Uddannelsesudvalget (2017) – Referat – 6. juni 2017


1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2013-113193             Dok.nr.: 330-2017-7793                                              Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden til Uddannelsesudvalgets møde den 6. juni 2017.
Indstilling
Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Dagsorden til Uddannelsesudvalgets møde den 6. juni 2017 godkendes.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Godkendt.

2. Månedlig rapportering maj - Vidtgående specialundervisning og det specialiserede børne- og unge område (E)

2.     Månedlig rapportering maj - Vidtgående specialundervisning og det specialiserede børne- og unge område (E)

Sagsnr.: 330-2017-2559                 Dok.nr.: 330-2017-320858                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
På grund af stigende økonomiske udfordringer blev der i 2015 udarbejdet perspektivanalyser på de fire områder. Da udfordringerne fortsat er til stede, er der behov for tæt opfølgning både administrativt og politisk.
Fra 2017 fremlægges den månedlige rapportering kun for fagudvalgene.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Rapporteringen er udarbejdet, så den giver et enkelt overblik over udviklingen i udgifter og aktiviteter, ligesom der – hvor det er muligt – er beregnet gennemsnitspriser på anvendte indsatser. Dermed opbygges der viden om den aktuelle udvikling i udgifter og aktiviteter, som kan underbygge beslutninger, der træffes enten i forbindelse med den kvartalsvise budgetopfølgning eller som et led i den løbende administrative og politiske styring af områderne.
På det specialiserede Børne- og Ungeområde er der ultimo maj konstateret, at der forsat er stigende udgifter på det specialiserede børne- og ungeområde. Derfor er der foretaget en fornyet vurdering på forventet regnskab for 2017 og på den baggrund igangsat nye handleplansinitiativer.
Der er udarbejdet notat, der beskriver baggrunden for den stigende udgiftsudvikling, herunder kort rids af vurderingerne til udvalget henover 2017. Endvidere beskrives de tiltag, som er igangsat for at skabe bedre styringsgrundlag samt de initiativer og analyser, der er igangsat for at udarbejde en ny handleplan for området og få en opdateret vurdering af grundlaget for Budget 2018-2021.
Vurdering
I bilag 1 ses månedlig opfølgning på økonomi og aktiviteter for hhv. vidtgående specialundervisning
I bilag 2 er den økonomiske situation beskrevet for det specialiserede børne- og ungeområde.
Vidtgående specialundervisning
Udvikling i forbrug pr. ultimo maj:
Det forventede regnskab opgjort pr. maj måned er beregnet til 150,3 mio. kr. og budgetafvigelsen udviser derved et merforbrug på 3,5 mio. kr. På trods af en afvigende tendens styres der fortsat efter budgetoverholdelse ved årets udgang.
Udvikling i aktiviteter pr. ultimo maj:
Den vidtgående specialundervisning er stadig et område præget af udfordringer. Dette skyldes primært den øgede aktivitet på området, hvor de seneste års tendens med et stigende antal visitationer til specialundervisning umiddelbart ser ud til at fortsætte. Dette er særligt gældende for de private dagskoler og Autisme Center Vestsjælland.
Det specialiserede børne- og ungeområde
Baseret på det nuværende forbrugsmønster, kendt aktivitet og prognose for resten af 2017 vurderes det forventede regnskab at lande på 229,4 mio. kr. Det samlede merforbrug i 2017 udgør således 27 mio. kr., heraf udgør merforbrug overført fra 2016 5.1 mio. kr.
Det er særligt anbringelsesområdet, som trækker udgiftsudviklingen op, mens gennemsnitsprisen for forebyggende foranstaltninger er faldet.
På baggrund af det konstaterede forsatte stigende udgiftsniveau på det specialiserede børne- og ungeområde har Center for Økonomi og Center for Børn og Familie iværksat et udredningsarbejde, som beskrevet i vedlagt bilag 2.
Notatets hovedkonklusion er:
· At der p.t. forventes et merforbrug på 27 mio. kr. incl. merforbruget i 2016,
· at der har været en klar forsinkelse i vurderinger/reaktioner på udviklingen,
· at styringsgrundlaget ikke har været tilstrækkeligt, hvilket har været kendt, og der er igangsat arbejde hermed
· at der i juni arbejdes på en sagsgennemgang til afdækning af handlemuligheder, herunder udarbejdelse af handleplan med økonomiske og faglige milepæle, og
· at der arbejdes videre med datagrundlaget i forhold til budget 2018 og videre frem.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Den månedlige rapportering tages til efterretning
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Udvalget bemærker, at der bør være fokus på at forsøge at finde bedre og billigere indsatser.
Udvalget tager sagen til efterretning.
Thomas Clausen (Ø) tager sagen til orientering.

3. Afslutning af anlægsregnskaber - dagtilbud (A)

3.     Afslutning af anlægsregnskaber - dagtilbud (A)

Sagsnr.: 330-2017-31799               Dok.nr.: 330-2017-296642                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
De udarbejdede anlægsregnskaber for ombygning af 1377 m² administrationsbygning Vemmeløsevej 40 – Stednr. 514530 og stednr. 514535, samt stednr. 510785 Konvertering af 20 børnehavepladser, søges godkendt. Regnskaberne indgår herefter i en samlet anlægsoversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
Stednr. 514530 omhandler flytning af daginstitutionen ”Oasen” til tidligere administrationsbygning på Vemmeløsevej 40. I forbindelse med flytningen er 871 m² administrationsbygning ombygget til daginstitution.
Stednr. 514535 omhandler flytning af daginstitutionen ”Humlebien” til tidligere administrationsbygning på Vemmeløsevej 40. I forbindelse med flytningen er 506 m² administrationsbygning ombygget til daginstitution.
De 2 sager er udført som et samlet projekt på i alt 1377 m² administrationsbygning, som nu er indrettet til integreret daginstitution for i alt 146 børn.
Projektet er udført i perioden 2013-2015.
Stednr. 510785 vedrører konvertering af 20 børnehavepladser til vuggestuepladser. Arbejdet er primært udført i daginstitutionerne Firkløveren, Slots Bjergby og Søbjerggård.
Projektet er gennemført i 2016.
Bevilling:
Til de to projekter vedr.  Vemmeløsevej 40 er samlet givet anlægsbevillinger for 15,7 mio. kr., heraf 13,1 mio. kr. til 514530 Oasen og 2,6 mio. kr. til 514535 Humlebien. Samlet set har der været et mindreforbrug på 9 t.kr. for de to projekter.
Til projektet 510785 Konvertering af 20 børnehavepladser er givet en anlægsbevilling på 408 t.kr., hvilket svarer til forbruget på projektet.
Retligt grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune foreskriver, at der skal aflægges anlægsregnskab.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Det anbefales, at anlægsregnskabet godkendes og at mindreforbruget på i alt 9 t.kr. tilføres kassen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
Ny daginstitution Oasen i Dalmose
Flytning af Humlebien
Konvertering af 20 børnehavepl.
54
-63
0
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
9
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Børne- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Anlægsregnskaberne for Ny institution Oasen i Dalmose, Flytning af Humlebien og Konvertering af 20 børnehavepladser godkendes.
2.    at Mindreforbruget tilføres kassen.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Anbefales.

4. Skoleområdet 360 graders analyse - samlet afrapportering (B)

4.     Skoleområdet 360 graders analyse - samlet afrapportering (B)

Sagsnr.: 330-2016-81144               Dok.nr.: 330-2017-323419                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Uddannelsesudvalget skal drøfte afrapporteringen vedr. Skoleområdet 360 graders analyse og videresende til beslutning i Økonomiudvalget. Økonomiudvalget skal drøfte afrapporteringen og beslutte, hvordan det fremtidige arbejde i forlængelse af analysen skal foregå.
Baggrund
I budgetaftalen til budget 2015-18 er det aftalt, at der skal være fokus på at drive kommunen stadigt mere effektivt. Som følge deraf skal der i de kommende år gennemføres såkaldte 360o-analyser af de store velfærdsområder. Overordnet skal analyserne være med til at vise os, om vi har organiseret os hensigtsmæssigt, og om vi har tilstrækkelig effektive arbejdsgange. Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 21. november 2016 at igangsætte en analyse af skoleområdet.
Der er i efteråret arbejdet med mulige temaer bl.a. på en workshop, hvor styregruppen og udvalgte ressourcepersoner deltog. Der er indstillet 4 temaer til drøftelse i fagudvalget i januar 2017, og beslutning i Økonomiudvalget 23. januar 2017.
Økonomiudvalget besluttede, at de temaer, der skal arbejdes med i analysen i foråret 2017, er:
· Kvalitetsrapport – koncept og mulighed for metodeudvikling – samt generel brug af data på skoleområder
· Inklusion og brobygning til dagtilbud og ungdomsuddannelser
· Specialpædagogiske tilbud – tilbudsvifte og visitationsmodel
· Tildelingsmodeller – almenskoler, SFO, UngSlagelse, specialskoler og klubber
Udover de 4 ovenstående temaer er det politisk ønsket fra hhv. Uddannelsesudvalg og Økonomiudvalg, at analysen også afdækker mulighed for gennemførsel af tilfredshedsundersøgelser på baggrund af tilstedeværende data samt indeholder en kapacitetsanalyse på skoleområdet i forhold til udviklingen i de kommende år.
Denne 360 graders analyse adskiller sig fra tidligere års analyser. Der er med analysen grundlæggende ønsket et eftersyn/udarbejdelse af datagrundlag, der kan indgå i forhold til evt. fremtidige beslutningsoplæg. Der er derfor ikke udarbejdet konkrete beslutningsoplæg med afrapporteringen, hvilket vil kunne ske i forlængelse heraf.
Hovedkonklusionerne i analysen er følgende:
· Udgiftsniveauet til folkeskolen ligger under udgiftsbehovet og under gennemsnittet for sammenligningskommuner, regionen og landsgennemsnittet.
· Folkeskole har gennemsnitlig høje klassekvotienter i forhold til sammenligningskommuner m.v.
· Skolerne i Slagelse kommune er gennemsnitligt mindre end i sammenligningskommunerne m.v.
· Udgiftsniveauet for specialskolerne ligger højt i forhold til sammenligningskommuner, regionen og landsgennemsnittet.
· Udgiftsniveauet på ungdomsskolen er lavt i forhold til sammenligningskommuner m.v.
· Kvalitetsrapporten er mere omfattende end der lovgivningsmæssigt stilles krav om.
· Segregeringsgraden har været stigende siden 2012 og ligger over sammenligningskommuner og landsgennemsnittet.
· Tildelingsmodellerne har vist nogle udfordringer, der kan tilskrives modellerne, mens andre kan tilskrives ændringer uden for modellerne.
· Der er en positiv udvikling i elevtilfredsheden, der ligger tæt op ad landsgennemsnittet.
· I forhold til kapaciteten på skoleområdet forventes der i perioden frem til 2030 et fald i antallet af elever på ca. 5 %. Der er store forskelle skolerne i mellem.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Uddannelsesudvalg drøfter analysens konklusioner og handlemuligheder og indstiller til Økonomiudvalget emner for det videre arbejde.
Økonomiudvalget videresender analysen eller dele heraf til budgetseminaret og kan vælge, at anmode fagudvalget om at arbejde videre med hele eller dele af de påpegede udfordringer og problemfelter.
Vurdering
I forhold til de enkelte delrapporter er der en række opmærksomhedspunkter, der kan omsættes til konkrete handlemuligheder eller yderligere analyser m.v. Administrationens anbefalinger er oplistet nedenfor:
Kvalitetsrapport
Der   træffes beslutning om omfang af kommende kvalitetsrapport, der skal igangsættes i efteråret 2017. På Uddannelsesudvalgets møde i august kan administrationen fremlægge et beslutningsoplæg ift. proces mv. for den kommende kvalitetsrapport, så den kan blive udarbejdet rettidigt. Kvalitetsrapporten skal være godkendt inden 31. marts 2018
Inklusion og brobygning
Segregeringsgraden bør reduceres. Der igangsættes et arbejde i efteråret 2017, således at det kan få virkning for hovedvisitationen 2018. Særligt hvis det er et ønske, at der arbejdes i forhold til at flytte elever og ressourcer fra retskrav på cpr.nr. til at inkludere elever uden tildeling til den enkelte elev.
Specialpædagogiske tilbud og visitationsmodel
Dette arbejde kan bruges som baggrundsmateriale – en form for ’hvidbog’ – i fremtidigt arbejde på området, men er som sådan ikke baggrund for konkrete handlinger.
Tildelingsmodeller
Eftersyn af tildelingsmodeller har vist, at der i nogle af modellerne er udfordringer, der kan tilskrives modellerne, mens andre kan tilskrives ændringer uden for modellerne.
Almenskoler
Der kan igangsættes arbejde i forhold til ny/revideret tildelingsmodel for almenskolerne. En ny model for almenskoler skal kunne forelægge til beslutning i februar 2018, hvis den skal træde i kraft til skoleåret 2018/19. Arbejdet vil således skulle igangsættes i efteråret 2017.
Specialskoler
Taksterne indgår som grundlag i tildelingsmodellen for specialskolerne. Der er dog ikke analyseret på, hvordan niveauet på taksterne i Slagelse Kommune er i forhold til sammenlignelige tilbud i andre kommuner. Det kan være interessant, ligesom en fremtidig evaluering af modellen, når den har virket i længere tid kan være det. Disse opgaver kan med fordel ligge i foråret 2018 eller senere.
Klubber
På klubområdet er en af udfordringerne, at den opgave, klubberne skal løse ikke er veldefineret. Det foreslås derfor, at der bliver igangsat et arbejde i forhold til at se på opgaven og organisering af klubområdet. Efterfølgende kan der ses på tildelingsmodellen, når opgaven mv. er tydeliggjort. Arbejdet kan igangsættes i efteråret 2017, men kan også såfremt det ressourcemæssigt ikke er muligt skubbes til foråret 2018.
UngSlagelse
Tildelingen til Xclass kan i højere grad ske som på de øvrige almenskoler, og rammetildelingen til Ungdomsskolen kan evt. følge søgningen til tilbuddet. Her skal man dog være opmærksom på, at budgettet evt. kan blive større end nu, såfremt Ungdomsskolen formår at tiltrække endnu flere unge.
Skoleprognose og kapacitet
Generelt er der ikke udfordringer i forhold til mindre-kapacitet. Dog er Antvorskov Skole presset på kapaciteten, og der bør iværksættes handlinger i forhold til konkret at afhjælpe yderligere pres på kapaciteten der.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Afrapporteringen har umiddelbart ingen økonomiske og personalemæssige konsekvenser.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Børne- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Uddannelsesudvalget drøfter 360 graders analysen på skoleområdet og videresender sagen med udvalgets bemærkninger til beslutning i Økonomiudvalget.
2.    at Økonomiudvalget drøfter 360 graders analysen og træffer beslutning om hvilke dele af analysen, der oversendes til budgetbehandlingen vedrørende budget 2018 – 2021 og hvilke dele af analysen, der skal arbejdes videre med i Uddannelsesudvalget.
3.    at Økonomiudvalget beslutter, at administrationen fremlægger en tids- og procesplan for det fremtidige arbejde i forlængelse af analysen i Uddannelsesudvalget på udvalgets møde i august.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Første "at"
Uddannelsesudvalget drøftede det fremlagte med følgende anbefalinger:
Kvalitetsrapporten bør være så enkelt som mulig. Gerne med bilag, der favner de fokusområder, som Udvalget ønsker at holde fast i.
I forhold til "Inklusion og brobygning" ønsker Udvalget, at der iværksættes et arbejde, der kan reducere segregeringsgraden. De enkelte børns tarv skal fortsat være i fokus.
Andet "at"
I forhold til den budgetmæssige proces ønsker Udvalget, at arbejdet med tildelingsmodeller bliver prioriteret.
Thomas Clausen (Ø) følger ikke anbefalingen, da det er en udemokratisk procedure.
Tredje "at"
Anbefales med bemærkning om, at rapporterne samlet set danner grundlag for beslutningsoplæg, der vil involvere MED-organisationen.

5. Budgetdrøftelse - budget 2018-2021 (B)

5.     Budgetdrøftelse - budget 2018-2021 (B)

Sagsnr.: 330-2017-36094               Dok.nr.: 330-2017-333079                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Udvalget drøfter temaer, som det vil være væsentligt at have opmærksomhed på i forbindelse med budgetlægningen for 2018-2021, herunder om der er emner, der skal nærmere belyses frem til Byrådets temamøde om budgettet i juni.
Baggrund
Byrådet godkendte på sit møde den 27. februar 2017 proces for udarbejdelse af Budget 2018-2021.
Udvalget har på tidligere møder i foråret drøftet budget 2018-2021 med henblik på at få udarbejdet analyser mv. til junimødet.
Udvalget skal på mødet i juni drøfte budgetgrundlaget på baggrund af:

· Tidligere drøftelser på aprilmødet
· 2. budgetopfølgning herunder udfordringer og ønsker herunder finansiering heraf
· Vedtaget budget 2018
· Budgetseminaret i april.
Der er til brug for udvalgets budgetdrøftelser udarbejdet et foreløbigt budgetgrundlag. Budgetgrundlaget vil blive opdateret på baggrund af økonomiaftalen mellem KL og Regeringen primo juni og indgå i det administrative budgetgrundlag. Efter beregning af aftalen vil et nyt administrativt budgetgrundlag blive fremsendt til Byrådet den 8. august 2017 og blive forelagt til økonomiudvalgets drøftelse og afklaring af den videre proces den 14. august 2017.
Som en del af budgetproceduren er der på baggrund af udvalgenes drøftelser endvidere udarbejdet et skøn over udvalgets kan og skal opgaver til udvalgets inspiration og drøftelse.
Udvalget kan vælge at inddrage hele Byrådet i drøftelse af de emner, som udvalget lægger vægt på. Dette sker på Byrådets temamøde i juni.
På udvalgets møde i april blev følgende emner berørt:
1. Regnskab 2016 og 1. budgetopfølgning 2017
2. Kapacitet
I både 2015 og 2016 har antallet af fødsler været højere end forventet i befolkningsprognosen. Fødselstallet i 2016 var det højeste siden 2010, og det fremgår af den seneste befolkningsprognose, at Slagelse Kommune de seneste 2 år har haft en højere fertilitet end landsgennemsnittet.  
Antallet af 0-5 årige forventes nu at stige med 477 personer (10,6%) frem mod 2031. Da kapaciteten i perioden 2010 til 2015 løbende er blevet tilpasset det faldende børnetal, betyder det, at der skal etableres flere pladser i dagtilbud. Særligt er der behov for pladser i Slagelse og Korsør.
3. Anlægsramme
Forudsætningerne er blevet bekræftet i forhold til udbygningerne af antallet af dagtilbudspladser i Slagelse.
På skoleområdet forventes anlægsramme til forbedring af skolerne udmøntet i 2017 på baggrund af en analyse fra Center for Kommunale Ejendomme. Der er et behov for at få renoveret en række faglokaler på skolerne og der udarbejdes derfor en prioriteret liste over ønsker til forbedringer. Der er ubrugte midler fra 2016 og der tilføres yderligere midler i 2018.
4. Udviklingsperspektiver
Der er både nationalt og internationalt et stort fokus på betydningen af den tidlige indsats. I en analyse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har udarbejdet, bliver der dokumenteret, at der kan være en forskel på 2 års kognitive færdigheder, når børn starter i skolen. Børnene har dermed meget ulige muligheder for at klare sig og udvikle sig. Der er et stort udviklingsperspektiv i at mindske den ulighed. Dagtilbud og skoler samarbejder omkring tidlig opsporing og bedre brobygning mellem de forskellige læringsmiljøer. Derudover viser forskningen også, at forældrenes rolle i børnenes udvikling og læring er afgørende. Et udviklingsperspektiv er derfor at styrke forældresamarbejdet.
Skoleområdet oplever stadigvæk en øget eksklusion af elever til specialtilbud. I øjeblikket bliver der forsøgt med forskellige tiltag (stay-in, tidlig opsporing og kompetenceudvikling inden for området), men på sigt vil det sætte økonomien til den vidtgående specialundervisning under pres, hvis det ikke lykkes at knække kurven. Derfor er inklusion et tema, der bør have en bevågenhed.

Uddannelsesparathed og flere unge i uddannelse (herunder erhvervsuddannelser) er fortsat et udviklingsområde som har nationalt og lokalt fokus. Den tidligere undervisningsminister Ellen Thrane Nørby nedsatte en ekspertgruppe, der skulle komme med anbefalinger til at få flere unge igennem uddannelsessystemet. De har netop udgivet deres rapport ”Bedre veje til en ungdomsuddannelse”.
På baggrund af ovennævnte emner blev der udvalgt to temaer til videre drøftelse:
A. Børne- og elevtalsprognose samt oplæg til anlægskapacitet
B. Generelle tidlige forebyggende indsatser på almenområdet med fokus på ulighed
Ad A)
Skoleområdet:
I forbindelse med 360-graders analysen af skoleområdet er der sideløbende udarbejdet en skoleprognose for perioden 2018-2031. Den generelle tendens for perioden er et svagt fald i antallet af skoleelever i Slagelse Kommune, hvorfor der på tværs af området ikke forventes kapacitetsproblemer i perioden. Der lægges derfor ikke umiddelbart op til en udvidelse af de eksisterende anlæg på skolerne.
Dagtilbudsområdet:
Den positive udvikling i børnetallet forventes at fortsætte. I befolkningsprognosen, som Økonomiudvalget godkendte i marts 2017, forventes en stigende tendens frem til 2031.
På dagtilbudsområdet udarbejdes detaljerede analyser for de enkelte distrikter. Her er tidsperspektivet lidt kortere – der fokuseres på perioden 2017-2021. Det giver god mening for dagtilbudsområdet – da det alt andet lige er sværere at forudsige antallet af 0-årige end det er at forudsige antallet af f.eks. 30-årige.
Der er udarbejdet en oversigt for samtlige distrikter, der viser den forventede udvikling frem til 2021. Det, der særligt er væsentligt at pege på i forbindelse med denne budgetdrøftelse er to udfordringer, som kræver handling nu. (Se bilag for gennemgang af samtlige områder)
· Der er akut behov for kapacitetsudvidelse i Slagelse by
Der er i 2018 afsat midler til at udvide to institutioner med i alt ca. 130 pladser. Der bør allerede i 2017 sættes gang i projektarbejdet for at sikre, at kapacitetsudvidelsen er klar, så tidligt som muligt i 2018. Det kræver, at der anvendes midler allerede i 2017.
Kommunale Ejendomme har fremsendt forbehold i forhold til udvidelsen af Daginstitutionen Østervang. Forbeholdende drejer sig om delt ejerforhold, der vanskeliggør adgangsforholdene. Administrationen arbejder på at udpege det samlet set mest egnede sted til en udvidelse af den størrelse.
De planlagte 130 pladser dækker ikke det forventede kapacitetsbehov. Derfor foreslår Kommunale Ejendomme i samarbejde med Center for Børn og Familie, at der derudover bygges en ny institution i Slagelse. Der er tidligere reserveret en grund i Jonsgården – som jf. plangrundlaget er udlagt til institution. Institutionen skal være indrettet til at rumme minimum 150 børn.
Estimeret anlægsramme – 500 m² Børneareal: 25 mio. kr.
Estimeret driftsramme pr. år – 820.000 kr.
Tidsperspektiv: 12-18 måneder efter beslutning
Der er andre forslag til at udvide kapaciteten. De fremgår af notatet, der er vedlagt som bilag.
· Der er akut behov for kapacitetsudvidelse i Korsør Syd
Det tidligere gæstehus, der nu rummer en afdeling for de mindste børn i daginstitutionen Lillskov i Korsør, har vist sig uegnet til at rumme det antal børn, som der var kalkuleret med. Indretningen i huset er uhensigtsmæssig og giver personalet en række løft og vrid – når børnene skal bæres op og ned ad trapper, når de skal pusles. Endvidere er der kun midlertidigt givet tilladelse til at ejendommen kan anvendes til 0-5 årige.
Derfor foreslår Center for Kommunale Ejendomme i samarbejde med Center for Børn og Familie, at der laves en udvidelse af Daginstitutionen Lilleskov, således at alle børn kan rummes på én matrikel. Da tilladelsen på Skovvej 99 (det tidligere gæstehus) udløber med udgangen af året, foreslår Center for Kommunale Ejendomme samtidigt, at der laves en midlertidig pavillonløsning, hvor børnene kan have base indtil en udbygning er på plads. En pavillonløsning kan være tilstede på matriklen samtidigt med at udbygning finder sted.
Varig løsning - udbygning
Estimeret anlægsramme – 104 m² Børneareal: 4,875 mio. kr.
Estimeret driftsramme pr. år 137.340 kr.
Tidsperspektiv: 10-15 måneder efter beslutning
Midlertidig løsning - lille pavillonløsning på Lilleskovvej i byggeperioden
Estimeret udgift – 495.000 kr. (2017-ultimo 2018)
Estimeret driftsudgift pr. år 46.000 kr.
Der er andre forslag til at udvide kapaciteten. De fremgår af notatet, der er vedlagt som bilag.
Ad B)
I det generelle tidlige forebyggende arbejde på almenområdet er fokus vedvarende på de udviklingsmål, der er knyttet til tidlig opsporing, bedre brobygning i overgange, styrket forældresamarbejde og en styrkelse af kvaliteten i læringsmiljøerne. I forhold til almenområdet er det afgørende, at området er sikret gennemskuelighed og sikkerhed i forhold til det økonomiske råderum, som skabes ved ”rygsækmodellen” – hvor økonomien følger børnene.
Videre drøftelsespunkter:
På mødet i december 2016 behandlede udvalget sagen om, hvorvidt elever i 4. klasse fra private skoler kunne få plads i de kommunale fritids- og juniorklubber. Da der ikke på daværende tidspunkt umiddelbart var frie midler til den vurderede årlige merudgift på ca. 1,5 mio. kr., besluttede udvalget at tage sagen med videre i budgetdrøftelserne til næste budget.
Der er et faglig belæg for og et ønske om at etablere et kommunalt døgntilbud, hvor barnet/den unge kan sikres en helhedsorienteret indsats. Konceptet for anbringelsen bliver et helhedsorienteret tilbud, hvor man ved at inddrage familien, sagsbehandler, skole, fagligt personale og andre aktører kan sikre en koordineret intensiv indsats.
Dermed kan der sikres en kortvarig intensiv anbringelse, med en glidende overgang til almenområdet efter hjemsendelse. Et tilbud der pt. ikke findes i Slagelse Kommune.
Tilbuddet kan etableres på Havrebjerg Skole, hvor investeringsbehovet til ombygning og etablering er 2.4 mio. kr. De årlige driftsudgifter er estimeret til 7.7 mio. kr.
Retligt grundlag
Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen.
Handlemuligheder
Udvalget har mulighed for at drøfte de fremlagte beskrivelser og bilag og træffe beslutning om, hvilke ønsker der skal indgå i de videre drøftelser med byrådet om budget 2018-2021.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1. at udvalget drøfter budget 2018-2021 herunder udfordringer, ønsker samt finansiering.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Drøftet.
Udvalget ser nødvendighed af, at kapacitetsudvidelse på dagtilbudsområdet fremrykkes, så den imødekommer den kapacitetsmæssige udfordring, der er i Slagelse by og Korsør syd.

6. Henvendelse fra socialdemokraterne i UU om evaluering af meridskrivning i dagtilbud og aktuelle behov (B)

6.     Henvendelse fra socialdemokraterne i UU om evaluering af meridskrivning i dagtilbud og aktuelle behov (B)

Sagsnr.: 330-2017-39494               Dok.nr.: 330-2017-363644                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Socialdemokraterne i Uddannelsesudvalget har anmodet om, at Uddannelsesudvalget behandler sag vedrørende evaluering af merindskrivning i dagtilbud og aktuelle behov.
Socialdemokraterne i UU har fremsendt nedenstående tekst:
Socialdemokraterne i UU ønsker forud for budgetprocessen:
1. En evaluering af merindskrivning i daginstitutioner for at skaffe vuggestuepladser besluttet af et flertal i udvalget. Vi ønsker en evaluering, hvor bestyrelser, ledere og personale bliver hørt.
2. En opdatering med nyeste tal for kapacitetsbehov i dagtilbud
3. Vi ønsker Forvaltningens bud på behov for nybyggeri for at efterkomme behovet
Begrundelse: Udvalget har flere gange fra 2015 og frem været orienteret om det øgede pres på dagtilbudspladser for specielt 0-2 års børn og der er blevet besluttet nogle nødløsninger og de fleste havde ventet udbygning af et par institutioner i 2016. Det kom som bekendt ikke med i budgettet og derfor ønsker vi en status på området.
Baggrund
Ingen bemærkninger
Retligt grundlag
Uddannelsesudvalgets Forretningsorden, paragraf 3, stk. 5, hvoraf det fremgår, at et udvalgsmedlem ved skriftlig anmodning senest 6 dage forud for et ordinært møde kan anmode om behandling af en sag.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Socialdemokraterne i UU indstiller,
1.    at der iværksættes evaluering af merindskrivning i daginstitutioner for at skaffe vuggestuepladser med høring af bestyrelser, ledere og personale.
2.    at opdatering med de nyeste tal for kapacitetsbehov i dagtilbud udleveres på mødet
3.    at forvaltningen udarbejder bud på behov for nybyggeri for at efterkomme behovet, til mødet
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Udvalget ønsker, at der på dialogmødet den 23. august 2017 med dagtilbudsområdet sker en tilbagemelding fra integrerede institutioners bestyrelser omkring principper for gruppedannelser og deres oplevelse af det høje antal 0-2 årige i institutionerne.
Andet og tredje "at" er besvaret i sag 5, bilag 3 - "Kapacitet på dagtilbudsområdet - maj 2017".

7. Boligsocial helhedsplan 2017-2021 (B)

7.     Boligsocial helhedsplan 2017-2021 (B)

Sagsnr.: 330-2016-67060               Dok.nr.: 330-2017-349883                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Baggrund
De igangværende boligsociale helhedsplaner i henholdsvis Ringparken, Motalavej, Sydbyen og Parkvej/Præstevangen i Skælskør, løber frem til 30. september 2017. Der har derfor været igangsat en proces for afklaring af en ny ansøgning til Landsbyggefonden for perioden 2017-2021.
Processen er startet med udarbejdelsen af vedlagte prækvalifikation. Byrådet traf beslutning den 31. oktober 2016 om godkendelse af prækvalifikation, af en fælles boligsocial helhedsplan for de boligområder i Slagelse Kommune, der omfatter Motalavej i Korsør, Ringparken/Schackenborgvænge i Slagelse, Præstevangen og Parkvej i Skælskør, samt Sydbyen i Slagelse. Efterfølgende har Landsbyggefonden den 7. december 2016 godkendt prækvalifikationen.
Landsbyggefonden har som en del af godkendelsen besluttet at afsætte foreløbig 25 mio. kr. i tilskud til den boligsociale indsats, forudsat en medfinansiering på minimum 8 mio. kr. fra henholdsvis boligselskaberne og Slagelse Kommune. Oprindelig blev Landsbyggefonden ansøgt om et tilskud på 40 mio. kr.
Som led i helhedsplanens udarbejdelse har Slagelse Kommune i samarbejde med boligorganisationerne haft til opgave at byde ind med forslag til kommunale indsatser, der skal være med til at styrke de boligsociale områder inden for indsatsområderne – Forebyggelse og forældreansvar, Uddannelse og beskæftigelse, og Kriminalpræventiv indsats.
Boligorganisationerne har primært budt ind med aktiviteter inden for Kriminalpræventiv indsats og Tryghed og Trivsel.
På fællesmødet den 9. marts 2017 for Beskæftigelse og Integrationsudvalget, og Uddannelsesudvalget, på de to fagudvalgs faste møder i april og på Boligorganisationernes møde den 27. april, hvor Byrådet deltog, har der været præsenteret forskellige forslag og modeller til indsatser fra henholdsvis Boligorganisationerne og Slagelse Kommune. Der har hertil undervejs været lejlighed til at drøfte, kommentere og komme med nye idèer til administrationens oplæg til aktiviteter som Slagelse Kommune vil byde ind med i helhedsplanen. Denne proces har været yderst værdifuld, i forhold til at komme frem til de forslag til aktiviteter, der bedst understøtter og bygger ovenpå de i forvejen mange positive tiltag, der foregår i boligområderne.
Efter denne proces består de kommunale forslag til indsatser nu af:
Forebyggelse og forældreansvar
Aktivitet: Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere og længere omfang end sædvanligt
Målgruppe: Alle familier i områderne Ringparken og Motalavej med børn i alderen 0-3 år.
Indhold: I forhold til helhedsplanens målgruppe medtænkes fremskudt sundhedspleje i form af et ekstra behovsbesøg ved 6 måneders alderen og et ekstra besøg ved 1,5 års alderen, som en del af det almene tilbud. Sundhedsplejerskerne tager afsæt både i systematiske iagttagelser fra ”Tidligere opsporing” og i generelle iagttagelser til den givne familie.
Aktivitet: Etablering af boligsociale mødregrupper
Målgruppe: Alle familier i områderne Ringparken og Motalavej med børn i alderen 0-1 år
Indhold: Mødregrupperne afholdes som forløb á 8 gange, hver 14. dag, med max. 6 mødre i en gruppe. Udover børns udvikling, skal der være fokus på relationsdannelse og netværksskabende aktiviteter.
Uddannelse og Beskæftigelse
Aktivitet: Tværgående brobygningsteam til opsporing og forebyggelse
Målgruppe: Elever i folkeskolen i de udsatte boligsociale områder med bekymrende fravær, unge på ungdomsuddannelser der har gentagne frafald fra uddannelser, unge 15-25 årige, der er potentielle til at begynde brug af stoffer eller allerede er misbrugere, forældre til mindreårige der har skolefravær og/eller bruger stoffer.
Indhold: Der etableres fremskudt opsporing og rådgivende samtaler i boligområderne, i skoler, og klubber/væresteder, der er knyttet til de 4 boligområder, med henblik på at skabe fokuseret brobygning til skoleforløb, Stay In/ungdomsuddannelserne og Perron 3 – indsatser mod misbrug. Der etableres et nyt opsøgende team i samarbejde mellem Center for Skole, Center for Handicap og Psykiatri/Rusmiddelcentret, hvor indsatserne kan rette sig mod større eller mindre grupper af børn og unge, mod forældregrupper og enkeltindivider der mødes i det opsøgende arbejde ude i boligområderne.
Aktivitet: En opnormering af det virksomhedsnære samarbejde
Målgruppe: Borgere under 30 år, der er aktivitetsparate og kan deltage i virksomhedspraktik og løntilskud. Borgere over 30 år, der står uden for arbejdsmarkedet og er forældre til børn i ansøgningsområdet.
Indhold: Virksomhedspraktikker og løntilskud skal i højere grad være lokalt forankret, virksomhedspraktikker og lønskud skal indgås med klare aftaler om progression i forløbene. Håndholdt indsats vil være i fokus for store dele af gruppen, efterværn – virksomhederne skal have adgang til hjælp fra Jobcentret, også efter det formelle forløb er afsluttet, et tættere forpligtende samarbejde med ungdomsuddannelserne.
Kriminalpræventiv indsats
Aktivitet: ”Værested og klub – med og uden tag”
Målgruppe: Primær – unge kriminelle og unge der er støtteberedskab for kriminelle og deres familier, unge der er i risiko for at blive udsatte/kriminalitetstruede og deres familier, sekundær målgruppe – resten af boerne i boligområderne, der skal bakke de unge op, når disse ændrer adfærd.
Indhold: Drift af væresteder/klubber for unge mellem 10-18 samt 18+, opsøgende arbejde på gaderne og synlighed i områderne, brobygning ind i normalsamfundet og systemet, tilstedeværelse ved akutte uroligheder/situationer, den digitale gadeplansmedarbejder, tværgående projekter, udsatte unge 18+ med komplekse problemstillinger, styrke relationen mellem de unge og beboerne.
Økonomi 2017-2021
Samlet set forventes økonomien i projektet at andrage 44,450 mio. kr. Landsbyggefonden ansøges om 25 mio. kr. og den lokale medfinansiering vil udgøre 19,450 mio. kr.
Midlerne fordeles på følgende indsatsområder:
1. Tværgående administrationsudgifter (3,017 mio. kr.)
2. Tryghed og trivsel (11,559 mio. kr.)
3. Kriminalpræventiv indsats (10,153 mio. kr.)
4. Uddannelse og beskæftigelse (15,492 mio. kr.)
5. Forebyggelse og forældreansvar (4,079 mio. kr.)
6. Lokal evaluering (0,150 mio. kr.)
Den lokale medfinansiering udgør samlet set 19,450 mio. kr. som består af
· Slagelse Kommune med 10,603 mio. kr. (primært medarbejdere)
· Boligorganisationerne med 5,647 mio. kr. (lokaler og medarbejdere)
· Boligorganisationerne med 3,2 mio. kr. (kontant)
Den boligsociale helhedsplan arbejder mellem det kommunale og boligmæssige arbejdsområde, og indsatsmæssigt vil en overvejende del af indsatserne, være indsatser der understøtter de kommunale kerneopgaver.
Organisering
Organiseringen af den kommunale del af indsatsen ligger i basisorganisationen. For den boligsociale del etablerer Slagelse Kommune og boligorganisationerne et Kompetencecenter for boligsocial indsats, der varetager udarbejdelse af boligsocial helhedsplan, opbygning af organisation, monitorering og gennemførelse. Kompetencecentret ledes af den bestyrelse, der består af 6 medlemmer:
· 5 repræsentanter fra boligorganisationerne (direktørerne)
· 1 repræsentant for Slagelse Kommune – (medlem af direktionen)
Bestyrelsen ledes af et formandskab bestående af 2 bestyrelsesmedlemmer:
· En direktør for en af de deltagende boligorganisationer
· En direktør fra Slagelse Kommune
Bestyrelsen ansætter en kompetencecenterchef, og der etableres projektteams i Kompetencecentret, der består af medarbejdere inden for administration/økonomi, kommunikation, dokumentation, fundraising etc. Herudover ansættes tværgående medarbejdere, der varetager udførelse, koordination, udvikling og dokumentation i de midlertidige indsatser. Der ansættes 3 projektkoordinatorer, hver med et tværgående ansvar for koordinering og samarbejde i boligområderne.
Retlig grundlag
Almenboligloven, LBK nr. 884 af 10. august 2011, kan anvendes som generelt grundlag ved fælles løsning af by- og boligsociale problemer. De enkelte konkrete indsatser, der iværksættes som led i projektet, kan indebære krav om andet og mere specifikt hjemmelsgrundlag.
Handlemuligheder
1. Byrådet kan beslutte at godkende Boligsocial Helhedsplan
2. Byrådet kan beslutte ikke at godkende Boligsocial Helhedsplan
Vurdering
Børn og Ungedirektøren anbefaler, at den Boligsociale Helhedsplan 2017-2021 godkendes. Dette med udgangspunkt i Strategi for den almene sektor 2025, som angiver som mål, at kommunen i 2025 ikke har boligområder på ghettolisten. Den boligsociale indsats i områderne er supplerende til den fysiske udvikling af områderne og tager fat i at understøtte en udvikling blandt områdernes beboere.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I forbindelse med ansøgning er der udarbejdet et budget, der forudsætter en bevilling fra Landsbyggefonden på 25 mio. kr. for årene 2017-2021.
Der er budgetteret med, at Slagelse Kommune ud af den samlede bevilling på 25 mio.kr. fra Landsbyggefonden vil blive tilført 10 mio. kr. i form af 5,5 årsværk til ekstra medarbejdere til de kommunale indsatser.
Slagelse Kommune indgår med en medfinansiering i samme periode i form af en ekstraordinær indsats budgetteret til samlet 10,603 mio.kr. Der er tale om en videreførelse af tidligere tilsvarende indsatser.
Konsekvenser for andre udvalg
Beskæftigelse og Integrationsudvalget har kompetencen på det boligsociale område, men den boligsociale indsats indeholder en række områder, som hører under Uddannelsesudvalget, hvis område derfor også berøres.
Indstilling
Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne
1.    at Boligsocial Helhedsplan 2017-21 godkendes med den kommunale medfinansiering.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Anbefaler med undtagelse af Niels Christian Nielsen (A)
Niels Christian Nielsen (A) kan ikke støtte, at Basen og Rosenkildegården indgår i den Boligsociale Helhedsplan. Niels Christian Nielsen er imod gratisprincippet.
Thomas Clausen (Ø) bemærker, at omtalen af sanktionsmuligheder er drevet for vidt - og der er for lidt hensyntagen til udgift til boligselskabernes rådgivning af beboerne.

8. Forslag til omlægning af skoledistrikt for Flakkebjerg Skole (B)

8.     Forslag til omlægning af skoledistrikt for Flakkebjerg Skole (B)

Sagsnr.: 330-2017-19526               Dok.nr.: 330-2017-324471                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Baggrund
Flakkebjerg Skole er fødeskole til Dalmose Skole. Center for Skole foreslår at skoledistriktet omlægges, så Flakkebjerg Skole i stedet bliver fødeskole til Antvorskov Skole med virkning fra skoleåret 2018/19.
Center for Skole fremsætter forslaget, fordi forældrenes valg af overbygningsskole med tydelighed viser, at flertallet ønsker Antvorskov Skole frem for Dalmose Skole som overbygningsskole til deres børn. Når et stort antal forældre vælger en anden skole end distriktsskolen, har det samtidig den konsekvens, at der skal bruges mange ressourcer på at overgive PPR-sager imellem de to distrikter. 
En omlægning af skoledistriktet er desuden angivet som en løsningsmulighed i forbindelse med Ministeriets kvalitetstilsyn på Dalmose Skole. Det kan frigive energi og ressourcer på Dalmose Skole i forhold til krav om brobygning og samarbejde med en fødeskole, hvorfra de alligevel kun modtager ganske få elever. Det kan også gøre en forskel, hvis det bliver tilfældet at elever der måtte vælge at overgå til Dalmose Skole har taget et aktivt valg om dette.
Endvidere har Flakkebjerg Skole og Antvorskov Skole i forvejen et meget tæt samarbejde på alle niveauer, bl.a. omkring pædagogisk udvikling af skolerne.
Som det fremgår af nedenstående skema, har flertallet af forældre til elever på Flakkebjerg Skole valgt at benytte det frie skolevalg og ønsket Antvorskov Skole i stedet for Dalmose Skole som overbygningsskole.
Skoleår
Antvorskov Skole
Dalmose Skole
Øvrige skoler
2013-14
 73 % (8 elever)
 27 % (3 elever)
0
2014-15
 67 % (14 elever)
 14 % (3 elever)
19 % (4 elever)
2015-16
 79 % (11 elever)
 7 % (1 elev)
14 % (2 elever)
2016-17
 88 % (14 elever)
 0
12 % (2 elever)
Høringssvar
Den 3. april 2017 godkendte Uddannelsesudvalget, at forslaget blev sendt i høring i skolebestyrelserne ved Flakkebjerg Skole, Dalmose Skole og Antvorskov Skole i perioden 4. april - 15. maj 2017.
Bestyrelserne ved Flakkebjerg Skole og Antvorskov Skole bakker op om forslaget.
Skolebestyrelsen ved Dalmose Skole mener, at det giver bedst mening, at bevare Flakkebjerg Skole som fødeskole til Dalmose Skole. Her ønsker man at genopbygge et godt samarbejde imellem de to skoler, bl.a. for at sikre kvalitet og udvikling i de lokale tilbud til børn og unge i samarbejde med lokalråd og borgere. Samtidig er bestyrelsen bekymret for, hvilken betydning det vil få for Dalmose Skoles fremtidige udvikling og eksistens, hvis forslaget vedtages.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Uddannelsesudvalget kan indstille forslag til omlægning af skoledistrikt for Flakkebjerg Skole til Byrådet.
Hvis en distriktsomlægning besluttes, bør der tages stilling til, om der, ud over elever der har krav på befordring pr. 1/8-2018, samtidig skal gives befordring til elever i 8. og 9. klasse, der i forvejen har valgt Antvorskov Skole frem for Dalmose Skole, og hvor afstandskriterierne er opfyldt (se afsnittet ’Økonomiske og personalemæssige konsekvenser’).
Vurdering
Hvis en distriktsomlægning besluttes, vil bestemmelserne i højere grad være i overensstemmelse med nuværende praksis. Det vil således være flertallet der vælger distriktsskolen og mindretallet der benytter det frie skolevalg.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det fremgår af folkeskolelovens § 26, at kommunen er forpligtet til at sørge for befordring til børn i 7.-9. klasse, der har længere til skole end 7 km. Der er mindst 7 km til Antvorskov Skole for stort set alle elever i Flakkebjerg Skoles distrikt.
Befordringsforpligtelsen gælder ikke elever der er optaget i anden skole end distriktsskolen. Derfor får elever, der på nuværende tidspunkt har valgt Antvorskov Skole, ikke betalt et buskort.
Hvis en distriktsomlægning besluttes, vil der efter tre år være ca. 60 elever (7.-9. kl.) der har krav på et buskort. Udgiften til et buskort er ca. 1900 kr./årligt. I alt vil det være en merudgift på ca. 114.000 kr./årligt.
Hvis det besluttes at der, ud over elever der har krav på befordring pr. 1/8-2018, samtidig skal gives befordring til elever i 8. og 9. klasse, der i forvejen har valgt Antvorskov Skole frem for Dalmose Skole, og hvor afstandskriterierne er opfyldt, vil det betyde en merudgift på ca. 114.000 kr./årligt allerede fra skoleåret 2018/19.
Center for Skoles budget til befordring af almenelever er samlet set 5,7 mio. i 2017. Det vurderes, at der er plads i budgettet til en merudgift på 114.000 kr.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Uddannelsesudvalget indstiller forslag til omlægning af skoledistrikt for Flakkebjerg Skole pr. 1. august 2018 til godkendelse i Byrådet.
2.    at Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådet, at der ud over elever der har krav på befordring pr. 1/8-2018, samtidig gives befordring til elever i 8. og 9. klasse der i forvejen har valgt Antvorskov Skole frem for Dalmose Skole, og hvor afstandskriterierne er opfyldt.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Socialdemokratiet anbefaler ikke indstillingens to "at'er".
Enhedslisten og Venstre anbefaler de to "at'er".
Flertallet anbefaler således indstillingerne overfor Byrådet.

9. Samarbejdsaftale for Ungdommens Uddannelsesvejledning (B)

9.     Samarbejdsaftale for Ungdommens Uddannelsesvejledning (B)

Sagsnr.: 330-2017-37957               Dok.nr.: 330-2017-350225                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Baggrund
Den eksisterende samarbejdsaftale trådte i kraft 1. august 2010 og blev indgået af Ringsted, Slagelse og Sorø kommuner med henblik på, at der i højere grad end tidligere skulle tages ”hensyn til de differentierede behov, der er i kommunerne”. Den nuværende samarbejdsaftalen understreger, at det er et ligeværdigt samarbejde mellem de tre kommuner. Samarbejdsaftalen er løbende blevet revideret i forbindelse med lovændringer og nye nationale målsætninger, så den matcher disse.
De tre kommuner har et ønske om, at samarbejdsaftalen tydeligere præciserer, hvilke vejledningsopgaver, der skal prioriteres på de forskellige områder, samt præciserer, at samarbejdet med de forskellige kommunale og eksterne samarbejdspartnere og UU Vestsjælland skal styrkes. Der er også et ønske om en styrket videndeling mellem kommunerne og en reorganisering af det politiske engagement. Samarbejdsaftalen fra 2010 blev derfor opsagt pr. 31. december 2017 med henblik på genforhandling.
Forslaget til den nye samarbejdsaftale er udformet på baggrund af input fra skolelederne i de tre kommuner samt en workshop med deltagelse af UU Vestsjællands styregruppe (skole- og arbejdsmarkedschefer) og lederrepræsentanter fra skole og beskæftigelsesområdet i de tre kommuner. Forslaget til ny samarbejdsaftale er godkendt af styregruppen i maj 2017. Den nye samarbejdsaftale skal efter planen træde i kraft 1. august 2017.
Formålet med den nye samarbejdsaftale er at:
• UU Vestsjælland i samarbejde med kommunerne til stadighed udvikler, tilpasser og fokuserer vejledningsindsatsen i henhold til gældende lovgivning og til kommunernes samlede og individuelle behov
• UU Vestsjælland som et fælles vejledningscenter sikrer kompetenceudvikling og videndeling til gavn for de tre kommuner
• sikre rationaliseringsfordele, ligesom der på en række områder opnås kvalitetsfordele, fx administrativ servicering af blandt andet vejledningsmæssige administrationsopgaver og udnyttelsen af IT-værktøjer.
Den nye samarbejdsaftale lægger blandt andet op til:
• styrket samarbejde om etablering af undervisningsforløb på alle skoler om det obligatoriske emne Uddannelse og Job,
• styrket tidlig helhedsorienteret indsats i grundskolen for elever med højt fravær og mistrivsel,
• styrkelse af forældresamarbejdet,
• en styrket kommunal helhedsindsats for unge, der er udfordret i forhold til uddannelse og beskæftigelse,
• en styrket kommunal indsats for at udvikle og etablere flere EGU-pladser og alternative forløb for unge i gråzonen mellem øvrige forløb og STU.
I den nye samarbejdsaftale lægges der op til en organisatorisk ændring, der indebærer, at Politisk Forum (bestyrelsen for UU, der har bestået af 2 politikere fra hvert byråd) nedlægges. I stedet får UU Vestsjælland foretræde for de relevante udvalg i de tre kommuner, og der afholdes en årlig konference med deltagelse af kommunale politiske repræsentanter, lokale uddannelsesinstitutioner, det lokale erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører. 
Forslag til den nye samarbejdsaftale er vedlagt som bilag.
Retligt grundlag
Vejledningsloven ’Lovbekendtgørelse nr. 270 af 23. marts 2017.’
Handlemuligheder
Uddannelsesudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har følgende to handlemuligheder:
1. Udvalgene kan anbefale samarbejdsaftalen til godkendelse i Byrådet som den foreligger
2. Udvalgene kan anbefale samarbejdsaftalen med ændringsforslag til godkendelse i Byrådet
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Uddannelsesudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefaler samarbejdsaftalen, som den foreligger.
Administrationen vurderer, at den nye aftale er tydeligere i forhold til, hvilke vejledningsindsatser UU Vestsjælland primært skal fokusere på. Samtidig er aftalen tydeligere i forhold til nødvendigheden af styrket samarbejde mellem UU Vestsjælland og instanserne i den enkelte kommune, samt det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutionerne og andre relevante aktører.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger. Uændret i forhold til den nuværende samtale.
Konsekvenser for andre udvalg
Samarbejdsaftalen behandles i Uddannelsesudvalget 6. juni samt i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 12. juni og skal endeligt godkendes i Byrådet 26. juni 2017. Aftalen behandles sideløbende i Sorø, Ringsted og Slagelse Byråd. Byrådene i både Ringsted, Sorø og Slagelse skal godkende aftalen, inden den kan træde i kraft.
Indstilling
Børne- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Uddannelsesudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefaler den nye samarbejdsaftale for UU til godkendelse i Byrådet.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Anbefales.

10. Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) - kravsspecifikation og kvalitetsstandard (B)

10.   Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) - kravsspecifikation og kvalitetsstandard (B)

Sagsnr.: 330-2017-35753               Dok.nr.: 330-2017-331055                                          Åbent
Kompetence: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
For at reducere i udgiften til STU og have mulighed for at stille krav til de leverandører, som Slagelse Kommune benytter på dette område, er der igangsat en række ændringer. Der har ikke tidligere været en Kvalitetsstandard eller en Kravspecifikation for STU i Slagelse Kommune.  Begge forslag er nu udarbejdet på baggrund af tværfaglig dialog mellem Center for Arbejdsmarked og Integration, Center for Skole, Center for Handicap og Psykiatri og Center for Børn og Familie, og skal fungere som fundament for yderligere arbejde på området for sikring af kvalitet og fornuftig økonomi på området.
Retligt grundlag
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, LBK nr 783 af 15. juni 2015 og BEK nr. 739 af 3. juni 2016 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
Vejledning nr. 9534 af 3. juni 2016 og vejledning nr. 10199 af 29. november 2016 på området.
Handlemuligheder
Det anbefales at både Kvalitetsstandard og Kravsspecifikation for STU godkendes. Ved godkendelse kan gennemgang af nuværende leverandører og kontrakter med disse evalueres og genforhandles med henblik på kvalitet og reduktion af pris. Kvalitetsstandarden åbner særligt op for, at udgiften på en STU reduceres, såfremt eleven modtager undervisning på nedsat tid, i forhold til uddannelsens 840 timers undervisning om året.
Såfremt forslagene ikke godkendes på mødet, vil reduktionen i udgifter på STU området blive udskudt. 
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at tilpasningen er nødvendig for at nå de besparelsesmål, der er fastsat for budget 2017.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Sagen forelægges samtidig for Uddannelsesudvalget og Handicap og Psykiatriudvalget på møderne i juni måned.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren og Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at forslag til Kravsspecifikation og Kvalitetsstandard for Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) godkendes.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Godkendt.
Udvalget forudsætter, at STU tilbud vælges ud fra princippet om bedste kvalitet til laveste pris.

11. Magtanvendelser i 2016 - årsrapportering (O)

11.   Magtanvendelser i 2016 - årsrapportering (O)

Sagsnr.: 330-2017-36317               Dok.nr.: 330-2017-335554                                          Åbent
Kompetence: Handicap- og Psykiatriudvalget og Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Årsrapporteringen forelægges ligeledes til orientering i Handicaprådet. 
Baggrund
Handicap- og Psykiatriudvalget har besluttet, at antallet af magtanvendelser på kommunens virksomheder samlet set skal nedbringes, og har i den forbindelse iværksat en politisk handleplan (version 1 i 2014 og version 2 i 2016). I henhold hertil orienteres udvalget om udviklingen af magtanvendelser gennem hele år 2016.
Antallet af magtanvendelse i 2016
Voksenområdet
Samlet set, er der et fortsat fald i antallet af magtanvendelser generelt, dog særlig signifikant på voksenområdet, hvor faldet i antal magtanvendelser er 48 % henover året 2016.
I 2015 var der i alt 546 magtanvendelser på voksenområdet på Slagelses tilbud. I 2016 er der i alt 300 magtanvendelser. Det er således en reduktion i 2016 på 45 %.
Udviklingen i de ikke tilladte magtanvendelser er i de første tre kvartaler af 2016 i gennemsnit 10 pr kvartal mod 25 i gennemsnit pr kvartal i 2015. I 4 kvartal 2016 falder disse således, at der på Slagelse Kommunes tilbud var 4 ikke- tilladte magtanvendelser i 4. kvartal 2016.
På voksenområdet henhører de fleste magtanvendelser under Autisme Center Vestsjælland(ACV). Særligt tre borgere har tegnet sig for størstedelen af det samlede antal magtanvendelser på ACV.
Borger x, med 83 magtanvendelser i 2016 mod 73 magtanvendelser i 2015, borger y med 49 magtanvendelser i 2016 mod 238 i 2015 og borger z med 25 magtanvendelser i 2016. Der er dialog med borger x kommune om, hvorvidt x er i det rette tilbud, da x har brug for et tilbud med færre stimuli. Borger y flyttede sidste år til andet tilbud med færre stimuli med et stort fald i antallet af magtanvendelser som resultat.
På specialcenter Vest har der været et fald i antallet af magtanvendelser fra 47 i 2015 til 18 i 2016.
På Specialcenter Øst har der været et fald fra 7 magtanvendelser i 2015 til 3 magtanvendelser i 2016.
På Socialpsykiatrisk Center Slagelse var der 7 magtanvendelser i 2015, og i 2016 var der 6 magtanvendelser.
På Socialt resursecenter var der 2 magtanvendelser i både 2015 og i 2016.
Antallet af magtanvendelser på Slagelse borgere på udenbys tilbud var i 2015 37 magtanvendelser og er faldet til 28 magtanvendelser i 2016. Der er en borger på Kofoedsminde, som har haft 13 magtanvendelser i 2016.
Der er i 2016 givet tilladelse til godkendt magtanvendelse til 1 borger efter servicelovens § 127, aflåsning af yderdør. Der har ikke været behov for at forlænge ansøgningen, da der blev fundet andre løsninger i perioden.
Børneområdet
På børneområdet (ACV) kan der ligeledes registreres et fald i magtanvendelser over året 2016. Fra 3. kvartal 2016 behandles magtanvendelser på Rosenkildeskole af Center for Skole og Uddannelse, da disse magtanvendelser i skoleregi henhører under folkeskoleloven. I 3. kvartal er der oplyst 4 magtanvendelser i skolen, og i 4. kvartal 2016 20 magtanvendelser i skole (disse figurer ikke i diagrammerne i bilagsmaterialet). Når magtanvendelserne fra skole tillægges 3. og 4. kvartal, kan vi sammenligne 2015 tallene med 2016 tallene.
I 2015 var der 172 magtanvendelser på børneområdet (56 af disse i skole)
I 2016 var der 103 magtanvendelser på børneområdet (55 af disse i skole)
Der er således en reduktion i 2016 på 40 % på magtanvendelser på botilbudsområdet.
Mens der er en procentuel stigning af antallet af magtanvendelser i skoleregi i 2016.
Det er særligt et barn N, som har 24 magtanvendelser i 2016. N har i 4. kvartal haft ændringer i psykofarmaka medicin, hvilket har betydet meget udadreagerende adfærd.  
I 2015 var der 22 ikke tilladte magtanvendelser på ACV børnetilbud, mens der i 2016 er 7 ikke tilladte.
På Socialt Ressource Center var der 5 magtanvendelser i 2015 og 0 magtanvendelser i 2016.
Antallet af magtanvendelser på de udenbys tilbud er faldet fra 17 i 2015 til 5 i 2016. Det skyldes primært, at et Slagelse barn har fået et andet botilbud, som matcher dennes behov.
Retligt grundlag
Lovgrundlaget på børne- & ungeområdet er Lov om social service (SEL) § 123 og bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge BEK nr. 1707 af 20. december 2016.
Lovgrundlaget på voksenområdet er Lov om social service (SEL) §§ 124-137 og bekendtgørelse om magtanvendelse nr. 1140 af 29. august 2016.
Handlemuligheder
I 2016 har administrationen arbejdet med at understøtte centrets virksomheder i arbejdet med at forebygge magtanvendelserne i henhold til elementerne i den politiske handleplan.
Herunder:
Kontakt til borgernes handlekommuner, når der er uacceptabelt mange magtanvendelser på konkrete borgere, med henblik på en vurdering af om borgeren har det rette tilbud.
Dialog med sagsbehandlere og rådgivere i Center for Børn og Familie i forhold til anbragte Slagelsebørn med flere magtanvendelser. Ligeså på voksenområdet.
Konkret sparring af virksomhederne i forhold til den pædagogiske indsats og metoder til konfliktløsning og forebyggelse af magtanvendelse.
Opfølgning på magtanvendelser i forbindelse med Socialtilsyn Øst tilsyn.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at den politiske handleplan spiller en tydelig og effektiv rolle i nedbringelsen af antallet af magtanvendelser generelt - både de tilladte og de ikke-tilladte. Virksomhederne har et stort fokus på forebyggelse, og har deltaget i temadage og kurser i blandt andet etik, konfliktløsning og ny lovgivning på børneområdet for at styrke deres handlemuligheder for at nedbringe antallet af magtanvendelser.
Det er fortsat administrationens vurdering, at det er en grundlæggende forudsætning, at tilbuddet skal matche borgerens behov, for at nedbringe magtanvendelserne. 
Fremadrettet vil administrationen styrke nedbringelse af magtanvendelser ved fortsat at:
· Styrke samarbejdet med rådgiverne for en styrket visitation til tilbud, der matcher borgerens behov.
· Styrke dialogen med andre kommuner, hvor borgeren har mange magtanvendelser for at sikre borgeren den rette indsats.
· Støtte virksomhederne i arbejdet med handleplaner version 2 i 2016, da disse vil kunne medvirke til øget reduktion af magtanvendelser hos de borgere, der har mange magtanvendelser, eller hvor magtanvendelserne er ikke-tilladte.
· Opfølgning på de ikke tilladte magtanvendelser.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Uddannelsesudvalget orienteres om udviklingen af magtanvendelser i år 2016.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Fagudvalgene drøfter udviklingen af magtanvendelser på centrerets virksomheder over 2016.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Drøftet.

12. Sag vedr. UngSlagelse/Ungdomsskolen (B)

12.   Sag vedr. UngSlagelse/Ungdomsskolen (B)

Sagsnr.: 330-2017-19984               Dok.nr.: 330-2017-326952                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Uddannelsesudvalget skal beslutte at taget notatet (bilag 1) til efterretning og/eller beslutte konkrete tiltag jf. notat (bilag 1).
Baggrund
Uddannelsesudvalget besluttede på mødet den 8. maj 2017, at som opfølgning på punktet ”Sag vedr. redegørelse vedr. fritidsaktiviteter i UngSlagelse”, at få udarbejdet et notat
Vedrørende (jf. referat af udvalgsmødet):
1. Ledelsesstruktur og omfang.
2. Udbud og geografisk spredning
3. Budgettets størrelse relateret til tidligere års regnskaber
Budgettets størrelse relateret til tidligere års regnskaber
Som det fremgår af nedenstående opgørelse er der i årene 2015 – 2017 sket en overførsel i mellem årene grundet et mindre forbrug.
 Driftsoverførsler for Ungdomsskolen
 Angivet i 1000 kr.
 + = mindreforbrug
 
2014/2015
2015/2016
2016/2017
Total
Ungdomsskolens korrigeret budget
10.128
9635
10.391
 
Ungdomsskolen
-438
1448
2101
3111
Eventen
 
 
779
779
Afvigelse
-438
1448
2880
3890
Tilladt overførsel
-438
750
2880
3192
Vedhæftet som bilag 1 er ”udarbejdet notat”, som supplerer tidligere notater og
redegørelser.
Vedhæftet som bilag 2 er ”oversigt over hold og geografisk spredning” jf. punkt 3. Bilaget er det som Uddannelsesudvalget havde på dagsordenen i sidste udvalgsmøde.
Retligt grundlag
Ungdomsskoleloven
Handlemuligheder
Uddannelsesudvalget kan vedtage, at tage notatet til efterretning og/eller beslutte konkrete  tiltag i forhold til én eller flere af nedenstående ”pinde” og, som er uddybet i bilag 1.
1. Ledelsesstruktur og omfang
2. Budgettets størrelse relateret til tidligere års regnskaber
3. Udbud og geografisk spredning
Vurdering
Ingen yderligere bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Uddannelsesudvalget beslutter at tage notat (bilag 1) til efterretning og/eller, at beslutte konkrete tiltag jf. notat (bilag 1).
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Udvalget tog sagen til efterretning.
I forhold til "udbud og geografisk spredning" ønsker Venstre og Enhedslisten, at der iværksættes en undersøgelse, som kan afdække årsager til faldende tilslutning samt mere information om, hvad de unge i målgruppen ønsker af ungdomsskoletilbud.
Socialdemokratiet afventer den planlagte evaluering i 2018.

13. Evaluering af rejsehold og 3 års besøg (D)

13.   Evaluering af rejsehold og 3 års besøg (D)

Sagsnr.: 330-2017-24510               Dok.nr.: 330-2017-212240                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget, Sundheds- og Seniorudvalget samt Handicap og Psykiatriudvalget.
Beslutningstema
Udvalgene orienteres om evaluering af den 4-årige afprøvning af indsatserne ”3 års besøg”, ”rejsehold i seksuel sundhed” og ”rejsehold i rygeforebyggelse”.
Baggrund
I juni 2013 blev det i udvalgene Børn,- Unge og Familieudvalget, Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, Handicap- Socialpsykiatriudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttet at samfinansiere tre indsatser over en fireårig periode 2014-2017. Indsatserne er forankret i Sundhedstjenesten. Indsatserne er fulgt og justeret løbende, men der foreligger nu evaluering af indsatserne, som udvalgene orienteres om.
De tre indsatser ”3 års besøg” og ”rejsehold i seksuel sundhed” og ”rejsehold i rygeforebyggelse” tager afsæt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, der er vidensbaseret værktøj til kommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde indenfor sundhedsområdet.
3 års besøg
Det primære formål med 3-års besøg er, at opspore overvægt hos småbørn, forebygge overvægt senere i barndommen, sekundært at vurdere motorik, trivsel og sprogudvikling.
I 2016 var antallet af 3-årige børn 747, hvoraf 482 (64,5 %) har modtaget besøg af sundhedsplejersken.
I 2016 blev der opsporet 18,3 % børn med overvægt, 4,1 % familier med dårlig trivsel, 5,7 % med motoriske vanskeligheder og 20,1 % med sproglige vanskeligheder.
Det anbefales, at samarbejdet mellem dagtilbud, sundhedsplejersker, motorikkonsulenter, tale-hørekonsulenter styrkes, så det sikres, at der bliver fulgt op på de fund, der måtte være i forbindelse med 3 årsbesøget.
Det anbefales, at indsatsen fortsætter, på grund af den store andel af opsporede overvægtige.
Rejsehold i rygeforebyggelse
Formålet med rejseholdet er, at fastholde de unge i Slagelse Kommune som ikke-rygere af tobak og hash, samt at flere stopper med at ryge, før de når at blive psykisk, fysisk og socialt afhængige. Målgruppen er unge i alderen 13-15 år (7. og 8. klassetrin).
Rejseholdet har i skoleåret 2015/2016 besøgt 97 % af alle Slagelse Kommunes 7. klasser. 96,6 % af disse elever oplever, at rejseholdet var gode til at fortælle om rygningens konsekvenser. 74,1 % af eleverne oplever, at de har fået ny viden. 100 % af klasselærerne oplever, at rejseholdet var gode til at fange eleverne og møde eleverne på deres præmisser.
Rejseholdet bruger en del tid på opsøgende arbejde, det anbefales derfor, at samarbejdet med Center for Uddannelse styrkes, så der på sigt indgås faste aftaler med besøg på skolerne.
Rejseholdet forholder sig i deres undervisning til misbrug af hash, det anbefales derfor at samarbejdet mellem misbrugscentret og Perron 3 styrkes. Det anbefales, at indsatsen fortsætter.
Rejsehold i seksuel sundhed
Formålet med rejseholdet er, at fremme unges handlekompetence i relation til seksualitet, sundhed, trivsel og rettigheder.
Målgruppen er unge i alderen 13-25 år herunder primært unge på ungdomsuddannelserne og specialområdet. Foruden undervisning deltager rejseholdet i events som fx Slagelse Festuge, SUK-Festival, Sct. Michaels Nat.
Rejseholdet understøtter kampagner som ”Kun med Kondom” og ”Uge sex”. 90,8 % af de unge mener, at sundhedsplejerskerne var gode til at fortælle om emnerne, 88,7 % af de unge oplever, at sundhedsplejerskerne var gode til at lytte. 68,5 % af de unge mener, de lærte noget nyt. 
Det er rejseholdets erfaring, at det særligt er unge fra specialområdet, der har gavn og behov for undervisning i seksuel sundhed. Det anbefales derfor at styrke samarbejde mellem Center for Uddannelse og Center for Handicap og Psykiatri.
Rejseholdet underviser også i tidsaktuelle emner som hævnporno og grænsesætning. Særlig grænsesætning har også vist sig relevant for de unge i andre sammenhænge end seksuel sundhed. Det anbefales, at indsatsen fortsætter.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Evalueringerne tages til efterretning
Vurdering
Det er administrationens vurdering, på baggrund af de tre evalueringer, at indsatserne har en værdifuld effekt, og samtidig har et stort potentiale til at forbedre folkesundheden blandt børn og unge på både kort og lang sigt.
Der har efterfølgende været drøftelse mellem Center for Børn og Familie, Sundhedstjenesten og Folkesundhed, for at styrke sammenhængen mellem de eksisterende indsatser 3 års besøg og rejseholdene.
Administrationen vurderer det hensigtsmæssigt, at indsatserne overgår til drift i regi af sundhedsplejen. Overgang til drift forudsætter stillingtagen til finansiering og/eller prioritering af sundhedsplejens øvrige opgaver.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger i forhold til evalueringen. I forhold til at føre indsatserne videre forudsætter det en økonomisk stillingtagen.
Konsekvenser for andre udvalg
Indsatserne er udført af Sundhedstjenesten og er gennemført i samarbejde med daværende Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalg, med (Børn,- Unge og Familieudvalget) nuværende Uddannelsesudvalg, (Handicap- og Socialpsykiatriudvalget) nuværende Handicap- og Psykiatriudvalg og (Sundheds- og Omsorgsudvalget) nuværende Sundheds- og Seniorudvalg.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren og Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget drøfter evalueringerne
2.    at Udvalget drøfter overgang fra projekt til drift
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Udvalget tager evalueringen til efterretning
Udvalget ønsker at få forelagt en prioritering af indsatserne og de økonomiske konsekvenser ved overgang til drift.

14. Rosenkildegården, Basen og Gadeplan (O) og udviklingsforløb for fremtidens Gadeplan/SSP og klubber (D)

14.   Rosenkildegården, Basen og Gadeplan (O) og udviklingsforløb for fremtidens Gadeplan/SSP og klubber (D)

Sagsnr.: 330-2017-37201               Dok.nr.: 330-2017-343164                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Uddannelsesudvalget orienteres om status for Rosenkildegården, Basen og Gadeplan. Udvalget drøfter muligheder for igangsætning af udviklingsforløb for fremtidens Gadeplan/SSP og klubber.
Baggrund
Udvalgsmedlem Bodil Knudsen har anmodet om status for Rosenkildegården, Basen og Gadeplan m.v. samt beskrivelse af indsatserne i de særligt udsatte boligområder. Administrationen har i forskellige sammenhænge fået tilkendegivelser om videreudvikling af det nuværende klubområde. Da udviklingen af indsatserne for børn og unge i de særligt udsatte boligområder naturligt har sammenhæng med den generelle klubudvikling indeholder denne sag den ønskede orientering samt overvejelser om udviklingsforløb for fremtidens gadeplan og klubtilbud.
Status for Rosenkildegården, Basen og Gadeplan
Rosenkildegården, Basen og Gadeplan har siden 1. januar 2017 været en samlet virksomhed under Center for Skole med et budget på i alt kr. 4,434 mio.
Rosenkildegården og Basen er klubtilbud (væresteder) med en integreret gadeplansindsats i henholdsvis Ringparken og på Motalavej. Hovedopgaverne er følgende;
· Drift af væresteder/åbne/matrikelløse klubber. Der arbejdes med at iværksætte og afholde aktiviteter med henblik på at opnå og fastholde kontakt med de unge.
· Opsøgende arbejde på gaderne og synlighed i områderne. Indsatsen skal hjælpe til at skabe øget tryghed og tillidsrelationer til såvel beboere og generelt til unge kriminelle og ikke kriminelle.
· Brobygning ind i normalsamfundet og ind i systemet. De udsatte unge trækkes ind i sunde fællesskaber, hvor brobygning i og udenfor værestederne er centralt. jfr. bilag til
Opgaverne er beskrevet nærmere af virksomheden, jfr. bilag til pkt. 11 – Orientering til Uddannelsesudvalget, den 6. februar 2017.
I perioden 2014-2016 var Rosenkildegården, Basen, Gadeplan og Firebirds en central del af Projekt Ringparken/Motalavej, hvis hovedopgaver var
 
· At mindske kriminaliteten ved at styrke det forbyggende arbejde
· At øge uddannelsesniveauet ved at styrke fagligheden og overgangene mellem dagtilbud-skole-ungdomsuddannelser
· At øge indtægtsniveauet ved at flere kommer i ordinær beskæftigelse.
Opgaverne for Rosenkildegården, Basen og Gadeplan har udviklet sig over tiden. Bl.a. har Gadeplan medvirket i opgaver i Byskovparken, systematisk kriminalitetsforebyggende samarbejde med politiet og boligorganisationerne ved højtider, inklusionsarbejde i skolerne m.v.
Med projektets nedlæggelse og organisatorisk flytning af Rosenkildegården, Basen og Gadeplan som samlet virksomhed til Center for skole, er der ikke sket en ændring i forhold til opgaveprofilen.
Rosenkildegårdens klubtilbud har åbent for børn og unge mandag til torsdag fra 16-21 og fredag fra 15-18.  Basens åbningstider er hver fredag fra 13 til 20 og søndag 13-21. For begge tilbud gælder at der er aktiviteter i og udenfor husene i forbindelse med konkrete indsatser, ferier m.v.
Virksomheden har en leder og souschef. Lederstillingen er pt besat ved konstitution, og det forventes at fortsætte indtil primo 2018. Souschefstillingen er vakant pr. 1. juli 2017 og er derfor under opslag.
Basen er bemandet med to fastansatte pædagogiske medarbejdere på fuld tid og et mindre antal timelønnede. Souschefen har Basen som primært arbejdssted. På Rosenkildegården er der 3 fuldtids- og en deltidsansat pædagogisk medarbejder samt en deltids administrativ medarbejder. Sidstnævnte stilling er vakant, men forventes besat snarest. Alle medarbejdere har opgaver i klubvirksomheden og på gaden. Generelt arbejdes der med en høj grad af mobilitet i forhold til de enkelte medarbejdere, så de varetager opgaverne efter konkrete behov.
Firebirds drives i et samarbejde mellem Rosenkildegården og Beredskabet. Der forventes opstart af nyt hold af børn og unge i august 2017. Rekrutteringsprocessen sættes i gang før sommerferien i samarbejde med klubberne.
Sammenhænge mellem indsatserne i særligt udsatte boligområder / boligsociale indsats og Rosenkildegården og Basen
Dele af Rosenkildegårdens, Basens og Gadeplans indsatser har i perioden 2012 til 2017 været en del af Slagelse Kommunens medfinansiering af de boligsociale helhedsplaner for henholdsvis Ringparken-/Schackenborg Vænge og Motalavej, med ca. 2,1 mio. kr. over den 4. årige periode.  Målsætningerne for helhedsplanerne var stort set de samme som målsætningerne for Projekt Ringparken/Motalavej.
I den nye boligsociale helhedsplan for perioden 1. oktober 2017 til 30. september 2021 foreslås Rosenkildegården, Basen og Gadeplan ligeledes at få en central rolle i de kommunale aktiviteter som Slagelse Kommune kommer til at varetage for boligselskaberne og som er en væsentlig del af den kommunale medfinansiering af helhedsplanen.
Medfinansieringen udgør ca.  4 mio. over de kommende fire år, svarende til 2 stillinger, og dækker en del af gadeplansaktiviteten.
Det centrale er at tilbyde værested og aktiviteter for børn og unge, samt opsøgende arbejde i tæt samarbejde mellem Gadeplan, SSP og klubberne i de fire boligområder.  Samarbejde med boligselskaberne og politiet vil være koblet op på det opsøgende arbejde.
Fremtidens gadeplan/SSP og klubber – skitse til et udviklingsforløb
I den 360 graders analyse, som UU og Økonomiudvalget behandler i juni 2017, vedrører en af analyserne klubområdet. Denne analyse samt tidligere oplæg vedrørende indsatsen i forhold til større børn og unge peger i retning af at der er et behov for at gentænke fremtidens tilbud og indsatser.  Tendensen i andre kommuner peger på, at klubindsatser, SSP, gadeplan og tilsvarende i relation til de unge skal ses i sammenhænge. Også med et udsyn der er større end de traditionelle kommunale ungetilbud
Set fra center for Skole skal fremtidens tilbud til de unge både afspejle de unges ønsker og egne definerede behov og de fagprofessionelles vurderinger af, hvad der er nyttigt i forhold til overordnede politiske målsætninger.
Det anbefales derfor at der igangsættes en involverende udviklingsproces hvor unge, fagprofessionelle, organisationer og andre interessenter indbydes til at deltage. Erfaringer fra andre kommuner viser, at det er processer der skal gives god tid.
En sådan kreativ proces kunne igangsættes i august/september2017 med forventet output og efterfølgende politisk beslutningsproces i foråret/sommeren 2018.
Det vil være oplagt, at der skabes mulighed for forskellige procesforløb og at der inddrages ekstern viden og erfaring fra andre kommuner m.v.
Forslag til tidsplan for et udviklingsforløb
Uddannelsesudvalget får udkast til kommissorie og tidsplan til drøftelse i august 2017.
Tilrettet efter udvalgets anbefalinger forelægges kommissoriet for forskellige interessenter til kommentering. Herefter udarbejdes endeligt forslag til kommissorium og tidsplan til udvalgets godkendelse i september 2017.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Udvalget kan drøfte orienteringen og de skitserede forslag til proces og tidsplan for udviklingsforløb.
Vurdering
Det er administrationens vurdering at der er behov for at udvikle de kommunale klubtilbud, så de retter sig mod nutidens unges behov og ønsker. Slagelse kommune har mange forskellige faglige erfaringer og viden som kan bringes i spil. 360 graders analysens beskrivelse af de meget forskellige grundvilkår for klubberne kalder også på et nærmere arbejde med området.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Uddannelsesudvalget tager orienteringen om status for Rosenkildegården, Basen og Gadeplan og indsatsen i de særligt udsatte boligområder til orientering.
2.    at Uddannelsesudvalget drøfter skitse til et udviklingsforløb og tidsplan for ”Fremtidens gadeplan/SSP og klubber”.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Udvalget tog orienteringen til orientering.
Udvalget ønsker, at der snarest bliver indført kontingent og brugerbetaling i de forskellige tilbud relateret til sagen.
Thomas Clausen (Ø) kan ikke støtte ønsket omkring kontingent og øget brugerbetaling.

15. Vedr. afslutning og evaluering af "Gør en god skole bedre" (B)

15.   Vedr. afslutning og evaluering af "Gør en god skole bedre" (B)

Sagsnr.: 330-2017-33953               Dok.nr.: 330-2017-315858                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Uddannelsesudvalget beslutter at ”Gør en god skole bedre” afsluttes samt opfordre skolerne til, at der forsat skal arbejdes med uddannelsesparathed og anbefaler, at der sker forældreinddragelse gennem samarbejdet i og med skolebestyrelserne. Desuden anbefales det, at skolerne lader sig inspirere af de tiltag og aktiviteter som andre skoler har afprøvet jf. hvidbog.
Baggrund
Uddannelsesudvalget besluttede i udvalgsmøde den 27. oktober 2015, at igangsætte en proces for skolebestyrelser. Forud var der identificeret en række udfordringer i Slagelse kommune, hvoraf to er særligt knyttet til Center for Skoles kerneområder.
De to udfordringer er:
· Folkeskolen – gør en god skole bedre
· Overgangen til ungdomsuddannelse
Den proces som Uddannelsesudvalget besluttede at igangsætte, havde til formål at etablere et fælles forum, for at inddrage relevante ressource personer og skabe en dialog om fremtiden skole både i et fælles forum og efterfølgende lokalt på skolerne.
Der har som del af processen været afholdt to fælles samlinger i 2016, med deltagelse af repræsentanter fra alle skolebestyrelserne, ledelser, uddannelsesudvalgsmedlemmer, borgmester samt administration. I begge samlingerne har der været oplæg til fælles inspiration fra videnspersoner og der har været tilrettelagt drøftelser mellem deltagerne, som har afstedkommet en lang række ideer til, hvordan der kan arbejdes videre i forhold til temaerne ”Gør en god skole bedre” og ”uddannelsesparathed”.
Som afslutning på samlingerne blev det besluttet, at der specifikt skulle arbejdes videre lokalt på egen skole med temaet ”uddannelsesparathed” og at der efterfølgende skulle evalueres på arbejdet.
Efterfølgende har skolebestyrelser besvaret spørgsmål om, hvordan man har arbejdet med temaet uddannelsesparathed, hvilke effekter det har givet og om der er noget særligt de vil fremhæve.
Bilag er 1 er en hvidbog med sammenfatning og kommentarer fra skolebestyrelsernes tilbagemeldinger. Bilag 2 er alle indkomne besvarelser.
Besvarelserne viser, at på alle skoler er der arbejdet med temaet ”uddannelsesparathed” og ”gør en god skole bedre” og, at der er arbejdet meget forskelligt med emnerne, men også at der er gennemgående elementer, som de fleste af skolerne på, hver deres måde har arbejdet med. Herunder:
· Forældreinddragelse – ansvar og tydelighed.
· Skolebestyrelserne som centrale og engagerede medspillere. 
· Elevernes bevidstgørelse om egne muligheder og ansvar.
· Tidlig indsats – som en forudsætning for uddannelsesparathed.
· Systematisk og målrettet indsatser - som en forudsætning for succes.
· Brobygning – som særligt fokusområde både internt og med eksterne
samarbejdspartnere.
· Synlig læring – som et gennemgående systematik læringsredskab.
· Medarbejderinddragelse omkring gør en ”god skole bedre” og uddannelsesparathed.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning og beslutter at afslutte ”Gør en god skole bedre” herunder med beskrevne anbefalinger.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at forløbet, hvor skolebestyrelserne sammen med uddannelsesudvalget i fællesskab har formået at sætte emnerne ”gør en god skole bedre” og ”uddannelsesparathed” på dagsordenen har bevirket, at der er skabt en fælles konsensus og forståelse for, at det ikke blot er en enkeltstående indsats, som er løsningen, men at der skal arbejdes langsigtet med mål og indsatser og, at det er vigtig at forankre initiativerne og dialogen lokalt i skolen. Samarbejde med forældre er et kernepunkt og skolerne og skolebestyrelserne har formået at inddrage forældrene konstruktivt i arbejdet. Evalueringen viser, at der med succes kan igangsættes en bevægelse som inddrager skolebestyrelserne i at finde ”nye” veje og ved at skabe rum og tillid kan skolerne løfte opgaven lokalt, og som på bedste vis afspejler de forskellighederne, der kendetegner den enkelte skole og skolebestyrelse.    
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Uddannelsesudvalget beslutter at ”Gør en god skole bedre” afsluttes samt opfordre skolerne til, at der forsat skal arbejdes med uddannelsesparathed og anbefaler, at der sker forældreinddragelse gennem samarbejdet i og med skolebestyrelserne. Desuden anbefales det, at skolerne lader sig inspirere af de tiltag og aktiviteter som andre skoler har afprøvet jf. hvidbog.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Godkendt.

16. Mulighederne for øget brug af haller m.v. i dagstimer (O)

16.   Mulighederne for øget brug af haller m.v. i dagstimer (O)

Sagsnr.: 330-2017-35729               Dok.nr.: 330-2017-330915                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Uddannelsesudvalget orienteres om mulighederne for og udfordringerne i at stille formiddagstimer til rådighed for organiserede og selvorganiserede målgrupper i kommunale haller og gymnastiksale.
Baggrund
På mødet den 3. april 2017 ønskede Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget at få en redegørelse for mulighederne for og udfordringerne i at stille formiddagstimer til rådighed for pensionister i kommunale haller. Derfor orienteres Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i det følgende om de relevante politikker og strategier samt praktiske forhold.
Skolernes brug af kommunale haller og gymnastiksale
Fritidsafdelingen har udarbejdet en oversigt over brugen af kommunale haller i tidsrummet mellem kl. 8.00 og 16.00. Oversigten er skildret i nedenstående tabel og giver et billede af skolernes nuværende planlagte udnyttelse af haller og gymnastiksale. Oversigten er ikke gældende for det nye skoleår efter skolernes sommerferie. Det vil først være muligt at give et overblik over det nye skoleår, når skolerne har lagt skema for det nye år, og når deres skemaer er kommet ind i administrationens system, hvilket sker ultimo juni.
Hal/dag
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Tårnborg Hallen
 
08:00 – 11:00
 
10:30 – 13:30
 
Søndermarkshallen
10:00 – 12:00
10:00 – 13:30
10:00 – 12:00
 
10:00 – 12:00
Vemmelev Hallen
10:00 – 13:00
 
 
8:00 – 09:30
 
Boeslundehallen
 
13:00 -
 
 
8:00 – 11:30
Kirkeskovhallen*
08:00 – 09:45
12:00 -
 
 
 
· I de angivne tidsrum er det muligt at benytte faciliteten. Der er 30 min. på hver side af den angivne tid, som er et frit tidsrum.
· Ledige tider i Kirkeskovhallen kan forekomme alle ugens dage.
Folkeskolereformen kræver, at alle elever i folkeskolen bevæger sig gennemsnitligt 45 min. hver skoledag. Bevægelsen kan foregå både på sportspladsen, i idrætshallen, i lokalområdet, på naturarealer og i klasseværelset. Dette indebærer et behov for muligheder og fleksibilitet hos lærerne. Det kan derfor være en udfordring for lærerne, hvis de ikke har mulighed for at bruge en nærliggende hal eller gymnastiksal til bevægelse for eleverne, og hvis bevægelse dermed skal planlægges. 
Politik for optimering af facilitets- og arealanvendelse
Byrådet vedtog på mødet den 30. november 2015 en ny idrætspolitik for Slagelse Kommune. Visionen i idrætspolitikken er, at der i 2025 er 50 % af kommunens borgere, som dyrker idræt i en idrætsforening, og 75 % af kommunens borgere som er fysisk aktive. I politikkens 3. hovedområde, ”Vi skaber rammer og arenaer for idrætten”, beskrives det, at som en handling på at opnå visionen skal der optimeres på brugen af faciliteter og booking for både den organiserede og selvorganiserede idræt. Optimering af facilitets- og arealanvendelse er desuden vigtige mål i både kommunens ejendomsstrategi og i retningslinjerne for lån af lokaler, haller og udendørs anlæg.  
Organiserede og selvorganiserede i de frie tidsrum
Ifølge Folkeoplysningsloven skal kommunen i prioriteret rækkefølge anvise de til formålet egnede ledige lokaler, herunder idrætshaller, til den frie folkeoplysende aktivitet. Ved ledig forstås, når kommunen ikke selv anvender faciliteten til egen virksomhed, fx drift af folkeskole. Ved at stille tider til rådighed i dagtimerne vil der blive skabt muligheder for, at foreninger kan tilgodese aktiviteter for målgrupper/brugere, der ønsker aktivitet i dagtimerne. Det er skrevet ind i retningslinjerne for lån af lokaler, haller og anlæg, at bl.a. ældre- og handicapidræt bliver tilgodeset i det omfang, det er muligt, hvis der er ledig tid i haller i dagtimerne.

Der skabes også muligheder for, at selvorganiserede (fx privatpersoner) vil kunne leje sig ind. I det tilfælde opkræves der pt. leje efter takstbladet. I de fastsatte takster er der medtaget udgifter til el, vand og varme, åbne/lukkefunktion v. Ejendomsservice m.v. samt rengøring, der udgør en stor andel af den beregnede takst. Muligheden for at udleje ledige lokaler giver god mening ift. at øge udnyttelsen af de kommunale haller og gymnastiksale.
Praksis omkring at stille dagtimer til rådighed
Fritidsafdelingen administrerer i dag systemet ”KommuneBook”, som giver et overblik over bookinger af kommunens sportsfaciliteter, lokaler på kommunens skoler, kulturfaciliteter m.v., og i hvilket omfang de bliver benyttet.
Skolerne skal derfor indsende skema for deres brug af kommunale haller og gymnastiksale samt give besked om ændringer i skemaer.
Folkeoplysende foreninger og andre, der ønsker at låne/leje kommunens faciliteter, ansøger i KommuneBook om de pågældende timer. Administrationen tilkendegiver efterfølgende, om dette er muligt, og hvis faciliteten skal lejes, hvad dette koster, samt meddelelse om ekstraydelser som rengøring, opsyn, reklameskilte m.v.
Retligt grundlag
Folkeoplysningsloven, kommunalfuldmagten, idrætspolitikken og retningslinjer for lån af lokaler, haller og udendørs anlæg
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Uddannelsesudvalget kan:
A. Tage orienteringen til efterretning
Vurdering
Administrationen finder det positivt, at der er et ønske om at belyse den bedst mulige benyttelse af kommunale haller og gymnastiksale.
Administrationen vurderer, at der bør arbejdes hen mod en løsningsmodel, hvor skolerne indsender deres skema til Fritidsafdelingen. Derved dannes der et overblik hos administrationen over ledige tider i dagtimerne, som kan stilles til rådighed for organiserede og selvorganiserede målgrupper/borgere. Dette vil give mulighed for, at skolerne kan kontrollere, hvornår de har behov for at have kommunale haller og gymnastiksale, og det vil understøtte arbejdet med opfyldelse af visionen og målene i idrætspolitikken. Af hensyn til skift i omklædningsrummene mellem børn og voksne er der tillagt 30 min. på hver side af den ledige tid for derved at undgå, at begge målgrupper bruger omklædningsrummene på samme tid.
Administrationen anbefaler derfor, at udvalgene tager orienteringen til efterretning.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Denne orientering tilgår både Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Uddannelsesudvalget.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Til efterretning.

17. Orienteringssag til Uddannelsesudvalget (O)

17.   Orienteringssag til Uddannelsesudvalget (O)

Sagsnr.: 330-2013-113206             Dok.nr.: 330-2017-10183                                            Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
1. Orientering fra direktøren/centercheferne
a) Regeringens pulje og program for løft af de fagligt svageste elever i folkeskolen.
b) Vedr. rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen.
c) Udmøntning af inklusionspulje – orientering om opstart og status på arbejdet – herunder succeskriterier
d) Forældrepålæg
Indstilling
Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget orienteres.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Orienteringen taget til orientering.
Skolechefen orienterede om situationen omkring Musikskolens MGK tilbud.
Skolechefen orienterede om ansættelse af ny skoleleder på Marievang Skolen.

18. Punkter til kommende møder (B)

18.   Punkter til kommende møder (B)

Sagsnr.: 330-2014-8615                 Dok.nr.: 330-2017-11338                                            Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Uddannelsesudvalget godkender sagsoversigten over punkter til udvalgets kommende møder.
Baggrund
Administrationen udarbejder løbende en sagsoversigt over sager til Uddannelsesudvalgets møder.

Sagsoversigten er et overbliks- og planlægningsværktøj. Sagsoversigten er desuden et dynamisk værktøj, hvor sager henover året bliver lagt ind.  Sagsoversigten vil blive fremlagt i revideret form på hvert udvalgsmøde.
Handlemuligheder
Udvalget har følgende handlemuligheder:

a) Udvalget godkender sagsoversigten som den foreligger.
b) Udvalget ændrer i sagsoversigten.

Vurdering
Administrationen vurderer, at sagsoversigten er et vigtigt planlægningsværktøj.
Indstilling
Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Uddannelsesudvalget godkender sagsoversigten som grundlag for administrationens planlægning.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Godkendt.

19. Pressemeddelelser (B)

19.   Pressemeddelelser (B)

Sagsnr.: 330-2014-43001               Dok.nr.: 330-2017-12210                                            Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Uddannelsesudvalget træffer aftale om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af dagens udvalgsmøde. 
Baggrund
I forbindelse med revidering af Slagelse Kommunes forretningsorden for Uddannelsesudvalget på mødet den 2. juni 2014, er der i forhold til ”pressemeddelelser” enighed om, at forretningsordenens § 8 bliver suppleret med, at der på hver udvalgsdagsorden er en sag om pressemeddelelser.
Retligt grundlag
Slagelse Kommunes forretningsorden for Uddannelsesudvalget, godkendt den 3. februar 2014 og revideret den 2. juni 2014.
Indstilling
Børn og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Udvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde. 
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. juni 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Intet til protokollering.