Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget (2014-2017) – Referat – 7. november 2016



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2016-608611                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at dagsordenen godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Godkendt.
Pkt. 7 til 14 gennemgås af administrationen. Der ønskes herefter afholdt et ekstraordinært udvalgsmøde. Sagerne genoptages til beslutning i december 2016/januar 2017.
Pkt. 19 udsat på grund af et høringssvar, som ikke var medtaget i sagen.
Pkt. 22, et flertal bestående af Knud Vincents (V), Johnny Persson (V), Frederik Pedersen (O) og Villum Christensen (I) afviste sagen, da der ikke er nogen nye oplysninger i sagen.

2. Orientering fra centerchefen og borgerdirektøren (O)

2.     Orientering fra centerchefen og borgerdirektøren (O)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2016-608620                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Orientering fra centerchef for Teknik og Miljø samt borgerdirektøren.
· Særlige sager/mails udsendt til udvalget
· Årshjul for den kommende tids aktiviteter
· Status lokalplaner (bilag følger den endelige dagsorden)
· Afgørelser fra andre instanser
Baggrund
Centerchef for Teknik og Miljø giver orientering om:
· Afhentning af dagrenovation på Revvej 15/Lille Færgestræde
Borgerdirektøren giver orientering om:
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø samt borgerdirektøren indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Referat af møde på Revvej 15/Lille Færgestræde fremsendes til udvalget.
Bilag
Mails til udvalget 071116
EPM Mødeplan nov 2016
Afgørelser_fra_andre_instanser 31 10 2016
Lokalplanoversigt_november_politisk

3. Politisk kalender 2017 (B)

3.     Politisk kalender 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2016-64779               Dok.nr.: 330-2016-614644                                          Åbent
Kompetence: Fagudvalgene
Beslutningstema
Godkendelse af forslag til politisk kalender 2017.
Baggrund
Der er udarbejdet forslag til politisk kalender for 2017 med baggrund i udvalgets mødedag og mødetidspunkt i 2016.
Retligt grundlag
Et udvalg træffer for hvert regnskabsår beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal holdes, jf. styrelseslovens § 20, stk. 1. Kravet om mødeplan har til formål at lette udvalgsmedlemmernes arbejdstilrettelæggelse og koordineringen med arbejdet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at mødeplanen for udvalgets møder godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at forslag til politisk kalender 2017 godkendes.
Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 2. november 2016:
Fraværende: 
Udvalget godkender, at afholde udvalgsmøder de foreslåede onsdage kl. 16:30.
Temadrøftelse m.m. ønskes planlagt andre dage, og således ikke i forlængelse af udvalgsmøderne.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 7. november 2016:
Fraværende:  Anders Nielsen (A)
Godkendt.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Godkendt.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Godkendt.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Godkendt.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Godkendt.
Bilag
Forslag til mødeplan 2017

4. Budgetopfølgning 2016 pr. ultimo september - EPM (B)

4.     Budgetopfølgning 2016 pr. ultimo september - EPM (B)

Sagsnr.: 330-2016-23242               Dok.nr.: 330-2016-615878                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde ved udgangen af september 2016. Erhvervs- Plan- og Miljøudvalget godkender budgetopfølgning med bevillingsansøgninger som angivet. Budgetopfølgningen indgår i samlet opfølgning for alle udvalg til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2016 at have et mindreforbrug for driftsudgifterne på 5,8 mio. kr. Heraf udgør den skattefinansierede drift 3,2 mio. kr. og den brugerfinansierede drift 2,6 mio. kr. På anlægsudgifterne forventes et mindreforbrug på 10,7 mio. kr.  Bilag 1 og 1a angiver nærmere specifikation af forbruget.
Der er bemærkninger til følgende politikområder:
Erhvervsservice
Der forventes ultimo september et mindreforbrug på 1,36 mio. kr.
Mindreforbruget kan primært henføres til Kunstnerlavet KIT, ekstraordinær indtægt fra Naturerhvervsstyrelsen samt mindreforbrug på diverse projekter.
Plan og Byggesager
Der forventes ultimo september et mindreforbrug på 0,5 mio. kr.
Mindreforbruget skyldes forskydning omkring kommuneplanens opstart samt forskydninger i anvendelse midler i projektpuljen.
Miljø og Natur
Der forventes ultimo juni et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. på det skattefinansierede område.
Mindreforbruget skyldes primært forsinkelse i udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse samt forskydning i anvendelse af midler på klimaområdet.
På den brugerfinansierede drift (Renovationen) forventes et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Renovationens tilgodehavende forventes at være nedbragt med 1,9 mio. kr. pr. 31.12.2016.
På anlæg forventes et mindreforbrug på 10,7 mio. kr., som skyldes Tude å projektet, idet hele projektet er forsinket på grund af langvarig proces med staten. Anlægsprojektet forventes færdig i 2017.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Centerchef for Teknik og Miljø anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomidirektør, Borger- og Udviklingsdirektør og Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at Budgetopfølgningen ultimo september 2016 godkendes og videresendes til Økonomiudvalget
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Godkendt.
Bilag
Bilag 1 - EPM budgetopfølgning 2016 september .doc
Bilag 1a - Anlægsoversigt ul. september 2016 - EPM

5. Godkendelse af proces for det videre arbejde med event- og oplevelsesøkonomi (O)

5.     Godkendelse af proces for det videre arbejde med event- og oplevelsesøkonomi (O)

Sagsnr.: 330-2014-29793               Dok.nr.: 330-2016-606602                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om udviklingsinitiativet Oplevelsesbaseret Forretningsudvikling og skal tage stilling til, om forløbet skal gennemføres igen og dermed udbrede tilbuddet til gavn for flere aktører i detail- og restaurationsbranchen.
Baggrund
Med baggrund i ønsket om at skabe vækst gennem oplevelser i detail-, hotel- og restaurationsbranchen er der gennemført pilotprojektet ”Oplevelsesbaseret Forretningsudvikling”.
Seismonaut A/S blev valgt til at gennemføre udviklingsforløbet i samarbejde med en underleverandør Femme Regionales, der var ansvarlige for det kreative indhold på de to udviklingsworkshops.
Information om projektet og invitation til Inspirationsworkshop blev annonceret i dagspressen samt af SEC og erhvervsforeningerne i eget netværk. Det var målsætningen, at 10-15 deltagere /virksomheder skulle deltage på Inspirationsworkshoppen. 22 deltagere mødte op på inspirationsworkshoppen, der blev afholdt på Borreby den 24. februar.
Deltagerne fik en uge til at fremsende en motiveret ansøgning, såfremt de ønskede at deltage i det efterfølgende udviklingsforløb. Fem virksomheder meldte sig (fire var målet):
Helsam, Upperhill, Hotel Postgården, Slagelse Fiskehus og Røgeri, VestsjællandsCentret
De udvalgte virksomheder har efterfølgende deltaget på to udviklingsworkshop, afholdt på Posthuset – 16. marts og 6. april. Deltagerne giver forløbet topkarakterer på alle parametre i den efterfølgende skriftlige evaluering.
Opfølgning:                                                                                
Godt 4 måneder efter sidste workshop (den 22. august) – mødtes vi med de fem deltagere til en opfølgning. Her fik de mulighed for at dele, hvordan de hver især har oplevet månederne siden udviklingsforløbet. Efterfølgende delte de fem deltagere oplevelser, udbytte og erfaringer ved en åben reception, hvor bl.a. deltagere fra inspirationsworkshoppen deltog.
De fem virksomheder har alle arbejdet videre med de input, de modtog i udviklingsforløbet og har i forskellig grad implementeret løsninger derfra. Nogle forslag er videre bearbejdet, andre afventer tiltag i virksomheden før implementering er optimal. De siger alle, at det har været et yderst brugbart forløb, en positiv ”øjenåbner” at deltage og at det gensidige netværk har været meget lærerigt og konstruktivt.
Udpluk af udsagn/forslag fra deltagerne ved afslutningen
· De gode erfaringer fra dette pilotprojekt bør tages med videre i det fremtidige udviklingsarbejde for detailhandlen
· Positivt at restaurationsbranchen er inviteret med ind i projektet
· Det ville være ønskeligt, hvis erhvervsforeninger m.fl. lavede en samlet, tværgående varig indsats for detail- og restaurationsbranchen, så vi i fællesskab kan sikre vækst og samtidig være gode ambassadører for hinanden på tværs af byer og brancher.
Folder med Guide:
Der er udarbejdet en folder med opsamling af projektets elementer, de deltagende virksomheders udbytte og en quick guide til, hvordan man som virksomhed selv kan gå i gang. Folderen blev uddelt på det afsluttende møde og er sendt til deltagerne fra inspirationsworkshoppen (den første dag i forløbet). 
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Orientering om gennemførsel af pilotprojektet ”Oplevelsesbaseret Forretningsudvikling” og den positive evaluering tages til efterretning.
Det kan besluttes:
1) At udviklingsforløbet gentages så en række nye virksomheder får tilbud om et afprøvet og veldokumenteret udviklingsforløb og samtidig kobles til de øvrige væksttiltag for detailhandlen
Eller
2) At der ikke gennemføres endnu et udviklingsforløb
Vurdering
Udviklingsdirektøren anbefaler at godkende handlemulighed nr. 1, hvor det afprøvede forløb kobles til de øvrige væksttiltag for detailhandelen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget har afsat 420.000 til ”Event- og oplevelsesøkonomi”. Nærværende forløb har kostet 107.000. Finansiering af endnu et forløb kan ske ved ikke forbrugte midler afsat under ”Event- og oplevelsesøkonomi” i indeværende år. Center for Kultur og Fritid og Udviklingssekretariatet støtter aktivt op om projektet og allokerer eksisterende relevante ressourcer.
Konsekvenser for andre udvalg
Erhverv-, Plan- og Miljøudvalget orienteres om forløbet og evalueringen.
Indstilling
Udviklingsdirektøren indstiller,
1.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget tager Kultur-, Fritid- og Turismeudvalgets beslutning til efterretning (KFT´s indstilling vil foreligge til mødet).
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Udvalget fandt ikke at sagen var belyst tilstrækkeligt. Sagen genoptages.

6. Facilitetsplan for Slagelse Kommune (O)

6.     Facilitetsplan for Slagelse Kommune (O)

Sagsnr.: 330-2016-72553               Dok.nr.: 330-2016-597433                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Der dukker hele tiden nye idrætter op, som stiller nye krav til vores idrætsfaciliteter. Behovet for gode udendørs faciliteter og fleksible tider i hallerne bliver større i takt med den selvorganiserede idræts fremgang. Derudover stiller udviklingen hos de allerede kendte idrætter også nye standarder og krav til kommunens idrætsfaciliteter. En undersøgelse lavet af Idrættens Analyseinstitut viser desuden, at kvaliteten og antallet af idrætsfaciliteter samt muligheden for at dyrke idrætten når som helst har stor betydning for selve idrætsdeltagelsen.
Administrationen ønsker derfor at udvikle en samlet plan for kommunens idrætsfaciliteter, således at kommunens tiltag og beslutninger på området understøtter udviklingen i danskernes motionsvaner samt målene i idrætspolitikken.
Den nye facilitetsplan skal overskueliggøre, hvilke behov og tiltag der er nødvendige for at kunne følge med tidens udvikling inden for idrætsliv- og idrætsdeltagelse. Herudover også hvordan de økonomiske midler skal prioriteres i forhold til de forskellige ønsker og behov for idrætsfaciliteter. Planen vil indeholde konkrete målsætninger samt indsatsområder og konkrete tiltag på facilitetsområdet. 
Undersøgelsen ”Danskernes Motions- og Idrætsvaner 2016” lavet af IDAN viser, at langt størstedelen af børnenes idrætsaktiviteter stadig er organiseret i foreningsregi, og aktiviteterne foregår dermed primært i de allerede anlagte idrætsfaciliteter. Omvendt dyrker de voksne i langt højere grad selvorganiserede idrætsaktiviteter end aktiviteter i foreningsregi.
De ændrede idræts- og motionsvaner kræver, at idrætsfaciliteterne følger med udviklingen, således at kommunen kan nå visionen i idrætspolitikken om, at så mange som muligt skal være fysisk aktive (25-50-75). 
Målet med facilitetsplanen er at få udarbejdet en plan med nogle konkrete målsætninger for drift, udbygning og modernisering af kommunens idrætsfaciliteter i forhold til idrætspolitikkens målsætninger. Facilitetsplanen skal sikre større fleksibilitet, højere kvalitet, bedre kapacitetsudnyttelse, sammenhæng mellem faciliteter og aktiviteter, alsidig og multifunktionel anvendelse af faciliteterne og i sidste ende flere brugere. Dermed vil kommunen også få mere for pengene.
De aktuelle ønsker om udvikling/udbygning af toilet- og omklædningsfaciliteter i og omkring Nordhallen samt de aktuelle planer for området vil blive inddraget i udarbejdelsen af den nye facilitetsplan, da denne skal ses som en helhedsplan for hele facilitetsområdet.
Udviklingen af facilitetsplanen vil foregå i samarbejde med DIF og DGI, hvor en tovholder fra Fritidsafdelingen skal lede processen. DIF tilbyder at hjælpe med inspiration og facilitering af foreningsinddragelse. I forhold til viden om faciliteternes nuværende tilstand samt ønsker til og behov for fremtidige idrætsfaciliteter og prioriteringen heraf vil relevante interessenter (fx foreninger, Ejendomsservice og Entreprenørservice) blive inddraget. Der vil desuden blive indhentet forskning, som kan understøtte udviklingen og formuleringen af facilitetsplanen.
Planen forventes at være færdigudviklet primo 2017, men den skal ikke gennemføres straks. Planen rummer både kortsigtede og langsigtede mål og visioner i en prioriteret rækkefølge. Meningen er, at planen skal tages frem, når mulighederne for implementering opstår. Desuden skal den bruges som et redskab til at prioritere og vurdere fremtidige ønsker til og behov for faciliteter fra foreninger og andre interessenters side.
Den samlede facilitetsplan vil skulle godkendes politisk, før den kan realiseres.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan:
a) Tage orienteringen til efterretning
Vurdering
Administrationen vurderer, at udvikling af en facilitetsplan vil være et godt og nyttigt redskab for alle at kunne anvende i sager, hvor det er nødvendigt at vurdere vigtigheden og relevansen af drift, udbygning og modernisering for en given idrætsfacilitet. Derudover er facilitetsplanen i fin tråd med de bærende principper og kan supplere disse i forbindelse med prioriteringen af facilitetsønsker og andre ansøgninger.
Facilitetsplanen vil også bidrage til, at idrætsfaciliteterne udvikler sig i takt med borgernes idrætsvaner. Derved er planen også et værktøj til at nå målene i idrætspolitikken – generelt at få så mange som muligt til at bevæge sig.
Administrationen anbefaler derfor, at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er ikke nogle direkte omkostninger forbundet med facilitetsplanen. Det handler derimod om at udnytte faciliteterne bedre og bruge budgettet mere målrettet og strategisk og derved få mere for pengene.
Der vil ikke være økonomiske omkostninger forbundet med samarbejdet med DIF og DGI.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 7. november 2016:
Fraværende:  Anders Nielsen (A)
Orienteringen blev taget til efterretning. Strategien skal tage udgangspunkt i de eksisterende faciliteter. Slagelse Idræts Råd skal inddrages.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Taget til efterretning.

7. Kommuneplan 17 - forslag til hovedstruktur 'Mål og Strategi' (B)

7.     Kommuneplan 17 - forslag til hovedstruktur 'Mål og Strategi' (B)

Sagsnr.: 330-2016-39607               Dok.nr.: 330-2016-565826                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til kommuneplanens hovedstruktur ’Mål og Strategi’ kan godkendes.
Baggrund
Med planstrategiens endelige vedtagelse den 27. juni 2016 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på møde den 8. august 2016 proces og tidsplan for Kommuneplan 2017. Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i juni 2017.
Den nye planlov giver nye muligheder i forhold til planlægning i bl.a. landdistrikterne, i kystnærhedszonen, inden for detailhandel og nye udlæg til bolig og erhverv. Loven forventes vedtaget mellem april - juni 2017. Med de ændringer, der foretages i Kommuneplan 2017, kan Kommuneplan 2017 kun vedtages endeligt, når den nye planlov er trådt i kraft.
En kommuneplan består af tre dele: hovedstruktur, retningslinjer og rammer. Hovedstrukturen betegnes som Mål og Strategi, idet afsnittet beskriver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Denne sagsfremstilling behandler indhold til kommuneplanens Mål og Strategi.
Mål og Strategi indeholder:
- En kort indledning (bilag 1), Redegørelse for forudsætninger (bilag 2), et afsnit om omverdenen (bilag 3), et afsnit om by og land (bilag 4), et afsnit om købstæderne (bilag 5), et afsnit om landområder (bilag 6), et afsnit om øerne (bilag 7), en redegørelse for rummeligheden (bilag 8) samt en redegørelse for arealudlæg (bilag 9).

Mål og Strategi er tilpasset i forhold til gældende planer og strategier på nationalt, regionalt og lokalt plan. Indholdet afspejler derfor både planstrategien, arealudviklingsstrategien og bosætningsstrategien.
De mest væsentlige ændringer til kommuneplanens Mål og Strategi sker inden for rummeligheden (bilag 8) og arealudlæg (bilag 9).
Den nye planlov giver flere nye muligheder, hvad angår arealudlæg:
- Der kan udlægges areal til aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten.
- Der kan udlægges nye arealer til byzone, uden samtidig at udtage arealer med en tilsvarende størrelse udlagt til byzone, hvis der i en 12-årig periode er et dokumenteret behov for udlægning af yderligere areal til byzone.
Med udgangspunkt i efterspørgslen, mulighederne i den nye planlov og kommuneplanens retningslinjer for byudvikling, boliger, erhverv samt detailhandel og med reference til arealudviklingsstrategien foreslår Center for Teknik og Miljø følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2013:
Nye rammer
1.4E14. Nyt erhvervsområde på den vestlige side af Omfartsvejen som udvidelse af Slagelse Megacenter.
1.4E15. Nyt erhvervsområde ved Stop 39 (Kongevejen).
2.4B4. Nyt boligområde til blandede boliger øst for Musholmparken i Korsør.
16.B6. Udlæg af boligramme til landsbyafgrænsning lige vest for Svenstrup.
Ændrede rammer
1.2B35. Jonsvangen i Slagelse. Området ændres fra offentlig formål til boligområde.
2.2B27. Centerområde ved Linde Alle i Korsør. Området ændres fra centerområde til boligområde.
3.2B14. Skælskør Folkehøjskole. Området ændres fra rekreativt formål til boligområde.
1.3C9. Erhvervsområde på Sorøvej. En del af området ændres til centerområde.
1.3BE2. Erhvervsområde på Sorøvej. En del af området ændres til blandet bolig og erhverv.
2.3C6. Erhvervsområde ved Tårnborgvej – Motalavej i Korsør. Området ændres fra erhvervsområde til centerområde.
12.B1. Bymidten i Flakkebjerg. Området ændres fra boligområde til centerområde.
1.4D9. Erhvervsområde ved Hunsballe-grunden. Området ændres fra erhvervsområde til område til offentligt formål.
Udvidede rammer
1.4B1. Udvidelse af boligramme med en enkelt ejendom, der i Kommuneplan 2013 er del af en erhvervsramme, i Slagelse.
Rammer, der udvides og ændrer anvendelse
1.4C7. Slagelse Megacenter. Området ændres fra erhvervsområde til centerområde og aflastningsområde til bymidten. Området udvides helt ud til Omfartsvejen.
Udgåede rammer
1.2E1. Større erhvervsareal nord for Ndr. Ringgade i Slagelse udgår.
Perspektivområder
Erhvervsrammen, der udgår (1.2E1), udpeges som perspektivområde til boliger.
Nyt udlæg til sommerhusområde ved Knivkær udpeges som perspektivområde.
De foreslåede rettelser til kommuneplanens rammeområder kan ses i bilag 9.
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til kommuneplanens Mål og Strategi.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til kommuneplanens Mål og Strategi.
Vurdering
Nye rammer
I nærværende planperiode har Slagelse Kommune oplevet en stor efterspørgsel på grunde i Slagelse Megacenter. Området er blevet kraftigt udbygget, og der er stadig efterspørgsel. For at indfri erhvervslivets ønsker og for at skabe grundlag for, at Slagelse Kommune i kommende planperiode kan tilbyde attraktive grunde til butiksformål og erhverv, foreslås Slagelse Megacenter udvidet på den vestlige side af Omfartsvejen med tilkørsel til området fra Korsørvej.
Det nye erhvervsudlæg ved Stop 39 foreslås på baggrund af en konkret henvendelse fra en større udbyder af byggematerialer og lignende. Det kan dog være problematisk at udlægge, da området ligger i direkte tilknytning til motorvejen. Udlæg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begrænses, og udlæg reserveres primært til transporttunge virksomheder. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, betragtes ikke som transporttunge virksomheder. Det er muligt, at Erhvervsstyrelsen vil gøre indsigelse mod udlægget i Kommuneplan 2017.
Der er et behov for nye boligområder i Korsør. I øjeblikket er det kun muligt at bygge i Højbjergparken ved Musholm Bugt. I kommende planperiode udlægges derfor en ny boligramme øst for Musholmparken, så der skabes grundlag for videre byudvikling i Korsør.
Slagelse Kommune har modtaget en ansøgning om en landsbyafgrænsning mellem Korsør og Svenstrup. Der kan kun udarbejdes en landzonelokalplan, hvis området er omfattet af en boligramme i kommuneplanen. En udvikling her kan være trædesten til en fremtidig sammenkobling mellem Svenstrup og Korsør.
Ændrede rammer
Jonsvangen i Slagelse ændres fra offentligt formål til boligformål med mulighed for indpasning af børneinstitution. Denne udvikling vil være en naturlig forlængelse af boligområdet mod syd.
Centerområde i Korsør ændres til boligområde, da det overvejende er boliger, der præger området. De få eksisterende butikker kan opretholdes.
Skælskør Folkehøjskole ændrer anvendelse fra rekreativt formål til boligformål, da området skal ses i en større sammenhæng med nabogrunden, hvor der udvikles boliger.
For at afspejle virkeligheden ved Tårnborgvej – Motalavej ændres rammen fra erhvervsområde til centerområde.
I Flakkebjerg ændres rammen for dele af bymidten fra boligområde til centerområde, så plangrundlaget for etablering af butikker er i orden.
Dele af erhvervsområdet på Sorøvej udpeges som byomdannelsesområde, hvor der skabes plads til blandet byformål. Det skal give mulighed for nye anvendelser i stedet for erhverv, herunder boliger og butikker samt give anledning til en langsigtet omdannelsesproces og forskønnelse af indfaldsvejen.
Hunsballe-grunden ændrer anvendelse til offentligt formål for at sende et signal om, at der fremadrettet planlægges for AquaPark fremfor erhverv.
Udvidede rammer
En større boligramme i Slagelse foreslås udvidet med en enkelt ejendom grænsende mod erhvervsarealet mod nord, da ejendommen ikke længere skal benyttes til erhverv. Det vurderes at være hensigtsmæssigt.
Rammer, der udvides og ændrer anvendelse
Der er kun ganske få grunde tilbage i Slagelse Megacenter. Den eksisterende ramme udvides derfor helt hen til Omfartsvejen, så det resterende areal kommer til at indgå i rammen til udvikling af større udvalgsvarebutikker.
Slagelse Megacenter ændres til centerområde og gøres til aflastningsområde til bymidten, så der skabes flere muligheder for placering af butikker. Det vil give Slagelse Kommune mulighed for at tiltrække flere typer af udvalgsvarebutikker, der kan se en synergi i at være placeret i et område med andre større butikker.
Udgåede rammer
Der har ikke været efterspørgsel på erhvervsarealet 1.2E1 i nærværende planperiode. Øst for dette areal ligger andre erhvervsområder, der stadig rummer væsentlige byggemuligheder. For at give mulighed for at udlægge erhvervsareal og område til centerformål i forbindelse med udvidelse af Slagelse Megacenter, hvor Slagelse Kommune har oplevet en stigende efterspørgsel de seneste par år, udtages denne erhvervsramme.
Perspektivområder
Erhvervsområdet 1.2E1, der udgår, udpeges som perspektivområde til boliger, da det på sigt kan binde boligområderne mod øst sammen med boligområderne mod vest, bl.a. Tidselbjerget.
For at styrke Slagelse Kommunes tiltrækningsmuligheder for turister udpeges et perspektivområde til nyt sommerhusområde ved Knivkær.
På baggrund af ovenstående anbefaler Center for Teknik og Miljø, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til Mål og Strategi til Kommuneplan 2017.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at forslag til kommuneplanens Mål og Strategi godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen genoptages.
Bilag
Bilag 1 - Mål og Strategi - indledning.docx
Bilag 2 - Mål og Strategi - redegørelse for forudsætninger.docx
Bilag 3 - Mål og Strategi - omverden.docx
Bilag 4 - Mål og Strategi - by og Land.docx
Bilag 5 - Mål og Strategi - købstæder.docx
Bilag 6 - Mål og Strategi - landområder.docx
Bilag 7 - Mål og Strategi - øer.docx
Bilag 8 - Mål og Strategi - rummelighed.docx
Bilag 9 - Mål og Strategi - Redegørelse for arealudlæg.docx

8. Kommuneplan 17 - forslag til masterplaner for købstæderne (B)

8.     Kommuneplan 17 - forslag til masterplaner for købstæderne (B)

Sagsnr.: 330-2016-39607               Dok.nr.: 330-2016-579478                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til masterplanerne for Slagelse, Korsør og Skælskør kan godkendes.
Baggrund
Masterplanerne for købstæderne indgår som en del af kommuneplanens afsnit om Mål og Strategi (hovedstruktur).
Masterplanerne for købstæderne er planer for, hvordan købstæderne kan udvikles og omdannes rent fysisk. Masterplanerne indeholder de overordnede principper for købstædernes udvikling og en række projektforslag til visse fokusområder i købstæderne. De overordnede prin­cipper skal sikre, at helheden i de respektive købstæder bliver attraktiv og velfunge­rende.
Masterplanernes overordnede hovedtræk for udviklingen af købstæderne er grundlaget for at udarbejde helhedsplaner og lokalplaner for de enkelte fokusområder i de respektive købstæder.
Masterplanerne er blevet opdateret og videre bearbejdet ud fra de masterplaner, der blev vedtaget som en del af Kommuneplan 2013. Nogle af de anbefalinger, som Rambøll peger på i deres rapport om udviklingsmulighederne for detailhandel i Slagelse Kommune, indgår i masterplanerne. 
Ved gennemgang af masterplanerne for Slagelse (bilag 1), Korsør (bilag 2) og Skælskør (bilag 3) foreslår Center for Teknik og Miljø følgende ændringer i forhold masterplanerne til Kommuneplan 2013:
Slagelse
Masterplanen for Slagelse er blevet opdateret en del i forhold til, hvad der er sket siden 2013. Fokusområderne i kommende planperiode er at skabe en attraktiv og stærk kobling mellem Campus Slagelse og bymidten, at arbejde videre med ”Slagelse Ny By”-konceptet vedrørende opgradering og forskønnelse af byens torve, at udvide P-søgeringen, at styrke Slagelse som vækstmotor inden for detailhandel, at skabe grundlag for en ny bydel ved det gamle sygehus, at udvide Slagelse Megacenter på den ene og anden side af Omfartsvejen, at udvide erhvervsområdet Stop 39, at koncentrere større boligudviklingsprojekter omkring Tidselbjerget og Slagelse Bypark samt at understøtte byomdannelsesprojekter. 
Korsør
Masterplanen indeholder en beskrivelse af 10 fokusområder. Den baserer sig som sådan på Udviklingsplan Korsør, der er resultatet af det arbejde, det lokale § 17, stk. 4-udvalg ’Korsør, byen møder vandet’, har gennemført i 2015-16.
Med udviklingsplanen følger bl.a. et ønske om at udvikle Halsskov Havn til vandsportscenter, hvilket er nyt i forhold til seneste masterplan. Tilsvarende er området, der før var udlagt til Tropebyen, nu reserveret til anvendelsesmuligheder, der udnytter områdets unikke placering og som fastholdes til publikumsorienteret anvendelse. Endvidere er der fokus på forbindelsen mellem lystbådehavnen, bymidten og havnen i forlængelse af byforskønnelsen af Solens Plads, fortsat fokus på lokale udviklingsmuligheder på Halsskov, en stiforbindelse fra Halsskov til Halsskov Havn, stationsbyen og koblingen til Energipark Korsør samt fokus på mulighederne inden for den større ’fritidsbydel’ på Halsskov.
Skælskør
Det er fremhævet, at Skælskør betragtes som ”best practice” i forhold til byudvikling og -omdannelse i en købstad. Masterplanen lægger desuden op til mulighederne for at arbejde for etablering af en bo- og oplevelsesklynge i byen, fortsat fokus på det rige kunst- og kulturliv, mulighederne for at arbejde for en naturpark fra Bisserup til Agersø samt mulighed for at optimere detailhandelsoplevelsen i byen.
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4).
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til masterplanerne for Slagelse, Korsør og Skælskør.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til masterplanerne for Slagelse, Korsør og Skælskør.
Vurdering
Masterplanerne er opdateret i forhold til nuværende udvikling og kommunens strategiske dagsorden, herunder planstrategien, Vækst i Balance og bosætningsstrategien. Således er der et fortsat fokus på at skabe vækst i alle tre købstæder ud fra den rollefordeling, der er købstæderne imellem.
I Slagelse er det vigtigt at styrke byens position som handelscentrum på Vestsjælland, bl.a. ved at skabe en bedre forbindelse mellem station og bymidte og ved at opgradere og forskønne byens torve i fortsættelse af ”Slagelse Ny By”-konceptet. Endvidere styrkes detailhandlen med udvidelsen af Slagelse Megacenter, der også ændrer anvendelse til centerområde, for at skabe plads til flere udvalgsvarebutikker. Der planlægges desuden for et nyt erhvervsområde vest for omfartsvejen, hvor der blandt andre kan placeres virksomheder inden for eksempelvis fødevarer i tråd med arealudviklingsstrategien. Og ved Stop 39 kan et nyt erhvervsområde tiltrække butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper.
Udviklingen af Campus Slagelse er vigtig for hele Slagelses selvforståelse som uddannelsesby, hvorfor området som bindeled mellem både den nordlige del af byen og bymidten skal vægtes højt og prioriteres i kommende planperiode.
Tidselbjerget og Slagelse Bypark skal være fokusområder i forhold til at udvikle nye, moderne og bæredygtige boligområder, der kan tiltrække de målgrupper, der nævnes i bosætningsstrategien, herunder børnefamilier.
I Korsør er fokus stadig rettet mod at planlægge for, at vandet og havnene også fremover præger byens udvikling og de mennesker, der bor der. Derfor skal der satses på at udvikle den tidligere Halsskov Færgehavn til et nyt, moderne udendørs vandsportscenter til gavn for byens borgere og besøgende turister fra ind- og udland. Samtidig skal by og havn bindes bedre sammen til gavn for detailhandlen, de kulturelle tilbud og oplevelsen af byen generelt.
Skælskørs charme som kommunens mindste købstad med fokus på kunst, kultur og en koncentreret bykerne til detailhandel skal fastholdes og understøttes yderligere i kommende planperiode. Tiltagene vurderes alle at styrke Skælskørs identitet som den mindre og hyggelige købstad.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at masterplanerne for Slagelse, Korsør og Skælskør godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen genoptages.
Bilag
Bilag 1 - Masterplan Slagelse.pdf
Bilag 2 - Masterplan Korsør.pdf
Bilag 3 - Masterplan Skælskør.pdf

9. Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet BYER (B)

9.     Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet BYER (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609               Dok.nr.: 330-2016-408803                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til retningslinjetemaet ”byer” kan godkendes.
Baggrund
Med planstrategiens endelige vedtagelse den 27. juni 2016 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på møde den 8. august 2016 proces og tidsplan for Kommuneplan 2017. Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i juni 2017.
Den nye planlov giver nye muligheder i forhold til planlægning i bl.a. landdistrikterne, i kystnærhedszonen, inden for detailhandel og nye udlæg til bolig og erhverv. Loven forventes vedtaget mellem april - juni 2017. Med de ændringer, der foretages i Kommuneplan 2017, kan Kommuneplan 2017 kun vedtages endeligt, når den nye planlov er trådt i kraft.
Retningslinjerne for byer er blevet revideret med udgangspunkt i disse nye forhold.
Under temaet ”byer” hører retningslinjer for:
- Byudvikling
- Boliger
- Erhverv
- Detailhandel
Inden for ovenstående retningslinjetema ”byer” vil de nye muligheder i planloven blandt andet betyde:
- at størrelsesbegrænsninger for udvalgsvarebutikker i bymidter, bydelscentre, lokalcentre og aflastningsområder ophæves.
- at størrelsesbegrænsningen for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre fremover vil være 5.000 m2 mod 3.500 m2 i dag. I aflastningsområder vil grænsen fremover være 3.900 m2.
- at der kan udlægges areal til aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten.
- at der kan udlægges et nyt areal til byzone, uden samtidig at udtage et andet areal med en tilsvarende størrelse udlagt til byzone, hvis der i en 12-årig periode er et dokumenteret behov for udlægning af yderligere areal til byzone.
Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer og med udgangspunkt i de nye muligheder i planloven foreslår Center for Teknik og Miljø følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2013:
Byudvikling
Der er tilføjet et redegørelsesafsnit.
Der gives mulighed for at udlægge arealer til aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten – herunder større udvalgsvarebutikker og butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer.
Der er tilføjet en ny retningslinje, der siger, at der ved byudvikling og ændret anvendelse af allerede kommuneplanlagte arealer skal tages hensyn til drikkevandsinteresser.
Boliger
Der er tilføjet et redegørelsesafsnit, der forholder sig til Slagelse Kommunes bosætningsstrategi.
Erhverv
Der er udpeget et nyt erhvervsområde, Megacenter Vest, på 44 ha ved Korsørvej/Omfartsvejen i Slagelse som en udvidelse af Slagelse Megacenter. I dette område kan der placeres fremstillings- og produktionsvirksomheder samt butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er endvidere udpeget et nyt erhvervsområde på 6,6 ha til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, ved Stop 39, overfor Hunsballe-grunden.
Indledningen er blevet rettet til, og der er tilføjet et redegørelsesafsnit.
Detailhandel
Overordnet set er ændringerne foretaget ud fra følgende strategi:
Generelt for købstæderne
- Bymidterne er de naturlige omdrejningspunkter for detailhandlen. Størrelsesbegrænsningen for udvalgsvarebutikker på 2.000 m2 og dagligvarebutikker på 3.500 m2 fastholdes.
- I lokalcentre må opføres dagligvarebutikker på 1.200 m2.
Slagelse
- Detailhandlen koncentreres i bymidten og i Slagelse Megacenter.
- For at styrke eksisterende dagligvarebutikker i bydels- og lokalcentre gives udvidelsesmuligheder for eksisterende dagligvarebutikker.
- Slagelse Megacenter udpeges som aflastningsområde til bymidten og udvides helt ud til Omfartsvejen. Her kan placeres større udvalgsvarebutikker. Området kan fremover rumme godt 60.000 m² nyt butiksareal.
- Fokus på opgradering af torvene i forlængelse af ”Slagelse Ny By”-konceptet.
Korsør
- Detailhandlen koncentreres omkring Korsør bymidte.
- Fokus på bedre forbindelse mellem Korsør Lystbådehavn, bymidte, Solens Plads, Havnearkaden og Halsskovbroen.
- Udpegning af nyt centerområde omkring Tårnborgvej – Motalavej.
Skælskør
- Detailhandlen koncentreres omkring Algade i bymidten.
- Fokus på bedre forbindelse mellem Algade og ”dagligvaretorvet”.
I de øvrige bysamfund uden for købstæderne er der mulighed for dagligvarebutikker til lokal forsyning og mindre udvalgsvarebutikker.
Indledningen og redegørelsen er blevet rettet til.
De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinjer kan ses i bilag 1.
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”byer”.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”byer”.
Vurdering
Byudvikling og Boliger
Der er kun sket mindre tilretninger til temaerne byudvikling og boliger, da Slagelse Kommunes overordnede principper for by- og boligudvikling ikke har ændret sig siden Kommuneplan 2013.
Erhverv
Der er udpeget to nye forslag til erhvervsområder i Slagelse. Det ene, Megacenter Vest, skal ses som en større udvidelse af Slagelse Megacenter, der skal sikre, at fremstillings- og produktionsvirksomheder samt butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, tilbydes attraktive grunde med nem tilgængelighed og god synlighed. Et større udlæg i Megacenter Vest vil sende et klart signal om, at Slagelse Kommune ønsker at sætte fokus på erhvervsfremme.
Det andet udlæg ved Stop 39 foreslås på baggrund af en konkret henvendelse fra en større udbyder af byggematerialer og lignende. Områdets synlighed, gode tilgængelighed, nære afstand til det eksisterende Bilka og sammenhæng med trafik- og transportcentret ved Stop 39 kan ses som optimal til detailhandel med pladskrævende varegrupper. Det kan dog være problematisk at realisere, da området ligger i direkte tilknytning til motorvejen. Udlæg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begrænses, og udlæg reserveres primært til transporttunge virksomheder. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, betragtes ikke som transporttunge virksomheder. Det er muligt, at Erhvervsstyrelsen vil gøre indsigelse mod udlægget i Kommuneplan 2017.
Detailhandel
Retningslinjerne omkring detailhandel er delvist rettet til i forhold til de nye muligheder i planloven samt ud fra tilpasning til nuværende udvikling. Udpegningen af Slagelse Megacenter som aflastningsområde planlagt til større udvalgsvarebutikker, samt udvidelsen af området hen til Omfartsvejen, giver nye muligheder inden for et område, der ellers snart er fuldt udbygget.  
Retningslinjerne er desuden tilrettet, jf. en analyse af detailhandelens udviklingspotentiale udarbejdet i oktober 2016 af Rambøll (bilag 3). Analysen peger på anbefalinger til de tre købstæder, herunder at torvene i Slagelse bør forskønnes, at forbindelsen mellem bymidten og havnen i Korsør bør opgraderes, og at Skælskør bør fokusere på bedre forbindelse mellem Algade og dagligvaretorvet. Anbefalingerne er indarbejdet i strategien for detailhandel i Slagelse Kommune og indgår også i masterplanerne for købstæderne.
Center for Teknik og Miljø vurderer, at revisionen af de enkelte retningslinjer ikke er så væsentlige, at de skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2017. Miljøvurderingen behandler dog større arealudlæg, herunder nye erhvervsområder.
På baggrund af ovenstående anbefaler Center for Teknik og Miljø, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”byer”.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at forslag til retningslinjetemaet ”byer” godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen genoptages.
Bilag
Bilag 1 - BYER.docx
Bilag 2 - Detailhandel - tabeloversigt.pdf
Bilag 3 - Udviklingsmuligheder for detailhandlen i Slagelse Kommune.pdf

10. Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet KULTURHISTORIE (B)

10.   Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet KULTURHISTORIE (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609               Dok.nr.: 330-2016-408839                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til retningslinjetemaet ”kulturhistorie” kan godkendes.
Baggrund
Med planstrategiens endelige vedtagelse den 27. juni 2016 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på møde den 8. august 2016 proces og tidsplan for Kommuneplan 2017. Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i juni 2017.
Den nye planlov giver nye muligheder i forhold til planlægning i bl.a. landdistrikterne, i kystnærhedszonen, inden for detailhandel og nye udlæg til bolig og erhverv. Loven forventes vedtaget mellem april - juni 2017. Med de ændringer, der foretages i Kommuneplan 2017, kan Kommuneplan 2017 kun vedtages endeligt, når den nye planlov er trådt i kraft.
Under temaet ”kulturhistorie” hører retningslinjer for:
- Bevaringsværdige bygninger
- Kirkeomgivelser
- Kulturmiljøer
Den nye planlov giver ikke anledning til nye muligheder inden for retningslinjetemaet ”kulturhistorie”.
Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer foreslår Center for Teknik og Miljø følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2013:
Bevaringsværdige bygninger
Retningslinjer og redegørelse er blevet rettet til, og listen over bevaringsværdige bygninger er blevet revideret og opdateret. Af listen fremgår alle bygninger i købstæderne med en registreret bevaringsværdi på 1-4.
Bygninger, der er optaget som bevaringsværdige i kommuneplanen, er jf. Lov om bygningsfredning beskyttet mod nedrivning på samme måde som bevaringsværdige bygninger, der er sikret med lokalplan.
Kirkeomgivelser
For at kunne planlægge hensigtsmæssigt i det åbne land i forhold til placering af ny bebyggelse eller skovrejsning, der respekterer udsyn til landsbykirkerne, er der foretaget en opdatering af kirkeomgivelser. De nye udpegninger er vedhæftet som bilag 2. I langt de fleste tilfælde er kirkeomgivelsernes omfang blevet reduceret. Forslag til de nye kirkeomgivelser har været i høring i de respektive sogne. Inden for de nye kirkeomgivelser gælder de samme retningslinjer som tidligere. De nye kirkeomgivelser vedtages som del af retningslinjetemaet.
Kulturmiljøer
Indledning og redegørelse er skrevet om, så der skabes en bedre forståelse af, hvad et kulturmiljø er, og hvordan Slagelse Kommune arbejder med disse. Retningslinjerne er gjort mere præcise, og i redegørelsen beskrives det, hvilke overordnede tiltag, der arbejdes med i kommende planperiode. Et væsentligt tiltag vil være at opdatere de eksisterende beskrivelser af udpegede kulturmiljøer, bl.a. med tydelig formidling af det enkelte miljøs bærende kvaliteter og sårbarheder. Målet er at gøre beskrivelserne mere anvendelige i den fysiske planlægning, f.eks. i udarbejdelsen af lokalplaner inden for eller nær et udpeget kulturmiljø, hvor det vil blive lettere at vurdere, om den ønskede udvikling kan forenes med bevaringsinteresserne. De opdaterede beskrivelser vil samtidigt kunne indgå som baggrundsmateriale i en styrket formidling og evt. tværgående indsatser omkring oplevelsen af kulturhistorie og kulturarv i kommunen.
De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinjer kan ses i bilag 1. 
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”kulturhistorie”.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”kulturhistorie”.
Vurdering
Slagelse Kommune vil i kommende planperiode fortsat have fokus på kulturhistorie i arbejdet med at skabe attraktive muligheder for blandt andet bosætning, erhvervsudvikling og turisme i hele kommunen. Det er væsentligt, at arbejdet med bevaring af bygninger og helheder ses i et udviklingsperspektiv og som et bidrag til at styrke lokale sammenhænge og identiteten for både byer og landområder. I den forbindelse er der brug for at fastholde og udvide kendskabet til og forståelsen for de eksisterende forhold, hvilket understøttes af både gennemførte og planlagte tiltag.
Gennemførte tiltag omfatter opdatering af oversigten over bevaringsværdige bygninger samt revidering af kirkeomgivelserne med tilpassede beskrivelser. Fremadrettet vil der desuden blive gjort en indsats for at opdatere beskrivelser af de eksisterende kulturmiljøer.
Revideringen af kirkeomgivelserne er hensigtsmæssig i den forstand, at den er tidssvarende. De oprindelige udpegninger af kirkeomgivelserne omfatter nogle områder, hvorfra kirkerne i realiteten ikke er synlige. Det betyder, at der er områder, som egentlig ikke er indsigtsområder til kirkerne, men hvor udvikling er vanskeliggjort af en udpegning af kirkeomgivelser. Desuden er det i retningslinjerne og redegørelsen uddybet, at kirkeomgivelserne ikke er forbudszoner for udvikling. Omfanget og placeringen af hvert enkelt projekt inden for kirkeomgivelserne skal dog vurderes, så kirkens betydning i landskabet ikke tilsidesættes.
Center for Teknik og Miljø har vurderet, at revisionen af retningslinjerne for ”5.2 kirkeomgivelser” er så stor, at de skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2017.
På baggrund af ovenstående anbefaler Center for Teknik og Miljø, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”kulturhistorie”.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at forslag til retningslinjetemaet ”kulturhistorie” godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen genoptages.
Bilag
Bilag 1 - KULTURHISTORIE.docx
Bilag 2 - Forslag til nye udpegninger af kirkeomgivelser.pdf

11. Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet TURISME (B)

11.   Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet TURISME (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609               Dok.nr.: 330-2016-408903                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til retningslinjetemaet ”turisme” samt forslag til ”Turistpolitiske overvejelser” kan godkendes.
Baggrund
Med planstrategiens endelige vedtagelse den 27. juni 2016 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på møde den 8. august 2016 proces og tidsplan for Kommuneplan 2017. Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i juni 2017.
Den nye planlov giver nye muligheder i forhold til planlægning i bl.a. landdistrikterne, i kystnærhedszonen, inden for detailhandel og nye udlæg til bolig og erhverv. Loven forventes vedtaget mellem april - juni 2017. Med de ændringer, der foretages i Kommuneplan 2017, kan Kommuneplan 2017 kun vedtages endeligt, når den nye planlov er trådt i kraft.
Retningslinjerne for turisme er blevet revideret med udgangspunkt i disse nye forhold.
Som udmøntning af ”Vækst i Balance”, hvor en af vækstpakkerne er ”Erhverv, Turisme og Kultur”, arbejder Center for Kultur, Fritid og Borgerservice i samarbejde med Visit Vestsjælland på en turismestrategi, som fremadrettet skal være Slagelse Kommunes rettesnor i udviklingen af turismen i Slagelse Kommune.
Under temaet ”turisme” hører retningslinjer for:
- Generelle retningslinjer
- Det åbne land
- Kysten
- Købstæderne
- Øerne
Endvidere indeholder retningslinjetemaet dokumentet ”Turistpolitiske overvejelser”, som skal fremgå som en del af kommuneplanen, idet ferie- og fritidsanlæg inden for kystnærhedszonen skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Dokumentet er vedhæftet som bilag 2 til sagsfremstillingen. Det giver et overblik over muligheder for overnatninger og oplevelser i det åbne land, i købstæderne, ved kysten og på øerne ud fra et turistmæssigt perspektiv. For hver af de geografiske afgrænsninger er der kort beskrevet, hvad fokus er i kommende planperiode. Endvidere er de største igangværende og kommende projekter kort beskrevet.
Den nye planlov giver flere nye muligheder i forhold til kommunens turismepolitik. Der gives mulighed for at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen til turisme- eller boliganlæg, mulighed for udlægning af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen samt nye muligheder for nedlagte bygninger i landzone, uden tilknytning til landbruget, at blive aktiveret og ibrugtaget. Kommuneplan 2017’s retningslinjer for 9.3 Kystnærhedszonen, 7.2 Sommerhusområder samt 7.3 Åbent land tager højde for disse nye muligheder.
Ny planlov lægger desuden op til:
- at tomme bygninger på havne uden dispensation kan indrettes til nye formål, f.eks. kiosker, souvenirbutikker, caféer, overnatningsmuligheder mv.
- at eksisterende turismevirksomheder inden for strandbeskyttelseslinjen kan søge om dispensation til at opføre mindre anlæg på deres ejendom i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, f.eks. en pavillon, en tennisbane eller en petanquebane.
- en tilpasning af reglerne i campingreglementet til nye ferieønsker, herunder mulighed for større hytter og omdannelse af campingpladser.
- at der kan etableres ferieboliger i overflødiggjorte ejendomme i landzone.
Center for Teknik og Miljø foreslår, at retningslinjer for Turisme revideres i tråd med disse nye muligheder.
Center for Teknik og Miljø foreslår desuden følgende øvrige ændringer i forhold til Kommuneplan 2013:
Generelle retningslinjer
Indsatsområder inden for turisme er blevet opdateret. Retningslinjerne består.
Det åbne land
Panzermuseum East er tilføjet som forlystelse.
Kysten
Redegørelsen er blevet opdateret og uddybet, bl.a. med afsnit omkring naturpark og udlæg af nye sommerhusområder.
Købstæderne
Retningslinje angående etablering af turismeuddannelser i Slagelse udgår, da det ikke længere er aktuelt. Nye udviklingsmuligheder på Hunsballe-grunden i Slagelse er rettet til i en retningslinje. Indledningen er omskrevet, og redegørelsen er opdateret og uddybet med de projekter, der er aktuelle i købstæderne.
Øerne
Indledningen er omskrevet, og redegørelsen er opdateret og uddybet, bl.a. med afsnit om flexboliger, naturpark og Agersø Naturcenter.
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”turisme”.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”turisme”.
Vurdering
Turisme nævnes som en vigtig parameter i Slagelse Kommunes vækstdagsorden. Kommuneplanen kan være med til at skabe grundlaget for, at indhold i en kommende turismestrategi kan realiseres. Den nye planlov rummer mulighed for, at der kan tænkes nyt i forhold til at understøtte turismen – både internt i kommunen og eksternt blandt de lokale interessenter. De nye muligheder, der blandt andet vedrører udpegning af udviklingsområder, udlæg af nye sommerhusområder, nye formål til tomme havnebygninger og overflødiggjorte bygninger i landzone, opførelse af mindre anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen for eksisterende turismevirksomheder samt en mulig ændring af campingreglementet, er derfor blevet tilføjet Kommuneplan 2017.
Endvidere er dokumentet ”Turistpolitiske overvejelser” blevet revideret, så dokumentet er tidssvarende i forhold til nuværende og kommende udvikling inden for turisme.
Center for Teknik og Miljø vurderer, at revisionen af de enkelte retningslinjer ikke er så væsentlige, at de skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2017.
På baggrund af ovenstående anbefaler Center for Teknik og Miljø, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”turisme”.  
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at forslag til retningslinjetemaet ”turisme” godkendes.
2.    at forslag til ”Turistpolitiske overvejelser” godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen genoptages.
Bilag
Bilag 1 - TURISME.docx
Bilag 2 - Turistpolitiske overvejelser.docx

12. Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet VVM ANLÆG (B)

12.   Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet VVM ANLÆG (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609               Dok.nr.: 330-2016-408926                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til retningslinjetemaet ”VVM anlæg” kan godkendes.
Baggrund
Med planstrategiens endelige vedtagelse den 27. juni 2016 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på møde den 8. august 2016 proces og tidsplan for Kommuneplan 2017. Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i juni 2017.
Den nye planlov giver nye muligheder i forhold til planlægning i bl.a. landdistrikterne, i kystnærhedszonen, inden for detailhandel og nye udlæg til bolig og erhverv. Loven forventes vedtaget mellem april - juni 2017. Med de ændringer, der foretages i Kommuneplan 2017, kan Kommuneplan 2017 kun vedtages endeligt, når den nye planlov er trådt i kraft.
Denne sagsfremstilling behandler temaet ”VVM anlæg”, der omhandler vurdering af en række større anlæg og projekter i forhold til deres mulige konsekvenser for miljøet. I så fald skal der udarbejdes en såkaldt VVM-redegørelse, en Vurdering af Virkning på Miljøet. Nogle anlæg og projekter er VVM-pligtige, andre er det, hvis de påvirker det lokale miljø væsentligt.
Der er ikke vedtaget interne strategier eller planer, der vil påvirke retningslinjerne. Den nye planlov giver ikke anledning til nye muligheder inden for retningslinjerne.
Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer foreslår Center for Teknik og Miljø følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2013:
Der er foretaget sproglige tilretninger i indledningen, retningslinjerne og redegørelsen.
De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinje kan ses i bilag 1. 
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”VVM anlæg”.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”VVM anlæg”.
Vurdering
Retningslinjetemaet ”VVM anlæg” i Kommuneplan 2017 sikrer, at der foretages en vurdering af anlægsprojekters påvirkning af miljøet, inden der gives tilladelse til anlægsprojektet. Det er også i dette tema, at samtlige anlægsprojekter, der har gennemført en VVM-proces med VVM- redegørelse og kommuneplantillæg, bliver indarbejdet og opretholdt, så længe anlægsprojektet er aktuelt. Således er der fortsat retningslinjer for Miljøcenter Enggården og Kulterminal Stigsnæs ved Stigsnæs Havn.
Center for Teknik og Miljø vurderer, at revisionen af den enkelte retningslinje ikke er så væsentlig, at den skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2017.
På baggrund af ovenstående anbefaler Center for Teknik og Miljø, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”VVM anlæg”.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at forslag til retningslinjetemaet ”VVM anlæg” godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen genoptages.
Bilag
Bilag 1 - VVM ANLÆG.docx

13. Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet NATUR OG LANDSKAB (B)

13.   Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet NATUR OG LANDSKAB (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609               Dok.nr.: 330-2016-408870                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til retningslinjetemaet ”natur og landskab” kan godkendes.
Baggrund
Med planstrategiens endelige vedtagelse den 27. juni 2016 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på møde den 8. august 2016 proces og tidsplan for Kommuneplan 2017. Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i juni 2017.
Den nye planlov giver nye muligheder i forhold til planlægning i bl.a. landdistrikterne, i kystnærhedszonen, inden for detailhandel og nye udlæg til bolig og erhverv. Loven forventes vedtaget mellem april - juni 2017. Med de ændringer, der foretages i Kommuneplan 2017, kan Kommuneplan 2017 kun vedtages endeligt, når den nye planlov er trådt i kraft.
Under temaet ”natur og landskab” hører retningslinjer for:
- Geologi
- Internationale beskyttelsesområder
- Kystnærhedszone
- Landskab
- Lavbundsarealer
- Naturnetværk og Grønt Danmarkskort
- Skovrejsning
- Større uforstyrrede landskaber
- Naturpark (ny retningslinje)
Den nye planlov giver nye muligheder for planlægning inden for kystnærhedszonen, blandt andet udpegning af nye sommerhusområder og udviklingsområder. I forhold til de statslige udmeldinger skal Slagelse Kommune planlægge for et Grønt Danmarkskort.
Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer foreslår Center for Teknik og Miljø følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2013:
Geologi
I forbindelse med Kommuneplan 2013 blev der udpeget otte områder af lokal geologisk værdi. Disse indgår også i Kommuneplan 2017. Indledningen og redegørelse er rettet til.
Internationale beskyttelsesområder
Indledningen er blevet præciseret, og retningslinjerne er blevet omskrevet, tilrettet og enkelte er slettet og erstattet af ny retningslinje vedrørende Natura 2000 beskyttelse.
Kystnærhedszone
Der er tilføjet to retningslinjer, der omhandler de nye muligheder vedrørende udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen. Dette er også blevet nærmere beskrevet i redegørelsen. Et udviklingsområde er et område, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg. Udviklingsområderne må ikke ligge inden for udpegninger i Grønt Danmarkskort. Udviklingsområderne bliver fastlagt gennem et landsplandirektiv på baggrund af en ansøgning fra Slagelse Kommune.
Der er tilføjet en retningslinje, der vedrører mulighed for at planlægge for nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Dette er også beskrevet i redegørelsen. 
Landskab
Landskabsanalysen blev udarbejdet til Kommuneplan 2013 og fastholdes i Kommuneplan 2017. Kortlægningen forholder sig til fem landskabstyper og fastlægger retningslinjer for det åbne land. Mulighederne for benyttelse inden for landskabsudpegningerne er tilføjet indledning og redegørelsen.
Lavbundsarealer
Sproglig tilretning af retningslinjer og redegørelse.
Naturnetværk og Grønt Danmarkskort
Naturnetværket (kerneområder og spredningskorridorer) samt de potentielle kerneområder og de potentielle spredningskorridorer blev udpeget for første gang i Kommuneplan 2013. I tidligere kommuneplaner og regionplaner blev der til sammenligning udpeget beskyttelsesområder, landsskabsområder og jordbrugsområder. I Kommuneplan 2017 er hovedstrukturen af naturnetværket, de potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer bevaret. Den væsentligste ændring er et forslag til en potentiel spredningskorridor for padder, der kan ses under ”9.6 naturnetværk” i bilag 1. Der er udarbejdet et notat, der forklarer ovenstående forhold nærmere. Notatet er vedhæftet som bilag 2.
Grønt Danmarkskort er en ny udpegning. Udpegningen skal på landsplan understøtte en forstærket indsats for større og bedre sammenhængende naturområder. Grønt Danmarkskort består af naturnetværket plus de potentielle kerneområder og spredningskorridorer.
Skovrejsning
Slagelse Kommune har i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2013 udpeget negative og positive skovrejsningsområder. Udpegningerne fastholdes i Kommuneplan 2017. Der er ingen ændringer til retningslinjerne. Redegørelsen er blevet opdateret.
Større uforstyrrede landskaber
Ingen ændringer.
Naturpark
Kystområdet fra Bisserup og til Agersø er udpeget med potentiale som regional naturpark. Området indeholder mange biologiske, geologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier. Forudsætningerne er til stede for at udvikle en naturpark, der vil kunne opfylde Friluftsrådets mærkningsordning, ”Danske Naturparker”. En naturpark skal opfattes som en ramme, der udfyldes ud fra lokale forslag, ønsker og ideer. Det sker i et tværgående samarbejde mellem frivillige aktører – herunder lokale borgere, myndigheder, private lodsejere, det lokale erhvervsliv og turistsektoren. En regional naturpark bygger således ikke på et færdigt koncept, som presses ned over et område.
De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinjer kan ses i bilag 1.
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”natur og landskab”.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”natur og landskab”.
Vurdering
Retningslinjerne for geologi, internationale beskyttelsesområder, landskab, lavbundsarealer, skovrejsning og større uforstyrrede landskaber er blevet tilrettet i mindre omfang således, at de er tidssvarende.
Den nye planlov åbner op for nye muligheder i kystnærhedszonen, herunder udlæg af nye sommerhusområder samt udpegning af udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. Mulighederne er tilføjet som retningslinjer. I næste planstrategi kan peges på udviklingsområder, der på sigt kan indgå i kommuneplanen.
For at sikre flere og større sammenhængende naturområder i Danmark er der udarbejdet et Grønt Danmarkskort. Grønt Danmarkskort i Slagelse Kommune er identisk med Naturnetværket og de potentielle naturområder. De nye udpegninger af potentielle naturområder indebærer ikke i sig selv, at der stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse. Inden for de potentielle naturområder skal der dog ske en afvejning af de forskellige interesser, inden der planlægges eller gennemføres projekter. Udpegning af potentielle spredningskorridorer for padder, som er ny i forhold til Kommuneplan 2013, skal ses i forlængelse af det arbejde, der er pågået internt i Slagelse Kommune gennem de seneste år. Udpegningen kan bane vejen for, at der kan arbejdes med støttede projekter i kommende planperiode.  
En naturpark kan på mange måder understøtte kommunens vision om udvikling inden for turisme, oplevelser, erhverv og bosætning. Naturoplevelser vil blive gjort mere tilgængelige og attraktive for både egne borgere og turister. Erhverv omkring service, lokale specialiteter og indkvartering får øget kundegrundlag. Og endelig er adgang til natur en væsentlig bosætningsfaktor. En naturpark vil desuden kunne bidrage til at løfte kommunens iværksatte vækstinitiativ for ”Natur- og Kystturisme”.
Center for Teknik og Miljø har vurderet, at revisionen af retningslinjerne for ”9.6 Naturnetværk og Grønt Danmarkskort” er så stor, at de skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2017.
På baggrund af ovenstående anbefaler Center for Teknik og Miljø, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”natur og landskab”.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at forslag til retningslinjetemaet ”natur og landskab” godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen genoptages.
Bilag
Bilag 1 - NATUR OG LANDSKAB.docx
Bilag 2 - 9 6 Naturnetværk og Grønt Danmarkskort - forklaring af ændringer.docx

14. Kommuneplan 17 - udpegning af nyt sommerhusområde (B)

14.   Kommuneplan 17 - udpegning af nyt sommerhusområde (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609               Dok.nr.: 330-2016-565913                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om der skal udpeges et nyt sommerhusområde, som kan indgå i udarbejdelsen af Kommuneplan 2017.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 5. september 2016, at administrationen skal skitsere muligheder for udlæg af sommerhusområder. Disse muligheder præsenteres i denne sagsfremstilling og i bilag 1 og 2.
Forudsætning for at udpege et nyt sommerhusområde i kystnærhedszonen er, at et andet ubebygget sommerhusområde i kystnærhedszonen tilbageføres til landzone. Endvidere skal et nyt sommerhusområde ligge i forlængelse af et eksisterende sommerhusområde.
Udlæg af nyt sommerhusområde i kystnærhedszonen sker på baggrund af en ansøgning til Erhvervsstyrelsen, hvor Slagelse Kommune skal redegøre for, hvordan et nyt sommerhusområde understøtter vækst og udvikling lokalt. På denne baggrund kan Erhvervsstyrelsen udstede et landsplandirektiv, hvorefter sommerhusområdet kan indgå som ramme i kommuneplanen. 
For at kunne udlægge et nyt sommerhusområde, skal et andet ubebygget område tilbageføres til landzone. De eneste større, ubebyggede sommerhusområder Slagelse Kommune har, er to områder på Omø syd (S18 og S19). Disse udgør et areal på 11 hektar og rummer mulighed for opførelse af 42 sommerhuse. Det vil sige, at Slagelse Kommune har mulighed for at konvertere disse 42 sommerhusgrunde til 42 nye sommerhusgrunde et andet sted.
Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for naturområder beskyttet af naturbeskyttelsesloven, strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder. Områder, der ligger i klimazone (under kote 2,5), er også udelukket på grund af risiko for oversvømmelse.
Det betyder, at mange kystnære områder ikke kan udpeges som potentielt, nyt sommerhusområde, f.eks. blandt andet området mellem Kongsmark Strand og Stillinge Strand.
På baggrund af ovenstående har Center for Teknik og Miljø foretaget en screening af Slagelse Kommunes eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen for at vurdere udbygningsmuligheder.
På baggrund af denne screening er der udpeget 5 potentielle områder. Det drejer sig om:
- Afgrænsning mod Kalundborg Kommune (S1)
- 2 steder ved Næsby Strand (S4)
- Knivkær (S7)
- Klintegården – sydøst for Korsør (S16)
Områderne er blevet analyseret nærmere ud fra følgende kriterier:
- Attraktivitet (nærhed til handel, strand, faciliteter) (Bilag 1)
- Egnethed til bebyggelse (klimaudfordring) (Bilag 1)
- Tilgængelighed (trafik, stier) (Bilag 1)
- Forsyningsforhold (spildevand og affald) (Bilag 1)
- Natur- og beskyttelseshensyn (fauna, flora og biologisk mangfoldighed) (Bilag 2)
Ingen af arealerne er kommunalt ejet. Center for Teknik og Miljø har ikke været i dialog med nogle af grundejerne.
På baggrund af analysen foreslår Center for Teknik og Miljø, at der udlægges nye sommerhusgrunde bag eksisterende sommerhusområde ved Knivkær (S7), se bilag 3.
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til udpegning af nyt sommerhusområde. I så fald vil der under redegørelsen til retningslinjen ”7.2 sommerhusområder” blive indskrevet, at Slagelse Kommune i kommende planperiode vil gå i dialog med Staten vedrørende udlæg af nyt sommerhusområde ved Knivkær (S7) mod, at sommerhusområderne på Omø syd (S18 og S19) tilbageføres til landzone.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge, at administrationen skal arbejde videre med en af de andre foreslåede udpegninger.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge, at administrationen skal arbejde videre med et areal, der ikke ligger inden for de fem udpegede områder.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge, at administrationen ikke skal arbejde videre med udpegning af nyt udlæg til sommerhusområde. 
Vurdering
Center for Teknik og Miljø vurderer, at området ved Knivkær er mest egnet som nyt sommerhusområde. Det er let tilgængeligt og tæt på handelsmuligheder samtidig med, at det ligger tæt på en fin badestrand. Eneste ulempe er, at området ikke umiddelbart er kloakforsynet. Frølunde og Svenstrup i nærheden er kloakeret, så det vurderes ikke at være problematisk at føre forsyning frem til området. Der er som udgangspunkt ingen naturmæssige interesser inden for området. Dog er der registeret markfirben ved kysten. De kan potentielt leve i de beskyttede sten- og jorddiger, som ligger inden for og op til området, da de har mere eller mindre forbindelse med kysten. Lokalplanlægningen kan tage højde for det.
De to sommerhusområder på Omø, som foreslås tilbageført til landzone, har ligget ubenyttet hen siden 2010, hvor områderne blev udlagt til sommerhusområder. Områderne har en god beliggenhed ud til kysten, men der har ikke været vist interesse for områderne.
Det nye område ved Knivkær ligger ikke ud til kysten, men i forlængelse af et eksisterende sommerhusområde, hvor der kun er tre ubebyggede grunde tilbage. Der vurderes derfor at være større efterspørgsel i området.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at forslag til udpegning af nyt sommerhusområde i tilknytning til S7 godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen genoptages.
Bilag
Bilag 1 - Udlæg af nyt sommerhusområde - vurdering af attraktion.docx
Bilag 2 - Udlæg af nyt sommerhusområde - vurdering af natur.docx
Bilag 3 - Oversigtskort med nyt udlæg.pdf

15. Flexbolig-tilladelser i Bisserup, lokalplan 1135, Bevarende lokalplan for Bisserup (O)

15.   Flexbolig-tilladelser i Bisserup, lokalplan 1135, Bevarende lokalplan for Bisserup (O)

Sagsnr.: 330-2014-59489               Dok.nr.: 330-2016-625775                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om en 1-års status for flexboliger-tilladelser indenfor lokalplan 1135, Bevarende lokalplan for Bisserup.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget igangsatte i 2014 en revision af den bevarende lokalplan for Bisserup i form af en ny lokalplan 1135.
Baggrunden for denne beslutning var særligt et ønske om at tilbyde muligheden for etablering af ”flexboliger” i byen, dvs. at helårsboliger kan anvendes som fritidsboliger, og man derved ikke nødvendigvis skal have folkeregisteradresse i boligen.
Lokalplan 1135 blev endeligt vedtaget af Byrådet den 5. oktober 2015 med bemærkning om, at afsnittet om flexboliger skulle evalueres efter et år.
Det skal oplyses, at der i denne periode, efter lokalplanens vedtagelse, er meddelt 2 tilladelser til flexboliger i Bisserup.
Byggeri oplyser, at yderligere 2 har fået positivt tilsagn om, at de kan søge og vil få tilladelse til flexbolig, men at de endnu ikke har søgt.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Der udarbejdes en samlet opgørelse af flexboliger for hele kommunen. Flexboliger tænkes ind i den samlede bosætningsstrategi og i hele markedsføringsdelen.

16. Udmøntning af Affaldsplan 2014-2024 i nye henteordninger for husholdningsaffald - hovedprincipper (B)

16.   Udmøntning af Affaldsplan 2014-2024 i nye henteordninger for husholdningsaffald - hovedprincipper (B)

Sagsnr.: 330-2016-10588               Dok.nr.: 330-2016-586649                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Som grundlag for kommende affaldsregulativer skal der tages stilling til hovedprincipper for de nye henteordninger for husholdningsaffald for så vidt angår beholdere, tømningsfrekvens, placering, vask, adgang til bioposer, samt ordning for storskrald og haveaffald.
Baggrund
Byrådet godkendte den 15. september 2014 Affaldsplan 2014-2024. For at opnå målene i affaldsplanen blev det besluttet at indføre nye henteordninger for husholdningsaffald. Det blev også besluttet, at bioaffaldet skal behandles på et anlæg som AffaldPlus etablerer. Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget (EPM) godkendte den 4. april 2016 de 4 fraktioner, som affaldet skal opdeles i – henholdsvis organisk affald (bioaffald), restaffald, papir/pap og glas/metal/plast.
I forbindelse med fremlæggelse af hovedprincipper for nye affaldsordninger besluttede EPM den 6. juni 2016 at de ønskede et temamøde for at kvalificere og drøfte en ny affaldsordning. For at afdække borgernes behov og ønsker til en fremtidig affaldsordning gennemførte administrationen forud for temamødet en række fokusgruppeinterviews.
Til temadrøftelsen den 27. september 2016 blev der udarbejdet et debatoplæg, der indeholder forslag til henteordninger for husholdningsaffald og beskriver fordele og ulemper samt beregning af økonomi. Debatoplæg - September 2016, Opsamling af Fokus-gruppeinterviews samt referat fra temadrøftelsen er bilag til sagen.
Nuværende affaldsordning og løsningsforslag til fremtidig ordning fremgår af bilag til sagen.
Som resultat af temadrøftelsen peger EPM på følgende løsninger:
Punkter refererer til debatoplægget.
Pkt. 1 Valg af beholdere og antal beholdere.
1.1.  2 stk. 2-kammer beholdere, med kamre til henholdsvis bioaffald, restaffald, papir/pap og glas/metal/plast.
Pkt. 2 Service – tømningsfrekvens bio/rest og genbrugsbeholder.
2.2. Bio/rest: Som i dag. Ugetømning om sommeren. 14-dagstømning resten af året.
2.5. Genbrugsbeholder: Tømning hver 4. uge
Pkt. 3 Service – standplads/skel
3.1. Som i dag standplads max 20 meter inde på grunden.
Pkt. 4 Service – vask af beholdere (spuling)
4.2. Som i dag. Grundejer sørger selv for at renholde beholderne.
Pkt. 5 Service – poser til bioaffald
5.1. Som i dag. Kommunen indkøber poser til bioaffald. Borgerne kan hente efter behov.
Pkt. 6 og 7 Storskrald og haveaffald
Administrationen skal arbejde hen mod at kunne tilbyde borgerne en så billig fællesløsning som muligt for storskrald og for haveaffald.
Pkt. 8 Sommerhuse
Samme løsning som i dag, hvor sommerhuse tilbydes tilsvarende ordning som normalhusstande, men med sæsontømning i 7 måneder gældende fra april til oktober – og med mulighed for at vælge helårstømning.
Pkt. 9 Større samlede bebyggelser
EPM tilkendegav at kommunen ikke skal eje de nedgravede affaldsløsninger på private arealer. Gebyrmæssigt skal der findes en balance mellem dækning af udgift til beholdermateriel og materialeudgift til nedgravede løsninger.
Nuværende ordning for større samlede bebyggelser påtænkes videreført med tilbud om særskilte større beholdere til henholdsvis bioaffald og restaffald. Til genbrugsmaterialer tilbydes flere rumopdelte genbrugsbeholdere eller beholdere til henholdsvis papir/pap og glas/metal/plast.
Basisløsningen med 2 stk. 2-kammerbeholdere vil blive suppleret med flere beholderstørrelser og sækkeløsning vil fortsat være en mulighed for ejendomme med vanskelige adgangsforhold.
Næste skridt
Løsningsforslag for henholdsvis storskrald, haveaffald og større samlede bebyggelser vil blive fremlagt senere til politisk beslutning i EPM.
De politiske beslutninger skal danne grundlag for nye affaldsordninger og udarbejdelse af regulativer. Regulativer og udbud gennemføres i løbet af 2017. Regulativer skal godkendes af Byrådet. De nye henteordninger forventes igangsat i 2018, som naturlig følge af at de nuværende indsamlingsentrepriser udløber 30. april 2018.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse nr. 1309 af 18/12/2012 om affald.
Handlemuligheder
De udpegede løsninger fra temadrøftelsen 27. september 2016 kan følges eller der kan peges på alternative løsninger med udgangspunkt i debatoplægget af september 2016.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø peger på en basisløsning med følgende hovedprincipper, der vil sikre at genanvendelsesprocenten i Ressourcestrategien og affaldsplanerne opfyldes:
Indsamling af fire fraktioner i by-, sommerhus- og landområder ved brug af to 2-kammerbeholdere, hvor beholderen til bio/rest tømmes hver 14. dag og hvor beholderen til genbrugsmaterialer tømmes hver 4. uge året rundt. Der er fast standplads max. 20 meter inde på grunden.
Administrationen vurderer at tømning af bio/rest hver 14. dag vil øge/fastholde incitamentet til sortering hele året. Dog letter ugetømning af bio/rest de fleste udfordringer i forbindelse med udlejning af sommerhuse.
For at fastholde sorteringen vurderer administrationen, at den nuværende henteordning for bioposer til køkkenet skal fortsætte.
Ud fra at det bliver mere og mere populært at etablere nedgravede affaldsløsninger i boligforeninger-/selskaber vurderer administrationen, at der er behov for at undersøge ordninger og finansieringsmodeller nærmere.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Indførelse af nye affaldsordninger – herunder beholderindkøb - er dels indeholdt i budget 2017 og 2018 og finansieres i øvrigt af renovationens mellemværende med kommunekassen, der pr. 31.12.2015 udgør ca. 34,5 mio. kr. Vi forventer at skulle bruge 24,2 mio. kr. til indkøb af beholdere og at kunne fastholde det nuværende gebyrniveau.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det overfor Byrådet anbefales
1.    at Center for Teknik og Miljø arbejder videre med henteordninger for husholdningsaffald samt ordning for storskrald og haveaffald ud fra følgende principper:
1.1. 2 stk. 2-kammer beholdere.
1.2. Bio/rest: Ugetømning om sommeren. 14-dagstømning resten af året.
1.3. Genbrugsbeholder: Tømning hver 4. uge.
1.4. Standplads max 20 meter inde på grunden.
1.5. Grundejer sørger selv for at renholde beholderne.
1.6. Kommunen indkøber poser til bioaffald. Borgerne kan hente efter behov.
1.7. Borgerne tilbydes en billig fællesløsning for storskrald og større haveaffald.
1.8. Sommerhuse tilbydes tilsvarende ordning som normalhusstande, men med sæsontømning i 7 måneder gældende fra april til oktober – og med mulighed for at vælge helårstømning.
1.9. Større samlede bebyggelser tilbydes større beholdere efter behov. Private ejendomme har fortsat ejerskab til de nedgravede affaldsløsninger til bio/rest.
2.    at  Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget beslutter den videre udformning af henteordninger for husholdningsaffald og ordning for storskrald og haveaffald, der er nødvendige for udarbejdelse af regulativer.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Der ønskes retningslinjer for adresser med behov for fleksible løsninger.
Der udarbejdes en kommunikationsplan til næste udvalgsmøde.
Bilag
DEBATOPLÆG September 2016 Valg af henteordninger for husholdningsaffald.pdf
OPSAMLING fokusgruppe interviews om ny affaldsordning.pdf
Referat fra temadrøftelse om affaldsordninger med EPM 27.9.2016.pdf
Nuværende ordning for afhentning af dagrenovation og løsningsforslag til fremtidig ordning

17. Vedtagelse af Regulativ for Vestermose Å (B)

17.   Vedtagelse af Regulativ for Vestermose Å (B)

Sagsnr.: 330-2016-15772               Dok.nr.: 330-2016-592068                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal træffe beslutning om vedtagelse af Regulativ for Vestermose Å 2016.
Baggrund
Dette er det fjerde vandløb ud af 66 offentlige vandløb, der får vedtaget et nyt regulativ. Regulativrevisionen forventes at være afsluttet i 2021.
Den 6. juni 2016 godkendte udvalget Forslag til regulativ for Vestermose Å. Regulativforslaget blev herefter sendt i 8 ugers offentlig høring i perioden 10. juni – 5. august 2016.
Center for Teknik og Miljø har modtaget fire høringssvar. Høringssvarene er fra Ejendomsretten IVS, Gefion, Udsætningsforeningen Vestsjælland 95 (UFV95), samt Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling. Høringssvarene er kommenteret i den vedlagte hvidbog.
Høringssvaret fra Gefion gav anledning til, at udvalget den 3. oktober 2016 skulle tage stilling til kontrolmetoden for de målsatte vandløb, der går fra at have geometrisk skikkelse til teoretisk skikkelse. Udvalget besluttede at målsatte vandløb, der tidligere har haft geometrisk skikkelse, får teoretisk skikkelse, hvor der accepteres en vandspejlsstigning op til 10 cm før end der iværksættes en oprensning.
Høringssvaret fra UFV95 gav anledning til, at udvalget den 3. oktober 2016 besluttede, at der forsat anvendes de godkendte grøde- og brinkskæringsbestemmelser, indtil der foreligger en ny officiel vejledning om grødeskæring fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Herefter vil grødeskæringsbestemmelserne blive vurderet på ny.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i det regulativ, der har været i offentlig høring. Der er foretaget præciseringer og tilføjelser i redegørelsen til regulativet i forhold til: ekstraordinær grødeskæring, drænudløb, oplandsstørrelser og oprensning. Derudover er der redegjort nærmere for konsekvenserne af ændringen af regulativtypen fra geometrisk til teoretisk skikkelse i redegørelsen.
Konsekvenser af regulativrevisionen
Center for Teknik og Miljø har foretaget vandspejlsberegninger og vurderet konsekvenserne af den ændrede regulativtype fra geometrisk skikkelse til teoretisk skikkelse, hvor der accepteres en vandspejlsstigning på op til 10 cm før end der skal iværksættes en oprensning.
Ændringen har en mindre betydning for vandspejlet og vandføringen, men der kan aflejres 10-20 cm på bunden, før end vandspejlet stiger 10 cm. I forhold til det gældende regulativ kan der således aflejres op til 10 cm mere på bunden på kortere strækninger, før end der skal oprenses. Vestermose Å er målsat i vandområdeplanen med en målsætning om god økologisk tilstand. Ændringen er et skridt i retning af målopfyldelse, da vandløbet kan blive mere varieret til stor gavn for fisk og smådyr.
Den ændrede grøde- og brinkskæring vil ligeledes have en positiv effekt på biodiversitet i vandløbet og understøtte opfyldelsen af vandløbets miljømålsætning. Den ændrede grødeskæringspraksis har en lille effekt ved sommermiddelafstrømning. Ved vintermiddelafstrømninger ses en lille vandstandsstigning på størstedelen af strækningen, da der kun fjernes vegetation i ca. halvdelen af den regulativmæssige bundbredde ved sidste grødeskæring i forhold til nuværende væsentligt bredere grødeskæring.
Ved store afstrømninger vil den ændrede grøde- og brinkskæringspraksis og -frekvens derimod medføre, at vandspejlet vil falde i gennemsnit ca. 7 cm. Ved sommer 10 års maksimum afstrømninger ses en forskel på op imod 16 cm på midten af vandløbsstrækningen med ringe fald. Den ændrede grødeskæring vil således reducere risikoen for oversvømmelse ved store nedbørshændelser.
Retligt grundlag
Vandløbslovens § 12, samt bekendtgørelse nr. 1830 af 16. december 2015 om regulativer for offentlige vandløb.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at vedtage Regulativ for Vestermose Å 2016. Regulativet bliver herefter offentliggjort med 4 ugers klagefrist. Med mindre afgørelsen bliver påklaget, udgør regulativet administrationsgrundlaget for vandløbet, efter klagefristens udløb.
Udvalget kan vælge at vedtage mindre justeringer af regulativet, som en del af den endelige vedtagelse. Hvis justeringerne har en karakter, der ændrer regulativet væsentligt, skal der foretages en fornyet 8 ugers offentlig høring.
Udvalget kan vælge ikke at vedtage Regulativ for Vestermose Å 2016. I så fald vil det eksisterende regulativ for Vestermose Å forsat være gældende. Vandløbet vil ikke kunne opnå vandområdeplanens målsætning for Vestermose Å om god økologisk tilstand med det eksisterende regulativ.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø anbefaler, at udvalget vedtager Regulativ for Vestermose Å 2016. En vedtagelse af regulativet vil skabe et godt administrationsgrundlag for vandløbet, der tilgodeser de afvandings- og naturinteresser, der er knyttet til vandløbet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at Regulativ for Vestermose Å 2016 vedtages endeligt.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Sagen foreligges Vandsynsrådet.
Sagen genoptages.
Bilag
Regulativ for Vestermose Å 2016.pdf
Hvidbog for Vestermose Å.pdf

18. Udarbejdelse af spildevandstillæg Skælskørvej / Bjarkesvej i Slagelse (B)

18.   Udarbejdelse af spildevandstillæg Skælskørvej / Bjarkesvej i Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2016-73920               Dok.nr.: 330-2016-609341                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Det skal besluttes om der skal udarbejdes et spildevandstillæg til spildevandsplan 2015-2018 - separatkloakering Skælskørvej / Bjarkesvej i Slagelse.
Baggrund
I forbindelse med den planlagte udvidelse af fjernvarmeområdet i Slagelse, undersøger SK Forsyning løbende de pågældende områders øvrige ledningsnet.
Ved gennemgang og vurdering af kloakkens tilstand i området ved Skælskørvej og Bjarkesvej viser udførte TV-inspektioner omfattende skader og nedslidning, i et omfang som nødvendiggør snarlig udskiftning af kloakkerne. Området er i dag fælleskloakeret, mens de omkringliggende kvarterer er separatkloakeret. Samlet er der 52 ejendomme, som er fælleskloakeret (se bilag). Området er ikke planlagt separatkloakeret i spildevandsplan 2015-2018, men det fremgår planen, at varmeforsyningens store ledningsarbejder kan udfordre spildevandsforsyningens prioritering af anlægsopgaver.
På den baggrund og for ikke at skulle gennemgrave kvarteret med få års mellemrum, ønsker SK Forsyning at udskifte kloakledningerne samtidig med etablering af fjernvarmen. Af hensyn til bl.a. fremtidig klimasikring og forbedring af vandmiljøet foreslås det, at området samtidig separatkloakeres. Endvidere vil separatkloakering medvirke til at sikre kunderne i området og Slagelse by generelt mod utilsigtede oversvømmelser, og mindske belastningen på vores spildevandssystem, herunder renseanlægget, samt den modtagende recipient Tude Å.
Projektet forventes udført i 2018 og SK Forsyning anmoder om igangsætning af processen, der fører til et tillæg til spildevandsplanen. Sammen med Center for Teknik og Miljø ønsker SK Forsyning at påbegynde borgerinddragelsesprocessen tidligst muligt, dvs. allerede i indeværende år med et borgermøde for de berørte grundejere.
Forslag til tillæg til spildevandsplanen fremsendes til godkendelse i Erhvervs-, Plan-, og Miljøudvalget inden det sendes i en 8 ugers høring hos grundejerne. Herefter godkendes det endelige forslag i udvalget efterfølgende.
Retligt grundlag
Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
Det kan besluttes, om separatkloakering af Skælskørvej / Bjarkesvej skal igangsættes eller udskydes til et senere tidspunkt. Hvis projektet udsættes vil SK Forsyning udelukkende udskifte den eksisterende fællesledning. Det har den konsekvens, at synergieffekten ved at separatkloakere samtidig med anlæggelsen af fjernvarme i området ikke opnås. Ved at anlægge separatkloakering og fjernvarme samtidig sparer forsyningen ca. 0,8 mio. kr. ved sammengravningen. Herudover generes borgerne kun én gang med gravearbejdet.
Hvis det besluttes, at separatkloakering ikke skal gennemføres, følger man ikke den planlagte strategi om en generel separatkloakering i Slagelse Kommunes kloakerede områder. En strategi som stammer tilbage fra de gamle regionplaner.
Vurdering
Det er Center for Teknik og Miljø’s vurdering, at udarbejdelse af plantillæg for separatkloakering af Skælskørvej / Bjarkesvej bør igangsættes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Alle udgifter afholdes af SK Forsyning.
Separatkloakeringen er indsat i SK Forsynings langtidsplan med et foreløbigt budget på 5 mio. kr. Der er ikke foretaget hverken skitseprojekt, eller økonomiske kalkulationer på projektet, og budgettallet er derfor usikkert. Hvis det besluttes kun at udskifte eksisterende fælleskloak vil kloakprojektet skønsmæssigt koste 3,5 mio. kr.
Der opkræves ikke tilslutningsbidrag fra allerede kloakerede ejendomme, dog skal lodsejeren selv afholde udgifter til ledningsarbejdet på egen grund. Der skal fortsat betales vandafledningsbidrag efter SK Forsynings takster.
Prisen for separering for den enkelte grundejer afhænger bl.a. af husets placering på grunden, den nuværende rørføring på grunden og antallet af nedløbsrør. Prisen afhænger også af, hvor meget arbejde man selv kan og må gøre i forhold til projektet. Det er SK Forsynings erfaring, at de fleste borgere vil kunne separere deres ejendom for et beløb imellem 10.000 og 40.000 kr. Der vil være undtagelser, hvor det kan blive dyrere. F.eks. hvor kloakken ligger særlig ufordelagtigt, men de er atypiske.
Det er som udgangspunkt ikke tilladt at håndtere regnvandet på egen grund i form af nedsivning i Slagelse by på grund af for høj grundvandsstand. Derfor kan grundejerne ikke søge om delvis udtræden af kloakforsyningen for regnvandsdelen.
Slagelse kommune administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser giver dog grundejerne muligheder for at søge om dispensation for separatkloakeringen, hvis der er tale om særlige dyre og vanskelige separeringsprojekter på den enkelte ejendom.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at processen med udarbejdelse af spildevandsplantillæg igangsættes for separatkloakering af området Skælskørvej / Bjarkesvej i Slagelse.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Godkendt.
Bilag
Kort Skælskørvej Bjarkesvej

19. Regulering af offentlighedens adgang på Lejodde (B)

19.   Regulering af offentlighedens adgang på Lejodde (B)

Sagsnr.: 330-2016-30616               Dok.nr.: 330-2016-610126                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling om offentlighedens adgang til Lejodde skal indskrænkes.
Baggrund
Lodsejeren på Lejodde har anmodet Slagelse Kommune om at sikre, at Lejodde lukkes for offentlighedens adgang dog på nær stranden. Ønsket er at beskytte rastende fugle mod forstyrrelser.
Lejodde ligger umiddelbart nord for Korsør (se kortbilag). Det er et 65 stort naturareal med strand, strandenge og søer herunder den ca. 20 ha store Lejsø. Lejodde indgår i Natura 2000-område nr. 116 ”Centrale Storebælt og Vresen”. Naturarealerne er beskyttet mod tilstandsændringer efter naturbeskyttelseslovens § 3. Lejodde er et populært bynært rekreativt område, der benyttes af bl.a. lystfiskere, fuglekiggere og hundeluftere.
I foråret og forsommeren er Lejodde et vigtigt område for ynglende fugle. Forår og efterår er området et vigtigt rasteområde for et stort antal trækkende vade- og andefugle.
Lejodde er privatejet. Der er offentlig adgang til stranden og strandengene til fods efter bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Slagelse Kommune har dog skiltet med forbud mod offentlig adgang på strand og strandenge i perioden 1. marts - 30. juni med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 27. Beslutningen herom er truffet i Teknik- og Miljøudvalget den 4. november 2013. Skiltningen skal sikre mod forstyrrelser af ynglende fugle ikke mindst dværgterne, som er særligt udpeget for Natura 2000-området. Dværgternen yngler på strandvolden, og derfor er selve stranden også omfattet af adgangsforbuddet. Resten af året kan man færdes til fods på såvel strand som strandenge. Hund skal holdes i snor. Der drives jagt i området.
Lodsejer har mulighed for lovligt at forhindre offentlighedens adgang til strandenge og søer ved at opsætte kreaturhegn ned mod stranden. Lodsejer har dog ikke ønsket at opsætte hegn mod kystsiden, da han mener, at et sådant ville være stærkt udsat for havets kræfter en stor del af året.
Lodsejer ønsker, at det eksisterende forbud udvides med et forbud mod færdsel uden for yngleperioden, hvor færdsel til fods på stranden dog tillades. Lodsejer har begrundet ønsket med, at publikum (ofte med løsgående hunde) i trækperioden forstyrre et stort antal fugle, som har behov for at hvile og søge føde i Lejsø.
Center for Teknik og Miljø har forelagt sagen for Slagelse Kommunes Natursamråd. Rådet består af repræsentanter fra Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Danmarks Naturfredningsforening (DN), Sportsfiskerforeningerne, Gefion, Dansk Skovforening, Museum Vestsjælland, Bevaringsforeningerne, Naturstyrelsen, VisitVestsjælland, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget samt Center for Teknik og Miljø.
Følgende bemærkninger er indkommet fra Natursamrådets medlemmer:
· Danmarks Jægerforbund Slagelse taler for, at det eksisterende forbud udvides således, at der i efterårsperioden kun er adgang langs stranden. Dette begrundes med, at Lejodde er et yndet rasteområde for mange trækfugle. Senest er et stort antal traner begyndt at raste på Lejodde. Der er ynglende terner og tidligere ynglede her brushøns, som desværre er jaget bort af publikum. Det nye feriecenter tæt på området vil give et større tryk på naturen.
· Dansk Ornitologisk Forening synes det er en god ide at udvide adgangsforbuddet, så færdsel er henvist til stranden i perioden 1. marts til 31. oktober. Dog under forudsætning af, at der er tilstrækkeligt vand i Lejsø. Søen er en af Vestsjællands vigtigste vadefuglelokaliteter.
· Danmarks Naturfredningsforening kan ikke støtte et forslag om at lukke området i fuglenes træktid. For DN er det vigtigt både at beskytte og benytte, og det mener DN er tilgodeset af adgangsforbud i yngletiden og adgang efter naturbeskyttelseslovens regler resten af året. Løse hunde er et problem i hele Danmark og løses ikke ved at lukke al natur, men f.eks. ved hundeskove eller flere autoritative opsyn i naturområder. Desuden mener DN Slagelse, at en regulering af vandstanden i Lejsø med f.eks. et stigbord vil være en meget stor hjælp for fuglelivet i området.
· Friluftsrådet mener ikke, at der er grund til at forbyde adgangen, idet fuglene her er vant til at blive forstyrret under trækket og blot kommer tilbage uden skade på unger eller lignende. Det foreslås, at man på skilte oplyser om, at man ikke bør gå derud og forstyrre, hvis der er mange trækfugle, idet de er bedre at observere på afstand.
Retligt grundlag
Slagelse Kommune har med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 27 mulighed for at lukke for offentlighedens adgang, hvis særlige forhold taler for dette.
Handlemuligheder
· I tråd med ønske fra ejer udvides det nuværende forbud med et forbud mod offentlig adgang resten af året, dog undtaget stranden hvor forbuddet kun gælder 1. marts – 30. juni (som nu).
· I tråd med bemærkninger fra jægerforbundet udvides det nuværende forbud med et forbud mod offentlig adgang i efterårsperioden 1. september – 31. oktober, i hvilken periode adgang på stranden dog tillades.
· I tråd med bemærkninger fra DOF udvides det nuværende forbud med et forbud mod offentlig adgang i perioden 1. juli – 31. oktober, i hvilken periode adgang på stranden dog tillades.
· I tråd med for bemærkninger fra DN og Friluftsrådet bevares det nuværende forbud mod offentlig adgang i fuglenes yngletid 1. marts – 30. juni på Lejodde (inklusive stranden) uændret, og der opfordres evt. via skiltning til at tage hensyn.
Vurdering
Det er velbeskrevet, at gående personer kan forstyrre rastende fugle i vådområder. Flugtafstanden for vade- og andefugle varierer typisk mellem 100 og 300 meter. En konkret vurdering af, hvilken effekt menneskelige forstyrrelser har på en given lokalitet er erfaringsmæssigt meget vanskeligt og tidskrævende. For Lejsø og Lejodde findes der ikke sådanne undersøgelser, men lodsejer har tilkendegivet, at forstyrrelsen efter hans opfattelse er betydelig.
Lejsø er med en længde og bredde på henholdsvis 700 og 300 meter relativ lille. Centeret vurderer, at forstyrrelser af rastende fugle forårsaget af gående i nogle situationer utvivlsomt finder sted. Det er dog efter Centerets vurdering ikke muligt objektivt at fastslå den faktiske betydning af forstyrrelserne.
Center for Teknik og Miljø vurderer, at Slagelse Kommune med den nuværende skiltning bidrager til at sikre de beskyttelsesinteresser (ynglende dværgterne og splitterne), som er formuleret i statens Natura 2000-planer. Yderligere adgangsbegrænsning vil ikke have væsentlig betydning for Natura 2000-imteresserne, men vil kunne have en betydning for fuglelivet generelt.
Centeret har foretaget en sammenligning med bestemmelserne for de tre lokale vildreservater Holsteinborg Nor, Helleholm Vejle og Skælskør Nor og Fjord. Der er tale om tre områder, som af staten er underlagt restriktioner af hensyn til det sårbare fugleliv. Bestemmelserne indeholder forbud mod sejlads og jagt året rundt, samt en begrænsning af offentlighedens adgang alene i fuglenes yngletid. Særligt Helleholm Vejle på Agersø har en størrelse (140 ha), som tilnærmet er sammenligneligt med Lejodde. De øvrige reservater er væsentligt større.
I forhold til bestemmelserne i vildtreservaterne vil en begrænsning af offentlighedens adgang uden for fuglenes yngletid kunne ses som restriktivt.
Hvis der, som foreslået af Danmarks Jægerforbund og DOF, skiltes med adgangsforbud i sensommer/efterår på strandengene vil det medføre, at der bliver tre forskellige sæt regler for adgang i området gældende for henhv. yngletid, træktid og resten af året. Efter Centrets opfattelse vil dette være vanskeligt at formidle ved skiltning i området og kunne være svært at efterfølge som besøgende.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at de nuværende adgangsbestemmelser for Lejodde bevares uændret
2.    at der via skiltning opfordres til at tage hensyn til rastende fugle i Lejsø
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Udsat.
Bilag
Kortbilag Lejodde adgang.pdf

20. Blå Flag, evaluering af 2016 og beslutning for 2017 (B)

20.   Blå Flag, evaluering af 2016 og beslutning for 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2011-276922             Dok.nr.: 330-2016-538031                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Evaluering af blå Flag aktiviteter i 2016 samt beslutning for 2017 om antallet af blå Flag strande og miljøaktiviteter i 2017
Baggrund
Friluftsrådet tildeler for et år ad gangen Blå Flag til strande og havne, som gør en ekstra indsats for miljøet og standarden på stedet.
Blå Flag handler foruden om god badevandskvalitet også om oplysning om miljø og natur langs kysten. Kravet om mindst 5 miljøaktiviteter gælder for hele kommunen uanset, hvor mange strande kommunen ønsker godkendt.
Blå Flag understøtter på bedste vis kystturismen langs vore kyster her i kommunen.
Evaluering af aktiviteter i 2016
Der har i 2016 været ca. 230 deltagere til 12 aktiviteter. Se evt. aktivitetsprogrammet på www.slagelse.dk/blaaflag. Sammenlignet med 2015, så var her ca. 1.500 deltagere til 35 miljøaktiviteter. Årsagen til halveringen i deltagerantal pr. miljøaktivitet kan hænge sammen med, at vi ikke længere uddeler programmer til bl.a. skoler og institutioner.
Blå Flag gik sidste år viralt på Facebook, ”Blå Flag Naturoplevelser i Slagelse Kommune”. Blå Flag Facebook-sitet er fortsat populært med ca. 10.000 besøgende i sæsonen. I kommende sæson vil vi supplere med målrettet annoncering på Facebook for at få flere deltagere til miljøaktiviteterne.
Halsskov Havn, ”Færgehavnen” som ny Blå Flag strand
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget anbefalede på møde d. 3. oktober, at der søges om Blå Flag til Færgehavnen Strand. Færgehavnen Strand er en stenstrand på ca. 30 meter i længden og 2 – 5 meter i bredden. Det er en stenstrand med 3 – 5 cm sten. Bilag med strandens placering er vedlagt.
Badevand
De samme seks strande som i 2016 vurderes at kunne opnå Friluftsrådets godkendelse i 2017: Stillinge, Svenstrup, Musholm, Revkrogen, Granskoven og Kobæk.
Færgehavnen Strand har ligeledes godt badevand.
Bildsø og Ceres strandene har haft målte overskridelser i 2015, og kan derfor tidligst opnå Blå Flag i 2020, svarende til 4 år efter overskridelserne. Bisserup er fortsat spildevandspåvirket, og der arbejdes på løsning af problemerne.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Friluftsrådet kan ansøges om godkendelse af 7 strande eller færre.
Blå Flag miljøaktiviteter kan gennemføres på mange niveauer, og det giver frihed til at vælge mellem 5 eller flere miljøaktiviteter.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø vurderer, at Blå Flag er et godt aktiv for kommunen, fordi det støtter op om kystturisme.
Færgehavnen Strand som ny Blå Flag strand er en del af udviklingen af Halsskov bydel, ”Korsør - byen møder vandet”. Center for Teknik og Miljø vurderer, at en Blå Flag strand vil skabe fokus på området allerede fra 2017 og dermed understøtte den ønskede udvikling i området.
Center for Teknik og Miljø vurderer, at 2 miljøaktiviteter pr. strand er passende.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
En model, der omfatter Blå Flag til 7 strande (Færgehavnen, Stillinge, Svenstrup, Musholm, Revkrogen, Granskoven og Kobæk) inkl. 14 miljøaktiviteter vil beløbe sig til ca. 150.000 kr.
Midlerne er afsat på kontoen for Borgerinddragelse og Blå Flag.
Hertil kommer drift af strandene til bl.a. opsamling af affald, rengøring af toiletter og badevandsanalyser, der foretages uanset om strandene har Blå Flag eller ej.
Driften på Færgehavnen som ny Blå Flag strand vurderes med et skøn til 100.000 – 200.000 kr. årligt afhængig af antallet af strandgæster. Beløbet vil blive præciseret, når strandens faciliteter er besluttet i projektet ”Korsør - byen møder vandet”, hvor en stillingtagen til afledte driftsomkostninger skal tages op.
En udvidelse af antal kommunale strande vil betyde, at Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal tage stilling til finansieringen af denne meromkostning.
Konsekvenser for andre udvalg
Entreprenørservice står for driften af de kommunale strande inkl. de Blå Flag strande og referer budgetmæssigt til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at evaluering for 2016 tages til efterretning
2.    at Friluftsrådet søges om 7 strande i 2017
3.    at der for 2017 tilrettelægges et aktivitetsprogram med 2 miljøaktiviteter til hver strand
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Godkendt.
Brochurer og programmer ønskes uddelt til daginstitutioner og skoler.
Bilag
Oversigtskort Blå Flag Halsskov Færgehavn.pdf

21. Strategiske retninger, målsætninger og metoder i Slagelse Kommunens Strategiske Energi- og Klimaplan (B)

21.   Strategiske retninger, målsætninger og metoder i Slagelse Kommunens Strategiske Energi- og Klimaplan (B)

Sagsnr.: 330-2013-97549               Dok.nr.: 330-2016-598694                                          Åbent

Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget

Beslutningstema
Udvalget skal godkende strategiske retninger, målsætninger og metoder i Kommunens Strategiske Energi- og Klimaplan.
Baggrund
I forbindelse med udarbejdelsen af Strategisk Energi- og Klimaplan (SEKP) blev der den 05. september 2016 afholdt et temamøde for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget samt Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.
Den Strategiske Energi- og Klimaplan skal skabe retning for kommunens arbejde med energi- og klimaområdet. Planen skal være pejlemærke for de fremtidige politiske beslutninger inden for energi- og klimaområdet, og for projektudviklere, erhvervslivet, forsyningsselskaber og borgere. Den Strategiske Energi- og Klimaplan afløser Klimaplanen fra 2011 og Varmeplanstrategien fra 2009.
Mange handlinger vil ligge udenfor kommunens direkte ansvarsområde, men kommunen kan, med egne handlinger og ageren, være understøttende i at udviklingen går i den retning, som strategien angiver.
På temadagen kom der en række politiske tilkendegivelser til arbejdet med energi- og klimaområdet.  Bilagte notat redegør for administrationens overvejelser og perspektiveringer ift. disse tilkendegivelser.
Sammenfattende forslår administrationen, at følgende strategiske retninger, målsætninger og metoder indgår i kommunens SEKP.
Strategiske retninger i kommunens arbejde med energi og klima
Vi vil:
· arbejde for at den overordnede udvikling af energisystemet går væk fra fossile brændsler
· så vidt muligt udnytte lokale ressourcer, som ikke skal importeres
· arbejde for realisering af energibesparelser
· arbejde på at understøtte udviklingen af brint-teknologi
· arbejde for at udbygge fjernvarme i Slagelse og Korsør
· arbejde med energi og klima således at det også fremmer kommunens generelle udvikling ift. erhvervsudvikling og branding mv.
Målsætninger for arbejde med energi og klima
Vi vil:
• fastsætte et overordnet mål for CO2 reduktion i 2030. Målet ligger som minimum på statens reduktionsmål for 2030
• måle tiltagenes effekter
Metoder for arbejdet med energi og klima
Vi vil:
• bevare fleksibiliteten, så vi kan gribe muligheder, når de byder sig
• i dialog med alle, som har en interesse i at arbejde med energi og klima, og som ønsker at være aktiv i kommunens geografiske område
• understøtte interessenter i deres arbejde
• skabe større sammenhæng i det arbejde, som kommunen og de kommunale selskaber m.fl. udfører. 
Det er planlagt, at den endelige SEKP vil blive fremlagt til politisk vedtagelse i Erhvervs- Plan og Miljøudvalget og Byrådet i december 2016.
Retligt grundlag
Det er ikke lovpligtigt at udarbejde en SEKP.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende, supplere eller afvise administrationens forslag til arbejdet med fremtidens energisystem samt strategiske retninger, målsætninger og metoder.
Hvis udvalget godkender de strategiske retninger, vil administrationen gå i dialog med interessenterne for at finde ud af, hvordan vi konkret kan arbejde med de strategiske retninger.
Vurdering
Det vurderes at udarbejdelsen af en SEKP, som der lægges op til i indstillingen, vil kunne sætte en retning for det fremadrettede arbejde inden for energi og klimaområdet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
SEKP understøtter kommunens vision. Planen har også indflydelse på arbejde inden for Landdistrikts-, Teknik – og Ejendomsudvalgets område samt på kommunens repræsentation i Affald Plus og SK-Forsyning A/S samt tilsvarende organisationer der arbejder, eller kan arbejde med energi og klimaområdet.
Indstilling
Centerchef for Center for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at strategiske retninger, målsætninger og arbejdsmetoder godkendes
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Godkendt.

22. Ønske om genoptagelse af sag Tude Ådal - naturgenopretning af ådalen - politisk behandling af projektbeskrivelse (B)

22.      Ønske om genoptagelse af sag Tude Ådal - naturgenopretning af ådalen - politisk behandling af projektbeskrivelse (B)

Sagsnr.: 330-2015-60094               Dok.nr.: 330-2016-611957                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Udvalgsmedlem Steen Olsen har jf. initiativretten anmodet om at få genoptagelse af sagen om godkendelse af projektbeskrivelse for Tude Ådal, med henblik på gennemførsel, herunder udarbejdelse af detailprojekt og udbudsmateriale.
Baggrund
Udvalgsmedlem Steen Olsen har i mail af 17. oktober 2016 (se bilag) anmodet om en eventuel genoptagelse af sag omkring godkendelsen af projektbeskrivelsen og anlægsbevilling for projekt Tude Ådal.
Sagen er tidligere behandlet af Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 5. oktober 2015 og efterfølgende både i økonomiudvalg og byråd hhv. 19. og 26. oktober 2015. I behandlingen den 5. oktober anmoder Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget om, at DTU Aqua kvalificerer og optimerer de af UFV95 foreslåede ændringer af 23. august 2015 af det aktuelle projekt Tude å gennem vejlerne, og at der foretages et økonomisk overslag.
Efterfølgende er projektbeskrivelsen og anlægsbevillingen blevet behandlet i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget  den 4. april 2016, Økonomiudvalget  den 18. april 2016 og endeligt vedtaget i Byrådet den 25. april 2016.
Til Byrådets behandling af anlægsbevillingen var blandt andet bilagt:
· Vurdering af alternativt forslag til projektet Tude Å gennem Vejlerne
· Notat til Byrådets behandling af sagen
I disse notater beskrives, og vurderes det alternative forslag fra UVF 95, ligesom der gives en vurdering af de økonomiske konsekvenser forbundet med det alternative forslag.
På Byrådets møde den 25. april 2016 godkendes anlægsbevillingen.
Herudover ønsker Socialdemokratisk gruppe v/ Flemming Erichsen (A), Ali Yavuz (A) og Steen Olsen (A):
1. At det endnu ikke forekommende økonomiske overslag - som nævnt i udvalgs- og byråds dagsorden i oktober 2015 - frembringes før byrådets beslutning af indstilling.
2. At der ved frigivelse af ansøgte anlægsbevilling sikres råderum til at imødekomme UVF 95s forslag - herunder DTUs anbefaling til øget sikring af ørredsmolt senest jf. skrivelse af 13. februar 2015.
Teknik og Miljø har desuden orienteret om sagen i mail af 3. juli 2016, som både er tilgået Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget og Byrådet (bilag 2).
Retligt grundlag
Lov om kommunernes styrelse
Udvalgets forretningsorden
Handlemuligheder
Sagen handler om en beslutning der er taget i Byrådet. Det er derfor Byrådet der skal tage stilling til om sagen skal genoptages.
Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget kan vælge at sende sagen videre til Byrådet med eller uden bemærkninger
Vurdering
Teknik og Miljø vurderer ikke, at der er nye informationer i sagen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Center for Teknik og Miljø indstiller:
1.    at Det drøftes om Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har bemærkninger til Byrådets behandling af sagen.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Udgår.
Bilag
Bilag anmodning om sag på EPM møde 07.11.16 - Tude Å

23. Tude Ådal - naturgenopretning af ådalen,- redegørelse for beregning af kvælstofomsætningen, betydningen af en projektændring og arbejdet i følgegruppen (O)

23.   Tude Ådal - naturgenopretning af ådalen,- redegørelse for beregning af kvælstofomsætningen, betydningen af en projektændring og arbejdet i følgegruppen (O)

Sagsnr.: 330-2015-60094               Dok.nr.: 330-2016-631824                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Steen Olsen (A) har efter initiativretten anmodet om at få en redegørelse og orientering om arbejdsgruppen omkring rekreative tiltag i Tude Å projektet samt, at få besvaret en række spørgsmål omkring beregning af kvælstofomsætning mv. i relation til en projektændring, som ønsket af UFV95. Henvendelserne fra Steen Olsen (A) ses i sagens bilag 1 og 2
Baggrund
Sagen om beregning af kvælstofomsætning mv. har sit udgangspunkt i at UFV95 har ønsket en ændring i projektet for Tude Å, primært begrundet i en bedre overlevelsesevne for smolt (ørredyngel). Teknik og Miljø har i den anledning oplyst, at ændringen, som foreslået af UFV95, vil medføre en mindre kvælstofomsætning som igen vil betyde, at statens tilskud reduceres, eller måske helt bortfalder, hvis det viser sig, at projektet herefter ikke er omkostningseffektivt. Det skal understreges at statens tilskud alene tager udgangspunkt i graden af kvælstofomsætning, og at tilskuddet modsvarer den reduktion, der kan beregnes. Påvirkningen af ørredsmolt er staten uvedkommende. Der er ikke foretaget en beregning af hvilken konsekvens en eventuel gennemførelse af UVF95’s forslag ville have i forhold til kvælstofomsætningen, men det er dog sikkert at omsætningen forringes, i forhold til udgangspunktet. I forhold til forholdene for smolt, vil det alternative projektforslag være negativt eller i bedste fald neutralt i forhold til det godkendte projekt.
Følgegruppen
Ved projektets start nedsattes en følgegruppe bestående af en lang række interessenter. Gruppens formål er at tjene som sparringspartner, og sikre at kendskabet til projektet udbredes i de relevante organisationer. I takt med at projektrammen er blevet klar, er gruppens arbejde blevet mere konkret, og der arbejdes bl.a. med rekreative og naturmæssige forhold. Gruppen har deltaget meget aktivt i EU samarbejdet, som har bestået af erfaringsudveksling med bl.a. Polen, Litauen og Sverige. Der holdes møder efter behov typisk 3-4 møder årligt.
Følgegruppen består af Gefion, Pumpelags repræsentant (formand for pumpelagene), Sommerhusejeres repræsentant, Naturstyrelsen, Vandløbslaget for nedre Tude Å og Vestsjællands museum samt lokale repræsentanter fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.
Følgegruppen arbejder aktivt på at kvalificere nogle forslag til rekreative tiltag, så det f.eks. bliver muligt at søge fondsmidler til gennemførelse. Projekterne vil blive forelagt politisk, når de er modne til det.
En detaljeret besvarelse af Steen Olsens (A) spørgsmål til kvælstofomsætning mv. samt arbejdet med de rekreative tiltag ses af bilag 3.
Retligt grundlag
Udvalgets forretningsorden
Handlemuligheder
Sagen fremlægges til orientering
Vurdering
Sagen fremlægges til orientering
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1 anmodning om konkret sag på førstkommende EPm møde 07.11.16
Bilag 2 Anmodning om konkret sags på førstkommende EPM møde 7. november 2016 i henhold til initiativretten - beregninger af kvælstofreduktioner i Tude Å og eventuel reduktion i anlægsbevilling
Bilag 3 Redegørelse.docx

24. Spørgsmål til vandløbsvedligeholdelsen (O)

24.   Spørgsmål til vandløbsvedligeholdelsen (O)

Sagsnr.: 330-2015-65466               Dok.nr.: 330-2016-632334                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Steen Olsen (A) har efter initiativretten ønsket en orientering om samarbejdet mellem interessenterne inden for vandløbsvedligeholdelse.
Baggrund
På Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets møde den 5. oktober 2015 var der en sag (pkt. 14) på om vandløbsvedligeholdelsen i Tude Å, hvor Udsætningsforeningen Vestsjælland (UFV95) havde klaget over vandløbsvedligeholdelsen. Som opfølgning på denne sag har Steen Olsen(A) stillet en række spørgsmål jf. bilag 1 i sagen.
Spørgsmålene besvares nedenfor:
Hvordan sikres, at de gode kollegaer der laver manuel beskæring, er og bliver uddannet?
For vandløbsmyndigheden er det vigtigt, at vores å-mænd har viden om det de arbejder med.
Oparbejdning af viden sker i flere steps
- step 1 uddannelse (å-mands-uddannelse) indenfor opgavefeltet, så basis er på plads
- step 2 erfaring og rutine
- step 3 lokalkendskab vedr. vandløbet, udfordringer, historik, adgang til og færdsel langs med osv.
Åmandsuddannelsen består af 3 kurser (grundkursus, blødbundsvandløb samt livet i vandløbene)
I forhold til indlejede medarbejdere stiller vi samme krav til uddannelse.
Desuden deltager vores å-mænd og driftsleder hvert år i den årlige temadag for å-mænd, hvor ny viden præsenteres indenfor lov og praksis.
Hvordan sikres kontrol af arbejdets udførsel generelt?
Vi har i år indkøbt app og telefoner, der giver å-mændene mulighed for at se regulativ-bestemmelser om strøm-rende præcist, hvor de står ude i felten, uden at skulle finde papirkort m.v. frem.
Der er i år indført ændrede krav til egenkontrol, hvor intensiteten af billeder per vandløb er skærpet, herunder med en tydelig målangivelse på billedet.
Desuden fører vandløbsmyndigheden tilsyn, og driftslederen for vandløbsvedligeholdelsen foretager ekstra stikprøvetilsyn
”Fremføringsmodulet” er en del af kontrollen på det udførte arbejde i forbindelse med grødeskæringen. Modulet rapporterer, hvor langt å-mændene er med de enkle vandløbsstrækninger. Sammen med billeder og strøm-rende-kontrol vil oplysningerne blive lagt offentligt op på vores vandløbsportal.
Hvilke skriftlige aftaler arbejder entreprenøren efter i dag med hensyn til og grødeskæring og den nye 2016 kontrakt?
Den gamle aftale med Entreprenørservice er ført videre i år. Aftalen vil blive genstand for en gennemgang i dette efterår, hvor vi har fået nogle erfaringer med retningslinjerne i de reviderede regulativer, samt ”fremføringsmodulet”, egenkontrol billederne og den nye app. (se besvarelsen længere nede).
Hvordan opmåles strømrendebredderne i dag?
En strømrende er den regulativ-bestemte bredde, hvor al grøde skal fjernes. Begrebet fortolkes ens i alle kommuner.
Er der kritik af UFV95 i forhold til beskyttelse af ål?
Det må bero på en misforståelse, at Teknik og Miljø skulle have kritiseret UFV95’s bestræbelser på at beskytte ål. Kritikken er rettet mod DTU Aqua, der undlader at inddrage Fiskeøkologisk Laboratoriums rapport omkring ål. Rapporten viser at projektet vil bidrage med en åleproduktion på omkring 3 ton om året. Dette vidner om at DTU Aqua ikke foretager en helhedsvurdering af projektet, men alene har fokus på ørred. Verdensbestande af ål er reduceret med 90-99% og ålene er derfor rødlistet og vurderes kritisk truet, i modsætning til ørredens status som almindelig. Teknik og Miljø er bestemt af den opfattelse, at UFV95 går meget op i beskyttelse af kommunens fauna og herunder også ålen.
Retligt grundlag
Udvalgets forretningsorden i forhold til initiativretten
Vandløbsloven i forhold til vandløbsvedligeholdelsen
Handlemuligheder
Punktet fremlægges til orientering
Vurdering
Det vurderes at samarbejdet mellem interessenterne inden for vandløbsvedligeholdelsen er godt, og at de nye digitale hjælpeværktøjer vil medvirke til at både tilsyn og offentligheden kan følge kommunens arbejde med vandløbsvedligeholdelsen tæt
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1 - anmodning om konkret sag på EPM 07.11.16

25. Pressemeddelelser (B)

25.   Pressemeddelelser (B)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2016-608637                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget ønsker, at følgende offentliggøres ved udarbejdelse af pressemeddelelse.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Der var ingen pressemeddelelser.

26. Eventuelt (D)

26.   Eventuelt (D)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2016-608630                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende: 
Ingen bemærkninger.
27. Lukket: Kondemnering af ejendomme (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
28. Lukket: Orientering om sag vedr. ejendom beliggende på Algade, Korsør (O)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
Radikale Venstre

Christopher Trung er medlem af Slagelse Byråd for Radikale Venstre

E-mail: trung@slagelse.dk
Telefon: 21 40 80 28  (Skriv gerne SMS først) 

Følg med i det politiske arbejde
Åbenhed og transparens
Selvbetjening - Slagelse.dk

Hjemmesiden drives af kampagneholdet bag Christopher Trung – Webmaster: Mads Johannes Carlsen. Trung.dk er dækket af copyright. Siden er programmeret og betalt af Christopher Trung.