Byrådet – Referat – 16. december 2024

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Ydelser og tilbud under Handicap og Psykiatri finansieres som hovedregel ved takstbetaling. Det er Byrådet som godkender takster på ydelser og tilbud under Handicap og Psykiatri. Taksterne er ens for intern såvel mellemkommunal opkrævning. Hvert år beregnes også takster for serviceydelser/valgfrie ydelser (kost, rengøringsartikler, vaskemidler) på botilbud under Center for Handicap og Psykiatri, som beboerne kan tilvælge. Byrådet skal også godkende disse priser.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Byrådet godkender takster for 2025 jf. bilag 1.

2. at Byrådet godkender takster for serviceydelser for 2025 jf. bilag 2.

Sagens indhold

Takster på tilbudsniveau

Socialudvalget blev d. 6 november 2024 orienteret om implementeringen af en ny takstmodel på Handicap og Psykiatri, som er udarbejdet i samarbejde med med revisions- og konsulentfirmaet PWC. Administrationen gjorde også udvalget opmærksom på behovet for at kvalificere beregningsgrundlaget herunder efterregulering fra takstregnskab 2023. Den endelige godkendelse af takster er derfor blevet udskudt til decembermødet. 

Administrationen er klar til den delvis implementering af den nye takstmodel. Takstmodellen vedrører afregning med andre kommuner og afregning internt i kommunen for slagelseborgere. Takststrukturen er ændret fra at være takstniveauer fra 1-4 til en grundtakst og ydelsespakker.

Grundtaksten er de faste udgifter for at levere et tilbud, der ikke vedrører borgerens individuelle funktionsniveau. Udgifterne dækker over borgernes kollektive behov på et givent tilbud, fx om der er behov for natpersonale eller ej, og over faste udgifter ved at drive tilbuddet, fx omkostninger til bygningsdrift.

Ydelsespakkerne er udtryk for den tid, som personalet har anvendt på socialfaglige opgaver målrettet den enkelte borger. Ydelsespakkerne er derfor udgiften for leverancen af de socialfaglige opgaver, som er nødvendige for at dække borgernes behov. En ydelsespakke er fastsat til 5 ansigts-til-ansigtstimer (ATA-timer) på et botilbud. På aktivitets- og samværstilbud er en ydelsespakke 2 ATA-timer.

Den nye takstmodel er derfor udtryk for en ny måde at beregne den mellemkommunale og interne finansiering af ophold. Der træffes fortsat konkrete individuelle afgørelser, som myndighed i Slagelse og myndigheder i andre kommuner træffer om borgere på botilbud. Taksterne er alene udtryk for den pris kommunerne betaler for botilbuddet.  

Det er myndigheds opgave i Slagelse Kommune at indplacere de enkelte borgere på korrekt antal ydelsespakker. Det bliver en opgave der skal løses i løbet af 2025. For at nå i mål med opgaven har administrationen valgt at lægge den enkelte borgers takst i 2025 op ad den takst, de allerede er indplaceret på. Det betyder en grundtakst og x antal ydelsespakker for at ramme takstniveauet fra 2024.

Takster for tilbud fremgår af bilag 1.

Takster for servicebetalinger

Servicebetalinger består af de valgfri ydelser som borgerne kan til- eller fravælge som kost, tøjvask og rengøringsmidler i alle typer botilbud. borgernes betaling for de valgfri ydelser skal fastsættes på baggrund af de faktiske forventede udgifter til de respektive ydelser.

Administrationen er i gang med at skabe en gennemsigtig beregningsgrundlag på servicebetalingerne og vil i løbet af 2025 præsentere udvalget for en kvalificeret beregningsmodel. Takster for servicebetalinger for 2025 er således udelukkende pris- og lønfremskrevet som har været fremgangsmåden de forgangne år. 

Takster for servicebetalinger fremgår af bilag 2.

Forskellen på takster på botilbud og takster for serviceydelser/valgfrie ydelser er, at takster på botilbud er den mellemkommunale takst - finansiering af botilbud mellem kommuner og så for Slagelse selv. Valgfrie ydelser er den pris borgeren selv skal betale for eksempelvis kost og tøjvask.  

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (BEK nr. 348 af 04/04/2024).


Takstaftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I de nye takster på tilbudsniveau er den sidste del af besparelser fra budgetforlig 2024 indregnet. Det betyder alt andet lige lavere takster. 

Der har været større politisk efterspørgsel på at indskrive borgere på Natherberget end budgetlagt i 2023. Denne overbelægning har genereret et overskud fra takstindtægter som bliver indregnet i taksten hvorfor den nedjusteres til 2025.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget og Økonomiudvalget godkende takster for budget 2025 på Seniorudvalgets område.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1. at Byrådet godkender takster for 2025 på Seniorudvalgets område som beskrevet i sagens indhold samt i bilag 1

2. at Byrådet godkender kommunalt tilskud på 473.000 kr. vedrørende madservice for 2025 på Seniorudvalgets område som beskrevet i sagens indhold

Sagens indhold

Daghjem for borgere med demens, kørsel til visiteret træning

Taksterne vedrørende daghjem for borgere med demens og visiteret kørsel til og fra daghjem er i budget 2025 beregnet på grundlag af hidtidige beregningsprincipper, hvilket udgør en pris og lønfremskrivning af 2024-taksten. Den oprindelige takstfastsættelse skete ud fra en politisk fastsættelse i efteråret 2013.

Servicepakker

Der er foretaget efterkalkulation af regnskabet for 2023 og servicepakkerne er fastsat ud fra efterkalkulationen med pris og lønfremskrivning til 2025 niveau. Der er indregnet eventuelle kendte ændringer i gennemsnitlige langsigtede omkostninger samt overskud fra regnskab 2023 i servicepakke taksterne.

Døgnkost

Taksten for døgnkost er fastsat til loftet på 4.261 kr., som er udmeldt af Ældreministeriet for 2025. Beregningen på baggrund af regnskabet for døgnkost 2023 viser, at omkostningerne ved at levere døgnkost overstiger loftet, der er udmeldt af Ældreministeriet. Der er øget fokus på at nedbringe udgifter til døgnkost. Dette særligt ved fokus på indkøbsmønstre. Det skønnes i 2025 at kunne holde udgifterne til døgnkost til den fastsatte takst på 4.261 kr.  

Frit valg og delegerede sundhedslovsydelser

Taksterne på frit valg og delegerede sundhedslovsydelser er beregnet på grundlag af hidtidige beregningsprincipper. Beregningerne benytter antallet af leverede timer og omkostningerne forbundet hermed fra regnskab 2023 til fastsættelse af faste omkostninger og indirekte omkostninger. I takstberegningen gennemgås nøje, hvilke lønniveauer der skal benyttes som grundlag for taksterne og der er indregnet lønkonsekvenser som følge af trepartsaftalen. Der benyttes brugertidsprocent til endelig fastsættelse af taksten. I brugertidsprocenten er der taget højde for sygefravær, ferie, mm. 

Madservice hjemmeboende borgere og private leverandører

Ældreministeriet har fastsat loft for betaling af madservice for borgere i eget hjem til 63 kr. i 2025. Taksten for hjemmeboende borgere i Slagelse Kommune er beregnet og fastsat til loftet på 63 kr. Taksten for en biret er ligeledes beregnet og fastsat til 18 kr. Det bemærkes, at der i 2025 kun kan bestilles biretter til levering, såfremt der også bestilles en hovedret. Der er beregnet forventet kommunalt tilskud til finansiering af merudgifter der overstiger indtægter fra borgerbetalingerne. Dette er opgjort til 358.000 kr.

Taksten der skal afregnes til de private er ikke omfattet af loftet, men fastsættes til den beregnede pris. Der er ligeledes her beregnet et forventet kommunalt tilskud til finansiering af merudgifter der overstiger indtægter fra takstloftet. Dette er opgjort til i alt 115.000 kr.

Maderservice taksterne er primært beregnet på baggrund af hidtidige beregningsprincipper og fastsættes ud fra efterkalkulation af regnskab 2023. Der er i 2024 ny leverandør af udbringning af madservice, som er indregnet i takstfastsættelsen. Den efterkalkulerede takst samt beregning af ny udbringningspris har vist, at madservice ikke kan drifte indenfor det fastsatte loft udmeldt af Ældreministeriet på 63 kr. Der søges om tillægsbevilling i denne sag til Byrådets godkendelse at Slagelse Kommune yder et kommunalt tilskud på i alt 473.000 kr., til finansiering af de forhøjede udbringningsudgifter.

Afregning til Friplejehjem og mellemkommunale afregninger på plejeboliger 

De mellemkommunale takster på plejecentrene er beregnet ud fra skabelon udarbejdet af BDO og KL. Der er taget udgangspunkt i det vedtagne budget 2025, som afspejler de forventede langsigtede omkostninger. Der er indregnet lønkonsekvenser som følge af trepartsaftalen.

Friplejehjemstaksterne er ligeledes beregnet ud fra vejledning og skabelon udarbejdet af BDO og KL. Der er indregnet lønkonsekvenser som følge af trepartsaftalen. For friplejehjemstaksten er der ekstraordinært indregnet trepartsaftalens effekt i 2024 i 2025 taksten. Friplejehjem skal ligestilles med de kommunale plejecentre. Friplejehjemmene skal også afregnes trepartsmidler fra 2024. I stedet for at lave en takstregulering midt i året, afregnes Friplejehjemmene deres andel af trepartsmidler fra 2024 i 2025 taksten. Forøgelsen af taksten i 2025 finansieres igennem overførsel af forventet mindreforbrug på afregning til friplejehjem fra 2024 til 2025.

Døgnkost, vask og leje af linnede - midlertidige pladser

Taksten til døgnkost og vask og leje af linnede på midlertidige pladser er beregnet dagstakst ud fra døgnkosttaksten samt servicepakke taksten vedrørende vask og leje af linnede. 

Retligt grundlag

Primært takstregulerende bestemmelser i serviceloven, sundhedsloven, bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven, friplejeboligloven samt øvrige takstregulerende love og bekendtgørelser.  

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der indstilles i denne sag om finansiering af kommunalt tilskud til madservice, da forventede udgifter til udbringning og produktion af en hovedret forventer at overstige det udmeldte loft fra Ældreministeriet på 63. kr. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende anlægsregnskab for Plejecenter Qvistgården, nyt tag med 2,8 mio. kr., herunder lånoptagelse af beboernes andel på 2,5 mio. kr.  og anlægsregnskab for Plejecenter Møllebakken, brandsikkerhed med 1,2 mio. kr. Det samlede mindreforbrug tilføres kassen med 1,4 mio. kr.

Indstilling

Chef Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at  Byrådet godkender anlægsregnskab på 2.772.302 kr. for Plejecenter Qvistgården, nyt tag, og at mindreforbrug på 227.698 kr. tilføres kassen.

2. at Byrådet godkender, at beboernes andel på Plejecenter Qvistgården lånefinansieres med et 30 årigt lån på 2.543.030,78 kr. i Kommunekredit.

3. at Byrådet godkender anlægsregnskab på 1.168.544 kr. for Plejecenter Møllebakken, brandsikkerhed og at mindreforbrug på 1.151.456 kr. tilføres kassen. 

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbudgettets anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af mer eller mindreforbrug.

Anlægsprojekt 314 Plejecenter Qvistgården, nyt tag - etape 1 og 2.

Ved budget 2022 fik Kommunale Ejendomme 0,7 mio. kr. til udskiftning af 3 ud af 9 tage på Plejecenter Qvistgården og udskiftningen blev igangsat i august 2023. De resterende 6 tage var ligeledes i dårlig stand og trængte til udskiftning og ved budget 2024 blev der afsat yderligere 2,3 mio. kr. til udskiftning af det resterende tag. Dermed en samlet anlægsbevilling på 3 mio. kr.

Da boligerne er opført som almene ældreboliger efter Almenboligloven skal omkostningen til nyt tag fordeles mellem beboerne for boligerne og kommunen for servicearealerne. Fordelingsnøglen er godkendt til 90/10. 

På beboernes andel kan der ikke løftes moms af og opgøres derfor som et bruttobeløb.

Regnskab for beboernes andel (90 %) (bruttoudgift):

Regnskab for kommunens andel (10 %) (nettoudgift):

Den samlede anlægsudgift udgør 2.772.302,48 kr. og der er afsat en anlægsbevilling på 3 mio. kr., hvorfor der fremkommer et mindreforbrug på 227.698 kr.

Beboernes andel på 2.543.030,78 kan finansieres via et 30 årligt lån i Kommunekredit. Ydelserne på lånet indregnes i huslejen.

Anlægsprojekt 275 Plejecenter Møllebakken, brandsikkerhed.

Brandmyndighederne vurderede, at der var væsentlige mangler ved brandsikkerheden i plejeboligerne på Plejecenter Møllebakken og Slagelse Kommune blev pålagt, at sikre flugtvejene fra boligerne. Byrådet bevilgede på den baggrund en anlægsbevilling på 2.320.000 kr.

Da boligerne er opført som almene ældreboliger efter Almenboligloven skal omkostningen til brandsikkerhed fordeles mellem beboerne for boligerne og kommunen for servicearealerne. Fordelingsnøglen i dette projekt er godkendt til 50/50. 

På beboernes andel kan der ikke løftes moms af og opgøres derfor som et bruttobeløb.

Regnskab for beboernes andel (50 %) (bruttoudgift):

Regnskab for kommunens andel (50 %) (nettoudgift):

Den samlede anlægsudgift udgør 1.168.544 kr. og der er afsat en anlægsbevilling på 2.320.000 kr., hvorfor der fremkommer et mindreforbrug på 1.151.456 kr., der skal tilføres kassen.

Byrådet har den 20. juni 202 godkendt lånoptagelse for beboernes andel og lån bliver hjemtaget i december 2024.

Retligt grundlag

Der er i Lånebekendtgørelsen § 2 stk. 1 nr. 12 automatisk låne adgang til Almene ældreboliger. 

Når et anlæg er afsluttet skal der aflægges særskilt anlægsregnskab og anlæg over 2 mio. kr. skal godkendes af Byrådet jf. Slagelse Kommunes Kasse og Regnskabsregulativ.

Styrelseslovens § 41, hvoraf det fremgår at optagelse af lån skal godkendes af Byrådet.

Almenlejelovens kapitel 3, om lejefastsættelse og lejereguleringer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Den nuværende ”Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning A/S, marts 2019” skal revideres inden for en ny byrådsperiode.

Byrådet kan på baggrund af Klima- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget beslutte, at godkende ”Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning- 2024 til 2028”.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Byrådet godkender vedlagte ejerstrategi ” Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning A/S - 2024 til 2028”.

Sagens indhold

SK Forsyning er Slagelse Kommunes forsyningsvirksomhed og ejes 100 % af kommunen.

Den nuværende ejerstrategi er fra marts 2019 og skal revurderes mindst en gang inden for hver byrådsperiode. Ejerstrategi ”Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning A/S, marts 2019” er vedlagt som bilag 1.

I ejerstrategien udtrykker byrådet sine forventninger til SK Forsyning. Heri fastlægges også retning og overordnede rammer for, hvordan det løbende samarbejde og opfølgningen på ejernes forventninger skal finde sted.

Samtidig skal ejestrategien give SK Forsyning det bedst mulige grundlag for at være en succesfuld virksomhed inden for de rammerne af strategien.

Strategien skal betragtes som et dynamisk redskab til udvikling af selskabet og skal derfor løbende vurderes og tilpasses den aktuelle udvikling i kommunen og i selskabet.

Siden vedtagelse af den nuværende ejerstrategi har kommunen bl.a. fået vedtaget en ny kernefortælling, udviklingsstrategi, erhvervsstrategi, bæredygtighedsstrategi og kommuneplan.

Herudover er Envafors blevet stiftet i maj 2022. Envafors er et serviceselskab, som ejes ligeligt af SK Forsyning, Sorø Forsyning og NK-Forsyning. Det vil sige, at Envafors løser administrative opgaver som IT, økonomi, HR og kundeservice. Driften håndteres af moderselskabet SK Forsyning.

Fokuspunkter i opdateringen

Med afsæt i den nuværende ejerstrategi og ovenstående er ejerstrategien redigeret, så den strukturmæssigt følger Næstveds Kommunes ejerstrategi.

Udgangspunktet er at SK Forsyning bidrager til at sikre en bæredygtig fremtid såvel miljømæssigt som socialt og økonomisk. Det betyder også at SK Forsyning skal understøtte kommunens politikker, strategier og planer

Strategien sætter rammerne for samarbejdet for bestyrelsens arbejde og samarbejdet mellem SK Forsyning og Slagelse kommune

I strategien skal SK Forsyning

• vægte forsyningssikkerhed højt og sikre kunderne et højt serviceniveau.
• have et stærkt fokus på økonomisk ansvarlighed.
• sikre at takstudviklingen afspejler kommunens visioner og mål inden for miljø- og klimaområdet og sikrer selskabet værdier, således at taksterne så vidt muligt er stabile uden for store udsving fra år til år.
• have fokus og rapporterer på ESG (Environmental, Social, Governance = Miljø-, social- og virksomhedsledelse).
• inddrage virksomheder og borgere i udformning og udførelse af planer og større projekter, der har væsentlig indflydelse på deres økonomi og hverdag.
• have fokus på at levere høj kundeservice igennem anvendelse af nye teknologier med fokus på øget digitalisering.
• skabe en samlet arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø uanset medarbejdernes faglige baggrund.
• aktivt arbejde for relevante samarbejder, partnerskaber, konsolidering og fusioner herunder et endnu tættere driftssamarbejde med NK Forsyning, og Sorø Forsyning i regi af Envafors.
  Ejerstrategien ”

Ejerstrategien ”Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning A/S, 2024 til 2028” er vedlagt som bilag 2.

Retligt grundlag

Der er ingen lovgivningsmæssige krav til udarbejdelse af en ejerstrategi.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

 Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Strategien skal efter byrådets vedtagelse godkendes på generalforsamlingen i SK Forsyning.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende, om miljøkonsekvensrapporten for højvandssikring af bydel i Halsskov  kan fremlægges i offentlig høring.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet sender miljøkonsekvensrapport for højvandssikring af Halsskov område 1 i 8 ugers offentlig høring i perioden 20. december 2024 - 14. februar 2025

Sagens indhold

Den 17. april 2024 udarbejdede miljømyndigheden et afgrænsningsnotat som definerede, hvilke emner der som minimum skulle behandles i en miljøkonsekvensrapport om kystbeskyttelsesprojektet for Halskov område 1. Afgrænsningsnotatet ses i bilag 1. Afgrænsningsnotatet er udarbejdet på baggrund af projektet som ses af bilag 2-9.
Miljøkonsekvensrapporten som sendes i høring ses i bilag 10.

Særligt fordi det ikke kunne afvises, at projektet ville påvirke bilag IV arter efter habitatbekendtgørelsen (her markfirben), har det været nødvendigt at udarbejde en miljøkonsekvensrapport jf. bilag 2. En hurtig indgang til det gennemførte arbejde kan fås ved at læse det ikke tekniske resumé på side 5-9.

Miljøkonsekvensrapporten skal fremlægges for offentligheden i mindst 8 uger, hvor der gives mulighed for at komme med bemærkninger til rapporten, og herunder om der er mangler, som yderligere bør undersøges forud for en endelig godkendelse af en miljøkonsekvensrapport og en tilladelse til projektet.

I miljøkonsekvensrapporten er det særligt vurderet om problematikkerne ift. bilag IV-arter (markfirben) og kystbeskyttelsesanlæggets placering på et §3 beskyttet strandengsareal er håndteret uden væsentlige konsekvenser for miljøet.

§3 beskyttelsen af strandeng

Kystbeskyttelsesanlægget vil medføre, at der forsvinder 260 m² beskyttet strandeng eller 9% af det samlede strandengsareal.
Det skyldtes, at Kystbeskyttelsesanlægget lægges på det §3 beskyttede strandeng, der ligger op til haverne til de boliger der beskyttes, samt at der etableres en række overgange for biler og gående, som også omfatter en lille del af den beskyttede strandeng.
I miljøkonsekvensrapporten vurderes tabet af strandeng ikke at stå mål med det alternative tab som lodsejerne ville have med et dige inde i deres haver. Yderligere er der ikke ynglelokaliteter for markfirben på den pågældende strandengs-strækning modsat de områder, der ligger på de private grundarealer. Diget lægges desuden på en meget ringe del af strandengen, hvor der i dag er en trampesti.
Overgangene erstatter adgange, der allerede er på stedet i dag, så der ændre ikke væsentligt på den eksisterende tilstand i forhold til veje over strandengsarealet. 

En væsentlig trussel for strandengsarealet er, at den invasive art rynket rose breder sig.

I miljøkonsekvensrapporten lægges derfor op til en kompenserende indsats i forhold til tabet af strandeng, ved at digelauget, i digets levetid, skal bekæmpe den invasive art rynket rose, på det strandengsareal der er tilbage i området. Indsatsen skal overvåges og evalueres. Problematikken omkring beskyttet strandeng beskrives i rapportens afsnit 9.1 side 68-71.

Bilag IV arter (markfirben)

Der etableres et nyt habitat for markfirben på det rekreative areal midt i området, så den økologiske funktionalitet for markfirben kan opretholdes. Indsatsen beskrives nærmere i MKV afsnit 8.3.3 på side 59-64.

Øvrige emner

Øvrige emner er forholdet til støj, vandområdeplaner, havstrategidirektivet, natura 2000, kumulative påvirkninger samt fravalgte alternativer. Ingen af disse emner vurderes at ændre på den tænkte projektrealisering eller have væsentlige virkninger på miljøet.

Vurdering

Kommunens miljømyndighed vurderer samlet, at den fremlagte rapport er dækkende, og inden for den afgrænsning som miljømyndigheden havde defineret for opgaven. Herunder angiver miljøkonsekvensrapporten også de nødvendige afværgetiltag i projektet.
Praksis på området gør det usikkert om en kompenserende løsning med bekæmpelse af rynket rose som beskrevet, ville kunne holde i en klageinstans. 

Miljøkonsekvensrapporten kan anbefales til offentlig høring.

Retligt grundlag

LBKG 2023-01-03 nr. 4 Miljøvurderingsloven
LBKG 2024-01-18 nr. 73 Kystbeskyttelsesloven

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Slagelse Kommune vil være tilsynsmyndighed på indsats og evaluering af bekæmpelse af Rynket Rose samt etablering af ynglelokaliteter til markfirben, som der lægges op til i miljøkonsekvensvurderingen.

Sagens videre forløb

Den offentlige høring billægges et udkast til tilladelse til kystbeskyttelsesprojektet jf. §3 i lov om kystbeskyttelse og jf. §35 stk. 4 nr. 4 i lov om miljøvurdering.

Når den offentlige høring er gennemført vil eventuelle høringssvar blive gennemgået, og der vil blive udarbejdet en hvidbog, som kan indgå i den videre behandling af sagen.

Hvis sagen forløber planmæssigt offentliggøres den endelige tilladelse i foråret 2025 med en klagefrist på 4 uger.

Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet der tager stilling til, om en eventuel klage over miljøkonsekvensrapporten har opsættende virkning om kommunens vurdering af sagen er korrekt.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget en gang årligt godkende eller afvise anlægs- og driftsbidrag (drikkevandstakster) for private almene vandværker i Slagelse Kommune.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægs- og driftsbidrag for Agersø-, Bjergby Mark-, Bisserup-, Boeslunde-, Dalmose-Flakkebjerg, Fårdrup-, Gimlinge-, Ll. Ebberup-Næsbyskov-, Nordrup- Vester-, Omø-, Rude-, Stigsnæs Vandindvindings-, Stillinge Strands-, Sørby-Kirkerup-, Vemmelev-Forlev-, Rosted og Omegns- og Ørslev vandværker. 

    

2. at Byrådet ikke godkender forhøjet anlægs- og driftsbidrag for Eggeslevmagle Vandværk.

Sagens indhold

Almene vandværker skal fastsætte takster en gang årligt. Taksterne skal godkendes af Byrådet på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget.

De private vandværker har et ønske om at få udmeldt godkendte takster pr. 1. januar hvert år.

Taksterne består af et anlægs- og et driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af en fast afgift samt en kubikmeterpris. Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

Ved godkendelsen skal kommunen foretage en legalitetskontrol, dvs. en kontrol af, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Byrådet skal sikre, at de fremlagte takster er i overensstemmelse med følgende principper:

• at taksterne opfylder ”Hvile i sig selv princippet” – Pengene skal bruges til lovlige formål

  i henhold til lovgivningen, og vandforsyningen må udelukkende opsamle formue, hvis det kan begrundes, hvad pengene skal bruges til.

   

• at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at borgere behandles lige.

Alle 18 private almene vandværker har fremsendt forslag til anlægs- og driftsbidrag for 2025. 12 private almene vandværker har søgt om takststigninger. De øvrige 6 private almene vandværker har søgt om godkendelse af uændrede takster.

De vandværker, som har sendt ændrede takster til godkendelse for 2025, er markeret med gult i bilag 1. Bilaget viser også de vandværker, som har sendt uændrede takster for 2025 til godkendelse. Der er for hver vandforsyning beregnet, hvor meget 80 m³ drikkevand koster, inkl. afgifter og moms. 80 m³/år svarer til vandforbruget i en gennemsnitlig husstand.

For de vandværker, som har søgt om stigende takster, er begrundelsen overvejende udgifter til grundvandsbeskyttelse. For Nordrup-Vester Vandværk er indregnet en målerleje i den faste afgift, som ikke tidligere er indregnet.

Vandværkerne er meget forskellige med hensyn til antal forbrugere, hvor samlet eller spredt forbrugerne bor, størrelse og alder af ledningsnet, alder på boringer og behandlingsanlæg mv. Derfor er det ikke muligt at harmonisere taksterne vandværkerne imellem.

Taksterne for Envafors-SK Vand for 2025 vil blive behandlet separat og vil blive indstillet til politisk behandling på et af de kommende Byrådsmøder. Envafors-SK Vand kan pga. interne procedurer først fremsende takster til godkendelse i Slagelse Kommune meget sent på året. Derfor er det ikke muligt at få godkendt deres takster pr. 1. januar. På baggrund af dette er det ikke muligt at godkende Envafors-SK Vands takster samtidig med taksterne for de private almene vandværker.

Byrådet kan vælge enten at godkende taksterne for anlægs- og driftsbidragene for 2025 eller vælge ikke at godkende dem. Byrådet kan som hovedregel ikke fastsætte andre takster end dem, der er foreslået af vandværkerne.

Hvis Byrådet ikke kan godkende taksterne, skal beslutningen begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling om at nå til enighed om taksterne.

Administrationen har gennemgået og vurderet årsregnskaber (2023), budgetter og investeringsplaner for vandværkerne.

Administrationen vurderer, at vandværkerne overholder gældende lovgivning og tidligere nævnte principper, og anbefaler derfor, at taksterne godkendes for de private almene vandværker med undtagelse af forhøjede takster for Eggeslevmagle Vandværk, som må opkræve de tidligere godkendte takster. 

De ansøgte takster for Eggeslevmagle Vandværk indstilles ikke til godkendelse, da vandværket allerede har opsparet en stor formue til kommende projekter, som endnu ikke er igangsat. Begrundelsen for takststigningen er desuden ikke tilstrækkeligt dokumenteret. De opsparede midler kan anvendes til de foreløbigt planlagte projekter.

Retligt grundlag

Kommunens godkendelse af vandforsyningernes takster sker i henhold til vandforsyningslovens § 53. Taksterne skal godkendes hvert år.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Når Byrådet har behandlet sagen, orienterer administrationen vandværkerne om Byrådets beslutning.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

De 17 byråd i region Sjælland samt Regionsrådet skal jf. rammeaftalebekendtgørelsen hvert andet år indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen er en lovbestemt politisk aftale mellem de sjællandske kommuner samt Region Sjælland. Rammeaftale 2025-2026 fremsættes med denne sag til Byrådets godkendelse. 

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget godkende Rammeaftale 2025-2026 for det specialiserede social- og undervisningsområde. 

Indstilling

Chef for Handicap og Psykiatri, Chef for Børn og Unge og Chef for Skole og Dagtilbud indstiller, 

1. at Byrådet godkender Rammeaftale 2025-2026 for det specialiserede social- og undervisningsområde.

Sagens indhold

I forbindelse med udarbejdelse af den nuværende rammeaftale 2025-2026 er der gennemført en inddragende proces. Der er 31. maj  2024 afholdt Kickoff-møde om rammeaftale 2025-2026 med deltagelse af politikere, handicap- og udsatteråds-repræsentanter, direktører og chefer. På mødet var oplæg og drøftelse af fokusområder for rammeaftale 2025-2026, som tilsvarende også er drøftet på direktør og chefmøde 4. oktober 2024.

For at muliggøre denne inddragende proces har styregruppen besluttet, at Rammeaftale 2025-2026 behandles på møde i styregruppen i oktober og i K17 og KKR i november, og derefter sendes til behandling i kommunerne.

Rammeaftalens overordnede formål er at sikre, at der er de nødvendige tilbud og indsatser til rådighed på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen rummer både udvikling (behov for tilbud, faglig udvikling mv.) og styring (kapacitets- og økonomistyring mv.) og herunder et antal fokusområder. 

På baggrund af store udgiftsstigninger i kommunerne er efter bestilling fra KKR Sjælland i 2023 igangsat et udviklingsprogram med fokus på styring af kvalitet, kapacitet og økonomi. Udviklingsprogrammet har følgende tre formål:1) Genetablere et konkurrence baseret marked for køb og salg af specialiserede botilbud på socialområdet, 2) Styrke kvaliteten af borgerindsatsen, og 3) Knække kommunernes stigende udgiftskurver på området.  

Udviklingsprogrammet indgår i rammeaftalens fokusområde 1 og herunder de tre fælleskommunale principper tiltrådt af kommunerne medio 2024. 

KKR har på deres møde den 19. november 2024 anbefalet kommunalbestyrelserne og regionsrådet i Region Sjælland at tiltræde rammeaftalen. 

Rammeaftale 2025-2026 for det specialiserede social - og undervisningsområde

Rammeaftalen rummer et begrænset antal fokusområder med øget fokus på målsætning, formål og indsatsområder, som skal fokusere arbejdet og medvirke til at muliggøre administrativ og politisk opfølgning. Gennem den førnævnte inddragende proces har der været en generel opbakning til at arbejde videre med de følgende tre fokusområder. Mødedrøftelserne afspejles i fokusområderne og indgår i det videre arbejde. 

Følgende fokusområder foreslås for 2025 og 2026 i Rammeaftale 2025-26: 

1. Rette indsatser og tilbud til borgerne – indhold, kvalitet, tid og pris (jf. udviklingsprogrammet)
Målsætning: Tilbud og indsatser med rette indhold og kvalitet, som leveres til rette tid og til den rette pris. 
Tre overordnede fælleskommunale principper med indsatsområder: 
1) Fælles om kontrakter og takster, 2) Fælles om kvalitet, 3) Fælles om døgn- og botilbud. 

2. Styrket sektorsamarbejde på socialpsykiatri- og handicapområdet
Målsætning: Vi skal skabe bedre sektorovergange og sammenhængende forløb og indsatser for borgerne - herunder arbejde for større lighed i sundhed for borgere med psykisk sygdom og borgere med handicap.
Målet er bedre sammenhæng og kvalitet i indsats og behandling samt reduktion i konsekvenser af social ulighed, så målgruppen opnår øget velfærd, sundhed og højere levealder. 

3. Øget trivsel blandt børn og unge- styrket forebyggelse og indsats
Målsætning: Vi ønsker at øge trivslen for børn og unge via styrket forebyggelse og indsats, da kommunerne oplever øget mistrivsel hos børn og unge f.eks. med flere henvisninger til psykiatrien, vækst i skolevægring, stigende antal børn og unge med autisme og ADHD. Målet er at styrke børn og unges mentale sundhed og trivsel. 

De foreslåede fokusområder afspejler også kommunernes tilbagemelding om opmærksomheds-punkter og behov for tilbud, der således indtænkes i arbejdet med den kommende rammeaftale (bilag 1).

Fokusområderne er uddybet i selve rammeaftalen for 2025-2026 og ligger i fin forlængelse af fokusområderne i rammeaftale 2023-2024.

Der skal i rammeaftalen indgå en beskrivelse af behov for udvikling af indsatser og tilbud, og det skal indgå i beskrivelsen, hvorvidt der er behov for oprettelse af nye tilbud. Beskrivelsen udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud og kommunernes og regionens overvejelser, Socialtilsynets årsrapport samt Socialstyrelsens centrale udmeldinger samt kommunernes og regionens tilbagemeldinger i forhold til disse.

I forhold til behov for tilbud er det generelle billede i kommunerne samt regionen, at der på de fleste områder opleves sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel og mellem behov og tilbud/ydelser. Der er dog enkelte områder og målgrupper, som kommunerne gør opmærksom på - herunder borgere med komplekse udfordringer både på børne-ungeområdet og voksenområdet.

Socialtilsynet anbefaler i sin årsrapport bl.a. fokus på plejefamilier - dette indgår i fokusområde 3. 

Socialstyrelsen har ultimo 2023 udsendt en central udmelding om domfældte udviklingshæmmede. Landets kommuner konkluderer i deres afrapportering bl.a., at det landsdækkende tilbud Kofoedsminde lever op til kvalitetskrav- og kapacitetsbehov samt anbefaler oprettelse af §108 tilbud til målgruppen.

Kommunernes og regionens tilbagemeldinger, Socialtilsynets årsrapport samt afrapportering ift. Socialstyrelsens centrale udmelding indgår som bilag til rammeaftalen.

Kommunernes tilbagemeldinger ift. behov for tilbud indgår i det videre arbejde med rammeaftale 2025-26, og herunder i arbejdet med rammeaftalens fokusområder sammen med Socialtilsynets årsrapport og Socialstyrelsens centrale udmelding. 

Styring
Rammeaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Som udgangspunkt er tilbud inden for de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af rammeaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. Der anbefales anvendelse af de nationale standardkontrakter på børne- og voksenområdet ift. køb og salg både indenfor og udenfor regionen samt ift. køb hos private.

Takstanbefaling 2025-2026:
Rammeaftalerne har siden 2012 rummet en takstanbefaling, og styregruppen for rammeaftale Sjælland foreslår følgende takstanbefaling for 2025-2026:
Alle kommuner opfordres til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagte institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private. 

I grundlaget for udarbejdelsen af rammeaftalen indgår en status ift. børnehus, socialtilsyn, lands- og landsdelsdækkende tilbud, den sikrede boform Kofoedsminde og sikrede afdelinger til unge samt Grønland og Færøerne, da disse områder jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal drøftes og koordineres mellem kommuner samt regionen. 

Rammeaftalen sætter overordnet retning og ramme for arbejdet. I forlængelse af rammeaftalen udarbejdes en implementeringsplan, og efter rammeaftalens godkendelse igangsættes arbejdet med den konkrete udmøntning af fokusområderne og herunder initiativer. Der planlægges afholdt politiske og administrative temamøder primo 2025.

Rammeaftalen for 2025-2026 består af et kort politisk hoveddokument med fokusområder (bilag 1). Herudover indgår i rammeaftalen en række bilag som grundlag for udarbejdelsen af rammeaftalen, herunder hovedbilag og takstaftale (Bilag til rammeaftale 2025-2026)

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal mindst én gang årligt godkende kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning. Forud for godkendelse har Kvalitetsstandarden 2025 været i høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget, godkende kvalitetsstandard 2025 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning. 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Byrådet godkender kvalitetsstandard 2025 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning. 

Sagens indhold

Kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning er en lovpligtig kvalitetsstandard, som Byrådet skal godkende mindst én gang årligt. Udkast til kvalitetsstandarden 2025 er vedhæftet i bilag 1.

Hvad indeholder den lovpligtige kvalitetsstandard?
Den lovpligtige kvalitetsstandard indeholder generel information til borgerne om den hjælp, de kan forvente at få fra kommunen, hvis de får behov for:

• personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83
• rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a
• træning efter servicelovens § 86
• aflastning efter servicelovens § 84.

Det er ikke et lovkrav, at aflastning efter servicelovens § 84 er en del af kvalitetsstandarden. Administrationen har medtaget denne paragraf i den samlede kvalitetsstandard set ud fra et perspektiv om sammenhængende borgerforløb.

Kvalitetsstandarden skal sikre sammenhæng mellem serviceniveau, de resurser, der er afsat og leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skal indeholde mål for, hvordan dette sikres, og hvordan der følges op på målene. Kravene til den kvalitet leverandøren skal levere, skal også fremgå af kvalitetsstandarden.

Ændringer i kvalitetsstandard 2025

I Kvalitetsstandarden 2025 er der foretaget ændringer i afsnittet om midlertidige ophold i plejebolig side 32-35. Afsnittet er tilpasset beslutning på Seniorudvalgets møde den 13. august 2024 punkt 4 om fremtidig anvendelse af midlertidige pladser. Afsnittet er separat godkendt i Byrådet den 28. oktober 2024 punkt 2 efter indstilling fra Seniorudvalget og efter høring i Ældreråd, Handicapråd og Rådet for Socialt Udsatte.

Derudover er der foretaget ændringer i afsnittet om Madservice med udbringning og Madservice uden udbringning på side 28-20.

Administrationen vurderer, at kvalitetsstandarden 2025 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning lever op til gældende lovgivning.

Høring af kvalitetsstandard 2025

På Seniorudvalgets møde den 5. november 2024 punkt 4 godkendte Seniorudvalget, at udkastet til Kvalitetsstandard 2025 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning blev sendt i høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Der er indkommet høringssvar fra Ældrerådet (bilag 2). Nedenstående følger et kort resumé af høringssvaret samt administrative bemærkninger.

Madservice

Ældrerådet bemærker, at der er ændringer i Kvalitetsstandarden under afsnittene: Madservice med udbringning og Madservice uden udbringning, som ikke er nævnt i sagsfremstillingen ved første behandling af kvalitetsstandarden på Seniorudvalgets møde den 4. november 2024.

Administrationen kan bekræfte, at ændringerne ved en fejl ikke var med i første sagsfremstilling.  Der er tale om følgende ændringer:

Side 28
Madservice med udbringning:
Ved levering af ”varm selv” mad forudbestiller borgeren med valg af menu for en periode på 3-4 uger af gangen, med mulighed for at vælge dage fra – og til.

Til afsnittet er der tilføjet: Der skal minimum bestilles en hovedret pr. levering.

Side 28
Hovedmåltidet består hver dag af en hovedret med mulighed for tilvalg af biret.

Til sætningen er der tilføjet: salat/ råkost og kartoffelmos.

Side 28
Kostformen følger principperne i ”Kost til Småt spisende” hvor planlægningsnormen på en
dagskost er 9MJ med næringsstofindhold: protein: 18E%, fedt 50E% og kulhydrat 32 E%.

Før sætningen er tilføjet: Maden skal give den rette ernæring og styrke sundheden.

Side 28
Portionsstørrelser på hovedretter i almindelig portion: 
Kød/fars 100-150 g. ændret til: Kød/fars 100-125 g.

Side 29
Portionsstørrelser på biretter: 
Mælkeretter 3,0 dl ændret til: Mælkeretter 2,5 dl

Side 29:
Der skal være variation i den tilbudte kost, gældende både for kød, grønt, saucer, andet tilbehør og biretter Ligeledes skal der tages hensyn til årstid, højtider og bæredygtighed 

I sætningen er slettet: bæredygtighed.

Side 29
Minimum 2 gange om måneden skal der tilbydes kødfrie valg. Der tilbydes max 1-2 gange om ugen oksekød.

Før sætningen er tilføjet: Maden skal være bæredygtig og tilberedes klimaansvarligt.

Minimum 2 gange om måneden er ændret til: Mindst fire gange om måneden.

Side 29
Ligeledes mulighed for tilkøb af rugbrød, franskbrød, ost & kage i konsistensformen gratinkost.

Til sætningen er tilføjet: pålæg, tilbehør.

Side 30
Madservice uden udbringning
Kostformen følger principperne i ”Kost til Småt spisende” hvor planlægningsnormen på en
dagskost er 9MJ med næringsstofindhold: protein: 18E%, fedt 50E% og kulhydrat 32 E%.

Før sætningen er tilføjet: Maden skal give den rette ernæring og styrke sundheden.

Side 30
Portionsstørrelser på hovedretter i almindelig portion:
Kød/fars 100-150 g. ændret til: Kød/fars 100-125 g.

Side 30
Portionsstørrelser på biretter: 
Mælkeretter 3,0 dl ændret til: Mælkeretter 2,5 dl

Side 30
Minimum 2 gange om måneden skal der tilbydes kødfrie valg. Der tilbydes max 1-2 gange om ugen oksekød.

Før sætningen er tilføjet: Maden skal være bæredygtig og tilberedes klimaansvarligt.

Minimum 2 gange om måneden er ændret til: Mindst fire gange om måneden.

Afsnittet personlige pleje

Ældrerådet er af den holdning, at hjemmeplejen møder for sent frem hos borgeren om morgenen. 

Administrationen bemærker, at der i den daglige planlægning af levering af pleje, som udgangspunkt arbejdes med at tilrettelægge plejen, så den tilgodeser borgerens behov og ønsker. Der er særligt fokus på, at plejen tilrettelægges så sen morgenpleje med medicingivning ikke kolliderer med tidlig frokost. 

Afsnittet rengøring

Støvsugning af dagligt anvendte møbler efter behov”. Ældrerådet vil foreslå, at ordet ”rengøring” tilføjes, således at der kommer til at stå: ”Støvsugning/rengøring af dagligt anvendte møbler efter behov”.

Administrationen har tilføjet denne ændring til kvalitetsstandarden på side 22.

Afsnittet tøjvask

Ældrerådet skriver: Borgere, der modtager hjemmehjælp kan være demente borgere, hvor
ægtefællen/samlever yder en kæmpe indsats i hverdagen. En del ældre borgere vælger at blive boende i eget hjem frem for plejehjem. Ældrerådet foreslår, at det af teksten fremgår, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til vask af sengelinned samt dyner eller vattæpper dagligt, eller flere gange om ugen.

Administrationen bemærker, at der ved visitation til pleje og praktisk hjælp tages udgangspunkt i en individuel konkret vurdering af borgeres funktionsniveau og de samlede ressourcer i hjemmet. 

Ældrerådet bemærker i deres høringssvar, at rådet tager generelt forbehold og gør opmærksom på deres fortsatte bekymring for det reducerede serviceniveau kvalitetsstandarden er udtryk for.

Ny lov om ældretilsyn på vej
Administrationen bemærker, at regeringen parallelt med den nye ældrelov, har fremsat et lovforslag om ældretilsyn med forventet endelig ikrafttræden den 1. juli 2025. Lovforslaget betyder en afskaffelse af nærværende tilsyn, som skal erstattes af et nyt tværkommunalt tilsyn. Lovforslaget lægger op til, at fokus for det nye tilsyn er læring, dialog og kvalitet lokalt. 

Administrationen bemærker, at der på Seniorudvalgets møde den 7. maj 2024 punkt 6 blev godkendt en ny model for rehabilitering. Ligeledes er rehabilitering, herunder anvendelsen af velfærdsteknologi, et grundlæggende princip i udkastet til den nye ældrelov. Administrationen vurderer, at teksten fra kvalitetsstandard 2024 er dækkende for den nye rehabiliteringsmodel, som er under udvikling og implementering. Teksten er derfor medtaget uændret i kvalitetsstandard 2025. Det samme gælder teksten om velfærdsteknologi, som medtages uændret fra 2024, og som dækker målet i Slagelse Kommunes velfærdsteknologiske strategi om, at velfærdsteknologi skal være et naturligt førstevalg. 

Retligt grundlag

Servicelovens §§ 138 og 139 forpligter kommunerne til at udarbejde kvalitetsstandarder og følge dem op i forhold til blandt andet servicelovens §§ 83, 83 a, 84 og 86.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet. 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Lokalplan 197A, "Slipset" trafik- og transportcenter og Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2022 skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 197A med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 6 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen. 

Sagens indhold

Den 26. august  2024 besluttede Byrådet at vedtage Lokalplan 197A med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 6 som forslag og sende det i 8 ugers offentlig høring.

Lokalplanen er udarbejdet som ændringer til Lokalplan 197, "Slipset" trafik- og transportcenter. 

Der er på Trafikcenter Allé 4 indrettet et e-sportscenter på en midlertidig tilladelse. Med lokalplan 197A gøres den midlertidige tilladelse permanent, idet lokalplanen giver mulighed for, at den nævnte ejendom kan anvendes til e-sportscenter. 

Under lokalplanprocessen har bygherre etableret en sti for de bløde trafikanter. Øvrige vej- og parkeringsforhold fastholdes, som de er den dag i dag. 

Lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg, da et e-sportscenter er i strid med anvendelsen udlagt til transport- og logistikvirksomheder. Med Kommuneplantillæg nr. 6 ændres anvendelsen af Trafikcenter Allé 4 fra transport- og logistikvirksomheder til centerområde ved udvidelse af rammeområde 1.4C1. 

Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 30. august 2024 til den 25. oktober 2024. Slagelse Kommune har modtaget to høringssvar. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lokalplanen. De har dog givet anledning til følgende ændring i kommuneplantillægget: 

• Der er tilføjet en redegørelse for arealer udlagt til transport- og logistikvirksomheder.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder: 

Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 197A og Kommuneplantillæg nr. 6 endeligt. Derved skabes plangrundlaget for et e-sportscenter på Trafikcenter Allé 4 i Slagelse. 

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 197A og Kommuneplantillæg nr. 6 endeligt. Det vil betyde, at der ikke kan oprettes eller opføres et e-sportscenter på Trafikcenter Allé 4 efter den midlertidige tilladelses udløb. 

Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse. 

Vurdering

Sørby E-sport, der blev etableret i 2016, har indrettet sig i bygningen på Trafikcenter Allé 4. Lokalplanen muliggør, at foreningen kan forblive på denne adresse, hvilket anses for at være en stor støtte til e-sportsforeningslivet i Slagelse. 

Bygningen på Trafikcenter Allé 4, som er sammenbygget med en tankstation, er en mindre bygning, som kan ses i forlængelse af hotellet, der er beliggende vest for ejendommen. Det vurderes, at e-sportscentret vil være med til at understøtte hotellets virke ved eksempelvis e-sportsarrangementer. 

Administrationen har inden lokalplanprocessen været i kontakt med Vejdirektoratet i forbindelse med ønsket om at udtage Trafikcenter Allé 4 fra anvendelsen som transport- og logistikvirksomheder. Vejdirektoratet havde ingen bemærkninger dengang. Redegørelsen for, hvorfor ejendommen udtages, manglede dog i forslaget til kommuneplantillægget. På baggrund af Vejdirektoratets høringssvar er der nu tilføjet en redegørelse for arealer udlagt til transport- og logistikvirksomheder, herunder udtagelsen af Trafikcenter Allé 4. 

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at Lokalplan 197A med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 6 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen. 

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet. 

Beslutningstema

Byrådet kan på indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutte rammeaftale for drift og aktiviteter med Trelleborg 2025-2027. 

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om den kommende aftale. 

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller, 

1. at Byrådet godkender rammeaftale for drift og aktiviteter med Trelleborg

2. at Byrådet godkender formulering om, at Trelleborg forpligter sig til at give en økonomisk redegørelse, der kan dokumentere anvendelsen af det kommunale tilskud. 

Sagens indhold

I foråret 2024 har der været proces omkring nye aftale med de 4 kulturinstitutioner under Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. Nye 3-årige aftaler for 2025-2027 for Musikhuset, Kongegaarden og Guldagergaard blev godkendt af Byrådet d. 24. juni 2024. Trelleborgs aftale har afventet endelig afklaring og præcisering på en række forhold vedr. matrikler, bygninger og ejerforhold, som nu er faldet på plads og aftalen forelægges til Byrådets beslutning 

Tilsvarende de 3 andre allerede godkendte aftaler med Musikhuset, Kongegaarden og Guldagergaard, rummer forelagte aftale med Trelleborg også de fælles justeringer og fokusområder. Særskilte justeringer ift. Trelleborg præciseres i det nedenstående. 

Nærværende sag omhandler rammeaftalen for drift og aktiviteter med Trelleborg 2025-2027.  

Ny rammeaftale for drift og aktiviteter med Trelleborg, se bilag 1. 

Primære justeringer udgøres af:

Opsigelsesvarsler

Der er i de nuværende aftaler indført 6 måneders opsigelsesvarsel med Guldagergaard, Kongegaarden og Slagelse Musikhus samt et 1-årigt opsigelsesvarsel med Trelleborg.
Disse opsigelsesvarsler kan om nødvendigt anvendes, hvis der måtte opstå et politisk ønske eller behov herfor. 

Mere fokus på kerneopgaver

I den løbende dialog med kulturinstitutionerne er det blevet italesat fra kulturinstitutionernes side, at der et ønske om, at deres kerneopgaver træder tydeligere frem i aftalerne. På baggrund af blandt andet temamøde om kultur i Slagelse Kommune mellem Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i januar 2024, samt dialogmøder med kulturinstitutionerne er der fra administrationens side udarbejdet ramme for beskrivelser som peger ind i dette fokus. Dette har de fire kulturinstitutioner arbejdet ind i aftaleprocessen og det fremgår således af de kommende, respektive aftaler. Derudover er der indskrevet en gensidighed på dele af aftaleindholdet, hvor Slagelse Kommune ind i aftalerne bl.a. forpligter sig til yderligere aktiv brug af kulturinstitutionerne i branding mv.

I de nye aftaler skrives det tydeligere frem, at Slagelse Kommune er opmærksom på, at kulturinstitutionerne først og fremmest skal varetage deres kerneopgaver med fokus på deres særegne kulturelle aktiviteter, men også at kultur som tilgang kan spille ind i flere og tværgående dagsordner.

Her forventes det, at Trelleborg bidrager, hvor det er relevant og meningsfuldt for Trelleborg, for det samlede kulturliv og i sammenhæng med kerneopgaver og -aktiviteter samt de ressourcer som Trelleborg har til rådighed. Den nye vinkling af aftalerne er blevet positivt modtaget af alle fire kulturinstitutioner. 

En ny tilføjelse er den fælles opmærksomhed fra Slagelse Kommune og kulturinstitutionerne omkring følgende overskrifter:

• Kultur som økonomisk driver
• Kultur og Sundhed
• Kultur og Uddannelse 
• Kultur og bæredygtighed
• Kultur i land- og byudvikling 
• Kulturturisme

7. marts 2024 drøftede Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget udkast til aftalerne, som også blev forelagt Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i en samtidig orienteringssag. Udvalgets perspektiver og bemærkninger er i videst muligt omfang indarbejdet i det endelige udkast til aftale, bl.a. større tydelighed på Erhvervsstrategien. Derudover er det også yderligere beskrevet, at kulturinstitutionerne skal have fokus på Kulturens Analyseinstituts analyseresultater til at udvikle egen institution og til at løfte resultaterne ind i det brede kulturfelt i Slagelse Kommune. 

Aftalernes varighed:

Tilsvarende de nye aftaler indgået med Musikhuset, Kongegaarden og Guldagergaard, anbefaler administrationen, at Trelleborgs kommende aftale, bliver af treårig varighed for at give kulturinstitutionen en økonomisk og juridisk ramme, som skaber sikkerhed og mulighed for langsigtet, strategisk planlægning for de kulturelle aktiviteter og deres samlede virke og udvikling. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget gav også en positiv tilkendegivelse omkring den treårige varighed ved drøftelsespunktet 7. marts 2024. 

I 2024 udgør tilskuddet til Trelleborg 2.851.877 kr.  Aftalen PL-reguleres årligt jf. KL's pris- og lønfremskrivning. 

Gældende for de øvrige aftaler er, at de årligt er blevet PL-reguleret. Dette betyder, at tilskudsstørrelsen er steget pga. næsten kun positive PL-reguleringer over de foregående år.

Årsregnskab:

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget ønskede på udvalgsmødet 7. marts 2024 pkt. 10 under drøftelse af kommende aftaler med kulturinstitutionerne at se kulturinstitutionernes regnskaber for 2023 tidligere på året end 1. juli, som er skrevet ind i nuværende aftale. Dette ønske er vanskeligt at imødekomme, da både Slagelse Musikhus og Guldagergaard er erhvervsdrivende fonde, der skal indsende deres regnskaber til Erhvervsstyrelsen senest 1. juli. Derfor er den nuværende tidsfrist for indsendelse af årsregnskaber til Slagelse Kommune i aftalerne 1. juli på tværs af de fire kulturinstitutioner.

Administrationen vurderer, at de indbyggede opsigelsesvarsler kan give mulighed for ændringer i aftalerne om nødvendigt ved politisk beslutning.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget forelægges hvert år årsregnskaberne fra kulturinstitutionerne i en orienteringssag ultimo 3. kvartal. 

Det kommunale tilskud og regnskab

I de nuværende aftaler med kulturinstitutionerne, som løber til og med 2024, er der indskrevet, at skal indsendes et særskilt regnskab, som kan godtgøre anvendelse af det kommunale tilskud til de faktiske, aftalte aktiviteter. 

Denne formulering kan være udfordrende for kulturinstitutionerne, idet det kan være vanskeligt at definere ned på enkeltpost niveau fx lønkroner eller forbrugsudgifter i forbindelse med kulturel aktivitet. I forbindelse med forårets proces har administrationen undersøgt praksis i sammenlignelige kommuner. På den baggrund og efter dialog med Slagelse kommunes interne revision fremgår af den kommende aftale med Trelleborg: "Derudover forpligter Trelleborg sig til at levere en økonomisk redegørelse til Slagelse Kommune, der kan dokumentere anvendelsen af det kommunale tilskud". Dette tilsvarende godkendt formulering i aftalerne med hhv. Guldagergaard, Kongegaarden og Musikhuset.

I udkast til ny rammeaftale med Trelleborg fortsættes fra nuværende rammeaftale formuleringen om, at: "Op til 4 % af det årlige driftsbudget for Trelleborg Museum kan anvendes til administrativt overhead til Nationalmuseet for varetagelse af økonomiske og personaleadministrative opgaver."

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger) om kommunernes ulovbestemte opgaver. Kommunen kan lovligt efter kommunalfuldmagten varetage opgaver med henblik på at støtte borgernes mulighed for fritidsaktiviteter herunder aktiviteter af generel kulturel karakter med lige adgang for alle.

Da aftalerne ikke er over tre år, skal Ankestyrelsen ikke godkende aftalerne efter lånebekendtgørelsen § 13

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Rammeaftale for drift og aktiviteter, 2025-2027 Trelleborg udgør årligt 2.851.877 kr. (2024-tal). Aftalen PL-reguleres årligt jf. KL's pris- og lønfremskrivning. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte den fremtidige organisering af Slagelse Dagpleje.

Baggrunden er dels en beslutning fra budget 2023 og overslagsårene, hvor dagplejen som virksomhed blev nedlagt, og der skulle ske en udlægning af dagplejen til daginstitutionerne, dels at Børne- og Ungeudvalget på møde den 5/11-24 ønskede yderligere belyst muligheden for at reetablere dagplejen som selvstændig virksomhed.

Beslutningsoplægget indeholder to handlemuligheder:

• Mulighed A, der jf. budgetaftale 2023 beskriver en decentralisering af ledelsen til fire dagtilbud fordelt geografisk i Slagelse Kommune.
• Mulighed B, der belyser muligheden for at reetablere Slagelse Dagpleje, som en selvstændig virksomhed med egen leder, eget LokalMED og egen bestyrelse inden for rammerne af budget 2023

Hvis Børne- og Ungeudvalget vælger mulighed A, skal sagen ikke videre til Byrådet. Hvis Børne- og Ungeudvalget vælger mulighed B, skal sagen videre til Økonomiudvalg og Byråd, da det vil være en ændring af budgetbeslutningen fra oktober 2022.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget enten beslutter handlemulighed A, hvor dagplejens organisering og ledelse decentraliseres til fire dagtilbud geografisk fordelt i kommunen, eller at Børne- og Ungeudvalget beslutter handlemulighed B, hvor dagplejen reetableres som selvstændig virksomhed med egen leder, eget LokalMED og egen bestyrelse, og derefter videresender sagen til Byrådets godkendelse.

Sagens indhold

Som udløber af budgetaftalen for 2023 og overslagsårene, der blev vedtaget af Byrådet den 10. oktober 2022, blev Slagelse Dagpleje pr. 1/1-23 nedlagt som selvstændig virksomhed med henblik på at ledelsen skulle deles ud til et antal dagtilbud geografisk fordelt i kommunen. En styregruppe blev nedsat for at udarbejde forskellige forslag til denne omorganisering. Forslaget skulle samtidig indeholde modeller for gæsteplaceringer, samt brobygningsaktiviteter mellem dagpleje / vuggestue / børnehave. Indtil den endelige afklaring af Slagelse Dagplejes organisering foreligger, har dagplejen en midlertidig ledelse og organisering, der svarer til Slagelse Dagpleje som en selvstændig virksomhed.

Børne- og Ungeudvalget drøftede under dagsordenpunkt nr. 7 den 5. november 2024 styregruppens oplæg til den fremtidige organisering. Oplægget udgør handlemulighed A nedenfor.

Som en udløber af drøftelserne ønskede Børne- og Ungeudvalget, at oplægget blev suppleret med en belysning af, hvordan Slagelse Dagpleje kan reetableres som en selvstændig virksomhed.

Oplægget udgør handlemulighed B nedenfor.

Oplægget holder sig inden for det vedtagne budget for 2023 og overslagsårene. Oplægget fastholder det videre arbejde med gæsteplaceringer af børnene ved fravær, jf. sag nr. 7 på Børne- og Ungeudvalgets møde den 5. november 2024. 

Handlemulighed A:

Decentralisering af dagplejens ledelse til fire dagtilbud geografisk fordelt i kommunen.

Dagplejen ledes af fire områdeansvarlige, der varetager ledelsen af en række dagplejere i et geografisk afgrænset område. De fire områdeansvarlige dækker henholdsvis Korsør, Skælskør og to områder i Slagelse med nærmeste opland. Med i dag 83 dagplejere i hele kommunen vil det betyde ledelse af omkring 20 dagplejere for hver områdeansvarlig. Ud over at få ledelsesansvar for dagplejerne i området har den ansvarlige også ledelsen af daginstitutionen.

Bestyrelsen i hver af de fire daginstitutioner udvides med to pladser til områdets dagplejeforældre. Ligeledes skal der vælges 2 suppleanter. Beslutninger, der alene vedrører dagplejen, træffes af forældrerepræsentanter fra dagplejen, og tilsvarende træffes beslutninger, der alene vedrører dagtilbuddet af forældrerepræsentanter derfra. (jf. Dagtilbudsloven § 14, stk. 4)

Medarbejderne har formel indflydelse dels via det lokale MED udvalg (LokalMED), dels via arbejdsmiljøarbejdet. Til hver områdeansvarliges bestyrelse reserveres en fast plads til områdets dagplejere i institutionens bestyrelse. Ligeledes har dagplejerne en fast plads i institutionens LokalMED. Endelig har dagplejerne en fast plads i arbejdsmiljøgruppen, som så vil bestå af lederen, en medarbejderrepræsentant for institutionen og en medarbejderrepræsentant fra dagplejen.

Dagplejepædagogerne betragtes som ansatte i institutionen og er dermed sikret indflydelse på linje med institutionens øvrige medarbejdere.

Der er i dag fem dagplejepædagoger ansat centralt i Slagelse. Fire årsværk fordeles ud til ansættelse hos hver områdeansvarlige til at bistå denne med tilsyn, tildeling af dagplejer og pædagogisk udvikling, mens den sidste pædagog fastholder en central placering med den opgave at godkende og føre tilsyn med de private pasningsordninger og hjemmepassede børn.

Handlemulighed B:

Reetablering af Slagelse Dagpleje som selvstændig virksomhed med egen bestyrelse, eget LokalMED og egen leder.

Denne handlemulighed svarer til organiseringen fra før 1/1-23. Dagplejen reetableres som selvstændig virksomhed, der rummer alle dagplejere i hele kommunen, samt tilsynet og vejledningen i form af centralt placerede dagplejepædagoger. Ligeledes ligger godkendelse og tilsyn med private pasningsordninger og hjemmepassede børn i virksomheden.

Der ansættes en leder for dagplejen, der som ansvarlig leder indgår i gruppen af dagtilbudsledere under Chefen for Skole og Dagtilbud.

Der etableres en forældrebestyrelse for dagplejen, som løbende samarbejder med dagplejens ledelse og fastlægger principper for dagplejens virksomhed.

For at ligge inden for rammerne af budget 2023 og overslagsårene kan lederstillingen finansieres ved at reducere i antallet af dagplejepædagoger.

En reduktion i antallet af dagplejepædagoger vil betyde mindre vejledning og kontakt til dagplejerne end tilfældet er i dag. Vælges handlemulighed B vil dette dog kunne opvejes af:

• En overflytning af en væsentlig del af dagplejens administrative opgaver til Afdeling for skole, dagtilbud og PPR
• Et samarbejde om det formelle tilsyn (KIDS) med Afdelingen for Skole, Dagtilbud og PPR
• En tydelig pædagogisk faglig profil på den nye lederstilling.
• Endelig er det værd at huske, at der over to år er sket en reduktion i antallet af dagplejere på ca. 20% på grund af den faldende efterspørgsel

Hvis den pædagogisk faglige profil prioriteres i lederstillingen vil dagplejepædagogerne i fællesskab med den nye leder have den pædagogiske vejledning, kompetenceudvikling, godkendelse af pladser og fordelingen af børn sammen med pladsanvisningen. Det vil efter administrationens vurdering kunne afstedkomme:

• Fokus på en øget udvikling af dagplejen
• Nærværende ledelse tæt på dagplejerne og pædagogerne
• Fortsættelse af styregruppens arbejde med at skabe øget brobygning, kvalitet i legestuerne og fleksibel gæsteplads ordning jf. handlemulighed A
• Mulighed for en fokuseret indsats for at gøre dagplejen til en attraktiv arbejdsplads i en periode, hvor mange dagplejere må forventes at gå på pension og nye skal rekrutteres
• Mulighed for at en samlet dagpleje kan fungere som et selvstændigt alternativ for forældrene, og samtidig være en institution integreret i det samlede 0 til 6 års område

Da dagplejen er vippeafregnet i forhold til antal indmeldte børn, giver ændringer i antallet af dagplejere ingen muligheder for finansiering af de centrale funktioner i dagplejen.

Hvis antallet af dagplejepædagoger reduceres med to årsværk, kan lederstillingen finansieres og samtidig kan antallet af gæstepladser i vuggestuerne øges. Endelig vil der også være et råderum til at øge bevillingen til de fælles aktiviteter i legestuerne.

---

Styregruppen bag handlemulighed A har den 22. november 2024 kvalificeret administrationens forslag til handlemulighed B. Styregruppen vurderer at dens arbejde kan bruges i handlemulighed B også. Styregruppen foreslår derudover, at den fortsætter som en faglig sparringsgruppe for den nye ledelse og administrationen, hvis Børne- og Ungeudvalget beslutter handlemulighed B.

---

På det ordinære møde i Slagelse Dagplejes midlertidige bestyrelse den 11. november 2024 blev dagsordenpunktet og protokolleringen fra Børne- og Ungeudvalgets møde den 5. november 2024 drøftet. Forældrerepræsentanterne gav alle udtryk for, at en samlet, selvstændig dagpleje i deres optik er den bedste organisering for at sikre en sammenhængende dagpleje og fleksible muligheder i forhold til gæstepladser og brobygning, samt sammenhæng med det øvrige børne- og ungeområde.

Retligt grundlag

Dagtilbudsloven §14 om fælles ledelse af daginstitution og dagpleje, samt § 21, hvor det blandt andet fremgår, at dagtilbud kan etableres som dagpleje i dagplejerens eller børnenes private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige miljø.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Handlemulighed A kan gennemføres uden personalemæssige ændringer i dagplejen.

Handlemulighed B kan gennemføres ved at reducere dagplejepædagogerne med 2 årsværk, samt en overflytning af administrative opgaver til sekretariatet i Afdeling for skole, dagtilbud og PPR uden samtidig at flytte budget fra dagplejen. Reduktionen i antallet af dagplejepædagoger kan gennemføres ved naturlig afgang.

Ved den kommende budgetopfølgning fremlægger administrationen et overblik over den nuværende tildelingsmodel, vippeafregning og så de faktuelle udgifter til dagplejelønninger, da Slagelse Dagpleje er udfordret på dette. Vippeafregningens udfordringer er holdt ude af ovenstående finansiering af handlemulighederne, da vippeafregningen er direkte koblet sammen med antallet af børn i dagplejen og derfor ikke vedrører fællesudgifterne til ledelse, dagplejepædagoger mv.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis Børne- og Ungeudvalget beslutter handlemulighed B, overgår sagen til Økonomiudvalget og Byrådet.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

I denne sag forelægges Byrådet den fælleskommunale afrapportering, som svar til Social- og Boligstyrelsens anmodning om fornyet kommunal behandling af den centrale udmelding vedr. borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling. Den fælleskommunale afrapportering, er udarbejdet på tværs af samtlige kommuner i Danmark. 

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Socialudvalget godkende den fælleskommunale afrapportering vedrørende Social- og Boligstyrelsens centrale udmelding om fornyet behandling i kommunerne for borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling.  

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Byrådet godkender den fælleskommunale afrapportering vedrørende Social- og Boligstyrelsens centrale udmelding om fornyet behandling i kommunerne for borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling.   

Sagens indhold

Social- og Boligstyrelsen udsendte i november 2023 en anmodning om fornyet kommunal behandling af den centrale udmelding vedr. borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling (bilag 1). 

Som svar på den centrale udmelding er der udarbejdet en fælleskommunale afrapportering på tværs af samtlige kommuner i Danmark ­– der har været repræsenteret af en tværregional styregruppe – i sagen blot benævnt Styregruppen. Den fælleskommunale afrapportering skal sendes som svar til Social- og Boligstyrelsen senest den 31. december 2024 (bilag 2 og 3). 

Specifikt har styregruppen for rammeaftale Sjælland været kritiske ift. datagrundlaget og dermed præmissen for udmeldingen. Det vurderes, at den samlede besvarelse til Social – og Boligstyrelsen er det muliges kunst, og at afrapporteringen, er landet et acceptabelt sted, og afrapporteringen anbefales.

KKR har på deres møde den 19. november 2024 besluttet at anbefale kommunalbestyrelserne i region Sjælland at godkende afrapporteringen, og at Regionrådet orienteres om afrapporteringen.

Baggrunden for Styrelsens anmodning var en fortsat bekymring for udfordringer på det eksisterende tilbud Kofoedsminde. Bekymringen angår de fysiske og faglige rammer ift. at imødekomme behovet på landsplan. Dertil mente Styrelsen, at der var behov for at sikre forsyningen af højt specialiserede pladser med et nyt sikret tilbud placeret i Vestdanmark.

Kofoedsminde er et landsdækkende højt specialiseret tilbud med modtagepligt overfor voksne domfældte med udviklingshandicap, der har begået personfarlig kriminalitet, jf. straffelovens § 16, stk. 2. Kofoedsminde er pt. eneste sikrede tilbud til domfældte udviklingshæmmede. Domstype 1 har dom til sikret afdeling, mens domstype 2 har kombinationsdom, hvor de både kan placeres på åbne tilbud (§ 108) eller på sikret afdeling.

Anmodningen om fornyet behandling bygger på kommunernes tidligere afrapportering på den centrale udmelding fra 2020 og status fra Kofoedsminde fra januar 2023 med data fra hhv. 2019 og medio 2022.

Kommunerne har fremført overfor Styrelsen, at der foreligger et opdateret datagrundlag fra Kofoedsminde, som bl.a. viser forbedringer med hensyn til kapacitet og kvalitet. Ligeledes har kommunerne fremført overfor Styrelsen, at Region Sjælland har imødekommet stigningen i behovet ved at udvide pladstallet på Kofoedsminde, såvel som Socialtilsynet løbende har godkendt det faglige arbejde på Kofoedsminde.

Afrapporteringens resultater

Styregruppen bag den fælleskommunale afrapportering konkluderer, at der ikke er et aktuelt behov for at bygge et vestdansk sikret tilbud. Styregruppen påpeger desuden, at kommunerne ikke oplever, at det er et problem, at det eneste sikrede tilbud til borgere med domstype 1 er beliggende på Lolland og udgøres af Kofoedsminde. Det er styregruppens vurdering, at der på baggrund af de seneste års udvikling ikke er udfordringer med kvaliteten på tilbuddet. I afrapporteringen præsenteres en udviklingsmodel, som peger på flere løsninger og muligheder for at sikre, at kapaciteten i første omgang imødekommer behovet for sikrede pladser frem til 2035.

I rapporten fremlægges en model med to trin. Modellen forventes både at kunne imødekomme kapacitetsudfordringerne frem til 2035 og opfylde de faglige krav til højt specialiserede tilbud:

Trin 1 dækker over udvidelse af pladser på Kofoedsminde samt øget udslusning af borgere med domstype 2 fra sikrede pladser på Kofoedsminde til åbne længerevarende botilbud (Servicelovens § 108). I så fald vil stigningen i pladsbehovet kunne håndteres frem til 2035 inden for de eksisterende rammer på Kofoedsminde.

Trin 2 dækker et forslag om at udvide kapaciteten på åbne SEL § 108-tilbud til målgruppen af borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i et åbent tilbud. Flere § 108-pladser skal bl.a. bidrage til, at flowet af borgere med ophold på Kofoedsminde stiger.

I dag er finansieringen af alle anbringelser på Kofoedsminde objektiv, hvilket betyder, at alle kommuner betaler en andel af de samlede udgifter efter befolkningstal, uanset pladsforbrug. Det er en central præmis for Styregruppens anbefalinger, at finansieringen af alle borgere med domstype 2 ændres fra objektiv finansiering til takstfinansiering. Dette vil kræve en ændring af finansieringsbekendtgørelsen. Derudover er det en præmis, at der sikres et bedre flow på Kofoedsmindes sikrede pladser. Endelig skal der afsættes statslige puljer til etablering af de nye pladser, og byggeriet friholdes fra anlægsloftet.

Trin 1 og 2 viser samlet, hvordan man kan håndtere stigningen i målgruppen frem til 2035. Herefter vurderes der at være for meget usikkerhed omkring udviklingen i målgruppen, hvorfor det ikke anbefales at planlægge yderligere indsatser. Styregruppen anbefaler dog en løbende tværkommunal evaluering af området i samarbejde med Styrelsen og Region Sjælland, der er driftsherre for Kofoedsminde.

Styregruppen anbefaler også, at der indledes en dialog med staten om udviklingen i antallet af borgere i varetægtssurrogat på Kofoedsminde, da målgruppen er i kraftig vækst. Det er Styregruppens vurdering, at en alternativ placering af disse borgere er i statsfængslerne og dermed en statslig opgave. Såfremt Kofoedsminde ikke skal rumme borgere i varetægtssurrogat mindskes presset selvsagt tilsvarende.

Idet Styrelsen har bedt kommunerne beskrive, hvordan et vestdansk sikret tilbud kan etableres, har Styregruppen udarbejdet et sådant forslag, selvom Styregruppen ikke anbefaler, at det bygges. Styregruppen anbefaler, at et eventuelt vestdansk sikret tilbud bygges til 40 borgere for at sikre et fagligt og økonomisk rentabelt tilbud. Der estimeres en samlet anlægsudgift på 200-250 mio.kr.

Afslutningsvis skal bemærkes, at styregruppen for rammeaftale Sjælland oplever, at centrale udmeldinger er en omfangsrig opgave både ressourcemæssigt, fagligt og økonomisk og herunder ift. det bureaukrati,  det medfører for kommunerne. Denne kritik er rejst overfor Social- og Boligstyrelsen og har været fremført i det tværregionale kommunale Koordinationsforum i KL samt er rejst af KL i afbureaukratiseringsdialogen med regeringen.

Retligt grundlag

Servicelovens § 13 b, stk. 2-4. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Beslutningstema

I denne sag orienteres der om implementeringsstrategi for de fælleskommunale principper på de specialiserede områder. I sagen afrapporteres der på de 17 kommuners behandling af principperne. Orienteringen gives på baggrund af et iværksat arbejde i regi KKR for at sikre et fagligt og økonomisk bæredygtigt socialområde i et tæt og forpligtende samarbejde kommunerne imellem og sammen med Region Sjælland. Byrådet behandlede og godkendte de fælleskommunale principper på byrådsmødet den 26. august 2024.

Alle 17 kommuner i KKR Sjælland har godkendt principperne. Med denne sag orienteres Byrådet nu om, hvordan principperne planlægges realiseret.

På den baggrund orienteres Børne- Ungeudvalget, Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet om  implementeringsstrategien 2024-2026 for de tre fælleskommunale principper på det specialiserede socialområde.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Børne- Ungeudvalget, Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet tager sagen til orientering.

Sagens indhold

I de seneste år har der været store udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde, som har udfordret kommunerne i forhold til at sikre den rette hjælp og støtte til alle, ligesom det har vanskeliggjort kommunernes udgiftsprioriteringer på de øvrige velfærdsområder. 

For at imødegå udfordringerne på det specialiserede socialområde besluttede KKR Sjælland på mødet den 26. april 2023 at iværksætte et arbejde med fokus på at: 

• Styrke det kommunale samarbejde i forhold til køb hos private leverandører
• Styrke det kommunale og regionale samarbejde om tilbud – f.eks. i forhold til små målgrupper

Der blev nedsat en hurtigarbejdende udviklingsgruppe bestående af formanden for styregruppen for rammeaftalen, to direktører fra henholdsvis Køge og Vordingborg kommuner samt en handicap- og psykiatrichef fra Slagelse. Udviklingsgruppen fik tildelt ansvar for en udviklings- og forandringsproces, der skulle forsøge at løse kommunernes udfordringer på det specialiserede socialområde. Resultatet af Udviklingsgruppens arbejde er tre fælleskommunale principper, som KKR Sjælland godkendte den 19. juli 2024 og sendte til videre behandling og godkendelse i regionens 17 byråd. 

Byrådet i Slagelse Kommune godkendte principperne på mødet den 26. august 2024. Alle regionens øvrige byråd har ligeledes godkendt principperne. De fleste kommuner har godkendt uden bemærkninger. Der var fire kommuner (Roskilde, Guldborgsund, Sorø og Ringsted), der havde bemærkninger i forbindelse med godkendelsen. Bemærkningerne fremgår af bilag 1.  

Udviklingsprogrammet og principperne indgår som en del af den kommende rammeaftale, og der arbejdes med en implementeringsstrategi, hvori der indgår en prioritering af arbejdet. Strategien, vil løbende blive opdateret.

Fra principper til handling

Efter godkendelse af de tre fælleskommunale principper har Udviklingsgruppen udarbejdet en implementeringsstrategi, der viser sammenhængen mellem mål, aktiviteter, tid og ressourcer. Implementeringsstrategien er vedlagt som bilag 2.

Udviklingsgruppen skønner, at alle elementer i implementeringsstrategien har betydning for en succesfuld implementering af de tre fælleskommunale principper, og dermed for realiseringen af Udviklingsprogrammets formål.

I det følgende vil elementerne i strategien kort blive præsenteret:

Formål: Strategiens formål viser, hvad det er, at Udviklingsgruppen vil opnå ved gennemførelsen af udviklingsprogrammet.

Mål: Udvælgelse af indikatorer, som skal vise, om de iværksatte aktiviteter har den forventede effekt i forhold til Udviklingsprogrammets formål. I første kvartal 2025 forventes iværksat en proces med udvælgelse af indikatorer til måling af udviklingsprogrammets progression samt udarbejdelse af en baseline til en årlig opgørelse.

Principperne: Udgør det fundament, som udviklingsgruppen antager vil få en afgørende positiv effekt på Udviklingsprogrammets formål og mål.

Nøgleaktiviteter: Oplistning af de aktiviteter, som udviklingsgruppen skønner som nødvendige for at kunne realisere udviklingsprogrammets formål. Det drejer sig bl.a. om aktiviteter som organisationsudvikling, digital implementeringsplan, program indeholdende indsatsområder til gennemførelse i 2025-2026 m.m.    

Ressourcer: Udviklingsprogrammet er omfangsrigt og indeholder mange indsatser til både udvikling og implementering. K17 og KKR Sjælland har derfor afsat ressourcer til en ekstra medarbejder i Sekretariatet for Rammeaftalen til udvikling, iværksættelse og gennemførelse af programmet. Desuden er der afsat ressourcer til et månedligt møde mellem tre direktører og en chef i udviklingsgruppen for Rammeaftale Sjælland.

I den videre proces må hver kommune forvente at skulle afsætte medarbejdertid til implementering af principperne i egen organisation. Herudover kan der opstå behov for ekstra ressourcer i forbindelse med en indsats, hvor det fx er nødvendigt med køb af specialistviden, et digitalt værktøj eller lignende. I de tilfælde vil KKR Sjælland, de kommunale fagudvalg og Kommunalbestyrelser blive forlagt en sag med henblik på beslutning.

Tidsplan: Af den overordnede tidsplan fremgår, hvornår Udviklingsgruppen forventer at gennemføre og afslutte en nøgleaktivitet. I implementeringsstrategien indgår der også et forslag til prioritering af princippernes indsatsområder (bilag 2, s. 3-4). Prioriteringerne er foretaget af direktører og chefer fra hhv. voksen-, unge- og børneområdet på et halvdagsseminar i Rammeaftale Sjælland den 4. oktober 2024.  

På baggrund af implementeringsstrategien vil der i starten af 2025 blive udarbejdet en dynamisk og detaljeret implementeringsplan, der indeholder overblik over iværksatte initiativer under hvert indsatsområde samt deadlines og ressourceforbrug.

KKR har på deres møde den 19. november 2024 tiltrådt indstillingen, og anmodet om at få en status for initiativerne om et års tid.

Retligt grundlag

Lovgrundlaget indeholder Servicelovens bestemmelser og bestemmelserne i Barnets Lov. 

Rammeaftalen på det specialiserede social- og undervisningsområde.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. Som det fremgår af sagsfremstillingen, skal indsatserne
medvirke til et fagligt og økonomisk bæredygtigt socialområde, og vil derfor over tid bidrage hertil.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.  

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal udpege en 11. delegeret samt personlig suppleant, da Slagelse Kommune nu er over 80.000 indbyggere, som udløser 11 delegerede og ikke 10 delegerede. 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet udpeger en 11. delegeret samt en personlig suppleant for vedkommende. 

Sagens indhold

Kommunalpolitisk Topmøde er mødet, hvor delegerede kommunalpolitikere diskuterer og bliver inspireret af aktuelle emner. I forbindelse med topmødet afholdes delegeretmødet, som er KL's øverste myndighed.

Mødet afholdes hvert år sædvanligvis i marts. 

Byrådet har den 9. december 2021 udpeget 10 delegerede og 10 personligt udpeget suppleanter. Der har været et par ændringer i løbet af 2024. Da indbyggertallet i Slagelse Kommune er forøget udløser det en ekstra delegeret samt suppleant. 

Retligt grundlag

I henhold til KL’s love § 4 kan hver kommune udpege én delegeret per hver påbegyndte 8.000 indbyggere. På baggrund af tal fra Danmarks Statistik den 1. oktober 2024 er Slagelse Kommune nu over 80.000 indbyggere som udløser 11 delegerede. 

Efter kommunestyrelsesloven § 25 skal valget til det 11. mandat foregå efter forholdstalsvalgsmetoden blandt de indmeldte valggrupper. Flertalsgruppen VCFBOA skal derfor udpege den 11. delegerede samt suppleant. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.