Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget – Referat – 2. juni 2026

Kompetence

Erhvervs-, udviklings- og landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, udviklings- og landdistriktsudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for teknik, plan og erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, udviklings- og landdistriktsudvalget godkender referatet.

Kompetence

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Med afsæt i de tidligere drøftelser skal Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget træffe beslutning om, hvilke tematikker og analyser der skal indgå i de kommende budgetforhandlinger.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv og Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller

1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter hvilket af de beskrevne temaer i bilag 1, der skal oversendes til budgetforhandlingerne.

Sagens indhold

Byrådet besluttede på deres møde i februar, at de stående udvalg skal inddrages mere aktivt i de politiske drøftelser forud for budgetforhandlingerne om budget 2027-2030. Derfor er der i tidsplanen for budgetprocessen indlagt budgetmøder i udvalgene i maj og juni.

De tematikker og analyser, der ønskes belyst i forbindelse med budgetforhandlingerne, tager afsæt i tidligere drøftelser og skal omhandle væsentlige udfordringer eller udviklingstendenser med betydning for det nuværende serviceniveau og de økonomiske rammer, både på kort og længere sigt.

Det er ligeledes en forudsætning for fremsættelse af nye budgetforslag til budgetforhandlingerne, at der samtidig kan peges på et råderum, som kan sikre balance i økonomien.

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget har med udgangspunkt i udvalgets intromøder i januar og marts 2026, tre indsatsområder som skal hvile på god borgerinddragelse og involvering:

1. ”Erhvervsudvikling, iværksætteri og vækst”, hvor fokus er på at styrke erhvervslivet, skabe vækstmiljøer og forbedre rammevilkårene for virksomheder – både eksisterende og nye.
2. ”Fysisk planlægning, kommune-/byudvikling og grøn omstilling”, hvor fokus er på fysisk planlægning, grøn omstilling, balancen mellem by og land, lokalsamfund og byudviklingen i de tre købstæder Korsør, Skælskør og Slagelse.
3. ”Mobilitet, Trafik og Infrastruktur”, hvor fokus er på moderne, sammenhængende og bæredygtige mobilitetsløsninger – både kollektiv trafik, bilisme, færgedrift, cyklisme og parkering. Byernes udvikling og trafiksikkerhed tænkes med.

På udvalgsmødet i maj, blev nedenstående temaer drøftet og som foreslås indarbejdet i de kommende budgetforhandlinger, jf. bilag 1, hvor temaerne og ønskede analyser er yderligere beskrevet:

• Færgedrift
• Havne
• Udviklingsplanerne i Skælskør og Slagelse
• Erhvervsområdet, Stigsnæs
• Byggesagsgebyr
• P-vagtsordning og parkeringsstrategi
• Arealer til erhvervs- og byudvikling
• Anlæg og Vejkapital

Budgetprocessen

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalgets ønsker til temaer og analyser, der skal indgå i budgetforhandlingerne, vil blive indarbejdet i budgetmaterialet til Økonomiudvalgets og Byrådets 1.behandling samt til budgetforhandlingerne på budgetseminaret den 10. og 11. september 2026.

I nedenstående beskrives aktuel og kommende budgetproces:

• Udvalgsdrøftelser i maj og juni - omkring tematikker og analyser til budgetforhandlingerne
• 9. juni – Byrådets temamøde – orientering om budgetarbejdet og evt. kommuneaftale
• 18.august – Byrådets temamøde – gennemgang af det tekniske budgetforslag
• 24. august og 8. september – Økonomiudvalgets og Byrådets 1.behandling
• 26. august til 4. september – høringsperiode
• 10.-11. september – Efterårets budgetseminar og budgetforhandlinger
• 17. og 22. september – Mulighed for ændrings- og underændringsforslag
• 28. september og 6. oktober Økonomiudvalgets og Byrådets 2. behandling

Retligt grundlag

Godkendt tids- og procesplan for budget 2027-2030.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Kompetence

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs- Udviklings- og Landdistriktsudvalget skal orienteres om udfaldet af drøftelserne med Busborgergruppen, og beslutte kommunens overordnede serviceramme for 2027.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter at der ikke ændres ved den nuværende udgiftsramme for den kollektive trafik ifm. trafikbestillingen 2027, på baggrund af udvalgets udmelding på mødet den 7. april 2026.

2. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget drøfter ændringsforslagene 1 -3, samt A - J, som er beskrevet i bilag 2.

Sagens indhold

På Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalgsmødet den 07. april 2026 blev det besluttet, at der skal oprettes en ny Busborgergruppe, som skal bidrage med inputs til den kollektive trafik og som kvalificerer administrationens ændringsforslag ifm. trafikbestillingen 2027.

Udvalget godkendte bl.a. at Busborgergruppen er midlertidig, og kun følger administrationens trafikbestillingsproces ifm. trafikbestillingen 2027. Gruppen bliver nedlagt i oktober 2026 i forbindelse med kommunens afgivelse af trafikbestillingsgrundlaget hos trafikselskabet Movia.  Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget kan vælge at tage stilling til Busborgergruppens fortsættelse efter trafikbestillingsfristen den 31. oktober 2026.

Busborgergruppens opdrag var, at bidrage med forslag til justeringer af kommunens kollektive trafik inden for den nuværende udgiftsramme.  

Administrationen har nu holdt to møder med Busborgergruppen, den 30. april og den 11. maj 2026. Under drøftelserne er der fremkommet en række forslag til forbedringer. Ingen af disse forslag inden for den givne ramme og er derfor ikke relevante i forhold til trafikbestillingen hos Movia. Disse forslag er beskrevet i bilag 2, og realiseringen af forslagene afhænger ikke af trafikbestillingsfristen hos Movia. 

I forhold til forslag der relaterer sig til trafikbestillingen 2027 har Busborgergruppen ikke fremlagt forslag, som kan realiseres inden for den nuværende udgiftsramme. Kommunens udgiftsramme ligger p.t. på cirka 65 mio. kr.  

Retligt grundlag

1. Loven om trafikselskaber. 

2. Kommunalfuldmagten.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Med afsæt i Budgetaftalen for 2025-2026 er der indgået en to-årig budgetaftale, hvor der i 2026 er afsat 68,1 mio. kr. til kollektiv trafik og Flextrafik via Movia, samt til skolebuskørsel og samkørsel.

De økonomiske beregninger i bilag 2 er baseret på administrationens foreløbige vurderinger, og er overordnede estimater. En mere præcis opgørelse forudsætter yderligere indsigt i servicerammen for de enkelte ruter.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Den endelige trafikbestilling har frist d. 31. oktober 2026. Den endelige beslutning om trafikbestilling vil blive fremlagt til endelig beslutning på Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalgets møde den 06. oktober 2026. Udvalget kan komme med ønsker til serviceforbedringer inden da.

Kompetence

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, Byrådet

Beslutningstema

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget kan beslutte at anvende midler fra pulje 360 – Trafiksikkerhed (cykelstier) til finansiering af ombygning af krydset Ingemannsvej–Grønningen i Slagelse.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter, at administrationen anvender 2.305.500 kr. fra pulje 360 – Trafiksikkerhed (cykelstier) til finansiering af realisering af løsningsforslag B, herunder etablering af signalanlæg i krydset Ingemannsvej–Grønningen i Slagelse.

Sagens indhold

På Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalgets møde den 03. februar 2026 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et projektforslag for justering af krydset mellem Ingemannsvej og Grønningen i Slagelse. Formålet er at opnå bedre trafikafvikling, øget trafiksikkerhed, særligt for bløde trafikanter, forbedre oversigtsforhold samt bedre muligheder for højre og venstresving.

På Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalgets møde den 07. april 2026 besluttede Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget at arbejde videre med løsningsforslag B ( signalreguleret kryds), mens beslutning om finansiering af projektet blev udskudt til junimødet.

På Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalgets møde den 05. maj 2026 godkendte Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, at der anvendes 877.000 kr. til projektering og arealerhvervelse finansieret af de afsatte 2026 midler i puljen 94 Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, mens den fulde krydsombygning og anlægsfasen forventes gennemført i 2027.

Krydset er i dag et vigepligtsreguleret T-kryds, hvor Ingemannsvej udmunder i Grønningen. Begge veje er beliggende i byzone med en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Der er cykelbaner og asfaltfortov langs Grønningen samt asfaltfortov langs Ingemannsvej. Begge veje har et kørespor i hver retning.

Der er udarbejdet to løsningsforslag, hvoraf Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget har besluttet at arbejde videre med løsningsforslag B.

Løsningsforslag B – etablering af signalanlæg i krydset indebærer:

Anlægsoverslaget udgør 3.182.500 kr. (ekskl. kommunens administration og øvrige følgeudgifter). Heraf er 877.000 kr. allerede bevilget fra pulje 94- trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger til projektering og arealerhvervelse.

Det er administrationens vurdering, at de resterende midler til projektets anlægsfase på 2.305.500 kr. kan finansieres via den foreslåede pulje 360- cykelstier.

Retligt grundlag

Vejlovens bestemmelser om etablering og ombygning af offentlige veje samt arealerhvervelser, herunder Vejlovens §§ 96-98, Færdselsloven samt gældende anbefalinger og retningslinjer i Vejreglerne om signalregulerede kryds og trafiksikkerhed.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Der udestår finansiering af 2.305.500 kr. Administrationens forslag er, at restmidler til projektets gennemførelse, finansieres af de allerede afsatte 2027 midler fra puljen 360- Trafiksikkerhed cykelstier, hvor der i 2027 er afsat i alt 13 mio. kr. fordi der er en overførsel fra 2026 til 2027 på 3 mio. kr. 

Sagen har ingen personalemæssige konsekvenser.

Alle beløb i 1.000kr.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Arbejdet med detailprojektering og arealerhvervelse igangsættes i 2026, såfremt finansieringen godkendes. Anlægsfasen kan herefter gennemføres i 2027 med henblik på realisering af løsningsforslag B. Sagen forelægges Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget igen når der skal træffes beslutning om arealerhvervelse og ekspropriationsvilje. Anlægsbevilling fremlægges primo 2027 for den valgte finansiering.

Kompetence

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget 

Beslutningstema

Den 1. december 2024 ønskede Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget en sag frem økonomien ift. at hjemtage ordningen med parkeringskontrol.

Yderligere ønskede udvalget, at sagen skulle omfatte parkeringsforhold på de steder, f.eks. Antvorskovhallen, hvor der opleves de største udfordringer og evt. løsning på udfordringerne samt de administrative processer omkring kommunikation ved større arrangementer.

Udvalget ønskede også at sagen behandlede en mulig tilretning af kommunens lokale parkeringsbekendtgørelse, f.eks. med tilladelse til parkering på fortove som hidtil og desuden på skillearealer i bymæssig bebyggelse, hvis der ikke er skiltet med forbud mod samme.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter enten

a) at  lade opgaven med parkeringskontrol gå tilbage til politimyndigheden

eller

b) at Slagelse Kommune kan opbygge sin egen organisation til at løse opgaven med parkeringskontrol

eller

c) at fastholde det fælleskommunale samarbejde med Aalborg Kommune om parkeringskontrol

eller 

d) at opbygge en kombination af 2. og 3. "at"

2. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget opfordrer kommunale arrangører af større events til at sikre kapacitet, information og styring, så gæsternes parkering i nærområdet sker inden for rammerne af færdselsloven

3. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter, at vejmyndigheden kan imødekomme ønsker om opsætning af skilte der tillader parkering i skillerabatter, hvis en konkret trafikfaglig vurdering viser, at det kan ske uden problemer. 

Sagens indhold

Opgaven med parkeringskontrol

Parkeringskontrol er en myndighedsopgave, som skal sikre en hensigtsmæssig brug af vores parkeringsarealer, samt at parkering sker på en sikker og lovlig måde inden for rammerne af færdselsloven. Færdselsloven gælder i hele kommunen og kontrollen skal derfor tilsvarende gennemføres i hele kommunen. Håndhævelsen af parkeringsreglerne skal ske på en ensartet måde. Det ville ikke være lovligt at udstikke procedurer for at undgå håndhævelse i bestemte områder eller for bestemte overtrædelser.

Når der er mangel på parkeringspladser, er parkanterne mere tilbøjelige til at parkere ulovligt og uhensigtsmæssigt, så der opstår ringe udnyttelse af parkeringskapaciteten, materielle skader, farlige situationer, eller endnu værre at der sker direkte personskader.

Derfor prioriteres myndighedsarbejdet overvejende der, hvor der er mange parkanter. Langt den største del af opgaven udføres i den centrale del af Slagelse By, hvor der er meget trafik. For at sikre en effektiv, troværdig og præventiv kontrol, skal borgerne dog vide, at kontrollen kan ske alle steder i kommunen, og særligt de steder, hvor der er meget trafik og rift om P-pladserne.

Økonomien i forhold til at hjemtage arbejdet med parkeringskontrol

Forud for den tidligere indstilling har der været kontakt til Køge og Næstved Kommuner, som oplyser, at parkeringskontrol ikke kan løses uden at tilføre driftsmidler. Særligt Rødovre og Odense Kommuner har lavet konkrete beregninger på en eventuelt egen udførelse af opgaven, men begge kommuner har i stedet valgt at indgå i P-Nord-samarbejdet.

Vordingborg Kommune har én medarbejder til opgaven, som også løser andre opgaver end parkeringskontrol. Vordingborg har ikke en opgørelse på de samlede omkostninger til opgaven, men efter afholdelse af løn og omkostning til det IT-løsning som vagten bruger,  har Vordingborg Kommune en omkostning på 50.000 kr./ år til opgaven. I Vordingborg Kommune opfattes det som et aktiv, at deres parkeringskontrol varetages af en lokal medarbejder, som kender borgerne lokalt. Omvendt har parkeringskontrollen et begrænset omfang, da kontrollen dækker tre byer i kommunen. Det begrænser tilstedeværelsen og kontrollens intensitet i den enkelte by, herunder Vordingborg By. Bemærk at kontrolopgaven i Vordingborg Kommune er væsentlig mindre end i Slagelse. Bl.a. er Slagelse By tre gange større end Vordingborg By.

Grundlæggende er der fire mulige løsninger til at håndtere myndighedsopgaven med parkeringskontrol i Slagelse Kommune.:

1. Slagelse Kommune kan lade opgaven gå tilbage til politimyndigheden, hvorefter opgaven er uden udgift for kommunen. Herefter må parkeringskulturen forventes at vende tilbage til situationen før 2021, hvor kommunen indførte parkeringskontrol for dermed at sikre et bedre flow på de centrale parkeringspladser i kommunen
2. Slagelse Kommune kan tilslutte sig en fælleskommunal løsning (som vi gør nu). Hermed forventes det, at myndighedsopgaven kan løses på et tilfredsstillende niveau inden for en driftsramme på 400.000 kr. om året
3. Slagelse Kommune kan opbygge sin egen organisation til at løse opgaven. Der redegøres nærmere for økonomien i denne løsning nedenfor
4. en kombination af 2 og 3. Der er mange mulige kombinationer, så der er ikke nærmere redegjort for økonomien i en "hybrid-løsning". En hybridløsning må dog antages, at ligge på ca. samme økonomiske niveau som i løsning 3.

Opgaven med parkeringskontrol, som Slagelse Kommune udfører den nu, omfatter dels den fysiske kontrol herunder periodisk også i aftentimer og i weekender. Vagterne uddeler af og til flyers og, som i Vordingborg, arbejder de også dialogbaseret, når de møder borgerne på gaden. Desuden tjekker vagterne op på eksisterende skiltning i dialog med kollegerne i Vej- og Mobilitet.

Vagterne skal have nødvendigt udstyr som bil, cykel, uniform, teknisk udstyr/ håndterminaler, afgiftsblokke, papirruller, girokort, plastlommer, vejledninger på flere sprog, telefoner og overfaldsalarm.

Der er en administrativ del der tager sig af borgerhenvendelser, klager, hjemmeside, fakturering, rykkere, overdragelse til gældsstyrelsen, afregning med rigspolitiet, regnskab, aktindsigter, juridisk bistand, føring af sager i fogedretten osv.

Til omkostninger skal også regnes fysiske kontorarbejdspladser, licenser til IT-systemer fx GIS, adgang til CRM, faktureringssystemer og porto.

Desuden er der udgifter til kompetenceudvikling, krisehjælp i tilfælde af voldelige overfald, omkostninger til ansættelser (løbende opgave, da der forventeligt vil være mindst én personaleudskiftning om året). Der skal indregnes udgift til overhead (som er ekstra i de første år).

Ud fra opsamling af erfaringsdata fra arbejdet i Slagelse Kommune siden 2021, samt erfaringsdata fra P-Nord og en tilsvarende beregning fra Odense Kommune (se bilag 3), er det vurderet, hvad det vil koste at hjemtage arbejdet med parkeringskontrol i Slagelse Kommune (se bilag 1).

Beregningen i denne indstilling forudsætter et niveau på 7800 afgifter. Antallet af afgifter er samtidigt rammesættende for indtægtsniveauet, som kan være med til at dække omkostninger med parkeringskontrol. 

En parkeringsvagt kan i gennemsnit udstede ca. 2500-3000 afgifter om året, hvilket afføder et behov for ca. 3 fuldtidsansatte parkeringsvagter. Hertil skal lægges, at arbejdet på den administrative del kræver minimum det samme antal medarbejdere.

I beregningen forventes ekstra omkostninger i de to første år mens tredje år vil være normal drift. Indkøringen kan være længere. Fx kan antal af afgifter i de første år under indlæringsfasen være færre med mindre indtjening til følge.

En hjemtagning er 4-6 gange dyrere end den nuværende fælleskommunale løsning.

Forskellen skyldes den erfaring og volumen som er opbygget i den fælleskommunale løsning. Slagelse Kommune skal opbygge samme organisering til 7.800 afgifter som P-Nord allerede har til 130.000 afgifter. Enhedsprisen i en egenordning bliver dermed markant dyrere.

Yderligere er P-Nord i stand til selv at uddanne medarbejdere inden for feltet. Det ville Slagelse Kommune skulle sikre og betale eksternt (formentlig hos P-Nord). P-Nord er også mindre sårbare, fordi de har flere medarbejdere på de forskellige funktioner, som kan træde ind i tilfælde af sygdom osv., så der ikke kommer perioder uden kontrol. Samtidigt har P-Nord mulighed for en langt bedre udnyttelse af udstyr, IT-systemer osv.

Som det kan ses af bilag 1 er P-Nords nuværende takst på 281 kr. per pålagt afgift. En sammenlignelig opgave kunne være, når kommunen skal nedtage ulovligt opsatte plakater. På samme måde som opgaven med parkeringskontrol omfatter opgaven med plakater en ydelse i marken sammen med sikring af dokumentation til brug for den administrative del (se evt. bilag 4).
Opgaven med plakater er en "hvile i sig selv ordning" dvs. at opkrævningen modsvarer de faktiske omkostninger. Nedtagning af plakater takseres til 533 kr./ per enkeltydelse alene for det arbejde der udføres i marken, altså næsten det dobbelte af P-Nords takst per pålagt parkeringsafgift, som omfatter både den praktiske og den administrative del af opgaven.

En mindre kontrol kunne være en besparelsesmulighed, men det vil samtidigt betyde, at kontrolarbejdet ikke kan ansees for at være tilstrækkelig for at opnå en tilfredsstillende parkeringskultur, ligesom setup vil være mere sårbart i tilfælde af sygdom mv.. Nedsættes niveauet alligevel til fx 2 kontrolanter forventes det, at arbejdet i normaldrift år 3 kan gennemføres med en årlig driftsomkostning på ca. 1,1 mio. kr.

Parkering i forbindelse med store arrangementer fx ved Antvorskovhallen

Store arrangementer kan ikke retfærdiggøre at færdselsloven overtrædes. Parkeringskontrol kan heller ikke løse, at der er mangel på parkeringspladser, fx når der er store svømmestævner eller arrangementer i Antvorskovhallen eller andre tilsvarende steder.

Problemstillingen må derfor afhjælpes på andre måder:

1. Den aktør som jævnligt genererer et stort parkeringsbehov bør sikre en tilstrækkelig parkeringskapacitet. Konkret ved svømmehallen i Slagelse er der relativt store arealer, hvor det er muligt at anlægge yderligere parkering.
2. Ved store arrangementer bør det på forhånd sikres:
   1. at gæsterne orienteres om parkeringsmuligheder i nærområdet. Det kan ske ved opslag på SoMe, info ifm. direkte invitationer osv.
   2. at der evt. træffes aftaler med private aktører med større parkeringsarealer om muligheden for at måtte anvise parkering hos dem ifm. større arrangementer
   3. at der er opslag ved indgangene om parkering, allerede nogle dage før
   4. at der er personale på vejen på selve dagen, som kan holde øje med, at gæsterne ikke parkerer ulovligt, og som i stedet anviser andre muligheder.

Konkret, i forhold til situationen ved Antvorskov, er der mange alternative muligheder i nærheden, fx politigården (450 m), parkering ved Antvorskov Ruin ved Grønningen (450 m), parkering ved Antvorskov Børnegård (350 m), parkering ved Frederikshøjvej eller Parkvej (ca. 1000 meter). Det er også lovligt at parkere i begge sider af Antvorskov Alle over længere strækninger. Se evt. kort i bilag 5.

Ovenstående muligheder er tidligere anbefalet af Vej- og Mobilitet over for relevante aktører.

Der er hjælp at hente til opgaven på kommunens hjemmeside under arrangørguiden. 

Det vil formentlig styrke en overholdelse af reglerne, hvis arrangøren oplyser at området vil blive kontrolleret af P-vagter.

Lokal parkeringsbekendtgørelse og evt. indarbejdelse af skillerabatter

Fordelen ved forbuddet mod parkering i skillerabatter er især, at skillerabatten kan fungere som sikker zone mellem kørebanen og fx cykelsti eller fortov, så bløde trafikanter beskyttes, og oversigtsforholdene ikke forringes af parkerede biler. Færdselslovens forbudsregel er nem at forstå og administrere.

Vejmyndigheden har mulighed for at fastlægge en bestemmelse i en lokal bekendtgørelse om, at man gerne må parkere i skillerabatter i Slagelse Kommune i lighed med den allerede gældende og lokale bestemmelse om, at man kan længdeparkere med to hjul på fortovet, selv om det ellers er i strid med færdselslovens generelle regel. 

Erfaringen med sidstnævnte bestemmelse taler ikke for, at det er en god idé at indføre den slags undtagelses-bestemmelser. Bestemmelsen lægger en vurdering ud til bilisterne, som i sidste ende fører til hyppige overtrædelser af færdselsloven konkret fordi der parkeres så langt inde på fortovet, at det fx ikke er muligt at passere med barnevogn eller kørestol. Denne type overtrædelser kan alene håndhæves af politimyndigheden, så en kommunal parkeringskontrol kan ikke regulere problemet.

I forhold til skillerabatter vil det være uheldigt uden videre at opløse færdselslovens forbudsbestemmelse alle steder, da forbuddet kan være fornuftigt mange steder.

I stedet kan vejmyndigheden skilte med de steder, hvor det konkret kan tillades, som det fx allerede er gjort på Østre Allé i Slagelse (se bilag 2). Vejmyndigheden kan hermed foretage en relevant konkret trafiksikkerhedsmæssig vurdering i hvert enkelt tilfælde, før der eventuelt skiltes med, at det er tilladt at parkere i skillerabatten.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse 2018-06-24 nr. 877 (vejmyndighedernes parkeringskontrol).

Bekendtgørelse 2026-01-12 nr. 118 (færdselsloven) særligt §§28 og 92.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Større offentlige arrangementer med mange gæster afholdes typisk i regi af Center for Kultur Fritid og Borgerservice. Centeret opfordres til at sikre en procedure i forhold til parkering i forbindelse med deres arrangementer.

Konkrete procedurer for håndtering af parkering ved til kommunale arrangementer, kan tjene til inspiration for andre eksterne arrangører.

Eksempler på kommunens egne procedurer kan eventuelt lægges på kommunens hjemmeside under arrangørguiden, hvor der i forvejen er links med råd og vejledninger til arbejdet med arrangementer, herunder også trafikafvikling og parkering.

Sagens videre forløb

Der indgås aftale med Aalborg Kommune om fortsat drift af parkeringskontrol i Slagelse Kommune. 

Kompetence

Erhvervs-, Udviklings-, og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, hvordan kommunens byfornyelsesmidler for 2026 prioriteres, herunder om midlerne skal udmøntes via en ansøgningsrunde, og om der skal fastsættes frister for igangværende projekter.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, Udviklings-, og Landdistriktsudvalget beslutter om, der skal fastsættes frister for igangsættelse af tidligere godkendte byfornyelsesprojekter.

2. at Erhvervs-, Udviklings-, og Landdistriktsudvalget beslutter om, der skal gennemføres en ansøgningsrunde for byfornyelsesmidler i 2026.

3. at Erhvervs-, Udviklings-, og Landdistriktsudvalget beslutter om, midlerne skal prioriteres bredt eller målrettes bestemte typer af projekter.

Sagens indhold

Slagelse Kommune tager del i statens byfornyelsesmidler, der er en støttemulighed hvor kommunerne kan yde økonomisk støtte til bygningsfornyelsesprojekter. Formålet med byfornyelsesloven er at sikre sunde boliger og gode opholdsrum og dermed skabe attraktive land- og bymiljøer.

Projekterne skal overholde byfornyelsesloven, hvor der kan søges om nedrivning af en faldefærdig ejendom, eller en istandsættelse af en bolig, et forsamlingshus eller lignende bygning til fælles ophold. Sådanne tiltag kan bidrage til en positiv lokal udvikling, forskønnelse af områder, tiltrækning af nye beboere og øget turisme.

Kommunens indsats er støttet af statslige byfornyelsesmidler, idet kommunen modtager 60% medfinansiering fra staten. 

Byfornyelsesmidler med mulighed for statslig refusion kan anvendes til boligejendomme, forsamlingshuse og lignende bygninger i det åbne land og i byer med op til 4.000 indbyggere. Siden 2022 har det desuden været muligt at støtte projekter i byer med op til 20.000 indbyggere, forudsat at bygningen ligger inden for bymidten, jf. kommuneplanens centerafgrænsning.

Sidste gang, politikerne traf beslutning om tildeling af byfornyelsesstøtte, var den 4. november 2024. I denne forbindelse besluttede det daværende Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalg, at midlerne i højere grad skulle prioriteres til projekter, der understøtter og styrker lokale fællesskaber.

Økonomisk overblik for byfornyelse i 2026

Kommunen råder i 2026 over i alt 1.329.319 kr. til byfornyelse. Der er allerede meddelt tilsagn til tre verserende projekter. Hvis disse projekter gennemføres, vil der være 756.395 kr. til rådighed til nye byfornyelsesprojekter.

De tre verserende sager fordeler sig således:

Istandsættelse af Østervej 15, Rude. TPL-beslutning fra 6. marts 2023. Kommunal udgift: 272.924 kr.

Istandsættelse af Bøgelund Forsamlingshus. TPL-beslutning fra 4. november 2024. Kommunal udgift: 100.000 kr. Projektet er nu igangsat. 

Istandsættelse af Bødehuset i Bisserup. TPL-beslutning fra 4. november 2024. Kommunal udgift: 200.000 kr.

Uafsluttede projekter kan binde midler i længere tid og dermed begrænse muligheden for at iværksætte nye projekter. Udvalget kan beslutte at fremadrettet arbejde med faste frister for at sikre rettidig anvendelse af både kommunale og statslige byfornyelsesmidler. Derudover kan udvalget beslutte at stille frister for de tidligere godkendte projekter. Administration forslår følgende frister for de 2 godkendte projekter, som afventer igangsættelse:

Østervej 15, Rude - Frist for igangsættelse af arbejdet: 1. oktober 2026

Bødehuset, Bisserup - Frist for igangsættelse af istandsættelsen: september 2027

Statslige byfornyelsesmidler

Kommunen har adgang til betydelige statslige byfornyelsesmidler, der skal tildeles inden for fastsatte tidsfrister:

• Ramme til landsbyfornyelse 2025: 1.834.963 kr. Frist: 20. februar 2027
• Ramme til landsbyfornyelse 2026: 1.701.890 kr. Frist: 18. marts 2028
• Ramme til fornyelse af bymidter 2025: 2.185.455 kr. Frist: 2. april 2027
• Ramme til fornyelse af bymidter 2026: 1.881.885 kr. Frist: 18. marts 2028

For at anvende disse midler skal kommunen medfinansiere projekterne. 

Kommunens midler (756.395 kr.) suppleret af statens refusion giver mulighed for at støtte projekter på i alt 1.890.000 kr. 

Prioritering af resterende kommunale midler

Administrationen modtager løbende henvendelser fra borgere og forsamlingshuse. Tidligere har kommunen støttet projekter, der spænder fra istandsættelse af private boliger og forsamlingshuse til nedrivning af boliger og erhvervsbygninger. Siden 2024 har der været fokus på, at midlerne skulle understøtter og gavner lokale fællesskaber.

Udvalget skal tage stilling til, om kommunen vil anvende sine egne resterende midler (756.395 kr.)  til nye byfornyelsesprojekter, og om alle skal have mulighed for at ansøge, eller om støtten skal målrettes en bestemt gruppe ansøgere.

Handlemuligheder

• Fastfryse midler til verserende sager og byggesager, som kommunen er forpligtet til at finansiere (fx kondemnering og nedrivning, evt. med genhusning).
• Prioritere midlerne til bestemte typer projekter, fx enten istandsættelse eller nedrivning.
• Gennemføre en åben ansøgningsrunde med fast frist og efterfølgende politisk prioritering. Ansøgningsrunden kan formidles via kommunens hjemmeside.
• Undlade at afsætte midler på nuværende tidspunkt, hvilket medfører, at der senere på året skal tages stilling til anvendelse af rammen for landsbyfornyelse 2025.

Administrationen anbefaler:

• At der gennemføres én samlet ansøgningsrunde for byfornyelsesmidler med fast ansøgningsfrist og efterfølgende politisk prioritering.
• At der fastsættes klare frister for de verserende byfornyelsesprojekter for at sikre rettidig anvendelse af midlerne.
• At midlerne prioriteres til projekter, der skaber størst lokal effekt, har synlighed i gade- og vejforløb, og hvor kommunen kan opnå statslig refusion, så midlerne udnyttes bedst muligt.

Retligt grundlag

Byfornyelsesloven og lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. juni 2022 og lov nr. 679 af 3. juni 2023.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget kan beslutte om lokalplanlægningen for byudvikling ved Kalundborgvej skal fortsætte. 

Lokalplanen skal udgøre en rammelokalplan for udviklingen af et større byomdannelsesområde med boliger i overensstemmelse med den helhedsplan (bilag 1), som en række grundejere i området har fået udarbejdet. Samlet set indebærer helhedsplanen ca. 750 nye boliger, som foreslås opført i forskellige højder på op til 7 etager. Hertil kommer et højhus i den nordlige del af området, som ønskes opført i op til 14 etager.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter at indstille arbejdet på forslag til lokalplan nr. 1295.

Sagens indhold

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede den 06. november 2023 at igangsætte udarbejdelsen af et forslag til lokalplan for et nyt byudviklingsområde i den nordlige del af Slagelse ved Kalundborgvej. Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget havde særlig opmærksomhed på områdets klimasikring og miljøforhold, herunder Jernbjerg Å og den grønne kile, der beskrives i projektet.

Miljøgener

Slagelse Kommunes administration har vurderet, at en lokalplan for området vil udløse krav om udarbejdelse af en miljøvurdering af lokalplanforslaget. Som led i dette har administrationen udarbejdet et afgrænsningsnotat, som beskriver de miljøforhold, der som minimum skal behandles i en miljøvurdering af lokalplanen. Afgrænsningsnotatet beskrev, at miljøvurderingen skulle behandle støj- og lugtgener fra nabovirksomheder, lys- og skyggeforhold, trafiksikkerhed, håndtering af regn- og spildevand, jordforurening, byggeriets visuelle påvirkning af omgivelserne samt bilag IV-arter.

Bygherre har efterfølgende udarbejdet et udkast til en miljørapport (bilag 2). I udkastet konkluderes der blandt andet i det ikke-tekniske resumé, at målinger viser, at eksisterende lugt- og støjgener fra SK Spildevand A/S ligger over Miljøstyrelsens grænseværdier. Det vil derfor være nødvendigt at etablere afværgeforanstaltninger, i hvert fald i de nordlige dele af byomdannelsesområdet.

Det vurderes derudover i bygherres udkast, at eventuelle væsentlige miljøpåvirkninger er håndterbare, og at implementeringen af relevante afværgeforanstaltninger hos renseanlægget vil kunne sikre mod væsentlige negative påvirkninger, som hindrer realiseringen af lokalplan nr. 1295. I udkastet vurderes det desuden sammenfattende, at udgifterne til afhjælpning af miljøgenerne vil omfatte udgifter på i alt ca. 1 mio. kr.

Ved høring af ENVAFORS fremkom ENVAFORS med en række indsigelser til udkastets konklusioner og vurderede, at tiltag for at mindske de påviste miljøgener vil være meget omkostningstunge, hvis overhovedet mulige, og muligvis ikke vil få den ønskede virkning(Bilag 3). ENVAFORS har fået udarbejdet et groft overslag for overdækning af de spildevandstekniske anlæg, hvor der ved overdækning  vurderes at kunne ske en væsentlig reduktion af lugtgenerne. Omkostningen vurderes at beløbe sig til ca. 35-50 mio. kr. hvilket er vurderet ikke er proportionalt med de påvirkninger, der er i området (Bilag 3, Bilag 4).

Administrationens indhentelse af yderligere oplysninger

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets besluttede den 3. november 2025 at tiltag til afhjælpning af lugt- og støjgener i en ny bydel med boliger ved Kalundborg skulle undersøges nærmere.

På baggrund af Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets beslutning, har administrationen indhentet yderligere oplysninger vedrørende de mulige afværgende tiltag, som kan mindske lugtgener i området.

Gennem yderligere dialog med ENVAFORS kan det konkluderes, at der er gennemført løbende opdateringer af anlægget, herunder tiltag, der reducerer lugtpåvirkningen fra renseanlægget. Anlægget har gennemgået en gennemgribende renovering i perioden 2010-2014 med ombygning og opsætning af filtre samt forbedring af procestrin, der i den forbindelse har reduceret lugt- og støjgener. I 2018 blev der opsat et ekstra kulfilter på gasbehandlingsanlægget, og i 2020 blev der etableret bundbeluftning, der formindsker lugtgener fra anlægget. 

Slagelse Kommune er tilladelsesmyndighed for så vidt angår renseanlæggets udledninger, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28. Det er således Slagelse Kommune, der har meddelt anlæggets udledningstilladelse i december 2020. Det er dog Miljøstyrelsen, der fører tilsyn med renseanlægget, jf. miljøbeskyttelseslovens § 66, stk. 4. Det er således Miljøstyrelsen, der kan udstede påbud i henhold til miljølovgivningen, såfremt der findes ulovlige forhold.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø gennemførte for Miljøstyrelsen i 2025 to tilsyn af renseanlægget, hvor de fandt, at anlægget fremstod veldrevet og ryddeligt samt uden betydelige lugtgener.

På trods af de gennemførte tiltag og Miljøstyrelsens tilsyn viser lugtkortlægningen fra 2024 (bilag 5), at lugtpåvirkning overskrider de vejledende grænseværdier for boligområder i store dele af lokalplanområdet. Grænseværdierne for erhvervsområder overskrides ligeledes i dele af området. 

Der er planlagt etablering af et slamforbrændingsanlæg, som vil få indflydelse på lugt- og støjpåvirkningen, da der ikke længere skal køres slam væk i lastbiler, hvor slammet tippes ned fra en tank. Selvom dette forventes at reducere miljøgener fra anlægget, vurderes det, at der skal væsentligt mere omfattende tiltag til, såfremt lugtgenerne skal reduceres væsentligt inden for lokalplanområdet.

På baggrund af de foreliggende oplysninger vurderes den faktiske effekt af de lugtreducerende tiltag, der præsenteres i bilag 6, at være usikker på nuværende tidspunkt. Det vurderes således usikkert, i hvilket omfang det vil være muligt at overholde de vejledende grænseværdier i lokalplanområdet, selv ved gennemførelse af afværgende lugtreducerende tiltag.

Vurdering

Administrationen vurderer, at tilstedeværelsen af lugtgener og usikkerheden omkring muligheden for væsentligt at reducere lugtpåvirkningen i lokalplanområdet medfører, at planlægningen til boligformål i lokalplanområdet bør indstilles. Tilstedeværelsen af miljømæssige gener vurderes at forhindre skabelsen af et attraktivt boligområde i overensstemmelse med helhedsplanen.

Håndteringen af miljøgener i lokalplanområdet har udgjort et væsentligt opmærksomhedspunkt i arbejdet med at sikre en hensigtsmæssig byudvikling ved Kalundborgvej. Siden planlægningen er blevet igangsat, har miljøundersøgelser dog vist, at lokalplanområdet er belastet af lugtgener, der væsentligt overskrider de vejledende grænseværdier for boligområder. 

Nye tiltag ved Slagelse Renseanlæg i form af slamforbrændingsanlæg og fjerde rensetrin understreger investeringen i et tidssvarende renseanlæg og dermed også, at anlægget må forventes at være beliggende i området de kommende mange år.

Opførelsen af boliger i lokalplanområdet vurderes at kunne medføre behov for udstedelse af påbud over for Slagelse Renseanlæg. Det kan dog ikke garanteres, at grænseværdierne for lugtbelastning vil kunne overholdes, da dette forudsætter, at der findes tekniske og økonomiske muligheder for at nedbringe lugtgener i henhold til proportionalitetsprincippet. Endvidere vil opførelsen af boliger kunne yderligere vanskeliggøre en eventuel kommende udbygning af renseanlægget. Nyt boligbyggeri i området vil desuden kunne påvirke mulighederne for erhvervsudvikling i naboområderne negativt på grund af reducerede grænseværdier for støj fra virksomheder i relation til boligområdet.

Opførelsen af nye boliger vurderes således, at øge risikoen for borgernes oplevede gener og medføre begrænsninger for såvel Slagelse Renseanlæg som øvrige virksomheder i området. Det vurderes således, at planlægningen vil give øget risiko for fremtidige konflikter mellem boligområdet, erhverv og renseanlægget og således være udtryk for uhensigtsmæssig planlægning. 

Retligt grundlag

Planlovens § 11 a, stk. 8

Sikring af, at arealer, der er belastet af lugt, støv og anden luftforurening, ikke udlægges til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., jf. dog § 15 b,

Planlovens § 11 a, nr. 27
Om udlæg af konsekvensområder omkring produktionsvirksomheder.

Planlovens § 15 b
En lokalplan må kun udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og husdyrbrug til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis lokalplanen med bestemmelser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.

Et renseanlæg er ikke miljøgodkendelsespligtigt, og er derfor ikke omfattet af planloven § 15 b. Et fremtidigt slamforbrændingsanlæg i området, vil derimod kræve miljøgodkendelse, hvilket kan medføre behov for at udlægge en konsekvenszone, jævnfør Planlovens § 11 a, knyttet til renseanlægget.

Miljøbeskyttelsesloven § 42
Regulering af lugtgener fra virksomheder.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Såfremt arbejdet på forslag til lokalplan nr. 1295 indstilles, skal der på et senere tidspunkt tages stilling til arealets anvendelsesmuligheder i kommuneplanen. 

Kompetence

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

I forbindelse med igangsættelsen af projekt Havneskoven i Korsør er der behov for at revurdere den gældende lokalplan for området, som i dag fastlægger anvendelsen til parkering.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter at igangsætte en ny lokalplan, der giver mulighed for rekreative områder og parkering i forbindelse med projekt Havneskoven (bilag 1).

Sagens indhold

Projektbeskrivelse af Havneskoven
Havneskoven er et centralt byudviklings- og klimatilpasningsprojekt, der har til formål at transformere de centrale havne- og parkeringsarealer ved Caspar Brands Plads til et grønt, rekreativt og sammenhængende byrum. Projektet skal styrke forbindelsen mellem bymidten, havnen og naturen, og samtidig bidrage til realiseringen af Udviklingsplan Korsør.

Området omdannes til et attraktivt byrum med beplantning, stiforbindelser og opholdsarealer langs kajen, så havnen i højere grad bliver en aktiv forside for byen. Samtidig integreres højvandssikring som en del af byrummet, så de tekniske løsninger understøtter de rekreative kvaliteter, frem for at fremstå som barrierer. Projektet omfatter bl.a. opholdspladser, grønne elementer og formidling af klima og havmiljø.

Den samlede projektbeskrivelse kan ses i bilag 1, og det areal hvor man taler om at fjerne parkeringsarealer er markeret på bilag 2 som Havneskoven. 

Nuværende parkeringsareal
I forbindelse med Havneskovsprojektet omdannes eksisterende parkeringsarealer (bilag 2) beliggende på de centrale havnearealer mellem busvendepladsen på Caspar Brands Plads og Havnearkaderne. Arealerne anvendes i dag primært til parkering, men vil fremadrettet indgå i Havneskovens grønne byrum i form af beplantning, stier, opholdsarealer og klimatilpasningselementer.

De berørte parkeringsarealer er i dag omfattet af gældende lokalplan nr. 100 – Havnearkaderne og er udlagt til parkering i tilknytning til havneområdet (Bilag 3).

Gennemførelsen af Havneskovsprojektet medfører, at en del af de eksisterende parkeringspladser inden for lokalplanområdet nedlægges, hvor der i dag er i alt 67 parkeringspladser – heraf 7 handicapparkeringspladser

Eksisterende Lokalplan og parkeringsnorm
De berørte arealer er omfattet af Lokalplan nr. 100 – Havnearkaderne, vedtaget i juni 1997 (bilag 3). Lokalplanen har til formål at understøtte udviklingen af havnefronten som en integreret del af bymidten, herunder at muliggøre centerformål, boliger og en markant bebyggelse langs kajarealerne.

Inden for lokalplanområdet er de aktuelle arealer udlagt til vej-, adgangs- og parkeringsformål samt stiforbindelse langs kajen. Lokalplanen fastlægger desuden, at der ved nybyggeri eller ændret anvendelse skal etableres parkeringspladser i overensstemmelse med kommunens gældende parkeringsnorm. Endvidere stilles der krav om, at parkeringsarealer skal indrettes efter en samlet plan godkendt af Byrådet.

Den gældende parkeringsnorm i Slagelse Kommune medfører et betydeligt parkeringsbehov i området. For detailhandlen ved Havnearkaderne er der beregnet et behov på ca. 151 parkeringspladser, hvoraf Føtex udgør den største andel med 132 pladser. Derudover er der et behov på ca. 29 parkeringspladser til caféer og øvrige servicefunktioner.

Vurdering
Gennemførelsen af projekt Havneskoven indebærer omdannelse af parkeringsarealer til rekreativt areal. Det vurderes, at den ændrede anvendelse forudsætter vedtagelse af en ny lokalplan, da projektet indebærer en væsentlig ændring af den gældende anvendelse af området, samt en reduktion af antallet parkeringspladser inden for lokalplanområdet.

Lokalplanarbejdet bør ses i sammenhæng med den igangværende parkeringsanalyse for midtbyen, jf. orientering til udvalget den 5. maj 2026 (foreløbigt udkast ses i bilag 4). Analysen skal belyse behovet for parkering - både i dag og i en situation, hvor Havneskoven medfører, at et antal pladser nedlægges. Desuden skal der afdækkes hvor mange parkeringspladser der er til rådighed i kort afstand fra området, bl.a. ved Solens Plads på anden side af Havnegade. Parkeringsanalysen udarbejdes på baggrund af data fra registreringer i marts 2026, og en kommende registrering i løbet af sommeren, for at danne et retvisende billede af parkeringsmønsteret i Korsør. Resultatet skal bruges til at afgøre, hvor mange parkeringspladser der skal fjernes, for at projektet kan gennemføres.

Administrationen anbefaler derfor at man igangsætter arbejdet med at udarbejde en lokalplan for det område hvor Havneskoven skal etableres. 

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Såfremt der træffes beslutning om at igangsætte en lokalplan, vil man skulle koordinere arbejdet med den tidsplan der allerede findes for Havneskoven. 

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanlægningen igangsættes, vil Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget og Byrådet på et senere møde blive forelagt et forslag til lokalplan.

Der afholdes borgermøde om Havneskoven den 1. juni. Der bliver bl.a. drøftet parkering, hvorfor man også her vil høre byens meninger om emnet

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Forslag til Tillæg nr. 1A til Lokalplan 66 for Kobæk Nørrestrand samt Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 22 og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter, at borgermøde afholdes på Skælskør Bibliotek, Vestergade 4, 4230 Skælskør, den 20. eller 21. august 2026 i tidsrummet mellem 17.00 og 18.00.

2. at Byrådet beslutter, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.

3. at Byrådet beslutter, at Forslag til Tillæg 1A til Lokalplan 66 for Kobæk Nørrestrand med dertilhørende kommuneplantillæg nr. 24 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

Sagens indhold

Tillæg nr. 1A til Lokalplan nr. 66 for Kobæk Nørrestrand er en ændring af tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 66 for Kobæk Nørrestrand. Lokalplanændring blev igangsat af udvalget den 03. februar 2026.

Tillæg 1A er udarbejdet på baggrund af en ansøgning om at udvide restaurant Kobæk Strand på matrikel nr. 181aø. Restaurant Kobæk, beliggende ved Kobæk Strand ved Skælskør, ønsker at udvide deres bygningsmasse med 77 m² samt etablere en 20 m² overdækket varegård.

Ejendommen er omfattet af lokalplan 66, For sommerhusområder ved Kobæk Strand samt Tillæg nr. 1 til Lokalplan 66, Nørrestrand. Tillæg nr. 1 blev i sin tid udarbejdet for at fastlægge etagearealer for de enkelte ejendomme, og derved erstatte bestemmelser om bebyggelsesprocent i lokalplan 66 for de ejendomme, som er omfattet af Tillæg nr. 1. Restaurant Kobæk er beliggende på ejendommen matr.nr. 181aø, Skælskør Overdrev, hvor der i Tillæg nr. 1 er fastlagt et etageareal for ejendommen på 100 m².

Den eksisterende bygningsmasse udgør over 300 m² og overstiger således allerede det fastlagte etageareal på 100 m².

Formålet med tillæg nr. 1A er at skabe mulighed for udvidelse af Restaurant Kobæk Strand fra eksisterende byggemulighed for matrikel nr. 181aø, Skælskør Overdrev, på 100 m² til 470 m² svarende til en byggeprocent på 50%. Tillæg nr. 1A vil samtidig lovliggøre eksisterende udvidelse.

I tillæg nr. 1A er der foretaget en justering af §4 skema over byggemuligheder. Alle ændringer er markeret med gul.

Der er udarbejdet kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2022 med rammebestemmelser for matr. nr. 181aø, Skælskør Overdrev, som fastsætter en bebyggelsesprocent på 50% beregnet for den enkelte ejendom.

Slagelse Kommune har screenet Tillæg nr. 1A og vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering. Tillæg nr. 1A er af begrænset omfang, og samlet set vurderes der ikke at forekomme væsentlig indvirkning på miljøet. Resultatet fremgår af screeningsskemaet, som er vedhæftet forslaget.

Erhvervs-, Udviklings og Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme forslaget til Tillæg nr. 1A. Det vil betyde, at lokalplantillægget med tilhørende kommuneplantillæg sendes i 8 ugers offentlig høring.  

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at imødekomme forslaget til tillæg nr. 1A. Det vil betyde, at restaurant Kobæk Strand ikke kan udvide bygningsmassen.

Retligt grundlag

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens §23c. Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis forslaget vedtages, fremlægges Tillæg nr. 1A til Lokalplan 66 for Kobæk Nørrestrand og Kommuneplantillæg 24 i 8 ugers offentlig høring. Grundejerforeningen orienteres særskilt om den offentlige høring.

Når den offentlige høring er afsluttet, får Byrådet Tillæg nr. 1A til Lokalplan 66 for Kobæk Nørrestrand og Kommuneplantillæg 24 til behandling igen sammen med eventuelle høringssvar med henblik på endelig vedtagelse.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Forslag til Lokalplan 1296, Sauna ved Næsby Strand, Slagelse skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter, at borgermøde afholdes på Slagelse Rådhus, Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse den 05. eller 06. august 2026 i tidsrummet mellem 17.00 og 18.00.

2. at Byrådet beslutter, at Forslag til Lokalplan 1296, Sauna ved Næsby Strand, Slagelse vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

3. at Byrådet beslutter, at der ikke udarbejdes miljøvurdering, idet forslaget vurderes ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Sagens indhold

Planlægningen er igangsat efter anmodning fra Næsby Strand Vinterbadeforening, som ønsker udarbejdelse af en lokalplan, der giver mulighed for etablering af sauna, broanlæg og boardwalk på et offentligt udlagt parkeringsareal på Bildsøvej 136, Slagelse, ved Næsby Strand.

Området er beliggende inden for kommuneplanramme S4 Kelstrup og Næsby Strand, som er udlagt til sommerhus- og ferieboligbebyggelse.

Det daværende Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalg besluttede den 04. december 2023 at igangsætte planlægningen. Efterfølgende behandlede udvalget den 02. september 2024 en sag om ophævelse af vejareal, idet en sauna som anvendelse ikke tjener vejbrugerne. Kommunens vejmyndighed har derfor ophævet en del af vejarealet, så saunabygningen kan placeres på en selvstændig matrikel.

Vejbetjeningen sker fra Bildsøvej via eksisterende overkørsel. Lokalplanens områdeafgrænsning omfatter hele det offentligt udlagte vejareal (matr.nr. 7000e), samt en del af kyststrækningen, i alt 6.167 m².

Lokalplanen sikrer mulighed for placering af en saunabygning i tilknytning til de eksisterende toiletbygninger og fastlægger samtidig, at de øvrige arealer fortsat skal anvendes som vej- og naturareal, herunder parkerings- og rekreative opholdsarealer, samt rekreative natur- og strandarealer.

Vinterbadeforeningens projekt omfatter sauna, badebro og boardwalk. Boardwalken etableres for at sikre, at flest mulige personer kan benytte faciliteterne. Lokalplanen muliggør dette og sikrer samtidig, at fremtidige bygninger og anlæg kan placeres inden for lokalplanområdet uden at forringe eller ændre eksisterende adgange og stiforløb. Endvidere sikres det, at traktor eller andet større køretøj fortsat kan køre til stranden, hvis dette bliver nødvendigt.

I den forbindelse udlægger lokalplanen et samlet byggefelt på 151 m² til bygninger, hvis anvendelse bidrager til natur- og rekreative formål, samt til parkering og anlæg, der relaterer sig til offentligt udlagte vejarealer. Lokalplanen fastlægger, at eventuelle nye bygninger skal placeres inden for byggefeltet, og det er således ikke muligt at bygge uden for dette.

Byggefeltet strækker sig 8 meter ind i strandbeskyttelseslinjen og kan alene anvendes til sauna. Forud for udstedelse af byggetilladelse samt øvrige godkendelser og kommunale aftaler, kræver etablering af sauna dispensation fra Kystdirektoratet som er myndighed for strandbeskyttelseslinjen.

Bygninger må maksimalt opføres i én etage med en maksimal bygningshøjde på 5 meter. Tag skal udføres med ensidig taghældning på maksimalt 20 grader. Facader skal fremstå i jordfarver, herunder grå nuancer. Materialer skal være glas, træ, eternit, fiberbeton eller kompositmaterialer. Tagmaterialer kan være tagpap, metal, sedum eller solartag, som alle er materialer, der forekommer i nærområdet.

Lokalplanen sikrer desuden, at bygninger og udearealer kan udføres tilgængelige for alle, samt at strandengsarealer og strand fastholdes til natur- og rekreativ anvendelse. Endvidere fastholdes det eksisterende parkeringsområde.

Der er ikke gennemført en miljøvurdering af planforslaget, da projektets samlede omfang og indhold vurderes ikke at kunne medføre væsentlige miljøpåvirkninger, jf. miljøvurderingsloven.

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanens ramme S4, herunder bestemmelser om anvendelse samt bebyggelses- og anlægsomfang.

Administrationen anbefaler, at lokalplanforslaget vedtages, idet formålet med lokalplanen er at skabe grundlag for bygge- og anlægsarbejde, der styrker friluftsliv, sundhed og rekreative muligheder for borgere og besøgende, samtidig med at der tages hensyn til landskab, natur og naboer.

Fremtidige bygninger kan alene placeres i tilknytning til de eksisterende bygninger inden for det afgrænsede byggefelt. Øvrige arealer udlægges til parkering, ophold og rekreativ anvendelse, og der ændres ikke på områdets udformning, beplantning mv. således, at eventuelle nye bygninger sikrer en god landskabelig tilpasning og minimal visuel påvirkning af området.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Lokalplanen medfører ikke handlepligt og/eller kommunale anlægsudgifter. Vinterbaderforeningen står selv for omkostninger, etablering, drift mv.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis Forslag til Lokalplan 1296 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring, vil Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget og Byrådet på et senere møde blive forelagt sagen igen med henblik på endelig vedtagelse af Lokalplan 1296.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Inter Terminals ønsker lokalplan for såvel nye som eksisterende aktiviteter i området. Planforslaget skal ifølge planloven sendes i offentlig høring.

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget samt Økonomiudvalget beslutte, om forslag til Lokalplan 1309 Inter Terminals A/S, Gulfhavn Oil Terminal, Stigsnæs samt Kommuneplantillæg nr. 14 og tilhørende miljøvurdering skal vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter, at der afholdes borgermøde om planforslagene den 17. eller 19. august på Skælskør Bibliotek i tidsrummet 17.00 - 18.00.

2. at Byrådet beslutter, at Forslag til Lokalplan 1309 Inter Terminals A/S, Gulfhavn Oil Terminal, Stigsnæs med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 14 samt miljøvurdering vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

Sagens indhold

Planlægningen skal give mulighed for at etablere en fabrik til grønt brændstof med deraf følgende trafik, vandforbrug og spildevand. Derudover for et solcelleanlæg med tilknyttet batterianlæg. Det tidligere Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalg besluttede den 31. marts 2025 at igangsætte den nødvendige planlægning.

Den nuværende lokalplan for en tredjedel af arealet giver mulighed for oplag af kul. Denne mulighed er ikke blevet udnyttet, og arealet er i dag hovedsageligt bebygget med lagertanke fra tidligere olieindustri. Inter Terminals opbevarer og laster i dag oliebaseret brændstof, biobrændstof og forskellige stoffer blandt andet til den kemiske industri.

Der er på hele arealet mulighed for,  som hidtil, at opbevare blandt andet brændstof i de eksisterende lagertanke.

I kommuneplanen er det samlede erhvervsområde udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Ønsket om etablering af solceller og batterianlæg kræver en ændring af kommuneplanen. Derfor er der også udarbejdet forslag til kommuneplantillæg.

Ansøger og administrationen har vurderet, at planerne er omfattet af reglerne om miljøvurdering af planer og programmer. Der er derfor også udarbejdet forslag til miljøvurdering af planerne.

Lokalplanens væsentligste konsekvenser er:

Produktion af grønt brændstof
Den kommende lokalplan giver mulighed for en fabrik, der fremstiller grønne alternativer, fx bio-diesel, bio-etanol eller brint.

Produktion af grøn elektricitet
Den kommende lokalplan giver mulighed for et solcelleanlæg på terræn og et tilhørende batterianlæg, der kan opbevare (dele af) den producerede el til det tidspunkt, der er brug for den. Der er ikke tale om en virksomhed med særlige beliggenhedskrav, men omvendt vil aktiviteten heller ikke give væsentlige begrænsninger for de øvrige, mulige aktiviteter i området.

Afsætning af grønt brændstof og truck-load
Lokalplanen giver mulighed for såkaldt truck-load, hvor blandt andet det grønne brændstof kan lastes på lastbiler og køres til andre steder i landet, hvor der er afsætningsmuligheder typisk til erhvervsmæssig eller privat transport. Der vil også blive tale om lastning og lodsning af andre stoffer fra de eksisterende lagertanke hos Inter Terminals.

Afsætning af grøn el
Den producerede el kan med fordel bruges af lokale virksomheder og vil ellers blive sendt ud på det fælles elnet. Begge dele vil bidrage til den grønne omstilling og målene i klimaplanen for eksempel at øge mængden af lokalt produceret vedvarende energi i et omfang, der vil gøre Slagelse Kommune selvforsynende med vedvarende energi.

Vandforbrug, spildevand og trafik
Produktion af grønt brændstof har et stort vandforbrug. Det er nødvendigt at opsamle regnvand til dette formål, da der ikke kan forventes tilladelse til at anvende grundvand. Indvindingstilladelsen til det lokale, private vandværk Stigsnæs Vandindvinding I/S udløber august 2026.

Produktionen af grønt brændstof vil afstedkomme en større mængde spildevand, som sandsynligvis skal renses hos nabovirksomheden Industrial Water Solutions (IWS). Miljøgodkendelsen for IWS er under revurdering hos Miljøstyrelsen, og det er derfor uafklaret, hvilke betingelser virksomheden får fremadrettet.

Produktion af grønt brændstof og den nævnte truck-load vil medføre øget lastbiltrafik primært på hverdage med 120 ture i døgnet. En del af denne trafik vil passere igennem Eggeslevmagle og Lundforlund. Der vil dog være tale om en procentvis lille øgning af trafikken på Sorø Landevej, Næstved Landevej og Stigsnæs Landevej (se miljøvurderingens afsnit 7.2.3).

Retligt grundlag

Lokalplaner udarbejdes på baggrund af planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg udarbejdes på baggrund af planlovens kapitel 4.
Miljøvurdering af planerne udarbejdes på baggrund af Bekendtgørelse om Miljøvurdering af Planer og Programmer... kapitel 5.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Det er Miljøstyrelsen, der er miljømyndighed for virksomheden Inter Terminals. Det betyder, at ændringer i virksomhedens aktiviteter skal godkendes af miljøstyrelsen. Det gælder både i forhold til miljøbeskyttelsesloven (miljøgodkendelse) og miljøvurderingsloven (miljøkonsekvensvurdering af konkrete projekter).

Hvis andre virksomheder etablerer sig i området, vil det afhænge af virksomhedstypen, om Slagelse Kommune eller Miljøstyrelsen er miljømyndighed. Det gælder for eksempel, hvis en anden virksomhed etablerer den muliggjorte e-fuel-fabrik eller solcelleanlægget med batterianlæg. Sidstnævnte kræver ikke miljøgodkendelse, men skal som minimum screenes for miljøkonsekvensvurdering af Slagelse Kommune. Hvis det bliver nødvendigt at gennemføre en egentlig miljøkonsekvensvurdering, vil denne blive forelagt Økonomiudvalget og Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget til orientering.

Sagens videre forløb

Når planforslagene har været i offentlig høring, vil administrationen samle de modtagne bemærkninger i en hvidbog. Planforslagene og miljøvurderingen vil i nødvendigt omfang blive rettet til og forelagt til endelig godkendelse på Byrådet. Dette forventes at ske november eller december 2026. Større ændringer vil kræve fornyet, offentlig høring.

Kompetence

BY

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Forslag til Lokalplan 1314 - Senioregnede boliger ved Bernstensgade (samt forslag til tillæg nr. 20 i Kommuneplan 2022) og miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan- og Erhverv indstiller:

1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter, at borgermøde afholdes på Dahlsvej 3 i Korsør den 12. eller 13. august 2026 i tidsrummet mellem kl. 17.00 og 18.00.

 2. at Byrådet beslutter, at afgørelsen om at ikke miljøvurdere planforslaget vedtages.

3. at Byrådet beslutter, at Forslag til Lokalplan 1314 - Senioregnede boliger ved Bernstensgade (samt forslag til tillæg nr. 20 i Kommuneplan 2022) og miljøscreening, vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

Sagens indhold

Den 01. december 2025 besluttede Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget at igangsætte udarbejdelsen af en lokalplan for opførelse af senioregnede boliger ved Bernstensgade i Korsør (bilag 3).

Lokalplanarbejdet udspringer af en tidligere sag behandlet i Økonomiudvalget (20. oktober 2025), hvor det blev besluttet at flytte Korsør Bibliotek til bygningerne ved Korsør Kulturhus, at undersøge forurening på grunden, samt at godkende Bolig Korsørs foreløbige idéoplæg med henblik på at modtage en lokalplananmodning for et seniorbofællesskab på den tidligere biblioteksgrund. Samtidig blev det besluttet, at projektet skulle være i overensstemmelse med principperne og visionerne i Udviklingsplan Korsør.

Der er nu udarbejdet et forslag til Lokalplan 1314 – Senioregnede boliger ved Bernstensgade (bilag 1). Samlet set vurderes det, at lokalplanforslaget understøtter intentionerne i Udviklingsplan Korsør, og at projektet vil bidrage positivt til den samlede udvikling af Halsskov. Forslaget imødekommer desuden en efterspørgsel på blandede boformer og er i tråd med Slagelse Kommunes Boligpolitik.

Administrationen anbefaler derfor, at lokalplanforslaget vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Lokalplan 1314
Lokalplanen fastlægger rammerne for opførelse af op til 42 boliger i varierede størrelser, fordelt på etageboligbebyggelse i 2–3 boligetager samt tæt-lav boligbebyggelse i form af rækkehuse. Den etageboligbebyggelse, der vender mod Revvej, opføres med en fælles tagterrasse for beboerne. I det østlige byggefelt etableres et fælleshus i stueetagen, som placerer sig i sammenhæng med det centrale fælles friareal og Torvet.

For at belyse skyggepåvirkningen fra etagebebyggelsen er der udarbejdet et skyggediagram (bilag 5 i lokalplanen), som viser, at der vil være sol på friarealer samt terrasser og altaner det meste af dagen.

Bebyggelsen opføres primært med saddeltage for at være i arkitektonisk overensstemmelse med de dominerende tagformer i området. For rækkehusbebyggelsen gives der dog mulighed for ensidig taghældning. Facaderne skal have varierede udtryk og udføres i en kombination af lette materialer (f.eks. træbeklædning) og tunge materialer (f.eks. tegl). Fælleshuset skal fremstå arkitektonisk anderledes end boligbebyggelsen og opføres med et øget glasareal, så det signalerer åbenhed og tilgængelighed.

Parkering placeres i områdets nordlige og sydlige ende med vejadgang fra henholdsvis Bernstensgade og Revvej. Der etableres 1 parkeringsplads pr. bolig samt udlægges areal til yderligere 0,5 parkeringsplads pr. bolig.

Der planlægges stiforbindelser på tværs af området, som understøtter de eksisterende forbindelser til Byparken, Torvet, Halsskovvej og Strandvejen. Den eksisterende sti fra Revvej til Halsskovvej med formidlingsskilte om områdets historiske udvikling bevares.

Det centrale friareal udformes som et grønt opholdsareal til brug for beboere og deres gæster. Beplantningen skal være åben, og i alt 4 eksisterende træer ønskes bevaret, jf. arealanvendelseskortet. Der er udarbejdet beplantningsprincipper (bilag 4 i lokalplanen), som angiver ønsket udtryk og artsvalg under hensyntagen til jordbundsforhold og områdets funktion. Beplantningen opdeles i tre principper: høj, åben og lav beplantning.

Regnvand håndteres primært på det fælles friareal samt foran rækkehusene langs den sydlige parkeringsplads. Bygherre har udarbejdet en samlet vandhåndteringsplan for området (bilag 2), og løsningerne er indarbejdet i illustrationsplanen.

I forbindelse med lokalplanforslaget er der gennemført en miljøscreening. På baggrund heraf vurderes det, at projektet ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger, og at der derfor ikke er krav om udarbejdelse af en miljøvurdering.

Kommuneplantillæg nr. 20
Da Lokalplan 1314 ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for rammeområderne 2.3C2 (Halsskov Bymidte) og 2.3B25 (Gammel Baneterræn/Bypark) vedrørende maksimal bygningshøjde, etageantal og bebyggelsesprocent for tæt-lav boligbebyggelse, er der udarbejdet et kommuneplantillæg.

Kommuneplantillægget muliggør, at der for etageboligbebyggelse kan opføres op til 3 boligetager samt yderligere 1 etage til tagterrasse og depot/teknik, med en maksimal bygningshøjde på 13,5 m. For tæt-lav boligbebyggelse fastsættes en maksimal bebyggelsesprocent på 50 %, samt en maksimal bygningshøjde på 9,5 m i op til 2 etager.

Projektet er disponeret med et stort fælles friareal centralt i området, herunder regnvandsopsamling, samt en fælles tagterrasse, hvilket nødvendiggør en øget bygningshøjde og etageantal. Samtidig er det et mål at realisere i alt 42 boliger, hvilket medfører en forhøjelse af bebyggelsesprocenten for rækkehusbebyggelsen fra 40 % til 50 %. Samlet vurderes det, at ændringerne i rammebestemmelserne sikrer det bedst mulige og mest robuste projekt.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanforslaget sendes i offentlig høring, vil Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget og Byrådet blive forelagt en endelig lokalplan efter høringsperiodens udløb.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Baggrunden for lokalplanforslaget er et projekt med op til 93 nye boliger i Sørbymagle, fordelt på op til 14 dobbelthuse (med 2 boliger pr. dobbelthus), 42 rækkehuse og 23 parceller til enfamiliehuse. Lokalplanområdet ligger i direkte forlængelse og forbindelse med eksisterende boligkvarterer. Beliggende lidt nord for Hvilbjerg skole, med stiforbindelse til skole og institutioner.

Lokalplanen imødekommer det stigende behov for mindre boliger, i Sørbymagle.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Forslag til Lokalplan 1316 for blandet boligområde i nordøstlige del af Sørbymagle samt kommuneplantillæg nr. 22 og miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Udvalget beslutter, at borgermøde afholdes på Sørbymagle forsamlingshus den 5. eller 6. august 2026 i tidsrummet mellem 17.00 og 18.00.

2. at Byrådet beslutter, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.

3. at Byrådet beslutter, at Forslag til Lokalplan 1316 for blandet boligområde i nordøstlige del af Sørbymagle med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 22 samt miljøvurdering vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

Sagens indhold

Anmodningen om opstart af lokalplanen er godkendt i Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget 03. februar 2026.

Lokalplanområdet er beliggende i det norøstlige Sørbymagle direkte op af eksisterende boligkvarter og tæt på skole og daginstitutioner. Der planlægges for 93 nye boligenheder i Sørbymagle fordelt på op til 14 dobbelthuse (med 2 boliger pr. dobbelthus), 42 rækkehuse og 23 parceller til enfamiliehuse. Lokalplanområdet vil indeholde areal til både bebyggelse og rekreative områder.

Lokalplanen erstatter eksisterende lokalplan 1168 fra 2016 som aldrig er blevet udnyttet. Den nye lokalplan for området muliggør flere boliger indenfor området, samt en ny boligtypologi i form af dobbelthuse.

Trafikafvikling og stiforbindelse til skole mv.

Området har stiforbindelse med Hvilbjerg skolen, Sørbyhallen og daginstitutioner der er beliggende ca. 150 m syd for lokalplanområdet.

Området vejbetjenes fra Ringvejen, der er omfartsvejen og under udbygning, nord for Sørbymagle. Således er det muligt, at en del trafik til området ledes uden om Sørbymagle bymidte og byens øvrige villakvarterer. 

Området består af en gennemgående stamvej med dobbelthuse, en løkke i nord med enfamiliehuse og en løkke i syd med rækkehuse.

Regnvandshåndteringsplan (bilag 2) og kloakering

Området separatkloakeres således, at spildevand og regnvand håndteres hver for sig. Regnvand håndteres lokalt indenfor området, hvor det bliver opsamlet i vådområder. Vådområderne er naturlige eksisterende lavninger, hvorfra regnvandet nedsives. 

Nærtliggende gylletank og jordvold

På nabomatriklen, 50 meter fra planlagt beboelse i lokalplanområdet, er der en fungerende gylletank. Det er dog lovligt, at opføre bebyggelse nær en gylletank, så lange der er 50 meter til bebyggelsen, og det mellemliggende areal er udlagt til landzone. Begge dele vil med lokalplanen og tilknyttede kommuneplantillæg være opfyldt. Der planlægges for en jordvold indenfor lokalplanområdet der visuelt afskærmer mod gylletanken.

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for byudvikling, herunder varieret boligudbud, regnvandshåndtering som rekreativt element, tilgængelighed til nærområdet og etablering af større sammenhængende fælles friarealer. I forbindelse med lokalplanen er der dog udarbejdet et kommuneplantillæg som overfører et tidligere rekreativt areal til boligformål.

Handlemuligheder

A.  Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1316 - for blandet boligområde i  nordøstlige del af Sørbymagle - med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 22 til Slagelse  Kommuneplan 2022 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at  kunne vedtage planen endeligt.

B.  Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at projektet der ligger til grund for  lokalplanen, med op til 70 nye tæt-lav boliger og op til nye 23 åben-lav parceller i Sørbymagle, ikke kan realiseres.

C. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at  fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Administrationen anbefaler, at godkende forslaget til lokalplan 1316 for blandet boligområde i nordøstlig del af Sørbymagle samt Kommuneplantillæg nr. 22 for, at muliggøre ny bebyggelse, herunder imødekomme behov for flere mindre boliger i Sørbymagle.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanforslaget vedtages, vil Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget samt
Byrådet på et senere møde blive forelagt en endelig vedtagelse af lokalplanen. Byrådet forventes i så fald at skulle tage endelig stilling til planens vedtagelse på byrådsmødet 27. oktober 2026.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om forslag til Udviklingsstrategi 2026 skal godkendes og i hvilket omfang, kommuneplanen skal revideres. 

Udviklingsstrategi 2026 er en opdatering af den eksisterende strategi fra 2022 og grundlaget for den senere Kommuneplan 2027-2039.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet godkender forslag til Udviklingsstrategi 2026 for Slagelse Kommune

2. at Byrådet beslutter, at kommuneplanen revideres tematisk under overskriften "Strategisk arealudvikling med fokus på erhverv, energi og natur"

Sagens indhold

Erhvervs-, Landdistriktsudvalget præsenteres med denne sag for forslag til Udviklingsstrategi 2026 for Slagelse Kommune (bilag 1) forud for en 8 ugers offentlig høringsperiode.

Økonomiudvalget besluttede den 16. februar 2026 at igangsætte arbejdet med Udviklingsstrategi
2026. Økonomiudvalget besluttede at opdatere den eksisterende strategi fra 2022 med udgangspunkt i gældende politikker, strategier og planer, budgetforlig 2025-26, konstitueringsaftalen fra 4. december 2025. Økonomiudvalget besluttede samtidig at videreføre de fire fokusområder fra nuværende udviklingsstrategi: uddannelse, erhverv, boliger og bæredygtighed.

Byrådet drøftede et foreløbigt udkast til en opdateret udviklingsstrategi på et temamøde den 10. marts 2026 (se opsamling i bilag 2). En administrativ projektgruppe har revideret strategiudkastet på baggrund af Byrådets temamøde.

Hvad er en udviklingsstrategi?
Udviklingsstrategien beskriver Byrådets vision og ambition for udviklingen i Slagelse Kommune.

Strategien definerer centrale fokusområder og tilhørende prioriteringer, der skal understøtte den ønskede udvikling. Slagelse Kommunes udviklingsstrategi har til formål at:

• Sætte en strategisk retning for den fremtidige udvikling i kommune
• Skabe sammenhæng mellem politiske visioner og den fysiske planlægning
• Danne grundlag for revision af kommuneplanen
• Understøtte samarbejde og fælles forståelse for kommunens udvikling på tværs af organisationen og med eksterne aktører.

En god udviklingsstrategi er enkel og ikke for lang. I en udviklingsstrategi har vi derfor ikke nødvendigvis styr på, hvordan de forskellige prioriteringer skal udmøntes. Det fastlægges først efter strategien i forbindelse med kommuneplanrevisionen.

Slagelse Kommune har de seneste år praktiseret en tværgående tilgang for at sikre et
helhedsorienteret blik på kommunens udvikling, hvilket også er gældende for denne opdatering af
strategien.

Udkast til Udviklingsstrategi 2026
En administrativ projektgruppe med repræsentanter fra kommunens 9 fagcentre har udarbejdet et udkast til en opdateret udviklingsstrategi (bilag 1).

I forbindelse med opdateringen af udviklingsstrategien videreføres de fire strategiske fokusområder
fra den gældende Udviklingsstrategi 2022:

• Uddannelse
• Erhverv
• Boliger
• Bæredygtighed

Opdateringen har haft til formål at revidere visionstekster og prioriteringer under hvert fokusområde. Revisionen har taget afsæt i relevante politikker, strategier og planer, budgetforlig 2025-26, konstitueringsaftalen fra 4. december 2025 og Byrådets temamøde den 10. marts 2026.

De kommunale politikker og strategier, der er vedtaget siden 2022, og som i særlig grad har indgået i opdateringen af strategien, omfatter:

• Erhvervsstrategi (2023)
• Virksomhedsstrategi 2025-
• Sundhedspolitik 2024-2034
• Bæredygtighedsstrategi 2024-25
• Boligpolitik (2023)
• Arkitekturpolitik (2023)

Udviklingsstrategi 2026 introducerer ikke nye fokusområder eller nye strategiske målsætninger, som ikke tidligere er politisk besluttet. Nye målsætninger kan formuleres som led i den efterfølgende kommuneplanrevision, og strategien forventes desuden at kunne igangsætte et strategiarbejde i de enkelte udvalg, hvor nye målsætninger kan udvikles og besluttes.

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 16. februar 2026, at strategien skal tage højde for udlæg af sommerhusområder. Derfor er "Attraktive sommerhusområder" indarbejdet som en særskilt prioritering under fokusområdet "Boliger". Prioriteringen vedr. sommerhusområder følges op med et tematillæg til udviklingsstrategien, når national lovgivning er faldet på plads, forventeligt ultimo 2026. I tematillægget adresseres forslag til geografiske udpegninger af nye sommerhusområder. 

Strategiens kobling til Kommuneplan 2027-2039
Strategien fastlægger også, hvordan kommuneplanen skal revideres – enten som helhedsrevision, temarevision eller områderevision.

Administrationen anbefaler, at Kommuneplan 2027-2039 gennemgår en tematisk revision under overskriften "Strategisk arealudvikling med fokus på erhverv, energi og natur". Det anbefales, at revisionen tager udgangspunkt i tre tematiske spor:

1. Strategisk udvikling af erhvervsområder, herunder detailhandel
2. Vedvarende energi og borgerinddragelse
3. Arealomlægning, der understøtter natur, klima og miljø, herunder målene i Den Grønne Trepart

Det første spor skal samtænkes med en igangværende proces for en ny erhvervsstrategi samt en detailhandelsanalyse for hele kommunen.

Det andet spor følger op på Byrådets beslutning fra den 24. februar 2025 om ikke at igangsætte yderligere VE-projekter før en ny kommuneplan er vedtaget. Byrådet besluttede samtidig, at der i den kommende kommuneplanrevision skal være et særligt fokus på at tilpasse udpegningen af områder til VE-anlæg, så de placeres de rigtige steder, med afstand til kommunens byer og landsbyer og under hensyntagen til landskabs-, natur- og kulturmæssige interesser.

Det tredje spor skal samtænkes med en igangværende revision af kommunens klimaplan samt udpegning af lavbundsjorde og potentielle nye områder til natur og skov som led i omlægningsplanerne under Den Grønne Trepart.

Kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og rammer tilpasses i forhold til ovenstående. De dele af kommuneplanens hovedstruktur og retningslinjer, der ikke bliver berørt af ovenstående, ændres kun, hvis ny lovgivning eller statslige interesser i kommuneplanlægningen skulle nødvendiggøre det.

Hvad er en kommuneplan?
En kommuneplan omsætter et byråds visioner og overordnede mål til bindende retningslinjer og rammer for den videre udvikling i en 12-årig periode. En kommuneplan revideres hver byrådsperiode.

En kommuneplan består af:

• En hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen (hvad vil vi?)
• Retningslinjer for arealanvendelsen for en række temaer (hvordan gør vi?)
• Rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen (hvor gør vi hvad?)

Kommuneplanen ændrer ikke på gældende lokalplaner og byplanvedtægter samt deklarationer. Hvis der er modstrid mellem kommuneplanen og disse ældre planer, kan kommuneplanen kun håndhæves ved udarbejdelse af en ny lokalplan. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne.

Retligt grundlag

Planlovens § 23a

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

I oktober 2026 forventes Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget at behandle det endelige forslag til Udviklingsstrategi 2026 på baggrund af 8 ugers offentlig høringsperiode.

Kompetence

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, om vejnavnet Helga Pedersens Vej, der skal give adgang til den nye arrest, som er omfattet af Lokalplan nr. 1283, skal godkendes.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan- og Erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter at godkende vejnavnet Helga Pedersens Vej.

Sagens indhold

Lokalplan 1283, der blev vedtaget den 27. januar 2025 af Slagelse Byråd, giver mulighed for udviklingen af en ny arrest med tilhørende faciliteter for personale, indsatte og besøgende.

En ny vej skal i den forbindelse etableres for bl.a. at betjene den kommende arrest. Vejen skal derfor tildeles et navn. Se bilag 1 for illustrationsplan over den nye vej - findes på side 73.

 Administrationen har i den forbindelse spurgt Slagelse Lokalarkiv om forslag til et nyt vejnavn, og arkivet har foreslået Helga Pedersens Vej.

Helga Pedersen var en fremtrædende jurist fra Korsør. Hun blev bl.a. landets første kvindelige justitsminister, den første kvindelige kommandør af Dannebrogordenen og den første kvindelige dommer ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Hun er husket som en stærk personlighed, et begavet og et varmt, retskaffent menneske.

Slagelse Kulturråd har skrevet en artikel om, at Stig Hansens Fond hylder Helga Pedersen ved at donere et kunstværk til ære for hende. Kunstværket står foran Korsør Ting- og Arresthus. Artiklen er vedhæftet i bilag 2.

Helga Pedersens Vej er godkendt af Klimadatastyrelsen.

Der forefindes i dag ikke en vej i Slagelse eller inden for en radius af 15 km fra lokalplanområdet, som er tildelt dette vejnavn. Vejnavne og adresser fastsættes under hensyntagen til at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulige måde kan orientere sig, f.eks. ved brug af navigationssystemer og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør, bolig- eller erhvervsenhed m.v.

Registreringen af de fastsatte vejnavne og adresser har til formål at sikre, at de korrekte oplysninger herom kan stilles til rådighed, på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.

Handlemuligheder

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget har følgende handlemuligheder:

A. At vejen navngives Helga Pedersens Vej. 

B. At vejen navngives et andet vejnavn.

Retligt grundlag

Navngivning af veje sker i henhold til Bekendtgørelse om vejnavne og adresser.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Som et led i forberedelsen af det politiske arbejde i 2026 har Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget den 6. januar 2026 besluttet ordinære møder for 2026 og den 17. marts 2026 indledt drøftelserne om ønsker til temamøder og konferencedeltagelse samt øvrig mødeaktivitet i 2026.

På mødet den 7. april 2026 drøftede Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget mere specifikt konferencedeltagelse, emner til temamøder og andre aktiviteter i 2026. Hermed fremlægges en beslutningssag om deltagelse i konferencer, ramme for temamøder samt forslag til studietur for 2026.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget godkender rammen for temamøder, konferencedeltagelse samt tema for studietur i 2026.

Sagens indhold

Som forberedelse til det politiske arbejde i 2026 skal alle fagudvalg beslutte udvalgets mødeaktivitet ud over de ordinære udvalgsmøder. Det vil sige deltagelse i konferencer, temamøder samt forslag til eventuel studietur.

Temamøder

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget ønsker, at temamøder afholdes i umiddelbar forlængelse af ordinære udvalgsmøder og har en varighed af cirka 1 ½ time.

Der er for nuværende ikke specifikke datoer for temamøder i efteråret 2026.

Konferencer

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget har deltaget i Klima- og Miljøtopmødet i regi af Kommunernes Landsforening den 16. og 17. april 2026. Der er ikke umiddelbart planer for andre konferencer i 2026.

Studietur

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget har udtrykt ønske om en studietur i 2026. Der vil være tale om en studietur af 1 dags varighed fra kl. 08 – 17.

Administrationen forslår, at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget deltager i en studietur sammen med Klima- og Miljøudvalget, hvor det overordnede tema bliver Grøn Trepart – herunder arealanvendelse og fremtidig kommuneplan.

• Tidligt efterår 2026

Økonomi

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget har kr. 138.801 til rådighed til mødeaktivitet i 2026.

Forventet udgift til mødeforplejning estimeres til kr. 13.000/år.

Det er normal praksis at udvalgene i den fireårige byrådsperiode får overført alle deres uforbrugte midler til næstkommende år.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Administrationen udarbejder på baggrund af beslutningen program for en studietur.

Kompetence

Erhvervs-, Udvikling- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Udvikling- og Landdistriktsudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs-, Udvikling- og Landdistriktsudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

Kompetence

Erhvervs-, Udvikling- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Udvikling- og Landdistriktsudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Erhvervs-, Udvikling- og Landdistriktsudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Erhvervs-, udviklings- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, udviklings- og Landdistriktsudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for teknik, plan og erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, udviklings- og Landdistriktsudvalget godkender referatet.