Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (2018-2021) – Referat – 11. januar 2021

1. Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2020-160645 Dok.nr.: 330-2020-493869 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Dagsorden godkendes.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Landdistriktsudvalget indstiller,

1. at dagsorden godkendes.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. januar 2021:

Fraværende:

Godkendt.

2. Indkomne bemærkninger til forslaget til Bæredygtighedsstrategi for Slagelse Kommune (D)

Sagsnr.: 330-2019-37355 Dok.nr.: 330-2020-461956 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres om de indkomne høringssvar til bæredygtighedsstrategien og tilhørende handlingsplan (i det følgende benævnt strategien).

Udvalget drøfter høringssvarene, de politiske ønsker til strategien i forbindelse med byrådsbehandlingen af forslaget til strategien samt budgetaftalen 2021-2024´s betydning for strategien med henblik på, at administrationen efterfølgende udarbejder endeligt forslag til strategi.

Baggrund

Byrådet godkendte i juni 2020 forslag til bæredygtighedsstrategi, jf. bilag. I forbindelse med byrådsbehandlingen fremkom Dansk Folkeparti og Radikale Venstre med en række ønsker.

Forslag til bæredygtighedsstrategi har været i offentlig høring frem til 31. oktober 2020. Vi har modtaget 8 høringssvar.

I budgetaftalen 2021-2024, der blev vedtaget i oktober 2020, er der afsat midler til bæredygtighedsstrategien.

Administrationen har forholdt sig til alle tre aspekter og ønsker en drøftelse med udvalget, inden vi udarbejder et endeligt forslag til strategi.

Høringssvar

I forbindelse med høringen har vi modtaget 8 høringssvar. Høringssvarene er vedlagt i bilag.

Høringssvarene udtrykker blandt andet følgende ønsker til strategien:

- Yderligere konkretisering af strategi med forpligtende mål og handlinger.

- Tilslutning til Klimakommune Plus+, herunder ophør med brug af pesticider og 100 % økologi

- Krav til SK Forsyning om øget indsats inden for den grønne omstilling

- Verdensmål 14 (Livet i Havet) indarbejdes i strategien, og der opstilles handlinger målrettet miljøtrusler mod havmiljøet.

- Øget naturindsats, herunder opdateret/udvidet naturkvalitetsplan og registrering af sten- og jorddiger

- Såfremt det er nødvendigt at prioritere mellem indsatser, opfordres til at fokusere på de handlinger, som er mest synlige for den enkelte borger i kommunen.

Bemærkninger ifm. byrådsbehandlingen

I forbindelse med byrådsbehandlingen af forslaget til strategi i juni 2020 ønskede Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en opprioritering af grønne områder i det offentlige rum, flere alternative og bæredygtige boliger samt mere affaldssortering og bedre renholdelse af by, skov og strand.

Økonomisk ramme for bæredygtighedsstrategien

I forslaget til bæredygtighedsstrategi og handlingsplan er det estimeret, at realisering af handlingerne i strategien til og med 2023 samlet set vurderes at koste knap 60 mio. kr. (ca. 15 mio. kr. årligt), idet det bemærkes, at beløbet er behæftet med stor usikkerhed. Handlingen ”Energispare- og klimamål for kommunens egen organisation (”Klimakommune”) ” er den største enkeltpost og vurderet at koste i størrelsesorden 12 mio. kr. årligt.

I budgetaftalen 2020-2023 er der afsat 3 millioner kr. årligt til bæredygtighedsstrategien, idet der er afsat 1.5 mio. kr. i 2021 og 4.5 mio. kr. i 2022. Derudover er der i budgetaftalen 2021-2024 afsat yderligere 3.5 mio. kr. årligt til bæredygtighedsstrategien, dog er der i 2021 fra rammen på 3.5 mio. kr. reserveret 0.5 mio. kr. til forundersøgelse af solcelleanlæg. Det betyder, at der i gennemsnit årligt er ca. 6.5 mio. kr. til at gennemføre handlinger i regi af bæredygtighedsstrategien udover eksisterende driftsmidler.

Det samlede rammebeløb til strategien er således mindre end forudsat i forslaget til strategi.

Derfor er det nødvendigt, at der tages stilling til, hvordan midlerne prioriteres ift. det oprindelige strategiforslag og de indkomne bemærkninger.

Vi vil på mødet komme med et oplæg, som redegør for bemærkningerne og deres potentielle konsekvenser for strategien. Vi ønsker at medtage udvalgets drøftelser og kommentarer til oplægget i vores tilretning af strategien.

Der udarbejdes efter mødet et endeligt forslag til strategi, som forelægges byrådet i februar 2021. Der vil til sagen blive tilknyttet en hvidbog.

Retligt grundlag

Slagelse Kommune skal i henhold til Planlovens § 33a udarbejde en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling.

Handlemuligheder

Sagen drøftes.

Vurdering

Høringssvarene og bemærkninger fra byrådsbehandlingen er gode og relevante indspark til, hvordan vi udvikler kommunen i en mere bæredygtig retning.

Det er vores vurdering, at mange af høringssvarene ikke giver anledning til at foretage væsentlige ændringer i strategien. En del af høringssvarene vedrører indsatser, som håndteres via allerede igangsatte projekter, miljøtilsyn, kommuneplanen eller på anden vis.

Vi lægger op til, at enkelte høringssvar afstedkommer mindre ændringer og tilføjelser.

Ønsket om at verdensmål 14 (Livet i havet) indarbejdes i strategien er fremtrædende i flere høringssvar. Derudover er der ønske om, at kommunen skal blive Klimakommune Plus+, og byrådet har i oktober 2020 besluttet, at kommunen skal arbejde hen imod det.

Det er især disse 2 indsatser og deres konsekvenser for prioriteringer af midler, som vi beder udvalget drøfte.

Indsatser vedr. verdensmål 14 - havmiljøet

Kommunen arbejder allerede i dag med havmiljø på flere måder (fx det lovpligtige miljøtilsyn på virksomheder, Blå Flag mv.). Men derudover ser vi kommunens muligheder for at fremme verdensmål 14 som relativ begrænsede. Vi anbefaler derfor, at havmiljøet ikke bliver et særskilt tema i strategien, men at den planlagte konference om havmiljø i 2021 finansieres af midler til bæredygtighedsstrategien.

Klimakommune Plus+ som indsats

Byrådet besluttede i oktober 2020, at kommunen skal arbejde hen imod at blive Klimakommune Plus+.

Vi anbefaler, at Klimakommune Plus+, som samlet indsats, ikke medtages i bæredygtighedsstrategien.

Vi har følgende argumenter bag vores anbefaling:

Handlingen om 2 % CO₂-reduktion i egen drift, som er en forudsætning for at blive Klimakommune Plus+, vil sandsynligvis forbruge mere end den afsatte budgetramme for bæredygtighedsstrategien. Dermed vil vi hverken kunne komme i mål med Klimakommune Plus + eller kunne gennemføre nogen af de øvrige tiltag i strategien. Udtages handlingen om 2 % CO₂-reduktion i egen drift af strategien, forventer vi, at vi med de afsatte midler kan gennemføre alle handlinger i handlingsplanen for år 2021-2022, evt. med nogle enkelte tidsforskydninger mellem årene.

Konsekvenserne og investeringsbehovet ved Klimakommune Plus+ er pt. behæftet med stor usikkerhed. Vi vurderer, at vi i løbet af foråret 2021 kan kvalificere dette væsentligt, fordi vi til den tid forventer et bedre datagrundlag og mere sikre beregningsmetoder. Planen er, at byrådet i foråret 2021 vil få forelagt en sag, hvor der skal tages stilling til tilslutning til Klimakommune Plus+, herunder finansiering.

Samlet anbefaling

Vi anbefaler, at forslaget til strategi og handlingsplan i al væsentlighed fastholdes i den nuværende form med mindre justeringer. Og at der særskilt senere tages stilling til spørgsmålet om Klimakommune Plus+, og hvordan denne i så fald skal finansieres.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Den økonomiske ramme for strategien er beskrevet under afsnittet ”Baggrund”.

Konsekvenser for andre udvalg

Strategien og handlingsplanen er tværgående og berører flere fagudvalg, dog særligt Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at de indkomne bemærkninger til forslaget til bæredygtighedsstrategi drøftes med henblik på, at administrationen udarbejder endeligt forslag til strategi.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. januar 2021:

Fraværende:

Drøftet med de faldne bemærkninger.

Klimakommuneplus genberegnes og udtages som et selvstændig punkt og med tilhørende økonomi.

Udvalget anmodede om, at der blev indføjet et afsnit i bæredygtighedsstrategien om verdensmål 14 "havmiljøet", idet de tilslutter høringssvarene om at 180 kilometer kystlinje, og 2 øer gør det nødvendigt at forholde sig til både spildevandsudledninger (verdensmål 6) og havmiljøet (verdensmål 14), samt at der ændres i transport afsnittet, således at der står "nedbringe CO2 fra transporten bl.a. at fremme eller andre bæredygtige og miljøvenlige drivmidler".

Bilag

Forslag til bæredygtighedsstrategi

Handlingsplan til bæredygtighedstrategien

samlede_høringssvar_Bæredygtighedsstrategie

3. Anmodning om opstart af ny lokalplan for feriecenter og naturskole, Hyllestedvej 17, Dalmose (B)

Sagsnr.: 330-2020-162398 Dok.nr.: 330-2020-481571 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om en lokalplan for feriecenter og naturskole i Dalmose skal sættes i gang.

Baggrund

Administrationen har modtaget en anmodning om lokalplan for feriecenter og naturskole på Hyllestedvej 17 lidt udenfor Dalmose. Grundejer, der hidtidig har drevet landbrug på ejendommen, ønsker at omdanne gårdanlægget til feriecenter og naturskole med tilhørende faciliteter og overnatningsmuligheder i form af trætophytter og shelters. Ejendommen er beliggende i det åbne land, og umiddelbart vest for gården ligger 5 mindre nabobebyggelser. Øst for ejendommens ligger 2 mindre nabonabobebyggelser. Fodsporet ligger i en afstand ca. 250 meter fra gårdanlægget.

Grundejer præsenterer et projekt, se bilag 1, hvor der i ejendommens nordlige hjørne indplaceres 3 trætophytter, 4 sheltere, toiletfaciliteter, bålhytte, boldbane, legeplads og parkeringsplads. Ejendommens eksisterende bygninger på ca. 750 m²vil få ny anvendelser i form af bl.a. fællesfaciliteter, værksted, administration m.m. Grundejer ønsker fortsat at benytte ejendommens hovedbygning til bolig samt at fastholde den eksisterende lejlighed i en af ejendommens udbygninger. Lokalplanområdet har et samlet areal på 3 ha.

Trætophytterne, sheltere, toiletfaciliteter og bålhytte etableres på et areal tilplantet med træer. Træerne har en højde på ca. 20 meter. I overensstemmelse med placeringen af de eksisterende træer indplaceres de tre trætophytterne, der hver især har et areal på 40 m². Hytterne isoleres og forsynes med varmepumper og udgøres af opholdsrum, et mindre køkken, 2 soveværelser samt badeværelse og toilet. Grundejer ønsker trætophytterne opført i en kombination af træ og glas på platforme i stål 4 meter over jorden. De fire shelter placeres i skovbunden. Shelterne opføres i træ og påtænkes bl.a. at være til brug for cykelturister og skoleklasser. I tilknytning til shelterne ønsker grundejer at opføre en bygning med toilet- og badefaciliteter. Derudover ønsker grundejer at etablere bålhytte. Legeplads, boldbane og parkeringsareal etableres udenfor skovarealet. Grundejer påtænker at etablere et minirensningsanlæg for håndtering af spildevand fra trætophytterne og badefaciliteter.

Lokalplanområdet vil blive vejbetjent via Hyllestedvej.

Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan, hvorfor realiseringen af projektet forudsætter tilvejebringelsen af en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, der udlægger området til rekreative formål.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at lokalplanlægningen sættes i gang sammen med et kommuneplantillæg.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at feriecenter og naturskole på ejendommen ikke kan realiseres.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at lokalplananmodningen imødekommes.

Lokalplanområdet har med sin nærhed til Fodsporet en oplagt beliggenhed i forhold til at udbygge og styrke motions- og friluftslivet i kommunen. I forlængelse heraf vurderer administrationen, at projektet kan bidrage til udviklingen af turismen i området.

Dertil vurderer administrationen, at lokalplanprojektet understøtter Slagelse Kommunes Udviklingsstrategi, idet projektet giver mulighed for at opleve alternative boligformer ligesom lokalplanprojektet harmonerer med Slagelse Kommunes ambitioner om at understøtte borgerdreven innovation. I forlængelse heraf udgør projektet et tiltag, som kan forbedre adgangen til naturen samt danne nye rum til fællesskaber.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg sættes i gang.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. januar 2021:

Fraværende:

Godkendt.

Bilag

grundskitse lokalplan trætophytter Hyllestedvej 17

Idéskitse trætophytte

Bilag - Lokalplanområdets placering i kommunen

4. Lokalplananmodning - Boligbebyggelse i Fårdrup (B)

Sagsnr.: 330-2020-149360 Dok.nr.: 330-2020-487312 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til, om lokalplananmodningen for boligbebyggelse på Fårdrupvej 25 skal imødekommes.

Baggrund

Kommunen har modtaget en lokalplanmodning fra rådgiver FL – Consult ApS på vegne af ejer Jesper Bruun Madsen og Christina Lai Kaspersen, der ønsker at bygge på den nordlige del af matrikel 13a, Fårup By, Fårup.

Om byggeriet

Lokalplananmodningen går på opførelsen 2 parcelhuse på 130 m² samt 4 dobbelthuse på 102 m² pr bolig - i alt 10 boliger. Området vil dermed bestå af en blanding af tæt-lav og åben-lav boliger med en bebyggelsesprocent på omkring 25%. Bebyggelsen opføres som længehuse i 1 etage evt. med udnyttet tagetage og en taghældning på 40-50°. Ligesom tidligere fortætninger af landsbyen placeres husene langs en enkelt vej, hvor husene ligger forholdsvis tæt.

Projektet overholder kommuneplanens retningslinjer for grundstørrelser på hhv. 700 og 400 m² samt parkeringsnormen på 2 parkeringspladser per bolig, hvor en udføres med carport og redskabsskur i tilknytning til boligen, mens plads nr. 2 placeres på områdets fællesarealer. Området vejbetjenes af en central vej med en brede på 8 m med en overkørsel til Fårdrupvej, hvor det er mest hensigtsmæssigt ift. trafiksikkerhed. I projektet er der skitseret to mindre grønne fællesarealer, der samlet udgør ca. 760m². Regnvand fra tagflader nedsives eller opsamles i et regnvandsbassin. Bygherre overvejer desuden at genanvende regnvand til vask og toilet.

Forhold til gældende planlægningen

Området er omfattet af lokalplan 209 - Bevarende lokalplan for Fårdrup, der giver mulighed for at udstykke området til en jordbrugsparcel på ca. 5000 m². Jordbrugsparceller var tidligere en mulighed i planloven for at udstykke enkelte store grunde til én bolig med mulighed for at holde hobbylandbrug. Projektet kan, grundet det øgede boligantal, ikke tillades på baggrund af den eksisterende lokalplan, derfor skal der for at muliggøre projektet udarbejdes en ny lokalplan og den eksisterende lokalplan skal aflyses for det pågældende område. Det anmodede projekt kræver også en mindre udvidelse af kommuneplanrammen mod det åbne land og dermed et kommuneplantillæg. Alternativt kan boligantallet reduceres. Fårdrup er udpeget som kulturmiljø, og omtrent halvdelen af grunden ligger indenfor Fårdrup kirkes kirkeomgivelser. Kirken kan ikke ses fra grunden i dag, da den anvendes til juletræsplantage. Hvorvidt den fremtidige bebyggelse vil påvirke indblik til kirken skal undersøges nærmere i planprocessen.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter paragraf 23c.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen med tilhørende kommuneplantillæg. Det vil betyde, at planlægningen sættes i gang.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen men fastholde kommuneplanrammen. Det vil betyde, at planlægningen sættes i gang med et reduceret boligantal.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. I dette tilfælde vil de nye boliger ikke kunne realiseres.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at lokalplananmodningen imødekommes.

Projektet kan bidrage til at realisere et af landsbyanalysens indsatsområder -Tilpasning af boligmassen. De nye boliger særligt dobbelthusene er med til at udvide boligudbuddet i Fårdrup med nogle nye boligtyper, og dermed skabe variation i boligmassen med nye mindre boliger i bl.a. vil være velegnede til ældre. Bebyggelsen kan derfor være med til at styrke tilflytningen til landsbyen.

Fårdrup rummer en stærk kulturhistorisk fortælling og er både udpeget som kulturmiljø og beskyttet af en bevarende lokalplan. Administrationen vurderer derfor, at det er særdeles vigtigt, at lokalplanen formuleres med stramme bestemmelser, således at boligerne indpasses godt i landsbymiljøet. Dette kan eksempelvis gøres ved i stort omfang at genbruge og præcisere bestemmelserne om byggeriets udseende fra den eksisterende bevarende lokalplan. Yderligere vurderer administrationen, at bygherres planer vil indordne sig landsbymiljøet med en passende størrelse, bygnings- og tagform.

Et opmærksompunkt bør være at sikre en god disponering af den meget smalle grund, da den er svær at indrette optimalt. Administrationen ser en række udfordringer i den forslåede indretning:

· Nogle af husene placeres meget nær nabobebyggelsen mod øst, hvilket kan give indbliks gener, fordi de eksisterende boliger er opført i eller meget nær skel.

· De fælles grønne arealer opfylder kommuneplanens arealkrav, men placeringen bag parkeringspladserne og i den sydlige ende af grunden gør deres funktion som samlingspunkter for bebyggelsen tvivlsom.

· Der ligger et uudnyttet potentiale i at indrette boligvejen med et grønt præg, så den kan bruges til leg og ophold, da den fylder en stor del af den aflange grund.

Det bør overvejes, hvorvidt der skal trækkes en bolig fra det samlede boligantal, for at give mere plads til at løse udfordringerne med indretningen af grunden. Løses disse udfordringer godt, er det administrationens vurdering, at der kan skabes plangrundlag for et kvalitetsbyggeri som vil styrke Fårdrup.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at anmodning om igangsættelse af lokalplan imødekommes

2. at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget tager stilling til det samlede boligantal.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. januar 2021:

Fraværende:

Godkendt.

Idet placering af fællesareal vurderes i forbindelse med høringen.

Kulturmiljørådet høres i sagen.

Bilag

Lokalplananmodning boligbebyggelse i Fårdrup_UDFYLDT

Tegningsbilag - lp anmodning boligbebyggelse i Fårdrup

Projektbeskrivelse boligbebyggelse i Fårdrup

Lokalplananmodning Faardrup by_oversigtskort

5. Forslag til Lokalplan 1212, Boligbebyggelse på Fladsken 15 og Tillæg nr. 24 til Slagelse Kommuneplan 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2018-73336 Dok.nr.: 330-2020-451026 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til om Forslag til Lokalplan 1212, Boligbebyggelse på Fladsken 15 i Korsør og Tillæg nr. 24 til Slagelse Kommuneplan 2017 samt miljøvurderingsscreening skal offentligt bekendtgøres og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Baggrund

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på sit møde den 3. december 2018 at igangsætte planlægning for et etagebyggeri med i alt 12 boliger på ejendommen Fladsken 15 i Korsør. Ejendommen består i dag af en håndværksvirksomhed beliggende i en blandet bolig og erhvervsramme. I forbindelse med beslutningen udtrykte udvalget bekymring ved byggeri i 3 etager.

Lokalplanforslag lægger op til et etagebyggeri i 3 etager indrettet som beboelse for ældre. På grund af det trods alt begrænsede grundareal på ca. 1200 m2 er projektet blevet reduceret til maksimalt, at kunne rumme 11 beboelseslejligheder. Byggeriet skal udføres som tungt byggeri, herunder tegl eller pudsede facader. Såfremt taget udføres med hældning, skal tagfladen bestå af tegl. Udvendige svalegange, elevator mv. skal placeres mod nord, således de synes så lidt som muligt. Mod Fladsken/Nygade kan der indgå altaner.

Lokalplanområdet vejbetjenes fra Fladsken af den eksisterende overkørsel.

Lokalplanforslaget er udformet således, at der kan etableres 1 p-plads pr. lejlighed. Hvis ejendommen mod forventning skulle blive indrettet med f.eks. en mindre familie, eller anden boligtype, vil det være den pågældende ejer af ejendommen, der skal tilvejebringe ekstra areal til indretning af de ekstra parkeringspladser (ekstra 5½ p-pladser). Lokalplanområdet kan ikke rumme flere p-pladser.

Udover parkering, er der disponeret med fælles friarealer. Da grunden er begrænsede i størrelse og i sin form, er det muligt at inddrage en del af tagfladen til fælles friareal (ikke et krav).

Lokalplanen sikrer, at de nødvendige anlæg såsom affaldshåndtering, adgangsveje mv. kan ske inden for lokalplanens område. Endvidere sikre lokalplanforslaget, at lokalplanområdet mod Fladsken og Nygade fremstår beplantet med solitære træer, hæk, samt små haver. Indenfor lokalplanområdet vil græsflader og parkeringsarealer samt afskærmning mod naboer også fremstå med beplantning.

Lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg der konverterer ejendommen til et boligområde. Endvidere hæves bebyggelsesprocenten til 70 og endeligt bliver det muligt, at opføre byggeri i op til 3 etager, dog forudsat en maksimal højde på 12,5 meter.

Der er gennemført en miljøscreening af planforslagene, hvor det konkluderes, at lokalplanlægningen ikke udløser en miljøvurdering.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1212 samt Tillæg nr. 24 og dermed sende forslagene i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens krav samt formål om at skabe debat omkring planforslagene, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage lokalplanen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslagene. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at der ikke kan etableres boliger på arealet som lokalplanforslaget beskriver.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af lokalplanforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring

Vurdering

Lokalplanen har til formål at omdanne eksisterende erhvervsejendom til boligejendom og derved overgå til beboelse som det øvrige nærområdes ejendomme. Administrationens vurdering er, at når lokalplanen effektueres, vil ejendommen medføre mindre støj end tidligere for de omkringliggende boligejendomme.

I processen har der været en tæt dialog med bygherres rådgiver. De har fra start haft intention om et boligbyggeri for ældre mennesker. I takt med, at folk bliver ældre og flere i denne gruppe er selvkørende, vil ejendommen med dens placering tæt på Korsør midtby og i nærhed til Storebælt kunne etableres som en oase for dens brugergruppe. Desuden og pga. ejendommens beliggenhed vil den med fordel også kunne rumme mennesker i alle aldre, hvor de således vil kunne supplere og støtte hinanden i hverdagen. Lokalplanforslaget sikre, at ejendommen kun kan anvendes til beboelse, men i en form, der sikre en mulighed for alle aldersgrupper.

Mht. byggeri i 3 etager. Fiskergades beboere kan mene der er indbliksgener fra ejendommen, men vi er i byen. Der er endvidere etagebyggeri i 3 etager omkring. Rådgiveren har fået udarbejdet visualiseringer, der er vedhæftet som bilag. De indgår også i lokalplanen. Administration vurderer, at et byggeri i max. 2 etager bedre vil kunne indpasses i det eksisterende område.

Det er desuden Administrationens vurdering er, at projektets øvrige minusser er antallet af boliger i forhold til grundstørrelsen, samt de udvendige svalegange.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at forslag til lokalplan 1212, boligbebyggelse på Fladsken 15 i Korsør, samt tillæg nr. 24 til Slagelse Kommuneplan 2017 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2. at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3. at borgermøde afholdes digitalt den 17. eller 18. februar 2021 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. januar 2021:

Fraværende:

Ad 1 og 2; Anbefalet.

Udvalget anbefaler en bygningshøjde på max. 8.5 m.

Ad 3; Udvalget anbefaler, at der afholdes digitalt møde d. 17. februar kl. 18.30.

Bilag

Bilag - Forslag til LP 1212 og Tillæg nr. 24 til KP 2017

Bilag - Foroffentlighedsfase - Hvidbogskabelon

Bilag - Visualisering

6. Ansøgning om byfornyelsesstøtte til istandsættelse af tagryg - Espevej 56, 4242 (B)

Sagsnr.: 330-2020-155121 Dok.nr.: 330-2020-451862 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til om kommunen skal yde støtte til istandsættelse af beboelsen i hovedbygningen på Espe Gods.

Baggrund

Administrationen har fra den privat ejendomsejer modtaget en ansøgning om byfornyelsesstøtte til en istandsættelse af beboelsen, beliggende Espevej 56, 4242 Boeslunde.

Ejendommen er registreret som fredet bygning samt høj bevaringsværdig (SAVE 3).

Ejer søger om byfornyelsesstøtte til istandsættelse af ejendommens tag, herunder nye rygninger og grater i sortglaserede rygningssten. Endvidere nye tagrender og nedløb og endeligt støtte til maling af skorstene. Ansøgningsmateriale er vedlagt som bilag.

Vedlagte ansøgning beskriver arbejde, omfang og udformning i tegninger, billeder og tekst. Ejerne oplyser, at dette arbejde vil beløbe sig til 667.288,00 kr. inkl. moms.

Retligt grundlag

Byfornyelseslovens §§ 22 og 26 og i bekendtgørelse nr. 144 af 21.02.2020 om støtteberettigede udgifter til bygningsfornyelse og udbud af bygge- og anlægsarbejder efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte at yde støtte med op til 75% for istandsættelse af bevaringsværdige ejendomme. I den konkrete ansøgning vil det maksimale støttebeløb være 500.466,56 kr. inkl. moms.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan også beslutte at yde en mindre støtte end 75 % for istandsættelsesarbejdet.

Endelig kan Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte ikke at yde støtte til istandsættelse af ejendommen.

Vurdering

Formålet med byfornyelsesmidler er at sikre attraktive by- og landsbymiljøer. Istandsættelse af nedslidte private ejendomme kan ses som et af flere redskaber til at sikre udvikling, især af mindre byer og landområder generelt, idet forskønnelseseffekter kan være med til at tiltrække nye beboere og dermed være med til at sikre grundlaget for mange af landsbyens funktioner.

Administrationen anbefaler generelt, at støtte til istandsættelse skal sikre, at bygningens originalitet og arkitektoniske værdi bevares eller højnes, og der stilles derfor krav til udførelse og materialer.

Beboelsen er registreret med en fredningsstatus og en høj bevarings værdi, jf. vedlagte bilag. Administrationen indstiller, at beboelsen meddeles støtte da beboelsen sammen med øvrige bygninger samlet set er af meget høj bevarings værdi, både miljømæssigt, kulturhistorisk og arkitektonisk.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ejendommen vil med sin beliggenhed kunne opnå byfornyelsesstøtte fra Landsbypuljen. Staten vil medfinansiere 60 % af kommunens udgifter.

Hvis der ydes støtte på 75 % til forbedringsarbejder på ejendommen vil det, når refusionen fra staten fratrækkes, betyde en udgift for kommunen på op til 200.186,60 kr. inkl. moms.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at der ydes støtte til en istandsættelse af beboelsesbygningen på Ejendommen, beliggende Espevej 56 i Boeslunde.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. januar 2021:

Fraværende:

Godkendt.

Bilag

Bilag - Ansøgning

7. Forslag til placeringer af rammeområde for ny mindre gravplads (B)

Sagsnr.: 330-2019-64521 Dok.nr.: 330-2020-488169 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Det skal besluttes, om der skal udarbejdes et kommuneplantillæg for ét af de foreslåede placeringer til et nyt rammeområde, der skal give mulighed for etablering af en ny mindre gravplads.

Baggrund

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede d. 30. september 2019 at igangsætte udarbejdelsen af et kommuneplantillæg, der skal udpege et rammeområde til lokalisering af en ny mindre gravplads.

Planlægningen er igangsat på baggrund af en henvendelse fra en gruppe muslimske foreninger i kommunen, der ønsker at erhverve et areal og etablere en mindre gravplads. Der stilles fra foreningernes side ikke som udgangspunkt krav til, hvor en eventuel lokalisering skal være i kommunen.

Slagelse Provsti har oplyst, at der findes ledig kapacitet på eksisterende kirkegårde. De lokale foreninger har dog ikke kunnet få deres ønsker til en gravplads opfyldt på eksisterende kirkegårde. Det skyldes, at de af religiøse årsager ikke ønsker, at gravpladsen etableres på arealer der tidligere er anvendt til begravelser. Der findes ikke passende områder på eksisterende kirkegårde, der ikke har været anvendt til begravelser. Derfor har administrationen kigget på andre områder.

Slagelse Kommune har ikke udlagt arealer til nye kirkegårde/gravpladser. En lokalisering af en ny gravplads vil således kræve et kommuneplantillæg, der udpeger et egnet område til formålet. En etablering af en gravplads kræver en efterfølgende lokalplanlægning.

Slagelse Kommune har gennemført en foroffentlighedsfase fra d. 18. juni 2020 til d. 2. juli 2020 med henblik på at indhente ideer og forslag til mulige placeringer til en fremtidig gravplads. Administrationen modtog ingen bemærkninger.

Før en ny gravplads kan etableres, kræver det, at Kirkeministeren giver tilladelse til at anlægge og drive begravelsespladsen. Forud for dette skal Styrelsen for Patientsikkerhed erklære området egnet til begravelsesplads.

Der er en lang række forhold, der skal være til stede, før et areal er egnet som begravelsesplads. Det er afgørende, at en række særlige miljøforhold er til stede. For at beskytte grundvandet, drikkevandsressourcen og vandmiljøet bør man ikke etablere nye gravpladser/kirkegårde tæt på drikkevandsboringer, søer eller åer. Derudover er det vigtigt, at grundvandet ikke er tæt på terræn. Grundvandet står meget højt mange steder i Slagelse Kommune, hvorfor det kun er relativt få områder, der som udgangspunkt er egnede.

Administrationen har undersøgt en række forhold forskellige steder i kommunen, herunder støj, infrastruktur og tilgængelighed med offentlig transport.

Herunder følger tre forslag til placeringer af et nyt rammeområde med mulighed for etablering af en gravplads. Kort over placeringerne findes som bilag 1-4. Illustrationerne viser omfanget på ca. 3000 m²der vurderes nødvendig for, at der kan etableres en mindre gravplads med tilhørende parkeringsarealer. En vurdering af de enkelte placeringer findes som bilag 5.

Disse tre arealer er umiddelbart blevet vurderet egnede til etablering af en gravplads på baggrund af de tilgængelige informationer om de miljømæssige forhold. Fælles for de tre placeringer er dog, at afstanden til det terrænnære grundvand bør verificeres gennem pejleboringer i februar-marts forud for etablering af en gravplads. Såfremt grundvandet ikke er tilstrækkeligt langt fra terræn, kan det undersøges, om der er mulighed for, at arealet kan drænes.

Placering 1 ved Holbækvej, Slagelse Nordøst

Placeringen ved Holbækvej ligger i udkanten af Slagelse, nær området Tidselbjerget, hvor der er en større byudvikling i gang. Placeringen grænser op til boligen på Holbækvej 34A mod nord og Alpeviolvej 1-6 vest for Holbækvej. Arealet er kommunalt ejet og er i dag forpagtet bort til landbrugsdrift.

Placeringen er ca. 2,5 km fra Slagelse St. Der findes et busstoppested ca. 450 m væk på Holbækvej, hvor der kan opnås forbindelse til Slagelse bymidte, Slagelse St. og Holbæk. Holbækvej er en trafikeret landevej uden fortov eller cykelsti.

Placering 2 ved Slagelse Brand og Redning, Korsør

Placeringen ved Slagelse Brand og Redning ligger øst for Korsør. Mod nord grænser arealet op til Slagelse Brand og Redning og mod syd findes en række boliger i form af Skovvej 145–153. Arealet er kommunalt ejet og er i dag forpagtet bort til landbrugsdrift. Vejadgangen skal ske via parkeringsarealet i tilknytning til Slagelse Brand og Redning. Den nærmere detailplanlægning af vejadgangen skal fastlægges i den videre planlægning, såfremt det besluttes at gå videre med denne placering. Arealet er nær Slagelse Landevej og Skovvej/Næstved Landevej der er trafikerede veje, hvorpå der også kører en del tung trafik.

Arealet er i Kystnærhedszonen men dog beliggende bag eksisterende bebyggelse. Placeringen er godt forbundet med offentlig transport til såvel Korsør, Slagelse og Skælskør.

Ved Slagelse Brand og Redning foregår der brand og redningsøvelser, der kan føre til gener

såfremt vindretningen kommer fra nord/nordvest.

Arealet grænser op til to overpløjede gravhøje og ligger i et område med flere andre ikke fredede fortidsminder. Der er derfor en ikke ubetydelig sandsynlighed for, at arealet vil indeholde væsentlige fortidsminder, der vil medføre krav om en egentlig arkæologisk undersøgelse. Dette kan medføre økonomiske omkostninger for foreningerne, der ønsker at etablere en gravplads.

Placering 3 ved Trestensvej, Skælskør

Placeringen ved Trestensvej ligger i det østlige Skælskør. Arealet er kommunalt ejet og er i dag forpagtet bort til landbrugsdrift. Arealet ligger nær Skælskør Stadion mod nordvest og nær boligen på Trestensvej 20 mod øst. Området er roligt og ikke tæt på fx trafikerede veje. Arealet vejforbindes via den smalle ensporede vej Trestensvej til Hesselbyvej. En realisering af en gravplads ved Trestensvej vurderes at kræve en forstærkning af Trestensvej. Det vurderes endvidere, at der vil være behov for at etablere én eller flere vigepladser for at give mulighed for passage af krydsende færdsel.

Trestensvej er en privat fællesvej i landzone. Kommunalbestyrelsen fordeler derfor i henhold til Lov om private fællesveje arbejdet og udgifter til vejens vedligeholdelse blandt de vejberettede i forhold til deres brug af vejen. Da Trestensvej er beliggende på kommunalt ejet areal og en del af vejen er udpeget som kommunal sti kan vedligeholdelsen af Trestensvej være behæftet med kommunal delfinansiering.

Der findes busforbindelser i hverdagene til Skælskør Busterminal fra Hesselbyvej og Sorøvej med forbindelser omtrent hver time formiddag og eftermiddag. Alternativt findes der mere regelmæssige forbindelser knap 1 km væk på Næstvedvej med afgange både hverdage og i weekender.

Retligt grundlag

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, at administrationen skal udarbejde et kommuneplantillæg til Kommuneplan 2017, der udlægger én af de foreslåede placeringer til offentlige formål med mulighed for etablering af en gravplads.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, at administrationen ikke skal udarbejde et kommuneplantillæg til Kommuneplan 2017 for nogle af de tre foreslåede placeringer.

Vurdering

Arealet ved Trestensvej i Skælskør, placering 3, vurderes umiddelbart at være mest egnet i sammenligning med placering 1 og 2. Det skyldes, at der her vurderes at være færrest gener for både gravpladsens brugere og det omkringliggende område.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen økonomiske og personalemæssige konsekvenser ved selve kommuneplantillægget.

Alt efter valget af placering kan en etablering af en gravplads være forbundet med økonomiske omkostninger. Disse er beskrevet under vurderingerne af hver placering.

Konsekvenser for andre udvalg

Beslutninger efter Lov om private fællesveje samt øvrig vejlovgivning ligger inden for Erhvervs- og Teknikudvalgets kompetenceområde.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at Administrationen udarbejder et kommuneplantillæg til Kommuneplan 2017, der udlægger placeringsforslag nr. 3 til offentlige formål med mulighed for etablering af en gravplads.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. januar 2021:

Fraværende:

Udvalget vil fortsat arbejde positivt for, at der etableres en muslimsk gravplads jf. udvalgets beslutning d. 30. september 2019.

Udvalget kunne dog ikke tilslutte sig de 3 foreslåede placeringer.

Udvalget ønsker en skriftlig tilkendegivelse fra Provsten for Slagelse Provsti om muligheden for at benytte arealer, som allerede er udlagt til gravpladser.

Venstre ønsker ikke at bakke op om ønsket om de i sagen beskrevne rammer for en muslimsk gravplads og de aktuelle krav.

Venstre finder ikke, som resten af udvalget, at de foreslåede placeringer er anvendelige.

Bilag

Bilag 1-5

8. Tilflytterbolig - status og beslutning om videreførelse af indsats (B)

Sagsnr.: 330-2019-76813 Dok.nr.: 330-2020-482323 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om indsatsen omkring tilflytterboliger for potentielle tilflyttere til Slagelse Kommune skal ophøre eller videreføres.

Baggrund

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede d. 13. januar 2020 at starte en indsats for etablering af en eller flere anpartsejede tilflytterboliger i Slagelse Kommune. Indsatsen skal nu evalueres efter det første år, og det skal besluttes, om den skal ophøre eller videreføres.

Status er, at ingen konkrete projekter ang. tilflytterboliger er igangsat i kommunen. Der har dog været interesse for projektet blandt borgergrupper på Agersø og Omø. Her ønskes en tilflytterbolig men aktuelt findes ikke en egnet ejendom eller lokal parathed til at drive projektet.

Indsatsen har bestået i:

· Prioritering af tilflytterboliger som ét ud af fire indsatsområder i Strategi for byfornyelse (januar 2020).

· Etablering af hjemmeside med information om støttemuligheder og modeller for tilflytterboliger (https://www.slagelse.dk/tag-del/paa-landet/tilflytterbolig)

· Borgermøde på Omø (februar 2020)

· Annoncering på Facebook og udsendelse af pressemeddelelse.

· Afholdelse af webinar d. 19. maj 2020 med deltagelse af Balance Danmark, Brugsforeningernes arbejdsgiverforening og Sparekassen Sjælland-Fyn.

· Information på mail til kommunens lokalråd.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøftede d. 13. januar 2020, om der skulle igangsættes arbejde med at etablere et kommunalt ejet tilflytterhus såfremt ingen borgergrupper ønskede at etablere et anpartsejet tilflytterhus. Indenrigsministeriet har dog d. 8. december 2020 afgjort, at et kommunalt ejet tilflytterhus vil være i modstrid med kommunalfuldmagtsreglerne om, at kommuner er afskåret fra at varetage boligforsyningsopgaver uden lovhjemmel (se bilag). Efterfølgende har Transport- og Boligministeriet udmeldt, at boligministeren vil undersøge muligheder for at skabe hjemmel til bosætningshuse i lovgivningen. På nuværende tidspunkt er det dog ikke en mulighed.

Retligt grundlag

Lov om byfornyelse og udvikling af byer, Kap. 3, §8 om bygningsfornyelse af private udlejningsboliger, kap 11, §98 stk. 2 om tilskud til byfornyelsesforanstaltninger, der ikke i øvrigt kan ydes støtte til, kap 5 §38d om opkøb af nedslidte ejendomme.

Kommunalfuldmagten.

Handlemuligheder

1. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, at administrationen ikke skal gøre yderligere for at understøtte etablering af tilflytterboliger i kommunen. I dette tilfælde vil det stadig være en prioriteret indsats i Strategi for byfornyelse indtil denne revideres, og lokale grupper vil stadig kunne ansøge om støtte efter Lov om byfornyelse og udvikling af byer Kap. 3, §8 og kap 11, §98 stk. 2.

2. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, at administrationen skal fortsætte med at kommunikere aktivt til borgere og lokale aktører om mulighederne for anpartsejede tilflytterboliger. Som udgangspunkt vil det være tilsvarende aktiviteter, som dem der er gennemført i 2020, medmindre udvalget ønsker andet.

Vurdering

Administrationen anbefaler at fortsætte en aktiv kommunikation omkring muligheder for tilflytterboliger i kommunen (handlemulighed 2). Det vurderes fortsat, at etablering af en tilflytterbolig vil kunne styrke bosætning i det pågældende lokalområde samt være et aktiv i kommunens generelle bosætningsindsats. Projektet vil kræve et stort lokalt engagement samt tilgængelighed af en egnet bolig, og derfor er det naturligt, at det kræver timing og tid til at modnes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at indsatsen for etablering af tilflytterboliger skal fortsætte.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. januar 2021:

Fraværende:

Godkendt.

Bilag

Udtalelse om Ærø bosætningshuse - SIM - 08.12.20

Boligminister_Pressemeddelelse_101220_Kommunale initiativer skal tiltrække beboere til yderområderne

Balance Danmark_Tilflytterbolig_Statusbrev-maj-2020

9. Ansøgning om anlægsbevilling, Ombygning af Omøfærgen (B)

Sagsnr.: 330-2020-162390 Dok.nr.: 330-2020-479926 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Fagudvalg og Økonomiudvalg skal overfor Byrådet anbefale, hvorvidt der skal gives anlægsbevilling på 5,5 mio. kr. til anlægsprojekt Ombygning af Omøfærge.

Baggrund

I Budget 2021 er der afsat 5,5 mio. kr. til ombygning af Omøfærgen. Ombygningen af færgen består i udskiftning af de eksisterende skruer til 2 schottler. Tegninger er igangsat hos skibskonsulenten til ombygning af Omøfærgen med schottler, som efterfølgende bliver sendt til godkendelse hos Søfartsstyrelsen.

Omøfærgen bliver ombygget i uge 37 til 40 i 2021. I perioden, hvor Omøfærgen bliver ombygget, skal alt personale på kursus i de nye forhold.

Pkt.	Nr.	Anlæg	Anlægsbevilling
A	230	Ombygning af omøfærgen	5.500

Beløb i 1.000 kr.

I sagens bilag kan ses en nærmere beskrivelse ift. anlægsbevillingen

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have givet en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projekt-forudsætninger, samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Udvalget kan vælge at videresende den ansøgte anlægsbevilling på det foreliggende grundlag til Økonomiudvalget og Byrådet, eller bede om yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammerne anvendes.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at udvalget sender den ansøgte anlægsbevilling til Økonomiudvalget og Byrådet, så arbejdet kan sættes i gang.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2021	2022	2023	2024
Bevillingsønske
Anlæg 230: Ombygning af Omøfærgen	MPL 3.4	5.500
Finansiering
Afsatte anlægsbudget		-5.500

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at anlægsbevillingen godkendes og finansieres af det afsatte anlægsbudget

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. januar 2021:

Fraværende:

Anbefales.

Anne Bjergvang (A) og Steen Olsen (A) anmoder om, at der sker en orientering til udvalget om, at den foreslåede løsning opfylder kravene til en forbedret manøvredygtighed.

Bilag

Bilag A Anlægsbevilling Ombygning Omøfærgen

10. Budget 2022-2025 - tilrettelæggelse af proces (B)

Sagsnr.: 330-2021-730 Dok.nr.: 330-2021-2953 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte processen for udvalgets behandling af forslag til budget 2022-2025.

Baggrund

Byrådet har den 14. december 2020 vedtaget tidsplan for processen for behandling og vedtagelse af budget 2022-25. Det er i den forbindelse besluttet, at fagudvalgene i løbet af foråret 2021 skal drøfte udvalgets budget, herunder:

ü Status på området og på budgetaftalen for 2021. På udvalgsmødet d. 30. november har udvalget kort drøftet hovedelementerne i budgetaftalen

ü De underliggende budgetforudsætninger, herunder ressource allokering (idet konto 06 henhører til økonomiudvalget)

ü Udvalgets bidrag til arbejdet med de tværgående indsatser

ü Udvalgets handlemuligheder i forhold til kan/skal opgaver på området

ü Eventuelle forslag til omprioriteringer samt status på områdets investeringsplan, forslag til omprioriteringer og nye anlæg

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 37-40 omkring kommuners budgetlægning, samt vedtaget politiks budgetproces for budget 2022-2025.

Handlemuligheder

Forvaltningen foreslår, at der i løbet af foråret gennemføres følgende proces:

o Februar – status på udviklingen i budgetforudsætninger siden vedtagelsen af budget 2021

o Marts - kan/skal og mulige omprioriteringer inden for rammen.

o April og maj – dialogmøder med relevante interessenter og evt. fællesmøder med andre udvalg, særligt med fokus på anlægsinvesteringerne

o Maj – samlet budgetforslag for området

Udvalget kan foreslå konkrete temaer der ønskes drøftet, ligesom der kan ændres i hvornår de enkelte elementer drøftes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter udvalgets proces for budget 2022-25.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. januar 2021:

Fraværende:

Drøftet.

Bilag

Politisk tidsplan budget 2022-25

11. Budget 2021 - Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets budget 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2021-729 Dok.nr.: 330-2021-2837 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal drøfte udvalgets budget for 2021, herunder konkrete tiltag fra budgetaftalen samt fastsætte fokusmål for arbejdet i 2021.

Baggrund

Byrådet vedtog budget 2021 med tilhørende budgetaftale den 5. oktober 2020. Budgettet er udmøntet på udvalgets område og de relevante elementer i budgetaftalen skal ligeledes udmøntes i konkrete projekter og handlinger.

Til budget 2021 skal fagudvalgene relatere sig til de fire tværgående indsatser og give input til hvordan fagudvalgets områder kan bidrage til den positive udvikling af disse:

Sundhedsområdet
Uddannelsesområdet
Mestring af eget liv
Beskæftigelsesområdet

For udvalgets egne områder skal der fastlægges fokusmål for 2021 og det skal aftales hvordan der følges op på målene.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 36-42 omkring kommuners økonomiforvaltning, samt budgetaftale for 2021-2024.

Handlemuligheder

Udmøntningen af udvalgets budget følger de på fordelingsprincipper der har været beskrevet i budgetgrundlaget, og har fulgt udviklingen i budgetrammen i løbet af processen for vedtagelsen af budget 2021-2024. Dele af budgetgrundlaget vedlægges som bilag.

Fra budgetaftalen er følgende temaer og projekter de mest centrale for Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvikling:

· Vedtagelse og implementering af bæredygtighedsstrategien

· Øget bekæmpelse af skadedyr

· Byggesagsbehandlingstider for erhvervsbyggeri

· Indsatsen inden for miljøtilsyn

· Grundvandsindsatsen og etablering af jordfond

· Boligudbygning

· Stier

Ud over elementerne i budgetaftalen arbejdes der bl.a. med: kommuneplan, DK 2020, kystbeskyttelsesprojekter, nordskov, naturpark og tude å mv.

Hele budgetaftalen er vedlagt som bilag.

Der skal for alle fagudvalg defineres 5-7 fokusmål for udvalgets budget. Ved at fastlægge mål for 2021 for udvalgets område får udvalget mulighed for at drøfte og fastlægge hvilke temaer og indikatorer, der skal fokus på i budgetåret.

Målopfyldelse skal ske inden for udvalgets ramme. Opfølgning på målene indarbejdes i budgetopfølgning og der gives løbende status på udviklingen til fagudvalget.

Vurdering

Drøftelse af udvalgets budget 2021, hvor der både gennemgås temaer og projekter fra budgetaftalen og hvor udvalget fastsætter fokusmål er med til at understøtte fremdriften i arbejdet med særlige temaer og indsatser i budget 2021 i forhold til de til rådighedsværende ressourcer

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter budget 2021 og relevante punkter fra budgetaftalen for budget 2021

2. at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget drøfter og fastlægger 5-7 fokusmål for udvalgets område for budgetåret 2021.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. januar 2021:

Fraværende:

Drøftet.

Bilag

Bilag 1. MPL Budgetgrundlag 2021-24

Bilag 2 - Budgetaftale 2021-2024

12. Slagelse Kommune - Kommunal jordpulje (B)

Sagsnr.: 330-2020-163127 Dok.nr.: 330-2020-495962 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til rammerne for og kompetenceforholdene vedrørende køb og salg af jord i tilknytning til den jordpulje, der oprettes for at understøtte indsatsen for grundvandsbeskyttelse.

Baggrund

Byrådet besluttede på mødet den 31. august 2020, som led i aftalen om grundvandsbeskyttelse, at der skulle afsættes en pulje på ca. 48 mio. kr. (i budgetaftalen er der afsat 43 mio.) til kommunale opkøb af relevante arealer, som derefter kan indgå i jordfordeling, hvor dette kan bidrage til gennemførelsen af grundvandsbeskyttelsesindsatsen.

Jordfordeling er en hensigtsmæssig måde at opnå grundvandsbeskyttelse på, idet det giver mulighed for at få taget relevante landbrugsarealer ud af drift (eller få stoppet anvendelsen af pesticider) samtidig med, at landmanden får tilbudt erstatningsjord uden dyrkningsrestriktioner. Jordfordeling er derfor relevant i de tilfælde, hvor ejeren af det areal der ønskes beskyttet, er indstillet på at tage arealet ud af drift mod til gengæld at få erstatningsjord. Hvis landmanden ønsker at sælge arealet, der skal beskyttes, og vandværket eller andre er indstillet på at købe det, vil en overdragelse kunne indgå som led i jordfordelingen.

Jordpuljens formål er at forbedre mulighederne for, at man via jordfordeling kan opnå den ønskede grundvandsbeskyttelse. Køb af arealer vil desuden kunne udnyttes ifm. kommunens indsatser på andre områder, f.eks. etablering af natur, vådområder, større biodiversitet, rekreative formål m.m. Jordpuljen kan bidrage ved køb af arealer eller ejendomme, hvor der ikke på forhånd er købere til hele arealet og/eller bygningsmassen. Jordpuljen kan desuden anvendes til køb af ejendomme, hvor der efter opsplitning er risiko for et økonomisk tab.

Tabsrisici knyttet til jordpuljen kan f.eks. bestå i:

a) Tab ved mellemfinansiering af arealer der ikke umiddelbart kan findes købere til i jordfordelingen

b) Tab ved opsplitning af ejendomme, særligt hvor driftsbygninger bliver overflødige.

c) Tab som følge af markedsmæssige forskydninger

Økonomiske tab vil betyde, at jordpuljen bliver mindre.

Det kan være afgørende, at det er muligt at handle hurtigt, og der er risiko for, at arealet vil blive solgt til anden side, hvis et kommunalt køb skal afvente en længerevarende politisk beslutningsproces. Der er derfor dels behov for en uddelegering af kompetensen til køb af jord således, at administrationen kan indgå handler indenfor en nærmere fastsat ramme, dels behov for en smidig politisk beslutningsprocedure ved køb/salg.

Anvendelse af jordpuljen indebærer både køb og salg. Det anbefales, at der fastlægges en forhandlingsramme både for køb og for de efterfølgende afledte handler således, at administrationen bemyndiges til at kunne agere i følgende situation:

· Lodsejere indenfor boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) eller prioriterede områder er indstillet på at sælge arealet eller tage det ud af drift, hvis de til gengæld får erstatningsjord.

· Det lokale vandværk har på forhånd tilkendegivet, at det om nødvendigt vil købe de arealer, der skal beskyttes.

· Administrationen vurderer, at kommunalt jordopkøb i det konkrete tilfælde vil kunne bidrage til en jordfordelingsløsning i området, så den ønskede grundvandsbeskyttelse nås.

Administrationen foreslår, at Kommunaldirektøren/Chefen for Miljø, Plan og Teknik bemyndiges til at købe og sælge jord indenfor følgende rammer:

· Køb til markedspris for op til 5 mio. kr. for den enkelte handel, hvor den forventede tabsrisiko ved gensalg, vurderes at være maksimalt 10% af købssummen.

· Salg af jord for op til 5 mio. kr. for den enkelte handel, hvor et eventuelt tab er på maksimalt 10% af købssummen.

· Administrationen arbejder generelt for at minimere tab ved køb og salg.

Markedsprisen for landbrugsjord er typisk 160.000-190.000 kr. pr. ha i Slagelse Kommune.

For hver enkelt handel, som administrationen indgår, udarbejdes der et notat, der beskriver formålet med købet, prissætningen, risikoafdækning og det videre forløb. Handlerne forelægges efterfølgende for Økonomiudvalget til orientering ved kopi af disse notater.

Handler der ligger udenfor de nævnte rammer, forelægges Økonomiudvalget til beslutning. Det vil typisk være ved køb af større ejendomme. I sager hvor en hurtig beslutning er nødvendig, har Borgmesteren mulighed for med kort varsel at indkalde til ekstraordinært økonomiudvalgsmøde.

Hvis Administrationen foreslår at kommunen beholder et erhvervet areal, f.eks. for at bruge det til andet end grundvandsbeskyttelse, fremlægges der en særskilt politisk sag herom.

I bilag 1 gives konkrete eksempler på anvendelsen af jordpuljen. I bilag 2 beskrives de generelle forhold ved gennemførelse af en jordfordeling

Retligt grundlag

I henhold til kommunalfuldmagten har kommunen mulighed for at købe jord med henblik på at beskytte grundvandet. I dag er det Økonomiudvalget, der har kompetencen til at købe og sælge arealer og ejendomme på Slagelse Kommunes vegne. Byrådet har mulighed for at uddelegere kompetencen til administrationen.

Vandforsyningslovens §13 d indeholder hjemmel til at kommuner for at gennemføre en indsatsplan, kan indgå frivillige aftaler med grundejer om arealerhvervelse og dyrkningsrestriktioner.

Kommunen kan i indsatsområder efter vandforsyningslovens §13 d pålægge den vandforsyning, der har gavn af indsatsen, at betale de udgifter, som kommunen har såvel til aftaler om dyrkningsrestriktioner, som til arealerhvervelse under forudsætning af, at vandforsyningen har fordel af aftalen.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at godkende administrationens forslag til rammer for jordkøb i tilknytning til jordpuljen og uddelegering af købs- og salgskompetencen eventuelt med visse ændringer. Byrådet kan også vælge at forkaste administrationens forslag og anmode om et nyt forslag.

Vurdering

Ved de foreslåede rammer for jordkøb sikres en smidig sagsgang ved køb og salg til jordpuljen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der kan som nævnt være risiko for tab i forbindelse med køb/salg af jord til jordpuljen. Den afsatte pulje kan dermed med tiden blive mindre. Det er ikke på forhånd muligt at foretage et generelt skøn af tabsrisikoen, idet den er helt afhængig af forholdene ved den enkelte handel. For at sikre den politiske indflydelse i forhold til accept af tab og tabsrisici er der foreslået en ramme for hvilke handler administrationen kan indgå. Hvis kommunen vælger, at beholde købte arealer for at bruge dem til natur, vådområder, rekreative formål m.m., bliver puljen mindre.

Der er afsat midler til dækning af procesomkostningerne ved jordfordeling, dvs. til administration, lodsejerkontakt, berigtigelse, tinglysning mv. samt til undersøgelse af ejendomsmæssige forhold.

Administrationen har lavet en aftale om bistand til jordfordelingen med en konsulent, der har stor erfaring med jordfordeling.

Konsekvenser for andre udvalg

Der sker en uddelegering af køb og salg af fra Økonomiudvalget til administrationen. Indtil jorden er solgt, kan der blive tale om at der skal laves en driftsaftale af Kommunale ejendomme.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at beslutningskompetence vedr. køb og salg indenfor de foreslåede rammer uddelegeres til Kommunaldirektøren/Chefen for Miljø, Plan og Teknik

2. at Økonomiudvalget holdes orienteret om indgåede handler gennem orienteringsnotater, der beskriver formålet med købet, prissætningen, risikoafdækning og det videre forløb.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. januar 2021:

Fraværende:

Ad 1 og 2; Anbefales.

Udvalget forudsætter, at der tilkobles faglig ekstern juridisk bistand ved køb og salg.

Bilag

Bilag 1

Bilag 2

13. Det videre forløb for højvandssikring af Skælskør (B)

Sagsnr.: 330-2019-68208 Dok.nr.: 330-2020-453531 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte det videre forløb for højvandssikring af Skælskør.

Baggrund

I budget 2020-2023 er der i 2021-2022 afsat i alt 8 mio. kr. til højvandssikringen af Skælskør, svarende til den på tidspunktet estimerede kommunale andel i projektet. Som i de øvrige kystbeskyttelsesprojekter skal højvandssikringen finansieres gennem partsfordeling.

Den 13. januar 2020, besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget at der skulle afholdes borgermøde i Skælskør, hvor skitseprojektet og de tre løsningsforslag blev præsenteret. På udvalgsmødet den 30. marts 2020 besluttede udvalget, at sluseløsninger i yderfjorden skulle medtages i den videre offentlighedsproces.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede den 8. juni 2020 at få udarbejdet yderligere to løsningsforslag for højvandssikring af Skælskør. Desuden tilkendegav udvalget at de ikke ønskede løsning 1.

Det udvidede skitseprojekt belyser de tekniske løsning, budgettet samt en indledende vurdering i forhold til naturen; herunder Natura 2000. Det udvidede skitseprojekt behandler i alt fem løsninger:

· Løsning 1: Landbaseret løsning

· Løsning 2: Sluseporte under Vestergade og landanlæg

· Løsning 3: Sluse i yderhavnen og landanlæg

· Løsning 4: Sluse ved Slagter Næse

· Løsning 5: Sluse ved Vasebro

Det landbaserede anlæg er fortsat medtaget, fordi habitatdirektivet stiller krav om, at det projekt, som er mindst muligt indgribende i Natura 2000, prioriteres, og derfor skal der afdækkes alternative løsninger.

Udvidet skitseprojekt og udtalelse fra Kystdirektoratet

Nedenfor er skitseprojekterne opsummeret og sammenlignet i forhold til anlægsudgifter, antal beskyttede bygninger, driftsudgifter, levetid, afledte driftsudgifter og det er markeret hvorvidt den enkelte løsning skal konsekvensvurderes jf. habitatdirektivet. For beskrivelser af de enkelte løsninger se Bilag 1: Udvidet skitseprojekt.

Overordnet er det dyrere at etablere og vedligeholde en sluse, men prisen ændres ikke voldsomt i forhold til placering.

Løsning	Anlægs-omkostninger (mio.kr.)	Beskyttede bygning over 30 m2	Drift (kr./år)	Levetid (år)	Afledt drift (kr./år)	Konsekvensvurdering ift. Natura 2000
Løsning 1	14,4	93	-	100	210000	Nej
Løsning 2	18,3	97	25000	50(Sluse)	270000	Ja
Løsning 3	35,9	105	70000	50(Sluse)	540000	Ja
Løsning 4	34,3	131	70000	50(Sluse)	515000	Ja
Løsning 5	39,7	134	70000	50(Sluse)	595000	Ja

Et projekt skal konsekvensvurderes, når det ikke kan afvises, at det vil have en påvirkning på et Natura 2000 område. En konsekvensvurdering fastslår, hvorvidt der er en påvirkning.

Den indledende vurdering, fortaget af COWI er, at alle sluserne vil skulle gennemgå en konsekvensvurdering, mens det for landanlægget vurderes at der ikke vil være en væsentlig påvirkning og derfor vil denne løsning ikke skulle konsekvensvurderes.

På baggrund af skitseprojektet er der blevet indhentet en §2 udtalelse fra Kystdirektoratet. Se Bilag 2: Kystdirektoratets udtalelse til kommunalt fællesprojekt. Kystdirektoratet vurderer at alle fem løsninger rent teknisk vil kunne beskytte Skælskør mod oversvømmelse. Kystdirektoratet ønsker ikke at pege på hvilken løsning, der bør arbejdes videre med.

Møde vedrørende Natura 2000 For yderligere at afsøge mulighederne for at gennemføre et sluseprojekt, er der blevet afholdt møde med Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen. Se Bilag 3: Referat af møde om højvandssikring af Skælskør by og forholdet til Natura 2000.

Miljøstyrelsen præciserede, at hvis alle fem løsningsforslag er teknisk anvendelige og det ene forslag ikke har nogen påvirkning, så skal man arbejde med dette forslag. Hvis en konsekvensvurdering viser, at en eller flere af de andre løsninger ikke vil medføre en skade, så vil man også kunne arbejde med dem.

Det er ikke muligt at fravige habitatreglerne, hvis der er en alternativ løsning, som ikke påvirker Natura 2000 området, eller påvirker det mindre. At fravige kræver bydende nødvendige samfundsinteresser og ingen alternativer. Miljøministeriets departement tager først stilling til en fravigelse, når der foreligger et fuldt oplyst grundlag. Projektet skal altså være så langt at man har et udkast til tilladelse klar.

Den videre proces

I det udarbejdede materiale vurderer COWI, at alle sluseløsningerne vil skulle konsekvensvurderes ift. habitatdirektivet. Som del af en konsekvensvurdering vil påvirkningen af alternative løsninger indgå, altså vil løsning 1 indgå som et ikke-påvirkende alternativ, selv om der arbejdes videre med en af sluseløsningerne. Konsekvensvurderingen vil afgøre hvorvidt projektet kan tillades jf. habitatdirektivet.

Der kan først foretages en konsekvensvurdering, når der foreligger et konkret projekt. Derfor vil der skulle afsættes midler til detaljering af det valgte projekt, samt selve konsekvensvurderingen. Opgaven er estimeret til 500.000 kr. for en konsekvensvurdering af en af de ydre sluseløsninger.

Det vil være hensigtsmæssigt for det videre arbejde, at lave et samlet rådgiverudbud af højvandssikring af Skælskør, sådan at der kan arbejdes med den samme rådgiver gennem hele processen. Udvalget kan derfor træffe beslutning om, hvilken overordnet løsningsmodel, der skal sendes i udbud. Den beslutning omhandler den tekniske løsning og overordnede placeringen, ikke den præcise linjeføring og materialevalg. Efter udbuddet vil der bliver arbejdet videre med at konkretisere den valgte løsning herunder Natura 2000 konsekvensvurdering, endelig udformning, linjeføring, partsfordeling og borgerinddragelse. Opgaven vil afhænge af hvilken løsningsmodel der arbejdes videre med.

Realdania pulje til højvandssikring af byer

Realdania og Miljøministeriet har netop startet anden ansøgningsrunde til deres pulje Byerne og det stigende havvand. Der er ansøgningsfrist d. 2. april 2021og der gives støtte fra sommeren 2021. Der gives støtte til plan- og procesprojekter, som medvirker til udviklingen af nytænkende og helhedsorienterede løsninger, som kan bidrage til byernes beskyttelse og bæredygtighed på den lange bane – og bringe den udfordrede by et skridt nærmere realiseringen af en løsning.

I Skælskør vil Realdania midlerne kunne bruges til at se nærmere på en alternativ løsning i byen, en løsning der f.eks. kunne arbejde med sikring i etaper eller moduler, både i tid og rum.

Yderligere vil det være muligt at undersøge, hvordan en landløsning kan tilpasses til det eksisterende miljø og derved udvikle en løsning, der tager hensyn til havnemiljøet, det nuværende sikringsbehov, det stigende havvand og det omkringliggende Natura 2000 område.

Det vil desuden være en platform for, at samtænke ideer fra Masterplanen, og den bevarende lokalplan med en ny helhedsplan for havnen. Midlerne skal også styrke formidlingen og inddragelsen af borgerne, foreninger og virksomheder i Skælskør, Realdania giver støtte til procesforløb der gennem partnerskaber og samarbejde kan lede til nye, innovative multifunktionelle klimaløsninger.

Retligt grundlag

Kystbeskyttelsesloven.

Habitatdirektivet.

Handlemuligheder

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget kan vælge:

1) At beslutte hvilken løsning der skal sendes i udbud, på baggrund af det foreliggende materiale.

2) At inddrage borgerne og derefter vælge løsning. På grund af COViD-19 vil inddragelsen ske ved en interessetilkendegivelse sendt i e-boks til ejerne af fastejendom, der opnår beskyttelse. Der vil også blive afholdt et møde med Bymidtegruppen. På baggrund af interessetilkendegivelsen beslutter udvalget hvilken løsning, der skal arbejdes videre med.

3) At vente med at inddrage borgerne til forsamlingsforbuddet igen tillader forsamlinger, som muliggør et fysisk grundejermøde og Bymidtegruppemøde. På baggrund af de afholdte møder beslutter udvalget hvilken løsning, der skal arbejdes videre med.

4) At søge Realdania-puljen Byerne og det stigende havvand til processen med at udarbejde en langsigtet højvandssikringsstrategi for Skælskør.

Vurdering

Baseret på det udvidede skitseprojekt og den indledende vurdering i forhold til naturen, er der en betydelig risiko for, at et sluseprojekt ikke vil kunne gennemføres, fordi det vil påvirke Natura 2000. Det er administrationens vurdering, at en sluseløsning vil være dyrere både i proces, anlægsudgifter og drift. En udgift som vil blive pålagt de grundejere, der opnår fordel ved projektet. Derfor er det administrationens vurderingen, at de påvirkede grundejere bør høres som del af beslutningsgrundlaget.

Da der umiddelbart findes et alternativ, som ikke påvirker Natura 2000, vil et sluseprojekt ikke kunne gennemføres ved en afvigeprocedure. Derfor er det administrationens vurdering, at der er en væsentlig risiko for, at yderligere arbejde med en sluseløsning vil fordyre og forlænge processen og det vil blive nødvendigt efterfølgende at arbejde videre med en landbaseret løsning.

Det er yderligere administrationens vurdering, at der endnu ikke er blevet arbejdet kreativt og løsningsorienteret med mulighederne for at lave en velintegreret landbaseret løsning i Skælskør og at en landløsning ikke er synonym med en betonvæg langs Skælskør havn. Eksempelvis vil man kunne fjerne betonmuren på den vestlige side af havnen, ved at trække højvandssikringen ind på privat grund i form af terrænhævninger og/eller forstærkninger af eksisterende havemure, se Bilag 4: Alternativ landbaseret løsning. Det er administrationens vurdering, at der er mange muligheder for forbedringer af den landbaserede løsning og at det vil være en mere sikker investering at arbejde med en langsigtet højvandssikringsstrategi, der tager udgangspunkt i byen og hensynet til den omkringliggende natur.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Til udarbejdelse af en konsekvensvurdering af en sluseløsning i yderfjorden skal der, afsættes 500.000 kr. der kommer udover det overordnede anlægsbudget.

I tilfælde af at der opnås støtte fra Realdania vil de dække 50 % af procesomkostningerne. Kommunen skal altså lægge et tilsvarende beløb, det forslås at afsætte 400.000 kr. og dermed i brug 800.000 kr. til udarbejdelse af en landbaseret langsigtet højvandssikringsstrategi.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at søge Realdania om midler til at udarbejde en landbaseret, langsigtet, integreret højvandssikringsstrategi for Skælskør.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. januar 2021:

Fraværende:

Udvalget kunne ikke tilslutte sig indstillingen.

Som første prioritet ønsker udvalget forsat, at der arbejdes med løsning 4 , Slagtenæs - alternativ løsning 3, Sluse i yderhavnen og landanlæg.

Udvalget opfordrer til, at forvaltningen prioriterer ansøgning af statslige midler til kystsikring.

Der udarbejdes en plan for det videre arbejde, herunder inddragelse af borgerne.

Jørgen Grüner (F) tager forbehold for udvalgets prioritering, da Jørgen Grüner (F) er af den opfattelse, at det ikke vil være muligt at lave en kystsikring i et natura 2000 område. Vi må hellere arbejde med at få en så hensigtsmæssig landbaseret løsning som mulig.

Bilag

Bilag 1 Udvidet skitseprojekt

Bilag 2 Kystdirektoratets udtalelse til kommunalt fællesprojekt

Bilag 3 Referat af møde om højvandssikring af Skælskør by og forholdet til Natura 2000

Bilag 4 Alternativ landbaseret løsning

14. Slagelse Kommune forsyningselskaber - godkendelse af takster for spildevand 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2020-162043 Dok.nr.: 330-2020-479195 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om 2021 taksterne for SK Spildevand A/S kan godkendes.

Baggrund

Den 12. november 2020 godkendte bestyrelsen i SK Forsyning A/S taksterne for 2021, som herefter er sendt til godkendelse af Byrådet.

Byrådet skal i vurderingen sikre overholdelsen af følgende principper:

· at taksterne opfylder ”hvile i sig selv princippet” – pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og der må ikke opsamles uproportionelt store formuer.

· at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens borgere behandles lige.

· at taksterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder at SK Forsyning overholder det prisloft, der er fastsat af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Takster for spildevand

Spildevandstaksten for 2021 er uændrede i forhold til 2020. Det faste bidrag indeksreguleres normalt hvert år, således at der i 2021 skal betales 12 kr. mere end i 2020. Tilslutningsbidragene falder alene med den centralt fastsatte inflationsregulering, hvilket udgør -0,45 %.

Særbidrag (opkræves for særligt forurenet spildevand) opkræves a conto og fastsættes ud fra realiserede omkostninger i 2020. Beløbet opkræves kun en gang i slutningen af året. Taksterne vil derfor være tilrettet før næste opkrævning.

Vejbidraget for kommune- og statsveje opkræves iht. Betalingsvedtægten. Den forventede omsætning afhænger her af de realiserede anlæg. Vejbidraget på 6 % i 2021 er uændret i forhold til 2020.

Takster for Tømningsordningen

Tømningsordningen gælder for ejendomme i det åbne land og sommerhusområder, som ikke er kloakeret. Disse ejendomme skal én gang om året have tømt deres samletank eller bundfældningstank. Endvidere gælder tømningsordningen for fedtudskillere. Taksterne under tømningsordningen indeksreguleres i 2021 i forhold til slamsugning, hvilket medfører et fald i taksterne med -0,45 % i forhold til 2020.

SK Spildevand A/S opkræver med de nye takster i 2021 ca. 0,2 mio. kr. mindre end den indtægtsramme, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat i prisloftet.

Retligt grundlag

Den 1. juli 2009 trådte Vandsektorloven i kraft (Lov nr. 469 af 12. juni 2009). Med loven blev Forsyningssekretariat under Konkurrencestyrelsen oprettet. Forsyningssekretariatet fastsætter hvert år en indtægtsramme for, hvor mange penge SK Spildevand A/S må opkræve fra forbrugerne.

Kommunens godkendelse af kubikmetertakst og faste bidrag for spildevand sker efter betalingslovens § 3 (LBK nr. 553 af 24. april 2020). Kubikmetertakster og faste bidrag skal godkendes hvert år.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge enten at godkende, eller ikke at godkende 2021 taksterne for anlægs- og driftsbidragene for spildevand og tømningsordningen.

Hvis Byrådet ikke kan godkende taksterne, skal beslutningen begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling med SK Forsyning A/S om at nå til enighed om taksterne.

Byrådet kan ikke selv fastsætte taksterne.

Vurdering

De fremlagte takster vurderes ikke at stride imod de ovenfor anførte principper, som Byrådet skal tilse i forbindelse med godkendelsen af takstbladet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Takst- og bidragsændringer har betydning for kommunens udgifter til afledning af spildevand.

Konsekvenser for andre udvalg

Se pkt. ”økonomiske og personalemæssige konsekvenser”.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at takstblade 2021 for SK Spildevand A/S godkendes.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. januar 2021:

Fraværende:

Anbefales.

Bilag

Bilag 1: Godkendelse af takstblade - følgebrev

Bilag 2: Afgørelse om økonomiske rammer 2020-2021

Bilag 3: Takstblad spildevand

Bilag 4: Takstblad tømningsordning

15. Slagelse Kommunes forsyningsselskaber - Godkendelse af takster for drikkevand 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2020-163273 Dok.nr.: 330-2020-485560 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Der skal tages stilling til om, om taksterne for drikkevand for 2021 for SK Vand A/S kan godkendes.

Baggrund

Den 12. november 2020 godkendte bestyrelsen i SK Forsyning A/S taksterne for 2021, som herefter er sendt til godkendelse af Byrådet.

Almene vandforsyninger skal fastsætte takster en gang årligt. Taksterne består af et anlægs- og driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af en fast afgift samt en kubikmeterpris. Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

Byrådet skal ved vurderingen sikre overholdelsen af følgende principper:

· at taksterne opfylder ”hvile i sig selv princippet” – pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og der må ikke opsamles uproportionale store formuer.

· at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens borgere behandles lige.

· at taksterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder at SK Vand A/S overholder det prisloft, der er fastsat af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udmeldinger om økonomiske rammer.

Taksterne for 2021 er uændret vedrørende den variable takst og faldet 89 kr. i det årlige abonnement i forhold til taksterne for 2020. Dette er for at overholde den udmeldte indtægtsramme. Statsafgiften er faldet med 0,19 kr. pr. kubikmeter.

Taksterne er fastsat på baggrund af det bagvedliggende driftsbudget og de kommende investeringer hos SK Vand A/S. Takstfastsættelsen hos SK Vand A/S finder sted i overensstemmelse med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udmelding om økonomiske rammer, jf. Vandsektorloven.

Den nuværende vandsektorlov tager udgangspunkt i en totaløkonomisk regulering. Vandsektorlovens muligheder for udjævning af taksterne inden for en reguleringsperiode er udnyttet til at sikre stabile takster. Se vedhæftede bilag.

Retligt grundlag

Vandforsyningslovens § 53.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge enten at godkende eller ikke at godkende taksterne.

Hvis taksterne ikke godkendes, skal det begrundes, og kommune og forsyning må herefter indgå i en forhandling, så der kan blive godkendt et takstblad. Byrådet kan ikke selv fastsætte andre takster end de, der er foreslået af SK Vand A/S.

Vurdering

Det vurderes, at takstbladet kan godkendes, da SK Vand A/S overholder ovenstående principper, som kommunen skal tilse i forbindelse med godkendelse af takstbladet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Takstændringer har betydning for kommunens udgifter til drikkevand.

Konsekvenser for andre udvalg

Se pkt. ”Økonomiske og personalemæssige konsekvenser”.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at Takstbladet for drikkevand for 2021 for SK Vand A/S godkendes.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. januar 2021:

Fraværende:

Anbefales.

Bilag

Bilag 1 Godkendelse af takstblade Følgebrev

Bilag 2 SK Vand Takstblad for drikkevand for 2021

Bilag 3 Afgørelse om økonomiske rammer for 2021-2022 udmeldt fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Bilag 4 Budget for SK Vand for 2021

16. Fremtid for Slagelse forbrændingsanlæg (B)

Sagsnr.: 330-2020-10552 Dok.nr.: 330-2020-451589 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om man over for Byrådet vil anbefale, at der tages en principbeslutning om, hvorvidt man vil være villigt til at pålægge SK en aftagepligt på affaldsvarmen efter 2021.

Baggrund

AffaldPlus (A+) ejer og driver forbrændingsanlægget i Slagelse. Hidtil har A+ leveret damp til SK Forsynings (SKs) kraftvarmeværk, som producerer el og fjernvarme til fjernvarmenettet i Slagelse.

Men selskaberne er blevet uenige om, hvorvidt deres samarbejde skal fortsætte efter 2021, hvor den nuværende (midlertidigt forlængede) leveringskontrakt ophører.

Selskaberne er uenige om SK har en aftagepligt på varmen, om prisen på varmen og om varighed af en evt. ny aftale. Grundlæggende ønsker A+ at fortsætte samarbejdet frem til 2030, mens SK hurtigst muligt vil afslutte det. SK meddeler, at selskabet kan undvære affaldsvarme og fremstille al varme selv til en billigere pris.

Henover efteråret har både A+ og SK fremsendt projektforslag i forhold til varmeforsyningsloven. Projektforslagene udelukker hinanden og underbygger selskabernes respektive interesser.

A+ søger om at lukke forbrændingen i 2030, hvilket forudsætter, at SK aftager affaldsvarmen indtil da.

Et juridisk notat konkluderer, at SK ikke har aftage pligt.

SK søger om at etablere en varmepumpe og om at lukke forbrændingen i 2022/23.

Sagsbehandlingen af projektforslagene er lige startet.

Men på grund af selskabernes grundlæggende uenighed ser administrationen en situation for sig, hvor sagsbehandlingen vil blive lang og omkostningstung og sagen i sidste ende vil ende med en klagesag, medmindre de to (fælles)kommunale selskaber konstruktivt bidrager til en fremtidig løsning.

For at klarlægge rammerne for sagsbehandlingen, beder administrationen derfor om en principielt stillingtagen, hvorvidt man vil være villig til at tvinge SK til at aftage affaldsvarme efter 2021.

Hvis ikke der er politisk vilje til det, betyder det, at A+ projektforslag om at holde forbrændingen i drift frem til 2030, ikke bygger på et realistisk scenarie.

Retligt grundlag

Varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen BEK 1792 af 27. december 2018 åbner mulighed for at pålægge vilkår i godkendelser af projekter.

Kommunalbestyrelsen kan derfor som vilkår i en godkendelse af A+ projektforslag pålægge SK en aftagepligt. Det kan dog først ske hvis sagsbehandlingen viser, at A+ projektforslag er samfundsøkonomisk fordelagtigt, og at man politisk ønsker at godkende projektforslaget.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at træffe en principbeslutning om, at man er villig til at tvinge SK til at aftage affaldsvarme efter 2021.

Hvis denne mulighed vælges, vil sagsbehandlingen medtage det som et realistisk scenarie, at forbrændingen opretholdes frem til 2030.

Hvis SK pålægges aftage pligt og forbrændingen forbliver i drift, har det måske ingen betydning for varmekunderne, som kun skal betale den lavest mulige varmepris (se bilag).

Hvis SK kan redegøre for at aftagepligten medfører økonomisk tab for selskabet, kan det medføre en erstatningssag over for kommunen. Hvis forbrændingen holdes i drift kan det

også have en betydning for affaldskunderne. For falder salgsprisen på varmen under A+

produktionspris, medfører det en højere pris for affaldskunderne (se notat).

Byrådet kan også vælge at træffe en principbeslutning om, at man ikke er villig til at tvinge SK til at aftage affaldsvarme. Hvis denne beslutning vælges, vil det have indflydelse på sagsbehandlingen, idet det så ikke anses som et realistisk fremtidsscenarie at holde affaldsforbrændingen i gang frem til 2030. Lukker forbrændingen, vil det have økonomiske konsekvenser for både affalds- og varmekunder. Prisen for fjernvarme vil jf. SK falde, mens affaldskunderne på kortere sigt kommer til at betale mere. På længere sigt kan der måske

findes andre, billigere bortskaffelsesmuligheder for affaldet.

Byrådet kan vælge, at der ikke træffes nogen beslutning. Det vil medfører at sagsbehandlingen bliver lang, kompleks og koster både administrationen og selskaberne mange ressourcer samt en klagesag, da selskabernes respektive interesser er meget store.

Administrationen har udarbejdet et notat (bilag) som nærmere redegør for sagen. Notatet

har været fremsendt til kommentering hos selskaberne, deres bemærkninger er vedlagt

indstillingen. I notatet omtales en liste, som KL skal udgive i 2021. Listen over forbrændingsanlæg, som skal lukkes blev dog offentliggjort den 18. december 2020.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at der træffes en politisk principbeslutning om hvor vidt man

vil være villig til at pålægge SK en aftagepligt efter 2021, eller ej.

Der er en række argumenter som taler for, ikke at pålægge SK en aftagepligt. Regeringens

forsyningsstrategien sigter på, at der ikke pålægges aftagebindinger, og der er ingen grund

til at holde forbrændingen i drift længere end højst nødvendigt i forhold til at den danske

forbrændingssektor har en overkapacitet, og forbrændingen i Slagelse står på KL’s liste

over anlæg, som skal lukkes inden 2030. Forbrændingen er over 30 år gammel og gældfri.

Fastholdelse af forbrændingen i Slagelse i de næste 10 år vil også låse alt energiplanlægning

i Slagelse by frem til 2030. I forlængelse heraf vil det være optimalt hvis Slagelse Kommune som (med)ejere af selskaberne arbejder hen imod at A+ og SK bliver enige om en koordineret nedlukning af affaldsforbrændingen i Slagelse inden for en kortere årrække.

Lukningen af forbrændingen kan på den måde tage de fornødne hensyn til både varmeforsyningens kunder og affaldskunderne. Og nedlukningstidspunktet kan koordineres ift. det

nye udbud for affaldsindsamling (april 2022) mv.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Der er en sammenhæng med sagen, ejerstrategierne for SK og A+, samt A+ udvikling

frem til 2030, og et samfund hvor der skal afbrændes mindre affald.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1. at Byrådet træffer en principbeslutning om at man er

a. villig til at påtvinge SK aftagepligt efter 2021, eller

b. ikke er villig til at påtvinge SK aftagepligt.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. januar 2021:

Fraværende:

Pernille Ivalo Frandsen (V) blev erklæret inhabil som medlem af bestyrelsen i SK Forsyning.

Udvalget anbefaler b (udvalget er ikke villig til at påtvinge SK Forsyning aftagepligt).

Bilag

Affaldsforbrændingens fremtid_notat 26.oktober 2020

Bilag kopi af skrivelse til Energistyrelsen 11-11-2020

Skrivelse vedr. fremtiden for affaldsforbrændings-anlæg i Slagelse 16-11-2020

Bilag kopi af skrivelse til Forsyningstilsynet 11-11-2020

SKs kommentarer til notat

Notat-2020-09-25-PUBLICURE

Slagelse affalds energi fremtid

17. Genoptaget - Tude Ådal - valg af løsning (D)

Sagsnr.: 330-2020-140881 Dok.nr.: 330-2020-435089 Åbent

Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal drøfte den videre proces på Tude Ådal projektet

Baggrund

Den 26. oktober 2015 traf byrådet beslutning om at gennemføre Tude Å projektet.

Desuden er Tude Ådal projektet er senest blevet behandlet på Byrådets møde den 14. september 2020. Her blev orienteret om det seneste møde med Miljøstyrelsen omkring udfordringerne med vandområdeplanernes nye fiskemålsætninger for ørred, som har standset fremdriften i Tude Å projektet.

Særligt Sportsfiskerforbundet har anket, at Tude Å projektet, som det er vedtaget, ville kunne øge risikoen for tab af ørredyngel, når den skal vandre ud i Storebælt.

Området hvor naturgenopretningen sker, ligger uden for et område med fiskemålsætning for ørred, men fordi der muligvis kan gå ørredyngel tabt, så kan det ikke udelukkes, at projektet ville have en indirekte negativ indflydelse på ørred og dermed fiskemålsætningen opstrøms projektområdet.

Derfor blev det undersøgt om en dispensation fra miljømålene i forhold til naturgenopretningsprojektet var en mulighed. Miljøstyrelsen har vurderet, at så længe Slagelse Kommune blot fastholder, at ville opnå de gældende miljømål for Tude Å systemet, så kræver forholdet ikke en afgørelse fra Miljøstyrelsen. Sagen kan herefter afgøres af kommunens vandløbsmyndighed.

Sagen står hermed med reelt to muligheder:

1. man kan forfølge det oprindelige naturgenopretnings-projekt med at føre Tude Å tilbage i sit gamle forløb, som det allerede er vedtaget af Byrådet (genslyngningen)

2. man kan droppe ideen om naturgenopretning og genslyngning, og i stedet fastholde Tude Å i sit nuværende regulerede forløb

Lystfiskerne er desuden kommet med et løsningsforslag med en sluseløsning, som ikke er taget til følge jf. byrådets beslutning af 27. august 2018.

Administrationen ser dog ikke umiddelbart, at der er andre løsninger end de beskrevne.

Det er et politisk valg, hvilken løsning der ønskes.

Ud fra en helhedsvurdering, så vil det vedtagne projekt understøtte alle intentioner, der er i forhold til de samfundsmæssige interesser omkring miljø og natur. Det gælder ønskerne om at reducere kvælstofudledningen til Storebælt, øge biodiversiteten, få mere natur, få bedre afstrømningsforhold fra de dyrkede arealer, øge områdets rekreative kvalitet, genoprette den oprindelige natur og understøtte flere af miljømålene. I projektet forudsættes det desuden, at der gennemføres kompenserende tiltag ift. ørred svarende til 1½ mio. kr.

Vælges løsning 2 ovenfor, vurderes det at være en ringere løsning, i forhold til de ovenstående parametre.

Uanset hvilke valg der træffes, så planlægger administrationen et møde, dels med følgegruppen til Tude Å og dels med Sportsfiskerforbundet.

Under punktet vil administrationen redegøre nærmere for situationen.

Retligt grundlag

Tude Å projektet gennemføres som en del af Miljømålslovens og herunder vandområdeplanernes krav om at reducere kvælstofudledningen til Storebælt.

Uanset valg af løsning skal vandløbsmyndigheden give en tilladelse efter vandløbslovgivningen.

Handlemuligheder

Projektet kan blive behandlet i Tude Å projektets følgegruppe samt med sportsfiskerne så en udtalelse herfra kan indgå i et beslutningssag på MPL’s møde i december.

Vurdering

Administrationen vurderer umiddelbart, at genslyngningsprojektet bør anbefales.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Genslyngningen vil koste mere i anlægskroner men til gengæld må Slagelse Kommune påregne en mindre statslig finansiering hvis genslyngningen droppes, samt en del omkostninger til projektændringer og fornyede lodsejerforhandlinger. Netto vurderes det, at de to projekter koster kommunen ca. det samme.

Konsekvenser for andre udvalg

Kultur- og Fritidsudvalget kan have en interesse i at fastholde Tude Å projektet med genslyngningen. Hermed skabes et autentisk landskab, der understøtter vikingefæstningen Trelleborgs placering tæt ved Storebælt, og tilgodeser rekreative interesser for lokalområdet, de mange sommerhusejere og for turister, der besøger Trelleborg og strandene ved Frølunde og Næsby.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at sagen drøftes med henblik på en genoptagelse til mødet i december.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 2. november 2020:

Fraværende:

Drøftet.

Udvalget ønsker at fastholde det oprindelige genslyngningsprojekt.

Udvalget tilslutter sig indstillingen om gennemførelse af det oprindelige projekt, vedtaget af et bredt flertal i byrådet af flere omgange.

Udvalget vurderer, at projektet med de foreslåede tiltag rummer rimelige muligheder for kompromiser der tager hensyn til de skitserede udfordringer.

Udvalget udtrykker opbakning til forvaltningens omfangsrige arbejde med at arbejde for en fælles forståelse og løsning, og ser med forventning frem til den allerede planlagte dialog med sportsfiskerforeningen.

Udvalget ønsker, at der findes en løsning ved slusen/Bildsøvej såfremt sagen trækker i langdrag.

Steen Olsen (A) kunne ikke tilslutte sig ovenstående på baggrund af det 10 årige sagsforløb.

Anne Bjergvang (A) indstiller, at man i stedet søger en forligsmæssig løsning. Det er vigtigt at arbejde for at undgå klagesager. Anne Bjergvang (A) ønsker, at der udsendes en tids- og handlingsplan incl. korrekt oplysning om, hvor sagen kan lande i klagesystemet, herunder om der er mulighed for at klage til EU.

Anne Bjergvang (A) henledte opmærksomheden på sluseproblematikken, som bliver aktuel, når sagen forventeligt påklages.

Steen Olsen (A) ønsker sagen inkl. beslutning af 27. august 2018 forelagt byrådet, og mener ikke at notatark til sagen er dækkende for belysning af sagen.

Der afholdes møde den 4. november 2020 med sportsfiskerne, hvor Tude Å bl.a. er på dagsorden.

Der afholdes følgegruppemøde om Tude Å den 10. november 2020.

Udvalget holdes løbende orienteret.

Sagen genoptages på næste møde som beslutningssag.

Genoptaget.

Administrationens bemærkninger:

Status:

Siden udvalgets møde den 2. november 2020 har administrationen afholdt et møde med sportsfiskerne, hvor Sportsfiskerforbundets direktør Lars Rasmussen opfordrede til, at parterne bør indgå i en fornyet dialog for at finde en løsning.

Desuden er der afholdt et møde i Tude Å Projektets følgegruppe, hvor sportsfiskerne deltog med Per Christensen og Lars Rasmussen. Også her udtrykte sportsfiskerne deres interesse i at indgå i en fornyet dialog. Et klart flertal i følgegruppen ønskede projektet gennemført som det foreligger dvs. inklusiv genslyngningsdelen af Tude Å. Følgegruppen anbefalede dog enstemmigt, at kommune og sportsfiskerne udnytter momentum til at finde en løsning, der kan afholde sportsfiskerforbundet fra at påklage den afgørelse, som kommunens vandløbsmyndighed skal give forud for projektets gennemførelse.

Den 26. november har kommunen med rådgiver (Niras) samt sportsfiskerne og repræsentanter fra DTU Aqua afholdt en temadag med tur i projektområdet, og en efterfølgende dialog i sportsfiskernes klubhus, om de muligheder der bør eller kunne afdækkes.

Temadagen var rigtig konstruktiv, og afdækkede særligt, at hvis projektet kunne tilstræbe en meget lille lukketid på sluseanlæg, en bedre strømning i vandløbets nedre del og endelig en bedre salinitet (udveksling mellem fersk og salt vand), så er parterne enige i, at der kan fås et bedre projekt ift. ørredproblematikken.

Samtidig er parterne enige om, at uanset hvilke resultat der opnås, så skal der fortsat være fokus og samarbejde om de øvrige projekter, der skal understøtte vandområdeplanens fiskemålsætninger i Tude Å.

Efter temadagen har Niras overvejet løsningsmodeller, som kan tilgodese parternes interesser. Det er forudsat, at genslyngningen og vandet fra Tude Å fortsat indgår i projektet, sammen med minimal lukketid i slusen, god strøm i vandløb og bedre salinitet.

Niras peger på, at hvis Tjokholms-slusen flyttes, og i stedet bygges sammen med underføringen ved Bilsøvej, ville det være muligt at komme nærmere de ønskede målsætninger om en begrænset lukketid og større salinitet. Samtidigt ville man kunne undgå de smoltdiger, der var forudsat i det oprindelige projekt.

En nøjagtig beregning udestår, men umiddelbart vurderes det, at ændringerne kan gennemføres nogenlunde udgiftsneutralt, dvs. at de ekstra rådgiveromkostninger og tilretninger i projektet kan opvejes af tilsvarende lavere anlægsomkostninger.

Samtidigt vil det være en klar fordel for den fremtidige vedligeholdelse, hvis projektet kan gennemføres uden etableringen af smoltdiger, som der var forudsat i det foreliggende projekt.

Niras har telefonisk drøftet forslaget med Sportsfiskernes samarbejdspart DTU Aqua, som kunne tilslutte sig det fremlagte oplæg til undersøgelser og tiltag.

Administrationen anbefaler, at udvalget tilslutter sig gennemførelse af de pågældende undersøgelser, som skitseret i bilagte beskrivelse fra Niras, og så de kan indgå som oplæg til en endelig beslutning om projektudformning og igangsætning i udvalg og byråd i februar.

Notat vedlagt.

Med hensyn til klagefrister mv:

Med hensyn til klagefrister henvises til vedhæftede notat fra seneste udvalgsdagsorden, hvor klagenævnets sagsbehandlingstid er oplyst til knapt 7 måneder. Klagenævnets afgørelse er endelig, men sagen kan tages videre til domstolene.

For klager til EU systemet er der ikke oplyst sagsbehandlingstider, men som udgangspunkt skal alle muligheder i de nationale systemer været prøvet først herunder en retslig prøvelse. Muligheden for at anke en afgørelse til retssystemet er typisk ½ år, hvorefter sagen jo skal igennem domstolene med den tid det tager.

Først herefter går sagen videre til EU-systemet.

I forhold til klager til EU systemet kan henvises til https://www.eu.dk/da/borger-i-eu/klage-til-eu

Alle der er part i sagen fx nogle af lodsejerne samt DN og Sportfiskerforbundet er klageberettigede. I sidste ende afgør Klagenævnet dog spørgsmålet om klageberettiget

Det skal understreges, at der ikke kan stilles nogen garanti for, at kommunens afgørelser ikke bliver påklaget. Det gælder uanset hvilke løsning der vælges. (Klagemuligheden er en rettighed som borgerne har, og som kommunen ikke kan eller skal forhandle sig ud af).

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. januar 2021:

Fraværende:

Udvalget tilslutter sig gennemførelsen af undersøgelsen.

Bilag

Kort tude Å projektområder

Med eller uden Tude Å - skema

Bilag - ATR-skema for ændring af højvandslukket