Byrådet – Referat – 20. juni 2022

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet orienteres omkring de Prioriterings-, drifts- og anlægsforslag som fagudvalgene har besluttet skal indgå i de kommende budgetforhandlinger.

Byrådet skal samtidig på bagrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende ændringer til nuværende tids-og procesplan for budget 2023-2026 med henblik på, at kunne udvide høringsperioden i september 2022. Endvidere anbefales en frist for at komme med supplerende budgetforslag frem mod budgetseminaret. 

Indstilling

Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,

1.     at Byrådet tager fagudvalgenes forslag til de kommende budgetforhandlinger til                            til orientering.

2. at Byrådet godkender ændringer til nuværende tids- og procesplan, samt frist for at                            fremkomme med supplerende budgetforslag.

Sagens indhold

Byrådet har i den godkendte tids- og procesplan besluttet, at fagudvalgene på møderne i maj/juni 2022 skal godkende de prioriterings-, drifts- og anlægsforslag, som skal indgå i de kommende budgetforhandlinger efter sommerferien (Bilag 1-3). 

Forud for godkendelse af prioriteringsforslagene til budget 2023-2026 har fagudvalgene godkendt prioriteringsforslag som indgår i processen omkring Genåbning af budget 2022. Derfor vil der i mange forslag være sammenhæng til allerede trufne beslutninger i forbindelse med Genåbning af budget 2022.

Omkring anlægsforslag vil der hen over sommeren  blive foretaget en kvalificering af forslagene i Kommunale Ejendomme omkring økonomi og tidsforløb. Der vil derfor kunne ske justeringer af anlægsforslagene frem mod budgetseminaret.    

Børne- og ungeudvalget afventer analyse omkring besparelsesmuligheder på skoleområdet. Derfor vil det først efter udvalgsmøde 10. august 2022 være muligt at udspecificere indlagt prioriteringsforslag på skoleområdet til budgetforhandlingerne.  

Socialudvalget  og Økonomiudvalget træffer først på møde d. 15. juni 2022 endelig beslutning omkring de forslag som skal indgå i budgetforhandlingerne (bilag 1. -3. opdateres til Byrådsmødet) 

Justering af tids-og procesplan 

Justering af høringsperiode

Der er i beslutningen om rammerne for budget 2023-2026 lagt op til besparelser, som berører kommunens borgere og nuværende serviceniveau. Erfaringer fra høringsprocessen omkring Genåbning af budget 2022 viser, at der vil være behov for at udvide nuværende høringsperiode og dermed give borgerne og andre interessenter bedre mulighed for at komme med høringssvar.

Ved at fremrykke Byrådets 1. behandling til d. 5. september 2022 vil det være muligt at forlænge høringsperioden med en uge - så perioden løber fra d.7. til 21. september 2022.

I og med at høringsperioden forlænges og løber over 14. dage vil de indkomne høringssvar blive offentliggjort løbende. 

Frist for fremsendelse af politiske budgetforslag 

For at give det samlede Byråd overblikket over alle fremsendte budgetforslag og forslagene kan indgå i materialet til budgetforhandlingerne skal forslag, som ikke er fagudvalgsbehandlet på møderne i juni/ august være fremsendt senest 20. august 2022. 

Sagens videre forløb

Fagudvalgenes godkendte forslag vil indgå i materialet som forelægges i forbindelse med 1. behandlingen af budget 2023-2026 15. august 2022, samt materialet som sendes ud til Byrådet til brug for de kommende budgetforhandlinger.  

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v.
fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen. Økonomiudvalget skal senest den 15.
september 2022 udarbejde budgetforslag til Byrådet.

Byrådets godkendte tids- og procesplan for budget 2023-2026, samt Byrådets fastsættelse af  ramme for prioriteringsforslag og nye anlægsforslag  

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte at ændre i forslag til ny tids- og procesplan.    

Vurdering

Forvaltningen anbefaler justering i tids- og procesplanen, og dermed en længere høringsperiode, samt at en frist for supplerende budgetforslag vil give Byrådets medlemmer et bedre overblik og budgetmateriale.   

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet (B)

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra økonomiudvalget beslutte at afsætte og frigive et rådighedsbeløb med 1.077.000 kr. vedrørende forbedring af brandsikkerheden på Quistgården, Korsør (anlægsprojekt A) og frigive allerede afsat rådighedsbeløb på 1.077.000 kr., og afsætte og frigive et rådighedsbeløb på 1.160.000 kr. vedrørende forbedring af brandsikkerheden på Møllebakken Plejecenter i Boeslunde (anlægsprojekt B) og frigive allerede afsat rådighedsbeløb på 1.160.000 kr.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra økonomiudvalget nbefale, at bevilge 2 anlægsbevillinger med 2.154.000 kr. for anlægsprojekt A og 2.320.000 kr. for anlægsprojekt B og delvis finansiering via lån fordelt med 1.077.000 kr. for anlægsprojekt A og 1.160.000 kr. for anlægsprojekt B.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte at afsætte og frigive to rådighedsbeløb på henholdsvis 1.077.000 kr. og 1.160.000 kr. Frigive allerede fastsatte rådighedsbeløb på 1.077.000 kr. og 1.160.000 kr. og give 2 anlægsbevillinger for i alt 4.474.000 kr. og delvis finansiering via 2 lån for i alt 2.237.000 kr. 

Indstilling

Ejendomschefen indstiller,

1.     at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at afsætte og frigive to rådighedsbeløb til projekt A og B og frigive allerede afsat rådighedsbeløb, samt bevilge anlægsbevilling for i alt 4.474.000 kr. og godkende delvis finansiering via 2 lån for alt 2.237.000 kr.

2. at Byrådet godkender, at der afsættes yderligere rådighedsbeløb og frigivelse heraf tillige med, at allerede afsat rådighedsbeløb frigives, samt bevilge tilsvarende anlægsbevillinger med i alt 4.474.000 kr. fordelt på projekt A og B og delvis finansiering via lån for i alt 2.237.000 kr..

Sagens indhold

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have afsat et anlægsbudget samt godkendt en anlægsbevilling. Anlægsbudgettet er det afsatte rådighedsbeløb. Anlægsbevillingen er det beløb, som må bruges af det afsatte anlægsbudget. Anlægsudgifter og anlægsindtægter bevilges som særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger. I nærværende sag er der ved en fejl kun afsat rådighedsbeløb for den kommunale del og ikke den del, der i sidste ende skal finansieres af beboerne.

Der søges derfor om, at der afsættes yderligere 2.237.000 kr. i rådighedsbeløb til projekt A og B og frigivelse af det samlede rådighedsbeløb på 4.474.000 kr. og en tilsvarende anlægsbevilling til begge anlægsprojekter. Plejecentret består af nogle almene boliger (beboerne) og et serviceareal (kommunal andel), skal udgiften fordeles mellem beboerne og kommunen ud fra en
fordelingsnøgle.

Anlægsbevilling A: Forbedring af brandsikkerhed på Plejecenter Quistgården

Beredskabet vurderer, at der er væsentlige mangler ved brandsikkerheden. Dette skyldes, at
boligerne har flugtvej direkte til køkken/opholdsrum samt at boligerne ikke har dør direkte til det fri.
Det er Beredskabets vurdering, at der dermed ikke er sikre flugtveje fra boligerne.
Der søges om en anlægsbevilling på 2.154.000 kr. og da Quistgården består af almene boliger skal udgiften normalt fordeles med 10 % til kommunen (servicearealernes andel) og 90 % til beboerne. I denne sag vurderes det af udgiftsfordelingen skal være 50/50, da udgiften i større omfang er relateret til servicearealerne. Udgiften fordeles 50/50 mellem beboerne og kommunen.

Beboernes andel kr. 1.077.000 kan lånefinansieres og indregnes i huslejen.

Lånet optages i Kommunekredit med et 30 årigt lån og en årlig ydelse på ca. 40.500 kr., fordelt med 32.000 kr. på afdrag og 8.900 kr. på rente. 

Anlægsbevilling B: Forbedring af brandsikkerheden på Møllebakken Plejecenter

Beredskabet vurderer, at der er væsentlige mangler ved brandsikkerheden. Dette skyldes, at
boligerne har flugtvej direkte til køkken/opholdsrum samt at boligerne ikke har dør direkte til det fri.
Det er Beredskabets vurdering, at der dermed ikke er sikre flugtveje fra boligerne.

Der søges om en anlægsbevilling på 2.320.000 kr. og da Møllebakken Plejecenter består af almene boliger skal udgiften normalt fordeles med 30 % til kommunen (servicearealernes andel) og 70 % til beboerne. I denne sag vurderes det af udgiftsfordelingen skal være 50/50, da udgiften i større omfang er relateret til servicearealerne. Udgiften fordeles 50/50 mellem beboerne og kommunen.

Beboernes andel kr. 1.160.000 kan lånefinansieres og indregnes i huslejen.

Lånet optages i Kommunekredit med et 30 årigt lån og en årlig ydelse på ca. 43.500 kr., fordelt med 34.500 kr. på afdrag og 9.000 kr. på rente. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Kasse- og Regnskabsregulativ.

Almenboliglovens § 91 og 92.

Lånebekendtgørelsens § 2 stk. 1 nr. 12.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget og Byrådet kan imødekomme ansøgningen på de nævnte vilkår, hvorefter brandsikkerheden på de to plejecentre og dermed efterleve brandmyndighedernes anbefalinger. Et afslag vil betyde, at projektet ikke kan gennemføres.

Vurdering

Administrationen anbefaler at godkende anlægsbevillingerne, så arbejdet kan igangsættes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Optagelse af lån påvirker Slagelse Kommunes langfristede gæld.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende lånoptagelse for 1.942.000 kr. i afd. 26 i Slagelse Boligselskab og 100 % kommunal garanti for lånet.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.     at godkende lånoptagelse for i alt 1.942.000 kr.

2. at der stilles  100 % kommunal garanti for lånet.

Sagens indhold

Slagelse Boligselskab afdeling 26 beliggende på Møllevænget 8-50, Kirke Stillinge, Slagelse søger om lånoptagelse for 1,9 mio. kr. og tilhørende kommunal garanti. 

Slagelse Boligskabs organisationsbestyrelse har vedtaget en strategi om at alle gasfyrede afdelinger skal udskiftes til varmepumper. Boligselskabet anser projektet for akut grundet de stigende gaspriser og usikkerhed vedrørende fremtidige forsyninger af gas og har udarbejdet en handlingsplan for konvertering fra gas til varmepumper. Der er ved Energistyrelsen søgt om tilskud til opsætning af varmepumper i almene afdelinger og afdelingen har fået et tilskud på 60.000 kr. Derudover er der indledt et samarbejde med OK-nærvarme, der har specialiseret sig i at opstille både større og mindre varmepumpeanlæg op for både private og erhverv og offentlige institutioner. OK står for hele processen med projektering, montering og 1. års drift. Sørby VVS er fast samarbejdspartner og står for monteringer for OK i hele landet. Derudover har OK leverandøraftaler med varmepumpefabrikater, der sikre leverancer indenfor en fornuftig tidshorisont.

Økonomi

Den samlede økonomi for projektet incl. tilskud fra Energistyrelsen:

Håndværkerudgifter 1.695.000 kr.

Adm. omkostninger   237.000 kr.

Omkostninger i alt 1.942.000 kr.

Den årlige ydelse på lånet udgør 129.143 kr., hvoraf beboerne i afdelingen skal afholde 104.143 kr. og de resterende 25.000 kr. kommer fra et tilskud fra Slagelse Boligselskabs dispositionsfond.

Afledte huslejestigninger

Beregning af lejeforhøjelse kr./md:

Huslejestigningen udgør 6,9 % og den forventede besparelse på varme udgør ca. 550 kr. pr. måned.

Beboerdemokrati

Udskiftning af gasfyr til varmepumper blev godkendt på et ekstraordinært afdelingsmøde den 12. maj 2022.

Udlejningssituation

Ventetiden på et et lejemål i afdelingen er for øjeblikket over 2 år. Der er dermed ingen udlejningsvanskeligheder i afdelingen.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Retligt grundlag

Optagelse af lån skal godkendes af kommunen jf. Almenboliglovens § 29 stk. 1.

Kommunen kan yde kommunal garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder jf. Almenboliglovens § 98.

Handlemuligheder

Der er muligt ikke at godkende lånoptagelsen, hvis det vurderes som økonomisk uforsvarligt for afdelingen at optage yderligere lån. Ligeledes er der mulighed for at godkende lånoptagelse uden samtidig at godkende kommunal garanti. Den kommunale garanti vurderes dog, at være en betingelse for projektets gennemførsel.

Vurdering

Stab og Økonomi og Digitalisering anbefaler, at det ansøgte imødekommes. Både af hensyn til den fremtidige forsyningssikkerhed for afdelingen og regeringens klimaaftale.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Lånoptagelse forudsætter kommunal garanti.

Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2 nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse.

En garantistillelse vil kunne få økonomiske konsekvenser for Slagelse kommune, såfremt lånet misligholdes. Men så længe, at det er muligt at leje boligerne ud, så vil det ikke være videre sandsynligt. Risikoen vurderes til at være meget lille. 

Yderligere kan der være afledte økonomiske konsekvenser af kommunal medfinansiering ved øget boligstøtte. Se notat herom vedhæftet Økonomiudvalgets referat af 21/3 2022 punkt 11.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende lånoptagelse for 1.732.500 kr. i afd. 31 i Slagelse Boligselskab og 100 % kommunal garanti for lånet.

Indstilling

Konstitueret kommunaldirektør indstiller,

1.     at godkende lånoptagelse for i alt 1.732.500 kr.

2. at der stilles 100 % kommunal garanti for lånet.

Sagens indhold

Slagelse Boligselskab afdeling 31 Kirke Stillinge Plejecenter, Rosenlunden 2 og 4 Kirke Stillinge, Slagelse søger om lånoptagelse for 1,7 mio. kr. og 100 % kommunal garanti. Kirke Stillinge Plejecenter består af plejecenter hovedbygning på Rosenlunden 2 og demensafsnittet Syrenhuset på Rosenlunden 4. Slagelse kommune lejer servicearealerne af Slagelse Boligselskab.

Slagelse Boligskabs organisationsbestyrelse har vedtaget en strategi om at alle gasfyrede afdelinger skal udskiftes til varmepumper. Boligselskabet anser projektet for akut grundet de stigende gaspriser og usikkerhed vedrørende fremtidige forsyninger af gas og har udarbejdet en handlingsplan for konvertering fra gas til varmepumper. Der er ved Energistyrelsen søgt om tilskud til opsætning af varmepumper i almene afdelinger og afdelingen har fået et tilskud på 76.000 kr. Derudover er der indledt et samarbejde med OK-nærvarme, der har specialiseret sig i at opstille både større og mindre varmepumpeanlæg op for både private og erhverv og offentlige institutioner. OK står for hele processen med projektering, montering og 1. års drift. Sørby VVS er fast samarbejdspartner og står for monteringer for OK i hele landet. Derudover har OK leverandøraftaler med varmepumpefabrikater, der sikre leverancer indenfor en fornuftig tidshorisont.

Økonomi

Den samlede økonomi for projektet incl. tilskud fra Energistyrelsen:

Håndværkerudgifter 1.505.000 kr.

Adm. omkostninger   227.500 kr.

Omkostninger i alt 1.732.500 kr.

Den årlige ydelse på lånet udgør 92.463 kr., hvoraf beboerne i afdelingen skal afholde 50.853 kr. og Slagelse Kommune 41.610 kr. for lejede servicearealer.

Afledte huslejestigninger

Huslejestigningen  for beboerne udgør 2,7 %, eller 193 kr. pr. måned. Ny husleje udgør 7.334 kr. pr. måned. Forventet besparelse på varmeudgift udgør 300 kr. pr. måned.

For den kommunale andel vil den øgede husleje på 41.610 kr. blive dækket af estimerede sparede varmeudgifter for ca. 82.800 kr. pr. år.

Beboerdemokrati

Udskiftning af gasfyr til varmepumper blev godkendt på et ekstraordinært afdelingsmøde den 23. maj 2022.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Retligt grundlag

Optagelse af lån skal godkendes af kommunen jf. Almenboliglovens § 29 stk. 1.

Kommunen kan yde kommunal garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder jf. Almenboliglovens § 98.

Handlemuligheder

Der er muligt ikke at godkende lånoptagelsen, hvis det vurderes som økonomisk uforsvarligt for afdelingen at optage yderligere lån. Ligeledes er der mulighed for at godkende lånoptagelse uden samtidig at godkende kommunal garanti. Den kommunale garanti vurderes dog, at være en betingelse for projektets gennemførsel.

Vurdering

Stab for Økonomi og Digitalisering anbefaler, at det ansøgte imødekommes. Både af hensyn til den fremtidige forsyningssikkerhed for afdelingen og regeringens klimaaftale.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Lånoptagelse forudsætter kommunal garanti.

Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2 nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse.

En garantistillelse vil kunne få økonomiske konsekvenser for Slagelse kommune, såfremt lånet misligholdes. Men så længe, at det er muligt at leje boligerne ud, så vil det ikke være videre sandsynligt. Risikoen vurderes til at være meget lille. 

Yderligere kan der være afledte økonomiske konsekvenser af kommunal medfinansiering ved øget boligstøtte. Se notat herom vedhæftet Økonomiudvalgets referat af 21/3 2022 punkt 11.

Tværgående konsekvenser

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Forslag til Lokalplan 1252 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 3 samt miljøvurderingsscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Forslag til Lokalplan 1252 samt Forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2021 vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring
2. at Byrådet beslutter, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages
3. at Byrådet beslutter, at borgermøde afholdes den 10. eller 11. august 2022 på Slagelse Rådhus.

Sagens indhold

Det daværende Miljø-, Plan-, og Landdistriktsudvalg godkendte den 2. marts 2021 at igangsætte planlægningen for etablering af 6 til 8 mindre boliger ved siden af den selvejende institution Toften på Holbækvej 16 i Slagelse.

Økonomiudvalget godkendte 15. marts 2021 på baggrund af indstilling fra Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, at der blev indgået samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde omkring projektet. KFUMs Sociale Arbejde står herefter for både etableringen (bygherre på projektet) og den efterfølgende drift af boligerne. I sagen blev målgruppen af borgere til de skæve boliger ved Toften fastlagt, således at boligerne målrettes til særlige grupper af særligt socialt udsatte i form af kronisk hjemløse med psykiske lidelser, misbrugsproblemer og meget komplekse støttebehov samt socialt udsatte borgere, der har levet et hårdt liv med misbrug og har misbrugeradfærd, og ikke kan rummes i almindeligt opgangsbyggeri eller på almindeligt plejehjem. Disse borgere vil i særlig grad profiterer af tæthed til den rummelighed og faglige tilgang som de mødes med i forsorgscentersmiljøet på Toften.

Byrådet godkendte den 25. oktober 2021 ansøgning fra KFUM Sociale Arbejde vedrørende etablering af 8 skæve boliger ved Toften samt rammerne for projektet. Økonomiudvalget behandlede den 21. februar 2022 anmodning fra KFUM Sociale Arbejde om kommunal medfinansiering grundet stigende priser i byggesektoren. Dette blev afvist idet de økonomiske forudsætninger jf. Byrådets godkendelse 25. oktober 2021 ønskedes fastholdt. KFUM Sociale Arbejde har siden i samarbejde med deres rådgivere tilpasset projektet, således at de vurdere at projektet med 8 boliger kan realiseres uden kommunal medfinansiering som forudsat i Byrådets godkendelse.

Lokalplanen afgrænses på et ca. 2000 m² areal der i dag er del af matr.nr. 69aa, Slagelse Markjorder. Byggeriet kan opføres som åben-lav og/eller tæt-lav bebyggelse, bygget i 1½. Hver boligenhed bliver maksimal 40 m², der er derfor tale om små boliger.

Der planlægges fortsat et mindre antal af boliger og sandsynligvis bliver antallet fortsat på 6 eller 8 boliger. Såfremt at realiseringen af projektet anlægsmæssigt eller driftsøkonomisk forudsætter gives der i lokalplansforslaget dog mulighed for, at der i stedet kan blive opført op til 10 boliger. Boligerne udformes som handicapvenlige og således, at de kan håndtere stigende somatiske plejebehov.

Lokalplanforslaget er på den baggrund udarbejdet med en maksimal bebyggelsesprocent på 30. Lokalplanforslaget giver desuden mulighed for at opføre bebyggelsen i både lette og tunge materialer. I nærområdet er der stor variation i bebyggelsen. Der er bygget i træ og der ses også teglstensbyggeri. Forslaget kræver dog, at såfremt der bygges tæt-lav byggeri, så skal boligerne tilpasses hinanden så bebyggelsen fremtræder ensartet.

Der er gennemført en idéfase i maj 2021 hvor kommunen modtog 3 høringssvar. Et fra museet og to fra omkringboende. Museets udtalelse er indsat i lokalplanforslaget. De to øvrige høringssvar fra en privat boligejer og Haveforeningen Østervang. Begge udtrykker bekymring for, at der vil ske en øgning af gener og problemer fra Forsorgscenter Toften. Haveforeningen forlanger et ordentligt hegn i mindst 180 cm mellem foreningens haver og de nye boliger. Både Haveforening og de private boligejere mener, at boligerne bør lokaliseres et andet sted.

Lokalplanens målgruppe er særligt sårbare borgere. Boligerne opføres til beboere, der er raske
nok til at bo i egen bolig. Boligerne skal være et slags springbræt til at kunne bebo sin egen bolig
eller lejlighed. Boliger og udearealer inden for lokalplanens område indrettes med mindre fælles
og private arealer for den enkelte beboer. Lokalplanområdet vil som det er tilfældet i dag,
fremstå afskærmet med beplantning. Udearealerne disponeres med opholdsarealer, hvor der
indgår et drivhus, en bålplads mv. Den afskærmende beplantning der afgrænser lokalplanområdet fastholdes. De nye boliger vil kun åbne op mod Toften, hvor der ligeledes vil være stiforbindelse. Indirekte er lokalplanens bestemmelser med til at sikre, at beboerne af boligerne har gode ophold inde og ude. Dertil har de mulighed for en let fremkommelig adgang til Toften. Det vil på den baggrund være oplagt, at beboerne bruger og anvender deres egne arealer. 

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanforslaget sendes i offentlig høring, vil Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet blive forelagt en endelig lokalplan efter høringsperiodens udløb.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens § 5.

Handlemuligheder

1. Byrådet kan vælge at vedtage forslag til lokalplan 1252, Boliger ved Toften, med tilhørende Kp-Tillæg 3 samt miljøvurderingsscreening og dermed sende det i offentlig høring. Offentlig høring opfylder planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, og er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
2. Byrådet kan vælge ikke at vedtage planforslagene. I så fald vil konsekvensen være, at der ikke bliver igangsat en planlægning der på sigt skal give byggeret til etablering af de mindre boliger.
3. Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget, inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i offentlig høring.

Vurdering

Administrationens vurdering er, at lokalplanens indhold vil sikre, at boligerne der opføres vil passe til målgruppen og sikre at beboerne har udeareal i direkte tilknytning til boligen. Dertil vil der etableres det nødvendige anlægsarbejde der følger med. I den forbindelse etableres en ny overkørsel (boligerne får egen overkørsel). Endvidere og på trods af beboerne ikke selv har bil, sikrer lokalplanen at personale, familie og andre besøgene kan parkere på ejendommen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Forslag til Lokalplan 1260, boliger på Smedegade 41 og Forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2021 med tilhørende miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Forslag til Lokalplan 1260, boliger på Smedegade 41 og Forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2021, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring
2. at Byrådet beslutter, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages
3. at Byrådet beslutter, at borgermøde afholdes på Slagelse Rådhus, lokale 029, d. 2. eller 11. august 2021 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.

Sagens indhold

På baggrund af en lokalplananmodning fra bygherre besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget at igangsætte lokalplanprocessen den 7. juni 2021 (pkt. 7).

Lokalplanforslaget giver mulighed for at opføre et nyt forhus med facade mod Smedegade samt et baghus. Der kan etableres 12-14 lejligheder i alt, og i baghuset er der mulighed for kontorerhverv. En eksisterende sekundær bygning er foreslået ombygget til fælleshus for bebyggelsen.

Der har i løbet af processen været en konstruktiv dialog med bygherre, og der er med lokalplanforslaget skabt grundlag for en bebyggelse, der i sin skala og arkitektur tilpasser sig naboejendommene imod øst. Der er tale om mindre boliger i varierende størrelser, fra 1 til 3 værelser. Der er på den måde skabt grundlag for en fortætning af bymidten, der samtidig respekterer områdets samlede karakter og tæthed. Bygherre har desuden påvist, at parkeringsnormen kan overholdes, og der etableres både inden- og udendørs fællesfaciliteter inden for lokalplanområdet. Vejadgang sker via en port til Smedegade.

Planforslaget skal behandles af Byrådet den 20. juni 2022. Herefter skal planforslaget sendes i 8 ugers offentlig høring, hvor der afholdes borgermøde enten den 2. eller 11. august 2022. Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet skal behandle den endelige lokalplan sammen med en hvidbog når den offentlige høring er afsluttet. 

Kommuneplantillæg tilvejebringes iht. planlovens § 23c. Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Miljøvurderingsscreeningen foretages iht. Miljøvurderingsloven.

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan beslutte, at Forslag til Lokalplan 1260, boliger på Smedegade 41 og Forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2021, skal vedtages, hvorefter det fremlægges i 8 ugers offentlig høring. Byrådet skal i så fald tage endelig stilling til planen på et senere tidspunkt.
2. Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I så fald vil en eventuel ny bebyggelse alene være mulig i det omfang byggeloven og det nuværende plangrundlæg giver mulighed for. Det vil betyde, at et byggeri ikke vil kunne realiseres som foreslået. 
3. Byrådet kan vælge at bede administrationen om at foretage mindre justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det fremlagte planforslag vil gøre det muligt at skabe en bebyggelse, der på én gang skaber nye boliger i Slagelse Bymidte og tilpasser sig områdets skala og karakter som helhed.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om Lokalplan 1241, Etageboliger ved Rytterstaldstræde, med Kommuneplantillæg nr. 5, skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1241, Etageboliger ved Rytterstaldstræde, samt tilhørende Kommuneplantillæg nr. 5 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.

Sagens indhold

Byrådet besluttede på mødet den 28. februar 2022 at sende forslag til Lokalplan 1241, Etageboliger ved Rytterstaldstræde, med tilhørende tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2021 i 8 ugers offentlig høring.

Lokalplanen giver mulighed for en etageboligbebyggelse med ca. 100 boliger, herunder ungdomsboliger. Bebyggelsen planlægges som en U-formet karrébebyggelse mellem Kærlighedsstien mod syd, Priorgade/Ridehuspladsen mod øst og eksisterende etageboliger i mod nord. De fastlagte byggefelter efterlader kantzoner til varierende grøn beplantning mod omgivelserne. Mod Kærlighedsstien tages der hensyn til den eksisterende trærække langs stien.

Bebyggelsen kan opføres i 2 til 6 etager med flade tage: Lavest mod Kærlighedsstien og det eksisterende villakvarter og højest på hjørnet mod parkeringspladsen på Ridehuspladsen. Maks. bebyggelsesprocent fastlægges til 100, hvilket giver mulighed for et samlet bruttoetageareal på ca. 6600 m². Der kan etableres tagterrasser på en del af tagfladerne nærmest Priorgade. De øverste etager i bebyggelsen skal udføres med facader, der skråner indad. Bebyggelsen skal opføres med røde/brunlige teglsten på facaderne, indeliggende altaner samt lodrette elementer beklædt med træ eller metal langs altaner/vinduespartier, som dels skaber variation, dels rytme i facadeforløbet.

Vejadgang skal etableres via eksisterende overkørsel til Rytterstaldstræde og intern boligvej med tilstødende parkeringspladser. Areal til parkering udlægges efter gældende parkeringsnormer for etageboliger og ungdomsboliger. Området er i øvrigt disponeret med et fælles opholdsarealer centralt i bebyggelse og et supplerende mod vest ved Kærlighedsstien.

Der er sammen med lokalplanen lavet et tillæg til Kommuneplan 2021, som fastlægger en maks. bebyggelsesprocent på 100 og maks. etageantal til 6 etager (mod Ridehuspladsen). Vedtagelse af Lokalplan 1241 aflyser gældende lokalplan 160, Bymidtens udseende, for det pågældende område. 

Slagelse Kommune har modtaget 40 høringssvar fra 30 forskellige afsendere i forbindelse med den offentlige høring. Det ene høringssvar er fra Kriminalforsorgen og omhandler højde og udformning af hegn i skel samt nedrivning af eksisterende garagebygning på arrestens matrikel (matr. nr. 80b). De øvrige høringssvar omhandler etageantal, bebyggelsesprocent, bebyggelsens indpasning i omgivelserne, genevirkninger som skygge og indblik samt trafikale forhold og parkering.

Administrationen har været i dialog med Kriminalforsorgen, som meddeler accept til tilretning af bestemmelse vedr. hegn i skel (se bilag 2). Forholdene angående nedrivning af garagebygning på arrestens grund og aflysning af tinglyst vejadgang til denne gennem lokalplanområdet er under afklaring, hvilket også bekræftes af Kriminalforsorgen.

Høringssvarene har givet anledning til følgende ændringer i lokalplanen:

• Tilretning af bestemmelse om højde af hegn i skel mod arresten (fra min. 2 m til min. 2,5 m)
• Tilretning af skyggediagrammer i lokalplanens bilag 6: Tilføjelse af 1-etages bygning på naboejendommen nord for lokalplanområdet (Rytterstaldstræde 10-18). 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Retligt grundlag

Kommuneplantillæg tilvejebringes i henhold til planlovens § 23c.

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1241 samt tilhørende Kommuneplan nr. 5 endeligt med de foreslåede ændringer. Dette vil skabe plangrundlag for opførelse af ny bebyggelse.

2. Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1241 og Kommuneplan nr. 5 endeligt. Derved vil den påtænkte bebyggelse ikke kunne realiseres. De nuværende rammebestemmelser i Kommuneplan 2021 samt relevante bestemmelser i den gældende Lokalplan 160, Slagelse Bymidte, vil fortsat være gældende.

3. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse.

Vurdering

Den planlagte bebyggelse vil bidrage væsentligt til en udvikling, der øger udbuddet af lejligheder centralt i Slagelse by gennem fortætning af det eksisterende bykvarter. Lejlighederne kan etableres i forskellige størrelser som både familieboliger, seniorboliger og ungdomsboliger og kan derfor til tiltrække studerende, enlige, familier og ældre, som ønsker at bo centralt.

Der er på baggrund af høringssvarene lavet nye skyggediagrammer med tilføjelse af en 1-etages bygning på ejendommen umiddelbart nord for lokalplanområdet (Rytterstaldstræde 10-18), som ikke var med ved lokalplanforslaget. Skyggediagrammerne viser, at den største skyggepåvirkning sker for netop denne ejendom samt - om aftenen i sommermånederne - for ejendommen mod øst (Priorgade 1-3). Herudover vil skygger fra en ny bebyggelse særligt falde på Ridehuspladsen. Det er administrationens vurdering, at en ny bebyggelse, der udnytter lokalplanens muligheder i forhold til maks. etageantal, vil medføre en væsentlig forandring for de pågældende ejendomme. De fremtidige forhold jf. skyggediagrammerne vurderes dog ikke at være anderledes, end hvad der kan forventes i tæt, bymæssig bebyggelse.

Administrationen anbefaler, at Lokalplan 1241 og Kommuneplantillæg nr. 5 vedtages endeligt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Forslag til lokalplan 1269, Byudvikling i Ringparken vest i Slagelse, samt Forslag til tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2021 og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 9 ugers høring. 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Forslag til lokalplan 1269, Byudvikling i Ringparken vest i Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 9 vedtages til fremlæggelse i 9 ugers offentlig høring,
2. at Byrådet beslutter, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3. at Byrådet beslutter, at borgermødet afholdes i Nordhuset i Ringparken enten den 16. eller 18. august 2022.

Sagens indhold

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede den 6. december 2021 at sætte gang i ny lokalplan for den vestlige del af Ringparken i Slagelse. Formålet med lokalplanen er skabe grundlaget for en realisering af første etape af omdannelsen af Ringparken i overensstemmelse med udviklingsplanen, som byrådet senest godkendte den 30. august 2021. Udviklingsplanen beskriver en omdannelse af Ringparken fra et lukket og isoleret, større alment boligområde til en attraktiv bydel med blandede boligtyper og funktioner, der indgår i samspil med den øvrige by. 

Lokalplanforslaget omfatter følgende matrikler: 21m, 21æ, 21v, 21z, 21x, 7000hz, 7000he samt del af 21p og del af 21q, Slagelse Markjorder, Slagelse beliggende 1 km nord for Slagelse bymidte. Lokalplanforslaget inddeler området i 3 delområder til bebyggelse. I delområde 1, syd for Kierulffsvej og ud mod Valbyvej, ønsker Container Living, som har købt ejendommen af FOB, at opføre ungdomsboliger i et ellipseformet byggeri i varierende højder (2-5 etager) og med en aktiv stueetage ud mod Kierulffsvej med blandede byfunktioner, herunder butikker og foreningsformål. Der indrettes et stort fælles opholdsareal i gårdrummet, opholdsarealer på tagterrasser og reposer, en mindre plads ud mod Kierulffsvej, der skal understøtte liv langs den nye gade, og parkering på sydsiden.

I delområde 2, nord for Kierulffsvej, giver lokalplanforslaget mulighed for at opføre nye boliger i op til 6 etager, i overensstemmelse med kommuneplanen, som sammen med den øvrige bebyggelse på den side danner en form for karré. I delområde 2 ønsker FOB, i tråd med udviklingsplanen, at opføre nye almene ungdomsboliger. Der indrettes fælles opholdsarealer i gårdrummet, hvor der også anlægges parkering.

I delområde 3 giver lokalplanforslaget mulighed for, at der kan opføres etageboliger i samspil med bestående byggeri, så man på lige fod som i delområde 2 får skabt en form for karré. I stueetagen gives mulighed for, at der kan indrettes caféer og butikker.

Som en del af omdannelsen skal der også ske en omlægning af den eksisterende infrastruktur. Det betyder blandt andet, at Kierulffsvej bliver gennemgående og bredere i sit vejprofil, og at der kommer en ny vejadgang ind til området fra Ndr. Ringgade. Parkering håndteres i de enkelte gårdrum, langs nye veje og nord for delområde 2, hvor der er en eksisterende større parkeringsplads. Der udlægges parkering svarende til 1,2 p-bås pr. etagebolig, hvoraf 0,8 anlægges, og 0,7 p-bås pr. ungdomsbolig, hvoraf 0,4 anlægges. Lokalplanområdet vil kunne rumme alle parkeringspladser, der skal anlægges, mens omkring 45 p-pladser vurderes at skulle reserveres et andet sted i Ringparken.

Regnvand kan forsinkes via grøfter og render og håndteres i lukkede vejkasser under parkeringsarealerne i gårdrummene, før det ledes til regnvandsledning.

For at kunne give mulighed for at aktivere stueetagen til blandt andet butiksformål i delområde 2, er der udarbejdet et kommuneplantillæg, der udvider eksisterende ramme til centerformål en smule mod øst. I den forbindelse er der afholdt en foroffentlighedsfase, hvor administrationen har indhentet ideer, bemærkninger og forslag til kommende planlægning. Kommunen modtog tre høringssvar, som kan ses af vedhæftede hvidbog (bilag 2).

Administrationen har foretaget en miljøvurderingsscreening, hvor det samlet konkluderes, at miljøpåvirkningen fra planforslaget ikke vil være væsentlig.

For at kunne afholde et borgermøde i august 2022, sendes lokalplanen i 9 ugers offentlig høring.

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanforslaget sendes i offentlig høring, vil Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet blive forelagt en endelig lokalplan efter høringsperiodens udløb.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens §23c.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til lokalplan 1269, Byudvikling i Ringparken vest i Slagelse, med tilhørende kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2021 og dermed sende det i 9 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

2. Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at boligerne ikke kan realiseres, hvilket vil betyde, at intentionerne i udviklingsplanen ikke kan implementeres. 

3. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 9 ugers offentlig høring.

Vurdering

Udgangspunktet for omdannelsen af Ringparken er at finde de rigtige løsninger og de rigtige strategiske greb, så kvaliteten af området øges og ikke forringes. Det kræver et åbningstræk, der giver mening og som sender et signal. Derfor vurderer administrationen, at det er oplagt at tage fat på den del af Ringparken, som er tættest på bymidten. Her skal både ske en fortætning, nedrivning og omdannelse af bestående blokke, og der arbejdes ud fra en tanke om at skabe variation. Det sikrer, at Ringparken fysisk og mentalt kobles bedre på byen. Med en udbygning af Campus Slagelse og med Slagelses funktion som studieby er det vigtigt, at byen kan tilbyde ungdoms- og studieboliger. Derfor er det oplagt, at der særligt i den vestlige del af Ringparken bygges nye ungdomsboliger og skabes et bymiljø med udadvendte funktioner, der tiltrækker både studerende og andre, der ønsker at bo i et tættere boligområde, hvor der sker noget. Og med et ikonisk byggeri med urban karakter, der revitaliserer måden at tænke containere på og skaber uderum og opholdsarealer af høj kvalitet, kan åbningstrækket være startskuddet på en positiv omdannelse af Ringparken.

Endvidere vil nye byggefelter til fortætning til blandt andet privat boligbyggeri kunne skabe grundlag for en ændring af områdets beboersammensætning. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er søgt om midler til ændring af infrastrukturen i Ringparken hos Landsbyggefonden. I den anledning er der tidligere udarbejdet trafikanalyser, der redegør for den løsning, som lokalplanen lægger op til. En ændring af infrastrukturen inden for lokalplanområdet forudsætter en kommunal medfinansiering på omkring 10 mio. kr. til ændring af Kierulffsvej, som er offentlig vej.  

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Forslag til Lokalplan 306A, Bevaringsplan for Slots Bjergby, samt Forslag til tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2021 skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Forslag til Lokalplan 306A, Bevaringsplan for Slots Bjergby, med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 8 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.
2. at Byrådet beslutter, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages. 
3. at Byrådet beslutter, at borgermøde afholdes på Slagelse Rådhus den 9. august 2022 eller den 10. august 2022 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.  

Sagens indhold

Den 6. december 2021 besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget at igangsætte udarbejdelse af ændringer til Lokalplan 306, Bevaringsplan for Slots Bjergby.

Lokalplanforslaget vedrører Slots Bjergbyvej 37, matrikel 13b, hvor det gamle mejeri er beliggende. Ændringerne i lokalplanen er markeret med gul, og den pågældende matrikel 13b er tilføjet som nyt delområde D.

Lokalplanen skal give mulighed for, at det gamle mejeri kan ombygges til boliger. Der er et eksisterende stuehus på ejendommen, og med mulighed for tre nye boliger i mejeribygningen vil der på matriklen være fire boliger i alt.

Den gamle mejeribygning er udpeget som historisk og arkitektonisk bevaringsværdig i lokalplanen. De nye bestemmelser i lokalplanforslaget er derfor udarbejdet med udgangspunkt i bygningens oprindelige udryk.

Ved ombygningen må der ikke ændres mejeribygningens omfang, da bygningens oprindelige form ønskes fastholdt. Bygningens ydre materialer skal fremstå som hidtil, hvilket er pudsede facader i farven hvid, tag i røde teglsten og sorte sokler. Bestemmelser for vinduerne er udarbejdet med udgangspunkt i de oprindelige vinduers placering mod bygaden, men med det i mente, at bygningen nu er til boligformål.

For at give en større forståelse for, hvordan bygningens facade mod bygaden skal fremstå, er der udarbejdet illustrationsbilag.

Vinduerne skal placeres symmetrisk i facaden og med sprosser. Vinduerne må ikke overmales eller blændes, og der må kun anvendes klart, plant glas. Vinduesrammer og sprosser skal fremstå hvide eller sorte.

Indkørsel til boligerne vil være fra Slots Bjergbyvej. Der anlægges 2 p-pladser pr. boligenhed.

Der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, der forøger bebyggelsesprocenten fra 30 til 35. Der er gennemført en idéfase fra den 10. marts 2022 til den 27. marts 2022. Kommunen modtog i alt 1 anbefaling. Anbefalingen er blevet indarbejdet i lokalplanforslaget:

• Der er tilføjet bestemmelser med tilhørende illustrationsbilag for vinduernes opsprosning, feltopdeling, udformning og placering mod vej.

   

• Der er tilføjet bestemmelser, som åbner op for, at mejeribygningen kan få sit navn igen.

   

• Der er tilføjet bestemmelser for bebyggelsens ydre fremtræden.

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen blevet udarbejdet en miljøvurderingsscreening. Der vurderes ikke at forekomme en væsentlig påvirkning af miljøet, hvorfor der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering og miljørapport.

Sagens videre forløb

Hvis lokalplanforslaget sendes i offentlig høring, vil Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Byrådet blive forelagt en endelig lokalplan efter høringsperiodens udløb.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Handlemuligheder

1. Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 306A, Bevaringsplan for Slots Bjergby, med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2021 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planerne endeligt. 

2. Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at den eksisterende lokalplan stadig er gældende. Dermed vil det gamle mejeri ikke kunne ombygges til boliger.  

3. Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at en ombygning af mejeribygningen vil have en positiv indflydelse på oplevelsen af landsbygaden.

Det gamle mejeri står på nuværende tidspunkt tomt. Flere af vinduerne mod bygaden er blevet tilmuret. Bygningen har derfor ikke samme udtryk, som den engang havde.

Ved ombygningen til boliger etableres der vinduer i facaden mod bygaden, som tager udgangspunkt i de oprindelige vinduesåbninger. Der vil med nye vinduer og nye beboere igen opstå liv i bygningen, hvilket er tiltrængt i forhold til bygningens placering. Mejeribygningen, gadekæret og forsamlingshuset danner nemlig omdrejningspunktet i vest i Slots Bjergby landsby.

Den nye anvendelse bidrager også til et mere varieret udvalg af boliger i Slots Bjergby, som ellers mest består af åben-lav boligbebyggelse.

Vedtages lokalplanforslaget ikke vil anvendelsesmulighederne for det gamle mejeri fortsat være begrænset. Bygningen må derfor forventes fortsat at stå tom og gradvist forfalde.

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at Forslag til Lokalplan 306A, Bevaringsplan for Slots Bjergby, med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2021 vedtages og sendes i 8 ugers høring.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Lokalplan 1270, Foodtruck ved Stillinge Strand, skal vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter at vedtage Lokalplan 1270, Foodtruck ved Stillinge Strand, endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen. 

Sagens indhold

Den 6. december 2021 besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget at igangsætte lokalplanlægningen for opstilling af en foodtruck til salg af mad og drikkevarer ved Stillingevej 73, Stillinge Strand.

Ejendomme i sommerhusområder må ikke benyttes til andet end boligformål, medmindre andet er fastsat i en lokalplan. For at kunne realisere ønsket om opstilling af en foodtruck på en sommerhusgrund, er det derfor nødvendigt med en lokalplan.

Lokalplan 1270 er udarbejdet som en administrativ lokalplan. Lokalplanforslaget blev vedtaget administrativt den 29. marts 2022.

Lokalplanen har været i offentlig høring i perioden 1. april – 29. april 2022. Slagelse Kommune har modtaget 1 høringssvar. Afsenderen af høringssvaret stiller spørgsmål til bl.a. åbningstider, servering og opstilling af borde og stole. Afsenderen er desuden bekymret for, at den store have inddrages til gæsteområde.

Høringssvaret er behandlet i hvidbogen vedlagt som bilag 2 og giver anledning til følgende ændringer i lokalplanen:

• Der er tilføjet bestemmelser for, hvor borde, bænke og stole må opstilles.

Samme afsender har efter høringsperioden indsendt justerede bemærkninger. De justerede bemærkninger er behandlet i hvidbogen og har ikke givet anledning til yderligere ændringer. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5. 

Handlemuligheder

1. Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1270 med de foreslåede ændringer. Derved vil det blive muligt at opstille en foodtruck til salg af mad og drikkevarer på en ejendom ved Stillinge Strand.

    

2. Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1270. Derved vil det ikke blive muligt at opstille en foodtruck til salg af mad og drikkevarer på en ejendom ved Stillinge Strand.

    

3. Byrådet har mulighed for at foretage mindre justeringer af lokalplanen som en del af den endelige vedtagelse.

Vurdering

Retningslinjerne for sommerhusområder er i Kommuneplan 2021 tilpasset specifikt for sommerhusområdet ved Stillinge Strand. Retningslinjerne åbner op for, at mindre virksomheder og tiltag, som er afhængig af en kystnær placering eller som kan fremme fritids- og turistrelaterede aktiviteter, kan etableres.

En foodtruck, der sælger is og sodavand, er helt i tråd med planerne for områdets udvikling. Det er ikke hensigten, at nærmeste naboer oplever gener fra aktiviteterne. Derfor sætter den endelige lokalplan grænser for, hvor borde, bænke og stole må opstilles for at begrænse kundernes færden og ophold.

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at Lokalplan 1270, Foodtruck ved Stillinge Strand, vedtages endeligt med de ændringer, der er beskrevet i sagsfremstillingen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet (B)

Beslutningstema

Byrådet kan træffe principbeslutning om, hvorvidt erstatningsaftaler til ejendomme, der påvirkes af Tude Å Projektet, kan gennemføres via ekspropriation.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller:

1.     at Byrådet principielt beslutter, at erstatningsaftaler til ejendomme, der påvirkes af Tude Å Projektet, kan gennemføres via ekspropriation 

Sagens indhold

Gennemførelsen af Tude Å-projektet medfører, at en række lodsejere opstrøms i projektområdet skal kompenseres for, at deres arealer fremadrettet vil få en forringet brugsværdi.

Der er allerede gennemført dialog med lodsejerne, som overvejende forholder sig positivt til sagen, og det forventes at aftalerne langt overvejende kan gennemføres som frivillige aftaler.

Imidlertid er der rejst spørgsmål om, hvorvidt erstatningen er skattefri.

Skattefrihed forudsætter som minimum, at kommunen har lovhjemmel til at ekspropriere, så det ønskede projekt kan gennemføres. Det er en betingelse for skattefriheden, at det på tidspunktet for indgåelse af den frivillige aftale måtte påregnes, at projektet vil blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke blev indgået.

Skattelovgivningen gør det muligt, at lodsejerne kan kompenseres skattefrit gennem frivillige aftaler, men for at kunne anvende hjemmelen skal byrådet principielt beslutte, at kommunen vil gennemføre projektet via ekspropriation, hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler. 

Med en principiel beslutning kan der ikke være tvivl om, at aftalerne vil blive gennemført på ekspropriationslignende vilkår, fordi kommunen med byrådets principielle beslutning har tilkendegivet at ville benytte muligheden for at ekspropriere.

Selv om ekspropriation generelt betragtes som et meget indgribende værktøj, så giver det omvendt lodsejerne fordele ift. skattefritagelse. Ekspropriation giver også lodsejerne mulighed for at klage, hvis de er uenige i erstatningens størrelse.

På møde med lodsejerne i november 2021 har kommunen tilkendegivet, at der som udgangspunkt lægges op til at gennemføre projektet med frivillige aftaler inden for en ramme, der står mål med tabet af dyrkningsværdi. Økonomiske krav fra lodsejerne, der går ud over det, kan ikke imødekommes. I givet fald må sagen afgøres i en taksationssag.

Kommunens erstatningstilbud er det samme, uanset om det indgås som en frivillig aftale eller ej. En indbringelse af sagen for taksationsmyndighederne, kan føre til både en større og mindre erstatning.

Hvis Byrådet ikke ønsker, at gennemtvinge projektet ved at gøre brug af ekspropriationshjemmel, vil blot én lodsejer kunne forhindre, at Tude Å-projektet gennemføres i det hele taget. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at Byrådet principielt tager stilling til, om kommunen skal gøre brug af muligheden for ekspropriation.

Sagens videre forløb

De indgåede aftaler skal underskrives af den af byrådet valgte repræsentant i ekspropriationssager.

Retligt grundlag

Ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Vandløbslovens §§ 71 og 72

Lov om offentlige veje § 112

Handlemuligheder

Byrådet har følgende valgmuligheder:

A. Byrådet kan beslutte, at erstatningsaftaler til ejendomme, der påvirkes af Tude Å-projektet, kan gennemføres via ekspropriation

B. Byrådet kan beslutte, at erstatningsaftaler til ejendomme, der påvirkes af Tude Å-projektet alene skal bero på frivillige aftaler, og ikke skal gennemføres via ekspropriation.

Vurdering

Administrationen anbefaler at indstillingen godkendes, så lodsejerne har bedre mulighed for at opnå skattefritagelse for erstatningen, og desuden får muligheden for at klage over erstatningens størrelse, og endelig at en enkel lodsejers modstand ikke standser hele projektets fremdrift.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Byrådet. 

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af anbefaling fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutte proces omkring forpagtning af Slagelse Teater i 2023 og frem. 

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller, 

1.     at Byrådet på baggrund af anbefaling fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter om der skal indgås en forlængelse af den nuværende forpagtningsaftale på 1 år. 

2. at såfremt Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler, at der ikke skal ske en forlængelse af nuværende forpagtningsaftale, at udvalget beslutter, der skal være en ny udbudsproces, hvor forpagtningen bliver for en 4-årig periode fra 2023-2026. Udvalget godkender samtidig et justeret udkast til forpagtningsaftale og annoncen for en ny forpagter.

Sagens indhold

Efter en proces med involvering af alle teateraktører med tilhørsforhold til Slagelse Teater og efterfølgende ansøgningsproces, besluttede det daværende Kultur- og Fritidsudvalg i december 2021, at Vestsjællands Teaterkreds skulle stå for forpagtningen af Slagelse Teater i 2022 året ud. 
Hvis der skal findes en ny forpagter og ikke blot laves en forlængelse af nuværende forpagtningsaftale, skal processen sættes i gang nu, da annoncering, ansøgnings- og behandlingsproces vil betyde, at en endelig aftale først kan ligge klar sidst på året. En senere opstart vil give en svær overgangsperiode fra en gammel forpagter til en eventuel ny forpagter. 

Derfor foreslår administrationen følgende:

Hvis den nuværende forpagter er enig, kan den nuværende forpagtningsaftale forlænges med 1 år. Aftalen genforhandles i efteråret 2022.  Administrationen foreslår, at der laves en evaluering af forpagtningsaftalen i foråret 2023. Dette vil give et års baggrund at lave evalueringen ud fra. 
I foråret 2023 skal en ny proces for forpagtningen 2024 påbegyndes. 

Hvis der i stedet ønskes et nyt udbud af forpagtningen med ansøgningsrunde, skal udvalget i denne sag godkende justeret forpagtningsaftale samt annonce for ny forpagter til Slagelse Teater 2023 - 2026. 

Justeringerne i forpagtningsaftalen er:

• Ændret tidsperiode fra 1 år til 4 år: 2023 - 2026, som vil give et bedre etableringsgrundlag
• Administrationen er repræsenteret i brugerrådet for Slagelse Teater. 

Se bilag 1. 

Hvis Byrådet på anbefaling af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter ikke at forlænge den nuværende forpagtningsaftale, skal Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget træffe beslutning om at starte ny proces omkring forpagter af Slagelse Teater fra 2023 og frem. Tidsplanen for denne proces ser sådan ud:

KFT - udvalgsmøde 2. juni: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter på mødet den 2. juni, at der skal laves en ny proces omkring forpagtningen af Slagelse Teater for 2023-2026. Udvalget godkender samtidig justeret forpagtningsaftale og forpagtningsannonce. 

Primo august: Annonce for ny forpagter af Slagelse Teater rundsendes til lokalavis og primær scenekunst-platform. 

Medio september: Ansøgninger behandles af administrationen

Oktober: Ekstraordinært udvalgsmøde: Beslutning om ny forpagter af Slagelse Teater

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Retligt grundlag

Principperne i Kommunalfuldmagten, der giver kommunen mulighed for at iværksætte initiativer og projekter på kulturområdet til gavn for borgere og turister.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Byrådet har følgende handlemuligheder:

A.   At forlænge den nuværende forpagtningsaftale med 1 år såfremt nuværende forpagter er enig.

B.   At beslutte at der ikke skal ske en forlængelse af nuværende forpagtningsaftale men, at der            skal være en ny udbudsproces, hvor forpagtningen bliver for en 4 årig periode fra 2023-2026.          Udvalget godkender samtidig justeret udkast til forpagtningsaftale samt annoncen for ny              forpagter  
C.   At udsætte beslutningen, men det betyder, at en eventuel ny forpagter først kan findes i      slutningen af 2022 og dermed give et svært overgangsforløb. 

Vurdering

Den nuværende forpagter har haft forpagtningsaftalen i 6 måneder. Administrationen vurderer, at det er svært at komme med en konstruktiv vurdering af resultaterne af aftalen. Administrationen vurderer, at en forlængelse på 1 år af nuværende aftale giver et bedre fundament for evaluering og beslutningsgrundlag, såfremt nuværende forpagter er enig. 
Det kan dog også være en mulighed at lave en ny 4-årig aftale, som nuværende forpagter også har mulighed for at søge på lige vilkår med alle andre. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I forpagtningsaftalen skal Kulturafdelingen yde 100.000 kr. til drift årligt.
Derudover ydes 100.000 kr. til indkøb og vedligehold af mindre inventar. Evt. mindreforbrug tilbagebetales.
Overskud af Årets resultat på over 600.000 kr. deles mellem Slagelse Kommune og forpagter med 25 % til Slagelse Kommune og 75% til forpagter. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget godkende, at vedlagte tillæg til indsatsplanen for Slagelse-drikkevandsområdet sendes i offentlig høring. Tillægget ændrer på afgrænsningen af de prioriterede indsatsområder.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.     at tillægget til indsatsplanen med tilhørende miljøvurdering sendes i offentlig høring i 12 uger.

Sagens indhold

Byrådet vedtog i 2021 en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse gældende for områder med særlige drikkevandsinteresser i Slagelse Kommune ekskl. Agersø og Omø (Slagelse-drikkevandsområdet). Planen udpeger prioriterede indsatsområder, indenfor hvilke Slagelse Kommune vil arbejde for at begrænse erhvervsmæssig anvendelse af pesticider og dyrkning. Indsatsen supplerer den beskyttelsesindsats overfor pesticider, der foregår i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

De prioriterede indsatsområder blev fastlagt som de områder indenfor de statsligt udpegede indsatsområder, hvor grundvandet er maksimalt 25 år om at nå fra terræn til en vandværksboring.

Der er efterfølgende foretaget opdaterede beregninger af grundvandsstrømningerne ved 3 af de 6 kildepladser, hvor der er udpeget prioriterede indsatsområder - SK Forsynings Nordre Kildeplads og Valbygaard Kildeplads samt Stillinge Strands Vandværk.

Baggrunden for disse nye strømningsberegninger er forskellig de 3 steder:
1) Der er meddelt ny indvindingstilladelse til Nordre Kildeplads, hvor vandmængden er reduceret.
2) Der er konstateret fejl i Statens beregning af grundvandsstrømningerne ved Valbygaard Kildeplads. Staten har rettet fejlen og udført en ny beregning.
3) Stillinge Strands Vandværk har ansøgt om ny større indvindingstilladelse. Administrationen vurderer, at vandværkets ansøgning kan og bør imødekommes.

De opdaterede beregninger viser, at de ændrede indvindingsforhold påvirker strømningstiden for grundvandet. De prioriterede indsatsområder i indsatsplanen er derfor ikke længere i fuld overensstemmelse med de indsatsområder, hvor grundvandet er maksimalt 25 år om at nå fra terræn til en vandværksboring. Hvis de prioriterede indsatsområder fortsat skal afspejle de oprindelige afgrænsningskriterier, er der behov for justering af afgrænsningen af områderne. 

Spørgsmålet om ændring af de prioriterede indsatsområder blev forelagt Klima- og Miljøudvalget på mødet den 1. marts 2022 (punkt 7). Udvalget besluttede, at der skulle igangsættes en proces for at få ændret de prioriterede indsatsområder. Administrationen har derfor udarbejdet det vedlagte forslag til plantillæg, der fastlægger prioriterede indsatsområder, der afspejler de nye strømningsberegninger. De afviger væsentlig fra dem, der fremgår af den oprindelige indsatsplan.

Plantillægget skal i minimum 12 ugers offentlig høring, inden det kan vedtages endeligt.

Ovennævnte er udtryk for den problemstilling, at indvindingen, og dermed det geografiske beskyttelsesbehov, kan være dynamisk samtidig med, at man i praksis bliver nødt til at arbejde med statiske beskyttelsesområder.  I den sammenhæng er det vigtigt at have for øje, at et beskyttelsesområde først har værdi, når det har været der i en længere årrække. 

Valget af en relativ kort strømningstid (25 år) til afgrænsning af de prioriterede indsatsområder betyder, at ændringer i indvindingen fra den enkelte boring vil have relativt stor betydning for, om placeringen af beskyttelsesområdet fortsat er optimal. Længere væk fra boringerne - svarende til en længere strømningstid - vil effekten af ændringer af indvindingen i de enkelte boringer på en kildeplads, være mindre. Det skyldes, at det mere er den samlede indvinding på kildepladsen, der har betydning længere væk fra kildepladsen.

Grundvandsrådet og alle berørte lodsejere og vandværker er blevet orienteret om plantillægget og den kommende beslutnings- og høringsproces. 

Sagens videre forløb

Plantillægget vil efter afslutningen af den offentlige høring blive forelagt Byrådet til endelig behandling vedlagt de indkomne høringssvar.

Retligt grundlag

Indsatsplaner udarbejdes med hjemmel i vandforsyningslovens § 13. Ændringer af indsatsplaner skal vedtages efter samme procedure, jf. bekendtgørelsen om indsatsplaner.

Påbud om dyrkningsrestriktioner o.l kan meddeles med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 26 a, når det er nødvendigt for at opfylde målet med en vedtaget indsatsplan.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte, at tillægget til indsatsplanen, der ændrer afgrænsningen af de prioriterede indsatsområder, sendes i offentlig høring. Byrådet kan også beslutte, at tillægget skal ændres eller at grundvandsbeskyttelsesindsatsen skal ske med udgangspunkt i de områder, der pt. er udpeget i indsatsplanen.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at de prioriterede indsatsområder opdateres, og at grundvandet beskyttes indenfor disse områder. Det begrundes med, at de opdaterede områder bedst svarer til den fremtidige indvindingssituation, der i dag forventes. Administrationen gør dog opmærksom på, at indvindingen kan blive ændret i fremtiden med et ændret geografisk beskyttelsesbehov til følge. Hvis indvindingen ændres markant, må man i den forbindelse tage stilling til, om beskyttelsesområderne skal ændres. Som nævnt ovenfor er det imidlertid vigtigt for værdien af områderne, at der er tale om en langsigtet beskyttelse.

Hvis Byrådet fastholder, at grundvandet skal beskyttes i de oprindeligt udpegede områder, vil man ikke få beskyttet alle dele af de indsatsområder, hvor grundvandet er mindre end 25 år undervejs. Beskyttelsen vil dog fortsat være relevant - grundvandet i dele af områderne er blot længere tid undervejs til vandværksboringerne.

Hvis de prioriterede indsatsområder ændres som vist i plantillægget, vil det betyde, at arealet af det prioriterede indsatsområde bliver større ved Stillinge Strand Vandværk og Valbygaard kildeplads og mindre ved Nordre kildeplads.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

En ændring af de prioriterede indsatsområder vil have betydning for de udgifter, som de pågældende vandværker vil have til erstatninger til de berørte lodsejere.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal efter indstilling fra Ø-udvalget drøfte og beslutte om der skal foretages en generel regulering af færgedriftens takster på 8% gældende pr. 1.7.2022 til 31.12.2022 grundet stigende brændstofudgifter. 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter om der kan anbefales en generel takstregulering på 8% på færgedriften jf. vedlagte bilag gældende for perioden 1.7.2022 til 31.12.2022
2. at takstreguleringen i så fald videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet

Sagens indhold

Ø-udvalget har på deres møde den 19. maj 2022 drøftet behovet for takstforhøjelser på biletter til Agersø og Omø Færgerne som følge af stigende brændstofpriser.

Grundet de ekstraordinære prisstigninger i 2022, især på brændstofudgifter forventer færgedriften at skulle bruge ca. 1,9 mio. kr. mere i 2022 i forhold til 2021 til ca. det samme dieselforbrug. Svarende til en merudgift på omkring 70%.

Færgedriften har i 2022 et budget på ca. 2,6 mio. kr. til brændstofudgifter og forventer at skulle bruge ca. 4,5 mio. kr. 

Ø-udvalget har derfor valgt at indstille overfor udvalget og Byrådet, at der indføres et midlertidigt brændstoftillæg på 8 % på alle takstgrupper på færgedriften gældende 1. juli til 31. december 2022.

Takststigningen på 8% forventer at kunne give en merindtægt på ca. 0,3 mio. kr. til færgedriften i 2022.

Forslag til takstregulering 2022 er vedlagt som bilag.

Sagens videre forløb

Sagen skal videresendes til Økonomiudvalget og godkendes i Byrådet for at de nye takster kan blive gældende pr. 1.7.2022. De nye takster vil være gældende indtil 31.12.2022. 
Taksterne pr. 1.1.2023 vil blive forelagt og godkendt af Byrådet i forbindelse med vedtagelse af budget 2023.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen.

Handlemuligheder

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget har følgende handlemuligheder:

1. Udvalget kan anbefale en takstforhøjelse og videresende sagen til godkendelse i Byrådet.

2. Udvalget kan afvise takstforhøjelsen og eventuelt bede administrationen om alternative besparelsesforslag for at holde merudgiften indenfor den afsatte budgetramme.

Vurdering

Administrationen anbefaler at udvalget følger Ø-udvalgets indstilling om en generel takstforhøjelse på 8%.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Jævnfør gældende kasse- og regnskabsregulativ gives der som udgangspunkt ikke kassefinansierede tillægsbevillinger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan beslutte at lukke Mestringsenheden.

Indstilling

Konstitueret Kommunaldirektør indstiller,

1.     At Mestringsenheden lukkes og målgruppen for indsatsen tilgodeses ved andre                  tilbud. 

Sagens indhold

I forbindelse med aftaleteksten for Budget 2021-24 blev det besluttet, at der skulle oprettes en Mestringsenhed.

Formålet var at etablere en Mestringsenhed for at imødegå et stigende antal borgere med behov for personlig og praktisk støtte (SL §83 og 85). Blandt vejene til at imødegå denne udvikling er, at udsatte borgere udvikler kompetencerne til at mestre eget liv. En væsentlig målgruppe er unge i alderen 16-25 år, der befinder sig på kanten af specialområdet og i overgangen til voksenlivet.

I løbet af 2021 er der blevet arbejdet på en organisering af Mestringsenheden bestående af to familie-behandlere fra Børn og Unge området og 2 medarbejdere fra CHP Fokus med en fælles ledelse. Samtidig er der blevet arbejdet på at blive helt skarpe på målgruppen, og etablere de nødvendige indsatser i tilbuddet. Der er senest leveret en status til det tidligere Udvalg for Specialiserede Borgerindsatser den 11.8.2021.

Der er siden etableringen blevet henvist ca. 25 unge til tilbuddet - aktuelt er der 4 unge i tilbuddet som alle er over 18 år. Sideløbende med Mestringshuset er der blevet etableret en Ungeenhed, som har fået ansvaret for den samlede portefølje af målgruppen, som Mestringsenheden skulle varetage dele af.

Konstruktionen med udlån af medarbejdere samt en fælles ledelse, ved udlån uden selvstændig finansiering, har ikke været optimal, ligesom det har været en stor udgift i forhold til antallet af unge i tilbuddet.

Set i lyset af at de unge fremadrettet er knyttet til Ungeenheden, og via den koordinerende indsats herfra kan tilbydes relevante indsatser, samt behovet for økonomisk optimering i de enheder, der stiller ressourcerne til rådighed, så anbefaler Administrationen, at Mestringsenheden i sin nuværende form nedlægges.

Samtidig kan det nævnes, at der er indgået aftale med BDO om en forestående analyse af hele ungeområdet. Resultatet af denne analyse vil vise, hvilke initiativer hele ungeområdet kalder på. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Serviceloven.

Handlemuligheder

Socialudvalget kan beslutte at følge Administrationens forslag om lukning af Mestringsenheden eller alternativt at fastholde Mestringsenheden.

Vurdering

Det er Administrationens vurdering, at Mestringshuset i sin nuværende form og forankring skal lukkes. Ungeenheden har det koordinerende ansvar for indsatser overfor målgruppen, hvis behov fortsat vil kunne imødekommes. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der bliver ikke tale om besparelser, da de udlånte ressourcer løser opgaver i de enheder de kommer fra, og de unge vil fremadrettet få indsatser fra andre eksisterende tilbud. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, godkende at sende Udkast til Regulativ for husholdningsaffald, gældende fra 1. december 2022, i offentlig høring.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller, at det overfor Byrådet anbefales, 

1. at handlemulighed A, at sende Udkast til Regulativ for husholdningsaffald i offentlig høring i minimum 4 uger godkendes..

Sagens indhold

Det kommunale Regulativ for husholdningsaffald er kommunens regler for affaldshåndtering, som besluttes politisk. Regulativet er lovpligtigt, og har en fast struktur for opbygning, og til dels også fast formuleret tekst og layout. Affaldsregulativer skal sendes i lovpligtig høring i minimum 4 uger, forud for vedtagelse.

I det nuværende Regulativ for husholdningsaffald, er det beskrevet at man må afbrænde haveaffald i perioden 1. december til 1. marts i landzone. Det strider med den gældende affaldsbekendtgørelse, hvor der står at forbrændingsegnet affald, herunder haveaffald, kun må afbrændes på godkendte anlæg. Det er derfor ikke længere lovligt at afbrænde haveaffald, bortset fra 23. juni, Sankt Hans aften.

Med udgangspunkt i den gældende lovgivning, er Udkast til Regulativ for husholdningsaffald ændret, så det ikke længere er tilladt at afbrænde haveaffald i perioden 1. december til 1. marts (§20.10 i bilag 1). Udover denne rettelse, er der ikke foretaget øvrige ændringer, i forhold til det gældende regulativ. Udkast til Regulativ for husholdningsaffald, er opbygget efter nuværende gældende struktur og fast formuleret tekst og layout.

Regulativ for husholdningsaffald træder i kraft 1. december 2022. Udkast til Regulativ for husholdningsaffald er vedlagt som bilag 1.

Sagens videre forløb

Når høringsperioden på 4 uger er overstået, vil administrationen udarbejde en hvidbog med de indkomne høringssvar. Herefter skal Regulativ for husholdningsaffald endeligt godkendes af Byrådet.

Retligt grundlag

Affaldsbekendtgørelsen nr. 2512 af 10. december 2021, kapitel 6 om kommunale affaldsordninger.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. at sende Udkast til Regulativ for husholdningsaffald i offentlig høring eller,

B. at komme med ændringer til Udkast til Regulativ for husholdningsaffald inden det sendes i offentlig høring eller,

C. at forkaste Udkast til Regulativ for husholdningsaffald.

Vurdering

Administrationen anbefaler at handlemulighed A besluttes, så Udkast til Regulativ for husholdningsaffald 2022 sendes i offentlig høring i minimum 4 uger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, beslutte om Udkast til Regulativ for husholdningsaffald 2024 kan godkendes eller om der skal ændres i regulativet efter høringsperioden er afsluttet.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller, det overfor Byrådet anbefales, 

1.     at handlemulighed A, at godkende Regulativ for husholdningsaffald - Udkast efter høring 2024 godkendes.

Sagens indhold

Byrådet besluttede d. 28. februar 2022, at sende Udkast til Regulativ for husholdningsaffald 2024 i offentlig høring fra 29. februar 2022 til 29. marts 2022. 

Ved høringsperiodens udløb 29. marts 2022 var der rettidigt indkommet 41 høringssvar. Disse høringssvar er samlet og grupperet i 13 temaer i en hvidbog, der er bilag 2 til sagen. 

De overordnede temaer for høringssvarene er: Pap og Papir, Haveaffald og Storskrald, Glas og Metal, Madaffald, Farligt Affald, Mad- og drikkekarton, Tekstil, Plast, Ordning for Genbrugsplads, Restaffald, Central Sortering, Boligselskaber og Generelle bemærkninger. Flere af høringssvarene går på den nuværende ordning og er af driftsmæssig karakter. F.eks. gives der udtryk for at der ønskes hyppigere tømning af pap og papir, hvilket imødekommes i den nye ordning. 

Ét af de indkomne høringssvar giver anledning til ændring i regulativet, så der ikke stilles krav til at skylle emballage (§15.1). Et krav til at skylle emballage, er desuden i strid med Miljøstyrelsens anbefalinger.

I løbet af høringsperioden er administrationen blevet opmærksom på mangler og formuleringer i regulativet hvor en ændring/rettelse/tilføjelse vil være hensigtsmæssig. Rettelserne vurderes at være af positiv karakter, og er udspecificeret i bilag 3.

Alle ændringer er indarbejdet i "Regulativ for husholdningsaffald - Udkast efter høring 2024", som er bilag 1 til sagen.

Da ny affaldsordning er udskudt fra start 1. maj 2023, til 1. maj 2024, vil regulativet gælde fra 1. maj 2024.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Miljøbeskyttelsesloven nr. 100 af 19. januar 2022, kapitel 6 om affald.

Affaldsaktørbekendtgørelsen nr. 2097 af 14. december 2020, kapitel 3 om kommunale affaldsregulativer og bilag 3.

Affaldsbekendtgørelsen nr. 2512 af 10. december 2021, kapitel 6 om kommunale affaldsordninger. 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. at godkende Regulativ for husholdningsaffald - Udkast efter høring 2024 eller,

B. at foreslå ændringer til Regulativ for husholdningsaffald - Udkast efter høring 2024.

Vurdering

Administrationen anbefaler at handlemulighed A besluttes, så Regulativ for husholdningsaffald - Udkast efter høring 2024 godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Renovationen er et brugerfinansieret område efter ”hvile i sig selv-princippet”. Alle udgifter til affaldsordningerne skal over en årrække dækkes af de affaldsgebyrer, der opkræves hos borgerne/virksomhederne. Der er i forbindelse med budget 2022, påbegyndt opsparing til formålet, som opkræves via gebyrerne for renovation. Den endelige pris for indkøb af beholdere samt tømning følger det nye udbud for indsamling af affald. Den forventede stigning på affaldsgebyret, inden den nye udbudsproces er 500-1.000 kr. pr. husstand/år.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet drøfter udviklingen i opgaver og økonomi i kommunens sundheds- og omsorgscentre og efter indstilling fra Seniorudvalget og Økonomiudvalget beslutter, om Slagelse Kommune deltager i en tidsbegrænset afprøvning af samarbejde om IV-behandling i borgerens hjem i 2022.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1. at Byrådet drøfter udviklingen i opgaver og økonomi i kommunens sundheds- og omsorgsindsats.

     2. at Byrådet godkender, at Slagelse Kommune deltager i den tidsbegrænsede afprøvning af samarbejde om IV-behandling i borgerens hjem i 2022.

Sagens indhold

Denne sagsfremstilling er modtaget fra Region Sjælland:

Resumé

Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på ekstraordinært møde den 21. december 2021, at det igangværende IV-samarbejdsprojekt mellem kommuner og Region Sjælland forlænges til og med 2022.

Det er i hhv. revideret samarbejds- og rammeaftale blevet tydeliggjort hvilke patientgrupper, som er omfattet af aftalen. Grundlaget for aftalerne er uændret, og det samme er forudsætninger, økonomi mv. Revisionen af aftalerne bygger på erfaringer fra projektet i 2021. Afprøvningen skal give viden og erfaringer som grundlag for en mulig permanent aftale.  Samarbejdsaftale og rammeaftale for 2022 er vedlagt som bilag til sagen.

Alle 17 kommuner er inviteret til at deltage i afprøvningen, som vil pågå i 2022 og skal give fælles erfaringer og viden om praktiske udfordringer, patientantal og økonomi og dermed danne fælles viden til udarbejdelse af en tværsektoriel samarbejdsaftale.

Baggrund

Den løbende udvikling gennem de senere år af det, vi kalder det nære sundhedsvæsen, flytter opgaver fra regionalt regi til den kommunale sundheds- og omsorgsindsats. Det sker ofte fra situation til situation, hvor borgerens behandling vurderes i dialogen mellem sygehus og kommunal sygepleje med det perspektiv, at løsningen er til det bedste for borgeren. Og ofte sker det, uden at der er klarhed over eller aftaler for ansvar og finansiering i opgaveløsningen. Det betyder, at kommunerne ofte løser opgaver for sygehus/region uden sikkerhed for finansiering m.v. Og hvilke opgaver og på hvilke vilkår kan være forskelligt fra sygehus til sygehus og fra kommune til kommune.

Denne udvikling skaber en ny praksis i opgaveløsningen, og den presser kommunernes planlægning og økonomi, fordi kommunerne påtager sig at løse opgaver, der reelt er regionens ansvar. Det gør kommunerne, når det er til gavn for borgerne. I forhold til væske-/IV-behandling i borgerens hjem eller i nærmiljøet har alle kommuner i KKR Sjælland erfaring med opgaver i større eller mindre omfang. Det betyder også, at alle kommuner har et ressourceforbrug til disse opgaver, hvor fx hjemmesygeplejen sørger for, at borgeren får væskebehandling og sikrer kommunikation om behandlingen med behandlingsansvarlig læge.

Dette er tendensen for IV-behandling og for flere andre opgaver, der i udgangspunktet er regionalt ansvar, og som regionens sygehuse ellers ville skulle løse.

Det har derfor været et særligt opmærksomhedspunkt for de kommunale repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget i Region Sjælland at få gode og tydelige rammer for opgaveoverdragelse fra region/sygehuse til kommunerne. Sådanne rammer skabes i fælles aftaler, hvor kommuner, region og eventuelt almen praktiserende læger får klarhed over opgaver, ansvar og finansiering. På den måde kan den enkelte kommune vælge at varetage sundhedsopgaver, der som udgangspunkt er regionalt ansvar. Enten med fuld finansiering fra regionen eller med en delvis kommunal finansiering, hvis opgaveløsningen giver kommunen besparelser på fx befordring, ledsagelse eller andet. Eller hvis det i kommunen er besluttet, at opgaveløsningen giver en bedre (øget) service og evt. bedre, mere sammenhængende behandling til borgerne.

Tidligere har Sundhedskoordinationsudvalget indgået aftale om samarbejdsmodel vedr. lokal og mobil blodprøvetagning.

For nogle opgaveområder kan der være fordele ved nationale aftaler mellem Danske Regioner og KL (og evt. Praktiserende Lægers Organisation). KL indgår disse aftaler, hvor relevant og muligt. Der kan dog være regionale/lokale forskelle i vilkår, som kræver regionale/lokale aftaler. Afstanden for borgerne til sygehuse m.v. kan have betydning, fx ift. IV-behandling i kommunalt regi, som i Nordjylland og Sjælland må forventes at være en større gevinst for borgerne pga. afstand til sygehus/behandlingssted, end den vil give for borgere i store dele af Hovedstadsområdet, hvor der er større tæthed af sygehuse/behandlingssteder.

Med de 12 Pejlemærker for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som Danske Regioner og KL fremlagde i slutningen af september 2020 er det en ambition at få en endnu bedre koordinering af opgavevaretagelsen gennem nationale aftaler.

Afprøvning af IV-behandling i kommunalt regi

Intravenøs væskebehandling (IV-behandling) varetages efter ordination fra læge og på lægelig delegation og er en regional opgave. Opgaven kan i flere tilfælde også løses i det kommunale sundhedsvæsen såfremt de nødvendige kompetencer og ressourcer er tilgængelige. Ved nogle typer IV-behandling kan det være hensigtsmæssigt at modtage behandling i eget hjem. Nogle patienter og deres pårørende kan oplæres til selv at varetage behandlingsopgaverne i hjemmet, men nogle grupper af ældre og svagelige borgere vil have brug for, at behandlingsopgaverne i hjemmet udføres af sundhedsfagligt personale. IV-behandling er, jf. Kvalitetsstandard for Kommunale Akutfunktioner, en kan-opgave for kommunerne.

Sygehuslægens behandlingsansvar

Sygehuslægen tilknyttet IV-behandlingen har det samlede behandlingsansvar for alle lægelige indsatser i relation til det aktuelle IV-behandlingsforløb. Ansvaret gælder alene den ordinerede IV-behandling, indtil denne er afsluttet. Det er en individuel lægefaglig vurdering, hvorvidt patienten må forlades under indgiften og i så fald i hvor lang tid. Information om observationstid, behandlingsplan, tyngdekategori samt kontakt oplysninger til behandlingsansvarlig afdeling overleveres til kommunen via plejeforløbsplanen og/eller korrespondance meddelelse jf. Sundhedsaftalen.

På baggrund af COVID-19 pandemien har Sundheds- og ældreministeren i september 2020 rettet henvendelse til regioner og kommuner med opfordring til at indgå aftaler om intravenøs væskebehandling i kommunalt regi, således at færre borgere vil skulle indlægges på sygehus for at modtage behandling Det foreslås, at Region Sjælland og de kommuner, som ønsker det, hurtigst muligt og i en tidsbegrænset periode i 2022 afprøver et samarbejde om IV-behandling i borgerens hjem. Region Sjælland finansierer i afprøvningsperioden IV-behandling af disse særlige patientgrupper, herunder kommunernes udgifter.

Det er helt frivilligt, om den enkelte kommune ønsker at indgå i samarbejdet på nuværende tidspunkt. Og regionen vil tilbyde den fornødne undervisning til de kommunale sygeplejersker, der ikke har en ajourført viden om intravenøs behandling.

Aftalen indebærer en række behandlingstyper for patienter på 15 år eller over, der har påbegyndt IV-behandling i hospitalsregi:

• Intravenøs antibiotikabehandling
• Væskebehandling til korttarmspatienter
• Væskebehandling til patienter med akut gastroenteritis
• Væskebehandling til dehydrerede patienter
• Vanddrivende behandling til hjertesvigtpatienter
• Fjernelse af grippernål efter afslutning af kemokur og magnesiumbehandling.

Der vil være behandlinger af ovenstående typer, som skal varetages af hospital, fordi omfanget eller kompleksiteten ikke kan håndteres kommunalt, jf. nedenstående situationer:

• IV-behandlingsforløb med behov for mere end 3 gange pr. døgn
• IV-behandlingsforløb, hvor det ikke er muligt at håndtere indgiften i lukkede systemer
• IV-behandlingsforløb hvor den enkelte indgift indebærer, at kommunalt personale skal opholde sig i borgerens hjem i mere end én time ad gangen.

I ovenstående situationer er udgangspunktet, at forløbet varetages i hospitalsregi, men efter konkret aftale mellem kommune og hospital kan kommunen vælge at varetage behandlingen. I så fald håndteres forløbet som alle andre forløb indenfor den økonomiske ramme i aftalen. I tillæg til ovenstående konkrete undtagelser kan der være ekstraordinære situationer, hvor det af hensyn til patientsikkerheden (fx hvis de nødvendige kompetencer ikke er til rådighed) er muligt for kommunen at afvise kommunal håndtering af et IV-behandlingsforløb. Forløbet håndteres i så fald i hospitalsregi. Der er enighed mellem parterne om, at dette kun undtagelsesvist forventes at være tilfældet

Afprøvningen af IV-behandling i kommunalt regi i Region Sjælland skal give fælles erfaringer og viden om praktiske udfordringer, patientantal og økonomi og dermed danne fælles viden til udarbejdelse af en tværsektoriel samarbejdsaftale om intravenøs væskebehandling for Region Sjælland. Resultaterne af afprøvningen af det beskrevne samarbejde forelægges Sundheds-koordinationsudvalget. En eventuel varig tværsektoriel samarbejdsaftale om IV-behandling vil blive behandlet i fælleskommunale fora og forelagt til beslutning i Sundhedskoordinationsudvalget eller det kommende Sundhedssamarbejdsudvalg (fra 1/7-2022).

Status og erfaringer fra afprøvning af IV-behandling i kommunalt regi i 2021

• 8 kommuner på tværs af de fire akutsygehusenheder har underskrevet aftalen om ’Afprøvning af IV-behandling i kommunalt regi’
• Der er udarbejdet en status for afprøvningen på baggrund af data fra 22 borgerforløb på tværs af de 8 kommuner.
• Afprøvningen skal bl.a. belyse tidsforbruget til IV-behandling i kommunalt regi. Dette har til hensigt at forbedre kommunernes fælles beslutningsgrundlag ift. regionens forslag til en afregningsmodel for IV-behandling til kommunerne
• Det er sygehusafdelingerne, som udskriver borgere til IV-behandling i kommunalt regi. Det er eHospitalet, som har behandlingsansvaret for borgere i IV-behandling i kommunalt regi. Under afprøvning har der været udfordringer med at få sygehusafdelingerne til at involvere og koordinere med eHospitalet, når de udskriver borgere til IV-behandling i kommunalt regi.

• Der er ikke endnu lavet systematisk opsamling af data på patienternes tilfredshed m.v., men der er i dialogen udtrykt en række erfaringer, som tages med i det videre arbejde.

Opgørelse over medarbejdernes tidsforbrug til IV-behandling af borgerne i kommunerne viser:

• I Tyngdekategori 2-5 observeres en tendens til, at kommunerne bruger ca. lige så meget tid på øvrige aktiviteter (samlet set), herunder transport, journalisering og kommunikation, som de bruger på selve IV- behandlingen af borgerne.
• I Tyngdekategori 1 observeres en tendens til, at kommunerne bruger ca. dobbelt så meget tid på øvrige aktiviteter (samlet set), herunder transport, journalisering og kommunikation, som de bruger på selve IV-behandlingen af borgerne. Det påpeges, at der kun indgår to borgere i Tyngdekategori 1.

• Se figur 3 i notat, hvor gennemsnitlig tid pr. borgerforløb i de 5 tyngdekategorier fremgår

Det skal bemærkes:

• Flere af borgerne er i fortsat IV-behandling ved deadline for denne status for afprøvningen d. 29. oktober 2021. Data kan dermed ikke ses som et udtryk for medarbejdernes endelige tidsforbrug til IV-behandling af borgere i kommunalt regi.

Afprøvningen blev igangsat i juni 2021, og løb frem til ultimo december 2021.

Sagens videre forløb

 Der er nedsat en tværsektoriel følgegruppe med repræsentanter fra kommuner, sygehuse og region. Følgegruppen skal sikre koordinering og dataopsamling som grundlag for en eventuel permanent aftale. Sundhedskoordinationsudvalget vil følge arbejdet løbende.

Retligt grundlag

Sundhedsloven.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte:

A. at deltage i projektet med afprøvning af kommunal IV-behandling i 2022

eller

B. ikke at deltage i projektet.

Det er frivilligt for kommunerne at deltage i projektet og der er tale om en kommunal "kan-opgave". 

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at Slagelse Kommune bør indgå i projektet med IV-behandling i 2022, idet opgaven delvist allerede varetages af kommunen. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

 Indtil nu har Region og kommuner i fællesskab finansieret varetagelsen af IV-behandling i kommunalt regi. Regionen finansierer med et fast beløb pr. behandlingsforløb afhængigt af hvilken tyngdekategori det pågældende forløb falder i. Kommunerne medfinansierer den resterende del af udgiften til behandlingsforløbene.

For de kommuner som har indgået en samarbejdsaftale om IV-behandling i kommunerne, vil Region Sjælland betale for IV-behandling, selvom E-Hospitalet ikke har behandlingsansvaret. Region Sjælland finansierer i afprøvningsperioden IV-behandling af disse særlige patientgrupper, herunder kommunernes udgifter.

Finansieringsfordelingen mellem Region og kommuner er 70/30.

Et estimat ud fra de ydelser i form af IV-behandling som kommunen har leveret i 2021, ville det have betydet en kompensation fra Regionen på 264.750 kr. Det antages, at det vil være i samme størrelsesorden for 2022.

Et estimat over Slagelse Kommunes faktiske udgift, ud fra timetaksten i sygeplejen i 2021 (tillagt pris- og lønfremskrivning) er udgiften 285.000 kr. pr. år ekskl. faste udgifter.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte, om det skal være muligt for virksomheder, foreninger eller institutioner med hjemsted i kommunen at have adgang til at benytte Slagelse Kommunes historiske byvåben, herunder hvilke kriterier, der skal være opfyldt for at få tilladelse. 

Indstilling

Udviklingschefen indstiller,

1.     at Byrådet beslutter, at virksomheder, foreninger eller institutioner med hjemsted i kommunen kan få adgang til at benytte Slagelse Kommunes historiske byvåben, forudsat at anvendelsen lever op til vedtagne kriterier.

2.     at Byrådet godkender de af administrationen foreslåede kriterier for at give tilladelse.

3.     at Byrådet bemyndiger borgmesteren til at træffe afgørelse om tilladelse. 

Sagens indhold

Byrådet har den 28. februar 2022 behandlet forslag om anvendelse af daværende Korsør Kommunes byvåben og henvist sagen til fornyet behandling hos administrationen. Byrådet sendte forslaget tilbage til administrationen med ønske om, at der udarbejdedes kriterier for anvendelse af historiske byvåben samt, at alle historiske byvåben, som Slagelse Kommune har adkomstrettigheder til, omfattes af ordningen.

Det kan oplyses, at Slagelse Kommunes historiske byvåben (de daværende kommuner Korsør, Skælskør, Hashøj og Slagelses historiske byvåben) er beskyttede varemærker og må kun anvendes af Slagelse Kommune. Byvåbnet kan dog i enkelte tilfælde bruges af andre efter særlig tilladelse. Det kan fx være af foreninger eller institutioner med hjemsted i kommunen, eller det kan være ved konkrete begivenheder i kommunen, som Slagelse Kommune støtter.

Forslag til kriterier

Ønsker man at søge om tilladelse til at anvende Slagelse Kommunes historiske byvåben, skal man sende en skriftlig ansøgning til borgmesteren. Ansøgningen skal indeholde en begrundelse for, hvorfor man ønsker at bruge byvåbnet samt en beskrivelse af, hvordan og hvor længe det ønskes anvendt – herunder, om det er til en folder, plakat, pjece eller lignende.

I vurderingen af ansøgningen vil der blive lagt vægt på:

• Slagelse Kommune kan stå inde for den begivenhed eller forening, der markedsføres. Herunder vil der ikke kunne gives tilladelse til brug ved religiøse eller politiske formål.
• Den sammenhæng, som våbenskjoldet indgår i, har geografisk tilknytning til den by, som våbenskjoldet repræsenterer.
• Det for kommunen er hensigtsmæssigt, at ansøgeren anvender byvåbnet i sit arbejde, herunder om brugen af byvåbnet har en positiv markedsføringsværdi for Slagelse Kommune.
• Byvåbnet fremtræder som en underordnet del af et mere fremtrædende mærke, eller som bestanddel af en udsmykning.
• Brugen af byvåbnet understøtter Slagelse Kommunes kernefortælling

Får ansøger tilladelse til at anvende byvåbnet, er det en forudsætning, at byvåbnet gengives korrekt og i sin helhed og kun bruges til det formål, der er givet tilladelse til. Slagelse Kommune kan eventuelt bede om at få tilsendt en korrektur, hvor det fremgår, hvordan byvåbnet skal bruges.

Det foreslås endvidere af praktiske grunde, at borgmesteren bemyndiges til at meddele eller afslå tilladelse til at anvende et historisk byvåben. Såfremt bemyndigelse gives, vil kompetenceplanen blive tilrettet i overensstemmelse hermed.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 4, stk. 2 og 3. 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan godkende ordningen med de foreslåede kriterier
2. Byrådet kan godkende ordningen med andre kriterier 
3. Byrådet kan bemyndige borgmesteren til at træffe afgørelse i sagerne eller fastholde kompetencen i Byrådet.

4. Byrådet kan afvise ordningen. 

Vurdering

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte om byrådet skal afstå fra sin udpegningsret til legatbestyrelsen for Købmand I. Ø. Andresens Legat for Nakskov og Slagelse. 

Indstilling

Konstitueret kommunaldirektør indstiller,

1.     at Byrådet beslutter at afstå fra sin udpegningsret til legatbestyrelsen for Købmand I. Ø. Andresens Legat for Nakskov og Slagelse. 

2. at Byrådet beslutter at beholde sin udpegningsret til legatbestyrelsen for Købmand I. Ø. Andresens Legat for Nakskov og Slagelse. 

Sagens indhold

Købmand I. Ø. Andresens Legat for Nakskov og Slagelse blev stiftet ved købmand og fabrikant Jacob Ørsted Andresens testamente af 9. november 1901. Legatet er hovedaktionær i Grønvold & Schou A/S.

Legatets formål er at udøve erhvervsmæssig virksomhed ved at videreføre og økonomisk støtte virksomheden "Grønvold & Schous Trælasthandel i Slagelse", der nu drives i aktieselskabsform under navnet "Grønvold & Schous Trælasthandel A/S" og underliggende datterselskaber, således at denne fortsat kan udvikle sig som en moderne erhvervsvirksomhed.

Med henblik på at opfylde dette formål kan legatet eje aktier i andre selskaber. Legatet er berettiget til at yde økonomisk støtte i det omfang, det måtte skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt, til Grønvold & Schous Trælasthandel A/S og dettes selskabs helejede datterselskaber eller til selskaber, som er associerede.

I fundatsen fra 1901 for Købmand I. Ø. Andresens Legat for Nakskov og Slagelse bestemte testator, at det efter indstilling fra legatbestyrelsen var Nakskov og Slagelse byråd, som udpegede medlemmer af bestyrelsen. Det fremgår af fundatsens § 9. 

Det er legatbestyrelsens opfattelse, at den beskrevne udpegningsret alene udgør en reminiscens fra tiden før fondslovgivningerne. Det samme er kravet om, at nye medlemmer skal være bosiddende i de respektive kommuner.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at der ikke er noget til hinder for at ændre fundatsen for så vidt angår Nakskov (nu Lolland Kommune) og Slagelse Kommuners respektive byråds udpegning af medlemmer, da det ikke opfattes som en kommunal opgave at udpege medlemmer af bestyrelser i erhvervsdrivende fonde.

Det kræver dog, at byrådene er enige i, at udpegningsretten ophæves. 

Såfremt kommunerne frafalder pligten til at udpege medlemmer, så bestemmer fondslovgivningen, at bestyrelsen bliver selvsupplerende, hvilket  – altså ikke meget ulig situationen i dag.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Retligt grundlag

Fundats for Købmand I. Ø. Andresens Legat for Nakskov og Slagelse § 9. 

Lov om erhvervsdrivende fonde.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan beslutte at afslå fra sin udpegningsret til legatbestyrelsen Købmand I. Ø. Andresens Legat for Nakskov og Slagelse. 

2. Byrådet kan beslutte at beholde sin udpegningsret til legatbestyrelsen Købmand I. Ø. Andresens Legat for Nakskov og Slagelse. 

    

Vurdering

Ingen bemærkninger. 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Administrative bemærkninger pr. 17. juni 2022

Denne sag har oprindeligt været behandlet i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, som sendte sagen tilbage til administrationen. Efterfølgende er sagen delt i to således at sagen vedr. lokalplan 1234 behandles i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og sagen vedr. miljøgodkendelsen behandles i Klima- og Miljøudvalget.

Sagen genoptages i henhold til beslutningen på Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets møde den 2. maj 2022. Anne Bjergvang rejste en række spørgsmål til miljøgodkendelsen som administrationen skulle besvare og udvalget stillede spørgsmål til trafikanalysen. Udvalget besluttede at genoptage sagen idet udvalget ønskede et overslag på at sikre trafikforholdene på Vemmeløsevej, og en undersøgelse af ny adgangsvej fra anlæg til Skælskørvej/Industrivej. I forbindelse med genoptagelsen af sagen er der vedlagt yderligere tre bilag.

Administrationen har den 25. maj 2022 fremsendt en besvarelse af de rejste spørgsmål til udvalget (se bilag 18).

Der har været afholdt et afklarende møde den 23. maj 2022 med HCS A/S om Hashøj Biogasanlæg og mulige trafikmæssige foranstaltninger. Efter mødet, har administrationen, som supplement til det af Sweco udarbejdede notat ”Økonomisk overslag, etablering af cykelsti langs Vemmeløsevej” dateret 11. maj 2022 (se bilag 19), udarbejdet et notat om trafikale alternativer på Vemmeløsevej i form af hhv. cykelsti eller 2 minus 1 vej (se bilag 20). Administrationen har her undersøgt muligheden for en samordning af tracéet for den kommende gasledning med en ny cykelsti. Denne løsning vurderes ikke mulig alene af den grund, at tidsplanen for etableringen af gasledningen ligger inden for de næste 2-3 måneder. Ved projektering af en ny cykelsti forventes projekteringsperioden, fra der er meddelt anlægsbevilling til anlægsarbejdet kan igangsættes i marken, at udgøre ca. 1,5 år (Opgaver: udbud af rådgivning, projektering, arealerhvervelse samt udbud af anlægsarbejdet. Indeholdt er også politiske godkendelser i Fagudvalget og Byrådet).

Som alternativ beskriver notatet hhv.:

Alternativ A: Dobbeltrettet cykelsti på strækningen mellem nordlige skel ved Hashøj Biogas og Industrivej.
Alternativ B: Etablering af 2 minus 1-vej på strækningen mellem Gimlinge og Industrivej, Dalmose.

Med afsæt i administrationens notat og Swecos notat af 11. maj 2022 kan der peges på tre alternativer til trafiktiltag på Vemmeløsevej. Listen med tiltag er ikke udtømmende, men det er forventningen at de tre projekter vil være med til at øge trygheden for trafikanter.
Der er udarbejdet økonomiske overslag på tre løsninger for den trafikale situation på Vemmeløsevej:

• Dobbeltrettet cykelsti på den samlede strækning af Vemmeløsevej (Swecos notat af 11. maj 2022). Estimeret anskaffelsesomkostning 17,7 mio. kr.
• Dobbeltrettet cykelsti på strækningen mellem nordlige skel ved Hashøj Biogas og Industrivej (Alternativ A).
  Estimeret anskaffelsesomkostning 11,5 mio. kr.
• Etablering af 2 minus 1 vej på strækningen mellem Gimlinge og Industrivej, Dalmose (Alternativ B).
  Estimeret anskaffelsesomkostning 4-6 mio. kr.

Indstilling
Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1234, Biogasanlæg ved Vemmeløsevej, Dalmose samt, miljøkonsekvensrapporten med bilag og den sammenfattende redegørelse vedtages endeligt og som følge heraf meddeler planmyndigheden § 25 tilladelse til Hashøj Biogas ApS.