Klima- og Miljøudvalget – Referat – 31. maj 2023



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt. 

Kompetence:

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende dagsordenen.

 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

  1. at Klima- og Miljøudvalget godkender dagsorden.

 

2. Input til kommende sundhedspolitik (D)

Beslutning

 

Pernille Vibe Hansen fra Sundhed og Ældre deltog til punktets oplysning.

At 1: Drøftet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal drøfte input til den kommende sundhedspolitik med udgangspunkt i deres respektive fagområder.

Indstilling

Konstitueret sundheds- og ældrechef indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Seniorudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter input til den kommende sundhedspolitik med udgangspunkt i deres respektive fagområder.

Sagens indhold

Efter indstilling fra Sundhedsudvalget, besluttede Byrådet i september 2022 at igangsætte en proces for udarbejdelse af en ny sundhedspolitik. Byrådet besluttede, at processen skulle tage afsæt i en arbejdsgruppe på tværs af fagområder med bred involvering af medarbejdere fra relevante fagcentre, udvalg, råd og interesseorganisationer.

Den nedsatte arbejdsgruppe har på nuværende tidspunkt givet input til den nye sundhedspolitik på to arbejdsgruppemøder, som blev afholdt i april og maj måned jævnfør den godkendte tids- og procesplan (vedlagt i bilag 1). Det sidste arbejdsgruppemøde afholdes d. 1. juni 2023.

I følge tids- og procesplanen skal alle fagudvalg drøfte input til den kommende sundhedspolitik med udgangspunkt i deres respektive fagområde i maj og juni 2023. 

Sundhed på tværs af fagområder

De rammer og betingelser, der er med til at skabe sundhed, fordeler sig på forskellige kommunale forvaltningsområder. Sundhedspolitikken skal sætte en overordnet ramme for, hvordan man arbejder med sundhed indenfor alle fagområder. De seneste data på borgernes sundhedstilstand fra sundhedsprofilen 2021 kan ses i bilag 2. 

At integrere sundhed og sundhedsfremme på de forskellige forvaltningsområder er ikke nødvendigvis et spørgsmål om, at der iværksættes nye og omfattende indsatser, men at de enkelte områder forholder sig aktivt til, hvordan de kan indarbejde sundhed i den indsats, de allerede laver. Sundhed skabes i et tæt samarbejde mellem mange aktører, herunder kommunens forskellige fagområder.

Sundhedsfremmende aktiviteter kan være et mål i sig selv, men det kan også være et middel, der kan bidrage til at opnå mål for fagområdernes kerneopgave.

Det kan fx være at opnå bedre indlæringsevne og trivsel i dagtilbud og folkeskole gennem bevægelsesindsatser og/eller etablering af morgenmad og frokostordning. Med disse tiltag, der både inkluderer bevægelse og sund kost samt trivsel, øges koncentrationen og derved læringsparatheden hos børnene.

I foreningslivet kan der arbejdes med særlige tilbud til fx udsatte børn og unge, og hold til borgere med kronisk sygdom eller psykiatriske lidelser. I disse tilbud kan den mentale sundhed og trivsel understøttes ved at fokusere på inkluderende fællesskaber og den gode velkomst.   

Der kan arbejdes på at etablere oplevelses- og sundhedstier med overnatningssteder, legepladser og aktivitetsområder for hele familien. Det kan også være at omdanne grønne arealer så biodiversiteten fremmes og muligheden for trivsel og bevægelse øges. Samtidig kan der sikres let tilgængelighed til og sammenhæng mellem grønne rekreative områder samt integreres grønne kiler i byerne. På denne måde kan borgerne bevæge sig rundt i byen via grønne udendørsarealer. 

På beskæftigelsesområdet kan man fx højne arbejdsmarkedsparatheden for ledige ved at tilbyde dem relevante sundheds- og forebyggelsestilbud fx et livsstilsforløb eller et kursus i håndtering af langvarig stressbelastning, angst og depression. Sådanne indsatser kan bl.a. bidrage til at afkorte sygedagpengeperioden samt give mulighed for at fastholde positive livsstilsændringer hos borgerne.

På socialområdet kan man arbejde med at styrke den sociale trivsel for udsatte borgere ved at brobygge til og integrere dem i frivillige fællesskaber.

På ældreområdet kan man arbejde med tidlig opsporing og henvisning til sundhedsfremmende indsatser fx bolignær motion, man kan arbejde med rehabilitering i eksisterende ydelser eller for eksempel tænke demensvenlig motion ind i aflastningstilbud.

Sundhedsvinklen bidrager i ovenstående tilfælde til at styrke opgavevaretagelsen inden for de forskellige fagområder, også selvom kerneopgaven er en anden.  

Drøftelse af input til den kommende sundhedspolitik

Som inspiration kan den politiske drøftelse i fagudvalgene om den kommende sundhedspolitik tage afsæt i følgende tre spørgsmål:

  • Hvilke sundhedsperspektiver skal prioriteres indenfor fagudvalgenes politikområde?
  • Hvordan kan fagudvalgene sikre integration af den nye sundhedspolitik i fagudvalgenes nuværende og fremtidige prioriteringer på politikområdet?
  • Hvordan sikrer fagudvalgene, at der arbejdes med sundhed på tværs af de politiske fagudvalg?

Retligt grundlag

Sundhedsloven § 119 stk. 1, som beskriver, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis og stk. 2, som beskriver, at kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at drøftelser i fagudvalgene kan bidrage med vigtige input og prioriteringer i den kommende sundhedspolitik.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Sundhedspolitikken skal fungere som løftestang til at arbejde med sundhed på tværs af hele kommunen.

Sagens videre forløb

Sundhedsudvalget vil på deres møde i oktober 2023 1. behandle den nye sundhedspolitik, hvorefter politikken sendes i høring.

Sagens forløb

30-05-2023 Seniorudvalget

At 1: Drøftet.

 

 

 


30-05-2023 Børne- og Ungeudvalget
At 1: Drøftet.

3. Status og retninger for revision af Bæredygtighedsstrategien og handlingsplanen (D)

Beslutning

Mette Lücke Pedersen og Ruth Trummer deltog til punktets oplysning.

At 1: Taget til orientering. 

At 2: Drøftet. 

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget 

 

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan tage status for implementering af bæredygtighedsstrategien og handlingsplanen for perioden april 2021 – maj 2023 til orientering. Udvalget kan endvidere tilkendegive ønsker og retninger for den kommende revision af bæredygtighedsstrategien og handlingsplanen.

 

Indstilling

Teknik, Plan og Erhvervschefen indstiller,

1. at status på arbejdet med bæredygtighedsstrategien og handlingsplanen for perioden 2021-2023 tages til orientering

2. at udvalget på baggrund af status tilkendegiver ønsker og retninger for den kommende revision af bæredygtighedsstrategien og handlingsplanen.

 

Sagens indhold

Byrådet vedtog den 22. marts 2021 punkt nr. 10 Bæredygtighedsstrategi og handlingsplan med tilhørende økonomi. Strategien indeholder tre temaer, som sætter en langsigtet strategisk ramme for arbejdet med bæredygtighed. De tre temaer er klima, biodiversitet og ressourceforbrug. I tilknytning til temaerne er der udvalgt en række indsatsområder og 50 konkrete handlinger. Strategien og handlingsplanen er vedlagt hhv. i bilag 1 og 2. 

Der sker løbende ændringer i rammevilkår, teknologiske udviklinger, lokale ønsker mv., og derfor er det besluttet, at strategien og handlingsplanen løbende revideres og forventningsafstemmes med det politiske niveau.

Udvalget skal med denne sag tilkendegive ønsker og prioriteringer, som kan ligge til grund for, at administrationen efterfølgende udarbejder forslag til revideret strategi og handlingsplan.   

Den 19. december 2022 vedtog byrådet, punkt nr. 26 DK2020 klimaplanen. Af sagen fremgår, at klimadelen vil blive indarbejdet i bæredygtighedsstrategien i forbindelse med revisionen af strategien i 2023. Således er temaet klima i bæredygtighedsstrategien allerede blevet revideret og udvidet i forbindelse med DK2020 Klimaplanen. Revisionen omhandler derfor udelukkende temaerne biodiversitet og ressourceforbrug.

Status på udmøntning af strategien og handlingsplanen

Helt overordnet er det administrationens vurdering, at arbejdet med at udmønte strategien og handlingsplanen er rigtig godt i gang. Der arbejdes på næsten alle handlinger, og enkelte handlinger er afsluttet.

Fokus har især været på klima og biodiversitet, hvor der også har været allokeret medarbejderressourcer til tværgående koordination og projektledelse. Arbejdet med ressourceforbrug har generelt set ikke været prioriteret lige så højt, blandt andet på grund af manglende medarbejderkapacitet. Det betyder, at der er indsatser, som er godt i gang, f.eks. "bæredygtigt byggeri", mens at andre, f.eks. "fødevarer" ikke er kommet i gang. 

Økonomiske besparelser, organisationsændringer og afledte usikkerheder har præget indsatserne og paratheden hos vores interne samarbejdspartnere. Dette til trods er det vores oplevelse, at arbejdet med bæredygtighed i stadig stigende grad finder fodfæste bredt i organisationen.

Status på alle handlinger er vedlagt i bilag 3.

Administrationen vil på mødet redegøre for status og økonomi for strategien.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Handlemuligheder

På baggrund af tilkendegivelser fra udvalget, vil administrationen arbejde videre med en revideret strategi og handlingsplan, som er afstemt med den afsatte økonomi, således at der inden årsskiftet kan fremsendes en revideret bæredygtighedsstrategi og handlingsplan til byrådets godkendelse. 

 

Vurdering

Ingen bemærkninger. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er afsat drifts- og anlægsmidler til arbejdet med klima og bæredygtighed jf. nedenstående tabel.

 

En del af midlerne anvendes til lønninger og projekter jf. DK 2020 klimaplanen, Nordskoven, kystbeskyttelse og de tiltag, der p.t. er vedtaget i henhold til den nuværende bæredygtighedsstrategi. 

På mødet vil administrationen redegøre nærmere for økonomi ift. den kommende revision. 

 

Tværgående konsekvenser

Bæredygtighedsstrategien er tværgående og relevant for hele organisationen.

 

Sagens videre forløb

På baggrund af tilkendegivelser fra udvalget udarbejder administrationen en revision af strategien og handlingsplanen, som forelægges Klima- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og byrådet.

4. Orientering om arbejde med den strategiske energiplan og udrulning af fjernvarme (O)

Beslutning

Ruth Trummer og Sofie Astrup deltog til punktets oplysning.

At 1: Taget til orientering.

 

 

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Udvalget orienteres om status og proces ift. arbejdet med den fremskyndede varmeplanlægning og den strategiske energi- og varmeplan.

Indstilling

Teknik, Plan og Erhvervschefen indstiller,

  1. at Klima- og Miljøudvalget tager status til orientering

Sagens indhold

I 2022 påbød regeringen kommunerne at fremskynde varmeplanlægningen med henblik på at udfase naturgas fra opvarmning af boliger. I den forbindelse besluttede byrådet den 28. november 2022 (punkt 8) at mulighed for fjernvarme i flere af de større byer/landsbyer skulle undersøges i løbet af 2023. Den 19. december 2022 (punkt 26) vedtog byrådet DK 2020 klimaplanen og dermed også udarbejdelsen af en ny strategisk energi- og varmeplan.

Planen skal sikre, at vi når lokale målsætninger og den langsigtede omstilling af varmesektoren, såvel som omstillingen af energisektoren. Planens indhold og proces er vedlagt som bilag 1. I 2023 vil fokus være varmeplanlægning såvel som lokal forsyning med vedvarende energi af de mindre landsbyer.    

I december 2022 modtog borgerne i Skælskør, Halsskov, Musholm og Svenstrup, Vemmelev og Forlev, Slots Bjergby, Sørbymagle og gasforsynede områder i Slagelse vest og øst et brev om at kommunen i 2023 vil undersøge om borgerne har mulighed for fjernvarme inden 2028.

Arbejdet med at afklare fjernvarme mulighederne er i fuld gang. Kommunens rådgiver har udarbejdet en screening af potentialerne for fjernvarme, som blev færdig i maj 2023.

Slagelse

Den 9. januar 2023 (punkt 3,4,5,6) godkendte udvalget fjernvarme udrulning for områder i Slagelse øst og vest fra 2024 frem til 2027 jf. bilag 2 (under udarbejdelse).

Borgerne i disse områder er blevet informeret om deres nye fjernvarmestatus.

Afklaring omkring de resterende gasområder i byen er udestående.

Halsskov

Envafors har tilkendegivet at selskabet ikke kan udrulle fjernvarme på Halskov inden 2029. Den formelle afklaring er dog udestående, fordi vi endnu ikke er færdig med sagsbehandlingen.  afsluttet. 

Musholm og Svenstrup

Administrationen har afholdt flere møder med varmegruppen Musholm / Svenstrup sammen med Envafors. Envafors har tilkendegivet, at selskabet ikke kan levere fjernvarme inden 2029, og borgerne har tilkendegivet, at de ikke ønsker at engagere sig selv i at etablere et ledningsnet. De formelle afklaring er dog udestående.

Skælskør

Bestyrelsen i Envafors har den 10. maj 2023 taget stilling til et projektforslag for et fjernvarmeanlæg i Skælskør. Såfremt bestyrelsen godkender projektforslaget, vil den blive sendt til kommunen. I forbindelse med den nødvendige myndighedsbeslutning vil sagen blive fremlagt til politisk behandling i Klima- og Miljøudvalget.  

Vemmelev og Forlev

Lokalrådet har indgået en samarbejdsaftale med energiselskabet E.ON som hjælper lokalrådet med tekniske / økonomiske vurderinger af et varmeværk i området. Den 19. april 2023 har der været afholdt borgermøde og borgerne har for tilden mulighed for at tilkendegive deres interesse. På den baggrund kan lokalrådet på et senere tidspunkt tage stilling til,  om man ønsker at gå videre med projektet eller ej.

Sørbymagle

Borgerne har etableret foreningen Sørby fjernvarme, hvor Hashøj kraftvarmeforsyning fungerer som sparringspartner for foreningen. Der er afholdt flere møder mellem administrationen og kontaktgruppen. De første resultater af screeningen blev præsenteret for bestyrelsen på et møde den 11. maj 2023, og der skal nu gennemføres en mere detaljeret undersøgelse af mulighederne.

Slots Bjergby

I forbindelse med at der bygges en arrest mellem Slagelse og Slots Bjergby er der blevet udarbejdet en mere detaljeret screening. Dialog med Envafors viste, at selskabet ikke kan etablere fjernvarme inden 2028 i byen. Men den formelle afklaring er udestående, fordi vi endnu ikke er færdig med sagsbehandlingen. 

Sideløbende med arbejdet på varmeplanlægning, arbejdes der på projektet ” Grønne landsbyer”. I den forbindelse er det planlagt at afholde et informationsmøde for lokalrådene den 25. maj 2023 med information om bl.a. mulighed for energifælleskab. Desuden er det planlagt at organisere en bustur for at lokalråd kan besøge andre landsbyer, som har etableret mindre lokale varmeanlæg eller mindre vedvarende energianlæg. Den videre proces skal planlægges i samarbejde med de berørte lokalråd. 

Retligt grundlag

Varmeforsyningsloven Bek. 1215 af 14/08/2020.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Sagen har indflydelse på kommunens muligheder for at opfylde klimamålene og landdistriktsudvikling.

Sagens videre forløb

I august 2023 ønskes der afholdt et temamøde om energiplanlægning med Klima- og Miljøudvalget og Teknik- Plan- og Landdistriktudvalget.

I takt med at der kommer afklaringer om der kan komme fjernvarme i et område eller ej, vil sagerne blive fremlagt til politisk behandling. Den samlede strategiske energi- og varmeplan kan derfor først samles engang medio 2024.

5. Højvandssikring Skælskør - Stormflodbarriere ved Slagter Næse (B)

Beslutning

Sofie Astrup deltog til punktets oplysning.

Anders Koefoed blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandlingen af punktet.

(A) Stillede ændringsforslag om, at sagen genoptages således, at spørgsmålene fra mødet i Skælskør besvares overfor udvalget, idet (A) ikke kan se, at mure i op til 1,2, 1,5 og 1,8 meter i Skælskør by er en rimelig måde at beskytte kulturmiljøet. Derfor foreslår (A), at der samtidig iværksættes beregninger på projekt om mobil højvandssikring.

For stemte: 1, (A)

Imod stemte: 3 (I), (B), (F)

Ændringsforslaget bortfaldt. 

At 1: Godkendt.

Udvalget understreger vigtigheden i at inddrage borgerne i den videre proces med henblik på at komme frem til de bedste løsninger.

Kompetence

 

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal beslutte, om der skal arbejdes videre med etableringen af en stormflodbarriere ved Slagternæse.

Indstilling

Teknik, Plan og Erhvervschefen indstiller,

  1. at Klima- og Miljøudvalget stopper arbejdet med stormflodsbarrieren ved Slagter Næse og får udarbejdet en proces for interessentinddragelse med henblik på at tilpasse en landbaseret løsning til havnemiljøet i Skælskør herunder mulighederne for at anvende mobile løsninger.

Sagens indhold

I budgettet er der afsat 4,3 millioner kr. til højvandssikring af Skælskør. Som i alle de øvrige kystbeskyttelsesprojekter skal højvandssikringen finansieres gennem partsfordeling, hvor de grundejere, der opnår beskyttelse, sættes i bidrag.

Den 13. januar 2020 besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, at der skulle afholdes borgermøde i Skælskør, hvor skitseprojektet og de tre løsningsforslag blev præsenteret. På udvalgsmødet den 30. marts 2020 besluttede udvalget, at sluseløsninger i yderfjorden skulle medtages i den videre offentlighedsproces.

Efterfølgende blev der udarbejdet et udvidet skitseprojekt, der belyser den tekniske løsning, budgettet samt en indledende vurdering i forhold til naturen; herunder Natura 2000. Det udvidede skitseprojekt, vedlagt i Bilag 1, behandler i alt fem løsninger:

  • Løsning 1: Landbaseret løsning (2020 prisestimat 14,4 millioner).
  • Løsning 2: Sluseporte under Vestergade og landanlæg (2020 prisestimat 18,3 millioner).
  • Løsning 3: Sluse i yderhavnen og landanlæg (2020 prisestimat 35,9 millioner).
  • Løsning 4: Sluse ved Slagternæse (2020 prisestimat 34,3 millioner).
  • Løsning 5: Sluse ved Vasebro (2020 prisestimat 39,7 millioner).

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 11. januar 2021, at Skælskør arbejder videre med en højvandssikring ved etablering af en stormflodsbarriere ved Slagternæse.

Rambølls indledende undersøgelser viser, at etablering af stormbarriere ved Slagternæse ikke kan udføres inden for de hidtil estimerede 35 millioner, men at det som minimum vil komme til at koste 40 millioner. De vurderer desuden, at projektet ikke kan gennemføres inden for lovgivningens rammer for Natura 2000, fordi der findes et eller flere alternativer, der ikke påvirker, eller hvor påvirkningen af Natura 2000 er mindre. Se Risikovurdering af projektet i bilag 2.

D. 29. marts 2023 besluttede udvalget, at der skulle afholdes et nyt borgermøde. Udvalget ville herefter på baggrund af borgermødet og Rambølls risikovurdering tage stilling til projektets videre forløb.

Den 8. maj 2023 blev der afholdt et borgermøde i Skælskør, hvor ca. 110 borgere deltog. Præsentationen fra borgermødet er vedlagt som bilag 3.

På mødet var det tydeligt, at højvandssikringen af byen og dens placering betyder meget for borgerne i Skælskør. Flere af de fremmødte foretrak en stormflodsbarriere ved Slagternæse og gav udtryk for, at en landbaseret løsning vil påvirke Skælskørs vigtige havne- og kulturmiljø negativt. Der var bekymring for, hvordan en højvandsløsning skal finansieres og for, hvor meget den enkelte grundejer vil komme til at betale. Hvis det ikke kan lade sig gøre at gennemføre projektet ved Slagternæse ønskede flere, at man ser tiden an i forventning om, at EU vil ændre på lovgivningen, så det fremover bliver muligt at gennemføre højvandssikring som påvirker Natura 2000-områder. Enkelte mente, at der i stedet skal arbejdes med at integrere en landløsning i det eksisterende miljø f.eks. gennem en arkitektkonkurrence. 

Notat fra borgermødet er vedlagt som bilag 4.

Retligt grundlag

Kystbeskyttelsesloven

Kysthabitatbekendtgørelsen

Handlemuligheder

Klima og Miljøudvalget har følgende handlemuligheder:

  1. At stoppe arbejdet med stormflodsbarrieren ved Slagternæse og få udarbejdet en proces for interessentinddragelse med henblik på at tilpasse en landbaseret løsning til havnemiljøet i Skælskør herunder mulighederne for at anvende mobile løsninger.
  2. At fortsætte arbejdet med stormflodsbarrieren ved Slagternæse og få udarbejdet konsekvensvurdering mm. med henblik på at fremme projektet jf. kystbeskyttelsesloven.
  3. At stoppe arbejdet med højvandssikring af Skælskør

Vurdering

På baggrund af Rambølls risikovurdering er det administrationens vurdering, at det vil være en mere sikker investering at arbejde med en langsigtet højvandssikringsstrategi, der tager udgangspunkt i byen og hensynet til både kultur- og havnemiljøet og den omkringliggende natur.  

Der er endnu ikke blevet arbejdet med løsningerne for at lave en velintegreret landbaseret løsning i Skælskør. En landløsning er ikke nødvendigvis lig med en betonvæg langs Skælskør havn. En velintegreret landbaseret løsning i Skælskør vil kunne indeholde både permanente og mobile løsninger. Mulighederne kunne eventuelt afdækkes gennem en arkitektkonkurrence. 

På mødet vil administrationen orientere om sagen herunder partsfordelingsprincipper.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er afsat 4,3 millioner til gennemførsel af projektet, herunder kommunens andel i det endelige projekt. Der er forbrugt 0,43 mio. kr. på indledende rådgivning og bygherrerådgivning.

Der er 0,25 mio. kr. til rådighed i 2023. De afsatte midler i 2023 kan bruges til at få fuldført den indledende rådgivning herunder gennemføre en konsekvensvurdering. Alternativt kan de anvendes til udarbejdelsen af alternative løsninger herunder inddragelsesproces.

I 2024 og 2025 er der ikke afsat midler til at arbejde med projektet.

Tværgående konsekvenser

Intet at bemærke. 

Sagens videre forløb

På baggrund af beslutningen på mødet vil administrationen udarbejde en ny tids- og procesplan.

6. Anlægsbevilling til 192 Højvandssikring - Korsør (B)

Beslutning

At 1: Godkendt. 

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets behandling af Højvandssikring af Korsør bymidte den 04-10-2021 tilføjes referatet som bilag 3.

 

Kompetence: Byrådet 

 

Beslutningstema

Byrådet kan beslutte at der gives yderligere anlægsbevilling til Højvandssikring af Korsør. 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller, at Byrådet beslutter,

1. at anlægsbevillingen på 1,5 mio. kr. godkendes og finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til projektet.

Sagens indhold

Klima- og Miljøudvalget besluttede på udvalgsmødet den 30. september 2019, at projektet om højvandssikring af Korsør bymidte skulle udbydes uden projekt konkurrence.

Da de forventede rådgiverydelser overstiger grænserne for EU-udbud, blev udbuddet gennemført efter reglerne herfor. Slagelse Kommune prækvalificerede tre rådgiverteams til opgaven med at få skabt en bæredygtig sikring af Korsør bymidte mod oversvømmelser fra havet.

Til gennemførsel af projektet afsat en økonomisk ramme på i alt 26,0 mio. kr. Den kommunale andel af projektet er 10,0 mio. kr., som er afsat i anlægsbudgettet. Principper for partsfordeling fremgår af bilag 2.

Slagelse Kommune har via udbuddet indgået kontrakt med Sweco på 1.750.000 kr. Efterfølgende er indgået en tillægsaftale på 1.045.000 kr., som omhandler yderligere udredning af ledninger samt skybrudsanalyse.

Der søges om anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. Tidligere godkendte anlægsbevilling på 1,75 mio. kr. dækkede beløbsmæssigt kontraktsummen på hovedaftalen.  

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have givet en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projekt-forudsætninger, samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at godkende anlægsbevillingen. 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Klima- og Miljøudvalget sender den ansøgte anlægsbevilling til Økonomiudvalget og Byrådet, så arbejdet med projekteringen af en højvandssikringsløsning kan fortsætte.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anlægsbevillingen finansieres indenfor det afsatte rådighedsbeløb til anlæg 192. Højvandssikring Korsør.

Se bilag 1.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

7. Miljøtilsynsberetning 2022 (O)

Beslutning

Jan M. Jørgensen deltog til punktets oplysning

At 1: Taget til orientering. 

Kompetence

Klima- og miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og miljøudvalget orienteres om Slagelse kommunes miljøtilsynsindsats for 2022.

 

Indstilling

Teknik-, Plan- og Erhvervschefen indstiller:

1. at Klima- og miljøudvalget tager sagen til orientering.

 

Sagens indhold

Slagelse Kommune foretager regelmæssige tilsynsbesøg på ca. 300 virksomheder og ca. 200
landbrug med husdyr. For de resterende virksomheder, plantebrug og hobbybrug er der ikke krav
om regelmæssige miljøtilsyn.
Slagelse kommune har i 2020 vedtaget en miljøtilsynsplan 2020 - 2024 (bilag 1), hvor de nærmere præmisser omkring kommunens udførelse af miljøtilsyn er beskrevet.

I miljøtilsynsbekendtgørelsen og som angivet i miljøtilsynsplan 2020 - 2024 er der fastsat minimumsfrekvenser for udførelse tilsyn. Se nedenstående.

Slagelse kommunes tilsynsindsats fremgår af Tilsynsberetningen 2022 til miljøstyrelsen (bilag 2).

Der blev i alt ført tilsyn på 149 virksomheder.
Der blev udført 131 basistilsyn og 18 prioriterede tilsyn.
Herudover genbesøgtes 5 virksomheder for opfølgende tilsyn.

Et basistilsyn er et samlet miljøtilsyn, som omfatter en gennemgang af virksomhedens eller landbrugets samlede miljøforhold. Et samlet miljøtilsyn består af det fysiske tilsynsbesøg, evt. med
gennemgang af vilkår i miljøgodkendelse, virksomhedens eller landbrugets egenkontrol og evt.
fremsendte analyser, rapporter og kontroller.

Et prioriteret tilsyn er et målrettet tilsyn, der fastlægges ud fra en miljørisikovurdering, og som
har fokus på de særlige miljøforhold eller aktiviteter, som ligger til grund for scoren i risikovurderingen.

Slagelse kommune har derfor mere end indfriet målet for udførte tilsyn i 2022.

Tilsynene gav anledning til i alt 39 indskærpelser og 5 henstillinger.

I miljøtilsynsplan 2020 - 2024 er der udover minimumsfrekvenser også beskrevet planlægning og udførelse af 2 tilsynskampagner årligt.

Der er i 2022 gennemført en kampagne med fokus på virksomheder og landbrug i områder med særlige grundvandsinteresser.

Herudover er der i 2022 og fortsat i 2023 fokus på gyllebeholderes tilstand og evt. udsivning til jord.

Retligt grundlag

Miljøbeskyttelsesloven og miljøtilsynsbekendtgørelsen (nr. 1536 af 9. december 2019)

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

 

Vurdering

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Vi har 2022 haft en forhøjet indsats i antallet af tilsyn, hvilket også afspejler sig i de opkrævede gebyrer for miljøtilsyn, idet der i 2022 blev opkrævet kr. 920.000 mod kr. 550.000.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger..

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

8. Beslutning om beregning af dagrenovationstakster ved ny takstmodel (B)

Beslutning

Jan M. Jørgensen deltog til punktets oplysning.

At 1: Udvalget indstiller handlemulighed A, at Affald og Genbrug fortsætter med metoden for beregning af takster; gennemsnitlig literpris per beholder, til Byrådets godkendelse.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget beslutte beregningsmodel  af takster indenfor dagrenovation.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller

1. at Byrådet godkender ændringen i takstberegning ved at vælges handlemulighed B;
at Affald og Genbrug beregner takster for kommunens kunder, der tillader at kunderne betaler i et en-til-en-forhold i forhold til deres beholdertype og -størrelse.

Sagens indhold

Administrationen   har udarbejdet  en ny model for beregninger af takster på affaldsområdet. Modellen  er mere nuanceret end den tidligere takstmodel og giver muligheden for at kunderne  kan betale for deres dagrenovation (madaffald og restaffald) i et en-til-en-forhold , dvs. til den pris som renovatøren reelt tager for indsamling af affaldet. 

Den nuværende model beregner takster på baggrund af den samlede pris for indsamlingen af al mad- og restaffald og den totale indsamlede mængde mad- og restaffald. Ud fra disse tal bliver der beregnet en gennemsnitlig literpris. Kundernes takst bliver derfra ganget op ift. deres beholderstørrelse. Den gennemsnitlige literpris gælder for alle beholdere på tværs af forskellige renovatører, beholdertyper og -størrelser. Modellen tager ikke højde for, at nogle beholdere er billigere at tømme per liter end andre i forhold til renovatørens prisliste.

Med ændringerne vil kunder med større beholdere, såsom nedgravede løsninger og maxicontainere, opleve et fald i takster på henholdsvis ca. 13 % og 26 %, hvorimod kunder med mindre beholdere vil opleve en stigning i takster, en kunde med en standard beholder på 240L vil opleve en prisstigning på ca. 22 %.
Forskellen mellem de to modeller på de enkelte fraktioner fremgår af bilag 1.

 

Retligt grundlag

Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 5 af 03/01/2023,
§ 48: Kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger og § 48 a: Kommunalbestyrelsen fastsætter og opkræver en pris svarende til markedsprisen.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. Affald og Genbrug fortsætter med metoden for beregning af takster; gennemsnitlig literpris per beholder
  2. Affald og Genbrug tager en ny metode i brug til at beregne takster for kommunens kunder, der tillader at kunderne betaler i et en-til-en-forhold i forhold til deres beholdertype og -størrelse

Vurdering

Ved at gøre brug af den nye metode vil taksten afspejle den reelle pris af tømning af kundens beholder - altså egentlig brugerbetaling.

Taksterne vil med den nye beregning være mere ligeligt fordelt, da prisen per liter varierer i forhold til beholdertype og størrelse.

Med den nuværende beregningsmodel betaler kunder med større beholderløsninger en større andel end hvad tømningsprisen egentligt er for deres beholdertype og -størrelse.

Hvis kunden har en dyrere beholderløsning vil denne ændring i takstberegning muligvis fremme kunders valg af billigere beholderløsninger for mad- og restaffald i fremtiden og derved effektivisere driften af affaldshåndtering i kommunen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Uanset valg, vil det samlede opkrævede beløb være det samme og der vil ikke være nogle økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune. Det er fordelingen blandt kunderne der ændres ved ændring af takstberegningsmetode.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

9. Nyt regulativ for tømning af bundfældningstanke i Slagelse kommune og Næstved kommune (B)

Beslutning

Jan M. Jørgensen deltog til punktets oplysning.

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Udvalget bemærker, at det er forventningen, at den nye løsning ikke vil have nogen betydning for borgerne.
Dog afhænger den endelige pris af licitationen.

Udvalget beder om, at plancher tilføjes referatet som bilag 3. 

 

 

 

Kompetence

 

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal efter indstilling fra Klima- og Miljøudvalget godkende nyt fælles regulativ for tømning af bundfældningstanke i Slagelse kommune og Næstved kommune.

Indstilling

Centerchefen indstiller,

1. at nyt fælles regulativ for tømning af bundfældningstanke i Slagelse kommune og Næstved kommune indstilles til byrådets godkendelse.

Sagens indhold

Slagelse Kommune har en brugerfinansieret ordning for tømning af hustanke, samletanke og fedtudskillere, som SK Spildevand A/S driver. Ordningen skal i EU-udbud i 2023.

Kommunen er myndighed.

Gældende regulativ for tømning af bundfældningstanke (se bilag 2) blev vedtaget af byrådet den 28. februar 2011 til ikrafttrædelse den 1. januar 2011. Regulativet lægger rammerne for driften af ordningen, som SK Spildevand A/S driver for Slagelse Kommune.

Næstved Kommune har ligeledes en brugerfinansieret ordning for tømning af bundfældningstanke, som også skal i EU-udbud i 2023.

I den forbindelse er der udarbejdet et enslydende regulativ for ordningen i hhv. Slagelse og Næstved Kommune (se bilag 1).

Det nye fællesregulativ er godkendt af Næstved kommune på byrådsmøde d. 25. april 2023.

Regelmæssig tømning af bundfældningstanke bidrager til, at grundvandet og vandmiljøet ikke forurenes - til gavn for drikkevandet og at slam og spildevand håndteres i henhold til gældende lovgrundlag.

Den obligatoriske tømningsordning sikrer, at fejl og mangler ved bundfældningstankene lokaliseres,

så ejer kan udbedre disse og tankene kan fungere miljømæssigt korrekt.

I forhold til regulativet af 2011 er samletanke og fedtudskillere ikke længere omfattet af den

obligatoriske tømningsordning, idet antallet af samletanke er stærkt reduceret i forbindelse med sommerhus kloakeringer og at tømning af fedtudskillere ikke umiddelbart kan gennemføres som en obligatorisk ordning, idet det indsamlede fedt er omfattet af affaldsloven. Ejere af sådanne anlæg skal derfor lave privatretlige aftaler med en tømningsentreprenør.

Det kommende EU-udbud af tømningsordningen vil være et fællesudbud i samarbejde mellem SK Spildevand A/S og NK-Spildevand A/S.

Det nye regulativ vil danne grundlag for den udbudte opgave.

I udkast til regulativ er der lagt vægt på miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold bl.a. mht.

slangelængder, vægt på dæksler m.v. Ligeledes er adgangsforhold tydeliggjort med tegning.

Udgangspunktet i udkast til nyt regulativ er fortsat at sikre at alle tanke for helårsboliger tømmes minimum en gang om året og sommerhuse hvert 2. år, at  at tankene kan fungere miljømæssigt optimalt samt at tømningsprisen for den enkelte grundejer skal afspejle den ydelse, som der bliver leveret.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse nr. 1393 af 212. juni 2021 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4, kap. 17, § 58.

 

Handlemuligheder

Klima- og Miljøudvalget kan:

  • Godkende udkast til nyt regulativ til tømning af bundfældningstanke i Slagelse kommune og Næstved kommune eller
  • Hjemsende udkast til tømning af bundfældningstanke i Slagelse kommune og Næstved kommune til fornyet administrativ sagsbehandling.

 

Vurdering

Ingen bemærkninger.

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Taksten for tømning af en tank er i det nuværende regulativ sat med udgangspunkt i tanke på 2,0 m3 og derunder. I det nye regulativ foreslås dette ændret fra 2 m3 til 3 m3. Der vil fortsat være en udgiftssvarende tillægspris pr. m3 ud over de 3 m3. Dette er for at harmonere principperne i Næstved og Slagelse kommuner.

    Der foreslås en takst for ekstra slangelængde over 50 m af hensyn til entreprenørens arbejdsmiljø. Økonomi for borgerne.

    Administrationen forventer, at et nyt udbud alt andet lige vil medføre en prisstigning. Det er dog forventningen, at med et fælles udbud med Næstved Kommune vil der kunne opnås en lavere pris, end hvis Slagelse Kommune var alene omkring udbuddet. Og dermed formindskes den forventede prisstigning.

     

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger

     

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger

    10. Pålæg til SK Forsyning A/S om udbygning af vandforsyning i Slagelseområdet (B)

    Beslutning

    At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

    Kompetence

     

    Byrådet

     

    Beslutningstema

     

    Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget beslutte at pålægge SK Forsyning A/S som ejer af SK Vand A/S at etablere et nyt vandværk, der lever op til nutidige principper for vandbehandling samt investere i at fremskaffe mere råvand. Formålet er at sikre en tilstrækkelig behandlings- og distributionskapacitet samt vandressource til, at SK Vand A/S kan leve op til kommunens ejerstrategi for selskabet, herunder en høj forsyningssikkerhed. Det kommunale pålæg er nødvendigt for, at SK Vand A/S kan søge Forsyningssekretariatet om tillæg til deres indtægtsramme.

     

    Indstilling

     

    Miljø, Plan og Teknikchefen indstiller,

    1. at Byrådet pålægger SK Forsyning A/S som ejer af SK Vand A/S at udmønte ejerstrategien ved at gennemføre analyser, planlægning samt etablere anlæg, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelig behandlingskapacitet og forsyningssikkerhed med drikkevand samt sikre, at den efterspurgte vandressource kan leveres, jf. vandbehovsprognosen 2022-2032. Pålæg til SK Forsyning A/S er vedlagt som bilag 1. Vandbehovsprognose for SK Vand A/S er vedlagt som bilag 2.

     

    Sagens indhold

     

    Slagelse Kommunes ejerstrategi for SK Forsyning A/S (vedlagt som bilag 3) har bl.a. til formål at sikre sammenhæng mellem kommunens og SK Forsyning A/S visioner, strategier, planer mv. Kommunen vil sikre, at SK Forsyning A/S på kort og langt sigt udvikler sig til gavn for kunderne, der for langt hovedpartens vedkommende udgøres af kommunens borgere og erhvervsliv.

    Det fremgår af ejerstrategien, at SK Forsyning A/S skal udfylde særlige roller og forpligtigelser indenfor bl.a. vandforsyning, at SK Forsyning A/S skal bidrage til at udvikle kommunens erhvervsliv, at SK Forsyning A/S skal udvikles og drives effektivt under anvendelse af tidssvarende teknologier, og at forsyningssikkerhed skal vægtes højest i SK Forsyning A/S strategi.

    I Kommuneplan 2021 og forslag til Kommuneplan 2022 er der forventning om en ikke ubetydelig befolkningstilvækst og boligudbygning, primært i de 3 købstæder. Kommunen har desuden et ønske om at udnytte de attraktivt beliggende erhvervsarealer til at sikre de bedst mulige rammer for fortsat erhvervsudvikling. Vandforsyningen til denne udvikling skal kunne leveres af SK Vand A/S. Samtidig skal SK Vand A/S fungere som forsyningssikkerhed i forhold til private vandværker.

    Behov for nyt vandværk

    SK Vand A/S har 4 vandværker i Slagelse Kommune - Valbygård, Erdrup, Nordre og Vestre. SK Vand A/S leverer godt 80% af alt behandlet drikkevand i Slagelse Kommune - Valbygård Vandværk alene leverer ca. 1/3-del af alt behandlet drikkevand i kommunen. Valbygård Vandværk er dermed af vital betydning for drikkevandsforsyningen i Slagelse Kommune.

    Valbygård Vandværk ligger lavt i terrænet godt 2 km nordvest for Slagelse By. Placeringen er hverken optimal i forhold til trykforhold eller de transportledninger, der forbinder den største højdebeholder i Slagelse med vandværker og beholdere i Korsør og Skælskør. Vandværket er opført i 1934 efter datidens principper med åbne filtre til vandbehandling og nedgravede rentvandsbeholdere. Dette medfører en forhøjet forureningsrisiko i forhold til nutidige vandbehandlingsprincipper med lukkede systemer. Vandværket fremstår som én samlet behandlingslinje, hvilket gør vandværket sårbart, f.eks. i tilfælde af en forurening. Vandværkets behandlingskapacitet er ikke tilstrækkelig i forhold til den forventede udvikling i vandbehovet.

    Behov for mere råvand

    En vandforsyning som SK Vand A/S bør råde over en råvandsmængde, som er ca. 25 % større end det aktuelle behov. Denne buffer skal sikre fleksibilitet, så det til enhver tid er muligt at opretholde vandforsyningen, selvom en eller flere boringer er ude af drift f.eks. som følge af fysiske nedbrud, forurening eller andre ændringer i grundvandskvaliteten. Bufferen skal også sikre, at SK Vand A/S med kort varsel kan dække nye vandbehov, f.eks. nye vandforbrugende erhverv samt at SK Vand A/S kan overtage forsyningen for private vandværker, som opgiver egen vandindvinding. På papiret råder SK Vand A/S aktuelt over en råvands-buffer på 21 % (forskel mellem tilladelse og indvinding). Reelt er det dog tvivlsomt, om SK Vand A/S kan udnytte hele den tilladte indvindingsmængde. Det skyldes, at der på flere kildepladser er udfordringer med højt indhold af klorid og/eller pesticidrester.

    Som grundlag for at vurdere behovet for råvand har SK Vand A/S og Slagelse Kommune i samar-bejde opdateret vandbehovsprognosen for SK Vand A/S for perioden 2022-2032. Prognosen viser, at der frem mod 2032 kan være behov for op til 1 mio. m3 nyt råvand. Vandbehovsprognosen er vedlagt som bilag 2.

    Opfyldelse af ejerstrategien

    For, at målene i ejerstrategien og ønskerne til udvikling i kommunen skal harmonere med SK Vand A/S vandbehandling og tilgængelige vandressource, er det nødvendigt at SK Vand A/S foretager betydelige investeringer. Der skal etableres et nyt vandværk med en mere hensigtsmæssig placering og med en indretning og kapacitet, som lever op til nutidige og fremtidige krav. Der skal endvidere etableres ledningsanlæg, og der skal fremskaffes mere råvand. Ud over selve anlægsarbejderne vil det i den forbindelse være nødvendigt for SK Vand A/S at udføre en række analyser, undersøgelser, overvågninger, modelleringer, planlægning, lodsejerdialog, prøveboringer, dimensionsberegninger mv. og at afholde udgifterne til dette.

    Byrådet har den 27. februar 2023, pkt. 14 vedtaget lokalplan for nyt vandværk, og Byrådet har den 22. maj 2023, pkt. 10 vedtaget at sende tillæg til vandforsyningsplanen for nyt vandværk i offentlig høring.

    SK Vand A/S er underlagt en indtægtsramme, som bliver fastsat af Forsyningssekretariatet, herunder et generelt, årligt effektiviseringskrav. Etablering af et nyt, tidssvarende vandværk samt sikring af adgang til mere råvand – og de dertil knyttede undersøgelser mv. - er ikke omfattet af den indtægtsramme, som SK Vand A/S får tildelt, medmindre aktiviteterne gennemføres efter pålæg fra Slagelse Kommune. Et pålæg om udbygning fra kommunen giver SK Vand A/S mulighed for at søge et tillæg til indtægtsrammen. Tillægget udgør de samlede omkostninger til undersøgelser og nyanlæg, som fordeles over aktivernes levetid, og svarer årligt til renter og afskrivning samt eventuelle afledte øgede driftsomkostninger. Et tillæg til indtægtsrammen vil sikre en mere fornuftig balance mellem lånefinansiering og egenfinansiering. Den nuværende indtægtsramme dækker primært udgifter til vedligehold af det eksisterende anlæg, ikke udgifter til nyinvesteringer.

     

    Retligt grundlag

     

    Vandforsyningslovens § 47, stk. 1 og Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, § 30 stk. 2.

    Det fremgår af vandforsyningslovens § 47, stk.1, at Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en rimelig vandforsyning, kan miljøministeren pålægge udbygning af allerede eksisterende almene vandforsyninger og fastsætte vilkårene i denne forbindelse.

    Det fremgår af Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning § 30, stk. 2, at Sager om udbygning af en almen vandforsynings anlæg i medfør af § 47, stk. 1, afgøres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den almene vandforsyning ligger.

     

    Handlemuligheder

     

    Byrådet har følgende handlemuligheder:

    1. Vedtage at give pålæg om udbygning af SK Vand A/S som foreslået.
    2. Undlade at give pålæg om udbygning af SK Vand A/S.

     

    Vurdering

     

    SK Vand A/S nuværende kildepladser og vandværker fungerer og leverer vand af en tilfredsstillende mængde og kvalitet. SK Vand A/S samlede vandindvindings- og behandlingsanlæg lever dog ikke op til målet i kommunens ejerstrategi om at prioritere forsyningssikkerhed højest. Dels forudser vandbehovsprognosen at SK Vand A/S kommer til at mangle råvand, dels er vandbehandlingen på Valbygård Vandværk ikke så effektiv og sikker, som på et nyt, tidssvarende vandværk.

    Den tilgængelige mængde af råvand er udfordret af forurening og andre ændringer i grundvandskvaliteten samtidig med, at der er forventning om stigende vandbehov. Ændringer i vandbehov eller -kvalitet kan relativt hurtigt gøre det vanskeligt for SK Vand A/S at imødekomme ønsker om vandforsyning til f.eks. ny vandforbrugende industri. Da det erfaringsmæssigt tager adskillige år at finde og opnå tilladelse til at indvinde grundvand i de mængder, som SK Vand A/S har behov for, vurderer administrationen, at et pålæg om at fremskaffe mere råvand nu vil være nødvendigt for, at forsyningen kan leve op til målene i ejerstrategien.

    Valbygård Vandværk lever pga. alder og konstruktion ikke op til flere af målene i ejerstrategien, herunder målet om at forsyningssikkerhed skal vægtes højest. Administrationen anbefaler derfor, at Byrådet pålægger SK Forsyning A/S som ejer af SK Vand A/S at etablere et nyt, tidssvarende vandværk.

    Hvis Byrådet undlader at give pålæg om udbygning, vil SK Vand A/S skulle dække de øgede udgifter til renter og afskrivning på nyt vandværk, nye ledningsanlæg og ny kildeplads indenfor den eksisterende indtægtsramme. Det vil uvægerligt medføre, at andre investeringer ikke kan gennemføres eller må udskydes, f.eks. planlagte ledningsrenoveringer. Den afledte effekt heraf vil være dårligere forsyningssikkerhed, unødigt stort vandspild mv.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

     

    Der er ingen økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune. Beslutningen har kun økonomiske konsekvenser for SK Vand A/S.

    Forsyningen forventer samlet at skulle investere ca. 200 mio. kr. for at kunne etablere et tidssvarende vandværk med tilhørende ledningsanlæg samt tilvejebringe en ekstra råvandsressource på ca. 1 mio. m3.

    SK Vand A/S overslag over investeringsbehovet i kr. er vist i bilag 4.

     

    Tværgående konsekvenser

     

    Ingen bemærkninger.

     

    Sagens videre forløb

     

    Forudsat, at Byrådet beslutter at pålægge SK Forsyning udbygning som beskrevet, indgår det som et vilkår, at forsyningen orienterer kommunen om udviklingen ultimo 2024.

    11. Orientering om proces for overdragelse af de kommunale affaldsopgaver til et selskab (O)

    Beslutning

    At 1: Udvalget tager sagen til efterretning.

    Udvalget noterer sig, at der senere, og ikke den 26. juni, fremlægges en sag, hvor der politisk skal træffes principbeslutning om, hvilken selskabsmodel Slagelse Kommune vil forfølge og det samtidig besluttes, til hvilket selskab kommunen vil overdrage opgaven.

     

    Kompetence

    Klima- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

     

    Beslutningstema

    Klima- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet orienteres om processen for at lægge de kommunale affaldsopgaver over i et selskab.

     

    Indstilling

    Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

    1. at Klima- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet tager proces for selskabsgørelse af de kommunale affaldsopgaver til orientering.

     

    Sagens indhold

    Et bredt flertal i Folketinget har den 30. august 2022 indgået "Aftale om selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser". Af aftalen fremgår:

    “Kommunernes levering af affaldsydelser selskabsgøres, herunder indsamling- og udbudsaktiviteter samt tilhørende administration. Selskabsgørelsen indebærer, at driftsansvar og kundeforholdet til borgerne placeres i kommunalt ejede selskaber adskilt fra kommunens rolle som myndighedsudøver. Dermed skabes øget gennemsigtighed i omkostninger til driftsopgaver.”

    Og videre: ”Aftalepartierne inddrages i udmøntningen af selskabsgørelsen. Der vil være en overgangsperiode fra lovens ikrafttrædelse og frem mod, at kommunerne skal have selskabsgjort leveringen af affaldsydelser. Det forventes, at lovforslag kan træde i kraft i 2024”.

    Det forventes, at lovforslaget om selskabsgørelse fremsættes sidst på året med en kort høringsfrist og vedtagelse medio næste år. Forventningen er videre, at der vil blive stillet krav om, at aktiviteterne skal være udskilt til et selskab senest midt i 2025. 

    På den baggrund har administrationen indledt overvejelser om, hvorledes selskabsgørelsen bedst kan gennemføres. En mulighed kunne være at etablere et selvstændigt aktieselskab direkte under Slagelse Kommune, men andre nærliggende muligheder er at etablere det som en del af enten kommunens eget forsyningsselskab SK Forsyning A/S eller det fælleskommunale affaldsselskab AffalPlus+ I/S.

    Den endelige model for selskabsgørelse kendes først, når loven er vedtaget, herunder med mulige overgangsløsninger.

    Derfor foreslås det, at der på byrådsmøde den 26. juni 2023 træffes principbeslutning om, hvilken selskabsmodel Slagelse Kommune vil forfølge og samtidig besluttes, til hvilket selskab kommunen vil overdrage opgaven. Selve den juridiske etablering af selskabet foreslås at afvente lovens vedtagelse, hvor de nærmere betingelser og opgaver kendes.

    Retligt grundlag

    Politisk aftale af 30. august 2022 om selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser.

     

    Handlemuligheder

    Ingen bemærkninger.

     

    Vurdering

    ingen bemærkninger.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger.

     

    Sagens forløb

    03-05-2023 Klima- og Miljøudvalget
    Sag udsat. 

    12. Arbejdet med regulativer og om klassificering på vandløbsområdet

    Beslutning

    At 1: Taget til efterretning. 

     

    Kompetence

    Klima og Miljøudvalget

     

    Beslutningstema

    Klima og Miljøudvalget orienteres om arbejdet med regulativer og omklassificeringer inden for vandløbsområdet.

     

    Indstilling

    Teknikchefen indstiller:

    at orienteringen tages til efterretning

     

    Sagens indhold

    Det tidligere Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalg startede arbejdet med at få opdateret vandløbsregulativerne den 4. maj. 2015. Samtidig er det besluttet, at vores vandløb skal gennemgås for vurdering af en opklassificering (hvor kommunen overtager vedligeholdelsesforpligtigelse) eller nedklassificering (hvor vedligeholdelsen overgår til privat vedligeholdelse)

    Der er siden udarbejdet fem regulativer, hvoraf to er blevet hjemvist af klagenævnet. Generelt har klagenævnsafgørelserne gået i en retning, hvor miljøhensynet vægter højere og højere i vandløbsloven. Nye krav i vandområdeplanerne stiller også krav til, hvordan vedligeholdelsen af vores vandløb skal vægtes.

    som en del af beslutningen fra 2015 har administrationen udarbejdet et sæt principper for regulativrevision i samarbejde med kommunens vandsynsråd. Dette arbejde har haft mange ture frem og tilbage i udvalget. De øgede hensyn til flora og fauna sammenholdt med de afvandingsmæssige hensyn har været et væsentligt omdrejningspunkt, som har gjort opgaven kompliceret; men principperne blev endelig godkendt på udvalgets møde den 6. december 2021.

    Arbejdet forventes nu at gå i gang med et flow på ca. 6-10 regulativer og 4-6 omklassificeringer om året. Afhængig af kompleksitet i opgaven og særligt lodsejernes reaktioner, så kan arbejdet både gå både langsommere og hurtigere, men det forventes, at det vil tage ml. 5 og 10 år at gennemføre alle sagerne. 

    I alt skal der udarbejdes ca. 40 regulativer og ca. 40 klassificeringssager. Rækkefølgen er den samme som oprindeligt planlagt. Opgaven gribes an områdevis i rækkefølgen C-J-A-H-G-I-F-B-D-E-K som illustreret i bilag 1.

    Der ændres løbende i rækkefølgen ud fra de erfaringer der indhentes med opmålinger og vedligeholdelse. hvis et nuværende regulativ foreskriver en utilstrækkelig eller overflødig vedligeholdelse fremskyndes en regulativrevision. Revisionerne vil også skulle underlægge sig vandområdeplanerne, hvor der kan være krav om indsatser med vandløbsrestaurering. Her vil regulativrevisionen afvente restaureringsindsatsen, så den sker sideløbende.

    Arbejdet kan sammenlignes med lokalplanprocesserne og hver sag forventes at have en gennemløbstid på ca. 1 år omfattende:
    -forundersøgelser og dialog med parterne samt miljøvurdering
    -fremlæggelse af forslag og beslutning om at sende det i offentlig høring (8 uger)
    -Hvidbog og beslutning om endelig vedtagelse 
    -offentliggørelse med klagefrist på 4 uger.

    Kompetencen til at vedtage regulativerne endeligt er overdraget til udvalget, så processen er så smidig som muligt.

    Arbejdet med omklassificering kører i et selvstændigt forløb, hvor kompetencen ikke er overdraget til udvalget.

    Retligt grundlag

    Vandløbsloven og miljømålsloven med tilhørende bekendtgørelser, samt vandplanerne.

    Handlemuligheder

    Ingen bemærkninger

    Vurdering

    Ingen bemærkninger

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Eventuelle økonomiske konsekvenser behandles særskilt, når sagerne fremlægges, men nedklassificeringer vil typisk spare kommunen for vedligholdelsesudgifter, mens det er omvendt med opklassificeringer. 

    regulativerne vil typisk lægge op til en øget manuel vandløbsvedligeholdelse, så generelt må omkostningerne til vedligeholdelse ventes at stige.

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger

     

    Sagens videre forløb

    Ingen Bemærkninger

    13. Planlægning af mødeaktivitet 2024 (D)

    Beslutning


     

    At 1: Drøftet. 

     

    Kompetence

    Klima- og Miljøudvalget

    Beslutningstema

    Klima- og Miljøudvalget skal drøfte planlægning af Klima- og Miljøudvalgets mødeaktiviteter (dialogmøder, temamøder, konferencer, studieture) for 2024.

    Indstilling

    Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller, 

    1. at Klima- og Miljøudvalget drøfter og prioriterer Klima- og Miljøudvalgets mødeaktivitet for 2024 med hensyntagen til Klima- og Miljøudvalgets afsatte midler til mødeaktivitet generelt.

    Sagens indhold

    Som forberedelse til det politiske arbejde i 2024 skal alle fagudvalg drøfte udvalgets mødeaktivitet ud over de ordinære udvalgsmøder, deltagelse i konferencer og planlægning af eventuel studietur.

    Politisk mødekalender for 2024 bliver politisk behandlet efter sommerferien, men som udgangspunkt for planlægningen af øvrige mødeaktiviteter, forventes mødestrukturen med fagudvalgsmøder i første uge, økonomiudvalgsmøde i tredje uge og byrådsmøde i fjerde uge at videreføres i 2024.

    Klima- og Miljøudvalget skal drøfte følgende:

    • Ønsker til dialogmøder med hvilke interessenter, hvor ofte, med hvilket indhold.
    • Ønsker til temamøder
    • Ønsker til deltagelse på konferencer (Bilag 1: oversigt over KL-konferencer)
    • Ønsker til studietur

    I forlængelse af denne drøftelse skal Klima- og Miljøudvalget drøfte prioriteringen af de midler, der er afsat til Klima- og Miljøudvalgets deltagelse i konferencer, studieture, generel mødeforplejning og lignende.

    Den økonomiske ramme for Klima- og Miljøudvalgets mødeaktivitet er beskrevet herunder. Rammen dækker al mødeaktivitet i udvalget dog ikke kørselsgodtgørelse i forbindelse med udvalgsmøder, temamøder og dialogmøder.

    Klima- og Miljøudvalgets egen pulje:

    Budget 2023

    Overført fra 2022

    Korrigeret budget 2023

    Budget 2024

    87.800

    66.501

    154.301

    87.800

    Udgifter til Klima- og Miljøudvalgets drift er forplejning til udvalgsmøder, dialogmøder og temamøder.

    • Gennemsnitligt er der i 2022 brugt ca. 600 kr. til forplejning pr. møde inkl. dialogmøder. og temamøder.
    • Deltagelse i KL-konference med 2 overnatninger forventes at koste ca. 10.000 kr. pr deltager (deltagergebyr, 2 middage, transport). 
    • Deltagelse i KL konference af 1 dags varighed forventes at koste ca. 2.500 kr. pr. deltager. 

    Retligt grundlag

    Den kommunale styrelseslov.

    Handlemuligheder

    Ingen bemærkninger.

    Vurdering

    Ingen bemærkninger.

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sagens videre forløb

    På baggrund af Klima- og Miljøudvalgets drøftelser fremlægges en sag på mødet i september med henblik på konkret beslutning om aktiviteter.

     

    14. Initiativsag - Miljøgodkendelse for RGS Nordic (B)

    Beslutning

     
     
    Jan M. Jørgensen deltog til punktets oplysning.

    At 1: Udvalget modtog en orientering omkring COD-udledningen, som udvalget tog til efterretning. Der udsendes et notat til Byrådet der beskriver forløbet. 

    Kompetence

    Byrådet

     

    Beslutningstema

    Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 14. maj 2023 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om miljøgodkendelsen for RGS Nordic.

     

    Indstilling

    Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,

    1. at Slagelse Kommune træffer de nødvendige forholdsregler for at sikre, at miljøgodkendelsen for RGS Nordic overholdes, når det gælder udledning af COD-indhold per liter renset/nyttiggjort/bortskaffet spildevand såvel baseret på en døgnprøve som på det aritmetiske gennemsnit for et helt år.

     

    Sagens indhold

    På mødet i Klima- og Miljøudvalget den 6. september 2022 blev der forelagt et bilag med en indskærpelse af miljøgodkendelsen for RGS Nordic. Heri stod blandt andet: ”Slagelse Kommune skal indskærpe at der ikke må udledes spildevand med et COD-indhold højere end 175 mg/l renset spildevand. COD-indholdet skal være målt på en døgnprøve. Indskærpelsen skal være opfyldt seneste 1. maj 2022. Rensekravet skal i øvrigt også overholde 175 mg/l – målt som aritmetisk gennemsnit over 1 år.”

    Da udvalget hverken på sit møde den 6. september 2022 eller på et senere møde har forholdt sig til resultatet af indskærpelsen, stillede jeg den 12. april 2023 på vegne af Enhedslisten spørgsmål om overholdelsen af påbuddet.

    Svaret af 24. april 2023 fra administrationen lyder således: ”Virksomheden kunne ikke pr. 1. maj 2022 nedbringe koncentrationen af COD i udløbet til 175 mig COD/l idet det lå på 230 mg COD/l.

    Slagelse kommunes vurdering var, at der var væsentlig bedring at spore, ligeledes som det daglige og vigtige transportkrav på < 479/d eller 14.385 kg/måned var overholdt.

    Det aritmetiske gennemsnit for 2022 endte på 340 COD/l og for maj-december på 223 mg COD/l.

    Vigtigt er dog at månedsmængden er under de 14.385 kg, som der er tilladelse til. Udledningen svarer til 163 tons COD mod de tilladte 175 tons.”

    Tilbage står dog, at udledningen af COD ikke var nedbragt til 175 mg per liter renset/nyttiggjort/bortskaffet spildevand, hverken baseret på en døgnprøve per 1. maj 2023 eller som et aritmetisk gennemsnit for perioden januar-december 2023. Der er derfor fortsat behov for, at påbuddet overholdes af hensyn til havmiljøet og af hensyn til mennesker. Der er i den grad brug for, at forureningen af Agersø Sund begrænses med det samme.

     

    Retligt grundlag

    Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

     

    Handlemuligheder

    Ingen bemærkninger.

     

    Vurdering

    Ingen bemærkninger.

     

    Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Tværgående konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

     

    Sagens videre forløb

    Ingen bemærkninger.

    Sagens forløb

    22-05-2023 Byrådet
    At 1: Videresendes til behandling i Klima- og Miljøudvalget.

    15. Gensidig orientering (O)

    Beslutning

    At 1: 
    Administrationen orienterer om, at de har sendt afgørelse til Miljøstyrelsen forhold til placering af myndighedsansvaret for RGS-Nordic. Der er endnu ikke fastsat en dato for, hvornår RGS-Nordic overgår til Miljøstyrelsen. Så længe kommunen har tilsynspligten, forsætter kommunen med at føre aktivt tilsyn.

    Udvalgsformanden orienterer om KIMO´s brev til- og svar fra- Miljøministeren ift. PFAS. 
    Ministerens svar vedhæftes referatet som bilag 2.

    Kompetence

    Klima- og Miljøudvalget

     

    Beslutningstema

    Klima- og Miljøudvalgets medlemmer og administration orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

    Indstilling

    Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

    1.     at Klima- og Miljøudvalget orienteres.

     

    Sagens indhold

    1. Orientering fra udvalgsformand (føres til referat på mødet)

    2. Orientering fra udvalgsmedlemmer (føres til referat på mødet)

    3. Orientering fra administrationen

    - Status på RGS Nordic

    - Status på Miljøgodkendelser

      - Brev til Miljøminister mfl. om samlet risikovurdering af PFAS i vandmiljøet - se bilag 1

     

     

     

    16. Input til kommende møder (B)

    Beslutning

    At 1: Drøftet. 

    Kompetence

    Klima- og Miljøudvalget.

     Beslutningstema

    Klima- og Miljøudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

    Indstilling

    Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik  indstiller,

     

    1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

     

     

     

     

    17. Godkendelse af referat (B)

    Beslutning

    At 1: Godkendt. 

    Kompetence:

    Klima- og Miljøudvalget

    Beslutningstema

    Klima- og Miljøudvalget skal godkende referatet.

    Indstilling

    Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller, 

    1. at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.