Økonomiudvalget – Referat – 22. februar 2016



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.      Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2016-1993                 Dok.nr.: 330-2016-86679                                            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at dagsordenen godkendes
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Dagsordenen blev godkendt, dog således at sag nr. 13 udgår, og sendes tilbage til udvalget, da der skal udarbejdes nyt anlægsregnskab.
Sagen omkring nyt kommissorium til § 17, stk. 4 udvalget (campus) bør behandles af Økonomiudvalget, inden den behandles af Byrådet, da udvalget organisatorisk refererer til Økonomiudvalget. Sagen, som skulle have været behandlet af Byrådet på mødet i februar, udskydes derfor, således at den behandles af Økonomiudvalget og Byrådet på møderne i marts måned.

2. Siden sidst fra udvalgets medlemmer (O)

2.      Siden sidst fra udvalgets medlemmer (O)

Sagsnr.: 330-2016-1993                 Dok.nr.: 330-2016-86693                                            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Orientering fra udvalgets medlemmer
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Økonomiudvalget ønsker en orientering omkring det indkøbte bookingsystem, herunder den interne beslutningsgang samt den videre opfølgning i forhold til at få pengene tilbage.
Cleantech - har Slagelse Kommune været inde over i forhold til mulighed for medlemskab? Økonomiudvalget ønsker en orientering.
Slagelse Erhvervscenter - hvordan er ejerrepræsentationen ved generalforsamlingen? Økonomiudvalget ønsker en generel orientering omkring repræsentationen i forbindelse med generalforsamlingerne i de kommuneejede selskaber.
Økonomiudvalget ønsker oplysning om, hvordan man kan sikre, at der genforhandles løn (lønnedgang) ved stillingsændringer med reduceret opgavevaretagelse og ledelsesmæssigt ansvar.
Økonomiudvalget ønsker oplysning om, hvordan der er truffet beslutning om kommunens interessevaretagelse i sagen vedrørende plejebørnene fra Skælskør, herunder kæren omkring forældelsesspørgsmålet til højesteret. Udvalget blev orienteret om, at Byrådet modtager en redegørelse fra KL på det kommende møde. Økonomiudvalget ønsker, at Byrådet modtager oplysning om de afholdte og forventede omkostninger i sagen.
Tilskud til netværksdannelse for lokale virksomheder - Økonomiudvalget ønsker en orientering om, hvad er der kommet ud af det meddelte tilskud, og hvilken opfølgning der har været.
Økonomiudvalget efterlyser den opfølgning fra sidste møde, udvalget bad om, i forhold til personalereduktionerne - hvad har medarbejderne været beskæftiget med af opgaver?
Udvalgspuljerne - Økonomiudvalget blev vejledt om, at omkostningen til medrejsende embedsmænd betales af udvalgenes puljer, når disse deltager som støtte til politikerne. Dette er i overensstemmelse med den hidtidige praksis.

3. Orientering fra borgmesteren og kommunaldirektøren (O)

3.      Orientering fra borgmesteren og kommunaldirektøren (O)

Sagsnr.: 330-2016-1993                 Dok.nr.: 330-2016-86922                                            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Orientering fra borgmesteren og kommunaldirektøren.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Økonomiudvalget besluttede at Syddansk Universitet (SDU), ved prorektor Bjarne Graabech Sørensen, skulle deltage i behandlingen af punktet med henblik på oplysning om SDU´s aktiviteter i Slagelse fremover.
Ca. 2.200 studerende i Slagelse, 59 videnskabeligt ansatte og 31 teknisk- og administrativt ansat personale. Forskellige HA, HD og cand.merc. uddannelser udbydes i Slagelse.
Meget omkostningsfuldt at udbyde uddannelser, i praksis nok et underskud i Slagelse på 8 mio.kr. Skal med de seneste udmeldinger spare ca. 141 mio.kr. årligt. Falkulteterne skal spare svarende til ca. 10 % af deres aktiviteter. Møde i bestyrelsen den 4. april 2016 om besparelserne fra 2017. Tre kriterier udvalgt til en gennemgang af uddannelserne - kvalitet, relevans og bæredygtighed. Alt er i spil, herunder campus-lukninger.
SDU i Slagelse blev ramt hårdt af tilpasningen i 2014, men det betyder ikke, at stedet friholdes for de kommende besparelser.
Der afholdes møde mellem SDU og kommunen i april 2016 efter betyrelsesmødet.
Borgmesteren orienterede om følgende:
På næste Økonomiudvalgsmøde forelægges rapporten fra besøget i Wenschou.
University College Sjælland (UCSJ) har været på besøg bl.a. med den nye bestyrelsesformand. Institutionen ønsker at øge sine aktiviteter i Slagelse By.
Et byrådsmedlem har ansøgt om at komme på et kursus. Borgmesteren vejleder vedkommende om, at søge via eget fagudvalg fra udvalgets pulje.
Kommunaldirektøren orienterede om følgende:
Tre vakante chefstillinger, hvor der siden i sommers har været konstituerede chefer, slås nu op med henblik på besættelse, herunder med eksterne stillingsopslag.

4. Budgetorientering - Opsamling på 2015, samt opfølgning pr. ultimo januar 2016 (O)

4.      Budgetorientering - Opsamling på 2015, samt opfølgning pr. ultimo januar 2016 (O)

Sagsnr.: 330-2016-11469               Dok.nr.: 330-2016-84165                                            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget orienteres om status på forbrugsprocenter på serviceudgifter, kassebeholdningen og afgivne tillægsbevillinger med kassevirkning pr. udgangen af 2015. Desuden gives en kort orientering om den seneste udvikling pr. ultimo januar 2016.
Baggrund
I de måneder hvor der ikke forelægges budgetopfølgninger orienteres Økonomiudvalget omkring væsentlige forhold, som indikerer den økonomiske udvikling.
I bilag 1 indgår oversigt over følgende forhold:
ü Opsamling på forbrugsprocenter ultimo 2015
o Udviklingen i forbrugsprocenter giver et billede af, om der sker en ændring i forbrugsmønstret, og dermed et lavere/højere forbrug end forventet.
ü Kassebeholdning ultimo 2015
o Faktisk kassebeholdning – viser hvor mange penge, der står på en bestemt dag. Den faktiske kassebeholdning kan svinge meget, alt efter hvornår især store hævninger/indsætninger registreres i banken.
o Gennemsnitlig kassebeholdning – viser hvor mange penge, der gennemsnitligt står på kommunens bankkonti pr. dag set over de seneste 365 dage. Denne opgørelsesmetode viser en tendens.
o Disponibel kassebeholdning – en forsimplet metode, der med udgangspunkt i den gennemsnitlige kassebeholdning, samt budgetterede kassetræk i overslagsårene og forpligtigelser der ligger ud over overslagsårene, giver en indikation af råderummet for fremtidige prioriteringer, under de givne forudsætninger. 
ü Tillægsbevillinger med kassevirkning ultimo 2015
o Oversigten viser de tillægsbevillinger med kassevirkning, der i løbet af året er givet i forhold til det vedtagne budget for 2015-2018.
ü Kort opsamling pr. ultimo januar 2016
o Daglig likviditetsudvikling 2016 – viser den daglige kassebeholdning for januar måned, samt prognose for den resterende del af 2016
o Tillægsbevillinger pr. ultimo januar 2016 - viser de tillægsbevillinger med kassevirkning, der i løbet af året er givet i forhold til det vedtagne budget for 2016-2019.
Økonomiudvalget besluttede d. 18. januar 2016, at budgetorienteringerne fremover skal præsenteres på en ny måde, men at der skulle samles op på 2015 efter den gamle metode. Dette medfører blandt andet at denne budgetorientering er den sidste hvor den disponible kassebeholdning forsøges opgjort.
Retligt grundlag
Slagelse Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativs bestemmelser omkring løbende budgetorientering til Økonomiudvalget.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Center for økonomi anbefaler, at status vedr. forbrugsprocenter, den gennemsnitlige kassebeholdning og oversigt tillægsbevillinger med kassevirkning pr. ultimo 2015, tages til efterretning.
Center for Økonomi vurderer, Slagelse Kommune med den aktuelle prognose forsat er en pæn gennemsnitlig likviditet. Der skal dog være opmærksomhed på, at der gennem det seneste år er givet en del tillægsbevillinger som sammen med forventet overførsler til 2016 betyder, at der forventes et yderligere fald i 2016, ligesom der er budgetlagt med et fald i overslagsårerne. Det er derfor vigtigt med fokus på udviklingen i likviditeten.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Konst. kommunaldirektør indstiller,
1.    at budgetorienteringen tages til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Orienteringen blev taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1 - Budgetorientering ultimo 2015, samt januar 2016

5. Budgetopfølgning 0 pr. januar 2016 - samlet (B)

5.      Budgetopfølgning 0 pr. januar 2016 - samlet (B)

Sagsnr.: 330-2016-9804                 Dok.nr.: 330-2016-70501                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der orienteres om budgetopfølgning 0 pr. januar 2016, som er udarbejdet af fagudvalgene på områder med forventet væsentlige merforbrug i 2015. Det skal besluttes, om der skal iværksættes yderligere opfølgnings- og styringstiltag.
Baggrund
Ved budgetopfølgningen pr. ultimo marts 2015 besluttede Økonomiudvalget, at der skulle igangsættes perspektivanalyser på områder med forventede merforbrug. Status på analyserne blev forelagt økonomiudvalget på møde i juni, og de endelige analyser blev fremsendt som en del af budgetmaterialet til Byrådet op til budgetseminaret.
På baggrund af perspektivanalyserne og de fortsatte udfordringer er det besluttet, at der sker en tæt opfølgning på det forventede forbrug 2016, og at de udfordrede områder skal udarbejde en budgetopfølgning primo 2016.
Følgende fagudvalg har derfor i februar 2016 godkendt budgetopfølgninger på de områder, der var omfattet af perspektivanalyserne:
· Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (udvalgets samlede driftsbudget.Udgifter vedr. flygtninge er behandlet i særskilt sag)
· Handicap- og Psykiatriudvalget (myndighedsdelen)
· Uddannelsesudvalget (det specialiserede skoleområde og det specialiserede børn- og ungeområde)
Økonomiudvalg og Byråd forelægges disse budgetopfølgninger samlet med henblik på at vurdere, om der er behov for yderligere tiltag til styring i 2016. Bilag 1 indeholder specifikation med de 3 fagudvalgs forventede regnskabsresultat 2016 med afvigelse i forhold til det korrigerede budget.
Forventninger til drift 2016:
Udvalgenes korrigerede budget samt forventninger til forbrug (og dermed evt. afvigelser fra budget) for hele året 2016 fremgår af nedenstående oversigt (kolonne (2)-(4)):
Budgetopfølng pr. januar

Perspektivanalyse områderne

Mio. kr.
Korrigeret budget 2016

(2)
Forventet regnskab 2016

(3)
Forventet afvigelse fra korr. budget *
(4)
Forventet overførsel fra 2015

(5)
Forventet ubalance ultimo 2016
(6)
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
     1.267,7
     1.265,4
2,3
0,9
3,2
Handicap- og Psykiatriudvalget (myndighedsdelen)
       367,0
       366,3
0,7
-21,7
-21,0
Uddannelsesudvalget
 
 
 
 
 
 - specialiserede skoleområde
       155,7
       154,8
0,9
-11,1
-10,2
 - specialiserede børn- og ungeområde
       175,6
       183,2
-7,6
-17,8
-25,4
Total
1.966,0
1.969,7
-3,7
-49,7
-53,4
* I afvigelseskolonnen er et negativt beløb udtryk for et forventet merforbrug i forhold til det korrigerede budget
 
 
Det ses af oversigtens kolonne (3), at fagudvalgene forventer stort set balance i budget 2016 for de anførte områder – bortset fra det specialiserede børn- og ungeområde, hvor der forventes et merforbrug på 7,6 mio. kr.
I denne balance er imidlertid ikke indregnet, at der fra regnskab 2015 må forventes overført væsentlige merforbrug fra 2015 for både de specialiserede områder under Uddannelsesudvalget og for myndighedsområdet under Handicap- og Psykiatriudvalget. Udvalgenes forventede overførsler fremgår af kolonne (5).
Dette merforbrug er indarbejdet i kolonne (6) yderst til højre. Dermed vil der ved udgangen af 2016 være en ubalance for det specialiserede børn- og ungeområde på i alt -25,4 mio. kr. og for det specialiserede skoleområde på i alt -10,2 mio. kr. For Handicap- og Psykiatriudvalget vil ubalancen være på -21,0 mio. kr.
Samlet kan der således med de fremlagte opfølgninger forventes et merforbrug på -53,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget 2016 (incl. overførsel af merforbrug fra 2015).
Uddannelsesudvalget har godkendt budgetopfølgningen samt handleplan for det specialiserede skoleområde. Udvalget har endvidere godkendt at:
· Handleplan for det specialiserede børn- og ungeområde revurderes og fremlægges til Uddannelsesudvalgets møde i marts 2016
· Der iværksættes en ekstern sagsgennemgang på det specialiserede børn- og ungeområde finansieret af ramme for centralt (skolechefen) overførte midler fra 2015
· Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget forelægges månedsvise budgetopfølgninger på det specialiserede børn- og ungeområde.
Beskæftigelsesudvalget og Handicap- og Psykiatriudvalget har godkendt deres budgetopfølgninger og videresender uden yderligere indstillinger til Økonomiudvalg og Byråd.
Retligt grundlag
Styrelsesloven og kommunens kasse- og regnskabsregulativ
Handlemuligheder
Økonomiudvalget og Byrådet kan beslutte at tage fagudvalgenes budgetopfølgning pr. januar 2016 til efterretning samt vælge at godkende de opfølgningsinitiativer, der er anbefalet fra fagudvalgene.
Der vil endvidere være mulighed for at iværksætte yderligere opfølgnings- og/eller styringsinitiativer, der sikrer den fornødne budgetoverholdelse. Det kan f.eks. ske gennem fælles proces og form for vurdering af budgetoverholdelse, aktivitet og økonomi.
Omfanget af merforbruget betyder, at der til sag vedr. overførsel af mer- og mindreforbrug fra 2015 til 2016 (forelægges Økonomiudvalg og Byråd i marts) vil blive fremlagt forskellige modeller til håndtering af merforbruget.
Vurdering
Center for Økonomi vurderer, at der fortsat er store vanskeligheder med budgetoverholdelse på de beskrevne områder. Det anbefales derfor, at der for alle de nævnte områder til fagudvalg og Økonomiudvalg forelægges opfølgning med data for udviklingen i aktivitet og økonomi samt at opfølgningen sker i en fælles skabelon, som udarbejdes hurtigst muligt.
For Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventes, at budget 2016 kan holdes, men en væsentlig årsag hertil skal findes i forventningen om færre udgifter til de forsikrede ledige end budgetteret. Det skal i den forbindelse iagttages, at der sker en midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet fra staten. Reguleringen sker på baggrund af opgørelse af ledigheden i hele landet i 2015 samt revideret forventning for 2016. Såfremt udviklingen i hele landet svarer til udviklingen i Slagelse Kommune må det forventes, at kommunen skal tilbagebetale et beløb ved midtvejsreguleringen. Dette er ikke indarbejdet i udvalgets opfølgning, idet beskæftigelsestilskuddet budgetteres sammen med generelle tilskud under Økonomiudvalget (politikområde 1.04)
Yderligere vil der på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område være stor usikkerhed om udgifter til flygtninge samt evt. kompensation herfor, ligesom refusionsreformens økonomiske betydning først vil kunne vurderes i løbet af året.
For myndighedsområdet under Handicap- og Psykiatriområdet er der i budgetopfølgningen tilkendegivet, at handleplan for afvikling af tidligere års merforbrug er efterlevet. Med forventet overførsel af merforbrug fra 2015 bør der dog fortsat være fokus på at sikre målet om overholdelse af budget 2016 incl. overførsler fra tidligere år. Det kan ske gennem udarbejdelse og tæt opfølgning på ny handleplan.
For specialområderne under Uddannelsesudvalget er der tydeligvis væsentlige vanskeligheder med at overholde de givne budgetter, og Center for Økonomi finder de anbefalede opfølgningsinitiativer relevante.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Konst. kommunaldirektør indstiller,
1.    at Orientering om Budgetopfølgning 0 pr. januar 2016 tages til efterretning
2.    at Opfølgningstiltag som anbefalet af Uddannelsesudvalget godkendes
3.    at Fagudvalg og Økonomiudvalg i 2016 forelægges månedlig rapportering med data for udviklingen i aktivitet og økonomi samt at opfølgningen sker i en fælles skabelon, som udarbejdes hurtigst muligt
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
At 1 til 3 anbefales.
Bilag
Bilag 1 - udvalgenes forventede resultat.pdf

6. Ekstern analyse af det specialiserede børne- og ungeområde (B)

6.      Ekstern analyse af det specialiserede børne- og ungeområde (B)

Sagsnr.: 330-2015-95805               Dok.nr.: 330-2016-91995                                            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal godkende igangsættelse af ekstern analyse af det specialiserede børne- og ungeområde, anvendelse af ekstern konsulent og finansiering
Baggrund
Det forventede regnskabsresultat for det specialiserede Børne- og ungeområde forventer et regnskab for 2015 der viser et merforbrug på 18,1 mio. kr. Den foreløbige opgørelse for 2016 viser yderligere et merforbrug på 7,6 mio. kr.
De estimerede merforbrug er behandlet af Uddannelsesudvalget i Budgetopfølgning primo 2016 på møde den 1. februar 2016.
Uddannelsesudvalget anbefaler administrationens indstilling om, at der iværksættes en ekstern sagsgennemgang, der skal bistå med at pege på mulige udgiftsreduktioner på både kort og længere sigt. Bl.a. ved at afdække den administrative praksis af de vedtagne serviceniveauer samt give input til ændrede serviceniveauer.
Uddannelsesudvalget anbefaler tillige administrationens anbefaling om, at udgiften til sagsgennemgangen ved ekstern konsulent finansieres inde for rammen af centralt overførte midler fra 2015. Prisen for analysen er 445.000 kr. ex. moms.
Retligt grundlag
Kasse- og regnskabsregulativet.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge
· at følge anbefalingen fra Uddannelseudvalget, således at ekstern analyse kan indgå i kvalificering af handleplan for det specialiserede børne- og ungeområde
· at henvise Uddannelsesudvalget til at tage stilling til handleplaner for nedbringelse af udgifterne på det specialiserede børne- og ungeområde alene på baggrund af administrationens oplæg og vurderinger.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at det vil kvalificere grundlaget for de kommende beslutninger vedrørende det specialiserede børne- og ungeområde væsentligt, såfremt den anbefalede sagsgennemgang og analyse iværksættes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at der iværksættes en ekstern sagsgennemgang på det specialiserede børne- og ungeområde,
2.    at sagsgennemgangen forestås af BDO i overensstemmelse med det indhentede tilbud, der beløber sig til 445.000 kr. ex. Moms,
3.    at sagsgennemgangen finasieres inden for rammen af centralt overførte midler fra 2015
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
At 1 til 3 godkendt.

7. Budget 2016 (B)

7.      Budget 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2016-8960                 Dok.nr.: 330-2016-65592                                            Åbent
Kompetence: ØU
Kompetence: ØU
Beslutningstema
Byrådet besluttede den 23. december 2015 ikke at indtræde i Vestsjællands Brandvæsen pr. 1. januar 2016. Kommunens beredskab skal således drives af kommunen selv og aktiviteterne skal tilpasses budgetrammen for 2016.
Baggrund
Beredskabet er opdelt i en brandskole (Rednings- og Sikkerhedscenter, Resc), hvor der budgetteres ud fra et ”hvile i sig selv”-princip, samt et redningsberedskab, hvis serviceniveau fastsættes med en risikobaseret dimensionering. Beredskabet varetager herudover opgaver for A/S Storebælt, som er finansieret særskilt.
Byrådet besluttede den 23. december 2015, at beredskabet forbliver i Kommunen, hvorfor den forudsatte besparelse i forlængelse af økonomiaftalen (stigende til i alt 2,45 mio. i 2016) skal udmøntes lokalt.
Beredskabets budget i 2016 er fastsat til 12,6 mio. hvori besparelser i forlængelse af økonomiaftalen samt diverse rammebesparelser fra forudgående år allerede er indarbejdet, men kun delvidt er udmøntet.
I 2015 har beredskabet overvejende fokuseret på sikker drift frem mod den forventede sammenlægning, hvorfor der kun er foretaget løbende reinvesteringer og strategiske udviklingstiltag i meget begrænset omfang, ligesom en vakant stilling ikke er genbesat. Siden primo oktober 2015 har der yderligere været en opbremsning af en række planlagte aktiviteter.
Dermed er dele af besparelserne allerede udmøntet i budget 2015, hvor beredskabets regnskab er på 13,6 mio., svarende til et mindre forbrug på ca. 1,0 mio. på redningsberedskabet og et mindre forbrug (merindtægt) på ca. 1,7 mio. på Resc.
Den umiddelbare økonomiske udfordring for beredskabet består således i, at lave et driftsbudget i 2016, der effektiviserer driften på redningsberedskabets område med yderligere ca. 1 mio. i forhold til regnskab 2015 - svarende til differencen mellem budget 2016 og regnskab 2015. Budgettet på Resc forudsættes også i 2016 at gå i 0 ud fra ”hvile i sig selv”-princippet.
Retligt grundlag
Beredskabsloven.
Handlemuligheder
Det er procesmæssigt ikke muligt at tilpasse den risikobaserede dimensionering, så evt. effektiviseringer kan få gennemslagskraft allerede i budget 2016. Derfor er der reelt tale om både en kortsigtet og en mere langsigtet udfordring(2017-).
På kort sigt (Budget 2016) kan aktiviteterne og personaleressourcer tilpasses budgetrammen.
Den mere langsigtede udfordring (budget 2017 – frem) kan adresseres ved at stille forslag om nye/justerede serviceniveauer (risikobaseret dimensionering, som behandles politisk i 2016). 
Vurdering
Det er beredskabschefens vurdering / forslag, at den kortsigtede udfordring (2016) kan håndteres ved at fastholde en række effektiviseringstiltag fra 2015, suppleret med en række yderligere omprioriteringer og effektiviseringer i beredskabet som helhed og indenfor rammen af den risikobaserede dimensionering (det politisk fastsatte serviceniveau), samt fortsat økonomisk adskilte underområder.
Det er dog samtidig vurderingen, at flere af disse omprioriteringer og samtidige driftsmæssige nedjusteringer, ikke umiddelbart kan fastholdes som varige besparelser (2017 - frem) uden at det vil medføre et generelt faldende serviceniveau over en årrække. Det er derfor samtidig vurderingen, at beredskabet i 2016 skal/bør afdække flere langsigtede effektiviseringsområder, herunder serviceniveauer på både det forebyggende og det operative område.
Konkret vurderes det, at den økonomiske udfordring i 2016 for redningsberedskabet kan håndteres ved ikke at besætte en vakante stilling på driftsområdet, samt herudover at spare ressourcer svarende til 1 årsværk på sagsbehandlerniveau. Hertil kommer en række mindre effektiviseringer.
Som konsekvens af disse reduktioner og omprioriteringer nedjusteres serviceniveauet på flere områder, fx således:
- At koordinering af kommunens beredskabsplan (herunder bistand til øvrige områder) nedjusteres.
- At det ikke lovpligtige arbejde med brandkadetter sættes i bero i 2016 (eksisterende hold afsluttes).
- At udvidet service i forbindelse med brandsyn bortfalder.
- At service af brandhaner og bunkers nedjusteres yderligere.
Herudover tilpasses de generelle driftsomkostninger løbende til budgettet i øvrigt.
Det er beredskabschefens vurdering, at der med de nævnte effektiviseringer og omprioriteringer fortsat kan varetages en forsvarlig drift af beredskabet i 2016 indenfor budgetrammen idet samtidig det forudsættes, at der sker fuld overførelse af ikke forbrugte midler fra 2015 til 2016.
Det er samtidig vurderingen, at der ikke sideløbende vil kunne afholdes ekstraordinære udgifter idenfor redningsberedskabets budget, fx:
- Udgifter forbundet med ekstraordinære/større indsatser
- Større udgifter forbundet med brandhanenettet (slidtage, defekter m.v.)
Det er generelt beredskabschefens vurdering, at budgetopfølgning og styringssystemer skal drøftes nærmere med Center for økonomi, med henblik på at der skabes større transparent i beredskabets økonomi, hvorved der også skabes et bedre grundlag for at lave løbende prognoser og dermed drøfte udviklingstiltag og større reinvesteringer med beredskabskommissionen, særligt i relation til Resc.
Det anbefales mere konkret, at budget og regnskab for Resc opstilles som et omkostningsbaseret budget.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Budget 2016 fremgår af bilag til orientering. Det forudsættes, at Beredskabet kan disponere og styre i overensstemmelse med kommunens decentraliserings regler, hvorefter det er Beredskabschefens kompetence at omprioritere mellem de enkelte konti indenfor rammen på de enkelte områder (Redningsberedskabet hhv. Resc).
Budgetopfølgningen ultimo september er udarbejdet inden beslutningen om at Beredskabet skal blive i Slagelse Kommune. Der er derfor ikke søgt om dispensation for 5% reglen for overførsler. Det er en forudsætning for det fremlagte forslag til udmøntning af budget 2016, at mindre forbrug fra 2015 overføres fuldt ud til 2016.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen, idet beredskabets samarbejdsaktiviteter dog nedjusteres.
Indstilling
Beredskabschefen indstiller,
1.    at Beredskabschefens vurdering/forslag om omprioriteringer og effektiviseringsforslag tages til efterretning og udmøntes i beredskabet
2.    at Beredskabets vejledende driftsbudgetter for 2016 tages til efterretning
3.    at Beredskabet i 2016 anviser forslag til mere langsigtede effektiviseringer fra 2017-
4.    at Der udarbejdes et oplæg til nye budgetmæssige styringsværktøjer og bruttobudgettering på Resc
5.    at Beredskabskommissionen overfor byrådet anbefaler at overskud fra 2015 overføres til 2016
Beslutning i Beredskabskommissionen den 10. februar 2016:
Fraværende: 
Anbefales overfor ØU.
Sammen med referatet udsendes i muligt omfang en overordnet oversigt over budget/regnskab 2013-2017.
Egon Bo ønsker følgende taget til referat: |Beredskabschefens forslag til handleplan for Budget 2016 tages til efterretning, dog skal der til næste møde fremsættes forslag til, hvorledes Brandskolen/Resc kan udskilles i et selvstændigt selskab. (Modellen kunne være á la forsyningsselskaberne)|.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Budgettet er allerede godkendt af Byrådet. Sagen er således en orientering om vilkårene for det meddelte budget samt fokus på budgetlægningen fremadrettet.
Borgmesteren orienterede om, at der er medlemmer af Beredskabskommissionen, som nu stiller spørgsmål ved budgettet. Håndteringen af disse spørgsmål håndteres retteligt af Beredskabskommissionen, og det sker på det kommende møde i kommissionen.
Økonomiudvalget ønsker oplyst, hvad service af bunkers og brandhaner omfatter, og hvorfor opgaven varetages af beredskabet.
Økonomiudvalget anbefaler, at 2016 bruges til at finde det fremtidige niveau for beredskabet.
Afvigende mening, (A): A mener, at budgettet for 2016 er meget lavt i forhold til det skønnede økonomiske behov ved indtræden i Vestsjællands Brandvæsen.
Økonomiudvalget bakker Beredskabskommissionen op i dens ønske om at undersøge muligheden for at inddrage andre modeller ved driften af Brandskolen.
Bilag
Budget 2016
Notat - Beredskabet 2013-2017.pdf

8. Budget 2017 - Drøftelse af budgetproces (D)

8.      Budget 2017 - Drøftelse af budgetproces (D)

Sagsnr.: 330-2016-1133                 Dok.nr.: 330-2016-90672                                            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal drøfte principperne for budgetprocessen 2017-2020.
Baggrund
Økonomiudvalget foretog på sit møde den 7. december 2015 en evaluering af budgetprocessen for 2016 og gav input til budgetprocessen for budget 2017.
Økonomiudvalget pegede på, at den 2-årige budgetaftale for 2016-17 danner et naturligt udgangspunkt for den budgetproces, der skal gennemføres til at skabe Budget 2017 med overslagsår 2018 – 2020. Som udgangspunkt er der derfor tale om en mindre omfangsrig proces end sidste år, men en proces, hvor der løbende skal tages bestik af de udefra kommende budgetvilkår og påvirkningen af kommunens aktuelle og fremtidige økonomi.
Økonomiudvalget gav endvidere udtryk for, at der ønskes et forsat fokus på at skabe økonomisk råderumspulje, jf. også den økonomiske politik, hvoraf det fremgår, at der til budgetprocessen skal findes et økonomisk råderum, som kan anvendes til politiske omprioriteringer eller økonomiske opståede udfordringer.
Retligt grundlag
Styrelsesloven og kommunens kasse- og regnskabsregulativ.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget skal drøfte overordnede principper for den kommende budgetproces for 2017-2020 med henblik på, at administrationen kan udarbejde endelig budgetproces til godkendelse i Økonomiudvalget i februar 2016.
Administrationen vil på mødet give et kort oplæg i forhold til kommende budgetproces ud fra følgende emner, som foreslås drøftet:
- Budgetteringsmodel
- Politisk og administrativ rollefordeling
- Råderumskatalog
- Drifts- og anlægsønsker
- Høringsproces
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Vicekommunaldirektøren indstiller,
1.    at principperne for budgetproces 2017 -2020 drøftes
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. januar 2016:
Fraværende: 
Principperne blev drøftet.
Sagen genoptages, når udvalget kender resultatet af "budgetopfølgning 0" på mødet i februar måned.
Administrativ bemærkning:
Administrationen vil på mødet give et kort oplæg til den videre drøftelse af budgetprocessen
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Principperne for budgetproces 2017 - 2020 blev drøftet.
Økonomiudvalget ønsker, at model 2 anvendes, herunder at der gennemføres høringsproces.

9. Anlægsbevilling til Campus Slagelse (B)

9.      Anlægsbevilling til Campus Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2013-99184               Dok.nr.: 330-2016-77874                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Beslutning om at meddele anlægsbevilling til uforbrugt rådighedsbeløb til udvikling af Campus Slagelse.
Baggrund
Til udvikling af Campus Slagelse blev der i Budget 2014 afsat 20 mio. kr. til udmøntning i 2014 samt 5 mio. i hvert af de efterfølgende overslagsår.
Ved årsskiftet 2015-2016 kan det konstateres at der henstår 90.000 kr. fra budget 2014 og 4,5 mio. kr. fra budget 2015. De uforbrugte rådighedsbeløb forventes overført til budget 2016.
Der ønskes meddelt anlægsbevilling på det samlede beløb 4,590 mio. kr., som forventes anvendt som jf. nedenstående.
Campusprojektet har i løbet af 2015 bevæget sig fra en planudviklingsfase til en realiseringsfase, og er for alvor ved at tage form. Med udskrivning af arkitektkonkurrence for bymidten, opkøb af de tidligere DSB-arealer, udvikling af en ny hal og en ny bro er campusprojektet på vej ind i den nye fase, hvor der nu også indgår eksterne investorer, som vil være med til at realisere projekterne (pt. drejer det sig om Lokale og Anlægsfonden, UCSJ og DSB).
Det har været en afgørende faktor at der har været fokus på ”Byliv før byggeri”, og at der har været tilknyttet en bylivskoordinator som har været omdrejningspunktet for at opbygge den platform og kontaktflade som campusteamet arbejder ud fra. Med lanceringen af den nye visuelle identitet og logo for campus er der tillige skabt et klart og tydligt ansigt udadtil.
Denne indsats ønskes fasthold i de kommende to år hvor de mange delprojekter skal bearbejdes og gøres klar til en mulig realisering.
§ 17 stk. 4 – Helhedsudvalget for campus har på sit udvalgsmøde den 16. december 2015 besluttet at anbefale en ansættelse (forlængelse) af en bylivskoordinator i en toårig periode fra maj 2016.
Der er foretaget en endelig lønberegning og udgiften vil udgøre 0,912 mio. kr. Der er samtidig foretaget et lønberegning af det beløb som er afsat til aflønning af en programleder frem til og med 2018, og grundet prisregulering i overslagsårerne skal der justeres med 0,233 mio. kr. 
Endvidere har udvalget på sit møde den 20. oktober 2015 besluttet at disponere op til 1,5 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag for en ny gangbro over jernbanen fra Godsbanebygningen over til busterminalen. DSB har indledningsvis givet tilsagn om medfinansiering, men kan først træffe endelig beslutning om beløbets størrelse når der foreligger et prissat projektforslag. Dette forventes klar medio 2016. Herefter kan der træffes politisk beslutning om en mulig opførelse af en ny gangbro.
I 2015 har der været arbejdet på at en optimering i området ved busterminalen, og sikre de rette parkeringsforhold når DSB skal flytte pendlerparkeringen fra arealet foran Godsbanebygningen til et areal nord for jernbanen. Dette arbejde fortsætter i 2016 hvor der forventes en endelig løsning. Der afsættes samlet 0,200 mio. kr. til ekstern rådgivning m.m.
Som et led i forhandlingerne med DSB om køb af arealet vest for Godsbanebygningen har der været gjort brug af ekstern rådgivning til dokumentation af miljømæssige og statiske forhold. Denne indsats har resulteret i et væsentligt afslag i salgsprisen fra DSB side. I 2016 vil der blive brug for yderligere undersøgelser i forbindelse med et muligt frasalg af areal til undervisningsbyggeri m.m. Hertil afsættes samlet 0,250 mio. kr.
Til understøttelse af diverse delprojekter herunder drift og brug af posthuset, færdiggørelse af visuel identitet og annonceringer, m.v. er der samlet set afholdt udgifter for 0,917 mio. kr. i 2015.
I 2016 arbejdes der videre med nye synlighedsprojekter herunder bl.a. et idéforslag til en mulig etablering af et ”Bevægelsesbånd” (mulighed for fysiske tiltag langs Sdr. Stationsvej) som en del af det Campusstrøg som skal forbinde området fra stationen ned til den nye campusgrund, og om muligt gerne videre med en kobling over til ”Fodsporet”. Hertil afsættes 0,300 mio. kr.
For at opretholde fremdriften i udviklingen af campusområdet bl.a. med fokus på at tiltrække
nye investorer og andre interessenter afsættes der 0,278 mio.kr.
Samlet set udgør ovennævnte økonomiske dispositioner i alt 4,590 mio. kr. (hvoraf 0,233 mio. kr. disponeres til driftsudgifter).
Det skal bemærkes at såfremt der frigives midler jf. ovenstående fortsat henstår 5 mio. kr. ikke frigivet midler for 2016.
Retligt grundlag
I henhold til kasse og regnskabsregulativ skal byrådet godkender alle anlægsbevillinger og frigiver rådighedsbeløb til godkendte anlægsarbejder.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge:
1. at beslutte at frigive uforbrugte midler, således at campus kan fastholde sin nuværende bemanding og opretholde en høj kadence i opgaveløsningen.
2. at beslutte at frigive uforbrugte midler, alene til aflønning og projektforslag til ny gangbro som besluttet i udvalget. Øvrige tiltag rejses enkeltvis med egen sagsfremstilling.
Vurdering
Administrationen anbefaler at handlemulighed 1 vælges for at sikre en kompetent bemanding og fortsat høj kvalitet i opgaveløsningen og opretholdelse af en effektiv og synlig fremdrift.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De 4,590 mio. kr. disponeres som følger:
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
01.03
4.590
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
01.03
4.590
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Campusprojektet er et komplekst projekt, der berører stort set alle udvalg i større eller mindre grad.
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at der meddeles anlægsbevilling på 4,590 mio. kr. til det på sted 651997 Campus afsatte rådighedsbeløb, som anført under handlemulighed 1, således at campus kan fastholde sin nuværende bemanding og opretholde en høj kadence i opgaveløsningen.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende:  Niels O. Pedersen (A)
Anbefales.
Økonomiudvalget ønsker, at der arbejdes aktivt for ekstern medfinansiering.
Et mindretal bestående af Troels Christensen (I) stemte imod.
Et mindretal bestående af Michael Gram (FB) stemte imod, for så vidt angår den foreslåede gangbro.

10. Anlægsbevilling budget 2016 - Veje og Trafik (B)

10.   Anlægsbevilling budget 2016  - Veje og Trafik (B)

Sagsnr.: 330-2016-3738                 Dok.nr.: 330-2016-27663                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
På budget 2016 er afsat beløb til nye og igangværende anlæg inden for Vej- og Trafikområdet. Der om anlægsbevilling på i alt 12,8 mio. kr. svarende til – 10,5 mio. kr. på 2016 budgettet og fremrykning af 2,3 mio. kr. fra rådighedsbeløb afsat i 2017. Anlægsbevillingen vedrører 2 projekter; Cykelsti Skælskør Landevej – Gerlevvej til Lundforlund og ombygning af signalanlæg ved Sdr. Ringgade og Grønningen (inklusiv sti-tunnel under Grønningen).
Baggrund
I budget 2016 er afsat følgende rådighedsbeløb:
a) Sted 222845 Anlæg af nye cykelstier                               2.500.000 kr.
b) Sted 667195 Rundkørsel ved Grønningen                         8.000.000 kr.
Vedrørende sted 222845 Anlæg af nye cykelstier er der i 2017 afsat et rådighedsbeløb på 5,0 mio. kr.
a) Sted 222845 Anlæg af nye cykelstier
(06 Cykelsti Skælskør Landevej – Gerlevvej til Lundforlund).
Med Landdistrikts-, Teknik og Ejendomsudvalgets behandling af Cykelstiplan 2015-2028 den 3. november 2014 blev det besluttet, at cykelstien mellem Gerlevvej og Lundforlund skulle projekteres og anlægges i årene 2015 og 2016. Den 4. januar 2016 blev tracé for cykelstien godkendt.
Projekteringsarbejdet er igangsat. De samlede etableringsomkostninger er overslagsmæssigt beregnet til 4,8 mio. kr. jf. bilag 1.

Center for Teknik og Miljø forventer at det samlede arbejde kan udføres i 2016, hvilket betyder, at der skal tages stilling til, om der på anlægsbudgettet til ”Anlæg af nye cykelstier” kan fremrykkes et rådighedsbeløb på 2,3 mio. kr. fra 2017.

b) Sted 667195 Rundkørsel ved Grønningen
Den 1. juni 2015 besluttede Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget at projektet vedrørende ombygningen af krydset Sdr. Ringgade - Grønningen - Vestmotorvejen skulle ske ved en udvidelse af eksisterende signalregulerede kryds samt etablering af stitunnel under Grønningen. På baggrund af beslutningsgrundlaget der blev behandlet den 1. juni 2015 samt drøftelser med rådgiver forventes de samlede etableringsomkostninger at kunne holdes indenfor de afsatte anlægsramme jf. bilag 2.
Der er i 2015 meddelt anlægsbevilling på 4,0 mio. kr., og med denne sag søges om anlægsbevilling på de 8,0 mio. kr. som er afsat i budget 2016 – i alt 12,0 mio. kr.
I henhold til tidsplanen afholdelse der licitation medio marts 2016, og anlægsarbejdet forventes igangsat ultimo marts. Alle anlægsarbejder forventes afsluttet inden skolestart i august 2016.
Retligt grundlag
Jf. kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ, skal Byrådet give anlægsbevillinger, før arbejderne kan igangsættes.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at anbefale begge anlægsbevillinger eller afvente med behandling til der foreligger licitationsresultater.
Vurdering
Med hensyn til fremdriften i projekterne anbefaler Center for Teknik og Miljø, at der gives anlægsbevilling med behandling af denne sag, og at de enkelte projekter kan igangsættes under forudsætning af tilbudsindhentningen viser, at projekterne kan udføres indenfor de afsatte anlægsrammer.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
6.02
12.800
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
12.800
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at der meddeles anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. til det på sted 222845 Anlæg af nye cykelstier afsatte rådighedsbeløb i 2016,
2.    at der på sted 222845 Anlæg af nye cykelstier fra 2017 fremrykkes 2,3 mio. kr. til 2016 og at der meddeles anlægsbevilling,
3.    at der meddeles anlægsbevilling på 8,0 mio. kr. til det på sted 667195 Rundkørsel ved Grønningen afsatte rådighedsbeløb i 2016,
4.    at sagen videresendes til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Det præciseres, at "sted 667195 Rundkørsel ved Grønningen" vedrører ombygning i forhold til signalanlæg/vejbaner i forhold til eksisterende kryds samt etablering af tunnel.
Jørn Melchior Nielsen (Ø) kunne ikke anbefale 3. "at".
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
At 1 til 4 anbefales.
Bilag
Bilag 1 - 222845 Anlæg af nye cykelstier - 06 Cykelsti Skælskør Landevej - Gerlevvej til Lundforlund.pdf
Bilag 2 - 667195 Rundkørsel ved Grønningen.pdf

11. Historic Viking Rally 2017 - Anmodning om lån til likviditetsforskydning (O)

11.   Historic Viking Rally 2017 - Anmodning om lån til likviditetsforskydning (O)

Sagsnr.: 330-2015-67739               Dok.nr.: 330-2015-714164                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Administrationen orienterer Byrådet om, at anmodningen fra Historic Viking Rally Club på et lån til likviditetsforskydningen på kr. 250.000 ikke kan imødekommes.
Baggrund
Foreningen Historic Viking Rally Club ansøger Slagelse Kommune om lån til likviditetsforskydning på kr. 250.000 i forbindelse med rallyet Historic Viking Rally.
Historic Viking Rally vil finde sted i 2017 i Kristi Himmelfartsferien 24. - 28. maj på Vestsjælland med start- og målpunkter i Slagelse, Skælskør, Korsør og Kalundborg. Historic Viking Rally er et orienteringsløb (rally), som køres på offentlig ikke afspærret vej under overholdelse af færdselsloven. Arrangørerne bag løbet ønsker med Historic Viking Rally at skabe et løb, som finder sted udenfor de større byer og som dermed vil køre igennem det vestsjællandske landskab og køre forbi steder af kulturhistorisk værdi.
Historic Viking Rally Club har på et tidligere tidspunkt, i efteråret 2014, henvendt sig til Center for Kultur, Fritid og Borgerservice med henblik på en afklaring af om kommunen kunne indgå i et samarbejde omkring afholdelsen af Historic Viking Rally. Der blev i den forbindelse foretaget en vurdering af arrangementets markedsføringsværdi gennem konsulentvirksomheden SportOne. På baggrund af denne vurdering blev der truffet en beslutning om ikke at forfølge projektet.
Historic Viking Rally har til formål at skabe en årligt tilbagevendende og internationalt profileret aktivitet på Vestsjælland med historiske biler som omdrejningspunkt. Et familieorienteret arrangement, som foreningen bag vurderer potentielt også vil kunne tiltrække et fjernpublikum.
Budget for Historic Viking Rally 2017:
Indtægter:
Tilskud                                                             kr.                   100.000
Offentlige tilskud                                                -                     500.000
Erhvervsforeninger                                            -                     125.000
Hovedsponsorater                                              -                     150.000
Kundeplejearrangementer                                   -                     204.000
Cateringindtægter                                              -                     100.000
Deltagerbetaling                                                 -                     648.000
Anden indtægt                                                   -                     20.000
Indtægter i alt:                                                  -                     1.847.000
Udgifter:
Områdeetablering                                              kr.                   150.600
Løbsafvikling                                                     -                     192.000
Catering, firmaarrangementer                              -                     662.000
Markedsføring                                                   -                     266.000
Administrationsudgifter                                       -                     507.000     
Udgifter i alt:                                                    kr.                   1.777.600   
Overskud:                                                        kr.                   69.400
Foreningen er blevet bevilget kr. 200.000 af midler fra Landudvikling Slagelse og kr. 300.000 fra Region Sjælland af regionale udviklingsmidler.
Midlerne fra Landudvikling Slagelse er øremærket udgifter til formidling, opstilling af telte og projektstyring. Tilskuddet kan udbetales i tre rater. De første to rater kan udbetales, når foreningen kan dokumentere, at de har udgifter til projektet. Den sidste rate på 50 % kan udbetales, når regnskab og slutrapport er godkendt.
Midlerne fra Region Sjælland udbetales i halvårlige bagudrettede rater på baggrund af indsendte og godkendte statusrapporter.
Byrådssekretariatet har på baggrund af henvendelsen fra Historic Viking Rally Club udarbejdet et notat. Af notatet fremgår følgende:
1) Der er ikke tale om ansøgning til foreningsaktivitet til foreningens medlemmer – folkeoplysningslovens bestemmelser ikke aktuelle
2) Ansøger har ikke modtaget støtte i form af LAG-/EU-midler – retningslinjerne for lån i sager med EU-støtte overholdes ikke
3) Der er ikke tale om en ansøgning om tilskud til en (kulturel) aktivitet – kommunalfuldmagtsreglerne ikke aktuelle
Byrådssekretariatets konklusion er, at da foreningen ikke har modtaget tilskud gennem LAG-/EU-midler, har Slagelse Kommune ikke mulighed for at yde et lån i henhold til retningslinjerne for Lån i sager med EU-støtte. Endvidere vurderes det, at aktiviteten ikke er en kommunal opgave, hvorfor aktiviteten ikke vil kunne opnå kommunal støtte. Når en aktivitet ikke kan støttes med kommunale midler, kan der heller ikke ydes lån til aktiviteten.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for lån i sager med EU-støtte.
Handlemuligheder
Intet at bemærke.
Vurdering
På baggrund af Byrådssekretariatets vurdering er det ikke muligt at imødekomme Historic Viking Rally Clubs anmodning om et lån. Foreningen lever ikke op til Retningslinjerne for lån i sager med EU-støtte, da foreningen ikke har modtaget tilskud i form af EU-midler.
Administrationen har været i kontakt med Landudvikling Slagelse, som bekræfter, at foreningen kan få udbetalt de første rater ligeså snart der er dokumenterede udgifter samt at der vil være en hurtig sagsbehandlingstid på udbetalingen af raterne. Dette gælder også for midlerne fra Region Sjælland.
Alt i alt vurderes det, at foreningen er godt stillet i forhold til at rater udbetalt, når der er afholdte udgifter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Konst. Kommunaldirektør indstiller,
1.    at Byrådet tager afslaget på lån til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Bilag
Projektbeskrivelse

12. Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune (B)

12.   Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune (B)

Sagsnr.: 330-2016-11878               Dok.nr.: 330-2016-87051                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til nye Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune.
Baggrund
Det nuværende kasse-og regnskabsregulativ for Slagelse Kommune har gennemgået en revidering med et ønske om en mere stringens og tydelighed om reglerne for kommunens styringsgrundlag og en tilretning i forbindelse med etablering af Administrativ Service. Kasse- og regnskabsregulativet har fået en ny betegnelse og vil fremover være Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune. Reglerne beskriver de overordnede regler for økonomistyring og ledelsestilsyn og anvendes til regulering og styring af kommunens økonomiske forhold. Reglerne fastsættes af Byrådet. Regelsættet er struktureret med 3 overordnede styringsregelsæt:
Regelsæt 1 Økonomistyring -  godkendes af Byrådet
Regelsæt 2 Ledelsestilsyn   -   godkendes af Byrådet
Regelsæt 3 Koncernstyring -   godkendes af økonomidirektøren
De overordnede regelsæt bliver understøttet af en række bilag og manualer, der regulerer og beskriver den daglige økonomiske styring på et mere detaljeret niveau.
Principperne for den økonomiske styring og ledelsestilsynet har taget udgangspunkt i det eksisterende kasse-og regnskabsregulativ. Reglerne er dog væsentligt ændret med opbygning af en ny struktur af nye regelsæt, der gerne skulle understøtte, at den enkelte leder og medarbejder får en større indsigt i gældende regler for økonomistyring, samt et større overblik over ansvaret for ledelsestilsynet og den generelle koncernstyring i Slagelse Kommune. I det følgende er de væsentligste ændringer i de enkelte regelsæt beskrevet:
I regelsæt 1 om Økonomistyring er tilføjet en budgetopfølgning primo budgetåret i bestræbelserne på hurtigt, at kunne handle på økonomiske forhold, der er kendte efter budgettets vedtagelse i oktober måned. Formålet med budgetopfølgningerne er skærpet, samt reglerne for anlægsstyring og anlægsregnskaber præciseret.
I regelsæt 2 er der som et nyt tiltag udarbejdet et årshjul for ledelsestilsyn, så lederne skal forholde sig til de væsentligste risici hver måned – og de vil være differencerede måned for måned. Regelsættet er tilpasset etablering af Administrativ Service, hvorfra de enkelte chefer og ledere fremadrettet vil blive serviceret. Budgetansvarlige ledere har ansvaret for ledelsestilsynet, men det praktiske omkring ledelsestilsynet bliver understøttet af Administrativ Service. Administrativ Service har ansvar for ledelsestilsyn af bogføringer udført af Administrativ Service.
Det sidste regelsæt 3 om Koncernstyring er nyt. Regelsættet indeholder vigtige udefra kommende regler m.v. Det vil primært være om juridiske og økonomiske forhold, der er væsentlige i den daglige økonomiske styring. Regelsættet skal sikrer, at der for den enkelte leder og medarbejder hurtigt kan skabes et overblik over væsentlige økonomiske forhold.
I regelsæt 1 og 2 fastsætter Byrådet rammerne for ledelsestilsyn og økonomisk styring. Regelsæt 3 er et mere dynamisk regelsæt, der hurtigt skal kunne tilpasses gældende regler, derfor er det økonomidirektøren, der har den daglige bemyndigelse til at tilpasse regelsættet.
Alle 3 regelsæt bliver understøttet af en række administrative bilag, der mere detaljeret beskriver forretningsgange, hensigter og lokale regler. Bilagene godkendes tillige af økonomidirektøren, så den daglige økonomiske styring hele tiden bliver reguleret på den mest hensigtsmæssige og optimale måde.
Retligt grundlag
Lov om kommunernes styrelse § 42 – hvoraf det fremgår, at Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. Regulativet tilstilles den kommunale revision, som tillige skal underrettes om alle ændringer i regulativet, før de sættes i kraft.
Handlemuligheder
Byrådet kan godkende Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn, eller komme med konkrete ændringer til det fremsendte regelsæt.
Vurdering
Center for Økonomi anbefaler, at Byrådet godkender Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune, da det vil give Slagelse Kommune et bedre styringsgrundlag og brug af færre ressourcer fremadrettet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Konst. kommunaldirektør indstiller,
1.    at Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune godkendes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Økonomiudvalget ønsker, at det tydeliggøres, at der også udføres stikprøvekontrol, samt at det skal fremgå, at lederen er forpligtet til at forholde sig til et maksimum på det enkelte firmakort.
Bilaget tilrettes, inden Byrådet behandler sagen.
Afvigende mening, (A): A er ikke tilænger af den centralisering, som sker med etableringen af Administrativ Service (TAO) og bygningsdriften.
Bilag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune

13. Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - Kystbeskyttelsesprojekter (B)

13.   Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - Kystbeskyttelsesprojekter (B)

Sagsnr.: 330-2014-12547               Dok.nr.: 330-2015-660947                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
For anlægsprojekter, hvor bruttoudgift er større end 2 mio. kr., skal der udfærdiges særskilt anlægsregnskab. Anlægsregnskabet ledsages af en regnskabsforklaring og forelægges Byrådet.
Baggrund
Center for Teknik og Miljø har udarbejdet anlægsregnskab for:
054520 Kystbeskyttelsesprojekter (Omø dige)
Netto-bevilling                                                                      1.500.000 kr.
Afholdt udgift                                            9.893.457 kr.
Bogført indtægt                                          8.393.457 kr.        1.500.000 kr.
Afvigelse                                                                                        0 kr.
Med henblik på at sikre mod oversvømmelser, er der etableret dige på Omø. Diget er finansieret dels af Slagelse kommune, som har bidraget med 1,5 mio. kr. og dels af staten, hvis bidrag udgør 5 mio. kr. Herudover er der modtaget LAG-midler på 1,8 mio. kr., mens lodsejerne bidrager med resterende 1,6 mio. kr.
Retligt grundlag
Slagelse kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ foreskriver, at der skal aflægges anlægsregnskab.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Centerchef for Teknik og Miljø anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Jf. Slagelse kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ skal overskridelse af en anlægsbevilling finansieres inden for fagudvalgets egen budgetramme 1 (løn samt øvrige driftsudgifter/-indtægter). Mindreudgift tilføres kassen.
Der er ingen afvigelse i dette regnskab, da merudgiften opkræves hos lodsejerne.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales over for Byrådet
1.    at anlægsregnskabet godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende:  Ali Yavuz (A), Johnny Persson (V)
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Sagen udgår og sendes tilbage til udvalget, da der skal udarbejdes nyt anlægsregnskab.

14. Status på udgifter til flygtninge 2016 (B)

14.   Status på udgifter til flygtninge 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2016-11059               Dok.nr.: 330-2016-80638                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
På foranledning af Borgmesteren orienteres Byrådet om status på de forventede udgifter til flygtninge i 2016. Derudover skal det besluttes, at denne status indarbejdes i de tre årlige budgetopfølgninger.
Baggrund
Slagelse Kommune skal i 2016 modtage 225 flygtninge, hvilket er en stigning på 58 siden budgettet for 2016 blev vedtaget. Udover kvoten på 225 forventes det at der i 2016 vil blive familiesammenført mellem 80 og 100 voksne og mindst 100 børn, således at Slagelse Kommune i 2016 skal modtage ca. 400 personer, hvoraf der er ca. 100 børn mellem 0-17 år.
Hovedparten af kommunens udgifter til flygtninge anvendes til integrationsprogram, integrationsydelse og kontanthjælp samt til boligplacering. Derudover skal kommunen etablere pladser i dagtilbud og skoler, samt tilbyde sundhedspleje o.lign. til de flygtninge kommunen modtager.
Det vedtagne budget 2016 bygger på en forudsætning om at Slagelse Kommune skulle modtage 167 flygtninge samt familiesammenførte. Med udgangspunkt i de ændrede forudsætninger har Jobcenteret, Center for Børn og Familie samt Center for Skole udarbejdet vurdering af de forventede udgifter afledt heraf både i forhold til det vedtagne budget til opgaverne og i forhold til den samlede økonomi på deres områder.
De nedenstående beregninger og skøn bygger på status for modtagelse af flygtninge til og med uge 6.
I forhold til forsørgelse (integrationsydelse og kontanthjælp) vurderes det at der i 2016 vil være et merforbrug på ca. 2,0 mio.kr. Området er en del af overførselsudgifterne på politikområde 2.01 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration.
Årsagen til at merforbruget ikke vurderes højere skyldes at der i budget 2016 er indregnet budget til 167 flygtninge samt familiesammenførte, og der derfor kun mangler budget til 58 flere. Antallet af familiesammenførte fastholdes på det antal, der er forudsat i budgetforudsætningerne.
På udgifter til boligplacering forventes en samlet ikke budgetlagt udgift i 2016 på 1,77 mio. kr. I dette beløb er indregnet 0,4 mio. kr. til drift af ”nye” lejemål – altså udgifter til husleje og forbrug, som ikke kan dækkes af flygtningens egenbetaling af boligudgifter.
Der er ikke medregnet evt. udgifter til indgåelse af nye lejemål, herunder depositum, istandsættelse/ombygning ved ibrugtagning og fraflytning af evt. nye lejemål, uanset om der er tale om kommunale bygninger, almennyttigt byggeri eller privat udlejning.
Udgifterne til boligplacering afhænger i høj grad af de konkrete lejeudgifter i de boliger der anvendes til formålet. Området arbejder på at finde så mange boliger som muligt, hvor huslejen ikke overstiger egenbetalingen.
Udgifter til boligplacering indgår ligeledes i politikområde 2.01. Boligplacering er en serviceudgift.
På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på det samlede politikområde 2.01 i 2016, incl. de forventede merforbrug til flygtninge.
Modtager Slagelse Kommune 100 børn i 2016 og det forudsættes at ca. 30% skal i dagtilbud vil den direkte udgift hertil udgøre ca. 3,0 mio. kr. Da der generelt kommer flere børn end budgetteret i kommunens dagtilbud vil udgiften pga. vippeordningen på området blive finansieret via kassen.
Udover de direkte udgifter til dagtilbud forventes der at være udgifter til særlige tilbud, f.eks. tale, høre og motorik bistand på minimum samme niveau som til andre børn. Dertil kommer et øget pres på tilbud fra sprogpædagoger, sundhedspleje, tandpleje o.lign. Opgaverne løses pt. via omprioritering af ressourcerne og dermed nedprioritering af andre opgaver. Der er ikke foretaget særskilt beregning på disse merudgifter.
Skoleområdet skønner at der i løbet af 2016 skal oprettes 4 nye modtageklasser. 2 i løbet af foråret og 2 yderligere efter sommerferien. I skoleområdets ressourcemodel tildeles der 581.000 kr. pr. år til modtageklasser. Den samlede udgift til 4 nye klasser i 2016 skønnes at udgøre 1,6 mio.kr.. De nuværende 12 modtageklasser indgår i områdets ressourcetildelingsmodel for skoleåret 2015/16. For skoleåret 2016/17 er der ikke finansiering til de 12 modtageklasser, hvorfor der må forventes et merforbrug i 2016 hertil på 2,9 mio.kr.
Samlet forventes således et merforbrug på skoleområdet på 4,5 mio. kr. relateret til modtageklasser i 2016.
Kommunen modtager i 2016 ekstraordinært tilskud til investeringer i forbindelse med modtagelse af flygtninge og ekstraordinært integrationstilskud på i alt 4,692 mio.kr. Dette tilskud indgik i budgetlægningen af budget 2016, og er indregnet i kommunens samlede indtægter i 2016.
Retligt grundlag
Styrelsesloven
Handlemuligheder
Byrådet kan tage orienteringen til efterretning. Derudover kan der til hver ordinær budgetopfølgning, pr. ultimo marts, juni og september udarbejde særskilt bilag, hvor der gives et samlet overblik over udgifter direkte forbundet med modtagelse af flygtninge.
Vurdering
Det er administrationens vurdering at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at ændre på de givne budgetrammer.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det vurderes at hovedparten af de forventede udgifter til modtagelse af flygtninge i 2016 kan holdes indenfor de givne budgetrammer. Særligt udgifter til dagtilbud og modtageklasser forventes dog at ligge udover budgetrammerne, hvorfor der til budgetopfølgning ultimo marts vil blive foretaget en nærmere analyse af, hvad der mangler af finansiering.
Merudgifternes omfang afhænger i høj grad af med hvilken hastighed kommunen rent faktisk modtager flygtninge og den konkrete alderssammensætning.
I forbindelse med de ordinære budgetopfølgninger bør udgifterne indgå som et særligt fokusområde, og det bør løbende vurderes, hvorvidt der er behov for omprioriteringer eller tillægsbevillinger.
Konsekvenser for andre udvalg
De direkte udgifter til modtagelse af flygtninge ligger under hhv. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Uddannelsesudvalget. Derudover kan der komme flygtninge som har behov for hjælp eller ydelser fra andre centre og politikområder.
Indstilling
Konst. kommunaldirektør indstiller,
1.    at Orienteringen om status på udgifter til modtagelse af flygtninge tages til efterretning
2.    at Der til de ordinære budgetopfølgninger udarbejdes en samlet status på udgifterne til modtagelse af flygtninge. Denne status forelægges relevante fagudvalg og økonomiudvalget
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Økonomiudvalget ønsker en status på hele økonomien for 2015. Materialet sendes til hele Byrådet.

15. Genoptagelse - BoligKorsør, afd 7, helhedsplan, godkendelse af projektide (Skema B) (B)

15.   Genoptagelse - BoligKorsør, afd 7, helhedsplan, godkendelse af projektide (Skema B) (B)

Sagsnr.: 330-2012-158915             Dok.nr.: 330-2016-85313                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal beslutte om Skema B for BoligKorsør afd. 7, Fjordvænget skal indstilles til Landsbyggefonden til godkendelse samt godkende yderligere lånoptagelse. Byrådet skal beslutte om der skal meddeles kommunal garanti for yderligere lånoptagelse.
Baggrund
BoligKorsør har fremsendt ansøgning om godkendelse af skema B for helhedsplanen for afdeling 7, Fjordvænget 1-21, Linde Alle 17-35 og Thiesens Alle 15-33, 4220 Korsør. Skema A blev vedtaget d. 25. februar 2013 med det formål at nedrive nogle boliger og renovere resten.
Ved skema A godkendte kommunen en anskaffelsessum på 115,934 mio. kr. Udover denne anskaffelsessum var der projekteret med en række ustøttede renoveringsarbejder m.m. således at projektet have samlede udgifter på 156,6 mio. kr.
Helhedsplanens formål er at fremtidssikre afdelingen, så den også i fremtiden vil kunne tilbyde tidssvarende og attraktive boliger for alle, uanset alder og familiestruktur.
Reduktion af boliger
Skema A lagde op til reduktion på 13 boliger. Yderligere reduktion var et ønske fra Økonomiudvalget. Skema B lægger derfor op til, at der reduceres i alt 21 boliger fra 186 før gennemførelse af renoveringsprojektet til 165 efter projektets gennemførelse. Reduktionen sker ved nedrivning af 1½ opgang, i alt 9 boliger på Linde Alle 33-35 samt nedlæggelse af 12 boliger ved sammenlægning.
Ændringer i projektets økonomi og finansiering i forhold til skema A
Efter Slagelse Kommunens godkendelse af skema A har Landsbyggefonden og BoligKorsør været i dialog om projektet ligesom projektet har været i udbud og er blevet nærmere undersøgt. Udgifterne til projektet er blevet højere end godkendt ved skema A. Dette skyldes blandt andet udgifterne til de yderligere nedrivninger som blev efterspurgt af Økonomiudvalget, renovering af altaner som har vist sig at være mere kompliceret og anden type af ventilationsanlæg som er blevet krævet af Center for Teknik og Miljø.
Herudover er medtaget en større udgift til tomgangsleje og genhusning. Slagelse kommune har ikke tidligere set, at udgifter til tomgangsleje, som ikke direkte vedrører byggeprojektet, er medtaget i byggebudgettet, da disse udgifter normalt betales af driftsbudgettet Det er undersøgt ved Landsbyggefonden, som oplyser at udgifterne kan medtages fra godkendelse af skema A. Konsekvensen af at tomgangslejen ikke medtages er, at dispositionsfonden reduceres væsentlig og grundlaget for kapitaltilførslen mindskes. Landsbyggefonden beslutter efter kommunens godkendelse, om alle disse udgifter må medtages i byggebudgettet.
Hele projektet beløber sig nu til 204,365 mio. kr. og finansiering sker således:
Støttede realkreditlån         151,894 mio. kr.
Ustøttede realkreditlån        41,838 mio. kr.
LBF finansieringsplan          10,632 mio. kr.
Der sker ingen ændringer af huslejestigningen og kapitaltilførslen.
Det ustøttede realkreditlån finansieres blandt andet ved, at der sker besparelser på konto 114, 115 og 116 fx ved samdrift med afd. 12 i forhold til personale, reduktion af tilbudte ydelser, driftsbesparelse til håndværkere idet afdelingen nu renoveres, skal der ikke bruges så mange penge til vedligeholdelse samt henlæggelser til de planlagte vedligeholdelser. 
Kommunen skal inden Landsbyggefondens endelige godkendelse, godkende projektøkonomien.
Boligselskabets egne forhold – beboerdemokratiet
Byrådssekretariatet har kontrolleret, at beboerdemokratiet er inddraget.
Kommunens interne forhold – kommunal garanti
Der søges om fuld kommunal garanti af lån optaget ved realkreditinstitut. Kommunen garanterer for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Det endelige beløb kan ikke oplyses førend boligselskabet har hjemtaget lånet.
Kommunen skal derfor garantere for op til yderligere 35,96 mio. kr. for støttede arbejder og 0,4 mio. kr. for ustøttede arbejder. Den reelle stigning i de ustøttede arbejder er 11 mio. kr. men grundet en regnefejl ved skema A, er der blevet godkendt garanti for 10,6 mio. kr. som der ikke skulle garanteres for.
Landsbyggefonden regaranterer for 50 % af kommunens tab som følge af garantiforpligtelsen for de støttede lån. Landsbyggefondens forpligtelse er dog begrænset til indestående i Landsdispositionsfonden. Der er ikke regaranti for de ustøttede lån.
Økonomiudvalget har bedt om stramninger i forhold til styringen af helhedsplaner idet rækken af sager med en måske lidt anden tilgang til budgetstyring i den senere tid har været stigende. Det synes dog, at denne sag og sag om afd. 12, er de sidste sager om helhedsplaner der i denne omgang skal have skema B godkendt.
Retligt grundlag
Renovering af afdelingen sker i henhold til almenboliglovens § 91.
Garanti ydes i henhold til almenboliglovens § 91, § 98 og § 127.
Optagelse af lån med pant i afdelingen skal godkendes af kommunen, jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.
Nedrivning samt sammenlægning af boliger skal godkendes af kommunen jf. almenboliglovens § 28 stk. 1 og 2.
Kommunen skal godkende projektøkonomien (skema B) inden endelig godkendelse af Landsbyggefonden jf. § 6 i Regulativ om støtte fra Landsbyggefonden.
Handlemuligheder
Der er mulighed for ikke at godkende stigningen på 10,4 mio. kr. i de ustøttede arbejder. Der er mulighed for at bede boligselskabet om, at skære nogle af de arbejder fra idet finansieringen ikke synes at kunne holde. Landsbyggefonden har dog vurderet projektet som helhed og har vurderet at arbejderne ikke var unødvendige. Hvis de ustøttede arbejder ikke godkendes, må det forventes at projektet bliver yderligere forsinket, med risiko for fordyrelse.
Økonomiudvalget har mulighed for, at ansvarliggøre boligselskabet i forhold til fremtidige disponeringer f.eks. at give boligselskabet en tilbagemelding om, at en overskridelse på 23 % synes at indikere, at der ikke er udvist tilstrækkelig omhyggelighed med økonomien i forbindelse med planlægning af projektet.
På møde med repræsentanter fra boligselskaberne er det blevet besluttet, at det ikke er acceptabelt med de store budgetoverskridelser. Der ligges derfor op til et tættere samarbejde mellem kommune, boligselskab og Landsbyggefond i forhold til fremtidige helhedsplaner.
Vurdering
Administrationen vurderer, at ansøgningen understøtter det overordnede behov for fornyelse og renovering af området. Dels i form af reduktion af antallet af boliger i Korsør og dels ved at de tilbageværende boliger fremtidssikres.
Da der er tæt teknisk og økonomisk sammenhæng mellem den renovering der er godkendt i skema A og det fremlagte skema B anbefales det, at godkende renoveringernes omfang.
I forhold til godkendelse af den forhøjede tomgangsleje, anbefaler administrationen, at ansøgningen godkendes, men at det indskærpes overfor BoligKorsør, at der arbejdes intenst på at denne udgift reduceres.
Administrationens samlede anbefaling skal ses i lyset af, at omkostningsforøgelserne fra skema A til B ikke medfører forøgelse af huslejerne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2, nr. 1 ikke omfattet af den kommunale låneoptagelse.
Hvis garantien skal indfris, skal det finansieres af kassen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget indstiller til Landsbyggefonden, at Skema B med en anskaffelsessum på 151,894 mio. kr. godkendes
2.    at Økonomiudvalget godkender yderligere lånoptagelse på ca. 36,5 mio. kr.
3.    at Byrådet meddeler 100 % kommunal garanti for både støttede og ustøttede lån, henholdsvis i alt 151,894 mio. kr. og 41,838 mio. kr.
4.    at Byrådet godkender nedrivning og sammenlægning af 21 boliger.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2015:
Fraværende:  John Dyrby Paulsen (A)
Økonomiudvalget udsatte sagen med henblik på yderligere oplysning. Udvalget ønsker, at boligorganisationen revurderer projektet i forhold til den tidligere godkendte økonomiske ramme (Skema A). Ligeledes ønsker udvalget oplysning om, hvor meget af meromkostningen, der direkte er forårsaget af kommunens krav.
Økonomiudvalget ønsker i fremtidige sager, hvor den økonomiske ramme i et tidligere godkendt skema overskrides, at den ændrede økonomi opstilles punkt for punkt svarende til det tidligere godkendte skema.
­Administrative bemærkninger
BoligKorsør har fremsendt revideret Skema B til godkendelse. Der er foretaget en samlet reduktion på i alt 11,7 mio. kr. i forhold til det tidligere behandlede Skema B. Se bilag med revideret budget.
Boligselskabet oplyser, at der blandt andet er sparet 4,5 mio. kr. på altaner, 4,4 mio. kr. på at fælleshuset ikke renoveres, 640.000 på reduktion i terræninventar som fx tørregårde og pergolaer, 230.000 på nye radiatorer. Se bilag med redegørelse.
Boligselskabet oplyser, at anskaffelsessummen er steget med kr. 14.393.579 fra skema A til skema B, som følge af de yderligere nedrivninger som Økonomiudvalget forlangte ved behandling af skema A samt ændrede byggetekniske krav. Se bilag med udgifter foranlediget af ØK og myndighed.
Projektet har nu en anskaffelsessum på 144 mio. kr. i støttede renoveringsarbejder. Ud over denne anskaffelsessum er der projekteret med en række ustøttede renoveringsarbejder m.m. på 48,6 mio. kr., således at projektet har samlede udgifter på 192,6 mio. kr.
I øjeblikket har Udlændinge-, integrations- og boligministeren sat en stopper for nedrivningen af almene boliger ud fra ønsket om husning af flygtninge. Inden BoligKorsør kan nedrive boligerne skal der derfor opnås tilladelse ministeriet, hvilket i øjeblikket måske ikke er muligt. Med tilladelsen fra Slagelse Kommune til nedrivning og sammenlægning, har BoligKorsør mulighed for at nedrive og sammenlægge når muligheden foreligger, eller at gøre gældende over for ministeriet, at boligorganisationen har tab ved ikke selv at kunne råde som ønsket.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
5.    at Økonomiudvalget indstiller til Landsbyggefonden, at Skema B med en anskaffelsessum på 144 mio. kr. godkendes
6.    at Økonomiudvalget godkender yderligere lånoptagelse på ca. 24,6 mio. kr.
7.    at Byrådet meddeler 100 % kommunal garanti for både støttede og ustøttede lån, henholdsvis i alt 144 mio. kr. og 37,9 mio. kr.
8.    at Byrådet godkender nedrivning og sammenlægning af 21 boliger.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. januar 2016:
Fraværende:  Michael Gram (FB)
Økonomiudvalget besluttede at Bolig Korsør, ved direktør Uffe Kjær, skulle deltage i behandlingen af punktet med henblik på sagens oplysning.
Bolig Korsør oplyste følgende:
- Boligorganisationen gennemgik "overblik over forskellen mellem skema A af 25.02.13 og revideret skema B af 06.01.16".
- Entrepriseaftalen udløber 01.03.16, og at igangsætning inden denne dato har afgørende betydning for organisationens økonomi, da Bolig Korsør har forestået betydelige udlæg.
- Sager omkring afd. 3 og 21 på vej (skema A), disse indeholder boligreduktioner.
At 5 til 8 anbefales.
Beslutning i Byrådet den 25. januar 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Stedfortræder Ebbe Ahlgren (V) gjorde opmærksom på, at spørgsmålet om hans habilitet skulle vurderes, idet han er formand for BoligKorsør. Ebbe Ahlgren (V) blev vurderet inhabil i forhold til sagen, og deltog derfor ikke i sagens behandling.
At 7 til 8 godkendt, under forudsætning af, at de 21 boliger der lægges op til skal nedlægges/sammenlægges, bliver godkendt.
Et mindretal bestående af (Ø), (i alt 2) stemte imod.
 
Administrative bemærkninger til Økonomiudvalgets møde den 22. februar:
BoligKorsør ansøger om, at Byrådets beslutning af 25. januar 2016 ændres. Projektet igangsættes nu, og Slagelse Kommune meddeler garanti for det fulde beløb. Projektet tilrettelægges således, at nedrivningen sker i slutningen af byggeperioden, hvor Udlændinge-, Integrations- og boligministeren godkendelse forventes at foreligge. Slagelse Kommune har efter aftale med BoligKorsør, ansøgt ministeren om dispensation fra stoppet for nedrivningen af almene boliger. Skulle ministeriet mod forventning opretholde forbuddet mod nedrivning af almene boliger, ønsker BoligKorsør fortsat et gennemføre byggeprojektet dog i givet fald uden nedrivningen. Slagelse Kommune har mulighed for at meddele garanti for det fulde ansøgte beløb, idet garantien, for så vidt angår omkostningerne ved nedrivningen, først frigøres, når nedrivningen igangsættes.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at Byrådet ændrer den tidligere meddelte godkendelse, således at der gives en kommunal garantiramme for det fulde beløb (støttede og ustøttede lån på i alt kr. 179,421 mio.kr.), men garantien for så vidt angår kr. 2,479 mio.kr. først underskrives af administrationen, når nedrivningen påbegyndes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Bilag
Revideret budgetskema
Revideret redegørelse ved REV skema B - .pdf
Rev. Skema B ansøgning til Slagelse Kommune.pdf
Mail med oplysninger om udgifter foranlediget af ØK og myndighed
Skema B

16. Genoptagelse - BoligKorsør Afd. 12, helhedsplan, godkendelse af projektøkonomi (Skema B) (B)

16.   Genoptagelse - BoligKorsør Afd. 12, helhedsplan, godkendelse af projektøkonomi (Skema B) (B)

Sagsnr.: 330-2012-159094             Dok.nr.: 330-2016-76520                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal beslutte om Skema B for BoligKorsør afd. 12, Alleérne skal indstilles til Landsbyggefonden til godkendelse samt godkende yderligere lånoptagelse. Byrådet skal beslutte om der skal meddeles kommunal garanti for yderligere lånoptagelse.
Baggrund
BoligKorsør har fremsendt ansøgning om godkendelse af skema B for helhedsplanen for afdeling 12, Thiesens Alle 35-41, Elme Alle 24-50 og Linde Alle 37-77, 4220 Korsør. Skema A blev vedtaget d. 25. februar 2013 med det formål at nedrive nogle boliger og renovere resten.
Ved skema A blev der godkendt en anskaffelsessum 95,625 mio. kr. Udover denne anskaffelsessum var der projekteret med en række ustøttede renoveringsarbejder m.m. således at projektet havde samlede udgifter på 165,6 mio. kr.
Reduktion af boliger
Skema A lagde kun op til reduktion på 2 boliger. Yderligere reduktion var et ønske fra Økonomiudvalget. Skema B lægger derfor op til, at der reduceres i alt 36 boliger fra 236 før gennemførelse af renoveringsprojektet til 198 efter projektets gennemførelse. Reduktionen sker ved, at der nedrives en hel blok med 18 boliger på Linde Alle 37-41 samt nedrivning af de 2 øverste etager i 2 blokke i alt 16 boliger, hvor stueetagen ombygges til rækkehuse. Herudover reduceres der med yderligere 2 boliger ved sammenlægning.
Ændringer i projektets økonomi og finansiering i forhold til skema A
Efter Slagelse Kommunens godkendelse af skema A har Landsbyggefonden og BoligKorsør været i dialog om projektet ligesom projektet har været i udbud og er blevet nærmere undersøgt. Udgifterne til projektet er blevet højere end godkendt ved skema A. Dette skyldes blandt andet udgifterne til de yderligere nedrivninger som blev efterspurgt af Økonomiudvalget, renovering af altaner som har vist sig at være mere kompliceret, udskiftning af tag i stedet for renovering og anden type af ventilationsanlæg som er blevet krævet af Center for Teknik og Miljø.
Herudover er medtaget en større udgift til tomgangsleje og genhusning. Slagelse kommune har ikke tidligere set, at udgifter til tomgangsleje, som ikke direkte vedrører byggeprojektet, er medtaget i byggebudgettet, da disse udgifter normalt betales af driftsbudgettet Det er undersøgt ved Landsbyggefonden, som oplyser at udgifterne kan medtages fra godkendelse af skema A. Konsekvensen af at tomgangslejen ikke medtages er at dispositionsfonden reduceres væsentlig og grundlaget for kapitaltilførsel mindskes. Landsbyggefonden beslutter efter kommunens godkendelse, om alle disse udgifter må medtages i byggebudgettet.
Hele projektet beløber sig nu til 232 mio. kr. og finansiering sker således:
Støttede realkreditlån         148,672 mio. kr.
Ustøttede realkreditlån        72,895 mio. kr.
LBF finansieringsplan          10,407 mio. kr.
Der sker ingen ændringer af huslejestigningen og kapitaltilførslen.
Det ustøttede realkreditlån finansieres blandt andet ved, at der sker besparelser på konto 114, 115 og 116 fx ved samdrift med afd. 7 i forhold til personale, reduktion af tilbudte ydelser, driftsbesparelse til håndværkere idet afdelingen nu renoveres, skal der ikke bruges så mange penge til vedligeholdelse samt henlæggelser til de planlagte vedligeholdelser. 
Kommunen skal inden Landsbyggefondens endelige godkendelse, godkende projektøkonomien.
Boligselskabets egne forhold – beboerdemokratiet
Byrådssekretariatet har kontrolleret, at beboerdemokratiet er inddraget.
Kommunens interne forhold – kommunal garanti
Der søges om fuld kommunal garanti af lån optaget ved realkreditinstitut. Kommunen garanterer for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Det endelige beløb kan ikke oplyses førend boligselskabet har hjemtaget lånet.
Kommunen skal derfor garantere for op til yderligere 53 mio. kr. for støttede arbejder og 20 mio. kr. for ustøttede arbejder.
Landsbyggefonden regaranterer for 50 % af kommunens tab som følge af garantiforpligtelsen for de støttede lån. Landsbyggefondens forpligtelse er dog begrænset til indestående i Landsdispositionsfonden. Der er ikke regaranti for de ustøttede lån.
Økonomiudvalget har bedt om stramninger i forhold til styringen af helhedsplaner idet rækken af sager med en måske lidt anden tilgang til budgetstyring i den senere tid har været stigende. Det synes dog, at denne sag og sag om afd. 7, er de sidste sager om helhedsplaner der i denne omgang skal have skema B godkendt.
Retligt grundlag
Renovering af afdelingen sker i henhold til almenboliglovens § 91.
Garanti ydes i henhold til almenboliglovens § 91, § 98 og § 127.
Optagelse af lån med pant i afdelingen skal godkendes af kommunen, jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.
Nedrivning samt sammenlægning af boliger skal godkendes af kommunen jf. almenboliglovens § 28 stk. 1 og 2.
Kommunen skal godkende projektøkonomien (skema B)inden endelig godkendelse i Landsbyggefonden jf. § 6 i Regulativ om støtte fra Landsbyggefonden.
Handlemuligheder
Der er mulighed for ikke at godkende stigningen på 20 mio. kr. i de ustøttede arbejder. Der er mulighed for at bede boligselskabet om, at skære nogle af de arbejder fra idet finansieringen ikke synes at kunne holde. Landsbyggefonden har dog vurderet projektet som helhed og har vurderet at arbejderne ikke var unødvendige. Hvis de ustøttede arbejder ikke godkendes, må det forventes at projektet bliver yderligere forsinket, med risiko for fordyrelse.
Økonomiudvalget har mulighed for, at ansvarliggøre boligselskabet i forhold til fremtidige disponeringer f.eks. at give boligselskabet en tilbagemelding om, at en overskridelse på 40 % synes at indikere, at der ikke er udvist tilstrækkelig omhyggelighed med økonomien i forbindelse med planlægning af projektet.
På møde med repræsentanter fra boligselskaberne er det blevet besluttet, at det ikke er acceptabelt med de store budgetoverskridelser. Der ligges derfor op til et tættere samarbejde mellem kommune, boligselskab og Landsbyggefond i forhold til fremtidige helhedsplaner.
Vurdering
Administrationen vurderer, at ansøgningen understøtter det overordnede behov for fornyelse og renovering af området. Dels i form af reduktion af antallet af boliger i Korsør og dels ved at de tilbageværende boliger fremtidssikres.
Da der er tæt teknisk og økonomisk sammenhæng mellem den renovering der er godkendt i skema A og det fremlagte skema B, anbefales det at godkende renoveringernes omfang.
I forhold til godkendelse af den forhøjede tomgangsleje, anbefaler administrationen, at ansøgningen godkendes, men at det indskærpes overfor BoligKorsør, at der arbejdes intenst på at denne udgift reduceres.
Administrationens samlede anbefaling skal ses i lyset af, at omkostningsforøgelserne fra skema A til B ikke medfører forøgelse af huslejerne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2, nr. 1 ikke omfattet af den kommunale låneoptagelse.
Hvis garantien skal indfris, skal det finansieres af kassen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget indstiller til Landsbyggefonden, at Skema B med en anskaffelsessum på 148,672 mio. kr. godkendes
2.    at Økonomiudvalget godkender yderligere lånoptagelse på ca. 66,5 mio. kr.
3.    at Byrådet meddeler 100 % kommunal garanti for både støttede og ustøttede lån, henholdsvis i alt 148,672 mio. kr. og 72,895 mio. kr.
4.    at Byrådet godkender nedrivning og sammenlægning af 36 boliger.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2015:
Fraværende:  John Dyrby Paulsen (A)
Økonomiudvalget udsatte sagen med henblik på yderligere oplysning. Udvalget ønsker, at boligorganisationen revurderer projektet i forhold til den tidligere godkendte økonomiske ramme (Skema A). Ligeledes ønsker udvalget oplysning om, hvor meget af meromkostningen, der direkte er forårsaget af kommunens krav.
Økonomiudvalget ønsker i fremtidige sager, hvor den økonomiske ramme i et tidligere godkendt skema overskrides, at den ændrede økonomi opstilles punkt for punkt svarende til det tidligere godkendte skema.
Administrative bemærkninger til Økonomiudvalgsmøde den 22. februar 2016:
BoligKorsør har fremsendt revideret Skema B til godkendelse. Der er foretaget samlet reduktion på i alt 22,5 mio. kr. i forhold til det tidligere behandlede skema B. Se bilag med revideret budget.
Boligselskabet oplyser, at der blandt andet er sparet 5 mio. kr. på altaner, 4,4 mio. kr. på at fælleshuset ikke renoveres, 9,9 mio. kr. ved udeladelse af udskiftning af tag.
Boligselskabet oplyser, at anskaffelsessummen er steget med kr. 28,2 fra skema A til skema B, som følge af de yderligere nedrivninger som Økonomiudvalget forlagte ved behandling af skema A samt ændrede byggetekniske krav. Se bilag med forskedlberegning.
Projektet har nu en anskaffelsessum på 144,7 mio. kr. i støttede renoveringsarbejder. Ud over denne anskaffelsessum er der projekteret med en række ustøttede renoveringsarbejder m.m. 64,7 mio. kr., således at projektet har samlede udgifter på 209,4 mio. kr.
I øjeblikket har Udlændinge-, Integrations og boligministeren stoppet for nedrivning af almene boliger ud fra ønsket om husning af flygtninge. Inden BoligKorsør kan nedrive boligerne skal der derfor opnås tilladelse fra ministeriet. Med tilladelsen fra Slagelse kommune til nedrivning og sammenlægning, har BoligKorsør muligheden for at nedrive og sammenlægge når muligheden foreligger, eller at gøre gældende over for ministeriet, at boligorganisationen har tab ved ikke selv at kunne råde som ønsket. Slagelse kommune sendte den 29. januar 2016 brev til ministeren med anmodning om dispensation til BoligKorsør afd. 7 og 12, således at nedrivningen bliver godkendt.
BoligKorsør ansøger om, at der gives tilladelse til at igangsætte projektet. Nedrivning vil ske til sidst i byggeperioden, hvor ministeriets godkendelse antages at foreligge. Skulle der ikke opnås tilladelse fra ministeriet, ønsker BoligKorsør, at støtten fra Landsbyggefonden opretholdes, uanset den manglende nedrivning. Kommunen har mulighed for at meddele garanti på den måde, at garantien for de sidste 13,445 mio. kr. først frigives, når nedrivning igangsættes.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
5.    at Økonomiudvalget indstiller til Landsbyggefonden, at Skema B med en anskaffelsessum på 144,7 mio. kr. godkendes
6.    at Økonomiudvalget godkender yderligere lånoptagelse på ca. 35,3 mio. kr. til i alt 199 mio. kr.
7.    at Byrådet meddeler 100 % kommunal garanti for støttede og ustøttede lån op til i alt 185,555 mio. kr. Dog således, at der først frigives 100 % garanti for de sidste 13,455 mio. kr. når nedrivning igangsættes.
8.    at Byrådet godkender nedrivning og sammenlægning af 36 boliger.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Sagens oplysninger skal korrigeres, idet den samlede lånoptagelse er på 209,4 mio. kr. fordelt på støttede og ustøttede lån. Slagelse Kommune garanterer for dette beløb.
Anbefales.
Bilag
Revideret Budget
Forskelsberegning
Redegørelse ved REV skema B - Slagelse kommune.pdf
REV Skema B ansøgning til Slagelse Kommune.pdf
Revideret skema B
Brev til ministeriet om dispensation til nedrivning

17. Planstrategi 2015 (B)

17.   Planstrategi 2015 (B)

Sagsnr.: 330-2013-109222             Dok.nr.: 330-2016-79623                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet behandlede d. 25. januar 2016 et forslag til Planstrategi. Byrådet sendte sagen tilbage til Erhvervs, Plan og Miljøudvalget, som her fremlægger et tilrettet forslag til Planstrategi til godkendelse.
Baggrund
Til Byrådets drøftelse d. 25. januar 2016 skal bemærkes:
Ændringsforslag indarbejdet
De ændringsforslag der har været fremsendt undervejs var for størstedelens vedkommende indarbejdet i den version såvel Økonomiudvalget som Byrådet drøftede i januar 2016.
Oversigt over planer, politikker og strategier - overligger
På byrådets møde blev der efterspurgt sammenhæng til øvrige politikker og strategier.
Som forarbejde til Planstrategien er udarbejdet en Beretning (jf. Planloven) i form af Publikationen ”Sådan ligger landet”, samt de to tilhørende appendicits Politisk Retning (som omfatter samtlige relevante strategier og politikker i Slagelse Kommune) samt Trends og Tendenser (som er en oversigt og sammenskrivning af de trends og retninger udviklingen trækker). Dvs. at forslag til Planstrategi er forholdt de politikker og strategier, der er vedtaget i Slagelse Kommune allerede og kan reelt ses som en overligger, der netop prioriterer retning. Alle tre dokumenter har været politisk behandlet i fagudvalget i hhv. september 2014 og august 2015 og tiltrådt. De to appendicits ligeledes i Økonomiudvalget i august 2015.
Erhvervs, Plan og Miljøudvalget har på sit møde d. 2. februar 2016 behandlet sagen på ny og tog udgangspunkt i den drøftelse der var på Byrådsmødet:
*Redaktionelle ændringer og opsætning
På baggrund af Byrådets diskussion er indarbejdet følgende ændringer:
Opbygningen af forslag til Planstrategi er ændret så Bosætning er trukket længere frem i materialet og derved gives en tydeligere prioritering og betydning.
Mindre rettelser og mindre redaktionelle ændringer er indarbejdet og ændret, eks hvor det fremgår at Skælskør er ”lille” eller ”mindste købstad”.
*Byernes rollefordeling – særligt kortet med markering af byerne
Landdistrikterne, og særligt ”byerne”, var centrum for en stor del af drøftelsen af forslag til Planstrategi på Byrådsmødet d. 25. januar 2016.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har drøftet byernes rollefordeling og har efter forslag fra (A) indarbejdet ny tekst om netop ”byerne” i forslag til Planstrategi.
Med den nye tekst og markering af ”byerne” på kortet, fremgår det:
· at der i byer som statistisk er i fremgang og pga. infrastrukturen eller beliggenheden er attraktive bosætningsbyer, fastholdes som ”byer” (markeret med grøn).
· at der i de øvrige byer skal fokus på udvikling, som oplagt kan være kvalitativt. Her er foreslået, at Dalmose og Flakkebjerg praktisk indgår en sammenhæng som byområde. (markeret med orange/grøn stiplet linje)
*Almene boliger
På Byrådsmødet d. 25. januar 2016 blev drøftet det afsnit, der omhandlede en uhensigtsmæssig tilflytning, som kunne give anledning til, at visse boliger skulle nedrives med henblik på en tilpasning af boligmassen, der matcher Bosætningspolitikken.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har valgt at bevare afsnittet, men har ønsket at omformulere det.
Offentlig høring i 8 uger.
Der er tale om Byrådets strategi, som alle har mulighed for at kommentere og forholde sig til. I offentlighedsfasen vil der være følgende initiativer:
· Annoncering i avisen (og på hjemmesiden, som er det eneste reelle krav)
· Mulighed for interesserede i at mødes med administration og politikere bilateralt for at få en konkret snak om emner og tematikker i strategien.
· Oplagte og relevante interessenter vil dels blive inddraget dels tilbudt besøg med oplæg om Planstrategien. Det gælder eks. Bymidtegrupper, foreninger og organisationer, som Slagelse Kommune i forvejen er en del af og er i kontakt med.
· Endeligt vil det være oplagt at indgå et samarbejde med lokale aviser om at sætte fokus på nogle af emnerne i strategien.
Efter offentlighedsfasen samles de indkomne henvendelser i en hvidbog, der forelægges politisk med henblik på evt. ændringer i materialet og endelig vedtagelse.
Med den endelige vedtagelse af strategien træffes der desuden beslutning om, hvordan den kommende Kommuneplan for Slagelse Kommune skal revideres, jf. Planlovens § 23a stk. 2. Dette forventes at kunne ske i juni 2016.
Det vil sige, at Planstrategien bliver fundament og vil angive de prioriteringer, der skal lægges til grund i den kommende revision af kommuneplanen. Her vil der blive tilrettelagt en ny politisk proces.
Retligt grundlag
Planlovens §§ 23a og 33a omhandlende kravet til, at udarbejde en Plan- hhv. Agenda 21-strategi. Det fremlagt er således både en Plan- og Agenda 21-strategi.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget og Byrådet kan vælge en af følgende handlemuligheder:
1. At godkende Bilag 1 som Planstrategi for Slagelse Kommune og sende det i offentlig høring
2. At godkende Bilag 1 som Planstrategi for Slagelse Kommune med bemærkninger og tilføjelser fra den politiske behandling og sende det i offentlig høring
3. Ikke at godkende Bilag 1 og tilbagesende materialet til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget med henblik på ændringer og fornyet politisk behandling.
Vurdering
Det anbefales Byrådet at godkende vedlagte Bilag 1 som Planstrategi for Slagelse Kommune og sende det i offentlig høring. Der vil under høringen blive mulighed for, at interessenter kan komme på banen og derved bringe nye perspektiver på den ønskede strategi.
Udvalg og Byråd vil i forbindelse med den endelige vedtagelse af Planstrategien have mulighed for at ændre det der ønskes, på baggrund af de modtagne henvendelser.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen, udover udmøntning af strategien.
Konsekvenser for andre udvalg
Erhvervs- Plan- og Miljøudvalget er fagudvalg for Planstrategien og skal sikre, at den grundlæggende fagligt hænger sammen. Økonomiudvalget er Planudvalg og skal sikre at den overordnede plan for Slagelse Kommune hænger sammen og er indstillingsberettiget til Byrådets endelig vedtagelse. Herudover vil de fleste andre udvalg have faglige forhold, der kan relatere sig til dele af Planstrategien.
Indstilling
Borger og Udviklingsdirektøren indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at bilag 1 godkendes som Slagelse Kommunes forslag til Planstrategi og Agenda 21 strategi og sendes i 8 ugers offentlig høring
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Bilag
Bilag 1 - Planstrategi ØK og BY feb16 Ver LILLA

18. Vedtagelse af tillæg 1 spildevandsplanen - Halseby (B)

18.   Vedtagelse af tillæg 1 spildevandsplanen - Halseby (B)

Sagsnr.: 330-2015-43929               Dok.nr.: 330-2016-11191                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Det skal besluttes, om spildevandsplantillæg 1 for Halseby kan vedtages. Tillægget har
efter behandling i Byrådet d. 31. august 2015 været i offentlig høring i 12 uger.
Byrådet skal samtidig beslutte om et kommunalt areal skal reserveres til håndtering af regnvand og et fremtidig rekreativt område.
Baggrund
Den 31. august 2015 besluttede Byrådet at sende tillæg 1 for Halseby i offentlig høring. Tillægget har været i offentlig høring fra den 2. september 2015 til den 25. november 2015. Der er ikke indkommet indsigelser til tillægget i høringsperioden. Ændringerne i tillægget er baseret på dialogen med borgerne.
Status i dag er at spildevand og regnvand fra Halseby (Nordøst for Korsør) ledes til fælleskloak og herfra videre til Korsør Renseanlæg. I Halseby er der et behov for at renovere de eksisterende kloakker.
Tillægget omfatter 16 ejendomme, hvor der skal separatkloakeres. Grundejerne er blevet tilbudt at udtræde for regnvandsdelen og dermed holde regnvandet på egen grund. Der er ingen, der har ønsket at holde regnvand på egen grund. En ejer har oplyst, at deres ejendom kun er spildevandskloakeret.  2 ejendomme er blevet tilbudt at blive spildevandskloakeret, de har begge takket nej. De 2 ejendomme er taget ud af tillægget. Derudover omfatter tillægget 4 matrikler, som udelukkende skal lægge jord til kloakledningernes beliggenhed.
Tårnborg Lokalråds ønsker
I høringsperioden har borgere fremsat et ønske om at seperatkloakeringen gerne må forbedre Halseby gadekær. Dette er undersøgt nærmere i samarbejde med Tårnborg Lokalråd og lokale borgere og virksomheder. I bilag 1 er der tegnet en ideskitse, der kan tilgodese borgernes og virksomhedernes ønske om at skabe et rekreativt område i forbindelse med lokal afledning af regnvand (LAR).
Tårnborg Lokalråd har holdt et møde med lokale aktører om den mulig LAR løsning. Lokalrådet har sendt bemærkninger fra mødet – herunder, at der i forbindelse med kloakeringen af Halseby, ”anlægges et rekreativt område fx med stier, bakker til kælkning og mountainbikekørsel, borde og bænke, træer og buske samt et vådområde til afledningen af regnvandet”. De håber på, at det ”kan gøre lokalområdet mere attraktivt for både de nuværende som for de forhåbentlig kommende beboere i alle aldre.” (Se bilag 2).
Der er tale om et kommunalt areal matrikel 5g Halseby By, Tårnborg på ca. 13.500 m2. Arealet er for lille til at blive forpagtet ud, derfor ligger arealet brak i dag. Der er nogle jordbunker på arealet fra byggeriet af Halsebyvænget, der er umiddelbart ingen planer med området. Hvis arealet skal bebygges skal der udarbejdes en lokalplan.
Lokalrådets ønsker kan i nogen grad efterkommes i forbindelse med SK Forsyning’s kloakeringsarbejde uden merudgifter. Det skyldes bl.a. at den rene overskudsjord kan håndteres på stedet frem for at køre det væk, samt at regnvandet kan skabe et rekreativt element i stedet for at lede det hele i Halseby sø. Det kræver dog, at Byrådet beslutter, at benytte det kommunale areal matrikel 5g Halseby By, Tårnborg helt eller delvis til rekreative formål og håndteringen af regnvand. Derudover skal der afsættes 60.000 – 80.000 kr. af det eksisterende driftsbudget til etablering af en ny sø og renovering af Halseby gadekær.   
Retligt grundlag
Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
Spildevandsplantillæg 1 for Halseby kan vedtages eller sendes tilbage til fornyet behandling.
Udvalget kan beslutte, om de vil imødekomme lokalrådets ønsker, ved at reservere hele matriklen på 13.500 m2 til håndteringen af regnvand og rekreative formål som bekrevet i Tårnborg Lokalråds ønsker. Eller ved at reservere et areal på 9.000 m2 til håndtering af spildevand og rekreative formål, svarende til ideskitsen (Bilag 1).
Såfremt det kommunale areal ikke ønskes benyttet til rekreative formål og håndtering af regnvand, så kan regnvandet ledes til Halseby Sø. 
Vurdering
Center for Teknik og Miljø anbefaler, at spildevandsplantillæg 1 godkendes, da det vil forbedre kloakforholdene væsentligt i området.
Administrationen anbefaler at hele det kommunal areal matrikel 5g Halseby By, Tårnborg på ca. 13.500 m2 benyttes til rekreative formål og håndteringen af regnvand. Slagelse Kommune vurderer, at arealet i dag ikke har en særlig høj grundværdi, da det ikke kan forpagtes ud og ikke er lokalplanlagt.
Det betyder, at der i forbindelse med kloakeringen af Halseby gennemføres de ønsker, der er mulige. Vurderingen er, at det vil binde lokalområdet bedre sammen, skabe nyt natur og rekreativt område til glæde for beboerne i området. SK Forsynings omkostninger bliver ikke dyrere end et traditionelt separatkloakeringsprojekt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Alle udgifter i forbindelse med kloakeringen og jordflytningen afholdes af SK Forsyning.
Der er ikke foretaget en endelig projektering, før der tages politisk stilling til den fremtidige håndtering af regnvandet. Derfor kendes de præcise omkostninger for projekterne ikke. For Halseby er der budgetteret med 3 mio. kr.
Af det eksisterende driftsbudget for natur afsættes 60.000 – 80.000 kr. til etablering af en ny sø og renovering af Halseby gadekær, såfremt det besluttes at det kommunale areal helt eller delvist reserveres til rekreative formål og håndteringen af regnvand.
Afhængig af projektets udformning kan der fremkomme nogle afledte driftsudgifter.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales overfor Byrådet, 
1.    at Tillæg 1 for Halseby vedtages
2.    at det kommunale areal matrikel 5g Halseby By, Tårnborg benyttes til rekreative formål
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende:  Ali Yavuz (A), Johnny Persson (V)
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
At 1 til 2 anbefales.
Bilag
Bilag 1 Ideskitse.pdf
Bilag 2 LAR og rekreativt område i Gl. Halseby.docx
Bilag 3 Tillæg nr. 1 Halseby.pdf
Bilag 4 Oversigtskort over projektområdet i Halseby.pdf

19. Genoptaget - Vedtagelse af tillæg 3 til spildevandsplan - Bjergbygade / Antvorskov Allé / Frederikshøjvej (B)

19.   Genoptaget - Vedtagelse af tillæg 3 til spildevandsplan - Bjergbygade / Antvorskov Allé / Frederikshøjvej (B)

Sagsnr.: 330-2015-69821               Dok.nr.: 330-2016-52086                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Det skal besluttes, om tillæg 3 til spildevandsplan 2015-2018 vedr. separatkloakering i området afgrænset af vejene Bjergbygade, Antvorskov Allé og Frederikshøjvej kan vedtages.
Tillægget har efter behandling i Erhvervs-, Plan-, og Miljøudvalget d. 5. oktober 2015 været sendt i offentlig høring i 8 uger.
Baggrund
I Slagelse Kommunes rammespildevandsplan 2015 – 2018, som er vedtaget af Byrådet d. 29. juni 2015, er det planlagt, at området skal separatkloakeres. Spildevandsplanen følger statens vandplan og Slagelse kommunes kommuneplan. I tillæg til kommuneplanen vedtog Byrådet d. 25. august 2013 klimatilpasningsplanen. I handleplanen til klimatilpasningsplanen er det bl.a. foreslået, at der bør separatkloakeres i området.
På grund af store problemer med håndtering af regnvand i fælleskloakkerne ved skybrud i Slagelse by er det nødvendigt at separatkloakere. Ved skybrud kan fælleskloakkerne ikke håndtere de store mængder vand, hvilket betyder, at vandet står op af kloakdækslerne og oversvømmer området samt fylder kældre med spildevand. Dette giver bl.a. hygiejniske problemer, da spildevand er fyldt med bakterier og vira, som er sygdomsfremkaldende.
Projektet, som er et naturligt led i en generel kloakseparering af byen, vil også medvirke til at reducerer overbelastning af kloakkerne nedstrøms i midtbyen og overløb fra fælleskloakkerne til vandløbet Skidenrenden, som har udløb i Tude Å. Dette vil forbedre miljøtilstanden i vandløbene, og medvirke til at opfylde kravene i statens vandplan.
Da det er planlagt, at etablere fjernvarme i samme område, vil der opnås synergieffekt ved at udføre gravearbejder for begge projekter samtidig.
I forbindelse med separatkloakeringsprojektet vil fællesledningen blive renoveret/udskiftet i nødvendigt omfang og fremadrettet alene fungere som spildevandsledning.
SK Forsyning og Slagelse kommune har afholdt borgermøde om projektet i september 2015.  Mødet var primært et orienteringsmøde og omfattede også etablering af fjernvarme. Det var meget velbesøgt med mere end 250 borgere.
Efterfølgende er høringsbrev sammen med forslag til tillæg til spildevandsplanen sendt ud til ca. 400 grundejere.
Center for Teknik og Miljø har modtaget 8 høringssvar. 2 af høringssvarene omhandler ændringer i kortbilag og 6 høringssvar omhandler indsigelser om blandt andet økonomi, nødvendigheden af projektet og forslag til alternative løsninger. Bl.a. foreslås det at foretage en delvis separatkloakering, hvor kun de offentlige arealer separatkloakeres. Alle høringssvar, Center for Teknik og Miljø samt SK Forsynings bemærkninger kan ses i hvidbogen, der er bilagt sagen.
Retligt grundlag
Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
Der skal træffes beslutning, da separatkloakeringsprojektet ikke kan udskydes, hvis man vil udnytte synergieffekten ved at separatkloakere samtidig med anlæggelsen af fjernvarme i området.
Der er umiddelbart 4 handlemuligheder:
1. Separatkloakeringen gennemføres som planlagt
2. Separatkloakering gennemføres ikke
3. Der fortages delvis separatkloakering af kun offentlige arealer
4. Borgerne håndterer separatkloakering på egen grund
1. Separatkloakeringen gennemføres som planlagt
Ved at gennemføre separatkloakeringen følger man den planlagte strategi om en generel separatkloakering i Slagelse Kommunes kloakerede områder. Ved at gennemfører projektet samtidig med anlæggelsen af fjernvarmen sparer forsyningen ca. 15. mio. kr.
I nedenstående skema er oplistet fordele og ulemper ved beslutningen.
Fordele
Ulemper
· Mindre risiko for opstuvning af spildevand i huse og kældre ved kraftig regn.
· Ingen opstuvning af spildevand på terræn ved kraftig regn og dermed ingen kontaktrisiko med spildevand for borgerne.
· Mindre risiko for tilstedeværelse af rotter (overløb lukkes).
· Mindre forurening i vandløbet Skidenrenden og Tude Å.
· Medvirker til opnåelse af målsætning i vandløb.
· Bedre og mere stabil drift af renseanlæg.
· Regnvandsledningen har en bassinkapacitet, som er med til at reducere de forventede hyppigere oversvømmelser.
· Reduktion af påvirkning nedstrøms i midtbyen.
· Synergi med fjernvarmeprojektet.
· Det koster SK Forsyning 60 mio. kr.
· Det koster mellem 10.000-40.000 kr. pr. husstand at separatkloakere på egen grund.
· Separatkloakeringen har ikke en stor lokal effekt.
 
2. Separatkloakeringen gennemføres ikke
Ved ikke at gennemføre separatkloakeringen følger man ikke den planlagte strategi om en generel separatkloakering i Slagelse Kommunes kloakerede områder. Ovennævnte fordele opnås ikke, men SK Forsyning og borgerne sparer penge.
Under alle omstændigheder skal eksisterende fællesledninger renoveres, hvilket vil blive foretaget i forbindelse med fjernvarmeprojektet. Så synergi opnås fortsat med projekterne.
3. Der fortages delvis separatkloakering af kun offentlige arealer
Center for Teknik og Miljø har foretaget en GIS-analyse, som viser, at kun 40 % af de befæstede arealer er offentligt ejet (veje, fortove m.m.).
Ved delvis separatkloakering, vil fordelene i ovennævnte skema, enten forsvinde eller være begrænset. Hvis det i fremtiden besluttes, at grundejerne skal separatkloakeres, skal gravearbejde m.m. genoptages.
SK Forsyning har til forslaget om delvis separatkloakering udtalt, at såfremt Slagelse kommune alene vælger at separere regnvand fra de offentlige veje, er sagen ikke længere i regi af SK Forsyning. Et vejafvandingsprojekt er et vejanliggende, som ligger hos Slagelse kommune såvel projektmæssigt som økonomisk.
Dette betyder, at Slagelse kommune selv skal forestå finansieringen af projektet. Det skønnes, at en delvis separatkloakering vil koste kommunen ca. 30 mio. kr.
4. Borgerne håndterer separatkloakering på egen grund
Det er i høringssvarene endvidere foreslået, at grundejernes separatkloakering kan ske ved at separerer på egen grund ved anvendelse af Lokal Afledning af Regnvand (LAR). Dette er en god tanke, men grundet høj grundvandsstand i Slagelse by har det i mange år ikke været tilladt at nedsive regnvand, da det kan give problemer for ejendomme, som har kældre eller ligger lavt i terrænet.
Center for Teknik og Miljø har i et års tid gennemført pejlinger af det terrænnære grundvand.
Målingerne bekræfter, at grundvandet i Slagelse By står højt, især i vinterhalvåret.
Desuden skal man være opmærksom på, at kloakkerne i området er i dårlig stand og derfor har en drænende effekt. Dette kan betyde, at grundejere med kældre i dag har tørre kældre. Ved renovering af kloakkerne er det SK Forsynings erfaring, at grundejere oplever, at kældrene bliver fugtige. Dette problem vil forværres ved tilladelse til nedsivning.
Vurdering
Høringssvarene har medført enkelte rettelser i kortgrundlaget, som er uddybet i hvidbogen, men ingen af høringssvarene resulterer i så væsentlige ændringer, at spildevandsplantillægget bør sendes ud i en fornyet høring.
Det er Center for Teknik og Miljø’s vurdering, at separatkloakeringsprojektet bør gennemføres som en del af den overordnede spildevandsplanlægning. Hvis der træffes beslutning om at separatkloakere, vil det være muligt, at minimere de hygiejniske oversvømmelsesproblemer i området, samt reducere overløbene fra fælleskloakkerne til vandløbene. Desuden mistes muligheden for synergieffekten ved at sammentænke fjernvarmeprojektet med kloakeringsprojektet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Alle udgifter afholdes af SK Forsyning.
SK Forsyning A/S oplyser, at der er budgetteret med 60 mil. kr. for separatkloakeringen af området. Dette er indenfor de beløb, som er afsat til separatkloakering i spildevandsplanens planperiode.
Der opkræves ikke tilslutningsbidrag fra allerede kloakerede ejendomme, dog skal lodsejeren selv afholde udgifter til ledningsarbejdet på egen grund. Der skal fortsat betales vandafledningsbidrag efter SK Forsynings takster.
Prisen for separering for den enkelte grundejer afhænger bl.a. af husets placering på grunden, den nuværende rørføring på grunden og antallet af nedløbsrør. Prisen afhænger også af, hvor meget arbejde man selv kan og må gøre i forhold til projektet. Det er SK Forsynings erfaring, at de fleste borgere vil kunne separere deres ejendom for et beløb imellem 10.000 og 40.000 kr. Der vil være undtagelser, hvor det kan blive dyrere. F.eks. hvor kloakken ligger særlig ufordelagtigt, men de er atypiske.
Center for Teknik og Miljø er indstillet på, at det åbnes en mulighed for, at dispensere fra nedsivningsforbuddet i Slagelse By i situationer, der er særlig besværlige eller dyre.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2015-2018 vedtages
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 11. januar 2016:
Fraværende:  Flemming Erichsen (A)
Anbefales.
Der skal dispenseres i særlige tekniske besværlige eller uforholdsmæssige dyre løsninger.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. januar 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Byrådet den 25. januar 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Byrådet besluttede, at sende sagen tilbage til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.
Genoptaget
Byrådet har 25. januar 2016 sendt sagen tilbage til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.
Center for Teknik og Miljø udarbejder et notat i forbindelse med mødet med Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget 1. februar 2016.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2015-2018 vedtages
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende:  Ali Yavuz (A), Johnny Persson (V)
Anbefales.
Der udarbejdes et forslag til tillæg til administrationsgrundlag, med en mulighed for en øvre beløbsgrænse for etablering af anlæg på egen grund, som godkendes af udvalget. Ligeledes udarbejdes notat om konsekvenser og muligheder.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Anbefales, herunder at der meddeles dispensation ved teknisk særligt vanskelige installationer.
Bilag
Tillæg 3 - Bjergbygade, Antvorskov Allé og Frederikshøjvej - A4
Hvidbog
Notat - Stikledninger spildevand.docx

20. Udvidet åbningstid i Slagelse Kommune - Restaurationsplan (B)

20.   Udvidet åbningstid i Slagelse Kommune - Restaurationsplan (B)

Sagsnr.: 330-2014-89338               Dok.nr.: 330-2016-54111                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal træffe beslutning om hvorvidt andre end diskoteker og værtshuse kan få tilladelse til udvidet åbningstid. Byrådet skal træffe beslutning om hvorvidt tilladelse til udvidet åbningstid også generelt skal gælde for nætterne før helligdage.
Baggrund
Økonomiudvalget har anmodet Bevillingsnævnet om, at udarbejde et forslag til ændring af Restaurationsplanen til forelæggelse for Byrådet. Sagen er således til orientering for Økonomiudvalget.
Byrådet godkendte den 25. februar 2013 Restaurationsplanen for Slagelse Kommune.
Byrådet har beslutningskompetencen i forhold til godkendelse af Restaurationsplanen. Økonomiudvalget er klageinstans i forhold til afgørelser truffet i Bevillingsnævnet.
Ifølge Restaurationsplanen har praksis været, at kun diskoteker, værtshuse og et meget begrænset antal spisesteder kunne få tilladelse til udvidet åbningstid. På baggrund af en klage fra et pizzeria, har Økonomiudvalget på møde den 19. januar 2015 fremsat ønske om, at alle forretningssteder uden alkoholbevilling bør kunne få tilladelse til udvidet åbningstid.
Bevillingsnævnet afholdte den 27.august 2015 temamøde med temaet ”Udvidet åbningstid og lejlighedsvise bevillinger” med deltagelse af politiet, SSP og repræsentanter for de unge med henblik på at få belyst konsekvenserne af en lempelse af retningslinjerne for udvidet åbningstid. Herudover har Bevillingsnævnet drøftet sagen på møder i løbet af efteråret 2015. Bevillingsnævnet vurderer samlet set, at det vil kunne gavne erhvervslivet, øge konkurrencen og at det ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for nærområderne.
Bevillingsnævnet indstiller derfor, at tilladelse til udvidet åbningstid som udgangspunkt vil kunne gives til alle former for serveringssteder, herunder spisesteder uden alkoholbevilling. For Slagelse by vil tilladelse til udvidet åbningstid som udgangspunkt være afgrænset til området Skovsøgade/ Gl. Torv, som det også er tilfældet i dag. Dette skrives ind i Restaurationsplanen.
Tilladelse til udvidet åbningstid nætterne efter torsdag, fredag og lørdag
Det har været Bevillingsnævnets praksis, som udgangspunkt at begrænse tilladelse til udvidet åbningstid til nætterne efter torsdag, fredag og lørdag. Denne praksis fremgår ikke af restaurationsplanen, og bør derfor skrives ind restaurationsplanen.
Tilladelse til udvidet åbningstid før helligdage og lignende
Der har været et ønske fra restauratørerne om, at tilladelse til udvidet åbningstid også dækker nætterne før helligdage, nytårsaften og lignende – nytårsaften dog frem til kl. 07.00 – uden ansøgning. Der er tale om en række konkrete dage. Bevillingsnævnet har drøftet muligheden, og har konkluderet at tilladelser til udvidet åbningstid også bør gælde for nætterne før visse helligdage.
Bevillingsnævnet forventer ikke, at nattelivet ændres markant som følge af, at der kan holdes åbent til kl. 05.00 nætterne før helligdage. En del af de foreslåede dage vil i forvejen falde på en torsdag, fredag eller lørdag, og forretningsstederne har allerede i dag mulighed for at holde åbent til kl. 02. Samtidigt vil en udvidet åbningstid i nogle situationer kunne forhindre uro i byen, hvis gæsterne f.eks. ikke skal forlade et diskotek allerede kl. 02 en nytårsaften.
Den konkrete oversigt over hvilke dage der er omfattet foreslås udarbejdet som bilag til Restaurationsplanen. Det foreslås, at kompetencen til godkendelse af ændringer af oversigten delegeres til Bevillingsnævnet, hvis der ønskes en justering af, hvilke dage der er omfattet. Bilaget samt evt. ændringer bliver offentliggjort i dagspressen.
Sekretariatet har derudover i Restaurationsplanen foretaget mindre redaktionelle ændringer samt konsekvensændringer som følge af ændret lovgivning.
Retligt grundlag
Restaurationsloven, lbk. Nr. 135 af 180110.
Økonomiudvalget varetager ifølge kompetencedelingen den umiddelbare forvaltning af restaurationsområdet for Byrådet.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende revideringen af Restaurationsplanen angående tilladelse til udvidet åbningstid til andre en diskoteker og værtshuse samt nætterne efter torsdag, fredag og lørdag.
Byrådet kan vælge at godkende muligheden for udvidet åbningstid før helligdage.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Byrådet godkender revidering af Restaurationsplanen, således at andre forretningssteder end diskoteker og værtshuse kan få tilladelse til udvidet åbningstid.
2.    at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Byrådet godkender revidering af Restaurationsplanen, således at tilladelse til udvidet åbningstid som udgangspunkt alene gælder nætterne før torsdag, fredag og lørdag.
3.    at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Byrådet godkender Restaurationsplanens bilag om udvidet åbningstid før helligdage.
4.    at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Byrådet delegerer kompetencen til at ændre bilaget til Restaurationsplanen til Bevillingsnævnet
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Anbefales, idet Økonomiudvalget præciserer, at området hvor der kan meddeles udvidet åbningstid i Slagelse By, ikke ændres. Endvidere anbefaler Økonomiudvalget, at Byrådet sender planen i fire ugers ekstern høring, inden ændringerne af planen vedtages.
Bilag
Revideret Restaurationsplan.docx
Bilag 1 til Restaurationsplanen - helligdage.docx

21. Væksttiltag: Bo- og Oplevelsesklynge i Skælskør (B)

21.   Væksttiltag: Bo- og Oplevelsesklynge i Skælskør (B)

Sagsnr.: 330-2015-49102               Dok.nr.: 330-2016-79008                                            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Slagelse Kommune har i forbindelse med budgetprocessen for 2016 skærpet opmærksomheden på en række udfordringer, der forudsætter en særlig indsats for at vende udviklingen. En af udfordringerne er, at vækst forudsætter flere borgere, arbejdspladser og et positivt image for Slagelse Kommune.
Byrådet har endvidere i 2015 godkendt ”Vækst i balance”, som grundlag for at igangsætte en række væksttiltag, der har en positiv effekt på parametrene bosætning, turisme og erhvervsudvikling, uddannelse og nationalt og internationalt samarbejde.
I Skælskør er der positive erfaringer med at arbejde med byens potentialer og der igennem skabe erhvervsudvikling og tiltrække nye borgere. Dette væksttiltag vil bygge ovenpå de indhøstede erfaringer.
Derfor foreslår Center for Vækst og Plan, at der startes en samskabende proces med lokale aktører i Skælskørområdet for at undersøge mulighederne for at styrke den igangværende positive udvikling, hvor lokale aktører samarbejder om at tiltrække borgere og erhverv og skabe udvikling i Skælskør. 
Den positive udvikling foreslås styrket gennem et klyngesamarbejde med fokus på vækstmodellens områder: bosætning, uddannelse, erhvervs- og turismeudvikling samt nationalt og globalt samarbejde. Formålet er at udnytte den merværdi, som kan opnås ved at skabe yderligere synergi mellem de mange igangværende aktiviteter og indsætte dem i en strategisk ramme, hvor kunst og kultur bruges som løftestang til at understøtte erhvervsudvikling og bosætning i Skælskør. Indsatsen skal understøtte byens identitet som center for kunst og kultur og gøre den mere attraktiv for småerhverv og tilflyttere.
Parallelt hermed foreslås det, at der iværksættes en analyse, som skal belyse de aspekter og potentialer, som det konkrete klyngesamarbejdet rummer, for at udlede en model, som kan være til inspiration for lignende klyngesamarbejder med fokus på byudvikling, som eksempelvis i Korsør – eller i andre kommuner.
Forslaget er bl.a. inspireret af en fremherskende trend med fokus på vækstpotentiale i klyngesamarbejder som eksempelvis set i Skive Kommune, hvor man har understøttet en oplevelsesklynge for at styrke turismeudviklingen.   
Der foreslås derfor at en Bo- og Oplevelsesklynge identificeres som et væksttiltag under Vækst i Balance og bekrives i overensstemmelse hermed med henblik på en videre politisk behandling i efteråret 2016.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Økonomi Udvalget har følgende handlemuligheder:
1. Økonomiudvalget godkender forslaget om at starte en proces, som skal identificere et væksttiltag i form af en bo- og oplevelsesklynge i Skælskør baseret på modellen Vækst i Balance. Hermed initieres en proces, som kan føre til etableringen af et væksttiltag med synergi til erhverv, turisme, bosætning, globalt og nationalt samarbejde. Det forudses, at der er behov for økonomiske midler til opstartsfasen, men at klyngen i kraft af sin volumen vil tilføje Skælskørområdet en merværdi i forhold til ovennævnte temaer.

2. Økonomiudvalget kan vælge ikke at starte en proces om identificering af væksttilvæksttiltag i Skælskørområdet.
Vurdering
Center for Vækst og Plan vurderer, at der vil være gode muligheder for at identificere et væksttiltag i regi af Vækst i Balance i form af en bo- og oplevelsesklynge i Skælskør, hvor kulturen bliver brugt som løftestang for udviklingen af byen. Det forudses at projektet, vil kunne have en positiv indflydelse på kommunens image som attraktiv for småerhverv indenfor kunsthåndværk og turisme samt for potentielle tilflyttere, der efterspørger natur og kulturelle oplevelser. 
Center for Vækst og Plan anbefaler endvidere, at der på sigt iværksættes et projekt, hvor samarbejdet om skabe liv i Skælskør bliver gjort til genstand for en analyse af, hvordan et klyngesamarbejde fungerer og kan udvikles. I den forbindelse anbefales det, at man undersøger muligheden for, at klyngesamarbejdet kan indgå i et europæisk samarbejdsprojekt, hvor kunst og kultur bliver brugt som løftestang for bosætning og erhvervs- og byudvikling.  
Center for Vækst og Plan anbefaler at projektet forankres i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, på grund af væksttiltagets bosætnings- og erhvervsmæssige potentiale.
Det forudses at projektet kan være med til at skabe merværdi i forhold til de midler, som kommunen allerede investerer i lokale aktiviteter og projekter i Skælskørområdet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Processen faciliteres og organiseres i et tværfagligt samarbejde i et tæt samarbejde med aktører fra Skælskørområdet.
Det anbefales, at der afsættes en pulje på 50.000 kr. til at dække udgifter i forbindelse med identificering af væksttiltaget til møder, afholdelse af workshops samt oplægsholdere. Derudover vil der være mulighed for en inspirationstur til Skive Kommune, hvor man har arbejdet med turismeudvikling i oplevelsesklynger.
Når resultatet af den undersøgende proces foreligger, forudses det, at der vil være behov for et økonomisk tilskud til processen med at understøtte bo- og oplevelsesklyngen samt analysearbejdet. Et overslag over udgifterne vil fremgå af projektbeskrivelse, der fremsendes til politisk behandling i andet halvår 2016.
Konsekvenser for andre udvalg
Det foreslås, at projektet forankres i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget med opmærksomhed på berøringsflader med Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets ressortområde.
Indstilling
Center for Vækst og Plan indstiller,
1.    at der startes en proces, som skal identificere et væksttiltag i regi af Vækst i Balance i form af en bo- og oplevelsesklynge i Skælskør, som skal styrke by- og erhvervsudviklingen og bosætningen i området.
2.    at projektet forankres i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.
3.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget opfordres til at afsættes 50.000 kr. til den indledende proces med overførte ubrugte midler fra 2015. 
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Økonomiudvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på yderligere oplysning. Det fremgår af sagsfremstillingen, at udvalget forelægges sagen, fordi den er en del af Vækst i Balance. Økonomiudvalget bemærker dog, at initiativet ikke er blandt de initiativer, som udvalget tidligere har behandlet, prioriteret og finansieret. Udvalget ønsker derfor sammenhængen, herunder kompetenceforholdet belyst.
Bilag
Notat om Bo- og Oplevelsesklynge i Skælskør

22. Deltagelse i frikommuneordningen 2016-2019 (B)

22.   Deltagelse i frikommuneordningen 2016-2019 (B)

Sagsnr.: 330-2016-7439                 Dok.nr.: 330-2016-54357                                            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte, om administrationen skal afklare og forberede oplæg til Byrådet vedr. Slagelse Kommunes deltagelse i et eller flere kommunenetværk omkring frikommuneforsøg i perioden 2016-2019.
Baggrund
Hensigten med frikommuneforsøget er at give kommunerne mulighed for at afprøve helt nye måder at styre opgaveløsningen på. Formålet er at få ny viden og praktiske erfaringer, som kan bidrage til forenkling af statslige regler og erfaring med nye løsninger, der samlet understøtter en bedre og mere effektiv lokal styring.
Fritagelse fra krav og regler
At være frikommune betyder, at kommunen får mulighed for fritagelse fra statslige krav og regler – herunder proces- og dokumentationskrav – eller ændret regelgrundlag.
Der kan ikke laves forsøg, som er i strid med grundloven eller EU-regler, giver frikommunerne økonomiske fordele på bekostning af andre eller bryder afgørende med borgernes retssikkerhed.
Forsøget giver kommunen vidtrækkende muligheder for at tænke kreativt og fornyende i løsningen af kerneopgaverne f.eks. i forhold til arbejdsgange og samarbejdsformer såvel internt i kommunen som i relation til vores samarbejdsparter.
Frikommuneforsøget kan bidrage til at få skabt en mere frisat offentlig sektor i Danmark, hvor borgere og ansatte oplever, at der er fokus på ydelser og resultater.
Generelt handler frikommuneforsøget om, at kommunen i højere grad fokuserer på resultater og kvalitet frem for at fokusere på processer og regler.
I forsøget er det en forudsætning, at der etableres frikommunenetværk bestående af op til 6 kommuner inden ansøgning afsendes til Social- og Indenrigsministeriet. Ansøgningsfristen er 1. maj 2016, og regeringen vil derefter inden sommerferien udpege syv frikommunenetværk som deltager i frikommuneforsøget 2016-2019. Herefter skal der udarbejdes ansøgninger om de konkrete forsøg, der ønskes udført i netværket, første frist for ansøgning vil være 1. november.
Byrådet skal beslutte hvorvidt Slagelse Kommune skal deltage i frikommuneforsøget. Økonomiudvalget kan bede administrationen igangsætte en forberedende og afklarende proces forud for oplæg til Byrådet.
Retligt grundlag
LBK nr 1027 af 20/08/2013
Handlemuligheder
Op til seks kommuner kan sammen søge om at blive netværk inden for et tema. En kommune kan deltage i flere netværk.
Social- og Indenrigsministeriet har som inspiration peget på følgende temaer
· Mere valgfrihed og selvbestemmelse for borgerne, fx fritvalgsbeviser og lokalråd mv.
· Inddragelse af private leverandører og OPS
· Mere sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder
· Mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats
· Nytænkning af integrationsområdet
· Bedre styring af det specialiserede socialområde
· Bedre rammer for kommunerne til at fremme vækst og udvikling i landdistrikter
Direktionen finder det som udgangspunkt, at det kan være relevant at deltage i frikommuneforsøget inden for alle temaerne.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der forberedes et oplæg for mulig deltagelse indenfor temaer, hvor der kan identificeres mulige gevinster ved samarbejde i kommunenetværk.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er ikke afsat ressourcer til forsøget, som forventes udført inden for den eksisterende ramme.
Konsekvenser for andre udvalg
Når Byrådet har besluttet hvorvidt Slagelse Kommune skal deltage, vil relevante fagudvalg blive involveret i selve frikommuneforsøgene.
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.    at Slagelse Kommune ansøger om at deltage
2.    at Administrationen, såfremt Økonomiudvalget beslutter at deltage, arbejder videre med at konkretisere indholdet i tema og mulige netværkssamarbejder
3.    at udvalget eventuelt peger på de områder, som udvalget finder det særligt hensigtsmæssigt at arbejde videre med
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Økonomiudvalget ønsker, at der arbejdes videre på muligheden for samarbejde med andre kommuner, herunder f.eks. med teamer som kystsikring, lokalråd, nemmere tilladelser i landdistrikter og Offentlig-privat samarbejde (OPS). Endvidere ønskes det afdækket, om tidligere frikommuneforsøg har givet merværdi svarende til indsatsen.
Bilag
Beskrivelse af frikommuneforsøg 2016-2019, fra ministeriets hjemmeside.docx
invitationsbrev_til_kommunerne_om_deltagelse_i_nyt_frikommunefors_g.pdf
Notat - eksempler på frikommuneforsøg.pdf

23. Opsamling fra møde med boligorganisationerne (B)

23.   Opsamling fra møde med boligorganisationerne (B)

Sagsnr.: 330-2016-11842               Dok.nr.: 330-2016-86784                                            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal beslutte rammen for udarbejdelse af en ny revideret strategi for den almene sektor.
Baggrund
Byrådet vedtog i juni 2014 en strategi 2014-2017 for den almene sektors udvikling i Slagelse Kommune. Som en del af samarbejdet med boligorganisationerne om strategien har der årligt været afholdt et boligpolitisk årsmøde mellem byråd og boligorganisationerne.
På baggrund af drøftelsen på boligpolitisk årsmøde i december 2015, blev der 10. februar 2016 afholdt et fælles møde mellem økonomiudvalg og boligorganisationerne. På mødet var der enighed om et behov for at revidere den eksisterende strategi og udarbejde en ny fælles strategi for sektoren. Der var på mødet også enighed om rammen for en ny strateg:
· Strategien skal operere med et tidsperspektiv frem til 2025
· Strategien skal indholdsmæssigt give retning på 4 spor:
1. Fysisk udvikling, der forudsætter at indeholde en prioriteringsplan og kobling til planstrategi, bosætningsstrategi og relevante udviklingsplaner.
2. Nye boligsociale helhedsplaner, der forudsætter at indeholde en organisatorisk ramme, klare mål samt principper for samarbejdet, der sikrer, at der ikke arbejdes i parallelforløb
3. Beboersammensætning, med udarbejdelse af et katalog over de mulige redskaber til styring af beboersammensætning (fleksibel udlejning, beboermaksimum og kombineret udlejning). Beslutningsoplæg vedr. kombineret udlejning og beboermaksimum dagsordensættes på økonomiudvalgets møde den 14. marts 2016.
4. Bosætning der forudsætter at indeholde indsatser for bl.a. markedsføring.
· Tidsplan for strategiens politiske behandling er juni 2016 med behandling i byrådet 27. juni.
Tidsplan:
22. februar 2016
 
Behandling af opsamling og tidsplan i ØU
14. marts 2016
Beslutning i ØU vedr. beboermaksimum og kombineret udlejning
18. april 2016
Drøftelse af 1. udkast i ØU
23. maj 2016
Bilaterale møder mellem ØU og boligorganisationerne
Primo Juni 2016
 
Evt. fælles møde mellem ØU og boligorganisationerne
20. juni 2016
Beslutning i ØU
27. juni 2016
Beslutning i Byråd
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten
Handlemuligheder
1. Økonomiudvalget kan godkende de opstillede rammer for en ny fælles strategi for den almene sektors udvikling
2. Økonomiudvalget kan ændre rammerne for udarbejdelsen af en ny fælles strategi for den almene sektors udvikling
3. Økonomiudvalget kan beslutte ikke at udarbejde en ny fælles strategi for den almene sektor
Vurdering
Administrationen anbefaler at udvalget godkender rammerne som beskrevet i sagsfremstillingen, dvs. mulighed 1.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at økonomiudvalget godkender rammen for en ny strategi for den almene sektors udvikling samt tidsplan for udarbejdelsen af strategien.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Godkendt.

24. Direktionens udviklingsaftale 2016 (B)

24.   Direktionens udviklingsaftale 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2016-9310                 Dok.nr.: 330-2016-67375                                            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal godkende temaer for direktionens udviklingsaftale med direktionen i 2016
Baggrund
Der udarbejdes årligt en udviklingsaftale mellem direktionen og Økonomiudvalget. Slagelse Kommune har aftalestyring på alle niveauer, således også mellem udvalg og centre og centre og virksomheder. Økonomiudvalget bestemte i 2015, at aftalen skal være konkret og fremadrettet, samt at den skal udarbejdes år for år, og ikke som en flerårig aftale.
Ved indgåelse af udviklingsaftalen får Direktionen ansvaret for, at administrationen løser de politisk stillede opgaver samt for udviklingen af koncernens organisation. Direktionen er ansvarlig for at fastsætte struktur og rammer for udvikling af en organisation, der skaber vækst og værdi for borgerne. Udviklingsaftalen fastsætter mål og resultatkrav inden for en række temaer, der er essentielle for at udvikle organisationen.
Udviklingsaftalen angiver forudsætninger, formål, faglig og ledelsesmæssig ramme, økonomisk ramme, samt den kompetencemæssige ramme.
Udviklingsaftalen baseres på en gensidig åbenhed og højt informationsniveau.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Direktionen anbefaler at udviklingsaftale 2016 fokuserer på følgende temaer:
· Økonomistyring
· Sygefravær
· Sammenhængende, tværgående indsatser
Det er afgørende vigtigt at fastholde en tæt økonomistyring i en tid, hvor kommunes budgetter er under pres. Direktionen anbefaler at fastholde dette fokus fra Udviklingsaftale 2015.
Budget 2016-2017 for Slagelse Kommune indeholder en årlig besparelse på 6 mio. kr. brutto gennem nedbringelse af sygefraværet. Direktionen anbefaler at fastholde fokus på nedbringelse af sygefraværet.
Direktionen forventer at der i de kommende år vil være et stigende behov for sammenhængende indsatser på tværs af centre og fagudvalg, således at opgaveløsningen optimeres og borgerens oplevelse forbedres. Direktionen anbefaler at der arbejdes konkret med dette som tema.
Økonomiudvalget kan godkende de tre temaer, eller udvalget kan beslutte, at der tilføjes flere temaer, eller at der slettes nogle af de foreslåede temaer.
Vurdering
Direktionen anbefaler, at der udarbejdes udviklingsaftale mellem Økonomiudvalget og direktionen over de tre temaer.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Den konstituerede kommunaldirektør indstiller,
1.    at Økonomiudvalget godkender at Direktionen udarbejder udviklingsaftale mellem Økonomudvalget og direktionen over de tre temaer.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Godkendt.
De tværgående indsatser skal have sammenhæng med budgetaftalen og være enkelte, præcise projekter, således at fokus kan fastholdes.
Økonomiudvalget forelægges en opfølgende sag på mødet i marts måned.

25. Ansættelsesproces for ny kommunaldirektør (B)

25.   Ansættelsesproces for ny kommunaldirektør (B)

Sagsnr.: 330-2016-10752               Dok.nr.: 330-2016-85499                                            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal drøfte og beslutte proces for ansættelse af ny kommunaldirektør.
Baggrund
I forlængelse af Byrådets beslutning den 25. januar 2016 skal rekrutteringsproces for ansættelse af ny kommunaldirektør igangsættes.
Slagelse Kommune har, ved tidligere rekrutteringsprocesser på direktørniveau, anvendt ekstern konsulentbistand og der er derfor indhentet tilbud fra 3 konsulentfirmaer. De 3 konsulentfirmaer har alle stor erfaring med rekruttering af offentlige ledere.
Konsulentfirmaerne er blevet bedt om at komme med et oplæg, som både omfatter den forberedende proces, annoncering samt selve rekrutteringsforløbet. De er endvidere blevet bedt om at forudsætte, at en ny kommunaldirektør kan tiltræde den 1. juni 2016.
Fælles for tilbuddene er, at de indeholder udarbejdelse af job- og personprofil, gennemførelse af 2 samtalerunder, indhentelse af referencer samt test af kandidaterne mellem 1. og 2. samtale.
For alles vedkommende vil der være tale om inddragelse af både politikere, medarbejderrepræsentanter samt ledelsesrepræsentanter i den forberedende proces med udarbejdelse af job- og personprofil samt annonce.
Det anbefales, at der nedsættes et ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter fra økonomiudvalget, direktionen, strategisk chefforum og HovedMED.
Retligt grundlag
Det fremgår af Slagelse Kommunes kompetenceplan, at kompetencen til ansættelse af kommunaldirektør ligger hos byrådet, og at økonomiudvalget har indstillingsret. 
Handlemuligheder
Økonomiudvalget skal tage stilling til de modtagne tilbud og beslutte proces for rekrutteringsforløbet. 
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Byrådet har kompetence til ansættelse.
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget drøfter og beslutter proces for rekruttering af ny kommunaldirektør herunder tager stilling til konsulentfirma.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Økonomiudvalget besluttede, at hele Økonomiudvalget deltager i ansættelsesudvalget.
Økonomiudvalget besluttede endvidere at udsætte sagen indtil mødet i marts måned med henblik på yderligere oplysning. Økonomiudvalget vil frem til næste møde gennemgå hovedprincipperne for den fremtidige organisation.
Et mindretal bestående af Michael Gram (FB) stemte imod.
Afvigende mening, Michael Gram (FB): Ansættelsesprocessen bør påbegyndes som anbefalet.
Bilag
Tilbud fra KLK
Tilbud fra Lundgaard
Tilbud fra Muusmann

26. Omorganisering i Jobcenter Slagelse (O)

26.   Omorganisering i Jobcenter Slagelse (O)

Sagsnr.: 330-2016-11859               Dok.nr.: 330-2016-86911                                            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget orienteres om omorganiseringen m.v. i Jobcenteret.
Baggrund
Økonomiudvalget anmodede i december 2015 om en status for omorganiseringen i Jobcenteret. Arbejdsmarkedschefen har på baggrund heraf udarbejdet vedhæftede Notat vedrørende omorganiseringen i Jobcenter Slagelse jfr. bilag 1. Til notatet følger yderligere bilag 2-4.
Den væsentligste ændring i Jobcenteret er, at der gås fra 3 til 2 ledelsesniveauer. Alle ledere, i alt 12 refererer nu til arbejdsmarkedschefen. Der er 7 driftsteams og 4 tværgående understøttende funktioner. Arbejdsmarkedschefen er leder for det ene tværgående team.
Der pågår arbejde med opgave- og snitfladeafklaringer mellem de enkelte enheder, ligesom 3 lederstillinger er under besættelse. Dette arbejde forventes afsluttet ca. 1. april. I forlængelse heraf igangsættes et lederudviklingsforløb for alle Jobcenterets ledere primo april. Dette skal medvirke til at understøtte sammenhængskraft og den fælles faglige linje, der skal sikre implementering af Jobfokus og målsætningerne i Beskæftigelsesplanen. Disse udviklingsforløb fortsættes som planlagt, uagtet at arbejdsmarkedschefen har opsagt sin stilling pr. 1.3.2016.
Der pågår arbejde med genbesættelse af stillingen som arbejdsmarkedschef. Denne forventes besat 1. juni 2016.
Retligt grundlag
Det følger af den gældende kompetencefordeling, at tilrettelæggelse af den administrative organisering under centerniveau er direktionens kompetenceområde.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan tage orienteringen til efterretning.
Vurdering
Det er en omfattende organisationsændring, der er iværksat samtidig med implementering af en række reformer, hvor fokus for de faglige indsatser ændres radikalt. Det har stillet store krav til såvel medarbejdere som ledere. Det er Uddannelsesdirektørens vurdering at der er et godt grundlag for at disse udfordringer samlet kan løftes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende:  Niels O. Pedersen (A)
Orienteringen blev taget til efterretning.
Bilag
Notat Jobcenter.docx
Organisering Arbejdsmarked.pdf
Proces organisering 2015.docx
Trivselsundersøgelse Jobcenter samlet 2015.pdf

27. Orientering om overordnede nøgletal - februar 2016 (O)

27.   Orientering om overordnede nøgletal - februar 2016 (O)

Sagsnr.: 330-2016-11735               Dok.nr.: 330-2016-86048                                            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Overordnede nøgletal for Slagelse Kommune forelægges til orientering for Økonomiudvalget.
Baggrund
Økonomiudvalget orienteres om overordnede nøgletal for kommunens udvikling, jfr. Bilag 1 ”Notat om generelle udviklingsdata for Slagelse Kommune” (bilag 1) med udvalgte data 8 inden for:
1. Befolkningsudvikling
2. Ind- og udpendling
3. Indkomstudvikling
4. Ledighed
5. Overførselsindkomster
6. Udvikling i antal arbejdspladser
7. Uddannelsesniveau
8. Boligbyggeriet
Økonomiudvalget modtager en ajourføring af rapporten i de møder, hvor der fremlægges budgetopfølgning. De bagvedliggende statistiske data opgøres med forskellig kadence, hvorfor ikke alle oplysninger vil være ændret i forhold til det foregående kvartal. Det fremgår af bilag, hvorvidt data er fornyet i forhold til data fremlagt for Økonomiudvalget den 23. november 2015.
Retligt grundlag
Den kommunale Styrelseslov
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vurdere, hvorvidt de valgte data skal suppleres.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Konst. kommunaldirektør indstiller,
1.    at ”Notat om generelle udviklingsdata – februar 2016” for Slagelse Kommune tages til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende:  Niels O. Pedersen (A)
Notatet blev taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1 - Notat om generelle udviklingsdata.pdf

28. Kapital- og gældspleje 2015 (O)

28.   Kapital- og gældspleje 2015 (O)

Sagsnr.: 330-2015-35861               Dok.nr.: 330-2016-85505                                            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Afrapportering af kommunens kapital- og gældspleje for 2015 til orientering.
Baggrund
Kommunens værdipapirbeholdning var i 2015 fordelt med 2 lige store andele mellem Nordea og SEB. Hvor her kapitalforvalter har 2 depoter – et depot med frie midler (indgår som en del af kommunens kassebeholdning) og et depot med deponerede midler.
Frie midler:
Den samlede markedsværdi for de frie depoter ved begge kapitalforvaltere udgør ved udgangen af 2015, i alt 368,5 mio. kr. Depoterne har for 2015 givet et afkast på 0,55 % i Nordea og 0,89 % i SEB.
Sammenligning med tidligere år:
Afkast opgjort i %
2010
2011
2012
2013
 
2014
2015
SEB
 
 
0,89 %
Nordea
6,58 %
7,50 %
7,56 %
4,07 %
 
7,23 %
0,55 %
Afkastet hen over året har været negativt, så til trods for det beskedne afkast er det tilfredsstillende at resultatet for året blev positivt. Til orientering er en del af afkastet urealiseret, nemlig kursreguleringen pr. 31/12, der ene og alene påvirker kommunens kassebeholdning pr. 31/12 og egenkapitalen.
Deponerede midler:
Den samlede markedsværdi for de deponerede midler ved begge kapitalforvaltere udgør ved udgangen af 2015, i alt 138,9 mio. kr. Depoterne har for 201 givet et afkast på -0,46 % i Nordea og -0,53 % i SEB.
Sammenligning med tidligere år:
Afkast opgjort i %
2010
2011
2012
2013
2014
2015
SEB
-0,53 %
Nordea
5,01 %
6,71 %
7,56 %
0,30 %
5,79 %
-0,46 %
Resultat er negativ for begge porteføljer og afspejler den turbulente udvikling, der har været på de finansielle markeder i 2015. såfremt udviklingen ikke vender i første halvår 2016 kan man begynde, at overveje om der skal ske en justering af den finansielle strategi.
Slagelse Kommunes reelle deponeringsforpligtigelse udgør ca. 135,3 mio. kr. ultimo 2015. Forskellen fra den opgjorte deponeringsforpligtigelse og den faktiske deponering sker ved en regulering mellem de deponerede og frie midler.
Afrapporteringer fra kapitalforvaltere vedlægges.
Gældspleje
Slagelse Kommunes langfristede gæld udgør pr. 31/12 2015 i alt 1.234 mio. kr. fordelt med
15,6 mio. kr. vedrørende selvejende, 3,7 mio. kr. vedrørende delingsaftalen, 6,2 mio. kr. vedrørende realkreditlån, 444,2 mio. kr. til Kommunekredit, 17,1 mio. kr. i banklån, 514,5 mio. kr. vedrørende handicap- og ældreboliger, 25,9 mio. kr. vedrørende færgelån, samt 207,6 mio. kr. i leasingforpligtigelse. Gælden vedrørende handicap- og ældreboliger er i 2015 øget med 28,1 mio. kr., den øvrige låneportefølje har været faldende.
Rentedisponeringen er fordelt med 96,87 % i fast rente, 0,1 % i indekseret rente og 3,03 % i variabel rente. Låneporteføljen er 100 % disponeret i danske kroner med undtagelse af Slagelse Kommunes leasingforpligtigelse, hvor leasingaftale indgået med Nordania Leasing vedrørende 4 skoler i Skælskør er optaget i Euro.
Indfriede lån i 2015:
I 2015 har vi konverteret 1 byggekredit i forbindelse med færdiggørelse af handicapboliger Kastanievej i Slagelse. Lånet bliver optaget i regnskabet som ældreboliglån:
· Kastanievej, Slagelse, hvor byggekredit er konverteret til lån på 27,2 mio. kr.
Optagede lån i 2015
Merinvesteringer vedrørende Halsebyvænget med 0,9 mio. kr. bliver ligeledes optaget under ældreboliger – ingen lånoptagelse i øvrigt i 2015.
Retligt grundlag
Styrelseslovens § 41 og 44, samt Slagelse Kommunes finansielle strategi.
Økonomi- og vicekommunaldirektøren indstiller,
1.    at Afrapportering af kapital-og gældspleje for 2015 tages til efterretning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende:  Niels O. Pedersen (A)
Afrapporteringen blev taget til efterretning.
Bilag
4.Q Nordea frie midler.pdf
4 Q Nordea deponerede midler.pdf
4 Q SEB frie midler.pdf
4 Q SEB deponerede midler.pdf
29. Lukket: Salg af areal sammenlægning med ejendom (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
30. Lukket: Prisfastsættelse af ejendom (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
31. Lukket: Byggegrunde. Ændring af salgspriser (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
32. Lukket: Behandling af sag om ejendom beliggende på Carl Medingsvej, Skælskør (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
Radikale Venstre

Christopher Trung er medlem af Slagelse Byråd for Radikale Venstre

E-mail: trung@slagelse.dk
Telefon: 21 40 80 28  (Skriv gerne SMS først) 

Følg med i det politiske arbejde
Åbenhed og transparens
Selvbetjening - Slagelse.dk

Hjemmesiden drives af kampagneholdet bag Christopher Trung – Webmaster: Mads Johannes Carlsen. Trung.dk er dækket af copyright. Siden er programmeret og betalt af Christopher Trung.