Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget – Referat – 10. oktober 2022

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Teknik- Plan og Landdistriktsudvalget skal træffe beslutning om trafikbestilling i den kollektive trafik for de ændringer der skal ske i forbindelse med køreplanskiftet i juni 2023. Ligeledes skal Teknik- Plan- og Landdistriktsudvalget overfor Økonomiudvalget indstille en økonomisk plan for budgettilpasningen jævnfør Byrådets 1. behandling af budget 2023 - 2026, hvor budgettet til bustrafik er reduceret med 7,0 mio. kr. 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller.

1.     at Teknik- Plan og Landdistriktsudvalget godkender alle tilpasninger på den kollektive bustrafik der fremgår af Bilag 1 ”Sparekatalog – Slagelse Kommune – August 2022”.

2.     at Teknik- Plan og Landdistriktsudvalget overfor Økonomiudvalget indstiller, at budgettilpasningen vedrørende bustrafik kan ske over en 3- årig periode fra 2023 til 2025. 

Sagens indhold

På Teknik- Plan- og Landdistriktsudvalgets ekstraordinære udvalgsmøde den 25. august 2022 blev det besluttet, at der skulle arbejdes videre med sparekataloget for den kollektive trafik, og at udvalgets justeringsønsker vedr. linjerne 903, 907 og 431 skulle indgå i sparekataloget. 

Derudover besluttede udvalget, at spareforslagene blev sendt i høring ifm. Byrådets budgetforslag 2023. Høringsperioden var fra den 10. september til den 21. september 2022. Der er i forbindelse med budgethøringen modtaget 20 høringssvar vedr. reduktioner på området for kollektiv trafik.  

Budgettilpasningsplan til dækning af reduktion af den årlige budgetramme med 7,0 mio. kr. samt driftsunderskud fra 2021 og 2022

Kommunens trafikbestilling for 2023 vil blive implementeret med køreplanskiftet i juni 2023. Derfor vil reduktioner i den kollektive trafik tidligst få effekt medio 2023 (halvårseffekt). Dette betyder at en årlig budgetreduktion på 7,0 mio. kr. ikke kan udmøntes med fuld effekt i 2023. For at opnå den ønskede budgetreduktion vil det være nødvendigt, at fjerne kollektiv trafik for et større beløb i en årrække for at opnå tilpasning mellem serviceniveau og budget. Dette skal ses i sammen med efterreguleringen for 2021, som hovedsageligt skyldes generelle udgiftsstigninger ifm. drift af rutebuslinjer, samt nødvendige tilpasninger mellem serviceniveau og budget, jf. beregninger for 2023, se bilag 2 "NOTAT Kollektiv trafik 2023-2028 - budgetændring".

Administrationen foreslår, at der sker en budgettilpasning over en 3-årig periode, hvor der tilstræbes økonomisk balance mellem budget og udgifter fra og med 2026.   

Da budgettilpasningen ikke kan opnås og finansieres indenfor budgetår 2023, vil det være nødvendigt at Økonomiudvalget træffer beslutning om, at politikområdet Drift og Teknik på budgetposten Bustrafik kan køre med overforbrug i 3 år fra 2023 til og med 2025.

Med en budgettilpasningsperiode på 3 år (2023-2025) vil det være nødvendigt at fjerne kollektiv trafik med en halvårsvirkning for 2023 på 6,2 mio. kr. og helårsvirkning for 2024 og 2025 på 12,3 mio. kr. Med en længere budgettilpasningsperiode kan helårsvirkningen for reduktionen af den kollektive bustrafik reduceres.

Metodevalget for sparekataloget

Sparekataloget er udarbejdet med fokus på følgende forhold; at reduktionerne rammer så få passagerer som muligt og at flest mulige passagerer fastholdes i den kollektive trafik, at der opnås mest bus for pengene og at el-busserne kan genanvendes således at det undgås at betale kompensation iht. kontrakterne. 

Forslagene vil medføre følgende; der reduceres drift på bybuslinjerne med samlet 20% der betyder, at udgifterne til bybuslinjerne reduceres med 37%, samlet set leverer bybuslinjerne 75% af de foreslåede reduktioner.

Udvalget fremførte på udvalgets møde den 25. august 2022 spørgsmål til sparekataloget, svarene fra Movia på disse spørgsmål er indarbejdet under punktet "Handlemuligheder". Derudover var der spørgsmål til Flextrafik, Studieflex og Takster. Svarene på disse spørgsmål fremgår af Bilag 4 "Moviasvar - Slagelse Kommune - 14.09.2022".

Høringssvar (Budget 2023)

Der er i forbindelse med den generelle høring på Budget 2023 modtaget i alt 20 høringssvar der forholder sig til besparelser på den kollektive bustrafik. Alle svarene er gengivet i bilaget "Hvidbog - Høring af budget 2023 - forslag til besparelser på de lokale buslinjer".

18 høringssvar udtrykker at det generelt er dårligt/ringe når kommunen må reducere i den lokale kollektive bustrafik.

2 høringssvar (024 og 087) påpeger, at når skoler lukkes, så vil det givetvis medføre et øget transportbehov for skoleelever. Administrationen vurderer, at eventuelle justeringer af køreplaner grundet skolelukninger tidligst vil kunne indgå i Trafikbestilling 2024. Alternativt vil der skulle etableres lukket visiteret kørsel for de involverede elever.

3 høringssvar (152, 267 og 274) opfordrer til dialog med lokalrådene inden endelig beslutning træffes om Trafikbestilling 2023. Da udvalget skal træffe beslutning om grundlaget for trafikbestilling 2023 med denne sag, vil det ikke være en mulighed at udvide trafikbestillingen med en inddragende proces.

5 høringssvar indeholder forskellige forslag/opfordringer, der kort beskrives og kommenteres her:

• Danske Handicaporganisation. DH Slagelse (192) anbefaler at reducere i sparekatalogets forslag om ingen aften- og weekendkørsel for visse buslinjer. I stedet bør der køres med 2-timersdrift aften og weekend for disse buslinjer.
  Administrationens kommentar: Følges anbefalingen, vil besparelseskravet ikke kunne opfyldes.
• Antvorskov Skole - skolebestyrelsen (210) anbefaler at gennemføre nogle passagertællinger før der træffes beslutning om reduktioner i buskørslen. Herudover gøres opmærksom på, at eleverne skal være på skolen kl. 07:50, så undervisningen kan starte kl. 08:00. Det vil være en stor hjælp om køreplanerne kan tilgodese det. Endelig bør buslinjerne tilpasses de ændringer, der følger af ændringer i skoledistrikterne.
  Administrationens kommentar: Det vurderes, at eventuelle justeringer af køreplaner som ikke indgår i nuværende sparekatalog, tidligst vil kunne indgå i trafikbestillingen 2024.
• Ældrerådet Slagelse Kommune (214) henviser til tidligere høringssvar i forbindelse med Borgerbus i Stillinge-området i 2019 og Fribus 2.0 Slagelse Syd i 2021.
  Administrationens kommentar: Ældrerådet inviteres med denne sag til at afgive høringssvar. Derfor vil ovenstående blive inddraget i sagen der forelægges udvalget den 31. oktober 2022.
• Marievangsskolen - Skolebestyrelsen og MED-udvalget (286) gør opmærksom på, at der er uklart for MED-udvalget, hvordan eleverne i Marievangsskolens distrikt fremadrettet skal transporteres til skole.
  Administrationens kommentar: Hvis linje 904 og 905 nedlægges, vil det medføre at der skal findes transportløsning for de elever der benytter linjen som blev omlagt i forbindelse med sammenlægning af skoledistrikterne for Marievangsskolen og den tidligere Nørrevangsskole. Nedlæggelse af linjerne vil medføre, at Center for Børn og Unge skal træffe aftale om lukket visiteret kørsel for de elever kommunen er transportforpligtet til at sørge for.
• Skælskør Erhvervsforening (298) udtrykker bekymring for nedlæggelse af linje 909. Buslinjen bidrager til sammenhængskraften i Skælskør, herunder betjening af Ældrecentret Rådmandshaven.
  Administrationens kommentar: Det vurderes, at justeringsforslaget for linje 907 der blev fremført på Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets møde den 25. august 2022, vil medtage Rådmandshaven som en del af køreplanen for buslinjen.

Retligt grundlag

Lov om trafikselskaber.

Handlemuligheder

Teknik- Plan og Landdistriktsudvalget kan vælge,

A. At godkende justeringer på alle buslinjer som de fremgår i sparekataloget Bilag 1 ” Sparekatalog – Slagelse Kommune – August 2022”.

B. At undtage justeringer på buslinjer, dette vil dog medføre, at budgettilpasningen på den kollektive bustrafik ikke kan opnås indenfor en 3-årig periode.

Sparekataloget indbefatter justeringer for en samlet sum (helårsvirkning) på 12,0 mio. kr., og vedrører i alt 11 buslinjer i regi af Movia samt kommunens egne fribusser. De foreslåede justeringer på buslinjerne er som følger (Opstillingen følger sparekatalogets punkt 5 – Prioriteret forslagsoversigt). Konsekvenser/bemærkninger for de enkelte tiltag er anført i sparekataloget:

1. Fribus
Med en maksimal 10 % reduktion på kontraktsummen kan der opnås årlig driftsreduktion på 0,5 mio. kr.

2. Linje 462
Følgende ture udgår: Skælskør busterminal kl. 6.06, Ørslev kl. 7.02, Harboes Vænge kl. 16.35, Ørslev 16.37. Derved kan der opnås årlig driftsreduktion på 0,2 mio. kr.

3. Linje 495
Følgende ture udgår: Eggeslevmagle kl. 7.04, Skælskør busterminal kl. 15.15, 15.54, 16.15, 17.15. Derved kan der opnås årlig driftsreduktion på 0,1 mio. kr.

4. Linje 909
Linjen nedlægges. Derved kan der opnås årlig driftsreduktion på 1,5 mio. kr.

5. Linje 902
Afkortes til kun at betjene byerne mellem Korsør og Vemmelev. Linjen reduceres til en daglinje der kun kører i hverdage kl. 6-19. Derved kan der opnås årlig driftsreduktion på 1,7 mio. kr.

6. Linjerne 901 og 908
Linje 901 omlægges således at området ved Motalavej, Korsør betjenes. Linjen justeres til halvtimesdrift alle dage. Linje 908 nedlægges som selvstændig linje. Derved kan der opnås årlig driftsreduktion på 4,1 mio. kr.

7. Linjerne 904 og 905
Linje 904 og 905 nedlægges. Derved kan der opnås årlig driftsreduktion på 1,7 mio. kr.

8. Linje 431
Linjen reduceres til daglinje med timedrift alle hverdage fra kl. 6-18. Derved kan der opnås årlig driftsreduktion på 1,1 mio. kr.

Justeringsforslag linje 431: Udvalget foreslår, at linje 431 bindes sammen med linje 903 og varetager bybusfunktionen på rute 903 i Slagelse by. Movia anerkender, at det kan være muligt at sammentænke driften af linje 903 og 431, og har givet følgende bemærkninger til det stillede forslag:

Sammentænkningen vil betyde at der flere forhold det vil være nødvendigt at forholde sig til. Dette vil eksempelvis være; at linje 431 i dag betjener uddannelsesinstitutionerne ved Vester Ringgade. Dette vil den ikke kunne gøre, hvis linjeføringen ændres til linjeføringen for 903, at linje 903 betjener Idagårdsvej. Det vil den ikke gøre, hvis den skulle fortsætte som linje 431 mod Dalmose samt at køretiden på linje 431 mellem Slagelse St. og Dalmose i dag lige kan holdes under en time. En forlængelse af linjen til Plejecenter Blomstergården vil medføre øget køretid.

Forslaget betyder ikke, at der ikke kan være ræsonnement i at tænke i en sammenlægning. Men en fastholdelse af aftenbetjeningen til Dalmose vil tilsvarende reducere besparelsespotentialet i sparekataloget. Det vurderes at ville kræve yderlige analyse for at belyse fordele og ulemper for en sammenlægning nærmere. Det er Movias anbefaling, at forslaget undersøges i forbindelse med den kommende trafikbestillingsproces 2024.

9. Linje 907
Linjen reduceres til daglinje med timesdrift alle hverdage kl. 6-19. Hertil at alle afgange stopper alle steder til Stignæst Havn. Derved kan der opnås årlig driftsreduktion på 0,7 mio. kr.

Justeringsforslag 1: Udvalget foreslår at linjen trafikbetjener Stigsnæs Havn efter kl. 19 i hverdagene og i weekenden. Det ønskes, at buskøreplanen hænger sammen med færgernes ankomst- og afgangstider. Ifølge Movia kan forslaget realiseres. Dog vil driftsbesparelsen blive tilsvarende reduceret. Størrelsen af driftsreduktion afhænger af antallet af korrespondancer som linjen skal have med færgen på Stigsnæs havn.

Justeringsforslag 2: Udvalget foreslår, at linjen omlægges permanent og betjener Lovsøvej i stedet for Skovvej. Ifølge Movia kan forslaget realiseres uden meromkostninger, under forudsætning af at busterminalen flyttes til Stationsvej. 

10. Linje 903
Halvtimesdriften køres kun på hverdage i tidsrummet kl. 6-20. Timesdrift aften efter kl. 18 og i weekender. Derved kan der opnås årlig driftsreduktion på 0,4 mio. kr.

Justeringsforslag linje 903: Udvalget ønsker en justering af linjeføring, således at linjen betjener Blomstergården og Slagelse Sygehus. Ifølge Movia er den nuværende linje 903 effektivt planlagt. Ændringer i linjeføringen der medfører øget køretid vil derfor skulle modsvares af reduktioner der sparer køretid et andet sted på linjen. Ift. udvalgsstrategien om mere buskørsel for pengene, er vurderingen at en dobbeltrettet linje giver mere buskørsel for pengene end den forslåede ringlinje/ottetals-løsning. 

Vurdering

Reduktioner i den kollektive trafik hvor der skal ske budgettilpasningen med en 3-årig afviklingsperiode vil medføre, en væsentlig nedjustering i det tilbudte serviceniveau på den kollektive bustrafik. Det vil være nødvendigt at fjerne service i bustrafikken for ca. 6,1 mio. kr. (halvårsvirkning) i 2023 og ca. 12,3 mio. kr. i de efterfølgende to år.

Hvis den reducerede budgetramme fastholdes efter tilpasningsperioden, vil det for 2026 og fremefter være muligt at udvide servicen så denne tilpasses rådighedsbeløbet i budgetrammen, men det kan blive vanskeligt at få ”tabte” passagerer tilbage i busserne.

Af hensynet til, at der skal findes markant driftsmæssig reduktion på servicerammen er det administrationens anbefaling, at alle tiltag jf. sparekataloget realiseres, samt at de af udvalget foreslåede justeringer på; 431, 907 (justeringsforslag 1) og 903 analyseres med henblik på, at indgå i trafikbestilling 2024.

Høringssvar indkommet i forbindelse med høringen af Budget 2023 har ikke givet anledning til ændringer af administrationens anbefaling og indstilling. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kommunens merforbrug på den kollektive trafiks område medfører, at der skal findes driftsbesparelser for 12,3 mio. kroner årligt (helårsvirkning) fra 2023 til 2025. Driftsbesparelserne kan kun realiseres, hvis alle spareforslag i vedlagte sparekatalog godkendes. Ovenstående er under forudsætning af, at Økonomiudvalget godkender budgettilpasning kan ske i perioden 2023-2025, hvor budgettet til "Buskørsel" under politikområdet "Drift og Teknik" kan bevilliges til overføre merforbrug mellem årene 2023 til 2024 samt 2024 til 2025. De økonomiske konsekvenser er beskrevet i Bilag 2 "NOTAT Kollektiv trafik 2023-2028 - budgetændring". Hvis budgettilpasning ikke kan godkendes, skal der findes yderligere driftsbesparelser. Administrationen kan på nuværende tidspunkt ikke pege på anden finansiering. 

Tværgående konsekvenser

Reduktioner i den kollektive bustrafik vil have en række negative konsekvenser for mobilitet der efterspørges i stort set alle de øvrige fagudvalg i kommunen. Idet persongrupper under de forskellige udvalg kan miste den kollektive transport de er vant til at bruge.

Det skal her bemærkes, at en eventuel lukning af distriktsskoler i kommunen, med den konsekvens, at skoledistrikter ændres/udvides, kan medføre øgede udgifter forbundet med et ændret kørselsmønster i den kollektive bustrafik og/eller skolebuskørslen (herunder Fribusserne). 

Sagens videre forløb

Med beslutningen om, at Ældrerådet og Handicaprådet bliver hørt når der er forslag i kommunalbestyrelsen der vedrører ældre og handicappede sendes udvalgsbeslutningen i høring i kommunens Ældreråd og Handicapråd fra den 11. oktober til og med den 18. oktober 2022.

Ønsket om muligheden for at foretage budgettilpasning skal behandles på mødet i Økonomiudvalget den 24. oktober 2022. 

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget 

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, om der skal udarbejdes en ny lokalplan for boligområdet Højbjergparken. 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at lokalplanen ikke skal sættes i gang.

Sagens indhold

Administrationen har modtaget en henvendelse fra fire grundejere i Højbjergparken. Grundejerne oplever en højere beskatning af deres ejendom end øvrige grundejere i Højbjergparken. Det skyldes, at deres ejendomme beskattes ud fra muligheden for at opføre et dobbelthus på deres ejendomme. 

Muligheden for at opføre dobbelthuse i tillæg til enfamiliehuse på deres ejendomme er kommet med vedtagelsen af lokalplan 129A. Lokalplan 129A er vedtaget af Byrådet d. 31. August 2020. 

Lokalplan 129A blev udarbejdet for at give mulighed for, at der kunne opføres dobbelthuse på ni grunde, som havde været ubebyggede i en længere årrække siden udstykning. Siden igangsætning af lokalplan 129A, har fire grundejere søgt byggetilladelse og efterfølgende opført enfamiliehuse på grunde, hvor der ifølge lokalplan 129A kan opføres et dobbelthus. På trods af at have opført et enfamiliehus, bliver grundejerne beskattet af muligheden for at opføre et dobbelthus. De øvrige fem grunde er siden vedtagelsen af lokalplan 129A blevet bebygget med dobbelthuse. 

Ejendomsskatten beregnes ud fra grundens størrelse, antal byggeretter samt eventuelle fradrag. Med vedtagelse af lokalplan 129A blev ni grunde tildelt to byggeretter, hvilket medfører et højere beskatningsgrundlag.  

Grundejerne har anmodet om, at der udarbejdes en ny lokalplan som ikke indeholder mulighed for dobbelthuse på deres ejendomme. I lokalplananmodningen anføres det desuden, at de ønsker at blive kompenseret for den højere grundskyld, som de har måtte betale som følge af vedtagelsen af lokalplan 129A.

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanlægningen igangsættes, vil Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet på et senere møde blive forelagt et forslag til lokalplan.  

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Teknik-, Plan-, og Landdistriktsudvalget har følgende valgmuligheder: 

A. At imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at udarbejdelsen af et forslag til en lokalplan sættes i gang. 

B. At afvise lokalplananmodningen. Det vil betyde, at der fortsat vil være mulighed for at opføre dobbelthuse indenfor en mindre del af Højbjergparken. Det planmæssige udgangspunkt for beskatningsgrundlaget ændres således ikke.

Vurdering

Ved udarbejdelsen af forslaget til Lokalplan 129A var samtlige ni grunde, der ville blive omfattet af muligheden for dobbelthuse, ubebyggede. Efterfølgende er der opført enfamiliehuse på fire grunde. Det er beklageligt, at borgerne ikke har været opmærksomme på, at grunden er beskattet på baggrund af to byggeretter. Det må dog forventes af grundejere, at de undersøger plangrundlaget  inden køb af grunde og inden opførsel af byggeri. Ligeledes må det forventes, at grundejere holder sig opdateret på det gældende plangrundlag, når lokalplanforslag sendes ud i offentlig høring.   

Lokalplanforslaget var fremlagt i offentlig høring fra den 1. maj 2020 til den 26. juni 2020. I hørringsperioden modtog administrationen ikke høringsvar fra ejerne af ejendomme, hvor forslag medførte mulighed for dobbelthuse.  

Lokalplanlægning udgør en altovervejende erstatningsfri regulering. Slagelse Kommune kan således ikke stilles økonomisk til ansvar for ændringer af beskatningsgrundlaget som følge af vedtagelsen af lokalplan 129A. 

Afgørelser efter planloven og derved vedtagelsen af en lokalplan skal ske på baggrund af saglige, planlægningsmæssige hensyn. Dette medfører, at en lokalplan ikke må vedtages alene for at varetage rene økonomiske hensyn. Administrationen kan derfor ikke anbefale, at der udarbejdes en ny lokalplan alene for at ændre beskatningsgrundlaget for fire ejendomme.

Såfremt der udarbejdes en ny lokalplan vurderes det, at planen kan udarbejdes som en revision af den gældende lokalplan 129A.  

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 _____________________________________________________________________________

Administrative bemærkninger per 5. september 2022

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har ønsket yderligere oplysninger omkring udarbejdelsen af lokalplan 129A samt salget af de pågældende grunde.

Lokalplanproces

Slagelse Kommunes Center for Kommunale Ejendomme anmodede i november 2019 om, at der blev igangsat en ny lokalplan. Anmodningen kom på baggrund af en konkret henvendelse om interesse for at opføre dobbelthuse i Højbjergparken. Den 13. januar 2020 besluttede det daværende Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalg at igangsætte en ny lokalplan der oprettede et nyt delområde 3 med mulighed for dobbelthuse på de ubebyggede matrikler langs Tårnborgvej.

Forslaget til lokalplan 129A blev behandlet politisk henholdsvis den 30. marts (MPL-udvalg), 20. april (Økonomiudvalg) og vedtaget som forslag af byrådet den 27. april. Lokalplansforslaget var fremlagt i offentlig høring fra den 1. maj 2020 til den 26. juni 2020. I forbindelse med den offentlige høring blev alle de daværende grundejere orienteret om lokalplansforslaget inden den offentlige høring begyndte. Lokalplanen blev endeligt vedtaget af Byrådet den 31. August 2020.

Salg af grunde

Sideløbende med lokalplanprocessen, var flere grunde indenfor delområde 3 fortsat udbudt til salg af Slagelse Kommune. Samtlige grunde indenfor det nye delområde skiftede ejer, enten ved salg eller bytte af grunde, mellem den 15. marts 2020 og den 30. september 2020. Et notat med en oversigt over de pågældende grundes salg i perioden er tilføjet punktet som bilag 2.

Ved Slagelse Kommunes salg af grunden Højbjergparken 1B med overtagelsesdato den 15. marts 2020, fremgik det ikke af købsaftalen, at forslag til lokalplan 129A, med mulighed for dobbelthuse langs Tårnborgvej, var under udarbejdelse. Køberne af Højbjergparken 1B blev orienteret om lokalplanforslaget i forbindelse med den offentlige høring.

Ved Slagelse Kommunes bytte af Højbjergparken 1A med overtagelse d. 15. april 2020 og salg af Højbjergparken 2A med overtagelse den 7. maj 2020 fremgik det af købsaftalerne, at forslag til lokalplan 129A var under udarbejdelse. Da ejerne af Højbjergparken 2A først overtog ejendommen den 7. maj 2020, modtog de ikke orienteringsbrevet om den offentlige høring af lokalplanforslaget, som allerede var blevet sendt. 

Højbjergparken 3 blev videresolgt af den daværende ejer efter den endelige vedtagelse af Lokalplan 129A. Den daværende ejer af Højbjergparken 3 blev orienteret om lokalplanforslaget i forbindelse med den offentlige høring. De resterende 5 grunde indenfor delområde 3 blev solgt i sommeren 2020 og der er efterfølgende opført dobbelthuse på grundene.

Ansøgninger om byggetilladelse 

Ejerne af Højbjergparken 1A, 1B, 2A og 3 har i 2020 ansøgt om byggetilladelse til opførsel af enfamiliehuse på deres respektive grunde. Nedenfor angives hvilken dato der er ansøgt om  byggetilladelse samt datoen hvor der er meddelt byggetilladelse:

Højbjergparken 1A: Ansøgning: 27. August 2020. Byggetilladelse meddelt: 4. september 2020.

Højbjergparken 1B: Ansøgning: 25. marts 2020. Byggetilladelse meddelt: 2. april 2020.

Højbjergparken 2A: Ansøgning: 11. juni 2020. Byggetilladelse meddelt: 21. juli 2020.

Højbjergparken 3: Ansøgning:  24. februar 2020. Byggetilladelse meddelt: 20. maj. 2020. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Lokalplan 306A, Bevaringsplan for Slots Bjergby og Kommuneplantillæg nr. 8 skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Byrådet beslutter, at Lokalplan 306A, Bevaringsplan for Slots Bjergby med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 8 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen. 

Sagens indhold

Den 20. juni 2022 besluttede Byrådet at sende forslag til Lokalplan 306A, Bevaringsplan for Slots Bjergby, med tilhørende kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2021 i 8 ugers offentlig høring. 

Lokalplan 306A er en ændring af Lokalplan 306. Ændringerne og tilføjelserne er i lokalplanen markeret med gul og vedrører kun Slots Bjergbyvej 37, matr.nr. 13b, der er tilføjet som et nyt delområde D.

Formålet med lokalplanændringen er at muliggøre, at det gamle mejeri på Slots Bjergbyvej 37 kan ombygges til boliger. Der må højst indrettes fire selvstændige beboelser på matriklen. Da der allerede er et enfamiliehus, vil det heraf være muligt at indrette 3 boliger i mejeribygningen.

Mejeribygningen er udpeget som arkitektonisk og historisk bevaringsværdig, hvorfor bestemmelserne og bilagene er udarbejdet med udgangspunkt i bygningens oprindelige udtryk.

Bygningens omfang må ikke ændres ved ombygning. Desuden skal bygningens ydre materialer fremstå som hidtil, hvilket er tag i røde teglsten, sorte sokler og hvide, pudsede ydervægge.  

Der vil i forbindelse med ombygningen komme nye, sprossede højformatsvinduer mod bygaden, placeret symmetrisk i facaden. 

Indkørsel til område D er via Slots Bjergbyvej. Inden for område D skal der anlægges 2 p-pladser pr. boligenhed.

Lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg, der forøger bebyggelsesprocenten fra 30 til 35.

Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 24. juni 2022 til den 19. august 2022. Slagelse Kommune har modtaget 3 høringssvar. Høringssvarene omhandler blandt andet udpegning af funktionærbolig som bevaringsværdig, ændring af facade, støj fra omkringliggende erhverv og parkeringsforhold. 

Høringssvarene er behandlet i hvidbogen vedlagt som bilag 2. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lokalplanens bestemmelser. Dog er der tilføjet en supplerende udtalelse fra Museum Vestsjælland i lokalplanen.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5. 

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c. 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 306A og Kommuneplantillæg nr. 8 med de forslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for ombygning af det gamle mejeri til boliger. 

2. Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 306A endeligt. De nuværende rammebestemmelser i Kommuneplan 2021 samt gældende Lokalplan 306 vil fortsat danne plangrundlaget for området. Det vil betyde, at det gamle mejeri ikke kan ombygges til boliger. 

3. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse. 

Vurdering

Det gamle mejeri danner sammen med forsamlingshuset og gadekæret omdrejningspunktet i vest i Slots Bjergby Landsby. En restaurering samt ombygning af mejeribygningen vil derfor styrke oplevelsen af landsbygaden og hermed bidrage til at bevare kulturmiljøet i Slots Bjergby. 

Den nye anvendelse af mejeriet kan være med til at skabe liv i bygningen samt bidrage til et mere varieret udvalg af boliger i Slots Bjergby.

Vedtages den endelige lokalplan ikke, vil anvendelsesmulighederne for det gamle mejeri være begrænset. Den bevaringsværdige mejeribygning må derfor forventes fortsat at stå tom og gradvist forfalde.

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at Lokalplan 306A og Kommuneplantillæg nr. 8 vedtages endeligt med de ændringer, der er beskrevet i sagsfremstillingen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.    at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1252, Boliger ved Toften, Slagelse med tilhørende KP Tillæg nr. 14 vedtages endeligt.

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 20. juni 2022, at sende Forslag til Lokalplan LP 1252 og Tillæg nr. 14 til KP 21 i offentlig høring. 

Med lokalplanen bliver det muligt at opføre boliger til særligt socialt udsatte borgere. Den mindre boligbebyggelse kan opføres som en samlet rækkehusbebyggelse eller som en åben lav bebyggelse i op til 1½ etage. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 %. 

I tilknytning til lokalplanen er der udarbejdet et kommuneplantillæg, der giver mulighed for, at boligerne også kan opføres som tæt lav bebyggelse.

Slagelse Kommune har i forbindelse med den offentlige høring modtaget 4 høringssvar, heraf 2 fra statens Miljø- og Fødevareministerie (habitat og Bilag-IV arter) og Bolig og Planstyrelsen på grund af lokalplanområdets nærhed til produktionsvirksomheden, Frese Metal og Stålstøberi. Derudover har en privat boligejer samt Haveforeningen Østervang fremsendt høringssvar. Både haveforeningen og den private boligejers høringssvar omhandler gener forbundet med beboersammensætningen på Toften.

Høringssvarene fremgår af den vedlagte hvidbog og på den baggrund foreslår administrationen at kommuneplantillægget udbygges med en vurdering om eventuelle habitater og øvrige hensyn i den forbindelse. Endvidere at lokalplanens redegørelsesdel udbygges med en vurdering af om den planlagte boligudstykning kan medfører gener for den eksisterende produktionsvirksomhed Frese Metal og Stålstøberi.  

I plandokumenterne er der på baggrund af vurdering redegjort for begge forhold og samlet set vurderes det, at den mindre boligbebyggelses omgivelser ikke vil blive negativt påvirket.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af lokalplanen, som en del af den endelige vedtagelse.

    

2. Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1252 med tilhørende tillæg nr. 14. Det vil betyde, at der gives mulighed for opførelse af boligerne. 

    

3. Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1252 med tilhørende tillæg. Det vil betyde, at det ikke bliver muligt at realiserer boligbebyggelsen.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at lokalplanen vedtages.

Med lokalplanen bliver det muligt at opfører de mindre boliger. Lokalplanen sikrer, at bebyggelsen kan opføres således beboerne får de bedst mulige forhold til at kunne tilpasse sig og blive glade for at bo i deres egen bolig. Boligernes placering samt fastholdelse af beplantning vil understøtte beboernes behov. Lokalplanen udlægger mindre fælles uderum som beboerne kan mødes i, i mindre grupper, eller med sig selv. Dertil er boligerne placeret, således der er nærhed til Toften hvor man har professionelt personale tilknyttet.  

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis lokalplan med tilhørende kp-tillæg vedtages endeligt, vil bygherre kunne realisere bebyggelsen. Forinden skal der dog indhentes fornødne tilladelse, fx. byggetilladelse.  

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Lokalplan 1269 og Kommuneplantillæg nr. 9 skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1269, Byudvikling i Ringparken Vest i Slagelse, med tilhørende kommuneplantillæg nr. 9 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.  

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 20. juni 2022 at godkende forslag til lokalplan 1269 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 9 og sende det i 9 ugers offentlig høring. 

Formålet med lokalplanen er skabe grundlaget for en realisering af første etape af omdannelsen af Ringparken i overensstemmelse med udviklingsplanen, som byrådet senest godkendte den 30. august 2021. Udviklingsplanen beskriver en omdannelse af Ringparken fra et lukket og isoleret, større alment boligområde til en attraktiv bydel med blandede boligtyper og funktioner, der indgår i samspil med den øvrige by. 

Lokalplanen omfatter følgende matrikler: 21m, 21æ, 21v, 21z, 21x, 7000hz, 7000he samt del af 21p og del af 21q, Slagelse Markjorder, Slagelse beliggende 1 km nord for Slagelse bymidte.

Lokalplanen inddeler området i 3 delområder til bebyggelse. I delområde 1, syd for Kierulffsvej og ud mod Valbyvej, giver lokalplanen mulighed for at opføre boliger i op til 5 etager med en variation i højde og arkitektur og med mulighed for at skabe en åben og aktiv stueetage ud mod Kierulffsvej med blandede byfunktioner, herunder butikker og foreningsformål. Der indrettes et stort fælles opholdsareal i gårdrummet, opholdsarealer på tagterrasser og reposer, en mindre plads ud mod Kierulffsvej, der skal understøtte liv langs den nye gade, og parkering på sydsiden.

I delområde 2, nord for Kierulffsvej, giver lokalplanen mulighed for at opføre nye boliger i op til 6 etager, som sammen med den øvrige bebyggelse på den side danner en form for karré. I delområde 2 ønsker FOB, i tråd med udviklingsplanen, at opføre nye almene ungdomsboliger. Der indrettes fælles opholdsarealer i gårdrummet, hvor der også anlægges parkering.

I delområde 3 giver lokalplanen mulighed for, at der kan opføres etageboliger i samspil med bestående byggeri, så man på lige fod som i delområde 2 får skabt en form for karré. I stueetagen gives mulighed for, at der kan indrettes caféer og butikker.

Som en del af omdannelsen skal der også ske en omlægning af den eksisterende infrastruktur. Det betyder blandt andet, at Kierulffsvej bliver gennemgående og bredere i sit vejprofil, og at der kommer en ny vejadgang ind til området fra Ndr. Ringgade. Parkering håndteres i de enkelte gårdrum, langs nye veje og nord for delområde 2, hvor der er en eksisterende større parkeringsplads. Der udlægges parkering svarende til 1,2 p-bås pr. etagebolig, hvoraf 0,8 anlægges, og 0,7 p-bås pr. ungdomsbolig, hvoraf 0,4 anlægges. Lokalplanområdet vil kunne rumme alle parkeringspladser, der skal anlægges, mens omkring 45 p-pladser vurderes at skulle reserveres et andet sted i Ringparken.

Regnvand kan forsinkes via grøfter og render og håndteres i lukkede vejkasser under parkeringsarealerne i gårdrummene, før det ledes til regnvandsledning.

I forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslaget har Slagelse Kommune modtaget i alt ét høringssvar fra den kommende grundejer af delområde 1, som har givet anledning til mindre præciseringer af enkelte bestemmelser, hvilket fremgår af hvidbogen (bilag 2). Endvidere har administrationen foretaget en teknisk rettelse, idet bebyggelsesprocenten for delområde 2 er ændret fra 100 til 130 i overensstemmelse med det angivne byggefelt på kortbilaget og bestemmelsen om, at der må bygges op til 6 etager. 

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens §23c. 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1269 og Kommuneplantillæg nr. 9 med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for at kunne realisere første etape af omdannelsen af Ringparken i Slagelse. 

2. Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1269 og Kommuneplantillæg nr. 9 endeligt. Derved ville den påtænkte omdannelse af Ringparken i Slagelse ikke kunne realiseres. 

3. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse. 

Vurdering

Udgangspunktet for omdannelsen af Ringparken er at finde de rigtige løsninger og de rigtige strategiske greb, så kvaliteten af området øges og ikke forringes. Det kræver et åbningstræk, der giver mening og som sender et signal. Derfor vurderer administrationen, at det er oplagt at tage fat på den del af Ringparken, som er tættest på bymidten. Her skal både ske en fortætning, nedrivning og omdannelse af bestående blokke, og der arbejdes ud fra en tanke om at skabe variation. Det sikrer, at Ringparken fysisk og mentalt kobles bedre på byen. Med en udbygning af Campus Slagelse og med Slagelses funktion som studieby er det vigtigt, at byen kan tilbyde ungdoms- og studieboliger. Derfor er det oplagt, at der særligt i den vestlige del af Ringparken bygges nye ungdomsboliger og skabes et bymiljø med udadvendte funktioner, der tiltrækker både studerende og andre, der ønsker at bo i et tættere boligområde, hvor der sker noget. Og med et ikonisk byggeri med urban karakter, der revitaliserer måden at tænke containere på og skaber uderum og opholdsarealer af høj kvalitet, kan åbningstrækket være startskuddet på en positiv omdannelse af Ringparken.

Endvidere vil nye byggefelter til fortætning til blandt andet privat boligbyggeri kunne skabe grundlag for en ændring af områdets beboersammensætning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er søgt om midler til ændring af infrastrukturen i Ringparken hos Landsbyggefonden. I den anledning er der tidligere udarbejdet trafikanalyser, der redegør for den løsning, som lokalplanen lægger op til. En ændring af infrastrukturen inden for lokalplanområdet forudsætter en kommunal medfinansiering på omkring 10 mio. kr. til ændring af Kierulffsvej, som er offentlig vej.  

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om der skal gives mulighed for at etablere privat finansierede tryghedsskabende anlæg på offentlige vejarealer, og om det i givet fald også skal omfatte den afledte drift.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at der skal gives mulighed for, at private kan afholde udgifterne til vejanlæg på offentlige veje (begrænset til veje klassificeret som ”Lokalveje”) inden for rammen af vejlovens §8 stk. 3.

2.     at den fremadrettede afledte drift afholdes af kommunen

Sagens indhold

Administrationen modtager af og til ønsker om specifikke tryghedsskabende anlæg på offentlige veje, som ligger udenfor vejmyndighedens forpligtigelse til, at holde veje er i god og forsvarlig stand til trafikkens art og omfang. Oftest må ønskerne afvises, da de enten ligger uden for prioriteringen af vores anlægsmidler, eller slet ikke er prioriteret. Ofte er der tale om tryghedsskabende tiltag som fx bump, "to i én veje" eller indsnævringer, men det kan også være projekter som vendepladser, parkeringspladser, nedskiltning, træer, støjafskærmning eller hegn og rækværker.

I enkelte tilfælde er borgerne lokalt indstillet på at finansiere anlægget selv.

På private fællesveje kan borgerne, efter forudgående godkendelse hos vejmyndigheden og politiet, etablere ændringer på vejen for at regulere  færdslen.

Ansvaret for anlæg på offentlige vejarealer vil altid være vejmyndighedens, ligesom den fremtidige vedligeholdelse også vil ligge hos vejmyndigheden. Dog giver hjemlen i Vejlovens § 8 stk. 3 mulighed for, at private kan afholde omkostningen. Før et privatfinansieret vejprojekt kan godkendes, vil der altid være en politisk behandling, hvor der er taget stilling til om projektet skal fremmes, og hvor der afsættes midler til den afledte drift.

Anlæg forudsættes etableres på samme måde og efter samme procedure, som hvis det var vejmyndigheden selv, der etablerede anlægget.

Der skal være sikkerhed for, at:

• Projektet kan godkendes af vejmyndigheden, før det videre arbejde sættes i gang. Der kan være grunde til at projektet ikke kan nyde fremme, så der bør være en indledende dialog med vejmyndigheden inden projektet kommer for langt
• Der kan afsættes de fornødne midler i kommunens budget til anlæggets afledte drift.
• Der er overvejende flertal hos de berørte grundejere på den aktuelle vej (minimum 80%) før et projekt kan sættes i værk. Der bør være sikkerhed for, at langt den overvejende del af borgerne i nærområdet er enige i at gennemføre projektet, så anlægget ikke fremadrettet giver anledning til splid.
• Projektmaterialet lever op til vejmyndighedens krav. Projektmaterialet skal være så fyldestgørende og beskrivende, så myndighederne kan vurdere projektet.
• Et vejprojekt skal godkendes af vejmyndigheden, før anlægsarbejdet sættes i gang. Det er vigtigt, at myndighedsgodkendelsen foreligger, og herunder at alle høringsberettigede er hørt.
• Anlægsprojekt og kontrahering følger kommunens interne retningslinjer for entrepriseudbud (typisk "AB forenklet") med de klausuler, som Slagelse Kommune benytter sig af i forbindelse med udbud af anlægsarbejder. Kommunen skal sikre at udbudsretslige forhold er overholdt på samme måde, som hvis det var kommunen selv, der udførte opgaven.
• Der føres tilsyn med anlægsarbejdet af ekstern professionel tilsynsførende, der skal godkendes af vejmyndigheden, og som ikke er anlægs-entreprenøren selv. Slagelse Kommune skal have mulighed for at deltage ved byggemøder. Tilsynet skal udføres af en uvildig professionel part, som sikrer både bygherres og kommunens interesser.
• Tilbudsgiver stiller nødvendige garantier i anlægs- og mangel-afhjælpnings-perioden Garantistillelse skal sikre at kommunen altid har finansiering til at gøre arbejdet færdigt i tilfælde af entreprenørens eventuelle konkurs mv.
• Tilbudsgivers garantiforpligtigelse overgår til kommunen ved projektets aflevering
• Der afholdes aflevering af projektet, samt 1 års og 5 års eftersyn med deltagelse af kommunens vejmyndighed.

Administrationen har pt. flere henvendelser fra borgere, der ønsker at betale anlæggene selv, så det vil være muligt at gennemføre et af disse som et pilotprojekt. Med det som udgangspunkt kan administrationen udarbejde et administrationsgrundlag, som kan forelægges udvalget til godkendelse fx i løbet af 2023.

Retligt grundlag

Lov om offentlige veje og særligt §8 stk. 3, efter hvilken vejmyndigheden kan indgå aftaler med anden fysisk eller juridisk person om, at denne helt eller delvist afholder udgifter til arbejder på vejen, herunder også vedligeholdelsesudgifter.

Handlemuligheder

Udvalget kan beslutte, at der skal gives mulighed for at private kan afholde udgifterne til vejanlæg på offentlige veje (begrænset til veje klassificeret som ”Lokalveje”) inden for rammen af vejlovens §8 stk. 3 med eller uden den afledte drift

Udvalget kan også beslutte, at der ikke skal gives mulighed for at private kan afholde udgifterne til vejanlæg på offentlige veje inden for rammen af vejlovens §8 stk. 3.

Vurdering

Det vil være administrationens anbefaling, at muligheden for borgernes finansiering af anlæg på offentlige veje begrænses til ”Lokalveje”.

Der kan også være eksempler på, at et ønske må afvises af hensyn til det almene behov for færdslens fremkommelighed. Alle projekter vil derfor gennemgå en indledende konkret vurdering/udtalelse, inden en borgergruppe bevæger sig for langt ind i et projekt.

Muligheden for privatfinansiering af tryghedsskabende anlæg på offentlige veje, kan sende et positivt signal til de borgere, der gerne vil gøre et ekstra arbejde for trygheden, der hvor de bor lokalt. Omvendt kan det betyde, at der alene udføres projekter, hvor borgerne selv har råd, hvilket kan give et negativt signal om, at der ikke gennemføres projekter andre steder.

Vejmyndighedens kerneopgave omfatter ansvaret for at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Denne opgave kan ikke overlades til det private initiativ. Tryghedsskabende projekter er derimod ikke en "skal"-opgave eller en "kerneopgave" for vejmyndigheden, så disse kan gennemføres og finansieres på privat initiativ.

De privatfinansierede tryghedsskabende projekter vil have lavere prioritet end myndighedens kerneopgaver. Det signal der i første omgang virker imødekommende, kan senere virke modsat pga. lang sagsbehandlingstid hos vejmyndigheden.

Enkelte borgergruppers forestilling om, hvor "nemt" det må være at lave et anlægsprojekt, kan blive udfordret, når der skal sættes gang i projektering, udbud, tilsyn og aflevering

Den afledte drift varierer efter anlægstype og trafikintensitet, men fx vil udgiften på et vejbump være ca. 1/5-del af nyprisen, når den vejen skal have nyt slidlag. Striber skal males på ny ca. hvert 5. år. Den afledte drift godt kan være privat finansieret, men det vurderes som en tung administrativ opgave at holde styr på, hvad forskellige borgergruppe skal afholde til den afledte drift. Det foreslås derfor, at udgiften løftes af kommunen. 

Der skal være en forventningsafstemning med borgerne om anlæggets levetid. Vejens karakter kan ændre sig, eller det tryghedsskabende element skal erstattes af noget andet. Typisk vil levetiden være mellem 15 og 30 år.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Inden et privat finansieret anlægsprojekt godkendes, skal der afsættes midler til anlæggets afledte drift.

Udvalget bør derfor sikre en politisk vilje til, at afsætte midler til afledt drift af de nye anlæg.

En sag om privatfinansierede anlæg på offentlige veje er ikke tidligere håndteret i Ny Slagelse Kommune, men der må regnes med et tidsforbrug til sagsbehandling herunder indledende screening, kontakt med borgerne, partshøringer, gennemgang og kvalitetssikring af projektet, gravetilladelser mv. samt deltagelse i tilsyn og afleveringsforretning og efterfølgende vedligeholdelse.

Sagens videre forløb

Hvis udvalget beslutter, at der skal gives mulighed privat finansiering af anlæg på offentlige vejarealer, vil administrationen tage fat i behandling af de henvendelser, der foreligger på området.

I løbet af 2023 vil der desuden blive forelagt et administrationsgrundlag for arbejdet, der inddrager erfaringerne med de første en til to sager på området.

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal træffe beslutning om den eksisterende leveringsaftale på vejbelysning med SK Gadelys A/S kan suppleres med en allonge vedrørende Slagelse Kommunes udgiftsniveau for 2022 og 2023.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter at "Leveringsaftale vedrørende levering af vejbelysning i Slagelse Kommune" indgået med SK Gadelys A/S suppleres med allongen der er vedlagt denne sag.

Sagens indhold

Forudsætningerne for Slagelse Kommunes køb af vejbelysning hos SK Gadelys A/S er givet med leveringsaftalen der er indgået mellem kommunen og SK Gadelys A/S (vedlagt som bilag). Leveringsaftalen omfatter følgende ydelser; Elektricitet, Forsikringer, Finansiering, Afskrivninger på vejbelysningsanlægget samt Drift, vedligeholdelse, administration, m.v.

Ved leveringsaftalens ikrafttrædelse 1. januar 2018 var udgiften for 2018 givet til 18.908.000 kr. for 2019 var udgiften sat til 17.948.000 kr. Ydelsen reguleres hvert år. 1. januar som beskrevet i leveringsaftalens bilag 4 ”Regulering af den årlige ydelse”. Slagelse Kommunes betaling til SK Gadelys A/S blev reguleret første gang pr. den 1. januar 2019.

Serviceniveauet for vejbelysningen, som det er beskrevet i leveringsaftalens bilag 3, er udarbejdet på baggrund af Slagelse Kommunes Vejbelysningspolitik der er godkendt af Byrådet (vedhæftet som bilag).

I henhold til budgetopfølgningerne i indeværende budgetperioden, har det været oplyst, at leveringsaftalen vedrørende vejbelysning indgået mellem Slagelse Kommune og SK Gadelys A/S har medført, at driftsudgiften er steget markant, primært på grund af en stigende el-pris. Dette ville uden en korrigerende handling medføre en merudgift til vejbelysning i 2022 på ca. 3,7 mio. kr. Derfor har ønsket været, at parterne kunne finde en løsning på, at udgiften nedbringes.

Med udgangspunkt i ovenstående har Slagelse Kommune modtaget et udkast til en allonge til leveringsaftalen.

Det har vist sig, at de energibesparelser, der er opnået ved konvertering til LED-lyskilder, er langt større end forventet. Dette forhold - kombineret med de stærkt stigende elpriser - har bevirket at leveringsaftalens prisregulering ikke afspejler den udvikling, der har været i forhold til levering af vejbelysning.

SK Gadelys A/S har overfor Slagelse Kommune bekræftet, at allongen er baseret på et uændtret serviceniveau i såvel belysning som drift og vedligehold.

Parterne ønsker derfor en midlertidige allonge (gældende for perioden 1. januar 2022 – 1. januar 2024) til den eksisterende aftale, med det formål, at sikre at betalingen for levering af vejbelysning bedre afspejler de aktuelle udgifter til levering af vejbelysning.

Midlertidig ændring i serviceniveau

Med beslutningen i Økonomiudvalget den 19. september 2022 skal der ske en midlertidig reduktion på 20 % for elforbruget i vejbelysningen, dette vil ske ved, at en ændring af tændtiden, hvilket vil sige, at vejbelysningen vil blive sat til at tænde når det er mørkere end som det sker i dag og slukker tidligere - det vil være mørkere om morgenen nå lyset slukker. Yderligere vil alle LED-armaturer, også dem på trafikveje, blive dæmpet med 70 % allerede med tændingstidspunktet (i dag dæmpes med 70 % i perioden mellem kl. 20 og kl. 05). Disse tiltag vil sætte kommunens belysningspolitik omhandler vejbelysningens reduktion og tændingsmønster ude af kraft i en midlertidig periode.

Hvis den midlertidige reduktion gøres permanent, vil det betyde, at der skal ske ændring i belysningspolitikken, og dermed også en ændring af leveringsaftale for vejbelysning.

Retligt grundlag

Kasse- og regnskabsregulativet.

Handlemuligheder

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har vedrørende allongen følgende handlemuligheder:

• At godkende allongen til ”Leveringsaftale vedrørende levering af vejbelysning i Slagelse Kommune” indgået med SK Gadelys A/S,
• At afvise allongen.

Vurdering

Det et administrationens anbefaling, at allongen til leveringsaftalen accepteres, da dette vil medføre, at de samlede driftsudgifter vedrørende vejbelysning, vil være tæt på at være i balance med det tilrådeværende budget.

Med Økonomiudvalgets beslutning den 19. september 2022, om at iværksætte reduktion på vejbelysningen i kommunen, skal 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Allonge betyder, at vederlaget i henhold til aftalen og samtlige tidligere indgåede tillægsaftaler for 2022 vil udgøre 19,5 mio. kr. og for 2023 vil vederlaget udgøre 20,5 mio. kr.

Tværgående konsekvenser

Sagens videre forløb

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, at understøtte Valdemarkilde Skovdistrikt og Skovbegravelse ApS i ønsket om at etablere en skovbegravelsesplads

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Slagelse Kommune understøtter Valdemarskilde Skovdistrikt og Skovbegravelse ApS arbejde med at etablere en skovbegravelsesplads

2.     at opgaveområdet omkring skovbegravelsespladser fremadrettet hører under Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

3.     at administrationen tildeles kompetencen til at indgå de nødvendige beslutninger og varetage den daglige administration af området skovbegravelsespladser

4.     at området indføres i kommunens kompetence plan ved næstkommende revision.

Sagens indhold

Valdemarskilde Skovdistrikt ønsker, i samarbejde med Slagelse Kommune, at etablere en skovbegravelsesplads.  Valdemarskilde Skovdistrikt samarbejder med Skovbegravelse ApS og Landinspektørfirmaet Bonefeld & Bystrup som udarbejder kontraktgrundlag, kort materiale, tinglysning mv. samt udkast til ansøgningen til Kirkeministeriet, som skal godkende pladsen og en vedtægt for skovbegravelsespladsen. 

For at en skovbegravelsesplads kan blive en realitet på Valdemarskilde Skovdistrikt, skal Slagelse Kommune stå som forpagter af skovbegravelsespladsen. Forpagtningsaftalen kan opsiges af bortforpagter med 12 måneders varsel, men er uopsigelig fra kommunens side. Der vil altid være en 10-årig fredning af nedsatte urner og tilknyttede gravsteder. Forpagtningsafgiften udgør 0 kr.

Valdemarskilde står efterfølgende for det praktiske på stedet som fremvisning af skovbegravelsespladsen, og hjælp til de pårørende med udvælgelse af gravstedet og Skovbegravelse ApS står for administration herunder begravelsesprotokol og takstblad mv. Se bilag 2 for uddybning af organisering.

Slagelse Kommune har på intet tidspunkt udgifter til etablering, daglig drift og administration af skovbegravelsespladsen.

Driftsaftale og forpagtningsaftale for begravelsespladsen indgås mellem Valdemarskilde og Slagelse Kommune. Administrationsaftale indgås mellem Skovbegravelse ApS og Slagelse Kommune. Det forudsættes, at administration får kompetencen til at indgå drifts-, forpagtnings- og administrationsaftale. Desuden varetages en årlig tilsynsopgave af administrationen. Administrationsaftalen fastsætter, at det er Slagelse Kommune, der er overordnet ansvarlig for administrationen af Skovbegravelsespladsen, og at det alene er den daglige administration, der varetages af Skovbegravelse ApS.

Indtægterne for urnenedsættelser, erhvervelser, forhåndsreservationer, forlængelser mv. af gravsteder tilfalder den daglige driftsansvarlige (Valdemarskilde Skovdistrikt), som heraf selv skal dække udgifter til anlæg, drift, vedligehold. Indtægterne skal også dække udgifter til administrationen hos Skovbegravelse ApS, som fører en elektronisk begravelsesprotokol, og udarbejder et kort over begravelsespladsen med placering og nr. på urnestederne.

Taksten for erhvervelse af et gravsted og urnenedsættelse, fastsættes af Kommunen efter forlæg fra Skovbegravelse ApS. Taksterne evalueres og godkendes af Byrådet en gang om året.

Retligt grundlag

LBK nr. 43 af 17. januar 2020 om begravelse og ligbrænding kap. 4

Landzonetilladelse forudsættes i følge Planlovens Kapitel 7, Zoneinddelingen og landzoneadministrationen § 35, stk. 1.

Handlemuligheder

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan indstille, at Slagelse Kommune understøtter Valdemarskilde Skovdistrikt og Skovbegravelse ApS arbejde med at etablere en skovbegravelsesplads eller omvendt og at meddele ansøger, at kommunen ikke ønsker at bruge resurser på at understøtte dette arbejde.

Vurdering

Administrationen anbefaler at forslaget godkendes. En tiltagende del af befolkningen overvejer alternativer til en begravelse på kirkegården. En skovbegravelsesplads er et fælles rum, der er uafhængig af trosretning. En urnebegravelse på en skovbegravelsesplads vil ligge i samme prisleje som de til enhver tid gældende for Slagelse Kirkegårde. Administrationen vurderer, at det arbejde der er forbundet med administrationen af skovkirkegården ville være minimal, så snart aftalen er på plads. Muligheden for at borgerne kan vælge en skovbegravelsesplads ses som et fint alternativ til de etablerede gravpladser.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der går administrativ tid til at indgå de beskrevne aftaler, og den fremtidige tilsynsopgave som ligger i opgaven. Der skal desuden udarbejdes og fremlægges takstblad for Byrådet én gang om året.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal træffe beslutning om ét nyt vejnavn i lokalplan 1247 - Etageboliger og friplejehjem ved Kvægtorvsvej, Slagelse.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget træffer beslutning om ét nyt vejnavn for udstykningen; Marens Have, Noahs Have eller Mathildes Have.

Sagens indhold

Vejnavne og adresser fastsættes under hensyntagen til at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulige måde kan orientere sig, f.eks. ved brug af navigationssystemer og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør, bolig- eller erhvervsenhed m.v.

Registreringen af de fastsatte vejnavne og adresser har til formål at sikre, at de korrekte oplysninger herom kan stilles til rådighed, på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.

Der skal tildeles ét vejnavn til den nye vej, der er omfattet af lokalplan 1247– som skal forsyne nyt boligområde og et friplejehjem.

Fremtidig adgang til sker via Kvægtorvsvej.

Bygherren har ikke ønsket nogen indflydelse i hvad vejen kommer til at hedde. Derfor har administrationen vurderet området og er kommet på tre forslag, som harmonere med området "Kvægtorvet". 

Der forefindes i dag ikke en vej i Slagelse Kommune eller inden for en radius af 15 km fra lokalplanområdet, som er tildelt vejnavnet: Marens Have, Noahs Have eller Mathildes Have.

Retligt grundlag

De overordnede regler for vejnavne og adresser findes i Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (BBR) §3. De mere præcise regler for vejnavne og adresser findes i §§ 3-4 i Adresseloven og i Bekendtgørelse om vejnavne og adresser (Adressebekendtgørelsen) §§ 3-10.

Handlemuligheder

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har følgende handlemuligheder:

1. At vejen navngives med ét af de tre forslået vejnavne - Marens Have, Noahs Have eller Mathildes Have.

2. At vejen navngives med et andet vejnavn.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal træffe beslutning om navnene på fire nye vejnavne, i lokalplanområde 1232 - Hesselbjerg - Boligområde ved Mælkevej/ Frølundevej, Svenstrup.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget træffer beslutning om de fire nye vejnavne for udstykningen tildeles navnene; Hesselbjergvej, Havvænget, Kløvervangen eller Græsstien.

Sagens indhold

Vejnavne og adresser fastsættes under hensyntagen til at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulige måde kan orientere sig, f.eks. ved brug af navigationssystemer og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør, bolig- eller erhvervsenhed m.v.

Registreringen af de fastsatte vejnavne og adresser har til formål at sikre, at de korrekte oplysninger herom kan stilles til rådighed, på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.

Der skal tildeles fire nye vejnavne til udstykningen, der er omfattet af lokalplan 1232.

Udstykningen er vist på bilag 2.

Adgang til lokalplanområdet sker via kommunevejen – Frølundevej

Kommende beboer af seniorfællesskabet ønsker fordelingsvejen, som er forbundet med Frølundevej skal hedde Hesselbjergvej. Vejnavnet har de kommende beboerne forslået, fordi navnet på deres kommende bofællesskab skal være Hesselbjerg, fordi det er et nærtliggende ”bjergs” navn, samt det navn området altid har været kendt under i sognet.

De tre øvrige veje forslår administrationen Havvænget, Kløvervangen og Græsstien, da disse harmonerer fint til Frølundevej og området.

Der forefindes i dag ikke en vej i Slagelse Kommune eller inden for en radius af 15 km fra lokalplanområdet, som er tildelt et af de fire vejnavne.

Retligt grundlag

De overordnede regler for vejnavne og adresser findes i Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (BBR) §3. De mere præcise regler for vejnavne og adresser findes i §§ 3-4 i Adresseloven og i Bekendtgørelse om vejnavne og adresser (Adressebekendtgørelsen) §§ 3-10.

Handlemuligheder

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har følgende handlemuligheder:

Beslutte om enkelte eller alle vejnavnene, Hesselbjergvej, Havvænget, Kløvervangen og Græsstien kan tildeles som foreslået, eller om vejene skal navngives med et andet navn.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte om kommunen skal arbejde videre med henblik på at indgå en aftale om anskaffelse af en standardfærge for Omøfærgen. 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Byrådet beslutter, at der arbejdes videre med konceptet med henblik på at indgå en aftale om anskaffelse af en standardfærge for Omøfærgen. 

Sagens indhold

Færgesekretariatet, som er en sammenslutning af 18 danske kommuner med ø-færgedrift, indledte i 2020 en udbudsproces for udvikling af et standardfærgekoncept, samt fælles serviceydelser som kan anvendes ved medlemskommunernes fremtidige anskaffelser af færger. Formålet var blandt andet at opnå en standardisering, som kan sikre en større forsyningssikkerhed med en bedre driftssupport, og ikke mindst udskiftning af dieselfærger med mere miljøvenlige færger som eksempelvis el-færger.

Et konsortium, som blandt andet består af PensionDanmark og Odense Marine Technology, vandt udbuddet, og har indgået en rammeindkøbsaftale med Færgesekretariatet, som medlemskommunerne kan benytte sig af, så de hver især kan indgå en særskilt aftale om anskaffelse og leasing af en standardfærge med konsortiet. 

Økonomiudvalget har på møde den 21. august 2021 besluttet, at tilslutte sig en ikke juridisk bindende hensigtserklæring hvoraf det fremgår, at kommunen har til hensigt at indgå i ovenstående færgekoncept for Omøfærgen. 

På baggrund af ekstern rådgivers gennemgang af Omøfærgen vurderes det ikke at være drifts eller økonomisk hensigtsmæssigt at ombygge færgen til el-drift. Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget blev orienteret om dette på udvalgsmøde den 28. marts 2022.

Skitsen til en ny Omøfærge

Med udgangspunkt i standardfærgekonceptet har administrationen og Agersø Omø Færgerne udarbejdet følgende skitse til en Omøfærge sammen med konsortiet:

• Baseret på el-drift, men med mulighed for tilpasning til andre renere brændstoffer eller lignende
• med ladefaciliteter på Stigsnæs og på Omø af hensyn til driftssikkerhed og beredskab
• Baseret på en forudsætning om at alle eksisterende færgelejer ikke skal ombygges, så den kan indgå i trekantssejllads.
• Færgen skal kunne sejle med samme hastighed som den eksisterende Omøfærge og kunne sejle efter de eksisterende sejlplaner.
• Færgen skal have nogenlunde samme kapacitet og fysiske dimensioner som den nuværende færge (36 m lang og 10,6 m. bred) med plads til 19 personbiler, 98 passager om sommeren og 85 passagerer om vinteren (antal tilladte passagerer om vinteren fastsættes dog senere af Søfartsstyrelsen).  

Projektet har været drøftet med Ø-udvalget og Beboerforeningerne for Agersø og Omø på Ø-udvalgets 12-12 møde den 19. maj og 21. juni. Ø-udvalget har udarbejdet en udtalelse, hvoraf det fremgår at det bakker op om projektet (Bilag 2).

Retligt grundlag

Bekendtgørelse af Lov om færgefart

Lov om kommunernes styrelse § 40 stk. 2

Lånebekendtgørelsens § 2 stk. 1 nr. 18 og 19 m.v.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan beslutte, at der skal arbejdes videre med henblik på anskaffelse og leasing af en standardfærge for Omøfærgen. Endelig aftale skal forelægges til behandling i Byrådet i december 2022. 
2. Byrådet kan beslutte at udskyde beslutningen om, hvorvidt kommunen skal arbejde videre for at indgå en aftale om anskaffelse og leasing af en standardfærge for Omøfærgen indtil konceptet er færdigudviklet og afprøvet i andre kommuner. Hvis der ikke indgås en aftale om anskaffelse og leasing af en standardfærge i 2022, har konsortiet dog meddelt, at prisen for serviceydelserne kan stige grundet de nuværende samfundsøkonomiske forhold. Det skal endvidere undersøges om kommunen kan udskyde udnyttelsen af tilsagnet om statstilskud på 28.7 mio. kr. til formålet. 
3. Byrådet kan beslutte, at kommunen ikke skal gå videre med arbejdet om anskaffelse og leasing af en standardfærge for Omøfærgen. I stedet vedligeholdes Omøfærgen så den kan sejle længst muligt i fremtiden, mens kommunen undersøger alternative muligheder. Som konsekvens af dette forventes højere driftsudgifter. Kommunen vil heller ikke komme til at udnytte det statslige tilskud på 28,7 mio. kr. og må afvente muligheden for at søge nye statslige puljer. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at kommunens færger står for en stor andel af det samlede CO2-aftryk, og at omstilling til el- eller andre drivmidler vil understøtte Bærdygtighedsstrategiens handleplan (handling 14), hvoraf det fremgår at kommunen skal arbejde for en mere miljøvenlig færgedrift. Anskaffelsen af en eldreven standardfærge skal således betragtes som en investering i den grønne omstilling.  

Køb af en elfærge anslås at ville medføre en reduktion i driftsudgifterne. Selv om elpriserne vil stige yderligere, forventes det at el stadig vil være et af de billigste drivmidler. 

Det vurderes, at leasingrenten på 5.9 % vil stige hvis kommunen venter med at indgå en købsaftale til et senere tidspunkt. Derudover er det uvist, om kommunen kan opretholde tilsagnet om det statslige tilskud på 28,7 mio. kr. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er mindst 3 scenarier for den fremtidige færgedrift til Omø. Enten at bibeholde den nuværende færge med den belastning af miljø og udledning af Co2, der følger med ved anvendelse af fossile brændstoffer, eller at investere i den grønne omstilling ved anskaffelse af en ny el-færge (2 scenarier for sidstnævnte model beskrives nedenfor). 

Den nuværende færge estimeres til, at have en levealder på ca. 10 år.

Alternativt kan kommunen investere i den grønne omstilling ved anskaffelse af en el-dreven færge. Finansiering af færgen kan enten være via standardfærgeprojektet og dermed leasing eller ved at kommunen selv står for entreprisen af ny færge og finansierer via lånoptagelse i Kommunekredit.

Ifølge Færgesekretariatets estimerede forudsætninger vil en standardfærge baseret på el koste ca. 110 mio. kr. ved leasing via konsortiet og 113 mio. kr., såfremt kommunen selv står for indkøb af en el færge (Bilag 1). Anskaffelse af ny færge kan ifølge lånebekendtgørelsen lånefinansieres - også hvis den leases. 

Budgettet for en færge vil blive endeligt fastlagt ved forhandlinger med leverandørkonsortiet, og det vil indgå som en del af aftalen for færgen. Når der er indgået en aftale, vil konsortiet bistå med endeligt design af færgen, og derefter med udbud af en værftskontrakt for færgen. Budgettet vil blive opdateret, når udbuddet af værftskontrakten er gennemført, og prisen for at bygge færgen ligger fast. Kommunen kan udtræde af aftalen, ved 1: efter det endelige design er udført, eller ved 2: når udbuddet med værftskontrakten er gennemført. Beløbet ved udtrædelse anslås at være på mellem 4-5 mio. kr. (jævnfør Bilag 1), og beløbet skal gå til at dække konsortiets omkostninger til design m.m. Konsortiet vil også bistå med byggetilsyn under byggeprocessen, samt med driftssupport via et innovativt IT-system, når færget er i drift.

Kommunen fik i 2021 tilsagn om tilskud til en ny færge efter standardfærgekonceptet på 28,7 mio. kr. fra Transportministeriets pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger. Statstilskuddet er betinget af Slagelse Kommunes deltagelse i standardfærgeprojektet via konsortiet. Projektsummen vil efter fradrag af Statsstøtte p.t. udgøre 81,5 mio. kr.

Derudover vil der være omkostninger til etablering af ladeanlæg på Stigsnæs og Omø, som meget overslagsmæssigt anslås til ca. 12 mio. kr. Etablering af ladeanlæg skal dog tænkes sammen med en eventuel retrofit af Agersøfærgen. Finansieringsformen for etablering af ladestandere er uvist på nuværende tidspunkt. Omkostningerne hertil vil kunne lånefinansieres.

Standardfærgen forventes tidligst leveret i 2025.

I det følgende er skitseret fordele og ulemper ved henholdsvis leasing via konsortiet og Slagelse kommunes finansiering via lån (ejer):

Fordele ved anskaffelse af ny Omø-færge via en leasingkontrakt med konsortiet.

• Der opnås større besparelse og lavere projektrisiko ved at konsortiet agerer ordregiver for alle kommunerne i en samlet kontrakt.
• Stordriftsfordele ved indkøb af flere ens lignende færger (standardfærger).
• Konsortiet tager den fulde risiko for konstruktionen, herunder risiko for værftskonkurs.
• Konsortiet har som ordregiver det fulde ansvar i forhold til byggetilsyn og myndighedsgodkendelse m.v.
• Standardfærge konceptet giver som udgangspunkt adgang til Statens grønne færgepulje (28,7 mio. kr.)
• Indeholdt i konceptets finansielle løsninger er 100 % projektfinansiering, fuld risikoafdækning gennem konstruktionsfasen, og konsolideret ejerskab, der gør det muligt at være fælles om nye teknologier, og dermed forbedre garanti og service aftaler, ligesom der skabes mulighed for etablering af fælles reserve lagre og dermed øget forsyningssikkerhed.
• Konsortiet estimerer en yderligere driftsbesparelse på 10-20 % mere end kommunens selv ville kunne opnå.

Ulemper ved anskaffelse af en ny Omø-færge via leasingkontrakt med konsortiet

• Leasingperioden løber over 20 år og en eventuel restværdi ved salg vil blive delt mellem kommunen og konsortiet.
• Færgen kan ifølge betingelserne for tildeling af statstilskud ikke sælges de første 10 år og kun anvendes på andre ruter ved akutte situationer. Ministeriet kan dog søges herom.

Fordele ved kommunalt ejet eldreven færge, som er lånefinansieret

• Forrentning ved lånefinansiering i Kommunekredit er lavere end leasingrenten på 5,9%
• En eventuel restværdi ved et salg vil tilfalde kommunen.

Ulemper ved kommunalt ejet eldreven færge, som er lånefinansieret

• Der kan formentlig ikke gives tilskud fra Statens grønne færgepulje (tilskuddet udgør 28,7 mio. kr.).
• Ingen stordriftsfordel og anskaffelsessummen vil formentlig blive højere end ved et fællesindkøb.
• Hovedstolen på et færgelån vil være mindst 28,7 mio. kr. højere (svarende til statsstøtten), end ved en leasingkontrakt. Det vil betyde højere ydelser.

Belastning af kassebeholdningen ved leasing (forudsætter levering af færge 1/7 2025) ud fra de forudsætninger vi kender p.t.: 

Den opgjorte driftsudgift på 5.4 mio. i 2026 er en løbende udgift de kommende 19 år. Udgifterne kan forskyde sig mellem årene afhængig af færgens leveringstidspunkt. Den sparede driftsudgift fremkommer ved sparet vedligeholdelse, mandetimer og fælles indkøbsaftale på el. 

Kommunerne har automatisk låne adgang til færgeinvesteringer, hvorfor der ikke skal deponeres i denne sag.

Estimeret opgørelse over træk på kassebeholdningen ved køb og lånefinansiering af en ny Omø el-færge. (Det bør dog bemærkes at budgetoversigten, som beskrevet i Bilag 1, er baseret på en rente i Kommunekredit på 2,5 %. Renten er i mellemtiden hævet til 3,3 %). 

Ydelse på lån og sparede driftsomkostninger er opgjort på helårsbasis, da færgens præcise leveringstidspunkt er ukendt. Udgiften på 5,8 mio. kr. vil belaste kassen de kommende 20 år.

Den eksisterende færge på Omø-Stigsnæs-ruten skal ved køb af ny færge afhændes. Færgen er lånefinansieret og restgælden udgør august 2025 5,2 mio. kr. Lånet udløber december 2026, hvis ikke færgen er afhændet forinden og lånet dermed indfriet. 

Tiltræder Slagelse Kommune indkøbsaftalen og senere ønsker, at udtræde af aftalen, så er kommunen forpligtet til at afholde en del af udviklingsomkostningerne på i alt ca. 5 mio. kr. alt efter hvornår i processen kommunen træder ud. Ved underskrift af værftskontrakt er aftalen bindende.

Casen tager forbehold for den stigende inflation og rentestigning. Standardfærgekonceptet garanterer til trods for en stigende rente stadig en rente på 5,9 % og påtager sig risikoen for den løbende inflation, såfremt aftalen indgås i indeværende år. 

Tværgående konsekvenser

Det fremgår af kommunens Ø-politik, at kommunen vil arbejde for at langtidssikre en stabil og hyppig færgedrift til øerne. 

Sagens videre forløb

Købsaftale forelægges for Byrådet til behandling den 19. december 2022. Hvis der er politisk tilslutning til den, skal den underskrives inden udgangen af 2022. 

Den første færge efter standardfærgekonceptet forventes leveret til en af de danske kommuner i samarbejdet i 2025. 

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal drøfte scenarier til et sparekatalog for Agersø Omø Færgerne.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter scenarier til sparekatalog for Agersø Omø Færgerne.

2.     at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget sender scenarierne til kommentering i Ø-udvalget. 

Sagens indhold

På grund af forhøjede dieselpriser og besparelser på færgedriften i Budget 2022 og 2023 skal der findes en samlet besparelse på færgedriften på 3,6 mio. kr. Derfor er der udarbejdet en række besparelsesscenarier som skal indgå i et sparekatalog for færgedriften.  

Borgmesteren har i juli 2022 skrevet til Indenrigs- og Boligminister Christian Rabjerg Madsen og informeret ham om, at de stærkt forhøjede dieselpriser gør det vanskeligt at opretholde det eksisterende serviceniveau på færgedriften. Ministeren har svaret, at man er opmærksom på kommunens udfordring, men at Regeringen ikke har en entydig løsning på problemet.

Sparekataloget vil rumme følgende scenarier:

Besparelser som allerede er indfriet eller delvis indfriet:

• Forventet reduktion af dieselforbruget på 13 % ved montering af dysser på Omøfærgen i september 2022. Anslået årlig besparelse på 300.000 kr. 
• I forbindelse med Budget 2023 foreslås taksterne for Agersø Omø Færgerne forhøjet med 8 %. Anslået besparelse på ca. 600.000 kr. Hertil kan lægges et brændstoftillæg på yderligere 8 %, som anslås at give en øget indtægt på 400.000 kr. De generelt forhøjede billettakster forventes imidlertid at medføre tab af billetindtægter i sommerperioden. Dette kan dog delvist opvejes gennem anvendelse af de statslige puljer til nedsættelse af takster til godstransport samt transport af passagerer i skuldersæsonen, som fastsættes af Ø-udvalget. 

Besparelser vedrørende køb af billetter

• Fjernelsen af 12 % rabat ved køb af billetter med tilknyttet betalingskort. Rabatten giver et tab i indtægter på ca. 300.000 kr. om året.
• Indførsel af køb af enkeltbilletter og returbilletter. Hermed afskaffes gældende praksis, hvor der kun billetteres ved afgang fra Stigsnæs, hvorfor alle billetter reelt set fungerer som returbilletter. Dette forudsætter en justering af taksterne for enkeltture. Besparelse kendes ikke.

Besparelser ved ombygning af Agersøfærgen

• Såfremt det besluttes at lave en retrofit af Agersøfærgen, anslå det, at der kan spares minimum 250.000 kr. ved overgang fra diesel til eldrift i forbindelse med ombygningen. Besparelsen forventes dog først effektueret i 2024.

Ændringer af sejlplaner

• Omø: Nedlæggelse af den tidlige morgenafgang kl. 5 på hverdage fra Omø og kl. 6 fra Stigsnæs, hvilket anslås at give en besparelse på 300 liter diesel om dagen svarende til 400.000-500.000 kr. på årsbasis. Som konsekvens heraf kan håndværkere ikke komme tidligt over til Omø.
• Agersø: Nedlæggelse af 4 dobbeltture på Agersø Færgen midt på dagen i vinterperioden, hvilket anslås at give en besparelse på ca. 160.000 kr. om året. Hertil kommer mindre personalemæssige besparelser i forbindelse med omlægning af tørnlister, som skal efterregnes. 
• Konstant sejllads med nødsejlplan i vinterhalvåret for begge øer. Reduktionen i sejlplanen må imidlertid anses for at forringe vilkårene for øboerne i betydelig grad. Besparelserne skal efterregnes og beløbet er ukendt.

Besparelser vedrørende Kattegat:

• Udlejning af Kattegat på markedsvilkår med henvisning til Kommunalfuldmagten til anslåede 2.000 kr. i timen. Legalitet skal undersøges nærmere. indtægten er ukendt. 
• Salg af Kattegat (salgspris ukendt). Gældende regler for tilskudsordninger skal dog undersøges nærmere. Som konsekvens heraf vil der udelukkende blive sejlet efter nødplan, når en af færgerne er i dok. Forventet besparelse på 500.000 kr. årligt på grund af reducerede udgifter til forsikring og værftophold m.m.

Øvrige besparelsesforslag:

• Besparelsespotentiale ved langsommere sejlads på Omøfærgen er under forudsætning af, at der indledes en dialog med færgepersonalet om tiltaget. Besparelse uafklaret.   
• Derudover foreslås en besparelse på havnedriften på eksempelvis 200.000 kr. om året på baggrund af en nærmere analyse af aktuelle driftsopgaver.
• Besparelsen på den generelle vedligeholdelse af færgerne ved eksempelvis at forkorte ophold i dok efter aftale med Søfartsstyrelsen. Besparelse uafklaret. 

Samlet set vil ovenstående give besparelser på ca. 2.900.000 kr. Hertil kommer besparelser, som der endnu ikke er sat beløb på.

 Retligt grundlag

Bekendtgørelse for Lov om færgefart.

Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer. 

Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer. 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ovenstående vil betyde en nedsættelse af serviceniveauet, som kan få negative konsekvenser for bosætningen og opretholdelse af institutioner på Agersø og Omø.  

Den fulde effekt ved flere af besparelsesscenarierne forventes først at indtræde i 2024.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der blev overført et mindreforbrug på færgedriften på 4,7 mio. kr. fra 2021 til 2022. Mindreforbruget anvendes i indeværende år til at dække den pålagte besparelse i forbindelse med genåbningen af Budget 2022 på 1 mio. kr., samt merudgiften til brændstof som følge af forhøjede dieselpriser.  

Selv om prisudviklingen for diesel er usikker, forventes priserne ikke at falde i umiddelbar fremtid. Derfor skal der findes en samlet besparelse på 3,6 mio. kr. på færgedriften i 2023, som følge af den pålagte besparelse på 1,2 mio. kr. jævnfør Budget 2023, samt øgede udgifter på grund af forhøjede dieselpriser.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Nærmere beregninger udarbejdes, hvorefter sparekataloget forelægges til behandling i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget i december. 

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

• Administrationsgrundlag for pullerter

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres.