4. Udvikling af detailhandlen i Slagelse By (B)
4. Udvikling af detailhandlen i Slagelse By (B)
Sagsnr.: 330-2016-42370 Dok.nr.: 330-2016-357321 Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Udvalget for Erhverv, Plan og
Miljø skal drøfte oplægget til væksttiltaget for udvikling af detailhandlen i
Slagelse by med henblik på særlige opmærksomhedspunkter.
Desuden skal Udvalget beslutte
finansiering af væksttiltaget og opfølgning på udvikling af væksttiltaget.
Baggrund
Økonomiudvalget har kompetencen til at igangsætte nye
væksttiltag under ”Vækst i balance” og har på mødet 20. juni 2016 godkendt
igangsættelse af et forløb for udvikling af detailhandlen i Slagelse by.
Da det handler om erhvervsudvikling, har det været naturligt
at forankre væksttiltaget i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, hvilket
Økonomiudvalget har besluttet.
Baggrunden for igangsættelse af netop dette væksttiltag er
den intenssiverede kamp om at positionere sig som den førende handelsby i
regionen. Tager Slagelse by ikke udfordringen op, risikerer byen at tabe
terræn, når det gælder vækst og omsætning i detailhandlen.
Udgangspunktet for væksttiltaget er at fastholde og udvikle
Slagelse by som den handelsby, der er det naturlige valg for borgerne i Slagelse
og i det store opland samt i regionen, når der skal handles ind. I forlængelse
heraf ønsker Slagelse Kommune, at medvirke til at gøre Slagelse by til en
handelsby i topklasse.
Væksttiltaget er i tråd med kommunens for nylig vedtagne Planstrategi,
som tydeliggør de 3 købstæders egenart og styrkeposition i kommunen. Her
fremhæves Slagelse bys styrkeposition som værende kommunens handelscentrum. Udvikling
af denne styrkeposition vil være en vækstdriver for hele kommunen.
Derfor foreslås det, at iværksætte et væksttiltag, der kan
udnytte denne styrkeposition til at skabe ”Vestsjællands knudepunkt for
handel.” Inspiration kan hentes eksempelvis i Holstebro, som gennem
en årrække har evnet at fremstå som ”Vestjyllands knudepunkt for handel”.
Business Slagelse er den centrale aktør og drivkraft for
væksttiltaget med støtte fra kommunens udviklingssekretariat, planafdeling og
kommunikationsafdeling. Business Slagelse er parat til et stærkt og
forpligtigende samarbejde med kommunen og øvrige interessenter om
væksttiltaget. Slagelse Erhvervscenter vil endvidere kunne blive en relevant
part i projektforløbet.
Udviklingen af detailhandlen vil lægge op til en høj grad af
involvering af såvel storbutikkerne i mellem/yderkanten af kommunen og butikkerne
i centrum, inklusiv Vestsjællands Centret.
Målet med væksttiltaget fastlægges endeligt i samarbejde med
alle de involverede parter.
Borger og Udviklingsdirektøren er projektejer for
væksttiltaget.
Væksttiltagets indsatsområder anbefales at tage afsæt i
følgende:
Den
mest opdaterede og relevante viden og metode samt værktøjer til udvikling af handels-
og bymiljø. Det vil sige målrettet detailhandelsudvikling, der har fokus på
strategisk byledelse, eksempelvis:
· Udvikle
det enkelte kvarters karakter og profil, henvendt til bestemte kundegrupper.
Her er klar synergi til Campus området med tilhørende arkitektkonkurrence, der
skal åbne dette område mod bymidten.
· Analysere
eksisterende butiksmiks.
· Tiltrække
det butiksmiks, der mangler.
· Tæt
samarbejde med erhvervsejendomsmæglere.
· Kontakt
med detailhandel og cafeer, etc.
Strategisk byledelse kan udfordre på
oplevelsen af, at butikkerne i storcentre og i gågader ses som afgrænsede enheder,
der ikke udnytter de muligheder og den synergi, som et tæt samarbejde vil give.
Foranderlighed i facader, butiksbytte og fornemmelsen af, at butikkerne
arbejder med at gøre det bedre at være forbruger er et must for at trække
kunder til fremover.
Den store udfordring er at skabe en stemning af foranderlighed og mobilitet. Det
kan ske på flere måder. F.eks. ved at skabe særlige temaer i alle centrets
butikker og inde i centeret. Det kunne f.eks. være et havetema i april og
skoletema i august.
Osnabrück
er et godt eksempel på praktisering af strategisk byledelse. Selv om byen er
større end Slagelse by er der god mening i at blive inspireret af byens evne
til at sammentænke detailhandel, bymidteudvikling, branding og events. Dette
sker blandt andet ved at mobilisere alle kræfter på tværs af private/offentlige
instanser for at styrke Osnabrücks position.
Muligheden for at medtænke BID -
Business Improvement District - i væksttiltaget er
til stede, hvis Slagelse Kommune får muligheden for at indgå i et
frikommuneforsøg, hvor BID indgår som tema, både på grund af faglig og kommerciel
relevans. Det er KL, der står bag frikommune-initiativet, hvor følgende
kommuner, ud over Slagelse, er i spil: Varde, Odense, Århus, Frederiksberg.
BID
handler blandt andet om, at erhvervslejere/grundejere etc. i et bestemt område
beslutter sig for, at de sammen skal investere i tiltag som styrker områdets
konkurrenceevne.
Involveringen af projektdeltagere og interessenter
anbefales at tage afsæt i følgende:
· Sikring af den bedst mulige forankring og involvering af alle
relevante parter fagligt og interessemæssigt gennem etablering af en
handlingsplan, hvor alle parter inddrages.
· Fokus på at sikre, at væksttiltaget kommer helskindet fra
projektfasen over i en vedvarende forankring og driftssituation, der sikrer
fortsat fremdrift og udvikling.
Retligt
grundlag
Erhvervsfremmeloven.
Inddrages BID i væksttiltaget, vil det kræve en
frikommuneordning.
Handlemuligheder
· Udvalget kan supplere oplægget med særlige fokusområder og beslutte,
hvordan og hvornår der følges op på væksttiltaget
· Udvalget kan vælge at følge Økonomiudvalgets anbefaling om
medfinansiering af væksttiltaget med op til 50 %, dog max. 350.000 kr.
· Endelig kan udvalget vælge en lavere grad af medfinansiering
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at etablering af et
væksttiltag for detailhandel og samtidig udnytte et frikommuneforsøg med BID
har et stort potentiale og er en relevant mulighed for Slagelse Kommune.
Det er endvidere administrationens vurdering, at der er
interesse for udvikling af detailhandlen og byudvikling, blandt andet i
Business Slagelse og L7.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Der vil i forbindelse med igangsættelse af væksttiltaget
blive foretaget en vurdering af den forventelige værdimæssige effekt i form af
eks. arbejdspladser og indtjening.
Den økonomiske ramme for igangsætning af væksttiltaget er:
Business Slagelses har lagt op til investering er for den
første årsperiode (1/8 2016 til 1/8 2017):
· City Management koncept/aktiviteter 100.000 kr.
· Desuden vil Business Slagelse sikre bred involvering af
storbutikkerne i mellem/yderkanten af kommunen og butikkerne i centrum,
inklusiv Vestsjællands Centret.
Slagelse Kommunes investering for den første årsperiode (1/8
2016 til 1/8 2017) anbefales at være:
· Støtte til udvikling af City Management koncept/projektaktiviteter
350.000 kr., såfremt dette godkendes og finansieres af det relevante fagudvalg.
· Slagelse Kommune yder relevante medarbejderressourcer til
projektet.
Økonomiudvalget anbefaler en
økonomiske model, hvor udgifterne fordeles med 50 % til Slagelse Kommune
op til 350.000 kr.
Midlerne hertil fremskaffes ved
hjælp af Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets Udviklingspulje. Slagelse Kommune har
modtaget 398.000 kr. fra Natur og Erhvervsstyrelsen som refusion for diverse
projekter. Disse midler er et engangsbeløb og er desuden ikke disponeret til
andet brug.
På nuværende
tidspunkt har Business Slagelse givet tilsagn på 100.000 kr. for perioden.
Konsekvenser
for andre udvalg
Væksttiltaget er naturligt forankret i Erhvervs, Plan- og
Miljøudvalget.
Andre udvalg kan blive involveret, når projektet udvikler
sig. Projektejer har da ansvaret for involveringen.
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.
at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget drøfter oplægget til væksttiltaget med
henblik på særlige fokusområder
2.
at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget beslutter hvornår udvalget ønsker
opfølgning og afrapportering
3.
at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget beslutter at medfinansiere
væksttiltaget, hvor udgifterne fordeles med 50 % til Slagelse Kommune op til
350.000 kr., og at væksttiltaget finansieres af refusioner fra Natur og
Erhvervsstyrelsen
Beslutning i Erhvervs-,
Plan- og Miljøudvalget den 8. august 2016:
Fraværende:
Drøftet.
Udvalget bidrager med 100.000 kr.
Der sker en efterfølgende evaluering.