Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (2018-2021) – Referat – 30. november 2020

Godkendelse af dagsorden.

Centen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at dagsorden godkendes.

Godkendt.

Erhvervs- og Teknikudvalget har i forbindelse med trafikbestilling 2020 besluttet, at nedlægge fire skolebuslinjer i kommunens landdistrikter. De nedlagte buslinjer er linje 433 (Hvilebjergskolen og Dalmose skole), 496 (Hashøjskolen og Flakkebjerg skole), 497 (Dalmose skole) og 498 (Vemmelev og Boeslunde skole), som er åbne skolebuslinjer i regi af Movia. Linjerne nedlægges i juni 2021, og overtages af kommunen fra august 2021 ifm. det nye skoleår.

Baggrunden for beslutninger er et politisk ønske om:

·         at linjerne skal erstattes af alternative transportløsninger

·         at kommunen ikke får pålagt omkostninger ifm. opsigelse af kontrakten med busoperatører, da kontrakten for skolebuslinjerne udløber den 27. juni 2021

Kommunen erstatter de fire linjer med en ny fribuslinje fra august 2021. Det overordnede formål med Fribussen er, at tilbyde et produkt som er gratis for alle og som kommer flere borgere i landdistrikterne til gavn. Et af succeskriterierne er således at generere flere målgrupper i den kollektive trafik.

Projektet gennemføres med inspiration fra forsøgsprojektet om Fribussen i Stillinge Skoledistrikt. Fribussen suppleres af en ny lukket kørselsordning for skolebørn, der er berettiget til skoletransport i henhold til folkeskoleloven.

Der skelnes mellem borger/interessentinddragelse og høring.

Borger/interessentinddragelse

Borger/interessentinddragelsen har fokus på formidling om projektet og på at identificere målgrupper og behov for kollektiv transport. Der planlægges kaffemøder med lokalrådene i de 13 landsbyer og lokalsamfund, som er identificeret i området syd for Slagelse. I det omfang der ikke vil være mulighed for at afholde fysiske møder, vil det tilstræbes at tage digitale redskaber i brug. Der vil især være fokus på unges behov for transport. Der har allerede været holdt møder med skoleledere for folke- og friskoler i området.

Høring

Der planlægges en høring fra starten af februar 2021 og 3 uger frem. Høringen vil omfatte en konkret model for transport samt linjeføring til en ny Fribus. I forbindelse med høringen afholdes et større digitalt borgermøde, som har til formål at indsamle input, der kan kvalificere den foreslåede model og linjeføring. Høringssvar vil blive præsenteret for Erhvervs- og Teknikudvalget på møde i marts 2021.

I forbindelse med orienteringen deltager medarbejdere fra administrationen.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Projektet hører under Erhvervs- og Teknikudvalget, der har ansvar for den kollektiv trafik. Det omfatter også transport af skolebørn, som er Børn- og Ungeudvalgets ressortområde.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Orientering taget til efterretning.

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til lokalplan 1231, Boligudvikling i Slagelse Bypark Øst, samt forslag til tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte på mødet den 3. juni 2019 igangsætning af lokalplan for boligbyggeri på ejendommen Ndr. Ringgade 20 lige nord for Slagelse Station.

Lokalplan 1231 giver mulighed for at omdanne en erhvervsejendom (Showtech) til et område med boliger i tråd med lokalplan 1145, Boligområdet Slagelse Bypark, som udstikker generelle rammer for ejendommen.

Lokalplanforslaget giver mulighed for at opføre ny bebyggelse (100-150 boliger) bestående af blokke med flade tage i varierende etagehøjder fra 3 til 5 etager. Blokkene danner samlet en karrélignende bebyggelse med et attraktivt gårdrum med opholdsarealer og legepladser og stiforbindelser til omkringliggende områder. Rummene omkring blokkene er tænkt som befæstede overgange mellem boliger og det grønne friareal centralt i bebyggelsen.

Bebyggelsen forudsættes opført med varierede facadeudtryk, forskudte bygninger og forskellige materialer. Bebyggelsesstrukturen er på linje med de planer, der er fastlagt for naboområdet mod vest og for området ved Danasvej omfattet af lokalplan 1183.

Området vejbetjenes fra Ndr. Ringgade med overkørsel i områdets nordvestlige hjørne. Parkeringen afvikles i et bånd langs Ndr. Ringgade og i et bånd langs ejendommens østlig afgrænsning og markeres af en højstammet beplantning.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget behandlede på mødet den 8. juni 2020 anmodning fra grundejer om at øge bebyggelsesprocenten fra 75 til 90. Udvalget besluttede at fastholde bebyggelsesprocenten på 75, indtil der var udarbejdet en helhedsplan for hele området nord for Slagelse Station (den gamle slagterigrund). Helhedsplanen er ved at blive færdiggjort og vil forholde sig primært til de tidligere industrigrunde vest for lokalplanområdet ud fra tanker, der ikke udelukker den planlagte fortætning inden for lokalplanområdet. Lokalplanforslaget giver derfor mulighed for en bebyggelsesprocent på 90, hvorfor der også er udarbejdet et kommuneplantillæg.

Eftersom det samlet vurderes, at miljøpåvirkningen fra planforslaget ikke vil være væsentlig, er der ikke krav om udarbejdelse af en miljøvurdering iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1231, Boligudvikling i Slagelse Bypark Øst, med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 53 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at der ikke vil kunne opføres boliger på ejendommen.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Lokalplanområdet ligger tæt på stationen, campusområdet syd for jernbanen og bymidten.

En realisering af lokalplanen vil derfor tilbyde nye, attraktive boliger centralt beliggende i Slagelse by. Her vil der være plads til boliger til familier, studerende og pendlere.

En relativ tæt boligbebyggelse inden for området byder desuden på flere fordele, herunder en fortætning af byen med kortere afstand mellem bopæl, arbejde, uddannelse og fritid, hvilket kan være med til at fremme den bløde trafik.

Lokalplanen lægger op til en bebyggelse, hvor friarealerne er koncentreret centralt i bebyggelsen med nem adgang fra alle boligblokke og med en størrelse, der giver mulighed for flere aktiviteter, herunder mulighed for at bruge opsamling af regnvand på en rekreativ måde. Et centralt placeret friareal skaber endvidere synlighed og øger trygheden.

Med en placering af parkeringspladserne ud til Ndr. Ringgade friholdes det indre gårdrum for parkering, og lokalplanområdets mest støjplagede områder udnyttes til vejadgang og parkering.

Lokalplanforslaget er i tråd med tankerne i Lokalplan 1145, Slagelse Bypark, der udstikker de overordnede rammer for anvendelsen af området. Området kan ses i forlængelse af kommende byudvikling vest for området, hvor der er plads til at tænke flere funktioner ind, herunder et rådhus, med henblik på at skabe en blandet by. Områdets perifere placering i forhold til det centrale område tættest på stationen gør det oplagt til boligformål, herunder tilknytning til eksisterende boligområde mod øst. Lokalplanens formål vurderes derfor være i tråd med en kommende helhedsplan for området, som har til hensigt at påpege de strategiske potentialer for udviklingen.

Lokalplanforslaget er endvidere i tråd med udviklingsstrategiens fokus på at fremme boligområder med plads til bevægelse, grønne rammer og kobling til omkringliggende byområder. Administrationen anbefaler derfor, at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg vedtages som forslag.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Forslag til lokalplan 1231, Boligudvikling i Slagelse Bypark Øst, med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 53 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers høring,

2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3.    at borgermøde afholdes digitalt enten den 13. eller 14. januar 2020 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.

Behandling af lokalplan afventer en helhedsplan for området, som fremlægges udvalget på møde i februar.

Anne Bjergvang (A) og Steen Olsen (A) ønsker en bebyggelsesprocent på max. 75, at parkeringspladser ift. parkerings-normer holdes på egen grund, og at der ligeledes tages hensyn til grønne kiler.

Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1238 og kommuneplantillæg nr. 42 skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen.

I forbindelse med den politiske behandling af Initiativsag – Landsgravvej 27 – Aktiviteter og lokalplan (B) besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. oktober 2018, at meddele en midlertidig dispensation i 3 år til Slagelse Multikulturel Forenings nuværende aktiviteter. Det blev ligeledes besluttet, at igangsætte en lokalplanlægning for ejendommen som muliggør aktiviteter indenfor kategorien foreningsformål.

Byrådet vedtog den 31. august at sende Forslag til lokalplan 1238, Multikulturelt kulturhus ved Landsgravvej, Håndværkergården med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 2017 i offentlig høring. Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til kulturelle foreningsformål og fastsætter principper for områdets disponering gennem udlæg af byggefelter (hvis omfang svarer til eksisterende bebyggelse), udlæg af areal til parkering/friareal og en fastholdelse af et friareal foran hovedbygningen ud mod Landsgravvej. Området vejbetjenes via hhv. Landsgravvej og Karolinevej.

I forbindelse med den offentlige høring af planforslaget, er der modtaget 10 høringssvar. Høringssvarene fremgår af vedlagte hvidbog. Af de 10 høringssvar er der 2 høringssvar fra myndigheder hhv. Banedanmark, som ikke har nogen bemærkninger, og Erhvervsstyrelsen som meddelte, at der manglede en redegørelse for produktionsvirksomheder. En sådan redegørelse, godkendt af Erhvervsstyrelsen, er indarbejdet i lokalplanen og kommuneplantillægget.

De resterende 8 høringssvar er fra borgere og handler overordnet om, at man ikke ønsker et multikulturelt kulturhus, man ønsker ikke en moské og minareter, der opleves støj fra brugerne og meget/øget trafik og kørsel med høj hastighed, man er bekymret for trafiksikkerheden på Landsgravvej, Holmstrupvej og Marievangsvej, man er bekymret for antallet af brugere på samme tid og at der ikke er nok parkeringspladser. Et høringssvar handler om at man ønsker parkeringspladser flyttet til det grønne areal foran hovedindgangen ud mod Landsgravvej. Flere bemærker, at nærheden til motorvejsnettet kan tiltrække brugere fra andre byer. Man er bekymret for hvad der sker med kvarteret i fremtiden, hvis eksisterende virksomheder sælger og fraflytter området. En del høringssvar berører ejerforhold og overordnede emner som integration, utryghed, kriminalitet, ulovlige aktiviteter og ghettodannelse. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lokalplanen.

Der er således, på baggrund af den offentlige høring, foretaget en justering af redegørelsen i hhv. Kommuneplantillæg nr. 42 og Lokalplan 1238 som betyder, at der er indarbejdet en redegørelse for planlægningens betydning for produktionsvirksomheder. Derved er bemærkningen fra Erhvervsstyrelsen imødekommet.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1238 og Kommuneplantillæg nr. 42 med de foreslåede ændringer. Derved skabes plangrundlaget for det multikulturelle kulturhus, der i dag fungere på baggrund af en tidsbegrænset dispensation fra Lokalplan 25, Erhvervs- og centerområde ved Karolinevej.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1238 endeligt. Det vil betyde, at Lokalplan 25, der giver mulighed for erhvervs- og centerformål, fortsat vil udgøre plangrundlaget for området. Det vil ligeledes betyde, at når den tidsbegrænsede dispensation fra Lokalplan 25 på 3 år udløber, så vil den aktuelle anvendelse af ejendommen ikke længere være lovlig idet anvendelsen vil være i strid med anvendelsesbestemmelserne i Lokalplan 25.

Administrationen anbefaler, at Byrådet vedtager Lokalplan 1238 endeligt. Det vil betyde, at den tidsbegrænsede dispensation fra Lokalplan 25 bliver fulgt op af et nyt plangrundlag, der fastsætter anvendelsen af området til kulturelle foreningsformål svarende til den faktiske benyttelse af ejendommen.

Der har været gennemført en høring af berørte risikomyndigheder, da planlægningen omfatter et areal der ligger nærmere end 500 meter fra risikovirksomheden Arla Foods. Planlægningen er i overensstemmelse med Kommuneplanens retningslinjer for Risikovirksomheder og der vurderes ikke at være behov for særlige afværgeforanstaltninger.

Det er vurderingen, at høringssvarene helt overordnet omhandler samfundsmæssige emner som integration, utryghed, kriminalitet, ulovlige aktiviteter og ghettodannelse – forhold som vurderes ikke at kunne reguleres med lokalplanen. Dertil omhandler høringsvarende spørgsmål om trafik, parkering og støj samt facadeudtryk og særligt opførelse af minareter.

Ejendommen fremstår i dag med bebyggelse, parkeringsareal og et friareal ud mod Landsgravvej. Det er vurderingen at adgangsforholdene til og fra ejendommen, som tidligere har fungeret som møde- og selskabslokaler, kan bære den trafik ejendommen generer. Trafiktællinger i nærområdet indikerer ikke en væsentlig forskel i trafikintensitet på Landsgravvej, Holmstrupvej og Marievangsvej sammenlignet med andre forbindelsesveje i Slagelse.

Med undtagelse af friarealet ud mod Landsgravvej fremstår de ubebyggede områder fuldt befæstet med asfalt og er udlagt til parkering. Det vurderes hensigtsmæssigt at fastholde arealet ud mod Landsgravvej som det grønne friareal i området. Da eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte uanset lokalplanen, vil en justering af planlægningen, hvor parkeringspladser flyttes til en placering foran hovedbygningen ud mod Landsgravvej, ikke betyde, at parkeringspladserne rent faktisk bliver flyttet. Det er administrationens vurdering, at de eksisterende parkeringspladser skal fastholdes i lokalplanen som parkering/friareal, hvorved det grønne friareal ud mod Landsgravvej ligeleds fastholdes.

Støjkilder fra området vurderes primært at udgøre trafikstøj og høj tale mellem mennesker på udendørs arealer. Såfremt der er tale om støjende aktiviteter der overskrider gældende grænseværdier for støj kan der, ved påbud efter miljøbeskyttelsesloven, stilles krav om støjdæmpende tiltag eller vilkår for udfoldelsen af aktiviteter, herunder i hvilket tidsrum aktiviteten må finde sted.

Det er administrationens vurdering, at lokalplanens bestemmelser om skiltning varetager hensynet til bygningernes arkitektoniske facadeudtryk. Ud fra de oplysninger Slagelse Kommune er blevet oplyst, er det administrationens vurdering, at minareter ikke er relevant bebyggelse i forbindelse med lokalplan 1238, hvorfor der ikke er fastlagt bestemmelser om sådanne bebyggelser.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Lokalplan 1238, Multikulturelt kulturhus ved Landsgravvej, Håndværkergården samt Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 2017 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.

Anbefales.

Den 31. august 2020 besluttede Byrådet at sende Forslag til Lokalplan 1239, Boliger på Kalundborgvej 83 i Slagelse, samt forslag til tillæg nr. 44 til Kommuneplantillæg 2017 i 8 ugers offentlig høring. Lokalplan 1239 giver mulighed for etablering af et bo- og støttetilbud, der henvender sig til unge over 18 år med diagnoser såsom ASF, ADHD, OCD eller angst.

Lokalplanområdet har et samlet areal på ca. 1950 m². Lokalplanen muliggør opførelsen af en ny 2-etagers bebyggelse på ca. 560 m² til 12 nye, mindre boliger, der skal placeres bag den eksisterende bebyggelse inde på lokalplanområdet. Bygningen, der har huset dyrehandel, forudsættes nedrevet. Den første sal, i den nye etagebebyggelse, skal betjenes via en svalegang, der også skal give mulighed for ophold. Bebyggelsesprocenten fastsættes til 50 for området som helhed.

Jf. Hvidbogen (Bilag 2) modtog kommunen i løbet af høringsperioden 2 høringssvar. Et af høringssvarene supplerer med billeder fra lokalplanområdet ind mod omkransende naboejendommene. Det andet høringssvar, underskrevet af 13 husstande, omhandler indkig- og skyggegener samt etageantal og bygningshøjde. Høringssvarene har givet anledning til mindre justeringer af lokalplanen samt kommuneplantillægget. Justeringerne består i sproglige præciseringer samt justeringer af § 7.3, hvortil det er tilføjet, at der på etagebebyggelsens nord-, øst- og vestvendte facader ikke må fremrykkes bygningsdele. Til §9.3 tilføjes det, at det eksisterende hegn i skel kan fastholdes og genetableres.

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter paragraf 23c.

Jf. hvidbogen (bilag 2) har Slagelse Kommune modtaget høringssvar, som italesætter en frygt for at etagebebyggelsen kan afstedkomme mulige skygge- og indkigsgener. Det er dog administrationens vurdering, at Lokalplan 1239 lever op til Bygningsreglementet og giver mulighed for en bebyggelse, som ikke er usædvanlig i en bymæssig kontekst. Det er endvidere administrationens vurdering, at et samlet etageantal på 2, som lokalplanen giver mulighed for, ikke foranlediger flere indkigsgener end en bygning på 1,5 etage. I forlængelse heraf er det endvidere administrationens vurdering, at omfanget af bebyggelsen og lokalplanen ikke berettiger udarbejdelse af et diagram over indkigsgener samt skyggevirkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Udvalget kan ikke godkende lokalplanen under hensyntagen til områdets karakter, byggeskik, arkitektur og bebyggelsesprocent.

Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1243 skal vedtages endeligt.

Forslag til Lokalplan LP 1243 er udarbejdet på baggrund af, at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 8. juni 2020 besluttede, at lokalplanforslag LP 1213 skulle omskrives således lokalplanen tager udgangspunkt i husenes eksisterende forhold. Desuden skal det være muligt, at opfører 2 boliger på Forten og at der kan ske udstykning af 2 selvstændige grunde fra ejendommen Næsbyvej 22.

Nærværende lokalplanforslag er udarbejdet på baggrund af denne beslutning. Lokalplanen omfatter landsbyen Næsby ved Stranden der består af 13 bebyggede ejendomme, hvoraf der er 5 gårde og 7 landsby huse.

Lokalplanen skal sikre at landsbyens nuværende charme og kendetegner bevares og sikres fremadrettet. Lokalplanforslaget fastholder på den baggrund to af områdets ejendomme med høj bevaringsværdi, herunder den fredet Ågård og den bevaringsværdige Rytterskole. Endvidere fastholdes øvrige ejendommes placering således landsbyens bebyggelsesstruktur bevares. Lokalplanen muliggør, at der kan der ske indpasning af i alt 4 nye ejendomme fordelt på to ejendomme/matrikler centralt beliggende i landsbyen. De nye huse vil som eventuelle andre nye beboelseshuse skulle opføres med et teglstens- eller et stråtag. Eksisterende bebyggelse har lempede krav særligt i forhold til materialevalg, hvor ejendommene vil kunne bibeholde et materialevalg svarende til det den enkelte ejendom har i dag. Endelig sikres større løvfældende træer mod unødvendig fældning. Særligt den eksisterende beplantning er med til at sikre landsbyens væsentlige bevaringsværdier, der sammen med den snørklede landsbyvej giver landsbyen den charme der i dag ses.

Slagelse Kommune har i forbindelse med den offentlige høring modtaget 5 høringssvar der bl.a. vedrører anvendelse af arealer, de nye huse, de eksisterende ejendomme, solcelleanlæg.

Høringssvarene fremgår af den vedlagte hvidbog og ifølge administrationens vurdering giver de ikke anledning til ændringer af lokalplanen.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens § 5.

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1243. Det vil betyde, at den til en hver tid gældende ejer af matr. nr. 32 samt 5b kan udstykke og opføre to nye selvstændige beboelsesejendomme på hver ejendom. Endelig vil den samlede landsby blive omfattet af lokalplanen.  

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1243. Det vil betyde, at landsbyen ikke bliver omfattet af lokalplan. I den sammenhæng vil kommunen ikke kunne stille krav til ændringer af ejendommenes ydre fremtræden og heller ikke forhindre fældning af større og karakterskabende træer. Eventuelle nye boliger indenfor landsbyafgrænsningen vil skulle tilvejebringes med landzonetilladelse.

Administrationen anbefaler, at lokalplanen vedtages.

Med en lokalplan bliver det muligt fremadrettet, at kunne fastholde landsbyens bebyggelsesstruktur, herunder landsbyens beboelsesbygninger og større løvfældende træer. Lokalplanen appellere til, at om- eller tilbygninger sker til et mere oprindeligt udseende og at nybyggeri for en udformning i form af et typisk landsbyhus, herunder længehus. Endelig sikre lokalplanen, at større løvfældende og bevaringsværdige træer fastholdes.

I forbindelse med høringen har flere givet udtryk for, at der ikke bør ske udstykning i landsbyen og at en øgning i antallet af boliger vil forringe landsbyen som helhed. Administrationen mener ikke, at 4 nye selvstændige beboelsesejendomme vil forstyrre oplevelsen eller slører landsbyens fortæller- og bevaringsværdier. Forten har ikke i nyere tid fremstået synlig i landsbybilledet, det samme gælder for arealet tilknyttet Næsbyvej 22.

Det er derfor ikke administrationens holdning, at en eventuel byggemulighed på matriklerne bør hindres med lokalplanen. Endvidere er der i henhold til planloven ikke handlepligt på en lokalplan. Dvs. at matriklerne behøver ikke at blive udstykket/bebygget såfremt den til en hver tid gældende ejer ikke ønsker, at udnytte byggeretten.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Lokalplan 1243, Landsbyen Næsby ved Stranden vedtages endeligt.

Anbefales.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om sagen om udvikling af Campusstrøget. Erhvervs- og Teknikudvalget har kompetencen og skal beslutte, om det foreliggende skitseprojekt til fornyelse af Sdr. Stationsvej, Stationspladsen og Sct. Mikkelsgade skal ligge til grund for den videre arbejde med udviklingen af området syd for Slagelse Station.

I foråret 2021 tages det nye campusbyggeri på Sdr. Stationsvej i brug. Dermed er en afgørende milepæl for udvikling af Campus Slagelse nået. Både campus-helhedsplanen fra 2014 og efterfølgende vinderprojektet fra arkitektkonkurrencen, Grønt Gennembrud, i 2016, har betonet vigtigheden af en stærk sammenkobling mellem campusområdet og bymidten. Dette er også indtænkt i den kommende helhedsplan ’De 12 Torve’.

Med realiseringen af campusbyggeriet, en supplerende broforbindelse over banen og den begyndende udvikling af Kvægtorvskvarteret er behovet for en stærkere kobling til bymidten nu en realitet. Samtidig er det et behov for at reducere den udvedkommende, gennemkørende biltrafik for at tilgodese trafiksikkerheden ad Sdr. Stationsvej bedst muligt – især set i lyset af de mange nye studerende, hvoraf de fleste vil færdes til fods og på cykel.

Administrationen har taget første skridt for at afklare, hvordan en renovering af Sdr. Stationsvej, Stationspladsen og Sct. Mikkelsgade kan styrke forbindelserne i den nordlige del af bymidten. Som resultat af det fremlægges vedlagte skitseprojekt. Skitseprojektet er udarbejdet i dialog med landskabsarkitektfirmaet Schønherr.

SKITSEPROJEKTET

Skitseprojektet giver et første bud på en mulig udformning af serien af byrum, der strækker sig fra Løvegade til Jernbanegade samt Sct. Mikkelsgade. Der foreslås et gennemgående materialevalg, der giver hele campusområdet et fælles, byarkitektonisk udtryk. Materialerne er inspireret af de mange teglstensbygninger i bymidten i almindelighed og stationsbygningen i særdeleshed. Desuden foreslås en genanvendelse af nogle af de nuværende materialer i området, f.eks. chaussésten og brosten fra Stationspladsen for derved at fastholde historien og noget af det nuværende udtryk. Samtidig er det et gennemgående træk, at der foreslås en træplantning langs hele forløbet. 

Sdr. Stationsvej betones som rygraden gennem området. Det trafikale hovedgreb er, at en gradvis indsnævring af kørebanen, etablering af vejbump i form af hævede flader og til sidst et ’shared space’ hen over Stationspladsen, skal sikre en reduktion af hastigheden og dermed en øget køretid gennem området (hvilket har til formål at flytte den uvedkommende trafik over på Ndr. Stationsvej). Den østlige del af Sdr. Stationsvej har fortsat en bredere kørebane for at sikre rimelig afvikling af trafik til Træskogården, lige som skitseforslaget indtænker, at der bør skabes bedre aflæsningsmulighed for udstyr til koncerter i Musikhuset. Indgangene til Campusstrøget og dermed hele campusområdet markeres med tydelige overgange/overkørsler.

Campustorvet er byrummet længst mod vest. Det er indgangsområdet til Professionshøjskolen Absalon, det er indkørsel til parkeringspladsen, det er forbindelsesområde mellem SDU og Absalon, og det er her den nye fodgængerbro lander – kort sagt et knudepunkt. Udformningen af Campustorvet er en del af Absalon-byggeriet. Campusstrøgprojektets opgave er at sikre den bedst mulige sammenkobling mellem Campustorvet og Campusstrøget.

Universitetspladsen foran SDU er næste byrum på vejen. Heller ikke det indgår direkte i projektet, da det ikke ejes af kommunen. Dog giver skitseprojektet et bud på, hvordan man kan kombinere parkering og SDUs ønske om mere udeareal til de studerende.

De lægger samtidig op til, at man fremover kun har én ind-/udkørsel, centreret midt for den meget symmetriske bygning. Langs facaden foreslås en studiezone med forskellige siddemuligheder og en begrønning i form af buske og mindre træer. (Anslået anlægsbruttoudgift – ikke kommunal opgave: 4 mio. kr.).

Stationspladsen er det største og nok vigtigste byrum i forløbet og udgør et fysisk centrum for projektet. Det er her, man møder Slagelse og tager afsked igen. Det ligger midtvejs på Campusstrøgets forløb, og det er et stærkt fokuspunkt fra især Sct. Mikkelsgade. Skitseprojektet foreslår en fredeliggørelse i forhold til i dag, så der bliver bedre plads til mødet med byen og hinanden. Derfor reduceres antallet af parkeringspladser, og taxaholdepladser og busstop reduceres/flyttes. F.eks. skal Posthusets virksomheder primært betjenes fra egen p-plads i gården bag bygningen. Til gengæld skabes bedre parkeringsmuligheder for cykler (et delprojekt, der netop har opnået støtte fra Transport- og Boligministeriets Cykelpulje). Det byarkitektoniske greb er at lave en forsænkning i terrænet, der med vand og måske kunst byder velkommen (Slagelse betyder oprindeligt ’en sænkning i terrænet’ (Slagh + Løse)), det hele bundet sammen af en cirkulær tegl- og granitbelægning, der arbejder sig ud i området som ringe i vand. Hovedgrebet er i tråd med vinderprojektet fra arkitektkonkurrencen. Træer og siddemuligheder samt en række belysningsmaster udgør de vertikale elementer, der skaber rum i rummet.

Sct. Mikkelsgade er et vigtigt gadeforløb i forhold til koblingen mellem campusområdet og bymidten. Det er derfor taget med i skitseprojektet, selv om det som sådan kan løses som en helt selvstændig opgave. Schønherr foreslår en mindre reduktion i antallet af p-pladser end vinderprojektet ’Grønt Gennembrud’. Der foreslås derfor kantstensparkering i begge sider, og at kørebanen indsnævres til fordel for et bredere fortov i den østlige side af vejen, hvilket vil skabe bedre forbindelse til Træskogården. Dette styrkes yderligere af en lille kvartersplads midt på strækningen, ud for Valdemarsgade. Den hævede flade og en træbeplantning skaber et brud på forløbet, der skal bidrage til en reduktion af hastigheden og samtidig understrege forbindelsen ind til Træskogården via det planlagte ’Kulturbåndet’.

De enkelte delområder er yderligere beskrevet i vedlagte skitseprojekt, som også indeholder en række visualiseringer og referencefotos samt et netto-anlægsoverslag for projektet (materialer og anlægsarbejde).

OVERSLAG OG FINANSIERING
På baggrund af projektets overslag, der er nærmere beskrevet i vedlagte notat om økonomi, anslår administrationen, at en fuld realisering af projektet som beskrevet (ekskl. Universitetspladsen) vil koste 51,3 mio. kr., som brutto-anlægsoverslag betragtet.

Realisering af Sdr. Stationsvej Vest (Løvegade til Absalonsgade) og Stationspladsen anslås at koste 30,0 mio. kr. Dette arbejde anbefales igangsat snarest og foreslås finansieret ved hjælp af midler, der allerede er disponeret til hhv. campusudvikling og ’opgradering af infrastruktur omkring stationen’ samt medfinansiering fra hhv. DSB og via allerede bevilgede fondsmidler (cykelpuljen). Der synes således, jf. notatet, at være et tilstrækkeligt finansieringsgrundlag i perioden 2021-23 (34,1 mio. kr.). En færdiggørelse af projektet, med Sdr. Stationsvej Øst og Sct. Mikkelsgade, vil kræve en senere anlægsbevilling på ca. 18 mio. kr.

Realiseringen af Sdr. Stationsvej Vest og Stationspladsen er ikke afhængig af, hvornår en sådan bevilling eventuelt kan opnås – men ideelt set i 2022-23, så anlægsarbejdet kan udføres rationelt i forlængelse af de første etaper.

Alternativt kan projektet påbegyndes fra den modsatte ende – for at prioritere koblingen mellem campus/station og bymidten. Realisering af Stationspladsen, Sdr. Stationsvej Øst og Sct. Mikkelsgade anslås at koste 37,5 mio. kr. Her er finansieringen ikke på plads, da campusmidlerne – indtil andet vedtages politisk – kun kan bruges på Stationspladsen. Det betyder, at der skal bevilges særskilte anlægsmidler til Sdr. Stationsvej Øst og Sct. Mikkelsgade.

PROCES OG PRIORITERING

Der er tale om et omfattende projekt, hvor anlægslogistik vil være en udfordring; man kan ikke bare lukke hele området af på én gang, men skal nødvendigvis realisere projektet i flere etaper over lang tid.

Der er, som det fremgår, heller ikke garanteret anlægsøkonomi for hele projektet.

Det er derfor nødvendigt at se på en etapeinddeling, hvor hver etape rummer flere faser. SWECO har forholdt sig til projektets anlægslogistik og vurderer, at det samlede projekt kan realiseres over en periode på 3 år. Det kan – meget forenklet – beskrives således:

Fase 1 (2021): Borgerinddragelse, rådgiverudbud, for- og hovedprojekt, politisk behandling, entrepriseudbud (samlet projekt)

Fase 2 (2022-23): Realisering, første faser (indledende ledningsrenoveringer (SK Forsyning), renovering af Sdr. Stationsvej Vest, Stationspladsen)

Evt. Fase 3 (2023-): Realisering, sidste faser (Sdr. Stationsvej Øst, Sct. Mikkelsgade – færdiggørelse vil kræve supplerende anlægsbevilling).

Tidsplanen har forsøgt at tilpasse sig andre projekter i området: Bro over jernbanen, Banedanmarks sporarbejder samt SK Forsynings ledningsrenoveringer.

Denne etapedeling sikrer, at der sker en opprioritering af trafiksikkerheden med særligt fokus på en tidlig forbedring af trafikforholdene tættest på uddannelsesinstitutionerne. Til gengæld nedprioriteres en styrkelse af forbindelsen mellem campusområdet og bymidten.

Slagelse Bymidtegruppe har på sit seneste møde drøftet sagen og udtrykt en anbefaling om, at koblingen mellem bymidte og campus gives høj prioritet.

Udvalget bliver bedt om at tage stilling til prioriteringen, så processen kan planlægges bedst muligt. Såfremt der ønskes en prioritering af koblingen mellem campusområdet og bymidten til fordel for trafikdæmpning omkring uddannelsesinstitutionerne, skal der laves en ny plan for anlægslogistikken, lige som udvalget skal tage stilling til den umiddelbart manglende finansiering.

Det følger af de kommunalretlige grundprincipper i Kommunalfuldmagten, at Byrådet kan træffe beslutninger om kommunens udvikling.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om sagen, da den er relevant for den samlede planlægning af bymidten.

Administrationen vurderer, at skitseforslaget beskriver en holdbar model for en sammenhængende byrumsløsning, der vil bidrage til campusområdets identitet og samtidig skabe bedre forhold for fodgængere og cyklister i området. Det vil, hvis det gennemføres i sin helhed, skabe en mere attraktiv forbindelse mellem campusområdet og bymidten.

Der er elementer, der kan og skal bearbejdes i det videre forløb – f.eks. møblering (herunder cykelparkering), kunst og beplantning på Stationspladsen samt en betoning af byrumselementer, der appellerer til de unge – udviklet i samråd med de studerende.

På den måde finder administrationen, at det fremlagte forslag kan godkendes og dermed fungere som et solidt grundlag for både dialog med borgere/interessenter og som grundlag for det videre projektforløb, som beskrevet.

Der må forventes et betydeligt internt ressourcetræk til projektledelse og andre arbejdsopgaver (f.eks. omkring trafiksikkerhed) i løbet af projektperioden på anslået tre år. Det er ikke givet, at ressourcerne kan findes inden for den nuværende bemanding. Der er dog afsat midler til indkøb af rådgivere til væsentlige dele af projektet.

Dertil kommer, som tidligere beskrevet, at der må forventes en yderligere anlægsbevilling (gerne i 2022-23), hvis projektet skal gennemføres i sin helhed.

Erhvervs- og Teknikudvalget har kompetencen i denne sag. Campusudvalget behandler sagen særskilt med henblik på at afgive bemærkninger til projektet.

1.    at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Byrådet skal træffe beslutning om at fremsende høringssvar til Region Sjællands Forslag til Råstofplan 2020.

Region Sjælland har sendt deres Forslag til Råstofplan 2020 i offentlig høring med frist for fremsendelse af høringssvar den 11. december 2020. Forslag til Råstofplan 2020 er digital og fremgår af hjemmesiden www.raastofplan2020.regionsjaelland.dk. Råstofplan 2020 erstatter Råstofplan 2016.

Forslag til Råstofplan 2020 omfatter en periode på 12 år og revideres som udgangspunkt hvert fjerde år. Råstofplanen er udarbejdet på baggrund af prognoser over fremtidens behov for råstoffer og skøn over råstofressourcernes mængde og kvalitet. For sand, grus og sten er det skønnet, at behovet for den forventede årlige indvinding på land vil være på 6,0 mio. m3/år i den kommende planperiode.

Råstofplanen fastlægger rammer for forsyning og indvinding af råstoffer gennem udpegning af grave- og interesseområder og fastlæggelse af retningslinjer. Graveområder afgrænser de områder, hvor råstofindvindingen først og fremmest kan ske. Interesseområder reserverer områder til en eventuel fremtidig indvinding af råstoffer.

Forslag til Råstofplan 2020 udlægger ca. 145 ha nye gravearealer på ca. 6,6 mio. m3 sand, grus og sten, hvorved forsyningshorisonten forventes at være på niveau med forsyningshorisonten i den gældende Råstofplan 2016. I forhold til Råstofplan 2016 er der desuden udtaget en række graveområder, ca. 650 ha, hvor råstofgravningen er afsluttet eller undersøgelser har vist, at der ikke findes råstoffer.

Med Råstofplan 2020 udgår 16 af de 21 råstofinteresseområder i Slagelse Kommune som er udpeget i Råstofplan 2016. Derudover reduceres et råstofinteresseområde øst for Gammel Forlev. Der er udpeget ét nyt råstofinteresseområde nord for Havrebjerg ved Blæsinge Banke i Råstofplan 2020. Der er ikke udpeget egentlige råstofgraveområder i Slagelse Kommune.

Med udgangspunkt i Forslag til Råstofplan 2020 har administrationen udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar til Region Sjælland.

Administrationens bemærkninger handler om,

·         at der ses med tilfredshed på at Region Sjælland har imødekommet Slagelse Kommunes tidligere bemærkninger om at udtage et delområde af interesseområdet ved Blæsinge Banke,

·         at sydvendte skrænter sikres som vigtige levesteder for rødlistede arter og bilag IV-arter, og at skrænterne efterlades, så brede at der efterfølgende ikke vil ske erosion,

·         at nedbrydning og konvertering af genbrugsmateriale bør ske under kontrollerede forhold og ikke i et åbent sårbart miljø som en råstofgrav er, da en sådan aktivitet udgør en stor risiko for forurening med støv, større bestanddele og miljøfremmede stoffer til de umiddelbart nære områder, som undervejs i indvindelsen af råstoffer har udviklet sig til natur eller som vil være potentielle levesteder for sjældne arter, rødlistede arter og bilag IV-arter,

·         at der, såfremt der skal ske grundvandssænkning i det nye interesseområde I-395 i Blæsinge Banke i forbindelse med råstofgravning, foretages en vurdering af påvirkningen af det målsatte vandløb (Tude Å),

·         at det vurderes at være positivt, at interesseområdet for sand, grus og sten ved Eggeslevmagle udgår, da interesseområdet ligger centralt i mellem både Eggeslevmagle Vandværks boringer og SK Vands boringer (Nordre kildeplads) som er dårligt beskyttede.

Råstofplanlægningen udarbejdes iht. Råstofloven.

Byrådet kan vælge at godkende høringssvaret.

Byrådet kan vælge at foretage justeringer af høringssvaret inden det sendes til Region Sjælland.

Set i forhold til den gældende Råstofplan 2016, sker der en væsentlig reduktion i udpegningen af råstofinteresseområder i Slagelse Kommune. Der udpeges alene et nyt råstofinteresseområde ved Blæsinge Banke.

Slagelse Kommunes høringssvar gør opmærksom på vigtigheden af råstofgrave som potentielle nye naturområder og vigtige levesteder for beskyttede arter samt deres betydning for successionsforløb, der efterligner en istid, og dermed fremstår fritlagt og sårbare for miljøfremmede stoffer.

Administrationen anbefaler, at Byrådet godkender vedlagte høringssvar til Region Sjællands Forslag til Råstofplan 2020.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at høringssvaret til Region Sjællands Forslag til Råstofplan 2020 godkendes og fremsendes til Region Sjælland.

Anbefales.

Udvalget henstiller opmærksomheden på, at de natur og miljømæssige konsekvenser skal undersøges ift. det nye interesseområde.

Ekstra bilag vedhæftet.

På grundlag af ansøgte tilladelser til udskiftning af taget på to bevaringsværdige ejendomme, skal Udvalget tage stilling til, om der skal nedlægges § 14 forbud indtil ny lokalplan er vedtaget.

De 2 ejendommes eksisterende skifertage ønskes udskiftet til hhv. et "solartag" (se bilag) og sorte teglsten. Begge ejendomme ligger inden for den kommende bevarende lokalplan for Skælskør Bymidte.

I september godkendte udvalget et principoplægget for en ny bevarende lokalplan for Skælskør bymidte, der har til formål, at bevare og beskytte enkelte bevaringsværdige bygninger såvel som det historiske bymiljø i sin helhed. Den nye lokalplan vil omfatte den gamle købstadsbebyggelse (Algade-Vestergade) såvel som byens ældste villakvarterer, hvor de to berørte ejendomme ligger. I den forbindelse vil alle væsentlige bygninger i området blive registreret (SAVE-registrering), og der vil blive taget stilling til hvilke bygninger, der på nuværende tidspunkt er særligt bevaringsværdige og hvilke bygninger og bygningstræk, der gerne må ændres. Der vil formentligt også blive taget stilling til efter hvilke kriterier en ansøgning om ændringer vil blive behandlet. Den nye lokalplan forventes således at komme til at tage stilling til hvilke tagmaterialer, der vil kunne blive godkendt, og der vil formentligt blive taget stilling til om visse bygninger eller bygningsdele skal undtages fra de mere generelle bestemmelser fordi de i særlig grad ønskes bevaret.

Den ønskede ændring af skifertagene kan derfor med stor sandsynlighed foregribe den kommende lokalplan, som måske vil udpege disse bygninger som særligt bevaringsværdige, og derfor vil medføre et forbud mod udskiftning af skifertage til andre tagmaterialer. Hvis kommunen giver tilladelse til, at tagene ændres nu, så vil det være svært at få dem ændret tilbage senere. 

Hvis den nye lokalplan ikke ender med at stille krav om bevaring af skifertage, vil de med stor sikkerhed sætte andre krav til hvilke materialer, der må anvendes i området. Det er i denne sammenhæng sandsynligt, at der vil komme regler for anvendelsen af solceller, og det er ikke utænkeligt, at der vil komme forbud imod netop sorte tegl.

For de konkrete sager gælder følgende:

Det er et fritliggende enfamiliehus i 1½ plan, der er opført i 1920 og ombygget i 1980. Huset er i Skælskør Kommuneatlas registreret med høj bevaringsværdi (SAVE værdi 4). Huset har lige nu et skifertag, men der er søgt om tilladelse til at ændre dette til et "solartag", der er en slags solceller, der jf. ansøgningen skulle ligne skifer. Det fremsendte dataark kan ses i bilag.

Ejendommen er omfattet af den bevarende rammelokalplan nr. 62 for Skælskør Bymidte. Det fremgår af lokalplanens § 1, at det blandt andet er lokalplanens formål at sikre bykernens bevaringsværdige bebyggelse, og at det kræver tilladelse at ændre tagbeklædningen.

Det et fritliggende enfamiliehus i 1½ plan. Det er opført i 1884 og ombygget i 1955. Huset er i Skælskør Kommuneatlas registreret med høj bevaringsværdi (SAVE værdis 3). Huset har lige nu et skifertag, men der er søgt om tilladelse til at ændre dette til sorte teglsten.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 1002 for det gamle bibliotek og omkringliggende ældre byområde i Skælskør. Det fremgår af lokalplanens at det er områdets formål at fastlægge bevaringsbestemmelser for hele området, og at ældre købstadsbebyggelse i videst muligt omfang skal bevare sit oprindelige arkitektoniske særpræg. Det kræver kommunens tilladelse at udskifte tagdækningen.

Planlovens § 14 angiver at kommunen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres med en lokalplan. Forbudet kan højst nedlægges for et år.

Planlovens § 19 siger, at kommunen kan dispensere fra en lokalplan, hvis ikke dispensationen strider imod lokalplanens formål. Når der i lokalplanerne står, at en ændring af tagmaterialerne kræver kommunens tilladelse, skal en ansøgning behandles som en ansøgning om dispensation.

Lokalplan 62 for Skælskør Bymidte.

Lokalplan 1002 for det gamle bibliotek og omkringliggende ældre byområder.

Udvalget kan beslutte at:

1.    Godkende de ønskede udskiftninger af tagbeklædning.

2.    Nægte tilladelse til den ene eller begge udskiftninger af tagmateriale med hjemmel i de eksisterende lokalplaner.

3.    Nedlægge § 14 forbud efter planloven til den ene eller begge udskiftninger af tagmateriale.

Begge ansøgninger strider tydeligt mod det bevarende formål af gældende lokalplanlægning. Hvis udvalget ikke ønsker at nedlægge et § 14 forbud, kan kommunen nedlægge forbud efter de gældende lokalplaner. Lokalplanerne er dog mangelfulde idet de ikke fortæller hvad man som borger kan forvente at få lov til i områderne. Det er en af årsagerne til, at der er igangsat den nye lokalplan.

I dette tilfælde betyder lokalplanernes tvetydighed, at kommunen kun kan meddele afslag, hvis det er meget tydeligt, at det ønskede byggeri giver en stor negativ påvirkning af ejendommens arkitektur eller det generelle gadebillede. Dette er efter administrationens vurdering ikke tilstrækkeligt entydigt i den konkrete sag. Hvis kommunen alligevel meddeler afslag efter lokalplanerne, vil der være stor sandsynlighed for, at afgørelsen bliver omstødt, hvis sagen bliver påklaget.

Det er administrationens vurdering, at det vil være sværere at sætte rammerne for en ny bevarende lokalplan for Skælskør, hvis der netop er givet tilladelse til udskiftning af tage på bevaringsværdige bygninger til tagmaterialer, der er i modstrid med de bestemmelser, man ønsker ved at vedtage. Hvor stramt bestemmelserne skal formuleres i den kommende lokalplan vil blive afstemt ud fra en fagligvurdering og gennem dialog med borgere, bygningsejere og bevaringsinteresser. For de to specifikke bygninger vil en tilladelse til at udskifte deres oprindelige tagmateriale sandsynligvis betyde, at deres bevaringsværdi (hhv. SAVE-værdi 3 og 4) vil falde. Endvidere kan udskiftningen til nye tagmaterialer muligvis udviske et stiltræk for byens ældre villakvarterer, hvis denne tagtype udpeges som særligt bevaringsværdig i SAVE-registreringen.

Det vil derfor være oplagt at nedlægge et forbud mod ændringerne med hjemmel i planlovens § 14. Denne bestemmelse siger netop, at kommunen kan nedlægge et forbud indtil den nye lokalplan er vedtaget, dog højst i 1 år fra forbuddet nedlægges. På denne måde vil kommunen få tid til at finde ud af hvilke bestemmelser lokalplanen skal have, og der vil også være tid til at få registreret de konkrete bygninger, så der bliver et oplyst grundlag hvorpå det kan vurderes hvilke arkitektoniske forhold, der i særlig grad er bevaringsværdige.

Ingen.

Ingen.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at der i henhold til planlovens § 14 nedlægges forbud mod ændringer af tagmaterialerne på Skovvej 16A og Carl Medingsvej 32, 4230 Skælskør.

Udvalget ønsker at høre kulturmiljørådet før der tages stilling til sagen, også med fokus på SAVE registrering.

Der er søgt om nedrivningstilladelse til dele af bebyggelsen tilhørende det gamle bageri samt opførelse af en ny lejlighed. Ejendommen er omfattet af en bevarende lokalplan, og udvalget har tidligere bedt om at få forelagt alle sager om nedrivning inden for bevarende lokalplaner.

Det gamle bageri er lukket, og det har ved en gennemgang af de bagvedliggende bygninger vist sig, at flere af dem er i meget dårlig stand. Bygningerne ønskes derfor nedrevet, så der bliver mere lys og luft på grunden samt plads til 6 nye parkeringspladser. Herudover ønskes der også opført en ny 42 m² lejlighed til beboelse på 1. sal over en eksisterende mellembygning. Endeligt skal der foretages enkelte mindre ombygninger i eksisterende lokaler. Selve ansøgningen og relevante tegninger kan ses i bilag.

Ejendommen er omfattet af lokalplan 1184 for Korsør Bymidte. Dette er en bevarende lokalplan, der i § 8.1 siger, at eksisterende bygninger ikke helt eller delvist må nedrives uden kommunens tilladelse. Herudover skal udvendige bygningsændringer jf. § 8.2 også godkendes af kommunen.

De berørte bygninger er ikke registreret som bevaringsværdige.

Sagen har været i høring hos naboerne og der er ikke kommet væsentlige indsigelser imod projektet.

Det blev under et tidligere udvalget besluttet, at udvalget skulle behandle alle sager om nedrivning af bebyggelse, der er omfattet af en bevarende lokalplan. Sagen forelægges derfor for udvalget.

Lokalplan 1184 for Korsør Bymidte, § 8.1 og § 8.2.

Udvalget kan beslutte, at

1.    der skal gives tilladelse til projektet

2.    der skal meddeles afslag til projektet

Administrationen vurderer, at der bør meddeles tilladelse.

Lokalplanens øvrige bestemmelser med hensyn til bygningers udseende m.m. vurderes at være overholdt ved ansøgningen og de konkrete bygninger er ikke efter administrationens vurdering bevaringsværdige i nogen nævneværdig grad. Der vurderes derfor ikke at være nogen begrundelse for at nægte en tilladelse.

Hvis udvalget alligevel beslutter, at der skal meddeles afslag, er det vigtigt, at det af beslutningen fremgår, hvorfor afslaget skal meddeles.

Ingen.

Ingen.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at der meddeles tilladelse til projektet.

Godkendt.

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til om kommunen skal yde støtte til en privat grundejers istandsættelse af deres bolig.

Byfornyelseslovens §§ 22 og 26 og i bekendtgørelse nr. 813 af 23.06.2016 om støtteberettigede udgifter til bygningsfornyelse og udbud af bygge- og anlægsarbejder efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte at yde støtte med op til 75% for istandsættelse af bevaringsværdige ejendomme.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan også beslutte at yde en mindre støtte end 75 % for istandsættelsesarbejdet.

Endelig kan Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte ikke at yde støtte til istandsættelse af ejendommen.

Formålet med byfornyelsesmidler er at sikre attraktive by- og landsbymiljøer. Istandsættelse af nedslidte private ejendomme kan ses som ét af flere redskaber til at sikre udvikling, især af mindre byer, idet forskønnelseseffekter kan være med til at tiltrække nye beboere og dermed være med til at sikre grundlaget for mange af landsbyens funktioner.

Administration anbefaler generelt, at støtte til istandsættelse skal sikre, at bygningens originalitet og arkitektoniske værdi bevares eller højnes, og der stilles derfor krav til udførelse og materialer.

Såfremt denne ejendom får støtte vil huset være et forgangseksempel på hvordan en boligejendom kan løftes fra, at være faldefærdig i en grad hvor de fleste ville dømme nedrivning, til at husets bevaringsværdig højnes og fremstår særdeles intakt set i forhold til stedlige traditioner og byggeteknik.

Ejendommen er med sin placering meget synligt i Bisserup Landsby.

Administrationen anbefaler, at ejendommen får byfornyelsesstøtte til istandsættelserne i overensstemmelse med de oplysninger og beskrivelser der fremgår af ansøgningen.

Ejendommen vil med sin beliggenhed kunne opnå byfornyelsesstøtte fra Landsbypuljen. Staten vil medfinansiere 60 % af kommunens udgifter.

Hvis der ydes støtte på 75 % til forbedringsarbejder på ejendommen vil det, når refusionen fra staten fratrækkes, betyde en udgift for kommunen på op til 94.050 kr. inkl. moms.

Ingen bemærkninger.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at der ydes støtte til en istandsættelse af beboelsesbygningen på 313.500 kr.

Godkendt.

Slagelse Kommune skal vurdere beskyttelsesbehovet og beslutte i hvilke boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), der skal gennemføres indsats overfor erhvervsmæssig brug af pesticider.

Byrådet har tidligere truffet beslutning om 73 BNBO, men mangler at træffe beslutning om 30 BNBO. Byrådet anmodes om at godkende administrationens forslag til hvilke af de 30 BNBO, der skal beskyttes.

Byrådet anmodes om at træffe beslutning om, at kommunen om nødvendigt vil gennemføre indsatsen ved påbud, hvis det ikke er muligt at opnå frivillige aftaler på rimelige vilkår.

Byrådet traf den 25. maj 2020 beslutning om indsatsen overfor erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i 73 ud af de 103 BNBO, der findes i Slagelse Kommune. Byrådet tilkendegav samtidig, at indsatsen vil blive gennemført ved påbud, hvis det ikke er muligt at opnå frivillige aftaler på rimelige vilkår.

Baggrunden for indsatsen i BNBO er beskrevet nærmere i sagsfremstillingen fra maj 2020.

Administrationen har nu gennemført en vurdering af indsatsbehovet for de sidste 30 BNBO. Vurderingen bygger på de principper, som Byrådet godkendte på mødet 25. maj 2020.

12 af de 30 BNBO vurderes ikke at være velbeskyttede ud fra en samlet vurdering af de geologiske forhold, vandkemien og grundvandsdannelsen. Administrationen anbefaler derfor, at der gennemføres indsats overfor erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i disse BNBO.

De sidste 18 BNBO vurderes mindre sårbare, når der alene ses på de geologiske forhold, vandkemien og grundvandsdannelsen. Kommunen skal dog ifølge bekendtgørelsen om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder også forholde sig til betydningen af et spild/uheld i BNBO for vandkvaliteten i vandværksboringen.

Der er blevet gennemført risikoberegninger, for at belyse konsekvenserne for vandværksboringen ved et spild i BNBO. Ved risikoberegningerne er der taget udgangspunkt i et spild af 4000 l sprøjtevæske og i, at 80 % af spildet fjernes ved en akut afgravning. En række praktiske udfordringer gør, at man ved en akutindsats ikke kan være sikker på at fjerne hele spildet eller være sikker på at kunne dokumentere omfanget af forurening, der er efterladt.

Risikoberegningerne viser, at man i 15 ud af de 18 BNBO må forvente, at et større spild i BNBO vil medføre, at boringen forurenes i så betydeligt omfang, at indvindingen må opgives det pågældende sted. En forurening forventes dog for disse BNBO at være mellem 28 og 90 år om at nå fra jordoverfladen og frem til boringen, afhængig af grundvandsdannelsen det pågældende sted. Administrationen anbefaler i overensstemmelse med de af Byrådet godkendte principper, at der også gennemføres indsats i disse 15 BNBO.

I de sidste 3 BNBO vurderes et spild ikke at kunne udgøre en risiko for dybere grundvand, da der vurderes at være opadrettet grundvandsstrømning i hele BNBO - grundvandet strømmer op i et vandløb.

Administrationen anbefaler således, at der gennemføres indsats overfor erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i 27 ud af de 30 BNBO. Med Byrådets beslutning fra maj bliver det til indsats i 93 ud af 103 BNBO.

En samlet oversigt over hvilke BNBO der foreslås indsats i, er vedlagt som bilag 1. De 30 BNBO, som Byrådet ikke tidligere har truffet beslutning om, er markeret med gult.

Der vil ikke blive gennemført indsats i BNBO, hvor vandværket har konkrete planer om at nedlægge boringen indenfor en tidshorisont på maksimalt 3-5 år.

For de BNBO, hvor kommunen har besluttet ikke at gennemføre indsats, skal kommunen overfor Miljøstyrelsen redegøre for, hvordan 18 konkrete forhold – herunder betydningen af spild/uheld - er indgået ved kommunens vurdering af indsatsbehovet.

Byrådet anmodes om, i lighed med beslutningen fra maj 2020, at træffe beslutning om, at kommunen om nødvendigt vil gennemføre indsatsen ved påbud, hvis det ikke er muligt at opnå frivillige aftaler på rimelige vilkår. En beslutning om at udvise ”påbudsvilje” er en forudsætning for, at lodsejeren kan modtage erstatningen skattefrit.

Bekendtgørelse nr. 1476 af 17. december 2019 om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 45 fra juni 2020 om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Miljøbeskyttelseslovens § 24 og § 64

I forhold til erstatningsfastsættelse anvendes vejlovens bestemmelser om ekspropriation.

Byrådet kan beslutte at godkende administrationens forslag til hvilke BNBO, der skal beskyttes, eller beslutte, at beskyttelsesindsatsen skal have et andet omfang.

Byrådet kan for eksempel beslutte at mindre vigtige vandværker, der let kan erstattes, ikke skal beskyttes mod anvendelse af pesticider eller risikoen for forurening fra spild.

Vurderingen af indsatsbehovet er foretaget i overensstemmelse med bekendtgørelsen om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder, Miljøstyrelsens vejledning, samt de principper, som Byrådet godkendte på mødet den 25. maj 2020.

Der er lagt særlig vægt på, at alle vandværker ifølge den gældende vandforsyningsplan indgår i den fremtidige vandforsyningsstruktur og på vandforsyningsplanens mål om at bibeholde en decentral vandindvindingsstruktur. Vurderingerne er foretaget i overensstemmelse med Byrådets beslutning om, at der skal ske indsats i de BNBO, der enten vurderes ikke-velbeskyttede eller hvor risikoberegninger viser, at et spild i BNBO vil kunne udgøre en grundvandsrisiko.

Administrationens forslag til beskyttelsesindsatsens omfang vurderes at være i overensstemmelse med de politiske intentioner bag den statslige aftale om indsats i BNBO.

I budgetaftalen for 2020-2023 har Byrådet afsat ekstra midler til at løse opgaven med at beskytte BNBO. Det vurderes, at opgaven kan løses indenfor budgettet.

Ingen bemærkninger.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at godkende vurderingen af, at der er behov for indsats i 27 ud af de 30 BNBO, der er markeret med gult på bilag 1.

2.    at tilkendegive, at kommunen vil gennemføre indsatsen via påbud/forbud efter miljøbeskyttelsesloven, hvis der ikke opnås frivillig aftale på rimelige vilkår.

Ad 1 og 2; Anbefales.

Det skal besluttes, hvorvidt forslag til tillæg 7 til Spildevandsplan 2019 skal sendes i offentlig høring.

Tillæg 7 til Spildevandsplan 2019 omhandler kloakering af sommerhusområdet Frølunde Fed.

Tillægget skal bl.a. ses som en mulighed for, at de berørte grundejere kan komme med bemærkninger til projektet.

Projektet omhandler i alt 645 ejendomme, som fordeler sig på 289 private grundejere og 356 ejendomme beliggende på 7 stormatrikler ejet af Omegnens Fritidsforening, OF. I området med de private grundejere etableres et spildevandsstik, afsluttet med skelbrønd, til hver ejendom. Kloakeringen af de 7 stormatrikler, ejet af OF, kan foregå på to måder, som OF beslutter:

Ejendommene i Frølunde Fed er i dag ukloakeret med nedsivning fra bundfældningstanke og samletanke. Spildevandet skal fremover ledes til Korsør Renseanlæg, hvorfra det rensede spildevand ledes ud i Storebælt.

Tillægget sendes i 8 ugers offentlig høring. Herefter behandles indkomne bemærkninger, hvorefter det endelige tillæg sendes til politisk behandling i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget. Byrådet træffer efterfølgende beslutning om vedtagelse af spildevandstillægget.

I høringsperioden vil der blive afholdt borgermøde for alle berørte grundejere. Borgermøderne vil blive afholdt digitalt den 11. og 12. januar 2021.

§32 i Miljøbeskyttelsesloven samt spildevandsbekendtgørelsen.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, hvorvidt forslag til tillæg 7 til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring eller ej. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan også beslutte at udskyde den offentlige høring.

Kloakeringen forventes at få en positiv effekt på miljøet, når spildevandet fremadrettet ledes til rensning på Korsør Renseanlæg.

Alle udgifter til ledningsanlæg, pumper og skelbrønde afholdes af SK Forsyning A/S. SK Forsyning A/S oplyser, at budgettet afhænger af, hvilken mulighed OF vælger.

Vil OF selv stå for etablering og drift af de interne ledninger, budgetterer SK Forsyning A/S med ca. 37,5 mio. kr.

Vælger OF at udmatrikulere til 356 matrikler har SK Forsyning A/S budgetteret med 76 mio. kr. Budgettet er foreløbigt og bliver præciseret efterhånden som projekteringen færdiggøres.  

OF vil have ekstra udgifter afhængigt af, hvilken mulighed de vælger. Ved mulighed 1 vil OF have udgifter til etablering og drift af interne kloakledninger fra stikledningen til de enkelte parceller. Ved mulighed 2 vil OF have ekstra udgifter til udmatrikuleringen.

Ved ny spildevandskloakering skal hver boligenhed betale et tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget er en takst, der reguleres årligt pr. 1. januar. Taksten for 2020 er inkl. moms kr. 39.049,50 for delvis tilslutning (kun spildevand).

Udover tilslutningsbidraget kommer udgifter til sløjfning af bundfældningstank eller samletank og ledningsarbejder på egen grund.

Når tilslutningen er foretaget, skal grundejer fremadrettet betale vandafledningsbidrag mv. efter SK Forsynings gældende takster.

Der er umiddelbart ingen konsekvenser for andre udvalg.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at sende forslag til tillæg 7 til Spildevandsplan 2019 i 8 ugers offentlig høring.

Godkendt.

Der gives en kort evaluering af Blå Flag miljøaktiviteter i 2020, og der skal træffes beslutning om antallet af Blå Flag strande og antallet af miljøaktiviteter i 2021.

Blå Flag er et internationalt brand, som foruden god badevandskvalitet også handler om formidling af miljø og natur langs kysten. Friluftsrådet tildeler for et år af gangen Blå Flag til strande, som gør en ekstra indsats for miljøet og standarden på stedet.

På grund af corona-restriktionerne i år er miljøaktiviteterne afviklet med ekstra bemanding for at sikre, at vi overholdte forsamlingsforbuddet, afstand mellem deltagerne og hygiejneforanstaltninger. Et godt tværgående samarbejde i organisationen har betydet, at Jobcentret har bidraget med en medhjælper. Miljøaktiviteterne er afviklet med succes, og der er mange positive tilkendegivelser fra deltagerne.

Der har i 2020 været 328 deltagere til 20 miljøaktiviteter, se evt. Blå Flag aktivitetsprogrammet på slagelse.dk/blaaflag. Det gennemsnitlige deltagerantal ligger i år på 16, hvor det i 2019 lå på 31. Halveringen i deltagerantallet skyldes givet vis flere faktorer, dels var det nødvendigt at lave tilmelding for kunne overholde forsamlingsforbuddet – og dels var der som noget særligt i år gratis færger og flere andre billige/gratis ferieaktiviteter at konkurrere med.

De samme ni Blå Flag strande som i 2020 vurderes at kunne opnå Friluftsrådets godkendelse i 2021. I Slagelse Kommune havde følgende strande Blå Flag i 2020: Bildsø, Stillinge, Svenstrup, Musholm, Revkrogen, Færgehavnen, Granskoven, Ceresstranden og Kobæk.

Ingen bemærkninger.

Friluftsrådet kan søges om ni strande eller færre. Blå Flag miljøaktiviteter kan gennemføres på mange niveauer, og det giver frihed til at vælge fem (som er et minimum) eller flere miljøaktiviteter.

Administrationen vurderer, at Blå Flag er et godt aktiv for kommunen til at promovere kyststrækningen både lokalt i kommunen og for at tiltrække turister.

Der er afsat 250.000 kr. på driftskonto til Blå Flag. Hertil kommer drift af strandene til bl.a. opsamling af affald langs strandene og rengøring af toiletter – denne udgift afholdes af Entreprenørservice uanset, om er er Blå Flag på strandene eller ej.

Entreprenørservice står for driften af alle de kommunale strande inkl. de Blå Flag strande og refererer budgetmæssigt til Erhvervs- og Teknikudvalget.

Chefen for Miljø, Plan og Landdistrikt indstiller,

1.    at Evaluering for 2020 tages til efterretning

2.    at Friluftsrådet ansøges om ni Blå Flag strande, og der tilrettelægges et aktivitetsprogram med 20 miljøaktiviteter, 2 på hver strand og to i kystnære skove.

Godkendt.

Der skal tages beslutning om godkendelse af miljøgodkendelser af Slagelse Miljøcenter ApS.

Miljø,- Plan- og Landdistriktsudvalget har den 2. november 2020 besluttet at sende miljøgodkendelserne på Slagelse Miljøcenter ApS i 2 ugers offentlig høring. Slagelse Kommune har i ikke modtaget nogle indsigelser i høringssvar.

Miljøbeskyttelsesloven § 33.

Miljøgodkendelserne tages til efterretning eller sendes tilbage til administrationen til fornyet behandling.

Administrationen vurderer, at hensynet til grundvandsbeskyttelse er varetaget gennem miljøgodkendelsen, som sikrer, at der ikke foregår potentielt grundvandstruende aktiviteter på virksomheden, og der stilles skærpede vilkår om bl.a. tætte belægninger, opbevaring i lukkede hal uden afløb og afledning af overfladevand, således at der ikke sker en nedsivning til grundvande.

Det vurderes, at Slagelse Miljøcenter ApS, ved overholdelse af de skærpede krav i miljøgodkendelserne vil kunne drives på en miljømæssig forsvarlig måde.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at Miljøgodkendelserne af Slagelse Miljøcenter ApS godkendes.

Godkendt.

Det gives en kort orientering og gennemgang af budget 2021 – 2023.

Byrådet vedtog den 05. oktober 2020 budget 2021 til 2023.

I vedlagte notat fremgår relevante hovedelementer i budgetaftalen, som har relation til Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Notatet drøftes.

Særlig Erhverv- og Teknikudvalget.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at notatet drøftes.

Drøftet.

Udvalget udtrykker bekymring for hvordan den 37 millioners kr. reduktion vil påvirke serviceniveauet på udvalgets områder.

Ud over denne besparelse skal der desuden findes 0,7%, og økonomien til bæredygtighedsstrategien er stærkt reduceret. Det er vanskeligt at se hvordan de forskellige tiltag skal håndteres, samtidig med at der på flere områder (natur, miljøtilsyn samt plan og byggesag) skal iværksættes en ekstraordinær indsats.

Anne Bjergvang (A) og Steen Olsen (A) kan ikke tilslutte sig ovenstående og opfordrer til, at der snarest fremkommer en afklaring på området af hensyn til medarbejderne.

Udvalget skal fastlægge møder for 1. halvår 2021.

Byrådet har på møde den 26. oktober vedtaget en politisk mødekalender.

På den baggrund foreslås, at udvalget holder sine møder følgende mandage kl. 12.30-

16.30.

·         11. januar 2021

·         1. februar 2021

·         1. marts 2021

·         6. april 2021 (tirsdag)

·         3. maj 2021

·         7. juni 2021

Derudover foreslås det at der i:

·         Januar afholdes ekstraordinært udvalgsmøde om retningslinjetemaer i kommuneplanen.

·         Primo februar afholdes fælles temamøde med Erhverv- og Teknikudvalget samt Børne- og Ungeudvalget om Fribus 2.0.

·         Februar/marts afholdes det årlige fællesmøde med Naturforum.

·         April afholdes afsluttende evalueringsmøde med udvalget for Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling.

·         Maj afholdes fælles temamøde med Erhverv- og Teknikudvalget om budget.

Slagelse Kommunes forretningsorden.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at udvalget beslutter mødeplan for første halvår 2021.

Godkendt.

Udvalget afventer mødekalender for 2. kvartal.

Der afholdes ikke temamøde om fribus 2.0.

Der afholdes ekstraordinært udvalgsmøde den 19. januar 2021 kl. 14.30 | 18.00.

Der afholdes Ø|temamøde den 27. januar 2021.

Møde med Naturforum afholdes evt. den 24. februar 2021 fra kl. 17.00.

Møde med Bæredygtig Udvalg og Grøn Omstilling afholdes evt. den 21. april 2021 fra kl. 14.30.

Der reserveres til muligt temamøde om kommuneplan den 04. marts 2021 kl. 14.30.

Anne Bjergvang (A) rejser ved nærværende følgende initiativsag vedr. udledningstilladelse til RGS Nordic dateret 26. november 2008.

Baggrunden for denne sag er et ønske om at få belyst, hvordan Slagelse kommune behandler RGS Nordics udledningstilladelse udstedt den 26. november 2008, herunder hvordan sammenhængen er til Miljølovgivningen.

Det fremgår af Udledningstilladelse udstedt til RGS Nordic A/S dateret 26. november 2008 at liste 1 virksomheder mindst hver 10 år skal tages op til revurdering og om nødvendigt ajourføres i lyset af den teknologiske udvikling. Citat fra udledningstilladelse meddelt af Slagelse kommune:

På Miljøstyrelsens hjemmeside står der, at godkendelser af virksomheder omfattet af Bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsen skal tages op til revurdering senest 8 år efter, at godkendelsen er givet første gang. Herefter skal afgørelsen tages op til revurdering mindst hvert 10 år.

Hvis der er særlige omstændigheder kan miljøgodkendelsen af en virksomhed revurderes før de 8 år er forløbet https://mst.dk/erhverv/industri/miljoestyrelsen-virksomheder/revurdering-af-miljoegodkendelse/

I mail af 12.10.2020 skriver Slagelse Kommunes forvaltning til Anne Bjergvang:

Ad 1-5; Udvalget ønsker svar på de stillede spørgsmål.

Udvalget konstaterer, at initiativsagen hviler på en fejlagtig antagelse om, at den nugældende miljøgodkendelsen er gældende fra 2008, hvilket er forkert. Miljøgodkendelsen er gældende fra 2013, hvilket tidligere er blevet gennemgået for udvalget, sidst ved virksomhedsbesøg.

Der udsendes en pressemeddelelse.

Anne Bjergvang (A) tager udvalgets konstatering til efterretning, men glæder sig til at få svar på de 5 stillede spørgsmål.

Genoptaget:

Administrationen har den 16. november 2020 svaret på de rejste spørgsmål som er vedlagt som bilag.

Anne Bjergvang (A) har anmodet om at få sagen genoptaget med vedlagte bilag med supplerende spørgsmål.

Udvalget beder administrationen svare på de af Anne Bjergvang (A) supplerende spørgsmål.

Vurdering af de administrative orienteringer og sagsbehandling af plansager, landzonetilladelser samt gældende kompetence plan for landzonetilladelser.

På seneste udvalgsmøder i MPL:

1.    har udvalget fået en orientering om status på teledækninger 31. august og kommende indsatser.

2.    der nu foreligger konkrete (med fejlbehæftet oplysninger) ansøgninger om landzonetilladelser til telemaster på 42 meter i tilknytning til kommunens landsbyer.

3.    at udvalget har behandlet udkast til kommuneplanrevision for så vidt temaet Energi og Teknik – herunder antennemaster samt temaet Landområder – landsbyer og landsbyanalyse samt iværksat offentlige høring omkring mulige Solcelle placeringer.

Så vidt jeg husker og ser det jf. slideshow blev der ikke på udvalgsorienteringen omtalt, at der allerede i december måned 2019 var afholdt møde mellem administrationen og Cibicom/Connect44 omkring kommende mastepositioner eller at der allerede lå konkrete landzoneansøgninger med mastehøjder på 42 meter?

Hvad var baggrund for, at udvalget ikke fik dette oplyst, så vi kunne have drøftet de – for mig - åbenlyse politiske dilemmaer og udfordringer der er i forhold til andre planer og kompetenceplanen og borgerinddragelse generelt i lighed med lokalplaner?

Hvad var baggrunden for at der på mødet ikke blev oplyst om de konkrete ansøgninger om tele master, herunder, at højdedimensionerne er 42 meter. For eksempel med illustrationer fra temadrøftelse om højhuse i Slagelse.

Tilsvarende også hvorfor kommunal prissætning for leje af jord til master io dagens marked er betydelig højere end byrådsbeslutning i august 2017 (Er nu tilsendt ET udvalget)  

Endelig en redegørelse af, at antennemaster i dag er direkte etablering af en virksomhed med videresalg af bredbånd til meget mere end telefon dækning.

Når jeg prøver at samle op omkring vores drøftelse af ændringsforslag til Energi og teknik punkt 2.1. Antennemaster bemærker jeg efterfølgende, at tidligere begreb som antenner og mobiltelefon ændres til mere master og bredbåndsdækning. Jeg har som sådan ikke tænkt nærmere over dette men må konstatere ved konkret ansøgning, at beskedne antenner – i fremtiden afløses af master på p.t. op til 42 meter. Master som kan opsættes uden lokalplan for landsbyerne og tilsyneladende uden begrænsninger på omfang, størrelse krav til farver m.v.  

Hvor ses en omtale og præcisering af sådanne masters betydning i forhold til landskabelige og naturmæssige forhold beskrevet i afsnittet landområder eller analyse for landsbyer?

Endelig vil jeg gerne drøfte foranstående i forhold til Slagelse kommunes politik for borgerinddragelse og medborgerpolitik. For så vidt kompetencer og lovgivning kommer dialogen i særskilt punkt.

Steen Olsen indstiller,

1.    at Udvalget tager en drøftelse af de rejste spørgsmål

2.    at Der ikke gives landzonetilladelser jf. Connect udpegninger før en politisk behandling som ligestillet med lokalplanansøgninger

3.    at Kompetenceplanen ændres med omgående virkning.

4.    at Kommuneplantekst i afsnittende Energi & teknik og Landområder

5.    at Udvalget får en status på Igangværende høring af Solcelleplaner – herunder ansøgte lokalplaner.

Drøftet.

Der fremsendes en statusorientering til udvalget.

Lokale interessenter inddrages i større omfang i de konkrete ansøgninger end hvad lovgivning lægger op til med henblik på at skabe en god proces.

Udvalget er enige om, at en god mobil og internetdækning er vigtig for udviklingen af landområder.

Udvalget ønsker konkret svar på Connetcs baggrundsbeskrivelse.

Steen Olsen (A) ønsker jf. gældende regler for initiativsager at sagen genoptages.

Efter udvalgsmødet den 02. november 2020 er der udsendt vedlagte orienteringsmail fra Administrationen.

Drøftet.

Orientering fra Chefen for Miljø, Plan og Teknik:

Orientering fra udvalgsmedlemmer og administrationen:

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at orienteringen tages til efterretning

Administrationen orienterede om Tude Å.

Administrationen fremsender tidsplan for indsatsplanlægning for grundvand/Agersø og Omø.

Intet.

Godkendelse af referat.

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at referatet godkendes.

Godkendt.