Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget (2022-2025) – Referat – 4. december 2025


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

 

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal godkende dagsordenen.

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur  indstiller, 

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkender dagsordenen

2. Orientering om ansøgninger til Kulturpuljen 2026 (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om de foreløbigt indkomne ansøgninger til
Kulturpuljen 2026.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om de foreløbigt indkomne ansøgninger til
Kulturpuljen 2026.

Sagens indhold

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om de foreløbigt indkomne ansøgninger til
Kulturpuljen 2026.

I de efterfølgende sager fremlægges de enkelte ansøgninger, hvor der er søgt tilskud på 50.000 kr. eller derover fra Kulturpuljen 2026, til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets behandling.

Retningslinjer

Ansøgninger om tilskud fra Kulturpuljen på under 50.000 kr. behandles jf. retningslinjerne administrativt. Der er løbende ansøgningsfrist. Ingen ansøgninger er behandlet endnu.

Fristen for ansøgning om tilskud på 50.000 kr. eller derover var den 1. oktober 2025 til ansøgninger,
der jf. retningslinjerne skal behandles på Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets møde i december 2025.

Næste gang ansøgninger på 50.000 kr. eller derover behandles af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget er på møde i maj 2026 med ansøgningsfrist den 1. marts 2026.

Retningslinjerne for Kulturpuljen har været justeret hen over 2024 og er senest politisk vedtaget d. 15. august 2024. Retningslinjer udgør grundlaget for både den administrative og politiske udmøntning. Retningslinjerne for Kulturpuljen er vedhæftet som bilag 1.

På Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets møde i oktober 2024 besluttede udvalget en overordnet
fordeling af puljens økonomi hen over året. Udvalget besluttede, at 80% af puljen skal udmøntes
politisk til de to ansøgningsrunder (1. oktober og 1. marts). De resterende 20% af puljen kan
udmøntes administrativt hen over året. Yderligere kan et eventuelt restbeløb fra de to politiske
ansøgningsrunder (1. oktober og 1. marts) udmøntes administrativt.

Kulturpuljen 2026

I 2026 udgør Kulturpuljen 2.056.113 kr. Heraf er 1.644.891 kr. til politisk udmøntning og 411.222
kr. til administrativ udmøntning.

Der er pr. 10. oktober 2025 indkommet 16 ansøgninger til Kulturpuljen 2026 på i alt 2.382.000 kr.
Til politisk behandling (ansøgningsfrist 1. oktober): 2.193.000 kr. 
Til administrativ behandling (løbende ansøgningsfrist): 189.000 kr. 

Oversigt over alle indkomne ansøgninger til Kulturpuljen 2026 pr. 10. oktober 2025 er vedhæftet
som bilag 2. Oversigten indeholder også et overblik over alle ansøgninger og bevilgede tilskud i
2025.

Nedenfor er en oversigt over samlet ansøgt beløb og bevilgede tilskud i 2023, 2024 og 2025.

Kulturpuljen (2025) Puljen til kulturelle formål (2023 og 2024)

2023

2024

2025

 

 
Ansøgt

 

4.803.918

4.159.554

2.681.646

 

 

 

 

Bevilliget

 

1.929.150

1.683.995

1.901.920

Der er et restbeløb på 100.678 kr. i Kulturpuljen 2025. Dette beløb er politisk prioriteret på Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets møde den 13. maj 2025 til udvikling af lokalt teatersamarbejde.

Administrationens vurdering af ansøgninger

I administrationens vurdering af ansøgningerne er der set på om ansøgningen og projektbeskrivelsen opfylder puljens formål, der er at understøtte arrangementer, aktiviteter og projekter inden for det kulturelle område i Slagelse Kommune. Yderligere er der set på om arrangementet, aktiviteten eller projektet understøtter Slagelse Kommunes Kulturstrategi og fokusområder for Kulturpuljen herunder Kultur i det offentlige rum, børn og unge, arrangementer med lokalt særpræg og/eller med fokus på frivillighed/professionalisme.

Ansøgere

Falder indenfor puljens retningslinjer

Falder delvist indenfor puljens retningslinjer

Falder udenfor puljens retningslinjer

Danmarks Busmuseum, dgl. drift


 

            X

Danmarks Busmuseum, tilskud til tag

 

            X

Foreningen Kunst og Kirker

 

            X

Korsør Marina Sommer Festival

            X

Korsør Picnickoncerter

            X

Picnickoncerter i Slagelse Lystanlæg

 

            X

Maritime Korsør 

            X
Salonen 4xK            X                
Skælskør Billedskole            X  

Retligt grundlag

Retningslinjerne for Kulturpuljen, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til
kulturelle aktiviteter.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kulturpuljen er i 2026 på 2.056.113 kr.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

3. Kulturpuljen 2026: Danmarks Busmuseum Fond, daglig drift (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt



Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte tilskud fra Kulturpuljen til Danmarks Busmuseum Fond.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller, 

1.  at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget giver afslag på ansøgningen fra Danmarks Busmuseum Fond 2026-2028 om tilskud til daglig drift (løn) jf. den administrative vurdering set i forhold til retningslinjerne for Kulturpuljen. 

2.  at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter, at den eksisterende samarbejdsaftale mellem Danmarks Busmuseum og Slagelse Kommune for 2025-2028 udvides med 50.000 kr. i 2026-2028 med henblik på at understøtte daglig drift.

Sagens indhold

Danmarks Busmuseum Fond søger et tilskud på 250.000 kr. årligt i 2026-2028 fra Kulturpuljen til lønudgifter til en driftsleder, der skal stå for den daglige drift og videreudvikling af Danmarks Busmuseum.

Danmarks Busmuseum drives i dag af en frivillig, der fremadrettet ønsker færre frivillige arbejdstimer. Danmarks Busmuseum søger derfor om tilskud til at ansætte en deltidsmedarbejder 20 timer ugentligt.

Danmarks Busmuseum er en erhvervsdrivende fond.

Regnskab 2024 viser et overskud på 76.000 kr., en egenkapital på 3 mio. kr. og en likvid beholdning på 71.000 kr.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkendte på mødet den 9. januar 2025 en samarbejdsaftale med Danmarks Busmuseum for 2025-2028, hvor Danmarks Busmuseum årligt modtager et tilskud på 175.000 kr. til afvikling af aktiviteter. I denne aftale skal Danmarks Busmuseum arrangere 2 årlige kulturture for ældre med besøg på Danmarks Busmuseum i samarbejde med bibliotekerne, 2 årlige kulturture for børn med besøg på Danmarks Busmuseum i samarbejde med bibliotekerne, 1 årligt oplæg fra Danmarks Busmuseet på biblioteket med fokus på bussernes kobling til verdenskrige og andre historiske nedslag samt forbedring af hjemmeside, der kan skabe bedre kommunikation og synlighed med henblik på at tiltrække flere turister, betalende besøgende og en øget indtjening via udlejninger. 

Projektbeskrivelse, budget 2026-2028, Årsregnskab 2024 og Revisionsprotokollat er vedhæftet som bilag 1- 4.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan bevilge de ansøgte 250.000 kr. pr. år i 2026-2028, bevilge et andet beløb i årene 2026-2028, bevillige et tilskud i 2026, igangsættes en proces med fokus på at afsøge mulighederne for at justere eller ændre eksisterende samarbejdsaftale for 2025-2028 eller give afslag på ansøgningen. 

Vurdering

Kulturafdelingen vurderer, at Danmarks Busmuseums Fond understøtter følgende fokusområder for Kulturpuljen: Kultur i det offentlige rum, Arrangementer med lokalt særpræg og Frivillighed/Professionalisme.

Kulturafdelingen vurderer også, at Danmarks Busmuseums Fond understøtter følgende fokusområder for Slagelse Kommunes kulturstrategi: Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg, Kultur i det offentlige rum og Frivilligt engagement.

Jf. retningslinjerne yder Kulturpuljen som udgangspunkt ikke tilskud til honorar, herunder lønudgifter, medmindre honoraret er en nødvendig forudsætning for at gennemføre den kulturelle kerneaktivitet, som borgerne oplever, fx en koncert, et foredrag eller teater.

I dette tilfælde vurderer administrationen, at den ansøgte lønudgift til en driftsleder primært vedrører organisatorisk drift og udvikling og ikke er direkte knyttet til afviklingen af konkrete kulturelle aktiviteter. Derudover ansøges der om et fast beløb fra 2026-2028. Tilskud fra Kulturpuljen ydes jf. retningslinjerne til aktiviteter afholdt i bevillingsåret. På baggrund af dette vurderer Kulturafdelingen ikke, at der er grundlag for at yde tilskud til lønmidler via Kulturpuljen.

Danmarks Busmuseum har allerede en samarbejdsaftale med kommunen, hvor der årligt ydes tilskud til aktiviteter.

Ønsker Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget alligevel at støtte lønudgiften, kan det overvejes at ændre eller udvide den eksisterende samarbejdsaftale, så den også omfatter lønrelaterede udgifter.

På baggrund heraf vurderer administrationen ikke, at Danmarks Busmuseum er berettiget til et tilskud fra Kulturpuljen 2026. 

Der er pr. 10. oktober 2025 indkommet ansøgninger til Kulturpuljen 2026 for i alt 2.382.000 kr. Heraf er 2.193.000 kr. til politisk behandling og 189.000 kr. til administrativ behandling. Der er endnu ikke udmøntet tilskud vedrørende 2026.

Overblik over ansøgninger til Kulturpuljen 2026 pr. 10. oktober 2025 er vedhæftet som bilag 5.

Retligt grundlag

Retningslinjerne for Kulturpuljen der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle formål. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kulturpuljens budget i 2026 er på 2.056.113 kr. Jf. retningslinjerne for puljen kan 80 % af puljen udmøntes politisk svarende til 1.644.891. kr. og 20 % af puljen administrativt svarende til 411.222 kr.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

4. Kulturpuljen 2026: Danmarks Busmuseum Fond tilskud til udskiftning af tag (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte tilskud fra Kulturpuljen til Danmarks Busmuseum Fond.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1.  at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget giver afslag på ansøgningen om tilskud fra Kulturpuljen til Danmarks Busmuseum Fond.

Sagens indhold

Danmarks Busmuseum Fond søger et tilskud på 700.000 kr. fra Kulturpuljen til udskiftning af tag.

Danmarks Busmuseum Fond er en erhvervsdrivende fond, som ejer bygningen, hvor museet ligger i.

Taget på bygningen er opført i 1994 med eternittagplader uden asbest, men i en dårlig kvalitet, som er begyndt at falde af til fare for personer og museets busser.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkendte på mødet den 9. januar 2025 en samarbejdsaftale med Danmarks Busmuseum for 2025-2028, hvor Danmarks Busmuseum årligt modtager et tilskud på 175.000 kr. til afvikling af aktiviteter.

Projektbeskrivelse, budget 2026-2028, Årsregnskab 2024 og Revisionsprotokollat er vedhæftet som bilag 1- 4.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan bevilge de ansøgte 700.000 kr. i tilskud, bevilge et andet beløb eller give afslag på ansøgningen. 

Vurdering

Kulturafdelingen vurderer ikke, at puljen jf. retningslinjerne kan yde tilskud til udskiftning af tag på Danmarks Busmuseum Fonds egen bygning, da dette vurderes som en anlægsinvestering.

Kulturafdelingen står gerne til rådighed for vejledning i forhold til, hvor Danmarks Busmuseum Fond kan søge fondsmidler til projektet.

Der er pr. 10. oktober 2025 indkommet ansøgninger for i alt 2.382.000 kr. Heraf er 2.193.000 kr. til politisk behandling og 189.000 kr. til administrativ behandling. Der er endnu ikke udmøntet tilskud vedrørende 2026.

Overblik over ansøgninger til Kulturpuljen pr. 10. oktober 2025 er vedhæftet som bilag 5.

Retligt grundlag

Retningslinjerne for Kulturpuljen, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle formål. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kulturpuljens budget i 2026 er på 2.056.113 kr.

Jf. retningslinjerne for puljen kan 80 % af puljen udmøntes politisk svarende til 1.644.891. kr. og 20 % af puljen administrativt svarende til 411.222 kr. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

5. Kulturpuljen 2026: Foreningen Kunst og Kirker (B)

Beslutning

At 1: Udvalget beslutter et tilskud på 40.000 kr.



Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte tilskud fra Kulturpuljen til Foreningen Kunst og Kirker.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1.  at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter tilskud fra Kulturpuljen til Foreningen Kunst og Kirker.

Sagens indhold

Foreningen Kunst og Kirker søger om et tilskud på 50.000 kr. fra Kulturpuljen til afholdelse af kunstudstillinger i 2026.

Foreningen Kunst og Kirker afholdt deres første kunstudstilling i 2018 i 10 kirker i Slagelse Provsti, hvor 21 kunstnere deltog. Der var ca. 3.000 besøgende gæster.

Udstillingen er siden blevet afholdt hvert år den 2. weekend i november fra kl. 10-16, bortset fra
2020 hvor udstillingen blev aflyst på grund af Covid-19.

I 2024 blev kunstudstillingen afholdt i 15 kirker i Slagelse Provsti med 32 kunstnere. Udstillingen blev besøgt af næsten 7.000 gæster.

I 2026 forventer Foreningen Kunst og Kirker, at udstillingen vil blive afholdt i 16 kirker i Slagelse Provsti med deltagelse af 30 kunstnere.

Det vil være gratis for besøgende at se udstillingen. Det er muligt at købe de udstillede kunstværker,
efter udstillingen har været afholdt.

Kommunale tilskud til kunstudstilling i 2020 og 2021

I 2020 ansøgte Foreningen Kunst og Kirker om støtte til afholdelse af arrangementerne i 2020, 2021 og 2022. Foreningen Kunst og Kirker søgte om 80.000 kr. hvert år med henblik på at gøre aktiviteten økonomisk selvbærende ved blandt andet, at deltagende kunstnere pålægges at betale en procentandel ved salg af de udstillede kunstværker. Det ansøgte tilskud skulle dække en overgangsfase, indtil dette er opnået.

Den 5. oktober 2020 bevilgede Byrådet Foreningen Kunst og Kirker et tilskud på 70.000 kr. i 2020
og et tilskud på 40.000 kr. i 2021.
Derudover modtog Foreningen Kunst og Kirker et tilskud på 10.000 kr. fra en særpulje på
kulturområdet bevilget af Kultur- og Fritidsudvalget på mødet 1. september 2020.

Kommunale tilskud til kunstudstilling i 2022 og 2023

Modtog ikke tilskud fra Puljen til kulturelle formål.

Kommunale tilskud til kunstudstilling i 2024

Modtog driftstilskud på 45.000 kr. fra Puljen til kulturelle formål og 50.000 kr. fra Turismepuljen i Slagelse/Slagelse Turistforening.

Kommunale tilskud til kunstudstilling i 2025

Modtog 10.000 kr. fra Kulturpuljen. 

Projektbeskrivelse, budget 2026 og regnskab 2024 er vedhæftet som bilag 1-3.

Budget for 2026 balancerer med det ansøgte beløb med indtægter på 135.000 kr. og udgifter på 135.000 kr., herunder er der budgetteret med udgifter til blandt andet reklame, kataloger, socialt arrangement, gaver og forplejning.

Foreningens regnskab for 2024 viser et overskud på 39.000 kr. og en likvid beholdning på 105.000 kr.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan bevilge de ansøgte 50.000 kr. i tilskud, bevilge et andet beløb eller give afslag på ansøgningen. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at Foreningen Kunst og Kirker understøtter fokusområderne for
Kulturpuljen, herunder: Kultur i det offentlige rum, Frivillighed og Professionalisme samt følgende
fokusområder for Slagelse Kommunes kulturstrategi: Kultur i det offentlige rum, Frivilligt
engagement og Det professionelle kulturliv.

Foreningen Kunst og Kirker budgetterer med udgifter til gaver, forplejning og arrangementer, der ikke er åbne for alle, på i alt 35.000 kr. Disse udgifter yder Kulturpuljen jf. retningslinjerne ikke tilskud til. Hvis Foreningen Kunst og Kirker bevilges et tilskud, skal det præciseres, at tilskuddet ikke må benyttes til disse udgifter.

Foreningen Kunst og Kirker budgetterer med en egenfinansiering på 85.000 kr. i form af indtægter fra fonde, sponsorer og kunstnere.

På baggrund heraf vurderer administrationen, at Foreningen Kunst og Kirker er berettiget til et tilskud fra Kulturpuljen 2026.

Der er pr. 10. oktober 2025 indkommet ansøgninger til Kulturpuljen 2026 for i alt 2.382.000 kr. Heraf er 2.193.000 kr. til politisk behandling og 189.000 kr. til administrativ behandling. Der er endnu ikke udmøntet tilskud vedrørende 2026.

Overblik over Kulturpuljen er vedhæftet som bilag 4.

Retligt grundlag

Retningslinjerne for Kulturpuljen, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle formål. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kulturpuljens budget i 2026 er på 2.056.113 kr.

Jf. retningslinjerne for puljen kan 80 % af puljen udmøntes politisk svarende til 1.644.891. kr. og 20 % af puljen administrativt svarende til 411.222 kr. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

6. Kulturpuljen 2026: Korsør Marina Sommer Festival v/Korsør Sejlklub (B)

Beslutning

At 1: Udvalget beslutter et tilskud på 55.000 kr.

Udvalget bemærker, at det er positivt, at der fortsat arbejdes på egenindtjeningen. 



Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte tilskud fra Kulturpuljen til Korsør Marina Sommer Festival v/Korsør Sejlklub.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1.  at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter tilskud fra Kulturpuljen til Korsør Marina Sommer Festival v/Korsør Sejlklub. 

Sagens indhold

Korsør Marina Sommer Festival v/Korsør Sejlklub søger om tilskud på 75.000 kr. fra Kulturpuljen til afholdelse af Sommer Festival 2026.

Festivalen blev afholdt første gang i 2025 i anledning af Korsørs 600-års jubilæum, og Korsør Marina Sommer Festival ønsker at gøre festivalen til en tilbagevendende, årlig begivenhed. Festivalen i 2026 planlægges afholdt i forsommeren af hensyn til øvrige arrangementer, blandt andet Det Maritime Folkemøde. 

Korsør Marina Sommer Festival henvender sig især til børn, unge og familier i Slagelse Kommune.

I 2025 fik Korsør Marina Sommer Festival bevilget 30.000 kr. i aktivitetstilskud fra Kulturpuljen. Desuden modtog festivalen i 2025 30.000 kr. fra Slagelse Kommunes Idræts- og Fritidspulje, 10.000 kr. fra Slagelse Kommunes Pulje til turismeaktiviteter samt 40.000 kr. fra Korsør 600-års Jubilæumspulje.

I 2026 øger festivalen ambitionerne for musikprogrammet, og man har derfor øget budgettet for denne post fra en faktisk udgift på 42.000 kr. i 2025 til budgetteret udgift på 100.000 i 2026. Ud over musik indeholder festivalens program vandaktiviteter, herunder sejlads, børneaktiviteter som hoppeborg og tryllekunst, boder og stande og et lille street-food område.

Korsør Marina Sommer Festival havde i 2025 et overskud på 70.153,99 kr., som overføres til budgettet for næste års festival. Festivalens samlede udgifter for 2026 er budgetteret til 232.000 kr.

Festivalen budgetterer med indtægter på 232.000 kr. fordelt mellem overskud af salg af drikkevarer mm. på 70.000 kr. og støtte fra kommunale puljer, fondsstøtte mv. på 162.000 kr. 

Projektbeskrivelse, budget 2026 og regnskab fra 2025 er vedhæftet som bilag 1-3.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan bevilge de ansøgte 75.000 kr. i tilskud, bevilge et andet beløb eller give afslag på ansøgningen. 

Vurdering

Korsør Marina Sommerfestival understøtter fokusområderne for Kulturpuljen, herunder: Kultur i det offentlige rum og Arrangementer med lokalt særpræg samt fokusområderne for Slagelse Kommunes
kulturstrategi, herunder: Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg, Kultur i det offentlige rum og Frivilligt engagement.

Administrationen vurderer, at Korsør Marina Sommer Festival er berettiget til et tilskud fra Kulturpuljen 2026.

Der er pr. 10. oktober 2025 indkommet ansøgninger til Kulturpuljen 2026 for i alt 2.382.000 kr. Heraf er 2.193.000 kr. til politisk behandling og 189.000 kr. til administrativ behandling. Der er endnu ikke udmøntet tilskud vedrørende 2026.

Overblik over Kulturpuljen er vedhæftet som bilag 4.

Retligt grundlag

Retningslinjerne for Kulturpuljen, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle formål.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kulturpuljens budget i 2026 er på 2.056.113 kr.

Jf. retningslinjerne for puljen kan 80 % af puljen udmøntes politisk svarende til 1.644.891. kr., og 20 % af puljen udmøntes administrativt svarende til 411.222 kr.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

7. Kulturpuljen 2026: Korsør Picnickoncerter (B)

Beslutning

At 1: Udvalget beslutter et tilskud på 100.000 kr.



Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte tilskud fra Kulturpuljen til Korsør Picnickoncerter.

Korsør Picnickoncerter søger om tilskud på 110.000 kr. til afvikling af 10 picnickoncerter hen over sommeren og en minifestival i 2026 i Gryden på Fæstningen.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1.  at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter tilskud fra Kulturpuljen til Korsør Picnickoncerter.

Sagens indhold

Korsør Picnickoncerter søger om tilskud på 70.000 kr. til afholdelse af 10 picnickoncerter hen over sommeren og 40.000 kr. til en endags-minifestival fra Kulturpuljen i 2026. Alle aktiviteter afvikles i Gryden på Fæstningen.

Korsør Picnickoncerter forsøger at ramme en bred musiksmag. Koncerterne hen over sommeren er velbesøgte med op til 1.200 besøgende pr. koncert på en god sommeraften. Der er besøgende både fra Slagelse Kommune og uden for kommunen.

I 2025 afholdt Korsør Picnickoncerter en endags-minifestival for første gang.

Der er gratis adgang til koncerterne og til minifestivalen.

På grund af de særlige forhold omkring fortidsmindefredning på Korsør Fæstning stiller Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget mobilscene gratis til rådighed for kulturelle aktiviteter på området.

I 2025 var udgiften på 11 x sceneleje 97.559 kr. ex. moms.

I 2024 var udgiften på 14 x sceneleje 103.250 kr. ex moms.

Udgiften finansieres fra Udvikling og projekter under kulturområdet.

Korsør Picnickoncerter afholder selv udgifter til lydanlæg m.m.

Tidligere års tilskud

I 2024 søgte Korsør Picnickoncerter om et aktivitetstilskud på 70.000 kr. og fik bevilget 50.000 kr. til afholdelse af 10 picnickoncerter.

I 2025 søgte Korsør Picnickoncerter om et aktivitetstilskud på 70.000 kr. til afholdelse af 10 picnickoncerter og 20.000 kr. til afholdelse af en endags-minifestival. Korsør Picnickoncerter fik bevilget de fulde ansøgte beløb.

Budget 2026 og regnskab 2025

Budget for picnickoncerterne og minifestivalen 2026 balancerer med det ansøgte beløb. Korsør Picnickoncerter budgetterer med en egenfinansiering på 150.000 kr.   

Foreningens regnskab viser et overskud på 15.632 kr. for 2025. Foreningen har en likvid beholdning på 97.000 kr. ved udgangen af 2025.

Foreningen har ingen udgifter til aktiviteterne, før de afholdes.

Projektbeskrivelse, budget 2026 og regnskab 2025 er vedhæftet som bilag 1-3.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan bevilge de ansøgte 110.000 kr. i tilskud, bevilge et andet beløb eller give afslag på ansøgningen. 

Vurdering

Korsør Picnickoncerter understøtter fokusområderne for Kulturpuljen, herunder: Kultur i det offentlige rum og Arrangementer med lokalt særpræg samt fokusområderne for Slagelse Kommunes kulturstrategi, herunder: Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg, Kultur i det offentlige rum og Frivilligt engagement. 

Korsør Picnickoncerter budgetterer samlet med indtægter på 150.000 kr. gennem salg af mad og drikke til picnickoncerterne og minifestivalen.

På baggrund heraf vurderer administrationen, at Korsør Picnickoncerter er berettiget til et tilskud fra Kulturpuljen 2026.

Der er pr. 10. oktober 2025 indkommet ansøgninger til Kulturpuljen 2026 for i alt 2.382.000 kr. Heraf er 2.193.000 kr. til politisk behandling og 189.000 kr. til administrativ behandling. Der er endnu ikke udmøntet tilskud vedrørende 2026.

Overblik over Kulturpuljen er vedhæftet som bilag 4.

Retligt grundlag

Retningslinjerne for Kulturpuljen, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle formål. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kulturpuljens budget i 2026 er på 2.056.113 kr. 

Jf. retningslinjerne for puljen kan 80 % af puljen udmøntes politisk svarende til 1.644.891. kr. og 20 % af puljen administrativt svarende til 411.222 kr.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

8. Kulturpuljen 2026: Picnickoncerterne 2026 (B)

Beslutning

Nicki Ottevig (V) erklæres inhabil og deltog ikke i behandlingen af punktet. 

At 1: Udvalget beslutter et tilskud på 180.000 kr.



Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte tilskud fra Kulturpuljen til Picnickoncerterne 2026.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1.  at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter tilskud fra Kulturpuljen til Picnickoncerterne 2026.

Sagens indhold

Picnickoncerterne 2026 søger om tilskud på 225.000 kr. fra Kulturpuljen til afholdelse af Picnickoncerter i Skælskør og Slagelse i 2026.

De tidligere år har foreningen søgt tilskud under navnet "Picnickoncerterne i Slagelse Lystanlæg", men i denne ansøgning er navnet "Picnickoncerterne 2026".

Udover at foreningen vil afvikle 10 ugentlige koncerter i sommerperioden i Slagelse, vil den også afvikle koncerter i Skælskør. Derudover arbejder foreningen på at samle landdistrikterne, så den også kan afholde arrangementer i hjørnerne af kommunen.

Foreningen har et tæt samarbejde med det lokale foreningsliv.

Der er gratis adgang til koncerterne.

I 2024 søgte Picnickoncerterne i Slagelse Lystanlæg 80.000 kr. fra Puljen til kulturelle formål og blev bevilget 50.000 kr. 

I 2025 søgte Picnickoncerterne i Slagelse Lystanlæg 90.000 kr. fra Kulturpuljen og blev bevilget det fulde beløb. Derudover modtog foreningen 7.500 kr. fra Puljen til turismeaktiviteter i Slagelse. 

Budgettet for 2026 balancerer med det ansøgte beløb, og foreningen budgetterer med en egenfinansiering på 770.000 kr.

Foreningens regnskab for 2024 viser et overskud på 2.000 kr. Foreningen har ultimo 2024 en likvid beholdning på 81.000 kr.   

Projektbeskrivelse, budget 2026 og regnskab 2024 er vedhæftet som bilag 1-3.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan bevilge de ansøgte 225.000 kr. i tilskud, bevilge et andet beløb eller give afslag på ansøgningen. 

Vurdering

Picnickoncerterne 2026 understøtter fokusområderne for Kulturpuljen, herunder: Kultur i det offentlige rum og Arrangementer med lokalt særpræg samt fokusområderne for Slagelse Kommunes kulturstrategi, herunder: Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg, Kultur i det offentlige rum og Frivilligt engagement. 

Foreningen budgetterer med en egenfinansiering på 770.000 kr. via medlemskontingent, donationer, fonde og sponsorater.

På baggrund heraf vurderer administrationen, at Picnickoncerterne 2026 er berettiget til et tilskud fra Kulturpuljen 2026.

Der er pr. 10. oktober 2025 indkommet ansøgninger til Kulturpuljen 2026 for i alt 2.382.000 kr. Heraf er 2.193.000 kr. til politisk behandling og 189.000 kr. til administrativ behandling. Der er endnu ikke udmøntet tilskud vedrørende 2026. 

Overblik over Kulturpuljen er vedhæftet som bilag 4.

Retligt grundlag

Retningslinjerne for Kulturpuljen, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle formål.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kulturpuljens budget i 2026 er på 2.056.113 kr.

Jf. retningslinjerne for puljen kan 80 % af puljen udmøntes politisk svarende til 1.644.891. kr. og 20 % af puljen administrativt svarende til 411.222 kr.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

9. Kulturpuljen 2026: Maritime Korsør (B)

Beslutning

Jørn-Ole Didriksen (V) blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandlingen af punktet. 

At 1: Udvalget beslutter et tilskud på 350.000 kr.



Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte tilskud fra Kulturpuljen til Maritime Korsør.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller, 

1.  at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter tilskud fra Kulturpuljen til Maritime Korsør.

Sagens indhold

Paraplyorganisationen Maritime Korsør søger om et tilskud på 492.000 kr. fra Kulturpuljen til gennemførelse af en række maritime aktiviteter i uge 34 i 2026. 

Paraplyorganisationen Maritime Korsør består af Maritim Kulturuge, Aqtive Days, Flådestation Korsør, Korsør Erhvervsforening, Kunstnerværkstedet Kabeldepotet, Kanonjollelauget, Korsør Ro- og Kajakklub, Korsør Lystbådehavn, Marineforeningen, Kongegaarden, Korsør By- og Overfartsmuseum og Danmarks Maritime Folkemøde. 

Maritime Korsørs aktiviteter samles under et fælles koncept og markedsføres samlet, men de gennemføres af en bred vifte af lokale aktører, der er en del af Maritime Korsør.

Maritime Korsørs formål er at styrke Korsørs profil som maritimt centrum og skabe en mangfoldig og oplevelsesrig uge med aktiviteter for både borgere og gæster. Programmet omfatter bl.a. åbent hus på Flådestationen, vandsportsfestival, debatter, workshops, sejlads, børneaktiviteter, musik og en fælles afslutningskoncert.

I første halvår af 2025 ansøgte Maritime Korsør og Maritim Kulturuge hver især om tilskud til aktiviteter i uge 34 grundet uoverensstemmelser i ansøgningsprocessen. På udvalgsmødet 9. januar opfordrede Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget ellers til, at Maritime Korsør og Maritim Kulturuge skulle styrke samarbejdet og lave fælles ansøgninger under paraplyen Maritime Korsør".

Maritime Korsør har orienteret administrationen om, at forud for indsendelse af ansøgning til Kulturpuljen, er ansøgning og budget blevet rundsendt til alle i Maritime Korsør, herunder også Maritim Kulturuge, og både ansøgning og budget er blevet godkendt. 
Derudover vises fokus på samarbejde og fælles tilskudsansøgning i denne ansøgning, hvor Maritime Korsør skriver: "...Når vi kigger frem mod 2026 står vi endnu stærkere bl.a. fordi vi med Maritime Kulturuges engagement i Maritime Korsør har fået et endnu stærkere fælles fundament og samling..." Se projektbeskrivelse - bilag 1. 

Budgettet for aktiviteterne udgør 606.000 kr., hvoraf 114.000 kr. dækkes af egne midler og sponsorater. Derfor ansøger de Kulturpuljen om 492.000 kr. til at balancere budgettet. 

Maritime Korsør gør opmærksom på, at budgettet ikke indeholder udgifter til frivillige eller medvirkende institutioners egne ressourcer.

I 2025, som var Maritime Korsørs første år, modtog paraplyorganisationen 250.000 kr. fra Kulturpuljen.

Regnskabet for aktiviteterne i 2025 viser et underskud på 128.998 kr. 

Projektbeskrivelse, budget 2026 og regnskab er vedhæftet som bilag 1-3.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan bevilge de ansøgte 492.000 kr. i tilskud, bevilge et andet beløb eller give afslag på ansøgningen. 

Vurdering

Maritime Korsør understøtter Kulturpuljens formål, herunder: Kultur i det offentlige rum, Børn og Unge, Arrangementer med lokalt særpræg og Frivillighed/Professionalisme samt Slagelse Kommunes kulturstrategi, herunder: Børnekultur, Ungekultur, Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg, Kultur i det offentlige rum og Frivilligt engagement og Det professionelle kulturliv.

Som paraplyorganisation kommer Maritime Korsør til at være tovholder og skabe samarbejder og sammenhæng på tværs af de deltagende, bidragsydende aktører, der kan være med til at skabe en endnu stærkere synlighed og relevans omkring det maritime Korsør for kommunens borgere og turister.

Administrationen vurderer, at der ansøges et meget stort beløb, og at nogle af aktiviteterne kan skaleres eller, at et tilskud kan øremærkes specifikke udgifter i budgettet. 

Administrationen vurderer, at Maritime Korsør er berettiget til et tilskud fra Kulturpuljen 2026. 

Der er pr. 10. oktober 2025 indkommet ansøgninger til Kulturpuljen 2026 for i alt 2.382.000 kr. Heraf er 2.193.000 kr. til politisk behandling og 189.000 kr. til administrativ behandling. Der er endnu ikke udmøntet tilskud vedrørende 2026.
 
Overblik over Kulturpuljen er vedhæftet som bilag 4.

Retligt grundlag

Retningslinjerne for Kulturpuljen, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle formål. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kulturpuljens budget i 2026 er på 2.056.113 kr.

Jf. retningslinjerne for puljen kan 80 % af puljen udmøntes politisk svarende til 1.644.891. kr. og 20 % administrativt svarende til 411.222 kr.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

10. Kulturpuljen 2026: Salonen 4xK (B)

Beslutning

At 1: Udvalget beslutter et tilskud på 50.000 kr.



Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte tilskud fra Kulturpuljen til Salonen 4xK.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1.  at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter tilskud fra Kulturpuljen til Salonen 4xK.

Sagens indhold

Foreningen Salonen 4xK søger om tilskud på 50.000 kr. til delvis dækning af 10 koncerter i 2026 og 52.000 kr. til foreningens drift i 2026.

I alt søger foreningen dermed om 102.000 kr. til aktiviteter og drift.

Foreningen Salonen 4xK er værter for mange forskellige arrangementer og aktiviteter. Foreningen henvender sig til alle aldersgrupper og både lokale og turister.

Foreningen søger Kulturpuljen om aktivitetstilskud på 50.000 kr. til en delvis dækning af 10 koncerter i 2026. Foreningen søger også Statens Kunstfond om 50.000 kr. i Honorarstøtte til Rytmiske Spillesteder til afvikling af koncerterne i 2026.

Foreningen ønsker at give deres fremtidige koncerter et løft gennem forskellige tiltag. Foreningen ønsker at opgradere scene og teknisk udstyr, finansieret via fondsmidler og foreningen har fået fast lydtekniker på deres koncerter. Foreningen vil desuden øge synligheden af koncerterne i bybilledet og på foreningens hjemmeside, for at tiltrække flere gæster.

Foreningen søger yderligere om tilskud på 52.000 kr. til drift. Foreningen budgetterer med lokaleomkostninger på 100.000 kr. og administrationsudgifter på 41.400 kr. Salonen 4xK er en ikke-kommerciel forening drevet af frivillige. Foreningen deler lokaler med en privat drevet café kaldet Kaffe og Kiksekage. Foreningen Salonen 4xK varetager lokaleomkostningerne.

Budget for 2026 viser et overskud på 5.230 kr.

Foreningens regnskab for 2024 viser et underskud på 60.999 kr. og en egenkapital på 13.310 kr. 

Foreningens regnskab for januar til august 2025 viser et overskud på 84.941 kr. 

Foreningen blev i 2024 bevilliget 40.000 kr. fra Puljen til Kulturelle formål.

Foreningen søgte ikke tilskud fra Kulturpuljen i 2025.

Projektbeskrivelse, budget 2026 samt regnskab 2024 og 2025 (januar-august) er vedhæftet som bilag 1-3.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan bevilge de ansøgte 102.000 kr. i tilskud med henholdsvis 50.000 kr. til koncerter og 52.000 kr. til foreningens drift, bevilge et andet beløb eller give afslag på ansøgningen. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at foreningen Salonen 4xK understøtter fokusområderne for Kulturpuljen herunder: Børn og unge og Arrangementer med lokalt særpræg.

Administrationen vurderer også, at foreningen Salonen 4xK understøtter fokusområderne for Slagelse Kommunes kulturstrategi, herunder: Børnekultur, Ungekultur, Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg og Frivilligt engagement.

På baggrund heraf vurderer administrationen, at foreningen Salonen 4xK er berettiget til et tilskud fra Kulturpuljen 2026.

Der er pr. 10. oktober 2025 indkommet ansøgninger til Kulturpuljen 2026 for i alt 2.382.000 kr. Heraf er 2.193.000 kr. til politisk behandling og 189.000 kr. til administrativ behandling. Der er endnu ikke udmøntet tilskud vedrørende 2026.

Overblik over Kulturpuljen er vedhæftet som bilag 4.

Retligt grundlag

Retningslinjerne for Kulturpuljen, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle formål. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kulturpuljens budget i 2026 er på 2.056.113 kr.

Jf. retningslinjerne for puljen kan 80 % af puljen udmøntes politisk svarende til 1.644.891. kr. og 20% af puljen administrativt svarende til 411.222 kr.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

11. Kulturpuljen 2026: Skælskør Billedskole (B)

Beslutning

At 1: Udvalget beslutter et tilskud på 150.000 kr.



Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte tilskud fra Kulturpuljen til Skælskør Billedskole.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller, 

1.  at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter tilskud fra Kulturpuljen til Skælskør Billedskole.

Sagens indhold

Skælskør Billedskole søger tilskud på 189.000 kr. fra Kulturpuljen til drift og aktiviteter i 2026.

Skælskør Billedskole søger støtte fra Kulturpuljen til at videreføre samt udvikle deres kreative undervisningstilbud for børn og unge med fokus på fællesskab og trivsel. 

Skælskør Billedskole søger om tilskud til:

  • Fire længerevarende undervisningsforløb i foråret og efteråret på Skælskør gamle Skole, Flakkebjerg Skole og Kirkeskovskolen med bred tilslutning fra børn og unge i Skælskør og omegn.
  • Workshops i skolernes ferier og ved lokale kulturevents.
  • En fælles afsluttende udstilling for alle deltagere.

I 2025 deltog 31 børn i forårssæsonens undervisning, og ca. 250 børn og unge deltog i sommerens workshops, herunder ved Skælskør Keramikfestival, Børnefugleskydning og i Parkvejshuset i samarbejde med Røde Kors og Skælskør Boligselskab. 29 børn er tilmeldt de fire efterårshold i 2025.

Undervisningen har fokus på billedkunst som udtryks- og identitetsarbejde, og skolen oplever stor lokal opbakning. Der arbejdes med maleri, grafik, ler, collage og installationer, og eleverne får mulighed for at udtrykke sig kreativt i trygge rammer.

I 2026 ønsker billedskolen at:

  • oprette et hold for de 13-17-årige i efteråret 2026.
  • udvide samarbejdet med lokale institutioner og foreninger, bl.a. plejecentre og Græskarfestivalen.
  • skabe pop-up-udstillinger i byrummet.
  • afholde åbent-hus-arrangementer og kunstmarkeder

Skælskør Billedskole deltager løbende i kulturmøder og konferencer for faglig udvikling og netværk. De arbejder for at styrke børn og unges nysgerrighed på billedkunst med fokus på at fremme fællesskaber, hvor børn oplever, at kreative bidrag har betydning for det lokale kulturliv.

Skælskør Billedskole er også en relevant og værdifuld samarbejdspartner i forhold til Slagelse Kommunes Natur- og Kulturrygsæk. Et nærmere samarbejde forventes yderligere udviklet i 2026. 

Budget for 2026 balancerer mht. udgifter og indtægter. 

I 2025 blev Skælskør Billedskole bevilget 157.000 kr. 

I 2024 blev Skælskør Billedskole bevilget 140.000 kr. 

Foreningens regnskab for 2024 viser et underskud på 4.832,37 kr. og en likvid beholdning på 622,42 kr. 

Projektbeskrivelse, budget 2026 og regnskab for 2024 er vedhæftet som bilag 1-3.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan bevilge de ansøgte 189.000 kr. i tilskud, bevilge et andet beløb eller give afslag på ansøgningen. 

Vurdering

Skælskør Billedskole understøtter flere af fokusområderne i retningslinjerne for Kulturpuljen og Slagelse Kommunes kulturstrategi med fokus på børn og unge og lokale særpræg. 

Skælskør Billedskole budgetterer med en egenfinansiering på 38.000 kr. i form af kontingenter og betaling til andre workshops. 

Skælskør Billedskole budgetterer med 189.000 kr. til udgifter til lærerlønninger. Jf. retningslinjerne for Kulturpuljen kan der ikke ydes tilskud til honorar, medmindre det vurderes, at honorar er udgift til kerneaktiviteten, fx. undervisning, som der er tale om i denne ansøgning. Derfor vurderer administrationen, at Skælskør Billedskole er berettiget til et tilskud fra Kulturpuljen.

Der er pr. 10. oktober 2025 indkommet ansøgninger til Kulturpuljen 2026 for i alt 2.382.000 kr. Heraf er 2.193.000 kr. til politisk behandling og 189.000 kr. til administrativ behandling. Der er endnu ikke udmøntet tilskud vedrørende 2026.

Overblik over Kulturpuljen er vedhæftet som bilag 4

Retligt grundlag

Retningslinjerne for Kulturpuljen, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle formål. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kulturpuljens budget i 2026 er på 2.056.113 kr.

Jf. retningslinjerne for puljen kan 80 % af puljen udmøntes politisk svarende til 1.644.891. kr. og 20 % administrativt svarende til 411.222 kr.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

12. Tilskud til sikrings- og klimamontre - Museum Vestsjælland (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget. 

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte at yde tilskud på 120.000 kr. til indkøb af ny montre til Museum Vestsjælland til udstilling på Slagelse Museum. 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter at yde tilskud på 120.000 kr. til indkøb af ny montre til Museum Vestsjælland til udstilling på Slagelse Museum med finansiering inden for egen ramme.

Sagens indhold

Administrationen har modtaget en anmodning fra Museum Vestsjælland om tilskud til indkøb af montre til udstilling og formidling af nye bronzealderfund fra Boeslunde, sommeren 2025.
Montren koster 120.000 kr. inkl. moms.

Museum Vestsjælland har gjort nogle nye, interessante bronzealderfund i Boeslunde (hvilke præcise fund bliver offentliggjort i december 2025). Museum Vestsjælland planlægger derfor en særudstilling på Slagelse Museum med de nye fund. Udstillingen åbner i februar 2026 og vil være tilgængelig for publikum i minimum ét år.

Til formidlingen ønskes indkøbt to sikrings- og klimamontre, som lever op til gældende krav for bevaring og sikkerhed. Museum Vestsjælland har indhentet tilbud fra Standex, som er det eneste danske firma, der producerer montre af denne type. Den valgte model er godkendt af museets konservator. Museet anmoder om støtte fra Slagelse Kommune til den ene montre til ca. 120.000 kr. inkl. moms.

Efter udstillingens afslutning vil den montre, der søges støtte til, forblive på Slagelse Museum og indgå i den permanente formidling af arkæologiske fund fra Slagelse Kommune.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte at yde 120.000 kr. til Museum Vestsjælland til indkøb af montre til Slagelse Museum, at yde et andet beløb eller ikke at yde tilskud.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det er relevant at yde tilskud til indkøb af montre, da udstillingen formidler nye og interessante bronzealderfund fra Boeslunde i Slagelse Kommune, som er en af Danmarks mest betydningsfulde bronzealderlokaliteter. 

Tilskuddet på 120.000 kr. kan tages fra kulturområdets budgetramme under "Kulturarv", uden at det får konsekvenser for andre opgaver eller aktører på kulturområdet.  

Udstillingen vil give kommunens borgere adgang til ny viden om deres lokale oldtid og være en væsentlig del af formidlingen af Slagelse Kommunes lange historie.

Montrerne er nødvendige for at sikre korrekt bevaring og formidling af genstandene i overensstemmelse med gældende krav.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger) om kommunernes ulovbestemte opgaver. Kommunen kan lovligt efter kommunalfuldmagten varetage opgaver med henblik på at støtte borgernes mulighed for fritidsaktiviteter, herunder aktiviteter af generel kulturel karakter med lige adgang for alle.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tilskuddet på 120.000 kr. kan tages fra kulturområdets budgetramme under "Kulturarv", uden at det får konsekvenser for andre opgaver eller aktører på kulturområdet.  

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

13. Anlægsregnskaber under Kultur- Fritids- og Turismeudvalget (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

At 2-5: Indstillet til Økonomiudvalgets godkendelse



Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Økonomiudvalget.

 

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan godkende anlægsregnskaber under 2 mio. kr. jf. pkt. A-B.

Økonomiudvalget kan på baggrund af indstilling fra Kultur- Fritid- og Turismeudvalget godkende anlægsregnskaber samt afsluttende delanlægsregnskab under 2 mio. jf. pkt. C-E.

Økonomiudvalget kan beslutte, at det samlede mindreforbrug på oprindelige svømmehalsprojekter jf. pkt. D-E omplaceres til anlægget Nyt samlet projekt for svømmehaller.

Økonomiudvalget kan beslutte, at merforbruget på anlægsprojekt jf. pkt. C finansieres af driften under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

 

Indstilling

Direktør for Børn, Unge og Kultur og Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Kultur- Fritids- og Turismeudvalget godkender anlægsregnskaber under 2 mio. kr. vedr. jf. punkt A-B.

2. at Økonomiudvalget godkender anlægsregnskaber og afsluttende delanlægsregnskab under 2 mio. kr. jf. pkt. C-E.

3. at Økonomiudvalget godkender, at merforbruget på 0,078 mio. kr. på anlægsprojekt 50 meter bassin Slagelse Svømmehal (353) omplaceres til anlægsprojekt Nyt samlet projekt for svømmehaller (392).

4. at Økonomiudvalget godkender, at mindreforbrug på 0,615 mio. kr. på anlægsprojekt Renovering af svømmehaller (146) omplaceres til anlægsprojekt Nyt samlet projekt for svømmehaller (392).

5. at Økonomiudvalget godkender, at merforbruget på 0,004 mio. kr. på anlægsprojekt Byens hus fremtidens bibliotek (304) finansieres af driften under politikområde 5.1 Kultur og Fritid.

 

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbudgettets anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til mer- eller mindreforbrug.

På puljer eller anlægsprojekter som strækker sig over flere år, aflægges delanlægsregnskab.

 

Mindreforbrug på anlægsregnskaber tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug.

Merforbrug finansieres som hovedregel indenfor udvalgets budgetramme (serviceudgifter), eller af andre anlægsprojekter hvor der forventes mindreforbrug. En bevilling der flyttes mellem drift og anlæg og anlægsprojekter skal godkendes af Økonomiudvalget.

 

Anlægsregnskaber under 2 mio. kr. skal godkendes af fagudvalget. Omplacering af mindreforbrug til andet anlægsprojekt skal behandles i Økonomiudvalget. Kræves der derimod en kassefinansieret bevilling, skal anlægsregnskabet godkendes af Byrådet.

Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. skal godkendes af Byrådet.

 

På nogle anlægsprojekter skal der foretages korrektion af anlægsbevillinger. Årsagerne er følgende:

  • den godkendte anlægsbevilling er markant lavere end de afholdte udgifter
  • den godkendte anlægsbevilling er markant højere end de afholdte udgifter idet projektet er nedlagt
  • der skal godkendes anlægsbevilling på en række anlægsprojekter som omhandler salg af arealer og bygninger

Samlet oversigt over anlægsregnskaber ses i nedenstående tabel. Anlægsprojekter, hvor der skal foretages korrektion af anlægsbevilling er markeret med stjerne.

 

Beløb i 1.000 kr.

 

Anlægsregnskab under 2 mio. kr. (bilag 1)

Godkendes af Kultur- Fritids- og Turismeudvalget

Pkt.

Nr.

Anlæg

Regnskab

Afvigelse ift. anlægsbudget

Afvigelse ift. anlægsbevilling

A

305

Reparation af tag på kabeldepot

1.227

0

1

B

350

Istandsættelse af Korsør svømmehal

671

0

0

 

Anlægsregnskab og afsluttende delanlægsregnskab under 2 mio. kr. (bilag 2)

Godkendes af Økonomiudvalget, grundet budgetomplaceringen mellem anlæg.

Pkt.

Nr.

Anlæg

Regnskab

Afvigelse ift. anlægsbudget

Afvigelse ift. anlægsbevilling

C

334

Byens hus - fremtidens bibliotek

104

-4

-104

D

353

50 meter bassin Slagelse Svømmehal

78

-78

78

E *

146

Renovering af svømmehaller

102

615

0

* Afsluttende delanlægsregnskab.

 

Retligt grundlag

Ifølge Slagelse Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse, når et anlægsprojekt er afsluttet.

Kasse- og regnskabsregulativet fastsætter, at anlægsrammer ikke må afviges uden godkendelse i Byrådet, idet bevillingskompetencen er Byrådets.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det samlede mindreforbrug på 0,537 mio. kr. for punkt D og E, der begge vedrører svømmehalsprojektet, overføres til anlægsprojektet Nyt samlet projekt for svømmehaller (392).

Merforbruget på 0,004 mio. kr. på anlægsprojektet Byens hus - fremtidens bibliotek (305) finansieres af driften under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2025

2026

2027

2028

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Anlægsregnskaber

5.1

-533

 

 

 

Anlæg 392 - Nyt samlet projekt for svømmehaller

5.1

537

 

 

 

Drift

5.1

-4

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

 

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

14. Anlægsbevillinger på Kultur- Fritids- og Turismeudvalget (B)

Beslutning

At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse



Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Kultur- Fritid- og Turismeudvalget samt Økonomiudvalget godkende ansøgning om anlægsbevilling (frigivelse af rådighedsbeløb) til anlægsprojekter jf. pkt. A-C. 

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur og Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsbevillinger jf. pkt. A-C, og at anlægsbevillingerne finansieres af de afsatte rådighedsbeløb.

2. at Byrådet godkender bevillingsbetingelserne vedr. anlægstilskud til Dalmose Idræts- og Kulturcenter 

 

Sagens indhold

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have afsat et anlægsbudget (rådighedsbeløb) samt godkende anlægsbevilling.

På den baggrund søges om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekter.

Beløb i 1.000 kr.

Pkt.

Nr.

Anlæg

Anlægsbevilling, søgt i denne sag

A

333

Energioptimering kapacitetsudnyttelse i fritidsfaciliteter

90

B

392

Nyt samlet projekt for svømmehaller

5.450

C

433

Asbestsanering i Dalmose Idræts- og Kulturcenter 

4.259

 

 

Sum

9.799

Anlægsbevillingerne er beskrevet i bilag 1.

A: 333 - Energioptimering kapacitetsudnyttelse i fritidsfaciliteter

Udskiftning af lysanlæg fra halogen til LED har vist sig at være væsentligt dyrere end forventet ved projektets start. Det skyldes højere udgifter til materialer og installation.

Der søges om anlægsbevilling på 0,09 mio. kr.

 

B: 392 - Nyt samlet projekt for svømmehaller

Der afsættes 113 mio. kr. i perioden 2025-2028 til renovering af Korsør og Slagelse svømmehaller samt opstart af projektet for et 50 meter bassin i Slagelse. Målet er, at bassinet står klar inden udgangen af 2029. Projektet skal gennemføres med en høj grad af involvering af brugere og interessenter.

Der søges om anlægsbevilling på 5,45 mio. kr.

 

C: 433 - Asbestsanering i Dalmose Idræts- og Kulturcenter

Der igangsættes en sanering af de asbestramte konstruktioner (loft, vægge og isolering) i den selvejende hal Dalmose Idræts- og Kulturcenter.

Der søges om anlægsbevilling på 4,259 mio. kr. samt at bevillingsbetingelser nedenfor godkendes.

 

Bevillingsbetingelser:

Byrådet har den 27. oktober 2025 besluttet, at der skal igangsættes en sanering af de asbestramte konstruktioner (loft, vægge og isolering) i den selvejende hal Dalmose Idræts- og Kulturcenter.

Ved en fejl fremgik betingelserne for anlægstilskuddet ikke af sagen, hvorfor disse indsættes nedenfor.

Anlægstilskuddet til Dalmose Idræts- og Kulturcenter skal håndteres budgetmæssigt, bevillingsmæssigt og regnskabsmæssigt på samme vilkår, som en kommunal anlægsbevilling. Der skal afsættes rådighedsbeløb til anlægstilskuddet, og der skal søges om anlægsbevilling til det afsatte rådighedsbeløb, for at udbetaling af tilskuddet kan foretages.

Fagforvaltningen skal i forbindelse med bevillingen sikre, at det fremgår, hvilke krav der opstilles i forbindelse med anlægstilskuddet, inden udbetaling finder sted.

Hvis Dalmose Idræts- og Kulturcenter i løbet af afskrivningsperioden enten ophører med deres nuværende aktivitet/overgår til anden aktivitet, eller at Dalmose Idræts- og Kulturcenteret bliver opløst eller solgt, skal der ske en forholdsmæssig tilbagebetaling af anlægstilskuddet.  

Afskrivningsperioden for projektet er 20 år.

Dalmose Idræts- og Kulturcenter er desuden forpligtet til at overholde de krav til offentlig virksomhed, herunder at overholde relevante krav i udbuds- og hvidvaskloven i forbindelse med projektet.

Inden udbetaling af anlægstilskuddet kan finde sted, skal Dalmose Idræts- og Kulturcenter indsende et budget for saneringen, der skal godkendes administrativt.

Dalmose Idræts- og Kulturcenter skal desuden indsende en betalingsplan med indbyggede milepæle til brug for udbetaling af anlægstilskuddet i rater.

Når asbestsaneringen er færdig, skal Dalmose Idræts- og Kulturcenter indsende et anlægsregnskab. Anlægsregnskabet skal være underskrevet af hele bestyrelsen. Derudover skal regnskabet været revisionspåtegnet af statsautoriseret/registret revisor.

Da anlægstilskuddet overstiger 2 mio. kr., skal anlægsregnskabet godkendes af Byrådet.

Administrationen fremsender bevillingsskrivelse til Dalmose Idræts- og Kulturcenter, hvor betingelserne for anlægstilskuddet fremgår.

 

Retligt grundlag

Ifølge Slagelse Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ skal Byrådet godkende anlægsbevilling, inden et anlægsprojekt kan igangsættes.

Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anlægsbevillingerne jf. pkt. A-C finansieres af de afsatte rådighedsbeløb.   

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2025

2026

2027

2028

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Anlægsbevillinger

 

 

 

A: 333 - Energiopti. kapacitetsudn. i fritidsfac.

5.1

 

90

 

 

B: 392 - Nyt samlet projekt for svømmehaller

5.1

 

5.450

 

 

C: 433 - Asbestsanering i Dalmose Idræts- og Kulturcenter

5.1

2.000

2.259

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 2.000

7.799

 

 

Kassen

 

 

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

15. Antvorskovudvalget - beslutning om udvikling af Antvorskov Kloster- og Slotsruin (B)

Beslutning

At 1-3: Godkendt.

Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Beslutningstema

På baggrund af Byrådets beslutning i forbindelse med budgetforliget 2019 om at udvikle og formidle Antvorskov Kloster- og Slotsruin blev Antvorskovudvalget etableret den 28. oktober 2019. Arbejdet lå stille under Covid-19, men ved Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets møde den 11. september 2024 blev det besluttet at genoptage processen. Et nye kommissorium for Antvorskovudvalget blev godkendt på udvalgets møde den 3. april 2025. Ifølge kommissoriet skal Antvorskovudvalget ultimo 2025 fremlægge tre skalérbare projektforslag for Antvorskov Kloster- og Slotsruin for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget ultimo 2025.

Ud fra Antvorskovudvalgets forslag til synliggørelse og formidling af Antvorskov Kloster- og Slotsruin kan Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutte, hvorvidt udvalget ønsker en validering af ét eller flere af de foreslåede udviklingsscenarier for området.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter at igangsætte en validering af scenariet 'Mødestedet' koblet med 'Oplevelsespark'.

2. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter, at valideringen sker med henblik på at afsøge eksterne finansieringsmuligheder og partnerskaber. 

3. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter, at udviklingen for området tænkes trinvis og skalerbar, med afsæt i eksisterende ressourcer og potentialer. 

Sagens indhold

Antvorskovudvalget blev besluttet genaktiveret ved Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets møde d. 11. september 2024 med henblik på at udarbejde forslag til fremtidig synliggørelse og formidling af Antvorskov Kloster- og Slotsruin.

Som led i denne opgave blev konsulentfirmaet Seismonaut indkøbt som ekstern rådgiver til at udvikle tre skalerbare scenarier for området. Opgaven omfattede potentialeanalyse, konceptudvikling og vurdering af effektpotentialer og blev gennemført i tæt samarbejde med Antvorskovudvalget.

De tre skalerbare scenarier

De tre scenarier, som enten kan stå alene eller kombineres, er:

  • Mødestedet: Et synligt og tilgængeligt sted ved E20, hvor besøgende og lokale kan opholde sig, få formidling om området via QR-koder og eventuelt oplade deres køretøj.
  • Eventområdet: Et område til afholdelse af historiske og kulturelle begivenheder som Sankt Hans, fortælleaftener og teater. Aktiviteterne kan styrke lokal sammenhængskraft og identitet.
  • Oplevelsesparken: En formidlingspark med for eksempel digitale installationer, lydvandringer, rekonstruktioner og rundvisninger. Henvender sig til blandt andre turister og skoleklasser. 

Seismonaut har i samarbejde med Antvorskovudvalget udviklet et beslutningsgrundlag, hvori scenarierne og bevæggrundene for udviklingen af dem er beskrevet. Det er
vedlagt som bilag 1. 

Antvorskovudvalgets anbefaling

På baggrund af potentialeanalyse og vurdering af realiserbarhed anbefaler Antvorskovudvalget, at arbejdet med at synliggøre og formidle Antvorskov Kloster- og Slotsruin fortsættes, med henblik på at Antvorskov Kloster- og Slotsruin kan blive et vartegn for Slagelse by og kommune.

Antvorskovudvalget anbefaler, at det videre udviklingsarbejde tager udgangspunkt i en validering af scenariet 'Mødestedet' koblet med 'Oplevelsespark'.

Antvorskovudvalget vurderer, at netop denne kombination har størst potentiale og realiserbarhed, da der herved både kan skabes synlighed og tilgængelighed (Mødestedet) og fokus på formidling af områdets historie gennem digitale og fysiske oplevelser (Oplevelsesparken).

For at udviklingsarbejdet kan tilpasses eksisterende ressourcer og opbygges over tid anbefales en trinvis og skalerbar udvikling.

Valideringen skal afklare praktiske og økonomiske forudsætninger, herunder samarbejde med private aktører, driftsmodel, adgangsforhold og støjreduktion.

Den eksterne rådgiver Seismonaut kan honoreres for at gennemføre denne validering inden for restbeløbet til Antvorskovudvalget. 

Antvorskovudvalget anbefaler, at Antvorskovudvalget fortsætter samarbejdet med Seismonaut om en validering, der omfatter konceptbeskrivelse, udviklingsstrategi og test af centrale forudsætninger for realisering af scenariet 'Mødested' koblet med 'Oplevelsespark'. 

Retligt grundlag

Vedligeholdelsen og driften af den fredede, byggede kulturarv i kommunen samt kulturarvsmiljøer er Slagelse Kommunes ansvar jf. Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er afsat 500.000 kr. til Antvorskovudvalgets arbejde. Af disse er 225.000 kr. anvendt til udviklingen af de tre skalerbare scenarier, herunder potentialeanalyse og beslutningsgrundlag udarbejdet af konsulentfirmaet Seismonaut.

Seismonaut har efterfølgende afgivet tilbud på en yderligere validering af det scenarie, som Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget måtte ønske at arbejde videre med.

Det er muligt at gennemføre denne validering inden for den resterende økonomiske ramme på 275.000 kr.

Eventuelt yderligere finansieringsbehov ved realisering af udviklingsscenarie for Antvorskov Kloster- og Slotsruin vil kræve særskilt politisk stillingtagen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ved godkendelse af indstillingerne vil administrationen i samarbejde med Antvorskovudvalget igangsætte validering af scenariet og afsøge relevante samarbejder og finansieringsmuligheder. Resultatet af valideringen forventes forelagt for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i første halvår af 2026.

16. Fremtidens Slagelse Talent & Elite (B)

Beslutning

At 1-8: Godkendt



Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

På udvalgsmødet den 5. december 2024 besluttede Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget at følge en revideret retning for Slagelse Talent & Elite med afsæt i nuværende erfaringer og nye input. Udvalget godkendte en procesmodel som tog udgangspunkt i en bred involvering i udviklingen af fremtidens "Slagelse Model".

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 4. september 2025 perspektiver på den fremtidige "Slagelse Model" med afsæt i indkomne input fra lokale foreninger, Slagelse Idræts Råd og administrationens anbefalinger. På baggrund heraf kan Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i nærværende sag beslutte den fremtidige "Slagelse Model" for Slagelse Talent & Elite.

Børne- og Ungeudvalget orienteres om justeringsforslagene for en mulig fremtidig "Slagelse Model" for Slagelse Talent & Elite. 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

  1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter den fremtidige ”Slagelse Model" for Slagelse Talent & Elite.
  2. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter rammerne for en fælles fysisk træner i Slagelse Talent & Elite.
  3. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter at åbne Slagelse Talent & Elite for flere atleter.
  4. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter, at der etableres et trænernetværk i Slagelse Talent & Elite.
  5. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter en revideret organisering af Eliteboardet for Slagelse Talent & Elite.
  6. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter, at der bør inkluderes flere idrætter i Slagelse Talent & Elite.
  7. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter en omstrukturering af STE-puljen i Slagelse Talent & Elite.
  8. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter at oprette en STE-atletpulje i Slagelse Talent & Elite.
  9. at Børne- og Ungeudvalget tager justeringsforslagene for den fremtidige "Slagelse Model" for  Slagelse Talent & Elite til orientering.

Sagens indhold

Baggrund for fremtidens Slagelse Talent & Elite

Formålet med Slagelse Talent & Elite er at fremme talent- og elitearbejdet, herunder i særdeleshed talentudvikling i Slagelse Kommune. Dette ved at fremme et langsigtet, strategisk og ansvarligt talentarbejde samt iværksætte og støtte initiativer, der fremmer unge, talentfulde idrætsudøveres idrætslige og personlige udvikling.

Slagelse Kommune var i perioden 2016-2024 Team Danmark Elitekommune, men primo 2023 informerede Team Danmark kommunen om, at de ikke ønskede at forlænge aftalen med Slagelse Kommune. I december 2024 besluttede Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget at undersøge, i hvilken form Slagelse Talent & Elite (STE) skulle fortsætte efter aftalens udløb i januar 2025. Dette afstedkom en plan for den igangsatte proces, som kan ses i bilag 1.

Indholdet i fremtidens Slagelse Talent & Elite

Med afsæt i input fra lokale foreninger, Slagelse Idræts Råd (SIR) og øvrige relevante aktører præsenteres nedenfor justeringsforslag til Slagelse Talent & Elite. Disse forslag danner grobunden for et helt nyt Slagelse Talent & Elite, hvor fokus i højere grad vil være på inkludering af flere idrætter, herunder nicheidrætter, et bredere syn på udvikling af de lokale foreninger samt et fokus på at højne niveauet blandt atleter og trænere.

Det er administrationens vurdering, at på baggrund af input fra lokale aktører vil nedenstående justeringsforslag være med til at rykke Slagelse Talent & Elite væk fra de begrænsninger, Team Danmark-aftalen affødte, og tættere på de aktuelle og lokale behov. 

De følgende justeringer kan alle gennemføres inden for det nuværende budget. Det skyldes dels, at flere af indsatserne ikke kræver økonomiske ressourcer, og dels at der er opstået et økonomisk råderum som følge af frafaldet af prioriterede idrætter (fra 6 til 3 siden 2020) og omstruktureringen af STE-puljen i 2024. Dette råderum har tidligere været anvendt til opgradering af faciliteter og udvidelse af tilbud på ungdomsuddannelserne. Opgraderingen af faciliteterne i de forgangne år betyder at der fremadrettet ikke er behov for større investeringer i området. Hvad angår ungdomsuddannelserne, så er behovet mindre end først antaget, hvilket afspejles i den nye "Slagelse Model". 

Justeringerne rummer samtidig et potentiale for skalering, som dog vil forudsætte en øget økonomisk prioritering, hvis flere klubber og aktører skal inkluderes, og udviklingen skal løftes yderligere.

En overordnet procesplan for implementering af justeringer er vedlagt som bilag 2.

Slagelse Modellen

Slagelse Talent & Elite gentænkes med et nyt fokus, som udvides fra få prioriterede idrætter til et bredere samarbejde med flere foreninger – herunder nicheidrætter. Den nye Slagelse-model arbejder i tre spor:

  • Støtte til atleter på højt niveau
  • Strategisk foreningsudvikling
  • Målrettet trænerudvikling.

Budgettet fastholdes, men omstruktureres internt. Modellen skal styrke talentmiljøet og positionere Slagelse som en kommune med stærke og unikke idrætsmiljøer. 

Ændringen vil være en udvidelse af det nuværende tilbud i Slagelse Talent & Elite.

Indsatsen er yderligere udfoldet i bilag 3.

Fælles fysisk træner/special-funktion

Der foreslås ansættelse af en eller flere fælles fysiske trænere til STE, Nymarkskolen og talentudviklingsklubberne for at sikre kvalitet og sammenhæng i styrketræningen. Målgruppen er trænere og atleter i talentudviklingsklubberne. Formålet er at reducere skader og styrke den sportslige udvikling. Der er pt. ikke økonomi til en fuldtidsstilling, hvorfor en løsning med finansiering fra kommunen og egenfinansiering fra foreningerne vil blive afsøgt.
Behovet og den konkrete interesse fra foreningerne skal dog afdækkes for at sikre en bæredygtig løsning, hvor både foreninger og Slagelse Talent & Elite kan spille ind.
Effekten forventes at være bedre træningskvalitet og stærkere talentmiljøer - herunder også for nicheidrætterne.

Ændringen vil være en udvidelse af det nuværende tilbud i Slagelse Talent & Elite.

Indsatsen er yderligere udfoldet i bilag 4.

Åbning af Slagelse Talent & Elite for flere atleter

STE åbnes for eliteatleter med bopæl i Slagelse Kommune, som konkurrerer på nationalt eller internationalt niveau. Formålet er at fastholde lokale topatleter og styrke talentmiljøet gennem synlige rollemodeller. Indsatsen kan gennemføres inden for eksisterende budget. Effekten forventes at være øget tilknytning af eliteatleter og en mere motiverende og trivselsfremmende talentkultur.

Ændringen vil være en udvidelse af det nuværende tilbud i Slagelse Talent & Elite.

Indsatsen er yderligere udfoldet i bilag 5.

Trænernetværk i Slagelse Talent & Elite

Der etableres et trænernetværk og udvikles en strategi for trænerudvikling i STE. Målgruppen er trænere i talentudviklingsklubberne, og formålet er at styrke deres kompetencer og skabe bedre talentmiljøer.
Trænernetværket vil blive realiseret gennem netværksmøder, workshops og en besøgsordning, hvor trænere får mulighed for at besøge hinanden og lade sig inspirere af hinandens praksis. Administrationen vil fungere både som koordinator og facilitator for netværket og sikre fremdrift og vidensdeling.
Opstart af netværket, herunder invitation af relevante trænere, og evalueringen af selvsamme vil ske i samarbejde med SIR. 

Indsatsen gennemføres inden for eksisterende budget og omfatter to årlige workshops samt en besøgsordning. Effekten forventes at være øget trivsel og sportsligt niveau i foreningerne.

Ændringen vil være en udvidelse af det nuværende tilbud i Slagelse Talent & Elite.

Indsatsen er yderligere udfoldet i bilag 6.

Organiseringen af Eliteboardet i STE

Eliteboardet omstruktureres med henblik på at styrke det strategiske samarbejde og den tværgående vidensdeling mellem centrale aktører i talent- og elitearbejdet. Hvor boardet tidligere har fungeret som et godkendende organ, vil det fremadrettet få en rådgivende og perspektiverende rolle i forhold til administrationens forslag og indsatser.

For at sikre et bredt samarbejde, foreslår administrationen at der nedsættes et talent- og eliteudvalg, bestående af formanden for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice, en repræsentant fra SIR og en af administrationen. Talent- og Eliteudvalgets opgave vil blive nærmere udformet løbende, men tanken er at udvalget skal agere på samme mandat som Eliteboardet tidligere har gjort. 
Den formelle beslutnings kompetence vil ligge hos Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, mens den daglige drift og implementering forankres i administrationen.

Det nye Eliteboard vil bestå af repræsentanter fra talentudviklingsklubber, samarbejdsskoler, SIR og administrationen. Formålet er at etablere en platform for strategisk dialog, koordinering og fælles udvikling af talent- og eliteområdet. Ændringen medfører ingen merudgift, men forventes at styrke engagementet og den operative sammenhængskraft på tværs af aktører.

Ændringen vil være en justering af det nuværende tilbud i Slagelse Talent & Elite.

Indsatsen er yderligere udfoldet i bilag 7.

Inkludering af flere idrætter i Slagelse Talent & Elite

Beskrivelsen af de tilknyttede klubber til Slagelse Talent & Elite ændres ved at erstatte "prioriterede idrætter" med "talentudviklingsklubber". Der vil ikke være noget loft i antallet af klubber, der kan optages.
På baggrund af foregående dialog med og kendskab til foreningslivet er det administrationens forventning, at op mod 15 klubber vil være interesserede i at blive "Talentudviklingsklub" i Slagelse Talent & Elite.
Af disse potentielle klubber har administrationen og SIR i 2023 og 2024 allerede afholdt afklaringsmøder ang. muligheden for at blive "prioriteret idræt" med følgende klubber: B73, AK Atlas, Slagelse Håndbold, Slagelse Gymnastik Forening og Svøm Slagelse Korsørs vandpoloafdeling.

Målgruppen er lokale foreninger med udviklingspotentiale. Ændringen skal styrke både talentarbejde og strategisk foreningsudvikling. En udvidelse af antallet af tilknyttede klubber har ikke en direkte økonomisk konsekvens, men det har en indvirkning på den fremtidige model for STE-puljen, hvorfor dette er beskrevet i næstkommende afsnit.

Effekten forventes at være bredere involvering og mere målrettet udvikling i foreningerne.

Ændringen vil være en udvidelse af det nuværende tilbud i Slagelse Talent & Elite.

Indsatsen er yderligere udfoldet i bilag 8.

Omstrukturering af STE-puljen

STE-puljen foreslås ændret til en ny model, så tilskud til klubberne fremover gives ud fra en klubevalueringsmodel i stedet for individuelle aftaler. Målgruppen er alle talentudviklingsklubber i Slagelse Talent & Elite. Formålet er at belønne klubber, der udvikler sig, et objektivt evalueringsværktøj, som kan bidrage til at overskuelige gøre klubbernes stærke sider og deres potentialer. Evalueringsværktøjet vil blive udviklet i samarbejde med SIR.
Klubevalueringen vil blive udført ud fra en objektiv model, hvor der er vil være en grad af selvevaluering fra klubbernes side, dialog med administrationen og objektiv vurdering fra administrationen. Klubevalueringsmodellen vil tage udgangspunkt i en lignende model fra sammenlignelige kommuner, med et talent & elite fokus, dog tilpasset den lokale kontekst og med fokus på ikke at tilføre unødvendigt administration til klubberne.
 

Modellen kan godt indføres med de penge, der allerede er i puljen (250.000 kr.). Men hvis flere klubber kommer med, kan der blive brug for flere midler. Det er afgørende, at klubberne oplever en økonomisk motivation for at udvikle sig. Der skal være en balance mellem klubbens indsats og økonomisk gevinst.

Det er administrationens vurdering, at der i 2026 ikke vil være behov for justering. Men i takt med at flere klubber forventeligt vil blive indlemmet i Slagelse Talent & Elite, vil behovet for en øgning af budgettet være til stede fra 2027.

Ændringen vil være en justering af det nuværende tilbud i Slagelse Talent & Elite.

Indsatsen er yderligere udfoldet i bilag 9.

Oprette en STE-atletpulje

Der oprettes en STE-atletpulje, hvor eliteatleter kan søge støtte til sportslige aktiviteter som turneringer og træningslejre, herunder også nicheidrætter. Målgruppen er STE-atleter på nationalt/internationalt niveau. Formålet er at sikre, at økonomi ikke begrænser deres udvikling. Puljen kan finansieres inden for eksisterende STE-budget. Effekten forventes at være øget sportslig udvikling og fastholdelse af talenter i mindre sportsgrene.

Puljen forventes at være på mellem 25-50.000 kr. pr. år. 

Ændringen vil være en udvidelse af det nuværende tilbud i Slagelse Talent & Elite.

Indsatsen er yderligere udfoldet i bilag 10.

Retligt grundlag

Slagelse Talent & Elite er Slagelse Kommunes støtteordning til talentfulde udøvere og eliteatleter. Støtteordningen blev oprettet i 2016 efter Lov om eliteidræt, der giver mulighed for, at kommunerne kan iværksætte tiltag for atleter på særligt højt niveau.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den kommunale økonomi til Talent- og Eliteordningen udgør årligt kr. 2.640.000 (2025 niveau) Fordelt med hhv. kr. 1.917.000 under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt kr. 723.000 under Børne- og Ungeudvalget.

Tværgående konsekvenser

Slagelse Talent & Elite baserer sig på både skoleområdet, uddannelsesområdet samt idræts- og fritidsområdet og går dermed på tværs af udvalg.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

02/12/2025 Børne- og Ungeudvalget
At 9: Orientering givet. 

17. Strategiske Partnerskaber og ny strategisk indsats med arbejdstitlen 'Foreningsløftet' på idræts- og fritidsområdet (B)

Beslutning

At 1-4: Godkendt

Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Beslutningstema

I august 2024 drøftede Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget en sag med inspiration fra Sociale Partnerskaber i Københavns Kommune og i marts 2025 blev der afholdt dialogmøde med DIF Get2Sport med fokus om styrkelse af foreningslivets ressourcer.

På udvalgsmødet i oktober drøftede Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget muligheden for at skabe og udvikle 'Strategiske Partnerskaber' samt en ny strategisk indsats på idræts- og fritidsområdet.

På baggrund heraf kan Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i nærværende sag beslutte at igangsætte administrationens arbejde med samling af eksisterende indsatser under paraplyoverskriften Strategiske Partnerskaber samt udvikling og finansiering af en ny strategisk indsats med arbejdstitlen 'Foreningsløftet'.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter at igangsætte samling af eksisterende indsatser under paraplyoverskriften 'Strategiske Partnerskaber' på idræts- og fritidsområdet i Slagelse Kommune.

2. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter at igangsætte udvikling af en ny strategisk indsats med arbejdstitlen 'Foreningsløftet' på idræts- og fritidsområdet i Slagelse Kommune.

3. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter at finansiere 'Foreningsløftet' med 433.533 kr. fra Flere Skal med-puljen i 2026-2028 og 322.024 kr. fra Markedsføringspuljen i 2026 stigende til 637.607 kr. i 2027 og 966.072 kr. i 2028. 

4. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter, at Flere skal med-puljens resterende beløb på 216.766 kr. fra 2026-2028 bliver en del af Idræts- og Fritidspuljen sammen med et supplerende fokus på fællesskaber.

Sagens indhold

På baggrund af forudgående drøftelser og dialog præsenteres Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i nærværende sag for et beslutningsoplæg samt forslag til finansiering af, hvordan Slagelse Kommune kan samle eksisterende indsatser på fritidsområdet i 'Strategiske Partnerskaber' samt udvikle en ny strategisk indsats med arbejdstitlen 'Foreningsløftet' med henblik på at understøtte ressourcepersoner i foreningslivet. Dette med afsæt i inspiration fra København og Roskilde Kommunes arbejde med Sociale Partnerskaber.

Fritidsafdelingens eksisterende indsatser, som kan indgå i ’Strategiske Partnerskaber'

I Slagelse Kommune findes der på idræts- og fritidsområdet flere forskellige indsatser og puljer, hvor der indgås selvstændige partnerskabsaftaler/samarbejdsaftaler med idrætsforeningerne. Der er tale om følgende:

  • Åben Dagtilbud Idrætspartnerskaber
  • Åben Skole Idrætspartnerskaber
  • DIF Get2Sport
  • Slagelse Talent & Elite
  • Flere skal med-puljen
  • Markedsføringspuljen (køb af ydelser til markedspris)

Flere lokale idrætsforeninger er aktive i flere af de forskellige indsatser og søger også de to puljer. Volleyklubben Vestsjælland, B73, Slagelse Boldklub & Idrætsforening og AK Atlas er eksempler på dette.

I flere tilfælde benytter foreningerne de kommunale tilskud fra partnerskabsaftaler og puljeansøgninger til ressourcepersoner i foreningslivet eller til at frikøbe frivillige/trænere til at løse målrettede opgaver som f.eks. dagtilbuds- og skoleforløb.

Med afsæt i data og input fra Foreningsundersøgelsen og ønsket om én indgang og nemmere overblik og kontakt til Fritidsafdelingen er der potentiale for at samtænke den eksisterende administration af forskellige partnerskabs- og samarbejdsaftaler i ’Strategiske Partnerskaber’.

Samling af eksisterende indsatser under paraplyoverskriften 'Strategiske Partnerskaber'

Hvor der i dag indgås selvstændige partnerskabsaftaler mellem idræts- og fritidsaktørerne og kommunen i de enkelte indsatser, vil der fremadrettet kunne indgås én samlet strategisk partnerskabsaftale mellem idræts- og fritidsaktøren og kommunen, hvori en beskrivelse af aktørens engagement ind i forskellige indsatser vil fremgå. Der vil være mulighed for op til 3-årige aftaler og dermed større sikkerhed for aktørerne omkring økonomiske tilskud fra kommunen.

For idræts- og fritidsaktørerne vil en samlet strategisk partnerskabsaftale kunne bidrage til, at man som partnerskabsforening/-aktør har én indgang til partnerskabssamarbejdet med Fritidsafdelingen og et samlet overblik over engagement i kommunale indsatser. I praksis vil det betyde, at man har én aftale, én afrapportering/evaluering og én samlet økonomi. Det kan bidrage til at skabe stabilitet, kontinuitet og udvikling i foreningen. En samlet partnerskabsaftale vil dog potentielt også kunne udfordre foreningernes skærpede fokus på enkeltindsatser.

For Fritidsafdelingen vil samlede, strategiske partnerskabsaftaler betyde en omlægning af eksisterende arbejdsgange og opgavefordeling. Der vil i omlægningen være fokus på at bevare den høje faglige kvalitet i samarbejdet med idræts- og fritidsaktørerne. Det vil eksempelvis skulle sikres, at aktørerne til trods for én indgang stadig kan tilbydes faglig sparring fra specifikke medarbejdere, når behovet for dette opstår.
Der vil være en overgangsperiode fra den nuværende praksis til, at alle aktører har en Strategisk Partnerskabsaftale, da aftaler i de forskellige indsatser i dag indgås på forskellige tidspunkter af året. Der vil i omlægningen være fokus på at sikre fortsat fleksibilitet i samarbejdet mellem aktøren og Fritidsafdelingen, så der kan findes løsninger, når en aktør eksempelvis ikke kan løfte den aftalte indsats indenfor den pågældende tidsramme.

På baggrund af ovenstående og foreningsundersøgelsens fokus på at lette den administrative del af samarbejdet med Fritidsafdelingen anbefaler administrationen, at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter at igangsætte samling af eksisterende indsatser under paraplyoverskriften 'Strategiske Partnerskaber'.

Sociale Partnerskaber inspirerer til ny strategisk indsats med arbejdstitlen 'Foreningsløftet'

Med inspiration fra Sociale Partnerskaber kan der udvikles en ny strategisk indsats i Slagelse Kommune kaldet 'Foreningsløftet'. Formålet med 'Foreningsløftet' er, via ansættelse af ressourcepersoner i det klassiske idræts- og fritidsliv, at styrke foreningernes arbejde med at rekruttere, byde velkommen og fastholde medlemmer i foreningsfællesskaberne. 'Foreningsløftet' vil kunne indgå under den samlede paraplyoverskrift 'Strategiske Partnerskaber', som skitseret ovenfor.

Hvor Slagelse Talent & Elite specifikt fokuserer på udvikling af talentudviklingsmiljøer, DIF Get2Sport på aflastning af idrætsforeninger i udsatte boligområder, og Åben Dagtilbud og Åben Skole Idrætspartnerskaber på idrætsforløb i daginstitutioner og skoler, vil 'Foreningsløftet' fokusere på at løfte foreningerne til næste niveau gennem ressourcer og udvikling. Konkret vil indsatsen understøtte idrætsforeningerne med ressourcepersoner, som afhængigt af foreningens udgangspunkt og behov for eksempel kan bidrage til arbejdet med forenings- og bestyrelsesudvikling, trænerudvikling, udvikling af aktiviteter og styrkelse af kommunikation og frivillighed mhp. at få flere borgere i Slagelse Kommune til at indgå i aktive foreningsfællesskaber.

Forskellige typer og størrelser af idrætsforeninger har forskellige zoner for nærmeste udvikling. Dette vil 'Foreningsløftet' tage højde for gennem en graduering, som muliggør, at forskellige typer og størrelser af idrætsforeninger kan indgå og blive styrket med udgangspunkt i, hvor de er, og hvad de har behov for. Baseret på Roskilde Kommunes erfaringer med Sociale Partnerskaber kan der skelnes mellem nedenstående

  • Almindeligt Foreningsløft
  • Udvidet Foreningsløft
  • Foreningsløft på følordning (arbejdstitel)

I hver kategori vil foreningen modtage et økonomisk tilskud til ansættelse af en ressourceperson og evt. øremærket til aftalt kompetenceløft i foreningen. Der vil være krav om medfinansiering fra foreningens side i alle kategorier.

Alle folkeoplysende idræts- og fritidsforeninger vil kunne ansøge om et Foreningsløftende partnerskab. Udgangspunktet er, at der kan ansøges om at blive en del af Foreningsløftet hver 2.-3. år mhp. at skabe grundlag for implementering og udvikling. Såfremt midlerne til Foreningsløftet ikke opbruges inden for den pågældende ansøgningsrunde, kan det administrativt (og evt. politisk) vurderes, om der skal åbnes op for yderligere ansøgningsrunder. Ansøgningen behandles administrativt af Fritidsafdelingen ud fra politisk besluttede retningslinjer og ansøgningsskema. Såfremt Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter, at administrationen skal arbejde videre med udvikling af 'Foreningsløftet', vil udvalget primo 2026 blive præsenteret for retningslinjer og ansøgningsskema for puljen.

Finansiering af 'Foreningsløftet' via Flere skal med-puljen og udfasning af Markedsføringspuljen 

'Foreningsløftets' fokus på at løfte foreningerne til næste niveau gennem udvikling og ansættelse af ressourcepersoner kan finansieres via omlægning af Flere skal med-puljen og øremærkning af den tidligere politisk besluttede udfasning og omlægning af Markedsføringspuljen til en klubudviklingspulje.

Flere skal med-puljen kan omlægges ved, at 1/3 af puljens beholdning svarende til 216.766 kr. overføres til Idræts- og Fritidspuljen sammen med et supplerende fokus på fællesskaber og de resterende 2/3 af puljen svarende til 433.533 kr. øremærkes til Foreningsløftende partnerskaber sammen med midlerne fra udfasning og omlægning af Markedsføringspuljen. Finansieringsmulighederne er skitseret i skemaet nedenfor:

 2026 2027 2028 
Flere skal med-puljen  433.533 kr.433.533 kr.433.533 kr. 
Markedsføringspuljen 322.024 kr.637.607 kr.966.072 kr. 
Samlet beløb 755.557 kr. 1.071.140 kr. 1.399.605 kr.

Med afsæt i tallene ovenfor vil der årligt være 755.557-1.399.605 kr. til Foreningsløftende partnerskaber i perioden fra 2026-2028 og for den samlede periode et beløb på 3.226.302 kr.

Indsatsen 'Foreningsløftet' vil indgå under paraplyoverskriften 'Strategiske Partnerskaber' sammen med Fritidsafdelingens øvrige indsatser. Finansieringen på allerede eksisterende indsatser opretholdes, som det kendes, og indgår samlet i finansieringen af de Strategiske Partnerskaber.

Vurdering og anbefaling af Strategiske Partnerskaber og ny strategisk indsats kaldet 'Foreningsløftet'

'Strategiske Partnerskaber' og en ny strategisk indsats kaldet 'Foreningsløftet' taler positivt ind i den politiske hensigt om at understøtte ressourcer og ressourcepersoner i foreningslivet samt tager afsæt i data fra den lokale foreningsundersøgelse.

Administrationen vurderer, at 'Strategiske Partnerskaber' kan bidrage til at lette administrationen af
idræts- og fritidsaktørernes nuværende samarbejde med Fritidsafdelingen om indsatserne Åben
Dagtilbud Idrætspartnerskaber, Åben Skole Idrætspartnerskaber, DIF Get2Sport (samarbejdsaftaler) og Slagelse Talent & Elite (samarbejdsaftaler). Der vil dog skulle være opmærksomhed på at opretholde faglig kvalitet og sparring til foreningslivet samt fleksibilitet i samarbejdet.

Administrationen vurderer, at en ny strategisk indsats kaldet 'Foreningsløftet' vil muliggøre understøttelse af ressourcer og udvikling i idrætsforeningerne, som i dag ikke findes i eksisterende indsatser uden formålsspecifikke leverancer. Dette kan bidrage til at skabe stabilitet, kontinuitet og udvikling i idrætsforeningerne og videre til, at flere borgere i Slagelse Kommune indgår i det aktive idræts- og fritidsliv.

Retligt grundlag

Kommunen kan efter kommunalfuldmagtsreglerne understøtte og fremme borgernes fritids- og friluftsaktiviteter samt fremme borgernes sundhedsvaner.

I Slagelse Kommunes idrætspolitik er der under temaerne 'Idræt og bevægelse for alle aldre og niveauer' og 'Vi udvikler talenter og eliteudøvere' særligt fokus på at understøtte idræts- og fritidslivet gennem løft af ressourcer og partnerskaber.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Finansiering af en ny strategisk indsats kaldet 'Foreningsløftet' kan ske via omlægning af Flere skal med-puljen, som i 2025 består af 650.300 kr. Det foreslås, at 1/3 af puljens beholdning svarende til 216.766 kr. overføres til Idræts- og Fritidspuljen sammen med et supplerende fokus på fællesskaber, og at de resterende 2/3 af puljen svarende til 433.533 kr. øremærkes til Foreningsløftende partnerskaber.

Yderligere finansiering af 'Foreningsløftet' vil kunne ske via øremærkning af midlerne fra udfasningen af Markedsføringspuljen, som tidligere er besluttet omlagt mhp. at skabe en klubudviklingspulje. I 2026 overgår 322.024 kr. til klubudvikling, mens det i 2027 er 637.607 kr. og i 2028 det fulde beløb på 966.072 kr.

Der er en naturlig sammenhæng mellem tværgående ansættelser i Slagelse Talent & Elite og Foreningsløftet, da begge indsatser har til formål at styrke idræts- og fritidslivet i Slagelse Kommune. Det er dog vigtigt at skelne mellem deres funktioner. I Slagelse Talent & Elite er der tale om en ressourceperson med en specialiseret trænerrolle fx fysisk træner eller mentaltræner, mens Foreningsløftet fokuserer på klubudvikling ud fra den enkelte forenings udgangspunkt. Indsatserne kan supplere hinanden, men er ikke afhængige af hinanden.

Tværgående konsekvenser

I Slagelse Kommunes Sundhedspolitik er et af fokusområderne "Fællesskab - Alle skal have mulighed for at være en del af et fællesskab".

I Slagelse Kommunes tværgående Integrationspolitik er et af fokusområderne "Fællesskaber, Kultur og Fritid", hvor det beskrives, at kommunen skal facilitere, at civilsamfund kan byde ind og bidrage til integration, samt at fritidsfællesskaber er et middel til at højne trivsel, sundhed og tilhørsforhold.

I Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik er et af fokusområderne "Alle børn og unge har behov for samhørighed og venskab".

Strategiske Partnerskaber og udviklingen af 'Foreningsløftet' vil understøtte disse politikkers fokus.

Sagens videre forløb

Hvis indstillingerne godkendes, vil administrationen igangsætte arbejdet med udvikling af Strategiske Partnerskaber, en ny strategisk indsats med arbejdstitlen 'Foreningsløftet' og omlægningen af Flere skal med-puljen. Arbejdet, herunder retningslinjerne og ansøgningsskemaet for 'Foreningsløftet', vil blive præsenteret for det nye politiske udvalg primo 2026.

18. Selvejende haller - udmøntning af driftstilskud for 2026 (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

 

Specialkonsulent Casper Skov Andersen, Kultur, Fritid og Borgerservice deltog i sagens oplysning.

Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Beslutningstema

Med afsæt i det politisk vedtagne årshjul for samarbejdet med de selvejende haller, de politisk vedtagne principper for udmøntning af rammen til hallerne og den konkrete udmøntning, som administrationen har foretaget på baggrund heraf, kan Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkende udmøntningen af rammen til de selvejende haller for 2026.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkender udmøntningen af rammen til de selvejende haller for 2026.

Sagens indhold

Baggrund for modellen for driftstilskud og udmøntning af driftstilskuddet

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget vedtog den 7. november 2016 et årshjul for samarbejdet med de selvejende haller.

Ifølge dette årshjul kan administrationen efter Byrådets vedtagelse af budget i oktober udmønte rammen til de selvejende haller.

Herefter skal udmøntningen udmeldes til de selvejende haller, og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal orienteres om udmøntningen, så de kan beslutte denne endeligt.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget vedtog den 3. april 2017 følgende principper for udmøntning af rammen til de selvejende haller:

  • Realkreditudgifter (fuld dækning ud fra forventet udgift i budgetåret og evt. efterfølgende regulering)
  • Forbrugsudgifter (fuld dækning ud fra gennemsnittet de seneste 3 regnskabsår)
  • Personaleudgifter (politisk besluttet maks. beløb på 700.000 kr. ud fra gennemsnittet de seneste 3 regnskabsår)
  • Udgifter til nyanskaffelser (maks. beløb på 20.000 kr., hvilket svarer til tildelingen til en kommunal hal - beløbet er forhøjet med virkning fra 2026-tilskuddet. Se mere info nedenfor).
  • Evt. restbeløb inden for budgetrammen fordeles efter hallernes størrelse (fratrukket arealer, der ikke kan ydes tilskud til)

Fuld dækning i modellen gælder dog kun m2, hvor kommunen lovligt kan yde tilskud. Der sker således et fradrag for m2, som kommunen ikke kan støtte.

Modellen blev evalueret i foråret 2018, hvor Kultur- og Fritidsudvalget tog evalueringen til efterretning.

I 2023 foretog administrationen på baggrund af politisk beslutning en større analyse af modellen for driftstilskud. Analysen resulterede bl.a. i nye m2-tal i modellen, og at der blev indført et maxbeløb for tildeling til vedligehold (max 500.000 kr. pr. år). 

Derudover er beløbet til nyanskaffelser hævet fra 20.000 til 25.000 kr. med virkning fra 2026-tilskuddet, så det fortsat følger den gennemsnitlige udgift til nyanskaffelser i de kommunale haller. Der sker desuden ikke længere fradrag for ikke-tilskudsberettigede m2 ved nyanskaffelser. 

Der udestår pt. en enkelt del af den politisk bestilte analyse af modellen for driftstilskud, nemlig analysen af aktivitetsniveauet i hallerne. Denne analyse har afventet dels installation af nye og forbedrede HallMonitor-kameraer i hallerne, som skal sikre valide data til brug for bl.a. analysen, samt overgang til ny version af HallMonitor-systemet. Analysen forventes derfor gennemført i løbet af 2026. De selvejende haller er orienteret herom. 

Udmøntning af ramme for 2026
Administrationen har på baggrund af ovennævnte principper samt den af Byrådet vedtagne ramme til de selvejende haller foretaget en udmøntning af rammen. I alt er rammen på 12.784.791 kr. inklusiv moms i 2026.

Udmøntningen af rammen er udmeldt til hallerne, ligesom de har fået regnearket vedr. udmøntningen tilsendt.

Administrationen har afholdt et dialogmøde med hver hal, hvor hallerne bl.a. har haft mulighed for at spørge ind til beregningen af driftstilskuddet samt komme med inputs/bemærkninger til aftalemodel, næste års drifts- og samarbejdsaftale mv., ligesom administrationen har redegjort for primære årsager til stigninger/fald i driftstilskud.

Administrationen tager de modtagne inputs fra møderne med i det videre arbejde.

Driftstilskud 2026:

 

m2

I alt driftstilskud 2025

Driftstilskud 2026

Fordeling efter størrelse*

I alt driftstilskud 2026

Agersøhallen

532

536.934

467.474

98.805

566.280

Dalmose Idræts- & Kulturcenter

3.434

2.283.937

1.832.968

638.082

2.471.050

Skælskørhallen

2.806

2.603.287

2.050.223

521.474

2.571.697

Slagelsehallen

2.060

1.938.741

1.661.237

382.883

2.044.120

Stillingehallen

1.621

969.391

436.888

301.174

738.061

Sørbyhallen

1.924

1.692.998

1.449.538

357.573

1.807.110

Vesthallen

2.266

1.787.553

1.395.725

421.015

1.816.740

SBC

1.309

664.638

526.538

243.195

769.732

I alt

15.951

12.477.479

9.820.591

2.964.200

12.784.791

* Restramme fordeles efter hallernes størrelse (fratrukket ikke-tilskudsberettigede m2)

Tildeling til varetagelse af driftsopgaver i Skælskør Badmintoncenter (SBC) i 2026

  • Skælskørhallen: 216.469 kr.


Bemærkninger til fordelingen/udmøntningen af driftstilskud i 2026

Den samlede ramme er højere end sidste år som følge af positiv PL-regulering. 6 ud af 8 haller modtager et højere driftstilskud i 2026 end i 2025.

Stillingehallens fald i tilskud skyldes, at hallen ved en fejl i 2024 fik tilskud til et lån, som hallen var færdig med at afdrage på. Dette bliver efter aftale med Stillingehallen modregnet i driftstilskuddet for 2026.

Byrådet har i 2024 godkendt, at to selvejende haller (Dalmose Idræts- og Kulturcenter og SBC) har kunnet optage nye kommunegaranterede lån. Afdragene på disse lån er derfor taget med i beregningen af driftstilskuddet.

En hal (Slagelse Hallen) har efter eget ønske valgt at få taget to lokaler ud af modellen for driftstilskud. Hallen har på baggrund af forudgående ansøgning fået et depotrum med i modellen, da depotrummet i modsætning til tidligere nu bliver brugt til opbevaring af udstyr til folkeoplysende aktiviteter. Samlet betyder det en nedgang på 98 m2.

Endelig kan udsving i de enkelte hallers driftstilskud også skyldes fx udgifter til forbrug og vedligehold. Fx har Stillingehallen (nyt gulv) og Slagelse Hallen (renovering af tidligere billardlokale mv.) haft større udgifter til vedligehold i 2024, end de plejer. Begge projekter er godkendt af administrationen. 

Der er desuden foretaget en modregning i tildelingen til Slagelse Hallens forbrugsudgifter som følge af, at Region Sjælland har ydet hallen kompensation for de ekstra forbrugsudgifter, som vaccinecenteret påførte hallen. Da der er tale om udgifter, som modellen for driftstilskud allerede havde ydet tilskud til, sker der en modregning for at sikre, at hallen ikke får tilskud til/dækket den samme udgift to gange. Modregningen er sket i dialog med hallen. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at udmøntningen er sket i henhold til de gældende politisk vedtagne principper, og at udvalget derfor bør godkende udmøntningen for 2026.

En godkendelse af udmøntningen af driftstilskuddet for 2026 er desuden en forudsætning for, at kommunen kan udbetale driftstilskud til hallerne primo januar, som den er forpligtet til jf. gældende drifts- og samarbejdsaftale.

Retligt grundlag

Kommunen kan understøtte foreningsdannelse efter Folkeoplysningsloven samt borgernes aktive fritidsliv efter kommunalfuldmagtsreglerne.

Kommunen må kun understøtte lovlige kommunale aktiviteter i de selvejende haller (fx idræt og folkeoplysning) og ikke erhvervsmæssige/kommercielle aktiviteter i hallerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Rammen til de selvejende haller er på i alt 12.784.791 kr. inklusiv moms i 2026.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

19. Selvejende haller - drifts- og samarbejdsaftaler 2026 (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

 

Specialkonsulent Casper Skov Andersen, Kultur, Fritid og Borgerservice deltog i sagens oplysning.

Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Beslutningstema

Drifts- og samarbejdsaftalerne med de selvejende haller bliver hvert år opdateret, så de er tidssvarende og tager højde for aktuelle spørgsmål, sager og samfundsforhold. Aftalerne løber kun for 1 år ad gangen.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan godkende de opdaterede drifts- og samarbejdsaftaler med de selvejende haller for 2026.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkender de opdaterede drifts- og samarbejdsaftaler med de selvejende haller for 2026.

Sagens indhold

Administrationen har i uge 43-45 2025 afholdt dialogmøder med alle 8 selvejende haller (1 møde med hver hal), hvor hallerne bl.a. har haft mulighed for at komme med inputs til de nuværende drifts- og samarbejdsaftaler samt stille spørgsmål til dem.

På møderne har administrationen desuden informeret hallerne om egne forslag til tilføjelser/ændringer i aftalerne og fået hallernes syn på disse.

Derudover har administrationen på møderne bedt om hallernes inputs til den nuværende dialogproces, dialogform og aftaleform. Dette for bl.a. at få hallernes syn på de ændringsforslag vedr. flytning af dialogmøder og proces for drifts- og samarbejdsaftaler, indførelse af faste fællesmøder og overgang til én samlet aftale i stedet for 1 aftale pr. hal, som Sørbyhallen stillede i forbindelse med deres høringssvar sidste år.

På baggrund af ovennævnte er der udarbejdet opdaterede drifts- og samarbejdsaftaler, der efterfølgende er blevet sendt i høring hos hallerne. 

Hvad er nyt i oplægget til aftaler for 2026

  • Tilføjet, at Slagelse Kommune skal godkende vedtægtsændringer/nye vedtægter i de selvejende haller, før de kan træde i kraft. Der er tale om formalisering/skriftliggørelse af nuværende praksis.
  • På baggrund af bl.a. aktuel asbest-sag i Dalmose Idræts- og Kulturcenter er det blevet tilføjet, at de selvejende haller kan få tilladelse fra Slagelse Kommune til længevarende akutte/ekstraordinære nedlukninger, herunder nedlukninger uden for sommerperioden, og at godkendte ekstraordinære/akutte nedlukninger ikke påvirker, hvordan driftstilskuddet beregnes. Der er tale om formalisering/skriftliggørelse af nuværende praksis. 
  • Præciseret/tydeliggjort, at de selvejende haller har ret til at deltage i halfordelingsmøder. Dette er sket på baggrund af spørgsmål fra Vesthallen. 
  • Tilføjet, at de selvejende haller som noget nyt kan få kiggeadgang til HallMonitor-systemet, så de kan se data for/udnyttelse af deres egen hal, og at Fritidsafdelingen hjælper med oprettelse og indføring i systemet. Dermed kan hallerne løbende følge data for egen hal og skal dermed ikke længere afvente, at Fritidsafdelingen lægger pdf-rapporter op i Winkas. 
  • Tilføjet frist for, hvornår hallerne skal ansøge om at få m2 ud af modellen (samme frist som ansøgninger om tilføjelse af m2). Lige nu er der i aftalen kun en frist for ansøgning om tilføjelse af m2 og ikke en frist for at søge om at få fjernet m2.
  • Uge 43 er tilføjet som uge for afholdelse af dialogmøder. Møderne afholdes derfor fremadrettet i uge 43-45 i stedet for i uge 44-45. 

Derudover er der foretaget mindre sproglige præciseringer mv. i enkelte afsnit.

7 selvejende haller har indsendt et høringssvar/givet en tilbagemelding på aftalerne.

Både aftaleudkast og hallernes høringssvar/tilbagemeldinger er vedlagt som bilag. I aftaleudkast er administrationens tilføjelser markeret med blåt, mens afsnit, der slettes, er markeret med rødt.

Der er igen i år udarbejdet og vedlagt et aftaleudkast pr. hal. Dette skyldes, at der er mindre lokale forskelle på hallerne, fx er Agersøhallen som eneste hal fritaget for brug af Winkas og HallMonitor, og Skælskørhallen varetager driftsopgaver i Skælskør Badmintoncenter. Det meste indhold i aftalerne er dog ens.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har følgende handlemuligheder:

  1. Godkende de opdaterede drifts- og samarbejdsaftaler med de selvejende haller.
  2. Godkende de opdaterede drifts- og samarbejdsaftaler med konkrete ændringer/bemærkninger. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at drifts- og samarbejdsaftalerne fungerer efter hensigten, og at de bidrager til at ensrette kravene til og vilkårene mellem kommunale og selvejende haller. Aftalerne sikrer desuden, at der arbejdes efter samme mål, retningslinjer mv., og at foreninger og andre brugere oplever samme muligheder, åbningstider, lukkeperioder, rettigheder, bookingproces mv., uanset om de bruger en kommunal eller en selvejende hal.

Nedenfor giver administrationen en kort opsummering på de inputs til den nuværende dialogproces, dialogform og aftaleform og dermed Sørbyhallens ændringsforslag fra sidste år, som administrationen har modtaget på de afholdte dialogmøder, samt administrationens vurdering af de pågældende punkter.

Derefter svarer administrationen på de bemærkninger til samarbejdet mellem hal og kommune, som Sørbyhallen er kommet med i deres høringssvar. 

Ingen haller har bemærkninger til selve aftalernes indhold og de af administrationen foreslåede ændringer. 

Indførelse af faste fællesmøder

Sørbyhallen har i deres høringssvar sidste år foreslået indførsel af faste fællesmøder. Enten at det individuelle møde med hver hal hvert andet år erstattes af et fællesmøde. Eller at der hvert andet år afholdes både et individuelt og et fællesmøde.

De øvrige 7 haller ønsker at fortsætte den nuværende ordning med årlige individuelle møder med hver hal (1 møde med hver hal).

6 haller ønsker ikke, at der skal indføres faste fællesmøder, mens 1 hal ønsker, at der både skal være individuelle møder og et fællesmøde hvert år. 

Administrationen vurderer, at de individuelle møder med hver hal har stor værdi for både den enkelte hal og administrationen og erfaringsmæssigt giver et langt større udbytte end store fællesmøder. 

Dialogmøderne giver god mulighed for, at hallerne kan bringe de punkter op, som de hver især finder vigtige, og at de kan tage ting op, som de ellers ikke ville gøre, hvis mødet foregik i en større forsamling med deltagelse af alle haller. Dialogmøderne med hver hal sikrer desuden, at hver hal får lige meget taletid mv. Dette ville ikke nødvendigvis være tilfældet på et stort fællesmøde.

Derudover er der også løbende dialog mellem administrationen og hallerne imellem dialogmøderne, hvor mange sager, spørgsmål mv. bliver drøftet og håndteret. 

Administrationen bemærker, at årlige dialogmøder med hver hal ikke udelukker, at der i særlige tilfælde også kan holdes fællesmøder. Administrationen vurderer dog ligesom flertallet af hallerne, at der ikke er behov for faste fællesmøder. 

Fælles samlet drifts- og samarbejdsaftale

Sørbyhallen har i deres høringssvar sidste år foreslået, at der skal laves én enslydende samlet aftale for alle haller i stedet for, at hver hal har deres egen aftale. 

De 7 øvrige haller ønsker at beholde den nuværende ordning, hvor hver hal har sin egen aftale, som er tilpasset evt. helt særlige lokale forhold.

Administrationen vurderer, at det vil gøre flere hallers aftaler væsentligt længere, hvis der skal laves en samlet aftale, som skal dække alle hallers forhold, herunder også indeholde afsnit, som ikke er relevante for den enkelte hal.

Derudover har den nuværende ordning indtil nu ikke givet anledning til fejl, forglemmelser mv. 

Flytning af dialogmøde til tidligere tidspunkt

Sørbyhallen foreslog i deres høringssvar sidste år, at dialogmødet skulle rykkes frem til august/september.

De øvrige 7 selvejende haller ønsker, at dialogmøderne skal ligge på det nuværende tidspunkt (ultimo oktober/primo november) og dermed i forlængelse af Byrådets godkendelse af budgetaftale og administrationens udmelding om næste års driftstilskud.

Administrationen vurderer, at dialogmødets nuværende placering er hensigtsmæssig, fordi netop næste års driftstilskud og evt. indhold i budgetaftalen af relevans for de selvejende haller er vigtige punkter på dialogmødet og for hallerne.

Derudover er der mulighed for løbende dialog hen over året. Dialogen behøver derfor ikke at være begrænset til efterårets dialogmøde. 

Flytning af tidspunkt for genforhandling af drifts- og samarbejdsaftale

Sørbyhallen foreslog i deres høringssvar sidste år, at processen for genforhandling af drifts- og samarbejdsaftale, herunder høringsperioden, skulle fremrykkes til september med vedtagelse umiddelbart herefter. 

De øvrige 7 haller ønsker, at genforhandlingen af aftalerne skal ligge på det nuværende tidspunkt (november) og dermed i forlængelse af Byrådets godkendelse af budgetaftale og administrationens udmelding om næste års driftstilskud.

Administrationen vurderer, at det nuværende tidspunkt for genforhandlingen af aftalerne giver god mening, hvilket bl.a. også skal ses i sammenhæng med, at der kan vedtages ting i budgetaftalen, der kan have relevans for næste års drifts- og samarbejdsaftaler.

Administrationens opsummering vedr. ovennævnte punkter

På baggrund af ovennævnte vurderer administrationen, at der er stor opbakning fra hallerne til den nuværende aftaleform (hver hal har sin egen aftale), nuværende dialogform (individuelle møder med hver hal), nuværende tidspunkt for afholdelse af dialogmøder (ultimo oktober-primo november) og nuværende tidspunkt for genforhandling af aftaler (november med vedtagelse af aftaler primo december).

Administrationen har derfor fastholdt den nuværende praksis i forslaget til aftaler for 2026.

Administrationen har dog i år prøvet at rykke dialogprocessen (udmelding af driftstilskud og start på dialogmøder) lidt frem for at give hallerne en lidt længere høringsperiode/svartid på aftalerne. De første dialogmøder vil derfor fremadrettet blive afholdt en uge tidligere end hidtil, så aftalerne dermed også kan komme tidligere i høring, hvilket muliggør en lidt længere høringsperiode.

Manglende inddragelse i forbindelse med de årlige drifts- og samarbejdsaftaler (Sørbyhallen)

Administrationen kan ikke genkende, at Sørbyhallen ikke bliver inddraget, eller at Sørbyhallens forslag/kommentarer til aftalerne ikke bliver behandlet/besvaret. 

Drifts- og samarbejdsaftalerne bliver hvert år opdateret på baggrund af en dialogproces, hvor man som selvejende hal både til dialogmødet, i høringssvaret og i den løbende dialog henover året har mulighed for at komme med inputs til næste års aftale, få sparring på forslag, stille spørgsmål, tage ting op mv.

Hvert år bliver der på baggrund af dialogen med hallerne tilføjet/fjernet indhold i aftalen efter ønske fra hallerne, og flere af de ændringer i aftalerne, der er sket henover årene, er foretaget på baggrund af inputs fra netop Sørbyhallen, fx forhøjelsen af maxbeløbet til nyanskaffelser, som træder i kraft i 2026.

Hvert år behandles høringssvarene desuden uddybende i den sag, hvor der skal tages stilling til næste års aftaler. I sagen fremgår det også, hvilke konkrete ændringer, som høringssvarene afstedkommer i udkastet til nye aftaler, og som derfor integreres i den aftale, der bliver sendt til underskrift. 

Administrationen giver desuden hallerne en tilbagemelding på resultatet af den politiske sag. Men administrationen må ikke referere fra drøftelser på lukkede udvalgsmøder. 

Derudover bemærker administrationen, at der henover årene både på de afholdte dialogmøder og i mailkorrespondancer mv. har været dialog med Sørbyhallen om forslag osv.

Sørbyhallens ændringsforslag fra sidste år vedr. dialogproces, dialogform og aftaleform har desuden været et punkt på dette års dialogmøder, således at administrationen kunne få de øvrige hallers syn på disse.

Sørbyhallen blev orienteret om dette på dialogmødet i år og har desuden den 18/11 fået tilsendt en opfølgning på drøftelsen til dialogmøderne i de øvrige haller (vedlagt som bilag).

At punktet ikke fyldte mere på mødet i Sørbyhallen, skyldtes dels, at hallen allerede havde uddybet sine forslag i høringssvaret. Derudover har hallerne mulighed for selv at præge dagsordenen til dialogmøderne og tage punkter op, som optager den enkelte hal. Sørbyhallen valgte, at en væsentlig del af dialogmødet skulle bruges på at drøfte m2 i modellen for driftstilskud, herunder hallens ønske om at få tilføjet 2 lokaler, hvilket naturligt efterlod mindre tid til at gå i dybden med andre punkter. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der vil være ønsker til ændringer i aftalerne mv., som administrationen vurderer ikke kan opfyldes, fx pga. lovgivning, retningslinjer, økonomi, det politisk vedtagne formål med modellen for driftstilskud eller manglende opbakning fra de øvrige haller.

Det skal dog understreges, at hallerne altid er velkomne til at komme med idéer og forslag, herunder bede om mere info. Det giver også mulighed for, at administrationen fx kan tage evt. indkomne forslag op på dialogmøderne senere på året.

Administrationen bemærker, at de øvrige haller ikke har bemærkninger til den nuværende dialogproces mv.

Hjemtagelse af udearealer (Sørbyhallen)

Det er korrekt, at temaet om udearealer udgik fra 2023-analysen af modellen for driftstilskud som følge af beslutningen om hjemtagelse af drift af udearealer i Sørby og Dalmose ifm. budgetforliget.

Administrationen anerkender, at Sørbyhallen er blevet påvirket af beslutningen om at fjerne det særlige tilskud, som hhv. Sørbyhallen og Dalmose Idræts- og Kulturcenter tidligere modtog til drift af udearealer.

Derudover er det korrekt, at brugerne af arealerne nu skal udføre enkelte opgaver selv (fx udskifte net i fodboldmål), hvilket også er tilfældet for klubber på andre anlæg i kommunen. 

Baggrunden for hjemtagelsen var, udover en økonomisk besparelse, at give arealerne et kvalitativt løft via udnyttelse af stordriftsfordele, uddannet personale, specialmaskiner, faglig ekspertise og erfaringer og at øge muligheden for samtænkning af faciliteter/aktiviteter, herunder at igangsætte arbejde med opdatering og beskrivelse af plejeniveauer, tilstandskrav mv.

Administrationen bemærker, at der i prioriteringsforslaget også fremgik mulige negative konsekvenser ved hjemtagelsen.

Haller og foreninger har haft mulighed for at afgive høringssvar, og de 3 indkomne høringssvar (fra hhv. Sørbyhallen, Dalmose Idræts- og Kulturcenter og FS Hashøj) til prioriteringsforslaget indgik i den politiske behandling af prioriteringsforslag og Budget 2024.

Efter den politiske beslutning om hjemtagelse af udearealer har der været afholdt et overdragelsesmøde med både Dalmose Idræts- og Kulturcenter og Sørbyhallen.

Administrationen har desuden en løbende dialog med både Sørbyhallen og Dalmose Idræts- og Kulturcenter om udearealer og har opfordret begge haller til at melde ind, hvis der er udfordringer med konkrete arealer, så administrationen kan undersøge det nærmere. Administrationen er derfor allerede i dialog med Sørbyhallen om fx Stenbækhaven. 

Administrationen har noteret sig, at Sørbyhallen oplever, at fodboldbanerne har fået et kvalitativt løft, hvilket er i overensstemmelse med, hvad administrationen hører fra brugerne til bl.a. brugermøder. Administrationen oplever desuden, at der er en god dialog med brugerne af arealerne, ligesom brugerne bliver orienteret om praktiske ting, der sker på arealerne.

Administrationen er dog opmærksom på, at der er arealer, hvor der opleves udfordringer, ligesom der ved enkelte arealer er uklarhed om snitflader. 

I år er der brugt en del ressourcer på at lime tæppet på hockeybanen i Sørby, da klubben ikke kunne spille på hele banen. Derudover er Entreprenørservice i gang med at beskære træer, så der kan komme mere lys ned på banen, hvilket har været et ønske fra fodboldklubben.

Den af Sørbyhallen nævnte udfordring med lysanlægget skyldes ikke hjemtagelsen af udearealer, men at de lamper, der bruges, er udgået, og derfor skal udskiftes til LED. Lysanlægget står på listen over anlæg, hvor lamperne snarligt bør udskiftes til LED. Udfordringen ville derfor have været den samme, hvis Sørbyhallen fortsat havde driftet banerne.

Administrationen vil bl.a. på baggrund af høringssvaret fra Sørbyhallen indkalde hhv. Sørbyhallen og Dalmose Idræts- og Kulturcenter til evalueringsmøde om driften af udearealer i starten af 2026.

Derudover vil administrationen følge op på øvrige tilbagemeldinger vedr. udearealer, som er fremkommet på dialogmøderne med de 8 selvejende haller. 

Manglende inddragelse i analyse (Sørbyhallen)

Administrationen kan ikke genkende, at Sørbyhallen ikke er blevet inddraget i 2023-analysen af driftstilskudsmodellen.

Analysens temaer blev bl.a. udvalgt på baggrund af inputs fra hallerne, ligesom der undervejs har været afholdt et møde med hver hal, hvor der bl.a. var mulighed for at komme med inputs til analysen.

De selvejende haller fik desuden på dialogmødet i november 2023 præsenteret de forslag til ændringer, som analysen havde afstedkommet, ligesom hallerne forinden havde fået tilsendt den nye m2-vurdering, således at de kunne komme med bemærkninger mv. til denne. Derudover havde hallerne mulighed for at afgive høringssvar til ændringerne i forbindelse med drifts- og samarbejdsaftalerne for 2024, hvilket Sørbyhallen valgte ikke at gøre. 

Derudover bemærker administrationen, at der efter udsendelsen af analysen har været en længere skriftlig dialog med Sørbyhallen om forskellige dele af analysen, og hvor administrationen har besvaret hallens forskellige spørgsmål, bemærkninger mv. Administrationen har i forbindelse med denne dialog også foreslået et møde mellem Sørbyhallen og administrationen. 

Administrationen bemærker endvidere, at ingen af de øvrige selvejende haller har udtrykt utilfredshed med hverken analysens indhold, præsentationen af analysen eller inddragelsen i analysen. 

Administrationen har dog noteret sig, at Sørbyhallen gerne ville have haft, at præsentationen/inddragelsen var foregået på en anden måde, herunder at den færdige analyse var kommet tidligere ud til hallerne, hvilket administrationen tager med i overvejelserne ved fremtidige, lignende situationer. 

Hvad angår den udestående del af analysen (analyse af aktivitetsniveauet i hallerne) er Sørbyhallen ligesom de øvrige haller orienteret om, hvorfor analysen er forsinket, og hvornår den forventes udarbejdet. 

Administrationen bemærker, at årsagen til forsinkelsen bl.a. skyldes udskiftning af HallMonitor-kameraer og overgang til nyt og forbedret HallMonitor-system, hvilket bl.a. er sket for at sikre valide data til analysen, herunder at kameraerne måler korrekt, når hallen er delt op, hvilket bl.a. har været en udfordring i Sørbyhallen, jf. tidligere dialog med hallen.

Opsummering

Administrationen vurderer på baggrund af hallernes høringssvar og de modtagne inputs på de afholdte dialogmøder, at der er tilslutning til de foreslåede tilføjelser/ændringer i aftalerne, aftalerne som helhed, samarbejdet/dialogen og modellen for driftstilskud. Ingen af hallerne har bemærkninger til udkastet til aftaler for 2026. 

Administrationen anbefaler derfor, at de opdaterede aftaler bliver godkendt.

Administrationen vil følge op på de punkter ovenfor og fra de afholdte dialogmøder, der giver anledning til dette. 

Retligt grundlag

Kommunen kan understøtte foreningsdannelse efter Folkeoplysningsloven samt borgernes aktive fritidsliv efter kommunalfuldmagten.

Kommunen må kun understøtte lovlige kommunale aktiviteter i de selvejende haller (fx idræt og folkeoplysning) og ikke erhvervsmæssige/kommercielle aktiviteter i hallerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Rammen til de selvejende haller er på i alt 12.784.791 kr. inklusiv moms i 2026.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

20. Placering af vandsportsaktiviteter i Korsør (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

 

At 2-3: Indstilles til Økonomiudvalgets godkendelse. 

Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte, om man ønsker at arbejde videre med Møllevangen 64, Korsør som en mulig fremtidig placering for Korsør Cable Park og de tilhørende vandsportsaktiviteter. 

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan indstille til Økonomiudvalget om at tage Møllevangen 64, Korsør af salgslisten, så den kan indgå i det videre arbejde med en mulig etablering af Korsør Cable Park.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan tage stilling til, om der pr. 1. januar 2026 skal frigives anlægsbevillinger til udvikling af Korsør Cable Park. Frigivelsen vil muliggøre igangsættelse af konkrete tiltag i forhold til etablering og udvikling af faciliteterne på den identificerede lokation ved Møllevangen 64, herunder planlægning, projektering og eventuel anlægsstart.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter at arbejde videre med Møllevangen 64, Korsør som en mulig ny placering for Korsør Cable Park og de tilhørende vandsportsaktiviteter, herunder at der igangsættes de nødvendige undersøgelser og afklaringer.

2. at Økonomiudvalget godkender at tage Møllevangen 64, Korsør af salgslisten, så den kan indgå i det videre arbejde med en mulig etablering af Korsør Cable Park.

3. at Økonomiudvalget godkender, at der pr. 1. januar 2026 frigives anlægsbevilling på 1.0 mio. til udvikling af Korsør Cable Park (jf. bilag 1).

Sagens indhold

Korsør Cable Park har som følge af salget af Halsskov Færgehavn mistet sin nuværende placering og står aktuelt uden en alternativ lokalitet til deres aktiviteter.

Der skal derfor findes en ny placering til Korsør Cable Park og de tilhørende vandsportsaktiviteter. I den forbindelse er der identificeret én mulig lokation ved Korsør Nor – nærmere bestemt på adressen Møllevangen 64, Korsør (bilag 2).

Administrationen har i samarbejde med Korsør Cable Park foretaget en screening af mulige lokaliteter i Slagelse Kommune, der kan rumme et kabelanlæg. Alle alternativer – på nær ét – er blevet fravalgt, da de enten ligger for tæt på beboelse, er omfattet af Natura 2000- eller § 3-beskyttelse, eller er udfordret af andre restriktioner.

Arealet ved Møllevangen 64 er ikke underlagt disse begrænsninger og ligger desuden uden for strandbeskyttelseslinjen. Det betyder, at området i udgangspunktet vil kunne anvendes, forudsat at de nødvendige tilladelser – eksempelvis fra Kystdirektoratet – kan opnås.

Midt på arealet ejer SK Spildevand matriklen 2hø Tårnborg Hgd., Korsør Jorder, med tilhørende vejret. Dette forhold skal bevares uændret.

Arealet har tidligere været anvendt som genbrugsplads og er beliggende i et område, der grænser op til både en skydebane og et industriområde. Samtidig ligger det i nærheden af foreningsliv og kommercielle aktører med vandbaserede aktiviteter.

En beslutning om at arbejde videre med denne lokation indebærer, at der igangsættes nødvendige undersøgelser og afklaringer vedrørende arealanvendelse, miljøforhold, adgangsforhold m.v.

Møllevangen 64, 4220 Korsør, er i dag udlagt til salg, jf. beslutning i Økonomiudvalget den 17. april 2023. Det er desuden besluttet, at arealet skal indgå i en pulje af ejendomme, der sælges via ekstern mægler, jf. Økonomiudvalgsmødet den 25. august 2025. Det forudsættes derfor, at Økonomiudvalget indstilles til at tage matriklen af slagslisten, så den kan indgå i det videre arbejde med en mulig etablering af Korsør Cable Park på Møllevangen 64.

Forurening

Region Sjælland har kortlagt arealet som forurenet på vidensniveau 2 (V2) på baggrund af konstateret lossepladsgas. Den planlagte placering af Korsør Cable Park medfører ikke væsentlige ændringer af eksisterende belægninger, og forureningen vurderes derfor ikke at udgøre en væsentlig udfordring for projektets gennemførelse (bilag 3).

Det skal dog bemærkes, at der kan være behov for at indhente relevante myndighedstilladelser, såfremt der foretages ændringer i belægningen eller udføres gravearbejder. Derudover vil der skulle sikres mod kontaktrisiko, så at personer ikke udsættes for direkte kontakt med evt. forurenet jord.

Frigivelse af anlægsmidler

Anlægsbevillingen ønskes frigivet som led i den videre udvikling af Korsør Cable Park, der som følge af overdragelsen af Halsskov Færgehavn til Sund & Bælt har mistet sin nuværende placering og står uden faciliteter (jf. bilag 1).

Bevillingen er målrettet udviklingen af aktiviteter, der tidligere har været forankret på Halsskov Færgehavn og skal muliggøre igangsættelse af konkrete tiltag i forhold til etablering og udvikling af faciliteterne på den identificerede lokation ved Møllevangen 64, herunder planlægning, projektering og eventuel anlægsstart.

Kabelbanens engagement

Administrationen har kontinuerligt været i dialog med Korsør Cable Park, som har og stadig bidrager med perspektiver og engagement til at få stedet realiseret, heriblandt en skitse til at vise stedets muligheder (bilag 4).

Foreningen har desuden selv nævnt mulighederne for, at der i Wakeboard kan tilbydes aktiviteter for kørestolsbrugere, hvilket klubben gerne vil iværksætte. Arealet vil være ideelt til dette, da det er befæstet og nemt tilgængeligt. Derudover kan det nævnes, at der i nærområdet er overnatningsmuligheder med speciel fokus på mennesker med fysiske handicap.

Turisme

Ejendommen ligger ideelt i forhold til at kunne understøtte en bynær turisme indsats for Korsør by. Dette begrundes i ejendommens placering, der ligger tæt nok på byen til, at det vil kunne forventes at aktiviteterne vil trækker gæster, turister og sportsudøvere ind til Korsør midtby.

Interessenter

Torsdag d. 21. november 2025 blev der afholdt et møde mellem Fritidsafdelingen og Dansk Naturfredningsforenings lokalafdeling i Slagelse Kommune. Mødet blev afholdt med henblik på at få afklaret, om der skulle være nogle udfordringer omkring etablering af en kabelbane på arealet. 

Under mødet blev det drøftet at såfremt arealet ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, vil en placering af kabelbane mm. ikke være muligt. Her kunne administrationen informere om, at strandbeskyttelseslinjen først starter et par hundrede meter mod nord øst, hvorfor arealet er frit tilgængeligt.

Såfremt det besluttes at etablere vandaktiviteter på arealet, vil der skulle inddrages forskellige aktører, der har eller vil få en interesse i området. 

Administrationen forventer at inddrage et bredt udsnit af lokale aktører i arbejdet med at udforme områdets brug. Administrationen er bekendt med, at der i forhold til vandsport og vandsportscentre har været flere brugerinvolveringsprocesser uden oplevet fremdrift, hvorfor brugerne først forventes at blive inddraget, når der er noget konkret, de skal forholde sig til.

Fremtid

Arealet indeholder muligheder for, at der på længere sigt kan være grobund for, at flere vandsportsaktiviteter finder fodfæste på arealet. Det vil især være aktiviteter, som har behov for roligere vand til deres udførelse, så som eksempelvis paddelboard. 

Administrationen vurderer, på baggrund af ovenstående, at placeringen er ideel til etablering af nye fællesskaber omkring vandaktiviteter. Hertil vurderer administrationen, at placeringen er brugbar i forhold til Korsør by som et blåt hotspot og som en ny bynær idrætsfacilitet.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten - Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger) om kommunernes lovbestemte opgaver. Slagelse Kommune kan lovligt efter kommunalfuldmagten understøtte og fremme borgernes fritids- og friluftsaktiviteter samt fremme borgernes sundhedsvaner. Desuden har kommunens idrætspolitik fokus på, at kommunen skal understøtte og fremme, at alle skal have adgang til og mulighed for at have et aktivt idræts- og fritidsliv gennem hele livet og med adgang til attraktive muligheder.

Slagelse Kommunes idrætspolitik - hvis formål er at sætte retningen for idrætten og øge deltagelsen i foreningslivet og den generelle fysiske aktivitet.

Slagelse Kommunes facilitetsplan - hvis formål er at skabe gode og fremtidssikrede rammer for fritids- og idrætslivet i Slagelse Kommune ved at understøtte kommunens idrætspolitik.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Såfremt der etableres vandsport i området vil det have en betydning for driften af arealet, hvorfor det vil kunne forventes, at der vil komme en forøget drift af området. Denne drift kendes dog ikke for nuværende idet disse beregninger først vil blive lavet når arealet projekteres.

Tværgående konsekvenser

Etableringen af vandsportsaktiviteter på Møllevangen 64 vil betyde, at ejendommen ville skulle fjernes fra det kommunale salgskatalog

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

21. Ansættelse af Generalsekretær (D)

Beslutning

At 1: Drøftet. 

Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Beslutningstema

På baggrund af budgetforlig 2025-2026 kan Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget drøfte konkret udmøntning af ansættelse af en "Generalsekretær" målrettet fritidsliv og fællesskaber samt brobygning mellem civilsamfundsaktører og de kommunale områder.

Indstilling

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget drøfter konkretiseret udmøntning af "Generalsekretær". 

Sagens indhold

Af budgetforliget for 2025-2026 fremgår det, at: "Et stærkt civilsamfund med engagerede foreninger, aktører, organisationer og borgere er en afgørende faktor i en stærk og attraktiv kommune for alle. Slagelse Kommune har mange stærke og engagerede aktører, som på hver deres måde bidrager til værdi for borgere og kommune. Samarbejdet med eksterne aktører, målgrupper og interessenter på tværs i Slagelse Kommune og med Slagelse Kommune skal styrkes. Et aktivt fritidsliv og fællesskaber for alle med plads til forskellighed er et vigtigt indsatsområde. Broen over de forskellige bidrag og perspektiver skal bygges, og til dette formål ansættes en ”Generalsekretær”, som får sigte på tværs af fagområder og det brede civilsamfundsperspektiv.

Der afsættes 150.000 kr. i 2025 stigende til 650.000 kr. i 2026. Det blev besluttet at afsætte midler til ansættelse af en "Generalsekretær" for en styrkelse af samarbejdet med eksterne aktører, målgrupper og interessenter på tværs af fagområder og det brede civilsamfundsperspektiv i kommunen med fokus på det aktive fritidsliv og fællesskaber for alle."

Stillingen vil blive etableret med et særligt fokus på:

  • Talerør mellem foreninger og forvaltninger: Generalsekretæren skal fungere som en kontaktperson og koordinator mellem foreningerne og kommunens forvaltning og videreformidle relevante problemstillinger, forslag eller udfordringer for foreningerne i civilsamfundet.
  • Tilgængelighed uden for arbejdstid: Stillingen skal inkludere arbejdstider, der passer til foreningernes aktivitetsmønstre, herunder kontaktmuligheder i aftentimer og i weekender.
  • Fremme samarbejde: Stillingen skal fremme samarbejdet mellem foreninger, institutioner og kommunale forvaltninger og arbejde aktivt på at udvikle foreningslivet i Slagelse Kommune samt bidrage til udvikling og implementering af løsninger, som fremmer samarbejdet.

Med henblik på den konkrete udmøntning og ansættelse af en "Generalsekretær" kan Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget drøfte og medgive yderligere politiske perspektiver.

Vurdering

Administrationen vurderer, at udvalgets drøftelser sammen med afsættet fra budgetforliget for 2025-2026 omkring "Ansættelse af en Generalsekretær" udgør et godt udgangspunkt for den videre drøftelse, beskrivelse og udarbejdelse af stillingsopslag samt rekrutteringsproces.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger) om kommunernes ulovbestemte opgaver. Slagelse Kommune kan lovligt efter kommunalfuldmagten understøtte og fremme borgernes fritids- og friluftsaktiviteter samt fremme borgernes sundhedsvaner. Desuden kan kommunen understøtte initiativer, der bidrager til udvikling og implementering af løsninger, som fremmer samarbejdet. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I forbindelse med budgetforliget blev der afsat 150.000 kr. i 2025 og 650.000 kr. i 2026 under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget til ansættelse af en "Generalsekretær".

Tværgående konsekvenser

En af de primære opgaver for "Generalsekretæren" vil være at løfte opgaver, der går på tværs af fagområder og det brede civilsamfundsperspektiv, og ansættelsen kan derfor have relevans på tværs af flere fagudvalg.

Sagens videre forløb

Ansættelsen af en "Generalsekretær" forløber over december 2025 og januar/februar 2026. Udvalget orienteres efterfølgende om ansættelse og opstart. 

22. Overlevering af udvalgets perspektiver og vigtige anbefalinger til den kommende byrådsperiode (D)

Beslutning

At 1: Drøftet.

På baggrund af drøftelsen er vedlagt opdateret bilag (se bilag 2). Præsentation på mødet vedlægges som bilag 3. 



Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Beslutningstema

Udvalget drøfter og udpeger de vigtigste anbefalinger, som udvalget ønsker at overlevere til de nye udvalg. 

Indstilling

Direktøren for børn, unge og kultur indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget drøfter og udpeger de vigtigste politiske anbefalinger, der bør indgå i udvalgets overlevering til de nye udvalg.

Sagens indhold

Som en del af grundlaget for det kommende byråds arbejde har Byrådet i en temadrøftelse af "Introduktion for det nye Byråd" ønsket, at udvalgene formulerer deres vigtigste anbefalinger til de kommende udvalg.

Formålet med denne sag er derfor, at udvalget samler op på de vigtigste politiske temaer og erfaringer fra den nuværende byrådsperiode og giver anbefalinger til de nye udvalg.

Overleveringen skal understøtte, at de vigtigste opmærksomhedspunkter og områder, hvor udvalget har lagt spor, gives videre til de nye udvalg, som i den kommende byrådsperiode vil være politiske ansvarlig for det videre arbejde.

Overleveringen skal give det nye udvalg et klart billeder af:

  • hvilke politiske beslutninger og forandringer, der har præget området,
  • hvilke opmærksomheder, der forsat kræver politisk fokus, og
  • hvilke anbefalinger, det afgående udvalg ønsker at give videre til det kommende

Overleveringen kan tage udgangspunkt i følgende temaer

  • Reformer og/eller vigtige strategier/politikker udvalget har besluttet i perioden
  • Analyser/indsatser, som udgør et væsentligt grundlag for et område i den kommende periode
  • Styringsforhold, der har stor betydning for området

Formandskabet har forberedt udvalgets drøftelse ved at pege på hvilke temaer, der vurderer, har været vigtige for udvalget i denne byrådsperiode (bilag 1), og som rækker ind i den kommende byrådsperiode. Administrationen har kvalificeret temaerne med baggrund og historik. 

Retligt grundlag

Kommunalstyrelsesloven og relevant sektorlovgivning. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen direkte konsekvenser af sagen. 

Tværgående konsekvenser

Overleveringen kan have betydning på tværs af udvalg, afhængig af kompetenceplanen for nyt Byråd.

 

Sagens videre forløb

Sagen behandles i udvalget i december 2025 og danner udgangspunkt for introduktionen af det kommende udvalg i starten af valgperioden 2026:

  • Udvalgets anbefalinger indgår i en præsentation til de nye udvalg (uge 2)
  • Derefter planlægges der tid på udvalgsmøderne, hvor udvalget kan komme i dybden med anbefalingerne inden for de konkrete emner.

23. Status på facilitetsudvikling ved B73 (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om den foreløbige status på facilitetsudviklingen af baneanlæg og parkeringsplads ved B73.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Denne orientering har til formål at give en status på det igangværende samarbejde mellem administrationen og idrætsforeningen B73 omkring realisering af anlægsprojektet, som har modtaget politisk støtte. Projektet udspringer af et ønske om at styrke de lokale idrætsfaciliteter og understøtte foreningens udvikling og engagement i området.

Den politiske bevilling på 2,7 mio. kr. blev givet den 13. maj 2025, som en medfinansiering med henblik på at understøtte B73 i deres fondsansøgninger og realisering af konkrete tiltag – ikke som fuld finansiering af hele projektet.

Projektet omfatter flere prioriterede elementer, som B73 har udvalgt i tæt dialog med administrationen.

Prioritering
Administrationen har været i løbende dialog med B73 omkring realisering af deres projekt. B73 har prioriteret projektets elementer som følger:

  1. Lysanlæg – B73 har søgt 1 mio. kr. via fonde og har modtaget 250.000 kr. fra DBU.
  2. Udvidelse af Bane 1 – Afventer udbud.
  3. Parkeringsareal – Afventer afklaring på, om der er midler tilbage. B73 har modtaget tilbud på ca. 1 mio. kr.

Prioritet 1 og 2 er igangsat. Prioritet 3 afventer afklaring af økonomi efter de første to prioriteringer.

Status og proces

Grundet projektets omfang og etablering af lysanlæg skal der gennemføres nabohøring, udbudsproces og yderligere projektering. Administrationen har igangsat arbejdet med projektering af prioritet 1 og 2 pr. 8. oktober 2025.

Administrationen har modtaget og underskrevet prisoverslag på rådgivning og afventer nu rådgivers udkast til den videre proces. Udkastet skal godkendes af administrationen og derefter drøftes med B73, herunder hvordan den resterende finansiering kan tilvejebringes – enten via yderligere fondsansøgninger eller intern prioritering af projektønsker.

Næste møde med rådgiver forventes afholdt i uge 47, hvor der præsenteres tegninger af baneudvidelsen og lysanlægget samt en plan for den samlede udvidelse. Efterfølgende indkaldes B73 til møde med henblik på inddragelse og drøftelse af den endelige plan.

Den praktiske del med udgravning forventes igangsat i foråret 2026 med mulig færdiggørelse ultimo 2026 eller medio 2027, afhængigt af tidsplaner, græsvalg og procesforløb.

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes Facilitetsplan - hvis formål er at skabe gode og fremtidssikrede rammer for fritids- og idrætslivet i Slagelse Kommune ved at understøtte kommunens idrætspolitik.

Slagelse Kommunes Ejendomsstrategi - at skabe en bæredygtig, klimarobust og effektiv forvaltning af kommunens overordnede mål om at forbedre boligtilbuddet, styrke lokalsamfundene og reducere CO2-udledningen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

24. Faste driftstilskud til kulturinstitutioner i 2024 (over 500.000 kr.) (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om Kulturafdelingens godkendelse af
regnskaber for kulturinstitutioner, der har fået tilskud over 500.000 kr. i 2024.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om regnskaber for kulturinstitutioner, der har fået tilskud over 500.000 kr. i 2024.

Sagens indhold

Kommunalfuldmagtens principper for økonomisk ansvarlig forvaltning angiver, at kommunen skal
føre tilsyn med institutionernes anvendelse af kommunal støtte.

På kulturområdet, hvor der udbetales tilskud til diverse kulturaktiviteter, ledsages bevillingen af
tilskud med krav om, at tilskudsmodtagere skal indsende regnskab med dokumentation for
anvendelsen af tilskuddet.

I denne sag orienteres Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget om godkendelse af
regnskab for Sjællands Teater og Museum Vestsjælland, der begge har modtaget tilskud over 500.000 kr. i 2024.

Tilskuddene udgjorde i 2024:

  • Sjællands Teater: 1.250.000 kr., heraf refunderes 490.420 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen. 
  • Museum Vestsjælland: 2.731.629 kr.

Bilag 1-4 indeholder Årsregnskab og Revisionsprotokollat for Sjællands Teater og Museum Vestsjælland.

Overblik over regnskab fra Sjællands Teater

Den selvejende institution Sjællands Teaters regnskab for perioden 1. juli 2024 - 30. juni 2025 viser et overskud på 367.942 kr. inkl. afskrivninger og finansielle indtægter og omkostninger.

Sjællands Teater har pr. 30. juni 2025 en likvid beholdning på 6 mio. kr., knap 5 mio. kr. i kortfristede gældsforpligtelser, en egenkapital på 4,1 mio. kr. og aktiver for 8,2 mio. kr.

Udover det kommunale tilskud på 1.250.000 kr. jf. Egnsteateraftalen med Slagelse Kommune (heraf refunderes 490.420 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen) har Den selvejende institution Sjællands Teater yderligere modtaget tilskud, sponsorater og donationer på 14.949.514 kr. i regnskabsperioden.

Sjællands Teater er forpagter af Slagelse Teater i perioden 2025-2027. Som forpagter af Slagelse Teater modtager Sjællands Teater jf. forpagtningsaftalen et årligt tilskud på 50.000 kr. til småinventar og vedligeholdelse af eksisterende inventar og 50.000 kr. til driften af Slagelse Teater. Da Sjællands Teaters regnskab går fra perioden 1. juli 2024 - 30. juni 2025 er halvdelen af disse indtægter indarbejdet i regnskabet.

Administrationen har ingen bemærkninger til regnskabet.

Overblik over regnskab fra Museum Vestsjælland

Museum Vestsjællands regnskab for 2024 viser et overskud på 1.863.582 kr. før henlæggelser og et overskud på 567.299 kr. efter henlæggelser.

Museum Vestsjælland har pr. 31. december 2024 en likvid beholdning på 10,2 mio. kr., 17,4 mio. kr. i kortfristede gældsforpligtelser, en egenkapital på 6,2 mio. kr. og aktiver for 23,8 mio. kr.

Ud over tilskuddet fra Slagelse Kommune på 2.731.629 kr. modtager Museum Vestsjælland yderligere tilskud på 67.023.000 kr. fra blandt andet andre kommuner.  

Administrationen har ingen bemærkninger til regnskabet.

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn beskriver, at fagudvalget skal
orienteres om administrationens godkendelse af regnskab fra selvejende institutioner, der årligt får tilskud over 500.000 kr.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

25. Orientering om status for Natur til et godt liv (O)

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Som opfølgning på indgåelse af partnerskabsaftale mellem Natur til et godt liv - laboratoriet - og Slagelse Kommune orienteres de tre ansvarlige udvalg - Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget - om status for implementeringen af den naturbaserede tilgang i afdelingerne.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge og chefen for Skole og Dagtilbud og direktøren for børn, unge og kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status for implementering af Natur til et godt liv - laboratoriet.

Sagens indhold

Partnerskabet mellem Natur til et godt liv - laboratoriet - og Slagelse Kommune blev indgået 27. maj 2025. Konceptet i Natur til et godt liv baserer sig på en naturintegreret indsats, hvor formålet er, at børn og unge i alderen 13-30 år, der kæmper med mistrivsel og udfordringer med at indgå i fællesskaber, gives mulighed for at styrke deres livsduelighed igennem inddragelse af naturen.

Det naturintegrerede indsats kan defineres som indsatser, hvor oplevelser og øvelser i naturen integreres i terapeutiske, behandlingsmæssige og/eller pædagogiske forløb med henblik på at understøtte bedre trivsel hos det enkelte barn eller unge. 

Partnerskabsaftalen har som overordnet mål, at tilgangen gøres til et vigtigt redskab i den samlede værktøjskasse i arbejdet med børn og unge, der er udfordret i forhold til trivsel og potentielt set fastholdelse i uddannelse/beskæftigelse. Indsatsen kan således indtænkes som forebyggende indsats i forhold til almen-området og den samlende børn- og ungepolitik. 

Natur til godt liv - laboratoriet - kan fungere både som inkubator og facilitator i forhold til udvikling af konkrete indsatser i de tre involverede centre. Natur til godt liv tilbyder kompetenceudvikling for medarbejdere, deltagelse i konferencer, deltagelse i kommunale netværk og konkret sparring og facilitering i forbindelse med udarbejdelse af indsatsbeskrivelser. 

Slagelse Kommune har siden indgåelse af partnerskabsaftalen arbejdet videre med implementering af den naturbaserede tilgang. Repræsentanter fra centrene har deltaget i konference, hvor bl.a. andre kommuners erfaringer med konkrete tiltag blev præsenteret og der blev givet sparring på tværs. 

Udviklingskonsulent fra natur til godt liv har afholdt bilaterale møder med centrene, hvor konkrete idéforslag om indsatser er drøftet og kvalificeret. Planen er således, at der for skole og dagtilbudsområdet og for børn og unge forventes igangsat primo januar 2025. De allerede igangsatte projekter i børn og unge i regi af UngSlagelse og Naturskolen vil undergå en videreudvikling. I forhold til kultur, fritid og borgerservice er der pt. ikke aftalt konkrete indsatser, men der er igangsat proces i forhold til udpegning af områder, hvor tilgangen fra natur til et godt liv kan integreres i eksisterende indsatser. 

Desuden er planlagt styregruppemøde for parterne i januar 2026, hvor de strategiske linjer og muligheder for yderligere understøttelse af indsatsen generelt og konkrete indsatser drøftes. 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser forbundet med partnerskabsaftalen.

Tværgående konsekvenser

Partnerskabsaftalen med Natur til et godt liv - laboratoriet dækker Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og der vil således blive orienteret om status i alle udvalg. 

 

Sagens videre forløb

Udvalgene vil blive orienteret om status for implementering af Natur til et godt liv i 3. kvartal 2026.

Sagens forløb

02/12/2025 Børne- og Ungeudvalget
At 1: Orientering givet.

26. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering.

Der blev på mødet desuden orienteret om følgende:

Udvalgsformanden:

  • Dialogmøde om idrætsundersøgelsen
  • Mail vedr. vandsportsaktivitetet i Korsør, se bilag 3. 

Administrationen:

  • Friluftspavillon 
  • Bog om Jørgen Kruuse


Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformanden

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

Orientering fra udvalgsmedlemmernes deltagelse i øvrige fora

Med henblik på at øge det gensidige vidensniveau kan medlemmerne af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget dele status og input fra fora, hvori de indgår som politisk repræsentant. Det kan fx være bestyrelser, advisory boards, Folkeoplysningsudvalget mm. Ligeledes kan udvalgsmedlemmerne orientere om viden og input fra eventuel konferencedeltagelse.

 

Puljer på Kultur- og Fritidsområdet

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om alle puljer på kultur- og fritidsområdet. Bilagene over forbrug på de konkrete puljer er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.

Møde i Bevægelsesnetværket på dagtilbudsområdet

Torsdag den 6. november blev der afholdt møde i Bevægelsesnetværket på dagtilbudsområdet. Mødet blev holdt hos Firkløveren med deltagelse af 23 medarbejdere fra kommunens dagtilbud. Netværket havde fokus på, hvordan inkluderende boldlege og aktiviteter kan integreres i det pædagogiske arbejde.

Ph.d.-studerende Trine Top Klein-Wengel fra projektet Børnehavebørn Bruger Bolden deltog med et inspirerende oplæg om, hvordan boldlege kan organiseres og tilpasses børnegrupper i dagtilbud. Deltagerne fik indblik i konkrete erfaringer fra projektet og afprøvede selv udvalgte lege fra et nyt sæt aktivitetskort.

Firkløveren fortalte desuden om deres rejse mod at blive idrætscertificeret institution.

Møde i Bevægelsesnetværket på Skoleområdet

Den 13. november blev der afholdt møde i det kommunale bevægelsesnetværk på skoleområdet. Mødet blev denne gang afholdt på Hvilebjergskolen med deltagelse af 12 medarbejdere fra forskellige skoler i kommunen.
Hvilebjergskolens SFO præsenterede, hvordan de inddrager børnene i planlægning og udvikling af aktiviteter, hvilket styrker børnenes ejerskab og engagement.
Derudover havde netværket besøg af Kirsten og Maria fra Professionshøjskolen Absalon, som introducerede projektet Playful Learning. De gav inspiration til, hvordan undervisningen kan gøres mere kreativ og legende, og hvordan lærere kan understøtte børns kreative tænkning i praksis.

 

Succesfuld afvikling af Bright over Night 2025

 Fredag d. 7. november 2025 afholdt Fritidsafdelingen i samarbejde med Slagelse Gymnasium et vellykket Bright over Night-forløb.
Til dette års Bright over Night arbejdede to 3.g klasser over to dage med to cases: 1) en med fokus på bevægelsesaktiviteter for børnehavebørn og 2) en med fokus på bevægelsesaktiviteter for elever på Rosenkilde Specialskole. Forløbet gik godt - eleverne var engagerede og havde fundet på nogle gode aktiviteter til de to målgrupper.

Forventningen er, at vi fortsætter succesen og afvikler Bright over Night igen næste år. 

Arbejdsmøde med samarbejdsforeninger i Åben Dagtilbud Idrætspartnerskaberne

Den 27. november 2025 afholdt Fritidsafdelingen et arbejdsmøde med nøglepersoner fra de idrætsforeninger, der indgår i Åben Dagtilbud Idrætspartnerskaberne. Deltagerne omfattede bl.a. bestyrelsesmedlemmer, trænere og instruktører med tilknytning til samarbejdet med dagtilbuddene.

Formålet med mødet var at styrke broen mellem de idrætsforløb, som foreningerne gennemfører i dagtilbuddene, og de muligheder, børnene har for at fortsætte i foreningslivet. Der blev arbejdet med udvikling af velkomstmaterialer, flyers og små gaver, som skal bruges til at præsentere foreningerne og byde børn og forældre velkommen.

Hver forening havde mulighed for at udvikle idéer med afsæt i en pulje på 5.000 kr. til materialer, som kan bestilles via Medieshoppen. Mødet gav rum for både intern idéudvikling og erfaringsudveksling på tværs af foreningerne, og der blev lagt vægt på at skabe sammenhæng i det fælles arbejde.

Status på ny Arrangørguide

Fritidsafdelingen er bl.a. med input fra andre afdelinger, myndigheder og aktører, herunder foreningslivet, i fuld gang med at udarbejde en ny Arrangørguide-hjemmeside, som skal gøre det lettere for borgere, foreninger og andre aktører at planlægge og afholde events i Slagelse Kommune. 

Udarbejdelse af en ny Arrangørguide er et mål i bl.a. idrætspolitikken og efterspørges også i foreningsundersøgelsen, som blev foretaget tidligere på året. 

Arrangørguiden vil samle indhold af relevans for arrangører ét sted, lige fra tilladelser og andre praktiske ting forbundet med arrangementer, til præsentationer af faciliteter, hjælp til markedsføring og inspiration til puljer og fonde. Og meget mere. 

1. udgave af den nye Arrangørguide vil gå i luften medio december 2025. Guiden vil løbende blive udbygget med mere indhold og flere funktioner og vil således være en dynamisk hjemmeside. 

Fotokonkurrence for foreninger, kulturinstitutioner, haller mv. 

Som led i arbejdet med den nye Arrangørguide har Fritidsafdelingen i efteråret kørt en fotokonkurrence, hvor foreninger, kulturinstitutioner, haller m.fl. har kunnet indsende deres bedste billeder fra aktiviteter og arrangementer i kommunen og vinde 5.000 kr. til foreningsarbejdet mv.

En jury har udvalgt de bedste billeder, og vinderen bliver kåret via en Facebook-afstemning i december. 

De mange gode billeder, som er blevet sendt ind, vil bl.a. blive brugt i den nye Arrangørguide, så den viser, hvad kommunen byder på af events mv. 

Gebyrfrie biblioteker

Slagelse Bibliotek har i efteråret 2025 deltaget i en analyse af effekten af gebyrfrie biblioteker.
De danske folkebiblioteker udviser udbredt interesse for at indføre gebyrfrihed. Over halvdelen af de adspurgte biblioteker er allerede gebyrfrie eller overvejer at blive det.

Den statistiske analyse indikerer, at der kan være positive effekter på udlån og lånere ved indførelse af gebyrfrihed, særligt hvis det indføres for alle borgere.
Når man stratificerer den statistiske analyse på uddannelse, tyder det på, at gebyrfrihed har størst effekt på de uddannelsesgrupper, hvori der er flest studerende.

Størstedelen af de adspurgte borgere på landsplan oplever gebyrer som en nødvendig og retfærdig ordning, der sikrer, at alle får glæde af de danske folkebiblioteker. Dog er der også en mindre gruppe af borgere på landsplan, som oplever gebyrerne som økonomiske, psykologiske og praktiske barrierer for deres biblioteksbrug.

Flertallet af de adspurgte borgere synes ikke, at der skal være specielle gebyrregler for børn og unge og mener, at gebyrer (eller gebyrfrihed) skal gælde alle uanset alder.
Med udgangspunkt i rapporten om gebyrfrie biblioteker vil Slagelse Bibliotekerne undersøge, hvordan resultaterne kan bruges lokalt. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget holdes orienteret.

Fyrbåken Koens Venner
Ved Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets møde i november blev der fra formandsskabets side gjort opmærksom på en henvendelse fra Fyrbåken Koens Venner. Kulturafdelingen er på nuværende tidspunkt i dialog med foreningen. 

Kulfyret i Halsskov

Arbejdet med det fredede kulfyr er nu nået til et vigtigt milepæl: samtlige sandstenstrin og plateau er istandsat, og de mest nedbrudte sten er udskiftet. Fyrtoppen og de øverste dele af basen er blevet nedtaget, restaureret og genopmuret. Stenhugger og murer udfører i øjeblikket de afsluttende arbejder for sæsonen og sikrer konstruktionen mod vinteren. Den endelige færdiggørelse forventes i maj 2026.

Lokalplan 1303
Parallelt med restaureringen arbejdes der på lokalplansforslag 1303 for fyret. Planen forventes færdiggjort i april–maj 2026, hvilket betyder, at både den fysiske istandsættelse og den planmæssige ramme vil være på plads omtrent samtidig.

Status på pulje til renovering af bevaringsværdige byggerier

Administrationen har undersøgt, om der aktuelt findes en kommunal pulje til bevaringsværdige byggerier. Undersøgelsen viser, at Slagelse Kommune ikke råder over en sådan pulje – hverken inden for Kultur og Fritid eller på de tekniske områder. Den seneste mulighed for at søge kommunal støtte til renovering af bevaringsværdige og fredede huse var i 2021.

Drift og vedligehold
I dag varetages bevaring og renovering af fredede fortidsminder og bygninger under kommunalt ejerskab gennem de almindelige kommunale driftsmidler.

 

27. Input til kommende møder (B)

Beslutning

Ingen bemærkninger. 

Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

 

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling. 

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

28. Kommunikation (B)

Beslutning

Ingen bemærkninger. 

Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

 

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur  indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet

 

 

29. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Afbud: Britta Huntley

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

 

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal godkende referatet.

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur  indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkender dagsordenen