Kompetence
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal drøfte fokus, mål og formål med den forestående analyse af driftstilskudsmodellen for selvejende haller.
Indstilling
Kultur-, Idræts- og Fritidslederen indstiller,
1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget drøfter fokus, mål og formål med den forestående analyse af driftstilskudsmodellen for selvejende haller.
Sagens indhold
Byrådet vedtog i forbindelse med Budget 2023, at der i budgetperioden skal foretages en undersøgelse af de selvejende haller, der skal afdække og sammenligne de selvejende hallers rammer målt op imod de kommunale hallers rammer, herunder om hallernes kapacitet samlet set udnyttes optimalt.
På mødet i december godkendte udvalget udmøntningen af driftstilskuddet for 2023 samt drifts- og samarbejdsaftalerne for 2023.
I denne sag fremlægges administrationens forslag til, hvad analysen af driftstilskudsmodellen kan indeholde, baseret på bl.a. de inputs, som de selvejende haller er kommet med på dialogmøder og i fremsendte høringssvar, udvalgets inputs på seneste udvalgsmøde samt administrationens erfaringer med og faglige vurdering af modellen.
Hvordan er den nuværende driftstilskudsmodel skruet sammen?
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget vedtog den 5. september 2016, at aftalemodellen mellem kommunen og de selvejende haller fremover skulle være en rammemodel med 1-årige driftsaftaler. Dette på baggrund af en udarbejdet 360 graders analyse på kultur- og fritidsområdet og en deraf følgende opstilling af forskellige aftalemodeller.
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget vedtog den 3. april 2017 følgende principper for udmøntning af rammen til de selvejende haller:
- Realkreditudgifter (fuld dækning – ud fra forventet udgift i budgetåret og evt. efterfølgende regulering).
- Forbrugsudgifter (fuld dækning – ud fra gennemsnittet de seneste 3 regnskabsår)
- Personaleudgifter (politisk besluttet maks. beløb på 700.000 kr. – ud fra gennemsnittet de seneste 3 regnskabsår)
- Udgifter til nyanskaffelser (maks. beløb på 20.000 kr., hvilket svarer til tildelingen til en kommunal hal)
- Evt. restbeløb inden for budgetrammen fordeles efter hallernes størrelse (fratrukket arealer, der ikke kan ydes tilskud til)
Modellen blev evalueret i foråret 2018, hvor Kultur- og Fritidsudvalget tog evalueringen til efterretning.
Aftalemodellen suppleres af en drifts- og samarbejdsaftale, der fastlægger rammerne for samarbejdet mellem kommunen og hallerne. Aftalen beskriver fx, hvad hallerne skal leve op til som led i driftstilskuddet, hvilke muligheder hallerne har osv.
Drifts- og samarbejdsaftalen opdateres hvert år på baggrund af bl.a. inputs fra hallerne. Dette for, at aftalen altid er tidssvarende og et brugbart værktøj for både haller og kommune.
Formålet med både model og aftaler er bl.a., at brugere af kommunale og selvejende haller oplever ens muligheder, serviceniveau, åbningstider, bookingproces mv.
Inputs til kommende analyse
Administrationen har på de afholdte dialogmøder i november 2022 orienteret de selvejende haller om den forestående analyse og har opfordret hallerne til både på mødet og i deres høringssvar til drifts- og samarbejdsaftalerne at komme med deres holdning til og evt. inputs til driftstilskudsmodellen.
Høringssvarene var vedlagt sagen om godkendelse af drifts- og samarbejdsaftaler for 2023, der blev behandlet på udvalgets møde i december.
Retligt grundlag
Kommunen kan understøtte foreningsdannelse efter Folkeoplysningsloven samt borgernes aktive fritidsliv efter kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har følgende handlemuligheder:
Drøfte fokus, mål og formål med den forestående analyse af driftstilskudsmodellen for de selvejende haller.
Vurdering
Administrationen vurderer, at den nuværende driftstilskudsmodel generelt fungerer efter hensigten og både har medvirket til at ensrette vilkår, serviceniveau og krav til kommunale og selvejende haller samt give de selvejende haller økonomisk sikkerhed, idet hallernes "skal-udgifter" i stor udstrækning bliver dækket via driftstilskuddet. Fx bliver udgifter til realkredit og forbrug dækket fuldt ud med den nuværende ramme/budget.
Derudover bidrager modellen til at udjævne evt. udsving i samfundet, så hallerne kun i mindre grad bliver ramt af disse. Hallerne får således også i den nuværende energikrise dækket deres forbrugsomkostninger fuldt ud med den nuværende ramme/budget, ligesom hallernes tilskud ikke blev negativt påvirket af det lavere aktivitetsniveau under Corona.
Administrationen vurderer desuden, at modellen og driftstilskuddet generelt giver hallerne gode betingelser i forhold til drift og vedligehold samt mulighed for at skaffe sig supplerende indtægter via fx udleje til kommercielle arrangementer.
Derudover er det administrationens opfattelse, at den nuværende model er mere simpel og mindre administrationstung for både administration og haller sammenlignet med fx den tidligere timekøbsmodel.
På baggrund af de hidtidige erfaringer, de afholdte dialogmøder med hallerne og de modtagne høringssvar/tilbagemeldinger er det administrationens opfattelse, at størstedelen af hallerne er tilfredse med modellen, som den er lige nu, evt. med mindre justeringer. Mens kun 1-2 af hallerne ønsker en større gennemgang/ændring af hele aftalemodellen. Administrationen vurderer endvidere, at der hos hallerne er stor opbakning til den årlige dialogproces.
Administrationen anbefaler, at ovennævnte tages med i betragtning, når analysens fokus, omfang og formål skal fastlægges.
Administrationen bemærker desuden, at det vil være svært at finde en model, der stiller alle haller tilfredse, da hallerne er forskellige og dermed også vil blive påvirket forskelligt af evt. ændringer.
På baggrund af administrationens egne erfaringer med modellen samt de modtagne inputs fra dels hallerne og dels udvalget vurderer administrationen, at den forestående analyse med fordel kan omfatte følgende punkter:
Tilskud til drift af grønne arealer:
2 haller modtager i dag tilskud til drift af grønne arealer. Tilskuddet er baseret på et tidligere udarbejdet kontroltilbud fra Entreprenørservice, som hvert år bliver fremskrevet i henhold til PL-regulering.
Da der både er sket væsentlige teknologiske fremskridt og store samfundsændringer i de senere år, kan det være relevant at indhente et opdateret kontroltilbud fra Entreprenørservice på driften af de pågældende grønne arealer. Dette for, at kommunen hverken betaler for meget eller for lidt for driften af arealerne. Derudover kan der kigges på, hvad tilskuddet skal finansiere. Skal det fortsat kun være selve driften/plejen af arealerne, eller skal det også gå til indkøb af evt. nyt udstyr (fx mål). Analysen vil evt. også kunne danne grobund for en beslutning om, hvordan banerne fremadrettet skal driftes, og om der skal ske ændringer i forhold til den nuværende ordning.
Vedligehold af hallerne:
Med den nuværende model har hallerne stor frihed til selv at sætte store vedligeholdelsesprojekter i gang. Dette kan være en fordel i forhold til bl.a. administration og den lokale virkekraft. Men ulempen er bl.a., at store vedligeholdelsesprojekter påvirker de andre hallers driftstilskud, da udgifterne dækkes via den samlede ramme til hallerne. Hallerne kan, hvis de har økonomisk mulighed herfor, "lægge ud" for projektet og få finansieret udgiften via de efterfølgende års driftstilskud, da der via modellen gives tilskud til udgifter til vedligehold ud fra et gennemsnit de seneste 3 år.
Andre haller har enten ikke denne mulighed eller vælger i stedet at søge fx Idræts- og Fritidspuljen. Og enkelte af hallerne ligger højt på listen, når der kigges på tildelte midler fra puljen i de senere år. Dog bliver hallerne ved puljetilskud normalt pålagt en grad af medfinansiering, hvilket ikke er tilfældet, hvis hallerne sætter projekter i gang via driftstilskuddet.
Der kan i modellen være et negativt incitament til at sætte vedligeholdelsesprojekter i gang, ligesom modellen tilgodeser haller, der har økonomi til at sætte projekter i gang på egen hånd. Og med mindre der er tale om ansøgninger til puljer eller indgivelse af anlægsønsker til budgettet, er der ingen forudgående godkendelse eller prioritering af projekterne.
Hallerne opdaterer hvert år deres vedligeholdelsesplan ud fra deres bedste skøn og evt. indhentede tilbud, men det er efterhånden mange år siden, at der er foretaget et egentligt bygningstilsyn med en objektiv vurdering af hallernes stand og forventet levetid på de forskellige bygningsdele m.v.
Det kan derfor være relevant at undersøge, om der i modellen kan indbygges en anden proces for tilskud til store vedligeholdelsesprojekter, så der fx i højere grad sker en forudgående vurdering, prioritering og godkendelse af projekter over et bestemt beløb, før projektet kan medtages i beregningen af driftstilskuddet. Dette kan bidrage til at sidestille de selvejende haller indbyrdes samt de selvejende haller og de kommunale haller.
Det kan med fordel indgå i undersøgelsen, at der skal foretages et nyt bygningstilsyn af alle haller for at få en faglig vurdering, der kan supplere hallernes egne vedligeholdelsesplaner.
Endelig kan spørgsmålet om finansiering af vedligeholdelsesprojekter indgå i analysen, herunder om der ligesom ved puljeansøgninger skal stilles krav om medfinansiering.
Ny gennemgang af m2 i haller
I den nuværende model ydes der tilskud til lokaler (m2) i hallerne, som kommunen lovligt kan støtte, og som er nødvendige for udøvelsen af kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter i hallerne.
Kommunen yder tilskud til fx halgulv, gymnastiksale og andre aktivitetsrum, omklædningsrum, toiletter, fælles socialt areal, administrationslokale til personale i hallen, lokale til tekniske installationer, rum til idrætsredskaber samt gangarealer, som forbinder det hele.
Kommunen yder omvendt ikke tilskud til lokaler/aktiviteter i hallerne, som kommunen ikke må støtte, fx cafeteria, kiosk og selskabslokaler, ligesom kommunen ikke yder tilskud til såkaldte overskudsarealer, der ikke er nødvendige for foreningsaktiviteten i selve hallen, fx mødelokaler og klublokaler). Ved evt. tilføjelse af nye lokaler i modellen skal der være tale om lokaler, der primært bruges til aktiviteter, som kommunen lovligt kan støtte, fx foreningsidræt.
Dette bør der efter administrationens opfattelse ikke ændres på, da det bl.a. er bundet op på lovgivning og kommunalfuldmagt.
Det kan dog være relevant at lave en ny gennemgang af alle lokaler i hallerne for fx at afdække, om der er lokaler, som har ændret formål, og som derfor skal tilføjes/trækkes fra i modellen. Dette skal ses i sammenhæng med, at den seneste gennemgang er foretaget for en del år siden, og at der kan være sket ændringer siden dengang, ligesom datagrundlaget fra gennemgangen er sparsomt. Endelig er der stor forskel på, hvor mange kommercielle arrangementer, der er i de enkelte haller.
I undersøgelsen kan også indgå en kvalitetssikring/gennemgang af både beregningsark og hallernes regnskaber mhp. at sikre, at der ikke ydes tilskud til ikke-tilskudsberettigede m2.
Tilskyndelse til at spare på energi/foretage energirenoveringer
Enkelte haller har nævnt, at den nuværende model godt kunne indeholde en større tilskyndelse til fx at spare på energien/foretage energirenoveringer.
Administrationen oplever, at de selvejende haller allerede har et stort fokus på at foretage energibesparende tiltag, ligesom evt. sparede forbrugsudgifter forbliver i rammen til de selvejende haller og fordeles ud til hallerne igen via restrammen.
Derudover kan en ulempe ved øget brug af incitamenter være, at det kan gøre modellen mere kompliceret og administrationstung for både haller og administration.
Det kan dog være relevant at undersøge, om man, uden at ændre væsentligt på modellen eller gøre den mere kompliceret, kan skabe en endnu større tilskyndelse til at foretage energibesparende tiltag. Det kunne fx være, at netop energiforbedring/energioptimering skal indgå som et bærende princip ved behandling og prioritering af hallernes puljeansøgninger/ønsker til vedligehold.
Evt. sammenligning med rammerne for kommunale haller
Administrationen gør opmærksom på, at det ikke er muligt at lave én til én sammenligning med rammerne for de kommunale haller. Det skyldes, at de kommunale haller ikke har selvstændige budgetter, men administreres af Kommunale Ejendomme som en del af kommunens samlede ejendomsstrategi. Såfremt der skal laves en sammenligning, kan det blive på historiske forbrug.
Evt. kigge på nuværende model for timeudlejning
I de nuværende drifts- og samarbejdsaftaler modtager de selvejende haller alle indtægter fra arrangementer, mens kommunen modtager indtægterne fra almindelig timeudlejning i hallerne (fx hvis privatpersoner ønsker at spille badminton et par timer hver uge).
Flere haller har spurgt til/kommenteret på denne ordning.
Baggrunden for ordningen er, at kommunen via driftstilskuddet i princippet har "købt" alle timer i hallen i de i aftalen angivne åbningstider. Derudover indgår indtægten fra timeudlejning pt. i det politisk vedtaget indtægtsbudget for Fritidsafdelingen.
En evt. ændring af ordningen kan, hvis der er politisk ønske herom, inddrages i den forestående analyse af driftstilskudsmodellen. Her kan der fx kigges på, hvad der kommer ind af indtægter fra timeudlejning, hvad de selvejende haller har af indtægter fra kommercielle arrangementer, og hvad disse indtægter evt. skal bidrage til at finansiere.
Evt. kigge på maxbeløb til personaleudgifter
I den nuværende model dækkes personaleudgifter ud fra et politisk besluttet maks. beløb på 700.000 kr. ud fra gennemsnittet de seneste 3 regnskabsår. Beløbet er baseret på gennemsnitstal i de kommunale haller. Nogle haller mener, at beløbet er for lavt, mens andre haller mener, at beløbet er tilpas.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at evt. ændringer i maxbeløbet til personaleudgifter ikke vil betyde en større samlet ramme til hallerne, medmindre dette besluttes politisk. Derimod vil nogle haller stige i driftstilskud, mens andre vil blive reduceret i driftstilskud.
Derudover vil en ændring af maxbeløbet til personaleudgifter kunne medføre, at tilskyndelsen til at holde personaleudgifter nede, dele personale med andre omkringliggende haller/institutioner og tænke i elektroniske åbne-lukkeløsninger mv. bliver mindre. Og at selvejende haller får bedre bemanding/serviceniveau end kommunale haller.
Administrationen vurderer derfor, at der ikke bør ændres på maxbeløbet til personaleudgifter i modellen.
Men emnet vil kunne medtages i analysen, såfremt der er politisk ønske herom. Her vil det fx kunne undersøges, om der er sket ændringer i, hvad der i snit bruges på personale i de kommunale haller, som kan give anledning til ændringer i maxbeløbet.
Evt. kigge på mulighed for tildeling efter aktivitet
En enkelt hal ønsker, at tildelingen af driftstilskud i højere grad skal ske på baggrund af aktivitetsniveauet i den enkelte hal.
Administrationen er enig i, at modellen godt kunne indeholde en større tilskyndelse til øget aktivitet, men vurderer, at tildeling efter aktivitet vil gøre modellen væsentligt mere kompliceret og administrationstung for både haller og administration, ligesom der er stor forskel på hallernes mulighed for at tiltrække mere aktivitet.
Endelig vil tildeling på baggrund af aktivitet kræve, at der dels bliver sat HallMonitor-kameraer op i alle aktivitetslokaler og på evt. idrætsarealer, så aktiviteten kan måles objektivt, og at der dels tjekkes op på den konkrete aktivitet, så der sker fradrag for aktiviteter, som kommunen ikke lovligt kan støtte.
Administrationen vurderer derfor, at der i stedet bør arbejdes på at skabe øget synlighed om ledige tider i haller på relevante kanaler og via dialog, ligesom HallMonitor-systemet i hallerne er et værktøj til bedre kapacitetsudnyttelse.
Emnet vil dog kunne medtages i analysen, såfremt der er politisk ønske herom, fx i form af en kortlægning af aktivitetsniveau/kapacitetsudnyttelse.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der vil være udgifter forbundet med flere af punkterne i analysen, fx hvis der skal foretages et nyt bygningstilsyn/udarbejdes kvalitetssikrede vedligeholdelsesplaner.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Administrationen vil på baggrund af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets ønsker til fokus, mål og formål med den forestående analyse af driftstilskudsmodellen komme med et forslag til proces- og tidsplan for analysen. Hvornår analysen kan være færdig, afhænger af analysens omfang.