Økonomiudvalget – Referat – 22. august 2016

1. Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2016-1993 Dok.nr.: 330-2016-457386 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Godkendelse af dagsorden.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at dagsordenen godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

Godkendt.

Punkterne 38, 41, 42 blev behandlet først.

2. Siden sidst fra udvalgets medlemmer (O)

Sagsnr.: 330-2016-1993 Dok.nr.: 330-2016-457389 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Orientering fra udvalgets medlemmer.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

Der efterlystes svar på henvendelser fra Peter Lotinga. Der udarbejdes samlet svar snarrest.

3. Orientering fra borgmester og kommunaldirektør (O)

Sagsnr.: 330-2016-1993 Dok.nr.: 330-2016-457393 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Orientering fra borgmesteren og kommunaldirektøren.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

Borgmesteren orienterede om

1. Henvendelse fra boligselskab om nyt byggeprojekt. Der henvises til den vedtagne Boligstrategi og de efterfølgende møderækker.

2. Borgmesterens budgetforslag 2017 - 2020 vil blive fremlagt på gruppeformandsmødet den 26. august.

3. Mulighed for udvidelse af budgetseminaret med fredag den 2. september.

Økonomidirektøren orienterede om status for forhandlingerne vedrørende Slagelse Vandrehjem.

Økonomichefen orienterede om staus på Administrativ Service.

Orienteringerne taget til efterretning.

4. Budgetopfølgning pr. ultimo juni 2016 - Økonomiudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2016-56069 Dok.nr.: 330-2016-447921 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde ved udgangen af juni 2016.

Økonomiudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Byrådet.

Baggrund

I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2016 at have et mindreforbrug for driftsudgifterne på 5,76 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 9,541 mio. kr. Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget.

Indtægter og renter

Indtægter og renter forventes samlet at blive 1,0 mio. kr. lavere end budgetteret. Det skyldes følgende forhold:

· Efterregulering for 2015 og midtvejsregulering 2016 af beskæftigelsestilskud med en forventet mindreindtægt på ca. 28,9 mio. kr.

· Midtvejsregulering af generelle tilskud giver en forventet mindreindtægt på ca. 4,9 mio. kr.

· Ekstraordinært tilskud vedr. flygtninge giver en merindtægt på 3,1 mio. kr.

· Kollektiv skattesanktion (stigning i skat 2016) med en mindreindtægt på ca. 0,1 mio. kr.

· ”Bufferpulje” afsat til refusionsreform mv. med en mindreudgift på ca. 28,2 mio. kr.

· Renteudgifter forventes at blive ca. 1,6 mio. kr. lavere end budgetteret.

Øvrige tilskud og skatter forventes at blive som budgetteret, idet staten har meddelt, at kommunerne kompenseres individuelt for tab af indtægt fra den fastfrysning af grundskylden, som blev vedtaget med Finansloven for 2016.

Drift og anlæg

Center for Økonomi har på baggrund af Centerchefernes tilbagemeldinger udarbejdet en samlet budgetopfølgning for Økonomiudvalgets område.

Drift

Der er total set affrapporteret et forventet netto mindreforbrug på drift på 5,760 mio. kr.

Resultatet dækker over mindreforbrug/merindtægt på 7,3 mio. kr. som fordeler sig over en række enheder/områder og vedrører bl.a. overførte mindreforbrug fra 2015, optimerede priser på betaling af forsikringspræmier, højere gebyrindtægter samt forventede periodeforskydninger til 2017.

Der forventes merforbrug/mindreindtægter på i alt 1,6 mio. kr. som primært består af et forventet merforbrug på 1,0 mio. kr. til Udbetaling Danmark og 0,5 mio. kr. til Center for Uddannelse. Handleplan for 2016 og 2017 vedr. Center for uddannelse er udarbejdet, og underskuddet forventes indhentet i 2017. Handleplan vedr. Udbetaling Danmark skal udarbejdes til budgetopfølgning ultimo september.

Anlæg

For anlæg forventes der et netto mindreforbrug på 9,541 mio. kr.

Resultatet dækker bl.a. over forventede merindtægter ved salg af ejendomme samt et mindreforbrug på Campus projektet som følge af, at en del af budgettet først forventes anvendt i 2017.

I bilag 1a er der redegjort nærmere for forventet resultat på drift og anlæg.

Tillægsbevillinger og omplaceringer

I forbindelse med denne budgetopfølgning er der behov for ansøgning om følgende tillægsbevilling:

1. Tillægsbevilling vedrørende mindreindtægt i tilskud og udligning

Indtægterne fra tilskud og udligning forventes at blive netto 2,6 mio. kr. mindre end budgetteret. I Budget 2016-19 blev afsat en ”bufferpulje” på 28,2 mio. kr. primært for at afdække usikkerhed om konsekvenserne af refusionsreformen. På grundlag af de aktuelle data og statens udmeldte reguleringer forventes, at ”bufferpuljen” kan anvendes til finansiering af mindreindtægter vedr. efterregulering af beskæftigelsestilskud, midtvejsregulering og kollektiv skattesanktion. Efter bufferpulje og ekstraordinært tilskud vedr. flygtninge er dog et yderligere finansieringsbehov på 2,6 mio. kr., som søges kassefinansieret.

De nævnte punkter indarbejdes i særskilt sag om tillægsbevillinger i forbindelse med budgetopfølgningen.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger pr. ult. januar, marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Handlemuligheder

Der skal udarbejdes handleplan vedr. merudgifter til Udbetaling Danmark.

Der søges tillægsbevilling til dækning af mindreindtægter vedr. tilskud og udligning.

Vurdering

I lighed med tidligere års budgetopfølgninger er der på Økonomiudvalgets budgetområde forventninger om et mindreforbrug. Center for Økonomi vurderer, at der er god styring af udgiftsområderne og at de største mindreforbrug vedrører forskydninger i anlæggenes projektgennemførelser samt overførte driftsmidler fra 2015.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ansøgning om tillægsbevillinger og omplaceringer fremgår af den samlede sag ”Ansøgning om tillægsbevillinger vedr. budgetopfølgning pr. ult. juni 2016”.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og vicekommunaldirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets budgetområde pr. ult. juni 2016, herunder at ansøgning om tillægsbevilling behandles i den samlede sag.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

Godkendt.

Bilag

Bilag 1. ØU Budgetopfølgning ult juni 2016.pdf

Bilag 1a. ØU anlæg.pdf

Bilag 2. Handleplan ØU Center for Uddannelse ult juni 2016.pdf

5. Samlet budgetopfølgning pr. ult. juni 2016 og Halvårsregnskab 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2016-57213 Dok.nr.: 330-2016-455423 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Alle fagudvalg behandler budgetopfølgning pr. ultimo juni 2016 med vurdering af forventet regnskabsresultat for 2016. Økonomiudvalg og Byråd orienteres om det samlede resultat af budgetopfølgningen og godkender i forlængelse heraf Halvårsregnskab 2016. Ansøgning om tillægsbevillinger behandles i særskilt sag.

Baggrund

Fagudvalgene har gennemgået budget 2016 på baggrund af forbruget frem til ultimo juni samt forventninger for resten af året. I bilag 1 er budgetopfølgningen samlet beskrevet med henblik på den overordnede rapportering.

Bilag 2 indeholder Halvårsregnskab 2016 med opstilling i overensstemmelse med retningslinjer fra Social- og Indenrigsministeriet.

De overordnede beløb i budgetopfølgningen er vist nedenstående. Opfølgningen er baseret på korrigeret budget pr. 30. juni 2016.

Samlede indtægter, udgifter og anlæg (1.000 kr.)	Korrigeret budget	Forventet resultat	Afvigelse
Indtægter	-4.855.344	-4.852.744	2.600
Renter m.v.	2.534	942	-1.592
Driftsudgifter	4.855.997	4.835.971	-20.026
Heraf: serviceudgifter	3.310.688	3.290.260	-20.428
Øvrige driftsudgifter	1.545.309	1.545.711	402
Anlæg	264.195	204.443	-59.752
Forsyningsvirksomhed (brugerfinansieret)	4.500	1.766	-2.734
I alt til finansiering	271.883	190.378	-81.505
Anm.: I afvigelses-kolonnen angiver et negativt tal en mindreudgift/merindtægt

Tabellens beløb er nærmere specificeret således:

Indtægter (incl. Renter)

Indtægterne forventes 1 mio. kr. lavere end budgetteret som følge af:

· Mindreindtægt vedr. generelle tilskud på netto 2,6 mio. kr.

o Primært regulering af beskæftigelsestilskud for 2015 og 2016 m.v. på 28,9 mio. kr., som stort set modsvares af afsat ”bufferpulje” under tilskud og udligning.

o Mindreindtægter på ca. 5 mio. kr. ved generel midtvejsregulering af tilskud og udligning

o Merindtægt på 3,1 mio. kr. vedr. ekstra tilskud til integration af flygninge

· Nettorenteudgifter forventes af blive 1,6 mio. kr. lavere end budgetteret.

Folketinget besluttede i februar at fastfryse grundskylden i 2016. Mindreindtægten kompenseret fuldt ud af staten i 2016.

Driftsudgifter

Det forventes, at årets driftsudgifter på det skattefinansierede område samlet vil blive 20,0 mio. kr. lavere end det korrigerede budget.

Der blev i juni givet tillægsbevillinger på 20,2 mio. kr. til Handicap- og Psykiatriudvalget og på 29,1 mio. kr. til Uddannelsesudvalget (politikområde 8.04 Børn, Unge og Familie). Disse bevillinger er indeholdt i det korrigerede budget.

Serviceudgifterne forventes i budgetopfølgningen at blive på 3.290 mio. kr., hvilket er ca. 60 mio. kr. (1,9 %) højere end den serviceramme, der blev fastlagt med det oprindelige budget. Center for Økonomi skønner, at det vil være realistisk at forvente en overskridelse, der er halvt så stor dvs. ca. 30 mio. kr. Der foreligger ikke p.t. samlet opgørelse på landsplan over forventede serviceudgifter i 2016, men KL indsamler ultimo august data fra kommunerne. Derved kan risiko for samlet overskridelse og dermed for evt. sanktion vurderes.

Overskridelsen af servicerammen har baggrund i overførsel af mindreforbrug fra 2015 (som giver enhederne større forbrugsmulighed i 2016) og de nævnte tillægsbevillinger til Handicap- og Psykiatriudvalget samt Uddannelsesudvalget.

Set i forhold til det korrigerede budget forventes et mindreforbrug af serviceudgifter på 20,4 mio. kr. Der forventes således ikke overskridelse af de samlede bevillinger til service, men kan være en udfordring i forhold til overholdelse af statens service.

Øvrige driftsudgifter på det skattefinansierede område forventes samlet blive 0,4 højere end det budgetterede.

Handleplaner

Fagudvalgene har behandlet handleplaner for de enheder, hvor der forventes et merforbrug på over 100.000 kr. Oversigt over handleplaner fremgår af bilag 1, afsnit 7.

Særlige fokusområder

Byrådet besluttede den 29. februar 2016 månedlige opfølgninger i fagudvalg og Økonomiudvalg med data for udviklingen i aktivitet og økonomi inden for områderne:

· Beskæftigelse og Integration

· Handicap og Psykiatri

· Specialiserede skoleområde

· Specialiserede børn- og ungeområde

Bilag 3 viser opfølgning for de nævnte områder.

Anlægsudgifter

Der forventes anvendt 59,8 mio. kr. mindre på anlæg end afsat i det korrigerede budget. Dermed vurderes, at overførslen af uforbrugte anlæg fra 2016 til 2017 vil blive væsentlig lavere end overførslen fra 2015, der var på 159 mio. kr. Da der ofte effektueres et lavere forbrug end de nuværende vurderinger, er det vigtigt at fastholde fagudvalgenes fokus på, at projekterne gennemføres som planlagt.

Tillægsbevillinger

Budgetopfølgningen indeholder ansøgning om tillægsbevillinger, der kassefinansieres i 2016 på samlet 2,6 mio. kr. Det er alene faldende indtægt, der foreslås kassefinansieret. Ansøgning om tillægsbevillinger behandles i særskilt sag.

Likviditet

Budgetopfølgningen estimerer et kasseforbrug på ca. 160 mio. kr. Det store kasseforbrug skal ses i lyset af de mindreforbrug på drift og anlæg, der er overført fra 2015, og som nu forventes delvist brugt.

Den gennemsnitlige kassebeholdning målt over 365 dage, som er Økonomi- og Indenrigsministeriets formelle metode til opgørelse af kommunens likviditet, er ved udgangen af juli 2016 på 308 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet falder dermed fortsat. Med det forbrug, der er angivet ved budgetopfølgningen, forventes den gennemsnitlige likviditet ved årets udgang at være på ca. 244 mio. kr. Kommunen har således ingen problemer med at opfylde lovgivningens krav om en gennemsnitslikviditet på min. 1.000 kr. pr. indbygger.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. Halvårsregnskab udarbejdes i henhold til styrelseslovens § 45 a.

I kommunens Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn er der fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger pr. ult. januar, marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Handlemuligheder

Med henblik på at genskabe balance mellem indtægter og udgifter – herunder overholdelse af serviceramme - kan Økonomiudvalget og Byrådet vælge at iværksætte initiativer, der giver udgiftsreduktioner. Der henvises til særskilt sag for beskrivelse og beslutning herom.

Vurdering

Erfaringerne fra tidligere år viser en tendens til, at der i fagudvalgenes budgetopfølgninger vurderes forsigtigt mht. mindreforbrug. Center for Økonomi vurderer dog, at det vil kræve aktiv handling at undgå overskridelse af servicerammen. Vurderingen understøttes af, at forbrugsprocenterne ultimo juli er lidt højere end de tidligere år.

Der er derfor risiko for, at kommunen vil blive ramt af en individuel sanktion, såfremt kommunerne set under èt overskrider servicerammen i regnskab 2016. Sidstnævnte kan vurderes tydeligere, når KL ultimo august har indsamlet aktuelle data fra kommunerne. Det vil i forlængelse heraf være muligt realistisk at vurdere behovet for evt. initiativer, der kan begrænse årets forbrug af serviceudgifter.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Budgetopfølgningens økonomiske konsekvenser i form af ansøgning om tillægsbevillinger fremgår af særskilt sag.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Økonomi- og Vicekommunaldirektøren indstiller,

1. at Budgetopfølgningen pr. ultimo juni 2016 (bilag 1) tages til efterretning

2. at Halvårsregnskab 2016 (bilag 2) godkendes af Byrådet

3. at Opfølgning vedr. særlige fokusområder (bilag 3) tages til efterretning

4. at Ansøgning om tillægsbevillinger behandles i særskilt sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

At 1 - taget til efterretning

At 2 - anbefales til Byrådets godkendelse

At 3 - taget til efterretning

At 4 - godkendt.

Bilag

Bilag 1 - Samlet budgetopfølgning pr. ultimo juni 2016.pdf

Bilag 2 - Halvårsregnskab pr. 30. juni 2016 for Slagelse Kommune.pdf

Bilag 3 - Økonomi- og aktivitetsoversigt.pdf

6. Muligheder for overholdelse af serviceramme i 2016 (D)

Sagsnr.: 330-2016-55190 Dok.nr.: 330-2016-441434 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal drøfte mulige indsatser for at sikre overholdelse af servicerammen i 2016.

Baggrund

I forlængelse af Byrådets drøftelse af tiltag til balance i økonomien samt budgetstatus ultimo maj 2016, besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes oplæg til drøftelse af muligheder for overholdelse af servicerammen i 2016. Oplægget skulle bl.a. indeholde beskrivelse af modeller for et evt. ansættelsesstop som én mulig indsats.

Generelt om ansættelsestop

Det er vanskeligt på forhånd at vurdere effekten af et ansættelsesstop, der grundlæggende afhænger af personaleomsætningen og hvor i organisationen, der opstår ledige stillinger.

Overodnet set er den positive effekt af et ansættelsesstop det skærpede fokus på økonomistyring og den ledelsesmæssige tvungne opmærksomhed på vurdering af det reelle behov for kompetencer og ressourcer.

Der er imidlertid også negative konsekvenser knyttet til et ansættelsesstop. Graden af disse vil variere afhængig af valget af type af ansættelsesstop. Som eksempel kan nævnes konsekvenser, der får betydning for borgerens serviceoplevelse, og konsekvenser der har betydning for kommunens interne opgaveløsning.

For at imødegå dette bør der ved beslutning om et ansættelsestop etableres dispensationsadgang for fortsat at ansætte i ledige stillinger. Dels kan derved tages højde for minimumskrav til opgaveløsningen på en række områder, og dels er personalegennemstrømningen indenfor de forskellige områder meget uensartet.

Ved placering af dispensationsmyndighed i organisationen, skal der ske en afvejning af på den ene side ønsket om en stram styring, hvilket taler for en høj organisatorisk placering, og på den anden side ønsket om at minimere flaskehalsproblematikker, hvilket taler for en mere decentral placering af dispensationsmyndigheden.

For at sikre fuld effekt af et eventuelt ansættelsesstop kan det kombineres med et pålæg om, at ledere ikke må ændre på allerede ansatte medarbejderes arbejdstid. Dette for at sikre, at den besparelse som en vakant stilling giver, ikke anvendes til at øge deltidsansattes arbejdstid. Det skal dog samtidig vurderes, om denne begrænsning hæmmer driftsledelsen i så stort omfang at den driftsmæssige ledelsesopgave ikke kan løses forsvarligt ligesom det skal ske indenfor rammerne af central aftale om deltidsansattes adgang til højere timetal.

Såfremt der skal arbejdes videre med en form for ansættelsesstop, skal det forudgående drøftes i MED organisationen og i forhold til nogle faglige organisationer, er der ligeledes en forhandlingspligt.

Øvrige muligheder for begrænsning af forbruget

Ud over den meget specifikke indsats i form af et ansættelsestop, kan der via ledelsessystemet fortsat arbejdes med begrænsning af forbruget af serviceudgifter. Virksomhedsledere og centre kan opfordres til at holde igen med indkøb og større udgiftskrævende initiativer, og/eller kompetencen til at igangsætte indkøb kan løftes til et niveau højere end den gældende kompetenceplan.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge at arbejde videre med et evt. ansættelsestop (se nedenstående modeller) eller via ledelsessystemet at begrænse forbruget af serviceudgifter i 2016.

Ved beslutning om at indføre ansættelsestop er der følgende modeller:

Ansættelsesstop kan indføres som totalt, kontrolleret, kvalificeret eller forskellige kombinationer heraf.

1. Totalt Ansættelsesstop

Ansættelsesstoppet gælder alle områder, grupper og ledelsesniveauer, hvilket betyder, at der ikke kan ansættes/genansættes medarbejdere. Dispensation kan ydes i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor der kræves helt særlige kvalifikationer, autorisationer eller lignende kompetencer. Det kan også besluttes at åbne mulighed for dispensation indenfor særlige områder med stor personalegennemstrømning således, at der sikres en minimumsbemanding.

Det bør være Direktionen, der har kompetencen til at give dispensation fra et totalt ansættelsesstop. Den enkelte centerchef eller virksomhedsleder har ansvaret for at afklare, hvorvidt der er andre løsningsmuligheder f. eks. via intern rokade af allerede ansatte, inden der søges dispensation. Den respektive leder tager i givet fald kontakt til sin direktør, der tager stilling til dispensationsansøgninger, evt. efter forudgående drøftelse i Direktionen.

Fordel: Signalværdien er stor. Den økonomiske situation tages alvorligt, og alle er stillet lige i forhold til rekruttering af medarbejdere.

Ulempe: I praksis vil der være behov for at genbesætte nogle ledige stillinger (eksempelvis indenfor ældreområdet) eller ansætte medarbejdere med særlige nye kompetencer, som er nødvendige for at opretholde organisationens drift og understøtte de strategiske indsatsområder. Den strategiske ledelse vil komme til at anvende meget tid på ”kontrol” af udmøntning af ansættelsesstoppet. Opmærksomheden skal endvidere henledes på, at beslutning om totalt ansættelsesstop i praksis vil udhule tilbud om Jobbank til medarbejdere, der er opsagte som følge af besparelser.

2. Kontrolleret ansættelsesstop

Kontrolleret ansættelsesstop kan ses som en videreførelse af de gældende principper, der udmøntes qua jobbanken, hvor medarbejdere, der er afskediget som følge af besparelser, sikres fortrinsadgang til søge ledige stillinger, som opslås gennem jobbanken.

Den enkelte leder kan dog stadig selvstændigt beslutte, om en stilling skal opslås eksternt, såfremt der ikke er egnede kandidater i Jobbank. Denne praksis kan strammes, således at alle eksterne stillingsopslag fremover skal godkendes af direktion eller centerchef. I dag skal der alene ske godkendelse, såfremt der ønskes ekstern stillingsbesættelse uden forudgående afsøgning af mulige kandidater i Jobbank. Det kan fx være ved stillinger, som kræver særlige specialist kompetencer.

Fordel: Set i forhold til et totalt ansættelsesstop, skal den strategiske ledelse ikke involveres i alle sager. Endvidere er der tale om en videreudvikling af en praksis, der er ved at være kendt i organisationen.

3. Kvalificeret ansættelsesstop

Det kvalificerede ansættelsesstop betyder, at alle beslutninger om opslag og besættelse af stillinger skal vurderes i ledelseslaget over, hvad der er normal praksis. Det betyder eksempelvis, at virksomhedslederen skal spørge centerchefen først. I administrationen skal centerchefen for et område på lignende vis have grønt lys af den respektive direktør, inden en ny medarbejder kan ansættes.

Fordel: Beslutningskompetencen løftes kun et niveau og er fortsat tæt på den leder, der oplever udfordringen, men der vil være skærpet opmærksomhed på, hvordan der prioriteres.

Ulempe: Det kvalificerede ansættelsesstop kan opleves som en reduktion i ledelsesrum. Det kvalificerede ansættelsesstop kan kombineres med det kontrollerede ansættelsesstop. Herved sikres, skærpet ledelsesmæssig opmærksomhed og prioritering samtidig med at principperne om fortrinsadgang for medarbejdere der er opsagte som følge af besparelser bibeholdes.

Øvrige muligheder for begrænsning af forbruget

Der peges på følgende muligheder, der kan tages i anvendelse for at begrænse forbruget af serviceudgifter i 2016 gennem ledelsessystemet:

1. Opfordre virksomheder og centre til at holde igen med indkøb og større udgiftskrævende initiativer i resten af året

2. Midlertidigt ændre kompetencen til økonomiske dispositioner af større karakter. Konkret kan foreslås, at køb af varer eller ydelser for en værdi af mere end 100.000 kr. skal godkendes ét niveau højere end gældende kompetenceplan

Vurdering

1. Det er svært på forhånd at forudsige den forventede effekt af et ansættelsesstop, da det vil afhænge af personaleomsætning og det kan ikke på forhånd forudses, hvilke stillinger, der vil blive ledige i en given periode.

2. Et ansættelsesstop kan medføre øget brug af mer- og overarbejde og evt. vikarer for at løse væsentlige opgaver eller for at dække vagtplaner.

3. Vedr. forslag til øvrige begrænsninger af forbruget viser erfaringen, at en motiveret opfordring virker og gennemføres seriøst af ledere og medarbejdere

4. Det kan endvidere vurderes, hvorvidt beslutning om hvilket alternativ, der skal vælges, først skal ske i september, hvor resultatet af KL’s landsdækkende undersøgelse om kommunernes serviceforbrug foreligger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Slagelse Kommunes Jobbank giver medarbejdere som opsiges som følge af besparelser fortrinsadgang til at søge ledige stillinger inden for deres overenskomstområde i opsigelsesperioden. Et ansættelsesstop vil betyde, at effekten af Slagelse Kommunes Jobbank for medarbejdere, som afskediges eller varsles ned i tid som følge af besparelser må forventes at være minimal.

Konsekvenser for andre udvalg

Indførsel af ansættelsesstop skal forud for beslutningen drøftes i HovedMED.

Indstilling

Borger- og udviklingsdirektør indstiller,

1. at Økonomiudvalget drøfter mulige indsatser for at sikre overholdelse af servicerammen i 2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

Drøftet.

Økonomiudvalget besluttede:

1. At opfordre virksomheder og centre til at holde igen med indkøb og større udgiftskrævende initiativer i resten af året.

2. Midlertidigt at ændre kompetencen til økonomiske dispositioner af større karakter. Konkret, at køb af varer eller ydelser for en værdi af mere end 100.000 kr. skal godkendes ét niveau højere end gældende kompetenceniveau.

3. At der ikke efter dagens møde kan meddeles tillægsbevillinger.

Troels Christensen (I) fastholdt forslaget om ansættelsesstop.

7. Ansøgning om tillægsbevillinger vedr. budgetopfølgning pr. ult. juni 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2016-57401 Dok.nr.: 330-2016-456061 Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget og Byrådet skal godkende ansøgning om og finansiering af tillægsbevillinger, som fagudvalgene har fremsendt i forbindelse med budgetopfølgning pr. ultimo juni 2016.

Baggrund

Fagudvalgene er i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. juni 2016 fremkommet med ansøgning om tillægsbevillinger, som er samlet i denne sag. Der er nedenstående kort beskrevet de enkelte ansøgninger. Der er ansøgninger med en samlet merudgift/mindreindtægt i 2016 på netto 2,6 mio. kr., som foreslås finansieret af kassen. Oversigt over ansøgningerne fremgår af bilag 1.

1. Midtvejsregulering af generelle tilskud m.v. (Økonomiudvalget)

Social- og Indenrigsministeriet har udmeldt midtvejsregulering af generelle tilskud og udligning for 2016, herunder beskæftigelsestilskud samt kollektiv regulering af tilskudspuljen som følge af skatteforhøjelse i kommunerne under èt i 2016.

Endvidere blev der i foråret indgået aftale mellem KL og Regeringen om et ekstra integrationstilskud til kommunerne i 2016.

Der er i budget 2016 indarbejdet en ”bufferpulje” i tilskud og udligning til at imødegå usikkerheder om bl.a. refusionsreformen. Denne pulje kan anvendes til at finansieres størstedelen af den samlede mindreindtægt. Opgørelsen af de enkelte reguleringer ses af nedenstående med en samlet kassevirkning i 2016 på 2,599 mio. kr.:

2. Udskiftning af mobiludstyr i hjemme- og sygeplejen (Sundheds- og Seniorudvalget)

Sundheds- og Seniorudvalget ansøger om overførsel af driftsbevilling i sekretariatet til anlægsbevilling i forbindelse med udskiftning af mobiludstyr i hjemme- og sygeplejen. Investeringen ønskes gennemført i efteråret 2016 og finansieres af overførte midler i sekretariatet. Ingen kassevirkning.

3. Omplacering af midler vedr. administrative opgaver (Uddannelsesudvalget)

Uddannelsesudvalget søger om, at lønbudget på 0,5 mio. kr. overføres fra myndighedens almenområde (konto 3) til administrationens konto 6. Det er midler, der anvendes på løn til administrative projektopgaver. Center for økonomi vurderer, at udgifterne i h.t. de autoriserede konteringsregler hører til administrationens konto 6. Der er således tale om en teknisk ændring, som ikke har nogen betydning for prioriteringen af opgavevaretagelsen i øvrigt. Ingen kassevirkning.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Kommunens Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn fastlægger, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger pr. ult. januar, marts, juni, og september.

Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget og Byrådet kan beslutte, om der skal gives tillægsbevilling. Bevillinger som følge af de nævnte merudgifter/mindreindtægter skal finansieres enten af kasseforbrug eller af modsvarende drifts- eller anlægsreduktioner.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at ansøgninger om tillægsbevillinger imødekommes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De enkelte tillægsbevillinger fremgår af ovenstående beskrivelse samt bilag 1:

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Pkt. 1: Mindreindtægt (I)	ØU (1.04)	33.948
Pkt. 1: Merindtægt (I)	ØU (1.04)	-3.130
Pkt. 1: Mindreudgift (I)	ØU (1.04)	-28.219
Pkt. 2: Drift	ØU (7.02)	-3.000
Pkt. 2: Anlæg	ØU (7.01)	3.000
Pkt. 2: Drift	ØU (1.02)	500	500	500	500
Pkt. 2: Drift	UU (8.01)	-500	-500	-500	-500

Finansiering
Kassen		-2.599	0	0	0

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Økonomi- og Vicekommunaldirektøren indstiller,

1. at Ansøgning om tillægsbevillinger, som beskrevet i pkt. 1 - 3 godkendes med samlet kassefinansiering i 2016 på 2,599 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag 1 - Tillægsbevillinger ved budgetopfølgning ult. juni 2016.pdf

Tilrettet bilag | erstatter Bilag 1 - Tillægsbevillinger ved budgetopfølgning ult juni 2016.pdf

8. Korsør Erhvervspark 4220 - anlægsbevilling til etablering af vejadgang (B)

Sagsnr.: 330-2016-51161 Dok.nr.: 330-2016-397964 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal på baggrund af Byrådets godkendelse af sag vedrørende placering af Energipark Korsør i erhvervsområdet Korsør Erhvervspark, overfor Byrådet anbefale, at der meddeles anlægsbevilling til etablering af vejadgang til området.

Baggrund

Byrådet behandlede på mødet den 27. juni 2016 sagen vedrørende placering af Korsør Energipark i erhvervsområdet Korsør Erhvervspark. Det er derfor nødvendigt, at der etableres vejadgang til området, som både kan vejforsyne Energipark Korsør, men også den eksisterende ejendom Kodak-huset (Servicevej 6, Korsør).

Ud fra hensynet til trafiksikkerheden i området er det anbefalingen, at vejadgangen til området sker som fjerde ben på den eksisterende rundkørsel på Tårnborgvej ved motorvejsramperne nord for E20 Vestmotorvejen. Da anbefalingen om vejtilslutning sker til et kryds/rundkørsel med statsvejstilslutning, skal Vejdirektoratet godkende tilslutningen.

Center for Teknik og Miljø har den 7. juli 2016 haft møde med Vejdirektoratet, hvor forudsætningerne for projektet blev drøftet. Vejdirektoratet stiller krav om, at der udarbejdes en trafikanalyse, som skal klarlægge hvilke konsekvenser et fjerde ben i rundkørslen vil få for trafikafviklingen på motorvejsramperne. Arbejdet med trafikanalysen er igangsat ved ekstern rådgiver.

Den endelige udformning og placering af vejadgangen til området kan tidligst fastlægges, efter at trafikanalyse og skitseprojekt har været behandlet af Vejdirektoratet, hvilket forventes at være ultimo september eller primo oktober i år. Hvis Vejdirektoratet godkender vejtilslutning til rundkørslen, kan detailprojektering igangsættes. Når detailprojektet er udført, skal Vejdirektoratet granske projektet, inden anlægsopgaven kan udbydes.

Vejadgangen til erhvervsområdet kan alternativt placeres i et trebenet kryds i en afstand af 100 meter fra rundkørslen på Tårnborgvej. Denne løsning vil medføre, at planlægnings- og projekteringsarbejdet ikke involverer Vejdirektoratet.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan træffe beslutning om, at vejadgangen søges etableret som fjerde ben i rundkørslen på Tårnborgvej eller vejadgangen etableres 100 m nord for rundkørslen.

Tilslutning til eksisterende rundkørsel

Vejtilslutningen som fjerde ben i rundkørslen vil have fordel af at være den mest trafiksikre tilslutning blandt andet begrundet i, at trafik i rundkørsler kører med lave hastigheder.

Tilslutning i et kryds/rundkørsel, hvor Vejdirektoratet har en eller flere tilslutninger medfører, at Vejdirektoratet skal godkende projektet med afsæt i de af Vejdirektoratet opstillede krav og vilkår til arbejder på og omkring statsveje. Planlægningsprocessen for disse typer projekter vil blive længere på grund af Vejdirektoratets projektgranskningsfaser.

Tilslutning til Tårnborgvej 100 m nord for rundkørslen ved motorvejsafkørslen

Denne tilslutning kræver ikke godkendelse hos Vejdirektoratet.

Tilslutningen direkte til Tårnborgvej vil medføre etablering af venstresvingsbane for trafikken syd fra og ind i området. Dette kan kun gøres ved at foretage en sideudvidelse af selve Tårnborgvej nord og syd for adgangen til erhvervsområdet.

Det vurderes, at denne løsning er mindre trafiksikker end løsningen med tilslutning til rundkørslen.

Denne løsning vil medføre, at der skal etableres mere intern vej i området end løsningen med vejtilslutning til rundkørslen.

Vurdering

Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at ny vejtilslutning for Korsør Erhvervspark bør søges udført som tilslutning til eksisterende rundkørsel på Tårnborgvej.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er på nuværende tidspunkt kun udarbejdet det skøn over udgiften, som indgik i Byrådet’s behandling af sagen vedrørende placeringen af Energipark Korsør. I forbindelse med Byrådets behandling af sagen blev der som udgangspunkt afsat en anlægsramme på 6,0 mio. kr. i budget 2016, som der nu søges om anlægsbevilling til. Administrationen skal endvidere bemærke, at der er behov for, at der afsættes et driftsbudget til vedligeholdelse af vejarealet, herunder græsslåning, vejbelysning mv. på 0,25 mio. kr.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift
Anlæg	6.02	6.000
Afledt drift	6.02		250	250	250
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb		-6.000
Kassen			-250	-250	-250

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at tilslutning af ny vej sker til eksisterende rundkørsel på Tårnborgvej,

2. at der i 2016 til politikområde Drift og Teknik meddeles anlægsbevilling på 6,0 mio. kr. til det på stednr. 222896 ”Vejadgang - Korsør Erhvervspark” afsatte rådighedsbeløb,

3. at der fra og med 2017 til politikområde Drift og Teknik gives årligt driftsbudget på 0,25 mio. kr. til afledt drift (renholdelse, græsslåning, vejvedligeholdelse, vejbelysning mm.),

4. at driftsbudget til vedligeholdelse finansieres af kassebeholdningen,

5. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

At 1 og 2 anbefales til Byrådets godkendelse.

At 3 oversendes til budgetforhandlingerne.

Det forudsættes at vejbidraget pålignes efter gældende regler.

Michael Gram (FB) stemte i mod.

Bilag

Økonomiskema til anlægsbevilling skema 1A Korsør Erhvervspark.pdf

9. Slagelse Kommune - vejbidrag for 2015 til SK-forsyning (B)

Sagsnr.: 330-2016-51163 Dok.nr.: 330-2016-399631 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Landdistrikts-, Teknik– og Ejendomsudvalget skal beslutte, om det overfor Økonomiudvalget og Byrådet skal anbefales, at der ekstraordinært bevilliges driftsmidler, som følger at øgede udgift til SK Forsyning A/S i forbindelse med afregningen af vejbidraget for 2015.

Baggrund

Kommunens udgift til vejbidrag for bortledning af overfladevand fra offentlige veje og private fællesveje er årligt 6% af de anlægsinvesteringer, som SK Forsyning A/S måtte have haft i det pågældende regnskabsår. Udgiften er derfor alene afhængig af SK Forsyning A/S’ anlægsprogram for spildevandsanlæg. Center for Teknik og Miljø har derved ikke mulighed for at påvirke udgiftsniveauet.

I forbindelse med budgetlægningen for 2016 og overslagsårene 2017-19 blev SK Forsyning A/S bedt om at fremsende en prognose for vejbidraget frem imod 2020. På baggrund af denne prognose blev driftskontoen ”211005 Vejbidrag til SK Forsyning” reduceret med 3,0 mio. kr. om året, hvilket svarede til en halvering af den samlede driftsramme.

Hvert år sender SK Forsyning A/S en aconto for det aktuelle år, og når SK Forsyning opgør investeringerne i forbindelse med regnskabsaflæggelse, beregnes det faktiske vejbidrag for kommunen, hvilket vil sige, at slutopgørelsen for sidste år tidligst ligger medio det efterfølgende år. Center for Teknik og Miljø har i juni 2016 modtaget slutopgørelsen på ca. 925.000 kr. for vejbidraget, der vedrører 2015 fra SK Forsyning A/S.

Retligt grundlag

Lov om betalingsregler for spildevandsselskaber, herunder betalingsvedtægten for spildevandsanlæg.

Handlemuligheder

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan vælge at bede Økonomiudvalget og Byrådet om, at bevilling til merudgiften til vejbidrag dækkes ved træk fra kassen. Alternativt skal det manglende beløb findes ved reduktioner på andre driftskonti indenfor udvalgets samlede budgetområde.

Vurdering

Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at merudgiften ikke kan dækkes ved reduktioner på øvrige driftskonti indenfor udvalgets budgetområde.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det samlede driftsbudget for ”211005 Vejbidrag til SK Forsyning” er på ca. 3.200.000 kr.

SK Forsyning har i juli 2016 sendt oplysninger om acontobetalingen for 2016, som er estimeret til 2.600.000 kr. Dette beløb sammenholdt med slutopgørelsen for 2015 på ca. 925.000 kr. betyder et merforbrug på ”211005 Vejbidrag til SK Forsyning” i størrelsesordenen 325.000 kr.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift	6.02	325
Anlæg
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen		-325

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at det anbefales, at driftsrammen for ”211005 Vejbidrag til SK Forsyning” udvides med 325.000 kr.,

2. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

At 1 - Økonomiudvalget anbefaler til Byrådet, at merudgiften overføres til budget 2017.

10. Statusorientering vedr. flytning af bygningsdrift (B)

Sagsnr.: 330-2015-87717 Dok.nr.: 330-2016-361320 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet orienteres omkring status for flytningen af bygningsdrift til Kommunale Ejendomme. Samtidig skal der godkendes flytning af bygningsbudgetter til Kommunale Ejendomme.

Baggrund

I forbindelse med budget 2015–2018 blev der vedtaget en omlægning og driftsoptimering af kommunens samlede bygningsdrift. Kommunens bygningsdrift blev samlet fra og med 1. januar 2016 under Kommunale Ejendomme.

Omlægningen betød, at der skulle flyttes budgetrammer fra de forskellige udvalg til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.

Bygningsdriften, som flyttes til Kommunale Ejendomme, omfatter løn til servicemedarbejdere, forbrugsafgifter, forsikringer, ejendomsskat, indvendig vedligeholdelse, rengøring, pleje af udearealer samt husleje/husleje-indtægter.

Byrådet godkendte på mødet i januar at flytte bygningsdriften på hovedparten af kommunens bygninger. Disse områder, bortset fra takstfinansierede områder, er nu flyttet. Der arbejdes stadig på at udarbejde en budget- og økonomistyringsmodel for de takstfinansierede områder, som først forventes klar pr. 1. januar 2018. Indtil dette tidspunkt forbliver bygningsdriften ude på de forskellige områder, men det er Kommunale Ejendomme, som står for driften af bygningerne.

Der har været nødvendigt at foretage enkelte budgettilpasninger i forhold til de budgetbeløb, som blev vedtaget i januar 2016. Det drejer sig om følgende områder:

Fritid

Der er overført 0,63 mio. kr. mindre, primært fordi budget til drift af Sportscollege ikke skulle finansieres af Fritidsområdet alligevel.

Kultur

Der er overført 0,053 mio. kr. mindre i 2016 og 0,158 mio. kr. mindre i 2017 og overslagsår, som følge af tilpasninger af indtægtsbudgetter.

Skoler

Der er overført 0,358 mio. kr. mindre, primært fordi budgetter på takstfinansierede afdelinger på skoler med både almindelige elever og takstfinansierede elever, først flyttes sammen med de øvrige takstfinansierede skoler.

Dagtilbud

Der er overført 0,398 mio. kr. mindre, idet der efterfølgende er aftalt, at der kun overføres budget til bygningsdrift svarende til oprindeligt budget.

Handicap- og psykiatri

Det aftalte overførte beløb for Handicap- og Psykiatri er nedsat med 0,132 mio. kr., som følge af regulering af lønbudget på en medarbejder.

Yderligere flytning af budget til bygningsdrift

Center for Sundhed og Omsorg er nu klarlagt i forhold til, hvilket budgetter der skal omplaceres til Kommunale Ejendomme.

I januar 2016 indgik Fritidsklubber og enkelte daginstitutioner ikke i grundlaget for flytning af bygningsbudgetter til Kommunale Ejendomme. Disse områder er nu også klarlagt.

Nedenstående budgetrammer for de 3 områder flyttes til Kommunale Ejendomme:

(1.000 kr.)

Sundhed og Omsorg (SSU) 20.082

Klubber (UU) 1.210

Dagtilbud (UU) 1.052

I alt fra andre centre 22.344

Det fremgår af bilag 1, hvordan ovenstående beløb er fordelt på udgifter/indtægter pr. område.

Herefter er det kun Beredskabet, som mangler at få flyttet budget vedrørende bygningsdrift til Kommunale Ejendomme. Aftale om flytning af budget forventes klarlagt i løbet af 3. kvartal 2016.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. Styrelsesloven § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunes kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune er der i skema 1 fastsat regler om, at omplaceringer mellem fagudvalgsområder uden kassevirkning skal godkendes af Økonomiudvalget.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Center for Økonomi anbefaler, at flytning af budgetter på bygningsdrift for Sundhed og Omsorg, Fritidsklubber samt Dagtilbud igangsættes, så budgetter hurtigst muligt bliver placeret de rigtige steder i organisationen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I forbindelse med flytningen af bygningsdriften budgetomplaceres der ca. 22 mio. kr. årligt fra Sundheds- og Seniorudvalget og Uddannelsesudvalget til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Sundhed og Omsorg	7.01 og 7.02	-20.082	-20.082	-20.338	-20.338
Klubber	8.01 og 8.02	-1.210	-1.210	-1.210	-1.210
Dagtilbud	8.02	-1.052	-1.052	-1.052	-1.052
Ejendomsservice	6.03	22.344	22.344	22.600	22.600
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Flytning af bygningsdrift fra Center for Sundhed og Omsorg betyder, at der flyttes 7 medarbejdere (incl. medarbejdere ansat på særlige vilkår) til Ejendomsservice under Kommunale Ejendomme.

Når endelige budgetrammer for flytning af bygningsdriften foreligger på alle områder, orienteres Byrådet.

Konsekvenser for andre udvalg

Flytningen af bygningsdriften betyder, at Sundhed- og Seniorudvalget og Uddannelsesudvalgets budgetrammer reduceres, og at ansvaret for driften af virksomhederne/centrenes bygninger fremover ligger i Kommunale Ejendomme.

Indstilling

Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at der budgetomplaceres 22,344 mio. kr. i 2016 og 2017 samt 22,600 mio. kr. i overslagsårene fra Sundhed- og Seniorudvalget og Uddannelsesudvalget til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget,

2. at udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at Center for Økonomi bemyndiges til efterfølgende at foretage budgetomplacering af bygningsdrift vedrørende Beredskabet fra Økonomiudvalget til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget,

3. at udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at Center for Økonomi bemyndiges til at foretage eventuelle aftalte budgettilpasninger af beløb,

4. at udvalget, Økonomiudvalget og Byrådet tager til efterretning, at de efterfølgende vil blive orienteret om den samlede flytning af bygningsdrift.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Kurt Rasmussen (A) tog forbehold.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.

At 4 taget til efterretning.

Lis Tribler (A), Niels O. Pedersen (A) og Troels Christensen (I) tog forbehold.

Bilag

Bilag 1. Flytning af yderligere bygningsdrift.pdf

Bilag 2. Statusorientering vedr. bygningsdrift januar 2016.pdf

11. Aqua Park - principiel drøftelse vedr. projekt (D)

Sagsnr.: 330-2016-39612 Dok.nr.: 330-2016-385889 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal drøfte projekt Aqua Park, herunder om udvalget vil afgive kommentarer/anbefalinger til brug for den efterfølgende principielle drøftelse af sagen i Økonomiudvalget.

Baggrund

Foreningen Aqua Park søgte i 2014 kommunen om økonomisk støtte til udarbejdelse af et projektgrundlag med afsæt i visionen om at skabe et nationalt fyrtårn inden for vandoplevelser. Økonomiudvalget bevilgede den 16/3 2015 i alt 800.000 kr. til det ansøgte formål.

Foreningen Aqua Park har med bistand fra Deloitte, Carve Consulting, Kullegaard Arkitekter, DGI og et Advisory Board nu udarbejdet et samlet projektgrundlag for Aqua Park (vedlagt som bilag), som skal danne grundlag for kommunens drøftelse af og stillingtagen til projektet.

Foreningens vision

Aqua Park er et centralt element i foreningens vision om at gøre Slagelse til Danmarks Aktive Vandkommune og udfolde det store potentiale, som kommunen qua sin natur, beliggenhed og eksisterende relevante tilbud og aktiviteter har for at gøre vandrelaterede aktiviteter til en drivkraft for udvikling af tilbud til gavn for borgere, idrætsliv, erhvervsliv og turister.

Aqua Park skal være et af i alt fire kompetencecentre i kommunen, der bygger på de mange vandrelaterede aktiviteter, foreninger, faciliteter og kompetencer, som i rigt omfang allerede eksisterer i kommunen. Aqua Park skal være kompetencecenter for svømning, triatlon, vandpolo, udspring, udgangspunkt for udesport, leg og velvære og være forankret i Slagelse.

Foreningens fokus er skiftet fra en om- og udbygning af den eksisterende svømmehal i Slagelse til et nybyggeri. Det skyldes bl.a., at kommunen med idékonkurrencen om Hunsballegrunden bragte en beliggenhed i spil, der på en unik måde spiller sammen med visionen om Aqua Park som et synligt fyrtårn, der også kan tiltrække og være let tilgængelig for borgere, brugere fra andre foreninger, turister og besøgende ifm. store sportsbegivenheder. Grunden ligger ved E20-motorvejen, hvor ca. 42.000 biler dagligt passerer. Den eksisterende svømmehal har ikke samme synlighed og tilgængelighed.

Derudover vil der ifølge foreningen ikke være nogen drifts- eller anlægsøkonomiske fordele ved at om- og udbygge den eksisterende svømmehal ift. et nybyggeri. Endelig giver Hunsballegrunden mulighed for at koble både idræt, fritid, turisme og kultur sammen. Projektforslaget er derfor baseret på vinderforslaget til idékonkurrencen og samler visionen for Hunsballegrunden og Antvorskov Ruin og visionen for Slagelse - Danmarks Aktive Vandkommune.

Stedet skal rumme 3 hovedattraktioner:

· Besøgs- og formidlingscenter: Skaber sammenhæng mellem Slagelses historie, nutid og fremtid og giver overblik over interessante steder og aktiviteter i kommunen.

· Middelaldersti, som formidler ovenstående historie gennem bl.a. idræt og bevægelse.

· Aqua Park (uddybes nedenfor)

Foreningen vurderer på baggrund af sammenlignelige anlæg, at stedet potentielt vil blive besøgt af 300.000-500.000 personer om året.

Kort om indhold i Aqua Park

Aqua Park skal jf. projektforslaget være et inden- og udendørs vandkulturhus for både familier, bredde- og eliteidrætten. Det skal tilbyde de mest moderne og attraktive forhold for svømmesporten med bl.a. 50 meter bane samt øve- og springbassin og indeholde et attraktivt vandland, som kan tiltrække både turister samt borgere fra andre kommuner. Der tænkes også i moderne genoptræningsfaciliteter (varmtvandsbassiner og fitnessaktiviteter). Og det skal være kommunens centrale udgangspunkt for udemotion fx løb og mountain bike.

Et Aqua Park vil jf. projektforslaget være en fleksibel, attraktiv og synlig ramme for både selvorganiseret idræt, foreningsliv (både bredde og elite), uddannelsesinstitutioner, turister, sundhed og forebyggelse samt nationale og internationale idrætsbegivenheder. Sammenhængen og helheden, som Aqua Park rummer i form af faciliteter og funktioner, kan jf. foreningen ikke genfindes i andre eksisterende eller planlagte anlæg på Sjælland. Og foreningen anfører, at Aqua Park både vil være i god tråd med kommunens eksisterende politikker, strategier og visioner og DGI og DIFs fælles vision 25-50-75 samt kan understøtte kommunens mål om at blive Team Danmark Elitekommune.

Anlægssummen for hele projektet på Hunsballegrunden og dermed også middelaldersti mv. er sat til 267 mio. kr. Foreningen Aqua Park oplyser, at der for nærværende ikke er lavet aftaler med eksterne investorer vedr. projektets samlede økonomi. Men at der arbejdes ihærdigt på at finde investorer, der sammen med kommunen vil kunne understøtte projekts realisering.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten giver hjemmel til at opføre kultur- og idrætsfaciliteter.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan

a) Drøfte Projekt Aqua Park og evt. afgive kommentarer/anbefalinger til brug for den efterfølgende principielle drøftelse af sagen i Økonomiudvalget.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Projekt Aqua Park ligger i tråd med de politisk vedtagne visioner for kommunen, f.eks. Vækst i oplevelser og arbejdspladser. Projektet indeholder en varieret mængde faciliteter til leg, træning og genoptræning, der kan udfordre borgerne og motivere dem til at bevæge sig og dermed få et sundere og mere aktivt liv, jf. sundhedspolitikken.

Kultur, bevægelse og oplevelser er rammevilkår for bosætning og turisme. Derfor vurderer administrationen, at etablering af Aqua Park vil kunne understøtte kommunens bosætningspolitik, markedsføringsstrategi og erhvervsudviklingspolitik samt trække flere turister og besøgende fra andre kommuner til Slagelse.

Administrationen vurderer endvidere, at Aqua Park kan understøtte en lang række mål og indsatser i kommunens nye idrætspolitik, fx 25-50-75-visionen samt målene om at styrke idræt og bevægelse hos ikke-idrætsvante borgere. Endvidere at større, samlede og moderne idrætsanlæg skal understøttes, at kommunen skal være Danmarks Outdoor Centrum, at kommunen skal understøtte og skabe sportsturisme og –events, samt at kommunen skal være Team Danmark Elitekommune og derigennem regionens elitecentrum.

Dansk Svømmeunion vurderer, at etablering af Aqua Park vil øge kommunens chancer for at blive eliteidrætskommune, da det vil give udøverne inden for svømning og vandsport de rigtige træningsfaciliteter.

Sammenhængen og helheden, som Aqua Park rummer i form af faciliteter og funktioner, findes ikke umiddelbart i andre idrætsanlæg i regionen, hvilket taler for, at Aqua Park vil tiltrække kunder og turister fra andre kommuner. Men det er vanskeligt at vurdere effekt og antal, og det, at der ligger moderne svømmehaller i både Ringsted og Roskilde, vil også spille ind på effekten. Derudover vil der fortsat være mindst en anden svømmehal i kommunen (i Korsør), hvilket også kan have betydning for besøgstallet i Aqua Park.

Administrationen vurderer, at en forudsætning for at kunne frigøre driftsmidler til projekt Aqua Park er, at Slagelse Svømmehal afvikles. Det vurderes, at behovet for Slagelse Svømmehal vil være minimalt, såfremt Aqua Park opføres. De fulde driftsmidler vil dog ikke blive frigivet med det samme, idet en minimumsdrift i svømmehallen vil være påkrævet, indtil den evt. nedrives/sælges. Der vil desuden være omkostninger forbundet med en evt. nedrivning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Revisionsselskabet Deloitte har udarbejdet oplæg om forskellige organiserings- og finansieringsmodeller for projektet. Der er arbejdet med følgende 3 finansieringsmodeller for projektet, der hver især vil have betydning for kommunens disponible kassebeholdning:

OPP (offentligt privat partnerskab) med offentlig finansiering:

· Anlægssummen anslås til 267 mio. kr., som skal finansieres af kassen, eller der skal deponeres et tilsvarende beløb, hvis der optages lån for beløbet.

· Slagelse Kommunes årlige nettodriftsudgifter anslås at være 2,2 mio. kr. ved 300.000 betalende gæster og 4,8 mio. kr. ved 200.000 betalende gæster.

OPP med offentlig fremmedfinansiering

· Anlægssummen kan ikke umiddelbart opgøres, da det vil bero på en aftale med det pågældende leasingselskab. Men et tilbagekøb vil først ligge ved leasingaftalens udløb, hvilket formentlig vil være om 20-30 år. Kommunen skal dog deponere for garantien, som formentlig vil ligge i omegnen af anlægssummen på 267 mio. kr.

· Slagelse Kommunes årlige nettodriftsudgifter anslås at være 2,2 mio. kr. ved 300.000 betalende gæster og 4,8 mio. kr. ved 200.000 betalende gæster.

OPP med privat finansiering

· Her vil der ikke være nogen anlægssum, da det hele er finansieret privat. Slagelse Kommune skal deponere forholdsmæssigt for den tid, som kommunen køber tid i svømmehallen. Dvs. at hvis kommunen planlægger at anvende Aqua Park 50 %, skal der deponeres 50 % af anlægssummen – 133,5 mio. kr.

· Slagelse Kommunes årlige nettodriftsudgifter anslås at være 24,8 mio. kr. ved 300.000 betalende gæster og 25,9 mio. kr. ved 200.000 betalende gæster.

· Hvis kommunen garanterer for lånet overfor långiver, er det at sidestille med offentlig fremmedfinansiering.

De tre modeller kan alle kombineres med fondsfinansiering. Anvendelse af fondsfinansiering betyder, at kassetræk eller rådighedsbetaling reduceres med fondsfinansieringens beløb.

Nuværende og fremtidige udgifter ved Slagelse Svømmehal

Kommunens nettodriftsudgifter til Slagelse Svømmehal er ca. 2,9 mio. kr. om året, hvoraf ½ mio. er til indvendigt/udvendigt vedligehold.

Såfremt Slagelse Svømmehal afvikles, og der trækkes 300.000 betalende gæster til Aqua Park om året, vil der være et likviditetsmæssigt overskud på driften ved modellerne OPP med offentlig finansiering og OPP med offentlig fremmedfinansiering. Hvis der kun kommer 200.000 betalende gæster om året, eller hvis OPP med privat finansiering vælges, vil der skulle findes yderligere driftsfinansiering af AP, også hvis Slagelse Svømmehal afvikles.

Kommunale Ejendomme vurderer, at der over de kommende 10 år vil skulle bruges ca. 15 mio. kr. til større anlægsprojekter i Slagelse Svømmehal. Tallet er lavere end først antaget, fordi omkostningerne til tagrenoveringen er sat væsentligt lavere end tidligere forventet på baggrund af nærmere undersøgelser af konstruktioner mm.

Afhændelse af Slagelse Svømmehal og salg af grund

Selve nedrivningen af Slagelse Svømmehal anslås at koste mellem 5-10 mio. kr., evt. mere hvis der er farlige stoffer i bygningen. Kommunale Ejendomme forventer, at grunden kan sælges til et nettoprovenu på mellem 8-10 mio. kr.

Konsekvenser for andre udvalg

Opførelsen af Aqua Park samt driften af både Aqua Park og eksisterende svømmehaller hører under Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget. En evt. nedrivning af Slagelse Svømmehal og et efterfølgende salg af grunden hører under Økonomiudvalget.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget drøfter Projekt Aqua Park og videresender sagen til Økonomiudvalget med udvalgets kommentarer/anbefalinger.

2. at Økonomiudvalget tager en første principiel drøftelse af Projekt Aqua Park, herunder om der skal udarbejdes beslutningsoplæg og procesbeskrivelse.

Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 8. august 2016:

Fraværende: ingen

KFT udvalget er positive overfor projektet, men ønsker, at investeringen er privat finansieret. Udvalget støtter projektet under forudsætning af, at driftsudgifterne holdes på et niveau svarende til det nuværende driftsniveau for Slagelse Svømmehal med mindre andre beslutninger træffes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

Drøftet.

Økonomiudvalget kunne tilslutte sig Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets anbefaling.

Bilag

Oplæg vedr. Aqua Park-projektet

Driftsøkonomi

Udtalelse fra Dansk Svømme Union

Kommentarer fra Peter Tingsgaard

12. Skælskør Boligselskab afd. 18, huslejestigning (B)

Sagsnr.: 330-2016-51546 Dok.nr.: 330-2016-405824 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der kan godkendes huslejestigninger i en bolig i Skælskør Boligselskab, afdeling 18.

Baggrund

Skælskør Boligselskab har indsendt ansøgning om godkendelse af huslejestigning for et lejemål i forbindelse med udskiftning af køkken under den kollektive råderet i afdeling 18, Slagterivej 3-67 og Agersøgårdsvej 1A -5D, 4320 Skælskør.

Afdelingen består af 54 familieboliger og 8 startboliger. Et lejemål ønsker at benytte sig af tilbuddet om udskiftning af køkken.

	Nuværende husleje kr./pr. år	Nuværende husleje kr./m2/år	Fremtidig husleje kr./m2/år	Fremtidig husleje kr./m2/år	Huslejestigning kr./m2/år (i %)
3 værelses, på 75 m2	77.292	1031	85.718	1143	112 (10,9 %)

Kommunen skal i forbindelse med godkendelse af huslejestigninger som ikke berører alle afdelingens beboere, godkende det enkelte lejemåls huslejestigning og ikke hele afdelingen gennemsnitlige stigning.

Arbejdet beløber sig til kr. 84.261. Lånet finansieres i afdelingens egne midler og der skal derfor ikke ske ekstern lånoptagelse. Kommunen skal derfor heller ikke godkende lånoptagelse mod pant i ejendommen. Lånoptagelsen forudsætter derfor heller ikke kommunal garanti.

Afdelingen har pr. ansøgningsdato op til 57 aktive opskrivninger på venteliste. Der er således ingen ledige boliger i afdelingen. Men der ydes en særlig indsats for at imødegå tomgangsleje.

Boligselskabets egne forhold

Beboerne godkendte udskiftning af køkkener under den kollektive råderet den 26. august 2014.

Afdelingen er bygget i 1990/91, og huslejeniveauet ligger allerede i dag højere end boligselskabets nærliggende lejemål i Parkvejskvarteret. Huslejen i afdeling 18 er ca. 15% højere end i afdeling 12, 13 (bygget i 1972/74 og renoveret i 2012) og afdeling 14 (bygget i 1982/87).

Arbejdet omfatter montering af nyt køkken, tilpasning af el, maling af alle vægge, loft, vindue og træværk, gulvslibning og lakering.

Køkkenet er det eksisterende fra da ejendommen blev bygget i 1990/91.

Skælskør boligselskab vurderer, at arbejdet er nødvendigt i det ansøgte omfang. Køkkenet er nedslidt, skuffer hænger og skabsbunde er slidt og ikke til at rengøre. Med udskiftning af køkkenet fremtidssikres køkkenet i minimum de næste 20 år.

Kommunens interne forhold

Kommunen skal ikke som normalt godkende lånoptagelse mod pant i ejendommen, idet der sker finansiering i egne midler. Beslutter afdelingen at ovennævnte arbejde skal ekstern finansieres mod pant i afdelingen, skal Økonomiudvalget behandle sagen igen.

Økonomiudvalget skal derfor alene forholde sig til huslejestigningen. I vurderingen af om huslejestigningen er en økonomisk forsvarlig disposition, skal Økonomiudvalget blandt andet medtage overvejelser om udlejningsmuligheder, herunder om denne type af lejlighed med den fremtidige husleje, formodes at kunne betales af en slagelseborger med en gennemsnitlig indkomst.

Sagen har ikke nogen direkte økonomisk konsekvens, men der kan som følge af stigningen i huslejen være afledte merudgifter til boligstøtte, herunder at den fulde huslejestigning skal dækkes af boligstøtte. Der er 50 % statslig refusion på boligstøtte.

Den maksimale stigning i boligstøtte vil højst kunne beløbe sig til kr. 8.426 pr. år.

Retligt grundlag

Lejestigning som følge af forbedringsarbejder, skal godkendes af kommunen, når stigningen i huslejen inden for 1 år overstiger 5 % jf. den almen lejelovs § 10 stk. 3.

Det fremgår af gældende styrelsesvedtægt, godkendt af Byrådet den 29. juni 2015, at kompetencen til at godkende dette forhold ligger hos Økonomiudvalget.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vælge ikke at godkende huslejestigningen hvis det vurderes, at dispositionen er økonomisk uforsvarlig.

Vurdering

Uddannelsesdirektøren anbefaler, at det ansøgte imødekommes, idet der sker en sikring af boligens vedligeholdelsesstandard. Der er tale om fremtidssikring med baggrund i de nuværende politikker og den vedtagne strategi på det almene område.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at Huslejestigningen på 10,9 % godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

Godkendt.

Bilag

Ansøgning Slagterivej 7.pdf

Billede 1 køkken Slagterivej 7.JPG

Billede 3 køkken Slagterivej 7.JPG

Billede 2 køkken Slagterivej 7.JPG

Billede 4 køkken Slagterivej 7.JPG

13. Skælskør boligselskab afd. 14 - huslejestigning (B)

Sagsnr.: 330-2015-85520 Dok.nr.: 330-2016-434030 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende huslejestigning i Skælskør boligselskab, afdeling 14 i forbindelse med køkkenudskiftning i 2 boliger samt delegation af kompetence til administrationen.

Baggrund

Skælskør Boligselskab har fremsendt ansøgning om kommunal godkendelse af huslejestigninger i forbindelse med køkkenudskiftning i afdeling 14, Parkvej 36-44, Parkvænget 2-82, Park Allé 6-46 og Maglehaven 21-67, 4230 Skælskør.

2 boliger har valgt at benytte sig af tilbuddet om kollektiv råderet, hvor den enkelte lejer har mulighed for et vist individuelt valg inden for en ramme i forhold til køkkenets udformning.

Bolig A er på 93 m² med en nuværende årlig husleje på 600 kr. pr. m². Efter renovering bliver den en årlig husleje 691 kr. pr. m². En huslejestigning på 15 %.

Bolig B er på 94 m² med en nuværende årlig husleje på 813 kr. pr. m². Efter renovering bliver den årlig husleje 903 kr. pr. m². En huslejestigning på 11 %.

Projekterne finansieres ved et 10-årigt lån i afdelingen egne midler/boligselskabets dispositionsfond. Da der ikke er tale om lånoptagelse i et kreditinstitut skal kommunen ikke godkende låneoptagelse.

Ved gennemgang af praksis er vi blevet opmærksomme på, at kommunen i forbindelse med godkendelse af huslejestigninger som ikke berører alle afdelingens beboere, skal godkende den enkelte boligs huslejestigning og ikke for hele afdelingen samlet, som vi hidtil har gjort med den gennemsnitlige årlige pris pr. m². Vi har bedt advokatfirmaet Horten undersøge lovgrundlag og praksis og deres resultat medfører ændrede håndtering. Det har den betydning, at det ikke vil være muligt for kommunen at give et tilsagn om lånoptagelse og huslejestigning til fx de næste 10 boliger der ønsker at benytte sig af muligheden, da kommunen skal vurdere om en huslejestigning er økonomisk forsvarlig for netop de 10 boliger, der ønsker at forbedre deres bolig.

Da der kan imødeses væsentlig flere sager som økonomiudvalget skal behandle, idet sagerne ikke længere kan behandles i grupper, men skal behandles individuelt, indstilles det at kompetencen til at behandle sagerne delegeres til administrationen. Administrationen vil herefter kunne godkende lånoptagelse uden kommunal garanti samt godkende huslejestigninger for individuelle lejemål. Lånoptagelse eller huslejestigning der giver anledning til bemærkninger skal behandles af Økonomiudvalget.

Boligselskabets egne forhold

Byrådssekretariatet har kontrolleret at beboerdemokratiet er inddraget.

Kommunens interne forhold – kommunal garanti og bosætningsstrategi

I vurderingen af, om huslejestigningen er en økonomisk forsvarlig disposition, skal Økonomiudvalget blandt andet medtage overvejelser om udlejningsmuligheder, herunder om denne type lejligheder med den fremtidige husleje, kan betales af en slagelseborger med en gennemsnitlig indkomst.

Den maksimale stigning i boligstøtte vil højst kunne beløbe sig til kr. 16.852 pr. år.

Huslejeniveauet generelt er umiddelbart ikke et problem i denne afdeling, heller ikke efter stigingen, idet det ligger på et rimeligt niveau. Men det bør nok på et tidspunkt overvejes, hvad et rimeligt huslejeniveau er for almene boliger i Slagelse Kommune, set i forhold til at fremtidssikre den eksisterende boligmasse samtidig med at der opretholdes billige boliger. Dette kunne for eksempel være et tema i den kommende Boligstrategi for den almene sektor.

Retligt grundlag

Lejestigning som følge af forbedringsarbejder, skal godkendes af kommunen, når stigningen i huslejen inden for 1 år overstiger 5 % jf. den almene lejelovs § 10, stk. 3.

Det fremgår af den gældende styrelsesvedtægt, vedtaget af Byrådet den 29. juni 2015, at kompetencen omkring godkendelse af disse forhold ligger hos Økonomiudvalget.

Handlemuligheder

Administrationen beder om kompetencen i sager som ikke omfatter hele afdelinger. Det er muligt at indsætte en øvre grænse for hvornår sagen skal politisk behandles. Fx ved at sætte et loft for administrationens kompetence på 50 % eller 1/3 af en afdelings boliger.

Vurdering

Uddannelsesdirektøren anbefaler, at det ansøgte imødekommes, idet der sker en sikring af boligernes vedligeholdelsesstandard. Der er tale om fremtidssikring med baggrund i de nuværende politikker og den vedtagne strategi på det almene område.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at En huslejestigning på henholdsvis 15 % og 11 % godkendes.

2. at Kompetencen til at godkende lånoptagelse og huslejestigninger i forbindelse med individuelle forbedringer, der ikke giver anledning til bemærkninger, delegeres til administrationen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Økonomiudvalget besluttede at udsætte sagens behandling med henblik på yderligere oplysning. Udvalget savner i de foreliggende sager generelt oplysninger om arbejdernes omfang, herunder ikke mindst, at det er sandsynliggjort, at arbejdet er nødvendigt på nuværende tidspunkt og i det anførte omfang. Idet udgangspunktet bør være en afdækning af, hvad der kan laves, uden at huslejen stiger.

Økonomiudvalget ønsker, at administrationen udarbejder et katalog over de minimumsoplysninger, som udvalget skal have, for at kunne behandle en sag svarende til de foreliggende på dagens møde.

Administrationens bemærkninger til økonomiudvalgets møde den 22. august 2016

Økonomiudvalget godkendte den 18. april 2016 de minimumsoplysninger udvalget skal have for at de kan behandle sag om lånoptagelse og huslejestigning. I nærværende sag har boligselskabet indsendt yderligere oplysninger, således at ansøgningen lever op til Økonomiudvalgets beslutning.

Afdelingen godkendte den 26. august 2014 arbejderne og huslejestigningerne.

Afdelingen har ingen ledige boliger. Afdelingen har på ansøgningstidspunktet op til 123 aktivt søgende på venteliste, men der ydes en særlig indsats for at imødegå tomgangsleje.

Skælskør Boligselskab oplyser, at køkkenerne er fra da ejendommen blev bygget i årene 1982-87. Køkkenerne er nedslidte og trænger til en opdatering.

Arbejdet omfatter nye ledninger og el-arbejde, nye rør til vaskemaskiner samt maling af vægge og lofter.

Uddannelsesdirektøren anbefaler stadig, at det ansøgte imødekommes, idet der sker en sikring af boligernes vedligeholdelsesstandard. Der er tale om fremtidssikring med baggrund i de nuværende politikker og den vedtagne strategi på det almene område.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

At 1 til 2 godkendt.

Bilag

Billede 1 køkken Parkvænget 20.JPG

Billede 2 køkken Parkvænget 20.JPG

Billede 3 køkken Parkvænget 20.JPG

Billede 1 køkken Maglehaven 53,1.JPG

Billede 2 køkken Maglehaven 53,1.JPG

Billede 4 køkken Maglehaven 53,1.JPG

Billede 5 køkken Maglehaven 53,1.JPG

14. BoligKorsør, afd. 6, Yderligere lånoptagelse til altanrenovering (B)

Sagsnr.: 330-2014-11970 Dok.nr.: 330-2016-404867 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til ansøgning om yderligere lånoptagelse til altanrenovering i BoligKorsør afdeling 6.

Baggrund

Økonomiudvalget godkendte den 19. maj 2014 at BoligKorsør afdeling 6, Nic Rumps Vej 5-11, 4220 Korsør, måtte optage lån på kr. 3.888.000, til udskiftning af altaner.

Efter arbejdets gennemførelse har det midlertidig vist sig, at der er behov for yderligere lånoptagelse på kr. 288.863. Efter renovering er der kommet flere uventede udgifter ligesom at udgifter til arkitekterne har oversteget det budgetterede. Dette skyldes, at der i de foregående år har været afholdte udgifter, til rådgivning til altanunderstøtning, undersøgelser samt midlertidig understøtning omkring de gamle altaner fra tømrer, som teknologisk Institut har gjort opmærksom på, skulle udføres inden for en kort periode grundet nedstyrtningsfare. Dette blev udført i april 2012. Udgifter til understøttelsen af de gamle altaner forløber sig til kr. 182.750 inkl. moms. Tekniker forløber sig til kr. 214.343. Undersøgelser af de gamle altaner kr. 33.315 trods disse beløb er behovet for den ekstra lånoptagelse for at projektet kan balancere kr. 288.863. Disse udgifter har ikke været indeholdt i det nye projekt, da det blev godkendt og iværksat. Derfor denne ekstra lånoptagelse.

Lånoptagelsen forudsætter ikke kommunal garanti.

Husleje:

Økonomiudvalget godkendte den 19. maj 2014 at der måtte ske huslejestigninger på mellem 12 % og 16 %, hvilket svarer til en huslejestigning på maksimalt kr. 595 kr. om måneden. I forbindelse med lånoptagelsen blev den reelle huslejestigning dog kun på kr. 493 kr. om måneden. Med den yderligere lånoptagelse stiger huslejen med kr. 39,54 om måneden, således at den samlede huslejestigning ender på 532,54 om måneden, hvilket er inden for det oprindelige godkendte niveau.

Boligselskabets egne forhold

Beboerne godkendte arbejdet med en maksimal huslejestigning på 595 kr. pr. måned. Da arbejdet stadig kan gøres inden for den godkendte huslejestigning, skal beboerdemokratiet ikke inddrages yderligere.

Kommunens interne forhold

Økonomiudvalget skal ikke som normalt godkende huslejestigninger, idet stigningen er indenfor den oprindelige godkendelse. Økonomiudvalget skal derfor alene forholde sig til lånoptagelsen.

Sagen har ikke nogen direkte konsekvens, men der kan som følge af stigningen i huslejen være afledte merudgifter til boligstøtte, herunder at den fulde stigning skal dækkes af boligstøtte. Der er 50 % statslig refusion på boligstøtte.

Den maksimale stigning vil højst kunne beløbe sig til 15.183 kr. pr. år.

Retligt grundlag

Optagelse af lån mod pant i afdelingen skal godkendes af kommunen jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.

Det fremgår af gældende styrelsesvedtægt, vedtaget af Byrådet 29. juni 2015, at kompetencen vedrørende dette forhold ligger ved Økonomiudvalget.

Vurdering

Uddannelsesdirektøren anbefaler at det ansøgte imødekommes. Arbejdet er gennemført og afdelingen har forpligtet sig økonomisk. Eftersom huslejestigningen er inden for det oprindelige godkendte, er beboerdemokratiet ikke tilsidesat.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender maksimal lånoptagelse på kr. 288.863.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Godkendt.

Bilag

Ansøgning

15. Skælskør Boligselskab afd. 1 - låneoptagelse herunder huslejestigning (B)

Sagsnr.: 330-2015-95003 Dok.nr.: 330-2016-433930 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende låneoptagelse herunder huslejestigning i Skælskør boligselskab, afdeling 1 i forbindelse med henholdsvis tagudskiftning og vinduesudskiftning.

Baggrund

Skælskør Boligselskab har fremsendt ansøgning om kommunal godkendelse af låneoptagelse og huslejestigninger i forbindelse med henholdsvis tagudskiftning og vinduesudskiftning i afdeling 1, Nyvej 2A-4C og Parkvej 1-11, 4230 Skælskør.

Afdelingen har i alt 48 boliger, 32 boliger med 2 værelser og 16 boliger med 3 værelser.

Den gennemsnitlige årlige husleje pr. m² i afdelingen er:

Nuværende: Kr. 603 pr. m²

Med huslejestigning for begge projekter: Kr. 738 pr. m².

Huslejestigningen til udskiftningen af tag er på 10,73 % og til vinduesudskiftningen er på 11,69 %, samlet i alt 22,42%.

Der ansøges om låneoptagelse til udskiftning af tag på kr. 2.922.000 og til udskiftning af vinduer kr. 4.518.000, der begge optages som et 20 årigt realkredit lån.

Låneoptagelserne forudsætter ikke kommunal garanti.

Boligselskabets egne forhold

Byrådssekretariatet har kontrolleret at beboerdemokratiet er inddraget.

Boligselskabet oplyser, at de ikke forudser øget lejeledighed som følge af huslejestigningen.

Kommunens interne forhold – kommunal garanti og bosætningsstrategi

I vurderingen af, om huslejestigningen er en økonomisk forsvarlig disposition, skal Økonomiudvalget blandt andet medtage overvejelser om udlejningsmuligheder, herunder om denne type lejligheder med den fremtidige husleje, formodes at kunne betales af en slagelseborger med en gennemsnitlig indkomst.

Økonomiudvalget skal også overveje om denne disposition er i overensstemmelse med kommunens behov og bosætningsstrategi, når prisbillige boliger bliver renoveret med en stigning i huslejen til følge, vil der være færre prisbillige boliger tilgængelige.

Den maksimale stigning i boligstøtte vil højst kunne beløbe sig til kr. 360.720 pr. år.

Huslejeniveauet generelt er umiddelbart ikke et problem i denne afdeling, heller ikke efter stigningen, idet det ligger på et rimeligt niveau. Men det bør nok på et tidspunkt overvejes, hvad et rimeligt huslejeniveau er for almene boliger i Slagelse Kommune, set i forhold til at fremtidssikre den eksisterende boligmasse samtidig med at der opretholdes billige boliger. Dette kunne for eksempel være et tema i den kommende Boligstrategi for den almene sektor.

Retligt grundlag

Optagelse af lån mod pant i afdelingerne skal godkendes af kommunen, jf. almenboliglovens § 29, stk. 1.

Lejestigning som følge af forbedringsarbejder, skal godkendes af kommunen, når stigningen i huslejen inden for 1 år overstiger 5 % jf. den almene lejelovs § 10, stk. 3.

Det fremgår af den gældende styrelsesvedtægt, vedtaget af Byrådet den 29. juni 2015, at kompetencen omkring godkendelse af disse forhold ligger hos Økonomiudvalget.

Handlemuligheder

Der er mulighed for at godkende det ansøgte som ramme i forhold til størrelsen på lånet og størrelsen på huslejestigningen. Det vil sige, at se bort fra, at der er ansøgt om 20 årigt lån. Boligorganisationen vil hermed kunne optage 30 årige lån inden for denne ramme, herunder eventuelt omprioritere på et senere tidspunkt uden ny politisk godkendelse, hvis det viser sig at være fordelagtigt for beboerne. At gå fra 20 årige til 30 årige lån har ikke selvstændig betydning i forhold til kommunens vurdering af boligorganisationens økonomiske solvens.

Vurdering

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

Økonomiudvalget godkender maksimal lånoptagelse til tagudskiftning på kr. 2.922.000 som en ramme herunder maksimal huslejestigning på 10,71 %

Økonomiudvalget godkender maksimal lånoptagelse på kr. 4.518.000 som en ramme herunder maksimal huslejestigning på 11,69 %

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Økonomiudvalget ønsker, at administrationen udarbejder et katalog over de minimumsoplysninger, som udvalget skal have, for at kunne behandle en sag svarende til de foreliggende på dagens møde.

Administrationens bemærkninger til Økonomiudvalgets møde den 22. august 2016

Afdelingen godkendte den 2. september 2015 arbejderne og huslejestigningerne.

Den forventede årlige ydelse på lånene bliver for udskiftning af tag kr. 190.000 og for vinduerne 207.000, i alt kr. 397.000.

Nedenstående skema viser det billigste og dyreste lejemål indenfor hver type lejemål:

	Nuværende husleje kr./år	Nuværende husleje kr./m2/år	Fremtidig husleje kr./år	Fremtidig husleje kr./m2/år	Huslejestigning kr./år/m2 (i %)
55 m2, 2 værelses	34.488 kr.	627 kr.	42.213 kr.	768 kr.	kr. 141 (22,4 %)
58 m2, 2 værelses	35.280 kr.	608 kr.	43.183 kr.	744 kr.	kr. 136 (22,4 %)
70 m2, 3 værelses	40.644 kr.	580 kr.	49.748 kr.	711 kr.	kr. 131 (22,4 %)
71 m2, 3 værelses	41.832 kr.	589 kr.	51.202 kr.	721 kr.	kr. 132 (22,4 %)

Afdelingen har pt. ingen ledige boliger. Afdelingen har på ansøgningstidspunktet 51 på venteliste, men der ydes en særlig indsats for at imødegå tomgangsleje.

Skælskør Boligselskab oplyser, at den nuværende tagdækning er nedslidt i en grad der medfører, at taget ikke giver fornøden beskyttelse mod vejrliget, herunder at der ved slagregn/sne trænger en del vand ind til tagkonstruktionen. Der mangler fuger omkring mange af vinduespartierne, og der er konstateret råd i træværket på adskillige vinduesrammer. Dette betyder, at der trænger vand ind. Disse utætheder medfører stor risiko for følgeskader på vægge, gulve med mere.

At udføre tagrenoveringen og vinduesudskiftningen uden lånefinansiering vil ikke være en mulig løsning, idet der vil gå mere end 20 år før afdelingen har fået henlagt midler nok til arbejderne kan udføres. I den mellemliggende periode vil der skulle foretages løbende reparationer, som på længere sigt ikke vil være en rentabel løsning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende: Stén Knuth (V)

Godkendt.

Bilag

Billeder tagudskiftning

Billeder vinduer

16. Skælskør boligselskab afd. 8 - låneoptagelse og huslejestigning (B)

Sagsnr.: 330-2015-94928 Dok.nr.: 330-2016-434021 Åbent

Kompetence:

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende låneoptagelse herunder huslejestigning i Skælskør boligselskab, afdeling 8 i forbindelse med vinduesudskiftning.

Baggrund

Skælskør Boligselskab har fremsendt ansøgning om kommunal godkendelse af låneoptagelse og huslejestigninger i forbindelse med vinduesudskiftning i afdeling 8, Nyvej 8 og Parkvej 15-23, 4230 Skælskør.

Afdelingen har i alt 48 boliger, 16 boliger med 3 værelser, 26 boliger med 4 værelser og 6 boliger med 5 værelser.

Den gennemsnitlige årlige husleje pr. m² i afdelingen er:

Nuværende: Kr. 544 pr. m²

Med huslejestigning: Kr. 600 pr. m².

Huslejestigningen til renoveringen er på 10,35 %,

Der ansøges om låneoptagelse på kr. 3.605.000, der optages som et 20 årigt realkredit lån.

Låneoptagelsen forudsætter ikke kommunal garanti.

Boligselskabets egne forhold

Byrådssekretariatet har kontrolleret at beboerdemokratiet er inddraget. Der er ikke noget der tyder på, at der handles økonomisk uforsvarligt.

Kommunens interne forhold – kommunal garanti og bosætningsstrategi

I vurderingen af, om huslejestigningen er en økonomisk forsvarlig disposition skal Økonomiudvalget blandt andet medtage overvejelser om udlejningsmuligheder, herunder om denne type lejligheder med den fremtidige husleje, formodes at kunne betales af en slagelseborger med en gennemsnitlig indkomst.

Den maksimale stigning i boligstøtte vil højst kunne beløbe sig til kr. 256.256 pr. år.

Retligt grundlag

Optagelse af lån mod pant i afdelingerne skal godkendes af kommunen, jf. almenboliglovens § 29, stk. 1.

Lejestigning som følge af forbedringsarbejder, skal godkendes af kommunen, når stigningen i huslejen inden for 1 år overstiger 5 % jf. den almene lejelovs § 10, stk. 3.

Det fremgår af den gældende styrelsesvedtægt, vedtaget af Byrådet den 29. juni 2015, at kompetencen omkring godkendelse af disse forhold ligger hos Økonomiudvalget.

Handlemuligheder

Vurdering

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender maksimal låneoptagelse på kr. 3.605.000 herunder maksimal huslejestigning på 10,35 %

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

På grund af en teknisk fejl fremstår sag nr. 18 og sag nr. 19 med samme indhold i den samlede dagsorden - sagsfremstillingen for sag nr. 18 har forkert ordlyd. På Polweb og E-dagsorden er sagsfremstillingen korrekt gengivet. For at undgå misforståelse i forhold til det samlede referat fra dagens møde, er sagsfremstillingen med den korrekte ordlyd også tilknyttet sagen som bilag.

Økonomiudvalget ønsker, at administrationen udarbejder et katalog over de minimumsoplysninger, som udvalget skal have, for at kunne behandle en sag svarende til de foreliggende på dagens møde.

Administrationens bemærkninger til økonomiudvalgets møde den 22. august 2016

Afdelingen godkendte den 20. april 2015 arbejderne og huslejestigningerne.

Den forventede årlige ydelse på lånene bliver på kr. 234.000.

Nedenstående skema viser det billigste og dyreste lejemål indenfor hver type lejemål:

	Nuværende husleje kr./år	Nuværende husleje kr./m2/år	Fremtidig husleje kr./år	Fremtidig husleje kr./m2/år	Huslejestigning kr./år/m2 (i %)
78 m2, 3 værelses	42.648 kr.	547 kr.	47.062 kr.	603 kr.	kr. 56 (10,35 %)
90 m2, 3 værelses	47.400 kr.	527 kr.	52.306 kr.	581 kr.	kr. 54 (10,35 %)
88 m2, 4 værelses	47.016 kr.	534 kr.	51.882 kr.	590 kr.	kr. 56 (10,35 %)
98 m2, 4 værelses	51.324 kr.	524 kr.	56.636 kr.	578 kr.	kr. 54 (10,35 %)
98 m2, 5 værelses	51.324 kr.	524 kr.	56.636 kr.	578 kr.	kr. 54 (10,35 %)

Afdelingen har pt. ingen ledige boliger. Afdelingen har på ansøgningstidspunktet op til 39 på venteliste, men der ydes en særlig indsats for at imødegå tomgangsleje.

Skælskør Boligselskab oplyser, at vinduerne er i en sådan stand, at flere af boligerne ikke er tætte og dermed er der et unødvendigt højt varmetab i boligerne. Herudover er der risiko for bygningsskader som følge af vandindtrængning. Herudover er det ikke længere muligt, at fremskaffe reservedele til hængsler og låsesystemer.

At udføre vinduesudskiftningen uden lånefinansiering vil ikke være en mulig løsning, idet der vil gå mere end 20 år før afdelingen har fået henlagt midler nok til arbejderne kan udføres. I den mellemliggende periode vil der skulle foretages løbende reparationer, som på længere sigt ikke vil være en rentabel løsning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Godkendt.

Bilag

Fornyet ansøgning

17. Skælskør boligselskab afd. 29 - låneoptagelse og huslejestigning (B)

Sagsnr.: 330-2015-95016 Dok.nr.: 330-2016-434223 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende låneoptagelse herunder huslejestigning i forbindelse med isolering af hulmur, loft og skunk i Skælskør Boligselskab, afdeling 29.

Baggrund

Skælskør Boligselskab har fremsendt ansøgning om kommunal godkendelse af låneoptagelse og huslejestigninger i forbindelse med isolering af hulmur, loft og skunk i afdeling 29, Dyrhavevej 15-25, Solbakken 4A-B, 6A-B, 8, 9A-b, Holmevej 3, Heilmannsvej 35 og Nyvej 3 og 22, 4230 Skælskør.

Afdelingen har i alt 25 boliger, 9 boliger med 3 værelser og 16 boliger med 4 værelser.

Den gennemsnitlige årlige husleje pr. m² i afdelingen er:

Nuværende: Kr. 596 pr. m²

Med huslejestigning: Kr. 655 pr. m².

Huslejestigningen til renoveringen er på 5,69 %. Budget 2016 udviser en samlet stigning i huslejen på 11,98 %.

Der ansøges om låneoptagelse på kr. 922.000, der optages som et 20 årigt realkredit lån.

Låneoptagelsen forudsætter ikke kommunal garanti.

Boligselskabets egne forhold

Byrådssekretariatet har kontrolleret at beboerdemokratiet er inddraget. Der er ikke noget der tyder på, at der handles økonomisk uforsvarligt.

Kommunens interne forhold – kommunal garanti og bosætningsstrategi

Den maksimale stigning i boligstøtte vil højst kunne beløbe sig til kr. 159.595 pr. år.

Retligt grundlag

Optagelse af lån mod pant i afdelingerne skal godkendes af kommunen, jf. almenboliglovens § 29, stk. 1.

Lejestigning som følge af forbedringsarbejder, skal godkendes af kommunen, når stigningen i huslejen inden for 1 år overstiger 5 % jf. den almene lejelovs § 10, stk. 3.

Det fremgår af den gældende styrelsesvedtægt, vedtaget af Byrådet den 29. juni 2015, at kompetencen omkring godkendelse af disse forhold ligger hos Økonomiudvalget.

Handlemuligheder

Vurdering

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender maksimal låneoptagelse på kr. 922.000 herunder maksimal huslejestigning på i alt 11,98 %

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Økonomiudvalget ønsker, at administrationen udarbejder et katalog over de minimumsoplysninger, som udvalget skal have, for at kunne behandle en sag svarende til de foreliggende på dagens møde.

Administrationens bemærkninger til økonomiudvalgets møde den 22. august 2016

Afdelingen godkendte den 22. september 2015 arbejderne og huslejestigningerne.

Den forventede årlige ydelse på lånene bliver på kr. 71.000.

Nedenstående skema viser det billigste og dyreste lejemål indenfor hver type lejemål:

	Nuværende husleje kr./år	Nuværende husleje kr./m2/år	Fremtidig husleje kr./år	Fremtidig husleje kr./m2/år	Huslejestigning kr./år/m2 (i %)
3 værelses på 89 m2	48.696 kr.	547 kr.	51.457 kr.	578 kr.	kr. 31 (5,67 %)
3 værelses på 80 m2	65.496 kr.	819 kr.	69.210 kr.	865 kr.	kr. 46 (5,67 %)
4 værelses på 89 m2	47.400 kr.	533 kr.	50.088 kr.	563 kr.	kr. 30 (5,67 %)
4 værelses på 78 m2	63.924 kr.	820 kr.	67.548 kr.	866 kr.	kr. 46 (5,67 %)

Afdelingen har pt. ingen ledige boliger. Afdelingen har på ansøgningstidspunktet op til 62 på venteliste, men der ydes en særlig indsats for at imødegå tomgangsleje.

Skælskør Boligselskab oplyser, at der er udarbejdet en energimærkerapport på afdelingen hvor alle lå i kategori E til G. Der er derfor et unødvendigt højt varmetab i boligerne. Så for at højne boligernes generelle vedligeholdelsesstand anses arbejdet for nødvendigt.

At udføre arbejdet uden lånefinansiering vil ikke være en mulig løsning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Godkendt.

Bilag

Ansøgning om belåning.pdf

18. Slagelse Boligselskab, afd. 12, Sydbyen, helhedsplan, godkendelse af regnskab (B)

Sagsnr.: 330-2011-27636 Dok.nr.: 330-2016-393100 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal behandle ansøgning om godkendelse af regnskab (skema C) for Slagelse Boligselskab afdeling 12, Sydbyen.

Baggrund

Slagelse Boligselskab påbegyndte i 2010 et større renoveringsarbejde på Ærøvej 42-80 og 94-108, 4200 Slagelse. Der er blevet foretaget totalrenovering indvendig på nogle boliger, køkkenrenovering, øget tilgængelighed samt nedlæggelse af 18 boliger.

Byrådet godkendte den 28. juni 2010 skema A med følgende vilkår:

· Samlet anskaffelsessum på 146,8 mio. kr., henholdsvis 141,9 mio. kr. til støttede og 4,9 mio. kr. til ustøttede.

· 100 % kommunal garanti for både ustøttede og støttede lån

· Lejeforhøjelser på mellem 550 og 1.100 kr. pr. måned afhængig af boligstørrelse og forbedringer.

Byrådet godkendte den 17. december 2012 skema B med følgende vilkår:

· Samlet anskaffelsessum 188,6 mio. kr.

· Kommunal vedståelse af garanti på støttede lån på maksimal 174 mio. kr.

· Lejeforhøjelser på mellem 600 og 1.100 kr. pr. måned afhængig af boligstørrelse og forbedringer.

Kuben har på vegne af Slagelse Boligselskab fremsendt ansøgning om godkendelse af regnskab (Skema C) for den fysiske helhedsplan. Kuben oplyser, at der har været en merudgift på kr. 2,6 mio. kr. i forhold til skema B på de støttede arbejde og 0,6 mio. kr. på de ustøttede arbejder. I alt en overskridelse på 3,2 mio. kr. Overskridelserne for de støttede arbejder skyldes øget miljøsanering samt reparation af gasbetonvægge. Og de ustøttede arbejder skyldes merudgift til anlæg af vej og friareal ved fælleshuset. (se vedlagte regnskab) Den samlede anskaffelsessum er derfor ved skema C opgjort til 191,8 mio. kr.

Kuben har været i dialog med Landsbyggefonden om budgetoverskridelsen, som den 14. januar 2014 har godkendt merudgifterne. Det betyder blandt andet, at huslejeniveauerne fastholdes på det sammen niveau som ved skema B godkendelsen.

Lånoptagelsen fordeler sig således:

Støttede lån:

Egenfinansiering 1,0 mio. kr.

Realkredit Danmark 186,9 mio. kr.

Ustøttede lån:

Realkredit Danmark 3,8 mio. kr.

Boligselskabet oplyser, at lånene bliver optaget med en kommunalgaranti på mellem 91,3 % og 100%. Slagelse kommune garanterer derfor for, kr. 171 mio. kr. til støttede lån og 3,9 mio. kr. for ustøttede lån (se vedlagte beregning). Slagelse kommune godkendte ved Skema A 100 % for ustøttede lån svarende til kr. 4,9 mio. kr. og vedstod kommunal garanti for 174 mio. kr. for støttede lån ved behandling af skema B. Slagelse kommune skal derfor ikke godkende yderligere garanti trods stigningen i anskaffelsessummen.

Slagelse kommune skal ved godkendelse af skema c vurdere den kommunale garanti samt om der sker en huslejestigning. Det er Landsbyggefonden der har den endelige godkendelse vedrørende den samlede anskaffelsessum. I denne sag sker der en stigning i anskaffelsessummen men ingen stigning i kommunal garanti og huslejen.

Skade, som godtgøres af Byggeskadefonden:

Slagelse Boligselskab har den 12. august 2016 bedt om Byrådets godkendelse af, at projektudgiften udvides med yderligere max. 20 mio.kr., herunder godkendelse af at reguleringsfonden anvendes til finansiering af egenbetalingen af skade på magnesium tagplader, ca. 1 mio.kr., svarende til egenbetaling på 5 % af den samlede forventede udgift. Den resterende udgift dækkes af Byggeskadefonden. Boligorganisationen oplyser, at dette arbejde ikke indebærer huslejestigning eller behov for kommunal medfinansiering.

Retligt grundlag

Renovering af afdelinger sker i henhold til almenboligloves § 91.

Optagelse af lån med pant i afdelingen skal godkendes af kommunen jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.

Anvendelse af midler fra reguleringskontoen skal godkendes af kommunen, jf. Regulativ om tilskud til boligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger § 11.

Det fremgår af gældende styrelsesvedtægt, vedtaget af Byrådet den 29. juni 2015, at kompetencen til at godkende disse forhold ligger ved Økonomiudvalget.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Uddannelsesdirektøren anbefaler, at det ansøgte imødekommes, idet boligselskabet allerede har forpligtet sig økonomisk og er ansvarlig for at dække meromkostningerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen ændringer i forhold til skema B.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at Skema C med en anskaffelsessum på kr. 187,9 mio. kr. for støttede lån og 3,9 mio. kr. for ustøttede lån godkendes.

2. at Økonomiudvalget godkender, at reguleringskontoen kan anvendes i forbindelse med egenfinansiering af skade (max. 1 mio.kr.) – en forhøjelse af den samlede projektudgift på max. 20 mio.kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

At 1 til 2 godkendt.

Bilag

Skema C ansøgning - incl. skema og regnskab

19. Slagelse Boligselskab afd. 29, konvertering af lån og kommunal garanti (B)

Sagsnr.: 330-2016-53736 Dok.nr.: 330-2016-432333 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til om Slagelse Boligselskab afdeling 29, må konvertere banklån til et realkreditlån. Byrådet skal tage stilling til om der kan meddeles kommunal garanti til det nye realkreditlån.

Baggrund

Slagelse Boligselskab har indsendt ansøgning om kommunal godkendelse af konvertering af banklån til et realkreditlån for afdeling 29, Jordbærvej 2, 4200 Slagelse.

Afdelingen består af Børnehaven Jordbærvej.

I forbindelse med konvertering af afdelingens andet realkreditlån har afdelingen fået tilbudt, at konvertere et eksisterende banklån til et realkreditlån. Grunden til at der er et banklån i afdelingen skyldes, at der i forbindelse med opførslen af afdelingen ikke kunne hjemtages større realkreditlån, resten måtte derfor finansieres med et banklån.

Det eksisterende banklån har en restgæld på kr. 868.000 og en forrentning på 5,5 %, med en årlig ydelse på kr. 153.000.

Det nye lån vil blive et 15 årigt 1% lån, med en hovedstol på kr. 883.000. Den årlige ydelse vil være på kr. 67.500. Hvilket vil være en besparelse på kr. 85.500 om året.

Der ansøges om 100 % kommunal garanti. Grunden til dette er, at lånet vil blive placeret efter det eksisterende lån på kr. 6.624.980 (2015-tal) i prioritetsrækken og realkreditinstituttet har vurderet, at kommunal garanti er en nødvendighed, da det samlede lånebeløb vil overstige 60% af vurderingen af ejendommen. Kommunen garanterer ikke for andre lån i afdelingen.

Boligselskabet egne forhold

Afdelingen vil med konverteringen opnå en besparelse, men eftersom børnehaven lejes ud til kommune og omkostningerne derved dækkes, vil den eneste opnåede effekt være at konsolidere samarbejdet med kommunen.

Kommunens interne forhold

Eftersom det er kommunen der lejer børnehaven af boligselskabet, vil den årlige besparelse betyde, at huslejen som kommunen betaler, vil kunne nedsættes med kr. 67.000 om året.

Afdelingens andet realkreditlån konverteres ligeledes. Dette vil medføre en årlig besparelse på ydelser kr. 55.000. Denne konvertering behandles af administrationen. Kommunens husleje vil blive nedsat med 24.000. I alt vil huslejen for kommunen årlig blive nedsat med på kr. 93.984, en nedsættelse på 10,7 %, hvis denne konvertering godkendes.

Kommunen har tillige forpligtet sig til at leje børnehaven i de næste 15 år, hvilket svarer til lånets løbetid. Så medmindre kommunen ønsker at afbryde denne lejeaftale inden aftalens udløb, vil der ikke være nogen risiko i forbindelse med garantien for lånet.

Retligt grundlag

Optagelse af lån i afdelingen mod pant i afdelingen skal godkendes af kommunen, jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.

Det fremgår af gældende styrelsesvedtægt, vedtaget af Byrådet den 29. juni 2015, at kompetencen omkring godkendelse af lånekonverteringer ligger ved Økonomiudvalget.

Byrådet kan stille kommunal garanti for lån til støttet byggeri, jf. almenboliglovens § 118 og 127.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge ikke at godkende 100 % kommunal garanti. Det vurderes dog, at der ikke vil kunne ske en konvertering hvis ikke garantien godkendes.

Vurdering

Uddannelsesdirektøren anbefaler, at det ansøgte imødekommes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Konvertering af banklånet til realkreditlån samt det allerede konverterede realkreditlån vil betyd,e at kommunens udgifter til husleje for daginstitutionen Østervang, stednr. 514021, vil falde med 0,094 mio. kr. om året fra 2017 og overslagsårene.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift	06.03		-94	-94	-94
Anlæg
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen			94	94	94

Konsekvenser for andre udvalg

Budget til huslejeudgifter til daginstitutionen Østervang hører under Ejendomsservice på politikområde 06.03, og derfor vil Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalgets driftsbudget blive reduceret med 0,094 mio. kr. i 2017 og overslagsårene.

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget godkender konvertering af banklån til realkreditlån med maksimalt kr. 883.000

2. at Byrådet meddeler 100 % kommunal garanti

3. at Byrådet godkender reduktion af bygningsbudgettet for Daginstitutionen Østervang med 0,094 mio. kr. i 2017 og overslagsårene

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

At 1 til 3 anbefales til Byrådet.

Bilag

Ansøgning

Driftsbudget 2017 version 2

20. Forslag til lokalplan 1137 - Nyt oplevelses- & videncenter Trelleborg med tilhørende miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2013-97296 Dok.nr.: 330-2016-354184 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til lokalplan 1137 – Nyt oplevelses- & videncenter Trelleborg med tilhørende miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Baggrund

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 6. oktober 2014 at igangsætte opstart af planlægning for et nyt oplevelses- og videncenter ved Trelleborg. Der har efterfølgende i efteråret 2015 været afholdt en indbudt projektkonkurrence. Vinderen blev annonceret i januar 2016, og vinderforslaget danner grundlag for det vedhæftede lokalplanforslag med tilhørende miljøscreening. Den gældende lokalplan 174 for området kan ikke rumme et nyt projekt og vil blive aflyst ved endelig vedtagelse af lokalplan 1137.

Forslag til lokalplan 1137 muliggør, at der kan opføres et nyt oplevelses- & videncenter med udnyttelig tagetage i det nordøstlige hjørne af lokalplanområdet, hvorfra der vil være udsigt til fortidsmindet Trelleborg. Området vejbetjenes fra Trelleborg Alle, og der anlægges omkring 200 parkeringspladser med mulighed for bufferzone ved spidsbelastninger. Planlægningen respekterer de mange beskyttelseshensyn, hvad angår natur- og kulturværdier. Ved opførelse af nyt oplevelses- & videncenter vil eksisterende museum blive nedrevet.

Det vurderes, at realisering af lokalplanen ikke vil påvirke miljøet væsentligt, hvilket fremgår af miljøvurderingsscreeningen, hvorfor der ikke er udarbejdet en miljøvurdering.

Der er ikke foreslået datoer for borgermøde i forbindelse med offentlighedsfasen, da det skal koordineres med et møde vedrørende de arkæologiske forundersøgelser, der endnu ikke er fastlagt. Borgermødet, der både informerer om de arkæologiske forundersøgelser og lokalplanen, forventes afholdt primo oktober 2016.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1137 – Nyt oplevelses- & videncenter Trelleborg med tilhørende miljøscreening og sende forslaget i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste Forslag til lokalplan 1137 – Nyt oplevelses- & videncenter Trelleborg med tilhørende miljøscreening. Dette vil betyde, at der ikke vil kunne opføres et nyt oplevelses- & videncenter Trelleborg som ønsket. Lokalplan 174 vil således stadig være gældende for området.

Vurdering

Byrådet bevilgede den 10. oktober 2011 25 mio. kr. til udvikling/anlæg af nyt oplevelses- & videncenter ved Trelleborg, da det nuværende museum er vokset ud af sine rammer. Efterfølgende har byrådet den 27. maj 2013 godkendt prospekt, tidsplan og driftsbudget med henblik på fondsdialog og indledning til projektkonkurrence. I forlængelse af annoncering af vinderen af projektkonkurrencen er der nu udarbejdet en lokalplan, der skal danne plangrundlaget for etableringen af nyt oplevelses- & videncenter ved Trelleborg.

På baggrund af ovenstående anbefaler Center for Teknik og Miljø, at Forslag til lokalplan 1137 – Nyt oplevelses- & videncenter med tilhørende miljøscreening vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at Forslag til lokalplan 1137 – Nyt oplevelses- & videncenter Trelleborg vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2. at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. august 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

At 1 til 2 anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Lokalplan 1137 - Oplevelses- & videncenter Trelleborg.pdf

21. Forslag til lokalplan 1152 - Boliger på kasernegrunden, Slagelse - samt Kommuneplantillæg nr. 30 og Miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2015-19446 Dok.nr.: 330-2016-392442 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til lokalplan 1152 – Boliger på kasernegrunden, Slagelse – samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 30 til Kommuneplan 2013 og Miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Baggrund

Lokalplanen er igangsat på anmodning af bygherre, der ønsker at udvikle arealet til boligformål. Lokalplanen giver mulighed for at etablere ca. 150 etageboliger alt efter, hvilken tæthed der vælges, når delprojekterne igangsættes.

Den 7. april 2015 fremlagde bygherre første gang projektet for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, og her besluttede udvalget, at der skulle indkaldes til idéer og forslag i en foroffentlighedsfase, inden der blev taget stilling til selve lokalplananmodningen. Der blev derfor holdt en forudgående offentlig høring i perioden fra den 1. september 2015 til den 16. oktober 2015.

Som følge af høringssvarene modtaget under høringen, besluttede Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget på sit møde den 1. december 2015 at igangsætte lokalplanlægningen med følgende tiltag i lokalplanforslaget og kommuneplantillægget:

· Mulighed for 1-3 etager. Placering og antal af bygninger i 3 etager er begrænset til den centrale del af lokalplanområdet, som ikke grænser op til eksisterende boligområder

· Bevaring af eksisterende beplantningsbælte mod naboområder

· Området opkobles på eksisterende stisystem

Der er nu udarbejdet et Forslag til lokalplan 1152 – Boliger på kasernegrunden, med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 30 (vedlagt som bilag). Lokalplanen fastlægger rammer for udstykning, bebyggelsesprocent, parkering, vejadgang, højder og valg af materialer. Lokalplanen for området skal sikre arkitektonisk kvalitet og sammenhæng i området. Vejadgangen til området sker fra Rosenkildevej.

Det vurderes, at den planlagte anvendelse til boligområde ikke vil påvirke miljøet væsentligt, hvilket ligeledes fremgår af miljøscreeningsrapporten, som fremgår af bilaget.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23 c.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1152 – Boliger på kasernegrunden, Slagelse – med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 30 til Slagelse Kommuneplan 2013 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at nogle af bygningerne fortsat vil blive anvendt til autoværksted.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Der er mulighed for at afholde borgermøde i forbindelse med den offentlige høring.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at Forslag til lokalplan 1152 – Boliger på kasernegrunden, Slagelse – med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 30 til Slagelse Kommuneplan 2013 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

Det anbefales, at der afholdes et borgermøde. Det foreslås, at borgermødet afholdes på Slagelse Bibliotek enten den 22. september eller 11. oktober 2016 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at Forslag til lokalplan 1152 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 30 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2. at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,

3. at der afholdes borgermøde enten den 22. september eller 11. oktober 2016 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00,

4. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. august 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Flemming Erichsen (A), Ali Yavuz (A) og Steen Olsen (A) fastholder tidligere ønske om, at der max. må bygges i 2 etager.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.

Lis Tribler (A) og Niels O. Pedersen (A) fastholder tidligere ønske om, at der max. må bygges i 2 etager.

Bilag

Lokalplan 1152 - Boliger på kasernegrunden - med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 30 og Miljøvurderingsscreening.pdf

22. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1131 - Dagligvarebutik på Skovvejen, Slagelse - samt Kommuneplantillæg nr. 12 til Slagelse Kommuneplan 2013 (B)

Sagsnr.: 330-2014-50617 Dok.nr.: 330-2016-366122 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1131 – Dagligvarebutik på Skovvejen, Slagelse – med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 12 til Slagelse Kommuneplan 2013 skal vedtages endeligt.

Baggrund

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 11. august 2014 igangsætning af lokalplan for en ny dagligvarebutik på Skovvejen 48 i Slagelse.

Lokalplanen giver mulighed for at etablere en dagligvarebutik, der tjener det lokale opland i Slagelse Sydøst. En del af ejendommen anvendes til fitnesscenter, mens en tidligere badmintonhal henligger uden anvendelse. Lokalplanen forudsætter, at badmintonhallen fjernes i forbindelse med etablering af ny bebyggelse.

Lokalplanen har været i offentlig høring fra den 29. april til den 24. juni 2016. I forbindelse med offentlighedsfasen har Slagelse Kommune modtaget 3 høringssvar. Første høringssvar er fra Politiet, der gør opmærksom på gældende vejlovgivning. Anden høringssvar er fra en nabo, der glæder sig til en ny butik, men hun ønsker ikke, at Skovvejen skal forvandle sig til en meget trafikeret vej. Tredje høringssvar er fra en borger, der ikke mener, at der er behov for flere nye discountbutikker i Slagelse by. Høringssvarene er behandlet i vedlagte hvidbog. Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lokalplanen.

Administrationen er blevet opmærksom på, at der i lokalplanen mangler en bestemmelse, der sikrer de lette trafikanter direkte adgang til butiksindgangen ad markeret gangareal. Denne bestemmelse er nu tilføjet som § 5.9 i lokalplanen og lyder således:

”5.9 Gangareal

Der skal etableres en gangsti eller et gangareal, der fører fra Skovvejen til indgangen samt fra Ingemannsvej til indgangen. Gangarealer skal være anlagt med markant taktil adskillelse fra andre trafikformer.”

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Handlemuligheder

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1131 og Kommuneplantillæg nr. 12 med den foreslåede ændring. Derved skabes plangrundlaget for en ny dagligvarebutik på Skovvejen i Slagelse.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1131 og Kommuneplantillæg nr. 12 endeligt. Derved vil den påtænkte dagligvarebutik på ejendommen ikke kunne opføres.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at Byrådet vedtager Lokalplan 1131 – Dagligvarebutik på Skovvejen, Slagelse – med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 12 endeligt med den foreslåede ændring. En vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget vil skabe det fornødne plangrundlag, som muliggør en ny udnyttelse af ejendommen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at Lokalplan 1131 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 12 vedtages endeligt med den foreslåede ændring,

2. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. august 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

At 1 anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Lokalplan 1131 - Dagligvarebutik på Skovvejen, Slagelse - Kommuneplantillæg nr. 12.pdf

Hvidbog, Lokalplan 1131 - Dagligvarebutik på Skovvejen, Slagelse - samt Kommuneplantillæg nr. 12.pdf

23. Endelig vedtagelse af lokalplan 1154, Boliger på Sverigesvej, Slagelse samt kommuneplantillæg nr. 32 til Kommuneplan 2013 (B)

Sagsnr.: 330-2015-48699 Dok.nr.: 330-2016-358726 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om forslag til lokalplan 1154 og kommuneplantillæg nr. 32 skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen.

Baggrund

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede at igangsætte udarbejdelse af lokalplan for området på møde den 10. august 2015.

Lokalplanen har til formål at muliggøre en omdannelse af det kommunalt ejede areal, hvor den oprindelige Hellig Anders Skole fra 1966 ligger mellem Sverigesvej og Skovvejen, til boligområde. Da arealet er udlagt til offentligt formål er der også udarbejdet et tillæg til Slagelse Kommuneplan 2013.

Baggrunden er, at Hellig Anders Skolen er forurenet. Der er konstateret PCB i indeklimaet på ejendommen, og en gennemgang af bygningerne har vist, at de med fordel kan tages ud af drift og rives ned. Center for Kommunale Ejendomme har anmodet om udarbejdelse af lokalplanen med henblik på, at ejendommen efterfølgende kan udstykkes og frasælges til boligformål.

Bebyggelsen kan opføres i form af ca. 35 rækkehuse og dobbelthuse i 1 til 2 etager med en variation i den arkitektoniske udformning i såvel materialer, taghældninger og farver. Arealet, som vejbetjenes fra Sverigesvej, støder mod øst og nord direkte op mod 2 større grønne rekreative parkområder, som indgår i lokalplanområdet. De grønne områder friholdes i store træk for bebyggelse, men nytænkes aktivt ind i den ny lokalplan for området. Planen har således også til formål at sammenbinde eksisterende parkområde, så det indgår i en naturlig og harmonisk sammenhæng med det ny boligområde.

Lokalplanforslag 1154 og forslag til kommuneplantillæg nr. 32 har været i offentlig høring fra den 29. april til den 24. juni 2016, og der har været afholdt borgermøde om planen den 8. juni. Der er modtaget i alt 2 høringssvar.

Høringssvarene til lokalplanforslaget fremgår af vedlagte hvidbog. Høringssvar omhandler trafik, udformning og hastighedsdæmpning på private fællesveje, krydsning af ”Skolestien”, sikkerhedsforanstaltninger for bløde trafikanter.

I lokalplanen er med baggrund i disse indsigelser fortaget følgende ændringer:

Sidste afsnit i § 5.2 Boligveje, præciseres og ændres således:

”Boligvejen udlægges som privat fællesvej. Færdselsmæssige bestemmelser, der indvirker på vejens udnyttelse eller indretning, træffes af Vejbestyrelse/ Vejmyndighed med samtykke fra politiet. Dette bør ske med udgangspunkt i et egentligt vejprojekt, hvor relevant afmærkning for færdslen også fremgår.”

”Afgørelse om udførelse af vejanlæg, der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling, træffes ligeledes af Vejbestyrelsen/ Vejmyndigheden med samtykke fra politiet.

§ 5.5 ændres således:

”Krydsningspunktet mellem boligvej og stien mellem Skovvejen og Færøvej skal udformes, så der opnås størst mulig trafiksikkerhed med gode oversigtsforhold.”

Retligt grundlag

Lokalplanen reguleres gennem Planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1154 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 32 endeligt med de justeringer, der fremgår af hvidbogen.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage lokalplan 1154 og kommuneplantillæg nr. 32 endeligt.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at Byrådet vedtager lokalplan 1154, Boliger ved Sverigesvej i Slagelse med tilhørende kommuneplantillæg nr. 32 endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen. En vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget vil skabe det plangrundlag, som vil give udviklingsmuligheder for den tidligere skole-grund.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Et salg af del af lokalplanområdet til boligformål vil have økonomiske konsekvenser i form af indtægter.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,

1. at lokalplan 1154 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 32 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen,

2. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalg og Byråd.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. august 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Lokalplan 1154.

LP 1154 hvidbog med bemærkninger.pdf

24. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1156 - Høje Bjergby, Slots Bjergby - samt Kommuneplantillæg nr. 33 til Slagelse Kommuneplan 2013 (B)

Sagsnr.: 330-2015-21206 Dok.nr.: 330-2016-365677 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan 1156 – Høje Bjergby, Slots Bjergby – med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 33 til Slagelse Kommuneplan 2013 skal vedtages endeligt.

Baggrund

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 7. september 2015 igangsætning af lokalplan for nye boliger nord for Brovej i Slots Bjergby.

Lokalplanen giver mulighed for opførelse af 25-30 parcelhuse og fastlægger disponeringen af området, herunder placering af byggefelter, veje, stier og opholdsarealer. I lokalplanen er områdets udnyttelse disponeret med udgangspunkt i et ønske om at skabe en bebyggelse med varierende bygningshøjder, som indplaceres harmonisk i det kuperede terræn på en måde, der sikrer, at så mange boliger som muligt får glæde af udsigten mod Storebælt.

Lokalplanen har været i offentlig høring fra den 29. april til den 24. juni 2016. I forbindelse med offentlighedsfasen har Slagelse Kommune modtaget et høringssvar fra Politiet, der gør opmærksom på gældende vejlovgivning. Høringssvaret er behandlet i vedlagte hvidbog. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lokalplanen.

Administrationen er blevet opmærksom på, at der var en fejl i lokalplanens § 10, hvor der stod, at ny bebyggelse skal tilsluttes til fjernvarme. Der findes ingen varmeplan for området, hvilket betyder, at bebyggelse som udgangspunkt skal etableres med individuel opvarmning, og derfor er bestemmelsen taget ud i den endelige lokalplan.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Handlemuligheder

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1156 og Kommuneplantillæg nr. 33 med den foreslåede ændring. Derved skabes plangrundlaget for et nyt boligområde nord for Brovej i Slots Bjergby.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1156 og Kommuneplantillæg nr. 33 endeligt. Derved vil de påtænkte boliger på ejendommen ikke kunne opføres.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at Byrådet vedtager Lokalplan 1156 – Høje Bjergby, Slots Bjergby – med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 33 endeligt med den foreslåede ændring. En vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget vil skabe det fornødne plangrundlag, som muliggør en ny udnyttelse af ejendommen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at Lokalplan 1156 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 33 vedtages endeligt med den foreslåede ændring,

2. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. august 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Lokalplan 1156 - Høje Bjergby, Slots Bjergby samt Kommuneplantillæg nr. 33.pdf

Hvidbog, Lokalplan 1156 - Høje Bjergby, Slots Bjergby - samt Kommuneplantillæg nr. 33.pdf

25. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1159 Erhvervsområde ved Sørby Hovedgade - Sørby Auto samt Kommuneplantillæg nr. 34 til Kommuneplan 2013 (B)

Sagsnr.: 330-2015-75861 Dok.nr.: 330-2016-364368 Åbent

Kompetence: Byråd

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning om at vedtage lokalplan 1159 – Erhvervsområde ved Sørby Hovedgade – Sørby Auto med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 34 til Slagelse Kommuneplan 2013 endeligt.

Baggrund

Virksomheden Sørby Auto ønsker at udvide sin bygningsmasse med henblik på udstilling af biler og evt. etablering af vaskehal. Udvidelsen kan ikke rummes indenfor virksomhedens nuværende ejendom og den gældende lokalplan 20 – Blandet bolig- og erhvervsområde – Sørby Hovedgade. For at muliggøre en udvidelse, har Sørby Auto anmodet om udarbejdelse af en lokalplan, som inddrager et mindre areal på ca. 1100 m² til erhvervsformål - et areal som er udlagt til grønt område i lokalplan 20. Erhvervs-, Plan – og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 2. november 2015, at igangsætte lokalplanen for udvidelsen.

Sørby Auto har indgået aftale med Slagelse Kommune om køb af ca. 1000 m². Beslutningen om at sælge arealet blev truffet af Økonomiudvalget den 18. januar 2016. På arealet som Sørby Auto køber af Slagelse Kommune, er der i dag placeret en genbrugs-ø som skal genplaceres, der er en teknikbygning til fibernet samt et busstoppested med cykelparkering.

Byrådet besluttede på sit møde den 29. marts 2016 at fremlægge lokalplan 1159 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 34 i offentlig høring.

Lokalplanområdet udgør 3 delområder, hvor delområde 1 omfatter det eksisterende værksted med udendørsarealer og byggemulighed, delområde 2 udgør den eksisterende bolig og tilknyttede haveareal og delområde 3 udgør det eksisterende busstoppested og cykelparkering.

I forbindelse med den offentlige høring, er der modtaget 4 høringssvar, som handler om planens konsekvenser for udpegningen ”Naturnetværk Korridor”, flytning af busstoppestedet med cykelparkering samt reduktion af byggelinjen fra 5 til 3 meter mod Sørby hovedgade, udvidelse af oversigtsareal i krydset Sørby hovedgade/Ringvejen, en mindre udvidelse af byggefeltet, værdiforringelse af naboejendom som følge af ny bebyggelse, mistet udsigt og støjgener fra vaskehal. Bemærkningerne fremgår af vedlagte hvidbog. På baggrund af høringssvarene, er der foretaget følgende ændringer i lokalplanen:

· I Kommuneplantillæg nr. 34 er der indarbejdet en redegørelse i forhold til planens konsekvenser for kommuneplanens udpegning af ”Naturnetværk – korridor”.

· Der er foretaget en mindre justering af anvendelsesbestemmelsen i § 3.2 så det fremgår, at der må etableres busstoppested med cykelparkering ud til Sørby Hovedgade i delområde 2.

· Der er foretaget en udvidelse af oversigtsarealet ved krydset mellem Sørby Hovedgade og Ringvejen.

· Byggelinjen i forhold til Sørby Hovedgade er reduceret til 3 meter og byggefeltet til ny bebyggelse udvides som konsekvens heraf på kortbilagene.

· Byggefeltet i delområde 1 på kortbilagene markeret som eksisterende bebyggelse, markeres som byggefelt og udvides i begrænset omfang så det udgør en mere regulær størrelse.

Som det fremgår af andet punkt ovenfor, så handler en bemærkning om, at det eksisterende bustoppested med tilhørende cykelparkering ønskes flyttet til en placering ud for den eksisterende bolig til Sørby Auto (Sørby Hovedgade 1). Før en endelig stillingtagen til bemærkningen er der foretaget en partshøring af de berørte naboer Sørby Hovedgade 1, Sørby Hovedgade 3, Sørby Auto samt Sørbymagle og Omegns Lokalråd. Partshøringen gav ikke anledning til yderligere ændringer.

Retligt grundlag

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23 c.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Byrådet har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af planen, som en del af den endelige vedtagelse.

Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1159 og Kommuneplantillæg nr. 34 endeligt med de justeringer, der fremgår af hvidbogen. Derved skabes plangrundlaget for et erhvervsområde med mulighed for mindre håndværksvirksomheder og autoforhandlervirksomhed med tilknyttet værksted, herunder udvidelsen af virksomheden Sørby Auto.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage lokalplan 1159 og Kommuneplantillæg nr. 34 endeligt. I dette tilfælde vil ejendommen fortsat være omfattet af lokalplan 20 og der vil ikke være mulighed for væsentlige bygningsmæssige udvidelser. Arealet som Sørby Auto ønsker at købe af Slagelse Kommune vil fortsat være udlagt til grøntområde og vil ikke kunne anvendes til andet end grønt område.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø, Plan anbefaler, at Byrådet vedtager lokalplan 1159 – Erhvervsområde ved Sørby Hovedgade – Sørby Auto med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 34 endeligt med de justeringer, der fremgår af hvidbogen. En vedtagelse af lokalplanen og Kommuneplantillægget vil skabe det fornødne plangrundlag for etablering af mindre håndværksvirksomheder og autoforhandlervirksomhed med tilknyttet værksted, herunder udvidelsen af virksomheden Sørby Auto.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der forventes en salgsindtægt på ca. 125.000 kr. ved salg af ca. 1000 m² til virksomheden Sørby Auto.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at Lokalplan 1159 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 34 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.

2. at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. august 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Lokalplan 1159 Erhvervsområde ved Sørby Hovedgade - Sørby Auto samt kommuneplantillæg 34

Hvidbog for offentlig høring af lokalplan 1159 og kommuneplantillæg 34

26. Tillæg 2 til spildevandsplan Høve og Oreby (B)

Sagsnr.: 330-2015-43929 Dok.nr.: 330-2016-339598 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Det skal besluttes, om spildevandsplantillæg 2 for Høve og Oreby kan vedtages.

Baggrund

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede den 4. april 2016 at sende tillæg 2 til spildevandsplanen i fornyet offentlig høring i perioden 5. april 2016 til den 31. maj 2016.

Forslaget betyder, at der i begge landsbyer etableres decentrale minirenseanlæg. Her vil byens spildevand fra ejendomme og vejnet renses, inden det udledes til Bjerge Å. Projektet indeholder endvidere renovering af eksisterende kloaknet.

Projektet vil betyde, at man ikke - som oprindelig planlagt – gennemfører en separatkloakering og etablering af spildevandsledning til Dalmose.

Der er sendt høringsbreve ud til 59 ejendomme og Center for Teknik og Miljø har modtaget 6 høringssvar fra i alt 9 ejendomme. 4 af høringssvarene omhandler placering og drift af de beplantede filteranlæg. 2 af høringssvarene omhandler nedsivning af regnvand i Høve og 1 høringsvar omhandler placering af kloakledninger. Høringssvar fremgår af hvidbog vedlagt som bilag.

Af høringssvarene fremgår det bl.a., at 2 af naboerne til de kommende minirenseanlæg i henholdsvis Høve og Oreby har ønsket en anden placering. Det har været muligt at indgå aftale om flytning af anlægget i Høve, men det er ikke lykkes at indgå frivillig aftale om flytning af anlægget i Oreby fra den oprindelige placering på kommunalt areal til privat areal.

Derimod har SK Forsyning valgt at imødekomme naboens bekymring om lugtgener, fældning af træer og udsyn, ved at etablere et såkaldt ”fastfilm anlæg”. Her foregår al rensning under jorden, og kun dækslerne er synlige i terrænet.

Retligt grundlag

Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte at godkende, afvise eller komme med ændringer til det fremlagte tillæg 2 til spildevandsplanen.

Vurdering

Center for Teknik og Miljø anbefaler, at det vedlagte tillæg 2 til spildevandsplanen godkendes.

Forslaget er den mest miljømæssige og økonomiske optimale løsning. Spildevandet kan behandles decentralt med en relativ simpel renseløsning og med begrænset driftsudgifter i forhold til en separatkloakering.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen økonomiske eller personalemæssige konsekvenser for Slagelse Kommune.

Kloakeringen og etablering af minirenseanlæg anlægges af SK Spildevand A/S.

Der opkræves ikke tilslutningsbidrag fra allerede kloakerede ejendomme. Lodsejeren skal dog selv afholde udgifter til ledningsarbejder på egen grund samt sløjfning af eksisterende septiktanke/bundfældningstanke. De ejendomme, der har indgået aftale med SK Forsyning om at holde regnvand på egen grund kan få tilbagebetalt 40 % af tilslutningsbidraget.

Ved ny spildevandskloakering skal ejendommene betale et tilslutningsbidrag pr. boligenhed på 35.693,92 kr. inklusive moms (2016 priser). Udover tilslutningsbidraget kommer udgifter til ledningsarbejder og stikledning på egen grund.

I spildevandsplanen 2015-2018 fremgår det, at der er budgetteret med 11 mil. kr. for kloakeringen af Høve og Oreby. Ved at undlade at separatkloakere spares der ca. 4 mio. kr. Det betyder, at der nu er budgetteret med 7 mio. kr. Driftsomkostningerne forventes ikke at blive højere.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.

Indstilling

Center for Teknik og Miljø indstiller,

1. at tillæg 2 til spildevandsplanen 2015-2018 godkendes

Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 8. august 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende: Niels O. Pedersen (A)

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag - Tillæg 2 spildevand-Høve og Oreby

Hvidbog_spildevandsplanstillæg_nr_2

27. Lempelse af krav til modtageklasser og etablering af særlige undervisningstilbud til visse udenlandske børn og unge (B)

Sagsnr.: 330-2016-46003 Dok.nr.: 330-2016-461620 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Uddannelsesudvalget skal tage stilling til, om Slagelse Kommune skal anvende muligheden for at lempe kravene til modtageklasser for tosprogede elever og/eller, at arbejde på at etablere et særligt tilbud til visse udenlandske børn og unge - og indstille til godkendelse i Byrådet.

Baggrund

Det øgede antal flygtninge har sat kommunernes integrationsindsats under pres. Derfor har regeringen og KL indgået en topartsaftale om rammerne for kommunernes arbejde med integration af flygtninge. Aftalen omfatter hele integrationsindsatsen fra daginstitution og skole til bolig og job.

På skoleområdet kan Byrådet nu beslutte, at lempe kravene til modtageklasser pr. 1. august 2016.

Det betyder, at klasseloftet for modtagelsesklasser kan hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt (og op til 18, hvis eleverne har overvejende samme sproglige baggrund). Desuden kan klassespændet hæves fra tre klassetrin til højest fem, hvis eleverne overvejende har samme sproglige- og læringsmæssige baggrunde.

Herudover kan Byrådet beslutte, at etablere et særligt tilbud til visse udenlandske børn og unge, som alternativ eller supplement til modtageklasser. Det særlige tilbud vil skulle oprettes som et fritstående tilbud uden for rammerne af folkeskoleloven. Loven om særlige tilbud ophæves automatisk den 31. juli 2021.

Den ændrede lovgivning understøtter ikke umiddelbart et videre arbejde med direkte udslusning af flygtninge i almenklasserne. Center for Uddannelse har vurderet, at der med udgangspunkt i Slagelse Kommunes model for modtageklasser, ikke er hverken pædagogisk faglige eller økonomiske incitamenter for at arbejde videre med denne model.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog (BEK nr. 1053 af 19/06/2016).

Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge (Lov nr. 614 af 08/06/2016).

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Beslutte, at Slagelse Kommune kan anvende muligheden for at lempe kravene til modtageklasserne.

2. Beslutte, at Slagelse Kommune ikke kan anvende muligheden for at lempe kravene til modtageklasserne.

a. Beslutte, at Slagelse Kommune skal arbejde på at etablere et særligt undervisningstilbud til visse udenlandske børn og unge

b. Beslutte, at Slagelse kommune ikke skal arbejde på at etablere et særligt undervisningstilbud til visse udenlandske børn og unge.

Vurdering

Center for Uddannelse vurderer, at Slagelse Kommune bør anvende muligheden for at lempe kravene til modtageklasser for tosprogede elever. Det vil betyde, at der skal oprettes færre modtageklasser, og dermed vil der være færre udgifter på området.

Center for Uddannelse vurderer, at Slagelse Kommune ikke bør anvende muligheden for at etablere et særligt tilbud til visse udenlandske børn og unge. Det særlige tilbud vil være et segregeret tilbud uden for folkeskolelovens rammer og kan betyde, at forudsætningerne for at inkludere eleverne bliver forringet. Der er bedre forudsætninger for at inkludere eleverne i modtageklasserne, da undervisningen foregår inden for rammerne af folkeskoleloven, og dele af undervisningen kan foregå i folkeskolens almenklasser.

Desuden vurderer Center for Uddannelse, at etablering af et sådant tilbudt kan blive dyrere at drive, end de eksisterende modtageklasser.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det forventes, at Slagelse Kommune vil modtage yderligere 40 børn i skolealderen i 2016. Vi har p.t. 13 modtageklasser. Hvis Byrådet beslutter at anvende muligheden for at lempe kravene til modtageklasserne, forventer Center for Uddannelse, at de eksisterende modtageklasser kan rumme de 40 nye børn.

Det koster kr. 591.162 pr. år for hver oprettet modtageklasse.

En økonomisk beregning ved etablering af et særligt tilbud til visse udenlandske børn og unge vil kræve en nærmere analyse. I så fald ville Byrådet skulle fastlægge mål og rammer for det særlige tilbud, herunder bevillinger og økonomiske rammer, tilbuddets omfang med hensyn til klassetrin, elevtal, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, undervisning i fritiden, antal skoledage og rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal og skoledagens længde.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Uddannelseschefen indstiller,

1. at Slagelse Kommune anvender muligheden for at lempe kravene til modtageklasserne.

2. at Slagelse Kommune ikke anvender muligheden for at etablere et særligt tilbud om grundskoleundervisning uden for folkeskoleloven til visse udenlandske børn.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 8. august 2016:

Fraværende: Pernille Ivalo Frandsen (V)

Venstre anbefaler første "at".

Tonny Borgstrøm (udenfor partier) anbefaler første "at".

Socialistisk Folkeparti (F) kan ikke anbefale første "at", idet (F) er imod at lempe på kravene for modtageklasser, da det på længere sigt er en dårlig investering og kan medføre ringe integration.

Socialdemokratiet kan ikke anbefale første "at".

Første "at" kan således ikke anbefales overfor Byrådet.

Tonny Borgstrøm (udenfor partier) begærer herefter sagen i Byrådet.

Uddannelsesudvalget anbefaler samlet andet "at".

Administrative bemærkninger:

Som supplement til sagen, skal det oplyses, at det får økonomiske konsekvenser, der rækker ud over de nuværende budgetterede rammer for skoleområdet i 2016 og 2017, hvis muligheden for en lempelse af kravene til modtageklasser ikke benyttes.

Kan vi ikke øge antallet af elever i klasserne og øge aldersspændet, vil vi antageligt være nødsagede til at oprette 2-3 ekstra modtageklasser i løbet af resten af 2016. En modtageklasse koster med fuld årsvirkning 591.162 kr.

Disse klasser ville næppe kunne placeres på de skoler, der har modtageklasser på nuværende tidspunkt. Vi ville derfor skulle opbygge den faglige ekspertise på en ny skole, med deraf følgende ekstraomkostninger ud over de direkte omkostninger til undervisning.

Ved at lempe kravene til modtageklasserne, vil vi med stor sandsynlighed ville kunne rumme de tilkomne flygtninge i de nuværende klasser på de skoler, der allerede på nuværende tidspunkt har modtageklasser.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

At 1 og 2 anbefales til Byrådets godkendelse.

Lis Tribler (A) og Niels O Pedersen (A) kunne ikke anbefale At 1.

28. Navneændring af Havrebjerg Heldagsskole (B)

Sagsnr.: 330-2016-39299 Dok.nr.: 330-2016-307150 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Uddannelsesudvalget skal tage stilling til, om Havrebjerg Heldagsskole skal skifte navn til Slagelse Heldagsskole, og indstille til godkendelse i Byrådet.

Baggrund

Skolelederen på Havrebjerg Heldagsskole har ansøgt om, på vegne af skolebestyrelsen, at skolen skifter navn til Slagelse Heldagsskole.

Da Attekærgård Heldagsskole og Havrebjerg Heldagsskole blev sammenlagt 1. januar 2014, drøftede skolebestyrelsen et navneskift, men har afventet i forhold til endelig afklaring og tidspunkt for skolens udflytning til den tidligere Nørrevangsskole. Heldagsskolens flytning er nu en realitet pr. 1. august 2016.

Hvis ansøgningen godkendes, kan et navneskift ske pr. 1. september 2016.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Center for Uddannelse ser, at Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. at godkende skolebestyrelsens ansøgning om at ændre navnet på Havrebjerg Heldagsskole til Slagelse Heldagsskole

2. at beslutte et andet navn til Havrebjerg Heldagsskole

3. at give afslag på ansøgning om navneændring, så skolen fortsat hedder Havrebjerg Heldagsskole

Vurdering

Center for Uddannelse vurderer, at et navneskift er en logisk konsekvens af, at Havrebjerg Heldagsskole ikke længere vil være fysisk placeret i Havrebjerg.

Heldagsskolen har været den eneste selvstændige heldagsskole i kommunen siden 2014, hvilket navnet Slagelse Heldagsskole vil indikere.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Uddannelseschefen indstiller,

1. at Havrebjerg Heldagsskole skifter navn til Slagelse Heldagsskole pr. 1. september 2016.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 8. august 2016:

Fraværende: Pernille Ivalo Frandsen (V)

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

Anbefales til Byrådets godkendelse.

29. Investering i solceller (B)

Sagsnr.: 330-2015-78989 Dok.nr.: 330-2016-370409 Åbent

Kompetence: Landdistrikt-, Teknik- og Ejendomsudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal med baggrund i den nye screening beslutte, om der fortsat skal arbejdes videre med etablering af solceller, og i givet fald udbygningstakten.

Baggrund

Udvalget besluttede den 2. maj 2016, at der arbejdes videre med projekterne, med udgangspunkt i de mest økonomisk fordelagtige projekter.

Retligt grundlag

Det er ikke muligt at etablere solceller på eksisterende bygninger, uden at der dannes et separat selskab til driften. Undtaget for dette er dog større ombygninger, hvor solcelleanlægget indgår i en energiramme.

Handlemuligheder

Udvalget kan beslutte at igangsætte de mest rentable anlæg i første omgang, udskyde beslutningen, eller etablere alle anlæg nu.

Vurdering

Center for Kommunale Ejendomme har arbejdet videre med screening af hvilke kommunale ejendomme, hvor et solcelleanlæg kunne være relevante. I vedlagte bilag er oplyst, hvilke tage der er egnede til anlæg, samt etableringsomkostninger og tilbagebetalingstid. Der er nu 14 mulige anlæg med på listen. De 14 anlæg kan etableres for ca. 4,7 mio. kr. Med en estimeret rente på 0,25% ligger tilbagebetalingstiden på 17 år med nuværende PSO-afgift, og på 21 år, hvis denne fjernes. En samlet etablering giver en Co2 reduktion på 143 ton Co2 svarende til en reduktion 2,4%. DN er ophørt med at arbejde med klimakommuner.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ikke afsat budget til etablering af solcelleanlæg, så etablering af nye anlæg vil kun kunne ske ved en tillægsbevilling eller som en del af en budgetproces. Anlæggene kan lånefinansieres.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift
Anlæg		4.700
Afledt drift			-289	-324	-322
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen væsentlige konsekvenser.

Indstilling

Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at udvalget tager stilling til, hvorvidt der skal arbejdes videre med etablering af solceller på eksisterende bygninger, og i hvilket omfang, da den udvidede screening peger på en dårligere forrentning end først antaget.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:

Fraværende:

Der arbejdes videre med etablering af solceller. Det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at der arbejdes videre med de 14 projekter.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag 1 - Rentabilitet af solcelleinvestering 2016.pdf

Bilag 2 - Screening af bygninger.pdf

30. Nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. til og fra øerne (B)

Sagsnr.: 330-2015-1543 Dok.nr.: 330-2016-438908 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Med bekendtgørelse fra Social- og Indenrigsministeriet om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. til og fra øerne, gældende fra 1. august 2016, skal Byrådet godkende takstnedsættelsen samt give tillægsbevilling til dækning af indtægtstabet.

Baggrund

Folketinget har besluttet at yde kommuner med færgetransport til visse øer et årligt tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. til og fra øer. Tilskuddet skal anvendes til at nedsætte færgetaksterne for biler, passagerer mv. i perioden 16. marts til 30. november, svarende til et årligt tilskud på 502.000 kr. for Slagelse Kommune.

Bekendtgørelsen er gældende fra 1. august 2016 og Slagelse Kommune vil i 2016 modtage et tilskud på 261.000 kr.

Tilskuddet kan kun anvendes til nedsættelse af færgetaksterne og kommunerne skal årligt redegøre overfor ministeriet, at tilskuddet er anvendt til formålet. I modsat fald vil ministeriet kunne foretage en negativ regulering af tilskuddet overfor kommunerne.

I det vedlagte forslag (bilag 1) til nedsættelse af færgetaksterne i 2016 indgår også anvendelse af et mindreforbrug på ca. 300.000 kr. fra 2015, som Slagelse Kommune havde i forbindelse med et tilsvarende tilskud til færgetakster for godstransporten. Dermed bliver disse overskydende midler også anvendt til gavn for færgetransporten til og fra øerne.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse nr. 1057 af 29. juni 2016 fra Social- og Indenrigsministeriet om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. til og fra visse øer.

Handlemuligheder

I henhold til bekendtgørelsen er de nedsatte takster gældende til og med 30. november. Pr. 1. december vil det derfor være de nuværende takster, der igen er gældende.

Vurdering

Centerchef for Teknik og Miljø anbefaler, at taksterne godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Mindreindtægt som følge af lovbekendtgørelsen modsvares af øget tilskud fra Social- og Indenrigsministeriet. Færgedriften bør i 2016 kompenseres med en tillægsbevilling svarende til det modtagne tilskud på 261.000 kr. Tilskud og bevilling vil være indarbejdet i det kommende budgetforslag 2017-20.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift	6.2	261
Anlæg
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen	Generelle tilskud	-261

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at færgetaksterne jævnfør bilag 1 gældende pr. 1. september 2016 godkendes,

2. at der meddeles tillægsbevilling på 0,261 mio. kr. i 2016, til færgedriften under politikområde 6.2,

3. at tillægsbevillingen finansieres af kassen via de generelle tilskud og udligning,

4. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Der ønskes høringssvar fra Ø-udvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

At 1 til 3 anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag 1 - Nye takster til færgerne pr. 1-9-2016.pdf

Høringssvar fra Ø-udvalget i forbindelse med nedsættelse af færgetakster.docx

31. Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - Nedrivning af Hunsballebygningen (B)

Sagsnr.: 330-2016-34850 Dok.nr.: 330-2016-290018 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Det udarbejdede anlægsregnskab for nedrivning af Hunsballebygningen, stednr. 013450 søges godkendt. Regnskabet indgår herefter i en samlet anlægsoversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd.

Baggrund

Projektet bestod i nedrivning og bortskaffelse af den tidligere Hunsballebygning.

(1.000 kr.)

Bevilling 2.457 kr.

Afholdt udgift 2.485 kr.

Afvigelse (merforbrug) 28 kr.

En specifikation på forbruget på anlægget er vedlagt sagen i bilag.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune foreskriver, at der skal aflægges anlægsregnskab.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det anbefales, at anlægsregnskabet godkendes og sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet. Merforbruget dækkes af Center for Kommunale Ejendomme, drift af Hunsballe under Ejendomsservice.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I henhold til regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune skal en overskridelse af en anlægsbevilling finansieres inden for fagudvalgets egen budgetramme 1 (løn samt øvrige driftsudgifter/-indtægter). Mindreudgift tilføres kassebeholdningen.

Anlægsprojektet Nedrivning af Hunsballebygningen henhører under Økonomiudvalget, men da det er Kommunale Ejendomme, som har stået for nedrivningen, er det deres udgiftsbudget, overskridelsen skal finansieres af.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift, Ejd. service	06.03	-28
Anlæg, 013450	01.05	28
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Økonomiudvalgets anlægsramme vil blive forøget med 0,028 mio. kr. i 2016,

Indstilling

Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at anlægsregnskabet for nedrivning af Hunsballebygningen, stednr. 013450 godkendes,

2. at merforbruget finansieres af Ejendomsservice, drift af Hunsballe, stednr. 013029,

3. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalg og Byråd.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

Bilag - Anlægsregn 013450 Nedrivning af Hunsballebygningen .pdf

32. Godkendelse af Rammeaftalen 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2016-25109 Dok.nr.: 330-2016-363709 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning om godkendelse af Rammeaftalen for 2017.

Baggrund

De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal årligt senest den 15. oktober 2016 indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde.

Rammeaftalen består af to dele – en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel). Rammeaftalen og et resumé er vedlagt som bilag.

Udviklingsstrategien

Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud samt fokusområder.

Der skal indgå et samlet skøn for behov for regulering i antallet af tilbud samt områder, der skal arbejdes med i det pågældende år.

Kapacitetsbehov

Det generelle billede i forhold til kommunernes tilbagemeldinger er, at der på kapacitetssiden overordnet opleves balance mellem udbud og efterspørgsel, og kommunerne oplever sammenhæng mellem behov og udbudte tilbud, men at der er områder og målgrupper, som man bør være opmærksom på.

I forhold til kommunernes forventninger til ændringer i efterspørgsel og udbud er billedet, at der inden for børne- og ungeområdet efterspørges flere plejefamilier, inden for voksenhandicapområdet forventes flere senhjerne-skadede borgere og et ønske om flere § 107 tilbud, mens der på herberg/forsorgshjemsområdet forventes mangel på pladser.

Følgende initiativer er igangsat:

– Socialtilsynet er inviteret til samarbejde om rekruttering af plejefamilier

– Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse om behovet for pladser på hjerneskadeområdet i 2016

– Hjemløshed/socialt udsatte er fokusområde i 2017, men forventes pga. tilbagemeldingerne startet i 2016.

Spørgsmålet om kapacitet, efterspørgsel og udviklingstendenser på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger koordineres på tværs af de fem rammeaftaler og indgår med en fælles tekst i de fem udviklingsstrategier.

Fokusområder

Med udviklingsstrategien aftales fokusområder, som kommunerne arbejder med i det pågældende år. Udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner og Region Sjælland var i april 2016 samlet til et temamøde, hvor fokusområder 2017 blev drøftet. Brugerrepræsentanterne fra det regionale dialogforum var ligeledes repræsenteret.

Udover en evt. central udmelding fra Socialstyrelsen den 1/11-2016, som man ville skulle arbejde med i 2017, drøftede man andre mulige fokusområder. Der var opbakning til, at følgende er fokusområder i 2017:

1) Evt. central udmelding fra Socialstyrelsen 1/11-2016

2) Kommunikationsområdet – fortsat fra 2016

3) Økonomi – fortsat fra 2016

4) Hjemløshed/socialt udsatte - ny

5) Psykiatriområdet - Bedre kvalitet i støtten til borgere i grænseområdet mellem psykiatri-, socialpsykiatrisk- og misbrugsområdet og som har voldelig risikoadfærd - ny

6) Proces for fornyet politisk grundlag for rammeaftale 2018 - ny

Styringsaftalen

Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Som udgangspunkt er tilbud inden for de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud.

Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser.

Jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal kommuner og region i forbindelse med udviklingsstrategien og styringsaftalen drøfte socialtilsyn og børnehus. I rammeaftalen indgår således en kort status for begge.

Socialstyrelsen har pr. 1/11-2015 udsendt en central udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser som afrapporteres og behandles som en del af rammeaftale 2017. Afrapporteringen indgår i rammeaftale 2017 som bilag.

Afsnittet om Grønland og Færøerne er revideret, så det opdateret beskriver de forpligtigelser, Region Sjælland har i den gældende bekendtgørelse. Der er rettet henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet med henstilling om, at give mulighed for at opfylde forsyningsforpligtigelsen med botilbud efter § 107 i serviceloven og boliger efter almenboligloven med hjælp og støtte efter §§ 83 og 85 og ikke kun med § 108 tilbud som nævnt i bekendtgørelsen.

I styringsaftalen indgår efter forslag fra Slagelse Kommune, at tællemetoden for aflastningsdøgn ved ophold på aflastningstilbud ændres til ”hoteldøgn” dvs. fra kl. 12:00 til 12:00 næste dag. Formålet med ændringen er, at dette vil skabe mere gennemsigtighed for borgeren. Ændringen gælder fra 1/1 2017.

I lighed med styringsaftale 2016 indgår en taskforceprocedure for lukningstruede tilbud - dvs. en procedure for, hvordan man samler op, hvis der opstår problemer i forhold til specialiserede tilbud som er bevaringsværdige.

I lighed med styringsaftale 2014, 2015 og 2016 indgår standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som bilag til styringsaftalen for 2017.

K17 har drøftet sagen på møde ultimo maj 2016 og anbefaler indstillingen til KKR Sjælland.

Dialogforum med deltagelse af repræsentanter fra DH har ligeledes drøftet udkast til rammeaftale. Brugerrepræsentanterne pegede i den forbindelse på, at det særligt i forhold til tilbud på kommunikationsområdet er vigtigt at have fokus på, at de nødvendige specialiserede kompetencer/tilbud er til stede.

KKR Sjælland har behandlet rammeaftalen på sit møde den 13. juni 2016 og anbefaler rammeaftalen til tiltrædelse i kommunalbestyrelserne og regionsrådet.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge ikke at godkende Rammeaftalen 2017.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Byrådet godkender Rammeaftalen 2017. Rammeaftalen 2017 anbefales godkendt af KKR og indeholder bl.a. et forslag fra Slagelse Kommune om, at ændre tællemetoden for aflastningsdøgn ved ophold på aflastningstilbud til ”hoteldøgn”.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Center for Børn og Familie.

Indstilling

Handicapchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender Rammeaftalen 2017.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 8. august 2016:

Fraværende: Pernille Ivalo Frandsen (V)

Anbefalet.

Uddannelsesudvalget anbefaler, at Borgmestrene i de 17 kommuner, får "Rammeaftalen" suppleret med aftaler omkring "social eksport".

Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 10. august 2016:

Fraværende: Helle Blak (F), Jørn-Ole Didriksen (V)

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

At 1 anbefales til Byrådets godkendelse.

Økonomiudvalget kan ikke tiltræde Uddannelsesudvalgets anbefaling om, at borgmestrene i de 17 kommuner, får "Rammeaftalen" suppleret med aftaler omkring "social eksport", idet denne problemstilling ikke har relation til rammeaftalens indhold om tilbud på det specialiserede social- og undervisningsområde. Borgmesteren afsøger baggrunden for forslaget.

Bilag

Bilag A - Rammeaftale 2017 på det specialiserede social- og undervisningsområde

Bilag B - Rammeaftale 2017 - Udviklingsstrategi og Styringsaftale til kommunerne juni 2016

Bilag C - Ledelsesresume af rammeaftale 2017 til kommunerne juni 2016

Bilag 1 - appendiks til rammeaftale 2017 revideret

Bilag 2 - rapport om borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 3 - Allonge specialundervisning i folkeskolen 2017

Bilag 4 - paragrafomr der i rammeaftale 2017 for det specialiserede socialomr de og specialundervisningsomr det

Bilag 5 -Tilbudsoversigt til rammeaftale 2017

Bilag 6 - takstaftale 2017 revideret

Bilag 7 - vejledning standardkontrakt

Bilag 8 - kontrakt voksen 2017

Bilag 9 - kontrakt børn 2017

Bilag 10 - lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger udviklingsstrategi 2017

33. Revidering af Restaurationsplanen (B)

Sagsnr.: 330-2014-89338 Dok.nr.: 330-2016-457080 Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning om hvorvidt andre end diskoteker og værtshuse kan få tilladelse til udvidet åbningstid. Byrådet skal træffe beslutning om hvorvidt tilladelse til udvidet åbningstid også generelt skal gælde for nætterne før helligdage.

Baggrund

Økonomiudvalget har anmodet Bevillingsnævnet om, at udarbejde et forslag til ændring af Restaurationsplanen til forelæggelse for Byrådet. Sagen er således til orientering for Økonomiudvalget.

Byrådet godkendte den 25. februar 2013 Restaurationsplanen for Slagelse Kommune.

Byrådet har beslutningskompetencen i forhold til godkendelse af Restaurationsplanen. Økonomiudvalget er klageinstans i forhold til afgørelser truffet i Bevillingsnævnet.

Ifølge Restaurationsplanen har praksis været, at kun diskoteker, værtshuse og et meget begrænset antal spisesteder kunne få tilladelse til udvidet åbningstid. På baggrund af en klage fra et pizzeria, har Økonomiudvalget på møde den 19. januar 2015 fremsat ønske om, at alle forretningssteder uden alkoholbevilling bør kunne få tilladelse til udvidet åbningstid.

Bevillingsnævnet afholdte den 27.august 2015 temamøde med temaet ”Udvidet åbningstid og lejlighedsvise bevillinger” med deltagelse af politiet, SSP og repræsentanter for de unge med henblik på at få belyst konsekvenserne af en lempelse af retningslinjerne for udvidet åbningstid. Herudover har Bevillingsnævnet drøftet sagen på møder i løbet af efteråret 2015. Bevillingsnævnet vurderer samlet set, at det vil kunne gavne erhvervslivet, øge konkurrencen og at det ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for nærområderne.

Bevillingsnævnet indstiller derfor, at tilladelse til udvidet åbningstid som udgangspunkt vil kunne gives til alle former for serveringssteder, herunder spisesteder uden alkoholbevilling. For Slagelse by vil tilladelse til udvidet åbningstid som udgangspunkt være afgrænset til området Skovsøgade/ Gl. Torv, som det også er tilfældet i dag. Dette skrives ind i Restaurationsplanen.

Tilladelse til udvidet åbningstid nætterne efter torsdag, fredag og lørdag

Det har været Bevillingsnævnets praksis, som udgangspunkt at begrænse tilladelse til udvidet åbningstid til nætterne efter torsdag, fredag og lørdag. Denne praksis fremgår ikke af restaurationsplanen, og bør derfor skrives ind restaurationsplanen.

Tilladelse til udvidet åbningstid før helligdage og lignende

Der har været et ønske fra restauratørerne om, at tilladelse til udvidet åbningstid også dækker nætterne før helligdage, nytårsaften og lignende – nytårsaften dog frem til kl. 07.00 – uden ansøgning. Der er tale om en række konkrete dage. Bevillingsnævnet har drøftet muligheden, og har konkluderet at tilladelser til udvidet åbningstid også bør gælde for nætterne før visse helligdage.

Bevillingsnævnet forventer ikke, at nattelivet ændres markant som følge af, at der kan holdes åbent til kl. 05.00 nætterne før helligdage. En del af de foreslåede dage vil i forvejen falde på en torsdag, fredag eller lørdag, og forretningsstederne har allerede i dag mulighed for at holde åbent til kl. 02. Samtidigt vil en udvidet åbningstid i nogle situationer kunne forhindre uro i byen, hvis gæsterne f.eks. ikke skal forlade et diskotek allerede kl. 02 en nytårsaften.

Den konkrete oversigt over hvilke dage der er omfattet foreslås udarbejdet som bilag til Restaurationsplanen. Det foreslås, at kompetencen til godkendelse af ændringer af oversigten delegeres til Bevillingsnævnet, hvis der ønskes en justering af, hvilke dage der er omfattet. Bilaget samt evt. ændringer bliver offentliggjort i dagspressen.

Sekretariatet har derudover i Restaurationsplanen foretaget mindre redaktionelle ændringer samt konsekvensændringer som følge af ændret lovgivning.

Retligt grundlag

Restaurationsloven, lbk. Nr. 135 af 180110.

Økonomiudvalget varetager ifølge kompetencedelingen den umiddelbare forvaltning af restaurationsområdet for Byrådet.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at godkende revideringen af Restaurationsplanen angående tilladelse til udvidet åbningstid til andre en diskoteker og værtshuse samt nætterne efter torsdag, fredag og lørdag.

Byrådet kan vælge at godkende muligheden for udvidet åbningstid før helligdage.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Byrådet godkender revidering af Restaurationsplanen, således at andre forretningssteder end diskoteker og værtshuse kan få tilladelse til udvidet åbningstid.

2. at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Byrådet godkender revidering af Restaurationsplanen, således at tilladelse til udvidet åbningstid som udgangspunkt alene gælder nætterne før torsdag, fredag og lørdag.

3. at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Byrådet godkender Restaurationsplanens bilag om udvidet åbningstid før helligdage.

4. at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Byrådet delegerer kompetencen til at ændre bilaget til Restaurationsplanen til Bevillingsnævnet

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:

Fraværende:

Anbefales, idet Økonomiudvalget præciserer, at området hvor der kan meddeles udvidet åbningstid i Slagelse By, ikke ændres. Endvidere anbefaler Økonomiudvalget, at Byrådet sender planen i fire ugers ekstern høring, inden ændringerne af planen vedtages.

Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:

Fraværende: Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)

Godkendt.

Administrationens bemærkninger:

Økonomiudvalget besluttede på møde den 22. februar 2016 at præcisere, at området hvor der kan meddeles tilladelse til udvidet åbningstid i Slagelse By, ikke ændres. Endvidere anbefalede Økonomiudvalget, at Byrådet sendte Restaurationsplanen i fire ugers ekstern høring, inden ændringerne af planen vedtages.

Af Restaurationsplanen fremgår det, at området hvor der kan meddeles tilladelse til udvidet åbningstid i Slagelse By, ikke ændres i forbindelse med denne revidering. Restaurationen har været i fire ugers høring. Der er ikke indkommet indsigelser, kommentarer eller bemærkninger til de foreslåede ændringer.

Indstilling

Borger- og udviklingsdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget fastholder sin anbefaling til Byrådet

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. juni 2016:

Fraværende:

Udsat med henblik på nærmere afklaring.

Administrationens bemærkninger:

Denne revision af Restaurationsplanen omhandler muligheden for, at andre forretningssteder end diskoteker og værtshuse kan holde åbent til efter kl. 02.00 (f.eks. caféer, pizzeriaer). Der er alene tale om en udvidelse af målgruppen. Der er ikke lagt op til ændring af det område, hvor der gives tilladelse til udvidet åbningstid.

På Økonomiudvalgets møde den 20. juni 2016 blev punktet udsat, da der i mellemtiden var blevet rejst spørgsmål omkring muligheden for at unge under 18 kunne opholde sig på diskoteker efter kl. 02.00

Økonomiudvalget havde på møde den 23. maj 2016 behandlet en klage fra et diskotek omkring vilkår i fornyet alkoholbevilling. Klagen vedrørte vilkåret om, at unge mellem 16 og 18 år senest skulle være ude kl. 02.00. Diskotekets tidligere alkoholbevilling havde ikke dette vilkår. Økonomiudvalget besluttede, at diskoteker generelt skulle have mulighed for at søge om tilladelse til, at unge mellem 16 og 18 år kunne opholde sig på diskotek efter kl. 02.00, og at bevillingsnævnet skulle opstille kriterier i forbindelse med tilladelserne.

Bevillingsnævnet har endnu ikke opstillet kriterier for denne type tilladelser. Der er tale om en kompleks problemstilling omkring unges ophold i byen, der samtidig skal tage hensyn til ønskerne fra politi og nabokommuner (Kredsrådet). Når sagsbehandlingen i Bevillingsnævnet omkring dette punkt er tilendebragt, skal der forventeligt ske høring af stående udvalg og evt. eksterne interessenter, inden Byrådet kan tage stilling til, om Restaurationsplanen skal ændres for så vidt angår dette punkt.

Økonomiudvalget har 2 handlemuligheder omkring godkendelse af revision af Restaurationsplanen.

Handlemulighed 1: Økonomiudvalget kan anbefale den igangværende revidering af Restaurationsplanen, at andre end diskoteker kan få tilladelse til udvidet åbningstid. Denne ændring har været i ekstern høring og der har ikke været indsigelser. Ændringen kan således få effekt hurtigt, uden at afvente en ændring af Restaurationsplanen i forhold til unges ophold på diskoteker. Dette medfører dog, at der efterfølgende vil skulle ske endnu en revision af Restaurationsplanen mht. unges ophold på diskoteker, når dette emne er færdigbehandlet.

Handlemulighed 2: Økonomiudvalget kan vælge at udsætte behandlingen af den igangværende revidering af Restaurationsplanen, omkring muligheden for at andre end diskoteker kan få tilladelse til udvidet åbningstid, indtil punktet om unges ophold på diskoteker kan medtages i revisionen. Dette vil forsinke den igangværende revision, og ændringen kan måske ikke nå at træde i kraft i denne Byrådsperiode. Fordelen vil være, at der kun sker én revision af Restaurationsplanen.

Administrationen anbefaler handlemulighed 1, således at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende den reviderede Restaurationsplan, omkring udvidet åbningstid for andre end diskoteker og værtshuse, som har været i 4 ugers offentlig høring. Derved undgås det, at der sker yderligere forsinkelse af den igangværende revideringen af Restaurationsplanen.

Indstilling

Borger- og udviklingsdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget fastholder sin anbefaling til Byrådet

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

Udsat.

Bilag

Revideret Restaurationsplan.docx

Bilag 1 til Restaurationsplanen - helligdage.docx

34. 100 % Kommunal anvisning på Motalavej (B)

Sagsnr.: 330-2016-46882 Dok.nr.: 330-2016-365744 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, om der for en 1 årig forsøgsperiode skal iværksættes 100 % kommunal anvisning til BoligKorsørs afdeling 15, 21 og 35 (boliger på Motalavej, Fasanstien og Egernsundsvej).

Baggrund

Økonomiudvalget drøftede på mødet den 20. juni 2016 100 % kommunal anvisning i BoligKorsørs afdeling 15, 21 og 35. Formålet med 100 % kommunal anvisning er via udlejningsmæssige redskaber at understøtte en hensigtsmæssig beboersammensætning i boligområdet og dermed på sigt målet om ikke at have boligområder på regeringens ghettoliste i 2025 jvnf. Byrådets godkendelse af Strategi for den almene sektor på møde den 27. juni 2016. BoligKorsør har i den løbende dialog med Slagelse Kommune opfordret til, at kommunen tager 100 % kommunal anvisning i brug.

Et af ”ghettoparametrene” er beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse. Iværksættelsen af 100 % kommunal anvisning vil kunne bidrage til at øge andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarkedet, idet Slagelse Kommune med aftalen får anvisningsretten til alle ledige boliger på Motalavej. Ved opstilling af en række kriterier, som boligerne kan anvises efter og som regulerer beboersammensætningen i forhold til at øge andelen af beboere, der er tilknyttet arbejdsmarkedet eller under uddannelse (bilag 1: Forslag til kriterier for anvisning af boliger til BoligKorsørs afdeling 15, 21 og 35), forventes det at andelen vil øges. Bilag 2 redegør for kriterierne for ghettolisten samt en status for Motalavej på 4 af kriterierne (bilag 2: Kriterier for ghettolisten og status for Motalavej)

Slagelse Kommune vil skulle varetage den administrative del af udlejningen, hvorfor en opnormering med 1/3 årsværk i den enhed, som skal løse opgaven (Center for kultur, Fritid og Borgerservice/ Rådgivning og Udbetaling) forventes nødvendig.

Med en aftale om 100 % kommunal anvisning, accepterer Slagelse Kommune ligeledes, at huslejen på eventuelle ledige lejemål dækkes af Slagelse Kommune. En gennemført beregning for 2015 på økonomiske konsekvenser (drøftet på mødet i Økonomiudvalget den 20. juni 2016) viser, at en række af de udgifter kommunen antages at få i forbindelse med en ureguleret indflytning er finansieret via tilskud gennem den generelle udligningsordning. Samme beregning viser, at kommunen i 2015 ville have haft merudgifter på 3.194.733 mio. kr. grundet forpligtelsen til at betale for ledige lejemål (tomgangslejen), se tabel her under:

Tomgangsøkonomien

Tomgang (2015)……………………………………………………………….1.723.867 kr.

Merudgift til tomgang……………………………………………………….1.470.866 kr.

I alt………………………………………………………………..3.194.733 kr.

Jvnf. Strategi for den almene sektor er målsætningen for Motalavej ligeledes en reduktion af antallet af boliger. Afdeling 15 er i gang med en reduktion på 106 boliger, mens BoligKorsør har en fysisk helhedsplan for afdeling 21 på vej ligeledes med reduktion på 88 boliger til beslutning i deres repræsentantskab 24. august 2016 og forventeligt på vej til beslutning i Byrådet i september 2016. På sigt vil også afdeling 35 forventes omfattet af en fysisk helhedsplan med bl.a. reduktion af antal boliger som et mål.

Retligt grundlag

I henhold til almenboliglovens § 59 stk. 2. har kommuner mulighed for at beslutte, at der til en eller flere afdelinger i en boligforening indføres 100 % kommunal anvisning.

Handlemuligheder

1. Iværksættelse af 100 % kommunal anvisning for en 1 årig forsøgsperiode (hele 2017) i BoligKorsørs afdeling 15, 21 og 35 med de i bilag 1 beskrevne anvisningskriterier. Opnormering med 1/3 årsværk til administration af anvisning (Center for kultur, Fritid og Borgerservice/ Rådgivning og Udbetaling). Med en beslutning vil Slagelse Kommune påføres en ekstra udgift til tomgangsøkonomien, som i 2015 blev anslået til at beløbe sig til 3.194.733 kr.

2. Undlade iværksættelse af 100 % kommunal anvisning, og fortsætte indsatsen med de øvrige udlejningsmæssige redskaber (fleksibel udlejning) samt øvrige initiativer (kommunale såvel som boligsociale) at arbejde for en ændret beboersammensætning i området.

Vurdering

Administrationen anbefaler at løsningsmodel 1 vælges. Dette begrundes med at målsætningen om, at Motalavej i 2025 ikke skal figurere på regeringens ghettoliste, er meget ambitiøs og derfor tilskriver, at der arbejdes med alle de mulige indsatser lovgivning stiller til rådighed. Ligeledes er de udlejningsmæssige redskaber ”hurtigtvirkende” og kan være med til at give resultater på den kortere bane, og understøtte de fysiske forandringer af boligmassen, som på den lange bane vil være de bærende forandringer i boligområdet. 100 % kommunal anvisning vil derfor være en midlertidig foranstaltning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den administrative opgave forbundet med 100 % kommunal anvisning til BoligKorsørs afdeling 15, 21 og 35 i hele 2017 forventes at omfatte et 1/3 del årsværk.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift			3.200
Anlæg
Afledt drift			250
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen			3.450

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger

Indstilling

Uddannelsesdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget beslutter iværksættelse af 100 % kommunal anvisning for BoligKorsørs afdeling 15, 21 og 35 gældende for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 og under betingelse af, at helhedsplanen for afdeling 21 godkendes i BoligKorsørs repræsentantskab

2. at Sagen oversendes til byrådets budgetseminar 2016

3. at Forslag til kriterierne for anvisning som skitseret i bilag 1 godkendes

4. at Økonomiudvalget ved forsøgsperiodens afslutning forelægges en evaluering af indsatsen ifht. de økonomiske konsekvenser (tomgangsøkonomien) og effekten på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

At 1 til 3 godkendes.

At 4 godkendes med den tilføjelse, at Økonomiudvalget i 2017 får en kvartalsvis status for de økonomiske konsekvenser for kommunen.

Bilag

Bilag 1: Forslag til kriterier for anvisning af boliger til BoligKorsørs afdeling 15, 21 og 35

Bilag 2: Kriterier for ghettolisten og status på Motalavej (2015)

35. Afledte driftsbesparelser ved energirenoveringer af kommunale bygninger i 2015 (B)

Sagsnr.: 330-2016-34850 Dok.nr.: 330-2016-353794 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Center for Kommunale Ejendomme har løbende gennemført energibesparende tiltag og renoveringer af de kommunale bygninger. De energibesparende tiltag betyder, at der ved bygningernes drift er færre udgifter til varme og el. Denne driftsbesparelse er forudsat som finansiering af fremtidige energiforbedringer og udmøntes på bygningernes driftsbudgetter.

Baggrund

I budget 2015 var der afsat et anlægsbudget på 16 mio. kr. til at udføre investeringer i energibesparende foranstaltninger så som bygningsforbedringer, vedvarende energianlæg og el-forbrugende udstyr. Det er effekten af disse investeringer i 2015, der nu kan udmøntes i reelle driftsbesparelser.

Af vedlagte bilag fremgår de energibesparende tiltag, som Kommunale Ejendomme har udført på bygningerne og hvilken årlig driftsbesparelse energiinvesteringen vil medføre på varme- og elforbrug.

Som det fremgår af bilag, vil der kunne hjemtages 0,866 mio. kr. i årlige driftsbesparelser på grundlag af investeringsniveauet i 2015. I forbindelse med det vedtagne budget 2012-15 blev der kalkuleret med et forventet provenu af investeringerne på 0,5 mio. kr. i 2013, 1,0 mio. kr. i 2014 og 1,5 mio. kr. i 2015 og frem. Disse budgetreduktioner blev forlods tilført kassebeholdningen.

Fra 2015 og frem hentes en større besparelse end tidligere forventet. Det forslås derfor, at det ekstra provenu på 0,366 mio. kr. anvendes til fortsatte energiinvesteringer under Kommunale Ejendomme. Alternativt kan det ekstra provenu lægges til kassebeholdningen.

Retligt grundlag

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune.

Handlemuligheder

Byrådet kan hjemtage de afledte driftsbesparelser 0,5 mio. kr. på energiinvesteringer, som det blev besluttet og budgetteret med i forbindelse med budgetaftalen 2012-15.

Hvis de afledte driftsbesparelser ikke hjemtages, vil Kommunale Ejendomme skulle finde 0,5 mio. kr. i 2016 og frem i deres driftsbudget, hvilket vil betyde færre midler til bygningsvedli-geholdelse og energiinvesteringer.

Byrådet kan hjemtage den fulde effekt på 0,866 mio. kr. i driftsbesparelser af energiinvesteringerne og deraf lægge et provenu på 0,366 mio. kr. i kassebeholdningen. Alternativt kan de 0,366 mio. kr. anvendes til fortsatte energiinvesteringer under Kommunale Ejendomme.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at driftsbesparelserne på 0,866 mio. kr. hjemtages som anført, samt at de 0,366 mio. kr. anvendes til fortsatte energiinvesteringer under Kommunale Ejendomme.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hjemtagelse af de afledte driftsbesparelser i forbindelse med energiinvesteringerne betyder en reduktion af budgetrammen til bygningsdrift for de virksomheder og udvalg, som bygningerne tilhører, jævnfør bilag til sagen.

I hele 1.000 kr.	Politikområde	2016	2017	2018	2019
Bevillingsønske
Drift, kommunale Ej.	6.03	866	866	866	866
Drift, kommunale Ej. Samt virksomheder		-866	-866	-866	-866
Afledt drift
Finansiering
Afsat rådighedsbeløb
Kassen

Konsekvenser for andre udvalg

Budgetrammen til bygningsdrift reduceres.

Indstilling

Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at der gives tillægsbevilling på 0,866 mio. kr. til politikområde Kommunale Ejendomme i 2016 og med virkning i 2017 og overslagsårene,

2. at tillægsbevillingen finansieres af de afledte driftsbesparelser jf. bilag, som udmøntes på de respektive udvalgsrammer i 2016 og med virkning i 2017 og overslagsårene,

3. at provenu på 0,366 mio. kr. anvendes til fortsatte energiinvesteringer under Kommunale Ejendomme,

4. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

At 1 til 2 anbefales til Byrådets godkendelse.

At 3 - Økonomiudvalget anbefaler til Byrådets godkendelse, at provenu på 0,366 mio. kr. tilføres kassen og at nye forslag til energirenoveringer henvises til budgetforhandlingerne.

Bilag

Bilag - Afledte driftsbesparelser energirenoveringer 2015

36. Skovrejsningsprojekt (B)

Sagsnr.: 330-2015-15164 Dok.nr.: 330-2016-206061 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte en placering af erstatningsskov på 2,9 hektar.

Baggrund

I samarbejde med Vejdirektoratet er der anlagt en støjvold mellem motorvejen og Amerika/ Afrikavej. For at kunne anlægge støjvolden, har det været nødvendigt at fjerne eksisterende fredsskov, som til gengæld skal reetableres samt erstattes med yderligere 2,9 hektar skov andetsteds.

Retligt grundlag

Skovloven.

Bekendtgørelse om erstatningsskov.

Planloven om VVM-pligt i forhold til skovtilplantning.

Handlemuligheder

Skalsbjerg:

Erstatningsskoven kan plantes på et kommunalt areal ved Skalsbjerg, hvor ca. 9 hektar er bortforpagtet til almindelig landbrugsdrift. Kommuneplanen har ikke en realistisk alternativ anvendelse til området, som fx ny bebyggelse. På sigt skal kommunen kunne anvise arealet til kommunale formål eller alternativt afhænde det. I forbindelse hospitalsbyggeriet i Slagelse er et tilsvarende stykke erstatningsskov allerede plantet ved Skalsbjerg. Området ligger lige op af toilet-, shelter- og bålpladser på Fodsporet, hvor Slagelse Kommune og Naturstyrelsen samarbejder om naturformidling.

For at sikre en fornuftig markstruktur på det resterende areal ved Skalsbjerg og holde strækninger med hoveddræn fri af træbebeplantning foreslås det, at der inddrages ca. 4,2 hektar til den nye erstatningsskov (indrammet med gult på kortbilaget).

Bynær skov ved Hesselbyvej i Skælskør:

Der kan også peges på en bynær placering ved Hesselbyvej i Skælskør, hvor kommunen bortforpagter et landbrugsareal på ca. 20 hektar. Området er i kommuneplanens rammeområde udlagt til boligbebyggelse. Her kan skoven indgå i et område med eksisterende våde områder og beplantning. Hvis man binder de eksisterende naturområder og vandhuller sammen med den nye skovtilplantning, vil det være muligt at skabe et samlet rekreativt område på ca. 5 hektar (indrammet med gult på kortbilaget). Hvis dette område vælges, bliver afgrænsningen bearbejdet i forhold til fremtidig byplanlægning. Området nord for (trekanten ud mod Trestensvej) kunne også være en mulighed. Dette område er netop udpeget til rekreative formål og boligområde. Man kan også arbejde med en kombination af de to forslag, så den eksisterende sø i området så vidt muligt indarbejdes i skoven.

Opfyldelse af vilkår om erstatningsskov ved betaling for etableringen:

Det er også muligt at betale sig ud af forpligtigelsen. Hermed skal Slagelse Kommune ikke lægge areal til, men blot betale for etablering af skoven et andet sted. fx på et areal udlagt med ”puljeskov” (se nedenfor).

Puljeskov:

Slagelse Kommune kan søge om at udlægge et større fredsskovareal, end der stilles vilkår om. Den yderligere beplantning kan indgå som puljeskov, der kan bringes i spil ved eventuelt senere vilkår om at etablere erstatningsskov enten i Slagelse Kommune eller i andre kommuner. Puljeskoven skal dog være udnyttet inden for en nærmere afgrænset periode på ca. 10 år. Puljeskov kan være interessant, hvis kommunen i nær fremtid skal finde plads til flere erstatningsarealer for fredsskov, eller hvis man har planer om, at et areal alligevel skal overgå til skov. Udlæg af et større areal kan gøre anlægsfasen mere effektiv mht. plantning, hegning og vedligehold, og i det hele taget disponering af arealet.

Vurdering

Skalsbjerg:

Udvidelse af skoven ved Skalsbjerg understøtter faciliteterne på Fodsporet ved siden af. Den eksisterende nye skov gøres større, ligesom der er driftsmæssige fordele ved at have de nye skovtilplantninger et sted rent geografisk. En ulempe kan være, at der er mere areal til rådighed end der er brug for til erstatningsskoven, og at restarealet bliver mindre attraktivt for en forpagter af landbrugsjorden.

Bynær skov ved Hesselbyvej i Skælskør:

Denne side af Skælskør er i forvejen skovfattig og et nyt skovparti vil kunne gøre nuværende og kommende boligområder mere attraktive, og binde eksisterende naturområder sammen. Skoven ville kunne blive et aktiv for de eksisterende kommunale institutioner og idrætsanlæg i området. Ulempen er, at det pågældende areal bindes med skovtilplantning, så det ikke fremadrettet kan udnyttes til boligbebyggelse.

Opfyldelse ved betaling for etablering:

Når kommunen betaler sig ud af sin forpligtigelse, undgås det at afgive jord til den nye skov. Til gengæld bliver det andre borgere i Danmark, der får glæde af de penge, som kommunen alligevel skal afsætte til at plante skoven.

Puljeskov:

Ved Skalsbjerg er det tilgængelige areal på i alt ca. 9 hektar. Hele området kunne eventuelt udlægges til skov, hvoraf en del til puljeskov. Det vurderes dog ikke umiddelbart at være en fordel. Der er ikke udsigt til, at Slagelse Kommune får brug for større erstatningsarealer til fredsskov, så der vil derfor være risiko for, at man ikke når at udnytte arealet til vilkårsopfyldelse af fredsskov. Fordelen vurderes derfor ikke at kunne modsvare tabet af forpagtningsindtægt eller en eventuel salgsindtægt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

En skovmæssig udnyttelse af jorden vil afskære kommunen fra anden anvendelse fx bortforpagtning, bolig- eller erhvervsmæssig bebyggelse eller salg, samt de indtægter der er forbundet hermed.

Forpagtningen ved Skalsbjerg indbringer ca. 3.900 kr./ha/år og forpagtningen i Skælskør ca. 4.900 kr./ha/år.

Med udlæg af ca. 4 ha., skal der derfor påregnes en tabt forpagtningsindtægt på 15-20.000 kroner om året.

Omkostningen til plantning, hegning og første 3 års vedligeholdelse af den nye skov er forudsat inden for økonomien til støjvoldprojektet. Herefter overgår området til almindelig drift, der i de første 10-15 år efter etablering af skoven er relativ beskeden.

Konsekvenser for andre udvalg

Ved Skalsbjerg vil skovrejsning kunne understøtte planstrategiens mål inden for naturturisme, og i Skælskør vil en ny skov kunne understøtte målene om bynær skov og Skælskør som et dejligt sted at bosætte sig.

Indstilling

Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,

1. at der anvendes ca. 4,2 hektar på det kommunalt ejede areal ved Skalsbjerg til opfyldelse af vilkår om plantning af 2,9 hektar erstatningsskov,

2. at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget.

Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 8. august 2016:

Fraværende:

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

Udsat, med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger.

Bilag

Skovrejsning - kortbilag.pdf

37. Afklaring af spørgsmål vedrørende Whistleblowerordning (O)

Sagsnr.: 330-2016-57135 Dok.nr.: 330-2016-461487 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal orienteres omkring medarbejdernes muligheder for håndtering og indberetninger, hvis der opleves ulovlige eller uhensigtsmæssige forhold.

Baggrund

Byrådet drøftede på mødet den 25. april etablering af en whistleblowerordning i kombination med kommunens borgerrådgiver. Byrådet besluttede at videresende sagen til behandling i Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget drøftede sagen på udvalgets møde d. 20. juni 2016. Det blev besluttet at Administrationen skulle udarbejde overblik omkring medarbejdernes muligheder for indberetning m.v.

I det følgende er oplistet de eksisterende tiltag, hvor medarbejdere har mulighed for indberetning.

MED og TR organisationen

Hvis medarbejdere oplever, at der på arbejdspladsen foregår forhold, som kan være ulovlige eller uhensigtsmæssige, kan vedkommende henvende sig til tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanter, hvis vedkommende ikke selv ønsker at gå til ledelsen. Tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanten kan vælge at tage sagen op som en generel drøftelse på arbejdspladsen eller direkte i forhold til lederen eller dennes overordnede afhængigt af sagens karakter.

Skulle de kritisable forhold involvere TR eller AMR, er der både mulighed for at involvere lederen, den faglige organisation eller evt. fællestillidsrepræsentanter.

Endvidere har medarbejdere via Psykisk APV og Trivselsmålinger mulighed for at gøre opmærksom på forhold som skaber dårlig trivsel.

Et MED-udvalg har desuden mulighed for at løfte sager til næste niveau i MED-organisationen, såfremt tingene ikke kan løses i det lokale MED-udvalg.

Intern Revision

Intern Revision fungerer som et supplement til direktørernes og chefernes daglige ledelsestilsyn på det økonomiske område. Opgaverne omfatter blandt andet anmeldte og uanmeldte besøg på kommunens virksomheder, med henblik på at kontrollere om reglerne beskrevet i ”Regler for økonomistyring og ledelsestilsyn” overholdes. Herunder kontrolleres beholdningers tilstedeværelse, afstemningskvalitet og -hyppighed, bilagsbehandling samt overholdelse af øvrige interne forretningsgange.

Der afrapporteres skriftligt til involverede virksomheder, ligesom centerchefer og direktører orienteres om den gennemførte kontrol.

Ved mistanke om svindel eller ulovligheder skal nærmeste leder eller afdelingsleder for Finans, Betaling og Revision kontaktes.

Udbetaling Danmark Helhedsorienteret Kontrol

Såfremt man har mistanke om snyd med fx boligstøtte, barselsdagpenge, familieydelser, folke- eller førtidspension kan man anmelde dette til Udbetaling Danmark. Dette kan gøres anonym, hvis man ønsker det. Handler anmeldelsen om noget, der ikke vedrører ydelser fra Udbetaling Danmark, sender Udbetaling Danmark anmeldelsen videre til rette myndighed, fx SKAT, kommunen eller politiet.

Kontrolgruppe vedr. socialt bedrageri

Ved mistanke om social bedrageri kan dette anmeldes på Slagelse Kommunes hjemmeside. Der er mulighed for at gøre dette anonymt.

I alle sager hvor det skal afgøres, om parterne er enlige eller samboende beror det på en konkret

Utilsigtede hændelser

Utilsigtede hændelser er defineret som en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, dvs. en hændelse der forekommer i forbindelse med udførelsen af en ydelse efter sundhedsloven.

Ved utilsigtede hændelser forstås på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldtes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men som forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder.

Utilsigtede hændelser skal indberettes til Dansk-Patient-Sikkerheds-Database og kan indberettes af alle.

Lovbestemt whistleblowerordning Socialtilsyn Øst

Alle borgere har mulighed for at henvende sig, hvis de mener at have oplysninger om en plejefamilie eller et socialt tilbud, der kræver opmærksomhed eller handling. Det kan f.eks. være oplysninger om plejefamiliens/tilbuddets drift, pædagogik, fysiske rammer. Alle, uanset tilknytning til plejefamilien eller det sociale tilbud, kan henvende sig.

Det kan gøres anonymt via hjemmeside.

Underretninger om sundhedsmæssige forhold f.eks. fejlmedicinering kan også ske til Styrelsen for Patientsikkerhed www.stps.dk

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan tage orienteringen til efterretning.

Økonomiudvalget kan bede administrationen belyse yderligere spørgsmål eller udarbejde oplæg til whistleblowerordning.

Vurdering

Det vurderes, at der er mulighed for at anmelde evt. ulovligheder og alvorlige uregelmæssigheder i Slagelse Kommune via ledelsen, TR systemet eller gennem MED-organisationen samt gennem særlige ordninger som det sociale tilsyn, kontrolenheden og Intern Revision.

Indstilling

Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,

1. at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

Taget til efterretning.

38. Vækst i Balance (O)

Sagsnr.: 330-2015-45751 Dok.nr.: 330-2016-390256 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om status på de væksttiltag, der blev besluttet, at igangsætte i forbindelse med vedtagelsen af Slagelse Kommunes vækststrategi ”Vækst i Balance”.

Baggrund

Byrådet nedsatte i foråret 2014 et §17 stk.4 Vækst- og Strategiudvalg, som skulle arbejde med mulighederne for at præge den langsigtede udvikling i retning mod øget vækst gennem bl.a. bosætning og erhvervsudvikling.

Udvalgets fokus har været at skabe viden om de styrker og udfordringer, som præger Vestsjælland og Slagelse Kommune, og på den baggrund opstille konkrete forslag til initiativer, der kan sætte skub i udviklingen. Udvalget har taget afsæt i Slagelse Kommunes Vision og dennes billede af Slagelse Kommune i 2020.

På baggrund af udvalgets arbejde blev vedtaget vækststrategien ”Vækst i Balance”, der bygger på princippet om forbundne kar. De vil sige en opfattelse om indbyrdes afhængighed, hvor væksttiltag gensidigt understøtter hinanden, og hvor et fuldt udnyttet vækstpotentiale kun kan opnås i sammenhæng med andre væksttiltag. Det være sig på tværs af traditionelle skel mellem det private og det offentlige samt på tværs af den private sektors brancher og den offentlige sektors serviceområder.

Det konkrete arbejde med Vækst i Balance udmønter sig i udvikling af væksttiltag indenfor de ovennævnte fokusområder i Vækst i Balance og ikke mindst, hvor der kan skabes synergi mellem fokusområderne. I forbindelse med godkendelse af Vækst i balance blev der også godkendt igangsættelse af fem ”her og nu” væksttiltag.

De fem væksttiltag er

· Mobilitet på boligmarkedet

· Energiklynge

· Stignæs Erhvervspark

· Tripe Helix

· Natur og kystturisme

De fem væksttiltag blev drøftet i Økonomiudvalget i andet halvår af 2015, hvor der blev truffet endelig beslutning om igangsætning ultimo 2015.

Indenfor alle tiltag er der fremdrift, hvilket skitseres overordnet i det følgende afsnit.

Mobilitet på boligmarkedet:

Øge bosætning og mobilitet mellem boligformerne i Slagelse Kommune gennem boligprojekter rettet mod boliger i mellemstørrelsen, i samarbejde mellem den almene og private boligsektor

På baggrund af en potentialeanalyse er der udarbejdet en bosætningsstrategi i samarbejde med mange interessenter. Strategien er under eksekvering med de første initiativer indenfor temaet image. Der forberedes endvidere initiativer indenfor temaet job – og karrieremuligheder. Et særligt fokus er at vi ikke kan lykkes med relevante bosætningsinitiativer uden et tæt partnerskab med civilsamfundets aktører.

Udvikling af energiklynge:

Etablering af et unikt og værdiskabende energicentrum i Slagelse Kommune.

Der er særligt arbejdet med dette tiltag i forbindelse med ønsket om etablering af en energiklynge i Korsør med hhv. brintproduktion, halmvarmeværk og et Energi og Miljø Kompetence Center. Frem til primo august er der primært arbejdet med væksttiltaget i § 17 stk. 4 udvalget Grøn fornuft. Primo august igangsættes en projektgruppe med relevante interne og eksterne parter, der ser på yderligere potentialer indenfor dette felt.

Erhvervsudvikling på Stignæs:

Udnytte det store erhvervspotentiale og eksisterende faciliteter ved Stigsnæs Havn.

Afrapportering følger.

Tripe Helix

Styrke Slagelse som uddannelsesby og samarbejdet mellem uddannelser, virksomheder og kommune med et videns- og vækstmiljø med det tidligere posthus som omdrejningspunkt.

Der er gennemført det første forløb ud fra triple helix modellen, hvor erhverv, uddannelse og den kommunale sektor har samarbejdet ud fra en fælles case leveret af virksomheden Ergolet. Der foreligger en meget flot vurdering af forløbet, der har skabt værdi for alle parter, dog særligt de studerende og Ergolet. Andet forløb er under forberedelse med temaet lokale fødevarer som omdrejningspunkt og virksomheden AB Catering, der stiller sig til rådighed som case.

Natur og kystturisme:

Øge turismen ved den sjællandske vestkyst.

Fokus er her på turisme som driver for vækst og erhverv. Der er etableret en projektorganisation, som meget aktivt arbejder med konkrete initiativer, der kan gennemføres hen over sommeren 2016 som fase 1 af projektforløbet.

I bilag 1 er der foretaget status redegørelse for de 5 væksttiltag. Der er tilstræbt en fælles struktur og ramme for redegørelsen samt at detaljeringsgraden ikke forhindrer, at der kan skabes et overblik.

Det er vigtigt at understrege, at de 5 væksttiltag først blev vedtaget ultimo 2015 og således kun er 6 måneder inde i projektforløbet. Desuden er væksttiltagene på forskellige niveauer med hensyn til kompleksitet, økonomisk tyngde etc.

Vækstråd

I forbindelse med godkendelse af Vækst i balance, blev § 17 stk. 4 Vækst og strategiudvalget opløst. Udvalgets medlemmer blev medio juni inviteret til møde med henblik på at orientere udvalget om fremdriften på de fem her og nu væksttiltag. Her udover blev to ny væksttiltag præsenteret, Bo – og oplevelsesklynge i Skælskør, samt Udvikling af detailhandlen i Slagelse by.

Udvalget anerkendte redegørelsen, herunder de to nye væksttiltag. Endelig blev et fremtidigt Vækstråd drøftet. Udvalgets anbefaling var at et Vækstråd bliver samlet til drøftelse af konkrete temaer eller når der er en særlig vækstdagsorden, der skal drøftes, hvor der ønskes forskellige perspektiver og ny viden tilført. Altså et Vækstråd, der fungerer som et Advisory Board.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget har mulighed for at tage orientering til efterretning.

Økonomiudvalget kan endvidere komme med bemærkninger, der bør være i fokus i den fremadrettede udmøntning af Vækst i Balance.

Økonomiudvalget kan bede om uddybning af status, før orienteringen kan tages til efterretning.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der indenfor alle fem ”her og nu” væksttiltag er god fremdrift. Der er stor forskel i tiltagenes tyngde, hvilket også vil have betydning for hvornår der kan ses effekt.

Alle tiltag vurderes fortsat at være relevante.

Det anbefales, at Økonomiudvalget får afrapportering igen januar 2017, hvor der forventes at være nået milepæle indenfor alle områder.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Estimerede overslag for ressourceforbrug fremlagt for Økonomiudvalget i forbindelse med de endelige beslutninger om igangsættelse, har indtil nu været realistiske.

Konsekvenser for andre udvalg

Væksttiltagene berører forskellige fagudvalg afhængigt af beslutningen om den politiske forankring.

Indstilling

Borger og Udviklingsdirektøren indstiller,

1. at orienteringen vedrørende udmøntning af Vækst i balance tages til efterretning

2. at Økonomiudvalget får forelagt afrapportering januar 2017

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

At 1 - Taget til efterretning.

At 2 - Godkendt.

Bilag

Væksttiltag status Bosætning.docx

Bilag Vækst i Balance

Væksttiltag status Kyst-og naturturisme.docx

Væksttiltag status Energiklynge

Status rapport for Triple Helix endelig version.docx

39. Orientering om overordnede nøgletal - august 2016 (O)

Sagsnr.: 330-2016-11735 Dok.nr.: 330-2016-456085 Åbent

Kompetence:

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Overordnede nøgletal for Slagelse Kommune forelægges til orientering for Økonomiudvalget.

Baggrund

Økonomiudvalget orienteres om overordnede nøgletal for kommunens udvikling gennem en række udvalgte og kommenterede data, jfr. Bilag 1 ”Generelle udviklingsdata for Slagelse Kommune – august 2016”.

Økonomiudvalget modtager en ajourføring af rapporten i de møder, hvor der fremlægges budgetopfølgning. De bagvedliggende statistiske data opgøres med forskellig kadence, hvorfor ikke alle oplysninger vil være ændret i forhold til det foregående kvartal. Det fremgår af bilaget, hvorvidt data er fornyet i forhold til data fremlagt for Økonomiudvalget den 23. maj 2016.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan vurdere, hvorvidt de valgte data skal suppleres.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Konsekvenser for andre udvalg

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomi- og Vicekommunaldirektøren indstiller,

1. at Notat om ”Generelle udviklingsdata for Slagelse Kommune – august 2016” tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1 - Generelle udviklingsdata, august 2016.pdf

40. Kapitalpleje 2. kvartal 2016 (O)

Sagsnr.: 330-2016-31447 Dok.nr.: 330-2016-444452 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalg

Beslutningstema

Afrapportering af Slagelse Kommunens kapital og gældspleje for 2. kvartal 2016 forelægges Økonomiudvalget til orientering.

Baggrund

Kommunens kapital- og gældspleje skal ifølge kommunens finansielle strategi/politik afrapporteres overfor Økonomiudvalget kvartalvis bagud. Hermed afrapportering for 2. kvartal 2016.

Kommunens værdipapirbeholdning er fordelt med lige store andele mellem Nordea og SEB. Hvor hver kapitalforvalter har 2 depoter – 1 depot med frie midler (indgår som en del af kommunens kassebeholdning) og 1 depot med deponerede midler.

Frie midler:

Den samlede markedsværdi for de frie depoter ved begge kapitalforvalterne udgør ved udgangen af 2. kvartal 2016, i alt 380,1 mio. kr. Depoterne har ved udgangen af 2. kvartal 2016 givet et afkast på 3,31 % i SEB og 3,56 % i Nordea.

Dette til sammenligning med tidligere år:

Afkast opgjort i % ultimo 2. kvartal:
	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016
SEB						-3,00 %	3,31 %
Nordea	4,86 %	1,39 %	3,34 %	1,96 %	3,98 %	-3,45 %	3,56 %

SEB er ny samarbejdspartner fra 1. januar 2015

Den generelle positive stemning, der begyndte at spire i 1. kvartal fortsatte ind i 2. kvartal på de finansielle markeder, hvor april og især maj bød på pæne afkast til såvel obligationer som aktier. Juni blev andersleders turbulent på grund af afstemningsresultatet i England. Forud for afstemningen den 23. juni havde de finansielle markeder forventet et JA, og derfor var det en kæmpe overraskelse, at det blev et NEJ. Aktiemarkederne faldt drastisk dagene efter afstemningen og kombinationen af den usikkerhed et nej har ført med sig og den svageste arbejdsmarkedsrapport siden 2011, fik den effekt, at den amerikanske centralbank kom med mere afdæmpede meldinger om kommende renteforhøjelser end tidligere. Ultimo juni måned rettede aktiemarkedet sig en del, som følge af forventninger om yderligere pengepolitiske lempelser og udskydelse af amerikanske renteforhøjelser og 2. kvartal endte med et samlet positivt afkast.

Deponerede midler:

Den samlede markedsværdi for de deponerede midler ved begge kapitalforvalterne udgør ved udgangen af 2. kvartal 2016, i alt 143,6 mio. kr. Depoterne har for 2. kvartal givet et afkast på 3,32 % i SEB og 3,52 % i Nordea.

Dette til sammenligning med tidligere år:

Afkast opgjort ultimo 2. kvartal:
	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016
SEB						-2,89 %	3,32 %
Nordea	4,84 %	1,06 %	3,06 %	-1,00 %	3,90 %	-3,15 %	3,52 %

SEB er ny samarbejdspartner fra 1. januar 2015

Afrapporteringer fra kapitalforvaltere vedlægges.

Gældspleje:

Slagelse Kommunes langfristede gæld udgør pr. 31.juli 1.230,8 mio. kr. Lån i forbindelse med kommunesammenlægningen, til det tidligere Vestsjællands Amt, er afdraget over 10 år og er indfriet i 2016.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 41 og 44, samt Slagelse Kommunens finansielle strategi.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Økonomi- og vicekommunaldirektør indstiller,

1. at Afrapporteringen for 2. kvartal tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

Taget til efterretning.

Bilag

Nordea 2. Q 2016 frie midler.pdf

SEB 2. Q 2016 - frie midler.pdf

Nordea 2. Q 2016 deponerede midler.pdf

SEB 2. Q 2016 - deponerede midler.pdf

41. Status på statslige arbejdspladser (O)

Sagsnr.: 330-2016-57130 Dok.nr.: 330-2016-454646 Åbent

Kompetence: Økonomiudvalget

Beslutningstema

Udvalget orienteres om status på Slagelse Kommunes samarbejde med styrelser og modtagelse af de statslige arbejdspladser, der er besluttet udflyttet.

Baggrund

Regeringen har med planen ”Bedre balance” besluttet at en række statslige arbejdspladser flyttes ud, hvoraf ca. 300 årsværk flyttes til Slagelse Kommune. Det handler om følgende styrelser

· Søfartsstyrelsen, der flytter 190 årsværk til Korsør

· Dele af Arbejdstilsynet, der flytter 50 årsværk til Slagelse

· Dele af Miljøstyrelsen, der flytter 61 årsværk til Slagelse

Direktionen i Slagelse Kommune har tidligt taget initiativ til at indlede et samarbejde med styrelsernes direktioner omkring flytningen. Det første møde mellem de respektive direktioner var således allerede ultimo 2015, og i foråret 2016 har borgmester endvidere været inviteret på besøg i Søfartsstyrelsen. Set i lyset af de mange arbejdspladser der tilføres området, men også med ønsket om at påvirke medarbejdernes lyst til at bosætte sig i Slagelse Kommune/oplandet til kommunen, har Slagelse Kommune har på alle måder tilbudt at stå til rådighed i planlægningsperioden

Særligt Søfartsstyrelsen har der været tæt kontakt med og ledelsen oplyser, at der er god stemning blandt medarbejderne. Styrelsen er begyndt at ansætte medarbejdere fra området (Vestsjælland) og fra Fyn.

Der er blandt Søfartsstyrelsens medarbejdere et stort ønske om at få indsat pendlerbusser mellem Korsør Station og Korsør midte. Der er allerede nu gode busforbindelser morgen og eftermiddag.

Søfartsstyrelsen er positiv over for en besøgsdag med rundvisning mm i Slagelse Kommune, når de endelige aftaler er faldet på plads her under dato for indflytning. Dette indgår derfor også som en del af den handleplan, der skal udmønte bosætningsstrategien.

Indflytningsdatoen forventes at være ultimo 2017. Bygningsstyrelsen er aktuelt i forhandlinger med ejerne af ejendom i Korsør med henblik på at indgå lejeaftale. Et særligt opmærksomhedspunkt er P-pladser, hvor Søfartsstyrelsen forventer at skulle bruge 90-100. Der er endvidere fra ledelse og medarbejdere i styrelsen fokus på udenoms arealerne for styrelsens evt. kommende kontordomicil.

Endelig kan nævnes, at Region Sjælland netop har foretaget en rundspørge til de relevante kommuner angående, hvilke aktiviteter, man forventer at sætte i gang som følge af flytningerne. Bidraget fra kommunerne skal bruges i indspil til vækstpartnerskabsaftalerne, der behandles i Vækstforum primo september 2016.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten.

Handlemuligheder

Udvalget kan vælge at tage orienteringen til efterretning.

Udvalget kan i forlængelse af orienteringen bede administrationen følge op på et eller flere emner, hvis det skønnes relevant.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der er en god og konstruktiv dialog med styrelsernes ledelser, der oplever at have én indgang til kommunen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kommunens aktiviteter indgår som en del af den samlede bosætningsstrategi.

Konsekvenser for andre udvalg

Intet at bemærke

Indstilling

Borger og Udviklingsdirektøren indstiller,

1. at Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. august 2016:

Fraværende:

Taget til efterretning.

Økonomiudvalget gives orientering om udflytning af arbejdspladser fra Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen.

42. Lukket: Anmodning om optagelse af sag: Tilbagekaldelse af bortvisning af medarbejder på Plejecenter Smedegade (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

43. Lukket: Behandling af sag om ejendom beliggende på Møllebakken, Skælskør (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

44. Lukket: Behandling af sag om ejendom beliggende på Løvegade, Slagelse (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

45. Lukket: Salg af ejendom i Slagelse (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

46. Lukket: Frivillig aftale - Køb af areal til anlæg af højresvingsbane på Bredahlsgade i Slagelse (B)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

47. Lukket: Status for Ejendomsstrategien juli 2016 (E)

Denne sag er desværre lukket for offentligheden.