Kultur- og Fritidsudvalget (2018-2021) – Referat – 8. januar 2019



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-89787               Dok.nr.: 330-2018-580447                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at  Dagsordenen godkendes
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende: 
Godkendt.

2. Orientering fra udvalget samt inspirationsopsamling fra konferencer mv. (O)

2.     Orientering fra udvalget samt inspirationsopsamling fra konferencer mv. (O)

Sagsnr.: 330-2017-89794               Dok.nr.: 330-2018-580449                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Orientering fra formanden og udvalgets øvrige medlemmer samt inspirationsopsamling fra deltagelse i konferencer mv.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at  Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende: 
Britta Huntley (A) orienterede om Bright over Night, samt at det kunne være interessant at få de unge til at give udvalget en orientering.
Sten Knuth (V) orienterede om arbejdet vedrørende spejderlejr og kommende sag til Økonomiudvalget.
Anne Bjergvang (A) spurgte til Vesthallens udfordringer, herunder gulv.
Anders Nielsen (A) spurgte til muligheden for, at svømmehallerne på skift kan holde åbent nytårsaften.

3. Centerets orientering til Udvalget (O)

3.     Centerets orientering til Udvalget (O)

Sagsnr.: 330-2017-89818               Dok.nr.: 330-2018-580451                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Udvalget informeres hermed om alle puljer på kultur- og fritidsområdet. Bilagene over forbrug på de konkrete puljer er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.
KULTUR:
Pulje
Forbrug
Restbudget
Puljen til kulturelle formål (2018)
2.286.056
2.131.933
154.123
FRITID:
 
 
 
Idræts- og Fritidspuljen
699.215
0
699.215
Markedsføringspuljen
1.048.812
 40.000
1.008.812 
Puljen til selvorganiserede
158.426
0
158.426
Gadeidrætspuljen
76.222
0
76.222
Udviklingspuljen (FO)
157.333
0
157.333
Sponsorater
Administrationen har med interesse læst Ankestyrelsens brev til advokatfirma om Odense Kommunes sponsorat af musikfestivalen Tinderbox.
Ankestyrelsen forholder sig til, om kommunen har foretaget den nødvendige kontrol af, at kommunens tilskud går til aktiviteter, som kommunen lovligt kan støtte, samt om sponsoratet af Tinderbox svarer til markedsprisen.
Ankestyrelsen har vurderet, at kommunen kan udføre kontrol af, hvad tilskuddet anvendes til. Derudover vurderer Ankestyrelsen, at sponsoratet svarer til markedsprisen, da kommunen forud for indgåelsen af aftalen har været i dialog med to ”virksomheder med relevant ekspertise”, der yderligere har udarbejdet ”sagkyndige erklæringer” af sponsoratets værdi.
Administrationen vurderer, at afgørelsen understøtter baggrunden for Slagelse Kommunes samarbejde med SportOne om vurdering af tilskud til markedsføring.
Kulturområdet:
Puljen til kulturelle formål
Kulturafdelingen vedlægger årsopgørelse for 2018 over udbetalt tilskud fra Puljen til kulturelle formål. Oversigt over puljen for 2019 fremgår af sag med overblik over ansøgninger om aktivitetstilskud i 2019, som behandles på dette møde.
Opdateret opgørelse over behandlede og udbetalte driftstilskud for 2019 vedlægges orienteringen til februar-mødet.
Slagelse Kommunes Kunstudlån
Kulturafdelingen og Kunstudlånet har formuleret nye udlånsregler og kriterier for optag af nye værker i samlingen.
Efter dialog med kommunens juridiske afdeling er det blevet besluttet, at private virksomheder ikke længere kan låne værker fra Kunstudlånet, da det kan sidestilles med støtte til virksomheden, hvilket kommunen ikke må.
De nye kriterier for optag af nye værker i samlingen følger anbefalingerne fra den kunstfaglige gennemgang af samlingen, som blev forelagt Kultur- og Fritidsudvalget på mødet d. 12. juni 2018.
Kulturhuset i Korsør
I Korsør melder flere af byens restauratører om et øget antal gæster, ifm. at Kulturhuset afholder arrangementer. Der er i det hele taget et øget fokus fra erhvervslivet på samarbejde om aktiviteter. Derfor har Kulturhuset i 2018 som noget nyt medvirket som samarbejdspartner med Kulturhusets faciliteter ved to større arrangementer arrangeret af byens erhvervsliv og forretningsdrivende. Dette er byens erhvervsliv og forretningsdrivende fortsat meget opmærksomme på og har allerede nu fremsendt forespørgsel på to større arrangementer i 2019.
Derudover har Kulturhuset i Korsør oplevet en øget søgning fra nye grupper og foreninger med nye kreative initiativer, som f.eks. børneteater og nye, unge kor- og dansekonstellationer.
Fritidsområdet:
Administrativt bevilget tilskud til Tårnborg IF 60+
Udvalget udsatte i november sag vedr. tilskud til Tårnborg IF 60+ til etablering/omlægning af petanquebaner, til fondsafgørelse forelå. Denne afgørelse er nu kommet, og Velux Fonden har bevilget hele 50.000 kr. til klubben. Fritidsafdelingen har herefter administrativt bevilget de resterende 12.700 kr. fra Idræts- og Fritidspuljen til realisering af projektet.
Åben Skole Partnerskabsaftale med Slagelse American Football Club
Fritidsafdelingen har evalueret og genforhandlet partnerskabsaftalen med Slagelse American Football Club, således at partnerskabet fortsætter i 2019. Foreningen tilbyder i 2019 seks forløb i amerikansk fodbold for folkeskolens mellem- og udskoling. Som modydelse for indsatsen modtager klubben et tilskud på 16.000 kr. Klubben ser frem til at fortsætte samarbejdet, hvor den i 2018 har oplevet stor tilgang af piger.
Åben Skole Partnerskabsaftale med AK Atlas
Fritidsafdelingen har evalueret og genforhandlet partnerskabsaftalen med AK Atlas, som i 2019 bidrager med minimum 150 timer til at udbrede vægtløftning og styrketræning i folkeskolernes indskoling, mellemskoling og udskoling. Som modydelse for indsatsen modtager AK Atlas et tilskud på 37.500 kr.
Åben Skole Partnerskabsaftale med Volleyklubben Vestsjælland
Fritidsafdelingen har evalueret og genforhandlet partnerskabsaftalen med Volleyklubben Vestsjælland, som i 2019 bidrager med 350 timer til volleyball i folkeskolernes indskoling, mellemskoling og udskoling. Yderligere afholder foreningen et kursus i volleyball for idrætslærere. Som modydelse for indsatsen modtager foreningen et tilskud på 90.500 kr. 
Åben Dagtilbud Partnerskabsaftale med Volleyklubben Vestsjælland
Fritidsafdelingen har indgået en Åben Dagtilbud Partnerskabsaftale med Volleyklubben Vestsjælland, som i 2019 vil lave volleyball og leg i 10 forskellige dagtilbud. Som modydelse for indsatsen modtager foreningen et tilskud på 12.000 kr.
Puljen til selvorganiserede støtter open water svømmebane ved Halsskov Færgehavn
SVØM Korsør har efter administrativ vurdering modtaget et tilskud på 25.000 kr. til etablering af en open water svømmebane ved Halsskov Færgehavn. Projektet er i overensstemmelse med brugernes ønsker.
Puljen til selvorganiserede støtter idrætsudstyr til ’Sammen om nye fællesskaber’ i bevægelse
Frivilligcenter Slagelse har efter administrativ vurdering modtaget et tilskud på 15.297,25 kr. til indkøb af idrætsudstyr til projektet ’Sammen om nye fællesskaber’ i bevægelse, som medvirker til at få flere idrætsaktive borgere.
Bright Over Night 2018
Innovationsprojektet ’Bright Over Night’ forløb med stor succes fra den 12/12-14/12, hvor gymnasieeleverne med idræt på A-niveau arbejdede intensivt med kommunens tre cases omhandlende idrætsaktive piger, bevægelsesåren og Posthuset. I finalen præsenterede tre piger bl.a. idéen til en app kaldet ’FitPoints’, som ifølge dem kan hjælpe med at få flere idrætsaktive piger. Gennem appen vil piger, hver gang de er aktive, tjene point til shopping i de lokale butikker i Slagelse. Med idéen har pigerne kombineret shopping, som de bruger rigtig meget tid på, med idræt og bevægelse, som de på nuværende tidspunkt ikke giver meget opmærksomhed. Fritidsafdelingen, Posthuset og Udvikling glæder sig til at følge op på elevernes idéer.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at  Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Udvalget får en uddybende orientering via mail om svømmebane ved Halsskov Færgehavn.
Pincipper for beregning af økonomi i Åben Skole Partnerskaber udsendes til udvalget.

4. Budget 2019 | Orientering om budgetdokumentet - KFU (D)

4.     Budget 2019 | Orientering om budgetdokumentet - KFU (D)

Sagsnr.: 330-2018-61895               Dok.nr.: 330-2018-658250                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Alle fagudvalg orienteres om budgetdokumentet for 2019, som er udarbejdet på baggrund af budgetaftalen for 2019-22.
Baggrund
Efter vedtagelse af budget 2019-2022 er der udarbejdet et budgetdokument (styringsark), som bl.a. skal tjene som orientering til og overblik for fagudvalget, og anvendes som styringsdokument i forhold til aftalepunkterne i budgetaftalen (bilag 1).
Budgetaftalen udmøntes igennem fagudvalget, i januar med en første politisk drøftelse ud fra budgetdokumentet og nærværende sag. På et efterfølgende møde i fagudvalget følges op med en beslutningssag vedr. fagudvalgets nærmere behandling af punkterne.
Retligt grundlag
Det retslige grundlag for budgettet fremgår af Den kommunale Styrelseslov §§ 37-40. I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler for den økonomiske styring af bevillinger mv.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Fagudvalget drøfter budgetdokumentet
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende: 
Drøftet.
På næste møde fremlægges samlet sag om de opgaver, der ligger i udvalgets regi, med tidsplan og eventuelle økonomiske konsekvenser.

5. § 17, stk. 4-udvalg - handleplan vedr. stadionområdet (B)

5.     § 17, stk. 4-udvalg - handleplan vedr. stadionområdet (B)

Sagsnr.: 330-2018-73466               Dok.nr.: 330-2018-584962                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte, om det vil anbefale over for Byrådet, at forslag til handleplan for udvikling af stadionområdet i Slagelse 2019-2022 godkendes, herunder at administrationen udarbejder en tidsplan for den fysiske udvikling af området. 
Baggrund
Byrådet nedsatte på mødet i januar 2018 et § 17.4-udvalg, der skulle arbejde med udvikling af stadionområdet med henblik på at skabe øget samarbejde og derigennem meraktivitet og merværdi. Udvalget har afholdt møder indeholdende inspirationsoplæg fra personer med kendskab til området samt drøftelser om visioner, samarbejde og fysisk planlægning. Udvalget har været bredt sammensat af repræsentanter fra foreningsliv, erhvervsliv og kommunen. 
Arbejdet er mundet ud i et forslag til handleplan for udvikling af stadionområdet, som præsenteres i denne sag. Handleplanen er § 17.4-udvalgets bud på de næste skridt, der skal tages, hvis stadionområdets potentiale skal indfris til gavn for både borgere, foreningsliv, erhvervsliv og kommunen. Forslag til handleplan er vedlagt som bilag. Nedenfor er oplistet hovedpunkter og anbefalinger i handleplanen fra § 17.4-udvalget.
Fysisk handleplan for området:
For at kunne tiltrække større sportsevents er det ifølge § 17.4-udvalget nødvendigt at udvikle infrastruktur og udvikle og vedligeholde faciliteter. Handleplanen indeholder derfor en 10-punkts plan for områdets fysiske udvikling. Blandt disse punkter er bl.a. renovering af plads og optimering af p-pladser ved Slagelse Hallen, stimarkering til Antvorskov, forskønnelse af Slagelse Hallen samt lukning af gennemførsel på området + analyse af trafik.
Anbefalinger til organisering:
§ 17.4-udvalget anbefaler, at kommunen i opstartsfasen er facilitator på samarbejdet, men at der på sigt etableres en selvejende organisation, fx en erhvervsdrivende fond, til at varetage arbejdet med at tiltrække og afholde events. Det vil ifølge § 17.4-udvalget betyde en professionalisering af arbejdet med events, fremme samarbejdet med erhvervslivet og give bedre muligheder for ekstern finansiering.
Anbefalinger til finansiering:
§ 17.4-udvalget anbefaler, at det politiske udvalg afventer en plan for den fysiske udvikling af området, inden det besluttes, hvordan den afsatte million til udvikling skal bruges.
Og at det politisk besluttes at fjerne Fritidsafdelingens indtægtsbudget for at gøre det muligt at sætte konkurrencedygtige priser og dermed fremme tiltrækning af events.
Hvis samarbejdet skal drives af en erhvervsdrivende fond, anbefales det, at kommunen yder et driftstilskud svarende til den markedsføringsmæssige værdi, som fonden vil skabe.
Opsamling på anbefalinger:
§ 17.4-udvalget anbefaler, at der vedtages en langsigtet plan for stadionområdet, så det er tydeligt for investorer og erhvervsnetværk, hvad kommunens planer er. Planen skal indeholde realistiske etaper for udviklingen. Det anbefales endvidere, at det fremadrettede arbejde organiseres i en selvejende form, men at kommunen indtil da faciliterer samarbejdet, så der ikke tabes momentum.
Afsluttende bemærkninger fra § 17.4-udvalget
§ 17.4-udvalget anbefaler bl.a. afslutningsvis, at der ikke etableres et egentligt parkeringshus, da behovet pt. ikke er til stede. At eksisterende udviklingsplan for stisystemet ved stadionområdet inddrages. At kommuneplanen og idrætspolitikken bringes i spil i det videre arbejde, og at der etableres et vandrehjem og evt. en ny hal i stadionområdet.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a)    Anbefale over for Byrådet, at handleplanen godkendes, herunder at der udarbejdes en tidsplan.
b)    Anbefale over for Byrådet, at handleplanen godkendes med konkrete bemærkninger/ændringer, herunder at der udarbejdes en tidsplan.
c)    Afvise at indstille handleplanen til Byrådets godkendelse.
Vurdering
Administrationen vurderer, at forslaget til handleplan er i fin tråd med idrætspolitikkens fokus på at sætte Slagelse Kommune på landkortet, herunder politikkens mål om at understøtte sportsturisme, trække flere sportsturister og sportsevents til kommunen, være værtskommune for større sportsevents samt at understøtte og styrke koordinering af events i samarbejde med fx foreninger og erhvervsliv.
Handleplanen er desuden i god tråd med både Kulturstrategiens tematik ”Autentiske events”, der bl.a. har fokus på udvikling af events og øget koordinering og samarbejde på tværs af arrangører og events, samt med visionen for Slagelse Kommune og dens fokus på oplevelser.
Administrationen indstiller derfor, at udvalget anbefaler Byrådet at godkende forslag til handleplan for udvikling af stadionområdet, herunder at administrationen udarbejder en tidsplan med etaper for den fysiske udvikling af området.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er afsat ca. 1 mio. kr. til udvikling af stadionområdet. Da investering i faciliteterne i stadionområdet er forbundet med en væsentlig økonomi, anbefaler § 17.4-udvalget, at det bringes ind i budgetforhandlingerne for de kommende år.
I budgetaftalen for 2019-2022 er defineret en hensigt om at afsøge, om Slagelse B&I kan få råderet over stadion. Denne drøftelse tages særskilt mellem foreningen og administrationen.
Konsekvenser for andre udvalg
§ 17.4-udvalget anbefaler i rapporten, at der sker en koordinering med andre nedsatte udvalg med sammenfaldende opgaver.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Byrådet, at forslag til handleplan for udvikling af stadionområdet godkendes, herunder at administrationen udarbejder en tidsplan for den fysiske udvikling.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende: 
At 1: Anbefales til Byrådets godkendelse.

6. Eliteboard - Fordeling af midler til prioriterede idrætter 2019 (O)

6.     Eliteboard - Fordeling af midler til prioriterede idrætter 2019 (O)

Sagsnr.: 330-2016-34894               Dok.nr.: 330-2018-627838                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om Eliteboardets fordeling af midler til prioriterede idrætter under Team Danmark-aftalen for 2019.
Baggrund
På udvalgsmødet den 3. oktober 2016 fastsatte Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget en række retningslinjer for uddeling af de 250.000 kr. til prioriterede idrætter som en del af Team Danmark-aftalen. Beløbet er en del af det samlede budget til Slagelse Talent & Elite. På samme møde overdrog Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kompetencen til uddelingen til et kompetencesammensat eliteboard med rødder i og erfaring med talentudvikling og eliteidræt. På et møde den 12. december 2018 har Eliteboardet fordelt midlerne som følger:
Forening – prioriteret idræt
Indsats
Søgt beløb
Modtaget beløb
Slagelse Cykle Ring
Mobilt værksted
42.000
42.000
 
Træningslejr
20.000
0
 
Hjulsæt
16.000
0
Talentcenter Vestsjælland
Morgentræning
50.000
50.000
Slagelse Badmintonklub
DIF coach 2 uddannelse
10.000
10.000
Korsør Golfklub
Junior møder elite temaer
40.000
20.000
SBI
Eye for talent
70.000
0
 
Spillermålingssystem m. GPS
50.000
50.000
VK Vestsjælland
MyVert
24.400
24.400
Slagelse Svømmeklub
Trænerweekend
8.000
8.000
 
Diplomuddannelse, cheftræner
10.000
10.000
 
Trænerudgift, Reykjavik Int. games
5.000
5.000
Uddelt i alt
 
370.400
244.400
Der var enighed i Eliteboardet om, at alle tilskud er rammetilskud, hvor en efterfølgende afrapportering og indberetning af konkret økonomi kan resultere i refusion af uforbrugte midler.
Resterende midler vil stå til eventuelle pludseligt opståede muligheder for samarbejdsklubberne.
Alle ansøgninger er vedhæftet som bilag til sagen.
Eliteboardet ønsker at revidere retningslinjerne for uddelingerne på baggrund af ordningens udvikling og læring undervejs. Et oplæg præsenteres for udvalget til godkendelse i april 2019.
Retligt grundlag
Loven om eliteidræt, folkeoplysningsloven samt kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a)    Tage orienteringen til efterretning
Vurdering
Administrationen finder, at Eliteboardet har vurderet alle ansøgninger ud fra de vedtagne kriterier samt reflekteret over foreningernes udviklingsplaner, indhold og budget. Da ansøgerforeningerne alle indgår i et tæt samarbejde omkring Team Danmark, og dermed har pålagt sig selv forøgede udgifter som følge af den forøgede indsats, er foreningernes niveau og seriøsitet omkring talentarbejdet indledningsvist afklaret.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende: 
Taget til efterretning.

7. Markedsføringspulje 2019-2020 (B)

7.     Markedsføringspulje 2019-2020 (B)

Sagsnr.: 330-2018-65685               Dok.nr.: 330-2018-627880                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte, hvilke markedsføringsaftaler Slagelse Kommune skal indgå på baggrund af de tilbud, som Center for Kultur, Fritid og Borgerservice har modtaget.
Baggrund
Markedsføringspuljen har til formål at markedsføre og synliggøre Slagelse Kommune som en attraktiv kommune og i særdeleshed som en attraktiv eliteidrætskommune. Markedsføringspuljen skal være med til at styrke den positive omtale af Slagelse Kommune og fremme den branding og profilering af kommunen, der til stadighed arbejdes på fra mange sider. Ligeledes skal puljen styrke business to business samt Slagelse Kommunes generelle imagepleje i forhold til at tiltrække nye borgere.
Retningslinjerne for Markedsføringspuljen er vedlagt som bilag.
Rammen for Markedsføringspuljen er i 2019/2020 på 1.048.812 kr. Der er indkomne tilbud på i alt ca. 3,2 mio. kr.
Slagelse Kommune har de seneste 6 år benyttet en ekstern partner, Sport One, til at vurdere de indkomne tilbud ud fra deres reelle markedsføringsværdi. Dette giver en objektiv vurdering, der er legitimeringsgrundlag for, at vi som offentlig myndighed kan uddele midlerne på baggrund af markedsføringsværdien. Sport One vurderer også, om et tilbud ligger inden for retningslinjerne for puljen, eksempelvis niveauet af elite i tilbuddet. Når midlerne er fordelt, indgås der efterfølgende kontrakter med hver tilbudsgiver med indhold, som svarer til det beløb, der købes markedsføring for.
Sport One har fået stillet en ramme på 960.000 kr. til rådighed, da kommunen tilbageholder midler til Sport Ones honorar samt til allerede godkendte tilbud.
Indkomne tilbud om markedsføring til sæson 2019-2020: (se oversigten i bilag)
9 idrætsforeninger med fokus på talentudvikling eller konkret elitesport
5 individuelle atleter med OL-potentiale
5 events – Alle sportslige – 2 nationale top events, 1 verdensmesterskab og 1 internationalt
Yderligere ændringer i behandlingsprocessen:
Ecco-turen, som der i 2016 blev lavet en 3 årig aftale om 40.000 kr. pr. år med, kommer ikke til Slagelse i 2019 grundet manglende finansiering. Dette er bekræftet af Eccoturens officielle program. Her har Sport One vurderet at en ny ProAM Korsør Golfklub kan give den tilsvarende markedsføringsværdi. Endelig bekræftelse fra Trelleborg golf afventer. Såfremt dette er korrekt, er det indstillet at beløbet kan benyttes til aftale vedr. PRO AM i Korsør Golfklub.
AK Atlas har fået endnu en kandidat udtaget i OL trup. Denne indgår i tillæg til oprindelig ansøgning.
Retligt grundlag
Slagelse Kommune kan indgå markedsføringsaftaler i henhold til Loven om eliteidræt. Aftalerne skal afspejle den reelle markedsføringsværdi.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    Følge Sport Ones vurdering 1
b)    Følge Sport Ones vurdering 2
c)    Vælge en anden ramme for at indgå markedsføringsaftaler
Vurdering
I det forgangne år har der været stor brug af de individuelle atleter som ambassadører for Slagelse Talent & Elite og dermed Slagelse Kommune. Der har været satset korrekt ved at købe markedsføring af OL-atleterne, da det har givet national TV-eksponering.
Markedsføringsmidlerne bør gå til de indsatser, som bedst brander kommunen ud over kommunegrænsen. Der bør skelnes mellem rigtig gode indsatser og indsatser, som i den grad brander kommunen i national og international sammenhæng.
I budgetaftalen ligger et tilskud til Markedsføringspuljen, men da disse midler endnu ikke officielt er bekræftet, indgår disse ikke i grundlaget for aftalerne om markedsføring.
Administrationen vurderer, at Sport One giver en vurdering på baggrund af den konkrete markedsføringsværdi, som atleten, eventen eller foreningen kan give Slagelse Kommune.
Sport One har vurderet tilbuddene ud fra 2 hensyn: et hvor der er vurderet markedsføringsværdi af stort set alle tilbud, med en markedsføringsmæssig værdig og en vurdering, som i højere grad tolker retningslinjerne ud fra niveauet af sportsgrenen samt det nationale/ internationale perspektiv.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Udvalget vælger handlemulighed B og dermed godkender Sports Ones vurdering 2.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende: 
Ebbe Ahlgren (V) deltog ikke i punktets behandling pga inhabilitet.
Udvalget godkendte Sport One vurdering 2, idet bevilling til Badmintonklubben (TSS) forøges med 15.000 kr., som finansieres af det, der var afsat til ECCO-touren, og de resterende 25.000 kr. går til Pro-Am- Korsør Golfklub.

8. Tilbagerulning af budget til lokaletilskud til foreninger (B)

8.     Tilbagerulning af budget til lokaletilskud til foreninger (B)

Sagsnr.: 330-2018-80790               Dok.nr.: 330-2018-636050                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til, om og hvordan en evt. tilbagerulning af budget til lokaletilskud til folkeoplysende foreninger kan gennemføres.
Baggrund
Byrådet vedtog i oktober 2017 et budgetforlig, hvor det for foreningsområdet betød besparelser på udvalgte områder. Det betød bl.a. en reduktion på 250.000 kr. pr. år til lokaletilskud.
Denne reduktion i lokaletilskuddet betød, at foreningerne i 2018 fik 80% i tilskud af deres driftsudgifter, i 2019 bliver procenten 75%, i 2020 bliver den 70%, og i 2021 er procenten på det lovbestemte minimum på 65%. I 2017 og tidligere lå tilskudsprocenten på 85%.
Konsekvensen har altså været, at foreningerne hvert år får 5%-point mindre i lokaletilskud de næste 4 år, omregnet til 250.000 kr. pr. år. Lokaletilskudskontoen bliver reduceret således:
2018
2019
2020
2021
250.000
500.000
750.000
1.000.000
Foreningerne vil derfor opleve en nedgang på 20%-point i deres tilskud (fra 85 % til 65 % af driftsudgifterne), når beslutningen om 4 år er realiseret. I 2018 er det 76 foreninger, der er blevet berørt af reduktionen.
Ved budgetforhandlingerne i september 2018 blev der indgået en ny budgetaftale for 2019-2022. Under pkt. 54, b blev følgende noteret: ”Stop for lavere lokaletilskud: Parterne er enige om, at den planlagte nedtrapning af lokaletilskuddet til foreninger søges stoppet efter 2019 ved at omlægge budgetterne”.
Såfremt dette betyder, at lokaletilskudsprocenten på 75% fastholdes i 2020 og fremadrettet, skal der findes finansiering af 250.000 kr. i 2020 og 500.000 kr. i 2021 og overslagsårene til området.
Skulle udvalget ønske at tilbagerulle budgettet allerede fra 2019, vil dette betyde, at der skal findes en finansiering på 500.000 kr. allerede primo 2019, før behandling af ansøgninger om lokaletilskud påbegyndes.
Finansieringsmuligheder
Såfremt en tilbagerulning ønskes, kan der findes finansiering indenfor følgende områder:
1.    Det kan ske inden for folkeoplysningsområdets øvrige budget. F.eks. vil medlemstilskud være et muligt område, da konsekvensen vil blive udrullet over alle foreninger i kommunen, der modtager medlemstilskud, og ikke kun dem, som har egne eller lejede lokaler. En mulighed, hvor alle foreninger ”holder for” uanset aktivitetssted.
2.    En anden finansieringsmulighed kan være, at foreninger, der pt. får anvist gratis kommunale lokaler, fremadrettet bliver opkrævet et gebyr for at anvende disse lokaler. Dette sker i flere andre kommuner.
3.    Finansiering kan endvidere ske ved en omplacering af beløbet fra andre steder i budgettet på Fritidsområdet. Dette kunne være bredde/eliteidræt eller faciliteter/grønne baner (se budget og foreløbigt forbrug for 2018 i vedlagte bilag).   
Retligt grundlag
Folkeoplysningslovens § 25.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
A)   Fastholde den af Byrådet besluttede reduktion på lokaletilskudsområdet.
B)   Omprioritere indenfor det folkeoplysende område, f.eks. medlemstilskud.
C)   Omprioritere indenfor fritidsområdet generelt. Kultur- og Fritidsudvalget beslutter hvordan.
D)   Beslutte, at besparelsen indgår i budgetforhandlingerne for budget 2020 og overslagsår. Besparelsen for 2018 og 2019 (500.000 kr.) finansieres via medlemstilskud i 2019.
Vurdering
Administrationen vurderer, at en besparelse på Fritidsområdet generelt vil bevirke en nedgang i serviceniveauet på øvrige områder. F.eks. på bredde/eliteidræt, faciliteter/grønne baner. Besparelsen kan have personalemæssige konsekvenser.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Bliver beslutningen om besparelse på området rullet tilbage til de 85% af foreningernes driftsudgifter til lokaler (som tidligere), skal udvalget finde finansiering som beskrevet i skemaet:
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
05.1
500
750
1.000
1.000
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Regnskabet for 2018 er endnu ikke afsluttet, hvorfor ændringer i de enkelte kontoområder kan forekomme.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at  Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om besparelsen på budgettet til lokaletilskud til foreninger skal rulles helt eller delvist tilbage.
2.    at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, hvordan tilbagerulningen skal finansieres.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende: 
At 1: Godkendt, og at målet er 85 %. Spørgsmål om finansiering sendes til budgetaftaleparterne til drøftelse forud for næste behandling i udvalget.

9. Udmøntning af budgetaftalens pkt. 36 i 2019 (B)

9.     Udmøntning af budgetaftalens pkt. 36 i 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2018-74571               Dok.nr.: 330-2018-592460                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til administrationens forslag til udmøntning af budgetaftalens pkt. 36.
Baggrund
Byrådet vedtog den 8. oktober 2018 Budget 2019-2022. På baggrund af budgetaftalens pkt. 36 har administrationen udarbejdet følgende forslag til udmøntning af den tilførte 1 mio. kr. i driftsmidler for 2019:
·         Selvejende haller (breddeidræt): 375.000 kr. (er disponeret).
·         Markedsføring (talenter, OL-atleter/rollemodeller, e-sport): 325.000 kr.
·         Markedsføring gennem aftaler med foreninger og forbund inden for de prioriterede idrætter: 300.000 kr. 
Punktet vedr. selvejende haller er allerede udmøntet i fordelingen af driftstilskud til de selvejende haller for 2019 (blev besluttet på udvalgets møde den 6/11). Dette punkt skal der således ikke tages stilling til i nærværende sag, og det behandles derfor ikke yderligere i sagen.
Eksempler på markedsføring gennem aftaler med foreninger og forbund inden for de prioriterede idrætter kunne fx være aftaler a la Velfærdsalliancen med DBU og/eller den foreslåede aftale med volleyballforbund om at blive landsholdets hjemmebane (behandles i næste dagsordenspunkt). Med andre ord aftaler, som både er i god tråd med arbejdet inden for Slagelse Talent og Elite samt arbejdet med at trække store events til kommunen til gavn for borgere, besøgende, bosætning mv.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a)    Godkende administrationens forslag til udmøntning af de i Budgetaftalen tilførte driftsmidler i 2019
b)    Godkende administrationens forslag til udmøntning med konkrete ændringer/bemærkninger
c)    Afvise at godkende administrationens forslag til udmøntning.
Vurdering
Administrationen vurderer, at forslaget til udmøntning af budgetaftalens pkt. 36 vil bidrage til både at adressere nogle af de input/ønsker, som fremkom på dialogmødet med aktørerne på det folkeoplysende område den 4/9 samt bidrage til opfyldelse af flere af målene i idrætspolitikken, fx følgende mål i kapitlet om sportsevents:
·         Tiltrække større begivenheder og events, hvor Slagelse Kommune er parat til selv at være værtskommune for større events, herunder 1-3 nationale eller internationale events årligt, gerne i samarbejde med nabokommuner.
·         Prioritere øget fokus på synliggørelse af events og arrangementer, så vi sammen kan brande kommunen.
Udmøntningen af midler til brug for markedsføring vil med andre ord bidrage til at profilere kommunen og give den god omtale. 
Selvejende haller og breddeidræt:
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på udvalgsmødet i november at disponere 375.000 kr. som engangsstøtte til den rengøringsbesparelse, der er indlagt til de selvejende haller i 2019.
Dermed tilgodeses en del af de rammer, hvori der også afvikles breddeidrætsaktiviteter.
Markedsføring af talenter, OL-atleter/rollemodeller og e-sport
Beløbet kan understøtte principperne for og udmøntningen af kommunens markedsføringspulje.
Markedsføring gennem foreninger og forbund
Udmøntningen af midler til markedsføring samt indgåelse af aftaler med forbund og foreninger vil være i god tråd med arbejdet inden for Slagelse Talent og Elite, herunder Elitekommunesamarbejdet med Team Danmark og samarbejdet med forbundene inden for de prioriterede idrætter.
Lokale foreninger og dermed også breddeidrætten vil blive involveret i de aftaler, som indgås med forbund, og vil dermed også få gavn af, at forbund placerer aktiviteter i kommunen.  
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget godkender administrationens forslag til udmøntning af de i Budgetaftalen tilførte driftsmidler i 2019.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. december 2018:
Fraværende: 
Sagen udsat til næste møde, efter budgetforligsgruppen har drøftet udmøntning af budget den 20. december 2018.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende: 
At 1: Drøftet og genoptages.

10. Fast driftstilskud til kulturinstitution i 2019 - genoptagelse (B)

10.   Fast driftstilskud til kulturinstitution i 2019 - genoptagelse (B)

Sagsnr.: 330-2018-60076               Dok.nr.: 330-2018-638112                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
I forlængelse af godkendelse af Budget 2019 og bevilling af faste driftstilskud til kulturinstitutioner skal Kultur- og Fritidsudvalget godkende driftstilskud til Guldagergaard i 2019.
Baggrund
Udvalget godkendte på mødet i november faste driftstilskud til kulturinstitutionerne for 2019. Driftsaftale med Guldagergaard har afventet institutionens regnskab, og aftalen forelægges for udvalget i denne sag.
Retligt grundlag
Kompetenceplanen for Slagelse Kommune angiver, at fagudvalgene har kompetencen ift. fagområdets økonomiske ramme. Kommunalfuldmagtens principper giver mulighed for at yde tilskud til kulturelle aktiviteter til gavn for borgerne og med henblik på at fremme den lokale turistudvikling.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    godkende det fremlagte forslag til tilskud til Guldagergaard
b)    bevilge tilskud af en anden størrelse eller på andre vilkår.
Vurdering
Guldagergaard har i de foregående år fået et forhøjet tilskud pga. driftsudgifter til den ny værkstedsbygning. Byrådet har i Budget 2019 afsat 400.000 kr. til projekter, drift og/eller indkøb til/hos Guldagergaard med henblik på at øge aktiviteterne på Guldagergaard, herunder muligheder for at være uddannelsessted og forbedre fremtidige finansieringsmuligheder. Beløbet er afsat i tre år, dvs. til og med 2021, og finansierer det forhøjede tilskud, der tidligere har været finansieret af midler fra Kultur- og Fritidsudvalget.
Guldagergaard har søgt om en treårig driftsaftale, men i lighed med de øvrige driftsaftaler er denne aftale etårig. Ved evt. indgåelse af en treårig aftale anbefaler administrationen, at der bevilges tilskud efter en ”trappemodel” med faldende tilskud, som for de øvrige flerårige aftaler, da den ny udstillingsbygning forventes at generere øgede indtægter.
Guldagergaard har søgt om 400.000 kr. til ansættelse af en medarbejder, der skal udvikle uddannelse og talentforløb på Guldagergaard. Administrationen indstiller ikke, at dette element indgår i den kommende driftsaftale, da projektet er en ny satsning, og administrationen i stedet anbefaler, at Guldagergaard fokuserer på egne igangsatte initiativer, især i forhold til ny udstillingsbygning. Administrationen anbefaler i stedet et tilskud på 200.000 kr., der er øremærket til at videreudvikle publikumsaktiviteterne i Skulpturparken.
Guldagergaard opfordrer i forlængelse af det foreslåede talentforløb til, at kommunen søger Statens Kunstfond om tilskud til at udvikle kommunen til Talentkommune. En forudsætning for en sådan kommunal ansøgning er et projekt med to kunstarter. Der foreligger ikke pt. kontakter til en mulig samarbejdspartner, så der kan søges støtte til et projekt inden ansøgningsfristen medio november. Mulighederne for et sådant samarbejde er ikke nærmere beskrevet i ansøgningen fra Guldagergaard.
Herudover fremgår det af driftsaftalen, at Guldagergaard skal udarbejde handleplan for tiltag i 2019 til reetablering af den tabte egenkapital, styrkelse af den likvide beholdning samt ændringer i arbejdsgange i forhold til det løbende arbejde med regnskab og bogholderi.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget godkender driftstilskud på 1,2 mio. kr. til Guldagergaard i 2019
2.    at Kultur- og Fritidsudvalget godkender tilskud på 200.000 kr. til videreudvikling af publikumsaktiviteterne i Skulpturparken.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. december 2018:
Fraværende: 
Troels Brandt deltog ikke i behandling af punktet pga inhabilitet.
Udvalget besluttede at afvente budgetparternes drøftelse af budgetforligsteksten den 20. december 2018.
Udvalget godkendte at bevilge et månedligt driftstilskud til Guldagergaard i januar og februar 2019 på 100.000 kr. pr. måned. Sagen genoptages mhp. endelig driftsaftale på møde i januar 2019.
Genoptagelse på udvalgets møde i januar:
Økonomiudvalget har på mødet i december besluttet, at der udbetales et driftstilskud til Guldagergaard pr. 1 januar 2019 på 300.000 kr. for 1. kvartal 2019, finansieret af Kultur og Fritidsudvalget.
Driftsaftalen er justeret med denne ændring samt deraf følgende ændringer af frister m.m.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
3.    at Kultur- og Fritidsudvalget godkender driftstilskud på 1,2 mio. kr. til Guldagergaard i 2019
4.    at Kultur- og Fritidsudvalget godkender tilskud på 200.000 kr. til videreudvikling af publikumsaktiviteterne i Skulpturparken.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende: 
Troels Brandt (B) deltog ikke i punktets behandling pga. inhabilitet.
At 3: Godkendt.
At 4: Sendes til budgetaftaleparterne til drøftelse inden endelig beslutning i udvalget.

11. Museum Vestsjælland - Godkendelse af samdriftsaftale (B)

11.   Museum Vestsjælland - Godkendelse af samdriftsaftale (B)

Sagsnr.: 330-2018-81243               Dok.nr.: 330-2018-638569                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at Byrådet godkender justeret samdriftsaftale samt økonomiplan, som er fremsendt til kommunerne fra bestyrelsen i Museum Vestsjælland.
Baggrund
Museum Vestsjælland blev stiftet 31. december 2012. Slagelse Kommune samarbejder med Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Sorø og Ringsted Kommuner med Museum Vestsjælland, således at museet varetager den kulturhistoriske virksomhed i kommunerne. I Slagelse Kommune omfatter samarbejdet Slagelse Museum, Skælskør Bymuseum samt Flakkebjerg Skolemuseum.
Den reviderede samdriftsaftale, der skal være gældende pr. 1. marts 2019, afløser den oprindelige aftale fra 2012.
Slots- og Kulturstyrelsen har i 2017 foretaget en kvalitetsvurdering af Museum Vestsjælland og på baggrund af styrelsens anbefalinger i forhold til potentiale for udvikling og forankring af museets faglige profil, har museet tilpasset strategiplanen og samdriftsaftalen.
Museum Vestsjælland ledes af en bestyrelse, der er ansvarlig for museets drift. Til bestyrelsen udpeges én repræsentant fra Byrådet i hver af de deltagende kommuner samt i alt tre repræsentanter udpeget af kulturcheferne i kommunerne.
Ud over bestyrelsesmøderne afholder Museum Vestsjælland 2-4 årlige administrative møder med repræsentanter fra kulturforvaltningerne i kommunerne. Kommunerne inviterer ligeledes Museum Vestsjælland til dialogmøder med fagudvalget på kulturområdet med henblik på at sikre løbende dialog omkring museets aktiviteter i kommunen samt udmøntning af strategiplanen.
Bestyrelsen har behandlet og godkendt forslaget til justeret samdriftsaftale, øvrige aftaler samt vedtægter.
I denne sag fremlægges samdriftsaftale og økonomiplan til Byrådets godkendelse. Vedtægter og strategiplan er til orientering, idet beslutningskompetencen for disse dokumenter ligger i bestyrelsen for Museum Vestsjælland.
Retligt grundlag
Museumsloven fastslår, at det ligger inden for det kommunale formål at understøtte museumsdrift.
Kompetencen i forhold til den overordnede strategi på museumsområdet ligger hos Byrådet. Den løbende drift samt udpegning af repræsentanter til museets bestyrelse hører under Kultur- og Fritidsudvalget.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan indstille til Byrådet, at aftalerne for Museum Vestsjælland godkendes, eller udvalget kan bede forvaltningen gå i dialog med Museum Vestsjælland om ændringer i aftalerne.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at aftalerne samt vedtægterne lever op til de aktuelle planer og ambitioner for samarbejdet og udviklingen af aktiviteterne. Kulturafdelingen anbefaler udvalget at indstille til Byrådet, at aftalerne godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Driftstilskuddet til Museum Vestsjælland kan som hidtil rummes i driftsbudgettet på Kulturområdet.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet, at samdriftsaftale og økonomiaftale for Museum Vestsjælland godkendes.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende: 
At 1: Anbefales til Byrådets godkendelse.
Anders Nielsen (A) kunne ikke anbefale samdrifts- og økonomiaftalen, idet han ønskede en sidestilling af tilskud til By- og Overfartsmuseet i Korsør og Slagelse Museum.
Udvalget er enige om, at der skal igangsættes en proces om forholdet mellem professionelle og frivilligt drevne museer, store/små m.v. og de gensidige synergimuligheder og udviklingspotentialer.

12. Puljen til kulturelle formål - overblik over ansøgninger om aktivitetstilskud 2019 (E)

12.   Puljen til kulturelle formål - overblik over ansøgninger om aktivitetstilskud 2019 (E)

Sagsnr.: 330-2018-53104               Dok.nr.: 330-2018-580565                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Som baggrund for Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af de enkelte ansøgninger om aktivitetstilskud i 2019 giver denne sag et samlet overblik over ansøgningerne, indstillinger for 2019 og sammenligning med 2018, forslag til beslutningsprocessen samt en beskrivelse af principperne for Kulturafdelingens vurdering af ansøgningerne.
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage orienteringen og overblikket til efterretning.
Baggrund
Fra Puljen til kulturelle formål kan der søges om tilskud til kulturelle aktiviteter enten som driftstilskud eller som aktivitetstilskud:
Driftstilskud defineres som tilskud til foreningers daglige drift som ramme for aktiviteterne.
Aktivitetstilskud defineres som tilskud til aktiviteter, hvor der kan være tale om en enkeltstående aktivitet, eksempelvis ét foredrag, eller en række af aktiviteter med indbyrdes sammenhæng, eksempelvis en foredragsrække.
Ansøgninger om driftstilskud for 2019 er behandlet på udvalgets møde i december.
Udvalget skal på dette møde tage stilling til ansøgninger om aktivitetstilskud for 2019. Aktivitetstilskud kan søges løbende igennem året, og det er derfor muligt, flere ansøgninger om aktivitetstilskud vil blive forelagt udvalget løbende igennem 2019.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle og turismefremmende aktiviteter.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Forslag til beslutningsproces
I de efterfølgende sager præsenteres de enkelte ansøgninger enkeltvis til udvalgets beslutning. Denne sag giver mulighed for at drøfte de enkelte sager og foretage en overordnet prioritering ud fra et samlet overblik, inden udvalget tager endelig stilling til de konkrete ansøgninger.
Principper for Kulturafdelingens vurdering af ansøgningerne
Kulturafdelingen har vurderet ansøgningerne ud fra principperne for Puljen til kulturelle formål og visionen for Slagelse Kommune.
Der foretages en samlet vurdering af den enkelte forenings økonomi ud fra regnskab for tidligere år, budget for det kommende år samt den planlagte drift og aktiviteter.
I vurderingen af ansøgernes budget for 2019 har Kulturafdelingen lagt vægt på, at budgetterne så vidt muligt skal balancere inklusiv aktivitetstilskuddet fra Slagelse Kommune, hvilket betyder, at der som hovedregel ikke bevilges tilskud, hvis projektet hviler i sig selv. Hvis ansøgers budget viser et overskud, er aktivitetstilskuddet som hovedregel reduceret med dette overskud.
Foreninger, der har overskud tilbage af tilskud i det seneste årsregnskab, får som hovedregel dette overskud modregnet ved udbetalingen af nyt tilskud.
Retningslinjer for Puljen til kulturelle formål
Retningslinjerne, som udvalget har vedtaget for 2019, er vedlagt som bilag.
Formålet med retningslinjerne er at understøtte Slagelse Kommunes kulturstrategi, der er vedtaget i december 2016.
De overordnede principper i retningslinjerne er:
·         Kultur i det offentlige rum
·         Børn og unge
·         Events
·         Frivillighed og professionalisme
Derudover er der nogle generelle prioriteringer for tildelingen af midler:
·         Understøtte kommunens visioner – såsom erhvervsudvikling, uddannelse og oplevelser, turismepolitik og ø-politik.
·         Egen/anden finansiering
·         Traditionsbunden aktivitet
Overblik over Puljen til kulturelle formål 2019 og ansøgninger om aktivitetstilskud
Puljen til kulturelle formål                                2.352.000  kr.
Restmidler fra 2018 samt tilbagebetalte beløb        200.000  -
Bevilgede driftstilskud for 2019                         - 901.800  -
Herefter til rest til aktivitetstilskud i 2019     1.650.200  kr.
Aktivitetstilskud – indstillet beløb                       1.252.400  -
Herefter til rest i resten af 2019                          397.800  kr.
Til sammenligning var der i 2018 et ”restbeløb” i puljen på ca. 450.000 kr. efter uddeling af drifts- og aktivitetstilskud i begyndelsen af året. Heraf er ca. 150.000 kr. ikke anvendt i 2018 og overføres til 2019.
Kulturafdelingen har modtaget to ansøgninger på sammenlagt 418.394 kr., der ikke fremlægges på dette udvalgsmøde, da ansøgningerne mangler oplysninger. Ansøgningerne vil blive fremlagt når Kulturafdelingen har modtaget de efterspurgte oplysninger.
Der er indkommet ansøgninger om aktivitetstilskud for 1.899.697 kr. Kulturafdelingen har vurderet ansøgningerne og indstillet bevilling af konkret tilskud.
Ansøgninger om aktivitetstilskud på over 25.000 kr. forelægges udvalget til beslutning på dette møde i henhold til kompetenceplanen. Ansøgninger om aktivitetstilskud på eller under 25.000 kr. behandles administrativt, og Kulturafdelingen behandler disse sager i forlængelse af udvalgets beslutning i denne sag.
Ansøgningerne fremgår af den vedhæftede oversigt. Af praktiske hensyn rundes indstillede beløb op til nærmeste 100 kr.
Af oversigten fremgår det ansøgte beløb, Kulturafdelingens indstilling samt det bevilgede tilskud i 2018. Ansøgninger, der behandles administrativt, er markeret med gråt. Ansøgningerne er grupperet i temaer. Ansøgningerne vurderes individuelt, så foreninger i samme gruppe kan ikke umiddelbart ligestilles eller sammenlignes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Udvalget tager overblik og orientering til efterretning.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende:  Britta Huntley (A)
Taget til efterretning.
Anne Bjergvang (A) opfordrede til, at der indgås 3-årige aftaler med Maritime Kulturdage og Skælskør Familiefestival.

13. Aktivitetstilskud 2019: Korsør Koncerterne (B)

13.   Aktivitetstilskud 2019: Korsør Koncerterne (B)

Sagsnr.: 330-2018-58588               Dok.nr.: 330-2018-579815                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Korsør Koncerterne søger 60.000 kr. i aktivitetstilskud i 2019.
Baggrund
Korsør Koncerterne søger om tilskud til 10 koncerter i Kongegaarden.
Foreningen har til formål at udbrede kendskabet til og forståelsen for den klassiske og ny kompositionsmusik. Foreningen beskriver koncerterne som professionelle koncerter på højt kunstnerisk niveau med kendte/berømte danske og udenlandske solister og ensembler, herunder unge vindere fra Steinway-festivalerne.
Koncerterne afvikles i Kongegaarden i løbet af hele året, oftest fredag aften eller søndag eftermiddag. 2019 er foreningens 23. sæson.
Foreningen har i 2019 justeret sin forretningsmodel med henblik på at tiltrække flere medlemmer. Kontingentet for enkeltpersoner er 100 kr. i 2019 og giver 50 kr. rabat på billetprisen.
Foreningen har i en årrække afviklet nytårskoncert med Copenhagen Phil i Storebæltshallen. I 2018 gav arrangementet underskud, da afregningen til Cph. Phil for billetsalg blev højere end budgetteret. Foreningen har ikke ønsket at afvikle koncerten efterfølgende, men arbejder på en koncert i 2020, hvor skoleorkestret med eleverne fra Flakkebjerg Skole spiller sammen med Cph. Phil.
Korsør Koncerternes budget for 2019 er vedlagt som bilag. Foreningen budgetterer med et underskud på 18.000 kr., som finansieres af foreningens likvide kapital.
Korsør Koncerterne modtog ikke direkte tilskud i 2018, men afviklede aktiviteterne i samarbejde med Kongegaardsfonden.
Foreningens regnskab for 2017 viser et underskud på ca. 13.000 kr. og en likvid kapital på ca. 155.000 kr.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2019, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a)    bevilge de ansøgte 60.000 kr. i aktivitetstilskud for 2019.
b)    bevilge et andet beløb i aktivitetstilskud for 2019.
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at Korsør Koncerternes arrangementer fremmer og bevarer lokale traditioner i form af at være en kulturel aktivitet, der nyder stor lokal opbakning. Koncerterne er en velkendt tradition i Kongegaarden i Korsør året rundt og bidrager til udbuddet af oplevelser i kommunen.
Det er Kulturafdelingens vurdering, at koncerterne ikke direkte understøtter fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål: Kultur i det offentlige rum, Børn og unge, Events og Frivillighed/professionalisme. Men da der er tale om en traditionsrig aktivitet med et stort publikum, arrangeret af en lokal forening, anbefaler Kulturafdelingen, at udvalget bevilger tilskud til foreningen på baggrund af foreningens lokale forankring og tradition.
Foreningen har en høj grad af egenfinansiering gennem billetindtægter, og foreningen er dermed i tråd med udvalgets fokus på dette område.
Kulturafdelingen anbefaler, at foreningen får bevilget tilskud på 60.000 kr. til aktiviteterne i 2019.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 60.000 kr. i aktivitetstilskud til Korsør Koncerterne i 2019 fra Puljen til kulturelle formål.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende:  Britta Huntley (A)
At 1: Godkendt.

14. Aktivitetstilskud 2019: Korsør Picnickoncerter (B)

14.   Aktivitetstilskud 2019: Korsør Picnickoncerter (B)

Sagsnr.: 330-2018-65997               Dok.nr.: 330-2018-580207                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Korsør Picnickoncerter har eksisteret i 15 år og afholder koncerter på Korsør Fæstning i løbet af sommeren. Der afholdes hvert år 10 koncerter med solister og bands inden for genrerne rock, jazz, klassisk og meget mere.
Der er gratis adgang til koncerterne, og publikum køber mad og drikkevarer i arrangørernes boder eller medbringer det selv. Foreningens fortjeneste ved dette salg bidrager til koncerterne det efterfølgende år. Herudover får foreningen i beskedent omfang tilskud fra sponsorer.
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har i 2016 besluttet at stille mobilscene gratis til rådighed for picnickoncerterne i Korsør pga. de særlige forhold omkring fortidsmindefredning på Korsør Fæstning. Udgiften i 2018 beløb sig til ca. 50.000 kr. som et indirekte tilskud. Herudover står foreningen selv for lydanlæg m.m.
Budget for Picnickoncerterne i Korsør 2019 er vedlagt som bilag.
I 2018 modtog Korsør Picnickoncerter et tilskud på 42.000 kr.
Foreningens regnskab viser et overskud på ca. 19.400 kr. i 2018, som modregnes ved udbetaling af tilskud for 2019.
Foreningen har en likvid kapital på ca. 97.000 kr. ved udgangen af 2018.
Ansøgningen fra Korsør Picnickoncerter indeholder to forskellige beløb. Kulturafdelingen har afklaret med foreningen, at der søges om 42.000 kr.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2019, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a)    bevilge de ansøgte 42.000 kr. i aktivitetstilskud for 2019.
b)    bevilge et andet beløb i aktivitetstilskud for 2019.
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at picnickoncerterne fremmer og bevarer lokale traditioner i form af at være en kulturel aktivitet, der nyder stor lokal opbakning, og koncerterne er en tradition, der appellerer til både lokale borgere og gæster samt turister. Arrangementerne er en velkendt og populær aktivitet, der er med til at skabe liv i Korsør i sommermånederne og bidrager til udbuddet af oplevelser i kommunen.
Det er Kulturafdelingens vurdering, at koncerterne og foreningens aktiviteter ikke falder ind under de fire hovedprincipper for Puljen til kulturelle formål: Kultur i det offentlige rum, Børn og unge, Events og Frivillighed/professionalisme. Men da der er tale om en traditionsrig aktivitet med et stort publikum i alle aldre, arrangeret af en lokal forening, anbefaler administrationen, at udvalget bevilger tilskud til foreningen på baggrund af picnickoncerternes lokale forankring og tradition.
Foreningen har en høj grad af egenfinansiering gennem salg af mad og drikke, og foreningen er dermed i tråd med udvalgets fokus på dette område.
Administrationen anbefaler, at foreningen åbner sig yderligere mod segmentet af udenlandske turister gennem markedsføring af arrangementerne på engelsk og evt. tysk.
Kulturafdelingen anbefaler, at foreningen får bevilget tilskud på 42.000 kr. til aktiviteterne i 2019.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 42.000 kr. i aktivitetstilskud til Picnickoncerterne i Korsør i 2019 fra Puljen til kulturelle formål.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende:  Britta Huntley (A)
At 1: Godkendt.

15. Aktivitetstilskud 2019: Picnicforeningen i Slagelse Lystanlæg (B)

15.   Aktivitetstilskud 2019: Picnicforeningen i Slagelse Lystanlæg (B)

Sagsnr.: 330-2018-58955               Dok.nr.: 330-2018-580326                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Picnickoncerterne i Slagelse har i 2019 deres 23. sæson med koncerter i Slagelse Lystanlæg. Der afholdes hvert år 10 amatørkoncerter, hvor der bydes på koncerter med lokale solister og bands inden for rock, jazz, klassisk og meget mere.
Picnickoncerterne i Slagelse oplyser, at foreningen har som formål at fremme interessen for amatørmusikken, og foreningen prioriterer at benytte udelukkende lokale amatørmusikere for at give lokale mulighed for at optræde samt bidrage til et blomstrende musik- og koncertliv i Slagelse Kommune.
Der er gratis adgang til koncerterne. Publikum medbringer selv mad og drikkevarer, da konceptet har fokus på netop picnicprincippet. Foreningen afholder selv udgift til leje af scene.
Foreningen havde ved årets udgang knap 270 medlemmer, som betaler 100 kr. årligt i kontingent. Derudover indsamler foreningen donationer under koncerterne, hvor publikum kan lægge penge i ”syltetøjsglasset”. Derudover får foreningen støtte fra sponsorer, og antallet af sponsorer er øget fra år til år. Dette giver foreningen en indtægt, som er uafhængig af sommervejret. Foreningen har i de seneste år arbejdet aktivt med markedsføring og brug af sociale medier.
Foreningen søger om en forhøjelse af tilskuddet i forhold til tidligere år, da antallet af gæster har udvidet sig væsentligt, og foreningen har derfor udgifter til større lydanlæg samt til øgede KODA-afgifter for musikken.
Budgettet for Picnickoncerterne i Slagelse er vedlagt som bilag. Budgettet viser et overskud inkl. ansøgt tilskud på 4.100 kr.
I 2018 modtog Picnickoncerterne i Slagelse et tilskud på 48.000 kr.
Foreningens regnskab for 2017 viser et overskud på ca. 10.000 kr., som modregnes ved udbetaling af tilskud for 2019.
Foreningen har en likvid kapital på ca. 42.000 kr. ved udgangen af 2017.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2019, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle og turismefremmende aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a)    bevilge de ansøgte 60.000 kr. i aktivitetstilskud for 2019.
b)    bevilge et andet beløb i aktivitetstilskud for 2019.
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at picnickoncerterne fremmer og bevarer lokale traditioner i form af at være en kulturel aktivitet, der nyder stor lokal opbakning, og koncerterne er en tradition, der appellerer til såvel turister som lokale borgere og gæster. Arrangementerne er en velkendt og populær aktivitet, der er med til at skabe liv i Lystanlægget i Slagelse i sommermånederne og bidrager til udbuddet af oplevelser i kommunen. Foreningen følger med udviklingen inden for markedsføring og får dermed gjort opmærksom på sine aktiviteter til en bred målgruppe.
Det er Kulturafdelingens vurdering, at koncerterne og foreningens aktiviteter ikke falder ind under de fire fokusområder i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål: Kultur i det offentlige rum, Børn og unge, Events og Frivillighed/professionalisme. Da der er tale om en traditionsrig aktivitet med et stort publikum i alle aldre, arrangeret af en lokal forening, bevilges tilskud til foreningen på baggrund af picnickoncerternes lokale forankring og tradition.
Foreningen har en høj grad af egenfinansiering fra deltagere og sponsorer samt ved salg af mad og drikke og er dermed i tråd med udvalgets fokus på dette område.
Kulturafdelingen anbefaler, at foreningen åbner sig yderligere mod segmentet af udenlandske turister gennem markedsføring af arrangementerne på engelsk og evt. tysk.
Kulturafdelingen indstiller på baggrund af den store publikumssucces og deraf følgende ekstra omkostninger, at Picnicforeningen i Slagelse Lystanlæg bevilges et aktivitetstilskud på 55.900 kr. for 2018, således at forventet overskud i budgettet modregnes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 55.900 kr. i aktivitetstilskud til Picnicforeningen i Slagelse Lystanlæg i 2019 fra Puljen til kulturelle formål.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende:  Britta Huntley (A)
At 1: Godkendt.

16. Aktivitetstilskud 2019: Skælskør Biografforening "Kosmorama" (B)

16.   Aktivitetstilskud 2019: Skælskør Biografforening "Kosmorama" (B)

Sagsnr.: 330-2018-62245               Dok.nr.: 330-2018-510493                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Skælskør Biografforening ”Kosmorama” søger om 107.000 kr. i aktivitetstilskud i 2019.
Baggrund
Kosmorama drives af en gruppe frivillige og engagerede borgere. Der vises film i biografen næsten dagligt hele året. I weekender og ferier er der som regel flere film dagligt.
Kosmorama samarbejder med en lang række lokale aktører, bl.a. i forbindelse med oplæg og foredrag i biografen. Derudover udvikler biografen løbende nye initiativer til glæde for kommunens borgere.
Udover almindelig biografdrift tilbyder Kosmorama en lang række kulturelle aktiviteter, hvor film på forskellig vis er omdrejningspunktet – f.eks. dokumentarfilm, ballet- og operafilm samt børnefilm med og uden historieoplæsning. Derudover arrangerer Kosmorama gerne musikarrangementer i forbindelse med Kulturel Folkefest i Skælskør.
Kosmorama søger tilskud til en række kulturelle aktiviteter i 2019, som samlet udgør 60 filmforevisninger og musikaktiviteter i forbindelse med Kulturel Folkefest. Rækken af aktiviteter kan ses i bilaget Skælskør Biografforening "Kosmorama": Ansøgning 2019.
Kosmoramas budget for de forventede kulturelle aktiviteter i 2019 er vedlagt som bilag.
Der budgetteres med et underskud på 61.000 kr., hvis det ansøgte aktivitetstilskud fra Puljen til kulturelle formål bevilges.
Dog balancerer Kosmoramas samlede budget, indeholdende udgifterne til de kulturelle aktiviteter og det ansøgte beløb, for 2019.
Kosmorama blev i 2018 tildelt 52.000 kr. i aktivitetstilskud.
Kosmoramas regnskab for 2017 viser et underskud på 71.393 kr. I 2017 blev Kosmorama tildelt 54.000 kr. i aktivitetstilskud.
Kosmorama havde ved regnskabets afslutning i 2017 en egenkapital på 170.778 kr.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2019, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    bevilge de ansøgte 107.000 kr. i aktivitetstilskud for 2019.
b)    bevilge et andet beløb i aktivitetstilskud for 2019.
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at Kosmorama understøtter fokusområderne Børn og unge og Events i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål.
Kulturafdelingen vurderer, at der kan ydes støtte til følgende tre aktiviteter:
·         Pyjamas-bio – 6 filmfremvisninger i 2019.
Aktiviteten kobler historiefortælling og film og understøtter børnenes oplevelse af filmen. Aktiviteten lever derved op til princippet om støtte til aktiviteter med børn og unge.
·         Opera-, ballet- eller anden musikfilm – 10 fremvisninger i 2019.
Aktiviteten er medvirkende til at sikre et smalt, professionelt kulturtilbud til en målgruppe, der ellers ikke ville have mulighed for at få denne oplevelse. Aktiviteten lever derved op til princippet om støtte til frivillighed og professionalisme.
·         2 musikarrangementer i forbindelse med Kulturel Folkefest i Skælskør.
Aktiviteten understøtter Kulturel Folkefest, der er en event, der har fokus på autentiske oplevelser, som er særligt unikke for Skælskør og for Slagelse Kommune. Aktiviteten lever derved op til princippet om støtte til events.
I alt kan der ydes støtte til 16 filmfremvisninger og to musikarrangementer i 2019.
Derudover vurderer Kulturafdelingen, at der kan være mulighed for at støtte de fire filmfremvisninger med oplæg/oplevelse. Da det endnu ikke er planlagt, hvilke type arrangementer der vil blive afholdt i 2019, afventer Kulturafdelingen nærmere beskrivelse af arrangementerne, før der kan tages stilling til støtte.
Herudover lever foreningens aktiviteter op til kommunens vision om øget bosætning og vækst via alsidige, attraktive oplevelser for borgerne i hele kommunen.
Kulturafdelingen indstiller på den baggrund, at Skælskør Biografforening ”Kosmorama” bevilges et aktivitetstilskud på 54.000 kr. til kulturelle aktiviteter i 2019. Tilskuddet ydes til filmleje til de 16 filmfremvisninger, det er vurderet, at der kan ydes støtte til, honorar til musikere, annoncer, PR og tryksager og til lokaleomkostninger. Kulturafdelingen og Kosmorama aftalte i 2017, at Kosmorama kan søge om lokaletilskud på 500 kr. i timen til aktiviteter. Disse omkostninger indeholder udgifter til vand, varme, el, administration, forsikring, slid af inventar o.l. Der gives derfor ikke yderligere tilskud til disse poster i Kosmoramas budget for kulturelle aktiviteter.
Derudover indstiller Kulturafdelingen, at der ydes støtte på 6.000 kr. til fire filmfremvisninger med oplæg/oplevelser, hvis Kulturafdelingen vurderer, at arrangementerne understøtter fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål. Kosmorama skal fremsende beskrivelse af arrangementerne til Kulturafdelingen, når arrangementerne er nærmere planlagt, hvorefter Kulturafdelingen vil vurdere muligheden for tilskud ift. retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 54.000 kr. i aktivitetstilskud til Skælskør Biografforening ”Kosmorama” i 2019 til de aktiviteter, som Kulturafdelingen har vurderet kan opnå aktivitetstilskud fra Puljen til kulturelle formål.
2.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 6.000 kr. i aktivitetstilskud til Skælskør Biografforening ”Kosmorama” i 2019 til fire filmfremvisninger med oplæg/oplevelse fra Puljen til kulturelle formål. Tilskuddet udbetales først, når Kosmorama har indsendt nærmere beskrivelse af arrangementerne, og hvis Kulturafdelingen vurderer, at disse arrangementer understøtter fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende: 
At 1 og 2: Godkendt.

17. Aktivitetstilskud 2019: Kunstnerlavet KIT - Keramikfestival (B)

17.   Aktivitetstilskud 2019: Kunstnerlavet KIT - Keramikfestival (B)

Sagsnr.: 330-2018-70435               Dok.nr.: 330-2018-607178                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kunstnerlavet KIT søger om 80.000 kr. i aktivitetstilskud til Keramikfestival 2019.
Baggrund
Keramikfestivalen er en årligt tilbagevendende event, der har eksisteret siden 2015. Hver sommer samles keramikere fra både ind- og udland en dag på havnen i Skælskør, hvor der i boder udstilles og sælges keramik. Det første år deltog 30 keramikere. I 2019 forventer KIT, at 70 keramikere vil deltage. I 2018 besøgte mellem 8.000 og 10.000 gæster Keramikfestivalen, og mange af dem, oplevede arrangørerne, kom fra andre kommuner.
Formålet med Keramikfestivalen er mangesidet. Festivalen ønsker at sætte Skælskør på landkortet som kunstnernes by og sætte fokus på kunsten og kulturens betydning for lokalsamfundet. Derudover skabes der videndeling, netværk og forretningsmuligheder, ikke blot for de lokale kunstnere, men også for danske og udenlandske keramikere. Det er desuden vigtigt, at lokalsamfundet inddrages. Det sker både gennem workshops, hvor de besøgende selv får mulighed for at prøve kræfter med keramikken, men også gennem de omkring 100 frivilliges indsats og gennem samarbejde med erhvervslivet og institutionerne i byen. Sidst men ikke mindst er det festivalens ønske at give de mange besøgende udefra en fantastisk oplevelse af Skælskør og af Slagelse Kommune.
Udover de deltagende keramikeres boder ved havnen vil der være workshop, hvor de besøgende kan producere udsmykkede brosten, der senere lægges i fortovet rundt i byen, og der vil være forskellige keramiske indslag, udstillinger o.l. rundt omkring i byen.
KIT afholder en workshop-dag for de deltagende keramikere dagen efter festivalen. Her vil der blive afholdt en række workshops, og der vil være fokus på videndeling og netværk.
Erhvervs- og Teknikudvalget har i august 2018 besluttet at indgå samarbejdsaftale med KIT om køb af ydelser for 500.000 kr. i 2019.
KIT’s budget for Keramikfestival 2019 er vedlagt som bilag. Budgettet balancerer med det ansøgte aktivitetstilskud fra Puljen til kulturelle formål.
KIT blev i 2018 tildelt 30.000 kr. i aktivitetstilskud fra Puljen til kulturelle formål og 10.000 kr. i tilskud fra Turismepuljen.
KIT’s regnskab for Keramikfestivalen i 2017 viser et overskud på 1.356 kr.
KIT havde ved regnskabets afslutning i 2017 en egenkapital på 112.163 kr.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2019, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    bevilge de ansøgte 80.000 kr. i aktivitetstilskud for 2019.
b)    bevilge et andet beløb i aktivitetstilskud for 2019.
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at KIT med aktiviteten Keramikfestival understøtter retningslinjerne for Puljen til kulturelle formåls fokusområde Events.
Keramikfestivalen er en autentisk event, der sætter fokus på Skælskør som hjemsted for en lang række keramikere og andre kunstnere samt som en kreativ klynge i Slagelse Kommune. Ved at afholde Keramikfestivalen trækker KIT både en lang række keramikere til byen, der oplever det særlige kunstneriske miljø, som byen byder på, og mange besøgende, der får en god oplevelse af byen og kommunen. Besøgende, der også kan være potentielt fremtidige borgere i kommunen.
KIT understøtter gennem Keramikfestivalen dermed også Slagelse Kommunes vision om øget bosætning og turisme.
KIT søgte i 2018 om 70.000 kr. i aktivitetstilskud, hvilket var en forhøjelse fra 2017, hvor der blev ansøgt om 40.000 kr. I 2019 søger KIT om 80.000 kr. i tilskud. Det øgede ansøgte beløb begrundes, ligesom i 2018, med en stigning i antallet af deltagende keramikere. Derudover ønsker KIT at udvide årets workshop-område pga. stor interesse for dette blandt de besøgende.
Kulturafdelingen vil, ligesom i 2018, opfordre KIT til at udarbejde en forretningsmodel, der finder andre finansieringsmodeller, der muliggør udvidelser, end at søge et højere støttebeløb hos kommunen hvert år.
Kulturafdelingen indstiller på den baggrund, at KIT bevilges et aktivitetstilskud på 45.000 kr. til Keramikfestival 2019.
Det forhøjede tilskud i forhold til 2018 gives på baggrund af behovet for at udvide workshop-området pga. stor interesse fra de besøgende.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 45.000 kr. i aktivitetstilskud til KIT i 2019 til afholdelse af Keramikfestivalen 2019 fra Puljen til kulturelle formål.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende: 
At 1: Godkendt.

18. Aktivitetstilskud 2019: Maritime Kulturdage (B)

18.   Aktivitetstilskud 2019: Maritime Kulturdage (B)

Sagsnr.: 330-2018-68912               Dok.nr.: 330-2018-635616                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Maritime Kulturdage i Korsør søger om 320.000 kr. i aktivitetstilskud i 2019.
Baggrund
Siden 2003 har Maritime Kulturdage i Korsør været afholdt i uge 34.
Formålet med kulturdagene er at skabe fokus på det maritime miljø i Korsør og dermed også på Slagelse Kommune som en maritim kommune med både en spændende overfartshistorie og mange havne. Med særligt afsæt i det maritime skabes aktiviteter, samvær og oplevelser for hele Vestsjælland, der henvender sig til både børn og voksne.
Maritime Kulturdage drives af frivillige. Derudover deltager bl.a. erhvervslivet i byen, Korsør Havn, Flådestationen, Korsør Produktionsskole, Fiskerihavnen, Korsør Cityforening, Korsør Bykontor, Lystbådehavnen og sejlklubben samt foreninger og institutioner på Korsør Fæstning i kulturdagene.
Maritime Kulturdage deltager derudover i arbejdsgruppen bag Det Maritime Folkemøde, der afholdes om lørdagen i forbindelse med kulturdagene.
I 2018 satte den nye bestyrelse fokus på at skabe fysisk sammenhæng mellem marinaen, flådestationen, fiskerihavnen, værftet og videre langs med havnearkaderne til den nye Solens Plads i Korsør by. Det betød bl.a., at der var en øget sejlads rundt i havnen og et større maritimt fokus hos de deltagende foreninger og institutioner. Dette fokus fastholder Maritime Kulturdage i 2019, hvor sejladsen med bl.a. gamle træskibe i havnen øges, især om lørdagen, hvor det Maritime Folkemøde afholdes.
Derudover planlægger kulturdagene i 2019 at afspærre for bilkørsel fra Grevsensgade/Sylowsvej til Jens Baggesens statue og i højere grad skilte til parkering og anvisning af, hvordan man kommer ind til Maritime Kulturdage og Det Maritime Folkemøde.
Den øgede sejlads og afspærringen betyder, at udgifterne for Maritime Kulturdage stiger med 70.000 kr. Andre udgifter er også steget for kulturdagene, og der budgetteres med en stigning i udgifter på 100.000 kr. i 2019 sammenlignet med 2018. Der budgetteres med 65.000 kr. i indtægter, hvilket er det samme som i 2018, og der søges derfor om 100.000 kr. mere i tilskud i 2019 end i 2018.
Maritime Kulturdages samlede budget er vedlagt som bilag. Budgettet balancerer med det ansøgte aktivitetstilskud fra Puljen til kulturelle formål.
Maritime Kulturdage blev i 2018 tildelt 190.000 kr. i aktivitetstilskud, hvoraf 146.000 kr. blev givet i tilskud fra Puljen til kulturelle formål og 44.000 fra Turismepuljen.
Maritime Kulturdages regnskab for 2017 viser et overskud på 2.059 kr.
Maritime Kulturdage havde ved regnskabets afslutning i 2017 en egenkapital på 7.557 kr.
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har i 2016 besluttet at stille mobilscene gratis til rådighed for Maritime Kulturdage i Korsør pga. de særlige forhold omkring fortidsmindefredning på Korsør Fæstning. Udgifterne til scenen er et indirekte tilskud til foreningen.
Maritime Kulturdage har givet udtryk for, at de, i lighed med Slagelse Festuge, ønsker at indgå en treårig aftale om tilskud. Kulturafdelingen og Maritime Kulturdage går i dialog omkring dette i første halvdel af 2019.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2019, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    bevilge de ansøgte 320.000 kr. i aktivitetstilskud for 2019.
b)    bevilge et andet beløb i aktivitetstilskud for 2019.
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at Maritime Kulturdage understøtter fokusområdet Events i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål.
Maritime Kulturdages store fokus på Korsørs maritime historie, og formidlingen af denne, understøtter fokusområdet Events’ målsætning om at styrke events med indhold, der er autentisk og særligt for kommunen. Den øgede sejlads, der styrker den maritime fortælling og binder kulturdagenes forskellige lokaliteter fysisk sammen, er medvirkende til øgede udgifter i 2019 på 40.000 kr.
Maritime Kulturdages engagement i Det Maritime Folkemøde medvirker til at styrke fortællingen om Korsør som et maritimt centrum.
Maritime Kulturdage har en grad af egenfinansiering, hvilket er en af de generelle prioriteringer i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål. Kulturafdelingen opfordrede i vurderingen af kulturdagenes ansøgning om tilskud i 2018 til, at kulturdagene øgede egne indtægter, så der i fremtiden kunne søges et mindre beløb. Maritime Kulturdage budgetterer med øgede udgifter i 2019, men ikke med øgede indtægter. Det betyder, at der ansøges om 100.000 kr. mere i 2019 end i 2018.
Herudover lever Maritime Kulturdage op til kommunens vision om øget bosætning og vækst ved at skabe alsidige, attraktive oplevelser for borgerne.
Maritime Kulturdage understøtter derudover Slagelse Kommunes ambition om at trække turister til området.
Kulturafdelingen indstiller på den baggrund, at Maritime Kulturdage bevilges et aktivitetstilskud på 230.000 kr. for 2019. Baggrunden for det øgede tilskud er øgede udgifter til sejlads, der styrker kulturdagenes autenticitet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 230.000 kr. i aktivitetstilskud til Maritime Kulturdage i Korsør i 2019 fra Puljen til kulturelle formål.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende: 
At 1: Godkendt.
Anders Nielsen (A) stemte imod, idet han ønskede, at hele ansøgningen på 320.000 kr. skulle imødekommes.

19. Aktivitetstilskud 2019: Skælskør År 2000 - Kulturel Folkefest (B)

19.   Aktivitetstilskud 2019: Skælskør År 2000 - Kulturel Folkefest (B)

Sagsnr.: 330-2018-68955               Dok.nr.: 330-2018-636696                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Skælskør År 2000 har søgt om aktivitetstilskud på 231.200 kr. i 2019 til Kulturel Folkefest.
Baggrund
Foreningen Skælskør År 2000 planlægger i slutningen af august/starten af september 2019 at afholde den 20. Kulturelle Folkefest i Skælskør. Folkefesten er åben for alle borgere i kommunen og besøgende udefra og nyder stor opbakning fra både lokale, foreninger og erhvervslivet.
Skælskør År 2000 har kulturen i fokus, samtidig med at nye idéer udvikles, og opfordrer de deltagende aktører til det samme. Skælskør År 2000 forsøger at planlægge et alsidigt program med deltagelse af både lokale og nationale aktører og med tilbud til alle aldre.
Børn og unge er målgruppen for mange af arrangementerne under folkefesten. F.eks. afholder Skælskør Billedskole workshops, Gerlev Legepark laver aktiviteter på havnen, der er alkoholfrit diskotek i fritidsklubben Oliemøllen, børn og unge optræder både gennem Kunsttalentklassen og Skælskør Marinegarde, og byens sportsforeninger deltager i et sportsmekka, hvor forskellige sportsgrene kan afprøves.
Der vil være en række musikarrangementer med både professionelle og amatører på torve og gader, i Det Røde Pakhus og midnatskoncert i kirken fredag. Den sidstnævnte koncert er altid med en kendt kunstner, og der tages 75 kr. for billetten.
Derudover inddrages Guldagergaard og Kunstnerlavet KIT med aktiviteter til folkefesten, samtidig med at flere af byens kunstnere holder åbent på værkstederne under folkefesten.
Skælskør År 2000 ønsker med Kulturel Folkefest at koble den professionelle del af kulturlivet med de mange engagerede frivillige og at vise det særlige unikke miljø, som Skælskør byder på, frem til alle besøgende.
I 2019 arbejder Skælskør År 2000 blandt andet på følgende nyheder:
-      I samarbejde med Parkvejshuset og Skælskør Bibliotek præsenteres forskellige bryllupstraditioner fra hele verden.
-      I samarbejde med BROEN (forening, der hjælper udsatte børn til et aktivt fritidsliv), Parkvejshuset og HØRT.dk arbejdes der på et fælles projekt om venskaber, accept og forståelse.
-      Boeslunde Børne- og Ungdomskor laver workshops og underholder.
-      Instruktør Josefine Kirkeskov, der er opvokset i Skælskør, introducerer og fremviser sin nye spillefilm, Lifeboat, der netop har haft premiere.
Skælskør År 2000’s budget for 2019 er vedlagt som bilag.
Der budgetteres med et underskud på 38.500 kr., hvis det ansøgte aktivitetstilskud fra Puljen til kulturelle formål bevilges. Skælskør År 2000 kalkulerer årligt med et underskud for folkefesten, der forsøges dækket ved afholdelse af en vin- og livsstilsmesse senere på året.
Skælskør År 2000 blev i 2018 tildelt 232.100 kr. i aktivitetstilskud, fordelt med 154.000 kr. i tilskud fra Puljen til kulturelle formål og 78.000 kr. i tilskud fra Turismepuljen.
Skælskør År 2000’s regnskab for 2017 viser et underskud på 20.490 kr.
Skælskør År 2000 havde ved regnskabets afslutning i 2017 en egenkapital på 128.924 kr.
Regnskabet er samlet for både Kulturel Folkefest og Livsstilsmesse.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2019, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan
a)    bevilge de ansøgte 231.200 kr. i aktivitetstilskud for 2019.
b)    bevilge et andet beløb i aktivitetstilskud for 2019.
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer, at Skælskør År 2000 med Kulturel Folkefest understøtter flere af fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål.
Fokusområdet Børn og unge understøttes af, at Skælskør År 2000 igen i år har et stærkt fokus på aktiviteter til børn og unge. Der er aktiviteter for alle aldersgrupper og et bredt udbud af forskelligartede tilbud, der tiltrækker forskellige børn og unge. Der er eksempelvis alkoholfrit diskotek, virtual reality-oplevelser og kor-workshops.
Aktiviteterne har både en underholdende karakter, men der er også aktiviteter, hvor børn og unge inddrages og ikke blot er tilskuere, bl.a. i samarbejde med Skælskør Billedskole og Boeslunde Børne- og Ungekor.
Derudover inddrager foreningen de lokale kunstnere i folkefesten. Dermed sikrer foreningen eventens autenticitet ved at bygge videre på Skælskørs kendetegn som hjemsted for en lang række kunstnere. Dette styrker både Skælskør som kunsthåndværkets by, den kreative klynge, byen udgør, men også folkefestens brand.
Hvert år arbejder Skælskør År 2000 derudover på at udvikle og udvide programmet med nye aktiviteter, hvor der er plads til nytænkning. Det sikrer, at besøgende har lyst til at komme igen, da de kan være sikre på, at der hvert år er nye oplevelser.
Herudover lever Skælskør År 2000 med Kulturel Folkefest op til kommunens vision om øget bosætning og vækst ved at skabe alsidige, attraktive oplevelser for borgerne.
Skælskør År 2000 understøtter derudover Slagelse Kommunes ambition om at trække turister til området.
Skælskør År 2000 har en grad af egenfinansiering, både i form af billetsalg (til koncerten i kirken), annoncesalg, salg af drikkevarer og de midler, der genereres gennem Livsstilsmessen, hvilket er en generel prioritering i vurderingen af ansøgninger til Puljen til kulturelle formål. Kulturafdelingen opfordrede i vurderingen af foreningens ansøgning om tilskud i 2018 Skælskør År 2000 til at se på muligheder for at øge indtjeningen, således at der i fremtiden kunne søges et mindre beløb. Dette er ikke sket. Dog er udgifterne heller ikke øget.
Kulturafdelingen indstiller på den baggrund, at Skælskør År 2000 bevilges et aktivitetstilskud på 231.200 kr. for 2019 til Kulturel Folkefest.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 231.200 kr. i aktivitetstilskud til Skælskør År 2000 i 2019 til Kulturel Folkefest fra Puljen til kulturelle formål.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende: 
At 1: Godkendt.

20. Aktivitetstilskud 2019: Danmarks-Samfundet - Lokalafd. Storebælt (B)

20.   Aktivitetstilskud 2019: Danmarks-Samfundet - Lokalafd. Storebælt (B)

Sagsnr.: 330-2018-76354               Dok.nr.: 330-2018-615143                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Foreningen søger tilskud til ”Dannebrog 800”, der er en markering af Dannebrogs 800 års jubilæum, i forbindelse med Valdemarsdag den 15. juni 2019.
Danmarks-Samfundet Lokalafdeling Storebælt planlægger arrangement dagen forud, fredag den 14. juni, på torvene i Slagelse, Skælskør og Korsør med faner, taler, sang, musik og underholdning samt taler ved nuværende borgmester og 1. og 2. viceborgmester. Der vil desuden være musik ved Slagelse Garden, Skælskør Marinegarde og Hjemmeværnsorkester Vestsjælland og efterfølgende march med faner og musik til festgudstjeneste i hhv. Skt. Mikkels Kirke i Slagelse, Skt. Povls Kirke i Korsør og Skt. Nicolai Kirke i Skælskør med taler ved tidligere borgmestre.
”Dannebrog 800” markeres i hele landet, i København med deltagelse af Kongehuset, Folketinget og foreninger, der har fået udleveret en fane. I resten af landet markeres dagen ved arrangementer med deltagelse af Forsvaret, faner, musikkorps, hjemmeværn, spejdere samt alle foreninger med faner. Derudover foregår der en række aktiviteter for alle interesserede, og der er undervisningsmateriale og konkurrencer for skoleelever for at udbrede kendskabet til Dannebrog, flagning, historie m.m.
Landsforeningens materiale omkring ”Dannebrog 800” kan ses her: http://www.danmarks-samfundet.dk/wp-content/uploads/2018/06/brochure_DK800_V5_PRINT.pdf
Budget for Danmarks-Samfundet Lokalafdeling Storebælts fejring af ”Dannebrog 800” er vedlagt som bilag.
Foreningen har ikke tidligere modtaget tilskud fra puljen. Foreningen har ikke selvstændigt regnskab; foreningens indtægter fra salg af Valdemarsflag tilgår landsforeningen.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2019, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
A.    bevilge de ansøgte 35.000 kr. i aktivitetstilskud for 2019.
B.    bevilge et andet beløb i aktivitetstilskud for 2019.
C.    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Arrangementet afvikles fredag eftermiddag og indgår i den landsdækkende markering af dagen. Derudover er der i forbindelse med jubilæet fra landsforeningens side stort fokus på at udbrede viden om Dannebrog, flagning, historie m.m. via konkurrencer, bogudgivelser og diverse aktiviteter på de sociale medier. Aktiviteterne i de tre byer bidrager dermed til at skabe synlighed om Slagelse Kommune i landsdækkende sammenhæng.
Kulturafdelingen vurderer, at arrangementet understøtter fokusområdet Børn og unge i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål, da foreninger med faner, især spejderkorps, samt de lokale garder, hvor medlemmerne hovedsageligt er børn og unge, spiller en aktiv rolle.
Markering af højtider og helligdage falder sædvanligvis ikke ind under retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål, men ud fra en vurdering af arrangementets omfang på landsplan samt inddragelse af børn og unge anbefaler Kulturafdelingen, at udvalget bevilger de ansøgte 35.000 kr. i tilskud.
Foreningen har ingen formue og har derfor også søgt tilskud fra andre eksterne aktører. Foreningen afventer svar på øvrige ansøgninger, og da der er tale om et enkeltstående arrangement, betales evt. overskud tilbage, når regnskabet for arrangementet foreligger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 35.000 kr. i aktivitetstilskud til Danmarks-Samfundet Lokalafdeling Storebælt til markering af ”Dannebrog 800” i 2019 fra Puljen til kulturelle formål.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende: 
At 1: Godkendt.

21. Ansøgning om tilskud til markedsføring af "Drengerøvsaften": Skælskør Erhvervsforening (B)

21.   Ansøgning om tilskud til markedsføring af "Drengerøvsaften": Skælskør Erhvervsforening (B)

Sagsnr.: 330-2018-71332               Dok.nr.: 330-2018-597265                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Skælskør Erhvervsforening søger 60.000 kr. i tilskud til ”Drengerøvsaften” i Skælskør 2019.
Baggrund
Skælskør Erhvervsforening planlægger Drengerøvsaften i Skælskør for 11. gang i 2019.
Overskriften for arrangementet er ”Motorbrøl – Mennesker – Fest og Fadøl – så er der Drengerøvsaften”. Foreningen beskriver arrangementet som et kulturelt arrangement med underholdning og spændende aktiviteter – der har afsmittende effekt på erhverv, turisme m.m. til gavn for mad- og udskænkningssteder, overnatningssteder, forretninger, foreninger m.m.
Foreningen søger tilskud til gennemførelsen og øget synlighed for arrangementet i form af bannere, tryksager og annoncering.
Foreningen oplyser, at der er mere end 1.000 udstillere, og i 2018 er antallet af besøgende skønnet til 15.000, i alle aldre, såvel lokale borgere som gæster langvejs fra.
Budgettet for Drengerøvsaften 2019 er vedhæftet. Budgettet balancerer med det ansøgte tilskud på 60.000 kr. Den samlede omsætning for arrangementet er ca. 100.000 kr. lavere i 2019 end i 2018.
Regnskabet for Drengerøvsaften i 2018 viser et underskud på ca. 1.000 kr. (bilag).
Regnskabet indgår i det samlede regnskab for Skælskør Erhvervsforening, der viser et overskud på ca. 54.000 kr. i 2017 og en egenkapital på ca. 175.000 kr.
Skælskør Erhvervsforening fik 101.477 kr. i tilskud i 2017 fra Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget til foreningens aktiviteter.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtens principper giver kommunen adgang til at yde støtte til arrangementer af generel kulturel karakter samt almindelige folkeforlystelser.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a)    bevilge de 30.000 kr., som er vurderingen af den markedsføringsmæssige værdi af arrangementet, i tilskud for 2019
b)    bevilge et andet beløb for den markedsføringsmæssige værdi for 2019
c)    give afslag på ansøgningen.
Vurdering
Kulturafdelingen vurderer i lighed med tidligere år, at arrangementet i højere grad har karakter af et erhvervsarrangement end et kulturarrangement, og at ansøgningen dermed ikke falder ind under retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål. Arrangementet har tidligere fået tilskud fra den såkaldte Turismepulje, der er nedlagt i forlængelse af omkonstitueringen af fagudvalgene.  
I 2018 indstillede administrationen tilskud på 30.000 kr. fra den tidligere Turismepulje. Det daværende Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalg bevilgede 60.000 kr. i tilskud i anledning af foreningens 10-års jubilæum.
Kultur- og Fritidsudvalget har i juni 2018 etableret en pulje for 2019 til markedsføring af events på kulturområdet. Puljen inkl. udgift til vurdering af arrangementer/events udgør 50.000 kr. i 2019.
Formålet med puljen er at give mulighed for tilskud til aktører, der ikke har søgt/fået bevilget andre tilskud fra Slagelse Kommune til deres arrangement/event. Arrangementet/eventen skal have markedsføringsværdi for Slagelse Kommune.
Kulturafdelingen vurderer, at ansøgningen falder ind under retningslinjerne for puljen. Retningslinjerne er vedlagt som bilag. Ansøgninger til puljen vurderes af et uvildigt markedsføringsbureau, og vurderingen er vedlagt som bilag.
Kulturafdelingen indstiller, at udvalget bevilger 30.000 kr. til Skælskør Erhvervsforening ud fra vurderingen af markedsføringsværdien af Drengerøvsaften.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 30.000 kr. i tilskud til Skælskør Erhvervsforening til Drengerøvsaften fra puljen til markedsføring af events i 2019.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende: 
At 1: Godkendt,  at der bevilges 60.000 kr.
30.000 kr. finansieres af Markedsføringspuljen, resten af Puljen til kulturelle formål.

22. Emner til pressen (B)

22.   Emner til pressen (B)

Sagsnr.: 330-2017-89840               Dok.nr.: 330-2018-580468                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte hvilket/hvilke af mødets punkter, der skal laves presseomtale på.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. januar 2019:
Fraværende: 
Drøftet.