Skriv dit barn op
til børnehave, vuggestue eller dagpleje i Slagelse Kommune

Fra denne side kan du skrive dit barn op til dagtilbud i Slagelse Kommune. Du kan også udmelde dit barn. 

Vigtigt at vide om opskrivning til kommunalt tilbud

Husk at du skal skrive dit barn op til dagtilbud så hurtigt som muligt efter dit barns fødsel. Din ansøgningsdato har stor betydning for tilbud om plads til dit barn.

Du kan altid ændre eller tilføje ønsker til dit barns opskrivning på venteliste til dagtilbud.

Ændrer du i et eksisterende ønske, beholder du den oprindelige ansøgningsdato.

Nyt ønske = Ny ansøgningsdato

Hvis du tilføjer et nyt ønske, bliver ansøgningsdatoen den dato du opretter det nye ønske. 

Ofte stillede spørgsmål

Hvis I vil vælge en privat pasningsordning, så er det godt at dem har vi mange gode af i Slagelse Kommune.

Proceduren for at vælge sådan en, er at I først og fremmest skal skrive jeres barn op på venteliste til en kommunal dagpleje. Derefter skal I kontakte den private dagpleje og høre dem ad om der er ledig plads til jeres barn, og herefter få en aftale på plads med den private dagplejer.  

Når I modtager besked fra den kommunale pladsanvisning om en ledig plads, skal I takke nej og informere dem om, at I har fundet en plads i en privat pasningsordning og vil søge om tilskud. Hvis jeres barn allerede er i det kommunale system, men I ønsker at flytte det til en privat ordning, er der en måneds opsigelse.

Det er vigtigt at I gør alt dette i god tid, da Slagelse Kommune vælger at sige, at for at I kan ansøge om tilskud til privat pasning, så skal I søge om det senest 3 måneder inden opstartsdato. 

Bemærk, at I ikke må modtage tilskud til private pasningsordninger, før jeres barselsperiode er afsluttet.

Ved pasning af børn i en privat pasningsordning modtager I et tilskud fra kommunen. Dette tilskud udbetales direkte til jer som forældre og er skattefrit.  

På  Slagelse Kommunes hjemmeside kan du se et kort over skoledistrikterne.

Klik her for at åbne siden.

  • Hvis du ønsker at melde dit barn ud af et dagtilbud, er udmeldelsesfristen løbende måned plus en måned.

  • Hvis dit barn skal skifte fra et kommunalt dagtilbud til et andet, eksempelvis fra dagpleje til daginstitution, behøver du ikke melde barnet ud. Når du accepterer en plads i en ny kommunal daginstitution, bliver barnet automatisk udmeldt af det tidligere tilbud.

  • Hvis dit barn skifter fra et kommunalt pasningstilbud til et privat, skal du selv sørge for udmeldelsen.

  • Dit barn bliver automatisk udmeldt af børnehaven pr. 31. juli, hvis det starter i en kommunal skole efter sommerferien.

  • Starter barnet på en privatskole, skal du selv melde barnet ud i henhold til gældende udmeldelsesregler.

  • Udmeldelse af SFO kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere i henhold til forældreansvarsloven § 3.

Før dit barn kan begynde i en specialbørnehave, skal kommunen vurdere og godkende, om der er behov for dette. Denne vurdering, kaldet visitation, foretages af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i den kommune, hvor barnet bor.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker, at dit barn skal gå i en specialbørnehave, kan du kontakte PPR.

Du kan nå dem på telefonnummer 58 57 36 00.

Telefontider for PPR:

Mandag: 09.00 – 15.00

Tirsdag: 09.00 – 15.00

Onsdag: 09.00 – 15.00

Torsdag: 09.00 – 15.00

Fredag: 09.00 – 13.00

Plejebørn kan ikke skrives op via Digital Pladsanvisning. Du skal i stedet sende kommunen en besked med Digital Post.

I beskeden skal du skrive dit plejebarns:

  • Navn
  • CPR-nummer
  • Behovsdato
  • Hvilket pasningstilbud du ønsker
  • Evt. anbringende kommune og afdeling/kontaktperson

Klik her for at sende besked med Digital Post om indskrivning af plejebarn 

Er du fritaget for Digital Post?
Så kan du kontakte kommunen telefonisk via følgende oplysninger (opdateret juni 2024):

  • Skælskør, Dalmose, Rude, Sørby, Slotsbjergby, Stillinge, Vemmelev og Korsør med tilhørende SFO’er og klubber
    Ring til Britt Rosenfeldt – Tlf. 58 57 44 41 

  • Slagelse by med tilhørende SFO’er og klubber
    Ring til Taimi Møller – Tlf. 58 57 44 81

  • Økonomisk friplads
    Ring til Morten H. Andersen – Tlf. 58 57 47 54

  • Økonomisk friplads
    Ring til Hanne Schneller – Tlf. 58 57 44 46


Telefontider
Mandag til fredag kl. 9.00 – 11.00

Kommunen garanterer en plads i et dagtilbud for børn.
Pladsgarantien gælder fra dit barn er 26 uger til og med 4. klasse.

Der er dog ikke pladsgaranti i klub eller SFO2.

Kommunen lægger vægt på nærhedsprincippet og vil, så vidt det er muligt, tilbyde en plads i dit skoledistrikt. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at anvise en plads i et andet skoledistrikt.

Hvis du får anvist en plads i et andet skoledistrikt, kan du forblive på ventelisten til en plads i dit eget skoledistrikt.

Hvis du er i tvivl om, hvilket skoledistrikt du tilhører, kan du se det på kortet her på siden. Du er også velkommen til at kontakte pladsanvisningen.

Klik her for at gå til kortet over skoledistrikter 

Garantidato

Garantidatoen er den seneste dato, hvor dit barn får anvist en plads i en institution eller dagpleje. Det betyder ikke, at du er garanteret en plads i et bestemt dagtilbud, en bestemt dagpleje eller et bestemt distrikt.

Du kan have op til 4 ønsker, som skal prioriteres.

Hvis du skriver dit barn op mellem den 1. og 15. i en måned, er du garanteret en plads i et dagtilbud senest den 1. i den efterfølgende kalendermåned + 2 måneder.
Hvis du skriver dit barn op mellem den 16. og 31. i en måned, er du garanteret en plads i et dagtilbud senest den 15. i den efterfølgende kalendermåned + 2 måneder.

Reglerne er de samme, uanset om du allerede bor i kommunen eller flytter til kommunen.

For mere information, kan du prøve at besøge Slagelse Kommunes hjemmeside.

Vælg et privat dagtilbud

I Slagelse Kommune finder du hele 24 private dagplejere, samt hele 8 private børnehaver eller vuggestuer.

Dagplejere

børnehaver og vuggestuer

Er du klar?
Så skriv dit barn op til et dagtilbud i Slagelse Kommune i dag.

Klik på knappen nedenfor for at åbne den digitale pladsanvisning, hvor du skal logge ind med MitID. Du kan alternativt vælge en af de mange gode private tilbud vi har i vores kommune.

Glade børn leger bedst

Forestil dig, at alle børn kunne vokse op og føle sig set af opmærksomme voksne og vide, at de er vigtige for fællesskabet. 

Vi vil love børnene, at de skal trives i en tryg og fri barndom. Alle børn er lige vigtige og har ret til en god start på livet, hvor de kan lege, få venner og lære nok til at tro på sig selv. 

For Radikale Venstre begynder det med nok pædagoger i vores dagtilbud og fortsætter med en skole, der giver plads til forskellighed og hvor børn lærer at tænke selv, forstå verden og udtrykke deres meninger. 

 

UDFORDRINGEN ER:

  • Der mangler uddannede pædagoger i vores dagtilbud.
  • Pædagogerne har ikke nok tid til det enkelte barn og bruger for meget tid på unødvendig dokumentation.
  • Fri leg og nærvær bliver presset af styringslogikker og krav om læring i daginstitutionerne.

 

FLERE PÆDAGOGER, MERE TID, MERE LEG:

Landspolitisk vil vi give børnene et løft med en ny social investeringsramme på 1 mia. kr. årligt, som skal bruges til at nå to mål inden 2030:

  • Lære- og læsemål: Alle børn skal kunne læse, skrive og regne, når de forlader folkeskolen.
  • Trivselsmål: Andelen af børn, der mistrives, skal falde støt over en årrække.

“Vi vil sikre, at mindst 75 procent af pædagogerne i vores dagtilbud er uddannede. Vi vil reducere unødvendig dokumentation og styring, så pædagogerne får mere tid med børnene. Vi har brug for en grundig gennemgang af området. Vi vil sikre et fælles pædagogisk grundlag, hvor børns ret til medbestemmelse og leg er i fokus. Vi har allerede indskrevet leg i formålet for dagtilbud og begrænset kommunernes og statens mulighed for at pålægge daginstitutionerne koncepter.”

"Ingen børn skal savne positivt fællesskab."
Christopher Trung - Byrådsmedlem for Radikale Venstre
Christopher Trung
Byrådsmedlem for Radikale Venstre