Økonomiudvalget – Referat – 19. juni 2017

1. Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-3392 Dok.nr.: 330-2017-390520 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Godkendelse af dagsorden.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at dagsordenen godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Godkendt.

2. Siden sidst fra udvalgets medlemmer (O)

Sagsnr.: 330-2017-3392 Dok.nr.: 330-2017-390807 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Orientering fra udvalgets medlemmer.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Taget til efterretning.

3. Orientering fra borgmester og kommunaldirektør (O)

Sagsnr.: 330-2017-3392 Dok.nr.: 330-2017-390977 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Orientering fra borgmesteren og kommunaldirektøren.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Taget til efterretning.

4. Revisionsberetning og endelig godkendelse af regnskab 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2017-41446 Dok.nr.: 330-2017-382707 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende revisionsberetninger for regnskabets året 2016, samt endelig godkende årsrapporten for 2016. Derudover skal Byrådet godkende revisionsberetninger fra Boligselskabet Sjælland for regnskabsår 2015 og 2016 udarbejdet af boligselskabets revision PWC.

Baggrund

Revisionsberetning

I henhold til Lov om Kommunernes styrelse skal Byrådet godkende revisionsberetninger for regnskab 2016.

EY har fremsendt revisionsberetning nr. 10 og 11 for regnskabsåret 2016:

· Revisionsberetning nr. 10 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v. for 2016

· Revisionsberetning nr. 11 vedrører revision af årsregnskabet 2016

Revisionsberetningerne 10 og 11 er efter gældende regler fremsendt til Byråd og vedhæftet nærværende sag.

Revisionsberetning nr. 10 – social revision

Revisionsberetningen for 2015 medførte 3 regnskabsbemærkninger på det sociale områder:

1. Manglende økonomisk opfølgning jf. Aktivlovens § 10

2. Mentorområdet

3. Sygedagpengeområdet

Alle 3 bemærkninger er fulgt op og dermed lukkede i løbet af 2016.

Revisionsberetningen for 2016 har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Revisionsberetning nr. 11 – revision af regnskab 2016

Revisionsberetningen for 2015 medførte 1 regnskabsbemærkning:

1. manglende anlægsstyring

Regnskabsbemærkningen er fulgt op og lukket i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Revisionsberetningen for 2016 har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Øvrige forhold

Intern revision følger op på revisionens anbefalinger.

Endelig godkendelse af årsrapport for 2016

I henhold til Lov om Kommunernes styrelse skal Byrådet foretage en endelig godkendelse af årsregnskabet, når resultatet af den udførte revision foreligger.

Regnskabet blev den 24. april 2017 oversendt til revision og har ifølge revisionsberetningerne ikke givet anledning til bemærkninger.

Årsrapporten er vedhæftet sagen, tillige med revisionspåtegningen.

Regnskab for kommunale ældreboliger

De kommunale ældreboliger blev indtil 1. januar 2017 administreret af Boligselskabet Sjælland og regnskaberne bliver revideret af boligselskabets revisor PWC. Regnskaberne bliver efterfølgende indarbejdet i kommunens regnskab forskudt med et år, det vil sige, at regnskaberne for 2015 er indarbejdet i kommunens regnskab for 2016. Fra 2017 bliver regnskaberne optaget direkte i kommunens regnskab og vil fremover være en del af det kommunale regnskab. Der vil fremover ikke være en forskydning af regnskabsårene, hvorfor Byrådet skal godkende revisionsprotokollatet både for 2015 og 2016.

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger

Revisionsprotokollatet for årsregnskab 2015 og 2016 vedlægges til orientering.

Retligt grundlag

Revisionsberetninger:

Lov om Kommunernes styrelse § 42 stk. 4, og § 42 b

Endelig godkendelse af årsrapport:

Lov om Kommunernes styrelse § 45 stk. 2

Kommunale ældreboliger

Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. § 113

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Center for Økonomi anbefaler, at revisionsberetninger for 2016, samt revisionsprotokollat for 2015 og 2016 vedrørende kommunale ældreboliger alle godkendes.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen

Indstilling

Økonomi og Teknik direktøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at revisionsberetningerne 10 og 11 vedrørende regnskabsåret 2016 godkendes

2. at årsrapport for 2016 godkendes

4. at revisionsprotokollat for 2015 og 2016 vedrørende kommunale ældreboliger godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales til Byrådets godkendelse, idet det bemærkes at der ikke var noget 3. "at"

Bilag

2017_Revisionsberetning nr 10_sociale udgifter_2016_Slagelse Kommune

2017_Revisionsberetning nr 11_årsregnskab_2016_Slagelse Kommune

Årsrapport 2016 for Slagelse Kommune

Boligselskabet Sjælland - revisionsprotokollat 2015

Påtegning2016_Slagelse Kommune

Boligselskabet Sjælland - Revisionsprotokollat 2016

5. Budgetorientering pr. ultimo maj 2017 (O)

Sagsnr.: 330-2017-41814 Dok.nr.: 330-2017-388206 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om udvikling i forbrugsprocenter og den gennemsnitlige kassebeholdning pr. ultimo maj samt givne tillægsbevillinger til budget 2017.

Baggrund

I de måneder, hvor der ikke forelægges budgetopfølgninger, orienteres Økonomiudvalget omkring væsentlige forhold, som indikerer den økonomiske udvikling.

Center for Økonomi har i bilag 1 indarbejdet forskellige grafer og tabeller som viser udviklingen i forbrugsprocenter og den gennemsnitlige kassebeholdning, samt økonomiske forhold af væsentlig betydning for udviklingen i kassebeholdningens størrelse. Situationen giver følgende hovedkonklusioner:

Udvikling i serviceudgifter

Forbrugsprocent for serviceudgifterne ultimo maj 2017 ligger 0,3 %-point højere end samme tid sidste år. Ved afslutningen af 2016 var der tale om en overskridelse af servicerammen på 1,3%.

Forbrugsprocenten i forhold til det korrigerede budget (indeholder bl.a. de overførte midler) ligger på niveau med forbrugsprocenten for det vedtagne budget. Derfor er det sandsynligt at det korrigerede budget for serviceudgifterne overskrides i 2017.

Udvikling i anlægsudgifter

Forbrugsprocenten på anlæg ligger lavere end i 2016.

Likviditetsudvikling

365-dages gennemsnitlig likviditet var ved udgangen af maj 179 mio. kr. Ved udgangen af 2017 forventes den alt andet lige at være 139 mio. kr.

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyns bestemmelser omkring løbende budgetorientering til Økonomiudvalget.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Budgetorienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Økonomiudvalget ønsker, at de kendte økonomiske bindinger i forhold til kassebeholdningen fremlægges til budgettemamødet den 21. juni. I øvrigt taget til efterretning.

A konstaterer, at budgetopfølgningen tyder på, at der er behov for endnu en forøgelse af Slagelse Kommunes kassekredit eller salg af værdipapirer allerede ved slutningen af indeværende år, og at de i budgetopfølgningen anvendte overslagstal for 2018 formentlig ikke afspejler det reelle likviditetsforbrug, og at likviditetsprognosen, der viser at likviditeten i maj 2018 vil nå ned på 102 mio. kr., formentlig er for positiv.

Bilag

Bilag 1 - Budgetorientering pr. ultimo maj

6. Udmøntning af rammereduktioner vedr. budget 2017 - Økonomiudvalgets eget fagområde (D)

Sagsnr.: 330-2017-41257 Dok.nr.: 330-2017-381000 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal drøfte og anbefale udmøntning af rammereduktioner til Byrådet.

Baggrund

Byrådet besluttede den 29. maj 2017 (pkt. 2), at der - i lighed med andre fagudvalg - skal gennemføres en rammereduktion på 1 % af serviceudgifterne i 2017 på Økonomiudvalgets eget fagområde. Det svarer til et beløb på 4,3 mio. kr.

Her ud over besluttede Byrådet, at en række centrale forventede mindreforbrug i 2017 lægges i kassen. Disse beløber sig til 9,7 mio. kr. Specifikation heraf fremgår af samlet sag til Byrådet vedr. rammereduktioner for udvalgene.

Retligt grundlag

Jf. styrelseslovens §40 Stk. 2. er bevillingsmyndigheden hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Handlemuligheder

Rammereduktionen på 4,3 mio. kr. vil skulle fordeles imellem en lang række centre, enheder og puljer under økonomiudvalgets enheder, idet Administrationen vil foretage den præcise udmøntning efter drøftelse og forelæggelse for sektor MED m.m.

Kendte mindreforbrug vedrører puljemidler anbefales lagt i kassen som en del af de 9,7 mio. kr. Der er således ikke mindreforbrug som kan anvendes i udmøntningen af 1 procentbesparelsen.

For at udmønte rammereduktionen på 1 pct. vil en mindre andel af reduktionen på 4,3 mio. kr. derfor vedrøre lønsum og stillinger i administrationen.

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Fremgår af teknisk forslag til udmøntning, der fremlægges på mødet.

Jf. MED aftalen er der afholdt møder i berørte sektorMED forud for fagudvalgets behandling, således at MED udvalgene har mulighed for at komme med bemærkninger forud for den politiske behandling. Bemærkninger fra MED udvalgene fremgår af bilag 1.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at udmøntningen af rammereduktioner på 1 % indenfor udvalgets berørte områder drøftes og derefter indarbejdes i den samlet sag til Byrådet vedr. rammereduktionerne.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Direktionen orienterede om, at de vil friholde arbejdsmarkedsområdet.

Økonomiudvalget anbefaler over for byrådet, at besparelsen på 1% udmøntes inden for Økonomiudvalgets samlede ramme.

Bilag

Bilag 1 - Høringssvar MED-udvalg

7. Udvalgenes samlede rammereduktioner vedr. budget 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2017-41345 Dok.nr.: 330-2017-381810 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet træffer beslutning om reduktioner i Budget 2017.

Baggrund

Slagelse Kommunes økonomi er under pres. Bl.a. er driftsudgifterne for høje set i forhold til indtægterne, og dermed er der et betydeligt pres på likviditeten. Det er derfor vigtigt at der iværksættes tiltag, således at der ikke sker yderligere forværring af økonomien og der skabes balance i økonomien.

Byrådet besluttede derfor den 29. maj 2017, at der skal iværksættes en række tiltag for at bringe økonomien i balance, og i første omgang skal følgende besparelser effektueres:

a) Inden sommerferien gennemføres en rammereduktion på 1 pct. af de servicerammebelagte udgifter i 2017, undtaget er de borgernære områder Handicap og Psykiatri, Sundhed og Senior samt Uddannelsesområdet. Endvidere undtages administrationsbesparelser på centrene på de tre områder også for 1% besparelser.

Servicerammen for resten af udvalgene er ca. 900 mio. kr., og den forventede effekt er således 9,4 mio. kr. i resten af 2017.

b) En række centrale forventede mindreforbrug i 2017 på i alt 9,7 mio. kr. lægges i kassen

Forslag fra fagudvalgene vedr. ovenstående pkt. a) fremgår af bilag 1 sammen med forslag vedr. centrale forventede mindreforbrug under Økonomiudvalget (pkt. b). De nævnte reduktioner er 1-årige i 2017.

Derudover er partierne i Byrådet enige om at ovenstående foreslåede besparelser ikke er tilstrækkelige til at bringe balance i økonomien, og at der er brug for en række yderligere tiltag. Forslag hertil drøftes i det nedsatte §17.4.-udvalg og godkendes efterfølgende af Byrådet.

Retligt grundlag

jf. styrelseslovens §40 Stk. 2. er bevillingsmyndigheden hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge, om de anbefalede rammereduktioner skal godkendes eller der ønskes ændringer heri.

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

HovedMED og SektorMED har haft mulighed for at kommentere reduktionskravene, og udtalelser fra MED-udvalgene fremgår af bilag 2.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Drift: 1%-rammereduktion	Jfr. bilag 1	-9.417
Drift: centrale konti mindreforbrug	Jfr. bilag 1	-9.700
Finansiering
Kassen		19.117

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Rammereduktioner på serviceudgifterne på 9,417 mio. kr. gennemføres som beskrevet i bilag 1 sammen med forventede mindreforbrug på centrale konti på 9,7 mio. kr. hermed tilføres kassen dermed 19,117 mio. kr. i 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales til Byrådets godkendelse, herunder at besparelsen vedr. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på 159.000 kr. findes inden for Økonomiudvalgets ramme.

Bilag

Bilag 1 - Udvalgenes forslag til reduktioner

Bilag 2 - Høringsvar alle MED-udvalg

Bilag 2a - Sektor MED for Center for Beredskab

Tilrettet bilag - erstatter Bilag 2 - Høringsvar alle MED-udvalg

8. Budgetdrøftelse på Økonomiudvalget eget fagområde - Budget 2018-2021 (D)

Sagsnr.: 330-2017-41849 Dok.nr.: 330-2017-388980 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Udvalget drøfter temaer, som det vil være væsentligt at have opmærksomhed på i forbindelse med budgetlægningen for 2018-2021, herunder om der er emner, der skal nærmere belyses frem til Byrådets temamøde om budgettet i juni.

Baggrund

Byrådet godkendte på sit møde den 27. februar 2017 proces for udarbejdelse af Budget 2018-2021.

Udvalget har den 18. april 2017 drøftet budget 2018-2021. Udvalget skal på mødet i juni drøfte budgetgrundlaget (jfr. bilag 1) på baggrund af:

· Tidligere drøftelser på aprilmødet

· 2. budgetopfølgning herunder udfordringer og ønsker herunder finansiering heraf

· Budgetoverslag 2018 -2021 i vedtagne Budget 2017

· Budgetseminaret i april.

Der er til brug for udvalgets budgetdrøftelser udarbejdet et foreløbigt budgetgrundlag. Budgetgrundlaget vil blive opdateret på baggrund af økonomiaftalen mellem KL og Regeringen i og indgå i det administrative budgetgrundlag. Efter økonomiberegning af aftalen vil et nyt administrativt budgetgrundlag blive fremsendt til Byrådet den 8. august 2017 og blive forelagt til økonomiudvalgets drøftelse og afklaring af den videre proces den 14. august 2017.

Som en del af budgetproceduren er der på baggrund af udvalgenes drøftelser endvidere udarbejdet et skøn over udvalgets kan og skal opgaver til udvalgets inspiration og drøftelse, jfr. bilag 2.

Udvalget kan vælge at inddrage hele Byrådet i drøftelse af de emner, som udvalget lægger vægt på. Dette sker på Byrådets temamøde i den 21. juni.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen.

Handlemuligheder

Udvalget har mulighed for at drøfte emner, der vurderes relevante for udarbejdelse af budgetforslag, samt hvordan områdets interessenter, herunder brugerbestyrelser og råd, skal involveres i budgetprocessen.

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at udvalget drøfter budget 2018-2021 på Økonomiudvalget eget fagområde, herunder udfordringer og ønsker samt finansiering heraf

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Økonomiudvalget ønsker til de kommende budgetforhandlinger:

- Oplæg til styrkede styringsregler

- Status på vedtagne effektiviseringer og besparelser i budgetårene 2018-2020

- Opdeling af Økonomiudvalgets budgetgrundlag på løn og diverse andre driftsomkostninger

Bilag

Bilag 1 - Budgetgrundlag B2018-2021

Bilag 2 -Oversigt over Kan+skal opgaver

9. Garantiprovision ved kommunal garantistillelse (B)

Sagsnr.: 330-2017-25262 Dok.nr.: 330-2017-381214 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal beslutte omfanget af garantiprovision og niveauet for opkrævningen.

Baggrund

Byrådet godkendte den 27. september 2012, at der skulle opkræves garantiprovision af garantier stillet overfor varmeselskaber og siden blev det udvidet til også at omfatte øvrige forsyningsområder. Kommunen opkræver en stiftelsesprovision på 0,3 % af hovedstolen og en løbende provision af restgælden ultimo året på nye lån. Indtil videre opkræver vi garantiprovision ved SK-Varme, Hashøj Vandforsyning Vest, Bjergby Mark Vandværk og Omø Vandværk.

Kommunerne har ved kommunal garantistillelse en forpligtigelse til at opkræve en garantiprovision på markedsvilkår. Det følger af EU-Domstolens faste retspraksis, at finansielle garantier, der stilles af det offentlige, som udgangspunkt indebærer en økonomisk, konkurrencefordrejende fordel og derfor er statsstøtte.

Denne retspraksis har ikke været praktiseret i kommunerne før omkring 2012, og der har hersket stor usikkerhed om, hvordan kommunerne skulle forholde sig til allerede stillede garantier. Sønderborg kommune valgte i 2012, at varsle og opkræve garantiprovision på allerede eksisterende lån, og det kom der en retssag ud af. Sagen blev behandlet både i By- og Landsret.

Af landsrettens afgørelse blev det fastslået, at en kommune er forpligtet til at opkræve provision på markedsvilkår for lån til forsyningsvirksomheder. Garantiprovisionen skal svare til det, som en privat investor ville kræve. Således vil en engangsprovision eller en meget lav provision som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt. Førende advokater på området vurderer, at en del kommuner på baggrund af dommen må overveje lovligheden af eksisterende garantier. For lidt opkrævet garantiprovision er ulovlig statsstøtte, der som udgangspunkt skal tilbagebetales til statskassen. Dermed kommer støttebeløbet hverken selskabet – eller kommunen – til gode. Det beløb, man risikerer at skulle betale til statskassen, øges, jo længere tid en støtteordning pågår. For meget opkrævet garantiprovision vil omvendt kunne sidestilles med en udlodning fra selskabet, der vil udløse en statsafgift på 40-60 % af den opkrævede garanti.

Garantiprovisionen skal afspejle den pris en privat aktør på markedet ville opkræve for den samme ydelse og den økonomiske risiko kommunen påtager sig ved garantistillelsen. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke faste retningslinjer for beregning af denne ”risikopræmie” m.v. Sydbank har i en analyse foretaget af en anden kommune via EY i september 2016 oplyst, at banken vil opkræve en garantiprovision for en garanti stillet overfor et forsyningsselskab på et niveau mellem 1-1,5 %. Slagelse kommune opkræver p.t.0,3 % og må anses for at være under markedspris. Dertil kommer, at vi ikke tidligere har opkrævet garantiprovision på ”gamle” lån, hvilket kommunen ifølge Landsretsdommen er forpligtet til.

Pligt til at opkræve garantiprovision på forsyningsområdet

På hele forsyningsområdet har kommunen en forpligtigelse til, at opkræve garantiprovision på markedsmæssige vilkår. Nedenfor er skitseret betydningen for debitorer og kommune ved fortsættelse af opkrævning af 0,3% med udvidelse af ”gamle” garantier og en forhøjelse til henholdsvis 0,9 %, 1,0 %, samt 1,2 %.

Opgørelse pr. 31/12 2016 (1.000 kr.)

Debitor:	0,30%	0,90%	1,00%	1,20%
Bjerby Mark Vandværk		6,9	8,0	10,4
Hashøj Kraftvarmef.	67,4	202,1	224,6	269,5
Hashøj vandforsyning Vest		3,3	3,9	5,0
Kirkestillinge vandværk	4,7	13,9	15,5	18,6
Omø Vandværk		32,2	37,5	48,3
SK Spildevand	584,6	1.753,8	1.948,7	2.338,5
SK Vand	91,3	274,0	304,4	365,3
SK Varme		780,0	910,0	1.170,1
Affald+	230,4	691,2	768,0	921,6
I ALT	978,4	3.757,4	4.220,6	5.147,3

De med grå markerede bliver allerede opkrævet med 0,3%. Affald+ er opgjort til Slagelse kommunes andel. Omkostningen vil falde efterhånden gælden bliver afviklet.

Garantistillelse for Affald+ er sket i solidarisk hæftelse med de øvrige ejerkommuner, og der bør findes et fælles udgangspunkt for opkrævning af garantiprovision.

Der skal opkræves garantiprovision på forsyningsområdet på markedsvilkår jf. Statsstøttereglerne og det skal ske ud fra en individuel vurdering, men praksis i kommunerne er, at der fastlægges en fast %- sats.

Ret til at opkræve provision på den kommunale garantistillelse

Kommunen har ret til at opkræve garantiprovision på alle kommunale garantistillelser med undtagelse af støttet byggeri. De garantier kommunen har stillet udover forsyningsområdet er primært selvejende institutioner, herunder haller, kulturelle institutioner, forsamlingshuse og gadelys – institutioner, der alle mere eller mindre er understøttet af Slagelse Kommune, og hvor det indirekte bliver Slagelse Kommune, der kommer til at finansiere en opkrævning af garantiprovision.

De eneste garantier, der kan være interessant i denne sammenhæng er Korsør Havn og digelaugene:

Opgørelse pr. 31/12 2016 (1.000 kr.)

Debitor:	0,30%	0,90%	1,00%	1,20%
Korsør Havn	54,6	163,8	182,0	218,4
Omø Digelaug Nord	4,7	14,2	15,8	19,0
Bisserup Digelaug	0,8	2,5	2,8	3,4
i alt	60,1	180,5	200,6	240,8

Retligt grundlag

Artikel 107 stk. 1 i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Kommissionens meddelelse om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier.

Dom afsagt den 25. januar 2015 af Venstre Landsret V.L.B-1704-14.

Handlemuligheder

Da det ikke er et valg, at opkræve garantiprovision, så skal der tages stilling til, hvor niveauet for opkrævning af garantiprovision skal ligge og der bør gives mandat til, at indlede et samarbejde med de øvrige ejer-kommuner om niveauet for opkrævning af garantiprovision, for så vidt gælder Affald+ indenfor en nærmere godkendt ramme.

At der for de områder, hvor der er ret til at opkræve garantiprovision træffes beslutning om, hvorvidt der skal ske en opkrævning af garantiprovision.

Vurdering

Markedsniveauet vurderes til at ligge mellem 0,9 til 1,2 % og Center for Økonomi anbefaler, at alle forsyningsselskaber opkræves med en løbende garantiprovision på 1%. Ud fra den betragtning, at Sydbank har givet en generel udtalelse til EY, om hvor niveauet ligger og ved at sammenligne os med andre kommuner.

Debitorerne vil blive varslet med mindst 6 måneder, så de har mulighed for, at undersøge markedet, og har muligheden for optage andre lån på markedsvilkår. Der kan dog ikke optages lån i Kommunekredit uden kommunal garantistillelse. En erfaring en anden kommune har gjort sig i forbindelse med fastsættelse af garantiprovision er, at enkelte af debitorerne fravalgte kommunal garantistillelse – hvilket indikerer, at markedsniveauet ligger lige omkring 1%.

Der bør indledes forhandlinger med de øvrige ejer-kommuner af Affald+, så opkrævningen af garantiprovision er ens for samtlige kommuner. Det anbefales, at Center for Økonomi får mandat til, at forestå forhandlingerne og godkende størrelsen på provisionen indenfor en ramme på 0,9 til 1,2%.

Derudover skal det drøftes om der skal opkræves garantiprovision ved Korsør Havn og digelaugene.

Ved andre garantiansøgninger vil der blive taget individuelt stilling til, om der skal opkræves garantiprovision eller ej.

Fastsættelse og opkrævning er gældende fra indeværende regnskabsår.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den opkrævede garantiprovision vil udløse en indtægtsbevilling. Der vil blive fremsendt en bevillingssag, når omfanget af garantiprovisionen er kendt.

Bevillingen vil påvirke regnskabet for 2017 positivt, men vil ikke have nogen likviditetspåvirkning før i 2018, da opkrævningen sker ultimo året. Provenuet af garantiprovision tiltænkes fra 2018 at indgå til dækning af den besluttede besparelsespulje på 30 mio. kr. for budget 2018.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen

Indstilling

Økonomi- og Teknik direktøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Garantiprovision på forsyningsområdet for de virksomheder, der ejes af Slagelse Kommune fastlægges til 1 %

2. at Der gives mandat til Center for Økonomi til at forstå forhandlinger med de øvrige ejer-kommuner af Affald+ på de nævnte vilkår

3. at Det drøftes, hvorvidt der skal opkræves garantiprovision for Korsør Havn og digelaugene, og evt. beslutter et niveau for garantiprovisionen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18. april 2017:

Fraværende:

Sagen sendes til udtalelse hos forsyningsselskaberne og Korsør Havn inden der træffes endelig beslutning.

Økonomiudvalget ønsker ikke at opkræve garantiprovision af digelaugene.

Administrativ bemærkning:

Sagen har været sendt til udtalelse ved de nævnte forsyningsselskaber og Korsør Havn og der er modtaget udtalelser fra følgende:

Omø Vandværk

Hashøj Kraftvarmeforsyning

Korsør Havn

Sk Forsyning A/S

Alle udtalelserne er vedhæftet sagen. En opsummering af udtalelserne viser, at en indførsel af garantiprovision vil betyde en øget udgift til forbrugerne/kunderne, men såfremt der indføres en provision, så vil 0,3 % være ønskeligt, fremfor 1 %.

Der har efter ønske fra SK forsyning været afholdt et møde, hvor der var mulighed for at uddybe vores synspunkter.

SK Forsyning har anført, at der ikke var stillet garanti for dele af låneporteføljen. Det blev på mødet dokumenteret, at der er stillet garanti for alle de omhandlende lån.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i skrivelse af 1. oktober 2014 taget stilling til om vand- og spildevandssektoren er konkurrenceudsat eller ej.

Ministeriet anfører: ”Da hensynet således ikke er reguleret i den skrevne lovgivning på vand- og spildevandsområdet, finder Økonomi- og Indenrigsministeriet, at det må lægges til grund, at hensynet til kommunens skatteydere – på dette område – fortsat må antages at være varetaget af den kommunalretlige hvile-i-sig-selv princip.

Dette indebærer efter ministeriets opfattelse, at en kommune lovligt kan stille en kommunal garanti efter § 16 i vandsektorloven for et vand- eller spildevandsforsyningsselskabs lån, såfremt forsyningsselskabet betaler et vederlag herfor på markedsmæssige vilkår. En vederlagsfri garanti ville efter ministeriets opfattelse indebære, at kommunen yder et tilskud til vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheden, og en sådan garanti vil betyde en forrykning af den byrdefordeling mellem kommunens borgere, som hvile-i-sig-selv princippet forudsætter. Det bemærkes, at ministeriet har en tilsvarende praksis for så vidt angår kommunernes pligt til at opkræve provision for garantistillelse for kollektive varmeforsyningsanlæg.

En kommune er således efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse forpligtet til at opkræve et vederlag på markedsvilkår for en garanti stillet efter § 16 i vandsektorloven”

SK Forsyning har anført, at det ikke vil være rimeligt, at ændre vilkår for allerede gennemførte lån med tilbagevirkende kraft og at det er en anomali i dansk ret. Økonomi-og Indenrigsministeriet, Konkurrencestyrelse og KL har taget stilling hertil senest den 3. februar 2015, hvor KL citerer Økonomi- og Indenrigsministeriets afgørelse til Solrød kommune:

”..en kommune, der ikke – hvor den efter ovennævnte praksis er forpligtet hertil – har opkrævet garantiprovision for kommunens garantistillelse – f.eks. på grund af ukendskab til reglerne herom – er forpligtet til, når kommunen bliver opmærksom herpå, at tage skridt til at bringe forholdet i overensstemmelse med lovgivningen m.v.

Det indebærer efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at kommunen må udfolde rimelige bestræbelser på, inden for de ramme, som de privatretlige regler sætter herfor, at søge den pågældende garanti opsagt, alternativt videreført på vilkår af opkrævning af garantiprovision i overensstemmelse med ovennævnte praksis”

Som omtalt har Sydbank tidligere oplyst, at markedsprisen på en garantiprovision ligger mellem 1 % til 1,5 %. En henvendelse til Danske Bank bekræfter et niveau på 1 %-1,5 %, men i nogle tilfælde også lavere satser. Endelig har Jyske Bank genbekræftet, at niveauet for garantistillelser på markedsvilkår ligger i størrelsesordenen 1 % til 1,5 %.

Til sidst bemærkes, at der har indsneget sig en fejl i første at i den oprindelige sagsfremstilling, hvor der rettelig skulle stå

1 at garantiprovision på forsyningsområdet for de lån Slagelse Kommune yder garanti fastsættes en løbende provision til 1 %.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Niels O. Pedersen (A) deltog ikke i punktets behandling på grund af inhabilitet.

1) Godkendt.

2) Godkendt.

3) Der opkræves garantiprovision for Korsør Havn på 1%

Troels Christensen (I) stemte imod første "at", idet han mente, at det kun bør være 0,5%

Bilag

Udtalelse Omø Vandværk

udtalelse Hashøj Kraftvarmeværk

udtalelse Korsør Havn

udtalelse SK Forsyning

10. Kapitalpleje 2017 (O)

Sagsnr.: 330-2017-37991 Dok.nr.: 330-2017-350547 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Afrapportering af Slagelse Kommunens kapital og gældspleje for 1. kvartal 2017 forelægges Økonomiudvalget til orientering.

Baggrund

Kommunens kapital- og gældspleje skal ifølge kommunens finansielle strategi/politik afrapporteres overfor Økonomiudvalget kvartalsvis bagud. Hermed afrapportering for 1. kvartal 2017.

Kommunens værdipapirbeholdning er fordelt med lige store andele mellem Nordea og SEB. Hvor hver kapitalforvalter har 2 depoter – 1 depot med frie midler (indgår som en del af kommunens kassebeholdning) og 1 depot med deponerede midler.

Frie midler:

Den samlede markedsværdi for de frie depoter ved begge kapitalforvalterne udgør ved udgangen af 1. kvartal 2017, i alt 409,2 mio. kr. Depoterne har for 1. kvartal 2017 givet et afkast på 1,53 % i SEB og 1,46 % i Nordea.

Dette til sammenligning med tidligere år:

Afkast opgjort i % ultimo 1. kvartal:
	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017
SEB					2,58 %	1,33 %	1,53
Nordea	-0,66 %	2,00 %	2,13 %	2,03 %	2,85 %	1,60 %	1,46

SEB er samarbejdspartner fra 1. januar 2015

Verdensøkonomien viser gode takter. Optimismen er i top målt både på erhvervs- og forbrugertillid, og det er reelt første gang siden finanskrisen, at de globale tillidsindikatorer udviser en synkron forbedring med samtidig fremgang i både USA, Europa, Japan og Kina. Tidligere års frygt for stagnation og deflation er afløst af fokus på, hvor hurtigt og i hvilket omfang den stadig lempelige pengepolitik kan udfases. Indtil videre har markederne taget udsigten til en mere normal pengepolitik med ro.

Den største andel af kommunens værdipapirer ligger i danske obligationer, der har givet et afkast på mellem -1,5 % til 1,5 % i 1. kvartal, og især realkreditobligationerne udmærkede sig med de højeste afkast. Men også de mere risikofyldte aktiver fik en flot start på året, hvor især mange aktieindeks nåede nye rekordniveauer.

Deponerede midler:

Den samlede markedsværdi for de deponerede midler ved begge kapitalforvalterne udgør ved udgangen af 1. kvartal 2017, i alt 127,1 mio. kr. Depoterne har for 1. kvartal givet et afkast på 0,60 % i SEB og 0,85 % i Nordea.

Dette til sammenligning med tidligere år:

Afkast opgjort ultimo 1. kvartal:
	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017
SEB					0,84 %	1,81 %	0,60 %
Nordea	-074 %	1,35 %	0,21 %	1,93 %	1,93 %	1,87 %	0,85 %

SEB er samarbejdspartner fra 1. januar 2015

Andelen af obligationer er større for de deponerede midler, hvilket også afspejler afkastet.

Afrapporteringer fra kapitalforvaltere vedlægges.

Gældspleje:

Slagelse Kommunes langfristede gæld udgår 1.237,6 mio. kr. pr. 24. maj og kan klassificeres således:

Låntype:	opgjort pr. 24. maj 2017
Kommunekredit lån – incl. færgelån	478.420.650
Kommunekredit lån m/støtte (ældre og handicapboliger)	522.699.022
Selvejende institutioner	11.955.080
Realkreditlån	5.965.323
Banklån	15.649.757
*Finansiel leasing -Kommuneleasing og Nordania Leasing	202.888.506
Langfristet gæld i alt	1.237.577.338

*Gælden vedrørende finansiel leasing reguleres en gang årligt pr. 31. december

Slagelse Kommune har kun ordinære lån i danske kr. – vi har dog 5 leasingkontrakter med Nordania leasing aftalt i Euro og værdien heraf udgør ca. 185,1 mio. danske kroner.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 41 og 44, samt Slagelse Kommunens finansielle strategi.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Økonomi og Teknik direktør indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Afrapportering for 1. kvartal tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Taget til efterretning.

Bilag

Nordea - Frie midler Q1 2017

SEB 1.Kvartal.2017_FRIE

Nordea - deponerede midler Q1 2017

SEB deponerede midler Q 1 2017

11. Slagelse Boligselskab, afd. 10, Helhedsplan, godkendelse af regnskab (B)

Sagsnr.: 330-2011-38025 Dok.nr.: 330-2017-375117 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal indstille til Landsbyggefonden, om byggeregnskab (skema C) for Slagelse Boligselskab afd. 10 kan godkendes. Byrådet skal godkende yderligere garanti.

Baggrund

Slagelse Boligselskab har fremsendt ansøgning om godkendelse af byggeregnskab (skema C) for helhedsplan i afdeling 10, Skovvejen 63-79, Færøvej 8-30, 4200 Slagelse.

Skema B blev godkendt den 21. maj 2013 i Økonomiudvalget. Ved skema B godkendte kommune en anskaffelsessum på støttede arbejder på 97,5 mio. kr. Ud over dette var der projekteret med en række ustøttede renoveringsarbejder på 29,8 mio. kr., således at projektet samlet beløb sig til 127,3 mio. kr.

Slagelse Boligselskab har nu indsendt skema C og udgifterne beløber sig til:

	Skema B	Skema C
Støttede arbejder	97,5 mio. kr.	120,0 mio. kr.
Ustøttede arbejder	29,8 mio. kr.	42,1 mio. kr.
I alt	127,3 mio. kr.	162,1 mio. kr.

Som følge af nedenstående er der en budgetoverskridelse på i alt kr. 34,9 mio. kr. i forhold til skema B på både støttede og udstøttede arbejder, se bilag Notat- Byggeregnskab Slagelse Boligselskab afd. 10 Grønningen.

Idet der er en overskridelse på 27,3 % i forhold til Skema B, skal kommunen ikke godkende byggeregnskabet, men blot indstille til Landsbyggefonden.

Af de støttede arbejder skal hele beløbet finansieres ved realkreditlån. Af det ustøttede lån, skal de 34,5 mio. kr. finansieres ved realkreditlån. Resten finansieres ved egen trækningsret, fællestilskudspulje samt egenfinansiering.

Slagelse Boligselskab oplyser, at merforbruget hovedsageligt skyldes, at der under byggeprocessen har været utilstrækkelig rådgivning fra totalrådgiverens side. Dette betyder, at der både er projektfejl, projektmangler samt utilstrækkelig byggestyring og byggeledelse. Det har udløst betydelige ekstrakrav fra entreprenørerne og medført forsinkelser i gennemførslen af byggearbejderne. Som følge heraf blev kontrakten med totalrådgiver ophævet og ny byggeleder antaget.

Herudover er der ydermere en tvist med en af entreprenørerne i forhold til kloakarbejder.

Slagelse Boligselskab oplyser, at der er rejst erstatningskrav overfor totalrådgiver og entreprenøren. Udgifterne til voldgiftssagerne samt udgifter til hvis der ikke opnås erstatning, er medtaget i regnskabet. Opnås der erstatning i de kommende voldgiftssager, vil disse blive brugt til at nedbringe lånene.

Udover ovenstående er der mindre budgetoverskridelser der ikke kan tilskrives totalrådgiverens ansvar, svarende til 2,8 mio. kr. til for eksempel ændret kloakplan, udbedring af skader ved beboerne samt ændringer i fælleshuset.

Slagelse Boligselskab har løbende været i dialog med Slagelse Kommune samt Landsbyggefonden om udviklingen i sagen. Landsbyggefonden har i mail af 4. maj 2017 skrevet: ” Fonden har fundet det samlede forløb og sagens udvikling uheldig, hvilket parterne grundlæggende er enige om. Omvendt har der fra boligorganisationens side været udfoldet store bestræbelser på at få sagen tilbage på ”ret spor”, således at boligopretningen kunne komme lejerne og samfundet i øvrigt til gode”.

Landsbyggefonden har i mail af 4. maj 2017 krævet at en udgift på 1,747 mio. kr. blev overført fra støttede arbejder til ustøttede arbejder. Dette er der taget højde for i denne sagsfremstilling og vil blive rettet i indberetningssystemet når Landsbyggefonden behandler sagen, men er ikke rettet i de vedhæftede bilag.

Husleje

Huslejen er ved skema B blevet oplyst til at udgøre 703 kr./m2/år efter renoveringen. Landsbyggefonden har acceptere stigningen i de støttede lån, således at det ikke kommer til at betyde nogen huslejestigning for beboerne. Stigningen i de ustøttede lån vil heller ikke medføre en stigning, da renteniveauet for lån i øjeblikket er så lavt, at lånet kan optages uden øgede omkostninger for beboerne.

Garanti

Byrådet godkendte i forbindelse med et revideret skema B en kommunal garanti på 80,53 % af de støttede lån på 95,906 mio. kr., i alt kr. 77,25 mio. kr.

Idet der er sket en stigning i den samlede anskaffelsessum, er der også behov for yderligere garanti.

Nykredit har oplyst, at da den samlede anskaffelsessum på det støttede lån er steget med 24,1 mio. kr. til i alt 121,7 mio. kr. er garantiprocenten steget til 96,26 % for hele anskaffelsessummen. Den kommunale forpligtelse beløber sig derfor til 117,2 mio. kr.

At garantiprocenten er steget med 16% skyldes blandt andet, at det ustøttede lån som står foran på prioritetsstillingen er steget med 12,3 mio. kr. og at der ikke er kommunal garanti på det ustøttede lån. Dette gør, at den kommunale forpligtelse på det støttede lån stiger.

Landsbyggefonden regaranterer 50 % af de støttede lån.

Der skal ikke stilles garanti for de ustøttede lån.

Kommunen har tidligere godkendt en 100 % kommunal garanti på køkkenforbedringer på 0,9 mio. kr. Denne garanti skal Slagelse kommune vedstå samtidig med at kommunen skal acceptere at dette lån rykkes ned i forhold til de nye lån.

Retligt grundlag

Renoveringer sker i henhold til almenboliglovens § 91 og 92.

Kommunen skal godkende lånoptagelse jf. almenboligloves § 29 stk. 1.

Kommunen skal garantere for de optagne lån (støttede lån) jf. Almenboliglovens § 91 stk. 6

Landsbyggefonden regaranterer 50 % af de støttede lån jf. Almenboliglovens § 91 stk. 7.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at indstille til Landsbyggefonden at regnskabet ikke bør godkendes, såfremt det vurderes, at den yderligere lånoptagelse ikke er en økonomisk forsvarlige disposition, set ud fra boligafdelingens perspektiv. Landsbyggefonden vil dog stadigvæk kunne godkende regnskabet, selvom kommunen indstiller det modsatte.

Der er ikke mulighed for at afvise at godkende regnskabet med henvisning til den yderligere kommunale garanti, idet kommunen er forpligtet til at garantere for lån som optages i forbindelse med en helhedsplan. Når kommunen har godkendt en helhedsplan (skema A), er kommunen forpligtet til at godkende garantistillelse for de lån som Landsbyggefonden godkender, herunder også en forøgelse af lånoptagelse.

Vurdering

Det vurderes, at det ansøgte bør godkendes. Kommunen tilslutter sig Landsbyggefondens udtalelse om at sagens har haft nogle uheldige konsekvenser, men at det er vurderingen, at boligselskabet har forsøgt at rette op, da manglerne viste sig.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Lånoptagelsen forudsætter kommunal garanti. Kommunen har et bestemt beløb der må optages lån for. Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2 nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse.

En garantistillelse vil kunne få økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune, såfremt lånet misligholdes. Dette sker dog yderst sjældent. Hvis der skulle opstå tab skal tabet finansieres af kassen.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Økonomiudvalget indstiller til Landsbyggefonden, at Skema C godkendes.

2. at Økonomiudvalget godkender yderligere lånoptagelse på 34,8 mio. kr., således at der sker låneoptagelse for samlet kr. 153,2 mio. kr.

3. at Byrådet godkender yderligere garanti, således at der samlet garanteres for kr. 117,2 mio.

4. at Byrådet vedstår tidligere afgivne garantier på andre lån i ejendommen og at dette rykker for ovenstående lån.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Notat- Byggeregnskab Slagelse Boligselskab afd. 10 Grønningen

Skema C afd. 10 støttet

Skema C afd. 10 ustøttet

12. Slagelse Boligselskab afd. 32 - Stadionparken, godkendelse af regnskab (B)

Sagsnr.: 330-2014-35101 Dok.nr.: 330-2017-307095 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal behandle ansøgning om godkendelse af regnskab (skema C) for Slagelse Boligselskab afdeling 32, Stadionparken. Herudover skal Byrådet behandle ansøgning om kommunal grundkapital og garanti.

Baggrund

Slagelse Boligselskab påbegyndte i 2014 opførslen af ungdomsboliger i forbindelse med stadion, Parkvej 37, 4200 Slagelse.

Byrådet godkendte den 30. juni 2014 skema A med følgende vilkår:

· Opførslen af 73 ungdomsboliger

· Samlet anskaffelsessum på 63,7 mio. kr.

· 100 % kommunal garanti for maksimal 63,7 mio. kr.

· Lejeniveau på mellem 3.000 og 3.850 kr. pr. måned afhængig af boligstørrelse

Byrådet godkendte den 23. marts 2015 skema B med følgende vilkår:

· Samlet anskaffelsessum 66 mio. kr.

· 100 % kommunal garanti for maksimal 66 mio. kr.

Slagelse Boligselskab har nu fremsendt ansøgning om godkendelse af regnskab (Skema C). Den samlede anskaffelsessum er opgjort til 69,883 mio. kr.

Der har derfor været en merudgift på kr. 3,883 mio. kr. i forhold til skema B, en overskridelse på 5,8 %.

Slagelse Boligselskab oplyser, at overskridelserne skyldes uforudsete udgifter til jordbundsforhold (kr. 2.313.000), ikke medtagne udgifter til dørtelefon, brevkasseanlæg, internet og vaskeri (kr. 647.000), ændrede krav fra SK Forsyning vedrørende varmeforsyning (kr. 260.000), forøget tilslutningsbidrag til SK Forsyning (kr. 338.000) samt uforudsete kloakarbejder udenfor skel (kr. 163.000).

Center for kommunal ejendomme bekræfter, at der i forbindelse med forberedelse af udbuddet blev udført geotekniske undersøgelser i normalt omfang. Det kunne ikke forudses, at jordbundsforholdene var væsentlig ringere end hvad de første undersøgelser viste.

Den øgede anskaffelsessum medfører, at kvadratmeterprisen ender på 22.840 kr. pr. m2, hvilket stadig er inden for lovens maksimumsbeløb som er på 23.320 kr. pr. m2.

Kommunal grundkapital:

Som konsekvens af stigningen i anskaffelsessummen vil den kommunale grundkapitaludgift stige fra 6,6 mio. kr. til 6,988 mio. kr. En stigning på 388.300 kr. svarende til 5,8 %. Kommunen har solgt grunden til Slagelse Boligselskab for kr. 6,6 mio. kr.

Kommunal garanti:

Idet der er en stigning i den samlede anskaffelsessum, vil den kommunale garanti tilsvarende stige med 3,883 mio. kr. til i alt kr. 69,883 mio. Kr.

Huslejeniveau:

Overskridelsen har ingen konsekvens for boligudgiften som fastholdes på gennemsnitlig 915 kr. pr. m2.

Retligt grundlag

Behandling om tilsagn om støtte for opførelse af ungdomsboliger er omfattet af lov om almene boliger:

· Ydelsesstøtte givet på statens vegne sker jf. § 115 stk. 5.

· Grundkapitalens størrelse fremgår af § 118 a

· Kommunal garanti fremgår af § 98 og 127

· En samlet vurdering af boligbehovet jf. § 104 stk. 1

· Udlejning til uddannelsessøgende og andre unge med særlige behov efter § 52 stk. 1

· Kommunen betaler 20 % af ungdomsboligbidraget jf. § 139

Handlemuligheder

Der er ikke mulighed for at afvise at godkende regnskabet med henvisning til den yderligere kommunale garanti, idet kommunen er forpligtet til at garantere for lån ved nybyggeri. Derfor når kommunen har godkendt et skema A, er kommunen som udgangspunkt også forpligtet til at godkende garantistillelse ved behandling af skema C.

Vurdering

Administrationen finder det beklageligt, at udgifter til fx dørtelefon, brevkasseanlæg og vaskeri ikke er medtaget i budgettet og godkendt ved skema A og B. Beløbet udgør ikke en væsentlig del af overskridelsen og overskridelsen medfører ikke forhøjet husleje. Det er derfor administrationens anbefaling, at Økonomiudvalget godkender regnskabet trods overskridelsen, og at Byrådet godkender den forøgede kommunale garanti og grundkapital.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Slagelse Boligselskab oplyser, at ungdomsboligbidraget er uændret med en kommunal andel på kr. 111.000 om året.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Drift	01.03	-389
Anlæg
Afledt drift
Finansiering	01.04	389
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Børn- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Økonomiudvalget godkender en endelig anskaffelsessum på kr. 69,883 mio. kr.

2. at Økonomiudvalget godkender at der sker yderligere lånoptagelse på kr. 3,883 mio. kr.

3. at Byrådet godkender yderligere 3,883 mio. kr. i kommunal garanti, således at der i alt garanteres for 69,883 mio. kr.

4. at Byrådet godkender en øget grundkapitaludgift på 388.300 kr. som finansieres via kassen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Skema C endeligt

13. BoligKorsør, afdeling 3, helhedsplan, godkendelse af projektide (B)

Sagsnr.: 330-2015-17699 Dok.nr.: 330-2017-351650 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til projektidé for helhedsplan fra BoligKorsør, om nedlæggelse af 8 boliger, sammenlægning af 22 boliger således at der efter renovering vil være 38 boliger på Møllevangen og Egøgade, Korsør. Byrådet skal samtidig behandle en ansøgning om kommunal garanti.

Baggrund

BoligKorsør har indsendt projektidé af helhedsplan (Skema A, ansøgning om tilsagn om støtte) for afdeling 3, Møllevangen 5-27 og Egøgade 10-18, 4220 Korsør.

Boligselskabet ønsker med helhedsplanen, at åbne området. I planen er der taget udgangspunkt i, at der skal foretages kriminalpræventive tiltag, som bl.a. vil medføre en åbning i de 2 nuværende hjørnesammenbygninger. Dette betyder, at der nedlægges 8 boliger, men også, at afdelingen fremadrettet vil fremstå meget mere lys, åben og venlig uden skjulte hjørner og med betydeligt bedre adgangsforhold til de ny renoverede boliger.

Helhedsplanens formål er, at fremtidssikre afdelingen, så den også i fremover vil kunne tilbyde tidssvarende og attraktive boliger for alle, uanset alder og familiestruktur. Boligerne er opført i 1944 og der er kun foretaget mindre renoveringer.

Reduktion af boliger

Afdelingen indeholder på nuværende tidspunkt 49 to-værelses lejligheder, 15 tre-værelses lejligheder og 4 fire-værelseslejligheder.

BoligKorsør nedlægger 8 boliger, for at nedbryde den eksisterende ene bygning til 3 bygninger.

Herudover nedlægges 22 boliger som lægges sammen med de resterende boliger, så der efter renoveringen vil være i alt 38 boliger, 10 to-værelses lejligheder, 20 tre-værelses lejligheder og 8 fire-værelseslejligheder. Dette sker fordi de eksisterende 2 værelses-lejligheder har smalle køkkener og små badeværelser, hvilket ikke er nutidssvarende.

Af de 38 boliger bliver de 19 boliger lavet til tilgængelighedsboliger, hvilket vil medføre, at indgangsforholdene og indretningen i boligerne vil blive ændret, således, at både køkken og baderum vil få et større areal.

Arbejder:

Arbejdet omfatter blandt andet:

- Nye gavle (6 stk.)

- Flytning og etablering af ny varmecentral

- Nye kældertrapper i gavle

- Mekanisk ventilationsanlæg i alle boliger

- Ombygning af el-, vand-, varme- og afløbsinstallationer

- Udearealer omfattende beplantning, flisebelægninger, belysning, borde, bænke og legeplads

- Udskiftning af kældervinduer

- Udbedring i forhold til kælder/fundamenter

- Renovering af indgangsdøre til trappeopgange

- Udbedring af fugtskader og murrevner i trappeopgange

- Nye altaner på 1 sals boliger

Projektets økonomi:

Den samlede sum for hele projektet er beregnet til 49,787 mio. kr. for både de støttede og ustøttede arbejder, hvoraf de støttede arbejder er kalkuleret til 43,434 mio. kr. og de ustøttede arbejder er sat til 6,353 mio. kr. (Gennemgang af økonomiske poster se bilag 2 og 3)

Kapitaltilførsel:

I forbindelse med gennemførelsen af helhedsplanen oplyser Landsbyggefonden, at der er behov for kapitaltilførsel i form af 1/5-dels ordningen (Realkreditinstitutterne 1/5, Kommunerne 1/5, Boligselskab 1/5 og Landsdispositionsfonden 2/5). Kapitaltilførsel er nødvendig, hvis der konstateres så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse.

Det samlede behov for kapital tilførsel er af Landsbyggefonden opgjort til 1,250 mio. kr. Slagelse kommunens andel udgør derfor 250.000 kr.

Kapitaltilførslen ydes som et rente- og afdragsfrit lån til afdelingen, da afdelingens økonomi ikke umiddelbart kan bære at tilbagebetalingen påbegyndes efter renoveringen, uden at det vil medførelejeforhøjelser. Der skal løbende for hvert regnskabsår foretages en vurdering af, hvorvidt tilbagebetalingen kan påbegyndes det efterfølgende år.

Lejeniveau:

Huslejeniveauet er før gennemførsel af renoveringsprojektet gennemsnitligt på 934 kr. pr. m2 pr. år. Landsbyggefonden har vurderet, at afdelingen ikke kan bære en huslejestigning. Efter projektet vil huslejen gennemsnitligt ligge på 834 kr. pr. m2 pr. år.

Garanti:

Der søges om fuld kommunal garanti af lån optaget ved realkreditinstitut. Kommunen garanterer for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Kommunens garanti ansættes, indtil det endelige garantikrav oplyses af realkreditinstituttet, til hele lånets beløb. Landsbyggefonden regaranterer for 50 % af kommunens tab som følge af garantiforpligtelsen for de støttede lån. Der er ikke regaranti for de ustøttede lån.

Der har været afholdt infomøde med beboerne i september 2014, en workshop den januar 2015 samt beboermøde den 26. marts 2015. Herudover har der løbende været udsendt infoskrivelser ud til beboerne med aktuelle nyheder og status. Endelig blev der afholdt beboermøde den 30. maj 2017, hvor beboerne har stemt ja til den fremlagte helhedsplan og huslejeniveau.

Projektet er i samarbejde med Landsbyggefonden blevet tilrettet, så afdelingen nu efter deres mening er fremtidssikret. Det anses derfor som formalia, at Landsbyggefonden, efter kommunens godkendelse, selv skal godkende projektet. Efter deres godkendelse, skal Transport, Bygnings- og Boligministeriet godkende projektet, som tillige skal spørge Udlændingestyrelsen om de nuværende boliger skal bruges til husning af flygtninge.

Kommunens godkendelse forudsætter, at betingelserne i Driftsstøttebekendtgørelsen overholdes.

Retligt grundlag

Renovering af afdelingen sker i henhold til almenboliglovens § 91.

Garanti ydes i henhold til almenboliglovens § 91, § 98 og § 127.

Kommunalt kapitaltilførsel ydes i henhold til almenboliglovens § 97.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge ikke at godkende helhedsplanen, hvis det vurderes, at den foreslåede helhedsplan ikke løser afdelingens udfordringer eller at det vurderes, at det er en økonomiske uforsvarlig disposition for afdelingen.

Vurdering

Det anbefales, at projektet godkendes i den nuværende form, idet der hermed sker en sikring af boligernes vedligeholdelsesstandard. Projektet ses at være i tråd med den eksisterende strategi for den almene sektor der lægger op til, at der bliver reduceret i ikke-attraktive og tidssvarende boliger og at der bliver bygget nye fremtidssikrede boliger, som tilgodeser fremtidens efterspørgsel.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

En garantistillelse vil kunne få økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune, såfremt lånet misligholdes. Dette sker dog yderst sjældent. Hvis der skulle opstå tab skal det finansieres af kassen.

Realkreditinstitutterne har oplyst til kommunen, at kommunen pr. 31.12.2015 ikke garanterer for noget lån i afdeling 3.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Drift	01.03		-250
Anlæg
Afledt drift
Finansiering	01.04		250
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Udbetaling af kapitaltilførslen sker normalvis omkring godkendelse af skema B, men der kan være usikkerhed om hvornår skema B skal godkendes og derfor også i hvilket budgetår beløbet skal bogføres. Afdelingen skal tilbagebetale lånet, når økonomien i afdelingen forbedres. Det kan dog ikke forudsiges hvornår det sker.

Det må forventes, at der vil være et fald i den kommunale boligsikring, idet der sker en reduktion i antallet af boliger samt den gennemsnitlige husleje. Det præcise beløb kan ikke opgøres, da det afhænger af antallet af boligens beboere, deres indkomst samt andre faktorer.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Økonomiudvalget godkender skema A for støttede lån med en anskaffelsessum på 43,434 mio. kr. og ustøttede lån på 6,353 mio. kr., i alt kr. 49,787 mio. kr.

2. at Økonomiudvalget godkender, at der ydes kapitaltilførsel på 250.000 kr.

3. at Økonomiudvalget godkender en gennemsnitlig husleje på 834 kr./m²/år.

4. at Økonomiudvalget godkender nedlæggelse af 8 boliger samt sammenlægning af 22 boliger, således at antallet af boliger reduceres til i alt 38 boliger.

5. at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at godkende kapitaltilførsel på kr. 250.000

6. at Byrådet godkender kapitaltilførsel på kr. 250.000 finansieret via udlæg fra kassen.

7. at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at meddele 100 % kommunal garanti for støttede lån svarende til 43,434 mio. kr.

8. at Byrådet godkender 100 % kommunal garanti for støttede lån svarende til 43,434 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Præsentation

Skema A afd. 3 støttede arbejder

Skema A Afd. 3 ustøttede arbejder

14. Skoleområdet 360 graders analyse - samlet afrapportering (B)

Sagsnr.: 330-2016-81144 Dok.nr.: 330-2017-323419 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Uddannelsesudvalget skal drøfte afrapporteringen vedr. Skoleområdet 360 graders analyse og videresende til beslutning i Økonomiudvalget. Økonomiudvalget skal drøfte afrapporteringen og beslutte, hvordan det fremtidige arbejde i forlængelse af analysen skal foregå.

Baggrund

I budgetaftalen til budget 2015-18 er det aftalt, at der skal være fokus på at drive kommunen stadigt mere effektivt. Som følge deraf skal der i de kommende år gennemføres såkaldte 360^o-analyser af de store velfærdsområder. Overordnet skal analyserne være med til at vise os, om vi har organiseret os hensigtsmæssigt, og om vi har tilstrækkelig effektive arbejdsgange. Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 21. november 2016 at igangsætte en analyse af skoleområdet.

Der er i efteråret arbejdet med mulige temaer bl.a. på en workshop, hvor styregruppen og udvalgte ressourcepersoner deltog. Der er indstillet 4 temaer til drøftelse i fagudvalget i januar 2017, og beslutning i Økonomiudvalget 23. januar 2017.

Økonomiudvalget besluttede, at de temaer, der skal arbejdes med i analysen i foråret 2017, er:

· Kvalitetsrapport – koncept og mulighed for metodeudvikling – samt generel brug af data på skoleområder

· Inklusion og brobygning til dagtilbud og ungdomsuddannelser

· Specialpædagogiske tilbud – tilbudsvifte og visitationsmodel

· Tildelingsmodeller – almenskoler, SFO, UngSlagelse, specialskoler og klubber

Udover de 4 ovenstående temaer er det politisk ønsket fra hhv. Uddannelsesudvalg og Økonomiudvalg, at analysen også afdækker mulighed for gennemførsel af tilfredshedsundersøgelser på baggrund af tilstedeværende data samt indeholder en kapacitetsanalyse på skoleområdet i forhold til udviklingen i de kommende år.

Denne 360 graders analyse adskiller sig fra tidligere års analyser. Der er med analysen grundlæggende ønsket et eftersyn/udarbejdelse af datagrundlag, der kan indgå i forhold til evt. fremtidige beslutningsoplæg. Der er derfor ikke udarbejdet konkrete beslutningsoplæg med afrapporteringen, hvilket vil kunne ske i forlængelse heraf.

Hovedkonklusionerne i analysen er følgende:

· Udgiftsniveauet til folkeskolen ligger under udgiftsbehovet og under gennemsnittet for sammenligningskommuner, regionen og landsgennemsnittet.

· Folkeskole har gennemsnitlig høje klassekvotienter i forhold til sammenligningskommuner m.v.

· Skolerne i Slagelse kommune er gennemsnitligt mindre end i sammenligningskommunerne m.v.

· Udgiftsniveauet for specialskolerne ligger højt i forhold til sammenligningskommuner, regionen og landsgennemsnittet.

· Udgiftsniveauet på ungdomsskolen er lavt i forhold til sammenligningskommuner m.v.

· Kvalitetsrapporten er mere omfattende end der lovgivningsmæssigt stilles krav om.

· Segregeringsgraden har været stigende siden 2012 og ligger over sammenligningskommuner og landsgennemsnittet.

· Tildelingsmodellerne har vist nogle udfordringer, der kan tilskrives modellerne, mens andre kan tilskrives ændringer uden for modellerne.

· Der er en positiv udvikling i elevtilfredsheden, der ligger tæt op ad landsgennemsnittet.

· I forhold til kapaciteten på skoleområdet forventes der i perioden frem til 2030 et fald i antallet af elever på ca. 5 %. Der er store forskelle skolerne i mellem.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Handlemuligheder

Uddannelsesudvalg drøfter analysens konklusioner og handlemuligheder og indstiller til Økonomiudvalget emner for det videre arbejde.

Økonomiudvalget videresender analysen eller dele heraf til budgetseminaret og kan vælge, at anmode fagudvalget om at arbejde videre med hele eller dele af de påpegede udfordringer og problemfelter.

Vurdering

I forhold til de enkelte delrapporter er der en række opmærksomhedspunkter, der kan omsættes til konkrete handlemuligheder eller yderligere analyser m.v. Administrationens anbefalinger er oplistet nedenfor:

Kvalitetsrapport

Der træffes beslutning om omfang af kommende kvalitetsrapport, der skal igangsættes i efteråret 2017. På Uddannelsesudvalgets møde i august kan administrationen fremlægge et beslutningsoplæg ift. proces mv. for den kommende kvalitetsrapport, så den kan blive udarbejdet rettidigt. Kvalitetsrapporten skal være godkendt inden 31. marts 2018

Inklusion og brobygning

Segregeringsgraden bør reduceres. Der igangsættes et arbejde i efteråret 2017, således at det kan få virkning for hovedvisitationen 2018. Særligt hvis det er et ønske, at der arbejdes i forhold til at flytte elever og ressourcer fra retskrav på cpr.nr. til at inkludere elever uden tildeling til den enkelte elev.

Specialpædagogiske tilbud og visitationsmodel

Dette arbejde kan bruges som baggrundsmateriale – en form for ’hvidbog’ – i fremtidigt arbejde på området, men er som sådan ikke baggrund for konkrete handlinger.

Tildelingsmodeller

Eftersyn af tildelingsmodeller har vist, at der i nogle af modellerne er udfordringer, der kan tilskrives modellerne, mens andre kan tilskrives ændringer uden for modellerne.

Almenskoler

Der kan igangsættes arbejde i forhold til ny/revideret tildelingsmodel for almenskolerne. En ny model for almenskoler skal kunne forelægge til beslutning i februar 2018, hvis den skal træde i kraft til skoleåret 2018/19. Arbejdet vil således skulle igangsættes i efteråret 2017.

Specialskoler

Taksterne indgår som grundlag i tildelingsmodellen for specialskolerne. Der er dog ikke analyseret på, hvordan niveauet på taksterne i Slagelse Kommune er i forhold til sammenlignelige tilbud i andre kommuner. Det kan være interessant, ligesom en fremtidig evaluering af modellen, når den har virket i længere tid kan være det. Disse opgaver kan med fordel ligge i foråret 2018 eller senere.

Klubber

På klubområdet er en af udfordringerne, at den opgave, klubberne skal løse ikke er veldefineret. Det foreslås derfor, at der bliver igangsat et arbejde i forhold til at se på opgaven og organisering af klubområdet. Efterfølgende kan der ses på tildelingsmodellen, når opgaven mv. er tydeliggjort. Arbejdet kan igangsættes i efteråret 2017, men kan også såfremt det ressourcemæssigt ikke er muligt skubbes til foråret 2018.

UngSlagelse

Tildelingen til Xclass kan i højere grad ske som på de øvrige almenskoler, og rammetildelingen til Ungdomsskolen kan evt. følge søgningen til tilbuddet. Her skal man dog være opmærksom på, at budgettet evt. kan blive større end nu, såfremt Ungdomsskolen formår at tiltrække endnu flere unge.

Skoleprognose og kapacitet

Generelt er der ikke udfordringer i forhold til mindre-kapacitet. Dog er Antvorskov Skole presset på kapaciteten, og der bør iværksættes handlinger i forhold til konkret at afhjælpe yderligere pres på kapaciteten der.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Afrapporteringen har umiddelbart ingen økonomiske og personalemæssige konsekvenser.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Børne- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Uddannelsesudvalget drøfter 360 graders analysen på skoleområdet og videresender sagen med udvalgets bemærkninger til beslutning i Økonomiudvalget.

2. at Økonomiudvalget drøfter 360 graders analysen og træffer beslutning om hvilke dele af analysen, der oversendes til budgetbehandlingen vedrørende budget 2018 – 2021 og hvilke dele af analysen, der skal arbejdes videre med i Uddannelsesudvalget.

3. at Økonomiudvalget beslutter, at administrationen fremlægger en tids- og procesplan for det fremtidige arbejde i forlængelse af analysen i Uddannelsesudvalget på udvalgets møde i august.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:

Fraværende: Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Første "at"

Uddannelsesudvalget drøftede det fremlagte med følgende anbefalinger:

Kvalitetsrapporten bør være så enkelt som mulig. Gerne med bilag, der favner de fokusområder, som Udvalget ønsker at holde fast i.

I forhold til "Inklusion og brobygning" ønsker Udvalget, at der iværksættes et arbejde, der kan reducere segregeringsgraden. De enkelte børns tarv skal fortsat være i fokus.

Andet "at"

I forhold til den budgetmæssige proces ønsker Udvalget, at arbejdet med tildelingsmodeller bliver prioriteret.

Thomas Clausen (Ø) følger ikke anbefalingen, da det er en udemokratisk procedure.

Tredje "at"

Anbefales med bemærkning om, at rapporterne samlet set danner grundlag for beslutningsoplæg, der vil involvere MED-organisationen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Økonomiudvalget godkender at analyserne vedrørende tildelingsmodellerne på almenområdet og det specialiserede skoleområde indgår i det videre arbejde med budget 2018-2021.

Økonomiudvalget godkender, at der udarbejdes en tids- og procesplan til Uddannelsesudvalgets møde i august, og at den omfatter alle de temaer som analyserne omfatter, kvalitetsrapport, inklusion og brobygning og tildelingsmodeller på det almene og specialiserede skoleområde samt UngSlagelse.

Bilag

Bilag 1 - Skoleområdet 360 graders analyse - samlet afrapportering

Bilag 2 - Kvalitetsrapport - Skoleområdet 360 graders analyse

Bilag 3 - Inklusion og brobygning - Skoleområdet 360 graders analyse

Bilag 4 - Specialpædagogisk tilbudsvifte og visitationspraksis - Skoleområdet 360 graders analyse

Bilag 5 - Tildelingsmodeller almenskoler herunder SFO - Skoleområdet 360 graders analyse

Bilag 6 - Tildelingsmodeller specialskoler - Skoleområdet 360 graders analyse

Bilag 7 - Tildelingsmodeller UngSlagelse - Skoleområdet 360 graders analyse

Bilag 8 - Tildelingsmodeller klubber - Skoleområdet 360 graders analyse

Bilag 9 - Skoleprognose 2017 - 2031 - Skoleområdet 360 graders analyse

15. Forsikring af frivillige (B)

Sagsnr.: 330-2017-39866 Dok.nr.: 330-2017-366341 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om Slagelse Kommune skal tegne forsikring for frivillige, der yder en frivillig indsats og i givet fald, hvordan og i hvilket omfang.

Baggrund

Der er forskel på om en frivillig yder frivilligt arbejde eller frivillig indsats. Frivilligt arbejde skal Slagelse Kommune forsikre. Modsat er det med frivillig indsats. Det har der ikke været lovhjemmel til at forsikringsdække i kommunerne, men det har Folketinget nu givet mulighed for.

Helt grundlæggende kan man definere frivilligt arbejde, som det der har karakter af rigtigt arbejde, også selvom det er ulønnet. Det gælder eksempelvis, hvis der udarbejdes vagtplaner for de frivillige, eller kommunen kan bestemme hvilke opgaver, der skal udføres og hvornår.

Omvendt er en frivillig indsats kendetegnet ved mere løse rammer, hvor den frivillige fx selv bestemmer, hvornår der skal hilses på besøgsvennen, foretages besøg med hunden osv.

Det er lovpligtigt at tegne forsikring for det frivillige arbejde. Slagelse Kommune er selvforsikret på ansvar og arbejdsskade, hvor en person, der yder frivilligt arbejde, er dækket på samme måde som en ansat, der modtager løn for sit arbejde. Sådan vil det også være i fremtiden.

Den nye lov, der træder i kraft den 1. juli 2017, åbner op for at kommuner nu kan tegne ulykkes –og/eller ansvarsforsikring for frivillige indsatser. Slagelse Kommune har fokus på at involvere frivillige i opgaveløsningen. Den nye lov spiller således fint op til dette fokus.

Det er en lokalpolitisk prioritering at fastlægge det lokale serviceniveau for de borgere, der leverer en frivillig indsats. Kommunen skal bl.a. fastlægge retningslinjer for, hvilke typer af frivillige indsatser der kan tegnes forsikring for.

Loven fastslår, at det ikke er hensigten med forslaget at åbne op for dobbeltdækning af borgere, der leverer en frivillig indsats. Fx har private NGO’er, frivillige organisationer, foreninger, sports- og idrætsklubber, faglige foreninger og klubber allerede mulighed for at tegne forsikring for borgere, der leverer en frivillig indsats. Og det har langt de fleste også gjort.

Retligt grundlag

Lov om social service

Handlemuligheder

Slagelse Kommune kan bestemme at være selvforsikret på ansvars- og ulykkesforsikring for frivillige der yder en frivillig indsats, eller der kan tegnes forsikring. Da der ofte er tvivl om en privat ulykkesforsikring dækker ved frivillig indsats, bør forsikringen dække ansvars- og ulykkesforsikring.

Det anbefales, at Slagelse Kommune vælger at være selvforsikret. Anbefalingen skal bl.a. ses i lyset af, at der ikke er overblik over hvilke frivillige indsatser der ydes i dag. En stor fordel ved at vælge selvforsikring er nemlig mindre administration og bureaukrati, da det ikke er nødvendigt, at tage kontakt til de områder, der har frivillige, med henblik på at få fastlagt hvor mange frivillige og i hvor mange timer, der ydes en frivillig indsats, ligesom der ikke skal løbende ske opdatering heraf.

Det er ikke muligt at udarbejde en udtømmende beskrivelse, men de nedenstående indsatser, og indsatser der ligger op af de nævnte, danner definitionen på frivillig indsats i Slagelse Kommune. Den frivillige indsats bør defineres som/omhandle; besøgsvenner, besøgshunde, besøgs/gå ture, frivillige kor, frivillige aktiviteter i forbindelse med højtider og andre indsatser i den retning.

Som nævnt er det ikke tanken med den nye lovgivning, at tegne dobbeltforsikring af borgere der levere en frivillig indsats. Det bør derfor fastlægges, at forsikringen ikke dækker borgere, der via private NGO’er, frivillige organisationer, foreninger, sports- og idrætsklubber, faglige foreninger og klubber mv., yder en frivillig indsats for Slagelse Kommune eller den pågældende forening for den sags skyld. Ydermere træder ulykkesforsikring kun i kraft, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke anerkender, at skaden er sket under arbejde.

Vurdering

Forvaltningens vurdering er, at tegning af forsikring for frivillig indsats gældende fra 1. juli 2017 spiller fint op til kommunens overordnede indsatser i forhold til inddragelse af frivillige i opgaveløsningen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Som nævnt er Slagelse Kommune selvforsikret på en meget stor del af forsikringsområdet. Det betyder, at de enkelte centre og virksomheder betaler for deres andel af forsikringer til forsikringsafdelingen.

Der opkræves ikke forsikringspræmie for frivilliges indsats, men der fastlægges en selvrisiko for den pågældende enhed på 10.000 kr. pr. skade. Størrelsen på selvrisikoen er dermed på det niveau der ville være aktuel, i fald Slagelse Kommune tegnede forsikring via forsikringsfirma.

Konsekvenser for andre udvalg

Frivilliges indsats er relevante for flere udvalg.

Indstilling

Økonomi- og teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Slagelse Kommune selvforsikre sig på frivillige der yder en frivillig indsats. Selvforsikringen dækker både ansvars- og ulykkesforsikring,

2. at ulykkesforsikringen dækker den frivillige indsats subsidiært, dvs. hvis ikke en anden forsikring dækker,

3. at forsikringen ikke dækker frivillig indsats, ydet gennem private NGO’er, frivillige organisationer, foreninger, sports- og idrætsklubber, faglige foreninger og klubber mv.

4. at der, for at gøre det så administrativt enkelt som muligt, ikke opkræves forsikringspræmie for frivillige indsatser, men at der fastlægges en selvrisiko for den pågældende enhed på 10.000 kr. pr. skade.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Godkendt.

16. Oplæg til analyse af lokale indkøb og centrale indkøbsaftaler (B)

Sagsnr.: 330-2017-35784 Dok.nr.: 330-2017-385125 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal drøfte uddybet sag om økonomi i lokale indkøb kontra køb via centrale indkøbsaftaler.

Baggrund

Byrådsmedlem John Dyrby Paulsen (A) fik optaget sag på økonomiudvalgsmødet den 22. maj 2017, med forslag om, at det skal undersøges om lokale indkøb ud fra en samlet økonomisk vurdering kan matche de priser Slagelse Kommune opnår via centrale indkøbsaftaler. Det blev foreslået, at undersøgelsen gennemføres med udgangspunkt i køb af fødevarer.

Økonomiudvalget besluttede at forvaltningen udarbejder uddybet sag til juni mødet.

Forvaltningen har udarbejdet vedlagte notat (bilag 1). Notatet skitserer kort den gældende lovgivning og øvrige rammer for indkøb, orienterer om aktiviteter for at fremme lokal handel og kommer med forslag til nærmere analyse.

Retligt grundlag

Udbudsloven, Tilbudsloven, Diverse love om erhvervsstøtte, Forvaltningsloven samt Offentlighedsloven.

Handlemuligheder

Notatet forelægges økonomiudvalget til drøftelse.

Vurdering

Forvaltningen vurderer at det beskrevne analysedesign vil give et godt grundlag for at vurdere lokale indkøb i forhold til centrale indkøbsaftaler.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Sagen drøftes med henblik på at træffe beslutning om nærmere analyse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Godkendt.

Bilag

Bilag 1, Notat om lokale indkøb og centrale indkøbsaftaler

17. Fleksibel arbejdstid (B)

Sagsnr.: 330-2017-30666 Dok.nr.: 330-2017-386348 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om drøftelserne i Hoved- og SektorMED om Fleksibel Arbejdstid. Herefter skal Økonomiudvalget beslutte det videre arbejde med Fleksibel Arbejdstid.

Baggrund

Økonomiudvalget drøftede på møde den 20. februar 2017 indførsel af fleksibel arbejdstid for ansatte i Slagelse Kommune.

Økonomiudvalget besluttede, at de ønskede udarbejdet et beslutningsoplæg vedr. fleksibel arbejdstid bl.a. i forhold til

· En frivillig model for at gå op og ned i tid evt. med mulighed for etablering af en timebank

· Forslag omhandlende arbejdstid, arbejdstidspunkter og åbningstid m.m.

· Samt en kort skitsering af modellen for Københavns Kommune

Københavns Kommune har gennemført et pilotprojekt ” Årlig dialog om arbejdstid i hjemmeplejen”. I projektet får medarbejderne mindst en gang årligt mulighed for at drøfte tilrettelæggelse af deres arbejdstid og herunder evt. ønske om at gå op eller ned i tid med deres leder. Såfremt det er muligt, imødekommes medarbejdernes ønsker. Projektet er gennemført inden for eksisterende budgetter.

HovedMED har med afsæt i Økonomiudvalget beslutning haft en temadrøftelse om Fleksibel Arbejdstid i februar 2017. På baggrund af drøftelserne konkluderede HovedMED, at:

· Der er på de fleste områder gode muligheder for at ønske op og ned i tid, så fleksibel arbejdstid bør handle om andet og mere end det

· Der er store forskelle på vilkår for arbejdstilrettelæggelse på tværs af arbejdsområder, så evt. initiativer bør tilpasses de enkelte fagområder

· Det er vigtigt, at de faglige organisationer inddrages tidligt i forhold til rammerne for fleksibel arbejdstid

· Ved ændring i arbejdstid er det vigtigt, at timerne ikke spares væk fra området

· Det er vigtigt, at der passes på medarbejderne på længere sigt, så de ikke ender med at blive udslidte og udbrændte

· De eksisterende aftaler omkring fleksibel arbejdstid, bør bringes op, så politikerne får kendskab til dem

· HovedMED besluttede, at SektorMED skal drøfte fleksibel arbejdstid og give en tilbagemelding til HovedMED herunder også om der opleves at være forhindringer for at arbejde med fleksibel arbejdstid.
Desuden ønsker HovedMED, at de enkelte arbejdspladser kommer med deres egne konkrete eksempler på, hvordan de har arbejdet med fleksibel arbejdstid. Både SektorMED og arbejdspladserne orienteres om dette.

HovedMED ønskede herefter, at alle SektorMED skulle forholde sig til:

· Vurderer SektorMED, at der er behov for en indsats ift. Fleksibel arbejdstid?

· Hvad vurderer SektorMED ville være relevant at se på ift. Fleksibel arbejdstid?

· Ser SektorMED særlige hindringer ift. Fleksibel arbejdstid? Inkluder gerne tidligere erfaringer.

SektorMEDs bemærkninger vedr. fleksibel arbejdstid fremgår af bilaget Skema Fleksibel arbejdstid.

Endvidere blev alle arbejdspladser opfordret til at komme med deres erfaringer med fleksibel arbejdstid. Der er kommet 2 tilbagemeldinger:

· Center for Kommunale Ejendomme: CKE har i en længere periode givet en del af medarbejderne (administrativt personale) mulighed for fleksibel arbejdstid efter aftale med nærmeste leder. Vi oplever at medarbejderne sætter stor pris på dette, det øger arbejdsglæden og medarbejderne udviser stor ansvarlighed.

· På Plejecenter Kirke Stillinge arbejder vi med selvvalgt vagtplan. Systemet hedder Trisa. Personalet vælger selv, hvornår de går på arbejde, vi har en norm aftale. Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø og et lavt sygefravær.

HovedMED har igen drøftet Fleksibel Arbejdstid på mødet den 7. juni 2017 og besluttet følgende:

Medarbejdersiden i HovedMED vurderer, at der ikke er behov for at iværksætte tiltag omkring Fleksibel Arbejdstid, hvilket tilbagemeldingerne fra SektorMED også tydeligt viser.

Der er i forvejen gode muligheder for, at man lokalt kan vælge at arbejde med fleksibilitet og arbejdstid inden for de eksisterende rammer og i henhold til overenskomster mv.

Det bør derfor være op til de enkelte centres Sektor- og LokalMED at drøfte muligheder og evt. tiltag.

Det er vigtigt, at man på arbejdspladserne er også følger den administrative procedure for deltidsansattes adgang til højere timetal.

Retligt grundlag

Aftale om deltidsansattes adgang til højere timetal indgået mellem KL og overenskomstparterne samt Slagelse Kommunes administrative procedure for deltidsansattes fortrinsadgang.

Centrale arbejdstidsaftaler samt overenskomster indgået mellem KL og overenskomstparterne herunder bl.a. Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler.

Arbejdsmiljølovgivning.

Handlemuligheder

Eksisterende muligheder for fleksibilitet inden for de enkelte overenskomstområder kan synliggøres, således at centrenes MED-udvalg får bedre muligheder for at drøfte fleksibel arbejdstid inden for egne fagområder.

Etablering af timebank vil forudsætte indgåelse af en decentral arbejdstidsaftale og kan kun ske efter forhandling med den faglige organisation og inden for rammerne af arbejdstidsaftalen for det pågældende overenskomstområde.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det fremgår af Økonomiudvalgets beslutning, at ledelserne skal operere inden for eksisterende lønbudgetter.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Økonomiudvalget tager orienteringen om drøftelserne i Hoved- og SektorMED til efterretning.

2. at Økonomiudvalget beslutter det videre arbejde med fleksibel arbejdstid.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

1. at) Taget til efterretning.

2. at) Økonomiudvalget ønsker, at de gældende muligheder for fleksibel arbejdstid inden for de enkelte overenskomstområder tydeliggøres for medarbejdere og ledere, herunder at de gode eksempler kommunikeres.

Bilag

Fleksibel arbejdstid skema

Projektbeskrivelse - pilotforsøg i hjemmeplejen Københavns Kommune

Administrativ procedure for deltidsansattes adgang til et højere timetal juli 2010

18. Etablering af whistleblowerordning (B)

Sagsnr.: 330-2016-34704 Dok.nr.: 330-2017-382924 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal drøfte evt. etablering af en whistleblowerordning i forlængelse af beslutning på økonomiudvalget møde den 20. marts 2017. Endvidere fremsendes HovedMEDs bemærkninger vedr. etablering af en whistleblowerordning til udvalgets orientering.

Baggrund

Formålet med en whistleblowerordning er at sikre ansatte og samarbejdsparter en udvidet mulighed for at gøre opmærksom på evt. misbrug af midler eller anden kritisabel adfærd, hvor anmelderen kan være bekymret for sin fortsatte ansættelse på baggrund af anmeldelsen.

Det kan typisk være forhold som fx

· Lovovertrædelser og manglende efterlevelse af juridiske forpligtelser

· Fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed

· Fare for miljøet

· Grove tilfælde af omsorgssvigt og lignede.

Generelt er forhold, hvor der i forvejen er etableret klagemuligheder ikke omfattet af en whistleblowerordning. Det kan fx være fx mobning, samarbejdsproblemer, utilfredshed med ledelsesmæssige beslutninger og lignede. Disse forhold skal fortsat behandles i fx MED-systemet eller lign.

Justitsministeriets betænkning

Justitsministeriet har i 2015 udarbejdet en betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. KL har i den sammenhæng tilsluttet sig udvalgets generelle retningslinje om, hvordan etablering og administration af whistleblowerordninger i denne offentlige forvaltning kan ske på administrativt grundlag inden for de gældende ramme.

Det nedsatte udvalg under Justitsministeriet har opsamlet erfaringer fra de eksisterende ordninger.

· Der indgives relativt få henvendelser

· Ordninger bliver benyttet mere, når de er nye end efter nogen tid.

· Anmeldelser bliver bekræftet i ca. 1/3 af tilfældene og i mange ordninger mindre end det

· Ordninger synes at fungere bedst i større organisationer

· Der er en vis støtte for at antage, at der anmeldes forhold, som ellers ikke ville komme frem

· Ordningen indebærer en vis risiko for, at beskyldninger mod enkeltpersoner bliver offentligt kendte, mens sagen endnu ikke er afsluttet.

· Ordningen indebærer en vis risiko for, at der indgives ubegrundede eller chikanøse anmeldelser

Det fremgår af betænkningen, at det kunne være nærliggende at lade administrationen af en whistleblowerordning indgå i borgerrådgiverfunktionen.

Krav ved etablering

Forud for etablering skal whistleblowerordningen godkendes af Datatilsynet.

Ved etablering af en whistleblowerordning skal alle kommunens medarbejdere og evt. samarbejdspartnere orienteres på forhånd.

Det skal fremgå tydeligt af beskrivelsen af ordningen, hvilke forhold der kan anmeldes omkring og hvem der har adgang til at anmelde. Ligeledes skal medarbejderne oplyses om, hvordan deres retstilling er, hvis der sker en anmeldelse som berører dem. Dette skal gøres ved brev til alle.

Såfremt Økonomiudvalget beslutter at etablere en whistleblowerordning, vil der derfor skulle udarbejdes tydelige retningslinjer for håndtering af anmeldelser og herunder også procedurer for håndtering af oplysningspligten overfor de personer, der indberettes. Retningslinjerne vil afhænge dog af, hvilken model der vælges og kan derfor først udarbejdes, når der er truffet endelig beslutning om etablering. Herefter vil de blive forelagt HovedMED.

Modeller for etablering

Der er på nuværende tidspunkt etableret whistleblowerordning i 6 kommuner og 2 regioner. Whistleblowerordningerne er typisk oprettet ud fra følgende 3 modeller:

Model 1

Der kan anmeldes pr. telefon, mail eller ved almindeligt brev og sagerne journaliseres, så de kun kan ses af den ansvarlige for ordningen. Der er ikke etableret særlige systemer for at sikre anonymitet, men anmelder kan godt vælge at være anonym. Anmeldelser håndteres af en jurist i Byrådssekretariat eller hos Borgerrådgiver. Omkostningerne er udelukkende den arbejdstid, som medgår i sagsbehandlingen.

Model 2

Anmeldelse sker via portal. Ved anonyme anmeldelser kan anmelder vælge at kommunikere med sagsbehandler via portalen uden at bryde anonymiteten. Sagsbehandling sker typisk via Borgerrådgiveren men kan også involvere direktion, forvaltning eller en fra HovedMED. Der vil være etableringsomkostninger og årlig drift. Omkostninger til etablering er oplyst til at udgøre ca. 70.000 kr. og de årlige omkostninger er anslået til mellem 25.000 – 60.000 kr.

Model 3

Anmeldelse sker via hjemmeside som drives af eksternt revisions- eller advokatfirma. Anmelder vælger selv, hvorvidt vedkommende ønsker at være anonym. Sagsbehandling internt i kommunen sker via eksempelvis økonomidirektør. Etableringsomkostninger er ca. 80.000 kr. og de årlige omkostninger er 20.000 kr., som alene dækker den indledende screening. Herefter betales alm. timesats hos revisions- eller advokatfirmaet, hvis der skal undersøges yderligere.

HovedMEDs bemærkninger

HovedMED har fremsendte i april 2016 bemærkninger til Økonomiudvalget i forhold til etablering af whistleblowerordning, hvor HovedMED tilkendegav, at de vurderede, at de eksisterende muligheder via MED-organisationen, tillidsrepræsentanter og linjeorganisationen var tilstrækkelige.

HovedMED har på møde den 7. juni 2017 igen drøftet etablering af en whistleblowerordning.

Medarbejderrepræsentanterne i HovedMED har på den baggrund fremsendt følgende bemærkninger til forslaget om etablering af en whistleblowerordning i Slagelse Kommune:

”Modig, tydelig, kompetent – med glæde.

Det er Slagelse Kommunes værdigrundlag, og det er bærende for personalepolitikken og for enhver adfærd for en ansat i det daglige arbejde alle steder i organisationen.

På alle niveauer i organisationen arbejdes med tillid – retfærdighed og samarbejde i form af social kapital.

Endelig har vi på alle niveauer en MED-organisation, der er gearet til at tage fat på alle former for opgaver og problemer, der måtte opstå på en arbejdsplads – i en organisation.

Det gør sammenlagt, at vi fortsat IKKE finder, at der er behov for en whistleblowerordning i Slagelse Kommune.

Medarbejderrepræsentanterne medvirker gerne, hvis der skønnes behov for en præcisering i form af en vejledning eller en personalepolitisk retningslinje af, hvordan medarbejdere kan forholde sig i situationer, hvor der er mistanke om misbrug eller ulovligheder.

Ønsker Økonomiudvalget alligevel at etablere en whistleblowerordning, vil vi gerne have det konkrete forslag forelagt til udtalelse.

Retligt grundlag

Lov om behandling af personlige oplysninger herunder særligt §§ 5, 28 – 30. Forud for etablering af en whistleblowerordning skal denne godkendes af Datatilsynet. Det fremgår bl.a. af anmeldelsesoplysningerne, at alene personer med tilknytning til virksomheden må foretage indberetninger ligesom der også kun kan se anmeldelse af personer med tilknytning til virksomheden.

Justitsministeriets betænkning om offentlig ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger (Betænkning nr. 1553).

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Såfremt der besluttes at etablere en whistleblowerordning bør denne følge de anbefalede retningslinjer jf. Justitsministeriets betænkning samt Datatilsynets anbefalinger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De økonomiske konsekvenser afhænger af valgte model. Der må endvidere påregnes, at der vil indgå arbejdstid hos Borgerrådgiveren til varetagelse af ordningen anslået til ca. 1,5 – 3 timer ugentligt, hvis model 1 eller 2 vælges.

Model 1

Omkostningerne er udelukkende den arbejdstid, som medgår i sagsbehandlingen.

Model 2

Omkostninger til etablering er oplyst til at udgøre ca. 70.000 kr. og de årlige omkostninger er anslået til mellem 25.000 – 60.000 kr.

Model 3

Etableringsomkostninger er ca. 80.000 kr. og de årlige omkostninger er 20.000 kr., som alene dækker den indledende screening. Herefter betales alm. timesats hos revisions- eller advokatfirmaet, hvis der skal undersøges yderligere. Hertil kommer evt. arbejdstid til sagsbehandling i kommunen.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Økonomiudvalget drøfter og evt. beslutter etablering af en whistleblowerordning ud fra en af de 3 foreslående modeller.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Økonomiudvalget ønsker at afprøve model 1 i en periode på 1 år. Borgerrådgiveren skal varetage funktionen som sagsbehandler. Borgerrådgiveren afrapporterer kvartalsvis om antallet af henvendelser, deres udfald m.m.

Michael Gram (FB), Sten Knuth (V) og Knud Vincent (V) stemmer imod med henvisning til HovedMEDs høringsvar, og ser med bekymring på, at Borgerrådgiveren skal varetage denne funktion.

Bilag

Medarbejders muligheder whistleblower

19. Anlægsregnskab under 2 mio. kr. - arealet Fiskergade 11, Korsør (B)

Sagsnr.: 330-2016-88462 Dok.nr.: 330-2017-356557 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Anlægsregnskabet for arealet Fiskergade 11, Korsør søges godkendt. Anlægsregnskabet skal indgå i en samlet oversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd.

Baggrund

Der skal aflægges afsluttende anlægsregnskab for alle anlægsprojekter.

Salg af Fiskergade 11, Korsør (stednr. 005590)

Arealet ligger tæt ved Korsør Lystbådehavn. På arealet ligger to bunkers fra krigens tid. Arealet er forsøgt solgt et par gange af Korsør Kommune. Økonomiudvalget afviste sagen den 24. oktober 2006. Efterfølgende blev det undersøgt hvad det ville koste at fjerne de to bunkers. Det viste sig at det blev alt for dyrt og risikabelt for naboejendommene at fjerne de to bunkers.

Salget blev derfor aldrig realiseret og sagen blev lukket i 2014.

Der har været afholdt udgifter til ejendomsmægler og jordprøver på 0,017 mio. kr.

(1.000 kr.)

Nettoudgiftsbevilling .............. 10

Nettoudgifter ....................... 17

Merudgift ............................. 7

Byrådet godkendte en anlægsbevilling på 0,010 mio. kr. i 2009 og merudgiften på 0,007 mio. kr. er allerede finansieret af kassen i 2009.

Det samlede anlægsregnskab er specificeret i bilag 1 – anlægsregnskab Fiskergade 11.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at anlægsregnskaber, hvor bruttoudgifterne er under 2 mio. kr., skal fremlægges til godkendelse i fagudvalget.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at:

1. Godkende anlægsregnskabet.

2. Ikke godkende anlægsregnskabet.

Vurdering

Det anbefales, at anlægsregnskabet godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaber skal der aflægges regnskab pr. anlægsprojekt, hvor et evt. merforbrug finansieres af udvalgets driftsbudget, mens et evt. mindreforbrug tilføres kassen.

På køb og salg af kommunens ejendomme er der imidlertid ikke afledte driftsbudgetter, men i dette tilfælde er der ingen afvigelse på køb og salg.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at anlægsregnskabet for arealet Fiskergade 11 godkendes,

2. at anlægsregnskabet indgår i oversigten over afsluttede anlægsregnskaber under 2 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Godkendt.

Bilag

Bilag 1 - anlægsregnskab Fiskergade 11

20. Anlægsregnskab under 2 mio. kr. - salg af Stigsagergård, Dalmose (B)

Sagsnr.: 330-2016-88462 Dok.nr.: 330-2017-353331 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Anlægsregnskabet for Stigsagergård, Vemmeløsevej 28, Dalmose søges godkendt. Anlægsregnskabet skal indgå i en samlet oversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd.

Baggrund

Der skal aflægges afsluttende anlægsregnskab for alle anlægsprojekter.

Salg af Stigsagergård, Vemmeløsevej 28, Dalmose (stednr. 013405)

Økonomiudvalget vedtog den 3. oktober 2011 at udbyde ejendommen Stigsagergård til salg for en mindstepris på 2,0 mio. kr. Efter flere nedsættelser vedtog Økonomiudvalget den 23. januar 2017, at salgsprisen ændres til 0,575 mio. kr.

Ejendommen blev solgt pr. 1. april 2017 for 0,575 mio. kr.

(1.000 kr.)

Nettoindtægtsbevilling ....... 1.560

Nettoindtægter.................... 343

Netto-mindreindtægt ......... 1.217

I 2011 blev vedtaget, at både Stigsagergård og Ndr. Ringgade skulle indbringe en nettoindtægt på 2,5 mio. kr. Salget af Ndr. Ringgade indbragte en nettoindtægt på 0,94 mio. kr.

Det samlede anlægsregnskab er specificeret i bilag 1 – anlægsregnskab Stigsagergård.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at anlægsregnskaber, hvor bruttoudgifterne er under 2 mio. kr., skal fremlægges til godkendelse i fagudvalget.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at:

1. Godkende anlægsregnskabet og finansieringen af netto-mindreindtægten af kassen.

2. Godkende anlægsregnskabet, men foreslå en anden finansiering af netto-mindreindtægten.

Vurdering

Det anbefales, at anlægsregnskabet godkendes og at netto-mindreindtægten finansieres af kassen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

På køb og salg af kommunens ejendomme er der imidlertid ikke afledte driftsbudgetter, og derfor indstilles det, at afvigelsen på køb og salg i dette tilfælde finansieres af kassen.

Kassefinansieringen har ingen likviditetspåvirkning, da der allerede var taget højde for den forventede mindreindtægt ved sidste budgetopfølgning.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Drift
Anlæg	01.05	1.217
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen		-1.217

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at anlægsregnskabet for salg af Stigsagergård godkendes,

2. at netto-mindreindtægten finansieres af kassen,

3. at anlægsregnskabet indgår i oversigten over afsluttede anlægsregnskaber under 2 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Godkendt.

Bilag

Bilag 1 - anlægsregnskab Stigsagergård

21. Anlægsregnskab under 2 mio. kr. - Nyvej 12 B, Skælskør (B)

Sagsnr.: 330-2016-88462 Dok.nr.: 330-2017-320828 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Anlægsregnskabet for Nyvej 12 B, Skælskør søges godkendt. Anlægsregnskabet skal indgå i en samlet oversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd.

Baggrund

Der skal aflægges afsluttende anlægsregnskab for alle anlægsprojekter.

Salg af Nyvej 12 B, Skælskør (stednr. 013410)

Byrådet godkendte anlægsbevilling den 8. oktober 2012 med henblik på et salg.

Arealet er meget forurenet og salget blev aldrig realiseret.

Der har været afholdt udgifter til landinspektør på 0,014 mio. kr.

(1.000 kr.)

Netto-udgiftsbevilling ............ 14

Nettoudgifter ....................... 14

Nettoudgift ........................... 0

Det samlede anlægsregnskab er specificeret i bilag 1 – anlægsregnskab Nyvej 12 B.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at anlægsregnskaber, hvor bruttoudgifterne er under 2 mio. kr., skal fremlægges til godkendelse i fagudvalget.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at:

1. Godkende anlægsregnskabet.

2. Ikke godkende anlægsregnskabet.

Vurdering

Det anbefales, at anlægsregnskabet godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

På køb og salg af kommunens ejendomme er der imidlertid ikke afledte driftsbudgetter, men i dette tilfælde er der ingen afvigelse på køb og salg.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at anlægsregnskabet for Nyvej 12 B godkendes,

2. at anlægsregnskabet indgår i oversigten over afsluttede anlægsregnskaber under 2 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Godkendt.

Bilag

Bilag 1 - anlægsregnskab Nyvej 12 B

22. Anlægsregnskab under 2 mio. kr. - salg af Attekærgård, Dalmose (B)

Sagsnr.: 330-2016-88462 Dok.nr.: 330-2017-335706 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Anlægsregnskabet for Attekærgård, Vemmeløsevej 30, Dalmose søges godkendt. Anlægsregnskabet skal indgå i en samlet oversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd.

Baggrund

Der skal aflægges afsluttende anlægsregnskab for alle anlægsprojekter.

Salg af Attekærgård, Vemmeløsevej 30, Dalmose (stednr. 013560)

Økonomiudvalget vedtog den 18. januar 2016 at udbyde ejendommen til salg for højeste bud over 1,650 mio. kr. Den 20. juni 2016 vedtog Økonomiudvalget at nedsætte mindsteprisen til 1,2 mio. kr. og den 12. september 2016 blev mindsteprisen nedsat til 1,0 mio. kr.

Ejendommen blev solgt pr. 1. oktober 2016 for 1,2 mio. kr. og der har været udgifter i forbindelse med salget for 0,094 mio. kr.

(1.000 kr.)

Nettoindtægtsbevilling ....... 1.125

Nettoindtægter................. 1.106

Netto-mindreindtægt ............. 19

Netto-mindreindtægten finansieres af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme, idet nettoindtægtsbevillingen blev tilført disse på bevillingstidspunktet.

Det samlede anlægsregnskab er specificeret i bilag 1 – anlægsregnskab Attekærgård.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at anlægsregnskaber, hvor bruttoudgifterne er under 2 mio. kr., skal fremlægges til godkendelse i fagudvalget.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at:

1. Godkende anlægsregnskabet og finansieringen af netto-mindreindtægten af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

2. Godkende anlægsregnskabet, men foreslå en anden finansiering af netto-mindreindtægten.

Vurdering

Det anbefales, at anlægsregnskabet godkendes og at netto-mindreindtægten finansieres af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

På køb og salg af kommunens ejendomme er der imidlertid ikke afledte driftsbudgetter, og derfor indstilles det, at afvigelsen på køb og salg i dette tilfælde finansieres af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Anlæg	01.05	19
Anlæg	01.05	-19
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at anlægsregnskabet for salg af Attekærgård godkendes,

2. at netto-mindreindtægten finansieres af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme,

3. at anlægsregnskabet indgår i oversigten over afsluttede anlægsregnskaber under 2 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende: John Dyrby Paulsen (A)

Godkendt.

Bilag

Bilag 1 - anlægsregnskab Attekærgård

23. Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - salg af landbrugsareal Engsøvej 39, Skælskør (B)

Sagsnr.: 330-2017-40725 Dok.nr.: 330-2017-377307 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Anlægsregnskabet for salg af landbrugsjord til Tystoftefonden søges godkendt. Anlægsregnskabet skal indgå i en samlet oversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd.

Baggrund

Der skal aflægges afsluttende anlægsregnskab for alle anlægsprojekter.

Salg af landbrugsjord Engsøvej 39, Skælskør – Tystoftefonden (stednr. 003780)

Økonomiudvalget vedtog den 18. januar 2016 at sælge ca. 39 hektar landbrugsjord, Engsøvej 39, Skælskør, til Tystoftefonden pr. 31. december 2015 for en samlet salgspris på 5,907 mio. kr. Der er efterfølgende sket en regulering af købesummen efter det solgtes endelig opmåling.

Dette har medført en mindreindtægt på 0,015 mio. kr.

Byrådet godkendte anlægsbevilling den 19. december 2016.

(1.000 kr.)

Nettoindtægtsbevilling ....... 5.786

Nettoindtægter ................ 5.777

Netto-mindreindtægt .............. 9

Netto-mindreindtægten finansieres af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme, idet nettoindtægtsbevillingen blev tilført disse på bevillingstidspunktet.

Det samlede anlægsregnskab er specificeret i bilag 1 – anlægsregnskab Engsøvej 39.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at Byrådet skal godkende anlægsregnskabet.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at:

1. Godkende anlægsregnskabet og finansieringen af netto-mindreindtægten af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

2. Godkende anlægsregnskabet, men foreslå en anden finansiering af netto-mindreindtægten.

Vurdering

Det anbefales, at anlægsregnskabet godkendes og at netto-mindreindtægten finansieres af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

På køb og salg af kommunens ejendomme er der imidlertid ikke afledte driftsudgifter, og derfor indstilles det, at afvigelsen på køb og salg i dette tilfælde finansieres af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Anlæg	01.05	9
Anlæg	01.05	-9
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at anlægsregnskabet for salg af landbrugsjorden Engsøvej 39 godkendes,

2. at netto-mindreindtægten finansieres af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme,

3. at anlægsregnskabet indgår i oversigten over afsluttede anlægsregnskaber over 2 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende: John Dyrby Paulsen (A)

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag 1 - anlægsregnskab Engsøvej 39

24. Rådighedsbeløb, anlægsbevilling og anlægsregnskab under 2 mio. kr. - Bildsø Camping og Bildsø Feriekoloni, Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2016-88462 Dok.nr.: 330-2017-325671 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Der søges om rådighedsbeløb og anlægsbevilling på nettoudgift 0,012 mio. kr. vedr. Bildsø Camping og Bildsø Feriekoloni, Slagelse. Udgiften foreslås finansieret af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

Samtidig er der udarbejdet anlægsregnskab som søges godkendt. Anlægsregnskabet skal indgå i en samlet oversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd.

Baggrund

Der søges om anlægsbevilling på udgiften vedr. Bildsø Camping og Bildsø Feriekoloni.

Det er praksis, at der på denne type sager efterfølgende søges de fornødne anlægsbevillinger, således at der løbende er overensstemmelse mellem de faktiske indtægter/udgifter og anlægsbevillinger på de enkelte anlægsprojekter.

Der skal samtidig aflægges afsluttende anlægsregnskab for anlægsprojektet.

Salg af Bildsø Camping og Bildsø Skov Feriekoloni, Slagelse (stednr. 035571)

Økonomiudvalget besluttede den 20. april 2015, at mulighederne for udstykning og salg af Bildsø Camping og Feriekoloni afdækkes inden et muligt salg tages op på ny. Begge ejendomme ligger i fredskov.

Naturstyrelsen blev ansøgt om tilladelse til efter skovloven, at udstykke Bildsø Camping og Bildsø Feriekoloni, således at de 2 ejendomme kan sælges sammen.

Naturstyrelsen afslog at give dispensation til udstykning efter skovloven af både Bildsø Camping og Bildsø Feriekoloni.

Økonomiudvalget besluttede den 23. januar 2017, at området indtænkes i den nye Kommuneplan samt afventer ændring af Planloven.

Der har været afholdt udgifter til landinspektør på 0,012 mio. kr.

(1.000 kr.)

Nettoudgiftsbevilling ............... 0

Nettoudgifter ....................... 12

Merudgift ............................ 12

Merudgiften afholdes af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

Det samlede anlægsregnskab er specificeret i bilag 1 – anlægsregnskab Bildsø Camping og Bildsø Feriekoloni.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at Byrådet skal godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at:

1. Godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling og det tilhørende anlægsregnskab samt finansieringen af udgiften af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

2. Godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling og det tilhørende anlægsregnskab, men foreslå en anden finansiering af udgiften.

Vurdering

Det anbefales, at rådighedsbeløb og anlægsbevilling gives, det tilhørende anlægsregnskab godkendes og at udgiften finansieres af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Anlæg	01.05	12
Anlæg	01.05	-12
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at der gives et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på udgiften 0,012 mio. kr. i 2017,

2. at udgiften finansieres af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme,

3. at anlægsregnskabet godkendes,

4. at anlægsregnskabet indgår i oversigten over afsluttede anlægsregnskaber under 2 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende: John Dyrby Paulsen (A)

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag 1 - anlægsregnskab Bildsø Camping og Bildsø Feriekoloni

25. Rådighedsbeløb, anlægsbevilling og anlægsregnskab for udmøntning af regaranti byfornyelseslån (B)

Sagsnr.: 330-2017-36592 Dok.nr.: 330-2017-338084 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal bevilge et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling i forbindelse med udmøntning af regarantier stillet overfor Staten i forbindelse med byfornyelseslån, en driftsbevilling ved sparede ydelsesstøtte, tage stilling til finansieringen af rådighedsbeløbet samt godkende anlægsregnskabet.

Baggrund

Slagelse Kommune har stillet garanti og regaranti for 3 byfornyelseslån i ejendommen Algade 27, Korsør. Ejendommen er solgt på tvangsauktion og de to lån, hvor kommunen har stillet regaranti overfor Staten lå udenfor budsummen og blev dermed ikke dækket. Stat og kommune afholder de løbende ydelser på realkreditlånene og udgør ca. 0,066 mio. kr. årligt for kommunens vedkommende. Restgælden på de udækkede lån udgør 1,9 mio. kr. og indfrielsesbeløbet udgør 2,4 mio. kr., hvoraf Slagelse Kommune hæfter for halvdelen eller 1,2 mio. kr.

En indfrielse af en regaranti ved Byfornyelse er omfattet af kommunens automatiske låneadgang, men det kræver, at omkostningen afholdes som en anlægsudgift. Lånebekendtgørelsen rummer mulighed for, at der enten kan optages lån svarende til indfrielsesbeløbet på 1,2 mio. kr., eller kommunens deponerede midler nedbringes med 1,2 mio. kr.

Anlægsudgiften og anlægsregnskabet svarer til den afholdte udgift til Staten, hvorfor Byrådet samtidig med anlægsbevillingen bedes godkende anlægsregnskabet på 1,2 mio. kr. Anlægsregnskabet er specificeret i bilag 1 – Anlægsregnskab for regaranti byfornyelseslån Algade 27, Korsør.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. § 1 bilag 1 om ”Budget- og regnskabssystem for kommuner” kapitel 4, afsnit 4.0 side 5.

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 2 stk. 1 nr. 8 og § 6 stk. 3.

Handlemuligheder

At udgiften til Staten på 1,2 mio. kr. finansieres ved optagelse af et lån eller

At de deponerede midler frigives med 1,2 mio. kr.

Finansiering via lån vil betyde en årlig merudgift på 0,069 mio. kr. i renter og afdrag. Ydelserne på et nyt lån kan delvis finansieres ved sparede ydelser på 0,066 mio. kr., det vil dog betyde en merudgift på 3.000 kr. i år 1. Lån vil ifølge kommunens finansielle strategi blive optaget næste gang i april 2018, hvilket vil betyde en likviditetsforskydning på ¾ år.

Finansiering via frigivelse af deponerede midler vil betyde et mindre afkast af depotet med ca. 0,025 mio. kr. og vil betyde en mindre udgift på 0,041 mio. kr.

Vurdering

Center for Økonomi anbefaler, at det indfriede beløb til Staten finansieres ved frigivelse af deponerede midler, der vil betyde en årlig besparelse på driften på 0,041 mio. kr.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ejendommen er solgt på tvangsauktion den 14. februar 2017 – hvorfor 2017 ikke har helårsvirkning.

Ved nedbringelse af deponerede midler:

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Renter	01.04	21	25	25	25
Anlæg	06.01	1.222
Afledt drift	06.01	-55	-66	-66	-66
Finansiering	01.04	-1.222
Afsat rådighedsbeløb
Kassen	01.04	34	53	53	53

Konsekvenser for andre udvalg

Afsættelse af rådighedsbeløb og anlægsbevilling vil betyde, at Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalgets anlægsramme på politikområde 06.01 vil blive opskrevet med 1,2 mio. kr. i 2017, og at byfornyelseskontoen for ydelsesstøtte reduceres med 0,066 mio. kr. (årligt).

Indstilling

Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller,

1. at der bevilges et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr.

2. at omkostningen til Staten finansieres ved frigivelse af deponerede midler.

3. at anlægsregnskab på 1,2 mio. kr. godkendes

4. at budget på konto 0.25.15 Byfornyelse reduceres med 0,055 mio. kr. i 2017 og 0,066 mio. kr. i overslagsårene.

5. at Budget for renteindtægter på 7.32.27 reduceres med 0,021 mio. kr. for 2017 og 0,025 mio. kr. i overslagsårene.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende: John Dyrby Paulsen (A)

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag 1 - Anlægsregnskab for regaranti byfornyelseslån Algade 27, Korsør

26. Afslutning af anlægsregnskaber - dagtilbud (A)

Sagsnr.: 330-2017-31799 Dok.nr.: 330-2017-296642 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

De udarbejdede anlægsregnskaber for ombygning af 1377 m² administrationsbygning Vemmeløsevej 40 – Stednr. 514530 og stednr. 514535, samt stednr. 510785 Konvertering af 20 børnehavepladser, søges godkendt. Regnskaberne indgår herefter i en samlet anlægsoversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd.

Baggrund

Stednr. 514530 omhandler flytning af daginstitutionen ”Oasen” til tidligere administrationsbygning på Vemmeløsevej 40. I forbindelse med flytningen er 871 m² administrationsbygning ombygget til daginstitution.

Stednr. 514535 omhandler flytning af daginstitutionen ”Humlebien” til tidligere administrationsbygning på Vemmeløsevej 40. I forbindelse med flytningen er 506 m² administrationsbygning ombygget til daginstitution.

De 2 sager er udført som et samlet projekt på i alt 1377 m² administrationsbygning, som nu er indrettet til integreret daginstitution for i alt 146 børn.

Projektet er udført i perioden 2013-2015.

Stednr. 510785 vedrører konvertering af 20 børnehavepladser til vuggestuepladser. Arbejdet er primært udført i daginstitutionerne Firkløveren, Slots Bjergby og Søbjerggård.

Projektet er gennemført i 2016.

Bevilling:

Til de to projekter vedr. Vemmeløsevej 40 er samlet givet anlægsbevillinger for 15,7 mio. kr., heraf 13,1 mio. kr. til 514530 Oasen og 2,6 mio. kr. til 514535 Humlebien. Samlet set har der været et mindreforbrug på 9 t.kr. for de to projekter.

Til projektet 510785 Konvertering af 20 børnehavepladser er givet en anlægsbevilling på 408 t.kr., hvilket svarer til forbruget på projektet.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune foreskriver, at der skal aflægges anlægsregnskab.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det anbefales, at anlægsregnskabet godkendes og at mindreforbruget på i alt 9 t.kr. tilføres kassen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Drift
Anlæg	Ny daginstitution Oasen i Dalmose Flytning af Humlebien Konvertering af 20 børnehavepl.	54 -63 0
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen		9

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Børne- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Anlægsregnskaberne for Ny institution Oasen i Dalmose, Flytning af Humlebien og Konvertering af 20 børnehavepladser godkendes.

2. at Mindreforbruget tilføres kassen.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:

Fraværende: Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende: John Dyrby Paulsen (A)

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag 1 - Anlægsregnskab -Skema 1.B - 514530 Ny institution Oasen i Dalmose

Bilag 2 - Anlægsregnskab -Skema 1.B - 514535 Flytning af Humlebien

Bilag 3 - Anlægsregnskab -Skema 1.B - 510785 Konvertering af 20 børnehavepladser

27. Bevilling med kassevirkning - Projekt sundhedsplejersker styrker integration (B)

Sagsnr.: 330-2017-39053 Dok.nr.: 330-2017-359668 Åbent

Kompetence: Byråd

Beslutningstema

Sundheds- og Seniorudvalget skal anbefale overfor Byrådet, at Byrådet godkender indtægtsbevilling forbundet med projektet ”Sundhedsplejersker styrker integrationen”.

Baggrund

Sundheds- og Seniorudvalget blev i februar 2017 orienteret om, at Slagelse Kommunes Sundhedstjeneste er blevet en del af et stor landsdækkende projekt.

Projektets formål er at fremme integration, sundhed og trivsel hos flygtningefamilier med opholdstilladelse i Danmark. Projektet opkvalificerer samtidig sundhedsplejersker landet over med interkulturelle kompetencer.

Målgruppen er flygtninge med opholdstilladelse med børn i alderen 0-6 år ankommet fra 1. januar 2015 og frem til slutningen af 2019.

Projektet er treårigt, og finansieres af Nordea-fonden.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Handlemuligheder

Sundheds- og Seniorudvalget kan overfor Byrådet anbefale, at Byrådet godkender indtægtsbevilling forbundet med projektet.

Vurdering

Administrationen anbefaler at indtægtsbevillingen godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Projektet finansieres af projektmidler, som udbetales til kommunen hvert år i januar og juli. Udgifter og Indtægter balancerer samlet set, men der vil være en forskydning mellem årene på indtægter og udgifter.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2017	2018	2019	2020
Bevillingsønske
Drift, Sundhed	Indtægt Udgift	0,0 182,5	-662,5 480,0	-480,0 480,0
Anlæg
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen		-182,5	+182,5	0

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Indtægtsbevilling på 1,1425 mio. kr. fra Nordea-fonden anbefales og videresendes til Byrådets behandling.

2. at Sundheds- og Seniorudvalget beslutter, hvordan forskydning mellem udgifter og indtægter skal håndteres

Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 7. juni 2017:

Fraværende:

Udvalget følger indstillingerne og ad 2, at forskydningen mellem udgifter og indtægter håndteres indenfor Sundhedstjenestens eget budget og overførselsadgange mellem årene.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

28. Boligsocial helhedsplan 2017-2021 (B)

Sagsnr.: 330-2016-67060 Dok.nr.: 330-2017-404644 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende den boligsociale helhedsplan 2017-2021, herunder den kommunale andel af finansieringen.

Baggrund

De igangværende boligsociale helhedsplaner i henholdsvis Ringparken, Motalavej, Sydbyen og Parkvej/Præstevangen i Skælskør, løber frem til 30. september 2017. Der har derfor været igangsat en proces for afklaring af en ny ansøgning til Landsbyggefonden for perioden 2017-2021.

Processen er startet med udarbejdelsen af vedlagte prækvalifikation. Byrådet traf beslutning den 31. oktober 2016 om godkendelse af prækvalifikation, af en fælles boligsocial helhedsplan for de boligområder i Slagelse Kommune, der omfatter Motalavej i Korsør, Ringparken/Schackenborgvænge i Slagelse, Præstevangen og Parkvej i Skælskør, samt Sydbyen i Slagelse. Efterfølgende har Landsbyggefonden den 7. december 2016 godkendt prækvalifikationen.

Landsbyggefonden har som en del af godkendelsen besluttet at afsætte foreløbig 25 mio. kr. i tilskud til den boligsociale indsats, forudsat en medfinansiering på minimum 8 mio. kr. fra henholdsvis boligselskaberne og Slagelse Kommune. Oprindelig blev Landsbyggefonden ansøgt om et tilskud på 40 mio. kr.

Som led i helhedsplanens udarbejdelse har Slagelse Kommune i samarbejde med boligorganisationerne haft til opgave at byde ind med forslag til kommunale indsatser, der skal være med til at styrke de boligsociale områder inden for indsatsområderne – Forebyggelse og forældreansvar, Uddannelse og beskæftigelse, og Kriminalpræventiv indsats.

Boligorganisationerne har primært budt ind med aktiviteter inden for Kriminalpræventiv indsats og Tryghed og Trivsel.

På fællesmødet den 9. marts 2017 for Beskæftigelse og Integrationsudvalget, og Uddannelsesudvalget, på de to fagudvalgs faste møder i april og på Boligorganisationernes møde den 27. april, hvor Byrådet deltog, har der været præsenteret forskellige forslag og modeller til indsatser fra henholdsvis Boligorganisationerne og Slagelse Kommune. Der har hertil undervejs været lejlighed til at drøfte, kommentere og komme med nye idèer til administrationens oplæg til aktiviteter som Slagelse Kommune vil byde ind med i helhedsplanen. Denne proces har været yderst værdifuld, i forhold til at komme frem til de forslag til aktiviteter, der bedst understøtter og bygger ovenpå de i forvejen mange positive tiltag, der foregår i boligområderne.

Efter denne proces består de kommunale forslag til indsatser nu af:

Forebyggelse og forældreansvar

Aktivitet: Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere og længere omfang end sædvanligt

Målgruppe: Alle familier i områderne Ringparken og Motalavej med børn i alderen 0-3 år.

Indhold: I forhold til helhedsplanens målgruppe medtænkes fremskudt sundhedspleje i form af et ekstra behovsbesøg ved 6 måneders alderen og et ekstra besøg ved 1,5 års alderen, som en del af det almene tilbud. Sundhedsplejerskerne tager afsæt både i systematiske iagttagelser fra ”Tidligere opsporing” og i generelle iagttagelser til den givne familie.

Aktivitet: Etablering af boligsociale mødregrupper

Målgruppe: Alle familier i områderne Ringparken og Motalavej med børn i alderen 0-1 år

Indhold: Mødregrupperne afholdes som forløb á 8 gange, hver 14. dag, med max. 6 mødre i en gruppe. Udover børns udvikling, skal der være fokus på relationsdannelse og netværksskabende aktiviteter.

Uddannelse og Beskæftigelse

Aktivitet: Tværgående brobygningsteam til opsporing og forebyggelse

Målgruppe: Elever i folkeskolen i de udsatte boligsociale områder med bekymrende fravær, unge på ungdomsuddannelser der har gentagne frafald fra uddannelser, unge 15-25 årige, der er potentielle til at begynde brug af stoffer eller allerede er misbrugere, forældre til mindreårige der har skolefravær og/eller bruger stoffer.

Indhold: Der etableres fremskudt opsporing og rådgivende samtaler i boligområderne, i skoler, og klubber/væresteder, der er knyttet til de 4 boligområder, med henblik på at skabe fokuseret brobygning til skoleforløb, Stay In/ungdomsuddannelserne og Perron 3 – indsatser mod misbrug. Der etableres et nyt opsøgende team i samarbejde mellem Center for Skole, Center for Handicap og Psykiatri/Rusmiddelcentret, hvor indsatserne kan rette sig mod større eller mindre grupper af børn og unge, mod forældregrupper og enkeltindivider der mødes i det opsøgende arbejde ude i boligområderne.

Aktivitet: En opnormering af det virksomhedsnære samarbejde

Målgruppe: Borgere under 30 år, der er aktivitetsparate og kan deltage i virksomhedspraktik og løntilskud. Borgere over 30 år, der står uden for arbejdsmarkedet og er forældre til børn i ansøgningsområdet.

Indhold: Virksomhedspraktikker og løntilskud skal i højere grad være lokalt forankret, virksomhedspraktikker og lønskud skal indgås med klare aftaler om progression i forløbene. Håndholdt indsats vil være i fokus for store dele af gruppen, efterværn – virksomhederne skal have adgang til hjælp fra Jobcentret, også efter det formelle forløb er afsluttet, et tættere forpligtende samarbejde med ungdomsuddannelserne.

Kriminalpræventiv indsats

Aktivitet: ”Værested og klub – med og uden tag”

Målgruppe: Primær – unge kriminelle og unge der er støtteberedskab for kriminelle og deres familier, unge der er i risiko for at blive udsatte/kriminalitetstruede og deres familier, sekundær målgruppe – resten af boerne i boligområderne, der skal bakke de unge op, når disse ændrer adfærd.

Indhold: Drift af væresteder/klubber for unge mellem 10-18 samt 18+, opsøgende arbejde på gaderne og synlighed i områderne, brobygning ind i normalsamfundet og systemet, tilstedeværelse ved akutte uroligheder/situationer, den digitale gadeplansmedarbejder, tværgående projekter, udsatte unge 18+ med komplekse problemstillinger, styrke relationen mellem de unge og beboerne.

Økonomi 2017-2021

Samlet set forventes økonomien i projektet at andrage 44,450 mio. kr. Landsbyggefonden ansøges om 25 mio. kr. og den lokale medfinansiering vil udgøre 19,450 mio. kr.

Midlerne fordeles på følgende indsatsområder:

1. Tværgående administrationsudgifter (3,017 mio. kr.)

2. Tryghed og trivsel (11,559 mio. kr.)

3. Kriminalpræventiv indsats (10,153 mio. kr.)

4. Uddannelse og beskæftigelse (15,492 mio. kr.)

5. Forebyggelse og forældreansvar (4,079 mio. kr.)

6. Lokal evaluering (0,150 mio. kr.)

Den lokale medfinansiering udgør samlet set 19,450 mio. kr. som består af

· Slagelse Kommune med 10,603 mio. kr. (primært medarbejdere)

· Boligorganisationerne med 5,647 mio. kr. (lokaler og medarbejdere)

· Boligorganisationerne med 3,2 mio. kr. (kontant)

Den boligsociale helhedsplan arbejder mellem det kommunale og boligmæssige arbejdsområde, og indsatsmæssigt vil en overvejende del af indsatserne, være indsatser der understøtter de kommunale kerneopgaver.

Organisering

Organiseringen af den kommunale del af indsatsen ligger i basisorganisationen. For den boligsociale del etablerer Slagelse Kommune og boligorganisationerne et Kompetencecenter for boligsocial indsats, der varetager udarbejdelse af boligsocial helhedsplan, opbygning af organisation, monitorering og gennemførelse. Kompetencecentret ledes af den bestyrelse, der består af 6 medlemmer:

· 5 repræsentanter fra boligorganisationerne (direktørerne)

· 1 repræsentant for Slagelse Kommune – (medlem af direktionen)

Bestyrelsen ledes af et formandskab bestående af 2 bestyrelsesmedlemmer:

· En direktør for en af de deltagende boligorganisationer

· En direktør fra Slagelse Kommune

Bestyrelsen ansætter en kompetencecenterchef, og der etableres projektteams i Kompetencecentret, der består af medarbejdere inden for administration/økonomi, kommunikation, dokumentation, fundraising etc. Herudover ansættes tværgående medarbejdere, der varetager udførelse, koordination, udvikling og dokumentation i de midlertidige indsatser. Der ansættes 3 projektkoordinatorer, hver med et tværgående ansvar for koordinering og samarbejde i boligområderne.

Retlig grundlag

Almenboligloven, LBK nr. 884 af 10. august 2011, kan anvendes som generelt grundlag ved fælles løsning af by- og boligsociale problemer. De enkelte konkrete indsatser, der iværksættes som led i projektet, kan indebære krav om andet og mere specifikt hjemmelsgrundlag.

Handlemuligheder

1. Byrådet kan beslutte at godkende Boligsocial Helhedsplan

2. Byrådet kan beslutte ikke at godkende Boligsocial Helhedsplan

Vurdering

Børn og Ungedirektøren anbefaler, at den Boligsociale Helhedsplan 2017-2021 godkendes. Dette med udgangspunkt i Strategi for den almene sektor 2025, som angiver som mål, at kommunen i 2025 ikke har boligområder på ghettolisten. Den boligsociale indsats i områderne er supplerende til den fysiske udvikling af områderne og tager fat i at understøtte en udvikling blandt områdernes beboere.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I forbindelse med ansøgning er der udarbejdet et budget, der forudsætter en bevilling fra Landsbyggefonden på 25 mio. kr. for årene 2017-2021.

Der er budgetteret med, at Slagelse Kommune ud af den samlede bevilling på 25 mio.kr. fra Landsbyggefonden vil blive tilført 10 mio. kr. i form af 5,5 årsværk til ekstra medarbejdere til de kommunale indsatser.

Slagelse Kommune indgår med en medfinansiering i samme periode i form af en ekstraordinær indsats budgetteret til samlet 10,603 mio.kr. Der er tale om en videreførelse af tidligere tilsvarende indsatser.

Konsekvenser for andre udvalg

Beskæftigelse og Integrationsudvalget har kompetencen på det boligsociale område, men den boligsociale indsats indeholder en række områder, som hører under Uddannelsesudvalget, hvis område derfor også berøres.

Indstilling

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne

1. at Boligsocial Helhedsplan 2017-21 godkendes med den kommunale medfinansiering.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:

Fraværende: Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Anbefaler med undtagelse af Niels Christian Nielsen (A)

Niels Christian Nielsen (A) kan ikke støtte, at Basen og Rosenkildegården indgår i den Boligsociale Helhedsplan. Niels Christian Nielsen er imod gratisprincippet.

Thomas Clausen (Ø) bemærker, at omtalen af sanktionsmuligheder er drevet for vidt - og der er for lidt hensyntagen til udgift til boligselskabernes rådgivning af beboerne.

Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 12. juni 2017:

Fraværende:

V og O anbefaler med den bemærkning, at det er i modstrid med integrationsformålet at opretholde særtilbud til enkeltgrupper. Indsatserne i forhold til klub/værested skal prioriteres, så det i så vid udstrækning som muligt integreres i de øvrige klubtilbud og foreninger på samme vilkår som andre børn/unge tilbud i hele kommunen. Derfor ønsker V og O en sag på byrådets dagsorden, som omhandler indsatserne i Basen og Rosenkildegården.

Helle Blak (F) ønsker den nye helhedsplan held og lykke. Dog tvivler F på, at det nye samarbejde bliver let hvis man ikke får håndteret de åbenlyse samarbejds- og kommunikationsproblemer mellem enkelte aktører i Slagelse Kommune, boligselskaberne, politiet og det politiske niveau.

Ali Yavuz (A) anbefaler helhedsplanen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Økonomiudvalget anbefaler byrådet at følge V og O's bemærkning fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag 1 - Prækvalifikation for Korsør Skælskør og Slagelse

Bilag 2 - Strategisk samarbejdsaftale 30.05

Bilag 3 - Beskæftigelse og uddannelse 30.05 Endeligt

Bilag 4 - Forbyggelse og forældreansvar 30.05 Endeligt

Bilag 5 - Delaftale+_+Kriminalpræventiv+indsats 30.05 Endeligt

Bilag 6 - Delaftale Tryghed og trivsel 30.05 Endligt

Bilag 7 - Nyt budgetark til LBF 25. mill 30.5.17

Bilag 8 - Boligsocial Beredskabsplan 2017-2021

Bilag 9 - Partnerskabsaftale

Bilag 10 - Kommissorium for den boligsociale bestyrelse i Slagelse, godkendt af bestyrelsen

29. Forslag til lokalplan 1175 - Blandet byområde ved Kalundborgvej i Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 49 til Kommuneplan 2013 og tilhørende miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2017-20773 Dok.nr.: 330-2017-340743 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til lokalplan 1175 – Blandet byområde ved Kalundborgvej i Slagelse samt Forslag til Kommuneplantillæg nr. 49 til Kommuneplan 2013 og miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Baggrund

Erhvervs- Plan- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 3. november 2014 anmodning om opstart af lokalplan og et kommuneplantillæg, der skal afløse Lokalplan 37 – Plejehjem ved Kalundborgvej.

Baggrunden for planlægningen er, at plangrundlaget for området ikke længere stemmer overens med områdets faktiske anvendelse, hvilket har skabt udfordringer i forhold til byggesagsbehandlingen. Eksempelvis er en mindre del af området udlagt til boligformål, som reelt i mange år har været anvendt til erhvervsformål (lager og mindre håndværksvirksomheder). Det gamle plejehjem er ligeledes nedlagt og huser i dag jobcentret, mens de beskyttede boliger udlejes til almindelig boligformål. Endelig ligger der en dagligvarebutik i det sydlige hjørne af området ved rundkørslen Kalundborgvej/Valbygårdsvej, som muligvis ønsker at udvide.

Forslag til lokalplan 1175 rummer således en række delområder: Delområde 1 til offentlige formål (området omfatter bygningen, hvor jobcentret holder til, parkeringsarealer og et friareal), delområde 2A og 2B til boligformål (området omfatter tæt-lav bebyggelse – de tidligere beskyttede boliger, boliger langs Kalundborgvej og Valbygårdsvej samt et friareal), delområde 3 til erhvervsformål (mindre håndværksvirksomheder og lager) og delområde 4 til centerformål (området omfatter den eksisterende dagligvarebutik og areal til parkering).

Ved at inddrage den eksisterende dagligvarebutik i Lokalplan 1175 undgås, at dagligvarebutikken fremadrettet skal administreres efter to lokalplaner, da den gældende Lokalplan 236 – Detailhandelsbutik på Kalundborgvej afløses af Lokalplan 1175.

Området vejbetjenes via en række eksisterende overkørsler til hhv. Kalundborgvej og Valbygårdsvej. Der gives mulighed for at etablere en ny overkørsel til delområde 4 fra Kalundborgvej i forbindelse med en evt. udvidelse af den eksisterende dagligvarebutik med tilhørende areal til parkering og varelevering.

I forbindelse med Kommuneplantillægget er der afholdt en foroffentlighedsfase med indkaldelse af idéer og forslag til planlægningen. Slagelse Kommune modtog ingen idéer og forslag.

Der er foretaget en miljøscreening af planforslaget, der konkluderer, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af planlægningen. Miljøscreeningen er vedlagt planforslaget som bilag.

Retligt grundlag

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Miljøvurderingen tilvejebringes efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1175 – Blandet byområde ved Kalundborgvej med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 49 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at Lokalplan 37 og Lokalplan 236 fortsat vil være gældende. I forhold til lokalplan 37 bliver udfordringerne omkring uoverensstemmelser mellem plangrundlaget og den faktiske anvendelse ikke løst. En række boliger og virksomheder vil fortsat ligge i et lokalplanlagt område til offentlige formål. Den eksisterende dagligvarebutik vil højst sandsynligt ikke kunne udvide.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Vurdering

Plan anbefaler, at Forslag til lokalplan 1175 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 49 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring. Derved skabes mulighed for at vedtage et nyt plangrundlag, der er i overensstemmelse med områdets faktiske anvendelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Forslag til lokalplan 1175 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 49 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2. at Afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3. at Borgermøde afholdes på Slagelse Bibliotek d. 9. eller 10. august 2017 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00,

4. at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales.

Der afholdes borgermøde den 09. august.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Forslag til Lokalplan 1175 Blandet byområde ved Kalundborgvej i Slagelse samt Kommuneplantillæg 49

30. Forslag til lokalplan 1185 - Område ved Slagelse Megacenter samt Kommuneplantillæg nr. 52 til Kommuneplan 2013 med tilhørende miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2017-28487 Dok.nr.: 330-2017-333784 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til lokalplan 1185 – Område ved Slagelse Megacenter samt forslag til tillæg nr. 52 til Kommuneplan 2013 og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i offentlig høring.

Baggrund

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 8. maj 2017 anmodning om opstart af lokalplan for butik til særlig pladskrævende varegrupper ved Slagelse Megacenter.

Lokalplanforslaget udlægger området til kontor- og serviceerhverv samt til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, herunder bilforretning. Lokalplanforslaget fastlægger rammer for byggefelter, parkering, vejadgang, højder og facadeløsninger ud mod særligt omfartsvejen. Vejadgangen til området sker fra Asienvej.

Lokalplanen kræver, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, der ændrer anvendelsen fra kontor- og serviceerhverv til erhvervsområde til særlig pladskrævende varegrupper. Der har i den forbindelse været afholdt en lovpligtig foroffentlighedsfase for kommuneplantillægget i perioden fra den 9. maj til den 23. maj 2017. I foroffentlighedsfasen har Slagelse Kommune ikke modtaget nogen høringssvar.

Området er i dag omfattet af lokalplan 1114, der kun giver mulighed for kontor- og serviceerhverv. Lokalplan 1114 vil blive aflyst ved vedtagelse af lokalplan 1185.

Der er foretaget en vurdering af, om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget. Samlet set vurderes der ikke at være en væsentlig påvirkning af miljøet ved en realisering af lokalplanen. Administrationen har derfor afgjort, at planforslaget ikke skal miljøvurderes. Miljøvurderingsscreeningen fremgår som bilag sidst i lokalplanforslaget.

Med den nye planlov, der forventes trådt i kraft inden byrådets behandling af sagen den 26. juni, gives der mulighed for, at den offentlige høring af planforslaget kan reduceres til 4 uger. Administrationen vurderer, at en høring på 4 uger er passende for dette planforslag, da der kun er tale om en mindre ændring af anvendelsen af området i forhold til gældende planlægning.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Miljøvurderinger tilvejebringes efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Den nye planlov skal være trådt i kraft, før lokalplanforslaget kan sendes i 4 ugers offentlig høring.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage forslag til lokalplan 1185 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 52 og miljøscreening, og dermed sende det i 4 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at vedtage forslag til lokalplan 1185 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 52 og miljøscreening, og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage planforslaget. Det vil betyde, at der ikke bliver etableret et plangrundlag for realisering af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper ved Slagelse Megacenter.

Byrådet har mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget offentlig høring.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at forslag til lokalplan 1185 med tilhørende kommuneplantillæg og miljøscreening vedtages til fremlæggelse i 4 ugers offentlig høring. Hvis den nye planlov ikke er vedtaget, anbefales planforslaget sendt i 8 ugers offentlig høring.

Planlægning for en butik, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper stemmer overens med ønsket om at videreudvikle butiksområdet omkring Slagelse Megacenter. En ny bilforretning, der i planlovens forstand er en butik til særlig pladskrævende varegrupper, vil kunne ses i synergi med de to eksisterende udvalgsvarebutikker i området med et bilrelateret tema.

I lokalplanen er der indskrevet, at området skal sikres arkitektonisk kvalitet i forhold til særligt facader ud mod omfartsvejen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Arealet er kommunalt ejet. Et salg af arealet kræver en politisk behandling i Økonomiudvalget.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,

1. at forslag til lokalplan 1185 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 52 vedtages til fremlæggelse i 4 ugers offentlig høring,

2. at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3. at der afholdes borgermøde tirsdag den 11. juli kl. 17.30 på Slagelse Bibliotek,

4. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales.

I bestemmelse 8.7 tilføjes: "Facader må også udføres som grønne facader".

I kommuneplantillæg tilføjes en redegørelse for behov for butiksareal.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Lokalplanforslag 1185, KP tillæg, MVS skema

31. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1170 - Boligområde på Slots Bjergby Bakke, Slots Bjergby - samt Kommuneplantillæg nr. 42 (B)

Sagsnr.: 330-2015-20059 Dok.nr.: 330-2017-338826 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til lokalplan 1170 – Boligområde på Slots Bjergby Bakke, Slots Bjergby og Kommuneplantillæg nr. 42 skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.

Baggrund

Lokalplanen er igangsat på anmodning fra bygherre, som ønsker at udvikle et nyt boligområde vest for Skælskør Landevej i Slots Bjergby. Projektet indeholder ca. 50-60 boliger med mulighed for både parcel- og sokkelhuse. Området har flere særlige kvaliteter, der kan skabe grundlag for attraktive boligmuligheder. Den store skråning ned mod Vårby Å giver en udsigt langt ud mod vest, hen over Storebælt, og samtidig er det et oplevelsesrigt landbrugslandskab. Placeringen tæt på Slagelse by og motorvejsafkørsel betyder, at de nye boliger vil være tæt forbundet til hele det infrastrukturelle system i hovedstadsregionen.

Lokalplanen blev vedtaget som forslag af byrådet d. 19. december 2016 og sendt i offentlig høring fra den 28. december 2016 til den 22. februar 2017. I forbindelse med offentlighedsfasen har Slagelse Kommune modtaget 12 høringssvar inkl. nabounderskrifter og tilslutninger til to af svarene. De indkomne høringssvar omhandler bygningshøjden på de seks huse, der har tilkørsel fra Jættehøjvej, trafiksikkerheden generelt, beplantningshøjden samt de landskabelige værdier i området.

Høringssvarene fra den offentlige høring er vedlagt i vedhæftede hvidbog og giver anledning til følgende ændringer i lokalplanen:

· Der fastsættes en maks. højde på 4 m for de 6 parcelhuse, der har tilkørsel fra Jættehøjvej, og disse visualiseres fra den eksisterende bebyggelse i Slots Bjergby

· Der laves en højdekurveplan, Kortbilag 6, hvori koterne for lokalplanområdet fastsættes, og terrænregulering på over +/- 0,5 m tillades ikke

· Beplantningsplanen, Bilag A, revideres, så plantearterne er udvalgt nøje efter, hvor høje de maks. kan blive

· Der er lavet et skitseprojekt til krydsningen af Skælskør Landevej, som vedlægges den politiske sagsfremstilling i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen

· Det præciseres, at der ikke må etableres hegn i delområde 4

Bygherren har desuden fremsendt et skitseprojekt, der beskriver en krydsning af Skælskør Landevej for beboerne, og især skolebørnene, i det nye boligområde. Trafikskitseprojektet er vedlagt som bilag.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes i henhold til planlovens kap. 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes i henhold til planlovens § 23 c.

Handlemuligheder

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har mulighed for at foretage mindre justeringer af lokalplanen som en del af den endelige vedtagelse.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at vedtage Lokalplan 1170 med de foreslåede ændringer. Derved vil det blive muligt at give tilladelse til et nyt boligområde vest for Skælskør Landevej i Slots Bjergby.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1170. Derved vil det fortsat ikke være muligt at opføre boliger i lokalplanområdet, og området vil forblive i landzone.

Vurdering

Høringssvarene fra den offentlige høring peger på især to udfordringer i lokalplanforslaget; bygningshøjde på de seks boliger med tilkørsel fra Jættehøjvej samt trafiksikkerhed.

Bygningshøjde

Højden for de 6 huse, der har indkørsel fra Jættehøjvej, fastsættes til maks. 4 meter, så udsigten fra de eksisterende ejendomme i Slots Bjergby sikres. Derudover er der lavet visualiseringer af de 6 huse, så der kan dannes et indtryk af, hvordan det nye boligområde kommer til at se ud fra de eksisterende boliger i byen. Der fastsættes desuden en højdekurveplan for det nye boligområde, og der må ikke terrænreguleres over +/- 0,5 m i området.

Trafiksikkerhed

Trafiksikkerheden er blevet drøftet i forbindelse med behandlingen af lokalplananmodningen.

Skælskør Landevej er kategoriseret som trafikfarlig skolevej for alle årgange på Hashøjskolen. Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 8. august 2016 ikke at fastholde en tunnelforbindelse som et krav for projektets gennemførelse.

I lokalplanforslaget var der lagt op til, at lette trafikanter skal krydse Skælskør Landevej ved rundkørslen ved Skælskør Landevej/Brovej. Det har givet anledning til en række henvendelser fra borgere, der er bekymrede for trafiksikkerheden, især for skolebørnene. Bygherren har derfor fået udarbejdet et skitseprojekt, der lægger op til et krydsningshelle på Skælskør Landevej til brug for de lette trafikanter, se bilag.

Bygherres skitseprojekt har til hensigt at vise, hvilke tiltag der kan laves langs Skælskør Landevej for at gøre overgangen mere sikker for de lette trafikanter. I skitseprojektet er der bl.a. lagt op til et helleanlæg på Skælskør Landevej i nærheden af Jættehøjvej, hvor de lette trafikanter kan krydse vejen. Her forslås det, at der laves en byzonestrækning på den del af Skælskør Landevej, så farten sænkes til 50 km/h (evt. 60 km/h). Det er yderligere forslået, at der laves et bump på vejen det sted, hvor man som bilist kører ind i byzone, så man sikrer en sænkning af farten. Den forslåede stikrydsning med helleanlæg kan foregå på en hævet flade, hvor de lette trafikanter bliver pålagt vigepligt. Når de lette trafikanter fra det nye boligområde har krydset Skælskør Landevej, foreslås det, at der etableres en cykel- og gangsti langs Jættehøjvej øst. Denne sti skal føre til skolen, og det forslås desuden, at Jættehøjvej øst lukkes for bilkørsel ud til landevejen, så stien bliver uforstyrret.

Skitseprojektet er blevet trafiksikkerhedsvurderet af en uafhængigt rådgivende ingeniør. Det er her vurderet, at skitseprojektet er gennemført på trin 2 i overensstemmelse med Vejdirektoratets håndbog ”Trafiksikkerhedsrevision”. Det anbefales, at projektet revideres igen på trin 3, når der foreligger detailprojekt for lokalplanområdet.

Administrationen vurderer, at løsningen i skitseprojektet er forenelig med andre steder, hvor kommunen har etableret en stikrydsning over en større vej. Skitseprojektets løsning forudsætter, at en etablering af en byzonestrækning på Skælskør Landevej godkendes af Politiet. Sagen bliver drøftet med Politiet, når der foreligger et endeligt trafikprojekt fra bygherre.

Administrationen vurderer, at skitseprojektets løsning med helleanlæg gør krydsningen af Skælskør Landevej mere sikker i forhold til status quo, men ikke er en optimal løsning i forhold til skolebørn.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I forhold til vejprojekt vurderes det, at vejlovens bestemmelser om vejbidrag kan anvendes på de tiltag, som skitseprojektet lægger op til. Det vil sige, at udgifterne for anlæggelsen af eksempelvis sideudvidelse af Skælskør Landevej og krydsningshelle kan pålægges bygherre. Dette er dog en beslutning, som skal behandles af Landdistrikts-, Teknik- og Miljøudvalget.

Det vil være nødvendigt at have en skolebus til at køre skolebørn fra det nye boligområde til og fra Hashøjskolen og Antvorskov Skole. Dette vil medføre en ekstraudgift til skolekørsel.

Konsekvenser for andre udvalg

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal tage stilling til vejprojektet og kørsel med skolebus.

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Lokalplan 1170 – Boligområde på Slots Bjergby Bakke, Slots Bjergby - med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 42 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen,

2. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Lokalplan 1170 - Boliger på Slots Bjergby Bakke, Slots Bjergby - med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 42

Hvidbog - LP 1170 - Boligområde på Slots Bjergby Bakke, Slots Bjergby

Trafiksikkerhedsrevision på trin 2, Lokalplan 1170 - Boligområde på Slots Bjergby Bakke

Trafiksikkerhedsrevision - kortbilag 1

Trafiksikkerhedsrevision - kortbilag 2

Trafiksikkerhedsrevision - kortbilag 3

32. Kommuneplan 2017 - Forslag til kommuneplan 2017 - 2028 med tilhørende miljøvurdering (B)

Sagsnr.: 330-2016-39607 Dok.nr.: 330-2017-340601 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til kommuneplan 2017 – 2028 med tilhørende miljøvurdering skal vedtages og fremlægges i 9 ugers offentlig høring.

Baggrund

Forslag til kommuneplan 2017 – 2028 er udarbejdet ud fra byrådets beslutning den 27. juni 2016 om en delvis revision af Kommuneplan 2013.

En kommuneplan består af tre dele:

- Hovedstruktur (Mål og Strategi), der giver et overblik og sammenfatter den fysiske og strategiske plan for Slagelse Kommune.

- Retningslinjer, der vedrører brugen af arealer.

- Rammer, der fastsætter, hvad der kan lokalplanlægges for.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har siden september 2016 behandlet kommuneplanens retningslinjer, hovedstruktur og rammer. Byrådet har været inddraget ved tre temamøder fra november 2016 til marts 2017. Bymidtegrupperne i købstæderne er blevet orienteret efter hvert udvalgsmøde.

Alle emner og temaer i Kommuneplan 2013 er blevet revideret, så de i Forslag til kommuneplan 2017 – 2028 er tidssvarende. Kommuneplanforslaget er som udgangspunkt revideret ud fra de nye muligheder i den reviderede planlov, hvilket har haft særlig indflydelse på detailhandel og reservationer til bolig og erhverv.

Overordnet set er de største ændringer sket inden for følgende emner:

- Boligområder

Der er tilføjet nye udpegninger til boligområder i Korsør, Kirke Stillinge og Slagelse. I Slagelse har flere områder desuden ændret anvendelse, så der både er mulighed for at omdanne og udvide til forskellige boligformål inden for eksisterende, bebyggede områder.

- Erhvervsområder

Der er udpeget to nye, større erhvervsområder i Slagelse. Det ene i forlængelse af Slagelse Megacenter, vest for omfartsvejen, og det andet i forlængelse af Stop 39. Et større erhvervsområde ved Bakkevej, vest for Skovsø Erhvervspark, udgår, grundet manglende efterspørgsel, og gøres til perspektivområde til boliger, mens del af Skovsø Erhvervspark ændrer anvendelse til boligformål.

- Detailhandel

I købstæderne vil størrelsesbegrænsningen for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre fremadrettet være på 5000 m², mens der ikke vil være nogen størrelsesbegrænsninger for udvalgsvarebutikker. Udpegningen af Slagelse Megacenter som aflastningsområde planlagt til større udvalgsvarebutikker, samt udvidelsen af området hen til Omfartsvejen, giver nye muligheder inden for et område, der ellers snart er fuldt udbygget. Dele af Sorøvej i Slagelse ændres fra erhverv- til butiksområde.

- Natur og Landskab (udpegning af naturpark)

Kystområdet fra Bisserup og til Agersø og Omø er udpeget med potentiale som regional naturpark. Området er derfor afgrænset i kommuneplanen for at skabe grundlag for, at Slagelse Kommune kan initiere en proces med henblik på at opfylde Friluftsrådets mærkningsordning, ”Danske Naturparker”.

En naturpark skal opfattes som en ramme, der udfyldes ud fra lokale forslag, ønsker og ideer. Det sker i et tværgående samarbejde mellem frivillige aktører – herunder lokale borgere, myndigheder, private lodsejere, det lokale erhvervsliv og turistsektoren.

- Kulturhistorie

Listen over bevaringsværdige bygninger er blevet opdateret, og alle udpegninger af kirkeomgivelser i det åbne land er blevet gennemgået. Beskrivelserne er nu tilpasset, så de viser opdaterede registreringer af kirkernes synlighed i landskabet fra kommunens veje og stier. I den kommende planperiode vil også udpegningerne af kulturmiljøer blive gennemgået og opdateret med henblik på større anvendelighed i planarbejdet såvel som i formidlingen til borgerne.

Endvidere er masterplanerne for købstæderne blevet opdateret.

Alle kommunale planer og programmer skal som udgangspunkt miljøvurderes. Miljøvurdering af Forslag til kommuneplan 2017-2028 er vedlagt som bilag 1. I forhold til Kommuneplanens overordnede fokusområder: bosætning, verden omkring os, oplevelser, uddannelse, erhvervsfremme og byernes rollefordeling, konkluderer miljøvurderingen samlet set, at planlægningen vil få en positiv indvirkning på miljøet.

For retningslinjetemaerne ”Naturnetværk”, ”Grønt Danmarkskort” og ”Kirkeomgivelser”, konkluderer miljøvurderingen ligeledes, at planlægningen vil få en positiv indvirkning på miljøet.

Med hensyn til udlæg af hhv. 2 nye rammeområder til boligformål og 2 nye rammeområder til erhvervsformål, konkluderer miljøvurderingen, at planlægningen vil få en neutral indvirkning på miljøet.

Kommuneplanen er en digital kommuneplan, som nu, og i offentlighedsfasen, kan tilgås via nedenstående link:

www.slagelsekp17.dk.

Endvidere er der udarbejdet en pixi-version, der kort fortæller om de større ændringer i forhold til de fem ovenstående emner samt en pixi-version, der samler alle ændringer inden for udpegninger til butikker, boliger og erhverv. De to pixi-versioner vil blive udleveret i trykt udgave ved byrådsmødet den 26. juni og til borgere og offentlige institutioner under den offentlige høring.

Forslag til kommuneplan 2017-2028 skal, når det er vedtaget i byrådet, fremsendes i 8 ugers offentlig høring. Da høringen er henover en sommerferie, forlænges høringsperioden til 9 uger. I høringsperioden vil der blive afholdt tre større borgermøder, som foreslås afholdt i Slagelse den 7. august, i Skælskør den 10. august og i Korsør den 16. august. Endvidere vil administrationen aktivt opsøge kontakt til mv. større foreninger, som f.eks. erhvervsforeningerne i de tre købstæder og Landliv Slagelse, og åbne op for, at interesserede foreninger, bymidtegrupper, lokalråd og borgergrupper kan mødes med administrationen hen mod slutningen af høringsperioden.

Retligt grundlag

Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.

Miljøvurdering af Forslag til kommuneplan 2017-2028 skal jf. Lovbekendtgørelse nr. 425 af 18.05.2016 af lov om miljøvurdering af planer og programmer, offentliggøres i minimum 8 uger.

Vedtagelse af Forslag til kommuneplan 2017-2028 med tilhørende miljøvurdering forudsætter, at den nye planlov er trådt i kraft inden byrådets behandling af forslaget den 26. juni 2017.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til kommuneplan 2017 - 2028 med tilhørende miljøvurdering og dermed sende det i 9 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste Forslag til kommuneplan 2017 - 2028 med tilhørende miljøvurdering. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af Forslag til kommuneplan 2017 - 2028 med tilhørende miljøvurdering inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 9 ugers offentlig høring.

Vurdering

Det samlede Forslag til kommuneplan 2017-2028 er udarbejdet med henblik på at sikre gode rammer for den videre udvikling af hele Slagelse Kommune ud fra de muligheder den nye planlov og de statslige interesser giver.

Med Kommuneplan 2017-2028 er der grundlag for at kunne bygge videre på Slagelse Kommunes vækststrategi og visionen om at skabe et stærkere erhverv, gode uddannelsesmiljøer og attraktive oplevelser. Nye udpegninger til boliger og erhverv er i tråd med bosætningsstrategien og arealudviklingsstrategien. Udpegningen af naturpark fra Bisserup til Skælskør, inklusiv Agersø og Omø, vil kunne bidrage til at løfte kommunens iværksatte vækstinitiativ for kyst- og naturturisme, og arbejdet med kulturmiljøer vil kunne understøtte nye muligheder inden for turisme. Endvidere giver den nye planlov mulighed for at styrke Slagelses position som Vestsjællands handelscentrum, hvorfor Slagelse Megacenter udvides og gøres til aflastningsområde med plads til flere butikker.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen derfor, at byrådet vedtager planforslaget i sin helhed og sender det i 9 ugers offentlig høring.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at forslag til kommuneplan 2017 – 2028 med tilhørende miljøvurdering vedtages til fremlæggelse i 9 ugers offentlig høring,

2. at der afholdes borgermøde i Slagelse den 7. august, i Skælskør den 10. august og i Korsør den 16. august 2017.

3. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag 1 - Miljøvurdering af Kommuneplan 2017

33. Mulig dispensation fra Lokalplan 1158 (B)

Sagsnr.: 330-2016-92324 Dok.nr.: 330-2017-392688 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning om forsat at tildele forvaltningen kompetencen til at tildele dispensation for bygningshøjden for SK Forsynings halmværk.

Baggrund

Byrådet besluttede på møde den 29. maj at godkende salg af arealer i Energi Park Korsør, hvor SK Forsyning ønsker at købe areal til anlæg af halmvarmeværk. Der er endvidere godkendt en lokalplan for området, lokalplan 1158, hvor den maksimale tilladte højde er 26 meter.

Administrationen har været i dialog med SK Forsyning, der oplyser, at det for projektet vil være nødvendigt at forhøje skorstenen til 40 meter (26 meter i lokalplanen) og forhøje akkumuleringstanken til 31,5 meter (26 meter i lokalplanen).

Begrundelsen for at bygningshøjden skal forhøjes for:

· Akkumuleringstanken er, at akkumuleringstanken skal op i kote 31,5 for at fungere som højdebeholder for fjernvarmesystemet. Det medfører, at vandspejlet i den skal ligge i kote 28, for at sikre at der er trykdækning overalt i byen. Over vandspejlet er der brug for 3 m til vandudvidelsesrum, tagkonstruktion og isolering.

· Skorstenen er, at en skorstenshøjde på 40 m fastlægges ud fra den forudsætning, at der på et senere tidspunkt vil blive installeret en røggaskondenser evt. med varmepumpe. Dette medfører kold røg med ingen løft og dermed risiko for røgnedfald under særlige meteorologiske forhold. Erfaringerne viser, at skorstenshøjden ikke må være under 40 m hvis lugtgener skal undgås.

SK forsyning har endvidere oplyst, at de ikke ønsker at erhverve arealet medmindre der opnås dispensation for lokalplanen. En sådan dispensation vil jf. kompetenceplanen kunne gives administrativt, men under hensyn til projektets karakter og endelige udformning forelægges det politisk, idet forvaltningen anmoder om også i denne sag fortsat at have kompetencen til på baggrund af lovpligtig høring at vurdere om projektet skal tildeles en dispensation

En dispensation til bygningshøjden vil være betinget af, at der under høringsfasen ikke indkommer væsentlige indsigelser imod projektet.

Retligt grundlag

Planlovens § 19.

Lokalplan 1158.

Handlemuligheder

Der kan dispenseres fra bygningshøjden for henholdsvis akkumuleringstanken samt skorstenen eller man kan undlade. Såfremt man ikke ønsker at dispensere er det usikkert om SK Forsyning ønsker at gennemføre projektet. I det tilfælde vil SK Forsyning ikke byde på arealet.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Økonomiudvalget og Byrådet foretager de nødvendige prioriteringer i relation til EnergiPark Korsør.

EnergiPark Korsør er en del af det samlede projektprogram Energy Future, og projektets succes, herunder SK Forsynings etablering af halmværk – herunder køb af areal på 10.000 m2 fra Slagelse Kommune, er afhængig af at vejadgangen til området etableres hurtigst muligt. En evt. forsinkelse vil få stor betydning for SK Forsynings mulighed for at etablere og igangsætte driften af halmværket. En forsinkelse og dermed en senere idriftsættelse kan få meget store økonomiske konsekvenser for Sk Forsyning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Byrådet godkender, at administrationen, på baggrund af høring, kan beslutte, om der skal gives dispensation til en bygningshøjde optil 42 meter for skorstenen og 33 meter for akkumuleringstanken.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Michael Gram (FB) stemmer imod.

34. Evaluering af Landsbypedelordningen (B)

Sagsnr.: 330-2015-86303 Dok.nr.: 330-2017-83944 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte, om Landsbypedelordningen skal stoppe i december 2017, eller om man vil medtage en forsættelse af ordningen til Budget 2018.

Baggrund

Byrådet besluttede på mødet den 25. april 2016 at give midler til oprettelse af en landsbypedelordning med 1 person i 2016 og 2017. I samme sag blev det besluttet, at Byrådet skulle have en evaluering af ordningen inden budgetprocessen for 2018.

Opgaven blev forankret i Ejendomsservice, som i løbet af sommeren 2016 fik skabt kontakt til landdistriktskoordinator, så man kunne finde et egnet område for pedellen samt til Jobcentrene, så der kunne findes en egnet seniorjobber til stillingen.

Primo september 2016 var en egnet person fundet, som startede i jobbet den 14. november 2016. Området, som blev udpeget som egnet i testperioden, er Dalmose-Flakkebjerg-Sørby området. Området består af 8 lokalråd og der er sædvanligvis stor aktivitet.

Grundlaget for denne evaluering er således kun cirka 6 måneders drift (midt november 2016 – midt maj 2017).

Der er blevet afholdt eller planlagt møder med pedellen og 4 af de 8 lokalråd. De opgaver, som man ønsker pedellen løser, er typisk:

· Grøn pleje i form af græsklipning, hækklipning, beskæring af træer og buske, ukrudtsbekæmpelse, renholdelse af arealer/sportsbaner og lægning af løg.

Endvidere er der flere steder ønsker om etablering eller genopretning af stier.

· Reparations- og vedligeholdelsesopgaver på forsamlingshuse, legehuse, læskure, borde og bænke, portaler ved byskilte, samt befæstede arealer.

· Etablering og vedligeholdelse af skilte, markeringspæle og flagstænger.

· Hjælp i forbindelse med arrangementer, eksempelvis transportopgaver.

Lokalrådene har taget godt imod pedellen og ordningen, men det er kun blevet til en konkret opgave, som er løst for lokalrådene, da årstiden ikke har været dertil. Pedellen har derfor primært løst opgaver, som ligger i Ejendomsservice i lokalområdet.

Ejendomsservice har i forbindelse med denne evaluering oplistet følgende udfordringer:

· Ordningen kræver, at pedellen er meget mobil pga. af afstandene. Egen bil er ikke optimalt, da der er tale om transport af værktøj og materialer. Egen servicevogn er pt ikke mulig med nuværende økonomi i projektet.

· FOA har rejst problematikken omkring ”lovligheden” i at en Seniorjobber arbejder selvstændigt. FOA har delvist ret. En seniorjobber må godt udføre arbejde selvstændigt, hvis det er blevet givet af seniorjobberens leder. Det betyder i praksis, at lederne skal ind over opgaverne, som bliver stillet af lokalrådene. Dette behøves ikke at give udfordringer, men kan tænkes at forsinke udførelsen af en given opgave en smule.

· Entreprenørservice (ES) har været betænkelige ved ordningen, da medarbejderne var ængstelige ved om deres opgaver skulle løses af en ulønnet medarbejder. Ejendomsservice har drøftet dette med ES, og det er blevet indskærpet at landsbypedellen naturligvis ikke tager opgaver som naturligt ligger ved ES.

· Nogle af opgavernes karakter kan blive en udfordring, da grundreglen er, at pedellen kun må udføre arbejde, som tidligere er udført af frivillige. Det vil sige, at han ikke må udføre arbejde, som man tidligere har fået udført af fx en håndværker.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Administrationen finder, at udvalget har følgende handlemuligheder:

a. Udvalget kan stoppe ordningen pr. 31. december 2017. Den nuværende seniorjobber vil forsætte i Ejendomsservice som seniorjobber.

b. Udvalget kan beslutte at ville medtage en forsættelse af ordningen til Budget 2018. De ovenfor oplistede udfordringer kan afføde et ønske om øget økonomi, så specielt udfordringen om øget mobilitet kan løses tilfredsstillende.

Vurdering

Administrationen vurderer, at grundlaget for evaluering er meget spinkelt. Det optimale vil være, at udvalget medtog ordningen på Budget 2018, så man havde minimum 1 driftsår som grundlag for en evaluering.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og Teknikdirektør indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Byrådet beslutter handlemulighed b – Landsbypedelordningen medtaget på Budget 2018 som et aktivitetsønske i budgetprocessen.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

35. Samarbejdsaftale for Ungdommens Uddannelsesvejledning (B)

Sagsnr.: 330-2017-37957 Dok.nr.: 330-2017-350225 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Uddannelsesudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal anbefale, at Byrådet godkender ny samarbejdsaftale for UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning). Byrådets godkendelse forudsætter, at aftalen godkendes af Sorø og Ringsted Byråd.

Baggrund

Den eksisterende samarbejdsaftale trådte i kraft 1. august 2010 og blev indgået af Ringsted, Slagelse og Sorø kommuner med henblik på, at der i højere grad end tidligere skulle tages ”hensyn til de differentierede behov, der er i kommunerne”. Den nuværende samarbejdsaftalen understreger, at det er et ligeværdigt samarbejde mellem de tre kommuner. Samarbejdsaftalen er løbende blevet revideret i forbindelse med lovændringer og nye nationale målsætninger, så den matcher disse.

De tre kommuner har et ønske om, at samarbejdsaftalen tydeligere præciserer, hvilke vejledningsopgaver, der skal prioriteres på de forskellige områder, samt præciserer, at samarbejdet med de forskellige kommunale og eksterne samarbejdspartnere og UU Vestsjælland skal styrkes. Der er også et ønske om en styrket videndeling mellem kommunerne og en reorganisering af det politiske engagement. Samarbejdsaftalen fra 2010 blev derfor opsagt pr. 31. december 2017 med henblik på genforhandling.

Forslaget til den nye samarbejdsaftale er udformet på baggrund af input fra skolelederne i de tre kommuner samt en workshop med deltagelse af UU Vestsjællands styregruppe (skole- og arbejdsmarkedschefer) og lederrepræsentanter fra skole og beskæftigelsesområdet i de tre kommuner. Forslaget til ny samarbejdsaftale er godkendt af styregruppen i maj 2017. Den nye samarbejdsaftale skal efter planen træde i kraft 1. august 2017.

Formålet med den nye samarbejdsaftale er at:

• UU Vestsjælland i samarbejde med kommunerne til stadighed udvikler, tilpasser og fokuserer vejledningsindsatsen i henhold til gældende lovgivning og til kommunernes samlede og individuelle behov

• UU Vestsjælland som et fælles vejledningscenter sikrer kompetenceudvikling og videndeling til gavn for de tre kommuner

• sikre rationaliseringsfordele, ligesom der på en række områder opnås kvalitetsfordele, fx administrativ servicering af blandt andet vejledningsmæssige administrationsopgaver og udnyttelsen af IT-værktøjer.

Den nye samarbejdsaftale lægger blandt andet op til:

• styrket samarbejde om etablering af undervisningsforløb på alle skoler om det obligatoriske emne Uddannelse og Job,

• styrket tidlig helhedsorienteret indsats i grundskolen for elever med højt fravær og mistrivsel,

• styrkelse af forældresamarbejdet,

• en styrket kommunal helhedsindsats for unge, der er udfordret i forhold til uddannelse og beskæftigelse,

• en styrket kommunal indsats for at udvikle og etablere flere EGU-pladser og alternative forløb for unge i gråzonen mellem øvrige forløb og STU.

I den nye samarbejdsaftale lægges der op til en organisatorisk ændring, der indebærer, at Politisk Forum (bestyrelsen for UU, der har bestået af 2 politikere fra hvert byråd) nedlægges. I stedet får UU Vestsjælland foretræde for de relevante udvalg i de tre kommuner, og der afholdes en årlig konference med deltagelse af kommunale politiske repræsentanter, lokale uddannelsesinstitutioner, det lokale erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører.

Forslag til den nye samarbejdsaftale er vedlagt som bilag.

Retligt grundlag

Vejledningsloven ’Lovbekendtgørelse nr. 270 af 23. marts 2017.’

Handlemuligheder

Uddannelsesudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har følgende to handlemuligheder:

1. Udvalgene kan anbefale samarbejdsaftalen til godkendelse i Byrådet som den foreligger

2. Udvalgene kan anbefale samarbejdsaftalen med ændringsforslag til godkendelse i Byrådet

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Uddannelsesudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefaler samarbejdsaftalen, som den foreligger.

Administrationen vurderer, at den nye aftale er tydeligere i forhold til, hvilke vejledningsindsatser UU Vestsjælland primært skal fokusere på. Samtidig er aftalen tydeligere i forhold til nødvendigheden af styrket samarbejde mellem UU Vestsjælland og instanserne i den enkelte kommune, samt det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutionerne og andre relevante aktører.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. Uændret i forhold til den nuværende samtale.

Konsekvenser for andre udvalg

Samarbejdsaftalen behandles i Uddannelsesudvalget 6. juni samt i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 12. juni og skal endeligt godkendes i Byrådet 26. juni 2017. Aftalen behandles sideløbende i Sorø, Ringsted og Slagelse Byråd. Byrådene i både Ringsted, Sorø og Slagelse skal godkende aftalen, inden den kan træde i kraft.

Indstilling

Børne- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Uddannelsesudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefaler den nye samarbejdsaftale for UU til godkendelse i Byrådet.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:

Fraværende: Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Anbefales.

Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 12. juni 2017:

Fraværende:

Helle Jacobsen (V) deltager ikke i punktet på grund af inhabilitet.

Udvalget anbefaler sagen til godkendelse i byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag 1- Revideret samarbejdsaftale UU 2017 - med ændringer

36. Forslag til omlægning af skoledistrikt for Flakkebjerg Skole (B)

Sagsnr.: 330-2017-19526 Dok.nr.: 330-2017-324471 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Uddannelsesudvalget skal tage stilling til Center for Skoles forslag til omlægning af skoledistrikt for Flakkebjerg Skole og kan indstille forslaget til godkendelse i Byrådet.

Baggrund

Flakkebjerg Skole er fødeskole til Dalmose Skole. Center for Skole foreslår at skoledistriktet omlægges, så Flakkebjerg Skole i stedet bliver fødeskole til Antvorskov Skole med virkning fra skoleåret 2018/19.

Center for Skole fremsætter forslaget, fordi forældrenes valg af overbygningsskole med tydelighed viser, at flertallet ønsker Antvorskov Skole frem for Dalmose Skole som overbygningsskole til deres børn. Når et stort antal forældre vælger en anden skole end distriktsskolen, har det samtidig den konsekvens, at der skal bruges mange ressourcer på at overgive PPR-sager imellem de to distrikter.

En omlægning af skoledistriktet er desuden angivet som en løsningsmulighed i forbindelse med Ministeriets kvalitetstilsyn på Dalmose Skole. Det kan frigive energi og ressourcer på Dalmose Skole i forhold til krav om brobygning og samarbejde med en fødeskole, hvorfra de alligevel kun modtager ganske få elever. Det kan også gøre en forskel, hvis det bliver tilfældet at elever der måtte vælge at overgå til Dalmose Skole har taget et aktivt valg om dette.

Endvidere har Flakkebjerg Skole og Antvorskov Skole i forvejen et meget tæt samarbejde på alle niveauer, bl.a. omkring pædagogisk udvikling af skolerne.

Som det fremgår af nedenstående skema, har flertallet af forældre til elever på Flakkebjerg Skole valgt at benytte det frie skolevalg og ønsket Antvorskov Skole i stedet for Dalmose Skole som overbygningsskole.

Skoleår	Antvorskov Skole	Dalmose Skole	Øvrige skoler
2013-14	73 % (8 elever)	27 % (3 elever)	0
2014-15	67 % (14 elever)	14 % (3 elever)	19 % (4 elever)
2015-16	79 % (11 elever)	7 % (1 elev)	14 % (2 elever)
2016-17	88 % (14 elever)	0	12 % (2 elever)

Høringssvar

Den 3. april 2017 godkendte Uddannelsesudvalget, at forslaget blev sendt i høring i skolebestyrelserne ved Flakkebjerg Skole, Dalmose Skole og Antvorskov Skole i perioden 4. april - 15. maj 2017.

Bestyrelserne ved Flakkebjerg Skole og Antvorskov Skole bakker op om forslaget.

Skolebestyrelsen ved Dalmose Skole mener, at det giver bedst mening, at bevare Flakkebjerg Skole som fødeskole til Dalmose Skole. Her ønsker man at genopbygge et godt samarbejde imellem de to skoler, bl.a. for at sikre kvalitet og udvikling i de lokale tilbud til børn og unge i samarbejde med lokalråd og borgere. Samtidig er bestyrelsen bekymret for, hvilken betydning det vil få for Dalmose Skoles fremtidige udvikling og eksistens, hvis forslaget vedtages.

Retligt grundlag

Det fremgår af Folkeskoleloven § 40, stk. 2, at Byrådet træffer alle afgørelser om kommunens skolestruktur, herunder distriktsomlægninger som følge af skolestrukturændringer efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

Handlemuligheder

Uddannelsesudvalget kan indstille forslag til omlægning af skoledistrikt for Flakkebjerg Skole til Byrådet.

Hvis en distriktsomlægning besluttes, bør der tages stilling til, om der, ud over elever der har krav på befordring pr. 1/8-2018, samtidig skal gives befordring til elever i 8. og 9. klasse, der i forvejen har valgt Antvorskov Skole frem for Dalmose Skole, og hvor afstandskriterierne er opfyldt (se afsnittet ’Økonomiske og personalemæssige konsekvenser’).

Vurdering

Hvis en distriktsomlægning besluttes, vil bestemmelserne i højere grad være i overensstemmelse med nuværende praksis. Det vil således være flertallet der vælger distriktsskolen og mindretallet der benytter det frie skolevalg.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

En omlægning af distriktet vil betyde, at kommunen får en øget udgift til befordring.

Det fremgår af folkeskolelovens § 26, at kommunen er forpligtet til at sørge for befordring til børn i 7.-9. klasse, der har længere til skole end 7 km. Der er mindst 7 km til Antvorskov Skole for stort set alle elever i Flakkebjerg Skoles distrikt.

Befordringsforpligtelsen gælder ikke elever der er optaget i anden skole end distriktsskolen. Derfor får elever, der på nuværende tidspunkt har valgt Antvorskov Skole, ikke betalt et buskort.

Hvis en distriktsomlægning besluttes, vil der efter tre år være ca. 60 elever (7.-9. kl.) der har krav på et buskort. Udgiften til et buskort er ca. 1900 kr./årligt. I alt vil det være en merudgift på ca. 114.000 kr./årligt.

Hvis det besluttes at der, ud over elever der har krav på befordring pr. 1/8-2018, samtidig skal gives befordring til elever i 8. og 9. klasse, der i forvejen har valgt Antvorskov Skole frem for Dalmose Skole, og hvor afstandskriterierne er opfyldt, vil det betyde en merudgift på ca. 114.000 kr./årligt allerede fra skoleåret 2018/19.

Center for Skoles budget til befordring af almenelever er samlet set 5,7 mio. i 2017. Det vurderes, at der er plads i budgettet til en merudgift på 114.000 kr.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1. at Uddannelsesudvalget indstiller forslag til omlægning af skoledistrikt for Flakkebjerg Skole pr. 1. august 2018 til godkendelse i Byrådet.

2. at Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådet, at der ud over elever der har krav på befordring pr. 1/8-2018, samtidig gives befordring til elever i 8. og 9. klasse der i forvejen har valgt Antvorskov Skole frem for Dalmose Skole, og hvor afstandskriterierne er opfyldt.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:

Fraværende: Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Socialdemokratiet anbefaler ikke indstillingens to "at'er".

Enhedslisten og Venstre anbefaler de to "at'er".

Flertallet anbefaler således indstillingerne overfor Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales til byrådets godkendelse.

Lis Tribler (A), John Dyrby Paulsen (A) og Niels O. Pedersen (A) stemte imod.

Bilag

Bilag 1 - Høringssvar fra bestyrelsen på Flakkebjerg Skole

Bilag 2 - Høringssvar fra bestyrelsen på Antvorskov Skole

Bilag 3 - Høringssvar fra bestyrelsen på Dalmose Skole

37. Forslag fra borgerne til byrådet (B)

Sagsnr.: 330-2017-41543 Dok.nr.: 330-2017-384740 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Det skal besluttes, om man ønsker at give borgerne mulighed for at få optaget forslag direkte på Byrådets dagsorden.

Baggrund

SF og Enhedslisten bragte via initiativretten et forslag på byrådets dagsorden den 10. oktober 2016 om borgernes muligheder for at få forslag direkte på byrådets dagsorden. På Økonomiudvalgets møde den 18. april 2017 blev der orienteret om andre kommunernes erfaringer med lignende tiltag. Økonomiudvalget besluttede herefter at få udarbejdet en sag til økonomiudvalg/byråd, der konkret beskriver en model for, hvordan forslag fra borgere kan bringes direkte på byrådets dagsorden.

Overordnet om forslag fra borgerne

Der er ikke hjemmel i lovgivningen til at give borgerne mulighed for at fremsætte forslag direkte til drøftelse i byrådet jf. Styrelseslovens § 11. Et borgerforslag skal derfor formelt stilles af et medlem af byrådet. Borgmesteren er ansvarlig for byrådets dagsorden, og det vil derfor være hensigtsmæssigt for den administrative praksis, at det er borgmesteren der på vegne af borgerne fremsætter forslag. Byrådet kan herefter drøfte borgerforslag med henblik på stillingtagen til den videre proces. Videresendes en sag til et fagudvalg, er der mulighed for at lade sagen blive yderligere belyst af forvaltningen inden den forelægges for udvalget.

Kun forslag der vedrører kommunens anliggender kan drøftes jf. Styrelseslovens § 2 og § 11. Byrådet kan derudover afvise forslag, hvor der tidligere er truffet beslutning medmindre der foreligger nye oplysninger i sagen. Derudover afvises forslag med injurierende indhold samt forslag indeholdende personfølsomme oplysninger, jf. bl.a. Straffelovens § 267 og Persondataloven.

Indsamling af underskrifter

Forvaltningen bekendt er det alene Rødovre Kommune, der har iværksat en adgang for borgerne til at få optaget dagsordenspunkter til Byrådsmøderne. Det praktiseres på den måde, at man har mulighed for at give sin støtte til et forslag, der stilles på en hjemmeside. Når forslaget har opnået støtte fra 1305 borgere, svarende til 3,4% af indbyggertallet i Rødovre Kommune, har Byrådet forpligtet sig til, at forslaget skal fremgå af en kommende dagsorden. Der er endnu ikke foreslået et emne, der har kunne skabe nok støtte til at skulle fremsættes. Forslag om nedsættelse af skatten i Rødovre Kommune er det forslag, der har haft størst tilslutning. Det kunne mønstre godt 400 underskrifter.

Det er et relativt nemt system at administrere, og det er gennemsigtigt. Såfremt Slagelse Kommune skulle anvende et tilsvarende system skulle et forslag støttes af mindst 2.680 underskrifter/tilkendegivelser, der svarer til ca. 3,4 % af indbyggertallet i Slagelse Kommune.

Underskrifter bør kunne afleveres fysisk såvel som en digital tilkendegivelse. En digital tilkendegivelse kræver en teknisk løsning på www.slagelse.dk, hvor borgere kan uploade deres forslag, og hvor andre borgere kan tilkendegive deres støtte til specifikke forslag. En løsning til www.slagelse.dk vil koste omkring 100.000 kr. Der ud over vil der i forbindelse med indkomne forslag være en administrativ opgave, der skal varetages af Ledelsessekretariatet.

Det skal bemærkes, at der ikke kan opnås fuld sikkerhed for at underskrifter/digitale tilkendegivelser stammer fra slagelseborgere. Størst sikkerhed herfor kan ske ved at anvende NemID, som dog ikke giver fuld sikkerhed herfor.

Retligt grundlag

Lov om kommunernes styrelse

Handlemuligheder

Der kan etableres en ordning i lighed med ordningen som kendes fra Rødovre Kommune, eller det kan vurderes, at initiativretten anses at give borgerne den fornødne mulighed for at få sager optaget på dagsordenen via et byrådsmedlem.

Vurdering

Såfremt man ønsker at iværksætte borgerdrevne forslag til byrådet tidsbegrænses til en forsøgsperiode på 2 år, hvorefter det evalueres.

Under henvisning til erfaringen fra Rødovre Kommune er det Forvaltningens anbefaling, at man ikke igangsætter et sådant tiltag, da Initiativretten bedre kan tilgodese ønsker om at få optaget sager på dagsordenen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Såfremt man beslutter at igangsætte ordningen med borgerdrevne beslutninger skal udgiften på 100.000 kr. finansieres inden for Økonomiudvalgets ramme.

Konsekvenser for andre udvalg

Andre udvalg vil kunne få oversendt sager fra byrådet.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller på forvaltningens vegne at sagen drøftes og besluttes

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Sagen oversendes til byrådet.

A anbefaler at der gennemføres en 2-årig prøveperiode efter Rødovre-modellen.

Troels Christensen (I) stemmer imod A's forslag.

38. Borgerrådgiverens rapport for januar-april 2017 (O)

Sagsnr.: 330-2017-39525 Dok.nr.: 330-2017-363879 Åbent

Kompetence: Byråd

Beslutningstema

Orientering om aktiviteter hos borgerrådgiveren i perioden fra 1. januar til og med 30. april 2017.

Baggrund

Borgerrådgiveren afrapporterer løbende til Byrådet om borgernes henvendelser.

Rapporten for perioden fra 1. januar til og med 30. april 2017 indeholder statistiske oplysninger om henvendelserne til borgerrådgiveren, indsatser samt en konklusion.

Det fremgår blandt andet af rapporten, at der i perioden har været i alt 116 henvendelser til borgerrådgiveren, hvilket svarer til antallet af henvendelser i samme periode i 2016. 93 af henvendelserne er blevet registreret på de enkelte centre og danner grundlag for de statistiske oplysninger. Der har været 53 klager over sagsbehandlingen i perioden, og den største andel af klagerne – 36 procent – vedrører lang sagsbehandlingstid. Det konkluderes i rapporten, at antallet af klager er steget, og at det dermed ser ud til, at tendensen fra 2016 med et stigende antal klager fortsætter. Borgerrådgiveren anbefaler, at forvaltningen overvejer nye måder at forbedre sagsbehandlingen på, fx en øget opmærksomhed på samarbejde og læring på tværs af organisationen.

Retligt grundlag

Det fremgår af § 6, stk. 1, i Vedtægt for borgerrådgiveren, at borgerrådgiveren skal afrapportere hver 4. måned til Byrådet om sine aktiviteter. Afrapporteringen omfatter et overblik over antal henvendelser til borgerrådgiveren, hvilke typer af henvendelser, der er tale om, samt eventuelle igangværende indsatser.

På byrådets møde den 26. maj 2015 blev Økonomiudvalget pålagt at varetage den forberedende sagsbehandling vedrørende borgerrådgiverens område. Borgerrådgiverens rapport forelægges derfor Økonomiudvalget forud for forelæggelsen i Byrådet.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller,

1. at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tage borgerrådgiverens rapport for januar til april 2017 til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Anbefales.

Bilag

Borgerrådgiverens rapport jan-april.2017

39. Forslag fra § 17 stk. 4 udvalg - nedsat 29.05.2017 (B)

Sagsnr.: Dok.nr.: 330-2017-402839 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Referaterne fra § 17 stk. 4 udvalget – nedsat 29.05.17 fremsendes til orientering og drøftelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19. juni 2017:

Fraværende:

Referaterne blev drøftet.

A foreslår:

- at der til budgetseminaret udarbejdes en oversigt over sammenhængen mellem budgetter og ressourcebehov på de enkelte centre/afdelinger, således at oversigten kan danne baggrund for budgetdrøftelserne.

- at forvaltningen, til budgetdrøftelserne, udarbejder forslag til en mere enkel organisering i Slagelse Kommune med tilhørende ændret udvalgsstruktur, der kan sikre samarbejde på tværs i kommunen, og som tager udgangspunkt i mere decentralisering og øget ledelsesrum for de kommunale ledere på virksomhedsniveau.

- at forvaltningen i forlængelse af KORA-analysen udarbejder forslag til administrative besparelser, der gradvist kan bringe Slagelse Kommunes administrative omkostninger ned.

Troels Christensen (I) stemmer for A's forslag.

Michael Gram (FB) stemmer imod A's forslag, da der bør udarbejdes et samlet referat i forhold til 17.4 udvalgets drøftelse, som kan indgå i budgetforhandlingerne.

Venstre kan ikke se, at forslagene ikke allerede er omfattet af Økonomiudvalgets og de stående udvalgs kompetencer.

Bilag

Referat fra første møde i 17-4 udvalg nedsat af byrådet 290517

Referat fra mødet 12.06.17

40. Lukket: Ny Trelleborg - ændret fondsstrategi (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

41. Lukket: Genoptaget. Salg af ejendom i Slagelse (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

42. Lukket: Prisfastsættelse og udbudsform vedr. salg af arealer og bygninger ved Stigsnæs (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

43. Lukket: Stillingtagen til salg og prisfastsættelse af mindre areal i Korsør (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

44. Lukket: Stillingtagen til salg og prisfastsættelse af mindre areal i Slagelse (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

45. Lukket: Prisfastsættelse af erhvervsareal i Slagelse (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.