Økonomiudvalget – Referat – 15. marts 2021



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2021-955                     Dok.nr.: 330-2021-52073            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal godkende dagsordenen.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at dagsordenen godkendes
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
Godkendt.

2. Foreløbig regnskab 2020 (O)

2.     Foreløbig regnskab 2020 (O)

Sagsnr.: 330-2021-16533                 Dok.nr.: 330-2021-74731            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Sagens indhold
Det overordnede resultat i det foreløbige regnskab for 2020 er vist nedenfor. Endeligt regnskab 2020 i form af Årsberetning bliver fremlagt til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd i april 2021.
Resultatopgørelse
(mio. kr.)
Oprindeligt
Budget
2020
Korrigeret
Budget
2020
Foreløbigt regnskab
2020
Afvigelse
til korr. budget
Det skattefinansierede område
 
 
 
 
Indtægter (skatter, tilskud og udligning)
-5.402,4
-5.527,9
-5.532,1
-4,3
Driftsudgifter (excl. Jord og forsyning)
5.271,9
5.524,2
5.373,0
-151,2
Driftsresultat før finansiering
-130,5
-3,6
-159,1
-155,5
Renter m.v.
-0,3
-0,2
14,6
14,8
(A) Resultat af ordinær driftsvirksomhed
-130,8
-3,8
-144,5
-140,7
Anlægsudgifter (excl. Jord og forsyning)
218,5
331,6
215,1
-116,5
Jordforsyning (drift+anlæg)
-5,9
-5,7
-10,6
-4,9
(B) Resultat af det skattefinansierede område
81,9
322,0
60,0
-262,0
(C) Resultat af brugerfinansieret område
0,0
0,0
-2,0
-2,0
Resultat i alt
81,9
322,0
58,0
-264,0
* Et minus = overskud/indtægt
** I bilag 1-3 er foreløbig regnskabsresultat, sammenligning med budgetopfølgning 4, og tillægsbevillinger md kassevirkning beskrevet nærmere.
Resultat
Driftsresultatet viser et overskud på 144,5 mio. kr. Fratrukket anlægsudgifterne og jordforsyningen viser resultatet på det skattefinansierede område et underskud på 60,0 mio.kr.
Driftsudgifter
I forhold til det korrigerede budget viser det foreløbige regnskabsresultat for det skattefinansierede område et mindreforbrug for de samlede driftsudgifter på 151,2 mio. kr. Mindreforbruget udgør samlet 2,7 % af det bevilgede driftsbudget.
Set i forhold til de bevillinger, som Byrådet har givet i det korrigerede budget, er der et mindreforbrug på serviceudgifterne i 2020 på 110 mio. kr., mens overførselsudgifter (inkl. forsikrede ledige) udviser et mindreforbrug på 34 mio. kr.
Servicerammen
For så vidt angår serviceudgifterne, så er forbruget 12 mio. kr. over KL´s justerede serviceramme. Men det skal bemærkes, at ekstra tilskud til merudgifter relateret til COVID19 på 20,7 mio. kr. ikke indgår i KL´s justerede serviceramme. Regeringen vil først, når kommunernes regnskaber for 2020 foreligger tage stilling til justering af servicerammen pga. COVID19, og evt. udmøntning af sanktioner.
De seneste foreløbige tal fra KL tyder på, at kommunerne ikke overskrider den aftalte serviceramme – og dermed er det ikke sandsynligt, at kommunen vil blive ramt af sanktion.
Anlægsudgifter
Der er i 2020 gennemført anlægsprojekter for 215,1 mio.kr., hvilket svarer til 65% af det samlede anlægsbudget. På trods af det høje anlægsniveau er der således forsat et væsentligt mindreforbrug på anlæg.
Anlægsoverførelser er steget med 44,7 mio.kr. i forhold til 2019 – stigningen skyldes først og fremmest et højt anlægsbudget - herunder at der i 2020 på grund af COVID19 (Hjælpepakke) er fremrykket og iværksat nye anlægsprojekter.  
Resultat i forhold seneste budgetopfølgning
I de løbende budgetopfølgninger er det gennem 2020 søgt at give et ajourført og realistisk billede af såvel de forventede indtægter som de forventede udgifter (drift og anlæg).
Sammenlignet med Budgetopfølgning 4, som blev forelagt udvalgene og Byrådet i november 2020 er der et mindreforbrug i det foreløbige regnskab for driften (excl. Jord og forsyning) på 127,5 mio. kr. For anlægsudgifterne er der forbrugt 47,0 mio. kr. mindre end forventet ved Budgetopfølgning 4 for 2020
Likviditet
Kommunens likvide beholdning var pr. 31. december 2020 på 123,3 mio. kr. – stigning på 13,7 mio.kr. ifht. 2019.  
Målt efter kassekreditreglen er den gennemsnitlige kassebeholdning steget fra 366,5 mio. kr. ved årets begyndelse til 441,3 mio. kr. ved udgangen af 2020 – en stigning på 74,8 mio.kr.  
Udvikling i gæld
Kommunens langfristet gæld (ekskl. Feriepengeforpligtigelse) er steget med 60,4 mio.kr. fra 1,272 mia.kr. til 1,333 mia.kr. Der er afdraget 79,3 mio.kr. – mens der optaget lån for 141,9 mio.kr. (lån til likviditet 60 mio.kr. + anlæg m.m. 27,8 mio.kr., samt restlåneramme 2019 54,1 mio.kr.)    
Retligt grundlag
I henhold til Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. skal Økonomiudvalget fremlægge årsregnskab, således at det kan afgives af Byrådet til revisionen inden den 1. maj. Det foreløbige regnskab har alene orienteringsmæssig karakter over for Økonomiudvalget, og selve årsregnskabet forelægges med udkast til årsberetning for Økonomiudvalg og Byråd i april.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Regnskabsresultatet viser et overskud på den ordinære driftsvirksomhed. Indregnes anlæg viser det samlede skattefinansierede område som helhed et underskud, som er 21,9 mio.kr. mindre end budgetlagt. 
Kommunens gennemsnitlige likviditet er forbedret væsentligt. Forbedringen kan blandt andet henføres til et bedre regnskabsresultat end budgetlagt, samt øget låntagning og udnyttelse af restlåneramme fra tidligere år.
På udgifterne til forsikrede ledige modtog kommunen ved midtvejsreguleringen 75 mio.kr. ekstra i tilskud. Udviklingen i antal ledige har ikke været høj som forventet, og der må forventes at en del af mindreforbruget for 2020 bliver efterreguleret i 2021.  
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Mindreforbrug/merforbrug for serviceudgifter og uforbrugte anlægsbudgetter kan overføres til 2021 ihenhold til ”Regler for økonomistyring og ledelsestilsyn i Slagelse Kommune”. Forslag til overførsler fremlægges i særskilt sag.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,
1.    at Orienteringen om det foreløbige regnskabsresultat for 2020 tages til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Taget til efterretning.
Villum Christensen (I) efterlyste større opmærksomhed på præcision i forhold til forventet forbrug op imod realiseret regnskab, særligt fra 2. og 3. budgetopfølgning.
John Dyrby Paulsen (A), Lis Tribler (A) og Thomas Clausen (Ø) kunne tilslutte sig bemærkningen fra Villum Christensen og betragter resultatet som tilfredsstillende, givet Coronasituationen, og som et godt grundlag for de kommende års budgetter.
Jørgen Grüner (F) bemærkede at det foreløbige regnskab viser en bekymrende udvikling med stigende driftsudgifter, der presser os. Samtidig er det ærgerligt, at mange anlægsopgaver skubbes til 2021. Det er særligt ærgerligt at opgaver med trafiksikring ikke gennemføres på trods af, at der er afsat midler til dette. Her burde vi løbende kunne opfylde målene.
Vi bør som økonomiudvalg leve op til den vedtagne økonomiske politik. Hvis vi har et ambitiøst anlægsniveau må vi reducere på driftsudgifterne. Alternativt må vi reducere i de mange planer på anlægssiden, vi bliver nødt til at prioritere.
Troels Brandt (B) tilsluttede sig bemærkningen fra Jørgen Grüner.
Økonomiudvalget efterlyste en oversigt over trafiksikkerhedsprojekterne, herunder tidsplan for realisering.
Venstre er stærkt bekymret for driften, som ikke hænger sammen med den ambition om at ville bruge mere end 200 mio kr. i anlæg om året. Kassens størrelse er alene på grund af låneoptag, som skal tilbagebetales. Vi overholder ikke vores egen økonomiske politik vedtaget i august 2020.
Ann Sibbern (UFP) kan ikke tilslutte sig handleplaner på plejecentrene med afvikling af merforbrug. Ann Sibbern (UFP) finder det problematisk at borgere og medarbejdere skal belastes af de ekstra udgifter, der har været og er, grundet COVID-19, ved blandt andet, at vikarer begrænses ved medarbejderes fravær, da dette kan få betydning for serviceniveauet.

3. Foreløbig regnskabsresultat 2020 og overførsel til 2021 - Økonomiudvalget (B)

3.     Foreløbig regnskabsresultat 2020 og overførsel til 2021 - Økonomiudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2021-13220                 Dok.nr.: 330-2021-68079            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2020 for Økonomiudvalgets egne budgetrammer.
Økonomiudvalget behandler de samlede overførsler og de enkelte fagudvalgs anbefalinger i næste sag med henblik på indstilling til Byrådet den 22. marts 2021.
I den samlede sag vil indgå forslag til modeller for overførsler af mer-/mindreforbrug for fagudvalgenes samt Økonomiudvalgets egen budgetramme. Derfor er indeværende sag primært en orientering omkring regnskabsresultatet.
Sagens indhold
Der foreligger foreløbigt regnskabsresultat 2020 for drift og anlæg. Resultat på drift fremgår af pkt. A. opdelt på udgiftstyper. Resultat pr. enhed/virksomhed på drift fremgår af bilag 1. og resultat på anlæg fremgår af bilag 2 fordelt på de enkelte projekter.
A.   Regnskabsresultat, drift
Regnskabsresultatet for 2020 viser for drift et samlet forbrug på 444,3 mio. kr.
Ved Budgetopfølgning 4 for 2020, som blev godkendt i november 2020, var det forventede regnskab anslået til 488,0 mio. kr.
Resultatet fordeler sig således:
Regnskabsresultat, drift

Økonomiudvalget

Mio. kr.
Korrigeret budget
2020
Regnskab 2020
Afvigelse
(- = mer-
forbrug)
1.1 Beredskab
 
 
 
Serviceudgifter
14,5
12,3
2,2
1.2 Administration
 
 
 
Serviceudgifter
456,7
416,2
40,5
Brugerfinansieret
0,4
1,1
-0,6
1.3 Tværgående områder og initiativer
 
 
 
Serviceudgifter
5,9
15,3
-9,4
Ældreboliger
1,1
0,3
0,8
1.5 Køb og salg af ejendomme
 
 
 
Serviceudgifter
-0,8
-0,9
0,1
Total
477,9
444,3
33,5
 
Bilag 1 viser for hver virksomhed og center overførsler i henhold til ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune. 
B.   Overførsel anlæg (bilag 2)
Regnskabsresultatet for 2020 viser for anlæg en samlet afvigelse på anlægsbudgettet på -9,1 mio. kr.
Ved Budgetopfølgning 4 for 2020 forventedes en afvigelse på anlægsbudgettet på 10,3 mio. kr.
Nedenstående tabel viser hvordan overførsler på anlæg overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder. En mere detaljeret oversigt kan ses i bilag 2.
Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb, anlæg

Økonomiudvalget

Mio. kr.
Overføres
fra 2020
til 2021
1.1 Beredskab
5,5
1.2 Administration
0,4
1.3 Tværgående områder og initiativer
-19,6
1.5 Køb/Salg af ejendomme mv.
4,7
Total
-9,1
Bevillingsansøgninger
Prøvehandlinger
I forbindelse med organisationsprojektet gennemføres en række prøvehandlinger jf. bilag 3. som foreslås finansieret af mindreforbrug i 2020. Økonomiudvalget skal godkende at der budgetomplaceres i alt 1,7 mio. kr. til de respektive udvalgsområder i 2021 jf. bilag 3.
Lokal corona hjælpepakke - udmøntning
Der er i 2020 som led i at understøtte det lokale erhvervsliv udbetalt 483.000 kr. til forsamlingshuse og lokalråd til renovering- og istandsættelsesprojekter. Midlerne er udbetalt fra Landdistriktsudvikling under Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget jævnfør sag omkring Lokal hjælpepakke i forbindelse med COVID19 (punkt 15), som blev godkendt af ØU den 2. april 2020. Administrationen forslår at udbetalingen finansieres af den lokale hjælpepakke pulje under ØU og overføres til fagudvalgets drift i 2021.

Retligt grundlag
”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn” for Slagelse Kommune afsnit 1.3, som er godkendt af Byrådet den 29. marts 2016 med ændring vedr. overførsel af mindreforbrug.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende indstilling fra administrationen vedr. overførsel af mer-/mindreforbrug for drift og anlæg eller udvalget kan for specifikke områder anbefale Byrådet, at der gives dispensationer for de nævnte hovedprincipper.
Vurdering
Administrationen anbefaler at regnskabsresultatet 2020 for drift og anlæg tages til efterretning. At der vedrørende drift (bilag 1) træffes beslutning omkring overførsler fra 2020 til 2021 i den samlede overførselssag. At kommunens styringsregler vedrørende anlæg følges og at der overføres uforbrugte budgetrammer jævnfør bilag 2.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Indstilling fra administrationen indebærer, at der vedrørende drift jævnfør bilag 1 træffes beslutning omkring overførsel af mer-/mindreforbrug i den samlede overførselssag.
Tilsvarende betyder indstillingen, at der overføres uforbrugte rådighedsbeløb på anlægsprojekter for samlet -9,1 mio. kr. til 2021.
Og at der vedrørende bevillingsansøgninger findes finansiering af prøvehandlinger og hjælpepakkeinitiativer.
Overførslerne finansieres over kassen.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2021
2022
2023
2024
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift – Beredskab
1.1
 
 
 
 
Drift – Administration
1.2
 
 
 
 
Drift - Tværgående
1.4
 
 
 
 
Drift – Køb og Salg
1.5
 
 
 
 
Drift – Prøvehandlinger jf. bilag 3
Se bilag 3
1.716
 
 
 
Drift –hjælpepakke lokalråd-/forsamlingshuse
MPL – Landdistriktsudvikling
483
 
 
 
Anlæg – Beredskab
1.1
5.500
 
 
 
Anlæg – Administration
1.2
370
 
 
 
Anlæg – Tværgående
1.4
-19.635
 
 
 
Anlæg – Køb og salg
1.5
4.681
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Kassen/hjælpepakke
 
6.885
 
 
 
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,
1.    at Orientering om foreløbigt regnskabsresultat for 2020 tages til efterretning
2.    at Økonomiudvalget anbefaler, at der til prøvehandlinger overføres 1,716 mio. kr. til fordeling på de respektive fagudvalg jævnfør bilag 3.
3.    at Økonomiudvalget anbefaler at der til landdistriktsudvikling under Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget overføres 0,483 mio. kr. til hjælpepakkeinitiativer
4.    at Økonomiudvalget anbefaler, at der på politikområde 1.1 overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb til anlæg på i alt 5,5 mio.kr.
5.    at Økonomiudvalget anbefaler, at der på politikområde 1.2 overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb til anlæg på i alt 0,370 mio.kr.
6.    at Økonomiudvalget anbefaler, at der på politikområde 1.4 overføres et samlet rådighedsbeløb til anlæg på i alt -19,635 mio.kr.
7.    at Økonomiudvalget anbefaler, at der på politikområde 1.5 overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb til anlæg på i alt 4,681 mio.kr.
8.    at Overførslerne finansieres af kassen med samlet 6,885 mio. kr.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Taget til efterretning.
At 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 4 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 5 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 6 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 7 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 8 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Rettelse til bilag 3 - Prøvehandlinger til udmøntning 2021.
I skemaet er for aktiviteten; Fastholdelse i Uddannelse, under udvalg, anført Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser. Det er en fejl. Det korrekte udvalg er Social- og Beskæftigelsesudvalget.

4. Overførelse af mer- og mindreforbrug på drift og anlæg fra 2020 til 2021 (B)

4.     Overførelse af mer- og mindreforbrug på drift og anlæg fra 2020 til 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2021-10523                 Dok.nr.: 330-2021-74392            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget og Byrådet skal drøfte og godkende den samlede overførsel af mindre-/ merforbrug på drift og anlæg fra 2020 til 2021.
Sagens indhold
Som udgangspunkt overføres både mer-/mindreforbrug til næste budgetår. I regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn er beskrevet nærmere, hvilke typer udgifter/indtægter som er omfattet af overførsel.
Hovedregler for overførsel er:    
·       Mer-/mindreforbrug på serviceudgifter overføres fuldt ud
·       Mer-/mindreforbrug på overførselsudgifter, Forsikrede ledige og Kommunal medfinansiering overføres ikke
·       Uforbrugte anlægsbudgetter overføres fuldt ud
Fagudvalgene har i marts 2021 behandlet deres regnskabsresultater for 2020, og samtidig indstillet overførsel af mindre-/ merforbrug på udvalgets virksomheder/enheder. Økonomiudvalget behandler deres egne overførelser til 2021 i denne sag.  
Overførsel gives som bevilling i 2021 og skal godkendes i Økonomiudvalget og Byråd.
Drift
Bilag 1. viser de samlede overførsler af mer-/mindreforbrug for drift fra 2020 til 2021 i henhold til hovedprincipperne – bilag 4. viser overførelser fordelt på virksomhederne.
Regnskabet for 2020 viser en samlet overførsel af mindreforbrug på netto 106,8 mio. kr. for virksomheder/centre, der er omfattet af regelsættet for overførsel. Fagudvalgenes afvigelser fra hovedreglen er beskrevet i bilag 1.
Sammenlignet med overførsel fra 2019 til 2020 er der tale om en fald i det overførte beløb til 2021 på ca. 34 mio. kr.
Administrationen har udarbejdet 2 forslag til justering af overførelserne til 2021 (Model 2+model 3.) – forslagene er nærmere beskrevet i bilag 2+3.
Anlæg:
Bilag 5 viser overførsel af mer-/mindreforbrug for anlæg til 2021. Samlet beløber de uforbrugte anlægsbudgetter sig til 121,3 mio. kr. Sammenlignet med året forinden er det uforbrugte beløb steget med ca. 47,9 mio. kr. Det skal i samme forbindelse nævnes, at der medio 2020 blev overført anlægsbudgetter for 51,4 mio. kr. fra 2020 til fordeling i 2021-2024.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
Reglerne for overførselsadgang af drift og anlæg fremgår af ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune” afsnit 1.3
Handlemuligheder
Der er udarbejdet 3 modeller, som kan danne baggrund for drøftelser i Økonomiudvalget og Byrådet, og endelig beslutning omkring overførelse af drift og anlæg til 2021.
Model 1. - Udvalgsbehandling
Denne model tager udgangspunkt i hovedreglerne og udvalgenes behandling af overførelser på drift og anlæg.  
Model 1.  Udvalgsbehandlet
Bilag 1.
Drift
Tilføres kassen
8,8
Mer-/mindreforbrug Overføres til 2021
106,8
Mer-/mindreforbrug Overføres til 2022
-9,5
Kassevirkning  drift
97,3
Bilag 5
Anlæg
Overføres til 2021
121,3
Samlet kassevirkning
218,6
* Overførelser er specificeret på udvalg og enheder i bilag 1+5 
Model 2. – Administrativt oplæg – I
Udgangspunkt i modellen er, at virksomhedernes mer-/mindreforbrug på drift overføres fuldt ud - det samme gælder for overførelser på anlæg.   
På de centrale enheder er der forslag om, at yderligere mindreforbrug på 7,4 mio.kr. tilføres kassen.   
Model 2.  -Administrativt oplæg I
 
Drift
 
Tilføres kassen
16,2
Bilag 2
Centralt - overføres til 2021
70,9
Bilag 4.
Virksomheder - overføres til 2021
28,2
Bilag 1/4.
Virksomheder - overføres til 2022
-9,5
Kassevirkning  drift
89,6
Bilag 5
Anlæg
Overføres til 2021
121,3
Samlet kassevirkning
210,9
* Model 2. er beskrevet i bilag 2. og indeholder forklaringer omkring anvendelsen af beløb, som ønskes overført til 2021
Model 3. – Administrativt oplæg – II
Udgangspunkt i modellen er, at virksomhedernes mer-/mindreforbrug på drift overføres fuldt ud - det samme gælder for overførelser på anlæg.   
På de centrale enheder er der forslag om, at stort set alle mindreforbrug tilføres kassen og dermed ikke overføres til 2021. Herved nulstilles opsparede midler.
Model 3.  -Administrativt oplæg II
 
Drift
 
Tilføres kassen
92,4
Bilag 3.
Centralt - overføres til 2021
-4,3
Bilag 4.
Virksomheder - overføres til 2021
28,2
Bilag 1/4.
Virksomheder - overføres til 2022
-9,5
Kassevirkning  drift
14,4
Bilag 5
Anlæg
Overføres til 2021
121,3
Samlet kassevirkning
135,7
* Model 3. er beskrevet i bilag 3. og indeholder forklaringer omkring anvendelsen af beløb, som ønskes overført til 2021
Vurdering
På en række af de centrale områder, der foreslår overførsel af mindreforbrug fra 2020 til 2021 har der også tidligere år været konstateret mindreforbrug. Valg af model 2 eller 3 vil så at sige nul-stille disse overførsler.
Det er forvaltningens vurdering, at det på langt de fleste områder vil være muligt at gennemføre de ønskede aktiviteter, selv om der ikke overføres midler svarende til de oparbejdede mindreforbrug (model 2 eller 3) I den udstrækning det ikke er muligt at holde de afsatte budgetrammer for 2021, er der i forhold til styringsreglerne mulighed for at indhente merforbrug i efterfølgende år, idet der kan overføres både mindre- og merforbrug mellem årene.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser fremgår under handlemuligheder og bilag 1-5.  Overførelser af drift og anlæg til 2021 finansieres fuldt ud af kassen, da der ikke til budget 2021 er afsat budgetreserve.
Beløb afsat i budget 2022 relaterer sig til opkrævning af merforbrug på virksomheder omfattet af Rammeaftalen i 2020. Merforbruget indregnes først i taksterne 2 år efter regnskabsåret.
Tværgående konsekvenser
Beslutning omkring omfang af overførelser på drift kan have indflydelse på udvalgenes økonomi og planlagte disponeringer i 2021    
Indstilling
Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,
1.    at overførelse af mer-og mindreforbrug for 2020 på drift med udgangspunkt i model 1. til 3. drøftes og indstilles overført til 2021.
2.    at der overføres mer-/mindreforbrug på anlæg på i alt 121,3 mio.kr. jf. bilag 5
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Drøftet og oversendes til Byrådets beslutning.
John Dyrby Paulsen (A), Lis Tribler (A), Villum Christensen (I) og Thomas Clausen (Ø) anbefaler model 3 til Byrådets godkendelse, med den modifikation at nettoudgifter vedrørende Covid 19 dækkes samt er positive over for at penge til udskudte projekter dækkes.
(F), (V), (B) og Ann Sibbern (UFP) anbefalede model 1.
Knud Vincents (V) efterlyste konsekvenser ved valg af model 3 forud for byrådsmødet, samt at fagudvalgene involveres i drøftelserne.
At 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

5. Opfølgning på budgetaftale 2021 (O)

5.     Opfølgning på budgetaftale 2021 (O)

Sagsnr.: 330-2021-19407                 Dok.nr.: 330-2021-89537            Åbent
Kompetence:
Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget orienteres om status på udmøntning af budgetaftale 2021-2024.
Sagens indhold
Alle fagudvalg har i januar og februar drøftet udvalgets budget for 2021 herunder konkrete tiltag samt udvalgets fokusmål.
Denne sag præsenterer status for de temaer og projekter i budgetaftalen, der er mest centrale for de enkelte udvalg. Status er vedlagt i bilag.
Overordnet er størstedelen af budgetaftalens initiativer igangsat.
Retligt grundlag
Styrelseslovens §§36-42 omkring kommuners økonomiforvaltning samt budgetaftale for 2021-2024.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan tage sagen til orientering
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Økonomiudvalget tager sagen til orientering.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Tværgående konsekvenser
Økonomiudvalget præsenteres for status på budgetaftalens udmøntning hvert kvartal fremadrettet.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Sagen tages til orientering
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Taget til orientering.

6. Budget 2022 - Status på økonomiudvalgets eget budget (D)

6.     Budget 2022 - Status på økonomiudvalgets eget budget (D)

Sagsnr.: 330-2021-1235                   Dok.nr.: 330-2021-87405            Åbent
Kompetence:
Økonomiudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres omkring status på budgetforudsætninger og ”Kan/skal opgaver” på Økonomiudvalgets eget område, samt drøfter eventuelle behov for uddybninger og muligheder for omprioriteringer.   
Sagens indhold
Udvalget besluttede på møde i januar 2021 budgetprocessen for eget område frem til juni 2021.
På mødet i marts orienteres udvalget om seneste status på de budgetforudsætninger, som ligger til grund for Økonomiudvalget budgetramme for 2022 – 2025.
For at give Økonomiudvalget mere indsigt i, hvordan budgetrammen er sammensat præsenteres udvalget for budgetrammen opdelt i ”kan/Skal” opgaver opdelt i følgende kategorier:
·        Skal opgaver (Lovbestemt)
·       Skal opgaver med mulighed for justering (lovbestemt/politisk fastsat serviceniveau)
·        Kan opgaver (Lokalt besluttede opgaver)
I oversigten er tilknyttet kommentarer til de enkelte områder, samt hvis muligt en vurdering af potentiale for eventuel politisk prioritering  
Retligt grundlag
Styrelseslovens § 37-40 omkring kommuners budgetlægning, samt vedtaget politiks budgetproces for budget 2022-2025.
Handlemuligheder
På baggrund af orientering kan Økonomiudvalget drøfte og vurdere om der er behov for uddybning eller yderligere budgetmateriale til de kommende budgetmøder – herunder om gennemgangen giver anledning til drøftelser omkring omprioriteringer inden for egen budgetramme. 
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Digitaliseringschefen  indstiller,
1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning, og samtidig drøfter behov for uddybning og mulighed for omprioritering inden for egen budgetramme
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Taget til efterretning.
Jørgen Grüner (F) bemærkede at stillingtagen til kan/skal kræver en indgående indsigt i de enkelte poster.
Økonomiudvalget ønskede uddybning af pkt. 2- Byrådet Fælles, pkt. 4 - Centre og stabe, pkt. 8 - IT Fælles koncern udgifter, pkt. 9 - IT Tværgående koncern samt udviklingspuljen hos kommunaldirektøren.
Thomas Clausen (Ø) tog orienteringen til orientering.

7. Lånoptagelse (B)

7.     Lånoptagelse (B)

Sagsnr.: 330-2021-18677                 Dok.nr.: 330-2021-85029            Åbent
Kompetence:
Byrådet
Beslutningstema
Sagens indhold
Anvendelse af restlånerammen for 2020 skal være godkendt af Byrådet i marts måned efterfølgende år og eventuel lånoptagelse skal være realiseret inden udgangen af april måned.
Lånerammen for 2020 kan opgøres således:
 
Automatisk låneadgang
19.262.404
Lånedispensation - styrkelse af likviditet
60.000.000
Lånedispensation - større strukturelle  investeringer
13.000.000
Låneramme i alt 2020
92.262.404
 -optaget lån i 2020
-141.910.000
Restlåneramme for 2019
54.110.000
Restlåneramme for 2020
4.462.404

Den automatiske låneadgang omfatter energibesparende foranstaltninger med 4,6 mio. kr., solceller med 0,9 mio kr., nettoudgifter til I-lån med 11,5 mio. kr., havne med 2,1 mio. kr. og ”skæve boliger” med 0,1 mio. kr.

Restlånerammen kan udnyttes til optagelse af nyt lån, eller frigivelse af deponerede midler.

For budget 2021 er i alt budgetlagt lånoptagelse for 88,6 mio. kr., der kan specificeres således:

Budgetteret lånoptagelse 2021 - mio. kr.
 
Automatisk låneadgang
16,6
 
Lånedisp.Anlægsprojekter med effektiviseringspotentiale
4,0
 
Lånedisp. - større strukturelle  investeringer
30,0
 
Lånedisp. - ordinære anlægsprojekter
38,0
 
Lånoptagelse i alt
88,6
 
Den automatisk låneadgang er budgetteret med energibesparende foranstaltninger 8,5 mio. kr., færge 5,6 mio. kr. og I-lån med 2,5 mio. kr.
Til orientering kan det oplyses, at I-lån er en afledt konsekvens af Boligpakken, hvor der er indført en midlertidig indefrysningsordning for alle boligejere, hvor stigningen i grundskylden er mere end 200 kr. pr. år. Lånet er ikke frivilligt, men til gengæld rente og afdragsfrit oprindeligt til 2021, men ordninger er forlænget til udgangen af 2023. Det bliver dog muligt for boligejerne fra medio 2021, at indfri de indefrosne ejendomsskatter.

Retligt grundlag
Styrelseslovens § 41. Beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal, medmindre økonomi- og indenrigsministeren fastsætter andet, træffes af kommunalbestyrelsen.

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Låneramme: § 1
En kommunes samlede låntagning må i det enkelte regnskabsår må ikke overstige kommunens adgang til at optage lån i henhold til § 2.

Frist for optagelse af lån § 2 stk. 3:
Ved opgørelse af låneadgangen efter stk. 1 i et regnskabsår medregnes alene de udgifter, som afholdes i det pågældende regnskabsår. Beslutning om optagelse af lån skal være truffet af kommunalbestyrelsen i et møde senest den 31. marts året efter regnskabsåret. Lån skal være optaget senest den 30. april året efter regnskabsåret.

Nedbringelse af deponering §6 stk. 3:
Såfremt kommunen i årene, efter deponeringen er foretaget, har ledig låneramme, kan kommunen nedbringe det deponerede beløb med et beløb svarende til den ledige låneramme.


Handlemuligheder

Byrådet kan vælge mellem følgende muligheder:

A At optage lån for den samlede låneramme for 2021 + restlåneramme for 2020, i alt 93,3 mio. kr.

B At udskyde lånoptagelse for 2021 til primo 2022, da den endelige låneramme først kan gøres endelig op i forbindelse med regnskab 2021. Så der alene optages lån vedrørende restlånerammen på 4,5 mio. kr.

C. At restlånerammen for 2020 anvendes til nedbringelse af deponerede midler.

Mulighederne er ikke udtømmende.


Vurdering
Ad A Lånedispensationerne er givet under forudsætning at kommunens samlede anlægsudgifter på de berørte områder i alt udgør 295 mio. kr. Da der kan være udfordringer med at realisere hele anlægsrammen indenfor året, risikerer vi at hjemtage for meget lån.

Denne model anbefales ikke af den eksterne revision, da modellen påvirker den gennemsnitlige kassebeholdning og der ved for meget hjemtaget lån kan være større kurstab, som afledte konsekvenser ved nedbringelse af lånet.

Ad B Stab for Økonomi og digitalisering anbefaler denne mulighed af hensyn til risikoen ved at tage for store lån hjem – nævnt under ad A. 

Ad C Slagelse Kommune har pr. 31/12 2020 en samlet deponeringsforpligtigelse på 88,6 mio. kr., der vedrører sale & lease back af skolerne i Skælskør med 44,9 mio. kr. og salg af gadelys med 36,5 mio. kr., overskud vedrørende Solceller med 0,5 mio. kr. og kommunale garantistillelser med 6,6 mio. kr. Såfremt restlånerammen for 2020 anvendes til frigivelse af deponerede midler vil det betyde, at forrentningen af deponerede midler reduceres.

Alle lån forudsættes optaget i Kommunekredit med maksimal løbetid.


Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2021
2022
2023
2024
Bevillingsønske
 
 
 
Drift
 
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 1.04
-4.462,4
 
 
 
Afdrag
1,04
90,0
178,5
178,5
178,5
Kassen
 1.04
 4.372,4
-178,5 
-178,5 
-178,5
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Chef for Økonomi- og Digitalisering indstiller,
1.    at Der optages lån svarende til restlånerammen på 4.462.404 kr. i Kommunekredit.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Handlemulighed B blev godkendt for så vidt angår at udskyde låneoptagelse for 2021 til primo 2022, da den endelige låneramme først kan gøres endelig op i forbindelse med regnskab 2021. Der optages ikke lån vedrørende restlånerammen på 4,5 mio. kr.

8. Ansøgning om anlægsbevilling - Jobhuset/Østre Skole (B)

8.     Ansøgning om anlægsbevilling - Jobhuset/Østre Skole (B)

Sagsnr.: 330-2021-11455                 Dok.nr.: 330-2021-83712            Åbent
Kompetence: Byrådet.
Beslutningstema
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om der gives en anlægsbevilling på 1.985.000 kr. til en ombygning af Slagelse Jobcenters lokaler på Østre Skole, således at gældende lovgivning kan efterkommes.
Sagens indhold
I juli 2020, rettede Datatilsynet på baggrund af en konkret borgersag fra december 2019 kritik af den praksis, hvormed Slagelse Jobcenter på sin lokalitet på Østre Skole afholdte borgersamtaler. Efterfølgende er Østre Skole forsøgt indrettet, således at samtaler med borgere, uanset om disse afvikles fysisk eller digitalt opfylder gældende lovgivning. Kravet om, at alle samtaler skal afvikles i et aflukket rum, uden tilstedeværelse af personer, der ikke er relevante for sagen, har affødt et behov for enkeltmandskontorer. Kommunale Ejendomme har i den forbindelse afsøgt mulighederne for at afdelingerne hjemmehørende på Østre Skole kunne placeres andre steder i kommunen. Konklusionen er, at en flytning til andre lokaler ikke er mulig eller vil bibringe en løsning, der tilfredsstiller gældende lovgivning og retningslinjer.
Konkret ønskes Jobcentrets Virksomhedsservice flyttet op på 2. sal. Dette kræver at der åbnes op ud til taget i bygningens ene side, for at kunne levere de nødvendige m2. Den borgerrettede aktivitet fordeles i bygningens stueetage og på 1. sal, hvor de eksisterende 2 og 3 mandskontorer opdeles med nye skillevægge til enkeltmandskontorer (se bilag 1-3). Dermed sikres dels overholdelse af gældende GDPR regler og retningslinjer, og dels sikres det, at Jobcenteret kan afvikle de i beskæftigelseslovgivningen påkrævede samtaler.
COVID-19 udbruddet og den efterfølgende hjemsendelse af Jobcenterets medarbejdere i marts 2020, har betydet, at de fysiske rammer på Østre Skole ikke har udgjort en presserende udfordring for borgernes retssikkerhed. Samtidig har hjemsendelse givet mulighed for at overveje forskellige typer af indretning i eksisterende rammer og afledte ønsker til ombygning. Med udsigt til en mulig tilbagevenden til den fysiske arbejdsplads i løbet af 2021 bør en ombygning finde sted mens lokaliteten er lukket ned for fysisk tilstedeværelse, for at påvirke driften mindst muligt.
Sagen underbygges af notat udarbejdet af Slagelse Kommunes Informationssikkerhedskoordinator, der på baggrund af den konkrete borgersag påpeger de samme mangler, som Datatilsynet udtaler kritik på baggrund af (se bilag 4).
Retligt grundlag
Databeskyttelsesforordningen artikel 4 stk. 1,2,7,8
Databeskyttelsesforordningen artikel 5 stk. 1,2
Databeskyttelsesforordningen artikel 32 stk. 1-4
Databeskyttelsesforordningen artikel 33 stk. 1-5
Forvaltningsloven §32
Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have givet en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projekt-forudsætninger, samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.
Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan:
A.    Beslutte at videresende den ansøgte anlægsbevilling på det foreliggende grundlag til Økonomiudvalget og Byrådet
B.    Udbede sig yderligere beskrivelse af, hvordan anlægsrammen ønskes anvendt
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om der gives en anlægsbevilling på 1.985.000 kr. til en ombygning af Jobcenter Slagelses lokaler på Østre Skole.
Vurdering
Administrationen vurderer at den ansøgte anlægsbevilling til ombygning af lokalerne på Østre Skole, bør vedtages, da det d.d. ikke er muligt i nuværende situation ved en tilbagevenden efter COVID-19, at efterkomme Databeskyttelsesforordningen eller krav om antal borgersamtaler under lovlige og forsvarlige forhold.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2021
2022
2023
2024
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
 
1985
 
 
 
Afledt drift
 
0
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutter,
1.    at Anlægsbevillingen godkendes og finansieres af det afsatte anlægsbudget.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Det foreslåede anlægsbudget og -bevilling under politikområde 06.03, til ombygning af jobcenterets lokaler på Østre skole, godkendes. Anlægsbudgettet finansieres af kassen.
Søren Lund Hansen (O) spørger til fordelingen af medarbejderantal i Jobhuset.
Administrationen oplyser herom pr. mail i forlængelse af udvalgsmødet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

9. Ansøgning om anlægsbevilling M/F Broen (B)

9.     Ansøgning om anlægsbevilling M/F Broen (B)

Sagsnr.: 330-2020-162385               Dok.nr.: 330-2021-39398            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Fagudvalg og Økonomiudvalg skal overfor Byrådet anbefale, hvorvidt der skal gives anlægsbevilling til anlægsprojekt M/F Broen.
Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have afsat et anlægsbudget samt godkendt en anlægsbevilling.
Anlægsbudgettet er det afsatte rådighedsbeløb, og er ikke i sig selv en bevilling.
Anlægsbevillingen er det beløb som må bruges af det afsatte anlægsbudget. Anlægsudgifter og anlægsindtægter bevilliges som særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger.
Sagens indhold
Der søges om anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. svarende til det afsatte anlægsbudget i 2021 til renovering af M/F Broen.
I forbindelse med at Slagelse kommune har købt den gamle storebæltsfærge Broen, som nu er placeret i færgelejet i Halsskov Færgehavn, er der behov for en indledende klargøring og etablering af tekniske forsyninger m.m.
M/F Broen kræver en større renovering (primært indvendigt), som skal tilpasses de fremtidige planer, men også udvendigt, hvor specielt øverste dæk er utæt. Derfor er det vigtigt, at understrege at det er kun de mest nødvendige tiltag, der kan gennemføres indenfor det afsatte anlægsbudget.
Følgende tiltag er prioriteret i forbindelse med istandsættelse/klargøring af M/F Broen indenfor afsatte anlægsbudget 2021:
1. Tætning af taget og lukning af vindueshuller samt diverse utætheder.
2. Etablering af midlertidig belysning.
3. Etablering af videoovervågning.
4. Etablering af en acceptabel adgangsforhold.
5. Låsesystem.
6. Tømning af sort vand i bundtanken.
7. Genetablering/gennemgang af tagbrønd og nedløb.
Der søges om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekt.
Pkt.
Nr.
Anlæg
Anlægsbevilling
A
242
M/F Broen
1.500
Beløb i 1.000 kr.
I sagens bilag kan ses en nærmere beskrivelse ift. anlægsbevillingen
Retligt grundlag
Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have givet en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projekt-forudsætninger, samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.
Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.
Handlemuligheder
A. Udvalget kan vælge at videresende den ansøgte anlægsbevilling på det foreliggende grundlag til Økonomiudvalget og Byrådet,
B. Udvalget kan bede om yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammerne anvendes.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at udvalget sender den ansøgte anlægsbevilling til Økonomiudvalget og Byrådet, så arbejdet kan sættes i gang.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Den ansøgte anlægsbevilling fremgår af tabellen ovenfor, og er finansieret af det afsatte anlægsbudget.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2021
2022
2023
2024
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Anlæg 242: M/F Broen
6.3
1.500
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat anlægsbudget
 
1.500
 
 
 
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Ejendomschefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget beslutter,
1.    at anlægsbevilling godkendes – finansieret af det afsatte anlægsbudget i 2021 på anlæg 242 M/F Broen.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Anbefales.
Udvalget efterlyser den politiske følgegruppe og projektets indhold.
Udvalget efterlyser yderligere et overblik over økonomien på M/F Broen indtil nu, samt samlede investering i Halsskov Færgehavn.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Økonomiudvalget tilsluttede sig bemærkningerne i Erhvervs- og Teknikudvalget, der efterlyser den politiske følgegruppe og indhold, samt overblik over økonomien på M/F Broen indtil nu og de samlede investeringer i Halsskov Færgehavn.
Troels Brandt (B) henviste til at bemærkningerne på Kultur- og Fritidsudvalget den 2. marts 2021, hvor udvalget efterlyste nedsættelse af den politiske følgegruppe med repræsentation fra udvalget og at Kulturudvalget bliver ansvarligt fagudvalg.

10. Afrapportering om afskrivninger på debitorer i 2020 (O)

10.   Afrapportering om afskrivninger på debitorer i 2020 (O)

Sagsnr.: 330-2021-18749                 Dok.nr.: 330-2021-85583            Åbent
Kompetence:
Økonomiudvalget
Beslutningstema
     Økonomiudvalget orienteres om afskrivninger sket i 2020.
Sagens indhold
Ifølge kommunens principper for afskrivninger skal der ske en årlig afrapportering af krav vi er nødsaget til at afskrive overfor Økonomiudvalget.
Hele grundlaget for afskrivninger er beskrevet i Slagelse kommunes principper for afskrivninger.
En restance kan ikke afskrives medmindre, der er et retsgrundlag for afskrivningen. Her kan nævnes følgende:
·       Forældelse
·       Gældssanering fastsat af skifteretten
·       Konkurs
·       Uerholdelige dødsboer
·       Akkord-ordninger
·       Afgørelser truffet af SKAT, jf. inddrivelseslovens § 13 og 16
Den 22. maj 2018 godkendte økonomiudvalget nye principper for tab på debitorer (afskrivningsmodel), der betyder, at et tab på en debitor tilbageføres driften – og medfører, at den opnåede indtægt tilbageføres og dermed 0-stilles. I 2020 er der afskrevet for 6,4 mio. kr., hvoraf 4,8 mio. kr. er tilbageført driften.
Krav afskrevet i 2020 fordeler sig således:
Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp
3.583.929
Gebyrer og misligholdte aftaler
1.062.455
Boligstøtte incl. boliglån
815.652
Ældreområdet
487.647
Dagtilbud – forældrebetaling
110.486
Diverse krav
308.476
I alt
6.368.645
Den største post er tilbagebetalingspligtig kontanthjælp, og det er primært på grund af lovgivningen. Kan der ikke indenfor 3 år fastsættes en betalingsordning, så bortfalder kravet uden videre. Kriterierne for hvornår, der kan fastsættes en betalingsordning er reguleret af lovgivningen. I de sager, hvor der kan fastsættes en betalingsordning og denne misligholdes kan sagen overdrages til inddrivelse i Gældsstyrelsen.
Afskrivningsårsagerne fordeler sig således:
Afskrivninger gældsstyrelsen
526.877
Bortfald tilbagebetalingspligtig kontanthjælp og pension
3.276.786
Boudlæg og insolvent dødsbo
1.048.840
Uerholdelig
423.436
Diverse, herunder forældelse, gældssanering, misligholdte aftaler m.v.
1.092.706
ialt
6.368.645
 
 
Afskrivninger fordelt på år (1.000 kr.)
 
 
 
 
2011
2012
2013
2014
2015
2015
2017
2018
2019
2020
7.232
8.298
10.162
6.037
10.359
5.035
4.467
11.318
6.101
6.369
De gennemsnitlige afskrivninger over de seneste 10 år udgør 7,5 mio. kr. pr. år og afskrivningerne for 2020 ligger under gennemsnittet. Gældsstyrelsen har afskrevet meget få krav i 2020 og skyldes formentlig, at de stadig er ved at retskraftvurdere fremsendte krav og er ved at implementere nyt IT-system. De største poster  har også tidligere år været tilbagebetalingspligtig kontanthjælp og boligstøtte.
Retligt grundlag
Lovgrundlaget for afskrivninger findes i forældelsesloven, Inddrivelseslovens § 13 og 16, Konkursloven m.v. og principperne er beskrevet i Principper for afskrivninger i Slagelse Kommune”.
Bemyndigelse til at foretage afskrivninger
·       Krav til og med 100.000 kr. kan administrativt afskrives af Opkrævningsteamet i Finans og Betaling.
·       Krav afskrevet/eftergivet af SKAT kan administrativt afskrives af Opkrævningsteamet – uanset beløbets størrelse.
·       Beløb til og med 250.000 kr. kan administrativt afskrives af Finanschefen
·       Beløb over 250.000 kr. skal godkendes af Økonomiudvalget
Ingen bemærkninger
Vurdering
Sagen tages til efterretning
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger    
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Chef for Økonomi og Digitalisering indstiller,
1.    at Afrapportering om afskrivninger på debitorer tages til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Taget til efterretning.

11. Befolkningsprognose 2022-2034 (B)

11.   Befolkningsprognose 2022-2034 (B)

Sagsnr.: 330-2021-16472                 Dok.nr.: 330-2021-74232            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal godkende ny befolkningsprognose 2022-2034, som udgangspunkt for budgetlægningen for 2022-2025.  
Sagens indhold
Der er udarbejdet ny befolkningsprognose for 2022-2034 for Slagelse Kommune. Prognosen skal anvendes i forbindelse med budgetlægningen for 2022-2025 på dagtilbuds-, skole- og ældreområderne. Desuden er den grundlag for eventuelle analyser, som besluttes.
Grundlaget for prognosen er Boligprogram 2021 (-2034) for Slagelse Kommune samt historiske tal (2017-2020) for fødsler, dødsfald og flytninger.
Slagelse Kommune har i samarbejde med COWI udarbejdet den ny befolkningsprognose (bilag 1).  
Prognosens hovedresultater viser at:
·       Der forventes en stigning i befolkningstallet frem til 1. januar 2034 på 1.698 personer, - fra 79.122 personer pr. 1. januar 2021 til 80.820 personer pr. 1. januar 2034. Dette er en stigning på 2,1% mod en forventet stigning på landsplan på 2,7%.
·       Der er i forhold til tidligere prognoser ingen ændringer til forventningerne for de enkelte aldersgrupper.
o    0-5 årige vil være stigende indtil 2032, hvorefter det ventes næsten konstant
o    6-16 årige vil falde svagt indtil 2028, og derefter svagt stigende
o    17-25 årige vil være faldende i hele perioden
o    26-42 årige vil stige frem til 2032 for derefter at være nærmest konstant 
o    43-59 årige vil falde frem til 2034
o    60-64 årige stiger til 2028, og falder efterfølgende
o    65-79 årige er forholdsvis konstant indtil 2028, og efterfølgende stigende
o    +80 årige er kraftig stigende med godt 62 % fra 4.093 til 6.647 borgere
Retligt grundlag
Budgetproces for 2022-2025
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Slagelse Kommune har i 2020 oplevet en lille stigning i folketallet på 49 borgere. Der er sket indflytning i 299 nye boliger, men der er samtidig sket en udtynding i de allerede eksisterende boliger. Boligprogrammet forventer indflytning i 2.617 boliger i prognoseperioden. Det er forventningen, at der fortsat sker en vækst i folketallet i de kommende år.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Driftsudgifter
Prognosen indarbejdes på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet, hvor der foretages tilpasning af budgetrammerne på baggrund af befolkningsudviklingen (demografiregulering). Konsekvenserne af ændringerne i befolkningstallet vil blive indregnet i budgetrundlaget, som præsenteres til politisk behandling.
Indtægter
Befolkningsprognosen anvendes i forbindelse med budgettering af skatteindtægter og tilskud/udligning. I budgetåret indgår den som en parameter i valget mellem statsgaranti og selvbudgettering mens prognosen for indtægterne i budgetoverslagsårene udarbejdes på baggrund af prognosen.
Tværgående konsekvenser
Befolkningstallet har betydning for de budgetrammer, som fastsættes med udgangspunkt i befolkningsudviklingen. 
Indstilling
Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,
1.    at Befolkningsprognosen jf. bilag 1 godkendes og indgår derefter i budgetlægningen af budget 2022-2025
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Fortsat drøftelse i forbindelse med næste Økonomiudvalgsmøde.

12. Skælskør Boligselskab, afd. 6 - helhedsplan - godkendelse af regnskab og skema C (B)

12.   Skælskør Boligselskab, afd. 6 - helhedsplan - godkendelse af regnskab og skema C (B)

Sagsnr.: 330-2015-9675                   Dok.nr.: 330-2021-86399            Åbent
Kompetence:
Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal indstille overfor Byrådet ansøgning fra Skælskør Boligselskab om godkendelse af regnskab (skema C) for afdeling 6 på Jernbanevej 11-15, Skælskør og tilpasning af kommunale garantier.
Sagens indhold
Byrådet godkendte den 30. januar 2017 Skælskør Boligselskabs fremsendte helhedsplan for afdeling 6 beliggende Jernbanevej 11-15 i Skælskør. Helhedsplanen blev udarbejdet for at fremtidssikre afdelingen, så den i fremtiden kan tilbyde tidssvarende og attraktive boliger for alle, uanset alder og familiestruktur ved at forbedre tilgængeligheden i 11 af boligerne, så selvhjulpne ældre og svage borgere har mulighed for at blive boende i eget hjem. Herudover er boligerne blevet energioptimeret.
Projektet, og dermed Skema A, blev godkendt på følgende vilkår:
·       En anskaffelsessum for støttede lån med 18,1 mio. kr. og for ustøttede lån på 13,4 mio. kr.
·       En samlet lånoptagelse på i alt 29 mio. kr.
·       En gennemsnitlig huslejestigning på maksimalt 174 kr./M2/år, således at den ender på gennemsnitlig 796 kr./m2/år og på maksimal 1.005 kr./m2/år.
·       Sammenlægning af 6 lejligheder, således at antallet af boliger reduceres til 35 boliger.
·       At Økonomiudvalget godkendte afvigelserne til AB92.
·       En kapitaltilførsel på 200.000 kr. finansieret indenfor Økonomiudvalgets ramme.
·       100 % kommunal garanti for støttede lån svarende til 18,1 mio. kr. og
Byrådet godkendte den 27. august 2018 Skema B på følgende vilkår:
·       En anskaffelsessum for det støttede byggeri på 18,2 mio. kr.
·       En anskaffelsessum for det ustøttede byggeri med 18,4 mio. kr.
·       En samlet lånoptagelse på 34 mio. kr.
·       En kommunal garanti for ustøttede lån på 18,4 mio. kr. med statslig regaranti.
Efter at skema B blev godkendt af Slagelse Kommune, var der været dialog med Landsbyggefonden omkring fordelingen af de samlede udgifter ved skema B og det kunne konstateres, at fordelingen mellem de støttede og ustøttede arbejder skulle reguleres. Skema B anskaffelsessummen ift. støttede og ustøttede arbejder blev derfor, i dialog med Landsbyggefonden reguleret til 20,1 mio.kr. til de støttede arbejder og 16,4 mio. kr. til de ustøttede arbejder. Det blev yderligere aftalt, at reguleringen skulle ske ved byggeregnskabet/skema C.
Der har efterfølgende været uforudsete udgifter, som er støtteberettigede – der er derfor foretaget yderligere regulering af de støttede arbejder med 0,9 mio. kr., så de samlede støttede arbejder ved skema C udgør 21,03 mio.kr. Den samlede overskridelse for det støttede og ustøttede byggeri udgør 1,372 mio. kr.
Da overskridelsen vedrører det støttede byggeri, så får de øgede omkostninger ingen konsekvenser for huslejen, da merudgiften dækkes af husleje-/driftsstøtte fra Landsbyggefonden. Muligvis kan huslejen ende med at blive lidt lavere, idet den ustøttede del bliver lavere end forventet. Det gøres endeligt op når Landsbyggefonden har godkendt regnskab/skema C og godkendt den endelig driftsstøtte.
Redegørelse for forløbet er vedhæftet i bilag D
Kuben Management sender herefter på vegne af Skælskør Boligselskab anmodning om godkendelse af endeligt byggeregnskab (skema C) efter helhedsplan og renovering er gennemført – og tilpasning af garantier. Kuben Management oplyser, at den samlede anlægsudgift udgør  
37,951 mio. kr. fordelt således:
Beløb i mio. kr.
Skema B
Skema C
afvigelse
Støttet byggeri
18,179 kr.
21,028 kr.
2,849 kr.
Ustøttet byggeri
18,400 kr.
16,923 kr.
-1,477 kr.
Anskaffelsessum i alt
36,579 kr.
37,951 kr.
1,372 kr.
Merudgiften omfatter en række forhold, der umiddelbart ikke kunne tages højde for – der kan nævnes:
·       Fjerne underliggende gulvkonstruktioner i køkkener: uforudset udgift for fjernelse af underliggende skjult lag i gulvet m.v.
·       Ekstra rørkasselemme: lovliggørelse af adgang til lampeudtag
Oversigt over uforudsete ekstra udgifter fremgår af bilag E.
Kommunale garantier:
Slagelse kommune har stillet 100 % garanti for Støttede lån med 18,1 mio. kr. (netto 9,1 mio. kr.) og 18,4 mio. kr. (netto 8,047 mio.kr.) for de ustøttede med statslig regaranti. Den samlede kommunale garantistillelse udgør hermed 36,5 mio. kr. Nettogarantien udgør 17,147 mio. kr.
Tilpasning af de kommunale garantier betyder en kommunal garantistillelse for det støttede byggeri med 21,028 mio. kr. (netto 10,514 mio. kr.) og for det ustøttede byggeri ca. 51 % af et lån på 14,303 mio. kr. eller 7,3 mio. kr. Den samlede kommunale garantistillelse udgør hermed 28,328 mio. kr.  og netto 17,809 mio.kr.
Der er statslig regaranti på de støttede lån og den kommunale netto garantiforpligtigelse bliver 0,6 mio. kr. højere end oprindeligt forudsat.
Ansøgning fra Kuben vedhæftes (bilag A), Skema C for støttet byggeri (bilag B) vedhæftes tillige med revisorpåtegnet regnskab (bilag C).
Retligt grundlag
Renovering af afdelinger sker i henhold til Almenlovens § 91
Garanti ydes i henhold til Almenlovens §§ 91, 98 og 127.
Godkendelse af skema C efter Bekendtgørelse om støtte til almene boliger §§ 46 og 47.
Handlemuligheder
Slagelse kommune skal ved renoveringssagers godkendelse af skema C vurdere den kommunale garanti, samt om der sker en huslejestigning. Det er Landsbyggefonden, der har den endelige godkendelse vedrørende den samlede anskaffelsessum. I denne sag sker der en mindre stigning af garantien, men ingen yderligere stigning i huslejen.
Vurdering
Social- og projektchefen anbefaler, at den kommunale garantistillelse tilpasses finansieringen af anskaffelsessummen.
Støttet byggeri: at 100% kommunal garanti på 18,2 mio. kr. forhøjes 2,8 mio. kr. til i alt 21 mio. kr.
Ustøttet byggei: at garanti på 18,4 mio. kr. (med statslig regaranti) erstattes med kommunal garanti på 51 % af realkreditlån på 14,3 mio. kr. eller netto 7,3 mio. kr.
Samt at skema C godkendes med en samlet anskaffelsespris på 21 mio. kr. for det støttede byggeri.
Skema C vedrørende ustøttede byggerier godkendes alene af Landsbyggefonden.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Social- og projektchefen indstiller,
1.    at Skema C med en anskaffelsessum på 21,028 mio. kr. for det støttede byggeri godkendes.
2.    at At revisor påtegnet regnskab godkendes.
3.    at 100 % Kommunal garanti på 18,2 mio. kr. forhøjes til 21,028 mio. kr.
4.    at Kommunal garanti på 18,4 mio. kr. med statslig regaranti erstattes af kommunal garanti for 51% af realkreditlån på 14,3 mio. kr., eller netto 7,3 mio. kr.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 4 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

13. Forslag til lokalplan 1231, Boligudvikling i Slagelse Bypark Øst, samt Kommuneplantillæg nr. 53 til Kommuneplan 2017 med tilhørende miljøscreening (B)

13.   Forslag til lokalplan 1231, Boligudvikling i Slagelse Bypark Øst, samt Kommuneplantillæg nr. 53 til Kommuneplan 2017 med tilhørende miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2019-37816                 Dok.nr.: 330-2021-56535            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget, beslutte, om Forslag til lokalplan 1231, Boligudvikling i Slagelse Bypark Øst, samt forslag til tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Sagens indhold
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte på mødet den 3. juni 2019 igangsætning af lokalplan for boligbyggeri på ejendommen Ndr. Ringgade 20 lige nord for Slagelse Station.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget behandlede på mødet den 8. juni 2020 anmodning fra grundejer om at øge bebyggelsesprocenten fra 75 til 90. Udvalget besluttede at fastholde bebyggelsesprocenten på 75, indtil der var udarbejdet en helhedsplan for hele området nord for Slagelse Station (den gamle slagterigrund).
Helhedsplanen er nu blevet udarbejdet, og den beskriver en mulig fortætning af hele Kvægtorvskvarteret, herunder Showtech-ejendommen, hvor der konkret anbefales byggeri i op til 5 etager og en bebyggelsesprocent på 90. Det er derfor udgangspunktet for lokalplan 1231.

Det er lokalplanens formål at omdanne en erhvervsejendom (Showtech) til et område med boliger i tråd med lokalplan 1145, Boligområdet Slagelse Bypark, som udstikker generelle rammer for ejendommen.
Lokalplanen giver mulighed for at opføre op mod 220 nye boliger i en bebyggelse udformet som en opbrudt karré og bestående af fire bygninger i 4 – 5 etager, som omkranser et attraktivt gårdrum med fælles opholdsarealer, regnvandsbassin og stiforbindelser til omkringliggende områder.
Der tilstræbes en varieret beboersammensætning, hvorfor der etableres omkring 130 ungdomsboliger og 90 boliger til familier og seniorer. Diversiteten i beboersammensætningen underbygges af arkitekturen, så udtrykket mellem bygningerne til familieboliger og ungdomsboliger vil variere, både i materialevalg og forskydninger.
Det primære fælles friareal er placeret i det store fælles gårdrum. Gårdrummet opdeles i mindre opholdszoner, som kan indrettes med forskellige funktioner, så gårdrummet kan bruges af alle aldersgrupper. Der etableres et fælles friareal i den østlige del af området, som har en størrelse, der gør det velegnet til boldspil. Dette opholdsareal vil virke som en forlængelse af det gennemgående grønne strøg, der løber gennem hele kvægtorvskvarteret. I dag benyttes en del af grunden til boldspil for naboområdernes beboere.

Området vejbetjenes fra Ndr. Ringgade med overkørsel i områdets nordvestlige hjørne. Parkeringspladserne er placeret i lokalplanområdets nordlige del langs Ndr. Ringgade, langs bygningerne og lokalplanområdets østlige del samt i den vestlige del, som en integreret del af gårdrummet. Det er hermed muligt at parkere tæt på sin bolig, uanset hvor man bor.
Med det ønskede antal boliger, skal der, i henhold til de reviderede parkeringsnormer (1,2 til etageboliger og 0,7 for ungdomsboliger, hvoraf henholdsvis 0,4 og 0,3 kan henlægges til senere etablering), skabes plads til 201 p-pladser. Inden for lokalplanområdet anlægges 126 p-pladser, og der udlægges yderligere 58 p-pladser, der skal etableres, hvis Slagelse Kommune kræver det. Det giver i alt 184 p-pladser, hvorfor der skal indgås aftale, mellem bygherre og kommunen, om at reservere et udlæg til 17 p-pladser på den kommunale parkeringsplads på gasværksgrunden.
Eftersom det samlet vurderes, at miljøpåvirkningen fra planforslaget ikke vil være væsentlig, er der ikke krav om udarbejdelse af en miljøvurdering iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget, vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1231, Boligudvikling i Slagelse Bypark Øst, med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 53 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget, vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at der ikke vil kunne opføres boliger på ejendommen.
Byrådet har også mulighed for, evt. med afsæt i bemærkninger fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget, at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.
Vurdering
Lokalplanområdet ligger tæt på stationen, campusområdet syd for jernbanen og bymidten.
En realisering af lokalplanen vil derfor tilbyde nye, attraktive boliger centralt beliggende i Slagelse by. Her vil der være plads til boliger til familier, studerende og pendlere. Og med Slagelses position som studieby er det positivt, at der opføres en større koncentration af ungdomsboliger 5 minutter fra Campus Slagelse. 
En relativ tæt boligbebyggelse inden for området byder desuden på flere fordele, herunder en fortætning af byen med kortere afstand mellem bopæl, arbejde, uddannelse og fritid, hvilket kan være med til at fremme den bløde trafik.

Lokalplanen lægger op til en bebyggelse, hvor det primære fælles friareal er koncentreret centralt i bebyggelsen med nem adgang fra alle boligblokke og med en størrelse, der giver mulighed for flere aktiviteter, herunder mulighed for at bruge opsamling af regnvand på en rekreativ måde. Et centralt placeret friareal skaber endvidere synlighed og øger trygheden. Med en boldbane eller en lommepark i områdets østlige del skabes en blød overgang til boligområdet ”Æblehaven”, og det grønne fælles friareal kan blive et samlingspunkt områderne imellem.
Med en placering af størstedelen af parkeringspladserne ud til Ndr. Ringgade friholdes det indre gårdrum for parkering, og lokalplanområdets mest støjplagede områder udnyttes til vejadgang og parkering. Med afsæt i de nye normer vurderer administrationen, at lokalplanen rummer både plads til p-pladser og attraktive og brugbare arealer til ophold og rekreative aktiviteter.
Lokalplanen er i tråd med tankerne i Lokalplan 1145, Slagelse Bypark, der udstikker de overordnede rammer for anvendelsen af området. Området kan ses i forlængelse af kommende byudvikling vest for området, hvor der er plads til at tænke flere funktioner ind, herunder et friplejehjem, med henblik på at skabe en blandet by. Områdets perifere placering i forhold til det centrale område tættest på stationen gør det oplagt til boligformål, herunder tilknytning til eksisterende boligområde mod øst.
Lokalplanen er endvidere i tråd med udviklingsstrategiens fokus på at fremme flere boliger til de studerende og til boligområder med plads til bevægelse, grønne rammer og kobling til omkringliggende byområder. Administrationen anbefaler derfor, at lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg vedtages som forslag.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter,
1.    at Forslag til lokalplan 1231, Boligudvikling i Slagelse Bypark Øst, samt forslag til tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøscreening vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.    at borgermøde afholdes på ejendommen, Ndr. Ringgade 20, eller digitalt, afhængig af covid-19, 14. eller 15. april 2021 i tidsrummet mellem kl. 18.30 – 20.00.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Anbefales.
Udvalget henleder opmærksomheden på helhedsplanen og hensyntagen til gældende p-norm og etablering evt. af p-fond.
Pernille Ivalo Frandsen (V) og Knud Vincents (V) kunne tilslutte sig planen i sin fulde helhed.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse med borgermøde den 14. eller 15. april 2021 mellem 18.30 og 20.00.
Jørgen Grüner (F) henledte opmærksomheden på helhedsplanen og hensynet til gældende p-norm og etablering af evt. P-fond.
Thomas Clausen (Ø) stemte imod med henvisning til, at der er 5 etager ud til Nordre Ringgade med mulige skyggevirkninger.
Ann Sibbern (UFP) stemte imod, idet hun ikke går ind for etagebyggeri på 5 etager samt ønsker at fastholde en bebyggelsesprocent på 75. Ønskede tillige at fastholde p-normen.
(V) og (I) kunne tilslutte sig planen i sin fulde udstrækning.

14. Endelig vedtagelse af Bæredygtighedsstrategi og handlingsplan (B)

14.   Endelig vedtagelse af Bæredygtighedsstrategi og handlingsplan (B)

Sagsnr.: 330-2019-37355                 Dok.nr.: 330-2021-25712            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, at bæredygtighedsstrategi og tilhørende handlingsplan godkendes endeligt.
Sagens indhold
Byrådet godkendte den 22. juni 2020, punkt nr. 15 forslag til bæredygtighedsstrategi med tilhørende handlingsplan (i det følgende benævnt bæredygtighedsstrategi/strategi). Bæredygtighedsstrategien har været i offentlig høring frem til den 31. oktober 2020.
I budgetaftalen 2020-2023 og 2021-2024 er der i gennemsnit afsat 6,5 mio. kr. årligt til strategien, hvilket er mindre end forudsat i det oprindelige forslag til strategi.
Administrationen har forholdt sig til høringssvarene, bemærkninger fra byrådsbehandlingen af forslaget i juni 2020 samt den økonomiske ramme for bæredygtighedsstrategien og udarbejdet et revideret forslag til bæredygtighedsstrategi til endelig vedtagelse.
Høringssvar:
Vi har modtaget 8 høringssvar, som er samlet i en hvidbog, jf. bilag 4.
Høringssvarene udtrykker blandt andet ønske om, at strategien udvides med forpligtende mål, tilslutning til Klimakommune Plus+, ophør med brug af pesticider, 100 % økologi, krav til SK Forsyning om øget indsats inden for den grønne omstilling, verdensmål 14 (Livet i Havet) og en øget naturindsats.
Flere af høringssvarene påpeger, at såfremt det af ressourcemæssige årsager er nødvendigt at prioritere mellem indsatser, opfordres til at fokusere på de handlinger, som er mest synlige for den enkelte borger i kommunen.
Kommentarer fra byrådsbehandlingen i juni 2020
I forbindelse med behandlingen af forslaget til bæredygtighedsstrategi i Byrådet i juni 2020 foreslog Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en opprioritering af grønne områder i det offentlige rum, flere alternative og bæredygtige boliger samt mere affaldssortering og bedre renholdelse af by, skov og strand.
Administrationens bemærkninger til ovenstående forslag fremgår af anneks i bilag 4.
Drøftelse i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Administrationens overvejelser i forhold til høringssvarene og den økonomiske ramme har været drøftet i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. januar 2021, punkt nr. 2.
Udvalget anbefaler, at målet om 2 % årlig CO2 reduktion fra egen drift og Klimakommune Plus+ udtages af bæredygtighedsstrategien grundet økonomien og i stedet behandles som et selvstændig punkt i Byrådet i foråret 2021. Derudover anbefaler udvalget, at der tilføjes et afsnit om verdensmål 14 (Livet i Havet) i bæredygtighedsstrategien, og at der arbejdes med klimabudgetter.
Administrationens forslag til ændringer af bæredygtighedsstrategien
Administrationen foreslår følgende ændringer på baggrund af høringssvarene, anbefalinger fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og den økonomiske ramme:
Under temaet klima:

-      Beslutningen om at gennemføre en forundersøgelse i samarbejde med SK Forsyning om opsætning af solcelleanlæg (jf. budgetaftalen 2021-2024) udvides til også at belyser mulighed for folkeaktier, som kan tilbydes lokale borgere og erhverv.
-      For at synliggøre klimaeffekterne af vores beslutninger, udarbejder vi i 2021 som forsøg et klimabudget for et større byggeprojekt.
-      Det præciseres, at den strategiske energiplan skal indeholde mål og delmål, herunder mål for de kommunale selskaber.
-      Handlingen om indfasning af eldrevne færger ændres til omstilling til miljøvenlig færgefart, og det tilføjes, at de økonomiske konsekvenser ved at omstille færgerne til mere miljøvenlig drift undersøges i 2021
-      En ny handling om el- eller hybriddrift i den kommunale transportydelse (den lukkede kørsel)
-      En ny handling om tilbud om gratis økologitjek til landmænd.
Under temaet biodiversitet:
 
-      En ny handling om mindre forbrug af pesticider i kommunens egen drift, hvor kommunen i 2021 tilmelder sig konceptet ”Giftfri Have” og udarbejder en plan for udfasning af pesticider, som forelægges politisk i første halvår 2021. 
-      Verdensmål 14 (Livet i Havet) medtages som nyt indsatsområde, og der afholdes en konference om bedre havmiljø i 2021.
-      Der udarbejdes en rammeplan for kommunens naturværdier.
Derudover tilføjes, at der en gang årligt gives en status til relevante fagudvalg og Byråd som led i opfølgningen på strategien.
Mål om 2 % årlig CO2 reduktion/klimakommune udtages af bæredygtighedsstrategien, idet vi bibeholder at udarbejde grønt regnskab.  
Alle øvrige handlinger, der er fastsat i forslaget til bæredygtighedsstrategien gennemføres. Dog nedjusteres ambitionsniveauet ved enkelte handlinger, og der sker nogle tidsforskydninger mellem årene for at imødekomme den økonomiske ramme. De væsentligste ændringer er:
-      Færre konsulentmidler til DK2020 klimaplan og strategisk energiplanlægning
-      Færre midler til indsatsen om biodiversitet på grønne områder ved institutioner
-      Færre midler til at sammentænke grundvands-, klima- og naturinteresser
-      Indsatsen om biodiversitet i grønne områder og parker tidsforskydes, således at indsatsen i 2021 reduceres mod til gengæld at blive øget i 2022.
Retligt grundlag
Slagelse Kommune skal i henhold til Planlovens § 33 a udarbejde en strategi for bæredygtig udvikling.
Handlemuligheder
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte at:
A.    Godkende bæredygtighedsstrategien og handlingsplanen, som vedlagt i bilag.

B.    Forkaste bæredygtighedsstrategien og handlingsplanen og bede administrationen om at udarbejde et nyt forslag.

C.    Vedtage justeringer af bæredygtighedsstrategien og handlingsplanen som en del af den endelige vedtagelse.

Vurdering
Administrationen anbefaler, at bæredygtighedsstrategien vedtages med de ændringer, der fremgår af sagen.
Høringssvarene og bemærkninger fra byrådsbehandlingen i juni 2020 er gode og relevante indspark til, hvordan vi udvikler kommunen i en mere bæredygtig retning. Derfor har en del af høringssvarene medført, at der er tilføjet nye handlinger og justeringer af strategien. 
En del af høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i strategien, da de vedrører indsatser, som håndteres via allerede igangsatte projekter, miljøtilsyn, kommuneplan eller på anden vis.
I forbindelse med byrådsbehandlingen af forslaget til bæredygtighedsstrategi den 22. juni 2020 blev der protokolleret nogle ønsker til strategien. Administrationen foreslår, at disse ikke indarbejdes i strategien, men håndteres via kommuneplanen og kommende budgetdrøftelser, jf. bilag 4.
Administrationen anbefaler, at der særskilt tages stilling til Klimakommune Plus+, fordi forudsætningen herfor (2 % CO2 reduktion i egen drift årligt) sandsynligvis kræver en investering, som overstiger, hvad der er afsat til bæredygtighedsstrategien.
Bæredygtighedsstrategien har været længe undervejs og administrationen anbefaler, at den vedtages nu, så arbejdet med at udmønte strategien i konkrete handlinger for alvor kan igangsættes. Strategien skal ses som et dynamisk dokument, og den planlagte revision i 2022 vil give mulighed for tilpasning i forhold til udviklingen, politiske ønsker og lokale behov.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er i henhold til budgetaftale 2020-2023 og 2021-2024 afsat i gennemsnit 6,5 mio. kr. årligt til bæredygtighedsstrategien frem til 2024.
Det reviderede forslag til strategi er tilpasset den økonomiske bevillingsramme.
Implementering af strategien vil udgøre et ressourcetræk på organisationen. For at mindske dette og sikre fremdrift afsættes i 2021 og 2022 ca. 3 mio. kr. (ud af de samlede midler til strategien på ca. 15 mio. kr. i 2021 og 2022) til projektansættelser for at understøtte DK2020 klimaprojektet og det tværgående arbejde med biodiversitet og cirkulær økonomi.
Tværgående konsekvenser
Bæredygtighedsstrategien er tværgående og berører flere fagudvalg, dog især Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter,
1.    at Bæredygtighedsstrategien og den tilhørende handlingsplan godkendes.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Anbefales.
Udvalget ønsker at det undersøges, hvordan der kan stilles krav til el-biler i forbindelse med kommunens egne udbud af håndværker og entreprenørydelser, inspireret af Københavns Kommune.
Udvalget ser Entreprenørservice, institutioner og civilsamfundet som en væsentlig del af "turn around" ift. biodiversitet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Økonomiudvalget tilsluttede sig bemærkningerne fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, om at det undersøges, hvordan der kan stilles krav til el-biler i forbindelse med kommunens egne udbud af håndværker- og entreprenørydelser, inspireret af Københavns Kommune.
Økonomiudvalget tilsluttede sig tillige Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets bemærkning om at se Entreprenørservice, institutioner og civilsamfundet som en væsentlig del af "turn around" i forhold til biodiversitet.
Thomas Clausen (Ø) gjorde opmærksom på, at Enhedslisten kommer med ændringsforslag ved behandlingen i Byrådet.
Villum Christensen (I) bemærkede, at meget lidt går til naturkapitalen og meget til administration.

15. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1233 boliger i Sørbymagle samt tillæg nr. 51 (B)

15.   Endelig vedtagelse af Lokalplan 1233 boliger i Sørbymagle samt tillæg nr. 51 (B)

Sagsnr.: 330-2019-52036                 Dok.nr.: 330-2021-15833            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1233 samt Tillæg nr. 51 til Kommuneplan2017 skal vedtages endeligt.
Sagens indhold
Byrådet besluttede den 23. november 2020, at sende Forslag til Lokalplan LP 1233 med tilhørende Tillæg nr. 51 i offentlig høring. 
Forslagene omhandler mulighed for realisering af et boligbyggeri på et ca. 7900 m2 stort areal placeret i den centrale del af Sørbymagle. Bygherre ønsker, at opføre op til 16 boliger i 1,5 etage. Søgårdsvej, syd for lokalplanområdet, vil fungere som den adgangsgivende vej til lokalplanområdet. Der skal etableres friareal for delområdets boligbebyggelse, og der skal anlægges legeplads samt et regnvandsbassin. Endelig sikre lokalplanen, at det ældre, store bøgetræ, som står ud til Søgårdsvej, bevares.
Inden for området findes i dag et ældre gårdanlæg med længer i bindingsværk og en enkelt facade i kampesten. Nedrivningen af bebyggelsen er forudsætningen for, at de fælles friarealer kan etableres, og at en åbenhed og forskønnelse af lokalplanens friarealer kan sikres. Bygningerne er ikke vurderet bevaringsværdige.
Slagelse Kommune har i forbindelse med den offentlige høring modtaget 10 høringssvar der vedrører overfladevand, zonestatus, ubebyggede arealer, beplantning, støj og solcelleanlæg.
Høringssvarene fremgår af den vedlagte hvidbog og ifølge administrationens vurdering giver de anledning til følgende ændringer:
Bestemmelsen omkring solceller udbygges med krav om, at solcelleanlæg skal være antirefleksbehandlede. Og, regnvandsbassinets bestemmelse præciseres, da der ikke vil ske nedsivning fra bassinet.
Udover ændringerne er der foretaget mindre korrekturmæssige rettelser.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens § 5.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1233. Det vil betyde, at området overgår til byzone og, at den til en hver tid gældende ejer af lokalplanområdet kan udstykke og opføre op til 16 boliger indenfor lokalplanens område.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1233. Det vil betyde, at ejendommen ikke overgår til byzone og kan byudvikles i tråd med lokalplanens forskrifter.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at lokalplanen vedtages.
Med en lokalplan bliver det muligt, at arealet overgår til byzone således der kan etableres en bebyggelse på op til 16 boliger der vil indgå i Sørbymagle by.
I forbindelse med høringen har flere beboere i nærområdet udtrykt bekymring over eventuelle oversvømmelser med regnvand. Bassinet der skal supplere med håndtering af tilbageholdelse samt afledning af regnvand, forsynes med et afløb, der sikre at eventuelt overskydende regnvand ledes via afløb til regnvandsledning.
Det er administrationens vurdering, at de aktuelle forhold forbedres også fordi der separatkloakeres, således regnvand for sin egen ledning.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen, da der er tale om en privat bygherre.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter,
1.    at Lokalplan 1233 samt Tillæg nr. 51 vedtages endeligt.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

16. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1240, Boligområde Kirke Stillinge Nord samt Kommuneplantillæg nr. 45 (B)

16.   Endelig vedtagelse af Lokalplan 1240, Boligområde Kirke Stillinge Nord samt Kommuneplantillæg nr. 45 (B)

Sagsnr.: 330-2020-12431                 Dok.nr.: 330-2021-58068            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til om lokalplan 1240, Boligområde Kirke Stillinge Nord samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 45 til Kommuneplan 2017 skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.
Sagens indhold
Byrådet besluttede den 26. oktober 2020 at sende forslag til lokalplan og kommuneplantillæg i offentlig høring i perioden 30. oktober 2020 til 25. december 2020.
Lokalplanen omhandler et nyt boligområde på et 3,5 ha stort areal i det nordøstlige Kirke Stillinge i umiddelbar tilknytning til byens plejecenter og børnehave. Indenfor lokalplanområdet ønsker bygherre at opføre ca. 30 boliger i en kombination af rækkehuse og dobbelthuse. Det er forventningen, at en andel af rækkehusene skal etableres som senior-bofællesskab.
Boliger kan opføres i op til 1,5 etage. Der skal udlægges areal til 1,5 parkeringsplads pr. tæt-lav bolig, hvoraf minimum 1. parkeringsplads skal anlægges. Ved åben-lav bebyggelse skal der udlægges areal til 2 p-pladser pr. bolig. Der skal etableres en fælles parkeringsplads med 36 pladser til brug for det nærliggende plejehjem, børnehave og besøgende.
Lokalplanområdet vejforbindes via Stillingevej. Lokalplanens bestemmelser for vejens udlæg, sikrer forhold for områdets bløde trafikanter samt at vejen kan understøtte en sikker afvikling af trafikken.
Slagelse Kommune har i offentlighedsfasen modtaget 5 høringssvar, heriblandt en underskriftsindsamling med 8 underskrifter samt en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen, som gjorde opmærksom på, at der manglede en redegørelse for produktionsvirksomheder. De fremkomne høringssvar omhandler:
·       Muligheden for bebyggelse i 1,5 etage.
·       Tab af udsigt
·       Uklarhed om vejforløb
·       Krav om afstand til skel ved tæt-lav boliger ikke kan overholdes
·       Mulighed for opføre mindre sekundære bygninger i skel og på lokalplanens udlagte grønne arealer
·       Tilladte facadematerialer
·       Krav til adgangs og tilkørselsarealer ved åben-lav boligbebyggelse
·       Krav om fælles friareal ved åben-lav boligbebyggelse indenfor Delområde A
·       Præcisering af metode til udregning af befæstelsesgrad
·       Manglende redegørelse for produktionsvirksomheder 
Høringssvarene fra den offentlige høring og Slagelse Kommunes kommentarer ses i hvidbogen som er vedlagt som bilag. Høringssvarene giver anledning til følgende ændringer i lokalplan og kommuneplantillæg:
·       At §5.4 i lokalplanforslaget, angående boligveje i delområder, slettes fra lokalplanen.
·       At kravet om at ny bebyggelse skal placeres mindst 2,5 meter fra skel kun er gældende for åben-lav boliger.
·       At der gives mulighed for, at mindre sekundære bygninger kan opføres i skel og på det grønne areal markeret på bilag 2 indenfor delområderne. Det tilføjes desuden, at der ikke må opføres mindre sekundære bygninger nærmere end 2,5 m af lokalplanområdets vestlige afgrænsning.
·       At bestemmelserne angående bygningers facader justeres således, at der tillades pladebeklædning eller pudsede facader i hvide nuancer, blank mur i teglsten eller i træ.
·       At bestemmelsen vedr. adgangs- og tilkørselsarealer justeres således, at denne ikke er gældende for åben-lav boliger.
·       At der ikke stilles krav til, at 10 % af delområdet udlægges som fælles opholds- og friareal ved åben-lav boliger.
·       At der er indarbejdet et afsnit om produktionsvirksomheder i lokalplanens og kommuneplantillæggets redegørelse.
Den indarbejdede redegørelse for produktionsvirksomheder er forelagt Erhvervsstyrelsen. Styrelsen finder, at Slagelse Kommune, med redegørelsen, har varetaget de nationale hensyn til produktionsvirksomheder der skal varetages i den kommunale planlægning.
Derudover er der foretaget mindre redaktionelle og sproglige rettelser.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1240 og Kommuneplantillæg nr. 45 med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for etableringen af et nyt boligområde med mulighed for række-, dobbelt og enfamiliehuse i Kirke Stillinge.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1240 og Kommuneplantillæg nr. 45 endeligt. Etableringen af det nye boligområde vil således ikke kunne lade sig gøre.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Lokalplan 1240 og Kommuneplantillæg 45 endeligt vedtages.
En endelig vedtagelse af Lokalplan 1240 og Kommuneplantillæg nr. 45 vurderes at skabe mulighed for etableringen af et attraktivt boligområde. Området kan byde på varierede boligtyper der særligt kan tilgodese en voksende befolkningsgruppe i Slagelse Kommune – seniorerne.
Med den aktuelle efterspørgsel på boliger, deriblandt seniorboliger, og lokalplanområdets placering nær det eksisterende serviceudbud i Kirke Stillinge og offentlig transport er det administrationens vurdering, at lokalplanens vedtagelse vil understøtte en positiv udvikling i Kirke Stillinge.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Den adgangsgivende vej, Stillingevej, er privat-fællesvej. Realiseringen af lokalplanen vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter,
1.    at Lokalplan 1240, Boligområde Kirke Stillinge Nord med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 45 vedtages endeligt med de foreslåede rettelser.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

17. Endelig vedtagelse af spildevandstillæg 7 - Kloakering af Frølunde Fed (B)

17.   Endelig vedtagelse af spildevandstillæg 7 - Kloakering af Frølunde Fed (B)

Sagsnr.: 330-2020-18972                 Dok.nr.: 330-2021-48028            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte at vedtage tillæg 7 til Spildevandsplan 2019 om kloakering af Frølunde Fed.
Sagens indhold
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på møde den 30. november 2020 at sende tillæg 7 til spildevandsplan 2019 i offentlig høring.
Tillægget omhandler spildevandskloakering af sommerhusområdet Frølunde Fed. Samlet er der 645 ejendomme, hvoraf 290 er privatejet. De resterende 355 ejendomme ligger fordelt på 7 stormatrikler, ejet af Omegnens Fritidshaveforening (OF).
OF har i spildevandsplanlægningen haft to muligheder for kloakering. Enten at SK Forsyning etablerer ét stik, hvor OF selv står for etablering og drift af de interne kloaksystemer fra stikledningen til alle boligenheder eller udmatrikulering af stormatriklerne til 355 matrikler, hvor SK Forsyning lægger stik til hver boligenhed.
Der er sendt høringsbreve ud til samtlige berørte ejendomme, og tillægget er ligeledes offentliggjort på kommunens hjemmeside. Endvidere er der i høringsperioden blevet afholdt to digitale borgermøder, hvor alle berørte grundejere var inviteret.
Slagelse Kommune har modtaget 3 høringssvar, der sammen med bemærkninger hertil, kan læses i hvidbogen (bilag 2).
Første høringssvar er et ønske om at Broholmvej bliver en 2 minus 1 vej. Dette høringssvar behandles internt, da en eventuel ændring af vejudformningen ikke er relevant for kloakeringsprojektet.
Andet høringssvar handler om at OF ønsker at benytte sig af mulighed 2, så SK lægger stik til alle boligenheder, men samtidig ønsker OF at undgå udgifterne til en udmatrikulering ved i stedet at lave et juridisk dokument.
Høringssvaret er i hvidbogen kommenteret af SK Forsyning, der blandt andet nævner, at det fra forsyningens side er et juridisk krav, at alle boligenheder har separate ejendomsnumre, for at de kan lægge stik til hver grund.
Administrationen har som udgangspunkt ingen bemærkninger til, om der kan udarbejdes et juridisk dokument fremfor en udmatrikulering, da det er et mellemværende mellem SK Forsyning og grundejer, som Slagelse Kommune ikke kan afgøre. Der findes umiddelbart ingen retspraksis på problematikken.
Tredje høringssvar omhandler et ønske om, at etapeopdelingen foretages anderledes i forhold til afspærring af områder. SK Forsyning har noteret ønsket, og administrationen har ingen bemærkninger til detaljeplanlægningen.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i planen.
Retligt grundlag
Miljøbeskyttelseslovens § 32 om kommunens udarbejdelse af spildevandsplan
Bek. 2292 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4
Slagelse Kommunes Spildevandsplan 2019
Handlemuligheder
Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, vedtage eller afvise tillæg 7 til Spildevandsplan 2019.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at tillæg 7 til Spildevandsplan 2019 vedtages. Kloakeringsprojektet forventes at få en positiv effekt på omkringliggende vandløb og badevandskvaliteten i Storebælt som følge af reduceringen af nedsivning og udledning af spildevand. Endvidere er de forskellige muligheder for kloakering af stormatrikler klarlagt. De to muligheder, som OF er blevet præsenteret for, er praksis for kloakering af sommerhuse på stormatrikler. Slagelse Kommune har haft en god dialog med OF igennem udarbejdelsen af tillægget.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Alle udgifter til ledningsanlæg, pumper og skelbrønde afholdes af SK Forsyning A/S, der foreløbigt har budgetteret med 76 mio. kr.  
Ved ny spildevandskloakering skal hver boligenhed betale et tilslutningsbidrag. Taksten for 2021 er inkl. moms kr. 38.873,75 for delvis tilslutning (kun spildevand).
Herudover kommer udgifter til sløjfning af bundfældningstank eller samletank og ledningsarbejder på egen grund. Omegnens Fritidshaveforening vil derudover have udgifter til udmatrikulering af stormatriklerne.
Når tilslutningen er foretaget, skal grundejer fremadrettet betale vandafledningsbidrag mv. efter SK Forsynings gældende takster.
Tværgående konsekvenser
Der er umiddelbart ingen tværgående konsekvenser.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter,
1.    at Tillæg 7 til Spildevandsplan 2019 om kloakering af Frølunde Fed vedtages.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Udsat med henblik på afklaring af anbefalingen fra Omegnens Fritidshaveforening.
(V) fastholder beslutningen fra Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget.

18. Udviklingsmuligheder for Halsskov Havn (D)

18.   Udviklingsmuligheder for Halsskov Havn (D)

Sagsnr.: 330-2021-17162                 Dok.nr.: 330-2021-77674            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal drøfte, hvordan en del af det kommunale areal ved Halsskov Havn skal udvikles.
Sagens indhold
Der har gennem flere år været arbejdet med forskellige visioner for området ved Halsskov Havn baseret på den attraktive beliggenhed ved vandet og stedets historiske betydning. De gamle færgelejer er i dag udviklet til vandsportscenter, men det resterende areal har endnu ikke fundet anvendelse. Den seneste visionsplan for området fra 2018 lægger op til udvikling af boliger på et 6,6 ha stort areal mellem vandsportscenteret og eksisterende parcelhusområde langs Revvej. Arealet fremstår i dag ubebygget og tilvokset med skov.
Økonomiudvalget har den 18. januar 2021 taget stilling til, om arealet skulle sendes i fornyet udbud i forhold til visionsplanen, eller om der skulle undersøges andre muligheder for anvendelse af arealet. Udvalget besluttede, at Administrationen skal udarbejde oplæg, hvor kommunen selv går videre med udnyttelse af området. Ø opfordrede til, at der også gives mulighed for almene boliger på arealet.
Administrationen har skitseret tre idéer til, hvordan arealet kan udvikles. Idéerne beskrives kort nedenfor og er illustreret i vedhæftet bilag. De tre idéer og bilaget skal ses som et dialogoplæg mere end et udtryk for konkret planlægning.
Idé 1: Mangfoldigheden
Grunden har en placering, hvor den skal optage sammenstødet mellem flere forskellige byfunktioner: Vandsportscentrets aktiviteter og dynamik mod vest, det selvgroede småhusområde mod syd, parcelhuskvarteret mod øst og motorvejen mod nord. Dertil kommer de stedbundne forhold som udsigt, vind, strandeng og skov, støj samt risikoen for oversvømmelse.
Idé 1 lægger op til at bruge forskelligheden som afsæt for udviklingen af et blandet boligkvarter, der rummer 3-4 forskellige typer boliger. På den måde opnår vi en mangfoldighed af beboere og undgår for stort boligudbud til en enkelt målgruppe. Administrationen foreslår en ’udvidelse’ af det nuværende parcelhusområde øst for Skovbrynet ind i det nye boligområde. Vi ved, at der efterspørges parcelhusudstykninger i Korsør, og byggemodningen vil være relativ enkel med stikveje og forsyning ind fra Skovbrynet. Tættest på vandet og vandsportscentret foreslås en småhusbebyggelse, der fortsætter karakteren fra Granskoven. Den vil appellere til en ny og typisk yngre målgruppe, der vil bosætte sig tæt på vandet, måske endda som daglige brugere af vandsportscentrets tilbud – en (delvist) selvgroet ’vandsportslandsby’. Her vil mindre container-/modulbyggeri (som f.eks. Tiny Houses, Novategra, Urban Rigging eller Container Living) synes oplagte i det tidligere havneområde. Småhusene vokser langs kanten og ind i området fra syd og vest, i en udstykning med små grunde eller i større parceller, der gør f.eks. mere fællesskabsorienterede ejerformer muligt. Imellem de to områder udlægges en naturzone, der ikke udstykkes fra start men i stedet udgør et ’perspektivområde’ og buffer mellem bebyggelserne. Her er der mulighed for, at bebyggelserne senere kan udvides ind i, hvis behovet opstår. Alternativt kan der udstykkes til f.eks. tæt/lav-boliger, der kan optage overgangen mellem boligtyperne. I den nordlige randzone kan det overvejes at udlægge areal til en randbebyggelse af etageboliger, f.eks. 3-5 etager, der får udsigt over området – og i øvrigt kan fungere som støjværn for resten af den nye bebyggelse.
Idé 2: Strandengen
Her tages afsæt i Arkitemas tidligere visionsplan for området, hvor der lægges op til en åben bygningstypologi, der er stærkt inspireret af beliggenheden i et strandeng-område. Her er naturen det primært styrende. Det kan overvejes, om småhusbyggeri (jf. idé 1) skal integreres i planen. Der kan lægges op til, at området udstykkes i mindre delområder med henblik på projektsalg til mindre bygherrer, nu hvor de større ikke har vist interesse. Slagelse Kommune forestår selv de primære dele af byggemodningen i form af vejanlæg, terrænregulering og i nødvendigt omfang også forsyning. En lokalplan definerer på forhånd byggemulighederne for de enkelte delområder.
Idé 3: Feriebyen
Beliggenheden tæt på vandet med en flot udsigt, nærheden til vandsportsaktiviteter og en central placering i landet bør være attraktiv for anlæg af et mindre feriecenter i et samlet projekt. Slagelse Kommune står i så fald for at få udarbejdet et visionsprospekt, der kan indgå i salgsarbejdet, hvor efter der gennem en mægler tages direkte kontakt til en række danske og udenlandske investorer og aktører inden for feriemarkedet. Bebyggelsen vil typisk foreslås med en støjdæmpende randbebyggelse med ferielejligheder mod nord og hotel/hovedbygning liggende mere centralt på grunden. Rundt om ligger mindre feriehuse placeret frit i landskabet. Alt sammen i en arkitektur, der er tilpasset naturområdet bedst muligt.
maritimt industrielle motiv
Retligt grundlag
Det følger af kommunalfuldmagten, at kommunen kan igangsætte initiativer til udvikling af kommunen.
Handlemuligheder
A.    Økonomiudvalget kan drøfte de opstillede scenarier. På baggrund af drøftelsen kan udvalget udstikke en retning for det videre arbejde med områdets udvikling.
Vurdering
Administrationen vurderer fortsat, at området kan udvikles som boligområde, og at det kan ske på en måde, der tager afsæt i grundens naturrige karakter og beliggenheden tæt på vandet (idé 1 og 2). Idéen om et feriecenter (idé 3) kan også ses som et positivt udviklingsperspektiv for Korsør, i og med at analyser har vist en begrænset interesse for at bygge nye boliger. Her må det handle om at finde den rette udvikler.
Når udvalget har drøftet mulighederne, kan arbejdet med områdets udvikling igangsættes. Afhængig af drøftelserne planlægges indsatsen, f.eks. i forhold til, om der skal udarbejdes analyser og businessplaner, eller om der er brug for mere prospektlignende materiale, eller om vi går direkte videre med ny lokalplanlægning. Bemærk i den forbindelse, at området skal være taget i brug inden 1. september 2026, grundet Miljøstyrelsens frist for fredskovspligt. Hvis der ønskes en ændring af anvendelsen til f.eks. feriecenter, vil det kræve nærmere undersøgelser af betingelserne for ophævelsen af fredskov, da den umiddelbart forudsætter anvendelse til boligformål.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der vil umiddelbart være udgifter til eventuelle analyser og særlige planlægningsopgaver/visualisering, byggemodning, eventuel omlægning/udvidelse af veje og stier, salg gennem ejendomsmægler, og etablering af erstatningsskov.
Salg af arealer/grundstykker/parceller vil generere indtægter. Der foreligger ikke nogen skøn på nettoprovenu baseret på det nuværende grundlag.
Tværgående konsekvenser
Udvikling af området kan få indvirkninger i forhold til Erhvervs- og Teknikudvalget vedrørende eksempelvis udvidelse af veje og stier i området, samt Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget hvad angår områdets plangrundlag.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at sagen drøftes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Drøftet.
Idé 1 anbefales med inspiration fra Strandengen og Tiny Houses.

19. Anlægsbevilling til udviklingstiltag på strande (B)

19.   Anlægsbevilling til udviklingstiltag på strande (B)

Sagsnr.: 330-2019-81546                 Dok.nr.: 330-2021-53888            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget anbefale, at der meddeles anlægsbevilling for det i budget 2021 afsatte beløb på 1.0 mio. kr. til ”Udviklingstiltag på strande”.
Sagens indhold
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på udvalgsmøde den 1. februar 2021, punkt. 15, at midler til ”Udviklingstiltag på strande” anvendes som beskrevet herunder:
Bisserup Strand
Renovering af stien til stranden og forbedring af parkeringsforholdene (ca. 250.000 kr.).
Kobæk Strand
Ved Kobæk Strand skal arbejdes på en forbedret adgang til vandet for handicappede. Her arbejdes der for etablering af en handicaplift, hvilket imidlertid forudsætter dispensation fra kystbeskyttelsesloven. Hvis det ikke viser sig muligt at etablere en handicaplift, vil der i dialog med Handicaprådet og Kystdirektoratet blive arbejdet på andre løsninger, som fremmer adgangen til vandet for handicappede, samt tilgængeligheden ved Kobæk generelt. Det erfares at der kan være en længere sagsbehandlingstid for dispensation fra kystbeskyttelsesloven (ca. 550.000 kr.).
Kobæk strand (dækning af merforbrug 2020)
I forbindelse med en forbedring af trappenedgangene fra Kobæk badebroen, påløb der i 2020 et merforbrug som her skal finansieres (ca. 200.000 kr.).
Retligt grundlag
Jf. kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ, skal Byrådet give anlægsbevillinger, før arbejderne kan igangsættes.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at anbefale anlægsbevillingen på det foreliggende grundlag, eller ønske sagen udsat til der foreligger yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammerne anvendes.
Vurdering
Administrationen anbefaler en frigivelse af anlægsmidlerne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2021
2022
2023
2024
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
3.3 Landdistriktsudvikling
1.000
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
3.3 Landdistriktsudvikling
-1.000
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter,
1.    at der meddeles anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til det afsatte rådighedsbeløb i 2021 for udviklingstiltag på strande (153. Badebroer). 
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

20. Stigsnæs Motorsport - stillingtagen til næste skridt (B)

20.   Stigsnæs Motorsport - stillingtagen til næste skridt (B)

Sagsnr.: 330-2019-40701                 Dok.nr.: 330-2021-49029            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte, om der skal arbejdes videre med anlægsprojektet Stigsnæs Motorsport, samt tage stilling til konkretisering af arealanvendelse som opfølgning på tidligere politisk beslutning.
Derudover skal Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte, om projektet kan delfinansieres via indtægter fra etablering af støjvolde i Stigsnæs Motorsport med genanvendelse af lettere forurenet jord.
Sagens indhold
Byrådet vedtog i forbindelse med Budget 2019, at det skulle undersøges, om der kan skabes grundlag for særlige aktiviteter på Stigsnæs, fx motocross, gokart, speedway, paintball, mountainbike mv. på arealer, der alligevel ikke kan bebygges.
Den 16. december 2019 vedtog Byrådet enstemmigt en principiel arealanvendelsesplan for Stigsnæs Motorsport.
Både før og efter Byrådsmødet har der været dialog med de 4 motorsportsforeninger (Slagelse MX, Glumsø Speedway, Korsør Kart Klub og Slagelse Autosport) om bl.a. den vedtagne arealanvendelsesplan, økonomi, støjmåling mv.
Resultater fra støjrapport
Der er på baggrund af input fra bl.a. de 4 foreninger og med udgangspunkt i den politisk vedtagne principielle arealanvendelsesplan, af ekstern støjkonsulent udarbejdet en støjrapport (vedlagt som bilag).
Støjberegningerne i rapporten er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelses Vejledning nr. 2/2005 ”Støj fra motorsportsbaner”
Støjrapporten præsenterer et scenarie kaldet Situation 0B, hvis aktivitetsarealer svarer til den principielle anvendelsesplan, som Byrådet vedtog den 16/12 2019. Klubberne får dermed i Situation 0B de aktivitetsarealer, som Byrådet har vedtaget.
På baggrund af de foretagne beregninger konkluderes det i rapporten, at støjvilkårene for alle 4 motorsportsanlæg forventes overholdt i Situation 0B. Ingen af de 4 motorsportsanlæg overskrider de forventede grænseværdier for støj, og det gælder både for dag- og aftenperioden.
Klubbernes syn på Situation 0B
Alle 4 motorsportsforeninger har accepteret Situation OB. En enkelt forening (Slagelse Autosport) havde, jf. de vedlagte bilag, ønsket sig et større areal, herunder en 700 m lang lige strækning på banen, da det ville have givet mulighed for flere aktiviteter på deres bane, fx Street Racing.
Processen med støjkonsulenten har dog vist, at det ikke er muligt at opfylde dette ønske inden for rammerne af den politisk vedtagne arealanvendelsesplan.
De 4 foreningers syn på Situation 0B er vedlagt som bilag.
Særligt om Korsør Kart Klub
Korsør Kart Klub arbejder pt. også på et andet scenarie end Stigsnæs, nemlig en udvidelse af klubbens nuværende bane i Korsør. Klubben hælder pt. til at blive i Korsør, da netop denne placering er ideel for medlemmerne rent geografisk. Men klubben holder begge muligheder åbne, indtil der foreligger mere info om den mulige bane i Stigsnæs, herunder udvidelsesmulighederne i Korsør. Der er derfor en risiko for, at ikke alle 4 foreninger vælger at flytte ud til Stigsnæs.
Korsør Kart Klubs bestyrelse har i vedlagt bilag oplyst, hvad klubbens bestyrelse vurderer, at det vil kræve, før en evt. bane i Stigsnæs vil være mere attraktiv for medlemmerne end den nuværende bane og placering i Korsør.
Finansiering via støjvolde
I alle foreningernes foreløbige budgetter for anlæg af bane er direkte eller indirekte indtægter fra etablering af støjvolde mv. i Stigsnæs med genanvendelse af lettere forurenet jord en afgørende forudsætning for finansieringen af projektet. Dette skyldes bl.a., at foreningerne har begrænset økonomi.
Udover at tage stilling til, om kommunen vil kunne tage imod jorden, skal det også besluttes politisk, om indtægterne herfra kan bruges på etablering af banerne i Stigsnæs. Da foreningerne er afhængige af hinandens støjvolde (hver forenings aktivitet afhænger af de samlede støjvolde og ikke kun støjvoldene på egen bane), foreslår administrationen, at kommunen står for at administrere og fordele den opnåede indtægt ud på baneanlægget. Den nærmere økonomi skal afklares af fx Bygherrerådgivningen (hvad kan vi få for jorden, hvor meget skal der bruges til støjvolde osv.).
Næste faser i projektet
Før vi evt. kan gå i jorden, er der en række ting ift. støj, natur, dyreliv, planforhold mv., som skal undersøges nærmere og afklares, og blandt de næste faser i projektet vil være opstart af VVM og planproces. Det skal understreges, at projektet selvfølgelig kun kan blive til noget, hvis det overholder gældende lovkrav inden for støj, natur, dyreliv osv.
Derudover skal der foretages en realitetsbehandling af økonomien i projektet, herunder hvad de enkelte baner vil koste at anlægge samt drifte efterfølgende, hvad udgifterne vil være til fx vejanlæg, dræning, el, afløb, bygninger mv., samt hvad der kan opnås af indtægter fra modtagelse af jord til støjvolde. Administrationen vil i den forbindelse trække på Bygherrerådgivningens ekspertise.
Interesse fra borger-/interessegrupper mv.
Administrationen oplever, at der er stor interesse for projektet hos naboer, naturfredningsforening, lokalråd og andre interessenter i Stigsnæs og omegn.
Såfremt Byrådet beslutter, at der skal arbejdes videre med projektet, vil administrationen derfor snarest muligt oprette en projektside på slagelse.dk, hvor borgere mv. kan følge med i projektet, få info om de ting, som skal undersøges, samt læse offentligt tilgængelige rapporter mv. Derudover er der indlagt en høringsproces i tidsplanen for projektet.
Endelig skal der også fremadrettet sikres koordinering med det ligeledes politisk besluttede Naturpark-projekt, som planlægges etableret i umiddelbar nærhed af Stigsnæs Motorsport.
Retligt grundlag
Kommunen kan etablere, drive og udvikle idrætsfaciliteter jf. kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget:
A: Beslutte, hvorvidt der skal arbejdes videre med projektet Stigsnæs Motorsport, herunder tage stilling til konkretisering af arealanvendelse som opfølgning på tidligere politisk beslutning.
Fordelen ved den konkretiserede arealanvendelse (Situation 0B) er, at de 4 motorsportsanlæg ifølge støjberegningerne vil overholde gældende støjkrav. Derudover svarer arealfordelingen i Situation OB til, hvad der tidligere er politisk vedtaget, ligesom den opfylder hovedparten af foreningernes behov og ønsker. Derudover giver baneplaceringen i Situation 0B en række synergieffekter (klubber med samarbejde og lignende aktiviteter er placeret ved siden af hinanden).
Ulempen ved Situation 0B er, at en enkelt forening ikke får opfyldt alle sine aktivitetsønsker.
Konsekvensen ved ikke at godkende Situation 0B vil være, at en del af processen vil skulle gå om, hvilket vil forsinke projektet. Derudover viser processen med bl.a. støjkonsulenten, at det er så godt som umuligt at opfylde alle foreningers ønsker til arealstørrelse mv. i Stigsnæs. 
B: Beslutte, hvorvidt projektet kan delfinansieres via indtægter fra modtagelse af lettere forurenet jord, der kan bruges til etablering af støjvolde i Stigsnæs Motorsport.
Fordelen hermed er, at det vil gøre det markant lettere for både kommunen og klubberne at finansiere og realisere motorsportsanlægget i Stigsnæs. Og at jorden både giver indtægter til anlæg af banen samt kan bruges til selve banerne, nemlig i form af støjvolde.
Ulempen er, at der er tale om lettere forurenet jord.
Konsekvensen ved ikke at godkende denne finansieringsform vil være, at det bliver meget svært at finansiere Motorsport Stigsnæs, bl.a. på grund af klubbernes begrænsede økonomi.
Vurdering
Administrationen vurderer, at der fortsat er generel opbakning til projektet hos motorsportsforeningerne, og at det på baggrund af resultaterne i støjrapporten vil være muligt for alle 4 påtænkte motorsportsanlæg at opfylde gældende støjgrænser.
Administrationen finder dermed, at der er grundlag for at arbejde videre med projektet.
Administrationen finder det vigtigt for det fremadrettede arbejde, at det politisk bekræftes, at der skal arbejdes efter den konkretiserede arealanvendelse (Situation 0B), som svarer til den politisk vedtagne arealanvendelsesplan, og som i øvrigt opfylder flertallet af foreningernes behov og ønsker.
Dette for at skabe klarhed hos foreningerne, som naturligt indtil nu har haft meget fokus på arealstørrelse, baneplacering mv. Derudover vil det give bedre mulighed for at tage fat på de næste faser i projektet, da en større ændring i arealfordelingen ellers ville betyde, at projektet sættes tilbage rent tidsmæssigt.
På baggrund af rammerne for projektet (arealstørrelse som helhed, politisk vedtaget arealanvendelsesplan) samt processen med støjkonsulenten vurderer administrationen, at det ikke vil være muligt at gøre alle foreninger 100 % tilfredse.
Derudover anbefaler administrationen, at den foreslåede konkretiserede arealanvendelse (Situation 0B) fastholdes, uagtet Korsør Kart Klubs valg af fremtidigt anlæg.
På baggrund af udmeldingerne fra bl.a. foreningerne vurderer administrationen, at det er afgørende for projektets finansiering, at det politisk godkendes, at indtægter fra etablering af støjvolde i Stigsnæs Motorsport med genanvendelse af lettere forurenet jord kan bruges til delfinansiering af projektet.
Det vurderes, at fordelingen af indtægter fra jord til støjvolde bør administreres af kommunen. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er tale om et kommunalt areal, og at foreningerne er indbyrdes afhængige af hinandens støjvolde.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er i forbindelse med Budget 2019 afsat i alt 5 mio. kr. til projektet. Disse midler bliver brugt til diverse afklarende undersøgelser (fx VVM, støjrapport, natur- og dyrelivsundersøgelser). Der er ikke afsat midler til selve anlæg af motorsportsbanen.
Der er pt. brugt ca. 210.000 kr. Disse midler er primært gået til udarbejdelse af støjberegninger/støjrapport.
Derudover trækker projektet på eksisterende personaleressourcer i administrationen.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutter, at der skal arbejdes videre med Stigsnæs Motorsport, herunder godkender den konkretiserede arealanvendelse (Situation 0B) som opfølgning på tidligere politisk beslutning.
2.    at Byrådet på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutter, at indtægter fra etablering af støjvolde i Stigsnæs Motorsport med genanvendelse af lettere forurenet jord kan bruges til delfinansiering af projektet på baggrund af fordeling fra kommunen.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
Sagen udsat til næste møde med henblik på borgmesterens yderligere afdækning af aktuelle udviklingsmuligheder vedrørende Stigsnæs Industrihavn.
Jørgen Grüner (F), Knud Vincent (V), Sten Knuth (V) og Ann Sibbern (UFP) tilkendegav, at projektet kan opgives, idet området bør reserveres til erhvervsudvikling ved satsning på grønne erhverv og cirkulær økonomi, der understøtter havneudviklingen.
Troels Brandt (B) ønskede, at der indledes en høringsfase, der går i dybden med påvirkning af naturen, såfremt projektet realiseres og tilkendegav, at projektet for længst er blevet genstand for uformel debat blandt lokale interessenter. Lad os få en åben saglig debat med offentliggørelsen af alle undersøgelser, som også sagsfremstillingen lægger op til.
Troels Brandt (B) udtrykte bekymring over brugen af lettere forurenet jord, der skal anvendes som støjvold og rejste allerede nu et bekymringsflag.
Thomas Clausen (Ø) bemærkede at motorsport skal være på el.

21. Renovering af spunsvæg, Skælskør Amatør Sejlklub (B)

21.   Renovering af spunsvæg, Skælskør Amatør Sejlklub (B)

Sagsnr.: 330-2021-16275                 Dok.nr.: 330-2021-72796            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Udvalget skal anbefale overfor Økonomiudvalg og Byråd, hvorvidt renovering af spunsvæggene ved Skælskør Amatør Sejlklub, skal iværksættes snarest muligt.
Sagens indhold
Spunsvæggene ved Skælskør Amatør-Sejlklub er udtjente og har begyndende udskridning. Dette har været undersøgt og der blev ved Budget 2021 fremsat anlægsønske, med henblik på en udskiftning til metal-spuns med en lang levetid. Dette ønske fandt imidlertid ikke finansiering og det har af sikkerhedshensyn, været nødvendigt at afspærre bolværkskanten.
Afspærringen har imidlertid konsekvenser for sejlklubbens aktiviteter i den kommende sæson, da den begrænser brugen af mastepladsen, udearealerne ved klubhuset og årets arrangementer, såsom Harboe Cup. Dette vil igen have konsekvenser for klubbens økonomi, såvel som medlemmernes og gæstesejleres oplevelse af sejlklubben i den kommende sæson.
Derfor har følgende muligheder været drøftet med sejlklubbens bestyrelse:
1)    At kommunen finder finansiering til at udskifte til et bolværk i metal med opstart hurtigst muligt. (estimeret opstart 1. oktober 2021). Afspærring af de yderste 1,5 meter af bolværket vil bestå indtil da.
2)   At Erhvervs- og Teknikudvalget finder finansiering til at lave en midlertidig foranstaltning (nedramning af stålpæle), der sikrer imod nedskridning de næste 2-3 år. Den permanente løsning kan planlægges med hensyn til klubbens aktiviteter.
3)   At udskyde drøftelsen til Budget 2022, hvorved en løsning tidligst kan etableres i foråret 2022.
Konklusionen på denne drøftelser er, at klubben ønsker helst sikkerhed for en god og langvarig løsning og anbefaler derfor scenarie 1. En midlertidig foranstaltning er kun ønskelig, hvis man kan sikre sig at den langvarige løsning også etableres efterfølgende.
Se foreningens fulde svar i bilag 1.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge et af følgende scenarier:
1)    At det overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefales, at der findes finansiering (2,44 mio. kr.) til at udskifte til et bolværk i metal med opstart hurtigst muligt. (estimeret opstart 1. oktober 2021). Afspærring af de yderste 1,5 meter af bolværket vil bestå indtil da.
2)    At Erhvervs- og Teknikudvalget finder finansiering (0,2 mio. kr.) til at lave en midlertidig foranstaltning (nedramning af stålpæle), der sikrer imod nedskridning de næste 2-3 år. Den permanente løsning behandles til Budget 2022 og kan planlægges med hensyn til klubbens aktiviteter.
3)    At udskyde drøftelsen til Budget 2022, hvorved en løsning tidligst kan etableres i foråret 2022. Afspærring af de yderste 1,5 meter af bolværket vil bestå indtil da.
Vurdering
Administrationen anbefaler at problematikken håndteres hurtigst muligt af hensyn til sikkerheden og klubbens drift og at der derfor vælges enten scenarie 1 eller 2.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Finansiering af Scenarie 1 kan ske via Kassen, mens scenarie 2 finansieres indenfor Erhvervs- og Teknikudvalgets ramme og efterfølgende behandles ved Budget 2022.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Ejendomschefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget beslutter,
1.    at Udvalget træffer beslutning om scenarie 1 eller 2.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Udvalget beslutter scenarie 1, og anbefaler at projektet finansieres af kassen og medtages i de kommende budgetforhandlinger.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådet at godkende scenarie 1, at projektet finansieres via kassen og igangsættes nu.

22. Parkeringsnormer i Slagelse By (B)

22.   Parkeringsnormer i Slagelse By (B)

Sagsnr.: 330-2020-162587               Dok.nr.: 330-2021-60934            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til retningslinjer for parkeringsnormer i Slagelse by.
Sagens indhold
Byrådet besluttede på mødet den 14.12.2020, at fastsætte nye parkeringsnormer for Slagelse by. Ø stemte imod. O undlod at stemme.
Det blev besluttet, at fastsætte nye parkeringsnormer jævnfør beslutning i ETU-udvalget den 10.8.2020, dog med 3 ændringer. Der skal ikke skelnes mellem almennyttigt og ikke-almennyttigt byggeri. Parkeringsnormen for etagebyggeri fastsættes til 1,2 parkeringsplads pr. boligenhed med mulighed for at henlægge de 0,4 heraf som grønne områder i etableringsfasen. Parkeringsnormen for ungdomsboliger fastsættes til 0,7 parkeringsplads pr. boligenhed med mulighed for at henlægge 0,3 heraf som grønne områder i etableringsfasen. For etagebyggeri og ungdomsboliger gælder, at den del af normen, der henlægges til grønne områder efter anvisning fra Slagelse Kommune relativt hurtigt skal kunne omlægges til parkeringspladser på ejers regning, idet det alene er Slagelse Kommune, der afgør, om der er behov for de ekstra parkeringspladser i tilknytning til bebyggelsen. Bilag 1 oplister de parkeringsnormer, der fremover gælder i Slagelse by.
Som følge af beslutningen skulle Administrationen udarbejde retningslinjer for normreguleringen, herunder med angivelse af praktiske tiltag til sikre, af at normerne overholdes, og aftalegrundlag for at kunne kræve muligheden for de ekstra parkeringspladser udnyttet.
Administrationen forstår de nye parkeringsnormer således, at der i projekter for etagebyggeri og ungdomsboliger skal kunne anvises til henholdsvis 1,2 og 0,7 p-pladser per bolig. Med afsæt i disse normer skal projekter byde på tilstrækkelige p-pladser såvel som attraktive og brugbare arealer til ophold og rekreative aktiviteter. Bygherre skal i første omgang kun anlægge en andel p-pladser (0,8 og 0,4). De øvrige arealer reserveret til parkering skal indrettes som supplerende rekreative-/opholdsarealer, med mulighed for at omlægge dem til parkering efter behov.
Administrationen arbejder i en vis grad med differentieret udlæg/anlæg af parkeringspladser i forbindelse med bolig- og erhvervsprojekter. Parkeringsbehovet opgøres ved enhver byggeansøgning, og det indskrives som vilkår i byggetilladelsen, hvor mange parkeringspladser der henholdsvis skal anlægges og udlægges. De anlagte og udlagte parkeringspladser skal endvidere tydeligt fremgå af en oversigtstegning. Hvis der senere søges om at bygge på det areal, som er udlagt til parkering, vil ansøgeren blive bedt om at anvise et andet areal på ejendommen til den udlagte parkering. 
Der føres som sådan ikke kontrol med om de anlagte parkeringspladser er tilstrækkelige, men en senere øget parkering på den offentlige vej ud for en virksomhed eller bebyggelse, kan være tegn på overbelastning af et parkeringsareal og vil kunne give anledning til at kommunen pålægger den pågældende virksomhed/bebyggelse at etablere de udlagte parkeringspladser. 
Hvis et byggearbejde, som er omfattet af parkeringsnormen, udløser flere parkeringspladser end det er muligt at etablere på ejendommen, kan ejeren søge dispensation og indbetale til parkeringsfonden for de manglende parkeringspladser. Eller ejeren kan søge dispensation til at etablere de manglende parkeringspladser på en anden ejendom i nærheden, som skal sikres i overensstemmelse med en særskilt bekendtgørelse herom.
Der udarbejdes et særskilt sag til de to fagudvalg om en samlet parkeringsplan for Slagelse by.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende eksisterende administrationspraksis. Administrationen vil fremover arbejde med de nye parkeringsnormer.
Byrådet kan vælge ikke at godkende administrationspraksis.
Vurdering
Administration anbefaler, at Administrationens eksisterende praksis i forbindelse med differentieret udlæg/anlæg af parkeringspladser godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Punktet skal behandles af Erhvervs- og Teknikudvalget samt Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter,
1.    at administrationspraksis godkendes.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende:  Flemming Erichsen (A)
Godkendt.
Anders Koefoed (V) stemmer for, men så gerne at de var endnu lavere.
Henrik Brodersen (O) stemmer for, men så gerne at de var højere.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Anbefales.
Pernille Ivalo Frandsen (V) og Knud Vincents (V) ønsker, at der arbejdes for yderligere tilpasning i form af lavere parkeringsnormer.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
(A) anmodede om at der til byrådsmødet forelægges et administrationsgrundlag.
(V) ønsker, at der arbejdes for yderligere tilpasning i form af lavere parkeringsnormer.
Ann Sibbern (UFP) stemte imod forslaget til ændret parkeringsnorm.
Thomas Clausen (Ø) stemte imod.

23. Slagelse Kommune - Hjemtagelse af parkeringskontrollen (B)

23.   Slagelse Kommune - Hjemtagelse af parkeringskontrollen (B)

Sagsnr.: 330-2013-11532                 Dok.nr.: 330-2021-50604            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet kan på baggrund af Erhvervs- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets indstilling beslutte, at indføre kommunale parkeringsvagter i Slagelse Kommune, samt at der indgås samarbejde med Ålborg Kommune om varetagelse af opgaven med parkeringskontrol og administration af ordningen.
Sagens indhold
Sagen om indførelse af kommunale parkeringsvagter har været diskuteret på udvalgets møder den 30. november 2020 pkt. 11 og 1. februar 2021. pkt. 15.
På seneste behandling blev det aftalt, at Business Slagelse og Slagelse Bymidtegruppe skulle høres i sagen forud for en endelig beslutning.
Der er modtaget i alt syv tilbagemeldinger. De 5 forholder sig positivt til en kontrol. Et høringssvar mener, at problemet skal løses med pullerter. Et høringssvar er neutral ift. parkeringskontrol, der betragtes som en indtægt for kommunen, og at det reelle problem er manglen på P-pladser. Høringssvarene ses i sin fulde længde i bilag 1.
I sagen er det forudsat, at parkeringskontrollen gennemføres af Parkeringskontrol Nord under Ålborg Kommunes vejmyndighed. Med Parkeringskontrol Nord har Ålborg Kommune etableret en organisation, som varetager opgaven med kommunal parkeringskontrol for ca. 25 kommuner i Danmark. Samarbejdet med Parkeringskontrol Nord kan gennemføres, så opgaven er stort set udgiftsneutral for Vejmyndigheden i Slagelse Kommune. Aftalen vil i første omgang være 3-årig med mulighed for en forlængelse. Et eksempel på aftale med Ålborg Kommune kan ses i bilag 2.
Hvis det besluttes at indføre kommunal parkeringskontrol i Slagelse Kommune, skal der forinden indhentes en tilladelse fra Vejdirektoratet, og en driftsaftale med Ålborg Kommune.
Det kan også vælges, at Slagelse Kommune opbygger sin egen organisering af opgaven som vurderes at omfatte minimum 3 årsværk.
En kommunal hjemtagelse af parkeringskontrollen, skal koordineres af Vejdirektoratet, Rigspolitiet og Slagelse Kommunes vejmyndighed. Herefter kan der indgås en eventuel aftale med Parkeringskontrol Nord (Ålborg Kommune).
Det forventes, at de praktiske forberedelser kan afsluttes, så en kommunal parkeringskontrol kan være en realitet efter sommerferien 2021.
Retligt grundlag
Færdselsloven § 122a og Bekendtgørelse 2018-06-25 nr. 877 om vejmyndighedernes parkeringskontrol.
Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering.
Bekendtgørelse om opgørelse af parkeringsafgifter.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at:
·       indføre parkeringskontrol i samarbejde med Ålborg Kommune.
·       Slagelse Kommune skal opbygge sin egen organisering af opgaven med parkeringskontrol
·       fravælge indførelse af kommunale parkeringsvagter.
Vurdering
Det vil utvivlsomt bidrage til en bedre parkeringskultur i Slagelse Kommune, hvis der indføres regelmæssig parkeringskontrol.
Hvis det besluttes at indføre kommunal parkeringskontrol vil et samarbejde med Ålborg Kommune være den mest smidige model. Det vil kræve ulige store resurser at opbygge en egen organisation til denne relativt lille opgave.
Et samarbejde med Ålborg Kommune kan trække på de erfaringer og stordriftsfordele der ligger i den organisation, som Ålborg Kommune har opbygget gennem mange år.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Opgaven forventes at være udgiftsneutral for vejmyndigheden, da driftsomkostningerne bliver dækket af parkeringsafgifter. 50% af bruttoindtægten skal overføres til Rigspolitiet, mens resten går til administration af ordningen. En aftale med Ålborg Kommune vil efterlade en indtægt på ca. 15 kr./opkrævet afgift til Slagelse Kommunens vejmyndighed, som vurderes at kunne dække Slagelse Kommunes administrative omkostninger til parkeringsordningen.
Tværgående konsekvenser
Ingen.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget beslutter
1.    at Der indføres kommunale parkeringsvagter i Slagelse Kommune.
2.    at Der indgås en driftsaftale med Ålborg Kommune om varetagelse af parkeringskontrol og administration af ordningen.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Anbefales.
Udvalget ønsker, at aftalen skal kunne opsiges efter 2 år, og noterer at aftalen om kontrol primært skal gælde for Slagelse by.
Anbefalingen er med baggrund i de foreliggende høringssvar.
Henrik Brodersen (O) kan ikke anbefale at parkeringskontrol indføres, på det foreliggende grundlag.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Ann Sibbern (UFP) kunne ikke anbefale indførelse af parkeringskontrol.
At 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
Økonomiudvalget anbefaler, at aftalen skal kunne opsiges efter 2 år, og at aftalen om kontrol primært skal gælde for Slagelse by.

24. Godkendelse af samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde om etablering af 6-8 skæve boliger ved Forsorgscenter Toften (B), (E)

24.   Godkendelse af samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde om etablering af 6-8 skæve boliger ved Forsorgscenter Toften (B), (E)

Sagsnr.: 330-2021-6902                   Dok.nr.: 330-2021-56000            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget kan tage sagen om indgåelse af samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde omkring etablering og efterfølgende drift af 6-8 skæve boliger ved Forsorgscenter Toften til efterretning.
Sagens indhold
I budgetaftalen for 2021-2024 indgår anlægsprojekt vedr. etablering af 6-8 skæve boliger ved Forsorgscenter Toften på Holbækvej 16 i Slagelse.
Grund og eksisterende bygninger på Holbækvej 16 er kommunalt ejet. Det forudsættes, at grunden stilles vederlagsfrit til rådighed for projektet.
Der skal udarbejdes lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for grunden forud for etablering af boligerne.
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser er ansvarlig for anlægsprojektet og skal indstille til Økonomiudvalget, hvem der skal søges at indgå et samarbejde med omkring etablering og drift af de 6-8 skæve boliger.
Både Slagelse Kommune selv, boligorganisationer, selvejende institutioner, privatpersoner, private organisationer, selskaber, fonde og foreninger kan ansøge om tilskud til at etablere skæve boliger.
Kommunens udpegningen af en samarbejdspart til etablering og drift af de skæve boliger er ikke omfattet af udbudsregler.
Boligerne skal senest samtidig med færdiggørelsen af byggeriet, overdrages til en afdeling af en almen boligorganisation, en almen selvejende institution eller en kommune.
Boligerne drives efterfølgende efter almenlejelovens bestemmelser.
Forsorgscenter Toften drives af KFUMs Sociale Arbejde efter driftsoverenskomst med Slagelse Kommune. Efter opførelse af de skæve boliger på grunden, hvor på forsorgscentret er beliggende, vil driften af støtten til borgerne i boligerne blive organisatorisk tilknyttet Forsorgscenter Toften.
På denne baggrund har Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. februar 2021 haft KFUMs Sociale Arbejdes Hovedadministration på besøg i udvalget for at orientere om deres erfaringer med etablering og drift af skæve boliger. Udvalget besluttede efterfølgende at anmode administrationen om at arbejde videre med KFUM om et nærmere forslag om skæve boliger på Holbækvej 16. KFUMs Sociale Arbejde har også efterfølgende bekræftet deres ønske om at indgå et samarbejde med Slagelse Kommune derom.
Tids- og procesplan
Sideløbende med denne sag behandler Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget anmodning om lokalplanlægning for Holbækvej 16. Planafdelingen oplyser, at denne proces forventes at tage 11 måneder frem til ca. den 1. februar 2022.
Sideløbende med planprocessen påbegyndes designprocessen med henblik på at kunne forelægge projektbeskrivelse med skitseprojekt samt projektøkonomi. Dette materiale forelægges til Byrådets godkendelse sammen med ansøgning til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om tilskud til etablering af boligerne.
Med en godkendelse fra Byrådet samt fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vil bygherre kunne iværksætte den tekniske udførelse af byggeriet. Byggeriet kan tidligst fysisk igangsættes, når Byrådet har godkendt en lokalplan for området.
KFUMs Sociale Arbejde er i gang med at udarbejde en overordnet tids- og procesplan.
Retligt grundlag
·       Bekendtgørelsen om tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til særligt socialt udsatte grupper (skæve boliger).
·       Garantistillelse sker jf. bekendtgørelsen og påvirker ikke kommunens låneramme jf. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. § 3, stk. 2 nr. 1.
Ifølge Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn skal Byrådet give anlægsbevilling før arbejdet kan igangsættes.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan på baggrund af indstilling fra Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser vælge:
A.    At godkende, at Slagelse Kommune søger at indgå samarbejde med KFUM Sociale Arbejde om etablering og drift.
B.    At tilbagesende sagen til Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser med henblik på yderligere belysning af sagen.
Erhvervs- og Teknikudvalget kan tage sagen til efterretning.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der søges at indgå samarbejde med KFUM Sociale Arbejde omkring etablering og drift af de 6-8 skæve boliger ved Toften.
Vurderingen sker på baggrund af:
·       At Slagelse Kommune i forvejen har driftsoverenskomst med KFUMs Sociale Arbejde omkring driften af Forsorgscenter Toften samt omkring støtte til borgere i eksisterende skæve boliger i Slagelse Kommune.
·       At tæthed mellem driften af både forsorgshjem og de skæve boliger på den kommunale grund bedst kan optimeres ved at indgå samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde.
·       At KFUMs Sociale Arbejde har stor erfaring med målgruppe samt erfaring med byggeri og drift af skæve boliger.
Administrationen vurderer, at placeringen tæt ved forsorgshjemmet gør det muligt i tæt samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde at målrette boligerne til særlige grupper af særligt socialt udsatte i form af:
§  Kronisk hjemløse med psykiske lidelser, misbrugsproblemer og meget komplekse støttebehov.
§  Socialt udsatte borgere, der har levet et hårdt liv med misbrug og har misbrugeradfærd, og ikke kan rummes i almindelig opgangsbyggeri eller på almindeligt plejehjem.
Begge overnævnte grupper har følgende fælles kendetegn:
§  Stigende somatiske støttebehov (Alternativt plejehjem)
§  I særlig grad profiterer af tæthed til den rummelighed og faglige tilgang som de mødes med i forsorgshjemsmiljøet på Toften
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Indgås der samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde omkring etablering og drift af boligerne, så vil KFUMs Sociale Arbejde være bygherre. Det forudsættes, at Slagelse Kommune stiller grunden vederlagsfrit til rådighed. KFUMs Sociale Arbejde varetager efterfølgende driften.
Sideløbende med planprocessen opstartes, vil KFUMs Sociale Arbejde ansøge Byrådet om godkendelse af en almen selvejende institution til boligafdelingen.
Endelig projektbeskrivelse og projektøkonomi forelægges, når ansøgning til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om tilskud til etablering af boligerne forelægges til Byrådets godkendelse.
Tværgående konsekvenser
Erhvervs- og Teknikudvalget har sagen til efterretning.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget behandler anmodning om lokalplanlægning.
Indstilling
Social- og Projektchefen indstiller,
1.    at Slagelse Kommune søger at indgå KFUMs Sociale Arbejde omkring etablering og efterfølgende drift af 6-8 skæve boliger ved Forsorgshjemmet Toften på Holbækvej 16 i Slagelse.
2.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser oversender sagen til behandling i Økonomiudvalget.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Sagen taget til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 | Anbefales til Økonomiudvalgets godkendelse.
Dialogen mellem KFUM og Slagelse Kommune fortsætter op til Økonomiudvalgets møde den 15. marts 2021 omkring den fremsendte tids- og procesplan, samt nærmere præciseringer af forudsætningerne for samarbejdet
At 2 - Godkendt
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.

25. Corona-hjælpepakke på kultur, fritid og idræts- samt turisme-området (D)

25.   Corona-hjælpepakke på kultur, fritid og idræts- samt turisme-området (D)

Sagsnr.: 330-2020-28610                 Dok.nr.: 330-2021-90130            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte implementering af beslutningen omkring lokal hjælpepulje i forbindelse med Covid19 på kultur-, fritids- og idrætsområdet samt turisme.
Sagens indhold
Økonomiudvalget har på deres møde den 22. februar 2021 truffet beslutning om etablering af lokal hjælpepakke, herunder beløbsramme og finansiering.
I foråret besluttede Økonomiudvalget ligeledes en lokal hjælpepakke til understøttelse af det lokale erhvervsliv, kultur- og foreningsliv samt aktiviteter i lokalområdet. Denne hjælpepakke blev afsluttet med udgangen af august 2020.
Den fortsatte nedlukning af samfundet har betydet, at der fortsat er behov for hjælp til understøttelse af det lokale kultur, fritid og idrætsområde. Så derfor har ØK vedtaget en ordning svarende til den tidligere.
Det fremgår af ØK’s sag at ordningen vil fungere på følgende måde:
·       Alle foreninger under folkeoplysningsloven, kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, klubber, events og lignende kan søge om hjælp til dækning af dokumenteret nettotab som følge af krisen i perioden 1. september 2020 til 31. marts 2021.
·       Tilskud til dækning af udgifter, og der ydes således ikke tilskud til tab af indtjening. Puljen støtter kun udgifter, som man ikke har kunnet få dækket via indtjening/indtægter.
·       Ansøgningerne skal være kortfattede og behandles enkeltvis af forvaltningen efter ens retningslinjer.
·       Ansøgningerne behandles hurtigt og med svar indenfor 5 arbejdsdage. Ansøgningsfrist er den 1. juni 2021.
·       Ansøgningerne behandles efter først-til-mølle-princippet
·       Ingen kontrol ved udbetaling
·       Tro- og-love-erklæringer
·       Stikprøvekontroller
·       Lovmæssige og generelle kontrol jfr. den skærpede lovgivning i forbindelse med Corona-krisen.
·       Beløbsrammen fastsættes til maksimalt 2 mio. kr.
·       Ansøgerne er forpligtet til at søge eventuelle nationale hjælpepakker samt at tilbagebetale en evt. difference, såfremt det ved regnskabsårets afslutning konstateres, at den udbetalte støtte overstiger det endelig nettotab, som har berettiget ansøger til tilskud efter hjælpepakken.
·       Alle, der har mulighed for at søge statslige hjælpepakker, skal gøre dette, forud for ansøgning til/bevilling fra kommunal hjælpepakke. Ansøgere skal med andre ord afsøge de nationale muligheder, inden de søger den lokale hjælpepakke.
·       Ansøgere skal godtgøre, at de har søgt statslige puljer.
·       Kommercielle aktiviteter kan ikke støttes via den lokale hjælpepakke.
Implementering af beslutningen:
·       Slagelse Kommunes hjemmeside (der findes allerede en side med ansøgningsskema)
·       Formidling gennem nyhedsmail til foreninger, organisationer m.fl.
·       Formidling gennem kommunens råd og nævn
·       Winkas
·       Facebook
·       Evt. digitalt fyraftensmøde
·       Ansøgning skal foregå via ansøgningsblanket på kommunens hjemmeside for at sikre ensartethed og lige beregnings- og beslutningsgrundlag
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtens regler om initiativer med almennyttig interesse for kommunens borgere. Kommunen kan ikke støtte kommercielle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a)    Drøfte mulige scenarier for implementering af beslutningen.
Vurdering
Administrationen vurderer, at en formidling gennem hjemmeside, lokale råd og nævn, nyhedsmail til foreninger m.fl. vil sikre, at foreninger m.fl. bliver bekendt med den økonomiske hjælpepakke.
Da der på forhånd er fastsat en beløbsramme, og da ansøgningerne desuden behandles efter først-til-mølle-princippet, vurderer administrationen, at der bør foretages en overordnet fordeling af puljen ud på områder for at sikre, at foreninger, institutioner og aktører på både kultur-, idræts- og kulturområdet får gavn af puljen.
En fordeling kunne fx være 800.000 kr. til idrætsområdet, 800.000 kr. til kulturområdet og 400.000 kr. til turismeområdet. Alternativt 900.000 kr. til både kultur og idræt og 200.000 kr. til turisme.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Økonomiudvalget fastsatte en beløbsramme på maksimalt 2 mio. kr. til hjælpepakken. Beløbsrammens maksimum kan medføre, at foreninger m.fl., der ansøger, efter at rammen er opbrugt, vil få afslag på deres ansøgning om støtte fra hjælpepakken.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
1.    at  Kultur- og Fritidsudvalget drøfter implementeringen af beslutningen omkring lokal hjælpepakke i forbindelse med Covid19
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 2. marts 2021:
Fraværende: 
At 1: Udvalget godkendte:
At formidlingen sker gennem hjemmeside, lokale råd og nævn, nyhedsmail til foreninger m.v.
At forsamlingshusene kan komme i betragtning i forhold til hjælpepakken, jfr. beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2021.
At tilskuddene gives i henhold til Økonomiudvalgets beslutning til dokumenterede nettotab som følge af Corona-krisen.
At det indstilles til Økonomiudvalget, at der sættes en tidsfrist for ansøgninger, og at der herefter foretages en samlet vurdering og fordeling af puljen.
Såfremt Økonomiudvalget ikke godkender, at der fastsættes en tidsfrist, godkender udvalget en fordeling med 900.000 kr. til kulturområdet, 900.000 kr. til idrætsområdet og 200.000 kr. til turisme.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Økonomiudvalget godkendte at der kan sættes en tidsfrist - 1. maj 2021 - for ansøgninger, og at der herefter tages en samlet vurdering og fordeling af puljen i Kultur- og Fritidsudvalget. I øvrigt bemærkes at den samlede pulje er 2,2 mio. kr. efter tilførsel af midler til forsamlingshusene.
Villum Christensen (I) fandt at de statslige hjælpepakker på området har indhentet behovet for yderligere kommunal hjælp, og anmoder om, at forvaltningen efter foreningernes regnskabsaflæggelse, redegør for forbruget i 2020, og den iværksatte kontrol af kommunens tilskudsprincipper, herunder ikke mindst kravet om dokumentation for svar fra de statslige myndigheder samt håndtering af tilbagebetalingssager.
Økonomiudvalget er opmærksom på detailhandlens udfordringer og støtter på forskellig vis detailhandlen i forbindelse med genåbningen.
Borgmesteren udarbejder udkast til skrivelse til regeringen vedrørende detailhandlens aktuelle problemer med sæsonbestemte varer i forbindelse med nedlukningen.

26. Ny uddannelse til Slagelse Kommune - pædagogisk assistentuddannelse (B)

26.   Ny uddannelse til Slagelse Kommune - pædagogisk assistentuddannelse (B)

Sagsnr.: 330-2021-19684                 Dok.nr.: 330-2021-90345            Åbent
Kompetence:
Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal træffe principbeslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med at etablere den pædagogiske assistentuddannelse i Slagelse Kommune i samarbejde med ZBC.
Sagens indhold
Borgmesteren og kommunaldirektøren har sammen med ZBC drøftet muligheden for, at der etableres en uddannelse som pædagogisk assistent i Slagelse Kommune. I vedhæftede bilag 1 præsenteres den nuværende status for uddannelsen i Slagelse Kommune, ligesom også de potentielle muligheder for etablering ridses op. Herunder præsenteres også ZBC’s oplæg til vilkår for etablering af uddannelsen. Endeligt præsenteres et overblik over de økonomiske perspektiver.
Bilag 2 er en præsentation fra ZBC om perspektiverne i PA-uddannelsen. Bilag 3 er ZBC’s udkast til en samarbejdsaftale om etableringen af PA-uddannelsen i Slagelse Kommune. Administrationen vil gå i dialog med ZBC om de nærmere vilkår i aftalen og sikre den endelige afklaring af rammerne forud for politisk beslutning om den konkrete aftale om etablering af uddannelsen. Dette vil også involvere beslutning i relevante fagudvalg.
Retligt grundlag
Opgaven som arbejdsgiver er at sikre fagligt kvalificeret arbejdskraft.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan træffe principbeslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med at etablere den pædagogiske assistentuddannelse i Slagelse Kommune i samarbejde med ZBC.
Vurdering
Administrationen vurderer, at etablering af uddannelsen i Slagelse Kommune i sig selv vil være en gevinst for kommunen. Ligeledes vil den følgende oprettelse af flere elevpladser/uddannelsesstillinger være en gevinst for kommunen, idet det kan bidrage til at rekrutteringen til områderne bliver nemmere, og at den faglige kvalitet i opgaveløsningen derved øges.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Til udgiften til elevløn kan der opnås refusion fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) samt eventuelt Den Kommunale Kompetencefond, således at den kommunale udgift minimeres betydeligt. Økonomiudvalget vil blive forelagt overblik over de præcise økonomiske rammer inden endelig beslutning.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget træffer principbeslutning om, at der skal arbejdes videre med at etablere den pædagogiske assistentuddannelse i Slagelse Kommune i samarbejde med ZBC.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Økonomiudvalget principgodkendte, at der arbejdes videre med at etablere den pædagogiske assistentuddannelse i Slagelse Kommune i samarbejde med ZBC, som opnormering af de eksisterende rammer.
Jørgen Grüner (F) bemærkede, at hvis der kommer en udgift i forbindelse med ansættelse af elever, skal denne ikke overføres til dagtilbudsområdet, men finansieres ved central puljefinansiering.

27. Kommunalvalg 2021 - Afstemningssteder, fordeling og honorering af tilforordnede (B)

27.   Kommunalvalg 2021 - Afstemningssteder, fordeling og honorering af tilforordnede (B)

Sagsnr.: 330-2021-10261                 Dok.nr.: 330-2021-87646            Åbent
Kompetence:
Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal i forbindelse med kommunalvalg 2021 beslutte,
-      om udvalget ønsker at slå afstemningsområderne Eggeslevmagle og Skælskør Øst sammen.
-      om udvalget kan godkende administrationens oplæg til fordeling af tilforordnede på afstemningsstederne til kommunalvalget.
-      Afslutningsvis skal Økonomiudvalget tage stilling til honoreringen af de tilforordnede til kommunalvalget.
Sagens indhold
Der afholdes kommunalvalg tirsdag den 16. november 2021. I den forbindelse skal Økonomiudvalget tage stilling til afstemningssteder samt fordeling af tilforordnede på valgstederne og honorering af tilforordnede.
Slagelse Kommune har ved de sidste valg opereret med 25 afstemningssteder i kommunen.
Det er dog nødvendigt at vurdere, hvorvidt der skal ske en ændring i forhold til afstemningsstedet i Eggeslevmagle Forsamlingshus, idet det er blevet solgt. Det er uvist, om det fortsætter som forsamlingshus, eller om ny ejer evt. bygger om til boliger, og dermed om bygningen kan anvendes som afstemningssted til valget den 16. november 2021.
Afstemningsområdet Eggeslevmagle har ca. 536 registrerede vælgere. En mulighed er at
slå afstemningsområdet ”Eggeslevmagle” sammen med afstemningsområdet ”Skælskør Øst”.  Et samlet afstemningsområde vil have ca. 2800 vælgere, og det vil være muligt at anvende Eggeslevmagle Skole i Skælskør som afstemningssted. Skolen anvendes allerede som afstemningssted for ”Skælskør Øst”, og der er dermed tale om kendte rammer. 
Ønsker Økonomiudvalget at beholde alle 25 afstemningssteder, vil administrationen skulle finde en passende lokalitet til afvikling af valg i Eggeslevmagles afstemningsområde.
Bemanding ud fra forholdsfordelingen i Byrådet
Det følger af valglovgivningen, at det er vælgerne i kommunen, der styrer og kontrollerer de offentlige valg, der afholdes i Slagelse Kommune. Der skal for hvert afstemningsområde således udpeges minimum 5 valgstyrere, herunder en formand, samt et antal tilforordnede. Det er valgstyrernes opgave at føre afstemningsbogen for afstemningsstedet. De tilforordnede skal bistå ved valget.
Det fremgår af valgloven, at udpegningen sker ved forholdstalsvalg, medmindre der er enighed om andet. Forholdstallet beregnes i givet fald ud fra den seneste anmeldte gruppedeling i Byrådet.
Ved de seneste valg har udpegningen i praksis været håndteret ved, at de to valggrupper er blevet bedt om at indstille et antal tilforordnede, valgstyrere og valgformænd til de enkelte afstemningssteder ud fra den aktuelle fordelingsnøgle. De to valggrupper har hver for sig koordineret internt, hvor mange tilforordnede de enkelte partier skulle stille med. Koordinationen mellem grupperinger og i forhold til bemanding af valgstederne er gået via Ledelsessekretariatet.
Forvaltningen lægger op til, at alle tilforordnede og valgstyrere, der møder ind, bliver på afstemningsstedet frem til valget er fuldt afviklet og talt op. Én gruppe møder ind ca. kl. 07.30. Endnu en gruppe møder ind kl. 16.30.
Bilag 1 og 2 præsenterer oplæg til fordeling af tilordnede baseret på forholdsfordelingen i Byrådet ved seneste gruppedeling.
Bilag 1 tager udgangspunkt i, at antallet af valgsteder reduceres med ét til 24 – hvor afstemningsområdet Eggeslevmagle slås sammen med afstemningsområdet Skælskør Øst, og valget afvikles på Eggeslevmagle Skole i Skælskør som beskrevet ovenfor. Bilag 2 tager udgangspunkt i, at der beholdes 25 afstemningsområder med dertilhørende afstemningssteder.
Honorering
De tilforordnede honoreres i form af diæter, og der kan gives op til 4 diæter som honorering. En diæt er på 435 kroner og gives som udgangspunktet for 4 timer.
Ved det sidste valg (folketingsvalget 2019) blev tilforordnede, der deltog hele dagen, honoreret med 3 diæter, mens tilforordnede, der mødte ind 16.30, blev honoreret med 2 diæter. Udgiften til honorering ved 24 afstemningssteder (jf. bilag 1) vil være 313.200 kr. og ved 25 afstemningssteder (jf. bilag 2) vil være 320.160 kr.
Økonomiudvalget kan også vælge at honorere med 4 diæter for deltagelse fra kl. 7.30 og 2 diæter fra kl. 16.30. Udgiften hertil vil ved 24 afstemningssteder være 390.630 kr., og ved 25 afstemningssteder være 400.200 kr.
Der lægges op til, at udgiften til honorering af tilordnede kan holdes inden for det nuværende budget.
Proces omkring tilmeldingen
Primo september vil Ledelsessekretariatet bede grupperne udpege personer til valgstyreformænd, valgstyrer og tilforordnede. Senest den 9. november bør grupperne have bemanding til afviklingen af valget på plads. Valgstyreformænd vil blive inviteret til et møde omkring afvikling af valget.
Retligt grundlag
Kommunal- og regionalvalgsloven.
I den gældende kompetenceplan – opdateret 28. maj 2018 – har Byrådet udpeget Økonomiudvalget som ansvarlig for afviklingen af valg i Slagelse Kommune. Byrådet har kompetencen i forhold til klager over valget.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan:
A.    Beslutte at slå de to afstemningsområder ”Skælskør Øst” og ”Eggeslevmagle” sammen til ét afstemningsområde. De ca. 536 vælger fra Eggeslevmagle vil i givet fald skulle afgive deres stemme på Eggeslevmagle Skole i Skælskør.
Administrationen vurderer, at det vil udgøre en driftssikker løsning at slå de afstemningsområder sammen på denne måde.
C.    Godkende administrationens oplæg til fordeling af tilforordnede vælgere på afstemningsområderne som beskrevet i bilag 1 – alternativt bilag 2, hvis handlemulighed B vælges fremfor handlemulighed A.
Administrationen vurderer, at oplæggene repræsenterer både fordelingsmæssigt korrekte og realistiske bud på bemanding til kommunalvalget den 16. november 2021.
D.   Afvise administrationens oplæg til fordeling af tilforordnede, som beskrevet i bilag 1 og 2 – og som følge heraf bede administrationen om at komme med et nyt oplæg hertil.
E.    Beslutte antallet af diæter de tilforordnede skal modtage for deres indsats til kommunalvalget – afhængigt af deres opgave og mødetidspunkt. 
Vurdering
Administrationen vurderer, at sammenlægningen af ”Skælskør Øst” og ”Eggeslevmagle” til et afstemningsområde - med Eggeslevmagle Skole i Skælskør som afstemningssted – vil udgøre en driftssikker og kendt løsning í forhold til afvikling af valghandlingen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Udgifterne til honorering af tilforordnede forventes at kunne afholdes inden for det afsatte budget til afvikling af valg – uanset om der vælges honorering med 3-2 diæter eller med 4-2 diæter.
Udgifterne til foreløbig fintælling vil blive behandlet på en separat sag i april.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget beslutter handlemulighed A og slår valgområderne Eggeslevmagle og Skælskør Øst sammen, så de ca. 536 vælgere fra Eggeslevmagle fremadrettet skal anvende Eggeslevmagle Skole som afstemningssted.
2.    at Økonomiudvalget beslutter handlemulighed C og godkender administrationens oplæg til bemanding og fordeling af tilforordnede som beskrevet i bilag 1.
3.    at Økonomiudvalget fastsætter antallet af diæter, de tilforordnede skal modtage for at hjælpe til kommunalvalget 2021, som beskrevet i handlemulighed E.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Økonomiudvalget besluttede at fastholde de nuværende 25 afstemningsområder.
At 2 - Godkendt med justering for beslutning i "at 1"
At 3 - Godkendt.

28. Særlig anerkendelse af medarbejdere pga. corona (B)

28.   Særlig anerkendelse af medarbejdere pga. corona (B)

Sagsnr.: 330-2021-9915                   Dok.nr.: 330-2021-91249            Åbent
Kompetence:
Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal beslutte model for særlig anerkendelse af ansatte i Slagelse Kommune i forbindelse med ekstraordinær indsats under Corona.
Sagens indhold
Nogle kommuner har i sidste måned meldt ud, at de har vedtaget at give en særlig anerkendelse til alle eller dele af kommunens ansatte. Hertil kommer at nogle fagforeninger har foreslået at sikre deres medlemmer en særlig anerkendelse.
På den baggrund principgodkendte Økonomiudvalget i februar 2021 en økonomisk ramme (på fx 500 kr. pr. medarbejder) til anerkendelse af alle medarbejderes indsatser i forbindelse med håndtering af Corona. Midlerne skal medvirke til at skabe omsætning i lokale virksomheder, idet dog valg af konkret model træffes decentralt. Borgmesteren/kommunaldirektøren kommer tilbage med et konkret forslag, der inkluderer virksomheder i Slagelse kommune. Forslag vendes med HovedMed inden beslutning i Økonomiudvalget.
Igangsættelse af initiativet times med den videre genåbning af samfundet af hensyn til detailhandlen.
Retligt grundlag
Hjemmel følger af at Slagelse Kommune er arbejdsgiver.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan beslutte om den foreslåede model sættes i værk eller, om der skal udarbejdes flere alternative modeller.
Følgende model for anerkendelse af medarbejdernes corona-indsats foreslås:
På decentralt niveau, som udgangspunkt de enkelte fagområder og gerne på virksomhedsniveau, kan vælges mellem følgende to former for anerkendelse:
1.    Et gavekort på 500 kr. til detailhandlen i Slagelse Kommune (ca. 170 butikker, der er medlem af en af erhvervsforeningerne – medlemskab i 2020 og 2021 er gratis)
2.    Et beløb på 500 kr. pr. medarbejder til et socialt arrangement, idet midlerne skal bruges til indkøb lokalt hos fx konferenceudbyder, foredragsholder, fællesspisning eller lignende
Vurdering
Det vurderes, at en anerkendelse efter den foreslåede model ligger indenfor de rammer, der er gældende for danske kommuner for sådanne tiltag.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Bevillingen til anerkendelse af medarbejderne finansieres af kassen, og den konkrete udmøntning af puljen indarbejdes i budgetopfølgning 2.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at    Økonomiudvalget beslutter, at der gives anerkendelse til medarbejde på 500 kr. pr. medarbejder på decentralt niveau, idet der kan vælges mellem følgende to former for anerkendelse:
·       Et gavekort på 500 kr. til detailhandlen i Slagelse Kommune (ca. 170 butikker, der er medlem af en af erhvervsforeningerne – medlemskab i 2020 og 2021 er gratis)
·       Et beløb på 500 kr. pr. medarbejder til et socialt arrangement, idet midlerne skal bruges til indkøb lokalt hos fx konferenceudbyder, foredragsholder, fællesspisning eller lignende.
2.    at    Anerkendelsen finansieres af kassen med 3,7 mio. kr.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
En forudsætning for gavekort, er at der kun afregnes for gavekort der anvendes.
(V) kunne ikke anbefale indstillingen til byrådet. (V) anerkendte medarbejdernes indsatser i forbindelse med Corona, men ønskede at prioritere penge i driften, ex. 10 flere pædagoger i et år.
Ann Sibbern (UFP) tilkendegav, at medarbejdere der på anden vis er blevet belønnet for indsatsen under Corona ikke skal tilgodeses med denne anerkendelse.
At 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

29. Forvaltningens betjening af Byrådet (D)

29.   Forvaltningens betjening af Byrådet (D)

Sagsnr.: 330-2020-155520               Dok.nr.: 330-2021-86500            Åbent
Kompetence:
Økonomiudvalget
    
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal drøfte retningslinjer for forvaltningens betjening af byrådsmedlemmerne.
Sagens indhold
Gruppeformandskredsen har efterspurgt et notat om mulighederne jf. lovgivningen for forvaltningens bistand til byrådsmedlemmer. Dette med baggrund i at sikre, at ressourcetrækket på forvaltningen ikke bliver for tungt.
Det byrådsmedlemmer i dag efterspørger fra forvaltningen er:
-      Hyldevarer, som betegner allerede eksisterende materiale, som forvaltningen tidligere har udarbejdet eller har indhentet til brug for udvalget. Der er f.eks. tale om notater, redegørelser og rapporter, som forvaltningen allerede er i besiddelse af.
-      Bestillinger, som betegner nyt materiale, notater, redegørelser, der skal udarbejdes af forvaltningen. Her er der typisk tale om ny viden eller sammenstilling af kendt stof på en ny måde.
-      Faktuelle oplysninger, som betegner fakta-ark, statistikker m.v.
Der er en relativ varieret fordeling af den måde de forskellige fagudvalg og byrådsmedlemmer benytter sig af forvaltningens bistand. Som det ser ud nu, kan der i perioder være situationer, hvor arbejdspresset ikke altid balancerer hensigtsmæssigt for forvaltningen. Derfor har forvaltningen udarbejdet forslag til retningslinjer, der sikrer aftaler om, hvordan byrådsmedlemmer fortsat kan betjenes af forvaltningen.
Bestillinger (nyt materiale)
Det foreslås, at beslutningen om at iværksætte bestillinger skal ske via et fagudvalg. Det skyldes, at arbejdet med at udarbejde nyt materiale er mere omfattende og ressourcekrævende end f.eks. hyldevarer. Det foreslås også, at en bestilling skal rettes til chefen for det relevante fagområde. Materialet sendes herefter til hele fagudvalget.
Hyldevarer og faktuelle oplysninger
Det foreslås, at anmodninger om hyldevarer og faktuelle oplysninger rekvireres via det enkelte fagudvalg. Anmodningen herom skal rettes til den udvalgsansvarlige eller udvalgsformanden. Denne vurderer herefter om anmodningen angår materiale, som forvaltningen er i besiddelse af, eller om der er tale om en egentlig anmodning om udarbejde af nyt materiale.   
Svar til hele fagudvalget
Det foreslås, at i alle tilfælde, når et byrådsmedlem stiller et spørgsmål til forvaltningen vedr. et fagområde, så sendes svaret til hele fagudvalget. På den måde sikres, at der er gennemsigtighed i forhold til den viden som politikeren kommer i besiddelse ved besvarelsen af et spørgsmål.
Virtuelle månedlige fagfora
Det foreslås, at der på månedsbasis indenfor hvert fagudvalgs område oprettes et virtuelt møde, hvor interesserede byrådsmedlemmer i en time kan stille spørgsmål til kommunens fagpersonale inden for dennes fagområde. Mødet skal være åbent for alle og der vil ikke blive taget referat. Der kan ikke på mødes afgives bestillinger eller anmodes om yderligere oplysninger.
I det vedlagte notat (bilag 1) gennemgås praksis, som det foregår i dag i Slagelse kommune, samt det lovgivningsmæssige grundlag for forvaltningens betjening af byrådsmedlemmerne.
Retligt grundlag
Den kommunale styrelseslov
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan drøfte indholdet af notatet, herunder forslaget til en model for forvaltningens betjening af byrådet.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at der ved at justere retningslinjer for, hvordan forvaltningen kan betjene byrådsmedlemmerne, kan skabes tydeligere rammer for byrådspolitikernes muligheder for bistand. Særligt er det forvaltningens vurdering, at de månedlige mundtligt baserede spørgemøder vil kunne reducere ressourcetrækket i og med dels at kunne reducere på skriftlighed og dels at kunne præcisere ønsker om viden i en dialog.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget drøfter retningslinjer for forvaltningens betjening af Byrådsmedlemmer.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Drøftet.

30. Årsberetning Kontrolgruppen 2020 (O)

30.   Årsberetning Kontrolgruppen 2020 (O)

Sagsnr.: 330-2021-14422                 Dok.nr.: 330-2021-71455            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Kontrolgruppens årsberetning for 2020 fremlægges Økonomiudvalget til orientering.
Sagens indhold
Kontrolgruppen fremlægger en gang om året beretning med henblik på at holde udvalget orienteret om indsatsen på kontrolområdet mod socialt bedrageri.
Resultatet af kontrolindsatsen i 2020 udgør 14,35 mio. kr.
Som noget nyt foretages der en særskilt effektmåling på kontroltrin 2. Sagskontrollen på kontroltrin 2 udgør en samlet besparelse på yderligere 8,3 mio. kr.
Kontrollen er styrket efter Økonomiudvalget opnormerede området i 2019.
Niveauet for den lokale indsats mod socialt bedrageri fastlægges af den enkelte kommune.
De lokale retningslinjer er besluttet af Økonomiudvalget den 20. februar 2012, den 17. juni 2013 og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 8. april 2014.
Retligt grundlag
Opfølgning og kontrol af om betingelserne for udbetaling af sociale ydelser er opfyldt, er i forhold til Udbetaling Danmark reguleret ved særlovgivningerne vedr. børnetilskud, bidrag, boligstøtte.
Desuden gælder Lov om aktiv Socialpolitik, Lov om social Service, Lov om Sygedagpenge, Lov om Det Centrale Personregister, Persondataloven, Lov om Udbetaling Danmark, Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven samt den forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet i sagsbehandlingen
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan tage årsberetningen for 2020 til orientering.
Vurdering
Rådgivning og Udbetaling vurderer, at kontrolindsatsen i Slagelse Kommune i 2020 er udført i henhold til de lokalpolitiske beslutninger for området.
Resultatet for 2020 betragtes som meget tilfredsstillende, selvom der er registreret 4,8 mio. kr. mindre i besparelse end i 2019.
Arbejdsbetingelserne for kontrolmedarbejdere på trin 2 og 3 har været udfordret pga. omstilling af arbejdsgange ved hjemsendelser, manglende mulighed for at indkalde borgere til samtaler, færre udkørende virksomhedskontroller og suspendering af beskæftigelsesindsatsen.
Alene ved manglende kontrol af selvstændige sygemeldte, ses en mindre besparelse på 2,2 mio. kr. Kontrollen af dette område er udfordret grundet nedlukning og fejl i funktionaliteten i det nye nationale udbetalingssystem på sygedagpengeområdet, KSD.
Det vurderes samlet set, at kontrolindsatsen i Slagelse Kommune løftes på højt niveau, dels på grund af den politisk besluttede normering af området, dels fordi indsatsen udføres af erfarne og dedikerede medarbejdere.
Den organisatoriske forankring i Rådgivning og Udbetaling skaber sammenhæng, koordinering og handlekraft mellem bevillinger, udbetalinger og kontrol af forsørgelsesydelser, og medvirker dermed til at understøtte kommunens kontrolindsats.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Afdelingschef for Rådgivning og Udbetaling indstiller,
1.    at Kontrolgruppens årsberetning for 2020 tages til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Taget til efterretning.

31. Gensidig orientering (O)

31.   Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2021-955                     Dok.nr.: 330-2021-52085            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.
Sagens indhold
1.    Orientering fra udvalgsformand
2.    Orientering fra udvalgsmedlemmer
3.    Orientering fra administrationen
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at økonomiudvalget orienteres.
Beslutning i Økonomiudvalget den 15. marts 2021:
Fraværende: 
Borgmesteren informerede om:
Slagelse Kommune er tilmeldt kommunedysten "Danmarks vildeste kommune". Kommer til fagudvalget. Thomas Clausen (Ø) kvitterede positivt.
Kommunaldirektøren informerede om:
Slagelse Kommune har fået henvendelse fra Træskibssammenslutningen om at udskyde afviklingen af pinsestævne 2021 til 2022. Sagt ok. Opfordret til at komme forbi ved Maritimt folkemøde.
Har modtaget svar fra Guldagergaard, på anmodning om supplerende oplysninger vedrørende drifts- og aktivitetstilskud, der kan videregives til Byrådet. Coronaudgiften kan først opgøres, når årsregnskabet foreligger.
Ann Sibbern (UFP) spurgte til ansøgning fra Cirkusland til arealanvendelse. Jørgen Gruner (F) oplyste at der er kommet en lokalplansanmodning. Et samlet Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalg har nikket til igangsætning af arbejdet med en lokalplan.
32. Lukket: Salg af boligareal i Korsør (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
33. Lukket: Opkøb af areal i Slagelse samt anlægsbudget og anlægsbevilling (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
34. Lukket: Strategisk opkøb af areal i Slagelse (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
35. Lukket: Købstilbud på erhvervsareal ved omfartsvej i Slagelse (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
36. Lukket: Godkendelse af referat (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.