Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (2018-2021) – Referat – 4. marts 2019

Godkendelse af dagsorden.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at dagsorden godkendes.

Godkendt.

Orientering fra Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik.

Orientering fra Administrationen:

Orientering fra udvalgsformanden:

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Listen blev omdelt med orientering fra Administrationen.

Anne Bjergvang (A) orienterede kort om møde med Naturforum.

Steen Olsen (A) orienterede om:

- Status vedr. nedbrændt fiskerhus i Skælskør.

- Bymidtegruppe Skælskør og kommissorium, mail udsendes.

Jørgen Grüner (F) orienterede om deltagelse i KIMO møde i fredags.

Det blev aftalt, at der udsendes procedurer til udvalgsmedlemmerne med opsamling til listen med løbende sager/orientering.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, hvor der skal placeres en ny daginstitution i Slagelse.

Slagelse har siden 2015 oplevet en stigning i børnetallet, og prognoserne spår, at denne tendens vil fortsætte. Det betyder, at der er et behov for at udvide kapaciteten i Slagelse by. For at følge med udviklingen udbygges Firkløveren (Skanderborgvej 9) og Skovbørnehuset (Valmuevej 27), og to legestuer er nu taget i brug til daginstitution.

Børne- og Ungeudvalget fik på deres møde den 5. november 2018 præsenteret fire forslag til en placering af ny daginstitution i Slagelse. De fire forslag var:

·         Jonsvangen/Jonslunden

·         Kasernehallen

·         Slagelse Brandstation

·         Antvorskov Børnegård

Administrationen anbefalede, at der arbejdes videre med en ny daginstitution ved Jonsvangen/Jonslunden. Børne- og Ungeudvalget besluttede på mødet at anbefale en udvidelse af Antvorskov Børnegård. Dette vurderes at give plads til 60 børn.

Børne- og Ungeudvalget anmodede derudover om yderligere alternativer placeringer til en daginstitution, der kan rumme ca. 120 børn.

Børne- og Ungeudvalget drøftede mulige placeringer på deres møde den 4. februar 2019. Her blev det besluttet, at følgende steder i Slagelse skal undersøges nærmere:

·         Kinavej/Japanvej

·         Kassebjerggård

·         Valbyvej/Elmedalsvej (syd for cirkuspladsen)

·         Rosenkildevej

·         Frederikshøjvej

Administrationen har beskrevet mulighederne inden for hvert enkelt af de fem ovenstående områder i vedhæftede bilag 1. I det samlede notat over mulige placeringer, fastholder administrationen, at området ved Jonsvangen/Jonslunden fortsat er en mulig placering, hvorfor dette område også kort beskrives i notatet (bilag 1). Endvidere har Slagelse Kommune modtaget en forespørgsel fra en privat bygherre om mulighed for at opføre en ny daginstitution som en del af det nye boligområde ved Skovbrynet i Slagelse øst. Denne mulighed fremgår også af notatet (bilag 1).

Skovbrynet er et nyt, større boligområde under udvikling, der på sigt kan rumme omkring 300 boliger med en blanding af parcelhuse, rækkehuse og lejligheder. Den private bygherre ønsker at opføre, drifte og vedligeholde den nye daginstitution. Slagelse Kommune vil således skulle leje sig ind. En nærmere beskrivelse af en daginstitution som en del af Skovbrynet fremgår af bilag 2.

Et overblik over eksisterende daginstitutioner i Slagelse by fremgår af bilag 3.

Planloven.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, at der skal arbejdes videre med ét af de foreslåede placeringer til ny daginstitution i Slagelse by.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, at der skal arbejdes videre med andre, alternative placeringer.

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med en placering af en ny daginstitution som en del af det nye boligområde, Skovbrynet, i Slagelse øst. Med en udbygning af området med op til 300 boliger, der også i høj grad vil være egnede til børnefamilier, vil det være oplagt at placere en daginstitution som en del af området. En placering her kræver en mindre revision af lokalplan 1194. 

Skal en alternativ løsning vælges, anbefales følgende prioritering:

·         Området ved Jonsvangen/Jonslunden (placering i et område, hvor der ikke i forvejen er en daginstitution. Området lokalplanlægges i øjeblikket til formålet. Lokalplanen forventes godkendt i april 2019).

·         Kassebjerggård (området er i overensstemmelse med kommuneplanen. Der er ingen lokalplan for området).

Der gøres opmærksom på, at såfremt der ønskes en permanent løsning, kan det være mere fordelagtigt, at kommunen selv er bygningsejer. Ved denne løsning er totaløkonomien oftest bedre, og der er ikke usikkerhed om fremtiden, når lejeperioden ophører.

Ingen bemærkninger.

Sagen behandles sideløbende i Børne- og Ungeudvalget. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets anbefaling til placering tages med videre i behandlingen af sagen på Børne- og Ungeudvalgets møde.

En beslutning om at anvende et kommunalt ejet areal til en ny daginstitution skal endvidere eventuelt behandles af Erhvervs- og Teknikudvalget.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det over for Børne- og Ungeudvalget anbefales,

1.    at der arbejdes videre med en placering af ny daginstitution ved Skovbrynet i Slagelse.

Udvalget har drøftet placering ud fra et fysisk planmæssigt hensyn, og kan ikke pege på Kinavej/Japanvej og Frederikshøjvej.

Udvalget kan ikke forholde sig til Skovbrynet, da det ikke er tilstrækkeligt oplyst i sin helhed.

Sagen oversendes til Børn- ogUngeudvalget.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om en lokalplan med et kommuneplantillæg for en boligbebyggelse på Møllevej 3 og 5 i Slagelse skal sættes i gang.

Cosyhouse.dk ApS ansøger, på vegne af ejer, om en lokalplan, der skal give mulighed for at kunne opføre en etagebebyggelse bestående af et for- og baghus med i alt 9 lejligheder på Møllevej 3-5, Slagelse.

Der ansøges om et forhus i 2½ - 3½ etager med 2 lejligheder på hver etage. Det påtænkte baghus skal opføres i 1½ - 2 etager, med 3 lejligheder udført med lodrette lejlighedsskel, hvor hver lejlighed får sin egen private have. Begge bygninger indrettes med kælder, hvor der bl.a. indrettes depotrum for hver lejlighed.

Ejendommene er ca. 1010 m² og rummer i dag et garageanlæg fordelt på to bygninger, der forudsættes nedrevet. Forhuset ønskes opført og indrettet med udvendige svalegange og trappeadgang. Begge etageejendomme (for- og baghus) opføres med en taghældning på mellem 35 – 50 grader.

I henhold til kommunens parkeringsstrategi bør der etableres 1½ p-plads pr. bolig ved etagebebyggelse.

Rådgiver har forud for anmodningen bedt om, at der kun skulle indrettes 1 p-plads pr. lejemål af hensyn til grundens muligheder for at få mere grønt opholdsareal. Rådgiver/bygherre begrunder sin disponering med, at lejlighederne opføres med henblik på ungdomsboliger og at 1 p-plads pr. bolig er mere end tilstrækkelig.

Rådgiver har medsendt forslag til to bebyggelsesplaner, der viser indretning af ejendommen med 1 og 1½ p-plads pr. bolig. Af skitserne fremgår det af begge forslag, at der udover opholdsarealer og parkering kan indpasses, fælles affaldsstation og cykelparkering. Der ønskes en bebyggelsesprocent på 110.

Vejadgang sker via portåbning fra Møllevej.

Lokalplan forudsætter et kommuneplantillæg med henblik på at forhøje bebyggelsesprocenten fra 30 til 110.

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Tillæg til kommuneplan tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Miljø- Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at lokalplanlægningen og tilhørende kommuneplantillæg sættes i gang.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at den ønskede boligbebyggelse ikke kan realiseres.

Det nære område består overvejende af etagebebyggelse i 3 – 3½ etage. Som direkte nabo til ejendommen er der en 1 etages lagerbygning (deler pt skel med Møllevej 5). Naboejendommen mod øst er i 1½ etage, hvor et evt. baghus vil ligge op til naboejendommens ubebyggede del af grundarealet.

Placering af bebyggelsen, herunder at der bygges med et for- og baghus er elegant og kan give de kommende beboer gode udeopholds arealer og vil fint kunne indpasses i bydelen. Desuden er købstadsprincippet tro mod byens historiske bymidte.

De udvendige svalegange og evt. elevator på forhusets bagside vil ikke fremstå synlig fra gadebilledet.

Det er administrations vurdering, at en boligbebyggelse med et for- og baghus som ansøgt vil kunne indpasses det pågældende sted uden de store gener, såfremt bebyggelsesprocent ikke overstiger 110 %. Det er også vigtigt, at det påtænkte forhus overkant tag ikke bliver højere end den eksisterende randbebyggelse på Møllevej 3.

Baghuset bør ikke overstige 1½ til 2 etager da dennes tilstødende bebyggelse er i 1½ og 1 etages byggeri.

Udformning og materialevalget bør overvejende være tungt byggeri, herunder facader i enten blank eller pudset mur. Endvidere bør tag udføres med teglsten (lertegl). I området ses en variation i lette og tunge tagmaterialer, men evt. nye bygninger bør udføres i tunge materialer og i øvrigt tilpasset oprindelig bebyggelse i området.

Lokalplanen kan ikke sikre, at boliger anvendes som studieboliger. Administration anbefaler en fastholdelse af at der i lokalplanen stilles krav om mindst 1½ p-plads pr. lejlighed idet parkeringsforhold i området i forvejen er belastet.

Antal af parkeringspladser har betydning for hvor meget areal der kan reserveres til grønne fælles friarealer. Indretning af ejendommen med 1½ p-plads pr. lejlighed medfører et opholdsareal på ca. 166 m². Indretning af ejendommen med 1 p-plads pr. bolig udløser et opholdsareal på ca. 305 m².

Det er administrationens vurdering, at når der planlægges boligbyggeri indenfor den historiske bykerne er det i orden, at bebyggelsen har mindre fælles opholdsarealer end tilfældet er i de boligudstykninger, der planlægges udenfor bymidten. Udover fælles areal, planlægger bygherre at baghusets boliger får hver deres private have. Desuden vil bygherre i forbindelse med en eventuel lokalplanproces kunne overveje evt., at muliggøre altaner på forhusets bagside.

Såfremt udvalget vurdere, at der i en lokalplanproces skal skabes mere fælles friareal end skitseret, kan man overveje om antallet af boliger bør reduceres. 

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at Lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg sættes i gang.

Godkendt.

Indretning med 1,5 plads pr. bolig.

Sagen afstedkommer, at der skal ses på parkeringsstrategien mere generelt.

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1200, Bildsø Plantagegrunde og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Miljø- Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på sit møde den 9. april 2018 at igangsætte lokalplanlægningen for et eksisterende sommerhusområde ved Bildsø Strand.

Lokalplanlægningen er igangsat på anmodning fra Grundejerforeningen Bildsø Plantagegrunde, fordi de ønsker at få udarbejdet en lokalplan, der skal sikre, at området kan fastholde sin karakter. Vegetationen og huse bygget af træ er særligt vigtigt for, at området kan bevare sit oprindelige ”skovpræg”.

Lokalplanområdet er stort set udbygget. Bebyggelsen består af 68 sommerhuse, hvoraf de 67 består af sommerhusudstykninger fra 1950’erne. Et enkelt sommerhus er fra starten af 1900-tallet (Drøsselbjergvej 42B).

Der sker dog løbende fornyelser med opførelse af nye sommerhuse. Lokalplanen skal sikre, at fremtidige sommerhuse, tilbygninger og udhuse består af facader, der opføres i træ og fremstår ubehandlet eller malet i mørke dæmpede farver. Tage skal fastholdes og fremstå i mørke farver og udføres af lette materialer.

Lokalplanen stiller desuden krav om, at bebyggelse skal holdes mindst 5 meter fra vejskel for at sikre, at beplantningen er det fremherskende element.

Lokalplanen noterer sommerhusejendommen Drøsselbjergvej 2B som værende et bevaringsværdigt hus.

Der er gennemført en miljøscreening af lokalplanforslaget, hvor det konkluderes, at lokalplanlægningen ikke udløser en miljøvurdering.

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1200 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage lokalplanen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at der ikke udarbejdes en lokalplan der skal sikre områdets fremtoning og beplantning indenfor arealet som lokalplanforslaget beskriver.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Lokalplanen har til formål at bevare områdets særlige karakter, dog med hensyn til beboernes fortsat brug af deres ejendomme uden unødige restriktioner.

I processen har der en tæt dialog med de enkelte grundejere, der bl.a. har haft en udkast til lokalplanforslaget til gennemlæsning. Dialogen har givet anledning til fx mindre regulering af tilgængelighed, varmepumper og antenner, og haveskure o.l.

Lokalplanen stipulerer, at træer på 5 meter og derover er bevaringsværdige, der ikke må fældes eller beskæres i højden uden forudgående tilladelse. For at smidiggøre denne proces giver lokalplanen dog grundejerforeningen bemyndigelse til at kunne træffe afgørelse om, hvorvidt et træ må fældes eller topbeskæres. En grundejer vil dog altid kunne bede kommunen om at træffe afgørelse.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at forslag til Lokalplan 1200, Bildsø Plantagegrunde vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3.    at borgermøde afholdes på Slagelse Bibliotek d. 10. eller 11. april 2019 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.

Anbefales til Byrådets godkendelse med borgermøde d. 10. april mellem 18.30 og 20.00.

Byrådet skal tage stilling til, om lokalplan 1162 og kommuneplantillæg 21 skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.

På mødet den 5. marts 2018 fik det daværende Miljø-, Planlægning- og Bæredygtighedsudvalg præsenteret et visionsoplæg indeholdende fire scenarier for en fremtidig udvikling af Møllebakken 15 og den tidligere højskolegrund i Skælskør.

De fire scenarier blev præsenteret på et borgermøde i Det Røde Pakhus i Skælskør den 16. april 2018 med omkring 250 deltagende borgere.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget fik på mødet den 4. juni 2018 præsenteret en opsummering af borgermødet, og udvalget besluttede, at en kombination af klyngehuse og lejligheder skal danne grundlag for en samlet lokalplan for området.

Lokalplanforslaget giver mulighed for, at der kan etableres en kombination af klyngehuse (tæt-lav) og etageboliger ud fra de bærende principper for udvikling af området. Eksisterende bebyggelse på højskolegrunden kan renoveres og omdannes eller nedrives. Ny bebyggelse skal placeres inden for 8 byggefelter, hvoraf 6 byggefelter alene giver mulighed for tæt-lav bebyggelse i op til 2 etager, foruden tagterrasse, og 2 byggefelter giver mulighed for etagebebyggelse i henholdsvis 4 og 5 etager. I byggefelterne, hvor der planlægges for etagebebyggelse, gives der også mulighed for tæt-lav bebyggelse i op til 2 etager. Facader skal udføres med teglsten, naturskifer, træbeklædning, som pudset/vandskuret facade eller i overfladebehandlet/malet beton. Visionen for områdets arkitektur er at skabe boliger, der i sit materialevalg matcher Skælskørs profil og nutidens tendenser.

Lokalplanområdet vejbetjenes fra Møllebakken, hvorfra der skal etableres tre adgangsveje til byggefelterne. Stamvejen, Møllebakken, indgår i lokalplanen og skal udvides til en samlet bredde på 10 m (4 m i dag), så der skabes plads til både rabatter, kørebaner og fællessti. Lokalplanen fastlægger antal parkeringspladser efter Slagelse Kommunes parkeringsnorm. Endvidere skal der etableres vendepladser, der skal sikre, at den kollektive trafik og renovationskøretøjer kan betjene lokalplanområdet.

Der er friholdt større, grønne arealer, og lokalplanen giver mulighed for, at der etableres et stisystem, der kan kobles på eksisterende sti langs fjorden. I friarealet inden for strandbeskyttelsesområdet kan der etableres et vådområde som en del af regnvandshåndteringen i området, men ellers er udgangspunktet for arealet, at det fastholdes som rekreativt areal uden ændringer.

Lokalplanforslaget blev godkendt af byrådet den 29. oktober og sendt i ni ugers offentlig høring fra den 2. november 2018 til den 4. januar 2019.

Slagelse Kommune har i forbindelse med den offentlige høring modtaget 36 høringssvar, hvoraf det ene er en underskriftindsamling med 304 underskrifter. Høringssvarene omhandler ønsker til anden anvendelse af området, trafikale forhold, bygningshøjde, arkitektur, kulturarv og adgangen til området med mere. Over halvdelen af høringssvarene omhandler ønsket om at sætte lokalplan 1162 i bero for at give initiativtagerne bag den blå-grønne højskole mulighed for at arbejde videre med deres ide om en kombineret højskole og økolandsby. Høringssvarene fremgår af den vedlagte hvidbog og har givet anledning til følgende ændringer af lokalplanen:

-      Der gives mulighed for, at tage ikke kun må etableres som flade tage, men også som tage med ensidig taghældning med en maks. hældning på 30 grader. Dette medfører, at § 8.10 ikke længere stiller det som krav, at der skal anvendes samme tagform og –belægning inden for hvert enkelt byggefelt.

-      Der er tilføjet et afsnit i redegørelsen vedrørende Naturnetværk og Grønt Danmarkskort.

-      Redegørelsen vedrørende eksisterende højskolebyggeri er uddybet.

-      Museum Vestsjællands udtalelse er blevet revideret.

-      I bestemmelser vedrørende beplantning er det blevet præciseret, at beplantning inden for friarealerne skal ske med egnskarakteristiske og hjemmehørende arter.

-      Vedrørende grundejerforeningens opgaver (§ 11.2) præciseres det, at Møllebakken er offentlig vej, hvorfor denne driftes og vedligeholdes af Slagelse Kommune.

Lokalplanlægning tilvejebringes gennem planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1162 og kommuneplantillæg nr. 21 endeligt med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for, at der kan opføres boliger på Møllebakken 15 og den tidligere højskolegrund i Skælskør.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage lokalplan 1162 endeligt. Dette vil betyde, at der ikke kan opføres boliger på Møllebakken 15 og den tidligere højskolegrund i Skælskør. Lokalplan 1040, der udlægger den tidligere højskolegrund til hotel-, ferie- og konferencecenter, vil stadig være gældende.  

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse.

Det er administrationens vurdering, at lokalplanen omsætter indholdet og tankerne i visionen for området til bestemmelser, der opfylder de centrale principper for udviklingen af området som helhed. Byggefelterne er placeret, så der friholdes større grønne arealer og kig fra Møllebakken ned til fjorden. Lokalplanen fastlægger bestemmelser, der gør, at tæt-lav bebyggelse skal etableres i klynger, så det sikres, at scenariet med det indre gårdrum og de åbne, ydre friarealer opnås.

Lokalplanen muliggør, at den tidligere højskole kan nedrives og skabe plads til etagebebyggelse i op til 5 etager tættest på Møllebakken og op til 4 etager længere nede mod fjorden i den tidligere elevfløj. Lokalplanen giver dog også mulighed for at renovere eksempelvis den tidligere elevfløj, da det ikke kan udelukkes, at strukturen kan omdannes. I tilfælde af renovering skal materialevalg, omfang og udformning afspejle den oprindelige bebyggelse. For at holde lokalplanen åben for andre muligheder end etagebebyggelse i byggefelterne G-H, er der mulighed for også at opføre tæt-lav bebyggelse i op til 2 etager, foruden tagterrasser, i disse byggefelter.

Med lokalplanen skabes mulighed for at opføre både tæt-lav bebyggelse i klynger med fokus på fællesskab, en tættere bebyggelsesstruktur og individuelle terrasser på terræn eller tag og etagebebyggelse med lejligheder med kig til fjord, landskab og by. På den måde rummer lokalplanen samlet set et stort potentiale for at skabe et varieret boligområde med flere boligtyper, der både matcher eksempelvis seniorernes og børnefamiliernes behov.

Mange af de indkomne høringssvar går på ønsket om, at lokalplanen skal sættes i bero for at give initiativtagerne bag projektet den blå-grønne højskole og økolandsbyen mere tid. Lokalplan 1162 er i tråd med kommuneplanen og dennes vision for området, såvel som tidligere udvalgsbeslutninger om at udarbejde en samlet boligudviklingsplan for kommunens grund og højskolegrunden. Lokalplanen er desuden igangsat og udarbejdet efter dialog med ejeren af højskolegrunden. Administrationen anbefaler, at arbejdet med lokalplan 1162 færdiggøres i form af en endelig vedtagelse af lokalplanen. En vedtagelse af lokalplanen forhindrer ikke initiativtagerne bag den blå-grønne højskole og økolandsbyen i at arbejde videre med deres projekt.

I forhold til tagformen på ny bebyggelse er lokalplanforslaget blevet revideret således, at lokalplanen giver mulighed for, at tæt-lav bebyggelse kan opføres med tag med ensidig taghældning på op til 30 grader. Tage med ensidig taghældning vurderes at kunne skabe en spændende variation inden for de enkelte klynger, de kan understrege landskabets terræn samt give en sammenhæng til eksisterende højskolebyggeri, såfremt det bevares.

Redegørelsen uddybes inden for enkelte afsnit, hvad angår Grønt Danmarkskort og eksisterende byggeri for at præcisere og uddybe forhold og muligheder. Endvidere præciseres bestemmelserne vedrørende beplantning.

Administrationen anbefaler, at lokalplanens øvrige bestemmelser fastholdes, og at lokalplanen vedtages endeligt.

Ved omdannelse af området til boligformål vil en udvidelse af Møllebakken fra Rådmandsvej til den tidligere højskolegrund være nødvendig. Udviklingen af Møllebakken vil være behæftet med en kommunal udgift til ekspropriation og udvidelse af den eksisterende offentlige vej - Møllebakken. I henhold til kommunens investeringsplan er der ikke afsat anlægsramme til en udvidelse af Møllebakken. En udvidelse af Møllebakken vil medføre øget driftsomkostninger i forhold til renhold, vedligehold og vejbelysning. 

Det er estimeret, at der skal ske en sideudvidelse af Møllebakken på ca. 430 meter. Udgiften vil ligge i størrelsesordenen 3-3.5 mio. kr. og vil alene dække en udvidelse af eksisterende vej med 2 meter i bredden og etablering af dobbeltrettet fællessti.

Med en godkendelse af lokalplan 1162 vil opgaven vedrørende udvidelse af eksisterende, offentlige vej, Møllebakken skulle behandles af Erhvervs- og Teknikudvalget, der skal tage stilling til ekspropriation og udvidelse af vejen, herunder overfor Byrådet pege på mulige finansieringsmodeller.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at lokalplan 1162 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 21 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen. 

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Udvalget er sindet, at medvirke til, at interessenter bag den blå grønne højskole kan få udarbejdet et konkret plangrundlag for en kombineret højskole og økolandsby på den nuværende højskolegrund, og de bagvedliggende arealer når der måtte foreligge et konkret forslag med mulig finansiering.

Jf. 5.9, at der i delområde 1 og 2 kun anlægges 1 p-plads pr. bolig.

Jf. 5.11, at den manglende ene plads ved bolig - henlægges til parkeringslommer langs adgangsveje og tallet 10 ændres til 20. (Dette giver mere plads til at |leve livet| inde i klyngerne på bekostning af mindre fritliggende grønt område ved vej).

Det præciseres, at farver alene er til døre og vinduer, jf. 8.2. Facadefarver fremgår af 8.3.

Jf. 9,12 det sikres, at lyskegler og styrke defineres således der sikres |blød og varm belysning|.

Jørgen Grüner (F) ønsker at give initiativtagerne tid til at undersøge om der kan findes finansiering til den blå grønne højskole/økolandsby, og kan således ikke anbefale at lokalplanen vedtages på nuværende tidspunkt.

Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1191 skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.

Den nuværende restaurant på Drøsselbjergvej 92 har oplevet en kundetilvækst, der har medført et øget parkeringsbehov. Da der ikke er tilstrækkelig plads til parkering på egen grund, parkerer mange gæster i dag på de omkringliggende veje. Ejeren af Drøsselbjergvej 92 har derfor opkøbt naboejendommen, en sommerhusgrund på Drøsselbjergvej 94, med henblik på at etablere aflastningsparkering her. Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget behandlede den 6. november 2017 ejerens ansøgning om udarbejdelse af lokalplan, der fastlægger anvendelsen til parkering. Udvalget besluttede at igangsætte lokalplanarbejdet med fokus på hensyn til naboer, herunder afskærmning og trafikafvikling.

Det har i løbet af processen vist sig, at der er ganske markant modstand mod projektet fra flere naboers side. De føler sig generet af den øgede aktivitet omkring restauranten, og ønsker ikke at blive generet af yderligere trafik og parkering. Slagelse Kommune afholdte derfor et dialogmøde tidligt i processen for at få sat ord på de divergerende synspunkter. Lokalplanens indhold har forsøgt at tilgodese parterne bedst muligt.

Et af de punkter, der har været emne for uenighed, er placeringen af tilkørsel til parkeringspladsen. I dag køres der ind til Drøsselbjergvej 94 ad Bregnevej. Ejer ønsker i stedet direkte adgang fra Drøsselbjergvej, omtrent ud for nuværende busstop. Erhvervs- og Teknikudvalget, besluttede den 4. juni 2018 at imødekomme ejers ønske om direkte adgang fra Drøsselbjergvej.

Lokalplanen har derfor taget udgangspunkt i at koble ejerens ønske om at anvende Drøsselbjergvej 94 til parkering til ca. 15 biler med den politiske beslutning om adgang fra Drøsselbjergvej – og samtidig tilgodese naboernes forventning om mindst mulig gene i form af støj, støv og lys fra billygter. Der er lagt vægt på krav til hegning og belægning, lige som planen reelt gør det muligt at bevare et sommerhus på grunden og i øvrigt at sikre en eventuel senere tilbagerulning til sommerhusgrund. Dette gøres ved ikke at ændre ejendommens status til erhverv eller helårsbolig.

I høringsperioden, der sluttede 1. februar 2019, har Slagelse Kommune modtaget bemærkninger fra 6 indsigere. Bemærkningerne er sammenfattet i vedlagte hvidbog. Bemærkningerne har primært handlet om bekymring for trafiksikkerheden i området – især ved udkørsel direkte til Drøsselbjergvej, støj- og støvgener ved kørsel på den nye parkeringsplads, samt bekymring for at der arrangeres events på pladsen. En del af bemærkningerne har drejet sig om forhold, der enten ligger uden for lokalplanområdet eller ikke reguleres af lokalplanen som sådan, f.eks. at der kræves reetablering af en græsrabat, der tidligere er påstået ødelagt. For de fleste forhold, har der både været positive og negative udsagn.

Bemærkningerne har medført mindre ændringer, der skal betragtes som præcisering af lokalplanens oprindelige intentioner. Der er foretaget ændringer i følgende bestemmelser:

·         § 3.3: Tilføjelse om, at parkeringsplads kun må anvendes til enkeltstående events betinget af kommunalbestyrelsens godkendelse,

·         § 5.3: Præcisering af, at fysisk forhindring mellem delområde B og C skal være til stede, så længe der er anlagt areal til aflastningsparkering

·         § 6.6: Rettelse af redaktionel fejl, så det nu fremgår, at bebyggelsesprocent for Drøsselbjergvej 94 beregnes for delområde B og C tilsammen

·         § 8.7: Præcisering af, at der ikke må opstilles belysning i delområde C.

Der er redegjort mere specifikt for ændringerne i hvidbogen (side 8). Der er foretaget enkelte ubetydelige, redaktionelle rettelser (korrigering af retskrivningsfejl). Rettelserne har ikke medført ændringer i lokalplanens kortbilag.

Lokalplanlægning finder hjemmel i planlovens kapitel 5.

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1191 med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for, primært at Drøsselbjergvej 94 kan anvendes som aflastningsparkeringsplads for restauranten på naboejendommen.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1191 endeligt. Derved vil en del af lokalplanområdet ikke kunne anvendes til parkeringsplads men bevares som sommerhus med opholdsareal/have.

Med en godkendelse af lokalplanen er der skabt grundlag for, at restauranten opnår den fornødne mulighed for aflastningsparkering (så man undgår trafikfarlige situationer som følge af ulovlig parkering langs vejene), lige som der er sat rammer for fremtidig udvidelse og bebyggelse i lokalplanområdet. Lokalplanens indhold er resultatet af en længere proces, hvor naboerne har haft mulighed for at bidrage til indholdet, hvilket er sket. Der er foretaget en objektiv afvejning af bemærkningerne, og lokalplanen må derfor betragtes som et kompromis, der ikke har til formål at tilgodese enkelte af parterne men at skabe et acceptabelt grundlag for fremtidig administration af området.

På den baggrund anbefaler administrationen, at Lokalplan 1191 vedtages endeligt – eventuelt tilføjet Byrådets ønsker til mindre justeringer af indholdet.

Flere indsigere peger på de trafikale problemer, restauranten har medvirket til. Der etableres en parkeringsplads, der har til formål at reducere risikoen for den slags problemer. Men der skabes samtidig en ny udfordring med ind- og udkørsel i et område, hvor stikveje ligger med kort afstand, der kan være begrænset udsyn, og trafikken på Drøsselbjergvej kan i perioder være tæt og hurtig. På lokalplanmødet den 11. december 2018 fremførte nogle af deltagerne tilsvarende bekymringer. Det blev aftalt, at spørgsmålet om trafiksikkerhed skal tages op separat. Vejafdelingen informeres herom.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Teknikudvalget har kompetence til beslutninger i en eventuel separat sag om trafiksikkerhed på Drøsselbjergvej.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Lokalplan 1191 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Udkørsel sker til Blomstervej.

Steen Olsen (A) og Anne Bjergvang (A) fastholder udkørsel til Drøsselbjergvej.

Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1199 og kommuneplantillæg nr. 12 skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen.

Byrådet besluttede på mødet den 29. oktober 2018 at sende forslag til Lokalplan 1199 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 12 i offentlig høring fra den 2. november 2018 til den 4. januar 2019.

Lokalplan 1199 var på Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets møde d. 4. februar 2019 til endelig vedtagelse. Der var dog sket en administrativ fejl i sagsbehandlingen, da ikke alle høringssvar var samlet i det vedlagte bilag. Sagen går derfor om.

Lokalplan 1199 giver mulighed for boligbebyggelse i Slagelse Vestby i en del af området langs omfartsvejen. Lokalplanområdet henligger i dag som bar mark men har hidtil været anvendt til kirsebærplantage/landbrug.

Lokalplanområdet vejbetjenes fra Stjernebakken, hvorfra der anlægges en adgangsvej og 7 mindre boligveje.

Lokalplanen giver mulighed for ca. 56 boliger i form af parcelhuse og dobbelthuse, som vil være egnet til seniorboliger. Dobbelthusene planlægges placeret i den sydlige del af lokal-planområdet og parcelhusene planlægges placeret i den nordlige del af lokalplanområdet. Parcelhusgrundene skal udstykkes på min. 1000 m² for at skabe en åben struktur i området, der understøtter de gode udsigtsmuligheder mod det åbne landskab og Storebælt. Der udlægges desuden udsigtskiler igennem bebyggelsen. Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet som helhed vil udgøre under 10 %.

Bebyggelse må maks. etableres i 1 etage med en bygningshøjde på op til 6 m. Lokalplanen rummer mulighed for variationer i materialevalg, som sammen med det kuperede terræn giver mulighed for moderne og arkitektonisk spændende byggeri med forskudte planer i boligerne. Beplantning i udsigtskiler og hegn i skel skal holdes under 1,4 meters højde.

Nær Omfartsvejen er planlagt et offentligt tilgængeligt, grønt område med mulighed for boldbane, legeplads og frugtlund. Arealet udgør 47.000 m², svarende til ca. 45 % af lokal-planområdets samlede areal. Der planlægges et stinet igennem området med tilslutning til Sagavej og Gormsvej. Stier planlægges anlagt med grus el. lign. for at sikre en ensartet belægning igennem den grønne ring. I den nordlige del af den grønne Ring planlægges en støjvold mod jernbanen, et forsinkelsesbassin til regnvand og en mindre frugtlund med kirsebærtræer.

Der er sammen med lokalplanen udarbejdet et kommuneplantillæg, da området i Kommuneplan 2017 er udlagt til rekreativt område. Med kommuneplantillægget ændres en del af området til boligformål.

Slagelse Kommune har i forbindelse med den offentlige høring modtaget 21 høringssvar, som omhandler vejforbindelse, arealanvendelse, boldbaner, støj, disposition af området, trafik, den grønne ring, afledning af vand, udsigt, rekreative områder, plantebælter, forurening, Omfartsvejen, stier og bebyggelse. Høringssvarene fremgår af den vedlagte hvidbog og har givet anledning til følgende ændringer af lokalplanen:

·         Der kan etableres trådhegn omkring hele boldbanen,

·         Der er tilføjet en kommentar til § 9.4 angående dispensation ved etablering af støjvold inden for vejdirektoratets byggelinje. Vejbyggelinjen er indtegnet på arealanvendelseskortet,

·         Det er tilføjet, at solceller ikke må blænde trafikanter på Omfartsvejen,

·         Afsnittet ”baggrund” er ændret i forhold til tidligere anvendelse af lokalplanområdet,

·         Håndtering af overfladevand er uddybet og § 9.14 omhandlende regnvandsbassin er ændret,

·         Der skal etableres belysning langs stier.

Der er administrativt foretaget ændringer i lokalplanen. Ændringerne omhandler stinetværket i det fælles friareal, som indgår i visionen om en sammenhængende stiforbindelse i den grønne ring om byen. Det er tilføjet i lokalplanen at der skal etableres lav parkbelysning langs stier, og grundejerforeningen er fritaget fra drift af stier og belysning heraf.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1199 og Kommuneplantillæg nr. 12 med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for at boligområdet Kirsebærbakken kan realiseres.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1199 og Kommuneplantillæg nr. 12 endeligt. Derved vil lokalplanområdet ikke kunne udvikles til boligområde og hele området vil fortsat indgå som en del af den grønne ring.

Med lokalplanen skabes flere muligheder for boligbebyggelse i Slagelse Vest. Området ligger med kort afstand til blandt andet skole og fodboldklub og med nærhed til det åbne land og Omfartsvejen, hvilket både kan tiltrække børnefamilier og pendlere.

Borgernes input har været en vigtig del af planlægningen undervejs i processen og har været med til at forme området. Flere høringssvar udtrykker modstand mod områdets planlægning til boligudvikling. En udvidelse af eksisterende boligområde ud mod omfartsvejen er dog i tråd med lignende planlægning nord og syd for området.

Der har under den offentlige høring været flere kommentarer til vejløsningen. Slagelse Kommune vurderer, at en vejforbindelse fra Stjernebakken er mest hensigtsmæssig. Den øgede trafikbelastning fra lokalplanområdet vil godt kunne betjenes via Marievangsvej. I forbindelse med projektering af boligområdet skal bygherre indsende et vejprojekt til Slagelse Kommune, der redegør for, hvordan Stjernebakken skal udbygges og trafiksikres. Kommunen er bekendt med, at eksisterende kryds beliggende sydvest for området ved Marievangsvej/Hjortholmvej ikke er optimalt. Der foreligger ikke planer for en ændring p.t.

Lokalplanområdet er i spildevandsplanen udlagt til separatkloakering. For at aflaste kloaker og vandløb er der planlagt et forsinkelsesbassin i det lavereliggende område i friarealet, som indrettes som vådområde eller med mindre søer. Overfladevand kan ledes til forsinkelsesbassin via grøft/å igennem friarealet. Derved vil afstrømningen kunne reduceres væsentligt, og den rekreative værdi af friarealet forøges.

Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet som helhed vurderes at ligge under 10 %. Der vil derfor fortsat være en stor naturlig nedsivning i området.

Der er udlagt en spredningskorridor langs Omfartsvejen som en del af kommunens naturnetværk. En del af lokalplanområdet er omfattet af spredningskorridoren. Det vurderes ikke, at der skal laves kompenserende tiltag ved ændring af områdets anvendelse inden for spredningskorridoren. Se vedlagte notat.

Med lokalplanen gives offentligheden adgang til et nyt grønt område i Slagelse Vestby, hvor der vil være mulighed for boldbane, legeplads og frugtlund samt udsigt over det åbne land og Storebælt. Området indgår som en vigtig brik i realiseringen af visionen om et sammenhængende stinetværk i den grønne ring om byen. Da stinetværket i den grønne ring tjener et offentligt formål, vurderes det, at grundejerforeningen bør fritages for drift at hovedstierne i området samt belysning heraf. En lignende løsning er set i boligområdet Europaparken, Lokalplan 272.

Administrationen anbefaler, at Lokalplan 1199 samt Kommuneplantillæg nr. 12 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

Drift af grusstier i den grønne ring vurderes at koste omkring 61.750 kr. om året. Drift af belysning langs stier i den grønne ring vurderes at koste omkring 56.000 kr. om året.

Etablering af stier og belysning langs stier i den grønne ring vurderes at koste omkring 1.300.000 kr.

Der skal i forbindelse med realiseringen af lokalplanen foretages ændringer på offentlig vej, som kan have konsekvenser for omgivelserne. Bygherre skal indsende et vejprojekt og afholde udgifterne for ændringerne af vejen. Vejprojekter forelægges Erhvervs- og Teknikudvalget.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Lokalplan 1199 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 12 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.

2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Bemærkninger fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgsmødet den 04. februar 2019, sag 10 indføjes.

11.2 - 2. afsnit udgår.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om kommunen skal yde støtte med byfornyelse til istandsættelse af ejendommen Sludstrupvej 1B (Forsamlingshuset i Sludstrup).

Administrationen har fra Sludstrup forsamlingshus modtaget en ansøgning om støtte med byfornyelsesmidler til istandsættelse af forsamlingshuset.

Ejendommen er beliggende på Sludstrupvej 1B og anvendes i dag som et forsamlingshus for Sludstrup landsby og omegn. Ejendommens 1. sal er udlejet for beboelse. Forsamlingshuset drives af en gruppe frivillige, med formand Hans Jørgen Hansen i spidsen.

Der er ansøgt om støtte til forskellige arbejder på ejendommen. Det drejer sig om tilskud til nyt tag, nye vinduer samt en yderdør. En del af arbejderne vedrører den bolig, der udlejes. Det fremgår, at det samlede istandsættelsesarbejde vil beløbe sig til ca. 711.875 kr. (inkl. moms).

Alle aktiviteterne kan støttes i henhold til byfornyelsesloven.

Tilskud til forsamlingshuse kan som udgangspunkt udgøre maksimalt 50%. Til særligt bevaringsværdige bygninger kan tilskuddet maksimalt gå op til op til 75%. I helt ekstraordinære tilfælde kan tilskuddet overstige disse grænser, men kun såfremt det er dokumenteret, at projektet ellers ikke kan gennemføres.

Sludstrupvej 1B er ikke bevaringsværdig.

Alle aktiviteterne kan støttes, jf. byfornyelseslovens §§ 38a-b, jf. §§ 22, 24 og 26 og i bekendtgørelse nr. 813 af 23.06.2016 om støtteberettigede udgifter til bygningsfornyelse og udbud af bygge- og anlægsarbejder efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at yde støtte med op til 50 %.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har også mulighed for at yde støtte med op til 100 %, såfremt det er dokumenteret, at projektet ellers ikke kan gennemføres. I den sammenhæng skal det gøres opmærksomt på, at dette kan skabe en præcedens. 

Endelig kan Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget vælge ikke at yde støtte til renovering af ejendommen.

Som det fremgår af foreningens ansøgning er især tagbelægningen i en meget dårlig stand. Forsamlingshuset vil efter en evt. istandsættelse, kunne bringe deres driftsudgifter væsentligt ned.

En opretholdelse af et forsamlingshus i landsbyen er med til at forøge landsbyens værdier.

Det er Administrations vurdering, at der bør ydes støtte til ejendommens istandsættelse med 50%. På denne måde sikres det, at det er lokalsamfundet, der er hovedaktør på planlægningen og det videre arbejde, og at kommunen blot er støttende og bidragsyder.

For at sikre, at projektet gennemføres i sin helhed anbefales det at give ansøgerne en frist til 31. december 2019 til at tilvejebringe finansiering af projektet, inden der gives et endeligt tilsagn om støtte.

Ejendommen vil med sin beliggenhed kunne opnå byfornyelsesstøtte fra en af landsbypuljen. I den konkrete sag vil det være 2015 puljen, at pengene reserveres.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at der gives et foreløbigt tilsagn om at yde 50% støtte til bygningsforbedringer af Sludstrup forsamlingshus i Sludstrup svarende til 355.938 kr.

2.    at støtten betinges af, at der inden 31. december 2019 er sikret finansiering af det samlede projekt, og at foreningen afklare ejendommens momsstatus. Tilskuddet skal reduceres i det omfang, der kan opnås momsrefusion. Endvidere skal der tinglyses deklaration om, at tilskuddet skal tilbagebetales, såfremt bygningen får en ændret anvendelse eller sælges inden for 5 år.

At: 1 og 2, godkendt.

Boligprogram 2019 fremsendes til Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget til orientering.

Der er udarbejdet et boligprogram for 2019. Boligprogrammet er en grundig gennemgang af Slagelse Kommunes ubebyggede boligarealer delt op i fremskrivningsområder. Der gives et overblik over, hvor mange ledige boliggrunde, der er, hvor mange boliggrunde der hvert år bliver taget i brug, og hvor de populære boliggrunde er.

Boligprogrammet indeholder desuden en oversigt over, hvor mange boliger der forventes bygget i perioden 2019-2032. Der er tale om en fremskrivning baseret på, hvor der er ledige arealer, hvor der er bygget de foregående år, hvordan markedet er pt., hvem der ejer ejendommene og kendskab til konkrete projekter.

Boligprogrammet indgår i grundlaget for Befolkningsprognose 2019, som udarbejdes af Center for Økonomi i marts 2019. Befolkningsprognosen indgår i grundlaget for budget 2020-2023.

Udarbejdelse af boligprogram er i overensstemmelse med kommunalfuldmagten.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan tage orienteringen til efterretning.

Boligprogram 2019 viser en fortsat fremgang i boligbyggeriet i Slagelse Kommune. I alt er der i 2018 etableret 187 nye boliger fordelt på 53 parcelhuse, 39 rækkehuse/dobbelthuse og 95 etageboliger. Dette er en fremgang i forhold til de foregående år. Især er tilvæksten af etageboliger markant. Tallet dækker over en fortætning af bymidten i Slagelse og i Korsør, hvor erhvervslejemål og tagetager bliver omdannet til lejligheder.

Udviklingen i Slagelse Kommune sker hovedsagelig i Slagelse, hvor 125 af de i alt 187 nye boliger i 2018 er opført. Udover Slagelse opleves der en efterspørgsel og udvikling i Korsør, Skælskør, Slots Bjergby, Vemmelev og Kirke Stillinge.

Fremgangen i boligbyggeriet forventes at fortsætte i de kommende år, hvor der er flere større projekter på tegnebrættet. Aktuelt er Engdraget med 126 rækkehuse i Slagelse ved at blive etableret og forventes færdigbygget inden udgangen af 2019.

Af større boligprojekter der forventes etableret inden for de næste 7 år kan nævnes: Etageboligprojektet Teglkuberne med ca. 200 etageboliger i Slagelse, ungdomsboligprojektet ved Danasvej i Slagelse med ca. 346 boliger samt boligprojekterne ved Halsskov Færgehavn og Pierne i Korsør, hvor der begge steder forventes en blanding af etageboliger og rækkehuse.

Desuden forventes en jævn udbygning af flere nye boligområder over de kommende 14 år. Heriblandt de nye bydele Tidselbjerget og Skovbrynet, Sericolgrunden, Korsør Bypark og Møllebakken samt byerne Slots Bjergby, Vemmelev, Sørbymagle og Kirke Stillinge.

I alt er der over de næste 14 år fremskrevet 2.351 boliger fordelt på 457 parcelhuse, 617 rækkehuse/dobbelthuse, 863 etageboliger og 414 ungdomsboliger.

I Budgetaftalen 2019-2022 er det beskrevet som et mål, at der i budgetperioden påbegyndes byggerier, der netto øger antallet af boliger i Slagelse Kommune med 1.500 boliger. Jf. Boligprogrammet kan der i budgetperioden forventes påbegyndt byggeri, der over de næste ca. 7 år vil udmunde i 1.551 ny boliger, fordelt på 246 parcelhuse, 395 rækkehuse/dobbelt­huse, 496 etageboliger og 414 ungdomsboliger. Boligerne er fremskrevet over en længere periode, da flere af boligprojekterne ikke er påbegyndt endnu, og byggeperioden derfor er ukendt.

Fremskrivningen i boligprogrammet revideres hvert år på baggrund af seneste års boligbyggeri og kendskab til aktuelle byggeplaner. Den årlige tilvækst af boliger forventes derfor evt. at blive opjusteret yderligere i næste boligprogram, hvis den nuværende udvikling fortsætter.

Rummeligheden i Slagelse Kommunes gældende planlægning er opgjort til, at der kan opføres 4921 boliger fordelt over hele kommunen. Rummeligheden er udregnet på baggrund af kommuneplanrammer og lokalplaner, der giver mulighed for boliger.

Ingen bemærkninger.

Befolkningsprognose 2019 udarbejdes på baggrund af Boligprogram 2019. Befolkningsprognosen samt budgetlægningen af budget 2020-2023 behandles af Økonomiudvalget.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Sagen udsættes.

Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2018. Desuden skal udvalget indstille til Økonomiudvalg og Byråd vedr. overførsel af mindre-/merforbrug på drift og anlæg til 2019.

Der foreligger foreløbigt regnskabsresultat 2018 for drift og anlæg. Resultat på drift fremgår af bilag 1 og er fordelt på udgiftstyper samt resultat pr. enhed/virksomhed. Resultat på anlæg fremgår af bilag 2 og er fordelt på de enkelte projekter.

Overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2018 til 2019 tager udgangspunkt i ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”, som er godkendt af Byrådet den 29. marts 2016 med ændring vedr. overførsel af mindreforbrug. Heraf fremgår at:

·         For Budgetramme 1 (serviceudgifter, særligt dyre enkeltsager og ældreboliger) overføres mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene. For merforbrug over 100.000 kr. udarbejdes handleplan til den efterfølgende budgetopfølgning, der viser plan for afvikling af merforbruget inden for 2 år.

·         For Budgetramme 2 (overførselsudgifter, forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering) overføres mer-/mindreforbrug ikke mellem regnskabsårene.

·         For Budgetramme 3 (anlæg) overfører virksomheder og Centre mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene, idet uforbrugte rådighedsbeløb overføres fuldt ud.

·         For det brugerfinansierede område overføres over-/underskud via status og derfor sker der ikke overførsel af drifts- og anlægsbevillinger

Afvigelse fra disse hovedprincipper skal godkendes i Økonomiudvalget og Byråd.

Økonomiudvalget behandler på møde d. 18. marts 2019 de enkelte fagudvalgs anbefalinger med henblik på indstilling i samlet sag til Byrådet den 25. marts 2019.

Regnskabsresultatet for 2018 viser for drift et samlet forbrug på 59,2 mio. kr.

Ved Budgetopfølgning 4 for 2018, som blev godkendt i november 2018, var det forventede forbrug anslået til i alt 62,0 mio. kr. Fordelt med 44,0 mio. kr. for Miljø og Natur, 1,8 mio. kr. for Plan og Byggesager, 3,5 mio. kr. for Landdistriktsudvikling og 12,6 mio. kr. for Færger.

Resultatet fordeler sig således:

Mindreforbrug på serviceudgifter på 4,3 mio. kr., vedrører:

Miljøområdet med 0,4 mio. kr. Primært mindreforbrug på indsatsplanlægning vedrørende grundvandsbeskyttelse samt Grøn vækst i byggeriet.
Naturområdet med 2,6 mio. kr. Herunder forsinkelse på vandløbsprojekter. Blandt andet Harredsted Sø projektet kunne ikke nå at blive realiseret i 2018.
Klimaområdet med 1,1 mio. kr. Afventende indsats indenfor højvandssikring i Korsør By samt et mindre aktivitetsniveau på Nordskoven og energiområdet.
Skadedyrsbekæmpelse med 0,2 mio. kr.

Merforbrug på de brugerfinansierede udgifter på 4,1 mio. kr., vedrører:

Det brugerfinansierede merforbrug er primært opstået som følge af at nettoindtægter fra affaldsselskabet på ca. 3,3 mio. kr. vedrørende regnskab 2018 først er blevet indtægtsført i regnskab 2019.

Mindreforbrug på serviceudgifter på 2,0 mio. kr., vedrører:

Primært projekter der ikke bliver igangsat inden 2019, herunder arbejde med kulturmiljø, landsbyudvikling og Udviklingsstrategi 2019.

Mindreforbrug på serviceudgifter på 3,2 mio. kr., vedrører:

Primært grundet udisponerede landdistriktsmidler, nedrivningsprojekter som ikke nåede at blive igangsat samt mindreforbrug på de borgerstyrede projekter.

Mindreforbrug på serviceudgifter på 2,8 mio. kr., vedrører:

Mindreforbrug skyldes primært disponerede midler til planlagt periodisk vedligeholdelse af færgerne samt overførte midler fra 2017.

Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på drift (Budgetramme 1) overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder.

Bilag 1 viser for hver virksomhed og center overførsler i henhold til ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”.

Regnskabsresultatet for 2018 viser for anlæg samlet uforbrugte rådighedsbeløb på 2,2 mio. kr.

Ved Budgetopfølgning 4 for 2018 forventedes uforbrugt rådighedsbeløb på 0,7 mio. kr.

Nedenstående tabel viser hvordan overførsler på anlæg overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder. En mere detaljeret oversigt kan ses i bilag 2.

Mindreforbrug på anlæg kan henføres til Naturparken i Skælskør, som er i projekteringsfasen, samt uforbrugte midler vedrørende Pulje til nedrivning af bygninger samt Etablering af bredbånd – etablering af fire sendemaster.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Reglerne for overførselsadgang af drift og anlæg fremgår af ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune” afsnit 1.3.

Udvalget kan godkende indstilling fra administrationen vedr. overførsel af mer-/mindreforbrug for drift og anlæg eller udvalget kan for specifikke områder anbefale Økonomiudvalg og Byrådet, at der gives dispensationer for de nævnte hovedprincipper.

Administrationen anbefaler at kommunens styringsregler følges, og der overføres uforbrugte budgetrammer fra 2018 til 2019 som angivet i bilag 1 (drift) og bilag 2 (anlæg).

Ingen bemærkninger.

Stabs- og centerchefer indstiller,

1.    at Orientering om foreløbigt regnskabsresultat for 2018 tages til efterretning

2.    at Fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der til drift på politikområde 3.1 til fordeling på de respektive enheder overføres et samlet mindreforbrug på i alt 4,433 mio. kr.

3.    at Fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der til drift på politikområde 3.2 til fordeling på de respektive enheder overføres et samlet mindreforbrug på i alt 2,010 mio. kr.

4.    at Fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der til drift på politikområde 3.3 til fordeling på de respektive enheder overføres et samlet mindreforbrug på i alt 3,227 mio. kr.

5.    at Fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der til drift på politikområde 3.4 til fordeling på de respektive enheder overføres et samlet mindreforbrug på i alt 2,750 mio. kr.

6.    at Fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 3.1 overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb til anlæg på i alt 0,472 mio. kr. til 2019.

7.    at Fagudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der på politikområde 3.3 overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb til anlæg på i alt 1,711 mio. kr. til 2019.

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Udvalget skal beslutte, hvorledes 0,7 %-effektiviseringen p.a. fra 2020 skal udmøntes inden for udvalgets område, herunder proces og dialog med virksomheder og centre.

Med Budgetaftalen for 2019 besluttede Byrådet, at der i de kommende år ikke skal udarbejdes råderumskatalog til at sikre balance og prioriteringsmulighed i budgetlægningen. I stedet indeholder budgettet for alle udvalg og politikområder et årligt effektiviseringskrav på 0,7 % af nettoudgifterne i perioden 2020-2022, jfr. bilag 1.

For Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget udgør effektiviseringskravet i alt 0,222 mio. kr., som fordeler sig på udvalgets politikområder med følgende:

Det er udvalgets kompetence at beslutte, hvorledes effektiviseringerne skal udmøntes og fordeles, herunder hvorvidt beløb skal omplaceres mellem egne politikområderne. Det skal dog samtidig bemærkes, at udmøntningen af effektiviseringerne i Budgetaftalen bygger på en involverende proces, hvor den daglige viden og kontakt med borgerne danner grundlag for valg af de rigtige løsninger.

Administrationen fremlægger på møde oplæg til elementer i den videre proces.

Den kommunale Styrelseslov.

Budgetaftalen for 2019 angiver den ramme, som Byrådet har besluttet for opgaven.

Udvalget kan beslutte hvorledes udmøntningen skal gribes an, herunder former for involvering af brugere, medarbejdere og ledere. Af hensyn til processen for Budget 2020-2023 skal udmøntningen være budgetmæssigt afklaret senest i juni 2019.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Det forudsættes, at de initiativer, der iværksættes, ikke har negative konsekvenser for andre udvalg.

Stabs- og Centerchefer indstiller,

1.   at  det besluttes, hvorledes udvalget ønsker at blive involveret i den generelle 0,7 % effektivisering samt eventuelle initiativer, der kan indgå i proces med udmøntning af effektiviseringer

Godkendt.

Udvalget følger den anviste fordeling i skema.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter initiativer, proces og tidsplan for at arbejde med budgetgrundlag og effektiv udmøntning af vedtagne budgetrammer.

Økonomiudvalget har på sit møde den 18. februar 2019 drøftet oplæg til rammer og proces for udarbejdelse af Budget 2020-2023, som med få bemærkninger og suppleringer vil udgøre det endelige grundlag for beslutningssag i marts.

Udvalgene ønskes hurtigst muligt at påbegynde denne proces, således at der kan afsættes den fornødne tid til inddragelsen i processen.

Den politiske proces indeholder en række aktiviteter i fagudvalgene med henblik på afklaring af budgetgrundlag og sikring af effektiv udmøntning af de vedtagne budgetter. Et af elementerne heri er at fagudvalgene i marts-juni indgår i dialog med brugere og MED-udvalg om opgaveløsning og effekt m.v. Det sker med henblik på at sikre den bedst mulige anvendelse af de ressourcer, som udvalget disponere over og opfyldelse af de politiske mål for indsatserne.

Heri indgår samtidig, at grundlaget fra den løbende budgetopfølgning indgår i prioriteringen for de kommende budgetår.

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger den retlige grundlag for budgetlægningen. Økonomiudvalget skal senest den 15. september 2019 udarbejde budgetforslag til Byrådet.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,

1.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter initiativer, proces og tidsplan for den videre behandling.

Drøftet.

Der tages udgangspunkt i de fora vi arbejder med.

Alle fagudvalg orienteres om budgetdokumentet for 2019, som er udarbejdet på baggrund af budgetaftalen for 2019-22.

Efter vedtagelse af budget 2019-2022 er der udarbejdet et budgetdokument (styringsark), som bl.a. skal tjene som orientering til og overblik for fagudvalget, og anvendes som styringsdokument i forhold til aftalepunkterne i budgetaftalen (bilag 1).

Budgetaftalen udmøntes igennem fagudvalget, i januar med en første politisk drøftelse ud fra budgetdokumentet og nærværende sag. På et efterfølgende møde i fagudvalget følges op med en beslutningssag vedr. fagudvalgets nærmere behandling af punkterne.

Det retslige grundlag for budgettet fremgår af Den kommunale Styrelseslov §§ 37-40. I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler for den økonomiske styring af bevillinger mv.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Fagudvalget drøfter budgetdokumentet

Drøftet.

Styringsark tages på kommende fagudvalgsmøde med uddybninger i forhold til Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets punkter.

(MPL punkter udsondres).

Beløb søges påført under punkterne, herunder beløb i de eksisterende rammer, puljer mm.

Det blev besluttet, at genoptage sagen med uddybninger i forhold til udvalgets områder.

Administrationen indstiller,

1.    at Styringsarket drøftes.

Drøftet.

Bilag tilrettes efter drøftelse og udsendes til udvalget forud for marts mødet.

Administrationens bemærkninger:

Bilaget er tilrettet.

Udvalget konstaterer, at der er god fremdrift. Følges op.

Det skal besluttes hvorvidt den opstillede prioriteringsplan for udviklingstiltag ved kommunens strande kan godkendes.

I budgetaftalen 2019 – 2022 er der årligt afsat 1 mio. kr. til udvikling af strandene, med udgangspunkt i nye og bedre badebroer.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har, på baggrund af en drøftelse 7. januar 2019, der stiller spørgsmål ved relevansen af badebroer på alle lokaliteter, ønsket et oplæg til en anderledes anvendelse og prioritering af midlerne, end der umiddelbart er lagt op til i budgetaftalen.

Der ændres i den prioriterede rækkefølge på lokaliteterne af flere årsager. På Stillinge strand etableres fra efteråret 2019 en ny toiletbygning. Planlægningsmæssigt vil det således være en fordel at supplere toiletbygningen med nogle af de tiltag der udspringer af Helhedsplanen for Stillinge strand. Området vil da være klar til benyttelse ved badesæsonens opstart 2020.

Kobæk strand har været under omdannelse siden 2017, og det vil være hensigtsmæssigt benytte 2019 til at sætte en flot punktum for omdannelsen, ved nogle afsluttende tiltag der forstærker områdets attraktion.

Indsatsen ved Bisserup strand forskubbes i prioriteringen men fastholder den indbyrdes prioritering i forhold til strandene i Korsør.

Center for Miljø, Plan og Teknik søger samtidig anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til de to tiltag beskrevet for 2019.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende de oplistede indsatser og prioriteter.

Alternativt kan prioriteterne ændres, mens tiltag kan fravælges og nye tiltag tilvælges.

Det anbefales, at følge de oplistede tiltag og prioriteter der er foretaget ud fra en aktuel behovsvurdering og er tidsmæssigt tilrettelagt således at det er muligt at indhente de fornødne etableringsdispensationer.

Nogle af tiltagene vil forudsætte økonomi til afledt drift, idet der er tale om nye anlæg der skal drives og plejes.

Der skal findes finansiering af afledt drift indenfor politikområdet Drift og Teknik under Ejendoms- og Teknikudvalget.

Centerchefen for Miljø-, Plan- og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at prioriteringen af udviklingstiltag på strandene godkendes.

2.    at der meddeles anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til det i 2019 afsatte rådighedsbeløb til badebroer under politikområde 3.1 Miljø og Natur

At: 1, Udvalget ønsker, at der startes op på flere områder i 2019.

Der fremlægges ny sag på kommende møde.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget konstaterer, at budgetudmøntningen af badebroer knyttes op på landdistrikter.

I forbindelse med byggemodning af Vejsgårdtoften har Slagelse Kommune stillet krav om sikkerhed for byggemodningen. HJ-Huse A/S som udfører byggemodningen, er imidlertid meget uenig i kommunens vurdering af størrelsen af sikkerhedsstillelsen. Sagen forelægges Udvalget, da den er af principiel karakter.

Når et område byggemodnes har kommunen mulighed for at stille krav om sikkerhed for, at der inden ibrugtagning bliver etableret vejadgang, afledning af regn- og spildevand, drikkevandsforsyning samt forsvarlig mulighed for brandslukning.

I den aktuelle sag og i alle øvrige verserende tilsvarende byggemodninger udføres regn- og spildevandsledninger samt vandforsyning af SK-Forsyning, som fremtidig ejer ledningsanlæggene. Sikkerhedsstillelsen vedrører således kun områdets vejanlæg, som forbliver privat fællesvej.

Sikkerhedsstillelse kan kræves, hvis de nævnte anlæg ikke er udført når byggeriet påbegyndes. Slagelse Kommune har dog i noget tid accepteret, at sikkerhedsstillelsen for vejanlægget først bliver stillet, hvis vejanlægget ikke er gjort færdig, når den første bygning i området tages i brug.

Størrelsen af sikkerhedsstillelsens fastsættes af administrationen efter en konkret vurdering af hvor langt vejanlægget er kommet. Det oplyses i forbindelse med godkendelse af vejprojektet, at sikkerhedsstillelsen vil blive beregnet ud fra prisdata for en almindelig standardvej med 1.200 kr. pr kvadratmeter befæstet vejareal.

I den konkrete sag mener entreprenøren, at kommunens krav til sikkerhedsstillelse er alt for højt. Entreprenøren er enig i, at der mangler 35% af vejarealet men mener, at prisen kun burde være ca. 340 kr. pr m² vejareal og ikke 1.200 kr. Brevet fra HJ-Huse er vedhæftet sagen.

Ud over sikkerhedsstillelsens størrelse er der også spørgsmålet om, hvornår den skal stilles. Hvis kommunen fortsætter den nuværende praksis med først at kræve sikkerhedsstillelsen, når det første hus er taget i brug kan det ske, at entreprenøren går ned før der er stillet nødvendig sikkerhed. På det tidspunkt kan der være flere private grundejere, der er ved at opføre huse og måske er flyttet ind. I dette tilfælde kan kommunen risikere at ende med at skulle færdiggøre byggemodningen. Kommunen vil ikke rent juridisk være forpligtiget, men politisk kan det blive ret problematisk, hvis mange familier kommer i klemme.

Byggelovens § 4, stk. 1 siger, at bebyggelse først må tages i brug, når der er

a.    adgang til vej, som er i overensstemmelse med vejlovgivningen,

b.    afledning for spildevand, regnvand, overfladevand og grundvand, som er i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovgivningen,

c.    drikkevandsforsyning, som er i overensstemmelse med vandforsynings- og miljøbeskyttelseslovgivningen, og

d.    forsvarlig mulighed for brandslukning i overensstemmelse med beredskabsloven

Stk. 2 siger, at hvis de i stk. 1 nævnte forskrifter ikke er opfyldt inden bebyggelsen påbegyndes, så kan kommunen stille krav om sikkerhed for, at arbejderne udføres inden bebyggelsen tages i brug.

Lov om private fællesveje § 41 – Godkendelse af detailprojekt for vejanlægget.

Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget kan beslutte følgende:

1.    At der ikke skal stilles krav om sikkerhedsstillelse.

2.    At der stilles krav om sikkerhedsstillelse svarende til HJ-Huses anlægspris på 340 kr. per m² vejareal

3.    At der stilles krav om sikkerhedsstillelse svarende til 1.200 kr. per m² vejareal, svarende til den hidtidige vurdering fra administrationen (ved opslag i V&S Prisdata kan kvadratmeterprisen alene for en boligvej skønnes til ca. 520 kr. Prisen indeholder ikke udgifter til vejafvanding belysning samt rådgiverydelser vedrørende ”syn og skøn”, projektering, udbud og uforudseelige udgifter).

4.    At der stilles krav om sikkerhedsstillelse svarende til et andet økonomisk niveau end det der er nævnt under punkt 2 og 3.

I forhold til hvornår der stilles krav om sikkerhedsstillelse, kan udvalget beslutte:

A.    At sikkerhedsstillelsen skal stilles når byggeriet påbegyndes.

B.    At den hidtidige praksis fortsætter, så der først stilles krav om sikkerhed, når det første hus er taget i brug.

Administrationen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at sikkerhedsstillelsen præsteres når byggeriet påbegyndes, da man herved ikke i samme omfang risikerer, at private boligejere står uden vejadgang til deres huse.

I forhold til sikkerhedsstillelsens størrelse vurderes det, at Slagelse Kommune skal sikre sig, at der er økonomi til at færdiggøre en byggemodning (herunder tilslutning til eksisterende vej), hvis det skulle vise sig, at den private byggemodner går konkurs. Sikkerhedsstillelsen skal kunne dække kommunens udgifter til ”syn og skøn” af arbejdets stade, rådgiverydelser til udarbejdelse af projekt for færdiggørelse af byggemodningen, udbud af færdiggørelsesarbejdet, udgifter til det samlede færdiggørelsesarbejde samt tilsyn med arbejdets udførelse.

Hvis der ikke stilles krav om sikkerhedsstillelse og entreprenøren går konkurs før arbejdet er udført, vil udførelsen af vejanlægget i praksis ende med at falde tilbage på kommunen, med store udgifter til følge.

Ingen

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at Der i forbindelse med fremtidige byggemodninger skal stilles krav om sikkerhedsstillelse jf. Byggelovens § 4, stk. 1, når byggeriet påbegyndes.

2.    at Sikkerhedsstillelsen, i forbindelse med byggemodningen af Vejsgårdtoften og fremtidige tilsvarende byggemodninger, beregnes ud fra en pris på 1.200 kr. pr m² færdig vejareal.

Drøftet.

Udvalget efterspurgte yderligere oplysninger.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om den reviderede ejerstrategi for SK Forsyning 2019-2025 kan sendes til behandling i Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget samt Erhvervs- og Teknikudvalget.

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 19. november 2018, at revidere ejerstrategien 2012-2020 for SK-Forsyning.

Den reviderede Ejerstrategi 2019-2025 fremlægges hermed.

På mødet den 19. november blev det vedtaget, at den reviderede ejerstrategi skulle have fokus på følgende punkter

·         Dialog og samarbejde

·         Kodeks for god selskabsledelse

·         Konsolidering, fusioner og samarbejder m.v.

·         FN’s verdensmål for bæredygtighed

·         Samarbejde med kommunens erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner

·         Effektivisering og værdiskabelse gennem digitalisering

Oplæg til den revideret ejerstrategi blev behandlet på et møde mellem Økonomiudvalget og SK Forsynings bestyrelse den 21. januar 2019. Med baggrund i de indkomne bemærkninger er der nu udarbejdet et endeligt oplæg.

På mødet den 21. januar blev det besluttet, at sagen skulle behandles op Økonomiudvalgets møde i februar og i Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget samt Erhvervs- og Teknikudvalget i marts, hvorefter den igen behandles i Økonomiudvalget og endelig i Byrådet.

Der er ikke et særligt retsligt grundlag.

Byrådet kan vælge at godkende forslaget til ejerstrategien, komme med ændringer eller at afvise det.

Det vurderes, at den fremlagte ejerstrategi er dækkende for de forventninger, som ejerskabet har til SK-Forsynings aktiviteter.

Ejerstrategien kan på sigt have økonomiske og personalemæssige konsekvenser for både kommunen og SK Forsyning.

Ejerstrategien har særlig indflydelse på områder, der knytter sig til Erhverv- og Teknikudvalget samt Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,

1.    at Ejerstrategien for SK Forsyning A/S 2019-2025 sendes til behandling i Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget samt Erhvervs- og Teknikudvalget

Fraværende:  Lis Tribler (A)

At 1 - Godkendt.

Knud Vincents (V) efterlyste en mere klar ansvarsplacering i forhold til fremtidig konsolidering og fusion.

Thomas Clausen (Ø) ønskede prioriteret, at der gås efter "grøn" strøm, og at der på sigt neddrosles på "sort strøm", prioritering af solcelleenergi og solvarmeanlæg.

Endelig vedtagelse i Økonomiudvalget efter behandling i fagudvalg og SK's bestyrelse.

Administrationens bemærkninger:

Kompetence: Økonomiudvalget.

Ejerstrategien for SK Forsyning forelægges Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget samt Erhvervs- og Teknikudvalget.

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,

2.    at Ejerstrategi for SK Forsyning anbefales overfor Økonomiudvalget.

Anbefales.

SK-Forsyning har initiativpligt i forhold til konsolidering og fusion.

Byrådet skal tage stilling til om spildevandsplan 2019 kan godkendes.

Samtidig skal Byrådet godkende den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af spildevandsplan 2019.

På Byrådsmøde d. 26-11-2018 blev forslag til spildevandsplan 2019 sendt i offentlig høring i 8 uger.

Efter endt høring er der modtaget 5 høringssvar af forskellig karakter, som alle kan ses i hvidbogen, der er bilagt sagen.

Fra Gefion og Danmarks Sportsfiskerforbund (i det følgende benævnt sportsfiskerne) er der fokus på spildevandets og regnvandets belastning af kommunens vandløb i forhold til forureninger og vandløbenes hydrauliske kapacitet. Gefion og sportsfiskerne finder ikke, at spildevandsplan 2019 i tilstrækkelig grad sikre vandløbene mod forurening og sikre målopfyldelse i kommunens målsatte vandløb, jf. vandområdeplanerne.

OF Frølunde anerkender, at der er spildevandsudfordringer i deres sommerhusområde. De ønsker fortsat ikke kloakering, men at der findes en alternative løsningsmuligheder, som fremgår af høringssvaret

Skørpinge Landsbylaug ønsker at blive involveret i fremtidige beslutninger om kloakering af deres landsby.

I tilknytning til Spildevandsplan 2019 fremlægges den ”sammenfattende redegørelse” for den miljøvurdering, der er foretaget af spildevandsplan 2019. Der er ikke modtaget kommentarer til miljøvurderingen. ”Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af Spildevandsplan 2019” fremgår af vedlagte bilag.

Retligt grundlag

Ifølge miljøbeskyttelsesloven § 32 er det Slagelse Kommune, der skal løfte opgaven med at udforme spildevandsplanen.

Spildevandsplanen omfatter oplysning jf. Spildevandsbekendtgørelsens (BEK nr. 1469 af 12/12/2017) § 5 stk. 1, samt § 6 om behandlingen af forslaget samt kapitel 8 om ophævelse af tilslutningsretten og pligten.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En klage kan have opsættende virkning.

Byrådet kan vælge, at vedtage spildevandplan og godkende miljøvurderingens sammenfattende redegørelse. Alternativt kan Byrådet sende forslaget tilbage til fornyet behandling.

Spildevandsplan 2019 lever op til de overordnede mål med en spildevandsplan, herunder også målet om at sikre et bedre vandmiljø.

Planen er en af flere indsatser til målopfyldelse for kommunens vandløb jf. vandområdeplanen, og indsatsen afspejler de økonomiske rammer, som SK Forsyning er underlagt.

I forlængelse af spildevandsplanens godkendelse, vil der blive udarbejdet et administrationsgrundlag for regnvandsudledninger, ske en yderligere kortlægning af regnvand fra Slagelse by. Det foreslås desuden, at der foretages en robusthedsanalyse af dele eller hele vandløbssystemet i Slagelse kommune. Dette med henblik på at sikre, at regnvandsudledninger til kommunens vandløb belaster mindst muligt, og at krav til udledningerne overholder gældende praksis på området. Der lægges særskilt sag op i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Administrationen vurderer, at forslaget om fortsættelse af sommerhuskloakeringen bør fastholdes, men at der indledes dialog med OF Frølunde om alternative løsningsmuligheder.

Høringssvarene har ikke medført ændringer af spildevandplanen og ingen af høringssvarene resulterer i, at spildevandsplanen bør sendes ud i en fornyet høring. Der er dog foretaget enkelte redaktionelle tilretninger af kortgrundlaget, som ikke har betydning for den endelige plan.

Udgifter til kloakering afholdes af SK Forsyning. Grundejere skal selv afholde udgifter til kloakering på egen grund. Der ligger planlagte investeringer for i alt 425 mio. kr. de næste 5 år, svarende til ca. 85 mio. kr. pr. år.

Udgifter til etablering af renseforanstaltninger i det åbne land afholdes af grundejer.

Konsekvenser for andre udvalg

Kommunalt ejet ejendomme er ligesom alle andre ejendomme i Slagelse Kommune omfattet af spildevandsplanen og kan derfor blive berørt.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Spildevandsplan 2019 godkendes

2.    at den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af spildevandsplan 2019 godkendes

3.    at der indledes dialog med OF Frølunde om alternative løsningsmuligheder for spildevandsrensning

4.    at der sker en kortlægning og udarbejdes et administrationsgrundlag for regnvandsudledninger og foretages robusthedsanalyse af dele eller hele vandløbssystemet

At: 1, 2 og 4: Anbefales til Byrådets godkendelse.

At: 3: Udvalget ønsker, at der spillevandskloakeres i sommerhusområdet.

Jørgen Grüner (F) ønsker, at der findes individuelle løsninger for OF Frølunde.

Anne Bjergvang (A) og Jørgen Grüner (F) ønsker, at der rettes henvendelse til Miljøstyrelsen vedr. vandmiljø/fauna i havet i forhold til vores Natura 2000 områder med henblik på en undersøgelse.

Byrådet skal tage stilling til, om spildevandsplantillæg 7 for Hyllested kan godkendes.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsvalget besluttede den 3. december 2018 at sende tillæg 7 til spildevandsplan 2015-2018 i offentlig høring i perioden 4. december 2018 til den 28. januar 2019.

Hyllested ligger på en bakketop, hvorfor spildevandet i dag løber i 4 retninger ud af byen, for til sidst at ende via ledninger i de to vandløb. Udledningen ønskes samlet til et enkelt udløb, hvilket indebærer, at spildevandet skal pumpes over bakketoppen midt i byen. For at undgå at pumpe regnvand, vil nogle ejendomme blive separatkloakeret. Det separatkloakerede regnvand udledes til Saltø å.

Hvor spildevandet samles, opføres et lokalt renseanlæg, hvor byens spildevand renses, inden udledning til Bjerge Å.

Der er sendt høringsbreve ud til 61 ejendomme, og tillægget er offentliggjort på kommunens hjemmeside. Der er modtaget et 1 høringssvar fra Danmarks Sportsfiskerforbund (i det kommende benævnt sportsfiskerne). Høringssvar fremgår af hvidbog vedlagt som bilag.

Sportsfiskerne mener ikke at tillægget sikrer målopfyldelse for Bjerge og Saltø å, og efterlyser en robusthedsanalyse af de nævnte åer. Endvidere mener Sportsfiskerne, at tillægget mangler mulighed for nedsivning, alternativt forsinkelsesbassiner.

Center for Miljø, Plan og Teknik har efterfølgende afholdt møde med SK Forsyning og Sportsfiskerne om høringssvaret til kloakeringsprojektet. Her gennemgik administrationen spildevandsplanen og konsekvenserne af sportsfiskernes høringssvar.

Sportsfiskerne har på mødet udtalt, at man på den ene side ønsker, at regnvandet bliver håndteret mere optimalt i forbindelse med kloakeringsprojektet, men at man på den anden side gerne ser, at landsbykloakeringen bliver afsluttet så hurtig som muligt.

Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.

Byrådet kan beslutte at godkende, afvise eller komme med ændringer til det fremlagte tillæg 7 til spildevandsplanen.

Især skal det besluttes, om der i forbindelse med kloakeringsprojektet skal foretages en ekstra indsats overfor den eksisterende regnvandsudledning fra Hyllested.

Da Hyllested er fælleskloakeret, har grundejerne ret til at aflede regnvand. Det er derfor ikke muligt at kræve nedsivning.

Endvidere er det primært prioriteret at rense spildevandet fra landsbyen, da en yderligere indsats overfor regnvandet vil fordyre kloakeringsprojektet med skønsmæssigt et par millioner kr. Det vurderes, at en ekstra indsats overfor regnvandet ikke stå mål med miljøeffekten, og at indsatsen overfor landsbykloakeringerne generelt vil blive udskudt, hvis der også skal foretages indsatser overfor eksisterende regnvandsudledninger.

Det vurderes, at kloakeringsprojektet er den mest miljømæssige og økonomiske optimale løsning. Spildevandet kan behandles decentralt med en relativ simpel renseløsning og med begrænset driftsudgifter i forhold til en separatkloakering. 

Det vil blive foreslået, at der foretages en robusthedsanalyse af dele eller hele vandløbssystemet i Slagelse kommune.

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at det vedlagte tillæg 7 til spildevandsplanen godkendes.

Kloakeringen og renseanlægget anlægges af SK Spildevand A/S.

SK Forsyning har budgetteret med 9 mio. kr. til kloakeringen og 3 mio. kr. til renseanlægget.

Der opkræves ikke tilslutningsbidrag fra allerede kloakerede ejendomme. Lodsejeren skal dog selv afholde udgifter til ledningsarbejder på egen grund samt sløjfning af eksisterende septiktanke/bundfældningstanke.

Ved ny spildevandskloakering skal 3 ejendomme betale et tilslutningsbidrag pr. boligenhed på 37.336,25 kr. (2018 priser). Udover tilslutningsbidraget kommer udgifter til ledningsarbejder og stikledning på egen grund.

Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at tillæg 7 til spildevandsplan 2015-2018 godkendes.

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Den 1. september 2018 overtog kommunerne myndighedsopgaven i forbindelse med kystbeskyttelse. Sager omkring kystbeskyttelse vil blive forelagt for udvalget, indtil kompetencefordelingen og administrationsgrundlaget for denne type sager er på plads.

Kongsmarkvej 170 og Kongsmarkvej 174/Svanevej 2 anmoder om lovliggørelse af kystbeskyttelsesforanstaltningerne ud for deres grunde. Grundene er beliggende i den sydlige del af Kongsmark Strand, ud til en ca. 12 meter høj, stejl jordskrænt og ejendommene er placeret mellem 10-16 meter fra skræntkanten; se bilag 1.

Kongsmark Strand er en erosionskyst. Erosionen på de indre danske kyster er i dag typisk forsøgt stoppet ved hjælp af hård kystbeskyttelse såsom høfder, bølgebrydere og stenkastninger. Ved Kongsmark Strand er der ud for flere ejendomme både høfder samt stenkastning ovenfor og nedenfor en gennemgående betonmur, som også er den eneste adgangsvej langs kysten. Stranden er nærmest forsvundet som følge heraf. Endvidere er kystprofilet blevet stejlere, da der ikke tilføres sand til kystprofilet fra skrænterne, da stenkastningen blokerer herfor.

Den eksisterende beskyttelse langs skrænten er hovedsageligt etableret før 1988 hvor kystbeskyttelsesloven trådte i kraft. Derfor gælder, at de dele af kystbeskyttelsesforanstaltningerne der er etableret før 1988, må bevares i den udstrækning, de havde på daværende tidspunkt, selvom der ikke ligger en tilladelse hertil. Derimod skal der søges om tilladelse hvis man ønsker at ændre, genoprette eller etablere ny kystbeskyttelse.

Nabogrundene, Svanevej 4 og Kongsmarkvej 172, har i henholdsvis 2007 og 2008 fået tilladelse hos Kystdirektoratet til at etablere ”to stenkastninger afbrudt af en sti af betonblokke” samt opfyldning af jord på skrænten, for at genoprette de beskyttende foranstaltninger ud for deres grunde.

I 2013 foretager ejeren af Kongsmarkvej 172 vedligeholdelse af sit tilladte anlæg. I den forbindelse bliver Kystdirektoratet gjort opmærksomme på at vedligeholdelsen foregår ud for flere grunde. Efter kontakt med grundejerne, finder Kystdirektoratet frem til at der er sket en forstærkning af kystbeskyttelsen ude for Kongsmarkvej 170 og Kongsmarkvej 174/Svanevej 2, i form af tilførsel af sten til høfder og stenkastning, samt opfyldning af jord og udlægning af geotekstil.

Herefter søger de to grundejere Kystdirektoratet om lovliggørelse af deres kystbeskyttelse, men grundet praksisændringer jf. Kystbeskyttelsesstrategien fra 2011, meddeler Kystdirektoratet grundejerne afslag om lovliggørelse og påbud om fjernelse, idet strategien fokuserer på bløde og aktive kystbeskyttelsesløsninger, frem for de hårde og passive konstruktioner.

Kystdirektoratet opfordrer i stedet til sandfodring, som en metode der kan lovliggøres og anbefaler et større sandfodringsprojekt, hvor flere grundejere går sammen.

Begge grundejere påklager sagen, som overgår til Miljø- og Fødevareklagenævnet, men også her får ejerne afslag på lovliggørelse. Siden da er sagen sat i bero, frem til ny lovgivning er trådt i kraft i januar 2018, da der er lagt op til, at det igen skal være nemmere at opnå tilladelse til hård kystbeskyttelse.

·         Bemærkninger til lovforslag, stk. 3.5.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

·         Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme en retslig lovliggørelse uden kompenserende foranstaltninger, idet den eventuelle negative effekt på nabostrækningen syntes mindre betydningsfuld, da der i forvejen er hård kystbeskyttelse på strækningen.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme en retslig lovliggørelse med kompenserende foranstaltninger, og dermed stille vilkår om lokal sandfodring af kysten ud for de to grunde, for at kompensere for den manglende sedimenttilførsel som kystbeskyttelsesforanstaltningerne medfører. Lokal sandfodring skal udføres løbende og kan være omkostningstungt for en enkelt grundejer. Se bilag 2 for Kystdirektoratets beregning af sandfodringsmængden.

Der kan ved en retslig lovliggørelse stilles yderligere vilkår om bl.a. vedligeholdelse af adgangsvejen oven på muren, således at adgangen langs kysten sikres.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har også mulighed for at fastholde Kystdirektoratets afgørelse om fysisk lovliggørelse og dermed kræve, at de ”nye” udlagte sten som er tilført de eksisterende høfder og stenkastninger, fjernes.

Såfremt Miljø- Plan- og Landdistriktsudvalgets træffer beslutning om en retslig lovliggørelse, vil sagsbehandlingsprocessen påbegyndes.

Administrationen vurderer, at der i forvejen er beskyttet med hård kystbeskyttelse på strækningen og dermed at den forstærkede kystbeskyttelse ud for Kongsmarkvej 170 og Kongsmarkvej 174/Svanevej 2, vil have begrænsede negativ effekt på nabostrækningerne.

Administrationen anbefaler at kystbeskyttelsesforanstaltningerne ud for Kongsmarkvej 170 og Kongsmarkvej 174/Svanevej 2 lovliggøres. Det anbefales, at der stilles vilkår om, at adgangsstien langs betonmuren vedligeholdes og ryddet for evt. tang, så den er sikker at færdes på, da dette er den eneste adgangsvej langs kysten.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at Sagsbehandlingen påbegyndes med henblik på retslig lovliggørelse af kystbeskyttelsesforanstaltningerne ud for Kongsmarkvej 170 og Kongsmarkvej 174/Svanevej2 med vilkår om, at betonmuren vedligeholdes, så adgangen langs kysten sikres.

Godkendt.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal i henhold til varmeforsyningsloven godkende projektforslag om, at 25 huse på Bakketoften i Slagelse skal forsynes med lavtemperaturfjernvarme (LTFV).

Miljø- Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget har i sommeren 2018 besluttet, at sælge med en klausul om at bygninger skal forsynes med lavtemperaturfjernvarme. Klausulen skal kun træde i kraft hvis det i det efterfølgende sagsforløb viser sig, at lavtemperaturfjernvarme kan godkendes ift. varmeforsyningsloven.

I forlængelse af den beslutning har SK Varme den 6. december 2018 fremsendt et nyt projektforslag for forsyning af området med LTFV. 

Kommunen skal derfor behandle sagen jf. reglerne i varmeforsyningsloven.

Området er blevet udlagt til naturgasforsyning i 80’erne. Men der er ikke etableret gasnet i området. Slagelse Kommune har derfor ved tidligere lejlighed vurderet, at der ikke må etableres gasfyr i nye huse jf. bestemmelser i bygningsreglementet. Den beslutningen blev ikke anfægtet af Dansk Gas Distribution (DGD).

Reelt skal bygninger i området derfor opvarmes individuelt (fx varmepumpe, pillefyr mv.), hvis ikke udvalget godkender fjernvarmeforsyning.

Der er i projektforslaget udført beregninger af hvad det betyder for brugerne, selskabet og samfundsøkonomien, hvis området forsynes med:

·         lavtemperatur fjernvarme

·         luft-til-vand varmepumpe

·         jordvarme.

Der er ingen tilslutningspligt i området.

Den samfundsøkonomiske fordel ved forsyning med LTFV udgør mellem 1,9 og 2,9 mio. kr. sammenlignet med luft-til-vand varmepumpe eller jordvarme.

Forsyning med traditionel fjernvarme er ikke belyst, men forskellen antages også at være meget begrænset da området er relativ lille.

DGD er blevet orienteret om kommunens holdning til gasforsyning, projektforslaget for området, mv., men selskabet er ikke kommet med kommentarer til sagen. Det er derfor administrationens vurdering at selskabet ikke kan påklage sagen.

Varmeforsyningsloven giver mulighed for at kommuner kan knytte betingelser til godkendelsen, og dermed kan kommunen sikre at der etableres LTFV.

·         Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at godkende projektforslaget. En godkendelse vil betyde, at SK Varme A/S kan etablere lavtemerpaturfjernvarme i projektområdet.

·         Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at afvise projektforslaget, hvis det går imod kommunens interesser eller øvrige planlægning.

·         Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan også vælge at bede om et andet projektforslag, eller et projektforslag fra et andet forsyningsselskab.

Administrationen anbefaler at Miljø-, Plan- og landdistriktsudvalget godkender projektforslaget om LTFV. Projektet er samfundsøkonomisk fordelagtigt og LTFV er mere energieffektiv end traditionel fjernvarme. Projektforslaget viser, at energitab i fjernvarmenet ved LTFV udgør 14% sammenlignet med 23 % i traditionelle fjernvarmesystemer.

SK Forsyning A/S som er fjernvarmeselskab i Slagelse, har flere gange ytret ønske om at afprøve LTFV. Ligeledes vil selskabet tilpasse varmetariffer således, at de afspejler driftsfordelen ved LTFV og selskabet har givet tilsagn om at gå i en konstruktiv dialog med fremtidige bygherrer.

Administrationen har tidligere bedt en rådgiver om at vurdere konsekvenserne for LTFV. Konklusionen er, at teknikken er modnet og ikke øger omkostningerne for bygherren. Det stiller dog krav til dimensionering af varmesystemet, fx skal der etableres gulvvarme.

Etablering af LTFV på Bakketoften er ikke et stort tiltag i sig selv, men kan danne baggrund for lokale erfaringer med en mere energieffektiv fjernvarmedrift. Dele af den nordøstlige del af Slagelse by er ubebygget, og erfaringer fra Bakketoften kan danne baggrund for senere stillingtagen til, om LFTV skal udvides til andre nye fjernvarmeområder.

Hvis Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender projektforslaget vil en klausul i salgsbetingelser om forsyning med LTFV træde i kraft.

Ingen.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at projektforslaget godkendes.

Godkendt.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal godkende oplæg til samarbejdsaftale.

På møde den 07. januar drøftede udvalget med Formandskabet for Handicaprådet indhold og muligheder for et samarbejde.

På mødet blev det besluttet at Handicaprådet fremsender oplæg til samarbejdsaftale.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at komme med ændringer til samarbejdsaftalen eller komme med forslag til ændringer.

Administrationen har ingen bemærkninger til oplægget.

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at samarbejdsaftalen godkendes.

Godkendt.

Intet.