6. Principper for indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (B)
6. Principper for indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (B)
Sagsnr.: 330-2016-25256 Dok.nr.: 330-2019-277102 Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Slagelse Kommune skal udarbejde en indsatsplan for
grundvandsbeskyttelse. Udvalget anmodes om at tage stilling til, om der i planen
skal udpeges områder i oplandet til vandværksboringer, hvor kommunen skal
arbejde for, at erhvervsmæssig brug af pesticider skal ophøre henholdsvis
udvaskningen af nitrat skal reduceres.
Baggrund
Staten har udpeget 4382 ha indsatsområder i Slagelse
Kommune, svarende til 8 % af kommunens areal. Det er områder, hvor grundvandet
er særligt sårbart, fordi den naturlige beskyttelse er ringe, og hvor der
derfor kan være behov for en særlig beskyttelse. Kommunen er i gang med at
udarbejde indsatsplaner for henholdsvis Agersø-Omø og Slagelse-området (resten
af kommunen). Planerne skal beskrive de målrettede indsatser, der skal gennemføres
for at beskytte grundvandet i indsatsområderne. Planen for Slagelse-området
forventes vedtaget ultimo 2020, planen for Agersø-Omø i 2021.
Administrationen har som et prioriteringsredskab udpeget de
dele af indsatsområderne, hvor administrationen vurderer, at grundvandsbeskyttelse
vil have størst betydning for de eksisterende vandværksboringer. Udpegningen er
foretaget ved at afgrænse de områder indenfor indsatsområderne, hvor vandet til
vandværkerne dannes og er mindre end 50 år om at strømme til en vandværksboring.
Disse områder benævnes ”prioriterede indsatsområder”, Den del, der ligger
udenfor de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), udgør ca. 400 ha, svarende
til 0,7 % af kommunens areal.
De dele af de prioriterede indsatsområder, der samtidig er BNBO, er omfattet af
den aftale om BNBO, som Folketinget indgik den 11. januar 2019. Spørgsmålet om
anvendelse af pesticider i BNBO håndteres derfor ved udmøntningen af denne
aftale. Aftalen er beskrevet i bilag 2.
Indsatsområder, prioriterede indsatsområder og BNBO er vist
på bilag 1.
Det daværende Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalg besluttede på
deres møde den 4. december 2017, at udkastet til indsatsplan, i relation til
udvaskning af pesticider og nitrat, skulle være baseret på overvågning.
Udvalgets beslutning var, at ophør med brug af pesticider henholdsvis reduktion
af nitratudvaskning kun skal overvejes, hvis målinger viser, at der udvaskes
for høje koncentrationer af pesticider eller nitrat i et område. Etablering og
drift af denne overvågning skønnes at koste ca. 1,5 mio. kr. pr. år.
Overvågningen skal finansieres af de berørte vandværker og ifølge beslutningen
etableres når indsatsplanen er vedtaget.
Flere vandværker har efterfølgende tilkendegivet, at de er
skeptiske overfor at skulle betale for overvågningsprogrammer, som ikke i sig
selv medfører beskyttelse af deres kildepladser.
SK Forsyning har meddelt, at de ikke længere finder
overvågning hensigtsmæssig eller tilstrækkelig. SK Forsyning finder det derimod
nødvendigt, at brugen af pesticider stopper i de prioriterede indsatsområder
ved deres to største kildepladser ”Valbygård” og ”Nordre”. For så vidt angår
Nordre kildeplads er det endvidere SK Forsynings opfattelse, at det
prioriterede indsatsområde skal sikres mod nitratudvaskning, ved at området
tages ud af almindelig landbrugsdrift – såvel konventionel som økologisk drift.
Arealrestriktioner skal ske mod fuld erstatning til
landmændene. SK Forsyning har skønnet, at vandværket skal udbetale ca. 30,2
mio. kr. i erstatninger, heraf 7,6 mio. kr. til erstatninger indenfor BNBO.
Dette svarer til en prisstigning på ca. 1 kr./m³. Flere lokale landmænd har
ytret forventning om erstatningsbeløb, der ligger noget over de beløb SK
Forsyning har regnet med. Erstatningstørrelserne vil først blive endeligt
afklaret i forbindelse med indgåelse af individuelle aftaler eller
påbudsafgørelser.
SK Forsyning præsenterede deres synspunkter på et fælles
temamøde mellem Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og SK Forsyning den 13.
maj 2019. Bemærkninger modtaget fra SK Forsyning og andre vandværker er vedlagt
som bilag 3.
På baggrund af bemærkningerne fra SK Forsyning og andre
vandværker, har Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget ønsket en ny
udvalgsbehandling af hvilke indsatser, indsatsplanen skal indeholde i relation
til at beskytte vandværkerne mod forurening med pesticider og nitrat.
Grundvandsrådet drøftede spørgsmålet på et møde den 18. juni
2019. Der var delte meninger i rådet om hvilke indsatser der bør iværksættes.
Referat af mødet er udsendt 12. juli 2019.
Lodsejere, der kan blive berørt af indsatser i de
prioriterede indsatsområder, blev ved brev af 29. maj 2019 orienteret om, at
Udvalget skal behandle emnet på deres møde den 13. august. Lodsejerne blev
desuden indbudt til et informationsmøde den 25. juni 2019, hvor to af udvalgets
medlemmer deltog.
Hvis der kommer bemærkninger fra lodsejerne, vil de blive
sendt til Udvalget inden mødet.
Når et udkast til indsatsplan er færdigt, skal dette efter
en byrådsbehandling, sendes i 12 ugers offentlig høring, inden endelig
vedtagelse i Byrådet. Selve planen er ikke juridisk bindende for lodsejerne,
men skal udmøntes i individuelle aftaler eller afgørelser. Disse afgørelser
skal følge de almindelige forvaltningsmæssige regler med partshøring,
proportionalitetsvurdering og klagemulighed.
Udvalget skal på mødet dels tage stilling til tilgangen til
grundvandsbeskyttelse i oplandet til SK Forsynings kildepladser, dels mere
generelt til tilgangen til grundvandsbeskyttelse ved de vandværker, der har
prioriterede indsatsområder i oplandet.
Nøgletal for vandværker med prioriterede indsatsområder i
oplandet findes i bilag 2.
Administrationen vil fremlægge sagen på udvalgsmødet.
Retligt
grundlag
Indsatsplaner udarbejdes med hjemmel i vandforsyningslovens
§ 13 indenfor de områder, som Staten har udpeget som indsatsområder. Hvis
kommunen vurderer, at udpegningen er utilstrækkelig, kan kommunen efter lovens
§ 13a udpege yderligere indsatsområder.
Kommunen kan med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 26a
pålægge ejeren af en ejendom i et indsatsområde rådighedsindskrænkninger, der
er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod
nitrat og/eller pesticider.
Rådighedsindskrænkninger skal ske mod fuld erstatning til
lodsejeren. Kommunen skal i forbindelse med indsatsplanen beslutte, om
indsatserne skal finansieres af vandværkerne eller af kommunen
(vandforsyningslovens § 13d og miljøbeskyttelseslovens § 64a).
Den seneste udgave af Miljøstyrelsens vejledning om
indsatsplaner er fra februar 2018.
Handlemuligheder
Det er helt op til Slagelse Kommune at beslutte hvilke
grundvandsbeskyttelsesindsatser, der skal gennemføres i indsatsområderne. Det
er dermed også op til Slagelse Kommune, om der skal udpeges områder, hvor
kommunen vil arbejde for, at brugen af pesticider skal ophøre henholdsvis
udvaskningen af nitrat skal reduceres.
I relation til anvendelse af pesticider kan Udvalget
beslutte:
1. At der
udpeges områder, hvor kommunen vil arbejde for, at brugen af pesticider ophører
- som anbefalet af SK Forsyning - eller
2. At
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets beslutning fra 4. december 2017 fastholdes i
det omfang, det fortsat er relevant – udvaskningen overvåges og brugen af
pesticider skal kun begrænses, hvis målingerne viser, at der udvaskes for høje
koncentrationer eller
3. At
indsatsplanen ikke (udenfor BNBO) skal indeholde indsatser vedrørende brugen af
pesticider.
I relation til udvaskning af nitrat kan Udvalget
beslutte:
1. At der
udpeges områder, hvor kommunen vil arbejde for:
1a. at nitratudvaskningen reduceres mest muligt ved at arealerne tages
ud af almindelig landbrugsdrift – som anbefalet af SK Forsyning - eller
1b. at nitratudvaskningen fra den enkelte mark, eller fra området som
helhed, ikke overstiger 50 mg/l, svarende til grænseværdien for drikkevand - i
praksis vil dette ikke indebære væsentlig reduktion af nitratudvaskningen, men
vil medføre udgifter til erstatninger - eller
1c. at nitratudvaskningen fra den enkelte mark, eller fra området som
helhed, reduceres til f.eks. maksimal 25 mg/l eller 37,5 mg/l, svarende til 50
% henholdsvis 75 % af grænseværdien af drikkevand – hvilket vil muliggøre visse
former for landbrugsdrift i området, dog med krav om reduceret anvendelse af
gødning eller
2. At
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets beslutning fra 4. december 2017 fastholdes
således, at udvaskningen overvåges, og der kun lægges begrænsninger på
landbrugsdriften, hvis målingerne viser, at der udvaskes for høje
nitratkoncentrationer eller
3. At
indsatsplanen ikke skal indeholde indsatser vedrørende udvaskningen af nitrat.
I indstillingens punkt 5 skal Udvalget tage stilling til, om
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets beslutning fra 4. december 2017, skal
fastholdes. Hvis Udvalget beslutter, at der skal udpeges områder, hvor brugen
af pesticider skal ophøre, henholdsvis nitratudvaskningen reduceres, vil
overvågningen skulle tilrettes/reduceres i overensstemmelse hermed.
Vurdering
I indsatsplanerne er det relevant at tage stilling til, om
brugen af pesticider skal ophøre i de mest sårbare områder. Center for Miljø,
Plan og Teknik vurderer, at de prioriterede indsatsområder sammen med de
boringsnære beskyttelsesområder, er de områder i oplandet til eksisterende
kildepladser, hvor et stop for brugen af pesticider vil have størst betydning
for de nuværende vandværksboringer.
Grundvandsbeskyttelse har til formål at forebygge, at
grundvandet bliver forurenet. Hvis der først reageres, hvis der i
vandværksboringerne måles pesticider, der bruges i dag, er der risiko for, at
indholdet vil stige til over grænseværdierne, selvom man straks stopper med at bruge
pesticider. Alderen på grundvandet gør, at der i givet fald vil være mange års
udvaskning af pesticider undervejs mod vandværksboringerne. Dette gælder også
for de pesticider der allerede er udvasket fra rodzonen.
Det kan imidlertid ikke afgøres med sikkerhed, om den
nuværende anvendelse af pesticider i de prioriterede indsatsområder vil medføre
forurening af vandværksboringerne på sigt. Men det kan heller ikke afvises. Der
er pt. påvist pesticider i ca. 1/3 af vandværksboringerne i kommunen. I de fleste
tilfælde – men ikke alle – er der tale om stoffer, som var godkendt til brug
tidligere, men som ikke må anvendes i dag.
Godkendelsesordningen for pesticider er gennem årene blevet
forbedret flere gange. Miljøstyrelsen vurderer, at godkendelsesordningen, som
den ser ud i dag, er tilstrækkelig til at sikre god grundvandsbeskyttelse på
85-95 % af danske lerjorde. På de resterende 5-15 % af lerjordene kan det ikke
afvises, at anvendelse af pesticider vil udgøre en grundvandsrisiko. Miljøstyrelsen
har endnu ikke kunnet udpege de lerjorde, der er særligt sårbare overfor
pesticider. Det er usikkert, om det vil lykkes. Miljøstyrelsen anbefaler, at
kommunerne, indtil en eventuel sårbarhedsudpegning er på plads, fokuserer på de
områder, hvor grundvandet er ringe beskyttet fra naturens side, og hvor der er
stor grundvandsdannelse. De prioriterede områder opfylder disse kriterier.
Grundvandet, der dannes i disse områder, vil desuden strømme mod
vandværksboringer.
Ligesom med pesticider er det vanskeligt at afgøre præcist
hvilken indsats, som er nødvendig i forhold til nitrat. Undergrunden har en vis
kapacitet til at omsætte nitrat. Når kapaciteten er opbrugt, vil nitrat
uhindret kunne nå ned til grundvandet. Det er i praksis umuligt at bestemme hvor
meget reduktionskapacitet, der er tilbage i jorden. Hvis indholdet af sulfat
stiger i en boring, er det tegn på, at der bliver udvasket meget nitrat i
oplandet. Der kan dog gå mange år, før reduktionskapaciteten er opbrugt og
nitraten vil nå ned til grundvandsmagasinet. Da vandet er lang tid undervejs
fra terræn til boring, kan det være for sent at reagere, når nitraten er nået frem
til boringen. Modsat pesticider er der dog et stort ”spænd” mellem de
koncentrationer man kan måle og den nuværende grænseværdi for drikkevand. Hvis
grænseværdien i fremtiden sættes ned pga. de sundhedsskadelige effekter af
nitrat nogle undersøgelser tyder på, kan det være for sent at gennemføre
beskyttelse mod nitrat.
Ved at stoppe anvendelsen af gødning i de prioriterede
områder sikrer man, at det grundvand, der fremover dannes i områderne, har et
meget lavt indhold af nitrat.
SK Forsynings to kildepladser, Valbygård og Nordre, er helt
centrale for vandforsyningen i Slagelse Kommune, og lader sig på nuværende
tidspunkt ikke erstatte. Det er endda usikkert, om der findes så store
uudnyttede grundvandsressourcer indenfor kommunens grænser, at en eller begge
kildepladser om nødvendigt vil kunne erstattes af nye kildepladser.
Agersø og Omø Vandværker vil ligeledes være vanskelige at
erstatte. De andre mindre vandværker vil derimod om nødvendigt kunne forsynes
fra SK Forsyning og kan dermed ikke på samme måde anses for uerstattelige. Hvis
et eller flere af de mindre vandværker må lukke, f.eks. som følge af
forurening, forudsætter det dog, at det vandværk der skal overtage forsyningen,
har den fornødne reservekapacitet. Det er ikke nødvendigvis tilfældet i dag. I
Slagelse Kommunes vandforsyningsplan er det et ønske at bevare de mindre
vandværker, for at opretholde en så spredt vandindvinding som muligt. Dette er
ønskværdigt for at minimere de negative effekter, som vandindvinding har på
natur og grundvandskvalitet.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
I forbindelse med vedtagelsen af indsatsplanen skal kommunen
beslutte, om indsatserne overfor pesticider og nitrat m.fl., skal finansieres
af vandværkerne eller af kommunen.
Det vil under alle omstændigheder være en stor administrativ
opgave for kommunen at udmønte indsatsplanen, særligt i tilfælde af at den
indeholder mål om, at brugen af pesticider skal ophøre, henholdsvis
udvaskningen af nitrat skal reduceres i visse områder. Kommunen vil skulle
deltage i indgåelse af og opfølgning på dyrkningsaftaler samt, hvis dette bliver
relevant, træffe individuelle afgørelser om dyrkningsrestriktioner.
Den administrative opgave er på nuværende tidspunkt ikke
mulig at prissætte.
Konsekvenser for vandværkerne og de landmænd, der i givet
fald vil blive berørt, er beskrevet i bilag 2. Bemærk at omkostningerne for
Agersø og Omø vandværker vil være væsentlig højere end for de øvrige berørte
vandværker. Inden et udkast til indsatsplan for Agersø-Omø færdiggøres, vil
Udvalget få mulighed for at forholde sig konkret til denne problemstilling.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at Udvalget træffer beslutning om, hvorvidt de prioriterede indsatsområder
i oplandet til SK Forsynings kildepladser Valbygård og Nordre, i indsatsplanen
skal udpeges som områder, hvor kommunen skal arbejde for, at brugen af pesticider
skal ophøre.
2.
at Udvalget træffer beslutning om, hvorvidt prioriterede indsatsområder i
oplandet til andre vandværkers kildepladser som udgangspunkt ligeledes skal
udpeges som områder, hvor kommunen skal arbejde for, at brugen af pesticider
skal ophøre – under hensyntagen til vandværkernes vigtighed, økonomi,
alternative løsningsmuligheder mv.
3.
at Udvalget træffer beslutning om, hvorvidt det prioriterede område ved SK
Forsynings Nordre kildeplads i indsatsplanen skal udpeges som et område, hvor
kommunen skal arbejde for, at udvaskningen af nitrat skal reduceres, og
om målet i givet fald skal være,
a) at udvaskningen reduceres mest muligt, ved at området tages ud af almindelig
landbrugsdrift, som anbefalet af SK Forsyning eller
b) at udvaskningen reduceres/fastholdes til under 50 mg/l, svarende til det
gældende drikkevandskriterie eller
c) at udvaskningen reduceres til 25 mg/l eller 37,5 mg/l således, at visse
former for landbrugsdrift kan opretholdes men med krav om reduceret
gødningsanvendelse.
4.
at Udvalget træffer beslutning om, hvorvidt prioriterede områder i oplandet
til Agersø og Omø vandværker, i indsatsplanen skal udpeges som områder, hvor
kommunen skal arbejde for, at udvaskningen af nitrat skal reduceres.
5.
at Udvalget træffer beslutning om, hvorvidt overvågning af udvaskningen af
pesticider og nitrat fra markerne i sårbare områder i oplandet til sårbare
kildepladser – i det omfang det fortsat er relevant - skal indgå i
indsatsplanen.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 13. august 2019:
Fraværende:
Udvalget bemærker som forudsætning for beslutningerne
nedenfor, at det skal ske på et fagligt grundlag og i en individuel dialog med
- og inddragelse af - de berørte lodsejere og parter om alternative
driftsmuligheder på områderne. Herunder om muligheder for jordomfordeling,
solceller, særlige dyrkningsformer og afgrøder, beplantning mm.
At 1; Godkendt.
At 2; Godkendt.
At 3; Godkendt med valg af |b|, og jf. forudsætninger
ovenfor.
At 4; Godkendt, idet indsatsplanerne Agersø og Omø
ligestilles med indsatsplanerne for Slagelse Kommune.
At 5; Udvaskning af pesticider og nitrat overvåges i
relevant omfang.