Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (2014-2018) – Referat – 7. november 2016

Godkendelse af dagsorden.

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1.    at dagsordenen godkendes.

Godkendt.

Godkendelse af forslag til politisk kalender 2017.

Der er udarbejdet forslag til politisk kalender for 2017 med baggrund i udvalgets mødedag og mødetidspunkt i 2016.

Et udvalg træffer for hvert regnskabsår beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal holdes, jf. styrelseslovens § 20, stk. 1. Kravet om mødeplan har til formål at lette udvalgsmedlemmernes arbejdstilrettelæggelse og koordineringen med arbejdet.

Ingen bemærkninger.

Administrationen anbefaler, at mødeplanen for udvalgets møder godkendes.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at forslag til politisk kalender 2017 godkendes.

Udvalget godkender, at afholde udvalgsmøder de foreslåede onsdage kl. 16:30.

Temadrøftelse m.m. ønskes planlagt andre dage, og således ikke i forlængelse af udvalgsmøderne.

Fraværende:  Anders Nielsen (A)

Godkendt.

Godkendt.

Godkendt.

Godkendt.

Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde ved udgangen af september 2016. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget godkender budgetopfølgning med bevillingsansøgninger som angivet. Budgetopfølgningen indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.

I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2016 for driften at have et merforbrug for driftsudgifterne på 0,9 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 38,5 mio. kr.  Bilag 1 og 1a angiver nærmere specifikation af forbruget.

Der er bemærkninger til følgende politikområder:

Drift 2016

Der forventes for politikområdet et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr.

Afvigelsen skyldes primært udisponerede midler under projektpuljer samt forventet mindreforbrug på låneydelser til støttet byggeri.

Anlæg 2016

Der forventes for politikområdet et samlet mindreforbrug på 6,1 mio. kr.
Afvigelsen skyldes primært forsinkelse i projekterne vedrørende IT i landdistrikterne.

Drift 2016

Der forventes for politikområdet et samlet merforbrug på ca. 0,6 mio. kr.

Afvigelsen skyldes primært, at Entreprenørservice forventer et merforbrug på 1,8 mio. kr., som har årsag i at det overførte merforbrug fra 2015 først forventes indhentet i 2017. At kolonihaveområdet forventer en mindreindtægt på 0,5 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Færgedriften forventer et mindreforbrug på 2,0 mio. kr., som skyldes, at disponerede midler til vedligeholdelse først forventes anvendt i 2017. Busdrift, vejbelysning, vejbidrag og skadedyrsbekæmpelse forventes samlet set nogenlunde at balancere.

Anlæg 2016

Der forventes for politikområdet et samlet mindreforbrug på 27,5 mio. kr.
Der henvises til bilag 1a for yderligere detaljer omkring forventningen til anlægsprojekterne i 2016. Det skal dog bemærkes, at der forventes merforbrug vedrørende anlægsprojekterne ”Shared Space – trafikdæmpning ved sygehus” og ”Rundkørsel ved Grønningen”, som mangler finansiering.

Drift 2016

Der forventes for politikområdet et samlet merforbrug på 1,3 mio.kr. Afvigelsen vedrører udmøntning af ejendomsstrategien med et mindreindtægt på 4,3 mio. kr., hvilket skyldes, at indtægter ved salg af bygninger for skoler mv., som er flyttet til Nørrevangsskolen, først forventes at indgå i 2017. Til gengæld forventer rengøringsservice et mindreforbrug på 3,0 mio. kr., som skyldes hurtigere optimering af rengøringsområdet en forudsat.

Som et led i ejendomsstrategien står bygningerne, som tidligere indeholdt Akaciegården, nu tomme. Derfor er der ikke behov for et lige så stort bygningsbudget til at drifte bygningen, som tidligere. For at finansiere Ejendomsstrategien er det vedtaget, at frigjorte bygningsbudgetter overføres til dette område. Det foreslås derfor, at der budgetomplaceres 0,175 mio. kr.  i 2016 og overslagsårene fra udlejnings- og dispositionsejendomme under Ejendomsservice til Ejendomsstrategien.

Ligeledes som et led i Ejendomsstrategien er der blevet samlet forskellige institutioner på Nørrevang, hvorved der kan spares på de samlede bygningsbudgetter for institutionerne og Nørrevang. Dette frigjorte bygningsbudget er det ligeledes forudsat, at det skal være med til at finansiere Ejendomsstrategien. Det foreslås derfor, at der budgetomplaceres 0,850 mio. kr. i 2017 og overslagsårene fra udlejnings- og dispositionsejendomme under Ejendomsservice til Ejendomsstrategien.

Anlæg 2016

Der forventes for politikområdet et samlet mindreforbrug på 4,9 mio. kr., hvoraf de 4,5 mio. kr. vedrører investering i solceller, som ikke kan foretages i vinterhalvåret.

Der henvises til bilag 1a for yderligere detaljer omkring forventningen til anlægsprojekterne i 2016.

Kommunalbestyrelsen skal jf. Styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Ingen bemærkninger.

Centerchef for Teknik og Miljø og Centerchef for Kommunale Ejendomme anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes.

Budgetopfølgningen har nedenstående bevillingsmæssige konsekvenser:

Ingen bemærkninger.

Økonomidirektør, Borger- og Udviklingsdirektør samt Centerchef for Teknik og Miljø og Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,

1.    at budgetopfølgningen ultimo september 2016 godkendes og videresendes til Økonomiudvalg og Byråd,

2.    at udvalget godkender, at der budgetomplaceres 0,175 mio. kr. vedrørende bygningsbudget på Akaciegården fra 2016 og overslagsårene fra Ejendomsservice og til Ejendomsstrategien,

3.    at udvalget godkender, at der budgetomplaceres 0,85 mio. kr. vedrørende bygningsbudget på Nørrevang i 2017 og overslagsårene fra Ejendomsservice til Ejendomsstrategien.

Godkendt.

Her er mulighed for orientering om aktuelle tiltag, sager, projekter m.m.

1. Orientering fra udvalgsformanden.

2. Orientering fra Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalgets medlemmer.

3.   Orientering fra centercheferne/Økonomi- og Teknikdirektøren.
      Diverse sager.

Centercheferne indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Der blev orienteret om:

Upper Hill

Bump på Grevsensgade

Gravetilladelser

Parkeringskælder og afsluttende arbejder

Trafikforhold og initiativer ved Flakkebjerg Skole

Trafikforhold ved Baggesenskolen

Færgedrift, herunder henvendelse fra Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer

Kørselskontor

Frakørsel 42 - skiltning

Brochure om den årlige Landdistriktskonference/Civilsamfundets Topmøde II, som afholdes den 29. november 2016.

Helleanlæg mellem Stadion og Anlægget.

Rottebekæmpelse og stigende antal henvendelser

FC Storebælts Tribune

Algade

Slagelse Kommune er ejer af 461 almene pleje- og ældreboliger fordelt på 12 boligafdelinger.

Ved afholdelse af ordinære afdelingsmøder med budgetforelæggelse var der i 2 boligafdelinger ingen fremmødte beboere eller værger for beboere, hvorfor budget for 2017 ikke kunne godkendes. Når det er kommunalt ejede almene boliger, er det Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget, der er ”organisationsbestyrelsen” og besluttende organ i forhold til boligafdelingerne.

Hvis det havde været i en boligorganisation, at budgettet ikke blev godkendt i boligafdelingen, ville det være organisationsbestyrelsen, som godkendte og sendte budget til endelig godkendelse ved tilsynsmyndigheden. Denne procedure er ikke gældende, når der er tale om kommunalt ejede almene ældreboliger.

I kommunale almene ældreboliger findes ingen øverste myndighed og heller ikke nogen organisationsbestyrelse. Det er kommunen, der som ejer af ældreboligerne har den overordnede ledelse af disse, efter samme retningslinjer som gælder for øverste myndighed og bestyrelse i almene boligorganisationer.

Kommunen er ansvarlig for driften, herunder for at udlejning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og den daglige administration sker i overensstemmelse med de gældende regler.

Lov om almene boliger m.v. kapitel 2.

I 2 boligafdelinger af de kommunalt ejede almene ældreboliger blev budget for 2017 ikke godkendt på de ordinære afdelingsmøder i efteråret 2016.

De 2 boligafdelinger er:

Afdeling 2 – Lützensvej 1+2, Korsør med 42 plejeboliger. Budgettet indeholder en huslejenedsættelse på 5,2% - eller 445 kr. pr. måned.

Afdeling 6 – Bjergbyparken med 50 Plejeboliger. Budgettet indeholder en huslejenedsættelse på 4,3% - eller 204 kr. pr. måned.

Center for Kommunale Ejendomme anbefaler godkendelse af de vedlagte budgetter for de 2 omhandlende boligafdelinger.

Ingen konsekvenser.

Ingen konsekvenser.

Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,

1.    at budget 2017 for afdeling Lützensvej og Bjergbyparken godkendes.

Sagen sendes til orientering til Sundheds- og Seniorudvalget.

Godkendt.

Der orienteres om 2. opfølgning på omlægning af bygningsdriften og etablering af Ejendomsservice.

I forbindelse med omlægning af bygningsdriften og etablering af Ejendomsservice, besluttede Byrådet, at der skulle være 3 opfølgninger i det første år - juni 2016, november 2016 og februar 2017. Denne opfølgning har fokus på de decentrale virksomhedslederes oplevelse af Ejendomsservice, medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø og konkrete tilbagemeldinger fra alle brugere (ledere, medarbejdere og fritidsbrugere) via ”postkort”.

Der er lavet en spørgeskemaundersøgelse, der er sendt elektronisk ud til alle decentrale virksomhedsledere i Slagelse Kommune. Udfra svarene på undersøgelsen er der udarbejdet en samlet rapport med alle svarprocenter og kommentarer, denne er vedlagt som bilag.

Der er med udgangspunkt i opfølgningen i juni måned fokuseret på 3 emner: Indberetninger af opgaver til Ejendomsservice, oplevelsen af servicemedarbejderne og oplevelsen af dialogen med ledelsen i Ejendomsservice. Der har været en svarprocent på 79%

· 88% af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med medarbejdernes imødekommenhed. 3% er utilfredse.

· 79% af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med medarbejderes faglighed. 1% er utilfredse.

· 80% af virksomhederne føler (tilfreds eller meget tilfreds), at de bliver mødt med forståelse af medarbejderne. 4% er utilfredse.

· 84% af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med ledelsens imødekommenhed. Ingen er utilfredse.

· 84% af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med ledelsens faglighed. Ingen er utilfredse.

· 76% af virksomhederne føler (tilfreds eller meget tilfreds), at de bliver mødt med forståelse af ledelsen. 2% er utilfredse.

· 53% af virksomhederne, der har prøvet at indberettet en opgave, svarer, at det er forholdsvis nemt.

· 31% har hverken svaret ja eller nej, men derimod svaret med en konkret kommentar. Der er kommet 36 kommentarer til indberetning af en opgave. Alle kommentarer er vedlagt som bilag.

· 16% af virksomhederne, der har prøvet at indberettet en opgave, svarer, at det ikke er nemt og 12% føler ikke opgaven bliver løst tilfredsstillende.

· 51% af virksomhederne svarer, at det kan gøres på under 3 minutter.

· 37% af virksomhederne svarer, at det kan gøres på 3-5 minutter.

· 12% af virksomhederne svarer, at det tager mere end 5 minutter.

Der er udført en Psykisk APV for medarbejderne i Ejendomsservice. APV’en er udført traditionelt med inddragelse af MED-udvalg og arbejdsmiljørepræsentanter. APV’en fokuserer på de 6 ”guldkorn”, der på national plan kendetegner godt arbejdsmiljø og god trivsel: Krav, forudsigelighed, indflydelse, mening, anerkendelse og social støtte. APV’en er gennemgået af arbejdsmiljøgruppen, der udover medarbejderrepræsentanter også består af en arbejdsmiljøkonsulent fra HR.

Arbejdsmiljøgruppen konkluderer, at der et godt psykisk arbejdsmiljø i Ejendomsservice, særligt når man tænker på, at de er midt i en forandringstid. Her kan nævnes, at:

· Samlet gennemsnitlig score 4,0 (fra 1-5 - over 3,5 betegnes som ”grøn”/godt).

· 92% af medarbejderne mener de gør en forskel.

· 87% mener at deres opgaver er meningsfulde.

· 92% af medarbejderne mener, at deres leder stoler på dem.

Arbejdsmiljøgruppen har indenfor hvert af de 6 fokuspunkter peget på hvad der kan fremadrettet bidrag til et endnu bedre psykisk arbejdsmiljø.

I foråret 2016 blev der placeret ”postkort” i en holder på skoler, haller, institutioner og lignende, med henblik på at få så mange brugeroplevelser frem til Ejendomsservice som muligt. Både ledere, medarbejdere og fritidsbrugere har haft mulighed for at indberettet brugeroplevelser fra de kommunale bygninger – og der kan indberettes både godt og skidt. Det er muligt at indberettet anonymt og kortene kan sendes ufrankeret til Ejendomsservice. Kopi af ”postkort” og samlet oversigt over alle tilbagemeldinger vedr. Ejendomsservice er vedlagt.

· Der er modtaget 28 postkort i perioden frem til 20. oktober 2016 vedrørende Ejendomsservice.

· 8 af postkortene var almindelige brugerindberetninger, som lige så godt kunne være indberettet digitalt og som løses løbende af vores servicemedarbejdere (toiletter der løber, lys der ikke virker, osv.)

· 3 af postkortene vurderes at vedrøre opstartsproblemer, der formodes at være løst og/eller blive løst på kort sigt.

· 3 var utilfredshed over det vedtagne serviceniveau (typisk at vedligeholdelsesniveauet nu er for lavt, manglende mekanisk ventilation osv.).

· 12 var ros over Ejendomsservice.

· 2 var utilfredshed til Ejendomsservices opgaveløsning.

Ingen bemærkninger.

Byrådet kan med udgangspunkt i denne 2. opfølgning pege på tilpasninger i forhold til Ejendomsservice eller på fokuspunkter i den kommende periode og/eller i den 3. opfølgning (januar/februar 2017). Byrådet kan samtidig bruge opfølgningen til at udpege fokuspunkter til den kommende Tænketank.

Helt generelt er der god tilfredshed med opgaveløsningen og dialogen med Ejendomsservice i dagligdagen. Men det er selvfølgelig vigtigt at huske, at virksomhederne kun har svaret på, hvordan de konkret vurderer Ejendomsservices opgaveløsning og service – og eksempelvis ikke hvad de helt generelt syntes om beslutningen om omlægning af bygningsdrift.

Ejendomsservice har i efteråret 2016 afholde en række dialog møder med bl.a. skolerne. Der hersker stadig en del uklarhed omkring flytning af budgetter, særligt på skolerne. Dette skyldes formentligt, at den enkelte virksomhed har svært ved at se helheden og principperne for omplacering af budgetterne. Dette vil kunne imødekommes ved at skabe en større gennemsigtighed omkring principperne for budgetomplaceringen via dialog med de berørte områder.

Samlet set vurderer Center for Kommunale Ejendomme, at følgende bør være særlige fokuspunkter i den kommende periode:

En stor del af brugerne oplever det nemt at indberette opgaver, og størstedelen kan indberette en opgave på under 3 minutter. Umiddelbart vurderes det at være et fornuftigt og ubureaukratisk niveau for visse opgavetyper. Eksempelvis indberetning af en bygningsskade eller lignende, der ikke forekommer særligt ofte. Dette skal ses i lyset af, at virksomheden efter at have indberettet eksempelvis en bygningsskade ikke skal tage sig af at bestille og aftale priser med håndværkere samt sikre, at opgaven bliver udført, og betaling af faktura mv.

Men for indberetning af simple serviceopgaver (som f.eks. mindre flytninger eller bordopstillinger til arrangementer) opleves det stadig bureaukratisk – og det er forståeligt. Der er heldigvis mange muligheder for at udvikle og forbedre både den elektroniske indberetning og alternative indberetningsformer. Der er kommet rigtig mange gode konstruktive forslag til forbedringer og tilpasninger i de individuelle besvarelser, som vil kunne bruges i det videre arbejde med at optimerer indberetningen af opgaver til Ejendomsservice.

I nogle brugergrupper er der en tendens til, at oplevelsen af om de konkrete opgaver bliver løst kan forbedres. Her kan opgavekvittering via indberetningssystemet bidrag til at synliggøre opgaveløsningen og forbedre både opgaveløsningen og oplevelsen hos brugerne.

Det anbefales, at indberetning af opgaver til Ejendomsservice fortsat skal udvikles og forbedres med udgangspunkt i brugernes tilbagemeldinger samt, at det gøres til et særskilt tema i den kommende Tænketank.

De første 10 driftsmåneder har synliggjort et behov for objektivt, at kunne finde konstruktive løsninger når der opstår tvister eller forskellige fortolkninger mellem den enkelte decentrale institution og Ejendomsservice. Det er vigtigt for de decentrale institutioner, at de har et sted at gå hen, hvis de føler at de ikke får den service de har krav på. Der bør derfor findes en enkel, men formel måde at få ”afprøvet” sin tvivl eller uenighed, omkring eksempelvis serviceniveau, på. Det er Ejendomsservice vurdering, at der bør fastlægges en model for afgørelse af ”tvister”, der sikrer en retfærdig og gennemsigtig vurdering i tvivlstilfælde.

Den løbende dialog med de decentrale virksomheder tegner et billede af, at flytningen af budgetter visse steder opleves som urimelig og efterlader nogle virksomheder eksempelvis uden budget til inventar. Det er helt givet, at de principper, der er brugt til at flytte budgetter, har tydeliggjort de historiske forskelle, der har været indenfor de enkelte fagområder.

Der er behov for en dialog, gennemsigtighed og information omkring helhederne i budgetomplaceringen, særligt på skolerne. Det må i den forbindelse vurderes, om der skal ske yderligere servicenivellering inden for enkelte fagområder.

Der er forudsat en besparelse på 10 mio. kr. fra 2019 på omlægning af bygningsdriften.

Omlægning af bygningsdriften har betydning for stort set alle fagudvalg. Opfølgningen har derfor også forsøgt at inddrage alle decentrale virksomheder og brugergrupper.

Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,

1.    at opfølgningen og de nævnte fokuspunkter tages til efterretning,

2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Taget til efterretning.

Kurt Rasmussen (A) tog forbehold.

På budget 2016 er der afsat 1,034 mio. kr. til forbedringer på tilgængelighedsområdet i det offentlige rum. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal overfor Byrådet anbefale, at der meddeles anlægsbevilling på det samlede afsatte beløb.

Center for Teknik og Miljø har udarbejdet forslag til forskellige forbedringer i det offentlige rum i forhold til tilgængelighed. Med afsæt i kommunens Tilgængelighedsplan 2016 er udpeget strækninger i Korsør, Skælskør og Slagelse, hvor der skal foretages ændringer.

Strækningerne er udvalgt ud fra kriteriet om, at der er tale om vigtige forbindelsesruter med høj grad af alvorlige problemer i det offentlige vejareal.

Ruter på følgende veje er udvalgt til udførelse nu:

· Vestergade og Havnevej i Skælskør

· Nygade, Caspar Brands Plads i Korsør

· Sdr. Startionsvej, Absalonsgade og Løvegade i Slagelse

Derudover foretages ændringer i følgende signalanlæg, som blandt andet forsynes med lydgivere:

Udpegningen understøtter; naturlige ledelinjer i fortovsbelægningen, ledelinjer etableres på belægninger som ikke forventes udskiftet inden for en kortere periode, opmærksomhedsfelter ved ikke flytbare forhindringer i fortov, taktile fliser ved retningsskift, ramper ved vejkrydsninger med mere optimeres samt etablering af lydgivere ved signalreguleret vejkryds.

Projekterne har været i høring hos Handicaprådet og Ældrerådet. Begge råd havde ingen bemærkninger til projektforslagene.

Jf. kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ skal Byrådet give anlægsbevillinger, før arbejderne kan igangsættes.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan vælge at anbefale overfor Byrådet, at der gives anlægsbevilling til tilgængelighedsprojekterne, eller at det ikke anbefales, at der gives anlægsbevilling.

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at der gives anlægsbevilling til udførelse af projekterne, som er oplistet i sagens bilag.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1.    at der meddeles anlægsbevilling på 1,034 mio. kr. til det sted på 222740 Tilgængelighedsfremmende tiltag afsatte rådighedsbeløb i 2016,

2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Anbefales.

På budget 2016 er der til etablering af østvendte ramper ved TilSlutningsAnlæg 41 (TSA 41) til Vestmotorvejen ved Tjæreby afsat 5,0 mio. kr. i år og i overslagsår 2017 8,0 mio. kr. Det skal overfor Byrådet anbefales, at der meddeles anlægsbevilling på i alt 0,7 mio. kr. til afholdelse af kommunens andel af rådgiverhonoraret til forundersøgelse og projektering.

Vejdirektoratet har nu afsluttet forundersøgelsesfaserne og rådgiverudbuddet på projektet vedrørende østvendte ramper ved TSA 41 – Tjæreby. Slagelse Kommunes økonomiske engagement i forhold til forundersøgelsen har til dato været 237.000 kr.

Til det samlede projekt er der afsat et samlet budget på 26 mio. kr., hvoraf halvdelen af budgettet er Slagelse Kommunes og den anden halvdel er Vejdirektoratets.

Projektledelsen på projektet varetages suverænt af Vejdirektoratet, men Center for Teknik og Miljø deltager som kommunens repræsentant på koordinerings- og afklaringsmøder.

Vejdirektoratet har meddelt, at rådgiverydelserne i forbindelse med projektering af borudvidelsen og selve ramperne har været udbudt under Vejdirektoratets rammeaftaler for rådgiverydelser. Der er nu indgået aftaler med to projekterende rådgivere på projektet. Atkins er projekterende rådgiver på selve rampeentreprisen og Sweco er projekterende rådgiver på broentreprisen.

Den aktuelle tidsplan viser, at forventet opstart på anlægsarbejdet vil være medio juli 2017 og en forventet ibrugtagning oktober/november 2018.

Jf. kommunernes Kasse- og Regnskabsregulativ skal Byrådet godkende anlægsbevilling, før arbejdet kan igangsættes.

Ingen bemærkninger.

Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at en ramme på 0,7 mio. kr. vil dække Slagelse Kommunes samlede udgift til rådgivning i forbindelse med etableringen af østvendte ramper ved TSA 41 Tjæreby.

Af anlægsrammen på sted 222536 Afkørsel 41 Tjæreby, anlæg af østvendte ramper søges anlægsbevilling på 0,7 mio. kr. til afholdelse af rådgiverhonorar. Den resterende del af anlægsrammen for 2016 – 4,3 mio. kr. – vil blive søgt frigivet, når der foreligger et licitationsresultat på anlægsarbejdet i foråret 2017.

Ingen bemærkninger.

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1.    at der meddeles anlægsbevilling på 0,7 mio. kr. til det på sted 222536 ”Afkørsel 41 Tjæreby, anlæg af østvendte ramper” afsatte rådighedsbeløb i 2016,

2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Anbefales.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal godkende procesplanen for udarbejdelsen af Slagelse Kommunes Parkeringsstrategi.

På udvalgets møde den 7. marts 2016 drøftede udvalget rammen for udarbejdelsen af en parkeringsstrategi for Slagelse Kommune, og med beslutning i Byrådet den 25. marts 2016 blev der givet bevilling på 0,3 mio. kr. til udarbejdelse af kommunens Parkeringsstrategi.

Center for Teknik og Miljø har afholdt rådgiverudbud på opgaven og har på den baggrund indgået aftale med Via Trafik om udarbejdelsen af Parkeringsstrategien.

Den 13. oktober 2016 afholdt Center for Teknik og Miljø opstartsmøde med Via Trafik med henblik på udarbejdelse af en procesplan for arbejdet med Parkeringsstrategien. På mødet blev det aftalt, at arbejdet gennemføres i tre faser.

Først fase indeholder et større analysearbejde, hvor der indsamles data om parkeringsforholdene. Herefter gennemføres anden fase som er strategiarbejdet, i denne fase skal Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (LTE), Erhvervs-, Plan- og Miljø-udvalget (EPM), interessenter og bymidtegrupper involveres. Endelig afsluttes strategiarbejdet med tredje fase som er selve afrapporteringen.

Analysedelen er igangsat i forhold til indhentning af data på parkeringsarealer i Slagelse, Skælskør og Korsør. Disse data vil sammen med allerede besluttede planer og initiativer i bymidterne danne grundlag for at udpege nuværende og eventuelle kommende problemer og udfordringer for parkeringsforholdene.

Strategiarbejdet foreslås kickstartet med et fælles temamøde for LTE-udvalget og EPM-udvalget. På mødet vil resultaterne af analyserne blive præsenteres, og der vil ske en drøftelse af retningen for fremtidens strategi for håndtering af parkeringsforholdene i bymidterne.

Med udgangspunkt i udmeldingerne fra temamødet gennemføres møder med bymidtegrupperne og udvalgte interessenter for at konkretisere strategitankerne og sikre, at strategien har opbakning i det lokale miljø.

Resultatet af interessentinddragelsen forelægges herefter LTE-udvalget og EPM-udvalget for at sikre overensstemmelse mellem kommunale og lokale interesser.

Herefter udarbejdes et oplæg til selve parkeringsstrategien, der bl.a. kan omfatte:

- Handleplan for håndtering af parkeringsudfordringer og parkeringsbehov (fx udpegning af nye P-arealer, nedlæggelse af P-arealer, ændring af tidsrestriktioner, ændring af skiltning til P-områder (nye elektroniske søgemuligheder), parkér og rejs mv.

- Opstilling af parkeringsnormer, herunder fradrag pga. dobbeltudnyttelse/­sta­tionsnærhed.

- Vurdering af finansieringsmuligheder, herunder parkeringsfond.

Oplægget til parkeringsstrategien forelægges herefter bymidtegrupperne og udvalgte interessenter i en høring inden planen sendes til endelig godkendelse i Byrådet i den politiske møderække maj 2017.

Lov nr. 1520 af 27. december 2014 - Lov om offentlige veje m.v. og

Lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 - Bekendtgørelse af byggeloven

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan vælge at beslutte, at arbejdet med kommunens Parkeringsstrategi følger den under ”Baggrund” beskrevet procesplan, eller komme med ændringer til indarbejdelse.

Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at den under ”Baggrund” beskrevne procesplan understøtter, at der er udarbejdet en Parkeringsstrategi for Slagelse Kommune, som kan behandles i den politiske møderække i maj 2017.

Ingen bemærkninger.

Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at indholdet af en Parkeringsstrategi for kommunen vil have konsekvenser i forhold til den fysiske planlægning for kommunens købstæder. Det vil derfor være en forudsætning, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget deltager ligeværdigt med Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget i udarbejdelsen af Parkeringsstrategien.

Centerchef for Teknik og miljø indstiller,

1.    at procesplanen for udarbejdelsen af Slagelse Kommunes Parkeringsstrategi godkendes,

2.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget inviteres til at deltager i udarbejdelsen af Parkeringsstrategien ligeværdigt med Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.

Godkendt.

Udvalget skal tage stilling til, om der kan gives tilladelse til at afspærre den private fællesvej på Næstvedvej 47 i Skælskør med henblik på at begrænse gennemgående motorkørende trafik.

Center for Teknik og Miljø har modtaget en ansøgning fra ejeren af Næstvedvej 45 om tilladelse til at afspærre den private fællesvej på Næstvedvej 47 for gennemkørende trafik. Ansøger oplyser, at de oplever rigtig meget uvedkommende trafik på den private fællesvej.

Vejen betjener bl.a. ”Labofa”- grunden, matr. nr. 6ab Hesselby By, Eggeslevmagle, Smidstrupvej 11 i Skælskør.

Skælskør Kommune vedtog i 2002 lokalplan 127 Serviceområde ved Smidstrupvej. Lokalplanen skabte mulighed for at etablere det nuværende Læge-/ sundhedshus på Smidstrupvej.

Med vedtagelsen af lokalplanen blev det fastlagt, at al trafik til lokalplanområdet skulle ske fra den offentlige vej Smidstrupvej og den offentlige vej Tjørnevej.

Som opfølgning på dette blev der i 2004 indgået aftale om leje af en del af ”Labofa”-grundens færdsels- og parkeringsområde; adgangsvej til Smidstrupvej og nogle P-pladser. Aftalen er tinglyst.

Aftalen er indgået for at sikre, at trafikken til serviceområdet kunne ske fra Smidstrupvej.

Da der i lokalplan 43 er vist vejadgang til det samlede ”Labofa” område fra Næstvedvej, har det ansøgte været behandlet i forhold til bestemmelserne i lokalplanen. Derfor har det ansøgte været sendt i høring i henhold til lokalplanens bestemmelser. På baggrund af høringen blev det besluttet at meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser for så vidt angår adgangsvej fra Næstvedvej.

”Labofa”-grunden har en tinglyst ret til at anvende den private fællesvej på matr. nr. 6m Hesselby By, Eggeslevmagle (Næstvedvej 47).

Slagelse Kommune har sendt det ansøgte i høring hos vejens naboer i henhold til Vejlovens bestemmelser. Der er kommet bemærkninger fra naboerne, der bor Næstvedvej 39 og Næstvedvej 41. De oplever, at lastbiltrafikken via Smidstrupvej til ”Labofa”-grunden skaber trafikfarlige situationer pga. pladsmangel, og anbefaler derfor ikke at den private fællesvej lukkes. Dertil medfører lastbilkørslen skader på vejens afløb og kantsten.  

Ejeren af ”Labofa”-grunden, oplyser, at de kan acceptere en midlertidig afspærring af vejen, men forbeholder sig ret til at kræve den genåbnet, hvis der bliver behov for det i forhold til virksomhedens drift.

Slagelse Kommune har sendt det ansøgte i høring hos politiet, der har bedt om supplerende oplysninger om lastbilernes muligheder for ind- og udkørsel ad Smidstrupvej, inden de tager endeligt stilling til det ansøgte.

Som de faktiske forhold er ved indkørslen fra Smidstrupvej, vil det på nuværende tidspunkt være vanskeligt at køre til Smidstrupvej 11 med lastbil, lastbil med kærre og sættevogne fra Smidstrupvej. Center for Teknik og Miljø kan konstatere, at køretøjer, der kommer fra syd, ved indkørslen fra Smidstrupvej bliver nødt til at benytte modsatte kørebane. Det tilsvarende gør sig dog også gældende ved indsvingning fra Næstvedvej.

Slagelse Kommune har i perioden fra den 3. oktober 2016 til den 11. oktober 2016 gennemført trafiktællinger, der viser hvordan trafikken til serviceområdet og ”Labofa”-grunden kommer til og fra ejendommene.

Trafiktællingerne viser, at den samlede årsdøgnstrafik (ÅDT) til og fra området er på 549 køretøjer. Trafikken fordeler sig således:

83 køretøjer, heraf 3 lastbiler via Tjørnevej

225 køretøjer, heraf 7 lastbiler via Smidstrupvej

241 køretøjer, heraf 5 lastbiler via Næstvedvej.

I en periode fra ca. 2008 til foråret 2013 har den private fællesvej været afspærret. Center for Teknik og Miljø er ikke bekendt med, på hvilken foranledning afspærringen er blevet etableret og fjernet igen.

Slagelse Kommune er sammen med politiet myndighed i h.t. Privatvejslovens § 57. Det betyder, at både kommunen og politiet skal give tilsagn til det ansøgte, for at der lovligt kan gives tilladelse.

I henhold til § 58 stk. 1 – 4 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om en privat fællesvej skal optages som offentlig vej. Bestemmelserne tager afsæt i trafikbelastningen på en privat fællesvej. Hvis den gennemkørende trafik udgør mere end 50% af den samlede motorkørende trafik, skal kommunen optage vejen som offentlig vej eller gennemføre færdselsregulering, der nedbringer den almene kørsel, så den kommer under 50%.

I henhold til bestemmelserne i Privatvejslovens § 58 skal udvalget træffe beslutning om;

1. Slagelse Kommune kan vælge at optage den private fællesvej som offentlig vej i h.t. Privatvejsloven § 58 stk. 3. Dette forhold vil ikke ændre på den uhensigtsmæssige trafik i området, men blot hjælpe de vejberettigede i forhold til den økonomiske byrde, der er ved at vedligeholde den private fællesvej.

2. Slagelse Kommune kan vælge at afspærre den private fællesvej ved Næstvedvej 47. Dette indebærer, at der skal udføres foranstaltninger, der sikrer adgangsforholdene via indkørsel fra Smidstrupvej for lastbiler med ærinde til ”Labofa-grunden”.

Den private fællesvej på Næstvedvej 47 bærer ifølge tællingerne en væsentlig del af trafikken til serviceområdet, hvilket er imod de intentioner, der ligger i lokalplan 127 og den lejekontrakt, der er indgået i 2004. Det vurderes, at den del af trafikken, der kører til serviceområdet, udgør mere end 90% af den samlede trafik i området. Derfor vil de vejberettigede kunne kræve, at kommunen overtager vejen som offentlig. Dette vil imidlertid ikke løse de trafikale udfordringer i området.

Center for Teknik og Miljø har i det nuværende budget ikke afsat midler til projekter af denne type. Det vil derfor være nødvendigt at pege på finansiering via andre budgetter. Center for Teknik og Miljø kan foreslå, at de anlægsmæssige ændringer finansieres af den del af ”Trafiksikkerhedsfremmende tiltag”, der er afsat til ”Tryghedsfremmende projekter” - et samlet beløb på ca. 0,6 mio. kr. Dette vil dog medføre, at tryghedsprojekter, som er initieret af borgerne via indberetning til Trafiksikkerhedsplanen, vil blive nedprioriteret.

Prioriteringen af det ansøgte vil påvirke de projekter, som p.t. indgår i puljen af tryghedsfremmende projekter, som er vedtaget af Byrådet ved godkendelsen af Trafiksikkerhedsplanen på mødet den 25. januar 2016. Da der endnu ikke er udarbejdet et projekt for det ansøgte, har Center for Teknik og Miljø skønnet, at udgiften til det ansøgte vil ligge mellem 0,3 og 0,4 mio. kr. med forbehold for, at beløbsstørrelsen kan ændre sig, når der foreligger et konkret projektet.

Ingen bemærkninger.

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1.    at der foretages færdselsregulering på den private fællesvej, der er beliggende på Næstvedvej 47, i form af bomme eller plantekummer, så gennemgående motorkørende trafik undgås,

2.    at projektet finansieres på sted 222739 Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger via de disponerede midler til tryghedsfremmende projekter.

Udvalget kunne ikke tilslutte sig indstillingen og ønsker adgang fra Næstvedvej bibeholdt.

Det skal besluttes, om kontrakt for kolonihaverne kan godkendes.

Det skal besluttes, om mindre arealer kan gøres vederlagsfrie fx på grund af klimatilpasningsprojekter mv.

Den 8. september 2015 besluttede udvalget at sende et forslag til lejekontrakt for kolonihaverne i høring hos haveforeningerne.

Den 4. januar 2016 blev resultatet af høringen fremlagt. Her besluttede udvalget, at der skulle udarbejdes et oplæg til en 4-årig indfasning af lejeforhøjelsen, samt et forslag til finansiering af underskuddet på kolonihaveområdet.

I mellemtiden kommer der en henvendelse fra Kolonihaveforeningen Vestsjælland, om flere punkter i kontraktforslaget, som de er uenige i. Den 7. marts 2016 beslutter udvalget derfor, at der skal afholdes et dialogmøde med haveforeningerne under ledelse af Kurt Rasmussen (A).

Mødet blev afholdt den 12. april 2016 med repræsentanter fra alle haveforeningerne i kommunen samt kolonihaveforbundet. Det blev her besluttet at nedsætte et lille udvalg, der kunne arbejde med at gøre kontraktgrundlaget færdigt til fremlæggelse. Desværre er det ikke lykkedes at få dette udvalg til at fungere.

I stedet har formændene fra haveforeningerne i Kolonihaveforbundets Vestsjællands Kreds (haveforeningerne i Korsør og Slagelse) haft møde om kontraktudkastet, og har efterfølgende sendt deres bemærkninger frem. Herunder er de to foreninger i Skælskør holdt ude af samarbejdet.

Materialet, der nu er fremlagt til politisk behandling, er derfor sendt til Skælskørforeningerne den 10. oktober 2016 for deres eventuelle bemærkninger. Foreningerne blev samtidigt orienteret telefonisk. Under alle omstændigheder skal kontrakterne i Skælskør opsiges, før der kan indgås nye kontrakter. Kontrakterne i Skælskør forudsættes at få samme indhold, som de der indgås med foreningerne i Slagelse. Foreningerne i Skælskør er ikke kommet med bemærkninger til det materiale der nu er fremlagt.

Efter mødet mellem foreningerne i Slagelse og Korsør, ønsker Korsør-foreningerne ikke en fælles kontrakt.

Det betyder, at ny kontrakt med Korsør-foreningerne må afvente udløbet af den nuværende kontrakt i 2029.

Forud for nærværende møde i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget, er der den 1. november 2016 afholdt et møde mellem Kurt Rasmussen (A) og haveforeningerne i Slagelse og Skælskør, så der var sikkerhed for, at der nu var enighed om oplægget. Referat af mødet er bilagt.

Til mødet blev det besluttet, at udarbejde en hensigtserklæring omkring samarbejdet mellem kommunen og foreningerne med hensyn til håndtering af regnvand og klimatilpasning.

Erklæringen vil blive bilagt kontrakten.

Det fastlagte budget for kolonihaverne forudsætter en pris på ca. 1,10 kr./m². Med budgettet er der ikke taget stilling til de kontraktlige bindinger, som gør det svært at nå den ønskede lejeindtægt.

En væsentlig udfordring er, at kontrakten for Korsørhaverne er uopsigelig til og med 2028. Korsørforeningerne var oprindeligt villige til at fravige uopsigeligheden og indgå i en ny kontrakt på lige fod med de øvrige haveforeninger, hvis den samlede lejeindtægt for kolonihaver i kommunen kunne nedsættes med et beløb, svarende til den ekstra årlige indtægt, som kolonihaveområdet vil opnå ved at få Korsørforeningerne med i kontrakten fra starten (forskellen mellem den nuværende lejeindtægt på 21 øre/ m² og den foreslåede på 110 øre/ m²).

Yderligere var ønsket en 5-årig indfasning af lejen, samt at der skulle være mulighed for at bygge mere. Særligt det sidste var et kardinalpunkt for visse af Korsørs haveforeninger.

Forslaget er blevet fremlagt for haveforeningerne med disse forudsætninger, hvorefter m²-prisen endte på 70 øre. Samtidig blev forslaget lempet, så der blev mulighed for at bygge lidt mere end hidtil, men dog ikke så omfattende, som Korsørforeningerne lagde op til.

På det efterfølgende møde mellem Slagelse og Korsørforeningerne har Korsør trukket sit tilbud tilbage, jf. sagens dokument ”Brev til politikerne…” Tilbagetrækningen er primært begrundet i, at m²-prisen er for høj.

Flere huse overskrider den tilladte bebyggelsesprocent i forhold til de nuværende kontrakter, men i takt med forskellige revisioner af lejekontrakter, har kommunen som udlejer ”lovliggjort” disse huse med følgende kontraktformulering ”Allerede opførte bygninger forlanges ikke ændret som følge af denne kontrakts bestemmelser, men ved nyopførelser eller ændringer af bestående bygninger, skal bestemmelserne i denne kontrakt opfyldes”. Det samme sker med den nye kontrakt. Fremadrettet er det ikke tilladt at genopføre et stort hus, hvis det fx bliver nødvendigt at rive det ned, men derimod kan eksisterende store huse godt renoveres. Efter inspiration fra Københavns Kommune, er der indarbejdet et paradigme for fremtidig renovering af de store huse (se evt. bilag).

Særligt i Korsørhaverne er der et ønske om at få mulighed for at bygge mere på havelodderne. Som betingelse for at gå med i kontrakten stillede Korsørområdet derfor krav om, at de ud over de nuværende 66 m² kunne opføre 10 m² drivhus og 10 m² udhus, samt at overdækkede terrasser ikke skulle tælle med, som det bebyggede areal.

Det har været foreslået at imødekomme ønsket delvist ved at tillade opførelse af fritliggende drivhuse på op til 10 m², uden at de indgår i beregning af bebyggelsesprocenten. Drivhusene er bygningsmæssigt og visuelt i en anden og mere ydmyg konstruktion, og udgør ikke en brand-risiko, som de egentlige kolonihavehuse og udhuse kan gøre.

Overdækkede terrasser tæller i byggelovsmæssig forstand med, som en del af bebyggelsen, og bør derfor også gøre det i beregning af bebyggelsesprocenten i kolonihaver.

Begrundelsen for overhovedet at begrænse bebyggelsen er, at kolonihaverne prismæssigt skal være til at købe, og at bebyggelsen er fritaget for bygningsreglementet, fordi de som udgangspunkt har et beskedent omfang, vis anvendelse knytter sig til haveanvendelsen.

Med undtagelsen af bygningsreglementet føres ikke tilsyn med brandsikkerhed, isolering osv., som normalt med bolig-, og sommerhusbebyggelse. Husene kan alligevel anvendes til overnatning, hvorfor det er særligt vigtigt, at bebyggelsen ikke er for tæt.

Hvis muligheden for yderligere bebyggelse gennemføres, vil det være nødvendigt at konsekvensrette eksisterende deklarationer om samme emne. Enkelte kolonihaver er i øvrigt omfattet af lokalplaner, som går forud for lejekontrakten.

Da Korsørhaverne har trukket sig fra samarbejdet om ny kontrakt, indgår yderligere bebyggelse ikke i det nye kontraktgrundlag. De mest vidtgående byggemuligheder bliver herefter fortsat, at der kan bygges kolonihavehus og udhus på tilsammen 56 m² samt et drivhus på max 10 m².

Kolonihaveloven angiver ”at der skal der være adgang for offentligheden til færdsel til fods på veje og stier i området fra kl. 8 til kl. 21 i perioden fra den 1. april til den 30. september” Der er tale om en ”minimumsbestemmelse”, som skal sikre offentlig adgang til områderne i det mindste i sommerhalvåret. Loven forhindrer ikke, at kolonihaveområderne kan lukkes for offentlig adgang i perioden mellem 1. oktober og frem til 1. april.

Kolonihaveforeningerne ønsker adgangen til kolonihaverne lukket i vinterhalvåret, hvor området ligger ”øde hen”. Kolonisterne mener, at en lukning i vinterhalvåret vil begrænse indbrud, uden at det dog er dokumenteret.

De gældende kontraktgrundlag indeholder ikke formuleringer om offentlighedens adgang. I det fremlagte forslag, skal ”arealet skal være offentligt tilgængeligt”. Det svarer til retstilstanden på andre rekreative arealer, som fx parker og offentlige skove, der ikke lukkes for offentligheden i særlige perioder af året.

Kontrakten begrænser i øvrigt ikke kolonisternes adgang til området til en bestemt periode.

I forbindelse med utilstrækkelig funktion af gamle drænanlæg og ændring i klimaet, kan flere mindre områder blive uegnede til egentlige kolonihaver, fordi de er vandlidende. Det kan være fornuftigt at lade disse arealer udgå som egentlige havelodder, og i stedet lade dem blive en del af friarealet i haveforeningen. Til gengæld kan haveforeningerne slippe for at betale leje af arealet.

Andre områder kan registreres som vederlagsfrie, hvis de tjener flere formål, der gør anvendelse til kolonihaver umulig, fx områder der er reserveret i lokalplaner til stiformål, eller som er strandbeskyttet. Kontraktens kortgrundlag og arealopgørelse rettes løbende til, så arealerne registres som vederlagsfrie, når det giver mening.

Kolonihaveforeningerne i Korsør står selv for vedligeholdelse af drænanlæg, mens kontrakten med Slagelseforeningerne hidtil har været uklar på området. Jf. brev fra kolonihaveforeningerne er Slagelse-foreningerne dog villige til at overtage ansvaret for dræn og sikring af vandlidende områder, mod at lejeniveauet fastholdes på nuværende niveau på 52 øre/m² med sædvanlig indeksregulering.

Omvendt kan en prisforhøjelse op til 70 øre/m² som beskrevet ovenfor accepteres (dog uden Korsørhaverne), hvis kommunen sørger for dræn og klimasikring.

Lov om kolonihaver.

Lejekontrakter med kolonihaverne indgås efter almindelige aftaleretslige principper.

Det kan vælges, som foreslået af Slagelse-foreningerne, at fastholde det nuværende lejeniveau i Slagelse på 52 øre/m², som herefter også kommer til at gælde i Skælskør. Til gengæld er det haveforeningerne, der sørger for dræn og klimasikring.

Det kan også besluttes, at hæve prisen til 70 øre/m², som beskrevet ovenfor. Her betinger Slagelse-foreningerne, at kommunen sørger for dræn og klimasikring.

Alternativt kan det besluttes, at m²-prisen skal hæves yderligere op til et niveau omkring 110 øre/m². Der er ikke en åbning for den mulighed blandt haveforeningerne.

Bebyggelsens omfang kan både fastholdes på det nuværende niveau og øges. Der er ingen præcis regel for, hvor tæt bebyggelse der må være i kolonihaverne.

Kommunen kan undlade at have bestemmelser om offentlighedens adgang, hvorefter det er minimumskravet i kolonihaveloven der gælder, eller alternativt forlange, at der skal være adgang til området hele året.

Det kan vælges at give mulighed for vederlagsfrie arealer, eller at denne mulighed ikke skal være der.

Det vurderes, at det vil være fornuftigt at lægge sig på et lejeniveau, som det nuværende i Slagelse på 52 øre/m².

Selv om det nuværende niveau i Slagelse ligger noget under tilsvarende prislejer i andre kommuner, skal prislejet også vurderes i forhold til det nuværende niveau i Slagelse Kommune, og ud fra de givne forudsætninger omkring problemstillingen med dræn og klimasikring. Samtidig vil der være mindre forskel i prislejerne mellem Slagelse og Korsør, og Skælskør-foreningernes overgang til at skulle betale leje for kolonihaverne vil blive mindre markant.

Normalt ligger arbejdet med vedligeholdelse af dræn hos lejer, som det også er tilfældet i Korsør-kontrakten. Det er også naturligt, at kolonihaveforeningerne selv har muligheden for at beslutte, hvordan de vil håndtere arbejdet med klimasikring i kolonihaverne.

Korsørforeningerne bør forberede sig på en lejeforhøjelse i 2029 svarende til de øvrige kolonihaver i kommunen. Med det nuværende Slagelseniveau vil det være en forhøjelse på 248%.

Leje på 70 øre/m² kan ikke anbefales med de forudsatte vilkår, og 110 øre/m² vurderes ikke, at kunne gennemføres.

Det vurderes, at de nuværende muligheder for bebyggelse i kolonihaverne er tilstrækkelige. Ved at fastholde det hidtidige niveau, vil det ikke være nødvendigt at ændre eksisterende deklaration.

Kontraktpunktet om, at arealet skal være offentligt tilgængeligt, er indsat for at sikre almenhedens adgang til at gå tur i have-områderne hele året, også ud over det minimum, som lov om kolonihaver angiver. Hermed sikres alle borgere maksimal nytteværdi af den bynære rekreative funktion, som kolonihaverne udgør.

Det vurderes ikke, at der er vægtige grunde til at afspærre borgernes mulighed for adgang i dele af året. Der er ikke forelagt egentlige undersøgelser, der underbygger, at offentlig adgang til kolonihaverne i vinterhalvåret skulle medføre øget tyveri og hærværk, eller i hvert fald kunne det modsatte argument lige så godt føres, altså at øget offentlig adgang vil gøre haverne mere befærdet i vinterhalvåret, og dermed gøre området mindre attraktivt for en kriminel adfærd.

Det vil lette arbejdet med klimatilpasning mv. og dialogen med haveforeningerne, hvis mindre arealer kan overgå til vederlagsfrie arealer i kontraktsammenhæng. Det anbefales derfor, at der gives mulighed for at gøre mindre arealer vederlagsfrie.

Uanset hvilken model der vælges, vil det budgetmæssige underskud på kolonihaveområdet bestå frem til 2029, hvorefter prisen skal hæves til ca. 110 øre m² i nutidskroner, for at kunne indbringe den lejeindtægt, der er på niveau med det fastlagte budget.

Finansiering af underskuddet på kolonihaveområdet skal findes inden for de øvrige budgetområder i Center for Teknik og Miljø.

Ingen bemærkninger.

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1.    at kontrakt med bilag godkendes,

2.    at mindre arealer kan gøres vederlagsfrie, fx pga. klimatilpasningsprojekter mv.

Godkendt.

Det er såvel Skovly som Østervang, der har afvandingsproblemer.

§ 5 stk. 6 ændres, så regulering sker første gang 2018.

På møde den 8. august 2016 besluttede Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget at afsætte 200.000 kr. til medfinansiering af ansøgninger til Bredbåndspuljen. Bredbåndspuljen, som er etableret i forbindelse med den nationalpolitiske aftale om ’Vækst og udvikling i hele Danmark’ er på 200 mio. kr., hvoraf de 80 mio. kr. skal udmøntes i 2016.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget afsatte beløbet på 200.000 kr., fordi det fremgik af ansøgningskriterierne, at ansøgernes muligheder for at opnå støtte ville blive forhøjet, hvis kommunen ydede et beløb i medfinansiering. Det blev besluttet, at der skulle ydes et fast tilskud på 2.000 kr. til de første 100 husstande, som ville søge Bredbåndspuljen.

En status viser imidlertid, at der ved ansøgningsfristens udløb den 31. oktober 2016 er 287 ansøgninger fra husstande i Slagelse Kommune. Det vil sige, at der er yderligere 187 ansøgninger end de 100, som udvalget har afsat midler til at medfinansiere. Der mangler derfor 374.00 kr. til at kunne medfinansiere alle indkomne ansøgninger til Bredbåndspuljen.

Derfor foreslås det, at udvalget forhøjer beløbet med 374.000 kr., så kommunen vil kunne medfinansiere alle ansøgere fra Slagelse Kommune, som vil kunne få tilskud fra Bredbåndspuljen i 2016.

Aktstykke nr. 100 om ’Vækst og udvikling i hele Danmark’ vedtaget i Folketinget den 19. maj 2016, som giver Energi-, Forsynings- og Klimaministeren hjemmel til at fastsætte regler for kommuners deltagelse i projekter, herunder som ansøger, tilskudsmodtager og bidragsyder til finansiering. Aktstykket er den overordnede hjemmel, som giver kommuner mulighed for at søge puljen, og som i § 8 stk. 3 i bekendtgørelsen fastslår, at hvis en kommune deltager i et projekt, skal den også bidrage til medfinansieringen af projektet.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget har følgende valgmuligheder:

1.Udvalget kan beslutte at forhøje det oprindelige beløb på 200.000 kr. med yderligere 374.000 kr., så der i 2016 er et samlet beløb på 574.000 kr. til medfinansiering af ansøgninger til Bredbåndspuljen. På den måde giver udvalget alle 287 ansøgere, som har søgt Bredbåndspuljen i 2016 mulighed for at få et beløb på 2.000 kr. i medfinansiering, hvorved deres chancer for at opnå statsligt tilskud forhøjes. Hermed understøtter udvalget sin opbakning til borgere, sommerhusejere og virksomheder i kommunen, som bor i områder med dårlig dækning.

2. Udvalget kan beslutte, at der ikke skal afsættes yderligere midler til medfinansiering af ansøgninger til Bredbåndspuljen.

En eventuel fordeling af de 200.000 kr. mellem de 287 ansøgere, så de eksempelvis får 696,90 kr. hver, vil være i strid med udvalgets tidligere udmeldinger, om hvordan midlerne skal fordeles, hvorfor en sådan løsning ikke vurderes at være en reel mulighed.

Da der har været stor interesse for Bredbåndspuljen, og der er indkommet flere ansøgninger end forventet, anbefales udvalget at afsætte yderligere 374.000 kr. til kommunal medfinansiering. Det giver alle 287 ansøgere mulighed for at opnå kommunal medfinansiering, hvis de opnår tilsagn om tilskud fra Bredbåndspuljen. Hvis ikke alle 287 ansøgere opnår tilsagn om tilskud, kan de resterende midler målrettes medfinansiering til ansøgninger i 2017.

De manglende 374.000 kr. forslås finansieret af de afsatte anlægsmidler til etablering af mobile bredbånd i landdistrikterne. Der er afsat et samlet rådighedsbeløb på 6,0 mio. kr. til bedre mobildækning, heraf er 0,5 mio. kr. tidligere disponeret.

Frigivelse af midlerne indgår som en del af 3. budgetopfølgning.

Når det bliver meldt ud, hvor mange ansøgere fra kommunen, der får tilskud fra Bredbåndspuljen i 2016 og får brug for den kommunale medfinansiering, vil der tegne sig et billede af, hvorvidt der vil være behov for at afsætte yderligere midler til formålet i 2017. Da det fremgår af bekendtgørelsen, at puljen skal evalueres, inden der tages stilling til anvendelsen af de resterende midler for 2018-2019, vides det ikke på nuværende tidspunkt, om mulighed for kommunal medfinansiering vil indgå i ansøgningskriterierne efter 2017.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget afsætter yderligere 374.000 kr. til medfinansiering af ansøgninger til Bredbåndspuljen for at kunne yde et kommunalt tilskud til alle ansøgere i kommunen, der har søgt puljen i 2016,

2.    at midlerne finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på stednr. 651998 Mobile bredbånd – etablering af fire sendemaster og at der meddeles en anlægsbevilling på 374.000 kr.

Anbefales.

Center for Teknik og Miljø, Center for Kommunale Ejendomme og Center for Vækst og Plan har udarbejdet årshjul/masterplan for den kommende tids aktiviteter.

På mødet i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. januar 2014 blev det besluttet, at årshjul/masterplan fremadrettet fremlægges som et fast punkt på dagsordenen til møderne i udvalget.

I henhold til kommunens styrelsesvedtægt.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centercheferne indstiller,

1.    at der tages stilling til kommende ekskursioner,

2.    at årshjul/masterplan tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget ønsker, at følgende sager offentliggøres ved udarbejdelse af pressemeddelelse.

Centercheferne indstiller,

1.    at pressemeddelelser udarbejdes.

Ingen pressemeddelelser.

Information om udbud af de lukkede ruter i den borgerrettede kørsel og efterfølgende proces ved udmøntning af vedtaget besparelse i budget 2015. Sagen forelægges til udvalgets orientering.

I Byrådets vedtagelse af budget 2015, indgik besparelser på den borgerrettede kørsel gældende fra 1. oktober 2017. Besparelsen tog udgangspunkt i økonomiaftalen mellem KL og Regeringen. Besparelsen er vedtaget til først at skulle gælde fra 1. oktober 2017, idet Slagelse Kommunes kontrakt på de lukkede ruter, som er en del af den borgerrettede kørsel, udløber denne dato.

Der arbejdes pt. på genudbud af de lukkede ruter. Udbudsarbejdet tager udgangspunkt i nugældende serviceniveau.

Den vedtagne besparelse udgør ca. 4,8 mio.kr. i årseffekt.

Det skal nævnes, at begrebet borgerrettet kørsel dækker over al den kørsel, som Slagelse Kommune har udgifter til i forhold til befordring af borgerne. Dvs. udover de lukkede ruter, som nævnt ovenfor, gælder det også kørsel til læge/speciallæge, flextrafik, kollektiv trafik, skolebuskort og i øvrigt andre særlige kørsler.

Som nævnt gennemføres udbuddet på de lukkede ruter på grundlag af det serviceniveau, der gælder i dag. Det økonomiske resultat af udbuddet kendes først til foråret 2017.

Der arbejdes pt. på udbudsmaterialet, og det forventes, at udbuddet offentliggøres primo 2017, sådan at en ny kontrakt kan indgås omkring maj måned 2017 med opstart af kørsel den 1. oktober 2017.

Hvis der efter gennemførelse af udbud på de lukkede ruter fortsat er en økonomisk udfordring, vil der, for de relevante fagudvalg, blive forelagt sag (i maj eller juni 2017) med angivelse af hvilke muligheder, der er for at nedbringe udgifterne på andre borgerrettede kørselsområder, end de lukkede ruter.

Administrationen forelægger sagen til orientering for de relevante fagudvalg.

Ikke yderligere bemærkninger.

Sagen forelægges for Uddannelsesudvalget, Handicap- og Psykiatriudvalget, Sundheds- og Seniorudvalget samt Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.

Center for Økonomi, Indkøb/forsikring indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Der dukker hele tiden nye idrætter op, som stiller nye krav til vores idrætsfaciliteter. Behovet for gode udendørs faciliteter og fleksible tider i hallerne bliver større i takt med den selvorganiserede idræts fremgang. Derudover stiller udviklingen hos de allerede kendte idrætter også nye standarder og krav til kommunens idrætsfaciliteter. En undersøgelse lavet af Idrættens Analyseinstitut viser desuden, at kvaliteten og antallet af idrætsfaciliteter samt muligheden for at dyrke idrætten når som helst har stor betydning for selve idrætsdeltagelsen.

Administrationen ønsker derfor at udvikle en samlet plan for kommunens idrætsfaciliteter, således at kommunens tiltag og beslutninger på området understøtter udviklingen i danskernes motionsvaner samt målene i idrætspolitikken.

Den nye facilitetsplan skal overskueliggøre, hvilke behov og tiltag der er nødvendige for at kunne følge med tidens udvikling inden for idrætsliv- og idrætsdeltagelse. Herudover også hvordan de økonomiske midler skal prioriteres i forhold til de forskellige ønsker og behov for idrætsfaciliteter. Planen vil indeholde konkrete målsætninger samt indsatsområder og konkrete tiltag på facilitetsområdet. 

Undersøgelsen ”Danskernes Motions- og Idrætsvaner 2016” lavet af IDAN viser, at langt størstedelen af børnenes idrætsaktiviteter stadig er organiseret i foreningsregi, og aktiviteterne foregår dermed primært i de allerede anlagte idrætsfaciliteter. Omvendt dyrker de voksne i langt højere grad selvorganiserede idrætsaktiviteter end aktiviteter i foreningsregi.

De ændrede idræts- og motionsvaner kræver, at idrætsfaciliteterne følger med udviklingen, således at kommunen kan nå visionen i idrætspolitikken om, at så mange som muligt skal være fysisk aktive (25-50-75). 

Målet med facilitetsplanen er at få udarbejdet en plan med nogle konkrete målsætninger for drift, udbygning og modernisering af kommunens idrætsfaciliteter i forhold til idrætspolitikkens målsætninger. Facilitetsplanen skal sikre større fleksibilitet, højere kvalitet, bedre kapacitetsudnyttelse, sammenhæng mellem faciliteter og aktiviteter, alsidig og multifunktionel anvendelse af faciliteterne og i sidste ende flere brugere. Dermed vil kommunen også få mere for pengene.

Udviklingen af facilitetsplanen vil foregå i samarbejde med DIF og DGI, hvor en tovholder fra Fritidsafdelingen skal lede processen. DIF tilbyder at hjælpe med inspiration og facilitering af foreningsinddragelse. I forhold til viden om faciliteternes nuværende tilstand samt ønsker til og behov for fremtidige idrætsfaciliteter og prioriteringen heraf vil relevante interessenter (fx foreninger, Ejendomsservice og Entreprenørservice) blive inddraget. Der vil desuden blive indhentet forskning, som kan understøtte udviklingen og formuleringen af facilitetsplanen.

Planen forventes at være færdigudviklet primo 2017, men den skal ikke gennemføres straks. Planen rummer både kortsigtede og langsigtede mål og visioner i en prioriteret rækkefølge. Meningen er, at planen skal tages frem, når mulighederne for implementering opstår. Desuden skal den bruges som et redskab til at prioritere og vurdere fremtidige ønsker til og behov for faciliteter fra foreninger og andre interessenters side.

Den samlede facilitetsplan vil skulle godkendes politisk, før den kan realiseres.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan:

a) Tage orienteringen til efterretning

Administrationen vurderer, at udvikling af en facilitetsplan vil være et godt og nyttigt redskab for alle at kunne anvende i sager, hvor det er nødvendigt at vurdere vigtigheden og relevansen af drift, udbygning og modernisering for en given idrætsfacilitet. Derudover er facilitetsplanen i fin tråd med de bærende principper og kan supplere disse i forbindelse med prioriteringen af facilitetsønsker og andre ansøgninger.

Facilitetsplanen vil også bidrage til, at idrætsfaciliteterne udvikler sig i takt med borgernes idrætsvaner. Derved er planen også et værktøj til at nå målene i idrætspolitikken – generelt at få så mange som muligt til at bevæge sig.

Administrationen anbefaler derfor, at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Der er ikke nogle direkte omkostninger forbundet med facilitetsplanen. Det handler derimod om at udnytte faciliteterne bedre og bruge budgettet mere målrettet og strategisk og derved få mere for pengene.

Der vil ikke være økonomiske omkostninger forbundet med samarbejdet med DIF og DGI.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Fraværende:  Anders Nielsen (A)

Orienteringen blev taget til efterretning. Strategien skal tage udgangspunkt i de eksisterende faciliteter. Slagelse Idræts Råd skal inddrages.

Taget til efterretning.

Løbende orientering.

Udvalget orienteres om sager, som ikke kræver udvalgsbehandling.

Centercheferne indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Intet.