Byrådet – Referat – 28. april 2026

Kompetence

Byråd

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstillingen fra Økonomiudvalget godkende ansøgningen fra Korsør Lystbådehavn om finansiering af et inddæmningsprojekt i form af en kommunal garanti for en byggekredit på 4,3 mio. kr., der efterfølgende konverteres til et endeligt lån på 1,8 mio. kr. med kommunal garanti, samt et kommunalt anlægstilskud på 2,5 mio. kr. i 2026.

Byrådet kan samtidig beslutte at redisponere det anlægstilskud på 2,5 mio. kr., som i budgetforliget for 2025-2028 blev bevilget til moleprojektet ved Korsør Lystbådehavn, til inddæmningsprojektet, idet moleprojektet forventes gennemført billigere end forudsat. Inddæmningsprojektet vil dermed være kasseneutralt.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller:

1. at Byrådet beslutter, om Korsør Lystbådehavn skal bevilliges et anlægstilskud på 2,5 mio. kr. til inddæmningsprojektet med tilhørende rådighedsbeløb. 

2. at Byrådet beslutter, at det tidligere bevilgede anlægstilskud på 2,5 mio. kr. til moleprojektet ved Korsør Lystbådehavn, redisponeres til inddæmningsprojektet.

Såfremt punkt 1 og 2 godkendes, indstilles det desuden:

3. at Byrådet godkender, at den kommunale garanti til byggekreditten på moleprojektet på 9,5 mio. kr. stillet 25 november. 2024, at det resterende restbeløb på 4,3 mio. kr. anvendes til Inddæmningsprojektet. 

4. at Byrådet godkender en kommunal garanti for en byggekredit i KommuneKredit på 4,3 mio. kr. til inddæmningsprojektet. Som konverteres efter projektet afslutning til et 25 årigt lån i Kommunekredit på 1,8 mio. kr. med kommunal garanti.

Sagens indhold

Korsør Lystbådehavn har siden 1990’erne lejet et areal på ca. 5.300 m² af Forsvaret til vinteroplægning af både. Forsvaret har imidlertid opsagt lejeaftalen med virkning fra 1. juni 2026, da arealet skal bruges til egne formål.

Arealet har været afgørende for Korsør Lystbådehavns kapacitet, og uden en løsning vil kun omkring halvdelen af bådene kunne placeres på land. 

Administrationen vurderer, at det er relevant at arbejde for en løsning, der sikrer den nødvendige kapacitet til vinteroplægning, da dette er af betydning for havnens fortsatte udvikling og imødekommer brugernes behov.

Projektet er aktuelt i gang med at opnå de nødvendige myndighedsgodkendelser, herunder matrikulering af en del af arealet. 
En eventuel kommunal garanti eller et anlægstilskud kan først realiseres, når de påkrævede godkendelser foreligger, men en politisk tilkendegivelse vil signalere, at projektet ønskes understøttet.

Manglende vinteroplægning

Projektet vil gøre det muligt at kompensere for det manglende vinteroplægningsareal, som Forsvaret har opsagt lejemålet på, ved at etablere en inddæmning af lavvandsområdet i det nuværende havnebassin.

Herved kan Korsør Lystbådehavn fortsat råde over den nødvendige kapacitet til at håndtere havnens drift. Formålet er at sikre en fortsat mulighed for vinteroplægning af både, så havnen også fremover kan tilbyde de faciliteter, som brugerne er afhængige af.

Inddæmningen vil desuden styrke havnens funktionalitet, da opfyldningen kombineres med en uddybning af andre dele af havnebassinet. Dette forbedrer besejlingsforholdene og bidrager til en mere tidssvarende og robust havneindretning.

Beskrivelse af projektet

Projektet omfatter etableringen af et nyt landareal på ca. 4.300 m² i et eksisterende lavvandsområde, som i dag kun har begrænset anvendelsesværdi, da det primært kan benyttes af joller på grund af den lave vanddybde.

Projektet omfatter etablering af en spunsvæg omkring det nye areal, samt opfyldning, hovedsageligt med materiale fra den samtidige uddybning af havnebassinet. Herudover omfatter projektet flytning af broer, etablering af vand- og elforsyning samt en afsluttende etablering af et plant og stabilt niveau, der kan anvendes til vinteroplægning.

Projektet estimerede anlægsudgifter

Projektet estimerede finansiering

Korsør Lystbådehavn ansøger om et finansieringsråderum på i alt 4,3 mio. kr. til inddæmningsprojektet.  Korsør Lystbådehavn foreslår, at et eventuelt anlægstilskud anvendes som første finansieringskilde, og at en lånegaranti alene aktiveres, hvis projektet bliver dyrere end forudsat.
Formålet med denne prioritering er at begrænse behovet for gældsætning og dermed understøtte havnens økonomiske bæredygtighed. Korsør lystbådehavn oplyser endvidere, at der i forbindelse med moleprojektet er anvendt flere års opsparing, som blandt andet var tiltænkt fremtidig udskiftning af de resterende træbroer. På den baggrund vurderer Korsør Lystbådehavn, at der ikke på nuværende tidspunkt bør optages yderligere gæld.

Konsekvenser af et et økonomisk afslag

Et afslag på økonomisk støtte til projektet vil betyde, at Korsør Lystbådehavn ikke kan gennemføre inddæmningsprojektet. Dette medfører en begrænset kapacitet til vinteropstilling på land og vil betyde, at flere både må forblive i vandet i vinterperioden.

Korsør lystbådehavn vurderer, at et afslag kan påvirke havnens attraktivitet for nuværende og kommende bådejere og dermed kan få betydning for aktivitetsniveauet og tilknytningen til Korsør Lystbådehavn.

Myndighedsproces og matrikulære ændringer

Forsvaret er ifølge Korsør Lystbådehavn positivt indstillet over for både projektet og de tilhørende matrikulære ændringer, som er nødvendige for gennemførslen. Ansøgningen til Kystdirektoratet blev indsendt i august 2025 og afventer fortsat behandling, herunder godkendelse af de materialer, der skal anvendes i projektet. Ændringer i lokalplanen vil Korsør Lystbådehavn arbejde på sideløbende, herunder blandt andet behovet for at give mulighed for tættere opstilling af både på det nye areal.

Korsør lystbådehavn vurderer at det realistisk at gennemføre projektet inden udgangen af 2026.

Bilag 1 indeholder Korsør Lystbådehavns ansøgning til Inddæmningsprojektet.

Handlemuligheder

Korsør Lystbådehavn har i referenceperioden 2022-2024 haft positive regnskabsresultater i størrelsesordenen 0,4-1,1 mio. kr. årligt, og der opspares løbende midler til større vedligeholdelsesarbejder. På den baggrund vurderer administrationen, at Korsør Lystbådehavn har en sund og robust økonomi.

Byrådet har følgende handlemuligheder i forhold til ansøgningen fra Korsør Lystbådehavn:

1. at imødekomme ansøgningen fra Korsør Lystbådehavn og byrådet giver en kommunal garanti på 1,8 mio. kr. og at der samtidig gives et anlægstilskud på 2,5 mio. kr. til projektet med tilhørende rådighedsbeløb - Anlægstilskuddet ydes forud for den kommunale garanti. Finansieringen tilvejebringes ved at redisponere rådighedsbeløbet på 2,5 mio. kr. fra moleprojektet.
2. at meddele et afslag på ansøgningen

Såfremt Byrådet vælger at imødekomme ansøgningen fra Korsør Lystbådehavn, er det muligt at konvertere restbeløbet fra den del af byggekreditten fra moleprojektet, som Byrådet godkendte den 25. november 2024, til inddæmningsprojektet for at undgå unødigt bureaukrati.

Til moleprojektet har Byrådet stillet kommunal garanti for en byggekredit på 9,5 mio. kr. til Korsør Lystbådehavn. I forbindelse med projektets afslutning og konvertering af byggekreditten til et lån i KommuneKredit på ca. 5,2 mio. kr. kan den resterende trækningsret på byggekreditten anvendes til inddæmningsprojektet. Byrådet kan derfor godkende, at der stilles kommunal garanti for det resterende beløb på 4,3 mio. kr. til inddæmningsprojektet.

Betingelser for en Kommunal garantistillelse og anlægstilskud

Der er som udgangspunkt ingen direkte omkostninger forbundet med garantistillelsen som følge af den automatiske låneadgang. 

Anlægstilskuddet bliver sidestillet med en anlægsbevilling, men da Korsør Lystbådehavn er en selvejende institution, tages der et tilsvarende pant der afskrives lineært over 25 år. Dette princip skal sikre, at aktiver som er opført for kommunalt anlægstilskud ikke sælges eller pantsættes til andre formål af den selvejende institution efterfølgende. 

 Lånebetingelser for optagelse af lån i Kommunekredit med kommunal garanti, at:

• Lånets maksimale løbetid er 25 år
• Lånet ikke er afdragsfrit
• Lånet optages som et serie- eller annuitetslån
• Lånets renteprofil er fast rente
• Der stilles tinglyst ejerpantebrev eller tilsvarende sikkerhed for garantien

Herudover gælder følgende betingelser:

• Korsør Lystbådehavn forpligter sig til løbende at fremsende budgetter og regnskaber til Slagelse Kommune
• Der aflægges særskilt anlægsregnskab for projektet
• Lånet må alene anvendes til det konkrete anlægsprojekt, og et eventuelt overskydende beløb skal anvendes til nedbringelse af lånet
• Eventuelle vedtægtsændringer skal godkendes af Slagelse Kommune
• Til sikkerhed for anlægstilskud kan der tages pant i ejendommen, som afskrives lineært over 25 år – og såfremt ejendommen afhændes inden afskrivningsperiodens udløb, så skal det resterende beløb afregnes til Slagelse kommune.

Da der er tale om en kultur- og fritidsinstitution, hvor kommunen lovligt vil kunne give et kommunalttilskud, skal der ikke opkræves garantiprovision.

Retligt grundlag

Garantistillelse kan ydes efter lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 18 og kommunalfuldmagtsreglerne, hvor Indenrigsministeriet den 18. december 1992 har udtalt, at kommuner med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kan yde tilskud til etablering og drift af lystbådehavne.

En kommunal garanti skal efter Styrelsesloven for kommuner § 41 godkendes af kommunalbestyrelsen.

Slagelse Kommunes principper for kommunal garantistillelse jf. byrådsbeslutningen 26. februar 2024.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Økonomiske konsekvenser ved de 2 handlemuligheder.

Ad.1) Indebærer, at der stilles en kommunal garanti og et anlægstilskud på 2,5 mio. kr. Finansieringen forudsætter en politisk redisponering af bevillingen fra moleprojektet til inddæmningsprojektet. Denne model vil være kasseneutral. Det skal i den forbindelse præciseres, at midlerne redisponeres fra moleprojektet til inddæmningsprojektet efter ønske fra Korsør Lystbådehavn. Moleprojektet er endnu ikke endeligt regnskabsaflagt. Såfremt det endelige regnskab mod forventning viser, at projektets samlede udgifter overstiger det foreløbige anlægsregnskab, vil eventuelle merudgifter skulle afholdes af Korsør Lystbådehavn, idet anlægstilskuddet er redisponeret.
Garantien vil kun få økonomisk konsekvenser, hvis lånet misligholdes.

Ad. 2) Har ingen økonomisk konsekvenser for Slagelse Kommune.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

KFUM Sociale Arbejde har i samarbejde med Slagelse Kommune gennemført etableringen af 8 skæve boliger på kommunalt ejet grund ved Forsorgshjemmet Toften.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget godkende anlægsregnskabet vedr. kommunal medfinansiering til etableringen af 8 skæve boliger ved Forsorgshjemmet Toften samt at mindreforbruget på 0,247 mio. kr. deles således at 0,087 mio. kr. overføres til anlægsprojekt 366 - Etablering af pavillon hos Toften, til dækning af merforbrug og de resterende 0,16 mio. kr. tilføres kassen.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget godkende KFUM Sociale Arbejde Boligselskabs anlægsregnskab vedr. etableringen af 8 skæve boliger ved Forsorgshjemmet Toften.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Byrådet godkender KFUM Sociale Arbejde Boligselskabs anlægsregnskab vedr. etableringen af 8 skæve boliger ved Forsorgshjemmet Toften.

2. at Byrådet godkender anlægsregnskabet vedr. kommunal medfinansiering til etableringen af 8 skæve boliger ved Forsorgshjemmet Toften.

3. at Byrådet godkender at mindreforbruget på 0,247 mio. kr. deles således at 0,087 mio. kr. overføres til anlæg 366 - Etablering af pavillon hos Toften, til dækning af merforbrug og de resterende 0,16 mio. kr. tilføres kassen.

Sagens indhold

I budgetaftalen for 2021-2024 indgik anlægsprojekt vedr. etablering af 6-8 skæve boliger ved Forsorgscenter Toften på Holbækvej 16 i Slagelse med 1,0 mio. kr.

Økonomiudvalget godkendte 15. marts 2021, at der blev indgået samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde omkring projektet. KFUMs Sociale Arbejde har herefter stået for både etableringen (bygherre på projektet) og den efterfølgende drift af boligerne via etablering af en boligforening under KFUM Sociale Arbejde. Slagelse Kommune påtog sig udgifter til rådgivning og udmatrikulering i forbindelse med den kommunalt ejede grund blev stillet til rådighed for projektet.

Byrådet godkendte 25. oktober 2021 ansøgning fra KFUM Sociale Arbejde om tilskud til etablering af 8 skæve boliger fra Boligstyrelsen. Ansøgningen indebar, at Slagelse Kommune godkendte rammer for samarbejdet.

I gennem 2022 arbejdede KFUMs Sociale Arbejde teknisk med projektet indenfor den godkendte anlægssum, medens Slagelse Kommune på sin side gennemførte lokalplan proces i relation til byggeriet, som blev afsluttet december 2022.

Byrådet godkendte 27. marts 2023 at der fra rådighedsbeløbet på 1,0 mio. kr. blev frigivet 0,1 mio. kr. til Slagelse Kommunes egne udgifter til udmatrikulering af grunden samt rådgivning ifm. hermed.

9. juni 2023 havde KFUM Sociale Arbejde licitation på projektet, hvor den billigste bud var 2,871 mio. kr. over den godkendte anlægssum. KFUM Sociale Arbejde gennemførte en gennemgang og fandt yderligere besparelser på 0,556 mio. kr. Anlægssummen var efter licitation og besparelser 9,445 mio. kr. KFUM Sociale Arbejde anmodede derfor Slagelse Kommune om kommunale medfinansiering på 2,315 mio. kr. med henblik på realisering af projektet.

Byrådet godkendte i budgetaftalen for Budget 2024-2027 en kommunalmedfinansiering til projektet på 2,3 mio. kr.. Den kommunale medfinansiering blev sammensat af via frigivelse af det resterende rådighedsbeløb på 0,9 mio. kr. samt af yderligere tilførsel i Budget 2024 på 1,4 mio. kr., så der samlet kunne frigives 2,3 mio. kr. Den samlede kommunale bevilling til projektet blev dermed 2,4 mio. kr.

Projektet kunne dermed fysisk komme i jorden februar 2024 og byggeriet var færdigt, så boligerne kunne tages i brug 1. december 2024. Alle boligerne er udlejet.

KFUM Sociale Arbejdes anlægsregnskab for etableringen af 8 skæve boliger

27. november 2025 modtog Slagelse Kommune endeligt byggeregnskab og revisionsprotokol fra KFUM Sociale Arbejde til Slagelse Kommunes godkendelse.

KFUM Sociale Arbejde oplyser, at der er et mindreforbrug på 210.320 kr. som tilbagebetales til Slagelse Kommune. Årsagen til afvigelsen skyldes primært, at tilslutningsafgifter var lavere end budgetteret.

Byggeregnskabet er som følger:

Grundudgifter: Kr.    422.818

Håndværkerudgifter: Kr. 7.786.618

Omkostninger:           Kr. 1.024.828

Endelig anskaffelsessum:    Kr. 9.234.264

Projektets er dermed gennemført uden ændringer i forhold til de af Byrådet godkendte rammer for kommunal medfinansiering og garantistillelse i forhold til realkreditbelåning, ligesom det godkendte huslejeniveau er bibeholdt.

KFUM Sociale Arbejdes byggeregnskab, revisionserklæring, revisionsprotokol og ledelsens regnskabserklæring vedlægges som bilag 1-4.

Anlægsregnskab for den kommunale ramme ifm. etableringen af 8 skæve boliger

Bevilliget anlægsrammen: Kr.  2.400.000

Kommunale udgifter udmatrikulering af grunden samt rådgivning if. hermed: Kr.      -48.842

Kommunal medfinansiering til KFUM Sociale Arbejde: Kr. -2.104.263

Balance                  Kr.     246.895   

I forhold til at Byrådet godkendte ramme for kommunal medfinansiering til projektet på 2,4 mio. kr., så er resultatet et mindreforbrug på 0,247 mio. kr. 

Retligt grundlag

Bekendtgørelsen om tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til særligt socialt udsatte grupper (skæve boliger). Jf. bekendtgørelsen skal Byrådet påtegne regnskabet fra bygherre.

Garantistillelse sker jf. bekendtgørelsen og påvirker ikke kommunens låneramme jf. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. § 3, stk. 2 nr. 1.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Slagelse Kommune har afholdt udgifter til hhv. rådgivning og jordbundsundersøgelser mv. samt ydet tilskud til anlægsprojektet hos KFUM Sociale Arbejde. Slagelse Kommunes bevilling var 2,4 mio. kr. og kommunes samlede udgift blev på alt 2,153 mio. kr.

Social- og Beskæftigelsesudvalget har et anlægsprojekt 366 - Etablering af pavillon på Toften.

Vedr. anlægsprojekt 366 - Etablering af pavillon på Toften - er status er byggeriet er afsluttet og der er 1. års gennemgang denne sommer. Kommunale Ejendomme forventer at aflægge anlægsregnskab ultimo 2025. Anlægsprojektet har et forventet merforbrug for 0,087 mio. kr.

Administrationen foreslår, at mindreforbruget på 0,247 mio. kr. fra anlægsprojekt 231 - Etablering af skæve boliger på Toften - deles således at 0,087 mio. kr. overføres til anlægsprojekt 366 - Etablering af pavillon på Toften - til dækning af merforbrug og de resterende 0,16 mio. kr. tilføres kassen.

Som bilag 5 vedlægges Anlægsskema b Anlægsregnskab vedr. etablering af 8 skæve boliger ved Toften Holbækvej 16.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Denne sag handler om, hvem der fremover skal vandforsyne erhvervsområdet ved Stigsnæs samt om kommunens forpligtigelser i forhold til at sikre en tilfredsstillende vandforsyning.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget beslutte at arbejde for, at Stigsnæs Erhvervsområde fremover skal vandforsynes af SK Vand A/S. Det kan endvidere besluttes at arbejde for, at der - når sagen er tilstrækkelig oplyst - skal meddeles ny tilladelse til vandindvinding til SK Vand A/S. Tilladelsen skal gøre det muligt for SK Vand A/S at anvende grundvandet til drikkevand, men samtidig også gøre det muligt fortsat at levere grundvand til ikke-drikkevandsformål i erhvervsområdet. Tilladelsen til at indvinde grundvand til procesvand gives for den kortest mulige årrække, som dog er lang nok til, at virksomhederne kan finde en anden kilde til procesvand som f.eks. renset spildevand.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at der skal arbejdes for en løsning, hvor SK Vand A/S overtager Stigsnæs Vandindvinding I/S og som følge heraf beslutter, at der skal arbejdes for, at Stigsnæs Erhvervsområde fremover skal vandforsynes af SK Vand A/S. 

2. at Byrådet beslutter, at der skal arbejdes for at give SK Vand A/S tilladelse til at indvinde vand fra Stigsnæs Vandindvinding I/S's boringer til produktion af drikkevand samt til forsyning af Stigsnæs Erhvervsområde med procesvand. 

Sagens indhold

Ønske om, at Stigsnæs Erhvervsområde fremover forsynes af SK Vand A/S 

Erhvervsområdet ved Stigsnæs bliver i dag vandforsynet af det private almene vandforsyningsselskab Stigsnæs Vandindvinding I/S (SVIS). SK Vand A/S og SVIS har indgået aftale om, at SK Vand A/S overtager SVIS, herunder selskabets boringer og vandledninger, selskabets pligt til at vandforsyne erhvervsområdet ved Stignæs og selskabets tilladelse til at indvinde vand.

Aftalen er betinget af, at kommunen underskriver en hensigtserklæring om at overdrage SVIS's forsyningsområde til SK Vand A/S, samt om at ville udstede en ny tilladelse til vandindvinding til SK Vand A/S. Det sidste under forudsætning af, at forudgående undersøgelser ikke er til hinder for en tilladelse.

SK Vand A/S ønsker med aftalen at få adgang til den grundvandsressource, som SVIS hidtil har udnyttet. SK Vand A/S ønsker primært at anvende grundvandet fra SVIS´s boringer til produktion af drikkevand. SVIS's boringer vil bidrage væsentligt til at øge forsyningssikkerheden for SK Vand A/S, særligt i Skælskørområdet hvor en del af SK Vands eksisterende boringer er forurenet med pesticider. Hvis SK Vand A/S overtager forsyningen af erhvervsområdet, vil der i fremtiden kunne leveres drikkevand samt vand til brandslukning til erhvervsområdet. Det vil være en stor fordel i forhold til at dække det almindelige behov for drikkevand i erhvervsområdet.

I en overgangsperiode vil SK Vand A/S i følge aftalen dog også skulle levere råvand (ubehandlet grundvand) til anvendelse som procesvand i erhvervsområdet (procesvand er i denne indstilling lig vand, der ikke kræver drikkevandskvalitet). I overgangsperioden arbejdes der samtidig på at erstatte grundvand, som anvendes til procesvand, med renset spildevand.

Envafors har uddybet motivationen for at indgå aftalerne og overtage forsyningen af Stigsnæs Erhvervsområde i bilag 1. 

Nuværende vandforsyning til Stigsnæs erhvervsområde

Erhvervsområdet er et selvstændigt forsyningsområde, hvor SVIS har forsyningspligten. SVIS leverer vand til erhvervsområdet som råvand direkte fra selskabets boringer - hvis de enkelte virksomheder har brug for drikkevand, må de selv behandle råvandet. SVIS indvinder vand fra en række boringer, som ligger 1,5-7 km nordøst for erhvervsområdet. Grundvandet fra SVIS´s boringer har generelt en god kvalitet, som egner sig til fremstilling af drikkevand. 

SVIS har tilladelse til at indvinde 1.870.000 m³ vand pr. år. Tilladelsen udløber den 12. august 2026. De seneste 5 år har SVIS i gennemsnit indvundet ca. 250.000 m³ vand pr. år. Størstedelen af dette vand er leveret til virksomheden IWS, hvor vandet er anvendt som procesvand i tilknytning til spildevandsrensningen, altså til formål der ikke kræver drikkevandskvalitet.

SK Vand A/S vurderer, at der samlet forventes at søge om tilladelse til en reduceret vandmængde på 1.000.000 m³ vand pr. år. til at dække det fremtidige behov.

Strategi for fremtidens vandindvinding

Byrådet vedtog den 28. oktober 2024, pkt. 22 "Slagelse Kommunes strategi for fremtidens vandindvinding". Et af målene i strategien er, at drikkevandsegnet grundvand bør bruges til formål, der kræver drikkevandskvalitet. I følge strategien vil Slagelse Kommune arbejde for, "at virksomheder i erhvervsområdet på Stigsnæs kan tilbydes en vandforsyning, baseret på andre kilder end godt grundvand, der kan dække vandbehov, der ikke kræver drikkevandskvalitet."

Renset spildevand

Hvis det rensede spildevand fra Skælskør Renseanlæg blev ført til Stigsnæs Erhvervsområde, kunne det rensede spildevand sandsynligvis erstatte en stor del af det gode grundvand, som i dag anvendes til procesformål. Det rensede spildevand ville også kunne tilbydes som procesvand til eventuelle kommende virksomheder i erhvervsområdet. Det fremgår af overdragelsesaftalen mellem SVIS og SK Vand A/S, at SK Vand A/S og virksomheden IWS vil undersøge, om IWS kan anvende renset spildevand i stedet for råvand eller drikkevand. Løsningen kræver dog, at der bliver etableret en rørledning fra Skælskør Renseanlæg til Stigsnæs Erhvervsområde. Desuden kræver løsningen, at Miljøstyrelsen giver tilladelse til at flytte udledningspunktet for Skælskør Renseanlæg fra Spegerborgrenden til Agersø Sund. Dette kan være en udfordring pga. kravene i Vandrammedirektivet.

SK Vand A/S har meget foreløbigt skønnet, at det vil tage mindst 5-7 år at opnå de tilladelser, der gør det muligt at erstatte grundvand med spildevand.

Fremtidig vandforsyning af Stigsnæs Erhvervsområde

Hvis SK Vand A/S overtager SVIS, vil SK Vand til en start fortsætte med at forsyne Stigsnæs Erhvervsområde med råvand fra de eksisterende boringer. Samtidig vil SK Vand gå i gang med at etablere en rørledning, som kan føre råvandet fra SVIS's boringer til et af SK Vand's vandværker. Desuden vil SK Vand etablere en rørledning fra SK Vands drikkevandsnet til erhvervsområdet. Denne ledning vil gøre det muligt at levere drikkevand til virksomhederne i erhvervsområdet.

SK Vand A/S har indgået betingede aftaler med Industrial Water Solutions A/S (IWS), Inter Terminals Denmark A/S og Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S om at levere drikkevand og råvand. I følge aftalerne skal SK Vand levere råvand til virksomhederne indtil, at der er etableret en drikkevandsledning, som gør det muligt at erstatte råvandet med drikkevand. Til IWS skal SK Vand dog fortsat levere råvand til anvendelse som procesvand indtil, at IWS har fundet en alternativ vandforsyning i form af renset spildevand og/eller overfladevand. Ud over drikkevand og procesvand skal SK Vand i følge aftalerne levere råvand i mindre mængder til brandslukning.

Ifølge Vandforsyningslovens § 33 kan SVIS's gældende tilladelse til vandindvinding ved en overdragelse af selskabet udnyttes af SK Vand A/S sådan, at SK Vand A/S kan fortsætte med at levere råvand til erhvervsområdet fra SVIS's boringer frem til den 12. august 2026.

SK Vand A/S vil dog snarest muligt skulle søge en ny tilladelse til at indvinde vand fra SVIS's boringer, hvis indvindingen fra boringerne skal fortsætte efter den 12. august 2026. Det må forventes, at der skal gennemføres en miljøvurdering af, hvordan vandindvindingen påvirker omgivelserne, inden der kan gives en ny tilladelse til vandindvinding. Dette kan tage ca. to år. Behovet for og omfanget af en miljøvurdering vil dog afhænge af, hvor stor en vandmængde der søges tilladelse til at indvinde.

Pligt til at meddele ny tilladelse

Når en vandindvindingstilladelse bortfalder som følge af en tidsbegrænsning, skal der i følge Vandforsyningslovens § 22, stk. 2, meddeles en ny tilladelse i det omfang, at der fortsat er behov for vandindvindingen, medmindre samfundsmæssige hensyn, jf. lovens §§ 1 og 2 er til hinder herfor. Samfundsmæssige hensyn, som kunne begrunde et afslag på ny tilladelse, ville være, hvis en ny tilladelse gjorde det umuligt at opretholde en tilfredsstillende forsyning med drikkevand til befolkningen, eller hvis en ny tilladelse gjorde det umuligt at opfylde krav til målsatte vandområder eller habitatområder.

Administrationen vurderer, at der kan meddeles en ny tilladelse til en reduceret men tilstrækkelig vandmængde uden, at tilladelsen vil være i konflikt med de nævnte samfundsmæssige hensyn. Det betyder, at kommunen vil være forpligtet til at meddele en ny tilladelse til vandindvinding, som kan sikre en tilfredsstillende vandforsyning til erhvervsområdet. Indtil der er etableret en brugbar, alternativ forsyning med vand til procesformål til erhvervsområdet, må en sådan ny tilladelse også omfatte vand til procesvand.

Det kan ikke udelukkes, at kommunen kan blive erstatningsansvarlig, hvis kommunen afviser at meddele en ny tilladelse til vandindvinding, der gør det muligt at fortsætte levering af grundvand til procesvand i en passende overgangsperiode.

En ny tilladelse kan meddeles til en reduceret vandmængde, og med en kortere løbetid end 30 år (lovens udgangspunkt). En ny tilladelse kan evt. deles i to - en tilladelse til drikkevandsformål og en tilladelse til procesvand, hvor sidstnævnte bortfalder efter en kortere årrække. Tidsbegrænsningen bør fastsættes, så erhvervsvirksomhederne har mulighed for at skaffe sig en anden vandforsyning med f.eks. renset spildevand og/eller overfladevand, som kan dække behovet for procesvand.

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at SVIS's forsyningsområde overdrages til SK Vand A/S, og at der arbejdes frem mod at give SK Vand A/S en ny tilladelse til at indvinde vand fra SVIS's boringer, herunder en tilladelse til at indvinde vand til procesformål med en væsentlig kortere varighed end 30 år.

Udfordringer med vandforsyning efter 12. august 2026

Kommunen har ikke lovhjemmel til at forlænge SVIS's nuværende tilladelse eller til at give en midlertidig tilladelse til vandindvinding, uden at der er indgivet en fyldestgørende ansøgning, og der er foretaget nødvendige vurderinger i forhold til Miljøvurderingsloven, Habitatdirektivet og Vandrammedirektivet. Dette vil forventelig tage ca. 2 år. Derfor kan der ikke være meddelt en ny tilladelse til vandindvinding, inden af den gældende tilladelse udløber.

SK Vand har ikke i dag mulighed for at forsyne erhvervsområdet med tilstrækkelige vandmængder fra deres eksisterende ledningsnet. Erhvervsområdet kan derfor ikke forsynes med tilstrækkelige vandmængder efter 12. august 2026 uden, at der sker indvinding fra Stigsnæs Vandindvindings boringer uden gyldig tilladelse.

Vandindvinding fra SVIS's boringer efter 12. august 2026 vil være et ulovligt forhold, som kommunen er forpligtiget til at bringe til ophør. Dette gælder også, selvom kommunen inden 12. august 2026 modtager ansøgning om ny tilladelse til at indvinde vand fra boringerne. Men hvis den nuværende levering af grundvand til erhvervsområdet kræves indstillet efter 12. august 2026, vil det have væsentlige, negative konsekvenser for virksomhederne i området.  

Det er uklart, hvordan kommunen mest hensigtsmæssigt forholder sig til sagen nu. På den ene side er kommunen forpligtiget til at bringe den ulovlige indvinding til ophør. På den anden side kan kommunen blive erstatningsansvarlig, hvis vi kræver vandforsyningen til virksomhederne indstillet, indtil der er meddelt en ny tilladelse. Et advokatfirma har anbefalet kommunen at anmode Ankestyrelsen om vejledning om håndtering af problemstillingen. Administrationen er ved at udarbejde et oplæg til en forespørgsel til Ankestyrelsen.

Det samlede advokatnotat kan ses i bilag 2.

Retligt grundlag

Vandforsyningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1149 af 2024-10-28.

Kommunen udarbejder plan for, hvordan kommunen skal forsynes med vand, herunder hvilke områder de enkelte vandværker skal forsyne. Planen udarbejdes i henhold til Vandforsyningslovens § 14.

Kommunen meddeler tilladelse til vandindvinding i henhold til Vandforsyningslovens § 20. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kommunen har haft og kan få yderligere udgifter til juridisk bistand i forbindelse med sagen. Ellers ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Planerne for at levere renset spildevand til IWS skal indskrives i spildevandsplanen før det kan realiseres.

Sagens videre forløb

Hvis Byrådet godkender indstillingen – og parterne indgiver de fornødne ansøgninger - vil administrationen:

• udarbejde et tillæg til vandforsyningsplanen, som overdrager Stigsnæs Erhvervsområde som forsyningsområde til SK Vand A/S. Tillægget til vandforsyningsplanen vil skulle godkendes af Byrådet, inden tillægget sendes i offentlig høring.
• gå i dialog med SK Vand A/S om indholdet af en ansøgning om ny tilladelse til at indvinde vand fra SVIS's boringer. Der vil være tale om en stor tilladelse, hvor beslutningskompetencen til at give tilladelse ligger hos Klima- og Miljøudvalget, jævnfør kompetenceplan 2026-2029.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Spildevandsforsyningen har en påvirkning på kommunens vandmiljø ved deres udledninger af spildevand og regnvand. Udover indsatser beskrevet i spildevandsplanen vil forsyningen mindske spildevandspåvirkningen fra forsyningens udledninger af spildevand og regnvand. For at opnå dette vil Slagelse Kommune som myndighed fastsætte miljømål for særlige indsatser, som SK Spildevands A/S skal varetage. Dette vil give SK Spildevand A/S mulighed for at ansøge Forsyningssekretariatet om tillæg til selskabets økonomiske ramme. Det vil gøre det muligt for forsyningen at udføre indsatserne.

Byrådet kan beslutte at fastsætte miljømål for særlige indsatser, som efterfølgende vil blive indarbejdet i Slagelse kommunes spildevandsplan. Miljømålene vil have fokus på at reducerer spildevandspåvirkningen af udledninger til vandmiljøet, som er ejet af SK Forsyning A/S.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet godkender at Slagelse Kommune fastsætter de fremlagte miljømål for særlige indsatser for anlæg ejet af SK Forsyning A/S.

Sagens indhold

Spildevand varetaget af SK Forsyning A/S er beskrevet på forskellige måde, alt efter hvor spildevandet kommer fra. Spildevand er en overordnet betegnelse for alt vand der bl.a. håndteres og renses af forsyningen. Dette inkluderer regnvand fra tage og befæstede arealer, husspildevand fra almindelige husstande, processpildevand fra virksomheder, og overløb fra fælleskloaker, der indeholder urenset spildevand. Renset spildevand er en betegnelse der bruges om vand der udledes til vores vandmiljø, efter vandet har gennemgået den rensning, som forsyningen har tilgængelig for spildevandet i det pågældende område. Miljømålene i det indeværende notat, beskriver derved alt dette spildevand, som udledes fra forsyningens anlæg. 

Regnbetingede udløb (RBU) er et paraplyudtryk for udløb hvor renset eller urenset spildevand udledes til vandmiljøet. Mængden af spildevand der udledes via regnbetingede udløb afhænger af hvor meget det regner. Udløb kan derfor opdeles i udløb fra renseanlæg og udløb fra regnbetingede udløb. 

For at mindske spildevandspåvirkningen fra forsyningens udløb og renseanlæg, vil administrationen opsætte miljømål for forsyningen.

Indsatser der omhandler miljøforbedringer af forsyningens spildevandsvandpåvirkninger, skal fastlægges og godkendes som miljømål af kommunen af økonomiske årsager. Uden et kommunalt mål, kan forsyningen ikke søge tillæg til de økonomiske rammer hos Forsyningssekretariatet.

Tillægget skal finansiere de indsatser og aktiviteter der skal udføres af forsyningen for at opfylde miljømål fastlagt af kommunen.

I denne forbindelse fremlægger administrationen to miljømål til godkendelse:

1. Mindske spildevandspåvirkningen fra regnbetingede udløb (RBU)
2. Mindske spildevandspåvirkningen fra renseanlægsudledninger

Disse miljømål vil gøre det muligt for SK Forsyning A/S at opstarte måleprogrammer for kommunens vandløb og kyster, som en del af processen for at opnå eller få fornyet deres udledningstilladelser til udløb og renseanlæg, hvor det vurderes nødvendigt. Dette kan også muliggøre anlægsarbejde som er forbundet med at forbedre rensningen af spildevandet inden det udledes.

Undersøgelserne i kommunes vandløb, skal fokuseres omkring de regnbetingede udløb og renseanlæg som skal have fornyet udledningstilladelse. Dette omhandler i øjeblikket minimum 100 RBU'er ejet af forsyningen, hvor man vil danne det nødvendige datagrundlag, for at give en ny tilladelse til de pågældende udløb. Dette betyder at forsyningen og kommunen vil få et udbredt datasæt i kommunens vandløb, der fortæller noget om vandløbenes økologisk og kemiske tilstand og robusthed, og dermed hvor meget der kan udledes til vandløb. Resultaterne fra disse undersøgelser kan bruges i ifm. udarbejdelse af nye lokalplaner, og fremtidige udledningstilladelser givet af myndigheden. 

Administrationen forventer ikke at forsyningen kan være ansvarlig for at opnå god økologisk og kemisk tilstand i alle kommunens vandløb og kyststrækninger ved opfyldelse af fremlagte miljømål. Men det forventes at forsyningen skal leverer det bidrag der udgør forsyningens andel af indsatsen. 

Det vedlagte notat beskriver uddybende hvorfor forsyningen har brug for kommunalt fastsatte miljømål, og beskriver derudover det fulde omfang af de fremlagte miljømål, se bilag 1.

Retligt grundlag

Fastsættelse og justering af økonomiske rammer for spildevandsselskabets fastsættes efter vandsektorlovens § 8 (LBK nr. 265 06/03/2025).

Miljømålene er fastsat i henhold til § 11 i bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (BEK nr. 104 af 20/01/2026). Dette fastlægger kommunale miljømål, der giver forsyningsselskabet ret til at korrigerer indtægtsrammen med tillæg, og at omkostninger til målopfyldelse kan finansieres via takster, når de hviler på et kommunalt fastsat mål.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, men hvis kommunen opstiller mål for SK Forsyning A/S, der udvider deres låneramme, vil det have betydning for den kommunale økonomi, da kommunen er garant for forsyningens låneoptag. I sidste ende vil det få økonomiske konsekvenser for forbrugerne i form af takststigninger. Takststigningernes omfang er endnu ukendte frem til udgifterne forbundet med målenes opfyldelse er fastlagt. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ved godkendelse i byrådet er miljømålene vedtaget og fremsendes til SK Forsyning A/S.  Indsatser der skal sikre de opfyldelse af kommunale mål kan påbegyndes og sikre regulering af økonomiske rammer.

Kompetence   

Byrådet

Beslutningstema

Områderne Rønnevænget og Skippertoften i Skælskør er i spildevandsplanen planlagt separatkloakeret (husspildevand og tag-/overfladevand løber i hver sin ledning). Tillæg nr. 7 ændrer status fra ukloakeret til spildevandskloakeret (én ledning til husspildevand).

Vedtagelsen medfører, at SK Forsyning etablerer spildevandsledninger og brønde frem til matrikelskel samt står for drift og vedligeholdelse. Tillægget udgør sammen med spildevandsplanen plangrundlaget for tilladelser til projektets gennemførelse.

Planen har været i 8 ugers offentlig høring. Der er ikke modtaget nogle høringssvar, hvorfor der ikke er udarbejdet en hvidbog. Byrådet kan beslutte endelig vedtagelse af forslag til tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2024. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter endelig vedtagelse af tillæg 7 til spildevandsplan 2024 - Spildevandskloakering af Rønnevænget og Skippertoften, Skælskør.

Sagens indhold

Det foreslås, at området ved Rønnevænget og Skippertoften ændres fra ukloakeret status til spildevandskloakeret område. Ændringen indebærer, at der etableres spildevandskloakering, mens regnvand håndteres lokalt via LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Forslaget til tillæg 7 til Spildevandsplan 2024 findes i bilag 1. 

Beslutningen om at fravige den tidligere plan om separatkloakering er truffet på baggrund af en faglig vurdering fra Slagelse Kommune. Det anses ikke som hensigtsmæssigt at etablere et regnvandsbassin med udledning til Spegerborgrenden, da vandløbet aktuelt har betydelige hydrauliske og miljømæssige udfordringer. Disse forhold vanskeliggør opnåelsen af en udledningstilladelse.

Samtidig vurderes det uhensigtsmæssigt at lede yderligere regnvand til den eksisterende fælleskloak i Skælskør, da dette vil medføre øget risiko for overløb med opblandet spildevand.

Kommuneplan 2022 og Klimaplanen fremhæver LAR-løsninger som et effektivt værktøj til at skabe grønne og blå byelementer og samtidig reducere overløb, der belaster vandmiljøet og oversvømmer ejendomme. Det vurderes derfor mest hensigtsmæssigt, at området spildevandskloakeres og at tag- og overfladevand fra området håndteres privat med LAR-løsninger. Tilladelser til etablering af LAR-anlæg bliver behandlet separat fra dette tillæg af spildevandsmyndigheden.

Tidsplan: Projektet er planlagt til at blive udført primo 2026 efter endelig vedtagelse.

Miljøscreening: Tillæg 7 er blevet screenet i forbindelse med udarbejdelsen af tillægget. Miljøscreeningen viser at miljøpåvirkningen fra tillægget ikke er væsentlig, hvorfor der ikke er krav om udarbejdelse af en miljøvurdering jf. bilag 2. 

Afgørelsen om ikke VVM-pligt blev offentliggjort den 19. december 2025 og der er ikke modtaget nogle klager indenfor de 4 ugers klagefrist. 

Hvidbog: Forslaget til tillægget blev sendt i offentlig høring den 19. december 2025 til den 13. februar 2026. I perioden modtog Slagelse Kommune ingen høringssvar, hvorfor der ikke er udarbejdet en hvidbog. 

Retligt grundlag

Tillæg til spildevandsplanen udarbejdes i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1742 af 22. december 2025), som forpligter kommunen i at udarbejde en plan for forsvarlig håndtering og bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen er desuden udarbejdet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1446 af 27. november 2025), der fastlægger de tekniske og juridiske rammer for spildevandsanlæg og tilslutning til offentlige kloakker.

Derudover skal tillægget leve op til kravene i loven om miljøvurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3. januar 2023), som sikrer, at miljøpåvirkningerne af projekterne vurderes grundigt, inden de igangsættes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Når stikledningen (rørledning, der forbinder ejendom med det offentlige kloaksystem) er trukket frem til grundgrænsen, er der tilslutningspligt for ejendommen i henhold til § 28, stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven. Dette betyder, at ukloakerede grundejere kan forvente et påbud om at tilslutte spildevand til det nye stik, der bliver placeret på deres grund, ved spildevandskloakering.

Ud over tilslutningsbidraget kommer der udgifter til evt. ledningsarbejde på hver ejendom frem til skelbrønd. 

Dette tillæg lægger ikke op til ændringer i tilslutningsbidrag. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Planen vedtages og kan ikke påklages. Efter vedtagelse i byrådet kan spildevandskloakeringen af Rønnevænget og Skippertoften i Skælskør påbegyndes.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Græsvænget er et ubebygget areal øst for Konge-Åsen i Skælskør, som pt. er ukloakeret. Der ønskes opført boliger på arealet. Det er lokalplan 1006 fra 2007 der er gældende på arealet. Med indeværende tillæg 11 til spildevandsplan 2024-2031 overgår området til at være separatkloakeret.

Spildevandet skal ledes til Skælskør Renseanlæg, og overfladevandet skal forsinkes på arealet og ledes til Skælskør Nor via Forsyningens ledning.   

Byrådet kan beslutte at vedtage forslag til tillæg nr. 11 (se bilag 1) til spildevandsplan 2024, og derefter sende forslaget i offentlig høring i 8 uger.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet vedtager forslag til Tillæg 11 til spildevandsplan 2024-2031 om separatkloakering af Græsvænget i Skælskør og sender forslaget i offentlig høring i 8 uger.

Sagens indhold

Formålet med tillæg 11 er at separatkloakere området, så der kan bygges boliger på arealet.

Det påtænkes at overfladevandet fra de befæstede arealer ledes via forsyningens ledninger, som har udløbspunkt i Skælskør Nor (AERUP01).

Spildevandet fra dette området ledes til Skælskør Renseanlæg.

Der vurderes at være tilstrækkelig kapacitet på Skælskør Renseanlæg til at modtage spildevand fra området.

Området er angivet som ukloakeret i den nuværende Spildevandsplan 2024 for Slagelse Kommune. Derfor er dette tillæg nødvendigt. Tillægget sikrer, at der er det rette plangrundlag, så der kan gennemføres de nødvendige arealerhvervelser eller begrænsninger i rådigheden over private arealer, når kloakledninger, og evt. tilhørende tekniske anlæg skal etableres.

Der afholdes ikke borgermøde om spildevandstillægget, da der på nuværende tidspunkt ikke bor nogen borgere inden for området, og fordi at separatkloakeringen af det pågældende område ikke får betydning for naboerne til området eller andre.

Tidsplan: Projektet er planlagt til at blive udført i perioden 2026-2027. Anlægsarbejdet af kloakledninger påbegyndes i 2026.

Miljøscreening: Tillæg 11 til Spildevandsplan 2024-2031 er blevet screenet i forbindelse med udarbejdelse af tillægget. De forventede påvirkninger af planen er vurderet i dette tillæg og i en miljøscreening af planen (se bilag 2). Det er vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af tillægget.

Retligt grundlag

Tillæg til spildevandsplanen udarbejdes i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1742 af 22/12/2025), som forpligter kommunen i at udarbejde en plan for forsvarlig håndtering og bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen er desuden udarbejdet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1446 af 27/11/2025), der fastlægger de tekniske og juridiske rammer for spildevandsanlæg og tilslutning til offentlige kloakker.

Derudover skal tillægget leve op til kravene i loven om miljøvurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3. januar 2023), som sikrer, at miljøpåvirkningerne af projekterne vurderes grundigt, inden de igangsættes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Når stikledningen (rørledning, der forbinder ejendom med det offentlige kloaksystem) er trukket frem til grundgrænsen, er der tilslutningspligt for ejendommen i henhold til § 28, stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven.

Det er ENVAFORS der anlægger og betaler for kloakeringen af området på baggrund af indeværende spildevandstillæg.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis forslaget til tillæg 11 til spildevandsplan 2024-2031 vedtages, vil det blive sendt i offentlig høring i 8 uger. Efter høringen vil eventuelle bemærkninger til forslaget blive behandlet i en hvidbog.

Det endelige tillæg nr. 11 til spildevandsplan 2024-2031 vil derefter blive sendt til godkendelse i Byrådet i august/september 2026.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Udviklings og Landdistriktsudvalget beslutte, om Lokalplan 1305 for tæt-lav boligbebyggelse ved Bakkevej skal vedtages endeligt uden ændringer.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1305 for tæt-lav boligbebyggelse ved Bakkevej vedtages endeligt uden ændringer.

Sagens indhold

Den 30. september 2024 besluttede det daværende Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalg at igangsætte udarbejdelsen af et lokalplanforslag for rækkehusbebyggelse på Dalvang 2 i Slagelse. Der blev udarbejdet et forslag til lokalplan 1305 som Byrådet på mødet den 15. december 2025 besluttede at sende i 6 ugers offentlig høring.

I forbindelse med den offentlige høring er der modtaget 1 høringssvar fra Udsætningsforeningen Vestsjælland 95. Høringssvaret er behandlet i vedlagte hvidbog (bilag 1).

Udsætningsforeningen Vestsjælland 95 giver primært udtrykt for en bekymring for, at afledning af overfladevand fra bebyggelsen i lokalplanområdet kan medføre en negativ indvirkning på Gudum Å som ultimativ recipient. Udsætningsforeningen Vestsjælland 95 udtrykker endvidere bekymring for, om miljøscreeningen af lokalplanforslaget har taget tilstrækkeligt højde for en eventuel miljøpåvirkning af Gudum Å.

Det er administrationens vurdering, at spørgsmål om udledning af spildevand til recipienter afgøres i forbindelse med en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven og er således ikke et forhold, der hverken kan eller er reguleret i lokalplanen.

Der er ikke foretaget en egentlig miljøvurdering af lokalplanen efter miljøvurderingsloven, idet administrationen på baggrund af en screeningsafgørelse har fundet, at lokalplanen ikke vil medføre sådanne væsentlige indvirkninger på miljøet, at der skal udarbejdes en miljøvurdering. Ved screeningsafgørelsen er der taget højde for lokalplanforslagets forventede påvirkning af miljøet, herunder den kumulative påvirkning i forhold til de forhold, som reguleres af lokalplanforslaget. Screeningsafgørelsen kan efter administrationens vurdering ikke omfatte spørgsmål, der reguleres af andre afgørelser som ikke er truffet.

Det er administrationens vurdering, at bemærkningerne i forbindelse med høringssvaret fra Udsætningsforeningen Vestsjælland 95 ikke fører til ændringer i lokalplanen.

Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1305 uden ændringer. Det vil betyde, at Lokalplan 1305 (bilag 2) vil udgøre plangrundlaget der giver mulighed for at området kan anvendes til tæt-lav boligbebyggelse i form af op til 10 rækkehuse i 1 etage med ca. 80 m² bebygget areal pr. bolig.

Byrådet kan vælge ikke at vedtage lokalplan 1305 endeligt. Det vil betyde at den ønskede boligbebyggelse. ikke kan realiseres.

Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planen som en del af den endelige vedtagelse.

Lokalplanen fastlægger principper for indpasning af bebyggelsen i terrænet og sikrer således, at der sker tilpasning til det skrånende terræn inden for lokalplanområdet, både ved byggeri og ubebyggede arealer. Lokalplanen sikrer desuden størst muligt visuel transparens i området. Der må derfor ikke placeres carporte eller garager inden for delområde 2 og 3, eller placeres skure ud mod det fælles opholdsareal centralt i lokalplanområdet.

Bebyggelsesprocenten er fastsat til 40 for området som helhed, og ved udstykning skal ejendomme fremstå med grundstørrelser på minimum 350 m².

Området bliver vejbetjent via eksisterende privat fællesvej, som i dag betjener dobbelthusene i nord. Der etableres parkeringspladser langs den private fællesvej, svarende til 2 parkeringspladser pr. bolig.

Terrænet er skrånende mod nordvest, med de laveste punkter mellem de eksisterende dobbelthuse i nord og de planlagte rækkehuse i syd. Ved at friholde den laveste del af grunden for bebyggelse, sikres at kraftig nedbør kan samles der, og at materiel skade hermed minimeres.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter at indstille overfor Byrådet, at Lokalplan 1305 vedtages endeligt og Byrådet efterfølgende godkender lokalplanens endelige vedtagelse, afsluttes sagen og der vil ikke ske yderligere politisk behandling af sagen.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutte, om Lokalplan 1310 og kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2022 skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1310, Udvidelse af Flådestation Korsør med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2022 vedtages med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.

Sagens indhold

Flådestation Korsør skal gennemføre en større havneudvidelse, som også omfatter inddragelse af areal på søterritoriet til udvidelse af kajanlæg og nye moleanlæg. Byrådet besluttede den 27. januar 2026 at sende Forslag til lokalplan 1310 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2022 i 8 ugers offentlig høring.

Lokalplanen (bilag 2) fastholder og udvider områdets anvendelse til militære formål og giver mulighed for at udvide kaj- og moleanlæg samt etablering af nye landarealer. Lokalplanen giver også mulighed for opførelse af bebyggelse og tekniske anlæg til militære formål.

Nye landarealer udlægges i lokalplanen som hhv. byggefelt A og B med mulighed for bebyggelse i op til 15 meter i byggefelt B. I byggefelt A, som udgør de vestlige byggefelt på lokalplanens kortbilag 2, må bebyggelse dog kun opføres i op til 8,5 meters højde.

I forbindelse med den offentlige høring er der modtaget 6 høringssvar som er behandlet i vedlagte hvidbog (se bilag 1).

Overordnet set omhandler høringssvarene bekymring for skader på bebyggelse ved ramning, støj- gener ved ramning af spuns, tung trafik, opfordring til brug af skånsom ramningsmetoder, opfordring til transport af byggematerialer via vandvejen, krav om registrering af eksisterende bebyggelse så evt. skader forbundet med byggeriet kan dokumenteres, bekymring for udsigten mod Storebælt, bekymring for bygningshøjder, lysforurening, at der, i forbindelse med den politiske behandling, bør være særlig opmærksomhed omkring at lokalplanen ikke miljøvurderes, hensyn til kulturarv (resterende del af stendosseringen langs Sylowsvej) etablering af transparant træbeplantning langs Sylowsvej.

En stor del af høringssvarene berører forhold som ligger uden for lokalplanområdet og dermed ikke kan reguleres af lokalplanen. En del bemærkninger vedrører indretning af byggeplads og transport af byggemateriel som ikke reguleres af lokalplanen, men relaterer sig til forhold og vilkår omkring etablering af byggeplads og selve byggearbejdet.

Høringssvarende har givet anledning til at administrationen indstiller følgende mindre justering af lokalplan 1310 i forbindelse med den endelige vedtagelse:

Der tilføjes en ny § 9.6 Belysning med følgende ordlyd: Belysning af udendørs arbejds- og opholdsarealer skal så vidt muligt være afskærmet og med nedadrettet lyskegle så blændingsgener hos nabobeboelse minimeres.

Der tilføjes en ny Ad 9.6 med følgende ordlyd: For at minimere brug af belysning på arbejds- og opholdsarealer og dermed minimere lysforurening kan der f.eks. anvendes bevægelsessensorer som aktiverer belysning i et afgrænset tidsrum.

Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1310 og Kommuneplantillæg nr. 15 med de foreslåede ændringer. Som en del af den endelig vedtagelse kan Byrådet vælge at foretage mindre justeringer af planen. Derved skabes plangrundlaget for udvidelsen af Flådestation Korsør.

Byrådet kan også vælge ikke at vedtage Lokalplan 1310 og Kommuneplantillæg nr. 15 endeligt. Det vil betyde, at det gældende plangrundlag for Korsør Flådestation fortsætter uændret og det vil ikke være muligt at udvide flådestationen i det omfang Forsvaret ønsker. Idet der er tale om en national interesse omkring Forsvarets udvikling kan konsekvensen i dette tilfælde være, at Ministeren for byer og landdistrikter pålægger Slagelse Kommunes Byråd at tilvejebringe en plan med et bestemt indhold eller overtager myndighedskompetencen jf. Lov nr. 1097 af 15. september 2025 om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.

Flådestation Korsør er en vigtig national interesse og en vigtig offentlig arbejdsplads for Slagelse Kommune, som bidrager direkte til den lokale økonomi med attraktive job til kommunes borgere. Udvidelsen af Flådestation Korsør understøtter Slagelse Kommunes Erhvervsstrategi i forhold til at styrke samspillet med de store offentlige aktører, som dermed kan bidrage til øget vækst og udvikling i kommunens virksomheder.

Administrationen anbefaler at Byrådet godkender Lokalplan 1310, Udvidelse af Flådestation Korsør med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2022 med de ændringer der fremgår af hvidbogen.

Retligt grundlag

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Miljøvurderingslovens § 3.

Planer og programmer der alene udlægger planområdet til forsvarsformål er undtaget miljøvurdering i medfør af miljøvurderingslovens § 3.

"§ 3. Loven finder ikke anvendelse på planer og programmer, der alene tjener et nationalt forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål, og på finansielle og budgetmæssige planer og programmer.".

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis Byrådet vedtager lokalplan 1310 og tilhørende Kommuneplantillæg nr. 15 endeligt, vil sagen ikke skulle behandles yderligere af Byrådet og sagen afsluttes.

Kompetence   

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet orienteres om arbejdet med forundersøgelsen af Smålandsfarvandet som mulig nationalpark. Der er nedsat en styregruppe bestående af de fem kommuner omkring Smålandsfarvandet, Naturstyrelsen samt repræsentanter for lodsejere, landbrug, natur- og friluftsorganisationer, kulturinstitutioner, erhverv, turisme, foreningsliv og småøerne. Styregruppen har siden opstarten holdt en række møder og arbejder på en samlet rapport med anbefalinger, som forventes behandlet politisk i de fem berørte kommuner ultimo 2026. I arbejdet har styregruppen især drøftet frivillighed, mulige konsekvenser for lodsejere, spørgsmål om afgrænsning samt tilrettelæggelsen af borgerinddragelsen.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet orienteres om arbejdet med forundersøgelse af Smålandsfarvandet som mulig kommende nationalpark.

Sagens indhold

Baggrund
Naturstyrelsen gennemførte i efteråret 2023 en screening for at få overblik over, hvilke områder i Danmark, der har potentiale til at blive den næste nationalpark. Screeningen tog udgangspunkt i kriterierne i nationalparkloven. Resultaterne blev præsenteret for forligskredsen bag nationalparkloven (S, V, M, LA, K, DF, SF og RV), som udpegede Smålandsfarvandet som et muligt nationalparkområde. Forundersøgelsesområdet fremgår af bilag 1.

På den baggrund besluttede forligskredsen at igangsætte en forundersøgelse af Smålandsfarvandet og de nærliggende kystområder. Formålet er at vurdere, om området opfylder lovens kriterier for at kunne blive en nationalpark.

Forundersøgelsen blev sat i gang i 2025.

Organisering og ansvar
Forundersøgelsen ledes af en styregruppe, der samler centrale interessenter fra området. Gruppen består af de fem kommuner omkring Smålandsfarvandet (Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved og Slagelse), Naturstyrelsen Storstrøm, lodsejer- og landbrugsrepræsentanter, natur- og friluftsorganisationer, kulturinstitutioner, erhvervs- og turismeaktører, repræsentanter for idræts- og foreningslivet samt repræsentanter for småøerne. Formand og næstformand er udpeget af miljøministeren og er Mikael Smed (byrådsmedlem, Vordingborg) og Knud Vincents (borgmester, Slagelse). Styregruppen refererer til miljøministeren.

Styregruppen skal udarbejde en samlet forundersøgelsesrapport med anbefalinger om:

• om der bør etableres en nationalpark, herunder om Smålandsfarvandet opfylder kriterierne i nationalparkloven
• afgrænsningen af en mulig nationalpark
• potentialer og virkemidler, der kan arbejdes videre med i en nationalpark
• indholdet af en kommende bekendtgørelse
• sammensætningen af fondens bestyrelse

Som grundlag for disse anbefalinger gennemføres en række temaundersøgelser, der samlet belyser områdets natur- og landskabsværdier, kulturhistorie, friluftsliv, erhverv og turisme, lokal opbakning samt de marine naturforhold. Alle undersøgelser er afsluttet, bortset fra den marine undersøgelse og den supplerende lodsejerundersøgelse, som er under udarbejdelse.  

Sekretariatsfunktionen varetages af Naturstyrelsen med støtte fra et udvidet sekretariat med repræsentanter fra de fem kommuner.

Når styregruppen har færdiggjort forundersøgelsesrapporten og sine anbefalinger, forelægges disse først de fem byråd til politisk behandling. Herefter sendes rapporten videre til miljøministeren og forligskredsen, som træffer den endelige beslutning om der skal etableres en nationalpark, og hvor afgrænsningen skal gå. 

Centrale temaer i forundersøgelsen
I styregruppen har der været løbende drøftelser om frivillighedsprincippet, konsekvenserne af en eventuel udpegning, spørgsmål om den geografiske afgrænsning samt tilrettelæggelsen af borgerinddragelsen, og drøftelserne pågår fortsat.

Frivillighed
Efter gældende lovgivning medfører etableringen af en nationalpark ingen restriktioner for lodsejere, og deltagelse i konkrete projekter inden for en eventuel nationalpark vil være baseret på frivillighed. Et centralt drøftelsespunkt i styregruppen er, om frivillighed også skal gælde i forhold til afgrænsningen – altså om den enkelte lodsejer skal kunne vælge, om deres ejendom indgår i en nationalpark.

Geografisk afgrænsning
Forundersøgelsen af Smålandsfarvandet og det kystnære landskab gennemføres inden for 3 km kystnærhedszonen mellem Sjælland, Lolland og Falster. I den forbindelse arbejder styregruppen med tre forskellige muligheder for, hvor grænsen for en eventuel nationalpark kan komme til at ligge.

Det første scenarie tager udgangspunkt i selve kystlinjen. Her vil nationalparken følge vandkanten, og kun offentligt ejede arealer på land vil indgå. Det andet scenarie tager udgangspunkt i den eksisterende strandbeskyttelseslinje, som går fra vandkanten og ca. 300 meter ind i landet. Her vil nationalparken omfatte de områder, der allerede i dag er omfattet af strandbeskyttelsesreglerne, igen med fokus på offentlige arealer. Det tredje scenarie bygger på de natur- og beskyttelsesområder, der allerede er udpeget i forvejen. Området med den eksisterende beskyttelse består af strandbeskyttelseslinjen, fredede områder, vildtreservater, ramsarområder, Natura 2000. fuglebeskyttelsesområder og Natura 2000 habitatområder, inklusiv offentlige arealer.  

Drøftelserne om de tre scenarier- herunder også mulige kombinationer af dem - er stadig i gang, og arbejdet med afgrænsningen hænger tæt sammen med dialogen med lodsejerne og de fortsatte drøftelser om frivillighed.

Borgerinddragelse
Borgerinddragelsen omfatter både bred offentlig dialog og målrettet inddragelse af lodsejere og lokale aktører. Aktiviteterne omfatter:

• Brev til alle lodsejere i forundersøgelsesområdet
• To informationsmøder, fire temaworkshops og fem ”Åbent telt”-arrangementer
• Dialogmøder med lodsejere, foreninger, beboere og grønne råd
• Besvarelser af Din Mening-folder og løbende henvendelser på mail
• Kvalitative interviews med 20 af de største lodsejere

For at få et bedre grundlag for drøftelserne om afgrænsning og frivillighed har styregruppen igangsat en supplerende lodsejerundersøgelse blandt 20 større lodsejere. Undersøgelsen skal belyse lodsejernes holdninger og perspektiver i forhold til en mulig nationalpark.

Tidsplan

Forundersøgelsen følger nedenstående tidsplan:

2025–2026: Gennemførelse af forundersøgelsen

Efterår 2026: Styregruppen afleverer endelig rapport med anbefalinger

Efterår 2026: Politisk behandling af styregruppens rapport i de fem byråd

Efterfølgende: Forelæggelse for forligskredsen og endelig beslutning

Tidsplanen tager ikke højde for eventuelle forsinkelser i forbindelse med Folketingsvalget 

Retligt grundlag

Nationalparkloven.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Byrådet forelægges styregruppens endelige rapport, forventeligt ultimo 2026.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

I Byrådets budgetforlig for 2025 og 2026 blev besluttet at kapacitetstilpasse plejeboliger ved at lukke 119 plejeboliger, udmøntet i lukningen af 3 plejecentre. Bjergbyparken medio 2025, plejecenter Smedegade ved indgangen til 2026, og at Lützensvej 2, en bygning med 20 plejeboliger, lukkes i 2027. I forligsteksten indgår "Forligspartierne har aftalt, at plejebolig-kapaciteten følges nøje og ønsker at genvurdere behovet for plejebolig i foråret 2026 – forud for budgetforhandlinger for 2027.”

I denne sag skal Byrådet foretage en genvurdering af beslutningen om tilpasningen af plejeboligkapaciteten ved lukning af Lützensvej 2, en bygning med 20 plejeboliger.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Byrådet godkender, at Plejecentret på Lützensvej 2, omfattende en bygning med 20 plejeboliger, lukker i 2027.

Sagens indhold

I Byrådets budgetforlig for 2025 og 2026 blev vedtaget en kapacitetstilpasning af antal plejeboliger i Slagelse Kommune.

Uddrag af budgetforligsteksten: ”3 plejecentre rammes af lukning Forligspartierne tager med dette budgetforlig, ansvar for at tilpasse plejeboligkapaciteten til de skitserende forventninger til behovet de kommende år. Det betyder, at vi over de næste år får ca. 120 kommunale plejecenterboliger færre, da forligspartierne har besluttet at lukke plejecenter Bjergbyparken medio 2025, plejecenter Smedegade ved indgangen til 2026, og i 2027 lukker Lützensvej 2, en bygning med 20 plejeboliger. Vi står over for en stor opgave, når vi lukker plejecentre. Det ligger os på sinde, at både borgere og medarbejdere kommer til at opleve en så god overgang som muligt. Vi er bevidste om, at denne forandring kan opleves som både udfordrende og utrygt for de berørte. Forligspartierne har aftalt, at plejeboligkapaciteten følges nøje og ønsker at genvurdere behovet for plejebolig i foråret 2026 – forud for budgetforhandlinger for 2027.”

Status på lukninger af plejeboliger

• Bjergbyparken Plejecentret blev i budgetforliget 2025-2026 besluttet nedlagt. De sidste beboere fraflyttede Plejecentret Bjergbyparken i april 2025, hvorefter plejecentret blev lukket fra den 1. maj 2025.

Slagelse Kommune ejer bygningen hvor Plejecentret Bjergbyparken var beliggende og det betyder, at kommunen fra 1. maj 2025 ikke længere havde udgifter til tomgangshusleje på Bjergbyparken, da plejecentret er nedlagt. (Dette gælder både de tidligere ikke anvendte 15 plejeboliger og de frem til lukningen anvendte 35 plejeboliger).

• Smedegade Plejecenter blev i budgetforliget 2025-2026 vedtaget nedlagt ved indgangen til 2026.

På Byrådets møde den 27. januar 2025 blev truffet beslutning om driftsoverdragelse af Smedegade Plejecenter til OK-Fonden indtil lukning af Smedegade Plejecenter og åbning af Friplejehjemmet Danas Have. Målet var at skabe tryghed og stabilitet for borgere og medarbejdere på Smedegade Plejecenter

Efterfølgende besluttede Byrådet dog den 24. marts 2025, at OK-Fonden skulle drifte Plejecentret Smedegade fra den 1. juni 2025 frem til de sidste beboere flyttede. Årsagen til denne beslutning var, at OK-Fondens Friplejehjem Danas Have blev forsinket fra oprindeligt forventet efterår 2025 til marts 2026. OK-Fonden har således haft driftsoverenskomst på Smedegade Plejecenter fra den 1. juni 2025 og frem til lukning af Smedegade Plejecenter i marts 2026.

Forudsætningen i budgetforslaget var på det tidspunkt, at Danas Have, med 75 plejeboliger, ville åbne i slutningen af 2025 og senest den 1. januar 2026.

Aktuelt er de sidste beboere fraflyttede Plejecentret Smedegade, i første halvdel af marts 2026, og derefter er Plejecentret Smedegade lukket som plejecenter.

Aktuel status på plejeboligkapacitet

Udviklingen på plejeboligkapacitet følges tæt. Seniorudvalget har, i forbindelse med budgetopfølgningerne i 2025, fået status på de relevante nøgletal på området.

De seneste nøgletal, som også præsenteres i budgetopfølgning 1 i april 2026 ser således ud:

• Der er aktuelt 64 borgere på venteliste til somatisk plejebolig og 2 borgere til skærmet bolig. Disse tal er inkl. borgere fra andre kommuner, der søger plejebolig i Slagelse Kommune.

• De seneste måneder viser en tendens til, at der ikke er tomme plejeboliger. Flowet er, at når plejeboligerne bliver ledige ved naturlig afgang eller anden fraflytning, (enkelte boliger kan ende i skifteretten, der kan forsinke ledigmeldingen) bliver de istandsat og ved klarmelding fra boligselskabet bliver de udlejet på ny inden for ganske kort tid.

Der afholdes ugentligt boliganvisningsmøder, hvorefter borgerne på venteliste tilbydes boliger. Der finder derved en løbende udskiftning sted i plejeboligerne. Det skal bemærkes, at der løbende visiteres nye borgere til plejebolig. I de første uger af 2026 er der opskrevet mellem 4 og 9 nye borgere på venteliste pr. uge, svarende til et gennemsnit på 25 borgere pr. måned. Ventelisten til plejebolig er således dynamisk og ændres hele tiden med tilgang og afgang.

Der er således ingen tomme plejeboliger - kun korte perioder/dage mellem 2 udlejninger. Forventningen er, at budget til tomgangshusleje vil være i overensstemmelse med forventet forbrug

Der henvises til bilag hvori den aktuelle plejeboligkapacitet er uddybet nærmere. Samme bilag indgår som bilag til aktuel budgetopfølgning.

Konsekvens af senere åbning af Friplejehjemmet Danas Have

OK-Fondens friplejehjem Danas Have åbnede i marts 2026, hvor 31 borgere fra Smedegade Plejecenter flyttede dertil. Åbningen af Danas Have har, som tidligere beskrevet, været forsinket i forhold til de oprindelige estimater. Forventningen var oprindelig efterår 2025.

Denne forskydning af ibrugtagen har haft konsekvens på ventelisten. Dels har borgerne på Smedegade Plejecenter blevet på Smedegade jf. beskrivelse ovenfor, dels har andre borgere, der ønskede at bo på Danas Have stået på venteliste.

Der har igennem 2025 været et øget pres på ventelisten til plejebolig, hvilket må betragtes som en konsekvens af udskydelse på ibrugtagning af Danas Have. Det må således forventes, at ventelisten vil falde de kommende måneder i takt med at Danas Have åbner de resterende 44 pladser og indtil alle 75 plader er beboet.

En samlet opsummering viser, at når de 20 pladser på Lützensvej er lukket og Danas Have har åbnet alle 75 pladser, vil plejeboligkapaciteten omfattende kommunale plejeboliger, Friplejehjem og Selvejende plejehjem i Slagelse Kommune vil udgøre 530 pladser, hvilket er en øgning af 19 pladser ift. før de 2 friplejehjem i Slagelse åbnede og før de 3 kommunale plejecentre lukkede.

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at beslutningen om lukning af de 20 pladser på Plejecentret Lützensvej bør gennemføres.

Samtidig opmærksom på, at der i tallene ikke er indregnet at der aldrig er en belægningsprocent på 100 i plejeboligerne. De tomme boliger opstår i forbindelse med fraflytning indtil ny indflytning. Der bør derfor altid være en kapacitet, der også rummer plads til en tomgang på mellem 4-7,5 procent ud fra de aktuelle data. Ved at lukke de 20 boliger på Lützensvej, så vil der teoretisk i gennemsnit være 10 ledige boliger – svarende til knap 2 procent af de kommunale boliger.

Kapacitet og efterspørgsel til plejeboliger forventes, efter lukning af 20 pladser, at komme på et niveau hvor det generelt set vil være muligt at tilbyde visiterede borgere en plejebolig inden for en 3-måneders periode og herunder også mulighed for at tilbyde borgere på garantiventelise en bolig inden for de lovfæstede 8 uger.

Dette vel og mærke når ventelisten forventeligt har stabiliseret sig efter plejecenterlukningen af Lützensvej.

Det skal hertil bemærkes, at kapacitet af plejeboliger i denne sammenhæng omfatter både kommunale, friplejehjem og den Selvejende Institution Antvorskov, altså den samlede kapacitet af plejeboliger i Slagelse Kommune.

Uddybende kan bemærkes, hvordan tildeling af plejebolig foregår. I administrationen afholdes hver uge et boliganvisningsmøde foretages en individuel konkret vurdering af den enkelte borger, der står på venteliste. Den faglige vurdering i forhold til tildeling af bolig, skal tage udgangspunkt i, hvilken borger, der i den give situation, har det største behov. Borgerens ønsker til fremtidig bolig og ledige bolig matches. Undtaget er borgere med akut behov for plejebolig.

Alle visiterede borgere til plejebolig anbefales at prioritere 3 plejecentre som de ønsker at bo på. Det er imidlertid ikke altid disse ønsker kan imødekommes, da nogle plejecentre er mere efterspurgte end andre, og en bolig ikke nødvendigvis er blevet ledig, der hvor den kommende beboer ønsker at bo.

Der kan være borgere, hvor et specifikt boligønske vejer tungere end at tage imod de tilbud, der først bliver mulige, og dermed står de i længere tid på venteliste.

Det vil fortsat være fokus på plejeboligkapaciteten og udviklingen følges tæt, for vurdering af om den fremtidige plejeboligkapacitet er den rigtige. Ved hver budgetopfølgning vil Senior– og Omsorgsudvalget blive forelagt aktuel status.

Derudover arbejdes der på et udviklings- og fornyelsesprogram for boliger til visiterede borgere. Udviklings- og fornyelsesplanen er et 3-årigt program. Udviklings- og fornyelsesplanen for boligerne til visiterede borgere har til formål at sikre, at fremtidens kapacitet svarer overens med fremtidens behov for boliger på tværs af social – og seniorområdets behov og fremtidige borgergrundlag. Udviklings- og fornyelsesplanen skal håndtere både udvikling af eksisterende boligkapacitet og eventuel afhændelse af eksisterende boligkapacitet til visiterede borgere på tværs af social- og seniorområdet med baggrund i et stigende pres på ældreområdet og det specialiserede socialområde.

Afrapportering sker halvårligt til Senior- og Omsorgsudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget. 

Administrationen har en opmærksomhed på, at der kan være en vis risiko for, at der kan opstå merudgifter til drift, hvis det ikke viser sig muligt at nå at flytte alle 20 borgere fra Lützensvej inden udgangen af 2026, idet forudsætninger i budgetforlig 2025 og 2026 er, at Plejecentret Lützensvej lukker ved udgangen af 2026.

Yderligere henvisning til beslutningsgrundlag

Det Byrådets 1. behandling af budget 2025-2028 blev der den 9. september 2024 forelagt "Budgetnotat 2025-2028 Kapacitetstilpasning af antal plejeboliger". Dette notat er vedlagt denne sag som bilag 1 for yderligere oplysning om beslutningsgrundlaget for de besluttede plejecenterlukninger.  

Retligt grundlag

Serviceloven og Ældreloven.

Budgetforliget 2025 og 2026 i Slagelse kommune.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De økonomiske konsekvenser af den i budgetforliget 2025 og 2026 besluttede kapacitetstilpasning for plejeboliger blev indarbejdet i budgetterne.

Konkret vedrørende Plejecentret Lützensvej er den samlede budgetramme til plejecentrene reduceret med:

Hvis Byrådet beslutter ikke at lukke skal der findes finansiering til fortsat drift af de 20 pladser svarende til tallene i tabel herover.

Det skal bemærkes at der fortsat vil være udgifter til tomgangshusleje indtil boligerne er fuldt ommærket/ombygget til andet formål.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet. 

Beslutningstema

Sjællands Teater har foretaget en række ændringer i teatrets vedtægter. Inden ændringerne kan træde i kraft, skal de godkendes politisk i Holbæk Kommune og Slagelse Kommune, som er teatrets tilskudskommuner. Slagelse Byråd skal beslutte at godkende reviderede vedtægter. 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller, 

1. at Byrådet godkender de reviderede vedtægter for Sjællands Teater. 

Sagens indhold

Nærværende sag var under politisk behandling i Holbæk Kommune i marts måned. 

Sjællands Teater blev etableret i 2021 som én teaterorganisation efter en sammenlægning mellem Holbæk Teater og Teatret Fairplay og med en indgåelse af egnsteateraftale med både Holbæk og Slagelse Kommuner. I den forbindelse blev der lavet nye vedtægter med en række overgangsbestemmelser. Sammenlægningen er nu komplet og teatrets bestyrelse har ønsket at opdatere vedtægterne særligt i bestemmelser relateret til sammenlægningen, da disse ikke længere er relevante for teatrets virke, aktiviteter og ledelse.  

Derfor har teatret udarbejdet nye vedtægter med en række ændringer. Disse er godkendt af teatrets bestyrelse. Inden ændringerne kan træde i kraft, skal de politisk godkendes i Holbæk Kommune samt Slagelse Kommune, som er de to tilskudskommuner.

Når vedtægterne er godkendt i begge kommuner, bliver de indsendt til Civilstyrelsen, som skal godkende vedtægterne som fondsmyndighed. Herefter bliver vedtægterne indsendt til Slots- og Kulturstyrelsen, som bilag til den 4-årige egnsteateraftale for 2025 - 2028. Egnsteateraftalen er grundlaget for, at Sjællands Teater modtager statstilskud.

Vedtægternes indhold

Vedtægtsændringerne består i hovedtræk af en sproglig opstramning samt fjernelse af overgangsbestemmelser. Derudover vil Sjællands Teater fremover alene bruge navnet Sjællands Teater for at få en tydeligere profil. Samtidig indebærer vedtægtsændringerne en tilpasning i forhold til diverse offentlige regler blandt andet kravet om, at årsregnskab mv. fremadrettet skal underskrives senest 3 måneder efter regnskabsårets udløb.

Vedtægterne danner rammerne for Sjællands Teaters aktiviteter, bestyrelse og ledelse, hvor formålsbeskrivelsen udgør en væsentlig del.

De nye vedtægtsændringer vurderes ikke at have konsekvenser for formålsbestemmelsen, der bl.a. afgrænser teaterinstitutionens aktiviteter til følgende:

• at drive teatervirksomhed (herunder ved egenproduktioner) og kulturformidlende virksomhed i henhold til den til enhver tid gældende teaterlov (pt. Lov om scenekunst)
• at drive stationær og opsøgende teatervirksomhed for børn og unge i de kommuner, Sjællands Teater har indgået egnsteateraftaler med, sekundært i hele Danmark, med særligt fokus på Sjælland, Lolland, Falster og Møn
• at være initiativtager til og samspilspartner i lokale, regionale og landsdækkende aktiviteter.

De nye vedtægter for Sjællands Teater kan ses i bilag 1. De nuværende vedtægter for Sjællands Teater kan ses i bilag 2. Overblik over rettelser fra gamle til nye vedtægter fremgår af bilag 3. 
§4 er blevet justeret en del og på grund af omfanget fremgår den som to separate bilag. Den nye tekst fremgår af bilag 4 og den gamle tekst af bilag 5.

Det er administrationens vurdering, at de nye vedtægter bidrager til at udvikle Sjællands Teater i en mere professionel retning og dermed understøtte teaterets ambition om at blive godkendt som et såkaldt § 5 - teater (dvs. en landsdelsscene, som har et særligt ansvar for scenekunstudbuddet i den respektive landsdel).

Retligt grundlag

Ifølge de gældende vedtægter er vedtægtsændringer betinget af Slagelse og Holbæk Kommuners godkendelser samt Civilstyrelsens godkendelse. Ifølge Slagelse Kommunes kompetenceplan skal vedtægtsændringer godkendes politisk, hvis det vurderes, at ændringerne er af væsentlig betydning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

I forbindelse med nedsættelse af et §35, stk. 2-udvalg skal der vedtages vedtægter, kompetenceplan og retningslinjer for valg til §35, stk. 2-udvalget.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt høring i det nuværende Folkeoplysningsudvalg træffe beslutning om type af udvalg/råd, titel på udvalget, vedtægter, kompetenceplan og retningslinjer for valg til §35, stk. 2-udvalget.

Indstilling

Den konstituerede chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at  Byrådet beslutter den af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstillede titel på §35, stk. 2-udvalget

2. at  Byrådet beslutter den af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstillede kompetenceplan for §35, stk. 2-udvalget

3. at  Byrådet beslutter den af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstillede vedtægt for §35, stk. 2-udvalget

4. at  Byrådet beslutter de af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstillede interessenter til §35, stk. 2-udvalget

5. at  Byrådet beslutter den af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstillede model for Retningslinjer for valg til §35, stk. 2-udvalget

Sagens indhold

Folkeoplysningsloven fastlægger, at Byrådet nedsætter et §35, stk. 2-udvalg, som skal inddrages i forhold af generel betydning for det folkeoplysende område. For at etablere udvalget skal Byrådet beslutte: titel på udvalget, vedtægter, kompetenceplan og retningslinjer for valg/udpegning af medlemmer.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har drøftet processen på mødet i februar 2026 og behandlede i marts 2026 (Bilag 1) første udkast til vedtægter, kompetenceplan og valgprocedure, som herefter blev sendt i høring hos det nuværende Folkeoplysningsudvalg. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller nu model til Byrådet, som træffer endelig beslutning.

Titel på udvalget
Titlen skal understøtte tydelighed og transparens i den politiske proces. Byrådet kan vælge mellem otte titelmuligheder, hvor titler som Forum/Netværk/Samarbejdsforum signalerer dialog og bred repræsentation, mens titler som Folkeoplysningsudvalg signalerer højere kompetenceniveau, men med risiko for forveksling med det politiske udvalg.

Kompetenceplan

Kompetenceplanen fastlægger udvalgets beføjelser ud over minimumskravene i Folkeoplysningsloven. Der er udarbejdet to niveauer: høj og lav. Et højt niveau giver større indflydelse og forventeligt flere kandidater, mens et lavt niveau kræver færre ressourcer (Bilag 2).

Vedtægter

Vedtægterne beskriver udvalgets sammensætning, valg/udpegning, møder og økonomi. To modeller er udarbejdet: valg på valgmøde eller udpegning af Byrådet. Valgmøde giver høj transparens, mens udpegning giver større mulighed for sammensætning efter kompetencer og repræsentation.
Valg af vedtægter afhænger af det ønskede kompetenceniveau (Bilag 3).

Repræsentation (interessenter)

Folkeoplysningsloven kræver bred repræsentation fra foreninger og aftenskoler. Der foreslås 8 medlemmer (gruppe 1), med mulighed for at supplere med politiske eller rådgivende organer (gruppe 2).

Valgproces

Valgproceduren følger ikke kommunalvalgloven. Kommunen fastlægger selv reglerne. To modeller foreslås:

At 2: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Byrådets godkendelse, at kompetenceplanen ”høj” godkendes.

At 3: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Byrådets godkendelse, at vedtægterne med henblik på valgmodel B godkendes, således der sikres en bred repræsentation i forummet.

At 4: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Byrådets godkendelse, at sammensætningen af §35, stk. 2-udvalget udgøres af følgende interessenter (gruppe 1):

• 2 medlemmer indstillet af oplysningsforbund (aftenskoler)
• 2 medlemmer indstillet af godkendte idrætsforeninger
• 1 medlem indstillet af godkendte børne- og ungdomskorps
• 1 medlem indstillet af godkendte handicapforeninger
• 1 medlem indstillet af øvrige godkendte foreninger/organisationer
• 1 medlem indstillet/udpeget blandt selvorganiserede grupper

Suppleret med følgende fra gruppe 2:

• 2 medlemmer udpeget fra Byrådet
• 1 medlem indstillet af Slagelse Talent og Elite (Klubberne)
• 1 medlem indstillet af Slagelse Kommunale Elevråd
• 1 medlem indstillet af kulturforeninger-/institutioner

Repræsentation fra Folkesundhed (administrativ uden stemmeret).

At 5: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Byrådets godkendelse, at Retningslinjerne for valg til §35, stk. 2-udvalget, ”Model B”, godkendes.

At 6: Godkendt, idet udvalget bemærker, at sagen forinden byrådets behandling behandles i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Folkeoplysningsudvalgets høringssvar

Administrationen har modtaget Folkeoplysningsudvalgets høringssvar (Bilag 5) hvor det kan nævnes kort at:

Folkeoplysningsudvalget (FOU) fremsender samlet høringssvar på baggrund af drøftelser den 12. marts 2026. Udvalget ønsker at bidrage konstruktivt til arbejdet med et fælles prioriteringsgrundlag.

FOU udtrykker kritik af forslaget om at afskaffe valghandlingerne og erstatte dem med skriftlige indstillinger, idet dette vurderes at være i strid med foreningslivets demokratiske praksis. Udvalget anbefaler, at repræsentanter fortsat vælges af de respektive grupper.

Udvalget er positivt indstillet over for en høj beslutningskompetence i det kommende udvalg, men finder, at betegnelsen ”Forum” ikke afspejler dette. FOU foreslår, at navnet ”Folkeoplysningsudvalget” fastholdes, eventuelt suppleret af et årligt dialogmøde under titlen ”Forum for Folkeoplysning”.

I forhold til repræsentation bemærker udvalget, at idrætten bør have fire medlemmer frem for to, da dette er mere i tråd med andre kommuner. FOU kan ikke støtte, at grupper uden for de godkendte folkeoplysende foreninger får stemmeret i udvalget.

Udvalget håber, at høringssvaret indgår konstruktivt i den videre politiske behandling og stiller sig til rådighed for dialog om de fremtidige rammer for området.

Følgende ønskes tilføjet i vedtægterne for §35 stk. 2-udvalget (Bilag 6): 

Ny § efter §7:

På første møde i §35, stk. 2-udvalget vælges formand og næstformand.

Nuværende §8:
§35, stk. 2 udvalgets møder finder sted for lukkede døre. Årligt udarbejder formandskabet i samarbejde med Center for Kultur, Fritid og Borgerservice mødeplan, der tilpasses tidspunkterne for særligt høring af budget og tilskudsregler.

Administrationens vurdering/kommentarer

Administrationen vurderer, at FOU’s ønske om et mere demokratisk valg til Forum for Foreningsliv og Folkeoplysning kan medføre en mindre grad af opfyldelse af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets ambition om at sikre en bred repræsentation i forummet.

Hvis udvalgets møder i stedet ledes af en repræsentant fra administrationen – og ikke af en formand og næstformand – vurderes det at kunne mindske risikoen for en skævhed i ledelsen af forummet.

Retligt grundlag

Ifølge Folkeoplysningsloven skal kommunalbestyrelsen nedsætte et §35, stk. 2-udvalg, som skal inddrages i alle forhold af generel betydning for folkeoplysningsområdet, herunder politikker, regler/retningslinjer og budgetter. I forbindelse med nedsættelsen af §35, stk. 2-udvalget skal der besluttes vedtægter, kompetenceplan og retningslinjer for valget til §35, stk. 2-udvalget.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Nedsættelsen af et §35, stk. 2-udvalg medfører løbende driftsudgifter til møder, honorarer, forplejning og eventuel kørselsgodtgørelse efter kommunens regler. Der vil også - dog i mindre omfang - være udgifter forbundet med andre typer af fora og kompetenceudvikling.

Endelig udgør sekretariatsbetjeningen en fast administrativ udgift, da §35, stk. 2-udvalget skal understøttes med dagsordener, referater, sagsfremstillinger, forarbejde og opfølgning, herunder i forbindelse med udvalgets lovpligtige inddragelse i generelle regler, politikker og budgetter på området.

Tværgående konsekvenser

Hvis Byrådet eller Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter, at §35 stk. 2-udvalget også skal have repræsentanter fra andre udvalg/råd fx Integrationsrådet, Ældrerådet, Handicaprådet eller lign. vil der skulle ske en udpegning i disses respektive udvalg/råd.

Sagens videre forløb

På Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgsmødet i februar drøftede udvalget den overordnede proces, herunder tidsplan og rammer for §35, stk. 2-udvalget.

På Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets møde i marts blev der forelagt en orientering, dels en sag omkring beslutning om to konkrete modeller med fokus på bred repræsentation, herunder det yngre segment og tydelighed omkring beslutningskompetence.

Endvidere blev første udkast til reviderede vedtægter, kompetenceplan samt plan for valgprocedure behandlet. Efter udvalgets behandling sendte Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget materialet i høring hos det nuværende Folkeoplysningsudvalg. 

Den 12. marts behandles punktet vedrørende forslag til sammensætning, vedtægter, kompetenceplan og valgprocedure, i det nuværende Folkeoplysningsudvalg. Høringssvaret fra FOU videresendes til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, hvor høringssvaret tages med i behandlingen af nærværende sag når denne genoptages.

På udvalgsmødet i april træffer Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutning om, hvilken sammensætning af §35, stk. 2-udvalg, samt hvilke vedtægter, kompetenceplaner og valgprocedurer, der indstilles til Byrådets godkendelse.

Efter Byrådets behandling igangsættes evt. valgprocedure primo maj, og der gennemføres kandidatindstilling/valg til §35, stk. 2-udvalget ultimo juni.

Det nye §35, stk. 2-udvalg tiltræder den 1. juli 2026. Tiltrædelsestidspunktet kan variere alt efter hvilken model for udvalg der besluttes.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal udpege en kommunal repræsentant til de statslige ekspropriationskommissioner.

Indstilling

Det indstilles,

1. at afdelingsleder for Vej og Mobilitet, Jonas Aagaard Olsen, udpeges som kommunal repræsentant til de statslige ekspropriationer. 

2. at jurist for Teknik, Plan og Erhverv samt Kommunale Ejendomme, Louise Birkedal, udpeges som stedfortræder for Jonas Aagaard Olsen. 

Sagens indhold

Ekspropriationskommissionen er den statslige kommission, som gennemfører og træffer afgørelse i sager om ekspropriation af fast ejendom i forbindelse med statslige anlæg, f.eks. større vej- og jernbaneprojekter. Kommissionen består af en formand (kommissarius), to statsligt udpegede medlemmer og et kommunalt udpeget medlem fra særlige lister.

Hertil kommer en kommunal repræsentant udpeget af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor anlægget er beliggende, jf. ekspropriationsproceslovens § 6, stk. 3.

Den kommunale repræsentant deltager i kommissionens møder uden stemmeret, men med taleret, og har til opgave at bidrage med lokalt kendskab til blandt andet planforhold, vej- og mobilitetsforhold, omkørsler og den trafikale håndtering i området.

For Slagelse Kommune betyder det, at repræsentanten skal medvirke til, at Ekspropriationskommissionen får et fyldestgørende grundlag for sine beslutninger, og at de berørte lodsejeres og kommunens lokale interesser og forhold belyses under behandlingen af statslige ekspropriationssager. 

Retligt grundlag

Ekspropriationsproceslovens § 6, stk. 3.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Social- og Beskæftigelsesudvalget udpege medlemmer og suppleanter til Rådet for Socialt Udsatte i Slagelse Kommune for perioden 2026–2029.

Udpegning sker i henhold til vedtægter for Rådet for Socialt Udsatte i Slagelse Kommune, vedtaget af Byrådet 15. december 2025.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Byrådet udpeger syv medlemmer og syv suppleanter til Rådet for Socialt Udsatte i Slagelse Kommune for perioden 2026–2029.

Sagens indhold

Byrådet godkendte den 24. november 2025 en ny model for Rådet for Socialt Udsatte i Slagelse Kommune. Den nye model betød, at rådets vedtægter skulle ændres. Byrådet godkendte ændring af vedtægter for Rådet for Socialt Udsatte den 15. december 2025. Vedtægter for Rådet for Socialt Udsatte i Slagelse Kommune vedlægges som bilag 1.

På baggrund af Socialudvalgets drøftelser, input fra dialogmøderne med Rådet for Socialt Udsatte samt rådets egne anbefalinger blev følgende godkendt som grundlag for den fremtidige model:

• At Rådet for Socialt Udsatte fortsætter som et fast nedsat råd uden politisk deltagelse.
• At rådet består af fem borgerrepræsentanter samt to fagpersoner med særlig relevant faglighed.
• At rådet afholder fem årlige møder.
• At rådet skal styrke den direkte dialog med mennesker i social udsathed.
• At rådets økonomiske rammer ligestilles med Handicaprådet og Ældrerådet, ved at Rådet for Socialt Udsatte indlemmes i kommunens diæt- og kursusregulativ.

Økonomisk ramme for Rådet for Socialt Udsatte

Rådet for Socialt Udsatte er med Byrådets godkendelse d.  24. februar 2026 indarbejdet i Slagelse Kommunes diætregulativ med økonomiske rammer for mødeaktiviteter, der svarer til Handicaprådets, jf. Byrådets beslutning af 24. november 2025 om modellen for Rådet for Socialt Udsatte.

Den årlige økonomiske ramme for Rådet for Socialt Udsatte vil være kr. 62.605. jf. den økonomiske ramme for Handicaprådet, som blev vedtaget af Byrådet den 24. juni 2025.

I retlig henseende honoreres rådet efter kommunestyrelseslovens § 16 a.  Det betyder i praksis, at diæter til Rådet for Socialt Udsatte opfattes som indkomst, der skal modregnes nogle typer af offentlig forsørgelse.

Aktiviteter og annoncering i forbindelse med indstilling af kandidater

Administrationen har i løbet af årets første måneder gennemført en proces i overensstemmelse med de ændrede vedtægter, hvor borgere og fagpersoner i Slagelse Kommune har haft mulighed for at indstille kandidater til Rådet for Socialt Udsatte.

Der er udsendt informationsmateriale til civilsamfundsaktører, aktive foreninger samt bruger- og interesseorganisationer med indsatser for og med mennesker i social udsathed. Informationsmaterialet er ligeledes sendt til offentlige og private tilbud, aktiviteter og lokaliteter, som benyttes af mennesker i social udsathed i Slagelse Kommune.

Herudover er der afholdt åbne informationsmøder på varmestuerne i Skælskør og Slagelse samt på værestedet i Korsør. Der har desuden været afholdt et særskilt informationsmøde for beboerne på Toften.

Information om muligheden for at indstille kandidater har også været annonceret på kommunens hjemmeside og Facebook-side samt i den lokale presse.

Indstilling af medlemmer til Rådet for Socialt Udsatte

Der er modtaget i alt 26 indstillinger, fordelt på 17 borgerrepræsentanter og 10 fagpersoner, hvoraf to personer er indstillet i begge kategorier.

Jf. vedtægterne for Rådet for Socialt Udsatte i Slagelse Kommune skal Social- og Beskæftigelsesudvalget, på baggrund af de indstillede kandidater, indstille medlemmer og suppleanter til udpegning i Byrådet. Indstillingerne skal ske med hensyntagen til bredest mulig repræsentation på tværs af målgrupper, køn og geografi.

Der skal samlet indstilles syv medlemmer fordelt på fem borgerrepræsentanter og to fagpersoner, samt et tilsvarende antal suppleanter.

Vedlagt som bilag 2 er et samlet overblik over alle indstillede kandidater, herunder hvilken form for udsathed de repræsenterer, og for borgerrepræsentanterne tillige deres geografiske tilhørsforhold. Oversigten danner grundlag for Social- og Beskæftigelsesudvalgets indstilling af medlemmer og suppleanter til udpegning i Byrådet.

Retligt grundlag

Byrådets beslutning af 20. september 2010 omhandlende, at der skulle etableres et Råd for Socialt Udsatte i Slagelse Kommune.

Vedtægter for Rådet for Socialt Udsatte, godkendt af Byrådet d. 15. december 2026.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan, på baggrund af de reviderede vedtægter i LAG Slagelse, udpege endnu ét medlem til bestyrelsen for LAG - Landudvikling Slagelse.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet udpeger endnu ét medlem til bestyrelsen for LAG - Landudvikling Slagelse

Sagens indhold

På generalforsamlingen i LAG Slagelse den 15. april 2026 vedtog generalforsamlingen nye vedtægter. Ændringen indebærer, at Slagelse Kommune fremover skal udpege tre – i stedet for to – medlemmer til bestyrelsen.

For den indeværende periode er Tina Lyngbye (L) og Stine Søgaard (V) udpeget. Byrådet kan derfor udpege yderligere ét medlem til LAG Slagelses bestyrelse.

I henhold til vedtægterne er der ikke krav om, at de udpegede byrådsmedlemmer skal være en del af et specifikt politisk udvalg. I byrådsperioden 2021–2025 var de udpegede medlemmer dog samtidig medlemmer af det udvalg, der har ressortansvaret for landdistrikter.

Retligt grundlag

Vedtægter for LAG – Landudvikling Slagelse af 15. april 2026.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 20. april 2026 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om geotermi/fjernvarme.

Indstilling

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten,  indstiller,

1. at byrådet godkender, at det skal undersøges i et samarbejde med SK Forsyning, om der er mulighed for at anvende geotermi i forbindelse med fjernvarme i Slagelse Kommune.

Sagens indhold

På det nyligt afholdte Klima & Miljø Topmøde i Kommunernes Landsforening var et af de nominerede forslag til årets klimapris det etablerede geotermiske anlæg i Skejby i Aarhus kommune. Anlægget blev taget i brug i efteråret 2025. Det leverer 18-20 megawatt varme ved at cirkulere cirka 6 millioner liter varmt vand fra undergrunden i 2,5 kilometers dybde.

Anlægget er en del af en plan om samlet produktion af 110 megawatt varme, som skal føre til, at geotermi kan dække 20 procent af byens fjernvarmeforsyning og reducere CO₂-udslippet med 165.000 tons. Geotermi er således en del af den grønne omstilling. Arbejdet sker i et samarbejde mellem det lokale forsyningsselskab Kredsløb og firmaet Innargi, grundlagt i 2019 af A. P. Møller Holding, https://innargi.com/da/nu-stroemmer-den-foerste-geotermiske-varme-ud-i-radiatorerne-i-aarhus/

Geotermi er en vedvarende energikilde ved siden af sol og vind og er uafhængig af, om solen skinner, eller om vinden blæser. Der har siden 1984 eksisteret et geotermisk anlæg i Thisted Kommune, som har forsynet nogle af byens forbrugere af fjernvarme.

I forbindelse med Det Geotermiske Screeningsprojekt fra 2012 blev der udarbejdet en rapport om en lokalitet ved Slagelse, https://data.geus.dk/pure-pdf/30707_GEUS-R_2015_57_opt.pdf

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for byrådet følger af §11 i styrelsesloven.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget kan indstille til Økonomiudvalget og Byrådet, at forældrebetalingen på dagtilbudsområdet nedsættes, og at der tages stilling til udmøntningen af de resterende statslige midler.

Slagelse Kommune har samlet modtaget ca. 20,5 mio. kr. i 2026 som led i finanslovens initiativer på dagtilbudsområdet. De konkrete beregninger i denne sag vedrører de to største elementer i finansloven – flere pædagogiske medarbejdere og nedsættelse af forældrebetalingen – svarende til ca. 18,3 mio. kr. De resterende ca. 2,2 mio. kr. vedrører øvrige finanslovselementer og foreslås håndteret i forbindelse med Budgetopfølgning 2.

Såfremt sagens indstilling følges, og forældrebetalingen nedsættes med virkning fra 1. maj 2026, vil der efter de foreløbige beregninger kunne disponeres over ca. 12,0 mio. kr. i forbindelse med Budgetopfølgning 2.

Det bemærkes, at der fortsat er usikkerhed om den endelige udmøntning af initiativerne, idet lovforslaget om nedsættelse af forældrebetalingen og ændringer i opgørelsen af minimumsnormeringer endnu ikke er endeligt vedtaget. Sagen er derfor udarbejdet på baggrund af det aktuelt kendte finanslovsgrundlag og administrationens foreløbige beregninger.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at forældrebetalingen på dagtilbudsområdet nedsættes til 21,3 pct. i overensstemmelse med scenarie 1, jf. sagens indhold.

2. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at takstnedsættelsen træder i kraft fra 1. maj 2026.

3. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter, at stillingtagen til udmøntningen af de resterende statslige midler udskydes med henblik på behandling i forbindelse med Budgetopfølgning 2.

Sagens indhold

Finansloven for 2026 indeholder statslige midler til bedre og billigere dagtilbud. Midlerne vedrører blandt andet flere pædagogiske medarbejdere, lavere forældrebetaling, ændringer i tilskud til private pasningsordninger og privatinstitutioner samt øvrige kvalitetsinitiativer.

Slagelse Kommune har samlet modtaget ca. 20,5 mio. kr. i 2026. I denne sag indgår alene de to største elementer i finansloven: 13,4 mio. kr. til mere ledelse og mere pædagogisk personale i daginstitutioner og 4,9 mio. kr. til yderligere nedsættelse af forældrebetalingen. Det svarer samlet til ca. 18,3 mio. kr.

De resterende ca. 2,2 mio. kr. vedrører øvrige finanslovselementer, herunder fripladstilskud til private pasningsordninger, forhøjelse af søskendetilskud, ændringer i tilskud til privatinstitutioner, opkvalificeringspuljer og øvrige kvalitetsinitiativer. Disse midler indgår ikke i de konkrete scenarier i denne sag og foreslås håndteret i forbindelse med Budgetopfølgning 2.

Beregningerne tager udgangspunkt i ressourcetildelingsmodellen for 2026, indarbejdede forudsætninger fra dagtilbudsområdet og kommunens normeringsopgørelse pr. ultimo februar 2026. Det nærmere beregningsgrundlag fremgår af bilag 1.

Ændret beregningsgrundlag for minimumsnormeringer

Et centralt element i finanslovens initiativer er, at pædagogiske ledere fremover ikke længere skal indgå i opgørelsen af minimumsnormeringer. Efter den nuværende beregningsmetode indgår pædagogiske ledere med 85 pct. af deres arbejdstid.

Slagelse Kommune har aktuelt 35 pædagogiske ledere, som i dag indgår i normeringsberegningen med 85 pct., svarende til ca. 30 årsværk.

Efter administrationens foreløbige beregninger pr. ultimo februar 2026 opfylder Slagelse Kommune fortsat lovkravet om minimumsnormeringer efter den forventede kommende beregningsmetode, der ligger til grund for finansloven, opgjort som gennemsnit over de seneste 12 måneder og eksklusive ledere. De foreløbige beregninger viser en normering på 2,97 for 0-2-årige og omkring 5,94 for 3-5-årige. Der er således efter de foreløbige beregninger ikke behov for yderligere ansættelser for at være lovmedholdelig. En eventuel tilførsel af personale vil derfor bero på en politisk prioritering af serviceniveauet.

Når lederne ikke længere indgår i opgørelsen, reduceres antallet af pædagogiske årsværk i normeringsberegningen fra 711 til 681.

Nedenstående oversigt viser forskellen mellem den nuværende og den mulige kommende beregningsmetode:

Reduceret forældrebetaling

Det er samtidig en del af finanslovens initiativer, at den maksimale forældrebetalingsandel på dagtilbudsområdet foreslås nedsat fra 25 pct. til 21,3 pct. Formålet er at sikre, at forældrenes betaling ikke stiger som følge af de tilførte ressourcer på dagtilbudsområdet.

De foreløbige beregninger viser, at en reduktion af forældrebetalingen til 21,3 pct. i et scenarie uden yderligere personaletilførsel vil medføre en samlet merudgift/mindreindtægt på ca. 12,7 mio. kr. på årsbasis. Beløbet omfatter både lavere forældrebetaling og afledte konsekvenser for blandt andet friplads, søskendetilskud, privat pasning og mellemkommunale betalinger.

Administrationen anbefaler, at en eventuel takstnedsættelse træder i kraft fra 1. maj 2026.

Herved opnås en mærkbar reduktion af forældrebetalingen i 2026 samtidig med, at der i løbet af året kan opnås større sikkerhed om lovgrundlag, afledte økonomiske konsekvenser og den samlede budgetmæssige håndtering. Ved ikrafttræden fra 1. maj 2026 udgør udgiften efter de foreløbige beregninger ca. 8,5 mio. kr. i 2026. Der vil herefter samlet kunne disponeres over ca. 12,0 mio. kr. i forbindelse med Budgetopfølgning 2.

Dette skal ses i lyset af, at der efter det foreliggende grundlag ikke er fastsat krav om, at midlerne skal udmøntes på et bestemt tidspunkt i 2026, men at der samtidig må forventes en betydelig bevågenhed på, at forældrebetalingen nedsættes i 2026.

Som illustration af takstniveauet viser de vedlagte takstblade, at scenarie 1 – hvor forældrebetalingen nedsættes til 21,3 pct. uden yderligere personaletilførsel – blandt andet indebærer, at månedstaksten for dagpleje (41,5 timer) reduceres fra 3.572 kr. til 3.044 kr., integreret dagtilbud 0-2 år (41,5 timer) fra 4.335 kr. til 3.688 kr. og integreret dagtilbud 3-5 år (41,5 timer) fra 2.168 kr. til 1.844 kr. De konkrete takster fremgår af bilag 2.

Gennemførelse af en eventuel takstnedsættelse og øvrige dispositioner efter sagen forudsætter Byrådets godkendelse af den nødvendige tillægsbevilling i forbindelse med budgetopfølgningen. Hvis tillægsbevillingen ikke godkendes, bortfalder sagen.

Beregningsgrundlag og scenarier 

Administrationen har belyst de økonomiske konsekvenser af forskellige prioriteringer mellem lavere forældrebetaling, personaletilførsel og kommunens samlede økonomiske råderum i 2026. Alle scenarierne er beregnet med helårseffekt.

Der er udarbejdet fem scenarier:

Scenarie 1

Der tilføres ikke yderligere personale, og forældrebetalingen nedsættes til 21,3 pct. Den samlede merudgift/mindreindtægt udgør ca. 12,7 mio. kr. på årsbasis. Sammenholdt med bloktilskudsandelen på ca. 18,3 mio. kr. giver det et råderum på ca. 5,6 mio. kr. på årsbasis. Scenariet indebærer fuld takstnedsættelse inden for den foreløbigt beregnede økonomiske ramme og er administrationens anbefaling.

Ved ikrafttræden fra 1. maj 2026 udgør udgiften i 2026 efter de foreløbige beregninger ca. 8,5 mio. kr. Der vil herefter samlet kunne disponeres over ca. 12,0 mio. kr. i forbindelse med Budgetopfølgning 2.

Scenarie 2

Bloktilskudsandelen anvendes til nedsættelse af forældrebetalingen samt yderligere personaletilførsel. Beregningerne viser, at dette svarer til ca. 12 ekstra årsværk. Den samlede merudgift/mindreindtægt udgør ca. 18,3 mio. kr. og er dermed tæt på balance med bloktilskudsandelen.

Scenarie 3

Der tilføres personale i et omfang, som kompenserer for, at lederne udgår af normeringsberegningen. Det svarer til ca. 30 ekstra årsværk, så den tidligere beregnede normering kan opretholdes. Den samlede merudgift/mindreindtægt udgør ca. 26,1 mio. kr. Scenariet indebærer dermed et finansieringsbehov på ca. 7,8-7,9 mio. kr. ud over bloktilskudsandelen.

Scenarie 4

Der tilføres personale i samme omfang som i scenarie 3. I dette scenarie nedsættes forældrebetalingen i 2026 alene i det omfang, det kan rummes inden for bloktilskudsandelen. Beregningen viser, at forældrebetalingen i dette scenarie kan nedsættes til ca. 23,5 pct. i 2026. Den samlede merudgift/mindreindtægt udgør ca. 18,3 mio. kr. og er dermed tæt på balance i 2026. Fra 2027 vil scenariet imidlertid medføre et finansieringsbehov svarende til scenarie 3, hvis forældrebetalingen skal nedsættes til 21,3 pct. 

Scenarie 5

Der træffes på nuværende tidspunkt ikke beslutning om anvendelsen af de statslige midler til reduceret forældrebetaling og yderligere personaletilførsel, idet det nationale lovgrundlag endnu ikke er endeligt vedtaget. Sagen kan i stedet genforelægges, når lovgrundlaget foreligger, og de økonomiske og retlige konsekvenser kan belyses endeligt. Scenariet indebærer, at der ikke iværksættes takstændringer eller øvrige dispositioner på nuværende tidspunkt, og at midlerne i stedet vil kunne indgå i den samlede budgetopfølgning.

På baggrund af beregningerne anbefaler administrationen scenarie 1. Scenariet indebærer, at forældrebetalingen nedsættes til 21,3 pct. med virkning fra 1. maj 2026, samtidig med at kommunen efter de foreløbige beregninger fortsat overholder minimumsnormeringerne uden yderligere ansættelser. Scenariet giver desuden et økonomisk råderum i 2026, som kan indgå i Budgetopfølgning 2 og danne grundlag for en senere politisk prioritering.

Sagen handler således ikke om, hvorvidt Slagelse Kommune efter de foreløbige beregninger kan overholde lovkravet om minimumsnormeringer, men om hvordan de statslige midler i 2026 skal prioriteres mellem lavere forældrebetaling, eventuel personaletilførsel og kommunens samlede økonomiske råderum.

Retligt grundlag

Dagtilbudsområdet reguleres af dagtilbudsloven, herunder regler om minimumsnormeringer og forældrebetaling.

De beskrevne ændringer vedrørende nedsættelse af forældrebetalingen og ændringer i opgørelsen af minimumsnormeringer forudsætter lov- og bekendtgørelsesændringer på nationalt niveau, som endnu ikke er endeligt vedtaget. Sagen forelægges derfor på baggrund af det aktuelt kendte finanslovsgrundlag og administrationens foreløbige beregninger.

Takster for dagtilbud fastsættes af Byrådet. Anvendelsen af de øvrige statslige midler i 2026 behandles i denne sag inden for Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalgets kompetence.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Sagens økonomiske konsekvenser afhænger af beslutningen om nedsættelse af forældrebetalingen og af tidspunktet for ikrafttræden.

Slagelse Kommune har samlet modtaget ca. 20,5 mio. kr. i 2026 som led i finanslovens initiativer på dagtilbudsområdet. De konkrete beregninger i denne sag omfatter dog alene ca. 18,3 mio. kr. De resterende ca. 2,2 mio. kr. er endnu ikke indregnet i scenarierne.

En nedsættelse af forældrebetalingen til 21,3 pct. medfører efter de foreløbige beregninger en samlet merudgift/mindreindtægt på ca. 12,7 mio. kr. på årsbasis. Ved ikrafttræden fra 1. maj 2026 udgør udgiften i 2026 efter de foreløbige beregninger ca. 8,5 mio. kr. Der vil herefter samlet være ca. 12,0 mio. kr., som kan indgå i Budgetopfølgning 2.

Der er fortsat usikkerhed om de samlede afledte økonomiske konsekvenser, særligt i forhold til private tilbud, tilskudsmodeller, fripladser, søskendetilskud og mellemkommunale betalinger. Administrationen vil derfor foretage en yderligere gennemgang af ressourcetildelingsmodellen, herunder de elementer som ikke er fuldt indregnet i scenarierne på nuværende tidspunkt.

Sagen forelægges med tilhørende takstberegninger og økonomibilag, således at en eventuel takstnedsættelse kan godkendes samtidig med den politiske beslutning.

Hvis Byrådet ikke godkender den nødvendige tillægsbevilling i forbindelse med budgetopfølgningen, bortfalder sagen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis indstillingen tiltrædes, forelægges sagen for Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på godkendelse af nedsættelsen af forældrebetalingen til 21,3 pct. med virkning fra 1. maj 2026.

Ved Byrådets godkendelse iværksætter administrationen de nødvendige administrative tilpasninger på dagtilbudsområdet, herunder implementering af de godkendte takster, tilpasning af opkrævningsgrundlaget samt information til forældre og øvrige berørte parter.

Såfremt sagens indstilling følges, vil der efter de foreløbige beregninger kunne disponeres over ca. 12,0 mio. kr. i forbindelse med Budgetopfølgning 2.