Økonomiudvalget – Referat – 16. februar 2026


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med bemærkning om at punkt 2 udsættes.

Kompetence

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Kommunaldirektøren  indstiller,

1. at  Økonomiudvalget godkender dagsordenen

2. I/S AffaldPlus orientering om den økonomiske styring og "hvile-i-sig-selv" princippet (O)

Beslutning

Udsat.

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om den fremtidige økonomiske styring og "hvile-i-sig-selv" princippet i I/S AffaldPlus ved selskabets direktør Rikke Saltoft. 

 

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Økonomiudvalget orienteres om den fremtidige økonomiske styring og "hvile-i-sig-selv" princippet i I/S AffaldPlus.


Sagens indhold

I/S AffaldPlus har anmodet ejerkommunerne om, at Økonomiudvalget bliver orienteret om den aktuelle økonomiske situation i I/S AffaldPlus.

Orienteringen skal bidrage til en fælles og nuanceret forståelse af den den økonomiske situation i I/S AffaldPlus – herunder både den historiske baggrund og den måde, den nuværende bestyrelse og ledelse arbejder med at genoprette balance i hvile-i-sig-selv-økonomien over tid.

Agenda for orientering er følgende:

  • hvile-i-sig-selv-princippet
  • forskellen mellem kommunal budgetlogik og hvile-i-sig-selv-økonomi
  • udviklingen i investeringer og finansiering
  • håndteringen af over- og underdækninger
  • den forventede likviditetsudvikling og håndteringen heraf, som en del af den samlede økonomiske styring

Direktør Rikke Saltoft deltager på Økonomiudvalgets møde.

 

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 20 stk. 4 hvor et udvalg kan tillade personer, der ikke er medlem af udvalget til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkning.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkning

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkning

3. Overførelse af mer- og mindreforbrug til 2026 (B)

Beslutning

At 1-7: Indstilles til Byrådets godkendelse med bemærkning om at der siden udsendelse af dagsorden er sket en endelig berigtigelse af statslige refusioner. Derfor bliver det samlede mindreforbrug på driften revideret inden udsendelse af dagsorden til byrådet.

Der udsendes nyt bilag 5 til Byrådet, hvor overførslerne på driften er opdateret med den endelige refusionsopgørelse. Bilaget erstatter bilag 1.


Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende den samlede overførsel af mer- og mindreforbrug på drift og anlæg fra 2025 til 2026.

Derudover skal Byrådet godkende ansøgninger om tillægsbevilling, konvertering fra drift til anlæg samt dispensation fra gældende overførselsregler og nulstilling af budgetreserven, som blandt andet skal dække overførsler fra det foregående regnskabsår.

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender samlet overførsel af mer-og mindreforbrug på drift jf. bilag 1. på  netto 42,8 mio. kr.  

2. at Byrådet godkender ansøgning om dispensation fra hovedregel for overførelsesadgang jf. bilag 2 på 10,3 mio.kr. 

3. at Byrådet godkender overførelse af mer- og mindreforbrug på anlæg jf. bilag 3 på netto 56,4 mio.kr. 

4. at Byrådet godkender at afsat budgetreserve på 45 mio.kr. under Økonomiudvalget med modpost under finansforskydninger -45 mio- kr. nulstilles.

5. at Byrådet godkender at de samlede overførelser af mer- og mindreforbrug på drift og anlæg på 99,2 mio.kr. finansieres af kassen og at resultat på -0,8 mio.kr. på rammeaftaleinstitutioner              indregnes til opkrævning i forslagsbudget 2027-2030 

6. at Byrådet godkender tillægsbevilling på 15,2 mio.kr. til Senior- og Omsorgsudvalget til finansiering af opståede budgetudfordringer relateret til overførelser til 2026 

7. at Byrådet godkender at dispensation vedrørende Plejecenter Bjergbyparken og anvendelse af 0,7 mio.kr. til omdannelse til skærmede boliger på Plejecenter Skovvang ændres fra drifts- til anlægsudgifter. 

Sagens indhold 

Der foreligger nu regnskabsresultat for 2025 på drift og anlæg, og dermed kan overførsel af mer- og mindreforbrug, som er omfattet af reglerne for overførselsadgang på drift og anlæg, opgøres.

Regnskabsresultatet for driften viser et samlet mindreforbrug på 72,4 mio. kr. for de områder, der er omfattet af kommunens regler for overførselsadgang. Efter korrektion for 3 %-reglen kan der maksimalt overføres 32,5 mio. kr.

For anlæg er der et mindreforbrug på netto 56,4 mio. kr., som indstilles overført til 2026.

Konklusion 
Direktionen har vurderet ansøgninger om dispensation fra hovedreglen og har, med afsæt i nødvendige overførsler til gennemførelse af planlagte aktiviteter, politisk initierede projekter og øvrige tiltag, indstillet, at der kan overføres yderligere 10,3 mio. kr.

Reglen om en maksimal overførsel af mindreforbrug på 3 % har medført, at det samlede mindreforbrug på 72,4 mio. kr. er reduceret til 42,8 mio. kr., mens 30,4 mio. kr. tilføres kassen. Herved mindskes risikoen for overskridelse af servicerammen for 2026.

Ansøgninger om dispensation på i alt 10,3 mio. kr. er indarbejdet i bilag 1 og yderligere uddybet i bilag 2.

 Generelt gælder der følgende hovedregler: 

Overførselsreglerne gælder ikke for alle driftsudgifter, men primært for driftsudgifter, der relaterer sig til udgifter, hvor der er mulighed for politisk prioritering og fastlæggelse af et serviceniveau (serviceudgifter).

Der er således ikke en direkte sammenhæng mellem det samlede driftsresultat for 2025 og det resultat, der danner grundlag for beregningen af overførsler til 2026. Orientering til Økonomiudvalget og Byrådet om det samlede foreløbige og endelige regnskabsresultat for 2025 sker på møder i marts og april 2026.

Reglerne er beskrevet nærmere i kommunens Kasse- & Regnskabsregulativ.

  • Mer- og mindreforbrug på serviceudgifter, ældreboliger og indtægter fra den centrale refusionsordning overføres som udgangspunkt. Dog kan mindreforbrug maksimalt overføres med 3 % af det korrigerede budget, mens merforbrug overføres fuldt ud.
  • Mer- og mindreforbrug på overførelsesudgifter og Kommunal medfinansiering overføres ikke 
  • Uforbrugte anlægsbudgetter overføres fuldt ud

Derudover gælder følgende særregler for overførsel af mer- og mindreforbrug. Når Byrådet godkender særregler, skyldes det typisk, at der på området foreligger særlige aftaler eller betingelser, udefrakommende forhold uden mulighed for at påvirke udgifterne eller politisk prioriterede områder.

Fuld eller delvis overførelse

  • Politisk initierede projekter
  • Eksternt finansierede puljer (tilskud over flere år)
  • Budgetenheder med takster omfattet af Rammeaftalen (5%)
  • Tværgående puljetræk ((overføres 100 %) (intern finansiering af forsikringer, Barselpulje Indefrosne feriepengeforpligtigelse m.m.) 
  • Skadedyrsbekæmpelse 
  • Renovation
  • Drift af ældreboliger 

Undtaget for overførelse 

  • Krisecentre og midlertidige boliger 
  • Vintervedligeholdelse 
  • Vippeafregninger på dagtilbud, skoler, Fri-, privat og efterskoler
    Udbetaling Danmark 
  • Administrativt overhead (Økonomiudvalget) 
  • Støttet boligbyggeri 
  • Vederlagsfri fysioterapi

For budgetenheder, som i 2025 har modtaget tillægsbevillinger på grund af en forventning om merforbrug, er mindreforbrug og overførsler til 2026 nulstillet.
Det drejer sig om budgetenhederne  "Myndighed - Misbrugscentret" (0,9 mio.kr.) og "Myndighed -Børn og Familie" (1,0 mio.kr.) som har afholdt færre udgifter end forventet ved ansøgning om tillægsbevilling.

Oversigt dispensationer 

Der søgt dispensationer for 10,3 mio.kr. som vedrører følgende områder.  

  • Økonomiudvalget 
    • Forventede ekstra udgifter forbundet reformarbejdet som fortsætter ind i 2026 (5,4 mio. kr.), samt 0,2 mio. kr. til udarbejdelse af spildevandsplan 0,2 mio.kr. 
    • Fortsættelse af udviklingsplan for Korsør (0,2 mio.kr.) 
    • Forventede merudgifter i forbindelse med kommende erstatningssag i 2026 (1,5 mio.kr.)
    • Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget 
      • Implementering af erhvervsstrategien (0,5 mio.kr.)
      • Klima- og Miljøudvalget 
        • Indsatplan grundvandsbeskyttelse, forebyggende miljøundersøgelser, bekæmpelse af
          invasive arter, kystrapport om havvandsstigninger og vandløbsregulativ (1,1 mio.kr )
        • Senior- og Omsorgsudvalget 
          • Udgifter til omdannelse af skærmede boliger på plejecenter Skovvang (0,7 mio.kr.) 
          • Udgifter i forbindelse fraflytning af boeboere på Plejecentre Smededage (OK-Fonden)
            (0,7 mio.kr.)

          Tillægsbevilling Senior- omsorgsudvalget 

          Overførsler på Senior- og Omsorgsudvalgets område indeholder flere opståede budgetudfordringer, som vanskeligt vil kunne håndteres gennem omlægning af driften og besparelser i 2026. Det vurderes, at der vil være behov for en tillægsbevilling på 15,2 mio. kr. for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau i 2026. 

          Der er følgende væsentlige faktorer som spiller ind på behovet for ansøgning om tillægsbevilling.

          • Merforbruget på blandt andet plejecentre og i helhedsplejen er steget mere end forventet i forhold til Budgetopfølgning 3.
          • Det er politisk tilkendegivet, at uforbrugte projektmidler til blandt andet Faste teams og Kvalitetsløft af ældre på 7,5 mio. kr. skal videreføres til 2026.
          • I forbindelse med afviklingen af plejecentrene Smedegade og Bjergbyparken har der været afsat et for højt budget, som efter korrektioner tilføres kassen med 2,9 mio. kr.
          • Plejecenter Antvorskov har et mindreforbrug på 2,8 mio. kr., hvoraf 1,8 mio. kr. tilføres kassen. Årsagen til det forholdsvis store mindreforbrug skal ses i sammenhæng med afregningen for Helhedsplejen samt de generelle udfordringer, der er opstået i forbindelse med omlægningen fra hjemmepleje til Helhedspleje.
          • Der er ikke budgetlagte merudgifter til særlige foranstaltninger til borgere på 22,0 mio. kr., som ikke fuldt ud kan finansieres inden for udvalgets budgetramme.
          • På Helhedsplejen er der opstået et større merforbrug end forventet på 9,3 mio. kr., hvilket  skyldes afregning med en for lav takst fra Myndigheden og en stigning i sygefraværet i Helhedsplejen.

          Ovenstående problemstillinger er uddybet i bilag 4. 

          Omlægning fra drifts- til anlægsudgifter 

          En del af mindreforbruget på Plejecenter Bjergbyparken (under afvikling) 0,7 mio.kr. søges overført til omdannelse af skærmede boliger på Plejecenter Skovvang. Omdannelsen af skærmede boliger har karakter af anlægsudgifter og derfor defineres som anlæg.     

          Budgetreserve 
          I forbindelse med budgetlægningen for 2026 er der afsat en "budgetreserve" på 45 mio. kr. under Økonomiudvalget til dækning af overførsler fra tidligere år samt uforudsete merforbrug på tværs af kommunen.
          For at sikre en retvisende budgetramme for Økonomiudvalget frem mod den første budgetopfølgning skal denne "budgetreserve" nulstilles.
          Nulstillingen påvirker ikke kommunens kassebeholdning, da modposten på -45 mio. kr. er placeret under finansforskydninger.

          Serviceramme 

          Nedenstående viser udviklingen i forventede serviceudgifter fra budgetopfølgning 1 og frem til forventet regnskab 2025 pr. medio februar 2026. 

          Der er i forhold til vedtaget budget et forventet mindreforbrug på 2,1 mio.kr. og set i forhold til
          KL´s korrigerede serviceramme et forventet mindreforbrug på 9,4 mio.kr. 

          Retligt grundlag

          Slagelse Kommunes regler omkring overførelse af mer- og mindreforbrug beskrevet i kasse- og
          regnskabsregulativet

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser 

          Godkendelse af overførelser fra 2025 til 2026 kan være medvirkende til at øge forbruget i 2026 og dermed medvirke til negativ påvirkning af budgetbalancen, samt risiko for overskridelse af servicerammen.

          Det skal bemærkes, at der i budget 2026 er afsat en budgetreserve på 45 mio.kr. til imødegåelse af
          overførelser og uforudsete merforbrug. I og med at budgetreserven nulstilles har det en positiv
          indvirkning på forbruget på servicerammen. 

          I hele 1.000 kr.

          Politikområde

          2026

          2027

          2028

          2029

          Bevillingsønske

           

           

           

           

           

          Drift

          Flere

          42.808

          -829

           

           

          Drift - Omdannelse af skærmede
          boliger Skovvang 

           SOU

                -728

           

           

           

          Finansiering af merforbrug i

          2025 - særlige foranstaltninger 

           SOU

              15.200

           

           

           

          Anlæg

          Flere

            56.384

           

           

           

          Anlæg - Omdannelse af skærmede
          boliger Skovvang 

           SOU

                  728

           

           

           

          Nulstilling af budgetreserve

          drift

          ØU adm. 1.2

          -45.000

           

           

           

          Nulstilling af budgetreserve

          Finansforskydninger 

          ØU finans 1.4 

              45.000

           

           

           

          Finansiering

           

           

           

           

           

          *Likviditetspåvirkning

           

          -99.192

             829

           

           

          * Minus betyder negativ påvirkning af likviditeten  

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger 

           

          Sagens videre forløb

          Ingen bemærkninger 

           

          4. Budget 2027-2030 Godkendelse af tids- og procesplan (B)

          Beslutning

          At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse med bemærkning om at der medio juni og sidst i august planlægges borgermøder med fokus på at give information om budgetgrundlag og det tekniske budget.

          Dertil bemærker Økonomiudvalget, at det i procesplanen skal præciseres at forudsætningen for at komme med budgetønsker er, at der også er fundet et råderum, der kan sikre balance i økonomien.


          Kompetence

          Byrådet 

          Beslutningstema 

          Byrådet skal på baggrund af Økonomiudvalgets indstilling godkende rammerne samt tids-og
          procesplan for budgetlægningen af budget 2027-2030.

          Indstilling

          Chef for Økonomi-, Digitalisering og HR indstiller, 

          1. at Byrådet godkender forslag til tids- og procesplan samt rammerne for budget 2027-2030

          Sagens indhold

          I konstitueringsaftalen for denne byrådsperiode er det indskrevet, at der forsat ønskes 2-årige
          budgetforlig, dvs. for 2027-2028 og igen for 2029-2030. Med 2-årige budgetforlig får Byrådet
          mulighed for at arbejde med omstillinger og investeringer i et længere forløb, samtidig med at der
          kan sikres et mere stabilt driftsbudget.

          Udgangspunkt for Økonomiudvalgets drøftelser

          Økonomiudvalget har på mødet 19. januar 2026 drøftet og kommet med input til rammerne for budgetlægningen for 2027 -2030 med henblik på udarbejdelse af tids- og procesplan til godkendelse i Byrådet februar 2026. 

          Budgetbalancen i det vedtagne budget 2026-2029, viser i årene 2027-2029 et samlet kassetræk på 182 mio.kr. Kassetrækket er fordelt således:

          Budgetår

          2027

          2028

          2029

          Budgetlagt kassetræk mio.kr.

          50

          31

          101

          • Kassebeholdningen primo 2026 forventes at udgøre ca. 525 mio. kr.

          • De politiske mål er stort set opfyldt - på nær resultatet på ordinært skattefinansierede område i 2029. 
          • Der forventes gennemført en udligningsreform i 2029, som kan medføre væsentlige ændringer i kommunens indtægtsgrundlag i 2029 og 2030 
          • I de vedtagne budgetter for henholdsvis 2025 og 2026 er der truffet beslutning om
            implementering og udmøntning af en række større initiativer på fagområderne, herunder
            reformtiltag på beskæftigelses- og ældreområdet, som har både kort- og langsigtede
            økonomiske konsekvenser.

          For at sikre et tilstrækkeligt økonomisk råderum til politiske prioriteringer samt mulighed for at håndtere nye og uforudsete budgetudfordringer er det nødvendigt, at den kommende budgetproces har fokus på identifikation af prioriterings- og omstillingsmuligheder.

          Baseret på de tematiske drøftelser i Økonomiudvalget og 2-årige budgetforlig har administrationen udarbejdet  følgende forslag til tids- og procesplan for budget 2027-2030. (se bilag 1)

          Direktionens tekniske budget 

          Direktionen fremlægger i lighed med tidligere år det tekniske budgetforslag til Økonomiudvalgets 1. behandling d. 24. august 2026.

          I budgetforslaget vil følgende korrektioner blive indarbejdet i basisbudgettet for 2027-2030. Korrektionerne sikrer, at budgetforslaget både tager højde for kommuneaftalen for 2027, fastholdelse af de politisk aftalte serviceniveauer m.m. og dermed grundlaget for de videre politiske budgetforhandlinger.

          Det administrative budgetforslag vil til budget 2027-2030 bestå af:

          • Pris- og lønfremskrivning jf. KL’s standard prisregister (opdatering af nuværende budget 2026 til 2027 priser)
          • Demografi (områder tilpasses den demografiske udvikling på skole, dagtilbud og ældre) -samt revurdering af af demografimodellen for ældreområdet 
          • Budgetkorrektioner - budgetrammer og aktivitetsforudsætninger vurderes i forhold til konkret udvikling siden budgetvedtagelsen f.eks. regnskab 2025 og status på tidligere besluttede budgetforslag, herunder investeringsforslag m.m.
          • Lov-og cirkulære program - justering af økonomiske rammer som følge af ændrede lovgivning aftalt i Kommuneaftalen for 2027, tilpasset til Slagelse kommune forhold 
          • Overførselsudgifter - tilpasses til aktuel forventet udvikling i antal borgere på forsørgelsesydelser
          • Investeringsoversigt - viser aktuel anlægsramme og de politisk godkendte anlægsprojekter
          • Indtægter - Skatter og tilskud/udligning tilpasses Økonomiaftalen for 2027 og beregnes med udgangspunkt i statsgarantien.  
          • Renter, afdrag, lån og finansforskydninger - tilpasses til aktuelle forventninger  

          Råderum til nye politiske prioriteringer og evt. økonomiske udfordringer

          Med udgangspunkt i den vedtagne budget, det generelle udfordringsbillede som kommunerne står over for og et ønske om fortsat at have mulighed for politiske prioriteringer bør der tilvejebringes et råderum.

          Administrationen anbefaler, at der frem mod budgetprocessen for budget 2028 etableres et prioriteringskatalog på 75 mio. kr. 
          Proces for tilvejebringelse af forslag til prioriteringer foreslås tilrettelagt således:

          • Budget 2027-2030 (år 1): Der er som udgangspunkt ikke planlagt besparelser og
            prioriteringer. Evt. råderum tilvejebragt via det administrative arbejde med nuværende
            budgetrammer kan bringes i spil. 
          • Budget 2028-2031 (år 2): Analysearbejdet igangsættes i 2026, efter politiske drøftelser i
            udvalg og økonomiudvalg, og fortsætter ind i 2027 med henblik på at kunne præsentere
            forslag til politiske prioriteringer for budget 2028-2031.

          Direktionen vil, hvis det bliver nødvendigt for at sikre den samlede økonomi og overholdelse af de økonomiske mål, fremsende omstillings- og effektiviseringsforslag til politisk prioritering i 2026.

          Politiske budgetdrøftelser og behandling

          For at fagudvalgene inddrages mere aktivt i de politiske drøftelser, foreslår administrationen, at budgetprocessen tilrettelægges som følger:

           

          Budget 2027-2030 (år 1)

          • De stående udvalg kan med udgangspunkt i det gældende budgetgrundlag, introduktioner, politiske drøftelser samt den aktuelle økonomiske situation foretage prioriteringer inden for egne budgetrammer. Herudover kan fagudvalgene drøfte behovet for eventuelle analyser af udvalgte fagområder.
          • Frem mod sommerferien vil administrationen løbende orientere de stående udvalg om status på budgetarbejdet, herunder:
          • Relevante dele af det tekniske budget,
          • Igangværende og planlagte analyser,
          • Økonomiske konsekvenser af reformer,
          • Eventuelle budgetforslag med henblik på senere politisk prioritering.
          • I samme forbindelse vil administrationen orientere om aktuelle budgetudfordringer samt om opnåede effekter af tidligere iværksatte indsatser og prioriteringer. Orienteringerne skal danne grundlag for politiske drøftelser og prioriteringer i 2026-2027 inden for egen budgetramme - samt på længere sigt i forbindelse med budget 2028-2031.

          Politiske budgetdrøftelser og behandling foreslås tilrettelagt således frem mod til sommerferien 2026 

          Udgangspunktet for drøftelserne vil være nedenstående møder:

          • Marts

            • Fagudvalg - Introduktion og drøftelser 

            • Byrådet - Temamøde om Budgetproces, økonomisk politik og budgetopfølgning

          • April 

            • Byrådet - Temamøde om rammer, råderum og styring 

            • Byrådet -  Budgetseminar om udfordringsbilledet og udvalgte temaer  

          • Maj 

            • Fagudvalg - drøftelser om budgettet   

          • Juni 

            • Fagudvalg - drøftelser om budgettet   

            • Byrådet - Temadag opsamling på budgetarbejdet -herunder kommuneaftale

          Budget 2028-2031 (År 2)

          • at de stående udvalg frem mod budget 2028-2031 (år 2) arbejder med og fremsætter budgetforslag til de politiske forhandlinger i september 2027.

          Borgerinvolvering

          Borgerne skal i højere grad end tidligere involveres i arbejdet med budgettet. I 2026 via:

          • Direkte involvering af repræsentanter for områdernes interessenter. De stående udvalg kan aftale, hvordan de ønsker dialog med repræsentanter for områdernes  interessenter. 
          • Den formelle høring til Byrådet i august/september

          Frem mod vedtagelsen af budget 2028-2031 kan der arbejdes med yderligere involvering og dialog via f.eks. 

          • Kommunikation om rammerne for det vedtagne budget 2027-2030 på åbne borgermøder, kommunens digitale platforme o.lign.
          • Arbejde med borgerpanel, der inviteres til at bidrage til kvalificering af forslag og prioriteringer
          • Dialoger med relevante borgergrupper, råd, nævn, bestyrelser o.a. om de temaer, der kommer i fokus til budget 2028-31

          Det foreslås, at der søges inspiration i andre kommuner og at der i de stående udvalg i 2026 drøftes mulige modeller for yderligere borgerinvolvering og dialog frem til budget 2028.

          Anlægsramme 
          Som udgangspunkt udarbejdes kun nye anlægsforslag, der enten er akutte eller udspringer af det igangsatte analysearbejde. Derudover foreslås det, at den nuværende anlægsramme bliver vurderet i forhold til bl.a. relevans og ønsket retning for kommunen i de kommende år. Dette sker indenfor de stående udvalgs områder.

          Økonomisk politik
          Den nuværende ressourcepolitik opdeles i to separate politikker - en økonomisk politik og en
          medarbejderpolitik. Drøftelserne af den økonomiske politik tager udgangspunkt i vedtagne mål og
          styringsprincipper i hhv. ressourcepolitik og det vedtagne budget. Den økonomiske politik
          fastlægges i foråret 2026. Medarbejderpolitikken drøftes og besluttes i foråret 2027.

          Forslag til politisk tids- og procesplan for budget 2027-2030 (år 1)

          Den politiske tids- og procesplan foreslås tilrettelagt således at forarbejdet udføres op til
          sommerferien. I perioden fra august og frem til 2. behandling foregår de politiske forhandlinger.

          Nedenstående viser budgetprocessen opdelt i hovedpunkter:

          Før sommerferien 

          • Februar - Tids- og procesplan godkendes politisk
          • Februar - juni - Administrationen arbejder med udarbejdelse af administrativt budgetforslag,
            aftalte analyser, implementering af reformer m.m. 
          • Marts - april - involvering af stående udvalg med introduktion og drøftelser omkring proces for borgerinvolvering, samt formidling af igangværende budgetarbejde  
          • April og juni - Byrådsseminar og temamøde 
          • Maj -juni - mulighed for proces i stående udvalg - herunder orientering og drøftelser om igangværende budgetarbejde.  Evt. budgetforslag til politisk forhandling allerede til budget 2027-2030

          Efter sommerferien 

          • August - 1. behandling af direktionens administrative budgetforslag i ØU 
          • August - september - Høringsproces 
          • September - 1. behandling i BY og 2.behandling i ØU 
          • September - Budgetforhandlinger og budgetseminar 
          • September - Mulighed for ændrings- og underændringsforslag 
          • Oktober - 2. behandling i BY

          Tids- og procesplanen  med konkrete datoer er uddybet i bilag 1. 

           

          Retligt grundlag

          Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v.
          fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen. Økonomiudvalget skal senest den 15.
          september 2026 udarbejde budgetforslag til Byrådet

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Ingen bemærkninger 

          Tværgående konsekvenser 

          Ingen bemærkninger

          Sagens videre forløb

          Ingen bemærkninger 

          5. Afrapportering kapitalforvaltning 2025 (O)

          Beslutning

          At 1: Orientering givet.


          Kompetence

          Økonomiudvalget

           

          Beslutningstema

          Økonomiudvalget orienteres om afrapporteringen for kapitalforvaltningen 2025 .

           

          Indstilling

          Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

          1. at Økonomiudvalget orienteres om afrapporteringen af kapitalforvaltningen for 2025

           

          Sagens indhold

          I lighed med tidligere år, så afrapporteres en status på Slagelse Kommunes kapitalforvaltning for det afsluttende regnskabsår. 

          Kommunens kapitalforvaltning varetages inden for rammerne af den finansielle strategi, som blev vedtaget i 2021. Strategien fastlægger investeringsrammer og retningslinjer for at sikre en stabil og ansvarlig forvaltning af kommunens likvide midler med fokus på risiko, afkast og likviditet.

          Kapitalforvaltningen har været fordelt på de 2 kapitalforvaltere: SEB og Gudme Raaschou, som hver har haft ansvaret for halvdelen af kommunens samlede portefølje.

          Kapitalforvalterne har hver haft et depot med frie midler, som også indgår som en del af kommunens kassebeholdning og den gennemsnitlige likviditet samt et depot med deponerede midler.

          Nedenfor vises afkastet for kommunens henholdsvis frie midler og deponerede midler for 2025.

          Frie midler

          Den samlede markedsværdi for de frie depoter ved begge kapitalforvaltere udgør ved udgangen af 2025 i alt 414,3 mio. kr. Depoterne har i 2025 givet et afkast på 4,14 % i SEB og 4,42 % i Gudme Raaschou. 

          Afkast opgjort i procent

          2021

          2022

          2023

          2024

          2025

          SEB

          4,92 %

          -9,20 %

          9,99 %

          10,08 %

          4,14 %

          Gudme Raaschou

          4,81 %

          -8,42 %

          6,80%

          6,56 %

          4,42 %

          Deponerede midler

          Den samlede markedsværdi for de deponerede midler udgør ved udgangen af 2025 i alt 25,7 mio. kr. Depoterne har i 2025 givet et afkast på 2,98 % i SEB og 3,19 % i Gudme Raaschou.

          Afkastet af de deponerede midler er i 2025 lavere end afkastet af de frie midler, fordi de kun kan placeres i obligationer.

          Afkast opgjort i procent

          2021

          2022

          2023

          2024

          2025

          SEB

          -1,7 %

          -5,61 %

          4,96 %

          5,31 %

          2,98 %

          Gudme Raaschou

          -0,3 %

          -6,72 %

          4,42%

          4,24 %

          3,19 %

          En kort opsummering af SEB’s markedskommentar:

          Afkastet i 2025 har primært været drevet af globale aktier, især fra Europa, mens december var mere afdæmpet. Valutabevægelser (USD/EUR) har samtidig påvirket afkastet på udenlandske investeringer.

          For 2026 peger SEB på et fortsat usikkert makrobillede. SEB forventer samlet set, at vi undgår en større økonomisk nedtur, men vurderingen er usikker, da det i højere grad er politiske udmeldinger end den underliggende økonomiske udvikling, der kan afspore opsvinget.

          Finansielle strategi og udbud af kapitalforvaltere

          Den finansielle strategi evalueres ved starten af hver byrådsperiode, og den nuværende aftale med kommunens kapitalforvaltere udløber den 14. april 2027. Strategien forventes forelagt politisk i maj/juni. Valg af kapitalforvalter gennemføres ved udbud eller tilbudsindhentning efter gældende regler, og en kravspecifikation forelægges Økonomiudvalget til godkendelse.

           

          Retligt grundlag

          Styrelseslovens § 41 og 44 samt Slagelse kommunes finansielle strategi.

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Kommunens samlede kursgevinster, udbytter og renter har i 2025 medført, at markedsværdien af depotet for frie midler er øget med 16,9 mio. kr., mens værdien af depotet for deponerede midler er øget med 0,8 mio. kr.

          Ved udgangen af januar 2026 er Slagelse Kommunes depot for deponerede midler blevet lukket og overført til depotet for frie midler. Dette følger Byrådets beslutninger i sagerne Låneoptagelse 2024 og Finansiering af standardfærge til Omø, hvor de resterende deponerede midler blev ansøgt frigivet.

          Deponeringsforpligtelsen er herefter opgjort til 0 kr.

           

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger

           

          Sagens videre forløb

          Ingen bemærkninger

           

          6. SK Varme A/S søger om kommunal garanti (B)

          Beslutning

          At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

          Kompetence

          Byrådet

           

          Beslutningstema

          Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende ansøgning fra SK Varme A/S om kommunal garantistillelse for lån på 73 mio. kr. for gennemførte projekter i 2025, samt fastsættelse af garantiprovision.

          Indstilling

          Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

          1. at Byrådet godkender kommunal garanti for lån på 73 mio. kr. i Kommunekredit 

          2. at Byrådet fastsætter garantiprovision til 0,5%. 

          Sagens indhold

          Byrådet og SK Forsyning har i 2025 aftalt at der i forbindelse med behov for lånefinansiering af projekter på forsyningsområdet behandles en hensigtserklæring om garanti for lån. Forsyningen kan på den baggrund optage lån til at få projektets udgifter finansieret i projektperioden, og efter projektet er afsluttet søge om kommunal garanti til endelig lånefinansiering.

          Byrådet godkendte den 24. februar 2025 en hensigtserklæring overfor SK Varme A/S om kommunal garantistillelse for lån op til 250 mio. kr. til endelig finansiering af specifikke gennemførte projekter i 2025.

          SK Varme A/S søgte i august måned 2025 om en delvis realisering af hensigtserklæring med en ansøgning om kommunal garanti på 174 mio. kr. for allerede afholdte udgifter. Byrådet bevilligede garantien den 22. september 2025. 

          SK Varme A/S søger i fortsættelse heraf om kommunal garanti for restgarantirammen på 73 mio. kr. for 2025, hvorefter der vil være stillet garanti for 247 mio. kr. for gennemførte projekter i 2025.

          Specifikation over projekter, der er omfattet af hensigtserklæringen og/eller givet kommunal garanti til:

           

          Mio.kr.

          Hensigtserkl.

          feb. 25

          Garanti

          sep. 25

          Garanti

          feb. 26

          Garanti i alt

          Projekt

          Varmepumpe Halsskov

          55,0

          44,0

          1,7

          45,7

          Varmepumpe Slagelse*

          70,0

          40,3

          24,7

          65,0

          Ringledning V. Holmstrupvej*

          10,0

          6,0

          1,1

          7,1

          Slagelse 2024 Øst og Vest

          115,0

          64,3

          31,3

          95,6

          Slagelse 2025

          3,0

          12,0

          15,0

          Holmstrupvej pumpestation

          6,9

          6,9

          FAN Dalsvinget og Elmedalsvej

          9,5

          0,6

          10,1

          Slagelse 2026

          1,6

          1,6

          I alt

          250,0

          174,0

          73,0

          247,0

          * ved ansøgning om hensigtserklæring er der søgt samlet om 80,0 mio. kr. til varmepumpe i Slagelse og ringledningen og i ovennævnte tabel er det en skønsmæssig fordeling på de to projekter.

          Kommentarer til de enkelte projekter:

          Varmepumpe i Halsskov:

          Projektforslaget er godkendt af Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 10. august 2021 med en samlet anlægssum på 89,6 mio. kr. Projektet blev igangsat nogle år efter godkendelsen og i 2024 blev projektet budgettet til en samlet omkostning på 155 mio. kr. Ved udgangen af 2025 forventes udgiften til etablering af varmepumpe i Halskov, at udgøre 150,3 mio. kr. 

          Slagelse Kommune har stillet garanti for 100 mio. kr. for omkostninger afholdt i 2024 og forventes at stille garanti for 45,7 mio. kr. vedrørende omkostninger afholdt i 2025. Efter godkendelse af nærværende ansøgning vil der være stillet kommunal garanti for 145,7 mio. kr. i projektet, svarende til de faktiske afholdte omkostninger.

          Det forventes, at projektet bliver færdiggjort i 2026.

          Varmepumpe i Slagelse og ringledning ved Vest Holmstrupvej:

          Projektforslaget blev godkendt af Klima- og Miljøudvalget den 3. maj 2022 med en anlægssum på 95,0 mio. kr. på varmepumpen og 28,0 mio. kr. til Ringledningen. Projektet er af forskellige årsager blevet dyrere end forudsat og i 2024 blev projekterne budgetteret til henholdsvis 124 mio. kr. for varmepumpe og 60 mio. kr. for ringledningen. vedudgangen af 2025 forventes anlægssummen, at blive 124,4 mio. kr. varmepumpen og 64 mio. kr. for ringledningen. Finansieringen fordeler sig således (mio.kr.):

          Mio.kr.

          Garanti

          2024

          Garanti

          Sep.25

          Garanti

          Feb.26

          Garanti 2025

          I alt

          Garanti i alt

          Faktiske omk.

          ultimo 2025

          Projekt

           

           

           

           

           

           

          Varmepumpe

          49,0

          40,3

          24,7

          65,0

          114,0

          114,1

          Ringledning

          55,0

          6,0

          1,1

          7,1

          62,1

          62,2

           

           

           

           

          Det forventes, at projekterne bliver færdiggjort i 2026.

          Naturgaskonvertering til fjernevarme for Slagelse 2024, Slagelse 2025 og Slagelse 2026:

          I forbindelse med naturgaskonverteringen har en udbygning af fjernvarmenettet  været en forudsætning. Alle 3 projekter er godkendt af Klima- og Miljøudvalget 9. januar 2023 med følgende anlægssummer for Slagelse 2024: 125,1 mio. kr. (budgetteret i 2025 160,3 mio. kr.) Slagelse 2025: 32,6 mio. kr. (budgetteret i 2025 40,0 mio. kr.) og Slagelse 2026: 90,3 mio. kr., der efter afholdt udbud forventes realiseret for 110,0 mio. kr.) Finansieringen fordeler sig således (mio. kr.):

          Mio.kr.

          Garanti

          2024

          Garanti

          Sep.25

          Garanti

          Feb.26

          Garanti 2025

          I alt

          Garanti i alt

          Faktiske omk.

          ultimo 2025

          Projekt

           

           

           

           

           

           

          Slagelse 2024

          55,0

          64,3

          31,3

          95,6

          150,6

          150,7

          Slagelse 2025

           

          3,0

          12,0

          15,0

          15,0

          15,5

          Slagelse 2026

           

          1,6

          1,6

          1,6

          1,6

          Projekt Slagelse 2024 forventes færdiggjort i 2026. De to øvrige projekter er forholdsvis nystartede og løber ind i 2027.

          Dalsvinget og Elmedalsvej:

          Som led i naturgaskonverteringen er medtaget konvertering på Dalsvinget og Elmedalsvej, som oprindeligt har været en del af projektgodkendelse fra før 2018, men som er udført i 2025.

          Projektet er afsluttet og den faktiske udgift udgør 10,2 mio. kr. og den kommunale garanti udgør 10,1 mio. kr.

          Lånefinansiering

          Selskabet ønsker at optage et samlet lån på 73 mio. kr. Lånet er fastforrentet med en rente på ca. 3,0 % (afhængig af dagskursen) og optages som serielån med en løbetid på 30 år og optages i Kommunekredit. Lånet er fastforrentet i hele lånets løbetid.

          Lånoptagelsen er godkendt af bestyrelsen i SK Varme A/S den 18. december 2025.

          Betingelser for kommunal garanti

          • Lånet optages i Kommunekredit og på ovennævnte vilkår
          • Lånet må ikke indeholde afdragsfrihed
          • Provenuet anvendes til indfrielse/nedbringelse af byggekredit i Sydbank
          • Den kommunale garanti skal være bragt i anvendelse indenfor 6 måneder efter Byrådets godkendelse.
          • At Kommunekredit har godkendt projekterne i henhold til EU Statsstøtteregler
          • At Slagelse Kommune opkræver garantiprovision på 0,5 % på nedenstående betingelser.

          Garantiprovision

          Garantiprovision fastsættes til 0,5 % med udgangspunkt i de principper for kommunal garanti og fastsættelse af garantiprovision der er godkendt af Byrådet den 26. februar 2024 og en risikovurdering, der tager udgangspunkt i selskabsform og ejerforhold m.v. 

          Garantiprovisionen beregnes af hovedstolen ved lånets etablering, og løber fra udbetalingsdatoen og resten af året. Den løbende garantiprovision opkræves forud primo året og beregnes af restgælden pr. 1. januar. 

           

          Retligt grundlag

          Varmeforsyningslovens § 2 d hvoraf det fremgår:

          En kommune kan i overensstemmelse med EU`s statsstøtteregler stille garanti for lånoptagelse til finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed som nævnt i § 2 b med undtagelse af virksomhed, som driver varmepumper til kombineret produktion af varme og køling.

          Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. § 2 stk. 1 nr. 3.

          Garantiprovision har hjemmel i Artikel 107 stk. 1 i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsområde. Garantiprovision fastsættes efter "Principper om kommunal garantistillelse og fastsættelse af garantiprovision" godkendt af Byrådet den 26. februar 2024.

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Den langfristede gæld i Kommunekredit udgør pr. 31/12 2025 859,5 mio. kr. vil efter optagelse af nyt lån på 73 mio. kr. udgøre ca. 933 mio. kr. Der forventes herudover etableret en byggekredit på 150 mio. kr. ved 3. part til løbende finansiering af projekterne i 2026, indtil endelig lånefinansiering kan ske. 

          Garantiprovision for 2026 kan først beregnes endeligt når hjemtagelsestidspunktet for lånet er kendt, men estimeres til 273.000 kr. i 2026.

          I hele 1.000 kr.

          Politikområde

          2026

          2027

          2028

          2029

          Bevillingsønske

           

           

           

           

           

          Drift

           

           

           

           

           

          Anlæg

           

           

           

           

           

          Afledt drift

           

           

           

           

           

          Finansiering

          1.04

          -273,0

           

           

           

          Afsat rådighedsbeløb

           

           

           

           

           

          Kassen

          1.04

          273,0

           

           

           

          Byrådet godkendte den 24. marts 2025 en kommunal garanti på 200 mio. kr. til SK Varme A/S. Garantien vedrørte anlægsprojekter, hvor omkostningerne var afholdt i 2024.

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger

           

          Sagens videre forløb

          Ingen bemærkninger

          7. SK Vand A/S søger om kommunal garanti (B)

          Beslutning

          At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

          Kompetence

          Byrådet

           

          Beslutningstema

          Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende ansøgning fra SK Vand A/S om kommunal garanti på 82 mio. kr. for anlægsinvesteringer i 2025. Tillige fastsættes garantiprovisionen til 0,5 %.

          Indstilling

          Chef Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

          1. at Byrådet godkender kommunal garanti for lån på 82 mio. kr. optaget i Kommunekredit.

          2. at Byrådet fastsætter garantiprovision til 0,5 %

          Sagens indhold

          Byrådet og SK Forsyning har i 2025 aftalt at der i forbindelse med behov for lånefinansiering af projekter på forsyningsområdet behandles en hensigtserklæring om garanti for lån. Forsyningen kan på den baggrund optage lån til at få projektets udgifter finansieret i projektperioden, og efter projektet er afsluttet søge om kommunal garanti til endelig lånefinansiering.

          Byrådet godkendte den 24. februar 2025 en hensigtserklæring overfor SK Varme A/S om kommunal garanti for lån op til 125 mio. kr. til finansiering af specifikke gennemførte projekter i 2025. 

          I nedennævnte tabel er en specifikation af de projekter, der ligger til grund for hensigtserklæringen og nærværende ansøgning om garanti:

          Mio.kr.

          Anlægs-budget

          Hensigtserkl. 2025

          Låne-finansiering 2025

          Projekter

           

           

           

          Etablering af vandværk - Antvorskov

          114,2

           

          60,0

          Transmissionsledninger

          76,2

           

          22,0

          Hensigtserklæring for de to ovennævnte projekter

           

          102,0

           

          BNBO erstatninger

          23,0

          0

          I alt

          190,4

          125,0

          82,0

           

          Anlægsbudgetterne er for det samlede projekt, der typisk løber over flere år. Lånefinansieringen er for den del af udgifterne, der er afholdt i regnskabsår 2025.

          Etablering af nyt vandværk Antvorskov

          Til det nye vandværk Antvorskov er der budgetlagt med en samlet anlægsudgift på 114,2 mio. kr., hvoraf der er afholdt 72,9 mio. kr. i 2025. Af det afholdte beløb i 2025 egenfinansieres 12,9 mio. kr. og de resterende 60 mio. kr. forventes lånefinansieret med en kommunal garanti.  

          Transmissionsledninger

          Projektet omfatter transmissionsledninger på både rå vand og rent vand i forbindelse med etablering af nyt vandværk Antvorskov. Der er i regnskabsåret 2025 afholdt udgifter for 42,2 mio. kr., hvor 20,2 mio. kr. sker via egenfinansiering og resten af beløbet på 22 mio. kr. forventes lånefinansieret med en kommunal garanti.  

          Lånefinansiering

          Selskabet ønsker at lånerammen på 82 mio. kr. bliver fordelt på 2 lån på hver 41 mio. kr. Det ene lån er med et fastforrentet lån på ca. 2,8 % (afhængig af dagskursen), og det andet lån er et variabelt forrentet lån i hele lånets løbetid. Begge lån optages som serielån med en løbetid på 20 år og optages i Kommunekredit.

          Lånoptagelsen er godkendt af bestyrelsen i SK Vand A/S den 18. december 2025.

          Betingelser for kommunal garanti

          • Lånet optages i Kommunekredit og på ovennævnte vilkår
          • Lånet må ikke indeholde afdragsfrihed
          • Provenuet anvendes til indfrielse af byggekredit i Sydbank
          • Den kommunale garanti skal være bragt i anvendelse indenfor 6 måneder efter Byrådets godkendelse.
          • At Slagelse Kommune opkræver garantiprovision på 0,5 % på nedenstående betingelser.

          Garantiprovision

          Garantiprovision fastsættes til 0,5 % med udgangspunkt i de principper for kommunal garanti og fastsættelse af garantiprovision der er godkendt af Byrådet den 26. februar 2024 og en risikovurdering, der tager udgangspunkt i selskabsform og ejerforhold m.v. 

          Garantiprovisionen beregnes af hovedstolen ved lånets etablering, og løber fra udbetalingsdatoen og resten af året. Den løbende garantiprovision opkræves forud primo året og beregnes af restgælden pr. 1. januar. 

           

          Retligt grundlag

          Vandsektorlovens § 16 stk.:

          stk. 1 En kommune kan meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af vandselskabets investeringsudgifter i hovedvirksomheden, herunder indvinding og distribution af brugsvand samt kloakering og rensningsanlæg, i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen i det pågældende vandselskab.

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Sk Vand A/S har pr. 31. december 2025 en langfristet gæld på 0,6 mio. kr. i Kommunekredit.

          I hele 1.000 kr.

          Politikområde

          2026

          2027

          2028

          2029

          Bevillingsønske

           

           

           

           

           

          Drift

           

           

           

           

           

          Anlæg

           

           

           

           

           

          Afledt drift

           

           

           

           

           

          Finansiering

          1.04 garantiprovision

          -310,0

           

           

           

          Afsat rådighedsbeløb

           

           

           

           

           

          Kassen

           

          310,0

           

           

           

           

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger

           

          Sagens videre forløb

          Ingen bemærkninger

          8. SK Varme A/S søger om hensigtserklæring til kommunal garanti til finansiering af anlægsomkostninger i 2026 (B)

          Beslutning

          At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

          Kompetence

          Byrådet

           

          Beslutningstema

          Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende ansøgning fra SK Varme A/S om en hensigtserklæring om kommunal garanti på 150 mio. kr for lån til finansiering af afholdte anlægsomkostninger i 2026. 

           

          Indstilling

          Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

          1. at Byrådet godkender at kommunen har til hensigt, at stille kommunal garanti på 150 mio. kr. for lån til finansiering af afholdte anlægsomkostninger i 2026 i Kommunekredit.

           

          Sagens indhold

          SK Varme A/S søger om en hensigtserklæring fra Byrådet om Slagelse Kommune har til hensigt, at stille kommunal garanti for lån til finansiering af anlægsomkostninger afholdt i 2026.

          Anlægsprojekter der søges hensigtserklæring til (mio.kr.):

          AnlægAnlægssum i altTidl. garantierhensigtserklæringFinansiering i alt 
          Område 2024 160,3150,69,0 159,6
          Område 2025 40,015,025,0 40,0
          Område 2026 110,01,664,0 65,6
          Arrest 37,5 37,0 37,0
          Stik Dalsvinget/Elmedalsvej 15,0 15,0 15,0
          I alt hensigtserklæring   150,0 

          Kommentarer til de enkelte anlægsprojekter:

          Udrulning af fjernvarme Slagelse Område 2024 til Område 2025 forventes, at blive færdiggjorte i 2026. Område 2026 vedrører i projektforslaget 261 forbrugere, hvilket forventes at være på niveau med det tilsluttede. Den beregnede business-case viser endvidere et positivt resultat med uændrede varmepriser over projektets forventede 30-årige løbetid.

          Fjernvarme Arrest

          Projektforslag er godkendt af Klima- og Miljøudvalget den 24. august 2024 med en anlægssum på 24,5 mio. kr. Projektet afventer udbud, men forventes både på grund af prisudvikling samt et større projektomfang at have et budget på 37,5 mio. kr.

          Stik Dalsvinget/Elmedalsvej

          Projektet er en fortsættelse af projektet Dalsvinget/Elmedalsvej i 2025, hvor der blev lagt hovedledninger til området. Der skal nu etableres stik til de pågældende erhvervsvirksomheder. Projektet er oprindeligt projektgodkendt før 2018.

          Årsagen til hensigtserklæringen er at forsyningsselskabet har en byggekredit ved 3. part på 150 mio. kr., hvor der ikke er stillet en garanti. Den finansielle part ønsker en tilkendegivelse af, om Byrådet har til hensigt, at stille en kommunal garanti. Den endelig garantistillelse vil blive efter ansøgning blive behandlet i Byrådet, ligesom der vil blive fastsat en garantiprovision. 

          Retligt grundlag

          Varmeforsyningslovens § 2 d

          Lånebekendtgørelsen § 2 stk. 2.

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Selskabets langfristede gæld pr. 31/12 2025 i Kommunekredit udgør 859,5 mio. kr. Såfremt ansøgning om kommunal garanti på 82 mio. imødekommes og med byggekredit på 150 mio. kr. vil den samlede langfristede gæld udgøre mellem 900 til 1.000 mio. kr.

           

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger

           

          Sagens videre forløb

          Byrådet skal behandle ansøgning om garantistillelse og fastsættelse af garantiprovision, såfremt ansøgning om hensigtserklæring godkendes.

          9. SK Spildevand A/S søger om hensigtserklæring til kommunal garanti til finansiering af anlægsomkostninger i 2026 (B)

          Beslutning

          At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

          Økonomiudvalget bemærker at der i teksten ved en fejl er skrevet SK Varme A/S  der søger om en hensigtserklæring. Det er SK Spildevand A/S, som det fremgår af sagens overskrift.



          Kompetence

          Byrådet

          Beslutningstema

          Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende ansøgning fra SK Spildevand A/S om en hensigtserklæring om kommunal garanti på 140 mio. kr. for lån til finansiering af afholdte anlægsomkostninger i 2026. 

           

          Indstilling

          Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

          1. at Byrådet godkender at kommunen har til hensigt, at stille kommunal garanti på 140 mio. kr. for lån til finansiering af afholdte anlægsomkostninger i 2026 i Kommunekredit.

           

          Sagens indhold

          SK Varme A/S søger om en hensigtserklæring fra Byrådet om Slagelse Kommune har til hensigt, at stille kommunal garanti for lån til finansiering af anlægsomkostninger afholdt i 2026.

          Anlægsprojekter der søges hensigtserklæring til (mio.)kr.:

          Anlæg

          Anlægssum

          i alt

          Tidligere

          garantier

          Hensigts-

          erklæring

          Finansiering i alt
          Renseanlæg    
          • Slamforbrænding 
          94,50035,0
          •  4. rensetrin
          149,50013,0
          Kloakering    
          • Flakkebjerg Stationsby 
          22,50012,0
          •  Skørpinge
          20,00012,0
          •  Gerlev og Bavnebanke
          17,50011,0
          •  Frølunde Fed
          39,00020,0
           Byggemodninger    
          • Arresten og Stop 39 
          45,00037,0
          Hensigtserklæring i alt    140,0

          Projekterne gennemføres som en del af spildevandsplanen eller en del af byggemodningsprojekter.

          Kommentarer til de enkelte anlægsprojekter:

          Slamforbrændingsanlæg Slagelse

          Projektet omfatter etablering af slamforbrænding på renseanlægget i Slagelse for at håndtere den slam, der på grund af PFAS ikke længere kan køres ud på landbrugsjord.

          4. rensetrin

          Projektet omfatter etablering af 4. rensetrin i Slagelse med det primære formål, at rense for medicinrester. Projektet er i projekteringsfasen og forventes afsluttet i 2028/2029.

          Kloakering af landsbyer og sommerhusområder

          De fire projekter omfatter kloakering af landsbyerne Flakkebjerg, Skørpinge og Gerlev med Bavnebanke. Frølunde Fed er kloakering af det sidste store sommerhusområde ved Storebæltskysten.

          Byggemodninger

          I forbindelse med etablering af den nye arrest skal der sammen med kloakeringsarbejdet etableres regnvandsbassin for både arrest og Stop 39 området for at overholde udledningskrav til Harrested Å.

           

          Årsagen til hensigtserklæringen er at forsyningsselskabet har en byggekredit ved 3. part på 140 mio. kr., hvor der ikke er stillet en garanti. Den finansielle part ønsker en tilkendegivelse af, om Byrådet har til hensigt, at stille en kommunal garanti. Den endelig garantistillelse vil blive efter ansøgning blive behandlet i Byrådet, ligesom der vil blive fastsat en garantiprovision. 

          Byrådet godkendte den 24. februar 2025 en hensigtserklæring til Sk Spildevand A/S på 100 mio. kr. Hensigtserklæringen blev ikke taget i anvendelse.

          Retligt grundlag

          Vandsektorlovens § 16 stk. 2 og 3

          Lånebekendtgørelsens § 3 stk. 3

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Selskabets langfristede gæld pr. 31/12 2025 i Kommunekredit udgør 98,3 mio. kr.

          Selskabet oplyser, at gennemførelse af ovennævnte projekter ikke kan ske uden optagelse af lån og dermed en takststigning.

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger

           

          Sagens videre forløb

          Byrådet skal behandle ansøgning om garantistillelse og fastsættelse af garantiprovision, såfremt ansøgning om hensigtserklæring godkendes.

           

          10. SK Vand A/S søger om hensigtserklæring til kommunal garanti til finansiering af anlægsomkostninger i 2026 (B)

          Beslutning

          At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

          Kompetence

          Byrådet

           

          Beslutningstema

          Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende ansøgning fra SK Vand A/S om en hensigtserklæring til en kommunal garanti på 70 mio. kr. for lån til finansiering af afholdte anlægsomkostninger i 2026.

           

          Indstilling

          Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

          1. at Byrådet godkender at kommunen har til hensigt, at stille kommunal garanti på 70 mio. kr. for lån til finansiering af anlægsomkostninger i 2026.

           

          Sagens indhold

          SK Vand A/S søger om en hensigtserklæring fra Byrådet om Slagelse Kommune har til hensigt, at stille garanti for lån til finansiering af anlægsomkostninger gennemført i 2026.

          Projekter der søges hensigtserklæring til i 2026 (mio. kr.):

          AnlægAnlægssumTidligere garantierHensigtserkl. 2026Finansiering i alt
          Nyt vandværk 114,2 60,030,0 90,0
          Transmissionsledninger 76,222,020,040,0
          Nordre Kildeplads 6,0 6,06,0
          BNBO og PIO 14,0 14,014,0
          Hensigtserklæring i alt   70,0 

          Projekterne gennemføres som en del af enten en lovgivning eller en allerede vedtaget sektorplan.

          Kommentarer til de enkelte projekter:

          BNBO-erstatninger og prioriterede indsatsområder

          Projektet omkring BNBO-erstatninger er en følge af den vedtagne sektorplan og aftaler er indgået i samarbejde med Slagelse Kommune.

          Projekt PIO har til formå at sikre de udpegede prioriterede indsatsområder ikke bliver belastet af støjtning og kvælstof.

          Nyt vandværk Antvorskov

          Det nye Antvorskov vandværk og de tilhørende transmissionsledninger skal erstatte det aldrende vandværk Valbygård og fremtidssikre forsyningssikkerheden på vandområdet i hele kommunen.

           

          Forsyningsselskabet har en byggekredit med en kreditramme på 70 mio. kr. hos 3. part, og den finansielle part ønsker en tilkendegivelse af, om Byrådet har til hensigt, at stille en kommunal garanti for lån til finansiering af afholdte anlægsomkostninger i 2026.

          Den kommunale garantistillelse sker efter ansøgning og godkendes af Byrådet. Her fastsættes tillige garantiprovision.

           

          Retligt grundlag

          Vandsektorlovens § 16 stk. 1 og 3

          Lånebekendtgørelsens § 3 stk. 3.

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Sk Vand A/S har en langfristet ultimo 2025 på 0,5 mio. kr. , og såfremt ansøgning om kommunal garanti for anlægsomkostninger for 2025 imødekommes stiger gælden med yderligere 82 mio. kr. i første halvår 2026.

           

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger

           

          Sagens videre forløb

          Byrådet skal behandle endelig ansøgning om garantistillelse og fastsættelse af garantiprovision, såfremt ansøgningen imødekommes.

          11. Godkendelse af spildevandstakster for 2026 for SK Spildevand A/S (B)

          Beslutning

          At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

          (O) stemte imod.


          Kompetence

          Byrådet 

           

          Beslutningstema

          Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget tage stilling til om taksterne for 2026 for SK Spildevand A/S kan godkendes.

           

          Indstilling

          Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

          1. at Byrådet godkender taksterne for spildevand og tømningsordningen for 2025 for SK Spildevand A/S.

           

          Sagens indhold

          Den 10. november 2025 godkendte bestyrelsen i SK Spildevand A/S taksterne for 2026, som herefter er sendt til godkendelse af Byrådet i Slagelse Kommune. Se bilag 1. Desuden er vedlagt den budgetpræsentation, som blev forelagt bestyrelsen i SK Spildevand A/S. Se bilag 2.

           

          Byrådet skal i vurderingen sikre overholdelsen af følgende principper:

          at taksterne opfylder ”hvile i sig selv princippet” – pengene skal bruges til lovlige formål, og at der ikke opsamles store formuer at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” dvs. at ens borgere behandles lige, og at taksterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder at SK Spildevand overholder det prisloft (indtægtsrammen), der er fastsat af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

           

          Takster

          Takstbladet for spildevand ses i bilag 3. Taksterne stiger med 4,81 % på basistaksten, 4,81% på næste trin (trin 2) og 4,81 % på sidste trin (trin 3). For den almindelige forbruger med et forbrug på 100 m3 vand betyder det en samlet meromkostning til vandforbrug og spildevandsafledning på 410 kr. svarende til 4% i forhold til 2025.

          Særbidrag (opkræves for særligt forurenet spildevand) opkræves a conto og fastsættes ud fra realiserede omkostninger i 2026.

          Koncentrationsgrænser for, hvornår der skal betales særbidrag, samt taksten i kr./kg for de enkelte stoffer ses i bilag 3.

          Vejbidraget for kommune- og statsveje opkræves iht. betalingsvedtægten. Som beskriver de officielle regler for hvordan taksterne udregnes ifm. spildevandsudledning til offentlig kloak. Den forventede omsætning afhænger her af de realiserede anlæg. Vejbidraget for Slagelse Kommune er på i alt 2.000.000 kr. for 2026.

           

          Takster for Tømningsordningen

          Takstbladet for tømningsordningen ses i bilag 4. Tømningsordningen har i 2023 været i udbud, og der er udarbejdet et nyt fælles regulativ for tømning af bundfældningstanke i Næstved og Slagelse Kommune, som trådte i kraft 1. januar 2024 sammen med aftalen, der fortsat er gældende.

           

          Tømningsordningen omhandler udelukkende bundfældningstanke.

          Prisen på en ordinær årlig tømning, som påvirker flertallet af kunderne, stiger fra 1010 kr. til 1050 kr. (ekskl. moms).

          Tømningsordningen skal ”hvile i sig selv”. Et evt. overskud / underskud vil blive reguleret i efterfølgende år. Det er i budgettet forudsat at ordningen ved udgangen af 2026 er i balance.

           

          Forsyninger har mulighed for foreløbigt at opkræve de tidligere godkendte takster eller de takster for 2026, som forsyningen har sendt til godkendelse, indtil taksterne godkendes politisk. Forsyningen skal oplyse forbrugerene om, at taksterne er foreløbige. Der skal foretages en økonomisk udligning, hvis der godkendes andre takster end dem der er opkrævet. SK Spildevand opkræver allerede de ikke godkendte takster for 2026.

           

          Retligt grundlag

          Den 1. juli 2009 trådte Vandsektorloven i kraft (Lov nr. 469 af 12. juni 2009). Med loven blev Forsyningssekretariat under Konkurrencestyrelsen oprettet. Forsyningssekretariatet fastsætter hvert år en indtægtsramme for, hvor mange penge SK Spildevand A/S må opkræve fra forbrugerne.

          Kommunens godkendelse af kubikmetertakst og faste bidrag for spildevand sker efter betalingslovens § 3 (LBK nr. 1243 af 27/10/2025). Kubikmetertakster og faste bidrag skal godkendes hvert år.

          Takstregulering af tilslutningsbidragene er omfattet af betalingslovens § 2 stk. 9. Bidraget reguleres årligt efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger.

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Takst- og bidragsændringer har betydning for kommunens udgifter til afledning af spildevand. I forhold til vejbidrag i 2026 budgetterer SK Spildevand A/S med en indtægt fra Slagelse Kommune på ca. 2 mio. kr. Vejbidraget afholdes over vejmyndighedens driftsbudget.

           

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger

           

          Sagens videre forløb

          Ingen bemærkninger

          Sagens forløb

          02/02/2026 Klima- og Miljøudvalget

          At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

           

          Thomas Clausen (Ø) stemmer imod.



          Fraværende: Unnie L. B. Oldenburg

          12. Godkendelse af drikkevandstakster for 2026 for Envafors - SK Vand A/S

          Beslutning

          At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.


          Kompetence

          Byrådet

           

          Beslutningstema

          Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget tage stilling til, om taksterne for drikkevand for 2026 for SK Vand A/S kan godkendes eller ej.

           

          Indstilling

          Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

          1. at Byrådet godkender taksterne for drikkevand for 2026 for SK Vand A/S.

           

          Sagens indhold

          SK Vand A/S (del af Envafors) har d. 14. november 2025 fremsendt forslag til drikkevandstakster for 2026 til godkendelse af Byrådet. Se bilag 1-7. 

          Almene vandforsyninger skal fastsætte takster en gang årligt. Taksterne består af et anlægsbidrag og et driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af en fast afgift (abonnement) samt en variabel udgift (kubikmeterpris). Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

          Byrådet skal ved vurderingen sikre overholdelsen af følgende principper:

          • at taksterne opfylder ”hvile i sig selv princippet” – pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og der må ikke opsamles uproportionelt store formuer
          • at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at borgere behandles ens
          • At taksterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, og at de bagvedliggende omkostninger med hjemmel i vandforsyningslovens § 52 a kan indregnes i vandprisen, som nødvendige og rimelige.

          For 2026 udgør den variable del af driftsbidraget 15,87 kr. pr. kubikmeter drikkevand, hvilket er en stigning på 0,8 kr. pr. kubikmeter i forhold til 2025. Driftsbidraget på 15,87 kr. består af prisen på vand pr. kubikmeter på 9,5 kr. plus statsafgift af ledningsført vand på 6,37 kr. pr. kubikmeter. Den faste afgift af driftsbidraget (det årlige abonnement) er fortsat på 1200 kr. i 2026. Priserne gælder laveste forbrugskategori, som er pr. boligenhed. Der betales efter en "differentieret model", hvor det årlige abonnement afhænger af den indkøbte mængde vand, mens prisen pr. kubikmeter er ens. For en gennemsnitlig husstand med et forbrug på 100 kubikmeter pr. år vil takstændringen i 2026 medføre en stigning på 80 kr. pr. år.

          Anlægsbidraget for 2026, dvs. prisen for tilslutningen til vandværket, udgør 35.986,55 kr. pr. boligenhed. Prisen er uændret i forhold til 2025 og er udelukkende reguleret med vandsektortilsynets udmeldte prisindeks. Anlægsbidraget består af et hovedanlægsbidrag, et forsyningsledningsbidrag og et stikledningsbidrag.

          Alle nævnte priser er eksklusive moms.

          Taksterne er fastsat på baggrund af driftsbudgettet, de kommende investeringer (bl.a. nyt vandværk og grundvandsbeskyttelse) og for at overholde den udmeldte indtægtsramme for SK Vand A/S. Takstfastsættelsen hos SK Vand A/S er i overensstemmelse med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udmelding om økonomiske rammer, jf. Vandsektorloven.  

          Den nuværende vandsektorlov tager udgangspunkt i en totaløkonomisk regulering. Vandsektorlovens muligheder for udjævning af taksterne inden for en reguleringsperiode er udnyttet til at sikre stabile takster. 

          SK Vand A/S er blevet bedt om at forholde sig skriftligt til et notat "Behandling af omkostninger til BNBO", udarbejdet af rådgivningsfirmaet BDO, se bilag 8. SK Vands udtalelse ses i bilag 9 og 10.

          Almene vandværker har mulighed for foreløbigt at opkræve de tidligere godkendte takster eller de takster for 2026, som vandforsyningen har sendt til godkendelse, indtil taksterne godkendes politisk. Vandforsyningen skal oplyse forbrugerne om, at taksterne er foreløbige. Der skal foretages en økonomisk udligning, hvis der godkendes andre takster end dem, der er opkrævet. SK Vand A/S opkræver allerede de ikke godkendte takster for 2026.

          Byrådet kan vælge at godkende eller ikke godkende taksterne for 2026. Hvis taksterne ikke godkendes, skal det begrundes, og kommune og forsyning må herefter indgå i en forhandling, så der kan blive godkendt et takstblad.

          Byrådet kan ikke selv fastsætte andre takster end de, der er foreslået af SK Vand A/S.

          Administrationen vurderer, at SK Vand A/S overholder gældende lovgivning og ovenstående principper og anbefaler, at taksterne kan godkendes.

           

          Retligt grundlag

          Vandforsyningslovens § 54.

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Takstændringer har betydning for kommunens udgifter til drikkevand.

           

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger.

           

          Sagens videre forløb

          Administrationen orienterer SK Vand A/S om beslutningen.

          Sagens forløb

          02/02/2026 Klima- og Miljøudvalget
          At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

          Fraværende: Unnie L. B. Oldenburg

          13. Forhandlingsdelegation omkring delingsaftale med regionen (B)

          Beslutning

          At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

          Økonomiudvalget vil blive orienteret om indgåelse af aftalen på lige fod med Sundhedsudvalget.


          Kompetence

          Byrådet. 

           

          Beslutningstema

          Byrådet skal beslutte udpegning af forhandlingsdelegation til forhandling og indgåelse af delingsaftale med det Forberedende Region Østdanmark. Det er som en del af sundhedsreformen besluttet, at fire opgaveområder skal overgå fra kommunerne til regionerne. Opgaverne kan fremadrettet blive driftet af regionen eller kommunerne. Hvis regionen drifter opgaven, skal opgaven virksomhedsoverdrages fra kommunerne, og der skal indgås en delingsaftale med regionen. 

           Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget og Sundhedsudvalget beslutte at delegere kompetencen til at forhandle og indgå delingsaftale til administrationen.

           

          Indstilling

          Direktøren for Handicap, Ældre og Arbejdsmarked indstiller,

          1. at Byrådet delegerer kompetencen til at forhandle og indgå delingsaftale med regionen til kommunaldirektøren.  

           

          Sagens indhold

          Regeringen og en række partier indgik i efteråret 2024 aftale om en ny sundhedsreform. Reformen indeholder en række elementer som blandt andet oprettelsen af sundhedsråd og et såkaldt opgaveflyt fra kommuner til regioner. 

          Opgaveflyttet betyder, at der fra 1. januar 2027 flytter fire opgaveområder fra kommuner til regioner. Det er de midlertidige pladser, akutsygeplejen, den patientrettede forebyggelse og specialiseret rehabilitering samt dele af den avancerede genoptræning. Myndighedsansvaret for opgaverne skal overgå til regionerne, men driften kan enten varetages af regionen, blive i kommunen eller pålægges kommunen via et driftspålæg. 

          Hvis driften af en opgave skal varetages regionalt, så skal opgaven virksomhedsoverdrages fra kommunen, og der skal indgås en delingsaftale med regionen. 

          Delingsaftalen skal indeholde bestemmelser om overdragelse af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, som udelukkende eller helt overvejende knytter sig til de overførte opgaver. Aftalen skal sendes til regionen senest den 1. maj 2026, og aftalen skal være indgået med regionen senest den 1. juli 2026.

          I henhold til lov om overgangen til ny sundhedsstruktur (overgangsloven) skal Byrådet udpege repræsentanter til at forhandle og indgå delingsaftale med regionen. Byrådet har mulighed for at delegere kompetencen til administrativt niveau, som fx kommunaldirektøren. 

          Det Forberedende Regionsråd Østdanmark har haft en tilsvarende sag på deres møde den 6. januar 2026, hvor de har delegeret kompetencen til regionsdirektøren for det Forberedende Region Østdanmark. 

           

          Retligt grundlag

          Sundhedsreformen fra 2024 gennemføres via ændringer i en række love og bekendtgørelser. De mest centrale er sundhedsloven, regionsloven og overgangsloven. Det fulde overblik kan findes her:

          Det retlige grundlag for nærværende sag relaterer sig til en flerhed af disse love og bekendtgørelser.

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Ingen bemærkninger. 

           

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger. 

           

          Sagens videre forløb

          Sundhedsudvalget vil blive orienteret om indgåelse af aftale med regionen efter den 1. juli 2026.

          Sagens forløb

          02/02/2026 Sundhedsudvalget
          At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

          14. Scenarie for fremtidig drift af den patientrettede forebyggelse (B)

          Beslutning

          At 1-3: Indstilles til Byrådets godkendelse.

          Kompetence

          Byrådet.

           

          Beslutningstema

          Byrådet skal beslutte scenarie for drift af den patientrettede forebyggelse gældende fra den 1. januar 2027. Det er som en del af sundhedsreformen besluttet, at den patientrettede forebyggelse skal overgå til regionerne. Regionerne skal fremadrettet varetage myndighedsansvaret, men en kommune kan fortsætte som leverandør af opgaven. Sundhedsråd for Midt- og Vestsjælland er på deres møde i januar blevet forelagt scenarier for fremtidig driftsform og har her prioriteret et scenarie, hvor kommunerne forsætter som leverandør på opgaven. Beslutning om driftsform træffes endeligt af regionsrådet på deres møde den 17. marts 2026. 

          Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, at Slagelse Kommune ønsker at være leverandør på den patientrettede forebyggelse fra den 1. januar 2027. 

           

          Indstilling

          Chefen for Ældre og Sundhed indstiller, 

          1. at Byrådet beslutter Slagelse Kommune ønsker at være leverandør på den patientrettede forebyggelse fra 1. januar 2027. 

          2. at Byrådet godkender udkast til brev til Region Østdanmark med Slagelse Kommunes holdningstilkendegivelse om scenarier og bemærkninger til regionens udkast til horisontale samarbejdsaftaler.

          3. at Byrådet bemyndiger administrationen til at forhandle og indgå en horisontal samarbejdsaftale med regionen, hvis Byrådet beslutter at være leverandør på den patientrettede forebyggelse pr. 1. januar 2027. 

           

          Sagens indhold

          Regeringen og en række partier indgik i efteråret 2024 aftale om en ny sundhedsreform. Reformen indeholder en række elementer, som bl.a. oprettelsen af sundhedsråd og et opgaveflyt fra kommuner til regioner. 

          Fra den 1. januar 2027 flytter fire opgaveområder fra kommuner til regioner. Det er de midlertidige pladser, akutsygeplejen, den patientrettede forebyggelse og specialiseret rehabilitering og dele af den avanceret genoptræning. Myndighedsansvaret for opgaverne skal overgå til regionerne, men driften kan enten varetages af regionen, blive i kommunen eller pålægges kommunen via et driftspålæg. 

          Det er regionsrådet, der endeligt beslutter, hvordan de enkelte opgaver skal løses fremadrettet. Regionsrådets beslutning vil ske efter både sundhedsråd og byråd har haft sagen til politisk behandling.

          Regionsrådet træffer endelig afgørelse om scenarie for hvordan de ønsker driftsopgaven løst fremadrettet på deres møde den 17. marts 2026. 

          Denne sag er vedrørende opgaveområdet patientrettet forebyggelse.

          Patientrettet forebyggelse i dag

          Patientrettet forebyggelse er målrettet strukturerede sundhedsindsatser til borgere, som allerede har en sygdom, herunder fx kroniske tilstande som KOL, diabetes og hjerte-kar-sygdom.

          Indsatsen foregår i Sundhedshuset i Slagelse – Sundhedshuset er en bygning, der rummer praktiserende læger, velfærdsteknologisk udstillingslejlighed, multisal og samtalerum – og på forskellige andre lokaliteter rundt om i Slagelse Kommune. Indsatsen svarer til 6,75 årsværk bestående af terapeuter, sygeplejersker, ledelse o.a.

          Formålet med indsatsens er at forhindre forværring, håndtere sygdommen bedre og forbedre livskvaliteten. Den patientrettede forebyggelse handler om at styrke borgernes sundhed og trivsel gennem rådgivning, vejledning, planlægning og implementering af forebyggende indsatser, ofte i samarbejde med andre aktører, for at hjælpe borgere med alt fra kronisk sygdom til livsstilsændringer, mental sundhed og hverdagsmestring.

           

          Patientrettet forebyggelse fra den 1. januar 2027

          Det er med sundhedsreformen besluttet, at den patientrettede forebyggelse skal overgå til regionen pr. 1. januar 2027.

          Intentionerne med opgaveflyttet er at sikre faglig og økonomisk bæredygtighed i forebyggelsestilbuddene til mennesker med kronisk sygdom, og sikre bedre incitamenter til tidlige og forebyggende indsatser for herved at reducere behovet for sygehusindsatser hos borgere med kronisk sygdom. Indsatserne kan fx være afklarende samtaler, sygdomsmestring og nikotinafvænning sammensat ud fra den enkelte borgeres behov og evt. også igangsat på tværs af sygehusspecialer. 

          Opgaveflyttet vil medføre en opdatering af den gældende kvalitetsstandard, hvor der bl.a. vil blive tilføjet afsnit omkring nye kronikerpakker og kommende folkesundhedslov. Kronikerpakker er forløbsprogrammer, som beskriver anbefalet behandling og opfølgning hos borgere med en specifik kronisk sygdom. Det er ligeledes besluttet som en del af sundhedsreformen, at der skal laves en national folkesundhedslov, der skal bidrage til at styrke den strukturelle forebyggelse i kommunerne og gøre det enklere for kommunerne at prioritere indsatser.

          Scenarier for drift af den patientrettede forebyggelse 

          Sundhedsrådet har fremlagt to scenarier for den fremtidige drift af den patientrettede forebyggelse, hvoraf de på deres møde den 19. januar 2026 har besluttet at prioritere scenarie 1 til videre politisk behandling:

          1. Kommunerne bliver leverandør på opgaveløsningen. 
          2. Regionen kan give Slagelse Kommune et driftspålæg på opgaven, såfremt kommunen ikke frivilligt ønsker at indgå aftale om drift. 

          Kommunerne i sundhedsrådet har i efteråret 2025 haft administrativ dialog med regionen om den fremtidige opgaveløsning. For Slagelse Kommune har dialogen været med afsæt i Slagelse Kommunes Sundhedsudvalgs beslutning om interessetilkendegivelse som leverandør på opgaver under sundhedsreformen, som de besluttede på deres møde den 11. august 2025. 

          I sundhedsråd Midt- og Vestsjælland foreslår regionsadministrationen med opbakning fra de kommunale administrationer, at den patientrettede forebyggelse skal driftes af kommunerne. Denne indstilling er en gennemgående tendens på tværs af alle landets regioner. 

          Administrationen vurderer, at ved fortsat kommunal drift af den patientrettede forebyggelse sikres en fortsat kobling til den borgerrettede forebyggelse (som er en kommunal opgave) og tæt tilknytning til borgernes nærmiljø, herunder med mulighed for samspil med det lokale foreningsliv og civilsamfundet.

          Hvis Slagelse Kommune beslutter ikke at være leverandør på opgaven, så har regionen mulighed for selv at varetage drift af opgaven eller give kommunen et 2-årigt driftspålæg på opgaven. Hvis kommunen får et driftspålæg, så skal regionen betale kommunens udgifter ved udøvelsen af opgaven samt angive perioden får driftspålægget. Det kan maksimalt vare til og med den 31. december 2028. 

          Aftalegrundlag med regionen 

          Hvis en kommune skal være leverandør på en opgave for regionen, så skal der indgås en horisontal samarbejdsaftale mellem kommunen og regionen. Horisontale samarbejdsaftaler er en del af Udbudsloven, hvor offentlige myndigheder har mulighed for at indgå aftale om en ydelse uden opgaven har været i udbud.

          Den horisontale samarbejdsaftale har form som en kontrakt, hvori det beskrives, hvilke fælles målsætninger parterne har for samarbejdet om den pågældende ydelse, de konkrete opgaver, som hver part skal levere i ydelsen samt hvordan der samarbejdes om ydelsen. Derudover skal kontrakten indeholde fastsættelse af aftalens varighed/frist for opsigelse, finansiering samt en overordnet beskrivelse af, hvad der indgår i en bodeling, som vil skulle gennemføres ved kontraktens ophør.

          Regionen har sendt forslag til horisontal samarbejdsaftale for den patientrettede forebyggelse, som er vedlagt som bilag. 

          Administrationen har en række opmærksomhedspunkter til aftalen, som vil indgå i tilbagemelding til regionen, hvis Byrådet ønsker at være leverandør på opgaven. Administrationen har udarbejdet udkast til brev til regionen med byrådets beslutning omkring scenarier samt generelle og konkrete bemærkninger til aftaleudkast. Udkast til brev er vedlagt, og vil blive sendt til regionen, hvis Byrådet godkender det. 

          Særligt for patientrettet forebyggelse kan følgende opmærksomhedspunkter fremhæves:

          • Økonomi til opgaveløsningen skal være svarende til det nuværende udgiftsniveau
          • Der mangler indfasningsperiode for fx fuld implementering af nye kvalitetsstandarder

          Hvad angår økonomi til opgaveløsningen mellem kommunen og regionen, så er det efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse hverken en kommunal opgave at yde tilskud til andre myndigheder eller at opnå fortjeneste ved kommunens virksomhed. Det tilsvarende gør sig gældende for regioner. 

           

          Retligt grundlag

          Sundhedsreformen fra 2024 gennemføres via ændringer i en række love og bekendtgørelser. De mest centrale er sundhedsloven, regionsloven og overgangsloven. Det fulde overblik kan findes her:

          Det retlige grundlag for nærværende sag relaterer sig til en flerhed af disse love og bekendtgørelser.

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Regeringen, Danske Regioner og KL har forhandlet om det økonomiske omfang af opgaveflyttet fra kommuner til regioner. Udgangspunktet for forhandlingerne har været kommunale data fra alle landets kommuner om udgiftsniveauet for de opgaver, som flytter. På den baggrund er der indgået en politisk aftale, hvor kommunernes økonomi nedreguleres med 4,2 mia. kr. 

          Uden andre tiltag, så vil opgaveflyttet og deraf nedregulering af bloktilskuddet påvirke kommuners økonomi forskelligt, bl.a. på grund af forskellige serviceniveauer. Den politiske aftale indeholder derfor en overgangspulje, som skal finansiere eventuelle økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune. Overgangspuljen neutraliserer tab og gevinster over 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Tilskuddet til kommuner med tab finansieres af bidrag fra kommuner med gevinst.

           

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger.

           

          Sagens videre forløb

          Sagen behandles på Sundhedsudvalgets møde den 2. februar 2026, Økonomiudvalget den 16. februar 2026 og Byrådet den 24. februar 2026. Regionen har deadline for tilbagemelding på den kommunalpolitiske behandling den 20. februar 2026. Administrationen vil derfor fremsende brev til regionen med forudsætning om efterfølgende godkendelse i Byrådet. 

          Herefter behandler sundhedsrådet sagen på deres møde den 9. marts 2026, hvor de indstiller til endelig beslutning i regionsrådet den 17. marts 2026. Sundhedsudvalget vil blive orienteret om regionsrådets beslutning på deres møde den 13. april 2026. 

           

          ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

          Administrativ bemærkning pr. 4. februar 2026

          Det Forberedende Regionsråd har på deres møde den 3. februar 2026 besluttet, at grundbevillingen til drift af de opgaver som overgår fra kommunerne til regionerne, justeres med 14,7 mio. kr.

          Justering af økonomi skyldes, at flere kommuner har frembragt for regionen, at de ikke kan genkende det talgrundlag, som er lagt til grund for fordeling af finansiering til opgaveløsningen, hvis en kommune skal fortsætte drift af en opgave. 31 kommuner har indberettet fejl i data til regionen, herunder også Slagelse Kommune.

          Beslutningen betyder, at grundbevillingen til sundhedsråd Midt- og Vestsjælland bliver forhøjet med 16,6 mio. kr. Slagelse Kommune vil således – hvis Byrådet ønsker at være leverandør på en opgave – få en økonomi til opgaveløsningen svarende til driftsudgifterne i dag.

          Udover justering af grundbevilling til sundhedsrådene, så fremgår det også af den regionale sagsfremstilling, at det skal drøftes i løbet af 2026, hvordan overhead skal fordeles mellem regionen og de kommuner, som står for drift af en opgave.

          Der er også en mindre justering af den horisontale samarbejdsaftale for patientrettet forebyggelse, fordi der er blevet gjort opmærksom på, at nogle kommuner har ændret deres aktivitetsniveau fra 2023 til 2025, hvilket kan betyde en for lav økonomi til opgaveløsningen, idet der tages udgangspunkt i 2023-niveauet. Dette vil der blive taget højde for i en efterfølgende tillægsaftale. 

          Sagens forløb

          02/02/2026 Sundhedsudvalget

          At 1-3: Indstilles til Byrådets godkendelse.


          15. Scenarie for fremtidig drift af den specialiserede rehabilitering og dele af den avancerede genoptræning (B)

          Beslutning

          At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

          Kompetence

          Byrådet. 

           

          Beslutningstema

          Byrådet skal beslutte scenarie for drift af den specialiserede rehabilitering og dele af den avanceret genoptræning gældende fra den 1. januar 2027. Det er som en del af sundhedsreformen besluttet, at den specialiseret rehabilitering og dele af den avanceret genoptræning skal overgå til regionerne. Regionerne skal fremadrettet varetage myndighedsansvaret, men en kommune kan fortsætte som leverandør af opgaven. Sundhedsråd for Midt- og Vestsjælland er på deres møde i januar blevet forelagt scenarier for fremtidig driftsform og har her prioriteret et scenarie, hvor regionen overtager drift af opgaven. Beslutning om driftsform træffes endeligt af regionsrådet på deres møde den 17. marts 2026 efter beslutningstagen hos de enkelte kommuner. 

          Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, hvorvidt Slagelse Kommune ønsker at være leverandør på den specialiseret rehabilitering og dele af den avanceret genoptræning fra den 1. januar 2027. 

           

          Indstilling

          Chefen for Ældre og Sundhed indstiller,

          1. at Byrådet beslutter regionen bliver leverandør på den specialiseret rehabilitering og dele af den avanceret genoptræning fra den 1. januar 2027. 

           

          Sagens indhold

          Regeringen og en række partier indgik i efteråret 2024 aftale om en ny sundhedsreform. Reformen indeholder en række elementer, som bl.a. oprettelsen af sundhedsråd og et opgaveflyt fra kommuner til regioner. 

          Fra den 1. januar 2027 flytter fire opgaveområder fra kommuner til regioner. Det er de midlertidige pladser, akutsygeplejen, den patientrettede forebyggelse og specialiseret rehabilitering samt dele af den avanceret genoptræning. Myndighedsansvaret for opgaverne skal overgå til regionerne, men driften kan enten varetages af regionalt, blive i kommunen eller pålægges kommunen via et driftspålæg. 

          Det er regionsrådet, der endeligt beslutter, hvordan de enkelte opgaver skal løses fremadrettet. Regionsrådets beslutning vil ske efter både sundhedsråd og byråd har haft sagen til politisk behandling.

          Regionsrådet træffer endelig afgørelse om scenarie for hvordan de ønsker driftsopgaven løst fremadrettet på deres møde den 17. marts 2026. 

          Denne sag er vedrørende opgaveområdet specialiseret rehabilitering og dele af den avanceret genoptræning.

          Specialiseret rehabilitering og dele af den avanceret genoptræning i dag

          Specialiseret rehabilitering og dele af den avanceret genoptræning er i dag en målrettet og tværfaglig indsats for borgere med en erhvervet hjerneskade. Formålet med indsatsen er at borgeren genvinder eller forbedrer de færdigheder, som borgeren har mistet efter en hjerneskade. 

          Indsatsen beskæftiger 3,32 årsværk.

          Under indsatsen bliver borgeren tilknyttet et team af fagpersoner, fx fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæder og andre specialister. Teamet sammensættes ud fra borgerens konkrete behov og sammen med borgeren sættes mål for, hvad borgeren ønsker at træne og blive bedre til i hverdagen. Rehabiliteringen og genoptræningen kan omfatte fysisk træning, støtte til kommunikation, eller hjælp til at håndtere kognitive udfordringer som hukommelse, overblik og koncentration. Indsatsen tilpasses løbende og kan foregå både individuelt, på hold og som hjemmetræning samt på en midlertidig plads.

          Specialiseret rehabilitering og dele af den avanceret genoptræning den 1. januar 2027

          Det er med aftale om sundhedsreformen besluttet, at regionerne skal have ansvaret for den specialiseret rehabilitering og dele af den avanceret genoptræning fra den 1. januar 2027. 

          Intentionen med opgaveflyttet er at sikre en bæredygtig opgaveløsning af høj kvalitet. Patientgrundlaget for de enkelte kommuner er meget lille, men samtidig er det en patientgruppe med komplekse behov, som kræver en særlig og specialiseret indsats med rette faglige kompetencer hos medarbejderne. Opgaven kræver dermed et patientgrundlag, der overstiger den mængde, som kommunerne møder og det kan derfor være svært at opretholde det rette faglige niveau i opgaveløsningen.

          Scenarier for drift af den specialiseret rehabilitering og dele af den avanceret genoptræning

          Sundhedsrådet har fremlagt et scenarie for den fremtidige drift af den specialiseret rehabilitering og dele af den avanceret genoptræning, hvoraf de på deres møde den 19. januar 2026 har besluttet at prioritere scenariet til videre politisk behandling:

          1. Regionen overtager driften fra den 1. januar 2027.

          Kommunerne i sundhedsrådet har i efteråret 2025 haft administrativ dialog med regionen om den fremtidige opgaveløsning. For Slagelse Kommune har dialogen været med afsæt i Slagelse Kommunes Sundhedsudvalgs beslutning om interessetilkendegivelse som leverandør på opgaver under sundhedsreformen, som de besluttede på deres møde den 11. august 2025. 

          I sundhedsråd Midt- og Vestsjælland foreslår regionsadministrationen med opbakning fra de kommunale administrationer, at den specialiseret rehabilitering og dele af den avanceret genoptræning driftes regionalt.

          Administrationen vurderer, at ved regional drift af opgaven, så kan der sikres en mere robust faglighed og en øget tilgængelighed af specialister til opgaveløsningen. Samtidig vil det være vigtigt med et tæt samarbejde mellem borgernes hjemkommuner og regionen, så overgangen fra regionalt til kommunalt tilbud bliver så let for borgeren som muligt.

          Hvis regionen vælger at stå for drift af opgaven, så skal der ske virksomhedsoverdragelse af opgaven og indgås en delingsaftale mellem Slagelse Kommune og regionen. 

          Delingsaftale

          Forud for opgaveflyttet skal kommunerne udarbejde udkast til en delingsaftale for de opgaver, som overgår til regionen hvad angår både myndighed og drift. Delingsaftalen skal sendes til regionen senest den 1. maj 2026 og aftalen skal være indgået med regionen senest den 1. juli 2026.

          Aftalen skal indeholde aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, som udelukkende eller helt overvejende knytter sig til de overførte opgaver.

          Proces for indgåelse af delingsaftale bliver forelagt i en selvstændig sag. 

           

          Retligt grundlag

          Sundhedsreformen fra 2024 gennemføres via ændringer i en række love og bekendtgørelser. De mest centrale er sundhedsloven, regionsloven og overgangsloven. Det fulde overblik kan findes her:

          Det retlige grundlag for nærværende sag relaterer sig til en flerhed af disse love og bekendtgørelser. 

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Regeringen, Danske Regioner og KL har forhandlet om det økonomiske omfang af opgaveflyttet fra kommuner til regioner. Udgangspunktet for forhandlingerne har været kommunale data fra alle landets kommuner om udgiftsniveauet for de opgaver, som flytter. På den baggrund er der indgået en politisk aftale, hvor kommunernes økonomi nedreguleres med 4,2 mia. kr. 

          Uden andre tiltag, så vil opgaveflyttet og deraf nedregulering af bloktilskuddet påvirke kommuners økonomi forskelligt, bl.a. på grund af forskellige serviceniveauer. Den politiske aftale indeholder derfor en overgangspulje, som skal finansiere eventuelle økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune. Overgangspuljen neutraliserer tab og gevinster over 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Tilskuddet til kommuner med tab finansieres af bidrag fra kommuner med gevinst.

           

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger. 

           

          Sagens videre forløb

          Sagen behandles på Sundhedsudvalgets møde den 2. februar 2026, Økonomiudvalget den 16. februar 2026 og Byrådet den 24. februar 2026. Regionen har deadline for tilbagemelding på den kommunalpolitiske behandling den 20. februar 2026. Administrationen vil derfor fremsende brev til regionen med forudsætning om efterfølgende godkendelse i Byrådet. 

          Herefter behandler sundhedsrådet sagen på deres møde den 9. marts 2026, hvor de indstiller til endelig beslutning i regionsrådet den 17. marts 2026. Sundhedsudvalget vil blive orienteret om regionsrådets beslutning på deres møde den 13. april 2026. 

          ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

          Administrativ bemærkning pr. 4. februar 2026

          Det Forberedende Regionsråd har på deres møde den 3. februar 2026 besluttet, at grundbevillingen til drift af de opgaver som overgår fra kommunerne til regionerne, justeres med 14,7 mio. kr.

          Justering af økonomi skyldes, at flere kommuner har frembragt for regionen, at de ikke kan genkende det talgrundlag, som er lagt til grund for fordeling af finansiering til opgaveløsningen, hvis en kommune skal fortsætte drift af en opgave. 31 kommuner har indberettet fejl i data til regionen, herunder også Slagelse Kommune.

          Beslutningen betyder, at grundbevillingen til sundhedsråd Midt- og Vestsjælland bliver forhøjet med 16,6 mio. kr. Slagelse Kommune vil således – hvis Byrådet ønsker at være leverandør på en opgave – få en økonomi til opgaveløsningen svarende til driftsudgifterne i dag.

          Udover justering af grundbevilling til sundhedsrådene, så fremgår det også af den regionale sagsfremstilling, at det skal drøftes i løbet af 2026, hvordan overhead skal fordeles mellem regionen og de kommuner, som står for drift af en opgave.

          Der er også en mindre justering af den horisontale samarbejdsaftale for patientrettet forebyggelse, fordi der er blevet gjort opmærksom på, at nogle kommuner har ændret deres aktivitetsniveau fra 2023 til 2025, hvilket kan betyde en for lav økonomi til opgaveløsningen, idet der tages udgangspunkt i 2023-niveauet. Dette vil der blive taget højde for i en efterfølgende tillægsaftale. 

          Sagens forløb

          02/02/2026 Sundhedsudvalget

          At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.


          16. Scenarie for fremtidig drift af de midlertidige pladser (B)

          Beslutning

          At 1-3: Indstilles til Byrådets godkendelse.

          Kompetence

          Byrådet. 

           

          Beslutningstema

          Byrådet skal beslutte scenarie for drift af de midlertidige pladser gældende fra den 1. januar 2027. Det er som en del af sundhedsreformen besluttet, at de midlertidige pladser skal overgå til regionerne. Regionerne skal fremadrettet varetage myndighedsansvaret, men en kommune kan fortsætte som leverandør af opgaven. Sundhedsråd for Midt- og Vestsjælland er på deres møde i januar blevet forelagt scenarier for fremtidig driftsform og har her prioriteret et scenarie, hvor kommunerne forsætter som leverandør på opgaven. Beslutning om driftsform træffes endeligt af regionsrådet på deres møde den 17. marts 2026. 

          Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, at Slagelse Kommune ønsker at være leverandør på de midlertidige pladser fra den 1. januar 2027. 

           

          Indstilling

          Chefen for Ældre og Sundhed indstiller, 

          1. at Byrådet beslutter Slagelse Kommune ønsker at være leverandør på de midlertidige pladser fra den 1. januar 2027. 

          2. at Byrådet godkender udkast til brev til Region Østdanmark med Slagelse Kommunes holdningstilkendegivelse om scenarier og bemærkninger til regionens udkast til horisontale samarbejdsaftaler.

          3. at Byrådet bemyndiger administrationen til at forhandle og indgå en horisontal samarbejdsaftale med regionen, hvis Byrådet beslutter at være leverandør på de midlertidige pladser pr. 1. januar 2027. 

           

          Sagens indhold

          Regeringen og en række partier indgik i efteråret 2024 aftale om en ny sundhedsreform. Reformen indeholder en række elementer, som bl.a. oprettelsen af sundhedsråd og et opgaveflyt fra kommuner til regioner. 

          Fra den 1. januar 2027 flytter fire opgaveområder fra kommuner til regioner. Det er de midlertidige pladser, akutsygeplejen, den patientrettede forebyggelse og specialiseret rehabilitering og dele af den avanceret genoptræning. Myndighedsansvaret for opgaverne skal overgå til regionen, men driften kan enten varetages af regionen, blive i kommunen eller pålægges kommunen via et driftspålæg. 

          Det er regionsrådet, der endeligt beslutter, hvordan de enkelte opgaver skal løses fremadrettet. Regionsrådets beslutning vil ske efter både sundhedsråd og byråd har haft sagen til politisk behandling.

          Regionsrådet træffer endelig afgørelse om scenarie for hvordan de ønsker driftsopgaven løses fremadrettet på deres møde den 17. marts 2026. 

          Denne sag er vedrørende opgaveområdet midlertidige pladser.

          Midlertidige pladser i dag 

          Der er i dag 51 midlertidige pladser fordelt på plejecenter Blomstergården, plejehjemmet Solbakken og plejehjemmet Hjemmet ved Noret. Det samlede årsværk udgør 66,3 og inkluderer social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og ledelse.

          En midlertidig plads kan bevilges som enten midlertidig aflastning til pårørende eller som midlertidigt ophold med formål som restitution, rehabilitering, neurorehabilitering eller pleje.

          Aflastning gives som døgnophold i kommunens aflastningsboliger på plejecenter Solbakken og plejecenter Hjemmet ved Noret og kan bevilges op til tre uger fire gange årligt. Midlertidigt ophold gives på plejecenter Blomstergården til borgere med et særligt behov for omsorg og pleje, som ikke kan dækkes i hjemmet. Opholdet baseres på en individuel vurdering og kan omfatte rehabilitering, neurorehabilitering, restitution eller plejeophold.

           

          Midlertidige pladser fra den 1. januar 2027

          Det er med aftale om sundhedsreformen besluttet, at 70 procent af de midlertidige pladser skal overgå til regionen svarende til 36 af kommunens pladser. Intentionen med opgaveflyttet er at sikre mere sammenhæng til sygehusindsatserne samt sikre højere grad af lægedækning, så (gen) indlæggelser forebygges. Med opgaveflyttet, vil pladserne fremadrettet kaldes for sundheds- og omsorgspladser. 

          Sundheds- og omsorgspladserne vil få en ny kvalitetsstandard, som nærmere beskriver målgruppe, fagligt indhold og yderligere specifikationer. Det er forventningen, at den nye kvalitetsstandard vil ændre målgruppen for pladserne fra i dag samt indeholde nye krav til faglige kvalifikationer hos medarbejderne. 

          Scenarier for drift af de midlertidige pladser

          Sundhedsrådet har fremlagt tre scenarier for den fremtidige drift af de midlertidige pladser, hvoraf de på deres møde den 19. januar 2026 har besluttet at prioritere scenarie 1 til videre politisk behandling:

          1. Kommunerne bliver leverandør på opgaveløsningen.
          2. Regionen kan blive leverandør på opgaveløsningen. 
          3. Regionen kan give Slagelse Kommune et driftspålæg på opgaven, såfremt kommunen ikke frivilligt ønsker at indgå aftale om drift. 

          Kommunerne i sundhedsrådet har i efteråret 2025 haft administrativ dialog med regionen om den fremtidige opgaveløsning. For Slagelse Kommune har dialogen været med afsæt i Slagelse Kommunens Sundhedsudvalgs beslutning om interessetilkendegivelse som leverandør på opgaver under sundhedsreformen, som de besluttede på deres møde den 11. august 2025. 

          I sundhedsråd Midt- og Vestsjælland foreslår regionsadministrationen med opbakning fra de kommunale administrationer, at de midlertidige pladser skal driftes af kommunerne via en aftale, som evalueres efter to år. 

          Administrationen vurderer, at ved en fortsat kommunal drift af de midlertidige pladser sikres mest mulig nærhed for borgerne og færrest mulige overgange i deres møde med sundhedsvæsnet. Derudover vil kommunal drift af opgaven give mulighed for medindflydelse på indhold, form og retning på de nye sundheds- og omsorgspladser. Endeligt vil kommunal drift også fastholde arbejdspladser i kommunen, idet det ikke er givet, at der ved regional drift vil være sundheds- og omsorgspladser i alle kommuner. Kommunal drift vil dog også stille store krav til tæt koordinering med regionen ifm. overgangen fra sygehus til sundheds- og omsorgspladserne og adgangen til lægefaglig ekspertise.

          Hvis Slagelse Kommune beslutter ikke at være leverandør på opgaven, så har regionen mulighed for selv at varetage drift af opgaven eller give kommunen et 2-årigt driftspålæg på opgaven. Hvis kommunen får et driftspålæg, så skal regionen betale kommunens udgifter ved udøvelsen af opgaven samt angive perioden får driftspålægget. Det kan maksimalt vare til og med den 31. december 2028. 

          Hvis regionen vælger selv at stå for drift af opgaven, så skal der ske virksomhedsoverdragelse af de midlertidige pladser og indgås en bodelingsaftale mellem Slagelse Kommune og regionen. 

          Aftalegrundlag med regionen

          Hvis en kommune skal være leverandør på en opgave for regionen, så skal der indgås en horisontal samarbejdsaftale mellem kommunen og regionen. Horisontale samarbejdsaftaler er en del af Udbudsloven, hvor offentlige myndigheder har mulighed for at indgå aftale om en ydelse uden opgaven har været i udbud.

          Den horisontale samarbejdsaftale har form som en kontrakt, hvori det beskrives, hvilke fælles målsætninger parterne har for samarbejdet om den pågældende ydelse, de konkrete opgaver, som hver part skal levere i ydelsen samt hvordan der samarbejdes om ydelsen. Derudover skal kontrakten indeholde fastsættelse af aftalens varighed/frist for opsigelse, finansiering samt en overordnet beskrivelse af, hvad der indgår i en bodeling, som vil skulle gennemføres ved kontraktens ophør.

          Regionen har sendt forslag til horisontal samarbejdsaftale for de midlertidige pladser, som er vedlagt som bilag.

          Administrationen har en række opmærksomhedspunkter til aftalen, som vil indgå i tilbagemelding til regionen, hvis Byrådet ønsker at være leverandør på opgaven. Administrationen har udarbejdet udkast til brev til regionen med byrådets beslutning omkring scenarier samt generelle og konkrete bemærkninger til aftaleudkast. Udkast til brev er vedlagt, og vil blive sendt til regionen, hvis Byrådet godkender det. 

          Særligt for midlertidige pladser kan følgende opmærksomhedspunkter fremhæves:

          • Ansvarsfordelingen ved overgangen fra SOP til hjem
          • Nye krav til medarbejdersammensætning og bemanding
          • Nye krav til de fysiske rammer
          • Manglende afklaring omkring hjælpemidler
          • Uklarheder omkring kapacitetsstyring
          • Manglende indfasningsperiode for fx fuld implementering af nye kvalitetsstandarder
          • Økonomi til opgaveløsningen skal være svarende til det nuværende udgiftsniveau

          Hvad angår økonomi til opgaveløsningen mellem kommunen og regionen, så er det efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse hverken en kommunal opgave at yde tilskud til andre myndigheder eller at opnå fortjeneste ved kommunens virksomhed. Det tilsvarende gør sig gældende for regioner.

           

          Retligt grundlag

          Sundhedsreformen fra 2024 gennemføres via ændringer i en række love og bekendtgørelser. De mest centrale er sundhedsloven, regionsloven og overgangsloven. Det fulde overblik kan findes her:

          Det retlige grundlag for nærværende sag relaterer sig til en flerhed af disse love og bekendtgørelser.

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Regeringen, Danske Regioner og KL har forhandlet om det økonomiske omfang af opgaveflyttet fra kommuner til regioner. Udgangspunktet for forhandlingerne har været kommunale data fra alle landets kommuner om udgiftsniveauet for de opgaver, som flytter. På den baggrund er der indgået en politisk aftale, hvor kommunernes økonomi nedreguleres med 4,2 mia. kr. 

          Uden andre tiltag, så vil opgaveflyttet og deraf nedregulering af bloktilskuddet påvirke kommuners økonomi forskelligt, bl.a. på grund af forskellige serviceniveauer. Den politiske aftale indeholder derfor en overgangspulje, som skal finansiere eventuelle økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune. Overgangspuljen neutraliserer tab og gevinster over 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Tilskuddet til kommuner med tab finansieres af bidrag fra kommuner med gevinst.

           

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger. 

           

          Sagens videre forløb

          Sagen behandles på Sundhedsudvalgets møde den 2. februar 2026, Økonomiudvalget den 16. februar 2026 og Byrådet den 24. februar 2026. Regionen har deadline for tilbagemelding på den kommunalpolitiske behandling den 20. februar 2026. Administrationen vil derfor fremsende brev til regionen med forudsætning om efterfølgende godkendelse i Byrådet. 

          Herefter behandler sundhedsrådet sagen på deres møde den 9. marts 2026, hvor de indstiller til endelig beslutning i regionsrådet den 17. marts 2026. Sundhedsudvalget vil blive orienteret om regionsrådets beslutning på deres møde den 13. april 2026. 

          ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

          Administrativ bemærkning pr. 4. februar 2026

          Det Forberedende Regionsråd har på deres møde den 3. februar 2026 besluttet, at grundbevillingen til drift af de opgaver som overgår fra kommunerne til regionerne, justeres med 14,7 mio. kr.

          Justering af økonomi skyldes, at flere kommuner har frembragt for regionen, at de ikke kan genkende det talgrundlag, som er lagt til grund for fordeling af finansiering til opgaveløsningen, hvis en kommune skal fortsætte drift af en opgave. 31 kommuner har indberettet fejl i data til regionen, herunder også Slagelse Kommune.

          Beslutningen betyder, at grundbevillingen til sundhedsråd Midt- og Vestsjælland bliver forhøjet med 16,6 mio. kr. Slagelse Kommune vil således – hvis Byrådet ønsker at være leverandør på en opgave – få en økonomi til opgaveløsningen svarende til driftsudgifterne i dag.

          Udover justering af grundbevilling til sundhedsrådene, så fremgår det også af den regionale sagsfremstilling, at det skal drøftes i løbet af 2026, hvordan overhead skal fordeles mellem regionen og de kommuner, som står for drift af en opgave.

          Der er også en mindre justering af den horisontale samarbejdsaftale for patientrettet forebyggelse, fordi der er blevet gjort opmærksom på, at nogle kommuner har ændret deres aktivitetsniveau fra 2023 til 2025, hvilket kan betyde en for lav økonomi til opgaveløsningen, idet der tages udgangspunkt i 2023-niveauet. Dette vil der blive taget højde for i en efterfølgende tillægsaftale. 

          Sagens forløb

          02/02/2026 Sundhedsudvalget

          At 1-3: Indstilles til Byrådets godkendelse.


          17. Scenarie for fremtidig drift af akutsygeplejen (B)

          Beslutning

          At 1-3: Indstilles til Byrådets godkendelse.

          Kompetence

          Byrådet.

          Beslutningstema

          Byrådet skal beslutte scenarie for drift af akutsygeplejen gældende fra den 1. januar 2027. Det er som en del af sundhedsreformen besluttet, at akutsygeplejen skal overgå til regionerne. Regionerne skal fremadrettet varetage myndighedsansvaret, men en kommune kan fortsætte som leverandør af opgaven. Sundhedsråd for Midt- og Vestsjælland er på deres møde i januar blevet forelagt scenarier for fremtidig driftsform og har her prioriteret to scenarier; et scenarie, hvor kommunerne forsætter som leverandør på opgaven og et hvor regionen overtager drift af opgaven. Beslutning om driftsform træffes endeligt af regionsrådet på deres møde den 17. marts 2026 efter beslutningstagen hos de enkelte kommuner. 

          Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, hvorvidt Slagelse Kommune ønsker at være leverandør på akutsygeplejen fra den 1. januar 2027. 

           

          Indstilling

          Chefen for Ældre og Sundhed indstiller, 

          1. at Byrådet beslutter Slagelse Kommune ønsker at være leverandør på akutsygeplejen fra 1. januar 2027. 

          2. at Byrådet godkender udkast til brev til Region Østdanmark med Slagelse Kommunes holdningstilkendegivelse om scenarier og bemærkninger til regionens udkast til horisontale samarbejdsaftaler.

          3. at Byrådet bemyndiger administrationen til at forhandle og indgå en horisontal samarbejdsaftale med regionen, hvis Byrådet beslutter at være leverandør på akutsygeplejen pr. 1. januar 2027. 

           

          Sagens indhold

          Regeringen og en række partier indgik i efteråret 2024 aftale om en ny sundhedsreform. Reformen indeholder en række elementer, som bl.a. oprettelsen af sundhedsråd og et opgaveflyt fra kommuner til regioner. 

          Fra den 1. januar 2027 flytter fire opgaveområder fra kommuner til regioner. Det er de midlertidige pladser, akutsygeplejen, den patientrettede forebyggelse og specialiseret rehabilitering samt dele af den avanceret genoptræning. Myndighedsansvaret for opgaverne skal overgå til regionerne, men driften kan enten varetages af regionalt, blive i kommunen eller pålægges kommunen via et driftspålæg. 

          Det er regionsrådet, der endeligt beslutter, hvordan de enkelte opgaver skal løses fremadrettet. Regionsrådets beslutning vil ske efter både sundhedsråd og byråd har haft sagen til politisk behandling.

          Regionsrådet træffer endelig afgørelse om scenarie for hvordan de ønsker driftsopgaven løst fremadrettet på deres møde den 17. marts 2026.  

          Denne sag er vedrørende opgaveområdet akutsygeplejen.

          Akutsygeplejen i dag  

          Akutsygeplejen er i dag organiseret som en integreret del af den kommunale sygepleje og dækker hele Slagelse Kommune med 3,93 årsværk bestående af sygeplejersker og ledelse. Det er et matrikelløst døgnbemandet tilbud til alvorligt syge borgere i plejebolig og i eget hjem, der har akut forværring af helbredstilstand eller funktionsniveau. Akutfunktionen løser akutte og ikke-planlagte opgaver.

          Akutfunktionen prioriterer selv deres opgaver ud fra en sundhedsfaglig vurdering og tilbyder en tidsbegrænset pleje,- behandlings- eller observationsindsats indtil borgerens tilstand er stabil. En vejledende tilknytningstid til akutfunktionen er på til 2-3 døgn, men kan variere efter borgerens behov. Derudover kan akutfunktionen også bidrage til kompetenceudvikling i hjemme- og sygeplejen bl.a. gennem sidemandsoplæring.

          Akutsygeplejen fra den 1. januar 2027

          Det er med aftale om sundhedsreformen besluttet, at regionerne skal have ansvaret for akutsygeplejen fra den 1. januar 2027. 

          Intentionen med opgaveflyttet er at flytte specialiserede sygeplejefaglige kompetencer tættere på borgerne og udvikle et samlet og bæredygtigt akuttilbud, fx i samarbejde med det præhospitale område. 

          Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et oplæg til indhold og form på akutsygeplejen, når den overgår til regionen. Oplægget beskriver hvordan opgaveflytningen vil omfatte de eksisterende kommunale indsatser, som er omfattet af kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner fra 2023, og som er hjemlet i § 138-139 i sundhedsloven. Derudover vil der også ske en opdatering af kvalitetsstandarden.

          Regionerne vil få en forpligtelse til, at akutsygeplejen skal stå til rådighed for rådgivning og sparring for den almene kommunale sygepleje. Hvordan man lokalt vil organisere rådgivning og sparring skal drøftes i sundhedsrådene.

          Scenarier for drift af akutsygeplejen

          Sundhedsrådet har fremlagt tre scenarier for den fremtidige drift af akutsygeplejen, hvoraf de på deres møde den 19. januar 2026 har besluttet at prioritere scenarie 1 og 2 til videre politisk behandling:

          1. Kommunerne bliver leverandør på opgaveløsningen. 
          2. Regionen bliver leverandør på opgaveløsningen. 
          3. Regionen kan give Slagelse Kommune et driftspålæg på opgaven, såfremt kommunen ikke frivilligt ønsker at indgå aftale om drift. 

          Kommunerne i sundhedsrådet har i efteråret 2025 haft administrativ dialog med regionen om den fremtidige opgaveløsning. For Slagelse Kommune har dialogen været med afsæt i Slagelse Kommunes Sundhedsudvalgs beslutning om interessetilkendegivelse som leverandør på opgaver under sundhedsreformen, som de besluttede på deres møde den 11. august 2025. 

          I sundhedsråd Midt- og Vestsjælland foreslår regionsadministrationen med opbakning fra de kommunale administrationer, at akutsygeplejen skal driftes af kommunerne via en aftale, som evalueres efter to år. 

          Administrationen vurderer, at ved en fortsat kommunal drift af akutsygeplejen sikres en tæt kobling til den kommunale sygepleje, helhedsplejen, plejehjem og andre kommunale indsatser. Slagelse Kommune har gennem årene opbygget erfaring og faglige kvalitet i opgaveløsningen, som vil være til gavn for borgerne at fortsætte. Derudover giver fortsat kommunal drift medindflydelse på udviklingen af akutsygeplejen i dens nye rammer. Samtidig vil det også kræve tæt samarbejde med regionen ift. faglig sparring og inddragelse af specialistviden, hvis reformens intentioner skal opfyldes.

          Hvis Slagelse Kommune beslutter ikke at være leverandør på opgaven, så har regionen mulighed for selv at varetage drift af opgaven eller give kommunen et 2-årigt driftspålæg på opgaven. Hvis kommunen får et driftspålæg, så skal regionen betale kommunens udgifter ved udøvelsen af opgaven samt angive perioden får driftspålægget. Det kan maksimalt vare til og med den 31. december 2028. 

          Hvis regionen vælger selv at stå for drift af opgaven, så skal der ske virksomhedsoverdragelse af akutsygeplejen og indgås en bodelingsaftale mellem Slagelse Kommune og regionen. 

          Aftalegrundlag med regionen 

          Hvis en kommune skal være leverandør på en opgave for regionen, så skal der indgås en horisontal samarbejdsaftale mellem kommunen og regionen. Horisontale samarbejdsaftaler er en del af Udbudsloven, hvor offentlige myndigheder har mulighed for at indgå aftale om en ydelse uden opgaven har været i udbud.

          Den horisontale samarbejdsaftale har form som en kontrakt, hvori det beskrives, hvilke fælles målsætninger parterne har for samarbejdet om den pågældende ydelse, de konkrete opgaver, som hver part skal levere i ydelsen samt hvordan der samarbejdes om ydelsen. Derudover skal kontrakten indeholde fastsættelse af aftalens varighed/frist for opsigelse, finansiering samt en overordnet beskrivelse af, hvad der indgår i en bodeling, som vil skulle gennemføres ved kontraktens ophør.

          Regionen har sendt forslag til horisontal samarbejdsaftale for akutsygeplejen, som er vedlagt som bilag. 

          Administrationen har en række opmærksomhedspunkter til aftalen, som vil indgå i tilbagemelding til regionen, hvis Byrådet ønsker at være leverandør på opgaven. Administrationen har udarbejdet udkast til brev til regionen med byrådets beslutning omkring scenarier samt generelle og konkrete bemærkninger til aftaleudkast. Udkast til brev er vedlagt, og vil blive sendt til regionen, hvis Byrådet godkender det. 

          Særligt for akutsygeplejen kan følgende opmærksomhedspunkter fremhæves:

          • Der mangler indfasningsperiode for fx fuld implementering af nye kvalitetsstandarder
          • Uklarheder i snitfladen mellem den kommunale sygepleje og den "nye" akutsygepleje
          • Udfordringer med rekruttering og fastholdelse af specialiserede medarbejdere 
          • Økonomi til opgaveløsningen skal være svarende til det nuværende udgiftsniveau

          Hvad angår økonomi til opgaveløsningen mellem kommunen og regionen, så er det efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse hverken en kommunal opgave at yde tilskud til andre myndigheder eller at opnå fortjeneste ved kommunens virksomhed. Det tilsvarende gør sig gældende for regioner.

           

          Retligt grundlag

          Sundhedsreformen fra 2024 gennemføres via ændringer i en række love og bekendtgørelser. De mest centrale er sundhedsloven, regionsloven og overgangsloven. Det fulde overblik kan findes her:

          Det retlige grundlag for nærværende sag relaterer sig til en flerhed af disse love og bekendtgørelser.

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Regeringen, Danske Regioner og KL har forhandlet om det økonomiske omfang af opgaveflyttet fra kommuner til regioner. Udgangspunktet for forhandlingerne har været kommunale data fra alle landets kommuner om udgiftsniveauet for de opgaver, som flytter. På den baggrund er der indgået en politisk aftale, hvor kommunernes økonomi nedreguleres med 4,2 mia. kr. 

          Uden andre tiltag, så vil opgaveflyttet og deraf nedregulering af bloktilskuddet påvirke kommuners økonomi forskelligt, bl.a. på grund af forskellige serviceniveauer. Den politiske aftale indeholder derfor en overgangspulje, som skal finansiere eventuelle økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune. Overgangspuljen neutraliserer tab og gevinster over 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Tilskuddet til kommuner med tab finansieres af bidrag fra kommuner med gevinst.

           

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger. 

           

          Sagens videre forløb

          Sagen behandles på Sundhedsudvalgets møde den 2. februar 2026, Økonomiudvalget den 16. februar 2026 og Byrådet den 24. februar 2026. Regionen har deadline for tilbagemelding på den kommunalpolitiske behandling den 20. februar 2026. Administrationen vil derfor fremsende brev til regionen med forudsætning om efterfølgende godkendelse i Byrådet. 

          Herefter behandler sundhedsrådet sagen på deres møde den 9. marts 2026, hvor de indstiller til endelig beslutning i regionsrådet den 17. marts 2026. Sundhedsudvalget vil blive orienteret om regionsrådets beslutning på deres møde den 13. april 2026. 

           

          ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

          Administrativ bemærkning pr. 4. februar 2026

          Det Forberedende Regionsråd har på deres møde den 3. februar 2026 besluttet, at grundbevillingen til drift af de opgaver som overgår fra kommunerne til regionerne, justeres med 14,7 mio. kr.

          Justering af økonomi skyldes, at flere kommuner har frembragt for regionen, at de ikke kan genkende det talgrundlag, som er lagt til grund for fordeling af finansiering til opgaveløsningen, hvis en kommune skal fortsætte drift af en opgave. 31 kommuner har indberettet fejl i data til regionen, herunder også Slagelse Kommune.

          Beslutningen betyder, at grundbevillingen til sundhedsråd Midt- og Vestsjælland bliver forhøjet med 16,6 mio. kr. Slagelse Kommune vil således – hvis Byrådet ønsker at være leverandør på en opgave – få en økonomi til opgaveløsningen svarende til driftsudgifterne i dag.

          Udover justering af grundbevilling til sundhedsrådene, så fremgår det også af den regionale sagsfremstilling, at det skal drøftes i løbet af 2026, hvordan overhead skal fordeles mellem regionen og de kommuner, som står for drift af en opgave.

          Der er også en mindre justering af den horisontale samarbejdsaftale for patientrettet forebyggelse, fordi der er blevet gjort opmærksom på, at nogle kommuner har ændret deres aktivitetsniveau fra 2023 til 2025, hvilket kan betyde en for lav økonomi til opgaveløsningen, idet der tages udgangspunkt i 2023-niveauet. Dette vil der blive taget højde for i en efterfølgende tillægsaftale. 

          Sagens forløb

          02/02/2026 Sundhedsudvalget

          At 1-3: Indstilles til Byrådets godkendelse.


          18. Igangsættelse af Udviklingsstrategi 2026 for Slagelse Kommune (B)

          Beslutning

          At 1-2: Godkendt, idet udvalget ønsker at der i Udviklingsstrategien tages højde for udlæg af sommerhusområder, fordi det kan understøtte vækst og udvikling lokalt på småøerne og i Slagelse kommune generelt.

          Kompetence

          Økonomiudvalget

           

          Beslutningstema

          Som led i forberedelsen af kommuneplanrevisionen skal Slagelse Kommune fremlægge en udviklingsstrategi. Strategien angiver den overordnede retning samt prioriteringer for kommunens udvikling i de kommende år og danner samtidig grundlaget for den efterfølgende revision af kommuneplanen.

          Økonomiudvalget kan beslutte at godkende igangsættelse samt proces- og tidsplan for arbejdet med Udviklingsstrategi 2026.

           

          Indstilling

          Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

          1. at Økonomiudvalget godkender igangsættelsen af arbejdet med Udviklingsstrategi 2026 for Slagelse Kommune med afsæt i de fire fokusområder fra Udviklingsstrategi 2022, justeret i forhold til nye politikker og strategier samt konstitueringsaftalen af 4. december 2025

          2. at Økonomiudvalget godkender proces- og tidsplan for arbejdet med Udviklingsstrategi 2026 for Slagelse Kommune.


          Sagens indhold

          Slagelse Kommune skal fremlægge en udviklingsstrategi inden for første halvdel af den nye valgperiode, jf. planlovens § 23a. Udviklingsstrategien er Byrådets vision for Slagelse Kommune og skal præsentere fokusområder og prioriteringer for udviklingen i de kommende år. Strategien danner grundlaget for den efterfølgende revision af Kommuneplan 2027-2039. 

          Den gældende udviklingsstrategi, som Byrådet vedtog i august 2022, og som dannede grundlag for revisionen af Kommuneplan 2022, fokuserer på 4 overordnede fokusområder – uddannelse, erhverv, boliger og bæredygtighed – hver med 5-7 tilhørende indsatsområder. Den gældende udviklingsstrategi er vedhæftet som bilag 1.

          I forbindelse med Udviklingsstrategi 2026 foreslår administrationen, at de samme fokusområder; uddannelse, erhverv, boliger og bæredygtighed opdateres med udgangspunkt i vedtagne politikker og strategier siden sidst samt konstitueringsaftalen fra 4. december 2025.

          De kommunale politikker og strategier, der er vedtaget siden 2022, og som i særlig grad vil indgå i opdateringen af udviklingsstrategien, omfatter: 

          • Erhvervsstrategi (2023)
          • Virksomhedsstrategi 2025-
          • Sundhedspolitik 2024-2034
          • Bæredygtighedsstrategi 2024-25
          • Boligpolitik (2023)
          • Arkitekturpolitik (2023)

           

          Udviklingsstrategien – et centralt element i planhierarkiet

          En kommunes udviklingsstrategi er et led i det der kaldes Planhierarkiet. Planhierarkiet er en struktur, der beskriver rækkefølgen af planer fra overordnede statslige planer til detaljerede lokalplaner. Det sikrer, at de overordnede strategiske mål i kommunen nedefra og op og lokalplaner ikke er i konflikt med højere rangerende planer på landsplan. Dvs. der er sammenhæng og helhed i den fysiske planlægning i Danmark. 

          Planhierarkiet er bygget således op:

          1. Landsplanlægning:
          Staten sætter de overordnede rammer for planlægningen i Danmark,
          herunder retningslinjer for arealanvendelse og udvikling.

          2. Kommuneplanlægning:
          Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der fastlægger retningslinjer og rammer for den fysiske udvikling inden for kommunen, herunder arealanvendelse og bebyggelse.

          3. Lokalplanlægning:
          Lokalplaner er detaljerede planer for konkrete områder i kommunen, der beskriver, hvordan bestemte ejendomme eller områder må bruges og bebygges. De skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. 

          Der er såvel sammenhænge som konsekvenser i Planhierarkiet:

          • En plan på et lavere niveau (f.eks. en lokalplan) må ikke stride mod en plan på et højere niveau (f.eks. en kommuneplan eller landsplan).
          • Hvis en lokalplan er i strid med en kommuneplan, kan den blive ugyldig.

          Eksempel: Hvis landsplanlægningen har udlagt et område til natur, kan kommunen ikke vedtage en lokalplan, der tillader byggeri i det pågældende område. 

          Kommuneplanen
          En kommuneplan omsætter et byråds visioner og overordnede mål til bindende retningslinjer og rammer for den videre udvikling i en 12-årig periode. En kommuneplan revideres hver byrådsperiode. En kommuneplan består af:

          • En hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen
          • Retningslinjer for arealanvendelsen og den fysiske planlægning inden for en række temaer, f.eks. byudvikling, energi, natur, trafik mv.
          • Rammer, der angiver de overordnede bestemmelser for, hvordan et bestemt område i kommunen må anvendes og bebygges.

          Kommuneplanen ændrer ikke på gældende lokalplaner og byplanvedtægter samt deklarationer. Hvis der er modstrid mellem kommuneplanen og disse ældre planer, kan kommuneplanen kun håndhæves ved udarbejdelse af en ny lokalplan. Kommuneplanen er retningsgivende for administrationen, men ikke direkte bindende for borgerne.

          Udviklingsstrategien
          Før revision af kommuneplanen skal der udarbejdes en udviklingsstrategi.

          Den beskriver Byrådets vision for udviklingen i Slagelse Kommune. Strategien prioriterer derfor centrale fokusområder og definerer tilhørende indsatsområder, der skal understøtte den ønskede udvikling. Slagelse Kommunes udviklingsstrategi har til formål at:

          • Sætte en strategisk retning for den fremtidige udvikling i kommunen
          • Skabe sammenhæng mellem politiske visioner og den fysiske planlægning
          • Danne grundlag for revision af kommuneplanen
          • Understøtte samarbejde og fælles forståelse for kommunens udvikling på tværs af organisationen og med eksterne aktører.

          En god udviklingsstrategi er enkel og ikke for lang, selvom faser af strategiarbejdet kan være komplekst. I en udviklingsstrategi har vi derfor ikke nødvendigvis styr på, hvordan de forskellige beslutninger skal udmøntes. Det fastlægges først efter strategien i forbindelse med kommuneplanrevisionen.

          Strategien fastlægger desuden, hvordan kommuneplanen skal revideres – enten som helhedsrevision, temarevision eller områderevision.

          Den seneste kommuneplan 2022-2034 gennemgik en tematisk revision under overskriften ”Bæredygtig byudvikling i købstæderne” med særligt fokus på fortætning i bymidterne; herunder klimaindsatser, forskønnelse, bygningshøjder og parkering, strategi for arkitektur og byrum samt boligpolitik.

          Som led i kommuneplanprocessen blev der konkret vedtaget en boligpolitik, en arkitekturpolitik samt en arkitekturguide. Derudover blev arealudlæg og masterplaner for købstæderne justeret i overensstemmelse med strategiens målsætninger.

          Slagelse Kommune har de seneste år praktiseret den tværgående tilgang for at sikre et helhedsorienteret blik på kommunens udvikling, hvilket også er oplægget for den forestående opdatering af strategien.

           

          Overordnet proces- og tidsplan for arbejdet med Udviklingsstrategi 2026

          Opdatering af strategien forventes gennemført fra marts - oktober 2026. Herefter kan revision af kommuneplanen påbegyndes:

          10. marts 2026:
          - Temamøde i Byrådet

          Marts-april 2026:
          - Administrativ projektgruppe udarbejder udkast til opdateret udviklingsstrategi med afsæt i gældende politikker, strategier, konstitueringsaftale samt Byrådets input fra temamøde.

          Maj 2026:
          - Udkast til opdateret udviklingsstrategi præsenteres for styregruppe (Direktionen) samt implementeringsgruppe (Strategisk Chefforum) og input indarbejdes i nyt udkast til opdateret udviklingsstrategi.
          - Evt. forhøring af de fire høringsberettigede udvalg (Ældrerådet, Handicaprådet, Rådet for socialt udsatte og Ø-udvalget)

          Juni 2026:
          - Udkast til Udviklingsstrategi 2026 samt oplæg til hvordan kommuneplanen skal revideres behandles af Økonomiudvalget og Byrådet.

          Juli-august 2026:
          - 8 ugers offentlig høring

          September 2026:
          - Behandling af høringssvar og evt. justering af udkast til Udviklingsstrategi 2026

          Oktober 2026:
          - Økonomiudvalget og Byrådet forelægges endeligt udkast til Udviklingsstrategi 2026 og træffer samtidig beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres.
          - Opstart af revision af Kommuneplan 2027-2039

          Proces for inddragelse af det politiske niveau

          Der planlægges en løbende inddragelse af det politiske niveau på flere forskellige måder og tidspunkter i forbindelse med arbejdet med at opdatere strategien:

          • 23.-24. januar 2026: Byrådet introduceres til arbejdet med Udviklingsstrategi 2026 på byrådsseminar.
          • 16. februar 2026: Økonomiudvalget igangsætter arbejdet med Udviklingsstrategi 2026 og forelægges proces- og tidsplan.
          • 10. marts 2026: Temamøde, hvor Byrådet drøfter de fire strategiske fokusområder.
          • 15. juni 2026: Økonomiudvalget behandler forslag til Udviklingsstrategi 2026 (B)
          • 24. juni 2026: Byrådet behandler forslag til Udviklingsstrategi 2026 (B)

          Der udarbejdes en plan for løbende inddragelse af relevante fagudvalg og Byrådet i forbindelse med den efterfølgende revision af kommuneplanen i perioden ultimo 2026-medio 2027.

          Proces for inddragelse af eksterne aktører
          Eksterne aktører, herunder formelle råd, inviteres til at bidrage med høringssvar i forbindelse med den 8 ugers offentlige høringsperiode i juli og august 2026.

          Den offentlige høring kan eventuelt suppleres med en forhøring af de 4 høringsberettigede råd/udvalg (Ældrerådet, Handicaprådet, Rådet for socialt udsatte samt Ø-udvalget) i perioden mellem det politiske temamøde og den offentlige høringsperiode.  

          Inddragelsen af eksterne aktører er begrænset, idet der lægges op til en mindre justering af den nuværende Udviklingsstrategi 2022. Det vurderes derfor, at det reelle indflydelsesrum for eksterne parter vil være begrænset.

          I forbindelse med den efterfølgende kommuneplanrevision udvides indflydelsesrummet, og de strategiske fokusområder omsættes til konkrete retningslinjer og rammer. Der udarbejdes derfor en plan for tidlig inddragelse af eksterne aktører i arbejdet med kommuneplanrevisionen i perioden ultimo 2026 til medio 2027.

          Den administrative projektorganisering

          En tværgående administrativ projektgruppe med repræsentanter fra kommunens 9 fagcentre opdaterer strategien med afsæt i vedtagne politikker, strategier samt konstitueringsaftalen.

          Direktionen fungerer som styregruppe og har ansvar for at sikre, at strategien er i tråd med organisationens strategier og politikker. Styregruppen skal godkende procesplan samt udkast til Udviklingsstrategi 2026 forud for den politiske behandling.

          Strategisk Chefforum fungerer som implementeringsgruppe med ansvar for, at styregruppens beslutninger implementeres bredt i organisationen.

           

          Retligt grundlag

          Planlovens § 23a 

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Ingen bemærkninger.

           

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger.

           

          Sagens videre forløb

          I juni 2026 forelægges Økonomiudvalget forslag til Udviklingsstrategi 2026 med henblik på at sende forslaget i 8 ugers offentlig høring.

          I oktober 2026 forelægges Økonomiudvalget endeligt udkast til Udviklingsstrategi 2026 til behandling med henblik på at igangsætte den efterfølgende revision af Kommuneplan 2027-2039. 

          19. Handicapsagsbarometer 2025 (B)

          Beslutning

          At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

          Udvalget ønsker at opfølgningen fremover sker som en del af ledelsestilsynet på Børne- og Ungeområdet.


          Kompetence

          Byrådet. 
           

          Beslutningstema

          Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at Byrådet godkender de foranstaltninger, administrationen har igangsat for at sikre overholdelse af sagsbehandlingsfristerne vedr. dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter Barnets Lov. 

          Indstilling
          Chefen for Børn og Unge indstiller, 

          1. at Byrådet godkender de foranstaltninger, administrationen har igangsat til overholdelse af sagsbehandlingsfristerne. 

          Sagens indhold

          Den 19. november 2021 indgik flere politiske partier i Folketinget en aftale, der blandt andet pålagde Ankestyrelsen i årene 2023-2025 årligt at udarbejde et handicapsagsbarometer. Barometret giver et billede af generelle tendenser af kommunernes sagsbehandlingskvalitet på udvalgte områder inden for handicapområdet. Handicapsagsbarometeret er baseret på ikke-påklagede sager, som kommunerne, har indsendt til Ankestyrelsen. 

          Handicapsagsbarometeret fra 2025 viser, at kommuner generelt har en udfordring med at overholde de offentlige sagsbehandlingsfrister vedr. dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter Barnets Lov. Barometeret kan læses i sin fulde længde i bilag 1. Ankestyrelsen har derfor besluttet, at kommunerne skal orientere Ankestyrelsen om kommunalbestyrelsens/udvalgets behandling af barometret, herunder hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen har besluttet at iværksætte for at sikre, at sagsbehandlingsfristerne i højere grad overholdes. Handicapsagsbarometer fra 2025 vedrører dækning af tabt arbejdsfortjeneste jf. § 87 i Barnets Lov. Ved udgivelsen af handicapsagsbarometret medsendte Ankestyrelsen et høringsbrev til samtlige kommuner. Det er således første gang i forbindelse med et handicapsagsbarometer, at Ankestyrelsen har medsendt et høringsbrev. I høringsbrevet fremgår det, at det er en gennemgående tendens, at kommunerne har udfordringer ved at overholde de offentlige sagsbehandlingsfrister.

          Ankestyrelsen har derfor besluttet, at kommunerne i forbindelse med dette handicapsagsbarometer skal orientere Ankestyrelsen om kommunalbestyrelsens/udvalgets behandling af barometeret, herunder hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen har besluttet at iværksætte for at sikre, at sagsbehandlingsfristerne overholdes. Da handicapsagsbarometeret 2025 vedrører tabt arbejdsfortjeneste jf. Barnets Lov behandles sagen udelukkende i Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget med indstilling til Byrådet. 

          Hver kommune skal på deres hjemmeside offentliggøre tidsfristen for sagsbehandlingen. Det er kommunerne selv, der beslutter denne tidsfrist. Den er typisk på otte uger, men kan i enkelte kommuner være op mod fire måneder. Hvis en kommune ikke kan overholde tidsfristen, skal borgeren skriftligt orienteres om begrundelsen herfor og have en ny tidsfrist. 

          Definition af tabt arbejdsfortjeneste 
          Forældre der har et barn under 18 år med en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, har mulighed for at ansøge kommunen om at få dækket tabt arbejdsfortjeneste. Det betyder, at forælderen kan få løn for den tid, hvor forælderen passer sit barn i hjemmet. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet/den unge passes i hjemmet og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet/den unge. 

          Høringssvar 
          I bilag 2 fremgår Slagelse Kommunes høringssvar til Ankestyrelsen. Indholdet kan også læses af teksten nedenfor, og er udpluk fra indholdet i undersøgelsen jf. bilag 1.    


          Resultater fra Handicapsagsbarometeret 2025 på landsplan
          Ankestyrelsen har gennemgået 385 sager fra alle kommuner med det formål at beskrive kommunernes sagsbehandling ved dækning af tabt arbejdsfortjeneste. 

          Undersøgelsen viser bredt set for alle kommuner i Danmark, at overholdelse af sagsbehandlingsfristen er den største udfordring. Dernæst er der fundet retlige mangler i halvdelen af sagerne, hvoraf utilstrækkelige sagsoplysninger er den mest udbredte retlige mangel.

          Det fremgår også at flere retlige krav bliver overholdt. Et flertal af sagerne lever op til blandt andet kravene om inddragelse af barnet/den unge, korrekt klagevejledning og helhedsvurdering.

          Resultater fra børne- og ungeområdet i Slagelse Kommune
          Ankestyrelsen har gennemgået i alt fire sager fra Børn og Familie vedr. dækning af tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2024. De fire sager indgår også i undersøgelsen på landsplan. Børn og Familie har samlet set i 2024 truffet 469 afgørelser på området. 

          I gennemgangen ser Ankestyrelsen på, hvorvidt sagerne ville blive stadfæstet, hjemsendt, ændret eller ophævet, hvis den var blevet påklaget af familien. Hvis en sag hjemsendes, betyder det ikke nødvendigvis, at afgørelsen ændres eller ophæves, men det betyder, at der er mangler i sagen, som er afgørende for, at Ankestyrelsen kan vurdere sagen. 

          I to af de i alt fire sager vurderer Ankestyrelsen, at sagerne ville blive stadfæstet. To af sagerne er således i overensstemmelse med regler og praksis på området. 

          I de to andre sager ville afgørelsen blive hjemvist på grund af utilstrækkelige sagsoplysninger. Det lægger sig op af den nationale tendens, hvor halvdelen af alle sager har retlige mangler og hvoraf utilstrækkelige sagsoplysninger er den mest udbredte mangel. 

          Derudover er der i alle fire sager givet klagevejledning og i alle sager er der foretaget en helhedsvurdering. I tre af sagerne er barnet/den unge inddraget enten direkte eller på anden vis. 

          Det bemærkes, at antallet af sager fra hver kommune er for lille til at være repræsentativt for hele kommunens sagsbehandling, men de udvalgte sager giver et billede af, at der i Slagelse Kommunes sagsbehandling vedr. dækning af tabt arbejdsfortjeneste ses samme tendenser som på landsplan.  

          Slagelse Kommune har en offentlig sagsbehandlingstidsfrist på otte uger. Administrationen bemærker, at det i Slagelse Kommune er genkendeligt, at ikke alle sagsbehandlingsfrister overholdes. Implementeringen af Barnets Lov har blandt andet medført ændrede administrative opgaver i sagsbehandlingen, som kan medvirke til at behandlingsfristen i nogle tilfælde overskrides. Med barnets lov følger der fx et øget krav om inddragelse af barnet/den unge i alle aspekter af sagsbehandlingen, hvilket kan betyde, at en sag kan tage længere tid at behandle. Ligeledes følger der også grundigere screeninger og vurderinger ved nye oplysninger, som kan føre til flere møder og udredninger. I nogle tilfælde skal der også indhentes udtalelser udefra fx fra skolen eller lægen, som ligeledes kan medvirke til længere sagsforløb.  

          Administrationen peger derfor på, at der i Slagelse Kommune generelt ses samme udfordring som på landsplan i forhold til overholdelse af sagsbehandlingsfrister.  


          Foranstaltninger til overholdelse af sagsbehandlingsfrister på børne- og ungeområdet
          Nedenfor beskrives tiltag, der bidrager til at sagsbehandlingsfristerne i højere grad overholdes.

          1. Nedbringe sagstallet pr. rådgiver
            Der arbejdes aktivt med at nedbringe sagstallet pr. rådgiver via opnormering af rådgivere, så den enkelte rådgiver får et mindre sagspres. Det bidrager til at medarbejderne hurtigere kan sagsbehandle de enkelte sager.
               
          2. Faglig ledelse tæt på
            De faglige koordinatorer kommer tættere på den enkelte rådgivers sager, så alle sager kan gennemgås to gange årligt. Det bidrager til tæt sparring i forhold til prioritering af sager og løbende dialog om overholdelse af tidsfrister.

          3. Justerede arbejdsgange
            Der kan arbejdes med hvordan de forskellige steps i sagsbehandlingen kan forenkles, så nogle arbejdsprocesser kan gøres hurtigere. Dette kan blandt andet ske gennem løbende afprøvninger, hvor der kan ses på, om nogle af de interne processer kan forenkles.
               
          4. Systematisk opfølgning på antal ikke overholdte frister
            Det indebærer blandt andet at sagsbehandlingsfristerne kan følges i ledelsestilsynet fremover. Det muliggør, at der løbende samles op på, i hvor mange tilfælde sagsbehandlingsfristen ikke overholdes. Det bidrager til at følge udviklingen og giver et fundament til nærmere undersøgelser og viden om den bagvedliggende årsag og mulige løsninger. 

          5. Systematiske arbejdsgange når sagsbehandlingsfristen overskrides
            Det indebærer at arbejdsgangen kan systematiseres, når borgeren skal informeres om, at en frist ikke kan overholdes og derfor skriftligt skal meddeles en ny frist. Det kan bidrage til at sikre, at alle borgere skriftligt er orienteret om, hvornår de kan forvente, at deres sag er færdigbehandlet. Helt konkret kan der arbejdes med dette på to måder:   
            1. Skabelon for orienteringsbrev, der skriftligt sendes ud, når sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes med ny dato. 
            2. Automatisk reminder i fagsystemet, når tidsfristen er ved at være nået, som sikrer, at orienteringsbrevet altid sendes ud.   

           

          Retligt grundlag

          Barnets Lov §87 om dækning af tabt arbejdsfortjeneste. 

          §79a i den sociale retssikkerhedslov om kommunens behandling af Ankestyrelsens praksisundersøgelse. 

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Ingen bemærkninger. 

           

          Tværgående konsekvenser

          Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget samt Byrådet præsenteres én gang årligt for behandling af Danmarkskortet (omgørelsesprocenter på socialområdet), som viser, hvor stor en andel af de klagesager, Ankestyrelsen behandler, der enten bliver ændret, ophævet eller hjemvist til kommunen til fornyet behandling. Udviklingen bidrager til at sige noget om den generelle kvalitet i sagsbehandlingen.  

           

          Sagens videre forløb

          Ingen bemærkninger. 

          Sagens forløb

          02/02/2026 Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget

          At 1: Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller sagen til Byrådets godkendelse.

          Udvalget ønsker at opfølgningen fremover sker som en del af ledelsestilsynet på Børne- og Ungeområdet.


          20. Ændring af Slagelse Kommunes diætregulativ (B)

          Beslutning

          At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse med bemærkning om at der til Slagelse Erhvervs Awards ikke kan udbetales kørselsgodtgørelse samt at Altinget Kommunal og de 3 NB-medier der ikke er adgang til i dag tilkøbes og presseovervågningen opsiges.




          Kompetence

          Byrådet.

          Beslutningstema

          Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende, at Slagelse Kommunes diætregulativ "Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser til byrådsmedlemmer m.fl.", ændres.

          Indstilling

          Kommunaldirektøren indstiller,

          1. at Byrådet, på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget, godkender ændringerne i Slagelse Kommunes diætregulativ "Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser til byrådsmedlemmer m.fl."

          Sagens indhold

          I forbindelse med byrådsperioden, der begyndte 1. januar 2026, foreslås det, at Slagelse Kommunes "Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser til byrådsmedlemmer m.fl." (herefter diætregulativet), opdateres, så det er i overensstemmelse med de vederlagssatser, som er fastsat af styrelsesvedtægten.

          Det reviderede regelsæt viderefører overordnet de gældende principper for vederlag, diæter og godtgørelser, men indeholder en række opdateringer og præciseringer af både indholdsmæssig og administrativ karakter, samt rent sproglige justeringer. Udkastet til det ændrede diætregulativet er vedlagt som bilag 1. Ændringer er markeret med rødt. Det gældende diætregulativ er vedlagt som bilag 2.

          Gennemgang af ændringer

          Gyldighedsperiode (afsnit 1)
          Regelsættets gyldighedsperiode er ændret, så det reviderede regelsæt gælder for byrådsperioden 1. januar 2026 – 31. december 2029, hvor det gældende regelsæt vedrører den forudgående byrådsperiode.

          Vederlagsniveauer og satser (bilag a)
          Det faste årlige vederlag til byrådsmedlemmer er opdateret til et højere beløb, svarende til de gældende lovbestemte og regulerede satser jf. styrelsesvedtægten. Tilsvarende er satser for diæter og maksimum for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste justeret i overensstemmelse med gældende takster for den kommende byrådsperiode.

          Viceborgmestre (afsnit 2)
          Hvor det gældende regelsæt alene omfatter vederlag til 1. viceborgmester, indeholder det reviderede regelsæt bestemmelse om vederlag til både 1. og 2. viceborgmester i overensstemmelse med styrelsesvedtægten.

          Formandsmøder forud for ny byrådsperiode (afsnit 2)
          Det er præciseret, at der udbetaltes diæter og godtgørelse for formandsmøder i december forud for en ny byrådsperiode. 

          Befordringsgodtgørelse og eksempler (afsnit 4)
          Afsnittet om befordringsgodtgørelse er udbygget med flere og mere detaljerede eksempler på aktiviteter, der henholdsvis giver og ikke giver ret til godtgørelse. Der er lagt op til beslutning om, at Slagelse Guld, ErhvervsAwards Slagelse og Frivillig Fejring i Slagelse omfattes af retten til befordringsgodtgørelse.

          Elektronisk udstyr (afsnit 5)
          Afsnittet om elektronisk udstyr til byrådsmedlemmer er opdateret efter gældende praksis.
          Derudover er afsnittet om understøttelse med internet- og telefonabonnementer blevet omskrevet til en mere generel beskrivelse, som ikke kræver løbende opdatering ved ændringer i de tekniske detaljer.

          Mediepakker (afsnit 5)
          Afsnittet om mediepakker er opdateret med forslag om at fastholde samme mediepakke i denne byrådsperiode som har været gældende i den tidligere byrådsperiode. Der er indhentet en række tilbud på andre medier, som er vedlagt som bilag 3.

          Rådet for Socialt Udsatte (afsnit 9)
          Rådet for Socialt Udsatte er indarbejdet i regulativet med økonomiske rammer for mødeaktiviteter, der svarer til Handicaprådets, jf. Byrådets beslutning af 24. november 2025 om modellen for Rådet for Socialt Udsatte.
          I retlig henseende sidestilles rådet med Ø-udvalget, og honoreres efter kommunestyrelseslovens § 16 a, mens Ældrerådet og Handicaprådet ydermere er reguleret af deres egen særlovgivning. Det betyder i praksis, at diæter til Rådet for Socialt Udsatte, ligesom for Ø-udvalget, opfattes som indkomst, der skal modregnes nogle typer af offentlig forsørgelse.
          Udgiftsgodtgørelse ydes i alle de ovennævnte råd og udvalg, som dækning af dokumenterede, faktiske udgifter og anses ikke som indkomst og medfører derfor ikke modregning i offentlige ydelser.

          Budgetmæssige rammer og afledte begrænsninger (afsnit 9)
          Det er skrevet klarere frem, at beslutningen om den økonomiske ramme for de høringsberettigede råd af 24. juni 2025, afføder begrænsninger, som de stående udvalg og forvaltningen skal være opmærksomme på.

          Sproglige justeringer
          Herudover er der foretaget generelle sproglige og redaktionelle justeringer med henblik på at forbedre læsbarhed og præcision. Disse ændringer ændrer ikke regelsættets materielle indhold.


          Særligt om kursusregulativet (bilag d)
          Deltagelse i kurser og konferencer for byrådsmedlemmer er omfattet af det faste vederlag til byrådsmedlemmer, men deltagelse samt mulighed for befordringsgodtgørelse kræver at Byrådet har godkendt kurset/den kursuslignende aktivitet som havende betydning for varetagelse af det kommunalpolitiske hverv, jf. § 16, stk. 1, litra c.

          Byrådet kan løbende træffe beslutning angående hvert specifikt kursus, eller træffe beslutning om forhåndsgodkendelse af visse kurser og kursuslignende aktiviteter, ved at vedtagelse et kursusregulativ. Udkast til regulativet er indsat som et bilag til diætregulativet.

          Præciseringen af reglerne om deltagelse i kurser, konferencer og lignende, gennem henvisning til et særskilt kursusregulativ, skaber tydelige rammer for byrådsmedlemmers kursusaktiviteter. Den administrative afgrænsning af, hvordan kursusaktiviteter påvirker vederlag og godtgørelse, bliver dermed klarere. Samtidig sikres den nødvendige hjemmel til, at medlemmer kan deltage i relevante og ønskede kurser og kursuslignende aktiviteter.

          Retligt grundlag

          Reglerne om vederlag, diæter og godtgørelse mv. for byrådsmedlemmer og andre, der
          varetager et kommunalt hverv, fremgår af den kommunale styrelseslov §§ 16 og 16a, samt
          bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af kommunale hverv
          (bekendtgørelse nr. 1325 af 13. november 2025 (vederlagsbekendtgørelsen))

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Ingen bemærkninger.

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger.

          Sagens videre forløb

          Ingen bemærkninger.

          21. Kompetenceplan 2026-2029 (B)

          Beslutning

          At 1: Drøftet.

          At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse.


          Kompetence

          Byrådet.

           

          Beslutningstema

          De stående udvalg og Økonomiudvalget skal drøfte udkast til ny kompetenceplan og indstille eventuelle justeringer til byrådet. Udvalgenes indstillinger indarbejdes i en fælles sag til Byrådet. Kompetenceplanen supplerer styrelsesvedtægten ved at fastlægge, hvordan Byrådet delegerer beslutningskompetence til udvalg og administration.

           

          Indstilling

          Kommunaldirektøren indstiller,

          1. at Økonomiudvalget drøfter udkast til kompetenceplan for udvalgets område. 

          2. at Byrådet godkender kompetenceplan 2026-2029.

           

          Sagens indhold

          Baggrund
          Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens opgaver og kan i princippet træffe afgørelse i enhver sag, der vedrører kommunen. I praksis vil mange beslutninger være delegeret til udvalgene eller til administrationen.

          Styrelsesvedtægten fastlægger den politiske organisering, udvalgsstruktur og de overordnede rammer for opgave- og ansvarsfordeling. Kompetenceplanen skal sammenholdt med styrelsesvedtægten ses som et samlet udtryk for delegationerne af beslutningskompetence i kommunen og forholder sig også til, hvilke niveauer der skal orienteres om en beslutning.

          Erfaringsmæssigt kan der opstå sager, som ikke er beskrevet i kompetenceplanen. I de tilfælde bliver det med udgangspunkt i lovgivningen og sagernes karakter vurderet, om sagerne skal behandles administrativt eller politisk. Skal sagerne behandles politisk vil kompetencen ligge i Byrådet ud fra devisen, at kompetencen ikke er delegeret til et udvalg/administrationen.

          Kompetenceplanen er udformet på baggrund af den praksis, som har fundet sted den seneste valgperiode, samt anbefalinger til ændringer af praksis med henblik på at ensarte kompetencefordelingen på tværs af politisk og administrativt niveau.

          Som udgangspunkt bliver styrelsesvedtægt og kompetenceplan opdateret og forelagt udvalgene og godkendt i byrådet ved opstart af en ny byrådsperiode.

          Når kompetenceplanen er endeligt vedtaget af Byrådet, bortfalder alle delegationer, der ikke følger af kompetenceplanen og principperne herfor.

           

          Metode og principper for ny kompetenceplan
          I løbet af 2025 har administrationen gennemført en omfattende revision og forenkling af kompetenceplanen på tværs af alle fagområder. Arbejdet har haft til formål at skabe en mere overskuelig og ensartet kompetenceplan.

          Revisionen har taget udgangspunkt i gældende lovgivning og kommende reformer, den nye styrelsesvedtægt samt praksis på de enkelte fagområder. Derudover har arbejdet med frisættelse og helhedstænkning betydning for udvikling af organisationen, hvilket også afspejles i revisionen af kompetenceplanen. 

          Kompetenceplanen er udarbejdet efter følgende principper:

          • Styrelsesvedtægten er hoveddokumentet for fordeling af udvalgenes opgaver og ansvarsområder.
          • Byrådet har som udgangspunkt beslutningskompetence til kommunens politikker og strategier, takster samt fastsættelse af serviceniveau, medmindre andet er angivet i kompetenceplanen. 
          • Alle borgerrettede myndighedsopgaver under de stående udvalgs områder, daglig drift og administration af lovgivning inden for udvalgenes områder er som udgangspunkt delegeret til administrationen, medmindre andet er angivet i kompetenceplanen. 
          • Hvis et udvalg ønsker at beholde beslutningskompetencen for en konkret borgerrettet myndighedsopgave, skal det derfor fremgå af kompetenceplanen. Det samme gælder, hvis der findes opgaver, som lovgivningen kræver, at Byrådet selv træffer beslutning om.
          • Selvom der er udarbejdet en kompetenceplan, skal administrationen fra sag til sag vurdere, om sagen har et sådant politisk indhold, at den bør indbringes til politisk behandling. Kompetenceplanen påvirker ikke byrådsmedlemmernes rettigheder i forhold til initiativret og standsningsret.

          Udvalgets behandling skal sikre, at kompetenceplanen er dækkende for udvalgets område. Udvalget skal i den forbindelse tage stilling til:

          • eventuelle politiske ønsker om undtagelser, samt
          • behov for orientering af udvalget i bestemte sagstyper.

           

          Følgende bilag er vedlagt sagen:

          • Bilag 1A: Forside til samlet kompetenceplan 2026-2029
          • Bilag 1B: Forslag til kompetenceplan 2026-2029 (Økonomiudvalget)
          • Bilag 2: Slagelse Kommunes Styrelsesvedtægt 2026-2029
          • Bilag 3: Kompetenceplan 2022-2025
          • Bilag 4: Hvad er en kompetenceplan?

           

          Særlige bemærkninger til Økonomiudvalget

          • Den tidligere Ressourcepolitik erstattes i denne byrådsperiode af en ny Økonomisk politik, som forventeligt udarbejdes i 2026, samt af en Medarbejderpolitik, som forventeligt udarbejdes i 2027. 

           

          Eksempler på borgerrettede myndighedsopgaver under udvalgets område er fx:

          • Fritagelse for grundskyld
            Administrationen træffer afgørelse om fritagelse for grundskyld på baggrund af en konkret og individuel vurdering ud fra de politisk besluttede principper af Byrådet, jf. ejendomsskattelovens § 7.
          • Fastlæggelse af betalingsordninger
            Administrationen træffer afgørelse om indgåelse og vilkår for betalingsaftaler ved kommunale krav overfor borgere eller virksomheder.
          • Selvbetjeningsløsninger (obligatorisk digital selvbetjening)
            Administrationen træffer beslutning om borgeres anvendelse af lovpligtige digitale løsninger i forbindelse med kommunale ydelser og ansøgninger.

           

          Retligt grundlag

          • Lov om kommunernes styrelse
          • Kommunens styrelsesvedtægt

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Ingen bemærkninger.

           

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger.

           

          Sagens videre forløb

          Efter behandling i de stående udvalg samler administrationen udvalgenes anbefalinger til kompetenceplanen i én fælles sag med henblik på godkendelse i Byrådet. 

          Sagens forløb

          02/02/2026 Klima- og Miljøudvalget

          At 1: Drøftet.

          At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse med følgende bemærkninger:

          Udvalget bemærker, jf. sagsfremstillingen, at selvom der er udarbejdet en kompetenceplan, skal administrationen fra sag til sag vurdere, om sagen har et sådant politisk indhold, at den bør indbringes til politisk behandling.

          Udvalget indstiller følgende justeringer til Kompetenceplanen for Klima- og Miljøudvalget:

          • Bæredygtighedsstrategi er udvalget indstiller af.
          • Ejerstrategi for SK er udvalget indstiller af.
          • Vandindvindingsstrategi er udvalget indstiller af og Byrådet beslutter.
          • Klima- og Miljøudvalget indstiller miljøvurderinger/screening af planer, som hører under udvalget og enten Byråd eller Økonomiudvalg beslutter afhængig af projekt.
          • Afgørelser om miljøgodkendelser og revurdering af godkendelser af virksomheder efter kap. 5 i Miljøbeskyttelsesloven, vurderer administrationen om udvalget skal orienteres om og, afhængig af sagens principielle indhold, træffe beslutning om.
          • Afgørelse om tilladelser til udledning fra renseanlæg, virksomheder og regnvandsbetingede udløb, vurderer administrationen om udvalget skal orienteres om og, afhængig af sagens principielle indhold, træffe beslutning om.
          • Afgørelser om tilladelse til oplagring af forurenet jord, herunder også afgørelser om udspredning af forurenet jord, vurderer administrationen om udvalget skal orienteres om og, afhængig af sagens principielle indhold, træffe beslutning om.
          • Afgørelser om Kystbeskyttelsesprojekter, herunder afgørelser om partsfordeling, vedtægtsgodkendelser m.v., vurderer administrationen om udvalget skal orienteres om og, afhængig af sagens principielle indhold, træffe beslutning om
          • Udvalget samarbejder med Erhverv-, Udvikling- og Landdistriktsudvalget, om fordeling af Grøn Pulje.
          • Fastlæggelse af timepris for miljøtilsynsopgaver skal Klima- og Miljøudvalget indstille og byrådet beslutte.

          Udvalget ønsker, at administrationen løbende er opmærksomme på at komme med forslag til administrationsgrundlag, så det er gennemsigtigt hvad hhv. administration og det politiske træffer beslutning om.

           

          Thomas Clausen stemmer imod ovenstående indstilling.

           



          Fraværende: Unnie L. B. Oldenburg
          02/02/2026 Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget

          At 1: Drøftet

          At 2: Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller kompetenceplan 2026-2029 til Byrådets godkendelse.

          Administrationens præsentation fra mødet vedhæftes referatet som bilag nr. 5


          02/02/2026 Sundhedsudvalget

          At 1: Drøftet

          At 2: Indstilles til byrådets godkendelse


          03/02/2026 Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

          At 1: Drøftet.

          At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse med følgende bemærkninger:

          Udvalget bemærker, jf. sagsfremstillingen, at selvom der er udarbejdet en kompetenceplan, skal administrationen fra sag til sag vurdere, om sagen har et sådant politisk indhold, at den bør indbringes til politisk behandling.

          Udvalget er enige om at indstille følgende justeringer til Kompetenceplanen for Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

          • Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter
            • Fastsættelse af takster for skadedyrsbekæmpelse. Byråd beslutter, Økonomiudvalg Indstiller, Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalg indstiller og Administration indstiller
            • Udarbejde handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalg beslutter og Administration indstiller
          • Kollektiv Trafik
            • Busplan og Færgeplan. Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalg beslutter og Administration indstiller
          • Havne
            • Overordnede principper og regulativer. Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalg beslutter og Administration indstiller
          • Politikker, strategier m.m.
            • Erhvervsudviklingsstrategi. Byråd beslutter, Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalg indstiller og Administration indstiller
            • Landdistriktspolitik. Byråd beslutter, Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalg indstiller og Administration indstiller
            • Kommuneplan. I bemærkninger skrives, at VE-anlæg har udvalgets opmærksomhed.
          • Navngivning af Veje. Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalgets beslutter og Administration indstiller.
          • Lov om Sommerhuse og campering
            • Tilladelser, Fornyelse af tilladelser for campingpladser. Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter og Administrationen indstiller.
          • Tilvejebringelse af forslag til lokalplaner af mindre betydningsfuld karakter. Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget Orienteres og Administration beslutter.
          • Beslutning om ansøgninger om økonomisk støtte fra puljeordninger til projekter inden for Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, herunder til Lokalrådene (>50.000 kr.). Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter og Administrationen indstiller.
          • Trafiksikkerhedsprojekter. Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter og Administrationen indstiller.
          • Høringssvar til regionale og statslige myndigheder om overordnet planlægning. Byråd orienteres, Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget Beslutter/Orienteres og Administrationen Beslutter (Orientering sker i sager med særlig politisk eller principiel betydning. Principielle sager lægges op til politisk beslutning).
          • Lov om Bygningsfredning
            • Adm. af lovens kap. 5 om nedrivning af bevaringsværdige bygninger (”Saveværdi 1-3”). Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter og Administrationen indstiller.
          • Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget indstiller miljøvurderinger/screening af planer som hører under udvalget og enten byråd eller Økonomiudvalg beslutter afhængig af projekt.

           

          Udvalget ønsker, at administrationen løbende er opmærksomme på at komme med forslag til administrationsgrundlag, så det er gennemsigtigt hvad hhv. administration og det politiske træffer beslutning om.

           

           


          03/02/2026 Social- og Beskæftigelsesudvalget

          At 1: Drøftet.

          At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse



          Fraværende: Josh Bjørkman
          04/02/2026 Kultur-, Fritids-, Turismeudvalget

          At 1: Drøftet.

          At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse.


          05/02/2026 Senior- og Omsorgsudvalget

          At 1: Drøftet

          At 2: Indstilles til byrådets godkendelse



          Afbud: Søren Lund Hansen, Unnie L. B. Oldenburg

          22. Ligestillingsplan 2026 (B)

          Beslutning

          At 1: Godkendt.

          Kompetence

          Økonomiudvalget

           

          Beslutningstema

          Økonomiudvalget skal godkendte vedlagte forslag til ligestillingsplan

           

          Indstilling

          Kommunaldirektøren indstiller,

          1. at Økonomiudvalget godkender vedlagte forslag til ligestillingsplan.

           

          Sagens indhold

          Slagelse Kommune har gennem en årrække arbejdet med kønsligestilling, diversitet og inklusion af personer med handicap, men vi har ikke haft en nedskrevet ligestillingsplan. 

          Det har siden 2022 været et krav, at organisationer skal have en ligestillingsplan for at kunne EU-puljemidler og deltage i et Horizon Europe-projekt i regi af EU’s rammeprogram for forskning og innovation.

          Med vedhæftede ligestillingsplan sætter vi derfor foreløbige ord på vores indsatser og fastlægger offentligt tilgængelige mål for arbejdet med ligestilling i Slagelse Kommune.

          Forslaget til ligestillingsplan blev drøftet i HovedMED d. 5. november 2025. Det er medarbejdersiden ønske, at der udarbejdes en egentlig ligestillingspolitik/-strategi i forbindelse med udarbejdelsen af Ny Medarbejderpolitik – og at denne forholder sig til flere elementer af ligestilling.

           

          Retligt grundlag

          Ligestillingsplanen (Gender Equality Plan) er reguleret i EU gennem Horizon Europe, EU’s rammeprogram for forskning og innovation. Der er ikke et dansk lovgivningskrav om at have en ligestillingsplan eller politik.

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Ingen bemærkninger.

           

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger.

           

          Sagens videre forløb

          Ingen bemærkninger. 

          23. Godkendelse af Slagelse Kommunes Flagregulativ (B)

          Beslutning

          Udsat med henblik på at få belyst økonomien i at udvide antallet af flagdage.

          Kompetence

          Økonomiudvalget.

           

          Beslutningstema

          Økonomiudvalget kan godkende administrationens oplæg til et nyt Flagregulativ for Slagelse Kommune.

           

          Indstilling

          Kommunaldirektøren indstiller,

          1. at Økonomiudvalget godkender Slagelse Kommunes Flagregulativ.

           

          Sagens indhold

          Slagelse Kommunes Flagregulativ blev senest godkendt på møde i Økonomiudvalget den 21. oktober 2019 under punkt 13. I forbindelse med begyndelsen på en ny valgperiode forelægges hermed en opdateret udgave af Flagregulativet.

          De nuværende flagdage tager udgangspunkt i nationale flagdage og Økonomiudvalgets tilføjelse i 2019 af lokale flagdage. Administrationens forslag til fremtidigt Flagregulativ fremgår af Bilag 1. Der er alene tilføjet tekst i indledningen og ud for de lokale flagdage, men ikke ændret i flagdagene.

          Økonomiudvalget har på mødet mulighed for at reducere i eller tilføje lokale flagdage.

          Administrationen foreslår, at Flagregulativet gælder for en valgperiode ad gangen og godkendes ved begyndelsen af hver ny valgperiode, medmindre nye nationale flagdage opstår i løbet af valgperioden. Da vil Flagregulativet forelægges til politisk behandling.

          De til enhver tid gældende flagdage kan findes på Slagelse Kommunes hjemmeside.

          Flagregulativet gælder flagning på Slagelse Kommunes ejendomme.

           

          Retligt grundlag

          Reglerne for, hvilke nationalflag, der lovligt må flages med og hvilke, der ikke må flages med, fremgår af flagloven og bekendtgørelsen om flagning med det ukrainske nationalflag. 

          Cirkulæret om officielle flagdage angiver de nationale flagdage.

          Flagning med ikke-tilladte nationalflag kræver som udgangspunkt en opfordring hertil fra Folketinget, jf. kommunalfuldmagtens regler om udenrigspolitiske tilkendegivelser.

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Ingen bemærkninger.

           

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger.

           

          Sagens videre forløb

          Ingen bemærkninger.

          24. Retningslinjer for valgagitatorisk materiale på kommunale matrikler (B)

          Beslutning

          At 1-2: Godkendt.

          Kompetence

          Økonomiudvalget.

           

          Beslutningstema

          I forhold til perioden 2026-2029 skal Økonomiudvalget beslutte, om Slagelse Kommune som grundejer skal give generel tilladelse til ophængning af valgagitatorisk materiale på kommunale matrikler, herunder kommunale hegn ud mod offentlig gade, vej eller plads. Økonomiudvalget skal desuden beslutte retningslinjer for varsel om nedtagning og afholdelse af udgifter forbundet hermed.

           

          Indstilling

          Kommunaldirektøren indstiller,

          1. at Økonomiudvalget beslutter, at der ikke gives generel tilladelse til ophængning af valgagitatorisk materiale på kommunale matrikler, herunder hegn ud mod offentlig gade, vej eller plads.

          2. at Økonomiudvalget godkender model 2 som retningslinje for varsel om nedtagning og afholdelse af udgifter forbundet hermed.

           

          Sagens indhold

          Baggrund
          I forbindelse med et valg er det lovligt at opsætte valgagitatorisk materiale (fx plakater og bannere) i perioden fra kl. 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen til otte dage efter valgdagen. For så vidt angår folketingsvalg er opsætning først tilladt, når valget er udskrevet. Opsætning reguleres af forskellig lovgivning alt efter materialets art og placering:

          • Valgplakater på vejareal kan opsættes uden forudgående tilladelse i henhold til retningslinjerne i vejlovens §§ 84 og 85 samt privatvejlovens §§ 66a og 66b.
          • Valgmaterialer på privat grund i det åbne land kan opsættes med tilladelse fra grundejer i henhold til naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 2, nr. 8.
          • Valgmaterialer på eller ud til offentlig gade, vej eller plads kan opsættes med skriftlig tilladelse fra grundejer i henhold til bekendtgørelse om valgagitation.
          • Valgmaterialer på egen grund skal overholde fælles regler for opsætning af valgagitatorisk materiale som fx sikkerhedskrav.

          Som grundejer kan Slagelse Kommune således beslutte, om der skal gives tilladelse til ophængning af valgagitatorisk materiale på kommunale matrikler og ejendomme, herunder også kommunale hegn ud mod offentlig gade, vej eller plads. 

          Historisk har kommunen lagt en linje, hvor der ikke tillades ophængning på kommunale matrikler, men erfaringer fra kommunalvalget i november 2025 viser, at der er behov for en tydelig retningslinje, der kan kommunikeres ud til de opstillede lister og partier. 

          Tilladelse til ophængning
          Økonomiudvalget kan beslutte at give en generel tilladelse til opsætning af valgagitatorisk materiale på kommunale matrikler og kommunale hegn. Herved nedtages valgmaterialer udelukkende, hvis de er til fare for trafikanter og forbipasserende.

          Økonomiudvalget kan også beslutte, at der ikke gives tilladelse til opsætning af valgagitatorisk materiale på kommunale matrikler og kommunale hegn. Herved nedtages alle valgmaterialer hurtigst muligt.

          Uanset om der gives en generel tilladelse eller ej, skal Økonomiudvalget beslutte et sæt retningslinjer for varsel om nedtagning samt afholdelse af udgifter forbundet med nedtagning.

          Modeller for varsel om nedtagning og afholdelse af udgifter
          Vejlovens regler om varsel og afholdelse af udgifter kan fungere som inspiration i forhold t nedtagning af valgmaterialer på kommunale matrikler og hegn. Nedenfor opridses vejlovens regler:

          • Plakater, der er til fare for trafikanter, kan nedtages uden varsel.
          • Øvrige ulovligt ophængte plakater skal varsles nedtaget med 24 timers skriftligt varsel til den fysiske eller juridiske person, der har iværksat valgplakatophængningen. Efter 24 timer kan vejmyndigheden selv fjerne plakaten.
          • Vejmyndigheden kan pålægge den fysiske eller juridiske person, der har iværksat valgplakatophængningen, at afholde udgifterne forbundet med nedtagning.

          Administrationen ser fire mulige modeller for varsel og afholdelse af udgifter til nedtagning af valgmaterialer på kommunale matrikler og hegn. 

           

           Model 1 

           Model 2 

           Model 3 

           Model 4 

           

          Varsel om nedtagning

           

          Intet varsel 

          Intet varsel 

          24 timers skriftligt varsel 

          24 timers skriftligt varsel 

          Nedtagning 

          Med det samme af kommunen 

          Med det samme af kommunen

          Af opsætter inden for 24 timer eller af kommunen efter 24 timer

          Af opsætter inden for 24 timer eller af kommunen efter 24 timer

           

          Afholdelse af udgifter

           

          Kommunen

          Den ansvarlige for ophængning 

          Kommunen

          Den ansvarlige for ophængning

           Takst for nedtagning

           -

          Den samme som vejmyndigheden

           -

          Den samme som vejmyndigheden

          Slagelse Kommunes Ejendomsservice vil stå for nedtagning, da de varetager den daglige drift af de kommunale matrikler. For at sikre ensartethed følges efterfølgende de samme procedurer, som når kommunens vejmyndighed nedtager plakater:

          • Den fysiske eller juridiske person, der har iværksat valgplakatophængningen, informeres skriftligt om nedtagning samt muligheden for afhentning efter aftale.
          • Nedtagne plakater opbevares på Entreprenørservices matrielgård.
          • Plakater opbevares i seks måneder inden destruktion. 

          Hvis Økonomiudvalget beslutter at tillade ophængning af valgmaterialer, anbefaler administrationen model 1 eller 2, hvor materialer, der er til fare for trafikanter og forbipasserende, kan fjernes hurtigst muligt og uden varsel. 

          Hvis Økonomiudvalget beslutter, at kommunen skal pålægge den ansvarlige for ophængning at afholde udgifter forbundet med nedtagning, foreslås ved alle modeller en takst, der er sammenlignelig med den takst, som Slagelse Kommunes vejmyndighed opkræver for nedtagning af ulovligt ophængte valgplakater på vejareal. Taksten svarer til Vejdirektoratets takst for nedtagning og er i 2026 fastsat til 533 kr. pr. nedtaget valgplakat. I bilag 1 findes en detaljeret beskrivelse af grundlaget for opkrævning og fastsættelse af takst i Slagelse Kommunes vejmyndighed.

           

          Retligt grundlag

          For regler om opsætning og nedtagning af valgagitatorisk materiale gælder de under Sagens indhold nævnte. 

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Ingen bemærkninger.


          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger.

           

          Sagens videre forløb

          Afhængig af Økonomiudvalgets beslutning tilføjes tydelig information på Slagelse Kommunes hjemmeside. Forud for afvikling af valg vil administrationen bistå med formidling af rammer og retningslinjer til de opstillede lister og partier. 

          I marts 2026 fremlægges en separat sag om valgagitatoriske materialer på afstemningssteders matrikler i forbindelse med valg i perioden 2026-2029. På baggrund af Byrådets beslutning den 24. februar 2026 om Kompetenceplanens udformning besluttes sagen enten af Byrådet eller Økonomiudvalget.

          25. Rammer for valgstyrere og tilforordnede vælgere i perioden 2026-2029 (B)

          Beslutning

          At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

          At 2: Økonomiudvalget indstiller model A til Byrådets godkendelse.

          At 3: Indstilles til Byrådets godkendelse.


          Kompetence

          Byrådet.

           

          Beslutningstema

          For byrådsperioden 2026-2029 skal Byrådet træffe en række overordnede beslutninger om rammerne for valgstyrere og tilforordnede vælgere på Slagelse Kommunes afstemningssteder. Beslutningerne omfatter:

          • Andelen af tilforordnede vælgere, der rekrutteres blandt frivillige uden for partierne.
          • Metoden for fordeling af valgstyrere og tilforordnede vælgere mellem valggrupperne.
          • Honorering af valgstyrere og tilforordnede vælgere.

           

          Indstilling

          Kommunaldirektøren indstiller,

          1. at Byrådet beslutter, at 40 % af de tilforordnede vælgere på afstemningsstederne rekrutteres blandt frivillige uden for partierne i perioden 2026-2029.

          2. at Byrådet godkender model A eller B som metode for fordeling af valgstyrere og tilforordnede vælgere mellem valggrupperne i perioden 2026-2029. Godkendelse af model B kræver enstemmighed.  

          3. at Byrådet godkender oplægget til honorering af tilforordnede i perioden 2026-2029.

           

          Sagens indhold

          Andel af frivillige tilforordnede vælgere på afstemningsstederne
          Det følger af de forskellige valglove, at der blandt vælgerne i kommunen vælges valgstyrere og tilforordnede vælgere til at bistå med afviklingen af valgene. I henhold til valglovene er kompetencen til at udpege bemandingen på afstemningsstederne henlagt til Byrådet.

          Der skal for hvert afstemningsområde udpeges minimum fem valgstyrere, herunder en valgstyreformand, samt et antal tilforordnede vælgere. Små afstemningssteder med minimumsbemanding bemandes udelukkende af valgstyrere og en valgstyreformand fra partierne samt en valgsekretær fra administrationen. Større afstemningssteder bemandes med supplerende tilforordnede vælgere.

          Grundet rekrutteringsvanskeligheder ved flere valg besluttede Økonomiudvalget i 2022 at åbne op for brugen af frivillige som tilforordnede vælgere ved alle valg i perioden 2022-2025. Frivillige tilforordnede vælgere udgøres af foreningsfrivillige og øvrige interesserede borgere.

          I forbindelse med folketingsvalget i 2022 blev 30 % af pladserne øremærket til frivillige, og ved det efterfølgende europaparlamentsvalg samt kommunalvalget sidste år blev andelen af frivillige øget til 40 %. 

          Administrationen anbefaler, at der fortsat øremærkes 40 % af pladserne på afstemningsstederne til frivillige tilforordnede vælgere. De øremærkede pladser har løst rekrutteringsudfordringerne og samtidig medført, at et yngre segment engagerer sig som frivillige.

          Derfor fremgår der af bilag 1 et eksempel på bemanding af afstemningsstederne, hvor 40 % af pladserne til tilforordnede vælgere er øremærket frivillige. Den foreslåede bemanding er sammenlignelig med  bemandingen ved kommunalvalget i 2025 med den ændring, at heldagsvagter for tilforordnede vælgere slutter kl. 20.00, og at der er tilføjet et tilsvarende større antal 19.30-vagter.

          Metode for fordeling af valgstyrere og tilforordnede vælgere mellem valggrupperne
          Det fremgår af valglovene, at udpegningen af valgstyrere og tilforordnede vælgere sker ved forholdstalsvalg (d'Hondts metode), medmindre der i Byrådet er enighed om en anden metode. Forholdstallet beregnes på baggrund af de anmeldte valggrupper i Byrådet. I forbindelse med Byrådets konstituering den 5. december 2025 blev der anmeldt følgende valggrupper:

          • V, A, C, F, L og I
          • B
          • O
          • Æ
          • Ø

          De anmeldte valggrupper anvendes som udgangspunkt for fordeling af pladser ved alle valg i byrådsperioden 2026-2029. Såfremt der undervejs i byrådsperioden opstår ønske om at anmelde nye valggrupper, vil dette være en mulighed.

          Ved alle valg og folkeafstemninger i perioden 2022-2025 blev pladserne på afstemningsstederne til de anmeldte valggrupper fordelt i henhold til en hybridmetode, hvorefter pladserne til valggrupperne blev fordelt på baggrund af valggruppernes procentandel af pladserne i Byrådet. Denne procentberegning tog højde for de mindre partier ved at tildele dem en valgstyreformandspost, som de ellers ikke ville have fået ved brug af d'Hondts metode.

          Model A:
          Byrådet kan beslutte, at udpegningen af valgstyrere og tilforordnede vælgere sker ved forholdstalsvalg (d'Hondts metode).
          Af bilag 2 fremgår et eksempel på bemanding af afstemningsstederne, hvor valggruppernes pladser til valgstyreformænd, valgstyrere og tilforordnede vælgere er fordelt i henhold til d'Hondts metode. I eksemplet er 40 % af pladserne øremærket frivillige tilforordnede vælgere.

          Model B:
          Byrådet kan med enstemmighed beslutte, at udpegningen af valgstyrere og tilforordnede vælgere sker i henhold til valggruppernes procentandel af pladserne i Byrådet.
          Af bilag 3 fremgår et eksempel på bemanding af afstemningsstederne, hvor valggruppernes pladser til valgstyreformænd, valgstyrere og tilforordnede vælgere er fordelt i henhold til denne metode. I eksemplet er 40 % af pladserne øremærket frivillige tilforordnede vælgere.

          Den foreslåede bemanding i bilagene 2 og 3 er sammenlignelig med bemandingen ved kommunalvalget i 2025 med den ændring, at heldagsvagter for tilforordnede vælgere slutter kl. 20.00, og at der er tilføjet et tilsvarende større antal 19.30-vagter.

          Honorering af valgstyrere og tilforordnede vælgere på afstemningsstederne
          Valgstyrere og tilforordnede vælgere honoreres i form af diæter, og der kan gives op til fem diæter pr. person. Diæter er B-indkomst og udgør i 2026 460 kr. Diæter gives som udgangspunkt for fire timer, men Byrådet kan på et møde beslutte at yde diæter med et andet beløb end, hvad der følger af kommunestyrelsesloven. I forlængelse heraf er der også mulighed for at tildele halve diæter.

          Administrationen foreslår følgende ramme for honorering af valgstyrere og tilforordnede vælgere:

          • Kl. 6.30-luk: Fire diæter (valgstyrere, herunder formand)
          • Kl. 7.00-20.00: Tre diæter
          • Kl. 16.30-luk: To diæter
          • Kl. 19.30-luk: En diæt

          Ved valg i perioden 2022-2025 blev heldagsvagter honoreret med tre diæter, dog stigende til fire ved kommunalvalget i 2025. 16.30-vagter og 19.30-vagter blev honoreret med to diæter. Diæterne for lukke-vagter er de samme uanset afstemningsstedets reelle lukketid (det vil sige tidspunktet for opgørelse af afstemningsstedets resultat). 

           

          Retligt grundlag

          De relevante bestemmelser om udpegning af valgstyrere og tilforordnede vælgere i valglovene for kommunal- og regionalvalg, folketingsvalg (gælder også for folkeafstemninger) og europa-parlamentsvalg. Fx er det §§ 16 og 17 i kommunalvalgloven.

          Diæterne ydes efter den relevante bestemmelse herom i valglovene, hvilket for kommunal- og regionalvalg er § 18, stk. 3.

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Alle udgifter til honorering af valgstyrere og tilforordnede vælgere afholdes inden for det afsatte budget til afholdelse af valg.

          Med udgangspunkt i administrationens foreslåede bemanding (jf. bilag 1) vil den foreslåede ramme for honorering af valgstyrere og tilforordnede medføre udgifter for 336.720 kr. i 2026. Dertil kommer udbetaling af kørselsgodtgørelse i henhold til statens lave kilometertakst.

          Tilforordnede vælgere, der tager imod brevstemmer på plejecentre og hos borgere, honoreres med enten en eller to diæter, afhængig af om de deltager i over eller under fire timer.  

           

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger. 

           

          Sagens videre forløb

          I marts 2026 fremlægges sag om den konkrete fordeling af pladser på afstemningsstederne i forbindelse med folketingsvalget i 2026. Afhængig af Byrådets beslutning om Kompetenceplanens endelige udformning den 24. februar 2026 besluttes fordelingen af pladser enten af Byrådet eller Økonomiudvalget.

          26. Trafiksikkerhedsforum 2026-2029 (B)

          Beslutning

          At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

          At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse med forslag om at Anne Bjergvang (A) og Nicki Ottevig (V) deltager i Trafiksikkerhedsforum med Nicki Ottevig (V) som formand.


          Kompetence

          Byrådet

           

          Beslutningstema

          Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutte om Trafiksikkerhedsforum skal fortsætte i perioden 2026-2029. Byrådet skal desuden udpege 1-2 politiske repræsentanter fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget
          til Trafiksikkerhedsforum, hvoraf den ene udpeges til formand.

           

          Indstilling

          Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

          1. at Byrådet, efter indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, beslutter at Trafiksikkerhedsforum fortsætter i perioden 2026-2029

          2. at Byrådet, efter indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter, at der vælges 1-2 repræsentanter fra udvalget til deltagelse i Trafiksikkerhedsforum, heraf udpeges den ene til formand

          3. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget godkender kommissoriet for Trafiksikkerhedsforum.

           

          Sagens indhold

          Slagelse Kommune har haft Trafiksikkerhedsforum siden 2022 og et trafiksikkerhedsudvalg fra 2007 til 2021.

          I den forgangne valgperiode har Trafiksikkerhedsforum været sammensat af to politiske og to administrative medlemmer, en repræsentant fra bymidtegruppe hhv. Korsør og Skælskør og en repræsentant fra Cyklistforbundet, kørelæreforeningerne, skoleområdet samt en fra politimyndigheden.

          Under møderne i det tidligere Trafiksikkerhedsforum er følgende emner ofte blevet drøftet: kommende projekter, der har en indvirkning på trafiksikkerhed, budgetter, handlingsplaner, skoleprojekter og tryghedsprojekter. Jf. kommissoriet afholdes der møder i Trafiksikkerhedsforum 2-4 gange årligt. 

          Formålet med Trafiksikkerhedsforum var at inspirere det daværende Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget i arbejdet med vision, strategi, mål og prioritering for trafiksikkerhedsarbejdet. Visionen er at forsætte dette arbejde i det nye Trafiksikkerhedsforum under det nye Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalg.

          Trafiksikkerhedsforum arbejder jf. kommissoriet ud fra tre grundlæggende formål; at rådgive Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget i deres arbejde med trafiksikkerhed, at styrke arbejdet med trafiksikkerhed i kommunen for at reducerer antallet af trafikuheld samt at arbejde for en generelt mere velfungerende infrastruktur i kommunen. I dette arbejde tages der udgangspunkt i kommissoriets visioner og strategier. 

          Retligt grundlag

          Der er ikke lovkrav om nedsættelse af en kommunal trafiksikkerhedsgruppe/råd/forum eller lignende på vejområdet. 

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Ingen bemærkninger.

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger.

           

          Sagens videre forløb

          Ingen bemærkninger.

          Sagens forløb

          03/02/2026 Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

          At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

           

           At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse med forslag om at Anne Bjergvang (A) og Nicki Ottevig (V)

          deltager i Trafiksikkerhedsforum med Nicki Ottevig (V) som formand

           

          At 3: Godkendt.

          27. Beslutning om fortsættelse af diverse medlemskaber til foreninger og støtte af belønningslegat (B)

          Beslutning

          At 1: Godkendt.

          Kompetence

          Økonomiudvalget.

           

          Beslutningstema

          Økonomiudvalget skal beslutte om Slagelse Kommune fortsat skal være medlem og
          betale kontingent til Storebæltskomiteen, Landdistrikternes Fællesråd, Foreningen til fremme af den Sjællandske Tværmotorvej og Balance Danmark i 2026, samt fortsat støtte belønningslegat til Garderhussarregimentet.

           

          Indstilling

          Kommunaldirektøren indstiller,

          1. at Økonomiudvalget beslutter at fortsætte medlemskabet og betale kontingent for 2026-2029 til Storebæltskomiteen, Landdistrikternes Fællesråd, Foreningen til fremme af den Sjællandske Tværmotorvej, Balance Danmark og støtte belønningslegat til Garderhussarregimentet.

           

          Sagens indhold

          Økonomiudvalget skal beslutte, om udvalget ønsker at fortsætte medlemskabet og betale kontingent for 2026-2029 til følgende foreninger samt støtte til belønningslegat til Garderhussarregimentet:

          • Storebæltskomiteen
          • Landdistrikternes Fællesråd
          • Foreningen til fremme af den Sjællandske Tværmotorvej
          • Balance Danmark
          • Belønningslegat til Garderhussarregimentet

          Kontingentet til foreningerne og belønningslegatet er hidtil blevet finansieret via Økonomiudvalgets pulje. Herfra vil de kommende kontingenter og belønningslegatet for 2026-2029 også kunne finansieres.

           

          Storebæltskomiteen

          Slagelse Kommune har siden oprettelsen af den nationale Storebæltskomité i 2017 støttet
          Storebæltskomitéen økonomisk.

          Kommunens medlemskab blev sidst behandlet af udvalget den 19. februar 2024, hvor
          Økonomiudvalget besluttede at fortsætte medlemskabet af den nationale Storebæltskomité og
          betale det årligt kontingent på 25.000 kr.

          Den nationale Storebæltskomité arbejder for at styrke væksten og mobiliteten - på tværs af
          Danmark. Formålet er at sikre et stærkt fokus, maksimal slagkraft og national opbakning til at
          få nedsat broafgifterne over Storebælt for alle trafikanter hurtigst muligt – og på sigt helt at få
          afskaffet broafgifterne. Fokus er på at styrke mobiliteten og den nationale sammenhængskraft
          og samtidig bidrage til, at de danske virksomheder opnår en forbedret konkurrenceevne.

           

          Landdistrikternes Fællesråd

          Landdistrikternes Fællesråd er en interesseorganisation for forskellige aktører der arbejder for udvikling af landdistrikterne. Slagelse Kommune er – ligesom 54 andre kommuner - medlem af organisationen som B-medlem, hvilket i 2026 koster 27.273 kr.  

          Medlemskabet giver mulighed for deltagelse i netværksmøder, temamøder og konferencer. 

          Landdistrikternes Fællesråd har stået bag Projekt Sundhedslandsbyer, hvor Bisserup har deltaget sammen med 5 andre landsbyer fordelt over hele landet, og som netop er afsluttet.

          Landdistrikternes Fællesråd leder videreudviklingen af projektet, som Slagelse Kommune også deltager i. Projektet er støttet med midler fra Novo Nordisk Fonden og Nordea-fonden.

           

          Foreningen til fremme af den Sjællandske Tværmotorvej

          Slagelse Kommune har i en længere årrække været engageret i arbejdet med at forbedre
          infrastrukturen på Vestsjælland.

          Foreningen til fremme for den Sjællandske Tværmotorvej samler alle virksomheder, foreninger
          og uddannelsesinstitutioner om det fælles mål at arbejde for en bedre trafikal forbindelse mellem de 3 større byer Næstved, Slagelse og Kalundborg og understøtte udviklingen for
          virksomheder og dermed det regionale arbejdsmarked.

          Kommuner kan blive medlem af foreningen kontigentfrit, eller være A-medlem (kontingent på
          25.000 kr. årligt), B-medlem (kontingent på 5.000 kr. årligt) eller C-medlem (kontingent på
          1.000 kr. årligt).

          Medlemskab af foreningen giver stemmeret på foreningens generalforsamling mens
          kontingentbetalende medlemmer er valgbare til bestyrelsen. Foreningens A-medlemmer har
          hver en plads i foreningens repræsentantskab og repræsentantskabet har ret til at vælge 4
          medlemmer til bestyrelsen.

          Kommunens medlemskab blev sidst behandlet af udvalget den 21. oktober 2024, hvor
          Økonomiudvalget besluttede at indgå medlemskab som kontingentbetalende A-medlem af Foreningen til fremme af den Sjællandske Tværmotorvej og betale det årligt kontingent på 25.000 kr.

           

          Balance Danmark

          Slagelse Kommune har siden 2024 været engageret i foreningen Balance Danmark, som arbejder for en mere balanceret og bæredygtig udvikling af et sammenhængende Danmark. Gennem medlemskabet får kommunen adgang til analyser, videndeling og netværk med andre kommuner om regionale og lokale udviklingsspørgsmål.

          Kommunens medlemskab blev sidste gang behandlet i forbindelse med budgetaftalen i 2024, hvor kontingentet årligt var 50.000 kr. På foreningens generalforsamling 28. maj 2025 blev det besluttet, at kontingentet ville stige til 75.000 kr. pr. 2026, hvilket kommunen blev varslet om i juni 2025. 

           

          Belønningslegat til Garderhussarregimentet

          Slagelse Kommune har over de sidste 10 år uddelt et årligt belønningslegat i form af Garderhussarregimentets sergentkorps fortjenstpokal, der uddeles til en fastansat soldat, der har gjort en særlig fortjenstfuld indsats i løbet af året. Udgiften har indtil 2022 været på 5.000 kr. samt 500 kr. til indgravering af navn på model af Storebæltsbroen eller Trelleborgskjoldet.

          Økonomiudvalget behandlede sidste gang disponering fra udvalgets pulje til fortjenstpokalen i oktober 2022. I den forbindelse blev det besluttet, at der fra 2022 til 2025 disponeres med 3.000 kr. til fortjenstpokalen samt 500 kr. til indgravering. 

           

          Retligt grundlag

          Kommunestyrelsesloven.

          Erhvervsfremmelovens § 14 giver mulighed for, at kommunen kan arbejde for udviklingen af
          gode rammevilkår for iværksættere og virksomheder med henblik på at styrke væksten, den
          internationale konkurrenceevne og globaliseringen samt fremme den lokale og regionale
          erhvervsudvikling og beskæftigelse.

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          • Medlemskabet af Storebæltskomiteen er på samlet 25.000 kr. årligt.
          • Medlemskabet af Landdistrikternes Fællesråd er på samlet 27.273 kr. årligt.
          • Medlemskabet af Foreningen til fremme af den Sjællandske Tværmotorvej er på samlet 25.000 kr. årligt.
          • Medlemskabet af Balance Danmark er på samlet 75.000 kr. årligt.
          • Belønningslegat til Garderhussarregimentet er årligt på 3.000 kr. til fortjentspokalen samt 500 kr. til indgravering.

          Ovenstående beløb kan finansieres inden for Økonomiudvalgets pulje.

           

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger.

           

          Sagens videre forløb

          Ingen bemærkninger.

          28. Forslag til en foreløbig proces for udviklingen af Caspar Brands Plads, med afsæt i Udviklingsplan Korsør (B)

          Beslutning

          At 1: Godkendt.

          Kompetence

          Økonomiudvalget.

          Beslutningstema

          Økonomiudvalget skal beslutte, om de vil godkende en foreløbig proces og procesplan for udviklingen af Caspar Brands Plads.

          Formålet er, med afsæt i Udviklingsplan Korsør, at igangsætte prøvehandlinger, analysearbejde og tidlig interessentinvolvering, der kan kvalificere beslutningsgrundlaget for, hvordan pladsen og det gamle rådhus kan udvikles til et centralt mødested i Korsør – særligt for børn og børnefamilier. En godkendelse gør det muligt at tage næste skridt i udviklingsarbejdet, herunder udarbejde en mere detaljeret tids- og procesplan samt indgå i dialog med relevante rådgivere.

           

          Indstilling

          Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller:

          1. at Økonomiudvalget godkender den foreløbige proces for udviklingen af Caspar Brands Plads, med henblik på at få forelagt en mere detaljeret og endelig plan på et senere tidspunkt.

           

          Sagens indhold

          Udviklingsplan Korsør og Caspar Brands Plads
          Udviklingsplan Korsør (bilag 1) blev vedtaget af Slagelse Byråd den 24. juni 2025 efter en længere proces med borgermøder, analyser og politiske drøftelser. Planen sætter retning for Korsørs udvikling de næste 10–15 år, og foreslår samtidig en række kortsigtede handlinger, præsenteret i udviklingsplanens handlingskatalog.

          Udviklingsplanen bygger på ambitionen om at styrke sammenhængen mellem vand, natur og by og dermed skabe en mere helhedsorienteret og velfungerende bymidte som afsæt for den videre udvikling af Korsør. Planen fremhæver potentialet i at anvende vandet som en aktiv ressource i byudviklingen, herunder at betragte den kommende højvandssikring som et muligt løft af bylivet mellem Caspar Brands Plads og Fæstningen. Samtidig understreger udviklingsplanen betydningen af at engagere byens aktører og interessenter i arbejdet med at aktivere bymidten og udvikle nye kultur- og aktivitetstilbud, som kan styrke livskvaliteten og tilstedeværelsen i området.

          Caspar Brands Plads spiller en central rolle i Udviklingsplan Korsør og udpeges som et af de første steder, hvor der med fordel kan arbejdes videre med den fysiske og funktionelle udvikling af bymidten. Det gamle Rådhus har en strategisk placering tæt på flere af bymidtens vigtigste funktioner, ligger i umiddelbar nærhed til vandet og er let tilgængeligt fra flere sider af byen. I udviklingsplanen lægges der op til, at både pladsen og bygningen skal danne rammen om et levende, trygt og inviterende miljø, særligt med fokus på børn og børnefamilier, og fungere som et naturligt mødested i bymidten, for alle i Korsør.

          Nærværende sag har derfor sammenhæng med sagen ”Første skridt i udviklingen af fremtidens kultur- og bibliotekstilbud i Korsør”, som også er på Økonomiudvalgets dagsorden den 16. februar 2025.

          Principper for udvikling af Caspar Brands Plads
          For at realisere visionerne for Caspar Brands Plads, arbejdes der efter nogle få, klare principper:
          Alle aktiviteter i processen, såsom workshops og prøvehandlinger, skal give konkret viden om, hvordan kulturhuset bedst kan drives i fremtiden. Det omfatter blandt andet økonomi, samarbejdsmuligheder og hvilke behov huset skal opfylde. Denne viden samles i et værdiprogram, som danner grundlaget for projektet. 

          Processen tager udgangspunkt i et helhedsblik på kultur-, fritids- og turismeområdet, hvor der både arbejdes med de mange muligheder i området og samtidig holdes fokus på børn og børnefamilier som den primære målgruppe. Dette helhedsperspektiv danner også grundlag for inddragelsen undervejs. Der lægges vægt på forankring i byen gennem aktiviteter, dialoger og samarbejde med foreninger, borgere og øvrige interessenter. Samtidig sikres en tæt intern forankring i forvaltningen, hvor fagområderne arbejder sammen – både internt og med eksterne parter – om udviklingen af Caspar Brands Plads.

           

          Det politiske niveau inddrages løbende gennem hele processen, så orienteringer og afklaringer sker undervejs og ikke kun ved en afsluttende præsentation. Der planlægges for to temadrøftelser undervejs i processen. 

           

          Beskrivelse af den foreslåede proces jf. tids- og procesplan (bilag 2):
          Fase 1 - Forundersøgelser:
          Processen indledes med forundersøgelser af blandt andet aktører, drift og økonomi samt en bred interessentinddragelse. Interessentinddragelsen omfatter blandt andet lokale aktører, brugere, naboer samt kommunale fagområder på tværs, herunder særligt hvad angår Kultur, Børn, Familie, Ejendomme og Byudvikling. Inddragelsen sker løbende, men også gennem en fælles workshop, der kickstarter projektet. Formålet er at sikre bred forankring i både byen og kommunen selv. Det anbefales, at fase 1 understøttes af en ekstern rådgiver, som kan sikre kvaliteten i processerne og skabe sammenhæng mellem analyserne og visionerne i udviklingsplanen.

          Fase 2 - Forankring:
          Kernen i fase 2 er afprøvning gennem prøvehandlinger. Der foreslås tre prøvehandlinger i foråret, sommeren og frem mod oktober, herunder ”Åbent hus” og ”Sommer på Caspar Brands Plads”. Prøvehandlingerne skal afdække, hvilke målgrupper der i praksis vil benytte huset, samt hvilke funktioner og aktiviteter der har størst relevans i en fremtidig udvikling. Anvendelsen af midlertidige tiltag ligger i forlængelse af udviklingsplanens principper om at afprøve løsninger i lille skala for at skabe viden og fremdrift tidligt i processen. Prøvehandlingerne involverer både de interessenter, der er kortlagt i fase 1, samt relevante dele af forvaltningen. Ved afslutningen af fase 2 foreligger et første udkast til både værdiprogram og driftsmodel, som danner grundlag for politiske drøftelser og efterfølgende justeringer i sidste fase.

          Fase 3 - Vision, værdiprogram og prospekt:
          Når analyserne, prøvehandlingerne og den indledende interessentinddragelse er gennemført, bliver værdiprogrammet og driftsmodellen justeret og prioriteret. I efteråret forventes et borgermøde eller en anden form for borgerinddragelse, hvor der både informeres om arbejdet og evalueres på prøvehandlingerne. I denne fase tilknyttes også en arkitekt, som skal samle den indsamlede viden i et prospekt for både bygningen og de tilhørende udearealer. Prospektet viser, hvordan kulturhuset og pladsen kan udvikles i sammenhæng med det omkringliggende område og andre projekter. Fasen afsluttes med, at det endelige forslag til udviklingen af Caspar Brands Plads forelægges til politisk godkendelse.


          Finansiering og rentabilitet
          Slagelse Kommune har via Finansloven modtaget i alt 4 mio. kr. til udviklingen af Caspar Brands Plads samt til sti- og broforbindelse fra bymidten til Kruusesminde (bilag 3). Midlerne gør det muligt at påbegynde arbejdet nu og forudsætter, at analyse- og rådgiverfasen gennemføres i indeværende år. En konkret fordeling af midlerne vil blive forelagt Økonomiudvalget på et kommende møde.

          Der arbejdes med perspektiver for drift og rentabilitet med henblik på, at huset på sigt i høj grad kan drives bæredygtigt og så vidt muligt være selvbærende. Det arkitektfaglige prospekt skal anvendes som grundlag for den videre fondsansøgning, hvor eksterne fonde kan bidrage til medfinansiering af dele af projektet.

           

          Næste skridt
          Hvis Økonomiudvalget godkender den foreslåede foreløbige proces, igangsættes arbejdet med at udarbejde en detaljeret procesplan for den videre udvikling af Caspar Brands Plads, samt hvordan at Finanslovsmidlerne er med til at finansiere arbejdet. Derudover igangsættes processen med at vælge hvilken rådgiver, der skal bistå med at hjælpe forvaltningen med at udføre arbejdet, særligt for interessentinvolvering, prøvehandlinger, samt koblingen til udviklingsplanen og de øvrige indsatser i Korsør Bymidte.

           

          Retligt grundlag

          Ingen bemærkninger.

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Oprettelsen af et nyt kulturtilbud på Caspar Brands Plads forventes at have personalemæssige konsekvenser på kulturområdet. Da der ikke er afsat midler til nye stillinger i forbindelse med udviklingen af huset, vil opgaverne skulle løses inden for de eksisterende ressourcer i Center for Kultur, Fritid og Borgerservice. Det vurderes, at der særligt vil skulle trækkes på medarbejdere fra Kultur og Kulturhuset, og i et vist omfang biblioteket.

          Det kan derfor blive nødvendigt at omprioritere og flytte funktioner internt i centret for at understøtte aktiviteterne på Caspar Brands Plads. Dette kan påvirke bemandingen og tilgængelige ressourcer i de eksisterende kulturtilbud. Eventuelle ændringer vil skulle håndteres i tæt dialog med MED-organisationen.

           

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger.

           

          Sagens videre forløb

          Det forventes, at Økonomiudvalget på et af de kommende møder vil få forelagt både den samlede procesplan, oplæg til finansiering samt forslag til valg af rådgiver. 

          29. Første skridt i udviklingen af fremtidens kultur- og bibliotekstilbud i Korsør (O)

          Beslutning

          At 1: Orientering givet idet udvalget bemærker, at de fremtidige perspektiver for bibliotekets placering i relation til udviklingen af Caspar Brands Plads afdækkes i udmøntningen af sag 28 Forslag til en foreløbig proces for udviklingen af Caspar Brands Plads med afsæt i Udviklingsplan Korsør, og at flytningen af biblioteket giver mulighed for at afprøve nye koncepter og indretningstyper, før der skal træffes beslutning om en permanent placering af Korsør Bibliotek og Borgerservice.




          Kompetence

          Økonomiudvalget.

           

          Beslutningstema 

          Økonomiudvalget orienteres om processen for det første skridt i udviklingen af fremtidens kultur- og bibliotekstilbud i Korsør, herunder flytningen af Korsør Bibliotek og Borgerservice til Skolegade 1 i Korsør Kulturhus. Sagen giver et samlet overblik over forstudiet, indretningsopgaven, de centrale milepæle i projektet samt de fremtidige perspektiver for bibliotekets placering i relation til udviklingen af Caspar Brands Plads. Orienteringen sker som led i implementeringen af Udviklingsplanen for Korsør, idet den peger på Caspar Brands Plads som et muligt fremtidigt samlingspunkt for børn og deres familier. Flytningen giver samtidig mulighed for at afprøve nye koncepter og indretningstyper, før der skal træffes beslutning om en permanent placering af Korsør Bibliotek og Borgerservice.

           

          Indstilling

          Den konstituerede chef for Kultur- Fritid og Borgerservice indstiller,

          1. at Økonomiudvalget orienteres om processen vedrørende det første skridt i udviklingen af fremtidens kultur- og bibliotekstilbud i Korsør (Skolegade 1, Korsør Kulturhus). 

           

          Sagens indhold

          Baggrund
          I forbindelse med Budgetforlig 2023 besluttede Byrådet at igangsætte arbejdet med en strategisk og langsigtet udviklingsplan for Korsør. Udviklingsplanen er udarbejdet i samarbejde med rådgivningsfirmaet Grandville og blev forelagt til politisk godkendelse i 2025. Planarbejdet peger på behovet for at styrke kulturmiljøet i Korsør, samle funktioner og skabe bedre sammenhæng mellem bydelene.

          På Økonomiudvalgets møde den 22. april 2025 blev der truffet beslutning om at igangsætte en proces, der blandt andet omfatter undersøgelser af en mulig flytning af Korsør Bibliotek og Borgerservice til Korsør Kulturhus.

          Det første skridt i udviklingen af fremtidens kultur- og bibliotekstilbud, indebærer at Korsør Bibliotek flyttes fra Bernstensgade 3 til Skolegade 1 i Korsør, hvor biblioteket og borgerservice vil være samlet med Korsør Kulturhus. Flytningen giver samtidig mulighed for at afprøve nye koncepter og indretningstyper, før der skal træffes beslutning om en permanent placering af Korsør Bibliotek og Borgerservice.

          Forstudie for det byggede miljø
          I november 2025 indledte Kulturafdelingen et samarbejde med MiMa Studio ApS om en forstudierapport, der undersøger mulighederne for at placere bibliotek og Borgerservice i Kulturhuset. Forstudiet fokuserer på det byggede miljø og skal danne et fagligt grundlag for kommende beslutninger om ombygning. Det belyser, hvordan bibliotek og Kulturhus kan åbnes, forbindes og styrkes fysisk, funktionelt og som fælles samlingspunkt (se bilag). 

          Arbejdet er gennemført i perioden november 2025 – januar 2026 i tæt dialog med Slagelse Bibliotekerne, Borgerservice og relevante brugere og aktører. Forløbet er støttet af Arkitektforeningens og Dreyers Fonds START-program, som dækker 50 pct. af arkitekthonoraret.

          Indretning af Korsør Bibliotek og Borgerservice

          Parallelt med forstudiet for det byggede miljø varetager firmaet Proudly Present opgaven med den indvendige indretning af Korsør Bibliotek og Borgerservice. Proudly Present samarbejder allerede med Slagelse Bibliotekerne om indretningen af Slagelse Bibliotek og inddrages også i arbejdet med at skabe en funktionel og tidssvarende indretning af Korsør Bibliotek og Borgerservice i Kulturhuset.

          Videre proces
          Flytteprocessen består af tre hovedfaser:

          • 1. januar – 1. september 2026: Projektering, herunder høringer, myndighedsprojekt, byggetilladelse, arkitektprojekt (skitse) og udbud.
          • 1. september 2026 – 1. marts 2027: Ombygning, licitation, udførelse og aflevering samt nedpakning og indretning af bibliotek og borgerservice.
          • 1. marts – 1. april 2027: Endelig fraflytning af Bernstensgade 3. Der må forventes lukkedage på biblioteket og borgerservice i forbindelse med flytningen

           

          Retligt grundlag

          Ingen bemærkninger.

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Flytningen forventes at have personalemæssig betydning for medarbejdere på bibliotek og Borgerservice. Der gennemføres dialoger og inddragelsesprocesser i medarbejdergruppen og i MED-udvalg. Flytningen af Korsør Bibliotek alene indebærer nedpakning og udpakning af 30.800 enheder udlånsmateriale, hvilket i sig selv er en opgave, der kommer til at trække på de personalemæssige ressourcer. 

          Ombygningen af Skolegade finansieres af den anlægsbevilling på 7,042 mio. kr., der blev afsat til omdannelse af Kulturhuset i forbindelse med budgetforliget for 2026–2029.

          Herudover skal forventes udgifter til flytning og inventar og tilpasning af udearealer og adgangsforhold, som indgår ikke i bevillingen. Erfaringsmæssigt koster flytning og indretning af et bibliotek mellem 12 – 25 % af det samlede anlægsbudget og udearealer mellem 8 -12 % af det samlede anlægsbudget. De årlige driftsudgifter vedr. ejendommen på Skolegade forventes at blive op til 50% mindre end på Bernstensgade.

          Udgifter til inventar, indretning og udearealer indgår ikke i bevillingen. Rådgiverundersøgelser i forbindelse med det kommende skitseprojekt vil afdække økonomien vedrørende inventar, indretning og udearealer. 

           

          Tværgående konsekvenser

          Flytningen relaterer sig til den samlede udvikling af Korsør som beskrevet i Udviklingsplanen. Projektet har sammenhæng til øvrige indsatser for kultur, byudvikling og borgerservice.
          Som det fremgår af Økonomiudvalgets beslutning den 20. oktober 2025, understøttes flytningen af Korsør Bibliotek, af planerne om boligudvikling på den nuværende biblioteksgrund. Idet der er truffet beslutning om at igangsætte lokalplanlægning for boliger på grunden, vil der dermed også være sammenhænge mellem flytning af Korsør Bibliotek og Borgerservice til Kulturhuset og opførelsen af senioregnede boliger på den nuværende biblioteksgrund.

           

          Sagens videre forløb

          Sagen forelægges Økonomiudvalget til orientering. Der vil løbende blive orienteret om fremdriften i processen.

           

          30. Styringsdialog med de almene boligorganisationer 2025 (O)

          Beslutning

          At 1: Orientering givet.


          Kompetence

          Økonomiudvalget

          Beslutningstema

          Økonomiudvalget orienteres om de årlige styringsdialoger med de almene boligorganisationer

          Indstilling

          Kommunaldirektør Anders Bjældager indstiller

          1. at Økonomiudvalget orienteres om styringsdialogerne med boligorganisationerne

          Sagens indhold

          Slagelse Kommune og de almene boligorganisationer har siden 2009 været forpligtet efter almenboligloven til at afholde et årligt styringsdialogmøde, hvor boligorganisationernes virksomhed blev drøftet. 

          Styringsdialogen 2025 med hver enkelt boligorganisation er blevet gennemført fra oktober 2025 til januar 2026. Styringsdialogen er en afstemning af den løbende drift og den strategiske udvikling hos boligorganisationerne samt kommunens tilsyn og parternes samarbejde omkring konkrete forhold i boligorganisationen.

          Til brug for mødet melder hver boligorganisation en rapport, årsregnskab samt andre relevante dokumenter ind i en portal styret af Landsbyggefonden.  

          Dagsordenen for årets styringsdialog for alle boligorganisationerne har været:

          • Tilsyn med regnskab samt regnskabsnøgletal fra styringsrapporten
          • Projekter i gang/på vej
          • Dialog om strategisk samarbejde med kommunen
          • Eventuelt

          På hvert styringsdialogmøde med boligorganisationerne har der været dialog om deres drift. Overordnet set er det veldrevne organisationer og emner for dialogen varierer fra boligorganisation til boligorganisation. Generelt har der været talt om henlæggelser, flyttemønstre, lejeledighed (tomgangsleje) og beboerdemokratiet. Referaterne fra hvert af styringsdialogmøderne er vedlagt sagen til orientering.

          Ligesom det var tilfældet sidste år har boligselskaberne præsenteret en oversigt over deres forventninger til nybyggerier og renoveringer i de kommende fire år. En samlet oversigt kan ses i bilag 8.

          Nybyggeri og renoveringer

          Slagelse Boligselskab har oplyst om tre nybyggeriprojekter, der er på vej igennem den administrative og politiske proces. FOB har også et nybyggeri i proces. Derudover er det primært større renoveringsarbejder, der er oplyst om i oversigterne. Der er forskellige årsager til renoveringsbehovet, men ofte kommer det af, at ejendommene er opført for en del år siden, og udskiftning af forskellige dele af ejendommene, bliver derfor nødvendig.

          I nogle tilfælde kan afdelingerne og organisationerne selv finansiere projekterne med en huslejestigning mens der, i andre tilfælde, kan være behov for Landsbyggefondsstøtte og/eller efterspørgsel efter kommunal garanti for lånet til renoveringen. Behovet for kommunal garantistillelse vurderes løbende for hver enkelt sag.

          Et særligt emne der var aktuelt på flere af årets styringsdialogmøder var forventningerne til EU-domstolens afgørelse i sagen om potentiel diskrimination i definitionerne af udsatte boligområder, der blandt andet er indbragt af beboerne i Slagelse Almene Boligselskabs Schakenborgvænge - i forlængelse af udviklingsplanen i Ringparken. Dommen kan potentielt påvirke de igangværende udviklingsplaner for både Motalavej og Ringparken. EU-domstolen offentliggjorde deres afgørelse inden jul i 2025. Af domstolens udtalelse fremgik det, at det er den nationale lovgiver, der skal vurdere sagen. Spørgsmålet omkring diskrimination i definitionen af et udsat boligområde, er derfor ikke afgjort endnu, og der afventes nu en udtalelse fra Østre Landsret.

          Det strategiske samarbejde

          På styringsdialogmøderne blev ambitionerne for det strategiske samarbejde mellem kommunen og boligorganisationerne også drøftet. Overordnet set har kommunen og boligorganisationerne allerede et godt samarbejde, og en god dialog. Men begge parter ser et stort potentiale i at styrke det strategiske samarbejde med fokus på byudvikling og bosætning for at udvikle bæredygtige og langsigtede løsninger i byer og boligområder til gavn for både nuværende og kommende borgere i Slagelse Kommune.

          Et fælles årshjul

          Konkret arbejdes med udviklingen af et årshjul, der sikrer deltagelse, engagement og initiativ hos både det politiske og administrative niveau, men også stærkere tværgående samarbejder i hverdagen er i fokus. 

          Udviklingsplanerne i Ringparken og på Motalavej er centrale emner i det strategiske samarbejde, lige som den boligsociale helhedsplan også er et konkret emne til drøftelse. Herudover arbejdes på et fælles datagrundlag som grundlag for de strategiske drøftelser mellem boligorganisationer og kommune.

          Retligt grundlag

          Almenboliglovens § 164, stk. 2 bestemmer, at byrådet fører tilsyn med de almene boligorganisationer. Bestemmelsen foreskriver også, at byrådet skal føre en styringsdialog med boligorganisationerne, hvor udvikling og tiltag drøftes.

          Kompetencen vedrørende almene boliger er placeret hos Økonomiudvalget i Slagelse Kommune. 

           

          Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

          Ingen bemærkninger

          Tværgående konsekvenser

          Ingen bemærkninger

           

          Sagens videre forløb

          Ingen bemærkninger

          31. Input til kommende møder (B)

          Beslutning

          Ingen bemærkninger.

          Kompetence

          Økonomiudvalget

           

          Beslutningstema

          Økonomiudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

          Sagsoversigt med sager til de kommende 3 møder er vedhæftet som bilag 1. Sagsoversigten er ikke endelig.

           

          Indstilling

          Kommunaldirektøren indstiller,

          1. at Økonomiudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

          32. Gensidig orientering (O)

          Beslutning

          At 1: Følgende orienteringer givet:

          Borgmesteren:

          • Sundheds Koordinations Forum
          • Dialog med DSB og pendlerforeningen
          • Valg af formandskab i Envafors

          Administrationen:

          • Vintertjenesten


          Kompetence

          Økonomiudvalget

           

          Beslutningstema

          Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

           

          Indstilling

          Kommunaldirektøren indstiller,

          1. at Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

          33. Lukket: Midlertidig placering af brandstation i Slagelse nord (B)
          Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
          34. Lukket: Erhvervelse af Dalsvinget 11, Slagelse (B)
          Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
          35. Lukket: Overdragelse af ejendom - Slagelse (B)
          Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
          36. Lukket: Købstilbud på erhvervsareal (B)
          Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
          37. Lukket: Ophævelse af handel med erhvervsareal i Korsør (B)
          Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

          38. Godkendelse af referat (B)

          Beslutning

          At 1: Godkendt.

          Kompetence

          Økonomiudvalget

          Beslutningstema

          Økonomiudvalget skal godkende referatet.

          Indstilling

          Kommunaldirektøren indstiller,

          1. at Økonomiudvalget godkender referatet