Kompetence
Byrådet
Beslutningstema
Kommunens anlægsprojekter er gennemgået med henblik på at opnå retvisende fordeling af rådighedsbeløb i budget 2025. Der er desuden lavet en vurdering af om der er anlægsprojekter i 2026 og overslagsårene der kan fremrykkes til 2025.
På den baggrund skal Byrådet, på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget, godkende en række omplaceringer af rådighedsbeløb til 2026 og overslagsårene men også at en række anlægsprojekter fremrykkes til 2025.
I sagen indgår også ansøgninger om anlægsbevillinger vedr. de anlægsprojekter, som fremrykkes til 2025 samt anbefaling om at bygningen Bag Stadion 11 i Korsør ikke frasælges og at indtægtsbudget vedr. salget føres til kassen.
Indstilling
Chef for Kommunale Ejendomme og chef for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,
1. at Byrådet godkender, at der omplaceres rådighedsbeløb fra 2025 til 2026 og overslagsårene med følgende beløb: -50,149 mio. i 2025, 45,849 mio. i 2026, -3,178 mio. i 2027 og 7,479 mio. kr. i 2028. (jf. bilag 1).
2. at Byrådet godkender, at følgende anlægsprojekter fremrykkes til 2025: Tagudskiftning – pulje, Istandsættelse/ombygning af dækmole, Halsskov Færgehavn, Tilpasning af offentlig park – Trækubberne, Renovering af broklapper i færgelejer, Stenrev havmiljø, og Renovering af sommerbadebroer, og at der omplaceres rådighedsbeløb fra 2026-2029 til 2025 vedr. disse projekter med følgende beløb: 7,1 mio. i 2025, 0,2 mio. i 2026, -5,1 mio. i 2027 og -2,2 mio. i 2028 (jf. bilag 1).
3. at Byrådet godkender anlægsbevillinger vedr. anlægsprojekter, som er indstillet fremrykket til 2025 (jf. bilag 2).
4. at Byrådet godkender, at afsat indtægtsbudget på -1.567 mio. kr. i 2025 vedr. salg af bygningen Bag Stadion 11 i Korsør føres til kassen
Sagens indhold
Der er foretaget gennemgang af anlægsrammen med henblik på en vurdering af, om der er rådighedsbeløb, som skal omplaceres fra 2025 til 2026 og overslagsårene. Desuden er der lavet gennemgang af anlægsrammen i 2026-2029 med henblik på fremrykning af anlægsprojekter til 2025.
I budgetforhandlinger for 2025-2028 blev der godkendt samlet anlægsramme på 164,7 mio. kr. for 2025. I perioden efter budgetforhandlinger er der givet tillægsbevillinger til anlægsrammen i 2025 på 3,5 mio. kr. i Der er overførsler/uforbrugte rådighedsbeløb fra 2024 på 42,8 mio. kr. Så den samlede anlægsramme i 2025 (inkl. overførsler og tillægsbevillinger) udgør 210,9 mio.kr.
Det er vurderet, at der skal omplaceres rådighedsbeløb på 50,1 mio. kr. kr. fra 2025 til 2026 og overslagsårene, idet beløbet ikke forventes brugt i 2025. Omplaceringen begrundes med ændrede forudsætninger i projekterne.
Det er vurderet, at der er 6 projekter som kan fremrykkes til 2025 og et samlet rådighedsbeløb på 7,1 mio. kr. Hovedparten af beløbet udgøres af tagudskiftningspuljen, hvor der foreslås fremrykket indsatser for 6 mio. kr. Resten på 1,1 mio. kr., fordeler sig på 5 projekter, hvor formålet med fremrykningen er udføre indledende arbejde, rådgivning, ansøgning om tilladelser i 2025 for at sikre hurtigere realisering af anlægsarbejde, som vil finde sted i 2026.
Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration og Kommunale Ejendomme foreslår at ejendommen Bag Stadion 11, Korsør ikke frasælges , men fremadrettet anvendes til arbejdet omkring nytteindsatsen. Der er budgetlagt indtægt vedr. salget på 1,567 mio. kr.
Såfremt Byrådet godkender omplaceringer, som er indstillet i sagsfremstillingen, samt kassetilførsel af indtægtsbudgettet vedr. salget af bygningen Bag Stadion 11 i Korsør, så vil den samlede anlægsramme i 2025 udgøre 169,5 mio. (jf. tabellen nedenfor).
Beløb er vist i 1.000 kr. | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 |
| | | | | |
| | | | | |
Sum af anlægsrammen jf. budgetaftalen 2025-2028 | 164.699 | 188.998 | 213.716 | 212.495 |
| | | | | |
Tillægsbevillinger givet i år 2025 | 3.486 | 475 | | |
| | | | | |
Forventede overførsler fra 2024 | 42.810 | | | |
| | | | | |
Anlægsrammen i 2025 inkl. af overførsler fra 2024 | 210.995 | 189.473 | 213.716 | 212.495 |
| | | | | |
Omplaceringer fra 2025 til 2026 og overslagsårene | -50.149 | 45.849 | -3.178 | 7.479 |
| | | | | |
Anlægsprojekter som fremrykkes til 2025 | 7.100 | 200 | -5.100 | -2.200 |
| | | | | |
Sum af omplaceringer imellem 2025-2028 jf. overførselssagen | -43.049 | 46.049 | -8.278 | 5.279 |
| | | | | |
Indtægtsbudget (Bag stadion 11, Korsør) føres til kassen | 1.567 | | | |
| | | | | |
Anlægsrammen i 2025 efter godkendelse af omplaceringer jf. redisponeringssagen | 169.513 | 235.522 | 205.438 | 217.774 |
Rådighedsbeløb som omplaceres til 2026
313 Optimering af administrative bygninger
Den kommende ombygning af Slagelse Rådhus, var planlagt til at finde sted i andet halvår af 2025. Der skal dog i samme periode afholdes kommunalvalg, hvilket erfaringsmæssigt medfører et øget resursemæssigt og logistisk pres på medarbejderne i administrationen. Dette sammenfald er ikke hensigtsmæssigt, da ombygningen vil betyde, at medarbejderne på Rådhuset etapevist skal flyttes til midlertidige kontorhoteller, på andre lokationer i Slagelse. Det er derfor besluttet at udskyde ombygningen af Rådhuset til første halvår 2026. Det er desuden vurderet, at renoveringerne af Willemoesvej 2B og Gørtlergade ikke forventes at være afsluttet i dette budgetår. På den baggrund indstilles i denne sag, at dr omplaceres 9 mio. kr. fra 2025 til 2026.
355 Trelleborg – den genskabte borg
I budget 2025 er der afsat 20,5 mio. kr. Derudover er der uforbrugt rådighedsbeløb fra 2024 på 1,5 mio. kr., så det samlede rådighedsbeløb til projektet udgør i alt 22 mio. kr. i 2025. Grundet projektets stadie, vurderes det ikke sandsynligt at det fulde rådighedsbeløb kan anvendes i 2025. Projektering er i gang. På den baggrund foreslås der omplaceret 15,1 mio. kr. til 2026 og 2027.
347 Gaskonverteringer - Fjernvarme og varmepumper
I budget 2025 er der afsat 1,9 mio. kr. Derudover er der uforbrugt rådighedsbeløb fra 2024 på 1,7 mio. kr. så i alt 3,6 mio. kr.
Der har været en del forsinkelser og uvisheder for fjernvarmeudrulningen særligt i Slagelse by. Ud fra de seneste planer for udvidelser i 2025 er det planlagt, hvilke ejendomme der kan godt nå at blive konverteret til fjernvarme i 2025. På den baggrund er det vurderet, at samlede rådighedsbeløb (inkl. overførslen fra 2024) ikke kan nås at blive brugt fuldt ud i 2025, hvorfor 1,1 mio. kr. foreslås omplaceret til 2026.
192 Højvandssikring Korsør
De er afsat i alt 34,8 mio. kr. til projektet i perioden 2025-2028. I 2025 skal der udarbejdes projektforslag og myndighedsprojekt og der skal afholdes håndværkerudgifter til etablering af højvandsikringen, som senest var beskrevet i sagen, som var behandlet i Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. oktober 2021. Udgifterne til tiltagene i 2025 er skønnet at være på 4 mio. kr. Der er afsat 4,9 mio. i budget 2025, og derfor foreslås 0,9 mio. kr. omplaceret til 2026.
388 Nye klublokationer
I budget 2025 er der afsat 5,8 mio. kr. til projektet. Det er vurderet, at Der skal bruges 0,3 mio. på at forbedre miljøet i den midlertidige klub i Nordhallen. Det resterende beløb på 5,5 mio. vedr. distrikt Syd er under afklaring. Der fremsættes sag til BUU i maj/juni med oplæg til udmøntning af de resterende midler. Hvorvidt de resterende midler helt eller delvist kan udmøntes i 2025 eller 2026, afhænger af hvilken løsning der vælges.
152 Udvidelse af Møllebakken
Den kommunale grund beliggende ved Møllebakken i Skælskør er meget smal og en vejudvidelse vil understøtte udviklingen og forbedre vejbetjeningen af området. Slagelse Kommune kan udbyde den kommunale grund med henblik på opførsel af boliger.
Der er afsat 2,772 mio. kr. i 2025, og der er uforbrugt rådighedsbeløb fra 2024 på 0,291 mio. kr., så i alt 3,063 mio. kr.
I slutningen af marts 2025 forventes tidsplan for projektet klar, der nærmere afspejler økonomien fordelt over årene. Rådgiverydelse er p.t. i udbud. P.t. forventes, at endelig arealerhvervelse og udbetaling af erstatning sker i 2026, hvorfor der skønnes, at det samlede rådighedsbeløb i 2025 ikke forventes brugt fuldt ud. På den baggrund disponeres 1,050 mio. kr. i 2025 og resten på 2,013 mio. foreslås omplaceret til 2026.
81 Tude å projekter
I 2025 er der afsat rådighedsbeløb til Tude å projektet på 2,5 mio. kr. Der forventes overført merforbrug fra 2024 på 0,2 mio. kr., så der er i alt 2,3 mio. kr. i 2025.
Der pågår miljøkonsekvensvurdering, og det er skønnet at VVM redegørelse og reguleringstilladelse vil kunne fremlægges på møderne i fagudvalget i maj måned. I VVM processen bliver det afklaret om det påtænkte projekt får væsentlige konsekvenser for natur og miljø, som gør at projektet enten må opgives eller skal sikre noget som imødegår negative konsekvenser. Herefter er der 8 ugers høringsperiode og efter granskning af eventuelle høringssvar en sidste politiske behandling samt endelig tilladelse med 4 ugers klageadgang.
Projektet afventer desuden svar på en henvendelse til landbrugsstyrelsen, som nu hedder Styrelsen for Grøn Trepart, om en ønsket tilsagnsforhøjelse på ca. 13 mio. kroner, som Slagelse Kommune har kalkuleret, er nødvendig for realisering.
Samlet betyder det, at anlægsopstart tidligst kan ske i oktober-november 2025, hvis at alt går nemt og uden klager. På den baggrund er det vurderet, at det afsatte rådighedsbeløb ikke kan anvendes fuldt ud i 2025, og der foreslås omplaceret 0,6 mio. kr. til 2026.
375 Naturområde Kruusesminde
Kruusesminde. Midlerne skal anvendes til naturgenopretning af området og faciliteter mv, som understøtter rekreativ brug af området:
- Naturplan, naturgenopretning og naturtiltag, monitorering
- Friluftsplan og rekreative faciliteter: Stier, fugletårn, skiltning, infotavler, bord-bænksæt, bålhytte og p-plads med toiletter.
Projektet er i en opstartsfase, hvor planlægning af hvordan området skal udvikle sig over de kommende år er i den indledende fase. Med ansættelse af en programleder pr. 1. februar 2025 vil arbejdet med dette accelerere. Størstedelen af området er i dag forpagtet ud, og forpagtningsaftalen er opsagt pr. 31/12-2025. Dvs. vi har først mulighed for at disponere over området fra 2026, med mindre at der indgås en aftale med forpagteren efter høst.
Forud for anlæg af konkrete natur- og friluftstiltag skal der udarbejdes en vision for projektet, en naturplan og en friluftsplan og indhentes de nødvendige tilladelser. Naturplan skal indeholde mål for naturudviklingen og en beskrivelse af konkrete tiltag og friluftsplanen skal fastlægge indhold i forhold til friluftsliv og formidling. Dette arbejde vil blive lavet i 2025, ligesom indledende jordbearbejdning og hegning evt. vil kunne påbegyndes i 2025.
Der reserveres 0,7 mio. kr. i 2025. Resten af midlerne overføres til 2026.
323 Infrastruktur Ringparken Slagelse
Infrastrukturprojektet er en del af en større omdannelse af Ringparken, der både indebærer initiativer fra FOB og Slagelse kommune med henblik på at sikre samarbejde om det samlede infrastrukturprojekt for Ringparken.
I budgetaftalen 2025-2028 er der afsat 3,5 mio. kr. i 2025. Der forventes overført uforbrugt rådighedsbeløb fra 2024 på 0,4 mio. kr., så det samlede rådighedsbeløb til projektet i 2025 udgør 3,9 mio. kr. Grundet projektets stadie, vurderes det ikke sandsynligt at det fulde rådighedsbeløb kan anvendes i 2025. Da der pt. ikke er indgået aftale om rådgivning, forventes det pt. kun sandsynlig at forbruget på projektet samlet set beløber sig til 1,1 mio. kr. i 2025. Forbruget på projektet i 2025 forventes anvendes på intern og ekstern rådgivning, og resten på 2,8 mio. foreslås omplaceret til 2026.
360 Trafiksikkerhed cykelstier – pulje
I puljen er der afsat i 3 mio. i 2025, 6 mio. 2026 ,10 mio. i 2027 og 10 mio. i 2028. Puljen skal anvendes til at forbedre trafiksikkerheden på tværs af kommunen. Slagelse Kommune arbejder allerede målrettet på at forbedre trafiksikkerheden og øge trygheden i både byområder og landdistrikter, men ønsker at intensivere indsatsen yderligere. I 2025 vil kommunens gældende trafiksikkerhedsplan blive revideret, hvilket vil danne rammerne for fremtidige initiativer og indsatser. Målet er at sikre, at alle – uanset alder og transportform – kan færdes trygt. Det gælder både bilister, cyklister, fodgængere og brugere af kollektiv transport. For at nå dette mål ønsker kommunen at styrke indsatsen for trafiksikkerhed i de kommende år. Det er vurderet, at indeværende år skal gå med indledende arbejde i forhold til anvendelse af puljen, og til det formål disponeres 0,5 mio. kr. i indeværende år og resten på 2,5 mio. kr. foreslås omplaceret til 2026.
283 Cykelparkering ved Campus
Det afsatte rådighedsbeløb er Slagelse Kommunes medfinansiering til forbedring og kapacitetsforøgelse af cykelparkering ved Slagelse Station, hvor kommunen har fået tilsagn om 50% tilskud fra cykelpuljen. Med den udvikling der sker, vil der komme til at mangle cykelparkeringsplader omkring Slagelse Station for at udnytte det potentiale der er i at cyklen kan blive benyttet i højere grad end i dag. Den nye cykelparkering etableres nord for Stationen.
Der er afsat 4,3 mio. i 2025, og der er uforbrugt rådighedsbeløb fra 2024 på 0,7 mio. kr., så i alt 5,027 mio. kr. inkl. overførslen fra 2024. Det er vurderet, at det samlede rådighedsbeløb i 2025 ikke kan nås brugt fuldt ud, da indeværende år skal gå med rådgivning og projektering. Til det formål er disponeret 0,250 mio. kr. i 2025 og resten på 4,778 mio. foreslås omplaceret til 2026.
94 Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger - pulje
Trafiksikkerhedsplanen arbejder ud fra registrerede uheld som indrapporteres via politi- og skadestueregistreringer, med tryghedsprojekter i landsbyer og med kampagner. Tryghedsprojekterne prioriteres ud fra borgerhenvendelser og viden om trafikmængder, hastighed, uheld, vejens udformning osv. Der samles løbende op på henvendelser og ønsker i trafiksikkerhedsplanen, men planen står over for en revision.
I budget 2025 er der afsat 3,6 mio. kr., og der er uforbrugt rådighedsbeløb fra 2024 på 2,2 mio. kr., så i alt 5,8 mio. kr. inkl. overførslen. Der er disponeret 2,8 mio. i 2025, som vil hovedsageligt gå til allerede planlagte projekter fra tidligere, og resten på 3 mio. kr. foreslås omplaceret til 2026, da det er vurderet, at det ikke er sandsynligt at det samlede afsatte rådighedsbeløb kan bruges fuldt ud i 2025.
272 Udvikling af Bildsø koloni
Der er afsat 0,5 mio. i projektet. Der pågår en proces omkring afklaring af salg af Bildsø Kolonien i offentligt udbud til en privatperson, en organisation eller en virksomhed. Rammerne for den gældende servitut, der bestemmer at kolonien kun kan anvendes som feriekoloni, skal juridisk vurderes. Ligeledes processen om dispensation såfremt bygningsmassen ønskes omdannet til at kunne tjene andre formål end koloni.
På den baggrund forventes rådighedsbeløbet på 0,5 mio. ikke brugt i indeværende år, og det foreslås omplaceret til 2027.
Anlægsprojekter som fremrykkes til 2025
201 Tagudskiftning pulje
I budget 2025 er der afsat rådighedsbeløn til udskiftning af tage i kommunens bygninger på 2,2 mio. kr. Det er vurderet, at der kan udskiftes tage for yderligere 6 mio. kr. i 2025, hvorfor dette beløb foreslås omplaceret fra budget 2026 til 2025, hvorefter rådighedsbeløbet i 2025 vil udgøre 8,2 mio. kr.
399 Istandsættelse/ombygning af dækmole, Halsskov Færgehavn
Der er med budgetaftale 2025-2028 afsat budget til en ombygning af dækmolen. Med forslaget her fremrykkes der budget til opstart på projektering, myndighedsgodkendelser og tilbudsindhentning m.v.
Der foreslås 0,2 mio. fremrykket til 2025 samt fremrykning af budget til realisering fra 2027 til 2026.
402 Tilpasning af offentlig park – Trækubberne
Med tilblivelsen af Lokalplan 1294 vedr. Trækuberne vil den tilstødende offentlige park have brug for et løft. Formålet er at skabe en lidt bedre sammenhæng mellem udtryk og anvendelse af udearealerne ved Trækuberne og den offentlige park.
Det foreslås at fremrykke 0,1 mio. til 2025 for at sætte gang i tegninger/planer og de resterende 0,4 mio. i 2026 til realiseringen.
405 Renovering af broklapper i færgelejer
De landfaste ramper/broklapper til færgerne trænger til levetidsforlængende vedligehold. Det omhandler afhjælpning af rustangreb m.v. samt overfladebehandling. Denne øvelse gælder for alle fire færgelejer. Forud for tiltagene her har der været fokus på hydraulik og forhøjerplader mm., som er håndteret i 2024.
I 2025 skal der skiftes løftecylinder (afsat 0,22 mio.) og der skal projekteres på opgaven for renovering af broklapper (0,1 mio.), hvor selve renoveringerne foreslås fremrykket til 2026.
391 Stenrev havmiljø
Der er fra mange sider kommet fokus på havmiljøet og en udvikling der mange steder ikke går i en positiv retning. Med budgetaftale 2025-2028 blev der afsat budget til stenrev mm. i 2027 og 2028.
Med forslaget her anbefales det at fremrykke en del af budgettet fra 2028 til indsatser i 2025 og 2026. Dette for at kunne løfte projektledelse, ansøgningsprocesser, fondsansøgninger m.v. i perioden forud for en realisering. Endvidere mulighed for at prøve tiltag af i mindre skala.
Med forslaget anbefales det at fremrykke 0,5 mio. fra 2028 til 2025 og 1,5 mio. fra 2028 til 2026. Parallelt hermed arbejdes der for de midler som er afsat via Bæredygtighedsstrategien.
359 Renovering af sommerbadebroer
Det foreslås at fremrykke de afsatte budgetmidler fra 2025-2028 (0,2 i hvert år) til en indsats fordelt over 2025 og 2026 med i stedet 0,4 mio. i hver af de to år. Fremrykningen vil bevirke at efterslæbet på vedligehold og renovering hurtigere er i mål. Fra og med 2029 vil der så kunne genoptages årlige indsatser.
Kassetilførsel af budgetteret indtægt
364 Ejendommen bag stadion 11, Korsør
Ejendommen Bag Stadion 11, Korsør er i november 2023 besluttet frasolgt. Grundet høj prioritering af opkøb og frasalg af erhvervsjord i 2024, er ejendommen endnu ikke frasolgt. Ejendommen blev tidligere brugt af VASAC til værkstedsaktiviteter. Disse aktiviteter blev i 2023 samlet på Industrivej i Slagelse.
I december 2024 blev lovforslag om ny arbejdspligt vedtaget, hvilket medfører arbejdspligt i op til 37 timer om ugen for personer, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet. Dette betyder at Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration aktuelt har en opgave med at etablere baser for nytteindsatsen flere steder i kommunen. Bag Stadion 11 i Korsør har en optimal indretning til de aktiviteter der påtænkes.
Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration og Kommunale Ejendomme forslår derfor, at ejendommen ikke frasælges, men fremadrettet anvendes til arbejdet omkring nytteindsatsen. Ejendommen står uden driftsbudget og Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration finansierer foreløbigt bygningsdriften fra opstart indtil en samlet sag vedr. omkostningerne til arbejdet omkring nytteindsatsen præsenteres i fagudvalget senere i 2025. På den baggrund foreslås det at det afsatte indtægtsbudget vedr. salget på 1,567 mio.kr. føres til kassen i 2025.
Retligt grundlag
Kommunens Kasse og regnskabsregulativ.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De ansøgte anlægsbevillinger har ikke kassevirkning da de finansieres af afsatte rådighedsbeløb.
”Hvis de foreslåede budgetomplaceringer godkendes, vil anlægsrammen for 2026 øges med 46 mio. kr., hvilket bringer den samlede anlægsramme op på 235 mio. kr. Bruttoanlægsrammen vil stige fra 214 mio. kr. til cirka 261 mio. kr.
Set i sammenhæng med, at budgetaftalen for 2025-2028 er 2-årig og kun genåbnes ved væsentlige ændringer i de økonomiske forudsætninger, vil en negativ påvirkning af budgetbalancen i 2026 på 46 mio. kr. få betydning for de kommende budgetforhandlinger. Dette kan blandt andet påvirke den politiske prioritering af anlægsrammen.”
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 |
Bevillingsønske | | | | | |
Anlæg – Omplaceringer fra 2025 til 2026-2028 | | -50.149 | 45.849 | -3.178 | 7.479 |
Anlæg - Anlæg – anlægsprojekter som fremrykkes til 2025 | | 7.100 | 200 | -5.100 | -2.200 |
Anlæg - 364 Ejendommen bag stadion 11, Korsør (indtægtsbudget føres til kassen) | | 1.567 | | | |
Finansiering | | | | | |
| | | | | |
Kassen | | 41.482 | -46.049 | 8.278 | -5.279 |
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger