Byrådet – Referat – 15. december 2025

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende ansøgning om anlægsbevilling (frigivelse af rådighedsbeløb) til anlægsprojekter jf. pkt. A-F, samt omplacering af rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr. fra anlæg 335 - Udvidelse af Skælskørvej i Slagelse til 409 - Omlægning af Træskogården.

Indstilling

Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsbevillinger jf. pkt. A-E, og at anlægsbevillingerne finansieres af de afsatte rådighedsbeløb.

2. at Byrådet godkender anlægsbevilling jf. pkt. F, og at anlægsbevillingen på 0,8 mio. kr. finansieres ved omplacering af rådighedsbeløb fra anlæg 335 - Udvidelse af Skælskørvej i Slagelse.

Sagens indhold

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have afsat et anlægsbudget (rådighedsbeløb) samt godkende anlægsbevilling.

På den baggrund søges om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekter.

Beløb i 1.000 kr.

Anlægsbevillingerne er beskrevet i bilag 1.

Derudover søges om anlægsbevilling på nedenstående projekt under Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Anlægsbevillingen er beskrevet i bilag 2.

A: 152 - Vejudvidelse Møllebakken, Skælskør

Projektet vedrører vejudvidelse og vendeplads. Det forventes at der i 2026 kan foretages de nødvendige ekspropriationer for gennemførelse af projektet forud for entreprenørudbud. 

Der søges om anlægsbevilling på 7,856 mio. kr.

B: 313 - Optimering af administrative bygninger

Formålet med projektet er at reducere bygningsdriftsudgifter og muliggøre frasalg af ejendomme, samtidig med at fysiske rammer moderniseres for at understøtte en tidssvarende organisering. Der søges anlægsbevilling til ombygning og modernisering på Willemoesvej 2B, Gørtlergade 4, Torvegade 15 og Rådhuspladsen 7-11.

Der søges om anlægsbevilling på 8,0 mio. kr.

C: 347 - Gaskonverteringer - Fjernvarme og varmepumper

Projektet omfatter konvertering af kommunale bygninger fra gas til fjernvarme eller varmepumper i henhold til EU’s energieffektiviseringskrav. 

Der søges om anlægsbevilling på 0,515 mio. kr.

D: 354 - Ombygning og udvidelse af tandklinikker

Der søges om anlægsbevilling til etableres 2 ekstra klinikrum på Baggesenskolen (Birchnersgade i Korsør), idet den udvidede klinik samler aktiviteterne fra Vemmelev og Skælskør skoler. 

Der søges om anlægsbevilling på 2,9 mio. kr.

E: 389 - Investering i bedre faglokaler i skoler

De ansøgte midler skal bruges dels til nedrivning af ejendom på Brovej 3 i Slots Bjergby og etablering af fire nye klasselokaler på arealet. Dels til renovering af håndværk & design lokaler på Nymarksskolen.

Der søges om anlægsbevilling på 14,1 mio. kr.

F: 409 - Omlægning af Træskogården

Godkendelse og igangsætning af projektet med omlægning af Træskogården, med henblik på flere parkeringspladser og bedre sammenhæng mellem privat og offentlig matrikel, blev senest behandlet på Byrådets møde d. 27. januar 2025.

Der er i 2025 gennemført de processer, som kræves forud for et entreprenørudbud. Det betyder, at der er gennemført geoteknisk undersøgelse, indgået rådgiveraftale, udført beregninger på regnvandshåndtering og afklaring på udledningstilladelse, igangsat myndighedsbehandling m.v.

I det afsatte og bevilgede budget er der ikke blevet indregnet udgifter til rådgivning, myndighedsbehandling, geoteknisk undersøgelse m.v. og særligt de geotekniske undersøgelser har vist, at posten til jordhåndtering og opnåelse af en tilstrækkelig bæreevne ikke har været indregnet i det omfang som projektet kræver.

Som følgende af ovenstående er der, forud for gennemførelse af entreprenørudbuddet, beregnet et nyt anlægsoverslag, der viser behov for en tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. for at indfri projektet.

Der søges om anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. med finansiering fra anlæg 335 - Udvidelse af Skælskørvej i Slagelse, hvor der forventes et mindreforbrug.

Retligt grundlag

Ifølge Slagelse Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ skal Byrådet godkende anlægsbevilling, inden et anlægsprojekt kan igangsættes.

Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anlægsbevillingerne jf. pkt. A-E finansieres af de afsatte rådighedsbeløb.

Anlægsbevilling jf. pkt. F finansieres ved omplacering af rådighedsbeløb fra anlæg 335 - Udvidelse af Skælskørvej i Slagelse.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget godkende ansøgning om anlægsbevilling (frigivelse af rådighedsbeløb) til anlægsprojekter jf. pkt. A-B. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv og chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsbevillinger jf. pkt. A-B, og at anlægsbevillingerne finansieres af de afsatte rådighedsbeløb.

Sagens indhold

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have afsat et anlægsbudget (rådighedsbeløb) samt godkende anlægsbevilling.

På den baggrund søges om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekter.

Beløb i 1.000 kr.

Anlægsbevillingerne er beskrevet i bilag 1.

A: 193 - Højvandssikring – Skælskør

Projektet er igangsat, og der arbejdes på anbefalinger til en bidragsmodel. Rådgivningsopgaven forventes udbudt i 2026, så projektet kan konkretiseres frem mod endelig godkendelse.

Der søges om anlægsbevilling på 2,35 mio. kr.

B: 194 - Bæredygtighed, energirenovering mv.

Midlerne i 2025 er primært disponeret til Nordskovsprojektet, kystprojekter i Halsskov og Skælskør samt initiativer for bæredygtigt byggeri og genbrug. Frigivelse af anlægsmidler i 2026 behandles sammen med bæredygtighedsstrategien.

Der søges om anlægsbevilling på 3,942 mio. kr.

Undersøgelse om muligt halbyggeri til pfas-jord

Klima- og Miljøudvalget har tidligere drøftet mulighederne for at overskydende midler til opgravning og bortkørsel af pfasjord fra kolonihaverne ved Brandskolen kunne anvendes i forbindelse med opførsel af en ny hal ved Brandskolen. Udvalget kan herunder drøfte mulighederne yderligere.

Retligt grundlag

Ifølge Slagelse Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ skal Byrådet godkende anlægsbevilling, inden et anlægsprojekt kan igangsættes.

Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anlægsbevillingerne jf. pkt. A-B finansieres af de afsatte rådighedsbeløb.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget samt Økonomiudvalget, godkende ansøgning om anlægsbevilling (frigivelse af rådighedsbeløb) til anlægsprojekter jf. pkt. A-R. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv og chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsbevillinger jf. pkt. A-R, og at anlægsbevillingerne finansieres af de afsatte rådighedsbeløb.

2. at At Byrådet godkender at der til anlægsprojekt 326 - Porten til Omø afsættes rådighedsbeløb og indtægtsbudget på 4,321 mio.kr. kr. vedr. fondsmidler fra Nordeafonden.

Sagens indhold

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have afsat et anlægsbudget (rådighedsbeløb) samt godkende anlægsbevilling.

På den baggrund søges om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekter.

Beløb i 1.000 kr.

Anlægsbevillingerne er beskrevet i bilag 1.

A: 87 - Asfalt - samt øvrige belægninger

Anlægspuljen til asfalt og øvrige belægninger bruges til overvågning af vejnettets tilstand og planlægning af vedligeholdelsesarbejder. Midlerne dækker eftersyn, dataanalyse, udbud samt udførelse af slidlag, afmærkning og øvrige forbedringer.

Der søges om anlægsbevilling på 29,685 mio. kr.

B: 102 - Uddybning af havneanlæg

Puljen bruges til vedligehold af sejlrender ved kommunale havne, især Omø og Skælskør, hvor der er løbende brug for vedligeholdende indsats. Midlerne anvendes til rådgivning, ansøgninger og fysisk uddybning.

Der søges om anlægsbevilling på 0,198 mio. kr.

C: 107 - Pulje til nedrivning er bygninger

Puljen omfatter tidligere godkendte byfornyelsesprojekter med fokus på sunde bygninger og forbedring af kommunens bygningsmasse.

Der søges om anlægsbevilling på 0,869 mio. kr.

D: 239 - Stisystem mv.

Puljen bruges til rekreative stier, herunder administration, dialog med lokalråd og planlægning af vedligehold. Den dækker også fysiske tiltag som renovering, markeringer, skilte og inventar langs stierne.

Der søges om anlægsbevilling på 1,0 mio. kr.

E: 241 - Trafiksikkerhed fokus skoleveje/cykelsti

Efter Teknik-, Plan og Landdistriktsudvalget prioritering af trafiksikkerhedsprojekter, søger nu frigivet rådighedsbeløb til næste projekt på listen: Etablering af 2-1 vej på Hashøjvej i Slots Bjergby. Projektet forventes gennemført i 2026.

Der søges om anlægsbevilling på 0,9 mio. kr.

F: 279 - Parkering Ndr. Ringgade 14, Slagelse

Anlægsbudgettet dækker Slagelse Kommunes udgifter til parkeringsfonden i forbindelse med etableringen af 230 parkeringspladser. Myndighedsbehandling pågår. Anlægsarbejderne udføres i 2026.

Der søges om anlægsbevilling på 1,260 mio. kr.

G: 300 - Cykelsti Valbyvej

Projektet om delte stier på Valbyvej blev udskudt pga. højere omkostninger end forventet, men genoptages nu. Det gennemføres i 2026-2027 med kommunal medfinansiering og støtte fra Cykelpuljen.

Der søges om anlægsbevilling på 2,301 mio. kr.

H: 307 - Pulje Broer og Bygningsværker

Puljen til broer og bygværker dækker drift, tilsyn og vedligehold, hvor Halsskovbroen alene bruger ca. 50 % af budgettet. Resten går til kommunens øvrige broer med renhold, afvanding og mindre reparationer.

Der søges om anlægsbevilling på 1,5 mio. kr.

I: 308 - Renovering af fortove

Puljen går til alle større renoveringer af længere fortovsstræk, hvor belægningen typisk er forvitret væk, har kraftige skader med ansvarspådragende opspring, ødelagt bæreevne eller hvor der skal ske større genopretning af kantsten.

Der søges om anlægsbevilling på 2,045 mio. kr.

J: 323 - Infrastruktur Ringparken Slagelse

Ringparken skal omdannes frem mod 2030, og infrastrukturen ændres som led i udviklingsplanen med støtte fra Landsbyggefonden. Arbejdet med projektering af de kommunale dele af infrastrukturprojektet opstartes i 2026.

Der søges om anlægsbevilling på 2,0 mio. kr.

K: 324 - Infrastrukturplan Motalavej Korsør

Motalavej skal omdannes frem mod 2030, og infrastrukturen ændres som led i udviklingsplanen med støtte fra Landsbyggefonden. Kommunen ansøger om 1 mio. kr. i 2026 til projektering af vejændringer, som samlet estimeres til 12 mio. kr.

Der søges om anlægsbevilling på 1,0 mio. kr.

L: 326 - Porten til Omø

Porten til Omø er et velkomst- og formidlingscenter, som skal opføres ved færgeindsejlingen på Omø. I starten af 2026 nedrives ældre bygningen, og i efteråret 2026 påbegyndes byggeriet af Porten til Omø. Den færdige bygning skal stå klar 1. marts 2027. Projektet får tilskyd fra Nordea Fonden på 4,321 mio. kr.

Der søges om indtægts- og udgiftsbevilling på 4,321 mio. kr. (samlet set balance), som vedrører den del af udgifterne som finansieres af fondsmidler. Disse udgifter og indtægter har ikke tidligere har været budgetlagt.

Der søges om anlægsbevilling på netto 4,0 mio. kr. (udgifter på 8,322 mio. kr. og indtægter på 4,321 mio. kr.) 

M: 358 - Tilslutningsbidrag til Omø - og Agersøfærgen

Anlægsprojektet forbereder grøn færgedrift ved at etablere el-infrastruktur i færgelejer og sikre tilslutningsaftaler. I de kommende år gennemføres udbud og fysiske tilpasninger, herunder kabeltræk til Stigsnæs havn.

Der søges om anlægsbevilling på 8,5 mio. kr.

N: 401 - Håndtering af mangler vedr. afvanding

Puljen dækker udbedring af dræn, grøfter og vejafvanding, som er belastet af våde år og omfattende ledningsarbejder. Indsatserne omfatter punktreparationer, nye brønde og forebyggende tiltag for at sikre funktionalitet.

Der søges om anlægsbevilling på 0,5 mio. kr.

O: 406 - Broer & Bygværker - Udskiftning og hovedrenovering

Fra 2025 er der afsat en pulje til hovedrenoveringer og udskiftninger på broer og bygværker, prioriteret efter eftersyn. Midlerne i 2026 anvendes til opstart af arbejde på slusebroen på Bildsøvej samt øvrige hovedrenoveringer.

Der søges om anlægsbevilling på 1,6 mio. kr.

P: 420 - Udbedring af spuns på Agersø

Renovering af Agersø færgeleje afslørede alvorlig nedbrydning af spunsvæg, som kræver projektering, udbud og gennemførelse af reparation. Budgettet forudsætter, at den eksisterende ankerblok kan genanvendes.

Der søges om anlægsbevilling på 0,750 mio. kr.

Q: 421 - Kystsikring af Fyrvej på Omø

På Fyrvej, Omø er det sket en nedbrydning af kystlinjen i en sådan grad, at vejen er i fare for beskadigelse. Der foreslås stenkastning på en 100 m strækning som løsning, i tråd med eksisterende kystbeskyttelse. Opgaven omfatter myndighedsproces, projektering, tilsyn samt entreprenørarbejde og materialer.

Der søges om anlægsbevilling på 1,3 mio. kr.

R: 422 - Udskiftning af regnvandsledning i Stude

Projektet omfatter udskiftning af en nedslidt ledning til vejvand i Stude, som forventes at bryde sammen ved kloakering. Opgaven gennemføres i fællesudbud med forsyningen i 2026, med et budget på 4,3 mio. kr.

Der søges om anlægsbevilling på 4,3 mio. kr.

Retligt grundlag

Ifølge Slagelse Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ skal Byrådet godkende anlægsbevilling, inden et anlægsprojekt kan igangsættes.

Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anlægsbevillingerne jf. pkt. A-R finansieres af de afsatte rådighedsbeløb.   

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Administrativ bemærkning pr. 3. december 2025:

På Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets mødet den 1. december 2025, blev der efterspurgt en yderligere opdeling af økonomien mellem færgerne på anlægsprojekt 358 – Tilslutningsbidrag til Omø- og Agersøfærgen.

Prisoverslaget på tilslutningsbidraget er baseret på et konkret beregnet behov ved køb af ny Omøfærge (standardfærge) og et vurderet behov ved gennemførsel af en ombygning af Agersøfærgen (retrofit). Det giver en økonomisk fordeling med en tredjedel til Agersø og to tredjedele til Omø.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Kultur- Fritid- og Turismeudvalget samt Økonomiudvalget godkende ansøgning om anlægsbevilling (frigivelse af rådighedsbeløb) til anlægsprojekter jf. pkt. A-C. 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur og Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsbevillinger jf. pkt. A-C, og at anlægsbevillingerne finansieres af de afsatte rådighedsbeløb.

2. at Byrådet godkender bevillingsbetingelserne vedr. anlægstilskud til Dalmose Idræts- og Kulturcenter 

Sagens indhold

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have afsat et anlægsbudget (rådighedsbeløb) samt godkende anlægsbevilling.

På den baggrund søges om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekter.

Beløb i 1.000 kr.

Anlægsbevillingerne er beskrevet i bilag 1.

A: 333 - Energioptimering kapacitetsudnyttelse i fritidsfaciliteter

Udskiftning af lysanlæg fra halogen til LED har vist sig at være væsentligt dyrere end forventet ved projektets start. Det skyldes højere udgifter til materialer og installation.

Der søges om anlægsbevilling på 0,09 mio. kr.

B: 392 - Nyt samlet projekt for svømmehaller

Der afsættes 113 mio. kr. i perioden 2025-2028 til renovering af Korsør og Slagelse svømmehaller samt opstart af projektet for et 50 meter bassin i Slagelse. Målet er, at bassinet står klar inden udgangen af 2029. Projektet skal gennemføres med en høj grad af involvering af brugere og interessenter.

Der søges om anlægsbevilling på 5,45 mio. kr.

C: 433 - Asbestsanering i Dalmose Idræts- og Kulturcenter

Der igangsættes en sanering af de asbestramte konstruktioner (loft, vægge og isolering) i den selvejende hal Dalmose Idræts- og Kulturcenter.

Der søges om anlægsbevilling på 4,259 mio. kr. samt at bevillingsbetingelser nedenfor godkendes.

Bevillingsbetingelser:

Byrådet har den 27. oktober 2025 besluttet, at der skal igangsættes en sanering af de asbestramte konstruktioner (loft, vægge og isolering) i den selvejende hal Dalmose Idræts- og Kulturcenter.

Ved en fejl fremgik betingelserne for anlægstilskuddet ikke af sagen, hvorfor disse indsættes nedenfor.

Anlægstilskuddet til Dalmose Idræts- og Kulturcenter skal håndteres budgetmæssigt, bevillingsmæssigt og regnskabsmæssigt på samme vilkår, som en kommunal anlægsbevilling. Der skal afsættes rådighedsbeløb til anlægstilskuddet, og der skal søges om anlægsbevilling til det afsatte rådighedsbeløb, for at udbetaling af tilskuddet kan foretages.

Fagforvaltningen skal i forbindelse med bevillingen sikre, at det fremgår, hvilke krav der opstilles i forbindelse med anlægstilskuddet, inden udbetaling finder sted.

Hvis Dalmose Idræts- og Kulturcenter i løbet af afskrivningsperioden enten ophører med deres nuværende aktivitet/overgår til anden aktivitet, eller at Dalmose Idræts- og Kulturcenteret bliver opløst eller solgt, skal der ske en forholdsmæssig tilbagebetaling af anlægstilskuddet.  

Afskrivningsperioden for projektet er 20 år.

Dalmose Idræts- og Kulturcenter er desuden forpligtet til at overholde de krav til offentlig virksomhed, herunder at overholde relevante krav i udbuds- og hvidvaskloven i forbindelse med projektet.

Inden udbetaling af anlægstilskuddet kan finde sted, skal Dalmose Idræts- og Kulturcenter indsende et budget for saneringen, der skal godkendes administrativt.

Dalmose Idræts- og Kulturcenter skal desuden indsende en betalingsplan med indbyggede milepæle til brug for udbetaling af anlægstilskuddet i rater.

Når asbestsaneringen er færdig, skal Dalmose Idræts- og Kulturcenter indsende et anlægsregnskab. Anlægsregnskabet skal være underskrevet af hele bestyrelsen. Derudover skal regnskabet været revisionspåtegnet af statsautoriseret/registret revisor.

Da anlægstilskuddet overstiger 2 mio. kr., skal anlægsregnskabet godkendes af Byrådet.

Administrationen fremsender bevillingsskrivelse til Dalmose Idræts- og Kulturcenter, hvor betingelserne for anlægstilskuddet fremgår.

Retligt grundlag

Ifølge Slagelse Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ skal Byrådet godkende anlægsbevilling, inden et anlægsprojekt kan igangsættes.

Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anlægsbevillingerne jf. pkt. A-C finansieres af de afsatte rådighedsbeløb.   

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget samt Økonomiudvalget godkende ansøgning om anlægsbevilling (frigivelse af rådighedsbeløb) til anlægsprojekt 342 - Tilskud Børnehuset Marievang fjernvarme.

Indstilling

Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsbevilling til 342 - Tilskud Børnehuset Marievang fjernvarme, og at anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.

Sagens indhold

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have afsat et anlægsbudget (rådighedsbeløb) samt godkende anlægsbevilling.

På den baggrund søges om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekt.

Beløb i 1.000 kr.

Anlægsbevillingen er beskrevet i bilag 1.

A: 342 - Tilskud Børnehuset Marievang fjernvarme

Anlægsprojektet vedrører midler til konvertering fra gasfyr til fjernvarme i Børnehuset Marievang.

Der søges om anlægsbevilling på 0,225 mio. kr.

Retligt grundlag

Ifølge Slagelse Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ skal Byrådet godkende anlægsbevilling, inden et anlægsprojekt kan igangsættes.

Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.   

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget og Økonomiudvalget, godkende at der etableres en ny permanent bygning på Agersø, der kan fungere som sygeplejeklinik for borgerne på øen og indmødested for medarbejderne i helhedsplejen. Der søges om anlægsbevilling til etablering og løbende årlig driftsbevilling til afledte driftsudgifter.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Byrådet godkender Løsningsmulighed 1, at der etableres fast indmødested for helhedspleje på Agersø på Gammelvej 6.

2. at Byrådet godkender anlægsbevilling på 1,9 mio. kr. i 2026 til etablering af nyt indmødested for helhedsplejen på Agersø.

3. at Byrådet godkender driftsbevilling på 40.000 kr. årligt fra 2027 til dækning af ekstra driftsudgifter i forbindelse med ny bygning til indmødested.

Sagens indhold

Helhedsplejen på Agersø har behov for en ny permanent base, der kan fungere som indmødested for medarbejderne i plejen og samtidig som sygeplejeklinik for borgerne på Agersø.

Hjemmeplejen på Agersø har tidligere haft base i en lejebolig på Agersø Møllevej, denne er blevet opsagt af udlejer, med fraflytning den 1. april 2025. I en kort periode havde hjemmeplejen base i et lejet sommerhus. I perioden fra den 16. april 2025 til i dag har hjemmeplejen haft base og overnatningsmulighed i en lejet beboelsesvogn. Beboelsesvognen har været placeret ved Agersø Lystbådehavn og er nu flyttet derfra, da arealet i vinterhalvåret bruges til båd-oplægningsplads. Beboelsesvognen er nu flyttet til et areal ved Agersø Naturcenter. Det er lovgivningsmæssigt ikke muligt, at denne løsning kan opnå permanent status.

Der er arbejdet med alternative forslag til permanent base for helhedsplejen og sygeplejeklinikken på Agersø. Der fremlægges i denne sag de 2 løsningsforslag som administrationen har vurderet mest hensigtsmæssige.

I begge løsninger etableres en mindre bygning på 60 m². Denne løsning vil kunne rumme et lokale til brug for en kommunal fælles funktion for 4-6 medarbejdere, et rum til sundhedsklinik, vacciner og mødefacilitet og et depotrum. Derudover vil det rumme mulighed for lejlighedsvis overnatning for en medarbejder, hvilket er et behov, når der opstår behov for pleje om natten, typisk i forbindelse med palliative forløb, hvor SSA-kompetencer er nødvendige at have til rådighed på øen.

Løsningsforslag 1. Bygning på Gammelvej 6, Agersø
Bygningen skal opføres bag Agersø Naturcenterets bygning. Det er Slagelse Kommune, der ejer grunden. Det er en forudsætning for denne løsning, at der laves en aftale med Agersø Naturcenter om den fremadrettede brug af udenomsarealer. Der er mulighed for at anvende de eksisterende parkeringsmuligheder og tilslutning til forsyning og kloak. Lokalplanen tillader offentlige formål.
Anlægsudgiften er budgetteret til 1,9 mio. kr.

Løsningsforslag 2. Bygning på Agersøgårdsvej 6, Agersø
Bygningen skal opføres på en selvstændig matrikel. Det er Slagelse Kommune, der ejer grunden. Da det er en ny selvstændig byggegrund, vil grunden skulle byggemodnes, hvorfor udgifterne her forventes at blive lidt højere. Lokalplanen tillader offentlige formål
Anlægsudgiften er budgetteret til 2,0 mio. kr.

Begge løsningsforslag er inkl. indretning, ældre- og handicapvenlige adgangsforhold, inventar, etablering af udendørs adgangsforhold, mulighed for parkering mm. 

Administrationen anbefaler Løsningsforslag 1, da det er en kendt og central beliggenhed for borgerne og medarbejdere i helhedsplejen, som skal have stedet som base for deres udekørende arbejde på Agersø. Da huset samtidig skal fungere som sygeplejeklinik for øens beboere er det afgørende med både en central beliggenhed samt ældre- og handicapvenlige adgangsforhold.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ved Ø-udvalgets møde d. 25. november blev Ø-udvalget præsenteret for de to løsningsforslag og de er givet mulighed for at komme med høringssvar eller bemærkninger til indholdet. Eventuelt høringssvar vil tilgå Seniorudvalget forud for sagens behandling d. 2. december.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrativ bemærkning pr. 3. december 2025

Administrationen bemærker, at i sagen er placeringen af indmødestedet benævnt Gammelvej 6. Vejen hedder retteligt Gamlevej og grunden, hvorpå der skal bygges er ejet af Slagelse Kommune og består af adresserne Gamlevej 2, 4 og 6. På grunden ligger Agersø Hallen, Gamlevej 6, der ejes af den Selvejende Institution Agersø Hallen. Bygningen er kategoriseret som Bygning på fremmed grund. På grunden ligger også Den selvejende Institution Agersø Naturcenter med adressen Gamlevej 2. Det fremtidige nummer på adressen for indmødestedet er endnu ikke fastlagt.

........................................................................................................................................

Administrativ bemærkning pr. 12. december 2025

Administrationen har udarbejdet to notater for hhv. Gamlevej 2-6 og Agersøgårdsvej 6. De fremgår af bilag 3 og bilag 4, og beskriver de to løsningsforslag og placeringsmulighederne i nærmere detaljer.

Center for Sundhed og Ældre bemærker, at både Løsningsforslag 1 og Løsningsforslag 2 kan fungere i forhold til at tilbyde pleje på Agersø.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan godkende anlægsregnskaber under 2 mio. kr. jf. pkt. A-K.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende anlægsregnskab over 2 mio. kr. jf. pkt. L, samt godkende at anlæg 212 - Overdr. fællesareal Hesselhaven, Skælskør afsluttes.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte, at det samlede merforbrug finansieres af driften under politikområde 1.6 Kommunale Ejendomme. 

Indstilling

Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender anlægsregnskaber under 2 mio. kr. jf. pkt. A-K.

2. at Byrådet godkender anlægsregnskaber over 2 mio. kr. jf. pkt. L.

3. at Byrådet godkender, at det samlede merforbrug på 0,254 mio. kr. finansieres af driften på politikområde 1.6 Kommunale Ejendomme. 

4. at Byrådet godkender, at anlægsprojekt 212 - Overdr. fællesareal Hesselhaven, Skælskør afsluttes.

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbudgettets anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til mer- eller mindreforbrug.

På puljer eller anlægsprojekter som strækker sig over flere år, aflægges delanlægsregnskab.

Mindreforbrug på anlægsregnskaber tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug.

Merforbrug finansieres som hovedregel indenfor udvalgets budgetramme (serviceudgifter), eller af andre anlægsprojekter hvor der forventes mindreforbrug. En bevilling der flyttes mellem drift og anlæg og anlægsprojekter skal godkendes af Økonomiudvalget.

Anlægsregnskaber under 2 mio. kr. skal godkendes af fagudvalget. Omplacering af mindreforbrug til andet anlægsprojekt skal behandles i Økonomiudvalget. Kræves der derimod en kassefinansieret bevilling, skal anlægsregnskabet godkendes af Byrådet.

Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. skal godkendes af Byrådet.

På nogle anlægsprojekter skal der foretages korrektion af anlægsbevillinger. Årsagerne er følgende:

• den godkendte anlægsbevilling er markant lavere end de afholdte udgifter
• den godkendte anlægsbevilling er markant højere end de afholdte udgifter idet projektet er nedlagt
• der skal godkendes anlægsbevilling på en række anlægsprojekter som omhandler salg af arealer og bygninger

Samlet oversigt over anlægsregnskaber ses i nedenstående tabel. Anlægsprojekter, hvor der skal foretages korrektion af anlægsbevilling er markeret med stjerne.

Beløb i 1.000 kr.

Anlægsregnskab under 2 mio. kr. (bilag 1)

Godkendes af Økonomiudvalget.

Anlægsregnskab over 2 mio. kr. (bilag 2)

Godkendes af Byrådet.

Afslutning af anlæg 212 - Overdr. fællesareal Hesselhaven, Skælskør.

Byrådet har den 18. december 2023 godkendt delanlægsregnskab for anlægsprojektet 212 - Overdr. fællesareal Hesselhaven, Skælskør. Der har ikke været udgifter på projektet siden, og der forventes ikke at komme det - og derfor indstilles det, at projektet afsluttes. 

Retligt grundlag

Ifølge Slagelse Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse, når et anlægsprojekt er afsluttet.

Kasse- og regnskabsregulativet fastsætter, at anlægsrammer ikke må afviges uden godkendelse i Byrådet, idet bevillingskompetencen er Byrådets.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det samlede merforbrug på 0,254 mio. kr. kan finansieres af driften på politikområde 1.6 Kommunale Ejendomme.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan godkende anlægsregnskaber og delanlægsregnskaber under 2 mio. kr. jf. pkt. A-F.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget samt Økonomiudvalget godkende anlægsregnskaber og delanlægsregnskaber over 2 mio. kr. jf. pkt. G-J.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget samt Økonomiudvalget beslutte, hvordan det samlede merforbrug skal finansieres.

Indstilling

Chefen for Kommunale Ejendomme og chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender anlægsregnskaber og delanlægsregnskaber jf. pkt. A-F.

2. at Byrådet godkender anlægsregnskaber og delanlægsregnskaber jf. pkt. G-J.

3. at Byrådet godkender, at en del af det samlede merforbrug finansieres med 0,4 mio. kr. fra anlægsprojekt Støjvolde langs motorvejen Slagelse (90), og det resterende merforbrug på 0,173 mio. kr. finansieres af servicerammen på politikområde 6.1 Færger og Havne. 

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbudgettets anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til mer- eller mindreforbrug.

På puljer eller anlægsprojekter som strækker sig over flere år, aflægges delanlægsregnskab.

Mindreforbrug på anlægsregnskaber tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug.

Merforbrug finansieres som hovedregel indenfor udvalgets budgetramme (serviceudgifter), eller af andre anlægsprojekter hvor der forventes mindreforbrug. En bevilling der flyttes mellem drift og anlæg og anlægsprojekter skal godkendes af Økonomiudvalget.

Anlægsregnskaber under 2 mio. kr. skal godkendes af fagudvalget. Omplacering af mindreforbrug til andet anlægsprojekt skal behandles i Økonomiudvalget. Kræves der derimod en kassefinansieret bevilling, skal anlægsregnskabet godkendes af Byrådet.

Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. skal godkendes af Byrådet.

På nogle anlægsprojekter skal der foretages korrektion af anlægsbevillinger. Årsagerne er følgende:

• den godkendte anlægsbevilling er markant lavere end de afholdte udgifter
• den godkendte anlægsbevilling er markant højere end de afholdte udgifter idet projektet er nedlagt
• der skal godkendes anlægsbevilling på en række anlægsprojekter som omhandler salg af arealer og bygninger

Samlet oversigt over anlægsregnskaber ses i nedenstående tabel. Anlægsprojekter, hvor der skal foretages korrektion af anlægsbevilling er markeret med stjerne.

Beløb i 1.000 kr.

Anlægsregnskab under 2 mio. kr. (bilag 1)

Godkendes af Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

*Delanlægsregnskab på pulje-projekt. 

Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. (bilag 2)

Godkendes af Byrådet.

*Delanlægsregnskab på pulje-projekt.

Retligt grundlag

Ifølge Slagelse Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse, når et anlægsprojekt er afsluttet.

Kasse- og regnskabsregulativet fastsætter, at anlægsrammer ikke må afviges uden godkendelse i Byrådet, idet bevillingskompetencen er Byrådets.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

En del af det samlede merforbrug kan finansieres med 0,4 mio. kr. fra anlægsprojekt Støjvolde langs motorvejen Slagelse (90), hvor der forventes et tilsvarende mindreforbrug.

Det resterende merforbrug på 0,173 mio. kr. finansieres af servicerammen under politikområde 6.1 Færger og Havne.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrativ bemærkning pr. 3. december 2025

Administrationen har efter udvalgsmøde i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. december 2025 opdaget fejl i bilag 1 og 2. Bilag 3 og 4 erstatter de tidligere bilag.

Det betyder også at tabellen, der fremgår af sagen, er opdateret med nedenstående anlægsregnskabstal.

Anlægsregnskab under 2 mio. kr. (bilag 3)

Godkendes af Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

*Delanlægsregnskab på pulje-projekt. 

Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. (bilag 4)

Godkendes af Byrådet.

*Delanlægsregnskab på pulje-projekt.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget samt Økonomiudvalget godkende anlægsregnskaber over 2 mio. kr. jf. pkt. A-C.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget samt Økonomiudvalget beslutte, at det samlede merforbrug finansieres indenfor Børne- og Ungeudvalgets driftsramme.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsregnskaber over 2 mio. kr. jf. pkt. A-C.

2. at Byrådet godkender, at det samlede merforbrug på 0,675 mio. kr. finansieres indenfor Børne- og Ungeudvalgets driftsramme.

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbudgettets anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til mer- eller mindreforbrug.

På puljer eller anlægsprojekter som strækker sig over flere år, aflægges delanlægsregnskab.

Mindreforbrug på anlægsregnskaber tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug.

Merforbrug finansieres som hovedregel indenfor udvalgets budgetramme (serviceudgifter), eller af andre anlægsprojekter hvor der forventes mindreforbrug. En bevilling der flyttes mellem drift og anlæg og anlægsprojekter skal godkendes af Økonomiudvalget.

Anlægsregnskaber under 2 mio. kr. skal godkendes af fagudvalget. Omplacering af mindreforbrug til andet anlægsprojekt skal behandles i Økonomiudvalget. Kræves der derimod en kassefinansieret bevilling, skal anlægsregnskabet godkendes af Byrådet.

Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. skal godkendes af Byrådet.

På nogle anlægsprojekter skal der foretages korrektion af anlægsbevillinger. Årsagerne er følgende:

• den godkendte anlægsbevilling er markant lavere end de afholdte udgifter
• den godkendte anlægsbevilling er markant højere end de afholdte udgifter idet projektet er nedlagt
• der skal godkendes anlægsbevilling på en række anlægsprojekter som omhandler salg af arealer og bygninger

Samlet oversigt over anlægsregnskaber ses i nedenstående tabel. Anlægsprojekter, hvor der skal foretages korrektion af anlægsbevilling er markeret med stjerne.

Beløb i 1.000 kr.

Anlægsregnskab over 2 mio. kr. (bilag 1)

Godkendes af Byrådet.

A: 157 - Ny daginstitution

Merforbruget skyldes, at størrelsen på udgifterne ikke var fuldt ud estimeret fra start. Oplyst på Byrådsmøde oktober 2021. Budgettet er overskredet med 0,448 mio. kr. Der er flyttet 1 mio. kr. til Modulbyggeri Børnehuset Lilleskov fra oprindelig bevilling.

B: 178 - Ny daginstitution Jonslunden

Merforbruget skyldes, myndighedskrav omkring akustik, som tidligere har været sparret væk. Budgettet er overskredet med 1,146 mio. kr.

C: 197 - Firkløver Etape 2

Mindreforbruget skyldes, at projektet fra start har været godt skitseret, hvilket har gjort det muligt at opnå fordelagtige priser undervejs. Dette har resulteret i, at projektet afsluttes med et mindreforbrug på 0,919 mio. kr.

Retligt grundlag

Ifølge Slagelse Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse, når et anlægsprojekt er afsluttet.

Kasse- og regnskabsregulativet fastsætter, at anlægsrammer ikke må afviges uden godkendelse i Byrådet, idet bevillingskompetencen er Byrådets.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er et samlet merforbrug på de tre anlægsregnskaber på 0,675 mio. kr.

Merforbruget kan finansieres ved kassefinansiering eller indenfor Børne- og Ungeudvalgets samlede driftsramme.

Manglende anlægsregnskaber,har ikke været en del af budgetopfølgningerne i 2025.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan godkende anlægsregnskaber under 2 mio. kr. jf. pkt. A-B.

Økonomiudvalget kan på baggrund af indstilling fra Kultur- Fritid- og Turismeudvalget godkende anlægsregnskaber samt afsluttende delanlægsregnskab under 2 mio. jf. pkt. C-E.

Økonomiudvalget kan beslutte, at det samlede mindreforbrug på oprindelige svømmehalsprojekter jf. pkt. D-E omplaceres til anlægget Nyt samlet projekt for svømmehaller.

Økonomiudvalget kan beslutte, at merforbruget på anlægsprojekt jf. pkt. C finansieres af driften under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Indstilling

Direktør for Børn, Unge og Kultur og Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Kultur- Fritids- og Turismeudvalget godkender anlægsregnskaber under 2 mio. kr. vedr. jf. punkt A-B.

2. at Økonomiudvalget godkender anlægsregnskaber og afsluttende delanlægsregnskab under 2 mio. kr. jf. pkt. C-E.

3. at Økonomiudvalget godkender, at merforbruget på 0,078 mio. kr. på anlægsprojekt 50 meter bassin Slagelse Svømmehal (353) omplaceres til anlægsprojekt Nyt samlet projekt for svømmehaller (392).

4. at Økonomiudvalget godkender, at mindreforbrug på 0,615 mio. kr. på anlægsprojekt Renovering af svømmehaller (146) omplaceres til anlægsprojekt Nyt samlet projekt for svømmehaller (392).

5. at Økonomiudvalget godkender, at merforbruget på 0,004 mio. kr. på anlægsprojekt Byens hus fremtidens bibliotek (304) finansieres af driften under politikområde 5.1 Kultur og Fritid.

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbudgettets anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til mer- eller mindreforbrug.

På puljer eller anlægsprojekter som strækker sig over flere år, aflægges delanlægsregnskab.

Mindreforbrug på anlægsregnskaber tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug.

Merforbrug finansieres som hovedregel indenfor udvalgets budgetramme (serviceudgifter), eller af andre anlægsprojekter hvor der forventes mindreforbrug. En bevilling der flyttes mellem drift og anlæg og anlægsprojekter skal godkendes af Økonomiudvalget.

Anlægsregnskaber under 2 mio. kr. skal godkendes af fagudvalget. Omplacering af mindreforbrug til andet anlægsprojekt skal behandles i Økonomiudvalget. Kræves der derimod en kassefinansieret bevilling, skal anlægsregnskabet godkendes af Byrådet.

Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. skal godkendes af Byrådet.

På nogle anlægsprojekter skal der foretages korrektion af anlægsbevillinger. Årsagerne er følgende:

• den godkendte anlægsbevilling er markant lavere end de afholdte udgifter
• den godkendte anlægsbevilling er markant højere end de afholdte udgifter idet projektet er nedlagt
• der skal godkendes anlægsbevilling på en række anlægsprojekter som omhandler salg af arealer og bygninger

Samlet oversigt over anlægsregnskaber ses i nedenstående tabel. Anlægsprojekter, hvor der skal foretages korrektion af anlægsbevilling er markeret med stjerne.

Beløb i 1.000 kr.

Anlægsregnskab under 2 mio. kr. (bilag 1)

Godkendes af Kultur- Fritids- og Turismeudvalget

Anlægsregnskab og afsluttende delanlægsregnskab under 2 mio. kr. (bilag 2)

Godkendes af Økonomiudvalget, grundet budgetomplaceringen mellem anlæg.

* Afsluttende delanlægsregnskab.

Retligt grundlag

Ifølge Slagelse Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse, når et anlægsprojekt er afsluttet.

Kasse- og regnskabsregulativet fastsætter, at anlægsrammer ikke må afviges uden godkendelse i Byrådet, idet bevillingskompetencen er Byrådets.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det samlede mindreforbrug på 0,537 mio. kr. for punkt D og E, der begge vedrører svømmehalsprojektet, overføres til anlægsprojektet Nyt samlet projekt for svømmehaller (392).

Merforbruget på 0,004 mio. kr. på anlægsprojektet Byens hus - fremtidens bibliotek (305) finansieres af driften under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget en gang årligt godkende eller afvise drikkevandstakster (anlægs- og driftsbidrag) for private almene vandværker i Slagelse Kommune. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet godkender drikkevandstaksterne for Agersø-, Bisserup-, Bjergby Mark-, Boeslunde-, Dalmose-Flakkebjerg-, Eggeslevmagle (kun driftsbidrag), Fårdrup-, Gimlinge-, Ll. Ebberup-Næsbyskov-, Nordrup-Vester-, Omø-, Rosted og Omegns-, Sørby-Kirkerup-, Vemmelev-Forlev-, og Ørslev vandværker.

2. at Byrådet ikke godkender drikkevandstakser for Eggeslevmagle (kun anlægsbidrag)-, Rude- og Stillinge Strands vandværker.

Sagens indhold

Almene vandværker skal fastsætte drikkevandstakster en gang årligt. Taksterne skal godkendes af Byrådet på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget.

De private almene vandværker har generelt et ønske om at få udmeldt godkendte takster pr. 1. januar hvert år.

Taksterne består af et anlægs- og et driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af en fast afgift samt en kubikmeterpris. Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

Ved godkendelsen skal kommunen foretage en legalitetskontrol, dvs. en kontrol af, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Byrådet skal sikre, at de fremlagte takster er i overensstemmelse med følgende principper: 

• At taksterne opfylder "hvile i sig selv princippet" . Pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og vandforsyningen må udelukkende opsamle formue, hvis det kan begrundes, hvad pengene skal bruges til. 

• At taksterne opfylder "ligebehandlingsgrundsætningen - at borgere behandles lige.

Alle 17 private almene vandværker har fremsendt forslag til drikkevandstakster for 2026. 9 vandværker har søgt om takststigninger. De øvrige 8 vandværker har søgt om godkendelse af uændrede takster.

De vandværker, som har søgt om at få godkendt ændrede takster for 2026, er markeret med gult i bilag 1. Bilaget viser også de vandværker, som har sendt uændrede takster for 2026 til godkendelse.

Der er for hver vandforsyning beregnet, hvor meget 80 kubikmeter drikkevand koster, inkl. afgifter og moms. 80 kubikmeter pr. år svarer til vandforbruget i en gennemsnitshusstand.

Vandværkerne er meget forskellige med hensyn til antal forbrugere, hvor samlet eller spredt forbrugerne bor, størrelse og alder af ledningsnettet, alder på boringer og behandlingsanlæg mv. Derfor er det ikke muligt at harmonisere taksterne vandværkerne imellem.

Byrådet kan vælge enten at godkende drikkevandstaksterne for 2026 eller vælge ikke at godkende dem. Byrådet kan som hovedregel ikke fastsætte andre takster end dem, der er foreslået af vandværkerne.

Hvis Byrådet ikke kan godkende taksterne, skal beslutningen begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling om at nå til enighed om taksterne.

Administrationen har gennemgået og vurderet årsregnskaber (2024), budgetter og investeringsplaner for vandværkerne.

Administrationen vurderer, at vandværkerne overholder gældende lovgivning og tidligere nævnte principper, og anbefaler derfor, at taksterne godkendes for de private almene vandværker, med undtagelse af anlægsbidraget for Eggeslevmagle Vandværk og anlægs- og driftsbidrag for Rude- og Stillinge Strands vandværker. Konsekvensen af, at kommunen ikke godkender de ansøgte forhøjede takster er, at vandværkerne kun må opkræve de senest godkendte takster. 

De ansøgte takster for Rude- og Stillinge Strands vandværker indstilles ikke til godkendelse, da vandværkerne allerede har opsparet formue i form af værdipapirer. De opsparede midler skal indgå i et vandværks investeringsplan og anvendes til de planlagte projekter, før der indstilles til en takststigning. Det ansøgte anlægsbidrag for Eggeslevmagle Vandværk indstilles ikke til godkendelse, da beregningsgrundlaget ikke kan godkendes.

Et afslag på anmodning om ændrede takster kan påklages.

Taksterne for SK Vand A/S for 2026 vil blive behandlet separat og vil blive indstillet til politisk behandling på et af de kommende Byrådsmøder. SK Vand A/S kan pga. interne procedurer først fremsende takster til godkendelse i Slagelse Kommune meget sent på året. Derfor er det ikke muligt at få godkendt taksterne pr. 1. januar 2026. På baggrund af dette er det ikke muligt at godkende SK Vand A/S taksterne samtidig med taksterne for de private almene vandværker. Slagelse Kommune arbejder på, at SK Vand A/S fremsender taksterne tidligere med henblik på, at taksterne for SK Vand A/S kan blive godkendt samtidig med taksterne for de private almene vandværker pr. 1. januar.

Retligt grundlag

Kommunens godkendelse af vandforsyningernes takster sker i henhold til Vandforsyningslovens § 53.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Når Byrådet har behandlet sagen, orienter administrationen vandværkerne om Byrådets beslutning.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Økonomiudvalget, træffe beslutning om godkendelse af ny takstmodel og takster for de valgfrie ydelser på Slagelse Kommunes botilbud gældende fra 1. januar 2026. 

Sagen forelægges også Handicaprådet til orientering.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Byrådet godkender den ny takstmodel

2. at Byrådet godkender takster for valgfrie ydelser på botilbud gældende fra 1. januar 2026. 

Sagens indhold

Center for Handicap og Psykiatri (CHP) har siden oktober 2024 gennemført en analyse af indhold og beregningsgrundlag i de valgfrie ydelser, som borgerne tilbydes på Slagelse Kommunes botilbud. Resultatet viser, at beregningen af de valgfrie ydelser er baseret på forskellige logikker og opgjort uklart. Uklarheden har blandt andet medført forskellige opfattelser af, hvad der kan indgå i beregningen af valgfrie ydelser og dermed opkræves hos borgerne. Der har ikke været klare ens interne retningslinjer på området.

Ny takstmodel for valgfrie ydelser

Valgfrie ydelser på et botilbud er ydelser, som borgeren selv kan tilvælge at benytte og betale for. Det kan for eksempel være ydelser såsom rengøringsmidler og kost. 

Samtidig med, at der har været forskellige valgfrie ydelser på botilbuddene på tværs af CHP, har der ikke været en egentlig politisk stillingtagen til, hvilke valgfrie ydelser, der skal tilbydes borgere i Slagelse Kommunes botilbud. På baggrund af analysen er der nu udarbejdet en model, der er gennemsigtig for borgerne og lettere at administrere for kommunen. 

En standardiseret model for beregning af de valgfrie ydelser på tværs af tilbud, indebærer, at indholdet og serviceniveauet i de enkelte valgfrie ydelser bliver ens på tværs af botilbud og på tværs af målgrupper. Således er indholdet i de valgfrie ydelser samt udgiften hertil, er den samme uagtet, om borgeren bor i botilbud efter SEL §§ 107/108 eller botilbud efter Almenboliglovens § 105 (Bilag 1 og 2).

Standardiseringen af takster og behovet for at kunne dokumentere ydelserne forudsætter, at en takstmodel også indebærer en standardisering af de produkter og serviceydelser, som tilbydes i de forskellige valgfrie ydelser (Bilag 3), og som sikrer, at borgerne tilbydes samme indhold i de konkrete valgfrie ydelser på tværs af alle botilbud.  

De valgfrie ydelser, som borgerne hidtil har kunnet vælge på botilbuddene dækker:

• Kost
• Rengøringsmidler
• Vaskemidler
• Leje og vask af linned

Gennem analysearbejdet med at fremsætte en takstmodel, har botilbuddene været inddraget og peger på et behov for at kunne tilbyde borgerne de samme valgfrie ydelser som Center for Sundhed og Ældre tilbyder på plejecentrene (serviceydelse). Disse dækker nedenstående valgfrie ydelser:  

• Rengøringsmidler
• Vinduespolering
• Vaskemidler
• Leje og vask af linned
• Toiletartikler/plejepakker
• Kost og kostfremstilling (madservice uden praktisk hjælp)

Takstmodellen baserer sig på en årlig regulering på baggrund af opdateret prisniveau fra Slagelse Kommunes gældende indkøbsaftaler. Det sikrer, at dokumentationen for takstberegningerne er til stede, og borgerne altid er oplyst om, hvad indholdet i de enkelte valgfrie ydelser er. 

I forhold til den valgfrie ydelse madservice, så fastsætter Ældreministeren årligt et loft over, hvor meget borgeren kan opkræves for madservice. Madserviceloftet for 2026 er fastsat til 4.453 kr. pr. måned med fastsættelse af maksimalt beløb på hovedmåltider til 50 kr. 

For 2026 opsættes ens kontoplan for alle tilbud, som afspejler de seks valgfrie ydelser. En ens kontoplan og konteringspraksis vil være med til at simplificere de fremtidige takstberegninger. På den måde sikrer modellen en adskilt og gennemsigtig opgørelse for takster således, at udgifterne til de valgfrie ydelser altid vil være adskilt fra døgntilbuddets øvrige drift.

Takster for valgfrie ydelser på Slagelse Kommune botilbud gældende pr. 1. januar 2026: 

Indholdet i taksterne er beskrevet i bilag 3, hvor der er en udspecificering af den enkelte valgfrie ydelse.

Retligt grundlag

Servicelovens §§ 107/108 og Almenboligloven § 105 

Vejledning om botilbud m.v. til voksne (Vej nr. 8766 af 3. oktober 2023)

Bekendtgørelse nr. 1481 af 5/12/2023 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter §§ 79, 83, 84 i lov social service.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp mv. efter §§ 79, 83, 83 b og 84 i lov om social service.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Økonomiudvalget godkende takster på tilbud på Socialudvalgets område for 2026.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri, Chefen for Skole og Dagtilbud og Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Byrådet, på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Økonomiudvalget, godkender takster på botilbud og øvrige ydelser inden for Handicap, Psykiatri og Misbrug.

2. at Byrådet, på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Økonomiudvalget, godkender takster på Børne- og Ungehjem samt specialskoler.

3. at Byrådet, på baggrund af indstilling fra Socialudvalget og Økonomiudvalget, godkender at der foretages en budgetneutral tilpasning af bruttobevillingerne på det takstfinansierede område.

Sagens indhold

Politikområde 4.1 Handicap, Psykiatri og Misbrug

Takster på botilbud og Børn- og Ungehjem

På baggrund af Byrådets godkendelse af 2. behandlingen af budgettet for 2026-2029, er der beregnet takster for budgetåret 2026.

Taksterne baserer sig på fremskrivning svarende til den gennemsnitlige P/L-regulering fra Økonomiaftalen for budget 2026, hvilket er det, KL’s standardkontrakter tager afsæt i, og som udgør 3,1 %. Det er samtidig den fremskrivning, der er aftalt i rammeaftalen for det specialiserede socialområde i Region Sjælland, hvor det er fastlagt, hvor meget taksterne må stige fra 2025 til 2026. I budget 2026 er der ligeledes forudsat, en mindre besparelse i forhold til, at Socialtilsynene er pålagt et mere risikobaseret tilsyn med tilbuddene.

Handicap og psykiatri fik i 2024 udarbejdet ny takstmodel, i samarbejde med revison og konsulentfirmaet PWC, der skal skabe gennemsigtighed i udgifter. Takstmodellen består af en grundtakst og en ydelsestakst.
Grundtaksten dækker de faste udgifter ved at levere et tilbud, som ikke relaterer sig til borgerens individuelle funktionsniveau. Det omfatter kollektive behov, fx behov for natpersonale, samt faste driftsudgifter, herunder bygningsdrift.
Ydelsespakkerne udtrykker den tid, personalet anvender på socialfaglige opgaver målrettet den enkelte borger. På botilbud er én ydelsespakke fastsat til 5 ansigt-til-ansigt-timer (ATA-timer), mens den på aktivitets- og samværstilbud er 2 ATA-timer.

Administrationen har i løbet af året opnået erfaringer med både økonomistyring og den faglige tilgang til brugen af ydelsespakker og grundtakst. Administrationen er desuden opmærksom på, at der aktuelt er et lovudkast i høring, som præciserer serviceloven og andre relevante lovgivninger, herunder kapacitetsstyring og takstlofter. Lovudkastet indeholder blandt andet en præcisering af grundlaget for beregning af takster, herunder hvilken sundhedsfaglig indsats efter sundhedsloven der kan indgå i takstberegninger. Loven forventes at træde i kraft i marts 2026.
Derudover har Social- og Boligministeriet bestilt revisionsfirmaet BDO til at udarbejde en håndbog for takstberegning på det specialiserede socialområde. Det vurderes, at BDO’s kommende vejledning vil bidrage med klare retningslinjer og understøtte en mere ensartet håndtering og forståelse af takstberegninger på tværs af kommuner.

Det må derfor forventes at der skal ske tilpasninger af takster og model i budget 2027. Derfor er taksterne for 2026 alene reguleret med pris og lønfremskrivningen

En række takster beregnes stadig ud fra den hidtidige takstberegningsmodel, men administrationen vil arbejde på, at de også kommer under den nye takstmodel fra 2027. Det gælder bl.a. børnetilbuddene og tilbuddene på alkohol- og stofmisbrugsområdet under Center for Rusmiddel og Socialpsykiatri (ROS). 

For de fire takstfinansierede på alkohol- og stofmisbrugsområdet er det i løbet af 2025 blevet tydeligt, at der har været en overbudgettering af de personalemæssige ressourcer på de fire tilbud samlet set og ligeledes nogle skævheder imellem tilbuddene. Samtidig har området været pålagt en besparelse grundet opgaveoverlevering til regionen vedr. borgere med dobbeltdiagnose, som kun bør have behandling i regionen

Det er derfor til budgetteringen for 2026 sket en reduktion af den samlede nettoudgiftsramme og en omfordeling mellem tilbuddene for at rette op på en skæv fordeling af de personalemæssige ressourcer. Af denne årsag ændrer taksterne sig en del for de fire tilbud, i begge retninger, men deres samlede nettoudgiftsramme reduceres med næsten 14% i forhold til 2025

Takster for botilbud og øvrige ydelser fremgår af bilag 1.

Politikområde 4.2. Børn og Familie

Takst for Børne- og Ungehjemmet Havrebjerg
Taksten for Børne- og Ungehjemmet beregnes årligt ud fra de forventede udgifter, der er ved at drive tilbuddet. Budgettet styres efter et 0-budget, hvor udgifter og indtægter skal balancere.  

I 2026 beregnes taksten ud fra et nyt grundlag med 10 pladser i tilbuddet mod de nuværende 12 pladser. Ændringen i beregningsgrundlaget skyldes, at de to udslusningspladser nedlægges. Der er i dag to lejligheder på matriklen, som kun er godkendt til at kunne anvendes som udslusningspladser. Den ene udslusningsplads har været benyttet 1 gang siden Børne- og Ungehjemmets etablering i 2020. Den anden plads har aldrig været anvendt. Lejlighederne har således ikke været benyttet i tilstrækkelig grad, og der vurderes heller ikke at være behov for pladserne i fremtiden. Det skyldes blandt andet en faglig vurdering af, at kapaciteten i lejlighederne er for store i forhold til målgruppens behov.

Som led i ændringen reduceres personalet fra 10 til 8 pædagoger og den administrative bistand nedlægges, da denne opgave fremadrettet varetages af medarbejdere i Børne- og Ungesekretariatet. De to pædagogiske stillinger afvikles ved naturlig afgang, og dermed vil personaletilpasningen ikke betyde opsigelser. Personaletilpasningen er i en proces og de forventes afviklet i 2. kvartal 2026.
Det betyder samtidig, at Havrebjerg fremadrettet bliver en mindre enhed. Der fastholdes et stærkt fokus på fagligheden og det pædagogiske arbejde, men med færre ressourcer fra fast personale vil der være en skærpet opmærksomhed på, at visitering af børn og unge sker inden for den definerede målgruppe. Det skal sikre, at Havrebjerg fortsat kan tilbyde den bedst mulige støtte til de børn og unge, der anbringes. Samtidig arbejdes der på at omlægge vikarordningen og styrke et internt vikarkorps, så behovet for eksterne vikarer minimeres.      

Børne- og ungehjemmet forventes at have et merforbrug i 2026. Det skyldes følgeudgifter til lønudgifter, indtil personalet er nedjusteret. Ligeledes skyldes det, at der overføres et merforbrug fra 2025 jf. reglerne for overførselsadgang. Det forventede merforbrug i 2026 indgår ikke i takstberegningen og skal derfor findes via tiltag i udarbejdelse af handleplan ved BO1 2026. 

Taksten for Børne- og Ungehjemmet Havrebjerg fremgår af bilag 2. 

Takster for Specialskoler

Specialskolerne i Slagelse Kommune styrer efter et 0-budget, hvor udgifter og indtægter ideelt skal balancere. Taksterne fastsættes derfor med afsæt i de forventede udgifter, der er ved at drive tilbuddet.  1:1 Støtte-taksten på Rosenkilde Skole er beregnet på baggrund af den gennemsnitlige timeløn for pædagoger, lærere og fysioterapeturer, som er ansat på Rosenkilde Skole. Denne timeløn ganges derefter med  6,21 % for at dække udgifter der vedrører puljeordninger, indefrosne feriepenge og forsikringer.

Taksterne for 2026 er beregnet på en ny måde sammenlignet med 2025. Dette skyldes, at Ejendomsservice har fået overført budgettet til indvendigt vedligehold, og det er derfor ikke længere en del af skolens nettobudget. 
Budgetter udenfor nettobudgettet bliver fordelt pr. elev, mens nettobudgetterne bliver fordelt efter vægtet udgift. Dvs. for de højere takster har der tidligere været indregnet en større andel af indvendigt vedligehold, end der har været for de lavere takster. Nu indregnes samme beløb pr. elev. Dette er grunden til, at taksterne falder marginalt i tilbud E og F for Storebæltsskolen.
Der er sket det samme for Rosenkildeskolen, men da det samlede budget til indvendigt vedligehold er steget, kan det ikke på samme måde ses i taksterne.

Takster for Børn og Familie fremgår af bilag 2.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (BEK nr. 864 af 19/06/2025).

Takstaftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget og Økonomiudvalget godkende takster for budget 2026.

Taksterne omfatter takster for borgernes betaling for kørsel til daghjem og træning, servicepakker på plejehjem, mad for borgere i eget hjem og på plejehjem samt levering af indkøb samt takster for afregning til private leverandører af madservice, helhedspleje, hjemmepleje og delegeret sygepleje samt afregning til friplejehjem og mellemkommunal afregning af udenbys borgere på plejehjem i Slagelse Kommune.

Byrådet skal desuden godkende takst for helhedspleje pr. 1. november 2025 på Seniorudvalgets område.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Byrådet godkender takster for 2026 på Seniorudvalgets område.

2. at Byrådet godkender takst for afregning til private leverandører af helhedspleje pr. 1. november 2025.

Sagens indhold

Seniorudvalget har taksterne nedenfor til godkendelse. 

Daghjem for borgere med demens, kørsel til visiteret træning

Taksterne vedrørende daghjem for borgere med demens og visiteret kørsel til og fra daghjem er i budget 2026 beregnet på grundlag af hidtidige beregningsprincipper, hvilket udgør en pris- og lønfremskrivning af 2025-taksten. Den oprindelige takstfastsættelse skete ud fra en politisk fastsættelse i efteråret 2013. Taksten omfatter både kørsel i dag- og aftentimerne.

Servicepakker

Taksterne for 2026 beregnes ud fra det seneste regnskab, hvilket er regnskab 2024. Den oprindelige takst for 2024 genberegnes med afsæt i det faktiske regnskab, og hvis den viser sig at være højere eller lavere end den takst, der faktisk blev opkrævet i 2024, indgår forskellen i taksten for 2026.

De nye takster bygger på den genberegnede 2024-takst, som er fremskrevet til 2026 med pris- og lønudvikling for de pakker, der har store udsving i indtægter eller udgifter. For pakker med stabile udgifter og indtægter er taksterne fremskrevet fra 2025.

Takst for madservice til hjemmeboende borgere og takst til private leverandører

Ældreministeriet fastsætter et nationalt loft for, hvor meget borgere i eget hjem skal betale for madservice. Loftet gælder uanset leverandør.

Betalingen til private leverandører er ikke omfattet af loftet, men fastsættes til den beregnede pris, som svarer til de faktiske udgifter Kommunen har haft til opgaven.

På tidspunktet for fremlæggelse af denne sag er det nationale loft for borgerbetaling endnu ikke endeligt fastlagt. 

I Finansloven indgår forslag om en reduktion af loftet for egenbetaling til 50 kr. (i 2025-priser). Samtidig er der afsat 200 mio. kr. til kommunerne til at dække ændringen. Finansloven forventes vedtaget medio december 2025.

Denne sag tager derfor udgangspunkt i de eksisterende principper. I Slagelse Kommune beregnes taksten på baggrund af regnskabet for 2024 ift. indkøb og produktion. Den oprindelige takst for 2024 genberegnes med afsæt i det faktiske regnskab, og hvis den viser sig at være højere eller lavere end den takst, der faktisk blev opkrævet i 2024, indgår forskellen i taksten for 2026.

Når det nationale loft for borgernes betaling fra 2025 fremskrives til 2026 niveau svarer det til 66 kr.

Slagelse Kommunes beregnede takst for 2026 ligger under det nationale loft. Administrationen anbefaler derfor, at taksten fastsættes til det beregnede på 64 kr., indtil der foreligger en endelig udmelding fra Ældreministeriet. Når loftet fastsættes, justeres taksten automatisk til det nye niveau. Der forventes en afklaring inden første opkrævning for januar 2026.

Taksten for en biret er beregnet til 17 kr. I 2026 kan biretter fortsat kun bestilles sammen med en hovedret.

Taksten til døgnkost på faste pladser på plejecentre er beregnet ud fra regnskab 2024 med pris- og lønfremskrivning til 2026-niveau. Der er taget højde for variationer i lønudgifter på plejecentrene i forbindelse med madproduktion og måltider. Den oprindelige takst for 2024 genberegnes med afsæt i det faktiske regnskab, og hvis den viser sig at være højere eller lavere end den takst, der faktisk blev opkrævet i 2024, indgår forskellen i taksten for 2026.

Ældreministeriet fastsætter nationalt loft for borgernes betaling for døgnkost. Loftet for 2026 er ikke endeligt fastlagt på tidspunktet for fremlæggelse af denne sag, men en fremskrivning af det gældende loft giver et forventet niveau på 4.453 kr. pr. måned i 2026.

Den beregnede takst ligger lidt over dette loft. Administrationen foreslår derfor, at taksten for 2026 fastsættes til det loft, som Ældreministeriet endeligt fastlægger, og som forventes at udgøre 4.453 kr. pr. måned.

Døgnkost, vask og leje af linned - midlertidige pladser

Taksten til døgnkost på midlertidige pladser er beregnet som dagstakst ud fra døgnkosttaksten for faste pladser på plejecentre. Taksten for vask og leje af linned på midlertidige pladser er de foregående år fastsat ved pris- og lønfremskrivning af taksten i regnskabsåret forud. Taksten for 2026 er beregnet ud fra forventet forbrug i 2025, da udgiften på området viser en faldende tendens.

Indkøb af varer med udbringning

Taksten er beregnet ved pris- og lønfremskrivning af taksten for 2025.

Frit valg af helhedspleje og hjemmepleje samt delegerede sundhedslovsydelser

Taksten for afregning til private leverandører af helhedspleje efter ældreloven i perioden 1. november til og med 31. december 2025 blev godkendt på Byrådets møde den 27. oktober 2025, men taksten er reguleret pga. en teknisk justering i beregningen samt behov for tillæg for levering af helhedspleje til borgere på Agersø og Omø. De private leverandører er blevet forhåndsorienteret om justeringen af taksten.

Taksten for afregning til private leverandører af helhedspleje efter ældreloven i 2026 er beregnet ud fra samme principper som taksten for 2025, så udmøntede midler til kvalitetsløft indgår. Der er tale om en fast timepris, uanset hvilket tidspunkt på ugen eller døgnet pleje- og omsorg udføres. Ældreloven bestemmer, at der skal foretages re-beregning af taksten, når beregningsgrundlaget ændres.

Taksterne for hjemmepleje efter serviceloven og delegerede sundhedslovsydelser beregnes efter de gældende principper for takstberegning af ydelser jf. servicelovens § 83. Hovedparten af taksten udgøres af lønudgifter til medarbejderne i helhedsplejen, på baggrund af faggrupper og lønniveauer. Til beregningen anvendes brugertidsprocenten, som angiver den reelle arbejdstid og tager højde for fx sygefravær, ferie og helligdage. Herudover beregnes et tillæg for faste og indirekte udgifter ud fra antallet af visiterede timer og de tilhørende udgifter fra regnskab 2024.

Afregning til friplejehjem

Friplejehjemstaksterne, henholdsvis en somatisk og en skærmet takst, er beregnet ud fra gældende lovgivning. Det vil sige at taksterne er beregnet ud fra de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, som Slagelse Kommune ville have ved et tilsvarende kommunalt tilbud. Der er tillagt 4,82% momstillæg, jævnfør vejledning fra BDO og KL, samt der er indregnet fast overheadprocent på 6,3%, jævnfør bekendtgørelse 595 af 27/05/2025.   

Mellemkommunale afregninger på plejeboliger

De mellemkommunale afregningstakser, henholdsvis somatisk og skærmet takst, er ligesom friplejehjemstaksterne beregnet ud fra Slagelse Kommunes gennemsnitlige, langsigtede omkostninger forbundet med at drive en kommunal plejehjemsplads. Der er indregnet fast overheadprocent, ligesom ved friplejehjemstaksten, på 6,3%, da det af administrationen vurderes også at være retvisende for de mellemkommunale afregningstakster. Der indgår ikke momstillæg i de mellemkommunale afregningstakster. 

Retligt grundlag

Borgernes betaling for ydelser skal, jf. styrelseslovens § 41a, godkendes af Byrådet. Desuden fremgår det af de godkendte kompetenceregler, at takster og gebyrer m.m. godkendes af Byrådet.

Taksterne er beregnet på baggrund af gældende lovgivning og regler for takstfastsættelse, som fremgår af de respektive takstskemaer – herunder fx serviceloven og sundhedsloven.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Skema B etape 1 for afdeling 26 i FOB med en anlægssum for det støttede byggeri på 247,8 mio. kr. og for det ustøttede med 339,8 mio. kr., eller en samlet anlægssum for det støttede og ustøttede byggeri med 587,6 mio. kr.  

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender Skema B for etape 1 med en anlægssum på 247,8 mio. kr. for det  støttede støttede byggeri og 339,8 mio. kr. for det ustøttede byggeri.

2. at Byrådet godkender at der stilles kommunal garanti for 247,8 mio. kr. for det støttede lån og 339,8 mio. kr. for det ustøttede lån vedrørende Skema B etape 1. 

3. at Byrådet godkender en kassefinansieret tillægsbevilling i 2026 på 0,5 mio. kr. til kommunens andel af 1/5-dels ordningen.

Sagens indhold

Byrådet godkendt den 30. august 2021 Skema A for helhedsplanen for Ringparken med en samlet anlægssum på 457,8 mio. kr. fordelt med  174,9 mio. kr. for det støttede byggeri og 282,9 mio. kr. for det ustøttede byggeri. Der blev ligeledes bevilget kommunal garanti for samlet 457,8 mio. kr.

FOB søger om godkendelse af Skema B etape 1, idet det har været nødvendigt at etape opdele projektet. Oprindeligt var projektet forudsat gennemført som et samlet udbud og udførelse af infrastrukturprojektet, men dette har ikke været muligt, primært som følge af af afklaringer af de planmæssige forhold og fastlæggelse af principperne for den fremtidige infrastruktur i området. Af hensyn til til at sikre den nødvendige fremdrift og genhusningsplan har Landsbyggefonden og Fob besluttet at etapeopdele projektet.

De 4 afdelinger består af 732 almene familieboliger på adresserne:

• Kierulffsvej 14-104
• Albert Ibsensvej 2-56
• Armskovvej 1-5
• Jacob Dampesvej 1-12

Renovering/nedrivning indebærer fortsat at 120 boliger i blok 1,9 og 10 nedrives samt at 60 boliger i afd. 24 og 26 ombygges til 40 tilgængelighedsboliger, således at boligmassen ændres fra nuværende 732 til fremadrettet 592 familieboliger. 

Da det ikke har været muligt, at gennemføre et samlet udbud er der derfor en række arbejder jf. det godkendte Skema A, der endnu ikke har været konkurrence udsat.

Konkret handler det om følgende projekter:

• 01 Nedrivning - projekteres og udbydes særskilt i 2 etaper, som tilpasses overordnede etape- og genhusningsplan. Aktuelt er projektering af etape 1 med nedrivning af blok 1 igangsat med henblik på nedrivning af bygninger i foråret 2026, når der foreligger godkendelse fra Social- og Boligstyrelsen.
• 13 Miljøarbejder/udearealer med undtagelse af de arealer som ligger i umiddelbar tilknytning til boliger/blokkene, og som er nødvendig for en efterfølgende ibrugtagning efter gennemførsel af de bygningsmæssige ændringer.
• 14 Renovering og vaskerier - genbrugsstationer/affaldsøer/affaldsskure udbydes som en del af infrastrukturprojektet.
• 15 Beboerhuse - afventer afklaring i forhold til hvornår og hvordan det etableres.

Økonomi

Der har været afholdt licitation på entreprisearbejderne i etape 1, der ligger til grund for Skema B etape 1.

FOB bemærker, at priserne for hovedparten af de planlagte arbejder i forhold til Skema A er steget væsentligt ved prisindhentningen som er gennemført i 2. og 3. kvartal 2025 - 4 år efter godkendelse af Skema A. De indkomne tilbudspriser stemmer på de væsentligste områder overens med de kalkulationer, der er udført af de tekniske rådgivere igennem projekteringsfaserne.

Derudover er der undervejs i projekteringen konstateret en række byggetekniske udfordringer i forbindelse med renovering af køkkener og badeværelser inkl. nødvendige ændringer i de tekniske installationer, som tilsammen forklarer ændringen i den samlede anlægsudgifter er steget fra 457,8 mio. kr. til 725,4 ved Skema B (alle 4 etaper). Stigningen specificeres således:

Specifikation af de samlede udgifter vedrørende Skema B gældende for etape 1:

Garanti

Der søges om garanti for realkreditlån for etape 1 med 247.790.155 kr. til det støttede byggeri og 339.797.978 kr. for det ustøttede byggeri. På realkreditlån til det støttede byggeri stiller Staten 50 % regaranti. 

Skema B for alle etaper

Det samlede Skema B omfattende alle fire etaper fordeler udgifterne sig således:

Huslejekonsekvens

Landsbyggefonden har øget støtten til projektet har det været muligt at fastholde principperne fra Skema A, hvor der er taget udgangspunkt i 2 overordnede boligtyper for henholdsvis tilgængelighedsboliger og let renoverede boliger. prisniveauet for huslejerne fordeler sig således

Pris pr. m2:

Infrastrukturprojekt

I tilknytning til renoveringsprojektet er der i samarbejde med Slagelse kommune igangsat planlægning af infrastrukturprojektet (særskilt tilsagn og Skema A). Projektering, udbud og udførelse af infrastrukturprojektet afventer afklaring af de planmæssige forhold og principper for den fremtidige infrastruktur i området i forhold til endelig fastlæggelse af projektets omfang og løsninger. Etape 3 i helhedsplanen bliver projekteret, udbudt og udført sammen med infrastrukturprojektet.

Ansøgning fra FOB og Skema B for etape 1 for det støttede og ustøttede byggeri vedlægges til orientering.

Retligt grundlag

Renovering af Ringparker sker i henhold til Almenboliglovens § 91

Kommunal kapitaltilførsel ydes i henhold til Almenboliglovens § 97

Garanti ydes i henhold til Almenboliglovens § 91

De kommunale garantier belaster ikke kommunens låneramme jf. lånebekendtgørelsens § 3 stk. 2 nr. 1 og kræver derfor ikke deponering.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Byrådet bevilgede den 30. august 2021 en kapitaltilførsel på 500.000 kr. (kommunens andel af 1/5-delsordningen). På grund af den langstrakte tidshorisont for projektet er de 500.000 kr. lagt i kassen igen, hvorfor der søges om en ny bevilling.  

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Skema B etape 2-4 og Skema B for Infrastrukturprojektet vil blive forelagt Økonomiudvalg og Byrådet på et senere tidspunkt.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Ændringer i brugerbetalingsloven træder i kræft den 1. januar 2026 og derfor orienteres klima- og miljøudvalget om de kommende ændringer. Ændringer gør at kommunen får en central rolle i beregning og opkrævning af gebyret på miljøgodkendelser m.v. og tilsyn. Der er i den forbindelse blevet beregnet et gebyr på 793,50 kr. pr. time i henhold til de nye regler. 

Klima- og miljøudvalget orienteres om ændringerne i brugerbetalingslovgivningen skal beslutte at indstille af det foreslåede gebyr til Byrådet.

Opkrævning af gebyret fra virksomheder og husdyrbrug for miljøtilsyn og miljøgodkendelser vil være uden store forandringer.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet godkender fastsættelsen af en gebyret på 793,50 kr. pr. time for miljøtilsyn og miljøgodkendelser.

Sagens indhold

Miljøstyrelsen har fremlagt et udkast til revision af bekendtgørelsen om brugerbetaling for miljøtilsyn og miljøgodkendelser. Ændringerne indebærer, at kommunerne fra den 1. januar 2026 skal beregne og opkræve fuld brugerbetaling for virksomheder og husdyrbrug, som er omfattet af miljøtilsyn og miljøgodkendelser. Dette omfatter blandt andet listevirksomheder, husdyrbrug og andre erhvervsmæssige aktiviteter, der er reguleret af miljøbeskyttelsesloven og husdyrbrugloven.

Den nuværende bekendtgørelse om brugerbetaling (BKG 2021-06-29 nr. 1519) fastsætter, at kommunerne skal opkræve betaling for de faktiske omkostninger forbundet med miljøtilsyn og miljøgodkendelser. Dette inkluderer blandt andet sagsbehandlingstid og udarbejdelse af miljøgodkendelse

De foreslåede ændringer i bekendtgørelsen medfører, at kommunerne fremover skal opkræve fuld brugerbetaling for de opgaver, der udføres i henhold til miljøbeskyttelsesloven (§ 88) og husdyrbrugloven (§ 72). Dette betyder, at kommunerne skal sikre, at de opkrævede gebyrer dækker de faktiske omkostninger ved miljøtilsyn og miljøgodkendelser, herunder lønomkostninger og andre administrative udgifter.

Gebyret

Administrationen har på baggrund af en beregning af de forventede omkostninger fastsat et gebyr på 793,50 kr. pr. time.

Administrationen anbefaler dette gebyr da denne sikrer overensstemmelse med lovgivningen og dækker de faktiske omkostninger. Gebyret er tilsvarende det på affaldstilsyn som kommunen i forvejen beregner fuld brugerbetaling på.

Sagen fastsætter gebyret for 2026, som fremover indgår i den samlede takstoversigt i budgetmaterialet. Gebyret for 2027 vil blive behandlet som en del af budgetprocessen for 2027.

Andre kommuner har tilsvarende valgt at ligger sig op ad affaldstilsynsgebyret. Det må forventes, at det endelige gebyr kan variere fra kommune til kommune, da de direkte omkostninger kan være forskellige.

Særlige forhold vedr. brugerbetaling på visse opgave på husdyrbrugområdet

Udvalgte opgaver på husdyrbrugområdet er kun underlagt at betale 80 % af gebyret, når kommunen laver tilladelser og miljøgodkendelser. Der er visse aktiviteter i forbindelse med udarbejdelse af tilladelser og miljøgodkendelser der ikke er underlagt brugerbetaling, som miljøvurderingsarbejdet og landzonetilladelse.

Ved tilsyn er husdyrbrug underlagt 100 % brugerbetaling som virksomheder.

Konsekvenser

Slagelse Kommune har ca. 500 virksomheder og husdyrbrug som der førers tilsyn med og udarbejdes miljøgodkendelser for, der vil blive berørt af gebyrændringen. Udgifternes omfang varierer efter virksomhedens størrelse, type, kompleksitet og antallet af godkendelses ændringer.

Retligt grundlag

Ændringerne i brugerbetalingslovgivningen er baseret på:

• Miljøbeskyttelsesloven (§ 88, stk. 1 og 2), som fastsætter, at kommunerne skal opkræve brugerbetaling for miljøtilsyn og miljøgodkendelser.
• Husdyrbrugloven (§ 72), som giver hjemmel til opkrævning af brugerbetaling for tilsyn og godkendelser af husdyrbrug.
• Brugerbetalingsbekendtgørelsen (BKG 2021-06-29 nr. 1519), som specificerer reglerne for opkrævning af brugerbetaling.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Implementeringen af de nye regler forventes ikke at medføre væsentlige ændringer i kommunens administrative procedurer, da opkrævning af brugerbetaling allerede er en del af kommunens opgaver. Det foreslåede gebyr på 793,50 kr. pr. time sikrer, at kommunens omkostninger dækkes fuldt ud (se bilag 1).

Beregningsgrundlaget for timeprisen omfatter medarbejdernes timeløn samt kommunens direkte og indirekte omkostninger. Gebyret skal, jf. bekendtgørelsesudkastet, fastsættes årligt, fremgå af kommunens takstblad og offentliggøres online.

Ingen bemærkninger til personalemæssige konsekvenser.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Klima- og miljøudvalget, Økonomiudvalget og byrådet beslutter fastsættelse af gebyret, med ikrafttrædelse den 01. januar 2025.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget beslutte ny fordelingsnøgle for socioøkonomisk tillæg på almenskolerne samt model for indfasning af den ny fordelingsnøgle. Det kan desuden besluttes, om den nuværende særskilte tildeling til Broskolen skal indgå i den samlede pulje.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet beslutter Model C som fremtidig fordelingsnøgle for det socioøkonomiske tillæg i almenskolernes tildelingsmodel.

2. at Byrådet beslutter Forslag 1 som plan for indfasning, så modellen vægter 50% pr. 1.8.2026 (skoleår 2026/27) og fuld virkning fra skoleåret 2027/28.

3. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at de 0,9 mio. kr., der pt. gives til Broskolen til inkluderende sprogindsats fra skoleåret 2026/27 indgår i puljen til det socioøkonomiske tillæg og målrettes dansk som 2. sprog, så tildelingen dertil øges med de 0,9 mio. kr.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget har tidligere og senest på deres møde 30. september behandlet sag vedr. ny fordelingsnøgle for det socioøkonomiske tillæg i almenskolernes tildelingsmodel. Der fordeles i 2025 51,8 mio. kr. i socioøkonomisk tillæg til almenskolerne. Derudover tildeles der 0,9 mio. kr. til inkluderende sprogindsats på Broskolen, et beløb, der kan tillægges den socioøkonomiske pulje, hvis dette besluttes politisk.

På mødet 30. september sendte udvalget sagen i høring i 6 uger i skolebestyrelser på de almene skoler, Danmarks Lærerforening og Skolelederforening med høringsfrist den 17. november kl. 12.

Sagen indeholdt 3 modeller til fordeling af det socioøkonomiske tillæg, alle med udgangspunkt i Index100 fordelingsnøglen. I bilag 1 kan ses yderligere uddybning af de samlede tal, hvor også tildelingen pr. elev på de enkelte skoler fremgår. 

Model A: Index100 socioøkonomisk fordelingsnøgle anvendes til fordeling af det socioøkonomiske tillæg (hele puljen på 51,8 mio. kr.). Puljen bliver således fordelt efter en statistisk datadreven model med 60 variable for forskellige demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige baggrundsforhold, der bygger på den forudsætning, at de skoler, hvor elevernes sandsynlighed for at blive visiteret til specialundervisning er størst, også er de skoler, der skal have den største ressource (pr. elev) ift. at kunne inkludere eleverne.

Model B: 10 mio. kr. fordeles ud fra antal elever med dansk som 2.sprog, 41,8 mio. kr. (den resterende pulje) fordeles via den socioøkonomiske fordelingsnøgle fra Index100. En del af puljen fordeles således målrettet til skoler med elever, der har dansk som 2. sprog. Den resterende pulje på 41,8 mio. kr.  fordeles ligesom i model A.

Model C: 10. mio. kr. fordeles ud fra antal elever med dansk som 2.sprog, 20 mio. kr. fordeles i den elevtalsbaserede model, mens 21,8 mio. kr. (den resterende pulje) fordeles via den socioøkonomiske fordelingsnøgle fra Index100. I denne model reduceres puljen med 20 mio. kr. der i stedet fordeles i den elevtalsbaserede model. 10 mio. kr. fordeles fortsat målrettet skoler med elever, der har dansk som 2. sprog, mens den resterende pulje på 21,8 mio. kr. fordeles ud fra den statistiske datadrevne fordelingsnøgle fra Index100. Skoler med elevtals fordelingsnøgle der er større end den socioøkonomiske fordelingsnøgle vil i denne model få en større andel af den samlede ressource, når en del fordeles efter elevtal fremfor socioøkonomi og omvendt med skoler med lavere elevtals fordelingsnøgle.

Fælles for alle modellerne er, at administrationen foreslår, at den socioøkonomiske fordelingsnøgle fra Index100 skal opdateres hvert 3 år med første opdatering i efteråret 2026 til skoleåret 2027/28. En opdatering af modellen koster ca. 70.000 kr.

Tildelingen til inkluderende sprogindsats på Broskolen har været givet til et særligt samarbejde mellem dagtilbud og skole. Dette  har de seneste år ikke været et særskilt projekt, hvorfor det foreslås, at ressourcen i stedet indgår i ressourcen til dansk som 2. sprog, dvs. hvis der vælges model C, øges puljen til dansk som 2.sprog til 10,9 mio. kr.

Da en fremtidig model for socioøkonomisk tillæg vil betyde en omfordeling mellem skolerne, er der tre forslag til plan for implementering af den model, der besluttes.

Forslag 1: Nuværende model anvendes med 50% og ny model med 50% i skoleåret 2026/27, og fuld anvendelse af ny model fra skoleåret 2027/28 (opdaterede Index100 tal)

Forslag 2: Ny model anvendes fra skoleåret 2026/27 (100%)

Forslag 3: Ny model anvendes fra skoleåret 2027/28 (100%) 

Høringssvar

Der er indkommet 14 høringssvar, som kan ses af bilag 2 til sagen. Bilag 3 viser en oversigt over anbefalingerne i de enkelte høringssvar.

Flere høringssvar er positive overfor en datadreven model. Dog er der også bekymring ift. skolernes mulighed for at kunne tilbyde den lovpligtige undervisning i Dansk som Andetsprog, hvilket betyder, at der generelt indstilles, at der er en øremærket pulje til den undervisning. Enkelte bemærker, at denne pulje bør være dynamisk og ikke på bekostning af det socioøkonomiske tillæg, da det risikerer at udhule midlerne til inklusion.

Ift. indfasning af modellen peger høringssvarene generelt på Forslag 1, hvor den nuværende model anvendes med 50% og ny model med 50% i skoleåret 2026/27, og fuld anvendelse af ny model fra skoleåret 2027/28 (opdaterede Index100 tal). En enkelt skole ønsker en så lang indfasning som muligt, gerne 3 - 4 år.

En skole ønsker, at den datadrevne model opdateres årligt, så den afspejler den aktuelle elevsammensætning på de enkelte skoler og ikke bygger på forældede data.

Anbefaling

Administrationen anbefaler, at der vælges Model C som fremtidig fordelingsnøgle for det socioøkonomiske tillæg i almenskolernes tildelingsmodel. Det vil betyde en tildeling målrettet skoler med elever med dansk som 2.sprog og samtidig en reduktion af den pulje, der fordeles ud fra socioøkonomiske kriterier. Begrundelsen for at administrationen anbefaler dette er, at et højere beløb vil blive tildelt via den elevtalsbaserede tildeling som grundydelse jf. ny kvalitetsaftale, hvor alle skoler skal have et grundniveau.  

Ligeledes anbefaler administrationen på baggrund af høringssvarene, at der vælges Forslag 1 til implementering, så der kan sikres en glidende overgang til den ny model.

Ift. opdatering af model anbefaler administrationen fortsat, at modellen opdateres hvert 3. år - ligesom det indtil 2020 er sket i den nuværende model. Dette anbefales med baggrund i både den administrative og økonomiske omkostning ved årlige omkostninger, samt at det ikke vurderes, at elevsammensætningen for de fleste skoler vil ændre sig markant årligt. Dog kan elevsammensætningen godt ændre sig over tid, og derfor vurderes 3 år som et passende interval.

Retligt grundlag

Folkeskolelovens §40 stk. 2 punkt 1 vedr. skolevæsenets økonomiske rammer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Samlet set for Slagelse Kommune er der ingen økonomisk konsekvens, da der er tale om en omfordeling af ressourcer mellem skolerne. Det kan dog få personalemæssige konsekvenser på enkelte skoler, da de reduceres eller tildeles væsentlige beløb.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget besluttede på udvalgsmødet den 4. november 2025, at udvalget ønsker en ny sag vedr. reorganisering af fritidstilbud på Slagelse Kommunes specialskoler.

Udvalget besluttede samtidig, at sagen skal omhandle reorganisering efter Barnets Lov på alle tre specialskoler samt forslag til finansiering og beskrivelse af afledte økonomiske konsekvenser.

Da reorganiseringen vil omfatte ændringer i takst til fritidstilbud på specialskoler og medføre udgifter for Slagelse Kommune, præsenteres Byrådet for sagen.

Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget, beslutte at reorganisere fritidstilbud på Slagelse Kommunes tre specialskoler efter Barnets Lov samt finansiering af afledte udgifter.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at der etableres fritidstilbud jf. Barnets Lov §84, med iværksættelse pr. 1. marts 2026.

2. at Byrådet beslutter, at differencen i udgiften for reorganisering af fritidstilbud finansieres fra Skole Myndighed Special.

Sagens indhold

Den 7. november 2023 besluttede Børne- og Ungeudvalget en reorganisering af fritidstilbud på almenområdet, som betød, at der nu er en SFO-del under Folkeskoleloven for børnehaveklasse til og med 3. klasse, samt en klubdel under Dagtilbudsloven fra 4. til 10. klasse.

Reorganiseringen omfattede ikke kommunens tre specialskoler.

Alle tre specialskoler (Rosenkilde Skole, Nordskolen og Storebæltsskolen) driftes af Center for Skole og Dagtilbud som selvstændige specialskoler efter Folkeskoleloven §3, stk. 2-3. På samme måde som på kommunens øvrige folkeskoler er der på de tre specialskoler nu en undervisningsdel og en fritidsdel. De tre specialskoler har dog i dag forskellige fritidstilbud, som varierer i både forældretakst og i lovgivning.

Børne- og Ungeudvalget besluttede på udvalgsmødet den 4. november 2025, at udvalget ønsker en ny sag vedr. reorganisering af fritidstilbud på Slagelse Kommunes specialskoler.

Udvalget besluttede samtidig, at sagen skal omhandle reorganisering efter Barnets Lov på alle tre specialskoler samt forslag til finansiering og beskrivelse af afledte økonomiske konsekvenser.

Ved politisk beslutning om reorganisering af fritidstilbud på de tre specialskoler efter Barnets Lov, vil ændringerne forventeligt kunne træde i kraft pr. 1. marts 2026. I forlængelse heraf bemærker administrationen, at skoleledelserne har været involveret i fastsættelse af denne skæringsdato. 

Antal indmeldte på specialskolerne

Der er pr. 01. september 2025 indmeldt 129 børn i fritidstilbud på de tre specialskoler. De fordeler sig således:

• 76 børn fra 0. - 10. klasse på Storebæltsskolen.

• 19 børn fra 0. - 5. klasse på Nordskolen.

• 34 børn på Rosenkilde Skole.

Nordskolen opkræver kun forældrebetaling fra tidligere elever fra Klostermarken Skole (pt. 1 elev).

Nye fritidstilbud efter Barnets Lov

Af Barnets Lov §84 fremgår det bl.a., at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et klubtilbud nævnt i dagtilbudsloven §65 og §66.

Tilbud efter Barnets Lov giver mulighed for, at de tre specialskoler får et fritidstilbud ud fra samme lovgivning. Dermed skabes der en ensartethed mellem specialskolerne og de takstformer der gælder for specialskolernes forældre.

Forældrebetaling

På Storebæltsskolen og Nordskolen opkræves for nuværende forældrebetaling. Alle elever har ret til behandlingsmæssigt tilskud på 50% samt samme tilskud til økonomisk friplads og søskendetilskud som på almen.

Den samlede årlige indtægt på forældrebetaling på specialskoler er i 2025 estimeret til kr. 310.000 kr.

Myndighedsudgift til fritidstilbud på Specialskoler

Specialskolerne tildeles et fast budget til SFO / klub baseret på antal indmeldte 5/9 i foregående år. Takst er fremskrevet på baggrund af tidligere års takst.

Den samlede myndighedsudgift i 2025 til SFO / klub på specialskoler er 24,5 mio. kr. med det nuværende antal indskrevne. 

Vippe

For nuværende tildeles specialskolerne budget på baggrund af indskrevne elever pr. 5/9 i det forgangne år. Såfremt det faktiske antal indskrevne i gennemsnit i budgetåret afviger +/- 10% afregnes med Skole Myndighed Special i lighed med undervisning på specialskoler. Der vippes ikke via kassen som på almenområdet.

Økonomi

Omlægning af SFO til fritidstilbud efter Barnets Lov betyder, at forældrebetaling falder bort. Forældrebetaling indgår i Skole Myndigheds budget til specialområdet. Den manglende indtægt på netto 310.000 kr. årligt, finansieret fra Skole Myndighed, vil betyde et reduceret serviceniveau på specialområdet. Budgettet er yderst udfordret, da puljen fra special til almen fra 2027 skal udlægges 100% til almenskolerne. 

Retligt grundlag

Af Barnets Lov § 84, stk. 1 fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et klubtilbud nævnt i dagtilbudsloven §§ 65 og 66.

Af Barnets Lov § 11 fremgår det, at Kommunalbestyrelsens afgørelse om frakendelse af en plads i et særligt dag- eller klubtilbud efter § 82 skal meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af afgørelsen. 1. pkt. gælder ligeledes for kommunalbestyrelsens afgørelser om ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 87 og 88 i de tilfælde, der er omfattet af de regler om afviklingsperioden, som social- og boligministeren har fastsat i medfør af § 87, stk. 4, og kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af bilstøtte efter § 90, nr. 7, jf. § 114 i lov om social service, før udløbet af genanskaffelsesperioden.

Derudover fremgår af Barnets Lov §11, stk. 2, at iværksættelse af kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 må i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse påklages til Ankestyrelsen, først påbegyndes, når varslingsperioden, jf. stk. 1, 1. pkt., er udløbet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

For elever med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal kommunen give helt eller delvist behandlingsmæssigt fripladstilskud. Alle eleverne på specialskolerne opfylder dette kriterie og får dermed automatisk 50% behandlingsmæssigt fripladstilskud.

Tilskuddet nedsætter forældrebetalingen for barnets plads i dagtilbud, fritidstilbud og SFO.

Forældre til elever på specialskoler kan søge om økonomisk friplads og få søskendetilskud efter de almindeligt gældende regler.

Fritidstilbud vippes uændret ved +/-10% og differencen finansieres via budget Skole Myndighed Special. Et øget ønske om brug af fritidstilbud på Specialskolerne vil betyde et reduceret serviceniveau, da budgettet i forvejen er yderst udfordret, da puljen Fra special til almen fra 2027 skal udlægges 100% til almenskolerne. 

Administrationen gør opmærksom på, at udgiften vil stige, såfremt ønsket om fritidstilbud stiger i forbindelse med reorganiseringen.

Tværgående konsekvenser

En reorganisering af fritidstilbuddene på de tre specialskoler vil betyde en mere stringent administration og finansiering af specialskoleelevernes skole-fritidstilbud mellem Center for Skole og Dagtilbud og Center for Børn og Unge.

Sagens videre forløb

I forbindelse med budgetopfølgninger i 2026 vil administrationen redegøre for antallet af brugere af fritidstilbud på specialskolerne.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Hashøjskolen skal udvide med fire nye klasselokaler. Derfor skal den nuværende pavillon flyttes fra byggefeltet senest ved udgangen af februar 2026. Pavillonen ejes af kommunen og kan enten flyttes til en anden placering på skolens grund eller bruges et andet sted i kommunen.

Byrådet skal beslutte, hvor pavillonen skal placeres, og hvordan flytteudgifterne skal finansieres. Denne sag handler om ny placering af pavillon, finansiering af tilhørende flytteudgifter, samt eventuel frigivelse af anlægsmidler.

Der er fire muligheder for finansiering:

A: Fra den afsatte pulje til Nye klublokationer 388.

B: Fra den afsatte pulje til Investering i skolernes faglokaler 389.

C: Fra budgetområder under Børne og Ungeudvalget. Såfremt denne finansieringsmulighed vælges, vil der i 2026 komme en sag med relevante muligheder og evt. serviceændringer det vil medføre.

  D: Fra Kassen

Nærværende sag hænger sammen med dagsordenpunkt nr. 3 om udvidelse af budgetrammen for klublokation i Slagelse Nord, sagspunkt 'Ny klublokation i Slagelse Nord'. Her indstilles til finansiering via puljen til Nye klublokationer. Hvis Byrådet godkender denne finansiering i sagspunkt 'Ny klublokation i Slagelse Nord', vil handlemulighed A ovenfor - puljen til Nye klublokationer 388 - bortfalde, da puljen så vil være opbrugt.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at pavillon flyttes jf. scenarie 1 til en anden lokation på Hashøjskolens matrikel

2. at Byrådet beslutter, at finansiering af flytte- og etableringsudgifter findes i mulighed A (pulje til Nye klublokationer 388).

Hvis Byrådet beslutter at anvende pulje til Nye klublokationer 388 i dagsordenpunkt nr. 3 om "Ny klublokation i Slagelse Nord", så erstattes 2. at i indstillingen af:

3. at Byrådet beslutter, at finansieringen af flytte- og etableringsudgifter findes i mulighed B (pulje til Investering i skolernes faglokaler 389)

4. at Byrådet godkender anlægsbevilling på 1,8 mio. kr. til flytte- og etableringsudgifter.

Sagens indhold

Administrationen gør indledningsvist opmærksom på, at der kan være en påvirkning på økonomien i en anden sag, som også er på denne dagsorden. Administrationen henviser her til den lukkede sag om 'Ny klublokation i Slagelse Nord (B)', hvor der også foreslås finansiering til udgifter ved brug af puljen til 'Nye klublokationer (388)'.

Børne- og Ungeudvalget besluttede den 4. marts 2025, at der skal opføres fire permanente klasselokaler på Brovej 3 i Slots Bjergby ved Hashøjskolen for at imødekomme kapacitetsbehovet. Det betyder, at den eksisterende fritidsklubbygning nedrives, og pavillonen på grunden skal flyttes fra byggefeltet senest februar 2026. Fritidsklubben, som hidtil har brugt lokalerne, er midlertidigt flyttet til Levehjemmet i Slots Bjergby.  

Udvalget bad samtidig om en afklaring af, om pavillonen kan genanvendes. Administrationen bemærkede, at pavillonen er bygget i 2008 og kan med den eksisterende energiramme kun opnå midlertidig opstillingstilladelse (op til fem år). En nærmere teknisk vurdering viser imidlertid, at de aktuelle energikrav kan opfyldes via efterisolering, og pavillonen kan dermed kan opnå permanent tilladelse til fx skole-, SFO- eller klubformål. 

Pavillonen er på 84 m² og indeholder klasselokale, køkken, toilet og garderobe. Den er opvarmet med luft-til-luft-varmepumpe fra 2023 og ejes af kommunen.

Flytning af pavillon - scenarier

Pavillonen kan efterisoleres og opstilles permanent på skolens legeplads, hvilket kræver flytning af enkelte legeredskaber. Dette vil kræve udfærdigelse af myndighedsprojekt, nyt fundament, flytning af pavillon, ny forsyning af kloak, vand, brandalarmering, IT, samt isolering og tilpasning af udeareal. Omkostningerne vurderes til at være 1,8 mio. kr. Se bilag 2.

Placeringen på det eneste tilgængelige byggefelt, vil dog påvirke Hashøjskolens udeområde og enkelte legeredskaber vil skulle flyttes til ny placering på legepladsen. Nyt placeringsforslag kan ses i bilag 1, som er vedlagt sagen. Der henvises til den orange markering i bilaget.

Skole, SFO og klub har været inddraget i overvejelserne omkring placering og fremtidigt brug af pavillonen. Der er enighed om, at placeringen ved skolens legeplads er hensigtsmæssig og skole- og distriktsklubleder vurderer, at en løsning med klubtilbud delvist i pavillon og delvist i skolens lokaler efter skoletid er hensigtsmæssig.

Pavillonen kan også flyttes i depot og dermed væk fra byggefeltet. Det betyder at den senere kan få en ny kommunal funktion. Omkostningerne vurderes til at være 1,0 mio. kr. Se bilag 3.

Scenarie 1 indebærer, at pavillonen flyttes til anden placering på Hashøjskolens matrikel.

Scenarie 2

Scenarie 2 indebærer, at pavillonen flyttes til depot.

Finansieringsmuligheder

Mulighed A

Mulighed A indebærer, at finansiering til flytte- og etableringsudgifter for pavillonen findes i puljen til Nye klublokationer.

Der er afsat 5.800.000 kr. under sag 388 Nye Klublokationer, hvoraf 100.000 kr. forventes anvendt til øvrige tilpasninger.

Restbeløb: 5.700.000 kr.

Mulighed B

Mulighed B indebærer, at finansiering til flytte- og etableringsudgifter for pavillon findes i puljen for Investering i skolernes faglokaler 389.

I 'Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse' er der afsat midler til investering af bedre faglokaler og anlæggelse af miljøer, som ansporer til leg og bevægelse i skolerne. 

Den samlede pulje som Slagelse Kommune er tildelt til investeringerne er 32 mio. kr.

Dette er inkl. nye lokaler på Hashøjskolen og Nymarkskolen. 10,9 mio. er disponeret til udvidelse af Hashøjskolen og 3,2 mio. til renovering af Nymarkskolen. Der resterer således 17,9 mio. i puljen, som ikke er disponeret til konkrete projekter endnu. Der pågår dog et analysearbejde på skolerne vedr. disse midler. 

Mulighed C

Mulighed C indebærer, at finansiering til flytte- og etableringsudgifter for pavillon tages fra Børne- og Ungeudvalgets budgetområde. Besluttes mulighed C vil Børne- og Ungeudvalget på et senere møde behandle et dagsordenpunkt om eventuelle konsekvenser af flytningen af driftsmidler til anlægsmidler.

Mulighed D

Sidste mulighed for finansieringen af flytningen er via Kassen.

Alle fire muligheder er uddybet i økonomiafsnittet nedenfor.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Økonomien er estimeret på baggrund af tidligere udgifter til flytninger af pavillonen, samt erfaringstal på energioptimering.

Nærværende sag hænger sammen med sagen om etableringsudgifter for klublokation i Slagelse Nord, sagspunkt 'Ny klublokation i Slagelse Nord'.

Kommunale Ejendomme har drift af pavillonen i dag.

Finansieringsmulighed A

Finansieringsmulighed B

Finansieringsmulighed C

Finansieringsmulighed D

Tværgående konsekvenser

Mulige genanvendelsesmuligheder for pavillon vil blive samtænkt med øvrige kommunale politikker og strategier med henblik på at optimere anvendelsen af kommunale bygninger.

Sagens videre forløb

Afhængigt af den politiske beslutning i nærværende sag, vil Økonomiudvalget blive præsenteret for beslutninger om evt. fremtiden for pavillonen.

Derudover vil Børne- og Ungeudvalget præsenteres for en ny sag med afledte konsekvenser, hvis finansieringsmulighed C vælges.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget besluttede på udvalgsmødet den 12. august 2025 at sende justeret ressourcetildelingsmodel på Dagtilbud i høring hos relevante parter samt at anbefale en fordelingsnøgle på baggrund af statistisk model til fordeling af socioøkonomisk pulje på 10. mio. kr. Samtidig anbefalede Børne- og Ungeudvalget, at faggruppen pædagogisk assistent indarbejdes i modellen på linje med pædagoger og pædagogmedhjælpere, fx som 60-20-20 model for pædagoger-assistenter-medhjælpere. Efter høringen kan Børne- og Ungeudvalget nu indstille til Byrådets beslutning hvordan henholdsvis lederløn, socioøkonomiske midler og lønbudgettets fordeling på faggrupper skal være i ressourcetildelingen.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget indstiller til Byrådet at beslutte en justering i ressourcetildelingsmodellen så lederlønnen tildeles dagtilbuddet ud fra den gældende forhåndsaftale om lederindplacering som er aftalt med BUPL (Handlemulighed 1A)

2. at Børne- og Ungeudvalget indstiller til Byrådet at beslutte, at socioøkonomiske tildelingskriterier ikke skal gælde i ressourcetildelingsmodellen for dagtilbud (Handlemulighed 2A)

3. at Børne- og Ungeudvalget indstiller til Byrådet at fastholde fordelingen af lønmidlerne mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere til at være 60% - 40% (Handlemulighed 3A)

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget har ønsket en justering af den nuværende ressourcetildelingsmodel for Dagtilbud. Den nuværende model har været anvendt i over 10 år med mindre justeringer gennem årene.

Børne- og Ungeudvalget besluttede på udvalgets møde den 12. august at sende forslag til justeringer i høring hos relevante parter.

De foreslåede justeringer var:

• Tildeling til lederløn fastsættes ud fra forhåndsaftalen med BUPL
• Tildeling af pulje efter socioøkonomiske nøgletal - herunder model for tildeling samt puljens størrelse
• Tildeling til personaleløn ud fra fordelingen pædagoger 60%, Pædagogiske assistenter 20%. pædagogmedhjælpere 20% med merudgift på 7,5 mio. kr. afholdt indenfor dagtilbuddenes egen budgetramme.

Høring:

Administrationen har den 12. september 2025 sendt skriftligt høringsmateriale til alle dagtilbud i Slagelse Kommune, BUPL, FOA og FOLA. Tilbagemeldingerne fra bestyrelser og organisationer er samlet i oversigt bilag 1 samt vedlagt i fuld form i bilag 2.

Der er indkommet 36 høringssvar.

Høringsspørgsmål og sammenfatning af svar:

1. Hvordan vurderer I den foreslåede ændring i tildeling af lederløn?

• De fleste svar viser en positiv holdning til, at lederløn tildeles efter forhåndsaftale med BUPL og ikke med et fast grundbeløb.
• Flere svar peger i retning af et ønske om at placere lederløn i Center for Skole og Dagtilbud

2. Hvordan ser I fordeling af del af budgettet efter socioøkonomiske nøgletal?

• Positiv tilgang og enighed om princippet: ressourcer skal følge behov
• Bekymring om distriktsbaseret model og ønske om individuel vurdering af de enkelte institutioner.

3. Hvordan vurderer I puljens størrelse i til fordeling efter socioøkonomi?

• Stor variation i holdning til beløbets størrelse eller mulighed for at vurdere dette. Flere mener det er passende, andre det er utilstrækkeligt eller uklart.

4. Hvordan ser I ændring af fordeling af pædagogisk personale indenfor den afsatte ramme?

• Ønske om flere uddannede pædagoger/højere andel af pædagoger
• Støtte til ansættelse af pædagogiske assistenter, men bekymring for mulighed for rekruttering og at den ændrede fordeling vil betyde højere lønudgifter uden udvidelse af den økonomiske ramme.

Handlemuligheder:

1. Lederløn

Handlemulighed 1A: Lederlønnen tildeles efter forhåndsaftale med BUPL i stedet for et fast grundbeløb til hvert dagtilbud. Det betyder, at budget til lederløn i højere grad afspejler de faktiske udgifter til lederløn på baggrund af lederens anciennitet og daginstitutionens størrelse.

Handlemulighed 1B: Lederlønnen tildeles som hidtil, som et fast grundbeløb til hvert dagtilbud

2. Socioøkonomisk pulje

Handlemulighed 2A: Der afsættes ikke en pulje til fordeling efter socioøkonomiske kriterier. Det betyder, at alle daginstitutioner fortsætter med at få det samme beløb pr. barn.

Handlemulighed 2B: Der afsættes en pulje på kr. 10 mio. til fordeling efter socioøkonomiske kriterier.

Handlemulighed 2C: Der afsættes en pulje på kr. 20 mio. til fordeling efter socioøkonomiske kriterier.

Handlemulighed 2D: Der afsættes en pulje på kr. 30 mio. til fordeling efter socioøkonomiske kriterier.

3. Fordeling af lønmidler på baggrund af en procentvis fordeling mellem pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere

Handlemulighed 3A: Den nuværende fordeling med 60% pædagoger og 40% pædagogmedhjælpere fastholdes. Der er fleksibilitet indenfor dagtilbuddets råderum til at beslutte fordeling af de ansattes uddannelsesbaggrund. I denne mulighed er det en lokal ledelsesbeslutning.

Handlemulighed 3B: Lønmidlerne fordeles ud fra en fordeling på 60% pædagoger, 20% Pædagogisk assistenter og 20% pædagogmedhjælpere. i fald at denne implementeres til merudgiften blive finansieret indenfor rammen ved at reducere råderummet til f. eks. vikarer osv.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ændring af personalesammensætning fra 60/40 til 60/20/20 vil betyde en merudgift for Dagtilbuddene på 7,5 mio. kr. Merudgiften finansieres ved mindre brug af vikarer ved fast personales sygdom

Ændringer i ressourcemodellen er forudsat finansieret indenfor den nuværende ramme.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Byrådet til beslutning

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal overdrage deres anbefalinger til implementering af beskæftigelsesreformen til det kommende Byråd.  

Indstilling

Chefen for Børn og Unge, samt Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller;

1. at Byrådet overdrager sine anbefalinger til implementering af beskæftigelsesreformen til det kommende Byråd. 
2. at Byrådet anbefaler det kommende Byråd at følge de ni besparelsesblokke, som beskriver, hvorledes besparelsen på de 23,6 mio. kr. (i 2027) og de samlede 29,8 mio. kr. ( 2029) hjemtages.

3. at Byrådet anbefaler, at det kommende Byråd i den videre reformudmøntning fastholder den nuværende prioritering af Ungeenheden og i mindre grad øger prioriteringen af indsatsen for borgere tættest på arbejdsmarkedet.

4. at Byrådet anbefaler, at det kommende Byråd genovervejer fordelingen af midler på tværs af ARI og Ungeenheden i forbindelse med budgetprocessen for 2029, idet midlerne til ungeløftet foreløbigt kun dækker frem til 2028.

Sagens indhold

Baggrund

Den 9. april 2025 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en bred politisk aftale om en omfattende reform af beskæftigelsesindsatsen. Reformen har til formål at forenkle og frisætte området markant og sigter mod at skabe øget værdi for borgere, virksomheder og medarbejdere. Samtidig skal reformen tilvejebringe mindreudgifter på driften af området på i alt 2,7 mia. kr. frem mod 2030. Heraf skal to tredjedele realiseres med budgetåret 2027.

Reformen tager afsæt i seks grundelementer og ændrer fundamentalt rammebetingelserne for den kommunale beskæftigelsesindsats samtidig med, at den åbner op for nye muligheder for organisering og prioritering. Konkret fokuserer reformen på:

1. Forenkling af målgrupper - idet der reduceres fra 13 til 5 målgrupper
2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne
3. Værdigt sanktionssystem i balance - lempelse af sanktionering for udsatte borgere. 
4. Afskaffelse af jobcenterregimet og frihed i organisering
5. Mere plads til a-kasser og private aktører
6. Fra proceskrav til resultatstyring

De overordnede succeskriterier for kommunernes beskæftigelsespolitik fastholdes, hvilket betyder, at kommunerne fortsat skal arbejde på at i) virksomhederne har adgang til nødvendig og kvalificeret arbejdskraft, ii) at flere borgere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet og iii) at den kommunale økonomi styrkes gennem færre udgifter og øgede indtægter som følge af en effektivt drevet beskæftigelsesindsats. 

Samlet set er der tale om en national frisættelse af kommunernes beskæftigelsesindsats. Den lokale udfordring er imidlertid, at der, jf. beregninger fra KL, kun kan peges på konkret opgavebortfald som følge af reformen for 61% af den samlede besparelse. De resterende 39% udgøres af uspecificerede besparelser på indsats og jobcenterdrift samt yderligere finansiering. Der er derfor betydelige risici forbundet med den lokale udmøntning af reformen i form af fx højere strukturel ledighed, flere på langvarig forsørgelse, unge og øvrige uden en indsats og en dårligere virksomhedsservice mv.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har derfor været optaget af, hvorledes reformens besparelser kan tilvejebringes uden at indebære betydelige negative effekter i den lokale beskæftigelsesindsats og service over for virksomhederne og samtidig udnytte mulighedsrummet for en lokal prioritering bl.a. via nytænkning og differentiering.

Med udgangspunkt heri har Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget på udvalgsmøderne siden juni 2025 drøftet reformens indhold, lokale muligheder og strategiske valg, som kulminerede i et fælles temamøde med Økonomiudvalget den 24. november, hvor udvalgets prioriteringer og strategiske valg blev drøftet via et konkret oplæg til anbefalinger, indsatsområder og politisk fokus.

Mere konkret har Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget i sit arbejde med at anbefale den konkrete udmøntning af beskæftigelsesreformen peget på:

• Nogle bærende principper for udmøntningen af reformen.
• Fire væsentlige fokusområder, som bør prioriteres i udmøntningen af reformen.
• Ni konkrete besparelsesblokke, som tilsammen udmønter det statslige krav til de fremtidige kommunale mindreudgifter.
• Anbefalinger til den fremtidige fordeling af budgettet til hovedmålgrupperne på beskæftigelsesområdet, som peger på en fortsat høj prioritering af de unge og en bevægelse mod at prioritere borgere tættere på arbejdsmarkedet lidt højere end i dag, begge med henblik på at forebygge langvarig forsørgelse.

Bærende principper for reformudmøntning

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har peget på fem bærende principper, som bør være styrende for arbejdet med at implementere reformen i Slagelse Kommune. De fem principper kan samles inden for tre temaer: Nytænkning, effektivisering og prioritering. Samtidig anbefaler udvalget, at nytænkningen, effektiviseringen, og prioriteringen sker i et forsat tæt samspil mellem det politiske niveau og administrationen i udmøntningen af reformen med henblik på at bevare et tæt og forpligtende ejerskab, både politisk og administrativt.

Fokusområder

Med udgangspunkt i ovenstående principper peger Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget på, at arbejdet med fremtidens beskæftigelsesindsats i Slagelse Kommune bør tage udgangspunkt i fire fokusområder, hvor kommunens beskæftigelsesindsats har en særlig opgave i at lykkes: 

 Besparelsesblokke

EBU foreslår, at udmøntningen af besparelserne for 2027 og frem sker med udgangspunkt i nedenstående 9 besparelsesblokke, der tager udgangspunkt i de kommende reform lovændringer, samt de lokale forhold, kommunens rammebetingelser og de politiske ønsker. 

Prioriteringer, og fremtidige budgetovervejelser

Udmøntningen af besparelsen på de 9 blokke vil i tråd med de politiske prioriteringer fortsat tilgodese Ungeenhedens målgruppe. I 2024 udgjorde de unge tilknyttet Ungeenheden 9 pct. af fuldtidspersonerne i beskæftigelsesindsatsen og stod for 20 pct. af udgifterne i indsatsen. Det afspejler, at målgruppen er højt prioriteret i Slagelse Kommune, også væsentligt højere end i mange andre kommuner.

Følges Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets prioritering vil Ungeenheden efter udmøntningen af besparelserne fortsat stå for 20 pct. af udgifterne i 2027. Samtidig vil der ske en gradvis øget prioritering af borgere tættere på arbejdsmarkedet med henblik på en mere forebyggende indsats. Med udvalgets anbefalinger følger også, at ingen målgrupper skal efterlades. For de mest udsatte borgere skal indsatsen nytænkes og optimeres, så der fortsat ydes en målrettet og effektiv indsats. Administrationen vil arbejde videre med segmentering og udmøntning af konkrete serviceniveauer for at imødekomme de politiske prioriteringer.

Figurerne nedenfor viser den konkrete foreslåede fordeling af budgettet på hovedmålgrupperne før og efter udmøntningen af de ni besparelsesblokke.

Det anbefales, at fordelingen af midler mellem ARI og Ungeenheden genovervejes i forbindelse med budgetprocessen for 2029. Baggrunden er, at midlerne til ungeløftet foreløbigt kun dækker frem til og med 2028. Som følge heraf vil Ungeenhedens andel af midlerne falde til ca. 18 % – hvilket dog fortsat er højt i forhold til, at unge kun udgør 9 % af borgerne i indsatsen.

Der forventes at være klarhed om ungeløftets fremtid i forbindelse med budgetlægningen for 2029.

Retligt grundlag

Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen ”Mere værdighed, større frihed og færre regler” (april 2025). 

L 66 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love (af 5. november 2025). 

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (2014).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

For Slagelse Kommune forventes en samlet økonomisk reduktion på 44,3 mio. kr. frem mod 2030 som følge af reformens ændringer. Konkret er der tale om en reduktion på 29,8 mio. kr. på drift og indsats frem mod 2029. Det er rammerne for disse ændringer, som denne sag behandler.

Derudover hjemtages en besparelse på 14,5 mio. kr. på lovbundne ydelser i 2029, som følger af reformens ændringer i ydelser og målgrupper.

* Der er tilført 6,1 mio. kr. til budget 2026 for at udskyde besparelsen, der er bundet op på udgifter til personale, ind til 2027. Tallene i tabellen er ekskl. den lokale budgettilførsel.

De forventede mindreudgifter i 2026 er indarbejdet i budgetforliget for 2026. Selve udmøntningen af mindreudgifterne for 2026 blev behandlet særskilt i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget på mødet den 4. december 2025.

I forbindelse med Byrådets budgetforlig blev der givet en etårig merbevilling på 6,1 mio. kr. til beskæftigelsesområdet med henblik på at udskyde besparelser relateret til personaleudgifter til én samlet proces for 2026 og 2027. Budgettilførslen betyder, at der kun skal gennemføres én personalepolitisk proces for budgetårene 2026 og 2027. Budgettilførslen giver samtidig organisationen mere tid til forberedelse af reformen, herunder afprøvning af pilotprojekter, som har til hensigt at løse kerneopgaven på en anden og mere effektiv måde. Samtidig åbner tilførslen muligheden for øget medarbejderinddragelse og involvering af det kommende Byråd i den forestående forhandlingsproces.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

§ 17, stk. 4 udvalget Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder har som formål jf. kommissoriet at levere anbefalinger til kommende Byråd i forhold til styrkelse af børn og unges muligheder for uddannelse og ordinær beskæftigelse. 

Byrådet kan godkende afrapporteringen inkl. anbefalinger fra §17, stk. 4 Styrket samarbejde om  unges trivsel og uddannelsesmuligheder med henblik på overdragelse af anbefalingerne til Byrådet, der tiltræder 1. januar 2026.

Indstilling

§ 17, stk. 4 udvalget indstiller,

1. at Byrådet godkender §17, 4 udvalget Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheders afrapportering, herunder anbefalinger til styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder til kommende byråd og bilag med input fra Byrådets temamøde

Sagens indhold

Opdraget for §17, stk. 4 Opgaveudvalget Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder, som det fremgår af kommissoriet godkendt på Byrådsmøde 24. juni 2025 er at levere anbefalinger til kommende Byråd til en styrkelse af samarbejdet om unges trivsel og uddannelsesmuligheder. Se kommissorium i bilag 1.  

Af kommissoriet fremgår desuden, at Opgaveudvalgets konkrete anbefalinger skulle udarbejdes gennem nærmere kortlægning af målgruppen, indsatser, lovgivning og inspirationsmateriale samt inddragelse af relevante interne og eksterne aktører. Dette er sker og har manifesteret sig i tre delrapporter og fire møder i Opgaveudvalget.  

Delrapport I indeholder kortlægning af målgruppen og oversigt over lovgivning på området. Delrapport II indeholder en kortlægning af kommunens eksisterende indsatser til børn og unge. Delrapport I og II er vedlagt som bilag 3 og 4. På møderne har der været deltagelse af interne og eksterne samarbejdspartnere. Desuden er input og sparring fra Per B. Christensen inddraget. Per B. Christensen er bl.a. opmand til FGU-reformen, medlem af Reformkommissionen, formand for VIA University College og formand for FGU-rejseholdet.

Delrapport III opsamler viden fra Delrapport I og Delrapport II og beskriver anbefalinger. 

Delrapport III er vedlagt i sin helhed i bilag 2. De tre rapporter og input fra temamøde med Byrådet afholdt 24. november 2025 (se bilag 5) udgør den samlede afrapportering til Byrådet.  

Hvis opgaveudvalget godkender Delrapport III, vil den godkendte og endelige Delrapport III blive vedlagt referatet som bilag 6 til videre behandling i Økonomiudvalg og Byrådet.    

Anbefalingerne, der indgår i Delrapport III, og som er til godkendelse, skal ses som en overordnet ramme for, hvordan Slagelse Kommune kan arbejde med trivsel og uddannelse på tværs. De er ikke rettet mod konkrete indsatser og indeholder ikke vurderinger af eksisterende tiltag.

Anbefalingerne har desuden et langsigtet perspektiv og afspejler Opgaveudvalgets ønske om et strategisk og bæredygtigt perspektiv. Gældende for de strategiske spor og konkrete anbefalinger er, at de kræver en konkret politisk og/eller ledelsesmæssig beslutning. 

Nedenfor er oplistet de i alt 15 anbefalinger - delt i 10 strategiske spor og i emneområderne A-D.

A. TVÆRGÅENDE ANBEFALINGER TIL BØRN OG UNGE

Strategisk spor 1: Fælles retning i tilrettelæggelse af indsatser

Anbefaling 1: Udarbejd fælles børne- og ungepolitik

Anbefaling 2: Lav en kommunal organisering, der understøtter samarbejde på tværs

B. DAGTILBUD OG SKOLE

Strategisk spor 2: Stærke børnemiljøer

Anbefaling 3: De fysiske rammer i dagtilbud og skole skal understøtte stærke børnemiljøer

Anbefaling 4: Styrk viden og kompetencer

Strategisk spor 3: Styrkede faglige færdigheder i dansk og matematik

Anbefaling 5: Sæt fokus på tidlig indsats med matematisk opmærksom og sprogstimulering 

Anbefaling 6: Elevers faglige færdigheder skal styrkes gennem faglig trivsel og faglig mestring

Strategisk spor 4: Tidlig og hurtig hjælp

Anbefaling 7: Øg viden og redskaber til tidligt at opspore og handle på mistrivsel

Anbefaling 8: Tilbyd indsatser med udgangspunkt i børn og unges adfærd og behov - ikke deres eventuelle diagnose

Strategisk spor 5: Omlægning fra det specialiserede område til det almene område

Anbefaling 9: Undersøg alternative fordeling(er) af midler til henholdsvis almenområdet og specialområdet

C. UNGEOMRÅDET

Strategisk spor 6: Styrket fokus på at hjælpe unge i beskæftigelse

Anbefaling 10: Indfør en Ungegaranti

Strategisk spor 7: Styrket fokus på unge, der falder fra en ungdomsuddannelse

Anbefaling 11: Styrk samarbejdet med ungdomsuddannelser i forhold til at fastholde unge, der er i risiko for at falde fra

Anbefaling 12: Skab en ny systematik for opsporing og handlemuligheder for unge, der falder fra ungdomsuddannelse

Strategisk spor 8: Styrket fokus på tilflyttere i alderen 15-30 år

Anbefaling 13: Skab en ny systematik for opsporing og handlemuligheder for unge, der flytter til kommunen

Anbefaling 14: Sæt fokus på at skabe ændringer i strukturelle forhold

D. DEN VIDERE PROCES

Strategisk spor 10: Forankring og realisering af anbefalingerne

Anbefaling 15: Skab en organisering, der sætter den strategisk ramme

I Delrapport III er anbefalingerne udfoldet og beskrevet med mulige handleveje, som uddyber og konkretisere yderligere. 

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven §17, stk. 4. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen direkte konsekvenser forbundet med godkendelse af anbefalinger. En efterfølgende implementering vil forventes at kunne indeholde økonomiske og personalemæssige konsekvenser.

Tværgående konsekvenser

§17, stk. 4 opgaveudvalget for styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder refererer til Socialudvalget, Børne- og Ungeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Sagens videre forløb

Godkendes afrapportering inkl. anbefalingerne vil det Byråd, som tiltræder 1. januar 2026 være ansvarlig for det videre arbejde.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal mindst én gang årligt godkende kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning efter Serviceloven. Forud for godkendelse har Kvalitetsstandarden 2026 været i høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Byrådet godkender Kvalitetsstandard 2026 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning efter Serviceloven. 

Sagens indhold

Kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning er en lovpligtig kvalitetsstandard efter Serviceloven, som Byrådet skal godkende mindst én gang årligt. 

Tidligere har kvalitetsstandarden været gældende for alle borgere, der modtog personlig hjælp, praktisk hjælp, madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning eller træning efter Serviceloven. Med Ældrelovens ikrafttræden den 1. juli 2025, vil kvalitetsstandarden udelukkende vedrøre borgere under 67 år, da borgere over 67 år er omfattet af Ældrelovens bestemmelser. Kvalitetsstandarden omfatter tillige borgere, der i overgangsperioden frem mod fuld implementering af helhedspleje, jf. Ældreloven, fortsat modtager ydelser efter Serviceloven. Udgangspunktet er ens serviceniveau for modtagelse af pleje uanset lovgivning den leveres under. Overgangsperioden løber frem til 1. juli 2027. Ved ændringer i borgerens behov foretages re-visitation til helhedspleje efter Ældrelovens bestemmelser.

Ny-visiterede borgere over 67 år er omfattet af Ældreloven, som trådte i kraft pr. 1. juli 2025.

Indhold i kvalitetsstandard 2026

Den lovpligtige kvalitetsstandard indeholder generel information til borgerne visiteret efter Serviceloven om den hjælp, de kan forvente at få fra kommunen, hvis de får behov for:

• personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83, stk. 1
• rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a
• træning efter servicelovens § 86, stk. 1
• aflastning efter servicelovens § 84, stk. 1. 

Det er ikke et lovkrav, at aflastning efter Servicelovens § 84, stk. 1 er en del af kvalitetsstandarden. Administrationen har medtaget denne paragraf i kvalitetsstandarden ud fra et perspektiv om sammenhængende borgerforløb.

Kvalitetsstandarden skal sikre sammenhæng mellem serviceniveau, de ressourcer, der er afsat og leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skal indeholde mål for, hvordan dette sikres, og hvordan der følges op på målene. Kravene til den kvalitet leverandøren skal levere, skal også fremgå af kvalitetsstandarden.

Ændringer i kvalitetsstandard 2026

Der er foretaget følgende ændringer i kvalitetsstandarden, siden den blev godkendt sidst i december 2024:

Side 1: Der er tilføjet: 2026 og "efter Serviceloven" i titlen på forsiden.

Side 3: "Kvalitetsstandarden omfatter borgere under 67 år og borgere, der i overgangsperioden frem mod fuld implementering af helhedspleje jf. Ældreloven fortsat modtager ydelser efter
Serviceloven. Overgangsperioden løber frem til 1. juli 2027. Ved ændringer i borgerens behov
foretages re-visitation til helhedspleje efter Ældrelovens bestemmelser.
Ny-visiterede borgere over 67 år er omfattet af Ældreloven, som trådte i kraft pr. 1. juli 2025."

Side 5: Der er tilføjet: der er under 67 år.

Side 15: 2025 rettet til: 2026.

Side 20: Der er tilføjet: Du stiller selv redskaberne til rådighed, herunder opvaskemaskine.

Side 23: PostNord rettet til: DAO.

Side 32: I teksten er det præciseret, at taksten til aflastningsplads reguleres årligt.

Side 34: I teksten er det præciseret, at taksten til midlertidige ophold reguleres årligt.

Side 35: Demente borgere rettet til: Borgere med demens.

Side 36: Der er tilføjet et afsnit om tilbud om aflastning for borgere med demens og deres pårørende i eftermiddags/aftentimerne jf. beslutning på Seniorudvalgets møde den 3. juni 2025 pkt. 4.

Ændringerne er markeret med gult i bilag 1.

Administrationen bemærker, at kvalitetsstandarden er beskrevet med baggrund i den gældende værdighedspolitik. Dette kan blive konsekvensrettet i forbindelse med politik- og strategiudvikling på sundheds- og ældreområdet i 2026.

Høring af kvalitetsstandarden 2026

På Seniorudvalgets møde den 30. september 2025 punkt 5 godkendte Seniorudvalget, at udkastet til Kvalitetsstandard 2026 blev sendt i høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Der er indkommet høringssvar fra Ældrerådet (bilag 2) og Rådet for Socialt Udsatte (bilag 3).

Kort resumé af høringssvar fra Ældrerådet

• Ældrerådet ønsker telefontiden til visitationen (kl. 8.15-9.00) forlænget for at undgå ventetid.
• Ældrerådet går ud fra, at visitator informerer borgeren om, hvor man kan læse mere
  om Fællessprog 3. Alternativt kan Fællessprog 3 vedlægges som bilag eller som et link.
• Ældrerådet er af den holdning, at hjemmeplejen møder for sent frem hos borgeren om morgenen/formiddagen.
• Ældrerådet er bekymrede over, at der bliver afsat så få minutter, så SOSU-hjælperen f.eks. ikke må koge eller spejle æg til borgerens frokost.
• Der er ikke nævnt noget om opvaskemaskine under afsnittet rengøring.
• Ældrerådet anser det som ret uhygiejnisk, at vask og aftørring af sanitet og toilet samt vask/aftørring af gulv omkring toilet kun sker hver 3. uge, og det hele skal klares på 10 min.
• Ældrerådet er usikre på, hvad oprydning efter gæster betyder.
• Ældrerådet gør opmærksom på, at når eksempelvis en rask ægtefælle/samlever skal klare det hele selv 24/7 i hjemmet, er det påkrævet, at der ydes hjælp ved rengøring.
• Ældrerådet tager generelt forbehold, og gør opmærksom på deres fortsatte bekymring for det reducerede serviceniveau kvalitetsstandarden er udtryk for.
• Ældrerådet har påpeget nogle korrekturmæssige rettelser i Kvalitetsstandard 2026.

Kort resumé af høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte

• Kommunen bør sikre en fleksibel tilrettelæggelse, hvor borgere med høj risiko for isolation tilbydes hyppigere menneskelig kontakt, også selv om teknologien kan løse den praktiske opgave.
• Teknologi bør aldrig stå alene, men suppleres af menneskelig støtte. Der bør foretages en grundig individuel vurdering af, om borgeren kan drage nytte af teknologien, og i hvilket omfang.
• Kommunen bør tydeliggøre, hvordan fleksibel og hurtig adgang til psykosocial støtte kan sikres. Vi anbefaler, at psykisk pleje prioriteres på linje med fysisk pleje, da psykisk mistrivsel ofte er udgangspunktet for tab af funktionsevne.
• Der bør udvikles særlige tilgange målrettet borgere, som har svært ved at indgå i almindelige rehabiliteringsforløb, fx gennem tværfaglig opsøgende indsats, små skridt og relationelt arbejde.
• Kommunen bør monitorere, hvordan denne gruppe klarer sig i overgangsperioden, og sikre, at udsatte borgere under 67 år ikke oplever et reelt lavere serviceniveau end andre borgere.
• Vi anbefaler, at Slagelse Kommune i den endelige kvalitetsstandard indarbejder mere tydelige garantier for menneskelig kontakt, fleksibel psykosocial støtte og en differentieret tilgang til borgere med særlige sociale problemer.

Administrative bemærkninger

Administrationen vurderer, at kvalitetsstandarden 2025 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning lever op til gældende lovgivning.

Administrationen bemærker, at der i den daglige planlægning af levering af pleje arbejdes med at tilrettelægge plejen, så den tilgodeser borgerens behov og ønsker. Der er særligt fokus på, at plejen tilrettelægges så sen morgenpleje med medicingivning ikke kolliderer med tidlig frokost. 

Administrationen bemærker, at der ved visitation til pleje og praktisk hjælp tages udgangspunkt i en individuel konkret vurdering af borgeres funktionsniveau og de samlede ressourcer i hjemmet. Det gælder også ved visitation til tilberedning af mad, rengøring af badeværelse, oprydning efter gæster, rehabiliteringsforløb, brug af teknologi m.m.

Administrationen bemærker, at visitation informerer og vejleder borger om relevante forhold, herunder Fælles Sprog 3, hvis det skønnes relevant.

Administrationen har indarbejdet de korrekturmæssige anmærkninger fra Ældrerådets høringssvar. Ændringer er markeret med gult i det vedhæftede udkast til Kvalitetsstandard 2026.

Retligt grundlag

Servicelovens §§ 138 og 139 forpligter kommunerne til at udarbejde kvalitetsstandarder og følge dem op i forhold til blandt andet servicelovens §§ 83, stk. 1, 83 a, 84, stk. 1 og 86, stk. 1.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

For at muliggøre kystbeskyttelse af Område 1, Halsskov, skal en del af kystbeskyttelsesanlægget placeres på private grunde. Der skal derfor gennemføres en ekspropriation.

Byrådet skal udvælge en repræsentant samt en suppleant til deltagelse i åstedsforretninger med henblik på en senere ekspropriationsbeslutning i Byrådet.  

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet tilkendegiver vilje til at gennemføre ekspropriation i det nødvendige omfang med henblik på gennemførelse kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov.

2. at Byrådet vælger en repræsentant samt en suppleant til deltagelse ved åstedsforretningerne i forbindelse med ekspropriation af arealer til kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov.

Sagens indhold

For at muliggøre kystbeskyttelse af Område 1, Halsskov, skal en del af kystbeskyttelsesanlægget placeres på private grunde.

Som led i gennemførelsen af det kommunale kystbeskyttelsesprojekt skal kommunen derfor gennemføre åstedsforretninger med henblik på en senere ekspropriationsbeslutning i Byrådet.

Ekspropriationen sker i henhold til gældende lovgivning, og det er en forudsætning for den videre proces, at Byrådet tilkendegiver vilje til at gennemføre ekspropriation.  

Åstedsforretningerne planlægges afholdt efter der er truffet endelig afgørelse om projektet.

Center for Teknik, Plan og Erhverv afholder forinden åstedsforretningerne et kort orienteringsmøde for de grundejere, der skal igennem åstedsforretningerne. Det drejer sig om i alt 12 ejendomme og andelsparceller, se oversigtskort bilag 1.

Åstedsforretningerne skal ledes af et medlem fra Byrådet, som desuden har ansvaret for, at der føres en protokol. Byrådet skal derfor udpege et byrådsmedlem til åstedsforretningerne. For at sikre en smidig og sikker gennemførelse af åstedsforretningerne bør Byrådet også udpege en suppleant til deltagelse af åstedsforretningerne.

Slagelse Kommune har ansvaret for ekspropriationsproceduren. Hoveddelen af arbejdet gennemføres af Center for Teknik, Plan og Erhverv samt en rådgiver. 

Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet endelig afgørelse om projektet, det vil derfor ikke være muligt at planlægge et nærmere tidspunkt for åstedsforretningerne. Åstedsforretningerne forventes gennemført i tidsrummet 9.00 – 15.00. 

Administrationens bemærkninger til genoptaget sag

Sagen blev i august 2025 udsat af Klima- og Miljøudvalget med henblik på afholdelse af et borgermøde. Mødet er nu gennemført, og en ny følgegruppe er nedsat. Da dette ikke har ændret beslutningsgrundlaget, genoptages sagen i uændret form.

Følgegruppen har besluttet, at placeringen af pumpestationen ved Granskoven 22 kan ændres, og den er derfor flyttet ca. 10 meter til rabatten ved Molevej. Da der fortsat skal etableres dræn på ejendommen, er det nødvendigt at gennemføre ekspropriation.

Det indstilles, at Byrådet udpeger de en politisk repræsentant samt en supplant, eventuelt efter funktion f.eks. formand eller næstformand, idet udpegningen sker midt i en valgperiode, hvor den fremtidige politiske sammensætning endnu ikke er fastlagt.

Retligt grundlag

Lov om kystbeskyttelse LBK nr. 245 af 28/02/2025.

Lov om vej LBK nr. 435 af 24/04/2024.

Hjelmen til ekspropriation findes i Kystbeskyttelseslovens § 6, mens reglerne om ekspropriation gennemføres efter Vejlovens kapitel 10, §§ 98-122 i lov om offentlige veje.

Åstedsforretningen skal ledes af et medlem af Byrådet, jf. vejlovens § 101.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Der skal træffes endelig afgørelse om kystbeskyttelsesprojektet i vinteren 2025. Hvis projektet ikke bliver påklaget, kan åstedsforretningerne planlægges i foråret/sommer 2025.

I forbindelse med detailprojekteringen fastlægges de nærmere arealer, der skal eksproprieres.

Efter åstedsforretningerne skal Byrådet tage beslutning om ekspropriationerne. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende tilladelse efter miljøvurderingslovens §25 til kystbeskyttelsesprojektet område 1a Halsskov jf. sagens bilag 1.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller.

1. at Byrådet godkender, at der gives tilladelse efter miljøvurderingslovens §25 til kystbeskyttelsesprojektet område 1a Halsskov.

Sagens indhold

Sagen var senest sat på Klima- og Miljøudvalgets møde i august 2025, hvor den blev udsat for at afvente udfaldet af et borgermøde med udvalget og borgerne i området. Mødet er nu afholdt, og udfaldet har ikke indflydelse på beslutningsgrundlaget og §25 tilladelsen, som denne sag handler om. Sagen genoptages derfor til beslutning i uændret form.

Med udarbejdelse og ansøgning til kystbeskyttelsesprojektet 1a ved Halsskov er der udarbejdet en miljøkonsekvensrapport på projektet. Byrådet besluttede den 12. december 2024, at sende rapporten i 8 ugers offentlig høring, som det kræves i miljøvurderingsloven. Samtidigt blev selve projektet sendt i høring efter Kystbeskyttelsesloven. Der er udarbejdet en fælles hvidbog for de indkomne høringssvar, som kan ses i bilag 2.

Høringssvarende giver ikke anledning til at ændre i selve miljøkonsekvensrapporten eller at foretage yderligere vurderinger eller ændringer i forslaget til §25 tilladelse som blev fremlagt i forbindelse med høring af miljøkonsekvensrapporten.

Specifikt beskriver §25 tilladelsen, hvordan den økologiske funktionalitet for markfirben sikres i arealet, der ligger tæt på det nye kystbeskyttelsesanlæg. Yderligere beskrives, hvordan tabet af det lille stykke strandeng skal kompenseres ved at sikre bekæmpelse af den invasive "rynket rose", som er en væsentlig trussel mod den strandeng, der er tilbage i området. Selv om projektet forårsager et lille tab af strandeng så vurderes de beskrevne tiltag som proportionelle og tilstrækkelige til at sikre og endda forbedre den naturtilstand der er i området.

Retligt grundlag

LBKG 2023-01-03 nr. 4 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Kommunens naturmyndighed vil skulle føre tilsyn med digelagets bekæmpelse af rynket rose i det tilbageværende strandengsområde, og opretholdelse af erstatningshabitatet for markfirben.

Sagens videre forløb

Igen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende tilladelse efter miljøvurderingslovens §25 til kystbeskyttelsesprojektet område 1a Halsskov jf. sagens bilag 1.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller.

1. at Byrådet godkender, at der gives tilladelse efter miljøvurderingslovens §25 til kystbeskyttelsesprojektet område 1a Halsskov.

Sagens indhold

Sagen var senest sat på Klima- og Miljøudvalgets møde i august 2025, hvor den blev udsat for at afvente udfaldet af et borgermøde med udvalget og borgerne i området. Mødet er nu afholdt, og udfaldet har ikke indflydelse på beslutningsgrundlaget og §25 tilladelsen, som denne sag handler om. Sagen genoptages derfor til beslutning i uændret form.

Med udarbejdelse og ansøgning til kystbeskyttelsesprojektet 1a ved Halsskov er der udarbejdet en miljøkonsekvensrapport på projektet. Byrådet besluttede den 12. december 2024, at sende rapporten i 8 ugers offentlig høring, som det kræves i miljøvurderingsloven. Samtidigt blev selve projektet sendt i høring efter Kystbeskyttelsesloven. Der er udarbejdet en fælles hvidbog for de indkomne høringssvar, som kan ses i bilag 2.

Høringssvarende giver ikke anledning til at ændre i selve miljøkonsekvensrapporten eller at foretage yderligere vurderinger eller ændringer i forslaget til §25 tilladelse som blev fremlagt i forbindelse med høring af miljøkonsekvensrapporten.

Specifikt beskriver §25 tilladelsen, hvordan den økologiske funktionalitet for markfirben sikres i arealet, der ligger tæt på det nye kystbeskyttelsesanlæg. Yderligere beskrives, hvordan tabet af det lille stykke strandeng skal kompenseres ved at sikre bekæmpelse af den invasive "rynket rose", som er en væsentlig trussel mod den strandeng, der er tilbage i området. Selv om projektet forårsager et lille tab af strandeng så vurderes de beskrevne tiltag som proportionelle og tilstrækkelige til at sikre og endda forbedre den naturtilstand der er i området.

Retligt grundlag

LBKG 2023-01-03 nr. 4 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Kommunens naturmyndighed vil skulle føre tilsyn med digelagets bekæmpelse af rynket rose i det tilbageværende strandengsområde, og opretholdelse af erstatningshabitatet for markfirben.

Sagens videre forløb

Igen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Områderne Rønnevænget og Skippertoften i Skælskør er i spildevandsplanen planlagt separatkloakeret (husspildevand og tag-/overfladevand løber i hver sin ledning). Tillæg nr. 7 ændrer status fra ukloakeret til spildevandskloakeret (én ledning til husspildevand).

Vedtagelsen medfører, at SK Forsyning etablerer spildevandsledninger og brønde frem til matrikelskel samt står for drift og vedligeholdelse. Tillægget udgør sammen med spildevandsplanen plangrundlaget for tilladelser til projektets gennemførelse.

Indstilling

Chefen for Teknik-, Plan- og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter vedtagelse af forslag til tillæg 7 til spildevandsplan 2024 - Spildevandskloakering af Rønnevænget og Skippertoften, Skælskør.

2. at Byrådet beslutter at forslaget til tillæg 7 sendes i offentlig høring i 8 uger. 

Sagens indhold

Det foreslås, at området ved Rønnevænget og Skippertoften ændres fra ukloakeret status til spildevandskloakeret område. Ændringen indebærer, at der etableres spildevandskloakering, mens regnvand håndteres lokalt via LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Forslaget til tillæg 7 til spildevandsplan 2024 findes i bilag 1. 

Beslutningen om at fravige den tidligere plan om separatkloakering er truffet på baggrund af en faglig vurdering fra Slagelse Kommune. Det anses ikke som hensigtsmæssigt at etablere et regnvandsbassin med udledning til Spegerborgrenden, da vandløbet aktuelt har betydelige hydrauliske og miljømæssige udfordringer. Disse forhold vanskeliggør opnåelsen af en udledningstilladelse.

Samtidig vurderes det uhensigtsmæssigt at lede yderligere regnvand til den eksisterende fælleskloak i Skælskør, da dette vil medføre øget risiko for overløb med opblandet spildevand.

Kommuneplan 2022 og Klimaplanen fremhæver LAR-løsninger som et effektivt værktøj til at skabe grønne og blå byelementer og samtidig reducere overløb, der belaster vandmiljøet og oversvømmer ejendomme. Det vurderes derfor mest hensigtsmæssigt at området spildevandskloakeres og at tag- og overfladevand fra området håndteres privat med LAR-løsninger. Tilladelser til etablering af LAR-anlæg bliver behandlet separat fra dette tillæg af tilladelsesmyndigheden.

Tidsplan: Projektet er planlagt til at blive udført primo 2026 efter endelig vedtagelse.

Miljøscreening: Tillæg 7 er blevet screenet i forbindelse med udarbejdelsen af tillægget. Miljøscreeningen viser at miljøpåvirkningen fra tillægget ikke er væsentlig, hvorfor der ikke er krav om udarbejdelse af en miljøvurdering jf. bilag 2. 

Retligt grundlag

Tillæg til spildevandsplanen udarbejdes i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1093 af 11. oktober 2024), som forpligter kommunen i at udarbejde en plan for forsvarlig håndtering og bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen er desuden udarbejdet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 532 af 27. maj 2024), der fastlægger de tekniske og juridiske rammer for spildevandsanlæg og tilslutning til offentlige kloakker.

Derudover skal tillægget leve op til kravene i loven om miljøvurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3. januar 2023), som sikrer, at miljøpåvirkningerne af projekterne vurderes grundigt, inden de igangsættes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Når stikledningen (rørledning, der forbinder ejendom med det offentlige kloaksystem) er trukket frem til grundgrænsen, er der tilslutningspligt for ejendommen i henhold til § 28, stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven. Dette betyder, at ukloakerede grundejere kan forvente et påbud om at tilslutte spildevand til det nye stik, der bliver placeret på deres grund, ved spildevandskloakering.

Ud over tilslutningsbidraget kommer der udgifter til evt. ledningsarbejde på hver ejendom frem til skelbrønd. 

Dette tillæg lægger ikke op til ændringer i tilslutningsbidrag. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis forslaget til tillæg 7 til spildevandsplan 2024 vedtages, vil det blive sendt i offentlig høring i 8 uger. Efter høringen vil bemærkningerne til forslaget blive behandlet i en hvidbog. Det endelige tillæg nr. 7 til spildevandsplan 2024 vil derefter blive sendt til godkendelse i Byrådet i marts 2026.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Valnøddevænget i Slagelse, tidligere kendt som Ndr. Ringgade 83, er ifølge spildevandsplanen 2024 angivet som fælleskloakeret. I gældende spildevandsplan har området status som og er planlagt fælleskloakeret, men i forbindelse med udbygning og vedtagelse af tillæg 8, skal området separatkloakeres. Spildevandet skal ledes til Slagelse Renseanlæg, og overfladevandet skal ledes til Skovsøbassinet, inden det ledes til Skovse-Gudum Å.   

Byrådet kan beslutte vedtagelse af forslag til tillæg nr. 8 til spildevandsplan 2024, og derefter sende forslaget i offentlig høring i 8 uger

Indstilling

Chefen for Teknik-, Plan- og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter vedtagelse af forslag til Tillæg 8 til spildevandsplan 2024 - Separatkloakering af Valnøddevænget og sender forslaget i offentlig høring i 8 uger.

Sagens indhold

Tillæg 8 til spildevandsplanen 2024 omhandler separatkloakeringen af Valnøddevænget i Slagelse. Området er i dag fælleskloakeret.

Formålet med tillægget er at opdele kloakoplandet 1SL6502 i to, så det nordlige kloakopland hvor rækkehuse skal bygges, bliver planlagt separatkloakeret (område 1) og det sydlige kloakopland hvor en dagligvarebutik skal bygges, bliver planlagt separatkloakeret (område 2), se bilag 1. Grunden til opdeling af kloakopland er at overfladevandet fra de to områder skal ledes forskellige steder hen. Forslaget til tillægget findes i bilag 2.

Overfladevandet fra det nordlige område (område 1) skal ledes til Skovsøbassinet. Område 1 er en del af oplandet til den gældende udledningstilladelse for Skovsøbassinet. Den tilførte vandmængde fra området vurderes at være tilgængelig i Skovsøbassinet. Spildevandet fra dette område ledes til Slagelse Renseanlæg.

Kun en ejendom indenfor tillæggets område er i dag tilsluttet fælleskloakken. I forbindelse med bebyggelsen af område 2, skal spildevandet og overfladevandet ledes til Slagelse Renseanlæg. Der vurderes at være tilstrækkelig kapacitet på Slagelse Renseanlæg til at modtage spildevand og overfladevand fra område 2, men også spildevand fra område 1.

Placeringen af kloakledninger og udløbsbygværk er ikke fastlagt i den nuværende Spildevandsplan 2024 for Slagelse Kommune. Derfor er dette tillæg nødvendigt. Tillægget sikrer, at der er det rette plangrundlag, så der kan gennemføres de nødvendige arealerhvervelser eller begrænsninger i rådigheden over private arealer, når kloakledninger, udløbsbygværk og tilhørende tekniske anlæg skal etableres.

Tidsplan: Projektet er planlagt til at blive udført i perioden 2026-2027. Anlægsarbejdet af kloakledninger er påbegyndt i 4. kvartal af 2025, resterende ledningsarbejde i deklarationsbæltet kan dog først påbegyndes ved tillæggets vedtagelse.

Miljøscreening: Tillæg 8 til Spildevandsplanen 2024 er blevet screenet i forbindelse med udarbejdelse af tillægget. De forventede påvirkninger af planen er vurderet i dette tillæg og i en miljøscreening af planen (bilag 3). Det er vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.

Retligt grundlag

Tillæg til spildevandsplanen udarbejdes i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1093 af 11. oktober 2024), som forpligter kommunen i at udarbejde en plan for forsvarlig håndtering og bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen er desuden udarbejdet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 532 af 27. maj 2024), der fastlægger de tekniske og juridiske rammer for spildevandsanlæg og tilslutning til offentlige kloakker.

Derudover skal tillægget leve op til kravene i loven om miljø vurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3. januar 2023), som sikrer, at miljøpåvirkningerne af projekterne vurderes grundigt, inden de igangsættes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Når stikledningen (i.e rørledning, der forbinder ejendom med det offentlige kloaksystem) er trukket frem til grundgrænsen, er der tilslutningspligt for ejendommen i henhold til § 28, stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven. Dette betyder, at pågældende grundejer ved kloakeringen, kan forvente et påbud om at tilslutte både regnvand og spildevand til de nye stik, der bliver placeret på deres grund, ved separatkloakering.

Ud over tilslutningsbidraget kommer der udgifter til evt. ledningsarbejde på hver ejendom frem til skelbrønd.

Dette tillæg lægger ikke op til ændringer i tilslutningsbidrag.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis forslaget til tillæg 8 til spildevandsplan 2024 vedtages, vil det blive sendt i offentlig høring i 8 uger. Efter høringen vil bemærkningerne til forslaget blive behandlet i en hvidbog. Det endelige tillæg nr. 8 til spildevandsplan 2024 vil derefter blive sendt til godkendelse i Byrådet i april 2026.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Forslag til Lokalplan 1305, Boligbebyggelse ved Bakkevej (B) og miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 6 ugers offentlig høring.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at borgermøde afholdes på Slagelse Rådhus den 07. januar eller den 08. januar 2026 i tidsrummet mellem kl. 17:00 – 18:00.

2. at Byrådet godkender afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget.

3. at Byrådet beslutter, at Forslag til Lokalplan 1305, Boligbebyggelse ved Bakkevej, vedtages til fremlæggelse i 6 ugers offentlig høring.

Sagens indhold

Den 30. september 2024 besluttede Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget at igangsætte udarbejdelse af et lokalplanforslag for rækkehusbebyggelse på Dalvang 2 i Slagelse.

Der er udarbejdet et Forslag til lokalplan 1305, som giver mulighed for at området fremadrettet kan anvendes til tæt-lav boligbebyggelse i form af op til 10 rækkehuse i 1 etage (se bilag 1) med ca. 80 m² bebygget areal pr. bolig.

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1305, og dermed sende det i 6 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt. Byrådet kan vælge, at foretage mindre justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 6 ugers offentlig høring.

Hvis Byrådet vælger at forkaste planforslaget, vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et plangrundlag for den ønskede boligbebyggelse og dermed vil boligbebyggelsen ikke kunne realiseres.

Lokalplanen skal sikre, at der sker tilpasning til det skrånende terræn inden for lokalplanområdet, både ved byggeri og ubebyggede arealer. I lokalplanforslaget fastsættes således principper for indpasning af bebyggelsen i terrænet. Lokalplanen sikrer desuden størst muligt visuel transparens i området. Der må derfor ikke placeres carporte eller garager inden for delområde 2 og 3, eller placeres skure ud mod det fælles opholdsareal centralt i lokalplanområdet.

Husene orienteres med sydøst vendte haver mod Bakkevej. Nord for rækkehusene vil der være et tværgående stisystem til at betjene husene. Byggeriet vil fremstå ensartet i materialer og farver. Der vil blive etableret opholdsarealer mellem rækkehusene og dobbelthusene mod nord, som også vil fungere som en grøn kile.

Bebyggelsesprocenten er fastsat til 40 for området som helhed, og ved udstykning skal ejendomme fremstå med grundstørrelser på minimum 350 m².

Området bliver vejbetjent via eksisterende privat fællesvej, som i dag betjener dobbelthusene i nord. Der etableres parkeringspladser langs den private fællesvej, svarende til 2 parkeringspladser pr. bolig. Renovation etableres langs fællesvejen, og renovationsbilen kan vende ved en eksisterende vendeplads.

Terrænet er skrånende mod nordvest, med de laveste punkter mellem de eksisterende dobbelthuse i nord og de planlagte rækkehuse i syd. Ved at friholde den laveste del af grunden for bebyggelse, sikrer man at kraftig nedbør kan samles der, og at materiel skade hermed minimeres.

Jævnfør bilag 2 oplyser Envafors, at området er omfattet af spildevandstillæg 8, og at området derfor er planlagt til separatkloakering. Såfremt området udmatrikuleres, vil Envafors fremføre spilde- og regnvandsstik inkl. skelbrønd til hver matrikel.

Ejendommen Dalvang 2 blev i forbindelse med høring af Kommuneplan 2022, omfattet af kommuneplanramme 1.2B41, der indgår som første etape i udbygningen af boligområdet Kløverbakken. Kommuneplanrammen kræver at der som udgangspunkt udarbejdes en helhedsplan for området, før der planlægges for bebyggelse.

Dalvang 2 grænser op mod eksisterende dobbelthuse mod nord og en ny børnehave Skovsøbakken, mod syd. At inddrage Dalvang 2 i første etape, blev besluttet på baggrund af, at matriklen kan indgå i en naturlig sammenhæng mellem de opførte dobbelthuse og børnehaven, og samtidig er el, vand, varme, spildevandsafledning og vejbetjening sikret pga. den eksisterende bebyggelse i området.

Der er foretaget en miljøvurderingsscreening af lokalplanforslaget. Screeningen har ikke påvist væsentlig indvirkning på miljøet ved gennemførelse af planlægningen. På denne baggrund konkluderes det, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Vurdering

Et af ønskerne med Boligpolitikken er at tiltrække forskellige målgrupper, heriblandt børnefamilien. Boligpolitikkens principper for boligudvikling er blandt andet, at der skal være flere større rækkehuse på over 100 m², og at der ønskes en variation i skala, arkitektur og boligstørrelser for større boligområder. Denne variation er sikret i og med, at der kun opføres 10 rækkehuse, og at de samtidig adskiller sig fra de eksisterende dobbelthuse i både skala, arkitektur og størrelse.

Administrationen vurderer, at denne lokalplan stemmer overens med boligpolitikken. Samtidig kan det planlagte opholdsområde, som ligger mellem rækkehusene og dobbelthusene, binde de to områder sammen og indbyde til fælles brug.

Lokalplanens planlagte grundstørrelser, bebyggelsesprocent og parkeringsnorm stemmer også overens med retningslinjer fra Kommuneplanen.

Der er planlagt LAR-løsning indenfor lokalplanområdet, og der er fokus på at etablere rekreative grønne områder, hvilket harmonerer med administrationsgrundlaget for regnvandshåndtering og kommuneplanens generelle retningslinjer for boliger. Administrationsgrundlaget anbefaler LAR-løsninger i befæstede områder med stor terrænhældning, da overfladevandet ellers ikke nedsiver og kan ledes videre til lavere liggende områder. Derudover prioriterer kommuneplanen adgang til grønne fællesarealer og rekreativ anvendelse af overfladevand i større boligområder. 

Da Dalvang 2 blev inddraget i kommuneplanramme 1.2B41 vurderede Administrationen, at Dalvang 2 ikke behøvede at vente på udviklingsplanen for at blive færdigudviklet, da der på grund af eksisterende bebyggelse i området allerede er sikret vejadgang og kloakering.

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at lokalplanforslaget vedtages og sendes i 6 ugers offentlig høring.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanforslaget sendes i offentlig høring, vil Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet blive forelagt en endelig lokalplan efter høringsperiodens udløb.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Lokalplan 208A, Flakkebjerg By skal vedtages endeligt uden ændringer.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 208A, Flakkebjerg By, vedtages endeligt med administrativ rettelse. 

Sagens indhold

Den 1. september 2025 besluttede Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget at vedtage Lokalplan 208A, Flakkebjerg By som forslag og sende det i 4 ugers offentlig høring.

Lokalplanen har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 26. september 2025 til den 24. oktober 2025 og der er modtaget 3 høringssvar. Høringssvarene omhandler blandt andet utilfredshed med placeringen af den kommende mast.

Høringssvarene er behandlet i hvidbogen vedlagt som bilag 1. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer.

Der er foretaget en administrativ justering af lokalplanen således at lærerboligen på Flakkebjerg Hovedgade 40 fastholdes i lokalplanens delområde E (udlagt til offentlige formål) således at ejendommen fortsat anvendes til offentlige formål, for at imødekomme eventuelle anvendelsesbehov for skolen. Denne justering har medført følgende konsekvensrettelser af kortbilag og bestemmelser i lokalplanen:

• Titlen på kortbilag 2 og 3 er justeret.
• Korbilag 3 er tilrettet så den oprindelige afgrænsning af delområde E fastholdes.
• I lokalplanens § 1 udgår det sidste punkt som omhandler lærerboligen.

Ændringerne og tilføjelserne i lokalplanen er markeret med gul (se bilag 2). Tekst der udgår, er overstreget og vil blive fjernet i forbindelse med offentliggørelsen af den endelige lokalplan.

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 208A endeligt med administrativ rettelse. Derved skabes plangrundlaget for en ny mast i Flakkebjerg.
2. Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 208A endeligt. Derved vil den påtænkte mast ikke kunne opføres.
3. Byrådet kan vælge at foretage yderligere mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse.

Lokalplan 208A er en ændring af Lokalplan 208. Formålet med ændringen af lokalplanen er, at muliggøre opsætningen af en gittermast med tilhørende antenner og teknikskabe til mobil- og datadækning. Med vedtagelsen af Lokalplan 208A, kan der således opsættes én mast på maksimalt 42 meters højde inden for et byggefelt der er 10 x 10 meter. Byggefeltet er placeret på matr.nr. 16ac, Flakkebjerg By, Flakkebjerg der er beliggende inden for delområde A.

Delområde A, hvor masten placeres, får etableret ny adgangsvej fra Hylleåsen. Ved servicering af masten vil denne vejadgang blive anvendt.

Med lokalplanen kan tidligere lærerbolig på Flakkebjerg Hovedgade 40 fra lokalplanens delområde E (udlagt til offentlige formål) fortsat anvendes til offentlige formål, for at imødekomme eventuelle anvendelsesbehov for skolen.

Ændringerne og tilføjelserne i lokalplanen er markeret med gul (se bilag 2).

Ansøger har udarbejdet visualiseringer af masten. Visualiseringerne er vedlagt som bilag 3 og fremgår også i lokalplanens bilag.

Vurdering

Master kan i mange mindre byer som Flakkebjerg virke fremmede, da mindre byer ikke har bebyggelse eller tekniske anlæg der har samme højde. Det kan forventes, at en mast på 42 meter vil skille sig ud i landsbybilledet.

Samtidig er behovet for god mobil- og datadækning også blevet en vigtig faktor for de fleste, idet vores hverdag bliver mere og mere digitaliseret. Der vil i fremtiden sandsynligvis være behov for endnu bedre mobil- og datadækning i Flakkebjerg, da området, udover boliger, også har Aarhus Universitets forskningscenter og Flakkebjerg Efterskole i nærheden.

Det vurderes, på baggrund af det hul der ses i dækningskortene i bilag 4, samt et forventet stigende dataforbrug både nu og i fremtiden, at placeringen af den nye mast er relevant.

Masteloven giver mulighed for at stille krav om, at ejeren af masten skal dele brugen af masten med andre operatører.

Masten placeres i et mindre tætbevokset område med unge træer. For at etablere pladsen til masten, vil nogle af træerne skulle fældes. Administrationen har besigtiget træerne for at se, om der potentielt kan være påvirkninger af flagermus i anlægsfasen. Der er tale om en yngre bevoksning uden nogen former for potentielle flagermustræer eller træer med hulheder, der afføder begrænsninger. Det vurderes derfor, at placeringen af masten er optimal i forhold til mindst mulige gener visuelt, og samtidig at den ikke er til gene for potentielle bilag IV arter i bevoksningen.

Et par af høringssvarene omhandler utilfredshed med opførelse og placering af den kommende mast i delområde A. Ny bebyggelse samt tekniske anlæg vil kunne opfattes som et forværrende indgreb for de nærmeste naboer. Denne udvikling forventes dog at være til fordel for de lokale borgere, idet dækningen ikke er tilstrækkelig jf. vedhæftede dækningskort i bilag 4.

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at lokalplanen vedtages endeligt uden ændringer.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Masteoperatøren ønsker at leje 100 m² af Slagelse Kommune til opstilling af mast og tilhørende teknikskabe. Der er ingen bemærkninger fra Køb og Salg til udlejningen af arealet.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter at indstille overfor Byrådet, at lokalplan 208A vedtages endeligt og Byrådet efterfølgende godkender lokalplanens endelige vedtagelse, afsluttes sagen og der vil ikke ske yderligere politisk behandling af sagen.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling af Økonomiudvalget drøfte og give input til forslag for modeller og proces for øget ungeinddragelse af unge i Byrådets arbejde. 

Indstilling

Direktøren for børn, unge og kultur indstiller,

1. at Byrådet drøfter forslag til modeller og skitsering af proces for øget inddragelse af unge i Byrådets arbejde.

Sagens indhold

Baggrund og status på involvering af unge

Af budgetforlig 2026-2029 fremgår det, at budgetpartierne fortsat ønsker at understøtte Slagelse som studieby, der rummer gode uddannelsesmuligheder for unge. Budgetpartierne har ønsket et oplæg til forskellige modeller for øget ungeinddragelse i Byrådets arbejde, herunder mulighederne for etablering af ungeråd og et tættere samarbejde med studerende og uddannelsesinstitutioner.

Budgetpartierne ønsker, at mulighederne for at arbejde systematisk med ungeinddragelse på baggrund af oplæg i gældende byrådsperiode skal være klar til det kommende byråd. 

Det fremgår af Børnekonventionen, som Danmark ratificerede i 1991, at børn og unge har ret til at blive inddraget i og få indflydelse på beslutninger, der vedrører børn og unge. Der er mange kommunale politiske beslutninger, som vedrører unge, men unge i alderen 18-39 år er generelt set underrepræsenteret i kommunalpolitik.

Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvilke muligheder målgruppen skal have for at blive inddraget i kommunalbestyrelsens arbejde udover den direkte repræsentation, som er mulig for de +18-årige. Omkring 2/3 af landets kommuner har etableret ungdoms- eller ungeråd, jf. Netværket af Ungdomsråd (NAU).

I Slagelse Kommune har der tidligere været et ungeråd. Det blev etableret i 2009 som en forening med bestyrelse. Ungerådet nedlagde dog sig selv i 2023 under corona pga. manglende opbakning. 

Børn og unges involvering sker på nuværende tidspunkt primært gennem Slagelse Kommunes Elevråd (herefter SKE), som består af to elevrådsrepræsentanter fra kommunens almen- og specialskoler til og med 10. klasse. SKE mødes flere gange i løbet af skoleåret og drøfter skolegang og skolepolitiske spørgsmål på tværs af kommunens skoler. Desuden har SKE høringsret på alle væsentlige beslutninger, der vedrører skoleområdet. UngSlagelse står for den administrative understøttelse af SKE.

Der er i øjeblikket intet forum for unge efter grundskolen fx i de ungdomsuddannelserne og de forberedende uddannelser, og heller ingen direkte systematisk involvering af unge i Byrådets arbejde. 

Med inspiration fra andre kommuner kan administrationen pege på følgende modeller for større inddragelse af unge i Byrådets arbejde. 

Modeller for inddragelse

Formelt Ungeråd eller Ungebyråd: Etablering af råd med byrådsgodkendte vedtægter med rettigheder svarende til som Handicapråd eller Ældreråd. Dette vurderes som den ressourcemæssige tungeste model, særligt i forhold til sekretariatsbetjening. 

Ungeråd som forening: Oprettelse af forening svarende til det tidligere ungeråd med generalforsamling og bestyrelse, vedtægter og møder. Dette er ressourcemæssig en mellemmodel, da sekretariatsbetjeningen typisk er på lavere niveau.  

Enkeltstående inddragelse: Inddragelse af repræsentanter for unge i midlertidige, emneafgrænsede udvalg, herunder fx § 17, stk. 4 udvalg eller politiske styregrupper. Desuden kunne det være brug af ungeborgerhøringer, event og lign. Dette er ressourcemæssig den mindste model, da der vil være begrænset udgift til understøttelse.  

Modellerne kan kombineres og udelukker ikke hinanden, og kan udvikles og udvides fortløbende. Alle tre modeller forventes at skabe et tættere samarbejde mellem Slagelse Kommune på den ene side og de studerende og ungdomsuddannelser på den anden side.

I alle modeller vil der være behov for yderligere afklaring af emner, som:

• Formaliseringsgrad, herunder høringsrettigheder, herunder høringstidspunkt, indstillingsret, faste temamøder med udvalg (evt. i nye strukturer fx fællesspisning)
• Aldersafgrænsning af målgruppe
• Medlemmer - Valg/udpegning/faste pladser  
• Sekretariatsbetjening og administrativt ophæng
• Politisk ophæng til udvalg eller Byråd
• Økonomi til udvalgsarbejde, sekretariatsbetjening, events og lign og evt. medlemskaber 
• Mødestruktur og -facilitering (fx mere workshopbaseret) og formater for bl.a. høringer (fx videohøringer) 
• Fysisk tilhørsforhold, herunder placering af møder/forening mv. - Rådhus eller egen sted
• Idéudvikling i forhold til tættere samarbejde mellem studerende og uddannelser og Slagelse Kommune

Skitsering af procesplan 

Byrådet vil skulle forelægges en beslutningssag omkring model for øget ungeinddragelse i Byrådets arbejde, herunder også en konkret procesplan for implementering og opstart mv.

Inden denne fremlæggelse vil de ovenstående emner skulle afklares yderligere. Administrationen anbefaler en inddragende proces, som inddrager unge i den nærmere udformning af rammer for inddragelsen i Byrådets arbejde og valg af model. I nedenstående er skitseret et forslag til procesplan, som lægger op til opstart af forum i august 2026. 

Administrationen kan i overordnede træk skitsere forslag til en proces med følgende faser:

1. Inspiration og inddragelse (4 måneder)

• Inddragelse af repræsentanter og nøglepersoner fra ungdomsuddannelserne, Slagelse Kommunes Elevråd, ungdomspolitikere mv. 
• Bred inddragelse af unges perspektiver, fx ungeborgermøde eller oplæg på uddannelser eller lign.
• Indhentning af inspiration fra relevante kommuner med erfaring for involvering af unge i Byrådets politik. 

2. Udarbejdelse af beslutningsgrundlag (1 måned)

Administrationen udarbejder forslag til konkret udmøntning af model til politisk beslutning, herunder vedtægter samt afledte konsekvenser herunder økonomiske og medarbejder, administrativ ophæng

3. Endelig godkendelse af model (1 måned)

Endelig model inkl. konsekvenser til politisk godkendelse 

4. Forarbejde og formidling/oplysning (1 måned)

Formidling til målgruppe og rekruttering af medlemmer til foraet, allokering af medarbejderressourcer og opbygning af sekretariatsbetjening (omfang er afhængig af model). 

5. Opstart - august 2026

Administrationen anbefaler, at der gives den fornødne tid til de enkelte faser for at sikre høj grad af inddragelse.  

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der vil i forbindelse med godkendelse af model for ungeinddragelsen skulle godkendes en økonomiske tildeling til opgaven. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Efter Byrådets drøftelse, vil administrationen arbejde videre med den skitserede fase 1 med henblik på et fyldestgørende oplæg til en beslutningssag for valg af model, herunder implementering og konsekvensbeskrivelse, som forventes til godkendelse i Byrådet i 2. kvartal 2026. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage beslutning om at godkende ny Strategisk Energi- og Varmeplan med tilhørende resumé i form af en kort, læsevenlig udgave.

På sit møde i november havde Klima- og Miljøudvalget en række bemærkninger og ønsker om tilføjelser til strategien. Disse er nu skrevet ind i dokumentet, hvorfor udvalget skal se sagen igen. 

Byrådet kan beslutte at sende den ny strategi i 4 ugers offentlig høring fra den 4. december 2025 til 15. januar 2026.

Indstilling

Chefen for Teknik, Erhverv og Miljø indstiller,

1. at Byrådet godkender ny Strategisk Energi- og Varmeplan med tilhørende kort, læsevenlig udgave (pjece)

2. at Byrådet sender den ny strategi i 4 ugers offentlig høring

Sagens indhold

Den Strategiske Energi- og Varmeplan (SEV) (bilag 1) samler og styrker de eksisterende målsætninger og initiativer fra Kommuneplan 2022–2034, Bæredygtighedsstrategien 2024–2025 og DK2020 Klimaplanen, og fungerer som bindeled til den kommende revision af disse planer i 2026. Planen udgør dermed et samlet strategisk fundament for kommunens arbejde med omstillingen til grøn energi og varme frem mod 2030 og videre mod klimaneutralitet i 2050.

Strategien er opdateret med de tilføjelser og nye afsnit, som Klima- og Miljøudvalget fremførte den 5. november 2025. Enkelte emner er indarbejdet med anbefaling om yderligere undersøgelser, da de ikke kan belyses fuldt ud på nuværende tidspunkt.

I denne version af den ny Strategiske Energi- og Varmeplan er bl.a. tilføjet nye afsnit om:

• Transport af energi 1.2.1
• Slagelse Kommunes tiltag til fjernkøling (lovkrav) 2.1.5
• Tilskudsmuligheder 2.2.4
• Andre VE-teknologier: jordvarme og havvand 2.4.2
• Kalundborg Symbiosen 2.6.1

Den nuværende strategi på området er fra 2009 - siden ajourført af en række varmeplaner for specifikke områder. På denne baggrund har det været et ønske fra Klima- og Miljøudvalget at få en ny, samlet strategi for området. Et ønske, der ikke er blevet mindre aktuelt af en rivende udvikling både hvad angår teknologi, hensynet til forsyningssikkerhed og økonomi inden for området.

Den Strategiske Energi- og Varmeplan (SEV) sendes i 4 ugers offentlig høring på kommunens høringsportal fra den 4. december 2025 til den 15. januar 2026. Denne noget længere høringsfrist på grund af juleferien med efterfølgende udarbejdelse af hvidborg betyder, at sagen først vil blive fremlagt til beslutning i marts 2026 og dermed er processen forlænget 1 måned i forhold til den procesplan, der er blevet forelagt udvalget.

Strategien fremsendes også direkte i høring til interessenterne på området. Interessenterne defineres som deltagerne i Koordinationsforum for Energi og Varme, der samler de centrale repræsentanter inden for energi- og varmeområdet i Slagelse Kommune. 

Efter en vedtagelse af strategien vil dens ambitiøser blive indarbejdet i kommende startegier, ligesom strategiens handlinger vil føde ind i revisionen af DK2020 Klimaplanen. 

Administrationen vurderer, at Den Strategiske Energi- og Varmeplan ikke skal miljøvurderes i forhold til miljøvurderingslovens §8 stk. punkt 1 og 2.

Det skyldes, at den hverken har væsentlig indvirkning på miljøet eller fastsætter rammen for fremtidige anlægstillader, men i stedet koordinerer og forbinder allerede vedtagne planer.

Administrationen vurderer dog, at SEV’en er omfattet af miljøvurderingslovens § 8 stk. 2 nr. 2 om screeningspligt. Der er derfor i øjeblikket ved at blive foretaget en miljøscreening af strategien.

Strategien udgives også i form af en kort, overskuelig pjece (bilag 2), som sammen med strategien i fuld længde vil være tilgængelig på kommunens hjemmeside.

Retligt grundlag

En lov til strategiske varmeplaner eksisterer ikke som ét samlet juridisk dokument, men er forankret i Varmeforsyningsloven, som kræver, at kommuner laver strategiske varmeplaner for at sikre en samfundsøkonomisk og miljøvenlig energiforsyning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen konsekvenser, hverken for Slagesle Kommune eller for SK Varme A/S. Administrationen vurderer ikke, at strategien pålægger SK Varme A/S flere opgaver, men giver en tydeligere ramme at forvalte fjernvarmen indenfor.

Tværgående konsekvenser

Den Strategisk Energi- og Varmeplan, herunder opdateringen af handlinger, kommer til at føde ind i den nært forestående revision af DK2020Klimaplanen. 

Sagens videre forløb

Høring afsluttes den 15. januar 2026, hvorefter hvidbog udarbejdes. Sagen vedlægges til endelig godkendelse i det nye fagudvalg og herefter Byråd i marts 2026. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget godkende kvalitetsstandarder for det specialiserede voksensocialområde gældende pr. 1. januar 2026.

Socialudvalget har besluttet at kvalitetsstandarderne revideres hvert andet år. Byrådet har senest godkendt kvalitetsstandarderne i 2023.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Byrådet godkender kvalitetsstandarder for det specialiserede voksensocialområde gældende pr. 1. januar 2026.

Sagens indhold

Byrådet godkendte kvalitetsstandarder i Center for Handicap og Psykiatri den 24. april 2023. Forud for Byrådets behandling havde Socialudvalget den 8. marts 2023 besluttet, at der skulle ske revision efter 2 år. 

Administrationen har foretaget en revision af de gældende kvalitetstandarder. Der forelægges derfor et revideret forslag til kvalitetsstandarder for det specialiserede voksensocialområde. 

Sammenfatning af revisionen af kvalitetstandarderne

Overordnet har revisionen givet anledning til følgende:

• Tilføjelse af nye paragrafområder
• Præciseringer af indhold
• Forbedring af sproget, så der kommunikeres mere borgerrettet.

Kvalitetsstandarden indeholder ingen justeringer med betydning for serviceniveauet i Slagelse Kommune. Nedenfor opsummeres de centrale justeringer:

Vedr. Indledningen

Det er blevet fremhævet, at Slagelse Kommune kun anviser til tilbud som er godkendt af Socialtilsynet og fremgår på tilbudsportalen.

Vedr. Figur med indsatstrappen

Indsatstrappen er opdateret og præciseret, herunder er der blandt andet indføjet de paragraf-områder i serviceloven som kvalitetsstandarden er udvidet med. Det gælder socialpædagogisk støtte efter de specialiserede støttemetoder fra Housing First tilgangen og midlertidigt ophold i herberg. 

Vedr. Socialpædagogisk støtte (§ 85)

I den hidtidige udgave var socialpædagogisk støtte (§ 85) beskrevet sammen med forebyggende indsatser (§ 82a og b.) Dette er 2 forskellige indsatser, som i praksis altid har været adskilt. For at sikre lovgivningsmæssig gennemsigtighed fremgår de nu i 2 særskilte kvalitetsstandarder.  

Vedr. Socialpædagogisk støtte (§ 85A)

I forbindelse med omlægningen af hjemløseområdet har servicelovens fået tilføjet en særskilt paragraf målrettet socialpædagogisk støtte efter de specialiserede støttemetoder fra Housing First tilgangen. Der er derfor tilføjet en kvalitetsstandard herfor.

Vedr. Beskyttet/støttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud (§§ 103-104)

Afsnittene omkring transport er blevet præciseret, således at ordlyden er tættere på bekendtgørelsen samt muligheden for transport uddybet.

Vedr. Midlertidigt ophold på boform (§ 110)

I den hidtidige udgave var der ikke medtaget en kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på boform efter servicelovens § 110. Dette rettes der op på ved at tilføje en kvalitetsstandard herfor.

Øvrige justeringer

I alle øvrige afsnit, som er markeret med rødt, er ændringer udelukkende af sproglig og redaktionel karakter, herunder at sikre at formuleringer blev mere borgerrettede.

Overblik over de samlede kvalitetsstandarder for det specialiserede voksensocialområde

Med det nye forslag er der udarbejdet kvalitetsstandarder for følgende områder:

• Rådgivning om sociale forhold § 12
• Tidlig forebyggende indsatser §§ 82 a og b
• Afløsning/aflastning til familien § 84
• Socialpædagogisk støtte § 85
• Socialpædagogisk støtte § 85a
• Tilskud til personlig og praktisk hjælp § 95
• Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) § 96
• Ledsagerordningen § 97
• Kontaktperson til døvblinde § 98
• Beskyttet/støttet beskæftigelse § 103
• Aktivitets- og samværstilbud § 104
• Midlertidigt botilbud § 107
• Længerevarende botilbud § 108
• Botilbudslignende tilbud i Almene Boliger § 105     
• Midlertidigt ophold på boform § 110

Høring hos Handicaprådet og Rådet for Social Udsatte

Socialudvalget har den 5. november 2025 afholdt høringsmøde for Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

I dialogen med rådene på høringsmødet fremkom opmærksomhedspunkter i forhold til kvalitetsstandarderne:

• At kvalitetsstandarderne ikke ændrer på at borgerne altid skal have en konkret individuel vurdering.
• At det er positivt at i § 82 skelnes mellem gruppeforløb(§ 82a) og individuelle forløb (§ 82b) og at der tages udgangspunkt i borgernes individuelle behov i denne forbindelse.
• At kvalitetsstandarderne skal kunne formidles på flere sprog og leve op til kravene om webtilgængelighed.

I dialogen med rådene på høringsmødet fremkom følgende konkrete forslag til justeringer i forhold til kvalitetsstandarderne:

• I indledningen og generelt foreslås at det præciseres både borgernes egne og de pårørendes oplevelser og perspektiver bidrager ind i den samlede faglig vurdering. 
• S. 12 - § 12: Det foreslås at muligheden for fysisk møde/kontakt ønskes uddybet i forhold til hvor det kan foregå, da Slagelse Kommune er en geografisk stor kommune.
• S. 22 – Det foreslås at Social Drive Out og juridisk hjælp i varmestuen tilføjes under andre muligheder for hjælp § 85.
• Side 57 - § 110: Det foreslås at at ud over "hjemløse" så tilføjes "funktionelle hjemløse".
• Side 57 - § 110: Det foreslås det præciseres det kan være en mulighed at borgeren har behov for støtte, omsorg og hjælp efter endt ophold. 

Administrationens har indarbejdet ovenstående konkrete forslag i endeligt forslag til reviderede kvalitetsstandarder. 

De reviderede kvalitetsstandarder vedlægges som bilag 1, hvori ændringer er markeret med rødt.

Retligt grundlag

Brugen af kvalitetsstandarder er reguleret af servicelovens § 138, der angiver, at: "Kommunalbestyrelsen kan inden for lovens rammer træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven"

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

De godkendte kvalitetsstandarder lægges på hjemmesiden med sort skrift.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget beslutte at godkende kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug og alkoholbehandling gældende pr. 1. januar 2026.

Kvalitetsstandarderne revideres hvert andet år. Byrådet har senest godkendt kvalitetsstandarderne i 2023.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Byrådet godkender kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug og alkoholbehandling gældende fra 1. januar 2026.

Sagens indhold

Byrådet godkendte senest på deres møde den 29. marts 2023 kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug og alkoholbehandling.

Det er et lovkrav, at kommunen udarbejder kvalitetsstandarder for social behandling for stofmisbrug minimum hvert andet år.  Da der ikke har været nogle lovændringer siden 2023 på området, vurderes det fordelagtigt at kunne fremsætte kvalitetsstandarderne til politisk behandling sidst på året, så de er gældende fra årsskiftet. Det samme gør sig gældende for Center for Handicap og Psykiatris øvrige kvalitetsstandarder. 

Administrationen har derfor foretaget en revision af de gældende kvalitetstandarder for social behandling for stofmisbrug og alkoholbehandling.

Sammenfatning af justeringer i kvalitetsstandarderne

Justeringerne er generelt af sproglig art og tager udgangspunkt i, at kommunikationen skal være mere borgerrettet. Desuden har der været fokus på at strukturere mere skematisk for læsevenligheden. Herudover der foretaget følgende centrale justeringer:

• Der er jf. bevilling, oprettet et fremskudt behandlingstilbud, der udleverer medicin og giver socialfaglig behandling 2 x ugentligt i Korsør og Skælskør. Ydermere er de en del af den fremskudte indsats i den boligsociale helhedsplan.
• Dagbehandlingerne for alkohol- og stofmisbrug fungerer allerede i praksis sammen. Det giver en styrket kvalitet i anvendelsen af de faglige kompetencer og giver borgeren mulighed for et større fællesskab under behandlingsforløbet.
• Strategisk kompetenceudvikling er ny. Her beskrives de 4 uddannelsesspor i Handicap og Psykiatri i perioden 2026-2030.
• Fokusområderne for 2026-2027 er revideret og indeholder de 2 nye fokusområder: Afdækning af behov for digital behandling og Implementering af Move for borgere under 30 år. Move er en anbefalet evidensbaseret metode, udviklet af Center for Rusmiddelforskning.

Overblik over de samlede kvalitetsstandarder for indsatser hos Enhed for Rusmiddel og Socialpsykiatri

• Over 30 år - Alkoholbehandling og stofbehandling
• Under 30 år- Alkohol- og stofbehandling - Ungebehandling
• Dag- og efterbehandling
• Udekørende team, Bilen-Hjemmebehandling og Fremskudt behandling

Høring i Handicaprådet og Rådet for Social Udsatte

Socialudvalget har den 5. november 2025 afholdt høringsmøde for Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

I dialogen med rådene på høringsmødet fremkom følgende opmærksomhedspunkter i forhold til kvalitetsstandarderne:. 

• At kvalitetsstandarderne skal kunne formidles på flere sprog og leve op til kravene om webtilgængelighed.
• At kvalitetsstandarderne skal have et fokus på borgerens egen motivation 
• At kvalitetsstandardernes titel harmoner med Enhedens navn Rusmiddelcenter. Administrationen bemærker, at det ikke kan lade sig gøre, da titlen på kvalitetsstandarder er lovreguleret. 

I dialogen med rådene på høringsmødet fremkom følgende konkrete forslag til justeringer i forhold til kvalitetsstandarderne 

• Rådene gjorde opmærksom på følgende fejl på 16, hvor Præstevangen er nævnt, det skal ændres til Ringparken og Parkvej. 

Administrationens har indarbejdet de konkrete forslag i de fremsatte kvalitetsstandarderne, samt indarbejdet enkelte redaktionelle rettelser.

De reviderede kvalitetsstandarder vedlægges som bilag 1, hvori ændringer er markeret med rødt.

Retligt grundlag

Bek nr. 1691 af 11.12.2023 om kvalitetsstandard for social stofbehandling for stofmisbrug efter § 102 i lov om social service.

Lov om social service § 101, § 101a om social behandling for stofmisbrug.

Sundhedslovens § 142 - ydes efter Barnets Lov § 33 - stofbehandling til unge under 18 år.

Sundhedslovens § 141 - alkoholbehandling.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

De godkendte kvalitetsstandarder lægges på hjemmesiden med sort skrift. 

Kompetence

Byrådet, Socialudvalget, Seniorudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Byrådet, Seniorudvalget, Socialudvalget skal drøfte Slagelse Kommunes omgørelsesprocenter på det sociale område. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal orienteres om Slagelse Kommunes omgørelsesprocenter på socialområdet.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge, Chefen for Handicap og Psykiatri, Chefen for Sundhed og Ældre samt Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet, Socialudvalget og Seniorudvalget drøfter Slagelse Kommunes omgørelsesprocenter på det sociale område for 2024.

2. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om Slagelse Kommunes omgørelsesprocenter på socialområdet.

Sagens indhold

Når en borger er uenig i en kommunal afgørelse på det sociale område og indgiver en klage, er det Ankestyrelsen, der tager stilling til sagen. I den forbindelse anvendes begrebet "omgørelsesprocent", som angiver, hvor stor en andel af de klagesager, Ankestyrelsen behandler, der enten bliver ændret, ophævet eller hjemvist til kommunen til fornyet behandling. 

Denne omgørelsesprocent giver et indblik i, hvor ofte borgere får medhold i deres klager, eller får mulighed for at få sagen vurderet på ny. Det er dermed en indikator for, hvorvidt kommunens oprindelige afgørelse har været korrekt i de tilfælde, hvor sagen er blevet påklaget. 

Det er dog vigtigt at understrege, at omgørelsesprocenten alene siger noget om de afgørelser, der faktisk bliver klaget over og behandlet af Ankestyrelsen. Den giver således ikke et fuldstændigt billede af kvaliteten af kommunernes samlede sagsbehandling, da sager uden klager ikke indgår i statistikken. 

Det såkaldte danmarkskort på socialområdet omfatter alle bestemmelser i serviceloven og barnets lov, hvor der er mulighed for at klage til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse.

Der skal ikke træffes beslutning om handleplaner

Det har tidligere været et lovkrav at Byrådet ikke alene drøftede omgørelsesprocenten, men ligeledes traf beslutning om behovet for eventuelle handleplaner, for at styrke den juridiske sagsbehandling på de relevante sagsområder. Grundet en lovændring er der er nu alene lovkrav om at Byrådet drøfter sagen. Yderligere vil Handicaprådet og Ældrerådet blive orienteret om den politiske drøftelse på deres næstkommende rådsmøde.

Nedenfor følger et samlet overblik over omgørelsesprocenterne samt korte redegørelser fra de enkelte centre.

Der skelnes mellem omgørelsesprocenten på det samlede socialområde (alle bestemmelserne), voksenhandicapområdet (§§ 95-96, 97 og 100 i serviceloven) og børnehandicapområdet (§§ 82-90 i barnets lov).

Samlet overblik

Omgørelsesprocenterne for det samlede socialområde i Slagelse Kommune for 2024 fordelte sig som følger:

Ankestyrelsen har i 2024 truffet afgørelse i 107 sager. Heraf blev 49 sager stadfæstet, mens 58 sager blev omgjort, hvoraf 48 blev hjemvist til fornyet behandling og 10 sager blev ophævet eller ændret.

Se nedenstående tabel. Det bemærkes, at ændrede/ophævede og hjemviste afgørelser, er indeholdt i omgjorte afgørelser.

Når omgørelsesprocenten for det samlede socialområde for 2024 sammenholdes med omgørelsesprocenten fra 2023, ses et fald i det samlede sagsantal fra 151 til 107 sager. Faldet udmøntes særligt i antallet af stadfæstede sager, om i mindre grad i ændrede/ophævede. Der ses en lille stigning i antallet af hjemviste sager. Se nedenstående tabel.

Voksen- og børnehandicapområdet:

For så vidt angår de to områder, børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet, skal man holde sig for øje, at der er tale om en betydelig afgrænsning i retsområdet.

Børnehandicapområdet omfatter §§ 82-90 i barnets lov. Voksenhandicapområdet omfatter §§ 95-96, 97 og 100 i serviceloven.