den 18. november 2022 til den 2. december 2022. Slagelse Kommune modtog én udtalelse inden for høringsfristen. Høringssvaret er den almindelige udtalelse ifm. Museumslovens § 23. Udtalelsen har ikke givet anledning til ændringer i planlægningen.

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen er der blevet udarbejdet en miljøvurderingsscreening. Der vurderes ikke at forekomme væsentlige påvirkninger af miljøet, hvorfor der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering og miljørapport. 

Bygherre ønsker at indgå en frivillig udbygningsaftale for at kunne etablere det nødvendige infrastrukturanlæg, som er en venstresvingsbane samt særskilt cykelsti og fortov på Holbækvej. 

Med en venstresvingsbane på Holbækvej reduceres risikoen for bagendekollisioner. Etableringen af en venstresvingsbane vil endvidere forbedre fremkommeligheden på Holbækvej sammenlignet med scenariet, hvor den ikke etableres. 

Udkastet til udbygningsaftalen offentliggøres som et særskilt dokument sammen med lokalplanforslaget. 

 

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5. 

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c. 

Frivillige udbygningsaftaler tilvejebringes efter Planlovens § 21b. 

 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1282, Dagligvarebutik ved Holbækvej, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2021 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt. 

  2. Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at dagligvarebutikken ikke kan opføres. 

  3. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring. 

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring. 

En dagligvarebutik på placeringen vil kunne betjene de omkringliggende boligområder. Inden for oplandsafgrænsningen bor ca. 873 borgere. Dette tal forventes at stige med udviklingen af de omkringliggende boligområder som Tidselbjerget og Kløverbakken. Etableringen af en dagligvarebutik vurderes at bidrage positivt til området og udviklingen af de kommende boligområder. 

Lokalplanområdet er velplaceret i forhold til det eksisterende vejnet, idet det er placeret ved Holbækvej, der er den primære indfaldsvej til den nordlige del af Slagelse, samt ved lyskrydset
Holbækvej/Ndr. Ringgade. Placeringen ved indfaldsvejen gør området nemt tilgængeligt for bilister,
og lyskrydset gør området nemt tilgængeligt for fodgængere.

Trafiksikkerheden øges for både bløde og hårde trafikanter, da der etableres cykelsti og fortov
langs lokalplanafgrænsningen mod vest samt en venstresvingsbane på Holbækvej, hvorfra der
vil være indkørsel til dagligvarebutikken.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Bygherre ønsker at indgå en frivillig udbygningsaftale, hvor bygherren betaler alle vejudgifter til omlægning af den trafikale infrastruktur i forbindelse med realiseringen af lokalplanen, herunder etableringen af en venstresvingsbane samt særskilt cykelsti og fortov på Holbækvej. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanforslaget sendes i offentlig høring, vil Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet blive forelagt en endelig lokalplan efter høringsperiodens udløb. 

 

Sagens forløb

23-03-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

At 1: Indstillet til Byrådets godkendelse. 

 

At 2: Indstillet til Byrådets godkendelse.

 

At 3: Udvalget ønsker, at borgermødet afholdes den 25. maj kl. 18.30



Afbud: Henrik Brodersen

11. Kvalitetsstandarder for indsatser i Center for Handicap og Psykiatri (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med bemærkningerne fra udvalget.

(Ø) stemte imod.

Ida Lynge (V) var fraværende under punktet.



Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)
Fraværende: Ida Lynge

Kompetence

Byrådet 

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Økonomiudvalget beslutte at godkende kvalitetsstandarder for indsatser i Center for Handicap og Psykiatri.

 

Indstilling

Socialchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender kvalitetsstandarder for indsatser i Center for Handicap og Psykiatri.

 

Sagens indhold 

Med vedtagelsen af budget 2023-2026 blev det besluttet, at der skal ske justeringer i serviceniveauet på Handicap- og Psykiatriområdet. I den forbindelse skal der indføres kvalitetsstandarder på området. 

Socialudvalget fik første gang forelagt kvalitetsstandarderne på udvalgets møde den 2. november 2022. Forud for mødet havde der været et dialogmøde med Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte. Socialudvalget kunne ikke principgodkende kvalitetsstandarderne. Det kunne udvalget ikke, da udvalget ligesom rådene fandt, at kvalitetstandarderne formidlingsmæssigt var vanskelige at læse, og formålet var utydeligt. 

Efterfølgende er der arbejdet med, at kvalitetsstandarderne nu fremstår som det vejledende politiske serviceniveau, der skal skabe gennemsigtighed, så det er tydeligt for borgerne, hvilke muligheder der er for at søge hjælp indenfor hovedparten af områderne af den sociale lovgivning på handicap-, psykiatri- og udsatteområdet. 

Der er første gang, at der er udarbejdet kvalitetsstandarder på flere hjælpeforanstaltninger i Center for Handicap og Psykiatri. De består af dels en skærpet visitationspraksis i forhold til serviceniveau, dels en opdatering og ændring af to nuværende kvalitetsstandarder og endelig et vejledende serviceniveau for indsatser, hvor praksis tidligere har været forskellig.

I arbejdet med kvalitetsstandarderne, er der søgt inspiration og sammenlignet med 11 kommuner.

Kvalitetsstandarderne i praksis 

Anvendelsen af kvalitetsstandarderne vil blive tilrettelagt, så der sker en løbende indfasning. Kvalitetsstandarderne vil derfor blive anvendt ved alle nye visitationer samt i forbindelse med opfølgninger og revurderinger af borgernes støttebehov i igangværende forløb.

Socialudvalget besluttede på deres møde den 8. marts 2023, at kvalitetsstandarderne revideres om to år, hvor en evaluering af kvalitetstandarderne foreligger.

Skærpet visitationspraksis

Som følge af kvalitetsstandarderne vil borgeren blive mødt med et skærpet fokus på deres funktionsevneniveau i forhold til, hvornår de kan være i målgruppen for en indsats. Sagsbehandleren anvender i 2023 voksenudredningsmetoden (VUM 2.0), hvor niveau 0 er ingen nedsat funktionsevne og op til niveau 4, som er fuldstændig nedsat funktionsevne.

Et konkret eksempel er vurdering i forhold til et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108, hvor borgerens funktionsevneniveau skal være vurderet til niveau 4 fuldstændig nedsat funktionsevne indenfor de fleste relevante livstemaer, for at være i målgruppen til indsatsen. Kun i særlige tilfælde kan der bevilges et længerevarende botilbud med et vurderet funktionsevneniveau 3 svarende til svært nedsat funktionsevne.

Det betyder, at der vil være en større selektering i forhold til, hvem der egentlig kan komme på botilbud i Slagelse Kommune.

Kvalitetsstandarderne

Der er aktuelt to gældende politisk godkendte kvalitetsstandarder. En for § 85 socialpædagogisk støtte (godkendt i april 2015) samt en for § 104 aktivitets- og samværstilbud (godkendt i november 2011). Disse kvalitetsstandarder bliver erstattet af de nye fremlagte kvalitetsstandarder.

§ 85 Socialpædagogisk støtte

Tidligere var fokus, at man fik tildelt et antal timer, hvis man var i målgruppen for socialpædagogisk støtte. Ændringen består i, at man starter et andet sted på indsatstrappen. Dette blandt andet ved en afdækning af borgerens behov for støtte, og om det eksempelvis kan løses på anden vis gennem inddragelse af frivillige, netværk eller åbne § 104 tilbud (netværkshusene) m.v.

Det vurderes nu, hvilke aktiviteter borgeren i målgruppen har behov for hjælp til, og der er fortsat fokus på at benytte gruppetilbud i udstrakt grad.

§ 104 aktivitets- og samværstilbud  

Ændringen i kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud er en ændring fra et fastsat serviceniveau med en fuldtidsplads svarende til 26 timer. Med den nye kvalitetsstandard bliver det muligt enten at have en deltidsplads på 1-3 dage eller en fuldtidsplads på 4-5 dage alt efter borgerens konkrete behov. 

Det er ikke en ukendt praksis, at kommuner benytter sig af forskellige typer af pladser, der passer til borgerens behov. Sammenlignelige kommuner har ligeledes opdelt dage efter borgernes behov.

§ 103 beskyttet beskæftigelse  

Ligesom vurderingen af borgerens behov for § 104 aktivitets- og samværstilbud, skal behovet for en deltids- eller fuldtidsplads også gøre sig gældende for § 103 beskyttet beskæftigelse.

Heller ikke på § 103 området er det en ukendt praksis, at kommunerne benytter sig af forskellige typer af pladser, der passer til borgerens behov.

§ 84 – afløsning og aflastning

I forhold til praksis indføres nu et vejledende serviceniveau indenfor afløsning og aflastning efter § 84. Det er ægtefæller, forældre eller andre nære pårørende, som passer en person med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som har behov for afløsning i hjemmet eller for aflastning udenfor hjemmet.

I kvalitetsstandarden er der angivet et vejledende timeantal til afløsning i eget hjem i op til 20 timer om måneden, og for aflastning udenfor hjemmet, er der angivet et vejledende antal døgn i op til 78 døgn om året. Udgangspunktet for de 78 døgn svarer til aflastning hver anden weekend og 1 hverdag hver anden uge.

Den nuværende praksis i forhold til bevilget aflastning ligger imellem 36 til 140 aflastningsdøgn.

Til sammenligning har andre kommuner også et vejledende timeantal til afløsning i eget hjem i op til 20 timer om måneden, og 45 -82 døgn om året til aflastning udenfor hjemmet.

De øvrige kvalitetsstandarder

For de øvrige kvalitetsstandarder gælder en skærpet visitationspraksis.

§ 100 – Dækning af nødvendige merudgifter – udgår  

På Socialudvalgets møde den 2. november 2022 var § 100 også en del af de præsenterede kvalitetsstandarder. Dækning af nødvendige merudgifter efter § 100 er et område, der er tydeligt lovreguleret, og der foreligger meget konkrete vejledninger og principafgørelser. Der er derfor ikke et egentligt politisk mulighedsrum i forhold til beskrivelse af § 100, hvorfor denne udgår.

De samlede kvalitetsstandarder i Center for Handicap- og Psykiatri

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet kvalitetsstandarder for områderne:

Lov om Social Service:

  • Tidlig forebyggende indsatser §§ 82 a og b

  • Afløsning/aflastning til familien § 84

  • Socialpædagogisk støtte § 85

  • Tilskud til personlig og praktisk hjælp § 95

  • Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) § 96

  • Ledsagerordningen § 97

  • Kontaktperson til døvblinde § 98

  • Beskyttet beskæftigelse § 103

  • Aktivitets- og samværstilbud § 104

  • Midlertidigt botilbud § 107

  • Længerevarende botilbud § 108

  • Botilbudslignende tilbud i Almene Boliger § 105      

 

Tidslinje for processen

22. juni 2022- 24. oktober 2022: Administrationen udarbejder første udkast til kvalitetsstandarder. 

10. oktober 2022: Byrådet godkender Budgetforlig om Budget 2023-2026 af 4. september 2022.  

25. oktober 2022: Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte afholdes møde, om administrationens arbejde med kvalitetsstandarderne. 

2. november 2022: Socialudvalget principgodkender ikke de udarbejdede kvalitetsstandarder, da disse ønskes yderligere kvalificeret.

3. november 2022 - 15. januar 2023 Administrationen kvalificerer kvalitetsstandarderne.  

16. januar 2023 og 23. januar 2023: Virksomhedslederne under Center for Handicap og Psykiatri forelægges kvalitetsstandarderne til sparring og kvalificering.

24. januar 2023- 1. marts 2023: Administrationen kvalificerer kvalitetsstandarderne. 

8. marts 2023: Socialudvalget principgodkender kvalitetsstandarderne. 

9. marts 2023: Kvalitetsstandarderne sendes i høring i Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte (Materialet har været udsendt på forhånd til rådene). 

29. marts 2023: Socialudvalget forelægges kvalitetsstandarderne til godkendelse. 

17. april 2023: Økonomiudvalget forelægges kvalitetsstandarderne til godkendelse.

24. april 2023: Byrådet forelægges kvalitetsstandarderne til godkendelse. 

 

Høringssvar

Der er 15. marts 2023 modtaget høringssvar fra begge råd. De modtagne høringssvar er vedlagt (bilag 2 og 3). 

Administrationen har vurderet høringssvarene fra Handicaprådet og Rådet for Socialt udsatte, og har på den baggrund indarbejdet ændringer i kvalitetsstandarderne. Administrationen har også foretaget andre mindre redaktionelle rettelser. Alle rettelser er skrevet med rød skrift i bilag 1.

Handicaprådets høringssvar bemærker følgende: 

  • Rådet ville gerne have været inddraget i udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne inden politisk behandling, og ønsker at få en revideret kvalitetsstandard til fornyet behandling på baggrund høringen.

  • Rådet ønsker en omformulering af kompensationsprincippet beskrevet i indledningen, så det fremstår tydeligere, hvad sammenligningsgrundlaget er.

  • Rådet finder, at der er konkrete fejl og uklarheder, som kræver præciseringer omkring sammenhængen mellem FN's Handicapkonvention, servicelov og kvalitetsstandarder.

  • Rådet ønsker, at der henvises til Medborgerpolitikken under afsnittet 'hvad er kvalitetsstandarder'.

  • Rådet finder, at Borgerstyret Personlige Assistance efter sel § 95, stk. 3 skal nævnes i Visitationskompasset.

  • Rådet ønsker, at der anlægges et højere serviceniveau i forhold til Aflastning/aflastning til familien mere end de foreslående 78 døgn, samt forslag om yderligere 5 ugers aflastning i forbindelse med familiens/hjemmets ferie, således at det vejledende serviceniveau er 113 døgn. 

  • Rådet finder, at der mangler en beskrivelse af hvad, der kan opkræves i egenbetaling i forbindelse med aflastningsophold udenfor hjemmet.

  • Rådet påpeger, at der mangler en reference oversigt. For eksempel i forhold til Fællessprog III, således det kan læses, hvad Fællessprog III er.

Administrationens besvarelse af bemærkningerne i høringssvaret fra Handicaprådet

  • Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte var den 25. oktober 2022 indkaldt til et møde netop om administrationens arbejde med kvalitetsstandarder. 

  • Kvalitetsstandarden kom til at fremstå med et kompensationsprincip om, at man sammenligner mennesker med funktionsnedsættelse med andre mennesker med funktionsnedsættelse. Intentionen var at sammenligne med mennesker uden funktionsnedsættelse. Dette er tilrettet. 

  • FN's Handicapkonvention står ikke alene. I dansk lovgivning implementeres konventioner løbende i lovgivninger, og er derfor implementeret i servicelovens bestemmelser. 

  • Medborgerpolitikken er nævnt af flere omgange i kvalitetsstanderne. Adminisrationen vurderer, at den ønskede kobling til medborgerpolitikken fremgår i afsnittet 'Faglig og metodisk ramme for kvalitetsstandarderne' (bilag 1, s.3). 

  • Da de udarbejdede kvalitetsstandarder hviler på Voksenudredningsmetoden, er der ikke udarbejdet kvalitetsstandarder efter § 95 stk. 3 om Borgerstyret Personlig Assistance.

    • Præciseringerne omkring § 95 stk. 3, er efter høringen indarbejdet i kvalitetsstandarderne.

    • Administrationen vurderer, at det vejledende serviceniveau på aflastning efter § 84 er et passende vejledende serviceniveau.  

    • I kvalitetstandarderne er efter høringen tilføjet, at der kan opkræves egenbetaling for kost, leje af linned samt tøjvask i forbindelse med aflastning efter § 84.

    • I kvalitetsstandarden er nu efter høringen tilføjet, at Fællessprog III er den udredningsmetode, der anvendes i Center for Sundhed og Ældre i forhold til at vurdere borgerens sundhedstilstand og funktionsevnetilstand. 

    Rådet for Socialt Udsattes høringssvar har følgende bemærkninger: 

    • Rådet finder kvalitetsstandarden, velbeskrevet, stringent og nem at arbejde med for borgere og sagsbehandlere.

    • Rådet ønskes inddraget og hørt ved revisionen af kvalitetsstandarden efter 2 år.

    • Rådet ønsker beskrivelse af procedure hos FOKUS, så der handles proaktivt i forhold til borgere, som har et ”ikke erkendt” hjælpebehov.

    • Rådet ønsker beskrivelse af procedure hos FOKUS, så borgere undgår gentagne forløb hos FOKUS, men at der kan ske henvisning til andre kommunale muligheder og ikke alene til ”andre muligheder for hjælp i samfundet blandt andet via frivillige foreninger og fællesskaber”.

    Administrationens besvarelse af bemærkningerne i høringssvaret fra Rådet for Socialt Udsatte

    • Begge råd er høringspart i forbindelse med revision af kvalitetsstandarderne, og vil blive involveret forud for revisionen. 

    • I alle områder indenfor myndighed herunder FOKUS, foretages der en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for indsats. Den løbende organisering og udvikling af procedure for FOKUS ligger udenfor kvalitetsstandardens område.

     

    Retligt grundlag

    Brugen af kvalitetsstandarder er reguleret af servicelovens § 138, der angiver, at: "Kommunalbestyrelsen kan inden for lovens rammer træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven"

     

    Handlemuligheder

    Byrådet har følgende handlemuligheder:

    1. Byrådet kan beslutte at godkende de forelagte kvalitetsstandarder, som beskriver et vejledende serviceniveau, der sikrer implementeringen af budget 2023-2026. 

    2. Byrådet kan beslutte at godkende en udvidelse af serviceniveauet på aflastning efter servicelovens § 84 med en ændring fra 78 døgn til 113 døgn, hvoraf 35 døgn skal kunne afholdes i forbindelse med familiens 5 ugers ferie, som foreslået af Handicaprådet. 

    3. Byrådet kan beslutte ikke at godkende de forelagte kvalitetsstandarder og bede administrationen om at udarbejde et nyt udkast for kvalitetsstandarderne, hvilket vil forsinke implementeringen af budget 2023-2026.

     

    Vurdering

    Handlemulighed A

    Administrationen vurderer umiddelbart, at kvalitetsstandarderne indenfor de oplistede hjælpeforanstaltninger kan godkendes.

    • Kvalitetsstandarderne er med til at forventningsafstemme i forhold til borgere og politikere, så der er synlighed omkring, hvilket vejledende serviceniveau borgeren tilbydes i Slagelse Kommune.

    • Kvalitetsstandarderne er med til at sikre, at der er et ensartet vejledende serviceniveau for borgere med behov for støtte.

    • I sagsbehandlingen vil der altid foregå en konkret og individuel vurdering i hver enkelt borgersag for ikke at sætte skøn under regel.  Kvalitetstandarderne fungerer således også understøttende i sagsbehandlingen, sikrer en ensartet praksis, og styrker dermed borgernes retssikkerhed.

    • Kvalitetsstandarderne er lovmedholdelige, hvor afgørelser træffes af faglige og økonomiske hensyn og understøtter god forvaltningsskik.

     

    Handlemulighed B

    Administrationen vurderer, at det er vigtigt at have et vejledende serviceniveau på de 78 døgn.

    Administrationen vurderer, at en udvidelse af det vejledende serviceniveau efter servicelovens § 84 fra 78 døgn til 113 døgn, hvoraf de 35 døgn skal ydes i forbindelse med familiens afholdelse af 5 ugers ferie, vil have konsekvens for implementeringen af budget 2023-2026.

    En forudsætning i budgettet er at indføre serviceniveau via kvalitetstandarder. Administrationen vurderer, at serviceniveauet er passende. 

    Administrationen understreger, at sagsbehandlingen altid baseres på en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers/families behov. Det betyder, at nogle familier har et stort behov for aflastning, mens andre har et mindre behov. 

     

    Handlemulighed C 

    Administrationen vurderer, at hvis kvalitetsstandarderne ikke godkendes på nuværende tidspunkt, vil kvalitetsstandarderne tidligst kunne implementeres i 2024. Det vil betyde, at serviceniveuaet på det specialiserede voksenområde ikke er politisk fastsat, som forudsat i budgetforliget. Det vil også betyde, at budgettet vil blive udfordret i både 2023 og 2024.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser 

    Kvalitetsstandarderne har afledte økonomiske konsekvenser og direkte betydning for udførerdelen, hvilket vil betyde en løbende kapacitetstilpasning for virksomhederne under Center for Handicap og Psykiatri, som udbyder beskyttet beskæftigelse efter § 103 og aktivitets- og samværstilbud efter § 104. 

    Serviceniveauet ændres med kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse § 103 og aktivitets- og samværstilbud § 104 fra kun at tilbyde fuldtidspladser til også at kunne visitere borgerne til en deltidsplads på 1-3 dage eller en fuldtidsplads på 4-5 dage. Det betyder, at der ikke automatisk betales for en fuldtidsplads for alle borgere.  

    Det endelige økonomiske resultat af det skærpede fokus på visitation og efterfølgende rette indsats forventes at have slået igennem efter et år. 

     

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger. 

     

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger.

    ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

    Administrativ bemærkning pr. 29. marts 2023

    Der er sket tilretning af afsnit vedrørende BPA på side 17 og side 20 på Socialudvalgets møde den 29. marts 2023. Bilag 4 (tilrettet udgave af kvalitetsstandard) erstatter således bilag 1.

    Sagens forløb

    29-03-2023 Socialudvalget

    At 1: Indstilles til byrådets godkendelse.

    Kvalitetsstandarden er på side 17 og 20 rettet vedrørende BPA. Det tilrettede bilag vedhæftes referatet.

    Socialudvalget understreger, at der ikke er en tidsmæssig begrænsning på et midlertidigt botilbud.

    Socialudvalget understreger, at der ved afgørelser altid er tale om en konkret og individuel vurdering.



    17-04-2023 Økonomiudvalget
    At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

    12. Godkendelse af styrelsesvedtægt for skoleområdet efter høring

    Beslutning

    At 1-2: Godkendt.

    Bilaget revideres i forbindelse med referatet.



    Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

    Kompetence

    Byrådet

     

    Beslutningstema

    Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Socialudvalget godkende udkast til styrelsesvedtægt for skoleområdet, inkl. bilag om regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.

     

    Indstilling

    Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

    1. at Byrådet godkender udkast til styrelsesvedtægt for skoleområdet med administrationens forslag til ændringer efter høring, jf. handlemulighed B.

    2. at Byrådet godkender udkast til bilag om regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen med administrationens forslag til ændringer efter høring, jf. handlemulighed B.

     

    Sagens indhold

    Det følger af folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte en styrelsesvedtægt for skoleområdet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Den skal bl.a. indeholde bestemmelser om skolebestyrelsens sammensætning og tildelte beføjelser samt fremgangsmåde ved valg af medarbejderrepræsentanter.

    I bilag til vedtægten optages de beslutninger, som byrådet har truffet. Som minimum skal medtages bilag om regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen og bilag om skolestrukturen. Begge dele skal have været i høring, inden det optages som bilag til styrelsesvedtægten.

    Styrelsesvedtægtens øvrige bilag kan justeres på baggrund af løbende politiske beslutninger og ændringer i lovgivning uden nødvendigvis at skulle i høring. Der vil også løbende kunne tilføjes nye bilag.

    Administrationen har vurderet, at formen på en ny styrelsesvedtægt for skoleområdet fremadrettet skal bestå af en hoveddel og en bilagsdel, så den følger hensigten i lovgivningen. Derved bliver styrelsesvedtægten samlet set mere dynamisk, fordi hovedparten af bilagene kan opdateres løbende på baggrund af politiske enkeltsager og ny lovgivning. Det vil sikre hurtigere opdatering samt lette arbejdsgangen, så fx ændringer vedr. skolestruktur ikke skal i høring flere gange.

    Den nye styrelsesvedtægt kan træde i kraft 1. august 2023, samtidig med den nye skolestruktur.

    Der følger 4 bilag til sagen:

    • Bilag 1: Alle høringssvar efter høringsperioden.
    • Bilag 2: Opsamling af høringssvar med administrationens kommentarer.
    • Bilag 3: Styrelsesvedtægten, der blev sendt i høring, og hvor administrationens anbefalinger efter høringen indgår (nye anbefalinger er markeret i dokumentet).
    • Bilag 4: Bilag til styrelsesvedtægten om regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen, som blev sendt i høring, og hvor administrationens anbefalinger efter høringen indgår (nye anbefalinger er markeret i dokumentet).

     

    Høringsproces

    Den 1. og 7. februar 2023 sendte henholdsvis Socialudvalget og Børne- og Ungeudvalget udkast til styrelsesvedtægt for skoleområdet i høring, inkl. bilag om regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.

    Høringsparter var skolebestyrelser, MED-udvalg, Slagelse Kommunale Elevråd (SKE), Skolelederforening, Handicaprådet, Lærerkredsen og BUPL. Høringsperioden var d. 8. februar til d. 8. marts 2023.

    Styrelsesvedtægten og bilag om regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen blev sendt i høring med følgende ændringer i forhold til det gældende:

    Administrationens forslag til ændringer i styrelsesvedtægt – før høring.

    • Indledning: Afsnittet er omskrevet, så det fremgår, at der til styrelsesvedtægten er en selvstændig bilagsdel, hvor bilag løbende kan revideres og tilføjes på baggrund af lovændringer og politiske beslutninger.
    • Kap. 1, § 1, stk. 3: Det er præciseret, at der skal være forældre- og elevrepræsentation i skolebestyrelsen fra hver matrikel, når en skole har undervisning på flere matrikler.
    • Kap. 1, § 1, stk. 5: Det er præciseret jf. folkeskoleloven § 42 stk. 5 og stk. 9, at i tilfælde, hvor skolebestyrelsen suppleres med op til to repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, foreningsliv eller fra lokale ungdomsuddannelser, sidder de for 1 år ad gangen og har stemmeret på lige fod med de øvrige medlemmer i skolebestyrelsen.  
    • Kap. 3, § 14: Særskilt kapitel, der vedrører Slagelses Kommunale Elevråd (SKE). I praksis har der kun deltaget elever fra skoler med overbygning. I afsnittet er det foreslået, at alle skoler har hver to pladser i Slagelses Kommunale Elevråd (SKE).
    • Kap. 4, § 15: Nyt kapitel, der vedrører skolelederens rolle, jf. folkeskoleloven § 45.
    • Kap. 5, § 16: Ændret kapitel om dialog - I kapitlet ’Dialog’ er oplyst om den lokale ramme for skoleudviklingssamtalen, som er vedtaget af Børne- og Ungeudvalget den 2. november 2022.

     

    Den 7. februar ønskede Børne- og Ungeudvalget at sende styrelsesvedtægten i høring med endnu en ændring:

    • Kap. 1, § 11, stk. 3: Beslutningskompetencen vedr. konvertering af understøttende undervisning skal ikke længere være delegeret til skolebestyrelsen. Det ønskes at skolebestyrelsen skal indstille til Børne og Ungeudvalget, om den understøttende undervisning skal konverteres til mere personale i fagundervisningen mv. jf. i folkeskoleloven § 16 b, d og e.

     

    Administrationens forslag til ændringer i bilag til styrelsesvedtægten om regler for valg af forældrerepræsentanter – før høring

    • Punkt 3 og 5: Det er medtaget, hvordan der sikres forældrerepræsentation fra begge matrikler, hvis en skole har undervisning på flere matrikler.

     

    Høringssvar og anbefaling til ændringer:

    Administrationen har modtaget 17 høringssvar.

    På baggrund af høringssvarene er det administrationens faglige vurdering og anbefaling, at følgende ændres i forhold til udkast, der blev sendt i høring:

    Administrationens anbefaling til ændringer i styrelsesvedtægten - efter høring.

    • Kap. 1, § 1, stk. 3 og kap.2, § 13: Hvis det resulterer i, at alle skoler kun har én afdeling, vil afsnit vedr. forældrerepræsentanter og elevråd på skoler med flere matrikler ikke være relevante og kan udgå.
    • Kap.1 – ’ Overblik over sammensætning af skolebestyrelser er opdateret.
    • Kap.1, § 6, stk. 2: Det er tilføjet ’medarbejdere på skolen, som har haft et ansættelsesforhold i Slagelse Kommune på minimum 1 år’.
    • Kap. 1, § 11, stk.3: ’Skolebestyrelsen indstiller til Børne- og Ungeudvalget…’ anbefales ændret til ’Det er delegeret til skolebestyrelsen at beslutte, om den understøttende undervisning skal konverteres til mere personale i fagundervisningen for bestemte klasser med udgangspunkt i folkeskolelovens § 16 b, d og e´. 
    • Kap.3, § 14: Det er præciseret, at Slagelse Kommunale Elevråd (SKE) også er for specialskoler, så der står ’fra både almen- og specialskoler’.
    • Kap. 5, § 16 stk. 1: Teksten ændres, så det er Børne- og Ungeudvalget, der afholder de to årlige dialogmøder, og ikke Byrådet. Desuden ændres teksten, så de faglige organisationer og Slagelse Kommunale Elevråd (SKE) er en naturlig del af dialogmøderne.

     

    Administrationens anbefaling til ændringer i bilag til styrelsesvedtægten om regler for valg af forældrerepræsentanter – efter høring

    • Punkt 1: Tilføjes - ’Skolens ledelse skal endvidere sikre, at forældre til elever, der skal indskrives på skolen pr. 1. august (0. klasse samt fra fødeskoler), får adgang til at stille op og stemme ved valget. Det kan ske via de tilgængelige digitale platforme og evt. ved en fysisk valghandling’. 
    • Punkt 3 og 5: Hvis det resulterer i, at Skælskør Ny Skole kun har én fysisk afdeling, vil afsnit vedr. forældrerepræsentanter på skoler med flere matrikler ikke være relevante og kan udgå.

     

    Retligt grundlag

    Folkeskoleloven § 41, stk. 1-3:

    Her fremgår, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte en styrelsesvedtægt for skoleområdet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Den skal bl.a. indeholde bestemmelser om skolebestyrelsens sammensætning og tildelte beføjelser samt fremgangsmåde ved valg af medarbejderrepræsentanter.

    Endvidere fremgår det, at der i et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedr. skolestrukturen og regler for valg af forældrerepræsentanter mv.

     

    Handlemuligheder

    I forhold til styrelsesvedtægten har Byrådet følgende valgmuligheder:

    1. At godkende udkast til styrelsesvedtægt, som blev sendt i høring (uden de markerede ændringer i bilag 3).
    2. At godkende udkast til styrelsesvedtægt helt eller delvist med administrationens forslag til ændringer efter høringen (med de markerede ændringer i bilag 3).

     

    I forhold til bilag om regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen har Byrådet følgende valgmuligheder:

    1. At godkende udkast om regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen, som blev sendt i høring (uden de markerede ændringer i bilag 4).
    2. At godkende udkast om regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen helt eller delvist med administrationens forslag til ændringer efter høringen (med de markerede ændringer i bilag 4).

     

    Vurdering

    På baggrund af høringssvarene er det administrationens faglige vurdering og anbefaling, at der foretages visse ændringer til styrelsesvedtægten for skoleområdet, inkl. bilag om regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.

    Forslag til ændringer er oplistet i ovenstående afsnit 'Høringssvar og anbefaling til ændringer' samt af bilagene til sagen.

    Administrationen har på baggrund af høringssvarene bl.a. anbefalet, at skolebestyrelsen beholder kompetencen til at beslutte, om den understøttende undervisning skal konverteres til mere personale i fagundervisningen med udgangspunkt i folkeskolelovens § 16 b, d og e. Den primære årsag til administrationens anbefaling er, at det vil give skolerne bedre mulighed for at benytte bestemmelserne fleksibelt over et skoleår. Administrationen vil på de årlige Skoleudviklingssamtaler bede skolerne om at redegøre for anvendelsen, herunder for de pædagogiske og didaktiske begrundelser, der ligger bag.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Tværgående konsekvenser

    De almene folkeskoler ligger inden for Børne- og Ungeudvalgets beføjelser. Specialskolerne ligger inden for Socialudvalgets beføjelser. Da styrelsesvedtægten gælder for både almenskoler og specialskoler behandles sagen af begge fagudvalg.

     

    Sagens videre forløb

    Administrationens revidering af styrelsesvedtægtens samlede bilagsdel forventes at være afsluttet inden det nye skoleår begynder. I bilagsdelen optages de politiske beslutninger om skolestruktur, model for ressourcetildeling, grænse for frit skolevalg m. fl. Børne- og Ungeudvalget vil modtage bilagsdelen til orientering.

    ------------------------------------------------------------------------------------------------------------

    Administrativ bemærkning pr. 29. marts 2023

    Til sagen er tilføjet Bilag 5 og Bilag 6, der erstatter henholdsvis bilag 3 og bilag 4. Årsagen er, at de markerede forslag til ændringer i Word-udgaven ikke er slået igennem i de pdf-udgaver, som systemet selv genererer.

    Sagens forløb

    28-03-2023 Børne- og Ungeudvalget

    At 1: Godkendt med følgende bemærkning til Styrelsesvedtægtens § 11, stk. 3:

    Med henblik på at leve op til intentionerne i folkeskoleloven ønsker Børne- og Ungeudvalget at følge udviklingen i retning af mere dynamiske læringsmiljøer på skolerne.

    På hver skole udarbejdes en detaljeret oversigt over, hvordan skolen tilrettelægger samspillet mellem de fagfaglige timer og den understøttende undervisning, herunder om skoledagens længde reduceres. Tilbagemeldingen gives forud for skoleåret og forelægges Børne- og Ungeudvalget.

    Det videre arbejde med at udfolde samspillet mellem fagfaglige lektioner og understøttende undervisning tages op i forbindelse med vedtagelse af en samarbejdsaftale mellem SFO og skole.

    (Ø) kunne ikke tilslutte sig bemærkningen.

     

    At 2: Godkendt.

     

    Pædagogisk administrativ konsulent Anne-Gitte Frøslev deltog under oplysningen af punktet




    29-03-2023 Socialudvalget
    At 1 - 2: Indstilles til byrådets godkendelse

    13. Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug og alkoholbehandling (B)

    Beslutning

    At 1: Godkendt.

    Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

    Kompetence

    Byrådet 

     

    Beslutningstema

    Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Økonomiudvalget beslutte at godkende kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug og alkoholbehandling. 

     

    Indstilling

    Socialchefen indstiller,

    1. at Byrådet godkender kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug og alkoholbehandling.

    Sagens indhold

    Byrådet godkendte på deres møde den 24. juni 2019 kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101. 

    Da kvalitetsstandarden er blevet opdateret og udvidet til at rumme alkoholbehandling efter sundhedslovens § 141, fremlægges ny kvalitetsstandard gældende fra 1. maj 2023 til Byrådets godkendelse. 

    Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101 og alkoholbehandling efter sundhedslovens § 141 udgør det kommunale serviceniveau i Slagelse Kommune. Denne indeholder en samlet information til borgerne om tilbud og muligheder for den hjælp, som Slagelse Kommune tilbyder borgere som ønsker social behandling for stofmisbrug eller alkoholbehandling (bilag 1).

    Det er et lovkrav, at kommunen udarbejder kvalitetsstandarder for social behandling for stofmisbrug minimum hvert andet år.

    Der er ligeledes udarbejdet kvalitetsstandard for alkoholbehandling, selvom der ikke foreligger lovkrav herom frem mod, at der ligger en national kvalitetsstandard på området. Det er vurderet hensigtsmæssigt, at begge områder er indarbejdet i en samlet kvalitetsstandard, da der er sammenhæng i flere af indsatserne.

    Der er ingen ændringer i serviceniveauet på alkoholbehandlingen, der har bare ikke før været en kvalitetsstandard. Serviceniveauet for alkoholbehandling indeholder fortsat, åben rådgivning, ambulant behandling og dag- og efterbehandling.

    Kvalitetsstandarden

    Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101 og alkoholbehandling efter sundhedslovens § 141 beskriver:

    • Overordnet mål og værdigrundlag 
    • Lovgrundlag, behandlingsgaranti og frit valg 
    • Første møde, visitation og behandling 
    • Behandlingsplaner- udarbejdelse, koordinering og opfølgning
    • Behandlingstilbud i Rusmiddelcenter Slagelse 
    • Monitorering, måltal og fokusområder

    Ændringer i de nye kvalitetsstandarder

    I kvalitetsstandarden er målgruppeopdeling i stofbehandling opdelt aldersmæssigt, så de nu er tilpasset øvrige tilbud i kommunen og regionen. Målgruppen i både stof- og alkoholbehandling skelner mellem over og under 30 år. Der er et tilbud til de under 30-årige, hvor man både kan tilbydes stof- og alkoholbehandling og to tilbud til de over 30-årige om henholdsvis stofbehandling og alkoholbehandling. 

    Dagbehandling for stofmisbrug er ændret fra 16 uger til 12 uger. Denne ændring skyldes dels, at der er stor efterspørgsel på forløbene, og at man på denne vis nedsætter ventetiden, så flere borgere tilbydes et forløb. Samtidigt er 12 ugers forløb det de nationale retningslinjer anbefaler. Det er alene en faglig vurdering, der ligger til grund for at justere serviceniveauet fra 16 uger til 12 uger.

    Tidligere var der medicinudlevering på Rusmiddelcenteret til stofbehandling. Behov for medicinsk behandling, afrusning m.v. varetages nu af den samlede sundhedsklinik, således behandles både borgere med stof- og alkoholmisbrug der. Oprettelsen af en samlet sundhedsklinik, skal give et bedre og mere kvalificeret sundhedstilbud, der lever op til det sundhedsfaglige tilsyn og retningslinjerne på området. Sundhedsklinikken varetager al lægelig, medicinsk og sundhedsfaglig behandling for både alkoholbehandling og stofbehandling. 

    Det Udekørende Team (tidligere Bilen og Bussen) tilbyder nu hjemmebehandling af de mest udsatte borgere med alkoholmisbrug, og kan udlevere alkoholrelateret medicin i Korsør og Skælskør på aftalte fremmøde steder.

    Høringssvar 

    Socialudvalget principgodkendte på deres møde den 8. marts 2023 kvalitetsstandarden og sendte denne i høring i Rådet for Socialt Udsatte. Der er modtaget høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte, som vedlægges (bilag 2). 

    Høringssvaret fra Rådet for Socialt udsatte har givet anledning til ændringer i kvalitetsstandarderne. Disse er skrevet med rød skrift i bilag 1. 

    Rådet for Socialt Udsattes høringssvar bemærker følgende: 

    • Rådet finder beskrivelsen af kvalitetsstandarden formidlingsmæssigt vanskelig og anbefaler den gøres mere konkret og overskuelig.

    • Rådet opfordrer til, at Medborgerpolitikken indarbejdes.

    • Rådet ønsker en præcisering af visitering til døgnbehandling

    • Rådet påpeger, at der er behov for mere tydelig beskrivelse af den familieorienterede tilgang i behandlingen samt af pårørendeindsatsen.

    • Rådet ønsker afklaring af, om der altid sendes orientering til Center for Børn og Familie, når en borger med børn under 18 år indskrives i behandling.

    • Rådet udtrykker bekymring over manglende kommunale tilbud i Skælskør-området

    Administrationens besvarelse af bemærkninger i høringssvaret fra Rådet for Socialt Udsatte

    • Alle punkter skal beskrives og indeholdes i kvalitetsstandarden i følge lovgrundlaget. Dette kan gøre det formidlingsmæssigt tungt. Grundet tidsperspektivet i forhold til godkendelse af kvalitetsstandard, vil der til næste gang arbejdes på en mere enkelt model.

    • Medborgerpolititikken er nu indskrevet som punkt 4 i kvalitetsstandarden. Punktet om borgerinddragelse er flyttet hertil som underpunkt.

    • Administrationen har præciseret og indskrevet øvrige kriterier, der kan indgå i vurderingen om døgnbehandling. Der bevilges primært forløb til kortvarig afrusning.

    • Der er ikke behandlingsgaranti for pårørende, og de er derfor ikke omfattet af kvalitetsstandarden. Pårørende henvises til pårørendegrupper eller 1-3 rådgivende samtaler i Rusmiddelcenteret. 

    • Der sendes altid en orientering til Center for Familie og Børn, hvis en borger indskrives i rusmiddelbehandling og har hjemmeboende børn under 18 år. Der skal gøres opmærksom på, at orientering ikke er det samme som underretning, hvilken kun sendes ved bekymring. 

    • Der arbejdes aktuelt på et udekørende tilbud i Skælskør, så borgerne i Skælskør ligestilles med borgerne i Korsør. Der samarbejdes med Kirkens Korshær om, at varmestuen i Skælskør forventeligt kan anvendes til dette formål pr. 1. Maj 2023.

     

    Retligt grundlag

    Lov om social service § 101

    BEK nr. 1477 af 17/12/2019 § 3: Kommunalbestyrelsen fastsætter en kvalitetsstandard for kommunens tilbud om social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service 

    Sundhedslovens § 141

     

    Handlemuligheder 

    Byrådet har følgende handlemuligheder:

    1. Beslutte at godkende kvalitetsstandarden for social behandling for stofmisbrug og alkoholbehandling.  
    2. Beslutte ikke at godkende kvalitetsstandarden for social behandling for stofmisbrug og  alkoholbehandling. 

     

    Vurdering

    Handlemulighed A

    Administrationen vurderer umiddelbart, at kvalitetsstandarderne for social behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101 og alkoholbehandling efter sundhedslovens § 141 kan godkendes.

    Handlemulighed B 

    Administrationen vurderer, at den nuværende kvalitetsstandard er forældet, og der er behov for en ny kvalitetsstandard på området. Administrationen vurderer endvidere, at der ikke er et egentligt politisk mulighedsrum, da området er meget lovreguleret. Det politiske mulighedsrum ligger i, om man vil begrænse døgnbehandlingen yderligere, som det ses i andre kommuner. Der foretages altid en konkret og individuel vurdering i forhold til visitation til døgnbehandling. Administrationen har derfor ikke indarbejdet yderligere i kvalitetsstandarderne.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger. 

     

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger. 

     

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger.

    Sagens forløb

    29-03-2023 Socialudvalget

    At 1: Indstilles til byrådets godkendelse.


    17-04-2023 Økonomiudvalget
    At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

    14. Genoptaget - Revision af miljøgodkendelse RGS (B)

    Beslutning

    (V), (C), (F) og (B) stillede følgende ændringsforslag til sagen:

    1. Det besluttes. at Byrådet undlader at behandle indstillingerne vedr. miljøgodkendelse til RGS Nordic A/S, idet sagen blev standset i KMU og løftet til byrådet. I respekt for at sagen nu overdrages til Miljøstyrelsen, henledes en opmærksomhed på, at sagsforløbet har afdækket, at der ikke kan opereres med blandingszoner, hvor Miljøkvalitetskravene i farvandet i forvejen er overskredet.
    2. At administrationen med vejledning fra Miljøstyrelsen, jf. bilag 9 og 10, foretager en endelig vurdering om RGS Nordic A/S kan indplaceres som en ”listepunkt 6.11 (eller andet listepunkt ) virksomhed”, som muliggør en overdragelse af myndighedsansvaret til Miljøstyrelsen.
    3. At Byrådet – såfremt administrationen og Miljøstyrelsen er enige i at en overdragelse er mulig – hermed godkender, at myndighedsansvaret formelt overdrages til Miljøstyrelsen, som dermed overtager behandlingen og afgørelsen af miljøgodkendelse til RGS Nordic A/S. 

    For stemte 20: (V), (C), (F), (I) og (B) 

    Imod stemte 11: (A), (Ø), (D) og (O)

    Forslaget blev vedtaget.

    (A), (D), (Ø) og (O) bemærker, at flertallet trækker sagen i langdrag til stor skade for havmiljøet. A havde ønsket at fremme sagen ved at færdiggøre miljøgodkendelsen uden blandingszone her i Slagelse Kommune (handlemulighed B)

     

      

     

     

     

     



    Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

    Kompetence

     

    Klima - og Miljøudvalget

    Beslutningstema

    Udvalget skal tage stilling til, om der i forbindelse med revision af miljøgodkendelse RGS Nordic A/S kan tillades blandingszoner i vandområder for stoffer, som overholder miljøkvalitetskravene (MKK).

    Samtidig orienteres udvalget om, at der gennemføres en habitatkonsekvensvurdering (en beskrivelse af revision af miljøgodkendelsen konsekvens for Natura 2000 dyreliv, bundfauna og flora)

    Indstilling

    Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

    1. at udledningskrav fastsættes med anvendelse af en blandingszone på maks. 100 m. for stoffer, som ikke er over det specifikke stofs MKK i Agersø Sund jf Miljøstyrelsens vejledning.
    2. at blandingszoner – efter en nærmere fastlagt plan mellem kommunens miljømyndighed og RGS Nordic A/S - løbende skal reduceres efter den til ethvert tidspunkt bedst gældende tekniske / økonomiske teknologi

    Sagens indhold

    Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning om tilladelser til direkte udledninger af miljøfarlige stoffer, har Slagelse Kommune udarbejdet udkast til revision af miljøgodkendelse for RGS Nordic A/S, hvor der tages udgangspunkt i, at der kan etableres blandingszoner for stoffer, hvor MKK ikke er overholdt. 

    Der har fra flere sider været kritik af og usikkerhed om, hvorvidt Miljøstyrelsen vejledning overholder EU direktivet for så vidt angår etablering af blandingszoner, hvor MKK ikke er overholdt.

    Klima- og miljøudvalget  besluttede derfor på møde d. 9. januar 2023 at få en juridisk vurdering af ovenstående, og at der skulle tages initiativ til et møde med Miljøministeren med henblik på en afklaring af de opståede usikkerheder.   

    Efterfølgende har Sirius Advokater udarbejdet et juridisk notat af 26. januar 2023 om Slagelse kommunes handlemuligheder for udstedelse af revurdering af RGSNordic A/S’ miljøgodkendelse for industrispildevand (bilag 1)

    Notatet blev forelagt Klima og miljøudvalget på møde d. 1. februar 2023, hvor det besluttet at udsætte sagen, idet udvalget ønskede at afvente mødet med Miljøministeren for at få klarhed over om Miljøministeriet / Miljøstyrelsen står fast på deres vejledning.

    Sideløbende har Ellen Margrethe Basse i notat af 20. februar 2023 påpeget

    1. at vejledningen – i overensstemmelse med Siriusadvokater - ikke overholder direktivet i forhold til etablering af blandingszoner. 2, at kommunen er forpligtet til at gennemføre en egentlig habitatkonsekvensvurdering og, 3. en række øvrige forhold som knytter sig revurdering af miljøgodkendelse. (se bilag 2)

    Den 24. februar 2023 blev der afholdt et teknisk møde mellem Miljøstyrelsen og administrationen, hvor Miljøstyrelsen stod fast på deres vejledning (bilag 3).

    Den 6. marts 2023 blev der afholdt møde mellem Miljøminister Magnus Heunicke og borgmester Knud Vincents KMU /formand for klima- og miljøudvalget Jørgen Grüner. På mødet blev blandingszoner drøftet. Efterfølgende har Miljøstyrelsen suspenderet vejledningen, således at det præciseres, at der kun kan etableres blandingszoner i vandområder, hvor MKK er overholdt. (FAQ 43 og FAQ 48 i Miljøstyrelsens vejledning).

    Administrationen har med baggrund af ændringerne af vejledning og Ellen Margrethe Basses notat anmodet Sirius Advokaterne om at udarbejde et notat som præciserer Slagelse kommunes mulighed for at etablere blandingszoner og kommunens pligt til at gennemføre en habitatkonsekvensvurdering (bilag 4).

    Af notatets konklusion fremgår det:

    I: ”Det er sammenfattende min vurdering, at artikel 4, stk.1, i direktiv 2008/105/EF og praksis fra  Miljø- og Fødevareklagenævnet (”MFKN”) angiver, at det er muligt at udpege blandingszoner i overfladevandsområder forudsat, at miljøkvalitetskrav i for­vejen er overholdt udenfor blandingszonen.”

     II: ”Selv om habitatbekendtgørelsen ikke stiller krav om gennemførelse af habitat­konsekvensvurdering ved udlægning af blandingszoner, er det min vurdering, at sådan pligt følger direkte af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Jeg vil derfor anbefale, at Slagelse Kommune gennemfører en habitatkonsekvens­vurdering, såfremt man udlægger blandingszoner omkring udløbet af spildevand fra RGS Nordic’s rensningsanlæg og formentlig også, selv om man overhovedet ikke udlægger blandingszoner”.

    Retligt grundlag

    Miljøbeskyttelseslovens kap.5, §41

    Handlemuligheder

    Med baggrund i Sirius Advokaters notat kan der umiddelbart groft opstilles 2 muligheder for fastsættelse af udledningskrav fra RGSNordic.

    1. De nye udledningskrav fastsættes med anvendelse af en blandingszone på maks. 100 m. for stoffer, som ikke er over det specifikke stofs MKK i Agersø Sund, og for stoffer som allerede er over MKK i Agersø Sund fastsættes udledningskravene uden blandingszone svarende til MKK evt. med en tilføjelse om; at blandingszoner løbende skal reduceres efter den til ethvert tidspunkt bedst gældende  teknisk / økonomisk teknologi efter en fastlagt plan mellem RGS Nordic A/S  og kommunens miljømyndighed.

       

    2. Alle udledningskrav fastsættes uden blandingszone svarende til det specifikke stofs MKK.

    I forhold til notatets konklusion om habitatskonsekvensvurdering af revurderingen finder administrationen ikke anledning til at anfægte denne konklusion.

    Øvrige forhold omkring selve indholdet i revurderingen som beskrevet af Ellen Margrethe Basse vil blive behandlet i forbindelse med udvalgets behandling af den endelige tilrettede udgave af revurderingen af miljøgodkendelse til RGS Nordic A/S.

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at model A efterlever den nu gældende administrationspraksis/gældende del af Miljøstyrelsens vejledning. 

    Derudover vurderer administrationen at der skal gennemføres en habitatkonsekvensvurdering. 

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sagens videre forløb

    Efter Klima- og miljøudvalgets beslutning om enten løsning A eller B udarbejder administrationen et nyt udkast til Revurdering af miljøgodkendelse til RGSNordic, inkl. habitatskonsekvensvurdering og sagen vil blive genoptaget på kommende udvalgsmøde d. 31. maj 2023 til endelig beslutning.

     

     

    Sagens forløb

    29-03-2023 Klima- og Miljøudvalget

    Klima- og Miljøudvalget tog til orientering, at Slagelse Kommune i samråd/samarbejde med Miljøstyrelsen (virksomhed) forsætter processen med afklaring i forhold til overdragelse af myndighedsansvaret for RGS Nordic til Miljøstyrelsen. 

    Udvalget orienteres løbende, herunder eventuel politisk behandling. 

    (A) gjorde brug af sin standsningsret og løftede sagen til Byrådet. Sagen kan tidligst overdrages til Miljøstyrelsen efter Byrådets behandling. 

    Referatet vedlægges mail, samt bilag til mail sent til udvalget 28. marts - som bilag 6-8.  



    Fraværende: Thomas Vesth

    15. Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser til byrådsmedlemmer m.fl. (B)

    Beslutning

    At 1-2: Godkendt.



    Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

    Kompetence

    Byrådet

    Beslutningstema

    Byrådet kan på baggrund af indstilling fra økonomiudvalget godkende, at byrådsmedlemmernes medie abonnementer er digitalt/e-avis samt nye afsnit vedrørende byrådsmedlemmernes elektroniske udstyr, abonnementer og befordringsgodtgørelse tilføjes i ”Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser for byrådsmedlemmer m.fl". 

    Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller,

    1. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkender, at byrådsmedlemmernes medie abonnementer er digitalt/e-avis.

    2. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkender, at der tilføjes nye afsnit i "Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser til byrådsmedlemmer m.fl.", som vedrører byrådsmedlemmernes elektroniske udstyr, medieabonnementer samt tilretning af afsnittet om befordringsgodtgørelse. 

    Sagens indhold

    I forbindelse med at byrådsmedlemmernes abonnement på Sjællandske overgår kun til at være digitalt/e-avis, er der fundet anledning til, at byrådet formelt beslutter, om der skal godtgøres andre udgifter eller ydes anden støtte i forbindelse med byrådsmedlemmernes hverv. Som eksempler i styrelsesloven § 16, stk. 11 nævnes pc, telefon- avisabonnementer mm.

    Byrådets "Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser for byrådsmedlemmer m.fl." blev godkendt af byrådet den 28. februar 2022 men ønskes nu opdateret med nye afsnit vedrørende medieabonnementer og elektronisk udstyr, da dette formelt aldrig er blevet besluttet af byrådet. Derudover er der forslag til en retning af afsnittet vedrørende befordringsgodtgørelse. 

    Det er således tanken, at det enkelte medlem kan bruge regelsættet til almindelig orientering og til hjælp ved tvivlsspørgsmål.

    Da det er byrådets kompetence at beslutte hvilke udgifter, som der skal godtgøres i forbindelse med byrådsmedlemmernes hverv, vil regelsættet blive forelagt til byrådets godkendelse igen i efteråret 2025 inden et nyt byråd tiltræder i 2026. Dette er begrundet i, at medieabonnementer og elektronisk udstyr skal være klar til januar 2026.  

    Forslag til nye afsnit, som vil blive tilført regelsættet:

    Elektronisk udstyr:

    Som byrådsmedlem får du følgende elektroniske udstyr stillet til rådighed i byrådsperioden:

    Mulighed 1:

    • Tablet
    • Dock
    • Trådløst tastatur og mus
    • Skærm
    • Printer
    • Iphone Pro Max eller mindre
    • Hjemmeopkobling Fiber/ADSL/COAX/4G
    • WebCam
    • Skildpadde eller headset med ledning

     Mulighed 2: (mest almindelige)

    • Bærbar PC
    • Dock
    • Trådløst tastatur og mus
    • Skærm
    • Ipad Pro 12.9”
    • Printer
    • Iphone
    • Hjemmeopkobling Fiber/ADSL/COAX/4G
    • WebCam
    • Skildpadde eller headset med ledning

    Slagelse Kommunes Center for Økonomi og Digitalisering sørger for tegning af telefonabonnement via de indgåede officielle indkøbsaftaler. Kommunens pt. valgte abonnement til byrådsmedlemmerne inkluderer fri tale, fri SMS og 50Gb data pr. måned i Danmark og EU.

    Ipad-abonnementet inkluderer 50Gb data pr. måned i Danmark og EU. Bredbånds-abonnement til hjemmet inkluderer ADSL, Coax, Fiber eller 4G alt efter hvad TDC understøtter på adressen.

    Slagelse Kommune betaler for max 100 Mbit. Ønsker man højere hastighed og/eller andre tillægsprodukter f.eks. TV, tilbydes dette og betales af byrådsmedlemmet.

    Medieabonnementer:

    Der tilbydes digitalt/e-avis abonnement på følgende medier:

    • Sjællandske
    • Berlingske eller Politiken
    • NB Økonomi
    • NB Kommune
    • DK Nyt - alle byrådsmedlemmer har personlige abonnementer, hvilket betyder, at mediet kan tilgås på rådhuset, hjemme og andre steder. Alle får tilsendt en mail med info samt personligt login, som de efterfølgende selv kan rette.
    • Retriever - byrådet modtager en gang dagligt, alle ugens 7 dage, kl. 6.30 presseovervågning over dagens "Slagelse" historier i lokale, regionale og landsdækkende medier.

    Nugældende regelsæt er vedhæftet som bilag 1.

    Regelsæt med de forslåede ændringer (markeret med gult) er vedhæftet som bilag 2.  

     

    Retligt grundlag

    Reglerne om vederlag, diæter og godtgørelse mv. for byrådsmedlemmer og andre, der varetager et kommunalt hverv, fremgår af den kommunale styrelseslov §§ 16 og 16a, samt bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af kommunale hverv (bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021 (vederlagsbekendtgørelsen)). 

     

    Handlemuligheder

    Byrådet har følgende handlemuligheder:

    A. Godkende at byrådsmedlemmernes medie abonnementer er digital/e-avis.

    B. Ikke godkende at byrådsmedlemmernes medie abonnementer er digital/e-avis.

    C. Godkende de nye afsnit vedrørende elektronisk udstyr, medieabonnementer samt tilretning af afsnittet om befordringsgodtgørelse.

    D. Godkende de nye afsnit vedrørende elektronisk udstyr, medieabonnementer samt tilretning af afsnittet om befordringsgodtgørelse med ændringer.

    E. Ikke godkende de nye afsnit vedrørende elektronisk udstyr, medieabonnementer samt tilretning af afsnittet om befordringsgodtgørelse. 

     

    Vurdering

    Administrationen vurderer, at elektroniske medie abonnementer opfylder byrådsmedlemmernes behov for at følge med i lokal- og landsdækkende nyheder. Derudover vil de nye afsnit samt tilretning af befordringsafsnittet i "Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser for byrådsmedlemmer m.fl." give en tydelighed af, hvad man som byrådsmedlem får stillet til rådighed i byrådsperioden.

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Kommunikation og Center for Økonomi og Digitalisering har sammen gennemgået Slagelse Kommunes medie abonnementsaftaler. Der kan spares mellem 40-50 % på at omlægge medie abonnentsaftaler fra print til digitalt.  

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger.  

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger.

    Sagens forløb

    17-04-2023 Økonomiudvalget
    At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse med bemærkning om, at bilaget konsekvensrettes inden Byrådets behandling af sagen.

    16. Slutstatus på udmøntning af Strateginotat for beskæftigelsesområdet (O)

    Beslutning

    At 1: Sagen taget til orientering.

    Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

    Kompetence

    Byrådet.

     

    Beslutningstema

    Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet orienteres om slutstatus på udmøntning af Strateginotat for beskæftigelsesområdet.

     

    Indstilling

    Arbejdsmarkedschefen indstiller,

    1. at Byrådet orienteres om slutstatus på udmøntning af Strateginotat for beskæftigelsesområdet.

     

    Sagens indhold

    Byrådet godkendte på sit møde den 21. juni 2021 det Strateginotat for beskæftigelsesområdet, som Byrådet ved sit møde den 1. marts 2021 havde besluttet udarbejdet. Formålet med strateginotatet var, at de mest oplagte områder for at skabe et mere kvalificeret arbejdsmarked skulle præciseres samt, at notatet skulle danne rammen for arbejdsmarkedschefens virke, med sigte på, at gennemførte tiltag skulle udmøntes i konkrete resultater inden udgangen af 2022.

    I forbindelse med udarbejdelse af strateginotatet blev et bredt udsnit af interessenter involveret, herunder tillidsrepræsentanter, ledere og relevante samarbejdspartnere.

    Økonomiudvalget blev senest orienteret om status på udmøntning af strateginotatet ved sit møde den 23. maj 2022 (punkt 13).

    Strateginotatet anlagde et fokus på at styrke indsatsen der, hvor den største velfærdsøkonomiske forskel kunne opnås, konkret repræsenteret ved de tre målgrupper A-dagpenge, sygedagpenge og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

    Derudover anlagde strateginotatet et tværgående sigte med en prioritering af i) den virksomhedsrettede indsats, ii) inddragelse af anden aktør samt iii) inddragelse af civilsamfundet ift. at støtte op om den samlede indsats.

    I herværende sag præsenteres Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet for de konkrete resultater, der er opnået for de tre målgrupper og de tre tværgående elementer fra strateginotatet. For uddybning henvises til sagens bilag 2. 

     

    A-dagpenge 

    Under covid-19-pandemien blev antallet af langtidsledige næsten fordoblet, men det er lykkedes for jobcentret at vende udviklingen.

    Siden januar 2021 er langtidsledigheden i Slagelse faldet med 70,8% mod et fald på 68,4% i RAR Sjælland. Samtidig er der sket et markant fald i det samlede antal dagpengemodtagere. Faldet er på 54,6% i Slagelse siden januar 2021 mod 51,7% i RAR Sjælland.

     

    Sygedagpenge

    Også på sygedagpengeområdet er der sket en positiv udvikling hen over de seneste små to år: Et strategisk fokus på hurtig og effektiv sagsbehandling i sygedagpengesagerne kan aflæses i Beskæftigelsesministeriets benchmark af kommunernes resultater, hvor Slagelse opnår landets tredje bedste resultater på sygedagpengeområdet, når der tages højde for kommunernes socioøkonomiske forhold. Siden januar 2021 er antallet af sygedagpengemodtagere faldet med 23,2% i Slagelse mod 19,2% i RAR Sjælland.

     

    Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 

    Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er faldet med 9,7% i Slagelse siden januar 2021, mens antallet i RAR Sjælland er faldet med 14,8%. Årsagerne til den mindre gunstige udvikling i Slagelse Kommune kan hænge sammen med målgruppens sammensætning i Slagelse:

    • Slagelse har væsentligt flere aktivitetsparate borgere sammenlignet med RAR Sjælland.
    • Det aktivitetsparate område har historisk ikke været et prioriteret indsatsområde i Slagelse. Iflg. en analyse fra Mploy (2020) var der afsat 39% færre ressourcer til målgruppen sammenlignet med et benchmark blandt 19 øvrige kommuner.
    • Målgruppen i Slagelse Kommune er alt andet lige mere udfordret sammenlignet med andre kommuner, herunder RAR Sjælland. Det afspejler sig fx i, at 58% af målgruppen i Slagelse har været på kontanthjælp i tre år mod 53% i RAR Sjælland.

    At vende det aktivitetsparate kontanthjælpsområde bliver det lange, seje træk, som både kalder på stærk, faglig ledelse, men også på de rette ressourcer ift. opgavens omfang og kompleksitet.

     

    Anden aktør og udbud

    Der er indgået aftale med to leverandører på hver af tre delaftaler, som træder i kraft pr. 1. marts 2023 og løber frem til 28. februar 2025. Kommunen kan vælge at forlænge aftalen med to optioner à 1 år, hvormed aftalen maksimalt kan løbe op til 4 år frem til den 28. februar 2027.

    Aftalernes design understøtter en høj grad af resultatfokus ved at hurtige og varige resultater understøtter en bedre driftsøkonomi hos leverandørerne.

     

    Civilsamfundet

    De eksisterende samarbejder med boligforeninger og humanitære organisationer er blevet styrket, ligesom civilsamfundet har haft en aktiv rolle i forbindelse med indkvartering af ukrainske flygtninge. Aktuelt arbejdes der på en tættere kobling mellem aktørerne i de boligsociale områder (Helhedsplanen) og de relevante afdelinger i jobcentret med en målsætning om at gøre brug af hinandens kompetencer og få en mere fælles opgaveløsning.

     

    Virksomhedsrettet perspektiv

    For den virksomhedsrettede indsats er der bl.a. opnået følgende resultater:

    • Sammenlignet med RAR Sjælland og landsgennemsnittet arbejder Slagelse overordnet mere med de virksomhedsrettede indsatser. Tendensen går på tværs af målgrupperne.
    • Hovedparten af de virksomhedsrettede indsatser sker i private virksomheder.
    • Effekten af de virksomhedsrettede forløb er for flere af målgrupperne over landsgennemsnittet – fx er dagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet seks måneder efter et virksomhedsrettet forløb 82% i Slagelse Kommune mod 70% på landsplan.

     

    Retligt grundlag

    Ingen bemærkninger.

     

    Handlemuligheder

    Ingen bemærkninger.

     

    Vurdering

    Det er administrationens vurdering, at de gennemførte tiltag har medført positive resultater for de tre målgrupper og de tre tværgående elementer, hvilket bedst afspejles af, at Slagelse Kommune er rykket 19 pladser op til en plads nummer 61 på beskæftigelsesministerens benchmark af beskæftigelsesindsats i landets kommuner.

    Beskæftigelsesområdet i Slagelse er fortsat udfordret af et højt antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som har komplekse problemstillinger ud over ledighed og som kræver en bred vifte af indsatser, ofte over en længerevarende periode. Det er administrationens vurdering, at de igangsatte tiltag vil have en positiv effekt på områdets resultater, men at de positive resultater vil kunne fremskyndes ved en politisk investering på området.

    Administrationen bemærker i den forbindelse, at gevinstpotentialet ved at investere på såvel kontanthjælpsområdet (aktivitetsparate) som det samlede beskæftigelsesområde generelt er betydeligt og vil kunne bidrage med væsentlige nettokommunale udgiftsreduktioner.

    Potentialet ved at vælge at investere i beskæftigelsesområdet kan illustreres ved sygedagpengeområdet, hvor Slagelse Kommune bl.a. som følge af byrådets investering på området i dag leverer de tredje bedste resultater i landet, når der tages højde for kommunernes forskellige rammevilkår. Forskellen mellem Slagelses faktiske ydelsesomfang og forventede ydelsesomfang udgør 170 fuldtidspersoner, svarende til en årlig nettokommunal mindreudgift på i alt 24,6 mio. kr.

    Med afsæt i ovenstående og de besparelser som jobcentret blev pålagt i forbindelse med budget 2023-26 og den besparelse, der blev gennemført i forbindelse med Første delaftale, er det administrationens vurdering, at en udmøntning af Anden delaftale alene finansieret af beskæftigelsesområdet vil være en udfordring for området.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger.

    Sagens forløb

    30-03-2023 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

    At 1: Taget til orientering.


    17-04-2023 Økonomiudvalget
    At 1: Sagen taget til orientering.

    17. Udpegning af Byrådsrepræsentant til Lokalt Kulturmiljøråd (B)

    Beslutning

    At 1: Søren Hjorth udpeget som byrådsrepræsentant til det Lokale Kulturmiljøråd.


    Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

    Kompetence

    Byrådet.

    Beslutningstema

    Byrådet skal finde ny repræsentant til Lokalt Kulturmiljørådet. 

    Indstilling

    Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

    1.    at Byrådet vælger en ny repræsentant.

    Sagens indhold

    Lokalt kulturmiljøråd er nedsat af byrådet.

    Rådets kommissorium er vedhæftet som bilag 1.

    Byrådet udpegede i november 2021 Pernille Ivalo Frandsen fra Venstre og Keld Benny Kristiansen fra Socialdemokratiet som byrådsrepræsentanter.

    Keld Benny Kristiansen ønsker imidlertid at udtræde af kulturmiljørådet.

    En ny repræsentant skal udpeges af Byrådet. 

    Retligt grundlag

    Museumslovens § 23a,

    Planlovens §§ 20, 23a og 25,

    Bygningsfredningslovens §§ 6 og 18.

    Handlemuligheder

    Byrådet har følgende handlemulighed:

    A. Byrådet skal vælge en ny repræsentant som sammen med Pernille Ivalo Frandsen vil agere repræsentanter fra byrådet frem til næste valgperiode.

    Vurdering

    Rådets aktiviteter spænder vidt, men i tidligere og nuværende valgperiode har der været et særligt fokus på kommunens bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer.

    Kulturmiljørådets medlemmer høres også i forbindelse med planlægning der omfatter bygningsinteresser. Endvidere i relation til fredninger og nedrivningssager på bevaringsværdige bygninger.

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger.

    Sagens forløb

    23-03-2023 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget
    At 1: Udvalget indstiller Søren Hjorth som Byrådsrepræsentant til det Lokale Kulturmiljøråd.

    Afbud: Henrik Brodersen

    18. Retningslinjer for Byrådets spørgetid (B)

    Beslutning

    At 1: Udsat.

    Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

    Kompetence

    Byrådet

    Beslutningstema

    Byrådet skal godkende nye retningslinjer for Byrådets spørgetid.

    Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller,

    1. at Byrådet godkender de nye retningslinjer for Byrådets spørgetid med ikrafttrædelse fra næstkommende Byrådsmøde.  

    Sagens indhold

    Administrationen har udarbejdet opdaterede retningslinjer for Byrådets spørgetid. De opdaterede retningslinjer fremgår af bilag 1. 

    Det overordnede koncept for spørgsmål til Byrådet og spørgetiden bibeholdes. Der er hovedsageligt tale om en opdatering af retningslinjerne, der skal skærpe kommunikationen af rammerne for spørgetiden, så der ikke opstår misforståelser.

    Spørgsmål til Byrådet skal som tidligere handle om forhold, der ligger inden for kommunens og Byrådets ansvarsområde. Spørgsmålene skal være målrettet hele Byrådet, og det er som udgangspunkt, Borgmesteren der svarer.

    Spørgsmålene skal stilles mundtligt og personligt på selve Byrådsmødet, man kan derfor ikke stille spørgsmål anonymt.

    De nye retningslinjer indeholder også mindre ændringer, hvor de mest markante ændringer er:

    - Spørgetiden reduceres fra samlet 30 minutter til samlet 20 minutter.

    - Spørgsmål til Byrådet skal fremsendes skriftligt til Byrådssekretariatssekretariatet. 

    - Alle skriftlige svar vil fremover blive lagt på hjemmesiden, så offentligheden kan få indsigt i dem. 

    Skriftlige svar på spørgsmål til Byrådet fremsendes som tidligere også til alle Byrådets medlemmer. Dette ændres der ikke på. 

     

    Retligt grundlag

    Styrelseslovens § 2 der giver grundlag for at kommunens anliggender besluttes af Byrådet, herunder Byrådets forretningsorden og rammerne for Byrådets spørgetid.

    Handlemuligheder

    Byrådet kan

    A. Godkende de opdaterede retningslinjer for Byrådets spørgetid. 

    B. Bede administrationen om at komme med et nyt oplæg til retningslinjer for Byrådets spørgetid. 

     

    Vurdering

    Ingen bemærkninger. 

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger. 

     

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger. 

     

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger. 

    19. Initiativsag - Etablering og nedsættelse af et tværfagligt advisory board "Reach out for Ukraine" (B)

    Beslutning

    At 1: Oversendes til behandling i Økonomiudvalget.



    Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

    Kompetence

    Byrådet

     

    Beslutningstema

    Byrådsmedlem, Troels Brandt, De Radikale, har d. 17.04.23 via sin initiativret udtrykt ønske om, at byrådet tager stilling til et etablering og nedsættelse af et tværfagligt advisory board  “Reach out for Ukraine” til støtte for hjælpearbejdet i Ukraine og senere med hjælp til genopbygning i et konkret område, i solidaritet med borgerne i Ukraine.

    Der er altså tale om et ekstraordinært initiativ og situationen i Ukraine kalder på solidaritet, men også på handling på vegne af civilbefolkningen. Vores kommunale midler, er som bekendt ganske beskedne.

    De Radikale i Slagelse Kommune foreslår alligevel, med dette initiativ, at tanken bag venskabsby samarbejdet i denne særlige sag genoptages. netop med henblik på, at dyrke netværk , indsamlinger, relationer, viden, og know how i en kommende hjælp til kompetenceudvikling og uddannelse, som kan hjælpe ukrainerne også til at hjælpe sig selv med opbygning af et civilsamfund i nærområdet, i en udvalgt geografisk egn eller kommune i Ukraine. Eksempelvis er vores viden om foreningsdannelse indenfor eksempelvis velfærdsområdet af stor værdi. Her til kommer vores forenings og kulturliv, der også kunne bringe hverdagen tilbage i et krigsramt område for nu bare at komme med et par nedslag. 

    Slagelse kommune rækker ud og bygger bro - også selv om vi befinder os i en økonomisk vanskelig, men ikke uløselig situation. 

     

    Indstilling

    Byrådsmedlem Troels Brandt, De Radikale indstiller,

    1. at der til et kommende byrådsmøde udarbejdes et kommissorium for et kommende Reach Out advisory boards arbejde. Efterfølgende besættes det relevante board med interesserede politikere og embedsfolk, der leverer sekretariatsbistand. Også frivillige nøglepersoner udenfor den kommunale forvaltning inviteres med i arbejdet via open call. Arbejdet initieres under økonomiudvalget. Første opgave bliver udvælgelsen af en egn/ kommune i Ukraine. Måske har vi allerede kontakter, som vi kan tage i brug? Denne screening og afsøgning af allerede eksisterende netværk skal indledningsvis undersøges.

     

    Sagens indhold

    Kommunalpolitisk Topmøde 2023 blev afholdt den 16.-17. marts i Aalborg Kongres & Kultur Center. Inden formanden gik på talerstolen til Kommunalpolitisk Topmøde, hørte de omkring 1500 fremmødte Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, fortælle om situationen i Ukraine. Krigen i Ukraine har sendt millioner på flugt, og omkring 30.000 af dem bor nu i Danmark. Det fik torsdag borgmesteren i landets hovedstad til, at sende en tak til danskerne:

    - Tak for at tage imod vores folk i jeres land, for at sende humanitær bistand og udstyr til de ukrainske kommuner og for alle jeres andre indsatser, lød det i borgmesterens videotale på Kommunernes Landsforenings topmøde i Aalborg

    Kl´s formand Martin Damm fulgte op med et løfte og en direkte appel fra talerstolen.

    ”Det er så uendeligt trist, at der er krig i Europa. Krig rimer på frygt og menneskelig tragedie. Og på usikkerhed. Vores del af verden er helt åbenlyst i bakgear for tiden. Det kalder på politisk lederskab. Det tager vi gerne på os,” sagde Martin Damm.

     

    Retligt grundlag

    Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

     

    Handlemuligheder

    Der er ingen tid at spilde. Arbejdet går i gang nu. Det tydelige politiske signal er også en klar anerkendelse af de frivillige og det erhvervsliv, som hver dag arbejder for, at de fordrevne ukrainere som har taget ophold her i kommunen, har et positivt møde med vores kommune i masser af lokale sammenhænge udenfor den kommunalpolitiske, eller de lokale myndighedernes radar. 

     

    Vurdering

    Ingen bemærkninger.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Træk på sekretariatsbistand fra embedsfolk, der i forvejen kender til de fordrevne ukrainere i Slagelse kommune i forbindelse med genhusningen via særloven. Medarbejdere der understøtter flygtningenes møde med vores kommune, men også repræsentanter fra frivillige organisationer, der hver dag hjælper de ukrainske flygtninge i vores kommune skal inviteres med i arbejdet.

     

    Tværgående konsekvenser

    Mulighed for politisk repræsentation af enkelte politikere med interesse for opgaven

     

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger.

    20. Initiativsag - Lokal arbejdstidsaftale med Danmarks Lærerforening (B)

    Beslutning

    At 1: Oversendes til behandling i Økonomiudvalget.

     



    Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

    Kompetence

    Byrådet

     

    Beslutningstema

    Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 16. april 2023 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om lokal arbejdstidsaftale med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening

     

    Indstilling

    Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,

    1. at Slagelse Kommune snarest indgår en lokal aftale om arbejdstid med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening.

     

    Sagens indhold

    Massive besparelser/nedskæringer i 2023, inklusive skolelukninger, har forringet arbejdsvilkårene for skolelærerne, en af de største personalegrupper i kommunen.

    Der er brug for tiltag, som kan afhjælpe situationen, og som kan forbedre forholdet mellem kommunen som arbejdsgiver og skolelærerne.

    En lokal arbejdstidsaftale vil i sig selv være en tillidsskabende foranstaltning og kunne bidrage til at forbedre arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet for lærerne, hvilket er vigtigt, for at eleverne får den bedst mulige undervisning i den givne situation.

    En lokal arbejdstidsaftale vil blandt andet kunne forholde sig til undervisningstimetal, forberedelsestid og organisering af arbejdet.

     

    Retligt grundlag

    Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

     

    Handlemuligheder

    Ingen bemærkninger.

     

    Vurdering

    Ingen bemærkninger.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger.

     

    21. Initiativsag - Plantebaseret kost (B)

    Beslutning

    At 1: Oversendes til behandling i Økonomiudvalget.

    Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

    Kompetence

    Byrådet

     

    Beslutningstema

    Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 16. april 2023 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om plantebaseret kost.

     

    Indstilling

    Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,

    1. at Slagelse Kommune arbejder aktivt med, at borgere på plejecentre, aktivitetscentre og de ansatte på kommunale arbejdspladser med kantiner også tilbydes plantebaseret kost.

     

    Sagens indhold

    Valgmulighed er også en form for livskvalitet. I takt med den større interesse for plantebaseret kost og som imødekommelse af borgere, som er vegetarer, bør der fremover på kommunens plejecentre, aktivitetscentre og i kantiner på kommunale arbejdspladser også være et tilbud om plantebaseret kost som alternativ og supplement til øvrig kost.

    En omlægning til i højere grad plantebaseret kost vil også være et positivt klima- og miljøtiltag som følge af reduktionen af CO2-udslip og i forlængelse af den tilstræbte brug af økologiske råvarer.

     

    Retligt grundlag

    Byrådsmedlemmernes ret til at indbring en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

     

    Handlemuligheder

    Ingen bemærkninger.

     

    Vurdering

    Ingen bemærkninger.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger.

    22. Initiativsag - Fysiske rammer for afdelingen for Børn og Familie - Torvegade 22-26 (B)

    Beslutning

    At 1: Oversendes til behandling i Økonomiudvalget.

    Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

    Kompetence

    Byrådet

     

    Beslutningstema

    Byrådsmedlem Sofie Janning, Socialdemokratiet, har i medfør af § 11 i Styrelsesloven i april 2023 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om det fysiske arbejdsmiljø på Torvegade 22-26.

     

    Indstilling

    Socialdemokratiet indstiller, 

    1. at der udarbejdes en projektplan med udgangspunkt projektplanen fra april 2021, som snarest muligt sikrer en renovering af Torvegade eller en anden egnet placering. Fokus på åbne og imødekomne rammer i mødet med barnet og familien samt gode fysiske- og psykiske arbejdsvilkår for ledere og medarbejdere i Afdeling for Børn og Familie.

     

    Sagens indhold

    I forbindelse med Task Force projektet i Afdeling for Børn og Familie, blev der udvalgt 4 punkter som der skulle arbejdes videre med.

    1. Implementering af udviklingsplan i samarbejde med Socialstyrelsen, der skal styrke det socialfaglige arbejde

    2. Kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere

    3. Fokus på psykisk arbejdsmiljø og sagstal

    4. Bedre fysiske rammer for borgere og medarbejdere

     Det er netop pkt. 4 ”Bedre fysiske rammer for borgere og medarbejdere”, denne sag handler om.

    I et samarbejde mellem Center for Kommunale Ejendomme og Afdeling for Børn og Familie blev der udarbejdet et forslag til ombygning og renovering af Torvegade 22-24-26.

    Udgangspunktet var at skabe mere imødekommende og målrettede rammer for de forældre og børn, der kommer i afdelingen, samt at forbedre de fysiske og psykiske arbejdsvilkår for medarbejdere og ledere.

    D. 26. april 2021 besluttede et enig byråd at godkende en anlægsbevilling og en igangsættelse af arbejdet.

    Ved genåbningen af budget 2022 blev dette arbejde skubbet til 2026.

    Det er Socialdemokratiets klare opfattelse at bedre rammer for mødet, mellem børnene, deres forældre samt ansatte, er i direkte sammenhæng, som det 4 ben i at lykkes på området.

     

    Retligt grundlag

    Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

     

    Handlemuligheder

    Ingen bemærkninger.

     

    Vurdering

    Vi mener i Socialdemokratiet, at de fysiske rammer for borgere og medarbejdere, skal løses snarest og ikke vente til 2026.

    Hele området har efter Task Force projektet arbejdet på 3 ud af 4 elementer. 

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger.

    23. Salg eller udlejning af Flakkebjerg Skole til friskole (B)

    Beslutning

    (A) stillede følgende ændringsforslag:

    At salgsprisen fastsættes til laveste vurdering fra ejendomsmæglerne, og at provenuet afsættes til forbedring af trafiksikkerheden på skoleveje med særligt sigte på den igangværende ændring af skolestrukturen.

    For stemte 10: (A), (Ø) og (I)

    Imod stemte 21: (V), (C), (F), (D), (O) og (B)

    Ændringsforslaget blev ikke godkendt.

    Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt.

    (A) og (I) bemærker, at niveauet for et købstilbud skal ligge mellem de 2 vurderinger.

    At 2: Godkendt.

    Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

    Kompetence

    Byrådet

    Beslutningstema

    Byrådet kan efter indstilling fra Økonomiudvalget træffe beslutning, om Flakkebjerg Skole med del af matr.nr. 7n Flakkebjerg by skal sælges eller udlejes.

    Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller,

    1. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget vælger handlemulighed C, og sender  et konkret købstilbud til Flakkebjerg Friskole med mulighed for at købe Flakkebjerg Skole til en kontant købesum på 5,0 mio. kr. - alternativt 6,0 mio. kr., hvis der ønskes sælgerpantebrev, idet længden på pantebrevet fastsættes til max. 20-25 år og til en fast rente på 5%.

    Det fastholdes, at køber skal betale samtlige handelsudgifter, herunder udstykningsomkostninger, samt at der laves en særskilt aftale med friskolen om evt. rest-inventar.

    2. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget træffer beslutning om, at Flakkebjerg Friskole, hvis et køb ikke er muligt, tilbydes at leje Flakkebjerg Skole til den  lavest vurderede årlige markedsleje, som er på 1.015.600 kr.

    Sagens indhold

    Byrådet vedtog på sit møde den 27. februar 2023 på baggrund af indstillinger fra Økonomiudvalget

    • at arbejde videre med scenarie A (skolebygninger og det nære udeområde på i alt ca. 10.000 m²) i forhold til leje og efterfølgende salg af Flakkebjerg Skole til Flakkebjerg Friskole.
    • forvaltningen bemyndiges til at forhandle den endelige salgspris med Flakkebjerg Friskole. Såfremt der opnås enighed om vilkår for salg forelægges aftalen til endelig godkendelse i Byrådet. I forbindelse med forhandlingerne aftales ligeledes, hvilket inventar ude og inde som følger med handlen.
    • at køber betaler samtlige handelsomkostninger, herunder evt. udstykningsomkostninger.
    • at en eventuel lejer overtager samtlige forpligtelser ift. indvendig vedligehold, samt afregning af forbrugsudgifter.
    • at der skal aftales rammer for lokale fritidsbrugeres og foreningers fortsatte brug af bygninger og arealer.

    Ejendomsmæglerfirmaet Nordicals vurderede markedsværdi ved salg og udleje af ejendommen efter Scenarie A således:

    Kontant handelsværdi: 8.200.000 kr.
    Årlig markedsleje: 1.015.600 kr.

    Administrationen holdt den 23. marts 2023 møde med repræsentanter for Flakkebjerg Friskole. Det stod meget hurtigt klart, at friskolen ikke er enig i den fastsatte markedsleje, og ikke er indstillet på at give et bud på ejendommen på mere end 2,5-3,0 mio. kr. Det blev derfor aftalt, at friskolen sender et købstilbud på ejendommen.

    På baggrund af det store spring mellem friskolens bud og ejendomsmæglerens vurdering, er der indhentet en yderligere vurdering af markedsleje og markedspris på ejendommen.

    RealMæglerne har således den 7. april 2023 sendt nedenstående vurdering i forhold til scenarie A:

    Kontant handelsværdi: 6.000.000 kr.
    Årlig markedsleje: 1.264.000 kr.

    Flakkebjerg Friskoles købstilbud, som er med pengeinstitut- og advokatforbehold og inkl. inventar,  lyder således:

    •  2,5 mio. kr. som kontant finansiering.

    Alternativt

    • 3,0 mio. kr., med 1,5 mio. kr. som kontant finansiering, og hvor 1,5 mio. kr. finansieres med pantebrev over 10 år.

    Friskolen har samtidig bemærket følgende:

    • Der vil være mulighed for offentlig adgang til skolens areal.
    • Friskolen ønsker at overtage bygningerne med det inventar som forefindes dags dato på skolen.
    • At der inden overtagelsesdatoen sker sløjfning af 3 olietanke, som skulle have været sløjfet i 2010 og 2013 samt sløjfning af 1 olietank, som skal være sløjfet senest 18. oktober 2023. 
    • Flakkebjerg Friskole tilbyder at overtage forpligtelsen til at sikre et undervisningstilbud til
      Fodsporets brugere fra Slagelse Kommune. 
    • Såfremt køber skal stå for udstykning af ejendommen, reduceres købstilbuddet med 100.000 kr.

    Administrationen tager kontakt til Flakkebjerg Friskole med henblik på en nærmere aftale om anvendelse af skolens faciliteter og de kommunale arealer.

    Med hensyn til ønsket om overtagelse af bygninger med inventar indgår dette ikke i selve handlen, og er derfor ikke omfattet af købsaftalen. Der er allerede ved at blive aftalt overdragelse af en del af inventaret til andre af kommunens skoler. Der vil blive lavet en særskilt aftale om friskolens muligheder for overtagelse af evt. rest-inventar. 

    Der har været foretaget undersøgelse i forhold til de 4 olietanke. 3 af olietankene er fejlagtigt ikke slettet af BBR, hvilket nu er igangsat. Der mangler dokumentation i forhold til den sidste olietank på 12000 l, hvor den præcise placering ikke kendes. Der skal ifølge indhentet overslag afsættes ca. 15.000 kr. til afsøgning af olietanken og ca. 35.000 kr. til sløjfning/afblænding af tanken, hvis det bliver nødvendigt. Udgifter til sløjfning/afblænding af olietanken vil blive fratrukket salgsprovenuet.

    Omkostninger til udstykning af arealet vil beløbe sig til ca. 30.000 kr. + moms, idet udstykningen samtidig omfatte vejarealet (1a på oversigtskortet). Hertil skal lægges afgifter og gebyr på i alt ca. 10.000 kr. Det er sædvane, at købere betaler samtlige handelsomkostninger, herunder udstykningsomkostninger.

    Retligt grundlag

    Sagen behandles for lukkede døre af hensyn til forhandlingsmulighederne i forhold til Flakkebjerg Friskole.

    Et salg af bygninger til Flakkebjerg Friskole er omfattet af udbudsbekendtgørelsen
    om salg af kommunens og regionens faste ejendomme samt kommunalfuldmagten og de
    kommunalretlige retningslinjer, herunder lighedsprincippet.

    Sædvanligvis skal kommuner udbyde ejendomme i offentligt udbud, og salg skal ske til markedsprisen. Ved salg af ejendomme til institutioner mv., hvor kommunen lovligt kan yde anlægsstøtte, kan kommunen imidlertid undlade et offentligt udbud og sælge ejendommen under markedsprisen.

    I henhold til bekendtgørelse om friskoler og private grundskoler § 23 kan kommunalbestyrelsen i
    skolekommunen eller elevers bopælskommune yde tilskud til anlægsudgifter eller lignende investeringsudgifter.

    Slagelse Kommune kan således lovligt sælge Flakkebjerg Skole til en friskole uden offentligt udbud og under markedsprisen.

    Ved et offentligt udbud skal en ejendom som minimum udbydes i 14 dage. Der skal ved fastsættelse af udbuddets længde tages hensyn til ejendommens størrelse, anvendelse, reel mulighed for andre købere til at besigtige ejendommen mv.

    Der vil blive tinglyst deklaration om anvendelsesmuligheder og forkøbsret ved salg af ejendommen. Såfremt anvendelsen helt eller delvist ændres eller køber ønsker at videresælge ejendommen i almindelig fri handel eller lukke skolen, erklæres konkurs eller lignende, har Slagelse Kommune en tilbagekøbsret på ejendommen til samme pris som Slagelse Kommune har solgt ejendommen til.

    Det er tidligere politisk vedtaget, at kommunen alene udlejer til markedsleje. Desuden må kommunen ikke yde driftsstøtte til friskoler, jf. friskolelovens § 23.

    Handlemuligheder

    Der er følgende handlemuligheder:

    A. Accept af en kontant købesum på 2,5 mio. kr., idet fastholdes at køber skal betale samtlige handelsudgifter, herunder udstykningsomkostninger, ud over købesummen.

    B. Accept af en kontant købesum på 1,5 mio. kr. samt et sælgerpantebrev på 1,5 mio. kr., der strækker sig over 10 år til en fast rente på 5%, idet fastholdes at køber skal betale samtlige handelsudgifter, herunder udstykningsomkostninger, ud over købesummen.

    C. Sende et konkret købstilbud til Flakkebjerg Friskole med mulighed for at købe Flakkebjerg Skole til en kontant købesum på 5,0 mio. kr. - alternativt 6,0 mio. kr., hvis der ønskes sælgerpantebrev, idet længden fastsættes til max. 20-25 år og til en fast rente på 5%. Det fastholdes, at køber skal betale samtlige handelsudgifter, herunder udstykningsomkostninger, samt at der laves en særskilt aftale med friskolen om evt. rest-inventar.

    D. At forkaste de 2 købstilbud og vedtage at sende ejendommen i offentligt udbud.

    E. At udleje ejendommen til markedslejen fastsat i forhold til en af de 2 vurderinger.

    Vurdering

    Administrationen finder en købesum på 2,5 mio. kr. - alternativt 3,0 mio. kr. med sælgerpantebrev - er meget lav sat i forhold til den stand, Flakkebjerg Skoles er i. Set i forhold til salget af Vestermose Skole til 4,0 mio. kr., bør ejendommen kunne indbringe minimum 5,0 mio. kr. i kontant købesum, og 6,0 mio. kr. ved betaling af del af købesum og med et sælgerpantebrev for resten af beløbet. Den laveste handelsværdi fra de 2 ejendomsmæglere skal naturligvis tages med i betragtning - og denne er på 6,0 mio. kr.  Det skal desuden tages med i overvejelserne, om der kan forventes yderligere salg af tidligere skolebygninger til friskoler og/eller lignende, hvor denne sag kan skabe forventninger til evt. fremtidige handler mht. prisfastsættelse mv.

    Ved et sælgerpantebrev til erhverv ligger renten i et interval på 5-10%. Hvis der tages udgangspunkt i en hovedstol på 1,5 mio. kr. med en løbetid på 10 år og med en fast rente på 5%, så udgør den årlige ydelse v kr. 191.528,48 kr. pr. år fordelt på 4 terminer. 

    Ved en hovedstol på fx 4,5 mio. kr. vil den faste rente også være 5%. Pantebrevets løbetid kan ændres til 20-25 år.

    Hvis ejendommen sendes i offentligt udbud, skal ejendommen sælges til markedsprisen.

    Det er ikke realistisk, at Flakkebjerg Skole kan nå at komme i offentligt udbud, hvor Flakkebjerg Friskole har mulighed for at byde på ejendommen, idet friskolen senest 1. juni skal stå med en underskrevet købs- eller lejeaftale. Økonomiudvalget kan først træffe beslutning den 17. april 2023 om et evt. udbud, som så skal effektueres, og allerede den 27. april, er der frist til dagsordenspunkter til udvalgets møde den 15. maj 2023, hvor der kan tages beslutning om evt. bud.

    På grund af den pressede tidsfrist bør der sendes et klart signal til Flakkebjerg Friskole om, at Flakkebjerg Skole enten kan købes til 5,0 mio. kr. med kontant betaling eller 6,0 mio. kr. med betaling af del af købesum og med et sælgerpantebrev for resten af beløbet med til en fast rente på 5% og med en løbetid på max. 20-25 år.

    Hvis Flakkebjerg Friskole bestemmer sig for at ville leje Flakkebjerg Skole, skal det ske til markedsprisen. Her kan der tages udgangspunkt i den pris, som er lavest i forhold til de 2 indhentede mæglervurderinger.

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Der er ikke budgetteret med indtægter/udgifter ved salg/udlejning af Flakkebjerg Skole.

    Der vil i forbindelse med frasalg kunne realiseres en driftsmæssig besparelse (jf. ejendomsstrategien) på ca. 1 mio. kr. årligt, herunder lønsum til tekniskservicepersonale og rengøringspersonale.

    Hvis Flakkebjerg Skole ikke frasælges og henstår ubrugt, vil der være en driftsmæssig besparelse på ca. 650.000 kr. årligt, og der vil fortsat være en tomgangsdrift på ca. 350.000 kr. årligt.

    Hvis Flakkebjerg Skole udlejes har Slagelse Kommune fortsat en udlejerforpligtigelse ift. drift af
    klimaskærm og tekniske installationer, denne beløber sig budgetmæssigt til ca. 100.000 kr. årligt.

    Tværgående konsekvenser

    Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget i forhold til udlån/udlejning af Flakkebjerg Skole til foreninger m.fl.

    Sagens videre forløb

    Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget i forhold til aftale af rammer for lokale fritidsbrugeres og
    foreningers fortsatte brug af bygninger og arealer.

    Sagens forløb

    17-04-2023 Økonomiudvalget

    At 1: Økonomiudvalget indstiller at administrationen fremsender købstilbud, der afspejler en kontantværdi på 4,2 mio. kr. for bygningen.

    (A) og (I) stemte i mod og bemærker, at niveauet for et købstilbud skal ligge mellem de 2 vurderinger.

    At 2: Indstilles til byrådets godkendelse.

    De eftersendte bilag tilføjes mødereferatet. 


    24. Godkendelse af referat (B)

    Beslutning

    At 1: Godkendt.

    Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

    Kompetence

    Byrådet

     

    Beslutningstema

    Byrådet skal godkende referatet.

     

    Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller,

    1. at Byrådet godkender referatet.

    25. Redisponering - alle anlæg (B)

    Beslutning

    At 1: Sagen taget til orientering.

    At 2: Godkendt.




    Afbud: Jørgen Andersen (Stedfortræder: Bodil Knudsen), Troels Christensen (Stedfortræder: Peter Lotinga), Ole Drost (Stedfortræder: Peter Bech)

    Kompetence

    Byrådet

    Beslutningstema

    Byrådet orienteres om redisponering af alle anlægsprojekter.

    Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende omplaceringer af rådighedsbeløb mellem 2023 og 2024.

     

    Indstilling

    Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

    1. at Byrådet orienteres om redisponering af alle anlægsprojekter 

    2. at Byrådet godkender omplaceringer af rådighedsbeløb imellem årene 2023 og 2024. jf. bilag 1

     

    Sagens indhold

    Med baggrund i Byrådets beslutning den 27. marts 2023 om gennemgang af anlægsrammen er denne foretaget med henblik på en vurdering af, hvad der kan udskydes til 2024.

    Den samlede anlægsramme pr. 31.3.2023 er på 172,6 mio. kr.

    Det samlede forventede forbrug for alle anlægsprojekter i 2023 udgør 142,7 mio. kr. 

    Såfremt Byrådet godkender de foreslåede omplaceringer fra 2023 til 2024 på 29,3 mio. kr., vil anlægsrammen i 2023 udgøre 143,3 mio. kr.

    Bilag 1 viser forventet forbrug på anlægsprojekter i 2023 samt de rådighedsbeløb, som kan omplaceres til 2024. Der er i alt 24 projekter, hvor administrationen har vurderet, at en del af rådighedsbeløbet kan omplaceres til 2024.

     

    Retligt grundlag

    Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

     

    Handlemuligheder

    Byrådet har følgende handlemuligheder:
     
    A. at godkende omplaceringer af rådighedsbeløb imellem 2023 og 2024. jf. bilag 1

    B. at komme med alternative forslag til omplacering af rådighedsbeløb mellem 2023 og 2024

     

    Vurdering

    Med baggrund i forventet regnskab for 2023 og for at forbedre kommunens likviditet anbefaler administrationen, at Byrådet godkender omplaceringen af rådighedsbeløbene.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Omplacering af rådighedsbeløb mellem årene 2020-2024 har nedenstående bevillingsmæssige konsekvenser for anlægsprojekterne.

    I hele 1.000 kr.

    Politikområde

    2023

    2024

    2025

    2026

    Bevillingsønske

     

     

     

     

     

    Drift

     

     

     

     

     

    Anlæg

     

    -29,3

    29,3

     

     

    Afledt drift

     

     

     

     

     

    Finansiering

     

     

     

     

     

    Afsat rådighedsbeløb

     

     

     

     

     

    Kassen

     

    29,3

    -29,3

     

     

    Derudover har omplaceringen vedrørende bæredygtighedspuljen og Agersøfærgen afledt effekt på lånhjemtagning i 2023, hvilket vil blive korrigeret i samlesagen for Budgetopfølgning 1. 

     

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger.

    Sagens forløb

    17-04-2023 Økonomiudvalget

    At 1: Det indstilles at byrådet tager sagen til orientering.

    (A) stillede følgende ændringsforslag til At 2:

    1. at tagrenoveringspuljen ikke reduceres med 0,3 mio. bl.a. til tagproblemer
    2. at ombygning af Agersøfærgen til el drift udskydes til 2026, idet det er vigtigt for (A), at Agersøfærgen fortsat kan sikre stabil færgedrift, bl.a. fordi der er flere uafklarede problemstillinger med ombygning af traditionelle færger til eldrift.
    3. at der afsættes anlægsmidler i 2023 – i første omgang 0,5 mio.  – til evt. fundraising og forprojekt vedr. færgen Broen.

    For stemte 2:(A) 

    Imod stemte 7: (V), (C), (B), (I), (O), (F)

    0 undlod at stemme

    Ændringsforslaget bortfaldt.

    At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse.