Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget (2014-2017) – Referat – 6. marts 2017



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2017-108756                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at dagsordenen godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Godkendt.

2. Orientering fra centerchef for Teknik og Miljø samt Erhvevs- & Arbejdsmarkedsdirektøre (O)

2.     Orientering fra centerchef for Teknik og Miljø samt Erhvevs- & Arbejdsmarkedsdirektøre (O)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2017-108763                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Orientering fra centerchef for Teknik og Miljø samt Erhvervs- & Arbejdsmarkedsdirektør.
· Særlige sager/mails udsendt til udvalget.
· Årshjul for den kommende tids aktiviteter.
· Status lokalplaner.
· Afgørelser for andre instanser.
Baggrund
Centerchef for Teknik og Miljø giver orientering om:
Erhvervs- & Arbejdsmarkedsdirektøren giver orientering om:
Erhvervs- & Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterede om:
Status på arealudviklingsstrategi.
Opfølgning på DI analyse.
Dagsorden for møde om kystbeskyttelse Skælskør/Kobæk blev drøftet.
Administrationen har udsendt status på kunstige rev.
Udvalget ønsker at der stadig arbejdes på nedsænkning af skib. Kunstige rev tages op i §17 stk. 4 udvalget - Korsør - Byen møder vandet.

3. Drøftelse af plan for grundvandsbeskyttelse (D)

3.     Drøftelse af plan for grundvandsbeskyttelse (D)

Sagsnr.: 330-2016-25256               Dok.nr.: 330-2017-78843                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Miljøstyrelsen har undersøgt, hvor godt grundvandet i store dele af Slagelse Kommune er beskyttet mod forurening. Undersøgelsen har resulteret i en udpegning af områder, hvor grundvandet er sårbart overfor nitrat, benævnt ”Indsatsområder”. Indsatsområderne udgør samlet 42,6 km², svarende til 7,5% af kommunens areal. I indsatsområder er der ofte behov for en særlig indsats for at beskytte grundvandet mod nitrat. Kommunen er forpligtet til at lave en plan for, hvordan grundvandet i indsatsområderne skal beskyttes, dels i forhold til nitrat, dels i forhold til pesticider og andre miljøfremmede stoffer.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget er blevet orienteret om planopgaven på møderne den 3. oktober og 5. december 2016. På det sidste møde blev det aftalt, af der afholdes en temadrøftelse.
Der har indtil videre været afviklet følgende eksterne aktiviteter om indsatsplanen:
· Møde med vandværkerne den 13. oktober 2016
· Møde i Grundvandsrådet den 29. november 2016
· Opfølgende dialogmøde med Gefion den 24. januar 2017
· Offentligt borgermøde den 28. februar 2017.
Center for Teknik og Miljø vil på udvalgsmødet præsentere grundlaget for indsatsplanen med henblik på, at udvalget drøfter nogle centrale problemstillinger og principper for det videre arbejde med indsatsplanen. På baggrund af drøftelserne vil udvalget på et af de førstkommende udvalgsmøder få forelagt principperne til godkendelse
 Følgende problemstillinger ønskes drøftet på udvalgsmødet:
1) Omfanget af indsatser – i form af ophør med brug af pesticider og reduktion af gødningsanvendelse – med det formål at begrænse udvaskningen af nitrat og pesticider i særligt sårbare områder indenfor indsatsområderne.
2) Hensyn ved fastlæggelse af indsatser. Udover grundvandets sårbarhed kunne det eksempelvis være vigtigheden af de boringer, der beskyttes eller den lokale opbakning til indsatser.
3) Påbud til den enkelte lodsejer, hvis indsatser ikke kan gennemføres via frivillige aftaler.
Alle indsatser, der begrænser lovlig anvendelse af pesticider og/eller gødning, skal ske mod fuld erstatning til den berørte lodsejer. Kommunen skal i indsatsplanen angive, om indsatserne skal betales af kommunen eller af de vandværker, der har gavn af indsatsen. Vandværkerne har mulighed for at etablere et vandsamarbejde, så de i fællesskab finansierer indsatserne.
I det vedlagte notat er der en kort gennemgang af, hvad der er formålet med en indsatsplan, samt hvad de centrale problemstillinger og dilemmaer er i Slagelse Kommune.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Slagelse Kommune er forpligtet til at lave en indsatsplan i de udpegede indsatsområder. Indsatsplanen skal forholde sig til nitrat, pesticider og andre stoffer, der kan forurene grundvandet, og som er en følge af menneskelig aktivitet. Kommunen kan derudover vælge at lade indsatsplanen dække områder udenfor de udpegede indsatsområder. Ligeledes kan kommunen fastlægge grundvandsbeskyttende tiltag i nærområderne omkring vandværksboringerne (såkaldte BNBO’er).
Der er stort politisk råderum for at beslutte, hvad indsatsplanen skal indeholde af indsatser til beskyttelse af grundvandet.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Indsatser, der begrænser lovlig anvendelse af pesticider og/eller gødning, udløser en kompensation til berørte landmænd på i størrelsesordenen 3-5.000 kr./ha/år, afhængig af restriktionernes art og jordens handelsværdi. Den samlede omkostning afhænger i høj grad af, hvor store arealer, der gennemføres indsatser på.
Hvis der eksempelvis gennemføres indsatser i de mest sårbare indsatsområder – ca. 700 ha –forventes omkostningerne til at kompensere lodsejerne at blive i størrelsesordenen 3 mio. kr./år. Begrænses indsatsen til de særligt sårbare indsatsområder med størst grundvandsdannelse – ca. 400 ha - vil omkostningerne blive i størrelsesordenen 1,7 mio. kr./år.
400 ha henholdsvis 700 ha svarer til 9 % og 16 % af de udpegede indsatsområder.
Hvis der i stedet gennemføres indsatser i f.eks. 25 % af indsatsområderne, forventes omkostningerne at blive i størrelsesordenen 4,5 mio. kr./år.
Hvis vandværkerne skal betale for indsatserne, vil dette medføre en stigning i vandprisen.
Skal det enkelte vandværk finansiere indsatsen i eget opland, vil omkostningerne for det enkelte berørte vandværk blive 10-400 øre/m³, afhængig af omfanget af indsatserne og vandværkets størrelse. Scenariet hvor indsatserne omfatter 400 ha vil koste de berørte vandværker 10-180 øre/m³.
Etableres der et vandsamarbejde til fælles at finansiere indsatserne, vil omkostningerne kunne udlignes mellem de deltagende vandværker.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at principperne for indsatsplan Slagelse drøftes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Drøftet.
Udvalget ønsker et temamøde for Byrådet  om grundvand og indsatsplanlægning.

4. Anmodning om udarbejdelse af lokalplan for boligbebyggelse Bakketoften (Tidselsbjerget), Slagelse (B)

4.     Anmodning om udarbejdelse af lokalplan for boligbebyggelse Bakketoften (Tidselsbjerget), Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2017-15260               Dok.nr.: 330-2017-120523                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til om en lokalplan for et nyt boligområde, Bakketoften (Tidselsbjerget), skal sættes i gang.
Baggrund
Bakketoften er arbejdstitlen på område C i strukturplanen Tidselsbjerget i Slagelse, se vedhæftede kortbilag. Området er beliggende mellem Hvedevej og Valmuevej og afgrænses mod vest af lokalplanområde 1157, Boligbebyggelse, Rosenkildevej/Valmuevej, Tidselsbjerget, mod nord lokalplan lokalplan 1096, Almene plejeboliger ved Rosenkildevej og mod øst af igangsat lokalplan 1171, Boligbebyggelse Engdraget.
Center for Kommunale Ejendomme anmoder om, at der også igangsættes en lokalplan for dette område C, idet det vil være en stor fordel, at lokalplanen for dette område ligger klar i forbindelse med det kommende udbud af strukturplanens område C, så en køber tydeligt kan se, hvad der er mulighed for at bygge på grunden.
Bebyggelsesstrukturen for Tidselsbjerget tager udgangspunkt i rammelokalplan 1111, der har fastlagt en overordnet ramme.
Ved Tidselsbjerget er det ønsket at holde alt regnvand på terræn. Placering af beboelse skal derfor planlægges uden om vandvejene i området. Der søges løsninger, hvor terrænregulering minimeres mest muligt, dvs. at naturlige lavninger bruges som vandveje, og lokale fordybninger bruges og udbygges som bassiner. Bebyggelser skal derfor placeres på bakkestrøg, hvor regnvand naturligt kan afledes på terrænet til lavningerne.
Strukturplanens område C, Bakketoften, ønskes lokalplanlagt til åben lav boligbebyggelse, ca. 22 boliger.
Bebyggelsen kan udstykkes som sokkelgrunde, med fælles friarealer, hvor de blå/grønne  arealer (LAR) giver merværdi i form af naturlige græsklædte lavninger i terrænet.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at lokalplanlægningen sættes i gang.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen, hvorved grunden ikke kan udbydes sammen med en lokalplan for området.
Vurdering
Lokalplananmodningen følger Slagelse Kommuneplan 2013 og er underlagt lokalplan 1111, Rammelokalplan for Tidselsbjerget. Planafdelingen finder på den baggrund, at lokalplananmodningen understøtter den overordnede tidligere planlægning og vision for området.
Der er på baggrund af lokalplan 1111 udarbejdet en strukturplan for Tidselsbjerget, som for nærværende er under politisk behandling. På baggrund af denne strukturplan og den heri beskrevne økonomi kan strukturplanens område C med fordel gøres klar til salg, herunder udarbejdelse af lokalplan for området.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Område C er i strukturplanen forudsat solgt som ”råjordsklump” (en storparcel, der yderligere skal byggemodnes og efterfølgende udstykkes og sælges som f.eks. sokkel-parcelhusgrunde) til en pris på 5 mio. (bilag: indtægts-/udgiftsskema til udstykning af Tidselsbjerget).
Opstart af salget af område C er sat til den 2. oktober 2017 og er således en forudsætning for at økonomien/kasseflowet, beskrevet i Strukturplanen, kan overholdes (bilag: kasseflow).
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at lokalplananmodningen imødekommes, og at lokalplanarbejdet herefter igangsættes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Godkendt.

5. Forslag til lokalplan 1172, Campus Vest, Slagelse, med tilhørende kommuneplantillæg 48 (B)

5.     Forslag til lokalplan 1172, Campus Vest, Slagelse, med tilhørende kommuneplantillæg 48 (B)

Sagsnr.: 330-2016-47565               Dok.nr.: 330-2017-109590                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1172, Campus Vest, Slagelse, samt forslag til kommuneplantillæg nr. 48 til Kommuneplan 2013 og miljøvscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 8. august 2016 at igangsætte lokalplanlægningen for den vestlige del af det fremtidige campusområde ved Slagelse Station.
Campusområdet udgør et samlet areal på ca. 3 ha mellem jernbaneterrænet og Sdr. Stationsvej. Forslag til lokalplan 1172 omhandler den vestlige del af området fra og med den eksisterende bygning Perron 1. Lokalplanens formål er at muliggøre realisering af et campusområde med funktioner, der understøtter et levende studie- og bymiljø, og som indgår i et godt samspil med den omkringliggende by. Lokalplanen fastlægger principperne for placering, omfang og udseende af bebyggelse samt for placering af vej og stiforløb, parkeringsarealer, en ny gangbro over jernbanen og offentlige byrum. Lokalplanen skal desuden sikre, at bebyggelse placeres og udformes, så der skabes en visuel og støjmæssig afgrænsning mod jernbaneterrænet.
Lokalplanen giver mulighed for opførelse af flere nybyggerier og nye anlæg:
· En ny idrætshal på ca. 2.000 m² med tilhørende udendørs sportsarealer i den vestlige del af området. Hvis området ikke skal anvendes til idrætsformål, gives der mulighed for at bygge op til 5000 m² til undervisnings- eller institutionsformål eller op til 3000 m² til ungdomsboliger.
· Nye bygninger til undervisning centralt i området. Der kan bygges op til 18000 m² i op til 6 etager (22 m).
· En ny gangbro over jernbanen.
· Der lægges op til, at Sdr. Stationsvej omdannes til et ”campusstrøg”, som bl.a. skal rumme den primære gang- og cykelsti i campusområdet. Stiforløbet planlægges at kunne forbindes til Fodsporet hen over Kalundborgvej.
· Anvendelse, omfang og udseende af Perron 1-bygningen ændres ikke.
De enkelte projekter er på nuværende tidspunkt i forskellige udviklingsfaser. For den nye idrætshal er der i 2016 i regi af Lokale- og Anlægsfondens tiltag ”Nye tider – Nye haller” gennemført en arkitektkonkurrence. Vinderforslaget viderebearbejdes frem til vinteren 2017, hvorefter det forventes, at der tages beslutning om realisering.
For den centrale del af området planlægger UCSJ et udbud af deres byggeprojekt i sommeren 2017. Udbuddet forventes at omfatte i alt 12000 m², hvoraf der skal opføres ca. 9000 m² i en 1. etape på arealet nærmest jernbanen og senere en 2. etape med ca. 3000 m². Der planlægges indflytning i ny bygning i 2020.
En ny gangbro forventes at kunne opføres i forbindelse med Banedanmarks udskiftning og omlægninger af jernbanespor i 2019. Et projekt for gangbroen er under udarbejdelse.
Lokalplanforslagets formål og indhold kræver, at der udarbejdes et kommuneplantillæg til Kommuneplan 2013. Kommuneplantillæg 48 ændrer anvendelsen af to rammeområder syd for jernbanen fra centerområde og område til blandet bolig og erhverv til område til offentlige formål og område til blandede byformål. Nord for jernbanen ændres et rammeområde fra centerområde til område til parkering. Der har i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget været afholdt en lovpligtig foroffentlighedsfase for kommuneplantillægget i perioden fra den 30. december 2016 til den 13. januar 2017. Kommunen modtog ingen høringssvar.
Der er gennemført en miljøvurderingsscreening af lokalplan 1172, Campus Vest, Slagelse, med tilhørende kommuneplantillæg 48. Det vurderes, at de planlagte anvendelser og aktiviteter ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal gennemføres en egentlig miljøvurdering af planforslaget. Afgørelsen begrundes med, at der er tale om et område i eksisterende by, der i forvejen rummer stor aktivitet på grund af beliggenheden ved jernbanen og stationen.
Retligt grundlag
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23 c.
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage forslag til lokalplan 1172, Campus Vest, Slagelse, med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 48 og miljøvurderingsscreening og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Offentlig høring opfylder Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, og er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag for udvikling af den vestlige del af campusområdet, herunder opførelse af ny bebyggelse til offentlige formål.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.
Vurdering
Planafdelingen anbefaler, at forslag til lokalplan 1172, Campus Vest, Slagelse, med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 48 til Kommuneplan 2013 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.
Intentionerne i lokalplanforslaget bygger videre på de planer og projekter, som er udarbejdet i de seneste års projektudvikling for Campus Slagelse, bl.a. Byrumsanalyse og masterplan (2014) samt ”Grønt gennembrud” – vinderforslaget fra arkitektkonkurrencen om forbindelsen mellem bymidte og campusområde (2016). Der er især lagt vægt på følgende principper for områdets udvikling:
· Etablering af et samlende ”campusstrøg” med bl.a. byrum og miljøer til læring og ophold samt en gennemgående forbindelse for fodgængere og cyklister.
· Gode koblinger mellem byrum og indendørs funktioner, bl.a. med en høj grad af åbenhed og aktivitet i stueetager mod byrum.
· Integrering af campusområdet i bymidten bl.a. ved at give mulighed for en bebyggelsesmæssig fortætning, nye eller forbedrede trafikforbindelser og nye byrum.
Administrationen gør desuden opmærksom på følgende punkter:
· Lokalplanforslaget er udarbejdet med forholdsvist åbne bestemmelser for nybyggeri. Der er derfor flere forhold, som først lægges endeligt fast i forbindelse med de konkrete byggeprojekter – f.eks. placering af vej- og parkeringsarealer samt placering og omfang af byrum i tilknytning til Campusstrøget. Dette åbner for en større idérigdom og løsninger, der er godt tilpassede til de konkrete behov, men forudsætter også, at der er tæt dialog mellem Slagelse Kommune og grundejerne/bygherrerne i området, så der sikres sammenhæng i campusområdet som helhed.
· I området omkring stationen er der i dag et stort pres på de eksisterende parkeringspladser fra områdets brugere, pendlere, naboer til området og borgere med ærinde i bymidten. Lokalplanforslaget sikrer, at der etableres parkering for områdets brugere, men der vil fortsat være behov for at finde yderligere løsninger i nærområdet. Det forventes, at al pendlerparkering flyttes til arealer nord for jernbaneterrænet.
Lokalplanforslaget fastlægger en p-norm for bilparkering på 1 p-plads pr. 100 m² etageareal ved opførelse af bygninger til undervisnings- og institutionsformål. Etablering af p-pladser skal ske indenfor egen matrikel. P-normen er baseret på anbefalinger fra analysen ”Trafik og parkering ved Slagelse Campus og Station”, udarbejdet af COWI for Slagelse Kommune i 2014, og afviger fra retningslinjerne i Kommuneplan 2013, der angiver en p-norm for voksenskoler på 1 p-plads pr. 25 m² etageareal. Den reducerede p-norm er baseret på erfaringstal fra sammenlignelige campusområder i Danmark og begrundes yderligere med beliggenheden tæt ved station og busterminal.
Ved opførelse af en idrætshal i den vestlige del af området fastlægger lokalplanen, at der ikke skal etableres p-pladser (udover få handicappladser), men at friarealerne skal indrettes til udendørs sportsbaner mm. Begrundelsen for ikke at stille krav om p-pladser er, at hallen i dagtimerne vil blive benyttet af institutioner. I eftermiddags- og aftentimerne forudsættes dobbeltudnyttelse af p-pladserne ved UCSJs, som primært vil blive benyttet i dagtimerne før kl. 15.
Lokalplanforslaget lægger desuden op til, at eksisterende parkering ved Perron 1-bygningen kan reduceres med 50% i forbindelse med en evt. renovering og omdannelse af forpladsen til et byrum med bedre mulighed for ophold. Realisering af denne mulighed forudsætter, at der anlægges erstatningsparkering i nærområdet.
· Øst-vest gennem lokalplanområdet ligger en af SK Forsynings hovedledninger for spildevand. I lokalplanforslaget oplyses det, at der ikke må bygges direkte oven på ledningen af hensyn til SK Forsynings muligheder for vedligeholdelse og reparationer, og der skal ligeledes tages hensyn til ledningen ved fundering mm. Arealerne ovenpå ledningen må gerne befæstes.
Det er muligt at flytte ledningen, hvis det ønskes for at forbedre byggemulighederne. Afhængigt af ny placering kan en flytning af ledningen medføre kommunale udgifter og evt. en væsentlig forsinkelse af byggeprojekterne i området.
Det anbefales, at der afholdes et borgermøde ca. midtvejs i høringsperioden. Borgermødet kan eventuelt afvikles som en del af et bredere informationsarrangement om udviklingen af Campus Slagelse.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Nedrivning af godsbanebygningen er godkendt på møde i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 2. februar 2015. Anlægsbevilling til nedrivning på 1,5 mio. kr. er godkendt af Byrådet på møde den 30. november 2015. Det forudsættes, at byggematerialer genbruges i videst muligt omfang.
De kommunale udgifter i forbindelse med opførelse af idrætshal og anlæg af tilhørende udearealer er endnu ikke afklaret.
Til opførelse af gangbro over jernbanen forventes der samlede udgifter på op til 35 mio. kr. Der forventes medfinansiering fra DSB. Det endelige omfang af udgifterne og fordelingen mellem Slagelse Kommune og DSB afhænger af den konkrete udformning af gangbroen.
Kommunale udgifter til anlæg og indretning af vejarealer og byrum vil afhænge af den konkrete udformning og arealfordelingen mellem kommunen og de øvrige grundejere i området.
En eventuel omlægning af spildevandsledning vil ifølge SK Forsyning koste mellem 7 mio. kr. og 20 mio. kr. ekskl. moms og uforudsete omkostninger og forudsat, at der ikke skal bortkøres forurenet jord fra området. De kommunale udgifter vil afhænge af den konkrete placering og af en eventuel deling med andre grundejere i området, f.eks. UCSJ.
Konsekvenser for andre udvalg
§ 17, stk. 4 – Helhedsplanudvalget (Campus) orienteres om fremlæggelsen af lokalplanforslaget på møde den 2. marts 2017.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at forslag til lokalplan 1172 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 48 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,
2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere lokalplanforslaget vedtages,
3.    at der afholdes borgermøde enten den 2., 3. eller 4. maj 2017 i tidsrummet mellem kl. 17.00 og 19.00,
4.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Anbefales.
Administrationen havde følgende rettelse til pkt. 7.8 (anden pind): For byningsfelt B ændres bygningshøjden fra 10,5 m til 15 m.
Der afholdes borgermøde d. 3. maj 2017.

6. Forslag til Lokalplan 1174 - Dagligvarebutik på Jordbærvej, Slagelse - samt tilhørende Kommuneplantillæg nr. 47 og Miljøscreening (B)

6.     Forslag til Lokalplan 1174 - Dagligvarebutik på Jordbærvej, Slagelse - samt tilhørende Kommuneplantillæg nr. 47 og Miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2015-70278               Dok.nr.: 330-2017-111878                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1174 – Dagligvarebutik på Jordbærvej, Slagelse – samt Forslag til Kommuneplantillæg nr. 47 til Kommuneplan 2013 og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Baggrund
Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 9. januar 2017 at igangsætte lokalplanlægningen.
Forslag til lokalplan 1174 er igangsat på anmodning fra bygherre og giver mulighed for at etablere en dagligvarebutik på hjørnet af Jordbærvej og Byskovvej i Slagelse. Ejendommen har været kommunalt ejet og er solgt til bygherre i forbindelse med projektet. Lokalplanforslaget fastlægger rammer for byggefelter, parkering, vejadgang, højder og valg af materialer. Vejadgangen til området sker fra Byskovvej og Jordbærvej.
Lokalplanen kræver, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, der ændrer anvendelsen fra boligformål til centerområde. Der har i den forbindelse været afholdt en lovpligtig foroffentlighedsfase for kommuneplantillægget i perioden fra den 12. januar til den 26. januar 2017. I foroffentlighedsfasen har Slagelse Kommune modtaget 5 kommentarer, som er behandlet i hvidbogen, der er vedlagt som bilag. De modtagne kommentarer omhandler støjforhold, forslag til andre placeringer af dagligvarebutikken, evt. prisfald på ejendommene i nærheden af butikken mm.
Kommentarerne har givet anledning til følgende tiltag i lokalplanforslaget:
· Bygningens placering er ændret, så lagerbygningen og varegården ikke længere vender ind mod børnehaven på Jordbærvej, så denne ikke generes af evt. støj
· Overkørslen fra Jordbærvej er rykket, så den ikke længere ligger i direkte forlængelse af børnehavens overkørsel fra samme vej
I forbindelse med etableringen af dagligvarebutikken vil der tilmed blive anlagt to venstresvingsbaner ud for butikkens nye overkørsel fra Byskovvej og ud for Jordbærvej. Begge venstresvingsbaner etableres af bygherre.
Der er foretaget en vurdering af, om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget. Samlet set vurderes der ikke at være en væsentlig påvirkning af miljøet ved en realisering af lokalplanen. Administrationen har derfor afgjort, at planforslaget ikke skal miljøvurderes. Miljøvurderingsscreeningen fremgår som bilag sidst i lokalplanforslaget.
Retligt grundlag
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23 c.
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Miljøvurderingsscreeninger og afgørelser i forhold til, om en planlægning skal miljøvurderes, tilvejebringes efter kapitel 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1174 – Dagligvarebutik på Jordbærvej, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 47 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at det ikke vil være muligt at opføre en butik på ejendommen.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.
Vurdering
Administration anbefaler, at Forslag til lokalplan 1174 - Dagligvarebutik på Jordbærvej, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 47 til Slagelse Kommuneplan 2013 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.
Planlægning for en ny dagligvarebutik stemmer overens med ønsket om, at forbrugerne i Slagelse får gode lokale indkøbsmuligheder. Inden for en naturlig gåafstand fra dagligvarebutikken vil der være et opland på ca. 2300 personer fra bl.a. Eventyrkvarteret, Kassebjerggård, Søndermarksvej, Byskovparken og Bærkvarteret. Samtidig er de omkringliggende arealer mod øst planlagt til boliger, så butikkens opland vil vokse i takt med boligudviklingen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- & Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Forslag til lokalplan 1174 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 47 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,
2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.    at der afholdes borgermøde enten den 24. eller 27. april 2017 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00,
4.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Anbefales.
Der afholdes borgermøde d. 20. april 2017.

7. Forslag til lokalplan 1180, Nedrivning af baghus, Solens Plads 3, Korsør og tilhørende miljøscreening (B)

7.     Forslag til lokalplan 1180, Nedrivning af baghus, Solens Plads 3, Korsør og tilhørende miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2017-1891                 Dok.nr.: 330-2017-105976                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til om forslag til lokalplan 1180 for nedrivning af baghus, Solens Plads 3 i Korsør og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Baggrund
Landdistrikt-, Teknik- og Ejendomsudvalget behandlede den 5. december 2016 ansøgning om afviklingsmuligheder for det frigjorte kommunalt ejede baghus, beliggende Solens Plads 3 (tidligere Havnegade 7B) i Korsør. Udvalget besluttede at søge nedrivningstilladelse igen, med baggrund i ejendommes stærkt forværrede tilstand siden sidste ansøgning.
Sagen blev begæret i Byrådet, som den 19. december 2016, med 20 stemmer for besluttede at udarbejde en lokalplan, som muliggør en nedrivning af baghuset.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har tidligere, på møde den 11. januar 2016, behandlet en ansøgning om nedrivning af baghuset. På daværende grundlag besluttede udvalget ikke at imødekomme ansøgningen og ønskede ikke at igangsætte udarbejdelse af lokalplan som åbnede for en nedrivning. Det blev i sagsbehandlingen vurderet, at en nedrivning ville være i strid med den gældende lokalplan 36 for karreen Havnegade, Nygade, Algade og Brogade, og der blev foretaget en arkitektonisk vurdering, som konkluderede, at ejendomme trods sit slidte udtryk, rummede kvaliteter og måtte betragtes som bevaringsværdig.  
Ejendommen er i dag omfattet af lokalplan nr. 36 i Korsør bymidte. Det fremgår af lokalplanens § 1, at det er formålet med lokalplanen at bevare eksisterende karakteristisk bebyggelse samt bebyggelse af historisk, arkitektonisk og miljømæssig værdi.
Med en godkendelse af nærværende forslag til lokalplan 1180 vil lokalplan 36 blive aflyst for den omhandlede matrikel, således at en nedrivning muliggøres.
Da det samlet vurderes, at miljøpåvirkningen fra planforslaget ikke vil være væsentlig, er der ikke krav om udarbejdelse af en miljøvurdering iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1180, Nedrivning af baghus, Solens Plads 3, Korsør og dermed sende det i 8 ugers høring. Herved skabes et plangrundlag for at kunne nedrive baghuset.
Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag, som muliggør en nedrivning.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.
Vurdering
Planafdelingen anbefaler, at forslag til lokalplan 1180, Nedrivning af baghus, Solens Plads 3, Korsør vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.
Center for Kommunale Ejendomme vurderer, at ejendommen i dag er i så ringe og tiltagende nedbrudt tilstand, at der er igangsat en sikring forskellige steder i bygningen, primært rettet mod taget. Disse her- og nu tiltag skal blandt andet afværge en potentiel nedstyrtningsfare og indtrængende fugt i nabogavlen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Finansiering af såvel sikringsarbejder på bygningen som nedrivning skal finansieres indenfor Landdistrikt-, Teknik- og Ejendomsudvalget driftsramme. En nedrivning af ejendommen vil koste 0,50-0,80 mio.kr.
Anlægsudgift til nyetablering af belægning på arealet anslås til 1000 kr./m2, mens de årlige driftsudgifter anslås at udgøre 2% - 5% af den samlede anlægsudgift.
Konsekvenser for andre udvalg
Ejendommen står i dag ubenyttet, og der ses derfor ingen konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne, at det anbefales overfor Byrådet
1.    at Forslag til lokalplan 1180 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,
2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.    at der afholdes borgermøde enten 4. maj 2017 eller 9. maj 2017 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00 på Korsør Bibliotek,
4.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Flemming Erichsen (A), Ali Yavuz (A) og Steen Olsen (A) kunne ikke tilslutte sig indstillingen, hvorefter forslaget bortfaldt.
Frederik Pedersen (O) begærede sagen i Byrådet.

8. Endelig vedtagelse af lokalplan 1168 - Boligområde Hvilebjerg, Sørbymagle samt Kommuneplantillæg nr. 40 til Kommuneplan 2013 (B)

8.     Endelig vedtagelse af lokalplan 1168 - Boligområde Hvilebjerg, Sørbymagle samt Kommuneplantillæg nr. 40 til Kommuneplan 2013 (B)

Sagsnr.: 330-2016-45884               Dok.nr.: 330-2017-95476                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1168 – Boligområde Hvilebjerg, Sørbymagle og kommuneplantillæg nr. 40 skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen.
Baggrund
Lokalplan 1168 har til formål at videreudvikle Sørbymagle. Lokalplanen åbner mulighed for etablering af ca. 30 tæt-lav boliger og ca. 35 parcelhuse i et grønt område, hvor regnvand håndteres lokalt. Der er i lokalplanen givet temmelig frie rammer for bebyggelsens udseende, for at give mulighed for nye bæredygtige boligformer og større mulighed for at imødekomme tilflytteres boligdrømme.
Lokalplanen blev vedtaget som forslag af byrådet d. 31. oktober 2016 og sendt i offentlig høring fra den 8. november 2016 til den 3. januar 2017. I forbindelse med offentlighedsfasen har Slagelse Kommune modtaget 6 høringssvar. De indkomne høringssvar omhandler parcellernes størrelse, trafiksikkerhed på Ringvejen, dræn og arkæologiske interesser i lokalplanområdet, varmeplanlægning, udformning af stamvej og boligveje, bevaring af Sørby Børnehave som aktiv for byen samt rummelighed i kommunens boligplanlægning (høringssvar fra Erhvervsstyrelsen).
Høringssvarene fra den offentlige høring giver anledning til følgende ændringer i lokalplanen:
· Stamvejen og boligveje anlægges med åbne render, der adskiller bløde trafikanter og biler, samt skaber en sammenhængende LAR-løsning i lokalplanområdet.
· §6.4 og §10.1 der omhandler varmeplanlægning fjernes, da de er misvisende og ukorrekte.
· Afsnittet omhandlende markdræn i redegørelsesdelens afsnit om regnvandshåndtering uddybes.
· Ringvejen forlægges mod nord for at forbedre oversigtsforholdene ved udkørsel fra Søparken.
Omlægningen af Ringvejen har givet anledning til en supplerende høring af SK Forsyning og nabo Alfred Moll Petersen fra d. 1. til d. 14. februar 2017. Der er modtaget et høringssvar fra SK Forsyning, som stiller krav til, at der anlægges en ny holdeplads til servicering af pumpestationen, da den omlagte ringvej vil blive ført igennem den nuværende holdeplads.
Høringssvaret fra Erhvervsstyrelsen gør kommunen opmærksom på, at kommunens boligudlæg ikke må øges i planperioden. Det er aftalt med Erhvervsstyrelsen, at planlægning for det nye areal til byudvikling i Sørbymagle forudsætter, at der udtages areal af tilsvarende størrelse andetstedsfra i kommunen.
Administrationen har undersøgt muligheden for at udtage flere arealer, herunder et privat ejet areal på ca. 1 ha fra kommuneplanramme 17.B18 i Forlev. Der er blevet afholdt en supplerende høring af grundejeren fra d. 1. til d. 14. februar 2017. Ejeren har oplyst, at forslaget ikke har interesse, da hun planlægger at udstykke sin grund fremadrettet.
Administration peger på følgende arealer, der udgår som byudviklingsområder:
· Et kommunalt ejet areal på ca. 1,2 ha fra kommuneplanramme 4.C1 i Bisserup.
· Et kommunalt ejet areal på ca. 1,3 ha fra kommuneplanramme 71.B5 i Halseby.
· Ca. 1 ha fra lokalplanområdet. Arealet skal danne en grøn kile ud til det åbne land.
Ændringer fremgår af kommuneplantillægget. Det er ikke længere aktuelt, at arealet i Forlev udtages.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.
Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1168 og Kommuneplantillæg nr. 40 med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for et nyt boligområde i Sørbymagle.
Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1168 og Kommuneplantillæg nr. 40 med de foreslåede ændringer, på nær forslaget til en omlægning af Ringvejen. Det vil betyde, at den uhensigtsmæssige vejføring af Ringvejen ikke planlægges udbedret.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1168 og Kommuneplantillæg nr. 40 endeligt. Det vil betyde, at den reducerede Lokalplan 1047 fortsat danner plangrundlaget for boligområdet.
Vurdering
Det vurderes, at der er efterspørgsel på grunde i Sørbymagle, som ikke kan imødekommes, da der i øjeblikket kun er én ledig byggegrund i byen. Med Lokalplan 1168 udvides byen mod øst med nye boliger, der kan tilgodese forskellige behov samt sikre en fortsat udbygning af Sørbymagle de kommende år. 
Omlægningen af Ringvejen vurderes at forbedre trafiksikkerheden i området.
På baggrund heraf anbefaler administrationen, at byrådet godkender hvidbogen med de foreslåede rettelser og vedtager Lokalplan 1168 endeligt. Herved skabes plangrundlaget for, at det nye boligområde i Sørbymagle kan etableres. 
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det vurderes at en omlægning af Ringvejen vil koste lidt over 1 million kr., forudsat at vejen kan omlægges uden at pumpestationen flyttes. Dette beløb omfatter ændring af den nuværende vejføring ved Søparken samt opkøb af landbrugsareal.
Da lokalplanområdet er kommunalt ejet, vil der fremadrettet skulle tages stilling til, hvordan området skal byggemodnes og udstykkes. Indtægter og udgifter i forbindelse med byggemodning og salg af jord er ikke afklarede.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Lokalplan 1168 – Boligområde Hvilebjerg med tilhørende kommuneplantillæg nr. 40 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen,
2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Anbefales.

9. Kommuneplan 17 - forslag til datoer for borgerinddragelse (B)

9.     Kommuneplan 17 - forslag til datoer for borgerinddragelse (B)

Sagsnr.: 330-2016-39607               Dok.nr.: 330-2017-67015                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, hvornår der skal afholdes borgermøder i forbindelse med den offentlige høring af Forslag til kommuneplan 2017.    
Baggrund
Kommuneplan 2017 forventes at blive sendt i offentlig høring i slutningen af april 2017, jf. vedhæftede tidsplan. For at give flest mulige borgere mulighed for at kommentere på forslaget foreslås offentlighedsfasen at vare i 10 uger i stedet for 8 uger.
I forbindelse med offentlighedsfasen har Slagelse Kommune mulighed for at invitere til dialog og debat omkring forslaget. I forbindelse med høringen af Kommuneplan 2013 arrangerede Slagelse Kommune blandt andet en kommuneplanmesse i hver af de tre købstæder.
Der kan afholdes borgermøder/arrangementer i maj og juni, da høringen forventes afsluttet i starten af juli.
Nærmere forslag til arrangementer samt øvrige tiltag, i høringsperioden for Kommuneplan 2017, vil blive forelagt på udvalgsmødet i april 2017.
Retligt grundlag
Planloven anfører, at der skal være en minimum 8 ugers offentlighedsfase, der som minimum skal annonceres. Der er ikke krav om ”debat” i perioden.
Såfremt offentlighedsfasen giver anledning til væsentlige ændringer i den endelige Kommuneplan 2017, kan der blive krav om en fornyet offentlighedsfase.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge, at der skal afholdes borgermøder/arrangementer i forbindelse med høringen af Forslag til kommuneplan 2017 i uge 20 (15-21. maj).
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge, at der skal afholdes borgermøder/arrangementer i forbindelse med høringen af Forslag til kommuneplan 2017 i uge 24 (12-18. juni).
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge, at der skal afholdes borgermøder/arrangementer i forbindelse med høringen af Forslag til kommuneplan 2017 i både uge 20 (15-21. maj) og uge 24 (12-18. juni).
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at foreslå andre mødedatoer for afholdelse af borgermøder/arrangementer i forbindelse med høringen af Forslag til kommuneplan 2017.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge, at der ikke skal afholdes borgermøder/arrangementer i forbindelse med høringen af Forslag til kommuneplan 2017.
Vurdering
Kommuneplanen er den overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig og bruge sine arealer. Denne udvikling vedrører i høj grad kommunens borgere. Derfor anbefaler administrationen, at der i forbindelse med høringen af Forslag til kommuneplan 2017 afholdes diverse borgermøder.
Ved forslag til de valgte uger for borgerinddragelse er der taget højde for helligdage, herunder Kristi Himmelfart (i slutningen af maj) og Pinsen (i starten af juni).
Hvis borgermøderne afholdes i uge 20 (15-21. maj), har Kommuneplan 2017 været i høring i omkring tre uger. Det giver borgerne tid nok til at sætte sig ind i planforslaget, før der afholdes borgermøder. Det giver endvidere borgerne mulighed for efterfølgende at have mere tid til at komme med ideer og bemærkninger til planforslaget, inden høringsperioden slutter.
Hvis borgermøderne afholdes i uge 24 (12-18. juni), har Kommuneplan 2017 været i høring i omkring syv uger. Borgerne har dermed længere tid til at sætte sig ind i planforslaget, før der afholdes borgermøder. Men det giver samtidig borgerne kortere tid til at komme med ideer og bemærkninger til planforslaget, inden høringsperioden slutter.
Hvis borgermøderne afholdes i både uge 20 og 24 er der mulighed for at lægge indsatsen i to blokke og eventuelt drage nytte af to weekender.       
Det forventes, at flere har mulighed for at deltage ved borgermøderne i maj end i juni, da flere muligvis er på ferie i midten af juni. For at sikre bredest mulig tilslutning til møderne og for at koncentrere indsatsen til én fastlagt uge anbefaler administrationen, at borgermøderne afholdes i uge 20 (15-21. maj). Det giver samtidig Slagelse Kommune mulighed for senere i processen at afholde fyraftensmøder for særligt interesserede borgere, herunder foreninger og interesseorganisationer.   
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er afsat midler til offentlighedsfasen i budgettet for Kommuneplan 2017.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at der i forbindelse med høringen af Forslag til kommuneplan 2017 afholdes borgermøder i uge 20 (15-21. maj 2017).
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Udsat.
Punktet genoptages når tidsplan for vedtagelse af den nye planlov er kendt.

10. Genoptaget - Kommuneplan 17 - forslag til hovedstruktur 'Mål og Strategi' (B)

10.   Genoptaget - Kommuneplan 17 - forslag til hovedstruktur 'Mål og Strategi' (B)

Sagsnr.: 330-2016-39607               Dok.nr.: 330-2017-29715                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalg
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til kommuneplanens hovedstruktur ’Mål og Strategi’ kan godkendes.
Baggrund
Med planstrategiens endelige vedtagelse den 27. juni 2016 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på møde den 8. august 2016 proces og tidsplan for Kommuneplan 2017. Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i juni 2017.
Den nye planlov giver nye muligheder i forhold til planlægning i bl.a. landdistrikterne, i kystnærhedszonen, inden for detailhandel og nye udlæg til bolig og erhverv. Loven forventes vedtaget mellem april - juni 2017. Med de ændringer, der foretages i Kommuneplan 2017, kan Kommuneplan 2017 kun vedtages endeligt, når den nye planlov er trådt i kraft.
En kommuneplan består af tre dele: hovedstruktur, retningslinjer og rammer. Hovedstrukturen betegnes som Mål og Strategi, idet afsnittet beskriver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Denne sagsfremstilling behandler indhold til kommuneplanens Mål og Strategi.
Mål og Strategi indeholder:
- En kort indledning (bilag 1), Redegørelse for forudsætninger (bilag 2), et afsnit om omverdenen (bilag 3), et afsnit om by og land (bilag 4), et afsnit om købstæderne (bilag 5), et afsnit om landområder (bilag 6), et afsnit om øerne (bilag 7), en redegørelse for rummeligheden (bilag 8) samt en redegørelse for arealudlæg (bilag 9).

Mål og Strategi er tilpasset i forhold til gældende planer og strategier på nationalt, regionalt og lokalt plan. Indholdet afspejler derfor både planstrategien, arealudviklingsstrategien og bosætningsstrategien.
De mest væsentlige ændringer til kommuneplanens Mål og Strategi sker inden for rummeligheden (bilag 8) og arealudlæg (bilag 9).
Den nye planlov giver flere nye muligheder, hvad angår arealudlæg:
- Der kan udlægges areal til aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten.
- Der kan udlægges nye arealer til byzone, uden samtidig at udtage arealer med en tilsvarende størrelse udlagt til byzone, hvis der i en 12-årig periode er et dokumenteret behov for udlægning af yderligere areal til byzone.
Med udgangspunkt i efterspørgslen, mulighederne i den nye planlov og kommuneplanens retningslinjer for byudvikling, boliger, erhverv samt detailhandel og med reference til arealudviklingsstrategien foreslår Center for Teknik og Miljø følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2013:
Nye rammer
1.4E14. Nyt erhvervsområde på den vestlige side af Omfartsvejen som udvidelse af Slagelse Megacenter.
1.4E15. Nyt erhvervsområde ved Stop 39 (Kongevejen).
2.4B4. Nyt boligområde til blandede boliger øst for Musholmparken i Korsør.
16.B6. Udlæg af boligramme til landsbyafgrænsning lige vest for Svenstrup.
Ændrede rammer
1.2B35. Jonsvangen i Slagelse. Området ændres fra offentlig formål til boligområde.
2.2B27. Centerområde ved Linde Alle i Korsør. Området ændres fra centerområde til boligområde.
3.2B14. Skælskør Folkehøjskole. Området ændres fra rekreativt formål til boligområde.
1.3C9. Erhvervsområde på Sorøvej. En del af området ændres til centerområde.
1.3BE2. Erhvervsområde på Sorøvej. En del af området ændres til blandet bolig og erhverv.
2.3C6. Erhvervsområde ved Tårnborgvej – Motalavej i Korsør. Området ændres fra erhvervsområde til centerområde.
12.B1. Bymidten i Flakkebjerg. Området ændres fra boligområde til centerområde.
1.4D9. Erhvervsområde ved Hunsballe-grunden. Området ændres fra erhvervsområde til område til offentligt formål.
Udvidede rammer
1.4B1. Udvidelse af boligramme med en enkelt ejendom, der i Kommuneplan 2013 er del af en erhvervsramme, i Slagelse.
Rammer, der udvides og ændrer anvendelse
1.4C7. Slagelse Megacenter. Området ændres fra erhvervsområde til centerområde og aflastningsområde til bymidten. Området udvides helt ud til Omfartsvejen.
Udgåede rammer
1.2E1. Større erhvervsareal nord for Ndr. Ringgade i Slagelse udgår.
Perspektivområder
Erhvervsrammen, der udgår (1.2E1), udpeges som perspektivområde til boliger.
Nyt udlæg til sommerhusområde ved Knivkær udpeges som perspektivområde.
De foreslåede rettelser til kommuneplanens rammeområder kan ses i bilag 9.
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til kommuneplanens Mål og Strategi.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til kommuneplanens Mål og Strategi.
Vurdering
Nye rammer
I nærværende planperiode har Slagelse Kommune oplevet en stor efterspørgsel på grunde i Slagelse Megacenter. Området er blevet kraftigt udbygget, og der er stadig efterspørgsel. For at indfri erhvervslivets ønsker og for at skabe grundlag for, at Slagelse Kommune i kommende planperiode kan tilbyde attraktive grunde til butiksformål og erhverv, foreslås Slagelse Megacenter udvidet på den vestlige side af Omfartsvejen med tilkørsel til området fra Korsørvej.
Det nye erhvervsudlæg ved Stop 39 foreslås på baggrund af en konkret henvendelse fra en større udbyder af byggematerialer og lignende. Det kan dog være problematisk at udlægge, da området ligger i direkte tilknytning til motorvejen. Udlæg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begrænses, og udlæg reserveres primært til transporttunge virksomheder. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, betragtes ikke som transporttunge virksomheder. Det er muligt, at Erhvervsstyrelsen vil gøre indsigelse mod udlægget i Kommuneplan 2017.
Der er et behov for nye boligområder i Korsør. I øjeblikket er det kun muligt at bygge i Højbjergparken ved Musholm Bugt. I kommende planperiode udlægges derfor en ny boligramme øst for Musholmparken, så der skabes grundlag for videre byudvikling i Korsør.
Slagelse Kommune har modtaget en ansøgning om en landsbyafgrænsning mellem Korsør og Svenstrup. Der kan kun udarbejdes en landzonelokalplan, hvis området er omfattet af en boligramme i kommuneplanen. En udvikling her kan være trædesten til en fremtidig sammenkobling mellem Svenstrup og Korsør.
Ændrede rammer
Jonsvangen i Slagelse ændres fra offentligt formål til boligformål med mulighed for indpasning af børneinstitution. Denne udvikling vil være en naturlig forlængelse af boligområdet mod syd.
Centerområde i Korsør ændres til boligområde, da det overvejende er boliger, der præger området. De få eksisterende butikker kan opretholdes.
Skælskør Folkehøjskole ændrer anvendelse fra rekreativt formål til boligformål, da området skal ses i en større sammenhæng med nabogrunden, hvor der udvikles boliger.
For at afspejle virkeligheden ved Tårnborgvej – Motalavej ændres rammen fra erhvervsområde til centerområde.
I Flakkebjerg ændres rammen for dele af bymidten fra boligområde til centerområde, så plangrundlaget for etablering af butikker er i orden.
Dele af erhvervsområdet på Sorøvej udpeges som byomdannelsesområde, hvor der skabes plads til blandet byformål. Det skal give mulighed for nye anvendelser i stedet for erhverv, herunder boliger og butikker samt give anledning til en langsigtet omdannelsesproces og forskønnelse af indfaldsvejen.
Hunsballe-grunden ændrer anvendelse til offentligt formål for at sende et signal om, at der fremadrettet planlægges for AquaPark fremfor erhverv.
Udvidede rammer
En større boligramme i Slagelse foreslås udvidet med en enkelt ejendom grænsende mod erhvervsarealet mod nord, da ejendommen ikke længere skal benyttes til erhverv. Det vurderes at være hensigtsmæssigt.
Rammer, der udvides og ændrer anvendelse
Der er kun ganske få grunde tilbage i Slagelse Megacenter. Den eksisterende ramme udvides derfor helt hen til Omfartsvejen, så det resterende areal kommer til at indgå i rammen til udvikling af større udvalgsvarebutikker.
Slagelse Megacenter ændres til centerområde og gøres til aflastningsområde til bymidten, så der skabes flere muligheder for placering af butikker. Det vil give Slagelse Kommune mulighed for at tiltrække flere typer af udvalgsvarebutikker, der kan se en synergi i at være placeret i et område med andre større butikker.
Udgåede rammer
Der har ikke været efterspørgsel på erhvervsarealet 1.2E1 i nærværende planperiode. Øst for dette areal ligger andre erhvervsområder, der stadig rummer væsentlige byggemuligheder. For at give mulighed for at udlægge erhvervsareal og område til centerformål i forbindelse med udvidelse af Slagelse Megacenter, hvor Slagelse Kommune har oplevet en stigende efterspørgsel de seneste par år, udtages denne erhvervsramme.
Perspektivområder
Erhvervsområdet 1.2E1, der udgår, udpeges som perspektivområde til boliger, da det på sigt kan binde boligområderne mod øst sammen med boligområderne mod vest, bl.a. Tidselbjerget.
For at styrke Slagelse Kommunes tiltrækningsmuligheder for turister udpeges et perspektivområde til nyt sommerhusområde ved Knivkær.
På baggrund af ovenstående anbefaler Center for Teknik og Miljø, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til Mål og Strategi til Kommuneplan 2017.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at forslag til kommuneplanens Mål og Strategi godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen genoptages.
Sagen genoptages
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget fik på mødet den 7. november 2016 præsenteret forslag til kommuneplanens hovedstruktur ”Mål og Strategi”, herunder ændringer til arealudlæg. Det blev besluttet at udsætte behandling af sagen, da udvalget ønskede at drøfte mulighederne på et temamøde for Kommuneplan 2017.
Der er afholdt temamøder i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget og Byrådet i januar 2017, hvor forslag til hovedstrukturen, herunder bolig- og erhvervsudlæg blev drøftet.
På baggrund af temamøderne foreslås følgende ændringer og tilføjelser til arealudlæg i forhold til Kommuneplan 2013:
Nye rammer
1.4E14. Nyt erhvervsområde på den vestlige side af Omfartsvejen som udvidelse af Slagelse Megacenter.
1.4E15. Nyt erhvervsområde ved Stop 39 (Kongevejen).
2.4B4. Nyt boligområde til blandede boliger øst for Musholmparken i Korsør.
8.B6. Udlæg af boligramme som udvidelsesmulighed i Kirke Stillinge.
Ændrede rammer
1.2B35. Jonsvangen i Slagelse. Området ændres fra offentlig formål til boligområde.
1.2B36. Ndr. Ringgade i Slagelse. Området ændres fra erhvervsområde til boligområde.
1.3B23. Klosterbanken i Slagelse. Området ændres fra offentligt formål til boligområde.
1.1B11. USCJ’s bygninger i Slagelse. Området ændres fra offentligt formål til boligområde.
2.3B25. Den sydlige del af Byparken i Korsør. Området ændres fra rekreativt område til boligområde.
2.3B26. Den nordlige del af Byparken i Korsør. Området ændres fra rekreativt område til boligområde.
3.2B14. Skælskør Folkehøjskole. Området ændres fra rekreativt formål til boligområde.
1.3C9. Erhvervsområde på Sorøvej. En del af området ændres til centerområde.
1.3C10. Erhvervsområde på Sorøvej. En del af området ændres til centerområde.
2.2B27. Centerområde ved Linde Alle i Korsør. Området ændres fra centerområde til boligområde.
2.3C6. Erhvervsområde ved Tårnborgvej – Motalavej i Korsør. Området ændres fra erhvervsområde til centerområde.
12.B1. Bymidten i Flakkebjerg. Området ændres fra boligområde til centerområde.
Rammer, der udvides og ændrer anvendelse
1.4C7. Slagelse Megacenter. Området ændres fra erhvervsområde til centerområde og aflastningsområde til bymidten. Området udvides helt ud til Omfartsvejen.
2.3BE5. Halsskov Færgehavn. Området udvides og ændrer anvendelse til blandet bolig og erhverv (blandet byformål).
Rammer, der udvides
1.4B1. Udvidelse af boligramme med en enkelt ejendom, der i Kommuneplan 2013 er del af en erhvervsramme, i Slagelse.
10.C1. Centerområde i Sørbymagle.
10.E2. Erhvervsområde i Sørbymagle.
Rammer, der reduceres
2.3B3. Halsskov Færgehavn. Ny afgrænsning af ramme.
1.2E6. Erhvervsområde på Ndr. Ringgade i Slagelse gøres mindre.
10.E1. Erhvervsområde i Sørbymagle gøres mindre, da dagligvarebutik indgår i centerområde.
Rammer, der udgår
1.2E1. Større erhvervsareal nord for Ndr. Ringgade i Slagelse udgår.
Perspektivområder
Erhvervsrammen, der udgår (1.2E1), udpeges som perspektivområde til boliger.
Ovenstående forslag til rammeændringer kan ses i bilag 10.
Redegørelsen for tilpasning af rummeligheden (bilag 9) er blevet opdateret, mens der i de øvrige bilag (1-8) kun er foretaget mindre, redaktionelle ændringer og tilpasninger.
Vurdering
Nye rammer
I nærværende planperiode har Slagelse Kommune oplevet en stor efterspørgsel på grunde i Slagelse Megacenter. Området er blevet kraftigt udbygget, og der er stadig efterspørgsel. For at indfri erhvervslivets ønsker og for at skabe grundlag for, at Slagelse Kommune i kommende planperiode kan tilbyde attraktive grunde til butiksformål og erhverv, foreslås Slagelse Megacenter (1.4E14) udvidet på den vestlige side af Omfartsvejen med tilkørsel til området fra Korsørvej.
Det nye erhvervsudlæg ved Stop 39 (1.4E15) foreslås på baggrund af en konkret henvendelse fra en større udbyder af byggematerialer og lignende. Det kan dog være problematisk at udlægge, da området ligger i direkte tilknytning til motorvejen. Udlæg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begrænses, og udlæg reserveres primært til transporttunge virksomheder. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, betragtes ikke som transporttunge virksomheder. Det er muligt, at Erhvervsstyrelsen vil gøre indsigelse mod udlægget i Kommuneplan 2017.
Der er et behov for nye boligområder i Korsør. Der udlægges derfor et nyt boligområde til blandede boliger øst for Musholmparken i Korsør (2.4B4), der afgrænses til kun at omfatte den vestlige side af Stibjergvej.
Det er vigtigt, at der også uden for købstæderne er mulighed for at bygge huse. Særligt i de byer, hvor der i henhold til arealudviklingsstrategien er behov for at have arealer. I Kirke Stillinge er der kun en begrænset rummelighed tilbage, hvorfor et nyt udlæg foreslås (8.B6).
Ændrede rammer
Jonsvangen i Slagelse ændres fra offentligt formål til boligformål med mulighed for indpasning af børneinstitution (1.2B35). Denne udvikling vil være en naturlig forlængelse af boligområdet mod syd.
Der har i de senere år ikke været efterspørgsel på erhvervsjord i Skovsø Erhvervspark. Erhvervsområdet 1.2E6 reduceres derfor betragteligt, således at et større område konverteres til boligområde (1.2B36). En ændring af anvendelsen til boliger vil åbne op for en ny mulighed for udvikling af området, der på sigt kan tænkes sammen med perspektivområdet for boliger mod vest og videre hen til Tidselbjerget. En reduktion af erhvervsarealet vil endvidere øge mulighederne for, at Erhvervsstyrelsen godkender de foreslåede nye erhvervsudlæg.
Institutionerne på Klosterbanken i Slagelse er rykket ud, hvilket muliggør en omdannelse. Med henblik på omkringliggende funktioner, vurderes det hensigtsmæssigt at konvertere området til boligformål (1.3B23).
USCJ fraflytter ejendommen på Ingemannsvej i 2020 og med henblik på omdannelsesmuligheder, vurderes det, området taget i betragtning, hensigtsmæssigt at ændre områdets anvendelse til boligområde (1.1B11).
Korsør mangler bynære arealer til boligudvikling. De to nye udlæg i Korsør Bypark (2.3B25 og 2.3B26) kan forbinde de to bydele på Halsskov og skabe nye, spændende forbindelser på langs og på tværs af Korsør Bypark.
Skælskør Folkehøjskole ændrer anvendelse fra rekreativt formål til boligformål (3.2B14), da området skal ses i en større sammenhæng med nabogrunden, hvor der udvikles boliger.
Dele af erhvervsområdet på Sorøvej ændres til centerområde (1.3C9 og 1.3C10), hvor der skabes plads til blandet byformål. Det skal give mulighed for nye anvendelser, herunder etablering af butikker. Det skal give anledning til en langsigtet omdannelsesproces og forskønnelse af indfaldsvejen. Der gives ikke muligheder for etablering af boliger.
Centerområde i Korsør ændres til boligområde (2.2B27), da det overvejende er boliger, der præger området. De få eksisterende butikker kan opretholdes.
For at afspejle virkeligheden ved Tårnborgvej – Motalavej ændres rammen fra erhvervsområde til centerområde (2.3C6).
I Flakkebjerg ændres rammen for dele af bymidten fra boligområde til centerområde (12.B1), så plangrundlaget for etablering af butikker er i orden.
Rammer, der udvides og ændrer anvendelse
Der er kun ganske få grunde tilbage i Slagelse Megacenter (1.4C7). Den eksisterende ramme udvides derfor helt hen til Omfartsvejen, så det resterende areal kommer til at indgå i rammen til udvikling af større udvalgsvarebutikker.
Slagelse Megacenter ændres til centerområde (1.4C7) og gøres til aflastningsområde til bymidten, så der skabes flere muligheder for placering af butikker. Det vil give Slagelse Kommune mulighed for at tiltrække flere typer af udvalgsvarebutikker, der kan se en synergi i at være placeret i et område med andre større butikker.
I henhold til udviklingsplanerne for Halsskov Færgehavn ændres dele af området (2.3BE5) fra boliger til blandet bolig og erhverv (blandet byformål).
Rammer, der udvides
En større boligramme i Slagelse foreslås udvidet med en enkelt ejendom grænsende mod erhvervsarealet mod nord (1.4B1), da ejendommen ikke længere skal benyttes til erhverv. Det vurderes at være hensigtsmæssigt.
Centerområde i Sørbymagle (10.C1) udvides, så dagligvarebutikken fremadrettet indgår i centerområdet. Dette ændrer på størrelserne af erhvervsområderne (10.E1 og 10.E2), der gøres henholdsvis mindre og større.
Rammer, der reduceres
Boligområdet i Halsskov Færgehavn (2.3B3) reduceres i henhold til udviklingsplanerne for området.
Grundet den manglende efterspørgsel på erhvervsjord i Skovsø Erhvervspark reduceres erhvervsområdet (1.2E6).
Rammer, der udgår
Der har ikke været efterspørgsel på erhvervsarealet 1.2E1 i indeværende planperiode. Øst for dette areal ligger andre erhvervsområder, der stadig rummer væsentlige byggemuligheder. For at give mulighed for at udlægge erhvervsareal og område til centerformål i forbindelse med udvidelse af Slagelse Megacenter, hvor Slagelse Kommune har oplevet en stigende efterspørgsel de seneste par år, udtages denne erhvervsramme.
Perspektivområder
Erhvervsområdet 1.2E1, der udgår, udpeges som perspektivområde til boliger, da det på sigt kan binde boligområderne mod øst sammen med boligområderne mod vest, bl.a. Tidselbjerget.
Administrationen arbejder videre med at undersøge mulighederne for at udpege nyt sommerhusområde i kystnærhedszonen. Processen kan køres sideløbende med og uafhængig af Kommuneplan 2017.
Rummelighed
Ud fra en analyse af de seneste års erhvervsudvikling forventer Slagelse Kommune, at der over den kommende planperiode på 12 år vil være et behov for 30 ha etageareal. For at sikre, at en sådan udvikling er mulig, reduceres den gældende rummelighed ikke. Derimod udlægges nye erhvervsarealer i Slagelse by for at imødekomme en stigende efterspørgsel - især omkring motorvejen og omfartsvejen. Dog omdannes et større erhvervsareal i Slagelse Øst, fordi det er placeret, hvor der ikke har været efterspørgsel på erhvervsareal gennem de senere år. Med de foreslåede ændringer vil det samlede erhvervsareal i Kommuneplan 2017 være nogenlunde status quo i forhold til Kommuneplan 2013.
På baggrund af befolkningsprognose og boligprogram skønnes, at der er behov for at etablere 1.500 nye boliger i Slagelse Kommune i løbet af de kommende 12 år, og at mindst halvdelen af disse skal koncentreres i Slagelse by, hvor tilvæksten er størst. Derfor foreslås at øge den samlede boligrummelighed med i alt 200 boliger i forhold til gældende planlægning i 2016, hvoraf de fleste nye boliger planlægges i Slagelse.
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til Mål og Strategi til Kommuneplan 2017.
Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i august 2017.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at forslag til kommuneplanens Mål og Strategi godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Godkendt.
Udvalget tog forbehold for erhvervsudlægning, Kongevejen. Denne del genoptages på udvalgsmøde i april.

11. Genoptaget - Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet BYER (B)

11.   Genoptaget - Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet BYER (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609               Dok.nr.: 330-2017-44308                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til retningslinjetemaet ”byer” kan godkendes.
Baggrund
Med planstrategiens endelige vedtagelse den 27. juni 2016 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på møde den 8. august 2016 proces og tidsplan for Kommuneplan 2017. Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i juni 2017.
Den nye planlov giver nye muligheder i forhold til planlægning i bl.a. landdistrikterne, i kystnærhedszonen, inden for detailhandel og nye udlæg til bolig og erhverv. Loven forventes vedtaget mellem april - juni 2017. Med de ændringer, der foretages i Kommuneplan 2017, kan Kommuneplan 2017 kun vedtages endeligt, når den nye planlov er trådt i kraft.
Retningslinjerne for byer er blevet revideret med udgangspunkt i disse nye forhold.
Under temaet ”byer” hører retningslinjer for:
- Byudvikling
- Boliger
- Erhverv
- Detailhandel
Inden for ovenstående retningslinjetema ”byer” vil de nye muligheder i planloven blandt andet betyde:
- at størrelsesbegrænsninger for udvalgsvarebutikker i bymidter, bydelscentre, lokalcentre og aflastningsområder ophæves.
- at størrelsesbegrænsningen for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre fremover vil være 5.000 m2 mod 3.500 m2 i dag. I aflastningsområder vil grænsen fremover være 3.900 m2.
- at der kan udlægges areal til aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten.
- at der kan udlægges et nyt areal til byzone, uden samtidig at udtage et andet areal med en tilsvarende størrelse udlagt til byzone, hvis der i en 12-årig periode er et dokumenteret behov for udlægning af yderligere areal til byzone.
Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer og med udgangspunkt i de nye muligheder i planloven foreslår Center for Teknik og Miljø følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2013:
Byudvikling
Der er tilføjet et redegørelsesafsnit.
Der gives mulighed for at udlægge arealer til aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten – herunder større udvalgsvarebutikker og butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer.
Der er tilføjet en ny retningslinje, der siger, at der ved byudvikling og ændret anvendelse af allerede kommuneplanlagte arealer skal tages hensyn til drikkevandsinteresser.
Boliger
Der er tilføjet et redegørelsesafsnit, der forholder sig til Slagelse Kommunes bosætningsstrategi.
Erhverv
Der er udpeget et nyt erhvervsområde, Megacenter Vest, på 44 ha ved Korsørvej/Omfartsvejen i Slagelse som en udvidelse af Slagelse Megacenter. I dette område kan der placeres fremstillings- og produktionsvirksomheder samt butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er endvidere udpeget et nyt erhvervsområde på 6,6 ha til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, ved Stop 39, overfor Hunsballe-grunden.
Indledningen er blevet rettet til, og der er tilføjet et redegørelsesafsnit.
Detailhandel
Overordnet set er ændringerne foretaget ud fra følgende strategi:
Generelt for købstæderne
- Bymidterne er de naturlige omdrejningspunkter for detailhandlen. Størrelsesbegrænsningen for udvalgsvarebutikker på 2.000 m2 og dagligvarebutikker på 3.500 m2 fastholdes.
- I lokalcentre må opføres dagligvarebutikker på 1.200 m2.
Slagelse
- Detailhandlen koncentreres i bymidten og i Slagelse Megacenter.
- For at styrke eksisterende dagligvarebutikker i bydels- og lokalcentre gives udvidelsesmuligheder for eksisterende dagligvarebutikker.
- Slagelse Megacenter udpeges som aflastningsområde til bymidten og udvides helt ud til Omfartsvejen. Her kan placeres større udvalgsvarebutikker. Området kan fremover rumme godt 60.000 m² nyt butiksareal.
- Fokus på opgradering af torvene i forlængelse af ”Slagelse Ny By”-konceptet.
Korsør
- Detailhandlen koncentreres omkring Korsør bymidte.
- Fokus på bedre forbindelse mellem Korsør Lystbådehavn, bymidte, Solens Plads, Havnearkaden og Halsskovbroen.
- Udpegning af nyt centerområde omkring Tårnborgvej – Motalavej.
Skælskør
- Detailhandlen koncentreres omkring Algade i bymidten.
- Fokus på bedre forbindelse mellem Algade og ”dagligvaretorvet”.
I de øvrige bysamfund uden for købstæderne er der mulighed for dagligvarebutikker til lokal forsyning og mindre udvalgsvarebutikker.
Indledningen og redegørelsen er blevet rettet til.
De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinjer kan ses i bilag 1.
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”byer”.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”byer”.
Vurdering
Byudvikling og Boliger
Der er kun sket mindre tilretninger til temaerne byudvikling og boliger, da Slagelse Kommunes overordnede principper for by- og boligudvikling ikke har ændret sig siden Kommuneplan 2013.
Erhverv
Der er udpeget to nye forslag til erhvervsområder i Slagelse. Det ene, Megacenter Vest, skal ses som en større udvidelse af Slagelse Megacenter, der skal sikre, at fremstillings- og produktionsvirksomheder samt butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, tilbydes attraktive grunde med nem tilgængelighed og god synlighed. Et større udlæg i Megacenter Vest vil sende et klart signal om, at Slagelse Kommune ønsker at sætte fokus på erhvervsfremme.
Det andet udlæg ved Stop 39 foreslås på baggrund af en konkret henvendelse fra en større udbyder af byggematerialer og lignende. Områdets synlighed, gode tilgængelighed, nære afstand til det eksisterende Bilka og sammenhæng med trafik- og transportcentret ved Stop 39 kan ses som optimal til detailhandel med pladskrævende varegrupper. Det kan dog være problematisk at realisere, da området ligger i direkte tilknytning til motorvejen. Udlæg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begrænses, og udlæg reserveres primært til transporttunge virksomheder. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, betragtes ikke som transporttunge virksomheder. Det er muligt, at Erhvervsstyrelsen vil gøre indsigelse mod udlægget i Kommuneplan 2017.
Detailhandel
Retningslinjerne omkring detailhandel er delvist rettet til i forhold til de nye muligheder i planloven samt ud fra tilpasning til nuværende udvikling. Udpegningen af Slagelse Megacenter som aflastningsområde planlagt til større udvalgsvarebutikker, samt udvidelsen af området hen til Omfartsvejen, giver nye muligheder inden for et område, der ellers snart er fuldt udbygget.  
Retningslinjerne er desuden tilrettet, jf. en analyse af detailhandelens udviklingspotentiale udarbejdet i oktober 2016 af Rambøll (bilag 3). Analysen peger på anbefalinger til de tre købstæder, herunder at torvene i Slagelse bør forskønnes, at forbindelsen mellem bymidten og havnen i Korsør bør opgraderes, og at Skælskør bør fokusere på bedre forbindelse mellem Algade og dagligvaretorvet. Anbefalingerne er indarbejdet i strategien for detailhandel i Slagelse Kommune og indgår også i masterplanerne for købstæderne.
Center for Teknik og Miljø vurderer, at revisionen af de enkelte retningslinjer ikke er så væsentlige, at de skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2017. Miljøvurderingen behandler dog større arealudlæg, herunder nye erhvervsområder.
På baggrund af ovenstående anbefaler Center for Teknik og Miljø, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”byer”.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at forslag til retningslinjetemaet ”byer” godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen genoptages.
Sagen genoptages
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget fik på mødet den 7. november 2016 præsenteret forslag til retningslinjetemaet ”byer”, hvor det blev besluttet at udsætte behandling af sagen, da udvalget ønskede at drøfte mulighederne på et temamøde for Kommuneplan 2017.
Der er afholdt temamøder i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget og Byrådet i januar 2017, hvor forslag til bolig-, erhvervs- og detailhandelsudvikling blev drøftet.
På baggrund af temamøderne foreslås følgende ændringer og tilføjelser til bolig-, erhvervs- og detailhandelsudvikling i forhold til Kommuneplan 2013:
Byudvikling
Der er tilføjet et redegørelsesafsnit.
Der gives mulighed for at udlægge arealer til aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten – herunder større udvalgsvarebutikker og butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer.
Der er tilføjet en ny retningslinje, der siger, at der ved byudvikling og ændret anvendelse af allerede kommuneplanlagte arealer skal tages hensyn til drikkevandsinteresser.
Boliger
Der er tilføjet et redegørelsesafsnit, der forholder sig til Slagelse Kommunes bosætningsstrategi.
Der udpeges flere, nye boligområder i Korsør. Disse udlæg fremgår af redegørelse af arealudlæg (bilag 10 til dagsordenspunktet, der vedrører forslag til hovedstruktur).
Erhverv
Der er udpeget et nyt erhvervsområde, Megacenter Vest, på 44 ha ved Korsørvej/Omfartsvejen i Slagelse som en udvidelse af Slagelse Megacenter. I det nye erhvervsudlæg, Megacenter Vest, præciseres, at området kun er til særlig pladskrævende varegrupper samt virksomheder, der ikke forurener, herunder fødevarevirksomheder. En nærmere disponering af området som helhed fastsættes efterfølgende ved lokalplanlægning ud fra drøftelser med mulige interessenter.
Der er endvidere udpeget et nyt erhvervsområde på 6,6 ha til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, ved Stop 39, overfor Hunsballe-grunden.
Indledningen er blevet rettet til, og der er tilføjet et redegørelsesafsnit.
Detailhandel
Overordnet set er ændringerne foretaget ud fra følgende strategi:
Generelt for købstæderne
- Fremadrettet vil størrelsesbegrænsningen for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre være på 5000 m2, mens der ikke vil være nogen størrelsesbegrænsninger for udvalgsvarebutikker.
Slagelse
- Detailhandlen koncentreres i bymidten og i Slagelse Megacenter.
- For at styrke eksisterende dagligvarebutikker i bydels- og lokalcentre gives udvidelsesmuligheder for eksisterende dagligvarebutikker.
- Slagelse Megacenter udpeges som aflastningsområde til bymidten og udvides helt ud til Omfartsvejen. Her kan placeres større udvalgsvarebutikker. Området kan fremover rumme godt 60.000 m² nyt butiksareal.
- Bydelscenter øst (Holbækvej/Sorøvej) i Slagelse udvides med to nye rammer til centerområde, uden mulighed for opførelse af boliger, for at give mulighed for byomdannelse.
- Fokus på opgradering af torvene i forlængelse af ”Slagelse Ny By”-konceptet.
Korsør
- Detailhandlen koncentreres omkring Korsør bymidte.
- Fokus på bedre forbindelse mellem Korsør Lystbådehavn, bymidte, Solens Plads, Havnearkaden og Halsskovbroen.
- Udpegning af nyt centerområde omkring Tårnborgvej – Motalavej.
Skælskør
- Detailhandlen koncentreres omkring Algade i bymidten.
- Fokus på bedre forbindelse mellem Algade og ”dagligvaretorvet”.
I de øvrige bysamfund uden for købstæderne er der mulighed for dagligvarebutikker til lokal forsyning og udvalgsvarebutikker.
De ovennævnte muligheder er tilpasset og indarbejdet i rammerne for områderne udlagt til detailhandel, som fremgår af tabeloversigten for detailhandel i bilag 2. Den samlede tekst til retningslinjetemaet fremgår af bilag 1.
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”byer”.
Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i august 2017.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at forslag til retningslinjetemaet ”byer” godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Godkendt.
Udvalgets bemærkninger indarbejdes i retningslinjer.

12. Genoptaget - Kommuneplan 17 - forslag til masterplaner for købstæderne (B)

12.   Genoptaget - Kommuneplan 17 - forslag til masterplaner for købstæderne (B)

Sagsnr.: 330-2016-39607               Dok.nr.: 330-2017-101130                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til masterplanerne for Slagelse, Korsør og Skælskør kan godkendes.
Baggrund
Masterplanerne for købstæderne indgår som en del af kommuneplanens afsnit om Mål og Strategi (hovedstruktur).
Masterplanerne for købstæderne er planer for, hvordan købstæderne kan udvikles og omdannes rent fysisk. Masterplanerne indeholder de overordnede principper for købstædernes udvikling og en række projektforslag til visse fokusområder i købstæderne. De overordnede prin­cipper skal sikre, at helheden i de respektive købstæder bliver attraktiv og velfunge­rende.
Masterplanernes overordnede hovedtræk for udviklingen af købstæderne er grundlaget for at udarbejde helhedsplaner og lokalplaner for de enkelte fokusområder i de respektive købstæder.
Masterplanerne er blevet opdateret og videre bearbejdet ud fra de masterplaner, der blev vedtaget som en del af Kommuneplan 2013. Nogle af de anbefalinger, som Rambøll peger på i deres rapport om udviklingsmulighederne for detailhandel i Slagelse Kommune, indgår i masterplanerne. 
Ved gennemgang af masterplanerne for Slagelse (bilag 1), Korsør (bilag 2) og Skælskør (bilag 3) foreslår Center for Teknik og Miljø følgende ændringer i forhold masterplanerne til Kommuneplan 2013:
Slagelse
Masterplanen for Slagelse er blevet opdateret en del i forhold til, hvad der er sket siden 2013. Fokusområderne i kommende planperiode er at skabe en attraktiv og stærk kobling mellem Campus Slagelse og bymidten, at arbejde videre med ”Slagelse Ny By”-konceptet vedrørende opgradering og forskønnelse af byens torve, at udvide P-søgeringen, at styrke Slagelse som vækstmotor inden for detailhandel, at skabe grundlag for en ny bydel ved det gamle sygehus, at udvide Slagelse Megacenter på den ene og anden side af Omfartsvejen, at udvide erhvervsområdet Stop 39, at koncentrere større boligudviklingsprojekter omkring Tidselbjerget og Slagelse Bypark samt at understøtte byomdannelsesprojekter. 
Korsør
Masterplanen indeholder en beskrivelse af 10 fokusområder. Den baserer sig som sådan på Udviklingsplan Korsør, der er resultatet af det arbejde, det lokale § 17, stk. 4-udvalg ’Korsør, byen møder vandet’, har gennemført i 2015-16.
Med udviklingsplanen følger bl.a. et ønske om at udvikle Halsskov Havn til vandsportscenter, hvilket er nyt i forhold til seneste masterplan. Tilsvarende er området, der før var udlagt til Tropebyen, nu reserveret til anvendelsesmuligheder, der udnytter områdets unikke placering og som fastholdes til publikumsorienteret anvendelse. Endvidere er der fokus på forbindelsen mellem lystbådehavnen, bymidten og havnen i forlængelse af byforskønnelsen af Solens Plads, fortsat fokus på lokale udviklingsmuligheder på Halsskov, en stiforbindelse fra Halsskov til Halsskov Havn, stationsbyen og koblingen til Energipark Korsør samt fokus på mulighederne inden for den større ’fritidsbydel’ på Halsskov.
Skælskør
Det er fremhævet, at Skælskør betragtes som ”best practice” i forhold til byudvikling og -omdannelse i en købstad. Masterplanen lægger desuden op til mulighederne for at arbejde for etablering af en bo- og oplevelsesklynge i byen, fortsat fokus på det rige kunst- og kulturliv, mulighederne for at arbejde for en naturpark fra Bisserup til Agersø samt mulighed for at optimere detailhandelsoplevelsen i byen.
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4).
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til masterplanerne for Slagelse, Korsør og Skælskør.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til masterplanerne for Slagelse, Korsør og Skælskør.
Vurdering
Masterplanerne er opdateret i forhold til nuværende udvikling og kommunens strategiske dagsorden, herunder planstrategien, Vækst i Balance og bosætningsstrategien. Således er der et fortsat fokus på at skabe vækst i alle tre købstæder ud fra den rollefordeling, der er købstæderne imellem.
I Slagelse er det vigtigt at styrke byens position som handelscentrum på Vestsjælland, bl.a. ved at skabe en bedre forbindelse mellem station og bymidte og ved at opgradere og forskønne byens torve i fortsættelse af ”Slagelse Ny By”-konceptet. Endvidere styrkes detailhandlen med udvidelsen af Slagelse Megacenter, der også ændrer anvendelse til centerområde, for at skabe plads til flere udvalgsvarebutikker. Der planlægges desuden for et nyt erhvervsområde vest for omfartsvejen, hvor der blandt andre kan placeres virksomheder inden for eksempelvis fødevarer i tråd med arealudviklingsstrategien. Og ved Stop 39 kan et nyt erhvervsområde tiltrække butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper.
Udviklingen af Campus Slagelse er vigtig for hele Slagelses selvforståelse som uddannelsesby, hvorfor området som bindeled mellem både den nordlige del af byen og bymidten skal vægtes højt og prioriteres i kommende planperiode.
Tidselbjerget og Slagelse Bypark skal være fokusområder i forhold til at udvikle nye, moderne og bæredygtige boligområder, der kan tiltrække de målgrupper, der nævnes i bosætningsstrategien, herunder børnefamilier.
I Korsør er fokus stadig rettet mod at planlægge for, at vandet og havnene også fremover præger byens udvikling og de mennesker, der bor der. Derfor skal der satses på at udvikle den tidligere Halsskov Færgehavn til et nyt, moderne udendørs vandsportscenter til gavn for byens borgere og besøgende turister fra ind- og udland. Samtidig skal by og havn bindes bedre sammen til gavn for detailhandlen, de kulturelle tilbud og oplevelsen af byen generelt.
Skælskørs charme som kommunens mindste købstad med fokus på kunst, kultur og en koncentreret bykerne til detailhandel skal fastholdes og understøttes yderligere i kommende planperiode. Tiltagene vurderes alle at styrke Skælskørs identitet som den mindre og hyggelige købstad.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at masterplanerne for Slagelse, Korsør og Skælskør godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen genoptages.
Sagen genoptages
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget fik på mødet den 7. november 2016 præsenteret forslag til kommuneplanens masterplaner for købstæderne, hvor det blev besluttet at udsætte behandling af sagen, da udvalget ønskede at drøfte mulighederne på et temamøde for Kommuneplan 2017.
Der er afholdt temamøder i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget og Byrådet i januar 2017, hvor forslag til masterplanerne for købstæderne blev drøftet. På baggrund af temamøderne foreslås følgende tilføjelser til masterplanerne for købstæderne:
Slagelse
Der er tilføjet et afsnit om visionerne for omdannelse af Ringparken samt afsnit om mulighederne for i planperioden at kigge nærmere på fortætning af bymidten.
Korsør
Mulighederne for at kigge nærmere på omdannelse af dele af Korsør Bypark, som forbindelse mellem de to bydele på Halsskov, er tilføjet.
Skælskør
Der er tilføjet afsnit om potentialerne for nye muligheder omkring havnen i Skælskør.
De øvrige ændringer, præciseret i tidligere sagsfremstilling, i forhold til masterplanerne fra Kommuneplan 2013 fastholdes.
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til masterplanerne for købstæderne.      
Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i august 2017.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at forslag til masterplaner for købstæderne godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Johnny Persson (V), Villum Christensen (I)
Genoptages på næste udvalgsmøde.

13. Genoptaget - Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet LANDOMRÅDER (B)

13.   Genoptaget - Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet LANDOMRÅDER (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609               Dok.nr.: 330-2017-77687                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til retningslinjetemaet ”landområder” kan godkendes.
Baggrund
Med planstrategiens endelige vedtagelse den 27. juni 2016 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på møde den 8. august 2016 proces og tidsplan for Kommuneplan 2017.
Der er i juni 2016 indgået aftale mellem regeringen og et flertal i Folketinget om Danmark i bedre balance, som giver nye muligheder i forhold til planlægning i bl.a. landdistrikterne, i kystnærhedszonen, inden for detailhandel og nye udlæg til bolig og erhverv. Aftalen danner grundlag for den nye planlov, som forventes i januar 2017. De ændringer der foretages i Kommuneplan 2017 på baggrund af aftalen, forudsætter, at ny planlov vedtages i januar 2017. Indtil da gælder de statslige interesser for kommuneplanlægning udsendt i december 2015.
Desuden er der vedtaget ny lovgivning, og internt i kommunen er der vedtaget planer og strategier.
Retningslinjerne, som beskriver principperne for arealanvendelse i kommunen, revideres med udgangspunkt i disse nye forhold.
Kommuneplanens retningslinjer er inddelt i 12 temaer. Denne sagsfremstilling behandler temaet ”landområder”. Under temaet ”landområder” hører retningslinjer for:
- Anlægsområder
- Sommerhusområder
- Åbent land
Inden for ovenstående retningslinjer vil ændringerne til planloven blandt andet:
- Give mulighed for at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen til turisme- eller boliganlæg. Det vil betyde, at der i næste planstrategi kan peges på udviklingsområder, der på sigt kan indgå i kommuneplanen.
- Give mulighed for udlægning af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen mod at andre tilbageføres. Det vil betyde, at der i dialog med Staten kan udarbejdes et landsplandirektiv, der muliggør denne udvikling. Dette vil kunne indgå i arbejdet med den næste planstrategi.
- Give nye muligheder for nedlagte bygninger i landzone, uden tilknytning til landbruget, at blive aktiveret og ibrugtaget.
Der er ikke vedtaget interne strategier eller planer, der vil påvirke retningslinjerne.
Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer foreslår Center for Teknik og Miljø følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2013:
Anlægsområder
Anlægsområder er områder, hvor der er planer eller idéer om, at noget skal, kan eller bør ligge inden for planperioden på 12 år.
Anlægsområderne til campingplads ved Kobæk, vejanlæg nord om Slagelse, vejanlæg øst og nord om Skælskør samt affaldsanlæg ved Forlev fastholdes. Dog reduceres bredden af arealudlægget til en omfartsvej nord om Slagelse til 100 m, da Miljøcenter Enggården, beliggende ved Kalundborgvej nord for Slagelse, ønsker at udvide mod syd ind mod Slagelse.
Sommerhusområder
Antal af sommerhuse i Slagelse Kommune er blevet opdateret.
Slagelse Kommune kan på nuværende tidspunkt ikke udlægge nye sommerhusområder i kystnærhedszonen i kommuneplanen. Med den nye planlov gives der mulighed for dette. Derfor er der tilføjet to nye retningslinjer, der tager højde for de nye muligheder. Nye udlæg af sommerhusområder kræver dialog med Staten og kan kun ske ved at bytte eksisterende uudnyttede sommerhusområder med nye udlæg. Dette er reelt kun muligt på Omø.
Ændring af redegørelsen i forhold til de nye muligheder beskrevet ovenfor.
Rapporten ”Redegørelse for sommerhusområder” er blevet opdateret og er vedhæftet denne sagsfremstilling som bilag 2.
Åbent land
I forhold til kommende planlov ændres reglerne for anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger, således at reglerne ikke kun gælder muligheden for at anvende overflødiggjorte landsbrugsbygninger, men udvides til at omfatte alle overflødiggjorte bygninger i landzone. Det vil sige, at der uden kommunal landzonetilladelse kan etableres én bolig, håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, lager og kontorformål, liberale erhverv og forenings- og fritidsformål. De nye regler skal fremme mulighederne for at drive virksomhed i landdistrikterne.
I redegørelsen for retningslinjen ”åbent land” er disse nye muligheder kort beskrevet.
De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinjer kan ses i bilag 1.
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”landområder”.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”landområder”.
Vurdering
På baggrund af aftalegrundlaget forventes ny planlov vedtaget i januar 2017.
De nye muligheder vedrørende udpegning af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen er indskrevet i kommuneplanen. I øjeblikket er der dog ikke et behov for at udpege nye sommerhusområder i Slagelse Kommune, da der stadig er ledige grunde ved Kongsmark Strand samt på sydspidsen af Omø. Der ændres således ikke på udlæg til sommerhusområder.
Der arbejdes videre med de samme anlægsområder som i Kommuneplan 2013, da disse vurderes fortsat at være aktuelle.
Center for Teknik og Miljø vurderer, at revisionen af de enkelte retningslinjetemaer ikke er så væsentlige, at de skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2017.
På baggrund af ovenstående anbefaler Center for Teknik og Miljø, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”landområder”.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at forslag til retningslinjetemaet ”landområder” godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 5. september 2016:
Fraværende: 
Udsat.
Udvalget ønsker at få skitseret flere muligheder for udlæg til sommerhusområder.
Sagen genoptages
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget fik præsenteret forslag til ”landområder” på mødet den 5. september 2016. Behandlingen af sagen blev udsat, da udvalget ønskede at få skitseret flere muligheder for udlæg af sommerhuse.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget fik præsenteret forslag til nye udlæg til sommerhusområder på mødet den 7. november 2016, hvor det blev besluttet at udsætte behandling af sagen, da udvalget ønskede at drøfte mulighederne på et temamøde for Kommuneplan 2017.
Der er afholdt temamøder i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget og Byrådet i januar 2017, hvor nye udlæg til sommerhusområder har været på dagsordenen.
På temamødet i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 10. januar 2017 blev forslagene til udlæg af nye sommerhusområder drøftet, og det blev besluttet, at administrationen skal kigge nærmere på muligheden for udlæg af flere, mindre områder.
Administrationen har efterfølgende været i kontakt med Erhvervsstyrelsen for at klarlægge, hvorvidt de nye udlæg skal indarbejdes i Kommuneplan 2017. Meldingen er, at arbejdet med de eventuelle nye udlæg kan ske parallelt med og uafhængigt af Kommuneplan 2017. Når Slagelse Kommune har besluttet, hvilke nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, der ønskes udlagt, skal der udarbejdes en ansøgning til Erhvervsstyrelsen, der ved et tilsagn udsteder et landsplandirektiv, hvorefter det nye udlæg bliver en del af Kommuneplan 2017. Dette blev meddelt på temamødet i byrådet den 25. januar 2017.
Administrationen foreslår følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2013:
Sommerhusområder
I redegørelsen indskrives, i forhold til ovenstående, at Slagelse Kommune i planperioden vil gå i dialog med Staten vedrørende udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget vil i foråret 2017 få præsenteret en sag med forslag til udlæg af nye sommerhusområder med udgangspunkt i de drøftelser, der var på temamøderne i udvalget og byrådet.
Rapporten ”Redegørelse for sommerhusområder” er blevet opdateret og er vedhæftet denne sagsfremstilling som bilag 2.
Anlægsområder
Anlægsområderne til campingplads ved Kobæk, vejanlæg nord om Slagelse og vejanlæg øst og nord om Skælskør fastholdes. Dog reduceres bredden af arealudlægget til en omfartsvej nord om Slagelse til 100 m, da Miljøcenter Enggården, beliggende ved Kalundborgvej nord for Slagelse, ønsker at udvide mod syd ind mod Slagelse.
Slagelse Kommune har i efteråret 2016 modtaget henvendelse fra naboejendommen til Forlev Miljøanlæg, Vejlagervej 2, Vemmelev, vedrørende ændring af arealreservationen til miljøanlægget. Som det er i dag, går arealreservationen (anlægsområdet) ind over naboejendommen, hvilket giver nogle begrænsninger i forhold til fremtidig udnyttelse. Naboejendommen har tidligere været i dialog med AffaldPlus om at ændre arealreservationen, hvilket AffaldPlus har været positive over for, da de ikke længere ser et behov for at udvide mod syd. Slagelse Kommune har været i dialog med AffaldPlus vedrørende ny afgrænsning af anlægsområdet. Den nye afgrænsning fremgår som kortbilag til ”7.1 anlægsområder” i bilag 1.
Åbent land
I forhold til kommende planlov ændres reglerne for anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger, således at reglerne ikke kun gælder muligheden for at anvende overflødiggjorte landbrugsbygninger, men udvides til at omfatte alle overflødiggjorte bygninger i landzone. Det vil sige, at der uden kommunal landzonetilladelse kan etableres én bolig, håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, lager og kontorformål, liberale erhverv og forenings- og fritidsformål. De nye regler skal fremme mulighederne for at drive virksomhed i landdistrikterne.
I redegørelsen for retningslinjen ”åbent land” er disse nye muligheder kort beskrevet.
De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinjer kan ses i bilag 1.
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”landområder”.      
Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i august 2017.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at forslag til retningslinjetemaet ”landområder” godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Johnny Persson (V), Villum Christensen (I)
Godkendt.

14. Genoptaget - Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet NATUR OG LANDSKAB (B)

14.   Genoptaget - Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet NATUR OG LANDSKAB (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609               Dok.nr.: 330-2017-44476                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til retningslinjetemaet ”natur og landskab” kan godkendes.
Baggrund
Med planstrategiens endelige vedtagelse den 27. juni 2016 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på møde den 8. august 2016 proces og tidsplan for Kommuneplan 2017. Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i juni 2017.
Den nye planlov giver nye muligheder i forhold til planlægning i bl.a. landdistrikterne, i kystnærhedszonen, inden for detailhandel og nye udlæg til bolig og erhverv. Loven forventes vedtaget mellem april - juni 2017. Med de ændringer, der foretages i Kommuneplan 2017, kan Kommuneplan 2017 kun vedtages endeligt, når den nye planlov er trådt i kraft.
Under temaet ”natur og landskab” hører retningslinjer for:
- Geologi
- Internationale beskyttelsesområder
- Kystnærhedszone
- Landskab
- Lavbundsarealer
- Naturnetværk og Grønt Danmarkskort
- Skovrejsning
- Større uforstyrrede landskaber
- Naturpark (ny retningslinje)
Den nye planlov giver nye muligheder for planlægning inden for kystnærhedszonen, blandt andet udpegning af nye sommerhusområder og udviklingsområder. I forhold til de statslige udmeldinger skal Slagelse Kommune planlægge for et Grønt Danmarkskort.
Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer foreslår Center for Teknik og Miljø følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2013:
Geologi
I forbindelse med Kommuneplan 2013 blev der udpeget otte områder af lokal geologisk værdi. Disse indgår også i Kommuneplan 2017. Indledningen og redegørelse er rettet til.
Internationale beskyttelsesområder
Indledningen er blevet præciseret, og retningslinjerne er blevet omskrevet, tilrettet og enkelte er slettet og erstattet af ny retningslinje vedrørende Natura 2000 beskyttelse.
Kystnærhedszone
Der er tilføjet to retningslinjer, der omhandler de nye muligheder vedrørende udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen. Dette er også blevet nærmere beskrevet i redegørelsen. Et udviklingsområde er et område, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg. Udviklingsområderne må ikke ligge inden for udpegninger i Grønt Danmarkskort. Udviklingsområderne bliver fastlagt gennem et landsplandirektiv på baggrund af en ansøgning fra Slagelse Kommune.
Der er tilføjet en retningslinje, der vedrører mulighed for at planlægge for nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Dette er også beskrevet i redegørelsen. 
Landskab
Landskabsanalysen blev udarbejdet til Kommuneplan 2013 og fastholdes i Kommuneplan 2017. Kortlægningen forholder sig til fem landskabstyper og fastlægger retningslinjer for det åbne land. Mulighederne for benyttelse inden for landskabsudpegningerne er tilføjet indledning og redegørelsen.
Lavbundsarealer
Sproglig tilretning af retningslinjer og redegørelse.
Naturnetværk og Grønt Danmarkskort
Naturnetværket (kerneområder og spredningskorridorer) samt de potentielle kerneområder og de potentielle spredningskorridorer blev udpeget for første gang i Kommuneplan 2013. I tidligere kommuneplaner og regionplaner blev der til sammenligning udpeget beskyttelsesområder, landsskabsområder og jordbrugsområder. I Kommuneplan 2017 er hovedstrukturen af naturnetværket, de potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer bevaret. Den væsentligste ændring er et forslag til en potentiel spredningskorridor for padder, der kan ses under ”9.6 naturnetværk” i bilag 1. Der er udarbejdet et notat, der forklarer ovenstående forhold nærmere. Notatet er vedhæftet som bilag 2.
Grønt Danmarkskort er en ny udpegning. Udpegningen skal på landsplan understøtte en forstærket indsats for større og bedre sammenhængende naturområder. Grønt Danmarkskort består af naturnetværket plus de potentielle kerneområder og spredningskorridorer.
Skovrejsning
Slagelse Kommune har i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2013 udpeget negative og positive skovrejsningsområder. Udpegningerne fastholdes i Kommuneplan 2017. Der er ingen ændringer til retningslinjerne. Redegørelsen er blevet opdateret.
Større uforstyrrede landskaber
Ingen ændringer.
Naturpark
Kystområdet fra Bisserup og til Agersø er udpeget med potentiale som regional naturpark. Området indeholder mange biologiske, geologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier. Forudsætningerne er til stede for at udvikle en naturpark, der vil kunne opfylde Friluftsrådets mærkningsordning, ”Danske Naturparker”. En naturpark skal opfattes som en ramme, der udfyldes ud fra lokale forslag, ønsker og ideer. Det sker i et tværgående samarbejde mellem frivillige aktører – herunder lokale borgere, myndigheder, private lodsejere, det lokale erhvervsliv og turistsektoren. En regional naturpark bygger således ikke på et færdigt koncept, som presses ned over et område.
De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinjer kan ses i bilag 1.
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”natur og landskab”.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”natur og landskab”.
Vurdering
Retningslinjerne for geologi, internationale beskyttelsesområder, landskab, lavbundsarealer, skovrejsning og større uforstyrrede landskaber er blevet tilrettet i mindre omfang således, at de er tidssvarende.
Den nye planlov åbner op for nye muligheder i kystnærhedszonen, herunder udlæg af nye sommerhusområder samt udpegning af udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. Mulighederne er tilføjet som retningslinjer. I næste planstrategi kan peges på udviklingsområder, der på sigt kan indgå i kommuneplanen.
For at sikre flere og større sammenhængende naturområder i Danmark er der udarbejdet et Grønt Danmarkskort. Grønt Danmarkskort i Slagelse Kommune er identisk med Naturnetværket og de potentielle naturområder. De nye udpegninger af potentielle naturområder indebærer ikke i sig selv, at der stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse. Inden for de potentielle naturområder skal der dog ske en afvejning af de forskellige interesser, inden der planlægges eller gennemføres projekter. Udpegning af potentielle spredningskorridorer for padder, som er ny i forhold til Kommuneplan 2013, skal ses i forlængelse af det arbejde, der er pågået internt i Slagelse Kommune gennem de seneste år. Udpegningen kan bane vejen for, at der kan arbejdes med støttede projekter i kommende planperiode.  
En naturpark kan på mange måder understøtte kommunens vision om udvikling inden for turisme, oplevelser, erhverv og bosætning. Naturoplevelser vil blive gjort mere tilgængelige og attraktive for både egne borgere og turister. Erhverv omkring service, lokale specialiteter og indkvartering får øget kundegrundlag. Og endelig er adgang til natur en væsentlig bosætningsfaktor. En naturpark vil desuden kunne bidrage til at løfte kommunens iværksatte vækstinitiativ for ”Natur- og Kystturisme”.
Center for Teknik og Miljø har vurderet, at revisionen af retningslinjerne for ”9.6 Naturnetværk og Grønt Danmarkskort” er så stor, at de skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2017.
På baggrund af ovenstående anbefaler Center for Teknik og Miljø, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”natur og landskab”.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at forslag til retningslinjetemaet ”natur og landskab” godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen genoptages.
Sagen genoptages
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget fik på mødet den 7. november 2016 præsenteret forslag til retningslinjetemaet ”natur og landskab”, hvor det blev besluttet at udsætte behandling af sagen, da udvalget ønskede at drøfte mulighederne på et temamøde for Kommuneplan 2017.
Der er afholdt temamøder i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget og Byrådet i januar 2017. På temamødet i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget blev forslag til ”natur og landskab” kort præsenteret. Udvalget ønskede, at hele retningslinjetemaet generelt blev gjort kortere og mere forståeligt for ikke fagkyndige.
Med udgangspunkt i udvalgets ønske er retningslinjerne ”geologi”, ”internationale beskyttelsesområder”, ”lavbundsarealer”, ”landskab” og ”naturnetværk og Grønt Danmarkskort” blevet sprogligt revideret i forhold til bilagene præsenteret på udvalgsmødet den 7. november 2016.
Der er ikke foretaget yderligere ændringer til ”kystnærhedszonen”, ”skovrejsning”, ”større uforstyrrede landskaber” samt ”naturpark”.
De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinjer kan ses i bilag 1.

Som en del af retningslinjen for kystnærhedszonen er der tilføjet en redegørelse for kystnærhedszonen, som er tilføjet som bilag 2.
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”natur og landskab”.
Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i august 2017.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at forslag til retningslinjetemaet ”natur og landskab” godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Godkendt.

15. Udviklingsplan Korsør - forslag til godkendelse (B)

15.   Udviklingsplan Korsør - forslag til godkendelse (B)

Sagsnr.: 330-2015-12272               Dok.nr.: 330-2017-109515                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til Udviklingsplan for Korsør kan godkendes med henblik på en efterfølgende borgerinvolvering og formidling inden endelig politisk godkendelse.
Baggrund
17.4-udvalget ”Korsør – byen møder vandet” behandlede forslag til Udviklingsplan for Korsør på møder den 3. og 24. november 2016. Udvalget principgodkendte forslaget med få ændringer. På den baggrund blev forslaget fremlagt på mødet i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 9. januar 2017. Udvalget besluttede, at forslaget skulle sendes tilbage til 17.4-udvalget for yderligere kvalificering. Forslaget blev derfor genfremlagt på 17.4-udvalgets møde den 26. januar 2017. Her blev udvalget enige om en række ændringer af formuleringer og kortbilag. Efterfølgende har administrationen rettet forslaget til. Det har været sendt til kommentering hos udvalgsmedlemmerne. Det medførte bemærkninger fra to udvalgsmedlemmer:

side 3 er det tydeliggjort, at Jørn-Ole Didriksen repræsenterer Korsør Turistråd af 1897 (Jørn-Ole Didriksen).
side 19 er sætningsdelen ’… men til gengæld er Korsør ikke en uddannelsesby’ blevet slettet (Flemming Erichsen). Flemming Erichsen har desuden foreslået et foto af Globen på beskrivelsen af VIP-arealet (side 76). Det har dog ikke været muligt at fremskaffe et tryk-egnet foto fra arkivet.

side 69 har administrationen fjernet en signatur for en Venturi-generator i EnergiPark Korsør som en konsekvens af 17.4-udvalgets ønske om, at den ikke omtales i udviklingsplanen.
Hvis udvalget godkender forslaget, skal forslaget drøftes med borgerne og diverse interessenter. Derefter, senere i 2017, fremsendes forslaget til endelig politisk godkendelse.
Retligt grundlag
Lov om kommunens styrelse, der muliggør nedsættelse af § 17, stk. 4 udvalg, og det aktuelle udvalgs kommissorium, vedtaget af Slagelse Kommunes byråd den 24. november 2014.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vedtage forslaget, der herefter skal sendes i offentlig høring. Udvalget kan i den forbindelse udtrykke holdninger til en sådan borgerinvolvering, der i øvrigt varetages af 17.4-udvalget.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan også vedtage at forkaste forslaget, der i så fald sendes retur til 17.4-udvalget for yderligere bearbejdning.
Vurdering
Administrationen vurderer, at indholdet respekterer udvalgets vision og forholder sig til øvrig planlægning og den faktiske udvikling i Korsør.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Forslag til Udviklingsplan Korsør godkendes og sendes til formidling og dialog med borgerne og interessenter.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Godkendt.

16. Forslag til nedsættelse af lokalt Kulturmiljøråd eller -udvalg i Slagelse Kommune (B)

16.   Forslag til nedsættelse af lokalt Kulturmiljøråd eller -udvalg i Slagelse Kommune (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609               Dok.nr.: 330-2017-124145                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om der i forbindelse med revision af kommuneplan 2017– blandt andet i relation til mål, strategier, købstæder, kulturmiljøer m.m. – nedsættes et Kulturmiljøråd eller -udvalg.
Baggrund
Den socialdemokratiske gruppe har fremsendt følgende:
Lokalt Kulturmiljøråd eller udvalg i Slagelse Kommune
Råd eller udvalget skal nedsættes af Slagelse Byråd og opgaverne skal omfatte hele kommunen og flere aspekter af kulturmiljø kulturarv og kulturhistorie begrebet.
Råd eller udvalgets opgave er, at rådgive Slagelse kommunes administration og Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget samt Byrådet for, at sikre sammenhæng og helheder mellem politiker og gennemførelse af projekter i kommunen.
Af eksempler kan nævnes kulturmiljø spørgsmål, bygningshistorie, en arkitekturpolitik, bevarende lokalplaner, SAVE registreringer, bevaringsværdige bygninger, bebyggelsesplaner i by og land, bygningsrenoveringer og kulturarv og historie i almindelighed.
Råd eller udvalg skal inddrages så tidligt som muligt i planlægningen eller når dette selv tager sager op.
Rådet eller udvalget skal være et fagligt råd, der udtaler sin uforbeholdne faglige tilkendegivelse baseret på arkitektoniske og kulturhistoriske værdier som indgår i den efterfølgende sagsbehandling.
Rådet eller udvalgets sammensætning kunne være – eventuel med nedsættelse af udvalg som §17.4 som følger:
· 1 repræsentant fra kommunens museer.
· 1 repræsentant fra kommunens lokalarkiver.
· 1 repræsentant fra hver af kommunens bevaringsforeninger.
· 1 repræsentant fra Danmarks Naturfredningsforening.
· 1 repræsentant fra det lokale byggeri.
· 1 repræsentant fra kommunens arkitekter.
· 2 politikere fra ”blå og råd side i byrådet”.
· 2 medarbejdere fra Slagelse kommunes planafdeling.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at indstille til Byrådet at der nedsættes et kulturmiljøråd eller udvalg. Sagen sendes derefter videre til Byrådet.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge ikke anbefale forslaget til Byrådet, at der nedsættes et kulturmiljøråd eller udvalg.
Vurdering
Administration har følgende kommentarer.
Kulturhistorien findes i både stor og lille skala og omfatter både det ekstraordinære – f.eks. vikingeborgen Trelleborg – og ”hverdagslandskaberne” i f.eks. købstædernes bymidte eller landsbymiljøerne i det åbne land.
Administration vil i kommende planperiode sætte fokus på kulturhistorie i arbejdet med at skabe attraktive muligheder for blandt andet bosætning, erhvervsudvikling og turisme i hele kommunen. Det er væsentligt, at arbejdet med bevaring af bygninger og helheder ses i et udviklingsperspektiv og som et bidrag til at styrke lokale sammenhænge og identiteten for både byer og landområder.
Forslag til Kommuneplan 17 vil lægge op til, at udvikling tager hensyn til kulturmiljøerne i byerne og i det åbne land. Det vil sige, at byggeri, byudvikling, anlægsarbejder, skovrejsning, naturgenopretning og landskabsforvaltning i øvrigt skal ske i respekt for de kulturhistoriske spor og sammenhænge, der findes i de områder, der er udpeget som kulturmiljøer. Indsigt i og omtanke for kulturmiljøernes bærende kvaliteter og sårbarheder er en forudsætning for, at bevaringsinteresserne kan tilgodeses i udviklingen af kommunens købstæder, landsbyer og landområder.
Et kulturmiljøråd, der kan rådgive om kulturhistoriske spørgsmål, vil yderligere bidrage til denne fokus på kommunens kulturhistorie som et aktiv, der bør bevares og benyttes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der skal findes finansiering til diæter og kørselsgodtgørelse.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Steen Olsen indstiller,
1.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget anbefaler overfor Byrådet, at der oprettes et miljøråd eller et § 17 stk. 4 – udvalg.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Administrationen indkalder de berørte parter med henblik på en bearbejdning af forslaget. Forslaget forelægges udvalget inden sommerferien.

17. Nytorv, Slagelse - forslag til midlertidig omdannelse (D)

17.   Nytorv, Slagelse - forslag til midlertidig omdannelse (D)

Sagsnr.: 330-2017-14289               Dok.nr.: 330-2017-111777                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal drøfte, om man ønsker at imødekomme forslag fra Business Slagelse om en række forbedringsarbejder på Nytorv i Slagelse. Der vil i praksis være tale om et forsøgsprojekt, der skal ses som forløber for et større byrumsprojekt på et senere tidspunkt.
Baggrund
Business Slagelse har i 2016 henvendt sig til Slagelse Kommune med ønske om, at der snarest muligt gennemføres en række forbedringsarbejder på Nytorv. Slagelse Kommune deltog på et møde i et underudvalg i Business Slagelse, det såkaldte ’L7’, den 30. juni 2016. Her udtrykte udvalget utilfredshed med Nytorvs udseende og fremsatte ønske om, at pladsen renoveres, bl.a. med en stor sejl-overdækning, opsætning af pullerter for at hindre bilkørsel på torvet samt forbedrede forhold for stadeholderne.
Der har i den efterfølgende periode været afholdt dialogmøder mellem repræsentanter for Business Slagelse og Slagelse Kommune. Der har desuden været afholdt møde med repræsentanter for stadeholderne, lige som der har været afholdt to teknikermøder på selve pladsen for at drøfte mulighederne.
På den baggrund har forvaltningen udarbejdet et forslag til et forsøgsprojekt. Det er formuleret som en dispositionsplan, der flytter stadepladserne og beskriver en række indsatser (se bilag). Det har været fremsendt til Business Slagelse, der i store træk udtrykker tilfredshed med forslaget. Efterfølgende er der indhentet overslagspriser på, hvad en gennemførelse af projektet vil koste.
Som det fremgår af dispositionsplanen bygger projektet på en hovedidé om at flytte stadepladserne ned i hjørnet, hvor de vil få større effekt af fodgængerflowet i Galleriet og Nygade. El- og vandinstallationer forbedres, og den nuværende beplantning i hjørnet (bortset fra to træer) fjernes.
Det skaber mulighed for at betragte arealet langs gågaden, hvor stadepladserne er i dag, som et nyt særligt aktivitetsområde for events og med mulighed for at placere scenerne fra f.eks. Sct. Michaels Nat og Festugen. Det vil give bedre tilkørselsforhold til backstage-området og scenen (så man undgår trafik ind over torvet). Af samme grund optimeres el-installationerne i dette område.
Det nye torvehandelsområde og aktivitetsområdet forbindes af en akse, der starter ved to ’portaltræer’ i hjørnet mod Nygade og skærer ind over torvet – omtrent hvor der i gamle dage løb en vej. Belægningsbåndet udføres primært af granitstensbånd, der er rester fra Schweizerplads-projektet. Det er vist i særskilt udkast til belægningsplan (bilag).
En del af torvehandelsområdet (300-400 m2) foreslås overdækket med en sejlkonstruktion på master.
Desuden foreslås en trafikdæmpende løsning, hvor der opstilles ambassadepullerter ved indkørslen fra hhv. Smedegade og Gammeltorv. Ambassadepullerter kan med nøgle eller fjernbetjening sænkes ned i jorden, så f.eks. varelevering og service- og redningskørsel kan ske uhindret.
Det økonomiske overslag er her beskrevet i tre forskellige scenarier, afhængig af ambitionsniveauet:
Scenarie 1: Den store løsning – her imødekommes Business Slagelse mest muligt, inklusiv vejlukning (ambassadepullerter) både ved Gammeltorv og Nytorv, overdækning med solsejl og omlægning af belægning i et bånd hen over pladsen: 4.690.000 kr.
Scenarie 2: Den mellemste løsning – her imødekommes Business Slagelse fortsat i rimeligt omfang, men det meget dyre solsejl er sparet væk: 1.750.000 kr.
Scenarie 3: Den mindste løsning – her er der reelt kun tale om etablering/flytning af installationer og inventar men uden omlægning af belægning, og uden solsejl, og kun med vejlukning ved Nytorv: 970.000 kr.
Tallene indeholder rådgiverhonorar og post til uforudsete udgifter – men er ekskl. moms.
Der skal forventes en driftsudgift på ambassadepullerter på 40.000 kr. per år per vejlukning.
Hvis der kan findes midler til projektet, og det umiddelbart kan godkendes af udvalget, er det muligt at igangsætte arbejdet med det samme, så det renoverede torv kan tages i brug først på sommeren 2017.
Retligt grundlag
Det følger af kommunalfuldmagten, at kommunen kan skabe grundlag for byudvikling til gavn for alle.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan drøfte oplægget med henblik på at enten at bede forvaltningen om at fremme sagen, som den er beskrevet eller sende den retur med bemærkninger til forvaltningen for yderligere kvalificering.

Hvis udvalget ønsker at imødekomme Business Slagelses ønsker helt eller delvist, bedes udvalget drøfte ambitionsniveauet og dermed hvilket af de tre scenarier, der skal arbejdes videre med. I så fald kan udvalget bede forvaltningen om at sende sagen til udtalelse i Slagelse Bymidtegruppe.
Vurdering
Forvaltningen vurderer, at en ny disponering af Nytorv, som beskrevet, vil styrke handelen og skabe nye og bedre muligheder for at bruge byrummet. Samtidig vil det sende et signal om, at Slagelses byrum ikke er blevet glemt (efter byrumsprojekter i både Skælskør og Korsør). Det skal dog understreges, at dette projekt ikke kan erstatte et egentligt byforskønnelsesprojekt for Nytorv – men det vil som forsøg betragtet være relevant for at kunne skabe den bedst mulige løsning fra start, når det ’rigtige’ torveprojekt skal gennemføres inden for nogle år.
En løsning med solsejl vil fordyre projektet væsentligt, og det kan komme til at virke som en uhensigtsmæssig binding ift. et senere byrumsprojekt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er ikke på forhånd taget endelig stilling til finansering.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget drøfter forslaget.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Drøftet.
Udvalget ønsker at der arbejdes videre med scenarierne 2 og 3 samt muligheder for finansiering inden for udvalgets egne politikområder.
Administrationen igangsætter en masterplan for Slagelse Bymidte.
Sagen forelægges udvalget på ny.

18. Regnskabsresultat 2016 og overførsel til 2017 (B)

18.   Regnskabsresultat 2016 og overførsel til 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2017-11959               Dok.nr.: 330-2017-109169                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2016. Desuden skal udvalget indstille til Økonomiudvalg og Byråd vedr. overførsel af mindre-/merforbrug på drift og anlæg til 2017.
Baggrund
Der foreligger foreløbigt regnskabsresultat 2016 for drift og anlæg. Resultat på drift fremgår af bilag 1 og er fordelt på udgiftstyper samt resultat pr. enhed/virksomhed. Resultat på anlæg fremgår af bilag 2 og er fordelt på de enkelte projekter.
Overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2016 til 2017 tager udgangspunkt i ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”, som godkendt af Byrådet den 29. marts 2016 med ændring vedr. overførsel af mindreforbrug. Heraf fremgår at:
· For Budgetramme 1 (serviceudgifter, særligt dyre enkeltsager og ældreboliger) overføres mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene. For merforbrug over 100.000 kr. udarbejdes handleplan til den efterfølgende budgetopfølgning, der viser plan for afvikling af merforbruget inden for 2 år.
· For Budgetramme 2 (overførselsudgifter, forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering) overføres mer-/mindreforbrug ikke mellem regnskabsårene
· For Budgetramme 3 (anlæg) overfører virksomheder og Centre mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene, idet uforbrugte rådighedsbeløb overføres fuldt ud.
· For det brugerfinansierede område overføres over-/underskud via status og derfor sker der ikke overførsel af drifts- og anlægsbevillinger
Afvigelse fra disse hovedprincipper skal godkendes i Økonomiudvalget og Byråd.
Økonomiudvalget behandler på møde d. 20. marts 2017 de enkelte fagudvalgs anbefalinger med henblik på indstilling i samlet sag til Byrådet den 27. marts 2017.
A. Regnskabsresultat, drift
Regnskabsresultatet for 2016 viser for drift et samlet forbrug på 29,3 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september var det forventede regnskab anslået til 32,9 mio. kr.
Resultatet fordeler sig således:
Regnskabsresultat, drift

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget

Mio. kr.
Korrigeret budget
2016
Regnskab 2016
Afvigelse
(- = mer-
forbrug)
3.1 Erhvervsservice
 
 
 
Serviceudgifter
13,7
11,6
2,1
3.2 Plan og Byggesager
 
 
 
Serviceudgifter
3,2
1,6
1,6
3.3 Miljø og Natur
 
 
 
Serviceudgifter
17,3
14,3
2,9
Brugerfinansieret
4,5
1,8
2,7
Total
38,7
29,3
9,4
Erhvervsservice
Mindreforbrug på serviceudgifter på 2,1 mio. kr., vedrører primært igangsatte projekter som fortsætter i 2017.
Plan og Byggesager
Mindreforbrug på serviceudgifter på 1,6 mio. kr., vedrører primært udarbejdelse af kommuneplanen samt manglende anvendelse af midler i projektpuljen.
Miljø og Natur
Mindreforbrug på serviceudgifter på 2,9 mio. kr., vedrører primært forsinkelse på indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, restaureringsprojekter ved Harrested å og Harrested Eng samt projekter vedrørende klimatilpasning og tilplantning i Nordskoven.
Renovationen har et underskud på 1,8 mio. kr. som reducerer det brugerfinansierede tilgodehavende i kommunekassen. Renovationens tilgodehavende er opgjort til 32,7 mio. kr. pr. 31.12.2016. Mer- /mindreforbrug på det brugerfinansierede område holdes udenfor overførselsadgang, idet resultatet optages på kommunens statusbalance som et mellemværende.
B. Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift (bilag 1)
Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på drift (Budgetramme 1) overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder.
Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift

Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget

Mio. kr.
Overført
fra 2015
til 2016
Overføres
fra 2016
til 2017
Tilføres
kassen
3.1 Erhvervsservice
2,3
2,1
0,0
3.2 Plan og Byggesager
2,4
1,6
0,0
3.3 Miljø og Natur
3,7
2,9
0,0
Total
8,4
6,7
0,0
Bilag 1 viser for hver virksomhed og center overførsler i henhold til ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”.
C. Overførsel anlæg (bilag 2)
Regnskabsresultatet for 2016 viser for anlæg samlet uforbrugte rådighedsbeløb på 10,6 mio. kr.
Ved budgetopfølgningen ultimo september var det forventede uforbrugte rådighedsbeløb anslået til 10,7 mio. kr.
Nedenstående tabel viser hvordan overførsler på anlæg overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder. En mere detaljeret oversigt kan ses i bilag 2.
Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb, anlæg

Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget

Mio. kr.
Overføres
fra 2016
til 2017
3.1 Erhvervsservice
0,0
3.2 Plan og Byggesager
0,0
3.3 Miljø og Natur
10,6
Total
10,6
Miljø og Natur
Tude å projektet har et samlet mindreforbrug på 10,6 mio. kr. På grund af en langvarig proces med blandt andet staten er projektets anlægsfase udskudt til 2017.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
Reglerne for overførselsadgang af drift og anlæg fremgår af ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune” afsnit 1.3.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende indstilling fra administrationen vedr. overførsel af mer-/mindreforbrug for drift og anlæg eller udvalget kan for specifikke områder anbefale Økonomiudvalg og Byrådet, at der gives dispensationer for de nævnte hovedprincipper.
Vurdering
Administrationen anbefaler at kommunens styringsregler følges, og der overføres uforbrugte budgetrammer fra 2016 til 2017 som angivet i bilag 1 og 2.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Indstilling fra administrationen indebærer, at der vedr. drift skal overføres mindreforbrug på netto 6,7 mio. kr. fra 2016 til 2017.
Tilsvarende betyder indstillingen, at der samlet overføres uforbrugte rådighedsbeløb på anlægsprojekter for samlet 10,6 mio. kr.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
3.1
2.102
 
 
 
Drift
3.2
1.640
 
 
 
Drift
3.3
2.932
 
 
 
Anlæg
3.3
10.610
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
1.4
-17.284
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Orientering om foreløbigt regnskabsresultat for 2016 tages til efterretning
2.    at fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der til drift på politikområde 3.1 til fordeling på de respektive enheder overføres et samlet mindreforbrug på i alt 2,102 mio. kr.
3.    at fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der til drift på politikområde 3.2 til fordeling på de respektive enheder overføres et samlet mindreforbrug på i alt 1,640 mio. kr.
4.    at fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der til drift på politikområde 3.3 til fordeling på de respektive enheder overføres et samlet mindreforbrug på i alt 2,932 mio. kr.
5.    at fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 3.3 overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb til anlæg på i alt 10,610 mio.kr.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Anbefales.

19. Natura 2000 - handleplaner 2016-2021 (B)

19.   Natura 2000 - handleplaner 2016-2021 (B)

Sagsnr.: 330-2014-10828               Dok.nr.: 330-2017-28430                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om de to tilrettede Natura 2000-handleplaner kan sendes til endelig politisk godkendelse i Økonomiudvalget og Byråd.
Baggrund
Forslag til handleplanerne for Natura 2000-område nr. 116 ”Centrale Storebælt og Vresen” (N116) og Natura 2000-område nr. 162 ”Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø” (N162) blev forelagt Byrådet den 10. oktober 2016.
Handleplanerne redegør for den indsats, som i perioden 2016-2021 skal sikre og forbedre forholdene for en række særlige arter og naturtyper, der er udpeget for Natura 2000-områderne.
De endelige kommunale handleplaner skal være vedtaget senest den 20. april 2017.
Forslagene har været i offentlig høring fra den 14. oktober til den 9. december 2016.
På baggrund af høringen har Center for Teknik og Miljø udarbejdet en hvidbog for hver af de to handleplaner vedlagt som bilag 1 og 2. De to tilrettede handleplaner er vedlagt som bilag 3 og 4.
Der er indkommet 5 høringssvar til handleplan N116 og 7 høringssvar til N162. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) har gjort indsigelse mod forslaget til handleplan N162, idet det fremgår, at projekter gennemføres ved frivillige aftaler. Korsør Lystfiskerforening finder handleplan N116 utilstrækkelig og ønsker bl.a. bedre muligheder for lystfiskeri fra Lejodde. Der er forslag om mere detaljerede beskrivelser af fuglearter og enkelte mere konkrete tiltag for f.eks. sikring af vådområder. Der er ønsker om, at man sikrer muligheden for oplevelser og friluftsliv og forslag om alternative græsningsdyr som geder, frilandsgrise og vildheste. Der er desuden ønsker om, at planerne suppleres med enkelte tabeller.
Høringssvarene har givet anledning til 1 mindre ændring i handleplan N116 og 9 ændringer i handleplan N162.
Ændringer i handleplan N116
-Det præciseres, at en vurdering af muligheden for at anlægge øer for terner indbefatter vurdering af vandstandsforhold omkring øerne (høringssvar pkt. 2b i hvidbogen).
Ændringer i handleplan N162 (væsentligste)
-Det er præciseret, at den konkrete indsats i videst muligt omfang gennemføres ved frivillige aftaler (høringssvar pkt. 1a).
-Afrapporteringen af indsatsen for første planperiode er omskrevet, for at give et bedre overblik (høringssvar pkt. 1b).
-Der er tilføjet et afsnit om fordelingen af den kommende indsats imellem myndigheder og offentlige lodsejere (høringssvar pkt. 1c).
-Der afrapporteres for en indsats på et lille areal beliggende i Næstved Kommune (høringssvar pkt. 2a og 2b).
-Der tilføjes en indsats for fuglearterne rørhøg og mosehornugle (høringssvar pkt. 7b).
-Det tilføjes, at der generelt er opmærksomhed på, at betingelserne for trækfugle, som er udpeget for Natura 2000-områderne, sikres eller forbedres (høringssvar pkt. 7b).
-Der er desuden foretaget mindre redaktionelle justeringer i de to handleplaner.
Retligt grundlag
Natura 2000-handleplanerne udarbejdes på baggrund af miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017) og Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (lovbekendtgørelse nr. 944 af 27. juni 2016).
Handlemuligheder
1. De to tilrettede handleplaner godkendes med de justeringer, der fremgår af hvidbøgerne. Planerne offentliggøres herefter med 4 ugers klagefrist.
2. Der kan foretages ændringer af handleplanerne. Hvis ændringerne er væsentlige, kan de ikke vedtages før der er foretaget ny offentlig høring i mindst 4 uger. Hvis ændringerne er så omfattende, at der reelt foreligger nye forslag til handleplaner, foretages ny offentlig høring i mindst 8 uger og fristen for vedtagelse af handleplanerne forlænges med 3 måneder.
Vurdering
SVANA bemærker i indsigelsen, at kommunalbestyrelsen jf. miljømålsloven er forpligtet til at gennemføre handleplanen, også hvis det måtte vise sig, at de fornødne frivillige lodsejeraftaler ikke kan indgås.
For første planperiode 2010-15 havde KL overfor kommunerne oplyst, at der for planperioden gjaldt en nationalpolitisk præmis om frivillighed, som var afledt af Grøn Vækst.
Der var således formuleret en grundforudsætning om frivillighed fra lodsejeres side i forbindelse med udførelse af konkrete projekter, selvom det også dengang fremgik af miljømålsloven, at kommunalbestyrelsen var forpligtet til at gennemføre handleplanen. Der har i kommunerne været en forventning om, at der for anden planperiode ville gælde samme grundforudsætning om frivillighed.
Center for Teknik og Miljø anbefaler, at indsigelsen fra SVANA tages til efterretning. SVANA (nu Miljøstyrelsen) har oplyst, at såfremt formuleringen ”at den konkrete indsats i videst muligt omfang gennemføres ved frivillige aftaler” fremgår af handleplanen for N162, er indsigelsen bortfaldet.
Center for Teknik og Miljø vurderer, at en gennemførelse af konkrete projekter helt eller langt overvejende vil kunne gennemføres på baggrund af frivillige aftaler med lodsejere.
Det fremgår ikke af handleplanerne, at specifikke projekter skal finde sted på bestemte ejendomme. Der vil altid være tale om en konkret vurdering af det enkelte projekts nødvendighed, og muligheder for alternative projekter eller projekter på andre ejendomme. Der kan således være mange muligheder for tilpasning af de konkrete indsatser.
Pligten for kommunen til at sikre gennemførelse af et projekt vil gælde i tilfælde, hvor et helt specifikt projekt på en specifik ejendom er uomtvistelig nødvendigt for at sikre vilkårene for en art eller naturtype, der er udpeget for Natura 2000-området. Center for Teknik og Miljø vurderer, at sådanne situationer kun vil kunne opstå undtagelsesvist.
Hvis kommunen vurderer, at der er pligt til at gennemføre et projekt, skal lodsejer tåle, at projektet gennemføres. Kommunen yder erstatning for det eventuelle tab, som en ejer, bruger eller indehaver af rettigheder over ejendommen påføres som følge af projektet.
Bestemmelserne gælder for begge handleplaner.
Center for Teknik og Miljø vurderer, at de ændringer der er foretaget i planforslagene ikke er så væsentlige, at der skal ske en fornyet høring.
Center for Teknik og Miljø foreslår derfor, at de tilrettede handleplaner godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Den del af indsatsen, som vedrører afgræsning og høslæt finansieres via tilskudsordninger i NaturErhvervstyrelsen. Øvrige tiltag forudsættes af staten finansieret af kommunen kompenseret via DUT-midler. DUT-forhandlingen forventes først at være på plads i løbet af foråret 2017. KL har anbefalet, at kommunerne indtil videre budgetterer indsatsen ud fra budgettet i første planperiode, hvilket for Slagelse Kommune var 536.000 kr. årligt.
Der kan undtagelsesvist opstå behov for udbetaling af erstatninger til lodsejere ved gennemførsel af konkrete projekter. Kommunen kan efterfølgende ansøge staten om tilskud til erstatningen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne
1.    at det overfor Byrådet anbefales at godkende de to tilrettede Natura 2000-handleplaner for N116 og N162.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Anbefales.

20. Regulativ for husholdningsaffald 2018 - til høring (B)

20.   Regulativ for husholdningsaffald 2018 - til høring (B)

Sagsnr.: 330-2017-13715               Dok.nr.: 330-2017-107331                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der skal tages stilling til om Udkast til Regulativ for husholdningsaffald 2018 kan sendes i offentlig høring.
Baggrund
Byrådet godkendte den 28. november 2016 hovedprincipper for nye henteordninger for husholdningsaffald for så vidt angår beholdere, tømningsfrekvens, placering, vask, adgang til bioposer, samt ordning for storskrald og haveaffald. Siden har Erhvervs- Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017 godkendt at der etableres en henteordning for storskrald og haveaffald.
De godkendte hovedprincipper for de fremtidige henteordninger er følgende:
1.1. 2 stk. 2-kammer beholdere.
1.2. Bio/rest: Ugetømning om sommeren. 14-dagstømning resten af året.
1.3. Genbrugsbeholder: Tømning hver 4. uge.
1.4. Standplads max 20 meter inde på grunden.
1.5. Grundejer sørger selv for at renholde beholderne.
1.6. Kommunen indkøber poser til bioaffald. Borgerne kan hente efter behov.
1.7. Borgerne tilbydes en billig fællesløsning for storskrald og større haveaffald.
1.8. Sommerhuse tilbydes tilsvarende ordning som normalhusstande, men med sæsontømning i 7 måneder gældende fra april til oktober – og med mulighed for at vælge helårstømning.
1.9. Større samlede bebyggelser tilbydes større beholdere efter behov. Private ejendomme har fortsat ejerskab til de nedgravede affaldsløsninger til bio/rest.
Med udgangspunkt i de godkendte hovedprincipper er henteordningerne for bioaffald, restaffald, papir/pap, metal/glas/plast, storskrald og haveaffald beskrevet i Udkast til Regulativ for husholdningsaffald 2018, som er bilag til sagen.
Hvad angår de øvrige ordninger er der ingen egentlige ændringer af borgernes rettigheder og pligter, men der er foretaget redaktionelle ændringer og sammenskrivninger.
Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal affaldsregulativer sendes i offentlig høring i minimum 4 uger forud for en endelig vedtagelse.
Administrationsgrundlag for afhentning af dagrenovation fra ejendomme med vanskelige adgangsforhold fremlægges til godkendelse for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget på et kommende møde.
Efter den offentlige høring af regulativet forelægges det endelige regulativ til godkendelse af Byrådet på møderækken i juni, hvorefter indsamlingsordningerne og indkøb af materiel sendes i EU-udbud.
Regulativet for husholdningsaffald træder i kraft den 1. maj 2018.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald.
Handlemuligheder
Man kan vælge at godkende Udkast til Regulativ for husholdningsaffald 2018 til offentlig høring eller komme med ændringer inden for de af byråd/udvalg besluttede rammer.
Vurdering
Administrationen anbefaler at Udkast til regulativ for husholdningsaffald 2018 sendes i offentlig høring i minimum 4 uger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Indførelse af nye henteordninger for affald er dels indeholdt i budget 2017 og 2018 og finansieres i øvrigt af renovationens mellemværende med kommunekassen, der per 31. december 2016 udgør ca. 33 mio. kr. Vi forventer at fastholde nuværende gebyrniveau, selvom vi skal bruge 24 mio. kr. til indkøb af beholdere samt 5 mio. kr. til henteordning for storskrald og haveaffald.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne, at det anbefales overfor Byrådet,
1.    at udkast til Regulativ for husholdningsaffald 2018 sendes i 4 ugers offentlig høring fra den 28. marts 2017 til den 1. maj 2017.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Anbefales.
Udvalget præciserer, at der skal udarbejdes et administrationsgrundlag, hvor der tages hensyn til ejendomme med særlige fysiske forhold mv uden meromkostninger for de berørte ejendomme.

21. Affaldsordning 2018 - kommunikationsplan (B)

21.   Affaldsordning 2018 - kommunikationsplan (B)

Sagsnr.: 330-2017-13869               Dok.nr.: 330-2017-108605                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Der skal tages stilling til kommunikationsplan for affaldsordning 2018.
Baggrund
Når Affaldsplan 2014-2024 udmøntes i affaldsordninger 2018 er der behov for at kommunikere med politikere, presse, grundejere og borgere i Slagelse Kommune.
Målet er at ingen grundejere og borgere skal føle sig utrygge og uvidende om, hvad der sker op til og når der i maj 2018 iværksættes nye henteordninger for affald.
Derfor har administrationen udarbejdet en overordnet kommunikationsplan, der er vedlagt som bilag til sagen. Planen indeholder en oversigt over de initiativer der forventes iværksat samt en overordnet tidsplan for affaldsordninger 2018.
Som gennemgående initiativ vil der på slagelse.dk blive oprettet en side ”Affaldsordning 2018”, der løbende vil blive opdateret. Nyheder af almen interesse vil blive delt på kommunens facebook-side.
Af andre påtænkte initiativer kan nævnes:
- I forbindelse med godkendelse af nye affaldsregulativer vil der blive husstandsomdelt et resumé af Affaldsordning 2018.
- Affaldsordningerne vil blive præsenteret på Store Genbrugsdag 20. maj 2017 og i forbindelse med Slagelse Festuge 2017.
- Katalog som grundlag for valg af affaldsløsninger gøres tilgængeligt for ejere/administratorer af større samlede bebyggelser.
- I samarbejde med AffaldPlus: Små film/videoer, facebook-opslag på Skralderiet, uddannelse af beboerrepræsentanter/ejendomsfunktionærer, skolemateriale, pjeceskabelon.
Generelt vil administrationen benytte sig af de kontakter der opstod i forbindelse med de gennemførte fokusgruppe-interview i sommeren 2016.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende overordnet kommunikationsplan af februar 2017 vedrørende affaldsordninger 2018 – eller ej.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at overordnet kommunikationsplan af februar 2017 vedrørende affaldsordninger 2018 godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Kommunikationsplanen er indeholdt i budget 2017 og 2018.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- & Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at overordnet kommunikationsplan af februar 2017 vedrørende affaldsordninger 2018 godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Godkendt.

22. Etablering af Storebælt Udstillingscenter (B)

22.   Etablering af Storebælt Udstillingscenter (B)

Sagsnr.: 330-2010-47350               Dok.nr.: 330-2017-107437                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Erhverv, Plan og Miljø
Beslutningstema
Udvalget for Erhverv, Plan og Miljø (EPM) skal træffe beslutning om, man ønsker at gå videre med planenerne for oprettelse af et Storebælt Udstillingscenter.
Baggrund
A/S Storebælt etablerede et udstillingscenter i Korsør i forbindelse med opførelsen af Storebæltsbroen. Da udstillingscentret lukkede i 2000 blev det overdraget til Fonden Storebælts Udstillingscenter, som var ejet af Korsør Kommune og Vestsjællands Erhvervsråd. Fonden Storebælts Udstillingscenters bestyrelse har efterfølgende besluttet, at Fondens formål ønskes opfyldt gennem etablering af et nyt udstillingscenter ved Naturrastepladsen syd for Storebæltsvej. Slagelse Kommune har indgået en aftale med Fonden om at opføre et nyt udstillingscenter, mod at Fonden frigiver 4,5 mio. kr. til formålet.
På møde i Byrådet den 26. april 2010 det blev besluttet, at kommunen skulle overtage bygherrerettighederne, styring og opførelse af det nye center. Herefter er der pågået en længere proces med at tilpasse projektet til de muligheder, som kommunen råder over, til Fondens formål. 
EPM- udvalget har på mødet den 6. juni 2016 godkendt tids- og procesplan for opførelsen af Storebælt Udstillingscenter, som skal formidle historien om opførelsen af Storebæltsforbindelsen. På mødet besluttede EPM-udvalget at videresende sagen til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget (LTE) og Udvalget for Kultur, Fritids og Turisme (KFT) med anbefaling om at bidrage til driften af centret.
KFT-udvalget besluttede at bevilge 151.805 kr. til det første års drift af Storebælt Udstillingscenter (med toilet). Det fremgår af referatet fra KFT mødet at bevilling af de næste års drift afhang af et oplæg, der tog afsæt i, at udstillingscentret blev udviklet som et læringscenter inden for naturvidenskab og teknologi og at udstillingen bliver interaktiv koblet sammen med oplevelsen af broen ved Revet.
Tidligere har Mikkelsens Arkitekter udarbejdet et dispositionsforslag med præsentationsmateriale og tegninger for et nyt udstillingscenter med et budget på 4,4 mio. kr. for dets opførelse. Der blev afsat 100.000 kr. til selve udstillingen.
Fonden har i alt i dag 3,6 mio. Det opdaterede tal på 3,6 mio. kr. skyldes, at der er brugt midler på projektering. Det nuværende beløb rækker til en let opført bygning uden toilet, dog ikke til etablering af en moderne interaktiv udstilling. Der vil være budget til en mindre plancheudstilling (tekst/billede/ kort).
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice har undersøgt forskellige alternative brug af midlerne. Centeret foreslår, at der opsættes en skulptur på naturrastepladsen, som vil fremstå som en port til Slagelse Kommune.
Retligt grundlag
Lov om erhvervsfremme og regional udvikling
Handlemuligheder
a) Gå videre med den oprindelige plan om oprettelsen af Udstillingscenter Storebælt
b) Tage beslutning om at opsætte en skulptur
c) Tage beslutning om at indstille projektet og finde en alternativ brug af midlerne
Vurdering
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at oprettelse af udstillingscenter med de midler, som er til rådighed kun rækker til en forældet udstillingsform/design, som ikke vil have interesse hos mange.
Det er yderligere Center for Kultur, Fritid og Borgerservices vurdering, at opsætningen af en skulptur vil tilføre værdi både for byens egne borgere samt for gæster og turister.  
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen
Konsekvenser for andre udvalg
Det er EPM-udvalget, der ejer projektet, mens LTE-udvalget og KFT-udvalget har bevilget midler til drift af det første år af et udstillingscenter.
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at planerne om et Udstillingscenter Storebælt indstilles og at der i stedet opsættes en skulptur.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen genoptages.
Udvalget ønsker at udstillingscenter | blandt andre muligheder - indtænkes i fase 1 af projekt Halsskov Færgehavn og § 17 stk. 4 udvalget Korsør - Byen møder vandet.
Der afholdes et møde med Flemming Erichsen (A), Ole Drost (V) og administrationen om det videre forløb.

23. Mulighed for indkøb af rådgivning hos DTU (O)

23.   Mulighed for indkøb af rådgivning hos DTU (O)

Sagsnr.: 330-2017-16128               Dok.nr.: 330-2017-133286                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget orienteres om muligheden for at købe rådgivning hos DTU, herunder f.eks. vurdering af videnskabelig dokumentation i forbindelse med projekter omkring udviklingen af nye teknologier.
Baggrund
I forbindelse med behandlingen af sagerne omkring EnergiPark Korsør har udvalget også vendt muligheden for eventuelt at tilkøbe rådgivning hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Slagelse Kommune har modtaget god bistand fra DTU uden betaling i forbindelse med EnergiPark Korsør. DTU hjælper gerne med besvarelse af enkelte konkrete spørgsmål indenfor universitets interesseområde.
DTU vil også gerne tilbyde f.eks. at være kommunens rådgiver i forbindelse med et konkret projekt omkring udviklingen af nye teknologier, hvor universitet kan hjælpe med at kvalitetssikre den videnskabelige dokumentation, herunder vejlede kommunen om, hvilke krav kommunen i givet fald bør sikre opfyldt.
DTU oplyser, at universitetet i givet fald udfører sådanne opgaver efter regning. Prisen afhænger af det forventede arbejde, universitetet skal levere.
Hvis kommunens projekt kan ligge indenfor en opgave, som DTU allerede modtager betaling for f.eks. et af Energistyrelsens projekter, vil DTU alene opkræve betaling i det omfang, at der udføres særligt arbejde for Slagelse Kommune udenfor det eksisterende projekt.
Ovenstående svar er modtaget fra DTU Vindenergi, men tilsvarende må formodes at være gældende også for de øvrige fagområder på DTU.
Retligt grundlag
Indkøb af rådgivning forudsætter hjemmel. Der er ikke en særlig hjemmel til generelt indkøb af rådgivning. Hjemlen skal således vurderes i forhold til de konkret påtænkte aktiviteter.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget modtager orienteringen.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Orientering taget til efterretning.

24. Boligprogram 2017 (E)

24.   Boligprogram 2017 (E)

Sagsnr.: 330-2017-13989               Dok.nr.: 330-2017-109290                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Boligprogram 2017 fremsendes til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget til efterretning med henblik på udarbejdelse af Befolkningsprognosen 2017, som indgår i grundlaget for budget 2018-2021.
Baggrund
Der er udarbejdet et boligprogram for 2017. Boligprogrammet er en grundig gennemgang af Slagelse Kommunes ubebyggede boligarealer delt op i fremskrivningsområder. Der gives et overblik over, hvor mange ledige boliggrunde, der er, hvor mange boliggrunde der hvert år bliver taget i brug, og hvor de populære boliggrunde er. Boligprogrammet indgår i grundlaget for Befolkningsprognose 2017, som udarbejdes af Center for Økonomi i marts 2017. Befolkningsprognosen indgår i grundlaget for budget 2018-2021.
Boligprogrammet indeholder desuden en oversigt over, hvor mange boliger der forventes bygget i perioden 2017-2030. Der er tale om et skøn baseret på, hvor der er ledige arealer, hvor der er bygget de foregående år, hvordan markedet er pt., og hvem der ejer ejendommene.
Boligprogrammet er baseret på en række forudsætninger, som har været retningsgivende for, hvor mange boliggrunde der er skønnet, at der vil blive taget i brug i den fremskrivningsperioden. Det har betydet, at der er kigget på den reelle udviklingstendens i kommunen. De områder, hvor der i de seneste år har været interesse for og efterspørgsel på byggegrunde, er skønnet højt i forhold til udbygning. Og de steder, hvor der ikke har været udviklingstendenser de seneste år, er der heller ikke skønnet, at der vil være en særlig udvikling i de kommende år. Det vil sige, at boligprogrammet er så realistisk som muligt, og det bygger på virkeligheden og ikke på visioner. Forudsætningerne har været som følger:
· Den økonomiske krise, som man først nu begynder at kunne se en minimal opblomstring efter
· Udbygningen af Slagelse Sygehus, herunder nye arbejdspladser
· Efterspørgslen – som pt. primært er parcel- og dobbelthuse
· Ingen udsigt til udbygning med etageboliger
· Efterspørgsel på studieboliger i forbindelse med udbygningen af Campus Slagelse
Der er sket en stor revision i hele boligprogrammet, fordi Slagelse Kommune er inddelt i nye geografiske fremskrivningsområder, som tager udgangspunkt i afgrænsningen af kommunens pleje- og skoledistrikter. Alle fremskrivningsområder i Boligprogram 2017 har derfor nye afgrænsninger og nye navne.
Den oprindelige restrummelighed i Boligprogram 2016 var udregnet til 4589 resterende boligarealer, men den faktiske restrummelighed efter en ny optælling af udlagte boligarealer i kommuneplanrammer og lokalplaner i Boligprogram 2017 har vist sig at ligge noget højere; 4738 resterende boligarealer. Af de 4738 boligarealer, der var ledige primo 2016, er der taget 157 boliger i brug i løbet af år 2016. Og den nye restrummelighed primo 2017 er nu på 4581 boligarealer.
Retligt grundlag
Udarbejdelse af boligprogram er i overensstemmelse med kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Boligprogram 2017 er en vigtig del af grundlaget for Befolkningsprognose 2017, derfor vil befolkningsprognosen ikke kunne udføres uden boligprogrammet. Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget bør tage sagen til efterretning.
Vurdering
Administrationen vurderer, at Boligprogram 2017 skal tages til efterretning.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Befolkningsprognose 2017 udarbejdes på baggrund af Boligprogram 2017. Befolkningsprognosen samt budgetlægningen af budget 2018-2021 behandles af Økonomiudvalget.
Indstilling
Erhvervs- & Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Boligprogram 2017 tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Orientering taget til efterretning.

25. Pressemeddelelser (B)

25.   Pressemeddelelser (B)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2017-108778                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget ønsker, at følgende offentliggøres ved udarbejdelse af pressemeddelelse.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Ali Yavuz (A), Villum Christensen (I)
Intet.

26. Eventuelt (D)

26.   Eventuelt (D)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2017-108787                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Ali Yavuz (A), Villum Christensen (I)
Lokalplan LP 1170 Slots Bjergby og det videre forløb blev drøftet.
27. Lukket: Genoptaget - Behandling af sag vedr. ejendom beliggende på Algade, Korsør (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
28. Lukket: Kondemnering af ejendom (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.